DOCSLIB.ORG

Medd. 1982, Mørkholm, Translation

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Medd. 1982, Mørkholm, Translation Thorvaldsen s Coin Collection In the Thorvaldsen Museum there are, in Rome, a keen collector of ancient coins. together with the artist’s other private At his death in 1809 he left behind him a collections, a considerable number of an­ considerable collection, which was sold by cient coins. According to the catalogue public auction in 1817.2 published in 1850, Thorvaldsen’s coin The auction catalogue comprises 3,776 collection contains 3,467 coins, the great­ coins, of which 523 were Greek. Among er part of which, 2,794 items, is made up these there is a series of beautiful silver of what is generally termed Greek coins, coins, mainly from Southern Italy and while the remaining 673 are Roman and Sicily. It is not unlikely that the first Byzantine. ancient coins Thorvaldsen became ac­ It is unfortunate that detailed research quainted with were selected specimens into Thorvaldsen’s relationship to ancient from Abildgaard s collection. coins is rendered impossible by the ab­ In March 1797 Thorvaldsen arrived in sence of archive material. We have no Rome, where he was to remain for more preserved bills or diary entries that can than 40 years. Here he met a new mentor give us an impression of the growth of the in the person of the archaeologist and collection. Nor, as far as is known, have numismatist Georg Zoega,3 who had been references to or comments on the collec­ living in Rome since 1783. For personal tion been found in Thorvaldsen’s corres­ reasons he had decided against returning pondence. One basic reason for this is to Denmark, where a position as the di­ that, presumably because of his lack of rector of “The Royal Cabinet of Coins and formal schooling, Thorvaldsen was an ex­ Medals” awaited him. Besides the ties of tremely reluctant letterwriter, who put his marriage to a young Roman girl and pen to paper only in cases of dire necessi­ his conversion to Catholicism, he was ty. I shall, therefore, in the following be bound to the city by the fact that only limited to a very general picture of some here, through his daily intercourse with of the people and circumstances that the numerous ancient monuments both in must, in all probability, have been of the streets and in the great art collections, importance for Thorvaldsen’s interest in could he achieve that profound under­ this aspect of antiquity.1 standing of ancient art that made him one It is generally recognized that the per­ of the founders of the science of ar­ son who meant most for the young Thor­ chaeology. valdsen’s artistic development was the Zoega had begun by specializing in painter Nicolai Abildgaard, who was a numismatics, and his important work on professor at the Academy. Abildgaard did Alexandrian coins was published in the drawings for a series of excellent med­ 1787.4 From 1799 until his death in 1809 als and was himself, as a result of his stay he was busily engaged in acquiring an­ 20 cient coins, both individual specimens the time that they spent together was and entire collections, for the Coin devoted to the presentation and discuss­ Cabinet in Copenhagen, where there was ion of newly acquired coins. an interest in expanding this paricular In 1823 Brøndsted left Rome. He was part of the collection, with the publication at this time much engaged in ensuring the of a scientific catalogue in view.0 It can, publication of his accounts of his Greek therefore, be assumed that Zoega, who in journey. Among the measures he took to general acted as the young Thorvaldsen’s raise money for this purpose one is of guide in the field of antique art, must particular interest for us. On May 26th, have extended his knowledge of ancient 1823, immediately before his departure numismatics. In this as in other areas he from Rome, Brøndsted borrowed 2,000 furnished Thorvaldsen with the cultural “Roman scudi from Thorvaldsen with education that the latter so sorely lacked.0 his coin collection and a few other effects However, the young artist’s extremely dif­ as security. In return for this considerable ficult financial circumstances during the sum, which corresponded to a reasonable first years of his stay in Rome can hardly middle-class income for a couple of years, have permitted him to collect antiquities Thorvaldsen received 1,756 Greek and to any significant extent. 