Fremtidens Natur I Holbæk

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Fremtidens Natur I Holbæk Fremtidens natur i den nye Holbæk Kommune Fremtidens natur i den nye Holbæk Kommune 1 anmarks Naturfredningsfor- Foreningen har 138.000 medlem- Du har brug for naturen. D ening er Danmarks største mer, hvoraf 2000 er aktive og bruger Og den har brug for dig! grønne forening. Den er stiftet i 1911 en del af deres fritid på at arbejde Indhold og har i 2006 215 lokalkomiteer, der for foreningens formål. Danmarks Naturfredningsforening dækker én eller flere af landets kom- Foreningen arbejder især med den Tlf. 39 17 40 00 Side muner. danske natur og mulighederne for at [email protected] www.dn.dk Foreningens overordnede og lang- opleve den. Mere brede miljøemner Hvad vil Danmarks Naturfredningsforening ? .................................................. 4 sigtede mål er, at Danmark bliver et er også indenfor arbejdsområdet En grønnere kommune ............................................................................... 4 bæredygtigt samfund med et smukt ligesom internationalt engagement og varieret landskab, en rig og mang- især gennem EU og Danmarks nær- Naturen – nu og i fremtiden ......................................................................... 7 foldig natur og et rent og sundt områder, Østersøen og Nordsøen. miljø. I arbejdet med den danske natur Naturtyperne i Holbæk Kommune ............................................................... 8 Foreningen arbejder for befolknin- søger Danmarks Naturfredningsfor- gens mulighed for gode naturople- ening at sikre, at tabet af den biolo- Naturperler i Holbæk Kommune .................................................................. 11 velser og med emner som naturbe- giske mangfoldighed standser. Der- skyttelse, miljøbeskyttelse, for beskæftiger foreningen sig også Generelle forslag og anbefalinger ................................................................ 16 planlægning, adgang til naturen, lov- med land- og skovbrugets produkti- givning og oplysning. onsvilkår der har afgørende indfly- Hvordan forvaltes naturen i Danmark ............................................................ 17 delse på det åbne landskab. Litteraturliste ........................................................................................... 18 Kort med nuværende beskyttet natur og med Danmarks Naturfredningsforenings forslag til naturnetværk (1: 50.000) ......................... Bilag 2 Fremtidens natur i den nye Holbæk Kommune Fremtidens natur i den nye Holbæk Kommune 3 af amtet, bør kommunen overtage I Regionplanen fra amtet er der Græsningen på engene ophørte Hvad vil Danmarks dette vigtige arbejde. en række lavbundsarealer, der er for mere end et tiår siden; de er De såkaldte græsningslaug eller udpeget som potentielt egnede derfor nu under tilgroning med kogræsserselskaber er en anden vådområder, med henblik på at tagrør. Reetablering af græsningen Naturfredningsforening? god model til afgræsning af natur- mindske kvælstofudvaskningen til på engarealerne er påkrævet og områder, som måske ellers ikke ville havmiljøet og at forbedre naturind- fredningen bør derfor fornyes og Tillykke med den nye kommune og rekreative oplevelser. Alle men- parker. Derudover er der som noget blive afgræsset. Græsningslaugene holdet i områderne. suppleres