Udkast Til ØKONOMIUDVALGETS BUDGETFORSLAG 2020-2023

UDKAST

ØKONOMIUDVALGETS BUDGETFORSLAG 2020-2023 Budgetforslag 2020

INDHOLDSFORTEGNELSE

Beskrivelse af indhold i publikationen ...... 1 Forord ...... 4 De NYE Odensemål ...... 10 Perspektiver for budgetlægningen 2019-2022 ...... 19 Mål i den økonomiske strategi ...... 19 Resultatopgørelse ...... 21 Hovedtal og forudsætninger ...... 23 Indtægtsside - finansieringsgrundlag ...... 23 Tilskud og udligning ...... 32 Udgiftsside ...... 40 Serviceudgifter og anlægsniveau (Opdateres fredag d. 4/10 2019) ...... 72 Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019) ...... 75 Strategi, styring og effekt ...... 139 Fremtidens velfærd – model for demografi ...... 139 Revurdering af budget på de konjunkturfølsomme anlægsområder ...... 147 Bilag ...... 151 Gennemgang af Økonomiaftale ...... 151 Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct. .... 156 Status på likviditet og gæld ...... 244 Årets Lov- og Cirkulæreprogrammet ...... 247 Effektiviseringsstrategi ...... 256 Prioritering af sundhedsmidlerne...... 260 Takster ...... 262 Anlægsoversigt inkl. Stjernemarkering ...... 280

Budgetforslag 2020

BESKRIVELSE AF INDHOLD I PUBLIKATIONEN

Her kan du læse om de enkelte afsnit i budgetforslaget. Afsnittet kan bruges som et opslagsværk.

Forord Beskriver rammesætningen for Budgetforslag 2020.

De 10 Odensemål Illustrerer de 10 pejlemærker, som Byrådet aktivt bruger i forbindelse med deres målsætninger og beslutninger.

PERSPEKTIVER FOR BUD- GETLÆGNINGEN Beskriver de overordnede rammer for budgetforslaget.

Mål i den økonomiske stra- Giver et hurtigt overblik over kommunens økonomiske situa- tegi tion, og giver samtidig en pejling på et evt. økonomisk råde- rum.

Giver i tabelform et helhedsbillede af kommunens økonomi. Resultatopgørelse Her vises en samlet opgørelse over indtægter, drifts- og an- lægsudgifter samt de finansielle poster i budgetperioden.

HOVEDTAL OG FORUD- Beskriver indtægtssiden og de finansielle bevægelser mere SÆTNINGER indgående og udgiftssiden vises på udvalgsniveau med be- mærkninger.

Indtægtsside – finansierings- Giver et hurtigt overblik over indtægtskilderne i kommunen, grundlag samt hvor meget hvert enkelt område bidrager med.

Viser de forventede indtægter fra indkomstskatter i budget- Indkomstskatter perioden. Der sammenlignes med sidste års budget og udviklingen på landsplan i vækstskønnene.

Beskrivelse af indhold i publikationen | 1 Budgetforslag 2020

Giver et overblik over indtægterne fra selskabsskatter, grund- Øvrige skatter skyld, dækningsafgift, forskerskat og dødsboer i budgetperioden. Der sammenlignes med sidste års budget og tidligere skøn på områderne.

Viser hvad Odense Kommune får af tilskud fra staten og hvad Tilskud og udligning Odense får fra udligning mellem kommunerne. Indtægterne på området sammenlignes med sidste års budget.

Viser drifts- og anlægsændringer, samt ændringer på det fi- Udgiftssiden nansielle område, der er indlagt i budgetforslaget. De væ- sentligste ændringer er på udgiftssiden inddelt i syv kategorier, hvor af den sidste er en opsummering af tiltagene.

Serviceudgifter og anlægsni- Beskriver måltallet for kommunens serviceudgifter samt an- veau lægsniveauet på landsplan, som er givet i Økonomiaftalen 2020.

Viser budgettet fordelt pr. udvalg og delområder i budgetpe- Udvalgenes budgettal og rioden. Budgetbemærkninger giver øget indblik og gennem- budgetbemærkninger sigtighed i de væsentligste hovedområder i udvalgenes øko- nomi.

STRATEGI, STYRING OG Beskriver de områder i budgetforslaget, som knytter sig til EFFEKT den overordnede økonomistyring i kommunen. Der kommer flere ældre og børn. Dette er med til skabe et behov for at udvide den kommunale velfærdsservice på Anbefalinger fra Task Force børne- og ældreområdet. Derfor er der blevet nedsat en Task Velfærd Force, som er kommet frem til 8 anbefalinger til, hvordan Odense kan fremtidssikre velfærden.

Fremtidens velfærd – model Afsnittet har fokus på den demografiske udvikling og det mer- for demografi behov, der vil være i den forbindelse.

De konjunkturfølsomme områder er kendetegnet ved at være Revurdering af de konjunk- styret af udefrakommende faktorer, som Odense Kommune turfølsomme anlægsområder ikke kan påvirke og som spiller en meget stor rolle i budget- lægningen og økonomistyringen af områderne.

I afsnittet er øvrige bidrag til budgetforslaget samlet. Det ved- BILAG rører bl.a. budgetbidrag fra udvalgene, notater i relation til forslaget og oversigter til opslag.

2 Beskrivelse af indhold i publikationen | Budgetforslag 2020

Gennemgang af Økonomiaf- Afsnittet er en opsummering af Økonomiaftalen, hvor der er talen særlig fokus på de områder, som har betydning for Odense.

Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til Giver et overblik over hvordan de enkelte udvalg vil realisere velfærd og effektiviserings- deres andel af omprioriteringerne til velfærd på 200 mio. kr. krav på 0,5 pct. samt effektiviseringskravet på 0,5 pct.

Giver et overblik over kommunes aktuelle likviditet (kassebe- Status på likviditet og gæld holdning og deponerede midler) og styringen af disse samt en status på kommunens gæld.

Prioritering af sundhedsmid- Viser Sundhedsudvalgets forslag til prioritering af sundheds- lerne midlerne i henhold til de politiske fokusområder i den opera- tionelle plan for sundhedsområdet.

Viser en oversigt over de foreløbige borger- og brugertakster Takster i kommunen, eksempelvis takster for vuggestue, entrebillet til isstadion osv.

En oversigt over samtlige anlægsbevillinger i Odense Kom- Anlægsoversigt (inkl. stjerne- mune. Stjernemarkeringen hentyder til, at anlægget frigives markering) ved budgetvedtagelse, hvor anlægget kan igangsættes uden forudgående behandling i byrådet.

Beskrivelse af indhold i publikationen | 3 Budgetforslag 2020

FORORD

Økonomiudvalgets Budgetforslag for 2020 giver et samlet overblik over indtægts- og udgiftssiden i Odense Kommune. I forslaget beskrives de forudsætninger og tiltag, der ligger til grund for, at Øko- nomiudvalget kan fremsende et budgetforslag i balance. Der er som noget nyt lavet et særskilt tillæg til publikationen, hvor udvalgenes forslag til omprioriteringer til velfærd og effektiviseringer er beskrevet. Velfærden i Odense I Odense bliver vi i de kommende år flere børn og ældre. Det er på alle måder glædeligt og fremmer udviklingen af byen i den helt rigtige retning. Men det stiller os også overfor nogle svære økonomiske udfordringer, hvis vi skal opretholde det nuværende velfærdsniveau i fremtiden. Odense gik derfor i begyndelse af året sammen med 21 andre kommuner om at sætte den demografiske udfordring på landkortet med et opråb til politikerne på Christiansborg om, at kommunerne om ganske få år ville stå overfor store økonomiske udfordringer. Heldigvis har politikerne på Christi- ansborg lyttet. I økonomiaftalen mellem regeringen og KL har kommunerne fået et demografiløft, som vil komme Odense Kommunes borgere til gode i de kommende år. For at sikre velfærden i de kommende år blev der desuden i Odense igangsat et arbejde med at finde omprioriteringer til velfærd på 200 mio. kr. En omprioritering af den størrelse giver mulighed for, at der i en kort årrække er råderum til at investere i nye daginstitutioner og velfærdsløsninger. Samtidig blev der for at være på forkant med at fremtidssikre velfærden nedsat en Task Force Vel- færd, som dels skulle identificere de demografiske udfordringer, som sætter velfærden under pres i Odense Kommune, og dels skulle komme med anbefalinger til, hvordan velfærden fremtidssikres. Task Force Velfærd har opgjort, at der frem mod 2030 skal findes 500-600 mio. kr. mere for bare at bevare det velfærdsniveau, som vi kender i dag. Odense har selv løst udfordringen for den kommende budgetperiode ved at omprioritere 200 mio. kr. til velfærd. Hertil tillægges yderligere demografimidler på 35 mio. kr. fra økonomiaftalen mellem regeringen og KL, hvilket betyder, at demografiudfordringen er løst i et lidt længere sigte. Der er dog stadig er et stykke vej op til den udfordring, Task Force Velfærd har analyseret sig frem til på 500- 600 mio. kr. frem mod 2030.

4 Forord | Budgetforslag 2020

Ambitionen er, at Odense både i dag og om ti år skal være rammen om det gode liv, hvor man har lyst til at slå rod og blive boende, og hvor familier lever den gode hverdag. Det skal vi have fokus på og det skal Budget 2020 være med til at understøtte. Demokratisk samtale om velfærd Som et bidrag ind i budgetdrøftelserne har der hen over sommeren været afholdt en række borger- møder, hvor alle byens borgere er blevet inviteret. Her har borgere kunne bidrage ind til debatten om udviklingen af velfærd i Odense Kommune. Samtidig er der etableret et borgeråd, som har dis- kuteret og kvalificeret Task Force Velfærds anbefalinger. Produktet fra begge dele vil indgå i de videre politiske drøftelser for Budget 2020 og fremtidige budgetter. Nye pejlemærker for byrådets arbejde I Bystrategien ”En storby med omtanke” har Odense Byråd sat retningen for Odenses udvikling. Bystrategien peger på vigtigheden i at lave en by, hvor alle er med, og som er kendetegnet ved kreativitet og drivkraft. Bystrategien peger også på at byens udvikles med kvalitet, og at mobiliteten i byen bliver bære- dygtig. Endelig peger Bystrategien på, at Odense skal være Verdens bedste robotby. Med fastlæggelsen af 10 mål for Odense vil Byrådet følge op på udviklingen i Bystrategien samt bidrage til realiseringen af FN’s 17 verdensmål. I budgetforslaget beskrives disse 10 Odensemål, som i de næste 10 år vil være Byrådets fokuspunkter i arbejdet med at realisere de langsigtede politiske visioner for Odenses udvikling. Rekordstort antal nye boliger i Odense Odenses midtby undergår i disse år en historisk stor forandring med omdannelse af Thomas B. Triges Gade, der forvandles til en ny aktiv bydel. Det er dog ikke kun i midtbyen, at byen er under forandring. Der skyder også yderligere boliger op på havnen, i Gartnerbyen, i Østerlunden, i området omkring det nye OUH og ved Dalum Papirfabrik for blot at nævne nogle steder. Antallet af nye boliger i Odense er således rekordstort i 2018. Det betyder også, at næsten uanset hvor du bevæger dig i byen – om du bor og arbejder i byen eller blot er turist, så mærker du bytransformationen på godt og ondt. Det gælder også i forhold til etablering af Odenses letbane, som er godt undervejs. I 2020 vil de første togsæt blive leveret, og de første tekstkørsler vil begynde. Letbanen forventes at fragte pas- sagerer i 2021. I 2018 blev der indgået en politisk aftale om ”den sidste Vollsmoseplan”. Her blev rammerne sat for den fremtidige udvikling af Vollsmose. Arbejdet med at omdanne bydelen til en integreret del af Odense er igangsat og vil indgå i de politiske drøftelser til Budget 2020 og de kommende års budgetter. En balanceret og robust økonomi Der er fireårig balance i de økonomiske måltal, som den Økonomiske Strategi tilsiger. Den samlede økonomi i Økonomiudvalgets budgetforslag for 2020 ser således fornuftig ud og viser, at der er styr på økonomien. Med fireårig balance i de økonomiske måltal er økonomien robust, hvilke gør, at det

Forord | 5 Budgetforslag 2020

er muligt at tænke mere langsigtet, og at der er råderum til prioriteringer. Samtidig er økonomien mindre sårbar over for konjunkturudsving. Der er i budgetforslaget indlagt en driftspulje og en anlægspulje med tilhø- rende afledt drift, som kan udmøntes i forbindelse med budgetforhandlingerne. Der er derudover indlagt en demografipulje. Med Odenses egen omprioritering til velfærd og demografpul- jen står Odense godt rustet til at kunne håndtere den demografiske udvikling med flere børn og ældre i de kommende år. Da ikke alle demografimidler skal anvendes til flere hænder fra begyndelsen af, er der mulighed for at foretage nødvendige investeringer i nye daginstitutioner, velfærdsløsninger mv. Demografimidler til flere børn og ældre samt investeringsbehovet skal ligeledes udmøntes i budgetforhandlingerne. Odense Kommune er ligesom tidligere år udfordret på store merudgifter til området for forsørgelses- og sikringsydelser, der ikke dækkes af det statslig tildelte beskæftigelsestilskud. I den kommende udligningsreform skal det undersøges, hvorvidt beskæftigelsestilskuddet kan inkorporeres i udligningsordningen. Udligningsreformen forventes i 2021. Der blev i sidste års budget indlagt et værn på 100 mio. kr. årligt til at håndtere økonomiske ubekendte såsom statslig midtvejsregulering på bl.a. beskæftigelsesområdet, faldende socioøkonomisk indeks og en kommende udligningsreform. Det har vist sig ikke at være tilstrækkeligt, derfor øges værnet til 160 mio. kr. årligt i budgetforslaget. I mål med velfærdsprocenten Der er et politisk flertal i byrådet for at nå i mål med den sidste del af velfærdsprocenten i Budget 2020. I 2017 blev udskrivningsprocenten hævet med 0,5 procentpoint, og i 2018 med 0,3 procentpoint. Merindtægten er gået til de yngste børn, skolebørn, udsatte børn og ældre og handicappede. I 2019 undlod Odense, i respekt for aftaleoverholdelse og andre kommuners mulighed for skattestigning, at gennemføre den sidste del af skattestigningen. Odense kommune har søgt om en andel fra skatteforhøjelsespuljen 2020 på den sidste del af velfærdsprocenten på 0,2 procentpoint. Skat- testigningen indgår ikke i budgetforslaget, men vil være en del af budgetforhandlingerne til Budget 2020. I budgetforslaget er udskrivningsprocenten således fastholdt på 25,3 pct. ligesom i 2019. Temaer, der arbejdes med i udvalgene Udvalgenes rammer og arbejde er beskrevet i budgetmaterialet under afsnittet Udvalgenes budgettal og bemærkninger. Her gives et indblik i væsentlige hovedområder i de enkelte udvalg, herunder hvad der er udgiftsdrivere, nye tiltag og udfordringer i Budgetforslag 2020. De væsentligste fokus- områder i udvalgene er:  I 2020 arbejder Økonomiudvalget med udvalgets andel af omprioriteringer til velfærd samt effektviseringkravet på 0,5 pct. Økonomiudvalget arbejder desuden med en samlet strategisk portefølje for hele forvaltningen, hvilket har til formål at rette et fokus mod strategiske indsatser. Denne portefølje består af 3 programmer: RPA, Machine Learning og Al; Job og Vækst; En samlet plan for Vollsmose.

 I By- og Kulturudvalget er fokus fortsat i 2020 på de afledte effekter af byens transformation. Eksempelvis har Odense Byråds vision og strategi for udviklingen af storbyen Odense

6 Forord | Budgetforslag 2020

betydet et øget aktivitetsniveau i forhold til antallet af plan- og byggesager. Desuden vil der fortsat være vejprojekter og -reguleringer langs letbanens strækning, ligesom den kollektive trafik påvirkes betydeligt af gravearbejde mm. Derudover vil der være fokus på udvalgets andel af omprioriteringer til velfærd, som på visse områder vil betyde lavere serviceniveau for borgere og virksomheder. Det gælder længere sagsbehandlingstider, øget brugerbetaling og reducerede vedligeholdelsesniveauer. Forvaltningen har i de kommende år en væsentlig rolle angående udviklingen af de fysiske rammer og betingelser for velfærdsområderne som følge af demografiudviklingen.

 Ældre- og Handicapudvalget har i 2020 fokus på udvalgets andel af omprioriteringer til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct. Derudover skal der arbejdes i fire store temaer i 2020: rekruttering af personale; den demografiske udvikling; det nære og sammenhængende sundhedsvæsen; det specialiserede socialområde. Disse fire temaer udfordrer også ældre- og handicapområdet på landsplan.

 Det væsentligste fokusområde under Beskæftigelses– og Socialudvalget i 2020 vil være nedbringelse af kommunens samlede ledighed. 2020 er året, hvor Odense har sat sig det ambitiøse mål om at nedbringe kommunens ledighed til landsgennemsnittet. Andre temaer er: regelforenkling; aftale om afdrag af regnskabsresultatet for 2018; udfordringer på unge- området. Derudover vil der være fokus på udvalgets andel af omprioriteringer til velfærd og effektiviseringskravet på 0,5 pct.

 I Børn- og Ungeudvalget er der i 2020 fokus på den demografiske udfordring, hvor der kommer flere børn og unge i Odense. Derudover skal der arbejdes med udvalgets andel af omprioriteringer til velfærd og effektiviseringskravet på 0,5 pct., som søges løst ved at arbejde med automatisering, harmonisering, organisering samt bedre udnyttelse af medarbejderressourcer. Et andet tema er sammenhængende borgerforløb samt Vollsmose, hvor der skal arbejdes med intensionerne i den sidste vollsmoseplan. Endelig skal der ligesom i de foregående år arbejdes med sprog, dannelse og tidlig indsats i forhold til at give alle børn i Odense muligheder.

Fakta om Odense Kommune I de følgende afsnit vises nogle centrale nøgletal for Odense Kommune, som har betydning for den kommunale økonomi – både i forhold til udgifter og i forhold til indtægter. Vi bliver flere borgere i kommunen Pr. 1.1. 2019 boede der 204.182 borgere i Odense Kommune. Der har i det seneste år været en befolkningstilvækst i kommunen på 1.834 personer. Befolkningstilvæksten skyldes primært, at der har været en nettoindvandring på 1.196 personer fra udlandet samt at der har været et fødselsoverskud på 610 personer. I forhold til de øvrige kommuner er der flyttet 26 personer flere til Odense Kommune end der er flyttet fra kommunen.

Forord | 7 Budgetforslag 2020

Befolkningstilvækst 2010-2018 De 20-29-årige er den største aldersgruppe i Odense Kommune med ca. 20 pct. af befolkningen. Dette skyldes primært, at Odense er en uddannelsesby. Der flytter mange unge til byen for at videreud- danne sig og mange af de unge fra- flytter kommunen igen efter endt uddannelse.

Kilde: Danmarks Statistik Den forventede befolkningsudvikling I de kommende år forventes en ge- Alder 2019 2022 2026 2029 nerel stigning i befolkningstallet i 0-9 år 21.006 21.327 23.002 24.389 Odense Kommune. 10-19 år 21.856 22.104 21.954 21.698 20-29 år 42.726 43.967 45.077 46.317 Den aldersgruppe, der forventes at 30-39 år 24.081 25.779 28.794 30.304 opleve den største stigning de næ- 40-49 år 24.334 23.642 22.512 22.949 ste fem år, er gruppen af borgere 50-59 år 24.659 24.831 24.587 24.052 mellem 30-39 år, mens antallet mel- 60-69 år 20.367 20.691 21.866 22.505 lem 40-49 år vil være faldende i den 70-79 år 16.596 17.376 17.385 17.360 samme periode. 80-89 år 7.065 7.734 9.481 10.663 90 år+ 1.497 1.545 1.674 1.901 I alt 204.187 208.996 216.332 222.138 Kilde: Odense Kommunes befolkningsprognose 2019

Ledighedsprocent, august 2015-august 2019 Antallet af fuldtidsledige i Odense Kommune ultimo august 2019 var på 4.676 personer, hvilket svarer til 4,9 procent af arbejdsstyrken. På samme tidspunkt i 2018 udgjorde antallet af fuldtidsledige 4.662 personer, hvilket svarer til 4,9 procent af arbejdsstyrken. Ledigheds- procenten er dermed uændret. Til sammenligning var ledighedsprocenten på 3,8 procent på landsplan ultimo august 2018. Ledigheden på landsplan er 3,8 procent i august i 2019, dermed er ledigheden på lands- Kilde: Danmarks Statistik plan også uændret. Odense har de seneste år nærmest sig landsgennemsnittet, men ligger stadig over landsplanen med 1,1 procentpoint. Odense har fortsat landets 6. højeste ledighedsprocent. Odense Kommune er også

8 Forord | Budgetforslag 2020

udfordret ved at have en høj andel af ikke-arbejdsmarkedsparate personer, som har andre udfordringer end ledighed. Derudover ligger andelen af førtidspensionister i Odense Kommune væsentligt over gennemsnittet på landsplan.

En Vækststrategi der begynder at virke Det nyeste tal viser, at der nu er 113.218 jobs i Antal arbejdspladser, 2013-2017 Odense.

70 pct. af arbejdspladserne er beskæftiget af personer, som bor i Odense Kommune, mens resten er beskæftiget af personer som bor udenfor Odense Kommune - primært de øvrige fynske kommuner. På grund af Odense Kommunes placering og størrelse er der flere personer, som pendler til arbejde i Odense Kommune, end der pendler til arbejde ud af

Odense Kommune. Kilde: Danmarks Statistik

Antal ind- og udpendlere, 2013-2017 Mobiliteten er fortsat stigende i Odense Kommune. Antallet af både ind- og udpendlere har været støt stigende i perioden fra 2013 til 2017.

Kilde: Danmarks Statistik

Opsummering Der er mange positive elementer at spore i nøgletallene om Odense Kommune. Befolkningstilvæk- sten har været høj i de seneste år, og der forventes at være en pæn befolkningstilvækst i de kommende år, hvilket er til gavn for kommunens økonomi og udvikling. Antallet af arbejdspladser stiger, hvilket på sigt vil påvirke indtægtssiden i forhold til flere indtægter fra borgere og virksomheder. Ledigheden ligger fortsat over landsgennemsnittet, men har i seneste år har nærmet sig landsgennemsnittet. Udviklingen i disse nøgletal kan også aflæses i effektregnskabet for Odensemålene i 2018. Effekt- regnskabet viser en positiv udvikling på 6 af de otte Odensemål. Ambitionsniveauet er dog kun ind- friet ved et ud af de 8 Odensemål - Børn er lærer mere og er mere kompetente. Der er dog en fortsat positiv udvikling ved andelen af arbejdsduelige borgere og andelen af beskæftigede. Derudover bliver byens ældre stadig mere selvhjulpne.

Forord | 9 Budgetforslag 2020

DE NYE ODENSEMÅL

I Bystrategien ”En storby med omtanke” har Odense Byråd sat retningen for Odenses udvikling. Bystrategien peger på vigtigheden i at lave en by, hvor alle er med, og som er kendetegnet ved kreativitet og drivkraft. Bystrategien peger også på, at byen udvikles med kvalitet og at mobiliteten i byen bliver bæredygtig. Endelig peger bystrategien på, at Odense skal være Verdens bedste robotby.

Med fastlæggelsen af 10 mål for Odense vil byrådet følge op på udviklingen i Bystrategien samt bidrage til realiseringen af FN’s 17 verdensmål. I nærværende afsnit beskrives disse 10 Odensemål, som i de næste 10 år vil være Byrådets fokuspunkter i arbejdet med at realisere de langsigtede politiske visioner for Odenses udvikling.

De 10 Odensemål er fremstillet i figuren nedenfor.

10 De NYE Odensemål | Budgetforslag 2020

Odensemålene understøttes af en række udvalgsmål, som følges op i de politiske fagudvalg. Fag- udvalgene vil i slutningen af 2019 revidere deres udvalgsmål for at sikre at de stadig udtrykker den politiske vilje på fagområderne, og for at sikre sammenhængen til Bystrategien og FN’s Verdensmål og de 10 Odensemål.

De 10 Odensemål Nedenfor præsenteres de 10 Odensemål og tilhørende indikatorer og forslag til ambitionsniveauer. Hvert af de 10 Odensemål har en primær kobling til ét af bystrategiens fem retningsgivende temaer og en kobling til ét eller flere af FN’s verdensmål.

Mål 1: Børn og unge bliver klar til fremtiden Det er en kommunal kerneopgave at klæde børn og unge i kommunen på til fremtiden. Dette sker blandt andet i kommunens daginstitutioner, hvor de mindste børn styrker deres sociale færdigheder og sprog, og i byens mange folkeskoler, hvor byens børn udvikler deres personlige og faglige evner. At blive klar til fremtiden er således både at børn får den bedst mulige faglige udvikling, men også at børn udvikles til at være hele mennesker.

Det er en vigtig underliggende præmis for denne udvikling, at børn har det godt, hvor de er og trives. Derfor er børns mentale sundhed en vigtig indikator for Odense Kommune. Odense Kommune skal også skabe de bedst mulige rammer for, at børn med forskellige forudsætninger trives og opnår de personlige og faglige kompetencer, der gør, at de kan være med og blive klar til fremtiden. En vigtig indikator for, om Odense lykkes med denne opgave, er udviklingen, når det gælder karaktergen- nemsnittet i de bundne prøvefag ved afgangsprøven i 9. klasse. Dette Odensemål understøtter… FN’s Verdensmål

Bystrategien

Alle skal med i fællesskabet

Mål 2: Flere Odenseanere i job og på vej til job Borgere i Odense skal være en del af samfundslivet og så vidt muligt bidrage til vores fælles velfærd. Nogle borgere er i ledighed og klar til at komme i gang med et job, mens andre er længere væk fra arbejdsmarkedet. Når en stor gruppe af borgere står udenfor arbejdsmarkedet, har det økonomiske og sociale konsekvenser, både for samfundet og for den enkelte. Derfor er det en vigtig målsætning for Odense, at flere af vores borgere kommer i uddannelse og job, og derigennem får bedre mulighed for at stå på egne ben, realisere deres drømme og bidrage til fællesskabet. Konkret skal kommunen nedbringe ledigheden samt øge erhvervsfrekvensen, som derfor bliver de to vigtigste indikatorer for at lykkes med at realisere målet.

De NYE Odensemål | Mål i den økonomiske strategi 11 Budgetforslag 2020

Dette Odensemål understøtter… FN’s Verdensmål

Bystrategien

Alle skal med i fællesskabet

Mål 3: Flere funktionsdygtige ældre og handicappede Byrådet ønsker, at man som borger i Odense Kommune har de bedste muligheder for at leve det liv, som man selv ønsker at leve. Når det gælder de ældre borgere, så har Odense i de seneste år oplevet en positiv udvikling, hvor byens ældre er blevet stadig mere selvhjulpne. Den demografiske udvikling med en stigende andel borgere på 80+ år betyder dog, at efterspørgslen efter hjemmehjælp forventes at stige i de kommende år, hvilket betyder at Odense Kommune skal have stort fokus på at støtte denne gruppe borgere med at være selvhjulpne af borgere 80+, der ikke modtager hjem- mehjælp eller er på plejecenter.

Det er byrådet meget på sinde, at borgere med handicap i Odense har muligheder for at være selvhjulpne og dermed leve det liv, de selv ønsker. Der indsamles ikke længere data vedrørende andelen af borgere med handicap i Odense, som er enten i arbejde eller uddannelse. I stedet vil byrådet følge op på en indikator angående borgernes oplevelse af samarbejdet med kommunen. Et godt samarbejde mellem borgerne i Odense og Odense Kommune er vigtigt for, at kommunen lykkes med kerneopgaverne generelt, herunder medvirker til at ældre og borgere med handicap bliver mest muligt selvhjulpne. Dette Odensemål understøtter… FN’s Verdensmål

Bystrategien

Alle skal med i fællesskabet

Mål 4: Et sundere Odense Sundhed er en forudsætning for at kunne leve et liv på egne vilkår. Understøttelsen af borgernes mentale og fysiske sundhed skal således sikre borgernes mulighed for at kunne leve det liv, de ønsker - herunder at være en aktiv del af meningsfulde fællesskaber i familien, i fritiden og på arbejdet. Samtidig ved vi, at borgernes sundhedstilstand i vid udstrækning hænger sammen med deres

12 De NYE Odensemål | Mål i den økonomiske strategi Budgetforslag 2020

sociale baggrund, og arbejdet med at fremme lighed i sundhed er således også et vigtigt element i byrådets arbejde med at gøre Odense til en by, hvor alle er med.

En af de helt store indikatorer for ulighed i sundhed er tandsundhed. Der er således en direkte kobling mellem børns tandsundhed og deres risiko for at få et dårligt helbred i fremtiden. Derfor er tandsundhed en vigtig indikator for byrådet.

Byrådet har med strategien for Røgfrit Odense, lavet en målsætning om at have en røgfri generation i 2025, og byrådet vil derfor følge udviklingen i andelen af unge rygere i Odense. Det er byrådets ambition, at rygning skal nedbringes på tværs af alle aldersgrupper, men med et særligt fokus på de unge. Dette Odensemål understøtter… FN’s Verdensmål

Bystrategien

Alle skal med i fællesskabet

Mål 5: En storby med blandede og velfungerende bydele Et samlet byråd har med ”Den sidste Vollsmoseplan” sat en klar retning for arbejdet med byens udsatte boligområder, hvilket i første omgang sker med et særligt fokus på bydelen Vollsmose, der i øjeblikket er Danmarks største ghettoområde. Arbejdet med byens udsatte boligområder er afgø- rende for, at Odense kan blive en storby med blandede og velfungerende bydele, hvor alle er med.

Centrale elementer i dette arbejde er at sikre en god social balance og udvikling i alle bydele, også i de udsatte boligområder. En drivkraft for udvikling i de udsatte boligområder er, at beboerne kommer ud på arbejdsmarkedet. Antallet af personer i udsatte boligområder, som ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet eller er i uddannelse, er derfor en central indikator for byrådet for, om vi er på rette spor.

I den kommende periode vil der desuden være stort fokus på omdannelsen af Vollsmose og derved på opførsel af nye almene boliger i andre bydele. Derfor vil byrådet se på andelen af borgerne, der bor i områder med blandet bebyggelse.

For at skabe velfungerende bydele kræver det ligeledes et stærkt civilsamfund, hvor borgerne involverer sig i lokalområdet. Borgernes involvering i lokalområdet er vigtigt for det lokale demokrati og er med til at få bydelene i Odense til at blomstre. Dette er derfor en tredje indikator, som byrådet ønsker at følge.

De NYE Odensemål | Mål i den økonomiske strategi 13 Budgetforslag 2020

Dette Odensemål understøtter… FN’s Verdensmål

Bystrategien

Alle skal med i fællesskabet

Mål 6: En storby i vækst Vækst og iværksætteri skaber grundlaget for udvikling og velfærd i Odense, og udviklingen i antallet af private arbejdspladser i Odense er derfor fortsat en vigtig indikator for Odense Kommunes indsatser rettet mod erhverv og iværksætteri. Vækstpolitikkens mål om 10.000 flere arbejdspladser i 2020 videreføres i dette mål.

Samtidig er et stærkt kulturliv med til at øge livskvaliteten for Odenses indbyggere og bidrager til at tiltrække nye borgere og turister til byen. Vi huser allerede en række landskendte events, f.eks. Tin- derbox, som er med til at skabe liv i byen, øge omsætningen hos lokale virksomheder og brande Odense som en spændende og attraktiv storby i Danmark og udlandet. Det er derfor en målsætning, at Odense også i fremtiden skal være en spændende og levende storby i vækst og med en bred vifte af kulturtilbud af høj kvalitet. Byrådet vil vurdere byens kulturliv ud fra evnen til at tiltrække turister fra resten af landet og fra udlandet, hvilket konkret vil blive målt på antallet af turistovernatninger i Odense. Dette Odensemål understøtter… FN’s Verdensmål

Bystrategien

Kreativitet og drivkraft

Mål 7: Byudvikling med kvalitet Odense skal være en by, som skaber gode rammer for borgernes hverdag og bidrager til en høj livskvalitet. Dette kræver blandt andet gode, grønne og attraktive byrum, hvor det er nemt og trygt at færdes. Det stiller også krav om en høj kvalitet i det byggede miljø, i vedligeholdelsen af offentlige arealer og i byens infrastruktur. En god, grøn og attraktiv kommune er også med til at tiltrække nye borgere og turister til Odense, hvilket bidrager til at skabe endnu mere liv og udvikling i byen.

14 De NYE Odensemål | Mål i den økonomiske strategi Budgetforslag 2020

Byrådet vil konkret vurdere udviklingen på dette Odensemål ud fra borgernes oplevelse af byen. Det er også vigtigt for Odense Byråd, at borgerne har adgang til natur og grønne områder. Her er der særligt fokus på at sikre, at adgangen til naturen bevares i omdannelsen af midtbyen, hvorfor dette udgør byrådets anden indikator for at byen udvikles med kvalitet. Dette Odensemål understøtter… FN’s Verdensmål

Bystrategien

Byudvikling med kvalitet

Mål 8: En klima- og miljøvenlig storby Odense Kommune har i mange år haft fokus på klima og miljø, og selvom vi er nået langt, så vil der også fremover være behov for en ambitiøs indsats for at få Odense i front på klima- og miljøområdet, og derved leve op til verdensmålene. Der skal konkret arbejdes for sikre en bæredygtig udvikling i Odense, f.eks. gennem reduktion af CO2-udledning, bedre luftkvalitet og et mere nøjsomt og bære- dygtigt forbrug.

Udviklingen på dette Odensemål vil blive vurderet ud fra forbruget på kommunens bygninger (f.eks. vand, varme, el og derved CO2-aftryk). En anden relevant indikator, som direkte påvirker borgernes sundhed og oplevelse af Odense som en klima- og miljøvenlig storby, er luftkvaliteten. Luftkvaliteten er desuden en indikator, hvor Odense Kommune har mulighed for aktivt at gøre en forskel. Dette Odensemål understøtter… FN’s Verdensmål

Bystrategien

Bæredygtig mobilitet

De NYE Odensemål | Mål i den økonomiske strategi 15 Budgetforslag 2020

Mål 9: Verdens bedste robotby Robotter er en drivkraft for innovation og vækst, og en stærk robotklynge i Odense vil derfor bidrage til øget omsætning og jobskabelse i lokale virksomheder på tværs af brancher. Odense har allerede en førerposition som robotby inden for co-bots, og en ambitiøs målsætning for Odense er derfor at blive verdens bedste robotby, hvor Odense måler sig mod globale hotspots som f.eks. Boston og Tokyo.

Byrådet vil bidrage til, at robotklyngen udlever sit fulde potentiale og følge udviklingen i robotklyngen ved at måle på antallet af arbejdspladser i klyngen. En væsentlig drivkraft for vækst i robotklyngen er adgangen til kvalificeret arbejdskraft. Byrådet vil gerne sikre en stærk lokal fødekæde af dygtige medarbejdere til robotklyngen gennem et vedvarende fokus på børnene i robotbyen. Konkret vil byrådet kigge på, hvor mange der optages på videregående uddannelser indenfor STEM-uddannel- serne (Science, Technology, Engineering and Mathematics), som er de mest relevante uddannel- sesretninger for branchen. Dette Odensemål understøtter… FN’s Verdensmål

Bystrategien

Verdens bedste robotby

Mål 10: Færre borgere er relativt fattige Relativ fattigdom indebærer, at man ikke har de samme økonomiske muligheder og levevilkår som de fleste andre i befolkningen. I Odense ønsker vi at bekæmpe relativ fattigdom, så både børn og voksne har mulighed for at realisere deres drømme og leve et godt og værdigt liv.

Byrådet vil derfor følge udviklingen i andelen af relativt fattige borgere i Odense i et 1-årigt perspektiv samt i et 3-årigt perspektiv, da varigheden er et relevant aspekt at se på, for at kunne vurdere, hvor fastlåst og alvorlig den økonomiske situation er. Udviklingen i andelen af relativt fattige borgere sammenlignes med gennemsnittet for de øvrige byer i 6-by-samarbejdet med en politisk ambition om at være på – eller under – gennemsnittet for de øvrige byer i 6-by-samarbejdet.

16 De NYE Odensemål | Mål i den økonomiske strategi Budgetforslag 2020

Dette Odensemål understøtter… FN’s Verdensmål

Bystrategien

Alle skal med i fællesskabet

Mål, indikatorer og ambitionsniveauer Nedenstående tabel giver et overblik over de ti Odensemål, de relaterede indikatorer samt seneste status for hver indikator set i forhold til 2023 målsætningen.

Nyeste Målsætning Odensemål Indikator måling 2023 Mål 1: Børn og unge bli- Andel børn og unge, der trives mentalt 94,3% 95,8% ver klar til fremtiden Karaktergennemsnit i de bundne prøvefag 7,1 7,1 ved afgangsprøven i 9. klasse Mål 2: Flere odenseanere Ledighedsprocent 4,9% Landsgen- i job og på vej til job nemsnit (i 2019: 3,8%) Erhvervsfrekvens 70,2% 72,2%

Mål 3: Flere funktions- Andel borgere 80+, der ikke modtager 58,4% 59,5% dygtige ældre og handi- hjemmehjælp eller er på plejecenter cappede Mål 4: Et sundere Odense Andel med dårlig tandsundhed pr. børneår- 1,21 0,98 gang (gns. antal huller) Unge rygere 5,4% 1,2%

Mål 5: En storby med Antal personer i udsatte boligområder, som 4.231 4.018 blandede og velfunge- ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet eller rende bydele er i uddannelse Andel borgere, der bor i områder med blan- 69,6% 70,0% det bebyggelse Andelen af borgere i Odense, som giver 20,8% 25,2% udtryk for, at de i høj grad eller meget høj grad involverer sig i lokalområdet Mål 6: En storby i vækst Antal private arbejdspladser 62.808 71.384

Turistovernatninger 587.146 837.340

Mål 7: Byudvikling med Andel borgere som har en positiv oplevelse 51,0% 54,4% kvalitet af byen

De NYE Odensemål | Mål i den økonomiske strategi 17 Budgetforslag 2020

Nyeste Målsætning Odensemål Indikator måling 2023 Andel personer i den udvidede bymidte 74,1% 74,1% med mindre end 300 m til grønne områder Mål 8: En klima- og miljø- Forbrug på kommunens bygninger 9.753 9.171 venlig storby ton CO2 ton CO2

Luftkvalitet 19,5 15,5 mikrogram/m3 mikrogram/m3 Mål 9: Verdens bedste ro- Antal robotarbejdspladser 3.600 5.799 botby Antal optagne på robotuddannelser 1.974 2.171 Mål 10: Færre borgere er Andel relativt fattige borgere - seneste år 6,0% Gennemsnit relativt fattige for 6-by-samarbejdet (i 2018: 5%) Andel relativt fattige borgere - seneste tre 1,9% Gennemsnit år for 6-by-samarbejdet (i 2015-2017: 1,5%)

18 De NYE Odensemål | Mål i den økonomiske strategi Budgetforslag 2020

PERSPEKTIVER FOR BUDGETLÆGNINGEN 2019-2022

Mål i den økonomiske strategi

Borgmesterforvaltningen giver en samlet status på den økonomiske strategi to gange årligt. I foråret i forbindelse med regnskabsaflæggelsen og i efteråret i forbindelse med budgetprocessen. Den økonomiske strategi for Odense Kommune indeholder fire elementer: 1. Måltallene i den økonomiske strategi 2. Finansiel styring 3. De konjunkturfølsomme anlægsområder 4. Budgetmodeller for konjunkturfølsomme områder under Beskæftigelses- og Socialudval- get.

Økonomisk handlefrihed Til brug for vurdering af den økonomiske handlefrihed anvender Odense Kommune byrådsvedtagne måltal, der indeholder krav til væsentlige nøgletal i resultatopgørelsen. Målet er at skabe økonomisk handlefrihed indenfor nogle fastlagte økonomiske rammer og dermed sikre en sund og stabil budgetsituation til gavn for et bæredygtigt Odense. Status i forhold til måltallene sammenfattes i nedenstående tabel, hvor farverne indikerer, om der er grund til:  at ”stoppe op” (rød),  at ”mane til forsigtighed” (gul) eller  at ”signalere klar bane” (grøn)

Perspektiver for budgetlægningen 2019-2022 | Mål i den økonomiske strategi 19 Budgetforslag 2020

Måltallene for den økonomiske strategi

Målsætning 2019 2020 2021 2022 2023

Resultat af ordinær Min. 300 mio. kr. 500,2 drift 450,4 340,8 355,3 304,3

Skattefinansieret re- Min. 200 mio. kr. under hensyn sultat til opsparing 199,2 216,4 -16,0 67,2 32,7

Skattefinansieret Faldende i perioden gæld 939,5 857,4 784,2 711,2 638,2

Kassebeholdning ul- Min 150 mio. kr. timo 744,2 700,9 510,9 352,8 160,3

Resultat af ordinær drift viser forholdet mellem kommunens løbende udgifter og indtægter. Ind- tægterne består primært af indkomstskatter samt tilskuds- og udligningsordninger.

Målsætningen er, at resultat af den ordinære drift er på min. 300 mio. kr. fra 2020.

Målsætningen for resultat af ordinær drift er overholdt i alle år. Det skyldes primært en gunstig øko- nomiaftale som påvirker indtægtssiden positivt. Økonomiaftalen indeholder blandt andet et service- løft, herunder et løft til demografi samt et finansieringstilskud. Samtidig forventes der stigende skat- teindtægter specielt i overslagsårene.

Det skattefinansierede resultat viser resultatet af den løbende drift suppleret med oplysninger om kommunens løbende anlægsinvesteringer, herunder køb/salg af jord og fast ejendom.

Målsætningen for skattefinansieret resultat er på 200 mio. kr. under hensyn til opsparing.

Det skattefinansierede resultat ligger under 200 mio. kr. i 2019 og 2021-2023, hvilket signalerer, at der anvendes af de opsparede midler. Det gælder specielt i 2021, hvor der er et højt anlægsniveau, som skal finansieres. Der bruges dog ikke flere midler end, at målsætningen om 150 mio. kr. i kassebeholdning ultimo året er opfyldt i alle år.

Den skattefinansierede gæld er et af de centrale nøgletal i resultatopgørelsen. Målsætningen er, at gælden nedbringes i perioden, så udgifter til renter og afdrag reduceres.

Den skattefinansierede gæld falder med 301,3 mio. kr. i perioden.

Kassebeholdningen ultimo året er et centralt parameter, der afspejler kommunens likviditet. Dvs. kommunens evne til at foretage løbende udbetalinger, eksempelvis lønudbetalingerne.

Målsætningen er, at kassebeholdningen ultimo budgetåret udgør minimum 150 mio. kr.

Kassebeholdningen overholder målsætningen i hele budgetperioden, dog falder kassebeholdningen i perioden med 583,9 mio. kr., hvilket ses i sammenhæng med, at der bruges af opsparingen.

20 Perspektiver for budgetlægningen 2019-2022 | Mål i den økonomiske strategi Budgetforslag 2020

Resultatopgørelse

Forventet mio. kr. Regnskab Budget Budgetoverslagsår regnskab 2018 2019 2020 2021 2022 2023

Skatter 8.595,8 8.788,7 9.040,0 9.375,9 9.679,1 9.993,0

Tilskud og udligning 3.647,7 3.899,0 4.084,3 3.859,1 3.929,3 3.926,0

DRIFTSUDGIFTER: -11.853,4 -12.248,3 -12.697,1 -12.627,0 -12.686,5 -12.740,8 Økonomiudvalget -1.591,5 -1.796,8 -1.954,7 -2.039,6 -2.037,1 -2.065,4 By- og Kulturudvalget -1.200,7 -1.222,3 -1.199,9 -1.147,1 -1.118,9 -1.111,7 Ældre- og Handicapudvalget -2.177,1 -2.195,7 -2.268,7 -2.261,0 -2.260,8 -2.261,5 Beskæftigelses- og Socialudvalget -3.942,4 -4.051,0 -4.222,6 -4.137,3 -4.227,9 -4.260,3 Børn- og Ungeudvalget -2.941,8 -2.982,5 -3.051,2 -3.041,9 -3.041,7 -3.041,8 Pris- og løn 0,0 0,0 0,0 -290,4 -590,3 -899,5 Renter 59,0 60,8 23,2 23,2 23,6 25,7 1. Resultat af ordinær drift 449,0 500,2 450,4 340,8 355,3 304,3

2. ANLÆG: -361,1 -301,0 -234,0 -356,8 -288,2 -271,7 Økonomiudvalget -143,8 8,9 37,4 -207,3 -204,4 -201,9 By- og Kulturudvalget -191,5 -302,0 -270,6 -149,4 -83,8 -69,8 Ældre- og Handicapudvalget -6,5 -0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 Beskæftigelses- og Socialudvalget 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Børn- og Ungeudvalget -19,4 -7,8 -0,9 0,0 0,0 0,0 3. Skattefinansieret resultat (1+2) 87,9 199,2 216,4 -16,0 67,2 32,7

Finansiering Årets resultat 87,9 199,2 216,4 -16,0 67,2 32,7

Optagne lån 61,0 43,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afdrag på lån -109,6 -152,8 -119,0 -110,0 -109,9 -109,9

Balanceforskydninger -18,8 -139,7 -140,7 -64,1 -115,3 -115,3 4. Ændring af likviditet 20,5 -50,3 -43,3 -190,0 -158,1 -192,5

5. Kassebeholdning (ultimo) 794,6 744,2 700,9 510,9 352,8 160,3

Perspektiver for budgetlægningen 2019-2022 | Resultatopgørelse 21 Budgetforslag 2020

Nøgletal 2018 2019 2020 2021 2022 2023

Skatteprocent 25,3 25,3 25,3 25,3 25,3 25,3

Grundskyldspromille 21,71 21,71 21,71 21,71 21,71 21,71 Dækningsafgift på erhvervsejendomme 2,7 1,9 1,3 1,1 0,9 0,7

Langfristet gæld inkl. byggekredit- ter 1.680,2 1.572,7 1.455,7 1.347,5 1.239,1 1.130,5

Skattefinansieret gæld 1.012,4 939,5 857,4 784,2 711,2 638,2 Skattefinansieret resultat inkl. Fri- givelse af deponerede midler 69,0 199,2 216,4 -16,0 67,2 32,7

22 Perspektiver for budgetlægningen 2019-2022 | Resultatopgørelse Budgetforslag 2020

HOVEDTAL OG FORUDSÆTNINGER

Indtægtsside - finansieringsgrundlag

Indtægtssiden dækker indtægter fra:  Indkomstskatter  Øvrige skatter  Generelle tilskud og udligning  Renter Odense Kommune får 13,1 mio. kr. i indtægt i 2020. I nedenstående tabel vises de budgetterede indtægter fra 2020 til 2023. De enkelte poster vil blive beskrevet nærmere i de følgende afsnit.

1.000 kr. 2020 2021 2022 2023

Indkomstskatter inkl. det skrå skatteloft 8.134.396 8.500.024 8.760.803 9.039.926

Øvrige skatter 905.611 875.884 918.334 953.039

Tilskud og Udligning 4.084.252 3.859.116 3.929.314 3.925.970

Renter 0 290.926 588.996 894.436

I alt 13.124.259 13.525.950 14.197.447 14.813.371

Indkomstskatter Det statsgaranterede udskrivningsgrundklag i 2020 for Odense Kommune er på 32,2 mia. kr., hvilket giver et skatteprovenu på 8,1 mia. kr. i 2020 ved en udskrivningsprocent på 25,3 pct. Konjunkturudviklingen Udviklingen i udskrivningsgrundlaget for indkomstskat er nært forbundet med konjunktursituationen og udviklingen i økonomien internationalt, nationalt og lokalt og er helt afgørende for udviklingen i kommunens skattegrundlag. En af de centrale indikatorer for, hvordan det går med dansk økonomi, er væksten i BNP. I den seneste økonomiske redegørelse fra Finansministeriet fra august 2019 sænkes vækstskønnet for BNP i 2018 fra 1,7 pct. til 1,5 pct., mens vækstskønnene for 2019 og 2020 fastholdes. Vækstforventningerne er baseret på forventninger om fortsat fremgang i det private forbrug og stigende investeringer. Det er et stærkt arbejdsmarked, der skaber grobund for fortsat vækst. Samtidig viser dansk eksport gode takter trods svaghedstegn i den internationale økonomi. Den pæne vækst forventes at fortsætte frem mod 2020, men i et gradvist langsommere tempo. Det hænger blandt andet sammen med, at det bliver sværere for virksomheder at rekruttere ny arbejdskraft. Der er dog to ting, som kan udfordre dansk økonomi og dermed påvirke den forventede vækst og jobskabelse i negativ retning. Det er et no-deal Brexit og den igangværende handelskrig mellem

Hovedtal og forudsætninger | Resultatopgørelse 23 Budgetforslag 2020

USA og Kina, som kan blive eskaleret yderligere. Prognoserne for dansk økonomi vurderes derfor at være omgærdet med særskilt stor usikkerhed. Statsgaranti Social- og Indenrigsministeriet har i september 2019 udmeldt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og garantiprocenten for kommunerne i 2020. Her garanteres en vækst på 10,7 pct. fra 2017 til 2020. Rent teknisk tager det statsgaranterede udskrivningsgrundlag udgangspunkt i det endeligt afregnede udskrivningsgrundlag for 2017 i Odense Kommune, korrigeret for lovændringer frem til 2020 og herefter fremskrevet med garantiprocenten for 2020. I nedenstående tabel vises de forventede indtægter fra indkomstskatter korrigeret for udgifter til medfinansiering af det skrå skatteloft i Budgetforslag 2020.

1.000 kr. 2020 2021 2022 2023

Udskrivningsgrundlag med statsgaranti 32.196.012 33.642.296 34.672.938 35.777.159

Skatteprovenu ved 25,3 % 8.145.591 8.511.501 8.772.253 9.051.621

Det skrå skatteloft -11.195 -11.477 -11.450 -11.695

I alt 8.134.396 8.500.024 8.760.803 9.039.926 Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. Odense Kommunes forventede medfinansiering af det skrå skatteloft er i 2020 på 11,2 mio. kr. Det skrå skatteloft sikrer, at en skatteyder i Danmark ikke kan komme til at betale mere end 52,06 pct. i skat i 2020 svarende til summen af bundskat, topskat, sundhedsbidrag og kommunens udskrivningsgrundlag. Hvis en skatteyder overstiger skatteloftet, vil der ske et skattenedslag i topskatten svarende til overskridelsen. Odense skal afregne skattenedslaget til staten. Indtægterne for indkomstskatter er i overslagsårene budgetteret med udgangspunkt i KL’s skatte- og tilskudsmodel, september 2019 - og der er i alle årene budgetteret med en beregnet statsgaranti. Sammenligning med Budget 2019 KL’s vækstskøn 2018-2023 på landsplan

Procent 2018 2019 2020 2021 2022 2023

Vækstskøn, juni 2019 0,6 4,0 2,8 3,2 3,2 3,1 (Budgetforslag 2020) Vækstskøn juni 2018, 2,7 2,5 2,2 3,1 3,1 - (Budget 2019) Forskel -2,1 1,5 0,6 0,1 0,1 -

24 Hovedtal og forudsætninger | Resultatopgørelse Budgetforslag 2020

Ændringen i vækstskønnene på landsplan fra juni 2018 (som blev anvendt ved Budget 2019) til juni 2019 har følgende hovedforklaringer:  Vækstskønnet i 2018 er nedjusteret med 2,1 procentpoint. Det skyldes, at der en forventning om lavere lønudvikling på det private arbejdsmarked og en forventning om lavere skøn for virksomhedsoverskud.  Vækstskønnet i 2019 er opjusteret med 1,5 procentpoint og skyldes fortrinsvis forøgede skøn for virksomhedsoverskud samt forøgede indtægter fra b.la. pensioner.  Vækstskønnet i 2020 er opjusteret med 0,6 procentpoint og skyldes fortrinsvis højere skøn for udviklingen i de samlede lønindtægter.  De skønnede vækstprocenter for overslagsårene tager afsæt i Det Økonomiske Råds langsigtede konjunkturvurdering hvad angår løn og beskæftigelse. Der er usikkerhed forbundet med den skønnede vækst i overslagsårene.

Forskel mellem Budgetforslag 2020 og Budget 2019

1.000 kr. 2020 2021 2022

Budgetforslag 2020 8.134.396 8.500.024 8.760.803

Budget 2019 8.149.560 8.392.730 8.621.164

Forskel -15.163 107.294 139.639 Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. I tabellen fremgår der ingen sammenligning med 2023. Dette skyldes, at overslagsåret ikke indgår i Budget 2019. I forhold til overslagsårene i Budget 2019 forventes der i Budgetforslag 2020 en mindreindtægt på 15,2 mio. kr. i 2020, merindtægt på 107,3 mio. kr. i 2021 og 139,6 mio. kr. i 2022. Ændringerne kan henføres til de ny vækstskøn på landsplan, men påvirkes også af sammensætningen af udskrivningsgrundlaget på komponentniveau (løn, fradrag osv.) i Odense samt den forventede befolkningsudvikling på landsplan og i Odense. Odense har i 2017 haft en lavere vækst i udskrivningsgrundlaget end på landsplan, og væksten har været lavere end forventet i budget 2020. Det skyldes blandt andet at indtægter fra pensioner og skattepligtige overførsler har være lavere end forventet i Budget 2019. Det betyder, at statsgarantien i Odense ligger lavere, end hvis Odense havde fulgt landsudviklingen.

Hovedtal og forudsætninger | Resultatopgørelse 25 Budgetforslag 2020

I nedenstående figur vises udviklingen i vækstprocenterne i Odense sammenlignet med landsplan. Udviklingen i vækstskønnene i Odense sammenlignet med landsplan

Forventet vækst i udskrivningsgrundlaget ‐ Budgetforslag 2019 4,5 4,0 4,0 4,0 3,5 3,8 3,6 3,6 3,0 3,4 3,4 3,1 3,2 3,2 3,2 3,1 2,5 2,8 2,8 2,0 Procent 1,5 1,7 1,0

0,5 0,6 ‐ 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023

Skønnet vækst Odense Skønnet vækst landsplan

Vækstskønnene for 2016 og 2017 er endelige. Vækstskønnet for 2018 tager udgangspunkt i indkomståret 2018, som er under optælling, hvor ca. 99 pct. af de skattepligtige personer på nuværende tidspunkt er blevet slutlignet.  I 2018 forventes Odense at have en noget højere vækst end på landsplan. Det skyldes en mere positiv befolkningsudvikling end på landsplan, men især at Odense forventes at have en større vækst ved lønindkomst pr. skatteyder end på landsplan. Det er meget positivt og nyt i forhold til tidligere år. Hvis denne tendens holder, vil det få en positiv betydning for kommunens økonomi i de kommende år. Lønindkomsten er den største enkeltkomponent i udskrivningsgrundlaget. Væksten på landsplan pr. skatteyder forventes at være på 2,4 pct. i 2018, mens den i Odense forventes at være på 2,9 pct.  Vækstskønnene for 2019 og frem er i modellen opgjort således: For hvert år tages der udgangspunkt i det næsten slutlignede indkomstår 2018, som herefter er fremskrives med de forventede vækstprocenter på landsplan. Hernæst omregnes udskrivningsgrundlaget i forhold til befolkningsprognosen i Odense. Vækstskønnene for 2019 og frem er ”bedste bud”, men er selvsagt mere usikre end vækstskønnet for 2018, som er under optælling. Væksts- kønnene er her påvirket af tre elementer - befolkningsprognosen for Odense, sammensæt- ningen af udskrivningsgrundlaget på komponentniveau i Odense og de skønnede vækst- skøn for overslagsårene på komponentniveau på landsplan. Sidstnævnte er tilpasset de nye opdaterede vækstskøn på landsplan.  Danmarks Statistiks befolkningsprognose for Odense er mere positiv end prognosen på landsplan. Det forbedrer umiddelbart vækstskønnene i positiv retning. Hvis Odense havde samme befolkningstilvækst som på landsplan ville vækstskønnene for udskrivningsgrundlaget i Odense være ca. 0,2 procentpoint lavere i disse år og dermed ca. være på niveau med landsplan.

26 Hovedtal og forudsætninger | Resultatopgørelse Budgetforslag 2020

Selvbudgettering og statsgaranti Den endelige beslutning om valg af statsgaranti eller selvbudgettering i 2020 skal først foreligge i forbindelse med byrådets 2. behandling af budgettet. Valget indebærer, at kommunerne enten kan acceptere det statsgaranterede udskrivningsgrundlag eller vælge at modtage skatter og udligning i forhold til borgernes faktiske skattebetaling, den faktiske udvikling i befolkningstal og udviklingen i en række socioøkonomiske parametre. Odense Kommune har i en del år valgt statsgaranti. Med de opdaterede skøn forventes der på nu- værende tidspunkt at være en lille merindtægt på ca. 1,1 mio. kr. ved at vælge selvbudgettering i 2020. Gevinsten står dog ikke mål med risikoen, hvorfor det indtil videre anbefales, at der igen i 2020 vælges statsgaranti. Frem mod budgetvedtagelsen følges området tæt. Skattesanktion Sanktionslovgivningen indeholder en bestemmelse om, at hvis kommunerne samlet set øger skat- teudskrivningen i forhold til året før, vil der ske en modregning i bloktilskuddet svarende til størrelsen af skattestigningen. Det er således kun i det tilfælde, hvor kommunernes samlede skattestigninger overstiger de samlede skattenedsættelser, at de kommuner, som har sat skatten op, får en individuel skattesanktion. Sanktionen fungerer både kollektivt og individuelt og gælder kun for merprovenuet. Kommunen mister 75 pct. af merprovenuet i det første år, 50 pct. i de to efterfølgende år og 25 pct. i det fjerde år. Efter det fjerde år sanktioneres den enkelte kommune ikke individuelt. I alle årene modregnes den resterende del af merprovenuet i det samlede bloktilskud til kommunerne, som fordeles efter kommunens andel af bloktilskuddet (Bloktilskudsnøgle). Følgende indkomsttyper er omfattet af sanktionslovgivningen: indkomstskat, grundskyld og dæk- ningsafgift for erhvervsejendomme. Skattepuljer I økonomiaftalen indgår der to skattepuljer - en ramme til skatteforhøjelse på 200 mio. kr. og en pulje til skattenedsættelse på 200 mio. kr. Puljerne skal bidrage til, at flere kommuner kan ændre skatte- satserne, uden at den samlede skatteudskrivning stiger. Ramme til skatteforhøjelse på 200 mio. kr. Der gives mulighed for, at nogle kommuner kan sætte skatten op inden for en ramme på 200 mio. kr. og samtidig blive fritaget for en evt. individuel sanktion. Social- og Indenrigsministeriet vil i forbindelse med fordelingen af puljen lægge vægt på følgende forhold ved ansøgerkommunerne:  Driftsmæssig ubalance i økonomien  Udgiftspres fra demografiske forskydninger  Udgiftspres på overførselsområdet  Udfordringer på indtægtssiden eller strukturel ubalance. Økonomiudvalget har på møde den 25. september 2019 besluttet at indsende en ansøgning til So- cial- og Indenrigsministeriet om en ramme fra skatteforhøjelsespuljen på 60 mio. kr. Det svarer til en stigning på 0,2 procentpoint i udskrivningsgrundlaget. Svarfrist er primo oktober 2019. Det er først ved 2. behandling af budgettet, at Byrådet beslutter, om Odense vil hæve den kommunale udskrivningsprocent i 2020.

Hovedtal og forudsætninger | Resultatopgørelse 27 Budgetforslag 2020

Pulje til tilskud til skattenedsættelse på 200 mio. kr. Med henblik på at understøtte skattenedsættelser i den enkelte kommune etableres en tilskudsordning til skattenedsættelser på 200 mio. kr. Tilskudsprocenten kan højst udgøre 75 pct. af provenutabet i 2020, 50 pct. i 2021 og 2022 og 25 pct. i 2023. Hvis der gennemføres skattenedsættelser på over 200 mio. kr., nedsættes tilskuddet til den enkelte kommune. Tilskudsordningen omfatter ned- sættelser ved følgende skattetyper: indkomstskatter, grundskyld, dækningsafgift på erhvervsejendomme. Odense får tilskud fra puljen i forbindelse med at dækningsafgiften på erhvervsejendomme nedsættes. I budgetforslaget er der derfor indlagt et tilskud fra puljen. Øvrige skatter

Øvrige skatter omfatter selskabsskat, grundskyld, dækningsafgift for erhvervsejendomme og offentlige ejendomme samt provenu fra dødsboskat og forskerskat. I nedenstående tabel vises de forventede indtægter fra øvrige skatter i Budgetforslag 2020 og over- slagsårene. Forventede indtægter fra øvrige skatter for perioden 2020-2023

1.000 kr. 2020 2021 2022 2023

Selskabsskatter 225.525 198.705 198.705 200.294

Dødsboskatter 20.810 382 10.862 11.198

Grundskyld 605.923 625.312 658.454 692.694

Dækningsafgifter erhvervsejendomme 21.110 18.434 15.882 12.995

Dækningsafgifter offentlige ejendomme 25.243 26.051 27.432 28.858

Forskerskat 7.000 7.000 7.000 7.000

I alt 905.611 875.884 918.334 953.039 Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. Der forventes et samlet provenu på 905,6 mio. kr. i 2020.

28 Hovedtal og forudsætninger | Resultatopgørelse Budgetforslag 2020

Sammenligning med Budget 2019 Sammenlignes de forventede indtægter fra øvrige skatter med overslagsårene i Budget 2019 forventes der samlet set flere indtægter i 2020, men færre indtægter i 2021 og 2022. Forskel mellem Budgetforslag 2020 og Budget 2019

1.000 kr. 2020 2021 2022

Selskabsskatter 24.274 5.706 13.426

Dødsboskatter 4.509 -11.256 -1.137

Grundskyld 8.369 -3.315 -2.862

Dækningsafgifter erhvervsejendomme -7.393 -8.023 -8.240

Dækningsafgifter offentlige ejendomme -814 -1.361 -1.405

Forskerskat 0 0 0

I alt 28.945 -18.249 -219 Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. I tabellen fremgår der ingen sammenligning med 2023. Dette skyldes, at overslagsåret ikke indgår i Budget 2019.

I nedenstående afsnit gennemgås budgetteringen på de enkelte indkomsttyper. Selskabsskat Selskabsskatter afregnes tre år bagud, hvilket betyder, at provenuet fra selskabsskat i Budgetforslag 2020 vedrører indkomståret 2017. I forbindelse med opgørelsen af den endelige afregning for selskabsskatter, er der som vanligt sket en viderefordeling af selskabsskatter mellem kommunerne for 2017 og tidligere år. Ud over viderefordelingen af selskabsskat sker der også en udligning af selskabsskatter mellem kommunerne. Odense er modtager af denne ordning, og indtægten medtages ved tilskud og udligning. Provenuvurderingen i 2021 til 2023 er baseret på statslige skøn over forventet vækst i selskabsskatter på landsplan. De er udarbejdet på baggrund af indberettede forventninger fra selskaber til ministeriet. Odense har fra 2019 til 2020 (indkomståret 2016 og 2017) haft en vækst i indtægter fra selskabsskatter på 20,0 pct., hvilket er lidt mindre end væksten på landsplan, som har været på 20,4 pct. Dødsboskat Hvis dødsboets formue har en tilstrækkelig størrelse, skal der betales dødsboskat til kommunen. I 2020 får kommunerne dødsboskat fra dødsboer tre år tidligere, dvs. indkomståret 2017. Indtægterne fra dødsboskat har været stigende de seneste år, men forventes dog at falde markant i 2021. I 2019 og 2020 får Odense en indtægt på henholdsvis 11,4 mio. kr. og 20,8 mio.kr. I 2021 forventes der på baggrund af de personer, som på nuværende tidspunkt er slutlignet for indkomståret 2018 kun at være indtægter på 0,4 mio. kr. Der er væsentlig mindre, end hvad der blev indlagt i

Hovedtal og forudsætninger | Resultatopgørelse 29 Budgetforslag 2020

overslagsåret i Budget 2019. Niveauet for indtægter fra dødsboskat afhænger af enkeltindividers ligningsmæssige forhold og kan svinge betydeligt fra år til år. Indtægterne i 2022 er derfor budgetteret med udgangspunkt i gennemsnittet for de seneste tre år Boligaftale Boligaftalen fra maj 2017 er fortsat under udmøntning, idet der endnu ikke er fremsat lovforslag på de store ændringer i skattereglerne eller for den statslige overtagelse af opkrævningen af grundskyld og dækningsafgift. Med det afsæt er det KL’s fortsatte anbefaling, at kommunerne budgetterer ind- tægterne fra ejendomsskat, som i tidligere år. Den midlertidige indefrysningsordning Den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld er vedtaget af Folketinget i april 2018. Ordnin- gen skal administreres af kommunerne i 2018 til 2020, hvorefter staten overtager ordningen og gør den permanent. Den midlertidige indefrysningsordning betyder, at kommunerne skal indefryse de årlige stigninger i grundskylden over 200 kr. pr. ejer i 2018 til 2020. Som borger kan man ikke fra- vælge indefrysning eller vælge at indfri lånet i perioden. Til gengæld er lånet rente- og gebyrfrit. Når ordningen gøres mere permanent og staten overtager i 2021, vil mulighederne for indfrielse mv. blive løsnet op for borgeren. Lånene er et kommunalt tilgodehavende frem til, at lånene overdrages til staten og indfries i 2021. Kommunerne har mulighed for at finansiere udlånet ved lånoptagelse. Det forventede tilgodehavende budgetteres under balanceforskydninger, mens grundskyldsindtægterne inkl. indefrosne be- løb fortsat budgetteres på indtægtssiden under øvrige skatter. Grundskyld Indtægterne fra grundskyld i 2020 tager udgangspunkt i de afgiftspligtige grundværdier for skatteåret 2019. De er i overslagsårene fremskrevet med KL’s skøn over udviklingen i grundværdier. Odense Kommune anvender ikke de forventede reguleringsprocenter i overslagsårene, men i stedet de lavere skøn for udviklingen på landsplan. Det skyldes en forventning om forsatte udgifter til tilbagebetaling af ejendomsskatter, som dels kan henføres til skattemyndighederne nedsættelse af den offentlige ejendomsværdi efter en klage fra en ejer og dels fra genoptagelsessager, hvor kommunen får pligt til at tilbagebetale grundskyld til ejeren. Skønnene for udvikling i grundværdier i overslagsårene er nedjusteret i forhold til Budget 2019. Det skyldes, Skatteministeriets beslutning om at udskyde de nye ejendomsvurderinger med endnu et år. Det giver en niveaueffekt på indtægterne i 2021 og frem. Dækningsafgift for erhvervsejendomme og offentlige ejendomme Indtægterne fra dækningsafgift tager ligeledes udgangspunkt i de afgiftspligtige grundværdier for skatteåret 2019, og de er er på samme måde som grundskyld fremskrevet med det lave skøn for landsplan i overslagsårene. Aftrapning af dækningsafgiftspromillen Forligspartierne bag Budget 2014 og Radikale Venstre blev på et forligsmøde den 14/1 2015 enige om plan for aftrapning af dækningsafgift på erhvervsejendomme med virkning fra Budget 2016. Ud over den årlige nedsættelse på 0,2 promillepoint blev nedsættelsen gjort afhængig af etablering af private arbejdspladser. For hver ny privat arbejdsplads der bliver etableret, skal dækningsafgiften på erhvervsejendomme nedsættes med 4.500 kr.

30 Hovedtal og forudsætninger | Resultatopgørelse Budgetforslag 2020

Fra 2016 til 2017 er der etableret 1.615 private arbejdspladser i Odense Kommune. Omregnes dette til promillepoint, svarer det til en yderligere nedsættelse på 0,4 promillepoint. Det betyder, at dækningsafgiftspromillen på erhvervsejendomme nedsættes fra 1,9 promille i 2019 til 1,3 promille i 2020, svarende til ca. 10 mio. kr. Aftrapningen på 0,2 promillepoint blev allerede indarbejdet i forbindelse med Budget 2019. Med Budgetforslag 2020 indlægges der derfor en yderligere nedsættelse på 0,4 promillepoint. Forskerskat Forskerskat betales af forskere og højtlønnede medarbejdere, som rekrutteres i udlandet. Disse personer kan under visse betingelser vælge at betale en bruttoskat på 27 pct. plus arbejdsmarkeds- bidrag af lønnen i syv år. I Budgetforslag 2019 budgetteres der med en årlig indtægt fra forskerskat på 7,0 mio. kr., hvilket svarer til niveauet fra de tidligere år. Tilskud til skattenedsættelse Med nedsættelse af dækningsafgift på erhvervsejendomme fra 1,9 promille i 2019 til 1,3 promille i 2020 vil Odense få et tilskud fra pulje til skattenedsættelse. I budgetforslaget er der indlagt et fuldt tilskud fra puljen, men hvis der på landsplan er flere skattenedsættelser end puljen dækker, vil tilskuddet blive nedsat. Fuldt tilskud fra skattenedsættelsesordning

1.000 kr. 2020 2021 2022 2023

Tilskud for nedsættelse af dækningsafgift på erhvervsejendomme fra 1,9 i 2019 pro- 7.307 4.872 4.872 2.436 mille til 1,3 promille i 2020 Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. Beregningen er lavet ud fra, at Odense får fuldt tilskud fra ordningen.

Tilskuddet vil dog bortfalde, hvis Odense sætter udskrivningsprocenten op med 0,2 promille. Det samme gælder det tilskud, som Odense får i 2020 – 2022 som følge af nedsættelse af dækningsaf- giftspromillen fra 2018 til 2019. Kirkelig ligning i Odense Odense udarbejder i samarbejde med de to provstier i kommunen – Hjallese Provsti og Skt. Knuds Provsti - budgettet for kirkernes økonomi, som Odense efterfølgende udbetaler til de enkelte sogne. Kirkeskatteprocenten i Odense Kommune er på 0,68 pct. og det har den været siden 1999. Det er kun borgere der er medlem af folkekirken, som betaler kirkeskat. Det er provstierne, der i samarbejder med sognene afgør, hvor høj kirkeskatteprocenten skal være i kommunen. Kirkeskatten fastsæt- tes fælles for alle sogne i en kommune.

Kirkernes økonomi følger Odenses valg af statsgaranti eller selvbudgettering i kommunen. I forbindelse med budgetteringen kan det forekomme, at Odense eller kirkerne har et mindre tilgodehavende over for hinanden, som udlignes året efter. Tilgodehavende beløber sig dog som regel til under 10.000 kr. og håndteres under balanceforskydninger.

Hovedtal og forudsætninger | Resultatopgørelse 31 Budgetforslag 2020

Den kirkelige ligning i 2020 er budgetteret ud fra det statsgaranterede kirkeskatteudskrivningsgrund- lag i Odense Kommune og en kirkeskatteprocent på uændret 0,68 pct. Det resulterer i en indtægt fra kirkeskatter på 174,1 mio. kr. i 2020. Landskirkeskatten (udgift) er i 2020 fastsat af Kirkeministe- riet til 37,9 mio. kr. Det betyder, at de to provstier i Odense samlet har et budget på 139,6 mio. kr. i 2020. I 2019 havde kirkerne et tilgodehavende i kommunekassen på 3.800 kr., som vil indgå i budgettering af 2020.

Skattesatser I nedenstående tabel vises en opgørelse over skattesatser i 2020-2023 i budgetforslaget.

2020 2021 2022 2023

Udskrivningsprocent 25,3 25,3 25,3 25,3 Grundskyldspromille ved øvrige ejen- 21,71 21,71 21,71 21,71 domme Grundskyldspromille ved landbrugsejen- 6,91 6,91 6,91 6,91 domme Dækningsafgiftspromille på erhvervsejen- 1,3 1,1 0,9 0,7 domme Dækningsafgiftspromille ved statslige 10,855 10,855 10,855 10,855 ejendomme Dækningsafgiftspromille ved andre offent- 8,750 8,750 8,750 8,750 lige ejendomme Kirkeskatteprocent 0,68 0,68 0,68 0,68

Tilskud og udligning

Kommunernes indtægter reguleres årligt i Økonomiaftalen mellem regeringen og KL. Aftalen betyder en justering af bloktilskuddet. Fordelingen af tilskuddet består af flere elementer: Udligningsordnin- ger mellem kommuner, statstilskud inkl. det betingede statstilskud, og en lille resterende del går til øvrige ordninger. Beskæftigelsestilskud til forsikrede ledige indgår også på indtægtssiden. De forventede indtægter fra udligningsordninger og statstilskuddet bygger på KL’s skatte- og tilskudsmodel, som nu er opdateret i forhold til de sociale kriterier og nye prognoser for aldersindekset. For Odense er der sammenlignet med Budget 2019 en stigning i indtægterne vedrørende tilskud og udligning på 315,4 mio. kr. i 2020. Af disse udgør det ekstraordinære finansieringstilskud 189,9 mio. kr., hvor Odense allerede havde budgetteret med 45,0 mio. kr. I 2021 og 2022 er indtægterne fra tilskud og udligning hhv. 85,5 mio. kr. og 84,9 mio. kr. højere end forudsat ved Budget 2019. De primære ændringer kan tilskrives:  Årets Økonomiaftalepåvirker Odense Kommunes indtægter fra tilskud og udligning positivt, da kommunerne har fået øgede midler til serviceudgifter (2,2 mia. kr. inkl. afskaffelse af MEP) og øgede midler til anlæg (1,3 mia. kr.), samt pulje til bekæmpelse af ensomhed til bloktilskuddet (100 mio. kr.).  Værdighedsmilliarden omlægges til bloktilskud  På landsplan er kommunernes beskatningsgrundlag højere end forudsat ved Budget 2019, hvilket medfører, at det samlede bloktilskud til kommunerne reduceres grundet det totale

32 Hovedtal og forudsætninger | Tilskud og udligning Budgetforslag 2020

balanceprincip. Dette medfører, at Odense Kommunes indtægter fra tilskud og udligning falder.  På landsplan er der kommet nye lavere skøn for overførselsudgifter i 2020 til 2022. Dette reducerer kommunernes indtægter fra tilskud og udligning.  Odenses befolkningsandel er vokset mere end forudsat ved Budget 2019, hvilket øger Oden- ses indtægter fra tilskud- og udligning. Disse parametre betyder, at Odense Kommune modtager mere i tilskud og udligning end forudsat ved Budget 2019. Forskel mellem Budgetforslag 2020 og Budget 2019

1.000 kr. 2020 2021 2022

Budgetforslag 2020 4.084.252 3.859.116 3.929.314

Budget 2019 3.778.628 3.833.357 3.895.494

Forskel 305.624 22.759 33.820 Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. I tabellen fremgår der ingen sammenligning med 2023. Dette skyldes, at overslagsåret ikke indgår i Budget 2019. Udligningsordninger og statstilskud Udligning til kommunerne baserer sig på et såkaldt nettoudligningssystem, hvor udligningen sker på baggrund af en beregning af den enkelte kommunes strukturelle underskud eller overskud. Det strukturelle underskud eller overskud beregnes som forskellen mellem en kommunes beregnede udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter. Udgiftsbehovet bliver beregnet på baggrund af antallet af borgere i forskellige aldersgrupperinger og kommunens socioøkonomiske profil. De beregnede skatteindtægter bliver beregnet på kommunens faktiske beskatningsgrundlag og opkrævet med en landsgennemsnitlig skatteprocent. Det strukturelle underskud eller overskud kan betragtes som et samlet udtryk for den enkelte kommunes økonomiske situation, og det er på baggrund af denne, at kommunerne får udligning. Odense har forværret sit beskatningsgrundlag i 2020 i forhold udviklingen på landsplan. Dette øger isoleret set Odenses indtægter fra tilskud og udligning. Samlet set giver dette dog et tab i Odense, når indtægterne fra skatter medregnes. I 2021 og 2022 forbedres Odenses beskatningsgrundlag mere end det gør på landsplan. Det betyder, at Odense får mindre i udligning i 2021 og 2022. Faldet i tilskud og udligning skal ses i sammenhæng med stigningen i indtægterne på skattesiden. Samlet set forbedres Odense Kommunes økonomi, da Odense Kommunes beskatningsgrundlag øges mere end på landsplan i 2021 og 2022. Odense Kommunes beregnede udgiftsbehov er opjusteret i 2020-2022. Det beregnede udgiftsbehov er beregnet på baggrund af antallet af borgere indenfor forskellige aldersgrupperinger og Odense Kommunes socioøkonomiske profil. Begge parametre er steget i forhold til forventningen ved Budget 2019 fordi service- og anlægsrammen blev i øget i Økonomiaftalen, samt at Odenses befolkningsudvikling er højere end forudsat ved Budget 2019. Dermed øges Odenses udgiftsbehov mere end landsgennemsnittet. Dette øger Odenses indtægterne fra tilskud og udligning.

Hovedtal og forudsætninger | Tilskud og udligning 33 Budgetforslag 2020

Odense har forbedret det socioøkonomiske indeks i forhold til sidste års budget. I nedenstående tabel kan det ses, hvorledes de enkelte kriterier i det socioøkonomiske indeks har udviklet sig i forhold til Budget 2019 og hele landet.

Note: =Odense har en større andel end i Budget 2019, = Odense har en lavere andel end i Budget 2019. = Odense modtager mere i udligning, = Odense modtager mindre i udligning. Odenses socioøkonomiske indeks er faldet fra 109,4 i 2019 til 108,7 i 2020. De parametre, hvor Odense har udviklet sig bedre på end landsplan – og dermed isoleret set fået mindre i udligning fra – er; ’20-59 årige uden beskæftigelse, ’25-49 årige uden erhvervsuddannelse’, ’Familier i bestemte boligtyper’, ’Enlige over 65 år og derudover’ og ’Handicappede udenfor arbejdsstyrken’. Vedr. ’familier i bestemte boligtyper’ og ’Enlige over 65 år og derudover’ har Odense fået flere personer, men der kommet relativt flere på landsplan, hvormed er Odenses relative socioøko- nomiske profiller forbedret. Herudover har Odense udviklet sig lidt dårligere end landsplan – og dermed isoleret set fået mere i udligning – på følgende parametre; ’antal udlejede beboelseslejligheder ekskl. kollegier’, ’psykiatriske patienter’, ’Børn i familier, hvor forsørgeren har lav uddannelse’, ’personer med lav indkomst i tre ud af fire år’, ’antal indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande’, ’20-59 årige i arbejde med færdigheder på grundniveau’, ’0-15 årige børn af enlige forsørgere’ og ’0-17 årige børn som har flyttet kommune tre gange’. Vedr. ’Børn i familier, hvor forsørgeren har lav uddannelse’ har Odense fået færre, men faldet på landsplan har været relativ større. Kriteriet ’beregnet årlig nedgang i befolkningstal’ omhandler fald i befolkningstal, og er ikke relevant for Odense, da Odense har befolkningstilvækst.

34 Hovedtal og forudsætninger | Tilskud og udligning Budgetforslag 2020

Der er ikke en direkte en-til-en sammenhæng mellem en forbedret socioøkonomisk situation og et lavere udgiftspres, da det er relativt set i forhold til andre kommuner. Øvrige justeringer Dertil kommer en række øvrige justeringer af indtægtssiden, såsom konsekvenser af årets lov- og cirkulæreprogram (LCP). Forventede indtægter fra tilskud og udligning for perioden 2020-2023 1.000 kr. – Løbende priser 2020 2021 2022 2023

Tilskud og udligning Udligning

Landsudligning (inkl. overudligning) 2.631.384 2.665.685 2.720.510 2.741.943

Udligning – højt strukturelt underskud 490.308 477.379 500.433 520.693

Udligning vedr. udlændinge 71.544 72.985 74.474 76.021

Udligning vedr. selskabsskat 81.768 72.801 72.969 73.739

Tilskud

Statstilskud 68.448 76.050 58.686 6.656

Betinget statstilskud 141.216 141.367 141.505 141.624

Kollektiv skattesanktion -1.763 -1.763 -1.763 -1.763

Tilskud til ældreområdet 23.676 24.217 24.774 25.344

Tilskud – ældrepulje 31.728 32.455 33.201 33.965

Tilskud – dagpasningsområdet 20.028 20.491 20.963 21.445

Tilskud – værdighedsmilliard 33.228 33.991 34.773 35.573

Tilskud – bekæmpelse af ensomhed 3.168 3.245 3.319 3.396

Øvrige indtægter

Regionalt udviklingsbidrag -23.052 -23.496 -24.092 -24.699

Beskæftigelsestilskud 326.268 335.693 353.468 361.597

Momsafregning -2.300 -2.300 -2.300 -2.300

Salg af Nature Energy -15.000 0 0 0 Reservation vedr. anlægsløft 0 -126.000 -126.000 -126.000

Modregningsordning P-indtægter 0 0 -8.700 -8.700

Tilskud til pulje vedr. skattenedsættelse 2020 7.307 4.872 4.872 2.436 Tilskud til pulje vedr. skattenedsættelse 2019 6.444 6.444 3.222 0

Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet 189.852 45.000 45.000 45.000

I alt 4.084.252 3.859.116 3.929.314 3.925.970

Hovedtal og forudsætninger | Tilskud og udligning 35 Budgetforslag 2020

Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. Landsudligning Alle landets kommuner er med i landsudligningen, hvor kommuner med et strukturelt underskud modtager et tilskud fra ordningen, mens kommuner med strukturelt overskud bidrager til ordningen. Kommunens strukturelle underskud eller overskud er differencen mellem beregnede udgifter og ind- tægter. Udgiftsbehovet er en sammenvejning af det socioøkonomiske indeks og det aldersbestemte indeks, hvor Social- og Indenrigsministeriet udmelder enhedspriser til beregning af begge indeks. Dermed opnås et skøn for kommunens udgiftsniveau, som ikke afhænger af den faktiske udgiftsud- vikling. Derefter beregnes på tilsvarende vis en gennemsnitsindtægt fra indkomstskatter og øvrige skatter. Der anvendes en landsgennemsnitlig skatteprocent på 24,9 pct. Beregnede indtægter og udgifter sammenholdt for Odense betyder, at kommunen modtager tilskud fra landsudligningen. Der udlignes 61 pct. af det strukturelle underskud. Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud På landsplan beregnes et landsgennemsnitligt underskud pr. indbygger, og hvis en kommunes strukturelle underskud overstiger 95 pct. af det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger, modtager kommunen tilskud på 32 pct. af forskellen. I 2020 er Odense Kommunes strukturelle underskud pr. indbygger på 20.950 kr., mens det landsgennemsnitlige underskud er på 14.218 kr. pr. indbygger. Odense Kommune modtager derfor tilskud fra puljen til kommuner med højt strukturelt underskud. Udligning vedr. udlændinge Kommunerne udlignes under ét ud fra merudgifterne til integration, sprogundervisning og andre socialt relaterede udgifter på integrationsområdet. Der beregnes en gennemsnitlig merudgift pr. indbygger på landsplan, som derefter fordeles til kommunerne ud fra befolkningstallet. Odense Kommune modtager tilskud fra ordningen. Tilskuddet er faldet i forhold til Budget 2019. Odense har en større stigning i antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande (3,5 pct.) end på landsplan (2,7 pct.), men en lavere stigning blandt de 0-16-årige indvandre og efterkommere fra ikke vestlige-lande. Dermed får Odense færre indtægter fra udligningsordningen, svarende til 0,6 mio. kr. Udligning vedr. selskabsskat Ud over indtægter fra selskabsskat under øvrige skatter er der også en udligningsordning, der søger at udligne, at ikke kun kommuner, hvor en virksomheds hovedsæde er beliggende, får selskabsskat- teindtægter, men også kommuner med filialer mm. får del i provenuet. Der udlignes 50 pct. af forskellen mellem provenuet af selskabsskat pr. indbygger i kommunen og på landsplan. Odense Kom- mune modtager tilskud fra ordningen. Indtægter fra selskabsskatter er i Odense steget med 20,0 pct. fra 2019 til 2020. På landsplan har stigningen i samme periode været på 20,4 pct. Det medfører, at indtægterne fra udligningsordningen stiger for Odense, da Odense har haft mindre vækst i selskabsskatter end på landsplan.

