UrasteMorier

og

Sagn fra Ryfylke.

Samlet og optegnet

af

Oluf I. Ksulold.

I w2sM2jllldllOt6Ket l)6potvidliutskst

Stavanger. Dreyers Bogtrnkkeri. 1891.

Forord.

Det var min oprindelige Bestemmelse, at denne lille Bog skulde beståa af 2 Afsnit. Det fsrste skulde indeholde Folke sagn, og det andet Prcesternes Biografi; men da Meddelelserne «f Folkesagnene kun indlMe meget sparsomt og kun fra enkelte Prcestegjeld, blev Samlingen for liden til at udgj^re et fcereget Afsnit. Jeg besluttede derfor denne Gang blotet lade det bero med Prcesternes Biografier, da Hjcelpekilderne i faa Henseende tilfløde mig rigeligere, og maaste senere at forftge med Udgivelse af Folkesagnene for sig. Imidlertid har jeg dog ogsaa her op taget nogle faa Sagn, som jeg cmtog maatte vcere af baade lokal og personal Interesse, for om muligt at redde dem fra Forglemmelfe i Tiifcelde af, at min paatcrnkte fenere Udgiuelse af Folkesagnene af Mangel paa Tilslutning ikke vilde kunne realiseres. For at fpare paa Rum har jeg heller ikke anført de Prcesters litercere Arbeider, der ere optraadte forn Forfattere efter 1874, men henvist til Halvorsens Forfatterlexikon. Ligesom jeg ogsaa paa et Par Steder har gjengiuet et Par Digtninger, som jeg antager er lidet bekjendt, af de faa Prcester, resp. deres Hustruer, i Ryfylke, forn har vceret mere end almindelig poetisk begavede. Ryfylke indbefatter 18 Prcestegjeld i 3 Provstier, nemlig: I. Provsti, som foruden Stavanger (hvis Prcesters Biografi allerede tidligere er behandlet) indbefatter Prestegjel dene 1) Hetland,*) 2) Strand, 3) HFle eller HFgsfjord, men i geistlig Henseende ti! Stavanger Picvsti, hvoifoi det hei medtages. 4) Finno", 5) Rennese". 11. Karmsund Provsti med Preste gjeldene: 6) Skudesnces, 7) Augvaldsnces, 8) Kopervik, 9) Torvestad, 10) , 11) Skjold, 12) Tysvcer. 111. NyfVlle Provsti med: 13) Vikedal, 14) Ncerstrand, 15) Hjelmeland, 16) lelse, 17) Sand, 18) Suldal. Enhver, der har syslet med personal-historiste Arbeider, vil vist have erfarer, hvor vcmsteligt, ja, ofte umuligt, det er altid at trceffe det rette, nåar undertiden selve Kildestrifterne ere «over ensstemmende. At der i mit Arbeide, uagtet al mulig Flid, des uagtet kan have indsneget fig Feil, er desvcerre nok Tilfceldet. Enhver Oplysning og Berigtigelse i saa Henseende, nåar denne er grundet og hensynsfuld, vil altid modtages med Taknemmelighed.

Stavanger, HMen 1891. L. H. comolo. I. Stavanger Provsti.

Hetland. Fraskilt Domkirkens Menighed i Stavanger 1848. Sognepmster. 1. Peter Hersleb Graah Birkeland, 1848—59, var Hetlands forsie Sogneprcest. Han er fodt den v 1 4de Januar 1807 i Borgunds Prcestegjeld, hvor hans Fader, Lars Birkeland (f. 1775, -s 24/^ 1834), dengang var Sogneprcest. Hans Moder var Johanne Helene Baade, Datter as Provst og Sogneprcest til Borgund Peter Daniel Baade (f. 1737, -s 1323) og Karen Friis fra Danmark. Dimitteret fra Bergens Skole blev P. H.G. Birkeland Student 1828 og theol. Cand. 1832 og fik til alle sine akademiske Examina bedste Karakter. 1833 blev han Sogneprcest til Fosnces, 1837 Provst i Namdalen; fra 1841—1848 var han Prcest ved Bergens Slaveri og Tugthns og udncevntes 1848 til Sogneprcest til Hetland og 1858 til Sogne prcest til Korskirken i Bergen, 1861 Stiftsprovst sam mesteds, indtil han 30te Januar 1864 udncevntes til » virkelig Biskop i Bergen, hvilket Embede han under sin Formands Sygdom havde bestyret allerede fra Pintfe 1861. Som Sogneprcest til Hetland var han i lcengere Tid Formand i Missionsselstabets Hoved bestnrelse i Stavanger, og til Missionsbistop Schreuder stod han altid i et fortroligt Venstausforhold, og det 6 Hetland. var ham derfor en Glcedesdag, da han i Bergens Domkirke den 1866 kunde ordinere sin Ven til Bistopembedet paa den norske Misstonsmark. Som Biskop stod han altid i et snare venligt Forhold til. sin Geistlighed, og Enhver kunde med Tillid og Tryg hed vende sig til ham og af denne erfarne og kyndige Mand hente gode og nyttige Raad og kjcerlig Veiled ning. Ligesom han ogsaa mesterlig forstvd at katheki sere Ungdommen, og sin store Kjcerlighed til Skolen og dens Gjerning lagde han saa smukt og varmt for Dagen, nåar han vendte sig til de Unge og Lcererne og mindede dem om deres Opgave og Ansvar. Ungtet han endnu til den Dag idag tan glcede sig ved en. sjelden Helbred og indtil det sidste udforte sit Embede med den vante Kraft, Omhu og Nidkjcerhed, har han maaste felv mcertet, hvad andre ikke kunde, ntv Alder og Aar begyndte nt gjore sin Indflydelse gjcel dende, hvorfor han androg om Afsted, hvilken indvil gedes ham den 11te December 1880. Siden sin Em bedsfratrcedelse har han bosat sig i Christiania. Han blev K. 3t. 0. 0. 15/2 1865 og X. Bt. 0. 1877. Den 18de September 1886 feirede han sit Guldbryllup med Severine Elise Angell Gram, fodt 1816, Datter af Ritmester Einar Schavland Gram. Om Bi skopens litercere Arbeider henvises til Halvorsens For fatterlerikon S. 265. (Halvorsens Forfatterlexikon 5.265 og Hjemmets og Arbeiderens Ven Januar 1890 m. m.) 2. Magnus Andreas Gjor 1859—1869. Han er fodt i Christianssand 1801, Som af Rektor dersteds Salomon GM og Bolette Sophie Hansen^ dimitteredes fra Christianssands Stole 1819 af hans Faders Eftermand i Embedet Herman Amberg, var forn Student 3 Aar Huslcerer hos Professor Stoud Platou. Cand. i°/ii 1823, ordineret 1824. S. A. residerende Kapellan til Sigdal, 1827 Sogneprcest til Hitterdal^ men fik 1828 Lov til at bytte med Sogneprcesten til Sande, blev 1839 residerende Kapellan til Stavanger Hetland. 7

og ankom did 1840. I Anledning den efter Provst Langbergs Dod paabegyndte Undersogelse, om og hvor vidt Landsognet skulde avskilles fra Byen, udsatte Re gjeringen indtil videre Opslaget af Embedet forn vakant i efter Provst Langberg, og blev han efter bistopeligt Brev af 1845 konstituerer forn Sogneprcest, medens den perfonelle Kapellan, N. G. Berg, konstitueredes som residerende Kapellan, blev 1848 virkelig Sogneprcest og 1859 Sogneprcest til Hetland, entl. 1869, f ste Septbr. 1874. li. Bt. 0. 0. 3 Gange gift, * i. 1824 Martine Elisabeth Sch ast, fodt i Christiania 1800, i i Stavanger 1843; * 2. 1844 Elise Schaft (hendes Soster.), f 1848; * 3. 1549 Harma Holfeldt, Datter af So- og Landkrigskommisfcer i Stavanger I. N. Holfeldt, f. ?/n 1781, f 21/5 1843, og Mette Marie, fodt Borelly, -f i Stavanger 20/^ 1853, 72 Aar gammel. (Hovedsagelig efter Stavanger Domkirkes Kaldsbog.) > 3. Albert Peter Sagen, fsdt i Bergen 2den Mai 1816, Son af Overlcerer i Bergen Lyder Christian Sagen (fodt i Bergen 1777, f id. "/s 1850) og Anne Marie Hanfen (f 16/3 1839), en Kjßmandsdatter fra Kjsbenhavn. Blev Student fra Bergens Skole 1833 og theol. Cand. 1838, var i 12 Aar Bestyrer af et Pigeinstitut i Bergen og Lcerer ved Bergens Real skole. I Bergen holdt han i Aarene 1847—48 offent lige Forelcesninger over „den kristelige Troes Vcesen" og grnndlagde i denne By, hvor der tilforn i lange Tider ikke havde existeret noget offentligt Blad foruden Avertissementstidenden „Bergenst Adressecontoirs Efter retninger", i Forening med Rektor Holmboe det konser vative Blad „Bergens Stiftstidende", der udkom 2 l Gange ugentlig, og feuere — efterat dette Blads Redaktion var ganet over i andre Hcender — i For ening med davcerende Politimester Chr. Hansson, Assessor C. Stoud Platou og Politiadjutant Bsgh „Bergenste Blade". Begge disse Blade redigeredes fra Udgiverens Side uden Honorar. Redaktionen af 8 Hetland. sidstncevnte Blad fratraadte han, da han 2/1 1850 ud ncevntes til residerende Kapellan til Domkirken i Christi anssand. I Christianssand forblev han i denne Stil ling i 20 Aar og deltog i disse Aar i Bestyrelsen af Missionskredsbestyrelsen, Kunstforeningen og den offent lige Tegneskole, hvori han som oftest fungerede som Formand. I nogle Vintre holdt han i denne By offentlige Foredrag over Romerbrevet. Udncevntes 1870 til Sogneprcest til Hetland, 1871 til Provst i Stavan ger Provsti og entledigedes fra Provsteembedet 1881, men overtog atter senere dette Embede i nogle Aar som konstitueret; var flere Aar Formand i Missions selstabets Hovedbestyrelse. Udncevntes 1864 til Ridder af Dannebrog. 2 Gange gift, 1) 1850 med Benny Tuxen-Meklenburg, Datter af Indrulleringschef og Overlods i Christianssand Henrik Gnstav Meklenburg, K. 8. 0., 2) 1856 Andrea Fredrikke Dorothea Ele 0 nora Bog h (f. 22/7 1837), Datter af Soren skriver i Ssndhordland Ole Bogli, f. i Vergen 1310, og Anne Dorothea Sagen (f 1850), Datter af Overlcerer Sagen. Det bemcerkes, at i hans Embedstid, nemlig i Aaret 1877, fraskiltes Ristekucervens Distrikt fra Hetlands Hovedsogn og op rettedes som Annexsogn med egen Kirke og egen Skole og Fat tigvcesen. Denne Forfining, hvorved Distriktets Beboere, der tilforn paa Grund af den lange Afstcmd kun sparsomt havde ftgt Kirken, fik Gudstjeneste hueranden Sundag, havde den Virkning, at Beboerne nu flittig s^ge Kirken. Om Provst Sagens litercere Arbeider henvise vi til Halvorsens Forfatterlexikon, hvor disse enten ere eller i en ncrr Fremtid ville blive optagne. (Hovedsagelig efter privat Meddelelse.)

1859 blev et Kaldskcipellani oprettet i Hetland. , HaldsKapMner. 1. Gustav Fredrik Dietrichson 1859—1862, fodt i Stavanger s/10 1813. Son af Oberstloitnant Erasmus Dietrichson, f. i Bergen 2/4 1762, f paa Blidensol ved Hetland. 9

Stavanger 21/3 1842, og Marie Frimann Dahl, fodt paa Ncerstrand "^ 1777 (i?79?), f i Stavanger 2/7 1844, blev Student 1833, Cand. 2/5 1842, s. A. Lcerer ved Stavanger Almustole, 1851 Provst i 11. 8. Nord amerika, «/^ 1859 Kaldskapellan til Hetland, 1862 Sogneprcest til Evje i Scetersdalen, 1864 Provst i Robygdelagets Provsti, 1870 Sogneprcest til Oier, is/5 71 Provst i S. Gudbrandsdalen,' 1877 Sogneprcest til Vestre Toten, s. A. Provst i Totens Provsti, entl. 1683. Gift i Hnnlllnds Kirke 2/5 1845 med Pauline Kristine Sorine Alette Henriette Preuss, fodt "/11 1819, Datter af FoMiM Isak Levin Preuss, f. in/8 1788, og Softe Heidenreich, f. i Trygstad 2^ 1790, Datter af Sogneprcest til Trygstad Carl Heiden reich, fodt 1749, entl. 1817, f 1821, og Sophie Rasch. (Houedsagelig efter Stamtavle over Familien Breder, Preuss osv.) 2. Wilhelm Frederik Christopher Gedde, 1862 —1868, fodt 1818, Son af Fredrik Christopher Gedde, f. 2/2 1771, Ingeniormajor og Toldinspektor paa Fre drikshald, -f 1840, og Hustru Andrea. Johanne Samsing. Cand. 12/12 1844, senere Huslcerer, 1855 Hjcelpelcerer ved Stavanger Skole, 1859 pers. Kapellan til Vestre Moland, 1862 Kaldskapellan til Hetland, 1868 Sogne prcest til Froland, -s 1870, * Hansine Theodora Fredrikke Dahl, fodt 1821, Datter af Provst og Sogneprcest til Holland Jonas Kirsebom Dahl, fodt i Stavanger 1773, f paa Hoilands Prcestegaard s/4 1850, og Anne Henrikke Raances, f. "/? 1783, f i > Stavanger "/b 1861. (Privat Meddelelse.) 3. Ole Bergesen, 1868—1873, er fodt i Frue Sogn, som dengang horte til Stavanger, 1832. Som 4 Aars gammel Gut kom han til Stavanger, ' hvor haus Fader nedsatte sig som Kjobmand, gjennem gik Stavanger hoiere Almenstole, dengang Latinskolen, hvorfra han dimitteredes 1851, tog 2den Examen 1852 og Vaaren 1856 Embedsexamen, alle med lancl, blev Lcerer ved Aalesunds Borgerskole 1857, Katheket i Farsund 1861, Kaldskapellan til Hetland 1868, Sogne 10 Hetland. prcest til Brevig 1873, derfra fendtes han 6 Aar (1874—79) forn Storthingsreprcefentcmt til Christiania, blev residerende Kapellan til Christianssand 1880, residerende Kapellan til Stavanger 1882 og Sogne prcest sammesteds efter Gjesdahl 1888, Provst i Stav anger Provsti 1889. 2 Gange gift, * 1. Caroline Berentsen fra Stavanger, som dode efter 9 Maaneders Mgtestnb; * 2. Marthe Marie Sophie lenfen, Datter af Distriktslcege Jensen i Aalesund. l Efter Provst Bergesens Optegnelser i Kaldsbogen.) 4. Lars Oftedal, l 673—1680, er fodt i Stav anger 27/12 1838 af Forceldre Stolelcerer i Stavanger Svend Larsen Oftedal (f. 22/3 1312, -j- 21/7 1883) 'og Hustru Gunhild, fodt (f. 24/g1809, f 1881), blev Stndent 1859, theol. Cand. 1864. Allerede forn theologist Student begyndte han at virke som Indre missioncer i Christiania, og feriere ovede han samme Gjerning i Bergen i 1865 og 1866. Derpaa var han fra 1866—68 Somcmdsprcest i Cardiff, arbeidede fenere i den indre Missions Tjeneste i Bergen, Stavanger og Christianssand. 1870 Stiftskapellan i Chriftiansfand, 1873 Kaldskapellan i Hetland, 1880 residerende Kapel lan og 1885 Sogneprcest til St. Petri Menighed i Stavanger. Egentlig er Oftedal udrustet af Gud forn Vcekkelfesprcedikant, og det maa erkjendes, at store Skarer overalt har strommet sammen for nt hore hans varme, alvorlige og hjertegribende Forkyndelfe. Men hans Arbeidskraft er ogfaa meget stor. Foruden sin Virtfomhed forn Prceditant og Sjcelesorger har han siden 1872 ndgivet et lidet Opbyggelsesblnd „Bibel- Bndet", huorigjennem han meddeler sig til sine mange Venner Landet rundt. Dertil kommer hans i vort Land enestaaende Virtsomhed i Velgjorenhedens Inter esse, idet han har oprettet og fremdeles styrer det Velgjorenhedskomplex, Bethaniastiftelserne, med hvav dertil horer i Stavanger. Her har vi forst det store „Bethania" (Bedehns), derncest Vaisenhuset, hvor der er Rum for ca. 180 Born, forn der underholdes, under Hetland. 11 vises og opdrciges, samt de ovrige Bygninger, hvor der er Plads for Vcerksteder og den ovrige Virtfom hed, som er knyttet til Gjerningen. Saaledes findes der Posefabrik, Stomagervcerksted, Bogtrykkeri, Bog binderi og en Boghandel. 1888 fik Pastor Oftedal ogsaa istcmd et Nedningshjem for Born, der i ung Alder er kommen ind paa Afveie. En ikke langt fra Stavanger liggende 3), Lindoen, er indtjobt dertil. De fornodne Bygninger er opforte, Lcerere er anfatte og Hjemmet er i Virtfomhed. Oftedal er gift med Olava Mathilde, fodt Olsen, og har 4 Born. (Brevduen No. 3 1889.) 5. Aanen Aanensen. fodt den I2te Februar 1852, Son af Malermester Salve Aanensen i Stavan ger og Hustrn Olene Ronneoerg. Cand. 1877, 1878 pers. Kapellan til St. lorgens Hospital m. v. i Bergen, 1880 Kaldskapellan til Helland. Gift 1879 med Malene Marie, fodt Larsen. 4 Born. (Privat Meddelelse.)

Strand.

1. Nicolas Hemmundson ncevnes 25de Febr. 1450 som Sogneprcest til Strand (se Faye Side 100). Imidlertid var Strand fra Aarene 1631 — 1834 et Vicepnstornt under Bifpestolen, hvori Biskopen indsntte residerende Kapellaner, paa det at „Ingen forsommes ved Kirtetjeneste eller Syge at besoge", medens hnn selv kaldte sig ret Sogneprcest til Gjceldet. At et gammelt Dokument af 1631 ncevnes folgende Prcester: 2) Hr. John, 3) Hr. Vlasws og 4)Hr.Kield. uden dog nt omtale den Orden, i hvilken de have fulgt efter hinanden, eller med Bestemthed angive, om de alle eller dog nogen af dem har vceret der efter Nefor mationen. Derimod ncevner Faye 12 Strand.

5. Hr. Clemet under Stavanger forste evangeliske Biskop, lon Gntbormsen, som forste evangeliske Prcest i Strand. (Faye Side 146.) 6. Knud Michelsssn er udeu Tvivl den OauntnB NillQasliF, som 1581 deltog i Kapitlet, fik 1584 Brev paa Kronens Part af Tienden i Birkences (Virkreim?) Sogn i Stavanger Stift, og den kvit og fri at stulle beholde acl Arntiam. H.c?tnin ut Buprn li. 440, Afsk. 111 419. (Norske Nigs registranter II Side 558.) 1587 ledsagede han sin Bisp, lorgen Erichsen, paa Visitats i Valders. 1589 ncevntes han som Kannik og Sogne prcest i Stavanger, idet han klagede over den selv raadige Skolemester Peder Henrichsen, senere Sogne prcest til lelse (se lelse). Han deltog stadigt i Kapit lets Moder, aflagde med andre Kapitelseden den 23de Septbr. 1605 og blev anklaget 1607 af Lehns herren lorgen Kaas, fordi han hande benytiei Strands Kirkes Penge til at bygge sin Residents, da Stavanger Kirke var uformuende til nf sin egen Nente nt opbygge samme. Da Hr. Knud oesforuden fremlagde Axel Gyl denstjernes Brev af 2den Septbr. 1590, hvori denne indvilgede deri, opsnttes Sagen til nceste Herredag. Han maa kort efter vcere dod; thi han forekommer ei fenere i Kapitlets Forhandlinger. (Theol. Tidsskrift II Side 235.) 7. Peder Stud, fe Faye Side 215. (Maaste er denne Person identisk med den Peder Stud, der 1579 ucevnes som Hr. Jakobs Kapellan i Suldal (se Suldal). 8. Thord Thordson. f ca. 1640, har sandsynlig vceret et Sognebarn og Nordmand, medens de fleste Prcester i Norge paa den Tid vare danske. Under hnm sandi 1616 Valgstrid Sted i Strand. Provsten stemte nemlig for den danske Mand Niels Olsen Midelfar, der u/io 1611 var bleven Kapellan i Stavanger, men som forovrigt af Faye faar et slet Studsmaal (se Faye Side 215). Thord Thordson sees forovrigt at have vceret tilstede ved et Kirkemode i Stavanger 20de Februar 1628. Strand. 13

9. Hans Pedersen (Strands Kaldsbog). 10. John eller Jonas Rasmussen Suldal, 1673—1684, har sandsynlig vceret Son af Sogneprcest til Suldal Rasmus Michelsen og dennes Hustru Helene lonasdatter fra Stavanger (fe Snldal), maa vcere fodt efter 1623, blev residerende Kapellan til Slrand 5/c. 1673 paa Betingelse, at han skulde antage versonel Kapellan, f 1664 eller, efter andre Kilder, 1678. Han var efter Faye Side 239 gift med Sitzel Wegner, f. 7/i 1632, Datter af Biskop i Stavanger Thomas Cortsen Wegner. Tyende af hans Born kjendes, nem lig hans anden Eftermand i Kaldet Peder Rose og Datteren Anna Rose, gift med Eftermanden Erik Schon wig (se nedenfor). „Hr. Ion" paa Strand" ncevnes forn Fadder 1675. 11. Erik Miasson Schonwia., 1684—1700, har maaste vceret en Son af Staanevigs 3die evangeliske Prcest, Elias Andreas Hellbergs). Han var fodt ca. 1616 og har sandsynlig vceret Kapellan hos sin For mand og Svigerfader og blev ved dennes Dod 1684 hans Eftermand, 1696 laa han i Slrid med den residerende Kapellan til Stavanger Henrik Caspersen Rosenkilde og dode i December 1700. Hau var 3 Gange gift, * 1) Maren Gjertsdatter, f. ca. 1620, levede endnn 1672; * 2) Anna lonasdatter Nofe, Formandens Datter; * Z) 1599 Elisabeth Klans datter Scavenius fra Stavanger, Datter af Kannik svinns Scavenius og Sonnedatter af Stavangers 4de lntherste Biskop Lauritz Scavenius. Hun forte forn Ente en vidtloftig Sag med Eftermanden Peder Nofe (se Faye 222). 1677 indftcevntes Erik Eliassen for Kapitlet for Leiermaal med Anna lonasdatter, hans Forlovede, men ungtet han blev domt fra Embedet og at han fornd havde faaet kongelig Opreisning for et

*) Elias Andersen saavel som hans Fader og Forgjeenger Anders Johnsen stal efter Skaanevigs Kaldsbog have tåget Navn as Prcestegaard en Berge, fordi de begge havde Held med sig dersteds. 14 Strand.

Leiermaal, begaaet af ham, da han var Medtjener 'ios Jens Klausfen til Gloppen i Bergens Stift, fik ynn dog ved Resol. af 1678 Tilgivelse, hans Hustru Anna lonasdatter var nedkommet 15Uger efter Vryl luppet. 2 store Oljemalerier as Erik Eliassen Schon wig, malet „1657 H^tntis BNN 40", og hans forste Hustru Maren Gjertsdatter, malet 1672 H^tn,tiß BNS6 51", findes endnu paa Gaarden Ugelid i Strand. Hr. Erik paa Strand ncevnes som Fadder 24/ g 1676. 12. Peder Jonassen Rose, 1702—1742, fodt ca. 1658, Son af Jonas Nasmnsfen Suldal, blev 1693 perf. Kapellan og cmfattes fom res. Kapellan 25/g 1702, tog Afsted 1742 og dode 1744 i sit 86de Aar og 51de Embedsaar. Ester at have tåget Afsted synes han at have vceret flyttet til Stavanger, da intet findes om hans og hans Hustrus lordfcestelse paa Strand. Hans Hustru Maren Eliasdatter, -f s/12 1742, synes at have vceret en Datter af Elias Eliassen*), Sogneprcest til Skaanevig, og Hustru Mar grethe Pedersdatter Hellberg, Datter af Provst Peder Hellberg, Sogneprcest til Fjeldberg. Peder Rsses Born: 1. Elias, 2. Jonas, 3. Anna, gift med den residerende Kapellan til Strand, Peder Hjelm (se neden for), 4. Malme, 5. Agnete, gift med Sorenskriver til Lyngdal Jacob Knudsen Hjelm, 6. Elisabet Cecilie, ogsaa kiloet Bethulia, gift med Sogneprcest til Suldal lorgen Friis (se Snldal). 13. Peder Hjelm (?6truß ?6trL6NB Hj6irnnß), 1742-1769, fodt paa Hjelmelands Prcestegaard 24/7 1709, Son af Sogneprcest til Hjelmeland Peder Soren sen og Margrethe Hjelm (se Hjelmeland). Han var hjemme til sit 14de Aar, da han sendtes til Stavanger Latinskole, hvorfra han 1729 blev dimitteret, tog Marts 1734 theologist Embedsexamen, blev f. A' pers. Kapellan til Strand, ordineret i Christianssand 25/5 1735 af Biskop Kcerup og blev "/^ 1742 ud *) Om Elias Eliassen se under Tycho Broch blandt Ncer- strands Prcester. Strand. 15 ncevnt til residerende Kapellan til Strand efter Sviger fac,iren Peder Jonassen Rose, der havde tåget Afsted i ovenncevnte Aar. Peder Hjelm resignerede 1769 til Fordel for , sin nedenncevate Svigerson og dooe paa Gaarden Ugslid i Strand 1781. Han Lig laa lcenge bcilsameret i den gamle Strands Kirke. 2 Gange gift, 1. i°/5 1735 i Strand, viet af Sogneprcest til Renneso Mag. Thomas Loro (se Renneso), med For mandens Datter Anne Pedersdatter Rose, fodt ca. 1701, -j- for 1766, med hvem han avlede 9 Born, blandt hvilke Margrethe Hjelm, gift med Eftermanden A. C. L. Heiberg (se nedenfor). Om oe ovrige Born findes ncermere Underretning i „Genenlogiste Opteg nelfer om Slcegten Hjelm" Side 12 o. f. v., hvortil henvises. 2.1767 med Enken Ingeborg Bjorns datter Fosfand, fodt 1733, med hvem han ingen Born havde. 14. Arve Christian Linde Heiberg, 1769—1789. Vi gjengiver hans Levnetslob med hans egne Ord og Udtryksmnade, faaledes som han selv har nedskrevet samme i Renneso Kaldsbog: „Arve Christian Linde Heiberg saa forste Gang denne Verdens Lys 2den Novbr. 1739 paa Gloppens Prcestegaard i Nordfjord Provsti og Bergens Stift. Den 9 f. M. indgik Pact med Gud, 15 Sondag efter Trinn. 1755 fornyedes Pacten. Den 3die ATgtestabs Pode af en frugtbar Stamme efter 3 Aars velsignede Forening mellem de forlcengst i Herren Salig Hen fovede Velcerucerdige Hr. Gabriel Heiberg*), sogne prcest til bemeldte Gloppens Prcestegjceld, siden Provst og Sogneprcest til Nykirken ved Bergen, og dydige Mgtefcelle Cecilie Cathrine Widding, hvis Navn altid vcere i velsignet Erindring for deres gode Opforfel

