REGISTRERING AF STRØGET - Februar 2017 REGISTRERING AF STRØGET
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
REGISTRERING AF STRØGET - februar 2017 REGISTRERING AF STRØGET Middelalderbyen / Middelalderbyen består af et netværk af ligeværdige selvgroede gadeforløb. Adgangen til vandet (Slotsholmen) og terrænnet har været styrende for gademønstret. Strøget er det store tværgennemgående gadeforløb/byrum mellem Rådhuspladsen og Kongens Nytorv, og som forbinder vigtige byrum som fx Nytorv/Gammeltorv, Amagertorv, Købmagergade og stræderne. E *** C * D * Portmotiv Trafiklys Port Port * A Port B* Kort og data er vejledende,©Københavns Kommune I Trafiklys * G *H* Trafiklys E ***** * * * * * * * ** **F* Hovedstruktur / gadeforløb og pladser Facade og stueetage med hver sin stilart Sigtelinjer Tårne Gennemgående trafik Gennemgående passager Skift i belægningen Byrum med tilknytning tilMålforhold Strøget 1:3000 * Enkeltstående træer A-I Strøgets forskellige strækninger A/ FREDERIKSBERGGADE Entré til Strøget og adgang til Gammeltorv/Nytorv. Visuel Anbefaling sammenhæng med Grand Teatret i Mikkel Bryggers Gade. Terrorsikring bør indarbejdes som et æstetisk og funktionelt Trafikgennemgang ved Kattesundet. element i byrummet. Skærpede facadebestemmelser og retningslinjer for skiltning Struktur/ samt øget tilsyn. Optimeret samarbejde med de erhvervsdri- Matrikelstørrelser: Små matrikler vende. Sigtelinjer: Fra Rådhuspladsen til Nygade Fixpunkter: Tårne ved Nytorv danner portmotiv, enkelte hjørnetårne kan ses fra Rådhuspladsen og ved Kattesundet. Gaderum+pladsrum/ Størrelse: Gaderummet opleves lige og smalt. Det er det smalleste sted på Strøget. Belægning: Strøgfliser med ledelinjer. Indgangsbelæg- ning med tårnmotiv i granit, bomberet med render i siderne Bygningshøjder: Primært i 3-5 etager Aptering: Terrorsikring m 3-4 betongrise, en rekla- memobi, grønne affaldsposer, wirehængt gadebelysning; elskabe Facader/ Facaderne står ikke på linje i forhold til hinanden. De frem- står forskudte. Facaderne har en stor detaljerigdom og varia- tion i forhold til hinanden, hvad angår farve og udsmykning. Mange facader har dekorationer og markante gesimsbånd. Enkelte har altaner, og karnapper. Der er porte, som enten er fjernet eller markeret i gadebilledet. Facaderne er opdelt med en ombygget stueetage ofte i et andet udtryk end bygningens oprindelige karakter. Detaljerigdom: Rig på dekorationer, karnapper, balkoner, altangange, gesimsbånd Farver: Farverig, mange forskellige farver alt fra mørkt til lyst Materialer: Varierende materialer alt fra betonpiller, granit, rå og pudset tegl, glas Skiltning: Uhæmmet skiltning, ureglementeret og ikke samstemt med resten af gaden og selve bygningen, flagning. Udfordring Bygningens opdeling og facadeudtryk er usammenhængen- de. Skiltningen er uregelmenteret og ikke i harmoni med byg- ningen og gaderummet. Terrorsikring ved indgangen præger byrummet og der er manglende hensyn til tilgængeligheden. B/ NYTORV + GAMMELTORV C/ NYGADE Stor rektangulær plads med springvand Lille mellemrum mellem Vimmelskaftets knæk og Gammel- torv/Nytorv Struktur/ Matrikelstørrelser: Store Struktur/ Sigtelinjer: Til vore Frue Kirke og Domhuset og Rådhus- Matrikelstørrelser: Store pladsen Sigtelinjer: Til Rådhuspladsen Fixpunkter: Tårne ved Frederiksberggade, trappen ved Fixpunkter: Tårne ved Frederiksberggade Domhuset, springvand, en kiosk, tre diago- nalt placerede træer, et pissoir, telefonboks. Gaderum+pladsrum/ Størrelse: Opleves som et bredt mellemrum mellem to Gaderum+pladsrum/ pladser. Størrelse: Stort Belægning: Strøgfliser med ledelinjer. Opleves i samme Belægning: Samlet brostensbelægning med niveauskift terrænniveau. og hældning mod Rådhusstræde og Slots- Bygningshøjder: 3-5 etager holmen Aptering: Wirehængt gadebelysning, el-skabe Bygningshøjder: 4-5 Aptering: Forskellige slags belysning og armatur, Facader/ kantskiltning, busstopskur Facaderne er opdelt med en ombygget stueetage ofte i et an- det udtryk end bygningens oprindelige karakter. Facader/ Overvejende hele facader med oprindelig karakter med verti- Detaljerigdom: Få detaljer og en enkelt karnap. kal opdeling. Farver: Ensartet farveskala i sandfarver med undta- gelse af hjørneejendom mod Gammeltorv. Detaljerigdom: Enkelte facader og i nyklassicistisk stil Materialer: Varierende materialer alt fra stenpiller, gra- Farver: mange farver nit, rå og pudset tegl, glas Materialer: Tegl og pudsede facader, granit Skiltning: Ureglementeret og ikke samstemt med Skiltning: Overvejende ikke markant med enkelte resten af gaden og selve bygningen. undtagelser ved hjørnebygninger Udfordring Udfordring Bygningens opdeling og facadeudtryk er usammenhængen- Meget forskelligartet byinventar, både det historiske (kiosk de. Skiltningen er uregelmenteret og ikke i harmoni med og springvand, samt ”rådhus” og kag) og det nyere (busskur, bygningen og gaderummet pissoir, ”spørgsmålstegn”, cykelstativer og belysning) . Det nyere inventar tenderer at være tilfældigt placeret eller glemt Anbefaling på stedet. Sommertid er her også placeret serveringspavillo- Skærpede facadebestemmelser og retningslinjer for skiltning ner og løs møblering. Pladsen er samlet med granitbelægning, samt øget tilsyn. Optimeret samarbejde med de erhvervsdri- men misbruges til parkering foran Domhuset. vende. Anbefaling Pladsen har tre strategisk placerede solitære træer, som er vigtige for pladsens komposition. Pladsen vil ikke gavnes af plantning i rækker. Der bør udarbejdes en belysnings- og byrumsinventarplan. Skærpede facadebestemmelser og ret- ningslinjer for skiltning samt øget tilsyn anbefales. Optime- ret samarbejde med de erhvervsdrivende D/ VIMMELSKAFTET E/ HELLIGÅNDSKIRKEN Krumt byrum med pladsdannelse mellem de to markante Det smallest gadeforløb på Strøget med Helligåndskirken som pladser Gammeltorv/Nytorv og Amagertorv. Der er trafik- central bygning. Rummet omkring kirken er afgrænset af gennemgang ved Knabrostræde og ved Klosterstræde/Hy- fredet smedjejernshegn, hvilket giver følelsen af et større by- skenstræde. Herudover er der gennemgang gennem Jorcks rum. Der står træer langs med hegnet indenfor kirkegården, Passage til Skindergade. Pladsen får sol. Skiltemænd præger som deler rummet op i to. Med undtagelse af det ene træ på bybilledet. Vimmelskaftet udgør træerne langs hegnet det eneste grønne element på hele Strøget. Der er passage til Gråbrødre Torv via Struktur/ Valkendorfsgade og gennemgang gennem Klostergården til Matrikelstørrelser: Varierende Læderstræde. Sigtelinjer: Til indgangen af Strøget ved Rådhuspladsen og til Nikolaj Kirketårn Struktur/ Fixpunkter: Nikolaj Kirketårn Matrikelstørrelser: Varierende Sigtelinjer: Til Nikolaj Kirke og Storkespringvandet Gaderum+pladsrum/ Fixpunkter: Helligåndskirken, trærækken, Klostergår- Størrelse: Varierende den Belægning: Varierende. Nedslidt, lappet og med lunker. Pladsen ved Vimmelskaftet er differeret af Gaderum+pladsrum/ røde fliser. Brostensbelagt til Klosterstræde Størrelse: Smalt men opleves stort med uden sammenhængende ledelinje. Belægning: Ensartet. Strøgfliser. Granitbånd uden logisk retninger. Bygningshøjder: 4 etager Bygningshøjder: 3-5 Aptering: En række med skraldespande og bænke, Aptering: Et træ samt en postmodernistisk / dekon- salgsboder, gadesalg struktivistisk bænk Facader/ Facader/ Ensartede klassicistiske facader Facaderne er opdelt med en ombygget stueetage ofte i et andet udtryk end bygningens oprindelige karakter. Et væld af Detaljerigdom: Enkel forskellige markiser. Farver: Pastel Materialer: Pudsede tegl Detaljerigdom: Varieret med fremspring, klassicistiske faca- Skiltning: Med enkelte undtagelser har facaderne ens- desøjler som relief. artede udtryk. Farver: Varierende Materialer: Rå og pudset tegl, glas. Udfordring Skiltning: Ureglementeret og ikke samstemt med Det smalle gaderum er udfordret af salgsboderne og uregle- resten af gaden og selve bygningen. En en- menteret cykelparkering langs hegnet kelt bygning har malet facaden på tværs af matrikelskel. Anbefaling Fjernelse af boder og gadesalg i gaderummet overfor Hellig- Udfordring åndskirken for at sikre åbenhed mellem det grønne og folk i Pladsens udformning, belægning og inventar er en remi- bevægelse. Samarbejde med menighed/kirke om pladsforhold niscens fra 80’erne, som giver oplevelsen af hverken sam- og indgange ved kirken. menhængende plads eller gadeforløb - i forfald. Anbefaling Gentænkning/renovering af pladsens udformning, belægning og inventar. Renovering/ny belægning anbefales. Skærpede facadebestemmelser og retningslinjer for skiltning samt øget tilsyn. Optimeret samarbejde med de erhvervsdri- vende. F/ AMAGERTORV/HØJBRO PLADS Markant og central plads, der sammenbinder både stræderne Udfordring og Købmagergade med Strøget. Amagertorv er tragtformet Cykelbanen hindrer den frie gennemstrømning mellem Høj- og begynder med cirklen ved Niels Hemmingsens Gade. Den bro Plads og Amager Torv, og de mange cykler deler yderligere afsluttes ved begyndelsen af Østergade. Storkespringvandet mellemrummet op, og får det til at fungere som en barriere. er placeret på den bredeste del af pladsen, hvor den kobler Højbro Plads med Købmagergade. Fra Storkespringvandet ses Anbefaling Højbro Plads og Slotsholmen med Christiansborg. Cykelpar- Omlæg cykelbanen, så den deler rummet på en mere har- keringen mellem Amagertorv og Højbro Plads virker sammen monisk måde, og integrere cykelparkeringen i designet. med cykelbanen som en barriere i byrummet. Højbro Plads Terrorsikring bør indarbejdes som et æstetisk og funktionelt er flankeret af trærækker med cykelparkering indimellem element i byrummet. trærækkerne på begge sider. Rummet er rektangulært byrum med rytterstuen af Absalon. Udeservering