Årbog 1976 Skrift: Times Papir: Top-Cote Tryk: Lollands-Postens Bogtrykkeri, Maribo Klichéer: Buchtrups Klichéanstalt, Århus Bogbinder: B

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Årbog 1976 Skrift: Times Papir: Top-Cote Tryk: Lollands-Postens Bogtrykkeri, Maribo Klichéer: Buchtrups Klichéanstalt, Århus Bogbinder: B LOLLAND-FALSTERS HISTORISKE SAMFUND LOLLAND- FALSTERS HISTORISKE SAMFUND Årbog 1976 Skrift: Times Papir: Top-Cote Tryk: Lollands-Postens Bogtrykkeri, Maribo Klichéer: Buchtrups Klichéanstalt, Århus Bogbinder: B. Sandersens Bogbinderi, Næstved Omslagsbilledet: Tegning af Greti Hansen: Kapellanstræde i Maribo Indholdsfortegnelse Maribo - historisk set 7 Lolland-Falsters historiske Af Else-Marie Boyhus Samfund: Den danske bondes byggesæt Bestyrelsen 160 igennem tiderne 137 Generalforsamlingen 160 Af Bertouch-Lehn Driftsregnskabet 164 Jørgen Ringnis - en lolland- falstersk billedskærer 142 Love for Lolland-Falsters historiske Samfund 165 Af F. Nabe-Nielsen Årbøger og historiske skrifter Lolland-Falster i bogverdenen 149 om Lolland-Falster 166 Af Verner Hansen Nye medlemmer 166 Lolland-Falsters museer og arkiver 153 Person- og stedregister 167 Forord MARIBO - historisk set er den første af MARIBO - historisk set er en billedbog, en række historiske skildringer af Lol­ der har hentet sit materiale i Stiftsmuse­ land-Falsters storkommuner, som Histo­ ets billedarkiv. Dette arkiv er blevet risk Samfund har planlagt at udgive. Bo­ stærkt udbygget i den sidste snes år. Gen­ gen omfatter den nuværende Maribo nem indsamlingskampagner, udstillinger kommune med undtagelse af Askø, dvs. og andre arrangementer er samlingen bå­ Hillested, Hunseby, Maribo, Stokkemar- de i billedantal og i billedtekster vokset ke og Østofte sogne. Disse sogne dan­ meget betydeligt. Til dette har hundreder ner ikke i sig selv en historisk betinget af nuværende og forhenværende maribo­ helhed, men jeg har bestræbt mig på at nitter bidraget. Den historiske bevidst­ trække de linjer op, der forener. Når hed er meget levende på disse kanter, Askø er udeladt, skyldes det, at den bed­ og det er ikke uden betænkeligheder, at re vil kunne indgå i et bind, der handler jeg nu fremlægger et meget lille udvalg om alle øerne i Smålandshavet. af det store materiale, der er fremskaf­ fet. Det har været svært at begrænse sig, MARIBO - historisk set er, som titlen men det er nødvendigt, ikke alene af antyder, ikke en Maribos historie, men pladsmæssige grunde, men også af red­ en beskrivelse af steder og fænomener, aktionelle. Hvis bogen skal have inter­ der i dag fortæller noget om områdets esse for en større kreds, må den nød­ kulturhistorie. Inspirationen er således vendigvis lægge hovedvægten på de me­ hele tiden hentet i noget konkret og nu­ re generelle sider. Men billedmaterialet tidigt. Med denne topografiske synsvin­ om alle de andre ting findes i Stiftsmu­ kel må bogen nødvendigvis adskille sig seets billedarkiv, og det er offentligt til­ fra bøger, der tager deres udgangspunkt gængeligt. i dokumenter og andre skriftlige kilder. Selvfølgelig har jeg også brugt skriftligt Else-Marie Boyhus. materiale i stor udstrækning, men valget af de emner, der er undersøgt og taget med i bogen, er inspireret af de synlige rammer om vores hverdag i dag. 7 De ældste tider OLDTIDSMINDER yngre stenalders stengrave ser man i dag I det område, som omfattes af den nu­ i Stokkemarke