555 Roman coins, the latter comprising 2 At Zoega’s death in 1809 Thorvaldsen gold, 100 silver and 453 bronze coins. lost his expert guidance, but by this time Furthermore, there was an unspecified his fame as a sculptor was already so number of duplicates of Greek and Ro­ established and his finances so much im­ man coins and a number of modern silver proved that he could begin as a collector, coins. The loan was to be repaid in instal­ an activity which, besides coins, included ments in the course of '"''about a year” .8 paintings, drawings, antiquities and This was not to be. Brøndsted had been books. In the year of Zoega’s death Thor­ somewhat optimistic in assessing his valdsen made the acquaintance of the chances of repaying the loan. While he young archaeologist P. O. Brøndsted, who was endeavouring in Paris and London to spent 1809-10 in Rome on his way to get his works published, the coins re­ Greece, where his great scholarly journey mained with Thorvaldsen in Rome. In a extended from 1810 to 1813. Brøndsted letter dated February 5th, 1825 Brønd­ had already begun to collect antiquities sted promised an instalment of 1,000 and coins, and his journey through Greece scudi to be paid “next May or at the latest led to considerable additions in his Greek June” . But in 1827 he had to report that series from the districts visited. The warm various difficulties with the English edi­ and friendly relations between Brøndsted tion owing to the bankruptcy of his first and Thorvaldsen were further strength­ publisher were responsible for the fact ened during the former’s stay in Rome that payment had not yet taken placed from 1819 to 1823, when he acted as the He now intended to pay in the near future Danish Representative at the Holy See. and added humorously: “Do take care of Their common interest in antiquities and my Greek coins, dear Thorvaldsen, that coins was a meeting ground for these two they should not be stolen from you. rather different personalities, and it is This was almost prophetic, for in probable that a considerable portion of March 1829 a number of coins disap­ 21 peared from Thorvaldsen’s apartment in vidual coin is wrapped in thin paper and Rome — and among them some of Brønd- the whole collection then rolled up into sted’s. The theft was, so to speak, cleared packages so that the transport does not up, but after the “unworthy person" who cause friction” . Later in the same letter was guilty had signed a statement to the Brøndsted promises to settle his account effect that the loss was due to his remiss­ with Thorvaldsen “partly in December ness and had assumed full financial re­ and partly in June the following year” . sponsibility, the case was hushed up. Un­ While these letters are friendly in tone, fortunately Thorvaldsen recovered only a a somewhat different note is sounded in part of the missing objects. One day a the last letter, which is dated August parcel was thrown through an open win­ 20th, 1833. Thorvaldsen has refused to dow into his apartment from the street. carry out the instructions he has received, An embarrassing circumstance for Thor­ maintaining that they arrived too late. valdsen was that among the missing coins Brøndsted tells him in so many words that there were still some of Brøndsted s.10 this is a pretext. He insists on having his In 1833 the Danish corvette Galathea books and manuscripts sent to Copen­ was to take some of Thorvaldsen’s works hagen, and of the coins he writes: “...I must back to Denmark. This led to a disagree­ point out that you have completely suffi­ ment between Brøndsted and Thorvald­ cient security for the two thousand scudi I sen. Although, after a period of 10 years, owe you in my lovely Greek coin collec­ no repayments had been made, the tion, of which I demand not one single former wished to have his coins sent to coin delivered before you, on your return, Copenhagen, where since 1832 his cir­ have received your money” . cumstances had been more settled as a It is not known what happened to result of his appointment as the Director Brøndsted s manuscripts, but the books of the Royal Cabinet of Coins and Medals. and the coins remained with Thorvaldsen Very naturally he wished to be able to use in Rome until he definitively returned to his collection for scholarly purposes. Denmark in 1838. One of the reasons for Three letters from Brøndsted to Thor­ Thorvaldsen’s stance in this affair, be­ valdsen on this matter have been pre­ sides purely financial considerations, may served.11 have been that Brøndsted’s collection was Writing from Paris on April 24th, 1833, not entirely complete after the above- Brøndsted mentions more or less en p ass­ mentioned burglary in 1829. ant that he would like to have a number In 1840 Thorvaldsen transferred his of books and manuscripts as well as his still unpaid claim on Brøndsted to the "beautiful Greek coin collection which “Committee for the Establishment of the you ..
