70 SVAMPE 2014 Fra mine svampejagtmarker af Thomas Læssøe

– en godt gemt, lille perle ved Præstø Fjord

Forfatteren inspicerer en gammel Navr (Acer campestre) dækket af Navr-Skiveskorpe (Dendrothele acerina). Foto Thomas Læssøe.

Thomas Læssøe, Biologisk Institut/Statens Naturhistoriske Museum, Universitetsparken 15, 2100 København Ø, [email protected]

From my hunting grounds – a small, well-hidden gem. A small, well hidden reserve to the south of Præstø Fjord, south eastern Denmark, is presented in a series on favourite foraying sites. Bøndernes Egehoved has besides a nice list of red listed and other rarely recorded fungi many other attractions, not least the landscape but also an abundance of wildlife in general, including European tree frog, many sea eagles, other raptors, wildfowl etc. The site has a nice mixture of habitat types including un- improved grassland, ancient woodland with lots of old trees and many dead boles, small ponds etc. Some of the more interesting fungal species include Sarcodontia crocea on old apple, Entoloma versatile in dense Crataegus- Acer campestre dominated woodland, Mycena maculata and Dacrymyces enatus on old oak wood, Merismodes granulatus on reed culms, Nemania chestersii and Strossmayeria basitricha.

Svampe 70, 2014 1 Bøgeruin på kystskrænten med Maderne i baggrunden, maj 2014. Foto Thomas Læssøe. Æblepig (Sarcodontia crocea). En af vores mest imponerede barksvampe, der med sine meget lange, gule pigge og meget kraftige lugt er helt umiskendelig. Også forekomsten på gammel Abild hjælper til en sikker bestem- melse. Arten er i Danmark kun kendt fra Bønderes Egehoved – Atlas tl2003-383494. Foto Thomas Læssøe.

For rigtig mange år siden kørte jeg sammen med rådet står der gamle Navr. Der er også et smalt De skriver også at der er en lille offentlig par- Jeg har haft flere store svampedage på stedet, en flok venner forbi den lille fredning fra 1926 løvskovsparti inderst, ud mod et lille åløb, hvor keringsplads ved lågen ind til lokaliteten, men hvor det bare myldrede med svampe. Den stør- kaldet Bøndernes Egehoved ikke langt fra Ro- der forekommer en del gammel Avnbøg. Hist den er imidlertid blevet sløjfet, så man nu skal ste oplevelse var uden tvivl da jeg først fandt et ne Klint på sydsiden af Præstø Fjord for at lytte og her står der en gammel Eg, og der er et par gå nogle hundrede meter fra Roneklint-vejen lille frugtlegeme af Æblepig på den gamle kyst­ til løvfrøer. Det var dengang denne superflotte fine damme med masser af frøer og salamandre. ned til lågen. Efter sigende skulle en ny p-plads skrænt – uden at vide hvad det var – og lidt sene- frø havde det rigtig skidt. Mange år senere be- Der er meget dødt ved på lokaliteten og masser oppe ved vejen være i støbeskeen. re samme dag et kæmpe frugtlegeme på en halvt gyndte jeg at komme på stedet efter mere gene- af gamle og nye kokasser, så artspotentialet er liggende Abildstamme inde i krattet – og så vid- relle oplevelser, fuglekik og svampepluk. meget højt. Området har i øvrigt også været besøgt af andre ste jeg hvad det var! Det tog flere dage før den mykologer, ikke mindst i de senere år. Det er en mærkelige, meget kraftige og ubehageligt frugt- Det er trods den relativt lange afstand fra mine Niels Favrholt og Kåre Fog skrev: Den lille fornøjelse at nyde funga og flora samtidig med agtige lugt på fingrene var helt væk, men bort- storkøbenhavnske bopæle blevet til ikke så få halvø Egehoved, der lokalt kaldes „Bøndernes en myldrende fauna i form af rastende og over- set fra den ilde lugt er det jo en fantastisk flot besøg på den ca. 10 ha store lokalitet, der rum- Egehoved“ indeholder tre af vore mest truede flyvende havørne, vandrefalke, kærhøge, gæs af svamp. Den er stadig kun kendt fra denne ene mer en fin lille gammel kystskrænt med gammel naturtyper: overdrev, kær og strandeng. Områ- forskellig slags og også en masse spurvefugle, danske lokalitet, men den blev heldigvis genfun- løvskov på nordsiden ud mod Præstø Fed, et det græsses, hvilket er årsag til, at naturtyperne der holder til i de mange bærbærende buske. det i forbindelse med atlasprojektet 2009-2013. kvæggræsset overdrev og tætte mere eller min- holdes i optimal stand, og som sådan er vokse- Under råddent ved finder jeg næsten hver gang En af de store dage (22. september 2001) bød på dre tornede krat med bl.a. Tjørn, Slåen, Hassel sted for en meget varieret og artsrig flora. (Favr­ adskillige Stor Vandsalamander, og helt ind i ef- Skarlagen Skærmhat på en stor pileruin i skellet og ikke mindst en del gamle Abild. På hele om- holt og Fog 2005) teråret kan løvfrøen høres. ud mod de dyrkede marker – i øvrigt sammen

2 Svampe 70, 2014 3 Almindelig Østershat (Pleurotus ostreatus) (ø.v.) En af Egehoveds få spisesvampe – her fra en stor væltet bøg på den gamle kyst­ skrænt. Foto Thomas Læssøe.

Metalgrøn Rødblad (Entoloma versatile) (n.v.) Denne irgrønne rødblad er kun kendt fra to danske lokaliteter hvor det tætte krat af Tjørn og Navr lige inden for lågen er den ene. Arten er en nær slægtning af Spindel- vævs-Rødblad (E. araneosum) – Atlas tl2001-377846. Foto Thomas Læssøe.

Løvfrø (Hyla arborea) (ø.h.) Den lille, smukke frø er en af de mange ting man kan opleve ved Bøndernes Egeho- ved. Foto (fra lokaliteten) Thomas Kehlet.

Abild/Æble (Malus sylvestris) i blomst (baggrund) Foto Thomas Læssøe.

4 Svampe 70, 2014 5 Urte-Læderskive (Merismodes granulatus). Den senest tilkomne art fra lokaliteten. Den blev fundet på tag- Skorpe-Tåresvamp (Dacrymyces enatus). Denne usædvanlige tåresvamp, der nærmest ligner en Bævretop (Exi­ rørstrå i maj måned 2014 (atlas tl2014-666069) og er kun det sjette danske fund af denne art, der i forbløffende dia), blev fundet på gammelt eksponeret egeved. Den er kendt fra relativt få fund, men er jo nok noget overset. grad ligner en skivesvamp, fx den lidt mere stilkede Brunhåret Frynseskive (Brunnipila palearum) der også gror Atlas tl2004-391189. Foto Thomas Læssøe. på græsstængler. Urte-Læderskive er i øvrigt ikke specifikt tilknyttet græsstrå men kan også gro på tokimbladede urter og sågar løvtræsbark. Foto Jens H. Petersen. med Skygge-Skærmhat og Kødet Stjernebold – , nævnt de mere almindelige arter. Ikke alle dage Køllesvamp og Sprække-Ruslædersvamp. Der ikke mindst pga af indgriben fra Danmarks Na- Glatstokket Indigo-Rørhat under bøg på kyst­ er store på denne måde, men lokaliteten byder er yderligere fund at hente via museets data- turfredningsforening ved Martin Vestergaard. skrænten, Grågrøn, Hvidlig, Kødfarvet, Rust- altid på smukke scenerier og gode motiver for base, fx Giftrød Skørhat. Blandt ikke rødlistede Efter en mere grundig evaluering af hensigts- brun og Pindsvine-Parasolhat i store mængder den ivrige fotograf. svampe kan nævnes skivesvampene Lachnum mæssige tiltag er der så vidt vides foretaget yder- på løs muld under tjørne, og samme sted Kød- fasciculare og Strossmayeria basitricha, bark­ ligere pleje af arealet. Det skal blive spændende farvet Troldhat og ikke mindst det andet danske Bøndernes Egehoved er ikke et sted for målret- svampen Hyphoderma griseoflavescens, glans- at se, hvordan fungaen trives efter disse tiltag. fund af Metalgrøn Rødblad – sammen med dens tet spisesvampesamleri. Lokaliteten er for lille hatten Panaeolus subfirmus, hele fire arter af Hovedplejen foretages af en flok kreaturer, der nære slægtning Spindelvævs-Rødblad. På over- og for varieret til at opbyde det store udbytte, Kuldyne (Stribesporet, Purpursort, Kulsort og sine steder fører til en lidt for kraftig næringstil- drevsarealerne var der Gråblå og Sortblå Rød- selvom Almindelig Østershat kan forekomme i Almindelig), Gylden Køllesvamp, Rødplettet og førsel, men generelt er det jo godt med noget af- blad – nær den østligste dam – , en stribe voks- rigelige mængder. Vinrød Huesvamp, Trefarvet Bruskhat, Purpur- græsning. Plejeformålet har bl.a. været at fjerne hatte og nonnehatte samme sted, men også nær brun Slørhat og Avnbøg-Skælrørhat. skyggende træer ved løvfrø-vandhullerne. den vestligste dam. Det døde bøgeved kunne En polygonsøgning på Svampeatlas giver 18 På barken af alle de gamle Navr-træer er der fremvise barksvampen Cristinia helvetica, Rød- rødlistede arter fordelt på 30 fund indenfor det hvide, tynde skorper af den salpetersyrelugten- Litteratur stokket Fladhat, Knoldet Skærmhat, Kobberrød fredede område. Ud over nogle af de tidligere de Navr-Skiveskorpe. Faurholdt, N. og Fog, K. 2014 (set). Bøndernes Egeho- Lakporesvamp på flere træer, Skællet Filthat og nævnte kan fremhæves Skorpe-Tåresvamp (blot På det seneste har der været igangsat en ved. https://www.kalklandet.dk/sites/default/files/ Enlig Skyggehat. Og så har jeg naturligvis ikke syv danske fund), Pigget Frynsehinde, Kødrød pleje af arealet, der midlertidigt blev standset – topbilleder/boendernesegehoved.pdf

6 Svampe 70, 2014 7 så. I 2010 skød og dræbte den franske trøffel- Vidste du . . . af Flemming Rune farmer Laurent Rimbaud en trøffeltyv på sin egetræsmark nær landsbyen Grignan i Sydfran- krig med to riffelskud mod hhv. lår og hoved, og efterfølgende gik 250 trøffelfarmere i sympati- Ved at flytte rundt på bananplantagerne hele ti- aktion for at få Rimbaud frikendt for mordet. den forsøgte man at flygte fra visnesygen, men i En morgen i november 2007 blev den italienske løbet af få år blev plantagerne altid indhentet, og trøffelsamler Dario Pastrone standset i sin bil ved midten af 1900-tallet var det næsten umuligt på vej til et trøffelmarked i den norditalienske at finde nye steder til banandyrkningen. by Asti af falske politibetjente. De tvang ham til Først i 1947 lykkedes det at udvikle nutidens at åbne bagagerummet, angiveligt for at lede ef- banansort, ’Cavendish’, der er fuldt modstands- ter narkotika, og konfiskerede 400 gram særlig dygtig over for ’Panama disease’ (også kaldet flotte Piemonteser-trøfler til en værdi af 2.000 Pressefotografer flokkes om to Piemonteser-trøfler på Race 1). Alle de store, krumme bananer, vi kan tilsammen 950 gram, solgt for 90.000 Euro på trøffel- Euro, hvorefter de flygtede. Større var udbyttet, købe f.eks. i Danmark, er ’Cavendish’-bananer. I auktionen i Grinzane Cavour nær Alba i Norditalien da to trøffelbanditter brød ind i det italienske begyndelsen dyrkede man dem kun i Latiname- den 10. november 2013. Foto Stefano Rellandini. trøffelfirma Urbani Tartufis lager i Sant Anato- rika, men fra 1980’erne udbredte man ’Caven- lia di Narco i 2012. De slap bort med Piemon- dish’-dyrkningen til Malaysia, hvor der findes teser-trøfler og forskelligt ’trøffel-merchandise’ Visnesyge (Fusarium oxysporum ’TR4’) i stængler af adskillige vilde bananarter, som lever i balance til en værdi af 50-60.000 Euro. Når svampe bli- ’Cavendish’-banan. Foto F. Garcia, Wageningen UR. med diverse angrebstyper af Fusarium oxyspo­ ver tilstrækkelig værdifulde, kan de få de værste rum. En af disse visnesyge-stammer, ’TR4’, har – at svampekriminalitet er et stigende pro- egenskaber frem hos alverdens svampe-slyngler tilsyneladende tilpasset sig ’Cavendish’-bana- blem i Frankrig og Italien. De skyhøje priser på (R.Jacobs: www.theatlantic.com/international/ – at verdens produktion af bananer (Musa nerne og skaber nu store problemer for dyrk- Piemonteser-Trøffel (Tuber magnatum) og Pe- archive/2014/01/the-dark-side-of-the-truffle- acuminata) er truet af en aggressiv visnesyge, ningen af både disse og andre banansorter i rigord-Trøffel (Tuber melanosporum) har fået trade/283073/, januar 2014; H.Samuel: www. som tilsyneladende er begyndt at brede sig fra Østasien. Heldigvis har ’TR4’ i over 20 år været mange til at forfalske deres trøffel-produkter i telegraph.co.uk/news/worldnews/europe/ Sydøstasien til resten af verden. Visnesygen er begrænset til Asien, men i 2013 er den pludselig håb om at få en let og hurtig gevinst. I februar france/10675842/French-smell-trouble-from- forårsaget af skimmel- eller kødkernesvampen konstateret i både Jordan og Mozambique. Det 2014 underskrev den franske trøffeldyrker-sam- Chinese-truffle-imports.html, marts 2014). Fusarium oxysporum f.sp. cubense, der har ud- skaber frygt for, at den er under udbredelse og menslutning i Provence–Côte d’Azur en aftale viklet en særlig angrebstype med navnet ’Tropi- måske vil nå til Latinamerika snart. med den franske regering, der sikrede øget kon- cal Race 4’ – blandt banandyrkere i hele verden ’TR4’ er endnu mere aggressiv end den trol med forfalskninger og statsstøtte til udvik- blot kaldet ’TR4’. I FAO (FN’s fødevareorgani- gamle ’Race 1’, og tilsyneladende ødelægger ling af den franske trøffel-industri. Den franske sation) frygter man, at op til 85 % af den globale den mange andre bananarter end Musa acumi­ levnedsmiddelstyrelse kunne i 2012 dokumente- bananproduktion på 130 millioner tons årligt vil nata. I de fleste lavtlønslande eksporteres bana- re, at 10-15 % af alle trøfler, som i Frankrig blev blive ødelagt, heriblandt de ca. 17 millioner tons, ner slet ikke, men udgør en stor del af fattige solgt som Perigord-Trøffel, i virkeligheden var som eksporteres til de vestlige lande fra Latin- folks daglige føde. Faktisk er over 400 millioner importerede kinesiske Tuber indicum, sprayet amerika. Svampen angriber bananplanternes mennesker helt afhængige af bananer. Fusarium med Perigord-trøffelaroma. Den franske import Det naturligt forekommende ergosterol i champig- noner omdannes til Vitamin D2 ved bestråling med oxysporum rødder, og når myceliet breder sig op gennem spredes let med jord på fodtøj, og af kinesiske trøfler er i dag mere end halvt så UV-lys karsystemet, blokerer svampen for bladenes de store bananproducenter håber, at spredning stor som Frankrigs egenproduktion af Perigord- vand- og næringsforsyning, så bladene visner, og kan begrænses ved bl.a. meget grundig rengø- Trøffel, og med en engrospris på mindst hhv. 30 karvævet rådner bort. ring af sko, f.eks. når latinamerikanske banan- og 500 Euro pr. kg er incitamentet til snyd stort. Man har tidligere haft visnesyge af Fusarium dyrkere har været med til at anlægge bananplan- Når Fabio Trabocchi, indehaver af Washington oxysporum i Latinamerikas bananplantager. Fra tager i andre lande. Der er endnu ikke panik i DC’s mest berømte italienske restaurant, Fiola, – at svampefrugtlegemer ved bestråling med 1903 og frem spændte den frygtede ’Panama di- bananbranchen på grund af ’TR4’, men mange modtager Piemonteser-trøfler fra Italien, bliver UV-lys kan danne store mængder D-vitamin. sease’ ben for banandyrkningen overalt i Costa forskere arbejder på højtryk for at udvikle nye, de omhyggelig undersøgt for ormehuller fyldt Allerede i 1990’erne blev det påvist, at UV-lys Rica, Panama, Guatemala, Nicaragua, Colombia modstandsdygtige banansorter – også ved gen- op med jord, småsten fyldt ind i hulheder, eller kan omdanne champignoners indhold af er- og Ecuador. Dengang dyrkede man banansorten modificering – for at kunne imødegå en ny, glo- bløde partier, hvor frugtlegemerne ikke længere gosterol til D-vitamin. Derved er svampe den ’Gros Michel’, som var den første rigtige frugt- bal, bananvisnesygeepidemi (G. Guilford: www. er friske. Digitalfotos bliver omgående sendt til- eneste kilde til D-vitamin uden for dyreriget. banan med en frisk, cremet banansmag til for- qz.com/164029/tropical-race-4-global-banana- bage til leverandøren i Europa, og så skal der I et nyligt forskningsprojekt har lektor Hanne skel fra de klassiske madbananer, og den blev industry-is-killing-the-worlds-favorite-fruit/, kompenseres for forsøg på snyd. L. Kristensen fra Aarhus Universitet i samar- derfor starten på USA’s enorme bananimport. marts 2014. Heri talrige links til andre kilder). Voldelig trøffelkriminalitet forekommer og- bejde med DTU FOOD og Danmarks største

