LOLLAND-FALSTERS HISTORISKE SAMFUND LOLLAND- FALSTERS HISTORISKE SAMFUND

Årbog 1976 Skrift: Times Papir: Top-Cote Tryk: Lollands-Postens Bogtrykkeri, Maribo Klichéer: Buchtrups Klichéanstalt, Århus Bogbinder: B. Sandersens Bogbinderi, Næstved

Omslagsbilledet: Tegning af Greti Hansen: Kapellanstræde i Maribo Indholdsfortegnelse

Maribo - historisk set 7 Lolland-Falsters historiske Af Else-Marie Boyhus Samfund:

Den danske bondes byggesæt Bestyrelsen 160 igennem tiderne 137 Generalforsamlingen 160 Af Bertouch-Lehn Driftsregnskabet 164 Jørgen Ringnis - en lolland- falstersk billedskærer 142 Love for Lolland-Falsters historiske Samfund 165 Af F. Nabe-Nielsen Årbøger og historiske skrifter Lolland-Falster i bogverdenen 149 om Lolland-Falster 166 Af Verner Hansen Nye medlemmer 166 Lolland-Falsters museer og arkiver 153 Person- og stedregister 167 Forord

MARIBO - historisk set er den første af MARIBO - historisk set er en billedbog, en række historiske skildringer af Lol­ der har hentet sit materiale i Stiftsmuse­ land-Falsters storkommuner, som Histo­ ets billedarkiv. Dette arkiv er blevet risk Samfund har planlagt at udgive. Bo­ stærkt udbygget i den sidste snes år. Gen­ gen omfatter den nuværende Maribo nem indsamlingskampagner, udstillinger kommune med undtagelse af Askø, dvs. og andre arrangementer er samlingen bå­ Hillested, Hunseby, Maribo, Stokkemar- de i billedantal og i billedtekster vokset ke og Østofte sogne. Disse sogne dan­ meget betydeligt. Til dette har hundreder ner ikke i sig selv en historisk betinget af nuværende og forhenværende maribo­ helhed, men jeg har bestræbt mig på at nitter bidraget. Den historiske bevidst­ trække de linjer op, der forener. Når hed er meget levende på disse kanter, Askø er udeladt, skyldes det, at den bed­ og det er ikke uden betænkeligheder, at re vil kunne indgå i et bind, der handler jeg nu fremlægger et meget lille udvalg om alle øerne i Smålandshavet. af det store materiale, der er fremskaf­ fet. Det har været svært at begrænse sig, MARIBO - historisk set er, som titlen men det er nødvendigt, ikke alene af antyder, ikke en Maribos historie, men pladsmæssige grunde, men også af red­ en beskrivelse af steder og fænomener, aktionelle. Hvis bogen skal have inter­ der i dag fortæller noget om områdets esse for en større kreds, må den nød­ kulturhistorie. Inspirationen er således vendigvis lægge hovedvægten på de me­ hele tiden hentet i noget konkret og nu­ re generelle sider. Men billedmaterialet tidigt. Med denne topografiske synsvin­ om alle de andre ting findes i Stiftsmu­ kel må bogen nødvendigvis adskille sig seets billedarkiv, og det er offentligt til­ fra bøger, der tager deres udgangspunkt gængeligt. i dokumenter og andre skriftlige kilder. Selvfølgelig har jeg også brugt skriftligt Else-Marie Boyhus. materiale i stor udstrækning, men valget af de emner, der er undersøgt og taget med i bogen, er inspireret af de synlige rammer om vores hverdag i dag.

7

De ældste tider

OLDTIDSMINDER yngre stenalders stengrave ser man i dag I det område, som omfattes af den nu­ i Stokkemarke sogn, hvor der ved Stens­ værende Maribo kommune, er der end­ gård er en langdysse med mange rand­ nu ikke gjort fund, der kan føre histo­ sten, jættestuer ved Knuthenlund („Tor­ rien længere tilbage end til o. 5000 f. v. t. høj“) og i Ugleholt skov, og ved Kælder­ Det er egeblandingsskovens periode, hvor næs en stor og velbevaret jættestue med de tætte skove dækkede landsdelen. Men­ et kammer, der er m langt og 1% m neskene ernærede sig ved jagt og fiskeri, højt. og vi finder deres bopladser ved kys­ Fra bronzealderen ca. 1500-500 f. v. t. terne eller på små-øer i sø-områderne. På er bevaret en del gravhøje. De fleste fin­ Præstø i Maribo sø er der således en bo­ des i skovene, bl. a. i Merretskov hvor plads, og fundet af en fiskeruse i Bjørns en højgruppe kan ses fra Skibevejen. Ved mose ved Maribo er et vidnesbyrd om Svanevig er der bevaret høje på åben oldtidens fiskeri. mark, og det er ikke almindeligt på det Ved indledningen til yngre stenalder, intensivt opdyrkede Lolland. Disse høje dvs. o. 3000 f. v. t., dukker de første bøn­ præger landskabet ned mod Smålands­ der op. De ryddede skovene, dyrkede havet. Ved Havløkkegård ligeledes i jorden og holdt kvæg. På Blans hoved Bandholm sogn er højgruppen Grydehøj, er lokaliseret en boplads fra denne pe­ Storhøj og Stubbehøj synlig fra sogne­ riode. Blandt de smukkeste ting fra yng­ vejen. re stenalder er lerkarene, og de to tragt­ Højene fra ældre bronzealder er store. bægre, der blev fundet i Sørup mose, I vores område er kun en enkelt udgra­ hører til periodens fineste. vet, det er en nu sløjfet høj ved Blans, Det, der dog frem for noget kende­ der rummede en rig grav med bl. a. et tegner yngre stenalder, er de store sten­ bronzesværd og en guldarmring som grave: dysserne og jættestuerne. Mange gravgaver. Ved overgangen til yngre er forsvundet eller ødelagt i tidens løb; bronzealder ca. 1000-500 f. v. t. gik man således blev stenene fra en stor lang­ over til ligbrænding. Højene blev følge­ dysse med jættestuekammer ved Svane­ lig små, da de kun skulle rumme en ur­ vig brugt til nyopbygning af en stendysse ne. Mange af disse småhøje er forsvun­ i Knuthenborg park. - Det var før fred­ det i tidens løb, men i skovene er de ningslovens tid. - De bedst bevarede af bevaret i ret stort tal.

9 10 <- Jættestuen ved Kældernæs set fra syd. Der­ Bronzealder-høj ved Svanevig. under Grydehøj, Storhøj og Stubbehøj, bronze­ alderhøje ved Havløkkegård set fra sognevejen.

De efterfølgende perioder: jernalderen STEDNAVNE og vikingetiden efterlod sig ikke monu­ Fra slutnigen af oldtiden og begyndelsen menter i landskabet. De vigtigste fund af middelalderen har vi imidlertid andre fra denne tid er en urnegravplads fra æl­ kilder at øse af, først og fremmest sted­ dre jernalder ved Abed, en gravplads med navnene. Det er muligt at udskille ældre brandgrave fra keltisk og ældre romersk og yngre navne. De ældre, og det vil jernalder ved Hillested og en gravplads sige dem, der er opstået i jernalderen, med jordfæstegrave fra yngre romersk er navne, der ender på -inge, -urn, -lev, jernalder i Rå. Fra vikingetiden er der -løse eller -sted. Af dem kan nævnes det store skattefund fra Nørreballe. Her Skimmznge og HillesteJ. Begge har som blev der i 1913 fundet fem armringe, første led et mandsnavn. Skimminge er brudstykker af ringsølv og en kæde, 18 i dag navnet på en gade i Maribo, men mønter, af hvilke den yngste er slået i det gamle navn omfattede den landsby, Samarkand år 913 e. v. t. og ikke mindre der senere blev til købstaden Maribo. end 51 sølvbarrer. En yngre gruppe af stednavne hører

11 ke, og Knuthenborg hed tidligere Års- marke. -markenavnene betegner nyop­ dyrkning. Stednavne, der har -balle som efterled, brugtes om bebyggelser, som nok var selvstændige, men som alligevel havde markfællesskab med en nærliggen­ de landsby. Et eksempel herpå er Nørre- balle, der ligger nord for landsbyen Øs- tofte. Endelig er der i området ét itsenavn, nemlig Binn/tøe, nu navnet på en gård i Hillested sogn. Der findes beslægtede Ved vejen til Holeby står denne sten. Den vi­ navne såvel i Mecklenburg som Pom­ ser vej til gården Binnitze, men navnet selv mern, og det lollandske Binnitse er så­ minder os om de livlige forbindelser, der for 8-900 år siden var med de slaviske stammer ledes et vidnesbyrd om de nære forbin­ syd for Østersøen. delser til venderne syd for Østersøen i 1000- og 1100-tallet. til bebyggelser fra slutningen af vikinge­ OPDYRKNING tiden og begyndelsen af middelalderen, Stednavnene fortæller om, at der i vikin­ dvs. 1000- og 1100-tallet. Det er navne getiden og den tidlige middelalder fandt med efterled som -torp, -by, -bølle, -mar­ omfattende nyopdyrkninger sted. Et an­ ke, -lunde og som noget specielt for Lol­ det vidnesbyrd om tidligere tiders land­ land-Falster -itse. Efterleddet -torp er brug har vi i et system af højryggede ofte blevet til -strup, og Erikstrup, Skel­ agre i skoven Rørmark ved Havløkke. strup, Anderstrup og Grimstrup er eks­ Det er vanskeligt at få øje på dem i gran­ empler herpå. Torperne er udflytterbyer, skoven, men ser man godt efter, kan man og i landskabslovene bruges ordet torp iagttage rækker af 10-12 cm brede jord­ om den landsby eller gård, der er op­ volde, højden er kun ca. 20 cm. Det er stået ved udflytning fra en ældre lands­ sporene efter hjulplovens arbejde. I det by. Torp-byerne har ofte et mandsnavn intensivt opdyrkede Lolland er sådanne som forled, og det er sandsynligt, at den spor sjældne, men man kan altså være nye bebyggelse har fået navn efter den heldig at finde dem i skoven. mand, som tog initiativet. Også navne, der ender på -by blev almindelige i vi­ kingetiden; det er ofte ret store lands­ byer, i vores område kan der peges på Side 13 ses en opmåling fra 1907 af voldstedet på Borgø. Det er resterne af Revshaleborgen. HunseZry. Den runde borgplads er 90 m i diameter. På Stednavne med efterleddet -marke fin­ de tre sider har den været beskyttet af skrænter ned til søen, på den fjerde side har der været des stadig i Stokkemarke og Tjennem^r- fem grave og fire volde.

12 Middelalderen

VOLDSTEDER volde er et imponerende voldsted, men 1100-tallets Danmark var præget af po­ vi véd intet om det. Der er ingen skrift­ litisk uro. I 1130erne har vi Erik Em- lige kilder og det har aldrig været gra­ munes opgør med kong Niels, og i 1150- vet ud. Der er dog noget, der tyder på, erne borgerkrigen som en følge af opgø­ at borgen eller forsvarsværket enten al­ ret imellem Knud Magnussen, Valdemar drig er blevet gjort helt færdigt eller (senere den Store) og Erik Emmunes søn højest har været i brug i kort tid. Nav­ Svend Grathe. Både Erik Emmune og net har det ikke efter Erik Emmune, Svend Grathe havde Lolland som støt­ men efter bebyggelsen Erikstrup. tepunkt, og det er nærliggende at tænke Et andet af de store voldsteder fra sig, at det store voldsted Eriksvolde, der denne tid ligger på Borgø i Maribo sø. ligger i skoven Skåningshave vest for Det er resterne af Revshaleborgen. Den­ Maribo, har spillet en rolle i disse stri­ ne borg tilhørte i 1200-tallet kongen. Det digheder. Men vi véd det ikke. Eriks­ har været et vældigt anlæg, men borgen

13 Eriksvolde, opmålt 1905. De to borgbanker i midten er hver ca. 33 m brede. De er omgivet af grave, og udenom dem er der fælles volde og voldgrave. kunne dog ikke modstå det såkaldte „kådkarleoprør“ i 1256. Den blev ind­ taget og nedbrudt, da landproletariatet gik til angreb mod statsmagten. Revs­ KIRKER haleborgen var med en pælebro forbun­ I 1100-tallet blev der bygget stenkirker det med „fastlandet“, og ved den nuvæ­ overalt i Danmark. I første halvdel af rende landsby Revshale blev borgens århundredet af natursten (granit, kridt gravplads lokaliseret i 1970. Gravplad­ osv.), senere af mursten. På Lolland-Fal- sen blev udgravet i de følgende år, og ster er imidlertid kun 12 af de middel­ der blev fundet begravelser fra 1000-tal- alderlige landsbykirker bygget af natur­ let og frem til midten af 1200-tallet samt sten, de øvrige er fra det følgende år­ spor af en kapelbygning. hundrede.

14 Det ældste spor af en kirke fremkom sandsynligvis tilknytning til bygmesteren i 1961. På tomten af det nedbrændte Ol­ ikke til bygherren. sens hotel i Maribo fandt man resterne I 1200-tallet opførtes ikke mindre end af Skimminge kirke. Det var en teglstens­ 84 landsbykirker på Lolland-Falster. De kirke fra 1200-tallet, der var blevet øde­ blev bygget af teglsten i en stil, der lig­ lagt ved byens brand 1596. Denne kir­ ger midtvejs imellem romansk og gotisk. kes tomt blev udgravet, og under den I Danmarks middelalderlige teglstensar­ fandt man sporene af en trækirke, en kitektur udgør disse kirker en selvstæn­ såkaldt stavkirke, som altså har været i dig gruppe, og de udmærker sig ved et brug før stenkirken. usædvanligt helhedspræg, først og frem­ Den ældste af de bevarede kirker er mest ved bygningernes knejsende rejsning Hunseby kirke. Den er bygget i 1100- og murfladernes rige dekoration. Der er tallet af granitkvadre. Det er sjældent at tydelige islæt af nordtysk bygningskunst, møde denne byggeform øst for Storebælt. men lånene udefra er omsat og sammen­ Men i Hunseby har vi den og tilmed i sat på nye måder, og det gør de lolland- en meget fin udførelse. Kirkens portal falsterske kirker til noget helt for sig selv. er et kapitel for sig. Den er hugget i gra­ nit og prydet med tovsnoningsborter, der i kvalitet ikke står tilbage for de bedste jyske arbejder. I korbuen er der kragsten med de samme tovsnoningsborter, og det beviser, at portalen lige fra begyndelsen har været udført til Hunseby kirke. Der har ellers været teorier om, at portalen skulle være flyttet til Hunseby andetsteds fra, og det skyldes en latinsk indskrift på dens sider, som er vanskelig at tyde. Den ene side volder dog ingen kvaler, i dansk oversættelse står der: „I begyn­ delsen var (ordet)“ og „jeg vil gå ind i (dit) hus“. Indskriften på den anden side er derimod mystisk. Også den er på la­ tin og oversat lyder den: „Jeg sværger ved skægget“ og „Salomon gjorde mig, kirken“. Der er nok tale om en slags „håndværker-latin“, og Salomon har

Fra udgravningen af Skimminge kirkes tomt. Øverst i billedet ses begravelser fra teglstens­ kirken og under dem grave fra stavkirken.

15

Østofte kirke. Hillested kirke.

Hillested kirke er et godt eksempel på hvornår den er opført. Da kirken blev denne særlige murstensstil. Østofte kirke genindviet efter ombygningen, skænkede er mere direkte tysk påvirket, og den er biskop Gisike relikvier til alteret, og da samtidig den rigest dekorerede af områ­ vi véd, at han var biskop 1286 til 1300, dets kirker; således findes der ikke min­ har vi altså en datering af denne del af dre end fire forskellige slags borter på kirken. den senromanske del af kirken: skib, kor Senere i middelalderen fik landsbykir­ og apsis. Stokkemarke kirkes kor og skib kerne tilbygget tårne, og i vores område hører hjemme i samme periode, men den er alle tre typer af gotiske tårne repræ­ er næsten uden dekoration, og det er en senteret. Ældst er de meget svære tårne sjældenhed i denne del af landet. med pyramidespir, som findes i Østofte Alle kirkerne er udvidet i forskellige og Hillested. De lidt senere tårne med perioder. En af de ældste ændringer er kamtakker og blændinger er repræsente­ Stokkemarke kirkes østlige del, den så­ ret i Hunseby, og i Stokkemarke findes kaldte apsis. Denne apsis er vigtig, bi. a. landsdelens største og flotteste kirketårn fordi det er muligt at sige helt præcist, med fire høje kamtakgavle.

17 Hunseby kirkes granitportal. Den sad oprinde­ lig i sydsiden, men da syddøren i 1851 blev muret til, blev granitindfatningen brugt som kirkegårdsportal. Nu er den anbragt omkring kirkens vestindgang. Dens mærkelige indskrift har givet næring til adskillige teorier (se s. 15).

Stokkemarke kirke. Tegning i anden udgave af Trap Danmark fra 1870’erne. Bemærk kirke­ gården med de u-indhegnede gravsteder.

18 ADELSBORGE Ifølge kong Valdemars jordebog fra 1231 ejede kongen en del jord i området, kon­ centreret omkring Stokkemarke. I 1330- erne blev landsdelen pantsat til de hol­ stenske grever, og fra den tid kendes et brev udfærdiget af Johan den Milde „på vor gård Stokkemarke“. Fra middelalderen har vi kendskab til to adelige hovedgårde, dels Årsmarke (det senere Knuthenborg), dels Grimstrup ved Maribo. Benedikt Ahlefeldt skrev sig i begyndelsen af 1300-tallet til Grimstrup. Han var den første af denne tyske adels­ slægt, som slog sig ned i Danmark. Han nævnes blandt Johan den Mildes mænd, men han sluttede sig senere til Valdemar Atterdag og var i årene omkring 1350 en af kongens betroede rådgivere. Også hans søn var knyttet til kongen, hvorimod søn­ nesønnen, der også hed Benedikt, i op­ gøret efter Valdemar Atterdags død slut­ tede sig til den mecklenborgske tronpræ­ Denne skæggede herre sidder højt oppe på Hunseby kirkes sydmur. Hovedet er hugget ud tendent imod Margrete og hendes søn i granit, og dette relief er det ældste »portræt«, Oluf. I 1376 sejrede Margrete, og Bene­ vi har af vore forfædre. Det tnå være lige så gammelt som kirken, og det vil sige godt 800 år. dikt Ahlefeldt trak sig ud af dansk poli­ tik. Han afhændede efterhånden sine dan­ ske besiddelser, og i 1396 overtog Mar­ grete Grimstrup. I Lysemose ved Maribo Nørresø kan lige blev der i 1866 opført en skydepa- man se resterne af Grimstrup slot. Der villon. Det sydøstre ligger længere inde ligger tre voldsteder. Selve højslottet lig­ på tangen, og det består af en lav borg­ ger på en tange, der oprindeligt har gået banke omgivet af en grav. ud i en sø - i dag er der enge. Det består Margrete arbejdede systematisk på en af to egentlige borgbanker, øst for dem styrkelse af kongemagten. Et led i denne en grav og en vold, og vest for dem et politik var at svække adelen, at nedbryde større forplateau, og disse forsvarsværker dens befæstede borge og at favorisere kir­ forbindes i nord ved en lang vold. De ken. Grimstrup blev beordret nedbrudt, to andre voldsteder ligger henholdsvis syd og af godset skulle der oprettes et Bir­ og sydøst for Grimstrup slot. På det syd- gittinerkloster.

19 Maribo domkirkes indre set mod øst. I kloster­ i kirken. Deres kor med alter viet til Maria var tiden var kirken delt i tre afdelinger. Pilgrim­ på østpulpituret. De kom hertil gennem en nu mene havde kun adgang til midterskibet, der forsvundet dør i nordmuren, der førte ind til med gitre var adskilt fra kor og sideskibe. galleriet. På disse smalle gallerier langs kirkens Brødrenes kor var i vest, her stod St. Peters ydervægge var der forbindelse imellem vest­ alter. Koret var hævet seks trin op, og på hvert og østkoret, og ad denne vej kunne brødrene trin var der to altre, således at der ialt var 12 komme til nonnernes kor for at læse messen. apostelaltre. Nonnerne kom kun på »første sal«

20 MARIBO KLOSTER Midlerne til anlæg og drift af denne Det Birgittinerkloster, Margrete ville store institution, der ifølge Birgittas for­ grundlægge, skulle være stort og mæg­ skrifter skulle kunne rumme 60 nonner, tigt. Margrete var meget nært tilknyttet 13 præstemunke, 4 diakoner og 4 læg­ Birgittinerne; hun var opdraget af Bir­ brødre foruden det hjælpende, verdslige gittas datter, præget af Birgittas tanker, personale, kom fra gaver. Jordegods fra og ordenen og dens klostre blev meget kongemagten, gods som betaling for be­ nøje forbundet med hendes unionspolitik. gravelsespladser og sjælemesser og den Da Norden var samlet, blev moderklo­ såkaldte provente, dvs. det gods, som steret i Vadstena unionsmagtens største hver ny søster skulle medbringe til klo­ helligdom, og det fik hurtigt efter søster­ steret. Hertil kom en skat, som blev ud­ klostre i hele Norden. Birgittinerne blev skrevet i 1417, og gaver til selve bygge­ den orden, der frem for nogen kom til riet. Vi véd fra minneboken i Vadstena, at præge de toneangivende kredses from- at det dér var stormændene, der bekostede hedsliv i senmiddelalderen, og det er vig­ pillerne i klosterkirken, og mon ikke det tigt at erindre sig denne ordens nære til­ samme har været tilfældet i Maribo. Her knytning til den herskende klasse. Der kan man på tre af pillerne i den søndre er ikke tale om fattigdom og tiggergang række se våbenformede blændinger, og de her. har nok været beregnet på givernes vå­ Birgittinerklostre havde ret til at be­ benskjolde. Parallellen har vi i vore da­ sidde såvel løs som fast ejendom, og de ges sportshaller, hvor sponsorerne jo og­ fleste af klostrene fik samlet sig meget så anbringer deres „visitkort“. jordegods. Klosteret i Maribo blev endog En anden vigtig indtægtskilde var af­ meget velhavende. Margrete lagde for, da ladsprivilegierne. For at forstå begrebet hun i 1408 skænkede Grimstrup til det aflad må vi forsøge på at forestille os kommende kloster. Hun døde i 1412 og middelaldermenneskets levevilkår. Usik­ kom således ikke til at se klosteret fær­ kerhed og angst, frygt for hungersnød, digt, men hendes efterfølger Erik af Pom­ for smitsomme og uhelbredelige sygdom­ mern fulgte hendes ønsker op. I 1416 må me som pest og spedalskhed, frygt for at man regne med, at den første del af klo­ miste hus og hjem ved brande, der un­ steret var taget i brug. Men først o. 1470 dertiden ødelagde hele byer, intet socialt var sidste del af det store kompleks af­ sikkerhedsnet osv. Kort sagt en utryghed, sluttet med kirkens østlige del. Det var som vi vanskeligt i dag kan forestille os. en lang byggeperiode, men det var også For mange mennesker var det forestillin­ et stort bygningsværk. Nord for kirken gen om og troen på livet efter døden, der lå nonneklosteret, der blev bygget i to holdt dem oppe. Paradiset var ikke for omgange; syd for kirken lå brødrenes syndere, men den katolske kirke påtog kloster. Midt i anlægget lå kirken, og om­ sig ansvaret for, at den virkeligt angren­ kring det var der haver og vænger, og de synder fik fred med Gud, så han med ude omkring lå klosterets ladegårde. vished kunne se frem til paradiset, måske

21 Troen på livet efter døden var stærk hos mid­ delalderens mennesker. - Ofte blev Paradiset fremstillet som en borg, vogtet af en engel. Det kan bl. a. ses i Østofte kirke, hvor der i koret er kalkmalerier fra o. 1400.

dele aflad, og aflad kunne også gives kol­ lektivt til dem, der f. eks. besøgte bestem­ te kirker eller gav bidrag til nybyggeri. Alt dette nød Birgittinerklosteret i Ma­ ribo godt af. Birgittinerordenen blev i det hele taget stærkt favoriseret med afladsprivilegier. efter et rensende ophold i skærsilden. For Det blev nye ordener ofte, men Birgitti­ jævne mennesker var det af stor psykolo­ nerne fik enormt meget ud af det, fordi gisk betydning, at kirken ikke alene kræ­ ordenen brød igennem i 1400-tallet, hvor vede åndelig anger, men også håndgribe­ synd, bod og aflad nåede en kulmination. lige beviser på alvoren i den. Kirken på­ Ordenen var udsat for stærke angreb på lagde ham nemlig en bod, der alt efter flere kirkekoncilier. Klagerne handlede syndens størrelse og synderens formue­ ofte om usædelighed i dobbeltklostrene, forhold kunne være bønner, faste, pil­ men inden man tager deres ord for på­ grimsrejser til fjerne hellige steder eller lydende, skal man huske, at bag klagerne til nære som f. eks. Maribo, gaver til kir­ lå jalousi over Birgittinernes priviligere­ ken eller endnu bedre til et nærliggende de stilling både i henseende til aflad og i kloster, hvor de fromme søstre og brødre spørgsmålet om deres indordning i det kunne tage én med i de daglige bønner. kirkelige system. Hvad det sidste angår, Paven i Rom kunne give den angrende skiller Birgittinerne sig ud ved at være synder et skriftligt bevis på kirkens - og en orden styret af kvinder. Søstrene var det var i menigmands øjne ensbetydende klart i overtal, abbedissen havde den med Guds - tilgivelse, de såkaldte aflads­ øverste myndighed, og ved at tilknytte et breve. Paven kunne give andre - f. eks. munkekloster med præstebrødre, gjorde bisper eller klostre - fuldmagt til at ud- nonneklosteret sig uafhængig af præste-

22 Efter en byggeperiode på over 60 år var klos­ portene. Inde i kirken var det første alter, de terkirken færdig o. 1470. Der blev sat punktum mødte, Skt. Birgittas. Det stod imellem de to med den mægtige østgavl. Her findes de to døre og lige under nonnernes kor. Østendens døre, »syndsforladelsens porte«, hvorigennem to altre er bevaret. Birgitta-alteret er i dag i pilgrimmene kom ind i kirken. Men først havde landemodesalen, Maria-altertavlen er i Enges­ de passeret et relief af den korsfæstede omgivet tofte kirke. af marterredskaber, som er indmuret imellem

23 skabet udenfor. Formelt var klosteret un­ klosteret ret til at anlægge en by. Lands­ derlagt biskoppen, men reelt var uafhæn­ byen Skimminge blev til en købstad, og gigheden meget stor. ved pavebrev fik den i 1418 navnet Ma- Præstebrødrene holdt gudstjeneste og rienbo. Men en købstad kunne ikke nøj­ passede sjælesorgen såvel for søstrene es med en snoet vej og et trekantet torv, som for de mange fra nær og fjern, som og i takt med klosterbyggeriet blev der valfartede til klosteret. Brødrene tog sig sat facon på byen. I dag er det vigtigste således af det udadrettede arbejde. Sø­ vidnesbyrd om denne byplanlægning fra strenes virksomhed var indadvendt. De­ 1400-tallet det store firkantede torv. Selv res tid gik med deltagelse i messer, som i dag virker det stort. Dengang, hvor foregik i deres eget kor på pulpituret i byen næppe havde mere end et par hun­ kirkens østende, med bønner, åndelig læs­ drede indbyggere, må det have virket en­ ning, studier, afskrift af bøger og hånd­ ormt. Det må i sandhed siges at være arbejde. De kom alle fra samfundets forudseende planlægning, for trods by­ øverste lag, og deres optagelse i kloste­ ens vækst er Torvet nu 550 år efter sta­ ret trådte i stedet for ægteskab og et liv dig rummeligt nok til at fungere som som fruer. Byen, dens indbyggere og de byens centrum. mange pilgrimme levede de afsondret fra. Klosteret selv beslaglagde en væsent­ lig del af byens areal. Klosterområdet MARIBO afgrænsedes mod syd og vest af søen, Det store kloster blev bygget ved lands­ mod nord gik den langs den nuværende byen Skimminge. Det var en lille lands­ Vestergade fra Lilletorv til Torvet. Tor­ by, anlagt engang i jernalderen på det vets vestlige side var ikke bebygget; her sted, hvor øst-vest forbindelsen over Lol­ lå klosterets vænge, og mod øst gik klo­ land gik igennem det midtlollandske sø­ stergrænsen ved den nuværende Brødre­ område. Ved kristendommens indførelse gade. Her var to af de institutioner, klo­ havde beboerne opført en trækirke, og steret oprettede, latinskolen, der lå for engang i 1200-tallet havde de skiftet den ud med en teglstenskirke. Hvor den lå, er der nu et Irma-supermarked. Det ene­ ste, der i dag er tilbage af landsbyen, er Birgittiner-ordenen blev stiftet og befordret af to begavede kvinder: den hellige Birgitta og forløbet af Østergade-Vestergade og så dronning Margrete, og det blev kvinder, der Lilletorvs form. Det er en lille trekantet kom til at styre ordenens klostre, hvad der ikke var almindeligt i de tider. I Maribo som plads, en udvidelse af vejen på det sted, i de andre Birgittiner-klostre var det abbedissen, man mødtes. der havde den øverste myndighed, og en række værdige og velbyrdige damer har igennem ti­ Opførelsen af klosteret vendte fuld­ derne hersket her. Een af dem var Margrethe stændig op og ned på Skimminge-bebo- Urne, hvis gravsten fra 1582 ses på billedet. Hendes slægtninge var herremænd på Fyn og ernes tilværelse. En så stor institution Lolland, selv stod hun i spidsen for det rige kunne ikke omfattes af en landsby, og Maribo kloster. Kvindestyret i Maribo var så stærkt, at klosteret fik lov til at fortsætte et ved kongebrev af 27. september 1416 fik godt stykke tid efter reformationen.

24

Maribo Torv, anlagt i 1400-tallet. Foto o. 1915. enden af Brødregade, og hospitalet - kal­ var klosteret, der som valfartssted skaf­ det beginnehuset - der lå ved siden af, fede store skarer af pilgrimme - i vore omtrent hvor nu Brødregades børnehave dage ville vi tale om en turiststrøm - til ligger. Beginnehuset var en stiftelse, der byen. tog sig af fattige gamle og syge. Kun på et enkelt område var byens Byen var helt og aldeles afhængig af borgere ikke afhængige af klosteret, og klosteret og dets leder abbedissen. Klo­ det var på det kirkelige! De kunne som steret havde jurisdiktion, dvs. domsmyn­ de øvrige pilgrimme besøge klosterkir­ digheden, og byens styre var underlagt ken og overvære messerne dér, men den abbedissen. Hovedernæringsvejen var kirkelige betjening med dåb, ægtevielse, landbrug, men da klosteret ejede de om­ nadver og begravelse skete i deres egen liggende jorder, måtte brugerne betale sognekirke. Klosterkirken havde således afgifter. Hvad der var af håndværk, hav­ ikke dåbsret, den var forbeholdt sogne­ de klosteret som hovedaftager, og det kirken.

26 Tiden efter Reformationen

Urolighederne i 1530erne omkring „Gre­ STORGODSER vens Fejde“ og reformationen berørte I løbet af 12- og 1300-tallet søgte stadig ikke Maribo voldsomt. Maribos borgere flere bønder ind under en adelsmands gik ikke til angreb på deres nærmeste værn. Baggrunden herfor var de urolige arbejdsgiver: klosteret. De forsøgte at tider og den langvarige landbrugskrise, knibe uden om afgifterne, men da det som satte ind i slutningen af middelal­ ikke gik, faldt de til føje. Anderledes deren. Det værn, bønderne søgte, udvik­ voldsomt var deres fremfærd mod her­ lede sig til formynderskab, og stadig fle­ regården Årsmarke (senere Knuthen- re selvejere blev fæstebønder. Efter re­ borg). Den blev angrebet af Maribos bor­ formationen arbejdede adelen ihærdigt på gere i 1535. Gårdens ejer, Knud Urne, at få samlet sine jordbesiddelser. God­ udtog stævning imod dem i 1536, men serne voksede, og i 1600- og 1700-tallet sagens udfald kendes ikke. lagdes adskilligt bøndergods ind under Det katolske kloster blev langsomt af­ hovedgårde - ja, hele landsbyer blev ned­ viklet. Brødrene rejste efterhånden, men lagt. Maribos indbyggere var fæstere un­ søstrene fik lov til at blive boende. Den der klosteret, senere Sorø Akademi. Tal­ sidste af nonnerne døde i klosteret i 1584. rige bønder i landdistrikterne var under­ I 1556 fik klosteret en ny vedtægt, hvor­ lagt de voksende hovedgårde. ved det fik status som adeligt jomfru­ Den stærkeste godskoncentration fandt kloster, dvs. et sted, hvor adelen kunne sted omkring Årsmarke. Den var i ad­ anbringe sine ugifte kvinder; den funk­ skillige generationer i slægten Urnes eje, tion, som det reelt havde haft siden sin men blev 1660 købt af Cornelius Ler­ grundlæggelse. che, der fire år efter også købte Niel- Jomfruklosteret var præget af mange strup. Hans datter, Søster Lerche, gifte­ stridigheder, mange klager og flere reor­ de sig med en indvandret tysker, Eggert ganisationsforsøg, og i 1621 blev det da Christopher Knuth, og de to gik for al­ også ophævet. Bygninger og ejendomme vor igang med at samle jord. Ved gaver blev overdraget Sorø Akademi. Kloste­ fra kongen og ved køb erhvervede de rets arkiv blev overflyttet til Sorø - des­ sig hele Bandholm by, Vårskov, Maribo værre - for det gik tabt ved akademi­ ladegård, Binnitze, Maglemer og G rim­ ets brand i 1813. strup byer og meget mere. Eggert Chri-

27 stopher Knuth døde i 1697, men hans Tyskland. Navnetypen blev efterlignet - enke fortsatte arbejdet bl. a. ved at er­ ikke altid for det gode; en ironisk ud­ hverve Havløkkegård, og da hun havde gave af det er Blæsenborg, en lokalitet samlet 1.732 tønder hartkorn, fik hun i ved Maribo. 1714 oprettet grevskabet Knuthenborg til sønnen Adam Christopher Knuth. Hans LANDSBYER enke, Ida Margrethe Reventlow fortsatte, Godserne og først og fremmest Knuthen­ hvor svigermoderen slap, og i 1738 hav­ borg dominerede egnen og landbruget. de hun fået samlet sig 2.500 tønder hart­ De fleste bønder måtte yde pligtarbejde, korn. Der gik jo noget med i købet, bl. a. det såkaldte hoveri, og var de fæstebøn­ nedlagdes landsbyerne Bregerup og Ug­ der, skulle de betale afgifter, den såkaldte lehol t i 1729 for at give jord til ladegår­ landgilde for brugsretten til jorden. Endnu den Knuthenlund. i 1700-tallet lå gårdene samlet i landsbyer. Knuthenborg repræsenterer iøvrigt en Den enkelte gårds jorder var splittet op i type stednavne, der sammen med flere smålodder, der lå spredt ud over bymar­ lignende kom ind i det danske sprog fra ken, ligesom græsningsarealeme var fælles

28 I det nordøstre hjørne af Øst of te kirkegård er der en »kirkegård«, for gravmonumenter fra nedlagte grave. Her står et sandstensmonument, for landsbyens bønder. Det var derfor formet som en søjle, over Johan Arent Dyssel. nødvendigt, at alle en landsbys gårde ind­ Han var en af land bore f orm-tidens betydelige skikkelser (se s. 31). gik et dyrkningsfællesskab. Dette fællesskab blev styret af bymæn- dene selv. De mødtes under olderman- dens ledelse og traf beslutninger om sa­ ger af fælles interesse. Oldermanden hav­ de et byhorn, som brugtes, når der skul­ le indkaldes til møder, eller når der blev varslet om ildebrand. Sådanne byhorn er bevaret fra Revshale, Bandholm, Hun- Rivejern lavet af den messingplade, der engang seby og Stokkemarke; de findes på Stifts­ lå på Adam Christopher Knuths kiste med min­ museet. Undertiden var der nedskrevne deskriften over ham. Han var den første besid­ der af grevskabet Knuthenborg (t 1736), søn af regler, som fællesskabet skulle styres ef­ Søster Lerche og gift med Ida Margrethe Re- ter. Sådanne bylove er bevaret fra Hille- ventlow, to af de mest ihærdige godssamlere i slægten. sted 1739 og Reersnæs 1760.

29 Østofte præstegård. Foto 1976.

1700-tallets slutning er de store landbo­ egnen. Som de øvrige udskiftninger un­ reformers tid. På Lolland gik C. D. F. der Knuthenborg blev arbejdet påbegyndt Reventlow i spidsen. Knuthenborg var i 1815 og gennemført i de følgende 15 mere tilbageholdende. I 1778-82 foreto­ år. Af Østofte sogns 102 gårde blev de ges en mindre reform, der regulerede de 62 flyttet ud. De enkelte gårdes jorder enkelte gårdes tilliggender, så de blev blev i almindelighed samlet, og stort set samlet på lidt færre marker end hidtil, blev bygningerne godt placeret. Men det men den egentlige udskiftning af fælles­ var strengt for de 62, som måtte flytte skabet og udflytningen af en del af går­ fra landsbyerne og ud på åben mark. dene begyndte man først på, da Frederik Provsten peger imidlertid på en gruppe Knuth i 1802 havde overtaget godset. mennesker, det blev strengere for, og det Overgangen fra fæste til selveje fandt var dem, som ikke havde en gård i fæ­ først sted i 1849. ste. De fik i bedste fald tillagt en jordlod I en beretning til Landhusholdnings­ på V/2 til 2 tønder land, og den kunne selskabet, gengivet i Hages bog Nye Ma­ de hverken leve eller dø af - som prov­ ribo amt, gav provst Kofoed-Ancher en sten udtrykte det: „for meget til at spa­ beskrivelse af udskiftningen på Østofte- de, og for lidt til at holde Plovmand paa“.