sogn, hvor der ved Stens­ værende Maribo kommune, er der end­ gård er en langdysse med mange rand­ nu ikke gjort fund, der kan føre histo­ sten, jættestuer ved Knuthenlund („Tor­ rien længere tilbage end til o. 5000 f. v. t. høj“) og i Ugleholt skov, og ved Kælder­ Det er egeblandingsskovens periode, hvor næs en stor og velbevaret jættestue med de tætte skove dækkede landsdelen. Men­ et kammer, der er m langt og 1% m neskene ernærede sig ved jagt og fiskeri, højt. og vi finder deres bopladser ved kys­ Fra bronzealderen ca. 1500-500 f. v. t. terne eller på små-øer i sø-områderne. På er bevaret en del gravhøje. De fleste fin­ Præstø i Maribo sø er der således en bo­ des i skovene, bl. a. i Merretskov hvor plads, og fundet af en fiskeruse i Bjørns en højgruppe kan ses fra Skibevejen. Ved mose ved Maribo er et vidnesbyrd om Svanevig er der bevaret høje på åben oldtidens fiskeri. mark, og det er ikke almindeligt på det Ved indledningen til yngre stenalder, intensivt opdyrkede Lolland. Disse høje dvs. o. 3000 f. v. t., dukker de første bøn­ præger landskabet ned mod Smålands­ der op. De ryddede skovene, dyrkede havet. Ved Havløkkegård ligeledes i jorden og holdt kvæg. På Blans hoved Bandholm sogn er højgruppen Grydehøj, er lokaliseret en boplads fra denne pe­ Storhøj og Stubbehøj synlig fra sogne­ riode. Blandt de smukkeste ting fra yng­ vejen. re stenalder er lerkarene, og de to tragt­ Højene fra ældre bronzealder er store. bægre, der blev fundet i Sørup mose, I vores område er kun en enkelt udgra­ hører til periodens fineste. vet, det er en nu sløjfet høj ved Blans, Det, der dog frem for noget kende­ der rummede en rig grav med bl. a. et tegner yngre stenalder, er de store sten­ bronzesværd og en guldarmring som grave: dysserne og jættestuerne. Mange gravgaver. Ved overgangen til yngre er forsvundet eller ødelagt i tidens løb; bronzealder ca. 1000-500 f. v. t. gik man således blev stenene fra en stor lang­ over til ligbrænding. Højene blev følge­ dysse med jættestuekammer ved Svane­ lig små, da de kun skulle rumme en ur­ vig brugt til nyopbygning af en stendysse ne. Mange af disse småhøje er forsvun­ i Knuthenborg park. - Det var før fred­ det i tidens løb, men i skovene er de ningslovens tid. - De bedst bevarede af bevaret i ret stort tal. 9 10 <- Jættestuen ved Kældernæs set fra syd. Der­ Bronzealder-høj ved Svanevig. under Grydehøj, Storhøj og Stubbehøj, bronze­ alderhøje ved Havløkkegård set fra sognevejen. De efterfølgende perioder: jernalderen STEDNAVNE og vikingetiden efterlod sig ikke monu­ Fra slutnigen af oldtiden og begyndelsen menter i landskabet. De vigtigste fund af middelalderen har vi imidlertid andre fra denne tid er en urnegravplads fra æl­ kilder at øse af, først og fremmest sted­ dre jernalder ved Abed, en gravplads med navnene. Det er muligt at udskille ældre brandgrave fra keltisk og ældre romersk og yngre navne. De ældre, og det vil jernalder ved Hillested og en gravplads sige dem, der er opstået i jernalderen, med jordfæstegrave fra yngre romersk er navne, der ender på -inge, -urn, -lev, jernalder i Rå. Fra vikingetiden er der -løse eller -sted. Af dem kan nævnes det store skattefund fra Nørreballe. Her Skimmznge og HillesteJ. Begge har som blev der i 1913 fundet fem armringe, første led et mandsnavn. Skimminge er brudstykker af ringsølv og en kæde, 18 i dag navnet på en gade i Maribo, men mønter, af hvilke den yngste er