DOCSLIB.ORG

Medd. 2003, Brandt

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Medd. 2003, Brandt Thorvaldsens Jason A f Nikolaj Brandt Bibliografi over udvalgt litteratur hvor Thorvaldsens Jason behandles. Bibliografien er overvejende udarbejdet ud fra kartoteksoplysninger og litteratur, som findes i Thorvaldsens Museums bibliotek. Ikke publiceret materiale Madame de Staèl, De l’Allemagne., bd. 3, Paris og Leipzig 1814, s. 268. 1964 Axel Ravn, ikke udgivet materiale om museets køb af 1815 den originale Jason ved auktionen efter det Hope’ske Friederike Brun, Noget om den danske billedhugger bo, Omkring Jasonstatuen, København 1964,19 maskin­ i Rom. Albert Thorvaldsen, i: Athene, Nr. 4, skrevne sider inkl. fotografier. Findes 1 Thorvaldsens København 1815, s. 13-15. Museums arkiv. 1823 Nicolay Fiirst, Thorwaldsen, i: Riises Archiv, XV, Publiceret materiale København 1823, s. 354. 1803 1824 Schadow 1803, (Artikel om Thorvaldsens Jason, A. Andersen Feldborg, Danmark delineated; or, Sketches sandsynligvis gengivet efter J. G. Schadow), i: Der Frei- of the Present State of that Country : Illustrated with miitige oder Berlinische Zeitung fur gebildete unbefangene Engravings from the Designs of Eminent Danish Artists, Lese, Berlin 1803, s. 346-347. Edinburgh 1824, s. 17-21. K. L. Fernow, Kunstnachrichten, der neue Teutscbe 1831 Merkur vom Jabr 1803, bd. 2, Weimar 1803, s. 313-319. Just Mathias Thiele, B. Thorvaldsen og hans Værker, bd. Knud Lyhne Rahbek, Bidrag til Litteraturartiklen, i: TV, i, København 1831, s. 46-47. Minerva, 1803, bd. 2, s. 337-338. 1837 1804 Just Mathias Thiele, Der däniscbe Bildhauer Bertel Friederike Brun, Thorwaldsons Jason, i: Iris, Ein Thorvaldsen, Hamburg 1837, s. 10-12. Tascbenbucb fiir 1804, Ziirich 1804, s. 287-288. Just Mathias Thiele, Den Danske Billedhugger Bertel Thorvaldsen., København 1837, s. 8-12. 1806 G. A. Guattani, Memorie enciclopediche Romane sulle 1837-1838 belle arti, antichità etc. T. I-V, bd. 1, Rom 1806, s. 67-68. G. F. Waagen, Kunstwerke und Kiinstler in England : /-//, bd. II, Berlin 1837-1838, s. 138. 1814 B. Neergaar, Uber die Arbeiten des dänischen 1844 Bildhauers Thorwaldsen in Rom, i: Neue Schleswig- Fredrik Hammerich, Billeder fra Thorvaldsens Kunstner- Holsteinische Provinzialberichte, 4. Jahrg, Kiel 1814, s. liv : Et Digt, København 1844, s. 18. 569. Niels Laurits Høyen, Bertel Thorvaldsen (Efter F. Sickler, Die Plastischen Werke Thorwaldsens, des tvende Foredrag, holdte d. 31de Marts og d. 4de Dänen, in Rom, i: Journal fur Literatur, Kunst, Luxus April), i: Dansk Ugeskrift 2. Rk., Nr. 107-108, København und Mode, 1814, s. 7-10, 24. 1844, s. 40-42. THORVALDSENS JASON - BIBLIOGRAFI 127 1844-1845 1855 H. C. Andersen, Bertel Thorvaldsen, En biografisk Anonym, Jason, 1: Danmarks illustrerede Almanak, Skizze, 1 Berlingske Tidende, 1844-1845, Oprindeligt København 1855, trykt 1 Berlingske Tidende, 30.-31. dec. 1844, 2.-3. jan. 1845. Genudgivet 1944 med efterskrift, noter og hen­ 1865 visninger af Cai M. Woel. Jean du Seigneur, Albert Thorvaldsen. Sa vie et son oeuvre, i: Revue universelle des arts, Paris og Bruxelles 1846? 1865, nr. 22, s. 23. L. D. Lomenie, M. Thorwaldsen, i: Galerie des contem- Just Mathias Thiele, The Life of Thorvaldsen. Collated porains illustre par un bomme de nen. Savants et artistes. from the Danish of J. M. Thiele by Rev. M. R. Barnard, Francais et étrangers, Paris 1846?, s. 8-9. B. A, London 1865, s. 42, 45-52, 59. 