36 Hovedtal og forudsætninger | Tilskud og udligning Budgetforslag 2020

Ses der på de samlede indtægter vedr. selskabsskatter for Odense, er der et tab i forhold til forventningen ved Budget 2019, da Odense vækster mindre end landsplan. Tilskud I nedenstående afsnit beskrives elementerne under tilskud. Statstilskuddet og det betingede statstilskud Det samlede bloktilskud anvendes til finansiering af landsudligningen, udligningen til kommuner med højt strukturelt underskud og øvrige mindre ordninger. Den resterende del af bloktilskuddet udgør statstilskuddet. Statstilskuddet tildeles kommunerne ud fra befolkningsandel. Statstilskuddet er yderligere opdelt, således at 3 mia. kr. er betinget af, at kommunerne efter Finans- ministerens vurdering har budgetteret i overensstemmelse med de aftalte udgiftsrammer vedrørende serviceudgifterne. Herudover er yderligere 1 mia. kr. gjort betinget af, at kommunerne budgetterer bruttoanlægsudgifter indenfor de aftalte rammer på 19,1 mia. kr. på landsplan. For Odense Kommune udgør det samlede betingede statstilskud 141 mio. kr. Odense Kommune budgetterer med indtægter fra det betingede statstilskud. Der er ikke budgetteret med eventuelle sanktioner. Det ordinære statstilskud udgør 63,2 mio. kr. i 2020. Kollektiv skattesanktion Odense Kommune afsatte forbindelse med at udskrivningsprocenten blev hævet en pulje til finansiering af en eventuel kollektiv skattesanktion. Puljen udgør i 1,8 mio. kr. i 2020 og frem. I fald Odense ikke hæver skatten i 2020, kan midlerne vedr. 2020 prioriteres til andre områder. Tilskud til ældreområdet og ældrepulje I 2002 indførtes særlige tilskud til ældreområdet, der skulle give et generelt løft på området, f.eks. til frit valg af ældrebolig eller personlig og praktisk hjælp. Ældrepuljen gives som et tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen. Kommunerne får tilskuddene på baggrund af særlige fordelingsnøgler på ældreområdet. For Odense giver det en indtægt på omkring 55,4 mio. kr. i 2020, hvilket er udmøntet til udvalgene ved tidligere års budgetter. Tilskud til dagpasningsområdet Der blev med Finansloven i 2012 afsat ca. 500 mio. kr. til at styrke dagtilbudsområdet. For Odense giver det en indtægt på omkring 20,0 mio. kr. i 2020, hvilket er udmøntet til udvalgene ved tidligere års budgetter. Tilskud – Værdighedsmilliard Der blev med Finansloven til 2016 afsat en milliard kr. årligt til at sikre en værdig ældrepleje. Fra Budget 2020 overgår midlerne til bloktilskuddet. Beløbet tildeles som et særtilskud til kommunerne fordelt efter andelen af ældre i kommunen. I budgetforslaget er der afsat en ramme på et beløb svarende til værdighedsmilliarden, der vil udmøntes til Ældre- og Handicapudvalget.

Hovedtal og forudsætninger | Tilskud og udligning 37 Budgetforslag 2020

Tilskud – Bekæmpelse af ensomhed Der blev med Finansloven til 2019 afsat 100 mio. kr. årligt til at understøtte kommunernes arbejde med at opspore ensomme ældre og bekæmpe ensomhed, tab af livsmod, sorg og selvmord blandt ældre. Beløbet tildeles som et særtilskud til kommunerne fordelt efter andelen af ældre i kommunen. For Odense giver det en indtægt på omkring 3,2 mio. kr. i 2020, og vil indgå i det samlede råderum til politisk prioritering. Øvrige indtægter Udviklingsbidrag til regionerne Regionerne modtager et bidrag, som angår regional udvikling (udviklingsbidrag), dvs. kollektiv trafik, miljø, erhvervsudvikling, uddannelse og kultur. Over halvdelen af budgettet anvendes til kollektiv trafik. I 2020 udgør udviklingsbidraget 112 kr. pr. indbygger. Beskæftigelsestilskud Til finansiering af forsikrede lediges forsørgelse (A-dagpenge) samt til den virksomhedsrettede aktivering af de forsikrede ledige får kommunen et beskæftigelsestilskud. Beskæftigelsestilskuddet tildeles efter ledighedsudviklingen relativt set i forhold til de øvrige fynske kommuner og landet som helhed. Samlet set bliver de enkelte landsdele kompenseret fuldt ud for udgifterne til forsikrede ledige via beskæftigelsestilskuddet. Tildelingsmekanismen af beskæftigelsestilskuddet er dog meget skæv. Den skæve fordeling af beskæftigelsestilskud på Fyn betyder, at Odense Kommune i 2018 havde et tab på forsikrede ledige på over 130 mio. kr., mens de øvrige fynske kommuner havde en gevinst vedr. forsikrede ledige på over 130 mio. kr. Beskæftigelsestilskuddet er faldet som følge af lavere ledighed samt et lavere udgangspunkt for budgetlægningen ud fra regnskab 2018-tal og den skæve tildelingsmodel. Reservationspost vedr. anlægsniveau i overslagsårene I Økonomiaftalen blev der aftalt et anlægsniveau for 2020 på 19,1 mia. kr. Det er højere, end hvad Odense budgetterede med sidste år, hvorfor reservationspuljen på 126 mio. kr. vedr. anlægsni- veauet kan frigives i 2020. Der er stor usikkerhed om, hvorvidt kommunernes anlægsniveau kan fastholdes på 19,1 mia. kr. i de kommende år set i forhold til andre offentlige investeringer. Der er historisk set en tilkendegivelse om et anlægsniveau på 15,5 mia. kr. på landsplan. Der er derfor budgetteret ud fra et anlægsniveau på 15,5 mia. kr. for 2021 til 2023. Forskellen mellem et anlægs- niveau på 19,1 mia. kr. og 15,5 mia. kr. lægges i en reservationspost. Den nye reservationspost udgør 126,0 mio. kr. i 2021 og frem, og vil kunne udmøntes til anlæg i Budget 2021, hvis KL’s forventninger til anlægsniveauet i 2021 realiseres ved næste års Økonomiaftale. Modregningsordning P-indtægter Odense Kommunes indtægter fra tilskud og udligning er nedjusteret med 8,7 mio. kr. årligt fra 2022. Det skyldes, at Folketinget har vedtaget en lov om modregning i kommunernes bloktilskud som følge af indtægter fra p-billetter. Konsekvenserne af loven er nærmere beskrevet i Budget 2019.

38 Hovedtal og forudsætninger | Tilskud og udligning Budgetforslag 2020

Modregningsordning vedr. salg af Nature Energy De fynske kommuner har i februar 2019 indberettet fri indskudskapital og udlodning i 2018 vedrø- rende salget af Nature Energy. Forsyningstilsynet har endnu ikke afsluttet sagsbehandlingen af ind- beretningen, hvorfor modregningen i Odense Kommunes bloktilskud som følge af salgsprovenuet nu forventes at ske i 2020 mod tidligere forventet 2019. Tilskud til skattenedsættelse Tilskudsordningen er beskrevet under afsnittet om skatter. I forbindelse med Budget 2019 nedsatte Odense Kommune dækningsafgiften på erhvervsejendomme til 1,9 promille i 2019 og modtager som følge heraf tilskud fra skattenedsættelsespuljen i perioden 2019 til 2021. Odense nedsætter igen dækningsafgiften på erhvervsejendomme til 1,3 promille i 2020 og forventer i budgetforslaget at få det fulde tilskud fra skattenedsættelsespuljen i perioden 2020 til 2023. Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet Med Økonomiaftalen sikres kommunerne som vanligt finansiering under ét til den kommunale service. Ligesom sidste år er det ekstraordinære finansieringstilskud på 3,5 mia. kr. videreført i 2020. Tilskuddet fordeles, således at 1,5 mia. kr. gives ud fra folketal – 53,0 mio. kr. for Odense – og de resterende 2 mia. kr. fordeles ligeligt ud til kommuner, der har et lavere beskatningsgrundlag end landsgennemsnittet og til kommuner, der har et højere strukturelt underskud end landsgennemsnittet – Odenses andel heraf er 136,9 mio. kr. Odense Kommunes samlede finansieringstilskud udgør 189,9 mio. kr. Det ekstraordinære finansieringstilskud er kun aftalt for 2020. Odense Kommune har budgetteret med et finansieringstilskud på 45 mio. kr. i 2021 og frem. Dette er et forsigtigt skøn for, hvor meget Odense Kommune får af den del af finansieringstilskuddet, der fordeles efter folketal. Odense modtager 53,0 mio. kr. fra denne del i 2020.

Hovedtal og forudsætninger | Tilskud og udligning 39 Budgetforslag 2020

Udgiftsside

Odense Kommunes udgifter i 2019 til 2023 er ændret på en række områder siden vedtagelsen af Budget 2019 og rammeudmeldingen til Budget 2020. I forhold til rammeudmeldingen til Budget 2020 er der nye skøn for pris- og lønudviklingen, afskaffelse af moderniserings- og effektiviseringsprogrammet samt et løft af kommunernes økonomi fra årets økonomiaftale imellem regeringen og KL. I Budgetforslag 2020 er de beskrevne tiltag på udgiftssiden bl.a. finansieret ved finansieringstilskuddet for 2020, opsparede midler fra tidligere år, samt omprioriteringer til velfærd og en effektiviseringsstrategi. De væsentligste ændringer på udgiftssiden beskrives nedenfor, og er inddelt i otte kategorier: 1. Fremtidens velfærd – model for demografi 2. Omprioriteringer til velfærd og effektiviseringsstrategi på 0,5 pct. 3. Tiltag 4. Styringsprincipper 5. Årets lov- og cirkulæreprogram 6. Området for forsørgelses- og sikringsydelser 7. Tekniske korrektioner 8. Finansielle bevægelser Herudover afrundes udgiftssiden med en samlet oversigtstabel, som viser de samlede reguleringer på udgiftssiden i budgetforslaget. 1) Fremtidens velfærd – model for demografi Velfærden er vigtig i Odense. Vi bliver flere ældre, og vi får flere børn. Den glædelige udvikling betyder dog, at velfærden kommer under alvorligt pres. Det betyder en markant stigning i udgifterne til børnepasning samt omsorg og pleje til de ældre, som det er nødvendigt at forholde sig aktivt til. Det kræver, at Odense skal stå sammen. Der må ikke opstå tvivl om den uskrevne samfundskon- trakt, samfundet bygger på. Situationens alvor kalder på en langsigtet plan, som kræver politisk prioritering. Merudgiften som følge af, at der kommer flere børn og ældre, blev i foråret 2019 beregnet af Task Force Velfærd til at være i intervallet 500-600 mio. kr. for Odense Kommune frem mod 2030. I Finansministeriets fremlæggelse af økonomiaftalen for kommunerne mellem regeringen og KL for 2020 indgik et løft til et demografisk merbehov på 1,0 mia. kr. på landsplan. Odense Kommunes andel udgør 35,0 mio. kr. Disse midler afsættes ligeledes i budgetforslaget til at håndtere kommunens demografiske udfordring i de kommende år, og tillægges Odense Kommunes egen omprioritering til velfærd.

40 Hovedtal og forudsætninger | Udgiftsside Budgetforslag 2020

I alt over 1.000 kr. - 2020-priser 2020 2021 2022 2023 perioden Demografiløft, økonomiaftale, ØKU -35.000 -35.000 -35.000 -35.000 -140.000 Omprioritering til velfærd -200.225 -200.225 -200.225 -200.225 -800.900 Udvalgsreduktioner, halv effekt i 20201) 95.113 0 0 0 95.113 Tilpasning af udvalgsreduktion1) 10.000 2.500 0 0 12.500 I alt -130.112 -232.725 -235.225 -235.225 -833.287

Note: - =udgift/underskud, + =indtægt/overskud 1) Tilpasning til fremtidens velfærd er besluttet jf. Omprioriteringer til velfærd på 140 mio. kr., som blev behandlet i Økono- miudvalget d. 3. april 2019. Midlerne til flere børn og ældre omfatter således omprioriteringer til velfærd på 200 mio. kr., som allerede er afsat i en pulje til politiske prioritering af fremtidens velfærdsløsninger, samt de yderligere midler på 35 mio. kr. årligt fra økonomiaftalen. I alt vil der i budgetperioden være afsat 235 mio. kr. årligt til at håndtere merudgiftsbehovet og følgerne af, at der kommer flere børn og voksne. Det betyder, at Odense er nået et godt stykke af vejen. Midlerne skal anvendes i en langsigtet plan til at sikre velfærden frem mod 2030. En mere uddybende beskrivelse af den afsatte ramme til flere børn og ældre kan findes i budgetpublikationens tema ”Fremtidens velfærd – model for demografi”. 2) Omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct. Som følge af den demografiske udvikling besluttede Økonomiudvalget i forbindelse med budgetarbejdet for Budget 2020 at igangsætte et arbejde med at finde omprioriteringer for 200 mio. kr. i 2020 og frem til fremtidens velfærdsløsninger. Udvalgene har som en del af deres budgetbidrag udarbejdet konkrete forslag, der ligger som bilag i budgetforslaget. I nedenstående tabel er vist en samlet oversigt over omprioriteringer til velfærd på 200 mio. kr. samt effektiviseringskravet på 0,5 pct. fordelt på udvalg. Beskæf- By- og Ældre- og Børn- og Økonomi- tigelses- 1.000 kr. – 2020-priser Kultur- Handicap- Unge-ud- I alt udvalget og Social- udvalget udvalget valget udvalget Administrationsreduktio- 20.620 15.425 8.100 8.030 8.050 60.225 ner på 60 mio. kr. Øvrige reduktioner på 47.600 57.500 7.800 21.000 6.100 140.000 140 mio. kr. Effektiviseringskrav på 2.663 6.115 10.405 3.513 13.979 36.675 0,5 pct. I alt 70.883 79.040 26.305 32.543 28.129 236.900

Note: Tabellen viser reduktionerne fra 2022 og frem. Det skyldes, at reduktionerne i de første år ved øvrige reduktioner på 140 mio. kr. har en anden profil ved Økonomiudvalget og Beskæftigelses- og Socialudvalget.

Hovedtal og forudsætninger | Udgiftsside 41 Budgetforslag 2020

For en mere uddybende beskrivelse af omprioriteringer til velfærd og effektiviseringskravet på 0,5 pct. henvises til budgetpublikationens bilag ”Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct.”. 3) Tiltag Driftspulje på 35 mio. kr. årligt Der er i Budgetforslag 2020 afsat en pulje til varige driftsmidler på 35 mio. kr. årligt. Det giver mulighed for at prioritere udvalgte områder med et varigt løft. Puljen udmøntes som en del af budgetforhandlingerne.

1.000 kr. - 2020-priser 2020 2021 2022 2023

Driftspulje, ØKU -35.000 -35.000 -35.000 -35.000

Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Pulje til anlæg på 200 mio. kr. Der er i Budgetforslag 2020 afsat en pulje til engangsinvesteringer på 200 mio. kr. fordelt med 50 mio. kr. i hvert af budgetårene 2020-2023. Den udmøntes som en del af budgetforhandlingerne og kan alene anvendes til anlæg. De fire gange 50 mio. kr. er finansieret af opsparede midler fra kassebeholdningen, højt niveau for anlægsfinansiering i Økonomiaftalen samt engangsindtægter i form af det ekstra finansieringstilskud fra Økonomiaftalen.

1.000 kr. - 2020-priser 2020 2021 2022 2023

Pulje til anlægsmuligheder -50.000 -50.000 -50.000 -50.000

Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud

Tillige er der i budgettet indlagt afledte driftsmidler på 5,0 mio. kr. i 2021 og stigende til 10,0 mio. kr. i 2023 og frem. Jævnfør kommunens økonomistyringsprincipper, skal der altid afsættes afledte driftsmidler i forbindelse med beslutning om nye anlægsprojekter.

1.000 kr. - 2020-priser 2020 2021 2022 2023

Afledt drift vedr. nye anlægsmuligheder 0 -5.000 -7.500 -10.000

Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Budgetværn – ekstra polstring og flytning til drift Som beskrevet i afsnittet ’Området for forsørgelses- og sikringsydelser’ har Odense Kommune en stadig større udfordring med finansiering af området for de forsikrede ledige (beskæftigelsestilskud- det). Her har Odense Kommune manglet finansiering i de seneste år, og det forventes også at være tilfældet i de kommende år. Beskæftigelsestilskuddet indgår som element i den kommende udligningsreform, hvorfor der er en vis risiko for et større økonomisk tab for Odense Kommune forbundet med den kommende reform.

42 Hovedtal og forudsætninger | Udgiftsside Budgetforslag 2020

Ligeledes forventes tidligere års merforbrug på området for forsørgelses- og sikringsydelser, samt en høj ledighed i Odense Kommune også at bidrage med et betragteligt merforbrug i årene fremover. Tillige har det vist sig, at det nuværende budgetværn, som Odense Kommune budgetterer med til at dække disse udfordringer, ikke har været tilstrækkeligt i 2018. Derfor er der i budgetforslaget afsat yderligere et værn på 60 mio. kr. årligt i 2020 til 2023 i form af engangsmidler til bl.a. at håndtere de strukturelle udfordringer på området for forsørgelses- og sikringsydelser og usikkerheder forbundet med den kommende udligningsreform. Således er der i alt afsat 160 mio. kr. årligt hertil. Budgetværnet er afsat som ’engangspenge’ på hhv. drift og anlæg for at håndtere både midlertidige og permanente stød på Odense Kommunes kassebeholdning. Dette er gjort for, at Odense Kom- mune står bedre rustet til at håndtere disse stød og udvise rettidig omhu i håndteringen af dem. Såfremt budgetværnet ikke anvendes i de enkelte år, vil restbeløbet indgå i det samlede politiske råderum. 1.000 kr. – 2020-priser 2020 2021 2022 2023

Opskrivning af budgetværn, drift -60.000 0 0 0

Opskrivning af budgetværn, anlæg 0 -60.000 -60.000 -60.000

Eksisterende budgetværn -100.000 -100.000 -100.000 -100.000

I alt -160.000 -10.000 -160.000 -160.000 Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud I forbindelse med Budget 2019 blev der afsat et generelt Budgetværn på 100,0 mio. kr. til håndtering af Odense Kommunes udfordring med finansiering af området for de forsikrede ledige, en kommende udligningsreform og andre midlertidige og permanente stød på Odense Kommunes kassebeholdning. Under hensyn til de finansielle måltal blev hovedparten af budgetværnet afsat som engangsmidler (anlæg), mens den resterende del var afsat som en pulje på drift. I Budgetforslag 2020 øges den del af budgetværnet der er afsat på drift og tilsvarende reduceres den del der er afsat på anlæg.

1.000 kr. – 2020-priser 2020 2021 2022 2023

Budgetværn, drift -75.000 0 0 0

Budgetværn, anlæg 75.000 0 0 0

I alt 0 0 0 0 Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud

Hovedtal og forudsætninger | Udgiftsside 43 Budgetforslag 2020

Afskaffelse af Moderniserings- og Effektiviseringsprogrammet fra 2020 Regeringen og KL er enige om, at Moderniserings- og Effektiviseringsprogrammet (MEP) ikke vide- reføres fra 2020. Dermed bliver de kommunale udgiftslofter opskrives med en 0,5 mia. kr. årligt, hvilket betyder, at Odense Kommunes indtægter ikke reduceres som følge af MEP. Modernisering- og effektiviseringsprogrammet indgår ikke længere på indtægtssiden og derved forbedres indtægtssiden med ca. 17,6 mio. kr. i en trappe til og med 2021. Dette vil modsvares af, at besparelseskravet fra MEP nedskrives. Som følge heraf nulstilles Odense Kommunes besparelse vedr. MEP i 2021 og frem.

1.000 kr. - 2020-priser 2020 2021 2022 2023

Nulstilling negativ pulje, ØKU 0 -17.625 -35.250 -52.875

Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Som et led i kommunens effektiviseringsstrategi er det budgetterede effektiviseringskrav på 17,6 mio. kr. i 2020 og frem, som følge af regeringens Moderniserings- og Effektiviseringsprogram 2020, allerede nulstillet og udmøntet for 2020.

Værdighedsmilliarden fastholdes på ældreområdet I finansloven til 2016 blev der afsat en milliard til at sikre en værdig ældrepleje. Odense har årligt modtaget 32 mio. kr. (i 2020 33,2 mio. kr.) fra værdighedsmilliarden, hvilke er tilgået Ældre- og Han- dicapudvalget direkte fra staten. Værdighedsmilliarden overgår til det samlede bloktilskud fra staten i 2020 og tilfalder således efter principperne i Økonomisk Strategi og vanlig praksis til fornyet politisk prioritering i kommunen. Som en del af Budgetforlig 2018 besluttede et flertal af byrådet, at denne praksis særligt skulle overvejes i forhold til værdighedsmilliarden. I rammeudmeldingen til Budget 2020 blev der derfor besluttet, at tilgangen i det første oplæg til Økonomiudvalgets Budgetforslag 2020 vil være, at værdighedsmilliarden til Odense tildeles Ældre- og Handicapudvalgets ramme. Da der ikke længere er statslige bindinger på udmøntningen af midlerne, skal Ældre- og Handicapudvalget beslutte, hvorledes midlerne bedst udmøntes i relation til det demografiske pres. I budgetforslaget udmøntes et beløb svarende til værdighedsmilliarden til Ældre- og Handicapudval- get i 2020 og frem.

1.000 kr. - 2020-priser 2020 2021 2022 2023

Værdighedsmilliarden udmøntes til ÆHU -33.227 -33.227 -33.227 -33.227

Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud

44 Hovedtal og forudsætninger | Udgiftsside Budgetforslag 2020

Fortsættelse af driftstilskud til HCA Airport HCA Airport er som regional lufthavn en vigtig del af infrastrukturen i og omkring Odense Kommune. Bl.a. har charteraktiviteterne i de senere år bidraget til at sikre øget trafik i lufthavnen og udnyttelse af lufthavnens bygninger og arealer. Lufthavnen fungerer på den måde understøttende for udviklingen af erhvervslivet i Odense Kommune. En realisering af målsætningen om rutetrafik i lufthavnen vil gøre det lettere for turister at komme til Fyn, hvilket også vil have positive effekter på oplevelses- industrien, herunder økonomi og arbejdspladser. HCA Airport er base for UAS Danmark, der fungerer som internationalt drone-testcenter og klynge for den danske droneindustri, hvilket også medvirker til at sikre vækst og nye vidensarbejdspladser. Den positive opmærksomhed og synlighed omkring HCA Airport og aktiviteterne i lufthavnen er dermed en væsentlig parameter for at fastholde vækst i Odense. Med henblik på at understøtte en fortsat positiv udvikling i lufthavnen godkendte byrådet i 2017 bestyrelsens anmodning om en forøgelse af Odense Kommunes tilskud til HCA Airport i perioden 2017-2019, hvorefter der skulle foretages en vurdering af muligheden for en nedtrapning af det for- højede tilskud. Bestyrelsen for HCA Airport har i september 2019 drøftet lufthavnens strategi og økonomiske udvikling i perioden 2020-2025 på baggrund af en forudsætning om øget chartertrafik og gradvis indfasning af rutetrafik. De nærmere økonomiske konsekvenser af strategien, herunder det konkrete behov for understøttelse via tilskud fra ejerkommunerne, skal belyses yderligere i løbet af efteråret 2019. På nuværende tidspunkt vurderes det imidlertid ikke realistisk med en nedtrapning af ejerkommunernes tilskud med 2,5 mio. kr., hvoraf Odense Kommunes andel udgør ca. 2,2 mio. kr. På den baggrund er der i budgetforslaget indarbejdet forudsætning om at fortsætte driftstilskud fra Odense Kommune til HCA Airport på 2,2 mio. kr. fra og med 2020. Odense Kommunes samlede årlige tilskud til HCA Airport vil dermed udgøre ca. 8,5 mio. kr. fra og med 2020.

1.000 kr. 2020 2021 2022 2023

Driftstilskud, HCA Airport -2.200 -2.200 -2.200 -2.200 Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud 4) Styringsprincipper Odense Kommune har en række principper for den overordnede økonomistyring, og konsekvenserne heraf er udfoldet i de følgende afsnit. Overførselspulje fra 2019 til 2020 Grundet forventet merforbrug i 2019 er der ikke behov for, at der afsættes en overførselspulje fra 2019 til 2020 i Økonomiudvalgets Budgetforslag. Revurdering af de konjunkturfølsomme anlægsområder I Odense Kommunes økonomiske strategi, har Økonomiudvalget den rammesættende og strategiske rolle i forhold til de konjunkturfølsomme anlægsområder, mens By- og Kulturudvalget har den udførende og overvågende rolle. By- og Kulturudvalget revurderer derfor i deres årlige budgetbidrag indtægts- og udgiftsbudgetterne for jordforsyningsområdet og for salg af ejendomme. By- og Kultur- udvalget har initiativpligten til i løbet af året at dele erfaringer fra eksempelvis salgsindtægter mv.

Hovedtal og forudsætninger | Udgiftsside 45 Budgetforslag 2020

By- og Kulturudvalget har i deres budgetbidrag jf. den økonomiske strategi revurderet budgettet på de konjunkturfølsomme anlægsområder. Revurderingen er sket med afsæt i den aktuelle efterspørgselssituation, og på baggrund af revideret boligudbygnings- og produktionsplan. Revurderingen er overordnet set budgetneutral i budgetperioden, men medfører forskydninger i indtægter og udgifter mellem årene. I Budgetforslag 2020 er revurdering af budgetterne på de konjunkturfølsomme anlægsområder indarbejdet som følgende:

1000 kr. – 2020-priser 2019 2020 2021 2022 2023

Jordforsyning

Revideret budget på jordforsyningsområdet -9.132 -21.171 12.529 4.529 4.529 til Budget 2020 Eksisterende budget på jordforsyningsområ- 21.368 -19.671 -3.471 -3.471 -3.471 det fra Budget 2019 Forskel vedr. jordforsyning 30.500 1.500 -16.000 -8.000 -8.000

Udlejningsejendomme Revideret budget på udlejningsejendomme 70.924 13.500 11.000 19.000 11.000 til Budget 2020 Eksisterende budget på udlejningsejen- 70.924 13.500 11.000 19.000 11.000 domme fra Budget 2019

Forskel vedr. udlejningsejendomme 0 0 0 0 0

Likviditetspåvirkning, året 30.500 1.500 -16.000 -8.000 -8.000 Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Flytning af budget på de konjunkturfølsomme anlægsområder for 2020 Udover revurderingen af budgettet på de konjunkturfølsomme anlægsområder skal budgettet i bud- getåret stilles til rådighed for By- og Kulturudvalget. Det sker hvert år i forbindelse med budgetforslaget, hvor budget flyttes fra Økonomiudvalget til By- og Kulturudvalget på de konjunkturfølsomme anlægsområder for det kommende år.

46 Hovedtal og forudsætninger | Udgiftsside Budgetforslag 2020

I Budgetforslag 2020 er der således indlagt en flytning af budgettet for 2020 som i nedenstående tabel:

1000 kr. – 2020-priser 2020

Økonomiudvalget:

Salg af boligjord -28.496

Salg af erhvervsjord -15.000

Salg af jorde til ubestemte formål -1.205

Byggemodning 4.796

Areal- og bygningserhvervelse 0

Markedsføring generelt 1.234

Salgsindtægter vedr. P-kælder på havnen -2.500

Salgsindtægter vedr. beboelsesejendomme -11.000 Sum eksisterende bevillinger under ØKU -52.171

Periodisering -1.500

Budget, der flyttes til BKU -53.671

By- og Kulturudvalget:

Salg af boligjord 49.000

Salg af erhvervsjord 34.000

Salg af jorder til ubestemte formål 11.005

Byggemodning -50.000

Areal- og bygningserhvervelse -2.600

Markedsføring generelt -1.234

Salgsindtægter vedr. P-kælder på havnen 2.500

Salgsindtægter vedr. beboelsesejendomme 11.000

Sum af overførsel fra ØKU til BKU 53.671

Hovedtal og forudsætninger | Udgiftsside 47 Budgetforslag 2020

På samme vis laves der en flytning af grundkapitalindskud, som er tilskud til almene boliger og ung- domsboliger fra balanceforskydninger til By- og Kulturudvalget.

1000 kr. – 2020-priser 2020

Balanceforskydninger, ØKU:

Grundkapitalindskud 25.562

Balanceforskydninger, BKU:

Grundkapitalindskud -25.562

I alt 0 Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud

Kommunal medfinansiering af sundhedsområdet Det generelle princip for den kommunale medfinansiering er, at kommunerne skal betale en andel af regionernes udgifter til hver enkelt behandling i sygehusvæsenet og praksissektoren. Idéen er at give kommunerne et incitament til at forebygge sygdom og dermed indlæggelser. Der er ikke kommunal medfinansiering på behandlinger betalt af staten, forsikringsselskaber, patienten selv mv. Ordningen blev indført sammen med kommunalreformen i 2007. I år 2018 blev en ny model for kommunal medfinansiering (KMF) fuldt implementeret bl.a. med en aldersdifferentieret medfinansiering for at målrette ordningen mod ældre og småbørn, hvor kommunerne i forvejen har en tæt kontakt. Da en række kommuner oplevede problemer på grund af æn- dringerne i den nye model for afregning af den kommunale medfinansiering, besluttede regeringen i foråret 2019 at fastfryse den kommunale medfinansiering, så kommunerne dermed opnår budget- sikkerhed for 2019. Regeringen tilkendegiver, at denne fastfrysning af den løbende kommunale afregning videreføres i 2020 baseret på de budgetterede udgifter i 2019. Den tidligere regering har endvidere igangsat en analyse af udviklingen i ordningen. Regeringen og KL vil i efteråret 2019 drøfte resultaterne af den igangsatte analyse, herunder efterreguleringen. Det forudsatte udgiftsniveau for den kommunale medfinansiering af sundhedsydelser i 2020 for hele landet er 23,0 mia. kr. Odense Kommune følger fortsat KL’s skøn for udgifterne til KMF, og Odenses relative andel af udgiftsskønnet på landsplan for budget 2020 udgør 3,52 % af landsplan. Som følge af ændret pris- og lønudvikling sker der en mindre budgetregulering som angivet i tabellen nedenfor.

1.000 kr. – 2020-priser 2020 2021 2022 2023

Tidligere indarbejdet i Budget 2019 -811.898 -814.850 -817.159 -817.159

Nyt skøn på medfinansiering, KL -810.192 -814.618 -819.141 -823.706

Forskel (budgetregulering) 1.706 233 -1.982 -6.547

Note: - =udgift/underskud, + =indtægt/overskud

48 Hovedtal og forudsætninger | Udgiftsside Budgetforslag 2020

5) Årets Lov- og Cirkulæreprogram Folketinget vedtager løbende lovændringer, som betyder at kommunerne får flere eller færre opgaver. Det såkaldte udvidede totalbalanceprincip (også kaldet DUT) forpligter staten til at tilpasse det statslige bloktilskud til kommunerne til den ændrede opgavemængde.

I økonomiaftalen har regeringen og KL forhandlet sig frem til størrelsen af de økonomiske kompensationer, som er blevet oplistet i årets Lov- og Cirkulæreprogram (LCP). Kompensationerne kan være både positive og negative. Når kommunen bliver pålagt ekstra opgaver, modtager vi ekstra midler fra bloktilskuddet (positiv kompensation). Hvis der derimod lempes i opgavekravene, skal kommunen aflevere midler (negativ kompensation).

Odense Kommunes princip for udmøntning af LCP-midler og Andre reguleringer De økonomiske kompensationer i Lov- og Cirkulæreprogrammet er opdelt i to kategorier. Den ene kategori er de egentlige LCP-sager, som omhandler ny sektorlovgivning med nye bindende opgaver til kommunerne. Udvalgene er forpligtet til at efterleve disse lovændringer. Den anden kategori er de ”Andre reguleringer”. Disse reguleringer omhandler midler, der tilføres eller fjernes fra kommunen over bloktilskuddet, men som ikke kan henføres til ny og ændret sektorlovgivning. Der er således ikke tale om bundne midler. Det er for eksempel midler givet til kommunerne i forbindelse med finansloven, særtilskud, puljer og lignende.

De to kategorier af kompensationer bliver behandlet ud fra to forskellige principper, som beskrevet nedenfor.

Udmøntning af LCP-midler – gældende princip Til Budget 2017 blev det besluttet, at LCP-sager med DUT-kompensation over 2 mio. kr. i udgangspunktet udmøntes til udvalgene (både positive og negative). De positive kompensationer over 2 mio. kr. bliver således overført til det udvalg, som skal håndtere de nye opgaver. De negative kompensationer over 2 mio. kr. skal ligeledes finansieres af det udvalg, som får lettet opgavekravene. Alle kompensationer under 2 mio. kr. reguleres som udgangspunkt over kassen. Positive kompensationer under 2 mio. kr. bliver herved lagt i kassen, mens de negative kompensationer under 2 mio. kr. finansieres af kassen.

Reguleringer for forsørgelses- og sikringsydelser samt kommunal medfinansiering er undtaget fra princippet. De udmøntes som udgangspunkt altid uanset kompensationens størrelse, da Odense Kommune har en særlig budgetmodel på områderne.

Udmøntningen er dog altid i sidste ende op til politisk prioritering.

Udmøntning af ”Andre reguleringer” Med LCP-sagen 2018 blev der besluttet et nyt princip for udmøntningen af ”Andre reguleringer”. Med det nye princip reguleres disse som udgangspunkt altid over kassen – uanset kompensationens størrelse. Det nye princip blev besluttet på baggrund af, at ”Andre reguleringer” adskiller sig fra LCP-midlerne ved ikke at have bundne opgaver tilknyttet. Med det nye princip følges samme praksis for ”Andre

Hovedtal og forudsætninger | Udgiftsside 49 Budgetforslag 2020

reguleringer”, som anvendes for puljemidler, der overgår til bloktilskuddet, og dermed indgår i det samlede råderum til politisk prioritering.

Reguleringer for forsørgelses- og sikringsydelser samt kommunal medfinansiering på sundhedsom- rådet er undtaget fra princippet, grundet budgetmodellerne på områderne.

Fravigelse fra princippet i 2020 Ved økonomiudvalgsmødet d. 3. april 2019 fremlagde Økonomiudvalget en hensigt om, at der i 2020 fraviges fra de vedtagne principper for udmøntning af midlerne i LCP-sagen. I stedet ønskes alle DUT-kompensationer – positive såvel som negative – udmøntet til de respektive udvalg. Hensigtserklæringen skal ses i sammenhæng med omprioriteringerne til velfærd.

Dette betyder, at det samlede DUT-program inkl. andre reguleringer i år udmøntes som en del af Budgetforslag 2020. Konkret udmøntes i 2019 11,9 mio. kr. til udvalgene stigende til 34,3 mio. kr. i 2023.

Udmøntningen dækkes af et forhøjet bloktilskud og påvirker derfor ikke kassebeholdningen. Der er dog nogle undtagelser, der beskrives nedenfor, som har kassepåvirkning.

Borgmesterforvaltningen har været i dialog med fagforvaltningerne i forhold til at sikre, at udmønt- ningen sker til de rigtige udvalg. Herudover anbefaler Borgmesterforvaltningen og fagforvaltningerne, at DUT-kompensation fra tidligere år med skæv profil, der ikke tidligere har været udmøntet reguleres over kassen. I alt omhandler det regulering for samlet 82.000 kr. i Odense i 2022.

I Lov- og Cirkulæreprogrammets andre reguleringer er der også en række reguleringer, som omhandler centrale betalinger/tilbageførsler over bloktilskuddet til forskellige nationale tiltag. Disse bliver reguleret over kassen, da de ikke entydigt kan henføres til et udvalg. Som følge heraf reduceres kassebeholdningen med 2,4 mio. kr. over perioden 2019-2022.

Kommunernes bloktilskud nedreguleres som følge af, at kommunerne hævede de kommunale skatter med samlet 69,3 mio. kr. i 2019. Kommunerne skulle samlet set have holdt skatten uændret og derfor pålægges de kommuner, der hævede skatten, individuel skattesanktion, og den resterede del af skattesanktionen afregnes som kollektiv skattesanktion til alle landets kommuner. Odenses andel af den kollektive skattesanktion udgør -1,2 mio. kr. i 2019 stigende til -1,8 mio. kr. i 2022. Denne reguleres over kassen.

2019 Udvalg (1.000 kr.) 2020 2021 2022 2019-priser LCP- indtægtsside* 6.713 22.074 28.624 32.930

Udmøntning - Service 11.893 25.338 29.722 34.308

Økonomiudvalget 1.147 5.443 8.388 13.432

By- og Kulturudvalget 1.094 2.458 2.028 1.856

Ældre- og Handicapudvalget 1.618 2.796 2.978 2.258

50 Hovedtal og forudsætninger | Udgiftsside Budgetforslag 2020

2019 Udvalg (1.000 kr.) 2020 2021 2022 2019-priser Beskæftigelses- og Socialudvalget 2.433 2.087 2.389 2.897

Børn- og Ungeudvalget 5.600 12.554 13.940 13.865 Økonomiudvalget (Særlige driftsområder – kommunal medfinansiering på sundheds- 206 281 281 423 området) ** Indtægtsside -5.316 0 0 0

Kassepåvirkning -70 -3.545 -1.378 -1.801 Note: * Fra 2020 og frem er der tale om skøn. ** Udmøntes i overslagsårene via budgetmodellen på området "+"=Opskrivning af udvalgets ramme, "-"=Nedskrivning af udvalgets ramme

Samlet set reduceres kassebeholdningen med 6,8 mio. kr. som følge af udmøntningen af årets Lov- og Cirkulæreprogram.

Oversigt over de enkelte reguleringer findes i bilaget ”Årets Lov- og Cirkulæreprogram.

Reguleringer for forsørgelses- og sikringsydelser er ikke medtaget i følgende oversigt, men bliver i stedet gennemgået i afsnittet Området for forsørgelses- og sikringsydelser 2019, samt bilaget ”Årets Lov- og Cirkulæreprogram.

6) Området for forsørgelses- og sikringsydelser - og overførselsområdet Området for forsørgelses- og sikringsydelser (Dagpenge, kontanthjælp, førtidspension mv.) er et de mest kritiske områder af Odenses samlede økonomi, fordi Odense har en høj ledighed og mange borgere udenfor arbejdsmarkedet. Det betyder, at der et højt pres på udgifterne på dette område, og det udgør 4,06% af det samlede driftsbudget. Når Odense Kommunes andele til området er større end sin befolkningsandel, betyder det, at Odense er nødsaget til at bruge færre penge på den øvrige kernevelfærd. Området for forsørgelses- og sikringsydelser består af to dele:  Budgetgarantien og øvrige overførsler, som omfatter blandt andet kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspension.  Beskæftigelsestilskuddet, som er udgifter til forsikrede ledige (dagpenge).

De to områder ses i sammenhæng, fordi der kan være stor sammenhæng mellem udviklingen i udgifterne på de to områder, og et stykke hen ad vejen er tale om forbundne kar. I Odense arbejdes der med fleksible budgetmodeller på området for forsørgelses- og sikringsydelser. Det understøtter en fleksibel håndtering af skiftende konjunkturer, som f.eks. udsving i antallet af ledige, ny lovgivning på området samt interne indsatser i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen med det formål at nedbringe antallet af ledige og overførselsudgifter. De fleksible budgetmodeller bidrager til at få tilpasset budgetterne løbende i forhold til ændringer i både eksterne og interne

Hovedtal og forudsætninger | Udgiftsside 51 Budgetforslag 2020

forhold. Der anvendes derfor en reservationspulje for hvert område under Økonomiudvalget til at håndtere disse tilpasninger. Det endelige resultat for 2018 kan først opgøres nu. Det skyldes, at den endelige regulering af be- skæftigelsestilskuddet (indtægter vedr. forsikrede ledige) først kendes året efter budgetåret. For om- rådet ”Budgetgaranti og øvrige overførsler” kendes det endelige resultat ved budgetårets regnskabs- aflæggelse. De to områder ses i sammenhæng, og derfor bliver hele området for forsørgelses- og sikringsydelser først opgjort nu. Reservationspuljerne er forskellen mellem KL’s skøn for Odense Kommunes udgifter og Beskæfti- gelses- og Socialforvaltningens regnskabsresultat samt de investeringer og omflytninger, der er lavet for at nedbringe udgifterne på området for forsørgelses- og sikringsydelser. Der laves en reservationspulje for hhv. budgetgarantien og øvrige overførsler og beskæftigelsestilskuddet (forsikrede ledige). Hvis Beskæftigelses- og Socialforvaltningens regnskabsresultat samt investeringer og omflytninger er højere end KL’s skøn, betegnes det som et merforbrug, og hvis de er mindre end KL’s skøn betegnes det som et mindreforbrug. Budgetmodellen på området for forsørgelses- og sikringsydelser sikrer, at der sammenhæng mellem udviklingen i udgifterne til området for forsørgelses- og sikringsydelser på landsplan og Odense kommunes indtægtsside. Beskrivelserne af dette udgiftsområde består af tre underafsnit. Det første beskriver det endelig resultat for 2018, det andet giver en midtvejsstatus for 2019, og det sidste afsnit viser den samlede budgettering af området for 2020 og frem. Endelig af afregning af området for forsørgelses- og sikringsydelser 2018 Den endelige opgørelse af området for forsørgelses- og sikringsydelser i 2018 viser et merforbrug på 60,2 mio. kr. Der er afsat en pulje under Økonomiudvalget (Budgetværn) på 50 mio. kr., som kan dække størstedelen af merforbruget. De resterende merforbrug på 10,2 mio. kr. reducerer råderum- met i Budget 2020. Endelige reservationspuljer for 2018

Samlet resultat for området for forsørgelses- og sikringsydelser Endelig resultat for 2018

Mindreforbrug. Budgetgarantien og øvrige overførsler 73.852

Merforbrug. Beskæftigelsestilskud -134.045

Merforbrug i alt -60.192

Budgetværn vedr. 2018 50.000

Samlet kassepåvirkning -10.192

+ = opskrivning af kassebeholdning, - = nedskrivning af kassebeholdning I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2019 blev der afsat et budgetværn på 50 mio. kr. for endelig afregning af 2018. Budgetværnet skulle finansiere det forventede merforbrug på området. Med det endelige resultat for 2018 ender området med et merforbrug på 60,2 mio. kr. Dette finansieres delvist af det afsatte budgetværn for 2019. Den resterende del af merforbruget på 10,2 mio. kr. tages af kassebeholdningen og dermed reduceres det økonomiske råderum for Budget 2020.

52 Hovedtal og forudsætninger | Udgiftsside Budgetforslag 2020

Budgetgarantien og øvrige overførsler 2018 KL’s skøn for Odense var 2.862,9 mio. kr. Beskæftigelses- og Socialudvalgets samlede udgifter til budgetgarantien og øvrige overførsler var 2.745,0 mio. kr. i 2018. Herudover har Odense Kommune investeret og omflyttet 44,1 mio. kr. under budgetgarantien og øvrige overførsler i 2018 med henblik på at nedbringe udgifterne til området. Samlet set ender reservationspuljen for budgetgarantien og øvrige overførsler med et mindreforbrug på 73,9 mio. kr. i 2018, jf. tabel nedenfor. Det vil sige, at Odense Kommunes udgifter til budgetgarantien og øvrige overførsler var 73,9 mio. kr. lavere end KL’s skøn. Reservationspulje vedr. budgetgarantien og øvrige overførsler 2018

Budgetgaranti og øvrige overførsler (1.000 kr.) 2018

KL’s skøn for budgetgarantien og øvrige overførsler for Odense 2.939.968

Midtvejsregulering inkl. lov- og cirkulæreprogram (august 2018) -77.029

KL’s skøn i alt 2.862.939

Udgifter Beskæftigelses- og Socialudvalget

Regnskab 2018 2.744.990 Investeringer og omflytninger 44.097

Udgifter inkl. investeringer og omflytninger 2.789.087

Reservationspulje vedr. Budgetgaranti og øvrige overførsler 73.852

+ flere indtægter/lavere udgifter, - = færre indtægter/flere udgifter Beskæftigelsestilskuddet 2018 (Forsikrede ledige) Odenses samlede beskæftigelsestilskud er opgjort til 343,0 mio. kr. for 2018. De samlede udgifter til forsikrede ledige udgjorde 477,1 mio. kr. og herudover var der investeret og omflyttet 17,9 mio. kr. for at reducere udgifterne til forsikrede ledige. Samlet set ender området med et merforbrug på 134,0 mio. kr. i 2018, jf. tabel nedenfor. Det vil sige, at Odense Kommunes udgifter til forsikrede ledige oversteg finansieringen fra staten med 134,0 mio. kr. Merforbruget har været voksende siden 2015. I 2017 var merforbruget 120 mio. kr., mens det var 100 mio. kr. i 2016 og 80 mio. kr. i 2015. Reservationspulje vedr. beskæftigelsestilskuddet 2018

Beskæftigelsestilskuddet (forsikrede ledige) 2018

Indtægter

Grundtilskud inkl. merudgiftsbehov (August 2017) 391.488

Midtvejsregulering inkl. forsikringsordning (August 2018) -18.840

Efterregulering (August 2019) -29.604

Indtægter i alt 343.044

Hovedtal og forudsætninger | Udgiftsside 53 Budgetforslag 2020

Beskæftigelsestilskuddet (forsikrede ledige) 2018

Udgifter Beskæftigelses- og Socialudvalget

Regnskab 2018 459.231

Investeringer og omflytninger 17.858

Udgifter inkl. investeringer og omflytninger 477.089

Reservationspulje vedr. Beskæftigelsestilskuddet -134.045

+ flere indtægter/lavere udgifter, - = færre indtægter/flere udgifter.

Midtvejsstatus af området for forsørgelses- og sikringsydelser 2019 På nuværende tidspunkt forventes et merforbrug på 56,9 mio. kr. for området for forsørgelses- og sikringsydelser 2019. I Budget 2019 blev der afsat en pulje på 100 mio. kr. (Budgetværn), der blandt andet kan bruges til at dække det forventede merforbrug på området. Regeringen og KL besluttede, at der ikke skal ske en midtvejsregulering på området i 2019. Hvis der var kommet en midtvejsregulering, ville Odenses andel af midtvejsregulering have været ca. 50 mio. kr. Ny og ændret lovgivning øger udgifterne på området med 1,2 mio. kr. Dermed opskrives reservationspuljen med 1,2 mio. kr. Opsamling på forsørgelses- og sikringsydelser 2019 Samlet forventes de to reservationspuljer for forsørgelses- og sikringsydelser i 2019 på nuværende tidspunkt at ende med et merforbrug på 56,8 mio. kr. På nuværende tidspunkt kendes den endelige efterregulering af beskæftigelsestilskuddet og det endelige regnskabsresultat for områderne ikke. Derfor kan det samlede merforbrug godt stige yderligere. Foreløbig skøn for 2019

Samlet resultat for området for forsørgelses- og sikringsydelser Foreløbig skøn for 2019

Reservationspulje vedr. Budgetgarantien og øvrige overførsler 63.527

Reservationspulje vedr. Beskæftigelsestilskud -120.369

Reservationspuljer i alt -56.842 + = opskrivning af kassebeholdning, - = nedskrivning af kassebeholdning Byrådet afsatte i Budget 2019 et budgetværn på 100 mio. kr. til bl.a. at håndtere usikkerheden omkring en kommende udligningsreform og mulige midtvejsreguleringer. Dette var for at udvise rettidig omhu i håndtering af den store usikkerhed omkring de økonomiske udfordringer for Odense Kom- mune. Dette budgetværn kan bruges til at håndtere en situation, hvor reservationspuljerne samlet er negative, når de bliver endeligt opgjort i august 2020. Et eventuelt mindreforbrug af budgetværnet for 2019 kan på det tidspunkt anvendes til fælles politiske prioriteringer. Det anbefales at budgetværnet for 2019 fastholdes på 100 mio. kr., da der er stor usikkerhed omkring hvordan Odense udgifter og indtægter vedr. forsikrede ledige vil udvikle sig i 2019.

54 Hovedtal og forudsætninger | Udgiftsside Budgetforslag 2020

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen er kommet med et revideret budgetskøn for området forsør- gelses- og sikringsydelser for 2019, hvilket uddybes nedenfor. Budgetgaranti og øvrige overførsler 2019 Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har foretaget et nyt lidt lavere skøn for udgifterne til budgetgarantien og øvrige overførsler, og derfor reduceres budgettet med 2,0 mio. kr. i 2019. Der er flere modsatrettede bevægelser i det opdaterede skøn. I den positive retning trækker især lavere udgifter til kontanthjælp (2,9 mio. kr.) og integrationsprogrammet (3,5 mio. kr.), og beskæfti- gelsesindsatser (8,5 mio. kr.), samt flere øvrige mindre nedjusteringer. I negativ retning trækker især højere udgifter til integrationsydelse (3,1 mio. kr.) sygedagpenge (6,5 mio. kr.), fleksjob (3,8 mio. kr.), jobafklaringsforløb (2,1 mio. kr.) og ledighedsydelse (2,0 mio. kr.). Udviklingen i udgifterne skal ses i sammenhæng med udviklingen på landsplan, hvor der forventes lavere udgifter end oprindelig forudsat i Økonomiaftalen for 2019. Der er investeret og omflytninger 46,6 mio. kr. for at nedbringe udgifterne på budgetgarantien og øvrige overførsler. Samlet set forventes reservationspuljen vedrørende Budgetgarantien og øvrige overførsler at ende på 63,5 mio. kr. jf. tabel nedenfor Reservationspulje vedr. budgetgarantien og øvrige overførsler 2019

Budgetgaranti og øvrige overførsler (1.000 kr.) 2019

KL’s skøn for budgetgarantien og øvrige overførsler for Odense 2.954.262

Realiseret gevinst fra investeringsprojekter, 2017 31.515

Midtvejsregulering inkl. lov- og cirkulæreprogram 1.183

Korrigeret KL’s skøn i alt 2.986.960

Udgifter Beskæftigelses- og Socialudvalget

Korrigeret Budget 2.880.197

Økonomiskstatus -2.022

Lov- og cirkulæreprogram 0

Forventet regnskab (nyt korrigeret budget) 2.878.175

Investeringer og omflytninger 45.258

Udgifter inkl. investeringer og omflytninger 2.923.435

Reservationspulje vedr. Budgetgaranti og øvrige overførsler 63.527

+ = mindreforbrug, -=merforbrug Beskæftigelsestilskuddet 2019 Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har foretaget et nyt højere budgetskøn for udgifterne til forsikrede ledige, derfor øges udgifterne med 23,2 mio. kr. i 2019. Det skyldes højere udgifter til dag-

Hovedtal og forudsætninger | Udgiftsside 55 Budgetforslag 2020

penge til dagpengemodtagere. Beskæftigelses- og Socialforvaltningens opdaterede skøn for udgifterne forværres og dermed forværres reservationspuljen vedr. beskæftigelsestilskuddet i 2019. Ud- viklingen i udgifterne skal dog ses i sammenhæng med udviklingen på resten af Fyn. Der er kommet en negativ midtvejsregulering vedr. beskæftigelsestilskuddet på 12,0 mio. kr. som følge af forventninger om lavere udgifter til forsikrede ledige på landsplan. Der er investeret og omflyttet 21,7 mio. kr. fra beskæftigelsestilskuddet til at nedbringe udgifterne på området. Samlet set forventes at reservationspuljen vedrørende beskæftigelsestilskuddet at ende på -120,4 mio. kr. inden en efterregulering af beskæftigelsestilskuddet. Reservationspulje vedr. beskæftigelsestilskuddet 2019

Beskæftigelsestilskuddet (forsikrede ledige) 2019

Indtægter

Grundtilskud + merudgiftsbehov 370.236

Realiseret gevinst fra investeringsprojekter, 2017 3.120

Midtvejsregulering + forsikringsordning -12.012

Efterregulering (2020) ?

Indtægter i alt 361.334

Udgifter Beskæftigelses- og Socialudvalget

Korrigeret Budget 436.780

Økonomiskstatus 23.191

Forventet regnskab (nyt korrigeret budget) 459.971

Investeringer og omflytninger i alt 21.741

Udgifter inkl. investeringer og omflytninger 481.713

Reservationspulje vedr. Beskæftigelsestilskuddet -120.369 + = mindreforbrug, -=merforbrug Størrelsen af efterreguleringen kan variere meget, og det forventes, at merforbruget vedrørende forsikrede ledige fortsat vil vokse, grundet den skæve model for tildeling af indtægter vedrørende forsikrede ledige. Budgettet for området for forsørgelses- og sikringsydelser i 2020 og frem Budgetgaranti og øvrige overførsler i 2020 og frem Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har vurderet et samlet udgiftsskøn på budgetgaranti og øv- rige overførsler i 2020 på 3.008,1 mio. kr., hvilket svarer til 4,08 pct. af de skønnede udgifter på landsplan. Dette holdes op imod beregninger ud fra KL’s udgiftsskøn for området på 2.997,5 mio. kr. i 2020, når KL’s skøn bliver korrigeret for investeringsprojekterne. Forskellen mellem Beskæfti- gelses- og Socialforvaltningens skøn og KL’s skøn finansieres af en negativ reservationspulje vedr.

56 Hovedtal og forudsætninger | Udgiftsside Budgetforslag 2020

budgetgaranti og øvrige overførsler under Økonomiudvalget på 10,6 mio. kr. i 2020, jf. budgetmodellen på området. Beskæftigelses- og Socialforvaltningens skøn betyder, at udgifterne til budgetgaranti og øvrige over- førsler nedreguleres med 46,0 mio. kr. i 2020 i forhold til skønnet for 2020 i Budget 2019. Odense Kommunes skøn for udgifterne til budgetgaranti og øvrige overførsler følger KL’s skøn i overslagsårene 2021-2023, dog korrigeret for investeringsprojekterne (som ikke indgår i KL’s skøn endnu). Beskæftigelses- og Socialudvalgets budget til budgetgaranti og øvrige overførsler i overslagsårene nedreguleres således samlet med 21,7 mio. kr. i 2021 og reguleres op med 16,3 mio. kr. i 2022 og 57,6 mio. kr. i 2023. Beskæftigelsestilskuddet i 2020 og frem Staten har udmeldt beskæftigelsestilskud 2020, og Odenses tilskud udgør 326,3 mio. kr. i 2020, bl.a. på baggrund af ledighedstal fra 2018 og konjunkturforventninger. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har skønnet udgifter til 475,8 mio. kr. i 2020. Det betyder, at budgettet opjusteres med 119,8 mio. kr. i 2020 i forhold til skønnet for 2020 i Budget 2019. Ændrin- gen skyldes primært, at skønnet for 2020 i Budget 2019 fulgte KL’s skøn, som er væsentligt lavere end Beskæftigelses- og Socialforvaltningens skøn. Forskellen på de forventede indtægter fra staten (korrigeret for investeringsprojekterne) og Odense Kommunes udgifter finansieres af en negativ reservationspulje vedrørende beskæftigelsestilskuddet på 152,2 mio. kr. under Økonomiudvalget, jf. budgetmodellen på området. Skønnene for udgifterne i overslagsårene 2021-2023 følger KL’s skøn for Odense Kommune. På landsplan er KL’s skøn nedjusteret mærkbart, bl.a. som følge af konjunktursituationen. Det indebæ- rer, at skønnene for Odense Kommune også nedjusteres. Beskæftigelses- og Socialudvalgets budget nedjusteres med 36,4 mio. kr. i 2021 og 26,8 mio. kr. i 2022 og frem. Opsamling på området for forsørgelses- og sikringsydelser 2020 De to reservationspuljer for 2020 skønnes til samlet -162,8 mio. kr.

Budgetgaranti og Beskæftigelsestil- 1.000 kr. Samlet øvrige overførsler skud

KL’s skøn korrigeret for investeringer 2.997.525 323.568 3.321.092 og omflytninger, samt nettogevinster

Beskæftigelses- og Socialforvaltnin- 3.008.123 475.771 3.483.894 gens skøn

Reservationspulje 2020 -10.598 -152.203 -162.802

Note: -=merudgift, +=mindreudgift

Hovedtal og forudsætninger | Udgiftsside 57 Budgetforslag 2020

Budgetregulering på området for forsørgelses- og sikringsydelser 2019 og frem De samlede tilpasninger af budgettet til budgetgaranti og øvrige overførsler og beskæftigelsestil- skuddet fremgår af tabellen nedenfor. Budgetændringer i forbindelse med Budgetforslag 2019

1.000 kr. 2019 2020 2021 2022 2023

Budgetgaranti og øvrige overførsler

Budgetregulering, BSU 2.022 45.951 21.702 -16.300 -57.592

Nulstilling af reservationspuljen reservati- 73.852 0 0 0 0 onspulje 2018, ØKU

Budgetregulering reservationspulje 2019, -2.022 0 0 0 0 ØKU

LCP, reservationspulje 2019, ØKU -1.183 0 0 0 0

Reservationspulje 2020, ØKU 0 10.598 0 0 0

Midtvejsregulering og LCP, indtægtsside 1.183 0 0 0 0

Beskæftigelsestilskuddet

Budgetregulering, BSU -23.191 -119.803 36.370 26.764 26.764

Efterregulering, reservationspulje 2018, 0 0 0 0 29.604 ØKU

Nulstilling af reservationspulje 2018, ØKU -134.045 0 0 0 0

Midtvejsregulering reservationspulje 0 0 0 0 12.012 2019, ØKU

Budgetregulering reservationspulje 2019, 0 0 0 0 23.191 ØKU

Reservationspulje 2020, ØKU 0 152.203 0 0 0

Efterregulering, indtægtsside -29.604 0 0 0 0

Midtvejsregulering, indtægtsside -12.012 0 0 0 0

Budgetværn

Nulstilling af reservationspuljen for bud- 0 0 0 0 50.000 getværn 2018

I alt -10.205 88.950 58.072 10.464 -30.829

Note: -=merudgift, +=mindreudgift

58 Hovedtal og forudsætninger | Udgiftsside Budgetforslag 2020

7) Tekniske korrektioner Korrektion til rammeudmeldingen som følge af budgetbidrag (Flytning ml. drift og anlæg) Udvalgenes budgetbidrag vedr. omprioriteringer til velfærd skulle jf. rammeudmeldingen finde samlet 200 mio. kr. på Service. Dele af omprioriteringerne findes imidlertid på styringsområdet Anlæg. Der- for flyttes samlet 5,7 mio. kr. i 2020 stigende til 8,4 mio. kr. i 2021 og frem fra Anlæg til Service under dels Økonomiudvalget og dels By- og Kulturudvalget. Se bilaget ’Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct.’ for en nærmere beskrivelse af de enkelte omprioriteringer. De samlede flytninger mellem drift og anlæg fremgår af nedenstående tabel. Regulering mellem drift og anlæg 1.000 kr. - 2020-priser 2020 2021 2022 2023

Service A4.1 Udbuds- og entrepriseretlige opgaver, ØKU -2.550 -4.100 -4.100 -4.100 A8 Hjemtagning af udbuds- og entrepriseretlige rådgiv- -750 -1.500 -1.500 -1.500 ningsopgaver, BKU Ø4.3 Byudviklingspulje, ØKU -400 -800 -800 -800 Ø13.8 Reduktion af anlægstilskud til Odense Zoo, BKU -1.950 -2.000 -2.000 -2.000

Drift i alt -5.650 -8.400 -8.400 -8.400 Anlæg A8 Hjemtagning af udbuds- og entrepriseretlige rådgiv- 3.300 5.600 5.600 5.600 ningsopgaver, anlægskontrakter 2%, BKU Ø4.3 Byudviklingspulje, ØKU 400 800 800 800 Ø13.8 Reduktion af anlægstilskud til Odense Zoo, BKU 1.950 2.000 2.000 2.000

Anlæg i alt 5.650 8.400 8.400 8.400 I alt 0 0 0 0

Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Budgetflytninger under By- og Kulturudvalget Under By- og Kulturudvalget flyttes en række udgiftsposter fra et styringsområde til et andet, jf. tabel nedenfor.

1.000 kr. - 2020-priser 2019 2020 2021 2022 2023

Kommuneplaner, drift 200 203 203 203 203

Kommuneplaner, anlæg -200 -203 -203 -203 -203

Kommunale udlejningsejendomme, anlæg 332 338 338 338 338

Hovedtal og forudsætninger | Udgiftsside 59 Budgetforslag 2020

1.000 kr. - 2020-priser 2019 2020 2021 2022 2023

Kommunale udlejningsejendomme, drift -332 -338 -338 -338 -338

Bygningsdrift, Særlig driftsområde 2.550 2.598 2.598 2.598 2.598

Bygningsdrift, Service -2.550 -2.598 -2.598 -2.598 -2.598

I alt 0 0 0 0 0 Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Letbanens linje 1 – periodisering og flytning af eksisterende bevillinger Ultimo februar 2019 blev det offentliggjort, at letbanens tidsplan er udskudt, så letbanen nu forventes at åbne i 3. kvartal 2021 mod tidligere ultimo 2020. På den baggrund flyttes 28,6 mio. kr. fra de eksisterende bevillinger til letbanens linje 1 til busbudgettet under By- og Kulturudvalget med henblik på opretholdelse af serviceniveauet for bustrafikken til letbanens åbning forventet ca. 1. september 2021. Derudover er der i budgetforslaget indarbejdet periodisering mellem årene 2019-2021 på baggrund af den seneste vurdering fra Odense Letbane P/S. Tilpasningen af bevillingerne er vist i tabellen nedenfor.

1.000 kr. - 2020-priser 2019 2020 2021 2022 2023

Drift (service):

Busdrift, By- og Kulturudvalget 0 0 -28.378 0 0

Balanceforskydninger:

Odense Letbane linje 1, årligt tilskud 0 0 28.378 0 0

Periodisering mellem år 29.000 0 -29.000 0 0

I alt 29.000 0 -29.000 0 0 Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Letbanens linje 2 – periodisering I forbindelse med forlig af 17/9 2015 vedrørende Budget 2016 er der aftalt en opsparingstrappe vedrørende letbanens linje 2. Opsparingen starter med 5 mio. kr. i 2016 og med ekstra 5 mio. kr. for hvert år derefter. I forbindelse med regnskab 2018 er opsparing fra tidligere år overført til 2019. Der er pt. ikke forventninger om, at der sker anvendelse af midler vedrørende letbanens linje 2 i 2019, hvorfor bevillingen på 34,5 mio. kr. i 2019 overføres til 2020. 1.000 kr. - 2020-priser 2019 2020 2021 2022 2023

Letbanens linje 2, Økonomiudvalget 34.529 -34.529 0 0 0 Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud

60 Hovedtal og forudsætninger | Udgiftsside Budgetforslag 2020

Flytning af budget vedrørende modregningsordning for p-afgifter I 2019 trådte nye regler for modregning af p-indtægter i kraft. De betyder, at 70 pct. af bruttoindtæg- terne fra P-billetter og P-udgifter i kommunerne skal tilbagebetales til staten. Derfor blev der i Budget 2019 afsat 1,3 mio. kr. fra 2020 og frem på kommunens indtægtsside for at neutralisere indvirkningen af modregningsordningen. Budgetbelastningen vil dog være i By- og Kulturudvalget og derfor flyttes budgettet på 1,3 mio. kr. fra indtægtssiden til By- og Kulturudvalget.

1.000 kr. - 2020-priser 2019 2020 2021 2022 2023

Drift (service):

Modregning af P-indtægter, By- og Kulturudvalget 0 -1.300 -1.300 -1.300 -1.300

Indtægtsside (Tilskud og udligning):

Modregning af P-indtægter 0 1.300 1.300 1.300 1.300 Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Flytning af Sundhedssekretariatet Som et led i de administrative reduktioner følge af omprioriteringen til velfærd skal opgaverne på sundhedsområdet fremover løses i normalorganisationen. Det resterende budget til Sundhedssekretariatet samt midler til understøttelse af chefgruppen for sundhed flyttes fra Borgmesterforvaltningen og integreres fra 2020 i Ældre- og Handicapforvaltnin- gen. Personalet er allerede overflyttet til Ældre- og Handicapforvaltningen pr. 1. oktober 2019, jf. Byrådssag d. 25. september 2019. De tværgående opgaver inden for sundhedsområdet varetages fortsat under Økonomiudvalget under rådgivning fra Sundhedsudvalget. Sundhedspuljer og den kommunale medfinansiering af det regionale sundhedsområde (KMF) vil stadig være under Økonomiudvalget.

1.000 kr. - 2020-priser 2020 2021 2022 2023

Flytning af Sundhedssekretariat fra ØKU 4.500 3.795 3.795 3.795

Flytning af Sundhedssekretariat til ÆHU -4.500 -3.795 -3.795 -3.795

I alt 0 0 0 0

Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud

Hovedtal og forudsætninger | Udgiftsside 61 Budgetforslag 2020

Flytning af HR-området Som et led i de administrative reduktioner vedr. omprioriteringen til velfærd indgår en reduktion på den strategisk forvaltningsrettede HR. Tiltaget skal sikre en reduktion på 4,9 mio. kr. Det betyder en tilpasning og standardisering af HR-området, herunder flyttes budget og medarbejdere imellem forvaltninger, så de er tilpasset den fremtidige organisering.

1.000 kr. - 2020-priser 2020 2021 2022 2023

Tilpasning af HR-området fra ØKU 642 642 642 642

Tilpasning af HR-området til BUU -642 -642 -642 -642

I alt 0 0 0 0

Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Rettelse til effektiviseringskravet ”Vores Bygninger” samt kapacitetsplanlægning børneinsti- tution Næsby I byrådssagen etablering af SFO2 og ungdomscenter på Tingløkkeskolen fra 11. oktober 2017 skal budgettet tilrettes fra 2023 og frem til effektiviseringskravet på ”Vores Bygninger” i By- og Kulturud- valget. I byrådssagen Kapacitetsplanlægning børneinstitution Næsby fra 27. september 2017 skal budgettet tilrettes i 2023 til effektiviseringskravet på ”Vores Bygninger” i By- og Kulturudvalget. Der- udover skal budgettet tilrettes i 2023 vedr. Sparede driftsudgifter til finansiering af fraflytningssyn i Børn- og Ungeudvalget.

1.000 kr. - 2020-priser 2020 2021 2022 2023

Til effektiviseringskravet ”Vores Bygninger”, 0 0 0 -400 BKU Til effektiviseringskravet ”Vores Bygninger”, 0 0 0 -235 BKU Til finansiering af fraflytningssyn. BUU 0 0 0 -405

I alt 0 0 0 -1.040

Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Nulstilling af rekrutteringspulje i 2019 På baggrund af overenskomstforhandlingerne i 2018 blev der afsat en rekrutteringspulje på 0,30 pct. af den samlede kommunale lønsum. Rekrutteringspuljen blev primært afsat til ældre- og sundheds- området som fik en særlig overenskomst stigning. Puljen blev udmøntet til udvalgene ved budget 2019. Restpuljen blev placeret under Økonomiudvalget og nulstilles i 2019. Der vil i løbet af 2020 blive taget stilling til restpuljen fra 2020 og frem, som er placeret under Økonomiudvalget.

1.000 kr. - 2019-priser 2019 2020 2021 2022 2023

Rekrutteringspulje 3.115 0 0 0 0

Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud

62 Hovedtal og forudsætninger | Udgiftsside Budgetforslag 2020

Anlægsperiodiseringer Der kan i regi af den faseopdelte budgetlægning (KL’s koordinering af kommunernes indmeldinger vedrørende Budget 2020) opstå et behov for, at kommunerne foretager ændringer i deres anlægs- portefølje, således at anlægsniveauet på landsplan overholdes. Dette skyldes målsætningen om, at kommunerne samlet set under ét overholder anlægsniveauet på landsplan ved budgetvedtagelsen, som er fastlagt i Økonomiaftalen og i budgetloven. I forbindelse med 2. behandlingen af budgettet, kan der derfor blive indarbejdet anlægsperiodiserin- ger, da det er her, den faseopdelte budgetlægning kommer i spil.

8) Finansielle bevægelser Renter Nettorenter omfatter renteudgifter af skattefinansieret gæld og renter af gæld vedrørende ældrebo- liger. Endvidere indgår renteindtægter mv. af Odense Kommunes overskudslikviditet. Indtægter fra garantiprovision indgår jf. budget- og regnskabssystem for kommuner under kurstab og kursgevinster mv. I tabellen nedenfor er Odense Kommunes nettorenter vist på hovedposter.

Nettorenter, 1.000 kr. 2019 2020 2021 2022 2023

Renteindtægter mv. 67.922 30.501 30.688 31.001 33.064 Renter skattefinansieret gæld -8.014 -8.166 -8.384 -8.261 -8.261

Renter vedrørende ældreboliger -5.841 -5.841 -5.841 -5.841 -5.841

Kurstab- og kursgevinster m.v. 6.700 6.700 6.700 6.700 6.700 Nettorenter i alt 60.767 23.194 23.164 23.600 25.663 Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Ved budgetlægningen af Odense Kommunes nettorenter er der taget udgangspunkt i det aktuelle renteniveau og prognoser for den fremtidige renteudvikling. Renteniveauet er fortsat meget lavt. I forhold til forudsætninger i det korrigerede budget for 2019 er der i budgetforslaget for 2020 lavet en mindre opjustering med ca. 5,7 mio. kr over perioden 2019 – 2023. Beløbet vedrører primært opjustering af afkast af Odense Kommunens overskudslikviditet, der er opjusteret med godt og vel 27 mio. kr. i 2019 på baggrund af udviklingen i 1. halvår og nedjusteret med knap 25 mio. kr. i 2020 og overslagsår 2021-2023.

Ændring ved B2020, 1.000 kr. 2019 2020 2021 2022 2023

Renteindtægter mv. 27.375 -7.500 -6.688 -6.375 -4.312 Kurstab- og kursgevinster mv. 662 624 624 624 624 Justering på Renter – Netto 28.037 -6.876 -6.064 -5.751 -3.688 Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud

Hovedtal og forudsætninger | Udgiftsside 63 Budgetforslag 2020

Odense Kommunes kassebeholdning er ved indgangen til 2019 større end forventet sidste år ved udarbejdelsen af Budget 2019, hvilket isoleret set giver højere afkast. Samtidig er der på baggrund af aktuelle prognoser fra kommunens kapitalforvaltere foretaget en generel nedjustering af afkastni- veauet som følge af de fortsat lave obligationsrenter. Dette medfører den regulering, der er vist i tabellen ovenfor. Der er i 2020 forudsat et afkast på 1 pct. jævnt stigende hen over overslagsårene til 1,75 pct. i 2023. For den skattefinansierede gæld er der indarbejdet forventning om en stigning i den variable 3-mdr. rente med i alt 0,75 procentpoint hen over overslagsårene. Nedenstående diagram viser den forventede udvikling i renteudgiften på Odense Kommunes skattefinansierede gæld sammenlignet med den variable 3-mdr. rente

Renter skattefinansieret gæld 4,00%

3,00%

2,00%

1,00%

0,00%

-1,00% 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023

Budget DKK3M

Ca. 2/3 af Odense Kommunes skattefinansierede låneportefølje er pt. med fast rente. Som følge heraf er Odense Kommune kun delvis eksponeret mod effekten af en rentestigning, hvilket er illustreret i ovenstående diagram. Gæld, lån og afdrag For Budget 2020 og overslagsårene er der pt. ikke indarbejdet forventning om nye skattefinansierede lån. Der er ved udarbejdelsen af Budget 2020 lavet en justering af budgetforudsætninger for den skattefinansierede gæld mht. afdragsprofil i forhold til det korrigerede budget for 2019, hvilket skyldes, at sammenlægning af et antal lån i foråret 2019 har medført en lidt ændret afdragsprofil for det nye lån, selvom lånet har en gennemsnitlig restløbetid svarende til de tidligere lån. Effekten heraf er isoleret set en reduktion i afdrag på lån på 24 mio. kr. over årene 2019-2023. I forbindelse med den låneomlægning, der var en del af budgetforliget i 2019, var der forudsat opta- gelse af et nyt lån på 14,5 mio. kr. i 2020 med henblik på at nedjustere gældsafviklingen lidt. Da den gennemførte låneomlægningen har haft samme effekt, er dette nye lån på 14,5 mio. kr. i 2020 ikke længere en forudsætning i budgetforslaget for 2020. Dette betyder inkl. effekten af sammenlægnin- gen af lån en nettoeffekt på kassen med ca. 10 mio. kr. i perioden. I foråret 2019 godkendte byrådet udnyttelse af lånemulighed på 43 mio. kr. i 2019 på baggrund af uudnyttet låneramme i 2018 med henblik på at holde lånemuligheden åben lidt endnu. I budgetforslaget er der forudsat indfrielse af lånet inden udgangen af 2019 i overensstemmelse med beskrivelsen i byrådssagen fra 27/3 2019.

64 Hovedtal og forudsætninger | Udgiftsside Budgetforslag 2020

Derudover er der indarbejdet forudsætning om, at afvikling af lån på 8,9 mio. kr. fra Arbejdsmarkeds Feriefond (AFF) udskydes fra 2019 til 2020, idet der stadig arbejdes på afklaring af en fremtidig model for AFFs låneportefølje. AFF har på den baggrund sat afvikling af udestående lån i bero fore- løbigt indtil primo 2020. Lånepuljer I aftalen mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi for 2020 er der i lighed med tidligere afsat forskellige lånepuljer. Lånepuljerne er traditionelt målrettet kommuner i en særlig vanskelig likviditetsmæssig situation, og Odense Kommune kommer derfor erfaringsmæssigt ikke i betragtning – eller kun med relativt små lånedispensationer. Odense Kommune har imidlertid vedrørende Budget 2020 indsendt ansøgning til Social- og Inden- rigsministeriet om lånedispensation på 75 mio. kr. fra lånepuljen på 400 mio. kr. målrettet kommuner med behov for større strukturelle investeringer på de borgernære områder samt ansøgning om lå- nedispensation på 25 mio. kr. fra lånepuljen på 200 mio. kr. på det ordinære anlægsområde. Social- og Indenrigsministeriet bestræber sig på at besvare kommunernes låneansøgninger senest den 7. oktober 2019. En evt. lånedispensation er betinget af, at kommunale anlægsudgifter afholdes som planlagt i 2020 og beskrevet i ansøgningen. Såfremt betingelserne er opfyldt, vil Odense Kommune ved aflæggel- sen af Regnskab 2020 have mulighed for at kunne medregne en evt. lånedispensation til sin låne- ramme. Derved skabes plads på lånerammen til frigivelse af evt. deponerede midler vedr. indgåelse af eksterne lejemål, kommunale garantier o.l. Budgetændringer vedrørende lån og afdrag ved Budget 2020 i forhold til forudsætningerne i det korrigerede budget 2019 er vist i nedenstående tabel:

Ændring ved B2020, 1.000 kr. 2019 2020 2021 2022 2023

Indfrielse af lån / ændret låneoptag -43.000 -14.500 0 0 0

Nedjustering af afdrag på lån 4.000 4.000 5.000 5.500 5.500

Udskudt indfrielse af lån AFF 8.909 -8.909 0 0 0

Lån og afdrag – netto -30.091 -19.409 5.000 5.500 5.500 Note: + = gæld eller lån / - = afdrag Samlet gæld Kommunens samlede gæld, lån og afdrag er vist i nedenstående tabel. I årene 2020-2023 forventes gælden netto nedbragt med ca. 442 mio. kr. Den samlede gæld forventes at udgøre ca. 1,1 mia. kr. ved udgangen af 2023, hvoraf den skattefinansierede gæld udgør ca. 0,6 mia. kr.

Samlet gæld, mio. kr. 2019 2020 2021 2022 2023

Bruttogæld primo året 1.680,2 1.572,7 1.455,7 1.347,5 1.239,1 Optagne lån 43,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Afdrag på lån -152,8 -119,0 -110,0 -109,9 -109,9

Hovedtal og forudsætninger | Udgiftsside 65 Budgetforslag 2020

Samlet gæld, mio. kr. 2019 2020 2021 2022 2023

Øvrige reguleringer 2,3 2,0 1,8 1,5 1,3

Bruttogæld ultimo året 1.572,7 1.455,7 1.347,5 1.239,1 1.130,5 -heraf skattefinansieret gæld 939,5 857,4 784,2 711,2 638,2

Gældsudvikling -107,6 -117,0 -108,3 -108,4 -108,6 -heraf vedrørende skattefinansieret gæld -72,9 -82,1 -73,1 -73,0 -73,0 Note: + = gæld eller lån / - = afdrag Balanceforskydninger Balanceforskydninger omfatter nettobevægelser på kortfristede tilgodehavender/-gæld samt langfristede tilgodehavender. I nedenstående tabel er vist specifikation af de indtægter og udgifter, der indgår i budgettet på balanceforskydninger.

Balanceforskydninger, 1.000 kr. 2019 2020 2021 2022 2023

Grundkapitalindskud i LBF - (BKU) -66.712 -25.562 0 0 0 Grundkapitalindskud i LBF - (ØKU) 0 0 -25.562 -25.562 -25.562

Odense Letbane linje 1, 15 % indskud 0 -9.300 0 0 0 Odense Letbane linje 1, årligt tilskud -36.330 -73.588 -85.537 -84.915 -84.915

Borgeres lån til betaling af ejendomsskat -34.900 -53.000 41.900 -10.000 -10.000

Deponering vedr. lånegaranti HCA Airport -7.000 -7.000 -7.000 -7.000 -7.000

Pensionsforpligtelse VandCenter Syd 6.000 6.000 6.000 6.000 6.000

Frigivelse deponering salg Odense Energi 586 586 0 0 0

Nature Energy – salg/frigivelse deponering 6.000 21.000 6.000 6.000 6.000 Deponering salg vejbelysningsanlæg -3.453 0 0 0 0 Boldklubben Marienlyst/Marienlystcenteret -3.884 132 132 132 132

Øvrige mindre poster -4 0 0 0 0

Balanceforskydninger i alt -139.697 -140.732 -64.067 -115.345 -115.345 Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Budgettet til Odense Kommunes indskud af grundkapital i Landsbyggefonden i forbindelse med op- førelse af almene boliger er uændret i forhold til forudsætningerne i det korrigerede budget for 2019. Ved Budget 2020 flyttes budgettet i 2020 efter sædvanlig praksis til By- og Kulturudvalget fra Øko- nomiudvalget. Ved Budget 2020 er der foretaget en flytning af 28,4 mio. kr. af de eksisterende bevillinger til letbanens linje 1 til By- og Kulturudvalgets ramme med henblik på opretholdelse af serviceniveauet i bustrafikken frem til letbanens forventede driftsstart i 3. kvartal 2019. Der henvises til beskrivelsen under ”Tekniske Korrektioner” i foranstående afsnit i budgetpublikationen.