Load more

Recommended publications
  • Netkatalog 87 – Nyerhvervelser
    Netkatalog 87 – Nyerhvervelser [734870] ANDERSEN, H.C. - COLLIN, E. H.C. Andersen og det Collinske Huus. Et Bidrag til Andersens og hans Omgivelsers Charakteristik. C.A. Reitzels Forlag, København 1882. 1. udgave. XVIII+695 sider. Smukt, samtidigt halvbind af lyst kalveskind med rødt titelfelt. Ryggen let plettet. DKK 400 * Et hovedværk i den endeløse Andersen-litteratur. Edvard Collin var en af H.C. Andersens nærmeste venner, omend venskabet til tider var præget af ambivalens. [734639] ANDERSEN, H.C. [HANS CHRISTIAN]. Mit Livs Eventyr. + Mit Livs Eventyr. Fortsættelse (1855-1867). 2 bind i 1. C.A. Reitzel, København 1859-77. 600+180 sider. Indbundet ubeskåret med orig. grønne litograferede omslag i et elegant helbind af brunmarmoreret kalveskind med rig rygforgyldning. Navn på foromslaget. DKK 1250 * BFN 792 & BFN 1071. Tillægget med ekstra smudstitelblad til "Samlede Skrifter", Dejligt eksemplar af den første komplette version af Andersens berømte selvbiografi. Førsteudgaven udkom i 1855, og med det posthumt udgivne tillæg trak Andersen beskrivelsen af sit levnedsløb frem til udnævnelsen til æresborger i Odense med illumineringen af byen som afsluttende clou. Førstedel er et variant- tryk af andenudgaven fra 1859, der normalt har titelblad med angivelse af forfatterens litograferede portræt. Det er ikke med her. Til gengæld rummer dette eksemplar det sjældne omslag med Andersens portræt i profil samt gengivelse af hans barnsdomshjem i Munkemøllestræde i Odense. [734876] BAGGER, CARL. Carl Baggers Basnæs-Digte samt tre Breve fra Carl Bagger til Thora Fiedler. Udgivne og forsynede med Oplysninger af H.G. Olrik. Gyldendal, København 1920. Trykt af Kristian Kongstad, Hillerød. (10)+103 sider. Med 2 indklæbede portrætter i s/h.
    [Show full text]
  • 3. Highlights På Nivågaard Malerisamling Efterår 2013 1
    3. Highlights på Nivågaard Malerisamling Efterår 2013 Nivaagaard Malerisamling er stiftet af godsejer Johannes Hage, der i 1908 overdrog sin private kunstsamling til offentligheden som en selvejende institution. Museet er beliggende i en stor, romantisk have med gamle, smukke træer og mange forskellige rhododendron. På museet kan man opleve kunstværker fra den italienske og den nordeuropæiske renæssance, den nederlandske barok og den danske guldalder. Endvidere viser museet to-tre årlige særudstillinger, ofte af nyere eller moderne kunst. Nivaagaards Malerisamling skal være et museum, der giver indsigt i dansk og europæisk kunst og kultur i relation til både fortid, nutid og fremtid. Museet insisterer på høj faglighed og kombinerer denne med professionel formidling i øjenhøjde med vores lokale, nationale, regionale og internationale gæster. Et besøg på museet skal være en berigende oplevelse, der giver mulighed for refleksion, indsigt, forundring og bevægelse. Både samlingen og særudstillingerne skal være relevante for erfarne museumsgæster og vække interesse og nysgerrighed hos fremtidens generationer af kunstinteresserede. Nivaagaards Malerisamlings stifter Johannes Hage ønskede at gøre samlingen tilgængelig for alle. Derfor er vi til for brugerne. Vi går ikke på kompromis med hverken faglighed eller tilgængeligheden og fokuserer i det daglige på både resultater og trivsel. Med dette fokus vil vi skabe et museum med højt til loftet og plads til engageret publikumsinteresse. Historisk set Nivaagaards Malerisamling var oprindelig privat og er skabt af godsejeren og politikeren Johannes Hage (1842-1923) i perioden fra ca 1895 til 1905. Johannes Hage samlede på europæisk billedkunst fra renæssancen og barokken, og dansk kunst fra guldalderen. Ved en fundats af 30.