*) Gabriel Heiberg f. i Soggendal 1703, -j- i Bergen ib/,; 1768. Hustruen Cecilia Cathrina Widding f. 1713, i Bergen 1780, var Datter af Sogneprcest til Nykirken i Bergen Mag. John Widding og Karen Schwarzkovf. (Stamtavle over Slcegten Heiberg.) 16 Strand. paa Dydens Vei og den Videnstabelige Bane, hvorpaa onstelig Fremgang taknemmelig tilskrives Salig Magister Ludvig Heiberg*) siden Rector ved Vordingborg Skole nnder hvis private information i kort Tid blev gjort beqvem til med l^tirncmic) Oiinißßic»niß as Salig Magi ster Jakob Hoyer Rector ved Vergens Cathedral Skole at tunne fortstikkes til Kjobenhavns Universitet 1755 og samme Aar blevet optaget blandt dets Borgere, erholdt ?lriloßopdic?uin, strax derpaa forforede (sig) tilbage til (sine) kjcere Forceldres Hus, hvor (han) conditionerede for 3de sine Brodre indtil 1760 da af Doctor theol. sal. Biskop Hr. Ole Tidemand Blev aningen som Amanuensis. Og i samme Tjeneste dels i Bergen, dels i Christiansand Stift forblev indtil Aaret 1765 den 26 August da efter Hoibemeldte Vel ynders Faderlige Naad og Tilskyndelse (han) atter forfoiede sig til Kjobenhavns Universitet for at absol vere onrßnrQ H.en66rnic:nm. 1767 Erholdt Theologist Attestats under D^Hrr. Professores Sal. Doctor Holm Nosenstnnd Goiste den 9de Febr. s. A. under den Iste af Hoibemeldte prcedikede for Dimisfe i Trinitatis Kirke over Text Joh. 8 v. 32. Kort derpaa forfoiede sig tilbage til Christiansand og efter fcerdeles bevaagen Tilbud tog ind i Sal. Hr. Biskop Tidemands Huus forblev der indtil 1768 da af Hoibemeldte den 30 Januar blev kaldet til Medtjener og Capellan pro I^ißuiia, samt snccederende Residerende Capellan til Strands Kald. Efter derpaa erholdt Kongl. Aller nnadigst Confirmation af 18 Martii Ordineret i Chri stianfands Domkirke den 19de Inli. I Folge med delt Collats Brev af samme Dato Dom. XXII p. 1. af 2 Oktober indfatte i Strands Hovedkirke efter Salig Hr. Provst Arentz's Anmodning af den Residerende Capellan Salig Hr. Peder Hjelm. Ved hvis Nesig uation Kaldets^Bestyrelse fra Nyt-Aar 1769 blev over draget. 1769 d. 24dt Januar indtraadte i Fader til den berMte Peter Andreas Heiberg, f. 1758, der df

betjente forresten Kaldet, indtil han den 14de Mai 1837 holdt sin Afstedsprcediten. Han erholdt en aarlig Pension af 300 Spd., hvoraf Halvdelen udrededes af Oplysningsvcesenets Fond, den anden Halvdel af Efter manden. Siden boede han i Stavanger til sin Dod n/g 1839. Hans Gravsted findes paa Ladegaard Kirke gaard ved Stavanger. * Siri Torstensdatter Hole, f 20/7 1829, idet hun i et Anfald nf Sinds forvirring drukuede sig i Prcestegaardstjernet. Deres B^rn: 1. Inger, f. 1795, * 1814 Nils O. Varlllnd, Gaardbruger i Strand. 2. Karen, f. 1797, * Torger Torgersen Rosseviq i Fosfand, ->- Aug. 1871. 3. Eli sabeth, f. 9/2 1800, * 1^ 1821 Christopher Christophersen Ydstebp i Finn^ Sogn. 4. Einar, f. 1803, 1- 1919. 5. Aage, f. 1/11 1806. 5. Elen R^gh, f. 1811, 29/^ 1830 med Enok Torgersen Meling af Ranneberg, -f 1869. (Strands Kaldsbog.) 16. Titlef Ephraim Iwger, 1836—1862, fodt 21de Oktober 1802, Sov af Loitnant Kield Winther Luth Iceger og Elen Bolette Beer (f. i Flekkefjord 2/1 1781, dod i Arendal 1855), dimitteret fra Christicm sands Skole 1821, Cand. 1828, blev 1829 Sogneprcest til Dverberg i Senjen, hvilket Kald paa Grund af Mangel paa Ansogere havde stanet ledigt i 5 Aar. "/n 1836 Sogneprcest til Strand, 1850 Provst i Stavanger Provsti, 1862 Sogneprcest til Oddernces, hvor hnn dode 27/5 1866. * Cathrina Dorothea Bergfeldt, f. 1803, f paa Strands Prcestegaard 1861 (Datter af Skibsforer Christian Bergfeldt og Hustru Helene Gabrielsdcitter). Sonnen Henrik Iceger dode i Cagliari 1849, 19 Aar gammel. (Hovedsagelig efter Erlandsen.) 17. Samuel Lea.ana.er, 1864—1871, er fodt 21/6 1822 paa Gaarden Myradhaug i Eids Prcestegjeld, Nordfjord, hvor Faderen, Cnptein Hans Thiis Leg anger, dengang boede; Moderen var Barbara Cecilie Schreuder, Prcestedatter fra Vcmelven i Sondmore. Farfaderen, Samuel Leganger, var Prcest til Eid. Efter at have frekventeret Molde Latinstole fra Inli 1835— Strand. 19

Juli 1840 dimitteredes han 1841 privat til Universi tetet. Cand. 1845. I Mai 1851 aflagde han Prove paa Lappisk i den Hensigt at soge geistlig Befordring i Finmarken. Som Candidat tilbragte han 5^ Aar forn Huslcerer, dels hos Sogneprcest V. Magelsen og dels hos Landhandler Joh. s Ødegaard i Vestre Thoten, 2 Aar som Privatlcerer i Christiania under Studiet af det lappiske Sprog. Fra Slutningen af 1853 fungerede han som Bestyrer og Forstelcerer ved Aa lesunds Borgerskole, blev 23/3 1857 Sogneprcest til Hammerfest og tillraadte dette Embede ste Inni s. A. 2/7 1864 udncenntes han til Sogneprcest til Strand, saaledes som det ifolge kgl. Resol. nf 14de Marts s. A. var ordnet i Anledning af Hogsfjords Sognekalds Oprettelse. 17de Oktober 1864 forlod han Hammer fest og kom til Strand 31te s. A. Tiltrcedelsesprce diken holdtes 6te Novbr. (Allehelgenssondag) efter dog den forudgnaende 4de Novbr. at have prcediket for forste Gang i Strands Kirke i Anledning af Forenings dagens 50-Aarsfest. 1371 Sogneprcest til Sogn dal i Dalerne og 1881 til Gran. * 1853 Ottilie Martine Johanne Farup, Datter af Proprietcer Ole Farup og Hustru Marthe Kristine, f. Thrane til Thranslad, det gamle Hvitfeldste Herrescede i Harems Prcestegjeld pr. Svelvigen. 18. Frederik Mollerup Lied, 1871-1881, er fodt 27/2 1831 paa Gaarden Bremnces i Kvcernces Prcestegjeld, Nordmore, af Forceldre Lensmand Peder Hoyer Lied og Hustru Marthe Marie, fodt Hoyem, dimitteredes privat Sommeren 1852 og absolverede alle sine Eramina med I^ancl. Cand. 1857, blev 1858 pers. Kapellan hos Sogneprcesten til Opdal i Trond hjems Stift, Provst Peter Christian Thyrholm Holter mann, ordineret nf Bistop Darre i Trondhjem i Novbr. s. A. 24/^ 1863 Sogneprcest til Alten og tiltraadte dette Embede 1864. Efterctt have gjennemgaaet et Kursus i Finst og Kvcenst ved Universitetet s. A. Provst i Alten, efter at de 2de Provstier, hvori Fin 20 Strand.

marken hidindtil havde vceret delt, fordeltes til 3, nemlig Alten, Hammerfest og Varanger, udncevntes 1871 forn Sogneprcest til Strand fra Iste Mai 1872 at regne og tiltraadte dette Embede "/« 1872, blev 1881 Legangers Eftermand forn Sogneprcest til Sogndal i Dalerne, dod i Christiania i August 1884. * 1857 Harma Thnrholm Holtermann, fodt 27/4 1830. Datter af ovenncevnte Provst Peter Chr. Holtermann. 19. Henrik Bauer Moses, Son af Provst John Moses (f. Vs 1813, f i Christiania V 91881 som ent lediget Sogneprcest til Huideseid) og Fredrikke Bauer, er fodt den 16de Mai 1348, Cand. 21/^ 1872, pers. Kapellan hos sin Fader i Hvideseid 1873 og Sogne prcest til Strand 1881, * »/g 1881 Isabella Fre drikke Eckersberg, f. 1850, Datter af Skibs reder Hartvig Eckersberg og Gustava, fodt Paufs, bar havt 4 Born, hvoraf 3 leve: John, Ester og Ena, f. 1885, 87. 89, og Marie, f. 1884, 7 1/2 Aar gl.

Hsle eller Hvgsfjord. Ved kongelig Resolution af 14de» Marts 1864 blev det be stemt, at Hple og Fossand skulde fraskilles Strand.

1. Laurentius Borchsenius Fredrik Fabritius, 1864—1871, blev under 2/7 1864 uoncevnt til forste Sogneprcest i Hole, Son af Compagnichef og Captein Hans Urban Wollert Fabritius*) og Hustru Ursula Andrea, fodt Ingier. L. B. F. Fabritius (en Broder af afdode Bifpinde Essendrop) er fodt paa Gaarden Cllpt. Fabritius var atter en SM af Hofjuueler Fredrik Fabritius i København og Hustru Cathrine Marie, fpdt Brun, Datter af Amtsforvalter Brun paa Antwortstow i Sjcelland. Hans Moder var Datter af Major Christopher Ingier, fpdt i Ullensaker n/g 1756, -j- id. 21/ 1825, og Karen, ftdt Hals, fM i Aamodt 1765, -j- 28/ 1343. HMsfjord. 21

Kauferud i Ullensvang den 2den Marts 1830, tog Lxanasn artinrn 1849, blev 1855 Cand. og samme Aar pers. Kapellan hos Sogneprceften til Balestrand, Harald Ulrich Sverdrnp, 2^ 1858 Stiftskapellan i Trond hjems Stift. I denne Stilling forrettede han som Sogneprcest til Bolso, Klcebo, hvor han tillige forret tede som Seminarielcerer, res. Kapellan til Frue Kirke i Trondhjem, Sogneprcest til Christianssund og Lev anger samt Hjcelpeprcest i Inderoen, blev 2/7 64 Sogne prcest til Hogsfjord. "/o 1864 ankom han med Familie til Hole og indsllttes af Provst Brun i Stavanger Dagen efter sin Ankomst "/» 1864. 1871 Sogneprcest til Molde, 1879 residerende Kapellan til Bragernces, 1885 Sogne prcest til Johannes Menighed i Kristiania. 1. 2s/g 1858 i Klcebo med Fredrikke Christiane Sophie Moltzau fra Kjobeuhavn, f paa Molde 2/2 1873, 36 Aar gl. 2. 2/g 1883 Helga Marie Arnemnnn Seeberg. Om hans litercere Arbeider se Halvor sens Forfatterlexikon S. 246—47. 2. Karl Mathias Kobro, 1671— 1878, fodt Bde April 1842 i Hitterens Prcestegjeld. Hans Forceldre vare Sogneprcest til Manger i Bergens Stift Isak Lange Kobro og Andrea Ervine Henriette, fodt Essen drop, Biskopens Soster. Faderen var Son af Tho mas Kobro, Kjobmand i Bergen, og Hustru Anne Marie Lange. Moderen Datter as Kjobmand i Kristi ania Peter Essendrop og Hustru Marthe Marie, fodt Soberg. Med sine Forceldre flyttede han 1844 til Hosanger Prcestegaard i Bergens Stift, hvor han henlevede sine Borneaar, indtil han 10 Aar gammel optoges som Discipel i Bergens lcerde Stole, hvor den dygtige Hans Holmbo dengang var Rektor. Af ham dimitteredes han 1859 til Christiania Universitet. 1860—67 studerede han Theologi ved Universitetet, dog med tildels lange Afbrydelser, fremkaldt fornemlig ved Sygeligyed, underdel af Profesforerne Dietrichson, Caspari, Johnson og C. Nissen beftaaende Fakultet. Han har disse Mcend scerdeles meget at takke for; det 22 Hogsfjord.

fra dem til Studenterne udgaaede friske Liv virkede ogsaa befrugtende paa ham. blev 14de Decbr. 1867 theol. Cand. og s/io 1868 pers. Kapellan hos Sogne presten til vor Frelsers Kirke i Kristiania (senere Biskop) Essendrop. Efter at vcere ordineret af Biskop Arup virkede han i denne store Menighed til 1871, idet han under 3c»/9 s. Is. h^y uoncevnt til Sogneprcest til Hogsfjord eller Hole, og den 18de Sondag efter Trinit. holdt han sin Afstedsprcediken i vor Frelsers Kirke i Christiania, og den 20de Sondag efter Trinit. (22de Oktober) holdt han sin Tiltrcedelsesprcediken i Hole, og den paafolgende Sondng i Fosfand Kirke. Her vir kede han omtrent 7^/2 Aar, idet han 2/12 1878 ud ncevntes til Sogneprcest til Vestre Moland og flyttede den 2/5 1879 fra Hogsfjord. 1869 i Farsunds Kirke med Karen Sybille Abel, Datter af Soren skriver i Lyngdal Frederik Christian Abel og Hustrn Mararethe Christine, fodt Schelderup. (Kaldsbogen.) 3. Jens Kristian Thorvald Selmer, 1879 --1884, er fodt i Sogndal i Dalerne, hvor Faderen, Christian Selmer (senere Sogneprcest til Suldal, se Suldal), dengang var pers. Kapellan, 1850. Under Forceldrenes Ophold i Suldal besogte han 5 Aar Stavanger lcerde Skole, hvorpaa han 1868 dimitteredes til Universitetet. Fra 1869—74 studerede han Theo logi, dog afbrudt ved et lcengere Ophold i Hjemmet. Efter i 1874 at have absolveret theol. Examen med l^nncl, var han et halvt Aar Huslcerer hos Enkefru Wedel paa Fornebo i Åster. Sommeren 1875 modtog han Kaldelse til at overlage en midlertidig Stilling som Hjcelpelcerer ved Missionsstolen i Stavanger, da Sekre tærposten i Missionsselstabet endnu henstod übesat ester Pastor Dons's Fraflyttelse. I denne Tid opstod der alvorlige Tanker hos ham om nt melde sig til Missions prcest, men mange Betcenkeligheder holdt ham tilbage. Under et paafolgende Ophold i Christiania erholdt han An^cettelse ved det theologiste Fakultet, hvilken Stilling han indehavde en kort Tid, da han fra Nytnar 1877 blev Hogsfjord. 23

Bestyrer af en Amtsskole paa Halsenoen i Sondhord land, hvor han virkede til Vaaren 1879, da han ud ncevntes til Sogneprcest lil Hogsfjord. Under disfe vexlende Stillinger havde imidlertid Missionskaldet fremdeles vceret i hans Tanker, og da i 1884 store Opfordringer lod fra Arbeiderne paa Madagascar om forogede Arbeidskrefter, har han feet det forn et Kald til sig, som det forekom ham at vcere Synd at mod staa, og er nu Missionsprceft paa Madagascar. 20/^ 1876 i gamle Akers Kirke med Ingeborg Margrethe Bord oe, fodt 1853, Datter af Bagermester Jens Peter Bordoe i Christiania og Ingeborg Margrethe, fodt Andersen. (Kaldsbogen.) 4. lalob Bernhoft Gregusson, Son af Gaard bruger Gregus Samfonsen og Hustru Pernille Marie Berntsdatter, er fodt i Kvcedfjord den 19de August 1845, dimitteredes fra Tromso Skolelcerer-Seminnr 1865 og samme Aar ansat som Lcerer ved Vadso Borgerskole, nod her ved scerdeles Velvilje af Sko lens" Forstelcerer, Katheket G. A. Borgen, den forste Undervisning i fremmede Sprog, indtil han 1869 forlod denne Post og reiste til Christiania, hvor han strax sik en Timelcererpost i Geografi og Historie i en Forberedelsesklasse ved Nissens Latin- og Real skole. Ped Siden af denne Post fuldforte han sine endelige Forberedelser til Nxarnsn nrtinrn, idet han i Aaret 1872—73 ogsaa var Elev ved Hellbergs private Latinskole, hvorfra han dimitteredes til Universitetet og tog artiura 1873 med I^aucl, Aaret efter Nxarnsn philos, og 17/6 1878 theologist Embedsexamen famt Aaret efter den praktiske theol. Examen, samtlige med l^nncl. Sommeren 1879 udncevntes han til pers. Kapellan hos Provst Timmermann i Vefsen, 1880 til Sogneprcest til Sand (nu Bjarko) i Senjen og 1885 til Hogsfjord. * 23/3 1881 med Almustolelcererinde Aagot Juell, fodt 1859, Datter af Prokurator Severin Lovenstjold Juell. De have havi 5 Born. (Privat Meddelelse.) 24 Finno".

Finno. «finno. Du lille A paa Bukkefjordens Vover, Der gynger svagende omkring din Bred, Med Fuglesllng i lyse Birkcstoue, Vi elfte Dig, Du er vort Fødested.

Der lcerte ftrst Gud Herren vi at kjende, Der forst hans SkjMhed i hans Skabning saa. Naar HM i Luft Sollamven klart mon brcende, Naar Stjerneteppet over Himlen laa.

Saa gjerne Tanken dvceler i de Egne, Hvor ftrste Barndomsmorgen f^dt henrandt, Paa Sletter, Bakker, Hole — allevegne Vi SmaabMn tusind milde Glceder fandt.

Om Vaaren ledte vi i Astebakken Og fandt den fyrste Småblomst gylden stjM. Og Herren saa i Barneglceden Takken Og HMe i vor Jubel Hjertets BM.

Med Fa'r og Mo'r i Sommer- Aftenstund en Til Elim vandred vi saa mangen Gang Og scmked Liliekonval i Lunden, Mens med Christine vi om Herren sang.

Ved Bcekkens Bred af friste Egeblade Saa tidt vi fletted mangen deilig Krands. Fra Skudehaug vi Fjordens glatte Flade Sllll strlllllende i Aftensolens Glands.

Saa tidt vi sad i Prcestegaardens Haver, Saa gjerne — o saa gjerne sad vi der! Da fit af Gud vi mange ljcrre Gaver, Fik stjpnne Roser og sik sijMne Bcer.

Om Vintren vi fra lMe Falkescede Paa lynsnar Slcede foer i lystig Fart. Og Kinden blussed dobbelt frist af Glcede. Og Diet tindred dobbelt friskt og klart. Finno" 25

Du stjMne P, saa fuld af Varndoms-Minder, Saa fuld af Minder om Guds Faderhuld! Gud signe Dig, nåar Sol i Ast ovrinder, Og nåar den synker i sit Aftenguld.

SkjM Dalen^) er, hvori vi nu har hjemme, Vel stjonnere end Du, vor Fodezi»! Din milde Dnde vi dog aldrig glemme, Vor Kjcrrlighed til Dig stal aldrig dp. Gustava .

Finno Prcestegjceld bestaar af 2 Kirkesogne. Begge disse, baade Finno og Annexet Talgo, har meget gamle og mcerkelige Stenkirker. Efter en gammel Beretning stal Stavangers forste Biskop, Reinhald, have foranlediget, at Finno Kirke blev bygget. Efter hans Naad blev den bygget af Finn pna Hestbo ved Hjcelp af en Kollekt, fom 2 Munke innsamlede i England og Skotland. Ved famme Munkes Hjcelp stal Finns Broder, Aslak, have bygget Kirken paa Talgo, hvor man ogsaa lcenge efter viste Levningerne af hans Skibsnaust.

Blandt Prcesterne kunne vi give Beretning om fol gende: 1. John Baardsen. I et gammelt Skjode, hvis Afstrift findes paa Gaarden Idstebo i Vigedals Prceste gjceld, og hvis Original er strevet paa gammelt Norsk (Islandsk?) og senere, stjont uden Datum, sees at vcere skreven Onsdagen ester Trinitatis i „den scedelige Herre Haakons af Guds Naade Norges Konges 6te Negjeringsaar", omtales ovenncevnte John Baardfen at vcere Prcest til Finno; derfom man aninger, nt denne Kong Haakon hor vceret den sidste af dette Navn, nemlig Håkon VI, 1355—1380, har Hr. John skrevet Skjodet 1361. Dette Skjsde giver og den Oplysning, at Stjerneroerne har lagt til Finno Prcestegjeld. (Kaldsbogen).

*) Lyngdal, hvortil Pastor Gabriel Kielland 1837 blev forflyttet. 26 Finnfj

2. Mads Marlusson ncevnes 1576 som Sogne prcest til Finno. Ncermere om denne Prcest se Theo logist Tidsskrift 11, Side 260. 3. Hans Klingenberg ncevnes i en Attest fra Stavanger Kapitel fom Gnds Ords Tjener boende forst i Karmsund, senere paa Finno og derpaa ca. 1600 i Ly eller Timans Sogn og ligger begraven i Timans Kirke. Han havde en Son, Lauritz Skrifver, Borger mester i Bergen, og en Datter, kaldet Anne. Bande Augvaldsnces og Ly Knldsboger omtnler denne Prcest, men derimod ikke Finno Kaldsbog, se endvidere Theol. Tidsskrift 11, Side 268. 4. Elling Simonsen var den 3dje evangeliske Prcest paa Finno. Efter et gammelt Dokument ncevnes han allerede forn Prcest 1597. Han fad i Kapitlet 15de August 1611, og den ste Marts 1614 erklceredes et Wgtestab mellem en Pige og en bergensk Borger mesters Son ulovligt, fordi Elling havde trolovet dem uden hans Forceldres Samtykke og uden at foresporge sin Bisp. For denne Prcest havde Finno sine samtlige Indtcegter as Tiender og Landskyld. Blandt Kaldets betydelige Bygselgaarde var Ellensvigen eller Alsvigen i Strand Sogn Sceter for Prcesten paa Finno, hvor han grcessede sine Kreaturer om Sommeren. Hoet af den Gaard stal Prcesten have fort til Finno og ved denne mcegtige Tilhjcelp have fodet langt mere end Prcestegaarden ellers formaar. Fcehaugen til Prceste gaarden var dengang liden og blev forst i Reiersens Tid udvidet, da Bygselgodset med Sceteren vare fra tngne Kaldet og Prcesten maatte have alle sine Krea turer hjemme om Sommeren. (Theologist Tidsstrift II S. 236 og FinnF Kaldsbog.) 5. Mads Mortensen var ester et gammelt Doku ment Prcest paa Finno mellem Elling Simonsen og efterncevnte Samuel Lauritzen Lind. (Kaldsbogen.) 6. Samuel Lauritzen Lind var efter Faye til stede 20/2 1628 i et Kirkemode i Stavanger, sammen kaldt af Bistop Thomas Wegner. Kaldet har sand Finns" 27

synligvis paa hans Tid ei vceret omstobt. Han omtales som en begjcerlig og trcettekjcer Mand, der vandt den halve Del af Gaarden Naaden og en anden strax der ved beliggende V, Lango kaldet, fra Gaarden Ncer land og Fcehaugen Midhaugen, bencevnet fra Gaarden Kvame, og lagde den under Naaden. Ogsaa fortcelles der, at den i Prcestegaardens Udmark beliggende Ødegaard Dalen kom ogsaa under hans Bestrcebelse under Naaden. Denne Ødegaard har i gammel Tid ogsaa vceret beboet; nu tjener den ikke alene Naaden, men ogsaa Vigen til Sommerhavn, som den forste iscer gjerne kunde undvcere. Den horte til det deneficerede Gods; at dette stete, tilskrives Hr. Lind, fordi det kan vcere steet i hans Tid, eller han kan have blandet sig deri af denne Anrfag. Bevillingen paa Gaarden Naa den er dateret 24/2 1631 (se Norske Rigsregistrnnter VI Iste Hefte). Hr. Lind stal have havt 2 Dotre, der bleve gifte med Bonder, den ene til Gaarden Stennces, ven anden til Gaarden Naaden. Denne hed Karen og var Krobling. Hun blev baaret fra et Hus til det andet. Hendes Mand hed Simon; nåar hnn kom til Kirken, tog han hende af Hesten og bar hende ind i Stolen. Hun stal ellers have vceret ferm og ved sin gode Husholdning staffet Rigdomme i Huset; iscer stal hun for Melk og Smor, forn Naadeus Gaard stedse producerede i Overflod, og som hun solgte til Stavan ger, vundet aarlig mange Penge. Hvorlcenge Hr. Lind var Prcest paa Finno, vides ikke; men et gammelt Dokument, som fandtes blandt Knud Rasmussen Hesbos Papirer, udviste, at han e'udnu 1649 var Sogneprcest paa Finno. Etter dette hed hans Hustru Elen Mogensdatter. (Hovedsagelig efter Kaldsbogen) 7. Ssfren Ssfrensen. Om denne Prcest med deler Tradiiionen en hel Del. Man giver ham Skyld for Finno Kalds Forringelse. (Kaldsbogen.) 8. h/lag. Jens Pedersen Hiermann var (lsctor tQ6c»l. B<2NOIBL earioniouF) i Stavanger og ncevnes 28 Finno" forn fnadan 1666; thiLagmand Jakob Nafch i Stav anger, der eiede Gaard paa Talgo, „Gaarden" kaldet, degjcerede Dom over Anstanden mellem Gaar dene Melings og Allensvigs eiende Udmark i Strand Sogn, og derfor blev Jens Pedersen, som han be ncevnes, indvarslet at mode for sine to bencficerede Gaarde, Meling og Ellensvigen. I Stevningen har han ved denne Forkyndelfe undertegnet sig Jens Peder sen Hiermnnn. Der kan ikke vcere Tvil om, at Finno Kald da blev betjent af en Kapellan, foin beboede Prcesteqaarden og levede af de Smuler, der faldt fra sin Pastors Bord, og formodes, at denne betjenende Prcest knn har vceret Kapellan pro persona. Hier mnnn dode 26/^2 1671. * Anna Cathrina Nils datter, f. 1626, begr. 29/5 1690. En SM af disfe Mgtefolk var Peter Hiermnnn, der dpde 1689 som Sogneprcest til Ncerstrand (se Ncerstrand). En Datter, Anne Hiermann, begr. 1733, blev 1668 gift med Jens Godtzen, f. 5/4 1637, i- 28/g, 1713 Provst og Sogneprcest til Stavanger, Inbellcerer. Hun var hans anden Kone, med hvem han havde 5 Bc^rn. 9. Mathias eller Mads Tausan ncevnes 6te August 1672. Han var en Son af Bistop Christian Madfen Tausan (f 1680), blev 29/5 1668 Sogneprcest til lelse, hvor han var pers. Kapellan, 1669 Magister, 1672 Isotor tk6oi., "/12 1684 og 1685 sad han i Kapitelsretten i Christianssand, blev 1672 Pastor til s^inno, men lod dette Kald bestyre af en Vice-Pastor, ligefom Finno efter den Tid blev et Vice-Pastora:. Stiftet efter hans Enke Kristine er dateret Falnces Prcestegaard 15de August 1689.