1848 1867 N. F. S. Grundtvig, Albert Thorvaldsen, i: Danskeren. C.G. Estlander, De bildande konsternas bistoria frdn Et Ugeblad, København 1848, nr. 27, s. 418. slutet a f 18de drhundradet till våra dagar, Stockholm L. Muller, Fortegnelse over Thorvaldsens Værker i 1867, s. 244. Thorvaldsens Museum, København 1848, s. 9. Eugène Plon, Thorvaldsen. Sa vie et son oeuvre, Paris 1867, s. 29-32,178-179. 1849 Just Mathias Thiele, Den danske Billedhugger Bertel 1868 Thorvaldsen, København 1849, s. 13-15. Henri Delaborde, Bertel Thorvaldsen, i Revue des deux mondes, Paris 1868, s. 590. 1851 Just Mathias Thiele, Thorvaldsen’s Jugend., Berlin 1851, 1870 s. 128-154. Martin Hammerich, Thorvaldsen og hans Kunst. Efter et Just Mathias Thiele, Thorvaldsens og Oehlenschlä- Foredrag for Landsbyfolk, udforligere nedskrevet. Udgivet gers Levnetsbeskrivelser 1. Thorvaldsens Ungdoms- a f det danske »Udvalg for Folkeoplysnings Fremme«, historie, i: Nord og Syd. Et Ugeskrift redigeret og udgivet København 1870, s. 28-32. afM. Goldschmidt, iste Kvartal. No. 5, København 1851, s. 144-145,148. 1871-1876 Høyen, Niels Laurits, Samlede Skrifter, i: J. L. Ussing, 1851-1856 Skrifter udgivne paa Foranstaltning a f Selskabet for Just Mathias Thiele, Thorvaldsens Ungdomshistorie; Nordisk Konst ved J. L. Ussing København 1871-1876, Bd. Thorvaldsen i Rom I II; Thorvaldsen i Kiobenbavn. Efter i, s. 318-320. den afdode Kunstners Brevvexlinger, egenhændige Opteg­ nelser og andre efterladte Papirer, bd. ITV, København 1873 1851-1856, bd. I, s. 159,160,165,172,179,181. bd. III, J. Beavington Atkinson, Thorwaldsen in Copenhagen s. 98,155, 476. and in Rome, i: Fraser’s Magazine, 1873, s. 55. 1852 1873-188 7 Just Mathias Thiele, Thorvaldsens Leben, bd. 1, Leipzig Friedrich Eggers og K. Eggers, Christian Daniel Rauch, 1852, s. 71-90. bd. i, Berlin 1873-1887, s. 81-82. 1854 1874 W. v. Schadow, Der moderne Vasari : Erinnerungen aus Eugene Plon, oversat fra fransk til engelsk af Mrs. dem Kunstlerleben, Novelle, Berlin 1854, s. 233. Cashel Hoey, Thorvaldsen. His Life and his Works, London 1874, 26-33, l79- 128 THORVALDSENS JASON - BIBLIOGRAFI Eugene Plon, oversat fra fransk af ï. M. Luyster, 1883 Thorvaldsen. His Life and Works, Boston 1874, s- 29‘30, Hermann Lucke, Canova und Thorvaldsen, i: Kunst 35, 195-I97- und Kunstler des Neunzehnten Jabrhunderts. Biographien und Charakteristiken, Leipzig 1883, s. 29, 35-37. Eugenio Plon, oversat fra fransk til italiensk af Amedeo Roux, Saggio sulla vita e le opere di Alberto 1886 Thorvaldsen, Firenze 1874, s. 32-34, 37, 205-206. Julius Lange, Ser gel og Thorvaldsen. Studier i den nordi­ ske Klassicismes Fremstilling a f Mennesket, København 1875 1886, s. 39, 115-128. Eugène Plon, oversat fra fransk til tysk af Max Munster, Thorwaldsen. Sein Leben und seine Werke, H. Pfundheller, Bertel Thorwaldsen, Berlin? 1886, Wien 1875, s- 35‘39> 281-283. s. 222-223. 1876 1889 Martin Hammerich, Thorvaldsen und seine Kunst, ein Erna Juel Hansen, Da de vare unge. Skildringer af Lebensbild. Aus dem dänischen, Gotha 1876, s. 37-39. berømte Personligheders Ungdomsliv, København 1889, s. 43-47. 