30 Andre var endnu dårligere stillet, og det balle hospital. Han tænkte på det time­ var de jordløse. Dem var der alt for man­ lige og det åndelige, og oprettede o. 1780 ge af; alene i Østofte sogn, der omfatte­ et af de ældste læseselskaber i et dansk de 738 tønder hartkorn ager og eng, var landdistrikt. der 99 jordløse huse. Det bekymrede provsten, og han forudså store belast­ KØBSTADEN ninger af fattigvæsenet. Han peger her Da klosteret blev ophævet, skulle det lille på bagsiden af medaillen ved landbore­ bysamfund Maribo til at stå på egne ben. formerne. Reformerne var til stor nytte Der har næppe været over 500 indbyg­ for godsejere og bønder, men prisen var gere. Byens huse var små og lave, og de en proletarisering af den besiddelsesløse fleste af dem var stråtækte. Intet under, del af landbefolkningen. at to brande i henholdsvis 1542 og 1596 I forbindelse med reformtiden er der udviklede sig til storbrande. Ved bran­ grund til at standse ved en enkelt per­ den i 1596 blev sognekirken, den gamle sonlighed: Johan Arent Dyssel. Han var Skimminge landsbykirke, flammernes magister og præst, først i Sandby og fra bytte, og Maribos borgere fik lov til at 1774 i Østofte. Han gik af som præst i bruge klosterkirken som sognekirke. Fra 1789 på grund af sygdom, men hans søn klosteret overtog byen to institutioner, Frants Thestrup Dyssel overtog hans em­ dels beginnehuset, dels en lille latinsko­ bede, og J. A. Dyssel blev boende i Øs­ le, der lå for enden af Brødregade. Den tofte til sin død i 1795. Han havde som blev i 1740 omdannet til en dansk præst et praktisk greb om tingene. Han skole. insisterede således på selv at drive præ­ Klosterbygningerne fik lov til at for­ stegårdens landbrug for på den måde at falde, ja, byens borgere brugte dem nær­ holde sig i kontakt med sin menighed mest som et slags stenbrud, hvor man og forstå dens problemer. Han var for­ skaffede sig byggematerialer. I adskillige fatter af skønlitteratur og rejsebøger og huse i den gamle del af byen indgår der af praktiske håndbøger. Således udgav klostersten. Vi møder dem i dag, og de han i 1772 en afhandling om indretning er let genkendelige, idet de er større end og anlæg af små teglbrænderier ved almindelige mursten, og de er flammede landsbyerne. Det var Det kongelige dan­ i rødt og gult. Munkeklosteret på kir­ ske Landhusholdningsselskab, som havde kens sydside kom til at stå længst. Her opfordret ham hertil. Han har nok også var der en tid bolig for præsten. I den haft en finger med i spillet, da gårdmæn- tilbageværende del af klosterkomplekset dene i Østofte tog så flittigt fat på grøf­ boede Leonora Christine fra sin løsla­ tegravning, at Landhusholdningsselskabet delse fra fængslet i 1685 til sin død i i 1778 gav dem en præmie for det. Præ­ 1698. Hun ligger begravet i kirken. mien var på 100 rdl., og Dyssel fik dem Byens hovednæringsvej var landbrug - til at bruge beløbet til oprettelse af en ganske som i landsbyerne. Men købsta­ stiftelse for fattige, det såkaldte Nørre- den skilte sig nu alligevel ud, dels ved

31 Plan over Maribo fra Resens atlas 1677. I for­ ligger klosterets vænge, og bag det den reste­ grunden til højre ses åen, der forbinder Nørre- rende del af klosterkomplekset. I forgrunden og Søndersø. Ved den vestlige indkørsel til byen midt i billedet ses Nørregade, der leder ind til er der en vandmølle. Hovedfærdselsåren var det store torv. Bagtorvskvarteret, afgrænset af dengang som nu Vestergade (daværende Klos­ Mellemgade og Søndergade, har nogenlunde tergade) og Østergade. I den østlige del er ga­ samme udstrækning som i dag. Resens plan gi­ den bebygget på begge sider, i den vestlige kun ver et overblik over byens gader i slutningen på den nordre side. Med undtagelse af en køb­ af 1600-tallet, men den er for skematisk til at mandsgård på Lilletorv er der således ingen give et indtryk af de enkelte huse. huse langs Vestergades sydside. Ud mod Torvet

32 Prospekt af Maribo, fra Pontoppidans atlas 1767. Ligesom hos Resen er byen set fra nord. Til højre ses den vestlige indkørsel, Nørregade er miclt i billedet.

tillige at have en håndværkerstand, dels gerlaug i Maribo. Fra det efterfølgende ved at rumme institutioner som den store århundrede er der vidnesbyrd om et sned­ kirke med både præst og kapellan, latin­ ker- og drejerlaug, et smedelaug og et skole og landsting. Det holdtes fra sen­ handskemagerlaug. middelalderen og frem til 1807 i byens Klosterets ophævelse havde givet byen rådhus. Det var en lav bygning, der lige­ lidt mere rådenim; men storgodserne som det nuværende lå midt på Torvet. med deres ret til egen handel og hele den Frem til næringsloven af 1857 var sme­ statslige handelspolitik, der favoriserede de de eneste håndværkere, som måtte bo hovedstaden, gav ikke en lille by som og virke på landet. Alt andet håndværk Maribo mange udviklingsmuligheder. var forbeholdt købstæderne. For at hånd­ Først i begyndelsen af forrige århundre­ hæve rettighederne sluttede byens hånd­ de begyndte der at ske noget. Og det værkere sig sammen i laug. Fra 1600-tal- hænger sammen med en liberalisering af let kendes et skrædderlaug og et skoma- handelen og med landbrugets opsving.

33

/ 1596 brændte Skimminge kirke, og Maribos stift, blev kirken i Maribo domkirke. Sidst i indbyggere fik lov til at bruge klosterkirken forrige århundrede fik kirken sin nuværende som sognekirke. Klosterets jomfruer fik over­ indretning med kor i vest og landemodesal i ladt vestkoret, mens byens borgere fik kor i den vestligste del af kirken. Ved en restaure­ østenden. Over det blev der bygget en tagrytter ring 1890-92 opførtes det nuværende tårn, og til klokkerne. Da klosteret blev ophævet 1621, tagrytteren over øst gavlen blev revet ned. overtog menigheden hele kirken. Det var unæg­ Maleriet viser kirken set fra søen o. 1800. telig en stor kirke til en lille by, og i perioder Præstegården blev opført sent i 1700-tallet på var hele den vestlige del af kirken skilt fra. munkeklosterets grund. Den blev i 1844 erstat­ Der var problemer med vedligeholdelsen, og tet af den nuværende præstegård. De hvide bygningen var flere gange i fare for hel eller strimler, der ses i græsset, er tøj, der er lagt delvis nedrivning. Lykkeligvis blev det undgået, til blegning på kirkegården. og da Lolland-Falster i 1803 blev selvstændigt

I Kapellanstræde ligger stuehuset til den kapel­ langård, der blev opført 1756. Foto 1915.

35 Maribo o. 1750, det hvide angiver den davæ­ Bagtorvskvarter indtil Søndergades accisebod, rende bebyggelses udstrækning. Den omfattede Nørregade og den nordre side af Vestergade. begge sider af Østergade fra den nuværende På den søndre side var der kun bebyggelse på Mariagade og ind til Torvet, det nuværende Lilletorv. - Indbyggertal ca. 500.

36 Maribo set fra nord 1854. Midt i billedet Nør­ fra 1828, og længere inde i Nørregade Henrich­ regade med bommen og acciseboden, opført sens købmandsgård. De to huse til højre er fra 1822. Til venstre købmand Henrichsens ladehus 1829. - Akvarel af Carl Henrichsen.

1800-tallet

BYEN OG DENS GRÆNSER Torvet var bebygget på den søndre, I begyndelsen af forrige århundrede var den østre og den nordre side. Derimod byens udstrækning stort set den samme, var der ingen huse langs den vestre. som den havde været siden middelalde­ Hele området mellem den nuværende ren. Hovedfærdselsåren gik fra øst til Klostergade, Vestergade og Torvet lå vest, og bebyggelsen fulgte den. Øster­ ubebygget hen. Det var oprindelig klo­ gade var fra hjørnet af den nuværende sterets vænge, og helt frem til begyndel­ Mariagade bebygget på begge sider, og sen af forrige århundrede var der mar­ fra Mellemgade og mod syd lå et bebo­ ker her. Så sent som i 1817 blev der hø­ elseskvarter, der i udstrækning nogenlun­ stet 60 tønder rug på det areal, der i dag de svarer til det nuværende. Mod syd var er et af byens vigtigste områder. I 1819 bygrænsen i Søndergade ved den endnu opførtes de første huse i vænget; de blev bevarede søndre accisebod. bygget på den nordøstre del ud mod

37 Torvet og Vestergade, der dengang hed Klostergade. Byens nordgrænse var i Nørregade ved acciseboden. Vestgrænsen var ved åen. Her lå den vestre accisebod. Vesterga­ des nordside var bebygget helt fra åen til Torvet. På den søndre side var der derimod kun bebyggelse ved Lilletorv, hvor der lå en stor købmandsgård. Alle de andre grunde langs det, der i dag regnes for et af byens hovedstrøg, blev først bebygget i løbet af forrige århun­ drede. Med ganske få undtagelser var husene lave, kalkede bindingsværkslænger. De fleste havde stråtage. Ganske vist blev det i 1820 påbudt, at alle stråtage i køb­ stæderne skulle skiftes ud med tegltage. Vestre accisebod opført 1840. - Fotograferet umiddelbart før nedrivningen 1938. Men det var en bekostelig affære, og der blev ikke handlet fra den ene dag til den anden. Påbuddet skete for at mind­ ske brandfaren, og efter to omfattende brande i 1825 og 1832 kom der gang i udskiftningen af tagene. Omkring byen var der hegn, som det kan ses på stikket fra Pontoppidans at­ las, og ved indfaldsvejene var der bom­ me. Her skulle der betales afgifter af de varer, der blev ført ind i byen. Ac­ cisen eller konsumtionen, som den også kaldtes var på een gang en slags moms og en told. Den var kun lagt på varer til byerne, og der blev gjort mange og ihærdige forsøg på at snyde for den. I ældre tid var opkrævningen af konsum­ tionen bortforpagtet, men i 1778 blev det bestemt, at den skulle opkræves af kongelige embedsmænd, de såkaldte kon­ sumtionsbetjente. De skulle have bolig Søndre accisebod opført 1820. og kontor ved byens indfaldsvej.

38 Østre bom og accisebod, der lå på hjørnet af ningen med fremspringet er den nu nedrevne Østergade og den nuværende Mariagade. Byg­ gamle amtstue. Udsnit af stålstik fra 1840'erne.

I Maribo blev der opført acciseboder I begyndelsen af forrige århundrede var i Vestergade, i Østergade, i Søndergade der mellem 700 og 800 indbyggere i og i Nørregade. Af disse er kun de to Maribo. De levede af handel, landbrug sidste bevaret; de to andre er forlængst og håndværk. Der var en halv snes køb­ revet ned for at give plads til den vok­ mænd i byen, men deres handel var sende trafik i retningen øst-vest. Trafik­ hæmmet af manglen på en havn. Nær­ ken fra nord og syd har aldrig været så meste udskibningssted var Bandholm, kraftig, og her har de to acciseboder fået hvor der var ladested. Der var imidler­ lov til at overleve. tid hverken havn eller skibbro her, og Siden begyndelsen af 1500-tallet havde da skibene ikke kunne gå nær ind un­ der været en ugentlig torvedag i Maribo. der land, måtte varene bringes til og fra I 1825 blev det udvidet til to dage om skibene på pramme, som Knuthenborg ugen, og sådan har det været siden. For­ havde eneret på at holde. Hertil kom, uden torvedagene holdtes årligt et vist at vejen mellem Maribo og Bandholm antal markeder. var meget dårlig. Trods dette handicap

39 Maribo o. 1840, det hvide angiver bebyggelsens daværende udstrækning. Der er opført enkelte huse på arealet langs Torvets vestside og Ves­ tergades sydside, men selve gadenettet er ikke udvidet. - Indbyggertal 1.356.

40 1803 blev Lolland-Falster selvstændigt stift med bisperesidens. Bispegården lå i Østergade. Det domkirke i Maribo, men det var kun i Rasmus er huset midt i billedet med de to kviste. Det Møllers embedstid (1831-42), at Maribo var er opført 1802. - Foto o. 1900. var handlen i vækst, men landbruget Der var i 1820erne ikke mindre end seks spillede stadig en stor rolle for byens garvere i Maribo. Byen var tiltrækkende borgere. Til byen lå der ca. 580 tønder for dette fag på grund af den lette ad­ land, som i 1832 blev udskiftet af fæl­ gang til rigelige mængder af blødt vand i lesskabet, og den statslige del af jorder­ søerne. Byen var lille, men den var i vækst, ne blev i 1839 overdraget brugerne til og selvfølelsen hos dens borgere var sti­ ejendom. Adskillige af købmændene var gende. I 1806 havde den fået et bogtryk­ samtidig avlsbrugere. Ellers var land­ keri, og herfra udsendtes Lolland-Falsters bruget ofte kombineret med bryggerier første avis med navnet „Kgl. allernaa- eller brændevinsbrænderier. digst priviligeret Lollands og Falsters Byens håndværkere dækkede behovet Adresse-Contoirs Avis“. Allerede i 1785 hos by og opland. Kun et enkelt fag var havde byen fået bibliotek, „Maribos Pro- talrigt repræsenteret, og det var garveri. vindsial-Bogsamling“, grundlagt af H. K.

41 Den store interesse for det gamle landbrug En af dem var lærer Lundbo, som i 1923 foto­ aktiverede først i dette århundrede dels histo­ graferede denne gård i Bl ans. rikere og museumsfolk, dels amatørfotografer.

Seidelin, og borgerskabet kunne endvi­ årbøger 1916, 1917 og 1918 findes en dere pleje kulturelle og selskabelige in­ skildring af dagliglivet i Hunseby i mid­ teresser i Maribo Club, som var stiftet ten af forrige århundrede, og i 1937 ud­ 1786. - Jo, der var ved at være forskel gav Historisk Samfund en beskrivelse af på bylivet og livet på landet. livet i sognefogedgården i Østofte i pe­ rioden 1869-83. Begge skildringer skyldes LIVET PÅ LANDET lærere, henholdsvis Th. J. Hansen og J. Da Historisk Samfund blev stiftet i 1912, Jørgensen, og begge ser tilbage på deres var en af de folkelige bevægelser bag barndom. Ingen af dem kan sige sig fri det, hjemstavnsfølelsen. Interessen for for det, vi med et modeudtryk kalder den lokale historie var stor, og man for­ nostalgi, dvs. en vemodsfyldt længsel ef­ dybede sig gerne i den landbokultur, ter en svunden tid. Og begge skildringer som eksisterede før de store omlægnin­ idealiserer det gammeldags landbrug. ger i 1880erne. Der blev udgivet mange Men trods alt får man et indtryk af det folkelivsskildringer, og to af dem hand­ næsten selvforsynende landbrug, af de ler om gårde i den nuværende Maribo mange gøremål og arbejdsprocesser og kommunes område. I Historisk Samfunds af livet i landsbyerne.

42 Maribo set fra Idasminde, malet 1866 af F. lund, byen og kirken. Yderst til højre nørre Schultz. 1 forgrunden marker med åbne dræ­ mølle, som arbejder både med vind- og damp­ ningsgrøfter. Til venstre Østre Landevej og kraft, og til venstre for den ses vestre mølle. østre mølle, midt i billedet gården Kristine-

I 1844 udsendte Joh. Phil. Hage en be­ skud i form af korn, som blev solgt. skrivelse af agerbruget på Lolland-Fal­ Kornpriserne var stigende fra 1830erne, ster i Landhusholdningsselskabets serie og både by og land blomstrede op. af amtsbeskrivelser. Her møder vi en samtidig skildring af landbruget som er­ KØBMÆNDENE hverv i en periode, hvor det var ved at I begyndelsen af forrige århundrede var finde sig selv efter landboreformerne, og der 11 købmænd i Maribo. Deres gårde hvor kornavlen var på vej mod et højde­ lå langs nordsiden af Vestergade, på Tor­ punkt. I kølvandet på udskiftningen fulg­ vet, i Østergade, og en enkelt af dem lå på te et opsving baseret på bedre jordbe­ Lilletorv. Købmændene aftog landmæn­ handling, bedre sædskifter og begynden­ denes korn, og de sørgede for at kunne de jordforbedringsarbejder først og frem­ levere alle de fornødne varer samt kre­ mest afvanding og mergling. Resultatet dit. Der var ingen specialiseret detail­ var, at de gårde, der tidligere ikke pro­ handel, som vi kender det i dag, og der ducerede meget mere end det, der skulle var ingen pengeinstitutter, førend Diskon­ til for at opretholde gården, nu gav over­ tobanken startede i 1854. Bonden var i

43 Vestergades nordvestlige del fotograferet i 1930- og denne gård blev i 1895 overtaget af køb­ erne. Det høje hus og huset ved siden af er mand Mortensen. Nr. 54 er stadig bevaret; nr. nr. 54-56. Her har der været købmandsgård 56 blev revet ned i 1950’erne for at give plads siden 1743. Købmand Sidenius opførte i 1850 til boligblokkene »Åparken«. den høje bygning. O. 1860 blev nr. 56 skilt ud, alle handelsanliggender afhængig af sin Det kornproducerende landbrugs gode købmand. Når han kom til byen, kørte tider, der varede fra 1830erne til 1870- han ind i købmandsgården, staldede op erne, blev en storhedstid for Maribo. I og handlede. Og det er da også karak­ midten af forrige århundrede var køb­ teristisk, at den gamle form for køb­ mændenes antal vokset til 15, og adskil­ mandsgård ikke havde butik mod gaden, lige af dem var blevet store virksomhe­ men mod gårdspladsen. der. Komhandlen var hovedsagen, og ud-

44 Vestergade set fra hjørnet af den nuværende hændede han sine ejendomme. Det høje hus på Suhrsgade, malet af F. Schultz 1861. Til højre gadens sydside er Bdr. Henrichsens købmands­ ser man ned i Suhrs købmandsgård, der går gård, hvis forhus er fra 1850’erne. Her etable­ tilbage til 1700-tallet. I 1877 anlagde købmand rede Bdr. Henrichsen sig i 1866, og de drev Suhr en vej igennem sin gård, og i 1879 af­ en stor engros- og detailforretning. førslen af korn over Bandholm steg fra I kølvandet på denne udvikling blom­ ca. 30.000 tønder i 1840 til over 100.000 strede såvel håndværk som småhandel i 1850erne. Købmændene førte an i by­ op. Byens indbyggertal voksede bety­ ens udvikling, og ud over engros- og de­ deligt, men frem til 1850 kunne man tailhandel var de også initiativtagere til alligevel klare sig med det gamle ga­ de første industrier i byen. De fleste denet. af dem - som brændevinsbrænderier og Det skyldes, at der var ubenyttede bryggerier (se nedenfor) - havde tilknyt­ grunde nok at tage af, f. eks. Torvets ning til komhandlen. En enkelt købmand, vestside og størstedelen af Vestergades Lauritz Schrøder, drev tillige en choko­ sydside. De blev nu fyldt ud, og i 1850 ladefabrik. Han installerede i 1866 en afstak man den første nye gade i århun­ dampmaskine, der tillige skulle levere dreder: Klostergade mellem Lilletorv og kraft til et savskæreri og en hørfabrik. kirken.

45 Købmandsgården i Vestergade ved siden af 1769 etablerede Christian Krøyer sig som køb­ Bdr. Henrichsens blev opført 1850 af L. Kølle. mand på Lilletorv, og frem til 1867 var den 1 1880 blev den overtaget af Hans Nielsen. Den store købmandsgård i familiens eje. Krøyer blev sammen med farvergården og Bdr. Hen­ ejede grunden helt op til kirken, og det var richsens gård nedrevet i 1966 for at give plads på hans ejendom, man i 1850 udstak Kloster­ til Hvide Hus centret. - Foto o. 1900. gade. I 1896 overtog Haugaard Jørgensen køb­ mandsgården. Den rummede da flere detail­ forretninger, bl. a. udsalget fra Crome & Gold­ schmidt fra 1886. - Foto 1899. ->

På den anden side af Lilletorv lå Christensens købmandsgård. Forhuset, som ses yderst til højre, er opført i 1850'erne. Yderst til venstre ses et stakit; på dets sted opførtes i 1914 »Vul- canas nuværende forhus. - Foto o. 1900. —>

46

Vestergade set mod Torvet 1899. Husrækken Torvets nordside o. 1840. Bygningen i midten til højre blev opført 1819 og de følgende år er forhuset til Qvades gård. Det blev opført i det, der engang var klosterets vænge. Apote­ 1819-20 af købmand Brabrand, og det var en ket blev udvidet med en etage i 1855. Det store tid hotel »Stadt Hamburg«. Carl Anton Qvade hus til venstre er Olsens Hotel, opført 1855- købte det i 1850 og gjorde det til hovedsæde 56, brændt 1959. Ved siden af det ses forhuset for sin store handelsvirksomhed. Huset til højre til Henrichsens købmandsgård, 1877 erhvervet blev nedrevet 1877; det til venstre blev 1857 af H. A. Roug. Huset brændte 1907. På den erstattet af »Gardegården«. -> anden side af Nørregade ligger »Gardegården«. Den har navn efter justitsråd Garde, der købte den i 1871. Forhuset er opført 1857. 1 1919 blev den erhvervet af naboen, AfS C. A. Qvade.

Torvets nordside o. 1915. Qvade har fået vin­ duer af spejlglas i butikken. Nabohuset mod øst er fornyet af manufakturhandler Thorvald Petersen. Huset på hjørnet af Nørregade og Vestergade er nyopført efter branden 1907. Og så har byen fået elektrisk gadebelysning. Det skete 1913. ->

48 49 Lunddahls købmandsgård var nabo til Qvade, 1843 overtog Lauritz Schrøder købmand P. K. og den strakte sig et stykke ind i Østergade. Sidenius' gård på hjørnet af Østergade og Tor­ Forhuset, som stadig er bevaret, er fra 1849. vet. Det var en 1-etages gård, som det ses på Det var en stor virksomhed, som foruden han­ Carl Henrichsens maleri fra 1845. 1 1856 op­ del også omfattede brændevinsbrænderi, kalk­ førte Schrøder et nyt flot forhus ud mod Øster­ brænderi og avlsbrug. 1 1871 blev detailhan­ gade, og i 1868 udvidede han med fløjen ud delen skilt ud og specialiseret i støbegods. 1877 mod Torvet. Det var et for sin tid meget mo­ anlagde købmand Lunddahl Jernbanegade igen­ derne byggeri, og det fik betydning for rådhus­ nem sin gård. Hjørnegrunden mod Torvet blev byggeriet (se s. 117). I 1925 lejede Den lolland­ solgt, og i 1882 blev hjørnebutikken mod Øster­ ske Landbostands Sparekasse sig ind her, og i gade udlejet til Deins boghandel. Den øvrige 1939 overtog den hele ejendommen. Fløjen mod virksomhed fortsatte. Den blev 1903 overtaget Østergade blev revet ned 1968-69. -» af P. Hatten. - Foto 1880'erne.

50 51 Huset i forgrunden til højre kaldtes »Skomager­ bygget i 1887. Nabohuset, det tidligere Hotel gården«. Her var der købmandsgård fra slut­ Maribo, er fra 1895. - Foto 1899. ningen af 1700-tallet. Det nuværende forhus er

BRÆNDEVINSBRÆNDERIER blødt vand og kom. Vand var der mas­ ser af i søen, og forbindelsen til kornpro­ Igennem det meste af forrige århundrede ducenterne var veludviklet. var brændevinsbrænding et af Maribos Siden 1773 havde købstæderne haft vigtigste erhverv. En statistik fra begyn­ eneret på brændevinsbrænding. Det korn delsen af 1840erne viser, at af de 71.000 og malt, som brugtes i produktionen, potter brændevin, som årligt blev frem­ måtte kun formales på møllerne i byer­ stillet på Lolland-Falster, var de 43.000 ne, og her betaltes formalingsafgift til fra Maribo. Byen havde da også gode staten. For at udøve håndværket skulle forudsætninger for dette erhverv; det man have borgerskab som brændevins­ kræver nemlig nem adgang til to ting: brænder, og man måtte normalt ikke dri-

52 Den købmandsgård, der lå i Vestergade, hvor nu »Å parken« er, var en af dem, der tillige drev brændevinsbrænderi. Brænderiet var i læn­ gen ud mod åen. - Foto o. 1900. ve det sammen med andet erhverv. Fra denne bestemmelse stor betydning. Af 1804 blev det dog tilladt at drive ølbryg­ de 12 brænderier, som eksisterede i 1820- geri og brændevinsbrænderi sammen, idet erne, var de 5 etableret i forbindelse med kornet til begge dele blev pålagt den sam­ købmandsgårde. I 1850 var der 10 bræn­ me formalingsafgift. I en forordning fra derier og heraf ikke færre end 7 drevet 1797 blev der gjort en anden undtagelse, af købmænd. De samme købmænd drev og den gik ud på, at de kornhandlende ofte tillige maltgøreri og bryggeri og ud­ købmænd fik ret til at have brændevins­ nyttede på den måde en del af det kom, brænding som binæring, og de behøvede de købte af landmændene. Og det var end ikke at have borgerskab som bræn­ ikke små mængder, der endte som bræn­ devinsbrændere. devin. Man regner med, at det korn, der For komkøbmændene i Maribo fik brugtes hertil i midten af forrige århun-

53 Brændevinsankre fra en købmandsgård i Nak­ skov. Her kunne man få to slags brændevin, den fra København og den fra Maribo. drede, svarede til mellem 1/3 og 1/4 af del af markedet faldt da også, og efter­ det korn, der gik til eksport. hånden måtte flere og flere af dem luk­ I anden halvdel af forrige århundrede ke. I 1857 var der 10 brænderier i Ma­ begyndte de håndværksmæssigt drevne ribo, 1871 kun to, og det var dem, der brænderier, som dem i Maribo, at få havde investeret i dampkraft: Lorenz konkurrence fra de store fabriks-bræn­ bryggeri og brænderi i Østergade og Pe­ derier. De arbejdede med dampkraft, en tersens, der lå i Vestergade i den byg­ veludviklet teknik baseret på indblik i ning, hvor Vulcan senere fik til huse. de komplicerede kemiske processer, og Når det trods alt varede så længe, før­ deres råstof var kartofler, ikke korn. end kornbrænderierne måtte give op, så Disse spritfabrikkers brændevin var bå­ hænger det sammen med, at affaldet fra de bedre og billigere end brændevinen produktionen, kaldet drank, blev brugt fra de gammeldags brænderier. Deres an­ som kreaturfoder - ja, for visse af de

54 I 1860'erne malede F. Schultz den del af den var damp-brændevinsbrænderi og senere ma­ nuværende Vestergade, der ligger nærmest Lille­ skinfabrikken »Vulcan«.. Grundene ved siden torv. Huset til venstre blev opført i 1850’erne af blev først bebygget i 1870’erne. i tilknytning til Krøyers købmandsgård. Hei­ små brænderiers vedkommende blev af­ man så store arealer som overhovedet faldet efterhånden den vigtigste del af muligt ud til korn. Man afgav nødigt for produktionen. Som vi tidligere har set, meget plads til foderafgrøder. Men da spillede landbruget en betydelig rolle for kreaturerne var vigtige for at få gødning, Maribos borgere i forrige århundrede, og var efterspørgslen efter drank til kreatur­ efterhånden som byens indbyggertal steg, foder stor. Landbrugsomlægningen i slut- voksede behovet for slagtekreaturer og nigen af århundredet ændrede imidlertid for malkekvæg. Og hvor paradoksalt det dette forhold, og brænderiernes sidste end lyder, så var det mælkeforsyningen, berettigelse forsvandt dermed. I 1881 der var med til at holde liv i brændevins­ blev brændevinsfremstillingen monopoli­ brænderierne. seret hos De danske Spritfabrikker, og i Hertil kommer, at der var stor man­ dag er den eneste mindelse om det for­ gel på kreaturfoder i det egentlige land­ dums så blomstrende håndværk søens brug. Da kompriserne var høje, lagde vand.

55 Maribo blomstrede op i kornhandelens tid, og er dette store maleri af byen set fra kirketår­ byen nåede et højdepunkt i I860’erne. Hvor net 1868. lykkeligt, at byen i samme tidsrum havde en 1 forgrunden ses den nye gade, Klostergade, begavet maler, som kunne fastholde billedet. udstukket 1850. På Torvet knejser rådhuset fra Det var malermester F. Schultz, der med stor 1857 og tager konkurrencen op med de store nøjagtighed skildrede sin by. Hans hovedværk købmandsgårde. Købmændene boede langs ho-

56 vedgaden og den forreste del af Torvet. Kvar­ Billedet gengiver også grundlaget for byens teret bag Torvet var håndværkernes og de små velstand: landbruget. Det var de bølgende korn­ handlendes. Men fælles for alle parter var, at marker, som skabte købmændenes handel og deres arbejdssted og deres bolig var i samme leverede råstoffer til brændevinsbrænderierne hus, og at der hørte haver til boligerne. og møllerne. Midt i billedet ses nørre mølle.

57 BRYGGERIER 1850erne var dei 9 bryggerier, og af dem Bryggeriernes historie i Maribo er for­ havde de fem en købmandsgård som ud­ løbet næsten parallelt med brænderiernes. gangspunkt. Et af dem var opstået i køb­ Brændevinsproduktionen var dog langt mand H. C. Lorenz’ virksomhed. Hans den vigtigste, og en ikke ringe del af det gård lå i Østergade. Allerede i 1845 kvit­ øl, bryggerierne fremstillede, indgik i tede hans søn J. G. Lorenz den egentlige brændevins-produktionen, nemlig i den købmandshandel og udbyggede i stedet del, hvor korn og malt sættes til gæ­ bryggeriet og brændevinsbrænderiet. Her ring. installeredes i 1846 byens første damp­ I 1820erne var der 16 bryggerier i Ma­ maskine. I 1895 blev virksomheden over­ ribo, heraf blev 7 drevet af købmænd. I taget af F. G. Nielsen, som førte den vi-

58 Billedet herover viser Østergade o. 1915. Til ten lagt på bryggeriet, der i 1895 blev overtaget højre ses Lunds købmandsgård, der går tilbage af F. G. Nielsen. På modstående side ses bryg­ til begyndelsen af forrige århundrede. Den blev geriet og i baggrunden »tyskerhuset«, der var revet ned i 1965 for at give plads til Loi lands­ bolig for de tyske teglbrændere. Bygningerne centret. Ved siden af den lå købmand Lorenz.’ blev revet ned i 1959. Nu ligger der en tank­ gård. Han drev tillige teglværk, bryggeri og station på stedet. brændevinsbrænderi. Fra 1845 blev hovedvæg­

dere som hvidtøls- og mineralvandsfa­ bryggerier. I anden halvdel af forrige år­ brik. Brænderiet var forlængst nedlagt. hundrede var ellers en ny type øl kom­ Koncentrationen i bryggerierne blev met på markedet, det såkaldte bajerske følelig omkring århundredskiftet. De vok­ øl. Det er undergæret øl, og brygningen sende tekniske krav kunne de gammel­ af det stiller meget store krav både til dags, små bryggerier ikke klare, og da teknik og kemisk indsigt. I 1876 forsøg­ behovet for affaldet til kreaturfoder faldt, te B. og M. Eller at få startet et bajersk mistede de deres levemuligheder. I vort ølbryggeri i Maribo, men forsøget satte århundrede møder vi kun to, dels F. G. sig ikke varige spor. Først i 1936 gik Nielsens, dels „Thor“, som Chr. Jørgen­ „Thor“ over til at brygge bajersk øl ved sen startede i 1895. Begge var hvidtøls- siden af hvidtøllet.

59 Bryggeriet »Thor«, på Vesterbro. - Foto o. 1930.

60 MØLLERNE hollandsk mølle, over kombineret vind- Møllerne er vores ældste fabrikker. Vi og dampmølle til ren dampmølle. Fra har kendskab til en vandmølle, der lå 1886 var den organiseret som aktiesel­ ved åen i Maribos vestlige udkant. Den skab, den virksomhedsform, som frem kan ses på prospektet fra Pontoppidans for nogen kendetegner industrialismens atlas. Men vindmøllerne var de vigtigste. gennembrud. Der har været møller i Stokkemarke, Den vestre mølle, der lå ved Vester­ Kældernæs, Tjennemarke, Østofte, Hav- bros rundkørsel, var en hollandsk møl­ løkke, Pårup, Svanevig, Bandholm, Re- le. Den blev i 1903 solgt og flyttet til ersnæs, Hillested og Rå. Den ældste form Hellinge. Den østre mølle fik derimod er en stubmølle, hvor det er hele mølle­ en industriel udvikling. Møllen lå ved huset, der drejes mod vinden - og endnu hjørnet af Østre Landevej og Revshale­ er stubmøllen bevaret i Østofte. Hen mod vej. Det var oprindelig en stubmølle, der midten af forrige århundrede blev de fle­ i 1843 blev erstattet af en hollandsk ste stubmøller skiftet ud med hollandske mølle. Den brændte i 1859 og blev gen­ møller, hvor det kun er den øverste del: opbygget af møller L. T. Saunte, som hatten med vingerne, der drejes. En af også ejede nørre mølle. Han og hans de første hollandske møller var den i kompagnon Gommesen udviklede i an­ Svanevig; den nævnes som hollandsk den halvdel af forrige århundrede et møl­ mølle allerede i 1830erne. leri-imperium, der omfattede flere mel­ I Maribo var der fra gammel tid fire handler og bagerivirksomhed. vindmøller. De havde navne efter hver I 1898 blev østre mølle solgt til et ny­ sit verdenshjørne. Den søndre mølle, der stiftet aktieselskab med navnet „Avena“. lå ved Trekanten, brændte i 1842, og Med Andreas Boesen som leder startede den blev ikke genopbygget. De tre an­ her Danmarks første fabrik for valsede dre gik en stor tid imøde, da købstad og havregryn. Foruden vindkraft brugte man landbrug blomstrede op i forrige århun­ et damplokomobil som trækkraft. Fabrik­ drede. Byens møller havde eneret på at ken brændte i 1913, og den blev ikke gen­ male korn og malt til brændevinsbræn­ opført i Maribo, men flyttet til Nakskov, derierne, og dermed var de i allerhøjeste hvor den fik navnet „Ota“. grad privilegerede i forhold til landdi­ strikternes møller. For som vi tidligere har set, var det ikke små mængder korn, der blev formalet til brænderierne. Møl­ ler-erhvervet var da også både godt og indbringende. Den mølle, der i længden klarede sig bedst, var nørre mølle, og det er så hel­ digt, at vi i billeder kan følge den igen­ nem hele sin udvikling fra stubmølle til

61 Vestre mølle i Maribo lå på Vesterbro ved Skå­ nings gård. Den blev i 1903 flyttet til Hel linge.

Østofte mølle fotograferet o. 1900. Stubmøllen er stadig bevaret.

62 Maribos østre mølle blev I 1898 indrettet til havregrynsfabrikken »Avena«. Den brændte i 1913, og billedet viser brandtomten.

Maribos nørre mølle har en beliggenhed, der har gjort den til forgrund på adskillige skilde­ rier, og takket være det kan vi følge den i bil­ leder fra begyndelsen af forrige århundrede. På de følgende sider ses den som stubmølle på en tegning fra 1820 og som hollandsk vind­ mølle på en tegning fra 1853. Ved siden af den ses kalkovnen, og den er også med på fotogra­ fiet fra o. 1880, der viser møllen som kombi­ neret vind- og dampmølle. Den brændte 1881 og blev genopbygget som ren dampmølle. Den ses på tegningen nederst s. 65. Huset med de fire skorstene er fra 1871, det var det eneste, der overlevede branden.

63

Bygaden î Bandholm. - Foto o. 1930.

BANDHOLM til eksport, og herfra udgik færgefarten En alvorlig hindring for Maribos handel til øerne i Smålandshavet. I 1877 stifte­ var manglen på en havn. Udskibningen des „Bandholm Pakuet-Selskab“; det ved Bandholm med pramme var besvær­ drev fragtfart på ind- og udland med lig, så nogen lettelse var det, da Knu- skibene „Vega“, „Vesta“ og „Dania“, og thenborg - som ejede området - i 1835 i 1889 grundlagdes aktieselskabet „Midt- anlagde en skibbro. lollands Dampskibs-Selskab“, som også I 1841 tog Frederik Marcus Knuth havde fragtfart som formål. imidlertid fat på at anlægge en egentlig Havnen kom til at betyde meget for havn, og året efter var første del af den Maribos handel, og den ændrede helt færdig. Den blev udvidet flere gange, så­ vilkårene for Bandholm by. Købmænde­ ledes sidst i 1840erne, i 1870erne og ne byggede kornmagasiner, Knuthenborg 1910-13. I 1869 anlagdes en jernbane fra startede et skibsværft, et hørsvingeri med Maribo til Bandholm; den blev til ved en reberbane og et jernstøberi. Stedet en samvirken imellem Maribos købmænd fik både jernbanestation og postekspedi­ og Knuthenborg. Skibsfarten på havnen tion, og virksomhedernes antal blev ud­ blev efterhånden ret betydelig; her ud­ videt med bl. a. to bagerier, en lodssta­ skibedes de store mængder korn, der gik tion, et kalkbrænderi m. m. Indbygger-

66 Bandholm havn o. 1910. antallet steg. I 1840 var der 378, i 1880 af virksomheden blev Lars Poulsen, født 767 og i 1901 1.081, og Bandholm kom i Hillested og udlært som smed. Poulsens efterhånden mere til at ligne en lille køb­ jernstøberi, der fra 1858 blev drevet af stad end en landsby. I 1873 fik den sin grundlæggerens to sønner Mads og Chri­ egen kirke, og båndene til Østofte løs­ stian Poulsen, er det tidligste eksempel nedes. på et samvirke imellem smede/maskin- Jernstøberiet, som Knuthenborg anlag­ fabrikanter og fremtrædende landmænd. de i 1841, var landsdelens første. Leder Sammen fandt de frem til en svingplov,

67 Anlæggelse af jernbanen ved Bandholm. Teg­ ning 1869 til Illustreret Tidende. der bedre end de udenlandske kunne ar­ og Poulsen var leveringsdygtig i mange bejde i Lollands stive jord, og under stilarter. I 1880 overtog Andreas Lund navnet Bandholm-ploven blev den et vig­ virksomheden efter Christian Poulsen. tigt redskab for landbruget i den store Den lukkede i 1916. kornperiode. De fremstillede også andre redskaber, og der udgik dampmaskiner KORNLANDBRUGETS KRISE fra virksomheden. De blev bl. a. solgt Hen mod midten af forrige århundrede til de mange nystartede mejerier, og en var landbruget på vej ind i en krise. Ikke enkelt af de tidlige maskiner blev i 1866 en økonomisk - efterspørgslen efter korn afsat til købmand Schrøder i Maribo. var større end nogensinde, og priserne Produktionen i Bandholm var iøvrigt tilsvarende høje, men en driftskrise på alsidig. De fremstillede således byggestø­ grund af den ensidige kornavl. Jordfor­ begods som vinduer og kakkelovne, men bedringer som afvanding og mergling også havebænke, gitre, låger og gravmo­ havde givet omsætning i jordens reser­ numenter. Støbejem var modemateriale ver af næring, men da der blev tilført i anden halvdel af forrige århundrede, alt for lidt gødning, blev de opbrugt, og

68 De store landbrug tjente godt i kornsalgsperio­ borg, hvor den store park med alle dens byg­ den, og denne velstand gav sig bl. a. udtryk i ninger blev anlagt i 1860’erne. Billedet viser fornyelse af godsernes bygninger. Et af de stør­ enkesædet i 1870’erne. ste herregårdsanlæg fra den tid er Knuthen- resultatet var en udpining af jorden. hjælp af diger og en sluse blev de om Kunstgødningen kom først ind i land­ foråret sat under vand. På den måde bruget med sukkerroedyrkningen. Korn­ blev de kunstigt vandet, og det gav god avlerne brugte udelukkende naturgødning. græsning og høslet. Til staldfodring køb­ Men det var en mangelvare, fordi be­ tes drank fra brændevinsbrænderierne i sætningerne var alt for små og alt for Maribo. Gården, der var på 490 tønder dårligt fodret. Så længe kornet let kunne land, kunne da også holde 150 køer, og afsættes til høje priser, var landmændene det var meget i de tider. ikke interesseret i at udlægge mere jord I 1860erne blev det tvingende nødven­ end højst nødvendigt til foderafgrøder, digt overalt at skaffe gødning til de ud­ og på Lolland var der ikke mange natur­ pinte jorder. Men der var meget at kæm­ lige græsgange. pe med. Kreaturer kræver ikke alene Enkelte steder hjalp man naturen, så­ plads og foder, men også afsætningsmu­ ledes på Maribo ladegård i 1860erne. ligheder for kød og mælk. Ingen af dele­ Gården havde enge ned til søen, og ved ne ville købmændene have med at gøre.

69 Sidst i I860*erne blev den gamle pavillon i der Skovnæs. Trækkraften leveredes fra heste­ Bangshave omdannet til herregårdsmejeri un- omgangen, som ses til højre.

