Fremtidens natur i den nye Holbæk Kommune

Fremtidens natur i den nye Holbæk Kommune  anmarks Naturfredningsfor- Foreningen har 138.000 medlem- Du har brug for naturen. D ening er Danmarks største mer, hvoraf 2000 er aktive og bruger Og den har brug for dig! grønne forening. Den er stiftet i 1911 en del af deres fritid på at arbejde Indhold og har i 2006 215 lokalkomiteer, der for foreningens formål. Danmarks Naturfredningsforening dækker én eller flere af landets kom- Foreningen arbejder især med den Tlf. 39 17 40 00 Side muner. danske natur og mulighederne for at [email protected] www.dn.dk Foreningens overordnede og lang- opleve den. Mere brede miljøemner Hvad vil Danmarks Naturfredningsforening ?...... 4 sigtede mål er, at Danmark bliver et er også indenfor arbejdsområdet En grønnere kommune ...... 4 bæredygtigt samfund med et smukt ligesom internationalt engagement og varieret landskab, en rig og mang- især gennem EU og Danmarks nær- Naturen – nu og i fremtiden ...... 7 foldig natur og et rent og sundt områder, Østersøen og Nordsøen. miljø. I arbejdet med den danske natur Naturtyperne i Holbæk Kommune ...... 8 Foreningen arbejder for befolknin- søger Danmarks Naturfredningsfor- gens mulighed for gode naturople- ening at sikre, at tabet af den biolo- Naturperler i Holbæk Kommune ...... 11 velser og med emner som naturbe- giske mangfoldighed standser. Der- skyttelse, miljøbeskyttelse, for beskæftiger foreningen sig også Generelle forslag og anbefalinger ...... 16 planlægning, adgang til naturen, lov- med land- og skovbrugets produkti- givning og oplysning. onsvilkår der har afgørende indfly- Hvordan forvaltes naturen i Danmark ...... 17 delse på det åbne landskab. Litteraturliste ...... 18

Kort med nuværende beskyttet natur og med Danmarks Naturfredningsforenings forslag til naturnetværk (1: 50 .000) ...... Bilag

 Fremtidens natur i den nye Holbæk Kommune Fremtidens natur i den nye Holbæk Kommune  af amtet, bør kommunen overtage I Regionplanen fra amtet er der Græsningen på engene ophørte Hvad vil Danmarks dette vigtige arbejde. en række lavbundsarealer, der er for mere end et tiår siden; de er De såkaldte græsningslaug eller udpeget som potentielt egnede derfor nu under tilgroning med kogræsserselskaber er en anden vådområder, med henblik på at tagrør. Reetablering af græsningen ­Naturfredningsforening? god model til afgræsning af natur- mindske kvælstofudvaskningen til på engarealerne er påkrævet og områder, som måske ellers ikke ville havmiljøet og at forbedre naturind- fredningen bør derfor fornyes og Tillykke med den nye kommune og rekreative oplevelser. Alle men- parker. Derudover er der som noget blive afgræsset. Græsningslaugene holdet i områderne. suppleres med bestemmelser om tillykke med, at I nu får hovedansva- nesker får det bedre af at færdes helt nyt, i bogens kortmateriale er ofte dannet ved, at en gruppe Danmarks Naturfredningsforening pleje af det fredede ret for natur- og miljøindsatsen. Vi i naturen. Selve Holbæk er en rela- angivet et grønt naturnetværk, som mennesker, som er interesseret i foreslår at de udpegede områder glæder os til samarbejdet med jer tivt stor by med stærk byudvikling binder naturområderne sammen natur og gode fødevarer, går sam- genskabes som vådområder. Det Grøftek­anter og ønsker hermed at præsentere og det er derfor vigtigt at holde og gør dem større og dermed mere men med en landmand om at sætte drejer sig f.eks. om: Grøftekanter var tidligere spæn- jer for Danmarks Naturfredningsfor- sig for øje, at de grønne områder robuste. en flok får eller kreaturer på græs • Tuse-Mårsø Enge dende plantesamfund med mange enings vision for naturen i Holbæk hele tiden er under pres fra denne I Danmarks Naturfredningsfor- om sommeren, for så at få dem • Områderne ved Landkanalen smukke blomsterplanter og et rigt Kommune – til glæde for planter, udvikling. enings lokalkomité i Holbæk ønsker slagtet om efteråret. • Åmosen dyreliv. Sådan er det ikke længere, dyr og mennesker. Der er derfor også behov for en vi også at give vores bud på, hvad Græsningslaugene er en god • -Bjergby Enge nu er grøftekanterne domineret af stor og fortsat indsats, både med der kan gøres lokalt. Hvad I som mulighed, fordi det på denne måde græs på grund af for tidlig og for Masser af dejlig natur hensyn til at pleje og genoprette lokalpolitikere kan gøre for at ikke længere kun er økonomien i Fredninger hyppig slåning og for stor gød- Der er masser af dejlig natur i Hol- naturen og med hensyn til at gøre værne om vores naturværdier og for kvægholdet, der er gældende, men Fredninger er enestående, fordi en ningstilførsel fra omgivelserne. bæk Kommune og de fleste borgere det muligt for kommunens borgere, at forbedre naturtilstanden rundt mere et ønske fra byboere om at få fredning kan fastlægge rammer for Der kan imidlertid gøres meget for bor tæt på store naturoplevelser. store som små, at få store naturop- omkring i kommunen, hvor naturen et tættere forhold til landbrugspro- et områdes drift ud i al fremtid. at hjælpe naturen i grøftekanterne, Især på grund af fjorden, Åmosen levelser. er under pres. duktionen og det de selv spiser. Derfor er fredning den ultimative som det så glimrende er beskrevet og godslandskaberne med de store Meningen med dette projekt er Græsningslaug opstår normalt form for naturbeskyttelse. Be- af Bisschop-Larsen (1995), se lit- skove. Men der er brug for mere Fremtidens natur i Danmark­ derfor at beskrive og kortlægge den som et privat initiativ, men det ville stemmelserne i en fredningssag teraturliste bagest i hæftet. og bedre natur og for mere sam- Danmarks Naturfredningsforening værdifulde natur i den nye Holbæk være en spændende ide for kommu- fastlægges nøje fra sag til sag, så menhængende natur. Naturen inde udgav i 2004 bogen ”Fremtidens na- Kommune og give jer forslag til, hvor nen at tage op. de passer til det enkelte områdes For eksempel: i landet har det ikke nær så godt. tur i Danmark”, der viser, hvor Dan- naturen kan få det bedre, pege på, behov. Med en fredning kan man • Grøftekanterne bør højest slås Der skal skabes sammenhæng mark internationalt og nationalt har hvor der kan skabes sammenhæn- Genopretning af vådområder for eksempel fastlægge bestemte en gang om året og ikke tidligere mellem de små vandløb, moserne ansvar for at skabe bedre forhold gende naturområder og hvordan det Vådområder som moser og enge stiforløb, sikre udsigter, en bestemt end om efteråret. og skovene, som ligger inde midt for naturen. I bogen beskrives de kan lade sig gøre. er blandt de naturtyper, der har naturpleje osv. • Det skal sikres at vejkanternes i landbrugslandet og så de større vigtigste naturområder og der gives lidt mest under de sidste 100 års Der er allerede enkelte fredninger bredde ikke indskrænkes ved naturområder. forslag til ca. 100 større naturgen- landskabsforandringer. Til gengæld i Holbæk Kommune, bl.a. Magle- pløjning. Det er også vigtigt at sikre de opretningsprojekter og 14 national- vil det være ret nemt at genskabe søområdet, dele af Udby Vig og • Man kan lade selvsåede træer de våde områder ved afbrydelse af kysten ved . Eriksholms- vokse op, hvor det ikke er til gene dræn, opfyldning af afvandingsgrøf- fredningen stammer fra 1955 og for trafikken. ter og fjernelse af diger. er ikke længere tilstrækkelig. En grønnere kommune