    [Show full text]
  • Just Mathias Thiele I Hans Forhold Til Kunstakademiet, Thorvaldsens Museum Og Kobberstiksamlingen
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special­ bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. JUST MATHIAS THIELE I HANS FORHOLD TIL KUNSTAKADEMIET, THORVALDSENS MUSEUM OG KOBBERSTIKSAMLINGEN BIOGRAFISKE NOTITSER VED TH. STEIN BILLEDHUGGER, PROF. VED KUNSTAKADEMIET KJØBENHAVN FORLAGT AF UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE 1897 JUST MATHIAS THIELE. EFTER MALERI AF MARSTRAND. Indledning. Som Titelbladet vil antyde, er det ingen sammen­ hængende og udtømmende Biografi af Kunstakade­ miets Sekretær og Thorvaldsens fortjenstfulde Biograf, som fremstilles for Læseren i nedenstaaende Skil­ dringer. Saadanne Oplysninger ville kunne findes mange Steder, og selv har Thiele i flere Skrifter, særlig i »Af mit Livs Aarbøger«, samlet de vigtigste Erin­ dringer fra sin Ungdom, — hans Lære-Vandringsaar, — indtil han i 1825 hjemkaldtes fra Italien af Prins Christian Frederik, Kunstakademiets Præses, for som Akademiets Sekretær og Bibliothekar at tage Haand i Hanke med i den Virksomhed, der rører sig inden­ for Charlottenborgs gamle Mure, hvor han gennem et Par Menneskealdere skulde finde et lykkeligt Hjem og som Olding, træt af Livet, lukke sine Øjne.
    [Show full text]
  • P.O. Brøndsted's Relations to the Revival
    P.O. Brøndsted’s relations to the Danish literary, artistic, national and political revival by Niels Henrik Holmqvist-Larsen Introduction: Brøndsted and the so-called and the titles of the papers I decided that some modest Golden Age of Denmark glimpse of the parish pump of Copenhagen with its ru­ Peter Oluf Brøndsted (fig. 1) and his works were im­ ral dependencies in the first half of the 19th Century portant in the cultural life of the so-called Danish might be a subject of some interest in the present con­ Golden Age. Contemporary writers actually sometimes text, especially to non-Danish speakers since much of used this expression, although the honest and decent the material concerning Brøndsted, in spite of the ef­ scientist Hans Christian Ørsted in the heyday of the era forts of Ejnar Dyggve, Otto Mørkholm, Ida Haugsted didn’t like it at all. He wrote to Adam Oehlenschläger and Jacob Isager among others, is still available only about “... the foolish conceit by which many writers in Danish.21 would make our time a Golden Age" .l But Brøndsted This essay is centered around the period after was a dedicated and most learned lover of Greek An­ Brøndsted’s return to Denmark in 1813 from his tra­ tiquity and the Greece of his days. He had a knowledge vels in Greece, and the period after his second return in of - and a feeling for - Greece, and as he communi­ 1832 until his death in 1842.3 My intention is to relate cated both scholarship and sentiments successfully to very briefly some incidents of Brøndsted’s life in his contemporaries we may be allowed to call his con­ Copenhagen and to write about some of his very many tribution to the Zeitgeist a golden one.