med bestemmelser om tillykke med, at I nu får hovedansva- nesker får det bedre af at færdes helt nyt, i bogens kortmateriale er ofte dannet ved, at en gruppe Danmarks Naturfredningsforening pleje af det fredede ret for natur- og miljøindsatsen. Vi i naturen. Selve Holbæk er en rela- angivet et grønt naturnetværk, som mennesker, som er interesseret i foreslår at de udpegede områder glæder os til samarbejdet med jer tivt stor by med stærk byudvikling binder naturområderne sammen natur og gode fødevarer, går sam- genskabes som vådområder. Det Grøftekanter og ønsker hermed at præsentere og det er derfor vigtigt at holde og gør dem større og dermed mere men med en landmand om at sætte drejer sig f.eks. om: Grøftekanter var tidligere spæn- jer for Danmarks Naturfredningsfor- sig for øje, at de grønne områder robuste. en flok får eller kreaturer på græs • Tuse-Mårsø Enge dende plantesamfund med mange enings vision for naturen i Holbæk hele tiden er under pres fra denne I Danmarks Naturfredningsfor- om sommeren, for så at få dem • Områderne ved Landkanalen smukke blomsterplanter og et rigt Kommune – til glæde for planter, udvikling. enings lokalkomité i Holbæk ønsker slagtet om efteråret. • Åmosen dyreliv. Sådan er det ikke længere, dyr og mennesker. Der er derfor også behov for en vi også at give vores bud på, hvad Græsningslaugene er en god • Vognserup-Bjergby Enge nu er grøftekanterne domineret af stor og fortsat indsats, både med der kan gøres lokalt. Hvad I som mulighed, fordi det på denne måde græs på grund af for tidlig og for Masser af dejlig natur hensyn til at pleje og genoprette lokalpolitikere kan gøre for at ikke længere kun er økonomien i Fredninger hyppig slåning og for stor gød- Der er masser af dejlig natur i Hol- naturen og med hensyn til at gøre værne om vores naturværdier og for kvægholdet, der er gældende, men Fredninger er enestående, fordi en ningstilførsel fra omgivelserne. bæk Kommune og de fleste borgere det muligt for kommunens borgere, at forbedre naturtilstanden rundt mere et ønske fra byboere om at få fredning kan fastlægge rammer for Der kan imidlertid gøres meget for bor tæt på store naturoplevelser. store som små, at få store naturop- omkring i kommunen, hvor naturen et tættere forhold til landbrugspro- et områdes drift ud i al fremtid. at hjælpe naturen i grøftekanterne, Især på grund af fjorden, Åmosen levelser. er under pres. duktionen og det de selv spiser. Derfor er fredning den ultimative som det så glimrende er beskrevet og godslandskaberne med de store Meningen med dette projekt er Græsningslaug opstår normalt form for naturbeskyttelse. Be- af Bisschop-Larsen (1995), se lit- skove. Men der er brug for mere Fremtidens natur i Danmark derfor at beskrive og kortlægge den som et privat initiativ, men det ville stemmelserne i en fredningssag teraturliste bagest i hæftet. og bedre natur og for mere sam- Danmarks Naturfredningsforening værdifulde natur i den nye Holbæk være en spændende ide for kommu- fastlægges nøje fra sag til sag, så menhængende natur. Naturen inde udgav i 2004 bogen ”Fremtidens na- Kommune og give jer forslag til, hvor nen at tage op. de passer til det enkelte områdes For eksempel: i landet har det ikke nær så godt. tur i Danmark”, der viser, hvor Dan- naturen kan få det bedre, pege på, behov. Med en fredning kan man • Grøftekanterne