8 Svampe 70, 2014 9 Champignondyrkning i Tvedemose ved Tappernøje. Nye navneregler fra 2011 betyder umiddelbart at Det ukønnede stadium af Grå Snyltehat (Asterophora Normalt dyrkes champignonerne i mørke på sterilt, mange arter fremover skal overføres til slægter med parasitica) hedder Ugola, hvilket er et ældre navn end komposteret hestegødning, men kun få minutters be- ældre slægtsnavne, som hidtil har været reserveret til Asterophora. De nye regler dikterer egentlig et navne- stråling med UV-B-lys omdanner ergosterolet i svam- ukønnede stadier/arter. Her Gulgrøn Snylteskorpe skifter (til Ugola parasitica), men der arbejdes på en penes celemembraner til Vitamin-D2. Foto: F. Rune, (Hypomyces luteovirens) hvor det ældre slægtsnavn løsning med færrest muligt af disse navneskifte. Foto august 2013. Cladobotryum findes. Foto Jens H. Petersen. Jens H. Petersen. champignonproducent, Egehøj Champignon styrelsen anbefaler, at man dagligt indtager 7,5- de fleste kan forestille sig. Mange næsten glemte på Fyn, søgt at klarlægge, hvor store mængder 50 mikrogram D-vitamin gennem kosten (H.L. slægtsnavne dukker pludselig frem fra fortiden Penicillium rubens ‘CBS 205.57’, Alexander Flemings originale penicillin-producerende skimmelsvamp. D-vitamin, der kan dannes ved UV-bestråling, Kristensen m.fl.: Food & Nutrition Research og bliver gyldige. Den lille sæksvamp-slægt Snyl- Målestokke er 10 µm. Fotokollage Houbraken m.fl. hvordan D-vitaminet opfører sig i svampene, 2012. 56: 7114 – DOI: 10.3402/fnr.v56i0.7114, teskorpe, der danner de velkendte, ofte farvede og om det er muligt at producere champigno- april 2012; D. Svane-Knudsen: www.videnskab. betræk på henrådnende svampefrugtlegemer, ner med et veldefineret D-vitaminindhold til dk/miljo-naturvidenskab/uv-lys-gor-champig- har f.eks. siden 1860 været kendt som Hypomy­ forbrugerne. I forsøgene lykkedes det at danne noner-til-d-vitaminbomber, juli 2012). ces, men et af de ukønnede stadier blev faktisk en kolossal mængde Vitamin-D2 på 164 mikro- allerede i 1816 henført til slægten Cladobo­ – at bakteriologen Alexander Fleming i 1929 gram pr. 100 gram champignoner ved bestråling – at mange svampenavneforskere i disse år er tryum. Hatsvampeslægten Snyltehat, der gerne fejlbestemte den Penicillium-art, som han senere med UV-B-lys. Det er mere end 5 gange D-vita- blevet sat på overarbejde for at fastlægge præ- vokser på gamle skørhatte, blev i 1809 kaldt for fik tildelt nobelprisen for at påvise penicillin fra. minindholdet i laks, som ellers er kendt som en cis hvilke latinske svampenavne, der må bruges Asterophora, men allerede i 1763 navngav man Skimmelsvampe er vanskelige at bestemme kor- vigtig D-vitaminkilde. Den fotokemiske proces, fremover, og hvilke der ikke må bruges. Årsa- det ukønnede stadium Ugola. I et forsøg på at rekt, og Fleming var ikke mykolog. Han mente der omdanner ergosterol til D-vitamin, forlø- gen er en ændring i navngivningsreglerne, der i skabe fælles fodslag i verden når det gælder bru- bestemt, at der måtte være tale om Penicillium ber meget hurtigt, og belysningen kan både ske, juli 2011 blev vedtaget i Melbourne på den in- gen af latinske navne på svampeslægterne, har chrysogenum, og det har alle taget for gode va- mens champignonerne er i vækst, og lige efter at ternationale botaniske kongres – det forum, som en international gruppe af mykologer i decem- rer indtil 2011. Da lykkedes det de to hollandske de er plukket. Da champignoner under modnin- hvert sjette år reviderer reglerne for brugen af ber 2013 foreslået en liste på 6.995 slægtsnavne, mykologer Jos Houbraken og Robert Samson gen mangedobler deres vægt, er belysningstids- planters og svampes videnskabelige navne. Her der godt må bruges fremover, og 10.077 slægts- sammen med Jens Frisvad fra DTU at doku- punktet meget vigtigt for D-vitaminindholdet enedes en lille gruppe mykologer om at ændre navne, der ikke må bruges. Navne som Clado­ mentere, at svampen i virkeligheden er Penicil­ i salgsproduktet. Der dannes også D-vitamin i den kontroversielle Artikel 59 i det botaniske botryum og Ugola søges derved sat ud af spillet. lium rubens. De to arter ligner hinanden på en vilde svampe, som bestråles af sollys, men i me- kodeks, som svampene stadig er en del af. Den Der kræves imidlertid masser af DNA-analyser prik i mikroskopet, men de udskiller forskellige get forskelligt omfang, da dannelsen tilsynela- har hidtil givet lov til at anvende to (eller flere) i de kommende år, helst på bevaret typemate- metabolitter, så man kan kemisk og moleky- dende både er artsafhængig og påvirkes af en forskellige latinske navne for den samme svam- riale af svampene, for at sikre at de ukønnede lærbiologisk vise, at Fleming tog fejl. Da begge lang række miljøfaktorer. Det er håbet, at der peart – vel at mærke i de tilfælde, hvor svampen stadier tolkes rigtigt. Så navneændringerne Penicillium-arter producerer penicillin og findes fremover kan produceres købe-champignoner har både et kønnet og et eller flere ukønnede fortsætter med sikkerhed i mange år fremover. side om side i indendørsluften overalt, har arts- med et højt, veldefineret D-vitaminindhold, må- stadier, og hvor disse er navngivet forskelligt. (P.M. Kirk: IMA Fungus 4 (2): 381-443, decem- bestemmelsen af dem dog ikke så stor betydning ske især i de mørke vintermåneder, hvor huden Efter ændringen må kun det ældste navn bru- ber 2013; S. Milius: www.sciencenews.org/article/ (J. Houbraken, J.C. Frisvad & R.A.Samson: IMA ikke danner tilstrækkeligt D-vitamin. Sundheds- ges, og det skaber langt større problemer, end name-fungus, april 2014) Fungus 2 (1): 87-95, juni 2011).

10 Svampe 70, 2014 11 De danske rensdyrlaver Ulrik Søchting

Nyere molekylære analyser viser at Rensdyrlaver og Rensdyrlaverne kendes fra bægerlaverne på den spin- Bægerlaver ikke er separate fylogenetiske grupper. delvævsagtige overflade, det stærkt grenede oprette Her ses Skarlagenrød Bægerlav (Cladonia coccifera). thallus og de krumme spidser.

Rensdyrlaver er specielle ikke lys nok til de nedre dele, som derfor dør Vi genkender rensdyrlaverne på deres oprette bort og opløses til en geleagtig substans. Men og stærkt forgrenede thallus (løv). Men i virke- rensdyrlav-puden bliver ved at vokse, og da den ligheden skiller de sig ud fra de andre arter af grener sig i toppen, bliver puden lidt efter lidt slægten Cladonia ved at mangle bark på yder- større. I naturen er det let at erkende de enkelte siden. kloner eller individer. Det har været meget omdiskuteret hvorvidt De allerfleste laver, herunder rensdyrla- de burde have deres egen slægt, Cladina, men verne, er sæksvampe (Ascomycota), og på et molekylære stamtræer fortæller os at rensdyrla- tidspunkt danner de øverste sidegrene små verne ligger inde i slægten Cladonia, dvs. mellem kuglerunde apotecier; det ligner nærmest små bægerlaverne. Bægerlaverne er normalt meget drueklaser. De hyaline, encellede sæksporer Rensdyrlaver danner spektakulære grå måtter i de mest næringsfattige klitheder. Alle fotos Ulrik Søchting. mindre forgrenede, og deres thallus kan se me- sprøjtes ud og spirer angiveligt op til et skor- get forskelligt ud. peformet mycelium, der finder nogle brugbare Normalt er vi vant til at laver er ydmyge alger. Få mennesker har dog set sådan et ’pri- (dobbelt)organismer, der beskedent etablerer mærthallus’, hvorfra de første oprette skud, de Rensdyrlaver er blandt de mest spektakulære Når efteråret går på hæld, og bladhattene er sig på steder, hvor andre organismer ikke kla- såkaldte ’podetier’, udvikles. laver i Danmark. Jyderne finder dem overalt på væk, så højtrives de lavdannende svampe i en rer at vokse, men rensdyrlaverne er den magre heder og i klitter, sjællænderne må til Asserbo tid, hvor fugtigheden på jordoverfladen er høj, jords klimaksorganismer. Hvor de breder deres Rensdyrlaverne har få fjender ud over rensdyr og Tisvilde for at møde dem, men i december er og hvor der trods alt er lys og varme nok til lidt måtter ud, elimineres al anden vegetation på og – i Danmark – hjorte. De synes at være uap- de overalt i blomsterbutikker og supermarkeder vækst. Så måske er det en idé at bruge vintersæ- jordoverfladen, og sådan forbliver det uændret petitlige for jordbundens fauna og nedbrydende i form af ’mospuder og -kranse’, som er dekore- sonen til at få styr på rensdyrlaverne. Der er kun indtil katastrofer i form af brand slår alle rens- bakterier; en sjælden gang ser man dog rensdyr- ret med Stjerne-Rensdyrlav. syv danske arter. dyrlaverne effektivt ihjel. laver, som er angrebet af parasiterende svampe. Rensdyrlaver vokser og forgrener sig i spid- Faktisk findes der en række parasitiske svampe, sen. Tidligere troede man at de voksede én eta- som specifikt angriber Cladonia (næste side). Ulrik Søchting, Biologisk Institut, Københavns Universitet, Universitetsparken 15, 2100 København Ø, [email protected] ge om året, men de nyeste studier viser at væk- De fleste arter af Rensdyrlav er gullige. Det sten og forgreningen primært sker om efteråret skyldes at de yderste hyfer er belagt med gule The Danish reindeer lichens og om foråret, hvor temperatur, fugtighed og lys krystaller af stoffet usninsyre. Usninsyre er anti- A presentation of the seven Danish species of reindeer lichens is given, including an identification key, species er til stede. 3-5 mm højere bliver puden hvert år, biotisk og frafiltrerer også lys af skadelige bøl- descriptions and illustrations, as well as discussions of their ecology, status, and value as environmental indicators. men når puden er ca. 5 centimeter, kommer der gelængder.

12 Svampe 70, 2014 13 De fleste laver kan angribes af parasiti- ske svampe, der ofte har et snævert værts- spektrum. Her er det Bachmanniomyces uncialicola, der para- siterer Pigget Bæger- lav (C. uncialis).

Status over de danske rensdyrlaver stoffer der tilføres via luften og nedbøren. Det Der er syv arter af rensdyrlaver, hvoraf to, Stjer- er også påvist at rensdyrlaverne kan genbruge ne-Rensdyrlav (C. stellaris) og Styg Rensdyrlav kvælstof fra det underste døde thallus til at op- (C. stygia) er meget sjældne og rødlistede, mens bygge nyt væv i toppen. de øvrige er spredt forekommende eller meget Kvælstoftilførslen kan dog blive for meget Hede-Rensdyrlav (C. portentosa) optager ukritisk luftbåren ammoniak og nitrat. Det almindelige. For alle arter gælder det, at vok- af det gode. I Holland er rensdyrlaverne stærkt afspejles i deres nitrogenindhold (promille) fra forskellige områder i Nordvesteuropa. sestederne er under pres, idet manglende drift belastet af et luksusoptag af kvælstof, som frem- Efter Søchting 1995. og øget tilførsel af kvælstofforbindelser fra luf- mer algernes vækst i thallus og i sidste ende ten (nitrat og ammoniak) fremmer væksten af medfører misvækst og død (modsatte side). Da dværgbuske og andre karplanter, som udskyg- kvælstofafsætningen fra luften også i Danmark ger rensdyrlaverne. I vore sydlige nabolande er tæt på rensdyrlavernes tålegrænse, analyseres Tyskland og specielt Holland går rensdyrlaver- kvælstofindholdet i rensdyrlaver rutinemæssigt ne tilbage, og flere arter er uddøde. Heldigvis som led i den såkaldte NOVANA-naturover- rummer Danmark endnu betydelige bevoksnin- vågning af EU’s habitatområder. Rensdyrlavernes økologi og forvaltning parceller kan være relevant, men den nulstil- ger specielt på de magre jyske jorder, men også Den 26. april 1986 forulykkede atom- Rensdyrlaver er konkurrencestrateger. De ind- ler lavvegetationen og fremmer i første omgang her er rensdyrlavernes dækning og diversitet på kraftværket Chernobyl. Det resulterede i en finder sig langsomt, men bliver med tiden grad- kolonisering med bægerlaver, mens der kan gå retur. Generelt savner vi opdaterede informa- radioaktiv sky, der under sin passage hen over vist dominerende over andre jordboende laver. lang tid før rensdyrlaverne indfinder sig. I mag- tioner om specielt de truede arters forekomst. Danmark i de følgende uger deponerede en be- For hundrede år siden var de et konstant og re plantager med lysninger trives specielt He- tydelig mængde radioaktivitet med nedbøren. I fremtrædende element i de udbredte danske he- de-Rensdyrlav, men hvis trækronerne begynder Rensdyrlaver arkiverer miljøforhold Asserbo beregnedes der at være faldet ca. 1000 der. Siden er hedearealet gået stærkt tilbage, og at lukke sammen, forsvinder de og afløses af et Selv om rensdyrlaverne vokser på jorden, ud- Bq/m2; 913 Bq/m2 kunne genfindes i de øvre på de resterende heder er hedebøndernes brug øget mosdække. nytter de ikke dens næring. De vokser faktisk dele af rensdyrlaverne i form af de radioaktive af heden ophørt og kun i begrænset omfang af- lige så godt løst ovenpå en klippe, så alt hvad isotoper Sr90 og Cs137. I de underste, døde dele løst af en passende pleje. de skal bruge, henter de fra luften. Fra en fugt- af måtterne fandtes tilmed radioaktive nedbryd- Rensdyrlaverne skal have lys, så hvis lyn- Litteratur mættet luft kan de trække tilstrækkeligt vand til ningsrester fra de russiske prøvesprængninger i gen og revlingen får lov at vokse sig tæt og høj, Ahti, T. & Stenroos, S. 2013. Cladoniaceae. – I Ahti, deres livsprocesser, og fra støv og nedbør får de Arktis i 1950’erne. Radioaktiviteten i de danske forsvinder de. Derfor vil slåning af lyngen, og T., Stenroos, S. & Moberg, R. (ed.) Nordic Lichen rigeligt med nødvendige næringssalte, selv i de rensdyrlaver var ’kun’ ca. 500 Bq/kg; i mos- gerne fjernelse af en del af tørven, være en god Flora 5: 7-87. mest rene egne af kloden. Det skyldes myceli- ser fra det centrale Sverige måltes 300 gange pleje. En tilsvarende effekt vil kunne opnås ved Søchting, U. 1995. Lichens as monitors of nitrogen de- ets enestående evne til at frafiltrere og optage så meget. en moderat græsning. Hedeafbrænding i små position. – Cryptogamic Botany 5: 264-269.

14 Svampe 70, 2014 15 Stjerne-Rensdyrlav (C. stellaris) Nøgle til danske rensdyrlaver I boreale fyrreskove er Stjerne-Rensdyr- 1. Podetier med gulligt anstrøg 2 lav den helt dominerende art på fattig bund. Den danner udstrakte bevoksnin- Podetier grå 6 ger i taigaen og forsvinder først når en skovbrand raserer skovbunden. Den er 2. Podetiespidser alsidigt grenede; UV+ 3 den vigtigste vinternæring for renerne og Podetiespidser ensidigt grenede; UV- 4 indsamles til eksport i bl.a. Norge, Finland og de baltiske lande. Danmark ligger på 3. Podetier tætgrenede, uden hovedstamme; kuppeldannende dens sydvestligste udbredelsesgrænse, og Stjerne-Rensdyrlav (C. stellaris) den har derfor altid været sjælden. Den er Podetier mindre tætte, med hovedstamme; i puder med jævn overflade forsvundet fra adskillige danske vokseste- der i de seneste årtier og er helt forsvun- Hede-Rensdyrlav (C. portentosa) det fra øerne og er derfor rødlistet som akut truet. 4. Podetiespidser spinkle, brunlige; P+ Spinkel Rensdyrlav (C. ciliata) Podetiespidser grove; P- eller P+ 5 Stjerne-Rensdyrlav er velkendt fra de ’mospuder’, der 5. Podetier med bitter smag; P+ Gulhvid Rensdyrlav (C. arbuscula) bruges til dekoration på især kirkegårde ved juletid. Den Podetier uden bitter smag; P- Mild Rensdyrlav (C. mitis) er ved at forsvinde fra den danske natur.

6. Døde podetiebaser blege Askegrå Rensdyrlav (C. rangiferina) Døde podetiebaser sorte Styg Rensdyrlav (C. stygia) Hede-Rensdyrlav (C. portentosa)

Den almindeligste art både på mager skov- bund, i klitter og på heder. Hvis man kig- ger ned på en rensdyrlavmåtte og ikke ser nogen ensartet orientering af grenspidser- ne, som tværtimod stritter i alle retninger, er arten formentlig Hede-Rensdyrlav. Er man i tvivl, kan man tage den med hjem og i et mørkt rum observere måttens un- derside med en ultraviolet lampe. Den vil lyse hvidligt.

UV+ angiver at thallus fluorescerer, når det be- P+ rød angiver at thallus bliver rødt, hvis det lyses med ultraviolet lys, fx fra en frimærke-lam- påføres en dråbe para-phenylendiamin opløst pe. UV- angiver manglende fluorescens. i alkohol. Para-phenylendiamin er vanskeligt at skaffe, da det er giftigt. I nøglen er det kun rig- tig nødvendigt, når man skal skelne Gulhvid fra Hede-Rensdyrlav er her måttedannende under Revling. Mild Rensdyrlav. Måttens overflade er jævn og med alsidigt strittende spid- ser.

16 Svampe 70, 2014 17 Spinkel Rensdyrlav Mild Rensdyrlav (C. ciliata) (C. mitis) Der er tre gullige rensdyrlaver, som ligner Som nævnt under Gulhvid Rensdyrlav hinanden: Gulhvid, Mild og Spinkel. De kan de to arter ikke med sikkerhed adskil- har alle den samme blege hvidgule farve, les morfologisk. og grenene på podetierne er ensidigt bøje- Mild Rensdyrlav er lidt mindre ensi- de. Det ses lettest når man i felten fra oven dig, har lidt færre grene i etagerne og er kigger ned på en måtte. Spinkel skiller sig frem for alt mild i smagen. Ofte betragtes ud ved at have mere brunlige spidser end Mild Rensdyrlav som en underart af Gul- de andre, og ved at de øverste grenbund- hvid Rensdyrlav. ter er tynde og spinkle. De andre har mere Den negative farvetest med para-phe- grove og robuste endegrene. nylendiamin giver en sikker bestemmelse. Spinkel Rensdyrlav er hyppig i Dan- mark, men forekommer normalt i en mo- saik med fx Gulhvid og Mild Rensdyrlav.

Spinkel Rensdyrlav (C. ciliata) har i toppen spinkle, brun- Mild Rensdyrlav (C. mitis) er svær at adskille fra Gulhvid lige, ensidigt krummende spidser. Rensdyrlav uden at bruge kemisk test. Her er fotograferet en form, der er mindre grenet og mere alsidig end Gulhvid Rensdyrlav.

Gulhvid Rensdyrlav Askegrå Rensdyrlav (C. arbuscula) (C. rangiferina) Denne gullighvide art er udpræget grove- I dagslys, og specielt i naturen mellem gul- re end Spinkel Rensdyrlav, men er meget lige rensdyrlaver, skiller Askegrå Rens- svær at skelne morfologisk fra Mild Rens- dyrlav sig klart ud. Foruden den grå farve dyrlav. I modsætning til denne art indehol- har dens unge grene også en karakteri- der den det bittert smagende likenstof fu- stisk jævn, fløjlsagtig overflade og elegant marprotocetrarsyre. Undertiden kan man krummede topskud. De døde podetier i påvise bitterheden ved at tygge thallus og bunden bliver blege i modsætning til Styg lade det ligge nogle minutter bagest på Rensdyrlav. tungen. En sikker påvisning af stoffet får Askegrå Rensdyrlav findes undertiden man ved at påføre unge podetiegrene en sparsomt spredt mellem de gullige arter. opløsning af paraphenylendiamin i alko- Den har tidligere været en dominerende hol, hvorved der fremkommer en teglrød art på danske heder, men er i stærk tilba- farve. Problemet er bare at paraphenylen- gegang, svarende til at den er uddød i Hol- diamin er et stof, som er vanskeligt at skaf- land og er stærkt på retur i Tyskland. Dens fe, da det er både sværtende og allergi- og tilbagegang er dårligt dokumenteret, da kræftfremkaldende. Det må derfor anbe- den sædvanligvis stadig kan findes på de fales at holde sig til smagsprøven. gamle lokaliteter, hvor den ikke forsvin- Gulhvid Rensdyrlav (C. arbuscula) har i modsætning til Gulhvid Rensdyrlav er ikke sjælden i Askegrå Rensdyrlav (C. rangiferina) er grå, og adskilles der helt, men optræder i mindre mængder. Spinkel Rensdyrlav grove bundter af ensidigt vendende derfor let fra de gule arter. Den er formentlig i tilbagegang Danmark, men den er stærkt truet i Tysk- spidser. i forhold til de andre rensdyrlaver. land og uddød i Holland. Arten bør derfor holdes under observation

18 Svampe 70, 2014 19 Styg Rensdyrlav (C. stygia) Smudsigbrun Vinterskælhat Umiddelbart ligner Styg Rensdyrlav me- David Boertmann get den Askegrå. Den basale, døde del af de cylindriske podetier er dog kraftigt sværtet, og podetierne er generelt lidt gro- vere og med let grumset overflade. Det er en meget sjælden art, som synes at foretrække mere fugtige forhold end Askegrå Rensdyrlav. Der kendes kun få lokaliteter i Danmark, og der er betydelig risiko for at arten forsvinder. Styg Rens- Styg Rensdyrlav (C. stygia) (til højre) ligner Askegrå Rens- dyrlav er rødlistet som truet. dyrlav (til venstre), men basis er sort, og den er generelt gro- vere og har en grumset overflade. Meget sjælden i Danmark, men østover i Eurasien bliver den mere og mere almindelig.

Smudsigbrun Vinterskælhat (Meottomyces dissimulans) – typiske eksemplarer fra Risø den 17. december 2013. Bemærk de flygtige skæl nær hatranden. Foto David Boertmann.

En af de svampe jeg meget gerne ville finde un- 26 af Erik Rald i anledning af de to første fund der Atlasperiodens intensive svampejagt, var herhjemme (Rald 1992). Dette foto yder dog ik- Smudsigbrun Vinterskælhat (Meottomyces dis­ ke arten fuld retfærdighed, og derfor beskrives simulans). Den blev omtalt med foto i Svampe og illustreres den her igen.

David Boertmann, Institut for Bioscience, Århus Universitet, Frederiksborgvej 299, 4000 Roskilde, [email protected]

Meottomyces dissimulans With the five sites recorded during the Danish Fungi Atlas-project 2009-2014, Meottomyces dissimulans is now known from nine sites scattered over most of the country except western Jutland. All records are from the winter period – October through May – and most were found in Populus-stands, although there are also records under Fraxinus, Tilia and Salix.

