Svenstrup

Dansk Skovforenings ekskursion onsdag den 29. maj 2019

Ruten starter for enden af sporvognslinjen, ved symbolet for kniv og gaffel, og slutter på P-pladsen ved Kudskehuset

Indhold Velkommen til Svenstrup gods 3 Svenstrup skovdistrikt 4 Punkt 1. Træartsforsøg 7 Nåletræsserien fra 1965 v/Thomas Nord-Larsen og Bruno Bilde Jørgensen 8 Punkt 2. Skærmstilling i douglas 14 Punkt 3. Thuja og andre nåletræarter 15 Punkt 4. Lave askemoser 16

Deltagere 18

Ekskursionsfører til ekskursion på Svenstrup skovdistrikt 29. maj 2019. Tekst: Christian Wedell-Neergaard og Claus Løvendahl, Svenstrup, samt Thomas Nord- Larsen og Bruno Bilde-Jørgensen, Københavns Universitet. Redigering og fotos: Søren Fodgaard, Dansk Skovforening.

~ 2 ~

Velkommen til Svenstrup Gods

Svenstrup Gods ligger på Midtsjælland mellem Roskilde og Ringsted. Godset er på 3.675 ha, hvoraf 2.648 ha er skov og 1.027 ha er landbrug inkl. eng og mose.

Svenstrups hovedbygning med to sidefløje er bygget i 1781-1784, og stalden med tjenesteboliger er bygget 1894-96. Bygningen er i nyklassicistisk stil med kalket facade og store altaner med Neergaards våbenskjold med de tre hvedeaks.

Godset er i dag ejet af kammerherre Christian Wedell-Neergaard, som har været ejer i 43 år. Han driver godset sammen med sin hustru Anette Huld og deres 22 dygtige medarbejdere. Familien består desuden af Anettes og Christians i alt 7 børn, som dog alle er flyttet hjemmefra.

Svenstrup har i dag en moderne svineproduktion på 1.000 årssøer og en produk- tion af 39.000 smågrise samt 14.000 slagtesvin. Svenstrup råder over 95 udlej- ningsboliger, driver professionelt jagtvæsen, udlejer møde- og festlokaler samt dri- ver Svenstrup Naturskole med ca. 6.000 besøgende børn årligt.

Landbruget på Svenstrup Gods drives i samarbejde med Giesegaard Gods i driftsfællesskabet ”Svenstrup & Giesegaard I/S”, som tilsammen omfatter ca. 2.600 ha.

Skoven administreres i et skovsamarbejde med Giesegaard Gods, hvor admini- strationsomkostningerne deles efter hektar. Skovfoged Claus Løvendahl admini- strerer dermed i alt ca. 4.100 ha skov.

Den samlede omsætning på Svenstrup Gods er 56 mio.kr., heraf ca. 10 mio.kr. i skoven.

I 2006 blev der tilkøbt 110 ha landbrugsjord i Snekkerup.

I 2015 blev Skjoldenæsholm Land- & Skovbrug med i alt 1.900 ha erhvervet. Ef- terfølgende blev Vesterskov på 550 ha og Klosterskov på 225 ha frastykket. Her- efter er Svenstrups areal forøget med i alt 1.235 ha.

I ekskursionen deltager følgende medarbejdere:

 Peter Borreby, direktør på Svenstrup og Giesegaard  Claus Løvendahl, skovfoged på Svenstrup og Giesegaard  Per Ørbæk, ekstern skovfoged juletræer og pyntegrønt  Lars Bollerup, traktorfører skov

~ 3 ~

Svenstrup Skovdistrikt

Historie Den nordlige del af Svenstrup Skovdistrikt ligger i endemoræne med stærkt kupe- ret terræn, som præger et bælte fra Hvalsø til Borup. Mod syd ligger Køge Ås som danner et naturligt skel i landskabet.

Inden udskiftningen omkring år 1800 var området præget af græsningsskov med holme af bl.a. eg og bøg. Med udskiftningen blev landskabet opdelt i landbrug og skovbrug. Det er meget tydeligt på kortet, hvordan man dengang har skabt lange lige skovbryn. Fredskoven blev afgrænset fra marken af et herregårdsdige, som stadig kan ses.