66 Hovedtal og forudsætninger | Udgiftsside Budgetforslag 2020

Derudover er der alene foretaget periodisering af bevillingerne mellem årene 2019 – 2021 på baggrund af en aktuel vurdering fra Odense Letbane P/S. Budgetposten på 9,3 mio. kr. i 2020 vedrører Odense Kommunes egenfinansiering på 15 pct. af kommunens andel af de frie reserver, der ikke er allokeret til Odense Letbane P/S, men fortsat er indeholdt i det letbanens samlede anlægsbudget. Evt. anvendelse af de frie reserver forudsætter forudgående godkendelse af bidragsyderne, herunder Odense Kommune. Odense Kommunes likviditetstab ved borgeres lån til betaling af ejendomsskat er i forhold til det korrigerede budget for 2019 opjusteret med 51,9 mio. kr. fordelt med 16,9 mio. kr. i 2019 og 35 mio. kr. i 2020 og nedjusteret 51,9 mio. kr. i 2021. Denne regulering er foretaget med baggrund i konsekvenserne af den midlertidige indefrysningsordning vedtaget af Folketinget i april 2018. Der er fortsat ikke fuld klarhed over de økonomiske konsekvenser for kommunerne ved overgangen til statslig opkrævning fra 2021, herunder afregning af kommunens lån vedrørende den eksisterende ordning og den nye midlertidige indefrysningsordning. På den baggrund er budgettet fastholdt uændret i 2022 og 2023. Der er tidligere år indarbejdet en forudsætning om deponering med 7 mio. kr. årligt vedrørende HCA Airport’s lånoptagelse til finansiering af selskabets anlægsinvesteringer. Såfremt Odense Kommune ikke har ledig låneramme, vil Odense Kommune skulle foretage deponering. I praksis vil deponering kun blive aktuelt, såfremt HCA Airport S.m.b.a. konkret optager nye lån, og såfremt Odense Kom- mune ikke har ledig låneramme i det pågældende år. Uforbrugte bevillinger tilbageføres årligt til kassen i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. VandCenter Syd indbetaler i perioden 2013 til 2019 samlet ca. 143 mio. kr. til Odense Kommune i forbindelse med selskabets afregning af den historiske tjenestemandspensionsforpligtelse. Indbeta- lingen fra VandCenter Syd deponeres og der frigives årligt et beløb på ca. 6 mio. kr. til kassen, der modsvarer kommunens udgifter ved udbetaling af pension til tjenestemænd ansat i VandCenter Syd. Frigivelse til kassebeholdningen af deponerede midler fra salget af Odense Energi udgør ca. 0,6 mio. kr. i Budget 2020, hvorefter der ikke resterer yderligere deponerede beløb fra salget af Odense Energi. Der er ultimo 2018 foretaget aconto udbetaling af salgsprovenu fra salget af Nature Energy. I regnskab 2018 er deponeret ca. 71,2 mio. kr., der frigives til kassen over en 10-årig periode fra og med 2019. Under balanceforskydninger har i det korrigerede budget for 2019 indgået en budgetpost på 15 mio. kr. vedrørende statens andel af salgsprovenuet. Denne flyttes ved Budget 2020 fra balanceforskydninger til indtægtssiden i overensstemmelse med beskrivelsen i Budget- og Regnskabssy- stem for kommuner. Odense Kommune har ultimo 2006 indgået aftale om overdragelse af kommunens vejbelysningsan- læg til Odense Energi (nu Energi Fyn). I henhold til aftalen foretages løbende overdragelse af nye vejbelysningsanlæg. Salgssummen deponeres i henhold til bestemmelserne i Social- og Indenrigs- ministeriets Lånebekendtgørelse. Ultimo 2018 udgjorde deponering ca. 148 mio. kr., der henstår til imødegåelse af kommunens tilbagekøbsforpligtelse ved aftalens udløb ultimo 2041. Byrådet har i juni 2019 godkendt rentefrie lån til Boldklubben Marienlyst og Marienlystcenteret på samlet ca. 3,9 mio. kr. Lånene afdrages over 30 år med årlige afdrag på samlet 132.000 kr. I forhold til forudsætningerne i det korrigerede budget for 2019 er der i budgetforslaget lavet følgende justering på balanceforskydninger:

Hovedtal og forudsætninger | Udgiftsside 67 Budgetforslag 2020

Ændring ved B2020, 1.000 kr. 2019 2020 2021 2022 2023

Flytning af budgetpost til indtægtssiden 0 15.000 0 0 0

Afregning med staten 0 -15.000 0 0 0 Ændring lån til betaling ejendomsskat -16.900 -35.000 51.900 0 0 Nulstilling af budgetposter vedr. udlån til Højby For- 86 -9 -9 -9 -9 samlingshus Balanceforskydninger -16.814 -35.009 51.891 -9 -9 Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Byrådet har i december 2018 godkendt lån til Højby Forsamlingshus på 90.000 kr. Formanden for Højby Forsamlingshus har efterfølgende meddelt Odense Kommune, at man ikke længere har behov for lånet. Bevillingen er derfor tilbageført til kassen i budgetforslaget. Samlet oversigt over udgiftstiltag i budgettet Nedenfor en oversigt over udgiftstiltag i budgettet. 2019 Om- I alt i pe- 1.000 kr. – 2020-priser (2019- 2020 2021 2022 2023 råde rioden priser)

1) Fremtidens velfærd – 0 -35.000 -35.000 -35.000 -35.000 -140.000 model for demografi Pulje til den demografiske udvik- D 0 -35.000 -35.000 -35.000 -35.000 -140.000 ling, ØKU

3) Tiltag 0 -180.427 -203.052 -223.177 -243.302 -849.958

Driftspulje, ØKU D 0 -35.000 -35.000 -35.000 -35.000 -140.000

Pulje til anlægsmuligheder, ØKU A 0 -50.000 -50.000 -50.000 -50.000 -200.000 Afledt drift vedr. nye anlægsmulig- heder, ØKU D 0 0 -5.000 -7.500 -10.000 -22.500 Afskaffelse af moderniserings- og D effektiviseringsprogram fra 2020, 0 0 -17.625 -35.250 -52.875 -105.750 ØKU Værdighedsmilliarden udmøntes til ÆHU D 0 -33.227 -33.227 -33.227 -33.227 -132.908

Driftstilskud, HCA Airport, ØKU D 0 -2.200 -2.200 -2.200 -2.200 -8.800

Opskrivning af budgetværn, ØKU D 0 -60.000 0 0 0 -60.000

Budgetværn, drift, ØKU D 0 -75.000 0 0 0 -75.000

Budgetværn, anlæg, ØKU A 0 75.000 0 0 0 75.000 Opskrivning af budgetværn, an- læg, ØKU A 0 0 -60.000 -60.000 -60.000 -180.000

68 Hovedtal og forudsætninger | Udgiftsside Budgetforslag 2020

2019 Om- I alt i pe- 1.000 kr. – 2020-priser (2019- 2020 2021 2022 2023 råde rioden priser)

4) Styringsprincipper 30.500 3.206 -15.767 -9.982 -14.547 -6.590 Periodisering af de konjunkturføl- A 0 0 -16.000 -8.000 -8.000 -32.000 somme anlægsområder, ØKU Periodisering af de konjunkturføl- A 30.500 0 0 0 0 30.500 somme anlægsområder, BKU Flytning af de konjunkturføl- A 0 -52.171 0 0 0 -52.171 somme anlægsområder, ØKU Flytning af de konjunkturføl- A 0 53.671 0 0 0 53.671 somme anlægsområder, BKU Grundkapital ØKU B 0 25.562 0 0 0 25.562

Grundkapital BKU B 0 -25.562 0 0 0 -25.562 Budgetregulering Kommunal medfinansiering af sundhedsom- D 0 1.706 233 -1.982 -6.547 -6.590 rådet, ØKU

5) Årets lov- og cirkulærepro- -12.099 -25.338 -29.722 -34.308 -34.308 -135.775 gram Udmøntning af LCP D -12.099 -25.338 -29.722 -34.308 -34.308 -135.775

6) Området for forsørgelses- og sikringsydelser – og over- 30.240 88.949 58.072 10.464 -30.828 156.897 førselsområdet Efterregulering af beskæftigelses- D 29.604 0 0 0 0 29.604 tilskud 2018, ØKU Nulstilling af reservationspuljen for Budgetgarantien og øvrige D 73.852 0 0 0 0 73.852 overførsler 2018, ØKU Nulstilling af reservationspuljen for beskæftigelsestilskud 2018, D -134.045 0 0 0 0 -134.045 ØKU Nulstilling af reservationspuljen D 50.000 0 0 0 0 50.000 for budgetværn 2018, ØKU Budgetregulering Budgetgaran- tien og øvrige overførsler 2019, D -2.022 0 0 0 0 -2.022 ØKU Budgetregulering Beskæftigelses- D 23.191 0 0 0 0 23.191 tilskud 2019, ØKU LCP Budgetgaranti og øvrige D -1.183 0 0 0 0 -1.183 overførsler 2019, ØKU Midtvejsregulering Beskæftigel- D 12.012 0 0 0 0 12.012 sestilskud 2019, ØKU

Hovedtal og forudsætninger | Udgiftsside 69 Budgetforslag 2020

2019 Om- I alt i pe- 1.000 kr. – 2020-priser (2019- 2020 2021 2022 2023 råde rioden priser) Reservationspuljen Budgetgaranti D 0 10.598 0 0 0 10.598 og øvrige overførsler 2020, ØKU Reservationspuljen Beskæftigel- D 0 152.203 0 0 0 152.203 sestilskud 2020, ØKU Budgetregulering Beskæftigelses- D -23.191 0 0 0 0 -23.191 tilskud 2019, BSU Budgetregulering Budgetgaranti D 2.022 0 0 0 0 2.022 og øvrige overførsler 2019, BSU Budgetregulering Beskæftigelses- D 0 -119.803 36.370 26.764 26.764 -29.905 tilskud 2020, BSU Budgetregulering Budgetgaranti D 0 45.951 21.702 -16.300 -57.592 -6.239 og øvrige overførsler 2020, BSU

7) Tekniske korrektioner 66.644 -34.529 -29.000 0 -1.040 2.045 Udbuds- og entrepriseretlige op- D 0 -2.550 -4.100 -4.100 -4.100 -14.850 gaver, ØKU Hjemtagning af udbuds- og entrepriseretlige rådgivningsopgaver, D 0 -750 -1.500 -1.500 -1.500 -5.250 BKU Byudviklingspulje omprioritering, D 0 -400 -800 -800 -800 -2.800 ØKU Reduktion af anlægstilskud til Odense Zoo (omprioritering), D 0 -1.950 -2.000 -2.000 -2.000 -7.950 BKU Hjemtagning af udbuds- og entrepriseretlige rådgivningsopgaver, A 0 3.300 5.600 5.600 5.600 20.100 anlægskontrakter 2%, BKU Byudviklingspulje, ØKU A 0 400 800 800 800 2.800 Reduktion af anlægstilskud til A 0 1.950 2.000 2.000 2.000 7.950 Odense Zoo, BKU Busdrift, BKU D 0 0 -28.378 0 0 -28.378 Odense Letbane linje 1, årligt til- B 0 0 28.378 0 0 28.378 skud Odense Letbane – periodisering B 29.000 0 -29.000 0 0 0 mellem år Letbanens linje 2 – periodisering, D 34.529 -34.529 0 0 0 0 ØKU Modregning af P-indtægter, BKU D 0 -1.300 -1.300 -1.300 -1.300 -5.200 Modregning af P-indtægter, ind- I 0 1.300 1.300 1.300 1.300 5.200 tægtssiden Flytning af Sundhedssekretaria- D 0 4.500 3.795 3.795 3.795 15.855 tet, ØKU

70 Hovedtal og forudsætninger | Udgiftsside Budgetforslag 2020

2019 Om- I alt i pe- 1.000 kr. – 2020-priser (2019- 2020 2021 2022 2023 råde rioden priser) Flytning af Sundhedssekretaria- D 0 -4.500 -3.795 -3.795 -3.795 -15.885 tet, ÆHU Tilpasning af HR-området, ØKU D 0 642 642 642 642 2.568

Tilpasning af HR-området, BUU D 0 -642 -642 -642 -642 -2.568 Til effektiviseringskravet ”Vores D 0 0 0 0 -400 -400 Bygninger”, BKU Til effektiviseringskravet ”Vores D 0 0 0 0 -235 -235 Bygninger”, BKU Til finansiering af fraflytningssyn, D 0 0 0 0 -405 -405 BUU Nulstilling af Rekrutteringspuljen, D 3.115 0 0 0 0 3.115 ØKU Kommuneplaner, drift, BKU D 200 203 203 203 203 1.012

Kommuneplaner, anlæg, BKU A -200 -203 -203 -203 -203 -1.012 Kommunale udlejningsejen- A 332 338 338 338 338 1.684 domme, anlæg, BKU Kommunale udlejningsejen- D -332 -338 -338 -338 -338 -1.684 domme drift, BKU Bygningsdrift, Særlige driftsomr., D 2.550 2.598 2.598 2.598 2.598 12.942 BKU Bygningsdrift, Service, BKU D -2.550 -2.598 -2.598 -2.598 -2.598 -12.942

8) Finansielle bevægelse -18.868 -61.294 50.827 -260 1.803 -27.792

Justering af renteindtægter mv. R 27.375 -7.500 -6.688 -6.375 -4.312 2.500

Kurstab- og kursgevinster mv. R 662 624 624 624 624 3.158 Indfrielse af lån / ændret låneop- Lån -43.000 -14.500 0 0 0 -57.500 tag Nedjustering af afdrag på lån Afdrag 4.000 4.000 5.000 5.500 5.500 24.000

Udskudt indfrielse af lån AFF Afdrag 8.909 -8.909 0 0 0 0

Statens andel af Nature Energy B 0 15.000 0 0 0 15.000

Afregning med Staten I 0 -15.000 0 0 0 -15.000 Ændring lån til betaling ejen- B -16.900 -35.000 51.900 0 0 0 domsskat Nulstilling af budgetposter vedr. B 86 -9 -9 -9 -9 50 udlån til Højby Forsamlingshus

I alt ændringer 96.417 -244.433 -203.642 -292.263 -357.222 -1.001.143 Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud, D=Drift, A=Anlæg, B=Balanceforskydninger, R=rente

Hovedtal og forudsætninger | Udgiftsside 71 Budgetforslag 2020

Serviceudgifter og anlægsniveau (Opdateres fredag d. 4/10 2019) Serviceudgifter I Økonomiaftalen for 2020 er der aftalt et måltal for kommunernes serviceudgifter i 2020 på samlet 260,8 mia. kr. ekskl. løft i servicerammen på 1,7 mia. kr., som endnu ikke er kommunefordelt. Odense Kommunes tekniske andel af servicerammen udgør 8.468,5 mio. kr. og budgetforslaget for 2020 indeholder serviceudgifter for 8.443,9 mio. kr. Det er 24,6 mio. kr. under kommunens tekniske andel af servicerammen på landsplan. Hvis løft i servicerammen på 1,7 mia. kr. medregnes, ligger Odense under den tekniske andel i 2020 med 85,0 mio. kr. Når budgettet for Odense Kommune endelig vedtages, vil serviceudgifterne herefter være kommunens serviceramme for 2020. En serviceramme, som Odense vil blive målt på i forhold til aftaleoverholdelse ved regnskabsaflæggelsen. I 2019 er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af kommunernes overholdelse af den fastsatte serviceramme i budgetterne for 2020. Udvalgene får med vedtagelse af budgettet et særskilt budget til serviceudgifter, benævnt Service. Budgettet til Service skal overholdes for at sikre, at Odense Kommune samlet set ikke overskrider sin tekniske andel af servicerammen på landsplan. Overholdes servicerammen ikke, vil de enkelte udvalg blive økonomisk sanktioneret i det omfang, kommunen bliver sanktioneret af staten. Byrådet fastsætter fordelingen af sanktionen.

Anlægsniveau på landsplan Der er i Økonomiaftalen forudsat, at de kommunale anlægsinvesteringer udgør 19,1 mia. kr. i 2020. Det er en forhøjelse af det kommunale anlægsniveau med 1,3 mia. kr. fra 17,8 mia. kr. i 2019 til 19,1 mia. kr. i 2020. I 2020 er der loft over de kommunale anlægsinvesteringer i budgettet. Heraf følger, at der er tilknyttet en sanktion på de kommunale anlægsbudgetter, hvilket medfører, at 1 mia.kr. af bloktilskuddet er betinget af, at kommunerne overholder det aftalte niveau ved budgetvedtagelsen.

72 Hovedtal og forudsætninger | Serviceudgifter og anlægsniveau (Opdateres fredag d. 4/10 2019) Budgetforslag 2020

Anlægsloftet og sanktionen stiller endnu højere krav til kommunerne og den gensidige koordinering i den faseopdelte budgetlægning. For at bidrage til overholdelse af den samlede anlægsramme på landsplan, kan det være nødvendigt at forskyde anlægsprojekter i Odense Kommune. KL har ikke udmeldt nogen fordelingsnøgle af det samlede anlægsniveau, men det samlede anlægs- niveau vil indgå i den faseopdelte budgetproces, og KL vil løbende indsamle forventninger til an- lægsudgifterne i Budget 2020. I budgetforslaget har Odense Kommune bruttoanlægsudgifter for 599,3 mio. kr. svarende til 3,1 pct. af anlægsrammen. Såfremt kommunerne ikke samlet overholder udgiftslofterne for service og anlæg i 2020, kan Odense Kommune risikere at blive sanktioneret med op til 141,2 mio.kr. Drift

1.000 kr. – 2020-priser Budget Budget Budget Budget DRIFT i alt (inkl. refusioner) 2020 2021 2022 2023

Økonomiudvalget

- heraf udgifter

- heraf indtægter

By-og Kulturudvalget

- heraf udgifter

- heraf indtægter

Ældre- og Handicapudvalget

- heraf udgifter

- heraf indtægter Beskæftigelses- og Socialud- valget

- heraf udgifter

- heraf indtægter

Børn- og Ungeudvalget

- heraf udgifter

- heraf indtægter

Hovedtal og forudsætninger | Serviceudgifter og anlægsniveau (Opdateres fredag d. 4/10 2019) 73 Budgetforslag 2020

Anlæg

1.000 kr. – 2020-priser Budget Budget Budget Budget ANLÆG i alt 2020 2021 2022 2023

Økonomiudvalget - heraf udgifter - heraf indtægter By- og Kulturudvalget - heraf udgifter - heraf indtægter Børn- og Ungeudvalget - heraf udgifter

Balanceforskydninger

1.000 kr. – 2020-priser Budget Budget Budget Budget BALANCEFORSKYDNINGER i alt 2020 2021 2022 2023

Økonomiudvalget - heraf udgifter By- og Kulturudvalget - heraf udgifter

Renter

1.000 kr. – 2020-priser Budget Budget Budget Budget RENTER i alt 2020 2021 2022 2023 By- og Kulturudvalget - heraf udgifter

Afdrag

1.000 kr. – 2020-priser Budget Budget Budget Budget AFDRAG i alt 2020 2021 2022 2023 By- og Kulturudvalget - heraf udgifter

74 Hovedtal og forudsætninger | Serviceudgifter og anlægsniveau (Opdateres fredag d. 4/10 2019) Budgetforslag 2020

Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019)

Formålet med de udvidede budgettal og -bemærkninger er at give et øget indblik og gennemsigtighed i de væsentligste hovedområder i udvalgenes økonomi. Afsnittet indeholder udspecificerede budgettal for alle udvalg. Endvidere er der for hvert udvalg en kort indflyvning til udvalgets område og udfordringer for den kommende tid suppleret med bemærkninger til udvalgets budgettabel.

Materialet er opdelt i tre elementer: 1. Indledning: Kort beskrivelse af udvalgets økonomi og omkostningsdrivere, samt eventuelle nye tiltag og udfordringer i Budget 2020 og frem. 2. Udvalgenes budgettal: For hvert udvalg er identificeret en række hovedråder (hhv. stabs- funktioner og faglige hovedområder) med tilhørende underområder indenfor de økonomiske styringsområder Service, Særlige driftsområder og Anlæg, der samlet summerer til udvalgets budget. Tallene er opgjort for regnskab 2018, et korrigeret Budget 2019 samt Budget 2020-2023. 3. Budgetbemærkninger: Uddybning af budgettallene.

Baggrund Materialet er blevet til i samarbejde med alle forvaltninger. Arbejdet med de udvidede budgetbe- mærkninger har belyst, at der er stor forskel mellem forvaltningerne. Specielt områderne for decen- tral/central administration, sekretariat, projekt og support eller stab, hvilke alle dækker over administration og betegnes forskelligt på tværs af forvaltningerne. Dette skyldes forskellig organisatorisk opbygning og opgaveportefølje i forvaltningerne, samt et ønske om, at materialet let kan udarbejdes og vedligeholdes på baggrund af kommunens kontoplansopbygning. Forskellene er beskrevet og tydeliggjort i budgetbemærkningerne.

Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019)

75 Budgetforslag 2020

Økonomiudvalgets budgettal og bemærkninger

Indledning Økonomiudvalget har i 2020 et driftsbudget på Service på 1.008 mio. kr., et driftsbudget på Særlige driftsområder på 865 mio. kr. samt et budget på Anlæg på -42 mio. kr. Forvaltningens opgaveløsning og aktiviteter er koblet op på kerneopgaven som hviler på tre ben, der består af:  Demokratisk understøttelse, som skal forstås både som en daglig understøttelse af Byråd og Økonomiudvalg samt i bred forstand, understøttelse af Odense og offentligheden i al almindelighed.  Kommunale fællesopgaver, som skal ses som opgaver, der går på tværs af de fem forvaltninger i Odense Kommune.  Bytransformation og vækst, som skal forstås som en bred understøttelse af den udvikling, som Odense gennemgår, samt af indsatsen for at skabe vækst og arbejdspladser i byen.

De store temaer 2019/2020

Omprioritering af 200 mio. kr. til velfærd samt effektiviseringskravet på 0,5 pct. Der er et politisk ønske om at omprioritere 200 mio. kr. til velfærd fra 2020 og frem. Omprioriteringen skal findes ved administrationsreduktioner på 60 mio. kr. samt øvrige reduktioner på 140 mio. kr. Økonomiudvalgets samlede andel af omprioriteringen er 68,2 mio. kr. hvoraf økonomiudvalget skal bidrage med 20,6 mio. kr. på administrationsområdet og 47,6 mio. kr. på øvrige områder. Derudover foreligger der et krav om effektiviseringer for 2,7 mio. kr. i 2020 og frem. Fælles for reduktionerne er, at de skal tage afsæt i effektiviseringsstrategien, der primært har fokus på automatisering, digitalisering, nytænkning og fællesstandarder.

Der skal ske en tilpasning af ledelsesspændet og ledelsesunderstøttelsen. Dette vil betyde en reduktion i antallet af ledere og ledelsesunderstøttelsen i Borgmesterforvaltningen. Der er igangsat en proces for ”Den fremtidige Borgmesterforvaltning”. Der har gennem de seneste år været reduktion i Borgmesterforvaltningens budgetter og arbejdsopgaver. Med omprioritering til velfærd fortsætter denne proces, og det vurderes meningsfyldt at tilpasse organisationen. Organisationsændringen skal sikre et provenu på 4 mio. kr.

Borgmesterforvaltningen arbejder med en samlet strategisk portefølje for hele forvaltningen, hvilket har til formål at rette et fokus mod strategiske indsatser. Denne portefølje består af 3 programmer:

RPA, Machine Learning og AI Robotic Process Automation (RPA), Machine Learning og Artificial Intelligence (AI) er alle former for digitalisering, som kan og skal bidrage til opfyldelsen af Odensemålene. Effekter skabes ved at fri- gøre ressourcer fra f.eks. gentagne opgaver til mere værdiskabende opgaver, øge kvalitet, opnå højere effektivitet samt at give et bedre beslutningsunderstøttende viden- og analysegrundlag. Herudover er RPA, Machine Learning og AI oplagte værktøjer, når der kigges ind i Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet (MEP), hvor der er et vedvarende behov for rammeoptimering.

Datadrevet demokratiunderstøttelse Dette program har til formål at sikre veldefinerede nøgletal og standarder for data, som skal sikre effektiv understøttelse af demokratiske forespørgsler. Dette skal sikre, at borgere og politikere får

76Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019) Budgetforslag 2020

hurtigere og mere ensartet svar på spørgsmål samt skabe mere gennemsigtighed i resultater og opgørelsesmetoder.

Job og Vækst Beskæftigelsesudfordringen er måske den største og vigtigste udfordring i Odense i de kommende år, og der skal arbejdes målrettet for at nedbringe ledigheden og skabe flere virksomheder og arbejdspladser. Byens vækst og transformation hænger uløseligt sammen med beskæftigelsesudfor- dringen, og den skal derfor kobles endnu bedre i fremtiden. Programmet skal derfor bidrage til en endnu stærkere organisatorisk og strategisk sammenkobling mellem byens vækst og beskæftigel- sesudfordringen.

Udover den strategiske portefølje vil Borgmesterforvaltningens arbejde og økonomi i høj grad være påvirket af følgende:

En samlet plan for Vollsmose Byrådet har besluttet, at der skal udarbejdes en samlet plan for udviklingen af Vollsmose. Den samlede plan rummer tre spor for henholdsvis de fysiske rammer, opgør med parallelsamfund, samt vækst, job og integration. De tre spor skal samlet set skabe fundamentet for én samlet udviklingsplan for Vollsmose, der skal sikre, at området på langt sigt bliver et normalt boligområde. Som følge af nationale aftaler til bekæmpelse af ghettoområder og byrådets beslutninger om én samlet udviklingsplan for Vollsmose bliver der tale om et markant tema for den kommunale forvaltning. Økonomiudvalget bliver et centralt omdrejningspunkt for det fremadrettede arbejde og direk- tørgruppen har det samlede administrative ansvar for arbejdet. Der vil for at sikre den nødvendige administrative understøttelse af arbejdet i de kommende år være behov for at gennemføre større omprioriteringer inden for Økonomiudvalgets ramme.

Organiseringsdiagram for borgmesterforvaltningen

Stadsdirektør

Vækstrelationer Fremtidens & Partnerskaber Vollsmose

Transformation & HR & Personale IT & Digitalisering Økonomi & Effekt Strategi

Ovenstående er Borgmesterforvaltningens nuværende organisationsopbygning. Der vil i forbindelse med fremtidens Borgmesterforvaltning kunne ske ændring i ovenstående.

Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019)

77 Budgetforslag 2020

Budgettal Nedenstående tabel viser Borgmesterforvaltningens økonomi fordelt på en række faglige hovedom- råder (Stabe, Tilskud m.v., Sundhed, Fællesudgifter, og Centrale reguleringspuljer) med tilhørende underområder inden for de økonomiske styringsområder Service, Særlige driftsområder og Anlæg, der samlet summerer til udvalgets budget. Det er vigtigt at bemærke, at 2019 udelukkende indeholder totaler på Service, Særlige driftsområder og Anlæg, da det ikke er teknisk muligt at omfordele mærkningen af konti i et afsluttet regnskab, hvilket har været nødvendigt i udformningen af dette materiale. Ligeledes er det vigtigt at bemærke, at budgettet for 2019 indeholder overførsler fra 2018.

Korrigeret Regnskab Budget Budget Budget Budget 1.000 kr. - 2020 priser budget 2018 2020 2021 2022 2023 2019

Service

Stabe

IT og Digitalisering - 86.278 81.318 81.318 81.318 81.318

Økonomi og Effekt - 62.858 60.599 59.864 59.864 59.564

Transformation og Strategi - 42.686 41.330 39.781 39.781 39.781

HR og Personale - 62.240 60.633 58.548 58.548 58.548

I alt - 254.063 243.879 239.512 239.512 239.212

Tilskud m.v.

Tilskud - 83.555 83.432 83.432 83.432 83.432

Puljer - 12.952 8.308 8.308 8.308 8.308

Vækstmidler - 70.192 54.289 61.796 61.807 61.807

I alt - 166.700 146.030 153.537 153.548 153.548

Sundhed

Kommunal (med)finansiering - 3.051 3.049 3.049 3.049 3.049

Sundhedspuljer - 20.631 19.932 19.932 19.932 19.932

Sundhedsudvalg - 917 - - - -

Sundhedssekretariatet - 5.574 5.608 5.608 5.608 5.608

I alt - 30.172 28.589 28.589 28.589 28.589

Fællesudgifter

Byråd og valg - 22.991 19.069 19.069 19.069 19.069

Elever - 67.355 67.163 67.163 67.163 67.163

Forsikringer - 10.674 10.535 10.535 10.535 10.535

Tjenestemandspensioner - 246.748 248.385 248.385 248.385 248.385

78Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019) Budgetforslag 2020

Korrigeret Regnskab Budget Budget Budget Budget 1.000 kr. - 2020 priser budget 2018 2020 2021 2022 2023 2019

Barselsudligningsfonden - 45.063 45.355 45.355 45.355 45.355

Kontingenter - 7.498 7.486 7.486 7.486 7.486

Budgetforlig 2018 - 7.509 624 624 624 624

IT- og Telefoniordning - 48.040 47.947 47.947 47.947 47.947

Revision - 1.123 1.121 1.121 1.121 1.121

Teknisk overførsel til 2018 - 8.573 152 152 152 152

BMF's andel - MEP 2019 - 2.563 3.588 8.577 8.577 8.577

Verdensmål udvalget - 1.538 2.023 1.000 1.000 1.000 Effektiviseringskrav 0,5% - - - -2.663 -2.663 -2.663 -2.663 BMF's andel Omprioritering til velfærd - - -18.800 -47.600 -47.600 -47.600 Omprioritering til velfærd ad- - - -10.310 -20.620 -20.620 -20.620 ministrationsreduktion Effektanalysen - 15.502 7.702 1.386 1.386 1.386

I alt - 485.175 429.377 387.917 387.917 387.917

Centrale reguleringspuljer

Afledt drift - 14.345 21.991 26.298 29.774 31.127

Letbanen - 35.392 36.451 31.213 36.291 41.291 Moderniserings- og Effektivi- - - - -17.625 -35.250 -52.875 seringsprogrammet Midler til teknologiforståelse i - 5.086 5.078 5.078 5.078 5.078 folkeskolerne Rekrutteringspulje til lønstig- ninger på ældre- og sund- - 3.193 2.870 1.335 1.335 1.335 hedsområdet Pulje til Alle skal med - - - - - 10.250 Understøttelse af vækst byg------5.125 gesagsbehandlere Tiltag budget 2019 - -900 -952 -952 -952 -952

Demografipulje til velfærd - - 95.113 197.725 200.225 200.225

I alt - 57.117 160.550 243.071 236.500 240.603

Service i alt 797.705 993.226 1.008.426 1.052.626 1.046.065 1.049.868

Særlige driftsområder

Sundhed

Kommunal (med)finansiering - 809.344 813.499 816.457 818.770 818.770

Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019)

79 Budgetforslag 2020

Korrigeret Regnskab Budget Budget Budget Budget 1.000 kr. - 2020 priser budget 2018 2020 2021 2022 2023 2019

I alt - 809.344 813.499 816.457 818.770 818.770

Fællesudgifter

Tjenestemandspensioner - 24.055 24.224 24.224 24.224 24.224

IT- og Telefoniordning - 2.029 2.026 2.026 2.026 2.026

I alt - 26.085 26.250 26.250 26.250 26.250

Centrale reguleringspuljer

Beskæftigelsesområdet - 44.439 25.000 40.000 15.000 15.000

I alt - 44.439 25.000 40.000 15.000 15.000

Særlige driftsområder i alt 793.816 838.854 864.749 882.707 860.020 860.020

Anlæg

Fællesudgifter - -13.452 10.111 84.776 101.676 99.176 Konjunkturfølsomme anlægs- - - -52.171 -14.471 -14.471 -14.471 områder Anlægsudgifter i alt 142.591 -13.452 -42.060 70.305 87.205 84.705

Note. ”+”=udgift, ”-”=indtægt

Bemærkninger Nedenstående afsnit specificerer i større eller mindre grad de enkelte faglige hovedområder og til- hørende underområder.

Stabe Det faglige område Stabe består af stabene Økonomi og Effekt, Transformation og Strategi, HR og Personale samt IT og Digitalisering. Under dette område er der inkluderet budget til driften i disse stabe. Stabenes økonomi består primært af budget til løn, men der er også budget til andre udgifter, som er knyttet op mod driften, hvilket f.eks. kan være budget til transport, rejser, kontorartikler, eksterne konsulenter, advokatbistand og IT-systemer.

80Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019) Budgetforslag 2020

Fordeling af løn og andet drift i 2020 pr. stab i 1.000kr.

Stabe Løn Andet drift Andel af løn og andet drift

IT og Digitalisering 59.131 22.187

75 % Økonomi og Effekt 43.608 16.690 25 % Løn Andet drift Transformation og Strategi 35.027 6.302

HR og Personale 45.577 15.056

Ovenstående er udgangspunktet for stabe før Omprioritering til velfærd og administrationsbesparelsen.

Tilskud m.v. Tilskud m.v. består af underområderne Tilskud, Puljer og Vækstmidler:  Underområdet Tilskud har i 2020 et budget på 83,4 mio. kr. Dette underområde består af alle de tilskud, som forvaltningen udmønter eksklusiv de tilskud, som gives via vækstmid- lerne. Konkret er der tale om tilskud til Erhvervsfremme/Udvikling Fyn, Beredskab Fyn, HCA-Fonden, Odense Lufthavn, Odense Cityforening, Dannevirkes Soldaterhjem og EU- kontoret.  Underområdet Puljer indeholder følgende puljer fra 2020: Boligstrategiske område, Hoved- udvalget, en pulje til fælles strategisk satsning, Byregion Fyn og en pulje til uforudsete udgifter i Borgmesterforvaltningen.  Vækstmidlerne indeholder budget til Vækstsekretariat, oplevelser, turisme, talent og Iværk- sætteri, Invest in Odense samt endnu ikke disponerede vækstmidler. Budgettet til vækst- midlerne er den tilbageværende andel af de oprindelige 100 mio. kr. Tabellen herunder giver et overblik over, hvordan vækstmidlerne afstemmes til de oprindelige 100 mio. kr.

Overblik vækstmiderne

Korrigeret Vækstmidler afstem 100 mio. Regnskab Budget Budget Budget Budget budget (kr.1.000) 2018 2020 2021 2022 2023 2019

Afskaffelse af byggesagsgebyr 7.000 7.000 7.000 7.000 7.000 7.000

Sænkning af dækningsafgift 19.500 19.500 19.500 19.500 19.500 19.500

Monitorering 1.500 1.500 1.500 1.500 1.500 1.500

H.C.Andersen 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000

Center for Borgernær Velfærdstek- 1.491 1.491 1.491 1.491 1.491 1.491 nologi Opgradering af effektforhold Tusind- 1.500 - - - - - årsskoven til BKU

Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019)

81 Budgetforslag 2020

Korrigeret Vækstmidler afstem 100 mio. Regnskab Budget Budget Budget Budget budget (kr.1.000) 2018 2020 2021 2022 2023 2019

Pris- og lønreguleringer -3.648 -4.938 -6.266 -6.586 -6.596 -6.596

Interne rokeringer Borgmesterfor- -314 -297 -297 -297 -297 -297 valtningen Overførsler/periodiseringer -15.144 -15.418 - - - -

Andel af fællesudgifter Borgmester- 163 163 163 163 163 163 forvaltningen Budgetforlig 2017 - omprioritering af 10.000 10.000 10.000 10.000 10.000 10.000 vækstindsatsen Basal Erhvervsservice - genfinansie- 2.178 2.178 2.178 - - - ring Fra Ledig til Iværksætter' og 'Inter- 1.909 1.909 1.910 - - - national Community og bosætning - genfinansiering Strategisk varetagelse genfinansie- 1.500 1.500 1.500 - - - ring Del af velfærdsværn 937 937 937 937 937 937

Borgernær velfærd Colab tilbage til - - - -1.600 -1.600 -1.600 Odense & CO Eventyrhus (budget flyttet til BKF) 1.600 1.600 1.600 1.600 1.600 1.600

Tilpasning overflytning iværksætter- 48 48 48 48 48 48 stilling Bike Island Fyn 2020 og frem - - 600 600 600 600

Centralisering udd + kontorhold ny 347 347 347 347 347 347 stab Transformation & Strategi Finansiering H.C.Andersen Festival - -1.000 -1.500 -1.500 -1.500 -1.500 (finansiering fra BKU) I alt 35.567 31.520 45.711 38.204 38.193 38.193 Vækstmidler BMF 64.433 68.480 54.289 61.796 61.807 61.807

Afstem vækstpuljen 100 mio. kr. 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000

Note: Alle beløb er i priser for i pågældende år. Ovenstående er udgangspunktet for Vækstmidler før Omprioritering til velfærd.

Sundhed Sundhed er fordelt på både styringsområdet Service og Særlige driftsområder. Langt størstedelen af budgettet, på dette område, ligger under Særlige driftsområder til den kommunale (med)finansiering, som er kommunernes betaling til de regionale sygehuse. Under servicedelen ligger størstede- len af økonomien under sundhedspuljerne og Sundheds-sekretariatet.

Fællesudgifter Det faglige område Fællesudgifter består af budget til tværkommunale områder som forvaltningen varetager. Derfor indeholder området en bred vifte af forskellige aktiviteter:

82Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019) Budgetforslag 2020

 Underområdet Byråd og Valg indeholder budget til politikerudgifter, hvilket primært består af vederlag. Herudover inkluderer underområdet budget til afholdelse af valg.  Underområdet Elever består af budget til elever i Odense Kommune. Disse styres i tre grupper bestående af SOSU-elever, PAU-elever og Øvrige elever. Fordelingen af disse kan ses af diagrammet herunder.

Andele af elevbudgettet fordelt på elevgrupper i 2020

 Forsikringer består af et budget på 10,4 mio. kr. i 2020, hvilket indeholder forventede ind- tægter fra forvaltningerne på 29,1 mio. kr., som er forvaltningernes andel af arbejdsskade- forsikringen.

 Underområderne Tjenestemandspensioner og Barselsudligningsfonden indeholder udelukkende budget til pensioner og barsel.

 Kontingenter indeholder budget til betaling af diverse kontingenter, hvilket på nuværende tidspunkt kun omfatter et kontingent til KL.

 Budgetforlig 2018 indeholder budget til de indsatser, som blev vedtaget ved Budget 2018 og som Borgmesterforvaltningen har ansvaret for. I 2020 har dette underområde et budget på 7,5 mio. kr., hvilket blandt andet går til bedre hjælp til ofrene for bandekriminalitet, un- derstøttelse af en mangfoldig storby samt udvikling, modernisering og digitalisering af Odenses turismearbejde.

 Underområdet IT- og Telefoniordning indeholder budget til dækning af IT- og telefonibehov for alle medarbejdere i Odense Kommune.

 Underområdet Revision indeholder budget til revisionsomkostninger i forbindelse med regn- skabsaflæggelser i hele kommunen.

 BMF’s andel – MEP 2019 består af en pulje til digital omstilling Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019)

83 Budgetforslag 2020

 Verdensmålsudvalget indeholder en aktivitetspulje der kan anvendes af verdensmåls-udvalget til aktiviteter, konferencer m.v. til realisering af verdensmålene. Størstedelen er budgettet dækker over løn men der er også budget til at andre udgifter, som er knyttet til driften.

 Effektviseringskrav 0,5% - BMF’s andel består af borgmesterforvaltningens andel af effektiviseringskravet svarende til 2,6 mio. kr. i 2020

 Effektanalysen dækker over en pulje til forsinkelser på effektanalysen på IT- og kontraktom- rådet. (monopolbruddet).

Centrale reguleringspuljer Det faglige område Centrale reguleringspuljer består af puljer, som Borgmesterforvaltningen admi- nistrerer via sin koordinerende rolle blandt de fem forvaltninger. Dette indeholder bl.a. afledt drift, administration af puljer til letbanen, overførselskoordinering, midler til teknologiforståelse i folkeskolerne, varetægt af et budgetværn på beskæftigelsesområdet (ligger under Særlige driftsområder), rekrutteringspulje til lønstigninger på ældre – og handicapområdet samt tiltag budget, som er en finansiering af den nye erhvervsfremmeplatform via reduktion af bloktilskuddet.

Demografipulje til velfærd er midler, der er fundet ved administrationsreduktioner og øvrige reduktioner til i forbindelse med omprioriteringen til velfærd på samlet 200 mio. kr. Disse prioriteres og udmøntes i forbindelse med budgetprocessen.

Yderligere indeholder området budget og effektiviseringskrav på Moderniserings- og Effektivise- ringsprogrammet.

Anlæg Borgmesterforvaltningens anlægsbudgetter er nærmere præciseret i anlægsoversigten, Indblik – Anlæg, som indeholder samtlige anlægsbevillinger i Odense Kommune.

84Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019) Budgetforslag 2020

By- og Kulturudvalgets budgettal og bemærkninger

Indledning By- og Kulturudvalget har i 2020 et driftsbudget på Service på 1.243 mio. kr. og et driftsbudget på særlige driftsområder på -39 mio. kr. (lejeindtægter vedrørende ældreboliger) samt et anlægsbud- get på 311 mio. kr.

Udvalgets område omfatter Fritid og Kultur, Drift- og Anlæg, Byudvikling, Erhverv og Bæredygtig- hed samt staben. Forvaltningen arbejder hver dag for bæredygtige løsninger for Odense, der fremmer økonomisk vækst og menneskelig værdi for byens borgere og virksomheder, samt for bedst muligt at understøtte kommunens forvaltninger i driften og udviklingen af de fysiske rammer for kommunens velfærdsudvikling.

De store temaer i 2019/2020 Forvaltningen vil forsat have et højt aktivitetsniveau som følge af byens transformation. Kravene til forvaltningen i understøttelsen af den samlede vækst- og velfærdstransformation, som Odense er midt i, bliver endnu større med bidraget til omprioriteringen til velfærd. Forandringen af Odense Kommune og dermed By- og Kulturforvaltningen vil betyde, at fokus i 2020 vil være at få implementeret de politiske beslutninger, samtidig med at kravene til forvaltningens rolle i transformatio- nen fortsat er tilstede.

Odense Byråds vision og strategi for udviklingen af storbyen Odense har betydet et øget aktivitetsniveau i forhold til antallet af plan- og byggesager. I 2018 blev der behandlet 44 lokalplansager, som er en stigning på 26 flere plansager end i 2016. I forhold til byggesager er der ligeledes en markant stigning fra 2018-2019 på mellem 10-15 pct. Der er intet, som tyder på, at aktivitetsni- veauet vil falde i 2019 eller i de kommende år.

Byens transformation har forsat store konkrete betydninger på flere områder under By- og Kultur- udvalget. Der vil forsat være vejprojekter- og reguleringer langs letbanens strækning, ligesom den kollektive trafik påvirkes betydeligt af gravearbejder m.m. Endvidere er der øget aktivitet på fritid- og kulturområdet.

Omprioriteringerne som følge af besparelserne vil betyde et øget arbejdspres i forvaltningen i forhold til selve implementeringen. Det fremtidige serviceniveau generelt i løsning af forvaltningens kerneopgave vil være forandret, hvilket vil have konsekvenser. Eksempelvis lavere serviceniveau for borgere, virksomheder, længere sagsbehandlingstider, øget brugerbetaling og reduceret vedligeholdelsesniveauer. Hvad angår et lavere serviceniveau for byens virksomheder, så kan dette på- virke væksten og give en langsommere udvikling i bytransformationen. Samtidig betyder det, at der i 2020 skal være et særligt ledelsesmæssigt fokus på de interne organisatoriske og opgavemæs- sige forhold, for at By- og Kulturforvaltningen kan fastholde motivationen og sikre rimelige arbejdsforhold hos de tilbageblevne medarbejdere.

I de kommende år skal Jordforsyningsområdet planlægges hensigtsmæssigt under hensyntagen til det forventede private udlæg af parcelhusgrunde. Den kommende produktionsplan skal således afpasses det kommunale udlæg af kommunale parcelhusgrunde, så der dels holdes hus med lagerbeholdningen, dels undgå at markedet bliver mødt af et massivt over- eller underudbud af parcelhusgrunde.

Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019)

85 Budgetforslag 2020

Forvaltningen skal spille, og vil yderligere i de kommende år spille, en væsentlig rolle i forbindelse med udviklingen af de fysiske rammer og betingelser for velfærdsområderne som følge af demografiudviklingen.

Besparelserne vil reducere værdien af det samlede kapitalapparat i form af veje, broer og kommunale bygninger mv. By- og Kulturforvaltningen vil med de pålagte besparelser i 2020 og fremover have vanskeligt ved at leve op til de forskellige ambitionsniveauer i de politiske vedtagne politikker og strategier, såsom Kulturpolitikken, Bystrategien, Odense-målene samt By- og Kulturudvalgets effektmål.

Organiseringsdiagram for by og kulturforvaltningen

86Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019) Budgetforslag 2020

Budgettal

Korrigeret Regnskab Budget Budget Budget Budget 1.000 kr. - 2020 priser Budget 2018 2020 2021 2022 2023 2019

Service

Stab

Ikke udmøntede reduktioner -874 -2.129 4.182 -9.976 -9.281 -10.110 Stab 42.613 40.297 37.243 35.059 35.059 34.559

Kommissioner, råd og nævn -32 -30 -30 -30 -30 -30 Projekt Vores bygninger - bespa- 1.768 -5.986 -9.941 -9.455 -9.073 -11.670 relseskrav I alt 43.475 32.153 31.454 15.598 16.675 12.749

Drift og Anlæg

Projekt og support 47.865 30.098 29.862 25.963 25.963 25.963

Veje 147.549 140.321 146.152 146.815 146.815 146.815

Grønne områder og kirkegårde 43.793 52.334 37.977 37.155 37.155 37.155

Vintertjeneste 25.089 50.394 28.284 27.684 27.684 27.684

Ejendomsdrift 311.701 188.185 183.481 182.014 182.014 182.879

Rengøring - 125.441 122.644 121.698 121.698 121.698

I alt 575.997 586.773 548.400 541.329 541.329 542.194

Fritid og Kultur

Projekt og support 1.994 2.196 1.924 1.924 1.924 1.924

Kultursekretariatet 95.385 97.429 84.958 77.869 77.673 76.977

Kulturmaskinen 13.200 15.160 12.757 12.226 12.226 12.226

Odense Symfoniorkester 44.132 25.098 34.231 32.717 32.721 32.660 Odense Bibliotek og Borgerser- 87.681 84.108 84.323 82.820 82.820 82.820 vice Odense Bys Museer 8.854 -3.042 105 - - -

Fritid og Eliteidræt 101.978 103.046 99.303 97.365 97.365 97.365

Odense Idrætspark 27.089 27.031 26.385 25.882 25.882 25.882

Center for civilsamfund 1.932 2.436 2.093 500 500 500

I alt 382.246 353.463 346.079 331.303 331.111 330.354

Byudvikling

Projekt og support 30.022 32.100 29.109 29.112 28.612 26.612

Byfornyelse 5.217 5.681 5.700 5.700 5.700 5.700

Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019)

87 Budgetforslag 2020

Korrigeret Regnskab Budget Budget Budget Budget 1.000 kr. - 2020 priser Budget 2018 2020 2021 2022 2023 2019

Støttet Byggeri 5.283 6.882 6.780 6.834 6.889 6.889

Jordforsyning -1.986

Letbane, Vej og Parkering 7.483 7.568 7.068 7.068 7.068

Kollektiv trafik 143.093 140.044 149.796 108.023 108.023 108.023

Visiteret borgerkørsel 60.848 62.517 60.070 60.070 60.070 60.070

Grønne projekter 1.428 2.000 2.000 2.000 2.000

I alt 242.477 256.135 261.023 218.807 218.362 216.362

Erhverv og Bæredygtighed

Projekt og support 50.240 48.495 45.929 43.674 43.674 41.532

Vandløb og Natur 6.464 7.286 6.781 6.781 6.781 6.781

Miljøforanstaltninger 950 958 1.107 1.107 1.107 1.107

I alt 57.655 56.739 53.817 51.562 51.562 49.420

Service i alt 1.301.850 1.285.263 1.240.773 1.158.599 1.159.039 1.151.079 Særlige driftsområder

Ældreboliger -48.517 -43.557 -42.703 -42.703 -42.703 -42.703

Ejendomsdrift 4.076 3.378 3.386 3.386 3.386 3.386

Støttet byggeri 1.168 460 278 224 169 169

Særlige driftsområder i alt -43.273 -39.719 -39.039 -39.093 -39.148 -39.148 Anlæg

Stab -70.063 -50.806 19.000 - -8.000 -

Drift og Anlæg 162.563 199.683 127.530 66.980 43.180 38.980

Fritid og Kultur 23.215 30.437 16.950 9.951 9.951 9.951

Byudvikling 73.004 148.691 147.846 74.242 46.360 28.557

Erhverv- og Bæredygtighed 2.784 4.392 18.500 6.000 - -

Anlægsudgifter i alt 191.503 332.397 329.826 157.173 91.491 77.488

Note. ”+”=udgift, ”-”=indtægt

88Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019) Budgetforslag 2020

Bemærkninger

Stab Staben er med til at skabe sammenhæng og ensartethed i opgaveløsningen på tværs af afdelin- gerne. Stabens budget dækker primært løn- og øvrige administrationsudgifter. Staben består af 5 kontorer: Digitalisering og data, Jura, Ejendomsudvikling og Salg, Ledelsesse- kretariat samt Økonomi.

Under staben er der endvidere placeret: Projekt ”Vores bygninger” – arealoptimeringer med indlagt besparelsespotentiale på ca. 9 mio. kr. årligt. Vores bygninger handler om, hvordan vi i Odense Kommune organiserer os, så vi kan yde den bedste service for borgerne, skabe større social kapital og rum for nye og innovative løsninger. Vores bygninger udfordrer de faste systemer og traditionelle måder at se bygningerne på.

Drift og Anlæg:

Drift og Anlæg varetager drifts- og anlægsopgaver på blandt andet vej-, park- og ejendoms-områ- det. Afdelingen består af følgende kontorer: Projekt og Support, Ejendom, Park og Vej samt Ren- gøring

Projekt og Support Budget for Projekt og support dækker løn samt administration af alle medarbejdere i Projekt og Support og Park & Vej samt administrative medarbejdere i Ejendom, hvilket drejer sig om medarbejdere i Byggeri & Vedligehold samt medarbejdere i Ejendomsadministration.

Ejendom Ejendom varetager alle opgaver knyttet til kommunale bygningers administration, udvikling, drift, vedligehold, forbrug, risikostyring, udlejning, administration af kommunens almene boligafdelinger (plejecentre) samt rådgivning af de store velfærdsforvaltninger vedrørende ejendomsrelaterede forhold. Ejendom arbejder på i fællesskab med samarbejdspartnere at skabe rammer for borgernes gode liv og udvikling i de kommunale ejendomme. Endvidere arbejdes der på at skabe rammer for, hvordan vi i Odense Kommune passer på vores ejendomme.

Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019)

89 Budgetforslag 2020

Ejendomsdrift dækker udgifter relateret til kommunens samlede ejendomsportefølje. Budgettet dækker udgifter til Teknisk Service på 49,0 mio.kr., Vedligehold af kommunale bygninger på 63,0 mio.kr. samt Ejendomsadministration på 67,6 mio. kr. Hertil kommer administration af omsætnin- gen for udlejning af boliger og erhverv samt de almene boliger.

Rengøring Kontoret Rengøring hører under Drift og Anlæg og beskæftiger sig med rengøring i de kommunale bygninger. Rengøring beskæftiger ca. 400 medarbejdere, som dagligt rengør 575.000 m2, fordelt på skoler, institutioner, administrationsbygninger, plejecentre, botilbud, offentlige toiletter m.v.

I Rengøring arbejder vi målrettet med at skabe en økonomisk effektivt drevet afdeling, med fokus på brugertilpassede og innovative løsninger, bæredygtighed, og socialt ansvar gennem aktivering af borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Rengørings samlede budget er 123 mio. kr.

Park og Vej Park og Vej forvalter kommunens egne grønne parker, veje, skove, natur, legepladser i det grønne og kirkegårde. Herudover er der anlægs- og fornyelsesarbejder på de offentlige arealer i Odense.

Veje dækker udgifter til vedligehold og reparationer af kommunale veje og bygværker på 75,9 mio.kr., renhold på 10,0 mio.kr., vandafledningsbidrag på 10,6 mio.kr. og vejbelysning på 37,4 mio.kr.

Grønne områder og Kirkegårde dækker udgifter til vedligehold af grønne områder og naturpladser.

Udgifter til vedligehold af arealer og pladser på kirkegårde samt indtægter på kapel- og krematorie- ydelser, gravkastning og gravstedsvedligehold.

Vintertjeneste dækker udgifter til snerydning og saltning og vedligehold af materiel. Området har fuld overførsel.

90Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019) Budgetforslag 2020

Fritid og Kultur:

Området består af følgende områder: Projekt og support, budgettet indeholder løn og administration til fritid- og kulturchef samt sekretariatet.

Kultursekretariatet, som varetager opgaver indenfor teater, musik, billedkunst, dans, udstillinger, film, kulturhuse, events m.m.

Kulturmaskinen, sammen med og for byens borgere udvikles og præsenteres kultur og kunstpro- duktioner. Kulturhuset omfatter Magasinet, Odense Filmfestival (OFF), Frølageret, 3 åbne værkste- der, Kunstbygningen Filosoffen, Rosenbækhuset og mødefaciliteter.

Odense Symfoniorkester, som er et af Danmarks 5 landsdelsorkestre med 73 fastansatte musikere.

Odense Bibliotek og Borgerservice, som omfatter hovedbibliotek, lokalbiblioteker, musikbibliotek og Historiens Hus. I 2017 blev projekt Borgernes Hus realiseret, som i Odense Banegårdscenter samler hovedbibliotek, musikbibliotek, borgerservice, Center for Civilsamfund og Odense Frivillige Center.

Fritid og Eliteidræt, som stiller rammer til rådighed i form af faciliteter og tilskud til foreninger og af- tenskoler, der udbyder en lang række tilbud for forskellige målgrupper. Samtidig understøttes arbejdet indenfor eliteidræt med at skabe og udvikle gode talentudviklingsmiljøer i Odense Kom- mune.

Odense Idrætspark, som omfatter Odense idrætshal, atletikstadion, cricketstadion, Odense Sta- dion, Thorvald Ellegaard Arena, skøjtehaller, svømmehaller og Odense Havnebad

Center for Civilsamfund arbejder på tværs af forvaltninger og er brobygger mellem civilsamfundet og Odense Kommune. Centret arbejder for, at byens borgere har mulighed for at indgå i meningsfulde og betydningsfulde fællesskaber.

Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019)

91 Budgetforslag 2020

Byudvikling:

Byudvikling har en nøglerolle i den samlede transformation af Odense fra stor dansk by til dansk storby med en samling af alle relevante planfunktioner.

Byudvikling består af følgende kontorer: Projekt og Support, Byplan, Trafik og Mobilitet, herunder Mobil i Odense, Byfornyelse Almene Boliger og Transport, Letbane Vej og parkering.

Projekt og Support Budget for Projekt og support indeholder løn samt administration af alle medarbejdere i Projekt og Support, Byplan og Byrum og Mobilitet herunder i Mobil i Odense. Aktiviteterne spænder fra udarbejdelse af byplaner og lokalplaner til arbejde med trafikprojekter og den samlede kollektive trafik.

Byplan Kerneopgaven er at planlægge de fysiske rammer for den levende by og skabe kvalitet i bytransformationen til gavn for borgerne – i samarbejde og dialog med byens borgere, aktører og interes- senter. Opgaverne er blandt andet:  Kommuneplan  Kommuneplantillæg (herunder VVM)  Kvarterplanlægning  Lokalplaner

Trafik og Mobilitet Kerneopgaven er at skabe rammerne for, at alle kan komme rundt i et Odense i udvikling, med vægt på smarte og bæredygtige mobilitetsløsninger og levende byrum for alle.

Byfornyelse Almene Boliger og Transport  Byfornyelse dækker tilskud til finansiering af byfornyelsesaktiviteter på beboelsesejendomme.  Støttet Byggeri omfatter grundkapital til almene boliger, ydelsesstøtte til almene boliger.  Kollektiv Trafik omfatter køb af kørsel i den kollektive trafik. Fra 2021 falder budgettet som følge af omprioritering til drift af Odense Letbane.

92Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019) Budgetforslag 2020

Letbane, Vej og Parkering Kontoret udfører en lang række myndighedsopgaver, blandt andet gravetilladelser, indretning af bygge- og arbejdspladser på vejarealer, tilladelser til arrangementer i grønne områder, administration af stadepladser og tilsyn med letbanen.

Erhverv og Bæredygtighed

Afdelingen Erhverv og Bæredygtighed foretager myndighedsbehandling indenfor miljø, bolig og erhverv. Erhverv og Bæredygtighed består af følgende kontorer: Erhvervskontakten, Vand og Natur, Industri og Klima, Byggesag og Støj  Budget for Projekt og support indeholder løn samt administration af alle medarbejdere i Er- hverv- og Bæredygtighed.  Under byggesagsbehandling hører al sagsbehandling af alle byggesager.  Under miljøbeskyttelse hører vurderinger, tilsyn, godkendelser, klager, tilladelser.  Under Erhvervskontakten hører iværksætteri, herunder Stjerneskibet. Stjerneskibet kører efter ”hvile-i-sig-selv-princippet”.  Budget for Vandløb og Natur dækker over aktiviteter til natur samt til vedligeholdelse af vandløb.  Budget for Miljøforanstaltninger dækker forvaltningens udgifter til indsats for bærbare batte- rier, miljøtilsyn og Danmarks Miljøportal.

Styringsområde Særlige driftsområder mv.: På Ældreboligområdet anvendes en såkaldt 0-budgetmodel, hvor de budgetterede årlige indtægter altid matcher de årlige budgetterede udgifter herunder renter og afdrag. De årlige udsving finansieres over kassen. På området budgetteres med beboernes betaling for husleje. Udgifter til renter og afdrag føres på kommunens statuskonti (renter og afdrag).

Styringsområde Anlæg: By- og Kulturudvalgets anlægsbudgetter er nærmere præciseret i anlægsoversigten Indblik – Anlæg, som indeholder samtlige anlægsbevillinger i Odense Kommune.

Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019)

93 Budgetforslag 2020

Ældre- og Handicapudvalgets budgettal og bemærkninger

Indledning Ældre- og Handicapudvalget har i 2020 et driftsbudget på Service på 2.263 mio. kr. og et driftsbudget på Særlige driftsområder på -18,5 mio. kr. samt et budget på Anlæg på 0,1 mio. kr.

Ældre- og Handicapudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af sociale og sundhedsmæssige opgaver i relation til ældre samt voksne med fysiske eller psykiske handicap eller psykiatriske lidelser. Herunder bl.a. botilbud, bostøtte, aktivitetstilbud, personlig pleje og praktisk bistand, sygepleje, plejeboliger, træning og hjælpemidler.

Ældre- og Handicapudvalget har på udvalgsmødet den 26/3 fået forelagt udvalgets udfordringer. Udfordringerne er landsdækkende og tager primært afsæt i en voksende ældrebefolkning og en stigende kompleksitet i borgerens behov. Udfordringerne udfordrer kravet om, at udvalget skal have et budget til 2020, som er i balance.

Værdighedsmilliarden overgår til bloktilskuddet fra 2020 og overgår i den forbindelse normalt til politisk prioritering. Det er besluttet at afvige fra denne praksis, idet Værdighedsmilliarden i Økonomi- udvalgets budgetforslag vil blive tildelt Ældre- og Handicapudvalget (jf. rammeudmeldingen). Æl- dre- og Handicapudvalget skal derefter beslutte, hvorledes midlerne bedst udmøntes i relation til den demografiske udvikling. Midlerne er hovedsageligt anvendt til at imødegå den demografiske udvikling, idet de er anvendt til at ansætte sygeplejersker, fysioterapeuter samt personale på plejecentrene.

De store temaer i 2019/2020 Økonomiudvalget har besluttet at omprioritere 200 mio. kr. til den nære velfærd til budget 2020. Dette skyldes den demografiske udvikling, hvor antallet af bl.a. ældre i Odense stiger markant i disse år. Der er derfor brug for at styrke de borgernære områder. De 200 mio. kr. er delt op, hvor de 60 mio. kroner skal findes i kommunens samlede administration, og de 140 mio. kroner skal findes på områder, der ikke berører den direkte borgernære velfærd. Ud over at bidrage til omprioriteringen af de 200 mio. kr. til budget 2020, skal udvalget også bidrage til realiseringen af 36,7 mio. kroner som en del af effektiviseringsstrategien.

På landsplan er der fire store temaer, som udfordrer ældre- og handicapområdet. Det er rekruttering af personale, den demografiske udvikling, det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og det specialiserede socialområde.

Rekruttering af personale Ældre- og Handicapforvaltningen oplever, at det bliver stadigt sværere at rekruttere personale til at tage sig af de ældre, der har behov for rehabiliterende indsatser. En undersøgelse udført af KL viser, at 73 procent af kommunerne mangler arbejdskraft inden for ældreområdet. Samtidig vurderer 71 procent af kommunerne, at det er blevet sværere at rekruttere personale inden for ældreområ- det end tidligere.

94Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019) Budgetforslag 2020

Konsekvenserne af rekrutteringssituationen kan i sidste ende blive, at borgerne ikke kan få de indsatser, de har behov for og med den faglige kvalitet, der er behov for.

Den demografiske udvikling Det hastigt stigende antal ældre sætter allerede nu sit tydelige præg på økonomien. Det skyldes blandt andet, at borgerne lever længere, hvilket gør, at de har flere kroniske sygdomme samt, at flere lever med mere end én kronisk sygdom. Derudover er der flere borgere, som udvikler demens, og endelig gør den høje alder dem naturligt fysiologisk svagere.

Ovenstående betyder, at de borgere, som i dag har behov for pleje og omsorg, har et stadigt større behov end tidligere til trods for, at forvaltningen gennem den rehabiliterende tilgang har succes med at gøre særligt den yngre del af de ældre borgere mere selvstændige og uafhængige. Til gen- gæld har det stigende antal borgere over 80 år en øget sandsynlighed for fx kroniske sygdomme og har derfor behov for en mere kompleks pleje, hvilket udfordrer økonomien på ældreområdet.

Antal borgere, som har fået hjemmepleje 2016‐2018 9200 9000 8800 8600 8400

Antal borgere 8200 8000 2016 2017 2018

Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Sundhedsvæsenet har over de seneste år arbejdet henimod, at patienter i højere grad behandles, plejes og rehabiliteres ambulant i eget hjem og nærmiljø.

Det er for det første en udvikling, der har fundet sted ud fra hensynet til at være mindre indgribende i den enkelte borgers hverdag, ligesom der bliver en bedre mulighed for at sikre sammen- hæng til eventuelle øvrige kommunale indsatser tæt på borgerens hverdagsliv. For det andet giver mere behandling, pleje og rehabilitering af patienter i det nære og sammenhængende sundheds- væsen mulighed for en øget specialisering på sygehusene til gavn for borgere med behov for en højt specialiseret indsats, eksempelvis behandling af kræft. For det tredje frigøres kapacitet på sygehusene til at imødekomme et generelt øget behandlingspres.

Udviklingen i sundhedsvæsenet betyder blandt andet færre sengepladser på OUH, hvilket kan lade sig gøre som følge af mere skånsomme behandlingsmetoder, omlægning til ambulant behandling samt mere hjemmebehandling.

Det er særligt de ambulante behandlinger og hjemmebehandlingen, der udfordrer Ældre- og Han- dicapforvaltningen, og som allerede nu betyder en markant øget efterspørgsel/pres i forhold til at levere mere både grundlæggende sygepleje og kompleks sygepleje.

Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019)

95 Budgetforslag 2020

Antal borgere, som har fået sygepleje 2016‐2018 8900

8400

7900 Antal borgere 7400 2016 2017 2018

Det specialiserede socialområde Socialområdet i kommunerne er under et stigende udgiftspres. Det mærkes blandt andet på vok- senhandicapområdet, hvor udgiftspresset bl.a. skyldes, at antallet af borgere med behov for støtte bliver større på grund af stigende levealder. Det skyldes også, at den enkelte borgers støttebehov stiger som følge af øget kompleksitet. Det gælder eksempelvis i forhold til:  et voksende antal borgere med ADHD eller autisme  et voksende antal borgere med kombinerede diagnoser  et voksende antal borgere med udviklingshæmning og dom  et voksende antal dyre enkeltsager

Endelig skaber udgiftspresset en udfordring i forhold til borgere og pårørendes forventninger til det serviceniveau kommunerne kan levere. Borgerne skal nemlig – uagtet hvor kompleks deres tilstand og behov måtte være – modtage en individuelt tilpasset og højt kvalificeret faglig indsats med fokus på livsmestring og rehabilitering. Det betyder bl.a. at borgerens ressourcer og færdighe- der skal sættes i centrum for en indsats, der involverer borgeren selv, pårørende, fagfolk og civilsamfund.

Organiseringsdiagram for Ældre- og Handicapforvaltning

Adm. direktør

Politik, Strategi og Økonomi og HR Udvikling

Sundhed, forebyggelse og Myndighed Område Nord Område Syd Frivillighed

96Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019) Budgetforslag 2020

Budgettal

Korrigeret Regnskab Budget Budget Budget Budget 1.000 kr. - 2020 priser Budget 2018 2020 2021 2022 2023 2019 Service

Stab

Staben - Økonomi og HR

Ledelse og drift 10.248 10.028 8.870 8.870 8.870 8.870

Biler og cykler i driften 13.980 10.025 9.977 9.977 9.977 9.977

Økonomi og Effekt 29.074 34.326 33.941 33.946 33.946 33.946

Strategisk HR og arbejdsmiljø 16.434 15.005 13.429 12.988 12.988 12.988

I alt 69.736 69.383 66.217 65.781 65.781 65.781

Staben - Politik, Strategi og Udvikling

Ledelse og drift 2.046 2.764 2.766 2.766 2.766 2.766 Projekter med ekstern finansie- -59.308 -53.679 -15.706 -15.706 -6 -6 ring Implementering og udvikling 30.509 29.006 22.162 22.162 22.170 22.170

Center for Velfærdsteknologi 585 739 745 745 745 745

Politik og Strategi 13.930 13.663 13.732 13.732 13.732 13.732

I alt -12.237 -7.506 23.699 23.699 39.407 39.407

Ældre- og Handicapchefer

Ledelse og drift 3.407 4.368 4.776 4.777 4.777 4.777

Pulje til uforudsete udgifter 25 1.355 1.654 1.659 1.659 1.659

Demensteam og demenstilbud - 4.835 3.512 3.515 3.515 3.515

I alt 3.432 10.558 9.942 9.951 9.951 9.951

Forløb fysisk funktionsnedsættelse

Ledelse - og drift 2.143 1.898 2.665 2.666 2.666 2.666

Udkørende grupper 93.662 79.300 75.429 75.501 72.259 72.259

Genoptræningscenter 40.228 43.265 41.697 41.737 41.713 41.713

I alt 136.034 124.464 119.791 119.904 116.638 116.638

Forløb medfødt hjerneskade

Ledelse - og drift 1.627 2.061 1.422 1.424 1.424 1.424

Odense Værkstederne 30.159 29.388 29.461 29.488 29.488 29.488

Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019)

97 Budgetforslag 2020

Korrigeret Regnskab Budget Budget Budget Budget 1.000 kr. - 2020 priser Budget 2018 2020 2021 2022 2023 2019 Støttecentre 46.758 15.628 15.312 15.320 15.314 15.314

Botilbud 145.922 58.267 58.819 58.840 58.838 58.838

I alt 224.466 105.344 105.014 105.072 105.064 105.064

Forløb erhvervet hjerneskade

Ledelse - og drift 806 837 893 894 894 894

Botilbud 17.194 3.574 3.102 3.102 3.102 3.102

Bjerggårdshaven 37.880 16.986 17.322 17.326 17.326 17.326

Hjerneskaderådgivningen 3.603 1.703 2.411 2.414 2.414 2.414

I alt 59.483 23.100 23.728 23.736 23.736 23.736

Forløb vedvarende sygdomsudvikling

Ledelse - og drift 9.553 2.661 2.997 3.000 3.000 3.000

Udkørende grupper 51.765 29.507 27.810 27.852 25.409 25.409 Lysningen (midlertidige plad- 39.183 36.578 37.709 37.818 37.818 37.818 ser) Plejecentre/botilbud 358.141 322.355 330.626 331.534 331.534 331.534

Demenstilbud 15.863 10.672 8.453 8.461 8.461 8.461

I alt 474.504 401.773 407.595 408.665 406.222 406.222

Forløb sindslidelse

Ledelse - og drift 1.795 2.484 2.515 2.793 2.793 2.793

Udkørende grupper 19.803 32.635 31.144 31.162 28.990 28.990

Botilbud 60.812 25.588 25.097 25.131 25.131 25.131

Bostøtte 37.817 33.770 33.649 32.953 32.953 32.953 Center for Socialpsykiatriske 15.030 14.396 14.477 14.491 14.491 14.491 dagtilbud I alt 135.256 108.872 106.882 106.530 104.358 104.358

Sundhed, Forebyggelse og Frivillighed

Sundhed og forebyggelseschef 2.992 593 529 532 532 532

Frivillighedsområdet 12.696 12.682 10.106 10.117 10.117 10.117

Rådgivningscenter Kallerupvej 948 1.100 955 955 955 955

Seniorhus Odense 1.219 1.223 973 973 973 973

Mad og Måltid 22.175 26.251 16.663 16.680 16.680 16.680 Chef for Sundhed og Forebyg- 4.103 7.490 6.123 6.126 6.126 6.126 gelse

98Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019) Budgetforslag 2020

Korrigeret Regnskab Budget Budget Budget Budget 1.000 kr. - 2020 priser Budget 2018 2020 2021 2022 2023 2019 Aktiviteter og forebyggelse 11.378 11.199 11.377 11.388 11.388 11.388 Center for mental sundhed 1.372 1.395 1.404 1.406 1.406 1.406 Odense OK Aktiv 9.414 9.378 9.481 9.493 9.493 9.493 Akutteam og patientrettet fore- 16.169 17.429 17.540 17.553 16.161 16.161 byggelse I alt 82.466 88.740 75.151 75.223 73.831 73.831

Forløb Aften/Nat

Ledelse - og drift 888 890 896 897 897 897

Udkørende grupper - 11.718 10.529 10.535 9.754 9.754

Natgruppen 76.762 74.009 76.612 76.732 76.239 76.239

Aftengrupper 25.860 25.230 22.626 22.639 20.286 20.286

I alt 103.510 111.847 110.663 110.803 107.176 107.176

Myndighed Ledelse og lønudgifter til sags- 63.875 63.777 65.994 65.995 65.995 65.995 behandling mv. Mellemkommunal refusion 40.180 82.089 94.434 94.478 94.478 94.478 Køb og salg på det specialise- 186.592 177.156 175.973 176.236 176.236 176.236 rede område Køb af egne pladser på det 42.811 247.607 251.377 250.269 250.269 250.269 specialiserede område Selvejende institutioner 90.045 70.706 66.053 66.190 66.190 66.190

Hjælpemiddelområdet 110.461 111.340 112.393 112.497 112.497 112.497 Borgerstyret personlig assi- 56.282 55.016 55.428 55.428 55.428 55.428 stance Vederlagsfri fysioterapi 37.585 34.381 34.007 34.007 34.007 34.007

Omsorgs- og specialtandpleje 7.248 6.775 6.782 6.788 6.788 6.788

Hjemmehjælp 346.027 339.015 341.543 343.652 340.852 340.852

Plejevederlag/sygeplejeartikler 8.181 9.005 9.014 9.014 9.014 9.014

Hospice 5.544 5.477 5.473 5.473 5.473 5.473

I alt 994.828 1.202.341 1.218.471 1.220.027 1.217.227 1.217.227

Centrale reguleringspuljer

Budgetværn 172 2.251 1.657 1.661 1.662 2.351

Investeringspulje - 4.461 6.220 6.220 6.220 6.220

Effektiviseringsstrategi - - -10.405 -10.405 -10.405 -10.405

Pårørendepolitikken - 3.075 3.095 3.095 3.095 3.095

Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019)

99 Budgetforslag 2020

Korrigeret Regnskab Budget Budget Budget Budget 1.000 kr. - 2020 priser Budget 2018 2020 2021 2022 2023 2019 Omprioritering til velfærd - - -3.900 -7.800 -7.800 -7.800

Omprioritering til velfærd adm. - - -4.050 -8.100 -8.100 -8.100

Byrådssager konsekvenser - - - -1.651 -1.651 -1.651

I alt 172 9.787 -7.383 -16.980 -16.979 -16.290

Service i alt 2.271.650 2.248.704 2.259.770 2.252.411 2.252.412 2.253.101 Særlige driftsområder

Statsrefusion -22.096 -21.916 -21.602 -21.414 -21.414 -21.414

Ældreboliger 2.961 3.100 3.089 3.092 3.092 3.092

Særlige driftsområder i alt -19.135 -18.816 -18.513 -18.322 -18.322 -18.322

Anlæg

Mad laves på plejecentre 5.215 - - - - -

Velfærdsteknologi 1.238 142 - - - -

Anlægsudgifter i alt 6.453 142 - - - -

Note. ”+”=udgift, ”-”=indtægt

100Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019) Budgetforslag 2020

Bemærkninger

Styringsområde Service

Stab: Ældre- og Handicapforvaltningen har centraliseret de administrative funktioner i forvaltningen. Det betyder, at der på de enkelte institutioner ikke er ansat administrativt personale.

Staben Økonomi og HR: Økonomi og HR understøtter samtlige ledelsesniveauer med økonomi (indskrivninger, opkrævnin- ger, administrationsaftaler, beregninger, bogføring, budget, regnskab, analyser, LIS, effektstyring etc.) samt HR (løn, personalerelaterede forhold, arbejdsmiljø etc.).

Staben Politik, Strategi og Udvikling: Politik, Strategi og Udvikling understøtter den organisatoriske og faglige udvikling i tæt samspil med de andre afdelinger i Ældre- og Handicapforvaltningen. Indtægterne fra Værdighedsmilliarden, Bedre bemanding, og andre projekter med ekstern finansiering er placeret her, mens udgifterne er udmøntet i driften. Området vil ved regnskabsårets udgang gå i balance. Implementering og udvikling arbejder med projekter, velfærdsteknologi og udviklings- og foran- dringsopgaver. Opgaverne skal sikre afprøvning og implementering i driften, så vi skaber mere værdi for borgere og medarbejdere. IT-systemer, som dækker det faglige område er også forankret i afdelingen. I øjeblikket er det Én Plan og KMD Care med tilhørende snitflader til andre systemer. Politik og Strategi understøtter rådmand, udvalg og topledelsen (niveau 1 og 2) i forhold til strategisk lederunderstøttelse, juridisk rådgivning samt kommunikation.

Faglige områder: Ældre- og Handicapudvalget har besluttet, at rehabilitering skal være grundlaget for samarbejdet med alle de borgere, der henvender sig til ÆHF. For at understøtte det, er der udviklet rehabiliteringsforløb, der sikrer, at alle borgere mødes med den rehabiliterende tilgang. Alle borgere tildeles et rehabiliteringsforløb alt efter hvilken livssitua- tion, borgeren befinder sig i, og hvilken evne borgeren har til selv at koordinere sit forløb.

Forløbstankegangen afspejles i organisering af driften og derfor vil budgetposter til f.eks. udekørende grupper, som leverer hjemmehjælp og sygepleje være placeret i flere forløb.

Ældre- og Handicapchefer: Ældre- og Handicapcheferne indgår i en strategisk chefgruppe sammen med chefen for Myndighed og Sundhed samt Forebyggelse og Frivillighed, chefen for Politik, Strategi og Udvikling, chefen for Økonomi og HR samt direktøren. Udover ledelses- og budgetansvaret for egen geografi har de to Ældre- og Handicapchefer fordelt forvaltningens overordnede strategiske fokusområder på tværs af geografierne mellem sig, for at sikre den rette videndeling samt effektiv repræsentation i interne og eksterne mødefora. Ældre- og Handicapcheferne har tilsammen en pulje på 0,9 mio. kr. til uforudsete udgifter i driften og hver 0,7 mio. kr. til kompetenceudvikling indenfor egen geografi.

Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019)

101 Budgetforslag 2020

Forløb Fysisk funktionsnedsættelse:

Fakta for området Borgere der modtager Antal pr. år Hjemmehjælp 4.691 Sygeplejeydelser 4.001 Træning 1.263

I forløb Fysisk funktionsnedsættelse leverer vi hjemmepleje, sygepleje, praktisk bistand og træning til borgerne. Borgerne i forløbet vil variere en del, fordi deres fysiske funktionsnedsættelser kan variere fra det enkle til meget komplekse. Her er både borgere, der skal have genoptræning og midlertidig støtte i hjemmet efter et brud, og borgere med komplikationer fra kroniske sygdomme. Her kan også være borgere med en kræftsygdom med behov for palliativ støtte og borgere med svære handicaps og brug for hjælp døgnet rundt. Borgerne i dette forløb vil i større eller mindre grad opleve begrænsninger i aktivitet og deltagelse.

Budgettildeling På hjemmehjælpsområdet er grupperne budgetter aktivitetsstyrede. Afregningen sker via forløbs- takster. Forløbstaksterne består af to elementer – en mængde udtrykt ved et gennemsnitligt timetal pr. uge for et givent forløb og en timetakst for henholdsvis dag, aften og service, der er udregnet på baggrund af en gennemsnitsløn. Da det er Myndighed, der visiterer borgerne til ydelserne, er budgettet til hjemmehjælp placeret her.

De udkørende grupper har i 2019 samlet set fået 11 mio. kr. til bedre bemanding og 21,1 mio. kr. til styrkelse af den rehabiliterende indsats fra budgetforliget for 2018 samt 13,6 mio.kr. fra værdig- hedsmilliarden. Midlerne fra værdighedsmilliarden bortfalder med udgangen af 2019.

Risikoområder Den øgede efterspørgsel på grundlæggende og kompleks sygepleje presser de udkørende grup- pers økonomi på sygeplejeområdet.

Forløb Medfødt hjerneskade:

Fakta for området Pladser Antal Aflastning 4 Socialpædagogisk botilbud/bostøtte 390 Beskyttet beskæftigelse/ aktivitetstilbud 424,4 Midlertidige botilbud 28 Længerevarende botilbud 51

I forløb Medfødt hjerneskade leverer vi indsatser til mennesker, der har en medfødt hjerneskade. Det kan f.eks. være unge udviklingshæmmede, der ønsker at leve et så selvstændigt liv som muligt.

102Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019) Budgetforslag 2020

Borgerne i forløbet er typisk kendetegnet ved autisme, udviklingshæmning eller motorisk handicap, som skyldes hjerneskade. Dette kan være kombineret med ændrede kropsfunktioner som f.eks. talebesvær, ændret muskelfunktion og nedsat mental udvikling. I forløbet tilbyder vi botilbud, støttecentre og aktivitetstilbud, som f.eks. Odense Værkstederne.

Budgettildeling De specialiserede botilbud og støttecentre er i 2019 overgået til en ny budgetmodel, hvor budgettil- delingen dels gives som en ramme og dels som en udmålt ydelsestakst som er afhængig af de indsatser borgerne modtager og har behov for. Da det er Myndighed, der visiterer borgerne til ydelserne, er budgettet til placeret her.

Forløb Erhvervet hjerneskade:

Fakta for området Pladser Antal Socialpædagogisk botilbud/bo- 102 støtte Neuropædagogisk team 43,9 Rehabiliteringspladser 20 Aktivitetstilbud 51,2 Midlertidige botilbud 6

I forløbet leverer vi indsatser til borgere, der har få eller mange og sammensatte mentale og fysiske funktionsnedsættelser på grund af en hjerneskade. Det kan både være indenfor tænkning og følelser. Borgerne i forløbet er typisk kendetegnet ved blodprop eller blødning i hjernen (apopleksi), hjerneskade efter ulykke, godartede tumorer, forgiftningsskader, malersyndrom, skader forårsaget af rus- midler og sociale belastninger samt følger efter epilepsi. Diagnoserne kan desuden være kombineret med ændrede kropsfunktioner som f.eks. føleforstyr- relser eller lammelser.

Forløb Vedvarende sygdomsudvikling:

Fakta for området Pladser Antal Borgere der modtager Antal pr. år

Plejecentre med bo- levemiljøer 541 Hjemmehjælp 1.309

Traditionelle plejecentre 429 Sygeplejeydelser *) 2.483

Demens plejecentre 185 Træning 606

*) dækker også sygeplejeydelser fra Gerontopsykiatri plejeboliger 9 forløb Sindslidende – gælder kun 2018

Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019)

103 Budgetforslag 2020

Midlertidige pladser 63 Øvrige 26 Dagcentre 35 Demens dagcentre 99

Forløb Vedvarende sygdomsudvikling er målrettet borgere, der gradvist forventes at få det dårli- gere både fysisk, psykisk og socialt på grund af sygdom. Det kan f.eks. være demens, Parkinson eller cancer. Borgerne i dette forløb får enten hjælp i eget hjem eller bor i en plejebolig. Borgerne kan på grund af sygdommen eller de psykiske følger deraf have svært ved at overskue, strukturere, forstå og tolke information. Indsatserne har fokus på fortsat deltagelse og inklusion i samfundet. Derfor støttes borgernes muligheder for at udfolde sig i hverdagslivet, ligesom der arbejdes med at forebygge aktivitetsbe- grænsninger såsom at kunne tilberede sin egen mad og sociale deltagelsesbegrænsninger som f.eks. gå til gymnastik eller gå en tur med naboen. Hvor det er muligt tilpasses omgivelserne, og teknologiske løsninger indtænkes.

Budgettildeling På plejeboligområdet er budgettet fordelt på baggrund af bl.a. antallet af normerede pladser, plads- typer og antallet af servicekvadratmeter. Plejecentrene i 2019 har fået 9,8 mio. kr. til ekstra personale om aftenen. Midlerne er finansieret fra værdighedsmilliarden, som bortfalder med udgangen af 2019.

Forløb Sindslidende:

Fakta for området Antal pr. Pladser Antal Borgere der modtager år Socialpædagogisk botilbud/bostøtte 216 Hjemmehjælp 1.010

Beskyttet beskæftigelse/ aktivitetstilbud 214 Sygeplejeydelser 886 Midlertidige botilbud 46 Træning 463

Længerevarende botilbud 53 Øvrige (almene boliger) 71,4

I forløbet arbejder vi med borgere, som har en svær sindslidelse. Det kan være unge som ældre, der har brug for støtte til uddannelse, job eller et botilbud. Som del af arbejdet leverer vi varierende støtte til borgere i eget hjem, botilbud, beskyttet beskæfti- gelse og dagtilbud, som f.eks. CSD-Odense (Center for socialpsykiatriske dagtilbud). I forløbet er der borgere, som har nedsat funktionsevne på grund af psykisk sygdom. De fleste af dem vil ikke selv kunne overskue og koordinere deres forløb. Derfor bliver forløbet koordineret af en fagperson (koordinator), der har spidskompetencer indenfor borgerens problemstillinger.

Budgettildeling

104Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019) Budgetforslag 2020

De specialiserede botilbud og støttecentre er i 2019 overgået til en ny budgetmodel, hvor budgettil- delingen dels gives som en ramme og dels som en udmålt ydelsestakst som er afhængig af de indsatser borgerne modtager og har behov for. Da det er Myndighed, der visiterer borgerne til ydelserne, er budgettet til placeret her.

Forløb Aften/nat:

Fakta for området Borgere der modtager Antal pr. år Hjemmehjælp 3.551 Sygeplejeydelser 2.701

Denne forløbsenhed dækker borgere fra alle forløb.

Budgettildeling Budgettet til Nat er rammestyret, dvs. at de er tildelt et fast budget. Budgettet omfatter hjælp til hjemmeboende samt botilbud og plejecentre.

Natgruppen har fået 0,5 mio.kr. til bedre bemanding.

Sundhed og Forebyggelse Sundhed og Forebyggelse understøtter, koordinerer og udvikler Ældre- og Handicapforvaltningens arbejde med sundhed, forebyggelse og frivillighed. Hovedopgaverne for Sundhed, Forebyggelse og Frivillighed er at arbejde med sammenhængende patientforløb for hele forvaltningen, at varetage ÆHFs opgaver i Odense Kommunes tværgående arbejde med sundhed, forebyggelse og frivillighed, at varetage ÆHFs opgaver i forhold til OUH, almen praksis, interesseorganisationer og andre lokale aktører og støtte ÆHFs repræsentanter i regionale og nationale opgaver. Sundhed og Forebyggelse er desuden driftsansvarlige for en række tilbud på sundheds- og fore- byggelsesområdet.

Myndighed: Myndigheds organisering understøtter forløbstænkningen i driften og er opdelt i to områder. Område 1 dækker Forløb fysisk funktionsnedsættelse, Hjælpemiddelservice og Indgangen som er borgerens fysiske indgang til Ældre- og Handicapforvaltningen. Område 2 dækker Forløb vedvarende Sygdomsudvikling, Forløb erhvervet- samt medfødt hjerneskade og Forløb sindslidende.

Eksempler på opgaver der varetages i Myndighed: Alle bevillinger til rehabiliteringsforløb, madbevillinger, taxabevillinger, bevilling af omsorgstandpleje, kropsbårne hjælpemidler, genbrugshjælpemidler samt nødkaldsbevillinger. Kontakten til de selvejende institutioner er ligeledes forankret i Myndighed. Det samme gælder køb og salg på det specialiserede socialområde, mellemkommunal refusion på ældreområdet, statsrefusion og betaling for private plejeboliger.

Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019)

105 Budgetforslag 2020

Budgettildeling Myndigheds budgetter består dels af et budget, der kan ligestilles med en ramme, et regelstyret område, hvor udgifterne er styret af efterspørgslen/tildelingen af ydelser til borgerne, et budget, hvor andre har bevillingskompetencen f.eks. udgifter til hospice og vederlagsfri fysioterapi samt et budget, der dækker over en abonnementsordning. Myndighed bevilger plejeboliger, midlertidige og varige boformer til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Hjælpemiddelområdet dækker udgifter til genbrugshjælpemidler, boligindretning, støtte til handi- capbiler, kropsbårne hjælpemidler, nødkald og udgifter til Center for Kommunikation og Velfærd samt Hjælpemiddelservice.

Hjemmehjælp dækker også udgifter til de private leverandører og pgf. 94 (tilskud til hjælp, hvor borgeren selv udpeger, hvem der skal udføre opgaven) og pgf. 95 (tilskud til hjælp, hvor borgere selv ansætter personer til at udføre opgaven).

Risikoområder Budgettet på Myndighed er udfordret på flere områder. Udviklingen i antallet af ældre borgere med mere væsentlige funktionsnedsættelser, som gør pleje- og omsorgsopgaven kompleks og omfattende, medfører et stigende pres på udgifterne til hjemme- hjælp. Det samme gælder udviklingen på det specialiserede området.

Derudover er der lovbestemte områder hvor Myndighed har svært ved at påvirke udviklingen, og hvor der kan konstateres et øget udgiftspres f.eks. på kropsbårne hjælpemidler og vederlagsfri fysioterapi.

106Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019) Budgetforslag 2020

Centrale reguleringspuljer:  Budgetværn: Udvalgets budgetværn er til håndtering af udefrakommende udgiftspåvirknin- ger i løbet af året.  Investeringspulje: Midler tilvejebragt ved lukning af Kragsbjergløkke.  Effektiviseringsstrategi: Midler skal anvendes til at skabe et råderum for politiske prioriteringer.  Omprioritering til velfærd: Midlerne skal til bidrage til at imødegå demografiudfordringerne på børne- og ældreområdet.  Omprioritering til velfærd administration: Midlerne skal til bidrage til at imødegå demografiudfordringerne på børne- og ældreområdet.  Pårørende politikken: Midlerne skal understøtte det fremadrettet arbejde med pårørende politik i Odense Kommune.  Byrådssager afledte konsekvenser.

Styringsområde særlige driftsområder mv.: Området dækker indtægter vedr. statsrefusion og udgifter til ældreboliger. Staten refunderer forvaltningens udgifter indenfor Serviceloven. Hvis udgiften til en borger er mellem 1.070.000 kr. og 2.010.000 kr. pr. år, refunderes 25% og er udgiften større end 2.010.000 kr. pr. år, refunderes 50%. (2019-priser).

Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019)

107 Budgetforslag 2020

Beskæftigelses – og Socialudvalgets budgettal og bemærkninger

Indledning Beskæftigelses- og Socialudvalget har i 2020 et driftsbudget på Service på 731,1 mio. kr. og et driftsbudget på Særlige driftsområder på 3.426,2 mio. kr. I nedenstående fremstilling udfoldes udvalgets budgetter på de enkelte fagområder og den primære opgaveløsning beskrives.

De store temaer 2020 Beskæftigelses- og Socialudvalget vil i 2020 have en ekstra stor bevågenhed på følgende temaer.

Odensemål Det væsentligste fokusområde under Beskæftigelses– og Socialudvalget i 2020 vil fortsat være nedbringelse af kommunens samlede ledighed. 2020 er ligeså året, hvor Odense har sat sig det ambiti- øse mål om, at nedbringe kommunens ledighed til landsgennemsnittet. Differencen mellem Odense og landsplan er pr. marts 2019 1,0 procentpoint, hvorfor der endnu er et stykke vej før at dette Odensemål realiseres. Dog har udviklingen i kommunens ledighed igennem det seneste år været positiv, og for at opretholde den positive fremgang, vil forvaltningen i 2020 fortsat have fokus på investeringer i den be- skæftigelsesfremmende indsats. De nuværende investeringsprojekter viser overordnede gode resultater, mens nye investeringsprojekter som Alle skal med skal sikre, at alle ledige borgere får en håndholdt indsats der kan bringe dem tættere på job og uddannelse. Sideløbende med ambitionen om at nedbringe kommunens ledighedsprocent til landsgennemsnittet i 2020, vil forvaltningen ligeså arbejde målrettet med Odensemålet der sigter efter, at fremme erhvervsfrekvensen i Odense til landsgennemsnittet i 2027.

Regelforenkling Implementeringen af regelforenklingen på beskæftigelsesområdet er udskudt til 2020. Indholdet i regelforenklingen får betydning for forvaltningens samlede beskæftigelsesfremmende indsats, men indhold og konsekvenser heraf er endnu ukendt. Forvaltningen afventer eventuelle afklaringer via bekendtgørelser og økonomiaftalen mellem KL og Regeringen. Herefter igangsætter forvaltningen implementering og udmøntning af tiltag i regi af regelforenklingen i løbet af efteråret 2019 med virkning fra 1/1 2020.

Aftale om afdrag af regnskabsresultatet for 2018 Regnskabsresultatet for 2018 på det økonomiske styringsområde Service endte med et merforbrug på 12,8 mio. kr. For at imødekomme merforbruget har Beskæftigelses- og Socialudvalget på møde den 9. oktober 2018 vedtaget omprioriteringer der bringer økonomien i balance over en 4-årig periode. Omprioriteringerne betyder derfor, at der forventeligt overføres et merforbrug på ca. 10 mio. kr. fra regnskab 2019 til budget 2020 på det økonomiske styringsområde Service.

Udfordringer på Ungeområdet På fagområdet Uddannelse forventes ved Effekt- og Økonomiopfølgningen for 1. halvår 2019 et merforbrug på 7,8 mio. kr. Det forventede merforbrug skyldes hovedsageligt øgede udgifter i Unge- rådgivningen til midlertidige botilbud samt stigende udgifter til mellemkommunale refusioner. Da kommunen har mistet handleforpligtigelsen i de mellemkommunale sager grundet fx anbringelse i anden kommune eller lignende, er der tale om udgifter som kommunen ikke har mulighed for at

108Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019) Budgetforslag 2020

påvirke. Af samme grund, kan det ikke udelukkes, at udfordringer på fagområdet Uddannelse vide- rebringes til Budget 2020.

De økonomiske udfordringer på dette fagområde, skyldes ligeså en strukturel udvikling på landsplan, hvor der gennem de seneste år, ses en stigning i antallet af borgere der modtager indsatser efter Serviceloven.