Naturen i Holbæk Kommune er un- dig indsats der skal sikre naturen i for de planter og dyr, som hører til der pres fra byudvikling og ændrin- Holbæk Kommune til glæde for dyr, disse lysåbne naturtyper. ger i landbrugets driftsformer. Det planter og mennesker. De områder, som det særligt gæl- er derfor vigtigt at kommunen i sin der er: planlægning sørger for at bevare Naturmæssige hensyn • Strandengene langs Orøs kyster naturværdierne og sørger for at der Det er vigtigt at bevare de store • Strandengene på nordsiden af er et netværk af naturområder, der uforstyrrede landskaber, der giver Tuse Næs kan sikre en fremtidig udvikling af vores område karakter. Det åbne • Engområder syd for Landkana- naturen. land skal derfor beskyttes mod by- len mellem Lammefjorden og Samtidigt er det vigtigt at sikre og erhvervsudvikling og man skal Hagested befolkningens adgang til naturen, være meget restriktiv med hensyn • Engområderne i Åmosen idet mange mennesker har brug for til at tillade nybyggeri i det åbne I et område som Holbæk Kom- og dagligt benytter sig af naturens land. Hovedlinien i planlægningen mune, hvor der snart ikke er flere rekreative muligheder. bør være en skarp adskillelse af kvægsbesætninger tilbage, er det Danmarks Naturfredningsfor- landzone og byzone. et stort problem at få afgræsset enings lokalkomité i Holbæk har en alle de naturområder, som har brug masse ideer til, hvordan man gen- Genopretning af naturområder for det. nem naturmæssige – og rekreative gennem afgræsning Hidtil har Vestsjællands Amt hensyn kan forbedre sammenhæn- Der er en del enge og moseområder, indgået en lang række græsnings- gen i, kvaliteten af og adgangen til især langs fjorden, på Orø og langs aftaler for at sikre afgræsningen af naturen. Herunder kommer vi med nogle af vandløbene, som er under de mest værdifulde naturområder, de vigtigste forslag til en fremti- tilgroning. Tilgroninger er en trussel så i forbindelse med nedlæggelsen Det er vigtigt at enge og overdrev bliver afgræsset. Ellers vokser områderne til i krat og skov.

 Fremtidens natur i den nye Holbæk Kommune Fremtidens natur i den nye Holbæk Kommune  Naturen – nu og i fremtiden

Hvordan har naturen det? enten det er til søer, vandløb, ha- vet i “Fremtidens natur i Danmark”. I 2001 slog Wilhjelmudvalget fast, vet eller naturtyper, der er sær- Danmarks Naturfredningsforenings Ved en målrettet indsats kan grøftekanterne i kommunen fremstå med et flor af blomster. at ”kvaliteten af Danmarks natur og ligt følsomme overfor kvælstof. lokalkomité i Holbæk mener, dette biodiversitet har ikke tidligere været • På de lysåbne naturtyper bør der netværk skal etableres for at skabe Man kan endvidere udvælge stræk- privatskovejerne om øget adgang så ringe”. Wilhjelmudvalget bestod være plejepligt, herunder pligt til en sammenhæng i naturarealerne i ninger, hvor der allerede nu er en for befolkningen, som det allerede 3 gode forslag til frem­ af en lang række organisationer og afgræsning. kommunen. Vi er overbevist om, at spændende flora eller hvor mulig- er sket i Munkholmskoven, hvor tidens natur i Holbæk­ personer fra landbruget, universi- • Der bør indføres beskyttel- en sådan sammenhæng er nødven- hederne for at der udvikler sig en kommunen betaler for udvidede teterne, ministerierne og de grønne seszoner mod ammoniakforuren- dig for at sikre naturværdierne i sådan er gode. Her kan man så gøre adgangsmuligheder. Kommune indenfor de foreninger. Derfor blev udsagnet ing omkring natur, der er følsom fremtiden. en ekstra indsats. ­næste 10 år: også taget alvorligt. overfor kvælstof. Vi er naturligvis klar over, at Generelle forslag: • Kæmpe-Bjørnekloen skal be- Der er flere årsager til, at naturen • Alle offentligt ejede landbrugs­ Vestsjællands Amt i mange år har Rek­reative hensyn • Stiplan for hele kommunen. kæmpes i hele kommunen. har det så ringe. De vigtigste er: arealer bør drives økologisk. arbejdet yderst kvalificeret med Også i en kommune som Holbæk • Cykelstier, som ikke bare går • Tilstanden i alle kommunens • Der bør være forbud mod at natur- og miljøspørgsmål. Region- er der behov for mange rekreative langs de trafikerede veje. vandløb skal være forbedret, • naturen har for lidt plads gøde, sprøjte og jordbearbejde planerne tager i vidt omfang de nød- så målsætningerne er over- muligheder af forskellig slags. Både • Bedre og flere rastepladser, hvor • vandet er forsvundet fra land- naturområder, der er omfattet vendige hensyn; bl.a. er der udpeget holdt. dem, som alle kan være med til og man f.eks. kan overnatte primi- skabet af Naturbeskyttelseslovens §3 beskyttelsesområder og økologiske • Der skal være genoprettet de mere strabadserende. tivt og lave mad over bål. 500 ha vådområder ud over • næringsstofferne forurener samt i fredskov. forbindelser som kommunerne skal Børnehaver og skoleklasser skal • Bynære skove ved alle større Åmosen. • lysåbne naturtyper gror til • Levende hegn og vedvarende følge. Men vi synes lejligheden er til have nogle grønne steder at tage bysamfund i kommunen. • naturområderne er for små græsmarker bør omfattes af at se på området med nye og friske ud til, turisterne vil gerne se på • naturområderne er for opsplit- en generel beskyttelse i natur- øjne. Denne publikation skal således spændende natur og alle har godt tede beskyttelsesloven. ses som DN’s bud på den fremtidige af en tur i skoven eller en cykeltur i natur i kommunen og et supplement det åbne land. Det er netop for at hjælpe på Mange af disse initiativer kan til, og ikke i modstrid med, amtets Jernløse Kommune har lavet en denne situation at Danmarks sagtens tages af den enkelte kom- tidligere udmeldinger. god stiplan. Denne kan være model Naturfredningsforening med bogen mune. Det fordrer ikke lovindgreb. Danmarks Naturfredningsforening for hele kommunen. ”Fremtidens natur i Danmark”, Det er bare om at komme i gang. har lavet en plan for fremtidens foreslår at der etableres et grønt natur i Danmark, som er til glæde Konk­rete forslag: naturnetværk. Dette naturnetværk Naturnetværk­et i Holbæk­ for planter, dyr og mennesker. • Kommunen bør som noget af det skal etableres gennem inddragelse Kommune første lave en plan for naturgen- af allerede eksisterende natur, ved Bagerst i hæftet ligger der et kort opretning af naturområder i hele genopretning af den natur, der er over kommunen i målestok 1:50.000. kommunen. forsvundet og ved etablering af ny På kortet er angivet alle de om- • Man skal kunne cykle og gå hele natur. råder, som i forvejen har en eller vejen langs fjorden, fra Tempelkro- For at naturnetværket skal blive anden form for beskyttelsesstatus, gen til Lammefjordsdæmningen. en realitet, forudsættes det, at det vil sige fredninger, internatio- • Kommunen kan lave aftaler med store områder ikke vil blive udnyttet nale beskyttelsesområder (habi- så intensivt, som det er tilfældet i tat- og fuglebeskyttelsesområder), dag. områder beskyttet efter natur- Der er derfor nogle grundlæggen- beskyttelseslovens § 3, statsejede Fjordstien på dæmningen de forhold, der bør ændres både in- arealer, skove og nitratfølsomme ved Tempelkrogen. denfor og udenfor naturnetværket: indvindingsområder. Derudover er der tilføjet en signa- • Der skal udledes færre tur for det grønne naturnetværk for næringsstoffer til naturen – hvad Holbæk Kommune, som det er angi-