    [Show full text]
  • Renato Carozzi
    Copyright © 2011 Aldus Casa Editrice Carrara RENATO CAROZZI 1 CASA BIENAIMĖ • ALDUS CASA DI EDIZIONI IN CARRARA 2 Francesco Bienaimé LA CASA DI FRANCESCO, DI PIETRO, DI LUIGI BIENAIMĖ Immaginiamo che sui lati di via Verdi, a Carrara, non ci sia più nulla. Che, risalendo verso San Francesco, siano scomparsi a sinistra la casa Pelliccia, i palazzi Fontana, Remedi, Cucchiari e la grande mole di marmo dell'ex Convitto, mentre a destra, siano spariti tutti quegli alti casamenti, dallo storico Caffè Caflish, fino alla casa Bonanni, alla Palazzina Serralunga, al Supercinema e, più avanti, alla casa Malatesta e il suo giardino. Immaginiamo che dappertutto non si veda che una trama di campi e qualche sparuto casolare e che perciò, a 3 levante, l'occhio possa spingersi liberamente sul colle verdeggiante di Monterosso e dietro si scorga come sempre la montagna enorme, con le sue splendide, tragiche ferite di marmo. Proviamo ora a pensare Casa Bienaimé, la casa che vediamo tracciata dalla linea rossa delle terrecotte del Thorvaldsen, come avrebbe potuto apparirci nel primo Ottocento, nel pieno della solitudine e luce di quegli anni, isolata nel mezzo del cosiddetto “Stradone”, antico nome dell’attuale via Verdi. Da una parte la vista libera sulle mura merlate antistanti l'Accademia e, all’opposto, al principio della via per Massa e un po' lontani, la Chiesa di San Francesco e l’attiguo Convento dei Minori Osservanti. Avremmo visto sfilare un certo passeggio o il traffico lento delle carrozze nell’andirivieni dalla Porta Maestra ai tornanti della Foce e, intorno, sul grande spazio della Levatella, apparire il reticolo ordinato dei grandi e piccoli appezzamenti a cereali o gli orti per lo più recinti da filari di vite a pergolato e a volte qualche vigna un po' più estesa, circondata naturalmente da alberi da torchio e da frutto.
    [Show full text]
  • Copenhagen Den 21En November 1820
    Copenhagen den 21en November 1820 Ehe ich, verehrter Freund!1 zur Beantwortung Ihres in Hamburg begonnenen und in Ffurt vollendeten mir so lieben Epistel schreite, muß ich wohl erst unsre finanziellen Verhältnisse berühren; Sie haben mich vielleicht schon im Verdacht der Windbeuteley gehalten - vielleicht sind schon einige freundliche Vorwürfe unterwegs für oder gar an mich. Diese und noch mehrere[.] Vielleicht quälten mich sooft ich an den alten Baggesen dachte (wie oft dazu in der letzten Zeit Vorbeilaßung war, hat Courl.2 Ihnen berichtet) und demnach zögerte ich theils freywillig mit einem begegnenden Briefe, theils verschob ich das Schreiben unwillkürlich, und zwar aus dem ganz einfachen Beweggrunde, daß ich meinem Briefe gerne die Rouensche Addresse einverleiben wollte an welche Ihr Lisse[?] &c: gegangen, und daß ich durch überhäufte Geschäfte, mehr durch die Abwesenheit meines Associé's herbey geführe als durch brilliante Geschäfts[?]-Conjuncturen, verhindert wurde, auch nur Einen nicht-mercantilischen Brief zu schreiben. Letzteres habe ich nun dadurch beseitigt, daß ich einen Spät-Abend und einen Früh-Sonntag zu Hülfe genommen. Erstens aber, die Aufgabe der Rouenschen Addreße, dürfte sich solange verzögern, daß ich, wenn ich abreise[,] lange gegen Sie schweige, die Vorwürfe verdiente, welche ich an mich bereits unterwegs wähne. Sämtliches Gepäck liegt nehmlich schon längst in Elseneur3, wo auch wöchentlich Schiffsgelegenheit ist - weil aber die durchpassierenden Schiffer, mehr auf Volumen als auf Gewicht und Werth sehend, eine unmäßige Fracht von 60 Franken fördern, so hielten unsre Comißionairs4 sich nicht frei befügt, unter so (seite 2) schädlichen Bedingungen die Verladung zu bewerkstelligen. Auf diese Weise blieben mehrere Gelegenheiten unbenutzt. Jetzt habe ich indeßen durch Comißionairs beordert allenfalls 50 fres5 zuzugestehen, und erwarte noch täglich Schiffe aus der Osten nach Havre und Rouen bestimmt, erwartet, worunter wohl ein Billigeres sich finden wird.