De tog sig af kornet; afsætningen af den De fleste af de andre lagde sig efter dyriske produktion måtte landmændene malkekvæg. Men det krævede mejerier, selv klare. Det var i 1860erne og -70eme og igen var det kun de store brug, som ensbetydende med, at kun de store brug evnede at opføre og drive mejerier. 1860- turde binde an med en omlægning til erne er herregårdsmejeriernes tid. I 1870- kombineret kornavl og husdyrbrug. Det erne kom fællesmejerier til. Det er private var kun dem, der magtede at få organi­ mejerier, som oparbejder mælk fra flere seret afsætningen. Den foregik som eks­ gårde. Abed mejeri var et sådant fælles­ port af levende dyr til Tyskland og Eng­ mejeri; her installeredes 1879 landsdelens land. Knuthenborg lagde i en periode an første centrifuge. på opfedning af kvæg med henblik på eksport, og godset var med til at få star­ LANDBRUGETS OMLÆGNING tet en dampskibsforbindelse til England De mindre brug kom i løbet af 1870erne og Tyskland. ud i den samme driftskrise, som havde

70 Andelsmejeriet i Skelstrup ved Maribo, opført 1888.

ramt de store gårde en snes år før. Også skellige forsøg på at holde denne indu­ bondebrugerne måtte lægge driften om strigren på landmændenes hænder, men fra ensidig kornavl til kombineret plan­ forgæves. Det blev storindustrien - i dette te- og kvægavl, og det, der kom til at tilfælde De danske Sukkerfabriker - der bære bondegårdenes omlægning, blev an­ kom til at beherske fabrikationssiden. delsbevægelsen. I 1880erne blev der op­ Den første sukkerfabrik startede i Ho­ ført andelsmejerier i Stokkemarke, i Øs- leby i 1873, men den fik ikke stor betyd­ tofte og i Skelstrup ved Maribo. ning for Maribo-området. Det fik der­ Den næste store forandring for land­ imod den sukkerfabrik, der i 1882 opfør­ bruget var overgangen til sukkerroedyrk­ tes i Nakskov. For at forkorte transpor­ ning. Også denne landbrugsform kræve­ ten opførtes den med saftstationer, og en de fabriksanlæg, og det af en størrelses­ af disse blev anlagt i Stokkemarke. Det orden, så hverken herregårde eller andels­ var dog først i 1890erne, at der for alvor selskaber magtede det. Der blev gjort for­ kom gang i sukkerroedyrkningen i vores

71 I 1881-82 byggede De danske Sukkerfabriker kemarke. Denne saftstation blev senere tilsluttet en fabrik i Nakskov. Den blev anlagt med et fabrikken i Maribo. Fotografiet er taget kort net af saftstationer, bl. a. fra 1886 en i Stok- tid førend lukningen i 1960. område. I 1896 opførtes sukkerfabrikken kompagniskab med andre sørge for af­ i Maribo, og i samme tidsrum blev net­ sætningen, og det ville sige eksport af tet af smalsporede roebaner udbygget, og levende svin til Tyskland. Da dette land det gav landmændene lyst til at tage roe- i 1880erne lukkede for denne import, dyrkningen op. måtte man se sig om efter et nyt marked. Endnu manglede et af det intensive Det blev England, men hertil skulle svi­ landbrugs kendetegn: svineholdet. Svine­ nene eksporteres slagtede, og det krævede hold ud over en gårds eget forbrug var etablering af et slagteri. sjældent i forrige århundrede. Det fand­ I 1885 købte et konsortium en grund tes kun på de store gårde og især på dem, på Maglemervej i Maribo, hvor man op­ der havde mejeri. De kunne udnytte af­ førte et svineslagteri. Virksomheden hav­ faldet fra mejeribruget til opfodring af de mange vanskeligheder. Den blev reor­ svin, men samtidig skulle de selv eller i ganiseret flere gange, først som interes-

72 Maribo sukkerfabrik blev opført 1896-97 af en fra o. 1910, viser læsning af roer fra roetogene kreds af landmænd, som ønskede at stå uden over i svømmerenderne, hvorigennem de sejlede for De danske Sukkerfabriker. Men allerede ind i fabrikken. Sukkerfabrikationen blev ind­ i 1898 overtog DDS fabrikken. Billedet, der er stillet i 1962.

sentskab siden som aktieselskab, men Igennem hele 1800-tallet steg befolk­ først da slagteriet i 1906 blev omdannet ningstallet stærkt. I landdistrikterne blev til et andelsselskab, skete der noget. Byg­ en stadig større del af indbyggerne med­ ningerne på Maglemervej afvikledes, de hjælpere i stedet for selvstændige, for det blev senere til maskinfabrikken Stensbo, intensive landbrug krævede en stor ar­ og i 1908 kunne svineslagteriet flytte ind bejdsstyrke. En del af befolkningsover­ i nye store bygninger i Museumsgade. skuddet søgte til byerne, og mange emi-

73 Abed planteavlsstation, opført 1867 som høj­ skole. - Foto 1976.

grerede til Amerika. Det var især unge foreninger i Bandholm, Østofte og Hun- mænd, der søgte væk. En tilværelse som seby. I 1890erne kom der en i Maribo, landarbejder i en så sæsonbestemt form og i 1902 grundlagdes brugsen i Stokke­ for landbrug som det lollandske var ikke marke. Et nyt træk var også forsamlings­ tillokkende. Så på trods af befolknings­ husene. Der blev bygget forsamlingshuse tilvæksten blev der mangel på arbejdere i Stokkemarke, Østofte, Hillested og til sliddet i roemarkerne, og fra 1893 til Hunseby. Det i Stokkemarke blev opført 1929 måtte man indføre sæsonarbejdere i 1889 som en træbygning; det er for­ fra Polen. længst nedlagt, men de tre andre er sta­ De gamle landsbyer skiftede karakter. dig i brug. De fik flere virksomheder og mere de­ Højskolebevægelsen nåede Lolland i tailhandel, bl. a. gennem brugsforenin­ 1867. I december dette år indviedes høj­ gerne. I 1880erne blev der startet brugs­ skolen i Abed. I 1886 blev den udvidet

74 Kun afbrudt af årene under den første verdens­ polakkerne deres præg på Maribo, når de i krig kom der fra 1893 til 1929 hvert år polske farvestrålende processioner gik igennem byen. sæsonarbejdere til Danmark for at arbejde i 1 1897 opførtes den katolske kirke i den nu­ roemarkerne. I 1911 udgjorde polakkerne godt værende Mariagade. Den blev viet til skt. Bir­ 27 pct. af landarbejderne på Lolland-Falster. gitta. - Foto o. 1910. Om søndagen og på de polske helligdage satte

med en realklasse og i 1891 med en have­ Planteavlsstation, og gennem udviklingen brugsafdeling. Skolen blev nedlagt i 1890- af en række værdifulde kornsorter blev erne, og bygningerne overtaget af De navnet Abed kendt ude i den store ver­ samvirkende lolland-falsterske Landbo­ den. foreninger. I 1903 startede de her Abed

75 Andelssvineslagteriet opført 1908. I baggrunden ses banens værksteder.

INDUSTRIER Maribo Trævarefabrik, som startede i I slutningen af forrige århundrede ople­ 1886 med oparbejdning af træ til smør­ vede Maribo en industrialisering, som i dritler som hovedproduktion, og jernstø­ forhold til byens størrelse var betydelig. berierne, som svang sig op på landbrugs­ Købmændene var stadig med blandt ini­ redskaber og byggestøbegods. tiativtagerne, men da virksomhederne i Byens indbyggertal voksede kraftigt. 1880erne blev stadig større, gik man fra Behovet for boliger var stort, og da der enkeltmandsforetagender over til aktie­ samtidig fandt en betydelig byggeaktivi­ selskaber eller andelsselskaber. tet sted i landdistrikterne, fik byggeindu­ En væsentlig del af fabrikkerne var strien et opsving. Egentlig industrialiseret knyttet til landbruget. Det gælder således byggeri var der dog ikke tale om, men sukkerfabrikken, mejerierne og slagteriet. om en videreførelse af en håndværks­ Andre var indirekte tilknyttet, således mæssig tradition bare i større format end

76 tidligere. Byen fik en række bygmestre som murermestrene Mertins, Merkel og Qvidde, tømrermestrene C. P. Jørgensen, Carl Saunte og Lorenz Hansen, bygme­ ster Eriksen m. fl. De opførte huse, som de senere afhændede eller udlejede, og mange af dem var mere eller mindre in­ volveret i fabrikation af byggematerialer. Således grundlagde tømrermester C. P. Jørgensen og murermester Merkel i 1856 et teglværk i den vestlige del af byen. Indtil 1863 var der også et teglværk i den østlige; det var købmand Lorenz’, der lå, hvor nu Grønningen er. På Nørre

Kalkovnen ved indkørslen til Vesterbro. —»

Maribo Trævarefabrik nord for banen. Foto 1890’erne.

77 mark lå købmand Lunddahls kalkovn, M arib o set fra vest i 1880’erne. I forgrunden Skovnæsvej og parallelt med den Bangshavevej og i 1906 startede murermester Henrik med Jørgensens jernstøberi. Herman Hansen en stor virksomhed med kalkovn og cementstøberi i den vestlige del af byen. I 1875 startede en række af byens købmænd Maribo Trælasthandel. Byggeriet og landbruget skabte grund­ lag for en jernindustri. Vi har tidligere set det i Bandholm. I 1870erne startede Maskinfabrikken »Vulcan«. blev indrettet i den to jernstøberier i Maribo. Det ene lå på bygning ved Lilletorv, der tidligere havde væ­ ret brændevinsbrænderi (se s. 55). - Foto 1890’- Bangshavevej, grundlagt 1878 af tømrer­ erne.

78 79 I 1896 blev »Vulcan« udvidet med et fabriks­ anlæg på Nørrebro, - Foto 1966. mester C. P. Jørgensen. Hovedproduktio­ Hoffman sig tidligt i 1870erne og slog nen var byggestøbegods som vinduer, sig op på „jernstøbegods såvel til ma- kakkelovne og komfurer, men allerede skinbrug som bygnings- og landmands­ året efter starten udvidedes med en ma­ brug“. Hoffman gik konkurs i 1881, og skinafdeling, og virksomheden omfattede virksomheden blev overtaget af J. Jensen herefter også redskaber og maskiner til og H. Tersling. De gav den i 1886 nav­ landbruget. Man forhandlede andres red­ net „Vulcan“. skaber, men udviklede også egne, således I 1894 blev „Vulcan“ købt af Christian reklameredes i 1880 med en plov af egen Friederich Kiehn, og han havde ambi­ model kaldet Hunseby-plov nr. 3. tioner. Fabrikationen blev lagt om til Byens andet jernstøberi og maskinfa­ fremstilling af jernbanemateriel, og her­ brik blev indrettet i den bygning ved til var bygningen i Vestergade ikke vel­ Lilletorv, hvor der tidligere havde været egnet. Derfor påbegyndtes i 1896 opfø­ dampbrænderi. Her etablerede P. A. relse af et fabriksanlæg på Nørrebro,

80 »Vulcan«s første lokomotiv, fotograferet 10. C. F. Kiehn ses i lokomotivets førerhus. marts 1900. men bygningen inde i byen biev dog bi­ 1902 fratræde som direktør. Uroen fort­ beholdt. I 1898 blev virksomheden om­ satte imidlertid, og „Vulcan“ kom i van­ dannet til aktieselskab med Kiehn som skeligheder. I 1905 indledtes et samar­ leder. Da den var på sin højde, beskæf­ bejde med „Scandia“ i Randers, og i tigedes 140 arbejdere. Den fremstillede 1906 blev fabrikken i Maribo nedlagt. vogne til de lollandske roebaner, som Det var en stor virksomhed, der luk­ netop på den tid var under kraftig ud­ kede. Men lykkeligvis var sukkerfabrik­ bygning, og leverede såvel vogne som lo­ ken kommet godt igang, og i 1908 over­ komotiver til forskellige private jernbane­ tog det store mejeriselskab „Trifolium“ selskaber og fra 1899 også til statsbaner­ fabrikken „Vulcan“s bygninger på Nør­ ne. Kiehn var en ivrig, men også strid­ rebro. Støberiet i Vestergade blev købt bar mand. Der var mange uroligheder af Chr. Pedersen, der førte det videre i på arbejdspladsen, og da han også lagde mindre målestok som støberi og maskin­ sig ud med statsbanerne, måtte han i byggeri.

81 Diskontobankens hus i Vestergade, opført 1861, bankbygning til 1927. - Foto 1890'erne.

Byens første charcuteri, Marius Holtermanns i Østergade. - Foto o. 1910. ->

Interiør fra butikken i købmandsgården, Øster­ gade 28 (se s. 59), o. 1900. —>

Inden for tekstilindustrien var overgan­ og i 1889 organiseredes hele virksomhe­ gen fra håndværk til industri glidende. den som aktieselskab. To uldspinderier blev mekaniseret i 1870- erne, det var henholdsvis Wenz’ og En­ HANDEL gels. I midten af forrige århundrede var Den gammeldags købmandsvirksomhed der enkelte større væverier, men kun et med dens mange funktioner blev i anden enkelt af dem - C. B. Thomsens - fik halvdel af forrige århundrede specialise­ maskiner af betydning. Den største teks­ ret ud på flere forskellige. Købmanden tilvirksomhed i forrige århundrede var ydede stadig „sine“ landmænd kredit, A/S Pentz Møller. Det startede i 1869, men finansieringen blev i stadig større da Pentz Møller overtog den del af køb­ udstrækning overtaget af pengeinstitutter. mand Suhrs handel, der omfattede ma­ I 1854 grundlagdes Diskontobanken i nufaktur. I 1873 købte han en ejendom Maribo, den næstældste bank i en pro­ i Vestergade, ved siden af „ Vulcan“, som vinsby. netop var blevet opført af tømrermester Købmændenes handel var fortsat alsi­ Carl Saunte. Herefter udvidedes med et dig, men dog mere specialiseret end i år­ skrædderi og i 1884 med et dampvæve­ hundredets første halvdel. Storkøbmæn­ ri. Manufakturhandlen var fortsat vigtig, dene tog sig af eksporten, blandt dem kan

82

»Konkurrenten« i Vestergade, senere Richard Bech, grundlagt 1902. - Foto o. 1910. nævnes C. A. Qvade og Bdr. Henrichsen. de bestillingsarbejder, men da kunderne Sidstnævnte var pioner på ægeksportens fik smag for at handle i detailforretnin­ område. Andre specialiserede sig i foder­ ger, krævede de at se et udvalg, førend stoffer og markfrø samt almindelig køb­ de afgav deres bestilling. Håndværkerne mandshandel, mens andre igen lagde ho­ måtte have lager og udvalg af færdigva­ vedvægten på egentlig detailhandel. På rer, og adskillige fag ændrede sig fra at dette område skilte brancherne sig efter­ være håndværk til at blive butikker, der hånden ud, f. eks. kolonial, støbegods, forhandlede varer, fremstillet andre ste­ bygningsartikler, isenkram, manufaktur der. Det blev især tydeligt i fag som be­ osv. Hvad der før havde været samlet klædning, kobbersmed, urmager, sølv­ under én hat i købmandsgården, blev til smed, skomager m. fl. For dem blev specialforretninger. håndværket til reparationsfag, mens bu­ Også for håndværkerne ændredes for­ tikken med færdigvarer blev hovedsagen. holdene. Tidligere udførte de udelukken­ Udviklingen af en detailhandel kom til

84 Murermester L. Qviddes hus i Klostergade, op­ han til sine svende. Det blev i 1893 ombygget ført i 1850'erne. Huset ved siden af byggede til hjem for enlige kvinder. - Foto o. 1920. at sætte sit præg på bybilledet. Køb­ i de følgende år. Datidens tre førende mandsgården havde butik mod gårds­ murermestre: Mertins, Merkel og Qvid- pladsen, detailhandlen fik butik mod ga­ de, opførte her huse til det bedre bor­ den. Der blev sat store støbejernsvinduer gerskab, hvortil de også regnede sig selv. i, så kunderne kun få et kig ind i bu­ Og Januar-foreningen lod sin borgerstif­ tikken, og ved århundredskiftet kom de telse opføre i 1867. første spejlgladsruder. Samtidig blev skilt­ Den næste gadeudvidelse hænger sam­ ningen og reklamerne større og større. men med anlæggelse af jernbanen. Ikke Bandholm-banen; den havde station i DE NYE GADER Nørregade, hvor huset stadig er bevaret I 1850 sprængtes det middelalderlige ga­ i Qvades gård, men Lollands-banen, der denet. Hen over købmand Krøyers jord blev anlagt i 1874. Den kom til at gå øst­ blev Ny Klostergade udstukket imellem vest, ligesom Maribos gamle hovedfærd­ Lilletorv og kirken. Gaden blev bebygget selsåre, og der var følgelig ikke plads til

85

Murermester N. C. Merkels hus i Klostergade, med den nye jernbanestation. I begge til­ opført 1854. Det var det første hus i byen, som fik facade i røde sten, der ikke blev kalket fælde blev initiativet taget af købmænd; over. Året før havde Merkel bygget rådhuset i 1876 fik købmand Suhr anlagt Suhrs- i Rødby. - Foto o. 1910. vej, der kom til at gå over hans grund, og i 1877 åbnede Jernbanegade, der gik igennem købmand Lunddahls gård på Torvet og ned til stationen. Hverken <- Klostergade set fra Lilletorv o. 1900. De to Suhrsvej eller Jernbanegade, der var an­ hjørnehuse er fra 1853 og 1854. Det høje hus lagt af trafikale grunde, blev fuldt ud­ midt i billedet blev 1856 bygget af murermester Mertins, rådhusets bygmester. bygget med det samme. Det blev derimod andre nye gader, der blev anlagt som egentlige boligkvarterer. den inde i selve byen. Derfor blev sta­ I anden halvdel af forrige århundrede tionen lagt nord for på den plads, hvor steg byens indbyggertal stærkt. I 1840 den stadig er. Som en følge af denne pla­ var der 1.350, i 1880 2.400 og i 1910 cering blev der i slutningen af 1870erne 3.800. Det var en voldsom forøgelse, og udstukket to nye gader, der skulle for­ den vendte op og ned på byens boligva­ binde henholdsvis Vestergade og Torvet ner. De fleste af de nytilkomne var ar-

87 Maribo o. 1880, det hvide angiver byens da­ værende udstrækning. Nye gader er kommet til: Klostergade, Suhrsgade og Jernbanegade. Lol- landsbanen åbnede 1874, og kort tid efter kom bebyggelsen nord for jernbanen. - Indbygger­ tal 2.400.

88 Da jernbanestationen i 1874 blev bygget på det men mod Torvet blev opført af manufaktur­ miværende sted, anlagdes Jernbanegade igen­ handler Thorvald Petersen i 1877. - Tegning nem købmand Lunddahls gård. Hjørneejendom­ fra Vejviseren 1879.

bejdere, og de kunne ikke rummes i by­ stre. I 1875 stiftedes „Arbejdernes Byg­ ens gamle boligmønster, hvor købmænd geforening“, ikke af arbejderne selv, men og håndværkere havde deres medhjælpe­ af en kreds af byens borgere, der ud fra re og ugifte arbejdere boende hos sig, en blanding af socialistforskrækkelse og mens de gifte købte sig et lille hus. Alle­ et oprigtigt ønske om at afhjælpe et so­ rede i 1860erne kneb det med at opret­ cialt problem satte sig det mål at få byg­ holde dette system, især for de større get gode og billige arbejderboliger. De bygmestre med mange svende, og da erhvervede grund nord for jernbanen og håndværk blev til industri, måtte det helt lod her opføre en del dobbelthuse, af falde væk. Det blev nødvendigt at op­ hvilke de ældste blev bygget af murer­ føre egentlige arbejderboliger. mester Qvidde i 1876. Eksempler på ar­ Der var tre slags bygherrer, der påtog bejderhuse opført af fabriksherrer har vi sig at opføre arbejderboliger: byggefor­ i Nørresøgade og i Skimminge. I Nørre- eninger, fabriksherrer og private bygme­ søgade lod A/S Pentz Møller bygge nog-

89 Suhrsgade blev udstukket i 1876, og åbningen i 1880’erne. Bygningen til venstre er fra 1905. fandt sted 5. juli 1877 ved en køretur igennem, Hjørnehuset til højre brændte i 1907 og blev gaden, som fortsatte til Fauersted skov, hvor opbygget i sin nuværende skikkelse i 1908. - der spistes til aften. De første huse blev bygget Foto ca. 1906. le huse i det kvarter, der fik navnet Pen- I den ældre del af byen bibeholdt man sylvanien. I Skimminge, der dengang hed det gamle boligmønster. Købmændene og Kiehnsgade, opførtes 1897-1903 boliger andre handlende boede langs hovedgaden til „Vulcan“s arbejdere. og på den nordlige del af Torvet. Hånd­ I 1890erne blev der anlagt en række værkerne og medhjælperne boede i Bag­ nye gader: Museumsvej, der fik navn ef­ torvskvarteret. I de nye byområder kom ter Stiftsmuseet, opført 1890, Ny Øster­ der deciderede arbejderkvarterer, som vi gade, Bangshavevej, Birgittasvej m. fl. netop har set, og udprægede borgerkvar- Sidstnævnte, der udgår fra Vesterbro, terer. Sidstnævnte var villaer, der blev blev anlagt af smedemester Ludvig Pe­ bygget langs Revshalevej, Østre Lande­ tersen, der i 1898 byggede to rækker dob­ vej og Søndre Boulevard, som i 1905 blev belthuse til udlejning. anlagt langs Søndersø.

90 Arbejderboliger i Nørresøgade opført 1898-99 til A/S Pentz Møllers arbejdere. - Foto 1966.

Stiftsmuseet blev bygget i 1890. Vejen øst for museet fik navnet Museumsvej, og da den ef­ terhånden blev udbygget, fik den i 1911 navnet Museumsgade. Gaclen sluttede ved den nuvæ­ rende Mariagade; først i 1930’erne blev den ført igennem til landevejen. - Foto 1899.

91 I 1895 byggedes sygehuset ved Søndersø, og kort tid efter århundredskiftet begyndte udbyg­ ningen af villakvarteret i denne del af byen. Sdr. Boulevard blev anlagt 1905. Fotografiet er taget kort tid efter. ->

Arbejderboliger i Nørrebrogade, opført 1876 af Arbejdernes Byggeforening. - Foto 1966.

Skimminge hed oprindelig Kiehnsgade. Den blev anlagt 1897 af »Vulcanas direktør, der 1897-1903 byggede boliger til fabrikkens ar­ bejdere her.

92 Byens vestlige udkant o. 1900. I forgrunden Bemærk kastanjerne på Vesterbro. De blev fæl­ Skovnæsvej, bag den Birgittavej, udstukket 1898. det i I960'erne.

93 Maribo o. 1910, det hvide angiver byens davæ­ 2.400 i 1880 til 3.800 i 1910. 1 dag bor godt rende udstrækning. Vesterbro og Nørrebro er 5.000 af kommunens indbyggere i selve byen. blevet udbygget, Sdr. Boulevard, Museumsgade, Dens nuværende udstrækning fremgår af de grå- Mariagade og Skimminge er kommet til. Byens tonede partier. Mest markant er udbygningen indbyggertal steg kraftigt i denne periode, fra mod øst.

94 Fra 1927 til 1973 blev der holdt dyrskuer i Ma­ ribo. Nu er der parcelhuse på dyrskuepladsen.

Vort århundrede

Det erhvervsbillede, der tegnede sig i de sig stadig mere ud; der kom mange slutningen af forrige århundrede, holdt nye butikker, men de fleste af dem var sig et godt stykke ind i vort. Samspillet på lokale hænder. mellem landbrug, industri og handel var I landbruget blev der først foretaget fortsat meget tæt, ja, de fleste industrier virkelig gennemgribende ændringer efter fik råstoffer, skabt direkte af landbruget. den anden verdenskrig. I mellemkrigs­ Købmandsfirmaerne var stadig vigtige led tiden havde man været vidne til en be­ i omsætningen, men ved siden af dem gyndende mekanisering, men den store kom der andelsselskaber, som tog sig af arbejdsløshed opfordrede ikke til investe­ en stigende del af landbrugets omsætning ringer i arbejdskraftbesparende maskiner. og forsyning. Detailhandlen specialisere­ I 1950erne blev der imidlertid mangel på

95 Det nye østlige boligkvarter fotograferet i be­ gyndelsen af 1960’erne. Kvarteret rummer efter­ krigstidens tre foretrukne boligformer: bolig­ blokke, rækkehuse og parcelhuse. I baggrunden gården Idasminde, der i 1970'erne blev indrettet til bibliotek.

96 Mejeriet ved Vesterbros rundkørsel, opført 1951 for »Trifolium«. - Foto I960'erne. arbejdskraft, og mekaniseringen blev gen­ sig sammen og dannede mejeriet „Lol­ nemført meget hurtigt. Først kom trak­ land“. Denne mejerisammenslutning køb­ torerne, derefter mejetærskerne, og fra te „Trifolium“s bygninger og drev her 1960erne også mekanisering af sukker­ mejeri til 1972, hvor virksomheden blev roedyrkningen. I samme tidsrum gik nedlagt. mange over til kvægløst landbrug. An­ Også andre store landbrugsindustrier tallet af beskæftigede i landbruget er fal­ er ophørt i 1960erne. Saftstationen i Stok- det meget, og indvirkningerne på land­ kemarke blev lukket i 1960, og bygnin­ brugsindustrierne er blevet følelig. gerne afhændet til vognfabrik. Den store I 1951 havde mejeriet „Trifolium“ op­ sukkerfabrik i Maribo indstillede driften ført et helt nyt mejeri ved Vesterbros i 1962, og bygningerne blev solgt til en rundkørsel i Maribo. I 1962 flyttede virk­ plastikfabrik, og i 1969 lukkede svine­ somheden imidlertid fra egnen. Samme slagteriet i Museumsgade. år sluttede andelsmejerierne i Stokkemar- Af de gamle, landbrugsbetingede virk­ ke, Birket, Østofte, Skelstrup og Volshave somheder er i dag kun dampmøllen,

97

Trafikken har i vort århundrede været en kræ­ vende partner. Endnu omkring 1915 henlå Ves­ terbro som jordvej (øverst til venstre), men snart efter blev den brolagt (nederst til ven­ stre). 1 1930’erne fjernede man brostenene fra hovedfærdselsåren, og gaderne blev asfalteret. Fotografiet viser disse vejarbejder i Østergade ud for F. G. Nielsens bryggeri i 1934. bryggeriet „Thor“ og C. A. Qvade til­ måde blevet mere afhængig af kræfter bage. Sidstnævnte har i 1975 indledt sam­ uden for landsdelen, og det egnstypiske arbejde med De forenede Bryggerier, og erhvervsliv, som vi har mødt det i de det er i det hele taget karakteristisk for forudgående perioder, er ved at forsvin­ 1960erne og -70erne, at stadig flere af de. Men endnu er det lykkedes at opret­ de oprindeligt lokale virksomheder bliver holde blandingen af små og store virk­ filialer, eller at store landsdækkende kæ­ somheder og serviceerhverv. der og firmaer opretter afdelinger. Både Befolkningstallet er dalende, men bo­ industri- og forretningslivet er på denne ligområderne er udvidet. Det skyldes æn-

99 drede boligvaner og større krav til bo­ I byen blev 1930erne præget af gade­ ligstandarden. Parcelhuskvarterer og bo­ udretninger og omlægninger, således fik ligblokke er skudt op; det tog fart i 1960- den forreste del af Torvet sin nuværende erne, og disse nye kvarterer ligner tilsva­ udformning i 1938. Brostenene blev fjer­ rende boligområder alle andre steder i net i hovedgaderne og erstattet af asfalt. landet. Der er ikke længere tale om et Biltrafikkens eksplosive udvikling i 1960- lokalt betinget boligmønster endsige en erne har skabt store problemer for byen, lokal byggeskik. der har en hovedvej igennem sig. Gader I Maribo har 1960erne været hård ved er blevet lagt om og brudt igennem, par­ den gamle by. I Østergade måtte F. G. keringspladser anlagt, men nogen harmo­ Nielsens bryggeri vige for en benzintank, nisk løsning er ikke nået. den gamle amtstue for en parkerings­ plads. Lunds købmandsgård er skiftet ud Behovet for fælles goder er vokset i vort med Lollands-Centret, og på hjørnet til århundrede. Ved århundredskiftet fik Torvet skar man i 1969 den ene fløj af Maribo et vandværk, i 1907 et vandtårn Schrøders købmandsgård. I Vestergade og i 1911 et elektricitetsværk. Gasværket brændte Olsens Hotel i 1959, og på dets går helt tilbage til 1865. I 1905 begynd­ plads opførtes et supermarked. Længere te man at kloakere i Østergade og Jern­ nede ad gaden forsvandt Bdr. Henrich- banegade, men først i 1931 gennemførtes sens købmandsgård, Farvergården og det, der dengang kaldtes det store kloak­ Nielsens købmandsgård for at give plads anlæg til Smålandshavet. I dag står vi til Hotel Hvide Hus, og ved åen blev overfor kloakerings- og affaldsproblemer Mortensens købmandsgård erstattet af af helt andre dimensioner. boligbebyggelsen „Åparken“. I landdistrikterne blev de første elvær­ ker anlagt i de største af byerne: Band­ Trafikkens udvikling har på afgørende vis holm og Stokkemarke (1913). Vandvær­ ændret livsvilkårene - tænk blot på, hvad kerne kom i 1930erne, hvor der blev byg­ cyklen har betydet for befolkningen i get værker i Stokkemarke, Hillested, Øs­ landdistrikterne. Ellers er det jo bilismens tofte, Bandholm og Hunseby. De blev århundrede. Landevejene er blevet udvi­ organiseret som andelsselskaber. Andels­ det, lagt om, rettet ud og asfalteret, og i bevægelsens seneste skud er iøvrigt an­ 1963 åbnedes det store motorvejsanlæg delskølehuse, som kom efter anden ver­ „Fugleflugtslinjen“, der gennemskærer denskrig, således bl. a. i Stokkemarke og Maribo-området ved Nørresø. i Østofte i 1947, og Fællesvaskeriet, som startede 1951 i Maribo.

SKOVTURE OG TURISME Da sansen for naturen blev vakt i begyn­ delsen af forrige århundrede, blev Mari­ Udflugts både på søen o. 1910. bos smukke omgivelser et aktiv. Søerne

101 Færgemændene, der roede publikum over søen mellem domkirken og Bangshave. - Foto 1930’- erne.

var fortsat vigtige leverandører af vand der festet til sidst i 1860erne, hvor pa­ til garverierne og brændevinsbrænderier­ villonen blev omdannet til et herregårds­ ne, men nu fik de skovkranste søer end­ mejeri under Skovnæs. Herefter var nu en funktion, som et område man tog Bangshave uden pavillon i lang tid. Men på udflugt til. da byen havde erhvervet skoven i 1911, Naturen var smuk, og menneskene dannede en kreds af borgere atter et sel­ hjalp til. I 1828 blev Bangshave, der den­ skab, der opførte den endnu bevarede gang var kongelig skov, lagt om med sti­ pavillon. er og bænke, og i sommertiden blev der Andre udflugtsmål for byen og dens opvartet med musik. I 1853 dannede en gæster var Lysemose ved Nørresø, Fri­ kreds af byens borgere et selskab, der landsmuseet, som i 1920erne blev anlagt opførte en pavillon, hvor skovgæsterne som en afdeling af Stiftsmuseet, og Borgø kunne få forfriskninger, og hvor der kun­ med ruinerne af Revshaleborgen. Hertil ne holdes fester og skovballer. Her blev gik der udflugtsbåde. Sejlture kunne man

102 Bangshave-pavillon nr. to blev opført af en kreds af byens borgere i 1911-12, og den er­ stattede den gamle pavillon, der var blevet omdannet til mejeri (se s. 70). Den nye pavillon kom til at betyde meget for byen og dens gæster; og det gør den da forøvrigt stadig, for Maribo er en af de få byer, der har bevaret sin pavillon. - Foto 1930’erne. også få ved at lade sig ro over Kloster­ søen mellem Domkirken og Bangshave, og endelig kunne man nyde naturen og søen ved at tage på de stadig yndede rør- snapseture. I vort århundrede har Maribo været udflugtsmål for hele landsdelen. Genera­ tioner af voksne og børn har her mødt og oplevet det tætte samspil mellem de mange historiske minder og den dejlige natur. I senmiddelalderen var byen val­ fartssted for store skarer af fromme pil­ grimme. I dag er det turiststrømmen, der præger bybilledet i sommertiden.

103 Forsorg

I middelalderen var det kirken, der tog ly; underhold måtte de skaffe sig ved al­ sig af de fattige. I Maribo drev klosteret misser samt renterne af de ret små le­ således et hospital, kaldet beginnehuset. gatkapitaler. I 1700-tallet blev der stiftet Ved reformationen overgik fattigforsor­ hospitaler i Stokkemarke og Nørreballe, gen til de verdslige myndigheder. Reelt begge steder med sognepræsten som initi­ var der dog ikke tale om noget udviklet ativtager. Stokkemarke hospital, der blev forsorgs-apparat, og resultatet var et om­ nedlagt i 1903, havde plads til 4 fattige. fattende tiggeri. Det blev gjort lovligt på Det lå ved kirken, hvor nu genforenings­ den måde, at de, der blev anerkendt som stenen er. Hospitalet i Nørreballe gav tiggere, fik legitimation, der gav dem ret plads til 4-6 fattige. Bygningen, der sta­ til at betle inden for et bestemt område. dig eksisterer, blev i 1910 ombygget til Til gengæld drev man en veritabel klap­ fire lejligheder. I 1973 blev huset solgt jagt på dem, der enten tiggede uden for til privat beboelse, og hospitalet omdan­ deres område eller uden at have tigger­ net til et legat. tegn. Til at holde justits valgtes mange Knuthenborg systematiserede - som så steder en af sognets egne fattige, normalt mange andre godser - omsorgen for sine en af de største og stærkeste, han fik tit­ ansatte, da Eggert Christopher Knuths len stodderkonge og myndighed til at enke, Søster Lerche, i 1715 stiftede et jage alle fremmede tiggere væk. I Stok- hospital. Her kunne 8 fattige fra godset kemarke havde stodderkongen et værdig­ få husly, underhold og klæder. Hospita­ hedstegn - stodderkongens spyd - det er let eksisterede indtil 1926, hvor det blev bevaret og kan i dag ses på Stiftsmuseet. overdraget kommunen på den betingelse, Kun en meget lille del af de fattige blev at der blev bygget et alderdomshjem, som før i tiden optaget på institutioner. Der skulle have navnet „Søster Lerches Min­ var langt fra pladser nok, og de fleste de“. Det skete i 1929. måtte klare sig som de bedst kunne. Der Knuthenborg oprettede endnu en stif­ var dog nogle mindre stiftelser, de så­ telse. Det var en følge af Eggert Chri- kaldte hospitaler. Det ældste var begin­ nehuset i Maribo, hvor 10 kunne få hus­ Stodderkongens spyd fra Stokkemarke.

104 Nørreballe hospital. - Foto o. 1910. stopher Knuths testamente af 28. juni Maribo afdelingen af Foreningen til Værn 1874. Den fik navnet „Karen Knuths Fri­ for enlig stillede Kvinder en ejendom i boliger“ og blev indrettet til friboliger for Klostergade, som 1893 blev ombygget til værdige og ubemidlede fra godset. Insti­ hvilehjem. tutionens fundats er fra 1880, og stiftelsen I forrige århundrede var den offentlige eksisterer stadig. indsats for de fattige ellers i tiltagen. Når Den private forsorg for ældre og ube­ den private forsorg alligevel voksede, midlede fortsatte langt op i forrige år­ skyldes det, at den offentlige tog en ret hundrede. Således opførte Foreningen af så hårdhændet retning. Baggrunden her­ 1. Januar 1852 i 1867 en stiftelse med fri­ for var det stærkt stigende befolknings­ boliger i Klostergade. I 1887 opførte tal og proletariseringen af de dårligst Haandværkersvendenes Sygeforening en stillede befolkningsgrupper. Kommuner­ stiftelse i Museumsgade, og i 1886 købte nes svar var opførelse af fattiggårde, der

105 Karen Knuths friboliger. - Foto 1976. på én gang fungerede som forsørgelses- tiggårdene blev et skræmmebillede for be­ og arbejdsanstalter. De fattige fik for­ folkningen. Kritikken imod denne ydmy­ plejning og husly, men de skulle yde ar­ gende og ofte hårdhændede form for fat­ bejde for disse goder. På landet indkøbte tighjælp tog til, og omkring århundred­ kommunen en gård til formålet, og den skiftet blev de fleste af fattiggårdene af­ første, der blev indrettet på denne måde, viklet. var fattiggården i Nørreballe fra 1865. I begyndelsen af vort århundrede æn­ Den havde plads til 40 fattiglemmer. I dredes synet på ældreforsorgen. I 1891 1870erne fulgte eksemplet i Stokkemar­ kom loven om alderdomsunderstøttelse, ke, hvor fattiggården fik plads til 60, i og med den kom alle værdigt trængende 1874 indrettede Hillested sogneråd en fat­ ældre bort fra det offentlige fattigvæsen. tiggård i Rå til 24 lemmer, og i 1876 Med loven af 1922 om aldersrente forlod købte Hunseby sogneråd en gård i Mag- man helt almisseprincippet. I denne pe­ lemer til 20. I Maribo opførtes en fattig­ riode blev der opført en række alder­ gård i 1877. Den lå i Søndergade, hvor domshjem. Det ældste ligger i Stokke­ nu boligkomplekset Sønderparken er, og marke, det blev opført i 1915. 1922 tog året efter rev man beginnehuset ned. Fat­ Maribo sit alderdomshjem i brug, i 1929

106 Maribo fattiggård lå i Søndergade, hvor nu »Sønderparken« er. Den blev nedrevet 1965 og fotograferet umiddelbart før. byggedes et i Hunseby og i 1942 i Nør- første sygehus. Huset, der blev bygget af reballe. Også i Bandholm blev der op­ murermester I. C. Mertins, er stadig be­ ført et alderdomshjem, mens Hillested fik varet. Det ligger i Brødregade over for en aftale med Bursø om, at de ældre fra kirkegården. Sygeplejen og sygebehand- Hillested kunne optages i dette sogns al­ lingen var imidletrid svagt udbygget; det derdomshjem. fik man at mærke, da der 1850 udbrød en koleraepidemi i Bandholm. SYGE I 1892 kom sygekasseloven, og med I ældre tid gled omsorgen for de syge og den kom de syge væk fra det offentlige de fattige sammen. Egentlige behand­ fattigvæsen. I samme periode tog sygebe- lingssygehuse havde man ikke. De syge handlingen fart, og i 1895 byggede by blev passet i hjemmet, hvis de havde no­ og amt et egentligt behandlingssygehus get, ellers måtte de på en fattig-institu- ved Søndersø. 3. august 1956 kunne de tion. Det var et stort fremskridt, da Ma­ samme bygherrer indvie det nye sygehus ribo by og amt i 1846 opførte egnens på Præstebakken.

107 108 <- Landsdelens ældste sygehus, opført af by og Den private forsorg var omfattende i forrige amt i 1846 med I. C. Mertins som bygmester. århundrede. Karakteristisk for tiden er de bor­ Foto 1976. gerlige stiftelser. Maribos blev bygget 1867 i Klostergade af foreningen af 1. januar 1852. Foto 1930’erne.

1894-95 lod de samme bygherrer opføre et nyt sygehus med H. C. Glahn som arkitekt. Det blev i 1956 afløst af et nyt sygehus på Præste- bakken, og det gamle blev omdannet til hjem for kronisk syge med navnet »Søndersøhjem­ met«. - Foto o. 1900.

109 110 BØRN Foruden asylet var der i Maribo en Indtil slutningen af forrige århundrede privat børnehave. Den blev startet i 1888 var der ingen forsorg, der specielt var af Inge Gulmann og Anna Rosenstand. indrettet på børns behov. De måtte følge Dens sigte var ikke socialt, men pæda­ de voksne, og for dem, der levede på gogisk. Det var en af de såkaldte Frøbel- fattiggården, kunne det blive en ret så ske Børnehaver, der fik sine børn fra de hård opvækst. I 1899 oprettedes imidler­ velstillede kredse. tid på privat initiativ Lollands første bør­ På landet var småbørn ikke noget, man nehjem. Det fik til huse i Museumsgade, lavede institutioner for. Heller ikke da men flyttede i 1921 til nye bygninger ved kvinderne ved indførelsen af sukkerroe­ anlægget Trekanten. Det blev nedlagt i dyrkningen fik daglangt arbejde uden for 1975. hjemmet. De måtte tage børnene med i I forbindelse med industrialiseringen af roemarken og passe dem, som det bedst by og land opstod der et behov for en kunne falde for. Især om efteråret var institution, hvor de ikke skolesøgende det hårdt for alle parter. I 1950 tog Red børn kunne blive passet, når begge for­ Barnets lokalkomite for Maribo affære ældre gik på arbejde. I december 1866 og fik startet roebørnestuerne, hvor bør­ stiftedes Maribo Asyl til løsning af den­ nene kunne blive passet, mens forældre­ ne opgave. Det var en privat institution, ne var i roerne. Den første startede i sep­ startet ved, at ejeren af Skovnæs, justits­ tember 1950 i Hillested præstegård. Den råd Meincke, tilbød at sikre lønnen til fik hurtigt følgeskab af andre. De fleste asylmoderen i tre år. I 1886 flyttede asy­ blev indrettet i forhåndenværende loka­ let ind i en bygning, som kommunen ler, men een af dem, den i Bandholm, havde opført til formålet på den grund fik eget hus i 1956, og den eksisterer sta­ i Brødregade, hvor tidligere beginnehuset dig, nu som helårs børnehave. Der er havde ligget. Asylet fortsatte her som ikke tvivl om, at roebørnestuerne har selvejende stiftelse til 1949, hvor der været med til at bane vejen for børne­ blev en kommunal børnehave og vugge­ haver i landdistrikterne, og foruden den stue. Det eksisterer stadig, nu som bør­ i Bandholm er der i dag også børnehave nehave. I 1960erne blev byens børneha­ i Hunseby. ver og vuggestuer yderligere udbygget med institutioner i de nye, østlige bolig­ kvarterer.