 Fremtidens natur i den nye Holbæk Kommune Fremtidens natur i den nye Holbæk Kommune  ser mange steder; de største area- de små vandløb i kommunen. Dette plantearter, der kræver rent vand, Naturgrundlaget og natur­ ler findes i Åmosen og i Vognserup gælder ikke mindst i Åmosen, hvor er på vej frem igen. og Bjergby Enge. Arealet med moser en vandstandshævning vil genska- I løbet af de sidste 100 år er antal- er på ca. 750 ha eller 1,3% af kom- be megen tabt natur. let af km vandløb i Danmark reduce- typerne i Holbæk Kommune munens areal og således væsentligt ret med omkring en tredjedel. Det under landsgennemsnittet. Strandenge skyldes, at vandløbene enten er Naturgrundlaget det er på tale, kan man skabe et er afhængige af afgræsning og i Strandenge er flade, naturligt åbne blevet lagt i rør eller er blevet rettet Naturen i Holbæk Kommune er unikt naturområde til gavn for både løbet af de seneste mange år er Enge enge tæt ved kysterne. De findes ud. Mere end 90% af alle danske præget af fjordene, den store mose natur og mennesker. kvægbesætningerne forsvundet Engene med deres væld af blomster især langs beskyttede kyster med vandløb er regulerede. Reguleringen i syd, den gode landbrugsjord og ud af regionen. Det betyder, at en er for mange et smukt billede på lavvandede områder, for eksempel skete for at forbedre vandløbenes de stærke kulturhistoriske bånd Besk­yttede naturtyper i naturtype som overdrev skal have det åbne land. Ferske enge er lavt- Holbæk Fjord. Strandengene har en evne til at lede vand væk fra enge tilbage til Danmarks fortid. Holbæk­ Kommune ekstra opmærksomhed for ikke at liggende og fugtige og findes ofte naturlig fordel i forhold til de andre og marker, så de ikke blev oversvøm- Her har boet mennesker i tusind- Naturbeskyttelsesloven beskytter forsvinde i tilgroning. i ådale, langs vandløb, søer eller lysåbne naturtyper (enge og over- met, og dermed bedre kunne opdyr- vis af år, i Åmosen findes talrige en række naturtyper, som det blev Overdrevsarealet i kommunen er moser. På enge, der bliver græsset, drev), fordi saltindholdet forhindrer kes. I Holbæk Kommune er de fleste bopladser fra ældre stenalder som omtalt i forrige afsnit. Det drejer sig nu meget beskedent på ca. 250 ha vokser ofte flere truede plantearter, træer og buske i at vokse her. vandløb udrettet eller uddybet spor efter de ældste danskere. om overdrev, moser, enge, søer og eller 0,4% af det samlede areal, blandt andet orkideer. At engen er Tidligere var strandengen og dens så de nærmest kun fungerer som Senere er hele landskabet blevet åer. hvilket er en del under landsgen- levested for et væld af blomster- særligt næringsholdige vegetation kanaler til afledning af drænvandet. omformet af landbruget, ikke nemsnittet. I Holbæk Kommune planter afspejler sig i mange af af stor betydning for landbruget. Der er kun få vandløbsstrækninger mindst på de store godser, der Overdrev ligger de største overdrevsarealer i blomsternes navne. Eng-Kabbe- Den gav hø til vinteren og blev brugt i kommunen, som stadig har deres ligger spredt i kommunen. Disse Overdrev kan betragtes som tørre de bakkede områder i Brorfeldeom- leje, Eng-Nellikerod og Engkarse er til græsning for kreaturer og andre naturlige forløb, det gælder pri- har efterladt godslandskaber med enge. De findes som regel på næ- rådet og i det inddæmmede område blandt engens karakterplanter. husdyr. Efterhånden som landbrugs- mært mindre åer i kuperet terræn, store marker og større sammen- ringsfattig jord og langt de fleste tæt på Lammefjordsdæmningen. De ferske enge, der ligger langs driften ændrede sig, og dyrene blev f.eks. dele af Truelsbækken mellem hængende skovområder. overdrev er opstået som følge af naturligt snoede vandløb, bliver hver fodret med kraftfoder, blev stran- Tølløse og Vipperød og Regstrup Å Landbrugsjorden er god og land- afgræsning. Ofte havde en landsby Moser vinter oversvømmet af næringsrigt dengene mindre interessante for mellem Regstrup og Løvenborg. bruget har sat sit præg på hele en fælles græsningsmark, som det Moser opstår, hvor bunden er våd vand. Før i tiden var denne tilførsel af landmanden. En del strandenge blev Antallet af søer og vandhuller er området. Således er Lammefjorden ikke kunne betale sig at dyrke. Netop eller meget fugtig. De døde plante- næring en nødvendighed. Nærings- taget ud af drift. Andre blev beskyt- blevet stærkt reduceret i de sene- inddæmmet og Åmosen afvandet. denne åbne, lyse landskabstype, dele bliver som regel ikke nedbrudt, stofferne fik græsset på engene tet mod havet med diger og blev ste 100 år. Mange er blevet drænet I Danmark har store naturværdier fyldt med blomster, insekter