• Heinrich Mørch, Klaus Iversen, Aningo Broberg
• Angallassinissamut akuersissuterput & Isumaqatigiissut Namminersorlutik Oqartussat Royal Arctic Bygdeservice naatsumik Kort om koncessionen & Rammeaftalen med Selvstyret
• Massakkut angalernerkut tunngavilersuutit. Apeqqut Baggrund for nuværende sejlplaner. Konkret spørgsmål
• Pilersaarusiornernut tunngavilersuutit Baggrund for operative beslutninger
• Umiuarsuit Nutaataat / Nye skibe
• Angalariassissaq /Forventede sejlplaner Akuersissuterput Isumaqatigiissut Namminersorlutik Oqartussat Royal Arctic Bygdeservice naatsumik /Kort om koncessionen & Ramme aftalen
Royal Arctic Line-i qitiusumik suliassaat akuersissummut Royal Arctic Lines grundlæggende forretningsområde er tunngarveqarpoq (Koncession) tassaniippoq containerinik baseret på en koncession til at drive angassassisartunik Umiarsuarnik angalasoqarnissaa Container Liniefart til, fra og mellem byerne i Grønland sineriammi, aammalu Aalborg-Kalaallit Nunaata akornanni samt mellem Grønland, Aalborg og Reykjavik aammattaarlu Reykjavik-imut. Koncessionen er både en ret og en pligt til at varetage Akuersissut aamma isumaqarpoq pinngitsoornata Nunatta forsyningen for det grønlandske samfund. pilersorneqarnera isumagissagipput. Det betyder, at Royal Arctic Lines flåde skal være designet Tammanalu isumaqarpoq umiarsuaqassasugut nunatsinnut, til at anløbe 13 havne, der er kendetegnet ved at have aammalu umiarsualivinut 13-inut meget forskellige anløbsforhold. tikiffigiuminaassinnaasunut tulluussarsuarsimasunik For at kunne anløbe alle havne skal flåden bestå af skibe, assigiinngitsunik umiarsuaateqassasugut. der er designet forskelligt. Umiarsuliviit (Illoqarfiit) aamma piffissanik Alle havne skal anløbes med en tilfredsstillende hyppighed, aalajagersimasunik tikinneqartarnissaat pisussaaffigaarput, således at byerne er sikret forsyninger – også selvom det naak imminut immaqa akilersinnaanngikkaluarpalluunniit. fra et forretningsmæssigt synspunkt ikke kan betale sig at Aammaattaaq pingaaruteqarpoq, pilersaarutigineqartut anløbe en by, fordi godsmængderne er for små. piffissaq eqqorlugu tikinneqartassasut. Aammalu Anløb skal have en høj grad af regularitet; altså holde en tatsigineqarsinnaallutik. sejlplan, Royal Arctic Lines kunder kan have tillid til. Tassaniippoq aamma Royal Arctic Bygdeservice Naalakkersuisullu isumaqatigiissutaat, immaqa Herunder har Royal Arctic Bygdeservice en Rammeaftale taaneqarsinnaavoq akuersissummut ilassutitut. Nunaqarfiit med Grønlands Selvstyrer om besejling af de Grønlandske ullut 14-ikkaarlugit tikinneqartarnissaat tassaniippoq. bygder. Man kan måske kalde den en slags forlængelse af Koncessionen, da Ramme aftalen bla. Foreskriver at besejling af bygderne skal have en 14 dages frekvens.
Ullutsinni angalasernermut tunngavilersuutit / Baggrund for nuværende sejlplan
• Akuersissut (koncession) • Umiarsuaatitta amerlassusaat aammalu nassiiussat amerlassussaat
• Koncessionen • Antallet af skibe og de mængder der kan medbringes.
Pilersaarusiornermi aalajagiinissanut tunngaviliisartut / Baggrund for operative beslutninger
• Sikut assigi, Silassaq, attaveqatiigiineq, umiarsuarmut, umiarsualivinnut, niuertunut, suleqatillut allat. • Nassiussat amerlassusaat, orsussamik atuineq il. Il. • Iskort, vejrkort, kommunikation med skib, havn, Bygdekøbmanden, andre aktører. • Is central, andre vejrtjenester, lokale mfl. • Godsmængder, bunkers mv. Massakkut Umiarsuit pigisagut / Nuværende Tonnage
Angaju og Anguteq Ittuk Johanna Aqqaluk Ittuk Kristine Umiarsuit Nutaat / Ny Tonnage Umiarsuassat nutaat / Nye Tonnage – til levering 1 & 2 kv. 2015
Angalariaasissaq Umiarsuarnut nutaanut / Forventede sejlmønstre for nye skibe.