For at imødegå det stigende udgiftspres på fagområdet iværksatte forvaltningen i august 2018 initiativer med udgangspunkt i Sverigesmodellen. Initiativerne under Sverigesmodellen har betydet en opnormering af ungerådgivere på området. Opnormeringen betyder, at der i dag er en tættere og hyppigere kontakt med de unge, der på sigt, forventes at nedbringe antallet af omkostningstunge foranstaltninger.

Resultaterne af investeringen følges tæt.

Udvalgets andel af effektiviseringskravet på 0,5 procent og omprioriteringer til velfærd. Økonomiudvalget vedtog i forbindelse med rammeudmeldingen til Budget 2020, at Odense Kom- mune skal omprioritere til den borgernære velfærd. Dette for at imødekomme fremtidige demografiske udfordringer, hvor kommunen forventer et stigende antal børn og ældre. Omprioriteringerne be- løber sig til samlet 200 mio. kr. i 2020 og fordeler sig med 60 mio. kr. i administrationsbesparelser mens de resterende 140 mio. kr. findes via øvrige omprioriteringer. Herudover indeholder rammeudmeldingen til Budget 2020 også et årligt effektiviseringskrav på 0,5 % af den samlede serviceramme for bl.a., at imødekomme effektiviseringskravet fra Moderniserings- og Effektiviseringsprogrammet.

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har siden Økonomiudvalgets godkendelse af rammeudmeldingen til Budget 2020 arbejdet med at imødekomme udvalgets andel af:

Effektiviseringskravet på 0,5 % af den samlede serviceramme svarende til 3,5 mio. kr. i 2020 samt overslagsår Administrationsbesparelsen som udgør 8 mio. kr. i 2020 samt overslagsår Øvrige omprioriteringer til velfærd som udgør 11 mio. kr. i 2020, 16 mio. kr. i 2021 stigende til 21 mio. kr. fra 2022 og frem

Samlet skal udvalget omprioritere og effektivisere for 22,5 mio. kr. i 2020, 27,5 mio. kr. i 2021 stigende til 32,5 mio. kr. fra budget 2022 og frem.

Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019)

109 Budgetforslag 2020

Organiseringsdiagram for Beskæftigelses- og Socialudvalget

Budgettal I nedenstående tabel specificeres forvaltningens budget på hhv. Service og Særlige driftsområder. Tabellen er delt op i ni fagområder med dertilhørende underområder.

Korrigeret Regnskab Budget Budget Budget Budget 1.000 kr. – 2020 priser Budget 2018 2020 2021 2022 2023 2019

Service

Staben

Ledelsessekretariat 19.840 20.132 20.804 20.348 20.348 20.348

Økonomi 20.772 20.689 20.821 20.821 20.821 20.821

HR og personale 10.125 10.483 10.274 10.149 10.149 10.149

IT og Data 10.914 11.700 11.774 11.774 11.774 11.774

I alt 61.651 63.004 63.673 63.091 63.091 63.091 Uddannelse

Administration 2.905 3.216 3.210 3.210 3.210 3.210

Myndighed 41.133 41.635 41.256 40.817 40.817 40.817

Indsatser 143.246 135.162 147.829 153.627 152.881 152.881

Institutioner 30.467 23.655 23.820 23.820 23.820 23.820

Eksternt finansierede projekter 2.327 - - - - -

Tilskud 920 1.589 1.584 1.584 1.584 1.584

I alt 220.999 205.256 217.698 223.057 222.312 222.312 Job

110Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019) Budgetforslag 2020

Korrigeret Regnskab Budget Budget Budget Budget 1.000 kr. – 2020 priser Budget 2018 2020 2021 2022 2023 2019

Administration 2.979 3.995 3.602 3.602 3.602 3.602

Myndighed 78.511 81.470 68.635 67.984 67.984 67.984

Indsatser 51.565 45.161 52.193 52.088 51.975 51.975

Institutioner -475 92 93 93 93 93

Sociallæger - 3.125 1.384 1.384 1.384 1.384

Eksternt finansierede projekter -335 - - - - -

I alt 132.245 133.844 125.907 125.151 125.038 125.038 Jobrehabilitering

Administration 848 1.028 1.033 1.033 1.033 1.033

Myndighed 32.106 44.453 45.084 45.084 45.084 34.966

Indsatser 54.007 54.239 52.081 52.131 52.131 52.131

Institutioner -34.810 -18.728 -15.961 -15.944 -15.944 -15.944

Væresteder 4.623 4.042 4.059 4.059 4.059 4.059

Sociallæger 3.510 - - - - -

Bolig sociale indsatser 8.799 6.879 6.902 6.902 7.644 7.644

Eksternt finansierede projekter 8.318 -7.953 - - - -

Tilskud 27.904 34.271 31.310 31.310 31.310 31.310

I alt 105.305 118.229 124.509 124.576 125.318 115.200 Virksomhed

Administration 706 644 576 494 494 494

Indsatser 1.366 1.805 1.686 1.464 1.464 1.464

Eksternt finansierede projekter -1.044 - - - - -

Virksomhedsindsatser 21.259 20.749 14.391 12.203 12.206 12.206

I alt 22.286 23.197 16.653 14.160 14.163 14.163 Ydelser

Administration 2.070 725 724 724 724 724

Myndighed 50.229 61.190 61.584 61.559 61.559 61.559

Borgerserviceydelser 12.327 14.229 14.228 14.228 14.228 14.228

I alt 64.626 76.144 76.535 76.510 76.510 76.510

Fællesudgifter

Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019)

111 Budgetforslag 2020

Korrigeret Regnskab Budget Budget Budget Budget 1.000 kr. – 2020 priser Budget 2018 2020 2021 2022 2023 2019

Udbetaling Danmark 37.006 35.904 35.865 35.865 35.865 35.865

Tværgående projekter 2.140 2.923 1.652 230 230 230

Central overhead 7.344 7.724 7.093 7.047 7.047 6.935

Lægeerklæringer 15.284 12.624 12.612 12.612 12.612 12.612

Administrationsbygninger 8.505 3.437 2.651 2.651 2.651 2.651

Eksternt finansierede projekter -41 - - - - - IT-systemer og indkøb af IT-udstyr 45.622 46.505 48.119 48.119 48.119 48.119

Koncernledelse 10.689 8.296 8.349 8.349 8.349 8.349

Øvrige fællesudgifter 2.756 2.272 -10.479 -16.649 -21.538 -21.557

Overhead Koncernledelse - 251 250 250 250 250

I alt 129.306 119.936 106.112 98.475 93.586 93.454

Service i alt 736.418 739.610 731.087 725.021 720.018 709.768

Særlige driftsområder Områder inden for budgetgarantien

Erhvervsgrunduddannelse 1.463 1.662 -1 -1 -1 -1

Integrationsprogram -27.711 -664 -4.356 -5.044 -4.550 -4.550

Integrationsydelse 43.463 43.537 43.333 37.463 32.878 33.148

Repatriering -357 - - - - -

Førtidspension ny ordning 176.337 154.824 134.250 134.250 134.250 134.250

Førtidspension gl. ordning 762.466 808.447 928.328 974.160 1.024.053 1.024.053 Kontanthjælp og uddannelses- hjælp 633.138 661.576 614.577 602.093 599.897 600.294 Aktiverede kontant- og uddannel- seshjælpsmodtagere -506 - - - - -

Kontantydelsesordning -94 - - - - -

Revalideringsydelse 23.952 26.133 24.626 24.615 24.613 24.613 Ressourceforløb - ressourcefor- løbsydelse 92.894 131.344 136.212 136.967 136.967 136.967

Ledighedsydelse 79.240 84.458 73.022 72.749 72.741 73.414

Ressourceforløb - driftsudgifter 14.730 - - - - -

112Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019) Budgetforslag 2020

Korrigeret Regnskab Budget Budget Budget Budget 1.000 kr. – 2020 priser Budget 2018 2020 2021 2022 2023 2019

Jobafklaringsforløb - ressource- forløbsydelse 118.580 123.920 92.534 91.889 91.889 91.889

Jobafklaringsforløb - driftsudgifter 5.976 - - - - - Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats 66.823 156.007 111.959 112.461 112.432 112.432

Beskæftigelsesordninger -7.595 3.381 3.227 3.122 3.122 3.122

I alt 1.982.799 2.194.625 2.157.710 2.184.723 2.228.291 2.229.632 Øvrige overførsler Handicapkompenserende ydelser 994 1.163 21.854 23.840 23.573 23.573 Tab vedr. ydelser og tilskud, UDK 776 - - - - -

Personlige tillæg 16.173 17.808 17.300 16.683 16.658 16.658

Sygedagpenge 261.726 271.333 290.512 294.223 298.592 298.592

Enkeltydelser 3.671 4.319 41.070 44.801 44.299 44.299

Boligydelse til pensionister 95.010 101.198 110.739 110.725 110.230 110.230

Boligsikring 122.908 125.451 124.485 124.485 124.485 124.485 Løntilskud til personer i fleksjob m.v. 230.486 265.580 256.445 270.135 270.954 270.954

Seniorjob 31.682 31.254 34.737 34.713 34.646 34.646

I alt 763.426 818.107 897.143 919.605 923.435 923.435 Områder omfattet af beskæfti-

gelsestilskuddet

Dagpenge til forsikrede ledige 433.795 415.478 356.052 362.523 362.523 362.523 Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige 25.642 26.242 15.328 15.653 15.653 15.653

I alt 459.438 441.720 371.380 378.176 378.176 378.176

Projekter med ekstern finansiering 2.055 -7.591 - - - -

Særlige driftsområder i alt 3.207.718 3.446.861 3.426.232 3.482.505 3.529.903 3.531.244 Note. ”+”=udgift, ”-”=indtægt

Bemærkninger

Styringsområdet Service Nedenstående afsnit specificerer budgetposter under styringsområdet Service. Styringsområdet Service er opdelt i syv fagområder, der hver især indeholder en række underområder.

Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019)

113 Budgetforslag 2020

De syv fagområder er Staben, Uddannelse, Job, Jobrehabilitering, Virksomhed, Ydelse og Fælles- udgifter. Fagområderne beskrives nærmere i de efterfølgende afsnit.

Staben Under fagområdet Staben er budgettet fordelt mellem følgende underområder:  Ledelsessekretariat  Økonomi  HR og personale  IT og Data Fælles for ovennævnte underområder er, at budgetposten indeholder udgifter til løn og overhead. Nedenfor beskrives i korte træk, hvad budgettet anvendes til på de enkelte underområder under Staben – hvilke opgaver, der løses inden for de forskellige underområder.

Ledelsessekretariat Udgifter til medarbejdere, der er beskæftiget med sekretariatsbetjening, herunder:  Generel og faglig sekretariatsbetjening, herunder dagsordensproduktion, servicering af politikere og direktion osv.  Juridisk rådgivning  Sekretariatsopgaver for udvalgsformænd, ad hoc-opgaver for politikere og direktion, besva- relser af henvendelser fra borgere, generel servicering af kommunens direktion  Tværgående sekretariatsopgaver  Udviklings- og projektopgaver rettet mod områdets institutioner og administrative funktioner  Organisatorisk udviklingsarbejde, lederudvikling, ansvars- og kompetencefordeling  Intern og ekstern kommunikation

Økonomi Budgetter til medarbejdere, der er beskæftiget med økonomistyring, analyser eller effekt-understøt- telse, herunder:  Budgetmedarbejdere  Regnskabsmedarbejdere, herunder bogholderifunktioner  Interne eller tværgående analyse- og udviklingsprojekter  Ledelsesinformationssystem, herunder opfølgning og målstyring

HR og personale Lønudgifter til medarbejdere, der er koblet til personaleadministration, herunder:  Rekruttering  Personalejura  Lønadministration og rådgivning  Kompetenceudvikling til administrative medarbejdere  Arbejdsmiljø og trivsel  Personalestatistik – løn, sygefravær, ulykke, ligestilling  MED-system – servicering og understøttelse af forvaltningsudvalg  Medarbejdere, der arbejder med arbejdsgangsbeskrivelser

114Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019) Budgetforslag 2020

IT og Data Udgifter til medarbejdere, der kan kobles til administrativ understøttelse af IT-opgaver, samt udviklingsopgaver vedrørende IT og Digitalisering.

Generelt For så vidt angår underområderne Administration, Myndighed, Tilskud, Indsatser og Institutioner, er der tale om fællesbetegnelser, der forefindes under flere fagområder. Derfor beskrives disse un- derområder i en generel tekst nedenstående, mens de væsentligste budgetposter på underområ- derne uddybes yderligere efterfølgende under hvert fagområde.

Administration Omfatter lønudgifter samt overhead til administrative medarbejdere på tværs af forvaltningen.

Myndighed Underområdet myndighed indeholder budgetter til myndighedssagsbehandling – en opgave, der er placeret i størstedelen af områderne i forvaltningen. Området er defineret som budgetter til medarbejdere, der træffer afgørelser med udgangspunkt i lovgivning.

Tilskud Budgetposterne dækker primært over udgifter til tilskud til aktivitets- og samværstilbud (jf. SEL § 104). Herudover gives tilskud til rådgivnings- og rådgivningsinstitutioner samt støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål (jf. SEL § 18).

Indsatser Dækker over forskellige typer af indsatser på hhv. beskæftigelsesområdet og socialområdet på tværs af forvaltningen.

Institutioner Underområdet indeholder forskellige typer af institutionsdrift i forvaltningen.

Uddannelse På fagområdet Uddannelse er budgettet fordelt mellem budgetposter til Administration, Myndighed, Indsatser, Institutioner, Eksternt finansierede projekter og Tilskud. Langt den største af budgetposterne på området er budget til indsatser til unge på knap 148 mio. kr. Endvidere er budget til myndighedssagsbehandling på godt 41 mio. kr. og institutionsdrift på knap 24 mio. kr. væsentlige poster på området.

Indsatser Under indsatser er følgende budgetområder indeholdt i budgettet: Kommunalt bidrag til Ungdom- mens Uddannelsesvejledning Odense og Omegn, budget til produktionsskoler samt budgetter til botilbud til midlertidigt ophold (jf. SEL § 107) til personer med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer – internt og eksternt køb af pladser inden for områ- det. Herudover udgør udgifter forbundet til Ungerådgivningen en væsentlig budgetpost på området. I Center for Familier og Unge, der er en del af fagområdet Uddannelse, udgør de største budgetposter under indsatser opholdssteder for børn og unge, tilbud og forebyggende foranstaltninger for børn og unge (støttekontaktpersoner, familiebehandling mv.) samt udgifter til sikrede døgninstituti- oner for børn og unge.

Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019)

115 Budgetforslag 2020

Institutioner Hovedparten af budgettet på institutionsområdet anvendes til behandling af stofmisbrugere (jf. SEL § 101 og SUL § 142), til ungdomsuddannelser for unge med særlige behov – herunder STU samt til specialpædagogisk bistand til voksne (Aktivitet og Undervisning samt STU-service). Derudover udgør udgifter til Botilbud til midlertidigt ophold (jf. SEL § 107) – herunder STU Boafdelingen Brangstrup, CSV Vestfyn Kollegiet – væsentlige poster i budgettet.

Job På jobområdet udgøres det samlede budget på Service af budgetposter til Administration, Myndig- hed, Indsatser, Institutioner, Sociallæger og Eksternt finansierede projekter. Den væsentligste budgetpost på området er uden sammenligning udgifter til myndighedssagsbehandling, men også udgifter til indsatser er en stor del af budgettet.

Myndighed Under jobområdet er der hovedsageligt tale om myndighedssagsbehandlere, som træffer afgørel- ser på baggrund af lovgivning på beskæftigelsesområdet. Sagsbehandlerne er beskæftiget med en række forskellige målgrupper – herunder integration, forsikrede ledige, jobparate kontanthjælps- modtagere og sygedagpengemodtagere. De budgetmæssige ændringer på området skyldes en midlertidig opnormering af jobrådgivere. Opnormeringen er den del af et investeringsprojekt, som har til formål at øge samtalekadencen på området.

Indsatser Hovedparten af budgetposten Indsatser under fagområdet Job udgøres af det kommunale budget til løntilskud til fleks- og skånejobs. Afvigelsen mellem 2019 og 2020 skyldes, at forventet mindreforbrug på området i 2019 er fjernet og anvendt til håndtering af udfordringer på andre områder. Fra 2020 og frem forventes der ligeledes at være et mindreforbrug på området. I forbindelse med at Odense Kommune fra 2020 og frem skal omprioritere 140 mio. kr. til velfærd, er området udpeget til at bidrage til Beskæftigelses- og Socialforvaltningens del af omprioriteringspuljen.

Jobrehabilitering I Jobrehabilitering udgøres budgettet på styringsområdet Service af budgetposter til Administration, Myndighed, Indsatser, Institutioner, Væresteder, Bolig sociale indsatser, eksternt finansierede projekter og Tilskud. De væsentligste budgetposter er udgifter til Myndighed, Indsatser, Institutioner og Tilskud.

Myndighed Udgifterne til myndighedssagsbehandling på Jobrehabiliteringsområdet vedrører primært lønudgif- ter til sagsbehandlere inden for Servicelovens område.

Indsatser De største budgetposter under området er udgifter til botilbud for personer med særlige sociale problemer (jf. SEL §§ 109-110). Der er tale om udgifter til forsorgshjem og kvindekrisecentre. Lige- ledes er udgifter til alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede (jf. SUL § 141) placeret på området – herunder både dagog døgnbehandlingstilbud. Endvidere er behandling af stofmisbrugere (jf. SEL § 101 og SUL § 142) – ligeledes udgifter til både dagog døgnbehandlings- tilbud – placeret her. Endelig udgør en lille andel budget til mentorer for udsatte borgere.

116Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019) Budgetforslag 2020

Figuren nedenfor viser det forventede udgiftsniveau i 2019 til indsatser for Odense borgere til alkohol- og stofmisbrugsbehandling. Det samlede budget udgør 37,5 mio. kr. Tabellen derunder viser antal helårspersoner i behandling i 2018.

Anm: Behandlingsområdet omfatter køb af indsatser for Odense borgere

Tilbud til Odense borgere i 2018 Helårspersoner Alkoholbehandling døgnophold 1,46 Alkoholbehandling ambulant 122,08 Unge og Rusmiddel ambulant 150,64 Stofmisbrugsbehandling døgnophold 0,86 Stofmisbrugbehandling ambulant 377,52 I alt 652,56

Institutioner På området institutioner udgør de væsentligste budgetposter Botilbud for personer med særlige sociale problemer (SEL §§ 109-110) - budgettet dækker driften af forsorgshjemmet St. Dannesbo og driften af Krisecenter Odense, budget til alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede (SUL § 141) – drift af Alkoholbehandlingen i Bjergegade og endelig budget til behandling af stofmisbrugere (jf. SEL § 101 og SUL § 142) – drift af Behandlingscenter, afdeling for voksne. Budgetter til internt og eksternt salg på ovennævnte områder er endvidere placeret på underområ- det Institutioner.

Væresteder Området indeholder budget til drift af forvaltningens 2 væresteder.

Boligsociale indsatser Området dækker over budgetter til støtte- og kontaktpersonordning for stof- og alkoholmisbrugere og hjemløse, budgetter til akut boligformidling, budget til opsøgende team ift. udsatte borgere, budget til vedligehold af kanyleautomater, budget til værested for alkoholikere samt budget til tandlæ- geklinik for udsatte voksne.

Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019)

117 Budgetforslag 2020

Tilskud Under tilskud udgør de væsentligste budgetposter, givet efter SEL § 104, tilskud til dagog natvar- mestuer, Paraplyen, Kirkens Korshærs Byarbejde og Herberg samt Det Grønlandske Hus. Herud- over ydes tilskud til frivilligt socialt arbejde – herunder en række foreninger - jf. SEL § 18, ligesom der på området er budgetteret med udgifter til stofindtagelsesrum.

Virksomhed I Virksomhed udgøres budgettet på styringsområdet Service af budgetposter til hhv. Administra- tion, Indsatser, Eksternt finansierede projekter og Virksomhedsindsatser. Virksomhedsindsatser er langt den største budgetpost på området, hvorfor den specificeres yderligere efterfølgende.

Virksomhedsindsatser Den væsentligste udgift på området er lønudgifter til medarbejdere, der foretager opsøgende arbejde ift. virksomheder – dels med henblik på at sikre kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne, men lige så væsentligt med det formål at åbne muligheder for praktikker, løntilskud og ordinære jobs. Afvigelsen i budgettet mellem 2019 og 2020 skyldes midlertidige investeringer på området.

Ydelse I Ydelse udgøres det samlede budget på styringsområdet Service af budgetter til Administration, Myndighed og Borgerserviceydelser. De væsentligste budgetposter er Myndighed og Borgerser- viceydelser.

Myndighed Budgettet dækker over lønudgifter til sagsbehandlere beskæftiget med ydelsessagsbehandling inden for følgende områder: Enkeltydelser, Kontanthjælp, Sygedagpenge og Tilskud til pensionister. Ændringerne i udgifterne mellem regnskab 2018 og Korrigeret budget 2019 skyldes opnormeringer som følge af forvaltningens fokus på lovmedholdelighed.

Borgerserviceydelser Budgettet dækker udgifter til drift af kommunens kontaktcenter. Kontaktcentret arbejder med straksafklaring ift. Borgerhenvendelser på tværs af kommunen.

Fællesudgifter Fagområdet Fællesudgifter består af budgetposter til Udbetaling Danmark, Tværgående projekter, Central overhead, Lægeerklæringer, Administrationsbygninger, Eksternt finansierede projekter, IT- systemer og indkøb af IT-udstyr, udgifter til Koncernledelsen samt Øvrige fællesudgifter. Nedenfor specificeres de budgetposter, der ikke umiddelbart kan stå alene uden en forklaring.

Tværgående projekter Budgettet består af budgetposter til Mangfoldighed og Integration, International Community og bo- sætning (ICO) samt Sammenhængende Borgerforløb. Afvigelserne mellem årene skyldes at ICO ikke er budgetteret fra 2021 og frem – ligesom Sammenhængende Borgerforløb ikke er budgetteret fra 2020 og frem. Der tages løbende stilling til om projektet skal fortsætte.

Central overhead Budgetposten indeholder budgetter knyttet til diverse medarbejderdrevne udgifter i hele forvaltningen. Der er blandt andet tale om udgifter til arbejdsskadeforsikringer, kontorartikler, central pulje til

118Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019) Budgetforslag 2020

afholdelse af kommunom samt MED- og arbejdsmiljøuddannelser, sikkerhedsudgifter, medarbej- derarrangementer fælles for forvaltningens medarbejdere, udgifter til porto, abonnementer, annon- cer og IT-hardware.

Administrationsbygninger Budgetposten indeholder udgifter til vagt, parkeringstilladelser, alarmer og rengøring samt budgetter til udgifter vedrørende adresserne Kochsgade og Wichmandsgade. Årsagen til afvigelserne i budgettet mellem 2019 til 2020 er, at der i 2019 midlertidigt er budgetteret med udgifter i forbindelse med lokalerokaden. Afvigelsen fra 2018 til 2019 skyldes fraflytningen fra Tolderlundsvej 3, hvorved en væsentlig udgift til husleje er bortfaldet.

IT-systemer og indkøb af IT-udstyr Budgetposten består udelukkende af udgifter til IT-systemer og IT-udviklingsprojekter.

Koncernledelse og Overhead Koncernledelse Budgetterne indeholder lønudgifter og overhead til forvaltningens koncernledelse.

Øvrige fællesudgifter De væsentligste budgetposter på området udgøres af centrale puljer, der dels har til formål at samle eventuelle udfordringer i forvaltningen, og dels har til formål at muliggøre igangsætning af udviklingsprojekter. Endvidere er det på dette område, at forvaltningen regulerer budgetterne som følge af ændringer mellem forvaltningerne besluttet på byrådet, hvorfor der vil være afvigelser mellem årene afhængigt af budgettet i denne pulje. Derudover indeholder budgettet udgifter til praksis- konsulentordningen, fælleskommunalt sekretariat, advokatbistand vedrørende regres samt udgifter til jobmesser for ledige, Rådet for Socialt Udsatte og Dialogforum Odense. Endelig er endnu ikke fordelte budgetter til investeringsprojekter en del af budgetposten, der igen vil være medvirkende til, at der er afvigelser mellem årene.

Den procentvise fordeling af budgetposter på styringsområdet Service er illustreret i nedenstående figur. Det samlede budget på området udgør 731,1 mio. kr. i 2020.

Anm: Administration omfatter udgifter til administration i hele forvaltningen. Derudover er der centrale administrationsudgifter placeret i Staben

Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019)

119 Budgetforslag 2020

Styringsområde Særlige driftsområder Særlige driftsområder er kommunens udgifter til overførselsindkomster og andre kontante ydelser til borgerne. En ydelse kan være midlertidig eller permanent, men den gives altid på baggrund af lovgivning. Kontanthjælp, ledighedsydelse og sygedagpenge er eksempler på midlertidige ydelser, mens førtidspension er et eksempel på en permanent ydelse. Derudover indgår eksempelvis også udgifter til revalidering og personer ansat i fleksjob. Endelig indeholder overførselsudgifter en række udgifter vedr. integration samt ydelser, der specifikt er rettet mod den enkelte borgers behov – eksempelvis boligsikring.

Der er tilknyttet en statslig refusion til mange af overførselsudgifterne. Staten refunderer således en andel direkte til kommunen. Refusion vedrørende overførselsindkomster er afhængig af borgerens varighed på ydelse. Dermed nedtrappes refusionssatsen over tid fra 80 procent de første fire uger, 40 procent fra uge 5-26, 30 procent fra uge 27-52 og 20 procent fra efter uge 52. Refusion af udgifter til beskæftigelsesindsatser bliver hovedsageligt refunderet med 50 procent, dog er dette afhængig af, hvilken indsats der tilbydes og til hvilken ydelsesmodtager.

Skiftende konjunkturer og den samtidige påvirkning af antallet af ledige borgere medfører naturlige styringsudfordringer sammen med de kontinuerlige reformer på beskæftigelsesområdet. Det sætter derfor høje krav om en smidig og effektiv opgaveløsning til kommunens beskæftigelsesområde. På den ene side beregner Beskæftigelses- og Socialforvaltningen skøn for antallet af ledige, akti- veringsindsatser, ydelser og i sidste ende et budget for hvert område, f.eks. opdelt på førtidspen- sion, kontanthjælp, forsikrede ledige eller aktivering.

På den anden side er der fra KL’s side lagt et skøn for de økonomiske rammer for beskæftigelses- området for kommunen.

Området reguleres med en budgetmodel, der grundlæggende tager udgangspunkt i de statslige skøn for kommunens udgifter. Herfra trækkes Beskæftigelses- og Socialforvaltningens budget. Forskellen, hvad enten den er positiv eller negativ, tilgår en reservationspulje under Økonomiudval- get.

Reservationspuljen kan reguleres løbende, når Beskæftigelses- og Socialforvaltningen udarbejder en ny prognose i foråret i budgetåret, når Økonomiaftalen er indgået for det nye budgetår, ved bud- getopfølgningssagen for 2. halvår, og endelig reguleres puljen ved regnskabet og ved efterreguleringen af beskæftigelsestilskuddet. Det betyder, at reservationspuljen er endelig i august året efter budgetåret. Et merforbrug finansieres af kassen, mens et mindreforbrug indgår i det kommende budget til politisk prioritering.

Nedenfor er fordelingen af de budgetposter, der vedrører indkomstoverførsler illustreret – samlet en budgetpost på ca. 3,4 mia. kr. for 2020. Herudover vises hvor mange fuldtidspersoner, der var tale om i 2018.

120Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019) Budgetforslag 2020

Fuldtidspersoner på ind- 2018 komstoverførsler mv. Antal i støttet beskæftigelse 2.953 Arbejdsmarkedsparate 4.877 Ikke arbejdsmarkedsparate 10.424 Førtidspension 8.302 I alt 26.556

Anm.: Området for forsørgelses- og sikringsydelser følger en speciel budgetmodel og tallene vil derfor blive opdateret i forbindelse med udarbejdelsen af Økonomisk Status i august 2019.

Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019)

121 Budgetforslag 2020

Børn- og Ungeudvalgets budgettal og bemærkninger

Indledning Børn- og Ungeudvalget har i 2020 et driftsbudget på service på 3.056 mio. kr. og et driftsbudget på særlige driftsområder på -0,9 mio. kr., samt et budget til anlæg på 2 mio. kr.

Børn- og Ungeudvalgets område omfatter skoler, dagtilbud, sundhed- og forebyggelsestiltag, specialiserede socialindsatser til børn og unge samt en central forvaltning. Medarbejderne i Børn- og Ungeforvaltningen arbejder hver dag for at skabe de bedste forudsætninger for børn og unge i Odense Kommune. Børn- og Ungeforvaltningens fokus er både, hvordan børnene og de unge har det i dag, og hvordan de klædes på til at træde ind i og skabe fremtiden.

Børn- og Ungeudvalgets budgetbidrag indledes med en beskrivelse af forvaltningens særlige fo- kusområder samt udfordringer, herunder arbejdet med Børnene i Robotbyen, Vollsmose, Sam- menhængende Borgerforløb, Effektiviseringsstrategien, Omprioritering til Velfærd mm. I den anden del af budgetbidraget, præsenteres Børn- og Ungeforvaltningens budgetområder for områderne Skole, Dagtilbud, Sundhed & Forebyggelse og Familie & Velfærd, samt anlæg.

De store temaer i Børn- og Ungeforvaltningen

Demografiudfordringer Med den seneste befolkningsprognose forventes det, at Odense Kommune får et stigende antal børn, unge og ældre de næste 10 år. På børn- og ungeområdet afhænger udgiftsniveauet i høj grad af udviklingen i antallet af børn og unge i aldersgruppen 0-18 år. Samtidig har udviklingen inden for kommunens skoledistrikter og inden for aldersgrupperne 0-5 år og 6-16 år stor betydning for planlægningen af kommunens tilbud for børn og unge.

I 2020 forventer Odense Kommune således, at næsten 40.300 børn og unge i alderen 0-18 år er bosat i kommunen. Heraf forventes ca. 13.150 i alderen 0-5 år at danne baggrund for efterspørgs- len på dagtilbudsområdet og i den skolepligtige alder, 6-16 år, forventes mere end 23.000 børn. Antallet af børn og unge i alderen 0-18 år forventes i den aktuelle befolkningsprognose at stige til over 44.000 i 2031.

Effektiviseringsstrategien og Omprioritering til Velfærd I Budget 2019 blev det besluttet, at Odense Kommune skal arbejde mere proaktivt med effektiviseringer, samt finde reduktioner for 200 mio. kr. til Omprioritering til Velfærd.

Effektiviseringerne skal som minimum frigive et årligt økonomisk råderum på 0,5 pct. af Børn- og Ungeforvaltningens samlede økonomi, svarende til 13,9 mio. kr. Der arbejdes i Børn- og Ungefor- valtningens effektiviseringsstrategi 2020 med en række temaer for effektiviseringer, herunder automatisering, harmonisering, organisering og sammenhæng samt bedre udnyttelse af medarbejderressourcer.

122Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019) Budgetforslag 2020

I forbindelse med Omprioritering til Velfærd, blev det besluttet at Børn- og Ungeforvaltningen skal finde 6,1 mio. kr. fra 2020 og frem. Genstandsfelterne for Børn- og Ungeudvalgets reduktioner er følgende:  Facility management  Reduceret prisfremskrivning  Kan- og skal opgaver inkl. puljer og tilskud.

Som en del af Omprioriteringen til Velfærd, skal der findes administrationsreduktioner på i alt 60 mio. kr., skal Børn- og Ungeudvalget finde 8 mio. kr. fra 2020 og frem.

Sammenhængende Borgerforløb I Børn- og Ungeforvaltningen arbejder vi med at skabe koordinerede og helhedsorienterede indsatser for børn, unge og deres familier. Det gør vi med mange forskellige indsatser og tilgange i hverdagen. Én af dem er Sammenhængende Borgerforløb.

Når Børn- og Ungeforvaltningen arbejder med Sammenhængende Borgerforløb, er det ud fra en målsætning om at skabe større sammenhæng for både børn, unge og familier og for medarbejdere i de indsatser, Børn- og Ungeforvaltningen tilbyder. Ambitionen med Sammenhængende Borger- forløb er samtidig at øge effekten af indsatserne.

Børn- og Ungeforvaltningen skal med andre ord finde smartere måder, der gør det lettere at være borger og ansat i Odense Kommune – og samtidigt gøre det billigere.

Konkret arbejder Børn- og Ungeforvaltningen med Sammenhængende Borgerforløb i fire overskrif- ter:  Sammenhængende og understøttende indsatser  Ændrede arbejdsgange  Før-psykiatri  Forebyggelse og tidlig indsats

Disse vil være omdrejningspunktet for arbejdet med Sammenhængende Borgerforløb i Børn- og Ungeforvaltningen i 2020.

Vollsmose Den sidste Vollsmoseplan er Odense Byråds fælles politiske aftale om udviklingen af Vollsmose. Byrådets ambition er, at Vollsmose skal være en velfungerende bydel, en bydel som alle andre bydele i Odense.

Vollsmose skal være en velfungerende bydel, hvor de sociale normer afspejler resten af Odense. Bydelen skal blandt meget andet have dagtilbud og skoler af høj kvalitet, mere tryghed, mindre kriminalitet, øget sundhed og et højere uddannelsesniveau.

Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019)

123 Budgetforslag 2020

Som en del af Den sidste Vollsmoseplans fokus på mønsterbrud og opgør med parallelsamfund, skal Børn- og Ungeudvalget lave en plan for, hvordan vi sikrer de samme muligheder for børn, unge og familier i Vollsmose, som i resten af Odense. Planen indeholder blandt andet, at Volls- mose skal være en tryg bydel og at kriminalitetsniveauet blandt børn og unge skal nedbringes. Uligheden i mental og fysisk sundhed for børn, unge og familier skal reduceres. Elevernes faglige niveau skal hæves og folkeskolen skal gøres til forældrenes fortrukne valg. Børnenes sproglige niveau skal hæves, og der skal skabes attraktive børnehuse.

Planen, der skal tage højde for forandringer her og nu, men også i et 10-årigt perspektiv, skal afleveres til Odense Byråd ultimo 2019.

I Odense har alle børn muligheder - De store temaer Børn- og Ungeforvaltningen har i de forgangene år arbejdet indgående med de tre temaer: Sprog, Dannelse og Tidlig Indsats. Temaerne skal understøtte arbejdet med at skabe en generation med mulighed for mønsterbrud, og de skal samtidig komme alle børn til gode, så de i stigende grad bliver dygtigere, sundere og gladere børn.

De tre temaer løftes af alle i Børn- og Ungeforvaltningen, og de er genkendelige i hverdagen, hvad enten man arbejder med de yngste, skolebørn, sundhed og forebyggelse, de specialiserede indsatser eller noget helt femte. De tre temaer er med til at styrke arbejdet med børn og unge på tværs af faggrupper og i et samarbejde med forældre, børn, unge og omverdenen.

Sprog Et godt sprog er forudsætningen for at kunne begå sig i livet – i børnehaven, i skolen og senere på arbejdsmarkedet, og et godt sprog er nøglen til læse- og sprogfærdigheder og forudsætningen for at kunne blive fagligt dygtig.

Børn- og Ungeudvalget har med den politiske strategi for arbejdet med sprog sat ambition og mål om, at alle børn og unge udvikler sprog, der gør dem i stand til at anvende deres sprog og læse- færdigheder til udvikling, læring og aktiv deltagelse i fællesskaber og samfundslivet. I Børn- og Un- geforvaltningen arbejdes der bl.a. systematisk med at følge børn og unges sproglige progression, målrettede indsatser i områder, hvor der er mange børn og unge med sproglige udfordringer, prak- sisnær kompetenceudvikling i sprog for alle medarbejdere på dagtilbudsområdet og det allertidlig- ste sprogfokus, når forældrene møder sundhedsplejen.

Dannelse I Odense skal børn vokse op med en tro på, at de kan. De skal tidligt lære sig selv og deres eget værd at kende. De skal mærke, at de betyder noget for fællesskabet, og de skal møde voksne, der guider dem i at blive stående på benene eller rejse sig igen, når tingene bliver svære.

I 2017 vedtog Børn- og Ungeudvalget en dannelsesstrategi, der sætter retningen for dannelsesar- bejdet og som fokuserer på fire karaktertræk: nysgerrighed, mod, vedholdenhed og medmenne- skelighed. På hele børn- og ungeområdet omsættes strategien i disse ord til konkrete handlinger, der bidrager til, at børnene udvikler de fire karaktertræk.

124Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019) Budgetforslag 2020

Tidlig Indsats Den tidlige indsats er helt central for barnets trivsel, uanset alder. Derfor er det vigtigt, at begyn- dende vanskeligheder og mistrivsel opdages tidligt, så børn og deres familier oplever den bedste støtte, hvis de har behov for hjælp. Når Børn- og Ungeforvaltningen arbejder med tidlige og retti- dige indsatser, så handler det om, at de rette fagligheder skal samle sig om børn og familier, der har brug for lidt ekstra på det rigtige tidspunkt. Der er indsatser, der starter ved familien, når mode- ren er gravid, og der arbejdes med rettidighed fra børnene fødes til de bliver 18 år. Børn- og Unge- udvalget har vedtaget en strategi for tidlig og rettidig indsats, og der bliver arbejdet med at implementere strategien indenfor de seks beskrevne målsætninger.

Uddannelse til livet, job, muligheder og vækst Odenses Uddannelsespolitik - Din fremtid er vores fremtid – er hele byens uddannelsespolitik. Ud- dannelsesinstitutionerne, erhvervslivet, faglige organisationer og kommunen har sammen udarbejdet visionen og været retningsgivende i arbejdet ved at formulere fire mål for uddannelsesområdet i Odense Kommune - Uddannelse til livet, job, muligheder og vækst.

Odense Kommune vil gå forrest og skabe uddannelser, som udvikler vækst og velfærd, hvor Odense er med i verdenseliten til at uddanne til fremtidens automatisering, teknologi og digitalisering.

Opgaven med at udmønte og omsætte Uddannelsespolitikken ligger i Børn- og Ungeforvaltningen, hvor Odense Byråd er øverste politiske organ. Dertil er Uddannelsesalliancen oprettet, der skal være med til at sikre og fastholde det bydækkende aspekt, samt hjælpe til med at lave det set-up der kræves, for at en ambition på det her niveau kan omsættes.

Børn- og Ungeforvaltningen arbejder i et 0-18 års perspektiv og har derfor en central rolle i at skabe forudsætningerne for, at målene i politikken kan realiseres. Det er i forvaltningen, at Oden- ses børns uddannelsesrejse begynder.

Børn og unge i robotbyen Børnene i Robotbyen er en indsats med det dialektiske formål at bidrage med kompetencer og kendskab til hvert enkelt barn i Odense og samtidig bidrage til den samlede kapacitet for fortsat vækst og velfærd. Indsatsen er et centralt element for Børn- og Ungeforvaltningens udmøntning af Uddannelsespolitikkens vision og den kommende strategi om digital dannelse og teknologiforstå- else.

Ambitionen er, at børnene ikke blot lærer at bruge teknologi, de skal i lige så høj grad lære at de- signe, skabe, forstå og forholde sig kritisk til digitale teknologier. Det betyder blandt andet, at børn på deres læringsrejse gennem dagtilbud og skoler rustes til den teknologiske og digitale fremtid ved bl.a. at arbejde med udvikling af STEM-færdigheder (Science, Technology, Engineering and Mathematics) og det 21. århundredes kompetencer (Evnen til samarbejde, Problemløsning og innovation, Videnskonstruktion, Kompetent kommunikation, Selvevaluering, It og læring) samt kom- petencerne fra folkeskolens nye faglighed: teknologiforståelse (digital myndiggørelse, digital design og designprocesser, computationel tænkning, teknologisk handleevne).

Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019)

125 Budgetforslag 2020

Organiseringsdiagram for Børn- og Ungeforvaltningen

Adm. Direktør

Politik & Strategi Økonomi & Styring

Sundhed & Familie & Velfærd Dagtilbud Skole Forebyggelse

Børn‐ og Børn‐ og Ungelæger Ungerådgivningen Sekretariat Sekretariat

Center for Pladsanvisningen & Børneterapien Ungdomsskolen Tandpleje Forældrebetaling

Tværfaglig Sundhed Center for Indsatser Dagplejen Odense Musikskole og Forebyggelse til Børn og Unge

Institutioner Almene skoler SSP (18 børne‐ (33 skoler) institutioner)

Specialpædagogisk Specialskoler Specialbørnehave Rådgivning (2 skoler)

126Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019) Budgetforslag 2020

Budgettal

Regnskab Korrigeret Budget Budget Budget Budget 1.000 kr. - 2020 priser 2018 Budget 2019 2020 2021 2022 2023

Service 3.040.582 3.054.797 3.056.125 3.045.386 3.045.210 3.044.898

Tværgående

BUF-fællesudgifter 21.379 25.435 -5.086 -13.558 -13.570 -9.895

I alt 21.379 25.435 -5.086 -13.558 -13.570 -9.895

Stab

Politik og Strategi 22.234 23.250 22.715 21.679 21.679 21.679

Økonomi og Styring 15.673 15.803 16.045 16.040 16.040 16.040

I alt 37.907 39.053 38.760 37.719 37.719 37.719

Skole Almindelig undervisning 892.920 869.214 886.296 885.895 885.895 885.895 0. - 10. klassetrin Særlig undervisning 193.079 210.165 200.360 200.360 200.360 200.360

Skolefritidsordning 63.943 71.150 72.506 72.506 72.506 72.506

Ungdomsskole 86.385 89.595 88.917 88.917 88.917 88.917

Musikskole 8.551 7.058 7.517 7.517 7.517 7.517

Bidrag til staten 200.141 203.571 201.486 201.486 201.486 201.486

Fællesudgifter 8.850 9.993 9.883 9.883 9.883 9.883

Sekretariat 12.893 12.043 12.272 12.272 12.272 12.272

I alt 1.466.764 1.472.789 1.479.238 1.478.837 1.478.837 1.478.837

Dagtilbud

Dagpleje 139.900 150.121 148.552 148.552 148.552 148.552

Daginstitutioner 544.022 571.893 573.265 573.265 573.265 573.265

Private pasningstilbud 106.217 107.840 107.025 107.025 107.025 107.025

Fællesudgifter 4.969 14.825 13.561 13.312 13.312 13.312 Pladsanvisning/Foræl- 4.887 4.853 4.883 4.883 4.883 4.883 drebetaling Sekretariat 8.590 8.123 8.369 8.368 8.368 8.368

I alt 808.585 857.655 855.655 855.404 855.404 855.404 Sundhed og Forebyg-

gelse Tværfaglig sundhed og 76.890 88.653 89.190 89.190 89.190 89.190 forebyggelse

Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019)

127 Budgetforslag 2020

Regnskab Korrigeret Budget Budget Budget Budget 1.000 kr. - 2020 priser 2018 Budget 2019 2020 2021 2022 2023

Børn- og Ungelæger 2.446 2.691 2.707 2.707 2.707 2.707

Odense Tandpleje 53.613 51.954 55.910 58.285 57.020 53.034

Fælles udgifter -54 513 815 795 795 795 Ledelsessekretariat for Sundhed og Forebyg- 2.280 2.273 1.958 1.958 1.958 1.958 gelse I alt 135.174 146.084 150.581 152.934 151.670 147.684

Familie og Velfærd Specialpædagogisk 49.187 45.396 47.677 47.677 47.677 47.677 Rådgivning Børneterapien 10.361 10.929 10.996 10.996 10.996 10.996 Børn- og Ungerådgiv- 122.870 98.660 101.436 101.436 101.436 101.436 ningen Handicap Børn- og Ungerådgiv- 339.563 345.181 364.746 364.746 364.746 364.746 ningen Social Indsatser Børn og Unge 37.514 1.758 763 -1.097 1 1

SSP 9.036 9.948 7.352 7.352 7.352 7.352

Ledelsessekretariatet 1.093 1.084 1.122 1.122 1.122 1.122

Fælles udgifter 1.147 824 2.886 1.818 1.820 1.820

I alt 570.773 513.780 536.978 534.050 535.150 535.150

Service i alt 3.040.582 3.054.797 3.056.125 3.045.386 3.045.210 3.044.898

Særlige driftsområder Familie og Velfærd Børn- og Ungerådgiv- -1.070 -784 -896 -896 -896 -896 ningen Handicap I alt -1.070 -784 -896 -896 -896 -896

Anlæg

Børn i robotbyen 2.707 713 2.000 - - - Undervisningsmidler 11.253 - - - - - Chromebook Talent, potentiale og so- 5.787 293 - - - - cial mobilitet 3D scanner og printer til Tandreguleringscenter 253 - - - - - Fyn I alt 20.000 1.006 2.000 - - -

Anlægsudgifter i alt 20.000 1.006 2.000 - - -

128Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019) Budgetforslag 2020

Regnskab Korrigeret Budget Budget Budget Budget 1.000 kr. - 2020 priser 2018 Budget 2019 2020 2021 2022 2023

Noter

”+”=udgift, ”-”=indtægt

Bemærkninger

Tværgående

Fællesudgifter Budgettet til området vedrører udgifter til tværgående områder i Børn- og Ungeforvaltningen. De største budgetposter vedrører arbejdsskadeforsikring og strategiske tiltag på området.

Staben

Politik & Strategi Afdelingen varetager den politiske betjening af det politiske udvalg og den administrative tople- delse, den tværgående strategiske udvikling af børn- og ungeområder, strategisk HR, koordinering af tværgående og strategiske processer, kvalitetsudvikling og strategisk intern og ekstern kommunikation.

Økonomi & Styring Afdelingen binder opgaver vedrørende planlægning og styring af økonomiske, personalemæssige og kapacitetsmæssige ressourcer sammen og betjener de øvrige afdelinger på en række områder. Herunder tilrettelæggelse af tværgående processer, budget og regnskab, ledelsesinformation, øko- nomiadministration, personaleadministration og digitalisering.

Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019)

129 Budgetforslag 2020

Skole

Områdets budget 2020 (se budgettal) Fakta for området

Antal indmeldte elever skoleåret 2018/2019 Folkeskoler (0. - 9. klasse) 15.957 Specialskoler og specialklas- 881 ser Heraf Odense borgere 741 Heraf Borgere fra andre kom- 140 muner Ungdomsskole (Inkl. 10. 447 klasse) Privat-, friskoler (0. - 10. 4.395 klasse) Efterskoler 813 Øvrige (hjemmeundervisning 334 m.m.) Samlet antal indmeldte elever 22.827

Antal indmeldte i SFO pr. september 2018 Antal indmeldte 5.335

Odense Kommune har 33 almenskoler og 2 specialskoler. Dertil er der 17 fri- og privatskoler i kommunen.

Realiseringen af folkeskolereformen er fortsat i gang, og de nye elementer i reformen bliver mere og mere en integreret del af skolens hverdag. Der er fortsat forskellige dele, der kræver opmærk- somhed og udvikling. Samtidig har skolerne også taget fat i at omsætte de politisk vedtagne strategier om sprog, dannelse, tidlig indsats og digitalisering til pædagogisk praksis.

Fra nationalpolitisk hold er der vedtaget en lov om justeringer af folkeskolen. Dette indebærer, at folkeskolerne får styrket faglighed, flere midler til understøttende undervisning, kortere skoledag og øget lokal frihed. Aftalen indeholder en prioritering af udvalgte fag, et kvalitetsløft af den understøt- tende undervisning og større lokal frihed til at tilrettelægge skoledagen.

De fleste ændringer træder i kraft fra skoleåret 2019/2020. Det gælder blandt andet den generelle afkortning af skoleugen i indskolingen, den fleksible brug af muligheder for afkortning af skoleugen på mellemtrinnet og i udskolingen, samt kvalitetsløftet af den understøttende undervisning.

Ændringerne i fagtimernes antal og fordeling træder først i kraft fra skoleåret 2020/2021. Det sker for at give skolerne et ekstra år til at planlægge de ekstra fagtimer og flytte fagtimer mellem klasse- trinene.

130Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019) Budgetforslag 2020

Almindelig undervisning Budgettet på området udgør 60 pct. af det samlede budget på skoleområdet. Budgettet vedrører hovedsageligt drift og udvikling af kommunens skoler, som løbende har en opgave med at udvikle undervisningen, for at leve op til de 3 nationale mål, som blev politisk vedtaget ifm. at folkeskolereformen trådte i kraft i 2014:  Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige.  Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres.  Elevernes trivsel skal øges. Budgetmodellerne på skoleområdet består hovedsagelig af aktivitetsbaserede modeller, som pri- mært fastsættes på baggrund af en elev- og klassedannelse i marts måned, forud for det kommende skoleår. Derudover tildeles skolerne faste budgetter primært til ledelse, administration og indvendig bygningsvedligeholdelse.

Særlig undervisning Budgettet på området vedrører kommunens udgifter til specialskoletilbud, samt indtægter fra salg af pladser til andre kommuner. Der arbejdes til stadighed med, at alle børn og unge er i menings- fyldte læringsfællesskaber. Målsætningen er, at mindst 95 pct. af eleverne fra Odense Kommune går i et alment tilbud.

For de øvrige elever arbejdes der dynamisk med, at eleverne er i et specialtilbud så tæt på almen- området som muligt og gerne i samarbejde med almenskolen. Der udvikles løbende nye tilbud, som tilgodeser dette; eksempelvis specialfleks, modtagefleks og tale/sprog-tilbud i de almene folkeskoler.

Skolefritidsordning Budgettet på området vedrører drift og udvikling af kommunens SFO-tilbud, samt indtægter fra for- ældrenes egenbetaling og udgifter til søskendetilskud og økonomisk fripladstilskud. Der er i dag SFO for elever i 0. og til og med 3. klasse på alle folkeskoler i Odense Kommune, samt forårsSFO for kommende skolebørn i perioden 1. marts til 31. juli.

Pr. 1. august 2017 blev der etableret et særligt tilrettelagt SFO2 tilbud for elever i 4. klasse på folkeskolerne. Dette skete i forbindelse med nedlæggelse af de tidligere fritidsklubber. Tilbuddet har fokus på fællesskaber, motivation, læring og trivsel. Indholdet i SFO2 er traditionelle SFO- og klub- lignende aktiviteter, suppleret med aktiviteter i samarbejde med lokalområdets fritids- og foreningsliv. På baggrund af inputs fra en evaluering i foråret 2018 bliver der arbejdet intensivt med den fortsatte udvikling og kvalificering af SFO2-tilbuddet.

Budgetmodellen for SFO er aktivitetsbaseret og skolernes budgetter reguleres på baggrund af faktiske ændringer i antallet af indmeldte børn.

Ungdomsskole Budgettet på området vedrører drift og udvikling af kommunens ungdomsskole. Pr. 1. august 2017 blev Odenses tre ungdomsskoler sammenlagt til én ungdomsskole, UngOdense. Der har været og

Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019)

131 Budgetforslag 2020

er stadigvæk stor fokus på at udvikle og konsolidere den nye ungdomsskoles værdier og kerne- ydelser, herunder på at sammensmelte tre kulturer til én. Ligeledes pr. 1. august 2017 blev der som afløser for det tidligere fritids- og ungdomsklubtilbud oprettet 10 Ungdomscentre. På baggrund af inputs fra en evaluering i foråret 2018 bliver der arbejdet intensivt med den fortsatte udvikling og kvalificering af ungdomscentrene.

Formålet med ungdomscentrene er at skabe et stærkt og sammenhængende fritidspædagogisk tilbud for Odenses børn og unge i alderen 11-18 år. Som noget nyt er der etableret nogle mindre Ungdomscenter Aktivitetssteder for 5. og 6 klasse i 10 af Odenses yderområder med langt til det nærmeste ungdomscenter. I enkelte af Odenses yderdistrikter, hvor skolerne kun går til og med 6. klasse, er der ikke SFO2, og elever fra 4. klasse har i stedet mulighed for at komme i Ungdoms- center Aktivitetssteder.

Mange af ungdomsskolens generelle fritidsaktiviteter foregår også i ungdomscentrene, ligesom der afvikles valgfag og åben-skole-aktiviteter i samarbejde med folkeskolerne.

Musikskole Budgettet på området vedrører drift og udvikling af kommunens musikskole. Musikskolen tilbyder undervisning i musik til børn og unge op til 25 år. Musikskolen arbejder med at udvikle det tværgå- ende samarbejde med kommunens forskellige institutioner, herunder daginstitutioner og skoler og arbejder aktivt på at udvikle og fremme det lokale musikmiljø i Odense Kommune.

Bidrag til staten Budgettet på området vedrører de kommunale udgifter til tilskud til fri- og privatskoler og efterskoler. Kommunen opkræves en fast takst pr. barn/ung i tilbuddene. Taksten fastsættes årligt i forbindelse med Finansloven.

Fællesudgifter Budgettet på området vedrører udgifter til fælles møder, arrangementer m.m. på fritidsområdet, samt indtægter vedr. Enghaveskolens Børnehave (Specialbørnehave).

Sekretariat Budgettet på området vedrører løn og øvrig drift for ledelse, fagkonsulenter og sekretariatsfunktioner i Skoleafdelingen.

132Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019) Budgetforslag 2020

Dagtilbud

Områdets budget 2020 (se budgettal) Fakta for området Kommunale dagtilbud - Planlægningstal 2019 Antal børneinstitutioner 18 Antal børnehuse 126 Heraf selvejende børnehuse 12 Forventet antal vuggestuebørn 1.979 Forventet antal børnehavebørn 5.125 Forventet antal passede børn i 7.104 alt Forventet antal dagplejere 394 Forventet antal dagplejebørn 1.450

I 2018 blev der vedtaget en ny dagtilbudslov som også i 2020 vil sætte sig kraftige spor ind arbejdet på området. Der vil derfor i 2020 fortsat være øget fokus på at fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer. Der vil også være et særligt fagligt fokus på implementering af nye pædagogiske læreplaner, som er det pædagogiske fundament for dagtilbuddene. Samtidig arbejder dagtilbuddene systematisk med de politisk vedtagne strategier for sprog, dannelse og tidlig indsats. Dette gælder for alle områdets tilbud for børn i aldersgruppen 0-5 år, herunder dagpleje, vuggestuer, børnehaver, integrerede børnehuse, ressour- cebørnehuse samt en specialbørnehave. Endeligt skal det fremhæves at omdannelsen af Volls- mose kommer til at spille en stor rolle for dagtilbudsområdet i 2020 og årene frem. Dette skyldes bl.a. at forvaltningen er blevet bedt om at udarbejde en plan for en ny institutionsstruktur i bydelen. Strukturen skal sikre at kommunen både lever op til såvel regeringens ghettoudspil som Byrådets politiske aftale Den sidste Vollsmoseplan.

Størstedelen af budgettet på området er aktivitetsbestemt og budgettet tilpasses den forventede aktivitet i det enkelte år. Planlægningsgrundlaget for aktiviteten har dermed stor betydning for øko- nomien på området. I prognosen for antal børn i aldersgruppen 0-5 år forventes en stigning fra ca. 13.000 i 2020 til ca. 14.000 i 2024. Denne udvikling medfører et behov for at tilpasse og udvide ka- paciteten i de kommunale tilbud.

Dagpleje Budgettet på området vedrører primært lønudgifter til dagplejere og indtægter fra forældrenes egenbetaling for en dagplejeplads, samt budget til udgifter vedrørende økonomiske fripladser og søskendetilskud. Endvidere indeholder budgettet udgifter til gæstepleje samt lønudgifter til ledelse og tilsynsførende dagplejepædagoger, drift af legestuer m.v.

Dagplejen er inddelt i tre geografiske dagplejeområder - Nord, Syd og Vest - med i alt 394 dagplejere. Dagplejerne samles med børnene ca. hver 14. dag i lokale legestuegrupper.

Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019)

133 Budgetforslag 2020

Budgetmodellen på området består hovedsageligt af en række aktivitetsbaserede budgettildelinger, samt et antal faste budgettildelinger. I budgetmodellen indgår forventede aktivitetstal og en prisfremskrevet enhedspris.

Daginstitutioner Budgettet på området vedrører primært 18 børneinstitutioner, som hver har et forskelligt antal bør- nehuse, varierende i størrelse fra 30 til 125 børn.

Budgettet på området vedrører ligeledes indtægter fra forældrenes egenbetaling for en institutions- plads, samt udgifter til økonomisk fripladstilskud, søskendetilskud og en række fællesudgifter ved- rørende de kommunale institutioner.

Private pasningstilbud Budgettet på området vedrører udgifter til tilskud til private pasningstilbud. Herunder ca. 990 børn i privatinstitutioner og ca. 530 børn i privat pasning og med pasning af egne børn.

Der er de senere år konstateret en stigning i antallet af børn i private pasningstilbud og dermed i kommunens udgifter til området, hvorfor området fortsat er et opmærksomhedspunkt i de kommende år.

Budgetmodellen på området består af en forventet aktivitet hos de private pasningstilbud, samt et tilskud pr. barn, som beregnes på baggrund af kommunens udgifter til de kommunale pasningstilbud.

Fællesudgifter Budgettet på området vedrører mellemkommunale afregninger, samt en række fællesudgifter ved- rørende de kommunale dagtilbud. Herunder ejendomsudgifter til eksterne lejemål og udgifter ved- rørende fagsystemer.

Pladsanvisning/Forældrebetaling Budgettet på området vedrører udgifter til administration af kommunens pladsanvisning og foræl- drebetaling, herunder daglig anvisning af pladser i kommunens dagtilbud, vejledning af forældre og opkrævning af forældrenes egenbetaling.

Sekretariat Budgettet på området vedrører udgifter til løn og øvrig drift for ledelse, fagkonsulenter og sekretari- atsfunktion i afdelingen.

134Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019) Budgetforslag 2020

Sundhed & Forebyggelse

Områdets budget 2020 (se budgettal) Fakta for området

Antal årsværk pr. maj 2019 Børn- og Ungelæger 4 Ledelsessekretariat Sundhed og Forebyggelse og Røgfrit 9 Odense Center for Tandpleje 147 Tværfaglig Sundhed og Fore- 175 byggelse inkl. adm. I alt 335

Sundhed og Forebyggelse løfter opgaven for fremme af sundheden blandt alle børn og unge i alderen 0-18 år i Odense Kommune. Området dækker over de første sundhedssamtaler med foræl- dre, der venter deres første barn, til den unge teenager, som er ved at færdiggøre folkeskolen.

Hovedformålet er at fremme mental og fysisk sundhed, samt at forebygge, frem for at behandle - alt sammen gennem tidlige indsatser. Det forebyggende arbejde dækker over tandpleje, sundheds- pleje, konsultationer og indsatser ift. trivsel, sanser og motorik, tilbagevenden fra længerevarende sygdomme, problemer i enten skole eller hjem samt tale-/sprog indsatser, pædagogisk psykolog rådgivning m.v.

Tværfaglig sundhed og forebyggelse Budgettet på området vedrører udgifter til løn og øvrig drift i de tværfaglige sundhed- og forebyg- gelsesenheder, herunder psykologer, sundhedsplejen, ergo- og fysioterapeuter, tale-/sprogkonsu- lenter, familiebehandlere, sprogstøttepædagoger og professionsbachelorer i ernæring. Der arbejdes både med konsultative forløb og målrettede indsatser.

Børn- og Ungelæger Budgettet på området vedrører udgifter til løn og øvrig drift. En af de vigtigste opgaver for børn- og ungelægerne er at understøtte og koordinere det tværgående sundheds- og forebyggelsessamar- bejde på tværs af forvaltninger og Region Syddanmark.

Herudover har enheden også et eksternt finansieret projekt: Fremskudt psykiatri på børneområdet

Odense Tandpleje Budgettet på området vedrører udgifter til løn og øvrig drift. Tandplejen varetager kommunens opgaver i forhold til at sikre børn og unges tandsundhed gennem forebyggelse og behandling.

Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019)

135 Budgetforslag 2020

Derudover har tandplejen tre entreprenøropgaver, hvor tandplejen som entreprenør leverer ydelser til henholdsvis Ældre- og Handicapforvaltningen og andre fynske kommuner mod betaling:  Specialtandplejen, hvor borgere med psykiske og fysiske handicap behandles.  Omsorgstandplejen, hvor voksne borgere, herunder pensionister, behandles.  Tandreguleringscenter Fyn, hvor unge med tandreguleringsbehov behandles. Området varetages i samarbejde med andre kommuner.

Fællesudgifter Budgettet på området er udtryk for Sundhed og Forebyggelsesafdelingens budgetreguleringskonto.

Ledelsessekretariatet for Sundhed og Forebyggelse Budgettet på området vedrører udgifter til løn og øvrig drift til den øverste ledelse og rådgivning på området. Under ledelsessekretariatet varetages udover ledelse af afdelingen også ledelsen af Odense Kommunes Vision Røgfrit Odense, som har til formål at nedbringe antallet af rygere i Odense samt en vision om, at Odense er røgfri i 2030. Projektet Vision Røgfrit Odense er placeret i Borgmesterforvaltningen.

Den øvrige sekretariatsbetjening varetages af Politik og Strategi.

Projekt FAMKO (Familieambulatoriet og kommunen) Under et formaliseret samarbejde med OUH i regi af sundhedsaftalerne, muliggøres grundlaget for bl.a. tidlige indsatser i relation til graviditetssamarbejdet og tidlige indsatser i form af forældreforbe- redelse til førstegangsfødende. FAMKO har under denne paraply særligt fokus på de allermest udsatte gravide og familier. Projektet støttes af Mærsk-donationer. Formålet er at mindske ulighed i sundhed og social ulighed ved at give sårbare gravide, småbørn og familier den bedst mulige start gennem udvidet, tværfaglig støtte på tværs af kommune, region og frivillige organisationer.

Familie & Velfærd

Områdets budget 2020 (se budgettal) Fakta for området

Antal årsværk pr. maj 2019 Børneterapien 24 Center for Indsatser til Børn og 197 Unge SSP Odense 14 Specialpædagogisk Rådgivning 28 Børne- og Ungerådgivning 143 I alt 406

Familie og Velfærd løfter Odense Kommunes mest specialiserede socialindsatser for børn og unge i alderen 0-18 år og dækker:  Myndighedssagsbehandling

136Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019) Budgetforslag 2020

 Sociale indsatser  Specialpædagogisk Rådgivning  Ergo- og fysioterapi til børn og unge med særlige vanskeligheder på disse områder  SSP

Specialpædagogisk Rådgivning Budgettet på området vedrører udgifter til Pædagogisk psykologisk rådgivning, samt udgifter til anbragte børns skolegang i andre kommuner og på opholdssteder. Specialpædagogisk Rådgivning giver rådgivning og vejledning til specialbørnehaver, specialskoler og øvrige specialpædagogiske skoletilbud.

Børneterapien Budgettet på området vedrører udgifter til løn og øvrig drift. Børneterapien er et kommunalt ergo- og fysioterapeutisk tilbud rettet mod børn, der har behov for en særlig indsats i forholdt til sanser og motorik – både i forhold til småbørn og skolebørn.

Børn- og Ungerådgivningen Handicap Budgettet på området vedrører udgifter til foranstaltninger til handicappede børn og unge, kontante ydelser, såsom merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, samt udgifter til administration og myndighedssagsbehandling.

Børn- og Ungerådgivningen Handicap har med familier at gøre, der forsørger et barn hjemme under 18 år. Barnet/den unge har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Medarbejderne i Børn- og Ungerådgivning Handi- cap varetager sagsbehandling omkring barnet/den unge og familien, herunder råd og vejledning om økonomisk støtte, samt andre tilbud til barnet/den unge og familien.

Børn- og Ungerådgivningen Social Budgettet på området vedrører udgifter til anbringelser inkl. afledte udgifter i forbindelse med anbringelsen, samt udgifter til interne og eksterne forebyggende foranstaltninger, administration og myndighedssagsbehandling. Børn- og Ungerådgivningen Social arbejder med børn og unge i forhold til socialt udsatte familier og iværksætter sociale hjælpeforanstaltninger.

Indsatser Børn og Unge Center for Indsatser til Børn og Unge varetager et bredt spektrum af opgaver, der fordeler sig på fire forskellige områder:  Forebyggende behandling  Dagbehandling  Alternativ til anbringelse  Anbringelser (døgnbehandling) Ydelserne sælges altovervejende til Børn- og Ungerådgivningen, der besidder budgettet dertil. Da centeret er takstfinansieret, opvejer udgifter og indtægter stort set hinanden, hvorfor budgettet samlet set er nul.

Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019)

137 Budgetforslag 2020

SSP Budgettet på området vedrører udgifter til løn og øvrig drift. SSP Odense bygger på et kriminalpræ- ventivt samarbejde mellem Odense Kommune, Fyns Politi og boligorganisationerne i Odense. SSP Odense arbejder med en helhedsorienteret tilgang og har til formål at opbygge netværk på tværs af institutioner og organisationer, for at gøre børn og unge mellem 0-24 år robuste overfor risikoadfærd. Dette gøres gennem forebyggende, foregribende og indgribende indsatser.

Fællesudgifter Budgettet på området er udtryk for Familie og Velfærdsafdelingens budgetreguleringskonto. Belø- bene i 2019 og frem vedrører hovedsageligt en stigende profil vedr. provenu fra skattestigningen. Beløbene vil blive fordelt ud til relevante decentrale enheder.

Ledelsessekretariatet Budgettet på området vedrører udgifter til afdelingslederens løn og øvrig drift.

Særlige driftsområder

Familie & Velfærd Budgettet på området vedrører udgifter på handicapområdet til tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter, hvor der er 50 pct. statsrefusion på udgifterne. Endvidere er budgettet vedr. refusion for særligt dyre enkeltsager placeret her. Reglerne vedr. refusion i forhold til særligt dyre enkeltsager betyder, at kommunerne får refunderet en del af deres udgifter, når en social enkeltsag overstiger et vist udgiftsniveau. Ordningen skal mindske den økonomiske belastning for kommuner med dyre sociale enkeltsager.

Anlæg

Børn og Unge i robotbyen Børnene i Robotbyen er et centralt element for Børn- og Ungeforvaltningens udmøntning af uddannelsespolitikkens vision. Børnene i Robotbyen er en indsats der skal sikre, at alle børn i Odense får del i det særlige potentiale, der er for læring, når man vokser op i Odense. Det betyder blandt andet, at børn på deres læringsrejse gennem dagtilbud og skoler skal rustes til den teknologiske og digitale fremtid ved bl.a. at arbejde med STEM-færdigheder (Science, Technology, Engineering and Mathematics) og det 21. århundredes kompetencer.

Indsatsen bygger på et styrket samarbejde mellem byens virksomheder, uddannelsesinstitutioner samt kommunens dagtilbud og grundskoler for at udforske og indfri byens unikke potentiale for praksisnære lærings- og uddannelsesforløb. Et systematiseret samspil skal skabe læringsmiljøer med fokus på mestring af komponenterne teknologi, digitalisering og forandringsprocesser, som præger arbejdsmarkedets vækstområder og som kommer til at fylde i fremtidens samfund generelt.

138Hovedtal og forudsætninger | Udvalgenes budgettal og bemærkninger (Opdateres fredag d. 4/10 2019) Budgetforslag 2020

STRATEGI, STYRING OG EFFEKT

Fremtidens velfærd – model for demografi

Velfærden er vigtig i Odense. Vi bliver flere ældre, og vi får flere børn. Konsekvenserne af den glæ- delige udvikling er, at velfærden kommer under alvorligt pres. Det betyder en markant stigning i udgifterne til børnepasning samt omsorg og pleje til de ældre, som det er nødvendigt at forholde sig aktivt til. Odense Kommune nedsatte derfor i starten af 2019 Task Force Velfærd, der i juni præsenterede sine anbefalinger til, hvordan Odense kan løse sine velfærdsudfordringer frem mod 2030. I afsnittet ”Anbefalinger fra Task Force Velfærd” gengives taskforcens anbefalinger. Task Force Velfærd har opgjort, at der frem mod 2030 skal findes 500-600 mio. kr. mere for bare at bevare det velfærdsniveau, vi kender i dag i kommunen. Det svarer til ca. 1.100 ekstra ansatte i Odenses dagplejer, vuggestuer, børnehaver og ældrepleje. Det kræver, at Odense skal stå sammen, og kalder på en langsigtet plan, som kræver politisk prioritering. Odense har selv løst udfordringen for den kommende budgetperiode ved at omprioritere 200 mio. kr. til velfærd. Hertil tillægges yderligere demografimidler på 35 mio. kr. fra økonomiaftalen mellem regeringen og KL, hvilket betyder, at demografiudfordringen er løst i et lidt længere sigte. Der er dog stadig er et stykke vej op til den udfordring, Task Force Velfærd har analyseret sig frem til på 500- 600 mio. kr. frem mod 2030. I det følgende afsnit beskrives, hvilken demografisk udfordring Odense står over for i det kommende årti. Den demografiske udvikling I de seneste 10 år er befolkningen vokset med ca. 16.000 borgere i Odense Kommune. Langt stør- stedelen af disse er studerende. De 17-26-årige er vokset med 10.000. I samme periode er børne- tallet faldet en smule, mens antallet af ældre er steget.

Strategi, styring og effekt | Fremtidens velfærd – model for demografi 139 Budgetforslag 2020

I de næste ti år forventes der også befolkningstilvækst. Og endda en lidt større end de seneste 10 år, nemlig på samlet set 18.000 borgere. Her vil både børnetallet og antallet af ældre stige. Eksem- pelvis vil antallet af 80 + årige stige med 4.000 personer svarende til en vækst på 47 pct. Tilsvarende vil antallet af børn stige med 2.800 flere børn svarende til 22 pct.

Den demografiske udvikling i Odense er i vid udstrækning udtryk for en national tendens. De største børneårgange i danmarkshistorien blev født i efterkrigstiden. De vil i løbet af 2020’erne runde 80 år. Samtidig er den forventede middellevetid for en dansk 60-årig siden år 2000 steget med næsten 3 år. Kombinationen af en stigende levealder og efterkrigstidens store årgange betyder, at der bliver markant flere ældre – herunder særligt ældre over 80 år. Hertil kommer, at de seneste års relativt små børneårgange forventes at blive afløst af årgange med væsentligt flere børn frem mod 2030.

140 Strategi, styring og effekt | Fremtidens velfærd – model for demografi Budgetforslag 2020

Konsekvenserne er derfor, at de kommunale velfærdsydelser kommer under et voldsomt pres. Ud- gifterne til børnepasning samt omsorg og pleje til de ældre vil stige betragteligt, hvilket kommunen skal tage ansvaret for at løse. Beregnet behov til den demografiske udvikling Task Force Velfærd har analyseret de forventede udfordringer i Odense Kommunes nuværende velfærdssystem frem mod 2030 samt kvalificeret den økonomiske udfordring og de fremtidige behov til kommunale velfærdsydelser frem mod 2030. Den økonomiske udfordring kan beregnes på mange måder og indeholder mange forudsætninger. Merudgiften som følge af, at der kommer flere børn og ældre, vil frem mod 2030 være i intervallet 500-600 mio. kr. for Odense Kommune. I beregningen er der taget udgangspunkt i Social- og Indenrigsministeriets kontoplan, og forudsæt- ningerne for demografiberegninger er baseret på 3 overordnede principper: 1) Overordnet kriterium er, at udgiften skal være demografisk variabel, 2) Alderskriterium hhv. 0-17 år samt 65+ år og 3) Kontoplanskriterium, der er baseret på en afgrænsning i kontoplanen ud fra den inddeling, som er anvendt i Odense Kommunes nøgletalspublikation Indblik - Drift. Dog er der – i lighed med andre kommuner – områder, som ikke demografireguleres, eksempelvis fritidsområdet og biblioteksområdet, som vurderes ikke i al væsentlighed at være demografiaf- hængigt. Der vil dels være et demografibehov i Ældre- og Handicapforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltnin- gen, men dertil kommer udgifter, der relaterer sig til demografien i de øvrige forvaltninger, såsom til tablets til sosu-personale og skole-IT i Borgmesterforvaltningen og kørsel (Mobil i Odense) i By- og Kulturforvaltningen. Baseret på disse antagelser og principper er der beregnet nogle enhedspriser fordelt på aldersgrupper. Enhedspriserne vil være faste for budgetperioden, men der vil ske en årlig tilpasning (positiv/negativ) som følge af ny befolkningsprognose i hvert af årerne i budgetperioden. De årlige tilpasninger er til politisk prioritering i forbindelse med de årlige budgetforhandlinger, hvilket følger Task Force Velfærds anbefaling, således der ikke er tale om en automatik model. Til Budget 2024 vil enhedspriserne blive genberegnet. I denne genberegning vil der skulle integreres faktorer, som Task Force Velfærd vurderede vil kunne få betydning fremadrettet, nemlig sund aldring og borgernes socioøkonomiske profil.

Strategi, styring og effekt | Fremtidens velfærd – model for demografi 141 Budgetforslag 2020

I nedenstående tabel er vist det beregnede merbehov, der skal bruges til at håndtere den demografiske udvikling for bare at bevare det velfærdsniveau, vi kender i dag.

I 1.000 kr. Merbehov, året Akkumuleret merbehov

2020 33.138 33.138

2021 42.637 75.775

2022 42.282 118.057

2023 48.304 166.361

2024 50.142 216.503

2025 50.318 266.821

2026 48.946 315.767

2027 58.023 373.790

2028 65.946 439.736

2029 68.969 508.705

2030 78.293 586.998

Målet for Odense Kommune er således at tilvejebringe 500-600 mio. kr. frem mod 2030 til håndtering af den demografiske udfordring, som Task Force Velfærd har vurderet er behovet. Odense har selv løst udfordringen for den kommende budgetperiode, mens midler fra de årlige øko- nomiaftaler mellem regeringen og KL vil kunne bidrage med, at udfordringen bliver løst i et længere sigte udover denne budgetperiode – dette i øvrigt under hensyntagen til, at økonomien for Odense Kommune er i balance. Det betyder at den demografiske udfordring håndteres ved:  Egen omprioritering til velfærd på 200 mio. kr. årligt (I bilaget ”Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct.” beskrives finansiering af demografibehovet til flere børn og ældre).  Årligt bidrag til demografi fra de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og KL (I det omfang det indgår i aftalen). I Økonomiaftalefor 2020 for kommunerne mellem regeringen og KL indgår et løft til et demografisk merbehov på 1,0 mia. kr. på landsplan. Det giver kommunerne et fornuftigt afsæt for den lokale velfærd i 2020. Det betyder dog, at der fortsat skal effektiviseres og omstilles i kommunerne, i det økonomiaftalen ikke løser alle problemer, men der er taget et første skridt til at løfte de store udfordringer. Odense Kommunes andel af demografiløftet udgør 35,0 mio. kr. Disse midler er i budgetforslaget ligeledes afsat til at håndtere kommunens demografiske udfordring i de kommende år. Det betyder, at Odense Kommune selv har løst en del af den demografiske udforing, som kommunen står over for i de kommende 10 år ved at omprioritere 200 mio. kr. varigt til den fremtidige velfærds- løsning. Midlerne fra økonomiaftalen mellem KL og regeringen bidrager med yderligere 35,0 mio. kr. – men der er stadig et stykker vej op til den udfordring Task Force Velfærd har analyseret sig frem til på 500-600 mio. kr. frem mod 2030.

142 Strategi, styring og effekt | Fremtidens velfærd – model for demografi Budgetforslag 2020

Med den nuværende viden betyder det, at demografiudfordringen for Odense med midlerne fra øko- nomiaftalen, er løst til og med 2024. Ramme til demografireguleringer og investeringer til flere børn og ældre I budgetforslaget indgår der således en ramme på 235 mio.kr. årligt i budgetperioden til at håndtere merudgiftsbehovet og følgerne af, at der kommer flere børn og voksne. Midlerne til flere børn og ældre omfatter omprioriteringer til velfærd på 200 mio. kr. og et demografiløft på 35 mio. kr. fra økonomiaftalen mellem regeringen og KL. Midlerne skal anvendes i en langsigtet plan til at sikre velfærden frem mod 2030. Figur – Politisk behandling af omprioritering til velfærd og demografi

Midlerne på 235 mio. kr. årligt til flere børn og ældre fordeles dels til en ramme til varige demografi reguleringer, og dels en velfærdspulje til investeringer. Rammen til demografireguleringer skal gå til at dække merudgifterne til, at vi bliver flere børn og ældre i kommunen. Herudover indlægges en pulje til prognoseusikkerhed. Velfærdspuljen til investeringer skal gå til de nødvendige kapacitetstilpasninger – herunder til investeringer til det fremadrettede arbejde med velfærden, eksempelvis organisering, øget digitalisering, velfærdsteknologi og nye innovative tiltag mv.

Nedenstående vises en overordnet tabel over prioriteringen af fremtidens velfærd på 235 mio. kr. årligt.

Strategi, styring og effekt | Fremtidens velfærd – model for demografi 143 Budgetforslag 2020

I alt over 1.000 kr. - 2020-priser 2020 2021 2022 2023 perioden Omprioritering til velfærd 200.225 200.225 200.225 200.225 800.900 Demografiløft, økonomiaftale 35.000 35.000 35.000 35.000 140.000 Udvalgsreduktioner, halv effekt i 20201) -95.113 0 0 0 -95.113 Tilpasning af udvalgsreduktion1) -10.000 -2.500 0 0 -12.500 I alt 130.112 232.725 235.225 235.225 833.287

Merbehov til børn og ældre: I alt til flere børn 10.003 25.517 40.905 61.233 137.658 I alt til flere ældre 23.134 50.258 77.153 105.128 255.674 Beregnet merbehov til flere børn og æl- 33.138 75.775 118.057 166.361 393.332 dre, i alt

Prognoseusikkerhed, antal børn og ældre i 0 10.000 15.000 25.000 50.000 fremtiden Demografimidler til flere børn og ældre 33.138 85.775 133.057 191.361 443.332 inkl. pulje til prognoseusikkerhed

Velfærdspulje til investeringer i fremti-

dens velfærd: Velfærdspulje til investeringer, i alt 96.974 146.950 102.168 43.864 389.955

I alt 130.112 232.725 235.225 235.225 833.287

Note: - =udgift/underskud, + =indtægt/overskud 1) Tilpasning til fremtidens velfærd er besluttet jf. Omprioriteringer til velfærd på 140 mio. kr., som blev behandlet i Økono- miudvalget d. 3. april 2019. I den følgende afsnit udfoldes en beskrivelse af hhv. hvordan rammen til demografiregulering ud- møntes samt hvordan rammen til investeringer skal sikre velfærden i fremtiden.

Ramme til demografiregulering af flere børn og ældre I budgetforslaget er der afsat en ramme svarende til det beregnede merudgiftsbehov til demografi i budgetperioden, hvilke udmøntes som led i budgetforhandlingerne til Budget 2020.

For at give ro og bedre planlægningshorisont for fagforvaltningerne, anbefaler Borgmesterforvaltnin- gen, at rammen udmøntes i forbindelse med de årlige budgetforhandlinger for alle årene i budgetperioden, således de økonomiske rammer kendes i en fireårig periode.

144 Strategi, styring og effekt | Fremtidens velfærd – model for demografi Budgetforslag 2020

Der kan efter politisk prioritering ske en årlig tilretning af det beregnede merudgiftsbehov (positiv/negativ) som følge af ny befolkningsprognose i hvert af årerne i budgetperioden – af hensyn til den økonomiske planlægning i fagforvaltningerne efterreguleres der ikke på indeværende år.

I nedenstående tabel vises det forventede merbehov til demografi fordelt på børn og ældre.

I alt over 1.000 kr. - 2020-priser 2020 2021 2022 2023 perioden BØRN, 0-17 år: i 2020 10.003 10.003 10.003 10.003 40.013 i 2021 15.514 15.514 15.514 46.541 i 2022 15.388 15.388 30.776 i 2023 20.328 20.328 I alt til flere børn 10.003 25.517 40.905 61.233 137.658 ÆLDRE, 65+ år: i 2020 23.134 23.134 23.134 23.134 92.538 i 2021 27.124 27.124 27.124 81.371 i 2022 26.894 26.894 53.789 i 2023 27.976 27.976 I alt til flere ældre 23.134 50.258 77.153 105.128 255.674

Beregnet behov til flere børn og ældre, i 33.138 75.775 118.057 166.361 393.332 alt

Prognoseusikkerhed, antal børn og ældre i fremtiden Særligt på børneområdet er en vis usikkerhedsfaktor i forhold til selve befolkningsprognosen – det er svære at forudsige, hvor mange børn (0-årige), som kommer i årerne fremover, mens det er lettere at forudsige, hvor mange ældre borgere, der vil være i årerne fremover. Befolkningsprognoserne opdateres årligt, hvilket betyder, at der kan være behov for reguleringer af demografitildelingen til de varige driftsmidler. Til dette afsættes der en risikopulje. Over budgetperioden er der derfor afsat en pulje til prognoseusikkerhed på 50 mio. kr. svarende til 6,2 pct. af den samlede omprioritering til velfærd på 800 mio. kr. Dermed sikres det, at det der er tilstrækkelige midler til at dække demografiudfordringen i budgetperioden. Puljen overføres til året efter, såfremt der ikke er et yderligere merbehov i forhold til den nyeste befolkningsprognose, og så fremdeles. I sidste ende vil hele puljen derfor blive udmøntet til velfærd for børn og ældre.

Strategi, styring og effekt | Fremtidens velfærd – model for demografi 145 Budgetforslag 2020

I alt over 1.000 kr. - 2020-priser 2020 2021 2022 2023 perioden

Prognoseusikkerhed, antal børn og ældre 0 10.000 15.000 25.000 50.000 i fremtiden, ØKU

Demografireguleringerne udmøntes i udgangspunktet i alle år, og der efterreguleres ikke i det inde- værende år, hvorfor det ikke vil være nødvendigt at afsætte et beløb i 2020. Puljen afsættes i Økonomiudvalgets Budgetforslag for 2020, og udmøntes løbende efter behov og politisk prioritering i forbindelse med de kommende års budgetforhandlinger. Velfærdspulje til investeringer, der skal sikre velfærden i fremtiden Når der kommer flere børn og ældre, er det også nødvendigt, at de fysiske rammer omkring dem følger med, hvorfor der vil skulle ske en kapacitetstilpasning af rammerne. Endvidere vil det kunne blive nødvendigt at investere i nye velfærdsløsninger, herunder udnytte de teknologiske muligheder, som vinder frem. Såfremt det kræver investeringer og udvidelse af kommunens bygningsmasse, vil rammen til investeringer også skulle finansiere udgifter til afledt drift heraf. Med omprioriteringen til velfærd på 200 mio. kr. samt demografimidlerne fra økonomiaftalen fra 2020 og frem forventes udfordringen at være løst i denne budgetperiode. Det giver mulighed for i en kort årrække at have et råderum til investeringer i at fremtidssikre velfærden. Det skyldes, at merudgiften til flere børn og ældre i 2020 forventes at være på knap 33,1 mio. kr. og herefter forventes at stige til 166,4 mio. kr. i 2023. For at imødekomme kapacitetstilpasninger og investeringer i nye velfærdsløsninger afsættes en vel- færdspulje til fremtidens velfærdsløsninger. Med befolkningsprognosen fra 2019 kan der allerede nu ses et behov for nye daginstitutioner mv. i den nærmeste fremtid. Der vil desuden være behov for investeringer på ældreområdet. Endvidere vil der blive behov for at investere i øget digitalisering, velfærdsteknologi og nye innovative tiltag mv., hvilket følger anbefalingerne fra Task Force Velfærd. Der afsættes derfor en velfærdspulje til investeringer i fremtidens rammer og velfærdsløsninger, herunder udnytte de teknologiske muligheder, som vinder frem. I alt over 1.000 kr. - 2020-priser 2020 2021 2022 2023 perioden Velfærdspulje til investeringer i fremtidens 96.975 146.950 102.168 43.864 389.956 velfærd, ØKU

Puljen afsættes i Økonomiudvalgets Budgetforslag for 2020, og udmøntes løbende efter behov og politisk prioritering i forbindelse med de kommende års budgetforhandlinger.

146 Strategi, styring og effekt | Fremtidens velfærd – model for demografi Budgetforslag 2020

Revurdering af budget på de konjunkturfølsomme anlægsområder

Den Økonomiske Strategi udgør rammerne for de konjunkturfølsomme anlægsområder. Områderne er kendetegnet ved at være styret af udefrakommende faktorer, som Odense Kommune ikke kan påvirke og som spiller en meget stor rolle i budgetlægningen og økonomistyringen af om- råderne. Det medvirker til at øge budgetusikkerheden på områderne, og det er derfor en grundtanke bag den Økonomiske Strategi, at disse områder er knyttet til Økonomiudvalget, så der kan være opmærksomhed på områderne fra øverste strategiske niveau, ligesom Økonomiudvalget herigen- nem får mulighed for at træffe modforanstaltninger.

Årshjul Årshjulet for de konjunkturfølsomme områder er, at By- og Kulturudvalget i dets budgetbidrag laver en revidering af budgettet samt en anbefaling af eventuelle ændringer eller nye store projekter til Økonomiudvalget. Økonomiudvalgets rolle er herefter at fastsætte den strategiske retning, herunder overordnet budget og mindste lagerbeholdninger, samt tage stilling til væsentlige konkrete muligheder og problemstillinger.

