LOLLAND-FALSTERS HISTORISKE SAMFUND LOLLAND- FALSTERS HISTORISKE SAMFUND Årbog 1976 Skrift: Times Papir: Top-Cote Tryk: Lollands-Postens Bogtrykkeri, Maribo Klichéer: Buchtrups Klichéanstalt, Århus Bogbinder: B. Sandersens Bogbinderi, Næstved Omslagsbilledet: Tegning af Greti Hansen: Kapellanstræde i Maribo Indholdsfortegnelse Maribo - historisk set 7 Lolland-Falsters historiske Af Else-Marie Boyhus Samfund: Den danske bondes byggesæt Bestyrelsen 160 igennem tiderne 137 Generalforsamlingen 160 Af Bertouch-Lehn Driftsregnskabet 164 Jørgen Ringnis - en lolland- falstersk billedskærer 142 Love for Lolland-Falsters historiske Samfund 165 Af F. Nabe-Nielsen Årbøger og historiske skrifter Lolland-Falster i bogverdenen 149 om Lolland-Falster 166 Af Verner Hansen Nye medlemmer 166 Lolland-Falsters museer og arkiver 153 Person- og stedregister 167 Forord MARIBO - historisk set er den første af MARIBO - historisk set er en billedbog, en række historiske skildringer af Lol­ der har hentet sit materiale i Stiftsmuse­ land-Falsters storkommuner, som Histo­ ets billedarkiv. Dette arkiv er blevet risk Samfund har planlagt at udgive. Bo­ stærkt udbygget i den sidste snes år. Gen­ gen omfatter den nuværende Maribo nem indsamlingskampagner, udstillinger kommune med undtagelse af Askø, dvs. og andre arrangementer er samlingen bå­ Hillested, Hunseby, Maribo, Stokkemar- de i billedantal og i billedtekster vokset ke og Østofte sogne. Disse sogne dan­ meget betydeligt. Til dette har hundreder ner ikke i sig selv en historisk betinget af nuværende og forhenværende maribo­ helhed, men jeg har bestræbt mig på at nitter bidraget. Den historiske bevidst­ trække de linjer op, der forener. Når hed er meget levende på disse kanter, Askø er udeladt, skyldes det, at den bed­ og det er ikke uden betænkeligheder, at re vil kunne indgå i et bind, der handler jeg nu fremlægger et meget lille udvalg om alle øerne i Smålandshavet. af det store materiale, der er fremskaf­ fet. Det har været svært at begrænse sig, MARIBO - historisk set er, som titlen men det er nødvendigt, ikke alene af antyder, ikke en Maribos historie, men pladsmæssige grunde, men også af red­ en beskrivelse af steder og fænomener, aktionelle. Hvis bogen skal have inter­ der i dag fortæller noget om områdets esse for en større kreds, må den nød­ kulturhistorie. Inspirationen er således vendigvis lægge hovedvægten på de me­ hele tiden hentet i noget konkret og nu­ re generelle sider. Men billedmaterialet tidigt. Med denne topografiske synsvin­ om alle de andre ting findes i Stiftsmu­ kel må bogen nødvendigvis adskille sig seets billedarkiv, og det er offentligt til­ fra bøger, der tager deres udgangspunkt gængeligt. i dokumenter og andre skriftlige kilder. Selvfølgelig har jeg også brugt skriftligt Else-Marie Boyhus. materiale i stor udstrækning, men valget af de emner, der er undersøgt og taget med i bogen, er inspireret af de synlige rammer om vores hverdag i dag. 7 De ældste tider OLDTIDSMINDER yngre stenalders stengrave ser man i dag I det område, som omfattes af den nu­ i Stokkemarke sogn, hvor der ved Stens­ værende Maribo kommune, er der end­ gård er en langdysse med mange rand­ nu ikke gjort fund, der kan føre histo­ sten, jættestuer ved Knuthenlund („Tor­ rien længere tilbage end til o. 5000 f. v. t. høj“) og i Ugleholt skov, og ved Kælder­ Det er egeblandingsskovens periode, hvor næs en stor og velbevaret jættestue med de tætte skove dækkede landsdelen. Men­ et kammer, der er m langt og 1% m neskene ernærede sig ved jagt og fiskeri, højt. og vi finder deres bopladser ved kys­ Fra bronzealderen ca. 1500-500 f. v. t. terne eller på små-øer i sø-områderne. På er bevaret en del gravhøje. De fleste fin­ Præstø i Maribo sø er der således en bo­ des i skovene, bl. a. i Merretskov hvor plads, og fundet af en fiskeruse i Bjørns en højgruppe kan ses fra Skibevejen. Ved mose ved Maribo er et vidnesbyrd om Svanevig er der bevaret høje på åben oldtidens fiskeri. mark, og det er ikke almindeligt på det Ved indledningen til yngre stenalder, intensivt opdyrkede Lolland. Disse høje dvs. o. 3000 f. v. t., dukker de første bøn­ præger landskabet ned mod Smålands­ der op. De ryddede skovene, dyrkede havet. Ved Havløkkegård ligeledes i jorden og holdt kvæg. På Blans hoved Bandholm sogn er højgruppen Grydehøj, er lokaliseret en boplads fra denne pe­ Storhøj og Stubbehøj synlig fra sogne­ riode. Blandt de smukkeste ting fra yng­ vejen. re stenalder er lerkarene, og de to tragt­ Højene fra ældre bronzealder er store. bægre, der blev fundet i Sørup mose, I vores område er kun en enkelt udgra­ hører til periodens fineste. vet, det er en nu sløjfet høj ved Blans, Det, der dog frem for noget kende­ der rummede en rig grav med bl. a. et tegner yngre stenalder, er de store sten­ bronzesværd og en guldarmring som grave: dysserne og