Mtt-Mstom-. 10. Torner Reiersen, 1672—1699. Han er fodt paa Icederen, hvor hans Fader var Bonde, brugte og beboede en Plads og erncerede sig ved Malerhacmd vcerket. Han var i mange Aar Amanuensis hos Bistop Finno" 29

Tausan i Stavanger. Den ste Mai 1672 blev han ordineret til Vice-Pnstor til Finno, og samme Aar 10de Novbr. holdt han i Stavanger Bryllup med en Provste datter, Karen Christensdatter Hase, med hvem han avlede mange Born. Han stal have vceret en duelig og ordentlig Mand, der strev en for de Tider smuk og lceselig Hnandstrift, ligesom han var en rig Mand, men Nigdom hnr han neppe samlet i fit mnvre Kald, men dels erhuervet den i sin lange Tjeneste hos Biskopen, dels faaet den med sin Kone og ved Almuens Goddcedighed og Sparsomhed, ligesom den Tids bil lige Kjob pna Levnetsmidler maa i vore Dage synes latterlig. Saaledes kostede den Tid 1 Tonde Nug 1 Rdlr., 1 Td. Havre 48 Skill.; det bedste Slagtenod 2^2 Rdlr., 1 Mart Smor 4 Skill. o.s. v. Han kjobte og brngte Gaarden indre Ladstein, og reiste selv personlig mellem Prcestegaarden og Ladstein for nt tilse Gnards bruget paa begge Steder, og endnu i Pastor Bernhofts Tid fandtes Spor af den Vei, hnn stedfe reiste, og som af Almuen blev kaldet „Prcefteveien." Dn Enke scedet horte rsotor 8lllrc»lN i Christianssand til, saa havde han bestemt Ladstein til Bolig for sin Kone, og det gik efter hans Bestemmelfe. Af fine mange Bjsrn hllvde han ikke megen Glcede og sllll kun SMnen Christen i god Stilling. Denne blev 1712 Sogne prcest til Eidanger og tilsidst Provst i i nedre Telemarken Han dstde 46 Aar gl. Til Erindring om sit Fødested kaldte han sig stedse Christen Findp. De pvrige SMner bleve for Største delen SMcend. Den yngste, Reynert, blev hos Moderen og flyttede med hende, da hun anden Gang var bleven Enke, til Ladstein. Selv dFde han i Armod forn Husmand paa Pladsen Stennceshaugen. To af Neierfens DMre giftede fig med BMder. Den celdste, Randi, med Erik Stennces og Anne Marie med Halvor Ncerland. De øvrige DMre giftede fig ogsaa under deres Stand og ikke efter Faderens Dnste. Reiersen har antagelig vceret Prcest paa Finno' 27 Aar og dpde sidst i Aaret 1699, henved 70 Aar. (Finno" Kaldsbog). 11. Christian Nenner, 1700-1716, fodt i Stav anger af Forceldre Henrik Peterfen Reimer, Stiftsprovst og Sogneprcest til Stavanger, og Bispedatteren Johanna 30 Finno"

Humble, Datter as Stavanger Biskop Marcus Christen sen Humble (f. 1601, f 1661). Christian Reimer blev 1700 Prcest til Finno og cegtede Formandens Enke, Madame Neiersen, men avlede, faavidt vides, ingen Born med hende. Han gik i Knution for en kongelig Oppeborfelsbetjent og bragtes derved i stette Omstcen digheder. Han stal have vceret en begavet og vel talende Mand og for sine Prcedikener hver Sondag vcere hort af de omliggende Sognes Almue. Han fogte om nt faa Kaldets fratagne Tiende tilbage, men dette bevilgedes ikke, tvertimod mistede han ved Hoieste retsdom 1714 4 Tonder Tiende Korn nf Finno Hoved sogn. Dette tog han sig saa ncer af, at det blev en Pind til hans Ligkiste; han dode famme Aar. Paa denne Tid nod Prcestcenkerne pnn Finno intet Naad scns Aar, saa at hans Enke uforberedt maatte flytte til sin Eiendoms-Gaard Ladstein, strax Eftermanden kom. Denne var 12. Lauritz Hillmann, 1717—1725, fodt af Bondefolk paa Ben sondre Hille nnder Strands Prceste gjceld, hvoraf Tilnavnet har sin Oprindelse. Blev 1717 Vice-Pllstor til Finno. Han indgav til Stiftet Ansogning om nt nyde as de forhen Finno Kald bene ficerede Gaardes Skove den fornodne Brcendsel og Bygningstommer, og erholdt ogsaa af Stiftamtmann Lilienpalm og Biskop Nyrop Bevilling under 25de Oktober 1721 at nyde efter Udvisning Trcemnterinlier til Prcestegaardens Hnse og 40 Lces Brcendeveo narlig. 1725 reiste Hr. Hillmann til Kjobenhnvn, ftk Nordby Sognekald paa Samso og dode dersteds. Hans Enke Maren, fodt Undal, flyttede til Stavanger. (Kaldsbogen.) s><^4^ 13. Nils Windinn, 1726-1732, er fodt i Iyl- land, hvor hans Fader, Jens Windinge, var Forpagter en adelig Scedegaard. Mere vidste hverken hans i Aaret 1793 endda levende Enke ei heller hans Sviger son, Provst Hertzberg paa Finnaas; men gamle Folk have berettet, at Hr. Winding kom i Efteraaret 1726 yderst Finno" 31

fattig lil Finno, og da Hr. Hillmanns Enke endnu var paa Finno Prcestegaard, tog han Logi paa Faa hos Jacob Evensen, som var baade Klokker og Lensmand, og sorblev der Vinteren over. Aaret efter reiste han til Kjobenhavn, holdt Bryllup med en Murmesterd atter og sik med hende meget store Midler. Han arbeidede paa Prcestegaardens Huse og dens Jordvei; thi den hele Samling nf Myre-Agre, som kaldes Ovelven, SO. for Ladebygningen, lod han optnge, hvilket Ar beide kostede ham over 100 Rdlr. 1732 blev hnn Sogneprcest til Kinservig og nogle Aar efter Provst i Hardanger, -f 1757. Han var en ngtet og nf sin Menighed meget elsket Mand, der efterlod sig en anselig Formue. Hans Datter Christiane blev gift med Provst og Sogneprcest til Finnaas, Peter Harbo Hertzberg (f 1802), Fader til Ullensvangs bekjendte Prcest, Provst Nils Hertzberg (f. 1759 21^ ig4l). En anden Datter, Anne Sophie Winding, blev gift med Sogne prcest til Torvestad, Caspar Drejer (se Torvestad). (Kaldsbogen.) 14. Lars Hylling, 1732—1734, sik Finno Vice- Pastorctt 1732. Om hans Fodested og Herkomst vides intet; men da han kom til Finno, bestod hans Familie af Konen og hendes Soster, der omtales forn elstvcer dige og flinke Kvinder. Hnn led nf en tcerende Sygdom og var derfor vranten og vanskelig nt komme tilrette med. Hnn dode i Fasten 1734. 15. Mathias Stabel. 1735-1740, fodt paa Snnds Prcestegaard i Bergens Stift Nytaarsdag 1696. Hans Fader var Nicolaus Stabel, Sogneprcest til Sunds Kald. Moderen hed Catharina, fodt Bcerens. Hos Faderen, der siden blev forflyttet til Evindvig, blev han Perfonelknpellnn og var det i en Del Aar ikke alene hos sin Fader, men ogsaa hos 2 af hans Efter mcend. Hr. Lorentz Blomgren og Hr. Sommer. 1729 giftede hnn sig med Johanne a Moinichen, en Datter af Magister Jens a Moinichen, Sogneprcest til Nykirken i Bergen. Med hende avlede han 2 Sonner, 32 Finno"

Nikolaus Stabel, lustitsraad og Auditeur i So-Etaten, og Jens Stabel, forn fuccederede ham i Embedet. 1735 blev han Vice-Pastor til Finno. Ankom did 6te Novbr., forrettede Iste G. 13de s. M., og den paafolgende 30te blev han indfat. Paa Prcestegaarden forefandt han sin Formanas Enke i meget mnadelig Forfatning og tilsagde hende derfor Naadfens-Aaret, forn endda ingen Enke havde nydt. 1740 byttede hnn Kaldet med Sogne presten til Ncerstrand, Ole Thuesen. 16. Ole Thuesen, 1740—1746. Hvor denne Mnnd, om hvem der fortcelles saa mange Underligheder, er fodt, ved ingen. Han var Kapellan pro risrsona til Vestre Moland og boede paa Husmandsplndset Idderstnd under Molands Prcestegaard i en ussel Hytte, som kun havde et eneste Vindne. Der er iblandt andet fortalt om ham, nåar han nf Sognepresten var tilfagt at forrette ved Hoivaags Annex, begav han sig paa Reisen, altid tilfods. Mandag Morgen og havde en Dreng med sig, der bar hans Toi. Han tog da Kvarter paa den forste Gaard, og saaledes flyttede han Kvarter paa Tirsdag og folgende Dage, at han Lordag kom til Hoivaag, hvor han Sondag skulde gjore Tjeneste. Siden sik han Ncerstrands Kald, 1724. Paa Ncerstrand fandt han sig misfornoiet over den idelige Svcerm nf Fremmede, forn Foged Hundts Hus tråk til sig fra alle Kanter, og byttede det 1740 med Finno Vice-Pastorat. Han forrettede alminnelig Bededng 13de Mai f. A., blev ste Sondag efter Paaske eller 23de Mai indsat. Han var gift med Susanne H oyer, men ikke lykkelig, og avlede ingen Born med hende. Hun dode 16de April 1745, 60 Aar gammel, og Manden overlevede hende kun 1 Aar. Han dode 1746 og blev begraven Christi Himmelfartsdag den 19de Mai. Han strev sig gjerne Olnnn Olni Info, var en lcerd Mand, paapasselig i sit Embede, nidkjcer'for Ungdommens Undervisning og en dygtig Kathekisator, men med alt dette den besynderligste Mand af Verden. Naar han kjobte noget til Huset, maatte det vcere af bedste Sort, og da gav Finno" 33 han mere end Scelgeren begjcerede. Af hele Penge var han en stor Elster, derfor tingede han med dem, som begjcerede Forretninger, om hele Penge; nåar han fik dem, lod han sig noie med meget mindre. Engang paa Ncerstrandsfjorden reviderere han Offeret, han havde modtaget i Stjernero Kirke, og kastede overbord en del gamle To-Skillinger. Hr. Thuesen havde ellers som en Egenhed 3 Punge, som hnn kaldte „Store leppe", „Lille-leppe" og „Lomme-Tarald". I de 2 forste havde han Rigsorter og storre Mynter, som han stedse pudsede, i den tredje var Lommepenge, hvori han havde det, som indkom ved Forretninger. Naar han trcengte, laante han as en af „lepperne" og holdt derover under Dag og Datum et helt Regnstab. (Finno" og Ncerstrands Kaldsboger). Finno Vice-Pastorat blev derefter gjort til Annex under Ncerstrand.

17. Mathias Stabel, 1746-1762, den samme Mand, som ncevnes under No. 15. Han kjendte Finnos Usselhed og havde nu ogsaa lcert at kjende Ncerstrand som et Kald, der ikke betyder stort, og troede derfor ogsaa meget rigtigt, at Ncerstrand og det übetydelige Finno vilde forenede udgjore Levebrod, som kunde befri en Mand fra Nceringsforger, og indgav under danigst Ansogning derom efter Hr. Thuesens Dod, og samme Aar, nemlig 1746, blev det allernaadigst bevil get, hvorefter Hr. Stabel som anden Gang Prcest til Finno begyndte Embedets Gjerning 14de Sondag efter Trinitntis, men blev forst indfat 18de af NnZ. Provst Claus Winther i Stavanger. 2den Sondag eft. Trinit. forrettede Hr. Stabel sidste Gang; han blev syg efter Tjenesten og dode paa Finno Prcestegaard 290eJuni 1762, 661/2 Aar gl. Hans Lig blev fort til Ncer strands Kirke og der begravet den 17de Juli. Hr. Stabel var en brav Mand, nidkjcer for Guds Mre, utrettelig i at undervise Ungdommen og flittig i sit Embede. Hvordan Veiret end var, og hvad han endog 3 34 Finno" maatte lide paa disse Soreiser, forsomte han aldrig sit Kald; men han havde den Skjebne at blive miskjendt af Almuen. Efter nt Finno og Ncerstrand vare blevne nnnetterede, maatte han holde Kapellan, da Sognene Finno og Talgo vilde have Prest boende hos sig. Han havde ogsaa 2 Kapellaner: 1. Truls Christian Krvssh, fra 1751—1757, da denne blev forflyttet til Skudesnces (se Skudesnces). 2. Jens Stabel, hans Son, om hvem nermere nedenfor. 18. Jens Stabel, 1762—1763. Han er fodt i Evindvig 1732, blev i Stavanger ?/? 1757 ordineret til Kapellan riro til Ncerstrand og Finno nf Bistop Pnludnn, forn da var paa Visitats- Neise der. Den efterfolgende 7de August forrettede han forste Gang som Prest. 1760 blev han Faderen adjungeret med Sukcession paa begge Kald, og efter hans Dod anfat som Sogneprest den 14de November 1762, men han levede kun til 1763. Angreben af en grasserende smitsom Sygdom dode han den 10de Februar og blev begraven i Ncerstrands Kirke 17de samme Aar. Han var som Faderen en from og retstciffen Mand, der med Tiden lovede meget. Hnn dode i ugift Stand. Den gamle Madame Stabel, der levede igjen for at begrede baade Mand og Son, flyttede til Stavanger og dode faa Aar derefter.

Finno forn selvstendigt Sognekald. 19. Henrich Andreas Magnus. 1763-1767. Han er fodt i Stavanger "/i 1733, Son af Kjobmand og Kirkeverge dersteds Christian Magnus, f. 1707, f 22/1 1756/ af dennes forste AWestab med Kirsten Aagaard Seehusen (f. 1698, f 1754, Datter af Hans Seehufen, Sogneprest til Helland, og Mette Christine Buch. H. A. Magnus blev fra sin tidligste Ungdom holdt til Bogen og sat i Huset til Sogne presten paa Holland, Eiler Hagerup, af hvem han dimitteredes til Akademiet. Efter at have tåget sine Finno" 35

Embedsexamina konditionerede han nogle Aar hos sin senere Svigerfader, Fyrforfalter Morten Henrich Peter fen v. Fyren i Stavanger, derefter blev han Infor mator hos Kammerherre og Amtmcmd i Stavanger Henrich Wilhelm von Tillifch, og endelig, dn Stabel dode, fogte han, understottet nf en ypperlig Attest af Provst Hans Kamstrup i Stavanger, om at faa Finno og Talgo Sogne til et fra Ncerstrand serskilt Sogne kald, hvorom disse Sognes Almuer ogsaa under danigst nnsogte paa det kraftigste. Ansogningen blev bevilget; thi 1763 den 3dje Oktober blev han som Sogne prest til Finno indsnt. Han ligesom Hr. Stabel d. AZ. fortjener Heder og Tak af sine Eftermend for den Flid og Bekostning, de anvendte paa Prestegaardens Huses Istandsettelse. Hr. Magnus var en god Maud, besad gode Studier og Svrogkundstaber, men havde efter Bondernes Sigende et uforstaaeligt Mele paa Predikestoleu, dog var hau almindelig elsket. Han dode 18de Septbr. 1767 af et Slagtilfelde. * i4^ 1764Iohllnne Margrethev. Fyren*), f. "/n 1?35, s 8/i 1792, Datter af ovennevnte Fyrforfalter M. H. Petersen von Fyren og Hustru Christine Sophie Smith. (Houedsagelig efter Finno" Kaldsbog og Kiellands Stamtavle.) 20. Christen Ording, 1768—1779, er fodt 1723 i Laurvig, Son af Henrik lacobfen, Skipper og Kjob mand. Efter privat Undervisning blev han sat i Fredriksberg Skole og derfra dimitteret til Akademiet. Var nogle Aar Informator hos Kjobmand Frimann i « Bergen, blev derpaa af Konsiftorialraad Gert Geel> muyden kaldet til personel Kapellan. Efter eget Udsngn led han der meget ondt og blev der af denne Grund /?7?,l.l *) Hun cegtede 1770 Soren Schiøtz, f. 1735, -j- 1803, Byfoged i Stavanger og fenere Sorenskriver i SMdhordland, i hvilket LEgtestllb hun blev Moder til Sorenskriver Eiler Hagerup Schiøtz, f. 15/ n 1775, 9/^2 1855, og Sogneprcest til Tysnces Peder Schiøtz, der var Fader til Foged So"ren Daniel Schiptz, f. is/g 1796, f a/, 1863. Med Magnus havde hun kun en eneste SM, Henrik Andreas Magnus, der senere blev Sogneprcest til Ncerstrand og Skjold (fe Skjold). 36 Finno meget kort Tid, blev derpaa personel Kapellan hos Andreas Bjorn til Vestre Moland, hvor han befandt sig vel, indtil hnn 1768 blev Sogneprest til Finno. Der forrettede hnn forste Gang 3dje Juli f. A., blev 1779 Sogneprest til Bygland. Da han havde arvet meget, reiste han fra Finno som en bemidlet Mand. Han var stedse svagelig, plagedes af Stensmerter og levede kun kort Tid paa Bygland. Hnn dode ugift 1782 i sit 59de Aar. (Kaldsbogen) 21. Andreas Dybdahl, 1779—1788, fodt ved Dragaas Hytte i Trondhjems Stift 1740, hvor hans Fader, Henrik Olsen Dybdnhl, var Hyttestriver. Hans Moder var Elisabeth Andersdatter Schelderup, Datter af Andreas Schelderup, Sogneprest til Tolgen i Christiania Stift. Han blev i Slutningen af 1747 fendt til Roraas for at undervises af Ole Povefon Strom, hvorved han 1755 var bleven gjort bekvem til at indsettes i den lerde Skoles Mesterlektie, blev derpaa 1758 dimitteret til Akademiet af davcerende Rektor, fenere lustitsraad og Arkivar Gerhard Schoning. Efter sine Embedsexnmin^a reiste han 1761 til Norge, hvor han konditionerede som Informator flere Steder. Blev 1766 perf. Kapellan hos Just Thyrholm Wessel, Sogneprest til Tomset, og 29/ g 1779 Sogneprest til Finno, hvor han ankom s. A. om Aftenen, og den 1788 udnevntes han til Sogneprest til Skjold, den 2/1 1792 blev han af Biskop Tybring bestikket til Provst over Ryfylke og dode 1303. * 15/^ 1753 Nirgithe Christine Abo, Datter af Sokaptein. Kommnndor og Indrulleringschef Christian Nicolai Abo i Stavan ger. Provst Dybdahl skildres som en Mand af stor Retstaffenhed, et varmt Hjerte og grundig Lerdom og Kundstaber, iser i den gamle Historie. Han syslede kun med sine Embedsnnliggender og overlod Gnardens Bestyrelse til sin dygtige Hustru. Dybdahl efterlod sig 3 Born: 1. Christiane Elisabeth, gift med Gaardbruger Baard Olsen Asbjornshaug. 2. Anna Henrikke, f. 1791, og 3. Henrik, f. 1793, Jurist, Finnp. 37 senere Fuldmegtig hos davcerende Sorenskriver i Sond hordland Lars Hess Bing. (Kaldsbogen m. fl. Kilder.) 22. Georg Christian Bernhoft. 1788—1796. Han er fodt 3dje Oktober 1749 paa Gaarden Sannes i Drangedals Prestegjeld i Nedre Thelemarken af Foreldre Lasfenius von Rye, Major i Infanteriet, og Olava Bernhoft, var i Begyndelsen bestemt til den militere Bane, men efter sin Moders Bnste, der gjerne vilde se ham paa den geistlige Bane, begyndte han 1763 at lese Lalin og ' blev 1767 sendt til Roskilde latinske Skole, derfra blev han nf davcerende Rektor Profesfor Lysholm dimitteret 2den Novbr. 1771. I Decbr. f. A. tog han forste og Aaret efter anden Exnmen. Han havde derefter med Mangel og Fattig dom at kjempe, i hvilken Tid hnn besogte sine For eldre, som da boede paa Tonnewald Gaard i Byestad Sogn. Konditionerede derpaa nogle Aar dels i Gnd brandsdalen og dels i Christiania, paa hvilket Sted han foruden nt undervise Born undertiden holdt 4 Predikener om Ugen. Han tog Embedsexamen 1779, blev somme Aar Aftenscmgsprest paa Moss, 1780 personel Kapellan til Rollang. Paa Grund af Sogne presten, Hr. Urdals Sygelighed maatte han i dette vidtloftige, af 4 Kirker bestaaende Kald nesten alene bestyre samme, indtil Hr. Urdal afgik ved Doden 30te April 1786, og efter dennes Dod bestyrede han Kaldet i noget over 2 Anr. Den 15de Mai 1788 feirede han sit Bryllup med Christence Munk, og nogle Uger senere forlod hall Kaldet og reiste med Kone til Kzo benhavn. Udncevntes 1788 til Sogneprest til Finno og ankom dertil den 29/^ s. U. Pga Finno var han meget sygelig. I 1798 fik han Byglnnds Sognekald, men frafagde sig dette og blev 1799 Sogneprest til Sogndal i Dalerne, tog Afsted 1825 og dode i Egersund 1833. Paa FinnF ftdte hans Hustru hamHVsrn^^l. Hans Las fenius Bernhoft, f. 5/°, 1793, -j- som KoniroWr vY Stempelfor valtningen i Christiania 1851. 2. Olaus Bernhoft f. 1794, Hcmdelsmcmd, 5 i Bristol 29/ 1855. 3. Karine Fredrikte^Bern- 38 Finno" hoft, f. 19/ 1795, paa Gaarden Hauge i Sogndal 1849. Hun blev 12/ y 1822 gift i Sogndal med fin Fcetter Lassenius Christian Rye, der dMe efter 31/2 Macmeds Mgtestab 28/. 1822. (FinnF Kaldsbog, tfr. Stamtavle over Slcegten Bernhoft Side 98-107.) 23. Soren Georg Abel"), 1799—1804, er fodt 3dje Januar 1772 paa Sande i Mo Prestegjeld, Vvre Thelemarken, hvor Faderen, Hans Mathias Abel, f. 1738, -s 2/g 1803, da var Sogneprest. Moderen hed Elisabeth Knuth Normann, f. 1737, f iBi?. Ester at have nydt Undervisning i Faderens Hus blev han Aaret 1786 sendt til Helsingors Latinskole, dengang bestyret af Or. og Professor N. Treschow, af hvem han dimitteredes 1788, tog alle sine Exnminn med bedste Knrakter, blev Cand. 1792, og "/i 1794 blev han personel Kapellan hos sin Fader, som da var Sogneprest til Gjerrestad, og 26/7 1799 Sogneprest til Finno, og efter sin Faders Dod udnevntes hnn 2/12 1803 til hans Eftermand forn Sogneprest i Gjerrestad og fraflyttede Finno 2S/5 1804. '1813 Rid der nf Dannebrog. Storthingsmand fra Nedenes oa Robygdelagets Amt i 1814 og 1818. f 1920. (Se udforligere om hans Levnet John Aas: „Gjerre stads Prestegjeld og Prester" Side 151—157.) * 25/z 1800 Anne Marie Simonsen, Datter af Kjobmand Niels Simonfen i Nster-Risor, med hvem han blev Fader til 6 Sonner, af hvilke 2 fodtes paa Finno, nemlig Hans Mathias Abel og den beromte Mnthe matiker Niels Henrik Abel, forn fodtes ste August 1802 og dode 6te April 1829 under et Besog paa Frolands Jernverk, netop som Berlins Universitet vilde kalde ham til Professor. (Finnp Kaldsbog. Se endvidere Halvorsens Forflltterlexikon Side 40.) 24. Jacob Hansen, 1804—1824, fodt i Christi ansand 23/3 1778 af Foreldre Hans Stallemoe og Sophie lacobsdatter. Efter 5 Aars Undervisning i

*) So"ren Georg Abels Farfader var So"ren Abel, Raad- mand i Bergen, og Farmoder Margrethe Pedersdatter Hanning. Finns". 39

Christinnsllnds Skole dimitteredes han 1795 og tog Embedsexamen 1801. Efter at han i nogen Tid havde tjent som College ved Christiansands lerde Skole, udncevntes han 1804 til Sogneprest til Finno og den 24/4 1823 til Sogne, 1826 til Oddernes og 1834 til Viestad, hvor han dode 1841. * 1397 Char lotte Eleonora Meldal, der fodte ham 2 Sonner og 4 Dotre. (Finno" Kaldsbog.) 25. Gabriel Kirsebom Kielland, 1824—1837, er fodt i stavanger den 26de Januar 1796 af For eldre Postmester Jan Kielland (f. 1769, 7 1813) og Anna Dorothea Krufe (f. 2/3 1771, f s/g 1847). Hnn begyndte forst i sit 14de Aar al studere paa Herlufsholms Skole i Sjelland, fra hvilken han i 1816 dimitteredes til Kjobenhavns Universitet, tog anden Examen ved Fredriks norske Universitet med l^anci. rir-N C6t6riß og 1823 Embedsexamen med Hanci, blev 1824 Sogneprest til Finno og 2/g 1837 til Lyngdal, hvor han dode 20de April 1854. * 21^ 1324 Susanne Sophie Caroline Gustava Blom"), f. 1800, Datter af Toldinspektor i Stavanger Gustavus Blom, f. b/4 1758, s 8/1 1812, og Karen Petronelle Stolten berg, f. paa Aas Prcestegaard 26/4 1765 (?), 7 i Tons berg 25/ii 1837. — Pastor Kielland og Hustru have bavl 9 Born. Om dem findes nermere Underretning i „Stamtavle over Familien Kielland" Side 16—20, hvortil henvises. Sogneprest Kielland, der allerede som Student var vaagnet til snndt Liv i Gud, navn lig paavirket af Brodremenigheden, predikede med Liv og Inderlighed Korfets Evangelium, ligesom han ved sin Sjelesorg og hele sit Levnet forkyndte Kristus som Veien til Salighed og blev et velsignet Nedstab til Manges Omvendelse og Befcestelse i Sandheden. Ser lig virksom var han sor Guds Riges Udbredelse blandt Hedningerne og var blandt de forste Prester i vort Land, der vakte Sans i sine Menigheder for *) Om Fru Gustava Kielland fo"dt Bloms Slcegt se Stam- tavlerne i Personalhistorisk Tidsskrift IV Bind 2det Hefte. 40 Finno"

Missionssagen, ligesom hans fromme og nandeligt rigt begavede Hustru i det hele bistod ham som en ret Prestekone, saaledes var hun den egentlige Stifter af de nu faa talrige Kviudeforeninger for Missionen, idet hun fom Prestefrue i Lyngdal famlede endel Kvinder i sit Hus, hvor de arbeidede for Missionen, samtidig med at hun eller hendes Mnnd meddelte Etterretninger om denne. Efterhaanden dannedes der saa i det hele Prestegjeld Underafdelinger af denne Kvindeforening, hvilke famledes rundt om paa Gaar dene i Prestegjeldet hver Macmed. I Sammenheng med Prestefamiliens Interesfe og Arbeide for Mis sionen sinar det, at to af vore eldste Mifionerer, Oftebro og Udlcmd, begge fra Lyngdals Prestegjeld, meldte sig som Elever af den da i Stavanger oprettede Missionsstole. — Fru Gustava Kielland er kjendt over det hele Land forn Forfatterinde af det lille Digt „Liden Ekorn". Hun var idethele en rigt begavet, ogsaa digterist udrustet Natur, men har kun offentlig gjort lidet af originale Arbeider. I sit 82de Aar udgllv hun „Erindringer" fra sit rige Liv, en Bog, som dog hidtil ikke har veret tilgjengelig gjennem Boghandelen, men kun var bestemt for Slegt og Venner, medens dog senere Brudstykker deraf har veret meddelt i „Skillingmagasinet", „Norst Missions tidende" og „Kirketidende". Hnn dode den 28de Febr. 1889 i Huset hos sin Svigerson, Provst Hauge i , og blev begraven den paafolgende 6te Marts paa sin 89de Fodselsdag. Det var ikke blot hendes talrige Slegt nf Born, Borneborn og Bornebornsborn, men ogsaa en stor Skare af Venner og Bekjendte fjernt og ner, der stod fulde af Taknemmelighed og Vemod ved denne elskelige og rigt begavede Prestefrues Bort gang, men ogfaa enhver anden, der havde den Lykke at kjende hende, vil i hende favne en af de merkeligste Kvinder, vort Folk har eiet. Af hendes mange vatre religiofe Digte ville vi her kun anfore folgende: Finno" 41

Non. Frelser, o, lM dog min bedende Stemme, Vend Dig i Kjcerlighed naadig til mig! Lad mig din Fred og din Hvile fornemme, Holde mig trøstig i Livet til Dig!

Verden mig trykker og crngster saa saare, Ufred og Uro mig klemmer saa tidt, Mildne Du kjcerlig min strMmen.de Tåare Og gjFr mit Hjerte sagtmodigt og blidt!

Stil Du min Sjcel, nåar det stormer og bruser, Hcrv den igjen, nåar den synker forsagt, Og nåar mig Modgangens U.veir omfufer, Vis mig din store, din frelsende Magt!

Hjcelp mig min daglige Sysfel at drive, Du, som min Svaghed og Usselhed fer! Naar jeg forsagt og mismodig vil blive, Vis mig, hvor ncrr og hvor naadig Du er!

Styr Du min Tunge til Taushed og Tale, Styr mine Fpdder paa Idmygheds Vei! Du som forvist kan min Lcengsel husvale, lefus, o Jesus, forstyd mig dog ei!