20 Svampe 70, 2014 21 Erik Rald omtaler artens meget om- lag blev let gnedet af, og herunder blev farven skiftelige placering i svampesystemet brunlig til mat orange. Lugten var svag og uka- med tilhørende navneforvirring. Et rakteristisk svampeagtig. De fleste voksede en- af de navne den tidligere har været keltvis og spredt over mange kvadratmeter, men kendt under – Pholiota oedipus – var små knipper sås også. årsagen til at jeg særligt gerne ville Mikroskopisk var sporerne mere eller min- finde den. Det giver associationer til dre bønneformede, tykvæggede og med antyd- græsk tragedie, men betyder i denne ning af spirepore; de målte 8,5-10,0 x 5,4-6,0 µm. mykologiske sammenhæng blot op- På randen af lamellerne var der tætstillede, lan- svulmet eller fortykket fod. ge, smalt kølleformede og noget uregelmæssigt Siden Ralds artikel er kaos for- grenede og bulede/indsnørede cystider (se teg- håbentlig blevet afløst af orden, som ning). Disse er diagnostiske for arten. dog indebærer et helt nyt videnska- Smudsigbrun Vinterskælhat er utvivlsomt beligt navn. Molekylærbiologiske me- sjælden herhjemme. Men den er vidt udbredt, i toder har resulteret i, at den nu pla- det mindste på de bedre jorde inden for isrands- ceres i sin egen slægt Meottomyces linien. Men den må være overset på grund af sammen med et par amerikanske ar- forekomsten i vintermånederne, et forhold som ter (Vizzini 2010), og det er desuden også gælder i vores nabolande (Legon 2012). påvist at Berkeley & Broomes navn Svampeforeningens navneudvalg har på bag- Agaricus dissimulans fra 1882 skal grund af min opfordring ændret det danske være gældende (se fx Legon 2012). navn til Smudsigbrun Vinterskælhat – da det Noordeloos (2011) fulgte trop og an- hidtidige ikke var særligt fængende, og da arten erkendte den nye slægt. Holec (2003) ikke længere hører til skælhat-slægten Pholiota. havde gjort rede for hvorfor den ik- ke kunne være en Skælhat i slægten Smudsigbrun Vinterskælhat (Meottomyces dissimulans) – efter en Materiale (ud over det som er nævnt i Svampe 26): Pholiota, men valgte at placere arten frostperiode står frugtlegemerne endnu, men stærkt udtørrede. Sjælland: Grønesse Skov, under ask (Fraxinus), i slægten Phaeogalera (hvor den også Risø 10. marts 2014. Foto David Boertmann. Smudsigbrun Vinterskælhat (Meottomyces dissimu­ 16.12.2006, Anne Storgaard atlas AS2006-298868 (C); Populus p.t. er inkluderet i MycoKey). lans) under mikroskopet. Sporerne er elliptiske til Kostræde Banker 17.12.2006, under , Tho- mas Læssøe atlas tl2006-298970 (C), 1.11.2013, under Jeg fandt Smudsigbrun Vinterskælhat to Jeg fulgte myceliet på Risø fra december til de bønneformede og de lange randcystider fra lameller- ne er meget karakteristiske for arten. Tegning David Populus, Thomas Kehlet/Martin Vestergaard atlas gange i Atlasperioden. Første gang den 9. maj sidste frugtlegemer forsvandt i marts 2014. Den Boertmann TKH2013-650700); Risø, 10.12.2013 (til 10.03.2014), 2009 i en bævreaspe-sump ved Vilsted Sø i Him- 10. december var der kun et lille knippe, men under Populus, David Boertmann atlas DB2013- merland og anden gang i en poppel-lund på ugen efter var der hundredvis af frugtlegemer 656957, DB2013-657362, DB2014-661928, m.fl. (C). Risø den 10. december 2013. I 2009 havde jeg under poplerne. De voksede på førne (de gamle randstriber. Farven på de friske hatte var en ka- Ø-Jyll.: Hedensted, 30.03.2010, i pilekrat (Salix), ingen anelse om, hvad jeg havde taget op. Men nedfaldne blade), på kviste, på stærkt nedbrudt rakteristisk gråbrun nuance med lysere rand. Jette Anitha Hansen atlas JAH2010-91197 (C); Am- der var noget over den, som gjorde at den kom ved (rødmuld) og på jorden. De tålte tilsynela- Mange unge og friske hatte havde fine skælre- strup Red, blandskov, 5.01.2012 Peter Lausted atlas PEL2012-434854. ‒ N-Jyll.: Vilsted Sø, 9.05.2009, un- med hjem, og det var den rene aha-oplevelse at dende frost, for mange overlevede den 10-dages ster i en cirkel lidt inden for hatranden, men der bævreasp (Populus tremulae), David Boertmann se den under mikroskopet: Det er jo oedipus! periode med frost der var i februar 2014. Hatte- disse skæl var flygtige og sås ikke på de ældre atlas DB2009-5826 (C). ne tørrede ud og blev lyst okkergule til gråhvide, hatte. Hattene var desuden klæbrige og hygro- I Atlasperioden er arten, ud over mine to fund, men stod der stadig, da frosten var overstået, og fane og blev som nævnt ovenfor blegt okkergule registreret fra tre lokaliteter (se nedenfor) i ja- nye frugtlegemer skød frem. De sidste blev set til gråhvide ved kraftig udtørring. Lamellerne Litteratur nuar, marts og november. Dertil kommer de to den 10. marts 2014. var bredt tilvoksede og som unge flødehvide, Holec, J. 2003. Taxonomy and nomenclature of Pho­ tidligere omtalte fund fra marts og oktober og som ældre kaffe latte-brune med distinkt lys, lidt liota dissimulans with respect to Pholiota oedipus. yderligere to fund fra før Atlas-perioden, beg- flosset rand. På mit første fund og på det, der – Sydowia 55(1): 77-85. Beskrivelse af frugtlegemerne fra det Meottomyces ge fra december. De fleste fund er gjort under er vist i Svampe 26, havde de et tydeligt orange Legon, N. 2012. Fungal Portraits No. 49: mycelium jeg fulgte i 2013/14. dissimulans. – Field Mycology 13: 3-7. Poppel, men der er også fund under Ask, Pil og skær. Stokkene var generelt på længde med eller Noordeloos, M.E. 2011. Strophariaceae s.l. – Fungi Lind. Fundene bekræfter, at der er tale om en Hattens diameter varierede fra 1 til 8 cm. De kortere end hat-diameteren og lettere udvidet Europaei 13. Edizioni Candusso, 648 s. egentlig vintersvamp, som forekommer i de mil- store hatte var dog noget monstrøse, og langt de nedefter (den opsvulmede fod); farven var hvid- Rald, E. 1992. Smudsigbrun Skælhat (Pholiota oedi­ de perioder. Lokaliteterne fordeler sig med tre fleste frugtlegemer havde hatte med en diameter lig med flosset overflade og med en svag ring- pus (Cooke) Orton). – Svampe 26: 4-5. på Sjælland, én på Fyn, tre i Østjylland og én i på 3-5 cm. Som unge var de hvælvede og svagt zone på yngre frugtlegemer. Nogle havde hvid Vizzini, A. 2008. Novitates Miscellanea. – Rivista di Himmerland. randstribede, som ældre mere affladede og uden myceliefilt omkring foden. Det hvide, flossede Micologia 51: 63-66.

22 Svampe 70, 2014 23 Svampegastronomi af Flemming Rune

Vej-Champignon på vej op gennem asfalten på en cy- Vej-Champignon i perfekt spisestadium ved en of- kelsti i Brøndbyøster, maj 1993. Alle fotos Flemming fentlig parksti. Bemærk den dobbelte ring og den kun Rune. svagt skællede hat. Hillerød, oktober 2003.

Vej-Champignon (Agaricus bitorquis) er en af er smudsighvid og kun svagt skællet mod kanten de hatsvampe, der er stærkest knyttet til menne- – i modsætning til den mere kraftigt brunskæl- skelige aktiviteter. Den ses hyppigst langs veje lede Knippe-Champignon (Agaricus subpero­ og stier, hvor jorden er komprimeret og hård, natus), der også trives i parker og anlæg. Arten Fyldte Vej-Champignon med rejer. og den kan forekomme i store mængder langs forveksles nok mest med Have-Champignon fortove, i parker, langs sportspladser og overalt (A. bisporus) eller Mark-Champignon (A. cam­ i byerne på gruset og fast bund. Mest forbavsen- pestris) som aldrig har dobbelt ring på stok- Vej-Champignons største fortrin i køkkenet er de er dens evne til at bryde sig vej op gennem et ken. De er som regel ikke så kødfulde som Vej- den særdeles kødfulde hat. Hatkødet kan være Fyldte Vej-Champignon med rejer tykt lag asfalt i sommermånederne, hvor fugt og Champignon, men har en mere behagelig, frisk mere end 2 cm tykt, og det er ganske fast på un- varme sætter svampen i stand til at yde et vold- svampeduft før tilberedning. ge frugtlegemer. Den dejlige og markante aro- 6 store Vej-Champignon somt tryk nedefra. I Tyskland har den fået popu- Nogle svampebogsforfattere advarer mod ma, det får ved tilberedning, gør det velegnet til 100 gram rejer lærnavnene Stadtchampignon og Asphaltcham- at spise Vej-Champignon fra steder i bymiljøet, en lang række svamperetter, og vist især i Tysk- 100 gram revet eller hakket emmentaler pignon, og i den engelsksprogede del af verden: hvor der er særlig risiko for forurening af jord, land anvendes Vej-Champignon gerne i salater, 3 æggeblommer Urban, Pavement og Sidewalk Mushroom. vand eller luft, men der kendes ingen sygdoms- hvor det fint snittede hatkød blancheres let i ko- purløg Vi har mere end 30 champignon-arter i Dan- tilfælde eller målinger af faretruende giftstof- gende vand. mark, og det er specialistarbejde at bestemme niveauer i Vej-Champignon som følge af forure- Da hattene beholder en stor del af fasthe- salt & peber de fleste. Men Vej-Champignon kendes let på ning. Dog spiste den amerikanske læge Denis den også efter opvarmning, synes jeg, at de er 1 spsk olivenolie sin forekomst i byområder, en ofte dobbelt ring Benjamin i 1986 Mark-Champignon fra en kir- helt ideelle til fyldte champignoner. De er klart på den korte stok og en bemærkelsesværdig, syr- kegård, hvor gartneren netop havde gennemført at foretrække til dette frem for de store „Porto- lig lugt, ofte lidt gedeagtig eller som våd hund. sin månedlige sprøjtning med en skrap blanding bello-svampe“, man ofte kan købe, og som blot Det har givet den et blakket ry blandt mange af pesticider. Det medførte mavekramper, kval- er modne Have-Champignon. blommerne, så det bliver til en sammenhængen- svampeplukkere som en mindreværdig spise- me og en søvnløs nat. En tilsvarende oplevelse Til fyldte Vej-Champignon skal pr. person de masse. Fordel massen på hattenes underside, svamp, men ved tilberedning (opvarmning) får har vort medlem i Hillerød, Rudolf Mayer, for anvendes 2-3 unge, endnu hvælvede hatte, så drys med finthakket purløg, og pensl hattene den en glimrende aroma. nylig kunnet fortælle om – så overvej lige om store som muligt. Skil hattene fra stokkene, og med olivenolie. Gratinér i ovnen ved 250 grader Svampekødet i friske frugtlegemer rødmer voksestedet kan være sprøjtet, førend der pluk- skær stokkene i små terninger. Bland stokter- i 10-12 minutter. Servér med grøn salat, varme ganske let ved gennemskæring. Hatoverfladen kes… ninger med rejer og emmentaler, og tilsæt ægge- flûtes og en tør Chablis.

24 Svampe 70, 2014 25 Efterlysning af Skællet Kødpigsvamp og nære slægtninge Torbjørn Borgen

Småskællet Kødpigsvamp (Sarcodon squamosus) Eksempel på Kødpigsvamp (Sarcodon sp), der vokser vokser med Fyr (Pinus). Lønne Plantage, 12.10.2013. med Ædelgran (Abies). Skramsø Plantage, 25.09.2004. Atlas KCL2013-643022. Foto Karen Clausen. Atlas jhp2004-522142. Foto Jens H. Petersen.

Vi plejer at operere med to arter i Danmark, bariemateriale for om muligt at få et eller flere nemlig Skællet Kødpigsvamp (Sarcodon im­ håndtag til at vurdere materialet under ædel- bricatus), der vokser med gran, og Småskællet gran. I den forbindelse vil jeg også undersøge Kødpigsvamp (S. squamosus) med Fyr; men der om det er muligt at få repræsentative indsamlin- er problemer når svampene gror med Ædelgran ger dna-undersøgt. eller i blandede bevoksninger. I atlassammen- På længere sigt er studiet et led i et forarbej- hæng har jeg således endnu ikke kunnet vali- de til en artikel til Svampe om slægten Kødpig- dere fund af den sidste type. I atlasdatabasen er svamp i Danmark sammen med Morten Strand- der angivet seks fund med Ædelgran som my- berg og evt. andre. korrhizapartner. Andre arter af Kødpigsvamp er meget sjæld- Baggrunden er, at jeg kun har undersøgt en ne i Danmark, eventuelle veldokumenterede frisk indsamling af Skællet Kødpigsvamp og to fund af disse vil også være meget velkomne. Det indsamlinger af Småskællet Kødpigsvamp. Hos samme gælder fund af de sjældnere (og evt. ube- sidstnævnte viste der sig en overraskende varia- stemmelige) korkpigsvampe, nemlig Filtet, Gru- Skællet Kødpigsvamp (Sarcodon imbricatus) vokser med gran (Picea). Fundet af Erling Fagerberg i Hune Plan- tion: En frisk indsamling af yngre frugtlegemer bet, Tyndstokket, Teglrød Korkpigsvamp samt tage, hvor den overvejende sandsynligt voksede under Gran, selvom enkelte Fyr også blev observeret. Atlas (Lønne plantage, leg. Karen Clausen) smagte Hydnellum cumulatum (de sidste to dog kun fra TB2013-634460. Foto Torbjørn Borgen. mildt, og kødet blev brunt med KOH, mens en nye lokaliteter). Noter om lugt, smag, kødfarve mindre frisk indsamling af ældre frugtlegemer og evt. KOH-reaktioner vil være meget værdi- Jeg efterlyser hermed gode indsamlinger i arts- indbøjet eller ej), angivelse af kødfarven i hat (Hoverdal plantage, leg. Hanne Petra Katballe) fulde. På grund af deres sjældenhed beder jeg komplekset omkring Skællet Kødpigsvamp og stok samt en beskrivelse af lugt og smag hos havde bitter eftersmag, og kødet blev blåt, der- jer om kun at plukke 1-2 eksemplarer, heraf et (Sarcodon imbricatus) med det formål at belyse yngre og ældre eks. Endelig ønskes oplyst hvil- efter lynhurtigt olivensort med KOH. Jeg har modent, ældre eks. Det sidste kan være svært at variationen nøjere og forsøge at lave en prak- ken farvereaktion der fremkommer i hat- og læst at „svampefarvefolket“ kun får blå farver afgøre, en sporefældning vil derfor også være tisk anvendelig bestemmelsesnøgle. Der ønskes stokkød med en dråbe 10 % kaliumhydroxyd i bejdset uldgarn, når de bruger gamle svam- velkommen. følgende: Svampens mykorrhizavært (gran, fyr (KOH). Hvis det sidste ikke er muligt, vil jeg pe. Det kunne være spændende at vide om det eller ædelgran). Beskrivelse og / eller gode fo- meget gerne have et friskt yngre og ældre eks. hænger sammen med den nævnte reaktion med tos af hatoverflade og hatform (specielt om hat- tilsendt (mod refusion af porto) efter forudgå- KOH. Henvendelse til: ten er nedtrykt hos ældre eks., og om randen er ende aftale. Efter at have sammenlignet beskrivelser, Torbjørn Borgen smag og reaktioner med KOH på friske indsam- Sensommervej 142, DK-8600 Silkeborg Torbjørn Borgen, Sensommervej 142, DK-8600 Silkeborg; [email protected] linger agter jeg at gentage disse på friskt tørret Mobil tlf: 24 425 475 (kun SMS) A call for well-documented collections of Sarcodon imbricatus and close allies. materiale og eventuelt også ældre, tørret her- Email: [email protected]

26 Svampe 70, 2014 27 Hvad er det for en blækhat på min lort? – spurgte ulven Kron- /Dådyr Hund/Ræv Fund i alt Grævling Substrat / Art af Blækhat Vildsvin Rådyr Heste Bison Kvæg Erik Arnfred Thomsen Fugle Hare Ged Får

Tosporet Blækhat (Coprinellus bisporus) 1 1 1 1 11 Korthåret Blækhat Coprinellus brevisetulosus 1 1 Klynge-Blækhat (Coprinellus congregatus) 2 4 1 13 Rustprikket Blækhat (Coprinellus curtus) 1 4 Fnugget Blækhat (Coprinellus flocculosus) 4 1 1 34 Brunøjet Blækhat (Coprinellus fuscocystidiatus) 1 1 Hjorte-Blækhat (Coprinellus heptemerus) 4 4 1 11 Forskellighåret Blækhat (Coprinellus heterosetulosus) 2 2 Hexagonsporet Blækhat (Coprinellus marculentus) 3 5 Skær Blækhat (Coprinellus pellucidus) 1 2 1 2 6 Lillebitte Blækhat (Coprinellus pusillulus) 1 4 5 Storsporet Blækhat (Coprinellus sassii) 1 1 Hjertesporet Blækhat (Coprinopsis cordispora) 3 1 7 17 Ring-Blækhat (Coprinopsis ephemeroides) 7 4 16 Gråfnugget Blækhat (Coprinopsis poliomalla) 1 3 4 Pjusket Blækhat (Coprinopsis stercorea). Foto Jens H. Petersen. Møg-Parykhat (Coprinus sterquilinus) 4 8 Med den kraftigt stigende krondyrbestand i Danmarks Svampeatlas giver i indtastningsmo- Knoldet Blækhat (Coprinopsis tuberosa) 2 2 8 Danmark og med nye arter som bæver, ulv og dulet mulighed for at vælge substrat og vært i Fuglemøg-Blækhat (Coprinopsis echinospora) 3 34 sikkert snart elg følger også nye steder, hvor form af mykorrhizapartner eller det substrat, Ulden Blækhat (Coprinopsis candidolanatus) 1 1 man kan gå på svampejagt. Med krondyrene der nedbrydes. De fleste, der samler gødnings- Mødding-Blækhat (Coprinopsis cinerea) 2 1 2 3 4 1 31 følger nye mikrohabitater som kronvildtveks- svampe, vælger at skrive ekskrementer i sub- ler i tagrørsbevoksningen, sølehuller, skeletter stratfeltet, men det er desværre langtfra alle, der Rustfodet Blækhat (Coprinopsis cothurnata) 1 1 2 af døde dyr og ikke mindst store mængder af beskriver hvilken slags lort (hestepærer, kokas- Dunet Blækhat (Coprinopsis geesterani) 1 2 hjortefald [red: hjortelort]. Andre små habita- ser, kaningødning, hjortefald, rævelort etc.), der Stor Gødnings-Blækhat (Coprinopsis macrocephala) 5 1 26 ter med nye arter kunne være bæverdæmninger er tale om. Som de fleste nok er bekendt med – Snehvid Blækhat (Coprinopsis nivea) 15 29 1 82 samt elg-, bæver-, mårhund- og ulvelort. et yderst relevant problem for muldvarpen, der Lille Gødnings-Blækhat (Coprinopsis radiata) 3 1 1 2 12 Pjusket Blækhat (Coprinopsis stercorea) 8 8 1 1 1 22 Erik Arnfred Thomsen, Stubberupvej 16, 9520 Skørping; [email protected] Tresporet Blækhat (Coprinopsis trispora) 1 1 Which Inkcap is that on my shit? – asked the wolf. Lille Hjulhat (Parasola miser) 3 2 1 7 6 1 32 Species such as beaver, moose (soon to be introduced) and wolf are new to Denmark, giving new places to look for coprophilous inkcaps. This article looks at the coprophilous inkcaps within the genera Coprinus, Coprinopsis, Blækhat/Hjulhat-arter på substrat 14 4 1 1 3 1 4 1 17 17 1 2 28 Coprinellus and Parasola, recorded in the Danish atlas project database. 28 species are recorded on 12 differ- Tabel over de forskellige ekskrementtyper, som de danske arter af blækhatte/hjulhatte (slægterne Coprinellus, ent types of dung, with cow, horse and deer dung being the predominant ones. Special substrates recorded were Coprinopsis, Coprinus og Parasola) er registreret på. Baseret på et udtræk fra atlasdatabasen. dung from wild boar, wisent (Eur. bison), pheasant, greylag goose, fox and badger. Fourteen species of Inkcaps were found on deer dung with Coprinellus heptemerus, C. pusillulus and Coprinopsis stercorea being almost obligate on this substrate. On both cow and horse droppings, Coprinopsis nivea was found most often, followed by Coprinopsis ephemeroides. New species to Denmark found in the 5 year atlas period were Coprinopsis can­ didolanatus on fallow deer dung, Coprinellus fuscocystidiatus and Coprinopsis cothurnata on horse droppings and finally Coprinellus brevisetulosus on cow dung. The first inkcap on wolf dung still awaits being found, but Coprinopsis stercorea seems to be a possibility, as it is already recorded on badger and fox or dog droppings.