Maribo asyl fotograferet o. 1910 i anledning af en fest, hvor asylets bestyrelse var på besøg. 111 Den kommunale skole i Østergade. - Foto o. 1910.

SKOLER man kunne sin katekismus, og man skul­ I ældre tid var oprettelsen af skoler over­ le kunne læse. Da ingen kunne tage ar­ ladt til det private initiativ. I vores om­ bejde uden for sognet eller gifte sig uden råde var de ældste skoler dels latinsko­ konfirmationsattest, blev konfirmationen len i Maribo, som blev grundlagt af klo­ en af de mest effektive drivkræfter in­ steret, dels skolen i Hunseby, som star­ den for almueundervisningen. tede i slutningen af 1600-tallet på ini­ I løbet af 1700-tallet kom der skoler tiativ af Søster Lerche til Knuthen borg. i næsten alle landsbyer, og da skolelove­ En del steder tog degnen sig af under­ ne af 1814 gjorde almueundervisning visningen, men det var ret beskedent, obligatorisk, var Lolland allerede godt hvad der blev nået. med. I løbet af forrige århundrede blev Med indførelsen af konfirmationen i skolerne kraftigt udbygget, og mange ste­ 1736 tog staten et kraftigt virkende ini­ der fik man flere lærere. Men århundre­ tiativ. For at blive konfirmeret skulle det igennem var udviklingen præget af

112 1910-12 opførte Maribo kommune en ny skole arkitekt. Fotografiet viser skolen o. 1920. Den i den østlige del af byen. Den blev bygget ef­ er senere blevet stærkt for bygget, men den vat­ ter pavillonsystemet med C. Brandstrup som god engang. mange og i forhold til i dag ret små sko­ ling af handelsskolen i Nakskov. Special­ ler. I begyndelsen af vores århundrede arbejderskolen i Maribo, der videreud- begyndte koncentrationerne, og hvor der danner og omskoler voksne arbejdere, i forrige århundrede var folkeskoler i 13 startede som en af de første i landet ef­ byer foruden Maribo, er der i dag kun ter loven af 1960. Forud havde der væ­ skoler i Bandholm, Hunseby, Stokkemar- ret en arbejdsteknisk skole, men nu blev ke og Østofte samt Maribo. der startet en egentlig specialarbejdersko­ Skoler til uddannelse af lærlinge blev le, der fik til huse i den gamle trævare­ startet i anden halvdel af forrige århun­ fabrik ved jernbanen. I 1967 flyttede drede, hvor de respektive erhvervsfor­ skolen til nye bygninger, der i 1974 blev eninger oprettede en handelsskole og en udvidet med en stor hal. I det hele taget teknisk skole. Sidstnævnte fik eget hus i var årene omkring 1960 præget af en Østergade i 1886. Begge skoler er nu ned­ stor indsats på skoleområdet i Maribo. lagt som selvstændige institutioner, men Byen havde i forvejen et gymnasium, og i teknisk skoles bygning er der en afde­ borgerskolen blev udbygget og udvidet

113 Kursus i bygningsarbeider for lolland-falsterske arbejdsmand 1959. Denne kursusvirksomhed banede vejen for specialarbejderskolen.

med en centerskole og en hjælpeskole. HAVLØKKE - SØRUP I 1964 startede landets første skolecen­ Første skole opført sidst i 1700-tallet i tral i Maribo. Sørup. 1819 blev der bygget ny skole i Havløkke, den er forlængst nedlagt som ABED skole, men bygningerne er bevaret. Skole blev opført i 1740erne. Den blev ombygget i 1834. 1865 blev der bygget HILLESTED ny skole. Den er forlængst nedlagt, byg­ I 1700-tallet holdt degnen skole. 1836 ningerne brændte i 1967. opførtes en skole, der blev udvidet mod syd i 1906. Bygningerne, der stadig er BLANS bevaret, blev solgt til privat beboelse, da Første skole blev oprettet i 1780erne. den nye skole blev taget i brug i 1932. Den blev bygget om i 1816 og helt for­ nyet i 1852. Skolen er forlængst nedlagt, HUNSEBY bygningerne er ikke bevaret. Ældste skole blev oprettet af Søster Ler-

114 Christiansmindeskolen fra Langet, nu på Fri­ landsmuseet i Maribo. • ehe til Knuthenborg; fundatser fra 1698 re. Den blev senere udvidet. Skolen blev og 1723. Bygningen faldt senere i 1700- nedlagt i 1905. I 1937 blev bygningen tallet tilbage til Knuthenborg, men i flyttet til Frilandsmuseet i Maribo. 1805-06 opførte lensgreven to nye skoler i sognet i henholdsvis Hunseby og Mag- MAGLEMER lemer. Begge bygninger er bevaret. Første skole opført 1805-06 (se Hunseby). 1907 ny skole, bygningerne er bevaret, KÆLDERNÆS men skolen nedlagt. En skole omtales første gang i 1740erne. Den blev ombygget og udvidet i 1846. MARIBO I 1908 byggede man ny skole, som blev Fra senmiddelalderen og frem til 1740 udvidet i 1937. Den er nedlagt som sko­ latinskole i Brødregade. 1740 omdannet le, men bygningen er bevaret. til dansk skole. 1828 flyttet til Torvet 18; denne bygning er stadig bevaret. 1844 LANGET købte byen den tidligere bispegård i Øster­ Skole omtales første gang sidst i 1700- gade til skole (nu Deins Boghandel), op­ tallet. 1817 opførte C. D. F. Reventlow ført 1802. I 1867 udvidedes med en to­ en ny skolebygning med lerstampede mu­ etages bygning i gården. I dette skole-

115 Maglemer skole fra 1805-06. - Foto 1964. Maglemer skole fra 1907. - Foto 1964.

kompleks, som stadig er bevaret, var der SKELSTRUP almueskole og borgerlig realskole. 1910- Skole opført i 1870erne. Bygningen er 12 opførtes skolepavilloneme på en grund bevaret, men skolen forlængst nedlagt. ved Østergade/Revshalevej. Dette skole­ kompleks er udvidet flere gange. Ud mod STOKKEMARKE Revshalevej opførtes gymnasiet i 1937. Et skolehus omtales sidst i 1600-tallet, Det private skolevæsen omfattede en del men først i 1733 oprettedes en egentlig pogeskoler. Den største af dem var Frø­ skole af pastor Blicher. Efter hans død ken Harries’, der overtog skolebygninger­ forfaldt skolen, og i den anden halvdel ne i Østergade i 1912. Den private Real­ af 1700-tallet omtales den som en degne­ skole blev oprettet i 1871. Den havde til skole. I 1820erne blev der bygget en ny huse i den nuværende Kaj Munksgade. skole. Den blev i 1905 afløst af en ny, Den blev nedlagt i 1966. I 1916 startede der er udvidet i 1936 og 1963. Set. Joseph Søstrenes skole, der 1975 blev omdannet til en selvejende institution: SVANEVIG Sankt Birgitta Skole. I mellemkrigstiden var der i flere perioder polsk skole i det Skole opført 1912, udvidet 1938-40. polske hus i Museumsgade. ØSTOFTE Degneskole i 1700-tallet. I begyndelsen REERSNÆS af forrige århundrede blev der oprettet O. 1740 oprettedes den første skole. Den en rigtig skole, der fra 1829 havde både blev fornyet i begyndelsen af forrige år­ første- og andenlærer. I 1881 og 1922 hundrede og igen i 1901. Skolen er for­ blev der bygget ny skole. Den fra 1922 længst nedlagt, men bygningerne er be­ er bevaret og indgår i det nuværende sko­ varet. lekompleks.

116 Folkestyre

I klostertiden havde abbedissen den øver­ skab bygget et nyt, men allerede i 1840- ste myndighed over Maribo købstad med erne begyndte man at planlægge en ud­ en byfoged og andre embedsmænd til at skiftning. udføre det praktiske. Ved klosterets af­ Det nye råd-, ting- og arresthus skulle vikling fik byen borgmester og råd, men bygges og finansieres ved et samarbejde ved købstadsforordningen 1682 var Ma­ imellem by, amt og stat. Byen spillede ribo en af de byer, der mistede både ud. I 1852 fik den murermester I. C. Mer- borgmester og rådmænd, og derefter måt­ tins til at udarbejde tegninger til et nyt te nøjes med en byfoged. Udvalgte bor­ rådhus. Tegningerne blev forkastet af sta­ gere - kaldet de eligerede - deltog som tens bygningsinspektør. Derefter cirklede rådgivende i byens styre, og i 1797 blev sagen rundt imellem de forskellige in­ der fastsat regler om deres valg og ind­ stanser. Mertins omarbejdede tegninger­ flydelse. Udviklingen hen imod et folke­ ne. De blev sendt rundt og omsider god­ styre førte i 1837 til bestemmelsen om, kendt i 1855. I mellemtiden havde Mer­ at de eligerede borgere skulle afløses af tins arbejdet for købmand Lauritz Schrø­ en borgerrepræsentation, valgt af og der og i 1856 fuldført Østergadefløjen af blandt de velstillede. Nærmere et folke­ den store købmandsgård. Det var et spæn­ styre kom man med kommunalloven i dende bygningsværk i nygotik med kam­ 1868, hvorefter byen fik et byråd på 9 takkede gavle. Vi véd, at de tegninger til medlemmer. De 4 blev valgt af de højest rådhuset, som var blevet godkendt i 1855, beskattede, de resterende 5 af såvel de var til en bygning med skrå gavle, og det højest beskattede som af de øvrige mand­ er nærliggende at tro, at det har lignet det lige vælgere. 1908 fik man almindelig sygehus, Mertins havde bygget i 1846. valgret til kommunale valg, og den om­ Men da man skulle i gang med rådhus­ fattede også kvinderne. Borgmesteren var byggeriet i 1856, blev tegningerne i sidste kongevalgt til 1919. øjeblik ændret således, at bygningen fik Folkestyret var således på vej, og få kamtakgavle, et ottekantet tårn med bly- steder har det manifesteret sig tydeligere tækket spir og en altan ud mod Torvet. end i Maribos rådhus. Lige siden kloster­ Vi véd ikke nøjagtigt, hvad der er fo­ tiden har der ligget et rådhus midt på regået, men mon ikke byens råd ved sy­ Torvet Det gav samtidig husly til lands­ net af Schrøders nye gård på hjørnet af tinget. I 1819 havde by og stat i fælles­ Torvet og Østergade har besluttet, at nu

117 ville de overgå købmændene, som i så i købstæderne var det kun de bedrestille­ mange år havde ført det store ord. I 1857 de mænd, som kunne vælges og havde var rådhuset færdigt, og resultatet blev valgret. Valgretten udvidedes i demokra­ et selvbevidst bygningsværk, der knejser tisk retning i 1855 og senere også i 1867, midt imellem monumenterne over de to men først i 1908 faldt den priviligerede kræfter, som i så mange år havde beher­ valgret væk, og samtidig fik kvinderne sket byen: kirken og købmændene. Nu valgret. Vores område var opdelt i føl­ førte folkestyret sig frem med sit monu­ gende kommuner med eget sogneråd: ment. Og da busten af grundlovens gi­ Bandholm, Hillested, Hunseby, Maribo ver, Frederik VII, i 1867 blev placeret landsogn, Stokkemarke og Østofte samt lige midt på Torvet, var billedet fuldendt. Askø. I landområdeme blev befolkningen første I 1958 indledte kommunallovs-kom- gang inddraget i styret i 1803, hvor 3-4 missionen sit arbejde, og efter mange og af sognemændene sammen med præsten lange forhandlinger kunne kommunalre­ skulle administrere det offentlige fattig­ formen træde i kraft 1. april 1970. En væsen. I 1814 fik de indflydelse på skole­ købstad og 7 sognekommuner blev til sager, og i 1841 indførtes sogneråd. Som Maribo storkommune.

118 <- Lauritz Schrøders gård på hjørnet af Torvet Rådhuset i Maribo fra 1857 er et af de sjældne og Østergade. Fløjen mod Østergade blev byg­ eksempler på et offentligt byggeri, der er i get året før rådhuset af murermester I. C. Mer­ virkelig harmoni med det lokale miljø. Murer­ tins. Han havde 1846 bygget sygehuset (se s. 108) mester I. C. Mertins, som byggede det, var dybt og i 1850'erne huse hl. a. i Klostergade (se s. forankret i stedets byggeskik. Prøv i fantasien 86). Han var en dygtig, men traditionel byg­ at pille kamtakgavle og tårn af rådhuset, og mester, og det er sandsynligt, at det var byg­ tilbage er et hus meget lig 1850'ernes øvrige herren, Lauritz Schrøder, der stod bag udform­ byggeri i byen (se s. 85-87). Men da der skulle ningen med kamtakker og blændinger. Lauritz være forskel på et rådhus og et almindeligt hus, Schrøder var en mand med en vid horisont og fik rådhuset kamtakker, tårn og spir. Resultatet med stærke kulturelle interesser. Det var så­ er en varm og festlig fanfare for det folkestyre, ledes ham, der startede Stiftsmuseet. som nu var ved at bryde igennem.

119 Kildemateriale

UTRYKTE KILDER ILLUSTRATIONER Landsarkivet for Sjælland m. m.: Fotografierne stammer fra Brandtaksationsprotokoller vedrørende Maribo Lolland-Falsters Stiftsmuseum: s. 10-12, 15, 18- 1771-1877. 20, 23, 29-30, 33, 38-39, 42, 44. 46, 50-52, 58- 59, 63-64, 65-85, 87, 89, 91 øverst, 92, 93 øverst, Retsbetjentarkiverne, Maribo birk. 95-97, 98 nederst, 99-100, 102-03, 105-110, 112- Firmaanmeldelser. 116 og 118. Syns- og taksationsforretninger 1870-1919. Nationalmuseet: s. 13-14, 16-17, 22, 25, 32 og 34. Det kongelige Bibliotek: s. 26, 41, 47 nederst, TRYKTE KILDER 49 nederst, 53 og 119. Udover den litteratur, der er optaget i biblio­ Sophus Nissens efterfølger, fotograf Klüwer grafien, bygger bogen på følgende: Jepsen, Maribo: s. 47 øverst, 48, 86, 90 og 01 Lollands-Posten div. årgange. nederst og 98 øverst. Lolland-Falsters Stiftstidende div. årgange. Artikler i Erhvervshistorisk årbog 1966 og 1967 Malerier, tegninger og ting stammer fra om brændevinsbrænding. Lolland-Falsters Stiftsmuseum: s. 28, 35, 37, 43, Artikel i Lolland-Falsters historiske Samfunds 49 øverst, 51 øverst, 54, 56-57 og 104. årbog 1973 om roebørnestuerne. Det kongelige Bibliotek: s. 64 øverst. Privateje: s. 45, 55 og 64 nederst.

Kortene er tegnet af Ove Nielsen.

120 Bibliografi

Litteratur om Maribo ved Birthe Møller og Ester Frostad

Listen omfatter Maribo Storkommune, Anvendte forkortelser: (Askø og Lindholm er ikke medtaget) bd. = bind samt øerne i Maribo Søndersø. Med­ ill. = illustreret taget er bøger, afsnit i bøger, tidsskrift­ LFÅ = Lolland-Falsters Historiske artikler. Personalhistorie er kun medtaget Samfund. Årbog. i begrænset omfang. Litteratur om dyr­ litt. = litteraturhenvisninger skuer er ikke medtaget. Litteraturlisten nr. = nummer bygger hovedsagelig på en gennemgang af: red. = redaktør, redigeret Erichsen, B. & Alfr. Krarup: Dansk Hi­ s. = side(r) storisk Bibliografi. 2. udg. 1929. Bd. 1-3. sp. = spalte(r) Bruun, Henry: Dansk historisk bibliografi tvl. = tavle(r) 1913-42. 1966-73. Bd. 1-5. u.å. = uden årstal Bruun, Henry: Dansk historisk bibliografi udarb. = udarbejdet 1943-47. 1956. udg. = udgiver, udgivet Dansk Historisk Årsbibliografi. 1967-69. upag. = upagineret Trap, J. P.: Danmark. 4. udg. 1929-32. 5. årg. = årgang udg. 1955-72. Heilskov, Chr.: Dansk Provinstopografi. 1920-49. Bd. 1-2. Dansk Tidsskrift Index 1915-72. BIBLIOGRAFI Litteratur om Lolland-Falster i Central­ Centralbiblioteket, Nykøbing F.: Litteratur om biblioteket i Nykøbing F. 1969. Lolland-Falster i Centralbiblioteket, Nykø­ bing Falster. En katalog udarbejdet af Dan Et udvalg af populær litteratur om Lol­ R. Sørensen. 1969. 69 blade. land-Falster. 1935. Hansen, Jeppe: Danske Jernbanestrækninger 1945-1974 en bibliografi. Signalpostens for­ Kirkehistoriske Samlinger 1849-1975. lag, 1975. 22 s. Lolland-Falsters Historiske Samfund. År­ Norvin, William: Kilder og Hjælpemidler til Studiet af Lollands og Falsters Historie. Ske­ bog 1913-74. matisk Oversigt, udarb. på Foranstaltning af Lolland-Falsters Stiftsmuseums Årsskrift Lolland-Falsters historiske Samfund. Nyk. F. 1915-1919. Bd. 1-2. 1940-75. 1. Den historiske litteratur. Stiftsbog og Landemodeakt for Lolland- 2. Håndskrifter, arkiver. Et udvalg af populær litteratur om Lolland- Falsters Stift. 1967-75. Falster. Historie og topografi. Udgivet af Lokalsamlingen i Stiftsbiblioteket i Ma­ Lolland-Falsters offentlige biblioteker og Lolland-Falsters historiske Samfund v. Knud ribo. Hansen, Nykøbing F., 1935. 46 s.

121 ALMEN HISTORIE Hauch, L. A.: Danmarks trævækst. Bd. 3. Fyen Aktieselskabet Diskonto- og Laanebanken i med omliggende øer og Lolland-Falster, 1922. Maribo. 1854- 11. september - 1929. Maribo 126 s., ill. Lollandsposten, 1929. 328 s. ill. litt. Knuthenborgs skove s. 90-92. Maribo kloster og Maribo by. Byens udse­ Maribo sø. Søkort. Udgivet af Deins Boghan­ ende. De gamle slægter i Maribo. Bankens del. u. å. stiftere. Banken. Næringslivet. Accisebodeme. Nielsen, Kaj: Undersøgelse af kommunevand­ Byens grænser. Byens styrelse. Byens jorder løb ved recipientvurdering. Maribo kommune og offentlige bygninger. Byens dagblade og har besluttet at gennemføre en generel vur­ bogtrykkerier. Medicinalvæsenet. Maribo som dering af alle kommunens betydende vandløb bispesæde. Bandholm. Landskendte navne. med henblik på at ville foretage tilbunds­ Spredte træk af byens historie. gående forureningsbekæmpelse. Haugner, C. C.: Maribo Historie. Maribo 1937- Stads- og Havneingeniøren, årg. 63, 1972, 38. Bd. 1-2, ill. litt. (Lolland, 6-7). nr. 3, s. 48-51, ill. 1. Kloster og kirke. Recipientundersøgelse i Maribo kommune 1971- 2. Købstaden. 73. Rapport om recipientundersøgelse af de Haugner, C. C.: Maribo og Fejø Birker (Fuglse betydende vandløb i Maribo kommune ved Herreds nordre Del). Nakskov, 1942. 323 s. Ivar Hansen. 1973. 73 s., ill. ill. litt. (Lolland, 8). Rostrup, E.: Lollands vegetationsforhold. Vi­ Stokkemarke sogn s. 5-56. denskabelige meddelelser fra den naturhisto­ Østofte-Bandholm sogne s. 159-231. riske forening. 1864. s. 37-119. Hunseby sogn s. 233-283. Maribo landsogn s. 284-286. Hillested sogn s. 287-301. SPROG Lolland-Falsters Historiske Samfund. Årbog 1913- . Årg. 1- . Larsen, N. K.: Dagligdags tale i Grimstrup, Maribo som stiftsby og mødested. Lollands Hunseby sogn. Dania, 1898, s. 50-53. Archiv. Red.: Preben Krarup, Maribo, 1962. Widding, Ole: Prøver på midtlollandsk dialekt. 144 s. ill. litt. Tegninger: John Sparre Chris­ LFÂ, 1930, s. 112. tensen. Fra landsby til domkirkeby. Stiftsbyen. Lol- lands-far landsting. Landemodet. Maribo amtsstue. Stiftsbiblioteket i Maribo. Lolland- RETSVÆSEN Falsters Stiftstidende og Lollands-Posten. Hansen, Povl: Om Dorte Skov, hendes venner Lolland-Falsters Stiftsmuseum. Lollands han­ og hendes fjender. LFÅ, 1916, s. 22-83. del - og anden købstadnæring. Om en række af Dorte Skovs (c. 1650-1701) Nielsen, N. P.: Maribo bys historie. Købstad­ retssager om arv, ejendom, brudt ægteskabs­ foreningens Tidsskrift, årg. 44, 1933, s. 351- løfte m. m. 57, ill. Rhode, Peder: Samlinger til de danske Øers Hansen, Povl: Om Dorte Skov og tyven. LFÅ, Laalands og Falsters Historie. Med en Deel 1919, s. 23-49. Forandringer, Tillæg og Rettelser paany udg. V. H.: Dorte Skov endnu engang. LFÅ, 1917, af J. J. F. Friis. 1859. Bd. 1-2. 1. udg. 1776-94. s. 136. A. Hk.: Dorte Skov, hendes venner m. v. LFÅ, 1919, s. 118. NATUR Hofman, Hans de: Samlinger af Publique og Christensen, Tyge: Fredningen af Maribosø­ Private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve. erne. Dansk Naturfredning, 1954, s. 47-54, ill. 1760, bd. 6, Fyns Stift, Lollands Stift. Dahl, Knud: Naturfredninger på Lolland-Fal­ Holtse, Niels: To provsteretssager fra Stokke­ ster og Bornholm. Maribo og Bornholms marke. amter. 1968. 80 s., ill. 1. Aabenbaringen på Hellinge hede. Knuthenborg park s. 16-20. 2. Da Lars præst begravede sin datter. Svanevig ved Bandholm s. 21. LFÅ, 1947, s. 243-252, litt. Maribosøeme og deres omgivelser s. 22-31. Kiøbstædret for Maribo, givet Aar 1488. Medd. Danske skovdistrikter 1966. 10. udg. Udarb. af af P. C. Valentin. Nye Danske Magazin, bd. Peter Kjøller. Udgivet af Danske Forstkandi­ 6, 1836, s. 223-29. daters Forening. 1966. 471 s., reg. s. 204-05: Larsen, Alfred: Den Hunseby præst Jens Oluf- Knuthenborg park. Knuthenborg skovbrug. sen Riber og hans strid med Knud Urne til Knuthenlund. Aarsmarke. LFÅ, 1945, s. 400-414, litt.

122 Fussing, Hans H.: Bidrag til dansk Præstehi- Købstæderne i Lolland-Falsters Stift, Odense, storie, 1496-1657. Kirkehistoriske Samlinger, 1918. 1-7 i 1 bd. 294 s., ill. (Danske Køb- 1937. 6. rk„ bd. 2, s. 476-77: Hunseby. Strid stæders Historie og deres Erhvervsliv, red. ml. Knud Urne til Aarsmarke og Jens Oluf- af O.Hougaard og A.Wedderkop Hedegaard). sen, 1615-19. Maribo: s. 113-143. Handel, Haandværk og Repertorium over Legater og milde Stiftelser Industri. i Danmark. Udg. af H. R. Hiort-Lorenzen og Maribo amt. Udsnit af værket »De danske er­ F. P. G. Salicath, 1897. Bd. 3 Lolland-Falsters hverv«. Biografisk redaktion: Forlaget Liber. og Fyns Stifter. Kbh. 1967, s. 413-434, ill. Schack, D.: Revision og Fortsættelse af Hof­ Spilcker, Kjeld G. (Red.): Lolland-Falster, Fejø, mans Fundatssamling. Kbh. 1844, bd. 6. Ny Femø, Askø og Bogø. Firmaomtaler m. v. Fundatssamling for Lolland-Falsters Stift. under Red. af E. Andersen, H. C. Flintholm Skitse til kommunesammenlægninger i Maribo og H. Jacobsen. Bd. 1-2 (3 hæfter), 342 og amt. Kommunallovskommissionens Sekreta­ 712 s., ill. Odense, 1946. riat, 1964. 78 s. + 22 kort. Uldall, Kai C.: Indberetning om den økono­ Sundhedsvedtægt for Maribo købstadskom­ miske Tilstand på Lolland-Falster 1735. mune. 1961, 77 s. LFÅ 1918, s. 34-87.

Handskemagerbanden Landbrug Commissions-Dom i Justitssagen betreffende Abed Planteavlsstation. Forædlingsarbejdet gen­ Mordene i Støby og paa Vaarskovgaard samt nem 25 år. 1903-1928. Nykøbing F. 1928. flere andre paa Lolland begaaede grove For­ 80 s., ill. brydelser. Afsagt den 5te August 1852. Ud­ Arbejdsgiverforeningen for land- og skovbrug givet af J. P. Petersen, Kbh. 1852, 78 s. i Maribo amt. 5. november 1918-1943. Lol- Hundebøll, P. Møller: Handskemagerbanden. lands-Posten 1943. 164 s., ill. Et mørkt kapitel af Lollands historie, Ma­ Begtrup, Gregers: Beskrivelse over Agerdyrk­ ribo. 1968. 39 s. ningens Tilstand i Fyen, Langeland, Ærø, Larsen, H.: Handskemagerbanden. Et træk af Lolland og Falster. II. 1806. den lollandske retsplejes historie. LFÅ, 1955, Knuthenborg s. 748-56. s. 72-85. Beskrivelse af landbrugets udvikling i Danmark Staffen, Mikkel: Kirsten Johansdatter. En livs­ fra 1835 indtil nutiden. Af J. B. Krarup og tragedie. Fra handskemagerbandens dage på S. C. A. Tuxen. 1895-1912. Bd. 1-6. Lolland. 1943. 61 s. Bd. 6, tillæg side 35-41: Østoftegaard. Danmarks større gårde, statistisk og historisk håndbog for det store og middelstore land­ brug. Red. af E. Bülow. 1961-75. Bd. 1-8, ill. Keldernæsaffæren Bd. 5: Præstø, Maribo og Bornholms amter. Keldernæsaffæren (ministeriet Estrups aktion Danske gårde i tekst og billeder. Samlet og mod lærer H. Andersen i K.). Folketingets udgivet af J. Jespersen. 1923-27. Bd. 1-4, ill. Forhandl. 1874-75. Sp. 1144-1260, 1266-71. Bd. 4, s. 158-473: Maribo amt. Aagaard, Frode: C. Berg. En dansk Politikers Hage, Joh. Phil.: Nye Marieboe amt. Beskrevet Levnedsløb. 1929. 380 + 9 s., litt. efter opfordring af Det Kgl. Landhuushold- Heri s. 27-29 om Keldernæsaffæren. 1874. nings-Selskab. 1844, 363 s. (Bidrag til kund­ skab om de danske provindsers nærværende tilstand i oeconomisk henseende, 19). Navnlig om landbrug, dels oversigter og statistik, og ØKONOMISKE FORHOLD dels eksempler på enkelte gårdes drift i tiden omkring 1840. OG ERHVERVSLIV Hansen, J. J.: Større danske Landbrug. Stati­ Erhverv og mennesker i en provinsby. Af Tor­ stisk, topografisk, historisk Haandbog. 1930- ben Hartvig Olsen og Flemming Lundahl. 37. Bd. 1-9, ill. 1974. 16 s. ,ill. (Erhverv og Mennesker), (Alfa­ Bd. 4: Maribo og Bornholm Amter. bog). Teksthæfte til diasserie. Hillesteds bylov 1739 Erhvervsrådets beretning. Maribo 1943. 62 s. se Danske Vider og Vedtægter III, 1913-20, Erhvervsvejviser for Storstrømsamt. Sådan ar­ s. 449-55. bejder Storstrømsamt. Udgivet af Planlæg­ Holtse, Niels: Om fællesskabet i Østofte-Band- ningsafdelingen for Storstrømsamt, u. å. Ring­ holm og Stokkemarke sogne. bind. LFÅ 1945, s. 369-390, litt.

123 Holtse, N.: Om gårdenes beliggenhed i Stokke­ Håndværk og industri marke by før udskiftningen. Arnberg, V.: Maribo kommunale Elektricitets­ LFÅ 1954, s. 307-320, litt. værk 1911-1936. Maribo, 1936, 32 s., ill. Hvidtfeldt, Johan: Antallet af landbrug på Lol­ Arnberg, V.: Maribo kommunale Vandværk. land-Falster i 1524 og 1525. 1907 - 7. December - 1932. Maribo, 1932, 16 s. LFÅ 1954, s. 307-320, litt. Bertouch-Lehn, Rud.: På sporet af vort ældste la Cour, J. C. B.: Danske gaarde. Illustreret og jernstøberi. LFÅ 1968, s. 114-126, ill., litt. historisk haandbog for det danske landbrug. Poulsens jernstøberi i Bandholm. Under medvirken af H. M. Knudsen. Christoffersen, P.: Mariebo Haandværker- og 2. saml.: Fyn og Lolland-Falster, bd. 3, 1914. Industriforening. 1868-1943. Festskrift. Ma­ 1446 s., ill. reg. ribo, 1943. 111 s., ill. 3. saml.: Fyn og Lolland-Falster, bd. 3 (ca. Johansen, Ernst: Elektrificeringen af A/S Ma­ 1914-18), 1174 s., ill. reg. riebo Dampmølle. Elektroteknikeren, årg. 25, Maribo Amts landbrug gennem 100 år. 1809- 1929, s. 5-9, ill. 1909. Mindeskrift i billeder og tekst. Udgivet Lollands Bagermesterforening. 1912-9. septem­ af Maribo Amts økonomiske Selskab, 1909. ber- 1937. Maribo (1937). 32 s., ill. 112 s., ill., portrætter. Red. af S. C. A. Tuxen, Maribo Dampmølle. vignetter af R. Christiansen. Hver 8. dag. 1906-07, 9. dec. Rersnæs Bylov 1760, se Aktieselskabet Maribo Dampmølle. Illustreret Danske Vider og Vedtægter III, 1913-20, s. 455-459. Tidende, 1915-16, nr. 52, s.: IV, ill. Widding, Ole: Markfællesskab og landskifte. Maribo kommunale Gasværk i hundrede år. Studier over lollandske markbøger 1681 og 1865-1965. 1965. 10 s., ill. 1682. Kbh. 1949. 278 s., ill., litt. Maribo Sukkerfabrik. Illustreret Tidende, 1915- Doktordisputats. 16, s. 630, ill. Østofte og omegns hesteavlsforening. Jubilæet Nørregaard, Anker: Lertøj og Pottemagere på 1922. Maribo 1922. 16 s., ill. Lolland-Falster. Lolland-Falsters Stiftsmuse­ um. Årsskrift 1964, s. 25 ff. om Maribo. Petersen, Carl: Lollands sidste haandpottema- Mejeribrug geri. LFÅ 1943, s. 130-140, ill. Bramsen, Bo: Trifolium gennem næsten 75 år. Carl H. Th. Petersens pottemageri i Maribo. En beretning om sjællandske og lollandske herregårdes mejerivirksomhed. Andelsselska­ bet Trifolium. 1972. 287 s., ill. Handel Dansk mejeristat. Red. af G. Ellbrecht. 1931. Bd. 1-2. Brødr. Henrichsens Eftf. i Maribo. Illustreret Bd. 2, s. 381-82: Maribo Mejeri. Tidende, 1915-16, nr. 52, s. VIII, ill. Bd. 2, s. 382-83: Midtlollands Andelsmejeri. Købmandsgaard. Bd. 2, s. 397-98: Stokkemarke Andelsmejeri. Aktieselskabet C. A. Qvade & Co. Illustreret Bd. 2, s. 408-09: Trifolium Andelsmejeri. Tidende, 1915-16, nr. 52, s. VI, ill. Bd. 2, s. 423-24: Østofte Andelsmejeri. Aktieselskabet C. A. Qvade & Co. 1843 - 1. Hansen, Robert: Trifoliums nye filialmejeri i maj - 1943. Maribo, 1943. 408 s., ill. Maribo. Nordisk Mejeri Tidsskrift, årg. 16, Aktieselskabet C. A. Qvade & Co. 1843 -1. 1950, s. 147-48, 150-53, ill. maj - 1968. 36 s., ill. Mejeriet »Trifolium«, Illustreret Tidende 1915- Otto Roug, Maribo. Illustreret Tidende, 1915- 16, nr. 52, s. V, ill. 16, nr. 52, s. VII, ill. Isenkramforretning. Aktieselskabet P. Hatten & Co., Maribo - Nak­ Havebrug skov. 1945, 40 upag. s., 8 tvl., ill. Erstad, Troels: To haver i Maribo. Havekunst, Søgaard, E. Wilh.: J. R. Deins boghandel Ma­ årg. 16, 1935, s. 121-24, ill. ribo 1852-1952. Bøger gennem 100 år. Ma­ Tholle, Johs.: Danske Klosterhaver i Fortid og ribo, 1952. 15 s., ill. Nutid. Gads danske Magasin, årg. 18, 1924, s. 329-44, ill. Tholle, Johs.: Haver og havedyrkning i Lol­ lands og Falsters købstæder. LFÅ 1934, s. Pengeinstitutter 36-43, LFÅ 1935, s. 96-110. A/S Diskonto- og Laanebanken i Maribo. Illu­ Tholle, Johs.: Lollands og Falsters Bonde- og streret Tidende 1915-16, nr. 52, s. Ill, ill. Landsbyhaver gennem vekslende Tider. Aktieselskabet Diskonto- og Laanebanken i Ma­ LFÅ 1928, s. 109-50, ill. ribo. 1854-1904. Maribo, 1904, 8 s.

124 Aktieselskabet Diskonto- og Laanebanken i Ma­ Omslagstitel: Fra førerrum til motor i privat­ ribo, 1854 - 11. september - 1929. Maribo 1929. banernes nye dieseltog. Indhold: se Almen historie. Bilag: Lollandsbanens modernisering, 1965,4s. Langkilde, Hans Erling: Diskonto- og Laane- Lauritsen, Tom: Fra Damphest til Lynette. bank i Maribo. Af Hans Erling Langkilde, LFÅ 1974, s. 7-46, ill., litt. Ib Martin Jensen og Axel Jørgensen. Arki­ Wessel Hansen, W.: Lollandsbanens fjernsty­ tekten, Månedshæfte, årg. 50, 1948, s. 12-14, rings- og radioanlæg. (Sikringsanlæg). Jern­ ill. banen, årg. 11, 1971, nr. 4, s. 8-9, ill. Lollands Spare- og Laanebank 1842-1892. Nak­ Lollandsbanen 1874- 1. juli - 1974. Af B. Wilcke skov, 1892. 13 s. og P. Thomassen. 1974, 271 s., ill., litt. (Dansk Den lollandske Landbostands Sparekasse. 1870- Jernbaneklub, 36). 26. november - 1970. En billedkavalkade over udviklingen i Nakskov og på Vestlolland. Maribo-Bandholm Jernbane Hovedlinier i erhvervsvilkårene 1945-70. Ma­ ribo, 1970. 239 s., ill. Dansk Jernbane-Klub, Maribo-Bandholm Jern­ Fotos fra afdelingerne i Maribo s. 135-38, bane (Museumsbanen) og dens rullende ma­ Stokkemarke s. 141, Bandholm s. 143 samt teriel. 1967, 46 s., ill. af Hans W. Larsens relieffer på Maribo Spa­ Med beretning om driften 1965-66. rekasse s. 220, 222-239. Jensen, Niels: Veteranbaner i Norden. 1974, 96 Den lollandske Landbostands Sparekasse gen­ s., ill., litt., s. 8-18: Museumsbanen Maribo- nem 75 år. Nakskov, 1945. 362 s., ill. Bandholm. Kontorer i Maribo og Stokkemarke s. 297- Maribo-Bandholm Jernbane 1869-2. nov. - 1969. 300. Af P. Thomassen og B. Wilcke. 1969, 92 s., ill. Et sekel genspejlet i slægtskorrespondance med Museumsbanen Maribo-Bandholm. Beskrivelse tilknytning til Diskonto- og Laanebanken i af museumsmateriellet. Dansk Jernbane-Klub, Maribo (Maribo Bank). 1854 - 11. september 1972, 42 s., ill. - 1954. Maribo, Lollandsposten, 1954. 107 Museumstoget og Maribo-Bandholm Jernbane. upag, s., ill. Manuskript: Kr. Møller. Perso­ Af B. Wilcke og P. Thomassen. 1965, 13 s., nalefortegnelse og regnskabsoversigt. ill. (Dansk Jernbaneklub, 7). Plum, Ole-Chr. M.: Museumsbanen fylder 10 år! (Maribo-Bandholm Jernbane). Jernbanen, SAMFÆRDSEL årg. 12, 1972, nr. 4, s. 25-26, ill. Skebye Rasmussen, P.: Museumstoget 1961- Landeveje og broer 1970. (Dansk Jernbane-Klub, Maribo-Band­ Lundbye, J. T. : Vejenes udviklingshistorie på holm Jernbane). Jernbanen, årg. 11, 1971, nr. Lolland og Falster. LFÂ 1920, s. 1-16, ill. 1, s. 10-12, ill. Lundsfryd, V. E. : Fugleflugtslinie eller slange­ Wilcke, B. og P. Thomassen: Maribo-Bandholm linie. Ingeniøren, årg. 50, 1941. Almindelig Jernbane. Hellerup, P. Thomassen. 1962, 12 del s. 100-02, ill. Kritik af vejføringen vest upag, s., ill. (Dansk Jernbaneklub, 2). om Maribo. Maribo-Torrig Jernbane Postvæsen Wilcke, B. og P. Thomassen: Maribo-Torrig Tholl, A.: En hjælpsom postfører? (Blækannul­ Jernbane. 1967, 59 s., ill. (Dansk Jernbane­ lering, Stokkemarke). Nordisk Filatelistisk klub, 18). Tidsskrift, årg. 79, 1972, nr. 6, s. 138-139, ill. Tele jon Jernbaner Andersen, Peter Andreas: Lolland-Falsters Te­ Thomassen, P.: Jernbanerne på Lolland-Falster, lefon Aktieselskab gennem 25 år. 1897-1922. LFÅ 1969, s. 39-46. Nykøbing Falster, 1921, 36 s., ill.

Lollandsbanen ARBEJDERFORHOLD Hansen, J. og L. A. Damm: Det Lolland-Fal- Dansk Arbejdsmands-Forbund. Maribo afde­ sterske Jernbane-Selskab 1874-1924. ling. 1894-1944. Maribo, 1944, 136 s., ill. 1924, 106 s., ill. Jelle Jensen, Georg: Strejken på K.B.E. i Ma­ Helmø, E.: Nye letbyggede dieseltog til danske ribo maj 1971. Af Georg Jelle Jensen, Palle privatbaner. Udgivet af Lollandsbanen i an­ Kock, Kurt Aagård Nielsen m. fl. 1971, 17 ledning af præsentationskørselen den 8/5 1965. blade. 1965, 24 s., ill. K. Balling Engelsen.