Vcrr min Besijcrrmer, min Hjcelper, min Traster, Vis Dig for mig forn for Thomas tilforn, Og nåar omsider din Hvede du haster, Gjem mig i Laden iblandt dine Korn! Gustava Kielland

26. Boye Joachim Flood. 1837—1844. Han er fsdt i Skien 10de Angust 1806 som den nceft yngste af 11 Ssstende.. Hans Forceldre vare Peder Flood, Kjsbmand og' Stadshauptmand, og Inger Isrgine Isrgenfen. I hine trange Krigens Aar 1807— 1814 blev disses skonomisse Kaar saaledes forandrede fra Velstand til Armod, at man tcenkte paa at sende ham tilsss. Men Gud havde andre Tanker med ham. Etterat have frekventeret Skiens Stole kom han senere til Christiania i Huset hos en celdre Ssster, gift med 42 FinnF

Kapt. Kolbjsrnsen, og frekventerede paa samme Tid Christiania Kathedralstole. 1825 blev han Student, og Aaret efter tog han 2den Examen, uagtet han 'i den Tid maatte underholde sig tildels ved Informa tioner; navnlig var han i 2 Aar Huslcerer hos da vcerende Kammerjunker, fenere Postmester, Lsvenstjold paa Rafsnces ved Porsgrund; blev Cand. 1832, og 19de Decbr. ordineredes han til Kapellan pro psi-soua hos Provst og Konsistorialraad Aschehoug, Sogneprcest til Nakkestad, hvor han forblev i 5 Aar. 1833 blev han gift med Margrethe Cudrio Wright, Datter af Grosserer H. v. 0. Simon W. i Langesund, men dette AZgtestab vårede kun 91/2 Maaned, da hans Hustru dsde paa fsrste Barselseng, 1837 udncevntes han til Sogneprcest til Finns og tiltraadte Vinteren samme Aar sin Neise derhen efter i Langesund at vcere viet til sin afdsde Hustrues yngre Halvssster Ingerid v La urine Wright. — Egnen om Stavanger var ved Geistligs*) übesindige Angreb anklaget for at vcere HA.stcerkt gjennemsyret af herrnhutist Surdeig; fcerlig stempledes de elskelige Mcend Prcesterne, Brsdrene Gabriel og Theodor Kielland og Foged Schistz som vildfarende i Lceren. Med Frygt ncermede Flood sig Finns, hvis Prcest ovenncevnte Gabriel Kielland just havde vceret, men omstemtes snart, og denne for tidlig afdsde Gudsmand, dengang Prcest i Lyngdal, blev hans mest trofaste og tjcereste Aandsfrcende. Syv lykkelige Aar tilbragte han paa Finns. Befolkningen var ved hans Ankomst ovfat ved Anfcettelse af en Klokker, de ei vilde have. Det lykkedes ham dog at berolige famme og vinde den ganske for sig. Her paa Finns oversatte han Gotzners Skatkiste, der har oplevet 5 a 7 (?) Oplag. Blandt troende Venners Omgang i Stavanger, navnlig den cervcerdige Lcegmand John Haugvaldstad, vaktes hans Sans sor Missionen, og 1840 blev han Provst i Stavanger Provsti. "/»

Pastor Sandberg paa tzaa. FinnF 43 udncevntes han til Sogneprcest til Hitterdal, holdt sin Afstedsprcediten 11te og 12te Mai (Iste og 2den Pintse dag) 1845 i Finns og Talgo Kirker, og forlod Ben med sin Familie den 16de Mai s. A. I Hitterdal virkede han med Velsignelse til 1862, da han blev udncevnt til Sogneprcest til Hedrum. I de sidste Aar mistede han Synet paa det venstre Bie og led tillige af stcerke Gigtsmerter, hvorfor han i den sidste Tid var meget sengeliggende, og Juleaften 1873 indgik han til sin Herres Glcede, efterladende Enke og 10 Vsrn. 27. Frederik Christian Radich, 1844—1852. Han er fsdt 3dje Januar 1805 i Tune i Smaalenene af Forceldre Kammerraad og Foged Johannes Radich og Wilhelmine Christine Borchsenius. Sin fsrste Undervisning nsd han i Hjemmet i sin Faders Hus, siden frekuenterede han Borgerskolen i Fredriksstad, tog 1824 Uxa,ru6ii artium, og 1830 theol. Embedsexamen. s/8 1831 blev han pers. Kapellan hos Sogneprceften til Borge Isrgen Halmsted, og Decbr. 1844 udncevntes han til Sogneprcest til Finns. Den ste Mai 1845 ankom han til Finns og holdt Trinitatis-Ssndag sin Tiltrcedelsesprcediken i Finns Kirke, endnu ind en Pastor Flood havde forladt Ben. Radich blev 1852 ud ncevnt til res. Kapellan til Ullensaker, men tog plud selig Afsted fra den geistlige Stand uden at tiltrcede dette Embede. Han tevede siden som Privatmand og dsde 1872. 28. Svend Gjesdahl, 1852—1860. Han er fsdt i Christiansand den 30te Juni 1811 af Forceldre Hsker Ole Gjesdahl og Hustru Christine lacobsdatter. Sent sat til Studeringer dimitteredes han i sit 22de Aar fra Christiansands Kathedralflole. Fra Nytaar 1833 til Sommeren 1634 var han Huslcerer paa Landet. I Aurene 1837—1840 opholdt han sig meget i Christiansand, men maatte ved Siden af sine theologiste Studier bestjceftige sig meget med privatundervisning, tog December 1840 theol. Embedsexamen med 1,3.116. 44 Finno"

Som Kandidat var han fsrst Lcerer hos Baron Wedel larlsberg paa Brunlaug, derpaa i Fredriksvcern ved det af Stephani og Lange oprettede Institut og derpaa ved Borgerskolen i Christiania, 1852 udncevntes han til Sogneprcest til Finns og holdt sin Tiltrcedel sesprcediken i Finns Kirke Iste Ssndag efter Trinitatis 1853. "/io 1860 blev han residerende Kapellan til Domkirken i Stavanger og efter Provst Bruuns Dsl) 15/2 1878 Sogneprcest sammesteds, tog Afsted Somme ren 1888, forlod Stavanger 27de Juli s. A. og dsde i Christiania Iste December ncestefter af Lungebetcen delfe. ved Juletider 1845 Anna Kathrina Winsnces, Datter af Stiftsprovst Paul Winsnces^ der dsde 1889, 95 Aar gammel, og den bekjendte Forfatterinde Harma Winsnces, fsdt Strsm, der dsde 19/10 1872, 83 Aar gammel. (Hovedsageiig efter Firing og Stavanger Domkirkes Kaldsbog.) 29. Thorstein Hoel lersin. 1861-1872. Han er fsdt paa Vofs 1395, Ssn af Georg Burchardt lersin, f. 1767, Eidsvoldsmand, f som Sogneprcest til Voss 5/io 1827, og Maren Finde Ravn, f. 1768, f 29/ g 1851, Datter af Peter Andreas Ravn, pers. Kapellan til Haram. Th. H. lersin blev Stndent 1828 og Cand. 2/4 1834, blev derpaa personel Kapellan hos sin Svigerfader, Andreas Undal lersin, Sogneprcest til Os i ssndre Bergenbus Amt, 1836. I denne Stilling forblev han tii Uogangen af Januar 1850, da han ved Sogneprcestens Dsd blev ledig, men betjente som fungerende Sogneprcest Embedet indtil 14de Juni 1851, da han blev Sogneprcest til Dver berg i Vesteraalen, og udncevntes 2/3 1861 til Sogne prcest til Finns, men paa Grund af Sygelighed ssgte og fik han Afsted fra dette Embede 1872 med 400 Spd. i Pension. Han forlod Finns ?/? 1873 og flyt tede til Bergen ester at have bestyret Embedet lige til sin Afreise. Han dsde 1879. 24^ 1344 Elise Helene lersin, fsdt 1817, Datter af ovenncevnte Sogneprcest til Os, Andreas Undal lersin. Finno" 45

Slcegtnavnet lersin stammer fra Landsbyen lersie i Gjel land, hvor Stamfaderen, Dines Jensen, var Sogneprcest. Den nes SM, Jens Dinesen, ftdt i lersie 28/ g 1587, 1- 1634, var Biskop i Ribe, og SMnesMnen, Jacob Jensen lersin, f. 1633, -j- 1694, var Biskop i Stavanger og senere i Christianssand. Fra ham nedstammer ovennevnte Sogneprcest Th. H. lersin i ste Led, idet Bispens SM, Jens Jacobsen lersin, dMe 1704 som Stiftsprovst i Christianssand. Dennes SM. Sorenskriver Georg Bnrchardt lersin, -j- 1746, var Fader til Jakob Christian lersin, der dMe 1807 som Sogneprcest til Voss og var ouennceunte Sogneprcest Thorstein Hoel lerfins Farfader. (Sllllvel efter Finno" Kaldsbog som andre Kilder.) 30. Peter Johan Normann Meyer, 1873—1879. Han er fsdt i Stryn i Nordfjord 1841. Hans Forceldre var Pastor emer. Christian Meyer og Hustru Birgitte, fsdt Normanu. Efter at have gjennemgaaet Bergens Latinskole tog han Artium 1859 og theol. Embedsexamen Decbr. 1864, alle med l^ud, hoorefter han sirar afgik til North Shields i England som prcesteviet Udsending fra Foreningen til Evangeliets Forkyndelfe for skandinaviske Ssfolk i fremmede Havne. Som saadan virkede han der i 8 Aar, da han den 3dje Mai 1873 udncevntes til Sogneprcest til Finns, hvilket Embede han tiltraadte 19de Ssndag efter Tri nitatis (19de Oktober f. A.), da han holdt sin Tiltrce delsesprcediten ved Finns og 20de Ssndag efter Tri nitatis ved Talgs Annexkirke. Han berettede felv, at han uuder sin Virksomhed for Ordets Forkyndelfe i og udenfor Kirken havde haut mange glcedelige Erfaringer, og da Fslelfen af Trangen til et stsrre Sammenkomst sted udenfor Kirken blev alt stcerkere, virkede han sammen med kristeligsindede Mcend i Menigheden for Opfsrelsen af et Bedehus ved ludebjerget, der ved sin Indvielse i Hssten 1878 fik Navnet „Bethel". 25/1 1879 blev han Sogneprcest til Lsiten i Hamar Stift og holdt sin Afstedsprcediken ved Talgs ste Ssndag efter Paaske og ved Finns Christi Himmelfartsdag, hvorefter han afreiste fra Finns 23de Mai 1879. "1867 Inger Alette, fsdt Olsen, fra Christiansand, oer fsdte ham 2 Bsrn i England og 3 paa Finns. 46 FinnL.

31. Peter Schreiner HM, 1879—1884, Ssn af Grosserer i Simon Hsgh, er fsdt i Brevig 1847, tog 1873 Embedsexamen, blev 1874 pers. Kapellan hos Sogneprcest Mulertz i Eidanger, 1877 personel Kapellan hos Sogneprcest Lund i Tune og 1879 Sogneprcest til Finns. Her virkede han i 5 Aar, men maatte en Tidlang paa Grund af Sygelighed efter Lcegernes Raad ssge Afsted paa Vartpenge; da han var kommen mere til Krcefter igjen, forrettede han maanedsvis i Christiania Stift i ledige Embeder, og udncevntes 2?/^ 1887 til residerende Kapellan til Mel hus. Cathrina Elisabeth, fsdt Holmsen, med hvem han havde en Ssn, der er dsd, og 2 Dstre, der leve. 32. Frederik Wettergreen, f. 1847, Ssn af Sorenskriver i syre Thelemarken Ove Malling Wet tergreen, f. 1812, s »/n 1889, der fra 1858 til 1867 var Politimester i Stavanger, og Emilie Rasch. Cand. 28/5 1874, pers. Kapellan i Helland 1875, til Bamble 1876 og til Ssgne 1882, blev 1884 Sogneprcest til Finns. " Maria Lampe, Datter af Johan Fredrik Lampe, Sogneprcest til Bamble (f 1888, 77 Aar gammel).

Nenness. Et gammelt Sagn beretter, at Renness stal have sit Navn efter en Konge ved Navn Regner. Saro omtaler virkelig ogfaa en Kappe eller rig lorddrot af dette Navn. forn boede paa Renness samtidig med den 'danske Konge Frode Fredegode, hvorom ncermere kan lceses i Saxo. Han havde 2 Ssnner, Roller og Erik. Paa Vigefjeldet stal der efter Sagnet have staget et stort Slag mellem 2 Konger, og til Minde derom blev opreist en Varde eller stor Stendysse, som Renness. 47 endnu forefindes. Men om dette Sagn staur i For bindelse med Begivenhederne i Saxo, vides ikke. Erik stal imidlertid have boet paa Gaarden Dale, og endnu stal der i Ncerheden paavises Sporene af en Vei, som kaldes Kong Eriks Vei. Om Oprindelsen til Navnet Renness beretter derimod et andet Sagn fslgende: Paa Finns boede en rig Herse (Finn?), der tillige eiede Renness, der dengang endnu ikke var bebygget, og brugte denne V til Grcesgang for sine Nener, der af Navnet Reners (Renness). Renerne sattes iland paa et Sted beliggende ligeoverfor Finns, som endnu kaldes Nenuaren. Renness Prceftegjeld bestaar af 5 Kirker, nemlig Haustens Hovedkirke, Ssrbs, Aste, Hvidingss og Ulstein Kloster. Haustens gamle, nu nedrevne Kirke var ikke, som Kraft beretter, en Stenkirke, men en gammel rsd tjceret Bygning, hvis Altertavle bar Aarstallet 1624; derimod er Ssrbs Kirke en meget gammel Stenbygning, der i Middelalderen var et af de 14 kongelige Kapeller. Ulstein Klosters var i Harald Haarfagers Tid en Kongs gaard. Klosteret, hvoraf der endnu findes store og smukke Levninger, antages at vcere anlagt paa Magnus Lagebsters Tid og var et Auguftinerabbedi, helliget St. Laurentius. Kun en liden Del deraf benyttes til Kirke. Prcesterne efter Neformationen ere fslgende: 1. Palle Christensen, Sogneprcest til Hausten,, fik s/y 1579 Brev paa et Prcebende, kaldet Stenberg Prcebende, som vakcerer efter Hr. Anders lensssns Dsd og Afgang (Norske Rigsregistranter II 2det Hefte). Palle Christensen var gift med Gro (Grauff) lons datter, Datter af lon Gautesen Dahl til Svegen og Elline Eriksdatter Orm. En Ssn af ham, Christen Pallesen Trane, var Sogneprcest til Hsiland. 2. Rasmus Olafsen var 1576 Prcediker og Kapellan til Stavanger, sad i Kapitlet 1576. Han ncevnes allerede 1584 som Sogneprcest til Hausten, fik s. A. Brev at maa bekomme det fsrste Prcebende ved Stavanger Domkirke, dog at han stal bo og. 48 Renness. residere hos samme (Norske Rigsregistr. II 2det Hefte). 1594 is/i bekjendtgjorde Knud Knudsen, Befalingsmand paa Ulstein Kloster, og Rasmus Olafsen, Guds Ords Tjenere til Rendess, at de for Konsistoriet vare blevne forligte, saa at Knud afstoo til Rasmus, hvad Ret han havde til Ssrbs og Hvidingss, mod at Rasmus afstoo sin Ret til Utstein, og tillod Knud der paa egen Reg ning at holde en Prcestemand, paa det Knud desto oftere med sine Folk kunde saa Guds Ord at hsre. Dette skulde vare saa lcenge Knud havde Klostret. Siden skulde Klostersognet komme under Hyxkens (Haustens) Prcestegjceld igjen efter den Skik, Statholderen fatte derpaa. Rasmns Olaffen dsde den 6te Marts 1616. (Theol. Tidsstr. II Side 236 og 263.) 3. Soffren lensson, Sogneprcest til Renness, var tilstede ved et Kirtemsde i Stavanger 20de Febr. 1628, sammenkaldt af Stavanger Biskop, Th.s Wegner. 4. Bjorn Christensen, Pastor til Renness, var efter Faye gift med Anna Wegner, en Datter af ovenncevnte Biskop Wegner i Stavanger. Hun var fsdt 2"/6 1639. „Hr. Bjsrn paa Rendess" ncevnes som Fadder 1676 og hans Hustru „Anna, Hr. Bjsrns paa Rendess" "/s '^681. (Finno' Kaldsbog.) 5. lVlag. Thomas Bjornsen Low, Foregaaendes Ssn, sandsynlig opkaldt efter sin Morfader, Biskop Thomas Wegner i Stavanger, fsdt ca. 1660, ncevnes som Sogneprcest til Haustens Kald paa Renness og Provst i Stavanger Herred. Han var fsrft i nogle Aar Kapellan (sandsynlig hos Faderen) og dsde 1736 i sin Alders 76de og sit Embeds 51de Aar. Han stal have vceret en smuk, lcerd Mand og iscer en stor ?1ril0lc»FU8 I^tiuuB. (Treschows lubellcerere Side 312 og Faye Side 239.) 6. Soren Pedersen Hjelm, 1737—1748. Se Hjelmeland. 7. Wilhelm Steenolock, 1748—1773, er fsdt i Skien 9de Juni 1724, Ssn af Enewold Steenblock, der fsrst var Rektor og residerende Kapellan til Skien, Nennes^. 49 men blev senere Sogneprcest til Ssvde i Akershus Stift, hvor han dsde 1747. Moderen hed Martha Flood. Wilhelm Steenblock dimitteredes 1745 af sin Fader og udncevntes til Sogneprcest til Renness den 27/12 1748, ordineredes dertil den 9de Maris 1749, forflyttedes derfra til Vestre Moland 27/5 1773 og dsde der 21/3 1780. Steenblocks Kapellan var Henning limghans Bugge, fsdt i Vest-Finmarken 1747, diinitteret fra Trondhjems Skole 1768 og kaldet af Hr. Steenblock 1774, blev Sogneprcest til Molands Kald 4/12 1782 og derfra forflyttet til Hommedals Kald 24/7 1790. Vestre Molands Ministerialbog giver Oplysning om fslgende Perfoner, forn antagelig have vceret Pastor Steenblocks Bsrn respektive Svigerbsrn: 25/g 1779 dl)de John Coldewin Steenblock, 25 Aar gl.; 28/in 1779 cegteviedes Enewold Steenblock med Karen Landsvig Msglestue; 1781 cegteviedes Hr. Andreas Vugge og lomfrn Martha Steenblock; 1781 cegte viedes velcervcerdige Hr. Henning lunghans Bugge og Jomfru Inger Steenblock. 8. Christian Bendix Notting, 1773-1789, er -fsdt paa Strsmss den 4de Oktober 1738, hvor hans Fader, efter hvem han er opkaldt, var Kjsb mand og Stabskaptein. Moderen hed Maria Torkild sen. 1764 blev han i Kjsbenhavn ordineret til Lcere embedet og gik ud som Skibsprceft til Ostindien og China, i hvilken Stilling han gjorde 3 Neiser, ud ncevntes 1773 som Ssgneprceft til Renness og 1788 til Torvestad, hvor han som Provst i Provstiet dsde 23/g 1803. * Anna Beenfeldt, fsdt i Kjsbenhavn, der overlevede ham. Pastor Notting havde 8 Bsrn, blandt hvilke Ssnnen Bendix Bendix en Rstting, fsdt 1774, Cand. 1798, var perfonel Kapellan hos Faderen, blev fenere residerende Kapellan til Indvigen og 1816 Sogneprcest til Ulvik, hvor han dsde 1846. En Datter, Marie, gift Grsnningen, fsdt paa Hanskens 4 50 Rennes^.

Prcestegaard 6te April 1777, dsd i Haugesund 22/^ 1852, ligger begraven paa Haugesunds Kirkegaard. (Hovedsllgelig efter Torvestad Kaldsbog.) 9. Arve Christian Linde Heiberg, 1789—1809. Se Strand Side 15—17. 10. Lauritz Andreas Oftedahl. 1809—1817, er 5 5" fsdt i København 15de Mai 1781. Hans Fader var ,'/ Tsihuslsitnant Lars Larsen Oftedahl, en Bondefsn ,«, fra Gjesdal. Moderen hed Elen Andersdalter Evetoft, 2?^ 1843, 85 Uår gl. 1783 blev hans Fader anfat forn Fyrvcerker ved Nyborg Fcestning, hvor han da i 1790 blev indsat i Nyborgs latinske Skole. 1794 blev hans Fader Kaptein og Arsenalforvalter i Chri stiansand, og,L. A. Oftedahl blev da indfat i Christi anfands latinske Skole, hvorfra han dimitteredes 1796 af Rektor Salomon Gjsr, tog Artium 2^ 1797 blev 1801 theol. Cand. med I^aucl, anfattes famme Aar forn Hsrer og 1805 som Adjunkt ved Christian sands lcerde Skole, blev 1809 Sogneprcest til Renness, tiltraadte Kaldet 6/5 1810, 20^ 1817 reside rende Kapellan og 1825 Sogneprcest og Stiftsprovst i Christiansand og 1831 Sogneprcest til Eker, hvor han dsde "/s Vlev 1832 geistligt Medlem af Wasa-Ordenen. Msdte fra Stavanger Amt paa Nigs forfamlingen paa Eidsvold. Her indtog han en mode rat Holdning; ncermest regnes han til Grev Nedels Parti, men hans Virksomhed indstrcenkede sig til at stemme; derfor heder det i et af de Breve, som Riks forsamlingens Sekretcer, Sorenskriver Christie, sendte fra Eidsvold: „Man HMe ofte Dahl, Men aldrig Oftedahl." Oftedahl var bekjendt som en lcerd Theolog, der efter den Tids Maade ivrede stcerkt for Oplysnings -Udbre delse baade i sin Stilling som Prcest og Forfatter; saaledes udgav hlm, medens han var Prcest paa Renness, en Religions-Lcerebog, som udkom i 2 Oplag. Om hans svrige litercere Arbeider henviser vi til Renneso'. 51

Halvorsens Forfatterlexikon. '^^5 1807 Anne Norb erg, fsdt i Christiansand ?/i 1789, f 1867, Datter af Thomas Jensen Norberg og Elise Marie Mikkelsen. (Sllllvel Langes Fors.lexikon som flere andre Kilder.) 11. Salve Salvesen, 1817—1826, fsdt i Man dal 11te Decbr. 1788, blev i Aaret 1800 af sin Fader, Ole Salvesen, dengang Kjobmand og Glasmester, senere Mcegler, indsat i Christiansands Skole, men formedelst Sygdom udtagen igjeu 1803, dimitteredes til Kjsben havns Universitet 1808, blev theol. Cand. 1812, opholdt sig senerehen der Aars Tid, 7/5 1813 aflagde han i Christiansands Domkirke for Stedets Biskop den homelitiste katheketiste Prsuc. Fra den Tid opholdt han sig i Laurvig, hvorhen han var kaldet af denne Bys Sogneprcest til at vorde pers. Kapellan, hvilket han dog den Tid ikke tnnde, da han ikte ganske havde fyldt sit 25de Aar, blev 1814 Adjunkt ved Christian sands Icerde Stole, 1817 Sogneprcest til NennesS, hvilket Embede han dog fsrst tiltraadte 2den Ssndag efter Paaske 1818, blev 1826 Sogneprcest til Ssgne, 1834 til Oddernces, hvor han dsde 1862. * 29/ g 1815 Anna Marthea Moller, f. 21/2 1792, f i Mandal 2^ 1868. 12. Bernt Tobias Bessesen, 1626—1839, Ssn af Skipper Besse A. og Maren Foss, er fsdt i Chri stiansand 6te Oktober 1602, blev Student med Haucl fra samme Skole 1819. Han var derefter et Par Aar Huslcerer paa Fossum for Statholder Louenstjolds Ssnner og tog i September 1824 theologist Embeds examen med I>aucl. I 1825 blev han konst. Bestyrer af Middelskole, udncevntes 1826 til Sogne prcest til Nenness, sik 24/ia 1836 Bestalling som Provst i Stavanger Provsti, forflyttedes 1839 til Birid Sogne kald, s/3 1848 til Nces van Romerike, blev 1854 Provst i syre Romerike og 1855 Sogneprcest til Kvinherred samt 26/ g 1863 Provst i nordre' Ssndhordland. Efter Anfsgning erholdt hnn Afsked 1876 fra Iste April 1877. Han var Storthingsreprcesentant for Stavanger Amt 52 Renness.

1836 og 1836—37. Hon udncevntes 1876 til li. Bt. 0. 0. „for fortjenstlig geistlig Virksomhed" og dsde is/in 1887. i/io 1826 Andrea Frederikke Borup (f 25/g 1866), Datter af Bagermester Andreas Borup i Kjsbenhavn. (Halvorsens Forfatterlexikon Side 249.) 13. Frederik William Node, 1840— 1851. Han er fsdt 12te Marts 1802 i Bergs Prceftegjeld ved Fredrikshald, Ssn af Kaptein William Walter Node lfodt s/y 1765) og Cathrina Calmeyer (fsdt 2°/^ 1772, f 1853), theol. Cand. 1826, 1327 Sogneprcest til Flakstad, 21/1 1840 til Nenness. Entl. 2?/^ 1851 med en aarlig Pension 300 Spd., hvoraf 250 af Oplys ningsvcesenets Fond og 50 af Kaldet. Bosatt? sig esler sin Afsted i Egersund, hvor han dsde 7de Jan. 1^63. * 1827 sin Kusine S 0 p h i e A m a l i e Calmeyer, f. 25/g 1807, 7 23/y 1846, Datter af Johan Mathias Calmeyer, der dsde 1830 som Foged til Numedal og Saudsvcer, 58^/4 Aar gl., og Alette Martensen. 4 Bsrn ilive. 14. Thomas Hammond, 1852—1861, fsdt i Porsgrund 14de Juni 1808 af Forcelore Kammerraad og Toldinfpektsr Thomas Hammond (f. 26/^ 17^ -f 5/io 1828) og Hnstru Adelaide Rasch (f. 11/4 1785, -j- 26/1 1826). Student 1829, Cand. 1836, blev 1636 Timelcerer i Skien, 1839 Lcerer ved Borgerskolen, 1841 Timelcerer og 1852 Adjunkt i Fredrikshald, s. A. Sogneprcest til Nenness, blev 1856 konst. Lcerer ved Sstadetinstitntet, men samme Aar tilladt at forblive i sit tidligere Embede. Dsde i Stavanger den 1861, men begraven paa Hausten Kirkegaard. 28/^ 1638 Emma Bretteville (f. «/g 1809) fra Brest i Frankrige, Datter af Charles Eugsne le Normand, Marqnis de Bretteville, af en gammel Adelsfamilie fra Normandiet, og Hustrn Amelia Nitter fra Danzig. Hun var en Halvfsster til Statsraad Bretteville. Med sin Hustru havde Pastor Hammond 5 Bsrn, hvoraf 3 ilive. Rennes^. 53

Familien Hammond er efter Erlandsen as engelsk thi Thomas Hammond var den forske her i Landet af den endnu tilvarende Familie, forn i det l7de Aarhundrede indvandrede til Norge, hvor han nedsatte sig som Handelsmand i Trondhjem og i Nlmindelighed gik under Navnet Thomas Engelstmand. Han stal forhen have vcrret Proprietcrr til Ufford i England og varet Parlamentsmedlem og en as dem, der efter Cromwells Tilskyndelse underskrev Dpdsdommen over Carl I 1649, ligesom Broderen John Hammond, der var Oberst og Kommandant vaa Aen Wight, udleverede Kong Carl i hans Fienders Hcender, da han var flygtet til hin «2. Af denne Grund maatte denne Familie tåge Flugten fra England, da Kong Carls Spn, Carl 11, 1660 kom pllll Thronen. Af ouennceunte Kjstbmand i Trondhjem, Thomas Hammond, var Rennes^ Prcest en SMnesMs Sjsnnesons SM. Se Stamtavle over Familien Hammond. lSaavel efter Erlandsen Side 89 og 90». og Stamtavle over Slcegten Collett m. m. som privat Meddelelse.) 15. Christopher Andreas Lange. 1861—1870, Ssn af Alexander Lange, f. 1792, -f- forn entlediget Provst og Sogneprcest til Asker Vi 1867, og Christine Aal Castberg, f. "/g 1799, f paa Åster 1851, er fodt i Stavanger 10de Novhr. 1818, hvor hans Fader dengang var residerende Kapellan, dimitteredes fra denne Bys lcerde Skole 1836, blev Cand. s/s 1843, 1852 Bestyrer af Brevigs Borgerskole, 1857 personel Kapellan hos sin Fader i Asker, 1862 Sogneprcest til Nenneso og tiltraadte dette Kald 4de August samme Aar, 1870 til Flekkefjord og 1880 til Tved, hvor han dode den 26/^ 1862. Anna Hermine Steenbuch, Datter af Haus Sleeubuch, fordum Sogneprcest til Haaland oa dsd 1853 som Sogneprcest til Enebak. 16. Peter Marius Vrodahl, 1870-1675, fodt i Christiansand 26de Septbr. 1822, Ssn af Lsitnant, senere Toldkasserer i Egerfnnd Isak Peter Brodal)!, s. i Kragerø 25/^ 179^ Egerfnnd og Vtaren Arup, Biskop Arups Ssster, fsdt r Christian sand is/? 1790, 9/^ 1822. P. M. Brodahl blev Studenl 1840, theol. Cand. 1849, Kirkesanger i Rakkestad 1850, Emigrantpi cest i Amerika 1856, Stifts kapellan i Bergens Stift 1663, Sogneprcest til Renness 1870, til Lom 1875, til Brkedalen 1880, til Stsren 54 Renneso'.

1683, samme Aar Provst i Provstiet. 2 Gange gift, 1. Johanne Cathrine Hauff, Datter af Kjsb mand N. F. Hauff, med hvem han havde 10 Bsrn, hvoraf 6 dsde fsr Moderen, der dsde i Amerika. * 2. 2/5 1871 Johanne Marie Henriette Bnll, Datter af Kjsbmand Bull i Christiania, med hvem han har havt 3 Ssnner. 17. Anton Theodor Johannes Thygesen, 1876 —1885, er,,isd^i^ Skien den 9de Novbr. 1835 af Forceldre Kjsblncnio' Ssren Thygefen, f. i Skien 1807, -f "/5 1864, og Iduna Urania, f. Bstcher, f. 28/1 1812, f paa Nenness 1885. A. T. I. Thygesen dimitteredes fra Skiens lcerde Skole 1653. Efter at have abfolveret Lxg,ni6n artium modtog han en Hus lcererpost hos davcerende Alpinister Adam Lsvenstjold ved Tsnsberg. 1855 tog han Uxarnen artiuru med I.a.ucl', var derpaa I^/2 Aar Huslcerer hos Sogneprcest Glserscn i Thelemarken. Efter en alvorlig Syg dum vaktes hos ham en inderlig Lcengsel efter at stndere Theologi. Trods megen Sygelighed under kastede han sig theologist Embedsexamen med I^uucl; 1863 blev han ansat som Lcerer ved Nissens Latin og Realskole i Christiania, blev 1865 personel Kapellan hos Sogneprcest Buch i Holden, hvor han virkede til 1868, hvorefter han bestyrede Varteigs Sognekald 1/2 Aar, blev derpaa pers. Kapellan hos Sogneprcest Harald Mrich Sverdrup i Balestrand, hoor han virkede til han i 1675 blev udncevnt til resi derende Kapellan til Lindaas, blev 1876 Sogneprcest til Renness, hvor han virkede til sin Dsd Bde Juni 1885 efter lcengere Tids Svagelighed og 14 Dages haardt Sygeleie, efterladende Enke og 8 uforssrgede Bsrn. * s/o iß7i Gundelle Margrethe Sverdrup, f. 28/g 1847, Ssster til haus Eftermand i Kaldet S. B. H. Sverdrup (fe nedenfor). Sogneprcest Thyge fen var en begavet, samvittighedsfuld, stille og om gjcengelig Sjcelessrger, der ungtet sin svagelige Hel bred og de besvcerlige Ssreiser, som ere forbundne Rennes^. 55 med dette Sognekald, viste megen Nidkjcerhed, Alvor og Flid i sin Gjerning. Han var derfor elsket af sin Menighed; dette sik ogsaa sit Udtryk i det Mindes mcerke, som denne lod scette paa hans Grav, nemlig en Stolte af Granit med fslgende Indstrift: „Sogne prcest A. T. I. Thygesen, fsdt 1835, f «/« 1885. Menigheden fatte ham dette Minde." 18. Svend Borchmann Hersleb Sverdrup, fsdt 28de Novbr. 1853, Ssn af entl. Sogneprcest til Balestrand Harald Mrich Sverdrup, f. 1813, og Caroline Suur, Datter af Sogneprcest til Borre Jacob Rosted Suur, f. "/4 1777, f 1850, og Margrethe Elisabeth Bonesen, f 1857. S. B. H. Sverdrup blev Cand. 2/g 1876, senere Lcerer ved Augsburg Semina rium i Amerika, 1880 Notarius ved det theologiste Fakultet i Christiania, 1861 Lcerer ved Sogndals Folkehsistole, 1883 ordinerer som vikarierende Sogne prcest til Leganger, s. A. res. Kap. til Vestby, 1885 Sogneprcest til Renness. * i Borre 2/2 1883 Martha Johanne Hannevia, Datter af Skibsfsrer Edvard Pedersen Hannevig, f. 1814, f "/^ 1330, og Marthe Christine Christophersen, f. 2°/n^9, 1- 2/12 1884. 11. Karmsunds Provsti.