28 Svampe 70, 2014 29 der på stok og hat samt de helt fine og spinkle frugtlegemer. De to arter er ligeledes næsten obligate på dette substrat med sammenlagt 13 ud af 16 fund på hjorte- og rådyrfald samt på hhv. ukendt substrat og rævelort. De to arter er i øvrigt de eneste almindeligt forekommende ar- ter, der ikke er registreret på enten heste- eller komøg. Lille Gødnings-Blækhat er til gengæld ikke så kræsen, idet den er fundet på både heste- pærer, kokasser, rævelort og hjortefald. Endelig er en ny dansk art, Ulden Blækhat (Coprinopsis candidolanatus), fremdyrket direkte på dåvildt- fald af Thomas Læssøe, ligesom den sjældent rapporterede Rustprikket Blækhat er fundet på kronvildtfald i Sønderjylland. Knoldet Blækhat (Coprinopsis tuberosus) vokser fra små til store sklerotier under jorden eller dybt i møgdynger og er fundet på gød- ningsblandet jord på foderpladserne. Arten er sjældent indrapporteret, men er fundet flere ste- der i Rold Skov på foderpladserne. Hjertesporet Blækhat (Coprinopsis cordispora) vokser typisk på hestepærer, men er fundet et sted på foder- plads på jordblandet gødning. De tre meget al- Gråfnugget Blækhat (Coprinopsis poliomalla) på he- mindeligt forekommende gødnings-blækhatte, stepære. Atlas EAT2011-428804. Foto Erik Arnfred Mødding- (Coprinopsis cinerea), Stor Gød- Thomsen. nings- (C. macrocephala) og Lille Gødnings- Blækhat har jeg mærkeligt nok ikke observeret Rustprikket Blækhat (Coprinellus curtus) på krondyrfald. Atlas tl2010-100671. Foto Thomas Læssøe. som almindelige på foderpladserne. Der er dog passer med svampeatlas-data, dog blev Skær gjort enkelte fund af både Lille Gødnings- og Blækhat (Coprinellus pellucidus) kun fundet på Mødding-Blækhat på kronvildtfald. Mødding- hjortefald fra Høstemark. Karin Larsen stude- Blækhat er heller ikke kostforagter med fund rede i slutningen af 1960’erne (Larsen 1971) de fik lort i hovedet (Holzwarth 1999). Et udtræk I databasen er der 14 arter af blækhatte, der på ekskrementer fra heste, køer, geder, vildsvin, svampe der kunne fremdyrkes på dådyrgødning fra atlasdatabasen har dog i et vist omfang givet optræder direkte på eller i tilknytning til fald fasan og grågås i databasen foruden mange fund indsamlet på forskellig vis i Jægersborg Dy- mig mulighed for at opstille en tabel over de for- fra hjorte. I Rold Skov indsamlede jeg ved en fra markstakke, møddinger og kompost. Stor rehave. Hun rapporterede ni arter af Blækhat, skellige ekskrementtyper, som de danske arter række besøg på krondyr-foderpladser ni af dis- Gødnings-Blækhat er til gengæld kun fundet hvor Coprinopsis galericuliformis (formodentlig af blækhatte/hjulhatte (slægterne Coprinellus, se arter i en toårig periode. Flere af disse arter, på ekskrementer fra heste og køer. Af andre Bredsporet Hjulhat (Parasola schroeteri)) og en Coprinopsis, Coprinus og Parasola) er registre- bl.a. Pjusket Blækhat, Hjorte-Blækhat (Copri­ arter fundet på halm- og jordblandet hjortefald tosporet form af „Coprinus“ patouillardii blev ret på. Samlet gav det 28 forskellige koprofile nellus heptemerus), Lillebitte Blækhat (C. pusil­ kan nævnes Klynge-Blækhat (Coprinellus con­ angivet som nye for landet. Hos Doveri (2004) blækhatte fordelt på 12 forskellige værtsgrupper lulus) og Lille Gødnings-Blækhat (Coprinopsis gregatus), Fnugget Blækhat (C. flocculosus) og kan man finde en masse beskrivelser og illustra- (tabel 1). Hyppigst repræsenterede substrat var radiata), vokser direkte på enkeltekskrementer Tosporet Blækhat (C. bisporus). Græs-Blækhat tioner af blækhatte på ekskrementer af enhver hhv. ko- og hestemøg med hver 17 arter repræ- eller de enkelte dynger af kron- og rådyrfald i (Coprinopsis friesii), Fælled-Blækhat (C. phae­ slags. På MycoKey.com-hjemmesiden er der et senteret, efterfulgt af fald fra hjorte (rå-, då- og terrænet. Pjusket Blækhat, som er en lille blæk- osporus) og Brunfnugget Blækhat (C. tigrinella) link til download af dansksprogede nøgler til krondyr) med 14 arter. Nogle af de mere spe- hat tæt besat med et meget strittende, hvidt slør, blev også fundet i tilknytning til foderpladserne, koprofile svampe, inklusive blækhatte (Hansen cielle typer substrat var fra arter som vildsvin, er med 16 ud af 22 fund på hjortefald næsten men må antages at være associeret til den ensi- m.fl. 2001). bison, fasan, ræv, grævling og hare. Sengupta & obligat på dette substrat. De tre andre fund med lage, der blev fodret med. Lone Glerup skrev i Læssøe (2004) rapporterede ingen sikkert be- kendt substrat er gjort på ekskrementer af hhv. 1993 speciale om årstidsvariationen hos kopro- Gammeldags møddinger uden for stalden er stemte blækhatte i deres studie af fungaen på ræv/hund, grævling og hest. Hjorte- og Lillebitte file svampe med udgangspunkt i svampe frem- blevet sjældne i takt med, at landbruget har mosegriselatriner. Blækhat hører til slægten Coprinellus og kendes dyrket på krondyrfald fra Høstemark Skov. Hun ændret karakter. I dag er det lovbundet at på deres meget fine, makroskopisk synlige cysti- fandt syv arter af blækhatte i Høstemark, og de markstakke, møddinger og lign. skal være over-

30 Svampe 70, 2014 31 dækket. Loven overholdes dog ikke så stringent grupper. I Ungarn har en gruppe med Làszlò endnu, og der findes da stadig møddinger med Nagy i spidsen og i samarbejde med bl.a. Leif hestegødning og udækkede markstakke rundt Örstadius i Sverige kigget på forskellige blæk- omkring på landet. De tre hyppigst registrerede hatte-sektioner med en del nye arter som resul- arter på hestepærer og -møddinger, er som for- tat (fx Nagy m.fl. 2012, 2013). Blandt andet er ventet den let genkendelige Snehvid Blækhat der kommet flere nye arter til på gødning, som (Coprinopsis nivea), samt de to nærtstående ar- vi bør være opmærksomme på i Danmark. Co­ ter Hjertesporet- og Ring-Blækhat (Coprinop­ prinellus radicellus er nybeskrevet fra Skandi- sis ephemeroides). Andre arter er den sjældent navien (Házi m.fl. 2011) som en rodslående art, registrerede Gråfnugget Blækhat (Coprinopsis der både morfologisk og med sin habitatpræfe- poliomalla) med tre nye fund og de to nye dan- rence på hestepærer ligger meget tæt på arterne ske arter Brunøjet Blækhat (Coprinellus fusco­ Korthåret og Skær Blækhat. Arten burde kunne cystidiatus) og Rustfodet Blækhat (Coprinopsis findes i Danmark, da den er udbredt i Norge og cothurnata), som begge blev fundet af Rasmus Sverige. Coprinopsis villosa er nybeskrevet med Ejrnæs på møddinger i Hjortshøj. På kokasser fund fra både Tyskland og Sverige. Arten vok- og møddinger var det måske lidt overraskende ser direkte på hestepærer og kendes fra Mød- igen Snehvid Blækhat, der var den hyppigst regi- ding-Blækhat på sit brune slør, sporestørrelsen strerede art, mens andre mere almindelige arter og de grenede slørelementer. Coprinopsis lu­ var Ring-Blækhat og Stor Gødnings-Blækhat. teocephala er en tredje og tilsyneladende langt Af sjældne fund bør nævnes et nyt fund af Stor- mere iøjnefaldende koprofil blækhat, som jeg sporet Blækhat (Coprinellus sassii), som ellers rigtig gerne vil finde i Danmark. Den er kendt kun er kendt fra gamle fund fra før 1950, den fra bl.a. England og Sverige. En anden farvet art, nye danske art Korthåret Blækhat (Coprinellus C. ochraceolanata, beskrevet af Ludwig & Roux brevisetulosus) fundet på kokasse på overdrev under navnet Coprinus citrinovelatus, kan må- på Sjælland af Edith Vestergaard, samt Dunet ske også dukke op (Nagy m.fl. 2013). Endelig er (Coprinopsis geesterani) og Hexagonsporet Lillebitte Blækhat (Coprinellus pusillulus) (Syn: Blækhat (Coprinellus marculentus) fra mark- Coprinus heptemerus var. pusillus) blevet ud- Det Hvide C (Polygonia c-album) på ulvelort. British Columbia, Canada. Foto Erik Arnfred Thomsen. stak (fra økologisk drift) i Himmerland. redt som en selvstændig art fremfor en varietet, der dog er tæt beslægtet med Hjorte-Blækhat. Atlasprojektet har ikke været specielt fokuse- Begge er fundet i atlas-projektet på rå- og kron- Bændelormen er potentielt dødelig for menne- J. 2001. Nøgler til coprofile svampe. – http://www. mycokey.com/MycokeyDK/DKkeysPDFs/Copro- ret på svampe på lort, og alligevel er der kom- dyrlort, og de kendes først og fremmest fra hin- sker, og med flere fund i Sønderjylland det sene- filKey.pdf met mange fund fra mange forskellige ekskre- anden på sporefacon og -størrelse. For dem der ste år må det nok antages at der er større fare for Házi, J., Nagy, L. G., Vágvölgyi, C. & Papp, T. 2011. menttyper. De fra Danmark kendte koprofile bedre kan lide at samle end at splitte arterne, er at nogen dør af den, end at de bliver spist af en Coprinellus radicellus, a new species with northern blækhatte er da også stort set genfundet i atlas- der også håb, idet Lille og Stor Gødnings-Blæk- ulv (se http://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksi- distribution. – Mycological Progress 10(3): 363-371. perioden. De enkelte undtagelser er Tresporet hat tilsyneladende kun er størrelses-varieteter kon/Sider/Raevens-dvaergbaendelorm.aspx). Holzwarth, W. 1999. Muldvarpen, der ville vide, hvem Blækhat (Coprinopsis trispora) og Pudret Blæk- af samme art (Nagy m.fl. 2013). der havde lavet lort på dens hoved. – Høst. hat (C. pseudonivea), som kun kendes fra hhv. For at få svar på det indledende spørgsmål, Note (red.): Flere steder er Coprinus sat i anfør- Lange, M. 1952. Species concept in the genus Copri­ nus. – Dansk Botanisk Arkiv 14: 1-164. én og to lokaliteter. Disse to arter er oplagte om hvilken svamp der voksede på ulvens lort, sestegn, hvilket indikerer at de pågældeande ar- Larsen, K. 1971. Danish endocoprophilous fungi, and kandidater til rødlisten, idet de også generelt må vi vente lidt endnu på det første dokumen- ter ikke er beslægtede med Parykhat (Coprinus) their sequence of occurrence. – Botanisk Tidsskrift er sjældne i hele deres udbredelsesområde. Til terede fund af en blækhat på en ulvelort i Dan- men endnu ikke overført til andre slægter. 66: 1-32. denne gruppe hører også tre sjældne arter, som mark. Et godt bud på en kandidat kunne dog Nagy, L.G. m.fl. 2012. Phylogeny and species delimita- Morten Lange fandt på det sydøstlige Fyn tilba- være en af arterne Pjusket, Lille Gødnings- eller tion in the genus Coprinellus with special emphasis ge i 1947-49 under sit arbejde med blækhattene Hjorte-Blækhat, idet de alle er registreret med ét Litteratur on the haired species. – Mycologia 104(1): 254-275. (Lange 1952), nemlig Hexagonsporet Blækhat, fund hver på enten ræve- eller hundelort. Pjusket Doveri, F. 2004. Fungi fimicoli italici.– A.M.B., Fonda- Nagy, L.G. m.fl. 2013. Phylogenetic analyses of Cop­ Storsporet Blækhat og Rustprikket Blækhat (C. Blækhat er endvidere fundet i et grævlingetoilet zione Centro Studi Micologici, 1104 s. rinopsis sections Lanatuli and Atramentarii identi- fy multiple species within morphologically defined curtus). De er kun kendt fra op mod fem lokali- og er dermed måske det mest oplagte bud på en Glerup, L. 1993. Årstidsvariationen hos coprophile taxa. – Mycologia 105(1): 112–124. teter i Danmark, men altså også alle registreret koprofil rovdyrs-blækhat. Går man på jagt efter svampe i Danmark. Specialerapport, 53 s. Københavns Universitet. Sengupta, M. & Læssøe, T. 2004. Svampe på mosegri- i atlas-perioden. svampe på ulve- og rævelorte, må der dog gene- Hansen, P.B., Lange, C., Petersen, J.H. & Vesterholt, segødning i Danmark. – Svampe 50: 43-51. Nye arter opstår, og gamle arter forsvinder i relt advares mod rævens dværgbændelorm, som takt med, at der DNA-sekventeres flere og flere også vil kunne forekomme hos hunde og ulve.

32 Svampe 70, 2014 33 Danmarks Svampeatlas Biowide Tobias Guldberg Frøslev, Thomas Læssøe, Jens H. Petersen & Jacob Heilmann-Clausen Rasmus Ejrnæs, Thomas Læssøe, Jacob Heilmann-Clausen & Tobias Guldberg Frøslev

Danmarks Svampeatlas sluttede officielt ved ne vil være de samme som under projektet, og da Et nyt stort biodiversitets-projekt er sat i søen udsige hvornår svampene er fremme. Derfor vil årsskiftet 2013/2014. Det var kulminationen på flere af disse har mange andre, nye gøremål, vil i år og fortsætter frem til 2017. Det er et samar- vi gerne have jeres hjælp til at registrere svam- fem år med fuld fart i det danske mykologiske validering af enkelte grupper i værste fald være bejde mellem Aarhus Universitet, Københavns pe, især de klassiske hatsvampe med kortlivede landskab. I Svampe 69 blev det adviseret at den meget sporadisk. Vi vil opfordre folk til fortsat Universitet og de to store danske naturhistori- frugtlegemer, men også gerne større bæger- officielle afrapportering af projektet ville være at bruge systemet, lægge godt dokumenterede ske museer. svampe, køllesvampe, jordtunger, poresvampe en del af Svampe 70 (nærværende nummer). I fund ind og kommentere på hinandens fund. Vi og den slags. Der vil være arter vi ikke har res- mellemtiden har projektgruppen (JHC, JHP, håber på at fremtiden vil byde på en løsning som Projektet sourcer til at validere, fx resupinate poresvam- TL, TGF) været i dialog med Aage V. Jensens gør det muligt at eftervalidere om ikke andet de Projektet hedder Biowide (Biodiversity in pe, barksvampe, ikke-stromatiske kernesvampe, Fonde med henblik på en ansøgning om økono- mest interessante fund. Og så er der selvfølgelig Width and Depth) og er støttet af Villum-fon- slørhatte (undtagen knoldslørhatte). For svære misk støtte til blandt andet en mere omfattende alle de ikke-valideringskrævende arter; de går den. Formålet er at skabe ny viden om – og en- grupper som keglehatte, hjelmhatte, mørkhatte, afrapportering af projektet i form af en bogud- direkte ind i basen som hidtil og bidrager til vo- gagement i – Danmarks biodiversitet. Tanken er rødblade, knaphatte mv. vil vi kræve super god givelse. Denne ansøgning er nu sendt afsted, og res viden om svampene i Danmark. at gå i dybden med biodiversiteten på 130 lokali- dokumentation med fund og noter før en valide- derfor vil omtalen af Danmarks Svampeatlas i teter fordelt over Danmarks terrestriske natur- ring kan finde sted. Svampe 70 være begrænset til denne notits. Belæg typer. Fremgangsmåden er at finde og bestem- En del af arterne i svampeatlas kræver belæg i me svampe, planter, mosser, laver og smådyr i Vil du være frivillig? Indlægning af fund forbindelse med validering. Atlasgruppen kan et samarbejde mellem dedikerede eksperter og Du kan altid rapportere enkeltfund, men hvis Svampeatlas.dk er stadig åben for indlæg af desværre ikke påtage sig at modtage og/eller interesserede frivillige. Disse klassiske artsregi- du vil være „rigtigt“ med, kan du adoptere en fund, fuldstændig på linje med de seneste fem år, behandle belæg fra disse arter medmindre det streringer vil blive suppleret af genetiske under- eller flere prøveflader og påtage dig at tilse dem en mulighed en del også har benyttet sig af. Det er aftalt via mikroforum. Hvis man ønsker at søgelser, hvor man ideelt set kan registrere alle så ofte du har mulighed for det. Det vil være en har endda givet ophav til adskillige nye arter for have muligheden for at få godkendt fund af be- organismer der har efterladt sig DNA i jorden. stor hjælp, hvis der er amatørmykologer som landet allerede her før hovedsæsonen. Procedu- lægskrævende arter, så er den eneste mulighed har mulighed for at registrere og dokumentere ren er som den har været tidligere, at man logger altså at gemme et belæg og håbe, at nogen kan Vil du bidrage svampe i prøvefladerne, især i de perioder, hvor ind med sin brugerkode og lægger sine fund ind. og vil foretage den nødvendige validering (evt. Som frivillig er der mulighed for at besøge alle vi ikke har ressourcer til at komme forbi. Mere Det er også stadig muligt at blive oprettet som engang i fremtiden). Det er selvfølgelig også Biowide-felter med offentlig adgang, og regi- eller mindre tilfældigt er der allerede fundet og bruger og at kommentere på andres fund i mi- muligt at forsøge selv at foretage de nødvendige strere alle arter af svampe (og andre organis- registreret diverse sjældne og mindre sjældne kroforummet osv. Mange brugere har været be- observationer (mikroskopi, kemiske reaktoner, mer) man støder på. Svampefund lægges ind i svampe i nogle af felterne, fx Egetunge og Stor gejstrede for at deres svampeobservationer har m.m.) for en sikker bestemmelse og lægge disse svampeatlas.dk på samme måde som vi kender Priksvamp. kunnet bruges direkte til større formål – forsk- observationer ind sammen med fundet og håbe det fra svampeatlas-projektet, og disse fund ning, naturplanlægning etc. Da svampebasen jo på, at en frivillig validator tager sig tid til en va- vil blive underkastet en validering, nøjagtigt Hvem? er levende, vil også data der lægges ind fremover lidering. som man kender det fra Svampeatlas-projek- Projektet ledes af Rasmus Ejrnæs, som er se- kontinuert bidrage til kvaliteten og kvantiteten tet. Fund af arter fra andre organismegrupper niorforsker på Århus Universitet og samtidig af det samlede datagrundlag. I skrivende stund Fremtiden (planter, mosser, sommerfugle, etc.) kan lægges ivrig amatørmykolog (se blandt andet rubrik- bliver der oprettet omkring 100 nye lokaliteter Som allerede nævnt har atlasgruppen en ansøg- ind via fugleognatur.dk, hvor Biowide-felterne ken sæsonens mykolog i Svampe 66). Blandt i svampebasen. Det er felterne knyttet til Bio- ning til behandling hos Aage V. Jensens fonde. også er oprettet som lokaliteter. de mange andre involverede forskere i projek- wide-projektet (se nedenfor), og svampefund Ansøgningen omfatter fremtidssikring af at- Hvis du gerne vil bidrage, kan du holde øje med tet finder vi Thomas Læssøe (svampene) Tobias registreret i disse felter indgår altså direkte i lasdata og svampebasen samt muligheder for svampeatlas- og fugleognatur-hjemmesiderne. Guldberg Frøslev (DNA), Morten D.D. Hansen dette nye forskningsprojekt. at inddrage amatører og smarte filtre i valide- (insekter), Irina Goldberg (mosser og karplan- ringsprocessen. Derudover er der søgt støtte Svampe i Biowide ter), Ulrik Søchting (laver) og Jacob Heilmann- Validering af fund til en atlasbog samt et bestemmelsesværk med Ud over frivilliges indsamlinger sender Biowide Clausen (analyser). Den store forskel er at der ikke længere er mid- udgangspunkt i atlasnøglerne. Sidst men ikke også professionelle i felten for at observere og ler til professionel validering. Den validering mindst er der søgt midler til et forskningspro- indsamle dyr, planter og svampe. For svampenes Vil du vide mere? der kommer til at foregå, er fuldstændig på fri- jekt med udgangspunkt i Svampeatlasdata for at vedkommende bliver det Thomas Læssøe, som ...så kan du finde mere på projektets hjemme- villig basis og vil i praksis være begrænset til va- se hvor meget information om svampenes ud- sammen med frivillige assistenter undersøger side, www.biowide.dk eller på facebook: www. lidering af fund med billeddokumentation og til bredelsesmønstre, man kan hive ud af de mere alle 130 prøveflader i august og oktober. Men facebook.com/groups/biowidepr/. fund af særlig interessant karakter. Validatorer- end 500.000 fund i basen. vi ved jo desværre, at det kan være svært at for-

