Parkeringsstrategi

P Indholdsfortegnelse

Forord 4 Resume - Parkeringsstrategiens hovedpunkter 5 Indledning 6 Parkeringsstrategier i andre storbyer 7 Formål 8 Målsætninger 9 Status på parkeringsområdet i Kommune 10

Parkeringsanalyse 12

Strategiens hovedpunkter 18 Nye parkeringsanlæg 20 Nedlæggelse af eksisterende parkeringsanlæg 21 Alternative muligheder for flere parkeringspladser 21 P-Norm 21 Parkeringsregnskab 22 Konklusion 24

Det videre forløb 26

Bilag 1: Belægningsgrader morgen i Aalborg Midtby 28 Bilag 2: Belægningsgrader middag i Aalborg Midtby 30 Bilag 3: Belægningsgrader aften i Aalborg Midtby 32 Bilag 4: Ordliste 34

Januar 2009  Udarbejdet i samarbejde med Niels Agerholm, Aalborg Universitet.  Forord Resume - Parkeringsstrategiens hovedpunkter Både biltrafikken og særligt bilejerskabet er vokset i de seneste år. Det voksende Med Parkeringsstrategi for Aalborg Kommune sættes der fokus på udviklingen af bilejerskab har desuden medført at personer, der tidligere anvendte anden transport parkeringsforholdene i kommunen over de næste 10 år. end personbilen på indkøbsture og lignende, i stigende grad benytter sig af bilen1. Det gælder både på landsplan og i Aalborg Kommune. Konkret i Aalborg viser det sig Der er inden for de seneste 5 år sket en vækst i den fjordkrydsende trafik i Aalborg ved, at den fjordkrydsende trafik er vokset med 5.200 biler svarende til ca. 6 % i løbet på 5.200 biler, svarende til ca. 6 %. Samtidig er der i perioden 1993 til 2007 sket en af de seneste 5 år. Samtidig er der i perioden 1993 til 2007 sket en stigning i bilejer- stigning i bilejerskabet i Aalborg Kommune på 25 %. Denne udvikling har også skabt skabet i Aalborg Kommune på 25 %2 . et større parkeringsbehov og mere parkeringssøgende trafik.

Det har medført, at parkeringsbehovet er vokset tilsvarende, og at det er blevet svæ- Aalborg Kommune arbejder med nedenstående målsætninger inden for parkerings- rere at finde parkeringsmuligheder i Aalborg Midtby. Gode parkeringsforhold er af- området: gørende for, at en by kan være velfungerende. På den anden side påvirker de mange parkerede biler også det visuelle miljø i Midtbyen. Desuden skabes der en masse ”Aalborg Kommune vil arbejde for, at parkering primært sker på større parkeringsan- søgetrafik, når det stigende parkeringsbehov gør det sværere for bilisterne at finde læg langs randgaderne i periferien af Midtbyen.” en parkeringsplads. Det sidste påvirker nærmiljøet i Midtbyen negativt på grund af øget støj, os, dårligere trafiksikkerhed og utryghed. ”Aalborg Kommune vil arbejde for, at parkeringspladserne i Midtbyen skal være for- beholdt korttidsparkering, mens langtidsparkering bør ske i periferien af Midtbyen.” Alle har en mening om parkering. Det gælder såvel borgere, private og offentlige aktører som politikere - og emnerne dækker bredt. Det være lige fra krav fra borge- ”Parkering i Midtbyen skal etableres i P-huse eller P-kældre, og med et minimum for- ren om parkering lige uden for døren eller holdninger til prisniveauet for parkering i brug af overfladeareal.” Midtbyen til udbuddet af parkering i Midtbyen. Til at opfylde disse målsætninger skal der etableres ekstra parkeringsanlæg i peri- Der er således mange interesser og holdninger, som kommunen skal forholde sig til. ferien af Aalborg centrale Midtby. Til at dække dele af det fremtidige parkeringsbe- Med Parkeringsstrategi for Aalborg Kommune sættes der fokus på de næste 10 års hov, er der planlagt parkeringshuse eller -kældre ved Kastetvej, Friis, udvikling af parkeringsforholdene i kommunen. Strategien danner de overordnede og Salling, i alt 1.577 parkeringspladser. Derudover skal der snarest tages stilling til rammer for en konkret parkeringshandlingsplan, som skal sikre en hensigtsmæs- etablering af ekstra parkeringskældre eller -huse på henholdsvis Gåsepigen, Sauers sig udvikling af parkeringen i Aalborg Kommune til gavn for kommunens borgere, de Plads og Toldbodgade. De planlagte og mulige fremtidige parkeringsanlæg fremgår handlende samt for miljøet. af tabel 1.

Navn Nuværende antal Fremtidigt antal Forøgelse parkeringspladser parkeringspladser Kastetvej, privat 64 350 286 Budolfi Plads 190 190 0 Friis, privat 0 815 815 Gåsepigen 147 300 153 Musikkens Hus 0 370 370 Salling, privat 209 315 106 Sauers Plads 237 365 128 Toldbodgade, privat 0 240 240 Ialt 847 2.945 2.098 Tabel 1. De planlagte og mulige fremtidige parkeringsanlæg i Aalborg centrale Midtby.

Ved etablering af de foreslåede parkeringsanlæg er der et potentiale til at nedlægge kantstensparkeringspladser samt mindre anlæg i Aalborg centrale Midtby og der- med forbedre det trafikale, miljømæssige og visuelle miljø i området.