SludesNlrs Skudesncrs Prceftegjeld bestaar nu blot af 2 Kirkesogne^ Skudesnces eller Falnces og Ferkingstad. Af Prcesterne kjendes: 1. Anders Aslachson ncevnes 1619 som Sogne prcest til Skudesnces. «Personalhistorisk Tidsskrift II Side 235.) 2. Hans Bondesen, 1645—1674. blev Sogne prcest til Skudesnces 1645 og dsde 1674. «Skudesnces Kaldsbog.) 3. Hans Pedersen Tyrholm, 1674—1692, blev Sogneprcest 1674 efterat bave tjent i 10 Aar forn Kapellan hos Formanden. Hon var senere Provst i Provstiet. I sit Wgtestab med Annixen Peders datter havde han 3 Bsrn: Hans, Ellen og Anne Kristine. «Kaldsoogen.) 4. John Lauritsson, 1692—1696, cegtede Tyr holms Enke, men dsde allerede 1696. (Kaldsoogen) "5> 5. Jorden Nielsen Prahl, 1696-1725 (?), fsdt "^/ ca. 1660, blev 23/5 1596 (konf. 6/4 1700) Sogneprcest Provst i Karmsund. * Mette j^^Godtzen, f. 1666, begr. 1753, Datter af Provst /^ og Sogneprcest i Stavanger Jens Godtzen og Clnistine »^- Ssfrensdatter Vrnnsteen eller Heggelund. Hun havde Skudesnces. 57 forhen fra "/^ 1694 vcri et gift med Nils Mikalsen Alm, med hvem hnn havde en Ssn, Johan Alm, fsdt ca. 1700, f 1768. Med Pruhl havde hun efter Kalds oogen 4 Ssnner og 2 Dstre. Ssnnerne vare: 1. Jens Godtzen Prahl, -j- paa St. Croix, 2. Niels Brostrup Prahl, f. 6/12 1702, -s 2?^ 1743^ Sogneprcest i Sogn dal, samt 3. Tormod og 4. Axel. Ast Dstrene blev den ene, Maria Christina Prahl, der dode 1772, gift med Jochnm Nicolai Lampe, og dl'n anden, Sophia Amlllia Prahl, f. 1704, 7 h^ev 24/7 1732 gift med Lauritz Westlye og n,ed Lauritz Andersen Smith, f. 1716, -f- paa Blidenfol ved Stav anger "/12 1772. (Kaldsoogen, Personalhist.Tiosstr., Kiellands Stamtavle m. m. 6. Peder Schrsder, 1725—1756. Hans Fader, Johannes Schrsder^), f. 1650, var nederste Kapellan ved den danEe Kirke i Helsing sr 1684, eneste Kapellan 1692, blev 1711 udncevnt til Sogneprcest, men dode af Pesten allerede 11te Juli s. A. ' * Sophie Rosen meyer, Ssster til Bisvinde Deichmann, Datter af Carl Rosenmeyer, Svoger til Prcesident Nansen den yngre, f 1732, Moder til 10 Bsrn, af hvilke 4 dsde spcede nf Pesten. Deres ovennceunte <3?sn, Peder Schrsder, fsdtes 1700 og udncevntes til Sogueprcest til Skudes nces 1725, ankom dertil 1726 og dsde den Bde Matts 1756. * 1725 Bolette Kjsbke, f 1755, med hvem han havde 9 Bsrn, blandt hvilke Datteren Margrethe Gaarmann Schrsder blev gift med Christian Nyberg, Sogneprcest til Torvestad (fe Torvestad). (Skudesnces Kaldsbog og Gjessings lubellarere II S. 234.)

*> Peder Schrooers Farfader var Hans Schrpdei, f. ?/g 1609, Prcest kil Farp i Sjcellnnd 1646, -<- 1651, Anna lenodatter. Dennes Fader, Anders Schrøder, var Raadmand og Kjpbmand i Hadersleben, -s- 1630, Anna, Borgermester Christen Conetcns Datter i Hudersleben, -^ 1611 En Broder til Pastor Peder Schrøder til Skudesnces var Mag. Johannes Schrpder, f. 1696, -f som Rektor og lubellcerer i Fredriksberg 16de Mcn 1774, * Gunhild Pedersdakter Benneche, Svoger kil Pastor Djurhuus til Han paa Icroeren. «Gjessing: lubell. S. 234.) c 58 Skudesnces.

7. Troels Christian Kross, 1757—1802, f 1806, f. ca. 1722, Ssn af Christen Trulsen Krog*), f. 1670 paa Ssndmsre, f 1743, Kapellan til Lindaas, og Abel Margrethe Madsen, f 1778, Datter af Johan Madsen, f 20^ 1719, Provst og Sogneprcest til Lind aas. Troels Chr. Krog dimitteredes 1743 as Bergens dygtige Rektor Steenssen, var derpaa 6 Aar, fra 1751' til 1757, Kapellan hos Vice-Pastor til Finno Mathias Stabel. Fra 10de Juni 1757 til ste Febr. 1602 levede og virkede han med Velsignelse som Sog neprcest til Skudesnces. Paa Opfordring as Mathias Wilhelm von Scheel, Amtmand i Stavanger, udarbeidede han en vcerdifuld Beskrivelse over Karmsunds Provsti. I hans Embedstid stansede Sildefiskeriet 1784, hvor ved Kaldets Indtcegter meaet iudstrcenkedes. Han tog Afsted 1802 og dode 10de April 1806, ncesten 84 Aar gl. * Helene Sophie Meyer, Datter af Hans Meyers, fsdt 1685. 7 "/? 1743 som Sogneprcest til Manger, og Antoinette Augusta From, Datter af Foged i Brkedalen Jorgen Pedersen From. Fslgende Prcester vare personelle Kapellaner hos T. Chr. Krog: 1. Christen Heibera. Kahrs, f. i Beraen 1750, Ssn af Provst i Ssndhordland og Sogneprcest til Fjelberg Dittmar Kahrs, f. 29/ g 1713, -f i7/i 1785, og Iste Hustru Cecilia Catharina Heiberg, f. i Sogndal ca. 1717, -f- 1763. Chr. H. Kahrs blev > Student fra Fredriksborg Latinskole 1766, theol. Cand. u/lo 1776, blev personel Kapellan hos ovenncevnte T. C. Krog i Skudesnces 24/^ 1777 og dertil ordi neret af Biskop Eiler Hagernp i Stavanger Domkirke

*) Christen Troelsen Krog var atter SM as Troels Christian Krog, -j- Decbr. 1706, Sogneprcest til Arstcmg fra 1L73 til 1706, z og Elisabeth lakobsdatter Bandzbill eller efter Erlandsen Maren de Fine, Datter af Pastor Jørgen de Fine, dMe 1695. **) Hans Meyer var atter SM af Mag. Edvard Meyer, f. 1647, -j- 1716 som Provst og Sogneprcest til Prkedalen. Denne atter SM af Hans Edvardfen Meyer, f^rst Forvalter i Slots- haven hos Kansler Ove Bjelke og siden Foged i Strinden. Skudesnces. 59

i«/g 1778, Skibsprcest paa Orlogsstibet „Den norske Love" 1788 samt Sogneprcest til Egersund og Ogne 24/ g 1790, f i Egersund 1802. i Torvestad 2/9 1791 Anna Marie Bull, antaqelig fodt i Sort land 1770, f i Overhalden 1810, Datter af Soren skriver i Nyfylke, Karmsund og Hesbs Henrik Helland Bull, f. i Hitteren ca. 1732, f i Vigedal 1797, og Elen Christine Motzfeldt, f. i Ringsaker 1739, f i Orkedalen 21/2 1812. 2. Hans Jacob Grogaard. Denne aandfulde og elskelige Maud, saa vel bekjendt af sin Lcesebog for Bsrn, er fsdt i Hof i Solsr 5/4 1764, <^sn af Johannes Grsgaard, der dsde forn Klokker og Lcerer ved Kathedralstolen i Bergen 1800, blev Stndent fra Bergens Skole 1781, theol. Cand. 1764, derpaa Huslcerer hos Provst Heiberg i Skjold, hos hvem han 1786 blev personel Kapellan, 1789 ligesaa hos ovenncevnte Provst T. Chr. Krog, hvis Datter Anne Marie han cegtede, blev 1797 reside rende Kapellan til Viestad, 1811 Sogneprcest til Vestre Moland og 23/ z 1822 ligesaa til Bergens Nykirke. Var 1814 Medlem as Nigsforsamlingen paa Eidsvold som Iste Neprcesentant for Nedences Amt, blev 1832 geistligt Medlem af Wafa-Ordenen og dsde i Bergen 22/3 1836. Af Truls Krogs Bsrn mcerkes: Ssnnerne Wil helm Frimann Krog, f. "/z 1767, Amtmand i Stavanger fra 1814 til sin Dsd 1825, og Fre drik Arentz Krog, hans Eftermand (fe nedenfor). Af Dottene bleve Anne Marie Krog, f. 1772, f 1851, * 1792 med H. I. Grsgaard (se ovenfor), Abel Margrethe Krog, f. 1773, f med Johan Fredrik Hansen, Sorenskriver i Sond hordland, f. paa Moss 1766, f i Skonevig 1814. (Skudesnces Kaldsbog, Langes Forfatterlexiton, Fayes Bispehistorie, Stamtavle over Slcegten Bull m. m.) 8. Frederik Arentz Krog, 1802—1845, oven ncevnte Provst T. C. Krogs Son, er fodt poa Sku desnces 28/^ 1769, blev theol. Cand. 1792, blev fsrst ref. Kap. til Eidanger og Brevig og 1802 Faderens 60 Skudesnces.

Eftermand forn Sogneprcest til Skudesnces. Han var en Tidlang Provst i Karmsund, under Krigen Divi sionschef ved Kystvcernet og blev 1813 Nidder af Danne brog, f paa Skndesnces 1845. Valentine Biraitte Marie Larfen, f. 1775, 7 1852, Datter af Ulrik Fredrik Larsen, Kontrollsr ved Skuespillet, og Dorothea Lundholm. Kapellaner, som bistod Provst Krog i Embedet, vare: 1. Hans Ssn lorgen Sver dNljl Kross, f. 1805, blev 1833 pers.' Kap. hos sin Fader og 1840 Soaneprcest til Flakstad, hvor han dode 1847. * 1839 Anna Brinchmann, Datter af Toldbetjent Brinchmann i Skudesnceshavn. 4 Bsrn. 2. Helmit Gabrielsen, Ssn ai Kjsbmand H. Gabrielsen i Stavanger, f. 1812, Cand. 10/9 1835, perf. Kap. til Skudesnces 1841, -f 1843. Wilhelm ine Nandulff, f 1891 i Stavanger, 81 Aar. 3. Hans Jensen Blom, se Tnsvcer. — Provst F. Krog havde 12 Bsrn: 1. Troels Chr. K., f. 1800, 7 1881 forn Toldbetjent i Aasgaardstrand. 2. Anna Christine K., f. "/2 1802, f °/i 1880, 1) l»/i 1829 Kjobm. C. M. Petersen i Egersund, 7 1836; 2) 16/7 1642 Distrittslceae C. A. Low old i Stavanger, f. 1796, -r 1856. 3. Ulrik Fre drik K., f. 20/4 1804, i Vl2 1882, Optikus og Juster niester i Bergen. 4. Isrgen Sverdrup K., se ovenfor. 6. Helene K., -j- svcrd. 7. Helene Sophie D0r 0 t h e a K., 7 186? ugift. 6. Ole B o r ch S ch ou b 0 K., 7 1880 som Lensmand i Skudesnces. 9. Johan K., f 187? som Kjsbmand i Flekkefjord. 10. Valen tin K.,f"/81890 ugift. 11. Fredrikke K.. f 1848, var gift med Nrngsbestyrer I. C. Hemsen paa Ton, 1' 1890. 12. Jacob K., f. 1821, 7 "/g 1888, Bestyrer af Fredriksberg Vcerk paa Sjcelland. 9. Chriftian Severin Bloch Wille. 1846 - 1852, Ssn af Jacob Andreas Wille, f. "/g 1777, 7 som Sogneprcest til Notters 1850, og Maria Petrcea Bloch, f. 22/2 1780, Datter af Sogneprcest Christian Bloch og Mette Bugge Eylerts, er fsdt i August 1809, Skudesnces. 61 Cand. 11/9 1832 med ll_.uucl til alle Examina, s. A. Kapellan bos sin Fader paa Nottero, 1638 res. Kap. til Fredriksstad og Overlcerer ved Nealstolen samme steds, ndncevntes 1846 som Sogneprcest til Skudesnces nied Forpligtelse at finde sig i Bukkens mulige Fra stillelse, hvilket faudt Sted Iste Januar 1849. Loven af 1845 om Sildetiendens Ophsr mod Godtgjsrelfe var ligeledes traadt i Kraft Iste larmar 1849, hvilke Disposiiioner havde til Folge en Forringelse af 600 Spd. i Kaldets aarlige Indta'gter. Han blev Provst i Karmsund i 1850 og udncevnt til Sogneprcest til Ncess i Hedemarken 23/ g 1852, til hvlttec Kald han drog med Hnstrn 2°/ gs. A., blev 1863 forflyttet til Skjeberg og entlediget 1685. Sophie W ett er gre en, med hvem han har l 0Born. 10. Abraham Andreas Bendele, 1852-1881, Ssn af Amtmand Claus Bendele, fodt 1778, dod forn Justitiarins i Christiansand, og Atagdalene Catrine Pihl, f. ca. 1786, 7 ca. 1848/ Datter af Provst og Sogneprcest til Vang i Hedemarken Abraham Pihl, f. 3/ia 1756, 7 20/5 1821, og Anna Cathrina Neumann, f. 6/3 1764, 7 29/g 1850 ' Pastor A. Vendete er fsdt i April 1809, blev Cand. "/2 1837, blev 1841 Lcerer ved Christiania Borgerskole, ' "/g 1644 resid. Kapellan til Pcttby og is/9 1852 Sogneprcest til Skudesnces, hnorfra han den 3dje Inni 1881 paa Grnnd af Le gemssvaghed blev af Naade entlediget med en aarlig Pension af Oplysningsvcesenets Fond stort 3000 Kr. Bosat paa Hamar, gift 1841 med Ca t hink a fsdt Ib fen, fsdt 1815?^' 11. Thomas Heinrich Moinichen Drsted Plahte, 1882—1890, Ssn af afdsde lustitssekretcer ved Chri stiansands Stiftsoverret Christopher Plahte og Hustru Margarethe Bredal, f. Moinichen, fsdt 11te Mai 1834, Cand. I^2 1861, blev 1863 Nndenlcerer ved Christi anfnnds Borgerskole, 1864 vikarierende Lcerer ved Sskadet-Institutet, 1865 Bestyrer af Veffens Lcerer stole, 1869 Sogneprcest til Bxnces, 1876 til Tysvcer, 62 Skudesnces. 1880 Provst i Karmsund, 1882 Sogneprcest til Skudes nces, 1890 til Holme. * 1867 Ellen Birgithe, fsdt Johnsen. 12. Einar Borchgrevink. Ssn af Henrik Chri stian Borchgrevink*), der i Marts 1891 dsde som Sogneprcest til Nces paa Hedemarken, og Mette Mar grethe, fsdt Dsderlein, er fsdt i Urland i Sogn 6te April 1849. Han nnderkastede sig Nxainyn artium 1867, anden Examen 1869, theologisk Embedsexamen 5/g 1874, praktisk theol. Examen 1875. Fra Vaaren 1875 til UdglMgen af 1876 assisterede han sin Fader, Provst Borcharevink i Nces, med Prcediken og den svrige Del af Prcestens Gjerning, hvortil han som Kandidat havde Adgang. I Vegyndelsen as 1877 tog han Ophold i Christiania, hvor han ved Siden af nogen litercer Virksomhed (se Halvorsens Forfatter lexikon) dels assisterede i Christiania indre Mission og i Lutherstiftelsen og dels underviste paa et Par Skoler > og i Privattimer. 1880 ansattes han som Forstander for Odragelsesanstalten „Toftes Gave" (Helgsen i Mjssen), hvilken Stilling han indehavde til Udgangen af April 1883. Februar 1883 udncevntes han til Sogneprcest til lelse, hvor han tiltraadte i Mai Md. s. A., udncevntes Mai 1890 som Sogneprcest til Sku desnces, hvilket Embede han tiltraadte Hosten samme Aar. HansHustrn er Inlie Negine, f. Glsersen, Datter af Provst Christian August Gloersen, der 1885 tog Afsted som Sogneprcest til Elverum og dode i Christiania 21/4 1890. En Broder af Pastor Einar Borchgrevenk er Christian Dsderlein Borchgrevink, Missionsprcest paa Madagaskar. Om hans litercere Arbeider se Halvorsens Forfatterlexikon Eide 410.

5) H. C Borchgrevink var atter SM af Hans Peter Borch- grevink, f. 1781, Sogneprcest til Thoten, og SonnesM af Kenrik Christian Borchgrevink, f. paa Rpraas 1732, 4/^ 1807, Provst og Sogneprcest til Thoten. - Augvllldsnces. 63 Augvaldsnoes. I Augvllldsnces findes flere Oldtidsminder, navn lig Kirken, hvoraf Koret endnu bruges og hvis Skib omgiver eu inden ifat Trcebygning, der nu bruges til Gudstjeneste i Forening med hint Kor, der er bygget 1244 af Haakon Haakonfen den Gamle. Man har ingen Efterretning om, nåar den er kommen i den Tilstand, den nu findes. Ved Kirken staar en Bauta sten, 13 Alen hoi, kaldet „Marias Synaal", en anden ligger ved Skibets nordre Dor; men om disse har stanet paa Kong Augvald og hans Ko's Hsi er uafgjort. Af Prcesterne kjendes folgende: 1. Larll ncevnes 1298 af Faye som Prcest til Augvllldsnces (se hans Vispe- og Stiftshistorie Side 31—33). 2. Aslever Guthormsen var efter Trondhjems Domkirkes Bestrivelfe Prcest i Angvaldsnces 1446. 3. Michel Schytte var efter 1546 Prcest i Angvaldsnces, da han ved dette Aar sees at have vceret Prcest i Vanse, hvor han efter Vanse Kaldsbog stal have vcerel den fsrste evangeliske Sognevrcest. Dette bekrcestes ogsaa af Christopher Sigurdsen, som fra 1575 til 1601 var Kannik i Stavanger og Provst i Karmsund, og som uuder 7de Juli 1576 beretter, at samme Michel Schytte for 30 Aar siden var Prcest der og forfall sig mod den mcegtige danske Lensherre Este Bilde, bckjendt under Navnet Kirkebryderen, der lod Prcesten bortfsre som Fange til Bergenhus, og da denue ei senere vilde modtage Kaldet, blev fsrst Stats skriveren paa Bergenhus, senere Biskopen i Stavanger forlener med dette Embede, hvor de stulde bolde en Kapellan, og fik da Prcestebolet (50 Monathsbol alm. 37 Lsb). Schytte sees at vcere dsd eller fratraadt Embedet 1561. (Augvllldsnces Kaldsbog, Fane S. 146 og Const. Flood: „Listerlllndet" S. 153 m. m. 64 Augvllldsnces. 4. Christopher Michelsen, Ssn af ovenncevnte Michel Schytte, fik "/? 1561 Brev paa Kaldet efter Faderen. 5. Hans Klingenberg, fe Finns Eide 26 og Theologist Tidsskrift II 5.'268. 6. Christopher Sigurosson var Kannik og Sogneprcest eller rettere Bispens Vikarins paa Ang valdsnces, som da var Bispens Sognekald. Han er sandsynlig, den olrriBtoplrc>ruB Btav«,riF6rienBi3, som 1553 blev optagen ved Nostocks Universitet. 1570 den 22de August blev han ved Kongebrev beordret at aflevere fordum Biskop i Stavanger lon Gnttormsen Stokke Prcebende. Som Kannik og Provst i Karm sund forekommer hans Navn ofte i Kapitlets Moder. 1574 overdrog Kongen ham Kongetienden af Angvalds nces, da han havde beklaget sig over, at han sidder paa Alfarvei og meget besvceres af Gjcesteri (N. N. II S. 224). Han ncevnes endnn 1605 som ncervcerende ved et Kirtemsde i Stavanger (se Faye Side 133, 179, 204. 216). 7. Abraham Engelbrechtson, 1611— 1640, var Lektor i Stavanger Domkapitel og Provst i Karmsund. Han lan i en lang Strid med Biskop Scavenius i Stavanger om Gaardene Vaage, Norduold eller Melde, om hvilket udfsrliqere kan lceses i Fanes Christiansands Stifts Vispe- ocs Stiftsyistorie Side 216—218. Om ham foncelles, at han skal have svaret Christian IV, som spurgte ham, hvorfor han bar saa kort Kjole, at denne var bleven beklippet tilligemed Kaldet. Han stal senere vcere bleven entlediget. (Augvllldsnces Kaldsbog, Theol. Tidsflr. II Side 241, Faye og Personalhist. Tidsstr. V.) 8. Christen Bentson Slaaning, 1641-1685, fsdt ca. 1611, havde forhen vceret Chrlftian IVs Skibs prcest og troes at vcere i Familie med den Jacob Skllllning, som ved Neformationen blev Biskop i Vi borg. Han var tillige Provst i Karmsund, og da Prcestegaarden i hans Tid var meget forfalden og Augvllldsnces 65 hans Indkomst var ringe, bleve Bsnderne i Skrivelse af s/2 1643 opfordrede til at hjcelpe ham (Norske Nigs-Negistr. VIII Iste Hefte). Man har endnu en Attest fra ham, ndstedt den 17de August 1676. Han stal i 1665 have viet Torfceus med Anna Hansdatter (Danes Bygdesagn II S. 122), og hans Portrcet findes i Augvaldsnces Kirke, malet 1663 i hans 52de Aar. Han var gift med en Datter af Anders lohn fen, forn efter Skaanevigs Kaldsbog levede 1590 og var dette Gjcelds 2den lntherste Prcest, og avlede med hende fornden Dottene 8 Ssnner. (Pers. Tidsstr. VI S. 133, Augv. Kllldsb. og N. Nigsr.) 9. Bent Christensen, 1685—1688, Ovenncevntes Ssn, har sandsynlig vceret Kapellan hos Faderen, men var kun Prcest i 3 Aar, da han dsde mod Slut ningen af 1688. Der bemcerkes om ham: „Hafde een slem Vane hengiven til Drik." med sit Ssstendebarn Karen Eliasdatter, Datter af Elias Andersen, Sogneprcest til Staanevig, f 1690, og hans anden Hustru, Elisabeth Lauritzdatter Galtung. lKaldsbogen, N. Rigsr. og Pers. Tidsstr.) 10. Christen Heggelnnd, 1689—1695. Han kom til Augvllldsnces 1689 fra Snodstrup pr. Fredrik snnd i Sjcellano, hvor han forhen stal have vceret Prcest i 10 Aar og efter Kaldsbogen havt ' en Kapellan ved Navn Lncas Friis. Han dsde 1695 og var gift med Anne Henne Moller, med hvem han efter Snod strups Kaldsbog havde fslgende Bsrn, fsdte dersteds: 1. Christian Detleff, dsbt 1679, begraven 1685. 2. Mickel. dsbt 24/ g 1681, vegr. Vu 1687. 3. Detleff, dsbt 2^ 1685, f (?). 4. Christina Dit lovia, som synes at have vceret den eneste af hans Born, der har opnaaet en voxen Alder, idet hun efter Snodstrups Kaldsbog blev dsbt 29/4 1686 og ester Augvaldsnces Kaldsbog var gift med Sr. Didrich Petersen og „har lcevedt indtil 1773 i Juli", og endelig Z. Ide Sophia, dsbt i Snodstrup Vo 1687, begr. 21/» s. A. (Kaldsbogen, Pers. Tidsstr. VI S, 133 og Meddelelse fra Sogneprcest kil Snodstrup V. Schmidt Phiseldeck.) 5 Augvaldsnces.