Efter fredskovsforordningen i 1805 iværksatte den daværende ejer, major J.A. Ne- ergaard – som ejede både Svenstrup og Skjoldenæsholm – tilplantning af store arealer. Allerede i 1806 forhandlede han med Admiralitetet om leverancer af tøm- mer til den danske flåde. Det blev først til noget efter Københavns bombardement i 1807, hvor han donerede 373 stykker tømmer samt hele sin soldaterløn til sta- ten.

Svenstrup Gods før udskiftningen 1795-1805.

~ 4 ~

I 1844 blev der oprettet to fideikommiser – Svenstrup og Skjoldenæsholm – som i 1846 blev overført til to forskellige grene af familien. De to godser blev herefter drevet som to selvstændige ejendomme. Med Svenstrups overtagelse af Skjolde- næsholm Land- & Skovbrug i 2015 er en stor del af det tidligere Svenstrup Gods således igen bragt under samme ejer.

Den første samlede plan for skoven blev lavet i 1849, samme år som Grundloven bliver vedtaget. Den viste, at 80% af arealet var dækket af bøg.

Denne plan blev fulgt af nye skovplaner fra 1870 og 1909, samt den sidste fra 1949 med sirligt håndskrevne bøger, som stadig findes på kontoret. Det var også baggrunden for at Jens Wedell-Neergaard, far til Christian, som arvede godset ef- ter sin far i 1949, i de første år kaldte skovdriften for minedrift. Det var afdrift af overmoden bøg i Storskoven samt Rye- og Magleskov.

I haven på Svenstrup stod indtil for 30 år siden to store almindelig ædelgraner plantet af von Langen. De stammede fra 1770 og var blandt landets ældste. I Dy- rehaven står 12 douglas fra 1846.

Dyrkning af nåletræ skred kun langsomt frem. I planen fra 1849 var der 20 ha, og planen var at øge det til 100 ha. Der blev plantet rødgran, skovfyr og lærk.

Svenstrup Gods efter udskiftningen, opmålt i 1909. ~ 5 ~

Administration Skovdistriktets areal udgør 2.648 ha fordelt på flere skove, og jordbunden varierer meget. I den sydøstlige del er det fladt, sandblandet lerjord med høj grundvands- stand. Mod nord og vest stiger terrænet, og jorden bliver mere dybgrundet, grus- blandet lerjord, men også med flere våde lavninger med sort næringsrig jord.

Svenstrup er et typisk sjællandsk løvtrædistrikt, men efter købet af Skjoldenæs- holm er der kommet endnu flere ”varer” på hylderne med flere nichearter.

Strategi Vores strategi i skoven:  Bevare vedmassen på over 200 kbm per ha. Den er pt. 213 kbm per ha.  Have mange forskellige varer på hylderne. Det sker ved at plante nichearter, som vi mener er klimasikre, bl.a. thuja, rødeg, sort valnød, ægte kastanje m.fl. Hovedvægten er dog på hovedtræarter som rødgran, grandis, douglas, bøg og eg.  Bevare vores nåletræsandel, evt. øge den til over 30 %.  Plantede kulturer rummer højst 3 arter.  Selvforyngelse gennemføres kun hvor vi vurderer, at kvaliteten er i orden. Vi vil gerne øge kvalitet og produktion ved at bruge forædlede provenienser.  Nåletræ drives i lang omdrift på 60 år for rødgran og 60-80 år+ for grandis og douglas. Svenstrup har tidligere haft en omfattende produktion af især ju- letræer, men den er reduceret kraftigt. Det nuværende areal på omkring 100 ha juletræer og klippegrønt bevares nogenlunde uændret.  1/6 af skovarealet er naturarealer og uden for produktion. Denne andel fast- holdes, idet det ikke er praktisk muligt og økonomisk forsvarligt at opdyrke disse områder.