1877 Michael J. Cramer, Thorvaldsen and his Art, i: 1894 National Repository, Devoted to General and Religious Julius Lange, Thorwaldsen’s Darstellung des Menscben: Literature, Criticism and Art, New York 1877, s. 548-549. Ein kunstgeschichtlicher Umriss, oversat til tysk af Mathilde Mann, Berlin 1894, s. 10-15. Fr.J. Meier, Efterretninger om Billedhuggeren Johannes Wiedewelt og om Kunstakademiet paa bans Tid: Et Bidrag 1895 til den danske Kunsthistorie, København 1877, s. 233. M.Galschiøt, Thorvaldsens Museum, København 1895, s- 5, 7, 9 , 17 ,18, 43, 70-72. 1878 Phillip Weilbach, Bertel Thorvaldsens Levned, Køben­ 1900 havn 1878, s. 14-15. Sarah A.Tooley, Bertel Thorwaldsen: The Danish Christian Sculptor, i: The Sunday Strand, Christmas 1879 Number, No. 12, vol. 2, Dec., London 1900, s. 662-663. S.Jaquemont, Le Musée Thorvaldsen et l’eglise Notre-Dame de Copenhague, i: Revue des deux mondes 1901 XLLK, T. 35, Paris 1879, 142-175. Adolf Rosenberg, Thorwaldsen, Bielefeld og Leipzig 1901, s. 5, 19-20. 1880 Emil Gigas, Thorvaldsen bedømt af den franske 1903 Kritik, i: Nordisk Tidsskrift, 1880, s. 164. Sigurd Trier, Thorvaldsen, København 1903, s. 49-50, J. K. Spender, Thorwaldsen, i: The Art Journal, London 58-65. 1880, s. 238. 1905 1881-1882 Knud V. Rosenstand, Bertel Thorvaldsen. En Skildring Julius Lange, Thorvaldsens Fremstilling af Menne­ for Ungdommen, København og Kristiania 1905, s. 30- sket, i: Ude og hjemme, 13. nov., 20. nov., 18. dec., 25 dec. 36. 1881 samt d. 5. og d. 12. feb. 1882, 1881-1882. 1907 Emil Hannover, Thorvaldsens Værker: Halvandet hun­ drede Afbildninger i Autotypi med Indledning og Forkla­ ring a f Emil Hannover, København 1907, s. 2-3, 19. THORVALDSENS JASON - BIBLIOGRAFI 129 Michaélis, Thorvaldsen og Eckersberg, i: Vort Folk i 1929 det Nittende Aahundrede. I Billeder og Tekst a f Danske Erik Moltesen, Bertel Thorvaldsen, København 1929, Kunstnere og Forfattere, Udgivet af Professor Vilhelm s. 80-96. Østergaard. København og Kristiania 1907, s. 291-292. 1932 1909 Louis Bobé, Ida Brun, Grevinde Bombelles, København Adolf Spemann, Dannecker, Berlin u. Stuttgart 1909, 1932, s. 26. s. 29. Knud V. Rosenstand, Bertel Thorvaldsen. En Skildring for Ungdommen. Anden ændrede og forøgede Udgave; 1910 København 1932, s. 42-47, 80-83. Louis Bobé, Frederike Brun, fodt Munter, og hendes Kreds hjemme og ude, København 1910, s. 184. 1935 Herbert von Einem, Carl Ludwig Fernow. Eine Studie 1912 zum deutschen Klassizismus, Berlin 1935, s. 220-222. Christine Stampe, Erindringer om Thorvaldsen / Udg. af Rigmor Stampe, København 1912, s. 92-93. Knud V. Rosenstand, Bertel Thorvaldsen. Hans Liv og Personlighed skildret a f Knud V. Rosenstand med Billeder 1914 a f Udvalgte værker, København 1935, s. 6. Harald Brising, Sergels Konst, bd. 1 af 3, Stockholm 1914, s. 108,110. 1935-1942 Louis Bobé, Rom og Danmark gennem Tiderne, bd. 1-2, 1915 under Redaktion a f Louis Bobé, bd. 2, København 1935- Jørgen Balthasar Dalhoff, Et Liv i Arbejde : Efter hans 1942, s. 182. egne Breve og Optegnelser skildret a f hans Son N. Dalhoff bd. 2 af 3, København 1915, s. 222-223. 1936 Rikard Magnussen, Thorvaldsens Livsanskuelse. En Breve til Thorvaldsen frajörgen Knutzon, i: Kunst og Gennemgang og Vurdering a f de Foreliggende Oplysninger Kultur, AV i. Hefte 1915, Bergen 1915, s. 44, 46. om Thorvaldsens Forhold til Kristendommen, med særligt Henblik på Tiden omkring 1804, København 1936, s. 76- 1917 88 . Helge Wamberg, Thorvaldsens rigtige Jason, i: Politiken, København 1917,14. oktober. Sigurd Schultz, Bertel Thorvaldsen, i: Illustreret dansk Konversationsleksikon, København 1936, bd.
