Regionplan 2005-2016 HVIDBOG

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Regionplan 2005-2016 HVIDBOG Regionplan 2005-2016 HVIDBOG 2. offentlighedsfase og supplerende høringer December 2005 INDHOLD 0.0 Overordnede og generelle forhold 1 1. Hovedstruktur 5 1.1 Hovedstruktur 5 1.2 Det overordnede vejnet 7 1.3 Områdetyper 7 1.4 Andre arealbindinger 7 1.5 Byområde 7 1.6 Særligt erhvervsområde 53 1.7 Sommerhusområde 55 1.8 Jordbrugsområde 57 1.9 Landskabsområde 60 1.10 Beskyttelsesområde 61 1.11 Anlægsområder 63 1.12 Kystnærhedszonen 63 1.13 Vindmølleområder 67 1.14 Særlig værdifulde landbrugsområder 67 1.15 Lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder 67 1.16 Skovrejsningsområder 67 1.17 Større uforstyrrede landskaber 67 1.18 Internationale naturbeskyttelsesområder 67 1.19 Økologiske forbindelser 67 1.20 Kulturmiljøer 68 1.21 Kirkeomgivelser 68 1.22 Besøgsområder 68 1.23 Regionale graveområder 68 1.24 Drikkevandsområder 68 1.25 Nitratfølsomme områder og indvindingsoplande 69 2. Trafikanlæg og tekniske anlæg 70 2.1 Jernbaner og anden kollektiv trafik 70 2.2 Veje 71 2.3 Havne 77 2.4 Flyvepladser 79 2.5 Antennemaster 79 2.6 Vindmøller 80 2.7 Regionale ledningsanlæg 83 2.8 Affald 87 3. Detailhandel 89 3.1 Gernerelle retningslinjer 89 3.2 Lokale forhold 89 4. Større enkeltanlæg 97 4.1 Stenlille naturgaslager 97 4.2 Statoil raffinaderi 97 4.3 Miljø- og messecenter ved Korsør 97 4.4 Carbogrit i Stigsnæs Industripark 97 4.5 Novo Nordisk's insulinfabrik i Kalundborg 98 4.6 Haldor Topsøe A/S i Stigsnæs Industripark 98 5. Jordbrugsinteresser 99 5.1 Jordbrugsinteresser 99 5.2 Lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder 103 6. Skovrejsning 105 6.1 Skovrejsning 105 7. Natur- og kulturinteresser 112 7.1 Naturinteresser 112 7.2 Kulturhistorie 116 8. Arealer til fritidsformål 120 8.1 Rekreativ hovedstruktur 120 8.2 Feriehoteller 126 8.3 Campingpladser 130 8.4 Friluftsgårde, naturskoler, spejderhytter, lejrhytter og teltpladser 131 8.5 Vandrerhjem 131 8.6 Landboturisme 132 8.7 Lystbådehavne 132 8.8 Golfbaner 133 8.9 Forlystelsesparker mv. 135 8.10 Kulturanlæg 136 8.11 Støjende fritidsanlæg generelt 137 8.12 Fritidsflyvepladser 138 8.13 Motorsportsanlæg 139 8.14 Skydebaner 139 9. Råstofforekomster 142 9.1 Regionale graveområder 142 9.2 Særlige retningslinjer for Bjergsted graveområde 145 9.3 Råstofindvinding uden for graveområderne 146 9.4 Efterbehandling 146 9.5 Råstofinteresseområder 146 9.6 Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald 147 10. Vandindvinding 148 10.1 Prioritering af vandressourcen 148 10.2 Indvinding af grundvand 148 10.3 Indvinding af overfladevand 149 10.4 Beskyttelse af drikkevandsinteresser 150 10.5 Indsatsområder for grundvandsbeskyttelse 151 10.6 Almen vandforsyning 151 10.7 Virksomheders forsyningsforhold 152 10.8 Landbrugets forsyningsforhold 153 10.9 Forsyning på tværs af amtsgrænsen 153 11. Vandløb, søer og kystvande 154 11.1 Vandløb 154 11.2 Søer 159 11.3 Kystvande 160 11.4 Spildevandsrensning i det åbne land 165 12. Støjhensyn 167 12.1 Støj 167 13. Agenda 21 168 2. offentlighedsfase samt supplerende høringer 0. Overordnede og generelle forhold 0.0 Overordnede og generelle forhold Bemærkninger og indsigelser Offentlige myndigheder Dragsholm Kommune Savner stillingtagen til den nye kommunestruktur og dens betydning i regionen (134) og finder, at det vil styrke planen væsentligt, hvis der kan indsættes nogle overordnede tendenser, som kan være til inspiration for de nye kommuner. Der foreslås en yderligere høringsfase, når den nye kommunestruktur er endeligt besluttet, inden ophøjelsen af regionplanen til landsplandirektiv. Kommunen anbefaler desuden, at regionplanen beskriver de muligheder, visioner og ideer, der fremkommer i forbindelse med anlæggelsen af den kommende motortrafikvej gennem Odsherred. Ministeriet