slået i det gamle navn omfattede den landsby, Samarkand år 913 e. v. t. og ikke mindre der senere blev til købstaden Maribo. end 51 sølvbarrer. En yngre gruppe af stednavne hører 11 ke, og Knuthenborg hed tidligere Års- marke. -markenavnene betegner nyop­ dyrkning. Stednavne, der har -balle som efterled, brugtes om bebyggelser, som nok var selvstændige, men som alligevel havde markfællesskab med en nærliggen­ de landsby. Et eksempel herpå er Nørre- balle, der ligger nord for landsbyen Øs- tofte. Endelig er der i området ét itsenavn, nemlig Binn/tøe, nu navnet på en gård i Hillested sogn. Der findes beslægtede Ved vejen til Holeby står denne sten. Den vi­ navne såvel i Mecklenburg som Pom­ ser vej til gården Binnitze, men navnet selv mern, og det lollandske Binnitse er så­ minder os om de livlige forbindelser, der for 8-900 år siden var med de slaviske stammer ledes et vidnesbyrd om de nære forbin­ syd for Østersøen. delser til venderne syd for Østersøen i 1000- og 1100-tallet. til bebyggelser fra slutningen af vikinge­ OPDYRKNING tiden og begyndelsen af middelalderen, Stednavnene fortæller om, at der i vikin­ dvs. 1000- og 1100-tallet. Det er navne getiden og den tidlige middelalder fandt med efterled som -torp, -by, -bølle, -mar­ omfattende nyopdyrkninger sted. Et an­ ke, -lunde og som noget specielt for Lol­ det vidnesbyrd om tidligere tiders land­ land-Falster -itse. Efterleddet -torp er brug har vi i et system af højryggede ofte blevet til -strup, og Erikstrup, Skel­ agre i skoven Rørmark ved Havløkke. strup, Anderstrup og Grimstrup er eks­ Det er vanskeligt at få øje på dem i gran­ empler herpå. Torperne er udflytterbyer, skoven, men ser man godt efter, kan man og i landskabslovene bruges ordet torp iagttage rækker af 10-12 cm brede jord­ om den landsby eller gård, der er op­ volde, højden er kun ca. 20 cm. Det er stået ved udflytning fra en ældre lands­ sporene efter hjulplovens arbejde. I det by. Torp-byerne har ofte et mandsnavn intensivt opdyrkede Lolland er sådanne som forled, og det er sandsynligt, at den spor sjældne, men man kan altså være nye bebyggelse har fået navn efter den heldig at finde dem i skoven. mand, som tog initiativet. Også navne, der ender på -by blev almindelige i vi­ kingetiden; det er ofte ret store lands­ byer, i vores område kan der peges på Side 13 ses en opmåling fra 1907 af voldstedet på Borgø. Det er resterne af Revshaleborgen. HunseZry. Den runde borgplads er 90 m i diameter. På Stednavne med efterleddet -marke fin­ de tre sider har den været beskyttet af skrænter ned til søen, på den fjerde side har der været des stadig i Stokkemarke og Tjennem^r- fem grave og fire volde. 12 Middelalderen VOLDSTEDER volde er et imponerende voldsted, men 1100-tallets Danmark var præget af po­ vi véd intet om det. Der er ingen skrift­ litisk uro. I 1130erne har vi Erik Em- lige kilder og det har aldrig været gra­ munes opgør med kong Niels, og i 1150- vet ud. Der er dog noget, der tyder på, erne borgerkrigen som en følge af opgø­ at borgen eller forsvarsværket enten al­ ret imellem Knud Magnussen, Valdemar drig er blevet gjort helt færdigt eller (senere den Store) og Erik Emmunes søn højest har været i brug i kort tid.
Recommended publications
  • Gudstjenester I Lolland-Falsters Stift Mandag Den 24. December 2018 - Juleaften