og frit- og så dannes der et lag af tørv. For til at gro godt. Det gav hø og gode drænet og dyrket eller udlagt til og opfyldt, så arealerne kunne bru- oprindeligt været knyttet til det gående husdyr, er for mange et ro- 100 år siden dækkede moser op mod græsningsarealer til kreaturerne. sommerhusområder. Ændringerne ges til dyrkning. Tilbagegangen har dyrkede land. Tænk bare på viben, mantisk billede på, hvordan Danmark 25% af Danmarks areal. I dag dækker Om vinteren blev høet brugt til har betydet mere end en halvering også betydet, at antallet af dyr og agerhønen og haren. Men de sene- var engang. De ældste overdrev er moser kun 2,1% af Danmarks areal. foder, og den gødning, der kom fra af arealet med strandenge. planter, der lever i søer og vandhul- ste mange års strukturudvikling hjemsted for op mod 30% af alle Især tørvegravning og dræning af kreaturerne, blev spredt ud over De danske strandenge er blandt ler, er gået meget tilbage. Blandt og brug af kunstgødning og sprøj- ”rødlistede” plantearter i Danmark. moseområderne, har været årsag til markerne. På den måde blev den de vigtigste ynglesteder for vand- andet bestandene af padder og temidler har, sammen med udflyt- For bare 50 år siden var overdrev den kraftige tilbagegang. De største næring der var skyllet ud i vandløbe- fugle, og de har stor betydning som vandsalamandere, der alle er fredet ningen af køerne til Vestdanmark, en udbredt naturtype, der ofte trusler mod moserne er dræning, ne ført tilbage på de marker, der lå rastesteder for trækfugle på den i dag, er blevet kraftigt påvirket. været med til at formindske den dannede lange sammenhængende som sammen med tilførsel af næ- højere oppe i landskabet. Man sagde såkaldte østatlantiske trækrute. Udviklingen ser dog ud til at være betydning det dyrkede land har for strækninger på skrænter langs ringsstoffer fra luften får moserne at ”eng er agers moder”. Men da man De bliver blandt andet benyttet af ved at vende, fordi der de seneste opretholdelsen af naturværdierne. ådale. Siden er overdrevsarealerne til at gro til med træer og buske. fik kunstgødning blev oversvømmel- gæs, ænder og vadefugle. år er givet mange tilladelser til gen- Der er dog stadig mange gode mu- gået ned med 70-90%. Overdrev I Holbæk Kommune findes der mo- serne overflødige, og mange enge I Holbæk Kommune findes stan- skabelse af søer og gravning af nye ligheder for at komme ud på landet blev drænet og opdyrket. dengene langs Holbæk Fjord og Lam- vandhuller. og gå en tur i skovene eller langs For blot 100 år siden var de ferske mefjorden og ikke mindst på Orø. Der er enkelte store søer i kom- markerne, bl.a. i forbindelse med de enge en vigtig del af landbrugsdrif- Arealet med strandeng er på ca. munen, f.eks. Maglesø, og dele af såkaldte spor i landskabet, som DN ten og engene dækkede over 10% 630 ha eller ca. 1% af kommunens Skarresø og Gyrstinge Sø. og de lokale landmænd har været af landet. Siden er de ferske enge areal, hvilket svarer til landsgen- med til at skabe. reduceret, så landskabstypen i dag nemsnittet. Den vilde natur er enten presset kun dækker cirka 2,4% af landet. ud i periferien eller optræder kun De fleste enge i Holbæk Kommune Vandløb og søer sporadisk. Det afspejler sig i arealet er blevet drænet, så de i dag kun Vandløb og søer skaber variation og af områder beskyttet af Naturbe- udgør omkring 700 ha eller godt 1% åbenhed i landskabet. De fungerer skyttelseslovens § 3. Holbæk Kom- af arealet. ofte som ”trædesten” eller forbin- mune er et af de områder i landet, I Holbæk Kommune findes de delsesveje mellem andre naturtyper hvor § 3-områderne er mindst. største og mest sammenhængende og skaber muligheder for at en lang Kun 4,5 % af kommunens areal er engområder syd for Landkanalen. række dyr og planter kan sprede sig. beskyttet, hvor f.eks. de nord- og Her lå tidligere strandengene ved Vandløbene, og de organismer, der vestjyske amter ligger på 10 % eller Lammefjordens sydlige bred. Endnu lever i dem, er særligt påvirkede af derover. større engområder lå tidligere i forurening fra landbrug og byer. Til gengæld er der store potentia- Åmosen langs åen, men disse er De senere års forbedringer inden ler for at genskabe naturområder i nu stort set alle afvandet. Med en for opbevaring og spredning af kommunen. Åmosen er på tale som målrettet indsats for genopretning husdyrgødning og en bedre spilde- nationalparkområde og hvis man og gensnoning af vandløb kan de vandsrensning har heldigvis bety- Dele af Truelsbækken er stadigvæk hæver vandstanden i mosen, som Et græsset overdrev ved Dønnerup. ferske enge genskabes langs alle det, at mange af de truede dyre- og uregulerede.

