Eva Kjer Hansen (V), Sandy Brinck (S), Charlotte 2) Spørgsmål Om Fremme Af Forespørgsel Nr
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
4016 Fredag den 24. januar 2003 (Fremme F 32) Medlemmer af Folketinget Anne Baastrup (SF), Den næste sag på dagsordenen var: Eva Kjer Hansen (V), Sandy Brinck (S), Charlotte 2) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. Dyremose (KF), Margrethe Vestager (RV) og F 33: Line Barfod (EL) har meddelt mig, at de ønsker Forespørgsel til statsministeren [om Barse- at stille følgende forespørgsel til socialministe- bäck]. ren: Af Jørn Dohrmann (DF) m.fl. (Forespørgslen anmeldt 21/1 2003). »Hvad kan ministeren oplyse om sagsbehand- lingen i sager vedrørende børn anbragt uden for Anden næstformand (Poul Nødgaard): eget hjem, og hvordan vil ministeren sikre kvali- Hvis ingen gør indsigelse mod fremme af denne tet og kontinuitet i sagsbehandlingen, samt at forespørgsel, betragter jeg Tingets samtykke hensynet til barnets bedste er i centrum ved dertil som givet. (Ophold). Det er givet. sagsbehandlingen?« (Forespørgsel nr. F 36). Medlemmer af Folketinget Charlotte Antonsen (V), Henrik Dam Kristensen (S), Kristian Thule- Den næste sag på dagsordenen var: sen Dahl (DF), Lars Barfoed (KF), Villy Søvndal 3) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. (SF), Elisabeth Arnold (RV), Søren Søndergaard I F 34: (EL) og Jann Sjursen (KRF) har meddelt mig, at Forespørgsel til trafikministeren [om de midt- de ønsker at stille følgende forespørgsel til stats- og vestjyske jernbaner]. ministeren og udenrigsministeren: Af Keld Albrechtsen (EL) og Pernille Rosen- krantz-Theil (EL). »Hvilke planer har regeringen for EU's frem- (Forespørgslen anmeldt 21/1 2003). tid?« (Forespørgsel nr. F 37). Anden næstformand (Poul Nødgaard): Hvis ingen gør indsigelse mod fremme af denne forespørgsel, betragter jeg Tingets samtykke dertil som givet. (Ophold). Det er givet. Den første sag på dagsordenen var: 1) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 32: Forespørgsel til udenrigsministeren [om Tai- Den næste sag på dagsordenen var: wan]. 4) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. Af Peter Skaarup (DF) m.fl. F 35: (Forespørgslen anmeldt 21/1 2003). Forespørgsel til kulturministeren [om det dan- ske sprog]. Anden næstformand (Poul Nødgaard): Af Naser Khader (RV) m.fl. Hvis ingen gør indsigelse mod fremme af denne (Forespørgslen anmeldt 21/1 2003). forespørgsel, betragter jeg Tingets samtykke dertil som givet. (Ophold). Det er givet. Anden næstformand (Poul Nødgaard): Hvis ingen gør indsigelse mod fremme af denne forespørgsel, betragter jeg Tingets samtykke dertil som givet. (Ophold). Det er givet. (503) Fredag den 24. januar 2003 (L 125 og L 126) 4017 Den næste sag på dagsordenen var: mulighed for efter bachelor at vælge mellem fle- 5) Første behandling af lovforslag nr. L 125: re relevante kandidatuddannelser og dermed Forslag til lov om universiteter (universitetslo- nye kombinationer af bachelor- og kandidatud- ven). dannelserne. Af videnskabsministeren (Helge Sander). 