    Gudstjenester i Lolland-Falsters Stift Mandag den 24. december 2018 - Juleaften Arninge Sogn Gudstjeneste 13:00 Arninge Kirke Janne Christine Funch Svensson Askø Sogn Gudstjeneste 14:00 Askø Kirke Jeanette Strømsted Braun Avnede Sogn Gudstjeneste 14:30 Avnede Kirke Ole Opstrup Bandholm Sogn Gudstjeneste 16:00 Bandholm Kirke Jeanette Strømsted Braun Birket Sogn Gudstjeneste 14:30 Birket kirke Pia Lene Pape Brarup Sogn Gudstjeneste 11:00 Brarup Kirke Dorte Hedegaard Bregninge Sogn Gudstjeneste 14:30 Bregninge Kirke Jim Christiansen Bursø Sogn Gudstjeneste 14:15 Bursø Kirke Anders Christensen Blichfeldt Døllefjelde Sogn Gudstjeneste 14:00 Døllefjelde Kirke Stine Rugaard Sylvest Errindlev Sogn Gudstjeneste 13:00 Errindlev Kirke Anne-Lene Nielsen Frederickson Eskilstrup Sogn Gudstjeneste 14:00 Eskilstrup Kirke Torben Elmbæk Jørgensen Eskilstrup Sogn Gudstjeneste 15:00 Eskilstrup Kirke Torben Elmbæk Jørgensen Falkerslev Sogn Julegudstjeneste 15:30 Falkerslev Kirke Mette Marie Trankjær Fejø Sogn Gudstjeneste 13:30 Fejø Kirke Bjarne Abildtrup Madsen Fuglse Sogn Gudstjeneste 16:00 Fuglse Kirke Anne-Lene Nielsen Frederickson Gedesby Sogn Gudstjeneste 15:15 Gedesby Kirke Søren Winther Nielsen Gedser Sogn Gudstjeneste 16:30 Gedser Kirke Søren Winther Nielsen Gundslev Sogn Julegudstjeneste 14:30 Gundslev Kirke Nina Morthorst Halsted Sogn Gudstjeneste 16:00 Halsted Kirke Ole Opstrup Hillested Sogn Gudstjeneste 16:00 Hillested Kirke Peter Moesgaard Holeby Sogn Gudstjeneste 13:00 Holeby Kirke Anders Christensen Blichfeldt Holeby Sogn Gudstjeneste 15:30
    [Show full text]
  • NYSTED KRØNIKEN 2006, Som I År Er Udgivet Af LOKALHISTORISK ARKIV I NYSTED, Beskrevet Og Redigeret Af John Voigt
    NNYSTED KKRØNIKEN 22000066 Foto: John Voigt Fortalt af: John Voigt Udgivet i samarbejde med Lokalhistorisk Arkiv i Nysted Vejledende udsalgspris: kr. 90,- 1 F O R O R D: Velkommen til NYSTED KRØNIKEN 2006, som i år er udgivet af LOKALHISTORISK ARKIV I NYSTED, beskrevet og redigeret af John Voigt. Ved læsningen af NYSTED KRØNIKEN 2006 vil du igen få og opleve et aktuelt tidsbillede af livets gang i Nysted. Optegnelser, som fortæller om store og små tildragelser i vort lille samfund – alt som på en eller anden måde danner grundlag for vort virke i fremtiden. Husk – at det er i fortidens folder, at fremtiden ligger gemt. Og hvad har der så været af vigtige tildragelser i årets løb? Ja, lægesituationen i Nysted og de efterfølgende reaktioner må have første prioriteten. Herefter følger nok menighedsrådsbyggeriet og kommunesammenlægningen. Igen ved dette års udgivelse skal Lokalhistorisk Arkiv og forfatteren takke de mange medborgere i Nysted og omegn, som ved deres bidrag i form af supplerende oplysninger og billeder har medvirket ved udformningen af NYSTED KRØNIKEN 2006. Med håb og forventning til mange timers læsning – og snak i familierne - ønskes god fornøjelse med læsningen. 2 NYSTED KRØNIKEN Årgang 2006. Forfattet af: John Voigt 1. januar 2006. Nysted Kommune vil fra 1. januar 2007 være en del af Guldborgsund kommune og dermed ophøre som en selvstændig kommune. I århundrede har Nysted kommune – Danmarks sydligste Købstad - haft sin plads på landkortet og i historien. Omstruktureringer har præget tiden og kommunen har gennem årene været gennem mange og lange træk i sammenlægningsproblematikken – først i 1970-erne og nu senest her i 2005/06 – samt i den modernisering, der har været nødvendig for at kommunen fortsat kunne yde den bedste service til kommunens borgere.