 Fremtidens natur i den nye Holbæk Kommune Fremtidens natur i den nye Holbæk Kommune  Sk­ove er koncentreret i kommunens syd- er særligt udsatte for den risiko. I bondestenalderen, omkring år vestlige del med tre store skovkom- I varme og vindstille somre, som i Naturperler i Holbæk Kommune 4000 f. Kr., begyndte menneskene plekser ved , syd for Mørkøv 1997 og 2002, går det helt galt, og at fælde og afbrænde skoven for og ved Brorfelde. Kommunen ejer store vandområder lægges øde. Maglesø-Brorfelde Åmosen adgangsmuligheder ville gøre Åmo- at udnytte jorden til landbrug. Træ Knudskov og Torpelund ved Holbæk Den danske kystlinje forandrer sig Maglesø-Borfeldeområdet er Ny Åmosen er med sine godt 8000 sen til en enestående naturperle på blev brugt til alt lige fra opvarmning samt Nederskoven, der ligger tæt hele tiden som følge af vandets og Holbæk Kommunes største samle- ha det største moseområde på Sjælland med høj himmel, horisont til redskaber, hegn og huse. ved Tølløse by. Disse skove er gode vindens påvirkning. Ændringerne er de fredede område på ca. 670 ha, og Sjælland. Der er fundet bopladser i og naturlig stilhed. Omfattende græsning og et stigen- eksempler på bynære skove, der dog så små, at havarealet stort set det er Midtsjællands mest storslå- mosen, der er 7000 år gamle, og de de forbrug af brænde og træ, betød bliver brugt intensivt som rekrea- ikke har ændret sig i de sidste 2000 ede bakkelandskab. Det kendes lo- rige fund fra stenalderen placerer et kraftigt indhug i de danske skove i tive skove. år. Men selve kystlinjen er blevet i kalt som de Midtsjællandske Alper. Åmosen på det arkæologiske ver- løbet af det 18. århundrede. Tilbage- alt cirka 1000 km kortere på grund Det er et meget yndet udflugtsmål denskort. Fundene af bl.a. fangst­ gangen fortsatte indtil cirka 1820, Kyster af inddæmning af lavvandede fjord- med de gode stiforløb og lette ad- redskaber i ben er blevet bevaret, hvor skovene nåede deres minimum. I Danmark er kysterne nogle af de områder, som f.eks. Lammefjorden. gangs- og parkeringsmuligheder. fordi vandstanden har været høj, På det tidspunkt var under 4% af få steder, hvor naturens kræfter Holbæk Fjord og Tempelkrogen er Der er en fantastisk udsigt mod men tørvegravning, afvanding og Danmarks areal dækket af skov. kan studeres i deres frie udfoldelse. gode eksempler på karakteristiske nord fra Mørkemosebjerg, som med opdyrkning af mosen har været og Eksperter blev hentet til landet, Det er også til kysterne, de fleste af danske lavvandede fjorde af stor sine 105 m er Ny Holbæk Kommunes er en konstant trussel mod såvel for at rette op på den danske skov- vores internationalt anerkendte na- betydning for fuglelivet. højeste punkt. Der er også andre naturen som de arkæologiske vær- drift. Johann von Langen, der kom turværdier knytter sig. Her tænkes markante udsigtspunkter i området, dier. En mindre del af mosen er fre- hertil fra Tyskland i 1763, regnes især på vores betydning for at Euro- hvorfra man kan se helt fra Kyndby- det, dels fredningen ved Bromølle i dag som grundlæggeren af det mo- pas trækfugle kan yngle, raste, fou- værket til Storebæltsbroen. beliggende i Ny Holbæk Kommune, derne skovbrug, vi kender i dag. Et ragere og overvintre. Takket være Landskabet blev dannet under den og dels fredningen ved Bodal i Ny ligeså væsentligt vendepunkt i Dan- fremsynet planlægning er de danske sidste istid for 12000 år siden. Da isen Sorø Kommune. Samlet hører den marks skovhistorie er indførelsen af kyster stadig fri for det mest bela- trak sig, lå en stor isklump tilbage. nordlige halvdel af Store Åmose un- Åmosen var engang Sjællands største fredskovspligten i 1805. Ordningen stende hotel- og sommerhusbyggeri. Da den smeltede, dannedes Maglesø. der Ny Holbæk Kommune. Her ligger mose. førte til, at Danmarks skov som Men det er klart, at der altid vil være Søen ligger malerisk lavt i landska- bl.a. områderne Lyngen og Store- helhed blev beskyttet mod græs- pres på for at få lov til at udnytte de bet, omkranset af stejle skrænter og Lille Lyng med resterne af den Engene ning, og ejerne blev forpligtet til at attraktive kyststrækningerne mere med overdrev, skov og kærområder. oprindelige mosevegetation truet af Kobbel Å, Tuse Å og Regstrup Å opretholde skovarealet som skov i kommercielt. Derfor er det vigtigt at På grund af områdets store variation kvælstofbelastning og manglende løber gennem et ca. 1500 ha stort al fremtid. I 1989 vedtog Folketinget stå imod det pres og en gang for alle kan man på en tur rundt om søen afgræsning fra det omgivende engområde på deres vej mod Hol- et langsigtet mål om inden for de slå fast, at kysterne er fælleseje, og og i området opleve mange forskel- landbrug. Åmosen er udpeget som bæk Fjord. Engene ligger i grænse- næste 80-100 år at fordoble skove- at det er i almenvellets interesse, at I området ved Åmosen kan man være lige naturtyper med et rigt dyre- og EU-habitatområde og indeholder området mellem de gamle Holbæk, heldig at se Kronhjorten, Danmarks nes areal fra de nuværende 10%. de forbliver ubebyggede. planteliv med bl.a. mange sjældne, mange sjældne og truede fiske- og Jernløse, Tornved og Svinninge største vildtlevende landpattedyr. Skovens vigtigste funktion har i En af de største trusler mod de smukke og fredede arter. Hvis om- plantearter samt et rigt fugleliv. Kommuner og består af Kundby løbet af de seneste 20-30 år ændret indre danske farvande er udvasknin- rådet ikke var blevet fredet gennem Der arbejdes for at gøre Åmosen- Mose, Vognserup Enge, Trønninge sig fra produktion til rekreation. gen af næringsstoffer fra landbrug. Sjældne dyr og planter 1960’erne og 1970’erne, havde grus- Tissø til naturpark, og det vil blandt Mose, Bjergby Enge, Der er, især tæt på byerne, et stort Næringsstofferne fører til opblom- Natur er meget andet end sjældne gravningsinteresserne sandsynligvis andet indebære den hævning af Enge, Nr. Jernløse Enge og Mårsø ønske om mere skov. string af alger og til iltsvind. De kyst- dyr og planter. Men når de er til ste- ødelagt det enestående landskab. vandstanden, som vil have en stor Enghave. Engområderne ejes af I Holbæk Kommune er omkring 8% nære farvande, som er lavvandede de, er det ofte et tegn på, at naturen Der bliver stadig gravet tæt op til positiv effekt for såvel naturen som mange lodsejere, men især Løven- af arealet dækket af skov. Skovene og har beskeden vandudskiftning, har det godt. Det er typisk sådan, at det fredede område, den største de arkæologiske værdier i Åmosen. borg og Vognserup godser, Toft- god naturtilstand betyder mange for- graveaktivitet i amtet udenfor de ud- På nuværende tidspunkt er der holm og Dyrehavegård ejer store skellige arter, mens en dårlig naturtil- pegede graveområder. Der er netop meget begrænset offentlig afgang dele af engene. Dele af engene stand betyder få forskellige arter. påbegyndt en etablering af en sti, til den del af Åmosen, som ligger i ligger i dag hen som landbrugsbrak- På grund af den intensive udnyt- som forbinder Maglesøstiområdet Ny Holbæk Kommune, og derfor vil jord, groet til i brændenælder og telse af jorden er der ikke så mange med skovstier helt ned til Åmosen. området være ukendt af de fleste. tidsler, og kun en mindre del bliver sjældne arter tilbage i Holbæk Kom- Genetablering af naturen og øgede afgræsset. Der er store jagtinteres- mune. Der optræder en del sjældne ser i området. Engene er i Region- plantearter i engområderne rundt i planen udpeget som potentielt kommunen. Specielt spændene er egnede vådområder, men der har strandengene i Udby Vig, hvor der endnu ikke været vådgøringsprojek- optræder en lang række plantear- ter i området. ter, blandt andet en del orkideer, der Der er adgang til engområdet står på amtets ”rødliste” over sær- fra alle sider via markveje, men ligt beskyttelseskrævende arter. rundture i området er begrænset I Holbæk Kommune optræder der af de få broer over åerne. Et af de også en række sjældne dyr og fugle skønneste naturområder i engene knyttet til skovene. I området ved er strækningen mellem Regstrup og Vinskoven og Mølleskov nord for Løvenborg, hvor Regstrup Å har sit Åmosen findes Sjællands største naturlige løb med masser af slyng- vildtlevende bestand af Kronhjort ninger. Den sjældne Isfugl holder til og i skovene ved Skarresø yngler langs åen. Naturværdien kan øges I Holbæk Kommune findes mange smukke skovpartier, som her ved Dønnerup. både Havørn og Rød Glente. Maglesø, et af kommunens populæreste udflugtsmål. betragteligt, hvis området gøres