홢 홢 Kl. 10.05 (Fremsat 15/1 2003). Den individuelle studie- og erhvervsvejled- ning under studieforløbet skal styrkes. Målet er Sammen med denne sag foretoges: at forhindre unødig studie tidsforlængelsé og at 6) Første behandling af lovforslag nr. L 126: undgå, at der uddannes til arbejdsløshed. Loven Forslag til lov om ændring af forskellige love forpligter også universiteterne til at varetage ef- på Undervisningsministeriets område. (Konse- ter- og videreuddannelse og at medvirke til, at kvensændringer i forbindelse med universi- den nyeste viden gøres tilgængelig for de vide- tetsref ormen). regående uddannelser uden forskning. Af undervisningsministeren (Ulla Tørnæs). Udviklingskontrakterne bliver det vigtige (Fremsat 15/1 2003). fremtidige instrument, der sikrer kontrakten til samfundet. Det er her, det enkelte universitet Lovforslagene sattes til forhandling. fastlægger visioner og overordnede indsatsom- råder og udviklingsstrategi. Den ny ledelsesstruktur vil med en handle- Forhandling kraftig bestyrelse være dem, der bliver ansvarli- ge for at leve op til udviklingskontraktens mål- Hanne Severinsen (V): sætninger. Bestyrelsen skal have eksternt flertal, Med dette lovforslag får vi en enestående mulig- som kan fungere som brobyggere og ambassa- hed for at fremtidssikre universiteterne i deres dører over for det omgivende samfund. rolle som forsknings- og uddannelsesinstitutio- Jeg vil godt understrege, at de eksterne med- ner i det videnssamfund, hvor konkurrencen om lemmer af bestyrelsen udpeges i kraft af egen udvikling af viden bliver benhård ligesom kra- person og ikke som repræsentanter for bestemte vene til uddannelsernes kvalitet og relevans. særinteresser modsat det indtryk, man har fået Viden er i stigende grad blevet afgørende for fra dele af pressen. Universiteterne bliver selv- et lands udvikling, og det bliver en udfordring stændige; de nye bestyrelser skal afspejle uni- for universiteterne, som de skal have mulighed versiteternes opgave og profil og sammensættes for at løfte. Hvis de skal have flere opgaver og bredt. Hermed undgår vi en ensidig repræsenta- ressourcer, så må der også i samfundet være til- tion af bestemte sektorer. Dér er derfor ingen lid til, at der sker en ansvarlig og fagligt effektiv grund til den kritik, der er rejst. udnyttelse af midlerne. Overskriften for refor- Det er blevet sagt, at de studerendes indfly- merne er frihed under ansvar. delse mindskes, men tværtimod. Det har netop Den nye universitetslov bygger på, at univer- været afgørende for os at fastholde de studeren- siteterne bliver selvejende, hvilket bl.a. betyder, des indflydelse bl.a. ved at sikre de studerende at de selv for fremtiden kan disponere over til- to medlemmer i den ny bestyrelse. Der får de skud og andre indtægter, og at de kan opbygge studerende stor indflydelse ved at være med til formuer adskilt fra staten. Det bliver så op til at foretage de strategiske prioriteringer på uni- fremtiden, op til de enkelte universiteter, om de versiteterne. på sigt vil forhandle om bygningsovertagelse, De studerende skal også stadig have halvde- ellers administreres de efter SEA-modellen. len af pladserne i studienævnene og dermed af- Der bliver større frihedsgrader, regler og be- gørende indflydelse på deres studier, ligesom de kendtgørelser bliver saneret, og hovedprincip- nu får sikkerhed for, at der følges op på dårlige pet bliver, at universiteterne selv skal kunne til- evalueringer. De studerendes vilkår bliver yder- rettelægge deres uddannelsestilbud under an- ligere forbedret ved, at man får større friheds- svar for, at kvaliteten er i orden, og at der følges grader i sammensætningen af uddannelserne og op på evalueringerne. valget af de relevante moduler, der kan passe Kvalitetssikringen vil blive indbygget i ud- ind i deres fremtidige udviklingsmuligheder. viklingskontrakterne, universiteterne bliver an- Rektor, dekaner, institutledere skal være an- svarlige for, at uddannelserne bliver fleksible, og satte på basis af deres indsigt og kompetencer at man lettere kan skifte universitet. Der bliver og evne til at inspirere omgivelserne, i stedet for .