bør højest slås Der skal skabes sammenhæng mark internationalt og nationalt har hvor der kan skabes sammenhæn- Genopretning af vådområder for eksempel fastlægge bestemte en gang om året og ikke tidligere mellem de små vandløb, moserne ansvar for at skabe bedre forhold gende naturområder og hvordan det Vådområder som moser og enge stiforløb, sikre udsigter, en bestemt end om efteråret. og skovene, som ligger inde midt for naturen. I bogen beskrives de kan lade sig gøre. er blandt de naturtyper, der har naturpleje osv. • Det skal sikres at vejkanternes i landbrugslandet og så de større vigtigste naturområder og der gives lidt mest under de sidste 100 års Der er allerede enkelte fredninger bredde ikke indskrænkes ved naturområder. forslag til ca. 100 større naturgen- landskabsforandringer. Til gengæld i Holbæk Kommune, bl.a. Magle- pløjning. Det er også vigtigt at sikre de opretningsprojekter og 14 national- vil det være ret nemt at genskabe søområdet, dele af Udby Vig og • Man kan lade selvsåede træer de våde områder ved afbrydelse af kysten ved Eriksholm. Eriksholms- vokse op, hvor det ikke er til gene dræn, opfyldning af afvandingsgrøf- fredningen stammer fra 1955 og for trafikken. ter og fjernelse af diger. er ikke længere tilstrækkelig. En grønnere kommune Naturen i Holbæk Kommune er un- dig indsats der skal sikre naturen i for de planter og dyr, som hører til der pres fra byudvikling og ændrin- Holbæk Kommune til glæde for dyr, disse lysåbne naturtyper. ger i landbrugets driftsformer. Det planter og mennesker. De områder, som det særligt gæl- er derfor vigtigt at kommunen i sin der er: planlægning sørger for at bevare Naturmæssige hensyn • Strandengene langs Orøs kyster naturværdierne og sørger for at der Det er vigtigt at bevare de store • Strandengene på nordsiden af er et netværk af naturområder, der uforstyrrede landskaber, der giver Tuse Næs kan sikre en fremtidig udvikling af vores område karakter. Det åbne • Engområder syd for Landkana- naturen. land skal derfor beskyttes mod by- len mellem Lammefjorden og Samtidigt er det vigtigt at sikre og erhvervsudvikling og man skal Hagested befolkningens adgang til naturen, være meget restriktiv med hensyn • Engområderne i Åmosen idet mange mennesker har brug for til at tillade nybyggeri i det åbne I et område som Holbæk Kom- og dagligt benytter sig af naturens land. Hovedlinien i planlægningen mune, hvor der snart ikke er flere rekreative muligheder. bør være en skarp adskillelse af kvægsbesætninger tilbage, er det Danmarks Naturfredningsfor- landzone og byzone. et stort problem at få afgræsset enings lokalkomité i Holbæk har en alle de naturområder, som har brug masse ideer til, hvordan man gen- Genopretning af naturområder for det. nem naturmæssige – og rekreative gennem afgræsning Hidtil har Vestsjællands Amt hensyn kan forbedre sammenhæn- Der er en del enge og moseområder, indgået en lang række græsnings- gen i, kvaliteten af og adgangen til især langs fjorden, på Orø og langs aftaler for at sikre afgræsningen af naturen. Herunder
Recommended publications
  • Skifteprotokoller, Sjælland
