Klimabekymrede Kontra Skeptikerne Lettelse På RUC Over Valg Af Kendt, Intern Kandidat
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
DM’S · DJØF’S · JA’S · DF’S · DDD’S oktober 2009 228 FORSKER Udlicitering 5 Så kom den første sag for sektorforskningen, hvor et ministerium vil udlicitere: 19 mio. kr’s ’myndighedsbetjening’ fra DMU Værdidebat ind på uni 6 - sagde Helge Sander og så sagde han ikke mere. Hvad mener han mon: Kompensation for styring? Grundtvig? Kulturkamp? Mere styring? TEMA: Klimaforskning Kamp om medierne 8 - og om dagsordenen: Hvem citeres mest En politisk kampplads 10 Politisk positionering i klimaforskningen – og forskerne risikerer at komme i klemme (Foto: PolFoto) (Foto: Mørkeberg vs. Armstrong 12 - da ung forsker stillede spørgsmål ved, om cykelikonet Lance Armstrong var dopet Ny RUC-rektor 15 Klimabekymrede kontra skeptikerne Lettelse på RUC over valg af kendt, intern kandidat. Og Ib Poulsen lover medindfl ydelse til de ansatte Klimaforskere kastebold i spil mellem politikere, medier og meningsfløje op til klima-topmødet i december Arbejdstilsyn undersøger DTU 16 - efter klage over arbejdsmiljøet på DTU- kemi. Men ledelsesretten er i vejen At alverdens toppolitikere skal handle en klima-poli- Jyllands-Posten, som blev beskyldt for at skævvride tik af ved et topmøde i december, ved alle. Men det forskersamfundets enighed om konsensus. Hermed Kløft mellem ledelse og menige 20 er nok en overraskelse, at klimaforskere allerede nu bekræftede Jyllands-Posten ufrivilligt KU-prodekan Uni-Evaluering: Aarhus’ ledelse krævede er kastebold i et politisk spil mellem de, som kræver Katherine Richardsons påstand om, at klima- ikke lovrevision, men det er menige vip’ere helt uenige i. Rektor Lauritz drastiske klimaindgreb og de, som ikke er så skeptiske skeptikerne får alt for meget opmærksomhed i forhold Holm-Nielsen i duel med kritikerne overfor klimaets tilstand. Hvis kritiske klimaforskere til, hvor få de er: Medierne skævvrider videnskabens tør fastholde politikere på, at alle data peger på, at der vurdering, hævdede hun, fordi pressen partout vil Kammerateri 27 er behov for drastiske miljøindgreb nu, så går de et være afbalancerede i deres dækning ved altid at høre - og skinbedømmelser. Lektor Jan Faye varmt efterår i møde i brændfeltet mellem videnskab en modpart til et synspunkt. Derfor ser det fejlagtigt er tosset over de mange spil omkring udnævnelse af professorer. ESSAY og politik. ud som om, at der er lige så mange klima-skeptikere Da VK-regeringen i efteråret 2008 lancerede som der er klimabekymrede, og det er ikke korrekt. Hyperstress 28 planen ”Grøn vækst”, troede de fl este, at planen mar- Men Richardson blev korrekset af pressens folk: Vidensarbejderens nye stressform: kerede et totalt kursskifte fra Lomborg-agtig klima- Pressedækningen var skam ikke så skæv, som hun Værdikonfl ikter og stress- skepsis til klimabekymring: Fra nu af tager regeringen hævdede, for de danske morgenaviser er brede i benægtelse. Interview med arbejdspsykolog Einar Baldursson FNs klimapanel og et klimabekymret forskersamfund deres dækning og giver endda kritikerne mest plads, alvorligt. Men sådan skal det slet ikke fortolkes, lød hævdede Politiken på baggrund af en optælling, som ’Du er elitær 30 budskabet fra Venstres toppolitiker og Folketingets dog ikke havde den førende klimaskeptiker, Bjørn - sagde den menige forsker til Helge formand Th or Pedersen ved en klimaforsknings- Lomborg, med. Sander, da ministeren en sjælden gang konference på Christiansborg (V). Han angreb for- FORSKERforums optælling af miljøbekymrede mødte en forsker en kritiker i åben debat skersamfundets konsensus for at være ensretning og kontra skeptikerne fortæller imidlertid, at pressen politisk korrekthed. Han kritiserede FNs klimapanels vasker hænder: Skeptikerne får mere end dobbelt præmisser. Og han mente, at forskere, som afviger fra så megen omtale i medierne, 673 mod kun 269 De kritikere af universitets- konsensus’en (klima-skeptikerne med Bjørn Lomborg omtaler til de miljøbekymrede (se oversigt s.). At loven, som sætter dagsordenen, i spidsen) bliver undertrykt i kampen om forsknings- klimaskeptikerne dominerer, skyldes især en person. er jo et antal forskere. Men der er penge og i den off entlige debat. Bjørn Lomborg er i sin helt egen liga, når det gælder mange andre, som er jublende presseomtale. Han er ti gange så meget omtalt som lykkelige – især de forskere, som Magtkamp om dagsordenen: Hvem citeres mest? bliver prioriteret i disse år, hvor nummer to på listen, Katherine Richardson… forskningen tilføres masser af Debatten om klimaet er en magtkamp om at sætte sig lah millioner og millarder. Så er der på den politiske dagsorden, ikke mindst i medierne: Se tema s. - selvfølgelig nogle, som ikke bliver Th or Pedersens synspunkt kom på forsiden af prioriteret. Og de finder på en masse bortforklaringer, og