for Har ingen bemærkninger til regionplanforslaget. Videnskab, Teknologi og Udvikling Organisationer Danmarks Bemærker til visionsdelen, at landskabet skal bruges, men den værdi som Naturfredningsforening, naturlandskaber har skal ikke undervurderes. Fremtiden ligger i moderne Lokalkomite Dragsholm, v. Holger attraktive bysamfund med spændende arbejdspladser og rige muligheder for T. Thaarup (60) friluftsliv på alle niveauer. Flere og flere mennesker vil ikke give køb på naturbeskyttelsen af hensyn til landbrugserhvervet, der tilbyder færre og færre arbejdspladser. Danmarks Mener at regionplanen kan understøtte vækst og udvikling uden at hensynet til Naturfredningsforening, natur, landskab og miljø svækkes. Bydende nødvendigt, at Amtsrådet står fast Vestsjællands Samråd v. Ib Larsen (120) på, at vækst og udvikling ikke er ensbetydende med nye udlæg til by- og erhvervsområder og at de nuværende arealudlæg skal udnyttes først herunder omdannelse af eksisterende byområder. Der skal heller ikke laves nye arealudlæg til ferie- og fritidsformål idet der indenfor de eksisterende rammer er store muligheder for udvikling. Friluftsrådet, Er generelt tilfreds med visionen. Er dog ked af formuleringen "Det vestsjællands Amt, v. vestsjællandske landskab og naturgrundlag skal ikke henligge som naturpark, amtsformand Flemming Larsen (88) men er til for at blive brugt". Med denne formulering for ordet "naturpark" en negativ klang, hvilket ikke harmonerer med arbejdet for en kommende naturpark i og omkring Åmosen. Finder generelt at der såvel i formuleringerne som den efterfølgende praktiske anvendelse af regionplanen skal flyttes vægt fra hensynet til jordbrugserhverv til natur, miljø og kultur. Private Forsvarets Anbefaler, at Depot Egø indtegnes i regionplanens kortbilag. Bygningstjeneste (195) Jacobsen, Johs. (27) Anmoder om at samtlige lodsejere, som bliver berørt af regionplanens udpegninger, får tilsendt relevante kort og tekst, når regionplanen er endeligt vedtaget af amtsrådet. Derved skabes åbenhed i forvaltningen. Påpeger at langt 1 H V I D B O G . Regionplan 2005 - 2016 2. offentlighedsfase samt supplerende høringer fra alle borgere har internetadgang, og at de kort der kan hentes via nettet langt fra er nær så gode som hvis amtet anvender sit maskineri. Seidel, Poul Otto Undrer sig over, at Egødepotet (missildepot) i Korsør ikke er markeret som sammen med Annitta "Militært område, ikke afgrænset" på Kortbilag 2. Der er her særlige Hartmann (63) sikkerhedsregler for ophold af længere varighed på de tilgrænsende arealer. Det er i øvrigt her, der kommer planer for en udvidelse af Korsør Golfbane i forbindelse med Regionplantillæg 20. Bemærkninger og indsigelser - supplerende høringer Offentlige myndigheder Gørlev Kommune (S Kan tiltræde amtets ændringsforslag i den supplerende høring. 53) Forsvarets Henviser til udkast til hvidbog, og anfører, at det er vigtigt at Depot Egø Bygningstjeneste (S 11) kommer til at fremgå klart af den endelige regionplan. Ringsted Kommune (S Anmoder om fristforlængelse til 5. september 2005. 9) Amtets bemærkninger Kommende Dragsholm Kommune anbefaler en nærmere beskrivelse af de muligheder en motortrafikvej i ny motortrafikvej i Odsherred vil give. I regionplanforslaget indgår en Odsherred (134) arealreservation for en motortrafikvej gennem Odsherred fra Tuse til Vig i forlængelse af det stykke motorvej, der for tiden er under anlæg ved Holbæk. Efter det oplyste er det statens hensigt at anlægge vejen i perioden 2009-2012. De muligheder den nye vej vil give vurderes som udgangspunkt at være mere lokale, og en beskrivelse af nye muligheder på grund af af den nye vej vurderes derfor primært at være kommuneplansstof. Regionplanen indeholder således heller ikke en nærmere beskrivelse af de muligheder som de øvrige vejreservationer i regionplanen