125 Polakkerne Nielsen, Lauritz: Danske Stifts- og Skolebiblio­ Boyhus, Else-Marie: Polakkerne på Lolland- teker, 1925, 127 s. Falster. Udg. af Lolland-Falsters Stiftsmu­ s. 60-65: Maribo. seum. 1970. 16 s., ill., litt. (Lolland-Falsters Nye biblioteksbygninger. Stiftsbiblioteket i Ma­ Stiftsmuseums Vejledninger). ribo. Bogens Verden, årg. 6, 1924, s. 84-86, ill. Nellemann, George: Polish immigrants in Den­ Ostenfeld, Elisabeth: Stiftsbiblioteket i Maribo mark. The study of a migration and its ef­ 1794-1944. Af Elisabeth Ostenfeld og V. Va­ fects. Særtryk af: Folk, Vol. 7, 1965, s. 89- lerius. LFÅ 1945, s. 293-337, ill., litt. 105, litt. Også som særtryk. Nykøbing F. 1945, 45 s. Nellemann, George: Polske indvandrere i Dan­ Pedersen-Sejerbo: Bogsamlingssagen i Maribo mark. Undersøgelsen af en folkevandring og Amt. Bogsamlingsbladet XIV, 1919-20, s. dens virkninger. København, 1965, 19 s., ill., 31-32. litt. Særtryk af: Socialt Tidsskrift, 1965, nr. 8. Pienge, Jørgen: Centralisation eller decentrali­ Nellemann, George: Den polske indvandring til sation af dansk blindebiblioteksvæsen. Bo­ Lolland-Falster. Lolland-Falsters Historiske gens Verden, 1937, s. 250-257. Samfund, 1967, 127 s., ill., litt. Særtryk af: Schultz, C. E.: Lollands og Falsters Bogsamling Lolland-Falsters Historiske Samfunds årbog, i Mariebo. Lærde Efterretninger, 1804, s. 1967. Med polsk og engelsk resumé. 655-656. Schultz, C. E.: Videnskabelig Fortegnelse over Provindsialbogsamlingen i Mariboe, 1, 1811. Seidelin, K. H.: Plan til en offentlig dansk ÅNDSLIVET Provinsialbogsamling i Mariebo samt Liste Biblioteker paa de allerede skjenkede Bidrag i Bøger og Alphabetisk Fortegnelse over Provindsialbog- Penge. 1795, 47 s. samlingen i Mariebo, 2-3, 1821. Tøttrup, F. og E. Sidenius: Fortegnelse over Bachmann, Ida: Blindebiblioteker. Bogens Ver­ de Bøger, som nu 20. Marts 1797 forefindes den, 1936, s. 302-312. i den offentlige danske Provinsial Bogsam­ s. 310-312 om forsøgsbibliotek for blinde i ling i Mariebo ... Med nogle Efterretninger Maribo. Stiftelsen angaaende. Kbh. 1797, 20 + 48 s. Behrend, C.: Om oprindelsen til vort ældste Tøttrup, F., C. Schultz og E. Sidenius: Tillæg stiftsbibliotek. Bogens Verden. 1919-20, s. til den i Aaret 1796 trykte Fortegnelse over 57-58. Bøgerne i den Mariboeske Bogsamling med Dyssel, Johan Arndt: »Angaaende mit for 3 Aar Efterretninger Bogsamlingen betræffende. siden oprettede Laane Bibliothèque«. Bogens Kbh. 1799, 23 s. Verden. 1919-20, s. 208-10. Brev fra Østofte 1785. Folkebibliotekerne i Storstrøms Amt. Udg. af Storstrømsamtets Biblioteksforening. 1974, 88 Museer s., ill. Boyhus, Else-Marie: Frilandsmuseet i Mari­ En analyse af tilstanden i amtets folkebiblio­ bo. Lolland-Falsters Stiftsmuseum. Årsskrift, teker i 1973 samt forslag til en ændret biblio­ 1971, s. 33-48, ill. Også som særtryk. Maribo, teksstruktur. 1971, 16 s., ill. Hansen, Holger: Lolland-Falsters Stiftsarkiv. Bæksted, Anders: Nyordningen af Lolland- Fortid og Nutid. Bd. 7, hft. 1, 1927-28, s. Falsters Stiftsmuseums oldsagssamling. 30-36. Lolland-Falsters Stiftsmuseum. Årsberetning Hansen, Robert L.: Det første offentlige blin- 1944-45, s. 5-8, ill. debibliotek. Bogens Verden, årg. 18, 1936, Bøyesen, Lars Rostrup: Træk af Kunstsam­ s. 229-30. lingens tilblivelse og udvikling. Lolland-Fal­ Hvenegaard Lassen, H.: De danske folkebiblio­ sters Stiftsmuseum. Årsberetning, 1940-41, s. tekers historie 1876-1940. 1962, 353 s. reg. 3-10. Maribo: s. 223-24. Delimat, Tadeusz: Den polske samling i Lol- Mariebo Stiftsbibliotek betræffende - Fiskalen land-Falsters Stiftsmuseum. Lolland-Falsters for Lollands og Falsters Stift 1817, s. 76-77. Stiftsmuseum. Årsskrift, 1959, s. 5-40, ill. - Nielsen, Helge: Folkebibliotekernes Forgæn­ enkelte i farver. gere, 1960, 677 s., litt. Halkjær Kristensen, Poul : Nyordningen af mu­ s. 490-96: Provinsialbogsamlingen i Maribo, seets samlinger for middelalder og renais­ s. 178-88: Læseselskabet i Østofte sogn. sance. Lolland-Falsters Stiftsmuseum. Års­ Johan Amdt Dyssel. beretning, 1944-45, s. 10-12, ill.

126 Hertig, Henrik: Lolland-Falsters Kunstmuseum. toirs Efterretninger for Lollands og Falsters Fortegnelse over malerier og skulpturer. Ma­ Stift. ribo, 1975, 96 s., ill. Fra 1. okt. 1835 udg. avisen i Nykøbing F., Hoick, Axel: En rundtur gennem Stiftsmuseet. og den hedder: Lolland-Falsters Stiftstidende. Jul på Lolland, 1934, s. 7-11, ill. Landbrugernes Dagblad. Maribo. 1932-56. Sær­ Hoick, Axel: Stiftsmuseet i Maribo. Samleren udgave af Lollandsposten. V, 1928, s. 137-139, ill. Lollands-Posten, Maribo, 1. januar 1836-. Fra Isaksen, Birger: Stiftsmuseets polakminder. 1. juli 1960 videreført som ugeblad. LFÅ, 1956, s. 307-09. Maribo Amts Avis, uafhængigt Dagblad for Katalog over Samlingerne af historiske Land­ Lolland-Falster samt Fejø og Femø. Maribo, brugsredskaber i Lolland-Falsters Stiftsmu- April 1890-1892. Det senere Lolland-Falsters sæum. Ved J. Olsen, Maribo, 1905. Venstreblad. Kort Vejledning for besøgende i Frilandsmuseet Samleren. Et blad med underholdende og be­ ca. 1950. lærende læsning. Red. af J. R. Dein. Nr. 1-107 Kort Vejledning til de historiske Samlinger i (med »Lollandsposten«, Maribo, 1861-64). Lolland-Falsters Stiftsmuseum i Maribo, 1950. Lolland-Falsters Stiftsmusæum i Maribo. Kata­ log over de historiske Afdelinger ved J. Ol­ Bygningskunst sen, Maribo, 1906, 64 s., ill. Lolland-Falsters Stiftsmuseum. Årsberetning. Andersen, Carl: Bankbygningen i Maribo. 1940/41- . Dansk Arkitektforenings Tidsskrift, 1913, s. Lolland-Falsters Stiftsmuseum. Udgivet i an­ 36-38. ledning af museets 75 års jubilæum 29. okto­ Bandholmsgården.. Grevskabet Knuthenborgs ber 1965. Lollands-Postens Bogtrykkeri, 1965, enkesæde. Illustreret Tidende, 1867-68, s. 69. 64 s., ill. Tekst: Else-Marie Boyhus og Hen­ Bertouch-Lehn, Rud: GI. Skovnæs mejeri. En rik Hertig. Foto: Kjeld Snedker. Maribo idyl. Lolland-Falsters Stiftsmuseum, Maribo Stiftsmuseum. Illustreret Tidende, 1915- Årsskrift, 1963, s. 5-17, ill., litt. 16, s. 629, ill. Om den gamle pavillon i Bangs Have. Nielsen, Ove: Museumspædagogisk arbejde. Fredede bygninger. Ny udgave. Udgivet af Det Lolland-Falsters Stiftsmuseum. Årsskrift 1973, særlige Bygningssyn. 1972, 242 s., ill. s. 5-11. Fredede bygninger i Maribo kommune s. 118- Rasmussen, Hans: Stiftsmusæet i Maribo. Noget 119. for Alle. 1897, s. 161-62, og Søndagsbladet Funch-Espersen, Ove: Pavillon ved Maribo. 1897, s. 145. Architekten, 1910-11, s. 193-96. Steenberg, Jan: Korbuekrucifikser på Lolland. Gottlob, K.: Pavillon ved Maribo. Architekten, LFÅ 1936, s. 47-54, ill., litt. (bl. a. kort om­ 1910-11, s. 205-07. tale af Østofte-krucifikset). Genstande i Stifts­ Hvem byggede hvad. 1969. Bind 2, litt. museet. Hunseby kirke s. 101. Stiftsmuseet i Maribo. Illustreret Tidende, 1890- Knuthenborg og Bandholm s. 127. 91, s. 65, ill. Maribo (Domkirken, Rådhuset, Hotel Hvide Swane, Leo: Et par ord i anledning af udstil­ Hus, Diskontobanken) s. 148-150. lingen i Lolland-Falsters Stiftsmuseum 1940. Kapellet i Maribo. Architekten, årg. 8, 1905-06, (Udstilling af billeder fra lolland-falsterske s. 357-58, ill. godser). LFÅ, 1942, s. 1-22, ill. Arkitekt: K. Varming. Valerius, V.: Begyndende kunstliv omkring Den katolske præstegård i Maribo. Architekten, Lolland-Falsters Stiftsmuseum. Lolland-Fal­ årg. 8, 1905-06, s. 525-26, ill. sters Stiftsmuseum. Årsskrift, 1954-55, s. 1-4. Arkitekt: H. Glahn. Konkurrencen om en udvidelse af Maribo raad- hus. Arkitekten. Ugehæfte, årg. 48, 1946, s. Presse 145-48, ill. Konkurrencen om udvidelse af Maribo raadhus. Christensen, J. V.: Træk af den lolland-falster­ Bygmesteren, årg. 39, 1946, s. 151-54, ill. ske presses historie til ca. 1900. LFÅ, 1927, Langkilde, H. E. og Ib Martin Jensen: Diskonto- s. 1-27, ill. og Laanebanken i Maribo, 1940-41. Arkitek­ Kongelig allernaadigst privilegeret Lolland og ten. Månedsblad 1948, s. 12-14. Falsters Adresse - Co nto irs Avis. Maribo, 1. Maribo Rådhus. Arkitekten, årg. 76, nr. 8, 1974, sept. 1806-1835. Fra 1807 med titlen: Lolland- ill., s. 153-61: Konkurrence om udvidelse af Falsters Stifts kongelig alene privilegeret Maribo rådhus. Adresse-Contoirs Efterretninger. 1809: Kon­ Maribo Vandtårn. Architekten, årg. 12, 1909-10, gelig allernaadigst privilegeret Adresse-Con­ s. 366-67, ill.

127 Ingeniør: Georg Jochimsen. MARIBO BYKIRKE Billedhugger: Thomas Hansen. Maribo Bykirke. Danmarks Kirker. Bd. 8, 1948, Postbygningen i Maribo. Architekten, årg. 12, s. 88. 1909-10, s. 309-11, ill. Snedker, Kjeld: Skemminge kirke (Maribo). Arkitekt: A. Clemmensen. Lolland-Falsters Stiftsmuseums årsskrift 1962, Rabøl, I: Kornsilo i Bandholm. Beton-Teknik, s. 5-24, ill. noter. årg. 26, 1960, s. 3-14, ill., eng. resumé. C. A. Qvade & Co. MARIBO DOMKIRKE To Vandtårne. (Struer og Maribo). Danmarks Begravelser i Maribo domkirke fra 1634-1656 kommunale Efterretn. 1909-10, s. 544-45. og fra 1688-1802. Ved Alfred Larsen. LFÅ 1947, s. 308-25. Kordegn Christian Wilhelm Ross’ efterladte KIRKEHISTORIE papirer. Også som særtryk. Fra Rationalismens Tid. Ved L. Koch, Kirke­ Boeck, Hector: Konsistorialraad J. F. Boeck og historiske Samlinger, 1877-80, 3. rk., bd. 2, Maribo domkirke med præstegaard på Fre­ s. 238-79. Skrivelser fra Lolland-Falsters bisp­ derik VI’s tid. LFÅ 1938, s. 57-96, ill., litt. arkiv, bl. a. om Stokkemarke 1794, s. 241-43, Bolvig, Axel: Maribo domkirke. 148 danske og Maribo kirkes restauration 1819, s. 279. bykirker, 1974, s. 131-35, ill. Kann, A.: Katholske minder på Lolland-Falster. D.-C.: Maribo Domkirkes 500-års jubilæum. Nordisk ugeblad for katholske kristne, årg. Verden og Vi, 1913, nr. 39. 82, 1934, s. 818-21. Danmarks Kirker, Bind 8, I, 1948. Maribo Amt, Lolland-Falsters stift i 150 år. Kbh. 1955, 303 s., ill., litt., reg. ill., litt. Maribo Domkirke s. 29-88. Stiftsbog og Landemode-akt for Lolland-Fal- F. B.: Birgittinerkirkernes Indretning. Architek­ sters Stift. Nykøbing F., 1967- ten, Bd. 7, 1904-05, s. 194-96. Referat af Ludvig Fengers artikel i »Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri«: Kirker Om Birgittinerklostrenes Indretning i Vad­ De danske kirker. Red. af Erik Horskjær. 1968, stena, Maribo og Mariager. bd. 6, Lolland-Falster-Møn. Felter, Im.: Et gådefuldt fund. Stiftsbog og Maribo domkirke s. 11-16, ill., litt. Landemode-akt, 1973, s. 55, ill. Maribo, Katolsk kirke s. 17. Kristusfigur. Bandholm s. 53. Felter, Immanuel: Maribo domkirke 1416-1966. Hillested s. 111-12, ill., litt. Med særligt henblik på kirkebygningen i mid­ Hunseby s. 122-125, ill., litt. delalderen og i dag. 1966. 145 s., ill., litt. Stokkemarke s. 191-94, ill., litt. Særtryk af LFÅ 1966, s. 409-551. Østofte s. 253-56, ill., litt. Felter, Im.: Middelalderminder i Maribo dom­ Danske teglstenskirker. Efter foranstaltning af kirke. LFÅ 1962, s. 279-294, ill. Kirkeministeriet opmålte af V. Koch m. fl. Fenger, L.: Om Birgittinerkirkernes Indretning under ledelse af H. Storck. 53 plancher med i Vadstena, Mariebo og Mariager. Nordisk beskrivelser af Mogens Clemmensen. 1918. tidskrift för vetenskap, konst och industri, 28 s., fol. 1904, s. 607-23. Hillested kirke s. 8-9, planche 20-22. Fra Maribo Kirkes 500-års jubilæum. Verden Stokkemarke kirke s. 12-13, planche 28-32. og Vi, 1913, nr. 45. Østofte kirke, s. 17-18, planche 48-53. Græsning og vaabenøvelse paa Maribo kirke- Haugner, C. C.: Gamle lollandske kirker. Nak­ gaard. Ved J. H. Rosling. LFÅ 1932, s. 170- skov, 1915. 191 s., ill. 71. Hillested s. 35-36. Høyen, N.: Mariebo Stiftskirke. Kirkehistoriske Hunseby s. 64-66. Samlinger, 1860-62, 2. rk., bd. 2, s. 666-94. Maribo s. 5-12. Høyen, N. L.: Maribo Stiftskirke, i: Skrifter, Stokkemarke s. 81-84. II. 1874, s. 298-337, ill. Østofte s. 127-130. Om kirkens arkitektur og bygningshistorie. Madsen, Herman: Kirkekunst i Danmark. Bd. Jensen, Chr. Axel: Danske adelige Gravsten fra 1: Fyns stift. Lolland-Falsters stift. 1964, ill., Sengotikens og Renæssancens Tid. 1951-53. litt. Textbd. 1-2 + Planchebd. Uldall, F.: Danmarks middelalderlige kirke­ Nr. 58, 288, 526, 770, 772 fra Maribo dom­ klokker. 1906. 52 + 334 s., ill. kirke. Hillested s. 134. Jensen, Chr. Axel: Domkirkens Arkitekturhi­ Hunseby s. 184, 185, 186, 187. storie. (Foredragsreferat). Fortid og Nutid VI, Maribo s. 54. 1927, s. 303. 128 Lund, E. F. S.: Danske malede portræter. Bd. Kornerup, Bjørn: Fra Hunseby sogn 1848-49. IX, 1903. Epitafier paa Lolland og Falster. Kirkehistoriske Samlinger, 1954-56, 7. rk., S. 185-87: Maribo Kirke. bd. 2, s. 495-505. Maribo domkirke. Kirken, der dannede kærnen Brev fra sognepræsten L. Gude til professor i det mægtige Birgittinerkloster. Af S. 0. Tegl, Martensen 1849. årg. 74, 1971, nr. 4, s. 16-18, ill. Kornerup, Bjørn: En Visitats af Biskop S. Bin- Maribo Kirke. Ill. Familieblad. 1906-07, s. 231. desbøll 1861. Kirkehistoriske Samlinger, 1957- Morris, Franklyn: Maribo cathedral. The Ame­ 59, 7. rk., bd. 3, s. 212-16. rican-Scandinavian Review, bd. 43, 1955, s. Brev fra Gude til Martensen, og Bindesbølls 58-60, ill. visitatsdagbog. Nielsen, N. M.: Den 500-årige Maribo Dom­ Neuhaus, Joh.: Indskriften i Hunseby Kirke- kirke. Leonora Christinas grav. Illustreret gaardsdige. Frem, Vor jord 1906, sp. 657-64, Tidende 1913-14, nr. 5, s. 46-47, ill. 817-21, ill. Olsen, Oluf: Ligsten. LFÅ 1933, s. 192. Poulsen, Martin: Af breve fra Hunseby præste- Om blegning af linned på Maribo kirkegaard. gaard, 1848-1866. LFÅ 1956, s. 174-94, ill. Ved J.H.Rosling. LFÅ 1935, s. 118-19. Breve fra Ludvig Jacob Mendel Gude. Smidt, C. M.: Maribo Domkirke. Det 4. danske Rivejern af messingplade og jern. Arv og Eje Hjemstavnskursus 1926. Nykøbing F., 1927. 1974, Sparetider, s. 69. LFÅ 1927, s. 204-09, ill. Adam Christopher Knuths kisteplade fra Steenberg, Jan: Lauritz Thura og Maribo dom­ Hunseby kirke. kirke. LFÅ 1938, s. 31-39, ill., litt. Worsaae, Tage: En kuriøs anvendelse af en Steenberg, Jan: Maribo domkirke. Vejledning kisteplade. Arv og Eje, 1966, s. 79-84, ill., litt. for besøgende. Udg. af Maribo Turistfore­ Adam Christopher Knuths kisteplade fra ning, u.å., 10 s., ill. Hunseby kirke. Søgaard, Helge: En kisteplade fra Maribo. Købstadmuseet »Den Gamle By«. Årbog 1955, ST. BIRGITTA KIRKE s. 67-69, ill. Indvielsen af den katolske kirke i Maribo på (En kisteplade fra 1638 for Birgitte Steensen Lolland. Nordisk ugeblad for katholske krist­ anvendt som rivejern). ne. 1897, s. 563-75. Billeder s. 818-21. Vore domkirker i tekst og billeder. Red. af Katolsk kirke i Maribo. Arkitekten, 1897-98, Jørgen Andersen og Arthur Hansen, 1962, s. 472-73. 217 s., ill., litt. St. Birgitta kirkens jubilæum. Af E. O. Nor­ s. 101-120: Immanuel Felter: Maribo dom­ disk Ugeblad for Katholske Kristne, årg. 70, kirke. 1922, s. 675-81, 706-12, ill.

HILLESTED KIRKE ST. OLAFS KAPEL Danmarks Kirker, bd. 8, 1948, s. 834-47. Danmarks Kirker. Bd. 8, 1948, s. 467, i Saltvig. HUNSEBY KIRKE STOKKEMARKE KIRKE Bestemmelse om Naadensaaret efter en laa- landsk Præst. 1653. Ved Holger Fr. Rørdam. Danmarks Kirker. Bd. 8, I, 1948. Maribo Amt, Kirkehistoriske samlinger, 1857-59, 2. rk., bd. ill., litt., reg. 1, s. 137-41. Stokkemarke kirke s. 449-66. Kontrakt, som blev oprettet mellem s. Hr. Danmarks runeindskrifter. Ved Lis Jacobsen og Peders Arvinger i Hunseby og hans Efter­ Erik Moltke. Under medvirkning af Anders mand Hr. Niels Pral. Bæksted og K. M. Nielsen. Bd. 1-2 + reg. Danmarks Kirker, bd. 8, 1948, s. 905-22. bd. 1941-42. Fenger, J. F.: Om Klosterbyggeren Salomon. Stokkemarke relikviegemme: Text-bd. s. 260- Kirkehistoriske Samlinger, 1857-59, 2. rk., 61. Atlas-bd. s. 195. bd. 1, s. 196-202. Om indskriften i Hunseby Davidsen, Valdemar: Stokkemarke kirkes re­ kirke. staurering. Stiftsbog og Landemode-akt, 1970, Kirkelige Forhold og Personligheder i Kong s. 55-59, ill. Frederik II’s Tid, ved H. F. Rørdam. VI. Lund, E. F. S.: Danske malede portræter. Bd. Hr. Jens Nielsen i Hundseby og hans »ukri­ IX, 1903. Epitafier på Lolland og Falster, stelige Handel«. Kirkehistoriske Samlinger, s. 224-25: Stokkemarke kirke. 1864-66, 2. rk., bd. 3, s. 608-15. Stokkemarke kirke. Familievennen. 1855-56, s. 9. Sag fra 1566 ml. Axel Urne og dennes foged Stokkemarke kirke på Lolland. Nord. Penning- på Aarsmarke, nu Knuthenborg. Magazin, 1843, sp. 641-43.

129 Wimmer, Ludvig F. A.: De danske runemindes­ Hansen, H. J.: Af Maribo Klosters historie. mærker. Bd. 1-4 i 6 bd. 1893-1908. Fra Arkiv og Museum. 1905-08, s. 298-304. Stokkemarke relikviegemme: Bd. 4, I, s. 145- Det kirkehistoriske Møde i Maribo Stiftskirke. 146. Kirkehistoriske Samlinger, 1897-99, 4. rk., ØSTOFTE KIRKE bd. 5, s. 194-98. Brønd um, L.: Østofte kirkes 600-års jubilæum. Referat af foredrag om Birgitta-ordenen og LFÅ 1946, s. 148-154, ill. om de religiøse forhold på Lolland i det Danmarks Kirker, bd. 8, 1948, s. 848-67. Østofte 16. årh. kirke. Knudsen, Gunnar: Fra Maribo Klosters ned­ Franceschi, Gérard: Kalkmalerier fra danske læggelse. LFÂ VIII, 1920, s. 52-61. landsbykirker. Foto: Gérard Franceschi. Kulturhistorisk Leksikon for nordisk Middel­ Tekst: Øystein Hjort. 1969, 255 s., ill. alder. Oslo 1956, bd. 1, sp. 554-82, litt. Østofte ldrke - 3 kalkmalerier - fotografier Birgittakult. Birgittarevelationer. Birgittin- s. 88, 187, 211. kyrka och -kloster. Birgittinorden. Birgittinsk Rothe, Eigil: Kalkmalerier i Østofte kirke. ikonografi. Birgittinsk konst. LFÅ III, 1915, s. 1-15, 2 tvl., ill. Lauring, Palle: Her skete det. Bd. 3, Øerne Saxtorph, Niels M.: Jeg ser på kalkmalerier. (ikke Sjælland). 1974, ill., litt. En gennemgang af alle kalkmalerier i danske Maribo Kloster s. 138-44. kirker. 1967, 372 s., ill. Lorenzen, Vilh.: De danske Brigittinerklostres Østofte kirke s. 228. bygningshistorie. Med tegninger og opmålin­ Østofte kirke. Kirkehistoriske Samlinger. 5. rk., ger af Charles Christensen. 1922. 75 s. + 10 bd. 5, 1909-11, s. 642-43. tvl. ill. (De Danske Klostres Bygningshistorie, Referat af kirkehistorisk møde juli 1910. 4). Møen, Janus: Klosterdamerne på Lolland. De Maribo kloster tusend Hjem, 1912, s. 595-96. Benzon, Gorm: Da man levede livet i Maribo Neergaard, Carl: Bidrag til Danmarks Kloster­ kloster. Gorm Benzon: Vore gamle kirker historie. Kirkehistoriske Samlinger 1889-91, og klostre, 1973, s. 195-99, ill. i farver. 4. rk., bd. 1, s. 741-57. Berthelson, Bertil: Klosterplanen i Maribo. Maribo Kloster s. 744-46. Fornvännen, XL, 1945, s. 160-67, ill. Neergaard, Carl: Grundlæggelsen af Maribo Bidrag til dansk klosterhistorie. Ved N. Peder­ kloster. (Med et tillæg om stiftelsen af Ma­ sen. Kirkehistoriske Samlinger, 1881-82, 3. rk., riager). 1891, 22 s. bd. 3, s. 170-85. Aarbøger for nordisk oldkyndighed og hi­ Forbindelsen ml. de danske birgittinerklostre storie. 1890, s. 267-86. belyst ved et pergamentsbrev fra Maribo Nielsen, Niels P.: Livet i Birgittinerklostret i 1445. Maribo. Maribo kloster fra 1416-1570. Ny­ Bidrag til den danske Reformationshistorie. Af købing F. Folketidendes Bogtrykkeri, 1934, Holger Fr. Rørdam. VIII. Om Reformationen 20 s. af Herreklostrene. Kirkehistoriske Samlinger. Særtryk af Lolland-Falsters Folketidende. 1860-62, 2. rk., bd. 2, s. 736-65. Nørlund, Poul: En nonnering fra Maribo Klo­ s. 757-58: En overenskomst angående en klo­ ster. (15. årh.) LFÅ XXII, 1934, s. 1-5, ill. sterjomfrus forhold og underholdning i Ma­ (Nye fund på Lolland og Falster, 1). ribo. s. 759-63: Breve angående prædikanten i Ma­ Simonsen, C. G.: Birgittinernes nonnekloster i ribo Kloster. Maribo. Nordisk Ugeblad for Katholske s. 763-64: Om den sædelige Tilstand i Maribo Kristne, årg. 81, 1933, s. 531-33, ill. Kloster 1565. Forslag om ruinpark. s. 765: Kgl. Befaling om Forsørgelse af to Skovgaard, Johanne: De danske Birgittiner­ udlevede Præster i Maribo Kloster. klostre. Norden. Årsbok, 1941, s. 26-43, ill. Boyhus, Else-Marie: Lolland-Falster. En histo­ Skovgaard, Johanne: Den hellige Birgitta og risk billedbog. LFÂ 1972, 90 s., ill. Maribo kloster. Udg. i anledning af Maribo s. 38 klostre. kirkes 500-års jubilæum. Maribo 1914. 103 s., Fortegnelse over Danmarks Breve fra Middel­ ill. alderen med udtog af de hidtil utrykte. (Re­ Om den hellige Birgittas liv og lære, s. 1-78. pertorium diplomaticum regni Danici medi- Maribo klosters historie, s. 78-103. ævalis). Udg. ved K. Erslev, 1894-1912. Bd. Særtryk af LFÅ 1914, s. 34-134, ill. 1-4. Smidt, C. M.: Birgittinerklostret i Maribo. Søs­ Nr. 5607 købstadrettigheder. terklostret og dets forbindelse med kirken. Nr. 7636 gavebrev til klosteret. 1935, 32 s., ill. Særtryk af Årb. for Nordisk Nr. 7921 gavebrev til klosteret. Oldkyndighed og Historie, 1935, s. 225-56, ill.

130 Steidl, P. D.: Maribo Kloster som kulturelt Enkelte livsforhold centrum. Katolsk Ugeblad, årg. 89, 1941, s. 405-06. Grüner-Nielsen, H.: Vore ældste folkedanse. Sædeligheden i Maribo Kloster. En avisfejde Langdans og polskdans. 1917. 69 s. + tillæg paa Lolland-Falster. (Heri bl. a. et indlæg af (Danmarks Folkeminder, 16). s. 54 den lol­ J. Oskar Andersen). Nord. Ugeblad for ka- landske »Stokkemarke springdans«. tholske kristne, årg. 77, 1929, s. 843-49. Mariebo Gymnastikforening. 1902-1927. Ma- Troels-Lund, Troels: Dagligt liv i Norden i det riebo, 1927. 32 s., ill. 16. årh. 6. udg., ved Erik Kjersgaard. Bd. 6, Maribo Skakklub 1911-1971. Få ord om mange ill., 1969. år. Lollands-Postens Bogtrykkeri, 1971. 24 s., Maribo kloster s. 501-21, ill. ill. Troels-Lund, Troels: Danmarks og Norges Hi­ storie i Slutningen af det 16. Årh. Bd. 12, Sygdom og sundhed 1895. Om det daglige liv i Maribo jomfru­ Kjærgaard, H.: Den første koleraepidemi i kloster fra 1556-1621, s. 329-70. Danmark. LFÅ 1958, s. 18-24. UNDERVISNINGSVÆSEN Petersen, Jul.: Koleraepidemierne med særligt Abed. Dan danske Folkehøjskole gennem hun­ Hensyn til Danmark. 1892. 218 s. Heri s. 84- drede Aar. Bd. 1, 1939. 90 om epidemien i Bandholm 1851 og dens Abed. Folkehøjskolen i Abed på Lolland, Hind­ bekæmpelse ved den senere professor Panum. holm 1888-89, s. 18-21. Amtscentralen i Storstrøms amt. Betænkning Åndelig folkekultur afgivet af det af Danmarks Lærerforenings Hjorth Rasmussen, Alan: Maj- og midsommer­ kredse i Storstrøms amt den 16. april 1971 skikke på Lolland og Falster, Maribo 1965. nedsatte udvalg. 1972, 40 s., ill. 52 s. Et besøg på skolecentralen i Maribo. Børn og Larsen, Jørg.: Midsommertræet i Raa. LFÅ Bøger, årg. 17, 1964-65, s. 60-62, ill. 1937, s. 110-12. Illeris, Niels: En mønsterskole. Folkeskolen, Sagn fra Østofte sogn. Ved Sv. Jørgensen. LFÅ 1910, s. 421, Skelstrup. 1927, s. 38-40. Jørgensen, J. K.: Maribo private Realskole Schmidt, August F.: Danmarks Helligkilder. 1871-1931. (Med Dimittendliste). Maribo, Oversigt og Litteraturfortegnelse, 1926. 159 s., 1931, 32 s., ill. ill., litt. (Maribo private Realskole, Aarsberetning s. 124-25, nr. 703, Maribo kilde ved Maribo, 1930-31. Optrykt i Den danske Realskole, s. 125, nr. 725, Kogekilden ved Keldernæs årg. 33, 1931, s. 298-303). strand. Larsen, Egon: Kaj Munks skole i Maribo. Schmidt, August F.: Helligkilder paa Lolland (Maribo private Realskole). Gads Danske og Falster. LFÅ 1924, s. 42-65, ill., litt. Magasin, XL, 1946, s. 505-10. Maribo kilde s. 47-48. Limes. Årg. 1- , 1962- . Skoleblad for Maribo Kogekilden, Keldernæs strand s. 50. Gymnasium. Veilager, Johannes: Et par træk af himmel­ Maribo Gymnasium. Årsberetning 1938- brevenes historie. Da Just fra Maribo fik Maribo kommunale mellem- og realskole. Års­ besøg af ærkeenglen Michael, og skarpret­ beretning. Festskrift 1909-1934. Maribo. Lol- teren ikke kunne halshugge tjeneren paa lands-Postens Bogtrykkeri, 1934. 24 s., ill. Hardenberg. LFÅ 1936, s. 63-68, litt. SÆDER OG SKIKKE LEVE- OG TÆNKESÆT Forsorg Hansen, Th. J.: Træk af dagligt liv i en lol­ Hvilehjemmet i Maribo. Husmoderens blad landsk landsby 70 år tilbage. LFÅ 1916, s. 1908, s. 41. 102-115, 1917 s. 106-125, 1918 s. 88-98, 1920 Det polske børnehjem i Maribo. Af A. H. Nor­ s. 121-135, ill. disk Ugeblad for Katholske Kristne, årg. 67, Hoick, Ida: Præstegårdsliv på Lolland i tiden 1919, s. 643-45, ill. 1800-1870. To lollandske præstekoner. LFÅ 1945, s. 415-427, ill. (Hunseby præstegård og TOPOGRAFI Sandby præstegård). Ussing, Henrik: Lollandsk landsbyliv i 19. årh. Historisk-topografiske beskri velser Efter optegnelser af lærer J. Jørgensen m. fl. Danmark. Gyldendals egnsbeskrivelse. Red.: Udgivet af Lolland-Falsters historiske Sam­ Bent Rying, Gregers A. Jensen og Alice fund. Nykøbing F., 1937, 199 s., ill., »sogne­ Kennebo. 1969-73. Bd. 1-12, ill. fogedgården« i Østofte. 7: Lolland-Falster-Møn med omliggende øer.

131 Danmark, Land og Folk. Historisk-topografisk- Lolland og Falster. Turistforeningen for Dan­ statistisk Haandbog. Udg. ved Daniel Bruun. mark. Årbog 1936. 236 s., ill. Under Medvirkning af en Række Fagmænd. Molbech, Christian: Ungdomsvandringer i mit 1919-23. Bd. 1-5 + registerbind, ill. Fødeland. 2. Del. 1815. (Også med titlen: I bd. 4: Maribo amt, 160 s., Maribo s. 67-70, Fragmenter af en Dagbog skreven paa en Hunseby. Maribo købstads landdistrikt s. 114. Reise i Danmark 1813). Hillested, Østofte, Bandholm s. 119. s. 296-299: Maribo. Stokkemarke s. 122. Pontoppidan, Erik: Den Danske Atlas. 1767. Også som særtryk med titlen: Lolland-Falster Bd. 3. Fotografisk optryk. 1968. (Maribo Amt). 1922. s. 234-334 om Lolland. Danmark før og nu. Red. af Johannes Brønd­ 1774. Bd. 6. Supplement. Sjællands, Lollands sted. Under medvirken af Svend Aakjær og og Fyns Stifter. Fotografisk optryk. 1971. Jens Sølvsten. 1952-57. Bd. 1-6, ill. Rasmussen, A. Kali: Se J. H. Larsen. Bd. 4: Fyn, Lolland-Falster, Bornholm, Resenius, Petr.: Atlas Danicus dicatus Augu- (Odense, Svendborg, Maribo og Bornholms stiss. Monarchæ Christiano V. 1677. amter). Plan over Maribo ca. 1650. Danske byer og sogne. Historiske og personal- Rhode, Peder: Samlinger til de danske Øers historiske oplysninger om land og by. Laalands og Falsters Historie. Med en Deel Bd. 1 : Maribo amt. Med byhistorier v. Knud Forandringer, Tillæg og Rettelser paany udg. Hansen. 1931. 384 s., ill. af J. J. F. Friis. 1859. Bd. 1-2. 1. udg. 1776-99. Friis, Achton: Danmarks store øer. Trap, J. P.: Statistisk-topografisk Beskrivelse Bd. 2: Sjælland, Lolland, Falster, Møn, Born­ af Kongeriget Danmark. Speciel Deel. Bd. 1: holm. 1937. 538 s. 77 tvl. Maribo s. 349-54. 2, ill., 1858-60. Friis, F. R.: Se J. H. Larsen. Maribo s. 795-800. Friis, J. J. F.: Se Peder Rhode. Stokkemarke s. 824-25. Haugner, C. C.: Gamle lollandske Gaarde. Hillested s. 848. Nakskov, 1912. 128 s., ill. Østofte s. 848-49. Hauløkkegaard, s. 109-10. Hunseby s. 851-53. Knuthenborg, s. 86-89. Trap, J. P.: Statistisk-topografisk Beskrivelse af Maribo Ladegaard, s. 90-91. Kongeriget Danmark. 2. udg. Bd. 4, ill., 1873. Haugner, C. C.: Maribo historie. Maribo, 1937- Maribo s. 327-35. 38. Bd. 1-2, ill., litt. (Lolland, 6-7). Stokkemarke s. 369-71. 1. Kloster og kirke. Hillested s. 399. 2. Købstaden. Østofte s. 399-400. Haugner, C. C.: Maribo og Fejø Birker. (Fuglse Hunseby s. 403-05. Herreds nordre Del). Nakskov, 1942. 323 s., ill., litt. (Lolland, 8). Trap, J. P.: Kongeriget Danmark. 3. omarb. Stokkemarke sogn s. 5-56. udg. Bd. 3, ill., litt. 1899. Østofte-Bandholm sogne s. 159-231. Maribo s. 111-22. Hunseby sogn s. 233-83. Stokkemarke s. 185-87. Maribo landsogn s. 284-86. Hillested s. 227-28. Hillested sogn s. 287-301. Østofte s. 228-29. Jensen, Chr. Bagge: Provincial-Lexicon over Bandholm s. 229-31. Danmark. Odense, 1830. 32 + 583 s. Hunseby s. 235-37. Jørgensen, Svend: Lolland-Falsters herregårde Trap, J. P.: Kongeriget Danmark, 4. udg. Bd. 4, i fortid og nutid. Nykøbing F. 1938. Fol. ill., litt., 1923. 172 s., ill. Maribo s. 9-21. Kali Rasmussen, A.: Se J. H. Larsen. Stokkemarke s. 108-12. Larsen, J. H.: Laaland og Falster topographisk Hillested s. 163-64. beskrevne. 1833-72. 1-2 i 3 bd. Østofte s. 164-66. 1. Nørre-, Sønder- og Fuglse Herred. Bandholm s. 166-68. 2. Historisk-topographiske Efterretninger om Maribo købstads landdistrikt s. 173-74. Musse Herred på Laaland. Hunseby s. 174-77. Bd. 2,1 : Maribo sogn. Ved A.Kall Rasmussen. Trap, J. P.: Danmark. 5. udg. Bd. 4:3 (= bd. Bd. 2,2: Nysted, Saxkjøbing og Landsognene 11), ill., 1955. i Musse Herred. Ved F. R. Friis. Maribo s. 618-33. Stokkemarke: Bd. 1, s. 204-210. Stokkemarke s. 747-51. Østofte: Bd. 1, s. 217-225. Hillested s. 837-38. Hunseby: Bd. 2,2, s. 46-54. Østofte s. 838-43. Hillested: Bd. 2,2, s. 164. Bandholm s. 843-46.