Ved budgetvedtagelsen flyttes budgettet for de konjunkturfølsomme områder for det efterfølgende år fra Økonomiudval- get til By- og Kulturudvalget. Hele driften – eller udførerdelen – ligger hos By og Kulturudvalget, dvs. køb, salg og byggemodning, og der styres efter den af Øko- nomiudvalget fastsatte lagerbeholdning. Det betyder også, at By- og Kulturudval- get har initiativpligten til i løbet af året at dele erfaringer fra eksempelvis salgsind- tægter mv. med Økonomiudvalget.

By- og Kulturudvalgets budgetbidrag Som led i årshjulet for jordforsyningsområdet reviderer By- og Kulturforvaltningen hvert år produktionsplanen for dette område.

De konjunkturfølsomme anlægsområder består overordnet af jordforsyningsområdet og de bebyggede ejendomme, det vil sige køb, byggemodning og salg af bolig- og erhvervsjord samt køb og salg af ejendomme Med By- og Kulturudvalgets budgetbidrag og Økonomiudvalgets efterfølgende drøf- telse fastlægges produktionsplanen for budgetperioden 2020 til 2023 med udgangspunkt i status i 2019. Samlet set skal området balancere, det vil sige økonomisk skal indtægter og udgifter gå i nul på tværs af årene.

Strategi, styring og effekt | Revurdering af budget på de konjunkturfølsomme anlægsområder 147 Budgetforslag 2020

Strategisk skal produktionsplanen understøtte Bystrategien, Kommuneplanen og endelig den Øko- nomiske strategi. Udbygningen i produktionsplanen sker på arealer, der allerede er udlagt i den nuværende kommuneplan.

Jordforsyning Som et led i årshjulet for jordforsyningsområdet reviderer By- og Kulturforvaltningen hvert år produktionsplanen.

Jordforsyningen i Odense Kommune skal understøtte:

 Den økonomiske strategi med krav om mindstebeholdninger af parcelhusgrunde, storparceller og erhvervsjord.  Bystrategien.  Kommuneplanen.

Jordforsyningens budget for køb, byggemodning og salg af bolig- og erhvervsjord for de kommende år skal så vidt muligt understøtte de to ønsker for byudviklingen i Odense Kommune.

Bystrategien 2019 er besluttet, og har fastlagt retning for dels den kommende kommuneplan og dels retningen for de konjunkturfølsomme områder. Kommuneplanen for de kommende år er under udarbejdelse.

Den nedenfor præsenterede produktionsplan for budget 2020 til 2023 understøtter den økonomiske strategi tilnærmelsesvis, når det private marked for parcelhuse medregnes. Fastholdelse af produk- tionsmålene, jf. den økonomiske strategi kan eventuelt efter 2023 blive udfordret, hvorefter der i kommuneplanen eventuelt skal udlægges nye og anvendelige arealer til formålet.

Produktionsplanen Produktionsplanen er et samlet budget for omfanget af køb, byggemodning og salg af kommunal bolig- og erhvervsjord i det kommende budgetår og overslagsårene.

Planlægningen og styringen af produktionsplanen sker på baggrund af et differentieret udbud af grunde og samtidig med reference til de fastsatte mindstebeholdninger af bolig- og erhvervsjord i Odense Kommunes økonomiske strategi.

Det vil sige:

 Parcelhusgrunde: 100 grunde.  Storparceller til boligformål: 200 boliger.  Erhvervsjord: 100 ha.

Samtidig monitoreres det private udbud af parcelhusgrunde løbende således, at der samlet set er fokus på at tilbyde et afpasset og balanceret samlet årligt udbud af parcelhusgrunde og storparceller til rækkehuse i de selvstændige forstæder.

I en opgørelse foretaget af By- og Kulturforvaltningen i januar 2019 var der ca. 40 private parcelhusgrunde til salg og 7 kommunale parcelhusgrunde til salg. 47 parcelhusgrunde i alt er således lavt i

148 Strategi, styring og effekt | Revurdering af budget på de konjunkturfølsomme anlægsområder Budgetforslag 2020

forhold til at indfri den økonomiske strategi. Det forventes dog med den reviderede produktionsplan, at lagerbeholdningen af de kommunale grunde primo 2020 er på 19 grunde med en stigende profil i budgetperioden.

Der er således en række nye parcelhusgrunde på vej. Det forventes, at der i løbet af i år og de kommende år samlet produceres ca. 300 kommunale parcelhusgrunde. Hertil kommer det private udbud af parcelhusgrunde på ca. 250. Udlæggene vil primært ske i områderne Bellinge, Korup, Stige og Bullerup (Markhaven). Det giver samlet en gennemsnitlig produktion på tværs af kommunale og private grunde på ca. 110 grunde i år og de kommende 4 år.

På grund af det forventede store private udlæg af parcelhusgrunde vil kommunen i den kommende produktionsplan afpasse det kommunale udlæg og dermed reducere udbuddet af kommunale parcelhusgrunde, så der dels holdes hus med lagerbeholdningen og dels, at markedet ikke blive mødt af et massivt overudbud af parcelhusgrunde.

Med udgangspunkt i den aktuelle efterspørgselssituation og den reviderede produktionsplan er der således udarbejdet et nyt revideret budget for jordforsyningsområdet i 2020 til 2022. Samtidig er der givet et bud på budgettet for 2023 og et revideret budget for 2019.

Nyt revideret budget for jordforsyningsområdet, 2020-2023:

1.000 kr. – 2020-priser 2019 2020 2021 2022 2023

Eksisterende budget 21.368 -19.671 -3.471 -3.471 -3.471

Revideret budget -9.132 -21.171 12.529 4.529 4.529

Forskel 30.500 1.500 -16.000 -8.000 -8.000

Note: ”+”=forbedring af kassebeholdning Produktionsplanen udviser samlet set balance. Men der er væsentlige forskydninger imellem årene på grund af dræning af de kommunale lagerbeholdninger, som først i løbet af budgetperioden tilpasses til et højere niveau, der kan understøtte efterspørgslen.

I 2018 blev der solgt ca. 5,5 ha erhvervsjord, hvilket fortrinsvis er sket i Tietgen Byen.

Til tæt/lav boligbyggeri blev der i 2018 solgt arealer svarende til ca. 118 boliger i Bellinge Fælled og Seden.

I 2018 blev der solgt 16 parcelhusgrunde, hvilket var en del mindre end i de foregående år og markant mindre end den gældende efterspørgsel. Omfanget er dog som forventet i budgettet, da lagerbeholdningen af parcelhusgrunde er yderst begrænset.

I den kommende produktionsplan planlægges en udbygning af Bellinge Fælled 4. etape og Markha- ven i Bullerup med parcelhusgrunde svarende til 190 grunde og tæt/lav boligbebyggelse svarende til ca. 280 boliger.

Strategi, styring og effekt | Revurdering af budget på de konjunkturfølsomme anlægsområder 149 Budgetforslag 2020

I forhold til erhvervsjord planlægges en fortsat udbygning af den resterende del af Tietgenbyen på ca. 29 ha og det nye erhvervsareal i den sydlige del af Tietgenbyen Nord svarende til et areal på ca. 40 ha.

Bebyggede ejendomme Salg af bebyggede ejendomme sker ved fortsat salg af kommunens forpagtningsboliger, 1- og 2- families ejendomme samt kommunens øvrige ejendomme. Forpagtningsboliger er historisk i Odense Kommune afgrænset til kommunalt ejede selvstændige én-families ejendomme i rækkehusbebyg- gelser, som i henhold til politisk beslutning sælges ved ledighed i Hinderuplund, Ørbækhave, Mølle- løkken og Saxoparken.

Salget følger samme kadence som hidtil. Således forventes der en fraflytningsfrekvens årligt på ca. 10 boliger. Det betyder, at den samlede beholdning af boliger må påregnes udtømt frem mod 2027.

I tabellen fremgår det reviderede budget for bebyggede ejendomme.

1.000 kr. 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2020-priser

Budget til salg af bebyggede -68.424 -11.000 -11.000 -19.000 -11.000 -11.000 -11.000 -11.000 -3.300 0 ejendomme

Note: ”-”=indtægt

Den samlede beholdning af forpagtningsboliger er på 86 boliger, og 1- og 2-families ejendomme er på 10 boliger.

Økonomiudvalgets drøftelse Økonomiudvalget har i juni drøftet den strategiske retning for området på baggrund af By- og Kultur- udvalgets budgetbidrag, herunder:

 Fastholdelse af den strategiske retning.  Salgsforventninger svarende til salg af jord på ca. 75 mio. kr. i 2020 og ca. 50 mio.kr. i 2021 og frem, samt salg af udlejningsejendomme på ca. 11 mio. kr. årligt.  Lagerbeholdningen er lav, men planlægges at stige jf. produktionsplan.  Periodiseringen af budgettet følger retningslinjerne i den Økonomiske Strategi.  Fastholdelse af niveauet for indskud i almene boliger på 15,6 mio. kr. årligt plus 10 mio. kr. årligt vedr. Vollsmose.

Konsekvenserne af Økonomiudvalgets drøftelse er indarbejdet i resultatopgørelsen og budgetforslaget.

150 Strategi, styring og effekt | Revurdering af budget på de konjunkturfølsomme anlægsområder Budgetforslag 2020

BILAG Gennemgang af Økonomiaftale

Den 6. september 2019 indgik regeringen og KL en aftale om rammerne for kommunernes budget- lægning for 2020. Grundet folketingsvalget i juni og nogle uger med regeringsdannelse har forhand- lingerne om kommunernes økonomi først fundet sted efter sommerferien – mod normalt i juni må- ned. Det betyder også en mere komprimeret budgetproces og en mindre udskydelse af den endelige budgetvedtagelse.

I dette notat gives der en sammenfatning af Økonomiaftalen med særlig fokus på de konkrete øko- nomiske konsekvenser for Odense Kommune, som de pt. er kendt. De specifikke tal fra KL kommer først senere herunder særligt konsekvenserne på indtægtssiden, som forventes ultimo september 2019.

Hovedelementer i økonomiaftalen:

 Kommunernes samlede serviceudgifter er fra 2019 til 2020 hævet med netto 1,7 mia. kr. Hertil kommer yderligere reguleringer i medfør af DUT- princippet. o Serviceudgifterne løftes med 0,7 mia. kr., som kan prioriteres bredt i kommunerne. o Serviceudgifterne løftes med 1,0 mia. kr. til demografi, der er til lokal prioritering.

 Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet afskaffes fra 2020 og frem og dermed nedskrives kommunernes økonomi ikke med 0,5 mia. kr. årligt.

 Kommunerne skal frigøre 0,5 mio. kr. til velfærdsprioriteringer. Midlerne bliver i kommunerne.

 Anlægsrammen er hævet med 1,3 mia. kr. fra 2019 til 2020 og udgør 19,1 mia. kr. i 2020.

 Det ekstraordinære finansieringstilskud på 3,5 mia. kr. videreføres i 2020.

 Der er aftalt en ramme til skatteforhøjelse på 200 mio. kr. Ordningen omfatter alle skattetyper.

Bilag | Gennemgang af Økonomiaftale 151 Budgetforslag 2020

 Der er aftalt en pulje til skattenedsættelser på 200 mio. kr. Ordningen omfatter alle skattetyper.

 Der foretages ikke en midtvejsregulering af skønnene for indkomstoverførsler og pris- og lønudviklingen vedrørende 2019.

 Værdighedsmilliarden omlægges til bloktilskuddet.

I nedenstående afsnit er en mere detaljeret beskrivelse af de enkelte elementer i Økonomiaftalen samt en kort beskrivelse af konsekvenserne for Odense Kommune (med kursiv).

Serviceramme og anlægsniveau for 2020 Økonomiaftalen indebærer, at kommunernes samlede serviceudgifter i 2020 udgør 261,8 mia. kr. samt reguleringer i medfør af DUT mv. Det er en forhøjelse af rammen med 2,2 mia. kr. Forhøjelsen skyldes demografimidler 1,0 mia. kr., løft af serviceramme 0,7 mia. kr. og afskaffelse af Modernise- rings- og Effektiviseringsprogrammet 0,5 mia. kr.

Nettostigningen i forhold til 2019 udgør 1,7 mia. kr.

Odenses andel af forhøjelsen af servicerammen på netto 1,7 mia. kr. udgør 59,5 mio. kr.

Regeringen og KL er enige om at forhøje det kommunale anlægsniveau med 1,3 mia. kr. fra 17,8 mia. kr. i 2019 til 19,1 mia. kr. i 2020.

I rammeudmeldingen er der taget udgangspunkt i finansiering af et anlægsniveau på 15,5 mia. kr. i 2020, når anlægsniveauet er på 19,1 mia. kr., er der engangsfinansiering på 115 mio. kr. i 2020.

Kommunernes bloktilskud mv. udgør 72,6 mia. kr. i 2020. I 2020 er 3 mia. kr. af kommunes bloktilskud betinget af kommunernes overholdelse af den fastsatte serviceramme i budgetterne for 2020 (dvs. både ved budget og regnskab). 1 mia. kr. er gjort betinget af, at kommunernes budgetterede anlægsudgifter holder sig inden for den aftalte anlægsramme under hensyntagen til det samlede budgetterede niveau for drifts- og anlægsudgifter (dvs. kun ved budget).

For at bidrage til overholdelse af den samlede anlægsramme på landsplan kan det være nødvendigt at forskyde anlægsprojekter i Odense Kommune. For nuværende budgetterer Odense Kommune med et anlægsniveau for 2020 på 3,1 pct. af anlægsrammen på landsplan.

Såfremt kommunerne ikke samlet overholder udgiftslofterne for service og anlæg kan Odense risikere at blive sanktioneret med op til 140 mio. kr.

Ekstraordinært finansieringstilskud i 2020 Regeringen og KL er igen for 2020 blevet enige om, at videreføre det ekstraordinært finansieringstilskud på 3,5 mia. kr. Heraf fordeles 1,5 mia. kr. som et grundtilskud baseret på befolkningsandele

152 Bilag | Gennemgang af Økonomiaftale Budgetforslag 2020

til alle kommuner, og 2,0 mia. kr. fordeles på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomi- ske vilkår.

Odense Kommunes andel af det ekstraordinære engangstilskud for 2020 er 189,9 mio. kr.

Modernisering- og effektiviseringsprogrammet afskaffes Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet på 1 mia. kr. årligt er afskaffet fra 2020 og frem. Kommunerne skulle omprioritere 1 mia. kr., hvoraf 0,5 mia. kr. skulle afleveres til staten. Dermed nedskrives kommunernes serviceudgifter ikke længere med 0,5 mia. kr. årligt fra 2020.

Odenses andel af Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet udgjorde 35,2 mio. kr., hvoraf 17,6 mio. kr. skulle afleveres til staten.

Velfærdsprioritering indføres Regeringen og KL er enige om, at kommunerne skal frigøre 0,5 mia. kr. til velfærdsprioriteringer. Kommunernes udgiftsramme vil ikke blive nedskrevet, da kommunerne vil få lov at beholde de 0,5 mia. kr. til velfærdsprioritering.

Odenses andel af velfærdsprioriteringen er på 17,6 mio. kr. Økonomiudvalget har som en del af rammeudmeldingen igangsat arbejdet med at omprioritere 238 mio. kr. til velfærd. Dermed vil Odense allerede frigøre mere end sin andel af velfærdsprioriteringen.

Tilskudsordning til skattestigning og skattenedsættelse Regeringen og KL er enige om at oprette en pulje til skattestigning og en pulje til skattenedsættelse på 200 mio. kr. hver.

Hvis der sker en skatteforhøjelse for kommunerne under ét vil der jf. sanktionslovgivningen være en kollektiv skattesanktion til alle kommuner og individuel skattesanktion til de kommuner, som ikke har fået tilsagn for puljen til skattestigning.

KL vil få en central rolle i den faseopdelte budgetlægning i forhold til at koordinere evt. skattestigninger og nedsættelser, så skatten som minimum for alle kommuner under ét holdes i ro, ellers vil kommunerne få en skattesanktion.

Økonomiudvalget har d. 25/9 2019 godkendt en indstilling om ansøgningen til puljen. Odense Kom- mune har derfor ansøgt en ramme på 60,0 mio. kr. fra skatteforhøjelsespuljen i 2020 fra Social- og Indenrigsministeriet. En eventuel individuel og kollektiv skattesanktion vil afhænge af, om andre kommuner sætter skatten ned. Svar forventes primo oktober 2019.

Som følge af plan for aftrapning af dækningsafgift på erhvervsejendomme sænker Odense Kom- mune hvert år promillen med minimum 0,2 promillepoint. Hvis Odense ikke sætter udskrivningsprocenten op, vil en del af provenutabet fra nedsættelse af promillen ved dækningsafgift på erhvervsejendomme blive dækket af tilskudsordningen i de første 4 år.

Bilag | Gennemgang af Økonomiaftale 153 Budgetforslag 2020

Hvis udskrivningsprocenten hæves, vil Odense tilskud til skattenedsættelse fra 2019 og 2020 bortfalde.

Kommunernes overførselsudgifter og midtvejsregulering Det er forudsat i aftalen, at kommunernes overførselsudgifter vil udgøre 73,8 mia. kr. i 2020, og at kommunernes udgifter til forsørgelse og aktivering af forsikrede ledige mv. vil udgøre 10,2 mia. kr. i 2020.

Regeringen og KL er enige om, at der ikke foretages en midtvejsvurdering af skønnene for udgifterne til indkomstoverførsler i 2019.

Værdighedsmilliarden omlægges til særtilskud Regeringen og KL er enige om at omlægge værdighedsmilliarden på 1,0 mia. kr. til særtilskud(bloktilskud) i 2020 med henblik på at understøtte en værdig alderdom. Omlægningen vil spare kommunerne for bureaukrati, da midlerne ikke længere er bundet af, at der skal afleveres revisorerklæring for anvendelse af midlerne til ministeriet.

I rammeudmeldingen til Budget 2020 blev der derfor besluttet, at tilgangen i det første oplæg til Økonomiudvalgets Budgetforslag 2020 vil være, at værdighedsmilliarden til Odense på 32 mio. kr. tildeles Ældre- og Handicapudvalgets ramme. Da der ikke længere er statslige bindinger på udmønt- ningen af midlerne, skal Ældre- og Handicapudvalget beslutte, hvorledes midlerne bedst udmøntes i relation til det demografiske pres.

Parallelsamfund En bred kreds af partier i Folketinget vedtog i foråret 2018 en aftale om opgør med parallelsamfund. Kommunerne spiller en central rolle i opgøret med de udsatte boligområder, hvor der i de kommende år skal gennemføres gennemgribende fysiske forandringer. Det er en markant omstillingsproces, og det kræver en lang og konstant indsats.

Der er med økonomiaftalen ikke afsat midler til at gennemføre denne omstillingsproces.

Dette betyder, at der med økonomiaftalen ikke er givet midler til Odenses omdannelse af Vollsmose og de øvrige udsatte boligområder.

154 Bilag | Gennemgang af Økonomiaftale Budgetforslag 2020

Lånepuljer og øvrige puljer Der afsættes en lånepulje på 250 mio. kr. målrettet investeringer med effektiviseringspotentiale.

Odense Kommune har ikke ansøgt denne lånepulje i 2020.

Derudover afsættes en lånepulje på 400 mio. kr. målrettet kommuner med behov for større strukturelle investeringer på de borgernære områder.

Odense Kommune har indsendt ansøgning om andel i puljen i 2020 på 75 mio. kr. Lånepuljen er traditionelt overtegnet flere gange. Såfremt Odense Kommune får del i lånepuljen, vil der erfarings- mæssigt kun blive tale om en delvis imødekommelse. Odense Kommune ansøgte puljen i 2019 men kom ikke i betragtning.

Endvidere afsættes der en lånepulje på 500 mio. kr. med henblik på en styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner.

Endelig afsættes hvert år en lånepulje på 200 mio. kr. på det ordinære anlægsområde.

Grundet Odense Kommunes fornuftige likviditetsmæssige situation pr. indbygger vil Odense erfa- ringsmæssige ikke kunne komme i betragtning i relation til disse to lånepuljer. Odense Kommune har dog ansøgt om andel i den ordinære lånepulje i 2020 på 25 mio. kr.

Øvrige områder i økonomiaftalen Derudover indeholder aftalen også en række andre elementer og hensigtserklæringer uden umiddelbare økonomiske konsekvenser. Det gælder eksempelvis anvendelse af eksterne konsulenter, sammenhæng i indsatsen med borgere med psykisk sygdom og samtidig misbrug, dagtilbud/norme- ringer, verdensmål osv. Disse kan læses i Økonomiaftalen.

Bilag | Gennemgang af Økonomiaftale 155 Budgetforslag 2020

Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct. Opsummering Der kommer flere børn og ældre i de kommende år i Odense Kommune. Det er derfor nødvendigt at sikre velfærden i det kommende årti. Økonomiudvalget igangsatte i forbindelse med budgetarbejdet for 2020 et arbejde med at finde omprioriteringer for 200 mio. kr., som dels findes ved administrationsreduktioner på 60 mio. kr. og dels ved øvrige reduktioner på 140 mio. kr. Med omprioriteringen fra 2020 og frem forventes udfordringen af være løst i budgetperioden.

Omprioriteringen skal skåne ledige, børn, unge og ældre og mennesker med handicap mest muligt. Direktørgruppen fik i første omgang til opgave at fremlægge et samlet forslag til administrationsreduktioner og fremlægge forslag til genstandsfelter, hvor øvrige reduktioner på 140 mio. kr. kunne findes herunder udvalgsfordeling af reduktionerne. Udvalgene har efterfølgende som en del af deres budgetbidrag konkretiseret forslagene yderligere på disse to områder.

I Budget 2019 blev det besluttet at Odense fremadrettet skal arbejde mere proaktivt med effektiviseringer, hvor der fra 2020 og frem skal arbejdes med en mere langsigtet effektiviseringsstrategi. Økonomiudvalget godkendte i rammeudmeldingen for Budget 2020 en effektiviseringsstrategi, hvor der under hensyntagen til den samlede økonomi årligt indlægges et effektiviseringskrav på 0,5 pct. af servicerammen i udvalgenes rammer.

Udvalgene har ud fra seks effektiviseringstilgange udarbejdet et budgetbidrag, som beskriver hvordan udvalget tilvejebringer effektiviseringskravet.

156Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct. Budgetforslag 2020

Læsevejledning I det følgende afsnit er der for hvert udvalg en beskrivelse af hvordan udvalget realiserer:  Udvalgets effektiviseringskrav på 0,5 pct.  Udvalgets andel af administrationsreduktioner på 60 mio. kr.  Udvalgets andel af øvrige reduktioner på 140 mio. kr.

Beskrivelsen består dels af en samlet tabel med alle tiltag og et uddybende afsnit hvor hvert enkelt tiltag bliver beskrevet med: Pri- mære effektiviseringstilgang, Beskrivelse af tiltaget og Konsekven- ser af tiltaget.

Da budgetbidragene blev udvalgsbehandlet i de respektive udvalg, blev der fremsat alternative ændringsforslag fra forskellige mindretal, som ikke blev vedtaget. I beskrivelserne her tages der udgangspunkt i flertallets beslutning fra udvalgsbehandlingerne. De alternative ændringsforslag fremgår således ikke.

Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct.

157 Budgetforslag 2020

Økonomiudvalget Indledning Efter Økonomiudvalget godkendelse af rammeudmeldingen til Budget 2020 er der blevet arbejdet med at imødekomme udvalgets andel af:  Effektiviseringskravet på 0,5 pct. af den samlede serviceramme svarende til 2,7 mio. kr. i 2020 samt overslagsårene.  Administrationsreduktioner som udgør 20,6 mio. kr. i 10,3 mio. kr. i 2020 samt 20,6 mio. kr. i 2021 og frem.  Øvrige reduktioner udgør 23,8 mio. kr. i 2020, 50,1 mio. kr. i 2021 samt 47,6 mio. kr. i 2022 og frem. Samlet skal udvalget omprioritere og effektivisere for 36,8 mio. kr. i 2020, 73,4 mio. kr. i 2021 samt 70,9 mio. kr. fra 2022 og frem.

Hvordan tilvejebringes effektiviseringskravet på 0,5 pct., administrationsreduktioner og øvrige reduktioner i udvalget? I nedenstående tabel er vist en samlet oversigt over Økonomiudvalgets andel af effektiviseringskravet, administrationsreduktioner og øvrige reduktioner til Budget 2020. Under tabellen er der et afsnit med en uddybende beskrivelse af de enkelte tiltag under hvert delelement.

Effektiviseringskrav på 0,5 pct., administrationsreduktioner og øvrige reduktioner fordelt på tiltag

1.000 kr. - 2020-priser 2020 2021 2022 2023

Effektiviseringskrav på 0,5 pct.:

E1 Afvikling af Valg 125 125 125 125

E2 Mindre brug af eksterne konsulenter 542 542 542 542

E3 Bemanding i reception og læsesal i stadsarkivet 400 400 400 400

E4 Dokumentation byomdannelse 100 100 100 100 Automatisering af oprettelse og nedlæggelse af 459 459 459 459 E5 brugeradgange E6 Løn-og personaleadministrative funktioner 495 495 495 495

E7 SAS-FM 375 375 375 375

E8 Sundhedssekretariatet 127 127 127 127

E9 Andre tiltag 40 40 40 40 I alt 2.663 2.663 2.663 2.663

Administrationsreduktioner:

A1 Fælles administrative opgaver

158Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct. Budgetforslag 2020

1.000 kr. - 2020-priser 2020 2021 2022 2023

A1.1 Ledelsesspænd og Ledelsesunderstøttelse 2.000 4.000 4.000 4.000

A1.2 Økonomiområdet 600 1.200 1.200 1.200

A1.3 Kommunikation 900 1.800 1.800 1.800

A1.4 MED-systemet 25 50 50 50

A1.5 HR-Området 2.450 4.900 4.900 4.900

A1.6 Digitalisering og teknologi 1.500 3.000 3.000 3.000

I alt 7.475 14.950 14.950 14.950

A2 Politisk administrative forslag

A2.1 Politiske og administrative styringsunivers 500 1.000 1.000 1.000

A2.2 §17 stk. 4 udvalg 485 970 970 970

I alt 985 1.970 1.970 1.970

A3 Øvrige administrative forslag

A3.1 De tværgående stabe 1.100 2.200 2.200 2.200

I alt 1.100 2.200 2.200 2.200

A4 Synergi i organisationen Samlinger og opgaveflytninger forvaltningerne i A4.1 750 1.500 1.500 1.500 mellem I alt 750 1.500 1.500 1.500

I alt 10.310 20.620 20.620 20.620

Øvrige reduktioner:

Ø1 Vækst & udvikling

Ø1.1 Thinkers50 372 1.472 1.472 3.072

Ø1.2 Odeon aktiviteter (pulje) 2.500 2.500 2.500 2.500

Ø1.3 Technology Denmark - 500 500 500

Ø1.4 Talent- og iværksætteri udviklingspulje 500 500 500 500

Ø1.5 Tiltrækning af nyt fyrtårnsevent - 3.000 1.000 1.000

Ø1.6 Studiestartsbegivenhed - 200 300 400

Ø1.7 Blomsterfestival 250 500 - - Støtte til udviklingsprojekter i eksisterende Ø1.8 500 500 500 500 events Ø1.9 HC Andersen Festivals - - 2.000 2.000

Ø1.10 HC Andersen Fonden 500 500 500 500

Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct.

159 Budgetforslag 2020

1.000 kr. - 2020-priser 2020 2021 2022 2023

Ø1.11 ODINCON / Robotmesse - 500 500 500

Ø1.12 Tiltrækningsaktiviteter - 500 1.000 1.000

Ø1.13 Odense seed & venture - 450 - -

Ø1.14 UAS aktiviteter 200 200 - -

Ø1.15 Sekretariat (Vækst, Invest in Odense) 2.000 5.000 5.000 5.000

Ø1.16 Monitorering (BMF) 500 500 500 500

Ø1.17 Strategisk interesse varetagelse (BMF) 500 - - - Omprioritering af afsatte midler til Tour De Ø1.18 3.000 - - - France Ø1.19 Vækst udviklingsmidler (ikke disponeret) 1.000 6.500 5.500 4.000

Ø1.20 Andet -22 78 428 228 Sportssponsorater (herunder halvering til brugs- Ø1.21 - 600 600 600 ret i arenaen) Ø1.22 Erhvervs- og Aktivitetspuljen 1.700 3.000 4.200 4.200

I alt 13.500 27.000 27.000 27.000

Ø2 Udbud og Kontraktstyring - 5.000 5.000 5.000

Ø3 Reduceret prisfremskrivning 6.020 6.040 6.040 6.040

Ø4 Kan -og skal-opgaver

Ø4.1 Byråd 100 200 200 200

Ø4.2 Nedjustering kampagner 150 300 300 300

Ø4.3 Strategisk udviklingspulje 400 800 800 800

Ø4.4 Projekter 38 75 75 75 Stram governancestyring og prioritering af IT- Ø4.5 393 786 786 786 projekter Ø4.6 European agency 165 330 330 330 Prioritering af opgaver på Udbud og kontraktsty- Ø4.7 406 812 812 812 ring Ophør af understøttelse indenfor HR og ar- Ø4.8 424 848 848 848 bejdsmiljø Ø4.9 Sundhed 109 218 218 218

Ø4.10 Diverse mindre reduktioner 95 191 191 191

I alt 2.280 4.560 4.560 4.560

Ø5 Mindreforbrug elever 5.000 5.000 5.000 5.000

Ø6 Løbende anlægsrammer 5.000 2.500 - -

160Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct. Budgetforslag 2020

1.000 kr. - 2020-priser 2020 2021 2022 2023

Ø7 Overgangspulje 2020 - 8.000 - - -

I alt 23.800 50.100 47.600 47.600

Total 36.773 73.383 70.883 70.883 Note. ”+”=udgift, ”-”=indtægt, Administrationsreduktioner og Øvrige reduktioner har halvårsvirkning i 2020.

Beskrivelse af de enkelte tiltag

Effektiviseringskrav på 0,5 pct.

E1 - Afvikling af valg Primære effektiviseringstilgang: Optimering af arbejdsgange. Beskrivelse: Der vil blive indført en endnu strammere styring af de omkostninger, som er forbundet med afvikling af valg. Over en 4-årig periode forventes det, at valgbudgettet kan balancere trods en reduktion på 0,1 mio. kr. årligt. Konsekvenser: Der forventes ingen umiddelbare konsekvenser.

E2 - Mindre brug af eksterne konsulenter Primære effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: Gennem et fornuftigt fokus på kun at anvende eksterne konsulenter, når kompeten- cen ikke er til stede internt, vil det give mulighed for at reducere udgifterne til eksterne konsulenter med 0,5 mio. kr. årligt. Konkret vil det betyde mindre brug af eksterne konsulenter inden for juridisk rådgivning, selskabsteamet, forsikringsstyring og udbud. Konsekvenser: Reduktionen i budgettet til eksterne konsulenter betyder, at stabenes brug af eksterne konsulenter vil blive mindre fremover. Men samtidig må vi også forvente, at de interne kompetencer styrkes ved at blive anvendt oftere.

E3 - Bemanding i reception og læsesal Primære effektiviseringstilgang: Optimering af arbejdsgange. Beskrivelse: Der vil ske personalereduktion i reception og læsesal i Stadsarkivet. Opgaverne i re- ceptionen fordeles blandt resten af personalet i Stadsarkivet. På sigt kan en indskrænkelse af åb- ningstiden i reception og læsesal blive konsekvensen. Det vil sige, at borgernes adgang begræn- ses. Ved denne tilgang vurderes det, at der kan effektiviseres for 0,4 mio. kr. Konsekvenser: På sigt kan en indskrænkelse af åbningstiden i reception og læsesal blive konsekvensen. Det vil sige, at borgernes adgang begrænses. Det vil endvidere betyde personalereduktioner.

Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct.

161 Budgetforslag 2020

E4 - Dokumentation byomdannelse Primære effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: Dokumentation af byomdannelsen afholdes fremover inden for Stadsarkivets eget budget. Opgaven som bl.a. har bestået af fotokonkurrencer med amatørfotografer, sommerudstil- ling om byens forandring mv. Aktiviteterne vil blive tilpasset og nedjusteret i forbindelse med en reduktion i budgettet. Budgettet reduceres 0,1 mio. kr. Konsekvens: Aktiviteterne i forbindelse med dokumentation af byomdannelsen vil blive nedskale- ret i omfang og/eller antal.

E5 - Automatisering af oprettelse og nedlæggelse af brugeradgange til IT-systemer Primære effektiviseringstilgang: Automatisering. Beskrivelse: Gennem automatisering af oprettelse og nedlæggelse af brugeradgange til IT-systemer for ansatte i Odense Kommune, vurderes det, at der kan effektiviseres for knap 0,5 mio. kr. årligt. Arbejdet med brugeradministration er allerede i gang med at blive automatiseret, men automatiseringen vil øges på de områder, hvor det er muligt. Konsekvenser: Øget automatisering vil effektivisere opgaveløsningen i IT & Digitalisering. Samti- dig vil det betyde en bedre understøttelse af kerneopgavens løsning i Odense Kommune. Det vil endvidere betyde personalereduktioner.

E6 - Løn- og personaleadministrative funktioner Primære effektiviseringstilgang: Optimering af arbejdsgange. Beskrivelse: Muligheder for standardisering og ensretning på området skal undersøges ved at gennemgå løn- og personaleadministrative funktioner. Det vurderes, at det er muligt at effektivisere for knap 0,5 mio. kr. Konsekvenser: Forventningen er, at de løn- og personaleadministrative funktioner kan løses mere effektivt i Borgmesterforvaltningen på et mere ensartet service- og kvalitetsniveau samt give bedre mulighed for digitalisering af arbejdsgange. Det vil endvidere betyde personalereduktioner.

E7 - SAS FM Primære effektiviseringstilgang: Kan og Skal. Beskrivelse: Til dagligt anvendes databehandlingsprogrammet SAS FM. Ved at overgå til billigere og smartere løsninger vedrørende databehandling vurderes det, at det er muligt at effektivisere for 0,4 mio. kr. på området. Konsekvenser: Billigere og smartere løsninger vedrørende databehandling betyder, at de samme opgaver kan løses for færre midler.

E8 - Sundhedssekretariatet Primære effektiviseringstilgang: Kan og Skal. Beskrivelse: Budgettet til implementering af sundhedsaftalen samt budget til sundhedspuljerne reduceres med 0,1 mio. kr. Konsekvenser: Konsekvensen vurderes at være af mindre mærkbar karakter.

162Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct. Budgetforslag 2020

E9 - Andre tiltag Primære effektiviseringstilgang: Kan og Skal. Beskrivelse: Budgettet til stabene Fremtidens Vollsmose og Vækstrelationer & Partnerskaber reduceres med 0,04 mio. kr. Konsekvenser: Konsekvensen vurderes at være af mindre mærkbar karakter.

Administrationsreduktioner A1.1 - Ledelsesspænd og ledelsesunderstøttelse Primære effektiviseringstilgang: Benchmarking. Beskrivelse: Der skal ske en tilpasning af ledelsesspændet og ledelsesunderstøttelsen. Der er store forskelle både forvaltningerne imellem og internt i forvaltningerne i forhold til ledelsesspæn- det (antal medarbejdere per leder). I samme omgang vurderes der på ledelsesunderstøttelsen af de enkelte ledere i form af sekretærbistand, personlige assistenter (PA’er) og ledelseskonsulenter. Noget af det, der vil være fokus på, er den direkte ledelse af medarbejdere, selvledelse og medle- delse. Der er igangsat en proces for ”Den fremtidige Borgmesterforvaltning”, som forventes udmøntet i efteråret. Organisationsændringen i Borgmesterforvaltningen skal sikre en besparelse på 4 mio. kr. i 2021 og frem. Konsekvenser: Organisationsændringen vil føre til personalereduktioner blandt ledere samt medarbejdere, der arbejder med ledelsesunderstøttelse. Konkret vil det betyde, at der bliver flere opgaver, der skal løses af den enkelte leder. Det stiller krav til, at de ledelsesmæssige værktøjers kvalitet styrkes.

A1.2 - Økonomiområdet Primære effektiviseringstilgange: Automatisering samt optimering af arbejdsgange. Beskrivelse: Gennem udarbejdelse og sikring af fællesstandarder samt digitalisering og automatisering på området, vurderes det, at der kan realiseres en besparelse på 1,2 mio. kr. Der er igangsat et projekt med det formål at automatisere håndteringen af de mange tusinde fakturaer, der behandles i Borgmesterforvaltningen hvert år. I et flerårigt perspektiv er forventningen, at automatiseringen vil kunne håndtere minimum 50 % af det samlede antal fakturaer i Odense Kommune. Derudover arbejdes der vedvarende med implementering af fælles standarder, så der løbende sker optimering af arbejdsprocesserne. Konsekvenser: Realiseringen af besparelsen vil betyde personalereduktioner på økonomiområ- det. Der vil i perioden indtil fuld indfasning af digitaliseringen og automatiseringen på området opleves pres i forhold til opgaveløsningen samt forringelser i serviceniveauet.

A1.3 - Kommunikation Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Tværgående kommunikationsindsatser og borgerrettet kommunikation nedjusteres og/eller bortfalder. Der vil være nedjustering af det serviceniveau, der ydes til fagforvaltningerne inden for koordinering af tværgående aktindsigtsanmodninger, besvarelse af borgerhenvendelser samt kommunikationsunderstøttelse af tværkommunale projekter. Samtidig vil der afsættes færre ressourcer til Odense Kommunes sociale medier og velkomstpakker til nye borgere. Hertil kommer opsigelse af abonnementer til nyhedsmedier. Tiltaget skal sikre en besparelse på 1,8 mio. kr.

Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct.

163 Budgetforslag 2020

Konsekvenser: Realiseringen af besparelsen vil betyde personalereduktioner. Der vil derfor blive kommunikeret mindre proaktivt omkring kommunale events/tilbud. Der vil være et lavere serviceniveau til fagforvaltninger, for så vidt angår tværgående koordinering af borgerhenvendelser og aktindsigtsanmodninger. Det vil ikke længere være muligt i samme grad at understøtte tværgående kommunikationsindsatser, herunder f.eks. Beskæftigelsesalliancen, strategi for teknologiforståelse og digital dannelse. Der vil være mindre kommunikation på kommunens sociale medier, f.eks. opslag på Facebook. Der vil ikke længere arbejdes med velkomstpakker til nye borgere.

A1.4 - MED-systemet Primære effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: Antallet af medlemmer i de lokale MED-udvalg vil blive reduceret til det niveau, der er aftalt i MED-aftalen, og den nye organisering vil afspejle den fremtidige organisering i Borgme- sterforvaltningen. Tiltaget skal sikre en besparelse på 0,05 mio. kr. Konsekvenser: En reduktion i antallet af medlemmer vil betyde, at der bruges færre ressourcer.

A1.5 - HR-området Primære effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: Ud fra en fælles tilgang i hele kommunen organiseres den understøttende HR-funktion på en ny måde, hvorved der sker en reduktion i antallet af medarbejdere på HR-området. HR & Personale skal fremadrettet understøtte en ny organisering af HR-området gennem tilpasning og gennem standardisering af HR- og arbejdsmiljøunderstøttende indsatser på tværs af forvaltningerne. Ligeledes vil en række driftsopgaver, som ligger i tilknytning til HR-området, blive tilrettet. Det vil samtidig blive prioriteret at fastholde specifikke indsatser og opgaveløsninger inden for det fælleskommunale HR-område. Det vurderes, at der kan realiseres en besparelse på 4,9 mio. kr. årligt med baggrund i denne tilgang. Konsekvenser: Der vil ske personalereduktioner. Det må forventes, at en reduktion på HR-områ- det vil have konsekvenser for muligheden for at bedrive strategisk HR-understøttelse i forvaltningerne og dermed have en potentiel negativ betydning for ledelseskvalitet, trivsel og arbejdsmiljø i Odense Kommune. Der skal foretages prioriteringer, dette vil ske ud fra et effektfokus og i samarbejde med forvaltningerne.

A1.6 - Digitalisering og teknologi Primære effektiviseringstilgang: Automatisering, optimering af arbejdsgange samt kan og skal. Beskrivelse: Der vil fremadrettet ske en justering af åbningstiderne i Odense Kommunes IT- Helpdesk. Samtidig vil IT-brugere i Odense Kommune i højere omfang skulle betjene sig selv via selvbetjeningsløsninger. Derudover vil der i fremtiden være øget brug af fælleskommunale og fæl- lesoffentlige digitaliseringsløsninger. Der vil også være færre individuelle digitale løsninger i forvaltningerne. Større brug af fælles løsninger og standardisering på tværs af forvaltningerne, herunder øget fokus på det fælles digitaliseringsgrundlag og de fælles IT-arkitekturprincipper. Budgettet reduceres med 3 mio. kr. Konsekvenser: Besparelsen vil betyde personalereduktioner. Der vil ske en justering af serviceniveauet for alle ansatte, som er IT-brugere, idet de i højere grad skal være selvhjulpne via eksempelvis selvbetjeningsløsninger og bedre vejledninger. Åbningstiden i Odense Kommunes IT- Helpdesk reduceres med cirka 5 timer ugentligt i ydertidspunkterne om eftermiddagene, hvor der i

164Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct. Budgetforslag 2020

dag er et begrænset antal henvendelser. Vagtordningen 24 timer/7 dage om ugen/365 dage årligt i forhold til Odense Kommunes forretningskritiske IT-systemer og med overvågning af IT-infrastrukturen fortsætter uændret og tilpasses således også de nye åbningstider. Det er IT og Digitalise- rings vurdering, at denne justering af serviceniveauet vil have marginal betydning for IT-brugerne i Odense Kommune. Derudover færre individuelle digitale løsninger i forvaltningerne med mindre bistand fra IT & Digita- lisering. Strammere styring med henblik på bedre udnyttelse af de digitale potentialer på tværs af forvaltningerne. Indkøb af IT-systemer uden rådgivning fra IT & Digitalisering vil ikke fremadrettet blive supporteret.

A2.1 - Politiske og administrative styringsunivers Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: I Odense Kommune har vi haft 2 parallelle politiske styringstilgange. Den ene sty- ringstilgang er Politik, strategi, handleplan, mens den anden er Odense Kommunes effektunivers. Fremover vil det betyde, at vi erstatter de 2 styringstilgange med effektuniverset koblet med et politisk fokusområde, som løses i normalorganisationen. Konkret betyder det, at det bliver mere forenklet og effektfuldt for byrådet at arbejde politisk og mindre administrativt tungt at understøtte dette politiske arbejde. Budgettet på dette områder reduceres med 1 mio. kr. Konsekvenser: Realiseringen af besparelsen vil føre til personalereduktioner. Det betyder altså, at opgaver i forbindelse med de politiske ønsker forsøges løst med færre ressourcer, hvorfor der må forventes serviceforringelse. Det kan konkret udmønte sig i, at det politiske niveau f.eks. vil få at vide, hvad det vil koste i tid og eventuelle ressourcer at svare på et spørgsmål for også at kunne være med til at vurdere, om svaret stadig er relevant at få.

A2.2 - § 17, stk. 4-udvalg Primære effektiviseringstilgange: Optimering af arbejdsgange samt kan og skal. Beskrivelse: § 17, stk. 4-udvalgene (Nytænkningsudvalget, Verdensmål Udvalget, Udvalget for borgerinddragelse og Sundhedsudvalget) er forskelligartet og har arbejdet med kortsigtede og langsigtede arbejdsopgaver og fokusområder. Arbejdsformen har dog vist sig at være administrativ tung med et stort administrativt ressourcetræk. Konstellationen med § 17, stk. 4-udvalg har været god i forhold til at sætte fokus på områderne i en kortere periode, men det foreslås, at opgaverne fremadrettet bliver varetaget i normalorganisationen, hvor det også er muligt at sætte politisk fokus på vigtige emner. Det foreslås derfor, at Nytænkningsudvalget, Verdensmål Udvalget og Udvalget for borgerinddragelse ophører i overensstemmelse med de nuværende tidsplaner. Sundhedsudval- get fortsætter for nuværende, men drøftelse af organiseringen af det politiske og administrative genoptages, når lovgivningen om det nære sundhedsvæsen kendes. Budgettet til §17, stk. 4-udvalg reduceres med 1 mio. kr. Konsekvenser: Der vil ske personalereduktioner. Der vil være et lavere serviceniveau på arbejdet med verdensmålene, herunder eksempelvis mindre inddragelse af og samarbejde med civilsamfundet. Herudover vil det få konsekvenser for borgerinddragelsesaktiviteter. Nytænkningsidéer vil fremadrettet skulle behandles i de stående udvalg.

A3.1 - De tværgående stabe Primære effektiviseringstilgange: Optimering af arbejdsgange samt kan og skal.

Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct.

165 Budgetforslag 2020

Der er udarbejdet to konkrete forslag på henholdsvis Bæredygtighedssekretariatet og Sundheds- sekretariatet. Tiltaget skal tilsammen sikre en besparelse på 2,2 mio. kr.

Bæredygtighedssekretariatet Beskrivelse: Bæredygtighedssekretariatet nedlægges som selvstændigt sekretariat og integreres i normalorganisationen. Med nedlæggelsen af sekretariatet nedlægges ligeledes den eksisterende aktivitetspulje til blandt andet omkostninger forbundet til Bæredygtighedsrådet, Verdensmålsprisen og Fair Trade City. Tiltaget under Bæredygtighedssekretariatet skal sikre en besparelse på 1 mio. kr. Konsekvenser: Bæredygtighedssekretariatet integreres i borgmesterforvaltningen, og der vil ske personalereduktioner. Der vil være et lavere serviceniveau på løsningen af Bæredygtighedsrådets opgaver, herunder Verdensmålsprisen.

Sundhedssekretariatet Beskrivelse: Det vurderes, at sundhedsområdet kan administreres for mindre, hvis opgaverne i stedet løses i normalorganisationen. Budgettet til Sundhedssekretariatet reduceres 1,2 mio. kr. Konsekvenser: Der vi ske personalereduktioner. Sundhedssekretariatet integreres i Ældre- og Handicapforvaltningen og reduceres. Det betyder, at der vil være udviklingsopgaver, som i dag lø- ses, som fremadrettet ikke kan prioriteres. Derudover vil der være en udvidet opgaveportefølje, som skal løses i Ældre- og Handicapforvaltningens normalorganisation.

A4.1 - Samlinger og opgaveflytninger forvaltningerne imellem Primære effektiviseringstilgange: Optimering af arbejdsgange. Der skal ske en samling og flytning af en række opgaver mellem Borgmesterforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen, således at der fremadrettet vil være en mere énstrenget organisering. Det vil optimere opgaveløsningen på en række administrative områder. Fordelingen af reduktionen er 1,5 mio. kr. til Økonomiudvalget og 3,5 mio. kr. til By- og Kulturudvalget. Der er udarbejdet to konkrete forslag på henholdsvis Udbud og Entrepriseretlige opgaver samt på Byudviklingsområdet.

Udbud og Entrepriseretlige opgaver Beskrivelse: By- og Kulturforvaltningen køber i dag udbuds- og entrepriseretlige opgaver i relation til kommunens drifts- og anlægsprojekter. Det anbefales, at Odense Kommune hjemtager disse juridiske opgaver. Hjemtagning vil medføre høj juridisk og strategisk faglighed, der kan medvirke til professionalisering af konkurrenceudsættelse og kontraktstyring af drifts- og anlægsprojekter, sikre overholdelse af politiske beslutninger i kontrakter samt håndtere og forebygge uenigheder, tvister m.m. Dette vil medføre lavere udgifter til rådgivere, ligesom kommunen må forvente færre udgifter til merarbejde og tvister, som følge af bedre kontrakt- og rettighedsstyring. Det anbefales, at der sker samlet evaluering primo 2022. Konsekvenser: Det forventes, at Odense Kommune ved en hjemtagning kan realisere et samlet provenu på 8,6 mio. kr. årligt. For at realisere provenuet vil der skulle investeres fast 3,1 mio. kr. årligt i interne juridiske kompetencer i Borgmesterforvaltningen. Nettoprovenu vil for det samlede projekt derfor være på 5,5 mio. kr. årligt, hvor der i år 1 ligeledes skal anvendes 0,5 mio. kr. til etablering af enheden. Det vil bidrage til besparelser på 3,5 mio. kr. i By- og Kulturudvalget og 1,0 mio. kr. i Økonomiudvalget. Grundet projektets kompleksitet og usikkerhed, er der etableret en

166Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct. Budgetforslag 2020

margen for usikkerheder på 1,04 mio. kr. Forslaget vil også betyde, at der skal flyttes budget fra de enkelte anlægsbudgetter til driftsbudgettet under Økonomiudvalget. Dette vil ske i Økonomiudval- gets budgetforslag.

Byudviklingsområdet Beskrivelse: To modeller for realisering af synergi på byudviklingsområdet, samt gjort overvejelser omkring potentielle synergieffekter på erhvervsområdet og kultur- og eventområdet. For så vidt an- går erhvervsområdet og kultur- og eventområdet er det Borgmesterforvaltningens og By- og Kultur- forvaltningens vurdering, at områderne er organiseret hensigtsmæssigt. På byudviklingsområdet vurderes der at være synergieffekter, hvorfor der er udarbejdet to forslag til, hvordan disse kan realiseres. Model 1, hvor opgavefordelingen fastholdes som i dag, men hvor opgavesnittet mellem de to forvaltninger klargøres med udgangspunkt i den oprindelige politiske beslutning ved oprettelsen af Bystrategisk Stab samt en styrkelse af samarbejdet mellem de to forvaltninger. Alternativt en model 2 hvor Bystrategi og kontorets opgaver, sammen med den del af staben for Fremtidens Vollsmose & Boligstrategisk Udvikling, der har ansvaret for den boligstrategiske udvikling, flyttes fra Borgmesterforvaltningen til By- og Kulturforvaltningen. Bystrategi 2019 vil her blive fastholdt i Borgmesterforvaltningen. Borgmesterforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen indstiller på baggrund af en beskrivelse af fordele og ulemper, at synergien på byudviklingsområdet realiseres gennem model 1. Tiltaget på byudviklingsområdet skal sikre en besparelse på 0,5 mio. kr. i Borgme- sterforvaltningen. Konsekvenser: Det forventes, at der gennem et mere klart opgavesnit og en styrket sammen- hæng i styringskæden fra strategi til udførsel samt i koordinationen mellem Borgmesterforvaltnin- gen og By- og Kulturforvaltningen kan sikres en besparelse på 0,5 mio. kr. i Borgmesterforvaltnin- gen.

Øvrige reduktioner Ø1.1 - Thinkers50 Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Odense Kommune vil ikke længere selv være udførende på afviklingen af Thin- kers50 European Business Forum, og der indgås sponsoraftale med en privat aktør i forhold til afviklingen. Tiltaget medfører en reduktion på 0,4 mio. kr. i 2020, 1,5 mio. kr. i 2021 og 2022 samt 3,1 mio. kr. i 2023. Konsekvenser: European Business Forum varetages fremadrettet af privat aktør. Der indgås sponsoraftale i 3 år, hvorefter aktiviteten forventes at være selvfinansierende.

Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct.

167 Budgetforslag 2020

Ø1.2 - ODEON-aktiviteter Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Der reduceres i puljen til aktiviteter/events i ODEON. Denne pulje har tidligere været anvendt i forbindelse med f.eks. tilskud til Gaffaprisen og Music Days. Puljen reduceres med 2,5 mio. kr. Konsekvenser: ODEON har med succes tiltrukket events og begivenheder, derfor vurderes det muligt at reducere kommunens budget og fortsat tiltrække nye events/aktiviteter til afholdelse i ODEON.

Ø1.3 - Technology Denmark Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Technology Denmark understøtter tiltrækningen af kvalificeret arbejdskraft til IT-om- rådet, dels gennem tiltrækningsaktiviteter og dels gennem opkvalificeringsforløb og samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. Odense Kommunes aftale med Technology Denmark løber fra 2018–2020. Aftalen overholdes, men der indgås ikke ny aftale. Budgettet reduceres med 0,5 mio. kr. fra 2021 og frem. Konsekvenser: Den nuværende aftale med Technology Denmark overholdes til og med 2020. Der har efter 2020 været afsat 0,5 mio. kr. til eventuelt forhandling af ny aftale med Technology Den- mark. Denne mulighed bortfalder.

Ø1.4 - Talent og iværksætteri Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Der har været afsat en pulje til aktiviteter, der understøtter talent- og iværksætteri- dagsordenen. Denne pulje har tidligere været anvendt i forbindelse med f.eks. TedX, ODIN prisen, Fuckup Nights osv. Aktiviteterne har langt hen ad vejen fokus på at styrke communitydelen omkring startup-miljøet i Odense, og aktiviteterne er drevet af miljøet selv. Puljen reduceres med 0,5 mio. kr. i 2020 og frem. Konsekvenser: Der vil være mulighed for at understøtte færre aktiviteter, men med en ny finansiering vurderes det stadig muligt at skabe et værdiskabende grundlag.

Ø1.5 - Tiltrækning af nyt fyrtårnsevent Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Der har været afsat en pulje til tiltrækning og udvikling af nyt fyrtårnsevent i Odense. Denne pulje har tidligere været anvendt i forbindelse med f.eks. Tinderbox. Puljen reduceres med 3 mio. kr. i 2021 og 1 mio. kr. i 2022 og frem. Konsekvenser: Der vil være afsat færre midler til tiltrækning af nyt fyrtårnsevent, men det vurderes fortsat at være muligt at tiltrække en ny stor event til Odense.

Ø1.6 - Studiestartsbegivenhed Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Odense Kommune siden 2014 haft en årligt tilbagevendende studiestartsbegivenhed. Aktuelt er der en 3-årig aftale fra 2018-2020 med foreningen We Celebrate Odense om den 3- dages studiestartsfest ”Generator”. Budgettet reduceres med 0,2 mio. kr. i 2021, 0,3 mio. kr. i 2022 og 0,4 mio. kr. i 2023.

168Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct. Budgetforslag 2020

Konsekvenser: Den nuværende aftale med We Celebrate Odense omkring Generator løber til og med 2020. Det vurderes fortsat muligt at skabe en studiestartsbegivenhed inden for den nye øko- nomiske ramme, om end der formentlig vil ske tilpasning af aktiviteterne i forhold til omfang og/eller antal.

Ø1.7 - Blomsterfestival Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Odense Kommune har siden 2015 støttet Blomsterfestivalen med 1 mio. kr. årligt finansieret af vækstmidler. Der har tidligere været tale om 1-årige aftaler. Fremadrettet afsættes i stedet budget til en 3-årig aftale løbende fra 2019-2021 med en faldende økonomisk profil, således at aftalen i 2021 ender på 0,5 mio. kr. Der er derefter ikke afsat budget til at indgå yderligere aftale med Blomsterfestivalen. Budgettet reduceres med 0,3 mio. kr. i 2020 og 0,5 mio. kr. i 2021. Konsekvenser: En udfasning af tilskuddet fra Odense Kommune medfører øget krav til Blomster- festivalen om at sikre yderligere privat medfinansiering. Udfasning af tilskuddet til Blomsterfestiva- len vil med stor sandsynlighed betyde en Blomsterfestival i mindre format.

Ø1.8 - Støtte til udviklingsprojekter i eksisterende events Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: De seneste år har Odense Kommune støttet udvalgte udviklingsaktiviteter med vækstsigte. Denne støtte er tidligere blevet givet til udviklingsaktiviteter i forbindelse med f.eks. Magiske Dage og Odense Film Festival. Budgettet reduceres med 0,5 mio. kr. i 2020 og frem. Konsekvenser: Muligheden for at støtte konkrete udviklingsaktiviteter med vækstsigte i allerede eksisterende events mindskes både i omfang og antal.

Ø1.9 - HC Andersen Festivals Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Odense Kommune har siden 2013 støttet HC Andersen Festivals. Den nuværende aftale med HC Andersen Festivals løber fra 2019-2021 og har et stigende budget, der følger festi- valens private finansieringsandel, dog maksimalt op til 6 mio. kr. om året. Budgettet reduceres med 2 mio. kr. fra 2022 og frem. Konsekvenser: Den eksisterende aftale med HC Andersen Festival overholdes. Efter endt aftale er der mulighed for at indgå en ny aftale inden for et budget på 4 mio. kr.

Ø1.10 - HC Andersen Fonden Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: HC Andersen Fonden arbejder for at udbrede kendskabet til HC Andersen nationalt og internationalt. Arbejdet foregår i tre spor: uddannelse, forskning og turisme og har et budget fra Odense Kommune på 5,5 mio. kr. årligt, hvoraf de 0,5 mio. kr. er en generel prisfremskrivning. Budgettet reduceres med 0,5 mio. kr. i 2020 og frem. Konsekvenser: Budgettet til HC Andersen Fonden reduceres. Reduktionen forventes ikke at have afgørende betydning for Fondens arbejde.

Ø1.11 - ODINCON / Robotmesse Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal.

Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct.

169 Budgetforslag 2020

Beskrivelse: Odincon og Robotmessen har begge samme strategiske perspektiv, som handler om at styrke Odense som robotby. Det er afgørende, at det fælles strategiske perspektiv i højere grad tænkes sammen og slår tydeligt igennem afviklingen, så der sikres en større effekt for Odenses mange robotvirksomheder. Der er med forslaget ikke taget stilling til, at de to events afvikles hverken på samme tid eller sted. Budgettet reduceres med 0,5 mio. kr. fra 2021 og frem. Konsekvenser: Der vil være afsat færre midler til Odincon / Robotmesse. Med forbehold for, at begge events skal forhandles med eksterne parter, bør effekten for byens robotvirksomheder kunne fastholdes og udvikles på trods af færre midler.

Ø1.12 - Tiltrækningsaktiviteter Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Det er en afsat pulje, der udmøntes til tiltrækningsaktiviteter. Puljen reduceres med 0,5 mio. kr. i 2020 og 1 mio. kr. i 2021 og frem. Med reduktionen vil der være et behov for at foku- sere på aktiviteterne omkring robotområdet, Medicinsk Cannabis og international markedsføring. Konsekvenser: Reduceringen betyder, at der er begrænsede muligheder for nye initiativer. Så længe der kan fastholdes fokusering på Robot, Cannabis og international markedsføring vurderes det dog stadig som muligt. Der vil være begrænset mulighed for at igangsætte og understøtte nye tiltrækningsaktiviteter. Hvis fokusering på robotområdet, Medicinsk Cannabis og international markedsføring fastholdes, vurderes det fortsat, at der kan skabes et værdiskabende grundlag for den fortsatte indsats med ar til- trække virksomheder og bidrage til at skabe flere private arbejdspladser.

Ø1.13 - Odense Seed & venture Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Der er afsat en pulje til udmøntning af aktiviteter, der understøtter tiltrækningen af kapital/investeringer i startupvirksomheder i Odense. Denne pulje har tidligere været anvendt til f.eks. Investor Summit, som er et årligt event, hvor startup virksomheder inden for teknologiområ- det kan pitche og netværke med investorer. Puljen reduceres med 0,5 mio. kr. i 2021. Konsekvenser: Der er en risiko for, at den plan, der er lagt for opskalering og internationalisering af Odense Invester Summit vil forsinkes.

Ø1.14 - UAS-aktiviteter Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Der er afsat en pulje til særlige aktiviteter i relation til droner og UAS. Puljen reduceres med 0,2 mio. kr. i 2020 og 2021. Konsekvenser: Puljen til UAS-aktiviteter nedlægges med udgangen af 2021. Besparelsen vil forventeligt kunne gennemføres uden nævneværdig påvirkning af effekten af de øvrige indsatser under Invest in Odense.

170Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct. Budgetforslag 2020

Ø1.15 - Sekretariat (Vækst samt Invest in Odense) Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Der er afsat et samlet budget til sekretariaterne i kontorerne Invest in Odense og Vækst. Budgettet dækker bl.a. over udgifter til løn, rejser og repræsentation, markedsføring, ekstern konsulentbistand til eksempelvis kontraktforhandlinger, værdivurdering af sponsorater, analyser mv. Budgettet reduceres med 2 mio. kr. i 2020 og 5 mio. kr. fra 2021 og frem. Konsekvenser: Der vil ske personalereduktioner samt en generel prioritering af sekretariatets opgaver. Tiltaget vil medføre en reduktion af indsatser og aktiviteter, hvilket forudsætter en yderligere strategisk fokusering af indsatsområderne under Invest in Odense, Vækst og Turisme.

Ø1.16 - Monitorering Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Der er afsat budget til effektmonitorering på de strategiske mål i vækstpolitikken (private arbejdspladser, positiv synlighed, indkomst og produktivitet), Årsrapport for Events, Årsrapport for Turisme samt aktivitet i bymidten (kameratællinger) samt Effektmonitoreringen af enkeltindsatser (i 2018 samlet set 26 indsatser), f.eks. Tinderbox, Magiske Dage, Thinkers50 og Iværksætter- vejledningen bortfalder. Monitoreringsindsatser reduceres med 0,5 mio. kr. Konsekvenser: Der vil ske nedjustering af monitorering samt personalereduktioner. Effektmonito- reringen af enkeltindsatser bortfalder, ligesom der vil ske en reduktion i budget til f.eks. indkøb af data til monitorering af strategiske mål i vækstpolitikken samt data angående Odenses positive synlighed.

Ø1.17 - Strategisk interessevaretagelse Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Der er afsat budget til strategisk interessevaretagelse (i praksis kaldet Public Affairs) i Odense Kommune. Formålet er at understøtte vækstpolitikkens mål og bane vejen for værdifulde udfald i Odenses favør (f.eks. i forhold til finansiering, fordelagtige beslutninger, ændret lovgivning mv.). Der er et politisk bevilliget budget fra vækstmidlerne til indsatsen til og med 2020. Budgettet reduceres med 0,5 mio. kr. i 2020. Konsekvenser: Der vil ske personalereduktioner.

Ø1.18 - Omprioritering af afsatte midler til Tour De France Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Da årets Tour de France-rute ikke går igennem Odense, er der ikke længere behov for de afsatte midler. Derfor foreslås omprioritering af de afsatte midler i 2020 svarende til 3 mio. kr. Konsekvenser: Der vurderes ingen konsekvenser.

Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct.

171 Budgetforslag 2020

Ø1.19 - Vækst udviklingsmidler (ikke disponeret) Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Der er tale om "frie midler". Det vil sige endnu ikke disponerede vækstmidler. De frie vækstmidler reduceres med 1 mio. kr. i 2020, 6,5 mio. kr. i 2021, 5,5 mio. kr. i 2022 og 4 mio. kr. 2023 og frem. Konsekvens: Reduktion af endnu ikke disponerede midler begrænser råderummet til udvikling af aktiviteter samt nye aktiviteter. Set i sammenhæng med de øvrige besparelser på puljer til tiltræk- ningsaktiviteter vedrørende virksomheder og kapital samt events og oplevelser, vil det få en betydning for omfang og antal aktiviteter. Relativt set vil Odense dog stadig have gode muligheder for at understøtte væksten i byen.

Ø1.20 - Andet Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Der er tale om "frie midler". Det vil sige endnu ikke disponerede vækstmidler. De frie vækstmidler øges med 0,02 mio. kr. i 2020 og reduceres med 0,08 mio. kr. i 2021, 0,4 mio. kr. i 2022 og 0,2 mio. kr. 2023 og frem. Konsekvens: Reduktion af endnu ikke disponerede midler begrænser råderummet til udvikling af aktiviteter samt nye aktiviteter.

Ø1.21 - Sportssponsorater Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Odense Kommune har p.t. fire sponsoraftaler med sportsklubber i Odense. Der er tale om Odense Boldklub, Odense Håndbold, Fyens Væddeløbsbane og Odense Ishockey. Alle aftalerne overholdes. Budgettet reduceres med 0,6 mio. kr. i 2021 og frem.

Konsekvens: Der vil være mindre økonomisk råderum til at indgå eventuelle nye aftaler, ligesom en del af aftalerne ikke vil kunne indgås på ny. Det vil betyde, at Odense Kommune ikke længere kan indgå i erhvervsnetværk, ligesom det ikke længere vil være muligt at gennemføre hospitality- arrangementer.

Ø1.22 - Erhvervs- og Aktivitetspuljen Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Erhvervs- og Aktivitetspuljen er placeret i Erhvervshus Fyn. Puljen udmøntes til events/aktiviteter, der understøtter Odense Kommunes vækststrategi. Puljen finansierer blandt andet Denmark Open giver tilskud til HC Andersen Marathon m.fl. Puljen reduceres med 1,7 mio. kr. i 2020, 3 mio. kr. i 2021 og 4,2 mio. kr. fra 2022 og frem. Konsekvens: Puljen udfases gradvist og nedlægges helt fra 2022. Besparelsen vil forventeligt betyde færre sportsevents til Odense, ligesom det må forventes, at større sportsevents fremadrettet kun kan gennemføres med en engangsbevilling fra Odense Kommune, som det var tilfældet med VM i triatlon i 2018. Det er samtidig forventningen, at det ikke længere vil være muligt at give tilskud til HC Andersen Marathon.

172Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct. Budgetforslag 2020

Besparelserne berører ikke Denmark Open, der fastholdes som minimum i nuværende kontraktpe- riode frem til og med 2021 og det er Erhvervshus Fyns ambition, at der fra 2022 fortsat gennemfø- res Denmark Open eller en event på sammenligneligt niveau. Bike Island indsatsen bliver ikke be- rørt af nærværende, da indsatsen ikke finansieres af Erhvervs- og Aktivitets-puljen.

Ø2 - Udbud og kontrakter Primære effektiviseringstilgange: Benchmarking. Beskrivelse: Odense har siden 2006 arbejdet strategisk med udbud og kontraktstyring. Det star- tede op som et strategisk tiltag, der skulle bidrage med markante effektiviseringer, som er opnået. Herefter er der arbejdet med udbud og kontraktstyring både til gavn for optimeringer af udvalgenes rammer og til gavn for fællesskabets økonomi. Ved fortsat at arbejde strategisk med udbud og kontraktstyring til gavn for fællesskabet, foreslås det, at der arbejdes med to spor, som samlet vil kunne realisere en besparelse på 5 mio. kr. i 2021 og frem. Der igangsættes dels et arbejde med at få kortlagt og kvalificeret områder, som kan være egnede i relation til udlicitering. På baggrund af erfaringer fra andre kommuner vil emner som det tekniske område, kantinedrift, ejendomsadministration, hjemmeplejen og genoptræning blandt andet blive kvalificeret. Der til arbejdes der på en model for, hvordan Odense Kommune kan sikre bedre køb og styring af tjenesteydelser til sikring af korrekt fakturering. Der arbejdes på flere forskellige redskaber, der alle skal bidrage med bedre fælles aftalegrundlag og opgavebeskrivelse, ligesom der arbejdes med digitalisering af dels bestil- lingsproceduren samt på kontrol af leverede timer. Konsekvenser: Der forventes ikke negative konsekvenser for kommunen. Der er dog tale om meget usikre estimater.

Ø3 - Reduceret prisfremskrivning Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Idet der ikke prisfremskrives på varekøb og tjenesteydelser i 2020, vil der kunne realiseres en besparelse på 6 mio. kr. under Økonomiudvalget. Det betyder også, at f.eks. budgettet på vækstområdet og til sundhedspuljerne er omfattet. Områder hvor der er indgået konkrete bindende kontrakter som IT-kontrakter, Erhvervshus Fyn mv. er friholdt. Friholdelsen af disse områder betyder, at besparelsen på kan- og skal-opgaver er blevet opjusteret tilsvarende. Konsekvenser: Konkret indebærer det, at budgettet under Økonomiudvalget er det samme i kroner og øre i 2020 som i 2019, mens priserne på varekøb og tjenesteydelser må forventes at stige med knap 2 pct. Det vil sige, at der skal indgå en konkret prioritering, når der indkøbes i 2020, da der er færre midler afsat.

Ø4.1 - Byråd Primære effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: Udgifterne til byrådets rejser, seminarer mv. reduceres. Der vil være et behov for at fravælge konkrete aktiviteter. Budgettet reduceres med 0,2 mio. kr. Konsekvens: Der vil ske en prioritering i forhold til deltagelse i arrangementer samt i forhold til service/forplejning.

Ø4.2 - Nedjustering kampagner m.m. Primære effektiviseringstilgang: Kan og skal.

Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct.

173 Budgetforslag 2020

Beskrivelse: Der vil ske reducering i budgettet til udgifter vedrørende kampagner, kommunikati- onsprodukter og medietræning. Budgettet reduceres med 0,3 mio. kr. Konsekvens: Fremadrettet vil nogen projekter skulle finansiere deres egne kampagneudgifter og lignende.

Ø4.3 – Strategisk udviklingspulje Primære effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: Pulje til anlægsmidler nedjusteres. Strategisk udviklingspulje er en udviklingspulje, der har til formål at muliggøre udviklingsinitiativer, der understøtter transformation i Odense. Denne omprioritering findes på de løbende anlægsrammer og dermed ikke som en del af det samlede driftsbudget på service, som omprioriteringer ellers vedrører. Dette gøres, fordi der er tale om en ekstraordinær situation med omprioriteringer for 200 mio. kr. Puljen reduceres med 0,8 mio. kr. Konsekvens: Der vil fremadrettet bruges færre midler på analyser vedrørende detailhandel, trafik, byliv mv. Derudover nedprioriteres dokumentationen af byomdannelsen – herunder investerings- oversigten, der bortfalder. Det vil dog også have betydning for de muligheder, der er for at igang- sætte og udvikle nye bystrategiske projekter.

Ø4.4 - Projekter Primære effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: Projekter forankres ikke i Borgmesterkontoret. Udviklingsopgaver og policy udvikling nedjusteres. Budgettet reduceres med 0,1 mio. kr. Konsekvens: Projekter gennemføres ikke og eller forankres i andre dele af organisationen.

Ø4.5 - Stram governancestyring og prioritering af IT-projekter Primære effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: Der vil ske reducering i antallet af projekter, som IT & Digitalisering kan deltage i/gennemføre. Budgettet reduceres med 0,8 mio. kr. Konsekvens: Konsekvensen er en mindre grad af digitalisering og lavere serviceniveau i Odense Kommune.

Ø4.6 - European Agency Primære effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: Odense Kommune har for nuværende en kontrakt med European Agency. Ved at opsige kontrakten vil der kunne realiseres en besparelse på 0,3 mio. kr. årligt. Der er foretaget en faglig vurdering af, at European Agencys aktiviteter ikke skaber tilstrækkelig effekt i Odense Kom- mune. På baggrund af dette foreslås det at opsige kontrakten. Konsekvens: Det vurderes ikke at have faglige konsekvenser for Odense Kommune.

Ø4.7 - Prioritering af opgaver på Udbud og kontraktstyring Primære effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: Der vil ske personalereduktioner. Gennem en nedprioritering i serviceniveauet på området for kontraktstyring er det muligt at finde besparelser for 0,8 mio. kr. Det betyder, at forvaltningerne vil opleve et lavere serviceniveau i forbindelse med kontraktstyring. Det vurderes, at niveauet fortsat lever op til et forsvarligt minimum og overholdelse af lovgivningen.

174Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct. Budgetforslag 2020

Konsekvens: Der vil ske personalereduktioner. Det betyder, at forvaltningerne vil opleve et lavere serviceniveau i forbindelse med kontraktstyring. Det vurderes, at niveauet fortsat lever op til et forsvarligt minimum og overholdelse af lovgivningen.

Ø4.8 - Ophør af understøttelse inden for HR og arbejdsmiljø Primære effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: Der nedjusteres i understøttende arbejdsmiljøaktiviteter. Øvrige aktiviteter inden for arbejdsmiljø og trivsel vil ligeledes blive nedjusteret. Det kan eksempelvis omhandle temadage, kursusaktiviteter og oplæg for ledere og MED- og arbejdsmiljørepræsentanter. Budgettet reduceres med 0,8 mio. kr. Der vil også ske nedjustering i aktiviteter og indsatser inden for elev- og studieområdet. Det kan eksempelvis være brandingtiltag og brobygningsaktiviteter mellem uddannelsessted og arbejdsplads. Ligeledes foreslås det at opsige partnerskabsaftale med SDU. Konsekvens: Der vil ske personalereduktioner. En reduktion af indsatser og aktiviteter inden for HR-området vil have konsekvenser for muligheden for at lave arbejdsmiljøunderstøttende tiltag. Det kan have en negativ betydning for trivsel og arbejdsmiljø. Der vil også blive færre tilbud i Sund- hedsordningen.

Ø4.9 - Sundhed Primære effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: Der vil ske effektivisering i projekter og indsatser under sundhedspuljerne, som ikke berører det borgernære område samt effektivisering på det administrative område. Tiltaget under sundhed skal sikre en besparelse på 0,2 mio. kr. Konsekvenser: Med henvisning til beskrivelsen får reduktionen ingen borgernær konsekvens.

Ø4.10 – Diverse mindre reduktioner Primære effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: Der vil ske mindre reduktioner af budgettet til stabene Transformation & Strategi, Fremtidens Vollsmose samt Vækstrelationer & Partnerskaber. Budgettet reduceres med 0,1 mio. kr. i 2020 og 0,2 mio. kr. i 2021 og frem. Konsekvenser: Konsekvenserne i de enkelte stabe vil være forskelligartet og vurderes at være af mindre mærkbar karakter.

Ø5 - Mindreforbrug elever Primære effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: Der vil fra 2020 være ophør af særlige erhvervselevuddannelser. På sigt - og under forudsætning af, at vi reducerer frafaldet på SOSU-området i overensstemmelse med Økonomiud- valgets målsætning - kan det være nødvendigt at prioritere mellem forskellige erhvervselevuddannelser, hvor vi ikke er forpligtet af en dimensionering. Odense Kommune er kun forpligtet af en dimensionering på SOSU-området. For elever inden for det pædagogiske område (PAU) fastholdes ambitionen for optag. Budgettet reduceres med 5 mio. kr. Konsekvenser: Idet der er tale om et mindreforbrug, er der som udgangspunkt ingen konsekvenser forbundet hermed. Det er ikke muligt at forudse udviklingen i dimensioneringsaftaler. Såfremt Odense Kommune på sigt kommer i en situation, hvor det vil være nødvendigt at prioritere mellem

Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct.

175 Budgetforslag 2020

forskellige elevkategorier, vil elevuddannelser, der ikke er indeholdt i dimensioneringsaftalen, blive nedprioriteret.

Ø6 - Løbende anlægsramme Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Bydelspuljen reduceres med henholdsvis 5 mio. kr. i 2020 og 2,5 mio. kr. i 2021. Konsekvenser: Med den foreslåede reducering vil der være tilsvarende færre midler til bydelspuljen og dermed færre lokalt forankrede projekter, der understøtter lokalsamfundene.

Ø7 - Overgangspulje 2020 I 2020 er der indarbejdet en overgangspulje på 8 mio. kr. Puljen er tilvejebragt inden for Økonomi- udvalgets eget område med en forudsætning om hurtigere indfasning af omprioriteringerne/besparelserne. Overgangspuljens anvendelse er derfor tæt knyttet til realiseringen af de forudsatte omprioriteringer og besparelser.

176Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct. Budgetforslag 2020

By- og Kulturudvalget Indledning By- og Kulturudvalget har siden Økonomiudvalgets godkendelse af rammeudmeldingen til Budget 2020 arbejdet med at imødekomme udvalgets andel af:  Effektiviseringskravet på 0,5 pct. af den samlede serviceramme svarende til 6,1 mio. kr. i 2020 samt overslagsårene.  Administrationsreduktioner som udgør 7,7 mio. kr. i 2020 samt 15,4 mio. kr. i 2021 og frem.  Øvrige reduktioner udgør 28,8 mio. kr. i 2020, 57,5 mio. kr. i 2021 og frem. Samlet skal udvalget omprioritere og effektivisere for 42,6 mio. kr. i 2020 samt 79 mio. kr. i over- slagsårene 2021-2023.

I de foreslåede reduktioner udgør lønbesparelser 39 pct. af det samlede besparelseskrav. Redukti- onerne på lønninger forventes betyde nedlæggelse af 62,5 årsværk.

Hvordan tilvejebringes effektiviseringskravet på 0,5 pct., administrationsreduktioner og øvrige reduktioner i udvalget? I nedenstående tabel er vist en samlet oversigt over, hvordan udvalget realiserer effektiviseringskravet på 0,5%, administrationsreduktioner og øvrige reduktioner til Budget 2020. Under tabellen er der en uddybende beskrivelse af de enkelt tiltag under hvert delelement. Forslag markeret med (*) kan skaleres inden for nærmere bestemte rammer. Der er indlagt en overgangspulje under hver af de 3 besparelseskategorier.

Effektiviseringskravet, administrationsreduktionen og øvrige omprioriteringer til vel- færd fordelt på tiltag

1.000 kr. - 2020-priser 2020 2021 2022 2023

Effektiviseringskrav på 0,5 pct.:

E1 Synlig rengøring i Børnehuse 1.000 1.000 1.000 1.000

E2 Insourcing m.fl. Beredskabs Fyn - 900 900 900

E3 Insourcing Vejinspektion - 800 800 800 Centralisering af Facility-Management i BKF, eksklusive E4 1.000 2.000 2.000 2.000 Odense Idrætspark Ingen prisfremskrivning på selvejende haller samt idræts- E5 220 470 470 470 centrene Korup og Pårup i 2020 E6 Effektivisering af drift af grønne områder 250 500 500 500

E7 Gebyr jf. vejloven § 134 - El-løbehjul, skilte, vareudstilling* - 500 500 500

E8 Overgangspulje til implementering E 3.645 -55 -55 -55

I alt 6.115 6.115 6.115 6.115 Administrationsreduktioner:

Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct.

177 Budgetforslag 2020

1.000 kr. - 2020-priser 2020 2021 2022 2023

A1 Synergier i BKF 600 1.200 1.200 1.200

A2 Lukning af Center for civilsamfund 593 2.186 2.186 2.186

Ø14.3a Pulje til foreningsarbejde 486 486 486 486

Ø14.3b Ny pulje til civilsamfundsarbejde -986 -986 -986 -986

A3 Konsolidering af IT-funktion og budgetter i BKF 800 1.600 1.600 1.600

A4 Ledelsesspænd i BKF samt ledelsesunderstøttelse 2.250 4.500 4.500 4.500

A5 Samling af HR funktioner i BKF 300 300 300 300

A6 Samling af Økonomifunktioner i BKF 500 1.000 1.000 1.000

A7 Modernisering af MED 75 75 75 75 Hjemtagning af udbuds- og entrepriseretlige rådgivnings- A8 3.500 3.500 3.500 3.500 opgaver A9 Centralisering af kommunikationsfunktionen 600 1.200 1.200 1.200

A10 Øvrige initiativer (Staben) 750 1.000 1.000 1.000

A12 Overgangspulje til implementering A -1.755 -636 -636 -636

I alt 7.713 15.425 15.425 15.425 Øvrige reduktioner:

Ø1 Overgangspulje til implementering Ø -12.460 1.622 926 730

Ø3 Servicetilpasning i Byudvikling 5.142 5.142 5.383 5.383

Ø3.2 Øget sagsbehandlingstid i lokalplansager* 900 900 900 900 Bortfald af vækststillinger oprettet ved intern omprioritering Ø3.3 750 750 750 750 ifm. med byens vækst Ø3.4 Nyt udbud i Mobil i Odense 1.600 1.600 1.600 1.600

Ø3.5 Ingen prisfremskrivning på udbud i Mobil i Odense 1.322 1.322 1.322 1.322

Ø3.6 Kan og skal-opgaver i Mobil i Odense 70 70 70 70

Ø3.7 Kan og skal-opgaver i Byudvikling 500 500 500 500

I alt 5.142 5.142 5.142 5.142

Ø4 Servicetilpasning i Park og Vej 9.420 10.320 10.320 10.320

Ø4.1 Reduceret pulje til effektiviseringer - 1.000 1.000 1.000

Ø4.6 Hække og pur klippes kun én gang årligt 125 125 125 125

Ø4.8 Reduceret træbeskæring langs veje 216 216 216 216

Ø4.14 Ingen haveblus i Kgs. Have og Munke Mose op til jul 60 60 60 60

178Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct. Budgetforslag 2020

1.000 kr. - 2020-priser 2020 2021 2022 2023

Halvering af drifts- og vedligeholdelsesaktiviteter ved Stige Ø4.15 300 300 300 300 Ø Ø4.16 Reduceret vedligeholdelse af skove og krat 500 500 500 500

Ø4.19 Ingen kommunal finansiering af Sankt Hans bål 200 200 200 200

Ø4.20 Reduceret bjørneklobekæmpelse 200 200 200 200

Ø4.3 Reduceret græsslåning i parker og grønne områder 700 700 700 700 Reduceret af budget til ekstra grønpleje (ud over standard- Ø4.9 572 572 572 572 opgaver) Nedlæggelse af sæsonbeplantning i pergola i Eventyrha- Ø4.10 100 100 100 100 ven Ø4.28 Udlæggelse af 45.000 m2 naturgræs 28 28 28 28

Ø4.21 Slukning af Gadelys* 1.920 1.920 1.920 1.920

Ø4.22 Reduktion i vedligeholdelse af Veje og Broer* 1.000 1.000 1.000 1.000

Ø4.23 Reduceret ukrudtsbekæmpelse* 500 500 500 500

Ø4.24 Reduceret renholdelse af veje, gade og pladser* 750 650 650 650

Ø4.25 Reduceret renovering af fortove* 625 625 625 625

Ø4.26 Reduceret renovering af kørebaner* 625 625 625 625 Reduceret renovering af vejafvanding (vejvandslednin- Ø4.27 1.000 1.000 1.000 1.000 ger)* I alt 9.420 10.320 10.320 10.320

Ø5 Servicetilpasning i Ejendom 2.550 3.600 3.600 3.600

Ø5.1 Reduktion i brugerrettet Tekniske Service 750 1.500 1.500 1.500

Ø5.2 Kun én årlig legepladsinspektion - 300 300 300 Mindre indvendig vedligeholdelse af kommunale ejen- Ø5.3 600 600 600 600 domme Mindre vedligeholdelse af kommunale ejendomme til ar- Ø5.4 1.200 1.200 1.200 1.200 bejdsmiljøforbedringer I alt 2.550 3.600 3.600 3.600

Ø6 Service tilpasning i Rengøring 1.350 2.350 2.350 2.350

Ø7 Gebyr på Byggesager* 4.000 4.000 4.000 4.000

Ø8 Øget indtægter i Fritid og Kultur 1.700 2.200 2.200 2.200 Reduktion af antal musikere mm. i Odense Symfoniorke- Ø11 1.500 3.000 3.000 3.000 ster* Ø12 Øvrige initiativer (Fritid og Kultur) 500 1.000 1.000 1.000

Ø13 Reduktion af tilskud i Fritid og Kultur

Ø13.1 Reduktion af tilskud til Det Fynske Kunstakademi 73 146 146 146

Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct.

179 Budgetforslag 2020

1.000 kr. - 2020-priser 2020 2021 2022 2023

Ø13.2 Reduktion i tilskud til OBM* 469 2.815 2.815 2.815

Ø13.3 Bortfald af aktivitetstilskud til medlemmer over 65 år 982 1.800 1.800 1.800

Ø13.5 Reduktion af tilskud til Tip Toe Big Band 162 224 224 224

Ø13.6 Små Storby Teatre: Èn administration 273 500 500 500

Ø13.7 Nedtrapning af tilskud til Havnekulturfestivalen 175 350 546 742

Ø13.8 Reduktion af anlægstilskud til Odense Zoo* 1.950 2.000 2.000 2.000

Ø13.9 Servicereduktion af aktiviteter på Byens Ø* 545 1.000 1.000 1.000

Ø13.11 Bortfald af børnekulturkoordinering 227 715 715 715

Ø13.12 Bortfald af synlighed af kulturtilbud 174 486 486 486

Ø13.13 Reduktion af tilskud til Nordatlantisk Hus* 200 200 200 200

Ø13.14 Bortfald af Sommeraktiviteter 99 182 182 182

Ø13.15 Reduktion i tilskuddet til Kunstmuseet Brandts* 1.500 2.000 2.000 2.000 Bortfald af tilskud til skolebilletter til forestillinger i Odense Ø13.17 55 100 100 100 Teater Ø13.18 Ændring af aftale med Dukketeater Svanen 82 150 150 150 Betaling for OK ydelser til Kulturregion Fyn (fra andre Ø13.19 400 400 400 400 kommuner) Ø13.20 Reduktion af Kulturpuljen 1.000 1.200 1.200 1.200

Ø13.21 Reduktion af tilskud til Gæsteatelier Hollufgaard 20 40 40 40

Ø13.22 Reduktion af de 3-årige kulturaftaler 25 50 50 50

Ø13.23 Reduktion af tilskud til aktiviteter Balletskolen 50 100 100 100

Ø13.24 Yderligere Reduktion i tilskud til OBM 136 800 800 800

Ø13.25 Reduktion vedr. kultur bestyrelsesnetværk - 58 58 58

I alt 8.598 15.316 15.512 15.708

Ø14 Servicetilpasning i Fritid og Kultur

Ø14.1 Overdragelse af Julemarkedet 1.061 1.061 1.061 1.061

Ø14.2 Overdragelse af Torsdagskoncerter 388 388 388 388

Ø14.5 Servicetilpasning i Fritid og Eliteidræt 750 1.500 1.500 1.500

Ø14.6 Reduktion af idrætspuljen 1.000 1.000 1.000 1.000

I alt 3. 199 3.949 3.949 3.949

Ø15 Servicetilpasning i Bibliotekerne og Borgernes Hus 1.500 3.000 3.000 3.000

Ø16 Reduktion i Eliteidrætssekretariatet 250 500 500 500

180Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct. Budgetforslag 2020

1.000 kr. - 2020-priser 2020 2021 2022 2023

Ø17 Nedlæggelse af Odense Rundt app - - 500 500

Ø18 Budgetreduktion Rengøring 1.500 1.500 1.500 1.500

I alt 28.750 57.500 57.500 57.500

Total 42.578 79.040 79.040 79.040 Note. ”+”=udgift, ”-”=indtægt, Administrationsreduktioner og Øvrige reduktioner har halvårsvirkning i 2020. Grøndrift (kontrakt): forslagene Ø4.6 til 4.20 kan skaleres op eller ned. Dog kan summen af servicereduktionerne på disse forslag ikke overstige 2,4 mio. kr. for så vidt angår kontraktforpligtelserne.