det er kritikken et bevis på Helge… Sander L E D E R Af LEIF SØNDERGAARD, fmd. for DMs universitetslærere Forskningsrådene: De små bevillingers store betydning egeringen har besluttet at lovene omkring grunde. At forskere bruger deres dyrebare tid til Der lægges med andre ord op til en revision forskningsrådene skal revideres og ned- at skrive ansøgninger er jo i sig selv et udtryk for af forskningsrådssystemet, der for mange Rsatte derfor i november 2008 et panel, der at der – til trods for regeringens erklæring om forskere vil føles som en reduktion af forskernes skulle undersøge, om forskningsrådssystemet det modsatte – ikke er tilstrækkelige basismidler muligheder for at realisere egne projekter, og lever op til sine formål. Disse formål er angive- på universiteterne til at betale sådanne basale hvor helt nye og kontroversielle ideer får meget ligt at styrke kvaliteten i forskningen og sikre udgifter. For det andet er det bekymrende, fordi svært ved at blive afprøvet i et forskningsprojekt. forskernes frihed til at realisere såvel egne som en afskæring af mindre ansøgninger medfører en samfundets behov for forskning samt sikre en reduktion af antallet af projekter i det samlede et er paradoksalt, at der bruges mange optimal udnyttelse af de samlede danske forsk- forskningsbillede og dermed en reduktion af ressourcer i samfundet på at beskytte, ningsressourcer. Dbevare og forske i diversiteten i naturen Panelet barslede med en rapport med mange ud fra en forståelse af diversitetens nødvendig- udmærkede forslag til forbedringer af det nuvæ- “I den ideelle hed for at bevare potentialet for organismernes rende system, for eksempel at afslagsbreve giver verden skulle hver tilpasningsmuligheder til miljøændringer, mens bedre begrundelser for afslaget, og på en sådan man ikke er i stand til at drage de indlysende måde at en ansøger bliver i stand til at forbedre forskerstilling udløse et paralleller til den selv samme forsknings vilkår. sin ansøgning (se FORSKERforum 226). basisforskningstilskud I den ideelle verden skulle hver forskerstilling Det er også udmærket, at man vil øge skaren udløse et basisforskningstilskud direkte til den af bedømmere med bl.a. fl ere udenlandske direkte til den enkelte enkelte forsker af en størrelse, der tillader den bedømmere ligesom forslagene om anonyme forsker af en størrelse, enkelte forsker at afprøve nye ideer i mindre bedømmere, med muligheden for at fravælge forskningsprojekter (på de ”våde” områder ville visse bedømmere, således som det kendes fra der tillader den enkelte et sådant tilskud skulle være i størrelsesordenen peer-reviewing af manuskripter, og ansøgers forsker at afprøve 100.000 kr pr år ). Hvis ideen så viste sig at være mulighed for at kommentere bedømmelse inden holdbar, kunne den videre forskningsproces så sagsbehandling er udmærkede. nye ideer i mindre støttes via en større bevilling fra et forsknings- Men der er også problematiske forslag, som forskningsprojekter råd. afspejles i konfl ikten mellem panelets formand Den afprøvningsmulighed eksisterer i dag og de frie forskningsråds formand (se s. : mangfoldigheden i dansk forskning. Det er netop kun via en mindre bevilling fra et forskningsråd. ’Personangreb). ud fra mangfoldigheden at nye store forsknings- Man kan kun håbe på rapportens anbefaling felter opstår, jo fl ere projekter, jo større chance af, at tydeliggørelse af forskningsrådssystemets er er nogle bekymrende anbefalinger, for at noget epokegørende dukker op. rolle i forhold til universiteterne vil føre til en for eksempel at en række små bevil- Det er en udbredt erfaring, at jo større erkendelse af nødvendigheden af at bevare Dlingstyper som de frie forskningsråd har projekter, der søges om, jo større er kravene muligheden for, at de nye uprøvede ideer kan beskæftiget sig med skal falde bort, og at der til dokumentation af at der vil komme noget få økonomisk støtte til at afprøves i et mindre i fremtiden kun skal støttes større projekter. I forudsigeligt og anvendeligt i form af resultater forskningsprojekter. Hvis mulighederne ikke rapporten forklares det med, at der bruges for og videnskabelige artikler eller patenter ud af bevares i forskningsrådssystemet, så må meget tid med små ansøgninger til f.eks. over- projektet. Ved bortfald af muligheden for at søge behovet for mindre bevillinger overføres til sættelser, rejser og ph.d. stipendier. til mindre projekter mindskes risikovilligheden universiteterne som et pålæg, hvis en del af Men et bortfald af muligheden for at søge derfor i forbindelse med bevillinger fra de Frie forskningsrådsbevillingerne omdirigeres til mindre bevillinger er bekymrende af fl ere Forskningsråd. universiteternes basisbevillinger. Medlemsblad for DM’s universitets-ansatte (ULA) , DM’s forskningsinstitutions ansatte, DJØF’s undervisnings- og forsknings ansatte (under Overenskomstforeningen),