• Umiarsuarmik ataatsimik ikilissapput • Qeqqa aammalu Qeqertarsuup tunua 36 umiarsuaativut, suliassarli teu-imik angallavigineqassaaq allanngunngilaq / • (Qeqertarsuatsiaat til Saqqaq) • Vi får 1 stk. tonnage mindre til at klare • Midtgrønland/Diskobugten skal besejles samme opgave med den nye 36 teu. (Qeqertarsuatsiaat til Saqqaq) • Avannaa ullumikkutut nalunngisatsitut angallavigineqassaaq • Kangiani Ullumikut nalunngisatsitut • Nord Grønland skal besejlet som vi angallavigineqassaaq. kender det i dag, med de 2 nye 108 teu • Østgrønland skal besejlet som vi kender skibe. det i dag, med vores nuværende tonnage
• Kujataat ullumikkutut nalunngisatsitut • Ingerlateqqitassanik illoqarfiit angallavigineqassaaq katersuiusut tikittarnissai, aallavilu • Sydgrønland skal besejlet som vi kender allangornissaat naatsorsuutigineqassaaq det i dag, med den nye 36 teu skib annerusumik, minnerusumillu • Der bliver nogle ændringer vedr. transittering af godset.
Angalariaaseq /Sejlmønster
Grønland:
• Innuttaasut Ca. 56.000 indbyggere
• Sineriak Ca. 44.000 km kystlinje
• Illoqarfiit13-it 13 byer
• Nunaqarfiit 57-it 57 bygder
• Aqqusineqanngilaq illoqarfiit nunaqaarfiillu akornanni /Ingen veje mellem byer og bygder Qitiusumik sullivipput / Vores primære marked
Omr 1
Aug – mar: Naliginnaasumik angalaffik / Regelmæssig besejling
April – juli: Siku /Pakis sæson
Omr 2
Jan – mar: Siku´p ”aalajangigaanik” angalaneq Ad hoc besejling alt efter issituation Omr 4 Mar – dec: Naliginnaasumik angalaffik / Regelmæssig besejling
Omr 3
Jan – maj: Angalassisoqanngiffik sikuunera pissutaalluni / Omr 3 Ingen besejling på grund af is Juni – dec: Naliginnaasumik angalaffik/ Regelmæssig besejling Omr 2 Omr 4
Juni – Sept: Naliginnaasumik angalaffik/ Regelmæssig besejling
Okt – maj: Angalassisoqanngiffik sikuunera pissutaalluni / Ingen besejling på grund af is Omr 5 Omr 5
Juni – Okt: Naliginnaasumik angalaffik/ Omr 1 Regelmæssig besejling
Nov – Maj: Angalassisoqanngiffik sikuunera pissutaalluni / Ingen besejling på grund af is Apeqqut / konkret spørgsmål
• Apeqqut: • Konkret spørgsmål: • Hvorfor er der forskelsbehandling i • Sooruna Nunaqarfinnut sullissineq serviceringen fra Royal Arctic Bygdeservice? allaanerusoq Illoqarfinnut naleqqiullugu. Hvorfor er det et krav, når der benyttes en Sooruna nassiussat akilereerneqassasut ordning med, at en modtager skal betale i illoqarfimmiit nunaqarfimmut forbindelse med gods, at den pågældende nassiutinnginnerani ? modtager først skal have betalt for fragten, • Assersuut, Ikerasammioq før den kan komme frem? Eks. Når en beboer nassiussarsissaguni, akileqqaassavaa i Ikerasak har betalt for fragten, så kan aqqutaat Aasianniit aallannginnerani. pakket først sendes afsted fra Aasiaat. Illoqarfinni sullissineq naleqqiullugu qanoq Hvordan bliver byboer behandlet i lignende ippa ? service?
• Qujanaq tusarnaarassi • Tak for opmærksomheden