Svenstrup er kendt for sine mange gamle ege – specielt i området syd for hoved- bygningen og ned mod Dyndet – samt flere store søer.

På Svenstrup har vi udarbejdet en grøn driftsplan, som er med til at dokumentere bæredygtig skovdrift. Vi arbejder på at blive PEFC certificeret i løbet af 2019 i en paraply sammen med andre sjællandske ejendomme.

Mandskabet i skoven omfatter en skovarbejder, en traktorfører og en skovelev. Der er partnerskabsaftaler om maskinskovning, udkørsel og flis.

~ 6 ~

Skovareal Skovarealet fordeler sig i 2019 som følger:

Løvtræ i alt 51% Bøg 454 ha 17% Eg 340 ha 13% Ask/ær 367 ha 14% Andet løv 176 ha 7% heraf rødeg 58 ha samt enkelte bevoksninger med sort valnød, ægte ka- stanje. Resten er birk, poppel, hybridasp mv. Der er for nylig kåret bevoksnin- ger af rødeg og ægte kastanje.

Nåletræ 700 ha 26% Stor andel blandingsbevoksninger med rødgran, douglas og grandis, samt en del thuja, cypres og ædelgran.

Pyntegrønt inkl. juletræer 105 ha 4% heraf ca. 30 ha juletræer og 75 ha klippebevoksninger af især nobilis, men også en række andre træarter

Ubevokset Uku/ midlertidig ubevokset 46 ha 2% Natur/uproduktivt 460 ha 17% Eg inkl. værn- og 13%lystskov, ca. 110 ha søer, moser mv. Ask/Ær 14% Andet Løv 7% Nål Ukultiveret26% Natur/ubev. Bøg Pynt/Jtr 4% UkuPynt/juletræ2% Natur/Ubv 17% Eg

Nål Ask/Ær

Andet Løv

~ 7 ~

Hugst og tilvækst Den samlede årlige tilvækst på distriktet er omkring 21.000 kbm (9,6 kbm per ha for det produktive areal). Den gennemsnitlige årlige hugst varierer omkring 18- 19.000 kbm.

Skjoldenæsholm blev tilkøbt i 2015. Derfor er der et spring i hugst og tilvækst på figuren ved år 2015. Hugsten i 2015 er præget af at der var skovet en stor del af årets hugst ved overtagelsen.

Hugst Svenstrup Skovdistrikt 30000

25000

20000

15000

10000

5000

0

Samlet hugst Tilvækst

Af den samlede hugst udgør brænde og flis 40-45 % af den solgte mængde råtræ.

Hugstens fordeling på nål og løv er i de sidste to regnskabsår gennemsnitligt for- delt som følger:

Løv udgør 63% af produktivt areal, 38% af skovet mængde, 38% af omsætning

Nål udgør 32 % af produktivt areal, 62% af skovet mængde, 47% af omsætning

Pyntegrønt og juletræer udgør ca. 15% af omsætningen.

~ 8 ~

Punkt 1. Træartsforsøg anlagt i 1965

Grandis (33,5) Stilkeg (11,1)

Alle parceller er 54 år fra plantning.

Der gøres holdt ud for parcellerne med grandis, douglas og eg. I parentes er angi- vet gennemsnitlig årlig tilvækst i m3/ha/år pr. forår 2019.

Provenienser: Grandis: Comox, Vancouver Island, British Columbia, Canada. Stilkeg: Zevenaar, Holland. Douglas: Wedellsborg Kongeskov F53a.

Kan forsøget vejlede i valg af træart på distriktet som helhed ? Hvilke(n) træart(er) skal vi leve af i fremtiden?

Douglas (14,7) ~ 9 ~

Nåletræsserien fra 1965

Af seniorforsker Thomas Nord-Larsen, IGN, og seniorkonsulent Bruno Bilde Jørgensen, IGN

Nåletræsserien blev anlagt i 1965. Formå- let med forsøget var i første række at sam- menligne de forskel- lige træarters vækst i forskellige egne af lan- det.