1Transportvaneundersøgelse 2Danmarks Statistik, Statistikbanken   Indledning Parkeringsstrategier i andre storbyer

Der er inden for de seneste 5 år sket en vækst i den fjordkrydsende trafik i Aalborg Det øgede bilejerskab og dermed pres på parkeringsfaciliteterne findes i de fleste på 5.200 biler, svarende til ca. 6 %. Samtidig er der i perioden 1993 til 2007 sket en større danske byer. For at illustrere hvordan den udfordring søges løst andre steder, stigning i bilejerskabet i Aalborg Kommune på 25 % - en tendens som også gør sig følger en kort gennemgang af, hvad der er planlagt at gøre i henholdsvis Århus og gældende på landsplan. Denne udvikling har også skabt et større parkeringsbehov København kommuner. og mere parkeringssøgende trafik. Århus Aalborg Kommune søger at påvirke væksten i biltrafikken, blandt andet ved at sætte Parkeringspolitikken, der er Århus Kommunes parkeringsstrategi, blev vedtaget i fokus på brug af bæredygtige transportformer såsom den kollektive trafik og cyklen. 2005 og har følgende hovedmål: Som udviklingen har været inden for de seneste år, er det en utrolig vanskelig opga- • Parkeringspolitikken skal bidrage til en god trafikal tilgængelighed til byens for- ve, der ikke alene kan løses lokalt. skellige funktioner. At kunne parkere udgør en del af en god tilgængelighed, hvad enten der er tale om bilister eller cyklister. Stigningen i antallet af biler på kommunevejene bevirker, at der er behov for en sam- • Ligeledes skal parkeringspolitikken bidrage til at Midtbyen fredeliggøres trafikalt. let og koordinerende indsats i forhold til parkeringsfaciliteterne i Aalborg Kommune. Her er målet at begrænse den individuelle biltrafik, samtidigt med, at flere benytter Det skal ske med særlig fokus på Aalborg centrale Midtby og City Syd, da det er her, bus eller cykel. der er konstateret de største problemer med hensyn til trafikafviklingen som afhjæl- pes, når de planlagte vejinvesteringer i områderne er realiseret. Mere konkret anvendes følgende virkemidler: • Parkering i Midtbyen laves om til korttidsparkering. Samtidigt er det yderst vigtigt, at der sker en optimering af antal og placering af • Bilparkering på gader og pladser begrænses og koncentreres i stedet i færre parkeringspladser, således at der ikke findes et parkeringsareal eller et parkerings- større parkeringsanlæg ved større vejanlæg. hus på hvert gadehjørne i Aalborg. Der skal med andre ord findes en balance mellem • Antallet af parkeringspladser i Midtbyen fastholdes. antallet af parkeringspladser, den bedst mulige placering samt det faktiske behov i • En indsats for et større og mere organiseret udbud af cykelparkering oppriorite- de enkelte delområder, ligesom parkeringsanlæggene skal være let tilgængelige via res. den overordnede infrastruktur. Dermed kan parkanternes søgetrafik mindskes. • Parkeringsfonden nedlægges, da den ikke vurderes at give tilstrækkelig gode mu- ligheder for at styre parkeringsudbudet. Med ønsket om flere friarealer og ”åndehuller” i Midtbyen er der behov for en gen- nemgang af de eksisterende parkeringsarealer for at undersøge, om der kan ske Der er endnu ikke foretaget en evaluering af parkeringsstrategien. omdannelse af mindre parkeringsarealer til torve, pladser eller lignende til gavn for bymiljøet og borgerne i Aalborg Kommune. Hvis der er behov for at genetablere de Udover almindelige parkeringstilbud, der i høj grad ligner dem, der anvendes i Aal- nedlagte parkeringspladser andetsteds, skal dette så vidt muligt gøres i større, vel- borg Kommune, er der følgende forhold, der er værd at bemærke: placerede parkeringsanlæg langs randgader og indfaldsveje. • Der kan betales med mobiltelefon så der kun betales for den faktiske parkerings- tid. Det kræver dog et specielt abonnement og koster desuden et gebyr pr. beta- ling. • Ved længere tids parkering stiger timeprisen, så det er billigst i den første time og derefter dyrere.

København I 2005 vedtog Københavns Kommune en ny parkeringsstrategi bestående af fire ind- satsområder: • Øget betalingsparkering med fokus på at dæmpe pendlertrafikken i bil. • Bedre beboerparkering i de indre brokvarterer, så beboerne her kan få mulighed for et øget bilejerskab i samme takt som hidtil, uden at skulle udsættes for en for- ringelse af parkeringsforholdene. • En nedlæggelse af 1.000 gadeparkeringspladser som led i forbedring af byrum- met og det trafikale miljø. • Etablering af 4.000 parkeringspladser i parkeringskældre.

Efter 3 år er strategiens foreløbige effekt evalueret: • Biltrafikken gennem søsnittet er faldet markant. • Restriktionerne har medført, at parkanterne parkerer mindre end forventet. • Etableringen af parkeringskældre går langsomt og er blevet meget dyrere end forventet. • Der er derfor pt. ikke ressourcer til at føre hele parkeringsstrategien ud i livet. • Kommunen har desuden indgået aftale om brug af forbeholdte parkeringspladser i et butikscenter til beboerparkering.

Sammenfattende viser begge kommuners parkeringsstrategi et ønske om at mind- ske trafikken i bymidten ved at holde pendlere ude herfra. Desuden ønskes det at etablere underjordiske parkeringsanlæg, for at frigøre areal til andre formål end  parkering.  Formål Målsætninger