    [Show full text]
  • Landmandsmodet I Nykming D
    Landmandsmodet i NykMing d. 23de—27de Juli 1872. ^ Nykjobing fluide Beviset fores, — Beviset for at et Landmands­ mode med Held kan afholdes i en af vore mindre Byer, saa man ikke som hidtil ved Valget af Byerne udelukkende skal behove at se hen til, om den eller den By har gode Lokaliteter, men ogsaa kan tage tilborligt Hensyn til, om den eller den Egn trom ger mere eller m indre stoerkt til at faa et M o d e , med alt det befrugtende og vcrkkende, som dette forer med sig, afholdt i sin Midte. Omtrent saaledes udtalte Etatsraad Tesdorpf sig ved Delegeretmodet i Kjobenhavn ifjor, og nu er Beviset fort, det 12te danske Landmandsmode er sluttet, og det horer aabenbart til et af de mest vellykkede, vi have havt; righoldige og smukke Samlinger af Dyr og Redskaber, locrerige Foredrag af vore landokonomifle Autoriteter og Videnflabsmocnd om flere af Dagens vigtigste Sporgsmaal, smukke og interessante Ud­ flugter til Egne, hvor en Mcrngde af Deltagerne aldrig for havde voeret, — alt dette har i fuldeste M aal lagt Beflag paa de 5 D ag e, hvori M o d et varede, og har givet et saa rig t og fornojeligt Udbytte med derfra, at de pulserende Eftervirkninger sikkert ville kjendes i de fleste Landmandslag selv i Landets fjcernere Egne, om det end naturligvis fortrinsvis er den Pro­ vins, hvori Modet er holdt, at Minderne om hvad man saa og horte i Nykjobing lccngst og fyldigst ville bevares. Og dog Tidsskrift for Landslonomi. L. N. VI. 5 — k. 2 1 vilde Samlingerne utvivlsomt have vceret endnu righoldigere, Besoget endnu talrigere, naar den falsterske Jernbane, saaledes som man oprindelig havde ventet, havde vceret aabnet for M o­ det, naar der ikke samtidig havde vceret Jndustriudstilling i Kjobenhavn, som gjorde det vanskeligt for flere Fabrikanter at mode begge Steder, og som tillige drog en Del af de Rejsende til sig, som ellers vare tagne til Nykjobing, og endelig naar Modet havde vceret afholdt noget tidligere, hvilket lokale For­ hold imidlertid gjorde umuligt, eller Hosten var kommet noget sildigere, thi allerede i Modedagene begyndte den i mange Egne.
    [Show full text]
  • Årbog 2017 – 105
    LOLLAND-FALSTERS HISTORISKE SAMFUND L ND OL U L F A N M D A S - F A E L K S S T I E R R O T H S I Årbog 2017 – 105. årgang Indholdsfortegnelse Jan Bodholdt Bjørn Westerbeek Dahl Forord . 5 Tegnet af Charles Mansa Illustrationerne til Maribo Amt Ole Arpe Munksgaard i 1 . udgave af Trap-Danmark . 98 Handel og søfart på Lolland-Falster med særligt henblik på Vestlolland i John Bertelsen og perioden ca . 1250 - 1660 Birgit Kirkebæk (2 . del 1350 - ca . 1450) . 7 “Gud alene Æren” og “Fra Deres i Herren forbundne” Tove Niclasen Sønderskovhjemmets tidlige år . 120 Gråbrødrene på Lolland-Faslter . 32 Dorte Tissot Hansen Carsten Helm & Henning Hallberg De higer og søger… . 46 Mediehøsten 2016 Bibliografi over lokalhistoriske Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen udgivelser om Lolland-Falster- Lolland-Falster, egnen i 2016 . 146 Vordingborg og korstogene – hvad kilderne beretter om regionens Person- og stedregister . 160 rolle i venderkrige og korstog i perioden ca . 1100-1260 . 55 Mads Linnet Perner Den første katastrofe Peter L . Panum og koleraen i Bandholm . 86 Redaktør: Jan Bodholdt Tryk: OAB-Tryk ApS, Odense © 2017 Lolland-Falsters Historiske Samfund ISBN 978-87-91059-17-9 Forord Velkommen til Lolland-Falsters Historiske sted-Martyrologium, som var en fortegnel- med inddragelse af mange forskellige kil- stalt og et hjem, ligesom missionens rolle Samfunds årbog 2016, der også i år spæn- se over helgener i kalenderorden, så mun- detyper undersøger forfatteren de danske for Sønderskovhjemmet bliver behandlet . I der vidt både geografisk og tidsmæssigt. kene vidste, hvornår de enkelte helgener relationer til udlandet ca .
    [Show full text]
  • Life After Shrinkage
    LIFE AFTER SHRINKAGE CASE STUDIES: LOLLAND AND BORNHOLM José Antonio Dominguez Alcaide MSc. Land Management 4th Semester February – June 2016 Study program and semester: MSc. Land Management – 4th semester Aalborg University Copenhagen Project title: Life after shrinkage – Case studies: Lolland and Bornholm A.C. Meyers Vænge 15 2450 Copenhagen SV Project period: February – June 2016 Secretary: Trine Kort Lauridsen Tel: 9940 3044 Author: E-mail: [email protected] Abstract: Shrinkage phenomenon, its dynamics and strategies to José Antonio Dominguez Alcaide counter the decline performed by diverse stakeholders, Study nº: 20142192 are investigated in order to define the dimensions and the scope carried out in the places where this negative transformation is undergoing. The complexity of this process and the different types of decline entail a study in Supervisor: Daniel Galland different levels from the European to national (Denmark) and finally to a local level. Thus, two Danish municipalities Pages 122 (Lolland and Bornholm) are chosen as representatives to Appendix 6 contextualize this inquiry and consequently, achieve more accurate data to understand the causes and consequences of the decline as well as their local strategies to survive to this changes. 2 Preface This Master thesis called “Life after shrinkage - Case studies: Lolland and Bornholm” is conducted in the 4th semester of the study program Land Management at the department of Architecture, Design and Planning (Aalborg University) in Copenhagen in the period from February to June 2016. The style of references used in this thesis will be stated according to the Chicago Reference System. The references are represented through the last name of the author and the year of publication and if there are more than one author, the quote will have et al.