Serien omfatter totalt 13 lokaliteter, hvor der på hver er plantet 12 forskellige træarter – 10 nåletræarter samt eg og bøg. (Figur 1).

Planteafstanden blev principielt fastsat til 1,3 x 1,3 m for nåletræar- terne og 1,3 x 0,65 m for løvtræarterne, idet der dog forekom lokale afvigelser.

Plantematerialet var i videst muligt omfang "standardprovenienser" Figur 1. Nåletræsserien anlagt i 1965 på 13 lokaliteter. og er det samme på Skjoldenæsholm forsøget er nr 1010. tværs af alle lokaliteter.

Målinger i forsøg 1010, Svenstrup (tidligere Skjoldenæsholm = navn benyttet nedenfor)

På Skjoldenæsholm er der foretaget målinger af træartsforsøget siden 1977. Den seneste måling skete i efteråret 2018. Alene denne ene lokalitet i nåletræsserien omfatter godt 52.000 korsvise klupninger og 6.600 højdemålinger.

~ 10 ~

Tabel 1. Bevoksningsdata for forsøg 1010, Skjoldenæsholm. Forårsstatus 2019.

Hg Stamtal Grund- Dg Ved- Total Gennem- flade masse produk- snitlig Arter tion tilvækst m ha-1 m2ha-1 cm m3ha-1 m3ha-1 m3ha-1år-1 Grandis 34,6 473 84.3 47,7 1.382 1.941 33,5 Bøg 24,8 373 32.5 33,3 494 1.019 17,6 Contorta- fyr 23,4 377 29.3 31,5 378 815 14,3 Douglas- gran 27,8 284 35.2 39,8 444 851 14,7 Eg 23,2 270 20.1 30,8 284 623 11,1 Alm. ædelgran 27,4 498 49.7 35,6 718 1.143 19,7 Fransk bjergfyr 14,0 713 22.4 20,0 174 262 4,6 Japansk lærk 25,4 232 20.5 33,5 270 746 13,1 Rødgran 27,4 685 66.4 35,1 922 1.378 23,4 Sitkagran 29,3 471 42.9 34,1 665 1.285 21,8

Figur 2a. Udvikling i bevoksningshøjde for 9 træarter i forsøg 1010.

~ 11 ~

Figur 2b. Udvikling i totalproduktion for 9 træarter i forsøg 1010.

Figur 2c. Udvikling i stående vedmasse for 9 træarter i forsøg 1010.

~ 12 ~

Figur 3. Gennemsnitlig årlig tilvækst for 9 træarter i forsøg 1010. Ulig de andre for- søg i serien klarer rødgran sig meget flot i forhold til eksempelvis douglasgran og sitkagran.

Resultaterne fra målingerne i forsøg 1010, Skjoldenæsholm viser, at grandis på lokaliteten har en overlegen produktion, men også at rødgran her har klaret sig overraskende godt i forhold til sitkagran og douglasgran (Figur 2a-c).

Set i forhold til rødgranens produktion afsløres forskelle i træarternes vækstmøn- ster. Pionerarterne som lærk og stilkeg har en aftagende relativ produktion, mens klimaksarter som de forskellige arter af ædelgran har en stigende relativ produk- tion (figur 3).

Der er også udført en sammenligning af den gennemsnitlige årlige tilvækst for de enkelte arter på alle 13 lokaliteter for at afsløre arternes relative vækstpotentiale.

Det viser sig at arter som grandis, rødgran og bøg får relativt mere ud af en bedre vækstlokalitet end generalister som sitkagran, lærk og fransk bjergfyr. (En figur som samler resultater fra alle lokaliteter bringes senere i Skoven).