10 Fremtidens natur i den nye Holbæk Kommune Fremtidens natur i den nye Holbæk Kommune 11 mere vådt, og hvis markerne i langt højere grad bliver afgræsset. Det vil ”Den lange naturskov” samtidigt øge kvaliteten af åernes Fra Tempelhusene i syd til golfba- vand. nen mod nord findes en bræmme af naturskov langs fjordkysten, kun Elverdamsdalen afbrudt af en mindre skovløs stræk- Elverdamsdalen er en nord- sydgå- ning ved Bredetved Strand. Kendt ende dal, der i den nordlige og cen- af de fleste er turen fra Munkholm- trale del er meget markant og bred, kioskens P-plads mod nord langs men mod syd er mere smal og udvi- kysten. Stien ligger ovenfor den sket. Den har fået sin udformning af gamle stenalderskrænt og giver strømmende smeltevand under den vandreren lejlighed til skiftevis sidste istid. Nu løber Elverdamsåen at glæde sig over naturskovens gennem dalen. Den øvre del af åen frodige artsrigdom og de pragtfulde er så ren, at den i Regionplanen er udsigter over eng og fjordlandskab. målsat som naturvidenskabeligt Stien fortsætter langs kysten som referenceområde. I den nedre del er en del af Isefjordsstien. Vi kan takke åen målsat som gyde- og opvækst- en af Eriksholms tidligere ejere for vand for laksefisk. den fremsynede frivillige fredning Dalen gennemskærer ældre aflej- (1955), der har bevaret dette unikke ringer, bl.a. sandlag, som er meget Elverdamsdalen med Aastrup Gods i baggrunden. Lammefjordens udstrækning inden inddæmningen. Kortet er Videnskabernes stykke oprindelig skov med skov- vandførende. Det har medført, at Selskabs kort fra 1771. bryn og strandenge for eftertiden. der i dalen er rigtig mange kilder og Lammefjorden Den frilagte, flade fjordbund har Botanikere undersøgte tilbage i væld. Vandmættet jord fra dalens Langt størstedelen af det danske forskellige jordbundsforhold; i vest diskuteret i over 100 år, hvordan Fjordlandets naturperler. 50’erne skovbrynet ved Munkholm- sider er skredet ned mod dalens landskab er stærkt påvirket af men- mange frugtbare dyndjorde og mere istidens gletschere for ca. 14.000 år Uanset hvor man befinder sig i nord- skoven og fandt 19 forskellige arter bund, og skredformerne kan stadig neskets indgriben i naturen. Det er sandet mod øst. Strandzonen er siden har dannet disse. østkommunen er man bevidst om træer og buske – foruden en usæd- ses. I forbindelse med at grundvan- kulturlandskabet, der sætter ram- særlig bred i den sydlige del; her lig- Nogle mener, at bakkerne dannes fjordens nærhed. vanlig rig urteflora. Mest værdifuldt det er kommet frem til overfladen, merne for de fleste naturtyper. ger mange gårde, der fra 1870’erne i bræmmer af dødis langs gletsche- Orø og Tuse Næs konkurrerer om er det, at naturskoven giver plads er der mange steder udfældet Det største menneskeskabte flyttede ud på de udloddede, 11 ha rens rand. I lavninger i dødisen dan- titlen ”Landet mellem fjordene”, for gamle træer med døde grene store mængder af kildekalk. Dette landvindingsprojekt i Danmark er store rektangulære parceller. Set nes smeltevandssøer, ofte i rækker men selv midt i Holbæk by opleves og kroget vækst. De er levested for materiale er tidligere bl.a. blevet Lammefjorden. oppefra er Lammefjordens rektangu- langs isranden, hvor der aflejres ma- fjorden som altid nærværende. Den sjældne insekter og svampearter, brugt som byggemateriale til de I den sidste del af istiden for lære markmønster (i amerikansk stil) teriale, der veksler mellem groft grus præger stemningen. Blygrå på tunge og de mange grenkløfter og huller lokale kirker. Foruden kalken er 14.000 år siden lå der en stor is- i stærk kontrast til det omgivende og finkornet sand og ler. Indimellem dage. Tindrende blå, når sommerhim- giver ynglemuligheder for hulrugen- der udfældet store mængder jern i tunge i Lammefjorden og materiale lands irregulære markstykker. forekommer usorterede partier, len spejler sig. de fuglearter, som er sjældne i vore dalen. I den sydlige del kaldes dalen fra denne inderlavning indgår bl.a. i Lammefjorden er kendt for sine afsat af skred fra dødisen. Kommer Fjorden skaber liv og oplevelser i øvrige skove. også for Jerndalen. Jernet givet Vejrhøjbuerne mod vest. gulerødder og kartofler – før 1980 der en kuldeperiode, så gletscheren hverdagen. Kontrasten mellem det Gå en tur i ”Den lange naturskov” landskabet den røde farve, der er Svinninge Vejle og Sidinge Fjord blev også for blomsterløg og asparges. rykker frem, vil lagene blive drejet, dyrkede land og fjordens åbne vidder, en lun forårsmorgen i maj. Alene så karakteristisk i området i vinter- indvundet i begyndelsen af 1850’erne, Den sidste tulipanavler stoppede i foldet og presset op som f.eks. i hvor blikket kan få lov at vandre, rum- lydbilledet fortæller om artsrigdom- halvåret. og erfaringerne herfra gav blod på 2005. Almindelig kornavl er udbredt Gedebjerg. Efter isens forsvinden mer store kvaliteter. Det kan sejleren, men – en kakofoni af fuglestem- Siden istidens ophør har der i tanden for Georg Frederik Otto, og med store udbytter på grund af ligger de tilbage som enkeltliggende golfspilleren, sommerhusbrugeren mer. Spætmejsens klangfulde Holbækområdet været en hav- Lehnsbaron af Zytphen-Adeler (1810 † den lette humusrige jord. De lette bakker med afrundet top med navne og alle vi andre, som blot holder af en fløjt. Spætternes hamren og skrig. spejlsstigning efterfulgt af en 1878): Udtørringen af Lammefjorden. jorder kan om foråret give anledning som Drusebjerg, Lundebjerg og Hyr- rask travetur langs fjordkysten, tale Hulduens dybe kurren. Denne skov- landhævning. Dette betyder, at Fra 1873 begyndte man at bygge til jordfygning. debjerg. I Gedebjerg, hvor grusgrav- med om. due, som de færreste kender, er man i dalens nordlige område kan dæmningen ved Audebo, og fra Omkring landkanalerne er der store ning har blottet de lodretstående Også for den se de gamle kyster og tidligere øer, januar til september 1875 sænke- engområder på ”landsiden”, og om lag, kan fænomenet studeres på kræsne natur- der nu ligger i det flade landskab, des vandstanden 2,7 m. Først i 1943 vinteren står disse oftest under bedste vis. Kundby Kirke ligger også kender, der søger der er afvandet og holdes tørt via tørlagdes fjordens østlige del, i alt 56 vand. I vore dage er engområder på en af disse hatte. specielle naturop- pumpning og diget ved Tempelkro- km2. Vandet fra det omgivende ’gam- vigtige i forbindelse med nedbryd- levelse, findes der gen. le’ land samles i en ”Landkanal” i Hol- ning af nitrat fra landbrugsjorden. meget at komme Det meget grundvand, der har bæk Kommune og i en ”Nordkanal” i Endvidere er der et spændende efter i fjordlan- løbet stabilt året rundt ved dalen, Odsherred Kommune og ledes ud til dyre- og planteliv på engene og ved det: spændende har været årsag til, at der tidligere Nekselø Bugt via Dragsholm Kanal og kanalen, bl.a. yngler den sjældne Is- fugleoplevelser i i dalen har været mange vand- til den åbne del af Lammefjorden ved fugl fra tid til anden omkring udløbet kystskovene, på møller, bl.a. ved Heslemølle, hvor Audebodæmningen. Afstrømningen af Landkanalen. engene og det lave Danmarks femte største kildevæld fra den tørlagte fjordbund, 10-25 mio. vand, sjældne plan- findes. En del af vandet fra dette m3 vand årlig, samles i de centrale På hat med Kundby tesamfund på enge kildevæld føres i en akvædukt over kanaler, ”Skjolds Løb” og ”Nordre Nord og vest for Kundby er det flade og kystskrænter. Elverdamsåen. Et kulturhistorisk Løb”, og pumpes ved Audebo mere landskab prydet med de såkaldte Her møder vi blandt levn fra dengang vandet skulle end 7 meter op. Det laveste punkt i hatformede bakker, der ligger andet nogle af genbruges ved en anden mølle, der Danmark ÷7,2 meter ligger lige vest spredt i landskabet som ’gajoler landets seværdige lå øst for åen. for Audebodæmningen. på et strygebræt’. Geologerne har Vest for Kundby ligger der en lang vilde orkideer. række ’hatbakker’. Udsigten fra Eriksholm Skov mod Munkholmbroen.