    Skifteprotokoller, Sjælland Arkivskaber Arkivserie Fra Til Adelersborg Gods Skifteprotokol 1790 1850 Adelersborg Gods Skifteprotokol 1790 1850 Adelersborg Gods Skifteprotokol 1790 1850 Adelersborg Gods Skifteprotokol 1790 1850 Agersøgård Gods Skifteprotokol 1773 1818 Aggersvold Gods Skifteprotokol 1721 1850 Aggersvold Gods Skifteprotokol 1721 1850 Alsted Herreds Provsti Skifteprotokol for Alsted Herreds Provsti 1759 1814 Antvorskov Gods Skifteprotokol 1791 1818 Arkivskabte Hjælpemidler Register til Smørum Herreds gejstlige skifteprotok 1676 1960 Arkivskabte Hjælpemidler Register til Kronborg Amtstues skifteprotokol 1712 1712 1960 Arkivskabte Hjælpemidler Register til Frederiksborg Amtstues skifteprotokol 1724 1960 Arninge Sogn Skiftebreve vedr. Arninge præstekalds mensalgods 1776 1781 Ars Herreds Provsti Skifteprotokol 1804 1807 Asminderød-Grønholt-Fredensborg Pastorat Skifteprotokol for mensalgods 1799 1799 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol for Berritsgård Gods 1719 1799 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol for Berritsgård Gods 1719 1799 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol for Berritsgård Gods 1719 1799 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol for Berritsgård Gods 1719 1799 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol 1811 1850 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol 1811 1850 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol 1811 1850 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol for Orebygård Gods 1727 1811 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol for Orebygård Gods 1727 1811 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol for Orebygård Gods 1727 1811 Baroniet Juellinges Gods Skifteprotokol
    [Show full text]
  • Gørlev Turistforening 2013 Turistguide Kalundborg Syd
    Gørlev turistforening 2013 TURISTGUIDE Kalundborg Syd Høng I Gørlev I Reersø I Bjerge I Mullerup I Løve I Svallerup I Kirke Helsinge I Sæby I Buerup I Reerslev VÆRD AT HUSKE Gørlev Turistforening Gørlev Turistbureau, Formand for foreningen Algade 14, 4281 Gørlev Erik Andersen Tlf.: 5885 5559 Møllevangen 44, 4281 Gørlev GØRLE Telefax: 5885 6881 Tlf. 2462 1044 www.visitkalundborg.dk e-mail: [email protected] www.gorelevturistforening.dk Åbningstider i Gørlev Turistinformation: Gørlev Pinselørdag d. 18. maj kl. 09.00 til kl. 14.00 Lokalhistoriske Arkiv Sommer start lørdag d. 24. juni slut lørdag d. 10. august Algade 14, 4281 Gørlev Tlf.: 5886 2365 Efterårsferie ugeUdflugter 42 (mandag med d. 14. Gørlev til lørdag Turistforeningd. 19. oktober) Udenfor arkivets åbningstid kan V formanden, Anne Christensen, Mandag- tirsdag ogDen tordag- 4. juli fredag: 2013 kl. 10.00 til 16.00. kontaktes på 5885 5173. Heldagstur til Knuthenlund Gods Onsdag lukket. Lørdag kl. 09.00 til kl. 14.00 www.goerlevlokalarkiv.dk Besøgscenter med rundvisning [email protected] Ring ved yderligereMejeriudsalg spørgsmål tlf. 20 77 30 76 Frokost med 1 glas øl/most/sodavand eller vin. Kaffe med hjemmebag på hjemturen. AfgangUdflugter kl. 8.00 fra medGørlev Gørlev Turistbureau Turistforening Algade 14 Gørlev UDFLUGTER MED GØRLEV TPrisURI 375.00STFO forRE medlemmer,NING 400.00 for ikke medlemmer Den 4. juli 2013 Den 4. juli 2013 Heldagstur til Knuthenlund Gods Heldagstur til Knuthenlund Gods. Besøgscenter med Pris 375.00 for medlemmer, TilmeldingBesøgscenter til Gurli Wittrock med rundvisning på tlf. 58855305 senest 25. juni 2013 rundvisning. Mejeriudsalg. Frokost med 1 glas øl/most/ 400.00 for ikke medlemmer Mejeriudsalg sodavand eller vin.