giver. Missildepot i Korsør Amtet har haft kontakt til Forsvarets Bygningstjeneste omkring Depot Egø. På (63, 195) den baggrund har Forsvarets Bygningstjeneste anbefalet at Depot Egø indtegnes i regionplanens Kortbilag 2 i lighed med en række andre militære arealer i Vestsjællands Amt. Natur, landskab og Regionplanforslagets vision lægger op til en prioriteret balance mellem natur, landbrug (60) miljø, erhverv og bosætning i Vestsjællands Amt. Det skal såvel være muligt at bruge landskabet for den enkelte borger, ligesom det skal være muligt at drive forskellige erhverv, herunder landbrug. Udviklingen de senere år har været præget af øget tilflytning til amtet, primært fra Hovedstadsområdet. Af hensyn til miljøbelastning og af hensyn til borgernes daglige transporttid er det ønskeligt reducere behovet for daglig transporttid så meget som muligt. Det er derfor vigtigt at sikre en rimelig balance mellem antallet af arbejdspladser og borgere i området. I de senere år har antallet af arbejdspladser ikke fulgt udviklingen i antallet af tilflyttere. Bl.a. derfor er det vigtigt at satse på at holde på de arbejdspladser amtet råder over, og helst udvikle dem yderligere. I den forbindelse udgør landbruget fortsat et vigtigt erhverv, der ligesom andre erhverv, fortsat sikres mulighed for at udvikle sig. Derfor skal der ikke ske en ensidig prioritering mellem henholdsvis natur og miljø på den ene side og erhvervsudvikling på den anden side. Den ønskede erhvervsudvikling skal til gengæld ske under hensyntagen til natur- og miljøbeskyttelse. Det er denne balance, der er søgt tilgodeset med regionplanforslagets retningslinjer. 2 H V I D B O G . Regionplan 2005 - 2016 2. offentlighedsfase samt supplerende høringer Naturpark (88) Ifølge den vision amtsrådet har besluttet, skal der ikke ske en entydig prioritering mellem natur, miljø, erhverv og bosætning. Det enkelte menneske skal til gengæld opleve en sammenhæng og balance mellem de forskellige hensyn. Visionens formulering om at "vestsjællandske landskab og naturgrundlag skal ikke henligge
Recommended publications
  • Samlet Oversigt Over Åbne Kommentarer - Borgerpanelundersøgelse Om ”Din Fritid” - Kultur Og Fritid
    Samlet oversigt over åbne kommentarer - borgerpanelundersøgelse om ”din fritid” - kultur og fritid I følgende oversigt har vi samlet og grupperet alle åbne kommentarer fra panelundersøgelsen om fritid, så det er muligt at udlede hvilke områder der umiddelbart fylder mest. Er der nævnt flere forskellige steder/emner i én kommentar, har vi valgt at placere kommentarerne i forhold til det som er nævnt først. Indhold Emne: Oplevelser ....................................................................................................................... 2 Hvilke af følgende forhold sætter du mest pris på i dit fritidsliv, der hvor du bor? ............................... 2 Hvad vil du anbefale en person, der lige er flyttet til Holbæk Kommune, at besøge/prøve/gøre for at få en god oplevelse i deres nye kommune? ....................................................................................... 2 Hvorfor vil du netop anbefale denne oplevelse? ............................................................................. 2 Har du hørt om eller besøgt andre attraktioner i Holbæk Kommune: .............................................. 25 Hvorfor opsøger du sjældent eller aldrig kunst- og kulturoplevelser? .............................................. 28 Emne: Udeliv og idræt- Aktiviteter udendørs ........................................................................... 29 Hvad er årsagen til, at du ikke er fysisk aktiv udendørs i din fritid? ................................................ 29 Hvor tager du oftest hen? ........................................................................................................