Beskrivelse af de enkelte tiltag

Effektiviseringskrav på 0,5 pct.

E1 - Synlig rengøring i Børnehuse Primære effektiviseringstilgange: Moderniserings- og effektiviseringstiltag. Beskrivelse: Rengøring i børnehusene/institutionerne udføres i dag primært udenfor institutionens åbningstid. Der indføres synlig rengøring, så det udføres i tidsrummet 06.00-17.00. På denne måde undgår man en unødig omkostning til tillæg. Aalborg Kommune har haft synlig rengøring i 3 år. Silkeborg og Nyborg er andre kommuner, der praktiserer det. Aarhus og Københavns Kom- mune har begge besluttet i byråd/borgerrepræsentation at ville indføre synlig rengøring. Konsekvenser: Det vil have en lang række fordele at flytte rengøringen til at blive udført i åbnings- tiden, herunder bedre dialog om opgaveløsningen, bedre integration af tosprogede medarbejdere og mere familievenlige arbejdstider for personalet.

E2 - Insourcing m.fl. Beredskab Fyn Primære effektiviseringstilgange: Nytænkning / Innovation. Beskrivelse: Odense Kommune indkøber forskellige ydelserne hos Beredskabs Fyn som er nært beslægtet med de opgaver, som løses af medarbejdere i Tekniske Service og Sikringsenheden. Det vurderes, at der er et effektiviseringspotentiale i at overtage nogle opgaver fra Beredskabs Fyn. Det vedr. f.eks. håndtering af nødkald, servicering af nøglebokse, håndtering af vagttelefon for P-automater mm. Forslaget omhandler derudover en undersøgelse (markedstjek) af udgifter til alarmoverførelse til Beredskab Fyn. Det bemærkes, at en del af disse besparelser vil finde sted i øvrige forvaltninger end By- og Kulturforvaltningen. Konsekvenser: Ingen direkte konsekvenser for serviceniveauet for borgere, brugere eller virksomheder.

E3 - Insourcing af vejinspektion Primære effektiviseringstilgange: Moderniserings- og effektiviseringstiltag. Beskrivelse: Vejinspektioner, som i dag håndteres af eksterne samarbejdspartner, insources, så opgaveløsning håndteres af kommunen selv.

Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct.

181 Budgetforslag 2020

Konsekvenser: Ingen direkte konsekvenser for serviceniveauet for borgere, brugere eller virksomheder.

E4 - Centralisering af Facility-Management i BKF, eksklusivt Odense Idrætspark Primære effektiviseringstilgange: Moderniserings- og effektiviseringstiltag. Beskrivelse: Samle alle ejendomsfunktioner, der ikke er tæt knyttet til det enkelte steds kerneopgave: For alle kommunale ejendomme bortset fra Odense idrætspark samles ansvar og budget for ter- ræn, indvendig vedligeholdelse og teknisk service (inkl. medarbejderne) hos Ejendom i BKF. Dette gælder også folkeskoler og andre skoler, f.eks. CSV på Højstrupvej. Ledelsesansvar for alle teknisk servicemedarbejder går til Ejendom. Nærhedsprincippet fastholdes: Medarbejderne har fast arbejdsplads på den enkelte ejendom f.eks. en skole. Det betyder, at det nødvendige ejerskab til opgaven og relationer mellem for brugere, medarbejdere og opgaverne fortsat er til stede. Kompetenceprincippet fastholdes: Medarbejderne i teknisk service understøtter hinanden på tværs af ejendommene med de mange forskellige nødvendige kompetencer, der skal til for at rammerne understøtter udførelsen af kerneopgaven på bedste vis. Det betyder f.eks. at en medarbejder med stærke kompetencer inden for ventilation understøtte samme opgaver på andre ejendomme, mens vedkommende selv vil få hjælp til øvrige opgaver, på den ejendom vedkommende er fast tilknyttet. Den samlede faglige- og personaleansvarlige ledelse giver mulighed for:  at styrke faglig ledelse  at øge kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder  at specialisere kompetencer  en større fælles faglighed  en god inddækning ved ferier og sygdom  en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne Ansvar og budget for indvendig vedligeholdelse og terræn flyttes til Ejendom. Dette giver mulighed for:  en stærkere fælles prioritering mellem bygningen udvendige og indvendige vedligehold  at arbejde med det rette snit mellem in house arbejde og udbudte opgaver  at pulje vedligeholdelsesopgaver, så prisen bliver direkte konkurrenceudsat  en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne Konsekvenser: Udmøntning af den effektivisering Effektiviseringen sker ved bedre udnyttelse af de samlede ressourcer for hele den nye organisation, udnytte synenergi i kompetencer og opgaver samt ved indkøbsbesparelser (større volumen bedre tilbud). For medarbejderne, både de nuværende og de nye: Den nuværende organisation vil blive justeret, ”de nye” teknisk servicemedarbejderne vil blive en værdifuld del af de samlede faglige kompetencer. Grundlaget er:  at nærhedsprincippet er det bærende, at medarbejderne har fast arbejdsplads, hvor opgaven er, således at relationer til brugerne af ejendommen fastholdes og opbygges

182Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct. Budgetforslag 2020

 at kompetenceprincippet understøtter nærhedsprincippet ved at medarbejderne deltager i vidensdelingsteams/makkerpar, hvor man både for kendskab til tekniske løsninger og hin- andens lokale ejendomme og forhold.  at der er inddækning ved ferie og sydom, via aftalte makkerpar  at der er mulighed for at udvikle specialiserede kompetencer  at udnytte den samlede viden om sikkerhed og risiko til trygge rammer For brugerne: De vil fortsat have navngiven teknisk service medarbejder tilknyttet stedet, som møder ind på adressen. Ved sygdom og ferie er der inddækning via makkeren/teamet man indgår i. Tværgående opgaver så som sikkerhedstjek af legepladser, belægninger etc. vil blive udført fæl- les. Tværgående opgaver for indvendigt vedligehold vil blive koordineret i samarbejde med brugere, teknisk service og vedligehold. For ejendommen: Der vil komme et mere ensartet vedligeholdelsesniveau på skolerne ud fra et perspektiv om prioritering af ejendommens tilstand og sikkerhed. Dette vil for nogle skoler opleves positivt, mens andre skoler vil opleve en reduktion i forhold til nuværende. Opmærksomhedspunkter ved implementering:  Fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelse er et vilkår. Også på skoler er teknisk servicemedarbejderne en væsentlig understøttelse for kerneopgaven, f.eks. kan brugen af lokaler (og inventar) skifte fra dag til dag i forhold til elevernes læring især i skoletiden, men også ift. fritidsbrugere.  Revideret samarbejdsaftale mellem Ejendom og skoler skal udarbejdes, så der er en trans- parent forventningsafstemning om opgavefordeling, herunder prioritering af midler til vedligeholdelse, inventar og indretning, som er pædagogisk begrundet.  Der etableres en formaliseret ramme for dialog mellem BKF og skolerne. Der vil være mulighed for tilkøb, hvis en skole aktivt vil prioritere midler til f.eks. inventar eller indretning.

E5 - Ingen prisfremskrivning på selvejende haller samt idrætscentrene Korup og Pårup i 2020 Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Tilskuddene til de selvejende haller, Selvstyre Paaruphallen og KKIC (Korup Kultur- og Idrætshus) fremskrives ikke fra 2019 til 2020. Konsekvenser: Institutionerne begrænses i deres muligheder for at udøve deres virke.

Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct.

183 Budgetforslag 2020

E6 - Effektivisering af drift af grønne områder Primære effektiviseringstilgange: Moderniserings- og effektiviseringstiltag. Beskrivelse: Der kan skabes synergi i den grønne drift i forvaltningen ved at samle driften af de grønne områder i en enhed. Der skabes der mulighed at organisere driftsopgaverne mere effektivt, således der kan effektiviseres og frigøres ressourcer. Konsekvenser: Ingen direkte konsekvenser for serviceniveauet for borgere, brugere eller virksomheder.

E7 - Gebyr jf. Vejlovens §134 – El-løbehjul, skilte, vareudstilling* Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Private aktører og firmaer benytter vejarealer kommercielt efter vejlovens §80. Eksempler er: El-løbehjul, skilte, vareudstilling ol. Vejdirektoratet har svaret Københavns Kommune, at kommunens udgifter til administration ift. direkte og indirekte udgifter kan pålægges ansøgere. Derved er der mulighed for, at afregne efter medgået tid for de sager, som behandles og endvidere for tilsyn, kurser, overhead ol. Det bemærkes, at afregnet tid vedr. sager om udeservering ikke er inkluderet i forslaget. Der vurderes, at By- og Kulturforvaltningen vil kunne opkræve gebyr for ca. 300.000 kr. yderligere, såfremt udeserveringen inkluderes i forslaget. Konsekvenser: Det må forventes at påvirke især de små private aktører negativt. De pålægges en større udgift.

E8 - Overgangspulje til implementering E Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Der er indarbejdes en overgangspulje til implementering, som kan finansiere eventuelle forslag, hvor den økonomiske effekt tager længere tid end det forventede gennemsnit. Puljen er en forudsætning for at kunne gennemføre besparelsesforslagene. Nogle forslag kræver f.eks. investeringer for at kunne give økonomisk effekt f.eks. billetautomater. Derudover sikrer puljen, at der ikke skal foretages yderligere reduktioner (op til 2 mio. kr.), som følge af at forslagene er forbundet med usikkerhed i implementeringen. Overgangspuljen til implementering indgår som en del af de samlede besparelsesforslag. Forsla- get vises med minus-fortegn, idet der er tale om en opsparing.

Administrationsreduktioner

A1 - Synergier i BKF Primære effektiviseringstilgange: Optimering af arbejdsgange. Beskrivelse: Gennem en mere enstrenget struktur i opgaveløsningen, tæt på kerneopgaven, forventes det, at der kan indhentes synergier mellem flere afdelinger i størrelsesordenen 0,6 mio. kr. i 2020 og 1,2 mio. kr. fra 2021 og frem. Konsekvenser: Ingen direkte konsekvenser for serviceniveauet for borgere, brugere eller virksomheder.

184Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct. Budgetforslag 2020

A2 - Lukning af Center for Civilsamfund Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Center for Civilsamfund (CFC) arbejder ud fra tanken om, at frivilligt arbejde er en del af svaret på fremtidens velfærd. Derfor arbejder CFC tværgående i hele kommunen og på en lang række områder for at fremme borgernes lyst og muligheder for at deltage i frivillige fællesska- ber. Konsekvenser: Borgerne mister deres mulighed for at have én indgang til kommunen i forhold til sparring, overblik, netværk og behov på frivillighedsområdet og fællesskabende aktiviteter, herunder også processen med Borgerne Bestemmer. Ansatte i OK mister muligheden for at få overblik, netværk og sparring på deres opgaver i relation til civilsamfund, herunder også de fokuserede indsatser. OK mister et tværgående og strategisk fokus på, hvordan vi arbejder med frivillighed. Kon- sekvens for effektmålet; Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber. 86% af centerets budget på 2.1 mio. bruges på lønkroner. Besparelsen vil derfor betyde afskedi- gelse af 3 medarbejdere, som er kernen i udførelsen af centrets opgaver. Dette forslag skal ses i sammenhæng med Ø14.3 – Pulje til brug for civilsamfundsarbejde

Ø14.3a - Puljen til foreningsarbejde Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Reduktion af puljen til foreningsarbejde vil betyde bortfald af tilskud til arrangementer og særlige begivenheder. Opgavebortfald: der spares ca. 50 timer om året. Konsekvenser: Puljen er samlet set på ca. 886.000 kr. Der vil fremadrettet kun være mulighed for tilskud i mindre skala grundet reducering af puljen.

Ø14.3b – Ny pulje til brug for civilsamfundsarbejde Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: By- og Kulturudvalget ønsker at oprette en økonomisk pulje til frivilligt arbejde. Puljen finansieres ved dels at spare på udvalgets pulje til foreningsarbejde med 486.000 kr. samt ved en periodisering af overgangspuljen med 500.000 kr. i årene 2020-2022. Samlet regnestykke:

1.000 kr. 2020 2021 2022 2023

Ny pulje til civilsamfundsarbejde -986 -986 -986 -986

Lukning af CFC 593 2.186 2.186 2.186

Spareforslag på foreningsarbejde 486 486 486 486

Nettobesparelse 93 1.686 1.686 1.686

Konsekvenser: Konsekvenser for serviceniveauet for borgere, brugere eller virksomheder.

Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct.

185 Budgetforslag 2020

A3 - Konsolidering af IT-funktion og budgetter i BKF Primære effektiviseringstilgange: Modernisering- og effektiviseringstiltag. Beskrivelse: Der vil med forslagene fremover kun være en afdeling i By- og Kulturforvaltningen, der har funktionen af understøttende stabsopgaver i form af Økonomi, Kommunikation, Forvalt- ningsjura, HR, Løn- og Personale, Digitalisering. Konsekvenser: Ingen direkte konsekvenser for serviceniveauet for borgere, brugere eller virksomheder. Forslaget har dog betydning for serviceniveauet for forvaltningens ledere.

A4 - Ledelsesspænd samt ledelsesunderstøttelse i BKF Primære effektiviseringstilgange: Modernisering- og effektiviseringstiltag. Beskrivelse: Der nedlægges et antal lederstillinger. Derudover tilpasses ledelsesspændet til et mere ensartet niveau. Konsekvenser: Besparelsen nødvendiggør en organisationsændring. Der vil gennemsnitligt blive flere medarbejdere under den enkelte leder, hvilket kræver en højere grad af selvledelse hos medarbejderne, og en skarpere prioritering hos lederen.

A5 - Samling af HR-funktioner i BKF Primære effektiviseringstilgange: Modernisering- og effektiviseringstiltag. Beskrivelse: Der vil med forslagene fremover kun være en afdeling i By- og Kulturforvaltningen, der har funktionen af understøttende stabsopgaver i form af Økonomi, Kommunikation, Forvalt- ningsjura, HR, Løn- og Personale, Digitalisering. Konsekvenser: Ingen direkte konsekvenser for serviceniveauet for borgere, brugere eller virksomheder. Forslaget har dog betydning for serviceniveauet for forvaltningens ledere.

A6 - Samling af økonomifunktioner i BKF Primære effektiviseringstilgange: Modernisering- og effektiviseringstiltag. Beskrivelse: Der vil med forslagene fremover kun være en afdeling i By- og Kulturforvaltningen, der har funktionen af understøttende stabsopgaver i form af Økonomi, Kommunikation, Forvalt- ningsjura, HR, Løn- og Personale, Digitalisering. Forslaget omhandler en samling og effektivisering af de økonomirelaterede opgaver til Staben i By- og Kulturforvaltningen. Konsekvenser: Ingen direkte konsekvenser for serviceniveauet for borgere, brugere eller virksomheder. Forslaget har dog betydning for serviceniveauet for forvaltningens ledere.

A7 - Modernisering af MED Primære effektiviseringstilgange: Moderniserings- og effektiviseringstiltag. Beskrivelse: MED-aftalen i Odense Kommune er med til at skabe gennemsigtighed og et bedre ejerskab af beslutninger vedrørende personale- og arbejdsforhold, samarbejde og arbejdsmiljø. Der skal dog fremadretet arbejdes med større viden om, hvad der er MED-stof, og hvad der ikke er, med henblik på at mødeomfanget kan reduceres. Derudover skal en del af drøftelserne, som for nuværende ligger i MED-regi i stedet drøftse på personalemøder. En større ændring kan nød- vendiggøre en genforhandling af MED-aftalen. Konsekvenser: Ingen direkte konsekvenser for serviceniveauet for borgere, brugere eller virksomheder.

186Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct. Budgetforslag 2020

A8 - Hjemtagning af udbuds- og entrepriseretlige rådgivningsopgaver Primære effektiviseringstilgange: Optimere arbejdsgange. Beskrivelse: By- og Kulturforvaltningen køber i dag udbuds- og entrepriseretlige opgaver i relation til kommunens drifts- og anlægsprojekter. Det anbefales, at Odense Kommune hjemtager disse juridiske opgaver. Hjemtagning vil medføre høj juridisk og strategisk faglighed, der kan medvirke til professionalisering af konkurrenceudsættelse og kontraktstyring af drifts- og anlægsprojekter, sikre overholdelse af politiske beslutninger i kontrakter samt håndtere og forebygge uenigheder, tvister m.m. Dette vil medføre lavere udgifter til rådgivere, ligesom kommunen må forvente færre udgifter til merarbejde og tvister, som følge af bedre kontrakt- og rettighedsstyring. Det vil også kræve en mindre præcisering af styrelsesvedtægten i forhold til opgavefordelingen mellem By- og Kulturud- valget og Økonomiudvalget. Det anbefales, at der ske en løbende evaluering af modellen i de næ- ste 4 år, hvorefter der skal ske en samlet evaluering af modellen i 2023. Konsekvenser: Det forventes, at Odense Kommune ved en hjemtagning kan realisere et samlet provenu på 8,6 mio. kr. årligt. For at realisere provenuet vil der skulle investeres fast 3,1 mio. kr. årligt i interne juridiske kompetencer i Borgmesterforvaltningen. Nettoprovenu vil for det samlede projekt derfor være på 5,5 mio. kr. årligt, hvor der i år 1 ligeledes skal anvendes 0,5 mio. kr. til etablering af enheden. Det vil bidrage til besparelser på 3,5 mio. kr. i By- og Kulturudvalget og 1,0 mio. kr. i Økonomiudvalget. Grundet projektets kompleksitet og usikkerhed, er der etableret en margen for usikkerheder på 1,04 mio. kr. Forslaget vil også betyde, at der skal flyttes budget fra de enkelte anlægsbudgetter til driftsbudgettet under Økonomiudvalget. Dette vil ske i Økonomiudval- gets budgetforslag.

A9 - Centralisering af kommunikationsfunktionen Primære effektiviseringstilgange: Moderniserings- og effektiviseringstiltag. Beskrivelse: Der vil med forslagene fremover kun være en afdeling i By- og Kulturforvaltningen, der har funktionen af understøttende stabsopgaver i form af Økonomi, Kommunikation, Forvalt- ningsjura, HR, Løn- og Personale, Digitalisering. Forslaget omhandler en samling og effektivisering af de kommunikationsrelaterede opgaver til Staben i By- og Kulturforvaltningen. Konsekvenser: Ingen direkte konsekvenser for serviceniveauet for borgere, brugere eller virksomheder. Forslaget har dog betydning for serviceniveauet for forvaltningens ledere.

A10 - Øvrige initiativer (Staben) Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Der foretages en reduktion af den juridiske betjening og i Nævnssekretariatet samt omkring det politiske styringsunivers. Konsekvenser: Der kan opleves længere sagsbehandlingstid for borgere og boligejere og forvaltningens ledere.

Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct.

187 Budgetforslag 2020

A12 - Overgangspulje til implementering A Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Der er indarbejdes en overgangspulje til implementering, som kan finansiere eventuelle forslag, hvor den økonomiske effekt tager længere tid end det forventede gennemsnit. Puljen er en forudsætning for at kunne gennemføre besparelsesforslagene. Nogle forslag kræver f.eks. investeringer for at kunne give økonomisk effekt f.eks. billetautomater. Derudover sikrer puljen, at der ikke skal foretages yderligere reduktioner (op til 2 mio. kr.), som følge af at forslagene er forbundet med usikkerhed i implementeringen. Overgangspuljen til implementering indgår som en del af de samlede besparelsesforslag. Forsla- get vises med minus-fortegn, idet der er tale om en opsparing.

Øvrige reduktioner

Ø1 - Overgangspulje til implementering Ø Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Der er indarbejdes en overgangspulje til implementering, som kan finansiere eventuelle forslag, hvor den økonomiske effekt tager længere tid end det forventede gennemsnit. Puljen er en forudsætning for at kunne gennemføre besparelsesforslagene. Nogle forslag kræver f.eks. investeringer for at kunne give økonomisk effekt f.eks. billetautomater. Derudover sikrer puljen, at der ikke skal foretages yderligere reduktioner (op til 2 mio. kr.), som følge af at forslagene er forbundet med usikkerhed i implementeringen. Overgangspuljen til implementering indgår som en del af de samlede besparelsesforslag. Forsla- get vises med minus-fortegn, idet der er tale om en opsparing.

Ø3.2 - Øget sagsbehandlingstid i lokalplansager* Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Øget sagsbehandlingstid i lokalplansager – udskydelse af opstart af nye lokalplaner / venteliste Opstart af nye lokalplaner udskydes og der prioriteres i, hvornår en lokalplan kan opstartes. Der oprettes derved en venteliste på opstart af nye lokalplaner. Pt. og med nuværende bemanding på ca. 13 årsværk igangsættes stort set alle lokalplaner, når en lodsejer / bygherre / investor henvender sig. Der bliver tilrettelagt et individuelt forløb i forhold til kompleksitet, behov og hensigtsmæssighed. Med spareforslaget vil der herudover blive et forhold omkring, hvornår der er ”tid” i Byplan til at igangsætte en lokalplan. Det forventes, der kan være ½ - 1 års ventetid ved nye (ikke prioriterede) lokalplaner. Konsekvenser: Længere sagsbehandlingstider. Øget arbejdspres.

Ø3.3 - Bortfald af vækststillinger – oprettet ved intern omprioritering i forbindelse med byens vækst Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: For at imødekomme det forhøjede aktivitetsniveau i Odense Kommune blev der foretaget en omprioritering i forvaltningen med henblik på, at Byudvikling kunne løse de øgede opgaver i forbindelse med byens vækst.

188Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct. Budgetforslag 2020

Midlerne til stillingerne har en stigende profil fra 2019 til 2020 på 750.000 kr. for lokalplanarbejde og trafikplanlægning. Ved ikke at anvende midlerne til nyansættelser kan midlerne indgå i omprioriteringen. Konsekvenser: Længere sagsbehandling på lokalplaner og trafikbehandling af byggesager. Øget arbejdspres.

Ø3.4 - Nyt udbud i Mobil i Odense Primære effektiviseringstilgange: Moderniserings- og effektiviseringstiltag. Beskrivelse: Der er i 2019 gennemført udbud af taxakørsel for Mobil i Odense. Resultatet af udbuddet er en årlig besparelse på 1,6 mio. kr. Konsekvenser: Ingen.

Ø3.5 - Ingen prisfremskrivning på udbud i Mobil i Odense Primære effektiviseringstilgange: Moderniserings- og effektiviseringstiltag. Beskrivelse: Da det nye udbud i MiO er udbudt i 2020-priser, er en prisfremskrivning fra 2019 til 2020 ikke nødvendig, da resultatet af det nye udbud lå lavere end det oprindelige. 1.322.000 kr. Konsekvenser: Ingen

Ø3.6 - Kan og skal-opgaver Mobil i Odense Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Mobil i Odense (MiO) bevilliger buskort til elever til idrætslinjer (primært Hjallesesko- len). Eleverne er ikke visiterede til linjen og har derfor ikke et retskrav på kørsel. 24.000 kr. Mobil i Odense (MiO) bevilliger buskort til elever til profilsporet (sprog) på Højmeskolen. Eleverne er ikke visiterede til linjen og har derfor ikke et retskrav på kørsel. 43.000 kr. §117 kørsel er en kan-kørsel til borgere, der ikke er omfattet af handicapkørsel. Der er meget få borgere, der bruger ordningen. 5.000 kr. Konsekvenser: Borgere mister mulighed for tilskud til kørsel. Især sproglinjen på Højmeskolen kan være vigtig for at hjælpe elever med sprogvanskeligheder igennem folkeskolen.

Ø3.7 - Kan og skal-opgaver i Byudvikling Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Reduktion i det faglige arbejde med at udvikle Odense til en grøn storby. Der er tale om en ”kan-opgaver”, der ligeledes kan justeres op og ned. I den pågældende kan-opgave indgår ligeledes administrativt arbejde i forbindelse med vurdering af ansøgninger om udeservering. Konsekvenser: Ambitionsniveau om, Odense skal være Danmarks grønneste storby nedsættes.

Ø4.1 - Reduceret pulje til effektiviseringer Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Driftspulje til effektivisering på driftsområdet reduceres markant. Konsekvenser: Færre projekter til finansiering af tiltag, der reducerer løbende driftsudgifter fremadrettet.

Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct.

189 Budgetforslag 2020

Ø4.6 - Hække og Pur klippes kun én gang årligt Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Kvalitetsniveau (kvistlængder og klipningsinterval) for hækklipning reduceres. Konsekvenser: Nuværende praksis med 2 årlige klipninger reduceres som hovedregel til 1 klip- ning/år. Hække og pur får et mere "uldent" udtryk og vil brede sig lidt længere ud over fortove og stier.

Ø4.8 - Reduceret træbeskæring langs veje* Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Kasse-/knudetræer, der normalt klippes en gang om året, nedgraderes til at blive klippet hvert andet år. Konsekvenser: Træer vil fylde mere i byrummet. Flere klager fra naboer om forøget skyggegener og flere blade vil havne i nabohaver om efteråret. Det æstetiske udtryk på nogle meget flotte vej- træer ændres markant.

Ø4.14 - Ingen haveblus i Kgs. Have og Munke Mose op til jul Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Havefakler opsættes og tændes i Kgs. Have og Munke Mose op til jul. Konsekvenser: Ingen fakler op til jul.

Ø4.15 - Halvering af drifts- og vedligeholdelsesaktiviteter ved Stige Ø Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Stige Ø er en tidligere losseplads, hvor der er etableret forhold til understøttelse af træning, leg eller naturoplevelser. Budget reduceres med 50%. Konsekvenser: Området forbedres ikke yderligere, og stier, leje- og parkudstyr m.v. nedslides.

Ø4.16 - Reduceret vedligeholdelse af skove og krat Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Tynding og skovning er opgaver, der løbende skal udføres i skove og krat for at skabe stabile, sikre og spændende bevoksninger til glæde for kommunens borgere og naboer. Konsekvenser: Kraftig reduktion i løbende pleje af skove og krat. Stabile træplantninger kræver pleje for at være stabile i mange år. Reduktion af budget vil resultere i kortere levetid og for borgerne mere kedelige bevoksninger.

Ø4.19 - Ingen kommunal finansiering af Sankt Hansbål Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Kommunale opgaver med at etablere Sankt Hansbål og efterfølgende oprydning og retablering af areal udelades. Konsekvenser: Nedlæggelse af Sankt Hansbål på Engen eller alternativt, at frivillige etablerer bål.

Ø4.16 - Reduceret bjørneklobekæmpelse Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal.

190Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct. Budgetforslag 2020

Beskrivelse: Bekæmpelse af Bjørneklo er ikke hæftet op på en national lovgivning, og det er derfor op til de kommunale politikere at beslutte, hvorledes bekæmpelsen skal udføres. Bekendtgørel- sen på område giver kommunen hjemmel til at påbyde private grundejere at bekæmpe bjørneklo på private arealer, såfremt kommunen har lavet en indsatsplan og selv bekæmper bjørneklo på kommunale arealer. Bekæmpelsen er i Odense Kommune forankret i ”Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2014-2022”. Private kan således ikke påbydes bekæmpelse, hvis der ikke be- kæmpes på kommunale arealer. Konsekvenser: En reduceret bekæmpelse vil resultere i at bjørnekløerne måske vil begynde at brede sig igen på kommunale og private arealer.

Ø4.3 - Reduceret græsslåning i parker og grønne områder – Vild med vilje Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: ”Vild med vilje” betyder i denne sammenhæng, at plejen udføres mere ekstensivt og at græsser, vilde blomster og ukrudt får lov til at brede sig. Arealer underlagt ”Vild med vilje” vil have et meget lavt plejeniveau. Uden for de mest anvendte 1-2 parker reduceres græsslåningen med 15%. Det betyder, at 1/3 af brugsplænegræs, der i dag slås, når det er 8 cm fremadrettet først bliver slået, når det er 15 cm højt. 1/4 af græsfladegræs, der i dag bliver slået, når det er 15 cm fremadrettet bliver slået, når det er 25 cm højt. Dette giver kun i meget lille udstrækning flere blomster og insekter på arealerne og et mere ekstensivt udtryk. Konsekvenser: Vild med vilje har et lavt plejeniveau, hvilket mange nabolodsejere ikke er tilfredse med og dermed flere klager.

Ø4.9 - Reduceret budget til ekstra grønpleje (ud over standardopgaver) - Vild med vilje Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Budgettet anvendes til udskiftning af træer, renovering af bede, midler til samar- bejdsprojekter med borgere og afhjælpende foranstaltninger ved naboer ved ekstensiv pleje af kommunale arealer Konsekvenser: Vild med vilje har et lavt plejeniveau, hvilket mange nabolodsejere ikke er tilfredse med og dermed flere klager

Ø4.10 - Nedlæggelse af sæsonbeplantning i pergola i Eventyrhaven – Vild med vilje Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Sæsonbeplantningen indstilles og erstattes af varig staudebeplantning som i større grad kan passe sig selv og fremstå mere ”vild” og forsat til gavn for insekter m.v. Konsekvenser: Vild med vilje har et lavt plejeniveau, hvilket mange nabolodsejere ikke er tilfredse med og dermed flere klager

Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct.

191 Budgetforslag 2020

Ø4.28 – Udlæggelse af 45.000 m2 naturgræs – Vild med vilje Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Natur slås slet ikke, hvorfor ukrudtsfrø vil sprede sig til omkringliggende haver, hvilket mange nabolodsejere ikke er tilfredse med. Konsekvenser: Vild med vilje har et lavt plejeniveau, hvilket mange nabolodsejere ikke er tilfredse med og dermed flere klager

Ø4.21 - Slukning af gadely* Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Odense Kommune har ca. 44.500 gadelamper. Heraf er ca. 1/3 udskiftet til LED og 2/3 er fortsat med konventionelle lyskildetyper. Nuværende praksis:  Ingen natsænkning: o Gågaden og alle lyskryds, rundkørsler og dobbeltrettede cykelstiers krydsning med veje o Nogle ganske få områder hvor ledningsnettet ikke gør det muligt og hvor vi endnu ikke har skiftet til LED  Natsænkning i resten af kommunen: o 1/3 LED hvor der dæmpes 50% i 8 timer o 2/3 konventionelle lyskilder hvor der slukkes i hver anden lampe imellem 22.30 og 05.30 Besparelse på 2 mio. kr./år – handlemuligheder:

Natslukning af hver anden gadelyslampe inklusiv LED indenfor ring 2.

192Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct. Budgetforslag 2020

Natslukning af hver anden gadelyslampe udvides, så den også omfatter LED-lyskilder i perioden kl. 22.30-05.30. LED er i dag alle tændt men med 50% reduktion i lysstyrken. Gågaden samt signalregulerede kryds, rundkørsler, fodgængerfelter og dobbeltrettede cykelstiers krydsning med veje er undtaget for slukning af hensyn til tryghed og gældende lovgivning på området. Muligt besparelsespotentiale i strømforbrug er omkring 0,3 mio. kr./år.

Senere tænding af alt gadelys om aftenen og tidligere slukning om morgenen Det er en mulighed at tænde/slukke, når det er mørkere og dermed opnå en besparelse. Muligt besparelsespotentiale i strømforbrug er omkring 0,15 mio. kr./år.

3 timers slukning hver nat af alt gadelys uden for Ring 2 Undtaget natslukning er signalregulerede kryds, rundkørsler, fodgængerfelter og dobbeltrettede cykelstiers krydsning med veje af hensyn til gældende lovgivning på området. 3 timers gadelysslukning uden for Ring 2. Forvaltningen anbefaler perioden kl. 01.00-04.00, da Odense Letbane forventes at køre til kl. 01.00 fredag og lørdag. Besparelsespotentiale: 2,0 mio. kr./år Anlægsinvesteringer i forbindelse med omlægningerne vurderes at vil udgøre mellem 1,5 og 3 mio. kr. Konsekvenser: Mørke gader og eventuel utryghed hos borgere

Ø4.22 - Reduktion i vedligeholdelse af veje og broer* Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Nedsættelse af driftsbudget vil betyde en akkumulering af vedligeholdelsesarbejder, der ikke udføres på det økonomiske og tekniske optimale tidspunkt. Nuværende midler til vedligeholdelse af broer og bygværker afspejler det tekniske- og økonomiske optimale niveau. Ved budgetreduktion genopbygges et vedligeholdelsesefterslæb, som bliver dyrere at indhente efterføl- gende. Konsekvenser: Der skabes et vedligeholdelsesefterslæb på broer og bygværker på 1 mio. kr. år- ligt. Ikke planlagte reparationer, følgeskader m.m. vil øge efterslæbet med mere end 1 mio. kr. år- ligt.

Ø4.23 - Reduceret ukrudtsbekæmpelse* Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Ukrudtsbekæmpelse på fortove, pladser, stier og veje. Området er kontraktbundet med mulighed for nedskalering inden for kontraktens rammer. Konsekvenser: Reduceret ukrudtsbekæmpelse. Kortere levetid på belægninger og belægnin- gerne vil fremstå mere grønne og "beskidte".

Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct.

193 Budgetforslag 2020

Ø4.24 - Reduceret renholdelse af veje, gade og pladser* Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Affaldsopsamling og fejning langs veje, stier og på pladser vil reduceres. Konsekvenser: Reduceret renholdelse – mere affald, blade og skidt langs veje, stier og på pladser. Øget udfordringer med vejafvanding, når ristene stopper til. Øget affald og skidt vil øge mæng- den af ukrudt.

Ø4.25 - Reduceret renovering af fortove* Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Odense Kommune har ca. 850 km fortove og 13,5 ha torve og pladser, som samlet har en værdi på 1,8 mia. kr. Renovering af fortov sikrer fornyelse af fortovene, så de er sikre og trygge at gå på. Der er redegjort for vedligeholdelsesefterslæbet på årlige politiske udvalgsmøder. Der anvendes på driftsbudgettet ca. 10 mio. kr. årligt til planlagte renoveringer af fortove. Konsekvenser: Dårligere fortove til gene for de gående. Nuværende vedligeholdelsesefterslæb på 160 mio. kr. (Hverdagens fundament 2018-2021) vil forøges med en faktor omkring 1,2 i forhold til besparelsen.

Ø4.26 - Reduceret renovering af kørebaner* Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Odense Kommune har ca. 950 km veje, som samlet har en værdi på 2,6 mia. kr. Slidlagene på vejene skal vedligeholdes, så vand ikke kan trænge ned i dem. Sker dette, vil ned- brydningen af belægningen ske hurtigt med huller, revner m.v. til følge. Der er redegjort for vedlige- holdelsesefterslæbet på årlige politiske udvalgsmøder. Der anvendes på driftsbudgettet ca. 14 mio. kr. årligt til planlagte slidlagsudskiftninger, udover beløb bundet i en 15-årige funktionskontrakt. Konsekvenser: Dårligere veje og stier. Flere huller og sporkørsel. Øget behov for akutreparatio- ner. Nuværende vedligeholdelsesefterslæb på 45 mio. kr. (Hverdagens fundament 2018-2021) vil forøges med en faktor omkring 1,2 i forhold til besparelse.

Ø4.27 - Reduceret renovering af vejafvanding (vejvandsledninger)* Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Odense Kommune har ca. 50.000 rendestensbrønde med stikledninger samt ca. 100 km hovedledninger til en samlet værdi på ca. 1,5 mia. kr. Velfungerende vejafvanding er grundlag for god og velfungerende infrastruktur og bortledning af regnvand. Der er redegjort for vedligehol- delsesefterslæbet på årlige politiske udvalgsmøder. Der anvendes på driftsbudgettet ca. 4 mio. kr. årligt til planlagte renoveringer af vejafvanding. Konsekvenser: Dårligere vejvandsledninger. Forøgede følgeskader. Nuværende vedligeholdel- sesefterslæb på 67 mio. kr. (Hverdagens fundament 2018-2021) vil forøges med en faktor omkring 1,2 i forhold til besparelse.

Ø5.1 - Reduktion i brugerrettet Teknisk service Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Teknisk Service medarbejderne er i dag forankret lokalt på de enkelte adresser, så de har en tæt dialog med vores brugere og borgere i dagligdagen. Vores opgave er at sikre, at brugerne kan bruge deres tid på kerneopgaven: at betjene borgerne.

194Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct. Budgetforslag 2020

Opgaverne er f.eks.  på plejecenter: reparation af senge, loftlifte og kørestole, hos borgeren, indkoder nødkald til beboerne på plejecentrene samt indkøbe og varemodtager for ÆHF på de enkelte plejecentre.  receptionsopgaver, posthåndtering og mødeservicering på flere større adresser samt vidner ved bryllupper  mindre flytteopgaver ved ændret brug i bygninger og ved ombygning. Forslaget omhandler 25% reduktion af de brugerrettede tekniske serviceopgaver. Konsekvens: Alle forvaltninger vil blive berørt, det er opgaver som brugerne ved de enkelte adresser har behov for at få udført, hvorfor opgaverne vil blive pålagt brugerne. De væsentligste områder vil f.eks. være:  ÆHF vil få mindre hjælp på plejecentre, det vil primært være varebestilling og varemodta- gelse som medarbejderne hos ÆHF selv skal håndtere.  Færre bemandede receptioner, dette vil opleves som en serviceforringelse for vores gæster og samarbejdspartner. Rådhuset vil opleve mindre brugerrelateret hjælp i hverdagen, opgaven med at TS deltager ved bryllupper som vidner bortfalder. Slottets mødeservicering og frugtordning skal håndteres af brugerne selv.  Alle flytte opgaver også interne skal fremadrettet udføres af flyttefirma. De har fagligheden hertil, det vil påvirke arbejdsskader positivt. Her vil især BSF kunne mærke en øget udgift:  På Phønix vil opsætning af borde i undervisningslokaler og oprydning af borde. Brugerne skal nu selv fortage dette ved start og slut af undervisningen. Undtaget er den stor sal.  Rengøring skal selv sørge for varekørsel og eftersyn af biler.

Ø5.2 - Kun én årlig legepladsinspektion Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: I dag bliver alle 135 legepladser på kommunale børneinstitutioner gennemgået to gang årligt af et eksternt firma. Der bliver udført en hovedinspektion og en driftsinspektion. Disse inspektioner bliver udført af en certificeret legepladsinspektør og opgave udføres i dag på kontrakt på baggrund af et udbud. Kontrakten udløber 31.12.2020. Det er ikke et lovkrav, at der skal udfø- res legepladseftersyn. Forslaget omfatter, at opgaven vil blive varetaget af den interne certificeret legepladsinspektør, som i dag forestår efterbehandling af legepladsinspektionerne. Konsekvens: Brugerne på de enkelte børneinstitutioner vil opleve det som en serviceforringelse, med kun en årlig inspektion.

Ø5.3 - Mindre indvendig vedligeholdelse af kommunale bygninger Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Driftsmidlerne til vedligeholdelse af kommunale ejendomme anvendes både til genoprettende, forebyggende og akut vedligehold. I 2018 anvendtes midlerne således:  39 %: Akut/afhjælpende vedligehold (huller, vandindtrængning, rørbrud, ikke funktionsdue- lig teknik)  13 %: Serviceaftaler og lovpligtige eftersyn (elevatorer, brandalarmer, el systemer, ventilati- onsanlæg)

Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct.

195 Budgetforslag 2020

 36 %: Forebyggende vedligehold (maling, gulvslibning, udskiftning af defekte delelementer m.m.  11 %: Genoprettende vedligehold (udskiftning af tage, vinduer eller hele udtjente bygnings- dele) Prioriteringsrækkefølgen for opgaverne er: 1. Lovlighed, eftersyn og serviceaftaler (brandalarmer, elevatorer) 2. Akut og afhjælpende ved funktionssvigt 3. Tæt ydre skal (tage, ydervægge og vinduer) 4. Tekniske anlæg som understøtter indeklimaet (lys, varmeanlæg, ventilation) 5. Indvendige døre, gulve og lofter (rengøringsmuligt) og vægge (malerbehandling, huller) Konsekvenser: Ved at reducere i ikke absolut nødvendigt vedligehold går det mindst ud over vær- dien af ejendommen. Derudover vil der blive reduceret på bæredygtighed og miljørigtigt indkøb. Reduktionen vil gælde for alle ejendomstyper, hvor skoler og dagtilbud udgør ca. halvdelen. Re- sten fordeler sig på bygninger til fritid og kultur, administration og øvrige Konsekvensen er, at løsningerne har mere fokus på at løse problemet akut og mindre på, om det er en totaløkonomisk god løsning – dvs. der vil blive slækket på holdbarheden af materialer eller har negative påvirkninger i forhold til verdensmålene.

Ø5.4 - Mindre vedligeholdelse af kommunale ejendomme til arbejdsmiljøforbedringer Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Ejendom har et samarbejde med fagforvaltningernes arbejdsmiljøorganisationer. Der er prioriteret at anvende 1,2 mio. kr./år til at udbedre bygningsrelaterede arbejdsmiljøproblemer. Problemerne skyldes bl.a. ældre bygninger, som da de blev opført opfyldte lovkravene, men i dag ikke altid opfylder de nuværende gældende regler for arbejdsmiljø og indeklima. Typisk er det reduktion af for høj temperatur i sommerperioden, akustikproblemer i storrumskontorer eller mødelo- kaler.

Ø6 – Servicetilpasninger i Rengøring Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Rengøring i Odense Kommunes ejendomme udføres i dag som programmeret ren- gøring, hvilket vil sige, at det er specificeret, hvor ofte rengøring skal udføres i de forskellige lokale- typer. I administrationsbygninger og på administrative arealer i almindelighed bliver kontorer og gangarealer rengjort således:  5 x om ugen udføres der rengøring i lokalerne  1 x om ugen udføres grundig gulvrengøring  1 x om ugen udføres grundig inventarrengøring Differencen mellem 5 og 1-tallet for hhv. gulv- og inventarrengøring er det antal gange der udføres let rengøring i lokalerne, hvilket vil sige fjernelse af synligt snavs og pletter. Der tømmes affald alle ugens dage. Det foreslås at ændre rengøring fra ”511” til ”111” i kontorer og gangarealer i administrationsbygninger i de kontorer, som ikke involverer borgere. Potentielle enheder, hvor modellen kan implementeres er:

196Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct. Budgetforslag 2020

Egeparken, Odense Slot, Birkeparken, Rådhuset, TV2, Ørbækvej 100, Skulkenborg, Camp-U, VIVO, Slotsgade/Vindegade, CIBU.

Der udføres tilsyn med rengøringskvaliteten med en fast frekvens. Dette er kutyme inden for branchen. Tilsynene udføres – om muligt – med kontaktpersonen på den enkelte ejendom for at få en god dialog og forventningsafstemning omkring rengøringsparathed, kvalitet, samarbejde og kommunikation. Frekvenserne i dag er:  Skoler 8 x årligt  Institutioner 8 x årligt  Administrationsbygninger 6 x årligt  Plejecentre og botilbud 6 x årligt  Fritid 2 - 4 x årligt  Øvrige 2 x årligt Konsekvenser: Ændringen vil medføre, at der kun er rengøringspersonale i lokalerne én gang om ugen, hvor der udføres grundig rengøring af gulve og inventar. Der vil også kun blive tømt affalds- spande denne ene gang. Der vil være visse områder/lokaler i administrationsbygningerne, som ikke kan omfattes af modellen, da de huser borgere, og dermed vil have negativ indflydelse på kerneopgaven og BKF-målene.

Fordele ved at fjerne/reducere tilsyn med rengøring: Øget trivsel, da vi i højere grad vil basere vores relationer mellem ledere og medarbejdere på tillid og ikke kontrol af deres arbejde. Mere fokus på kerneopgaven og der vil blive sparet tidsmæssige ressourcer hos medarbejdere i de øvrige forvaltninger. Udfordringer: Vi kan miste lidt af følingen med den generelt leverede kvalitet. Udfordrin- ger kan hobe sig op og blive til store udfordringer i stedet for mindre, som løses hurtigere. Ved en evt. udlicitering vil det være nødvendigt at genindføre mængden af tilsyn, hvilket vil gøre at den op- nåede besparelse vil gå tabt igen.

Ø7 - Gebyr på Byggesager* Primære effektiviseringstilgang: Benchmarking med andre kommuner samt kan og skal. Beskrivelse: Kommunalbestyrelsen kan jf. bekendtgørelse om byggeloven (LBK nr. 1178 af 23/09/2016) opkræve et gebyr for byggesagsbehandling efter tidsforbrug eller et mindre, fast gebyr på maksimum 1.048 kr. i 2019 (eller en kombination af de to). Det vurderes ikke, at det forventede provenu på 4 mio.kr. kan opnås ved at gøre bruge af et fast gebyr, hverken ensidigt eller i kombination med timebetaling. Initiativet omhandler indførslen af gebyr for byggesagsbehandling (tilladelser, midlertidige tilladelser, anmeldelser, dispensationer ved byggearbejder, der ikke kræver tilladelse eller anmeldelse og afslag, eller hvis ansøger trækker sin ansøgning), hvor der er beregnet den takst, som dækker Odense Kommunes udgifter ifm. byggesagsbehandling jf. Trafik- og Byggestyrelsens gebyrvejled- ningen til kommunerne. Taksten i forslaget er på 574 kr. per time for alle sagstyper. Konsekvenser: Initiativet har ingen effekt på selv løsning af kerneopgaven. Borgernes opfattelse kan dog være en anden. Der forventes øget sagsbehandlingstider, for så vidt angår øget antal klager og henvendelser.

Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct.

197 Budgetforslag 2020

Ø8 - Øgede indtægter i Fritid og Kultur Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Øget egen indtjening og brugerdreven kultur og aktiviteter i Kulturmaskinen. Samt entre ved Friluftsbadet. I den forbindelse skal der indkøbes en billetautomat ca. kr. 180.000. Her- udover skal der gøres opmærksom på, at Friluftsbadet snart ikke kan levetidsforlænges med små reparationer længere, og derfor står over for en større renovering af bassiner, røranlæg, pumper samt rensningsanlæg anslået til ca. kr. 3.000.000. Konsekvenser: Kulturmaskinen:  Lukning eller reduktions af værkstedstilbud, f.eks. mediegrafisk værksted samt reduktion af medarbejdere på værksteder og Filosoffen.  Øget brugerbetaling og øget brugerdrift (frivillighed) på værkstederne og Filosoffen.  Ophør eller reduktion af børne og familie arrangementer såsom ”Sommer i Farvergården” og ”Tumle klubben”.  Reduktion eller ophør af samarbejdsrelationer såsom Åben Skole, Børnemusikfestival  Reduktion af ressourcer til OFF, med krav om øget ekstern finansiering og indtægter. Kulturmaskinen har et samlet netto budget på 13.8 mio. kr., heraf udgifter til husleje inkl. forbrug på ca. 5.0 mio. kr. Ændret serviceniveau for borgere og muligvis færre brugere af friluftsbadet.

Ø11 - Reduktion af antal musikere mm. i Odense Symfoniorkester* Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Reduktion af Odense Symfoniorkesters ramme med 3 mio. kr. Konsekvenser: Reduktionen vil betyde, at Odense Symfoniorkester må reducere antallet af musikere mærkbart og dermed orkestrets kvalitet. Repertoiret vil blive smallere og mindre attraktivt, så- vel for publikum som for renommerede dirigenter og solister, som vil vælge orkestret fra. Publikum vil i højere grad søge til statsorkestrene i København. Øgede billetpriser vil få negativ indflydelse på bredden i orkestrets publikum, fremfor alt i forhold til børn og unge. Samlet set vil Odense Sym- foniorkester miste sin status som ambitiøst og innovativt orkester og vil ikke i samme grad kunne bidrage til Odenses image som kulturby. Der er pt. 73 fastansatte musikere i Odense Symfoniorkester og til sammenligning kan oplyses, at der er 65 Musikere i Aalborg Symfoniorkester.

Ø12 - Øvrige initiativer Fritid og Kultur Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Udskiftning af billetpersonale med billetautomater. Hvis modellen implementeres, som de har gjort i team Bade i København, vil en del af lønbesparelsen skulle bruges på teknisk service og livredderservice til gæsterne. Kun livreddertilstedeværelse i svømmehaller, når der er offentligt åbent. Det betyder, at foreningerne vil være til stede i svømmehallerne om aftenen uden ansat personale. Dette er allerede praksis i andre svømmeanlæg i Danmark. Konsekvenser: Ikke længere personlig betjening. Samt foreninger skal selv påtage sig opgaven.

198Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct. Budgetforslag 2020

Ø13.1 Reduktion af tilskud til Det Fynske Kunstakademi Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Odense Kommunes tilskud til Det Fynske Kunstakademi reduceres til ca. 1.500.000 kr. årligt. Konsekvenser: Reduktionen af tilskud vil svække kvaliteten og omfanget af kunstakademiets arbejde i forhold til at være synlige og åbne for offentligheden. Det statslige tilskud til kunstakademiet forventes at kunne opretholdes, da staten jf. Finansloven (21.42.10, tekstanm. 205) yder tilskud under forudsætning af minimum et tilsvarende tilskud fra Odense Kommune. Det statslige tilskud i 2019 udgør 1,4 mio. kr.

Ø13.2 Reduktion i tilskud til Odense Bys Museer* Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Odense Kommunes tilskud til Odense Bys Museer reduceres til ca. 28,6 mio. kr. år- ligt. Konsekvenser: Reduktionen i tilskud vil begrænse museets muligheder og medføre en tilpasning af kvalitet og aktivitet. Det er forventningen, at samlingen af museet på Møntergården, kan mulig- gøre effektivisering. Dog ikke på det niveau, som der foreslås her. Forslaget kan betyde et mindre statsligt tilskud, hvis museet ikke prioriterer at opfylde krav for at varetage alle sine statsaner- kendte ansvarsområder.

Ø13.3 - Bortfald af aktivitetstilskud til medlemmer over 65 år Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Bortfald af aktivitetstilskud til medlemmer over 65 år. Det er ikke lovpligtigt at yde aktivitetstilskud til medlemmer over 65 år. Der vil ikke være opgavebortfald, da der fortsat ydes aktivitetstilskud til medlemmer under 25 år. Konsekvenser: Eventuel besparelse skal forelægges Folkeoplysningsudvalget.

Ø13.5 - Reduktion af tilskud til TipToe BigBand Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Odense Kommunes tilskud til TipToe BigBand reduceres til ca. 1,1 mio. kr. årligt. Konsekvenser: Reduktionen i tilskud vil i mindre grad begrænse orkestrets muligheder og med- føre en tilpasning af kvalitet og aktivitet. Orkestret skal jf. den nuværende flerårige aftale om tilskud, afholde minimum 27 koncerter, heraf minimum 14 i Odense i løbet af tre år. Aftalen indebæ- rer, at 1 koncert årligt spilles vederlagsfrit (hidtil anvendt ved en torsdagskoncert). Med henblik på at skabe synergi med øvrige kulturaktiviteter i Odense, skal orkestret fremover spille flere koncerter vederlagsfrit i Odense.

Ø13.6 - Små storbyteatre – én administration Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Odense Kommunes tilskud (incl. tilskud fra Staten) til de flerårige små storbyteater- aftaler reduceres til i alt ca. 12 mio. kr. årligt. Konsekvenser: De tre små storbyteatre har tidligere gjort fælles overvejelser om samdrift i form af en fusion af teatrene, men fravalgte at gennemføre det. En effektuering vil kræve, at de teaterafta- ler, som byrådet har godkendt, suppleres med krav om samdrift. Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct.

199 Budgetforslag 2020

Ø13.7 - Nedtrapning af tilskud til Havnekulturfestivalen Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Tilskud til Havnekulturfestivalen bortfalder løbende over budgetperioden. By- og Kul- turforvaltningen har en samarbejdsaftale med Odense Havnekulturfestivals sekretariat i Børn- og Ungeforvaltningen om at lave et alsidigt kunst- og kulturudbud i forbindelse afholdelse af en Hav- nekulturfestival i Odense Kommune. Formålet har fra begyndelsen været at gøre opmærksom på udviklingen af havnen, som en ny bydel. Konsekvenser: Bortfald af tilskuddet fra By- og Kulturforvaltningen vil betyde, at Odense Kom- mune kan afholde en mindre og ændret festival i 2020. Der vurderes ikke realiserbart at gennem- føre en havnekulturfestival fra og med 2021.

Ø13.8 - Reduktion af Anlægstilskud til Odense Zoo* Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Odense Kommunes anlægstilskud til Odense Zoo reduceres til ca. 4 mio. kr. årligt. Konsekvenser: Den zoologiske have vil fortsat modtage et driftstilskud på ca. 2,8 mio. kr. fra Odense Kommune. Havens årlige anlægstilskud reduceres med 2 mio. kr., hvilket betyder, at haven ikke længere har samme mulighed for at udvikle haven facilitetsmæssigt. Denne omprioritering findes på de løbende anlægsrammer og dermed ikke som en del af det samlede driftsbudget på Service. Dette gøres fordi der er tale om en ekstraordinær situation med omprioriteringer for 200 mio. kr.

Ø13.9 - Servicereduktion på aktiviteter på Byens Ø* Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Reduktion af aktiviteter på Byens Ø Konsekvenser: Aktiviteter vil blive skaleret ned til et minimum. Der vil fortsat restere ca. 400.000 kr. i puljen, som bl.a. primært bruges på FAF-bygningen og derigennem Dynamo Nycirkus og drift af udearealer.

Ø13.11 - Bortfald af Børnekulturkoordinering Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Der sker bortfald af den opgave, forvaltningen løser med målrettet børnekulturkoordi- nering. Konsekvenser: Skoler og kulturinstitutioner skal fremover selv koordinere indsatsen. Forslaget er inkl. en medarbejder. Omprioriteringerne vil bl.a. reducere skolernes kendskab til kulturinstitutionernes tilbud til den åbne skole. Arrangementer for målgruppen reduceres, og der vil ikke ske en fælles vidensindsamling og deling på tværs af institutioner. Kulturinstitutionerne og institutioner på børn og ungeområdet skal fremover selv sikre samarbejde og synlighed om tilbud og muligheder. Ø13.12 - Bortfald af synlighed af kulturtilbud Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Der sker bortfald af den målrettede opgave, forvaltningen løser i forhold til at skabe synlighed for byens kulturtilbud.

200Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct. Budgetforslag 2020

Konsekvenser: Kulturinstitutioner skal selv fremover sikre formidling af andre kanaler. Forslaget indebærer også outdoormedier såsom bannere i gågaden, AFA-standere m.m. Inkl. ½-medarbejder.

Ø13.13 - Reduktion af tilskud til Nordatlantisk Hus* Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Tilskud til Nordatlantisk Hus reduceres til ca. 1,5 mio. kr. årligt. Konsekvenser: Reduktionen i tilskud vil i mindre grad begrænse kulturhusets muligheder og medføre en tilpasning af kvalitet og aktivitet.

Ø13.14 - Bortfald af sommeraktiviteter Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Hvert år tilbydes aktiviteter for børn i sommerperioden. I 2019 anvendes budgettet til opsøgende børneteater i forstæderne. Konsekvenser: Sommeraktiviteter ophører fremover.

Ø13.15 - Reduktion i tilskud til Kunstmuseet Brandts* Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Odense Kommunes tilskud til Brandts – Museum for Kunst & Visuel Kultur reduceres således det fremover udgør ca. 17 mio. kr. årligt. Konsekvenser: Reduktionen i tilskud vil begrænse museets muligheder og medføre en tilpasning af kvalitet og aktivitet.

Ø13.17 - Bortfald af tilskud til skolebilletter til forestillinger i Odense Teater Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Ophør af aftale med Odense Kommune om reduktion af prisen på skolebilletter. Konsekvenser: Det vil ikke længere være muligt for de odenseanske skolebørn kan komme i teat- ret til halv pris. Fremover vil der skulle betales af skolerne. Udgiften er 80 kr. pr. elev.

Ø13.18 - Ændring af aftale med Dukketeater Svanen Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Dukketeater Svanen har i dag en driftsaftale med Odense Kommune, som udløber med udgangen af 2019. Denne aftale ændres til en aftale om indkøb af konkrete forestillinger. Konsekvenser: I forbindelse med ophør af aftalen mellem Kulturregion Fyn og Staten om tilskud til teatre, kan Odense Kommune fra 2019 opnå 50% refusion fra Staten på visse teaterindkøb. Be- løbet, som udbetales til Dukketeater Svanen, vil være det samme. Ved at Odense Kommune køber forestillinger hos Dukketeater Svanen i stedet for at udbetale det som et tilskud, kan kommunen få halvdelen refunderet fra staten det efterfølgende år.

Ø13.19 - Betaling for Odense Kommunes ydelser til Kulturregion Fyn (fra andre kommuner) Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Indtægt for løsning af administrationsopgave for Kulturregion Fyn.

Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct.

201 Budgetforslag 2020

Konsekvenser: Odense Kommune meddeler de øvrige kommuner i samarbejdet, at Odense fremover ønsker betaling for den administrationsopgave, som Odense Kommune udfører for kultursam- arbejdet (primært i form af sekretariatsbetjening af styregrupper, derudover vedrører det It, øko- nomi og revision). Beslutningen vil kræve, at kulturregionen omprioriterer internt. Det vil begrænse muligheder og medføre tilpasninger af kvalitet og aktiviteter. Der forventes at være mulighed for at fortsætte samarbejdet. Forslag kan influere på det statslige tilskud. Såfremt den politiske styregruppe i Kulturregion Fyn ikke kan imødekomme forslaget, vil konsekvensen være, at Odense Kommune ophører med at løse administrationsopgaven. Den politiske styregruppe skal herefter afklare, hvordan opgaven skal løses fremover.

Ø13.20 - Reduktion af Kulturpuljen Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Kulturpuljen reduceres til årligt at udgøre ca. 1,1 mio. kr. Konsekvenser: Der vil fremover ikke være samme råderum i Kulturpuljen. Puljen prioriteres hovedsagelig af By- og Kulturudvalget én gang årligt, og støtter derudover mindre projekter løbende gennem året – enten på baggrund af skriftlige ansøgninger eller personligt fremmøde i Kulturkon- takten. Forvaltningen anbefaler, at beslutningen fører til en politisk revurdering af puljekriterier, så- ledes man kan overveje, hvorvidt puljen bør prioritere at imødekomme flere mindre ansøgninger eller få store ansøgninger. Ligesom der kan prioriteres at bevilge tilskud til ansøgere, som ikke i forvejen modtager finansiering fra Odense Kommune.

Ø13.21 - Reduktion af tilskud til Gæsteatelier Hollufgård Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Odense Kommunes tilskud til gæsteatelieret reduceres til ca. 670.000 kr. årligt. Konsekvenser: Reduktionen i tilskud vil begrænse gæsteatelierets muligheder og medføre en tilpasning af kvalitet og aktivitet.

Ø13.22 - Reduktion af ramme til nye 3-årige aftaler om kulturaktiviteter Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Efter reduktionen resterer der ikke længere pulje til nye 3-årige aftaler om kulturaktiviteter. På By- og Kulturudvalgets dagsorden til den 4/6 2019 pkt. 17 omprioriterede udvalget midler og restbeløbet på 50.000 kr. årligt spares væk. Konsekvenser: Der henvises til den politiske beslutning.

Ø13.23 - Reduktion af kulturtilskud til aktiviteter i balletskolen Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Odense Kommunes tilskud til aktiviteter i balletskolen reduceres til ca. 370.000 kr. årligt. Konsekvenser: Reduktionen i tilskud vil begrænse balletskolens muligheder for at tilbyde aktiviteter og oplevelser i byen og medføre en tilpasning af kvalitet og aktivitet. Balletskolen i Holstebro har lige nu en kontrakt, der lyder på 1.500.000 (2013-niveau). Det svarer i 2019 til 1.712.000 kr. Tilskuddet går til drift af skolen. Der er ikke i deres kontrakt nogen bindinger/krav om konkrete leverancer. Kommunen skal indgå ny aftale med balletskolen og det tyder

202Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct. Budgetforslag 2020

på, at det årlige tilskud fra 2020 bliver på 1.500.000 kr. uden prisfremskrivning. I den nye aftale, bliver der indarbejdet konkrete forpligtelser.

Ø13.24 – Yderligere reduktion i tilskud til Odense Bys Museer (Se tiltag Ø13.2)

Ø13.25 - Reduktion vedr. kultur bestyrelsesnetværk Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: By- og Kultforvaltningen faciliterer et netværk bestående af bestyrelsesformænd og ledere af byens kulturinstitutioner. Netværket bidrager til udmøntning af kulturpolitikken og under- støtter samarbejde og kompetencer hos deltagere. Konsekvenser: Omprioriteringen vil betyde, at antallet af netværksarrangementer reduceres, og indholdet i arrangementerne tilpasses. Der prioriteres fortsat afvikling af netværksarrangementer, som kan skabe dialog mellem kulturinstitutionernes ledelser og bestyrelser. Der vil blive tale om en reduktion i kvalitet og reduceret serviceniveau for netværket.

Ø14.1 + Ø14.2 - Overdragelse af H.C. Andersen Julemarkedet og Torsdagskoncerter Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Overdragelse af H. C. Andersen Julemarkedet og Torsdagskoncerter til en ekstern aktør. Konsekvenser: H.C. Andersen Julemarkedet og Torsdagskoncerter skal søges overdraget til en ekstern aktør, som ønsker at tilbyde begge arrangementer for offentligheden. Forvaltningen skal søge at indgå en flerårig aftale om tilskud på op til 1.000.000 kr. årligt samt anvendelse af materiel såsom hytter. Der er tale om et samlet årligt beløb til begge arrangementer. Eventuelt mindreforbrug skal indgå i Kulturpuljen (Ø13.20). Det er en forudsætning for aftalen, at aktøren fremover varetager både jule- marked og torsdagskoncerter. Der lægges op til, at en anden aktør kan foreslå et justeret koncept og alternativ placering for begge arrangementer. Der stilles som betingelse, at arrangementerne skal være uden entre. Skt. Hans på Engen bortfalder.

Ø14.5 - Servicetilpasning i Fritid og Eliteidræt Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: I besparelserne indgår:  Resten af puljen til arrangementer og særlig begivenheder så puljen fremover bortfalder (400.000 kr.),  Bortfald af tilskud til Odense Elite College fra 2021 (300.000 kr.),  Bortfald af tilskud til deltagelse i internationale turneringer (100.000 kr.),  Reduktion af rammen talentudviklingsinitiativer (200.000 kr.).  Tilpasning af administrationen i Fritid og Eliteidræt (500.000 kr.) Konsekvenser: Der kan ikke længere ydes tilskud til arrangementer eller "hverdagsevent", hvor der sættes fokus på en af foreningens faste aktiviteter, som det giver særlig mening at løfte i forhold til deltagerantal, publikum eller ift. medieomtale. Odense Elite College skal kunne drives på privat finansiering. Eliteidrætsudøvere på meget højt internationalt niveau kan ikke længere søge

Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct.

203 Budgetforslag 2020

tilskud til deltagelse i internationale turneringer. Generelt vil forslaget reducere støtte til eliteidræt og talentudvikling. Reduktion af medarbejdere: Det er ikke muligt at realisere besparelsen, uden at det har:  Medarbejderkonsekvenser  Der vil være mindre mulighed for økonomiopfølgning/krisehjælp i foreningerne  Ingen fokus på udvikling af fritidsområdet  Mindre tværgående samarbejde med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere i forhold til at understøtte folkeoplysningsområdet (kommuneplan, lokalplaner, bystrategi, samarbejde med SIKO, BUS og øvrige organisationer)  Èn indgang til kommunen, hvis der er problemer med ex. rengøring og vedligeholdelse  udvikling af byrum  mindre fokus på udmøntning af fritidspolitikken mm.

Ø14.6 - Reduktion af Idrætspuljen Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Tilskud til foreninger, der indgår samarbejde med folke- og privatskoler og aktiviteter i regi af den Åbne Skole. Der ligger evalueringsrapporter fra både Kulturministeriet og fra Odense Kommune, hvor det fremgår at samarbejde mellem forening og folke- og privatskole øger elevernes lyst og evne til at lære. Konsekvenser: En reducering af budgettet til samarbejde i regi af Den Åbne Skole vil betyde, at færre elever får mulighed for at prøve nye foreningsaktiviteter af, og nogle af de meget populære og økonomiske tunge aktiviteter (cykelskole, fiskeskole mm.) vil ikke kunne forvente tilskud i samme størrelse som nu. Derudover vil det blive svært at yde tilskud til de mange valgfagssamar- bejder.

Ø15 - Servicetilpasning i Bibliotekerne og Borgernes Hus Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: En besparelse på 3 millioner kr. kan i al væsentlighed alene findes ved bortfald af medarbejdere/stillinger med en serviceforringelse til følge. De 3 mio. kr. udmøntes ved:  Reduktion af åbningstider i form af lukkedage og kortere åbningstid i Hovedbiblioteket 10- 18  Størstedelen af aftenaktiviteter indstilles. Lokaludlejning, studiefaciliteter til studerende lukkes  Hovedparten af aftenarrangementer indstilles  Borgerservice på lokalbibliotekerne bortfalder  Diverse udadrettede aktiviteter stoppes, såsom børneindsats på Heartland i regi af centralbibliotek  Lokalbibliotekerne lukker i juli måned/skolernes sommerferie. Kun Hovedbiblioteket holdes åbent i sommerperioden for dække medarbejdernes lovpligtige ferieafholdelse¨  ”Gule timer” nedlægges i den selvbetjente åbningstid  ”Biblioteker Kommer” service til de hjemmeboende ældre ophører  Betjening af plejecentre indstilles  Udadgående betjening til daginstitutioner og dagplejere indstilles

204Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct. Budgetforslag 2020

 Planlagte og igangsatte samarbejde med skolerne omkring fælles læseindsats ”læselyst” med skolerne/BUF indstilles  Betjening af udsatte målgrupper (”ghettoindsater” i Vollsmose) indstilles  Kontantløs betaling i Borgerservice og Bibliotek Supplerende bemærkninger Det skal iagttages, at dokumenteret via bl.a. Danmarks Statistiks biblioteksbarometer samt 6- bynøgletallene et af de biblioteker, der i forhold til de til rådighed værende ressourcer, som nævnt ovenfor. Odense indtager pt. en plads som nr. 81 med hensyn til kommunalt tilskud til biblioteksområdet målt pr. pr. indbygger ud af 98 kommuner. Centralbiblioteksopgaven udgør et særligt felt, der kan udgøre en udfordring. OBB er udpeget som centralbibliotek af Kulturministeren sammen med fem øvrige bibliotekskommuner. Tidligere har der været hhv. 10 og 16 centralbiblioteker. Der er netop indledt forhandlinger om en ny fireårig rammeaftale med staten, Slots- og Kulturstyrel- sen. Det årlige centralbibliotekstilskud udgør mellem 6-7 millioner kr. afhængigt af OBB udlånsakti- viteter til resten af Fyn og det øvrige Danmark. I den forbindelse kan en yderligere kommunal be- skæring af OBBs driftsgrundlag bringe Odense som centralbibliotekskommune i fare. Odense Kommune har tidligere fået en ”anmærkning” for at have et grundtilskudsmæssigt lavt niveau. I Syddanmark er der den særlige situation, at der findes to centralbiblioteker (Vejle og Odense) som det eneste sted i landet. Det tilskrives bl.a. infrastruktur og Odenses særlige status som universi- tets- og uddannelsesby. Denne status risikerer at falde væk og alene tilfalde Vejle, hvis Odense ikke lever op til en ”minimumsstandard” i den kommunale finansiering. Med en gennemførelse af en besparelse på den kommunale ramme på 3 mio. kr., er det vurderingen, at Odenses status som centralbibliotek kan komme i fare.

Ø16 - Reduktion i Eliteidrætssekretariatet Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Tilpasning af administration til talentudviklingsinitiativer – støtte til klubber, kompetenceudvikling af trænere/ledere, uddannelses-og studieordninger og møder/konferencer. Konsekvenser: Generelt reduceret støtte til eliteidræt og talentudvikling. Der vil ikke være mulighed for at understøtte klubberne i samme omfang som nu, hverken med intern foreningsudvikling, eller ved i samarbejde med forbund at udvikle talentcentre. Der vil ikke blive arbejdet med udvikling af gode talentudviklingsmiljøer. Talentudviklingsstrategien for idrætsområdet vil ikke længere være aktuel. Bortfald af tilskud til deltagelse i internationale turneringer. Besparelsen vil have konsekvens for de foreninger, der arbejder med eliteidræt og talentudvikling. Reduktion af medarbejdere: Det er ikke muligt at realisere besparelsen, uden at det har medarbejderkonsekvenser.

Ø17 - Nedlæggelse af Odense Rundt appen Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: App’en Odense Rundt lukkes og der vil udelukkende informeres parkering, kulturtilbud, vejlukninger mv. via Odense.dk. eller på personlig forespørgsel. Konsekvenser: Borgere, virksomheder og kommunens personale vil ikke længere kunne få opdateret trafikinformation live i trafikken, ligesom parkeringsinfo, kulturtilbud og trafikinformation og andre geografisk baserede data ikke længere vil forefindes på en samlet platform. Der forventes en

Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct.

205 Budgetforslag 2020

stigning i antallet af personlige henvendelser til særligt Byudvikling og Drift og Anlæg. Stigningen forventes at kræve flere ressourcer til besvarelse af spørgsmål. Dog forventes et fald i efterspørgs- len som følge af Letbanens igangsætning i 2022.

Ø18 - Budgetreduktion Rengøring Primære effektiviseringstilgange: Kan og skal. Beskrivelse: Generel besparelse på hele området. Konsekvenser: Rengøring har gennem kontinuerlige effektiviseringer formået at skabe et råde- rum, som dækker den ekstra budgetreduktion ifm. budget 2020 på 1,5 mio. kr. Budgetreduktionen vil således ikke have negativ effekt på kerneopgaven, eller for serviceniveauet overfor brugere og borgere.

206Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct. Budgetforslag 2020

Ældre- og Handicapudvalget Indledning Ældre- og Handicapudvalget har siden Økonomiudvalgets godkendelse af rammeudmeldingen til Budget 2020 arbejdet med at imødekomme udvalgets andel:  Effektiviseringskravet 0,5 pct. af den samlede serviceramme svarende til 10,4 mio. kr. i 2020 samt overslagsår.  Administrationsreduktioner som udgør 8,1 mio. kr. i 2020 og frem.  Øvrige reduktioner udgør 7,8 mio. kr. i 2020 og frem.

Samlet skal udvalget omprioritere og effektivisere for 26, 3 mio. kr. i 2020 samt overslagsårene 2021-2023.

Hvordan tilvejebringes effektiviseringskravet på 0,5 pct., administrationsreduktioner og øvrige reduktioner i udvalget? Som afsæt for besparelserne har forvaltningen haft tilrettelagt en budgetproces, hvor udvalget pri- mært har gjort brug af tilgangen vedrørende kan- og skalopgaver i forhold til identifikation af, hvilke områder, der skal effektiviseres. Tilgangen er en del effektviseringsstrategien, som også indeholder andre tilgange, som udvalget i mindre grad har gjort brug af. Udvalget har herefter – som del af budgetprocessen – prioriteret hvilke opgaver, der skal bidrage til at realisere effektiviseringskravet, administrationsreduktionen og øvrige reduktioner.

I nedenstående tabel er vist en samlet oversigt over, hvordan udvalget realiserer effektiviseringskravet (E1-E11), administrationsreduktionen (A1-A10) og øvrige reduktioner til budget 2020 (Ø1- Ø4). Under tabellen er der en uddybende beskrivelse af de enkelte tiltag under hvert delelement.

Effektiviseringskravet, administrationsreduktionen og øvrige omprioriteringer til vel- færd fordelt på tiltag

1.000 kr. - 2020-priser 2020 2021 2022 2023

Effektiviseringskravet på 0,5 pct.:

E1 Ernæringsfagligt team* 1.500 1.500 1.500 1.500

E2 Måltidsmentorer/Måltidsakademiet* 800 800 800 800

E3 OK-Aktiv 2.000 2.000 2.000 2.000

E4 Kompetenceenhed under Akutteamet 550 550 550 550

E5 Center for Sundhed og Forebyggelse 1.450 1.450 1.450 1.450

E6 Mimers Brønd 500 500 500 500

E7 Team frivillighed. Civilsamfund og frivillighed 1.000 1.000 1.000 1.000

E8 Det hjælpsomme hjem 500 500 500 500

Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct.

207 Budgetforslag 2020

1.000 kr. - 2020-priser 2020 2021 2022 2023

E9 Monofaglig kompetenceudvikling og kompe- 1.250 1.250 1.250 1.250 tenceudvikling til ledere E10 Politik, Strategi og Udvikling samt Team Sund- 605 605 605 605 hed E11 Organisation og Ledelse 250 250 250 250

I alt 10.405 10.405 10.405 10.405

Administrationsreduktioner:

Fællesadministrative opgaver

A1 Ledelsesspænd og ledelsesunderstøttelse 1.500 1.500 1.500 1.500

A2 Økonomiområdet 1.200 1.200 1.200 1.200

A3 Kommunikation 600 600 600 600

A4 MED-systemet 600 600 600 600

A5 HR-området 600 600 600 600

A6 Digitalisering og teknologi 1.000 1.000 1.000 1.000

Politisk administrative forslag

A7 Politiske og administrative styringsunivers 500 500 500 500

A8 §17 stk. 4 udvalg 100 100 100 100

Øvrige administrative forslag

A9 De tværgående Stabe 600 600 600 600

Personaleforhold

A10 Personale Cafeer 1.400 1.400 1.400 1.400

I alt 8.100 8.100 8.100 8.100

Øvrige reduktioner:

Ø1 Politik, Strategi og Udvikling samt Team Sund- 2.000 2.000 2.000 2.000 hed (Kan- og skal opgaver) Ø2 Organisation og Ledelse (Kan- Og skalopga- 2.000 2.000 2.000 2.000 ver) Ø3 Udbud og kontrakter 2.400 2.400 2.400 2.400

Ø4 Reduceret prisfremskrivning 1.400 1.400 1.400 1.400

I alt 7.800 7.800 7.800 7.800

Total 26.305 26.305 26.305 26.305

Note. ”+”=udgift, ”-”=indtægt, Administrationsreduktioner og Øvrige reduktioner har halvårsvirkning i 2020. *Måltidsmentorer/Måltidsakademiet er undtaget.

208Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct. Budgetforslag 2020

Beskrivelse af de enkelte tiltag

I dette afsnit er der en beskrivelse af de tiltag, som skal indfri udvalgets krav fra effektiviseringsstrategien (de 38,7 mio. kr.), administrationsreduktionen (de 60 mio. kr.) og øvrige reduktioner (de 140 mio. kr.).

Effektiviseringskrav på 0,5 pct. Udvalgets andel er 10,4 mio. kr. i 2020, som svarer til nedlæggelse af 18-19 fuldtidsstillinger.

E1 – Ernæringsfagligt team Primære effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: De kliniske diætister varetager opgaver, der understøtter borgerens mulighed for at vælge en sund og ernæringsrigtig mad. Der er gennemsnitligt 325 borgere pr. kvartal, der har en ernæringsindsats i forvaltningen. Konsekvenser: Der vil ske en reduktion af muligheden for individuel ernæringsvejledning i eget hjem. Borgerne, der modtager madservice vil stadig have mulighed for telefonisk rådgivning om mad og ernæring. Derudover vil borgerne opleve et mindre fokus fra forvaltningen på ernæring som del af rehabiliterende indsats. Der nedlægges svarende til 3 fuldtidsstillinger. De kliniske diætister vil herefter primært komme til at virke gennem andre faggrupper i form af vejledning, sidemandsoplæring, sparring og undervisning. Der spares 1,5 mio. kr. ud af et budget på 3,6 mio. kr.

E2 - Måltidsmentorer/Måltidsakademiet Primære effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: Mad- og måltidsmentorer fungerer som bindeled mellem plejecentre samt botilbud og Byens Køkken. De understøtter, at den rigtige mad bliver bestilt fra Byens Køkken, og at maden bliver tilberedt, anrettet og spist i trygge rammer. Derudover rådgiver de om indkøb til dagens øv- rige måltider, planlægning af alle døgnets måltider, madspild og andre hverdagsnære opgaver vedr. mad, måltider og ernæring. Konsekvenser: Der vil ske en reduktion af understøttelsen omkring mad, måltid og ernæring. Der- udover vil mentorernes tilstedeværelse på plejecentrene og bosteder blive halveret Der nedlægges svarende til 2 fuldtidsstillinger. Der spares 0,8 mio. kr. ud af et budget på 1,6 mio. kr.

E3 – OK Aktiv Primære effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: OK Aktiv er en forebyggende indsats, som bidrager til forebyggelse af ensomhed og yderligere funktionstab. De bidrager til at motivere borgerne til at nå deres retningsgivende mål ved at skabe mulighed for at deltage i særlige aktiviteter. Gennemsnitligt deltager 56% af beboerne på plejecentre og 36% af borgerne på bo- og støttetilbud i aktiviteter med OK Aktiv. OK Aktiv fungerer også som virksomhedscenter, hvor der er borgere ansat i arbejdsprøvning og i fleksjob.

Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct.

209 Budgetforslag 2020

Konsekvenser: Der vil kun være aktiviteter på plejecentre og bo- og støttetilbud. Det betyder, at der ikke vil være aktiviteter uden for tilbuddene. Der opsiges ca. 10 medarbejdere, da flere er ansat på særlige vilkår. Det svarer til nedlæggelsen af 4-5 fuldtidsstillinger. Der spares 2,0 mio. kr. ud af et budget på 8,0 mio. kr.

E4 – Kompetenceenhed under Akutteam Odense Primære effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: Akutteam Odense er et by- og døgndækkende udkørende team, som varetager akut- sygepleje alle ugens dage døgnet rundt. Formålet med Akutteam Odense er bl.a. at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser. Til at understøtte Akutteam Odense er der en Kompetenceenhed, som skal sikre en stabil og konti- nuerlig praksisnær kompetenceudvikling af medarbejdere i kommunens øvrige hjemmepleje og sygepleje Konsekvenser: Der vil ske en reduktion af muligheden for at kvalificere de indsatser, borgerne modtager gennem arbejdspladsnær undervisning. Derudover vil det få den konsekvens, at aftalen med Svendborg Kommune bortfalder, da det er en ren undervisningsaftale - og at aftalen med Nordfyns Kommune skal genforhandles. Den tilbageværende ressource i kompetenceenheden/un- dervisningsenheden skal anvendes internt i Odense Kommune. Der nedlægges svarende til 1 fuldtidsstilling. Der spares 0,55 mio. kr. ud af et budget på 1,1 mio. kr.

E5 – Center for Sundhed og Forebyggelse Primære effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: Center for Sundhed og Forebyggelse (CSF) er et bydækkende tværfagligt team mål- rettet borgere med kronisk sygdom. Forløbsprogrammerne for borgere med KOL, Hjertesygdom og Diabetes er afsæt for de indsatser, der gennem de sidste 1-2 år er udviklet og implementeret i CSF. I 2018 var 437 borgere på et undervisningsforløb hos CSF. Konsekvenser: Der vil ske en reduktion af de afklarende samtaler, som praktiserende læger kan henvise til. De individuelle tilbud og holdtilbud i sygdomsmestring til borgere med KOL, diabetes og hjertesygdom vil blive reduceret. Trods reduktionerne vil forvaltningen fortsat leve op til forløbspro- grammerne. Der nedlægges eller reduceres i timetal svarende til ca. 3 fuldtidsstillinger. Der spares 1,45 mio. kr. ud af et budget på 6,3 mio. kr. med delvis finansiering fra sundhedspuljer.

E6 – Mimers Brønd Primære effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: Mimers Brønd er et multietnisk værested for ældre med anden etnisk herkomst. For- målet er at bryde ensomhed, og støtte sundhedsfremme, forebyggelse og integration samt fremme kendskabet til det øvrige sundhedsvæsen og offentlige system. Der er ca. 200 borgere knyttet til Mimers Brønd, hvor fremmødet varierer mellem 5-30 borgere pr. aktivitet. Konsekvenser: Mimers Brønd lukkes og målgruppen vil dermed ikke have et kommunalt være- sted i Vollsmose. Forebyggende hjemmebesøg har et særligt tilbud til borgere 65+ år med anden

210Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct. Budgetforslag 2020

etnisk herkomst. Herudover har borgerne mulighed for at søge rådgivning og vejledning via den Frie Rådgivning i Borgernes Hus. Der nedlægges svarende til 1 fuldtidsstilling. Der spares 0,5 mio. kr. ud af et budget på 0,5 mio. kr.

E7 - Team Frivillighed. Civilsamfund og frivillighed Primære effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: Team Frivilligheds kerneopgaven er at styrke forvaltningens samarbejde med Civil- samfundet og understøtte de fælleskabende aktiviteter, som civilsamfundsaktørerne skaber. Konsekvenser: Der vil ske et bortfald af opgaver, der vil kunne få direkte konsekvenser for borgerne, da der ikke naturligt vil være andre steder at løfte denne type af opgaver. Der nedlægges svarende til 2 fuldtidsstillinger. Der spares 1 mio. kr. ud af et budget på 3,0 mio. kr.

E8 – Det hjælpsomme hjem Primære effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: Det hjælpsomme hjem er en udstillingslejlighed for velfærdsteknologi, og er åben for alle borgere. Det har til formål at oplyse om og inspirere til midler til selvstændighed, som kan medvirke til mindre indgribende hjælp for borgerne. Der er gennemsnitligt 25 besøgende borgere/pårørende om ugen. Udover borgerne og pårørende benyttes lejligheden også til rundvisning til fx uddannelsesinstitutioner. I 2018 var der mere end 1000 besøgende. Konsekvenser: Der vil ske et ophør af delegationsbesøg og rundvisninger. Der nedlægges svarende til 1 fuldtidsstilling. Der spares 0,5 mio. kr. ud af et budget på 1,2 mio. kr.

E9 – Monofaglig kompetenceudvikling og kompetenceudvikling til ledere Primære effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: I forbindelse med udviklingen af den rehabiliterende forvaltning, har der været fokus på at sikre stærke monofagligheder, som en væsentlig forudsætning for rehabilitering og tværfag- ligt samarbejde. Indsatsen fordeles til de store faggrupper blandt medarbejdere i driften: SOSU- personale, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, pædagoger/ socialpædagoger og soci- alrådgivere. I 2018 har op mod 900 medarbejdere deltaget i monofaglig kompetenceudvikling. Konsekvenser: Mindre kompetenceudvikling vil betyde en forringet mulighed for at nyeste viden og faglig ekspertise kan komme borgerne til gavn. Der spares 1,25 mio. kr. ud af et budget på 8,1 mio. kr.

Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct.

211 Budgetforslag 2020

E10 - Politik, Strategi og Udvikling samt Team Sundhed Primære effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: Politik, Strategi og Udvikling understøtter og udvikler forvaltningens kerneprocesser, så det fremmer rehabilitering, tværfagligt samarbejde, faglig udvikling og skaber effekt og værdi hos borgere og de ledere og medarbejdere, som arbejder i den borgernære praksis. Team Sundhed har en lang række funktioner, som både er rettet mod driften, ledelsen og staben. De løfter både fagfaglige og strategiske opgaver. Grundlaget for teamets arbejde er primært reha- biliteringsstrategien, sundhedspolitikken og strategien for forebyggelse og sundhedsfremme. Konsekvenser: Der vil ske en reduceret chefunderstøttelse i forskellige strategiske fora og være en forringet mulighed for puljeansøgninger, projektledelse samt andre løbende opgaver på sund- hedsområdet. Der nedlægges svarende til 1 fuldtidsstilling. Der spares 0,6 mio. kr. ud af et budget på 31,8 mio. kr.

E11 – Organisation og Ledelse Primære effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: Ledelsesspændet tilpasses ved reduktion af antallet af chefer. Konsekvenser: Der vil ske en reduktion i det kontinuerlige fokus på effekten og kvaliteten af reha- biliteringsforløbene. Derudover vil det betyde et mindre råderum for strategiske indsatser samt, at understøttelsen af decentrale ledere mindskes. Der nedlægges 0 fuldtidsstillinger. Der spares 0,25 mio. kr. ud af et budget på 21 mio. kr.

