STENHUS I 75 År Nogle Af De Første Elever På Stenhus Så Lykkedes Det
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. STENHUS i 75 år Nogle af de første elever på Stenhus Så lykkedes det Stenhus har haft 75 års jubilæum. Datoen var den 4. september 1981. Den blev festligholdt på mange måder, og meningen var også, at der skulle udgives et festskrift. Mange tråde skulle samles, mange oplysninger skulle indsamles. Arbejdet blev betydeligt større end ventet, og da der også opstod problemer med trykningen blev alt forsinket. Men festskrift skulle der være. Stenhusfonden havde bevilget pengene, og mange gode kræfter var igang med at få det i trykken. Nu er det her, lidt sent måske, men sikkert et skrift der vil kunne vække minder hos mange tidligere elever og lærere fra Stenhus, men også et skrift, der vil give nuværende elever et indblik i skolens 75 årige historie. Dette skrift er som skrevet blevet til ved manges hjælp, men der skal her rettes en særlig og hjertelig tak til rektor Svend Larsen og lektor Robert Sachse, der igennem måneder har indsamlet materialet med oplysninger om gamle elever. Det har været et kæmpearbejde, som redaktionen ikke ville have kunnet klaret uden denne hjælp, som vi hermed takker for. Festskriftet er her nu, endelig lykkedes det. Tag vel imod det. Redaktionen Stenhus før og nu Det kan synes meget prætentiøst en fast tro på disse dyders leve at skrive om en enkelt gymnasie dygtighed - og disse dyder var vel skoles historie gennem 25 år. Dels sagt i al korthed den dybeste pligt må det erkendes, at Stenhus kun troskab over for noget så højt som er en lille brik i det samlede bil total pligttroskab og ydmygt tje lede af den danske gymnasieskole nersind. - dels kan de par sider, som nu Stenhus var tænkt som en kost følger, slet ikke dække det mylder skole og fungerede i mange år af indtryk af en dagligdag for de først og fremmest som en sådan. mange mennesker, der som elever Men der skete hurtigt dette, at og lærere har passeret gennem den virkede tiltrækkende for by skolen i dette tidsrum. Både i den ens og den nærmeste omegns bor store målestok og den lille vil gere. Flere og flere dagelever kom mangt og meget mangle. til, selvfølgelig fordi skolen var det 1956 blev det store jubilæumsår eneste sted på egnen, hvor de med festskrift og stor festivitas. unge kunne få en studenter Det måtte være naturligt, at der eksamen. Der skabtes herved en efter 50 års eksistens blev gjort overflade over for det omgivende status, blev kikket tilbage og sam samfund, som gav en frugtbar tidig forsøge at pejle sig frem til, vekselvirkning med det nok mere hvad der kunne tænkes at hænde indadvendte kostskolemilieu. No skolen. get tilsvarende har andre af land I bredt anlagte artikler blev for ets kostskoler oplevet, men i for tiden ridset op med alle de aspek skellig styrke. ter, som nu én gang lå som klare Dette sidstnævnte forhold kan kendsgerninger. Når man nu ta uddybes kort ved at nævne, at de ger skriftet frem og læser det to gamle kostskoler Herlufsholm igennem, kan det gang på gang og Sorø Akademis skole fortsat undre, at det overhovedet lykke har bevaret en status, hvor kost des at få dette vovelige foreta skolen er den dominerende afde gende til at leve. Der kan næppe ling, mens det er gået anderledes være tvivl om, at hovedårsagen til, med Birkerød og Stenhus, hvor at det alligevel skete, lå i de to kosteleverne udgør en efterhån rektorpersonligheder, som i noget den beskeden andel af skolens - man kan vel kalde det for et ån samlede elevtal. Haslev og Rungs deligt fællesskab - skabte. Begge ted har ikke længere kost stærke i en fastforankret kristen afdelinger. livsholdning og med klart blik for Når udviklingen har formet sig skolens oprindelige grundideé: at på den måde på Stenhus er vel en skabe en skoleverden, der i kraft af årsagerne, at det alle dage har af indre dynamik kunne leve i sig været et hovedprincip på skolen selv. Det var også naturligt, at der ikke at afvise nogen kvalificeret i dette skrift blev nævnt skoleårets ansøger til gymnasiet. Det skal store højdepunkter som skole ikke nægtes, at der har været pe komedierne og de mange sports rioder, hvor det har været svært at lige arrangementer. De enkelte bi efterleve dette grundsyn, men det dragydere i skriftet bæres oppe af er da lykkedes. Som det ofte er 5 blevet sagt i sådanne situationer, lens lærere at skulle ase