11. Andreas Heggelund, 1695—1710, Oven ncevntes Broder, underskrev siv Embedsed i Stavanger den 18de August 1695, blev Provst i 1708 og dsde i 1710. I hans Tid afbrcendte Prcestegaarden. I Perf. Tidsstr. I S. 16 og ligeledes i famme Tidsstr. VI S. 134 cmgioes hans Hustru at vcere Margrethe, Datter af Konrektor i Bergen Edvard Edvardsen og hans anden Hustru Christence Ottesdatter Schrsder, i Kiellands Stamtavler S. 75 Elisabeth Leigh, Datter af Mag. Michael Leigh og Christine Sophie Seehusen. 12. Claus Munkeberg. 1711—1732, dimitterer fra Odense 1696, blev Kapellan i Stangerup 1707, blev senere Prcest ved Flaaden paa Orlogsstibet „Tan nebroge", som da Hr. Claus var iland sprang i Luften, og blev 6/2 1711 Prcest til Augvaldsnces. Han var Prcest i Augvaldsnces i 21 Aar til 1732, da han dsde, og gift med en Ssster af Pastor Rn berg til Torve stad, med hvem han avlede 3 Ssnner og 4 Dstre, hvoraf en Ssn i Bergen, Isrgen Munkeberg, og en Datter i Kopervik, gift med Sr. Isrgen Thommesen. Hans svrige Familieforholde behandles i Personal historisk Tidsskrift I Side 100—121, hvori hans For celdres Navn dog ikke ncevnes, men derimod hans Farbroder Anders Clansfen og dennes Ssn, af samme Navn som Fcetteren, Prcesten paa Augvaldsnces, hvem han i 1714 aflagde et Bessg paa sidstncevnte Sted. Claus Munkebergs Farfader, Claus Hanssen, var Sogneprcest til Munkeberg i Fyen (hvorefter Familie navnet er tåget). Han var gift med Anna Moth, Datter af Mathias Moth, Lcege i Flensborg, oz Ssster til Povel Moth, f. 1601, f 1670, kgl. Liv lcege, gift med Madam Ide Buren, og Fader til Christian V^s bekjendte Frille Sophie Amalie Moth. (Kllldsbogen og Personalhistorisk Tidsskrift.) 13. Peder Andersen Scheen, 1732—1734. Han ankom til Augvaldsnces 1732 og havde .forinden i over 26' Aar vceret Kapellan i Hsiland, derfra indtil 1728 hos Sogneprcest dersteds Jonas Theophili Augvaldsnces. 67 Schanche, hvis Datter, Anna Schanche, f. 2/^ 1697, han 6/2 1712 cegtede. Hun dsde allerede 20/^ 1716, efter at hun 12 Dage i Forveien havde fsdt ham en Datter, Margrethe, der imidlertid allerede dsde 1717, tun 1 Maaned gl., blev anden Gang gift med Anna Margrethe Godtzen, f. 1695, f ca. 1750, Datter af Provst og Sogneprcest til Klep Ssren Jen sen Godtzen, f. 20/g1665, f «/<) 1734, og Engel Arentz, f. 2/g 1666, s 1724, der fsdte ham 5 Bsrn, om hvilke ncermere Underretning findes i Stamtavle over Fami lien Kielland S. 65 og 66. P. A. Scheen var tun Prcest paa Augvaldsnces 2 Aar og dsde 1734, ikke 1750. 14. Knut Leem. 1735—1752, fsdt 13de Febr. 1697 paa Harhams Prcestegaard^ Kjcerstad, hvor Fa deren, Nils Knndsen Leem, der se-nere blev Sogneprcest til Vards. dengang fra 1693 var res. Kapellan. Mo deren hed Anna Danielsdatter Bugge. Efter privat Information blev han 1713 Student og fuldbragte 1715 sin akademiske Bane med Versmmelse, kom derpaa hjem til Forceldrene og assisterede Otto Tinne, Provst og Sogneprcest til Volden paa Ssndmsre, og Provst Jens Thomassen Juell (f 2/12 1727) til Thingvold. Siden informerede han unge Mennesker og lagde sig efter det lappiske Sprog, blev 1725 Missioncer til Porsanger og Laxefjorden og fulgte med Lektor Tho mas von Westen paa hans tredje Neise gjennem Fin marken. Han lagde sig nu saaledes efter det lappiske Sprog, at han efter et Aars Forlov kunde prcedike og kathekisere, hvorved han gjorde sig meget elsket af Lapperne. Blev 1728 Sogneprcest til Alten-Talvig og "/12 1734 til Augvaldsnces. I hans Tid opstod der Disput mellem Almuen og Kirkeeierne formedelst Kirkernes Brsstfceldighed. Da Almuen fsgte Nabo kirken, forrettede han da for Naboprcesterne. 24^ 1752 blcv han Docent ved Lsrllinurium, I^Hpsionioum. I^reciLi-ioianuiN i Trondhjem med Titel af Professor og dode sammesteds 25de Februar 1774. * 2^ 1733 med Sophie Aletha Ruberg, Ssster til Pastor 68 Augvllldsnces. Christian Nuberg (se Torvestad). Hun blev i Enke pension tillagt 100 Spd. af Opdals Kald og dsde 17de Marts 1804, 91^4 Aar. Deres eneste Barn, Anna Bugge Leem, blev gift med Jens Lenwig, Sogneprcest til Opdal. . En Broder til Knut Leem var Daniel Bugge Leem, Sogneprcest til Holtaalen. (Erlandsen, Faye og Augvaldsnces Kaldsbog.) 15. Jens Såre. 1752—1763, har sandsynlig vceret en Son af Sogneprcest til Haaland Jens Saxe, f 1721, og Hustrn Anna Blomme, f. 1674, f 1741, Datter af Sogneprcest til Haaland Oluf Bentson Blomme, f 1697. Ovennceunte Jens blev 1737 personel Kapellan hos sin Faders Eftermand, Hans Andeisen Lindal, Sogneprcest ul Haaland, hvis Datter, Ingeborg Ne im er Lindal, han cegtede, blev 20/iy 1747 Hosvitalsprcest i Trondhjem, 24/^ 1752 Sogne prcest til Augvaldsnces, hvor han den 16de Sondag efter Trinitatis f. A. indfattes af Provst Peder Schrs der i Skudesnces, blev nogen Tid derefter Provst i Karmsund og dsde 22/^ 1763, samme Aar og Maaned som Hustruen. Hans Ssn Jens Saxe dsde som Sog neprcest til Undal og Provst over Lister. En anden Ssn var Fyrboder i Kancelliet og Hoiesteret. (Erlandsen, Augvaldsnces Kaldsbog og Kiellands Stamtavler) 16. Peter Nicolai Daldorfth. 1764-1773. Han er sandsynlig den samme som omtales i personal historisk Tidsskrift" I Side 256. som 1741—1742 var Informator for Lars Langes Bsrn og „bersmmes for sin Flid og sit stille og skikkelige Levnet, haabende at blive Guds Kirke nyttig." Han blev kaldet til Sogne prcest til Augvaldsnces 30te Marts 1764 og kom fra Kjsbenhavn, hvor han i 5 Aar havde solliciteret efter 10 Aars Tjeneste forn perfonel Kapellan paa Solsr. Han forestod Angvaldsnces Kald til den 22de August 1773, da han i sit 55de Aar ved Dsden afgik. Eat h rina Lange, sandsynlig en Datter af oven ncevnte Lars Lange (?); men han havde ingen Bsrn. . (Augvn. Kaldsb. og Pers. Tidsstr, I S. 256 og VI S. 135.) Augvaldsnces 69 17. Richard Berg, 1774-1776. Han er fsdt i Danmark, ncevnes 1767 som Sogneprcest til Loppen i Finmarken efter Ssren Bang. Han reiste fra Fin marken til Kjsbenhavn og blev 2den Ssndag efter Trinitatis 1774 Sogneprcest til Angvaldsnces, men byttede dette Kald 1776 med Hosanger i Nordhordlehn, fra hvilket Kald' han blev forflyttet 1765 og dsde i Kjobenhavn. Efter Augvaldsnces Kaldsbog gik han endnn 1866 under Navn. af „den gale Prcesten". To Gange gift: 1. Anne Helene Holch, fsdt 1744, Datter af Eiler Peder Holch, Sogneprcest til Urlandet, med hvem han havde 3 Bsrn. *2. En Enke fra Kjsbenhavn. «Erlandsen S. 526 og Augun. Kaldsb.) 18. Carsten Henril Schanche. 1776—1789. Han er fodt i Trondhjem 9de Febr. 1744 af Forceldre Jens Schanche (f. 1717, f 2/^ 1787). Kancelleriraad, Generalkontrollsr og Postmester i Christiania, og dennes fsrste Hustrn Margrethe Agnethe Henriksen. Han lcefte privat hos Student Frederik Friis, blev 1760 indsat i Trondhjems offentlige Skole og privat dimit terer af Anders Porsanger 1762, tog "/6 1769 theol. Embedsexamen under Professorerne Holm og Nosen stand, tog 20/12 1771 juridisk Embedsexamen i Tanke om at adjungere sin Fader, men git senere over til Theologien, blev 1773 Sogneprcest til Hosanger og 1776 til Augvaldsnces, hvor han den 14de Ssndag ester Trinit. s. A. indsattes af Provst Truls Krog til Skudesnces. Han dsde 7de Marts 1789. 26/g1773 Karen Marie Garmann, f. 1756, s Vu 1808, Datter af Sorenskriver i Ssnd- og Nordhordland Johan Garmann og Wenche von der Lippe, med hvem han havde 8 Bsrn, 3 Sonner og 5 Dstre. Om dem og deres Efterkommere findes ncermere Ovlysning i „Stamtllvle over Familierne Garmann, Schanche, Krohn og Hopstock" af Fru Juliane Hopstock, hvortil henvises. Pastor Schanches Enke cegtede 24/5 1805 Provst og Sogneprcest til Torvestad Adam lalles (se Torvestad). (Kaldsoogen og Fru Hovstocks Stamtavler.) 70 Augvaldsnces.

19. Ismen Sverdrup. 1789-1807, fsdt ca. 1732, Ssn af Isrgen Andersen Sverdrup (f. 1671, -j- 1731?, llltsaa fsr Ssnnens Fsdsel), Forvalter over Baron de Petersens Gods i Helgeland (Erlandsen I Pag. 369, II Pag. 68) og Hustru Margrethe Peders datter Angell, f. 1690, f Trinit.-Ssndag 1779. Isr gen Isrgensen Sverdrup blev Student fra Trondhjem 1755, blev fenere Prcest i lacobshavn paa Grsnland og kom derfra som Enkemand til Kjsbenhavn, hvor han flere Aar nsd Pension. indtil han 1789 ndnceuntes til Sogneprcest til Augvaldsnces. Var i nogle Aar Provst i Karmsund, men frasagde sig Provsteembedet 1805 og tog Afsted forn Sogneprcest 1807. Han dsde 22de April 1810 og ligger begraven ved Bukkens Annexkirke. (Augvaldsnces Kaldsbog, Erlandsen og Stamtavle over Slcegten Sverdrup m.m.) 20. Hans Nicolai Cormontan, 1807—1814, f. 1755, Cand. 1783, senere residerende Kapellan til Oddernces ved Christianssand. 1807 Sogneprcest til Augvaldsnces og indsattes Iste Ssndag efter Trinit. s. A. af Provst Fr. A. Krog i Skudesnces, uducevntes 4/g 1813 forn Sogneprcest til Undal og holdt sin Af stedsprcediken i Augvaldsnces 3dje Ssndag efter Paaske 1814, dsde i Undal 1827, samme Aar han havde taaet Afsted. * Nicoline Meldal. (Augvaldsnces Kaldsbog.) 31. Johannes Irgens von Hadeln, 1814— 1826, Ssn af Major i det 2det Trondhjemste Regi ment Jens Henrik v. Hadeln (f i Ves PrcMeaMd 1818) og Ovidia Christiane Irgens, en^^Mer' af Biskop Ole Irgens i Bergen, f. 1778, blev Stu dent med Haud fra Bergens Skole 1795, blev 1805 residerende Kapellan til Hitteroen under Sogndals Prceftegjeld i Christiansscmds Stift og "/g 1813 Sogneprcest til Augvaldsnces, han holdt sin Tiltrcedelsesprcediken 2den Pintsedag 1814 og sin Af stedsprcediken Iste Pintfedag 1826. da han allerede Aaret forud (1825) var udncevnt til Sogneprcest til Augvaldsnces. 71

Raade, fra hvilket Embede han tog Afsted 10de Juli 1844 og dsde ugift i Bergen den 20de Marts 1847. Om hans litercere Arbeider se Halvorsens Forfatter texikon Side 464. (Augvllldsnces Kaldsbog og Langes Forfatterlexikon.) 22. laeob von der Lippe, 1825—1831. Denne anseede og hsit begavede Mcmds Levnet er saa bekjendt, at samme her ncesten kunde ansees overflsdigt. Han er fsdt i Bergen 2?/y 1797 af Forceldre Kjsbmand Gerhard von der Lippe og Antoinette Ulrikke, fsdt Dietrichfon. Dimitteret 1815 af Rector Arentz, Cand. 1819, blev samme Aar udncevnt til residerende Kapellan ti! Haug, 23/g1821 Sogneprcest til Skaanevig og 24/g 1825 til Angvaldsnces, hvor han holdt sin fsrste Guds tjeneste 9de Ssndag est. Trinit. (23de Juli 1826), 1829 Provst i Karmsund, 1831 Stiftsprovst og Sogneprcest til Christiansand, 1841 Biskop over Christiansands Stift og indviet f. A. af Biskop Ssrensen til dette Embede, som han bestyrede til 1875, da tiltagende Alderdomssvaghed nsdte ham til at tåge Afsted. Han dsde 2den Oktober 1878. * ig2o Ingeborg Eriksen, f. 22/4 1800, f 20/5 1880, Datterdatter af Biskop Johan Nordal Brun, med hvem han havde 10 Bsrn. Ncermere Oplysning om Slcegten v. d. Lippe findes navnlig i Stamtavler over denne Familie, for fattet og udarbeidet af Biskopens Ssn, Arkitekt Conrad Fredrik v. d. Lippe, hvortil henvises. 23. Johan Lyder Brun, 1832—1848, Ssn af Stiftsprovst Christen Brnn (f. 1778, -j- 1847) og Johanne Elisabeth Snhling, Ssnnessn af Biskop Johan Nordal Brun, fsdt i Bergen 14de Oktbr. 1802, Student fra Bergens Skole 1821, Kano. theol. 1824, personel Kapellan hos Faderen 1825, Sogneprcest til Augvaldsnces 1832 og Provst i Karmsund 1845, den 5/10 1848 udncevntes han til Sogneprcest til Norder hov og "/i 1862 til Modum og dsde 24de Mai 1865 paa Nigshospitalet i Christiania. Hans Optrceden paa et Missionsmsde i Bergen i Juni 1845 og ved lignende 72 Augvaldsnces.

Leiligheder i de folgende Aar blev af stor Betydning for fenere Tiders kirkelige Liv i denne By. Om hans litercere Arbeider fe Halvorsens Forfatterlexikon S. 476. 5 1825 Karen Claudine Ulrikka Pavels, f. 1802, Datter af Biskop Claus Pavels i Bergen og Marie Fahsland. 24. Otto Ludvig Sinding. 1848—1860. Han er fsdt i Fredriksstad 17de Decdr. 1809 af Forceldre Postmester og Apotheker sammesteds Ulrik Rosing Sin ding og Mette Marie Bang. Hans Lcerer var davce rende resid. Kapellan og Overlcerer ved Borgerskolen i Fredriksstad, senere Biskop og Statsraad Hans Nid dervold, af hvem han 1827 privat dimitteredes, og samme Aar underkastene sig Lxamsv urtiurn med I^aucl, 1834 tog han theol. Embedsexamen med I^ucl, samme Aar konst, og 1835 udncevnt til Ndjnnkt ved Laurviks Middelskole, 1842 resid. Kapellan til Nces (Romerike), 1849 Sogneprcest til Angvaldsnces. Ved sin Virksom hed i Augvaldsnces blev man forst opmcerksom paa hans lllsidige Kundstaber og Indsigt, saa at han blev valgt til at bestyre alle de Hverv, en Kommune har; saaledes var han den hele Tid Forligelseskom misscer i Augvaldsnces og msdte 2 Gange som Valg mllnd for Stavanger Amt. 1653 Provst i Karmsund og i 1860 Sogneprcest til St. Petri Menighed i Stav anger, 1868 Provst i Stavanger Provsti, hvorfra han paa Grund af sit store Embede og andre Gjoremaal maatte ssge sig entlediget 1871. I Stavanger vidste man ogsaa at gjore Brug as hans store Evner og Indsigt. Saaledes var han ncesten nnder hele sin Embedstid her Forligelseskommisscer, flere Gange For mand i Hovedbestyrelsen, stadigt Medlem af Kommune bestyrelsen. Provst Sindiug var en i enhver Hen seende daade dygtig, retstaffen og tro Embedsmand; som Prcest virkede han mere i det stille og var navnlig til ualmindelig Trost for Syge og Dsende, som han flittig bessgte, og hans Minde "vil lcenge leve og, bevares i tatnemmelig Erindring i Menigheden. Augvllldsnces. 73

I den senere Tid led han af et smerteligt Hjerte onde; han havde i den sidste Tid fslt dette Onde tillage og flere Gange ytret, at det vilde blive Aarsag til hans Dsd. Den samme Dags Eftermiddag, som han dsde, var han ude i flere Sygebessq, og hjem tommen fra disse lagde han Bibel og Salmebog for sig og begyndte at forberede sig til Hoimessevrceoiken paa Nytaarsdag. Under dette Arbeide fik han heftige Smerter, og efter fan Timers Forlsb var Alt forbi. Han dsde 30te December 1881 om Aftenen Kl. 9^. * 20/g 1837 Dorothea Magdalene Lnmmers, f. 6/n 1813, f paa Augvaldsnces 2^/7 1853, efter at have fsdt ham Trillinger, hvoraf de 2 endnu lever. Hun var en Datter af Generalmajor i Fredriksstad Emil Anton Lammers, f 2^ 1847, og Serine Magdalene Hagen, f "/? 1543. (Ester „Vestlp," No. 1 1882 og privat Meddelelse.) 25. Jacob Werlesen, 1861—1869, fsdt Iste Marts 1814, Ssn af Isrgen v. Senden Wetlefen og Marie E. Glad, blev 1833 privat dimitteret. Cand. 1838, Lcerer ved Throndences Skolelcerersemi.no. riuni 1841, Sogneprcest til Lebesby 1846, til Alten-Talvig 20/2 1852 og 1861 til Augvaldsnces, hvor han dsde 21de Ottbr. 1869. Pauline Seve rin e Pr eb ensen. Datter af Skipper Prebensen og Dorothea Wetlesen. (Erlandsen Side Ild og Augvaldsnces Kaldsbog.) 26. Thomas Fredrit Weivye Barth, 1870— 1879, Ssn af davcerende Kaptein og Kompagnichef ved Vesterlenste Regiment, senere Overtollbetjent i Christiansand Thomas Fredrik Weibye Varth (f 1842), og Anne Cathrine Sunde, er fsdt i Hjelmelands Prceftegjeld 30te Novbr. 1620, blev privat dimitteret. Student med Huuci 1842 og theologisk Kandidat med samme Karakter i Mai 1848. Han blev 1850 Lcerer ved Arendals Middel- og Realskole, 1855 Lcerer ved Christiania Borgerskole, i Angust 1856 Bestyrer af Fredrikshalds hsiere Almustole og 1661 Klokker og 74 Augvllldsnces.

Almustoleinspektsr paa Kongsberg. Den 18de Juli 1863 udncevntes han til residerende Kapellan til Hammer i Nordhordland, blev s/n 1870 Sogneprcest til Augvalds nces og 1871 Provst i Karmsund samt 26/5 1877 Sogne prcest til Silgjord. Om hans litercere Arbeider se Halvorsens Forfatterlexikon S. 178. * Elise Nikoline Sandberg, f. 26/g 1833. Datter as davcerende Ma rinelsitnant Isrgen F. Sandberg og L. I. Wille. (Augvllldsnces Kaldsbog og Halvorsens Forflexikon.) 27. Johan Christian Selmer-Andersen, 1879 -1890, er fsdt paa Fredriksvcern den 27de Oktober 1844 af Forceldre davcerende perfonel Kapellan til Berg (Smaalenene) Anders Christian Andersen og Hustrn Bolette Christine Oline fsdt Selmer, tog theo retist theol. Examen 1868 og praktisk 1869, blev 1869 Adjunkt ved Tromss lcerde og Realskole. 2«/g 1872 Sogneprcest til Bjsrnsr. 1879 til Augvalds nces og 1890 til Vefsen. * 1869 Valborg Elfride Sogn, f. 1848. 6 Bsrn. (Privat Meddelelse.) 28. Rasmus Mathias Rasmussen er fsdt i Skudesnces den 24de Mai 1856 af Forceldre Kirke sanger Valentin Johan Rasmussen (f. i Bergen 1825) og Hustrn Otalia Bergine Nsyen (f. i Hsivaag 23/ia 1831). Han modtog den fsrste Undervisning paa sin Faders Skole, lceste privat en Tid med Kano. theol. H. E. Erichsen og gjennemgik senere Gjertsens Latinskole i Christiania, hvorfra han dimitteredes til Universitetet og blev Student 1874. Efter i det fsl gende Aar at have tåget Andeneramen var han 1 Nar Huslcerer hos Lodsoloermand Monfen i Tananger og meddelte senere private Informationer, blev theoloaist Kandidat 1881, tog 1883 Praktiknm og ansattes samme Aar som konstitneret Bestyrer as Amtsskolen i Ssndfjord, blev 1884 fast anfat som Amtsstolebestyrer i Nordfjord, i hvilken Stilling han virkede, indtil han 2/5 1891 udncevntes til Sogneprcest til Augvaldsnces, Kopervik. 75

hvortil han ordineredes i Christiansand Onsdag 1891. * 30/^IBB6 Berthe Christine Waage, fsdt in/2 1862, Datter af Skibsreder Valentin Fredrik Arnt Waage og Hustru Inger Lovise, fsdt Jacobsen. (Privat Meddelelse.)

Kopervik. (Fraskilt Augvaldsnces 1888.)

1. Ludvig Daae Zwilgmeyer er fsdt i Trond hjem den 26de August 1855 af Forceldre davcerende lustitsfekretcer (senere Byfoged i Rissr) P. G. Zwilg meyer og Hustru Margrethe, fsdt Daae. Blev Hssten 1878 Bestyrer af en Privatskole i Dybuaag, 1879 tillige personel Kapellan i Dybvaag, 1883 Stifts kapellan i Christiansands Stift, 22/^ 1355 residerende Kapellan til Holland, hvor han, idet han indsattes af Provst A. Meyer, Sogneprcest lil Lye, holdt sin Til trcedelsesprcediken Bededag Iste Mai 1885 i Hsilands Kirke, udncevntes 1888 til Sogneprcest til Kopervik, holdt sin Affledsprcediken i Scmdnces Kirke Iste Pintse dag 20/5 1888, 2den Pintsedug i Hsilands Kirte. " "/» 1880 Annie Salvesen, fsdt 1862, Datter af Skibsreder Stian Salvesen og Hnstru Birgithe, fsdt Pedersen, i Dybvaag. Familien Z., der her i Landet kun bestaar af Sogneprcest Zwilgmeyer og hans Aller ncermeste — Fader, Farbroder, Tanter og Ssstende —, kom til Norge i Begyndelsen af vort Aarhundrede, idet Pastor Zwilgmeyers Farfader, fsdt i Hannover, efter i sin Ungdom at have vellaget i den nord-ameri kllnste Frihedskllmp, kom efter et Ophold i Kjsbenhavn til Christiania forn Sproglcerer ved Krigsskolen; senere nedsatte han sig som Gaardbruger i Aas pr. Drsbak 76 Torvestad.

(-f 1850). Hans Ssnner ere: Prceften Zwilgmeyers- Fader, entl. Byfoged Zwilgmeyer og Nitmester paa. Fredrikssten pr. Fredrikshald. (Efter Pastor L. D. Zwilgmeyers Meddelelse.)

Torvestad. Torvestad Prceftegjeld bestaar kun af 2 Kirkesogne, nemlig Torvestad og Utsire Kavel. Af Prcester kjendes: 1. Sissurd til Vs ! ncevnes af Faye 1301 2. Vidar til Skåare j forn Prcester. 3. Hallgeir, Prcest paa Slaare, kundgjorde, at hans Fader Sigurd i Aaret 1301 givet 1 Maaneds matsbol i Gaarden Hamar til St. Svithuns Kirke og 16de Oktober 1305 stjcenkede han og hans Moder Brynhilde 1 Maanedsbol i Gaarden Hamar til St. Svithuns Kirke i Stavanger. (Divl.Nor.V Side 49.) 4. Oddzson, «prest a. ncevnes 1346—1348. (Faye Side 68) 5. Rasmus Thordsssn ncevnes som Sogneprcest til Torvestad omkring Aarene 1565—70 (se Faye: Christi ansands Stifts Stift- og Bifpehiftorie Side 132—144). 6. Rasmus Ottessn fik 4de Juni 1579 Expec tancebrev paa det Iste Prcebende, som efter Kapitlets Statuter vakcerer i Stavauger Domkirke, dermed ufor krcenket de Breve andre tilforn givne ere. (Norske Nigsregistrcmter II 2.) 7. Rasmus Pedersen (NraLinuL ?6tri) omtales af Faye Side 204 forn ncervcerende ved et Kirkemsde i Stavanger 24de September 1605. OanovicmZ fad i Kapitlet, hvor han oftere ncevnes 1611—25. At han endnu 1621 var Prcest til Torvestad, udviser Instrip tionen paa en Klokke i Haugesunds Kirke, der fsr havde hcengt i den gamle nedbrcendte Skåare Kirke, saalydende: Torvestad. 77

„^uilo 1621 cI6Q 1 Ivan Hr. R.3,BinuB ?scl6rB6n Bo^ri6 ?rL6Bt til Blca,ur6 Xirl?6 mscl Kirlcevwr^srLv idi^oiri HgFusr la^st clsnns d6lcauBt6. I^n lilolcs biv iorr Fsristsii I^lrorri 6sHr6NB6n lislt mir latsri Fstsn." Efter theologist Tidsskrift II Side 236 havde ovenncevnte Sogneprcest Nasmns Pedersen megen Uleilighed af sin drikfceldige og stridbare Kapellan Peder Hansson Hjarteland, der fra 1616— 1625 oftere maatte mode for Kapitlet og kun med Nsd og neppe slåp for at affcettes. 8. Vent Bentsen (D6nsclilltuB ZsnsHieti Hor- 6x 8olrc)1a Bor6UBi). Efter Rektor Erikfen dimitteret 1620. Sees of Faye Side 228 at have vceret ncervcerende ved et Kirkemsde i Stavanger den 28de Februar 1628. Et Portrcet af ham har efter Haalands Kaldsbog hcengt i den gamle ved Aar 1842 nedrevne Tjore Kirke med fslgende Instription: „L6ri6clic;trrB li6v66ioti Lro6NBiB, I^aBt()r I^c:o6lBiL6 a,o ?rL6poBituB Oa,rivBrir>6sriBiB 1631 Xa.Boitur 25 1603, or6ina,tmr 29 1625. Noriwr .... B^mdolrlrri cturuni ng,ti6irtia lrun^o." Men af hvad Grud dette Portrcet er kommen til at hcenge i Tjore Kirke kan ikke oplyfes. En Perfon, 01uu8 ZenLclioti 6X Bod.ola, Bor6NBiB, dimitteret samme Datum som ovenncevnte Prcest, har maafle vceret hans Broder. Under 20/7 1633 fik Hr. Bent Brev paa Gaarden Ssrhaug til Enkescede for sin Hustru Kirsten Mattisdatter (Norske Nigsr. VI 2det Hefte), og ligeledes under ?/i 1641 Brev paa famme Gaard for en af sine Bsrn paa Grund af den store Bekostning, han dermed havde ajort. (Norske Nigsreg. VIII Iste Hefte.) 78 Torvestad.

9. Thomas Wegner. Han var ester Faye fsdt 7de Januar 1631 og Ssn af Bistop i Stavanger Thomas Cortfen Wegner og dennes 2den Hustru Anna Christensdatter Trane. Et Maleri, som fandtes paa Vceggen i den gamle Torvestad Kirke, udvifte, at han var Prcest i Torvestad 1685. Han skal have efterladt sig mange Descendenter, der har baaret hans Navn. (Kaldsoogen.) 10. Jens Borse stal have vceret Provst i Provstiet. (Kaldsoogen.) 11. Ole Nornmnd var gift med Mette Chri stine Brunsteen, f. 1678, Datter af Sogneprcest i Skåare og senere til Skjold Severin Frantzen Brun steen (eller Heggelund, f 1683) og Agnethe Godzen (f. 7/5 1648, f ca. 1700. Pastor Normands Hustru overlevede sin Mand. De havde en Datter, sum dode ung. Udi denne Prcests Tid afbrcendte Prcestegaarden; den blev siden opbygget, men liden og uanseelig. 12. Erit Leganger, 1715—1751. Han er fsdt 1669 og Ssn af Iver Leganger, Sogneprcest til Vig i Bergens Stift. Han blev dimitteret fra Bergens Skole og 1697 persunel Kapellan hos Hans Schrsder, Sogneprcest til Indvigen, og 1710 Sogneprcest til Valle i Scetersdaleu (se Faye: Chr.sands Stifts Stifts og Bispehistorie S. 351). Han stal efter Sagnet have havi mangen Kamp at beståa med Fanden, indtil det lyttedes ham at mane ham ind i et Trce, som man lcenge efter fremviste. Ved et Fald af en Hest fik han faa stor Skade i sin Arm, at han siden maatte gan til sine Annexer. 1715 blev han forflyttet til Torve stad. Han havde vceret gift, men hans Kone dsde paa fsrste Barselseng, nden at hun blev forlost. Aaret efter sin Ankomst til Torvestad cegtede han sin For mands Enke, Mette Christine Normano, fsdt Brunsteen, med hvem han avlede 2 Ssnner og 3 Dstre. En af Dstrene stal vcere bleven gift med Ole Blyth, der var anfat forn Kapellan hos ham flere Aar. Leg anger var en nidkjcer og dygtig, men tillige underlig Torvestad. 79

Mand, der i sine Taler altid betjente sig af Lignelfer og Exempler. Han var Provst i Provstiet fra 1735— 1739 og dsde som lubellcerer den 30te Decbr. 1751 i sit 83de Aar. (Kaldsbogen, Faye og Treschows lubellcerere Side 260.) 13. Christian Ruberg, 1753—1756. Han er fsdt 1714, Ssn af Christian Frederik Ruberg, f. 1675, der dsde 1721 forn Sogneprcest til Borgund, og Else Lund, Datter af Sogneprcest til Skogn Naphael Lund (f. 1630, f 1717). Efter Kaldsbogen er Gudstjenesten i Torvestad fsrste Gang forrettet af Ruberg oQi'i.Bti 1753, da hau famme Dag af Provsten Peder Schrsder, Sogneprcest til Skudesnces, blev indsat i Embedet ifslge kongeligt Kaldsbrev af 23de Febr. f. A. Han ankom til Augvaldsnces fra Falnces, hvor han forhen nogle Aar havde vceret Kapellan hos oven meldte Provst Schrsder, hvis Datter Margrethe Gaarmann Schrsder han cegtede, men dsde allerede 30te Juni 1756 i sine bedste Aar og blev begraven den 7de Juli ncestefter. Med sin Hustru, der over levede ham, havde han et Barn, der dsde tidligt. En Ssster af ham, Sophia Alette R., var gift men Pastor Knnd Leem (se Augvaldsnces). (Torvestad Kaldsbog og Erlandsen S. 311 a.) 14. Christopher Lindewald, 1757—1772, en dansk Mand, bavde forhen vceret Prcest i 6 Aar paa Fcerserne og ankom til Torvestad den 6te Juni 175? og indsattes af Provsten den 11te Ssndag efter Trini tatis ncestefter. Som Provst og Sogneprcest virkede han henved 15 Aar og sees at vcere begraven 18de Januar 1772, 56^ Aar gammel. Han var gift med Anna Cathrine Ringholm fra Stubbekjsbing, med hvem han havde en Ssn, der blev Klokker i Augvaldsnces (se Side 67). (Kaldsbogen) 15. Caspar Drejer, 1772—1788. Han er fsdt i Trondhjem 14de Septbr. 1737, hvor hans Fader, Erik Drejer, var Klokker ved Domkirken fammesteds. Da hans Fader tidlig dsde, har dette uden Tvil givet 80 Torvestad.