    [Show full text]
  • Sogneregister Til Lollandske Og Falsterske Godsskifter Mm
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. Sogneregister til lollandske og falsterske godsskifter mm. (Sydhavsøernes Nørlit) Indhold: Lollandske sogne... s. 18-24 Falsterske sogne .. s. 24-26 Under det enkelte sogn er nævnt, hvilke godser, amtstuer eller præstekald, der har haft skiftemyndighed det pågældende sted. Sogneregister til Lolland-falsterske godsskifter I. Lolland Arninge Mensalgods,. Arninge præstekald Rudbjerggård Øllingsøgård Bådesgårds amtstue Avnede ___--- Jue Hi n g e --''''Sølle stedgård Øllingsøgård Bådesgård. amtstue Birket Mensalgods: Halsted amts præstegods Christianssæde vestre distrikt Jue Hi n g e Wintersborg Øllingsøgård Branderslev Harde nberg-Re vent low vestre distrikt lundegård Wintersborg Bi(egninge Bremersvold Christiansholm Krenkerup , Bursø' Engestofte Søholt Dannemarre Rudbjergguld Øllingsøgård Bådesgård -amtstue Døllefjælde „ ,, ■. Christianshoim
    [Show full text]
  • Årbog 2015 – 103
    LOLLAND-FALSTERS HISTORISKE SAMFUND L ND OL U L F A N M D A S - F A E L K S S T I E R R O T H S I Årbog 2015 – 103. årgang Indholdsfortegnelse Ejnar Stig Askgaard Jytte Larsen & Jytte Nielsen og Johs. Nørregaard Frandsen “vor Moder Fru Stampe Feddersen H.C. Andersens “Psychen” på Amtmandinden og kvindevalgrets- Knuthenborg: Historien om et fund kampen på Lolland-Falster ......... 91 og dets betydning ................ 5 Erik Kristiansen Berit Stage Et cembalo af Moshack Fugleflugtslinjen ................. 14 på Pederstrup .................... 104 Niels Aage Jensen Dorte Tissot Hansen & Den store bro .................... 27 Erik Elkjær Koch Mediehøsten 2014 Peter Heiberg Bibliografi over lokalhistoriske Den stridbare købmand fra Nakskov .. 42 udgivelser om Lolland-Falster-egnen i 2014 ......................... 126 Jan Bodholdt De tyske flygtninge på Ole A. Munksgaard Lolland-Falster 1945-47 ........... 51 Årsberetning 2015 ................ 136 Lene Vinter Andersen Lolland-Falsters Den uskyldige præstedatter fra Gunslev Historiske Samfund ............... 138 Om Helene Stranges forsøg på at opklare et mord fra 1755 ...... 66 Vedtægter for Lolland-Falsters Historiske Samfund ............... 139 Kasper Høhling Søsted & Anders Rasmussen Person- og stedregister ............ 140 Fejøbægrene – en hyldest til detektorfolket! ................ 81 Redaktør: Heidi Pfeffer Tryk: OAB-Tryk ApS, Odense © 2015 Lolland-Falsters Historiske Samfund ISBN 978-87-91059-15-5 H.C. Andersens “Psychen” på Knuthenborg: Historien om et fund og dets betydning Af Ejnar Stig Askgaard og Johs. Nørregaard Frandsen Over bælt og sunde papiret på en måde, så man af blæksporets En morgen i første halvdel af maj her i tykkelse og svingninger tydeligt ser om 2015 blev vi, Johs. Nørregaard Frandsen pennen hastede af sted, bevægede sig lang- fra H.C.