    [Show full text]
  • Fredede Bygninger
    Fredede Bygninger September 2021 SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN Fredninger i Assens Kommune Alléen 5. Løgismose. Hovedbygningen (nordøstre fløj beg. af 1500-tallet; nordvestre fløj 1575, ombygget 1631 og 1644; trappetårn og sydvestre fløj 1883). Fredet 1918.* Billeskovvej 9. Billeskov. Hovedbygningen (1796) med det i haven liggende voldsted (1577). Fredet 1932. Brahesborgvej 29. Toftlund. Det fritliggende stuehus (1852-55, ombygget sidst i 1800-tallet), den fritliggende bindingsværksbygning (1700-tallet), den brostensbelagte gårdsplads og kastaniealléen ved indkørslen. Fredet 1996.* Delvis ophævet 2016 Brydegaardsvej 10. Brydegård. Stuehuset, stenhuset (ca. 1800), portbygningen og de to udhusbygninger (ca. 1890) samt smedien (ca. 1850). F. 1992. Byvejen 11. Tjenergården. Det firelængede anlæg bestående af et fritliggende stuehus (1821), tre sammenbyggede stald- og ladebygninger og hesteomgangsbygningen på østlængen (1930) samt brolægningen på gårdspladsen. F. 1991.* Damgade 1. Damgade 1. De to bindingsværkshuse mod Ladegårdsgade (tidl. Ladegårdsgade 2 og 4). Fredet 1954.* Dreslettevej 5. Dreslettevej 5. Det firelængede gårdanlæg (1795, stuehuset forlænget 1847), tilbygningen på vestlængen (1910) og den brolagte gårdsplads. F. 1990. Ege Allé 5. Kobbelhuset. Det tidligere porthus. Fredet 1973.* Erholmvej 25. Erholm. Hovedbygningen og de to sammenbyggede fløje om gårdpladsen (1851-54 af J.D. Herholdt). Fredet 1964.* Fåborgvej 108. Fåborgvej 108. Det trelængede bygningsanlæg (1780-90) i bindingsværk og stråtag bestående af det tifags fritliggende stuehus og de to symmetrisk beliggende udlænger, begge i fem fag, den ene med udskud og den anden forbundet med stuehuset ved en bindingsværksmur forsynet med en revledør - tillige med den brostensbelagte gårdsplads indrammet af bebyggelsen. F. 1994. Helnæs Byvej 3. Bogården. Den firelængede gård (stuehuset 1787, udlængerne 1880'erne).
    [Show full text]
  • Holbæk Amt, I Så Fald Omgivet Af Bindestreger (-1690-1702-)
    NAVNEREGISTER Redigeret af ANNELISE OLESEN i samarbejde med HUGO JOHANNSEN Registret omfatter to dele: Et Navneregister med samtlige personnavne i tekst og noter, herunder uidentifi­ cerede initialer og et Kunstner- og håndværkerregister (s. 3661). Dog er følgende ikke medtaget: 1) Navne, der ikke henviser til selve personen, men til en ting eller en tid mv. (f.eks. H. C. Andersens tid). 2) Navne på helgener, bibelske personer og sagnfigurer (vedr. disse, se Ikonografisk register s. 3539). 3) Forfatternavne og personnavne i bogtitler. - I tilknytning til navnet er så vidt muligt anført en datering, som enten refererer til personens levetid eller til det/de år, den pågældende er omtalt i Holbæk amt, i så fald omgivet af bindestreger (-1690-1702-). A B (o. 1630), Årby, 1484 Aachen, Hans von - se under Malere i Kunst­ A B M (-1911-), Onsbjerg, 2698 ner- og håndværkerregister A D D (†1637), Stigs Bjergby, 767 Abel, konge af Danmark 1250-52, 3410 note 20 A E (1560-70’erne), Kirke Helsinge, 1277 Abigaell sognepræstens (-1624-), Kalundborg, A G, Kalundborg, 3192 3168 A G S (-1632-), Tranebjerg, 2594 Abildgaard, Nicolai - se under Malere i Kunst- A H (-1685-), Bakkendrup, 1235 ner- og håndværkerregister A H (-1862-), Kirke Helsinge, 1269 Abildgaard, P. C. (1740-1801), veterinær, 156 A H (-1897-), Raklev, 1394 Abildgaard, Søren - se under Malere i Kunst­ A H, Skamstrup - se under Snedkereog billed­ ner- og håndværkerregister skærere i Kunstner- og håndværkerregister Abrahams, Charles - se under Arkitekter og A H L(?), Holbæk - se under Guldsmede i bygmestre i Kunstner- og håndværkerregister Kunstner- og håndværkerregister Abrahamsen, Søren - se under Ingeniører i A I (-1575-), Drøsselbjerg, 1327 Kunstner- og håndværkerregister A I, Hagested, 556 Absalon (†1201), ærkebiskop, 2815, 2953, 2515, A I(?) D (-1709-), Nordby, 2781 357, 1115, 1151, 1542, 1789, 3046, 3047 A K (-1874-), Tranebjerg, 2599 Ache, B.