    [Show full text]
  • Encyklopédia Kresťanského Umenia
    Marie Žúborová - Němcová: Encyklopédia kresťanského umenia Daňo Juraj - (2007) do výtvarného života vstúpil tesne po 2. svetovej vojne; v tvorbe prekonal niekoľko vývojových zmien, od kompozícií dôsledne a detailne interpretujúcich farebné a tvarové bohatstvo krajiny, cez krajinu s miernou farebnou, tvarovou i rukopisnou expresionistickou nadsádzkou, až ku kompozíciám redukujúcim tvary na ich geometrickú podstatu; tak v krajinárskych, ako aj vo figurálnych kompozíciách, vyskytujúcich sa v celku jeho tvorby len sporadicky, farebne dominuje modro – fialovo – zelený akord; po prekonaní experimentálneho obdobia, v ktorom dospel k výrazne abstrahovanej forme na hranici informačného prejavu, sa upriamoval na kompozície, v ktorých sa kombináciou techník usiloval o podanie spoločensky závažnej problematiky; vytvoril aj celý rad monumentálno-dekoratívnych kompozícií; od roku 1952 bol členom východoslovenského kultúrneho spolku Svojina, zároveň členom skupiny Roveň; v roku 1961 sa stal členom Zväzu slovenských výtvarných umelcov; od roku 1969 pôsobil ako umelec v slobodnom povolaní; v roku 1984 mu bol udelený titul zaslúžilého umelca J. Daňo: Horúca jeseň J. Daňo: Za Bardejovom Heslo DANO – DAR Strana 1 z 22 Marie Žúborová - Němcová: Encyklopédia kresťanského umenia J. Daňo J. Daňo: Drevenica Heslo DANO – DAR Strana 2 z 22 Marie Žúborová - Němcová: Encyklopédia kresťanského umenia J. Daňo: J. Daňo Heslo DANO – DAR Strana 3 z 22 Marie Žúborová - Němcová: Encyklopédia kresťanského umenia J. Daňo: Ulička so sypancom J. Daňo: Krajina Daňový peniaz - Zaplatenie dane cisárovi dánska loď - herring-buss Dánsko - dánski ilustrátori detských kníh - pozri L. Moe https://en.wikipedia.org/wiki/Category:Danish_children%27s_book_illustrators M Christel Marotta Louis Moe O Ib Spang Olsen dánski krajinári - Heslo DANO – DAR Strana 4 z 22 Marie Žúborová - Němcová: Encyklopédia kresťanského umenia http://en.wikipedia.org/wiki/Category:Danish_landscape_painters dánski maliari - pozri C.
    [Show full text]
  • Georg Gerson
    1 Georg Gerson - komponist og borger Komponisterne Christoph Ernst Friedrich Weyse (1774-1842) og Friedrich Kuhlau (1786-1832) havde deres virke i Danmark begyndelsen af 1800-tallet. Deres musik lever stadig, Weyses sange hører til kernen af det danske fællessangsrepertoire, og Kuhlaus sonatiner bliver indøvet af håbefulde klaverelever. Til forskel fra dem er Georg Gersons (1790-1825) musik kun lidet kendt i dag1. I denne artikel vil jeg forsøge at råde bod herpå ved at løfte hans liv og værk ud af en efter min mening ufortjent upåagtethed. Min igangværende nyudgivelse af Georg Gersons overleverede kompositioner (se side 16) tjener samme formål. Gerson levede i det tidlige 1800-tal i enevældens Danmark. Men både her og i det øvrige Europa gjorde andre tankesæt om frihed og lighed sig gældende. Enevælden og de nye tanker dannede rammen om hans deltagelse i tidens musikliv og hans involvering i den danske finansverden gennem bankierfirmaet J. Hambro og Søn. Hans 'dobbeltliv' kan være en del af forklaringen på nutidens ringe kendskab til hans musikalske værker, og i sam- og eftertiden er han ofte betegnet som begavet dilettant (Hammerich, 1886, side 15). Set fra mit nutidige perspektiv bestræbte Gerson sig på at udfylde sin plads i samfundet som fremtrædende borger med de forventninger og begrænsninger, der knyttede sig dertil, og samtidig udfolde sig som frittænkende kunstner. For mange forblev det et enten eller. Da kunstneren Weyse og borgerdatteren Julie Tutein forelskede sig, blev Weyse således afvist af Julies far, den rige grosserer Peter Tutein. Prolog - barndom Georg Gersons far Chajim Kenigsberg blev født 1765 i en jødisk familie i Königsberg og døde 1839 i København2.