Formålet med en Parkeringsstrategi for Aalborg Kommune er at: Aalborg Kommune arbejder med nedenstående målsætninger inden for parkerings- området: • skabe et samlet overblik over offentlig og privat parkering i Aalborg Kommune, • sikre at de offentligt tilgængelige parkeringspladser samles i større, velplacerede ”Aalborg Kommune vil arbejde for, at parkering primært sker på større parkeringsan- anlæg og at læg langs randgaderne i periferien af Midtbyen.” • optimere parkeringsudbuddet i forhold til behovet i de forskellige områder i kom- munen. ”Aalborg Kommune vil arbejde for, at parkeringspladserne i Midtbyen skal være for- beholdt korttidsparkering, mens langtidsparkering bør ske i periferien af Midtbyen.” Med strategien gives et overblik over parkeringsmulighederne i Aalborg Kommune. Strategien er et værktøj, som byrådets politikere og Teknik og Miljøforvaltningen ”Parkering i Midtbyen skal etableres i P-huse eller P-kældre, og med et minimum for- kan anvende til at lave den bedst mulige indretning af parkeringsforholdene i Aal- brug af overfladeareal.” borg Kommune i de næste 10 år. Det er ønsket, at parkeringen flyttes fra Den centrale Midtby til større parkeringsan- I strategien gives der en mere præcis vurdering af hvor store belægningsgrader, der læg i periferien af Aalborg centrale Midtby. Det gælder specielt med hensyn til lang- er på parkeringsarealerne i kommunen, samt hvor der mangler parkering, og hvor tidsparkering. Endvidere foreslås det, at de parkeringsarealer, der forbliver i bymid- der er rigeligt. Dermed kan der nedlægges parkeringsarealer, hvor det er mest hen- ten, i videst muligt omfang anvendes til korttidsparkering, så pendlere og andre med sigtsmæssigt med henblik på omdannelse til rekreation, ophold og leg. et længerevarende besøg i bymidten parkerer i periferien. Derved sikres et oversku- eligt parkeringsudbud, som er let tilgængeligt via den overordnede infrastruktur og Desuden belyser strategien, hvilket behov der er for nye, større og velplacerede par- let at overskue for den enkelte bilist via et opdateret P-info system. keringsanlæg, samt hvor det er mest fornuftigt at placere dem. Bedre P-info og et mere overskueligt parkeringsudbud vil medføre, at en betydelig Endelig giver strategien mulighed for at optimere parkeringsudbudet, så det står mængde trafik undgås i den centrale Midtby og at der skabes bedre parkeringsmu- mål med efterspørgslen under hensyntagen til ønsket om at opnå mindre søgetrafik ligheder for beboere i området. Desuden forventes det, at der kan frigøres arealer, efter parkeringsmuligheder, mindre brug af privat bil og i stedet anvendelse af cyk- som før var parkeringsarealer, så de kan anvendes til opholdsarealer, og at nærmil- lisme og kollektiv trafik. jøet og det visuelle miljø i området påvirkes positivt.

  Status på parkeringsområdet i Aalborg Kommune I størsteparten af Aalborg Kommune er der tilstrækkelige parkeringsfaciliteter. En Øgadekvarteret kort gennemgang af situationen i de enkelte områder følger herunder. I Øgadekvarteret findes der i alt ca. 3.000 offentligt tilgængelige og ca. 300 forbe- holdte parkeringspladser. Kantstensparkering udgør ca. 56 %. Parkeringspladserne Oplandsbyerne omkring Fyensgade og Islandsgade har høje belægningsgrader og er ofte fuldt be- I oplandsbyerne til Aalborg foregår parkering primært på mindre parkeringspladser lagte i aftentimerne. placeret i forbindelse med trafikskabende funktioner eller langs kantsten. Der er kun indført parkeringsrestriktioner enkelte steder, og alle pladser er som regel offentligt Midtby tilgængelige. Problemer af betydning med hensyn til parkering findes i Nibe og Hals. Omkring Vejgaards centerområde findes der ca. 600 offentligt tilgængelige og 130 forbeholdte parkeringspladser. Størstedelen af parkeringspladserne er beliggende I Nibes bymidte er der indført 2-timers tidsbegrænsning på offentlige parkerings- i Vejgaards centerområde og er pålagt tidsrestriktioner. Der er generelt altid ledig arealer. Herudover er der indført en parkeringslicensordning på Skomagertorvet, af parkeringskapacitet indenfor gåafstand til centerområdet. hensyn til beboerne i området. Universitetsparken Parkering i Hals foregår i dag uden restriktioner. Der opleves dog større parkerings- I tilknytning til findes der ca. 420 parkeringspladser og i Universitetsom- problemer i turistsæsonen, herunder særligt på havnen og i forbindelse med torve- rådet ca. 2.100 privatejede parkeringspladser. I Universitetsområdet opleves der dage. daglig høje belægningsgrader i Fibigerstrædeområdet. Gigantium har tilstrækkelig parkeringskapacitet til at dække det daglige behov. Under større arrangementer luk- Aalborg Midtby kes parkeringsarealerne ved Gigantium. Det betyder, at gæster henvises til de om- I Aalborg Midtby findes 14.775 parkeringspladser. Den offentlige parkering er opbyg- kringliggende parkeringsarealer, hvorfra der indsættes shuttlebusser. get af et zonesystem, hvor der for de enkelte zoner gælder specifikke restriktioner i form af forskellige takster for betalingsparkering. I øjeblikket er der 3 priser for City Syd parkering alt afhængig af parkeringspladsens placering. Priserne er 6, 9 og 15 kr. pr. I City Syd findes der ca. 4.500 parkeringspladser, som alle er privat ejede og uden re- time i dagtimerne. Zoneinddelingen omfatter betalingsparkering, parkeringslicens striktioner. Analyser af parkeringsforholdene i City Syd viser, at der i de hårdest be- og parkeringsabonnement. lastede perioder er fuld belægning nær , mens at der er tilstræk- kelig kapacitet i resten af City Syd. Der er dog en del søgetrafik i forbindelse med De største offentligt tilgængelige parkeringsanlæg i Aalborg Midtby er tilsluttet et parkeringen nær storcentret og derfor periodiske kapacitetsproblemer på vejnettet dynamisk parkeringshenvisningssystem, kaldet P-info. P-info har til formål at in- i området. formere parkeringssøgende bilister om antallet af ledige pladser samt at vejvise til pladserne. Øvrige områder i Aalborg Kommune I de øvrige byområder i kommunen findes der generelt kun mindre udfordringer med I Aalborg Midtby er der en relativ høj belægningsgrad på parkeringsanlæggene, og hensyn til parkeringsudbuddet. Det samme gør sig gældende i landsbyerne. der er meget søgetrafik i myldretiderne med tilhørende kødannelser. Generelt er der kun større kapacitetsproblemer i Aalborg Midtby, Nørresundby Midt- Nørresundby Midtby by samt i den del af Vestbyen, der ligger nærmest Midtbyen. Disse områder er derfor I Nørresundby Midtby findes der i alt ca. 1.420 parkeringspladser, heraf er ca. 1.000 undersøgt nærmere i en parkeringsanalyse og hovedresultaterne fra analysen føl- offentligt tilgængelige. Størstedelen af parkeringspladserne omkring Nørresundby ger herefter. Torv er pålagt tidsbegrænsning på 2 timer. På Havnefronten findes et stort antal parkeringspladser uden restriktioner, som typisk benyttes af pendlere. Nær Nør- resundby Torv kan det være svært at finde en ledig parkeringsplads i dagtimerne, mens der i havneområdet kun er en lav udnyttelse.