34 Svampe 70, 2014 35 Usædvanlige danske svampefund red. Thomas Læssøe

Sporefyldte sække og løst liggende sporer fra Kas- En af de karakteristiske sporer fra Kassesporet sesporet Foldtrøffel (Hydnotrya cubispora). Foto Foldtrøffel (Hydnotrya cubispora). Foto Thomas Thomas Læssøe. Læssøe.

i Skotland (Spooner 1992, 1993). Arten blev op- fx Rune 1995). I den spritnye bog om nordame- rindelig beskrevet fra Michigan i Nordamerika rikanske sæksvampe (Beug m.fl. 2014) er Kas- (Bessey & Thompson 1920), hvor også Sikta- sesporet Foldtrøffel afbildet, og den fremtræder granen stammer fra. Siden er den fundet en del også her meget lys i farven. Sørgeligt nok er de gange i Storbritannien, inklusive Nordirland, og fine sporer ikke afbildet. De angiver arten som ikke bare under Sitkagran (Lack 2003, Caroline udbredt fra kyst til kyst i blandingsskove i den Hobart pers. med.). tempererede zone, men som ualmindelig („in- Det danske fund blev gjort af Birgitte Wind- frequent“). Ligesom så mange andre svampe feld-Hansen under Sitkagran i Søndre Feldborg er der stor forskel på de enkelte år hvad angår Plantage og videofilmet (se http://youtu.be/ frugtlegemproduktion, og fx Buchwald (1943) Jov8Th6zF3M). Birgitte skriver om fundste- skrev om et dansk foldtrøffel-år. det at det har været dækket af grene, som nu er Stinkende Foldtrøffel (H. michaelis), vores fræset op, så svampene nærmest er dannet i et tredje og sidste art, har også nærmest hule frugt- En ny trøffel for landet, Kassesporet Foldtrøffel (Hydnotrya cubispora) med løst foldede, ret store, lyse frugtle- gemer med tydelige hulheder. Foto Torbjørn Borgen. kompostbed – et sted med stor krondyraktivitet. legemer, men har ikke kasseformede sporer. De Frugtlegemerne lå så synligt at de i første om- danske fund er behandlet af Vesterholt (1989) gang blev taget for at være Rodmorkel. Fundet og Christensen (1990). En fjerde art, H. bailii, Kassesporet Foldtrøffel (Hydnotrya cubi- trøffelart (Skørtrøffel, se Svampe 67: 52). Men blev diskuteret via Fugle og Natur-hjemmesiden der også gror med nåletræer, burde også kunne spora) fundet for første gang i Danmark tilbage til Kassesporet Foldtrøffel (Hydno­ og materialet blev siden overdraget til Torbjørn forekomme i Danmark. Den ligner mest Almin- Det er ikke hvert år der bliver fundet en ny trøf- trya cubispora (E.A. Bessey & B.E. Thomps.) Borgen. Han tog nogle billeder af materialet, delig Foldtrøffel, men har sporerne liggende i en felart i Danmark, og dette er en lagervare fra Gilkey), der blev rapporteret for første gang i der dog efter længere tids opbevaring hos fin- lang række, men kendes vist lettest via DNA- 2012, hvor der faktisk blev fundet en anden ny Europa i 1993 baseret på fund under Sitkagran deren var blevet betydeligt mørkere end den sekvensering (Stielow m.fl. 2010). oprindelige lysebrune farve. Slægten var der Torbjørn Borgen, Sensommervej 142, 8600 Silkeborg, [email protected] ikke tvivl om, men det var først da TL fik ma- Materiale: Denmark, Midtjylland, Søndre Feld- Anne-Grethe Lentz, Vesterlundvej 51, 7323 Give, [email protected] terialet overdraget, at de karakteristiske store borg Plantage, 56.30642 / 8.94514, 13.IX.2012, nåle- Thomas Læssøe, Biologisk Institut/Statens Naturhistoriske Museum, Universitetsparken 15, 2100 København og kasseformede sporer blev observeret. Ud plantage, under Sitka-gran (Picea sitchensis), Birgitte Ø, [email protected] over denne unikke karakter er arten kendeteg- Windfeld-Hansen, atlas TB2012-666301 (C). net ved de løst foldede, ret store (op til mindst Notes on rare fungi collected in Denmark 5 cm i diam.) og lyse frugtlegemer med tydelige Thomas Læssøe The truffleHydnotrya cubispora, thought to originate from North America but established in the UK, is reported as new to Denmark and possibly continental Europe. It was found by chance under Picea sitchensis whilst trying hulheder i modsætning til Almindelig Foldtrøf- to photograph red deer at a rut in central Jutland. A new record of Arrhenia chlorocyanea is reported and the fel (H. tulasnei), der godt nok er foldet, men i history of this species in Denmark is outlined. øvrigt næsten massiv og også mere rødbrun (se

36 Svampe 70, 2014 37 i hvert fald hvis nye rapporter fra Holland (fx Boomsluiter 2006) og Storbritannien (Henrici 2006) repræsenterer en forøgelse frem for en er- kendelse. Arten er nemlig speciel ved primært at forekomme tidligt på foråret efter milde vintre. De britiske fund er fordelt med otte efter 1990 og fem før. De hollandske med to atlaskva- drater før 1990 og 49 efter. (NMV2014; http:// www.verspreidingsatlas.nl/0097010). Norge har 19 fund registreret i artskart på nettet (http:// artskart.artsdatabanken.no/FaneObjektInfo. aspx) uden nogen tydelig tendens til stigning (opført som ikke truet, LC). I Sverige er arten også listet som LC (altså som ikke truet i nogen kategori i rødlisten), men den nationale databa- se indeholder ingen fund).

Artens økologi Blågrøn Fontænehat (Arrhenia chlorocyanea) kendes på de gråblå til grønligt gråblå hat- og stokfarver med Ifølge Boomsluiter (2006), der har fundet Blå- kontrasterende, næsten hvide, dybt nedløbende lamel- grøn Fontænehat i ni forskellige 1 km kvadrater ler. Foto Jens H. Petersen. i det østlige Holland, er arten tilknyttet tidlig pi- onervegetation. På alle lokaliteter var det øver- Og her skal vi lægge mærke til Flora Danica ste jordlag blevet fjernet med naturforbedring og Hornem., for så er vi tilbage i Danmark (og for øje inden for 2-6 år før fundet af fontænehat- Norge). Og når vi så læser teksten til den i øvrigt ten. Alle fundsteder lå nær vand og var mosrige vellignende planche i Flora Danica, kommer vi og altid med en vis tilstedeværelse af Lyse-Siv endnu nærmere hjem: „Agaricus ericetorum: ci- (Juncus effusus). Han nævner følgesvampene nereo coerulescens & c. Schum. l.c. p. 329. Inter Stor og Krybende Ametysthat (L. proxima og Blågrøn Fontænehat (Arrhenia chlorocyanea) kendes i Nordeuropa primært fra næringsfattige, sandjorde, hvor folia dejecta in faginetis circa Hafniam legit ce- L. tortilis) og Tørve-Lavhat (Lichenompha­ der har været foretaget restaurering i form af fx afskrælning af det øverste jordlag. Foto Jens H. Petersen. leb. Schumacher“. Tavlen blev publiceret i 1819 lia umbellifera). Han angiver en jord-pH fra med J.W. Hornemann som redaktør, men Schu- 4,40 til 5,06 og angiver også, at der ofte er ok- machers fund går tilbage til årene før udgivelsen kerudfældning i nabolaget. Af andre planter Blågrøn Fontænehat Berk., men p.t. fortolkes dette navn anderledes af hans banebrydende lokalflora Enumeratio udover Lyse-Siv nævner han Liden Ulvefod – et prægtigt nyfund af fra den jyske hede og en hi- og afløses så af Arrhenia chlorocyanea, da Pa- plantarum in partibus Sællandiæ septentrionalis (Lycopodiella inundata), Fløjlsgræs (Holcus la­ storisk oversigt over artens forekomst i Danmark. touillard (1885) var den første til at anerkende et orientalis. Pars posterior (Schumacher 1803). natus) og frøplanter af Birk (Betula) og Gråpil Blågrøn Fontænehats (Arrhenia chlorocyanea Blågrøn Fontænehat på artsniveau. Kombinati- Det er i øvrigt mystisk, at økologien angives (Salix cinerea). Af mosser og levermosser næv- (Pat.) Redhead, Lutzoni, Moncalvo & Vilga- onen i Arrhenia er ikke slået igennem i mange som bøgeskov mellem nedfaldne blade i Flora nes Atrichium undulatum, A. tenellum, Polytri­ lys) danske historie går i første omgang tilbage af de europæiske databaser endnu, og arten op- Danica, mens Schumacher selv skriver mellem chum commune, Pellia epiphylla og Marchantia til J.E. Lange (1930) der i serien Studies in the føres i stedet i Omphalina. Tungen skal holdes mosser og lyng på fugtig bund i juli. Schumacher polymorpha. Den kraftige forøgelse af fund i agarics of Denmark gav en beskrivelse af svam- lige i munden for at følge med i svampenomen- samlede primært svampe nær Furesøen nord for Holland skyldes ifølge Boomsluiter den kraf- pen baseret på et fund fra Lunge Bjerge på Fyn. klaturen, som det jo også er fremgået af blandt København. Heinrich Christian Friedrich Schu- tige indsats for at bevare og genskabe lysåbne Frugtlegemer fra samme fund blev afbildet i andet Poul Printz’ artikler om svampenes navne. macher var læge og botaniker (1757-1830). habitattyper. Fruktificeringen i Holland top- Flora Agaricina Danica, tav. 60 G (Lange 1936). Fries giver under Agaricus ericetorum va- per i april med en mindre top i november, men Det var dog under et andet navn Lange præsen- rieteten „c. læte viridis. Fl. Dan. T. 1672, f.1“ og I moderne tid svampen kan producere frugtlegemer i både terede sit fund, nemlig „Omphalia viridis (Fl. D.) det må være dette Lange henviser til med sit sy- Efter Lange er der kun registreret fem fund op januar og februar. Henrici (2006) nævner også Lange (syn. O. umbellifera var. viridis Fr.)“. Og nonym. Og det må også være det som anføres til atlasperiodens start. De fordeler sig med to brændte hedearealer som habitat for svampen. dette illustrerer fint at selv en så karakteristisk under synonymerne til A. chlorocyanea i Funga jyske, to fynske (eller tre men det ene et gen- Og i Danmark har vi nogle fund fra grusgrave. svamp som Blågrøn Fontænehat er blevet be- Nordica som Omphalina viridis (Hornem.) Ku- fund fra samme lokalitet) og et sjællandsk fund. En af os (TB) har observeret arten to gange på skrevet indtil flere gange. Indtil for ret nylig blev yper, mens Index Fungorum citerer synonymet På det seneste er der muligvis sket en stigning Grønland, fra gammel brandplet og fra en fugtig den typisk anført som Omphalina smaragdina som „Omphalia viridis (Hornem.) J.E. Lange“. i antallet af nordvesteuropæiske forekomster, hede, hvor overfladen var skrællet af.

38 Svampe 70, 2014 39 Det nye fund Christensen, E. 1990. Stinkende Foldtrøffel. I: Vester- Anne-Grethe Lentz opdagede svampen 3. marts holt, J. (red.). Usædvanlige danske svampefund. – Rapport fra Svampeforeningens Navneudvalg Svampe 22: 5, 7. 2014 ved Kulsø/Odderbæk i Brande-Nørre Sne- Henrici, A. Notes and records. Omphalina chlorocya­ – Nye danske svampenavne fra perioden 2008-2013 de-Give-trekanten, på et sandet, mosbegroet nea. – Field Mycology 6(2): 71-72. parti ved bredden af et lille vandhul. Hele loka- Lack, B. 2003. Hydnotrya cubispora in Wales. – Field Thomas Læssøe, Jens H. Petersen, Tobias G. Frøslev, Preben Graae Sørensen, Erik Rald, liteten er restaureret med henblik på naturbe- Mycology 4(4): 122. Jacob Heilmann-Clausen, Steen A. Elborne, Benny T. Olsen & Flemming Rune varelse, og økologien er således helt i tråd med Lange, J.E. 1930. Studies in the agarics of Denmark. de hollandske erfaringer. Siden tog TB og JHP Part VIII. Omphalia, Pleurotus, Clitocybe. Dansk med ud på lokaliteten, og et belæg og flere bil- botanisk Arkiv 6(5): 1-61. Svampeforeningens navneudvalg har eksisteret stemet mere logisk opbygget, nemmere at huske leder blev taget. Lange, J.E. 1936. Flora agaricina danica 2. København. siden 1983. Udvalget består juni 2014 af Ben- og lettere at forstå. Arten kendes på de gråblå til grønligt gråblå Patouillard, N. 1885. Tabulae analyticae fungorum ny T. Olsen, Erik Rald, Flemming Rune, Jacob I navne, hvor det danske artsepitet er et nav- 1(4). Paris. hat- og stokfarver med kontrasterende, næsten Roomelaars, L. 2004. Mycologisch avontuur in de Ka- Heilmann-Clausen, Jens H. Petersen, Preben neord, bindes arts- og slægtsnavnet sammen af hvide, dybt nedløbende lameller. Den bør ikke aistoep. 2. Omphalina chlorocyanea, Belonium in­ Graae Sørensen, Steen A. Elborne, Thomas Læs- en bindestreg som fx hos Panter-Fluesvamp og kunne forveksles med andre danske lyssporede curvatum, Typhula culmigena en Belonopsis excel­ søe og Tobias Frøslev. I disse internettider mødes Abrikos-Kantarel. I modsætning hertil er Oran- bladhatte. sior. – Coolia 47(2):86-89 vi efter behov gennem videochats (typisk når det gekantarel (uden bindestreg) et slægtsnavn og Schumacher, H.C.F. 1803. Enumeratio plantarum in gælder nye numre af Svampe) og brainstormer ikke en art af Kantarel. Om svampenes danske Materiale: M-Jyll., Kulsø, Odderbæk, 10 III 2014, partibus Sællandiæ septentrionalis et orientalis. og navngiver slægter og arter, hvor der er behov navne skrives med stort begyndelsesbogstav va- blandt mosserne Polytrichum piliferum og ?P. junipe­ Pars posterior. – Hafniae: Apud Fridericum Brum- for det. Undertiden sanktionerer udvalget også rierer. Dansk Sprognævn anbefaler at navne på rinum, Lentz m.fl., T. Borgen 14.001 (C). mer, typis Zach. Breum. 489 s. navne på højere niveau, fx familier og ordener. svampe og andre organismer skrives med små Rune, F. 1995. Tre almindelige danske trøfler. – Svam- Navneudvalgets formål er at forme og vi- begyndelsesbogstaver. Svampes redaktion har pe 32: 22-25. Thomas Læssøe, Spooner, B.M. 1992. A new species of Hydnotrya dereudvikle et dansk navnesystem til primært på basis af en generalforsamlingsbeslutning fast- Anne-Grethe Lentz (Helvellaceae) from the British Isles. – Kew Bul- danske svampe – et system, der er logisk i for- holdt at skrive dem med stort, da det gør dem & Torbjørn Borgen letin 47: 502. hold til svampenes slægtskab, men som samtidig lettere at få øje på i en tekst – ligesom kursivere- Spooner, B.M. 1993. True truffles. Ascomycotina. er så stabilt som muligt. Der skal derfor meget de videnskabelige navne også står ud fra resten. Litteratur I: Pegler, D.N., Spooner, B.M. & Young, T.W.K. gode argumenter til før vi ændrer på veletable- Sprognævnet har i øvrigt også anbefalet at alle Bessey, E.A. & Thompson, B.E. 1920. An undescribed (red.). British truffles. A revision of British hypo- rede navne. Det er i reglen ikke nok at navnet bindestreger fjernes fra artsnavne – en dispo- Genea from Michigan. – Mycologia 12: 282-285. geous fungi. – Royal Botanic Gardens, Kew. er tåbeligt eller kedeligt (Bøge-Slørhat), eller at sition, der fuldstændig ville underminere vores Beug, M.W., Bessette, A.E. & Bessette, A.R. 2014. Stielow, B., Bubner, B., Hensel, G., Münzenberger, nogen finder et bedre navn, længe efter at en art navnesystem, og som er helt uacceptabel for folk B., Hoffmann, P., Klenk, H.-P. & Göker M. 2010. Ascomycete fungi of North America. A mushroom er navngivet. På den anden side tager vi somme- med indsigt i dansk navngivning af organismer. reference guide. – University of Texas Press, The neglected hypogeous fungus Hydnotrya Austin, 488 s. bailii Soehner (1959) is a widespread sister taxon tider en hel svampegruppe op til revision for at Boomsluiter, M.W. 2006. Some ecological notes on of Hyd­notrya tulasnei (Berk.) Berk. & Broome skabe overblik og konsekvens. Det var hvad der Find navnene Ompha­lina chlorocyanea. – Field Mycology 7(2): (1846). – Mycological Progress 9: 195-203. i 1980’erne skete da navnene på skive- og bæ- Danske svampenavne er tidligere publiceret i 52-53. Vesterholt, J. 1989. Stinkende Foldtrøffel. – Svampe gersvampe blev strømlinet (Knudsen & Graae Danske svampenavne (Knudsen & Sørensen Buchwald, N.F. 1943. 1942 – et Hydnotrya-Aar. – Fri- 20: 86. Sørensen 1985), og det er hvad vi netop har gjort 1985) og i De danske svampenavne – en kom- esia 2(4-5): 273. ved nogle af rørhattenavnene (se nedenfor). På menteret navneliste (Petersen & Vesterholt denne måde har vi siden 1983 skabt et af de mest 1993, kan downloades fra »www.mycokey.com/ velfungerende nationale navnesæt, både blandt MycokeyDK/DKpdf.htm«). Sidstnævnte omfat- europæiske svampenavne og blandt de danske ter også forslag til navne for højere systematiske organismer som helhed. niveauer (familier, ordener, klasser, etc.). Som en afspejling af det videnskabelige nav- De gældende navne finder du på internettet. nesystem forsøger vi helt overvejende at give Gå ind under www.svampeatlas.dk, klik på „søg svampearterne binominale navne. En arts navn efter danske arter“ og find arten gennem enten bliver herved navnet på den slægt arten står i det danske eller videnskabelige navn. Navnene (fx Fluesvamp) sat sammen med et artsepitet (fx kan også findes via Svampeforeningens hjem- Rød). Navnet Rød Fluesvamp er altså både et meside, men her får man ikke alle de supple- Anne-Grethe Lentz sammen med artsnavn og en reference til den slægt arten til- rende oplysninger som svampeatlas giver. Des- Torbjørn Borgen, på lokaliteten hører. Ved at overholde dette hierarki bliver sy- værre kan man ikke søge gennem synonymer. hvor hun opdagede Fontænehat- ten. Foto Jens H. Petersen. Report from the nomenclatural committee of the Danish Mycological Society

40 Svampe 70, 2014 41 i sin bog Danmarks svampe til Kliddet Slørhat – dog uden udvalgets godkendelse. Navneudvalget har siden besluttet at den er så ikonisk, at den får lov at beholde sit afvigende navn Klidhat, selv om den er inkluderet i slægten Slørhat. Præce- dens for denne løsning finder man fx hos slægten Glanshat (Panaeolus) med arten Høslætsvamp (Panaeolus foenisecii), i slægten Rørhat (Bo- letus) med Karl Johan (B. edulis) og i slægten Hornsvamp (Onygena) med arterne Hovsvamp (Onygena equina) og Fjersvamp (O. corvina).