    [Show full text]
  • Skifteprotokoller, Sjælland
    Skifteprotokoller, Sjælland Arkivskaber Arkivserie Fra Til Adelersborg Gods Skifteprotokol 1790 1850 Adelersborg Gods Skifteprotokol 1790 1850 Adelersborg Gods Skifteprotokol 1790 1850 Adelersborg Gods Skifteprotokol 1790 1850 Agersøgård Gods Skifteprotokol 1773 1818 Aggersvold Gods Skifteprotokol 1721 1850 Aggersvold Gods Skifteprotokol 1721 1850 Alsted Herreds Provsti Skifteprotokol for Alsted Herreds Provsti 1759 1814 Antvorskov Gods Skifteprotokol 1791 1818 Arkivskabte Hjælpemidler Register til Smørum Herreds gejstlige skifteprotok 1676 1960 Arkivskabte Hjælpemidler Register til Kronborg Amtstues skifteprotokol 1712 1712 1960 Arkivskabte Hjælpemidler Register til Frederiksborg Amtstues skifteprotokol 1724 1960 Arninge Sogn Skiftebreve vedr. Arninge præstekalds mensalgods 1776 1781 Ars Herreds Provsti Skifteprotokol 1804 1807 Asminderød-Grønholt-Fredensborg Pastorat Skifteprotokol for mensalgods 1799 1799 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol for Berritsgård Gods 1719 1799 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol for Berritsgård Gods 1719 1799 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol for Berritsgård Gods 1719 1799 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol for Berritsgård Gods 1719 1799 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol 1811 1850 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol 1811 1850 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol 1811 1850 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol for Orebygård Gods 1727 1811 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol for Orebygård Gods 1727 1811 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol for Orebygård Gods 1727 1811 Baroniet Juellinges Gods Skifteprotokol
    [Show full text]
  • Gørlev Turistforening 2013 Turistguide Kalundborg Syd
    Gørlev turistforening 2013 TURISTGUIDE Kalundborg Syd Høng I Gørlev I Reersø I Bjerge I Mullerup I Løve I Svallerup I Kirke Helsinge I Sæby I Buerup I Reerslev VÆRD AT HUSKE Gørlev Turistforening Gørlev Turistbureau, Formand for foreningen Algade 14, 4281 Gørlev Erik Andersen Tlf.: 5885 5559 Møllevangen 44, 4281 Gørlev GØRLE Telefax: 5885 6881 Tlf. 2462 1044 www.visitkalundborg.dk e-mail: [email protected] www.gorelevturistforening.dk Åbningstider i Gørlev Turistinformation: Gørlev Pinselørdag d. 18. maj kl. 09.00 til kl. 14.00 Lokalhistoriske Arkiv Sommer start lørdag d. 24. juni slut lørdag d. 10. august Algade 14, 4281 Gørlev Tlf.: 5886 2365 Efterårsferie ugeUdflugter 42 (mandag med d. 14. Gørlev til lørdag Turistforeningd. 19. oktober) Udenfor arkivets åbningstid kan V formanden, Anne Christensen, Mandag- tirsdag ogDen tordag- 4. juli fredag: 2013 kl. 10.00 til 16.00. kontaktes på 5885 5173. Heldagstur til Knuthenlund Gods Onsdag lukket. Lørdag kl. 09.00 til kl. 14.00 www.goerlevlokalarkiv.dk Besøgscenter med rundvisning [email protected] Ring ved yderligereMejeriudsalg spørgsmål tlf. 20 77 30 76 Frokost med 1 glas øl/most/sodavand eller vin. Kaffe med hjemmebag på hjemturen. AfgangUdflugter kl. 8.00 fra medGørlev Gørlev Turistbureau Turistforening Algade 14 Gørlev UDFLUGTER MED GØRLEV TPrisURI 375.00STFO forRE medlemmer,NING 400.00 for ikke medlemmer Den 4. juli 2013 Den 4. juli 2013 Heldagstur til Knuthenlund Gods Heldagstur til Knuthenlund Gods. Besøgscenter med Pris 375.00 for medlemmer, TilmeldingBesøgscenter til Gurli Wittrock med rundvisning på tlf. 58855305 senest 25. juni 2013 rundvisning. Mejeriudsalg. Frokost med 1 glas øl/most/ 400.00 for ikke medlemmer Mejeriudsalg sodavand eller vin.