Vestbyen Vestbyen rummer i alt ca. 5.900 offentligt tilgængelige parkeringspladser, hvoraf kantstensparkering udgør ca. 70 %. Ydermere er der 2.500 forbeholdte parkerings- pladser. Der er høje belægningsprocenter i området mellem Vesterbro, Strandvejen og Absalonsgade, hvor der ofte opleves parkeringssøgende trafik, specielt om efter- middagen som følge af sammenfald mellem boligparkering og kundeparkering/ar- bejdspladsparkering. Der er tidsrestriktioner og parkeringsafgifter på de offentlige parkeringsarealer.

Hobrovejkvarteret I området omkring Sygehus Syd og Aalborg Zoo findes ca. 2.800 offentligt tilgæn- gelige og 90 forbeholdte parkeringspladser. Flere af parkeringsarealerne omkring Sygehuset er pålagt tidsrestriktioner af hensyn til dagpatienter og besøgende. På parkeringspladserne ved Aalborg Zoo opleves det i stigende grad, at Sygehusets personale benytter pladserne, hvorfor Aalborg Zoo i højsæsonen anvender Festplad- sen i Mølleparken til at opnå tilstrækkelig parkeringskapacitet.

10 11 Parkeringsanalyse

Generelt Som forberedende arbejde til Parkeringsstrategi for Aalborg Kommune, er der foretaget en parkeringsanalyse for hele Aalborg og Nørresundby Midt- by, Aalborg centrale Midtby samt i City Syd. Antallet af parkeringspladser og deres anvendelse er registreret i maj-juni 2008. Antallet af parkeringsplad- ser fremgår af tabel 2.

Parkerins- Invalide- pladser pladser Aalborg og Nørresundby Midtby i alt 16.195 148 Heraf i Aalborg centrale Midtby 4.559 50 City Syd 4.510 52 Tabel 2. Antal parkeringspladser i hele Aalborg og Nørresundby Midtby, Aalborg centrale Midtby samt City Syd.

Afgrænsningen af hele Aalborg og Nørresundby Midtby samt Aalborg cen- trale Midtby fremgår af figur 1. Med hensyn til Aalborg centrale Midtby ind- går ligeledes de vigtigste parkeringspladser udenfor området, der naturligt fungerer som parkeringsareal i forbindelse med Aalborg centrale Midtby; Palads Parkering, Budolfi Plads, Gåsepigen, Aalborg Kongres & Kultur Cen- ter, Kennedy Arkaden og Europark i Jyllandsgades vestlige del.

Palads Parkering

Gåsepigen Budolfi Plads

Aalborg Kongres & Kultur Center

Kennedy Europark Arkaden Jyllandsgade

Figur 1. På venstre side ses afgrænsningen af hele Aalborg og Nørresundby Midtby (rødt) og Aal- 12 borg centrale Midtby (blåt). 13 Parkeringsudbud I Aalborg Midtby er belægningen generelt højest midt på dagen. Det er specielt tyde- I Aalborg centrale Midtby er der 5.337 parkeringspladser. I hele Midtbyen, afgræn- ligt i Den centrale Midtby, hvor der er konstateret en belægningsgrad på 82 % mod set af Østre Alle Ringen samt i det centrale Nørresundby, er antallet 16.195. I tabel henholdsvis 56 % og 43 % om morgenen og om aftenen. Samme tendens, men med 3 fremgår parkeringsfaciliteterne i Aalborg Midtby fordelt på typer og antal parke- markant lavere belægningsgrad midt på dagen, findes for Midtbyen som helhed. ringspladser. Belægningen i City Syd er højest om morgenen og til middag med 22 %, mens den kun er på 12 % om aftenen. Der er generelt ikke mangel på parkeringsfaciliteter i City Type Parkeringspladser Syd. Belægningsgrader for de større parkeringsanlæg i Aalborg Midtby henholdsvis Offentlig parkeringsplads 4.267 morgen, middag og aften findes i Bilag 1-3.

med betaling 2.194 Samlet set er der fortsat nok parkeringspladser i såvel Aalborg og Nørresundby med tidsbegrænsning 628 Midtby som i City Syd. Når der er meget parkeringssøgende trafik, skyldes det del- taxi 15 vist, at parkanterne ønsker at parkere på et mindre antal udvalgte parkeringspladser uden restriktion 1.430 nær deres mål, men også at belægningsgraden midt på dagen er temmelig høj. Des- Kantstensparkering 4.466 uden har det vist sig, at lukning af 1.100 parkeringspladser (650 Metax Parkerings- hus, 450 Havnefront II) ikke har bevirket omfordeling af parkeringen i Midtbyen til med restriktion 1.778 Sauers Plads – Aalborg Kongres & Kultur Center og Jyllandsgades vestlige del. Der uden restriktion 2.688 er som erstatning etableret ca. 600 midlertidige parkeringspladser langs Havnefron- Invalidepladser 148 ten. I hele registreringsperioden (morgen, middag og aften) har der været ledig ka- Private, offentlige tilgængelige pladser 2.317 pacitet på disse pladser.