Load more

Recommended publications
  • I Meilensteine in Thorvaldsens Künstlerbiografie
    I Meilensteine in Thorvaldsens Künstlerbiografie 1 Jason und die Folgen Am 29. August 1796 bestieg Thorvaldsen in Kopenhagen die Fregatte Thetis, die ihn nach Malta brachte. Von dort reiste der Bildhauer nach Rom weiter, wo er sein Stipendium der Kopenhagener Kunstakademie antrat. Am 8. März 1797 erreichte er schließlich Rom und feierte dieses Datum fortan als seinen zweiten Geburtstag.1 Tags darauf schrieb Lorens Henrich Fisker, der Kapitän der Thetis, an seine Frau: „Thorvaldsen ist jetzt in Rom, Gott sei mit ihm! Er ist ein honetter Kerl, aber ein fauler Hund.“2 Die angebliche Bequemlich- keit des jungen Thorvaldsen sollte besonders in posthumen Biografien als Kontrast zur späteren Schaffenskraft betont und damit zu einem festen Bestandteil der Meistererzäh- lung seiner Künstlerbiografie gemacht werden.3 In Rom nahm sich der Archäologe Georg Zoëga seines jungen Landsmannes an. Während Fisker den Bildhauer als faul bezeichnet hatte, beklagte Zoëga dessen mangel- hafte Bildung. So betrachtete er Thorvaldsen zwar als äußerst begabten Künstler, jedoch sei er „höchst unwissend in allem, was ausserhalb der Kunst liegt“.4 Zoëga wunderte sich darüber, dass die Akademie ihre Stipendiaten „so roh“ nach Rom schicke, wo der Künstler „sehr viele Zeit verlieren muß, um Dinge zu lernen, ohne welche er seinen hiesigen Auf- enthalt nicht gehörig nützen kann, und welche er leichter und geschwinder vor der Reise hätte lernen können“.5 Weiter fragte er sich: 1 Thiele 1852 – 1856, Bd. 1, 33 – 46 (inkl. Thorvaldsens Reisetagebuch). Zu Thorvaldsens ‚römischem Ge- burtstag‘ siehe ebd., 46; auch Repholtz 1911, 41; Baronesse Stampes Erindringer 1912, 56. 2 Lorens Henrich Fisker an Charlotte Amalie Fisker, 9.
    [Show full text]
  • Netkatalog 87 – Nyerhvervelser
    Netkatalog 87 – Nyerhvervelser [734870] ANDERSEN, H.C. - COLLIN, E. H.C. Andersen og det Collinske Huus. Et Bidrag til Andersens og hans Omgivelsers Charakteristik. C.A. Reitzels Forlag, København 1882. 1. udgave. XVIII+695 sider. Smukt, samtidigt halvbind af lyst kalveskind med rødt titelfelt. Ryggen let plettet. DKK 400 * Et hovedværk i den endeløse Andersen-litteratur. Edvard Collin var en af H.C. Andersens nærmeste venner, omend venskabet til tider var præget af ambivalens. [734639] ANDERSEN, H.C. [HANS CHRISTIAN]. Mit Livs Eventyr. + Mit Livs Eventyr. Fortsættelse (1855-1867). 2 bind i 1. C.A. Reitzel, København 1859-77. 600+180 sider. Indbundet ubeskåret med orig. grønne litograferede omslag i et elegant helbind af brunmarmoreret kalveskind med rig rygforgyldning. Navn på foromslaget. DKK 1250 * BFN 792 & BFN 1071. Tillægget med ekstra smudstitelblad til "Samlede Skrifter", Dejligt eksemplar af den første komplette version af Andersens berømte selvbiografi. Førsteudgaven udkom i 1855, og med det posthumt udgivne tillæg trak Andersen beskrivelsen af sit levnedsløb frem til udnævnelsen til æresborger i Odense med illumineringen af byen som afsluttende clou. Førstedel er et variant- tryk af andenudgaven fra 1859, der normalt har titelblad med angivelse af forfatterens litograferede portræt. Det er ikke med her. Til gengæld rummer dette eksemplar det sjældne omslag med Andersens portræt i profil samt gengivelse af hans barnsdomshjem i Munkemøllestræde i Odense. [734876] BAGGER, CARL. Carl Baggers Basnæs-Digte samt tre Breve fra Carl Bagger til Thora Fiedler. Udgivne og forsynede med Oplysninger af H.G. Olrik. Gyldendal, København 1920. Trykt af Kristian Kongstad, Hillerød. (10)+103 sider. Med 2 indklæbede portrætter i s/h.