12 Fremtidens natur i den nye Holbæk Kommune Fremtidens natur i den nye Holbæk Kommune 13 karakteristisk for naturskoven. Den og nyetablerede søer. Nærheden store enge. Mod vest ligger godset at det i en lang periode blev regnet yngler i modsætning til sin meget til det righoldige nordlige område i et stort skovområde, der alene som kongens (kronens) vildt. almindelige fætter ringduen nemlig har haft en meget gunstig effekt støder op til Torbenfeld, der ligger Den bestand, der er i området i og kun i hule træer. på det naturgenopretningsprojekt på en lille ø helt omkranset af vand ved Åmosen, stammer fra undslup- På turen kan man glæde sig over som kommunen har udført siden og store skovområder. I området ne dyr fra hjortefarme. De har dan- den rige forårsflora. Alle tre anemo- begyndelsen af 90’erne. Det er et mod sydvest har der været store net en bestand, bestående af flere nearter findes her. Den blå Anemone beundringsværdigt projekt som man naturplejeinteresser med etablering rudler (flokke). Området er i dag det er tidligst fremme. Den kræver kalk oprindelig har besluttet skulle om- og oprensning af vandhuller, samt vigtigste kerneområde for udbre- i jorden og vokser derfor fint blandt fatte hele Fælleden med småskove, etablering af et stort skovrejsnings- delsen af krondyr på Sjælland. Det østersskaller på stenaldermandens åbne enge, søer og vådområder. Tre projekt ved godset Dønnerup. Disse anslås at området har ca. 100 dyr. køkkenmøddinger; de findes mange små skovarealer med træer, der nu skovområder strækker sig ned til Kronhjorte er ofte nataktive, og steder langs kystskrænten. Den gule er i mandshøjde, og tre søer er det kanten af Åmosen, hvor den gamle bruger megen tid på at søge føde i Anemone er kræsen; den kræver god foreløbig blevet til. Bromølle Kro ligger i skovkanten det åbne landskab, derefter søger muldbund og forekommer næsten Kalveå udspringer lige øst for Fæl- med udsigt over Åmosens store de ind i den tættere vegetation kun, hvor asketræets næringsrige leden. Den åbne del løber i en dyb flader og skoven som baggrund. for at tygge drøv. De kan på en nat løv fremmer formuldningsproces- grøft der adskiller denne del fra det De store sammenhængende skov- sagtens tilbagelægge en strækning sen. Hvid Anemone er til gengæld På engene ved Udby Vig vokser en lang række sjældne orkideer. Fra venstre ses; sydlige område. områder er netop det, der kende- på 20 km. Man skal ikke forvente at ikke krævende; det er derfor den, Salep-Gøgeurt, Langakset Trådspore og Maj-Gøgeurt. Det sydligste såvel som det øst- tegner herregårdslandskabet. De kunne se dyrene om dagen gå rundt der i tusindvis danner maj måneds lige område har siden kommunens store marker er mange steder om- i det åbne landskab, da de er meget blomstrende anemonetæpper i både Fælleden i Holbæk­ ster, men der var allerede et stærkt overtagelse været bortforpagtet til kranset af læbælter og vandhuller, sky. En udvokset hjort er et stort naturskov og bøgeparceller. kuperet terræn i den nordøstlige moderne dyrkning, med de konse- der ligger spredte på markfladerne. dyr, hvor hovedkropslængden kan Den bynære natur del før hans tid, og før nogen fandt kvenser det har for naturen. De store våde engarealer hører blive op til 2,60 m, skulderhøjden op Det ”summer af sol” Fælleden er på ca. 150 ha. Vest for på at læsse overskudsjord oven på også med til herregårdslandskabet, til ca. 1,5 m. Kroppen er kraftig og på Tuse Næs og Orø Fælleden ligger de meget tæt befol- og mellem to af bakketoppene. Der og samlet gør det området til et muskuløs, og normalvægten er ca. Hvem kender ikke Holger Drach- kede boligområder Vangkvarteret har siden istiden været markante fantastisk naturområde, som der 150 kg manns ”Se det summer af sol over og Bjergmarken med tre- og fireeta- niveauspring i store dele af øst- arbejdes meget for at bevare. I brunstperioden i september må- engen”? Sangens stemning kan gers boligkarreer fra 1960’erne, der skellet. Det kunstige bjerg opleves ned, kan man i skumringen opleve endnu opleves under et besøg på en er anlagt med begrænset bevidst- derfor ikke som et fremmedele- Krondyrene de store hjorte brøle på brunstplad- af de bevarede blomsterrige enge hed om behov for naturoplevelser. ment. Det fremtræder i dag som en Kronhjorte er Danmarks største serne, hvor de med bl.a. deres dybe på Orø eller Tuse Næs. Dengang var Fælleden militært øvel- stor overdrevsbakke, hvorfra der landpattedyr og eneste egentlige brøl, holder yngre hjorte væk. Engang var engene grundlaget for sesterræn. Men i dag giver Fælleden er en enestående udsigt over by og storvildt. Arten har formentligt fået Krondyrene i Åmoseområdet er landbruget; her høstedes hø til vin- beboerne enestående – men også landskab. sit danske navn efter hjortens ge- helt oplagt en fantastisk berigelse terfodring, og dyrenes gødning gav de eneste – muligheder for naturop- Da kommunen overtog arealet fra virform, idet de øverste spidser på af naturen; den skal vi værne om til På Fælleden kan man møde spæn- senere agrene omkring landsbyerne levelse i nærområdet. militæret, lod man i høj grad den dende padder, her er det den Spids­ hver gevirstang med tiden vil danne glæde, både for vores efterkomme- grokraft. Var man begunstiget af Mod nord ligger omfattende nordlige del passe sig selv med snudede Frø. en krone. Navnet kan også skyldes, re og for dem der færdes i naturen. en lang kystlinje med enge, som parcelhusområder. Syd for ligger et meget lavt plejeniveau. Dette blev vinteroversvømmet og gødet Andelslandsbyen Nyvang. Endnu er område er let kuperet; der er eng- med opskyllet tang, ja så kunne der åbne marker mod øst. Men der arealer og små søer og gode forhold Fælleden som rekreativt område man høste meget og godt hø og få findes en planskitse for byudvidelse for insekter, frøer, fugle og planter. Fælledens rekreative muligheder rigelig mad på bordet. Det fortæl- i dette område, selv om det i Region- Da netop denne del ikke har været beror på dens naturværdier, kombi- les, at fæstebønderne på Tuse Næs planen er udlagt til skovrejsning. underkastet moderne landbrugsme- nationen af engarealer, småskove, var blandt landets mest velnærede. toder, har fauna og flora på engene søer og det bølgende terræn. Man Det seneste hundrede års land- Terræn og i søerne haft unikke betingelser. kan ’blive væk’ på Fælleden, og man brugsudvikling har gjort engene ”Arnolds Bjerg” kaldes det højeste I det mellemste stykke er der for- kan få store flotte udsigter. På Fæl- overflødige. De enge, som kunne punkt efter en tidligere borgme- skellige områder med nyplantet skov leden er der ingen klippede plæner, drænes og opdyrkes, blev det. ingen drænede boldbaner, ingen Langs fjordkysterne, hvor opdyrk- projektører, ting der ville begrænse ning ikke kunne finde sted, møder naturoplevelsen, men sandelig også vi dog stadig i dag eksempler på så- naturudviklingen. Idrætsanlæg og danne fantastisk rige engsamfund. prydhaver kræver plejeform og et Et af de bedst kendte er området plejeniveau der er ødelæggende for ”Engene ved Udby Vig”, som blev naturområder. Fælleden henvender fredet i slutningen af 90’erne og sig til dem der i leg, i gang eller i løb efterfølgende har fået status af vil opleve naturen. ”Habitatområde” dvs. beskyttet af EU-lovgivningen. Her kan man Herregårdslandsk­abe opleve flere ”rødlistede” orkideer Ny Holbækområdet er naturmæs- bl.a. Tætblomstret Trådspore, Myg- sigt præget af de store herregårde, blomst og Salep-Gøgeurt. der ligger spredt i landskabet fra Eriksholm mod øst, der ligger tæt på Nyanlagte søer på Fælleden, med ”Arnolds Bjerg” i baggrunden. Isefjorden og Løvenborg med deres Alléen ved Løvenborg.