~ 13 ~

Punkt 2. Skærmstilling i douglas afd. 1256acghk Bevoksningerne er plantet i perioden 1962-1968 som blandingsbevoksninger med rødgran, grandis og douglas. Der er enkelte grupper med ældre douglas. I foråret 2015 blev de fleste rødgran skovet. Grandis og douglas blev tyn- det, så de dybkronede træer stod tilbage. I første omgang var det primært af hen- syn til en fortsat værditilvækst på douglas, at vi ikke afdrev dem i samme omgang. Desuden vil vi helst afsætte vores douglas til lokale savværker, og derfor passer det også bedst afsætningsmæssigt at afvikle det løbende. Der blev skovet i alt 1.066 kbm på 3,13 ha. Tømmerandel 69% (heraf ca. 200 kbm douglas og grandis). Der er senere lavet nogle mindre tyndinger, når vi har skullet bruge douglas til tømmer. I efteråret 2017 blev bevoksningen pløjet med kulturplov for at hjælpe selvforyngelse i gang. Der har kun været enkelte stormfælder.

Skal de gamle douglas bevares en længere årrække? Eller skal bevoksningen forynges snarest muligt? Kan man lave selvforyngelse i douglas og grandis?

Samlet douglas på distriktet: På Svenstrup har vi i alt 315 ha med douglas, primært som indblanding eller overstandere. Den samlede vedmasse i douglas er ca. 33.000 kbm, heraf ca. 1/6 i løvtræbevoksninger. Boniteten varierer fra 2-3. Vo- res samlede hugst i douglas er (en del energitræ er ikke med i opgørelsen): 2017-18: 1.107 kbm, heraf tømmer 918 kbm 2018-19: 1.400 kbm, heraf tømmer 1.235 kbm ~ 14 ~

Der er mange steder foryngelse af douglas og grandis, andre steder står der ær. Er foryngelsen værd at satse på?

Der står en udgået bøg tæt ved skovve- jen. Har distriktet ansvar for eventuelle skader hvis træet knækker eller vælter?

~ 15 ~

Punkt 3. Thuja og andre nåletræarter

Bevoksning 1222l er plantet i 1909. Den er på 0,12 ha, og med indblanding af douglas.

Højden er målt til omkring 40 m. Diameter i brysthøjde (over tæer) 75-110 cm.

Vores samlede areal af: Thuja 30 ha i blanding med cypres. Den samlede vedmasse er ca. 5.000 kbm. Boniteten varierer fra 1-3. Hugst under 100 kbm de sidste 2 år. Delarealer klar til afdrift, hvis den rigtige kunde kommer

Grandis 180 ha primært i indblanding. Den samlede vedmasse i grandis er ca. 14.000 kbm. Boniteten varierer fra 1-2,5. Hugst 2018-19: 770 kbm Hugst 2019-20: 1770 kbm

Er thuja og andre sjældnere nåletræarter værd at satse på?

~ 16 ~

Punkt 4. Lave askemoser

Besøg ved Hundevad Sø.

På Svenstrup har vi en del lave arealer, hvor der tidligere har været ask, som vi nu har skovet pga. asketoptørre. Vores strategi har været at vurdere disse arealer og derefter beslutte hvad der skal ske fremadrettet. Vi har prøvet følgende:

 Plantning af sitka uden hegn med succes  Rødel har været plantet i mindre skala.  Poppel er forsøgt uden held. Er jorden for sur?  Naturlig succession. Det medfører ofte tilgroning med hæg, brændenælder mv.  Udlæg af jagtarealer, som holdes åbne.  Er der andre muligheder, f.eks. lind eller sort valnød?

På Skjoldenæsholm er publikumstrykket relativt højt, så her er vores jagtlejere mest interesseret i dækning med nåletræ. Vi har generelt tilstrækkeligt med upro- duktive arealer.

Hvad skal man gøre ved tidligere askemoser? Sitka, rødel, poppel – eller mose med tilgroning?