    [Show full text]
  • Fredede Bygninger
    Fredede Bygninger September 2021 SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN Fredninger i Assens Kommune Alléen 5. Løgismose. Hovedbygningen (nordøstre fløj beg. af 1500-tallet; nordvestre fløj 1575, ombygget 1631 og 1644; trappetårn og sydvestre fløj 1883). Fredet 1918.* Billeskovvej 9. Billeskov. Hovedbygningen (1796) med det i haven liggende voldsted (1577). Fredet 1932. Brahesborgvej 29. Toftlund. Det fritliggende stuehus (1852-55, ombygget sidst i 1800-tallet), den fritliggende bindingsværksbygning (1700-tallet), den brostensbelagte gårdsplads og kastaniealléen ved indkørslen. Fredet 1996.* Delvis ophævet 2016 Brydegaardsvej 10. Brydegård. Stuehuset, stenhuset (ca. 1800), portbygningen og de to udhusbygninger (ca. 1890) samt smedien (ca. 1850). F. 1992. Byvejen 11. Tjenergården. Det firelængede anlæg bestående af et fritliggende stuehus (1821), tre sammenbyggede stald- og ladebygninger og hesteomgangsbygningen på østlængen (1930) samt brolægningen på gårdspladsen. F. 1991.* Damgade 1. Damgade 1. De to bindingsværkshuse mod Ladegårdsgade (tidl. Ladegårdsgade 2 og 4). Fredet 1954.* Dreslettevej 5. Dreslettevej 5. Det firelængede gårdanlæg (1795, stuehuset forlænget 1847), tilbygningen på vestlængen (1910) og den brolagte gårdsplads. F. 1990. Ege Allé 5. Kobbelhuset. Det tidligere porthus. Fredet 1973.* Erholmvej 25. Erholm. Hovedbygningen og de to sammenbyggede fløje om gårdpladsen (1851-54 af J.D. Herholdt). Fredet 1964.* Fåborgvej 108. Fåborgvej 108. Det trelængede bygningsanlæg (1780-90) i bindingsværk og stråtag bestående af det tifags fritliggende stuehus og de to symmetrisk beliggende udlænger, begge i fem fag, den ene med udskud og den anden forbundet med stuehuset ved en bindingsværksmur forsynet med en revledør - tillige med den brostensbelagte gårdsplads indrammet af bebyggelsen. F. 1994. Helnæs Byvej 3. Bogården. Den firelængede gård (stuehuset 1787, udlængerne 1880'erne).
    [Show full text]
  • Holbæk Amt, I Så Fald Omgivet Af Bindestreger (-1690-1702-)
    NAVNEREGISTER Redigeret af ANNELISE OLESEN i samarbejde med HUGO JOHANNSEN Registret omfatter to dele: Et Navneregister med samtlige personnavne i tekst og noter, herunder uidentifi­ cerede initialer og et Kunstner- og håndværkerregister (s. 3661). Dog er følgende ikke medtaget: 1) Navne, der ikke henviser til selve personen, men til en ting eller en tid mv. (f.eks. H. C. Andersens tid). 2) Navne på helgener, bibelske personer og sagnfigurer (vedr. disse, se Ikonografisk register s. 3539). 3) Forfatternavne og personnavne i bogtitler. - I tilknytning til navnet er så vidt muligt anført en datering, som enten refererer til personens levetid eller til det/de år, den pågældende er omtalt i Holbæk amt, i så fald omgivet af bindestreger (-1690-1702-). A B (o. 1630), Årby, 1484 Aachen, Hans von - se under Malere i Kunst­ A B M (-1911-), Onsbjerg, 2698 ner- og håndværkerregister A D D (†1637), Stigs Bjergby, 767 Abel, konge af Danmark 1250-52, 3410 note 20 A E (1560-70’erne), Kirke Helsinge, 1277 Abigaell sognepræstens (-1624-), Kalundborg, A G, Kalundborg, 3192 3168 A G S (-1632-), Tranebjerg, 2594 Abildgaard, Nicolai - se under Malere i Kunst- A H (-1685-), Bakkendrup, 1235 ner- og håndværkerregister A H (-1862-), Kirke Helsinge, 1269 Abildgaard, P. C. (1740-1801), veterinær, 156 A H (-1897-), Raklev, 1394 Abildgaard, Søren - se under Malere i Kunst­ A H, Skamstrup - se under Snedkereog billed­ ner- og håndværkerregister skærere i Kunstner- og håndværkerregister Abrahams, Charles - se under Arkitekter og A H L(?), Holbæk - se under Guldsmede i bygmestre i Kunstner- og håndværkerregister Kunstner- og håndværkerregister Abrahamsen, Søren - se under Ingeniører i A I (-1575-), Drøsselbjerg, 1327 Kunstner- og håndværkerregister A I, Hagested, 556 Absalon (†1201), ærkebiskop, 2815, 2953, 2515, A I(?) D (-1709-), Nordby, 2781 357, 1115, 1151, 1542, 1789, 3046, 3047 A K (-1874-), Tranebjerg, 2599 Ache, B.