med betaling 1.046 Analysen viser, at prisen for parkering kan være mindre vigtig end placeringen af den med tidsbegrænsning 212 pågældende parkeringsplads. Parkanterne er villige til at betale mere, såfremt par- kundeparkering 49 keringspladsen er placeret nær deres mål. Derfor har parkeringspladser som Gåsepi- uden restriktion 1.010 gen og Budolfi Plads, der er placeret tæt på gågadenettet, en høj parkeringssøgning Private, forbeholdt 4.988 og belægningsprocent. Parkeringshuset ved Aalborg Kongres & Kultur Center har Andre 9 derimod nogen ledig kapacitet, hvilket kan skyldes den ekstra gangafstand. Det kan Sum 16.195 også understøtte, at villigheden til at betale for fjernere beliggende P-anlæg er lav. Tabel 3. Fordelingen af parkeringspladser i Aalborg Midtby. Det kan derfor konkluderes, at der i forbindelse med videreudvikling af de større omdannelsesområder i den østlige del af Havnefront II, Musikkens Hus og Parkeringsefterspørgsel skal tages højde for en hensigtsmæssig placering af fremtidige parkeringsfaciliteter, Den generelle parkeringsefterspørgsel i Aalborg centrale Midtby, i Aalborg Midtby og så disse findes attraktive for parkanterne. Med udgangspunkt i den nuværende be- i City Syd fremgår af tabel 4. lægningsgrad i Midtbyen samt de økonomiske rammer, er det ligeledes vigtigt, at der ikke sker en overdimensionering i antallet af parkeringspladser. Belægning (Antal registrerede biler) Som nævnt tidligere, er der parkeringsfaciliteter, der har en meget høj belægnings- Parkerings- Invalide- Morgen Middag Aften grad. Det er oftest de mest attraktivt beliggende parkeringsfaciliteter. I tabel 5 føl- pladser pladser ger en liste over større parkeringsanlæg (mere end 50 parkeringspladser) i Aalborg Aalborg centrale Midtby 5.337 50 3.011 4.402 2.310 centrale Midtby med de højeste belægningsgrader. Belægningsprocent, centrale Midtby (gennemsnitlig) 56 % 82 % 43 %

Aalborg/Nørresundby Midtby 16.195 148 8.508 9.200 6.645 Belægningsprocent, hele området (gennemsnitlig) 53 % 57 % 41 %

City Syd 4.510 52 1.010 998 542 Belægningsprocent, City Syd (gennemsnitlig) 22 % 22 % 12 % Tabel 4. Antal parkeringspladser og deres belægningsgrad i Aalborg Midtby, Aalborg centrale Midtby samt i City Syd. Morgen beskriver kl. 8.30 – 10.30, hvor de fleste beboere er taget på arbejde og pendlere til Midtbyen er mødt. Middag/eftermiddag kl. 13-15 beskriver situationen, hvor beboerne er på arbejde, pendlere til Midtbyen er på arbejde og handlende besøger butikker. Aften kl. 19-21 beskriver situationer, hvor beboerne er hjemme, og hvor der ingen handlende eller pendlere er i Midtbyen. Middag/eftermiddag beskriver ikke nødvendigvis det maksimale parkeringsbehov hvorved kapacitetsbeho- vet kan blive undervurderet. Parkeringssituationen i Aalborg Midtby vil blive fulgt med tællinger hvert år og justeringer af behov som følge heraf vil blive vurderet. Påvirkningen fra nye P-anlæg indgår heri.

14 15 Parkeringsanlæg i Aalborg centrale Midtby Ejerskab og anvendelse Betaling Budolfi Plads Offentlig, betaling Frederikstorv Offentlig, betaling Grønttorvet Offentlig, betaling Gåsepigen Offentlig, betaling Jyllandsgade (Europark) Privat, betaling Sauers Plads Offentlig, betaling Skibbrogade Privat, betaling Østerbro - ved Danish Crown Privat, betaling Aalborg Kongres & Kultur Center Offentlig, betaling Braskensgade (Salling) Privat, betaling (P-hus) Fjordgade (Føtex) Privat, betaling (P-hus) Kennedy Arkaden Privat, betaling (P-hus) Palads Parkering Privat, betaling (P-hus) Honnørkajen Offentlig, betaling, midlertidig Rendsburggade Offentlig, betaling, midlertidig Stuhrsvej Offentlig, betaling, midlertidig Forbeholdte Løkkegade Privat, forbeholdt Nyhavnsgade Privat, forbeholdt Rantzausgade 6 Kommunal, forbeholdt Skibsbyggerivej Privat, forbeholdt Slotspladsen Privat, forbeholdt Østerport Offentlig, forbeholdt Uden restriktioner Karolinelundsvej (Sømandshjemmet) Offentlig, uden restriktioner Tabel 5. Parkeringsanlæg med høj belægningsgrad i Aalborg centrale Midtby.

Parkeringspladsen ved Karolinelundsvej har høj belægning hele døgnet. Det skyldes, at det er det eneste større parkeringsanlæg i Aalborg centrale Midtby, der ikke har restriktioner. Desuden er Aalborg Kongres & Kultur Center, Gåsepigen, Budolfi Plads og Sauers Plads nogle af de mest besøgte større parkeringspladser i Aalborg cen- trale Midtby.

I øjeblikket er der generelt tilstrækkelige parkeringsfaciliteter i Aalborg centrale Midtby. Dog er belægningsgraden omkring Vesterbro særlig høj. Det er der formo- dentlig flere årsager til. Dels er det en naturlig indfaldsvej til bymidten, dels passerer Vesterbro gågadeområdet på meget kort afstand, og endelig beslaglægger Sygehus Nords funktioner et stort antal parkeringspladser. Derfor er de allerede meget fyldte parkeringspladser på Budolfi Plads og ved Gåsepigen helt afgørende for, at trafikken kan afvikles i området. På længere sigt forventes sygehusfunktionerne afviklet.