132 Maribo købstads landdistrikt s. 851-53. ERIKSVOLDE Hunseby s. 853-58. Wedel, Lago Matth.: Indenlandsk Rejse igjen- Hoick, A.: Eriksvolde. LFÅ 1927, s. 202. Fore­ nem de betydeligste og skjønneste Egne af dragsreferat. de danske Provindser. Med Hensyn tildeels Eriksvolde. Ill. Folkebibliothek. 1874. s. 20-21. paa oecon, og statistiske Gjenstande i Aarene Eriksvolde. Nyt ill. Ugeblad. 1873. s. 173. 1799-1804. Odense 1806. (Ogsaa m. tit.: In­ la Cour, Vilh.: Danske Borganlæg. 1972, bd. 1, denlandsk Reise etc., 2. Bd., Sst. o. A.) s. 170- ill., litt. 79: Maribo. s. 182-85: Eriksvolde. (1803-udg. har ikke Maribo med). Lorenzen, Vilh.: Dronning Margrethes rigsfæst­ ninger på Lolland-Falster. LFÅ 1962, s. 267- Stednavne 78. Eriksvolde s. 273. Danmarks stednavne. Udg. af Stednavneudval­ get. Nr. 11. Maribo amts stednavne. Ved Anders Bjerrum og Christian Lisse. 1954, HUNSEBY 290 s. Hunseby kirke og sogn. Nord. Billed-Magazin. Fortegnelse over Stednavne paa Lolland, Fal­ 1872. 2. kvartal, s. 81-84, s. 99-102. ster, Fyn og Bornholm. Udg. af Stednavne­ Poulsen, Martin: Ved juletid i Hunseby kirke udvalget. Autoriseret af Statsministeriet. Kbh. og præstegaard for hundrede aar siden. LFÅ 1938, 187 s. 1951, s. 302-315, ill. Fund, oldtidsminder Galster, Georg: Møntfund fra Maribo amt. KNUTHENBORG LFÅ 1924, s. 107-27, ill. Bobé, Louis, Gustav Graae og Fr. Jürgensen Haugner, C. C.: Lollands oldtidsminder. Nak­ West: Danske Len. 1916. 534 s. skov, 1941. 188 s., ill., litt. Knuthenborg s. 147-65. Mathiassen, Therkel: Lolland-Falsters Oldtids­ mindesmærker. LFÅ 1956, s. 161-73. Fredningen af Knuthenborg park. Dansk Na­ Skattefundet fra Nørreballe. Årbøger for Nor­ turfredning, 1925-26, s. 87-90, ill. disk Oldkyndighed og Historie 1942, s. 94. Den gamle herregaard Knuthenborg. Herolden, Snedker, Kjeld: Skemminge kirke. Lolland- 1886-87, s. 84. Falsters Stiftsmuseum. Årsskrift 1962, s. 5- Grevskabet Knuthenborgs Enkesæde. Illustreret 24, ill. + 1 tavle. Om udgravningen af kirke­ Tidende, 1867-68, s. 69, ill. tomt i Maribo. Haugner, C. C.: Knuthenborg. Danske slotte og Snedker, Kjeld: Revshaleborgens gravplads. herregaarde, bd. 2, 1943, s. 293-304, ill. 2. udg., Lolland-Falsters Stiftsmuseum. Årsskrift 1973, bd. 6, 1965, s. 187-208, ill. + 1 farvetavle. s. 12-24, ill. Holm, Jørgen: Knuthenborg Park på Lolland. Wichfeld, I.: Fortidsminder fra Egnen om Ma- Haven, årg. 72, 1972, s. 272-277, ill. Med en riebo Sø. To afhandlinger. 1862, 79 s. liste over nogle af parkens træer og buske. I. Historiske minder fra Mariebo sø og dens Hovedgaarden Knuthenborg paa Lolland. Ma­ nærmeste omegn. gazin f. Natur- og Menneske-kundskab. 1844. II. Geognostiske og antiqvariske bemærknin­ 1. hft., s. 25-26. ger angående Laalands Central-Bassin. Hovedgaarden Knuthenborg paa Lolland. Nord. Penning-Magazin. 1843, sp. 687-88. Speciel topografi Inddæmningen på Knuthenborg. Ill. Tidende, BORGØ 1869-70, s. 113. Jørgensen, Jens K.: Fra haverne paa Knuthen­ Andersen, Svend: Borgø i Maribo Søndersø. borg. Meddelelser fra Det Kgl. Danske Have­ (Danske Vegetationsbilleder, 24). Flora og selskab, årg. 14, 1921, s. 49-54, ill. Fauna, årg. 49, 1943, s. 17-25. Knuth, Adam W.: Knuthenborg Park, Lolland- Brahe, Ivar: Borgø. Herolden, 1886-87, s. 29. Danmark. 1970, 24 upag, s., ill. la Cour, Vilh.: Danske Borganlæg. 1972, bd. 1, Knuth, F. M.: Frugtsortsforsøgene på Knuthen­ ill., litt. borg. Gartner-Tidende, årg. 73, 1957, s. 175- s. 186-90: Revshaleborgen. 79, ill. Petersen, Sev.: Borgø og dens Fuglesang, u.å., Knuth, Frederik Marcus: Knuthenborg park. 13 s. (s. 220-32 af uidentificeret værk). Be­ Dansk Naturfredning, 1925-26, s. 82-86, ill. skrivelse fra sommeren 1882. Knuthenborg. Familievennen. 1855-56, s. 97.

133 Knuthenborg. Han brød sig ikke om det og MARIBO LADEGAARD rev det hele ned. Vore gamle herregårde. Rise Hansen, C.: Maribo Ladegaard. Danske Af Per Eilstrup, Kay Nielsen og Holger Ras­ slotte og herregaarde. Ny samling, bd. 2. 1945, mussen. 1968, s. 144-47, ill. s. 44-47, ill. 2. udg., bd. 6, 1965, s. 209-14, ill. Knuthenborgs nye Indkjørselsport. Illustreret Tidende. 1867-68, s. 52, ill. Larsen, Jørgen Aug.: Kæmpehøjen ved Svane­ ØSTOFTE vig. (Lollands folkesagn). LFÅ 1932, s. 173. Holtse, Niels: Af Østofte sogns historie. Erik- Nye bygninger på Knuthenborg. Illustreret Ti­ strup i 1680’erne. LFÅ 1943, s. 50-77, ill., litt. dende. 1869-70, s. 218. Trojel, T.: Gamle Efterretninger om Fuglse- Pedersen, I. B. H.: Knuthenborg park. Flora og Herred i Laaland af utrykte Haandskrifter. Fauna, årg. 64, 1958, s. 71-74, ill. 2. og sidste Hefte udg. som et Indbydelses­ Rosenkrantz, Palle: Knuthenborg. Danske Her- skrift til den offentlige Examen i Odense regaarde ved 1920, II. Lolland-Falster. 1923, Kathedral-Skole den 16de Septbr. 1811 og s. 1-14, ill. følgende Dage. Odense, 1811, 31 s. Struckmann, Erick: Den fredede Knuthenborg Østofte sogn s. 14-28. park. Danmark, årg. 2, 1941-42, s. 545-51, ill. Tholle, Johannes: Knuthenborg park og haver. Byplaner. Byplanlægning LFÅ 1925, s. 48-61, ill. Thomsen, Axel: Knuthenborg. Illustreret Ti­ BANDHOLM dende, årg. 45, nr. 36, 1904. Frandsen, Ib: Retningsgivende udstyknings- og Wad, G. L.: Om Eggert Christoffer Knuth og bygningsplan for Bandholm strand. Band­ Søster Lerche. Et mindeskrift. 1881, 198 s. holm, 1968. 14 s., ill. Med indledning af F. Eggert Christoffer Knuth (1643-97) erhver­ M. Knuth. vede Aarsmarke, det nuværende Knuthen­ Gottlob, Kaj: Bandholm og omegn. Askø, Fejø, borg. Femø, Vejrø. Bygningskulturelle værdier af bebyggelse og bygninger. Udg. af Fonden for MARIBO Bygnings- og Landskabskultur. 1972. 56 s., Degn Christensen, Chr.: En lollandsk idyl, Ma­ ill. + 3 tavler. (Værn af smukke danske huse ribo. Nordisk Turist-Tidsskrift, okt. 1918, s. af bygningskulturel værdi, 7). 18-19, ill. Gulman, Christian: Maribo. Nordstjernen. 1890- 91, s. 568-69. MARIBO Hoick ,A.: Maribo. American-Scandinavian Re­ Bagtorvsområdet i Maribo. Forslag til fornyel­ view XIX, 1931, s. 154-58, ill. sesplan. Af Scheming Dybbro og Knud Haa- Hoick, Axel: Lidt om det gamle Maribo. Illu­ strup. 1968, 19 s., ill. streret Tidende. 1916, s. 622-24, ill. Bygningsvedtægt for Maribo Købstadkommune. Jul i Maribo. 1931. Udgiver: E. Poulsen. Ma­ Maribo, 1963. 36 s. + kort. ribo, 1931, 24 s. Dispositionsplan for Maribo 1974. Udarbejdet Kjøbstaden Maribo på Lolland. Nord. Penning- for Maribo byråd i et samarbejde mellem Magazin, 1843, sp. 671-72, 760-63, 776-78. byrådets udvalg for faste ejendomme, kom­ Lidt fra Maribo. Søndagsbladet, 1908, s. 237-38. munens tekniske forvaltning og arkitekterne Lorenzen, Vilh.: Erik af Pommems byanlæg. Scheming Dybbro og Knud Haastrup. 1974. Fra Frederiksborg amt. Årbog 1960, Hillerød 14 s. 1960, s. 37-57, litt. Forslag til dispositionsplan for Maribo kom­ Helsingør, Landskrona, Maribo. mune. Udgivet af Teknisk Forvaltning i Ma­ Maribo. Fredagen, 1877, s. 258-62. ribo, 1970-74. Bd. 1-2, ill. Maribo. Magazin for Natur- og Menneske­ 1. Forslag til 1. del af dispositionsplan for kundskab, 1843. 3. hft., s. 73-74, s. 89-90. Maribo kommune, maj 1970. Forslag til dis­ Maribo. Tegninger af P. Holm. Tekst af A. positionsplan for Maribo kommune, decem­ Hoick. Nykøbing F. 1917. 32 upag. s., ill., ber 1970. Notat vedrørende placering af in­ 12 tegninger af gamle huse i Maribo. stitutioner og rekreative anlæg i Maribo Maribo-Mariebo. Af E. O. Nordisk Ugeblad kommune, juni 1973. for Katholske Kristne, årg. 70, 1922, s. 1107- 2. Diverse korrespondance m. v. vedrørende 08. Om den korrekte skrivemåde. Maribos jubilæum. Post festum. Nordisk Uge­ indholdet af bd. 1. blad for Katholske Kristne, årg. 64, 1916, Maribo bykerne 1975-1990. Maribo, 1975. 35 s., s. 808-13. ill. Thomsen, Axel: Maribo. Illustreret Tidende, Maribo bykerne. Studiekredsarbejdet 1975. Ma­ 1903-04, s. 478-79. ribo, 1976, 19 s., ill.

134 PERSONALHISTORIE Rostrup, familien Boisen, Nanna Møller, F. H.: Spredte oplysninger om familien Rostrup på Lolland i det 19. århundrede. Jensen, Thyra: Bispinde Nanna Boisen, født LFÅ 1962, s. 295-330. Anna Nannestad. 1935. 312 s., ill. Boede på Stensgård, Stokkemarke sogn (går­ den nedrevet). Dyssel, Johan Arndt Dyssel, L. W. og Vagn Dyssel: Slægten Dyssel. 1951, s. 31-34. Seidelin, K. H. Møller, Elna: Tegl 800 år i Danmark. Tidsskrif­ Nyerup, R.: i Læsendes Aarbog for 1800, 1801, tet TEGL, 1964. s. 14-17 om J. A. Dysseis s. 101-02. skrift og teglbrænding. Galschiøt, C. L. Ulfeldt, Leonora Christina Andrup, Otto: Leonora Christinas alterklæde. Jensen, P.: Minde om Jubellæreren C. L. Gal­ LFÅ 1922, s. 119-25, ill. schiøt. Kirkehistoriske Samlinger. 1884-86. 3. rk., bd. 5, s. 338-45. Præst i Stokkemarke Andrup, O.: Leonora Christinas krucifiks. LFÅ 1833-83. 1952, s. 117-34, ill. Birket Smith, S.: Leonora Christina på Maribo Hahn, Wilhelm kloster. Et bidrag til oplysning om hendes sidste leveår. 1872, 160 s., reg. Emst, Max: Provincialmedicus W. Hahn. LFÅ 1936, s. 55-62. Birket Smith, Sophus: Leonora Christina på Garboe, Axel: Provincialmedicus Hahn i Ma­ Maribo Kloster. Danske Samlinger 1869-70, ribo. Et lille tidsbillede fra det 18. aarhun- s. 209-38. drede. LFÅ 1921, s. 77-95, ill., litt. Et brev fra biskop P. G. Brammer til Christian Tilføjelse: Holm, Viggo: Var provincialmedi­ Molbech om Leonora Christinas gravkam­ cus Hahn gift een eller to gange; LFÅ 1922, mer. Ved Olaf Carlsen. LFÅ 1934, s. 58-60. s. 145-47. Fabritius, Albert: Frøken Leonora Christina. Hahn, W.: Fra provincialmedicus Hahn’s »Ud­ LFÅ 1959, s. 121-48, ill., litt. Foredrag. tog af mine kalendere, før jeg kasserede dem«. Jørgensen, Svend: Kongedatteren i Maribo klo­ LFÅ 1923 s. 133-34, 1924 s. 129-30, 1925 s. ster. I hans: Bag diger og hegn, bd. 1, 1960, 129-30, 1926 s. 130-33, 1927 s. 42-43, 1928 s. s. 119-31, ill., litt. 171-72, 1929 s. 144-47. Paulsen, Jørgen: Samtidige portrætter af Leo­ Lokale begivenheder 1759-79. nora Christina. Lolland-Falsters Stiftsmuseum Årsskrift 1958, s. 1-25, ill., litt. Ing vordsen, Laurens Petersen, Margrethe: Kongedatteren Leonora Lorenzen, Vilh.: En Mariboborger i senkato­ Christina Ulfeldt og hendes husbond. En licismens dage. LFÅ 1951, s. 387-89. levnedsskildring. Med Kr. Zahrtmanns Leo­ Borger og brygger Laurens Ingvordsen. nora Christina billeder. 2. udg.; 1938, 199 s., ill., litt. Knuth, Frederik Marcus Klosterlivets stille fred: s. 183-91. Thorsøe, Alex: Lehnsgreve Frederik Marcus Rasmussen, Hans: Leonora Christinas grav i Knuth, Danmarks Udenrigsminister 1848. Maribo kirke. Wisbechs Almanak 1898, 3 s. 1911, 94 s., ill. Rasmussen, Hans: Et par minder om Leonora Christina Ulfeldt. LFÅ 1917, s. 126-30. Krarup, Einar Leonora Christinas alterklæde. Leonora Chri­ stinas begravelsessted. Min far var sagfører. 1963, s. 167-79: Thure Rosling, Jørgen H.: Hvor boede Eleonora Chri­ Krarup: Einar Krarup 1872-1951. stina på Maribo Kloster? LFÅ 1928, s. 83- Også i LFÅ, 1970, s. 51-63, ill. 95, litt. Rosling, Jørgen H.: Kongedatteren Leonora Møller, Rasmus Christinas tilknytning til Maribo kloster og Sørgetaler over biskop Rasmus Møller. Trykt hendes bolig der. Maribo, 1935, 32 s., ill. i Maribo 1842. Rosling, Jørgen H.: Leonora Christinas bolig i Maribo kloster. LFÅ 1931, s. 148-50. Rasmussen, Ville Rosling, Jørgen H.: Leonora Christinas grav Rasmussen, Ville: Fra erindringens pulterkam­ og stol i Maribo domkirke. LFÅ 1935, s. 46- mer. 1970, 125 s., ill. 56, ill.

135 Den danske bondes byggesæt gennem tiderne

Af baron Bertouch-Lehn

I 1957 skrev baron R. Bertouch-Lehn en artikel, hvori han belyste visse karakteristiske træk med hensyn til den danske bondes byggemåde gennem tiderne. Bertouch-Lehn nævnte også nogle eksempler på særlig interessante gamle lolland-falsterske bondebygninger og nogle af deres be­ boere, således som hans indtryk blev den gang for en lille snes år siden. Artiklen bringes til minde om Bertouch-Lehns store ind­ sats i det lokalhistoriske arbejde.

Ingen samfundsgruppes livsform og tan­ ældre tid havde væsentlig indflydelse på kesæt har i vor historie været så stabil, landets politik, men derved at den i flid både politisk og kulturelt, som bondestan­ og vindskibelighed passede dagens dont dens. Medens adel og gejstlighed under­ og bar landbrugets byrder igennem tider, tiden har stået i modsætningsforhold til hvor landbrugets værdi i samfundsøkono­ landets konge og regering og derfor også mien vejede tungere end nogen sinde. har måttet undergå adskillige omvæltnin­ Ved siden heraf besad bonden et fond ger (reformationen, enevælden o. s. v.), og af åndelig kraft til at styre landsbyens borgerstanden til tider har været tungen anliggender og leve et kulturliv, hvis be­ på vægtskålen, har bondestanden stort set tydning øgedes ved den kendsgerning, at stedse været en stabiliserende faktor i erhvervene i gamle dage ikke var udspe­ samfundet. Ikke i den forstand at den i cificerede på samme måde som nu. De

137 forskellige samfundsklasser måtte selv va­ leby. Men også mellem udflyttergårdene retage disse håndværk, såsom at mure, træffer man endnu smukke og interes­ tømre, tække tage, tilvirke sko, klæder, sante anlæg som „Klokkergaarden“ ved at bage, sy, væve og spinde, at forfærdige Systofte, dog værd at nævne er også redskaber, jagtvåben o. s. v. Dette gav gårde som „Gammelgaard“ i Sløsse sogn, ikke mindst bondestanden lejlighed til at hvor ejeren med megen pietet har for­ sætte sit præg på byggesæt, bohave og stået at bevare bygningernes gamle stil levevaner. i det ydre. Her står den 4-længede gårds Her må vi imidlertid indskrænke os til smukke gamle bindingsværk optrukket omtale af byggesættet, som alene kan give både i ladebygningerne og i det statelige os nok at tænke på. Ganske vist er det stuehus. Den gamle gadeport - med en således, at der i dag er levnet uhyre lidt særlig gangdør til vejen og en ekstra til fra, hvad vi kalder virkelig gamle dage. haven - er velbevaret, og spor af tof­ Nationalmuseets undersøgelser fornylig på teporten forefindes endnu, ligesom den Lolland-Falster bekræftede dette. Tvun­ gamle brolægning af stenheller stadig er gen af afvandring fra landbruget eller for hånden. Der er også „Skaisgaarden“ tilskyndet ved forbedret rentabilitet har i Ny Egebølle sogn, som endnu har flere landbrugerne på Lolland-Falster - måske lerklinede vægge i laden, og som har i højere grad end i andre landes lands­ interessante eksempler på tilbygninger i dele - forholdsvis tidligt moderniseret de­ tærskeloen og på senere sammenbygning res brug og deres bygninger. af udlængerne - dog med bevaring af Allerede tidligere har Nationalmuseet gårdens afløb under den ene hjørnetilbyg­ og Stiftsmuseet i Maribo sikret visse sær­ ning. Men her er gadeporten forsvunden, prægede bygninger på Lolland-Falster fra og indkørselen går nu mellem stuehuset undergang ved flytning til deres frilands­ og østlængen. museer, såsom Taagensegaarden og Dan- Og der er „Frydenlund“ gård i Nøbbet nemarehuset i Lyngby (som dagspressen sogn. Denne gård har Nationalmuseet nyligt har omtalt) og den 4-længede fal­ særligt interesseret sig for, navnlig fordi sterske gård, Reventlow-skolen. Ane Hug­ dens ejere har forstået at bevare en hel mands hus m. fl. i Maribo. Men nogle del interessant gammelt inventar foruden ligger endnu på deres gamle plads, såsom det Reventlowske skøde. Men vi skal ikke „Stokkenæsgaarden“ i Blans som anta­ komme nærmere ind derpå, da der alle­ ges at kunne tilbageføres til 1600 tallet og rede er skrevet en del herom fornylig, i sin bindingsværks konstruktion minder men blot nævne, at dette vel er den ene­ om „Danmarks ældste bondegård“ i lands­ ste gård på vore øer, der endnu har et byen Vinkel ved Viborg. Det er natur­ vindue med blyindfattede ruder i behold ligvis oftest gårde, som ved udskiftningen - omend ikke på den oprindelige plads. omkring 1800 ikke flyttedes ud af lands­ Men hvor er de gamle vippebrønde byen; sådanne findes endnu flere steder blevet af, vil nogen spørge. Ja, de er som f. eks. i Gunslev, Havløkke og Ho­ næsten ganske forsvundet. Frilandsmu­

138 seet i Maribo har sikret sig nogle styk­ gravet under nogle „gamle“ bygninger, ker, mens tid var. Den sidste vippebrønd, som man for få år siden flyttede til der endnu er i brug, er uden tvivl den Lyngbymuseet. Nævnte middelaldergård ved Kristine Jydes ejendom i Lillebrænde var T-formet med stuelængen i syd, og Skovhuset. Den bruger den gamle dame fra midten af dens nordside og vinkelret stadig sommer og vinter. Men også ejen­ på denne udgik en udlænge. Dette kunne dommen iøvrigt rummer - skønt et ud­ konstateres af de sorte pletter i jordlaget, flyttersted - mange interessante enkelt­ der viste, hvor husets stolper havde stået. heder lige fra bjælkeloftet i dagligstuen De regelmæssige og ret store afstande til udskuddet i havestuen (mod syd) og mellem stolpehullerne tyder på, at væg­ til loens gamle bindingsværk og døre. gene har været dannet af bulfjæle o vand­ Men når alt kommer til alt, så er disse rette træplanker, der har været notet ind gamle huse og gårde slet ikke så gamle i stolperne. Yderligere kan man af stolpe­ endda - allerhøjst et par hundrede år. huller gennem husets midte se, at taget Vi besidder ikke så gamle bygninger som har været båret af suler, midtsuler, der f. eks. findes i Lund og på Djurgaarden vel igen har båret en rygås hen under eller på Bygdø eller på Brekke (Skien) - tagryggen. Det er meget naturligt, at det som oftest af træ og endda velbevarede. til Lyngby flyttede stuehus fra omkring Dette skyldes ikke blot en hurtigere ud­ 1600 har overtaget sin midtsulekonstruk- vikling i det danske byggesæt, men også tion - thi en sådan har dette også - fra vore klimatiske forhold, der netop har det middelalderlige hus, på hvis grund været uheldsvangre overfor vore ældste det var opført. Lignende resultater op­ træbygninger. Det var nok hovedårsagen viser udgravningen i Hejninge (ved Sla­ til, at vore trækirker så tidligt måtte er­ gelse). stattes med stensatte kirkebygninger, og Her kunne en gård føres tilbage til ca. således er det også gået med vore vi- 1400, en anden måske endog til 1100- kingehuse, vore træborge o. s. v. Men nu årene. Det sidste hus’ vægstolper synes kommer det mest interessante. De tål­ at have stået med uregelmæssige mellem­ modige og grundige undersøgelser, som rum, hvilket tydes derhen, at væggene navnlig Nationalmuseet har udført over har været lerklinede. Inde i huset fandtes et langt åremål, lader os skimte en be­ yderligere to rækker stolpehuller, der ty­ stemt linie i bygningssættets udvikling og der på en højremskonstruktion, d. v. s. at giver os måske „the missing link“ i hele taget har hvilet på bjælker (højremme) landbobygningernes historie fra vor bo­ båret af disse fritstående stolper, og ikke faste kulturs begyndelse. af ydermurene. En tredie hustomt på Nu kan vi byggeteknisk komme tilbage samme sted og af lignende konstruktion til middelalderen. I Pebringe (nord for kan måske endog føres tilbage til sidste Fakse) er for første gang i Danmark halvdel af 1200-tallet. en middelalderlig bondegård - rimeligvis Ja, man er muligvis endnu kommet stammende fra 1300-årene - blevet ud­ længere tilbage i tiden - helt til den tid­

139 ligste middelalder kort efter år 1000 - ved hele det solide bindingsværk med, men udgravninger i en i 1775 nedlagt landsby det er som følge af loens anvendelse ikke i Store Valby. så let tilgængeligt for tiden, medens vi Dateringen af sådanne bygningsrester har haft mulighed for at studere og foto­ sker på flere måder, f. eks. ved fund af grafere forholdene i Havløkkegården på potteskår, mønter, ildsteder, jordhuller og nærmere hold. Her findes et delvist be­ lergulve. - Også anvendelse af syldsten varet stykke af en højremskonstruktion (som underlag for træstolpeme), der kom i den endnu resterende lo-længe, hvor i brug fra 1300-erne, kan være skelsæt­ man kan iagttage højremmens forløb og tende. Selve tagværkets teknik har det sammenhæng med det øvrige bindings­ været sværest at rekonstruere, men også værk samt nogle af de gamle tagspærs her har heldet fulgt i hælene på grundig forbindelse med højremmen. I hvert fald videnskabelig forskning fra Nationalmu­ tør man vel datere loens højremskon­ seets side. På en jernalderboplads nær struktion tilbage til 1600-tallet. Hurup i Thy har man således fundet et Ligeledes finder man her naturligvis stykke tag, som under husets brand an­ endnu nogle lerklinede vægpartier med tagelig er styrtet ned på gulvet. Det be­ lodrette støjler, mellem hvilke grenværket stod af tæt ved hverandre anbragte rafter, flettedes. Stuehuset, der efter gammel skik ovenpå hvilke der lå et lag af strå eller ligger solret (øst-vest) i forlængelse af den græs, fastholdt til rafterne med halmsi- gamle lo, synes også af anseelig alder; mer. Ovenpå disse igen fandtes spor af således er først for få år siden den gamle græstørv. I virkeligheden er man nu no­ bageovn med udskud mod syd nedrevet. genlunde sikker på husenes udseende i Ligeledes findes en ældre længe mod nord, den ældre jernalder, for så vidt som disse vinkelret på stuehuset. rektangulære huse havde den typiske høj­ ☆ remskonstruktion, som endnu forefindes i bygninger, der stadig er i brug nord for Alt tyder, som ovenfor anført, på, at Limfjorden. højremskonstruktionen, der kendes både Her på Lolland-Falster har videnska­ fra jernalder og vikingetid, er den ældste, ben, som sagt, været sent på færde. Zan­ men hvor vidt den kan henføres til be­ genberg nåede ikke at få vore øer med stemte områder i vort land, er endnu ikke i sine undersøgelser og opmålinger, og fastslået. Dog er det altså givet, at høj­ Nationalmuseets særlige bondegårdsun­ remskonstruktionen har været anvendt på dersøgelser har først nylig været her. vore øer. Yderst lidt er levnet, men den meget Hvad der i det foregående er sagt, er systematiske undersøgelse bragte dog en alene visse på spredt materiale byggede høj remskonstruktion for dagens lys, dels antydninger af muligheder, som kun vi­ på Lilleø, dels i Havløkke by. denskaben kan udtale sig om med sik­ Den første findes mærkeligt nok i en kerhed, når tilstrækkeligt materiale er til­ udflyttergård fra Askø - man har flyttet vejebragt og bearbejdet. Vi må håbe, at

140 Nationalmuseet, så snart det er muligt, en erhvervelse og bevaring anbefales af vil løse gåderne og klarlægge forholdene Nationalmuseet og er ønskelig for Stifts- med hensyn til vore bondehuses bygnings­ museet, såfremt muligheder derfor skulle historie. byde sig. Her ligger en lokalpatriotisk op­ Men allerede i dag kan man sige, at de gave, som vor landsdel skylder sig selv rester af højremskonstruktionen, der fin­ at løse. des her på øerne, er så sjældne - selv Lyngbymuseet ejer kun brudstykker - at R. B. L.

141 Jørgen Ringnis - en lolland-falstersk billedskærer

Af direktør F. Nabe-Nielsen, Nykøbing F.

Nabe-Nielsen vil først og fremmest blive husket for sin mægtige indsats for museet Falsters Minder, som i høj grad var hans hjertebarn. - Nabe-Nielsen var en flittig mand, der satte sig ind i mange ting på det lokalhisto­ riske område, og han var blandt andet en kender af kir­ kekunsten på Lolland-Falster. Derfor er det naturligt, at han mindes med en artikel netop fra dette område af hans virkefelt.

I ca. en fjerdedel af Lolland-Falsters stifts fordi alle hans kirkelige arbejder er lavet kirker findes en altertavle eller prædike­ til stiftets kirker med undtagelse af to stol fra billedskærer Jørgen Ringnis’ værk­ tidlige arbejder, nemlig prædikestolene i sted i Nakskov. Den geografiske beliggen­ Nordborg og Oksbøl kirker på Als. I hed af disse kirker inden for stiftet er så­ øvrigt er der ingen anden billedskærer, ledes, at de 17 kirker ligger på Falster og som vi kender navnet på, der kan opvise de 6 på Lolland. et så stort antal billedskærerarbejder i Jørgen Ringnis’ virke på Lolland-Fal- stiftets kirker. ster faldt i tiden ca. 1629- ca. 1653, og På omtrent samme tid fra ca. 1638 til han boede vistnok en kort tid i Maribo, ca. 1674 boede en anden billedskærer i før han slog sig ned i Nakskov. Han kan stiftet. Det var Henrik Werner, der har med god grund kaldes en lokal kunstner, skåret altertavlerne i Maribo domkirke,

142 Arninge, Sdr. Kirkeby, Østofte og Hor- tiden før, som gav forudsætninger, grund­ belev kirker samt uden for stiftet alter­ lag og mål for de opgaver, han blev stil­ tavle, korgitter og prædikestol i Sorø kirke, let overfor. altertavlen i Elmelunde kirke på Møn m. Før reformationen blev det meste større fl. Begges arbejder faldt i baroktiden nær­ kirkeinventar fremstillet uden for lan­ mere betegnet i denne stils første periode, dets grænser, navnlig i Nordtyskland og hvor stilen kaldes bruskbarok. Navnet Nederlandene. Der fandtes også danske kommer af, at stilens ornamenter ligner værksteder, men deres andel var ret be­ det menneskelige ørebrusks snirklede for­ skeden. De danske værksteder oprettedes løb, og derfor ses betegnelsen „ørebrusk- ofte ved, at en kongelig eller adelig per­ barok“ undertiden anvendt. son indkaldte en billedskærer - eller ma­ Efter navnet Ringnis og også andre op­ ler - og lod ham oprette værksted i Dan­ lysninger at dømme var han fra lands­ mark. Det bedst kendte eksempel er nok byen Rinkenæs ved Flensborg Fjord og billedskærer Claus Berg, der af dronning lærte faget hos billedskærer Henrik Rin- Christine, kong Hans’ dronning, blev ind­ gerick (Ringeling) i Flensborg. Ringerick kaldt fra Lübeck og oprettede værksted var en af senrenæssancens store mestre, i Odense først i 1500-tallet. der fra ca. 1583 til kort før 1629 boede Vi har kendskab til en snes gotiske i Flensborg og var byens førende billed­ skabsaltertavler i det nuværende Lolland- skærer. Han døde i København 1629, Falsters stift, der indtil 1804 hørte under hvortil han var flyttet kort forinden. Lige Fyns stift. Disse altertavler er alle fra før uden for stiftets grænser - på Vording­ reformationen og sikkert af lybsk eller i borg museum - findes fire udskårne bil- hvert fald nordtysk oprindelse. Ni af tav­ ledfelter fra hans værksted. De stammer lerne findes endnu i stiftets kirker, nem­ fra inventar i Vordingborg kirke. Meste­ lig i Sakskøbing, Halsted, Sæddinge, rens bortrejse fra Flensborg kan måske Askø, Engestofte (oprindelig i Maribo have været årsag til, at Jørgen Ringnis domkirke), Vaalse og Brarup, mens to søgte anden arbejdsmark, og det blev er ophængt uden oprindelig funktion, den som nævnt Lolland-Falster. ene i landemodesalen i Maribo og den Der findes i stiftets kirker billedskærer­ anden i Horbelev kirke. Sidstnævnte har arbejder, der spænder over hele stilre­ tidligere været altertavle i Nr. Alslev gistret fra gotik til den „stilløse“ periode kirke. Tre er afleveret til Nationalmuseet i 1800-årene. Det gælder for altertavler­ (fra Birket, Nordlunde og Nr. Vedby kir­ nes vedkommende, mens prædikestolene ker). Andre er lavet helt eller delvis om, først blev nødvendiggjort med reforma­ så de har mistet det oprindelige gotiske tionen. En nærmere omtale af Jørgen præg. Ringnis og hans arbejder vil være et Foruden de gotiske altertavler findes spring ind i stilrækken, og for at placere der i stiftets kirker ca. 30 renæssance­ hans arbejder i forhold til tidligere stil­ tavler, ca. 23 baroktavler og ca. 30 fra retninger vil det være naturligt at omtale senere tid. Af prædikestole findes ca. 50

143 i renæssance, ca. 29 i barok og resten fra afguderi, plat skal borttages“. Her ligger tiden derefter. sagens kerne. Det drejede sig om hel­ Reformationen medførte naturligt an­ genbilleder både i kalkmaleri på kirkens dre krav end tidligere til kirkens inventar, vægge og hvælvinger og helgenfigurer af og der opstod et behov for at ændre eller træ og andre malede helgenbilleder på forny dette eller i det mindste tilpasse det sidealtre og lægmandsaltre og på øvrigt til den nye læres krav og billedkreds. Det inventar. Til helgenerne hørte også Jesu var imidlertid umuligt at forny inventaret moder, jomfru Maria, og til samme kate­ i Danmarks ca. 2000 middelalderlige kir­ gori kan henregnes billeder af den hellige ker i løbet af nogle få år. Der kan da families liv, som var yndede motiver i heller ikke i Lolland-Falsters stift påvises kirkekunsten med forbilleder i de apokry- noget endnu bevaret inventar fra tiden fiske evangelier til det nye testamente. lige efter reformationen, måske bortset Den første udrensning bestod i, at hel­ fra enkelte stolestader. generne sprang ned fra deres ophøjede Sjællands første lutherske biskop Peder stade på alterborde og fra sidealtrenes Palladius giver i sin visitatsbog sit eget og nicher. Og på kalkmalerierne dækkede antagelig tidens syn på kirkens inventar hvidtekosten ubarmhjertigt de folkekære og dets rolle for gudstjenesten og menig­ fromme mænd og kvinder, der kunne heden. Han omtaler først prædikestolen, hjælpe mod eller afværge alskens sygdom der jo var noget nyt. Det hedder herom: og ulykke. „En prædikestol skal ikke være en bog­ Nogle steder anskaffede man ikke nye stol eller hifgippe neder jorden, men dej­ altertavler, men lavede de gamle om med ligt opbygt hos den søndre side i kirken, billeder, der passede til reformationens Guds salige ord til hæder og ære, og at krav. Det er således tilfældet med den hvert menneske kan se sin sognepræst gotiske altertavle i Sæddinge kirke. Her under øjnene“. Om alteret hedder det: - findes ingen helgenbilleder eller -figurer „Ligesom hver kirke haver nok udi een bevaret. Tavlen har motiver fra lidelses­ prædikestol, så haver hun ikke flere altre historien, og nederste del af midterstyk­ behov end det aleneste“. ket er forsynet med påmalede indskrifter, Det var ikke så meget det overtagne der kan tænkes at have erstattet helgen­ inventars ydre form - bortset fra ambo, figurer. Det var en ret fredsommelig æn­ lektoriestol el. lign. - der var modstand dring, men mere drastisk er det, når man imod. Det var nok så meget en del af på Holstebrotavlen (nu i Nationalmuseet) den overleverede billedtradition, som re­ har forsynet jomfru Maria med skæg og formatorerne måtte bryde eller søge at givet hende stav i hånden, så hendes døds­ finde nye udtryksformer for. I kirkeor­ scene er blevet til patriarken Jacob på dinansen af 1539 står der bl. a.: „... at dødslejet - og i Esrum ladet den gode de billeder, som den vanvittige (i datidens og fromme abbed Peders kronragede isse sprog: uforstandige, uvidende) almue dyr­ forsyne med hår og desuden har givet ker, og til hvilke der er stort tilløb med ham skæg og pibekrave, som har for­

144 vandlet ham til en brav, dansk præste­ nis lavet som lektoriestol, og den lidt mand fra denne tid. Ingen til forargelse ældre renæssancestol i Ønslev kirke har og fortrydelse. tidligere været anbragt oppe under kor­ Det er først op i 1580’erne stiftet be­ buen. gynder at få nye efterreformatoriske alter­ Det nævnte behov for kirkeinventar be­ tavler at dømme efter det nu bevarede virkede, at lokale håndværkere påtog sig inventar. Dog er altertavlen i Gedesby opgaver af denne art ved siden af spe­ kirke fra 1573 og er for øvrigt en tavle cialværkstederne som Jørgen Ringnis’ og af nederlandsk type. Henrik Werners. Navne som Abraham Også prædikestolene i stiftet stammer Snedker, Andreas Snedker, Jens Bilthug- stort set fra samme tid som de nye alter­ ger o. fl. findes i kirkeregnskaber, og det tavler. I det øvrige Danmark findes en er sikkert lokale håndværkere, der arbej­ del prædikestole med gotisk snitværk, som dede inden for et meget begrænset om­ i mange tilfælde stammer fra andet ældre råde. En renæssance-mester, der kendes inventar. I den katolske tid brugtes en efter signatur C L og derfor kaldes „CL- læsepult, og det er det, Palladius hen­ mesteren“, har lavet prædikestolen til bl. tyder til i sin foran anførte omtale af a. kirkerne i Gurreby, Kettinge og Tirsted prædikestole. En sådan læsepult kaldtes samt på Fejø, og meget tyder på, at han en ambo eller lektoriestol og var anbragt også har virket på Sydsjælland. i koråbningen. Der var ofte to sådanne Billedskærerne fulgte ligesom malerne stole, en i hver side, og fra den nordre gamle traditioner med hensyn til symbo­ oplæstes evangelieteksterne og fra den ler, sindbilleder og attributter, eller hvad søndre epistlerne. Den ældst bevarede man nu vil kalde disse udtryksformer. prædikestol i den form, vi finder i de Reformationen brød ikke disse traditio­ fleste kirker, er fra Pjedsted ved Frede­ ner bortset fra, at motivvalget blev et an­ ricia og opbevares nu i Nationalmuseet. det. Evangelister, apostle og andre bibel­ Den er fra reformationsåret 1536. En ske personer erstattede nu helgenfigurer endnu ældre findes i Tirstrup kirke på og scener fra helgenlegendernes rørende Djursland. Den er fra 1300-årene og be­ historier. Et vidtgående kendskab til sym­ står af norsk klæbersten (fedtsten) med boler m. v. var en vigtig del af kirkekunst- løvværksornamenter i svag relief, men nemes uddannelse. opfylder ikke ganske Palladius’ krav om, at menigheden skulle kunne se deres Jørgen Ringnis kunne ikke helt frigøre præst „under øjnene“. Stolen må vist sig for sin læretids stil, senrenæssancen, nærmest henregnes til lektoriestol eller og det ses tydeligt på hans første arbejder. ambo, og sådanne blev også brugt efter Han beholdt dog hele tiden renæssancens reformationen, indtil kirkerne efterhån­ skema for opbygning af altertavler og den fik prædikestole. Selv efter reforma­ prædikestole, men fulgte sin egen tids stil tionen forekom lektoriestole. Brarups nu­ med hensyn til ornamenter og andre en­ værende prædikestol var af Jørgen Ring- keltheder. Det kan derfor være vanskeligt

145 alene ud fra stilmæssige kriterier at kende i Kippinge kirke og antagelig et par epi­ hans arbejder, men her kan kirkeregn­ tafier i Nykøbing kirke samt det nu for­ skaberne i mange tilfælde træde hjæl­ svundne korgitter i Nykøbing F. Af sidst­ pende til. nævnte opbevares enkelte dele i kirken På sit værksted i Nakskov må Ringnis og enkelte på museet Falsters Minder. have beskæftiget nogle svende, og den Af verdslige billedskærerarbejder fra hans ensartethed, der præger figurerne på de værksted kendes kun to tresurskabe, hvor­ forskellige arbejder, tyder på en form for af det ene findes på Frederiksborg og det seriefremstilling. Det har sikkert været andet er i privateje. I Nationalmuseets almindeligt for de større værksteder af Danmarks Kirker, Maribo amt, Bd. II denne art. Det kan derfor ikke fastslås, findes en kronologisk fortegnelse over hvilke dele af arbejdet mesteren selv har Ringnis’ arbejder. udført, men han har lagt navn til og der­ Der kan opstilles en generalnævner for med sagt god for arbejdet. Det er gammel hans altertavler, når der bortses fra de håndværkertradition. Hertil hørte egentlig særlige ønsker, bestillerne kan tænkes at også signering af arbejdet, men Ringnis have fremsat. Kirkeejeren var på denne har kun sat sit mærke på nogle af sine tid i de fleste tilfælde Kronen, og for Fal­ første arbejder, nemlig prædikestolene i sters vedkommende var kirkerne under­ Nakskov, Vaalse og Kippinge. lagt Nykøbing slot. Her boede fra 1632 Ringnis fik omkring 100 rdl. for en til 1647 den udvalgte prins Christian - prædikestol og lidt mere for en alter­ Christian IV’s ældste søn, der døde året tavle, og det lyder efter vore forhold ikke før faderen. Han brugte som monogram af ret meget, selvom der tages hensyn til et kronet C 5, og det findes på flere af datidens pengeforhold. Hans produktion stiftets altertavler fra hans tid og desuden var imidlertid stor. Der tillægges Ringnis på prædikestolen i Halsted kirke. Mono­ følgende arbejder i stiftets kirker: Alter­ grammet forveksles let med den senere tavlerne i Tillitse, Krønge, Torkilstrup, kong Christian V, hvis monogram i 1695 Gundslev, Nr. Vedby, Nr. Alslev, Kip­ blev påmalet altertavlen i Torkilstrup pinge og Systofte og prædikestole i Nak­ kirke. skov, Ryde, Halsted, Toreby, Nykøbing Altertavlerne består af postamentet F., Stubbekøbing, Torkilstrup, Nr. Alslev, (fodstykket), der på ydersidernes rekt­ Vaalse, Kippinge, Brarup, Stadager, Nr. angulære klodser kan have udskårne vå­ Kirkeby, Eskilstrup, Tingsted, Vægger- benskjolde som i Tillitse og Krønge, „dy­ løse, Falkerslev og Aastrup. Desuden tid­ derne“ som i Kippinge, Nr. Vedby og ligere prædikestole i Systofte og Sdr. Kir­ Systofte eller Moses- og Aronfigurer som keby. Dele af prædikestolen i Systofte er i Torkilstrup, Nr. Alslev og Gundslev nu anbragt på altertavlen dér, og enkelt­ kirker. Midterstykket mellem disse er ofte heder fra Sdr. Kirkeby-stolen findes på delt i to felter med relieffer af „manna­ Nationalmuseet. Ringnis har ligeledes la­ regnen“ og „nadveren“, som i Tillitse, vet pulpitur i Nakskov kirke, døbefonten Torkilstrup og Nr. Alslev. Sidstnævnte