~ 17 ~

Deltagerliste til ekskursionen A/S Estvadgaards Planta- Morten Lindegaard Nielsen Morten Jacobsen ger Ole Brang Holm Consulting ApS Marianne Hasle Rasmus Grønborg Bak Finn Holm Nielsen Peter Neergaard Torben Friis Lange Holstenshuus Skovdi- A/S Silvagra/Torbenfeldt Dyrelund strikt Skovdistrikt Arnild Arp-Hansen Ditlev Berner Klaus Falk-Sørensen Niels Arp-Hansen Hostrup Hovedgård Peter Treschow Dønnerup A/S Anders Ahrenfeldt Asger Hansen Niels Otto Lundstedt Hverringe Skovdistrikt Asger Hansen Esben Møller Madsen Benedicte Reventlow Atlas Timber & Hardwood Esben Møller Madsen Niels Reventlow Christoffer Søndergaard Espe og Bonderup Skov- Hvidkilde Gods Michael E. S. Christensen distrikt Carl Johan Ahlefeldt-Laur- Barritskov Skovdistrikt Adam Moltke-Huitfeldt vig-Lehn Thomas Harttung Elise Josephine Moltke-Huit- Christian Ahlefeldt-Laurvig- Bo Jung feldt Lehn Bo Jung Faurholt Skov & Natur Martin Rasmussen Skovdistrikt Stefan Petersen Høver Skov Christian Moltke Finn A. Jensen Bendt A. Sloth Jesper Hvid Jørgensen Finn A. Jensen I/S Hedebo Kirsten Moltke Frank Poll Bøgh Klitgaard Møller Otto Moltke Frank Poll Kirsten Møller Christoffer Lund Jensen Friluftsrådet Johansens Planteskole Christoffer Lund Jensen Flemming Torp ApS og Fuglsang Fromsseier Plantage A/S Peter Ladegaard Jensen Skovdistrikter Mogens Lunde Jonas Morsing Poul Schreiner Hansen Fælleshaver Jonas Morsing Rune Rübner-Petersen Anders Toftegaard Jyndevadgård Plantage Danmarks Jægerforbund Gasse Skrøb ApS Claus Lind Christensen Flemming Post Jesper Fink Danmarks Naturfred- Gerdrup-Lyngbygaard Rasmus Fink ningsforening Skovdistrikt Karrebækstorp Skov Nora Skjernaa Hansen Peter Melchior Søren Almer Nielsen Dansk Skoventreprenør Gisselfeld Klosters skov- Keld Velling Forening distrikt Keld Velling Viggo Momsen Jan Henning Olsen Kjellerup Plantage Dansk Skovforening Gl. Kirstineberg Skovdi- Jørgen Westergaard Christian Colding Brun strikt Lissi Westergaard Christian Jürgensen Lars Hvidtfeldt Klintholm Skovdistrikt Ditte Galsgård Linnea Treschow Peter Scavenius Hans Maltha Hedegaard Gunderslevholm Gods- Gods A/S Ingelise Andersen kontor Gorm Lunn Jan Søndergaard Claus Neergaard Sarah Adams Lasse Zöga Diederichsen Rolf Neergaard Kogleskoven Liselotte Nissen HedeDanmark Niels Peter Dalsgaard Jensen Susie Jensen Christian Als Skovdistrikt Søren Fodgaard Michael Glud Anders Søndergård Knudsen Tanja B. Olsen Vibeke Aagaard Glud KW-Plan ApS Dansk Skovkontor A/S HedeDanmark A/S - Klaus Wunsch Jens Erik Jensen Skovregion Sjælland Lone Wunsch Danske Skov- og Land- Jens Jørgensen Københavns Universitet skabsingenører Mathias Jensen Bo Jellesmark Thorsen Henrik S. Bach Morten Brændholt Thomas Nord Larsen DSHwood A/S HedeDanmark A/S - Lilballe Skov Anton Hvolris Skovregion Syd Marianne Karstoft Christian Marstrand Holm Morten Faudel Niels Karstoft Erik Kjær Hjorthede Planteskole Lindholt Skov Jens Koudal A/S Lars Holst-Frederiksen ~ 18 ~