    [Show full text]
  • 3. Highlights På Nivågaard Malerisamling Efterår 2013 1
    3. Highlights på Nivågaard Malerisamling Efterår 2013 Nivaagaard Malerisamling er stiftet af godsejer Johannes Hage, der i 1908 overdrog sin private kunstsamling til offentligheden som en selvejende institution. Museet er beliggende i en stor, romantisk have med gamle, smukke træer og mange forskellige rhododendron. På museet kan man opleve kunstværker fra den italienske og den nordeuropæiske renæssance, den nederlandske barok og den danske guldalder. Endvidere viser museet to-tre årlige særudstillinger, ofte af nyere eller moderne kunst. Nivaagaards Malerisamling skal være et museum, der giver indsigt i dansk og europæisk kunst og kultur i relation til både fortid, nutid og fremtid. Museet insisterer på høj faglighed og kombinerer denne med professionel formidling i øjenhøjde med vores lokale, nationale, regionale og internationale gæster. Et besøg på museet skal være en berigende oplevelse, der giver mulighed for refleksion, indsigt, forundring og bevægelse. Både samlingen og særudstillingerne skal være relevante for erfarne museumsgæster og vække interesse og nysgerrighed hos fremtidens generationer af kunstinteresserede. Nivaagaards Malerisamlings stifter Johannes Hage ønskede at gøre samlingen tilgængelig for alle. Derfor er vi til for brugerne. Vi går ikke på kompromis med hverken faglighed eller tilgængeligheden og fokuserer i det daglige på både resultater og trivsel. Med dette fokus vil vi skabe et museum med højt til loftet og plads til engageret publikumsinteresse. Historisk set Nivaagaards Malerisamling var oprindelig privat og er skabt af godsejeren og politikeren Johannes Hage (1842-1923) i perioden fra ca 1895 til 1905. Johannes Hage samlede på europæisk billedkunst fra renæssancen og barokken, og dansk kunst fra guldalderen. Ved en fundats af 30.
    [Show full text]
  • Just Mathias Thiele I Hans Forhold Til Kunstakademiet, Thorvaldsens Museum Og Kobberstiksamlingen
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special­ bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. JUST MATHIAS THIELE I HANS FORHOLD TIL KUNSTAKADEMIET, THORVALDSENS MUSEUM OG KOBBERSTIKSAMLINGEN BIOGRAFISKE NOTITSER VED TH. STEIN BILLEDHUGGER, PROF. VED KUNSTAKADEMIET KJØBENHAVN FORLAGT AF UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE 1897 JUST MATHIAS THIELE. EFTER MALERI AF MARSTRAND. Indledning. Som Titelbladet vil antyde, er det ingen sammen­ hængende og udtømmende Biografi af Kunstakade­ miets Sekretær og Thorvaldsens fortjenstfulde Biograf, som fremstilles for Læseren i nedenstaaende Skil­ dringer. Saadanne Oplysninger ville kunne findes mange Steder, og selv har Thiele i flere Skrifter, særlig i »Af mit Livs Aarbøger«, samlet de vigtigste Erin­ dringer fra sin Ungdom, — hans Lære-Vandringsaar, — indtil han i 1825 hjemkaldtes fra Italien af Prins Christian Frederik, Kunstakademiets Præses, for som Akademiets Sekretær og Bibliothekar at tage Haand i Hanke med i den Virksomhed, der rører sig inden­ for Charlottenborgs gamle Mure, hvor han gennem et Par Menneskealdere skulde finde et lykkeligt Hjem og som Olding, træt af Livet, lukke sine Øjne.
    [Show full text]
  • P.O. Brøndsted's Relations to the Revival
    P.O. Brøndsted’s relations to the Danish literary, artistic, national and political revival by Niels Henrik Holmqvist-Larsen Introduction: Brøndsted and the so-called and the titles of the papers I decided that some modest Golden Age of Denmark glimpse of the parish pump of Copenhagen with its ru­ Peter Oluf Brøndsted (fig. 1) and his works were im­ ral dependencies in the first half of the 19th Century portant in the cultural life of the so-called Danish might be a subject of some interest in the present con­ Golden Age. Contemporary writers actually sometimes text, especially to non-Danish speakers since much of used this expression, although the honest and decent the material concerning Brøndsted, in spite of the ef­ scientist Hans Christian Ørsted in the heyday of the era forts of Ejnar Dyggve, Otto Mørkholm, Ida Haugsted didn’t like it at all. He wrote to Adam Oehlenschläger and Jacob Isager among others, is still available only about “... the foolish conceit by which many writers in Danish.21 would make our time a Golden Age" .l But Brøndsted This essay is centered around the period after was a dedicated and most learned lover of Greek An­ Brøndsted’s return to Denmark in 1813 from his tra­ tiquity and the Greece of his days. He had a knowledge vels in Greece, and the period after his second return in of - and a feeling for - Greece, and as he communi­ 1832 until his death in 1842.3 My intention is to relate cated both scholarship and sentiments successfully to very briefly some incidents of Brøndsted’s life in his contemporaries we may be allowed to call his con­ Copenhagen and to write about some of his very many tribution to the Zeitgeist a golden one.