146 sted er rækkefølgen byttet om. På tav­ kestole på Als og i Nakskov, Vaalse og lerne i Systofte og Kippinge har det første Stadager kirker. Der er tre motiver, der felt relief af „Jesu dåb“. Krønge og Gund- findes på alle stolene, og det er kors­ slev har kun et felt. fæstelsen, opstandelsen og himmelfarten. Storstykket domineres af to søjler, en Af øvrige motiver findes på stolene i Oks- på hver side af alterbilledet. Søjlerne har bøl, Nakskov og Stadager Isaks ofring, glatte skafter med bruskbarokt bladværk i Oksbøl og Nakskov kobberslangen, i som prydbælte, og søjlerne har korintiske Nordborg og Nakskov syndefaldet, i kapitæler. Et sådant karakteristisk barokt Nordborg og Vaalse Jesu fødsel og i træk som de snoede søjler brugte Ringnis Nordborg bebudelsen, der også har ud­ ikke. Alterbilledet er malet og er flere ste­ gjort et femte felt på Vaalse-stolen, men der erstattet af nyere malerier. F. eks. er dette felt opbevares nu på Nationalmu­ maleriet på Torkilstrup-tavlen malet af seet. Desuden har Nakskov-stolen også et B. S. Ingemanns hustru. Søjlerne skjuler relief fra gravlæggelsen. Hvis vi sammen­ næsten de bagved stående evangeliefigurer ligner læremesteren Ringericks før om­ af Matthæus og Markus. På mange af talte relieffer på Vordingborg museum tavlerne findes også i storstykket ud­ med Ringnis’ udførelse af tilsvarende mo­ skårne figurer, der ved attributter er ka­ tiver, vil vi finde mange lighedspunkter. rakteriseret som „dyderne“ tro, håb, kær­ Ringnis har samme udførelse af de „sky­ lighed og retfærdighed eller klogskab. er“, der omgiver Jesu kors, og ligheden På topstykket findes de to andre evan­ er også ganske påfaldende mellem Rin­ gelister og andre „dyder“ end de, der fin­ gericks og Ringnis’ Betlehemsscene på des på storstykket. På nogle tavler ses førstnævntes prædikestol i Tinglev i Søn­ engle med marterredskaberne og under­ derjylland og sidstnævntes i Vaalse. Her tiden Peter og Paulus. Øverst på topstyk­ ses i forgrunden lejle og andet rejseud­ ket ses Kristus med jordkulen, og på Nr. styr, og figurernes placering er næsten ens. Alslev-tavlen er det en engel med samme Den anden gruppe, og det er langt den attribut. talrigeste og alle fra efter ca. 1632, har Også for prædikestolenes vedkommende evangelistfigurer, og på de prædikestole, fulgte Ringnis et fast skema, men stolene der har flere end fire felter, tillige ud­ kan efter felternes udsmykning deles i to skårne figurer af Kristus og Johannes Dø­ grupper. På den første findes relieffer med beren. Den eneste undtagelse er Brarup- bibelske motiver og på den anden evange­ stolen, der er lavet af den oprindelige listfigurer i muslingeskalnicher, der er ka­ lektoriestol; her er der figurer af Moses, rakteristisk for Ringnis. Alene står Hal- Kristus og Johannes Døberen, mens evan­ sted-stolen, der har våbenskjolde og ind­ gelistf igu rerne er opsat andetsteds i kir­ skrifter i felterne, tydeligvis efter særlig ken. bestilling. Med undtagelse af prædikestolene i Ny­ Den første gruppe udgøres af Ringnis’ købing F. og Stubbekøbing kirker, hvor første arbejder og omfatter de to prædi- evangelistattributterne er anbragt i hjør-

147 nenicher, har alle de andre hjørnefigurer, mer sikkert fra Ezekiel 1, 5-28, og Jo­ der består af hermer, de fleste steder med hannes Åbenb. 4, 6-8, hvor der berettes dydernes attributter, men på Nordborg- om et syn, hvor Gud sidder på sin trone og Nakskov-stolene dog apostlenes. På omgivet af fire vingede væsener, et men­ Falkerslev-stolen har de drueklaser, og på neske, en okse, en løve og en ørn. Det Torkilstrup-stolen er hjømefigureme fjer­ er karakteristisk for Ringnis, at han lader net. Gesimsen over felterne og underste de tre øvrige evangelistfigurer støtte foden del og hængestykkerne har bruskbarokke på deres attribut. Det giver figurerne en ornamenter, løvehoveder, vrængemasker mere „levende“ holdning end mange an­ eller engle med „basunkinder“ efter bed­ dre billedskæreres stive figurer, og det gi­ ste barokmønster. ver tillige attributterne en anden funktion Prædikestolenes bærestolpe er de fleste end blot at være kendetegn. steder en ganske simpel flersidet stolpe, I det store og hele var kunstnerne hen­ dog bæres Nykøbing-stolen af en Moses­ vist til at følge de almindelige regler for figur. De snoede bæresøjler på stolene f. anvendelse af attributter, men der fore­ eks. i Aastrup, Kippinge og Stadager kommer enkelte afvigelser. Dyden retfær­ stammer fra fornyelser i 1700-årene og dighed har som attributter sværd og vægt, er altså ikke fra Ringnis’ værksted. men Ringnis bruger ofte at erstatte væg­ Lydhimlene er ofte sekskantede og har ten med et vægtlod. under neden en svævende due, helligånds­ Faghistorikerne fremhæver Ringnis som duen eller inspirationsduen, som den kal­ en mand, der har lavet håndværksmæssigt des i denne forbindelse. På lydhimlens kvalitetsarbejde, men de er mere tilbage­ hjørner er i reglen anbragt engle med holdende i vurderingen af hans kunstne­ marterredskaberne og øverst Kristus på riske fantasi. I betragtning af, at han var korset. oplært i renæssancen og kom til at virke Attributtet for Matthæus er i Ringnis’ som mester i en stil, der stiller store krav udformning en dreng, der holder et blæk­ til kunstnerens fantasi, kan man ikke helt hus op mod evangelisten, der står med frakende ham kunstneriske evner i den pen og bog. Denne form er også brugt overgangstid, han levede i. Ringnis kom af Ringerick og bl. a. af Næstved-mesteren også til at danne skole, og det var anta­ Abel Schrøder d. y., men Ringnis har lagt gelig svende fra hans værksted, der tog mere funktion i formen. I øvrigt har netop arven op. Bl. a. er korgitter og skriftestol Matthæusattributtet ændret sig gennem ti­ i Kippinge kirke udført af en, der var for­ derne. I de ældste fremstillinger er det et trolig med Ringnis’ arbejde. Det seneste vinget menneske, senere opfattet som en efter kirkeregnskaberne daterede arbejde engel, altså et barn med vinger og nu her af Ringnis er prædikestolen i Nr. Alslev, en dreng. Evangelist-attributterne stam­ og den er fra 1652-53.

148 Lolland-Falster i bogverdenen

Olaf Rude: Skejten. Fra Henrik Hertigs bog »Skejten i kunsten«.

S kejten i kunsten Hartmann, Arne Johannessen, Henrik Schou- I Stiftsmuseets årsskrift for 1975 har Kunst­ boe, Anne Marie Telmanyi, Erik Heide og museets leder, rektor H. Hertig, skrevet en Ingemann Andersen. større artikel om »Skejten i kunsten«. Kunsten har også sin historie, og der er Det er naturligt, at de 32 sider er kommet lolland-falsterske kunstnere, hvis liv og pro­ som en særlig bog, og den fremtræder meget duktion kunne trænge til en samlet belysning. rigt illustreret med gode og velvalgte motiver Den gode modtagelse, som »Skejten i kunsten« både i farver og i sort-hvidt, og Bikubens jubi­ har fået, giver forhåbentlig Maribo-rektoren læumsfond har ydet økonomisk støtte. lyst til at fortsætte og yde endnu flere bidrag Det har været almindeligt kendt, at adskillige til landsdelens kunsthistorie. kunstnere har følt sig tiltrukket af Skejtens særprægede ur-landskab, men det er første gang, Næsgaard bogen 1975 at der er kommet en samlet skildring af de Den faste årlige publikation, som udgives af kunstnere, som har hentet motiver derfra, og foreningen »Gamle Næsgaardianere«, er redi­ derfor er det et værdifuldt arbejde, som også geret af Jørgen Mølbjerg. har vakt opmærksomhed i det øvrige land. Bogen fortæller om, hvad der sker året rundt Af Skejten-kunstnerne var Olaf Rude så af­ på landbrugsskolen, hvilket skildres af forstan­ gjort den mest kendte, men der var også Oluf der B. Hartvig Larsen. Der omtales også per-

149 soner med tilknytning til Næsgaard Agerbrugs­ er som de tidligere udkommet på Høst & Søns skole, og bl. a. er der mindeord over den meget Forlag, og prisen er 54 kr. kendte landbrugsskolelærer K. P. Lauridsen, der Bogen belyser den gradvise overgang til mo- var meget kendt på Lolland-Falster. torfremdrivning, og der er billeder og omtale Der er i bogen en række artikler om land­ af en række specialskibe. brugsfaglige forhold, og desuden er der en lo­ Med lokal tilknytning er skoleskibet »Dan­ kalhistorisk artikel. Det er Arnold Pilemand, mark«, der er bygget i Nakskov 1933. En an­ der fortæller om »Sakskøbing tur-retur med den Nakskov-båd er motorjagten »Zephyr« fra sukkerfabrikkens roetog«. På en underholdende 1913, der havde været rigget som galease. Mo­ måde fortælles om det store roebanenet, som torgaleasen »Lilli«, der blev bygget i Stubbe­ sukkerfabrikkerne i sin tid havde, og der for­ købing 1913, blev brugt til paketbåd og sejlede tælles om, hvad der kunne opleves på en tur en overgang mellem Skagen og København. med et roetog i en vagt. Motorskibet »H. C. Andersen« fra 1922 var hjemmehørende i Nakskov og havde tidligere Minoritetsproblemer i Danmark fuld sejlføring. Da maskinkraften holdt sit ind­ Fremmedarbejderproblemet er blevet stort tog, blev skibet rigget ned, og lossebomme er­ med tilhørende mange problemer. Det er der­ stattede de spændte gaffelsejl. for naturligt, at der på Gyldendals Forlag er blevet udgivet en bog, »Minoritetsproblemer i Nørre Ørslev Ungdomsskole 1975 Danmark«, redigeret af Jacques Blum. Årsskriftet mindes naturligt A. Th. Geertsen, I den 280 sider store bog er der en snes sider der sammen med sin hustru i 1937 kom til høj­ om polakkerne i Danmark og med de mange skolen for at lede den ind i et nyt spor som relationer, som disse særlig har til Lolland- ungdomsskole - og gjorde et betydeligt arbejde. Falster. Forstander K. Holm Pedersen skriver om Geert­ Museumsinspektør George Nellemann, der sen, der er et digt af ham og også en skildring skrev bogen »Den polske indvandring til Lol­ af hans fader, som viser den gode rod, han land og Falster« til Lolland-Falsters Historiske havde. Artiklen om »Årets gang« giver et sær­ Samfund, går i særlig grad ud fra den under­ deles tiltalende indtryk af, hvad ungdomsskolen søgelse, som Nationalmuseet foretog for en halv betyder. Overlærer Peder Jensen skriver om snes år siden. »Dannelse og uddannelse«, og der er også et Det drejer sig blandt andet om, hvor mange Falster-digt af ham. Forstanderen behandler polakker der kom til landsdelen, deres levevil­ »Frihedens tvang«, Birthe og Th. Tams belyser kår, hvordan de klarede sig i Danmark, og hvor det alvorlige problem med at være »Ung og meget de har holdt fast på det polske. arbejdsløs«, og H. Kimer har nogle rids om En af polakkerne selv, Aleksander Kreuzel- »Den nye folkeskolelov«. Et par af de unge nicki, fortæller om, hvordan det gik ham og giver udtryk for deres stilling i samfundet. hans kone i Danmark, og siger: »Skønt vi føler Desuden er der oplysninger om bestyrelsen, os danske, så er og bliver Polen dog vort fæd­ elevmødet og »Nyt fra gamle elever«. rene land«. Stiftsårbogen 1975 Danske motor- og sejlskibe efter år 1900 Fra lokalhistorisk side vil interessen for stifts­ Andreas Laursen har nu ialt udsendt fem årbogen i første række samle sig om, hvad der bøger om danske skibe, og de er opbyggede findes af historisk stof om forhold og personer. ens med en kort indledende tekst og mange Domprovst Im. Felter, Maribo, har skrevet tegninger, hvilket giver den bedste opfattelse om »Himmeldronningen fra Maribo«. Det dre­ af, hvilke skibe det drejer sig om. jer sig om en altertavle med en fremstilling af »Danske motor- og sejlskibe efter år 1900« Maria som himmeldronning, og domprovsten

150 giver en interessant udredning herom. Alter­ Nr. Alslev Boldklub 75 år tavlen, der i sin tid var i domkirken, kom Sporten indtager en så fremtrædende plads senere til Engestofte kirke, hvor den stadig i det folkelige liv, at der er skrevet alt for lidt findes. lokalhistorie om den. Ethvert bidrag er derfor Pastor Dijnes, Stokkemarke, skildrer Kaj velkommen, og det er også »Nr. Alslev Bold­ Munk som livets mand, og udover en skil­ klub 75 år - 1. september 1900-1975«. Det er dring af barndommen på Lolland behandles journalist Arne Møller, der har sørget for, bo­ også digterpræstens dramaer. gen er blevet lavet. Der er mange billeder, og Den i sin tid kendte stiftsprovst Dreiøe, Ny­ en række af dem, der gennem årene har været købing, er i anledning af hundredåret for hans med til at bære klubben, fortæller nogle min­ fødsel mindet i en artikel af domprovst Felter. der. En lidt mere samlende historisk skildring Dreiøe var en særpræget personlighed, og det synes at mangle - og ikke mindst i betragtning er ikke mærkeligt, at datteren er præstekonen af, at klubben skal være den ældste indenfor Anne Sophie Seidelin. fodboldsporten på Lolland-Falster. Bogen koster 11,50 kr. Lolland-Falsters Stiftsmuseum 1975 Stiftsmuseets årsskrift for 1975 har to artik­ ler. Rektor Hertig, der leder kunstmuseet, skri­ Katolsk skole i 60 år ver om »Skejten i kunsten«, men det er også Set Joseph søstrenes skole i Maribo, der i blevet til en selvstændig bog, som derfor om­ fjor gennemgik en strukturændring og fik det tales for sig selv. nye navn »Sankt Birgittaskolen«, har markeret Museets pædagogiske medarbejder, lærer Ove et 60 års jubilæum med at udsende et lille Nielsen, behandler »Snurre og dreje«. Han for­ skrift, der med mange billeder og i tekst skil­ tæller om, hvorledes der på Hoffs drejerværk­ drer den svundne tid. Det gør det ikke mindre sted i Maribo laves det gamle legeredskab interessant, at det er en af søstrene, som selv toppe. Der er også lidt historie om, hvorledes fortæller om den første tid, hvor der var mange topspillet har været dyrket gennem tiderne, og vanskeligheder at overvinde. det har været langt tilbage. Årsskriftet har beretningerne om Stiftsmuseet De gamle navneklude og Kunstmuseet og deres regnskaber for 1974- Lolland-Falsters Stiftsmuseums store samling 75. - Beretningerne indeholder mange enkelt­ af navneklude og en udstilling gav anledning heder om det værdifulde arbejde, der foregår. til udsendelse af en bog om navneklude. Den smukke bog, som koster 18 kr., inde­ 25 år i Christianssæde-skovene holder museumsinspektør Else-Marie Boyhus’ En virkelig beretning om skovarbejdernes liv interessante skildring af navnekludenes histo­ og arbejdsforhold ville være meget velkommen. rie og et katalog over de enkelte. Der er 52 Andreas Julius Thustrup Nielsens: »25 år i fra perioden 1733-1910, 21 fra perioden 1800- Christianssæde-skovene«, som er udsendt af for­ 50 og 19 fra tiden efter 1850. laget Heureka, Tofterup, Grindsted, opfylder I billeder gengives et stort antal af navne­ dog ikke ønsket. Det duplikerede hefte på 32 kludene, og et udvalg af mønstre er tegnede sider har en skildring, som begynder i 1892, af Lena Jørgensen og Else Nielsen. men den er for overfladisk og mere lagt an Navnekludene er som regel lavet af piger i på at være underholdende end at give en vir­ alderen 9-14 år og er blevet brugt som et kelig realistisk skildring af det ofte hårde liv undervisningsmiddel. Pigerne lærte at sy bog­ i skovene. Der er ingen tvivl om, at den tid­ staver, som de senere kunne bruge, når de ligere skovarbejder har vidst meget mere, end skulle sy monogrammer på deres udstyr. Fan­ heftet giver udtryk for, men han har nok tasien fik dog også lov til at udfolde sig med manglet nogen vejledning og bare fortalt løs. fremstillingen af mange forskellige billeder.

151 Askø i svundne tider Rejseleksikon En københavnsk lærer, Niels Stenfeldt, fik in­ Lademanns store rejseleksikon »Danmark« på teresse for øerne i Smålandshavet: Fejø, Femø fem bind indeholder naturligvis meget om Lol­ og Askø. land-Falster og efter de udkomne bind at døm­ Det bevirkede, at han samlede bunker af me et meget passende udvalg. Oplysningerne stof og håndskrev tre bøger, så hver fik sin synes at være meget korrekte, og billederne er beskrivelse. i flotte farver. Værket, der redigeres af Bern­ Bogen om Fejø har tidligere været gengivet hard Linder, er på fem bind, hvoraf tre giver over flere årgange af årbogen, og nu er bo­ oversigter, et fjerde har kort, og det femte er gen om Askø blevet mangfoldiggjort. guide-oplysninger. Det er Askø Grundejerforneing, det vil sige sommerhusejernes sammenslutning, der har ta­ Som jeg oplevede det... get initiativet hertil. Bogen er fremstillet af Den kendte skolemand, Sigurd Højby: »Som ulønnet arbejdskraft, så den har kunnet sæl­ jeg oplevede det«, der af forlaget Fremad er ges billigt, men tekniken er desværre ikke den udsendt til en pris af 59,75, indeholder natur­ bedste, så helt køn er udseendet ikke blevet. ligvis også et kapitel om Maribo. Her var Stenfeldt brugte mange kilder, og indholdet Højby rektor for gymnasiet 1942-54. Det ud­ er dynget sammen i masser af kendsgerninger, gør kun 13 sider ud af de 157. De menne­ men det går desværre noget ud over det læse­ sker, der kendte Højby i hans meget rige Ma* lige, så det bliver tungt at komme igennem. ribo-tid, vil nok ikke synes, at kapitlet rigtigt indfrier forventningerne, men virker noget kort Berømte fund og ligesom lidt overfladisk. Forlaget Forum har udsendt en bog »Berømte fund fra Danmarks oldtid«. Danske arkæolo­ Herregården i naturlandskabet ger fortæller. Ole Klindt-Jensen står for ud­ Forfatteren, Steen Estvad Petersen, har lavet valg og indledning. en bog om »Herregården i kulturlandskabet^, Hensigten med bogen, som har tegninger og den har som grundmotiv samspillet mellem og illustrationer, er at give udgravernes egen bygningskunst og landskabskunst på nogle dan­ beretning om nogle af de store fund, som er ske herregårde. Bogen, der koster 59,50, er ud­ sket. Det er en meget spændende façon og sendt på Arkitektens forlag. giver et godt indtryk af nogle af de kendte Der er i tekst, billeder og kort behandlet navne indenfor arkæologiens verden. seks danske herregårde, og fra Lolland-Falster Der er fire beretninger med fra Lolland- er Pederstrup med. På de 12 sider skildrer for­ Falster. Professor Chr. Blinkenberg tog sig af fatteren bygninger og stedet og har kritiske jættestuen ved Nørregaard i Slemminge i 1906, bemærkninger om, hvad der er sket. Han si­ hvor der blev fundet et stort antal dolke. De ger, at af det gamle Pederstrup med det rige to prægtige lurer, der i 1894 blev fundet i en og menneskelige miljø er intet tilbage. Ved mose i Radbjerg på Falster, er der fire, som at pille uden at skele til samspillet mellem har taget sig af, og det er G. Sarauw, H. C. bygningsanlæg og landskab, der på en given Broholm, W. Larsen og G. Skjcrne. Johs. tid er skabt helt ud fra specielle forudsætnin­ Brøndsted skildrer Hoby-fundet, der ikke ale­ ger, gør man mere fortræd end gavn. ne er det største på Lolland-Falster, men i hele landet. Den første Juellinge-grav er ble­ vet behandlet af Sophus Müller og Bille Gram. Bogen, der koster 49,50, har sin styrke i, at kendte danske arkæologer skildrer deres egne udgravninger af berømte fund fra Danmarks oldtid.

152 Lolland-Falsters museer og arkiver

Lolland-Falsters Kunstmuseum efter fru Jahn, Maribo, er der modtaget to Maribo. malerier af Johs. Sej. For egne midler - iberegnet det årlige stats­ 1. april 1975 til 31. marts 1976. tilskud til kunstindkøb ifl. den snart ophævede BYGNINGEN kunstmuseumslov - er der erhvervet et repræ­ I forbindelse med den igangværende istand­ sentativt maleri og to tegninger af Ingemann sættelse af Stiftsmuseets hovedbygning er der Andersen, tre af J. F. Clemens’ »store« kobber­ etableret branddøre ved magasinet og indgan­ stik, to norske prospekter af Georg Haas, fire gen til grafiksalen, ligesom der er gennembrudt tegninger af Wilhelm Marstrand samt tegninger nødudgangsdøre fra grafiksalen og ovenlysbyg­ og grafik af nulevende kunstnere - som Ole ningen. Desuden er der i fællesskab med Stifts­ Schou Olsen, Seppo Mattinen, Palle Nielsen museet og med statsstøtte i henhold til kunst­ og andre. I alt er den grafiske samling øget museumsloven etableret sikringsanlæg mod med 65 numre. brand og tyveri. UDLÅN OG KONSERVERING UDSTILLINGER Til Skovgaard-Museets udstilling af hovedvær­ Som led i den nordiske kunstuge i maj 1975 ker i provinsens kunstmuseer i Viborg i okto­ blev der arrangeret en særudstilling af nyere ber-november bidrog vi med Jens Juels maleri norsk grafik. Derpå vistes indtil oktober mu­ »Parti fra Esrom Sø« (1782) og til Københavns seets samlede bestand af akvareller, tegninger Kunstforenings jubilæumsudstilling »Dansk og grafiske arbejder fra Skejten i grafiksalens kunst 1915-1945« i marts med tre malerier af montrer. Efter næsten to måneders lukning på Olaf Rude, Jais Nielsen og Erik Raadal. grund af bygningsarbejderne fulgte fra midt i 17 akvareller, tegninger og kobberstik har december til slutningen af marts en særudstil­ været til konservering på Statens Museum for ling af nyere europæisk grafik fra en privat­ Kunst. samling. I ovenlyssalen vistes i februar arkitek­ turfotografier fra Gertrud og Christian Elling, PUBLIKATIONER og i marts havde vi besøg af 14 medlemmer For første gang i samlingernes 85-årige historie af kunstnersammenslutningen PRO med male­ udkom der i juli 1975 - med bidrag fra Ny rier, skulpturer og grafisk kunst. Carlsbergfondet og forbilledlig trykt i Lollands- Postens Bogtrykkeri - et katalog over 390 ma­ N YERHVER VELSER lerier og skulpturer; det indledes med en kort Ny Carlsbergfondet har skænket grafik af Jør­ historisk redegørelse for museets tilblivelse og gen Boberg, Egon Fischer, Knud Hansen, Palle udvikling og afsluttes med 50 gengivelser på Nielsen, Arne Johannessen, Stig Fogtdal (en 32 planchesider, hvoraf fem i farver. farvetegning af »trappeserien« fra Nykøbing F. I årsskriftet 1975 publicerede Henrik Hertig jernbanestation) og Rasmus Nellemann. desuden en afhandling om Skejten i kunsten Bikubens Jubilæumsfond har ydet et klække­ med 15 gengivelser i sort-hvidt og fem i farver. ligt bidrag til indkøb af malerier og raderinger Afhandlingen er tillige udgivet som særtryk, fra Skejten af Arne Johannessen og Lis Tveden, der af bidragyderen Bikuben bl. a. er tilstillet der begge tilbragte en del af året 1975 i legat­ alle folketingets medlemmer, naturligvis p. gr. boligen Skejtehuset. - Som testamentarisk gave af Olaf Rudes to store malerier fra Skejten,

153 der smykker folketingssalen under titlen »Dansk med Jens Juels portræt af generaldirektør Vilh. landskab«. Bornemann, medlem af den store landbokom­ Endelig er der udgivet otte postkort med mission 1786. farvegengivelser af malerier i museets eje. De Den for 3 år siden ansatte usædvanlig dyg­ forhandles - ligesom de to skrifter - under tige og tiltalende museumsforvalter, Robert Sø­ produktionsprisen og har fundet pæn afsætning. rensen, døde pludseligt den 10. december 1975. Hans enke, fru Jytte Sørensen, er blevet ansat BESTYRELSEN i stillingen. Det mangeårige bestyrelsesmedlem, dommer­ fuldmægtig O. Warring, har forladt Maribo og amtet; som Maribo kommunes repræsen­ Falsters Minder, Nykøbing F. tant er han afløst af byrådsmedlem Eva Lar­ Efter museumsleder F. Nabe-Nielsens død i sen. Borgmester Werner Larsen, der fra 1974 juni 1975 blev museet passet af museumsud­ repræsenterede Storstrømsamtets kommunefor­ valget indtil 1. april 1976, hvor Wilhelm Paa­ ening, er ved sin alt for tidlige død blevet ef­ mejer er blevet ansat som museumsforvalter terfulgt af borgmester Fridtjof Nielsen, Holeby. og daglig leder. Da kunstsamlingen for 10 år siden blev ud­ 1. juni 1976 er museet blevet tildelt en ci­ skilt fra Stiftsmuseet som en selvstændig insti­ vil værnepligtig, der skal udføre museums- og tution, fulgte baron R. Bertouch-Lehn ikke med arkivarbejde. over i dennes bestyrelse. Ved hans død i 1976 Museet har udvidet sin legetøjsudstilling, idet må kunstmuseet alligevel mindes ham i dyb man nu har fået plads til legetøj, der har væ­ taknemmelighed for den varme interesse, hvor­ ret opmagasineret. Inden længe vil bondestuen med han både før og efter 1966 omfattede også blive tilgængelig for publikum, og de til­ samlingen. Også efter adskillelsen var han ivrig stødende rum kan da give plads for nye ud­ og virksom for dens sag. stillinger af museumsgenstande. I foredragssalen, hvor der har været en min­ Reventlow-Museet, Pederstrup. deudstilling for forfatterinden Helene Strange, er man i gang med en udskiftning af denne. De for et par år siden erhvervede to Kratzen- I stedet kommer der nye instruktive udstillin­ stein-Stub portrætter af forfatteren, geheime- ger, der især skal bruges af de mange skole­ statsminister Ove Malling - forfatter af »Store elever, som benytter museet i forbindelse med og gode gerninger« - og hans hustru er efter deres undervisning i orienteringsfag. langvarig konservering blevet ophængt i mu­ I det forløbne år har man modtaget mange seet, hvor også det nyerhvervede portræt af spændende ting som gave, men også indkøbt dronning Juliane Marie, malt af en Pilo-elev, en del for at supplere samlingerne. Blandt ga­ nu vises. Desuden er samlingerne blevet for­ verne må især nævnes et polstret møblement øget med et anonymt portræt forestillende udført af mahogni i 1900 af møbelsnedkeren provst Andreas Brünniche, Skovlænge, gave fra i Bursø ved Maribo samt en stor flisekakkel­ museumsdirektør Eigil Brünniche. ovn fremstillet på Herman Kählers fabrik i Amtsforvalter Knud Schoubye, Viborg, har Næstved. Der er købt et chatol i empire-stil skænket hans broder, kgl. skovrider H. S. L. med mange indlagte motiver, det er udført af Schoubyes »Beskrivelse af Pederstrups skovdi­ en Nykøbing-snedker i 1820, et Troldbarome­ strikt«, der på udmærket måde supplerer de ter eller Baroskop, der har tilhørt længst af­ allerede foreliggende samlinger. døde tobaksfabrikant L. Bech, et hånddrevet I efteråret 1975 afholdt Skovgaard-museet i filmsapparat fra 1915 og to sølvskeer, den ene Viborg en udstilling af »Udvalgte malerier fra er lavet 1850 af Peter Jespersen, grundlægge­ danske kunstmuseer i provinsen«. Vi deltog ren af det værksted, som nu er opstillet på

154 museet, den anden ske er lavet 1901 af guld­ sund, forhandlingsprotokoller for D. s. U. i smed Holm i Østergade. Nykøbing fra 1919 til 1950, en regnskabsbog I forbindelse med et byggeri på den gamle for optiker og barometermager A. Lublin, en slotsplads har Falsters Minder assisteret Natio­ pladesamling efter afdøde fotograf Hedvig nalmuseets II afdeling med den praktiske til­ Lublin samt to bøger med håndskreven beret­ rettelægning af udgravningsarbejdet. Der blev ning om en møllersvend, der under Napole­ gravet knapt 100 meter søgegrøfter i indtil 4 onskrigen blev fordrevet fra Chemnitz i Bøh­ meters dybde. Man registrerede spor af hidtil men og endte som købmand på torvet i Ny­ ukendte voldgrave, men også at man ved købing. sløjfningen af slotsbanken i forrige århundre­ Arkivet har givet oplysninger og udlånt bil­ de havde fjernet alle fundamenter på det un­ ledmateriale til artikler i aviser og bøger, bl. a. dersøgte område. til kateket Mørk Hansens optegnelser i årbo­ Der har været en stigning i det samlede gen 1975. besøgstal, især elever fra byens skoler har væ­ Myndighederne har fået oplysninger og ko­ ret flittige gæster, men også mange foreninger pieret kort til brug ved et beredskab for en er blevet vist rundt på museet. Nykøbing af­ eventuel stormflodskatastrofe som den i 1872. tenskole har i lighed med tidligere år haft en Arkivet har assisteret med tydning af gamle udstilling i museets lokaler, visende hvilke fag håndskrevne papirer, såsom skøder, »Himmel­ man kunne få undervisning i. Udstillingen og breve« og flere dagbøger og krigsfangebreve museet blev i løbet af tre dage besøgt af mere fra 1864. end 600 gæster. Nykøbing omsorgsklub har Arbejdet med avisregistrering og kartoteks­ haft 25 eftermiddagsforedrag med et gennem­ arbejde har ligget stille i en del år; man ar­ snit på 40 deltagere, aftenskolen har haft en bejder nu på at genoptage dette vigtige ar­ studiekreds i lokalhistorie i foredragssalen, og bejde. museet har i samarbejde med kulturmindefor­ eningen afholdt fem foredrag, alle med god Aalholm Automobilmuseum tilslutning. Emnerne var: Oldtidsgravene i Frejlev, Jernalderbondens livsvilkår, Nykøbing- Nysted. borgere i Langgade 1600 til 1900, Vikingeti­ Aalholm Automobilmuseum har i løbet af den og Bayeuxtapetet samt Danskeren af i dag. 1975-76 erhvervet endnu 16 veteranbiler - en Om magasinet i Slotsgade har Nykøbing stor del fra før 1914 - som har bidraget til kommune foretaget en oprydning og sanering at gøre samlingen endnu mere attraktiv. af området; en gammel uskøn træbygning er Også et par af de allerældste dansk fabrike­ fjernet, der er opsat nye raftehegn, og stads­ rede motorcykler er nu med på udstillingen, gartnerens folk skaber nu arealet om til en ligesom et par kendte sportsvogne fra 50’erne idyllisk gårdsplads med brolægning, buske og har suppleret den sportsprægede del af sam­ blomster. lingen op på en meget spændende måde. Museet er indtil slutningen af efterårsferien åbent dagligt fra kl. 10.00 til 18.00. Falsters egnshistoriske arkiv Aalholm Slot kan i år som noget nyt frem­ Nykøbing F. vise en meget smuk sommerfuglesamling samt en samling af flinteredskaber fundet på Aal­ Arkivet, der er en afdeling af museet Falsters holm jorde gennem tiderne. Minder, har i løbet af året 1975 modtaget en hel del billeder, såvel af personer som topo­ grafiske samt mange arkivalier, både breve, Rødby lokalhistoriske arkiv skudsmålsbøger, skøder, kontrakter og andet. Interessen for at bevare gamle ting er stigende Af særlig vigtige sager må fremhæves: Regn­ i disse år. Alt i den stund museerne er kom­ skabsbøger vedrørende lodseriet på Guldborg- met i en bedre kontakt med større befolk­

155 ningskredse, er også spørgsmålet om at ind­ I anledning af sammenslutningen af lokal­ samle gamle papirer af forskellig art - proto­ historiske arkivers 25 års jubilæum havde ar­ koller, billeder og aviser - blevet aktuelt. kivet en vandreudstilling, der på landsbasis Medens det officielle arkivvæsens beståen fortalte noget om lokalhistoriske arkiver. Her ligger flere hundrede år tilbage, er de lokal­ benyttedes naturligvis lejligheden til at udstille historiske arkiver af nyere dato. Således er der noget af eget materiale under titlen: »Hvad sket en mærkbar stigning i oprettelsen af lo­ man mødtes om«. Udstillingen, der vistes i 14 kalhistoriske arkiver efter kommunalreformen dage, blev en meget stor succes, idet den blev 1970 vel nok ud fra den betragtning, at nu besøgt af over 700. Den beviste, at der er skabt havde man fået nogle bestandige enheder af et kulturelt behov gennem dette arkiv, og det en passende størrelse. Noget over halvdelen er skabt af den lokale befolkning. Her kan af landets kommuner har i dag lokalhistori­ man virkelig tale om det, der må være sigtet ske arkiver, som er tilmeldt sammenslutningen med et lokalhistorisk arkiv - en befolkning af lokalhistoriske arkiver. og dens arkiv. Oprettelsen af det lokalhistoriske arkiv for Rødby kommune går kun 4 år tilbage. Det Lolland-Falsters Stiftsmuseum startede på et meget spinkelt grundlag, nemlig 1. april 1975-31. marts 1976 et par årgangsaviser og ca. 200 gamle billeder. Et arkiv bliver kun til, hvis der er en interes­ UNDERSØGELSER seret befolkning til at være med i indsamlings­ Den eneste større udgravning i beretningsåret arbejdet, og der er nogle, der er villige til at har været afdækningen af den middelalderlige aflevere. Der må være respekt for de mange, boplads i Ravnse (Nr. Alslev sogn). Se herom der gerne vil bevare arkivalier af pcrsonalhi- Stiftsmuseets årsskrift 1976. storisk art i slægten. For foreningsarkivaliernes Stiftsmuseet er tilsluttet forskningsprojektet vedkommende vil det derimod være i den lo­ »industrialismens bygninger og boliger - det kale befolknings interesse, at disse vil blive industrielle miljø 1840-1940«, som er startet af indsamlede i så høj grad som muligt. Statens humanistiske Forskningsråd. Første fase Når Rødby lokalhistoriske Arkiv til dato i projektet er en registrering og en foreløbig har indsamlet over 18 hyldemeter arkivalier, undersøgelse af alle virksomheder, der er med skyldes det befolkningens særlige interesse og i industritællingen 1935. På Lolland er der i store bchjælpelighed med indsamlingen, en in­ beretningsåret undersøgt 47 virksomheder. Ar­ teresse, der lader til at vare ved. Billedmate­ bejdet i marken vil blive fortsat med Nakskovs rialet er meget stort, og der rådes over mere fabrikker og derefter Falsters. Registrering ud­ end 1500 billeder. En særlig fin samling fra føres med tilskud fra Statens humanistiske det gamle Rødby og Rødbyhavn er foræret Forskningsråd. af boghandler Gregers Andersen. Undersøgelsen af overgangen til intensivt Det lokalhistoriske arkiv står under biblio­ landbrug er blevet fortsat. Taksationsmateri­ teket, og det har vist sig at være en udmær­ alet for de gårde, der optog lån, er gennem­ ket ordning med ret gode lokalemuligheder gået og udskrevet for Fuglse Herred og Maribo (de er ikke brandsikrede) og et godt samar­ Birk fra perioden 1880-1919. Det omfatter ca. bejde. halvdelen af hartkornet og giver værdifulde Når der i dag er en hel god samling at oplysninger om såvel bygninger som sædskifter byde på, så kan der til gengæld ydes cn vis og besætninger. Materialet er overført til hul­ form for service. Der er med korte mellemrum kort. besøg af foreninger, skoleklasser, enkeltperso­ En ny udgave om »Livet i Klokkergården« ner og klubber, som i en kort orientering bli­ (gård nr. 3 i Bjørup, Systofte sogn) er under ver informeret om arkivets opbygning og ind­ forberedelse. Det er en af de bedste danske hold og derefter får det forevist. folkelivsskildringer, og der stræbes mod en

156 kommenteret udgave, hvor kommentarerne læg­ 18 mønstre til navneklude tegnet af Lena ges i hænderne på Dansk Folkemindesamling, Jørgensen og Else Nielsen. Mønstertegningerne Institut for dansk Dialektforskning og Stifts­ kan købes enkeltvis på museet. museet. Der har året igennem været arbejdet Der er udsendt en brochure med oversigt med realkommentaren. over museet og dets publikationer. Der er foretaget en fotoregistrering og op­ målinger af stald- og remisebygningerne i Re- ventlow-parken, førend de blev revet ned. Andre publikationer På forlaget Wormianum har Else-Marie Boyhus udsendt to bøger i serien Historisk Kogebog, UDSTILLINGER dels et bind om postejer og tærter, dels et om Særudstillinger på Hovedmuseet traditionsrige retter. Udstillingen »Legetøj« stod sommeren over. Else-Marie Boyhus har leveret bidrag til Be­ Fra midt i oktober til sidst i januar var Ho­ tænkning afgivet af udvalget vedrørende revi­ vedmuseet lukket på grund af byggearbejder. sion af museumsloven, betænkning nr. 727, 1975, 7.-22. februar 1976 vistes en udstilling om og endvidere skrevet følgende artikler: »Ma­ bybevaring i Helsingør, arrangeret af Maribo dens Værksted«, Skalk 1975:2, om den regio­ kommunes udvalg for faste ejendomme. nale struktur i betænkning 727, »Stof fra dan­ 7. februar-4. april »Maribo - en gammel by«. ske museer«, 1975, nr. 13. »Uddannelse og ef­ teruddannelse af museumsfolk i Danmark«, Andre udstillinger SMF-Nytt, tidsskrift för Sveriges Museimanna- I samarbejde med fredningsplanudvalget er der förbund, 1975, nr. 4. Anmeldelse af Erik Koed indrettet et minimuseum i Halskov Vænge på Vestergaards »Danske Egnsretter« i Folk og Falster. Det blev åbnet i september, og inter­ Kultur, 1975. essen for det har vist sig at være meget stor. I oktober arrangeredes en udstilling om lo­ DAGLIGDAGEN UNDER DEN ANDEN kalhistorie på Amtscentralen. VERDENSKRIG Emnekassen om sukkerroer er så efterspurgt, Ud fra et ønske om at gøre grænsen mellem at det blev nødvendigt med en dublering. publikum og medarbejder mere flydende ind­ bød museet i oktober 1975 alle, der havde lyst, til at deltage i en undersøgelse af, hvordan man PUBLIKATIONER klarede dagligdagen under den anden verdens­ Museets egne publikationer krig. Der var stor interesse for emnet, og mange »Legetøj«. Mappe med undervisningsmateriale. havde mod på at gå i gang med selv at forske. Billedark, teksthæfte til billedark. Diasserie med Projektet blev organiseret således, at deltagerne teksthæfte samt lærervejledning til hele mate­ mødtes engang imellem, ca. hver V/2 til 2. må­ rialet. ned til fællesmøder, og ind imellem har de så »Sukkerroer«. Dyrkningens historie, 3. oplag, arbejdet selvstændigt i grupper eller enkelt­ herefter er hæftet trykt i 2.000 eksemplarer. vis - dog med mulighed for at hente hjælp Landbruget o. 1800. »Mandens Hverdag« og hos de tre instruktører (Else-Marie Boyhus, »Kvindens Hverdag« er udsendt i 2. oplag. Der Ove Nielsen og Finn Ragn-Hansen). er udarbejdet en diasserie med tilhørende tekst­ Projektet fortsætter i efteråret 1976. Indtil hæfte og elevark samt en lærervejledning til nu har det resulteret i 90 beretninger og ud­ hele materialet. skrift af aviser og tidsskrifter på ca. 2.500 »Navneklude« ved Else-Marie Boyhus. 52 si­ sedler. Langt over 100 mennesker har i kor­ der. Udgivet med støtte fra antikvar Carl Julius tere eller længere tid været involveret i pro­ Petersens hjælpefond. jektet.