    [Show full text]
  • STUDIER I PRÆSTEMANDTALLENE 1677—1687. Af Gunnar Olsen
    STUDIER I PRÆSTEMANDTALLENE 1677—1687. Af Gunnar Olsen. Tiden 1660— 1720 er vore vigtigste Kilder til Viden om I Landboforholdene Matriklerne og Amtsstueregnskaberne. Der er tidligere i »Fortid og Nutid« gjort Rede for de Oplysninger, man kan hente fra Anitsregnskaberne, i det følgende skal denne Redegørelse uddybes paa et enkelt Punkt, nemlig m. H. t. Præste­ mandtallene, der udgør en væsentlig Bestanddel af Ekstraskatte­ regnskaberne. Ekstraskatter blev i stort Tal og under mange Former udskre­ vet i det 17. og i de første Aartier af 18. Aarli. Blandt de hyp­ pigste indenfor Arten kan nævnes Prinsessestyr, Kobberskat. Krigsstyr, Rentepengeskat, Tjenestekarle- og Huslejeskat, dertil kan nævnes forskellige Luksusskatter paa Karosser, Bærestole, Parykker, Fontanger og Egetræs Ligkister. Hos C. Christiansen1) kan man faa Besked om, naar de blev udskrevet, hvem de ramte, hvor store de var, og hvilke Oplysninger, der kan hentes fra dem. Endelig maa nævnes Kvæg-, Kop- og Ildstedskatterne, der indtager en Særstilling, baade i skattemæssig Henseende, idet de ramte saa godt som hele Befolkningen, og med Hensyn til de Op­ lysninger, de giver om Landboforholdene. Den første Kopskat blev udskrevet 14. August 1677, den var forbundet med en Skat paa Ildsteder og en Kvægskat. der havde Køer, Heste og Stude til Skatteobjekter. Den næste kom 3. Au­ gust 1678, denne Gang var Ildstedskatten udeladt, til Gengæld var Kvægskatten udvidet til at ramme Foler og Føl, Ungnød og Kalve, Faar, Geder, Svin og Bistader. En lignende fulgte 11. No- 1) C. Christiansen: »Om Anitsregnskaberne som historisk Kilde«, Fortid og Nutid Bd. IV, p. 1 ff. (1923). 158 vember 1682, dog skulde der ved denne kun betales halve Takster, til Gengæld kom atter en halv Kop- og Kvægskat 14.
    [Show full text]
  • Gørlev Turistforening 2014 TURISTGUIDE Kalundborg Syd
    Gørlev turistforening 2014 TURISTGUIDE Kalundborg Syd Høng I Gørlev I Reersø I Bjerge I Mullerup I Løve I Svallerup I Kirke Helsinge I Sæby I Buerup I Reerslev VÆRD AT HUSKE Gørlev Turistforening Gørlev Turistbureau, Formand for foreningen Erik Andersen Algade 14, 4281 Gørlev Møllevangen 44, 4281 Gørlev Tlf.: 5885 5559 Tlf. 2462 1044 Telefax: 5885 6881 e-mail: [email protected] www.gorelevturistforening.dk Åbningstider i Gørlev Turistinformation: Gørlev Lokalhistoriske Arkiv Pinselørdag d. 7. juni kl. 09.00 til kl. 14.00 Algade 14, 4281 Gørlev Sommer start lørdag d. 21. juni slut lørdag d. 9. august Tlf.: 5886 2365 Udenfor arkivets åbningstid kan Efterårsferie uge 42 (mandag d. 13. til lørdag d. 18. oktober) formanden, Anne Christensen, kontaktes på 5885 5173. Mandag- tirsdag og tordag- fredag: kl. 10.00 til 16.00. www.goerlevlokalarkiv.dk Onsdag lukket. Lørdag kl. 09.00 til kl. 14.00 [email protected] Ring ved yderligere spørgsmål tlf. 20 77 30 76 GØRLEV www.visitkalundborg.dk UDFLUGTER med Gørlev Turistforening Den 3. juli 2014 Heldagstur til Ditlevsdal Bison farm på Fyn. Guidet tur foregår i Afgang: kl. 8.00 fra Gørlev Turistbureau Algade 14 Gørlev. åben, overdækket vogn. Sørg derfor for at have tøj med til al slags Hjemkomst: ca. kl. 18.00. vejr. Der er trappetrin op til vognen, men gelænder, så dårligt gå- Pris 375,00 for medlemmer – 400,00 for ikke medlemmer ende kan komme med. Vognen holder lige bag restauranten. Der Tilmelding til Gurli Wittrock er plads til en let kørestol på vognen. Frokost: Bisonhakkebøf med på tlf. 58855305 senest 16.