    [Show full text]
  • Abildgaard and Schadow in Copenhagen 1791, RIHA Journal
    RIHA Journal 0019 | 21 March 2011 "Man müsse keine Statue Equestre machen": Abildgaard and Schadow in Copenhagen 1791* Patrick Kragelund Peer-review and editing organized by: Danmarks Kunstbibliotek / The Danish National Art Library, Copenhagen Reviewers: Claudia Czok, Thomas Lederballe Abstract In connection with the project of erecting an equestrian statue for King Frederick the Great of Prussia, the Berlin sculptor Johann Gottfried Schadow was in the autumn 1791 sent on a research tour to the three Baltic capitals, Stockholm, St. Petersburg and Copenhagen. Here he studied and discussed similar recent projects with fellow artists, and brought reports back to Berlin on the equestrian statues by Pierre Hubert L'Archevêque and Johan Tobias Sergel (Gustavus Adolphus in Stockholm), by Étienne Maurice Falconet (Peter the Great in St. Petersburg) and by Jacques François Joseph Saly (Frederick V in Copenhagen). Documents not previously published throw new light on the contacts Schadow during these travels established with the Danish painter Nicolai Abildgaard, a contact, it is here argued, that strengthened Schadow's commitment to use a historically accurate, more realistic and less idealised stylistic idiom when depicting great figures from the national past. Contents Introduction Schadow's Baltic Tour Schadow's Ausführlicher Bericht Schadow's letter Frederick the Great in Copenhagen and Sokrates in Berlin Appendix I Appendix II Appendix III Introduction [1] A hitherto unpublished letter from the German sculptor Johann Gottfried Schadow (1764-1850)1 to the Danish painter Nicolai Abildgaard (1743-1809) throws new light on the friendship and shared artistic ideals of these two artists. The link between Schadow and Abildgaard was not of course unknown.
    [Show full text]
  • Medd. 2003, Brandt
    Thorvaldsens Jason A f Nikolaj Brandt Bibliografi over udvalgt litteratur hvor Thorvaldsens Jason behandles. Bibliografien er overvejende udarbejdet ud fra kartoteksoplysninger og litteratur, som findes i Thorvaldsens Museums bibliotek. Ikke publiceret materiale Madame de Staèl, De l’Allemagne., bd. 3, Paris og Leipzig 1814, s. 268. 1964 Axel Ravn, ikke udgivet materiale om museets køb af 1815 den originale Jason ved auktionen efter det Hope’ske Friederike Brun, Noget om den danske billedhugger bo, Omkring Jasonstatuen, København 1964,19 maskin­ i Rom. Albert Thorvaldsen, i: Athene, Nr. 4, skrevne sider inkl. fotografier. Findes 1 Thorvaldsens København 1815, s. 13-15. Museums arkiv. 1823 Nicolay Fiirst, Thorwaldsen, i: Riises Archiv, XV, Publiceret materiale København 1823, s. 354. 1803 1824 Schadow 1803, (Artikel om Thorvaldsens Jason, A. Andersen Feldborg, Danmark delineated; or, Sketches sandsynligvis gengivet efter J. G. Schadow), i: Der Frei- of the Present State of that Country : Illustrated with miitige oder Berlinische Zeitung fur gebildete unbefangene Engravings from the Designs of Eminent Danish Artists, Lese, Berlin 1803, s. 346-347. Edinburgh 1824, s. 17-21. K. L. Fernow, Kunstnachrichten, der neue Teutscbe 1831 Merkur vom Jabr 1803, bd. 2, Weimar 1803, s. 313-319. Just Mathias Thiele, B. Thorvaldsen og hans Værker, bd. Knud Lyhne Rahbek, Bidrag til Litteraturartiklen, i: TV, i, København 1831, s. 46-47. Minerva, 1803, bd. 2, s. 337-338. 1837 1804 Just Mathias Thiele, Der däniscbe Bildhauer Bertel Friederike Brun, Thorwaldsons Jason, i: Iris, Ein Thorvaldsen, Hamburg 1837, s. 10-12. Tascbenbucb fiir 1804, Ziirich 1804, s. 287-288. Just Mathias Thiele, Den Danske Billedhugger Bertel Thorvaldsen., København 1837, s.