Administrationsreduktioner Udvalgets andel er 8,1 mio. kr. i 2020, som svarer til en nedlæggelse af 13-14 fuldtidsstillinger

A1 – Ledelsesspænd og ledelsesunderstøttelse Primære effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: Ledelsesspændet tilpasses ved reduktion af antallet af chefer. Konsekvenser: Der vil ske en reduktion i det kontinuerlige fokus på effekten og kvaliteten af reha- biliteringsforløbene. Derudover vil det betyde et mindre råderum for strategiske indsatser samt, at understøttelsen af decentrale ledere mindskes. Der nedlægges svarende til 1-2 fuldtidsstillinger Der spares 1,5 mio. kr. ud af et budget på 21 mio. kr.

A2 – Økonomi-området Primære effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: Økonomi & Effekt er en stabsfunktion, der servicerer og samarbejder med alle dele af organisationen omkring økonomistyring og ledelsesinformation herunder understøttelse af alle ledelseslag. Konsekvenser: Der vil ske en tilpasning af serviceniveauet i forhold til løbende understøttelse af budgetansvarlige. Der vil være en større grad af standardisering af afdelingens ydelser og der vil være længere svartider på forespørgsler, lavere kontrolniveau og mindre udvikling. Der nedlægges svarende til 3 fuldtidsstillinger.

212Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct. Budgetforslag 2020

Der spares 1,2 mio. kr. ud af et budget på 26 mio. kr.

A3 - Kommunikation Primære effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: Kommunikationsområdet i PSU varetager både ekstern og intern kommunikation, herunder pressehåndtering, taleforberedelser, redaktion af og nyhedsflow på medarbejderportal, En Venlig Hilsen, synlighed på sociale medier m.m. Konsekvenser: Konsekvensen vil være, at forvaltningen ophører med at udgive En Venlig Hilsen. Der spares 0,6 mio. kr. ud af et budget på 30,6 mio. kr.

A4 – MED-systemet Primære effektiviseringstilgang: Optimering af arbejdsgange. Beskrivelse: MED-aftalen er med til at skabe gennemsigtighed og et bedre ejerskab af beslutninger vedrørende personale- og arbejdsforhold, samarbejde og arbejdsmiljø. MED-organiseringen er desuden med til at sikre medarbejderinddragelse, hvor der i MED-udvalgene sker sparring mellem tillidsvalgte og ledelse om forhold på arbejdspladsen. Konsekvenser: Der vil ske en reduktion af antallet af medarbejder- og/eller ledelsesrepræsentan- ter. Disse ændringer vil kunne ske inden for den eksisterende MED-aftale og træde i kraft i forbindelse med nyvalg til lokaludvalgene i januar 2020. Der spares 0,6 mio. kr.

A5 – HR-området Primære effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: HR – Arbejdsmiljø er en stabsfunktion, der understøtter alle dele af organisationen i forhold til trivsel, sygefravær, fysiske arbejdsmiljøproblemer, arbejdsulykker mv. Konsekvenser: Der vil ske en tilpasning af serviceniveauet i forhold til løbende understøttelse af ledere på arbejdspladser med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøproblemer. Der vil også ske en reduktion af understøttelse af lederne vedrørende trivsel og fraværsproblematikker Der nedlægges svarende til 1 fuldtidsstilling. Der spares 0,6 mio. kr. ud af et budget på 2,4 mio. kr.

A6 – Digitalisering og teknologi Primære effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: Digitalisering og velfærdsteknologi i PSU dækker over et bredt område lige fra udvikling forskellige digitale løsninger, implementering af nationale digitaliseringskrav, daglig support af fagsystemer i driften til behovsafdækning og storskala-implementering af velfærdsteknologi. Konsekvenser: Der vil ske et lavere serviceniveau på support af ledere og medarbejdere på fagsystemer. Derudover vil der ske en reduktion af den samlede udviklingsportefølje på velfærdstek- nologiområdet Der nedlægges svarende til 2 fuldtidsstillinger. Der spares 1,0 mio. kr. ud af budget på 30,6 mio. kr.

A7 - Politiske og administrative styringsunivers Primære effektiviseringstilgang: Optimere arbejdsgange og kan- og skalopgaver.

Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct.

213 Budgetforslag 2020

Beskrivelse: Det politiske og administrative styringsunivers skal forenkles med det formål at være mindre ressourcekrævende. Konsekvenser: Der vil ske en forsimpling af opgaveløsningen af det politiske styringsunivers samt være et reduceret omfang af borgerinddragelse ved tilblivelse af politikker og andre større strategiske opgaver. Der nedlægges svarende til 1 fuldtidsstilling. Der spares 0,5 mio. kr. ud af et budget på 56,6 mio. kr.

A8 - §17 stk. 4 udvalg Primære effektiviseringstilgang: Optimere arbejdsgange og kan- og skalopgaver. Beskrivelse: Opgaverne under § 17, stk. 4-udvalgene (Nytænkningsudvalget, Verdensmål Udval- get, Udvalget for borgerinddragelse og Sundhedsudvalget) og Det Grønne Råd bliver fremadrettet varetaget i normalorganisationen. Konsekvenser: Nytænkningsudvalget, Verdensmål Udvalget, Udvalget for borgerinddragelse og Det Grønne Råd ophører i overensstemmelse med de nuværende tidsplaner. Sundhedsudvalget fortsætter for nuværende, men drøftelse af organiseringen af det politiske og administrative genoptages, når lovgivningen om det nære sundhedsvæsen kendes. Sekretariatsunderstøttelsen reduceres ud fra kan-/skal-opgaver og integreres i normalorganisationen. Der spares 0,1 mio. kr. Besparelsen lægges til det politiske og administrative styringsunivers (A7). Der nedlægges således ikke en fuldtidsstilling som del af dette tiltag.

A9 – Tværgående stabe Primære effektiviseringstilgang: Optimere arbejdsgange. Beskrivelse: De tværgående stabe – Bæredygtighedssekretariatet, Center for Civilsamfund og Sundhedssekretariatet – integreres i normalorganisationen, hvorefter stabene nedlægges. Konsekvenser: Sundhedssekretariatet reduceres ud fra kan- og skalopgaver og integreres i Æl- dre- og Handicapforvaltningen. Der nedlægges svarende til 1 fuldtidsstilling. Der spares 0,6 mio. kr.

A10 – Personale Cafeer Primære effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: Caféernes opgave er at tilbyde sund frokost til det administrative personale, der be- tjenes i Caféerne samt levere mødeforplejning. Konsekvenser: Der vil ske en reduktion af frokosttilbuddet. Derudover vil mødeforplejningen i hø- jere grad blive produceret i Byens Køkken og blive mere standardiseret. Der nedlægges svarende til 4-5 fuldtidsstillinger. Der spares 1,4 mio. kr. ud af et budget på 11,6 mio. kr.

Øvrige reduktioner Udvalgets andel er 7,8 mio. kr. i 2020, som svarer til en nedlæggelse af 5-7 fuldtidsstillinger.

Ø1 - Politik, Strategi og Udvikling samt Team Sundhed Primære effektiviseringstilgang: Kan og skal.

214Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct. Budgetforslag 2020

Beskrivelse: Politik, Strategi og Udvikling er en stabsfunktion, der understøtter organisatorisk og faglig udvikling, strategisk lederunderstøttelse, juridisk rådgivning samt kommunikation. Team Sundhed har en række funktioner, som både er rettet mod driften, ledelsen og staben. De løfter både fagfaglige og strategiske opgaver. Grundlaget for teamets arbejde er primært rehabilite- ringsstrategien, sundhedspolitikken og strategien for forebyggelse og sundhedsfremme. Konsekvenser: Der vil ske en reduktion i den samlede projektportefølje. Derudover vil der på vel- færdsteknologiområdet ske et ophør af behovsafdækning og udelukkende ske standardimplemen- teringer baseret på andre kommuners erfaringer. Endelig vil implementering af ny lovgivning og strategiske indsatser tage længere tid. Der nedlægges svarende til 3-4 fuldtidsstillinger. Der spares 2,0 mio. kr. ud af et budget på 31,8 mio. kr.

Ø2 – Organisation og Ledelse Primære effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: Ledelsesspændet tilpasses ved reduktion af antallet af chefer. Konsekvenser: Der vil ske en reduktion i det kontinuerlige fokus på effekten og kvaliteten af reha- biliteringsforløbene. Derudover vil det betyde et mindre råderum for strategiske indsatser samt, at understøttelsen af decentrale ledere mindskes. Der nedlægges svarende til 2-3 fuldtidsstillinger. Der spares 2,0 mio. kr. ud af et budget på 21 mio. kr.

Ø3 – Udbud og kontrakter Primære effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: Kontrakter med eksterne parter skal gennemgås med henblik på besparelser fra 2020 ved bl.a. konkurrenceudsættelse. Konsekvenser: Der er et potentiale i at arbejde videre med kontraktstyring og konkurrenceudsæt- telse efter 2020. Det forventes, at potentialet er på mindst 5 mio. kr. ekstra fra 2021 og frem i hele kommunen. Der spares 2,4 mio. kr.

Ø4 – Reduceret prisfremskrivning Primære effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: Reduceret prisfremskrivning indebærer, at udvalgenes økonomi er det samme i 2020 som i 2019, mens priserne på varekøb og tjenesteydelser må forventes at stige med inflationen (1- 2 pct.). Efterfølgende vil der blive pris- og lønfremskrevet igen. Ældre- og Handicapudvalget friholdes fra den reducerede fremskrivning på tjenesteydelser, da det påvirker de ældre. Konsekvenser: På grund af inflationen vil der reelt være færre midler at købe varer for i 2020. Der spares 1,4 mio. kr. Beskæftigelses- og Socialudvalget Indledning Beskæftigelses- og Socialudvalget har siden Økonomiudvalgets godkendelse af rammeudmeldingen til Budget 2020 arbejdet med at imødekomme udvalgets andel af:

Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct.

215 Budgetforslag 2020

 Effektiviseringskravet på 0,5 % af den samlede serviceramme svarende til 3,5 mio. kr. i 2020 samt overslagsår  Administrationsreduktioner som udgør 8 mio. kr. i 2020 samt overslagsår  Øvrige reduktioner som udgør 11 mio. kr. i 2020, 16 mio. kr. i 2021 stigende til 21 mio. kr. fra 2022 og frem Samlet skal udvalget omprioritere og effektivisere for 22,5 mio. kr. i 2020, 27,5 mio. kr. i 2021 stigende til 32,5 mio. kr. fra budget 2022 og frem.

Hvordan tilvejebringes effektiviseringskravet på 0,5 pct., administrationsreduktioner og øvrige reduktioner i udvalget? Nedenstående tabel viser Beskæftigelses- og Socialudvalgets samlede forslag til udmøntning af effektiviseringskrav på 0,5 pct., administrationsreduktionen samt øvrige reduktioner til Budget 2020 inklusiv overslagsår. Under tabellen beskrives de enkelte forslag samt konsekvenserne heraf.

1.000 kr. - 2020-priser 2020 2021 2022 2023

Effektiviseringskrav på 0,5 pct.:

E1 Automatisering 930 930 930 930

E2 Moderniserings- og effektiviseringstiltag 1.637 1.637 1.637 1.637

E3 Nytænkning / Innovation 536 536 536 536

E4 Optimeret arbejdsgange 410 410 410 410

I alt 3.513 3.513 3.513 3.513

Administrationsreduktioner:

A1 Ledelsesspænd og ledelsesunderstøttelse 3.000 3.000 3.000 3.000

A2 Økonomiområdet 1.200 1.200 1.200 1.200

A3 Kommunikation 600 600 600 600

A4 MED-systemet 75 75 75 75

A5 HR-området 600 600 600 600

A6 Digitalisering og teknologi 500 500 500 500

A7 Politiske og administrative styringsunivers 1.100 1.100 1.100 1.100

A8 §17 stk. 4 udvalg 100 100 100 100

A9 Kontaktcenter 855 855 855 855

I alt 8.030 8.030 8.030 8.030

Øvrige reduktioner:

Ø1 IT-systemer (fremskrivning og udviklingspulje) 2.000 2.000 2.000 2.000

Ø2 Administrative puljer og andet 400 400 400 400

216Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct. Budgetforslag 2020

1.000 kr. - 2020-priser 2020 2021 2022 2023

Ø3 Central overhead (anskaffelser mv.) 300 300 300 300

Ø4 Begravelseshjælp (tilpasning af budget) 300 300 300 300

Ø5 Alkoholbehandlingen 1.000 1.000 1.000 1.000

Ø6 Kontrolgruppen 500 500 500 500

Ø7 Integrationsområdet (analyse skal anvise besparelsen) 1.500 1.500 1.500 1.500

Ø8 Lukket gruppe 5.000 10.000 15.000 15.000

I alt 11.000 16.000 21.000 21.000

Total 22.543 27.543 32.543 32.543 Note. ”+”=udgift, ”-”=indtægt, Administrationsreduktioner og Øvrige reduktioner har halvårsvirkning i 2020.

Effektiviseringskrav på 0,5 pct. Beskæftigelses- og Socialudvalget har valgt en bred tilgang til effektiviseringer, dog spiller specielt automatisering samt moderniserings- og effektiviseringstiltag en central rolle for udmøntningen af effektiviseringskravet på 0,5 % af udvalgets samlede serviceramme.

E1 - Automatisering Primær effektiviseringstilgang: Automatisering. Beskrivelse: Forvaltningen vil i højere grad gøre brug af RPA-processer – teknologisk automatisering af hyppige og ensartede arbejdsgange (eks. robotter). En mere teknologisk tilgang til den daglige opgaveløsning, kan automatisere forvaltningens arbejdsgange ved blandt andet udbetaling af ydelser og indkaldelse til samtaler. Konsekvenser: Ved fremadrettet i højere grad at gøre brug af RPA-processer i forvaltningens daglige drift opnås en besparelse på medarbejderressourcer. Som følge heraf, nedlægges ca. to fuldtidsstillinger.

E2 - Moderniserings- og effektiviseringstiltag Primær effektiviseringstilgang: Moderniserings- effektiviseringstiltag. Beskrivelse: Køb af eksterne tilbud bliver i højere grad hentet hjem og opgaven udføres internt. Ved i højere grad end tidligere at opsige eksterne kontrakter, og løfte opgaven internt i forvaltningen opnås en besparelse da eksterne tilbud oftest er dyrere end interne. Det drejer sig om STU- forløb samt forebyggende foranstaltninger i form af støttekontaktpersonordning under Ungerådgiv- ningen og CFU. Det er forvaltningens vurdering, at omlægningen ikke får betydning for kvaliteten af opgaveløsningen. Konsekvenser: Ved at hjemtage opgaveløsning fra kommunens eksterne leverandører og an- sætte egne medarbejdere, kan opgaverne fremadrettet løses billigere og der skabes en bedre sammenhæng til andre tiltag i forvaltningens indsatsportefølje. Der nedlægges derfor ikke stillinger som følge af forslaget.

Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct.

217 Budgetforslag 2020

E3 - Nytænkning / Innovation Primær effektiviseringstilgang: Nytænkning/Innovation. Beskrivelse: Ved bedre udnyttelse af de teknologiske muligheder for fx Skype-møder mm, kan blandt andet transporttid til og fra møder nedbringes. Konsekvenser: Den ændrede mødekultur på tværs af hele forvaltningen nedbringer både transport- og mødetid, hvorfor der opnås en besparelse på medarbejderressourcer. Som følge af forslaget, nedlægges ca. én fuldtidsstilling.

E4 - Optimeret arbejdsgange Primær effektiviseringstilgang: Optimere arbejdsgange. Beskrivelse: Forvaltningen ønsker at optimere arbejdsgange ved at have fokus på administrativ understøttelse af driftsopgaver. Dette indebærer blandt andet referatskrivning og anden understøt- telse af fagligt personale. Endvidere har forvaltningen analyseret de nuværende købskontrakter på medicin. Når muligheden byder sig, erstattes dyr medicin af billigere præparater med minimum samme effekt. Konsekvenser: Optimering af arbejdsgange berører flere ansatte, mens omlægningen af medicin- præparater berører ca. 50 borgere. Der nedlægges en deltidsstilling som følge af forslaget.

Administrationsreduktioner Nedenstående reduktioner baseres primært på opgaveflytning/omlægning samt effektivisering af arbejdsgange via større anvendelse af teknologi i opgaveløsningen. I nogle tilfælde, vil udmøntnin- gen af administrationsbesparelsen også have betydning for den fremtidige sammensætning af medarbejdere på de berørte områder.

A1 - Ledelsesspænd og ledelsesunderstøttelse Primær effektiviseringstilgang: Benchmarking. Beskrivelse: Der skal ske en tilpasning af ledelsesspændet og ledelsesunderstøttelsen. Der er i ledelsesspændet store forskelle både forvaltningerne imellem og internt i forvaltningerne. Nogle steder er der rigtig gode grunde til det konkrete ledelsesspænd, mens der andre steder kan effektiviseres ved at have et større ledelsesspænd og dermed færre ledere. I samme omgang vurderes behovet for ledelsesunderstøttelsen af de enkelte ledere i form af sekretærbistand, personlige assistenter (PA’er) og ledelseskonsulenter. Konsekvenser: Forslaget vil føre til reduktioner i antallet af ledere samt reduktioner i antallet af medarbejdere der arbejder med ledelsesunderstøttelse. Konkret vil det betyde, at der bliver flere opgaver der skal løses af den enkelte leder. Det sætter krav til, at de ledelsesmæssige værktøjer i endnu højere grad skal være intuitive og fleksible, således at der fortsat sikres rum til ledelse. Der nedlægges ca. 4 lederstillinger samt en sekretærstilling som følge af forslaget.

A2 - Økonomiområdet: Primære effektiviseringstilgange: Optimere arbejdsgange samt kan og skal. Beskrivelse: Der indlægges en reduktion på området med udgangspunkt i udarbejdelse af fælles standarder, og muligheden for implementering af digitalisering og automatisering af området.

218Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct. Budgetforslag 2020

Konsekvenser: Flere fælles standarder og en mere digital tilgang til det fremtidige arbejde mellem forvaltningernes økonomiafdelinger betyder en væsentlig reducering af kan/skal opgaver. Omlæg- ningen medfører nedlæggelse af ca. tre fuldtidsstillinger i forvaltningens økonomiafdeling. Der spares 1,2 mio. kr. ud af et samlet budget på 20,8 mio. kr.

A3 - Kommunikation Primær effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: Kommunikationsområdet i forvaltningen bliver indskrænket inden for løsningen af kan-opgaver. Konsekvenser: Det betyder en reduktion i mængden af kommunikation både internt i forvaltningen og i den eksterne kommunikation og information til borgere og virksomheder. Indskrænkelsen af forvaltningens kommunikationsafdeling udmøntes ved nedlæggelse af ca. én fuldtidsstilling. Der spares 0,6 mio. kr. ud af et samlet budget på 3,8 mio. kr.

A4 - MED-systemet Primær effektiviseringstilgang: Optimere arbejdsgange Beskrivelse: MED-aftalen i Odense Kommune er med til at skabe gennemsigtighed og et bedre ejerskab af beslutninger vedrørende personale- og arbejdsforhold, samarbejde og arbejdsmiljø. MED-organiseringen er desuden med til at sikre medarbejderinddragelse, hvor der i MED-udvalgene sker sparring mellem tillidsvalgte og ledelse om forhold på arbejdspladsen. Konsekvenser: MED-systemet i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen er allerede indskrænket, hvorfor forvaltningens andel af dette besparelsesforslag er beskedent og ikke giver anledning til fremtidige ændringer af forvaltningens MED-struktur. Besparelsesforslaget udmøntes ved at af- skaffe det årlige seminar med Forvaltningsudvalget, og der nedlægges ikke stillinger som følge af forslaget.

A5 - HR-området Primær effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: Forvaltningens HR-afdeling løser blandt andet løn- og personaleopgaver samt udviklings- og arbejdsmiljøopgaver. Reduktionen findes under HR udviklings- og arbejdsmiljøopgaver, idet løn- og personaleopgaverne effektiviseres i regi af Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet. Konsekvenser: Det må forventes, at en reduktion på området vil have konsekvenser for serviceniveauet på udviklings- og arbejdsmiljøopgaver. Der nedlægges ca. én fuldtidsstilling som følge af forslaget. Der spares 0,6 mio. kr. ud af et samlet budget på 10,3 mio. kr.

A6 - Digitalisering og teknologi Primære effektiviseringstilgange: Optimere arbejdsgange samt kan og skal. Beskrivelse: Den øgede digitalisering betyder, at der skal arbejdes mere med standardiseringer og standardløsninger i driften – herunder optimering af arbejdsgange og gevinstrealisering. Samti- dig skal der ske en prioritering af hvilke økonomiske ressourcer, der ønskes at blive brugt på områ- det herunder i forhold til serviceniveauet generelt. Konsekvenser: Øget digitalisering betyder, at der skal arbejdes mere med standardiseringer og standardløsninger i driften. Som følge heraf, nedlægges ca. én fuldtidsstilling.

Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct.

219 Budgetforslag 2020

Der spares 0,5 mio. kr. ud af et samlet budget på 11,8 mio. kr.

A7 - Politiske og administrative styringsunivers Primære effektiviseringstilgange: Optimere arbejdsgange samt kan og skal. Beskrivelse: Det politiske og administrative styringsunivers bliver forenklet, så det kan blive un- derstøttet med færre ressourcer. Omlægningen kræver, at styringsuniverset bliver mere simpelt, hvorved den administrative understøttelse kan blive slanket. Forvaltningen lægger sig op ad Kom- munens overordnede styringsunivers, hvor bystrategien danner den overordnede ramme for effekt- styringen gennem Odense- og udvalgsmålene, og effektledelsesdisciplinen sørger for implementering af de politiske fokusområder, så der skabes konkrete effekter for Odenses borgere og virksomheder. Konsekvenser: Forslaget betyder en reduktion i mængden af understøttende konsulentopgaver inden for politikker, strategier og handleplaner til det politiske niveau samt til det administrative chefniveau i forvaltningen. Der nedlægges ca. to fuldtidsstillinger i forvaltningens ledelsessekretariat som følge af forslaget. Der spares 1,1 mio. kr. ud af et samlet budget på 20,8 mio. kr.

A8 - §17 stk. 4 udvalg Primære effektiviseringstilgange: Optimere arbejdsgange samt kan og skal. Beskrivelse: § 17, stk. 4-udvalgene (Nytænkningsudvalget, Verdensmål Udvalget, Udvalget for borgerinddragelse og Sundhedsudvalget) har vist sig at kræve et stort administrativt ressource- træk. Opgaverne skal fremadrettet blive varetaget i normalorganisationen, hvor det også er muligt at sætte politisk fokus på vigtige emner. Ophører Nytænkningsudvalget, Verdensmål Udvalget, Ud- valget for borgerinddragelse betyder ophør af den centrale sekretariatsunderstøttelse færre afledte opgaver i forvaltningen mens der holdes fokus på de forvaltningsspecifikke fokusområder. Konsekvenser: Som resultat af den centrale omprioritering, betyder forslaget en reduktion i kon- sulentunderstøttelse fra forvaltningen til betjening af §17, stk. 4-udvalgene. Der nedlægges ikke stillinger som følge af forslaget.

A9 - Kontaktcentret Primær effektiviseringstilgang: Optimere arbejdsgange. Beskrivelse: Kontaktcentret skal på samme måde som andre administrative områder og enheder i kommunen bidrage ind i besparelsen på 60 mio. kr. Kontaktcentret havde i 2018 ca. 250.000 opkald. Opkaldene fordeler sig fra kl. 7.00 til kl. 18.00, som i dag er åbningstiden. Det største antal opkald sker i tidsrummet fra kl. 9.00-13.00 hvorfor der er ganske få opkald i ydertimerne. Beskæftigelses og Socialforvaltningen anbefaler på den baggrund, at der indlægges en besparelse på Kontaktcentret, som findes ved at reducere åbningstiden i ydretimerne. Kontaktcentret vil fra 1/1 2020 have følgende åbningstider:

Dag Åbningstid Mandag 8:00-15:00 Tirsdag 8:00-15:00 Onsdag 8:00-15:00 Torsdag 8:00-17:00

220Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct. Budgetforslag 2020

Dag Åbningstid Fredag 8:00-13:00

De ændrede åbningstider fra 1/1 2020 skaber sammenhæng til åbningstiderne i Borgerservice og Jobcenteret. Konsekvenser: Konsekvenserne af forslaget vil være, at der er kortere åbningstid og som følge heraf kan der være længere svartid i bestemte perioder af åbningstiden. De reducerede åbningstider udmøntes via en reduktion af medarbejdernes ugentlige arbejdstid, svarende til nedlæggelse af ca. to fuldtidsstillinger. Der spares 0,9 mio. kr. ud af et samlet budget på 8,4 mio. kr.

Øvrige reduktioner Beskæftigelses- og Socialudvalgets andel af de samlede 140 mio. kr. til øvrige omprioriteringer til velfærd har en stigende profil. Udvalgets andel udgør 11 mio. kr. i 2020, 16 mio. kr. i 2021 stigende til 21 mio. kr. fra 2022 og frem.

Ø1 - IT-systemer Primær effektiviseringstilgang: Moderniserings- og effektiviseringstiltag. Beskrivelse: Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har et samlet budget til finansiering af digitale løsninger og IT-systemer herunder udvikling af disse på ca. 48 mio. kr. Budgettet dækker udgifter til forvaltningens 57 systemer - heraf 13 fagsystemer og 44 støttesystemer. Ved at tilbagerulle fremskrivningen af budgettet fra 2020 og frem, samt nedskalere udgifterne til udviklingen af digitale løsninger og systemer opnås en reduktion på samlet 2 mio. kr. Forvaltningen vil til trods for den foreslåede reduktion, fortsat have stort fokus på digitalisering og IT-løsninger til optimering af drift, arbejdsgange og gevinstrealisering. Konsekvenser: Det indskrænkede råderum i forvaltningens IT-budgetter vil reducere forvaltningens muligheder for udvikling af fremtidige digitale løsninger til implementering i den daglige drift. Der nedlægges ikke stillinger som følge af forslaget. Der spares 2,0 mio. kr. ud af et samlet budget på 48,1 mio. kr.

Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct.

221 Budgetforslag 2020

Ø2 - Administrative puljer og andet Primær effektiviseringstilgang: Moderniserings- og effektiviseringstiltag. Beskrivelse: Baseret på de realiserede udgifter fra tidligere års budgetter, vurderer forvaltningen, at der kan indlægges en besparelse på administrative puljer mm. Puljerne dækker over øvrige udgifter forbundet med koncernledelsens arbejde, arrangementer i ledergruppen, mangfoldighed og integration. Puljerne dækker ikke lønkroner. Konsekvenser: Budgettilpasning på baggrund af tidligere års forbrug, hvorfor der ikke nedlægges stillinger som følge af forslaget.

Ø3 - Central overhead Primær effektiviseringstilgang: Moderniserings- og effektiviseringstiltag. Beskrivelse: Der indlægges en besparelse på forvaltningens udgifter til kontorartikler, inventar mm fra 2020 og frem. Konsekvenser: Budgettilpasning på baggrund af tidligere års forbrug, hvorfor der ikke nedlægges stillinger som følge af forslaget.

Ø4 - Begravelseshjælp Primær effektiviseringstilgang: Moderniserings- og effektiviseringstiltag. Beskrivelse: Området består af 2 dele – tilskud til personer og offentlige begravelser. Udbetalte tilskud til pårørende bliver finansieret af kommunen men administreret af Udbetaling Danmark. På området for offentlige begravelser har kommunen både udgifter til begravelser og tømning af døds- boer, men også indtægter fra tømning af dødsboer. Der har været faldende nettoudgifter på hele området i de seneste år, der delvis skyldes fald i det gennemsnitlige tilskud til begravelseshjælp og delvis pga. at kommunen har lavet bedre aftaler vedr. tømning af dødsboer. Konsekvenser: Budgettilpasningen sker uden konsekvens for serviceniveau og der nedlægges ikke stillinger som følge af forslaget. Der spares 0,3 mio. kr. ud af et samlet budget på 5,0 mio. kr.

Ø5 - Alkoholbehandlingen Primær effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: Alkoholbehandlingen tilbyder alkoholbehandling til borgere der har et højt forbrug af alkohol, og som ønsker støtte til reduktion af dette. Afdelingen rådgiver også pårørende. Tilbuddet er gældende for alle kommunens borgere og det er et anonymt og gratis tilbud for borgeren. Konsekvenser: Der er færre borgere og pårørende der har benyttet sig af tilbuddet de seneste år. Forslaget indgik også i omprioriteringssagen til håndtering af forvaltningens merforbrug i efteråret 2018. Her ønskede udvalget, at fastholde økonomien i Alkoholbehandlingen med henblik på en omlægning til en mere målgruppeorienteret tilgang til borgerne i tilbuddet, herunder med særlig fokus på tidlig opsporing, i forhold til borgere der oplever et problematisk forbrug af alkohol. En reduktion af Alkoholbehandlingens budget, vil betyde en reduktion af afsnittet svarende til ca. to fuldtidsstillinger. Der spares 1,0 mio. kr. ud af et samlet budget på 8,9 mio. kr.

Ø6 - Kontrolgruppen Primær effektiviseringstilgang: Kan og skal.

222Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct. Budgetforslag 2020

Beskrivelse: Vejledning og Kontrol behandler sager om snyd med offentlige ydelser og forkerte udbetalinger til borgere. Afdelingen er fra 1. januar 2019 forankret i Ydelsesområdet i Beskæftigel- ses- og Socialforvaltningen. Vejledning og Kontrol blev i sommeren 2017 tilført fire ekstra årsværk, hvilket har betydet en stigning i antallet af kontrollerede sager. Forvaltningens intensiverede fokus på området har medført, at kontrol af sager nu også udføres i andre afdelinger i ydelsesområdet. Helt specifikt er der et øget fokus på kontanthjælpssager. Konsekvenser: Det øgede fokus har skabt en intern opgaveflytning i forvaltningens Ydelsesom- råde, hvorfor der kan nedlægges ca. én fuldtidsstilling. Opgaveflytningen vil ikke få konsekvenser for det forventede provenu i Kontrolgruppen. Der spares 0,5 mio. kr. ud af et samlet budget på 4,8 mio. kr.

Ø7 - Integrationsområdet Primær effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: Antallet af borgere på integrationsydelse er faldet markant de seneste år, hvorfor opgaver med modtagelse og jobrådgivning kan håndteres med færre ansatte. Konsekvenser: Et faldende antal integrationsborgere i Odense Kommune gør, at forvaltningen kan forblive lovmedholdelige på området ved hjælp af færre medarbejderressourcer. Konkret betyder forslaget, at der nedlægges ca. 3,5 fuldtidsstilling i forvaltningens integrationsafdeling.

Ø8 - Lukket gruppe Primær effektiviseringstilgang: Modernisering- og effektiviseringstiltag. Beskrivelse: Den lukkede gruppe består i dag af ca. 350 fleksjobansatte i Odense Kommune fordelt på tværs af de 5 forvaltninger. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen afholder alle lønudgif- terne til de ansatte og hjemtager herunder fleksjobrefusion og fleksløntilskud. En ansat i den lukkede gruppe kan kun udtræde af den lukkede gruppe, hvis pågældende flytter til en anden kommune, skifter til et job udenfor Odense Kommune eller går på folkepension. Samtidig sker der ikke længere tilgang til den lukkede gruppe. Idet der kun kan ske afgang fra den lukkede gruppe, vil det afsatte budget ud i årene overstige de fremtidige udgifter. Forvaltningens prognoser viser, at budgettet til den lukkede gruppe kan reduceres med 5 mio. kr. i 2020, 10 mio. kr. i 2021 stigende til 15 mio. kr. fra 2022 og frem. Konsekvenser: Budgettet tilpasses løbende over årene, i takt med at der sker afgang fra den lukkede gruppe. Der nedlægges ikke stillinger som følge af forslaget. Der spares 5 mio. kr. stigende til 15 mio. kr. ud af et samlet budget på 48,6 mio. kr.

Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct.

223 Budgetforslag 2020

Børn- og Ungeudvalget Indledning Børn- og Ungeudvalget har siden Økonomiudvalgets godkendelse af rammeudmeldingen til Bud- get 2020 arbejdet med at imødekomme udvalgets andel af:  Effektiviseringskravet på 0,5 pct. af den samlede service svarende til 13,9 mio. kr. i 2020 samt overslagsår.  Administrationsreduktioner som udgør 8,0 mio. kr. i 2020 og frem.  Øvrige reduktioner som udgør 6,1 mio. kr. i 2020 og frem. Samlet skal udvalget omprioritere og effektivisere for 28,1 mio. kr. i 2020 samt overslagsårene 2021-2023.

Hvordan tilvejebringes effektiviseringskravet på 0,5 pct., administrationsreduktioner og øvrige reduktioner i udvalget I nedenstående tabel er vist en samlet oversigt over, hvordan Børn- og Ungeudvalget realiserer effektiviseringskravet på 0,5 pct. administrationsreduktioner og øvrige reduktioner til Budget 2020.

Effektiviseringskrav på 0,5 pct., administrationsreduktioner og øvrige reduktioner fordelt på tiltag

1.000 kr. - 2020-priser 2020 2021 2022 2023

Effektiviseringskravet på 0,5 pct.:

E1 Automatisering af administrative opgaver 798 798 798 798

E2 Automatisering og standardisering af økonomiprocesser 84 84 84 84

E3 Standardisering af kontrakter i Familie og Velfærd 350 350 350 350

E4 Tilpasning af åbningstider i børnehusene 1.500 1.500 1.500 1.500

E5 Udfasning af aldersreduktion 500 1.000 1.500 1.900

E6 Effektivisering af centraladministrationen 245 245 245 245

E7 Besparelse på tværgående 93 93 93 93

E8 Ændring af børnehusenes personalesammensætning 1.750 1.750 1.750 1.750 Regulering af tilskud til Odensebørn i specialskoler/spe- E9 742 1.780 1.780 1.780 cialtilbuddenes SFO og klub Ensartet budgetfordeling til børnehusene (Forhåndstilde- E10 635 635 635 635 ling Vollsmose) E11 Ensartet budgettildeling til skolerne (Heldagsskole) 593 1.424 1.424 1.424

E12 Centralisering af administration i SSP (I) 366 366 366 366

E13 Effektivisering af arbejdsgange på to matrikler 579 579 579 579

E14 Forhøjelse af egenbetaling til ”Blå Mandag” 104 104 104 104

224Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct. Budgetforslag 2020

1.000 kr. - 2020-priser 2020 2021 2022 2023

E16 Reorganisering af MED-systemet 796 796 796 796

E18 Nedjustering af centrale budgetter i Dagtilbud 1.250 1.250 1.250 1.250

E19 Tilpasning af midler til kompetenceudvikling 975 1.225 725 325

E20 Generel tilbageholdenhed 2.619 - - -

I alt 13.979 13.979 13.979 13.979

Administrationsreduktioner:

A1 Kommunikation 900 900 900 900

A2 Effektivisering af administrative funktioner i UngOdense 500 750 750 750 Justering af ledelsesspænd og administrationsfunktioner A3 800 800 800 800 på dagtilbudsområdet A4 Ledelse og administration – Platanhaven 300 300 300 300

A5 Daglige pædagogiske ledere - lokale løsninger 100 100 100 100

A6 MED-organisering 600 600 600 600

A7 §17.4 udvalg 100 100 100 100

A8 Automatisering og effektivisering af økonomiopgaver 400 400 400 400 Sammenlægning af administrative funktioner i dagplejen, A10 400 400 400 400 pladsanvisningen og forældrebetalingen. Centralisering af administrative funktioner i Specialpæ- A11 400 400 400 400 dagogisk rådgivning og Børneterapien A12 Centralisering af administration i SSP (II) 200 200 200 200 Optimering af sekretariatsfunktioner vedr. Tværfaglig A13 400 400 400 400 Sundhed og Forebyggelse A14 Administrative opgaver i Tandplejen 200 200 200 200

A15 Politisk og administrativt styringsunivers 700 700 700 700

A16 Medarbejderreduktion SSP 500 500 500 500

A17 Tilpasning af midler til kompetenceudvikling 275 25 525 925 Effektiviseringer til lokal udmøntning – via fokus på ker- A18 1.275 1.275 775 375 neopgaven og optimering af lokale arbejdsprocesser I alt 8.050 8.050 8.050 8.050

Øvrige reduktioner:

Ø1 Reduktion af tilskud til foreningen ’Opad’ 300 300 300 300 Reduktion af medarbejdere i Familie og Velfærdsafdelin- Ø2 1.500 1.500 1.500 1.500 gen Ø4 Reduceret prisfremskrivning 1.100 1.100 1.100 1.100

Ø5 Facility management 1.000 1.000 1.000 1.000

Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct.

225 Budgetforslag 2020

1.000 kr. - 2020-priser 2020 2021 2022 2023

Ø6 Reduktion af Husassistenter 600 600 600 600

Ø7 Skolehave Sct. Hans 73 73 73 73 Effektiviseringer til lokal udmøntning - via fokus på ker- Ø8 1.585 1.585 2.085 2.485 neopgaven og optimering af lokale arbejdsprocesser Ø9 Overgangspulje -58 -58 -558 -958

I alt 6.100 6.100 6.100 6.100

Total 28.129 28.129 28.129 28.129

Note. ”+”=udgift, ”-”=indtægt, Administrationsreduktioner og Øvrige reduktioner har halvårsvirkning i 2020.

Beskrivelse af de enkelte tiltag

Effektiviseringskrav på 0,5 pct.

E1 - Automatisering af administrative opgaver Primær effektiviseringstilgang: Automatisering. Beskrivelse: På klinikkerne varetages de daglige administrative opgaver samt serviceopgaver pri- mært af klinikassistenter. Der er tale om f.eks. bemanding af reception, indkaldelse af borgere til undersøgelser hhv. æn- dring af tider og udsendelse af påmindelser om indkald på mail/sms. Tandplejen planlægger at digitalisere og automatisere en del af disse opgaver, eksempelvis ved etablering af digital aflæsning af sundhedskort ved ankomst til klinikken, mulighed for digital booking af tider og autogenererede påmindelser om indkald. Det er planlagt at etablere fælles Call Center på Grønløkkevej 28A med det formål at sikre en fast telefonbemanding af alle klinikker i hele åbningstiden. Et Call Center vil på sigt kunne omfatte både Børn/Unge samt de 3 entreprenøraftaler i Tandplejen. Bygningen på Grønløkkevej 28A er forbe- redt til Call Center (indretning og installationer). Ved etablering af Call Center samt digitalisering og automatisering af opgaver kan klinikassistent- ressourcer flyttes fra administrative og serviceopgaver til tandbehandling samt generelt øget til- gængelighed for de borgere, der har behov for tæt dialog og samarbejde omkring fremmøde til tandundersøgelse/behandling. Reduktionen svarer til ca. 1,5 fuldtidsstilling. Konsekvenser: Med forslaget vil der kunne ydes bedre service for de borgere, der har behov for tæt dialog og samarbejde omkring booking af tider samt bedre service for borgere, der efterspør- ger selv at booke og vælge tider digitalt. Derudover vil borgere med etablering af et Call Center have mulighed for telefoniske henvendelser i hele åbningstiden.

E2 - Automatisering og standardisering af økonomiprocesser Primær effektiviseringstilgang: Automatisering. Beskrivelse: Økonomi og Styring løser mange løbende økonomiopgaver som budgetlægning, budgetopfølgning og takstberegning samt regnskabsopgaver i Økonomisystemet. Mange af disse

226Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct. Budgetforslag 2020

opgaver løses ved manuelle beregninger eller indtastninger, der kunne effektivises ved en højere brug af automatisering. En automatisering kan ske i selve beregningen, i forbindelse med træk af data eller i samspillet mellem programmer og systemer, her særligt Økonomisystemet, så disse kan udveksle data. Der er ligeledes et effektiviseringspotentiale i standardisering af processer, reg- neark mv., der letter arbejdet med eksempelvis budgetopfølgning på tværs af afdelinger og enheder. Igennem 2018 har der i Økonomi og Styring været stort fokus på hvordan automatisering og standardisering kan hjælpe til at lette arbejdet med de løbende økonomiopgaver. Dette arbejde fortsæt- tes fremadrettet. Reduktionen svarer til ca. 0,2 fuldtidsstilling. Konsekvenser: Effektiviseringsforslaget har ingen negative konsekvenser.

E3 - Standardisering af kontrakter i Familie og Velfærd Primær effektiviseringstilgang: Optimere arbejdsgange. Beskrivelse: Der udarbejdes i dag ca. 2.500 kontrakter årligt, som udarbejdes af en medarbejder. Der skal fremadrettet arbejdes på standardisering og automatisering af kontrakter samt arbejdsgange i forbindelse med kontrakter med eksterne og interne leverandører. Reduktionen svarer til ca. 0,7 fuldtidsstilling Konsekvenser: Det vil ligge et arbejdspres på medarbejderne i afdelingen Udvikling og Match- ning, som skal sikre den rette brug af kontraktformularer fra de mange forskellige eksterne aktører.

E4 - Tilpasning af åbningstider i børnehusene Primær effektiviseringstilgang: Optimere arbejdsgange. Beskrivelse: Børnehusene i Odense Kommune har en ugentlig åbningstid på 51 timer. Husene er bemandet i den fulde åbningstid. Generelt anvendes husene imidlertid kun i begrænset omfang af forældrene i ydretimerne. Da området således kan effektiviseres, foreslås det at reducere den ugentlige åbningstid med 45 minutter svarende til i gennemsnit 8,5 minutter om dagen. Det sikres, at børnehusene inden for hver enkelt institution tilsammen dækker en åbningstid i tidsrummet 6.30 til 17.00 (16.30 om fredagen), således at forældrene sikres fleksible vilkår. Da forældrebetaling indgår som en del af budgettet, vil områdets budget blive beskåret med et større beløb (brutto), end der kan effektiviseres for (netto). Besparelsesforslag: 1,7 mio. kr. brutto, svarende til 1,5 mio. kr. netto. Reduktionen svarer til ca. 5 fuldtidsstillinger. Konsekvenser: Tidligere erfaring med regulering af børnehusenes åbningstider viser, at en ugentlig åbningstid på 50 timer er tilstrækkeligt til at kunne dække de fleste forældres behov. Hertil kommer, at der med ikrafttrædelse af ny dagtilbudslov pr. 1/7 2018 er åbnet yderligere op for muligheden af, at forældrene med skæve arbejdstider kan få et kombinationstilbud, hvor de kan vælge at kombinere en dagtilbudsplads med en fleksibel børnepasser. Forslaget forventes derfor ikke at have betragtelige konsekvenser for forældrene.

E5 - Udfasning af aldersreduktion Primær effektiviseringstilgang: Nytænkning/innovation.

Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct.

227 Budgetforslag 2020

Beskrivelse: Af ”Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne” (KL/LC) fremgår det af §6, at lærere og børnehaveklasseledere i folkeskolen har ret til efter anmodning at få nedsat ar- bejdstiden med 175 timer årligt for fuldtidsansatte. Dette gælder for ansatte, der pr. 31/7 2013 er fyldt 57 år, dvs. ansatte født senest pr. 31/7 1956. For skoleåret 2018/19 er der udbetalt 2,3 mio. kr. som kompensation for aldersreduktion, da andre lærere skal aflønnes for de 175 timer. Da gruppen af lærere og børnehaveklasseledere, der kan få aldersreduktion, er faldende og på et tidspunkt må forventes ikke længere at være erhvervsaktive, foreslås det, at den økonomiske ramme til formålet udfases, og derfor reduceres med 0,5 mio. kr. pr. år. Reduktionen svarer til ca. 1 fuldtidsstilling. Konsekvenser: Der er ingen konsekvenser, da det alene er budgettet, der tilpasses efterspørgs- len.

E6 - Effektivisering af centraladministrationen Primær effektiviseringstilgang: Optimere arbejdsgange. Beskrivelse: Med Budget 2019 blev der reduceret generelt på administration på Ø100. En del af disse besparelser faldt på områder som mødeforplejning, kontorhold, kompetenceudvikling, konsulenter og eksterne lokaler. På baggrund af den hidtidige erfaring fra 2019 vurderes det, at det er muligt at spare yderlige på disse områder. Det forventes at administrationen på Ø100 kan effektiviseres med 119 t. kr. på tværs af afdelin- gerne Skole, Dagtilbud og Sundhed og Forebyggelse. Samtidig forventes Politik og Strategi, der står over for en række genbesættelser af stillinger at kunne spare 126 t. kr. på billigere ansættel- ser. Reduktionen svarer til ca. 0,5 fuldtidsstillinger. Konsekvenser: Effektiviseringsforslaget forventes ikke at få negative konsekvenser.

E7 - Besparelse på tværgående Primær effektiviseringstilgang: Optimere arbejdsgange. Beskrivelse: På det tværgående område findes poster som arbejdsskadeforsikring, strategiske uddannelsesmidler, brugerportalinitiativ og sundhedsordning. På baggrund af mådehold og tilbageholdenhed forventes det, at der på det tværgående område kan reduceres med 93 t. kr. Konsekvenser: Effektiviseringsforslaget forventes ikke at få negative konsekvenser.

E8 - Ændring af børnehusenes personalesammensætning Primær effektiviseringstilgang: Optimere arbejdsgange. Beskrivelse: Det er vurderingen at det er muligt at ændre fordelingen mellem pædagoger og pæ- dagogiske assistenter Data fra Danmarks Statistik og sammenligning med øvrige 6-byer viser at Odense Kommune ligger med en høj pædagog andel i børnehusene. Forslaget er at ændre fordelingen så, så fordelingen matcher gennemsnittet for landets seks største kommuner. De seks største kommuners andel af pædagoger er gengivet i tabellen nedenfor. Data er trukket september 2018.

Kommune Pædagogandel i børnehusene

228Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct. Budgetforslag 2020

Odense 63%

Aalborg 70%

Aarhus 60%

Esbjerg 60%

København 57%

Randers 53% Som det fremgår af tabellen, udgør pædagogpersonalet 63% i Odense Kommune, mens det udgør 60% i gennemsnit for de samlede 6-byer. Besparelsesforslag: 2,0 mio. kr. brutto som netto svarer til 1,750 mio. kr. Reduktionen svarer til ca. 5,25 fuldtidsstillinger. Konsekvenser: Der vil være færre pædagoger i børnehusene, hvilket kan få betydning for kvaliteten af det pædagogiske arbejde. International og dansk forskning fastslår, at uddannet personale i dagtilbud har en positiv effekt for børnene. Børnene får et mere stimulerende og aldersvarende miljø, og de bliver bedre klædt på til at starte i skole, jo bedre uddannet personalet er. Nyeste forskning viser, at den vigtigste faktor for kvaliteten i dagtilbud er personalets uddannelsesniveau, og at personalets kompetencer har en betydning for, om børnene får en tidlig og rettidig indsats. Forældre til børn i vuggestue og børnehave har en øget bevidsthed om både betydning af norme- ring og uddannet personale, fordi forskning på dagtilbudsområdet de seneste år har fået opmærk- somhed.

E9 - Regulering af tilskud til Odensebørn i specialskoler/specialtilbuddenes SFO og klub Primær effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: Specialskolerne og skoler med specialtilbud, modtager i dag budget til SFO/klub for alle Odensebørn der er tilknyttet skolen – uanset om de benytter fritidstilbuddet eller ej. I 2017 blev der lavet en opgørelse over, hvor mange procent af Odensebørnene, der benyttede fritidstilbuddet. Opgørelsen viste, at belægningsprocenten overvejende lå mellem 40 til 60 pct. Paa- rup Skole havde flest børn, som benyttede tilbuddet, mens Risingskolens børn benyttede tilbuddet mindst. Med baggrund i at belægningsprocenten kan variere hen over årene, foreslås det at tilskuddet til Odensebørn i SFO/klub på folkeskoler med specialtilbud reduceres med 25%. Dette kommer til at berøre tilbuddene på Risingskolen, Lumby Skole, Paarup Skole, Rosengårdskolen. Med reguleringen af tilskuddet tilstræbes det, at tilskuddet i højere grad afspejler antallet af børn, der faktisk anvender tilbuddet end det gør sig gældende i dag. Dermed lægger tildelingen sig tæt- tere op ad de præmisser, der gør sig gældende for de almene folkeskoler, hvor tilskuddet løbende reguleres efter indmeldte antal børn. Reduktionen svarer til ca. 1,75 fuldtidsstillinger. Konsekvenser: Med forslaget vil der ske en øget harmonisering af SFO- og klubtilbud, så samme service i højere grad kan tilbydes generelt på tværs af Odense Kommune. En reduktion i tilskud vil dog for det enkelte specialtilbud betyde en nedjustering af serviceniveauet.

Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct.

229 Budgetforslag 2020

E10 - Ensartet budgetfordeling til børnehusene (Forhåndstildeling Vollsmose) Primær effektiviseringstilgang: Optimere arbejdsgange. Beskrivelse: Der er i institutionernes budgetmodel indbygget en særskilt forhåndstildeling til bør- nehusene beliggende i Vollsmose, således at disse i tilgift til det almindelige budget modtager en ekstra budgettildeling. I alt modtager 10 børnehuse en forhåndstildeling i størrelsesordenen 40.000-80.000 kr., hvilket svarer til et samlet budget på 0,7 mio. kr. Da bydelen står overfor en gennemgribende transformation, der skal gøre den til et ”almindeligt” boligområde i kommunen foreslås det, at området normaliseres ifm. budgettildelingsprocessen, så- ledes at forhåndstildelingen bortfalder. Da forældrebetaling indgår som en del af budgettet, vil områdets budget blive beskåret med et større beløb (brutto) end der kan frigives midler til omprioritering for (netto). Besparelsesforslag: 0,7 mio. kr. brutto, som netto svarer til 0,6 mio. kr. Reduktionen svarer til 2 fuldtidsstillinger. Konsekvenser: Såfremt forhåndstildelingen bortfalder, stiller det øgede krav til ledernes organisering af arbejdet i husene, så budgetændringen får mindst mulig indflydelse på det pædagogiske arbejde.

E11 - Ensartet budgettildeling til skolerne (Heldagsskole) Primær effektiviseringstilgang: Optimere arbejdsgange. Beskrivelse: For at forbedre integrationsindsatsen i Vollsmose blev der tilbage i 2006 etableret ’heldagsskole’ på de to Vollsmoseskoler - Abildgårdskolen og H.C. Andersen Skolen. Dette inde- bar, at skoledagen på de to skoler blev udvidet med en ekstra daglig lektion for eleverne i 0.-6. klasse. Den længere skoledag skulle give eleverne mere tid til at fordybe sig i undervisningen og øvrige læringsaktiviteter, samt give dem mulighed for at få hjælp til eksempelvis lektielæsning i skoletiden. Det overordnede formål var dermed at styrke elevernes faglige udbytte samt give eleverne et struktureret og positivt fritidsliv, som kunne give eleverne bedre mulighed for at undgå mil- jøer, der eksempelvis var præget af kriminalitet. Hvis Heldagsskolen nedlægges, vil skoledagens længde være den samme som på de øvrige folkeskoler i Odense. Reduktionen svarer til ca. 3 fuldtidsstillinger, når forslaget er fuldt implementeret. Konsekvenser: Ved at nedlægge heldagsskolen på de to Vollsmoseskoler vil der blive mindre tid til faglig fordybelse og til at forstærke sammenhængen til fritids- og foreningslivet. Dermed er der er en risiko for, at det faglige niveau i indskolingen vil falde, samt at færre af indskolingseleverne vil blive introduceret for og fastholdt i et aktivt fritids-/foreningsliv, der kan medvirke til et godt børne- og ungeliv med gode fællesskaber og sunde fritidsvaner, og som samtidig kan have et præventivt formål ift. at undgå miljøer præget af eksempelvis kriminalitet, misbrug eller lignende. Det må endvidere forventes, at flere elever vil blive tilmeldt SFO efter skoletid, og at en stor del af disse elever vil have krav på økonomisk friplads.

E12 - Centralisering af administration i SSP (I) Primær effektiviseringstilgang: Optimere arbejdsgange. Beskrivelse: SSP Odense arbejder med forebyggelse af kriminalitet blandt børn og unge. Indenfor SSP Odenses opgavevaretagelse er der indenfor de seneste år reduceret væsentligt i ressour-

230Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct. Budgetforslag 2020

cerne til administration. Der bruges dog fortsat ressourcer (under ét årsværk) til varetagelse af ef- fektopfølgning og analyseopgaver. Det foreslås at disse opgaver flyttes til varetagelse centralt i forvaltningen, hvor de kan indgå i den øvrige administration. Dermed forventes udgiften til administration i SSP at kunne reduceres med 366 t. kr. Reduktionen svarer til ca. 0,75 fuldtidsstilling. Konsekvenser: En centralisering af administrationen i SSP vil forventeligt ikke medføre en forrin- gelse af den årlige effektopfølgning. Der må dog forventes et lokalt videnstab, hvilket kan påvirke kvaliteten af den politiske og faglige betjening af det kriminalpræventive område.

E13 - Effektivisering af arbejdsgange på to matrikler Primær effektiviseringstilgang: Optimere arbejdsgange. Beskrivelse: Der er i institutionernes budgetmodel indbygget en særskilt forhåndstildeling til bør- nehuse, der er beliggende på to matrikler eller har behov for at holde åben fra morgenstunden i forskellige bygninger på samme matrikler. I alt modtager 9 børnehuse en forhåndstildeling på 75 t. kr., hvilket svarer til et samlet budget på 0,7 mio. kr. Da ordningen har eksisteret i mange år, må det formodes, at børnehusene har fundet gode og ef- fektive arbejdsrutiner, der modvirker udfordringen ved at være placeret på to matrikler - fx ved at der kun åbnes og lukkes i det ene hus. Det foreslås derfor at forhåndstildelingen bortfalder. Da forældrebetaling indgår som en del af budgettet, vil områdets budget blive beskåret med et større beløb (brutto) end der kan frigives midler til omprioritering for (netto). Besparelsesforslag: 0,7 mio. kr. brutto, som netto svarer til 0,6 mio. kr. Reduktionen svarer til ca. 1,5 fuldtidsstillinger. Konsekvenser: De børnehuse, der ikke allerede har organiseret sig ud af udfordringen med at drive børnehus på to matrikler, vil skulle gentænke vagtplanlægningen, så budgetreduktionen får mindst mulig indflydelse på børnenes dagligdag.

E14 - Forhøjelse af egenbetaling til ’Blå Mandag’ Primær effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: Odense Kommune har gennem en længere årrække arrangeret konfirmandfester (kl. 19.00 – 22.30) på ”Blå Mandage” for konfirmander og de klassekammerater, der ikke bliver konfirmeret. Arrangementerne er alkoholfri og lukkede med diskotek og konkurrencer. Der er medarbejdere fra ungdomsskolen til stede. Som supplement hertil bevæger medarbejdere fra ungdomsskolen sig rundt i Odense Centrum i eftermiddagstimerne. Det er ungdomsskolen, der står for planlægningen, og arrangementerne er typisk placeret i forbindelse med de ”store” konfirmationsdage. For de konfirmander, der bliver konfirmeret på andre tidspunkter i foråret, henvises til ungdomsskolens Ungdomscentre for evt. lokale arrangementer. Formålet med ”Blå Mandag” er, at Odense Kommune ønsker at være medvirkende til, at byens unge konfirmander får en festlig ”Blå Mandag” i trygge rammer. Det foreslås, at billetprisen (egenbetaling) øges fra 75 kr. til 125 kr., og at ungdomsskolen fortsat tilrettelægger Blå Mandagsaktiviteter, som vil blive på et lidt reduceret niveau ift. det nuværende. Konsekvenser: Hvis forslaget om en højere grad af egenbetaling vælges, vurderes 125 kr. pt. at være grænsen for billetprisen. Denne forhøjelse kompenserer ikke fuldt ud for besparelsen, så løs- ningen vil være, at ’Blå Mandag’ fra 2020 bliver tilpasset ift. det nuværende niveau.

Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct.

231 Budgetforslag 2020

E16 - Reorganisering af MED-systemet Primær effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: Arbejdsmiljøområdet på institutionsområdet er i dag organiseret således, at der er en arbejdsmiljørepræsentant (AMR) i hvert børnehus. I tillæg hertil vælger medarbejderne en fælles- arbejdsmiljørepræsentant (FAMR), der bl.a. forestår koordination og informationsudveksling mellem de lokale AMR’er og de centralt placerede arbejdsmiljøkonsulenter i staben. Denne organisering genfindes på dagplejeområdet, hvor FAMR’en i grove træk har samme opgave ift. de tre lokale AMR’er, der er fordelt på hvert sit dagplejedistrikt. Dagtilbud er det eneste område i Odens Kommune, der benytter sig af FAMR-funktionen, men det er dog kendt i andre kommuner også. Der er imidlertid ingen lovhjemmel, der understøtter funktionen. De faglige organisationer m.fl. kan derfor ikke pålægge kommunen at opretholde funktionen. Der foreslås, at Dagtilbuds AMR-område effektiviseres, så det organiseres som på skoleområdet. På skoleområdet har hver skole en AMR, der er i direkte dialog med stabens arbejdsmiljøkonsu- lenter. Forslaget vil konkret betyde at FAMR-funktionen bortfalder i Dagtilbudsafdelingen. Dagtil- buddenes lokale AMR’er vil fremadrettet orientere sig direkte mod forvaltningens centralt placerede arbejdsmiljøkonsulenter m.fl. Besparelsesforslag: 0,9 mio. kr. brutto, som netto svarer til 0,8 mio. kr. Reduktionen svarer til ca. 1,5 fuldtidsstilling. Konsekvenser: I en overgangsperiode vil dagtilbuddenes lokale AMR’er skulle nyorientere sig mod stabens arbejdsmiljøkonsulenter og vice versa, da omlægningen vil afstedkomme ændringer i arbejdsgange og samarbejdsmønstre. Dette vil i en periode påvirke såvel de lokale AMR’er som stabens arbejdsmiljøkonsulenter.

E18 - Nedjustering af centrale budgetter i Dagtilbud Primær effektiviseringstilgang: Optimere arbejdsgange. Beskrivelse: Dagtilbudsafdelingen har et centralt budget til aflønning af kommunens dagplejere. Grundet budgettildelingsmodellen har det afsatte budget i en lang årrække været højere end det reelle forbrug. Det foreslås, at beregningsteknikken justeres, så det afsatte budget i højere grad, matcher behovet. Da forældrebetaling indgår som en del af budgettet, vil områdets budget blive beskåret med et større beløb (brutto) end der kan frigives midler til omprioritering for (netto). Besparelsesforslag: 1,5 mio. kr. brutto, svarende til 1,25 mio. kr. netto. Reduktionen svarer til ca. 3,75 fuldtidsstillinger. Konsekvenser: Forslaget vil ikke få negative konsekvenser for Odense kommunes dagpleje, da tildelingen blot vil ændres således den svare overens med det reelle forbrug.

E19 - Tilpasning af midler til kompetenceudvikling Primær effektiviseringstilgang: Optimere arbejdsgange. Beskrivelse: Alle i Børn- og Ungeforvaltningen skal tilpasse brugen af midler til kompetenceudvikling således, at der i 2020 og frem kan realiseres 1,25 mio. kr. Fordelingen af tilpasningen foreslås således at; Skoleafdelingen bidrager med 0,5 mio. kr., idet der i forbindelse med folkeskolereformen blev afsat midler til at sikre at målet, om 95% af alle timer i 2020 bliver varetaget af en lære med linjefag. Fri- sten for fuld kompetencedækning er midlertidig udskud til 2025.

232Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct. Budgetforslag 2020

Kompetenceudviklingspuljen tilpasses med 0,3 mio. kr. Kompetenceudviklingspuljen bruges i dag til fire kompetenceudviklings-initiativer. Initiativerne er som følger:  Introforløb for nye medarbejdere på specialområdet  Kompetenceudvikling i forhold til ICDP*  Konsulentrollen i de 7 strategiske opgaver  Sammenhæng i sprogarbejdet mellem Dagtilbud og Skole. Derudover tilpasses dagtilbud, Familie og Velfærdsafdelingen, Sundheds og Forebyggelsesafdelin- gen og Stabens midler til kompetenceudvikling med hver 50 t. kr. Det resterende beløb findes på tværgående Konsekvenser: En tilpasning af midler til kompetenceudvikling vil betyde, at der er områder, hvor det ikke vil være muligt at udvikle medarbejderne fagligt. Desuden vil det betyde, at opkvalificering, i mindre grad kan imødekommes. Endvidere må det forventes at påvirke arbejdsmiljøet, da kurser og uddannelse er en vigtig del af et godt arbejdsmiljø og ligeledes en væsentlig faktor i forhold til at kunne rekruttere og fastholde medarbejdere.

E20 - Generel tilbageholdenhed Primær effektiviseringstilgang: Optimere arbejdsgange. Beskrivelse: Børn- og Ungeforvaltningen vil i 2020 arbejde med generel tilbageholdenhed. Dette vil komme til udtryk i f.eks. skærpet fokus på, minimering af mødeforplejning, billigere ansættelser, samt generelt et lavere niveau at udgifter i forvaltningen til driftsomkostninger. Samtidig vil forvaltningen være opmærksom på at afsøge muligheder for finansiering via. Ikke disponeret midler. Konsekvenser: Der vil i en periode være et mindre niveau til at dække løbende udgifterne i Børn- og Ungeforvaltningen, hvilket kan påvirke arbejdsmiljøet, og fastholdelse af medarbejdere.

Administrationsreduktioner

A1 - Kommunikation Primær effektiviseringstilgang: Optimering af arbejdsgange. Beskrivelse: Kommunikationsområdet er en bred betegnelse, som dels dækker over intern og ekstern kommunikation og information til medarbejdere, borgere, presse, organisationer og øvrige om- verden, og dels over kommunikationsunderstøttelse af rådmænd og borgmester. Kommunikationsområdet spænder over opgaver som udvikling og vedligeholde af hjemmeside, int- ranet, byrådssite og branding. Hertil kommer strategisk kommunikation, som skal hjælpe til en øget bystolthed, positiv synlighed, medarbejderopbakning, information og kampagner mv. Det foreslås at kommunikationsopgaven reduceres, hvilket betyder at Børn- og Ungeforvaltningen skal se på hvilke kommunikations- og informationsopgaver der kan reduceres. Reduktionen svarer til ca. 1,5 fuldtidsstilling. Konsekvenser: Det betyder at kommunikationsopgaverne i Børn- og Ungeforvaltningen ikke læn- gere kan løses i det samme niveau som i dag. Det gælder omfanget af opgaver samt at nuvæ- rende opgaver kan tage længere tid

A2 - Effektivisering af administrative funktioner i UngOdense Primær effektiviseringstilgang: Optimering af arbejdsgange.

Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct.

233 Budgetforslag 2020

Beskrivelse: Odenses ungdomsskole har fra august 2017 været organiseret i én ungdomsskole, UngOdense. Dette skete som led i det daværende ”Strukturtjek”, og der blev samtidigt besluttet en større besparelse på ungdomsskoleområdet, hvoraf en væsentlig del var på ledelse og administration. Det betød bl.a. oprettelse af ét samlet sekretariat og samtidig nedlæggelse af tre administrative stillinger og fem lederstillinger. UngOdense har haft en stor opgave i at tilpasse sig de nye rammer - både organisatorisk og øko- nomisk, og de er kommet rigtigt langt i dette arbejde. UngOdense er rammen om en stor del af det kommunale fritidstilbud (11-18 årige), herunder ungdomscentre og aktivitetssteder. Hertil kommer dagundervisning i form af 10. klasser og undervisningstilbud for særlige målgrupper. Ungdomssko- len indgår aktivt i samarbejde med folkeskoler, ungdomsuddannelser, frivillige foreninger, boligforeninger m.fl. UngOdense har således ansvaret for en meget bred vifte af aktiviteter, som foregår spredt ud over hele Odense på 35 matrikler - fra morgen til aften og for nogle af aktiviteternes vedkommende også i weekend og ferieperioder. Ungdomsskolen har ca. 500 ansatte, hvoraf en stor del er time- løns- og deltidsansatte, ligesom at der er ca. 50 medarbejdere på særlige vilkår (fleksjob, seniorjob, skånejob mv.) Der er mange og meget forskelligartede aktiviteter - fra de almene og specielle 10. klasser og dagundervisning for særlige målgrupper til fritidsundervisning og fritidsaktiviteter. Senest er der oprettet nye ungdomscentre og lokale aktivitetssteder. Dertil kommer samarbejde om valgfag, boligsociale aktiviteter, events mv. Samlet set er der knap 500 elever i dagundervisning (10.klasse og særlige læringstilbud), ca. 2.000 unge i fritidsundervisningstilbuddene, og små 4.000 brugere i ungdomscentrene. Organiseringen, volumen, sammensætning af medarbejdergruppen, samt ikke mindst opgaveporteføljen stiller derfor store krav til ledelse og koordination, ligesom der er behov for en solid administrativ støttefunktion. På baggrund af evalueringen af organisationsstrukturen i UngOdense, vurderes det at UngOdense ville kunne pålægges en yderligere reduktion på administration og ledelse, således at der opnås en besparelse på 500.000 kr. i 2020 stigende til 750.000 kr. i 2021. Dette vil kunne ske gennem en rationalisering af ungdomsskolens tværgående opgavefunktioner og løsning af administrative opgaver, samt en gradvis reduktion i ledelse og deraf følgende opgaveomlægning. Reduktionen svarer til ca. 1,5 fuldtidsstilling, når forslaget er fuldt implementeret Konsekvenser: En reduktion på administration og ledelse kan få negativ indflydelse på medarbejderne i ungdomsskolerne, da opgaveporteføljen sandsynligvis vil ændre sig. Samtidig kan man ikke længere forvente samme niveau for administrative støttefunktioner.

A3 - Justering af ledelsesspænd og administrationsfunktioner på dagtilbudsområdet Primær effektiviseringstilgang: Optimering af arbejdsgange. Beskrivelse: Forvaltningen vurderer, at det er muligt at reducere antallet af institutioner i den eksisterende institutionsstruktur. Der er i dag 18 institutioner, som varetager den overordnede ledelse og administration af de i alt 127 børnehuse. Der tildeles i dag et budget på 800.000 kr. til ledelse og administration af hvert institutionsområde. Hvert institutionsområde har en leder, som ofte deler sekretærhjælp med lederkollegaer. I gennemsnit er institutionslederne i dag ledere af cirka 7 børnehuse. Nedlægges en institution vil institutionslederne i gennemsnit være ledere af 7,5 børnehuse.

234Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct. Budgetforslag 2020

Forvaltningen har tidligere vurderet at ledelse af 6-8 huse er en god størrelse, da det giver en god synergi i ledergruppen samtidig med, at institutionslederen har mulighed for en forholdsvis tæt tilknytning til de enkelte børnehuse. Reduktionen svarer til ca. 1,5 fuldtidsstillinger Konsekvenser: Såfremt enhederne bliver større og ledelsesspændet øges, betyder det, at institutionslederen ikke i samme omfang som tidligere har mulighed for at være tæt på børnehusene og de daglige pædagogiske ledere. Flere institutioner risikerer fremover at bestå af mellem 8 og 10 børnehuse. Erfaringen er, at institutioner af den størrelse rammer loftet for, hvad der er optimalt ledelsesmæssigt. Institutionsstrukturen blev senest omlagt 1. januar 2018, hvor antallet af institutioner blev ændret fra 20 til de nuværende 18 institutioner. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at så få institutioner og børnehuse som muligt berøres af omlægningen.

A4 - Ledelse og administration - Platanhaven Primær effektiviseringstilgang: Optimering af arbejdsgange. Beskrivelse: Specialbørnehaven Platanhaven har et forholdsvist lavt ledelsesspænd. I dag er der en daglig leder samt en afdelingsleder til børnehuset med omkring 25 ansatte. Børne- huset er ikke sammenligneligt med øvrige børnehuse i byen, og dermed heller ikke sammenligneligt i forhold til ledelsesopgaven. Børnegruppen har forskellige typer af handicaps, som betyder, at der udover det daglige pædago- giske personale i børnehuset også er andre faggrupper, der fast kommer i huset eks. ergo-/ og fysioterapeuter. Det kræver en høj grad af ledelsesmæssig faglig koordination mellem forskellige fagprofessionelle. Herudover er der også større krav til eksempelvis handleplaner, mødevirksomhed mv. omkring det enkelte barn. Det vurderes dog, at det er muligt at lede Platanhaven med en daglig leder samt en afdelingsleder / koordinator på ½ tid. Det betyder, at koordinatorens tid veksles mellem direkte børnetid og under- støttelse af den ledelsesmæssige opgave. For at skabe en større tæthed og sammenhæng til almenområdet kan Platanhaven lægges ind under én af de nuværende institutioner, og blive en del af ledelsesteamet. Reduktionen svarer til ca. 0,5 fuldtidsstilling. Konsekvenser: Ledelsesopgaven skal gentænkes, da der vil være mindre tid til medarbejderspar- ring, forældresamtaler og koordineringen af det tværprofessionelle samarbejder.

A5 - Daglige pædagogiske ledere - lokale løsninger Primær effektiviseringstilgang: Optimering af arbejdsgange. Beskrivelse: Der er som udgangspunkt en daglig pædagogisk leder ansat i det enkelte børnehus. De daglige pædagogiske lederes arbejdstid er i gennemsnit delt cirka 50/50 mellem ledelsesopgaver og pædagogiske opgaver i den almindelige dagligdag. Der er variation børnehusene imellem, da børnehusenes størrelse betyder, at der i dag er mellem 7-30 ansatte i hvert børnehus. Enkelte steder er der i dag fælles ledelse af to børnehuse. Det foreslås, at der etableres fælles ledelse af to matrikler 5-6 yderligere steder i byen. Det betyder, at den daglige pædagogisk leder skal lede to børnehuse beliggende på forskellige matrikler – og at der reduceres i det samlede antal af daglige pædagogiske ledere.

Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct.

235 Budgetforslag 2020

Da omkostningerne til en daglig leder i gennemsnit opgøres til ca. 520.000 kr. p.a. og en pædagog til 420.000 kr. vil der kunne opnås et provenu på 100.000 ved at omlægge en lederstilling til en pædagogstilling. Herudover vurderes det, at større enheder vil medføre, at der nogle steder kan optimeres på ledelsesopgaven, hvis der eksempelvis sammenlægges LU, forældreråd mv. Med fæl- les ledelse, kan det give mulighed for yderligere faglig sparring, samt mere fleksibel vagtplanlægning på tværs af husene. Reduktionen svarer til ca. 0,2 fuldtidsstilling. Konsekvenser: Såfremt en daglig pædagogisk leder skal lede flere børnehuse og dermed flere ansatte, vil det betyde, at ledelsesspændet øges og at lederen desuden får flere ledelsesopgaver. Det forventes, at daglige pædagogiske ledere af to børnehuse vil have tæt på fuld ledelsestid og kun i meget begrænset omfang vil kunne varetage pædagogiske opgaver i børnehusene. Medarbejdere og forældre i børnehusene kan opleve, at lederen ikke alle dage er fysisk tilstede i husene. Forældre kan opleve, at det bliver vanskeligere at komme i kontakt med lederen.

A6 - MED-organisering Primær effektiviseringstilgang: Optimering af arbejdsgange. Beskrivelse: I Odense Kommune har alle medarbejdere ret til medindflydelse og medbestemmelse. Meget af denne inddragelse foregår i dagligdagen, men MED-organiseringen er med til at sikre med- arbejderinddragelsen. I MED-udvalgene sparrer tillidsvalgte og ledelse med hinanden om forhold på arbejdspladsen. Der indgås aftaler om retningslinjer, som eksempelvis MED-aftalen, der er med til at skabe gennemsigtighed og et bedre ejerskab af beslutninger vedr. personale- og arbejdsforhold, samarbejde og arbejdsmiljø. Det forslås, at der reduceres i antallet af medarbejderrepræsentanter i lokaludvalgene, dog skal der altid sikres repræsentativitet i udvalgene. En del af drøftelserne, som tidligere lå i MED-regi vil i stedet blive drøftet på personalemøderne. Disse ændringer vil kunne ske indenfor den eksisterende MED-aftale, og træde i kraft i forbindelse med nyvalg til lokaludvalgene i januar 2020. Herudover anbefales det, at der igangsættes en analyse af området i sammenhæng med ledelseskommissio- nens anbefalinger med henblik på et større eftersyn af MED-systemet i Odense Kommune. En større ændring kan nødvendiggøre en genforhandling af MED-aftalen. Reduktionen svarer til ca. 1,3 fuldtidsstillinger Konsekvenser: En tilpasning af MED-strukturen vil betyde, at man vil skulle sikre kommunikation og dialog om en række emner, som tidligere lå i MED-strukturen, og som fremadrettet vil indgå i ledelsens daglige dialog med medarbejdere, herunder personalemøder. Det vurderes ikke at vil betyde mindre indflydelse eller information for medarbejdere.

A7 - §17.4 udvalg Primær effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: Det foreslås, at udfase §17 stk. 4 udvalgene – Nytænkningsudvalget, Verdensmål Ud- valget, Udvalget for borgerinddragelse og Sundhedsudvalget samt Det Grønne Råd. Udvalgene og rådet er forskelligartet og har arbejdet med kortsigtede og langsigtede arbejdsopgaver og fokusom- råder. Arbejdsformen har dog vist sig at være administrativ tung, med et stor administrativt ressour- cetræk. Konstellationen med §17. stk. 4 udvalg og rådet har været god i forhold til at sætte fokus på områder i en kortere periode, men det forslås, at opgaverne fremadrettet bliver varetaget i normalorganisationen, hvor det også er muligt at sætte politisk fokus på vigtige emner. Reduktionen svarer til ca. 0,2 fuldtidsstilling.

236Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct. Budgetforslag 2020

Konsekvenser: Der bliver færre emner at betjene og dermed brug for færre ressourcer.

A8 - Automatisering og effektivisering af økonomiopgaver Primær effektiviseringstilgang: Automatisering. Beskrivelse: Der foreslås en reduktion på økonomiområdet på tværs af forvaltningen, ved at arbejde yderligere med fælles standarder, digitalisering og automatisering. Der arbejdes allerede nu, med at integrere digitale løsninger på økonomi-området, som eksempelvis RPA og machine learning mv. med henblik på at optimere arbejdsgangene. Det er udfordrende, men visionen - fremtidsperspekti- vet - er, at automatiseringer på sigt kan være med til at frigøre ressourcer på området. Ud over automatiseringer er der også et potentiale i at fastlægge fælles standarder. I dag er der ikke en fælles måde at gennemføre økonomiopfølgninger på. Med en højere grad af ensretning, vil det være muligt at automatisere processen og implementere en fælles platform, og dermed effektivisere området. Reduktionen svarer til ca. 0,8 fuldtidsstilling. Konsekvenser: Besparelsen tages inden implementering af automatiseringsløsninger og ændret organisering. Dermed vil reduktionen i en periode, indtil nye løsninger er implementeret, få betydning for serviceniveau.

Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct.

237 Budgetforslag 2020

A10 - Sammenlægning af administrative funktioner i dagplejen, pladsanvisningen og foræl- drebetalingen Primær effektiviseringstilgang: Optimering af arbejdsgange. Beskrivelse: Det foreslås at Dagplejeadministrationen og Pladsanvisningen sammenlægges, da enhedernes opgaver har snitflader til hinanden. Den nye enhed får én fælles leder, der refererer til sekretariatschefen i Dagtilbudsafdelingen. Pladsanvisningen består i dag af to teams. Det ene team består af pladsanvisere, der referer direkte til lederen af Pladsanvisningen. Det andet team består af forældrebetalerne og ledes af en koordinator, der refererer til lederen af Pladsanvisningen. Dagplejeadministration ledes i dag af en administrativ leder, der referer til Dagplejelederen i Nord. Organisatorisk bliver den nye enhed centraliseret i tilknytning til Dagtilbudssekretariatet, og der etableres en samlet, ny enhed bestående af tre teams. De tre teams vil i højere grad end i dag få overlappende funktioner, således at de kan aflaste hinanden i perioder med spidsbelastning. Det vil kræve en højere grad af faglig fleksibilitet og stille større faglige krav til både medarbejdere og ledere. For fortsat at opretholde et højt fagligt niveau inden for de tre fagområder vil organiseringen under- støttes af 2-3 teamledere / koordinatorer, som har stor indsigt i de fagspecifikke opgaver samtidig med, at de sammen med lederen skal sikre tætheden i opgaveløsningen mellem de tre områder. Den nye organisering betyder, at ledelsesspændet øges. Samtidig vurderes det, at synergieffekter ved sammenlægningen vil medføre, at der kan optimeres i et omfang, der svarer til en fuldtidsstilling. Reduktionen svarer til ca. 1 fuldtidsstilling. Konsekvenser: Lederen af den samlede enhed vil få en mere kompleks ledelsesopgave, og der vil forventeligt være en indkøringsperiode før den ønskede synergi mellem de tre opgavefelter er op- nået.

A11 - Centralisering af administrative funktioner i SPPR og Børneterapien Primær effektiviseringstilgang: Optimering af arbejdsgange. Beskrivelse: Specialpædagogisk Rådgivning giver rådgivning og vejledning til specialbørnehaver, specialskoler og øvrige specialpædagogiske skoletilbud. Børneterapien udgør det ergo- og fysioterapeutiske specialområde til småbørn og skolebørn med vidtgående funktionsevnenedsættelser. Indsatserne varetages af et team for småbørn i alderen 0-6 år, og et team for skolebørn 6-18 år. Det foreslås, at der laves en centralisering af de administrative funktioner i SPPR og Børnetera- pien, således at administrative funktioner lægges sammen med administrative funktioner i Tværgå- ende Sundhed og Forebyggelse. Den nye fælles administrative enhed placeres i Økonomi og Sty- ring. På den måde kan nuværende arbejdsgange optimeres, og dermed kan der opnås en synergi af de fælles snitflader. Dette kunne eksempelvis være løsning af økonomiopgaver (ex. budgetopfølgnin- ger) og personaleadministrative opgaver (ansættelsesbreve, indberetning til lønsystem mv.) Reduktionen svarer til ca. 1 fuldtidsstilling. Konsekvenser: Der vil udfordre den nuværende arbejdsgang i forhold til at være tæt på de enheder der understøttes. I forbindelse med centraliseringen, vil der forventeligt være en indkøringsperiode før den ønskede synergi af centraliseringen er opnået.

238Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct. Budgetforslag 2020

A12- Centralisering af administration ifm. SSP (II) Primær effektiviseringstilgang: Optimering af arbejdsgange. Beskrivelse: SSP Odense arbejder med forebyggelse af kriminalitet blandt børn og unge. Indenfor SSP Odenses opgavevaretagelse er der indenfor de seneste år reduceret væsentligt i ressourcerne til administration. Der bruges dog fortsat ressourcer (under ét årsværk) til varetagelse af ef- fektopfølgning og analyseopgaver. Det foreslås at disse opgaver flyttes til varetagelse centralt i forvaltningen, hvor de kan indgå i den øvrige administration. Reduktionen svarer til ca. 0,5 fuldtidsstilling. Konsekvenser: Hvis man vælger at centralisere effektopfølgningerne og analyseopgaverne, kan det betyde at der vil blive længere responstid på leveringen af data og analyseopgaver. Det vil endvidere betyde, at der fremadrettet skal aftales hvilket data og hvilke analyser der er nødvendige. Derudover vil der i staben blive et øget opgavepres ift. data og analyseopgaver.

A13 - Optimering af sekretariatsfunktioner vedr. Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse Primær effektiviseringstilgang: Optimering af arbejdsgange. Beskrivelse: Der bliver i dag løst en lang række forskelligartede administrative opgaver i sekretariatsfunktionen vedr. Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse. De fleste opgaver har en administrativ driftsnær karakter, hvor der også er direkte betjening af borgere. Det foreslås, at der laves en centralisering af de administrative funktioner i Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse, således at de administrative funktioner lægges sammen med eksisterende administrative funktioner i Økonomi og Styring. Reduktionen på sekretariatsfunktionen i Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse vil betyde, at den samlede administration bliver mindre og antallet af medarbejdere går fra 6 til 5. Reduktionen svarer til ca. 1 fuldtidsstilling. Konsekvenser: Reduktionen vil dermed få betydning for ventetiden for borgere ift. sagshenven- delser, samt ventetiden for de 200 tværfaglige medarbejdere i afdelingen ift. at få ekspederet nogle af de opgaver, der har betydning for børn og familiers forløb. Samtidig kan det betyde, at opgaver fra administrationen skal varetages af de fagprofessionelle i afdelingen, som i sidste ende vil reducere tiden til borgernære aktiviteter. I forbindelse med centraliseringen, vil der forventeligt være en indkøringsperiode før den ønskede synergi af centraliseringen er opnået.

A14 - Administrative opgaver i Tandplejen Primær effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: Der bliver i dag løst en lang række forskelligartede administrative opgaver i sekretari- atsfunktionerne vedr. Tandplejen. Nogle er af mere administrativ ledelsesmæssig karakter og nogle af mere administrativ driftsnær karakter. Der vil ske en omlægning af sekretariatets opgaver, i form af en omprioritering af de specialiserede driftsnære opgaver i sekretariatet, således at nedenstående besparelse opnås. Reduktionen svarer til ca. 0,5 fuldtidsstilling. Konsekvenser: Reduktionerne i Tandplejen vil betyde, at den samlede udgift til specialiserede driftsnære opgaver i Tandplejen bliver mindre.

Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct.

239 Budgetforslag 2020

A15 - Politisk og administrativt styringsunivers Primær effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: Odense Kommune har haft et samlet administrativt og politisk styringsunivers, der skulle sikre at den politiske vilje, blev til konkrete ændringer i måden man møder borgere og virksomheder på. Styringsuniverset har taget udgangspunkt i formuleringen af en politik, som er blevet omsat til en strategi og efterfølgende til en handleplan. Styringsuniverset anbefales erstattet af et mere simpelt univers, hvor de politiske handlemuligheder fastholdes, men hvor den administrative understøttelse slankes. Forenklingen betyder konkret, at effektstyringsuniverset forenkles og erstatter politik, strategi og handleplanskonceptet, og at der indtænkes nye og forenklede arbejdsgange. Dette gøres med udgangspunkt i Odense Kommunes effektstyringsunivers. Reduktionen svarer til ca. 1,4 fuldtidsstilling. Konsekvenser: Der skal fremadrettet bruges færre ressourcer end tidligere, da der ryddes op i de besluttede politikker, herunder de parallelorganisationer der er nedsat til at understøtte opfølgninger på beslutninger, truffet af byrådet.

A16 - Medarbejderreduktion SSP Primær effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: SSP Odense arbejder med forebyggelse af kriminalitet blandt børn og unge. Børn- og Ungeudvalget forslår en reduktion af medarbejdere i SSP. De er i dag 18 medarbejdere i SSP. Indsatserne i SSP er f.eks. • Tilbud om forebyggelsesoplæg til alle i overgangen fra dagtilbud til skole, 5. og 9.årgange + forældre. • Specifikke forebyggelsesindsatser • Samarbejde med civilsamfund (boligforeninger, forældregrupper, fritids- og foreningsliv – fx Get2Sport). • Understøttelse af almensystemet – særligt skolerne – med konkrete, håndholdte indsatser Reduktionen svarer til ca. 1 fuldtidsstilling. Konsekvenser: Færre ressourcer i SSP kan få negative konsekvenser for den kriminelle forebyggelse blandt børn og unge.

A16 - Tilpasning af midler til kompetenceudvikling Kan ses under E19

A17 - Effektivisering til lokal udmøntning – via fokus på kerneopgaven og optimering af lokale arbejdsprocesser Kan ses under Ø8

Øvrige reduktioner Ø1 - Reduktion af tilskud til foreningen ’Opad’ Primær effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: Foreningen OPAD er en selvejende institution, der hvert år modtager et tilskud fra Odense Kommune.

240Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct. Budgetforslag 2020

OPAD afholder feriekolonier for børn med behov for det. Foreningen har således i mange år givet mange børn en ferieoplevelse, som de ellers ikke ville have fået. Hvert år i sommerferien får ca. 400 drenge og piger en ferie på OPAD’s feriekolonier i Hasmark, Jørgensø og på Fanø. Feriekolonierne er pt. også ramme for Camp ’Sund og sjov’ samt ’Plan T’. For nuværende yder Odense Kommune et tilskud på 3.989 mio. kr. (heraf 0,8 mio. kr. i SOF). Det foreslås at reducere tilskuddet med 300.000 kr. Konsekvenser: En reduktion af tilskud til foreningen OPAD kan få den konsekvens, for børn med særlige behov ikke kan tilbydes en ferieoplevelse, idet tilskuddet bliver mindre end tidligere.