Lorup Skovdistrikt Ravnholt og Lykkesholm Steffen Jørgensen Arendse Falkenberg Neer- Skove Stensballegaard Skov gaard Christian Sehestedt Juul Henrik Ahlefeldt-Laurvig Peter de Neergaard Rudbjerggård & Vinde- Jannik Ahlefeldt-Laurvig Vinca de Neergaard holme Skov Stiftelsen Sorø Akademi Løvenholm Gods Gustav von Rosen Jens Kristian Poulsen Daniel Hintz Rye Nørskov Gods Studerende Jens Chr. Dahl Bo Simonsen Christoffer Lund Jensen Michael Brockenhuus- Peter A. Busck Gorm Ulbjerg Schack Rødding Skov, I/S Tofte- Joachim Halfdan Krüger Michael Brockenhuus-Schack gårdsskoven Jon Roth Burkal Mikal Herløw Chr. Nielsen Rasmus Bach Nielsen Mikal Herløw Dorte Nielsen Svenstrup Skovdistrikt Sanne Vienberg Karen Ravn Christian Wedell-Neergaard Mogens Elchendorv Poul Anker Ravn Claus Løvendahl Mogens Elchendorv Sdr. Overdrev T.M. Skovadministration Muckadell Skovdistrikt Marie-Louise Foss Torben Morth Jacob Schaffalitzky de Mu- Torkild Foss Thomas Møller ckadell Shangri La Thomas Møller Vincent Schaffalitzky de Mu- Jørgen Kappel Hansen Tågeby Skov ckadell Margaret Hammer Poul Madsen Niels Bjerg Silva Estate a/s Tågerudsgård Anne Marie Bjerg Jesper Just Per Sunke Agnalt Niels Bjerg Skovdyrkerforeningen Uur Plantage Nyrup Skov Vestjylland Joakim Bisgaard Jensen Erik Schulz Jacob Husted Christensen Vallø Stifts Skovbrug Merete Schulz Thomas Holm Pedersen Steffen Uldal Orenæs Skovdistrikt Skovdyrkerforeningen Kloster Lars Wilhjelm Øerne Skovdistrikt Overgård og Kovbjerg Jens Rasmussen Leif J. Madsen Skov Skovdyrkerne Vesterskoven I/S Søren O. Sloth Lars Skou Gleerup Carsten Følsgaard Patriotisk Selskab Skovskolen Helene Følsgaard Nils Rasmussen Palle Madsen Poul Norup PEFC Danmark Thomas Færgeman Vissingkloster Plantage Morten Thorøe Skovsøhus ApS Jan Klinkby Østergaard Nina Skou Kristina Bodal Lauridsen Wefri A/S Per Ørbæk Verner Lauritsen Asger Reunert Per Ørbæk Skåneskogens Utveck- Bendt Wedell Petersgaardske Skovdi- lings AB Carsten Bjerre strikt Bjørn Humble-Hedegaard Øland Skov Anne Sophie Iuel Simon Lorentzen Mette Glarborg Jørgen Fredslund Skårenborg Erik Jensen Rathlousdal Skovdistrikt Rune Bukkehave Ørbæklunde Gods Johan Tesdorpf Sophienholm Skov Lars-Hågen Lange Ravndrup Vænge Lars Bondi Svane Ørting Forstplanteskole Asger Olsen Staushede Plantage, A/S Anker Gold Casper Sandfeld Erik Hulsrøj Åsbæk ApS Steffen Jørgensen Silja Nyboe Andersen Helle Franck Jørgensen

Fotografering under ekskursionen I henhold til persondataforordningen henledes opmærksomheden på at der bliver optaget fotos under ekskursionen som kan blive anvendt ved omtale i tidsskriftet Skoven, på Dansk Skovfor- enings hjemmeside samt sociale medier. Der vil normalt være tale om situationsbilleder hvor formålet er at vise et skovparti i forbindelse med omtalen af den faglige diskussion på punktet. Hvis der er tale om portrætfotos af enkeltpersoner som tydeligt kan identificeres vil disse perso- ner blive kontaktet før en offentliggørelse. Et eventuelt samtykke til offentliggørelse kan til en- hver tid trækkes tilbage. ~ 19 ~

Hundevad Sø med rødbøg (formentlig import fra Holland). Berigelse af skoven eller et biologisk og æstetisk fremmedelement?

Vendeplads for sporvejsmuseet.

~ 20 ~