14 Fremtidens natur i den nye Holbæk Kommune Fremtidens natur i den nye Holbæk Kommune 15 Generelle forslag og ­anbefalinger

Naturgenopretningsprojek­ter pleje kildeområderne, så natur- og arbejde med lokale landmænd ud- Konkrete naturgenopretnings- vandkvalitet gennem hele vandløbs- arbejder naturplaner og får kortlagt projekter er helt afgørende for systemet bliver høj. Udlægning af potentialet for disse planer. Hvordan forvaltes naturen realiseringen af netværket. Natur- våde enge langs vandløbene er også genopretning kan for eksempel vigtigt: de giver et rigt plante- og Besk­yttelse af § 3-områder være tilbagelægning af åer i deres dyreliv og kan ofte medvirke til en En stor del af naturværdierne i kom- i Danmark oprindelige slyngninger, genska- forbedring af vandkvaliteten i selve munen knytter sig til de såkaldte belse af den oprindelige vandstand i vandløbene. § 3-områder. Disse områder er be- Fredninger på cirka 300.000 ha. Mere end 90% Alle fuglebeskyttelsesområder er drænede søer, og naturvenlig skov- Vi anbefaler, at store arealer langs skyttet efter Naturbeskyttelseslo- Omkring 5% af Danmarks areal er af reservaternes areal er til havs el- også omfattet af Habitatdirektivet. tilplantning. Naturgenopretning, vandløbene tages ud af omdrift. ven. Der bør iværksættes naturpleje fredet. Fredninger har til formål at ler vådområder. inklusive skovrejsningsprojekter, er Det vil sige, at man hører op med at for at sikre naturværdierne mod bevare et område i en bestemt til- Rødliste fordelagtige, fordi de giver natur- og dyrke dem. bl.a. tilgroning. stand eller at fastlægge en særlig § 3–områder En rødliste er en oversigt over miljømæssige gevinster på én gang. drift, så området udvikler sig hen Naturbeskyttelseslovens § 3 er en plante- og dyrearter, som inden for Landbrugsindsats Følsomme landbrugsområder mod en bestemt, ønskelig tilstand. paragraf, der generelt beskytter et afgrænset geografisk område Vandoplandsindsatser, herunder En betydelig indsats er påkrævet i Udpegning af Særligt Følsomme Fredninger er enestående, fordi en alle moser, historiske overdrev, fer- (f.eks. et land) er forsvundet i nyere udtagning af jord. forhold til dansk landbrug: Landbrugsområder er forudsætnin- fredning kan fastlægge rammer ske enge, strandenge, strandsumpe tid, i fare for at forsvinde, eller Ådalene er nogle af de væsentlig- Naturplaner for det enkelte land- gen for at kunne tildele landmæn- for et områdes drift ud i al fremtid. og heder på mere end 2500 m2. sjældne. Det er med andre ord en ste, bærende strukturer i naturnet- brug, er en effektiv måde at sikre dene penge efter ”MVJ-ordninger- Derfor er fredning den ultimative Derudover alle søer og vandhuller fortegnelse over arter, som gen- værket. En stor del af netværket sig et større naturindhold i land- ne”. Det skal forstås sådan, at man form for naturbeskyttelse. over 100 m2, samt alle udpegede nem målrettet naturforvaltning skal skal derfor etableres ved, at arealer brugslandet. Danmarks Naturfred- kun kan få andel i de mest attrak- vandløb. Beskyttelsen betyder, gives mulighed for at genetablere langs vandløbene bliver gendannet ningsforening har finansieret udar- tive tilskudsordninger, såfremt ens Fredssk­ov at driften af områderne ikke må eller konsolidere sig, som der skal som våde enge. I forbindelse med bejdelse af et par naturplaner for jord ligger i de ”Særligt Følsomme De fleste private skove og alle of- intensiveres i forhold til niveauet, tages hensyn til i planlægning og at Vandrammedirektivets vandop- større økologiske bedrifter. Det viser Landbrugsområder”, som i fremti- fentlige skove er fredskov, hvilket som det var da beskyttelsen trådte forvaltning, som bør overvåges og landsbaserede indsatsplaner skal sig, at selv på økologiske gårde, hvor den bliver udpeget af kommunen. vil sige, at ejerne er forpligtet til i kraft, og at områdernes tilstand beskyttes, hvis det skal forhindres, være på plads senest i 2009, vil driften i sig selv er mere skånsom, Vi anbefaler, at de relevante myn- at anvende arealerne til skov- ikke aktivt må ændres. at de forsvinder, og som bør efter- ådalene blive helt centrale faktorer. er der masser at hente ved at lave digheder udpeger hele netværket i brugsformål og til at dyrke dem søges, hvis de anses for at være Men for at sikre vandløbenes biolo- naturplaner. Selv mindre forbedrin- denne publikation som ”SFL-områ- efter Skovlovens krav om god og EF – Habitatdirek­tivet forsvundet. giske værdier er det også nødven- ger kan have stor betydning. der” for dermed at muliggøre bru- flersidig skovdrift. Det vigtigste Ordet habitat betyder levested og digt med en målrettet indsats for at Vi anbefaler, at kommunen i sam- gen af ”MVJ-midlerne” bedst muligt. krav er, at fredskovsarealerne bruges i denne forbindelse om dyr Fig . 1: skal være bevokset med skov, der og planters levesteder. Habitat- § 3-områdernes andel af de holdes i god stand og på længere direktivet fra 1992 forpligter EU’s tidligere amters areal sigt forbedres. Træerne må ikke medlemslande til at bevare naturty- Amt % andel fældes, før de er hugstmodne, og per og arter, som er af betydning in- § 3-områder de skal hugges, så de ikke ødelæg- denfor EU. Beskyttelsen består især af arealet ger skovens variation og stabilitet. i, at man udpeger beskyttelsesom- Roskilde 3,8 Fredskovspligten på et areal kan råder, de såkaldte habitatområder, Storstrøm 3,9 ophæves, hvis det ikke længere er hvor man skal sikre eller forbedre egnet til skovdrift. Det vil medføre forholdene for en række naturtyper Bornholm 3,9 et krav om plantning af skov på et og arter. I Danmark er der udpeget Frederiksborg 4,9 andet og større areal. På den måde 254 hav- og landområder efter Ha- Vejle 5,1 sikres det, at det samlede skov- bitatdirektivet, med et samlet areal areal bevares og forøges. Der gives på cirka 11.100 km2 (land og hav). Vestsjælland 5,1 tilskud til pleje af naturområder i Sønderjylland 5,2 fredskov, fordi der her findes gode EF – Fuglebesk­yttelsesdirek­tivet Fyn 5,3 levesteder for de vilde planter og Fuglebeskyttelsesdirektivet fra Århus 6,0 dyr. 1979 har som formål at beskytte og forbedre vilkårene for de vilde fug- Ringkøbing 9,4 Natur- og Vildtreservater learter i EU. I Danmark er der siden København 10,4 Natur- og vildtreservater er fri- 1983 udpeget 113 områder efter Viborg 11,0 steder, hvor bestande af fugle, direktivet, fortrinsvis på havet. Di- Ribe 12,6 pattedyr og planter sikres. I de rektivet skal sikre fuglenes yngle og seneste år er netværket af reser- levesteder og, at der bliver fastsat Nordjylland 13,4 vater blevet udvidet med omkring regler for hvilke fuglearter, der må 50 nye områder, og der er i dag over jages og hvilke jagtmetoder, der må Landbrugsland ved Dønnerup, et oplagt område for en naturplan. hundrede natur- og vildtreservater bruges.

16 Fremtidens natur i den nye Holbæk Kommune Fremtidens natur i den nye Holbæk Kommune 17 Litteraturliste

Bisschop-Larsen, Ella Maria 1995. Tølløse og Holbæk. og Tølløse

Bedre miljø og mere natur på offent- lige arealer.

Dahl, Knud, 1995. Fredede områder i Danmark. Danmarks Naturfred- ningsforening, Skarv – Høst og Søn.

Danmarks Naturfredningsforening, 2004. Fremtidens natur i Danmark. Forlaget Rhodos Gundsø Kommune, 2003. Naturper- ler i Gundsø.

Harritz, Poul Henrik, 2001. Danmarks fredede områder. Danmarks Natur-

fredningsforening, Politikens Forlag. www.dn.dk · [email protected] · 00 40 17 39 NaturfredningsforeningDanmarks Tlf. af Udgivet · © Jernløse, Tornved, Svinninge, Lokalkomiteernei Udarbejdetaf Tekst: Holbæk og Jernløse,Tølløse Illustrationer:Tornved Svinninge, lokalkomiteernebiopix.dk, i Jeppesen. Inge Kort: friluftslivet.lottomidlertil og tips- Støttettilskud fra med

Miljø- og Energiministeriet, DMU, Skov- og Naturstyrelsen, 1998. Rødliste 1997 over planter og dyr i Danmark.

Vestsjællands Amt, 2006. ­Regionplan 2005 - 2016

18 Fremtidens natur i den nye Holbæk Kommune Fremtidens natur i den nye Holbæk Kommune 19 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! 2100 København Ø Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!