Med etablering af Utzoncenteret, Musikkens Hus og Nordkraft vil parkeringsbehovet øges markant i den østlige del af Aalborg centrale Midtby, og da der endvidere skal nedlægges i alt 600 midlertidige parkeringspladser på Havnefronten, er flere parke- ringspladser i området en nødvendighed i fremtiden.

16 17 Strategiens hovedpunkter

Aalborg Kommunes målsætning er at samle langtidsparkeringen i større parkeringsanlæg i periferien af Den centrale Midtby, mens korttidsparke- ring fortsat skal være muligt længere inde. Endvidere er det målsætningen, at minimere forbruget af areal til parkering. Bag disse målsætninger lig- ger der et ønske om at mindske trafikken i Aalborg centrale Bymidte samt at forbedre det visuelle miljø og mulighederne for ophold. De overordnede hovedpunkter er følgende:

• Hvis Staten frafalder at inddrage merprovenuet fra parkeringsafgif- ter, vil Aalborg Kommune anvende en økonomisk parkeringsmodel til aktiv styring af, hvor der parkeres. En model for dette er en del af EU- projektet ARCHIMEDES.

• Aalborg Kommune vil opgradere det eksisterende P-info system, så også nye forbeholdte parkeringsanlæg indgår i systemet. Med det op- graderede system kan parkanterne få et samlet overblik i realtid over parkeringsmulighederne i Aalborg Midtby. En opgradering af systemet vil også medføre mindre søgetrafik fra parkanterne.

• Aalborg Kommune vil følge udviklingen i parkeringsforholdene i City Syd området tæt. Kommunen vil opfordre City Syd til at fremme implemen- tering af et P-infosystem i området, så kapacitetsproblemerne på vej- nettet kan mindskes.

• Aalborg Kommune vil, udover allerede planlagte og påbegyndte parke- ringsanlæg, søge P-fondens midler anvendt til parkeringspladser i peri- ferien af Den centrale Midtby. Samtidigt nedlægges 595 parkeringsplad- ser i den centrale Midtby. En stor del af de resterende parkeringspladser i den centrale Midtby er til korttidsparkering. Med oprettelsen af nye større parkeringsanlæg i periferien af Den centrale Midtby, er det målet at stort set alle lokaliteter i området skal være højest 250 meter fra et af de større parkeringsanlæg.

De nærmere forudsætninger for oprettelse og nedlæggelse af parkerings- faciliteter og et parkeringsregnskab for strategien gennemgås mere detal- jeret i de næste tre afsnit.

18 19 Nye Parkeringsanlæg Nedlæggelse af eksisterende parke- ringsanlæg

På figur 2 ses de nuværende og foreslåede større parkeringsanlæg og hvor stor en Når Havnefront II, Musikkens Hus mv. er færdiggjorte, nedlægges en række midler- del af Midtbyen, der får mindre end 250 m til disse anlæg. tidige parkeringsplader i området. Det drejer sig om Stuhrsvej, Rendsburgsgade og Honnørkajen, i alt 595 parkeringspladser.

Figur 2. Større parkeringsanlæg med 250 m. gangafstand vist. (Foreslåede fremtidige Parkeringshuse er medtaget).

Jf. analysens resultater, er der endnu parkeringspladser nok i Aalborg centrale Midt- by, og den samlede gennemsnitlige belægningsgrad kommer ikke over 82 %. Des- uden er der tre områder, hvor et stort pres på parkeringen vil være nær Vesterbro, i forbindelse med Nordkraft, Musikkens Hus og Havnefront II og Føtex, Salling samt det fremtidige Friis. En placering af nye parkeringshuse eller -kældre i henholdsvis vest- og østdelen af Aalborg centrale Bymidte vil desuden reducere kørslen over Slotspladsen og dermed binde bymidten og havnefronten bedre sammen. En liste over allerede vedtagne og mulige fremtidige parkeringshuse eller -kældre fremgår af tabel 6.

Navn Nuværende antal Fremtidigt antal Forøgelse Alternative muligheder for flere parkeringspladser parkeringspladser Kastetvej, privat 64 350 286 parkeringspladser Budolfi Plads 190 190 0 På længere sigt kan det, hvis der fortsat mangler parkeringsfaciliteter i Aalborg cen- Friis, privat 0 815 815 trale Bymidte, være nødvendigt at anvende nedenstående tiltag som supplement. Gåsepigen 147 300 153 Musikkens Hus 0 370 370 Aalborg Kommune kan lave aftaler med ejere af private forbeholdte parkeringsplad- ser med lavere belægningsgrader om natten om at opnå brugsret til en del af parke- Salling, privat 209 315 106 ringspladserne. Denne metode er anvendt i København. Potentialet er begrænset. Sauers Plads 237 365 128 Toldbodgade, privat 0 240 240 Ialt 847 2.945 2.098 Tabel 6. Vedtagne og mulige fremtidige parkeringsanlæg i Aalborg centrale Midtby. P-Norm Aalborg Kommunes P-norm fra 1997 vil blive indarbejdet i Kommuneplan 2009. Ad- Aalborg Kommunes parkeringsfond bestod 1. juli 2008 af 9,4 mio. kr. Kommunen skal ministrationen af normerne har skabt en balance mellem behov for og efterspørgsel bidrage med et tilsvarende beløb ved etablering af et offentligt tilgængeligt parke- efter parkering herunder indgår også cykelparkering. For større områder som Ken- ringsanlæg. Byrådet har i Budget 2009 ønsket P-fondsmidlerne anvendt i forbindelse nedyarkaden og Havnefront II er der lavet særlige behovsvurderinger, hvori dobbelt- med P-kælder for Musikkens Hus. parkering også indgår. Den anvendte administrationspraksis fortsætter uændret.