    [Show full text]
  • STUDIER I PRÆSTEMANDTALLENE 1677—1687. Af Gunnar Olsen
    STUDIER I PRÆSTEMANDTALLENE 1677—1687. Af Gunnar Olsen. Tiden 1660— 1720 er vore vigtigste Kilder til Viden om I Landboforholdene Matriklerne og Amtsstueregnskaberne. Der er tidligere i »Fortid og Nutid« gjort Rede for de Oplysninger, man kan hente fra Anitsregnskaberne, i det følgende skal denne Redegørelse uddybes paa et enkelt Punkt, nemlig m. H. t. Præste­ mandtallene, der udgør en væsentlig Bestanddel af Ekstraskatte­ regnskaberne. Ekstraskatter blev i stort Tal og under mange Former udskre­ vet i det 17. og i de første Aartier af 18. Aarli. Blandt de hyp­ pigste indenfor Arten kan nævnes Prinsessestyr, Kobberskat. Krigsstyr, Rentepengeskat, Tjenestekarle- og Huslejeskat, dertil kan nævnes forskellige Luksusskatter paa Karosser, Bærestole, Parykker, Fontanger og Egetræs Ligkister. Hos C. Christiansen1) kan man faa Besked om, naar de blev udskrevet, hvem de ramte, hvor store de var, og hvilke Oplysninger, der kan hentes fra dem. Endelig maa nævnes Kvæg-, Kop- og Ildstedskatterne, der indtager en Særstilling, baade i skattemæssig Henseende, idet de ramte saa godt som hele Befolkningen, og med Hensyn til de Op­ lysninger, de giver om Landboforholdene. Den første Kopskat blev udskrevet 14. August 1677, den var forbundet med en Skat paa Ildsteder og en Kvægskat. der havde Køer, Heste og Stude til Skatteobjekter. Den næste kom 3. Au­ gust 1678, denne Gang var Ildstedskatten udeladt, til Gengæld var Kvægskatten udvidet til at ramme Foler og Føl, Ungnød og Kalve, Faar, Geder, Svin og Bistader. En lignende fulgte 11. No- 1) C. Christiansen: »Om Anitsregnskaberne som historisk Kilde«, Fortid og Nutid Bd. IV, p. 1 ff. (1923). 158 vember 1682, dog skulde der ved denne kun betales halve Takster, til Gengæld kom atter en halv Kop- og Kvægskat 14.
    [Show full text]
  • Fra Holbæk Amt 1961
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF- filen kun er til rent personlig brug. FRA HOLBÆK AMT HISTORISKE ÅRBØGER 55. BIND UDGIVET AF HISTORISK SAMFUND FOR HOLBÆK AMT XVI BIND 2. ÅRGANG 1961 I KOMMISSION HOS P. HAASE &. SØN » KØBENHAVN HOLBÆK AMTSTIDENDES BOGTRYKKERI 1961 FRA HOLBÆK AMT HISTORISKE ÅRBØGER 55. BIND UDGIVET AF HISTORISK SAMFUND FOR HOLBÆK AMT XVI BIND 2. ÅRGANG 1961 I KOMMISSION HOS P. HAASE & SØN » KØBENHAVN HOLBÆK AMTSTIDENDES BOGTRYKKERI 1961 INDHOLD Knabstrup og dets Ejere af Oberst C. D. O. Lunn, Knabstrup 5 Kgl. Kapelmusikus Chr. Petersen af Chr. Olsen, Torpelund . 84 En skiftesag af adjunkt, cand. mag. Tage Kaarsted ............. 96 Fra Bondefogdens Guard i Rørhy af Chr. Andersen, Rørby . 102 Træk fra Samsø under Engelskkrigen af Bent Rasmussen .... 110 Om Sæby gårds fæstevæseji af M. A. Ebbesen ........................ 120 Historisk Samfund i 1960 .......................................................... 132 Sammendrag af Historisk Samfunds regnskab 1960 ................. 133 Historisk Samfunds styrelse og tillidsmand ............................ 134 KNABSTRUP OG DETS EJERE Af Oberst C. D. O. Lunn, Knabstrup EJERLISTE Dronning Margrethe .............................. 1410—1412 Erik af Pommern......................................