    [Show full text]
  • Fra Holbæk Amt 1961
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF- filen kun er til rent personlig brug. FRA HOLBÆK AMT HISTORISKE ÅRBØGER 55. BIND UDGIVET AF HISTORISK SAMFUND FOR HOLBÆK AMT XVI BIND 2. ÅRGANG 1961 I KOMMISSION HOS P. HAASE &. SØN » KØBENHAVN HOLBÆK AMTSTIDENDES BOGTRYKKERI 1961 FRA HOLBÆK AMT HISTORISKE ÅRBØGER 55. BIND UDGIVET AF HISTORISK SAMFUND FOR HOLBÆK AMT XVI BIND 2. ÅRGANG 1961 I KOMMISSION HOS P. HAASE & SØN » KØBENHAVN HOLBÆK AMTSTIDENDES BOGTRYKKERI 1961 INDHOLD Knabstrup og dets Ejere af Oberst C. D. O. Lunn, Knabstrup 5 Kgl. Kapelmusikus Chr. Petersen af Chr. Olsen, Torpelund . 84 En skiftesag af adjunkt, cand. mag. Tage Kaarsted ............. 96 Fra Bondefogdens Guard i Rørhy af Chr. Andersen, Rørby . 102 Træk fra Samsø under Engelskkrigen af Bent Rasmussen .... 110 Om Sæby gårds fæstevæseji af M. A. Ebbesen ........................ 120 Historisk Samfund i 1960 .......................................................... 132 Sammendrag af Historisk Samfunds regnskab 1960 ................. 133 Historisk Samfunds styrelse og tillidsmand ............................ 134 KNABSTRUP OG DETS EJERE Af Oberst C. D. O. Lunn, Knabstrup EJERLISTE Dronning Margrethe .............................. 1410—1412 Erik af Pommern......................................
    [Show full text]
  • Fremtidens Natur I Holbæk
    Fremtidens natur i den nye Holbæk Kommune Fremtidens natur i den nye Holbæk Kommune 1 anmarks Naturfredningsfor- Foreningen har 138.000 medlem- Du har brug for naturen. D ening er Danmarks største mer, hvoraf 2000 er aktive og bruger Og den har brug for dig! grønne forening. Den er stiftet i 1911 en del af deres fritid på at arbejde Indhold og har i 2006 215 lokalkomiteer, der for foreningens formål. Danmarks Naturfredningsforening dækker én eller flere af landets kom- Foreningen arbejder især med den Tlf. 39 17 40 00 Side muner. danske natur og mulighederne for at [email protected] www.dn.dk Foreningens overordnede og lang- opleve den. Mere brede miljøemner Hvad vil Danmarks Naturfredningsforening ? .................................................. 4 sigtede mål er, at Danmark bliver et er også indenfor arbejdsområdet En grønnere kommune ............................................................................... 4 bæredygtigt samfund med et smukt ligesom internationalt engagement og varieret landskab, en rig og mang- især gennem EU og Danmarks nær- Naturen – nu og i fremtiden ......................................................................... 7 foldig natur og et rent og sundt områder, Østersøen og Nordsøen. miljø. I arbejdet med den danske natur Naturtyperne i Holbæk Kommune ............................................................... 8 Foreningen arbejder for befolknin- søger Danmarks Naturfredningsfor- gens mulighed for gode naturople- ening at sikre, at tabet af den biolo- Naturperler i Holbæk Kommune .................................................................