    [Show full text]
  • Frederiksbergmuseerne
    Frederiksbergmuseerne CVR-nr. 82 33 04 10 Årsregnskab 2017 Godkendt på bestyrelsesmødet den 2. maj 2018 Dirigent: …………………………………………………………… Frederiksbergmuseerne Årsregnskab 2016 2017 Indhold Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors revisionspåtegning 3 Ledelsesberetning 6 Virksomhedsoplysninger 6 Forord Årsregnskab 1. januar – 31. december Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balance Noter 60548176 / 31434182 / Årsregnskab 2017 1 Frederiksbergmuseerne Årsregnskab 2016 2017 Ledelsespåtegning Bestyrelse og ledelsen har dags dato behandlet og godkendt årsregnskabet for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2017 for den selvejende institution Frederiksbergmuseerne. Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 461 af 25. april 2013 om mu- seer m.v. og nr. 1701 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet. Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af museets aktiver, passiver og finansielle stil- ling pr. 31. december 2017 samt af resultatet af museets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2017, og vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre for- skrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. København, den 2. maj 2018 Ledelsen: Astrid la Cour Bestyrelse: Christian Have Lise Hækkerup Julie Sommerlund formand Ulrikka Gernes Maria Eichhorn Peter Nørgaard-Larsen Simon Aggesen Morten Jung Claus Wagenblast-Franck 2 Frederiksbergmuseerne Årsregnskab 2016 2017 Den uafhængige revisors revisionspåtegning Til bestyrelsen i Frederiksbergmuseerne Konklusion Vi har revideret årsregnskabet for Frederiksbergmuseerne for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2017, der omfatter resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis.
    [Show full text]
  • Kamma Rahbek Og Livet På Bakkehuset
    Kamma Rahbek og livet på Bakkehuset Kamma Rahbek Finale.indd 1 30/11/2018 12.31 ”Hvem veed, hvor meget man endnu her vil faae at læse, som man kommer til at blive rød over?” Kamma Rahbek (Knud Lyne Rahbek: Erindringer. V. Kbh. 1829. 175) Kamma Rahbek Finale.indd 2 30/11/2018 12.31 Kirsten Dreyer Kamma Rahbek og livet på Bakkehuset Et kulturelt miljø i Guldalderen Syddansk Universitetsforlag 2018 Kamma Rahbek Finale.indd 3 30/11/2018 12.31 © Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2018 Sats og omslag: Dorthe Møller, Unisats Aps Trykt af Specialtrykkeriet Arco A/S ISBN 978 87 408 3130 6 Kamma Rahbek og livet på Bakkehuset er trykt med støtte fra: Alfred Goods Fond Augustinus Fonden Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse Oda og Hans Svenningsens Fond Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat Velux Fonden Billede side 8: Silhouet af Kamma Rahbek klippet af F.L. Schmitz 1805. Omgivet af en blomsterranke 1883. (Det Kongelige Bibliotek). Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden mangfoldiggørelse af denne bog er kun tilladt med forlagets tilladelse eller ifølge overenskomst med Copy-Dan. Syddansk Universitetsforlag Campusvej 55 5230 Odense M www.universitypress.dk Kamma Rahbek Finale.indd 4 30/11/2018 12.31 Indhold Forord 7 Indledning 9 En gård i Nørregade 19 Kamma kom og blev i betragtning 45 Hvo kender ej det kære Bakkehus 77 Alle blomsters kærlige veninde 91 Adagiospilleren og Atair 117 Den Spanske 173 Den store Ole og Onkel Job 225 Udgiveren og ”Grevebarnet” 265 Bakkelsesbæstet, den Grandiose og den uomvendte Adam 301 Blomsterpigerne og Kunst-Commerzen 321 Staal-Jensen, Den store Klodrian og Der kleine Declamator 345 Go’ Søster og de sidste år 367 Bakkehussproget 393 Forkortelser 429 Litteraturfortegnelse 433 Personregister 441 Kamma Rahbek Finale.indd 5 30/11/2018 12.31 Kamma Rahbek Finale.indd 6 30/11/2018 12.31 Forord Ved udgivelsen af Kamma Rahbek og livet på Bakkehuset.
    [Show full text]