    [Show full text]
  • Bestanden Af Stork (Ciconia Ciconia (L.)) I Danmark 1955-1960
    40 Bestanden af Stork (Ciconia ciconia (L.)) i Danmark 1955-1960. Af HANS J oHANSEN og ANNE BJERRING. (With a Summary in English: The Status of the Stork (Ciconia ciconia (L.)) in Denmark 1955-1900.) Meddelelse fra Naturfredning.>rådets reservatudvalg nr. 67. For seks år siden publicerede vi som et resultat af Zoolo­ gisk Museums storketællinger i Dansk Orn. For. Tid~skr. 49, 1955, en liste over storkerederne i Danmark med oplysninger om Storkenes ynglen for årene 1952-1954. I de forløbne seks år er der sket en del forandringer. Storkebestanden går stadig ned, således har mange af rederne stået ubeboet i de senere år, og nogle er fuldstændig forsvundet. Der er også kommet nogle nye reder til, men det er ikke mange, og i de fleste tilfælde drejer det sig kun om nybygning af gamle reder. Nogle reder har skiftet ejere, og vi har her i den nye liste rettet en række »storkeadresser«, der ikke var gengivet helt korrekt i den sidste liste. Der er også dukket en del beboede reder op, som på en eller anden måde var undgået vor opmærksomhed. Alle disse ændringer og suppleringer har vi bragt i den nu foreliggende liste for årene 1955-1960, som således skulle være nogenlunde komplet. Vi takker alle, der har sendt os rettelser og supple­ rende oplysninger, og Zoologisk Museum vil stadigvæk være taknemlig for oplysninger til belysning af den videre udvikling. Desværre viser de nye optællinger, at storkebestanden i Danmark fortsat er i nedgang. I listen findes oplysninger for hver eneste rede, som vi har haft under kontrol siden 1952, men det er ikke sjældent, at vi må sætte et »U« (ubeboet) i alle rubrikker for perioden 1955-1960.
    [Show full text]
  • STENHUS I 75 År Nogle Af De Første Elever På Stenhus Så Lykkedes Det
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. STENHUS i 75 år Nogle af de første elever på Stenhus Så lykkedes det Stenhus har haft 75 års jubilæum. Datoen var den 4. september 1981. Den blev festligholdt på mange måder, og meningen var også, at der skulle udgives et festskrift. Mange tråde skulle samles, mange oplysninger skulle indsamles. Arbejdet blev betydeligt større end ventet, og da der også opstod problemer med trykningen blev alt forsinket. Men festskrift skulle der være. Stenhusfonden havde bevilget pengene, og mange gode kræfter var igang med at få det i trykken. Nu er det her, lidt sent måske, men sikkert et skrift der vil kunne vække minder hos mange tidligere elever og lærere fra Stenhus, men også et skrift, der vil give nuværende elever et indblik i skolens 75 årige historie. Dette skrift er som skrevet blevet til ved manges hjælp, men der skal her rettes en særlig og hjertelig tak til rektor Svend Larsen og lektor Robert Sachse, der igennem måneder har indsamlet materialet med oplysninger om gamle elever.