jættestuerne. Mange gravgaver. Ved overgangen til yngre er forsvundet eller ødelagt i tidens løb; bronzealder ca. 1000-500 f. v. t. gik man således blev stenene fra en stor lang­ over til ligbrænding. Højene blev følge­ dysse med jættestuekammer ved Svane­ lig små, da de kun skulle rumme en ur­ vig brugt til nyopbygning af en stendysse ne. Mange af disse småhøje er forsvun­ i Knuthenborg park. - Det var før fred­ det i tidens løb, men i skovene er de ningslovens tid. - De bedst bevarede af bevaret i ret stort tal. 9 10 <- Jættestuen ved Kældernæs set fra syd. Der­ Bronzealder-høj ved Svanevig. under Grydehøj, Storhøj og Stubbehøj, bronze­ alderhøje ved Havløkkegård set fra sognevejen. De efterfølgende perioder: jernalderen STEDNAVNE og vikingetiden efterlod sig ikke monu­ Fra slutnigen af oldtiden og begyndelsen menter i landskabet. De vigtigste fund af middelalderen har vi imidlertid andre fra denne tid er en urnegravplads fra æl­ kilder at øse af, først og fremmest sted­ dre jernalder ved Abed, en gravplads med navnene. Det er muligt at udskille ældre brandgrave fra keltisk og ældre romersk og yngre navne. De ældre, og det vil jernalder ved Hillested og en gravplads sige dem, der er opstået i jernalderen, med jordfæstegrave fra yngre romersk er navne, der ender på -inge, -urn, -lev, jernalder i Rå. Fra vikingetiden er der -løse eller -sted. Af dem kan nævnes det store skattefund fra Nørreballe. Her Skimmznge og HillesteJ. Begge har som blev der i 1913 fundet fem armringe, første led et mandsnavn. Skimminge er brudstykker af ringsølv og en kæde, 18 i dag navnet på en gade i Maribo, men mønter, af hvilke den yngste er slået i det gamle navn omfattede den landsby, Samarkand år 913 e. v. t. og ikke mindre der senere blev til købstaden Maribo. end 51 sølvbarrer. En yngre gruppe af stednavne hører 11 ke, og Knuthenborg hed tidligere Års- marke. -markenavnene betegner nyop­ dyrkning. Stednavne, der har -balle som efterled, brugtes om bebyggelser, som nok var selvstændige, men som alligevel havde markfællesskab med en nærliggen­ de landsby. Et eksempel herpå er Nørre- balle, der ligger nord for landsbyen Øs- tofte. Endelig er der i området ét itsenavn, nemlig Binn/tøe, nu navnet på en gård i Hillested sogn. Der findes beslægtede Ved vejen til Holeby står denne sten. Den vi­ navne såvel i Mecklenburg som Pom­ ser vej til gården Binnitze, men navnet selv mern, og det lollandske Binnitse er så­ minder os om de livlige forbindelser, der for 8-900 år siden var med de slaviske stammer ledes et vidnesbyrd om de nære forbin­ syd for Østersøen. delser til venderne syd for Østersøen i 1000- og 1100-tallet. til bebyggelser fra slutningen af vikinge­ OPDYRKNING tiden og begyndelsen af middelalderen, Stednavnene fortæller om, at der i vikin­ dvs. 1000- og 1100-tallet. Det er navne getiden og den tidlige middelalder fandt med efterled som -torp, -by, -bølle, -mar­ omfattende nyopdyrkninger sted. Et an­ ke, -lunde og som noget specielt for Lol­ det vidnesbyrd om tidligere tiders land­ land-Falster -itse. Efterleddet -torp er brug har vi i et system af højryggede ofte blevet til -strup, og Erikstrup, Skel­ agre i skoven Rørmark ved Havløkke. strup, Anderstrup og Grimstrup er eks­ Det er vanskeligt at få øje på dem i gran­ empler herpå. Torperne er udflytterbyer, skoven, men ser man godt efter, kan man og i landskabslovene bruges ordet torp iagttage rækker af 10-12 cm brede jord­ om den landsby eller gård, der er op­ volde, højden er kun ca. 20 cm. Det er stået ved udflytning fra en ældre lands­ sporene efter hjulplovens arbejde. I det by. Torp-byerne har ofte et mandsnavn intensivt opdyrkede Lolland er sådanne som forled, og det er sandsynligt, at den spor sjældne, men man kan altså være nye bebyggelse har fået navn efter den heldig at finde dem i skoven. mand, som tog initiativet. Også navne, der ender på -by blev almindelige i vi­ kingetiden; det er ofte ret store lands­ byer, i vores område kan der peges på Side 13 ses en opmåling fra 1907 af voldstedet på Borgø. Det er resterne af Revshaleborgen. HunseZry. Den runde borgplads er 90 m i diameter. På Stednavne med efterleddet -marke fin­ de tre sider har den været beskyttet af skrænter ned til søen, på den fjerde side har der været des stadig i Stokkemarke og Tjennem^r- fem grave og fire volde. 12 Middelalderen VOLDSTEDER volde er et imponerende voldsted, men 1100-tallets Danmark var præget af po­ vi véd intet om det. Der er ingen skrift­ litisk uro. I 1130erne har vi Erik Em- lige kilder og det har aldrig været gra­ munes opgør med kong Niels, og i 1150- vet ud. Der er dog noget, der tyder på, erne borgerkrigen som en følge af opgø­ at borgen eller forsvarsværket enten al­ ret imellem Knud Magnussen, Valdemar drig er blevet gjort helt færdigt eller (senere den Store) og Erik Emmunes søn højest har været i brug i kort tid.