157 RADIO OG TV i en feature-uge om lokalhistorie og endvidere 3. maj 1975: Regionalradioens magasin »slap givet individuel vejledning til lærere i brugen a’«, Johan Brindt besøgte Stiftsmuseet. af museet og dets materialer. 4. maj 1975: Else-Marie Boyhus medvirkede i TV-udsendelsen »Kartofler«. KULTURHISTORISK KURSUS 12. maj 1975: Radiomagasinet »Aktuel Hi­ 2.-9. august 1975 gennemførtes i samarbejde storie«, Else-Marie Boyhus om den nye mu­ med Skalks rejsetjeneste og Folkeuniversitetet seumslov. et kulturhistorisk kursus på Fuglsang. Sigtet 19. maj 1975: Radiomagasinet »Aktuel Hi­ var at indføre deltagerne i alle de topografiske storie«, Ove Nielsen om Holeby. fag, som indgår i museernes daglige arbejde 21. maj 1975: Kjeld Snedker medvirkede i og dermed videregive nogle af de nøgler, mu­ en helaftensudsendelse om Lolland-Falster og seumsfolk har til at forstå et landskab og dets egnsudviklingen. historie. Arrangører og undervisere var fra 23. maj 1975: TV-optagelser i skolen på Fri­ Stiftsmuseet: Else-Marie Boyhus og Ove Niel­ landsmuseet til undervisningsafdelingen. sen samt lektor Finn Ragn-Hansen (Maribo 15. juni 1975: Optagelser på Frilandsmuseet Gymnasium). Udefra kom følgende undervi­ til en turistfilm om Maribo. sere: museumskonsulent Olfert Voss, museums­ 15. august 1975: Regionalradioens magasin inspektør Horst Meesenburg, museumsinspek­ »slap a’«, Else-Marie Boyhus om krydderurter tør Henrik Græbe og stud, mag.’erne Anette og duftplanter. Kruse og Niels Jørgen Poulsen. Kurset var 26. januar 1976: TV-magasinet »landet rundt« fuldt besat. Det blev til gavn og glæde både bragte et indslag om folkeforskningsprojektet for deltagere og arrangører, og der er ingen om dagligdagen under anden verdenskrig. tvivl om, at det er en formidlingsform med store muligheder. I sommeren 1976 vil et lig­ UNDERVISNING nende kursus blive arrangeret på Skanderborg- Ove Nielsen har undervist i museets muligheder egnen. som et led i Danmarks Lærerforenings kursus for orienteringslærere samt på et kursus for ori­ FOREDRAG m. m. enteringslærere ved Danmarks lærerhøjskole i Nakskov Rotary på Frilandsmuseet (Kjeld Sned­ Hillerød. Han har undervist i legens historie ker). for elever fra børnehaveseminariet i Nykøbing, Lions Club på Frilandsmuseet (Ove Nielsen). og i lokalhistorie på amtscentralen. 21.-28. juni Else-Bjørn Knudsen har demonstreret stof­ deltog han i museumsforeningens kursus på tryk for elever fra pensionisthøjskolen på Ma- Try højskole. rielyst. Kjeld Snedker har gennemført en studiekreds Kjeld Snedker har talt om antikviteter i Vest- om oldtiden. lollands Husmoderforening. Else-Marie Boyhus har undervist i madens 23. november holdt Selskabet for dansk Sko­ kulturhistorie, kogebøger som historisk kilde lehistorie årsmøde i Maribo, Ove Nielsen fore­ og køkkenets historie følgende steder: Ankerhus viste og fortalte om den skolehistoriske ud­ Husholdningsseminarium, husholdningslærernes stilling. For forældrene i Fuglse skole har han efteruddannelseskursus på Tune landbrugsskole, talt om skolen i gamle dage. for husholdningslærerne i Vestsjællands og Ros­ I forbindelse med udstillingen »Maribo - en kilde amter, på amtscentralen i Næstved, på gammel by« holdt Else-Marie Boyhus foredrag Ankerhus’ afdeling for køkkenledere samt for om Maribos historiske bybillede. Maribo-fil­ husholdningslærerne i Storstrømsamtet gennem­ men blev vist ved to forestillinger, og der blev gået Frilandsmuseet og dets pædagogiske mu­ arrangeret en del forevisninger for områdets ligheder med henblik på madens kulturhistorie. skoler samt for omsorgsklubben fra Nykø­ Museet har bistået Margretheskolen i Maribo bing F.

158 Else-Marie Boyhus har i Haderslev holdt blevet fornyet på de tre sider og repareret på foredrag om demokrati og kulturpolitik. den fjerde. Der har været arbejdet på hovedistandsættel­ HOVEDMUSEET sen af skovridergården og på opsætningen af I sommeren 1975 påbegyndtes den ydre istand­ butiksinventaret fra Hovmands købmandsgård sættelse af museets hovedbygning. Til bygnings­ i Rødby. arbejderne har Storstrøms amtsråd bevilget I juni og juli var der folkedans hver anden 700.000 kr. Det er projekteret af arkitekt H. H. søndag. Tre week-end’er i august var der de­ Holme Hansen, og hovedentreprisen er over­ monstration af kartning, spinding og vævning draget C. Å. Ringtved & Søn. I beretningsåret ved Grethe Skrydstrup. er der udført følgende: samtlige vinduer er skiftet ud, murværket er hovedrepareret, de fire REGISTRERING OG KONSERVERING olielamper, der stod på taget, er taget ned, der er etableret branddøre og brandtrapper samt Udover den løbende registrering af nyindkomne installeret brandalarmeringsanlæg og et nyt ty­ ting og fotografier er der foretaget en tekstning verialarmanlæg. I forlængelse af disse store ar­ af pressefotograf Ib Johns arkiv via en gennem­ bejder er der foretaget mindre reparationer og gang af lokalpressen fra 1950'eme og -60’erne. istandsættelser. I januar tog man fat på de ydre Paullis negativarkiv er blevet kopieret og ko­ arealer og forhallen. Disse arbejder er projek­ pierne opklæbet på kort. teret i samarbejde med følgende tre kunstnere: Udenfor museet er der i forbindelse med in­ Peer Bruun, K. Bjørn Knudsen og Erik Lagoni dustriundersøgelsen registreret arkiver på Saks­ Jakobsen. Disse arbejder var ikke afsluttet ved købing Sukkerfabrik og på Nøbbøllegård; sidst­ udgangen af beretningsåret. nævnte omfatter De danske Sukkerfabrikkers avlsbrug. FRILANDSMUSEET Af større konserveringsarbejder kan nævnes Med tilskud fra fonden til bygnings- og land­ konserveringen af jernfundene fra Ravnse-grav- skabskultur er stråtaget på det gamle mejeri ningen. Den udføres på Nationalmuseet.

159 Lolland-Falsters historiske Samfund

Oprettet 27/6 1912. Kasserer: Frk. Louise Hansen, Højbygårdsvej 12. 4960 Æresmedlem: Pens, førstelærer A. H. Bendsen, Holeby. Lindehuset, Maglemer, Maribo. Revisorer: Bestyrelsen: Fru Rosa Petersen, Holeby, viceskoleinspektør Vælges lige år: Finn Hendriksen, Holeby. Redaktør Verner Hansen, Museumsgade 3, 4930 Maribo, tlf. 88 14 00 (formand). Museumsfor­ Generalforsamlingen: valter W. Paamejer, Thorsensvej 371, 4800 Ny­ afholdtes tirsdag den 25. maj 1976 på Havne­ købing F., tlf. 85 20 73 (næstformand). Fru biblioteket i Rødbyhavn. Dagmar Jørgensen, Tåreby. 4920 Søllested, tlf. Formanden, redaktør Verner Hansen, ind­ 91 61 99. Handelsgartner Bek Petersen, Svin­ ledte med mindeord: gelsvej 30, 4900 Nakskov, tlf. 92 25 02. Fru I juni i fjor døde direktør Fr. Nabe-Nielsen. Kirsten Suhr, Krårupgård, 4990 Sakskøbing, Nykøbing, og hans store værk er skabelsen af tlf. 88 20 07. Svend Aage Andersen, Sundbyvej »Falsters Minder«, således som det i dag frem­ 6, 4862 Guldborg L, tlf. 83 22 91. står. Det var i virkeligheden et pionérarbejde, Vælges ulige år: han udførte, idet et museum, der levede en lidt Pastor Viggo Larsen, Gloslunde præstegård, stille og afsondret tilværelse, ved hans indsats 4983 Dannemare, tlf. 94 41 80 (sekretær). Skole­ kom frem i lyset og fik en rig udvikling. Han inspektør A. F. Heyn, Adelgade 52, 4880 Ny­ sled meget med de mange og store problemer, sted, tlf. 87 15 07. Fru Kristine Asser Hansen, der var, men når de blev løste, så skyldtes Åstrup, 4850 Stubbekøbing, tlf. 84 40 12. det ikke mindst, at Nabe-Nielsen i høj grad forstod, at museerne skulle have en folkelig Redaktions- og forretningsudvalg: baggrund, hvis de rigtig skal lykkes. Han fik Verner Hansen (årbogsredaktør), Viggo Larsen, samlet en kreds omkring »Falsters Minder« og A. F. Heyn. forstod at inspirere og stadig fastholde inter­ essen hos disse. Nabe-Nielsen havde de men­ Udvalg for udflugter: neskelige egenskaber, der skulle til for at være Bek Petersen (formand), Viggo Larsen, W. Paa­ leder og skabe sammenhold om det, der for mejer. ham var en hjertesag. Han må have været en lykkelig mand, for det var store resultater, der Tilsyn med mindestene: blev nået til gavn for »Falsters Minder«. Vi Bek Petersen. vil også huske ham som bestyrelsesmedlem i samfundet, hvor hans naturlige lune kom frem Repræsentantskabet for Institutionen Statsmini­ i drøftelserne. ster C. D. F. Revendons Minde og bestyrelsen I marts i år kom budskab om baron Rudolf for Pederstrup-museet: Bertouch-Lehns død i en høj alder. Hans ar­ Viggo Larsen. bejde var som diplomat i høj grad udenfor Danmarks grænser, men man fik et indtryk af, Bestyrelsen for Lolland-Falsters Stiftsmuseum: at hans sind altid var hjemme på Lolland, hvor Fru Kirsten Suhr. slægten havde sin rod. Derfor følte han det

160 sikkert som en glæde den dag, han vendte hjem kel »Da jeg tjente tækkemand i Soesmarke«. til Lolland og kunne tage fast bopæl her. Arnold Pilemand skildrede »Livet på en stor Bertouch-Lehn tilførte det lokalhistoriske ar­ herregård i mine unge dage«, og der var et bejde umådelig meget. Det skete i særlig grad udvalg af Mouritz Mørk Hansens livserindrin­ som formand for Stiftsmuseet og i Lolland- ger om hans præstetid i Nykøbing. Falsters historiske Samfund som bestyrelses­ Årbogen bragte den sædvanlige omtale af medlem og årbogsredaktør. Han havde altid »Lolland-Falster i bogverdenen«, hvorved med­ tanker og nye idéer og sparede sig aldrig, når lemmerne kan få lejlighed til at følge med i, det gjaldt om at arbejde med tingene. Det var hvad der udkommer og skrives om landsdelen. altid en glæde at arbejde sammen med Ber- Lolland-Falsters museer havde lejlighed til at touch-Lehn og drøfte spørgsmålene med ham, få en kort beretning med, og der var oplys­ og lige til det sidste var der stadig noget i ninger om samfundet. det lokalhistoriske arbejde, som han var op­ I årbogen var indlagt en opfordring om til taget af. Bertouch-Lehn stod stærkt i sit ar­ Lolland-Falsters Stiftsmuseum at indsende bil­ bejde, fordi han forstod at omgås alle men­ leder om handelen på Lolland-Falster i gamle nesker og mødte dem med tillid og venlighed. dage. Det var et forsøg på at starte en årlig I samarbejdet med Bertouch-Lehn følte man indsamling af billeder om et bestemt emne, og altid hans rige menneskelighed og sans for li­ det vil snart blive taget op til vurdering om, vets værdier. Det kan om ham med rette siges, hvilket resultat der er fremkommet. at han var af de ædles æt. Der var i årbogen indlagt et brevkort med De to personligheder vil vi mindes med tak­ nogle billige bogtilbud til medlemmerne. Det nemmelighed, og deres arbejde har sat sig rige drejede sig om Svend Jørgensens »Bag diger spor på Lolland-Falster. og hegn I«, Jørgensen og Ussing: »Lollandsk landsbyliv« og Karen Toxværds optegnelser fra Beretningen Sydfalster. Desuden også restoplagene på de I beretningen sagde formanden: ældste af årbøgerne. - Det må noteres, at Lolland-Falster er en Dette har givet et fint resultat, idet et stort af de landsdele, hvor interessen for lokalhisto­ antal af medlemmerne har benyttet sig heraf. rie er stor og udbredt i alle befolkningskredse. Det har betydet, at »Lollandsk landsbyliv« og Dette viser sig på mange måder og også ved, Karen Toxværds optegnelser er udsolgt, me­ at Lolland-Falsters historiske Samfund i for­ dens der endnu er et mindre oplag tilbage af hold til andre steder i landet har en stor og Svend Jørgensens bog, som ikke kan ventes trofast medlemsskare, der tæller ca. 1000. genoptrykt. Årbogen er samfundets ansigt udadtil, og Hvad bøger angår, kan oplyses, at »Sukker­ det mærkes i høj grad, at medlemmerne er roebogen«, som museumsinspektør Else-Maric glade for den. Der bliver lagt megen vægt på, Boyhus redigerede og samlede mange bidrag at årbogen fremtræder med et så alsidigt og til, snart er udsolgt, men årbogen, hvori stof interessant indhold som muligt, men også i et og billeder også var, kan stadig fås. smukt udstyr, hvilket »Lollands-Posten«s tryk­ En anden af Else-Marie Boyhus’ bedrifter, keri i Maribo sørger for. nemlig »Lolland-Falstcr« - en historisk billed­ Årbogen 1975 var på 72 sider og med man­ bog - fås stadig. Der er også stadig eksempla­ ge illustrationer. Der var for første gang en rer af: Domprovst Im. Felters: »Maribo Dom­ tegning på omslaget, hvilket faldt godt ud, og kirke 1416-1966«. Museumsinspektør George det skyldtes en fin udførelse af fhv. apoteker Nellemanns: »Den polske indvandring til Lol­ Strandgaard, Nakskov. I årbogen skrev lektor land og Falster«, der i en »fremmedarbejder­ Marius Hansen, Nakskov, om »Kloster og la­ tid« altid vil have interesse. Desuden er der: tinskole i Nakskov«. Afdøde postbud R. K. Jens Snedkers: »Mine erindringer fra barndom Nielsen, Guldborg, blev mindet med en arti­ og ungdom« og Allan Hjort Rasmussens: »Maj-

161 og midsommerskikke på Lolland og Falster«. blad »Lokalhistorisk Journal«, der udkommer Af arrangementer var der lørdag den 31. maj fire gange om året, og der kan tegnes abon­ planlagt en »hjemstavnsdag« på Næsgaard nement på dette. Agerbrugsskole, men tilmeldelserne var des­ Samfundet har et godt samarbejde med mu­ værre ikke så mange, at en gennemførelse var seerne og er også repræsenteret i bestyrelsen mulig. for Lolland-Falstcrs Stiftsmuseum og for Pe- Lørdag den 6. september blev der gennem­ derstrupmuseet. Der er også en kontakt med ført en tur til Køge, hvor man besøgte mu­ nogle af de lokalhistoriske arkiver, men på seum, kirke og gamle bygninger i byen. Der dette område mangler der noget. Der er gan­ blev også aflagt et besøg på Vallø, og i det ske afgjort hos de ledende i de lokalhistoriske hele taget fik turen et vellykket forløb. arkiver en lyst til at samles for at drøfte og Der blev mellem Lolland-Falsters Stiftsmu­ udveksle erfaringer, så arbejdet kan fremmes. seum, Amtscentralen i Maribo, Fritidsunder­ Samfundet har prøvet på at få sammenslut­ visningen i Storstrømsamtet og samfundet ind­ ningen af de lokalhistoriske arkiver til at tage ledt et samarbejde. Hensigten herved var at sig af denne sag, hvad der ville være det na­ drøfte, hvad der forelå af lokalhistorisk ma­ turlige, men det er desværre ikke sket endnu, teriale, og hvad der yderligere var brug for. selv om man synes, at det i høj grad ville Det kan blandt andet nævnes, at ligesom der være en naturlig opgave. Der er nok intet an­ findes en lokal fortegnelse over foredragshol­ det for, end at de lokalhistoriske arkiver tager dere, så burde der også være det over, hvilke sagen i deres egen hånd, og samfundet vil lysbilledserier og film som er til rådighed. Der støtte bestræbelser på et nærmere samarbejde blev på Amtscentralen afholdt to møder, hvor mellem arkiverne på Lolland-Falster. problemerne blev taget frem og drøftet, og ad­ Der har nu og da været ønsker fremme om skillige gode idéer om lokalhistorisk materiale et nærmere samarbejde mellem museer, arkiver fremkom også. Der skete desværre det kede­ og samfundet, og vi vil være lydhøre her over lige, at møderne tilslutningsmæssigt var en fi­ for. asko, idet der kun kom meget få, selv om Samfundets økonomi er den bedste, som Amtscentralen havde sendt mange hundrede den har været en del år, hvilket skyldtes, at indbydelser ud til skolerne. Dette bevirkede, årbogen ikke var så stor, hvilket nedsatte tryk­ at det initiativ, der skulle være fulgt efter mø­ keomkostningerne en del. derne, faktisk blev lammet, men sagen tages Det er dog stadig således, at årbogen ko­ forhåbentlig op en anden gang. ster lidt mere end medlemskontingentet, og det Lolland-Falsters historiske Samfund har rejst er et forkert forhold, som søges rettet op ved nogle mindestene, som der føres tilsyn med, forslaget om en kontingentforhøjclse. Årbogen men nye opgaver har ikke foreligget. Der må må kunne »hvile i sig selv« og dækkes af iøvrigt gøres opmærksom på, at samfundet ikke medlemskontingentet. har til formål at medvirke ved bevaring af Der er i høj grad grund til at takke for de bygninger og jordanlæg, da det er museernes tilskud, der kommer. Ministeriet for kulturelle opgave. anliggender, Storstrømsamtet og pengeinstitut­ Lolland-Falsters historiske Samfund er med­ terne giver pæne tilskud. Vi appellerer også lem af sammenslutningen af lokalhistoriske til kommunerne om støtte, men ikke i form foreninger og derigennem af Dansk historisk af et lille tilskud. Det er meget mere ønske­ Fællesforening. Fællesforeningen omfatter tre ligt, at kommunerne tegner et eller flere med­ afdelinger, og det er foruden de lokalhistori­ lemskaber, idet man så får årbøgerne, som ske foreninger de lokalhistoriske arkiver og man i høj grad kan få glæde af på bibliote­ museernes sammenslutning. Sammenslutningen ker, skoler, sygehuse, plejehjem, alderdoms­ af lokalhistoriske foreninger og de lokalhisto­ hjem med mere. riske arkivers forening udgiver i fællesskab et Beretningen vil jeg gerne slutte med en tak

162 til bestyrelsen og kassereren for godt samar­ Else-Marie Boyhus laver den første lokal­ bejde. historiske billedbog, der drejer sig om Maribo, og den kommer i årbogen 1976. Det er ikke Nyt bestyrelsesmedlem meningen, at Else-Marie Boyhus kan påtage Kassereren, Louise Hansen, forelagde regnska­ sig den store opgave at lave alle de 13 lokal­ bet, som godkendtes. historiske årbøger, men der vil allerede i star­ Det vedtoges at hæve kontingentet fra 25 til ten være givet et godt mønster for de, der ef­ 30 kr. årlig. terhånden skal igang med arbejdet. Til bestyrelsen genvalgtes museumsforvalter Disse lokalhistoriske billedbøger vil blive de W. Paamejer, Nykøbing, fru Dagmar Jørgensen, første samlede beskrivelser, der foreligger ef­ Toreby, handelsgartner J. Bek Petersen, Nak­ ter sammenlægningerne, hvilket skulle give dem skov, fru Kirsten Suhr, Kraarupgaard, redaktør en særlig værdi. De vil ligesom få en op­ Verner Hansen, Maribo. Nyvalgt til bestyrel­ gave i at binde kommunerne bedre sammen, sesmedlem blev Svend Aage Andersen, Sund­ når lokalhistorien tages frem til belysning. byvej 6, 4862 Guldborg. Hvis denne store opgave kan føres igen­ Som revisorer genvalgtes fru Rosa Petersen nem - og den vil først være færdig i 1988 - og viceskoleinspektør Finn Hendriksen, begge så vil Lolland-Falster være det første sted i Holeby. Danmark, hvor alle kommunerne har hver sin I en omtale af den fremtidige virksomhed lokalhistoriske billedbog. Betydningen heraf vil sagde formanden blandt andet: være meget stor, og derfor glæder vi os til at - Samfundet tager nu fat på sin hidtil stør­ gå ind for den store sag. ste opgave, som går ud på at lave en historisk Der er ingen grund til at tro andet, end at billedbog for hver af de 13 kommuner, som disse lokalhistoriske billedbøger vil blive mod­ der findes på Lolland-Falster. taget med stor interesse og derfor også kunne Eksemplet er den lokalhistoriske billedbog, sælges. der blev lavet om Lolland-Falster, og som ved Et finansieringsspørgsmål kan der naturlig­ museumsinspektør Else-Marie Boyhus’ store og vis blive, idet bogtrykkeren skal have sine pen­ dygtige indsats vakte megen opmærksomhed ge, inden alle bøgerne er solgt. og anerkendelse i det øvrige land. Sparekassen Lolland har imidlertid vist sa­ Billedværkerne om kommunerne vil i tekst gen en stor og varm interesse ved et positivt og billeder fortælle om de vigtigste lokalhisto­ tilsagn om en produktionskapital, hvis det skul­ riske ting, såsom voldsteder, herregårde, kirker, le blive nødvendigt, og enkeltheder skal først bygninger, der har forbindelse med erhvervs­ forhandles, når spørgsmålet bliver aktuelt. liv og kultur, og meget andet. Samfundet kan altid give en garanti i bøger­ Hvor store billedbøgerne vil blive er ikke ne, som til enhver tid vil have deres værdi, til at sige, idet behovet er lidt forskelligt for og det er meningen, at hvert enkelt lokal­ kommunerne. Stof og billeder vil først blive historisk billedværk skal hvile i sig selv. optaget som en del af årbogen, og derefter la­ Efter generalforsamlingen gav lærer Hans ves der en særlig bog, der skal sælges i bog­ Ivar Bentsen og hans medarbejdere en orien­ handelen. Det er også vort håb, at de enkelte tering om Rødby kommunes lokalhistoriske kommuner også vil aftage en del af bøgerne, arkiv, og ved en omvisning var der lejlighed som de i høj grad vil kunne bruge ved re­ til at konstatere dets udmærkede indsamling og præsentation som gaver og lignende. gode beholdning.

163 Driftsregnskab for 1. april 1975-31. marts 1976

Indtægt: kr. ø. Udgift: kr. ø. Bogfond, bankbog ...... 3.189,98 Udgift til årbog 1975 ...... 26.412,38 Likvid beholdning fra forrige år .... 203,21 Lokalhistorisk Fællesforening, kontin­ Medlemskontingent ...... 23.675,00 gent ...... 800,00 Tilskud fra Ministeriet for kulturelle Fortid og Nutid...... 92,68 anliggender ...... 2.400,00 Administration + kassererløn...... 4.656,47 Tilskud fra Storstrømsamtskommune 2.000,00 Annoncer og møder ...... 1.555,61 Tilskud fra Sparekassen Falster-Øst- Diverse, købt bog ...... 18,00 lolland ...... 500,00 Tilbagebetalt til giro det forkerte ind­ Tilskud fra Det Classenske Fideicom- førte beløb ...... 1.735,78 mis ...... 500,00 35.270,92 Tilskud fra Det Bertouch-Lehnske Fond ...... 500,00 Beholdning at overføre til næste år .. 9.332,01 Tilskud fra andre ...... 950,00 Salg af bøger ...... 8.360,40 Renter af bankbøgerog postgiro . . 401,81 Diverse ...... 186,75 Postgiro indbetalt forkert ...... 1.735,78 44.602,93 44.602,93

Status pr. 31. marts 1976

Aktiver: kr. ø. Bogfond nr. 6-18704 ...... 8.738,79 Bogbeholdning ...... 10.000,00

Fast kapital: Hoicks Legat, bankbog nr. 7-75155 . . 500,00

Likvid kapital: Ovenstående regnskab er dags dato gennemgået Beholdning på driftsregnskabet forde­ og fundet i overensstemmelse med de os fore­ ler sig således: lagte bøger og bilag. Bankbog nr.6-18704 (bogfond) .. 8.738,79 Bankbog nr. 6-19005 ...... 396,37 Holeby, den 28. april 1976. Postgiro nr. 1035525 ...... 69,29 Kontant beholdning ...... 127,56 Finn Hendriksen.

9.332,01 Rosa Engholm Petersen.

164 Love for Lolland-Falsters historiske Samfund

§ 1. ønskes behandlet på generalforsamlingen, må Samfundets formål er at vække og nære den være bestyrelsen i hænde mindst 1 uge før historiske sans ved at værne om Lolland-Fal­ generalforsamlingen. sters historiske minder og fremdrage den sted­ Den ordentlige generalforsamling afholdes i lige historie. Dets hjemsted er Maribo. maj. På denne aflægger bestyrelsen beretning om samfundets virksomhed i det forløbne § 2. regnskabsår, der løber fra 1. april til 31. marts, Formålet søges nået ved udgivelsen af en år­ og fremlægger det reviderede regnskab. End­ bog og andre historiske skrifter samt, forså- videre foretages valg af bestyrelsesmedlemmer vidt midlerne strækker til, ved afholdelse af og revisorer. offentlige møder med foredrag rundt om i Vedtaget ved 2. behandling på generalfor­ stiftet, udflugter m. v. samling i Nykøbing mandag den 24. maj 1971. Det er endvidere et formål at søge rejst og En overordentlig generalforsamling kan ind­ vedligeholdt sten til minde om historiske per­ kaldes, når bestyrelsen finder, at der er grund soner og steder. hertil, og skal indkaldes, når mindst 25 med­ lemmer stiller skriftligt forlangende derom, se­ § 3. nest 1 måned efter at påkrav er fremsat. Medlemsbidraget fastsættes på generalforsam­ Alle afgørelser på generalforsamlingen træf­ lingen. Man er stemmeberettiget 1 måned efter fes ved simpelt stemmeflertal. Vedtagelse om indmeldelsen. Alle medlemmer modtager gratis ændringer i lovene og om samfundets opløs­ samfundets årbog. ning skal dog, for at være gyldig, ske på 2 § 4. umiddelbart på hinanden med mindst 14 da­ ges mellemrum afholdte generalforsamlinger Samfundets bestyrelse består af 11 medlemmer, efter særlig derom udgået bekendtgørelse. hvoraf 6 afgår de lige årstal og 5 de ulige årstal. De vælges ved simpel stemmeflertal for Ved beslutning om samfundets opløsning be­ 2 år ad gangen. Medlemmerne kan genvælges. stemmer den sidste generalforsamling, hvorle­ Bestyrelsen vælger selv sin formand for 1 år des der skal forholdes med de midler, sam­ ad gangen, endvidere et redaktions- og forret­ fundet til den tid måtte være i besiddelse af. ningsudvalg bestående af 4 bestyrelsesmedlem­ mer - hvoriblandt formanden - og fordeler iøv- rigt arbejdet mellem sig. Der vælges hvert år 2 revisorer.

§ 5. Generalforsamlingen indkaldes ved meddelel­ Lovene således vedtaget på generalforsamlin­ ser i dagbladene eller ved direkte indbydelse, gerne den 29. november 1960 og 27. november der sker mindst 14 dage forud. Forslag, der 1961.

165 Årbøger og historiske skrifter om Lolland-Falster Årbøgerne: Alan Hjort Rasmussen: Maj- og midsommer­ Boghandlerpriscn for nyeste udgave 40,- kr. og skikke på Lolland og Falster, boghandlerpris for tidligere årgange 20,- kr. 10,- kr. Af tidligere årgange findes: 1940- 1941 - 1943 Else-Marie Boyhus m. fl.: Sukkerroer, boghand­ 1950 - 1954 - 1960 - 1961 - 1962- 1963 - 1964 lerpris 40,- kr. 1966 - 1968 - 1969 - 1970 - 1971- 1972 - 1973 Svend Jørgensen: Bag diger og hegn, boghand­ 1974 - 1975. lerpris 15,- kr. Maribo amts stednavne, boghandlerpris 20,- kr. Historiske skrifter: Immanuel Felter: Maribo Domkirke 1416-1966, boghandlerpris 20,- kr. George Nellemann: Den polske indvandring til Bestillinger Lolland-Falster, boghandlerpris 20,- kr. på årbøger og historiske skrifter sendes skrift­ Jens Snedker: Mine erindringer fra barndom og ligt til formanden, redaktør Verner Hansen, ungdom, boghandlerpris 16,- kr. Museumsgade 3, 4930 Maribo. Else-Marie Boyhus: Lolland-Falster - en histo­ Medlemmer får 40 pct. rabat på de nævnte risk billedbog, boghandlerpris 30,- kr. priser med et tillæg for forsendelsesudgifter.

Nye medlemmer indtil 12. maj 1976 Ejendomsfunktionær Ingvar Bondesen, Højevej Faglærer Tage Jørgensen, Sundvej 12, Hasselø 31, 4900 Nakskov. plantage, 4873 Væggerløse. Iberer Niels Frost, Brarupvej 7, 4840 Nr. Alslev. Søren Kolstrup, Margrethevænget 231, 4930 Aftenskoleleder Hans Henrik Gertung, Dron- Maribo. ningensgade 22, 4800 Nykøbing F. Mikke Kromann, Løvsangervej 22, Marielyst, Kirsten H. Gunnesscn, Rødbyvej 53, 4900 Nak­ 4873 Væggerløse. skov. Bitten Larsen, Nr. Alslev Bageri, 4840 Nr. Montør Bent Blom Hansen, Tårsvej 244, 4900 Alslev. Nakskov. Carsten Larsen, Købmagergade 53, 1150 Kø­ Lærer Knud W. Hansen, GI. Landevej 19, 4891 benhavn K. Toreby. Lærer Ib Müller Larsen, Birkevej 1, 4951 Nør- Birte Højgaard, Ourupgaard, 4800 Nykøbing F. reballe. Hospitalslaborant Else Håkon, Gartnervænget Kim Larsen, Kirkevej 23, 4295 Stenlille. 15, 4900 Nakskov. Redder Kjeld Larsen, Fjordvej 55, st. th., 4800 Marie Haar, Rødbyvej 4, 4920 Søllested. Nykøbing F. A. L. Jensen, Fjelde skole, Engestoftevej 1, 4990 Gårdejer Frank Mikkelsen, Hasseløvej 121, 4873 Sakskøbing. Væggerløse. Esther Jensen, Færgestræde 9, st. tv., 4800 Ny­ Elly Mortensen, Bellingegaardsvej, 4800 Nykø­ købing F. bing F. Overassistent Knud Jensen, socialforvaltningen, Gunnar Nielsen, Rønnebærvej 4, st. tv., 4990 Slotsgade, 4800 Nykøbing F. Sakskøbing. Bankassistent Tove Jepsen, Eriksdalsvej, 4871 Verner Nielsen, Colbjørnsensvej 53, 4800 Ny­ Horbelev. købing F.

166 Tilskærer Verner O. Nielsen, Ebsensvej 5, 4930 Henning Strange Thomsen, Ryesgade 27 A4 th., Maribo. 2200 København N. Ingeniør Preben Pold, Madvigsallé 7, 1829 Kø­ Lærer Jørgen Vassard, Nygade 61, 4900 Nak­ benhavn V. skov. Bankrevisor K. B. Rasmussen, Nybrogade 5, 4800 Nykøbing F. Styrmand Mogens Pilemand Ottesen, Rådyr­ Hanne Rebbe, Torkilstrup gi. skole, 4863 Es- vej 1, Søften, 8382 Hinnerup. kilstrup. Georg Würnfeldt, Nyholm, Thaastrup hus, Bre- Amtsfuldmægtig Claus Revers, Hesnæs, 4850 devej 2, 4872 Idestrup. Stubbekøbing. Pastor Holger Villadsen, Vestenskov, Læsøvej 8, Trafikassistent Carsten Sørensen, Rosenparken 4900 Nakskov. 61, 4970 Rødby. Stud. mag. Jørgen Thomsen, Tybrindvænget 40, Skolepsykolog Grethe Wick, Sortsø, 4850 Stub­ 5000 Odense. bekøbing.

Person- og stedregister

Abed 11 70 74 75 114 Gisike, biskop 17 Ahlefeldt, Benedikt 19 Gommesen, møller 61 Anderstrup 12 Grimstrup 12 19 21 27 Arninge 143 Gulmann, Inge Maribo 111 Askø 7 118 140 143 Gundslev 138 146 147 Gurreby 145 Bandholm 9 27 28 39 45 61 66 67 68 74 78 101 107 111 113 118 Halsted 143 146 147 Berg, Claus billedskærer 143 Hansen, Henrik Herman murermester Maribo Bertouch-Lehn, R. baron 137 78 Bilthugger, Jens 145 Hansen, Lorenz tømrermester Maribo 77 Binnitze 12 27 Hansen, Th. J. lærer 42 Birket 97 143 Havløkke 12 61 114 138 140 Blans 9 114 138 Henrichsen, Bdr. købmænd Maribo 84 101 Blicher, pastor Stokkemarke 116 Hillested 7 11 12 17 29 61 74 101 106 107 Boesen, Andreas fabriksejer 61 111 114 118 Borgø (ø i Maribo sø) 13 102 Hoffman, P. A. jernstøber Maribo 80 Brarup 143 146 147 Holeby 71 138 Bregerup 28 Horbelcv 143 Bursø 107 Hunseby 7 12 15 17 29 42 74 101 111 112 Dyssel, Frants Thestrup (søn af J. A. Dyssel) 113 114 115 118 Østofte 31 Dyssel, Johan Arent magister og præst Sandby Jensen, J. » Vu lean« Maribo 80 og Østofte 31 Jørgensen, Chr. »Thor« Maribo 59 Jørgensen, C. P. tømrermester Maribo 77 80 Eller, B. bryggeriejer Maribo 59 Jørgensen, J. lærer 42 Eller, M. bryggeriejer Maribo 59 Engels, væver Maribo 82 Kettinge 145 Engestofte 143 Kiehn, Chr. Friederich »Vulcan« Maribo 80 81 Eriksen, bygmester Maribo 'll Kippinge 146 147 148 Erikstrup 12 Knuth. Adam Christopher (søn af E. C. Knuth) Eskilstrup 146 28 Knuth, Eggert Christopher (gift med Søster Falkerslev 146 148 Lerche) 27, 104 Fejø 145 Knuth, Frederik Marcus 30 66 Gedesby 145 Knuth, Karen 105

167 Knuthenborg 9 12 19 27 28 30 39 66 67 70 Reersnæs 29 61 116 104 112 115 Reventlow, C. D. F. 30 115 Knuthenlund 9 Reventlow, Ida Margrethe 28 Krønge 146 147 Revshale 14 29 Krøyer, købmand Maribo 85 Ringerick, Henrik billedskærer Flensborg 143 Kældernæs 9 61 115 147 148 Ringnis, Jørgen billedskærer Nakskov 142 143 Langet 115 145 146 147 148 Leonora Christine 31 Rosenstand, Anna Maribo 111 Lerche, Cornelius Knuthenborg 27 Ryde 146 Lerche, Søster (datter af C. Lerche) 27 104 112 Rå 11 61 114 Sakskøbing 143 Lilleø 140 Sandby 31 Lorenz, H. C. bryggeriejer Maribo 54 58 Saunte, Carl tømrermester Maribo 'll 82 Lorenz, J. G. (søn af H. C. Lorenz) 58 Saunte, L. T. møller Maribo 61 Lorenz, købmand Maribo 77 Schrøder, Abel billedskærer Næstved 148 Lund, Andreas jemstøber 68 Schrøder, Lauritz købmand Maribo 45 68 101 Lund, købmand Maribo 101 117 Lunddahl, købmand Maribo 78 87 Sdr. Kirkeby 143 146 Seidelin, H. K. 41 Maglemer 27 106 115 Skelstrup 12 71 97 116 Margrete I, dronning 21 Skimminge (middelalderligt navn far Maribo) Maribo 7 9 11 13 15 19 21 22 24 27 28 31 11 15 24 31 33 39 41 42 43 44 45 52 53 54 55 58 59 Sløsse 138 61 66 68 69 71 72 74 76 78 80 81 82 85 Snedker, Abraham 145 97 101 103 104 105 106 107 111 112 113 Snedker, Andreas 145 114 115 117 118 138 139 142 143 Stadager 146 147 148 Meincke, justitsråd Skovnæs 111 Stokkemarke 7 9 12 17 19 29 61 71 74 97 Merkel, murermester Maribo 77 85 101 104 106 113 116 118 Mertins, I. C. murermester Maribo 77 85 107 Stubbekøbing 146 147 117 Suhr, købmand Maribo 82 87 Mortensen, købmand Maribo 101 Svanevig 9 61 116 Møller, Pentz A/S Maribo 82 89 Systofte 146 147 Sædinge 143 Nabe-Nielsen, F. direktør Nykøbing F. 142 Sørup 9 114 Nakskov 61 71 113 142 146 147 148 Nielsen, F. G. bryggeriejer Maribo 58 59 101 Tersling, H. »Vulcan« Maribo 80 Nielsen, købmand Maribo 101 Thomsen, C. B. væver Maribo 82 Nielstrup 27 Tillitse 146 Nordlunde 143 Tingsted 146 Nr. Alslev 143 146 147 148 Tirsted 145 Nr. Kirkeby 146 Tjennemarke 12 61 Nr. Vedby 143 146 Toreby 146 Ny Egebølle 138 Torkilstrup 146 147 148 Nykøbing F. 146 147 148 Ugleholt 9 28 Nøbbet 138 Urne, Knud Knuthenborg 27 Nørreballe 11 12 31 104 106 Volshave 97 Pedersen, Chr. »Vulcan« Maribo 81 Væggerløse 146 Petersen, bryggeriejer Maribo 54 Vålse 143 146 147 Petersen, Ludvig smedemester Maribo 90 Poulsen, Chr. (søn af L. Poulsen) 67 68 Wenz, væver Maribo 82 Poulsen, Lars jernstøber Hillested 67 Werner, Henrik billedskærer 142 145 Poulsen, Mads (søn af L. Poulsen) 67 Ønslev 145 Præstø (ø i Maribo sø) 9 Østofte 7 12 17 30 31 42 61 67 71 74 97 101 Pårup 61 113 116 118 143 Qvade, C. A. købmand Maribo 84 85 99 Ärsmarke (senere Knuthenborg) 12 19 27 Qvidde, murermester Maribo 77 85 89 Åstrup 146 148

168