Alternativt er Sauers Plads en mulighed. I dag er der 237 parkeringspladser, og etab- 20 lering af en parkeringskælder vil øge kapaciteten til 365 parkeringspladser. 21 Parkeringsregnskab

Med de opstillede forslag til etablering af nye parkeringspladser, nedlæggelse af Anvendelse Antal ekstra gamle parkeringspladser samt øget parkeringsbehov som følge af aktiviteterne ifm. parkeringspladser Havnefront II, Nordkraft og Nytorvsområdet ændres parkeringsforholdene i Aalborg P-behov centrale Midtby en del. Det fremtidige ekstra parkeringsbehov i forbindelse med Samlet behov for parkeringspladser 1.578 Havnefront II, Nordkraft og Nytorvsområdet fremgår af tabel 7. Parkeringsbehovet i P-faciliteter, under opførelse/planlægning: tabel 7 er beregnet med udgangspunkt i dobbeltudnyttelse af P-pladser. • Kastetvej 286 • Friis 815 Anvendelse Antal parkeringspladser • Musikkens Hus 370 3 P-behov • Salling 106 Nordkraft området: Restbehov 1 Tabel 9. Parkeringshuse under etablering eller vedtaget. • Nordkraft 254 • Eksisterende boliger 26 Med de planlagte og påbegyndte parkeringsanlæg dækkes behovet. Mulige parke- Havnefront II: ringskældre eller -huse, der kan dække restbehovet, fremgår af tabel 10. • Musikkens Hus 59 • Øvrig bebyggelse i musikhusområdet 345 Anvendelse Antal ekstra • 102 parkeringspladser • Jomfru Ane Parken mv. 15 Restbehov 1 Nytorv området: Mulige fremtidige parkeringskældre eller -huse: • Friis 116 • Gåsepigen 153 • Salling 66 • Sauers Plads 128 Samlet antal ekstra parkeringspladser 983 • Toldbodgade 240 Tabel 7. Det fremtidige ekstra parkeringsbehov i forbindelse med Havnefront II, Nordkraft og Nytorvsområ- Potentielle ekstra parkeringspladser 520 det beregnet med udgangspunkt i dobbeltudnyttelse. Tabel 10. Planlagte og mulige nye parkeringskældre eller -huse. Det antages, at fremtidige byggerier på Østre Havn og Østerbro Brygge indeholder de nødvendige parkeringsfaciliteter, og at de derfor ikke vil have indflydelse på dette parkeringsregnskab. Udover det øgede parkeringsbehov, nævnt ovenfor, skal der Etableringen af de 3 foreslåede parkeringsanlæg tjener hver deres formål. Ved Ve- lægges det antal parkeringspladser til, der ønskes nedlagt. Se tabel 8. sterbro afhjælpes det største parkeringspres som findes i øjeblikket, mens det nær Musikkens Hus og Nordkraft mv. giver den største behovsforøgelse.

Anvendelse Antal Aalborg Kommune overtager P-anlægget på Budolfi Plads i 2012 og evt. nedlæg- parkeringspladser gelse/opretholdelse af P-kapaciteten indgår i den videre planlægning for området. P-behov Etablering af øget P-kapacitet på Sauers Plads giver mulighed for omdannelse af Ekstra behov ifm. Havnefront II 983 Frederiks Torv til ophold. Lukning af parkeringspladser: • Stuhrsvej 200 • Rendsburggade 250 • Honnørkajen 145 Samlet behov for parkeringspladser 1.578 Tabel 8. Det fremtidige parkeringsbehov, som følger af den foreslåede nedlæggelse af parkeringsfaciliteter.

Med lukning af de foreslåede parkeringsarealer samt behovet som følge af den igangværende omdannelse i Midtbyen, mangler der 1.578 parkeringspladser i Aal- borg centrale Midtby. En del parkeringsfaciliteter er under etablering eller vil blive etableret. Det drejer sig om Friis, der er under opførelse, samt Kastetvej, Musikkens Hus samt Sallings udvidelse. Hvis sidstnævnte ikke etableres, vil det reducere parke- ringsbehovet tilsvarende. Parkeringskapaciteten for disse planlagte nye parkerings- anlæg fremgår af tabel 9.

3 Under forudsætning af, at Salling får lov at udvide. Hvis ikke, bortfalder denne parkeringsplads, og behovet

22 ifm. Havnefront II reduceres tilsvarende. 23 Konklusion

Med Parkeringsstrategi for Aalborg Kommune sætter Aalborg Kommune fokus på • Aalborg Kommune vil, udover allerede planlagte og påbegyndte parkeringsan- de fremtidige parkeringsforhold i kommunen. Strategien danner de overordnede læg, søge P-fondens midler anvendt til parkeringspladser i periferien af Den cen- rammer for en konkret parkeringshandlingsplan, som skal sikre en hensigtsmæs- trale Midtby. Med oprettelsen af nye større parkeringsanlæg i periferien af den sig udvikling af parkeringen i Aalborg Kommune til gavn for kommunens borgere, de centrale Midtby, er det målet at stort set alle lokaliteter i området skal være hø- handlende samt for miljøet. jest 250 meter fra et af de større parkeringsanlæg.