Anledning til, at han gik ind i den grsnlandste Mis sionstour. Efter at have fuldbragt sine akademiske Examina er hcm af Kongen 15de Marts 1765 beskikket til Missioncer ved Kolonierne Christianshaab og Claus havn i Grsnland, hvor han i ugift Stand opholdt sig omtrent 6 Aar, kom derefter sl,m Solicitant til Kjs benhavn, indtil han den 7de Mai 1772 blev Sogne prcest til Torvestad, ankom did 12te Ssndag efter Trinit. og indsattes af Provsten den paafslgende Ssn dag. Efter sin Ankomst til Torvestad cegtede han Jomfru Anne Sophie Winding (fe Side 31), Dat ter af Provst i Hardanger og Sogneprcest til Kinser vig Nils Winding, med hvem han havde 10 Bsrn, hvoraf en Ssn var Kjsbmand i Bergen og en Datter gift med Grosserer Ole Berg i Torvestad. Pastor Drejer dsde 18de April 1788'. (Kaldsbogen.) 16. Christian Bendix Rotting, 1788-1803. Se Nenness Side 49—50. 17. Adam lalles, 1803—1827. Han er fsdt den 4de Januar 1761 i Molde, hvor hans Fader, Peder lalles, var Byfoged og Sorenskriver. Hans Moder, Ulrikka Antoinette Eg, der dsde i hans Barn dom, var en Datter af Kammerraad og Foged Eg i Romsdalen. I sin Faders Hus og i Trondhjem nsd han privat Information i de Videnstaber, som den Tid ndfordredes til at blive akademisk Borger, hvortil han instriberedes den 27de Septbr. 1779. I Aaret 1786 blev han af davcerende Sogneprcest til Stordoen i Bergens Stift Hans Paludan kaldet til hans personelle Kapellan, hvilket Kald 2°/^ 1787 blev meddelt kongelig Konftrmation. Efter dennes Dsd 1792 betjente han Kaldet i Naadfensaaret og macttte derpaa efter Biskopens Ordre antage sig Vigsrs Kald i Hardanger; han forestod Naadfensaaret ud. I Oktbr. 1794 reiste han til Kjsbenhavn for at anfsge Kongen om videre Forfremmelfe. Under hans Ophold der blev han as Biskopen i^Sjcelland beordret til at antage sig Haarlsw SognepMt paa Valls i Sogneprcestens Torvestad. 81

Svaghedstilstand, hvilket Kald han forestod i 17 Uger, da Sogneprcesten ved Dsden afgik. Fordelagtig anbefalet af den ligesaa bekjendte som hsit fortjente Biskop Nicolai Edinger Balle blev han derpaa under 19de Februar 1796 forundt Kaldsbrev til Isrunofjoro i Bergens Stift. Som den, der i lang Tid havde vceret forlovet med lomfrn Mariane Hertzberg, yngste Datter af davcerende Provst over Ssndhord lehn og Sogneprcest til Finnaas Peder Harbo Hertz berg, crgtede han hende ved sin Ankomst til Kjsben havn. Blev 2/12 1803 udncevnt til Sogneprcest til Torvestad, men indcn han tiltraadte dette Embede dsde hans Kone den 14de Januar 1804, 30^ Aar gammel, og han ankom i August s. A. til Torvestad som Enkemand. Den 24de Mai 1805 indgik han paanyt Wgtestab med Prcesteenke paa Angvaldsnces Karen Marie sal. Schanche, fsdt Garmann (se Augvaldsnces); hun dsde imidlertid allerede den Iste Novbr. 1808, og den 30te Novbr. 1809 indgik han tredje Gang i AEgtestab med Bolette Christine Ang ell. Datter af forlcengst afdsde Sogneprcest til Sells Peter Angell. I sit fsrste Wgtestab havde han 1 Ssn og 4 Dstre. De to sidste ZEgtestaber vure bsrnlsse. lalles dsde den 30te Marts 1827 efter 1/2 Aars fmertefuldt Sygeleie. (Torvestad Kaldsbog.) 18. Johan Henning Kaurin, 1827—1851. Han er Ssn af Toldkasserer Peter Kaasbsl Kaurin, -j- i Christiansand 1849, og Marie Christine Barclay, f 1858. Fsdt i Bergen "/z 1803, Cand. 1826, ind sattes han den 17de Ssndag efter Trinit. 1827 forn Sogneprcest til Torvestad af davcerende Provst i Karm snnd og Sogneprcest til Angvaldsnces, senere Biskop von der Lippe. I Aaret 1841 blev han rammet af et Slagtilfcelde, der gjorde det fornsdent, at han anssgte om at faa personel Kapellan, dci Lcegerne tiltjendegav, at han i lcengere Tid vilde blive sat ud af Stand til at bestyrede paahvilen.de Ombedssorretninger, og Pastor Hans Andreas Hostad (se Skjold) blev barn ogsaa n han havde 2 Dotre. Af sit fsrste Wglestab havde Kaurin 8 Bsrn, af hvilke 5 leve. (Kaldsbogen, Slccgten Hjelm m. m) 19. Jens Jensen, 1851—1874. Han er fodt 16de Mai 1803 paa Gaarden vestre Nybol under Godsei Gram i Hertugdsmmet Slesuig, men fra sit 7de Aar opd ragen i Flekken Norborg paa Als, hvor hans Fader var Farver. Hans Forceldre, som sad i mindre gode Kaar med en talrig Bornestot, formaaede ikke med bedste Vilje at gjore andet til hans Uddan nelse, end at de til hans Konfirmcttion i 1818 lod ham deltage i den Undervisning, hvortil Stedets simple Skole frembsd. Han saa sig derfor nodtvuugen til forelsbig at tåge Plaos paa et Embedskontor. Fsrst efter 2 Aar lyttedes det ham ved offentlig Understst telse og private Mcends Hjcelp at opholde sig 3 Aar paa et kongeligt Amtsstolelcererseminarium Bernsiorfs minde i Fyen, hvorfra han i Aaret 1823 blev dimit teret med Karakteren „udmcerket dnelig". Han antog derpaa Kondition forn Hnslcerer paa Gaarden Lunds gaard ved Kjerteminde og 2 Aar derefter i Ladestedet Tvedestrand, hvortil han ankom i Mai 1825, men allerede det folgende Aar i September tilflyttede han Torvestad. 83

Biskop Munchs Hus i Christiansaud som Amanuensis og Huslcerer for hans yngre Bsrn. Her begynote han i sit 26de Aar under privat Manuduktion af Sogneprcest Schistt til Heggebostad at forberede sig til LxarvLQ artium og dimitteredes til Universitetet af Rektor Amberg. Af forstjellige Hensyn maatte han iinidlertid anse det for en Lykke af Biskop Mnnch 1831 at erholde Anscettelse som Klokker i Stavanger og til lige som Lcerer ved Byens lcerde Skole. Efter at han i°/6 1839 havde tåget theologist Embedsexamen, blev han under 22de Novbr. 1851 udncevnt til Sogneprcest til Torvestad, til hvilket Embede han blev ordinerer af Bistop v. d. Llppe den 23de Juni f. A. og inosctt af Provst Sinding til Augvaldsnces den paafslqende Iste August 1852, blev 2^ 1861 Provst i Karmsund. Under 1871 blev han i Naade afstediget fra Provsteembedet og 24/^ 1374 ligeledes fra Prceste embedet, og tog den 'iste Mai 1875 med sin Hustru og 2de gjenlevende Bsrn Bopcel i Christiania, hvor han dsde Sommeren 1878. Gift 1831 med Edle Dorothea Marie fsdt Smith fra Tvedestrand, med hvem han havde 3 Born, 2 Ssnner og 1 Datter. Den celdste Ssn, lorgen Marins Smith Jensen, dsde 10de Mai 1869 som theol. Cand. og Bestyrer af Sku desnces hsiere Almustole. (Kaldsbogen m. m.) 20. Jesper Jespersen, 1877—1884, er fsdt i Kragers 29de Novbr. 1829 af Forceldre davcerende vers. Kapellan Hans Jespersen og Hustru Caroline Charlotte, fsdt Pihl. Hans Bedsteforceldre paa Fcedre nesiden var Justitiarius i Landsoverretten i Jylland Konferentsraad Jesper lesperfen og Mette Marie fsdt Bing. Hans Fader er den eneste af Familien i Norge, de svrige leve alle i Danmark. Ved Faderens Forflyttelse som residerende Kapellan til Bragernces og Strsmss gjennemgik han Latinskole, hvorfra han i 1848 dimitteredes til Universitetet og tog Embedsexamen med I>a.ucl 1854. Efter i andet Halvaar 1855 at have vikariere! ved Ringsakers 84 Torvestad.

Nealstole og fsrste Halvaar 1856 vceret Huslcerer paa blev han i Midten af famme ansat som Lcerer ved Arendals Middel- og Realskole. Her forblev han, indtil han i August 1864 blev ansat som Fsrstelcerer og Inspektsr ved Borgerskolen i Brevig. 22de Oktbr. s. A. Sogneprcest til Kvcedfjord i Senjen og blev 2^ 1865 af Biskop Aruv i Vor Frelsers Kirke i Christi ania ordineret til Prcest, 1870 Sogneprcest til Hers paa Sondmsre, 22/ g 1877 Sogneprcest til Torve stad med Forpligtelse at finde sig i Kaldets Deling og derfra gaa over til Sogneprcest i Haugesund. Denne Deling fandt ogsaa Sted 1379, og i Novbr. s. A. flyttede han til Haugefnnd, 1663 ndncevntes han til Sogneprcest til og holdt sin Afsteds vrcediken 1884, da han samme Dag kort ester Tjenesten forlod Hangesund. Sit Embede i Sande fjord rsgtede han med usvcekket Kraft og Nidkjcerhed, indtil han 26de November 1890 afgik ved Dsden, rammet af' et Slagtilfcelde. * "/11 1858 Cecilie Lindahl, Datter af Skibsreder Andreas Nicolai Lindahl og Mathea Cecilie fodt Niddervold, i hvilket ZOgtestab han har havi 10 Bsrn. (Kaldsbogen.) 21. Svend Borchnmnn Hersleb Walnum er fsdt 1849, Ssn af Svend Borchmann Hersleb Walnum^ f. 1816, f V? 1689, Sogneprcest til Nykirken i Bergen, og Anna Elisabeth Lovise Suur, f. 1816, Datter af. Jacob Nosted Suur, Sogneprcest til Borre, og Margrethe Elisabeth Bsyesen. Blev Cand. «/6 18?4, 1875 personel Kapellan hos Faderen i Bergen, 1880 entl., 1884 konst, og 1888 virkelig Sogneprcest til Torvestad, 1889 Sogneprcest til Vik i Sogn. Gift med Wenche Hopstock fra Bergen og efter hendes Dsd med Sssteren, Fr. Hopstock, der dsde 1890. 22. Hans Christian Seip, fsdt V 21857 af Forceldre Expeditionssekretcer Hans Chr. Seip (f. 1819^ f 1857) og Mette Eveline, fsdt Tyrholm (f. 1621)^ Cand. 1879, udncevntes 1881 til Kaldskapellan til Haugesund. 85

Vanse, 1886 residerende Kapellan til Vestby, tog 1887 Afsted paa Vartvenge paa Grund af Sygelighed og uducevntes 1889 til Sogneprcest til Torvestad. (Privat Meddelelse.)

Haugesund. 1. Jesper Jespersen, 1879—1884. Se Torvestad. 2. . Han er en Datterfsns Ssn af Digteren Jens Zetlitz (se Vigedal) og Ssn af Konsnl i Stavanger , f. °/i 1816, f ?/i 1881, og Christiane Lange, f. 1820, f 1862, Datter af Provst, K. Bt. 0. 0. Alexander Lange, f. 5/g 1792, -l- 6/1 1866, Sogneprcest til Asker. Jacob Kiel land, der er en Broder af Digteren , er fodt i Stavanger den 26de Juli 1841, Cand. 1865, f. A. Timelcerer, 1873 Klokker og Skoleinfpektsr i Stavanger, 1876 Sogneprcest til Lunde (Dalerne), 22/2 1884 til Haugesund/ 1889 Provst i Karmsund. * 15/^ 1865 Diderikke Isrgine Monrad, f. 2^ 1842, Datter af entl. Sogneprcest til Sandsvcer Knud Olaus Monrad, f. 2/4 1809, og Gunhild Christine Schlytter, f. 1810, f "^ 1377 (se Vigedal). Om hans litercere Arbeider se Halvorsens Forfatterlexiton Side 248.

Et Katheketembede oprettedes i Haugesund 1857; dette var imidlertid fra 1857 til 1860 vakant.

HatljMer. 1. Ulrit Frederik Neumann. 1860-1868, fsdt i den 21de Januar 1831 af Forceldre Skibs reder Audreas Neumann og Hustru Sofie Amalie, fsdt Arvestaug, dimitteret fra Drammens Latinstole 1848, Cand. 1853, 1856 Timelcerer i Stavanger, 86 Haugesund 1860 Kathekel i Haugesund, 1866 Sogneprcest til Sko nevig, 1869 Provst i Sondre Ssndhordland, 1873 Sogneprcest til Skjcerstad, 1874 Provst i Sondre Saltens Provsti, 1882 Sogneprcest til Melhus, 1888 Provst i Nordre Dalerne. Gift 1856 med Ane Elisabeth Begtruv, Datter af Sogneprcest til Nor nas Julins BegttUP. (Privat Meddelelse.) 2. Christian Hermann Ulrik Wisloff. 1868— 1873, er fsdt den 4de December 1836 i Vestnces Prceftegjeld i Romsdalen af Forceldre Kaptein Nils Fredrik Wisloff og Mcrriane Christine fsdt Scharfen berg. Tog artiurrr 1856 med Huucl, Nxuin. I>liiloß. 1857 med I.aucl, Cand. "/g 1861, 1862 Lcerer ved Lcererstolen i Ncesfet, 1867 Stiftskapellan i Ber gens Stift, 1868 Katheket i Haugefund, 1873 Sogne prcest til Ulfsten, 1878 Provst i Ssndmsre, 1681 res. Kapellan til Ringsaker, 1884 Soanevrcest til Nordre Aur dal, f 25/^ iB7(X * 1) 5/g 1864 Johanne Elisabet l> Hellberg, Datter af Provst og Sogneprcest til Rome dal Cbristilln Bastholm Heltberg. ' * 2) 1670 Ida Anfine Tonning, -s- 1890, Datter af Toldkaswer Nils Alberth Vogt Tonning. o^^cN^^^ (Privat Meddelelse) 3. Karenos Theodor Holm, 1874-1878, fsdt i Bergen 1845 af Forceldre Sorenskriver Christian Lerche Dahl Holm og Caroline Marie fsdt Bredahl. Efter at have nydt Undervisning i Hjemmet af private Lcerere blev han 1869 optagcn som Elev i Skiens lcerde Skole, Student 1862, Cand. 1868, var fra 1869—74 Bestyrer af Borgerskolen i Farsund, 1874-78 Katheket i Haugesund, "1878—1885 Sogneprcest til Askevold i Ssndfjord og blev 1885 udncevnt til Sogneprcest til Haa. * Cecilie Cathrine fsdt Glsersen, f. 1847.

(Katheketembedet i Haugesund blev ifslge kongelig, Nesolution af 21/7 1879 indtil videre übesat.) Skjold. 87

Skjold. Skjold Prestegjeld indbefatter kun Skjold Hovedsogn og Vats Annex.

Der hviler et Morke med Hensyn til Efterret ningerne om de eldste Prcester i Skjold; thi de celdste Ministerinlbsger odelngdes ved den nlykkelige Ilde brand 1786, som i Bund og Grund sortcerede Alt paa Prcestegaarden. Derncest ere de Etterretnin ger, som navnlig M. H. Magnus med al mulig Flid lod indhente af de celdste Folk i Menigheden, meget übestemte og mangelfulde. 1. Luclbl-antltl-, n!-68ir a BKlltjs, ncevnes 1393 so.m Vidne til Kjobet nf en Gaardpart i Vtralendr, som ligger i Hindaraa sokn". 'Dipl. V 259.) 2^ Broder lonson, pl'88t»- a BKilll6, ncevnes 1449 blandt de tilstedevcerende Vidner angnaende en Jordeiendom i „Varruster", given til Stavar. Domkirke. lDivi. VI 669.) 3. Ellers skulde efter Kaldsbogen „ den fsrste Prlrst", som Sagnet ncevner, vcere bleven saa kjed af dette besvcrrlige Embede, at han lagde sine prceftelige Ornater paa Alteret og deipaa i Stilhed listede sig bort, men hans Navn har man ikke kunnet udftnde. 4. Gundhar Michelson ncevnes 1619. iPersonalhist Tidsstr. II Side 259.) 5. Christen Humole. Ssn af Biskop i Stavanger Marens Christensen Hnmble, f. 1601, 7 1661, og dennes forste Hustru Ingeborg Andersdatter Beste, ncevnes af Faye S. 247 som Sogneprcest til Skjold, men findes ikke avtegnet i Kaldsbogen. Han depo nerede i Sors 1652 ug blev fenere Sogneprcest til Skjold. 6. Soffren Fransen Brunsteen eller HelMlund, 1661—1663, f 16«3, var Kyrkoberde i Fossie og Lockarp i Skanne, men blev afsat 1659, fordi han, efter at Stacme var afstaaet til Sverige, havde for 88 Skjold.

synet den danske Hcer med Levnetsmidler, dsmt til Dsden, men benaadet paa Skafottet mod 1000 Rdlr. Lssepenge. Han blev derpaa af den danske Konge lovet den fsrste ledige Bispestol; men da hans Hustrus Broder var Biskop i Stavanger, lod han sig af hende bevcege til at fsge Skjolds Kald, og den Bde Decbr. 1661 blev han indsat som Sogneprcest til Skjold. I Stavanger Domkirke hcenger et Epitavhium med Maleri af ham, hans tyende Hustruer og Datter af fsrste Mgteskllb, og forn hans Vaaben er her fremstillet: et ved en Tvcerbjcelke delt Skjold, i hvis syre Felt to opadvendende, i det nedre Felt en nedadvendende gylden Egensd, paa Hjelmen tre ayldne Egensdder. 2 Gange' gift: * 1) Mette Madsdatter Tausan, begr. 17de Ssndag efter Trinit. 1671, en Ssster af Doctor Christian Madsen Tausan, der var Biskop i Stavanaer fra 1661—1680. * 2) "/n 1673 Agnete Ssffrensdatter Godtzen, f. 1648, f ca. 1700, en Ssster at hans nedeuncevnte Kapellau Jens Godtzen. Af Brnnsteens 3de Bsrn af Iste Wgtestab (se Kiel lands Stamtavler S. 83) blev Datteren Mette Chri stine Brunsteen gift med Sogneprcest til Torvestad Ole Normand og efter dennes Dsd med Eflermanden Erik Leganger (se Torvestad). Som Kapellan hos oven ncevnte Pastor Brunsteen maa ncevnes Jens Sgfsren sen Godtzen, fsdt 5/4 1637, Ssn af Borgermester i Stavanger Ssffren Pederfen Godtzen og Elisabeth Christensdlltter Trane. Han blev 1663 Kapellan hos Brunsteen, var senere 19 Aar Rektor og 29 Aar Sogne prcest i Stavanger og dode 29de Juni 1713 (om ham se videre Faye Side 253—55, 258 og 278). Han blev 1664 gift med Brnnsteens Datter af fsrste Mgtestab Christine, f. 1647, begr. 2/12 1666, med hvem han havde 2 Bsrn, Ssren Godtzen, f. 20/8 1665, -f »/g 1734, Provst og Sogneprcest til Klep, og Mette Godtzen, gift med Pastor Prahl til Skudesnces (se Skudesnces). Gift 2den Gang 1668 med Anne Hi erm ann, begr. 2/1 1733, Datter af Ua^istsr tlrsol. LoriolLL ou,riouic:uß Skjold. 89

Jens Pedersen Hiermann, -f- 26/^ 1671, og Hustru Anna Cathrine Nielsdatter, f. 1626, begr. 29/5 1690. Med hende havde han 5 Bsrn (fe Kiellands Stam tavler 73—74). (tzovedsllgelig ester Kiellands Stamtavler og endel andre Kilder.) 7. Domian eller Dominicus (ca. 1683—1694?) er den fsrste Prcest, forn ncevnes ved Navn i Kalds bogen, er antagelig bleven ansat ved Hr. Brnnsteens Dsd 1683 og har vel virket til Hr. Schrsders Til trcedelse antagelig ca. 1694. Han var gift med en Prcestedatter fra Bergen ved Navn Karen Ovis datterOnss, med hvem han havde en Datter ved Navn Karen, som var forlovet med hans Kapellan Jens Schroder, der siden blev Domians Eftermand. og ved en Kabale af Enken Karen Ovisdatter blev gift med hende, hvorved Datteren dsde af Sorg efter 7 Aars Sygeleie. (Kaldsbogen.) 8. lVlag. Jens Schroder, ca. 1694—1708, var"<^<' en Son af Nu-F. Otto Schrsder, der dsde 1694 som'?'?/,/^ Sogneprcest til Nykirken i Bergen, og Anna Schiel- derup, en Datter af Bergens Biskop Jens Schielderup """"? den Ingre. Han stal have vceret Sogneprcest tll Skjold i 16 Aar, og i en gammel Kaldsbog paa lelse med en Fortegnelse over Provsterne i det davcerende Ryfylke Provsti sees han at have vceret Provst fra 1694—1708, og er dette sidste Aar maasie hans Dsds aar, kan man muligens anscette hans Embedstid fra 1694—1708. Han har forceret Skjolds Hovedkirke en Lysekrone med Aarstallet .l696 og givet 175 Ndlr. til Skjolds Prcestegjelds Fattige, der fordeles faaledes, at Renterne af de 75 Rdlr. tilfalder de Fattige i Skjold, de to andre Sogne erholder Renten af hver 50 Rdlr. Med sinHnftru Kareu Ovisdatter havde han, saavidt vides, ingen Bsrn. Derimod hande han mange Ssstende; en Broder, Peder S., -j- 1737 som Sogneprcest til Gloppen; en anden Broder, Hans S., var OolleZL i Bergens Skole. En af hans Ssstre, Karen S., blev gift med Sogneprcest Weinwich til 90 Skjold.

Vofs, og en anden, Sufanne S., blev gift med Sogne prcest til Stadsbygden Hans Arentz og Eftermanoen Michael Stub (le lelse). (Skjold og lelse Kaldsb^ger, Gjessings lubellcerere 11 1 S. 40, Haltings Prestehistorie m. m.) 9. Kristian Kuur, Na^iLtsr, var en Jyde af Fsdsel. 2 Gange gift; hvem hans fsrste Hustru var, vides ikke, men hans anden Hustru var Hulleborg Leganger, med hvem han avlede 3 Born, en Datter, Sophie, der blev gift med en Gjestgiver ved Navn Hertzberg; den ene af hans Ssnner, Jens, var en Dagdriver, og den anden. Mons, blev Horer ved en Skole et Sted paa østlandet, hvor han giftede sig, men efter Konens Dsd frafagde han sig Embedet og reiste til Skjold, hvor han erncerede sig dels ved at undervise Bsrn, dels ved Tiggeri. Christian Kuur havde eu Kapellau ved Navn. Mons Leganger, en Ssn af den lcerdc og for sine underlige Lignelser og Talemaader i sine Prcedikener bekjendte Erik Leganger, Sogneprcest til Torvestad. Denne ssavellan flyttede til Bvre Smedsvig og bygslede samme for at vcere Skjolds Kirke ucermere, i hvilken han havde gjort det Lsfte dagligen at gjore sin Bon til Gnd. Han blev senere Sogneprcest paa østlandet. (Kaldsbogen.) 10. Caspar Steenholdt tog theol. Attestats "/5 1718 med Karakteren Ir. ill. og prcedikede til Oimi^ 3/<> f. A. med Karakteren l^aucl, blev 1721 personel Kapellan til Aure, dertil ordinerer l2te Ssndag efter Trinitcttis, f. A. forflyttet til Skjold, hvor han efter Kaldsbogen kun var 1 Aar, ombyttede 1733 dette Kald efter Overenskomst med nedenncevnte Tominicns Nagel med Birid, hvor han dsde 1755. (Kaldsbogen og Erlandsen S. 422 a,.) 11. Dominicus Nagel, 1733—1749. Hans „vitu" er tildels efter hans egne Optegnelfer fslgende: Han blev fsdt 11te Marts 1700 af Forceldre Bernt Nagel, Borger og Kjsbmand i Bergen, og Hustrn Karen Mauritz. I Naret 1715 kom han i den bergenske Skjold. 91

Latinskoles sverste Lectie, efter at han tilforn havde nydt privat Information af en Student Mons Noren berg, 1719 tog han forste Examen ved Kjobenhavns Universitet, blev 1724 pers. Kap. hos Jacob Hersleb*) i Brons og blev 1729 Sogneprcest til Birid og samme Aar gift med Magdalene Chriftine Grsnbech, blev 1733 Sogneprcest til Skjold og 1740 Provst i Ryfylke. Med sin ovenncrvnte Hustru avlede han 8 BSrn. En as Ssnnerne, Bernt, kom i Besiddelse af Gaarden Smedsvig, der senere gik i Arv til dennes trende Born. Denne Gaard skal fra Arilds Tid have vceret forceret Sognevrcesterne til Skjold til et Heste beite og var saaledes et Underbrug under Skjolds Prcestegaard, indtil ovenncevnte Provst Nagel fik prak tiseret den til sig som Eiendom, og da der paa denne Gaard avles ligesaa meget Korn og fsdes flere Krea turer end paa Prcestegaaroen, kan saaledes Heras skjsnnes, hvormeget Prcesterne har tabt ved denne Hr. Nagels Praktice. Han er ogsaa tjendt blandt Almuen for at vcere en haard og uretfcerdig Mand, hvorfor han kom i en betydelig Proces med Almuen, der endnu ikke var endt, da han dsde 1749. Hans gjenlevende Enke boede efter hans Dsd paa Smedsvig til sin Dsd 1790, og hun efterlader sig et godt Efter mcele. Portrceter af disse Prcestefolk hang i den gamle ca. 1888 nedrevne Skjolds Kirke. (HovedsageligKaldsb.) 12. Nils HolUye, 1750—1766, er fsdt i Stange Prcestegaard 23de Novbr. 1712, Ssn af Henrik Nielfen Holbye, der 1706 blev Sogneprcest til Loppen og 1711 til Stange, bvor han allerede dode 1713. Niels Holbye blev 6/5 1740 resid. Kap. til Bratvcer og 1750 Sogneprcest til Skjold, hvor han dode den ste Marts 1766. Han var gift med en Landkapteins Datter Laurentze Christine Michelet, der dsde 1789. Med hende avlede han 6 Ssnner og 2 Dstre; 3 af

*) Jacob Hersleb, f. 2«^ 1672, var Provst i BrMo' fra 1714 til sin Dpd 18/^ 1757. 92 Skjold

Ssnnerne blev Prcester, nemlig 1. Paul H., f 1791, Sogneprcest til Vardal og senere til Fet. 2. Niels H., Sogneprcest i Sjcelland, og 3. Michal H., Sogneprcest til Lyngdal. Af Dstrene blev den celdste, Marie H., gift med Pastor Christen Hauge til Haaland paa Ice deren. Pastor Niels Holbye var en udmcerket duelig og brav Mand, elsket af Menigheden og alle sine Embedsbrsdre. I Skjolds Kirke findes en Blyplade, forn fandfynlig har lagt paa hans Ligkiste, med fsl gende Instription: Horuri6or nvilsr. 'WetLLrvNrcliF Usvlssrdo Hr. Msl» tloldvo. I^scl til V6r66v Dov 23 Aovomdor 1712. BtariFS ?rNBt6^aa.r6. Li6v lsrst Vio6'?n,Btor til ZratvNr OA Ves on i Btikt Var clor 7 «F Bici6ri dlov Bo^vsvrloBt til BllQolcl Kald. dg.r troliFSn ovvartot) BarQ!rl6 16 oZ 3 Naariedor. IrouBov BaliF6n i

BidBt6 sttsrtHnllS B,k 112,N8 L^rNL I^loel!. Dit Rilt olat turnlor FanclBl!S Bolrolcl, nu Bod.olcl6n ak 6r rsvou 0Z li,ikt6t ucli Vråa, lor Vråa, Ur I(laF6 3osnor Llovon lror ble^riot plat vort talade nuad, Vor I^VBt oZ Vsr^o Boliiol6 Vort lclaro I^VB, Vor IroBto r<3Bt, vor rnocl ovorvolcl Vor KssLinrio inoH u6v6 OF lu,Bt, I)oeF8 filtet BKa.ro Vor ?rsoclB Qorol6, vor L^to Von, Vor dlant cls raro Skjold. 93