Det gode argument I årevis har vi koketteret med navnet Spiselig Stenmorkel for Gyromitra esculenta. Arten er dødeligt giftig uden tilberedning og ifølge fø- devarestyrelsen også problematisk efter op- varmning, og Svampeforeningen fraråder på det bestemteste at man indtager den. At navnet er upædagogisk, siger sig selv, men der ligger jo også en joke og en historie i dette „omvendte“ navn, som hidtil har været resistent for forsøg på et navneskift. Udvalget har imidlertid nu om- Siddende Fontænehat (Arrhenia lobata), tidligere døbt arten til Ægte Stenmorkel i håb om mere Siddende Moskantarel, fra Lien ved Fosdalen. Foto effektivt at kunne undertrykke spiseeksperi- Jens H. Petersen. menter med denne giftfyldte svamp. Tørvemos-Fontænehat (Arrhenia gerardiana), tidligere Tørvemos-navlehat, i Langmosen i Nationalpark Mols Bjerge. Foto Jens H. Petersen. Rørhattenavne Rørhattene er vigtige spisesvampe med vel- Nye navne En let: Arten Stropholoma squamosa hedder ligetil. De klassiske moskantareller har imid- kendte, godt indarbejdede navne – netop den Den nemmeste andel af udvalgets arbejde er at fx Skællet Bredblad. Slægten Stropholoma er lertid skæve, muslingesvamplignende frugtlege- type navne vi helst ikke rører ved. For 30-40 år finde navne til arter, der ikke tidligere har haft for nylig skilt ud fra Bredblad (Stropharia), og mer, som mangler lameller, men i stedet er glat- siden stod de alle i den danske slægt Rørhat selv danske navne. Det kan være arter, der er så ob- navneudvalget valgte at beholde slægtsnavnet te eller har kantarelagtige lister. De ligner altså om de systematisk var splittet i mindst 11 ret let skure, at ingen tidligere har fundet det relevant Bredblad for begge slægter, da de er nært be- slet ikke hovedparten af de nye arter i slægten genkendelige slægter. at formidle dem på dansk, eller det kan være de slægtede. Altså var det ikke nødvendigt med et (som er navlehatagtige), og at kalde disse for Når alle slægter hedder rørhat, bliver det 30-50 nye arter, der hvert år findes i Danmark, dansk navneskift (at arten tidligere har hoppet moskantareller synes tåbeligt. Derfor vedtog vanskeligt at formidle slægtsforskellene til bru- og som ofte omtales i Svampe. Står arterne i en rundt mellem slægterne Bredblad, Svovlhat og navneudvalget det nye slægtsnavn Fontæne- gere af danske navne, så ved tilblivelsen af Dan- slægt med et eksisterende dansk slægtsnavn, er Nøgenhat og derfor også er gået under navnene hat til slægten Arrhenia. Det tvinger imidlertid ske storsvampe (Petersen & Vesterholt 1990) det bare at finde et passende artsepitet til den Skællet Svovlhat og Skællet Nøgenhat, er en an- de tidligere Moskantareller over i Fontænehat, blev der skabt et sæt slægtsnavne for de 11 slæg- nye art. Fx fik nydanskeren Cortinarius gossypi­ den historie). hvilket heller ikke er skønt. Arterne i Arrhenia ter: Koglerørhat, Ellerørhat, Galderørhat, Stød- nus navnet Bomulds-Slørhat (opkaldt efter dens En svær: Slægten Omphalina (Navlehat) er efter er altså endt i et limbo mellem navnene Fontæ- rørhat, Guldrørhat, Sodrørhat, Peberrørhat, uldne slør), mens den genfundne Cotylidia pan­ molekylære studier blevet splittet i atomer. En nehat og Moskantarel – det nu gældende kan ses Kammerrørhat, Slimrørhat, Skælrørhat og Rør- nosa kom til at hedde Vifte-Navlesvamp. stor del af slægtens arter skulle over i slægten i den listen herunder. hat. De første syv slægter har kun én art i Dan- Arrhenia, som viste sig at være nært beslægtet I nogle specialtilfælde giver vi dispensation mark, så her klaredes artsnavnene ved at lade Navneskift med arter i Vokshatfamilien. Disse arter er altså fra de foretrukne regler – fx i tilfældet Klidhat slægtsnavnet være lig artsnavnet. Strobilomyces I disse molekylære tider sker det imidlertid ofte, at ikke nære slægtninge til Navlehattene i slægten (Rozites caperata). Allerede ved ikke at have et strobilaceus havde navnet Kogle-Rørhat og stod arter skifter slægt, fx fordi de er fejlplaceret, eller Omphalina, og et skift så langt væk kræver ef- en binominalt navn bryder Klidhat mønsteret. altså i den danske slægt Rørhat. Ved at fjerne fordi slægter splittes i mindre slægter. I nogle til- ter navneudvalgets praksis et nyt slægtsnavn. Nu har det imidlertid vist sig, at Klidhat hører bindestregen skabtes det nye navn Koglerørhat, fælde er det ganske ligetil at håndtere disse skift, Da slægten Arrhenia allerede havde det danske hjemme i slægten Slørhat (som Cortinarius ca­ som herefter blev navnet for både slægten og ar- mens det i andre kan være virkelig kompliceret. navn Moskantarel, skulle sagen sådan set være peratus), og Jan Vesterholt omdøbte den derfor ten – en meget blid ændring.

42 Svampe 70, 2014 43 Gyroporus castaneus Leccinum schistophilum Kastanie-Rørhat » Kastanie-Kammerrørhat Smalsporet Skælrørhat Gyroporus cyanescens Leccinum variicolor Blånende Rørhat » Blånende Kammerrørhat Flammet Birke-Rørhat » Flammet Skælrørhat Leccinum versipelle Suillus amabilis Rød Birke-Rørhat » Orange Skælrørhat Spættet Rørhat » Spættet Slimrørhat Leccinum vulpinum Suillus bovinus Fyrre Rørhat » Fyrre-Skælrørhat Grovporet Rørhat » Grovporet Slimrørhat Suillus cavipes Dette kommer nok til at kræve en vis velvilje fra Hulstokket Rørhat » Hulstokket Slimrørhat de allerede fuldbefarne svampefolk, men navne- Suillus collinitus Rosafodet Rørhat » Rosafodet Slimrørhat udvalget tror på at ændringer af denne type på Suillus flavidus den lange bane vil give et mere gennemskueligt Mose-Rørhat » Mose-Slimrørhat system med den plads til udvidelser, der sikkert Suillus granulatus bliver behov for i fremtiden. Kornet Rørhat » Kornet Slimrørhat Suillus grevillei Lærke-Rørhat » Lærke-Slimrørhat Fremtiden Suillus luteus Svampeforeningens navneudvalg arbejder ufor- Brungul Rørhat » Brungul Slimrørhat Suillus placidus trødent videre med at udbygge og raffinere Elfenbens-Rørhat » Elfenbens-Slimrørhat de danske svampenavne. Ud over den stadige Suillus plorans strøm af nye danske arter er der store, stadig Grædende Rørhat » Grædende Slimrørhat ubetrådte territorier, som venter forude. Fx har Suillus tridentinus rustsvampene ikke et nutidigt navnesystem (der Orangeporet Rørhat » Orangeporet Slimrørhat ligger i det hele taget et spændende og minefyldt Suillus variegatus felt i grænselandet mellem mykologien og plan- Broget Rørhat » Broget Slimrørhat tepatologien), og kernesvampene har i årevis Suillus viscidus Slimet Rørhat » Olivengrå Slimrørhat ligget på is, indtil vi får udtænkt en overordnet strategi for gruppens navne. Leccinum quercinum Rustrød Skælrørhat ( ) er en ny samleart, som er slået sammen af Rustrød Ege-Rørhat Værre ser det ud hos Skælrørhattene, hvor de (Leccinum quercinum) og Orange Aspe-Rørhat ( L. aurantiacum). Arten vokser med Eg og Poppel. Den meget lignende Aspe-Skælrørhat (L. albostiparum) kendes på at stokken har hvidlige, ikke rustbrune skæl. Den vokser treleddede navne er lagt i mølposen til fordel med Poppel. Foto Jan Vesterholt. for helt nye, normalt opbyggede navne: Tak til Rasmus Ejrnæs, David Boertmann, Erik Arn- Leccinum albostipitatum fred Thomsen m.fl. for gode navneforslag. En god løsning var vanskeligere at finde for Rørhat osv. Men anerkendelsen af flere arter Orange Aspe-Rørhat » Aspe-Skælrørhat slægterne med flere arter. Skulle man virkelig med samme udseende og samme vært gjorde Leccinum crocipodium Litteratur lave om på klassikere som Lærke-Rørhat og navnesystemet meningsløst: Nøddebrun Birke- Gul Ege-Rørhat » Gul Skælrørhat Ferdinandsen, C. og Winge, Ø. 1928. Mykologisk Leccinum cyaneobasileucum Blånende Rørhat – navne der i hvert fald går Rørhat (L. nucatum), Almindelig Birke-Rørhat Ekskursionsflora – Vejledning til Bestemmelse af Almindelig Birke-Rørhat » Almindelig Skælrørhat Danske Storsvampe. – H. Hagerups Forlag, Kø- tilbage til Ferdinandsen og Winge (1928)? Re- (L. cyaneobasileucum), Brun Birke-Rørhat (L. Leccinum duriusculum sultatet blev et uskønt kompromis: man beholdt scabrum), L. schistophilum og L. melaneum ser benhavn, 319 sider. Aspe-Rørhat » Poppel-Skælrørhat Knudsen, H. & Graae Sørensen, P. 1985. Danske artsnavnene, men Lærke-Rørhat stod nu i slæg- stort set ens ud og vokser alle med Birk. Navne- Leccinum holopus Svampenavne. – Foreningen til Svampekundska- ten Slimrørhat (Suillus) og Blånende Rørhat i systemet har længe kaldt på en grundlæggende Hvid Birke-Rørhat » Hvid Skælrørhat bens Fremme, København, 87 sider. Kammerrørhat (Gyroporus). Nu kunne man omkalfatring. Leccinum melaneum Petersen, J.H. & Vesterholt, J. (red.) 1990. Danske tale om slægterne, men det var fortsat svært gen- Navneudvalget er nu gået til biddet og har Mørk Skælrørhat storsvampe – Basidiesvampe. – Gyldendal, Køben- Leccinum nucatum nemskueligt for begynderen hvor arterne hørte indført slægtsnavnene Kammerrørhat, Slimrør- havn, 588 sider. Nøddebrun Birke-Rørhat » Nøddebrun Skælrørhat til – processen virkede ufærdig. hat og Skælrørhat på artsniveau med de ændrin- Petersen, J.H. & Vesterholt, J. 1993. De danske svam- Leccinum pseudoscabrum penavne – en kommenteret navneliste. – Low Bud- Slægten Skælrørhat (Leccinum) udgjorde ger det har måttet medføre. For Kammer- og Avnbøg-Rørhat » Avnbøg-Skælrørhat et særligt problem. Arterne havde siden halv- Slimrørhattene har det mest betydet en relativt Leccinum quercinum get Publishing, Århus, 75 sider. fjerdserne haft tredelte navne, der inkluderede blid omskiftning af Rørhat til henholdsvis Kam- Rustrød Ege-Rørhat » Rustrød Skælrørhat viden om hvilken vært de vokser med: Brun merrørhat og Slimrørhat: Leccinum scabrum Birke-Rørhat, Brun Aspe-Rørhat, Rød Birke- Brun Birke-Rørhat » Brun Skælrørhat

44 Svampe 70, 2014 45 Coprinellus fuscocystidiatus, Brunøjet Blækhat Crepidotus cristatus (ikke carpathicus), Bredsået Nye eller ændrede danske navne fra perioden 2008-2014 Coprinellus marculentus, Hexagonsporet Blælhat Muslingesvamp Coprinellus pusillulus, Lillebitte Blækhat Crepidotus epibryus, Førne-Muslingesvamp Coprinellus sassii, Storsporet Blækhat Crepidotus lundellii, Lundells Muslingesvamp Arrhenia rustica, Dyster Fontænehat * art der ikke er fundet i Danmark Crepidotus stenocystis, Nåletræs-Muslingesvamp Arrhenia spathulata, Skæv Fontænehat Coprinopsis ammophilae, Hjelme-Blækhat Crepidotus subverrucisporus, Mandelsporet Muslin- Arrhenia velutipes, Dunstokket Fontænehat Coprinopsis candidolanatus, Ulden Blækhat gesvamp

Coprinopsis cothurnata, Rustfodet Blækhat Crepidotus versutus, Lyssporet Muslingesvamp Navne på niveauer højere end slægt Asterostroma, Stjerneskind Coprinopsis fluvialis, Dynd-Blækhat Asterostroma cervicolor, Hjortebrun Stjerneskind Coprinopsis geesterani, Dunet Blækhat Cuphophyllus, Vokshat Lecanoromycetes, Skivelavsvampe Asterostroma laxum, Lysrandet Stjerneskind Coprinopsis kubickae, Amfibie-Blækhat Mycocaliciales, Nålesvampordenen Coprinopsis narcotica, Latrin-Blækhat Cystoderma simulatum, Ved-Grynhat Mycocaliciaceae, Nålesvampfamilien *Auricularia cornea (= polytricha), Kinesisk Judasøre Coprinopsis phaeosporus, Fælled-Blækhat Leotiomycetes, Skivesvampe Coprinopsis poliomalla, Gråfnugget Blækhat Delicatula, Slørhuesvamp (tidl. Huesvamp) Helotiales, Stilkskiveordenen Bolbitius demangei, Blygrå Gulhat Helotiaceae, Stilkskivefamilien Coprinopsis pseudofriesii, Gulfnugget Blækhat Delicatula integrella, Slørhuesvamp Coprinopsis pseudonivea, Pudret Blækhat Leotiaceae, Ravsvampfamilien Boletus bubalinus, Aurora-Rørhat Coprinopsis romagnesiana, Brunskællet Blækhat Dencoeliopsis, Birkeskive (fra Læderskive) Rutstroemiaceae, Brunskivefamilien Boletus cisalpinus, Finsprukken Rørhat Coprinopsis saccharinus, Sukker-Blækhat Dencoeliopsis johnstonii, Birkeskive Orbiliomycetes, Voksskivesvampe Boletus communis, Fersken-Rørhat (= Abrikos-Rør- Coprinopsis stercorea, Pjusket Blækhat Pezizomycetes, Bægersvampe hat, B. armeniacus ss auct.) Coprinopsis strossmayrei, Hyfestrengs-Blækhat Dendrothele, Barkskind (fra Skiveskorpe) Boletus ferrugineus, Vaskeskinds-Rørhat Coprinopsis trispora, Tresporet Blækhat Dendrothele acerina, Navr-Barkskind Boletus ripariellus, Sump-Rørhat Slægts-og artsniveau Coprinopsis tuberosa (= sclerotiger), Knoldet Blækhat Coprinopsis xantholepis, Gulskællet Blækhat Eichleriella, Bævreskorpe Botryobasidium aureum, Gylden Spindhinde Acanthobasidium phragmitis, Tagrør-Skiveskorpe Eichleriella deglubens, Bævreskorpe

*Agaricus blazei, Samba-Champignon Corticium, Barkskind *Cantharellopsis, Mosnavlehat Agaricus depauperatus, Finskællet Champignon Corticium boreoroseum, Trådet Barkskind Endogone, Koblingstrøffel

Agaricus essettei, Skiveknoldet Champignon Corticium erikssonii, Grynet Barkskind *Endogone flammicorona, Flammesporet Kob- Cenangium, Rustskive (fra Læderskive) Agaricus subperonatus (= vaporarius), Knippe- Corticium roseum, Rosa Barkskind lingstrøffel Cenangium acuum, Nåle-Rustskive Champignon (slået sammen med Halmstak-C.) Endogone lactiflua, Mælkende Koblingstrøffel Cenangium ferruginosum, Fyrre-Rustskive Cortinarius albertii, Alberts Slørhat

Albatrellus confluens, Bitter Fåreporesvamp Cortinarius argenteolilacinus, Sølvskinnende Slørhat Entoloma albotomentosus, Hvidfiltet Rødblad Ceraceomyces, Barkhinde Cortinarius aureocalceolatus, Spidsknoldet Slørhat Entoloma allochroum, Rødviolet Rødblad Ceraceomyces serpens, Gråviolet Barkhinde (tidl. *Amanita caesarea, Kejser-Fluesvamp Cortinarius caperatus (Rozites c.), Klidhat (og ikke Entoloma callirhodon, Rødægget Rødblad Åresvamp) Kliddet Slørhat) Entoloma catalaunicum, Violetrandet Rødblad

Ampulloclitocybe (Clitocybe p.p.), Køllefod (tidl. Cortinarius catharinae, Katrines Slørhat Entoloma ianthinum, Skær Rødblad Ceriporiopsis balanae, Tynd Pastelporesvamp Tragthat p.p.) Cortinarius cisticola, Cistus-Slørhat Entoloma syringaecolor, Syren-Rødblad

Ampulloclitocybe clavipes, Køllefod Cortinarius emollitus, Besk Slørhat Chromosera, Vokshat Cortinarius gossypinus, Bomulds-Slørhat Flammulaster novasilvensis, Mørkstokket Grynskælhat Antrodia malicola, Brunlig Sejporesvamp Cortinarius herpeticus, Grønrandet Slørhat Chrysomphalina, Gyldenblad (tidl. Navlehat) Cortinarius langeorum, Langes Slørhat *Geastrum coliformis (Myriostoma c.), Strøbøsse- *Chrysomphalina chrysophylla, Nordisk Gyldenblad Armillaria cepistipes, Knoldfodet Honningsvamp Cortinarius lilacinopusillus (pulchellus ss auct.), Stjernebold Chrysomphalina grossula, Stød-Gyldenblad Smuk Slørhat Arrhenia, Fontænehat (p.p.) (tidligere Moskantarel Cortinarius insignibulbus, Kridt-Slørhat Gerhardtia incarnatobrunnea, Rosabrun Fagerhat Clavaria amoenoides, Bleggul Køllesvamp (p.p.)) Cortinarius ochrophyllus, Okkerbladet Slørhat

Arrhenia acerosa, Muslinge-Fontænehat Cortinarius platypus, Platfodet Slørhat Gliophorus, Vokshat Coniophora arida, Tyndkødet Tømmersvamp Arrhenia chlorocyanea, Blågrøn Fontænehat Cortinarius selandicus, Sjællandsk Slørhat Gliophorus (Hygrocybe) reginae, Parakit-Vokshat Coniophora fusispora, Tensporet Tømmersvamp Arrhenia cyathella, Slank Fontænehat Cortinarius sphagnophilus, Vandplettet Slørhat Coniophora marmorata, Bygnings-Tømmersvamp Arrhenia epichysium, Ved-Fontænehat Cortinarius violaceipes, Stedmoder-Slørhat Glioxanthomyces, Vokshat Coniophora olivacea, Olivenbrun Tømmersvamp Arrhenia gerardiana, Tørvemos-Fontænehat

Arrhenia griseopallida, Bleggrå Fontænehat Cotylidia pannosa, Vifte-Navlesvamp Gloiocephala (tidl. Marasmius pp.), Spatelhat Contumyces, Mosnavlehat Arrhenia lobata, Siddende Fontænehat Gloiocephala caricis, Star-Spatelhat Contumyces rosellus, Rosa Mosnavlehat Arrhenia obscurata, Hede-Fontænehat Craterellus, Kantarel (fra Trompetsvamp) Gloiocephala cornelii, Avneknippe-Spatelhat Arrhenia onisca, Glat Fontænehat Craterellus cornucopioides, Trompetsvamp (fra Stor Gloiocephala menieri, Dunhammer-Spatelhat Coprinellus brevisetulosus, Korthåret Blækhat Arrhenia peltigerina, Skjoldlav-Fontænehat Trompetsvamp) Coprinellus curtus, Rustprikket Blækhat Arrhenia philonotis, Mose-Fontænehat *Craterellus lutescens, Gylden Kantarel Gloiothele, Olieskind Coprinellus heptemerus, Hjorte-Blækhat Arrhenia retiruga, Lille Fontænehat Crepidotus applanatus, Tvefarvet Muslingesvamp Gloiothele lactescens, Bitter Olieskind Coprinellus heterosetulosus, Forskellighåret Blækhat Arrhenia rickenii, Krusbladet Fontænehat Crepidotus calolepis, Småskællet Muslingesvamp