    [Show full text]
  • 9781469658254 WEB.Pdf
    Literary Paternity, Literary Friendship From 1949 to 2004, UNC Press and the UNC Department of Germanic & Slavic Languages and Literatures published the UNC Studies in the Germanic Languages and Literatures series. Monographs, anthologies, and critical editions in the series covered an array of topics including medieval and modern literature, theater, linguistics, philology, onomastics, and the history of ideas. Through the generous support of the National Endowment for the Humanities and the Andrew W. Mellon Foundation, books in the series have been reissued in new paperback and open access digital editions. For a complete list of books visit www.uncpress.org. Literary Paternity, Literary Friendship Essays in Honor of Stanley Corngold edited by gerhard richter UNC Studies in the Germanic Languages and Literatures Number 125 Copyright © 2002 This work is licensed under a Creative Commons cc by-nc-nd license. To view a copy of the license, visit http://creativecommons. org/licenses. Suggested citation: Richter, Gerhard. Literary Paternity, Liter- ary Friendship: Essays in Honor of Stanley Corngold. Chapel Hill: University of North Carolina Press, 2002. doi: https://doi.org/ 10.5149/9780807861417_Richter Library of Congress Cataloging-in-Publication Data Names: Richter, Gerhard, editor. Title: Literary paternity, literary friendship : essays in honor of Stanley Corngold / edited by Gerhard Richter. Other titles: University of North Carolina studies in the Germanic languages and literatures ; no. 125. Description: Chapel Hill : University of North Carolina Press, [2002] Series: University of North Carolina studies in the Germanic languages and literatures | Includes bibliographical references. Identifiers: lccn 2001057825 | isbn 978-1-4696-5824-7 (pbk: alk. paper) | isbn 978-1-4696-5825-4 (ebook) Subjects: German literature — History and criticism.
    [Show full text]
  • Renato Carozzi
    Copyright © 2011 Aldus Casa Editrice Carrara RENATO CAROZZI 1 CASA BIENAIMĖ • ALDUS CASA DI EDIZIONI IN CARRARA 2 Francesco Bienaimé LA CASA DI FRANCESCO, DI PIETRO, DI LUIGI BIENAIMĖ Immaginiamo che sui lati di via Verdi, a Carrara, non ci sia più nulla. Che, risalendo verso San Francesco, siano scomparsi a sinistra la casa Pelliccia, i palazzi Fontana, Remedi, Cucchiari e la grande mole di marmo dell'ex Convitto, mentre a destra, siano spariti tutti quegli alti casamenti, dallo storico Caffè Caflish, fino alla casa Bonanni, alla Palazzina Serralunga, al Supercinema e, più avanti, alla casa Malatesta e il suo giardino. Immaginiamo che dappertutto non si veda che una trama di campi e qualche sparuto casolare e che perciò, a 3 levante, l'occhio possa spingersi liberamente sul colle verdeggiante di Monterosso e dietro si scorga come sempre la montagna enorme, con le sue splendide, tragiche ferite di marmo. Proviamo ora a pensare Casa Bienaimé, la casa che vediamo tracciata dalla linea rossa delle terrecotte del Thorvaldsen, come avrebbe potuto apparirci nel primo Ottocento, nel pieno della solitudine e luce di quegli anni, isolata nel mezzo del cosiddetto “Stradone”, antico nome dell’attuale via Verdi. Da una parte la vista libera sulle mura merlate antistanti l'Accademia e, all’opposto, al principio della via per Massa e un po' lontani, la Chiesa di San Francesco e l’attiguo Convento dei Minori Osservanti. Avremmo visto sfilare un certo passeggio o il traffico lento delle carrozze nell’andirivieni dalla Porta Maestra ai tornanti della Foce e, intorno, sul grande spazio della Levatella, apparire il reticolo ordinato dei grandi e piccoli appezzamenti a cereali o gli orti per lo più recinti da filari di vite a pergolato e a volte qualche vigna un po' più estesa, circondata naturalmente da alberi da torchio e da frutto.
    [Show full text]
  • Copenhagen Den 21En November 1820
    Copenhagen den 21en November 1820 Ehe ich, verehrter Freund!1 zur Beantwortung Ihres in Hamburg begonnenen und in Ffurt vollendeten mir so lieben Epistel schreite, muß ich wohl erst unsre finanziellen Verhältnisse berühren; Sie haben mich vielleicht schon im Verdacht der Windbeuteley gehalten - vielleicht sind schon einige freundliche Vorwürfe unterwegs für oder gar an mich. Diese und noch mehrere[.] Vielleicht quälten mich sooft ich an den alten Baggesen dachte (wie oft dazu in der letzten Zeit Vorbeilaßung war, hat Courl.2 Ihnen berichtet) und demnach zögerte ich theils freywillig mit einem begegnenden Briefe, theils verschob ich das Schreiben unwillkürlich, und zwar aus dem ganz einfachen Beweggrunde, daß ich meinem Briefe gerne die Rouensche Addresse einverleiben wollte an welche Ihr Lisse[?] &c: gegangen, und daß ich durch überhäufte Geschäfte, mehr durch die Abwesenheit meines Associé's herbey geführe als durch brilliante Geschäfts[?]-Conjuncturen, verhindert wurde, auch nur Einen nicht-mercantilischen Brief zu schreiben. Letzteres habe ich nun dadurch beseitigt, daß ich einen Spät-Abend und einen Früh-Sonntag zu Hülfe genommen. Erstens aber, die Aufgabe der Rouenschen Addreße, dürfte sich solange verzögern, daß ich, wenn ich abreise[,] lange gegen Sie schweige, die Vorwürfe verdiente, welche ich an mich bereits unterwegs wähne. Sämtliches Gepäck liegt nehmlich schon längst in Elseneur3, wo auch wöchentlich Schiffsgelegenheit ist - weil aber die durchpassierenden Schiffer, mehr auf Volumen als auf Gewicht und Werth sehend, eine unmäßige Fracht von 60 Franken fördern, so hielten unsre Comißionairs4 sich nicht frei befügt, unter so (seite 2) schädlichen Bedingungen die Verladung zu bewerkstelligen. Auf diese Weise blieben mehrere Gelegenheiten unbenutzt. Jetzt habe ich indeßen durch Comißionairs beordert allenfalls 50 fres5 zuzugestehen, und erwarte noch täglich Schiffe aus der Osten nach Havre und Rouen bestimmt, erwartet, worunter wohl ein Billigeres sich finden wird.