    [Show full text]
  • Bestanden Af Stork (Ciconia Ciconia (L.)) I Danmark 1955-1960
    40 Bestanden af Stork (Ciconia ciconia (L.)) i Danmark 1955-1960. Af HANS J oHANSEN og ANNE BJERRING. (With a Summary in English: The Status of the Stork (Ciconia ciconia (L.)) in Denmark 1955-1900.) Meddelelse fra Naturfredning.>rådets reservatudvalg nr. 67. For seks år siden publicerede vi som et resultat af Zoolo­ gisk Museums storketællinger i Dansk Orn. For. Tid~skr. 49, 1955, en liste over storkerederne i Danmark med oplysninger om Storkenes ynglen for årene 1952-1954. I de forløbne seks år er der sket en del forandringer. Storkebestanden går stadig ned, således har mange af rederne stået ubeboet i de senere år, og nogle er fuldstændig forsvundet. Der er også kommet nogle nye reder til, men det er ikke mange, og i de fleste tilfælde drejer det sig kun om nybygning af gamle reder. Nogle reder har skiftet ejere, og vi har her i den nye liste rettet en række »storkeadresser«, der ikke var gengivet helt korrekt i den sidste liste. Der er også dukket en del beboede reder op, som på en eller anden måde var undgået vor opmærksomhed. Alle disse ændringer og suppleringer har vi bragt i den nu foreliggende liste for årene 1955-1960, som således skulle være nogenlunde komplet. Vi takker alle, der har sendt os rettelser og supple­ rende oplysninger, og Zoologisk Museum vil stadigvæk være taknemlig for oplysninger til belysning af den videre udvikling. Desværre viser de nye optællinger, at storkebestanden i Danmark fortsat er i nedgang. I listen findes oplysninger for hver eneste rede, som vi har haft under kontrol siden 1952, men det er ikke sjældent, at vi må sætte et »U« (ubeboet) i alle rubrikker for perioden 1955-1960.
    [Show full text]
  • STENHUS I 75 År Nogle Af De Første Elever På Stenhus Så Lykkedes Det
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. STENHUS i 75 år Nogle af de første elever på Stenhus Så lykkedes det Stenhus har haft 75 års jubilæum. Datoen var den 4. september 1981. Den blev festligholdt på mange måder, og meningen var også, at der skulle udgives et festskrift. Mange tråde skulle samles, mange oplysninger skulle indsamles. Arbejdet blev betydeligt større end ventet, og da der også opstod problemer med trykningen blev alt forsinket. Men festskrift skulle der være. Stenhusfonden havde bevilget pengene, og mange gode kræfter var igang med at få det i trykken. Nu er det her, lidt sent måske, men sikkert et skrift der vil kunne vække minder hos mange tidligere elever og lærere fra Stenhus, men også et skrift, der vil give nuværende elever et indblik i skolens 75 årige historie. Dette skrift er som skrevet blevet til ved manges hjælp, men der skal her rettes en særlig og hjertelig tak til rektor Svend Larsen og lektor Robert Sachse, der igennem måneder har indsamlet materialet med oplysninger om gamle elever.
    [Show full text]
  • Dansk Skovforenings Ekskursion Onsdag Den 29. Maj 2019
    Svenstrup Dansk Skovforenings ekskursion onsdag den 29. maj 2019 Ruten starter for enden af sporvognslinjen, ved symbolet for kniv og gaffel, og slutter på P-pladsen ved Kudskehuset Indhold Velkommen til Svenstrup gods 3 Svenstrup skovdistrikt 4 Punkt 1. Træartsforsøg 7 Nåletræsserien fra 1965 v/Thomas Nord-Larsen og Bruno Bilde Jørgensen 8 Punkt 2. Skærmstilling i douglas 14 Punkt 3. Thuja og andre nåletræarter 15 Punkt 4. Lave askemoser 16 Deltagere 18 Ekskursionsfører til ekskursion på Svenstrup skovdistrikt 29. maj 2019. Tekst: Christian Wedell-Neergaard og Claus Løvendahl, Svenstrup, samt Thomas Nord- Larsen og Bruno Bilde-Jørgensen, Københavns Universitet. Redigering og fotos: Søren Fodgaard, Dansk Skovforening. ~ 2 ~ Velkommen til Svenstrup Gods Svenstrup Gods ligger på Midtsjælland mellem Roskilde og Ringsted. Godset er på 3.675 ha, hvoraf 2.648 ha er skov og 1.027 ha er landbrug inkl. eng og mose. Svenstrups hovedbygning med to sidefløje er bygget i 1781-1784, og stalden med tjenesteboliger er bygget 1894-96. Bygningen er i nyklassicistisk stil med kalket facade og store altaner med Neergaards våbenskjold med de tre hvedeaks. Godset er i dag ejet af kammerherre Christian Wedell-Neergaard, som har været ejer i 43 år. Han driver godset sammen med sin hustru Anette Huld og deres 22 dygtige medarbejdere. Familien består desuden af Anettes og Christians i alt 7 børn, som dog alle er flyttet hjemmefra. Svenstrup har i dag en moderne svineproduktion på 1.000 årssøer og en produk- tion af 39.000 smågrise samt 14.000 slagtesvin. Svenstrup råder over 95 udlej- ningsboliger, driver professionelt jagtvæsen, udlejer møde- og festlokaler samt dri- ver Svenstrup Naturskole med ca.
    [Show full text]