op og ned Stenhusfolket er lokale mestre i ad bakken, for det var jo i tider, improvisationer - det gælder både der lå før lærermotoriseringen, udnyttelse af lokaler og sammen men mon ikke det for de fleste af sætning af klasser. de pædagogiske skønånder var Skolen var fra sin oprindelse en noget af en befrielse at visitere de sand Jomsborg, hvor kvindkøn to røde bygninger på Kalundborg- kun eksisterede som tjenende ån vej. Mange lærere vil sikkert være der i lærerpersonalet, admini enige i den betragtning. stration, køkken og rengøring. Afviklingen af Pigeskolen skete Hunkønsvæsner fra Holbæk, . ikke med ét slag - der lå i og for der formastede sig til at ønske sig sig ingen større ideologiske over en studentereksamen måtte age til vejelser bagved. Som nævnt tidli Roskilde. Men byens borgere og gere fremkaldte den stedse større styre ville ikke i det lange løb ac tilstrømning til gymnasiet, at der ceptere en sådan ordning, og 1944 måtte skabes plads, og gennem startede på Vestre Skole: Stenhus mange forhandlinger mellem be Kostskoles Pigeskole. Fra et aktuelt styrelsen for den selvejende M/K-synspunkt kan en sådan ord institution Stenhus Kostskole, stif ning synes mærkelig, og blev det tet i 1964, og repræsentanter for vel også i stigende grad, som offentlige myndigheder begyndte årene gik. Men det må nok betrag så småt udbygningen af dagskolen tes som en kendsgerning, at på Stenhus. Dette var også en af mange generationer af »Stenhus gjort nødvendighed, idet der på piger« følte sig godt tilpas ved skolen i 1971 blev oprettet et forholdene på Vestre Skole. Der to-sporet HF-kursus, som ikke blev skabt en egen tone af sam gjorde pladsproblematikken mind hørighed i den »Lilleskole«, som re. Den selvejende institution op den var, uden at man kendte det førte de to første blokke af det nu så ofte nævnte begreb. Det na nye gymnasiebyggeri. Vest turlige centrum for udfoldelserne sjællands Amtskommune fortsatte, var frk. Bente Harboe, der ud og 1/8 1978 overgik så gymnasium over sin store faglige dygtighed i og HF til Vestsjællands Amts dansk, fransk og latin ejede og kommune. I løbet af første halvdel ejer egenskaber, der kunne samle af 70’erne oplevede kostafdelingen pigerne til en enhed. Vestre havde af flere årsager, ikke mindst på intimitet over sig, som det i dagens grund af forældede lokale- og Danmark kan være svært at defi sanitetsmæssige forhold, en krise nere nærmere og derfor vanskeligt tid, men heldigvis lykkedes det for p.t. helt at forstå. Atmosfæren på bestyrelsen, ikke mindst takket dette sted var langt hævet over være Stenhusfonden, at føre kost noget institutagtigt, som kan for skolen bygningsmæssigt up to da bindes med en pigeskole a la te. Dette, at kostskolen blev mo »Hans og Trine«-tonen. Der lå derniseret, har haft stor betydning over det hele en befriende humor, for dens videre beståen, som en som både gik indad og udad. Det overgang var slemt truet. Pr. 1/8 var nok ret så besværligt for sko 1978 fik Børge Pedersen ansvaret 4 for den selv-ejende institutions når blot de ordensregler, som styrelse og alle på stedet ansatte skole og kostskole, mens rektor nødvendigvis må eksistere på en pædagoger ser det som et mål at Kolding er leder af Gymnasiet og kostskole, bliver overholdt. Endvi forvalte den i virkeligheden fanta HF-kurset, som samme dato over dere skal det klart understreges, at stiske frihed, vi har i Danmark gik til Vestsjællands Amst- man bor på kostskolen for at få en m.h.t. frit skolevalg for vore børn, kommune. Det er dog her meget uddannelse og ikke blot for at på bedste måde. Må Stenhus i vigtigt at fastslå, at vi på skolen være en brik i et socialt samvær. fremtiden bestå som en pædago kun betragter denne opdeling som Selv om der naturligvis også skal gisk og økonomisk velfungerende administrativ, mens vi i daglig være plads til noget sådant. I prin skole. dagen over for omverdenen kal cippet tilstræbes kostskole der os selv Stenhus for at marke tilværelsen at være så lig tilværel Kjeld Kolding/Børge Pedersen re, at der her er tale om et integ sen i et ganske almindeligt dansk reret skolemiljø pædagogisk set, hjem som muligt. Vi er heldigvis i hvor man kan gå i skole fra og den lykkelige situation at kunne med 6. klasse til og med 3. g/2. konstatere, at søgningen til kost HF. At man samtidig kan bo på skolen i jubilæumsåret er af en så skolen turde være en klar fordel.