    [Show full text]
  • Encyklopédia Kresťanského Umenia
    Marie Žúborová - Němcová: Encyklopédia kresťanského umenia Daňo Juraj - (2007) do výtvarného života vstúpil tesne po 2. svetovej vojne; v tvorbe prekonal niekoľko vývojových zmien, od kompozícií dôsledne a detailne interpretujúcich farebné a tvarové bohatstvo krajiny, cez krajinu s miernou farebnou, tvarovou i rukopisnou expresionistickou nadsádzkou, až ku kompozíciám redukujúcim tvary na ich geometrickú podstatu; tak v krajinárskych, ako aj vo figurálnych kompozíciách, vyskytujúcich sa v celku jeho tvorby len sporadicky, farebne dominuje modro – fialovo – zelený akord; po prekonaní experimentálneho obdobia, v ktorom dospel k výrazne abstrahovanej forme na hranici informačného prejavu, sa upriamoval na kompozície, v ktorých sa kombináciou techník usiloval o podanie spoločensky závažnej problematiky; vytvoril aj celý rad monumentálno-dekoratívnych kompozícií; od roku 1952 bol členom východoslovenského kultúrneho spolku Svojina, zároveň členom skupiny Roveň; v roku 1961 sa stal členom Zväzu slovenských výtvarných umelcov; od roku 1969 pôsobil ako umelec v slobodnom povolaní; v roku 1984 mu bol udelený titul zaslúžilého umelca J. Daňo: Horúca jeseň J. Daňo: Za Bardejovom Heslo DANO – DAR Strana 1 z 22 Marie Žúborová - Němcová: Encyklopédia kresťanského umenia J. Daňo J. Daňo: Drevenica Heslo DANO – DAR Strana 2 z 22 Marie Žúborová - Němcová: Encyklopédia kresťanského umenia J. Daňo: J. Daňo Heslo DANO – DAR Strana 3 z 22 Marie Žúborová - Němcová: Encyklopédia kresťanského umenia J. Daňo: Ulička so sypancom J. Daňo: Krajina Daňový peniaz - Zaplatenie dane cisárovi dánska loď - herring-buss Dánsko - dánski ilustrátori detských kníh - pozri L. Moe https://en.wikipedia.org/wiki/Category:Danish_children%27s_book_illustrators M Christel Marotta Louis Moe O Ib Spang Olsen dánski krajinári - Heslo DANO – DAR Strana 4 z 22 Marie Žúborová - Němcová: Encyklopédia kresťanského umenia http://en.wikipedia.org/wiki/Category:Danish_landscape_painters dánski maliari - pozri C.