Ø2 - Reduktion af medarbejdere i Familie og Velfærdsafdelingen Primær effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: Der foreslås en reduktion af medarbejdere i Familie og Velfærdsafdelingen. Forvalt- ningen vil se på den samlede arbejdstilrettelæggelse i afdelingen og vurdere, hvilke medarbejdergrupper, der er tale om. Der vil blive set på opgavetilrettelæggelse bredt, hvorfor der både kan ses på differencerede indsatser, SPPR, reduceret familierådslagning, Regulering af Specialpædagogisk Rådgivning, samt socialrådgivning på skolerne og distrikterne Reduktionen svarer til ca. 3 fuldtidsstillinger. Konsekvenser: Området har fået tildelt midler i Budget 2018 til sagsbehandlere på skoler samt familieplejekonsulenter. Reduktionen kan betyde, at intentioner bag Budget 2018 på Familie og Velfærdsområdet kan blive vanskeligt at indfri.

Ø4 - Reduceret prisfremskrivning Primær effektiviseringstilgang: ”Kan og skal”. Beskrivelse: Reduceret prisfremskrivning indebærer, at udvalgenes økonomi er det samme i 2020 som i 2019, mens priserne på varekøb og tjenesteydelser må forventes at stige med inflationen (1- 2 pct.) Efterfølgende vil der blive pris- og lønfremskrevet igen. Børn- og Ungeforvaltningen friholdes fra den reducerede fremskrivning på tjenesteydelser, da det vil påvirke udsatte børn. Konsekvenser: På grund af inflationen vil der være færre midler at købe varer for i 2020.

Ø5 - Facility management Primær effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: Børn- og Ungeforvaltningen skal reducere med 1 mio. kr. på teknisk service på sko- leområdet. Dette kan eventuelt ske gennem en samling af den udvendige og indvendige vedligeholdelse på skoleområdet, således at hele området fremover organiseres under By- og Kulturfor- valtningen. Skolernes tekniske servicepersonale er i dag organiseret under skolelederne, som også har ansvaret for den indvendige vedligeholdelse. Hvis området overflyttes til BKF, vil skolernes tekniske servicemedarbejdere indgå i den eksisterende organisering, som vil blive justeret i fornødent omfang. Dette betyder, at medarbejderne vil være organiseret under en anden ledelse fælles med kommunens øvrige tekniske servicemedarbejdere, men fortsat vil være tilknyttet den enkelte skole og således have sit arbejdssted her mhp. at kunne føle ejerskab for kerneydelsen. Der er forskellige opmærksomheder ifm. en evt. overflytning fra BUF (skolerne) til BKF:

Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct.

241 Budgetforslag 2020

 Stor opmærksomhed på, at anvendelse af skolernes lokaler (og inventar) for en dels vedkommende kan skifte fra dag til dag ift. primært skoletiden, men også ift. fritidsbrugere. Det er derfor nødvendigt med stor fleksibilitet.  Der må ikke utilsigtet ske opgaveglidning til andre faggrupper på skolerne. Dette skal undgås ved udarbejdelse af grænsefladebeskrivelser, der beskriver hvilke opgaver der fremover ligger indenfor BKF’s område.  Der vil komme et mere ensartet vedligeholdelsesniveau på skolerne ud fra et kommuneper- spektiv om, at der først og fremmest tages vare på bygningsvedligeholdelse og sikkerhed. Dette vil for nogle skoler opleves positivt, mens andre skoler vil opleve en reduktion ift. ex. indvendigt vedligehold og reduktion i fleksibilitet i skolernes brug af det tekniske personale til den samlede opgaveløsning på skolen. Der vil være behov for prioritering af midler til vedligeholdelse, inventar og indretning, som er pæ- dagogisk begrundet. Der skal sikres en formaliseret ramme for dialog mellem BKF og skolerne mhp. disponering inden for BKF’s samlede økonomiske ramme. Der skal være mulighed for tilkøb, hvis en skole aktivt vil prioritere midler til f.eks. inventar eller indretning Konsekvenser: Foruden indvendig vedligeholdelse understøtter de tekniske servicemedarbejdere skolens pædagogiske personale, for at de kan lykkes med deres kerneopgave. Det kan være ift. at flytte rundt på skolemøbler og tilpasse dem til elevernes behov, indrette utraditionelle læringsrum, hjælpe ifm. forskellige skolearrangementer osv. De tekniske servicemedarbejdere har endvidere på flere skoler et kombinationsjob, idet de f.eks. også nogle steder varetager it-opgaver, andre steder arbejdsmiljøopgaver osv. Dette vil være opgaver, som ved en flytning af de tekniske servicemedarbejdere til BKF skal varetages af andre medarbejdere på skolerne. Der vil være risiko for mindre fleksibilitet og mere bureaukrati, hvis det ikke længere er skolelede- ren, der kan prioritere ift. de tekniske servicemedarbejderes opgaver. De tekniske servicemedarbejdere har endvidere et indgående kendskab til skolernes installationer, hvilket ofte medvirker til at kunne undgå større udgifter til håndværkere. Endelig er det en stor fordel, at de tekniske servicemedarbejdere kender både børn og forældre, og en god dialog modvirker ofte hærværksudgifter - ikke mindst i fritiden.

Ø6 - Bortfald af husassistenter Primær effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2008, blev det besluttet at afsætte midler til ansættelse af 20 fleksjobbere i institutionerne. Disse benævnes husassistenter og deres opgaver indbefatter at gå til hånde og udføre forefaldende arbejde. Det foreslås, at jobfunktionen reduceres. Da forældrebetaling indgår som en del af budgettet, vil områdets budget blive beskåret med et større beløb (brutto), end der kan frigives midler til omprioritering for (netto). Besparelsesforslag: 0,7 mio. kr. brutto, svarende til 0,6 mio. kr. netto. Reduktionen svarer til ca. 2 fuldtidsstillinger. Konsekvenser: Såfremt husassistent-ordningen afskaffes, stiller det øgede krav til ledernes organisering af arbejdet i husene, så ændringen får mindst mulig indflydelse på det pædagogiske arbejde.

242Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct. Budgetforslag 2020

Ø7 - Bortfald af tilskud til skolehaver Sct. Hans Skole Primær effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: Sct. Hans Skole får tildelt budget til drift af skolehaver. Sct. Hans Skole driver skolehaven ved Egebæksvej. Haven er udelukkende et tilbud til skolens elever, og er en del af skolens grønne område, så eleverne både i skole og fritid kan benytte tilbuddet. Det foreslås, at tilskuddet til skolehaven bortfalder. Konsekvenser: Hvis tilbuddet bortfalder, mister børnene mulighed for ”at gå til skolehave” i deres fritid og på den måde møde andre børn, forældre og bedsteforældre med samme interesser for udeliv og grønsagsdyrkning. Skal skolehaverne videreføres for skolens egne elever, skal skolerne selv finde midler til drift og vedligehold indenfor eget budget.

Ø8 - Effektivisering til lokal udmøntning – via fokus på kerneopgaven og optimering af lokale arbejdsprocesser Primær effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: Børn- og Ungeudvalget foreslår effektiviseringer til lokal udmøntning. Effektivisering sker ved at have fokus på kerneopgaven og optimere lokale arbejdsprocesser. Vurderingen af områder for effektivisering sker lokalt. Det er muligt for ledere at rekvirere analyser, der kan identificere områder, hvor der er potentiale for effektivisering og optimering. Reduktionen svarer til ca. 5,7 fuldtidsstillinger. Konsekvenser: Effektivisering og optimering af arbejdsprocesser kræver tid og arrangement for at det lykkes, derfor kan det tage tid før en gevinst er realiseret.

Ø9 - Overgangspulje Primær effektiviseringstilgang: Kan og skal. Beskrivelse: Der er lavet en overgangspulje, da der er forslag med stigende profil og i 2022 og 2023, dermed overstiger det beløb Børn- og ungeforvaltningen er blevet bedt om at finde. Beløbet skal ses som en reservationspulje, som kan anvendes til andre økonomiske udfordringer i Børn-og Ungeforvaltningen. Konsekvenser: Forslaget har ingen konsekvenser.

Bilag | Beskrivelse af udvalgenes realisering af omprioritering til velfærd og effektiviseringskrav på 0,5 pct.

243 Budgetforslag 2020

Status på likviditet og gæld

Byrådet har vedtaget en økonomisk strategi, der fastlægger kort- og langsigtede målsætninger og styringsmodeller med konsekvenser for den samlede kommunale økonomi, herunder bl.a. retningslinjer for styring af Odense Kommunes likviditet og låneportefølje (gældspleje). Borgmesterforvaltningen giver i henhold til den økonomiske strategi to gange årligt en samlet status for Odense Kommunes likvide aktiver og låneportefølje. Afrapporteringen sker i forbindelse med budgetprocessen (budgetforslaget) samt i forbindelse med regnskabsaflæggelsen (årsrapporten). Likviditet Odense Kommunes samlede likviditet omfatter kommunens kassebeholdning samt deponerede midler. I forbindelse med den løbende likviditetsstyring af de likvide midler opdeles likviditeten i hhv. ”Driftslikviditet”, som omfatter daglige konti i kommunens pengeinstitut, og ”Overskudslikviditet”, som omfatter deponerede midler og den del af kassebeholdningen, som ikke aktuelt er placereret på daglige bankkonti. Sammenhæng mellem kassebeholdning/deponering jf. kommunens regnskab og placeringen af kommunens likviditet i pengeinstitut på daglige bankkonti eller kapitalplejedepot fremgår af neden- stående diagram:

Samlet likviditet - 30/6 2019 mio. kr Ialt 2.000 1.224 Kapitalpleje Ialt 1.500 1.224

350 Bankkonti 1.000 1.678 500 874 Deponering

0 -454 Kassebeh. ultimo (min.150 mio. kr.) -500 Regnskab Pengeinstitut

Odense Kommunes overskudslikviditet udgør pr. 30. juni 2019 ca. 1,7 mia. kr., som er placeret i kapitalplejedepoter hos 4 kapitalforvaltere. Beløbet indgår i balancen i kommunens regnskab under langfristede tilgodehavender (deponerede midler) samt likvide midler (kassebeholdningen).

244 Bilag | Status på likviditet og gæld Budgetforslag 2020

Den overordnede placering af likviditeten fremgår af nedenstående tabel: 31/12 31/12 30/06 30/6 Risiko- Overskudslikviditet ultimo 2018 2018 2019 2019 ramme mio.kr andel mio.kr andel Kapitalplejedepoter: Danske stats- og realkreditobligationer 1.360 84% 1.438 86% Min 75%

Investeringsforeninger: Aktier 203 13% 182 11% Max 15% Virksomhedsobligationer * 56 3% 58 3% Max 15% Samlet overskudslikviditet 1.619 100% 1.678 100% * Andel max. 10% og op til 15% afhængig af rating. Odense Kommunes kapitalplejedepoter har pr. 30. juni 2019 ÅTD givet et afkast på ca. 3,5 pct. For hele året 2019 forventes der ved udarbejdelsen af B2020 et afkast i intervallet 3,00-3,75 pct., hvilket svarer til ca. 60 mio. kr. Ved udarbejdelsen af Budget 2019 er der anvendt forudsætning om afkast på 3,0 pct. i 2019 og 1,00 pct. i 2020 med en gradvis stigning op til 1,75 pct. i overslagsår 2023. Det endelige resultat afhænger af udviklingen på de finansielle markeder, herunder timing og hastighed af en centralbankernes ren- teændringer og opkøbsprogrammer. Hovedparten af kommunens likviditet er investeret i danske stats- og realkreditobligationer. Når de danske renter engang genoptager en gradvist opadgående trend, vil det medføre, at kursværdien af kommunens obligationsbeholdning falder, hvilket dermed kan sætte afkastet af kommunens overskudslikviditet under pres. Dette er sammenholdt med det aktuelle lave renteniveau årsagen til, at der budgetteres med afkast i niveauet 1,00-1,75 pct. i den kommende budgetperiode. Odense Kommune ønsker at få den bedst mulige rente og sikkerhed for den likviditet kommunen ligger inde med for at opretholde købekraften af midlerne. Derfor investerer Odense Kommune ligesom de fleste andre kommuner i en blanding af obligationer og aktier for at maksimere renten og sprede risikoen. En faldende kursværdi af obligationsbeholdningen forventes derfor til dels at blive imødegået af en modsatrettet kursbevægelse vedrørende kommunens aktiebeholdning. Odense Kommune har som langsigtet målsætning for kapitalpleje, at området over en 3-årig periode skal give et merafkast på 1,25 pct. set i forhold til Nationalbankens indskudsbevisrente. Dette resul- tatkrav har i en længere årrække været opfyldt, og det er derfor fortsat en bedre forretning for Odense Kommune at få investeret midlerne frem for at sætte pengene i banken.

Etik ved kommunens investeringer Byrådet har senest på mødet den 17/5 2017 foretaget justering af den etiske investeringsprofil ved kommunens investeringer via kapitalplejeaftaler. I forbindelse med byrådets behandling af udkast til kommissorium mv. for § 17, stk. 4-udvalget for FN’s Verdensmål for bæredygtighed den 21/3 2018 er det besluttet, at udvalget bl.a. skal kigge på, hvordan FN’s verdensmål kan omsættes til konkrete indsatser og indarbejdes i Odense Kommunes strategier, herunder bl.a. belyse om Odense Kommunes investeringsprofil skal revideres, så den i højere grad afspejler verdensmålene.

Bilag | Status på likviditet og gæld 245 Budgetforslag 2020

I forbindelse med byrådets behandling af forslag om at Odense Kommune på linje med en række andre kommuner tilslutter sig Oxfam IBIS’ Charter for Skattelyfri Kommune er det besluttet, at Borg- mesterforvaltningen skal udarbejde en sag, der belyser alle aspekter af forslaget. Evt. justering af Odense Kommunes investeringspolitik vedrørende FN’s Verdensmål og/eller skat- tely vil i overensstemmelse med sædvanlig praksis blive behandlet i Økonomiudvalget forinden sagerne forelægges for byrådet.

Gældspleje Odense Kommunes skattefinansierede lån udgør pr. 30/6 2019 ca. 1,0 mia. kr., hvoraf hovedparten (ca. 98 %) er optaget i Kommunekredit og er omfattet af løbende gældspleje. Den aktuelle sammensætning af låneporteføljen hos Kommunekredit pr. 30. juni 2019 er vist i diagrammet nedenfor:

DKK variabel; 32%

DKK fast; 68%

Som led i kommunens løbende gældspleje foretages der løbende vurdering af, hvorvidt der skal ske justering af lånesammensætningen mht. fast eller variabel rente. Ca. 1/3 af den skattefinansierede låneportefølje udgøres pt. af lån med fast rente, hvilket dermed medvirker til en højere grad af bud- getsikkerhed. Den gennemsnitlige rente af låneporteføljen forventes i 2019 at ligge på ca. 0,70 pct. For hele året 2019 forventes renter af skattefinansieret gæld realiseret på niveau med det korrigerede budget for 2019. For den variabelt forrentede andel af låneporteføljen er der budgetteret med en gradvis stigning på 0,75 pct. fordelt over overslagsårene 2021-2023. Da ca. 2/3-dele af gælden jf. ovenfor er med fast rente, vil dette kun medføre en stigning i den gennemsnitlige rente af låneporteføljen fra nuværende niveau på ca. 0,70 pct. op til et niveau på knap 1,00 pct.

246 Bilag | Status på likviditet og gæld Budgetforslag 2020

Årets Lov- og Cirkulæreprogrammet

Nedenfor vises de enkelte reguleringer. Fordelingen mellem udvalg er lavet ud fra en vurdering af de enkelte lovændringer og reguleringer.

Beløb i 1.000 kr. Nr. Regulering Udmøntes til 2019 2020 2021 2022

Lov- og Cirkulæreprogrammet -Service Lov nr. 668 af 8. juni 2017 om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om akt- Reguleres 4 indsigt i miljøoplysninger (Modernisering af planlo- 0 0 0 -11 over kassen ven, bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet) Lov nr. 62 af 30. januar 2018 om ændring af lov om Reguleres 5 planlægning (Forebyggelse af skader ved oversvøm- 0 0 0 -39 over kassen melse eller erosion) Bekendtgørelse nr. 971 af 7. august 2017 om etable- 6 71 0 0 0 BKU ring af lokale naturråd Lov nr. 1714 af 27. december 2018 om ændring af lov om planlægning og lov om maritim fysisk plan- lægning (Planlægning i områder belastet af lugt, støv 7 eller anden luftforurening, helårsbeboelse i sommer- 171 174 174 174 BKU huse på Læsø, ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplaner, havplanlægning for transportinfrastruktur m.v.). 1). Bekendtgørelse nr. 319 af 28. marts 2019 om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om ind- 8 28 36 36 36 BKU retning og benyttelse af campingpladser (Camping- reglementet). Lov nr. 1729 af 27. december 2018 om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love 9 (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurde- -185 -188 -188 -188 ØKU ringsterminen, udskydelse af fremrykning af beskat- ningsgrundlaget m.v.) Lov nr. 1705 af 27. december 2018 om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og lov nr. 1720 af 27. december 2018 om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om 50% BSU 10 socialtilsyn og lov om røgfri miljøer (Udvidet anven- 1.282 1.904 1.904 1.904 50% BUU delse af unge- og forældrepålæg, ensretning af indsatsen for anbragte kriminalitetstruede unge og styrkelse af sikkerheden på delvis lukkede og sikrede døgninstitutioner) Lov nr. 743 af 8. juni 2018 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om Udbetaling Danmark, og ud- lændingeloven (Indførelse af beskæftigelseskrav for Reguleres 11a ret til uddannelses- og kontanthjælp og forlængelse 0 0 0 423 over kassen af opholdskravet samt ophævelse af bestemmelsen om opholdstilladelse på baggrund af arbejdsmar- kedstilknytning). Lov nr. 1735 af 27. december 2018 om ændring af 12 36 85 85 85 ØKU lov om dansk indfødsret og lov om danskuddannelse

Bilag | Årets Lov- og Cirkulæreprogrammet 247 Budgetforslag 2020

Beløb i 1.000 kr. Nr. Regulering Udmøntes til 2019 2020 2021 2022

til voksne udlændinge m.fl. (Henlæggelse til kommu- nalbestyrelserne af grundlovsceremonier, forhøjelse af gebyr for ansøgning om dansk indfødsret ved na- turalisation samt fastsættelse af nærmere regler om udlændinges fravær i undervisning i dansk m.v.) Lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af ud- lændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for flygtninge, loft over an- 13 71 234 206 178 BSU tallet af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesned- sættelse for forsørgere m.v.) Lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af ud- lændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for flygtninge, loft over an- 14 11 64 103 103 BSU tallet af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesned- sættelse for forsørgere m.v.) Bekendtgørelse nr. 1499 af 12. december 2018 om 16 hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stem- 28 28 28 28 ØKU meafgivningen. Fastlæggelse af regulering for 2022 vedrørende lov nr. 446 af 9. juni 2008 om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om so- Reguleres 17 0 0 0 -139 cial service (Højere supplerende pensionsydelse, udover kassen videlse af personkredsen for invaliditetsydelse og afskaffelse af servicebetaling for ophold i botilbud mv.). 1). Fastlæggelse af regulering for 2022 vedrørende lov nr. 318 af 28. april 2009, ændring af lov om social Reguleres 18 service (Kontinuitet i anbringelsen af børn og unge 0 0 0 85 over kassen uden for hjemmet og psykologhjælp til børn på krise- centre). 1). Fastlæggelse af regulering for 2022 vedrørende lov Reguleres 19 0 0 0 103 nr. 628 af 11. juni 2010 om Barnets Reform. 1) over kassen Fastlæggelse af regulering for 2022 vedrørende lov Reguleres 20a nr. 1613 af 22. december 2010 om loft over ydelsen 0 0 0 50 over kassen for tabt arbejdsfortjeneste. 1) Fastlæggelse af regulering for 2022 vedrørende lov Reguleres 21a nr. 286 af 28. marts 2012 om forhøjelse af ydelses- 0 0 0 -7 over kassen loftet for tabt arbejdsfortjeneste. 1) Fastlæggelse af regulering for 2022 vedrørende be- Reguleres 22 kendtgørelse nr. 1252 af 20. november 2017 om 0 0 0 -39 over kassen støtte til køb af bil efter serviceloven. 1) Lov nr. 1702 af 27. december 2018 om Familierets- 23 142 192 192 192 BSU/BUU huset.

248 Bilag | Årets Lov- og Cirkulæreprogrammet Budgetforslag 2020

Beløb i 1.000 kr. Nr. Regulering Udmøntes til 2019 2020 2021 2022

Lov nr. 1321 af 27. november 2018 om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og udlæn- 24 -131 -135 -135 -135 BKU dingeloven (Forbud mod proformaægteskab og Nati- onalt ID-centers rolle og funktioner m.v.). Lov nr. 1530 af 18. december 2018 om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn, lov om vok- 25 131 274 274 274 BUU senansvar for anbragte børn og unge og ligningsloven (Mere kvalitet i plejefamilier). Lov nr. 497 af 1. maj 2019 om ændring af adoptions- loven, lov om social service og forskellige andre love 26 -21 -39 -39 -39 BUU (Kontinuitet og enkle forløb for børn der adopteres uden samtykke). Bekendtgørelse nr. 1678 af 17. december 2018 om 27 dataindberetninger på socialområdet (revidering af -36 -71 -71 -71 BSU indberetningskrav mv.) Bekendtgørelse nr. 535 af 2. maj 2019 om betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og unge under 18 år samt for døgnophold og udslusningsophold 28 4 7 7 7 BSU for unge i alderen 18 til og med 22 år (Ophævelse af adgang til at fastsætte regler om anbragte børn og unges egenbetaling) Fastsættelse af dato for afholdelse af Europa-Parla- 29 345 0 0 0 ØKU mentsvalget 2019 (søndag den 26. maj 2019) Bekendtgørelse nr. 816 af 18. juni 2018 befordring 32 -156 -107 -107 -107 BKU og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven Lov nr. 508 af 1. maj 2019 om ændring af lov om so- 33 cial service (Målretning af de forebyggende hjemme- 11 18 18 18 ÆHU besøg) Lov nr. 506 af 1. maj 2019 om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. og lov om autori- sation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig 50% ÆHU 34 146 295 295 295 virksomhed (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og 50% BSU koordinationsplaner og sikring af straksbehandling af akutte abstinenser hos personer med et stofmisbrug) Supplement til Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 10375 af 28. december 2016 til læger, der behandler 36 opioidafhængige patienter med substitutionsmedicin 82 39 36 28 BSU (modgiften naloxon til alle i kommunal behandling for heroinmisbrug) Bekendtgørelse nr. 165 af 26. februar 2019 om æn- 37 dring af bekendtgørelse om hjemmesygepleje (stop 963 1.186 1.186 1.186 ÆHU for egenbetaling på kommunale akutpladser)* Lov nr. 560 af 29. maj 2018 om ændring af lov om Reguleres 38 social service og lov om socialtilsyn (Styrket tilsyn på 0 0 0 -53 over kassen ældreområdet) Lov nr. 1380 af 23. december 2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om an- Reguleres 47a svaret for og styringen af den aktive beskæftigelses- 0 0 0 121 over kassen indsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og flere andre love. 1).

Bilag | Årets Lov- og Cirkulæreprogrammet 249 Budgetforslag 2020

Beløb i 1.000 kr. Nr. Regulering Udmøntes til 2019 2020 2021 2022

Lov nr. 551 af 7. maj 2019 om Lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigel- sesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om 48a 0 -945 -1.297 -1.297 BSU sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love (Konsekvenser af aftale om en forenklet be- skæftigelsesindsats m.v.) Lov nr. 1463 af 11. december 2018 om ændring af lov om Udbetaling Danmark og pensionsbeskat- ningsloven (Udsøgning af mål-grupper til brug for 49 14 0 0 0 BSU rådgivning om aldersforsikring, aldersopspa-ring eller supplerende engangssum i obligatoriske arbejdsmar- kedspensioner) Lov nr. 1529 af 18. december 2018 om ændring af dagtilbudsloven og lov om en børne- og ungeydelse 52 718 1.982 2.494 2.494 BUU (Obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder). Lov nr. 1528 af 18. december 2018 om ændring af 53 0 352 220 220 BUU dagtilbudsloven (Bedre fordeling i daginstitutioner). Bekendtgørelse nr. 1633 af 18. december 2018 om 54 4 0 0 0 BUU dagtilbud (loft over driftsgaranti mv.) Dagtilbudsportalen (frokost som obligatorisk oplys- 55 ning), jf. Aftale om stærke dagtilbud - alle børn skal 14 4 4 4 BUU med i fællesskabet af juni 2017 Lov nr. 277 af 26. marts 2019 om ændring af lov om folkeskolen, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Konsekvent indgriben over for dårligt præsterende folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner) og 56 927 721 661 586 BUU Lov nr. 278 af 26. marts 2019 om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse (Obligatoriske sprogprøver i udsatte bo- ligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v.)* Lov nr. 1736 af 27. december 2018 om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område samt lov om specialpædagogisk støtte ved videregå- ende uddannelser og lov om folkehøjskoler (Frit le- 57 50 128 128 128 BUU verandørvalg på tegnsprogs- og skrivetolkeområdet og adgang til specialpædagogisk bistand på voksen- og efteruddannelsesområdet og i overgangen mellem uddannelsesniveauer) Lov nr. 209 af 5. marts 2019 om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler 58 0 181 1.247 1.247 BUU m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om ungdomsskoler (Styrket praksisfaglighed m.v.) Lov nr. 564 af 7. maj 2019 om ændring af lov om folkeskolen (Justering af fagrækken og den understøt- 59 tende undervisning, afkortning af skoleugens 2.806 6.931 6.931 6.931 BUU længde, ansættelse af skoleledere og kompetence- dækning m.v.)*

250 Bilag | Årets Lov- og Cirkulæreprogrammet Budgetforslag 2020

Beløb i 1.000 kr. Nr. Regulering Udmøntes til 2019 2020 2021 2022

Lov nr. 547 af 7. maj 2019 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til ud- 60 dannelse, beskæftigelse m.v. og forskellige andre 217 536 536 536 BUU love (Styrkede erhvervsuddannelser, mere praksisfaglighed i grundskolen, uddannelsesparathedsvur- dering til alle ungdomsuddannelser m.v.) Drift af brugerportal i henhold til kommuneaftalen for Reguleres 61 2015 om konkretisering af det fælles brugerportalini- 0 0 0 7 over kassen tiativ for folkeskolen af juni 2014. Lov nr. 697 af 8. juni 2018 om lov om forberedende grunduddannelse, Lov nr. 698 af 8. juni 2018 om lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, Lov nr. 746 af 8. juni 2018 om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), Lov nr. 745 af 8. juni 2018 om ændring af avu-loven, lov om befordringsrabat til ud- dannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., lov Reguleres 62a 0 0 0 -295 om Danmarks Evalueringsinstitut, lov om forbere- over kassen dende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love og om ophævelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om kombineret ungdoms- uddannelse, lov om produktionsskoler og lov om Rå- det for Ungdomsuddannelser (Ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.) 1) Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirk- 63 somhed, personskatteloven, lov om social pension 171 21 21 11 BSU og forskellige andre love 64 Lov om ændring af lov om biblioteksvirksomhed 0 1.478 1.478 1.478 BKU Lov nr. 467 af 14. maj 2018 om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Indfasning af kvælstof til akvakul- 65 turerhvervet) samt Bekendtgørelse nr. 1327 af 26. 36 7 18 0 BKU november 2018 om indfasning af kvælstof til akva- kulturerhvervet Bekendtgørelse nr. 92 af 6. februar 2018 om tilskud 66 til projekter om etablering af konstruerede minivåd- 135 163 50 0 BKU områder Vejledning nr. 9687 af 7. juli 2017 om Grønt Dan- 67 25 25 25 11 BKU markskort og naturbeskyttelsesinteresser Lov nr. 720 af 8. juni 2018 om ændring af kystbe- 68 188 192 192 192 BKU skyttelsesloven (”én indgang”). Bekendtgørelse nr. 1021 af 6. juli 2018 husdyrgod- 69 kendelsesbekendtgørelsen (nye emissionsfaktorer, -25 -25 -25 -25 BKU nye anmeldeordninger m.v.). Bekendtgørelse nr. 1478 af 12. december 2017 om Reguleres 70 0 0 0 -4 miljøkrav til mellemstore fyringsanlæg. 1). over kassen Lovbekendtgørelse nr. 442 af 13. maj 2016 med de Reguleres 71 ændringer, der følger af § 39 i lov nr. 1715 af 27. de- 0 0 0 -21 over kassen cember 2016 og af § 1 i lov nr. 204 af 28. februar

Bilag | Årets Lov- og Cirkulæreprogrammet 251 Budgetforslag 2020

Beløb i 1.000 kr. Nr. Regulering Udmøntes til 2019 2020 2021 2022

2017 (husdyrbrugloven); Bekendtgørelse nr. 916 af 23. juni 2017 om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug (Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen); Bekendt-gørelse nr. 866 af 23. juni 2017 om miljøtil- syn (Miljøtilsynsbe-kendtgørelsen); Bekendtgørelse nr. 865 af 23. juni 2017 om erhvervsmæssigt dyre- hold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Hus-dyrgød- ningsbekendtgørelsen). 1). Bekendtgørelse om forurening af jord, grundvand og 72 11 21 21 21 BKU overfladevand fra benzin- og dieselsalgsanlæg Drift og vedligeholdelsesudgifter til IT-system Byg og 73 -7 -7 -7 -7 BKU Miljø, BOM - (efterregulering af pkt. 299 LCP13/14). Bekendtgørelse om vandråd, vandråds samarbejde med kommunalbestyrelser og samarbejde mellem kommunalbestyrelser i et hovedvandopland om ud- 74 266 309 0 0 BKU arbejdelse af forslag til indsatsprogrammers supplerende vandløbsforanstaltninger samt bidrag til miljø- rapport Lov nr. 1322 af 27. november 2018 om lov om æn- dring af almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje (Nye kriterier for udsatte bolig- 50% ØKU 75 områder og ghettoområder, initiativer til udvikling el- 959 327 291 110 50% BKU ler afvikling af ghettoom-råder, skærpelse af anvis- nings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.). 1). Bekendtgørelse nr. 1241 af 24. oktober 21018 om 76 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens gebyrer og afgifter 4 4 4 4 BKU på vejtransportområdet Andre reguleringer - Service

78 Ensretning af lønudgifter til løntilskud 0 984 984 984 Alle

79 Ligedeling af børne- og ungeydelsen 220 0 0 0 BSU

80 Overtagelse af E&E 1) 0 -625 -1.250 -1.215 ØKU Teknisk regulering af Forberedende Grunduddan- 82 1.154 1.506 2.153 2.707 BSU nelse 1) Opstartstilskud til styrkelse af praktikvejledningen på 50% ØKU 83 social- og sundhedsuddannelserne (Aftale om fi- 0 1.076 1.076 0 50% ÆHU nansloven for 2019) 84 Synlighed og åbenhed om resultater (drift) 572 625 625 625 ÆHU Reguleres 86 Den Sociale Investeringsfond 0 0 0 75 over kassen Fremtidssikring af den fællesoffentlige infrastruktur Reguleres 87 (tidligere kommunal medfinansiering af digital infra- 0 -1.691 0 0 over kassen struktur) Kommunal medfinansiering af den Fællesoffentlige Reguleres 88 0 7 0 21 Digitaliseringsstrategi 2016-2020 1) over kassen Kommunal medfinansiering af it-infrastruktur på Reguleres 89 sundhedsområdet (National Serviceplatform og Fæl- 0 -721 0 0 over kassen les Medicinkort)

252 Bilag | Årets Lov- og Cirkulæreprogrammet Budgetforslag 2020

Beløb i 1.000 kr. Nr. Regulering Udmøntes til 2019 2020 2021 2022

Reguleres 90 Kommunal medfinansiering af MedCom løsninger* 0 -142 -142 -142 over kassen Reguleres 91 Videreførsel af Center for Offentlig Innovation 0 -146 -146 0 over kassen Overtagelse af det fulde ansættelsesansvar for so- 92 0 5.371 8.959 14.596 ØKU cial- og sundhedsassistentelever i kommunerne Reguleres 93 Efterregulering af særlige pladser -224 0 0 0 over kassen Cyber- og informationssikkerhed, lokale indsatser 94 89 0 0 0 ØKU (Sundhed i fremtiden) 95 Helhedsplan for sklerose 0 0 181 0 ÆHU Pulje til styrket sektorsammenhæng og innovativ 96 355 0 0 0 ØKU brug af data (Digitaliseringsfonden) Reguleres 97 Tilbageførsel af fællesoffentlig opsparing 320 71 142 0 over kassen Kommunal medfinansiering af ny finansieringsmodel Reguleres 101 0 0 0 0 for CPR-data 1) *) over kassen Reguleres 102 Generel UdstillingsLøsning 0 0 0 11 over kassen Lov- og Cirkulæreprogrammet -Særlige driftsområder Fastlæggelse af regulering for 2022 vedrørende lov Reguleres 20b nr. 1613 af 22. december 2010 om loft over ydelsen 0 0 0 -234 over kassen for tabt arbejdsfortjeneste. 1) Fastlæggelse af regulering for 2022 vedrørende lov Reguleres 21b nr. 286 af 28. marts 2012 om forhøjelse af ydelses- 0 0 0 135 over kassen loftet for tabt arbejdsfortjeneste. 1) Landsdækkende screening for tyk- og endetarms- 30 0 0 0 167 ØKU kræft (Kræftplan III). 1) Bekendtgørelse nr. 264 af 25. marts 2018 om tilskud 31 til psykologbehandling i praksissektoren for særligt 7 0 0 0 ØKU udsatte persongrupper. *). 1). Bekendtgørelse om tilskud til psykologbehandling i 35 199 281 281 263 ØKU praksissektoren for særligt udsatte persongrupper Bekendtgørelse nr. 508 af 9. maj 2018 om tilskud til 39 0 0 0 -7 ØKU fodterapi i praksissektoren. Andre reguleringer - Finansiering Reguleres 81 VISO 0 703 0 0 over kassen Reguleres 85 Tilbageførsel af VEU-opsparing 1) 0 0 0 0 over kassen Investeringsfond for nye teknologier og velfærdsløs- Reguleres 98 -85 -394 0 0 ninger* over kassen Regulering af bloktilskud som følge af regulering af 99 udviklingsbidraget som konsekvens af Aftale om for- -5.316 0 0 0 Indtægtsside enkling af erhvervsfremmesystemet Tilskudsregulering i medfør af skattestigninger, jf. lov nr. 477 af 17. juni 2008 om nedsættelse af statstil- Reguleres 100 0 -1.233 -1.233 -1.847 skuddet til kommuner ved forhøjelse af den kommu- over kassen nale skatteudskrivning

Bilag | Årets Lov- og Cirkulæreprogrammet 253 Budgetforslag 2020

Beløb i 1.000 kr. Nr. Regulering Udmøntes til 2019 2020 2021 2022

Lov- og Cirkulæreprogrammet -Området for forsørgelses- og sikringsydelser - Særlige

driftsområder Lov nr. 743 af 8. juni 2018 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om Udbetaling Danmark, og ud- lændingeloven (Indførelse af beskæftigelseskrav for 11b ret til uddannelses- og kontanthjælp og forlængelse 0 0 0 245 BSU af opholdskravet samt ophævelse af bestemmelsen om opholdstilladelse på baggrund af arbejdsmar- kedstilknytning). Lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af ud- lændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for flygtninge, loft over an- 15 0 1.016 824 750 BSU tallet af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesned- sættelse for forsørgere m.v.) Lov nr. 1386 af 28. december 2011 om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af folkepensionsal- 40 0 0 0 -1.073 BSU der, indførelse af seniorførtidspension m.v. (tilbage- trækningsreform). 1). Lov nr. 995 af 30. august 2015 om ændring af lov om 41 social pension (Harmonisering af regler om opgø- 0 0 0 7 BSU relse af bopælstid for folkepension). 1) Lov nr. 1710 af 27. december 2018 om Lov om æn- dring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om 42 -163 -270 -387 -419 BSU sygedagpenge og barselsloven (Opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge m.v.) Lov nr. 495 af 1. maj 2019 om ændring af lov om sygedagpenge og forskellige andre love (Ret til at af- 43 18 32 32 32 BSU vise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser) Lov nr. 442 af 8. maj 2018 om lov om ændring af lov om social pension, lov om Arbejdsmarkedets Til- lægspension, lov om beskat-ningen af pensionsord- 44 ninger m.v. og lov om retssikkerhed og administra- 0 0 0 28 BSU tion på det sociale område. (Skærpede krav til optje- ning af folke- og førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.). 1). Lov nr. 920 af 18. september 2012 om Lov om æn- 45 dring af ligningsloven, lov om en børne- og unge- 0 0 0 -2.110 BSU ydelse og personskatteloven (Skattereformen) 1) Lov nr. 994 af 30. august 2015 lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af 46 0 0 0 -5.637 BSU kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløs- hedskasserne. 1) Lov nr. 1380 af 23. december 2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om an- 47b svaret for og styringen af den aktive beskæftigelses- 0 0 0 330 BSU indsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og flere andre love. 1).

254 Bilag | Årets Lov- og Cirkulæreprogrammet Budgetforslag 2020

Beløb i 1.000 kr. Nr. Regulering Udmøntes til 2019 2020 2021 2022

Lov nr. 551 af 7. maj 2019 om Lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigel- sesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om 48b 0 -50 -50 -50 BSU sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love (Konsekvenser af aftale om en forenklet be- skæftigelsesindsats m.v.) Lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre 50 love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af ef- 0 0 0 12.227 BSU terlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.) 1) Lov nr. 125 af 6. februar 2019 om lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. 51 (Forhøjelse af satser for folkepension, forhøjelse af 1.329 1.265 1.158 1.059 BSU fradragsbeløb for folke- og førtidspension og forhø- jelse af fradragsbeløb for ægtefælles eller samlevers indkomst ) 1) Lov nr. 697 af 8. juni 2018 om lov om forberedende grunduddannelse, Lov nr. 698 af 8. juni 2018 om lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, Lov nr. 746 af 8. juni 2018 om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), Lov nr. 745 af 8. juni 2018 om ændring af avu-loven, lov om befordringsrabat til ud- dannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., lov 62b 0 0 0 -753 BSU om Danmarks Evalueringsinstitut, lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love og om ophævelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om kombineret ungdoms- uddannelse, lov om produktionsskoler og lov om Rå- det for Ungdomsuddannelser (Ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.) 1)

Bilag | Årets Lov- og Cirkulæreprogrammet 255 Budgetforslag 2020

Effektiviseringsstrategi Indledning Den økonomiske virkelighed i Danmark har i flere år stillet krav om en løbende effektivisering af den offentlige sektor, så ressourcerne kan anvendes så effektivt og målrettet som muligt. Det er et sundt princip, at få mere kvalitet og bedre service for de eksisterende ressourcer - borgernes skattekroner skal bruges mest effektivt. Det kan give mulighed for at frigive et råderum, som kan prioriteres politisk til glæde for odenseanerne eller være med til at bidrage til konsolidering af den samlede økonomi i perioder med lavkonjunktur.

Arbejdet med effektiviseringer kommer ikke af sig selv. Det er nødvendigt at have et vedvarende fokus på området, hvor det italesættes over for alle medarbejdergrupper og hvor produktivitetsfor- bedringer, omstillinger og optimeringer bliver integreret i de eksisterende processer i Odense Kom- mune.

Ved effektiviseringer forstås:  At få bedre service for de samme midler  At få den samme/bedre service for færre midler

Odense Kommune skal ud fra et effektperspektiv konstant og vedholdende arbejde med effektiviseringer, så borgerne sikres mest effekt for deres kommunale skattekroner.

Odense Kommune varetager kan og skal opgaver. Skal opgaver er opgaver, som Odense ifølge lovgivningen skal varetage. Det vil sige, at produktiviteten skal øges for at effektivisere denne type opgaver. Det forholder sig anderledes for kan opgaver, som Odense Kommune i effektiviserings øjemed kan vælge at nedprioritere til fordel for andre løsninger, der vurderes samlet at give mere service til borgerne.

Formål Formålet med effektiviseringsstrategien er, at Odense Kommune fremadrettet skal arbejde mere proaktivt med effektiviseringer. Strategien skal være med til at sikre, at der er en fælles forståelse for og systematisk arbejde med effektiviseringer i kommunen. Effektiviseringsdagsorden skal blive en integreret del af det at arbejde i Odense Kommune.

Effektiviseringsstrategien skal frigøre et økonomisk råderum, som bl.a. skal være til:  At muliggør oprettelse af værn til forventede økonomiske udfordringer i det omfang det er nødvendigt.  At skabe råderum til nye såvel som eksisterende politiske prioriteringer.  At konsolidere den samlede økonomi i perioder med lavkonjunktur.

256 Bilag | Effektiviseringsstrategi Budgetforslag 2020

Effektiviseringsstrategien er med til at sikre en bæredygtig økonomi i Odense Kommune, hvor øko- nomien er, og fortsat skal være, gearet til at imødegå morgendagens krav til velfærdsydelser fra borgere og virksomheder.

Måltal for effektiviseringer Effektiviseringsstrategien bygger på, at der hvert år skal effektiviseres for minimum 0,5 pct. af servicerammen under hensyntagen til den samlede økonomi.

Udgangspunktet for dette vil være, at den samlede effektivisering fordeles mellem udvalgene ud fra servicerammenøglen. Det betyder, at produktiviteten i de enkelte udvalg skal stige med minimum 0,5 pct. om året for at serviceniveauet fastholdes med de nuværende opgavemængder og service- niveauer.

Servicerammenøgle Effektiviseringskravet fordeles mellem udvalgene ud fra budgetstørrelser på styringsområdet Ser- vice korrigeret for fælles puljer under Økonomiudvalget – Servicerammenøglen. Den anvendte ser- vicerammenøgle tager udgangspunkt i det seneste vedtaget budget.

Årligt effektiviseringskrav Effektiviseringskravet indlægges forlods i udvalgenes rammer i rammeudmeldingen for budgettet.

Det årlige effektiviseringskrav på 0,5 pct. af servicerammen indlægges for budgetåret og overslag- sårene i udvalgenes rammer, som nedskrives med 0,5 pct. hvert år. Procent Budgetåret Overslagsår 1 Overslagsår 2 Overslagsår 3 Effektiviseringer – årligt 0,5 0,5 0,5 0,5

Under hensyntagen til den samlede økonomi vil der blive indlagt et lignende effektiviseringskrav året efter. Udvalgene skal i forbindelse med udarbejdelse af deres budgetbidrag beskrive, hvordan effektiviseringskravet realiseres i budgetåret og overslagsårene. Effektiviseringstilgange Efter at effektiviseringskravet er indlagt i udvalgenes rammer, er det op til hver enkelt udvalg at igangsætte processer mv., som kan realisere effektiviseringen. Udvalgene kan tilvejebringe effektiviseringskravet bredt på alle områder indenfor servicerammen.

Bilag | Effektiviseringsstrategi 257 Budgetforslag 2020

Der er flere forskellige effektiviseringstilgange, som kan anvendes. I nedenstående figur er vist et udsnit af tilgange, der kan bringes i spil.

Optimere Nytænkning/ Automatisering arbejdsgange innovation

Benchmarking med Velfærdsprioriteringer Skal/kan opgaver andre kommuner

Optimere Optimere arbejdsgange: Optimere rutiner og praksis i det daglige arbejde. Nytænkning/innovation: Udvikle nye måde at arbejde på. Velfærdsprioriteringer: Bringe de bedste velfærdsprioriteringer fra samarbejdet mellem KL og Rege- ringen i spil. Automatisering: Anvende digitaliseringen eksempelvis RPA. Benchmarking med andre kommuner: Lære af andre kommuner i forhold til at øge produktiviteten. Skal/kan opgaver: Arbejde med produktivitet, nedprioriteringer og andre opgaveløsninger

Potentialevurdering og incitamenter Erfaringer fra tidligere har vist at nogle af de igangsatte effektiviseringstiltag må forventes ikke at give de estimerede gevinster. Dette kan have mange årsager eksempelvis, at potentialet har været estimeret for højt fra start af, konjunkturmæssige ændringer eller helt andre årsager. De enkelte udvalg bør derfor arbejde med en lidt større portefølje af effektiviseringer end egentlig nødvendigt. Derved er der plads til, at nogle af effektiviseringstiltagene kun delvist eller slet ikke viser sig at kunne realiseres. På den måde undgås det også, at udvalget skal ud i pludselige besparelser pga., at en eller flere effektiviseringstiltag har fejlet. Det kan kortslutte en ellers god effektiviseringsdagsorden.

I den forbindelse er det også vigtigt, at de enkelte udvalg tilrettelægger en god proces for arbejdet med effektiviseringer, således forvaltningen og de decentrale enheder er villige til at byde ind og arbejde med de forskellige effektiviseringstilgange. Der skal tilrettelægges en god incitamentsstruk- tur i forhold til at organisationen kan se en fordel i at indgå konstruktivt i en effektiviseringsdagsorden.

258 Bilag | Effektiviseringsstrategi Budgetforslag 2020

Opfølgning på effektiviseringer Effektiviseringerne indarbejdes forlods i udvalgenes rammer i forbindelse med rammeudmeldingen. Herefter er det op til de enkelte udvalg at realisere dem. I udvalgenes budgetbidrag, som indgår i Økonomiudvalget budgetforslag, skal der indgå en beskrivelse af, hvordan de enkelte udvalg arbejder med at realisere effektiviseringerne.

Med henblik på at fastholde fokus i forhold til effektuering, og ud fra et læringsperspektiv, kan de enkelte udvalg vælge at følge op på om, og hvordan effektiviseringerne nås på særlig udvalgte om- råder eller områder, som har vist sig at have særlige udfordringer. Det kan rent praktisk ske i Effekt- og Økonomiopfølgningerne, ved at der indsættes et ekstra afsnit i sagerne, som kun tilgår udvalget.

Rammeudmelding – effektiviseringen indarbejdes forlods i udvalgsrammerne Budgetbidrag – Beskrivelse af hvordan der arbejdes med at tilvejebringe effektiviseringen i udvalget Evt. opfølgning i de enkelte udvalg på udvalgte områder eller områder hvor der er udfordringer

Bilag | Effektiviseringsstrategi 259 Budgetforslag 2020

Prioritering af sundhedsmidlerne Sundhedsudvalget Sundhedsudvalget skal prioritere de eksisterende rammer på sundhedsområdet under Økonomi- udvalget.

Odense kommune står lige som de øvrige danske kommuner overfor den største opgave på sund- hedsområdet siden kommunalreformen i 2007. Der er store demografiske udfordringer med flere børn og flere ældre, en stadig stigning i antallet af borgere med mindst én kronisk lidelse samt flere borgere der bliver psykisk sårbare. Samtidig bliver der færre sengepladser på de nye specialiserede sygehuse og indlæggelserne bliver af kortere varighed. Konsekvensen heraf bliver samlet set, at der som del af det nære sundhedsvæsen bliver en betragtelig større opgave for kommunerne. I Odense kommune bliver der en opgave for Sundhedsudvalget i tæt samarbejde med de stående udvalg og Økonomiudvalget med at lægge en strategi for den kommende opgavevaretagelse både i forhold til at sikre selve opgaveudførelsen og i forhold til at håndtere den øko- nomiske udfordring samt med at vurdere på omfanget af forebyggende indsatser.

Samtidig træder en ny Sundhedsaftale for Region Syddanmark i kraft i september 2019. Sundheds- udvalget vil i samarbejde med de stående udvalg have til opgave at implementere aftalen på tværs af Odense kommune. Endvidere har Sundhedsudvalget en opgave ind i den sidste Vollsmoseplan, hvor Sundhedsudvalget som en del af sporet omkring parallelsamfund via relevante sundhedstilbud skal sikre en forbedret sundhedstilstand i Vollsmose.

Sundhedspuljer - Budgetbidrag 2020

1.000 kr. – 2020 priser 2020 2021 2022 2023

Odense BørneKohorte 1.000 1.000 1.000 1.000

Samarbejde med almen praksis (herunder PPU) 500 500 500 500

Implementering af den nye sundhedsaftale 2.000 2.000 2.000 2.000

Aktivitetsnetværk for hygiejne 100 100 100 100

Total løbende driftsindsatser og projekter med ud- 3.600 3.600 3.600 3.600 løb Netværk for mental sundhed 1.170 1.170 1.170 1.170 Forebyggelse af og støtte til egen mestring ift. Angst og 512 512 512 512 depression Total - indsatser øremærket under "Mental Sund- 1.682 1.682 1.682 1.682 hed" Sammen om de alleryngste 642 642 642 642

Udvidet rådgivningsindsats til unge og forældre 850 850 850 850

KulturRus 750 750 750 750

260 Bilag | Prioritering af sundhedsmidlerne Budgetforslag 2020

1.000 kr. – 2020 priser 2020 2021 2022 2023

Total - Indsatser øremærket under "Ulighed i Sund- 2.242 2.242 2.242 2.242 hed" Vision Røgfrit Odense 5.800 5.800 5.800 5.800

Indsats til kronikere 1.250 1.250 1.250 1.250

Rusmiddelindsats psykiatri (PUR) 500 500 500 500

Rusmiddelindsats 9. klasse (SSP) 250 250 250 250

Opsøgende alkoholindsats 500 500 500 500

Respektkampagne 50 50 50 50 Total - Indsatser til udvalgte målgrupper iht. Politi- ske 8.350 8.350 8.350 8.350 fokusområder Sum 15.874 15.874 15.874 15.874

Budget sundhedspuljer 16.862 16.862 16.862 16.862

Difference 988 988 988 988

Bilag | Prioritering af sundhedsmidlerne 261 Budgetforslag 2020

Takster

I det følgende præsenteres de borgerrettede takster for 2020. Taksterne fastsættes af byrådet i forbindelse med budgetvedtagelsen. Økonomiudvalget:

Brugertakst Brugertakst Takst Betaling pr. 2019 2020 –kroner- –kroner-

Opkrævning Rykkerskrivelse for ydelser der opkræ- Stk. 250* 250 ves af kommunen Gebyr for inddrivelse af ejendomsskat- Stk. 450 450 ter Note: * Maksimum for gebyr

By- og Kulturudvalget:

Brugertakst Brugertakst Takst Betaling pr. 2019 2020 -kroner- -kroner-

Beboer- og Huslejenævn samt afgifts- og pølsevogne

Afgift- og pølsevogne % af udgående 0,0614 0,0614

Udlejning Administrationsgebyr for:

Boliger uden beboerrepræsentation* Årligt 3.400 3.400

Boliger med beboerrepræsentation* Årligt 3.500 3.500

Almene (gebyr som ikke er fastsat af Årligt 2.500 2.500 Nævnet)

Huslejenævn – sagsbehandlingsgebyr Sag 306 306

Beboerklagenævn Sag 143 143

Note: * Taksterne fastsættes årligt af huslejenævnet i august måned forud for kommende år.

Udstillingsbygningen, Filosofgangen

14-dages Store sal 10.700 10.900 periode

Gangareal væg 1* 14-dages 1.625 1.700

262 Bilag | Takster Budgetforslag 2020

Brugertakst Brugertakst Takst Betaling pr. 2019 2020 -kroner- -kroner-

periode

Gangareal væg 2* 14-dages periode 1.425 1.500

14-dages Høje sal 3.850 3.850 periode

14-dages Lille sal 3.750 3.850 Periode

14-dages Designsal 8.200 8.200 periode

14-dages Grafiksal 3.000 3.000 periode

Foyer 14-dages periode 5.000 5.000

14-dages Hele huset (med Foyer i 2020) 23.500 29.000 periode

Noter: I januar, skolernes sommerferie og december reduceres lejen til 50 %. Taksterne gælder kun for de lejemål, som indgås fremadrettet, da indgåede kontrakter for 2020 er indgået i ht. 2019 takster. * Kan ikke lejes, hvis hele huset er lejet ud til en lejer.

Kulturmaskinen

Mødelokaler 60-90

Ikke-kommerciel anvendelse:

Små mødelokaler* Time 60 60-90

Stort mødelokale* Time 120 120

Stort mødelokale – efter kl. 17.00 Time 150

Kommercielle formål:

Små mødelokaler 3 timer 1.000 1.200

Efterfølgende pr. Små mødelokaler 350 400 time

Stort mødelokale 3 timer 1.500 1.800

Efterfølgende pr. Stort mødelokale 440 650 time

Frølageret

Bilag | Takster 263 Budgetforslag 2020

Brugertakst Brugertakst Takst Betaling pr. 2019 2020 -kroner- -kroner-

Offentlige arrangementer:

Mandag til torsdag – indtil kl. 17.00 Arrangement 600 600

Mandag til torsdag – efter kl. 17.00 Arrangement 800

Timer efter kl. 22.00 Time 300

Fredag og lørdag (Inden for tidsrummet Arrangement 1.200 1.300 16-03)

Fredag og lørdag før kl. 16 og efter kl. Time 250 300 03.00

Søndag Arrangement - 1.300

Ikke offentlige arrangementer:

Alle ugens dage Arrangement 3.500 3.600

Magasinet

Lav takst* 5 timer 3.500 3.600

Lav takst – ekstra timer* Time 600 700

Høj takst* 5 timer 7.000 7.200

Høj takst – ekstra timer* Time 1.200 1.250

Søn- og helligdagstillæg* Arrangement 1.700 1.750

Noter: Arrangementer til lav takst er arrangementer, såsom koncerter, foredrag og foreningsarrangementer, hvortil der er offentlig adgang for publikum. Arrangementer til høj takst er ”lukkede” arrangementer som f.eks. personalefester, forening/klubfester, firmaarrangemen- ter, kurser, konferencer, receptioner, generalforsamlinger, foredrag m.m. hvortil der ikke er offentlig adgang.

Rosenbæk Huset

Leje* Dag 3.000 3.100

Mandag-onsdag (8.30-16.00) 3 timer 1.000

Leje ifm. Weekend 1 ½ dag 3.800 4.000

Leje (lørdag-søndag) 2 dage 4.500 4.800

Leje (fredag-søndag) Weekend 5.000 5.500

Leje (mandag-fredag) 5 hverdage 10.200 10.500

264 Bilag | Takster Budgetforslag 2020

Brugertakst Brugertakst Takst Betaling pr. 2019 2020 -kroner- -kroner-

Leje (mandag-søndag) Uge 14.300 14.800

Leje Måned 40.000 41.000

Noter: Sammen med lejen opkræves et depositum på 1.000 kr., som tilbagebetales helt eller delvist. Depositum indeholder et afbudsgebyr på 500 kr., som opkræves ved afbud fra huset er booket indtil 2 måneder før arrangementet. Herefter tilbageholdes hele depositum ved afbud. * Taksterne er tilpasset markedet for forsamlingshuse – efterspørgslen har været stigende gennem årene – uanset prisstigningerne.

Odense Symfoniorkester

Symfonikoncerter Løssalg 160-375 160-375

Kirkekoncerter Løssalg 130-225 150-250

Kammerkoncerter Løssalg 150 180

Familiekoncerter Løssalg 60-120 60-150

Den Jyske Opera Løssalg 275-475 275-475

Skolekoncert pr. elev Løssalg 25

Noter: Rabatordning: Ved køb af 4 koncerter eller derover gives 50 kr. i rabat pr. billet på samtlige koncerter. Rabatordning: Ungdomspris 80 kr. for symfoni-, kirke- og kammerkoncerter Rabatsamarbejde: Der er indgået aftale med Odense Teater om rabat på tværs, således at Teatrets Stjernekunder ligeledes opnår 50 kr. i rabat på samtlige koncerter. Den Jyske Opera: Det er Odense Symfoniorkester, der i samarbejde med Odense Teater forestår billetsalget til Den Jyske Operas forestillinger. Disse forestillinger indgår i rabatsystemerne i begge institutioner.

Grupperabat (min. 10 personer) Koncert 25 % 25 %

Studierabat (unge u/26 år + studerende) Koncert 50 % 50%

Odense Bibliotekerne

Biblioteker:

Gebyr for overskredet lånetid

1-7 dage efter afleveringsdatoen Voksen 20 20

1-7 dage efter afleveringsdatoen Barn 10 10

8-30 dage efter afleveringsdatoen Voksen 120 120

8-30 dage efter afleveringsdatoen Barn 55 55

Mere end 30 dage efter afleveringsda- Voksen 230 230 toen

Bilag | Takster 265 Budgetforslag 2020

Brugertakst Brugertakst Takst Betaling pr. 2019 2020 -kroner- -kroner-

Mere end 30 dage efter afleveringsda- Barn 120 120 toen

Nyt lånerkort Voksen 20 20

Nyt lånerkort Barn 10 10

Borgerservice:

Legitimationskort Styk 150 150

Bopælsattest Styk 75 75

Bøder for sent anmeldt flytning Styk 600 600

ICS indrejser andre kommuner Service 250 210

Drift og Anlæg

Renholdelse for torvehandlere M2 182 182

Parkeringsafgifter: 1)

Grøn zone Time 3 3

Blå zone Time 8 8

Rød zone Time 12 12

Grøn zone* Måned 500 500

Blå zone* Måned 1.100 1.100

Rød zone* Måned 1.650 1.650

P-kort/beboer*, ** 2 år 600 600

P-kort/gæster*, ** 2 år 0 0

P-kort/bymidte*, ** 1 år 600 600

Erhvervskort* Måned 1.200 1.200

P-kort/kundelicens 1 år 600 600

Cykelparkering incl. Park & Bike* ½ år 0 0

Cykelparkering incl. Park & Bike* 1 år 0 0

Kirkegårdstakster 2) 2)

266 Bilag | Takster Budgetforslag 2020

Brugertakst Brugertakst Takst Betaling pr. 2019 2020 -kroner- -kroner-

Servicevejvisning (Skiltning) til kommer- Faktiske udgifter Faktiske udgifter cielle formål

Træning

Delvis betaling for kørsel til Demens Gang 47 48

Delvis betaling til kørsel til træning efter Gang 47 48 serviceloven

Noter: 1) Takster er dels inkl. og dels eksklusive moms afhængig af parkeringsstedet. 2) Priser ifølge takstregulativ *) Ydelser, der sælges i Borgerservicecenter **) Taksterne tager udgangspunkt i at der skal betales en tilnærmelsesvis markedspris, dog således at det stadig er rimeligt for beboere at parkere i midtbyen. Taksterne er ikke reguleret i en årrække.

Udleje af arealer til kommercielt udendørsarrangement med indhegning

16-30 Brugertakst 2019 1-2 dage 3-8 dage 9-15 dage dage

Leje pr. Leje pr. Leje pr. dag Leje pr. dag dag dag

Kongens Have 15.000 10.000 5.000 2.000

Munke Mose 15.000 10.000 5.000 2.000

Havnepladsen 15.000 10.000 5.000 2.000

Engen 15.000 10.000 5.000 2.000

Tusindårsskoven 15.000 10.000 5.000 2.000

Dyrskuepladsen* 15.000 10.000 5.000 2.000

Flakhaven 2.500 2.500 2.500 2.500

Gråbrødre Plads 2.500 2.500 2.500 2.500

Øvrige pladser 2.500 2.500 2.500 2.500

Udleje af arealer til kommercielt udendørsarrangement uden indhegning

16-30 Brugertakst 2019 1-2 dage 3-8 dage 9-15 dage dage

Leje pr. Leje pr. Leje pr. dag Leje pr. dag dag dag

Kongens Have 12.000 6.000 3.000 1.000

Bilag | Takster 267 Budgetforslag 2020

Brugertakst Brugertakst Takst Betaling pr. 2019 2020 -kroner- -kroner-

Munke Mose 12.000 6.000 3.000 1.000

Havnepladsen 12.000 6.000 3.000 1.000

Engen 12.000 6.000 3.000 1.000

Tusindårsskoven 12.000 6.000 3.000 1.000

Dyrskuepladsen* 12.000 6.000 3.000 1.000

Flakhaven 2.500 2.500 2.500 2.500

Gråbrødre Plads 2.500 2.500 2.500 2.500

Øvrige pladser 2.500 2.500 2.500 2.500

Note: *) Lejeudgiften for Dyrskuepladsen, såfremt den faktiske anvendelse er under halvdelen af det samlede areal

Odense Idrætspark – svømmeanlæg og Friluftsbadet

Badebilletter, voksen Gang 38 25-50*

Badebilletter, børn Gang 19 15-30*

Badebilletter, pensionister Gang 26 20-40*

Voksne, kort 12 gange 12 gange 380 380

Børn, kort 12 gange 12 gange 190 190

Pensionister, kort 12 gange 12 gange 260 260

Voksne, kort 30 gange 30 gange 780 780

Børn, kort 30 gange 30 gange 390 390

Pensionister, kort 30 gange 30 gange 530 530

Voksne, årskort År 2.850 2.850

Børn, årskort År 1.425 1.425

Pensionister, årskort År 1.950 1.950

Entre inkl. adgang til Relax-balkon og varmtvandsbassiner

Badebilletter, voksne Gang 58 50-75*

Badebilletter, børn Gang 29 20-40*

Badebilletter, pensionister Gang 41 30-55*

268 Bilag | Takster Budgetforslag 2020

Brugertakst Brugertakst Takst Betaling pr. 2019 2020 -kroner- -kroner-

Voksne, kort 12 gange 12 gange 580 580

Børn, kort 12 gange 12 gange 290 290

Pensionister, kort 12 gange 12 gange 410 410

Voksne, kort 30 gange 30 gange 1.200 1.200

Børn, kort 30 gange 30 gange 600 600

Pensionister, kort 30 gange 30 gange 845 845

Voksne, årskort År 3.950 3.950

Børn, årskort År 1.975 1.975

Pensionister, årskort År 2.775 2.775

Noter: Taksten for børn er gældende for børn under 14 år. Øvrige takster og afgifter vedr. svømmehallerne fastsættes med udgangspunkt i en budgetteret timekostpris. Ved indgå- else af aftaler om særlige arrangementer fastsættes betalingen efter forhandling med arrangøren. *Fra 2020 kan billetpriserne justeres, så mere attraktive svømmeanlæg samt tidspunkter bliver dyrere end andre svøm- meanlæg samt tidspunkter.

Odense Idrætspark - Idrætsanlæg

Isstadion:

Voksne Gang 38 25-50*

Børn Gang 19 15-30*

Pensionister Gang 26 20-40*

Voksne, kort 12 gange 12 gange 380 380

Børn, kort 12 gange 12 gange 190 190

Pensionister, kort 12 gange 12 gange 260 260

Voksne, kort 30 gange 30 gange 780 780

Børn, kort 30 gange 30 gange 390 390

Pensionister, kort 30 gange 30 gange 530 530

Voksne, årskort År 2.850 2.850

Børn, årskort År 1.425 1.425

Pensionister, årskort År 1.950 1.950

Bilag | Takster 269 Budgetforslag 2020

Brugertakst Brugertakst Takst Betaling pr. 2019 2020 -kroner- -kroner-

Noter: Taksten for børn er gældende for børn under 14 år. Odense Byråd har vedtaget vilkår, takster og afgifter for benyttelse af Odense Isstadion og Odense Stadion. Ved indgå- else af aftaler om særlige arrangementer, herunder udlejning til skoler og institutioner uden for kommunen samt firmaer og andre grupper, fastsættes betalingen efter forhandling mellem Odense Idrætspark og arrangøren. *Fra 2020 kan billetpriserne justeres, så mere attraktive tidspunkter bliver dyrere end andre tidspunkter.

Byggesagsbehandling:

Byggeansøgning Time 574

Miljø:

Godkendelser, tilladelser og tilsyn Time 328,62 328,62

Ældre- og Handicapudvalget:

Brugertakst Brugertakst Takst Betaling pr. 2019 2020 -kroner- -kroner-

Madlevering hjemmeboende:

Hovedret Dag 54*

Biret Dag 18*

Madlevering – beboere i plejeboliger og på bosteder:

Beboere med døgnkost Måned 3.685*

Morgenmad Dag 18*

Biret Dag 18*

Frokost Dag 36*

Hovedret Dag 49*

Vedvarende sygdomsudvikling:

Vask og leje af linned Måned 318 282

Vask beklædning Måned 142 130

270 Bilag | Takster Budgetforslag 2020

Brugertakst Brugertakst Takst Betaling pr. 2019 2020 -kroner- -kroner-

Vask linned Måned 142 130

Rengøringspakke u. vaskepulver Måned 97 74

Rengøringspakke m. vaskepulver Måned 109 98

Plejepakke Måned 32 30

Aflastning på Lysningen:

Aflastning Dag 135 132*

§107 på det specialiserede område

Beboerareal gange landsbyggefondens År 755 kr. pr. kvm. vejledende kommune- satser pr. kvm. fratruk- ket evt. boligstøtte.

Medfødt hjerneskade:

Grevenlundsvej

Rengøringsartikler/Vask Måned 256 46

Sedenhuse:

Vask Gang 2 2

Bækholmen

Vask Gang 2 2

Tornhuset:

Vask/rengøring Måned 21 21

Munkehatten:

Rengøringsmidler Måned 97 78

Vaskemidler Måned 100 86

Aflastningen på Munkehatten:

Bilag | Takster 271 Budgetforslag 2020

Brugertakst Brugertakst Takst Betaling pr. 2019 2020 -kroner- -kroner-

Aflastning Dag 135 132

Erhvervet hjerneskade:

Bjerggårdshaven – vask og rengøring Måned 96 117

Svovlhatten - vask Måned 25 40

Svovlhatten - rengøring Måned 100 35

Sindslidelse:

Tornbjerggård – rengøring Måned 44 11

Tornbjerggård – vask Måned 10 21

Roesskovsvej – vask Måned 10 5

Roesskovsvej – rengøring Måned 27 11

Beboerareal gange landsbyggefondens Roesskovsvej – udredning husleje Døgn 113 vejledende kommune- satser pr. kvm. fratruk- ket evt. boligstøtte.

Roesskovsvej – udredning (varme, el, Døgn 29 19 rengøring og vask)

Fangelvej – vask Måned 17 17

Fangelvej – rengøring Måned 27 27

Rydsåvej – rengøring Måned 131 179

Rydsåvej – vask og leje af linned Måned 170 191

Beboerareal gange landsbyggefondens vejledende kommune Rydsåvej – udredning husleje Døgn 110 sats pr. kvm. for Odense Kommune fra- trukket evt. boligstøtte.

Rydsåvej – udredning (varme, el, ren- Døgn 138 139 gøring, vask og leje af linned og kost)

272 Bilag | Takster Budgetforslag 2020

Brugertakst Brugertakst Takst Betaling pr. 2019 2020 -kroner- -kroner-

Brændekildevej – husleje Måned 2.574 2.645

Minimums rådighedsbeløb § 107 og § 108

Pensionister og førtidspensionister samt borgere på Bjerggårdshaven.

Det borgeren skal have tilbage når der Måned 3.740 2.873* er betalt for logi, kost og øvrige fornø- denheder som fx medicin, transport, forsikringer, licens og internet/telefoni.

Minimumsrådighedsbeløbet forhøjes Måned 1.282 1.315 såfremt botilbuddet ikke tilbyder kost.

Serviceniveau for ture og udflugter

Personale og rejseudgifter År 4.282 4.393

Tværgående for hele ÆHF:

Omsorgstandpleje År 530*

Specialtandpleje Max. / år 1.975*

Noter: *Betalingen for kost er det maksimale beløb for kost, der er fastlagt i bekendtgørelse nr. 343 af 26/03/2013. Beløbet for 2020 vil senere på året blive reguleret efter lov om satsreguleringsprocent. *Beregnet på grundlag af faktiske udgifter for 2018 + PL *Den samlede opkrævning skal ske under hensyntagen til byrådets bestemmelser om borgerens minimumrådigheds- beløb *For omsorgstandpleje og specialtandpleje er der jf. bekendtgørelse nr. 179 fastsat til en maksimal egenbetaling.

Beskæftigelses- og Socialudvalget:

Brugertakst Brugertakst Takst Betaling pr. 2019 2020 -kroner- -kroner-

St. Dannesbo § 110

Kost Døgn 92 97

Logi Døgn 89 91

Vask Døgn 10 10

Bilag | Takster 273 Budgetforslag 2020

Brugertakst Brugertakst Takst Betaling pr. 2019 2020 -kroner- -kroner-

Kost og vask Døgn 102 107

Kost, logi og vask Døgn 191 198

Gradueret betaling for kost:

Morgenmad Døgn 18 19

Frokost Døgn 37 39

Aftensmad Døgn 37 39 Noter: Taksterne for kost og vask beregnes på baggrund af de faktiske udgifter, og derfor kan de svinge mellem årene. Takst for logi er en national takst.

Afgørelse om nedsættelse og bortfald af egenbetaling træffes af Odense Kommune på et oplyst grundlag. Der skal foretages en konkret og individuel vurdering af, om en borger kan få nedsættelse eller bortfald af egenbetaling. Det vejledende rådighedsbeløb er 2.100 kr.  Borgere kan fritages egenbetaling, såfremt deres rådighedsbeløb er under 2.100 kr., efter de har betalt deres faste udgifter, som er rimelige at medtage.  Borgere sættes i fuld egenbetaling, hvis borgeren har et rådighedsbeløb over 2.100 kr.  For borgere med egenbetaling på 0 kr. og et rådighedsbeløb under 2.100 kr., er der ikke hjemmel til at yde tilskud til borgeren. Udregning af egenbetaling afhænger bl.a. af indkomstgrundlag, opholdsudgift og øvrige beregningsskøn på borger- niveau, navnlig en vurdering af rimelige udgifter til personlige fornødenheder. De nævnte parametre er individuelle og kan variere. Hvis botilbuddet ikke har madordning, er minimumsrådighedsbeløbet 52 kr. højere pr. dag. Lommepenge er 37 kr. pr. dag.

Kirkens korshærs herberg § 110

Logi Døgn 89 91

Vask Døgn 10 9

Logi og vask Døgn 99 98 Noter: Taksterne for kost og vask beregnes på baggrund af de faktiske udgifter, og derfor kan de svinge mellem årene. Takst for logi er en national takst.

274 Bilag | Takster Budgetforslag 2020

Brugertakst Brugertakst Takst Betaling pr. 2019 2020 -kroner- -kroner-

Krisecenter Odense § 109

Kost Døgn 109 112

Logi Døgn 86 88

Vask Døgn 8 8

Kost og vask Døgn 117 123

Kost, logi og vask Døgn 203 211 Noter: Taksterne for kost og vask beregnes på baggrund af de faktiske udgifter, og derfor kan de svinge mellem årene. Takst for logi er en national takst.

Alternativ plejehjem § 108

Kost Døgn 74 78

Logi Døgn 60 61

Vask Døgn 8 10

Note: Taksterne beregnes på baggrund af de faktiske udgifter, og derfor kan de svinge mellem årene.

Bo-afdelingen Brangstrup § 107 Note: Taksterne for kost og vask beregnes på baggrund af de faktiske udgifter, og derfor kan de svinge mellem årene. Takst for logi er en national takst. Noter: Afgørelse om nedsættelse og bortfald af egenbetaling træffes af Odense Kommune på et oplyst grundlag. Der skal foretages en konkret og individuel vurdering af, om en borger kan få nedsættelse eller bortfald af egenbetaling. De vejledende rådighedsbeløb er  3.740 kr. for borgere (som er i arbejde, modtager SU og har et studiejob, er på offentlig forsørgelse med psykiske lidelser som udløser et diagnosetillæg eller som modtager alders- eller førtidspension)  3.206 kr. for øvrige borgere (f.eks. SU-modtagere uden studiejob eller kontanthjælpsmodtagere)  2.137 kr. for borgere som er blevet sanktioneret på kontanthjælp. Udregning af egenbetaling afhænger bl.a. af indkomstgrundlag, opholdsudgift og øvrige beregningsskøn på borger- niveau, navnlig en vurdering af rimelige udgifter til personlige fornødenheder. De nævnte parametre er individuelle

Bilag | Takster 275 Budgetforslag 2020

Brugertakst Brugertakst Takst Betaling pr. 2019 2020 -kroner- -kroner- og kan variere. Hvis botilbuddet ikke har madordning, er minimumsrådighedsbeløbet 1.282 kr. højere. Lommepengebeløbet er 38 kr. pr dag.

Børn- og Ungeudvalget:

Brugertakst Brugertakst Takst Betaling pr. 2019 2020 -kroner- -kroner-

Skolefritidsordninger 1)

Morgenmodul:

Kl. 6.00 – 8.00 Måned* 779 789

Kl. 6.30 – 8.00 Måned* 584 592

Kl. 7.00 – 8.00 Måned* 389 394

Morgen og eftermiddagspasning:

Kl. 14.00 – 16.45 Måned* 1.796 1.820

Kl. 6.00 – 8.00 + 14.00 – 16.45 Måned* 2.574 2.609

Kl. 6.30 – 8.00 + 14.00 – 16.45 Måned* 2.379 2.412

Kl. 7.00 – 8.00 + 14.00 – 16.45 Måned* 2.184 2.214

SFO2 Eftermiddagspasning Måned* 1.138 1.154

1 ferieuge Uge 427 433

Forårs SFO Måned* 1.808 1.832 Noter: 1) Gælder alle kommunens skoler undtagen H.C. Andersen Skolen og Abildgårdskolen. * Juli betalingsfri Skolefritidsordninger – Heldagsskoler 2)

Morgenmodul

Kl. 6.00 – 8.00 Måned* 779 789

Kl. 6.30 – 8.00 Måned* 584 592

Kl. 7.00 – 8.00 Måned* 389 394

Morgen og eftermiddagspasning

Kl. 14.45 – 16.45 Måned* 1.463 1.483

Kl. 6.00 – 8.00 + 14.45 – 16.45 Måned* 2.241 2.272

276 Bilag | Takster Budgetforslag 2020

Brugertakst Brugertakst Takst Betaling pr. 2019 2020 -kroner- -kroner-

Kl. 6.30 – 8.00 + 14.45 – 16.45 Måned* 2.046 2.075

Kl. 7.00 – 8.00 + 14.45 – 16.45 Måned* 1.852 1.877

SFO2 Eftermiddagspasning Måned* 927 940 Noter: 2) Gælder H.C. Andersen Skolen og Abildgårdskolen * Juli betalingsfri Skolefritidsordninger – Specialskoler 3)

Morgenmodul

Kl. 7.00 – 8.30 Måned* 637 645

Morgen og eftermiddagspasning

Kl. 15.30 – 16.00 Måned* 718 727

Kl. 7.00 – 8.30 + 15.30 – 16.00 Måned* 1.354 1.372 Noter: 3) Gælder Nørrebjergskolen og Enghaveskolen * Juli betalingsfri Skolefritidsordninger – Centerklasser 4)

Morgenmodul

Kl. 7.00 – 8.00 Måned* 383 389

Morgen og eftermiddagspasning

Kl. 15.00 – 16.00 Måned* 972 986

Kl. 7.00 – 8.00 + 15.00 – 16.00 Måned* 1.354 1.375 Noter: 4) Gælder for centerklasser på Lumby Skole, Paarup Skole og Rosengårdskolen. * Juli betalingsfri Pasning

Dagpleje Måned* 2.742 2.812

Vuggestue Måned* 3.169 3.203

Børnehave Måned* 1.830 1.837

Frokostordning Måned* 599 610

Deltidstakster i forbindelse med kombinationstilbud

Dagpleje 20 timer og derunder Måned* 2.057 2.109

Dagpleje 30 timer og derunder Måned* 2.331 2.390

Dagpleje 41 timer og derunder Måned* 2.605 2.671

Vuggestue 20 timer og derunder Måned* 2.377 2.402

Vuggestue 30 timer og derunder Måned* 2.694 2.722

Bilag | Takster 277 Budgetforslag 2020

Brugertakst Brugertakst Takst Betaling pr. 2019 2020 -kroner- -kroner-

Vuggestue 41 timer og derunder Måned* 3.011 3.043

Børnehave 20 timer og derunder Måned* 1.373 1.377

Børnehave 30 timer og derunder Måned* 1.556 1.561

Børnehave 41 timer og derunder Måned* 1.739 1.745

Deltidstakter i forbindelse med barsels- og forældreorlov

Dagpleje 30 timer og derunder Måned* 2.331 2.390

Vuggestue 30 timer og derunder Måned* 2.694 2.722

Børnehave 30 timer og derunder Måned* 1.556 1.561

Note: * Juli betalingsfri

Overnatning på folkeskoler

Pr. person Nat 25 26

Odense Musikskole

Soloundervisning:

Elevbetaling 1 fag Måned 599 609

Elevbetaling flere fag Måned 459 469

1 søskende 1 fag Måned 459 469

1 søskende flere fag Måned 459 469

2 søskende 1 fag Måned 319 329

2 søskende flere fag Måned 459 469

3 søskende 1 fag Måned 179 189

3 søskende flere fag Måned 459 469

4 søskende 1 fag Måned 0 0

4 søskende flere fag Måned 459 469

Holdundervisning:

Elementær musik/instrumentalhold Måned 319 329

Lørdagsskole Halvår 459 469

Kor/hørelære/sammenspil Måned 179 189 Noter: Betaling for deltagelse i instrumentalundervisning sker 11 gange årligt (august – juni inkl.). Betaling for deltagelse i holdundervisning sker 9 gange årligt. (september – maj inkl.). Deltagelse i kor/hørelære/sammenspil er gratis, såfremt der betales for instrumentalundervisning.

278 Bilag | Takster Budgetforslag 2020

Brugertakst Brugertakst Takst Betaling pr. 2019 2020 -kroner- -kroner-

For både instrumental- og holdundervisning er fastsat et administrationsgebyr på 150 kr., som betales sammen med 1. rate.

Bilag | Takster 279 Budgetforslag 2020

Anlægsoversigt inkl. Stjernemarkering Økonomiudvalget:

Anlæg - 1.000 kr. 2020 2021 2022 2023 1.2 Fællesudgifter * Bydelspuljen 8.197 6.676 9.176 9.176 Eventyrhuset anlægsbuffer 20.000 0 0 0 * Fra Gade til By - omdannelse af Thomas B. Thriges Gade -153.114 6.825 0 0 * Fyn som hjemsted for national klynge 2.500 1.000 0 0 * Letbanen, linje 2 1.400 0 0 0 * Næste generation af digital post 7.200 6.600 0 0 * Strategisk udviklingspulje 3.885 2.200 4.200 4.200

Transformation af Vollsmose - Understøttelse og pro- * gramledelse 2.500 2.500 2.500 0 * Transformation af Vollsmose - Pulje til forandringer 20.000 10.000 0 0 1.2 Fællesudgifter i alt -87.432 35.801 15.876 13.376 1.7 Reguleringspuljer Odense Kommune Budgetværn 0 120.000 145.000 145.000 Pulje til anlægsmuligheder 50.000 50.000 50.000 50.000 1.7 Reguleringspuljer Odense Kommune i alt 50.000 170.000 195.000 195.000

1.9 Konjunkturfølsomme anlægsområder Areal- og bygningserhvervelse 0 20.000 30.000 30.000 Byggemodning 0 42.000 32.000 32.000 Markedsføring generelt 0 1.234 1.234 1.234 Salg af jord til ubestemte formål 0 -705 -705 -705 Salgsindtægter vedr. beboelsesejendomme 0 -11.000 -11.000 -11.000 Salgsindtægter vedr. boligformål 0 -35.000 -43.000 -43.000 Salgsindtægter vedr. erhvervsformål 0 -15.000 -15.000 -15.000 Salgsindtægter vedr. P-kælder på havnen 0 0 0 0

1.9 Konjunkturfølsomme anlægsområder i alt 0 1.529 -6.471 -6.471 Økonomiudvalget i alt -37.432 207.330 204.405 201.905

280 Bilag | Anlægsoversigt inkl. Stjernemarkering Budgetforslag 2020

By- og Kulturudvalget: Anlæg - 1.000 kr. 2020 2021 2022 2023 Fællesadministration Anlægskontrakter 2% besparelse -1.052 -4.160 -4.679 -4.763 * Areal- og bygningserhvervelse 2.600 0 0 0 * Byggemodning 50.000 0 0 0 * Markedsføring generelt 1.234 0 0 0 * Salg af boligjord -49.000 0 0 0 * Salg af jord til ubestemte formål -11.005 0 0 0 * Salgsindtægter vedr. beboelsesejendomme -11.000 0 0 0 Salgsindtægter vedr. beboelsesejendomme, herunder * vores bygninger 0 0 -8.000 0 * Salgsindtægter vedr. erhvervsformål 19.000 0 0 0 * Salgsindtægter vedr. erhvervsformål -34.000 0 0 0 * Salgsindtægter vedr. P-kælder -2.500 0 0 0 Fællesadministration i alt -35.723 -4.160 -12.679 -4.763 Drift og anlæg * Flytning af Toppen, daginst. 1.900 0 0 0 * Affaldskampagne Ren Odense 2.000 0 0 0 * Bygningsmæssige særønsker på kvailtetsområdet 1.819 1.819 1.819 1.819 Danmarks Grønneste Storby - Grønt område ved Da- lum Papir 5.684 7.840 4.116 0 Fremtidig placering af Odense Værkstederne (på Ryt- * terkasernen) 1.000 0 0 0 Gasværksgrunden, udlæggelse af park til rekreative * formål 850 0 0 0 * Grønne indsatser (skovrejsning og alléer) 500 500 500 500 * Legepladser 5.277 4.277 4.277 4.277 * Nyt H.C. Andersens Eventyrhus 40.000 0 0 0 * Ombygn./renovering SFO 2.513 1.533 1.533 1.533 * Opretningarbejder på kommunale bygninger 11.293 11.293 11.293 11.293 * Ramme til energibesparende foranstaltninger 2.902 2.902 2.902 2.902 * Ramme til nedrivninger 996 996 996 996 * Renovering af udlejningsejendomme 2.680 2.680 2.680 2.680 * Skolernes genopretning 12.263 12.263 12.263 12.263 * Sundt indeklima i fremtidens skoler 12.870 0 0 0

Bilag | Anlægsoversigt inkl. Stjernemarkering 281 Budgetforslag 2020

* Udfasning af pavilloner 21.780 19.800 0 0 Drift og anlæg i alt 126.327 65.903 42.379 38.263 Fritid og Kultur * Anlægstilskud til Odense Zoo 4.000 3.950 3.950 3.950 * Boldbaner 4.000 0 0 0 * Fritids- og idrætsfaciliteter, omklædningsrum 2.940 0 0 0 * Lokaletilskud 2:1 ordningen 4.000 4.000 4.000 4.000 Fritid og Kultur i alt 14.940 7.950 7.950 7.950 Byudvikling * Bellinge Fælled, etape 3 15.200 0 0 0 * Bygningsfornyelse af enkeltejendomme 228 728 2.728 1.728 * Bygningsfornyelse af enkeltejendomme 2017 1.203 1.203 1.203 0 * Bygningsfornyelse af enkeltejendomme 2018 200 0 0 0 * Cykelhandlingsplan 2015-2018 1.000 0 0 0 * Cykelstier og sikre skoleveje 5.000 0 0 0 * Diverse færdiggørelsesarbejder 2010 1.000 0 0 0 * En sikker by 1.000 0 0 0 * Energivejs forlængelse 4.000 0 0 0 * Etablering af plads Nord ved OBC 441 0 0 0 Fremtidens Vollsmose - Byudvikling- og Infrastruktur- * plan 45.000 15.000 7.500 0 * Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2027 24.356 22.591 21.882 21.882 Holkebjergvej, forundersøgelser og arkæologiske for- * undersøgelser 4.000 4.000 0 0 * Områdefornyelse 0 0 4.000 4.000 * Områdefornyelse Bolbro 5.292 5.635 0 0 * Supercykelsti Odense centrum - Højme - Brændekilde 2.000 0 0 0 * Temaplaner 546 1.379 693 693 * Trafik - og Mobilitetsplanen 3.500 3.000 8.100 0 * Trafik- og mobilitetsplan 2 500 0 0 0 Trafik- og mobilitetsplan 2019 2.400 0 0 0 * Vejregulering 2017 160 160 0 0 Øvrige projekter i Kvarterplanen 10.969 20.150 0 0 * Øvrige projekter i kvarterplanen, frigivet 19.052 0 0 0 Byudvikling i alt 147.047 73.846 46.106 28.303

282 Bilag | Anlægsoversigt inkl. Stjernemarkering Budgetforslag 2020

Erhverv og Bæredygtighed Klimatilpasning i forbindelse med øget risiko for over- * svømmelser, Seden Strandby. 1.300 0 0 0 * Kloakering af kolonihaver 15.680 4.900 0 0 * Sikring af lovlige miljøforhold hos gartnerier 1.000 1.000 0 0 Erhverv og Bæredygtighed i alt 17.980 5.900 0 0 By- og kulturudvalget i alt 270.571 149.439 83.756 69.753

Ældre- og Handicapudvalget: Har ingen anlægsbevillinger.

Beskæftigelses- og Socialudvalget: Har ingen anlægsbevillinger.

Børn- og Ungeudvalget: Anlæg - 1.000 kr. 2020 2021 2022 2023 Tværgående * Børn og unge i Robotbyen 900 0 0 0 Børn- og Ungeudvalget i alt 900 0 0 0

Bilag | Anlægsoversigt inkl. Stjernemarkering 283 Budgetforslag 2020

Økonomiudvalgets Budgetforslag 2020-2023 Udgivet af: Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Økonomi & Effekt www.odense.dk/budget Tlf. 65511113 www.odense.dk

284 Bilag | Anlægsoversigt inkl. Stjernemarkering