Der er inden for de seneste 5 år sket en vækst i den fjordkrydsende trafik i Aalborg Med etablering af Havnefront II, Musikkens Hus og Nordkraft stiger parkeringsbeho- på 5.200 biler, svarende til ca. 6 %. Samtidig er der i perioden 1993 til 2007 sket en vet i området med mellem ca. 1.000 og 1.450 parkeringspladser alt afhængig af, om stigning i bilejerskabet i Aalborg Kommune på 25 % - en tendens som også gør sig der regnes med dobbeltparkering eller fuld P-norm. Samtidigt nedlægges ca. 600 gældende på landsplan. Denne udvikling har også skabt et større parkeringsbehov midlertidige parkeringspladser. og mere parkeringssøgende trafik. Til at dække dette parkeringsbehov etableres allerede vedtagne parkeringsanlæg i Stigningen i antallet af biler på kommunevejene bevirker, at der er behov for en sam- forbindelse med Badehusvej, Friis, Musikkens Hus og Salling, i alt 1.577 parkerings- let og koordinerende indsats i forhold til parkeringsfaciliteterne i Aalborg Kommune pladser. Derudover bør der snarest tages stilling til etablering af ekstra parkerings- og kommunen arbejder derfor med nedenstående målsætninger inden for parke- kældre eller -huse på henholdsvis Gåsepigen, Sauers Plads og Toldbodgade. De plan- ringsområdet: lagte og mulige parkeringsanlæg fremgår af tabel 11.

”Aalborg Kommune vil arbejde for, at parkering primært sker på større parkeringsan- Navn Nuværende antal Fremtidigt antal Forøgelse læg langs randgaderne i periferien af Midtbyen.” parkeringspladser parkeringspladser Kastetvej, privat 64 350 286 ”Aalborg Kommune vil arbejde for, at parkeringspladserne i Midtbyen skal være for- beholdt korttidsparkering, mens langtidsparkering bør ske i periferien af Midtbyen.” Budolfi Plads 190 190 0 Friis, privat 0 815 815 ”Parkering i Midtbyen skal etableres i P-huse eller P-kældre, og med et minimum for- Gåsepigen 147 300 153 brug af overfladeareal.” Musikkens Hus 0 370 370 Salling, privat 209 315 106 Udenfor Aalborg centrale Midtby er der kun mindre problemer med parkeringsfaci- Sauers Plads 237 365 128 liteternes belægningsgrad. I Aalborg centrale Midtby er der fortsat lidt flere parke- ringspladser, end der er brug for. Den højeste samlede gennemsnitlige belægnings- Toldbodgade, privat 0 240 240 grad er midt på dagen 82 %. Der er dog en del af de mest attraktive parkeringsanlæg, Ialt 847 2.945 2.098 der har næsten fuld belægning, og der er derfor en meget stor søgetrafik i området. Tabel 11. De planlagte og mulige parkeringsanlæg i Aalborg centrale Midtby.

I øjeblikket er der generelt tilstrækkelige parkeringsfaciliteter i Aalborg centrale Ved etablering af de foreslåede parkeringsanlæg bliver det muligt at nedlægge par- Midtby. Dog er belægningsgraden omkring Vesterbro særlig høj. Derfor er de allere- keringspladser i Aalborg centrale Midtby og dermed forbedre det trafikale, opholds- de meget fyldte parkeringspladser på Budolfi Plads og ved Gåsepigen helt afgørende mæssige og visuelle miljø i området. for, at trafikken kan afvikles i området. Med etablering af Utzoncenteret, Musikkens Hus og Nordkraft vil parkeringsbehovet øges markant i den østlige del af Aalborg Med denne parkeringsstrategi som udgangspunktet opstilles de overordnede ram- centrale Midtby, og da der endvidere skal nedlægges i alt 600 midlertidige parke- mer for en parkeringshandlingsplan, der vil indeholde retningslinier for den fremti- ringspladser på Havnefronten, er flere parkeringspladser i området en nødvendig- dige udvikling af parkeringsfaciliteterne i Aalborg Kommune over de næste 10 år. hed i fremtiden.

Baseret på målsætningerne for parkeringen og de fundne resultater i parkerings- analysen er opstillet følgende virkemidler i strategien:

• Hvis Staten frafalder at inddrage merprovenuet fra parkeringsafgifter, vil Aal- borg Kommune anvende en økonomisk parkeringsmodel til aktiv styring af, hvor der parkeres. En model for dette er en del af EU-projektet ARCHIMEDES.

• Aalborg Kommune vil opgradere det eksisterende P-info system, så også nye private parkeringsanlæg indgår i systemet. Med det opgraderede system kan parkanterne få et samlet overblik i realtid over parkeringsmulighederne i Aalborg Midtby.

• Aalborg Kommune vil følge udviklingen i parkeringsforholdene i City Syd området tæt. Kommunen vil opfordre City Syd til at fremme implementering af et P-infosy- stem i området.

24 25 Det videre forløb

• Parkeringsstrategien forelægges TMU den 22. januar 2009. • Parkeringsstrategien munder i midten af 2009 ud i en konkret Parke- ringshandlingsplan for Aalborg. • I slutningen af 2009, sideløbende med godkendelse af Kommuneplan 09, sker politisk vedtagelse af Parkeringshandlingsplanen og dermed en konkret parkeringspolitik for Aalborg. • I perioden 2009 - 2019 implementeres parkeringsstrategien.

26 27 Bilag 1

28 29 Bilag 2

30 31 Bilag 3

32 33 Bilag 4 Ordliste

Privatejede P-pladser eller P-anlæg P-anlæg og P-pladser er privatejede som f.eks. Kennedy-arkaden og Palads. P-plads- erne og kan være enten reserverede, of- fentlig tilgængelige eller en blanding af begge dele. Kommunale bestemmelser gælder ikke privatejede pladser.

Offentlig-ejede pladser eller P-anlæg P-anlæg og P-pladser ejes af det offent- lige. Kommunale bestemmelser er gæl- dende.

Offentlig tilgængelig P-pladser er tilgængelige for alle. Kan ikke reserveres. Kan være såvel offentlig- ejede som privatejede.

Forbeholdte pladser P-pladser er reserverede og er typisk pri- vatejede.

34 Teknik- og Miljøforvaltningen

Stigsborg Brygge 5 Tlf. 9931 2000 www.aalborgkommune.dk 9400 Nørresundby Fax 9931 2314 [email protected] 2009