46 Svampe 70, 2014 47 Glyphium, Kuløkse (fra Kulmusling) Hypoxylon subticinense, Filtet Kulbær Macrotyphula, Rørkølle Pholiotina cyanopus, Blåfodet Dansehat Glyphium elatum, Kuløkse Macrotypula fistulosa, Pibet Rørkølle Pholiotina dasypus, Sump-Dansehat Hysterangium nephriticum, Nyre-Rodtrøffel Macrotyphula juncea, Trådagtig Rørkølle Pholiotina mairei, Spinkel Dansehat Godronia, Urneskive (fra Læderskive) Pholiotina pygmaeoaffinis, Bleg Dansehat Godronia callunigera, Hedelyng-Urneskive Inocybe lilacina, Lilla Trævlhat Meottomyces dissimulans (= Pholiota oedipus ss Pholiotina rugosa, Giftig Dansehat Godronia cassandrae, Lyng-Urneskive auct.), Smudsigbrun Vinterskælhat Pholiotina sulcata, Plisseret Dansehat Godronia muehlenbeckii, Tagrør-Urneskive Ionomidotus, Tjæreskive (fra Læderskive) Pholiotina striipes, Knippe-Dansehat Godronia ribis, Ribs-Urneskive Ionomidotus fulvotingens, Rødmende Tjæreskive Multiclavula, Lavkølle Godronia uberiformis, Solbær-Urneskive *Multiclavula corynoides, Hvid Lavkølle *?Pleurotus citrinopileatus, Gul Østershat Godronia urceolus, Elle-Urneskive Irpex, Tandhat *Multiclavula mucida, Ved-Lavkølle *Pleurotus djamor, Rød Østershat Irpex lacteus, Stor Tandhat (tidl. Hat-Tandsvamp) Multiclavula vernalis, Abrikos-Lavkølle *Pleurotus eryngii, Kejser-Østershat Gyromitra ancilis, Udbredt Stenmorkel (tidl. Stor S.) Irpex oreophilus, Kvist-Tandhat Pleurotus pulmonarius, Sommer-Østershat Gyromitra esculenta, Ægte Stenmorkel (fra Spiselig S.) Mycena aciculata, Langhåret Huesvamp Lambertella, Sodskive Mycena albidolilacea, Lyslilla Huesvamp Pluteus luteovirens (chrysophaeus ss Vellinga), Grøn- Gyroporus castaneus, Kastanie-Kammerørhat Lambertella corni-maris, Frugt-Sodskive Mycena silvae-pristinae, Naturskovs-Huesvamp gul Skærmhat Gyroporus cyanescens, Blånende Kammerrørhat Mycena tenuispinosa, Finpigget Huesvamp Pluteus exiguus, Finskællet Skærmhat Laxitextum, Filtskind Pluteus hiatulus, Hjul-Skærmhat Hebeloma griseopruinatum, Grådugget Tåreblad Laxitextum bicolor, Tvefarvet Filtskind Mycenella, Dughat Pluteus inquilinus, Skær Skærmhat Hebeloma vesterholtii, Vesterholts Tåreblad Mycenella bryophila, Mos-Dughat Pluteus insidiosus, Næbbet Skærmhat Leccinum albostipitatum, Aspe-Skælrørhat Mycenella lasiosperma, Stjernesporet Dughat Pluteus pallescens, Randstribet Skærmhat Hemimycena ignobilis, Faldskærms-Huesvamp Leccinum crocipodium, Gul Skælrørhat Mycenella salicina, Glatsporet Dughat Pluteus podospileus, Fløjls-Skærmhat Leccinum cyaneobasileucum, Almindelig Skælrørhat Mycenella trachyspora, Rødprikket Dughat Pluteus pouzarianus, Plantage-Skærmhat Hemipholiota, Kæmpeskælhat Leccinum duriusculum, Poppel-Skælrørhat Pluteus semibulbosus, Knoldet Skærmhat Hemipholiota heteroclita, Duftende Kæmpeskælhat Leccinum holopus, Hvid Skælrørhat Mycetinis (Marasmius p.p.), Løghat Pluteus dietrichii, Sprukken Skærmhat Hemipholiota populnea, Poppel-Kæmpeskælhat Leccinum melaneum, Mørk Skælrørhat Mycetinis alliaceus, Stor Løghat (fra Stor Løg-Bruskhat) Pluteus granulatus, Kornet Skærmhat Leccinum nucatum, Nøddebrun Skælrørhat *Mycetinis epidryas, Rypelyng-Løghat Heterosphaeria, Pudeskive (fra Læderskive) Leccinum pseudoscabrum, Avnbøg-Skælrørhat Mycetinis querceus, Ege-Løghat Polyporus tubaeformis, Trompet-Stilkporesvamp Heterosphaeria patella, Almindelig Pudeskive Leccinum quercinum, Rustrød Skælrørhat Mycetinis scorodonius, Lille Løghat (fra Lille Løg- Leccinum scabrum, Brun Skælrørhat Bruskhat) Porpolomopsis, Vokshat Hohenbuehelia, Filthat (tidl. Barkhat p.p.) Leccinum schistophilum, Smalsporet Skælrørhat Hohenbuehelia atrocoerulea, Blålig Filthat Leccinum variicolor, Flammet Skælrørhat Mycocalicium, Nålesvamp Pseudombrophila ripensis, Knoldet Randbæger Hohenbuehelia auriscalpium, Spatel-Filthat Leccinum versipelle, Orange Skælrørhat Mycocalicium subtile, Ved-Nålesvamp Hohenbuehelia culmicola, Klit-Filthat Leccinum vulpinum, Fyrre-Skælrørhat Quaternaria quaternata, Bøge-Korsprik Hohenbuehelia cyphelliformis, Urte-Filthat Naucoria badiolateritia, Teglbrun Knaphat Hohenbuehelia fluxilis, Pile-Filthat Lepiota pilodes, Kobber-Parasolhat Naucoria sphagneti, Lysrandet Knaphat Resinomycena, Sukkerhat Hohenbuehelia grisea (ss Elborne), Grå Filthat Lepiota subincarnata, Kødfarvet Parasolhat (fra Resinomycena saccharifera, Sukkerhat (fra Sukker- Hohenbuehelia mastrucata, Skællet Filthat Hvidbæltet P.) Nemania reticulata, Hovpore-Kuldyne Huesvamp) Hohenbuehelia petaloides, Stor Filthat Hohenbuehelia tremula, Førne-Filthat Lepista densifolia, Tætbladet Hekseringshat Neohygrocybe, Vokshat Rhizomarasmius, Bruskhat Hohenbuehelia unguicularis, Hovformet Filthat Rhizomarasmius undatus, Ørnebregne-Bruskhat Leucocortinarius, Klumpfod Octospora ithacaensis, Lungemos-Mosbæger Hydnotrya cubispora, Kassesporet Foldtrøffel Leucocortinarius bulbiger, Klumpfod Roridomyces, Slimfod (tidl. Huesvamp) Hydropus floccipes, Mørkprikket Fnugfod Omphalina mutila, Hvid Navlehat Roridomyces roridus, Slimfod Leucopaxillus nauseosodulcis, Vammel Tragtridderhat *Ophiocordyceps sinensis, Himalaya-Snyltekølle Hypsizygus, Elmehat Russula aquosa, Vand-Skørhat Hypsizygus ulmarius, Elmehat Lophium mytillinum, Almindelig Kulmusling Peniophora polygonia, Poppel-Voksskind Russula helodes, Sump-Skørhat Russula intermedia, Orange Skørhat Hymenogaster luteus, Gulkødet Knoldtrøffel Loreleia, Mosnavlehat Pezoloma, Gopleskive Russula laccata (= norvegica), Klit-Skørhat Loreleia marchantiae, Lungemos-Mosnavlehat Pezoloma marchantiae, Lungemos-Gopleskive Russula sericatula, Brunrød Skørhat Hymenoscyphus albidus, Aske-Stilkskive Loreleia postii, Brandplet-Mosnavlehat Hymenoscyphus fraxineus (syn. pseudoalbidus), Phaeoclavulina (Ramaria p.p.), Koralsvamp Rutstroemia, Brunskive (fra Knoldskive) Asketoptørre-Stilkskive Lycoperdon radicatum, Rodslående Støvbold Rutstroemia echinophila, Kastanie-Brunskive Pholiotina (Conocybe p.p.), Dansehat (tidl. Keglehat) Rutstroemia bolaris, Avnbøg-Brunskive Hyphodontia nespori, Fintandet Tandsvamp Lyophyllum confusum, Trist Gråblad Pholiotina aporos, Tidlig Dansehat Rutstroemia conformata, Elleblads-Brunskive Lyophyllum coracinum, Ravne-Gråblad Pholiotina arrhenii, Ring-Dansehat Rutstroemia firma, Gren-Brunskive Hypholoma tuberosum, Knold-Svovlhat Pholiotina brunnea, Slør-Dansehat Rutstroemia luteovirens, Olivengul Brunskive Pholiotina coprophila, Gødnings-Dansehat Rutstroemia sydowiana, Egeblads-Brunskive

48 Svampe 70, 2014 49 Sarcomyxa (Panellus pp.), Gummihat *Tricholoma borgsjoeensis, Trold-Ridderhat Sarcomyxa serotina, Gummihat Tricholoma boudieri, Genert Ridderhat *Tricholoma bresadolanum, Gråbæltet Ridderhat Nye bøger, etc. Scleroderma septentrionale, Nordlig Bruskbold *Tricholoma bryogenum, Mos-Ridderhat *Tricholoma caligatum, Krokodille-Ridderhat (tidl. Sebacina, Bævretalg (fra Bævrehinde) brugt om T. matsutake) Sebacina incrustans, Krybende Bævretalg *Tricholoma dulciolens, Parfume-Ridderhat *Tricholoma filamentosum, Panter-Ridderhat Sistotrema sernanderi, Sur Kroneskorpe Tricholoma frondosae, Aspe-Ridderhat *Tricholoma fucatum, Røg-Ridderhat *Sphagnomphalia (=Gyroflexus), Mosnavlehat *Tricholoma guldeniae, Broget Ridderhat *Tricholoma hemisulphureum, Blomster-Ridderhat Squamanita pearsonii, Pearsons Knoldfold *Tricholoma ilkkaii, Alligator-Ridderhat *Tricholoma joachimii, Sennepsgul Ridderhat Suillus amabilis, Spættet Slimrørhat *Tricholoma josserandii, Tæge-Ridderhat Suillus bovinus, Grovporet Slimrørhat *Tricholoma luridum, Gråbladet Ridderhat Suillus cavipes, Hulstokket Slimrørhat *Tricholoma rapipes, Olivengul Ridderhat Suillus collinitus, Rosafodet Slimrørhat *Tricholoma olivaceotinctum, Olivenrandet Ridder- Suillus flavidus, Mose-Slimrørhat hat Suillus granulatus, Kornet Slimrørhat *Tricholoma pardinum, Tiger-Ridderhat (tid. brugt Suillus grevillei, Lærke-Slimrørhat om T. filamentosum) Suillus luteus, Brungul Slimrørhat *Tricholoma roseoacerbum, Rosabrun Ridderhat Suillus placidus, Elfenbens-Slimrørhat Tricholoma sejunctum, Grøngul Ridderhat (hed en Suillus plorans, Grædende Slimrørhat overgang Kantet R.) Suillus tridentinus, Orangeporet Slimrørhat Tricholoma stans, Stolt Ridderhat Suillus variegatus, Broget Slimrørhat Tricholoma sulphurescens, Svovlplettet Ridderhat Suillus viscidus, Olivengrå Slimrørhat (tidl. Slimet Tricholoma triste, Trist Ridderhat R.) *Tricholoma viridifucatum, Gulfnugget Ridderhat Tricholoma viridilutescens, Sortøjet Ridderhat Tapinella panuoides, Tømmer-Viftesvamp (fra Skov- Viftesvamp) *Tuber sinense (= ? indicum), Kinesisk Trøffel *Tuber magnatum, Piemonteser-Trøffel Terana caerulea, Indigoskorpe *Tuber melanosporum, Perigord-Trøffel

Trechispora stevensonii, Støvende Vathinde Tympanis, Knippeskive (fra Læderskive) Tympanis alnea, Almindelig Knippeskive Tremella versicolor, Voksskind-Bævresvamp Tympanis ligustri, Liguster-Knippeskive

Tricholoma album, Honning-Ridderhat Typhula uncialis, Sej Trådkølle Tricholoma apium, Suppe-Ridderhat (fra Lakrids-R.) Tricholoma argyraceum, Slør-Ridderhat Vararia, Stjerneskind Tricholoma arvernense, Kantet Ridderhat (hed en Vararia hauerslevii, Hauerlevs Stjerneskind overgang Grøngul R.) Vararia investiens, Glatrandet Stjerneskind Karl Soop: Cortinarius in Sweden, 14. udgave. uden de udnøglede og grundigt beskrevne arter Tricholoma atrosquamosum, Sorthvid Ridderhat Vararia ochroleuca, Okkergul Stjerneskind Januar 2014. Pris: 400 SEK (via forfatteren, excl. omtales op mod 200 arter med korte diagnoser Tricholoma basirubens, Rødfodet Ridderhat porto), Myco-Shop 50 € (excl. porto). i tilknytning til nøglearterne. Det bringer det Tricholoma bonii, Skiffergrå Ridderhat Velutarina, Filtskive (fra Læderskive) Karl Soop har i en lang årrække studeret slør- samlede artsantal op mellem 450 og 500 arter. *Tricholoma boreosulphurescens, Sol-Ridderhat Velutarina rufo-olivacea, Filtskive hatte med basis i Nord- og Mellemsverige men Til sammenligning medtager Funga Nordica 369 rækkende helt til New Zealand. I løbet af de arter. mange udgaver af „Cortinarius in Sweden“ har Bogen er i A4 format med patentindbinding han forbedret og udvidet teksten og i de sene- og foreligger i den nye udgave i to dele, et tekst- re udgaver også medtaget farvetavler. I denne bind på 130 sider med en udførlig litteraturliste seneste udgave udnøgles og beskrives 260 slør- til sidst og et billedbind med 136 gennemgående hatte i gode, logiske nøgler og grundige beskri- gode afbildninger, hvoraf mange er af sjældent velser, der også omfatter billedhenvisninger og afbildede arter. sammenligninger med nærtstående arter. For- Poul Printz

50 Svampe 70, 2014 51 Michael W. Beug, Alan E. Bessette & Arleen R. dere en (én!) art af voksskive og i øvrigt spil- i Lachnum etc. I øvrigt er den megen snak om det er umuligt at afgøre om det eventuelt kunne Bessette: Ascomycete fungi of North America. de to hele sider på at fortælle at på den tredje korrekte navne nok ikke lige noget der passer være fejlbestemt, fx det af Ruzenia (som Lasio­ 2014. Texas University Press, 488 s., stift bind. side har en enkelt voksskive sneget sig ind. Jeg til den postulerede målgruppe. sphaeria) spermoides. Pris 96 £ (via www.amazon.co.uk). forstår til gengæld godt at Neolecta irregularis – Der er kun en art pr. side, nogle gange så- Rigtig mange sæksvampe, især inden for Forfatterne af denne store, tunge bog lægger ud en stor gul, noget grenet, jordtungeagtig sag, er gar to sider, så det ville have været smart med kernesvampene, er afbildet udelukkende med i grandios stil med at takke Gud og hvermand med, men ikke hvorfor to næsten blanke sider lidt oplysninger om hvad billedet repræsente- deres aseksuelle stadier, hvilket nok igen ikke for hjælp med teksten, hjælp med adgang til bil- leder frem til siden med teksten. Pladsspild er et rer, frem for en gentagelse af overskriften. Altså ligger lige for i forhold til målgruppen. Som leder og så videre. Et helt kollektiv har hjulpet stort problem i denne bog, der uden problemer hvor det er taget, om der ligger et belæg bag og sædvanlig er Grenet Stødsvamp (Xylaria hypo­ med morkelteksterne. På trods af al denne hjælp kunne være reduceret med en tredjedel, eller den slags, hvilket ville være i tråd med værkets xylon) afbildet som ukønnet, og da der er mere er jeg ikke imponeret over deres brug af fagud- bedre, yderligere 300 arter kunne være inklude- postulerede videnskabelighed. Den megen tekst almindelige og meget lignende arter i Nordame- tryk og i det hele taget deres generelle forståelse ret. Den enlige voksskive står i skarp kontrast bruges ofte til overflødig opremsning af obligate rika, kan bestemmelsen jo betvivles. Almindelig af sæksvampenes biologi og systematik. De om- til de 11 inkluderede snylteskorpe- (Hypomy­ synonymer, men dog også til en gennemgang af Meldrøjer (Clavicpes purpurea) er kun afbildet taler fx Taphrinomycotina, Pezizomycotina og ces-)arter. Det mest paradoksale ved bogen er andre lignende arter. Det er helt tilfældigt, om via de kedelige sklerotier osv. Saccharomycotina som „suborders“. Sub- er ok, nok manglen på illustrationer af de mikrosko- den angivne udbredelse inkluderer verdens- Jeg må altså konkludere at denne bog ikke men der er jo tale om underrækker. Noget man piske karakterer, noget forfatterne til dels for- udbredelsen eller blot skitserer den nordame- står mål med prisen, og det vil nok være lige så nok ikke kan bebrejde forfatterne, er brugen af søger at undskylde ved at henvise til målgrup- rikanske. Det oplyses typisk ikke, om en art er let at bruge diverse hjemmesider til at orientere „Ascomycetes“, men de burde dog ikke skrive pen. Men når de alligevel medtager en masse saprotrof eller ektotrof. sig om Nordamerikanske sæksvampe. det med stort. De skriver „75 % of all described arter der kun kan bestemmes via et mikroskop, Der er en hel del fra Europa velkendte arter i fungi are classified in the phylum Ascomycota, er det jo ikke et koncept der holder vand. I ind- bogen, i flæng kan nævnes Halvkugleformet Bør- Thomas Læssøe commonly referred to as the Ascomycetes“. ledningskapitlet er der medtaget nogle, til dels stebæger (Humaria hemisphaerica), Højstokket Det ligger jo lige til højrebenet at skifte et e ud ret dårlige, fotografier af mikroskopiske præpa- Foldhat (kaldes i bogen Helvella macropus, mens med et o og skippe det store bogstav, så disse rater, men ved artsgennemgangen er der kun et vi mest kalder den H. bulbosa), Ægte Stenmor- svampe kunne kaldes ascomycotes, men der fin- makrobillede pr art. Før artsgennemgangen er kel (Gyromitra esculenta), Almindelig Orange- Frieder Gröger: Bestimmungsschlüssel für Blät- des jo også et mere populært udtryk, nemlig „sac der en „billednøgle“ til de medtagne arter (ikke bæger (Aleuria aurantia), Almindelig Foldtrøffel terpilze und Röhrlinge in Europa. 2014. Pris: 35 fungi“. Det er åbenbart for populært i Amerika. til alle dem der diskuteres i teksten under hver (Hydnotrya tulasnei) og mange flere. Men som € excl. porto (Myco-Shop). Nå, nok om det, men flere sure opstød er på vej. art), hvor der er forsøgt brugt et andet billede man skulle vente, er der selvfølgelig også mange Første bind af dette vældige nøgleværk kom i Fx er artskapitlerne opdelt som følger: trøfler, end det i hovedteksten. Jeg tvivler på at der kan for os mere specielle ting, såsom Elaphocordy­ 2006, og jeg bragte en omtale af det i artiklen Pezizomycetes, Sordariomycetes, Eurotiomyce­ bestemmes noget efter denne nøgle. ceps subsessilis, som er noget så specielt som en om nøgleværker i SVAMPE 59. Gröger har sat tes (minus Elaphomyces), Geoglossaceae, Neo­ Et stort afsnit omme bag i bogen er til foto- „hjortetrøffelsnyltekølle“ på billelarver begra- sig det heroiske mål at udarbejde nøgler over lectomycetes, Orbilomycetes, Dothideomycetes, taksigelser, men indgangen er udelukkende fo- vet i ved, den plysfodede morkel Morchella to­ alle rør- og bladhatte i Europa (med undtagelse Taphrinomycotina. Nok ikke den store hjælp for tografens navn, så man kan komme til at lede i mentosa, den tropisk-subtropiske Cookeina tri­ af specielle Middelhavsarter). 2. bind indeholder den uindviede. Det mest paradoksale er dog at rigtig lang tid, hvis et bestemt billede skal kobles choloma, der prydede Svampe 40’s forside, den resten af de lyssporede arter som fluesvampe og hele tre af disse kapitler blot indeholder én art til en fotograf. Layoutet af bogen er sådan, at nybeskreve Chaetothiersia vernalis, den højst be- parasolhatte med nærtstående slægter samt mæl- hver. der er mere end rigelig plads til at kreditere fo- synderlige „djævlecigar“ Chorioactis geaster, der kehatte og skørhatte. Desuden en række mørk- Bogen hævder at dække over 600 arter af tografen på et mere passende sted – ved billedet. kun er kendt fra Texas og et sted i Japan – bil- sporede slægter som blækhatte, svovlhatte og sæksvampe fra hele Nordamerika og også, at Desværre er mange billeder uskarpe eller ledet er desværre håbløst; Gelatinodis­cus flavi­ skælhatte og en række mindre slægter. Slørhatte det er den første bog af denne art. Artsudval- har en meget voldsom rastereffekt, hvilket ikke dus, der laver frugtlegemer i snesmeltningen på og trævlhatte samt slægterne i familierne Crepi­ get er lavet ud fra „species… large enough to be passer godt sammen med bogens i øvrigt smuk- „yellow cedar foliage“ (der gives ingen latinske dotaceae og Tubariaceae mangler imidlertid sta- readily noticeable to naturalists, photographers, ke udstyr og ret høje pris. betegnelser på værterne) osv. dig, og Gröger må erkende, at alderen desværre and mushroom hunters“. Til dette udvalg reg- Forfatterne bruger de nomenklatoriske Til sidst vil jeg påpege, at en del arter må være ikke tillader ham at fuldende værket med et sid- ner forfatterne de 26 inkluderede trøfler, hvoraf hjemmesider Mycobank og Index Fungorum/ fejlbestemt på trods af den megen hjælp, der er ste bind. Hans omfattende studier leveres imid- de tre inkluderede hjortetrøfler (Elaphomyces) Species Fungorum til at afgøre hvilke navne, der givet udefra til forfatterkollektivet. Jeg kan næv- lertid videre til Regensburgische Botanische Ge- alle er forsynet med provisoriske navne (de er er korrekte, men det kan jo hurtigt gå galt. Fx er ne Kegleformet Kulbær (Hypoxylon fuscum), sellschaft, som vil formidle udgivelsen. altså endnu ikke videnskabeligt publiceret). I der vist ingen eksperter i knoldskiverne, der me- hvor billedet i stedet forestiller en orangefarvet Nøglerne er som i første bind logisk og pæ- øvrigt har der sneget sig et par bægersvampe ner Sclerotinia sulcata er en Sclerotinia, men det kulbærart; Aske-Bæltekugle (Daldinia concen­ dagogisk opbygget med ofte flere skelnekarak- ind blandt trøflerne, selvom netop dette kapitel hævder Species Fungorum, og så mener forfat- trica) angives som almindelig i Nordamerika, terer ved hvert nøglepunkt, og hver udnøglet art jo skulle bryde med resten og være en ikke sy- terne, at det må være rigtigt. Der er heller ikke men arten findes formodentlig slet ikke i Nord- karakteriseres kortfattet, men præcist i en syv til stematisk gruppe defineret ved deres underjor- mange, der mener at Kogleskive (Piceomphale amerika, og billedet forestiller da også en anden, ti linjer lang diagnose. Det, der gør værket til no- diske dannelse og dyrespredning. Det er lidt af bulgarioides) hører hjemme i Rutstroemia, og li- kobberbrun art med mindre stromata. get særligt, er imidlertid de uhyre udførlige no- en gåde hvorfor forfatterne har valgt at inklu- geså Prægtig Frynseskive (Capitotricha bicolor) I nogle tilfælde er det bragte billede så dårligt, at ter til hver art, der bringer henvisninger til bil-