    [Show full text]
  • Dispensation Til Shelterplads Ved Blans Havn
    Lolland Kommune Kystdirektoratet Jernbanegade 7 J.nr. 18/03118-4 4930 Maribo Ref. Lea Bank Stigsen Att. Bo Rasmussen 14-10-2019 Afgørelse – Dispensation til shelterplads inden for strandbeskyttelseslinjen ifm. projekt Naturlandet Lolland-Falster ved Blans Havn ud for ejendommen matr. nr. 16ab, Blans By, Stokkemarke, Blanshovedvej 23, 4941 Bandholm, Lolland Kommune Baggrund for ansøgning Lolland og Guldborgsund Kommuner har i samarbejde med Nordea Fonden udviklet projektet ”Naturlandet Lolland-Falster”, der skal bidrage til udviklingen af Lolland-Falster som én samlet friluftsdestination. Projektet Naturlandet Lolland-Falster indeholder forskellige aktiviteter såsom etablering af restepladser, udsigtsfaciliteter, shelterpladser, kajakbroer m.m. Lolland og Guldborgsund Kommuner ønsker nogle af disse aktiviteter placeret inden for strandbeskyttelseslinjen. Kommunerne har indsendt separate ansøgninger om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen for de enkelte aktiviteter. Kystdirektoratet modtog ansøgningen om etablering af en shelterplads på den ovenstående matrikel den 19. november 2018. Kommunerne har oplyst, at shelterpladserne vil kunne bookes via www.bookenshelter.dk. Afgørelse Kystdirektoratet giver hermed dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk. 1, jf. § 15, til etablering af en shelterplads som ansøgt. Dispensationen vedrører alene strandbeskyttelseslinjen. Andre tilladelser efter anden lovgivning kan være nødvendige. Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristens udløb - se nærmere i afsnittet om klagevejledning nedenfor. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan dispensationen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig Tlf. 99 63 63 63• CVR 33157274 • EAN (drift) 5798009882936 • EAN [anlæg) 5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk 1 Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf.
    [Show full text]
  • Villum Fonden
    VILLUM FONDEN Technical and Scientific Research Project title Organisation Department Applicant Amount Integrated Molecular Plasmon Upconverter for Lowcost, Scalable, and Efficient Organic Photovoltaics (IMPULSE–OPV) University of Southern Denmark The Mads Clausen Institute Jonas Sandby Lissau kr. 1.751.450 Quantum Plasmonics: The quantum realm of metal nanostructures and enhanced lightmatter interactions University of Southern Denmark The Mads Clausen Institute N. Asger Mortensen kr. 39.898.404 Endowment for Niels Bohr International Academy University of Copenhagen Niels Bohr International Academy Poul Henrik Damgaard kr. 20.000.000 Unraveling the complex and prebiotic chemistry of starforming regions University of Copenhagen Niels Bohr Institute Lars E. Kristensen kr. 9.368.760 STING: Studying Transients In the Nuclei of Galaxies University of Copenhagen Niels Bohr Institute Georgios Leloudas kr. 9.906.646 Deciphering Cosmic Neutrinos with MultiMessenger Astronomy University of Copenhagen Niels Bohr Institute Markus Ahlers kr. 7.350.000 Superradiant atomic clock with continuous interrogation University of Copenhagen Niels Bohr Institute Jan W. Thomsen kr. 1.684.029 Physics of the unexpected: Understanding tipping points in natural systems University of Copenhagen Niels Bohr Institute Peter Ditlevsen kr. 1.558.019 Persistent homology as a new tool to understand structural phase transitions University of Copenhagen Niels Bohr Institute Kell Mortensen kr. 1.947.923 Explosive origin of cosmic elements University of Copenhagen Niels Bohr Institute Jens Hjorth kr. 39.999.798 IceFlow University of Copenhagen Niels Bohr Institute Dorthe DahlJensen kr. 39.336.610 Pushing exploration of Human Evolution “Backward”, by Palaeoproteomics University of Copenhagen Natural History Museum of Denmark Enrico Cappellini kr.