    [Show full text]
  • Regionplan 2005-2016 HVIDBOG
    Regionplan 2005-2016 HVIDBOG 2. offentlighedsfase og supplerende høringer December 2005 INDHOLD 0.0 Overordnede og generelle forhold 1 1. Hovedstruktur 5 1.1 Hovedstruktur 5 1.2 Det overordnede vejnet 7 1.3 Områdetyper 7 1.4 Andre arealbindinger 7 1.5 Byområde 7 1.6 Særligt erhvervsområde 53 1.7 Sommerhusområde 55 1.8 Jordbrugsområde 57 1.9 Landskabsområde 60 1.10 Beskyttelsesområde 61 1.11 Anlægsområder 63 1.12 Kystnærhedszonen 63 1.13 Vindmølleområder 67 1.14 Særlig værdifulde landbrugsområder 67 1.15 Lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder 67 1.16 Skovrejsningsområder 67 1.17 Større uforstyrrede landskaber 67 1.18 Internationale naturbeskyttelsesområder 67 1.19 Økologiske forbindelser 67 1.20 Kulturmiljøer 68 1.21 Kirkeomgivelser 68 1.22 Besøgsområder 68 1.23 Regionale graveområder 68 1.24 Drikkevandsområder 68 1.25 Nitratfølsomme områder og indvindingsoplande 69 2. Trafikanlæg og tekniske anlæg 70 2.1 Jernbaner og anden kollektiv trafik 70 2.2 Veje 71 2.3 Havne 77 2.4 Flyvepladser 79 2.5 Antennemaster 79 2.6 Vindmøller 80 2.7 Regionale ledningsanlæg 83 2.8 Affald 87 3. Detailhandel 89 3.1 Gernerelle retningslinjer 89 3.2 Lokale forhold 89 4. Større enkeltanlæg 97 4.1 Stenlille naturgaslager 97 4.2 Statoil raffinaderi 97 4.3 Miljø- og messecenter ved Korsør 97 4.4 Carbogrit i Stigsnæs Industripark 97 4.5 Novo Nordisk's insulinfabrik i Kalundborg 98 4.6 Haldor Topsøe A/S i Stigsnæs Industripark 98 5. Jordbrugsinteresser 99 5.1 Jordbrugsinteresser 99 5.2 Lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder 103 6.
    [Show full text]
  • Sjællandske Retsbetjentarkiver Indtil 1919
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. SJÆLLANDSKE RETSBETJENTARKIVER INDTIL 1919 Holbæk amt liiiiiuiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiniiinTrl Foreløbige arkivregistraturer udgivet af Landsarkivet for Sjælland m. ni KØBENHAVN 1973 SJÆLLANDSKE RETSBETJENTARKIVER INDTIL 1919 Holbæk amt Foreløbige arkivregistraturer udgivet af Landsarkivet for Sjælland m. m. KØBENHAVN 1973 Forord I rækken af landsarkivets planlagte foreløbige arkivregistra­ turer over retsbetjentarkiver indtil 1919 udsendes hermed "Sjæl­ landske retsbetjentarkiver indtil 1919» Holbæk amt". Den nu foreliggende registratur er opstillet efter de samme principper, som anvendtes ved registraturen over "Lollandske retsbetjentarkiver indtil 1919’’» og der henvises derfor til for­ ordet til denne publikation. Ligesom de tidligere registraturer bygger manuskriptet til nærværende publikation på de af skiftende arkivtjenestemænd gen­ nem tiderne udarbejdede seddelregistraturer. For samtlige rets­ kredse gælder imidlertid, at der er udarbejdet helt nye og revi­ derede registraturer. Der er samtidig foretaget en række tillad­ te kassationer. Med hens3na til de enkelte registraturers udarbejdelse kan følgende oplysninger gives. Arkivar Michael Hertz har under sin midlertidige tjenstgøring i landsarkivet udarbejdet manuskriptet til Holbæk byfoged, og arkivar Jørgen H.Andersen har lavet ma­ nuskripterne til Dragsholm birk og Nykøbing byfoged.
    [Show full text]