52 Svampe 70, 2014 53 leder, beskrivelser, forvekslingsmuligheder og de mindre til mellemstore grålige og brunlige Generalforsamling 22. februar 2014 andet arrangement. På Fyn otte ekskursioner og syv andet – ofte op mod en halv side med små typer. arter, der hører til underslægten Telamonia. andre arrangementer. På Bornholm 12 ekskursioner og seks andre arrangementer. I 2013 var der samlet Det røber et uhyre omfattende og grundigt bag- Det har været småt med speciallitteratur om 1. Valg af dirigent. Formanden Flemming Rune bød velkommen og fore- 133 ekskursioner og 63 andre arrangementer (kursus- grundsarbejde. Det bevirker imidlertid også, at denne underslægt, men her er en virkelig fin og aftener, udstillinger, foredrag og åbent hus-aftener), bind 2 er på ikke mindre end 685 sider og vejer udførlig bog, der bringer billeder og beskrivel- lagde bestyrelsens forslag om at vælge Morten Chri- stensen som dirigent. Da der ikke fremkom andre som er lidt flere end året før. I årets løb var der ud- næsten 1 kg, så det er ikke en bog, man bringer ser af 115 Telamonia-arter. (Til sammenligning forslag, indledte Morten Christensen med at berette, sendt to numre af Svampe med Tobias Frøslev som med i skoven. kan anføres, at Funga Nordica medtager 160). at han selv havde modtaget indkaldelsen til general- hovedredaktør og Jens H.Petersen som billedredak- Poul Printz Der er gode, overskuelige nøgler, og hver art forsamlingen med den i lovene foreskrevne frist på 14 tør samt to programmer redigeret af Henny Lohse. beskrives grundigt på en helside ledsaget af et dage. Efter at have konstateret at der ikke var nogen Nyhedsbrevet Myceliet, som indtil nu er blevet ud- fint farvefotografi og særdeles gode tegninger indvendinger mod indkaldelsen, erklærede han gene- sendt til lokalforeningsledere, vil nu blive lagt på net- ralforsamlingen for lovlig og gav ordet til formanden. tet på foreningens hjemmeside, så alle interesserede af sporer, hathud og eventuelle sterile lamel- medlemmer mere direkte kan følge med i hovedbe- André de Haan m.fl.: Cortinarius subg. Tela- randsceller. Nøglerne findes både på engelsk, 2. Beretning om foreningens virksomhed i det forløb- styrelsens arbejde. monia in Vlaandern (Flandern). Sterbeeckia 32. flamsk/hollansk og fransk, men beskrivelserne ne år samt planer for det kommende år. Følgende ansøgninger i 2013 blev imødekommet Bijlage. 2013. A4 format, 900 g. Pris: 42 € excl. kun på flamsk. Det er dog ikke nogen større Formanden indledte beretningen med at demonstre- fra foreningens fonde: J. Maarbjerg, Fungi Europaei, porto (Myco-Shop), 49,99 £ excl. porto (NHBS). ulykke. Hvis man behersker engelsk og tysk, er re, at svampe kan findes uden for sæsonen og under bd.12, barksvampe, 680 kr.; T. Læssøe og J. H. Petersen, Interessen for slørhatte er blusset vældigt op i det let at læse flamsk/hollandsk, når man gør sig ugunstige forhold ved at vise et billede af Håret Judas- Sæksvampemøde i Spanien, 13.200 kr.; E.A. Thomsen, de senere år, men det har jo nok været de store den ulejlighed at slå en række gloser af speciel øre taget i et snedækket landskab kort før bestyrelses- Mikroskop, 4.379 kr.; Æ Skurrehat/T. Madsen, Mikro- farvestrålende arter, der har haft flest tilhænge- flamsk/hollandsk tilsnit (præpositioner og ad- mødet 23. januar 2013. Vejret havde ellers været varmt skop, 7.500 kr. Fristerne for kommende ansøgninger og svampevenligt få dage ind i det nye år, men frosten til foreningens fonde er 1. april og 1. november 2014. re. Det, man oftest støder på i skoven, er dog verbier) op. Ved udgangen af året 2013 var medlemstallet 2020, Poul Printz varede derefter til langt ind i april. Herefter fortsatte foråret desværre vedvarende tørt, og morklerne kom heraf 179 udenlandske medlemmer. Det er lidt færre usædvanlig sent med det resultat, at der ikke blev fun- end sidste år. I årets løb har 14 medlemmer bestået det en eneste morkel på forårsturen til Boserup Skov. diplomprøven. Vi er hermed oppe på et samlet antal Fra maj til oktober havde formanden søgt at frem- af 200 diplomtagere siden muligheden for at tage di- me foreningens formål om at udbrede svampekund- plomprøve begyndte i 1982. I 2013 blev der for første skab til befolkningen gennem en række indslag i TV- gang afholdt diplomprøve i Vestjylland. Af mere inter- 2fri. Han viste som eksempel billeder om dyrkning af ne forhold har en række medlemmer bidraget med et Rødbrun Bredblad, østershatte og champignoner fra stort arbejde ved at flytte foreningens arkiv, som sam- Tvedemose samt billeder fra en udsendelse 14. maj let vejer mellem 1 og 2 ton og mest består af gamle om fremstilling af morkel- og kantarelsuppe, hvor der numre af Svampe, fra loftet på Østervold til en kælder også med godt resultat blev prøvesmagt snaps med under H.C. Ørsted Instituttet. Formanden afsluttede morkel- og kantarelsmag. beretningen med et smukt billede af en Stor Parykhat Gennemgående fik Jylland mere regn end de øst- taget 25. december 2013. lige dele af Danmark, og først i midten af september Til et spørgsmål, om der var medlemmer på Falster, kom der regn til hele landet. Svampenes dag blev af- svarede formanden, at den sidste trykte medlems- holdt 1. september. Sjællands lokalforening havde la- fortegnelse blev udsendt i 2005, og at der ikke ville vet fem arrangementer – bl.a. i Tisvilde Hegn med i udkomme nye trykte medlemsfortegnelser. Forenin- alt ca. 50 deltagere. Der var en rimelig svampehøst på gens bestyrelse arbejder på at finde en løsning, så en trods af det tørre vejr. Østjysk lokalforening havde i år medlemsfortegnelse kunne nås via foreningens hjem- genoptaget svampedagsarrangementet i Naturcenter meside ved hjælp af et personligt password. Thomas Ørnereden. I Jylland kunne man samtidig se svampe Læssøe oplyste, at lokalforeninger kan få lister over på 5. Internationale Brød- og Madfestival på Skærtoft medlemmer, der er bosat i lokalforeningens område. Mølle. 15. september gentog Sjællands lokalforening Formandens beretning blev godkendt af forsamlin- svampeudstillingen i Torvehallerne i København. Ar- gen. rangementet blev besøgt af 1000-2000 personer. I 2013 var der som sædvanlig mange ekskursioner 3. Fremlæggelse af foreningens reviderede årsregn- og andre arrangementer over hele landet. På Sjælland skab. blev det til 67 ekskursioner (heraf 12 Hekseringseks- Det detaljerede regnskab for året 2013 blev fremlagt kursioner) og 17 andre arrangementer. I Østjylland af foreningens kasserer Anne S. Storgaard. De sam- 19 ekskursioner (heraf fire kursusekskursioner) og 17 lede indtægter var 312.743 kr., hvoraf kontingentet andre arrangementer. I Nordjylland 12 ekskursioner udgjorde 296.240 kr., som er en del mere end sidste og tre andre arrangementer. I Vestjylland 14 ekskur- år. Foreningen havde i 2013 modtaget et tilskud fra sioner (heraf seks kursusekskursioner) og 12 andre Friluftsrådet på 10.000 kr. De samlede udgifter var arrangementer. I Sønderjylland én ekskursion og ét 315.169 kr., som er en del mere end for 2012, men mindre end for 2011. Stigningen er i overvejende grad

54 Svampe 70, 2014 55 forårsaget af en udgift på 58.000 til finansiering af en stemmer for, 36 stemmer imod og 10 blanke stemmer. oversættelse af ridderhattebogen til dansk. Det sam- Da foreningens navn er fastlagt i vedtægterne, og det lede underskud var 16.861 kr. Foreningens aktiver og hidtil har været „Foreningen til Svampekundskabens formuen er derfor faldet til henholdsvis 469.773 kr. og Fremme“, er en vedtægtsændring nødvendig for at 463.113 kr. En forespørgsel om hvorfor udgiften til gennemføre forslaget. Ifølge vedtægternes paragraf 9 oversættelse af ridderhattebogen ikke er medtaget i kræver en vedtægtsændring vedtagelse på to på hin- Svampetryks regnskab, blev besvaret med at oversæt- anden følgende generalforsamlinger. Efter afstem- telsen ikke var en faglig eller forretningsmæssig dispo- ning ved håndsopretning blev forslaget igen vedtaget, sition, men et eksplicit ønske fra bestyrelsen og skal idet alle afgivne stemmer var for bortset fra en enkelt ses som en foranstaltning til opfyldelse af foreningens blank stemme. formål om at udbrede kendskabet til svampe i Dan- mark. 8. Valg af bestyrelsesmedlemmer. Forsamlingen godkendte driftsregnskabet. På valg var Flemming Rune, Anne Storgaard, Benny På grund af de generelt lave renter har uddelinger- T. Olsen, Jacob Heilmann-Clausen, og Henny Tang ne været mindre end for det foregående år. Aktiverne Lohse. Alle havde erklæret sig villige til genvalg. henholdsvis uddelingerne fra de enkelte fonde havde Da der ikke indkom andre forslag, erklærede dirigen- været: Flora Agaricina Danica Fonden 341.020 kr. og ten de afgående bestyrelses­med­lem­mer for genvalgt. 8.902 kr. M.P. Christiansen og Hustrus legat 151.863 kr. og 3.229 kr. Knud Hauerslevs Fond 131.980 kr. og 9. Valg af bestyrelsessuppleanter. 3.631 kr. Af Svampefondens aktiver på 1.051.512 kr. På valg var 1. suppleanten Jørgen Gry, som var villig var der uddelt 7.500 kr., men potentialet for uddeling til genvalg. havde været 51.512 kr. Fra salen blev der fremført øn- Da der ikke fremkom andre forslag, erklærede diri- sker om og forslag til at opnå en bedre forrentning genten Jørgen Gry for genvalgt. f.eks. ved indskud i en investeringsforening. Der var også forslag om at slå fondene sammen. FR oplyste at 10. Valg af revisor og revisorsuppleant. adskillelsen blev opretholdt af hensyn til de oprinde- På valg var revisor Lisbeth Brendstrup. Lisbeth lige testatorers ønsker, og at der ikke var administra- Brendstrup havde erklæret sig villig til genvalg. tive problemer med adskillelsen, da alle fonde havde Forsamlingen godkendte hendes genvalg. fælles ansøgningsterminer. Forsamlingen godkendte fondsregnskabet. 11. Eventuelt. Torbjørn Borgen spurgte, om det var muligt at få Flo- 4. Beretning om Svampetryks virksomhed samt ra Agaricina Danica lagt på nettet. Christian Lange fremlæg­gel­se af års­regn­skab. oplyste, at værket var ved at blive indskannet. Bjørn Poul Erik Brandt fremlagde regnskabet for Svampe- W. Pedersen kunne vedrørende jubilæumsfilmen om tryk. Varesalget for 2013 havde været på ca 100.000 svampe konstatere, at den stadig ikke var færdig, men kr. Indtægterne ved salget af ridderhattebogen havde formanden forsikrede at projektet var kommet vi- været 442.700 kr., som allerede nu er væsentlig større dere, og at filmen forhåbentlig ville kunne ses senere end de samlede udgifter på 272.802 kr. Det samlede på året. Claus Helweg Ovesen fra Dansk Botanisk resultat blev 161.898, hvoraf FNEs andel var 42.651 kr. Forening var glad for se det store fremmøde og den Svampetryks regnskab blev godkendt. store interesse for Svampedagen. Han oplyste at ar- rangementet havde inspireret Botanisk Forening til at 5. Fastsættelse af kontingent for 2014. prøve noget lignende. Aksel Jørgensen bad om hjælp Bestyrelsens forslag om uændret kontingent for 2015 til Bioblitz-arrangementet 24.-25. maj 2014. Christian på 150 kr. for danske medlemmer og 180 kr. for uden- Lange oplyste, at der havde været to meget alvorlige landske medlemmer blev godkendt af forsamlingen. svampeforgiftningstilfælde i år, men at begge personer mirakuløst var kommet igennem krisen. Formanden 6. Behandling af indkomne forslag. nævnte, at foreningen havde lavet en brochure rettet Der var ikke indkommet forslag til behandling under til udlændinge, men at der i praksis var store vanske- dette punkt. ligheder med at få informationer ud til herboende ud- lændinge. Herefter erklærede dirigenten generalfor- 7. Genfremsættelse af forslag til navneændring af for- samlingen for afsluttet. eningen. Ved generalforsamlingen 2013 blev fremsat forslag om at foreningens officielle navn fremover skal være Morten Christensen Preben Graae Sørensen „Svampeforeningen-Foreningen til Svampekundska- Dirigent Referent bens Fremme“ med mulighed for at anvende nav- nets to dele særskilt. Forslaget blev vedtaget med 68

56 70 Indholdsfortegnelse SVAMPE 2014 1 Fra mine svampejagtmarker From my hunting grounds Thomas Læssøe

8 Vidste du . . . Did you know . . . Flemming Rune

12 De danske rensdyrlaver The Danish reindeer lichens Ulrik Søchting

21 Smudsigbrun Vinterskælhat Meottomyces dissimulans David Boertmann

24 Svampegastronomi Mycogastronomy Flemming Rune

26 Efterlysning af Skællet Kødpigsvamp og A call for well-documented collections of Sar- nære slægtninge codon imbricatus and close allies Torbjørn Borgen

28 Hvad er det for en blækhat på min lort? – Which Inkcap is that on my shit? – asked the wolf spurgte ulven Erik Arnfred Thomsen

34 Danmarks Svampeatlas Danish Basidiomycote Atlas Tobias Guldberg Frøslev, Thomas Læssøe, Jens H. Petersen & Jacob Heilmann-Clausen

35 Biowide Biowide Rasmus Erjnæs, Thomas Læssøe & Tobias Guldberg Frøslev

36 Usædvanlige danske svampefund Notes on rare fungi collected in Denmark red. Thomas Læssøe

41 Rapport fra Svampeforeningens Report from the nomenclatural committee of the Navneudvalg ­ Danish Mycological Society Thomas Læssøe, Jens H. Petersen, Tobias G. Frøslev, Preben Graae Sørensen, Erik Rald, Jacob Heilmann-Clausen, Steen A. Elborne, Benny T. Olsen & Flemming Rune

51 Nye bøger, etc. (Cortinarius in Sweden, New books, etc. Ascomycete fungi of North America, Bestimmungsschlüssel für Blätterpilze und Röhrlinge in Europa, Cortinarius subg. Tela- monia in Vlaandern)

55 Generalforsamling 22. februar 2014 General meeting 22 February 2014

Omslagsbillede: Ildhåret Mørkhat (Lacrymaria pyrotricha). Foto Jens H. Petersen.

ISSN 0106-7451 70 SVAMPE 2014 SVAMPE er medlemsblad for Foreningen til Svampekundskabens Frem- me, hvis formål det er at udbrede kendskabet til svampe, både videnska- beligt og praktisk. Foreningen afholder hvert år en række ekskursioner, svampeudstillinger, foredrag og kurser. Se også »www.svampe.com«.

Indmeldelse sker ved at indsende 150 kr. (ved bopæl i udlandet 180 kr.) samt tydeligt navn og adresse til: Foreningen til Svampekundskabens Fremme Søvænget 9 3100 Hornbæk Giro (reg.nr. 9570) 9 02 02 25

SVAMPE udkommer to gange årligt, i februar og august.

SVAMPE is issued twice a year. Subscription can be obtained by sending DKK 180 to: The Danish Mycological Society Søvænget 9 DK-3100 Hornbæk, Denmark E-mail: [email protected] Please give name and address clearly.

Redaktion Forfattervejledning Tobias Guldberg Frøslev Manuskripter Lynge Byvej 25, 4180 Sorø Artikler til Svampe kan sendes vedhæftet til en e-mail. Teksterne bør være tlf.: 50 57 20 15 lagret som Word, RTF eller ren tekst. e-mail: [email protected] Hvis du er i tvivl, så kontakt Tobias Guldberg Frøslev.

Thomas Læssøe Indlæg til bladet kan naturligvis også afleveres maskinskrevet. Biologisk Institut, Universitetsparken 15, 2100 København Ø. Manuskripter sendes til Tobias Guldberg Frøslev. tlf.: 28 97 78 40 e-mail: [email protected] Illustrationer Fotografier afleveres som film (dias eller negativer) eller som elektroniske Mogens Holm billedfiler enten på cd/DVD, USB-stick eller som ved­hæftede filer til en e- Primulavej 11, 5700 Svendborg mail. Elektroniske farvebilleder skal være lagret som RGB i enten TIFF eller tlf.: 62 22 61 31 JPEG format. JPEG billeder skal komprimeres med laveste kompression e-mail: [email protected] (høj kvalitet). Kommer billederne fra et digitalkamera, modtager vi helst Henny Lohse den originale billedfil uden redigering af nogen art. Indscannede billeder Søvænget 9, 3100 Hornbæk leveres i en bredde på 16 cm med en opløsning på 300 dpi. tlf.: 24 46 02 23 Stregtegninger afleveres i dobbelt størrelse, dog maksimalt i A4-format. e-mail: [email protected] Udbredelseskort, diagrammer, tabeller og lignende kan afleveres som skit- Jens H. Petersen ser der af redaktionen rentegnes på computer. Nøruplundvej 2, Tirstrup, 8400 Ebeltoft tlf.: 20 78 47 25 Ved spørgsmål angående illustrationer, kontakt Jens H. Petersen. e-mail: [email protected] Navnebrug Ved dansk svampenavngivning følges navnelisten som er tilgængelig på foreningens hjemmeside: www.svampe.com eller via www.svampeatlas.dk SVAMPE 70 er korrekturlæst af Steen A. Elborne og trykt hos Narayana Press, Gylling. Afleveringsfrister Stof til forårsnummeret af Svampe skal være hos redaktionen senest den 1. december; stof til efterårsnummeret senest den 15. maj.