    [Show full text]
  • Lolland-Falsters Årbog 1970
    Lolland-Falsters historiske Samfund 1970 LOLLAND FALSTERS HISTORISKE SAMFUND På omslaget ses en af Stiftsmuseets nyerhvervelser: en sparebøsse af lertøj formet som en grenader. Mørk begitning med hvidt på hænder, distinktioner og kokarde, herover klar blyglasur. Udført af potte- magersvend Ludvig Ahlburg, der sammen med sin far arbejdede på Koretkes værksted i Maribo. Højde 17 cm, bredde 12 cm. Mus.nr. 30.800. LOLLAND FALSTERS HISTORISKE SAMFUND ÅRBOG 1970 INDHOLD Indtryk og erindringer fra min barndomstid i Moseby ........... 5 Af Frederikke Krarup. En hjemstavnsdigter Olaf Hansen 1870—1970 ............................ 41 Af Verner Hansen. Min far var sagfører....................................................................... 51 Af Thure Krarup. Biskop Bindesbølls visitatsindberetninger................................... 65 Af H. Skjøt Pedersen Lolland-Falster i bogverdenen.......................................................101 Af Verner Hansen. Lolland-Falsters museer................................................................... 105 Lolland-Falsters historiske Samfund: Generalforsamlingen....................................................................... 109 Driftsregnskabet.............................................................................. 112 Bestyrelsen.................................................................................... 113 Nye medlemmer.............................................................................. 114 Årbøger og historiske skrifter om Lolland-Falster......................116
    [Show full text]
  • Iddelaldercentret FORSØGSCENTER for HISTORISK TEKNOLOGI NYKØBING FALSTER Middelaldercentrets Nyhedsblad Forår 2009
    iddelaldercentret FORSØGSCENTER FOR HISTORISK TEKNOLOGI NYKØBING FALSTER Middelaldercentrets nyhedsblad forår 2009 Tro og overtro Mindre krigsvåben Leg og lær Nålemageren Bronzestøbning side 1 www.middelaldercentret.dk · forår 2009 Indhold Formandens forord Formandens forord ............................... 2 John Brædder Tro og overtro ......................................... 3 Kåre Johannessen På vej til et grønt center ...................... 6 Allan Hansen Middelaldercentret kan om blot to år fejre sit 20 års jubilæ- um. På disse 20 år er centret gået fra at være et lille beskæf- Historien om en frugtbar dialog .......... 7 tigelseprojekt på bar mark ved Guldborgsund til at blive et Kåre Johannessen internationalt anerkendt forskning- og formidlingscenter - noget af en rejse må man sige ! En nålemage kommer til byen ............ 12 Lars Sass Jensen Middelaldercentret startede i sin tid med en vild ide om at rekonstruere er middelalderlig kastemaskine - en såkaldt blide - i forbindelse med Nykøbing Smedens hus ........................................... 13 Falsters 700 års jubilæum. Bliden blev bygget under stor national og inter- Peter Vemming national bevågenhed og omkring rekonstruktionen af denne kastemaskine Bronzestøberier i Sydindien ................. 14 rejste det nuværende center sig langsomt op, ikke hastigt og uovervejet, men Peter Vemming som led i en solid forskningsindsats. Storstrøms amt, Nykøbing F. Kom- mune og Arbejdsmarkedets Feriefond gav hinanden håndslag på at skabe Leg og Lær .............................................
    [Show full text]
  • Holy Springs and Protestantism in Early Modem Denmark: a Medical Rationale for a Religious Practice
    Medical History, 1997, 41: 59-69 Holy Springs and Protestantism in early modem Denmark: A Medical Rationale for a Religious Practice JENS CHR V JOHANSEN* We know of some 650 holy springs in Denmark. Their abundance seems to be the reason why a decade ago one of Denmark's leading authorities on late-medieval archaeology wrote that the popular worship of saints in that country appeared to be more closely connected to the cult of holy springs than anywhere else in Europe.' This statement was apparently based largely on post-Reformation sources. A very different picture emerges from the Danish archaeologist Susanne Andersen's close scrutiny of medieval sources and from her archaeological excavations. Nearly all the documentation for the existence of holy springs belongs to the era after the Reformation.2 As far as the attitude of the religious and political authorities is concerned, we can trace a development from a total rejection of holy springs during the late sixteenth century, to a reluctant tolerance, and finally to a complete acceptance during the late seventeenth century. In this paper the reasons for this development will be addressed.3 Holy Springs before and after the Reformation Holy springs have, indeed, been associated with Danish saints like Knud Lavard (Duke Canute), Holy Niels and Saint Kjeld. Canonization records include lists of miracles from the twelfth and thirteenth centuries which are noted as having occurred in connection with such springs. Of these, the site of only one, that associated with Knud Lavard, has been documented, although there are some suggestive references regarding that associated with Holy Niels.4 Written sources of the fourteenth and fifteenth centuries contain no references to holy springs, although modern scholars have persistently argued that springs and pilgrimage- shrines were closely connected.
    [Show full text]