    [Show full text]
  • Medd. 1978, Beretning
    Gengivelser i bscuit og terracotta efter Thorvaldsens arbejder. Erhvervet 1974-77. For at opbygge en lille studiesamling af ældre gengivelser efter Thorvald­ sens skulptureij har museet erhvervet et udvalg af biscuitfigurer og -relieffer fra Den Kgl. Porcelænsfabrik og Bing og Grøndahl. Efter museets udgivelse af »Biscnit efter Thorvaldsen« af Bredo Grandjean (1978) kan disse biscuit- eksemplarer nu dateres og kopisten bestemmes. Fra Bornholms Museum i Rønne erhvervedes i 1977 femten små relieffer i terracotta efter Thorvaldsen, fremstillede på L.Hjorths fabrik i Rønne omkring 1880. Eva Henschen BERETNING BESTYRELSEN I maj 1973 valgtes seminarierektor Carl-Einar Jørgensen til næstformand i bestyrelsen i stedet for arkitekt Peter Koch, der ønskede at afstå fra dette hverv. I maj 1974 valgte borgerrepræsentationen kontorchef Agnete Laustsen som medlem al bestyrelsen i stedet for forvalter K. J. Becker, der var udtrådt aí forsamlingen. 1. oktober 1974 trak borgmester Edel Saunte sig på grund af alder tilbage fra sin stilling som borgmester for magistratens 2. afdeling og hermed som formand lor museets bestyrelse. Borgmester Alsing Andersen efterfulgte Edel Saunte i embedet og valgtes 4. februar 1975 af bestyrelsen til dens formand. Højesteretspræsident Jørgen 1 rolle fratrådte 1. april 1975 sit embede og udtrådte hermed al museets bestyrelse. I hans sted valgte højesteret for resten al valgperioden til 31. marts 1976 højesteretsdommer Henrik Tamm som medlem af bestyrelsen. Ved valgperiodens udløb 1. april 1976 genvalgtes borgmester Alsing An­ 171 dersen, Carl-Einar Jørgensen og Agnete Laustsen af borgerrepræsentati­ onen. Rektor for Kunstakademiets billedkunstskoler, maleren Ole Schwalbe genvalgtes af akademirådet, og højesteretsdommer Henrik Tamm genvalg­ tes af højesteret.
    [Show full text]
  • Literature Jens Lohfert Jørgensen, Aalborg University
    Literature Jens Lohfert Jørgensen, Aalborg University This survey covers the years 2010 and 2011 1. General Anne-Marie Mai, Hvor litteraturen finder sted, i: Fra Guds tid til menneskets tid 1000–1800, 2010, ii: Længslens tidsaldre 1800–1900, 2010, iii: Moderne tider 1900–2010, Gyldendal, 473, 294, 496 pp., presents an innovative approach to Danish literary history. It is structured around (some of) the sites where literature has historically taken place, in and outside the country: the cathedral, exemplified by Ribe cathedral; the manor house and the court, exemplified by Anne Krabbe’s Jutland manor Stenalt, and Frederik II’s and Christian IV’s courts respectively; the academy, exemplified by Sorø Academy; the vicarage and the salon, by Nikolai Frederik Severin Grundvig’s vicarage in Udby and Friederike Brun’s salon on Sophienholm; the newspaper office, by Politikens hus in Copenhagen; the metropolis, by New York; and finally the virtual site constituted by the internet, exemplified by www.afsnit.dk, which is the oldest Danish literary site on the internet. Though Ribe Cathedral and Sorø Academy, in particular, are cultural centres that connect the literature of different historical periods, in M.’s depiction each site represents one particular period: from the Middle Ages to the present day. This brings literature alive. The analysis of the cathedral, for instance, is introduced by a description of how the phenomenological perception of time and space changes when one steps inside. M. thereby presents the reader with a somatic experience of Danish literary history, which no critic has previously achieved. Hvor litteraturen finder sted stands apart from its predecessors by the theoretical level of reflection that characterizes it.
    [Show full text]
  • Georg Gerson
    1 Georg Gerson - komponist og borger Komponisterne Christoph Ernst Friedrich Weyse (1774-1842) og Friedrich Kuhlau (1786-1832) havde deres virke i Danmark begyndelsen af 1800-tallet. Deres musik lever stadig, Weyses sange hører til kernen af det danske fællessangsrepertoire, og Kuhlaus sonatiner bliver indøvet af håbefulde klaverelever. Til forskel fra dem er Georg Gersons (1790-1825) musik kun lidet kendt i dag1. I denne artikel vil jeg forsøge at råde bod herpå ved at løfte hans liv og værk ud af en efter min mening ufortjent upåagtethed. Min igangværende nyudgivelse af Georg Gersons overleverede kompositioner (se side 16) tjener samme formål. Gerson levede i det tidlige 1800-tal i enevældens Danmark. Men både her og i det øvrige Europa gjorde andre tankesæt om frihed og lighed sig gældende. Enevælden og de nye tanker dannede rammen om hans deltagelse i tidens musikliv og hans involvering i den danske finansverden gennem bankierfirmaet J. Hambro og Søn. Hans 'dobbeltliv' kan være en del af forklaringen på nutidens ringe kendskab til hans musikalske værker, og i sam- og eftertiden er han ofte betegnet som begavet dilettant (Hammerich, 1886, side 15). Set fra mit nutidige perspektiv bestræbte Gerson sig på at udfylde sin plads i samfundet som fremtrædende borger med de forventninger og begrænsninger, der knyttede sig dertil, og samtidig udfolde sig som frittænkende kunstner. For mange forblev det et enten eller. Da kunstneren Weyse og borgerdatteren Julie Tutein forelskede sig, blev Weyse således afvist af Julies far, den rige grosserer Peter Tutein. Prolog - barndom Georg Gersons far Chajim Kenigsberg blev født 1765 i en jødisk familie i Königsberg og døde 1839 i København2.
    [Show full text]