0, nvor mva sloss vin utBl<6clB Btun6, vor matre BMto sinorto nviB BiclBto orct ut' Nnsslo Nunct var i nvsrt wrlisst njsrto Born Be»nr oss BvWi-6 6oss IroBtoi'ul6, oss ssav liver 6vcliss Haud «la, incltil BiclBto Banss kor Boniol6, Bit 2ion Bon6to I^aab. lii l?rocl6N8 (3ric! at ssivo Voxt, Den Iruncl korlg.6or o^ si at BtscloB om, nvacl Han6, kna BuloinB B^je>nri6 (^uclor De^ucist Irar oss clsrpaa 6ux, lii N6orB ksrls ?ort uclBproclto svo Lro6B oss 80nr ot BtM'N6 Blcu6 ssilc mon dlov ssoloi^ot. ak, Biss b.vi.B? oon l^soo oitro laaror Vt Nono Bvarot lriBt oss nsr, I^ra ns6rtotB Bva)66 aaror I?ra on ooonssBtot nod, 6oss 866, von Llncl sr 8001 oss Bonolct vor toss vor 3onotci6 Non sr vort nindsrnolcl. (Hovedsagelig Skjolds Kaldsbog og Erlandsen 408 a og 22 d.) 13. Gerhard Heiberg), 1767-1788, er fsdt den 11te December 1724 paa Gryttens Prcestegaard i Nomsdalen, Ssn af Anders Gertsen, f. 21/ g 1693,

*) Den Heibergske Famile stal efter et' upaalideligt Sagn nedstamme fra den fabelagtige, fra den sorte D^d bekjendte Personlighed „Ryven i lustedalen". Skjolds Prcest G. Heiberg var en Broder til Ludvig Heiberg, f. 1721, -j- 1760, Rektor i Vordingborg, Fader til P. A. Heiberg, f. i«/n 1758, landsforvist 1800, -j- i Paris 1841. Rektor Ludvig Heibergs og Skjolds Prcest G. Heibergs Fader, Anders Gertsen Heiberg, var atter SM af Gert Heiberg, f. 1660, -j- "^ 1724 paa Amble i Sogn, Sorenskriver i Indre Sogn, og Sophie Christiansd atter Ronne, f. 1661, 1- paa Amble 1736. 94 Skjold.

f 28^ 1741^ Sogneprcest til Grytten i Romsdalen, i dennes fsrste LEgtestab med Maren Christine Munthe, f. 1692, f 1731, der atter var en Datter af Ludvig Munthe, f. 1656, f 1708, Sogneprcest til Vig i Ber gens Stift, Datterson af Bergens Biskop Ludvig Munthe (f. 1593, -j- 1649) og Ingeborg Ssrensdatter Friis. Ester Forceldrenes Dsd kom Gerhard Heiberg i Bergens Cathedralstole, hvorfra han efter et Aars Foilob blev dimitteret til Akademiet, efter 4 Aars For lov, da han havde fnldfsrt sin

10/5 1777, f "V41860, gift med Amtmand i Stavanger Wilhelm Frimann Krog (se Side 59). I sit andet lEgiestllb, fom han indgik 1782 med Anna Dorothea Arnet, dsbt 1^1739, 7 1334, Datter af Foged i Stsr- og Vcerdalen Peter Arnet og Anna Dorothea Lswe, havde Heiberg kun Datteren Anna Dorothea, gift med hans anden Eftermand i Embedet M. H. Magnus (se denne). Som Kapellan hos Heiberg virkede Hans Jacob Grsgaard 2 Aar fra 1786—88 (fe skudesnces). Om Heibergs ovrige Etterkommere henvises til Stamtavle oner Slcegten Heiberg. 14. Andreas Dybdahl, 1788-1803 (se Finns). 15. Morten Henrik MaMns, 1603—1822, Ssn af Sogneprcest til Finno H. A. Magnns og I. M. P. von Fyren (se Finns), er fsdt paa Finns 7de Novbr. 1764. Fea 1779 nod hon Undervisning i Hufet hos Sogneprcest til Storosen Hans Pallndan, hvorfra han 1781 blev optagen i Bergens Latinskoles sverste Klasse og blev derfra dimitteret tii Kjsbenbans Universitet, hvor han i Septbr. s. A. tog Artinm. Fra 1784—87 informerede han sine to Halvbrsdre, Peder og Eiler Schiotz (om hans Familieforhold se Finno), og tog theologist Embedsexamen 1786. Aaret efter blev han Katheket ved Holmens Kirke, 1792 Sogneprcest til Ncerstrand og 1803 til Skjold, hvor han boldt sin Tilttcedelsesprceoiken 2^ 1804 og dsde der den og blev begraven 28/2 1822. Magnus var eu hjer tcusgod Maud og en stor Elster af Haveucesenet. Paa Soen stal han derimod bave vceret meget bange, og der fortcelles, at da lian var Prcest paa Ncerstrand og stnlde reise over Fjorden til Stjernerserne, skal han have prsvet Veiret ved at holde sit Lommetsrklcede i Vinden, og nåar denne blot blceste saa stcertt, at den ndfoldede Lommetsrklcedet, stal han ikke have vovet sig til at bestige Banden. Han var 2 Gange gift: 1) 1788 Adriane Johanne Cruys, 'f. 23/^ 1770, -j- "/11 1799, Datter af en Offtcer i Ssetaten; med hende havde han 7 Bsrn. 2) 1801 Anne 96 Skjold.

Dorothea Heiberg, f. 1733, f Stavanger ?/<; 1864, Datter af ovenncevnte Provst Gerhard Heiberg i Skjold. Om Magnns's Slcegt og Efterkommere henvises til „Stllmtavle over Familien Kielland" Side 97—106 inklusive. 16. Thomas Swensen, 1622—1831, er fodt i Christiansand 26de April 1775 af fattige og «anseelige Forceldre. Som et fattigt og faderlost Barn blev han efter Foranstaltning af en meget formuende Velynder fat ind i Christiansands Cathedralstole og derfra dimit teret 1795 og tog famme Aar Uxarnsn artiuni. For medelst Fattigdom maatte han nu forlade Universitetet for at fsge Ophold ved Informationer; faaledes opholdt han sig henved 2 Aar som Underlcerer ved Strsmss latinske Skole, som dengang bestyredes af senere Biskop Christian Sorensen, som dengang var Attensangsprcest og Rektor ved bemeldte Skole, blev senere Huslcerer hos Proprietcer Anders Smith paa Gaarden Strsm ved Bragernces, hvor han et Aar lceste med hans Ssn, den senere saa bersmte Christen Smith, der blev Professor i Botanik ved Christiania Universitet og dsde i Afrika som Martyr for sit Indlingsstudium, indtil han kom ind i Kongsbergs davcerende Latin skoles sverste Klasse. Reiste Marts 1600 tilsage til Kjsbenhavn, tog Nxainon tliool. med I^avcl og aflagde den katheketiste Prove 1803 med I.aucladili.B. Efter aflagt Prsve opholdt han sig i Kjsbenhavn, under stottet^U Negensen, Klosteret og Fortjenesten ved pri vate Informationer, blev 28/ z res. Kap. til Nollag, 22^ 1812 Sogneprcest til Tolgen i Østerdalen, 1817 til Laurdal, 1822 til Skjold og 1831 til Hole paa Ningerige, hvor han dsde "/4 1843. "^ 1912 Rebekka Christiane Boysen, Datter af Major Carl Fredrik Boysen og Hustru Anne Margrethe Suur, men hvem han havde 8 Bsrn, 5 Ssnner og 3 Dstre, hvoraf 1 Ssn og 1 Datter dsde fpcede. 17. Jens Vranges Halvorsen, 1831—1847, fsdt i Bergen 31te Oktober 1804 af dersteds bosatte Skjold. 97

Forceldre Nils Halvorsen og Hustru Grethe Marie, fsdt Pihl. Hans Fader dsde i hans fpcedefte Barndom, og hans Moder fad forn Enke i smaa Kaar. Imidlertid lyttedes det ham ved en cedel Mands Hjcelp at fslge sin Lyst til Studeringer. Aar 1819 kom han ind "i nederste Klasse i Bergens lcerde Skole, hvorfra han dimitteredes 1824. Samme Aar tog han Nxarnsn artium med I.au6. Efter et Aars Forlsb ved Uni versitetet nsdtes han af Mangel paa Underholdning til at forlade famme. 1826 var han imidlertid atter istand til at fortscette sine Studeringer ved Universitetet og tog 14de September s. A. sin Embedsexamen, blev Januar 1828 residerende Kapellan til Lindaas i Nord hordland og 12/iy 1831 Sogneprcest til Skjold. Her virkede han i Embedet til sin Dsdsdag den 6te August 1847. Han var en begavet Prcedikant og ved privat Sjcelesorg til Velsignelse i sin Menighed. Ved Siden af fjeldne Evner, hvilke han havde uddannet ved grun dige Studeringer, besad han et heftigt og fangvinst Temperament, hvis Pirrelighed forogedes ved legemlig Svaghed og ved en ulykkelig Erindring fra Ungdom mens Dage samt ved mindre heldige huslige Villaar. Sin tidligere Alders Selvgodhed og Stolen paa Vid og Kundstab ombyttede han i de sidste Leveaar med en levende og ydmyg Tro paa Guds Naade i Christo, lod alt sit Eget fare og annammede Alt af sin Herre og Mester, der gav ham rigelig igjen. Han tilbragte det sidste Aar i en halv forklaret Tilstand, vidnende for Alle og Enhver om den Naade, forn var ham vederfaret, og virkede saaledes i denne korte Tid mere paa Sjcelene og til Guds Riges Fremme end i hele sin foregaaende Embedstid. * Alette lacobine Hveding, Datter as Provst og Sogneprcest til Lindaas Jens Peter Hveding, f. 1777, f 1828, og Isrgine Marie Barth, f 20/4 1354, med hvem han avlede 5 Bsrn. Hans Kapellan var Jan Greve, se Tysvcer. 18. Johan Peter Berg, 1848—1855, er fsdt i Holmedal den 9de April 1809 af Forceldre Ole Berg 7 98 Skjold. fra det Trondhjemste, Sogneprcest til Itre Holmedals og Andrea Birgitte Prenss, f. paa Kongsberg 1776, -j- i Islster 24/g' 1334. Endnu inden han havde fyldt sit 3dje Aar blev han faoerlss, og foruden ham var der endnu 8 uforsorgede Ssskende. Han opholdt sig. i Hjemmet hos sin retstafne og gudfrygtige Moder indtil Sommeren 1821, da han havde modtaget nogen Elementcerundervisning as Faderens Eftermand Nielfen, blev derpaa sat i Bergens Skole, hvorfra han ester 6 Aars Skolegang dimitteredes 1827 af Nektor Holmboe. Blandt Skolens Lcerere i Bergen maa han med Tat nemmelighed mindes Lyder Sagen, forn med Raad og Daad mere end nogen anden styrkede og opmuntrede den forfagte Discipel. Ved Universitetet tog han Artium og 2den Examen med l^aucl lß2B. Paa Grund as trange Kaar gik det kun langsomt og fragmentarisk med Studeringernc, indtil han Hosten 1833 tog Em bedsexamen, modtog derpaa en Huslcerervost hos sin Barndoms Lcerer Provst Nielsen (f. 1777, f "/7 1854), dengang Sogneprcest til Eid i Nordfjord, fulgte ham, da hau blev befordret til Borgund i Ssnomsre, og udncevntes 23/^ 1835 til hans personelle Kapellan, blev 1842 Sogneprcest til Fosnces og 2N/9 1848 ligesaa til Skjold, Provst i Ryfylke 1352, 1854 Sogneprcest til Dybvaag, I^6 Provst i Nedre Nedences, tog Afsted 1873, boede siden i Fredriks vern og dsde 29/5 1884. * 1843 Nicoline Valborg Daae, fsdt i Borgnnd 1822, Datter af Kaptein Ludvig Daae (se Lampe: Stamtavle over Familien Daae Pag. 14, Erlandsen Pag. 371). (Halvorsens Forfl. S. 217.) 19. Hans Andreas Hoftad, 1855-1871, er fsdt paa Gaarden Ast i Nordrehov 11te December 1804 af Forceldre Prokurator Ole Andreas Hsstad og Bolette Abigael fsdt Msllerop, hvilke begge nedstammede fra Trondhjem. Forblev i sit Hjem til 1822. Hans Fcetter, Lsitnant, senere Kaptein, Msllerop, mistede tidlig sine Forceldre og havde i sine Ungdomsaar som et Hjem i hans Forceldres Hus. Han havde derfor Skjold. 99 nsie Kundstab til deres Uformuenhed til at ofre noget til hans videre Uddannelse, tog sig derfor af ham og fit ham indsllt paa Christiansands Kathedralstole, hvor han kom ind i Skolens fsrste eller nederste Klasse. Af denne Skole lod hun sig tilligemed 4 andre af de celdste Disciple ndmelde ved Udgangen af 1826, fordi davcerende Rektor Voje ei vilde give dem Haabet om Dimission i det paafslgede Aar. 1827 blev de imid lertid famtliqe dimitterede af Cand. theol. Lars Arup, Bispens Broder, s 1853 som Sogneprcest til Fre driksstad. Ved Universitetet tog han Artium og 2den Examen 1828. Paa Grund af trange Kaar nsdtes han en Tid til at opholde sig i Hjemmet, indtil han ved nogle Venners Bistand og ved Information saa sig istand til at tåge Embedsexamen Mai 1835. Samme Aar modtog han en Huslcererpoft hos Kjobm. Konsul Henrik Beers og Fleres Bsrn i Flekkefjord og blev bestikket til personel Kapellan hos Sogneprcest til Flekke fjord Johannes Emilius Rosenquist (f. 1787, f som Sogneprcest til Volden 1854) og tillige vedblev sin Lcererpost. Efter Rosenquists Forflyttelse til Volden bestyrede han en kort Tid Sidftncevntes og Kvines dals Sognekald, indtil han 1841 blev konstitueret efter Sogneprcest Kaurins Frnvcerelse at forestaa Torvestad Sogneprcestembede, og udncevntes samme Aar til hans personelle Kapellan, i hvilken Stilling han forblev til Kaurins Dod 1851 (se Torvestad), bestyrede derpaa Embedet i Naadfensaaret, ligesaa Stndesnces og Tys vcer Sognekald, indtil han 1854 udncevntes til Sogneprcest til Skjold, entled. 1870, -f 1871. " 1842 Karoline Kristine Haasted. s 2/5 1868, en Datter af Kjsbmand i Flekkefjord Lars Haasted. (Kaldsbogen.) 20. Hua.o Henrit Fasting Hjorthoy, 1871— 1881, Ssn af Sogneprcest Hngo L. Hjorthoy og Seve rine Petronelle Tonning (se Hjelmeland), er fsdt i Mo i Dyre Thelemarken den Bde Febr. 1808. Sine fsrste Ungdomsaar tilbragte han paa Stavanger Apothek, hvor Faderen, der havde 12 Bsrn at forssrge. 100 Skjold.

havde faaet ham ansat. Fsrst i 20 Aars Alderen be stemte han sig — tilskyndet af egen Lyst og Andres Raad — til at studere, og modtog nu en Tid privat Undervisning, blandt Andre af davcerende Sogneprcest til Suldal Rasmus Lyng, blev Student 1832 og efter i nogen Tid at have vceret Huslcerer tog han Embeds examen 4/g 1840, virkede derpaa som Lcerer i Tvede strand og Arendal, indtil han i lannac 1858 udncevntes til Stiftskapellan i Christiansands Stift, i hvilken Tid han en kort Tid fungerede dels i Hjelmeland og dels i Klep efter Provst Knudsens Fraflyttelse, indtil han samme Aar ndncevntes til Sogneprcest til lelse og 19/4 1871 til Skjold, hvilket Embede han bestyrede til sin Dod 19de Mai 1881. * 2^ Marie Mag dalene Thaulow, f. i«/ 8 1830, f 22/7 1891, Datter af Sogneprcest Thaulow til Hjelmeland (se Hjelmeland), i hvilket LEgtestab han havde 8 Born, hvoraf 2 dsde meget tidlig. Ved sit jevne, bramfrie Vcesen som ved sin retstafne og uegennyttige Fcerd vandt denne ydmyge Herrens Tjener, hvor han virkede, Manges Hjerter, der lcenge vil gjemme ham i kjcerlig Erindring. (Kaldsbogen og privat Meddelelse ) 21. Sigward Martin Nielsen, 1881-1865, er fsdt i Trondhjem 3dje Juli 1844 af Forceldre Bager mester Stephen Nielsen og Hnstru Cathrina fodt Gref stad, begge af trsnderst Bondeslcegt. Henved 7 Aar gammel blev han indsat paa davcerende Cand. theol., senere ?a,Btor srnoritnß D. G. Meisterleins Forbere delsesklasse i sin Fsdeby. 12 Aar gammel havde han gjennemgaaet samtlige Klasser i ncevnte Skole, og Meisterlein ssrgede nn for, at han kom ind paa Trond hjems Kathedralstole, blev Student 1863, sik derpaa ved sin Lcerer Meisterleins Omsorg Underststtelse hos endel velvillige Medmennesker i sin Fsdeby, men denne Hjcelp var dog langtfra at tilfredsstille de voxende Krav, og han maatte derfor fremdeles dels som Hjcelpe lcerer, dels som vikarierende Lcerer, dels ved at give private Informationer staffe sig yderligere Resurcer Skjold. 101 pag den studerende Bane. Den forste Halvdel af 1865 vikariereoe han saaledes som Bestyrer og Forstelcerer ved Roraas hoiere Almustole, den anden Halodel af 1866 var han Huslcerer paa samme Sted. De paa pegede Afbrydelfer i Forbindelse med, at han blev nodt til at udtjene sin Vcernepligt som Linjesoldat, virkede yderst hemmende paa hans Studiums Frem gang, og tog derpaa Embedsexamen 1869. Overtog derpaa Bestyrelse af en Privatskole i Melhus, s/2 1872 udncevntes han til anden Lcerer ved Tromss Skolelcererseminarium, og efter at han i 3 Maaneder bande opholdt sig i Kautokeino paa det Offentliges Bekostning og videre havde dygtiggjort sig i Lappisk, udncevntes han "/10 1677 til Sogneprcest i Talvig i Altens Provsti og blev den 10de Januar 1878 ordi neret i Tromss at Biskop Smitb; han var den fsrste, Smith ordinerede, og tiltraadte dette Embede paafolgende Sommer, den 1881 udncevntes hau til Sogneprcest til Skjold og 1887 til Kvernces. * "/z 1872 Bolette Wilhelmine Werner, Datter af afdsde Garvermester og Gaardbrnger i Eidsvold Johan Wilhelm Werner og Hnftru Olea fodt Megstad. 22. Emil Bischofsßiis, fsdt i Grimstad 24de larmar 1851 af Forceldre Missioncer Andreas Riis (f. 1804, f 1853) og Hustrn Hilleborg fsdt Pharo (f. 1813, lever endnn 1891), Han gjennemgik Nissens Skole i Christiania, tog Artinm 1867, Nx-rinsn pniloßs)nbiouin 1868, theol ogisk Embedsexamen 1873, prakt, theol. Examen 1873, var fra 1875—1878 Lcerer ved en privat Pigestole i Bergen, 1878—1860 personel Kapellan hos Sogneprcest Landmark i Scels, 1880— 1883 Sogneprcest til Sunelven. Eogte Afsted fra Embedet for at gaa som Missioncer til Madagascar, men Udreisen hindredes ved hans Hnstrns Sygelighed, var 1684—1886 Hjcrlpeprcest hos Provst Brun i Hjelmeland, som han forlad Vaaren 1888 for at til trcede Skjolds Sognekald, bvortil han udncevntes Oktober 1667. Anna Lydia Louife Walnnm, 102 Tysvcer.

f. 2den Juni 1853. Hun er en Ssster af Pastor S. B. Walnum til Torvestad (se Torvestad). (Privat Meddelelse.)

Tysvcer. Fraskilt Skjold 1848, indoefatter kun Tysvcer Hovedsogn og Bokn Annex.

1. Hans Jensen Blom, 1849—1855, Ssn af Toldinfpektsr i Stavanger Jens Hanfen Blom (f 14de larmar 1840) og Gunhild Christine Ording (f 1839), er fsdt i Skien 19de Mai 1812, blev Student fra Skiens Skole 1829 og theol. Cand. 2/9 1835, senere Lcerer ved Stavanger lcerde Skole, 1843 pers. Kapellan til Stnoesnces, 1848 Sogneprcest til Tysvcer, 26/5 1854 ligesaa til Kinn i Ssndfjord, 1862 til Mel hns, 1867 Provst i Nordre Dalernes Provsti, 1871 til Faaberg, -f- 1675. Han var 1548 Storthingsmand fra Stavanger Kjsbstad, 1851—1854 ligesaa fra Stav anger Amt samt paa disse to Ting Prcesident i Odels thinget og Formand i Næringskomiteen No. 1, Med lem as den i 1850 nedsatte kgl. Kommission angaaende Vaarsiloftsteriet. Sara Margaretha Storm (f. "/10 1816, f i Ly Prceftegjeld), Datter af Chri stopher Heyerdal Storm, f. 1779, der fra 1811 til sin Dsd 1817 var Sogneprcest til Ly, og Karen Bing Blllch. (Halvorsens Forfatterlexikon S. 365.) 2. Jan Greve, 1855—1876, fsdt pllll Gaarden Aastvedt den 20de December 1805 af Forceldre Jan Arntzen Greve, Stndent og Eier af ncevnte Gaard ved Bergen, f id. "/n 1840 i sit 66de Aar, og Magdalene Margrethe Koren Fritzner, Datter af Provst Fritzner. Jan Greve, der var en Broder til Fru Thaulow paa Hjelmeland (se Hjelmeland), tilbragte sine Barneaar under eu kjcerlig og omhyggelig Faders Undervisning Tysvcer. 103

og indfctttes derpaa i Bergens Stole, som han forlod 1827, og ved sin Broder Provst og Sogneprcest til Lnnd Johan Fritzner Greves*) Bistand saa han sig istcmd til samme Aar at underkaste sig sixainsn artinnr, tog s/g 1833 Embedsexamen, blev 23/^ 1834 personel Kapellan hos Pastor Halvorsen i Skjold, 1849 konst. Sogneprcest til Nsldal, 1855 Sogneprcest til Tysvcer, entl. 1876, f 8/2 1683. * Verg itte Mat hea fsdt Olsen, f. 25/g1810, f paa Tysvcer 24/ z 1352, Datter af Klokker Olfen ved Oslo Kirke i Kristiania. 3. Thomas Henrik Moinichen Drfted Plahte, 1876—1883. Se Skndesnces (Side 61—62). 4. Hans Christian Larsen, 1863—1889, er fsdt 6/4 1846 af Forceldre Arbeider Lars Johansen og Hustru Olava Hansdatter, der begge dsde i hans Barndom, blev Candidat 24/ g 1872, 1877 Sogneprcest til Hatfjelddalen og 1883 til Tysvcer, 1889 til Vstre Moland. Gift med lofephiue Gustava Andrea fSdt P 0 n lfen, f. 3/io 1852. lPrivat Meddelelse.) 5. Svend Svendsen, fsdt den 29/2 1850 paa Gaarden Holen i Thime Sogn af Forceldre dengang Gaarobruger Svend Svendsen (f. 2/12 1817) og Hustrn Berthe Svendsdatter. Da han var 10 Aar gammel, flyttede hans Fader til Haugesund, hvor han drev Smedehaandvcerket til sin Dsd "/? 1885. Moderen (f. "/in 1828) lever endnu (1891). I Aaret 1869 blev S. Svendsen Student, tog Andenexamen 1870, blev theologist Kandidat 1875. Efter at have tåget den praktiske theologiste Embedsexamen i Begyndelsen af 1876 blev han den 3dje Marts f. A. ordineret for forn Sogneprcest at bestyre Brevigs Sognekald i Stor thingstiden for Sogneprcest Bergesen, som var Medlem

*) Johan Fritzner Greve, f. 1/10 udncevntes 27/^ 1333 til Sogneprcest til Sund, var tillige Provst i Provstiet og do^e i Sund 18/ n1683 ester i henved 50 Aar at have vceret Sogne- prcest dersteds. Han var Fader til Fru Aadel Brun i Hjelme- land. 104 Tysvcer. af samme Aars Storthina. Senere bestyrede han en Tid Torvestad Sognekald og Vstre Molands reside rende Kapellani, 1878 udncevntes han til Stiftskapellan i Christianfllnds Stift, 1880 til Sogneprcest til Heae bostad og 1890 til Sogneprcest til Tysvcer. * 14^ 1878 sit Ssstendebarn Kirsten Svendsen, Datter af Skomager Svend Svendsen i Stavanger, n. r... Bestyrer af Vaifenhufets Skomagervcerksted. (Privat Meddelelse.) 111. Ryfylke Provsti.

Vigedal. Vigedals Prceftegjeld indbefatter Vigedal, Sandeid og Imslllnd Kirkesogne.

1. Orm Alfson, Prcest i Vigedal, ncevnes 1346 — 1348. (Faye Side 68.) 2. Peder Pederssn fik 2/5 1579 k. Mni. Brev at maa bekomme det ssrste Prcebende, som efter Ka pitlets Statnter vaccerer og ledig bliver udi Stavanger Domkirke (Norfle Nigsreg. II 2det Hefte). Efter Kalds bogen fees han endnu 1588 at have vceres Prcest i Vigedal, og Theol. Tidsstr. II S. 212 ncevner endnu 12/3 1590 „Hr. Peder i Vigedal". Han boede paa Gaarden Andenaa, men ellers ved man ikke, nåar han ansattes og hvor lcenge han var. 3. Niels Pedersen har maafle vceret Oven ncevntes Ssn. Han ncevnes i Personalhist. Tidsstr. II Side 259 1619 som Sogneprcest til Vigedal, men ellers vides intet om ham, nndtagen at han havde en Ssn, Morten Nielsen, der boede paa Ssndenaa og var Bonde. Han havde en Kapellan, Jacob lochum sen KirsevMN, f. 20/ n1616, Ssn as Raadmand i Stavanger lochum Kirsebom og Maren Willumsdatter. Han var fsrste Hsrer i Stavanger, men blev senere Kapellan hos Nils Pedersen, men blev der kun nogle 106 Vigedal.

Maaneder, da denne dsde (1639?), blev 1640 Sogne prcest til Sogndal i Dalerne og 1642 Provst og dsde 6/8 1694. 2 Gange gift. Hans Ssn Jacob blev Sogneprcest til Oddernces. (Se ncermere Fayes Bispe historie 5.H54 og Kiellands Stamtavle S. 46—47). 4. MMuK. Rasmussen Piil var fsrst Sogne prcest til Hjelmeland og derfra forflyttet co. 1639 til Vigedal til Etraf for, at hans Kone, der var Enke efter bans Formand vaa Hjelmeland, Hr. Jacob Hsegh, kom 7 liger for tidlig i Barselseng med hans fsrste Ssn Rasmus, som han derfor kaldte „Dyre Nasmus". Han havde med denne sin Kone, forrige Madame Hsegh, foruden Rasmus ogfaa 2 andre Ssnner, Nllthnnael og Christen, som var „dum" (?) (stal vel betyde dsustum?), samt 2 Dotre, Anna, som blev gift med Eftermanden, Samuel Christenfen Lind, og Christensa, som dsde ugist. Hans Ssnner bleve Bsnder, og for uden den ovenncevnte Ssn Christen var ogsaa hans Ssn Nathanael meget nforstaaelig i sin Tale. Han havde ogfaa en Stedfsn, Daniel Jacobsen Hsegh, som fulgte med ham til Vigedal, hvor hans Stedfader bygslede ham den Prcesten beneficerede Gaard Bure Vigedal, for hvilken Bygsel han maatte give 60 Spd. Dette Bygselbrev var senere i Ovsidderen paa Sondre Opsals, Hans Opsals, Vcerge, efterfom han nedstammede langt nde fra denne Familie. Af en gammel paa Papir skrevet latinsk Gravskrift, forfattet af en Johannes Hegermann, sees, at han er begraven i Vigeoals Kirke 1683. Mgedals og Hjelmelands KaldsbMer.) 5. Samuel Christensen Lind var gift med Anna Piil, sin Formands Datter, men de havde ingen Bsrn. Denne Hr. Lind stal efter Vigeoals Kaldsbog have vceret meget gjerrig og have efterladt store Nigdomme. hvilke efter hans og Hustruens Dsd tom ud af Kaldet, da der paa hans Kones Side var mange Arvinger, eftersom hendes Brsdre, forn fsr meldt, bleve Bsnder og giftede sig ind blandt Bonde folk. Det, forn er besynderlig!, er, at han allerede Vigedal. 107

1669 ncevnes som Prcest til Vigedal i et skrevet Vid nesbyrd, som er aftaget af nogle Vondemcend angaa ende et Skifte mellem Prcesten og Gaarden Ssndenaa paa fsndre Side af Elven. Om Hr. Piil har resig nerer for sin Svigerson, vides ikke, dog er det sand synligt, da han efter ovencevnte Gravskrift fees at vcere begraven Mai 1683. Ei heller ved man, hvor lcenge Hr. Lind var Sogneprcest, dog oplyser en latinsk Instription paa Prcrdikestolen ved Imslands Kirke, at han var der endnu 1691. (Vigedals Kaldsbog.) 6. Hans Pedersen Tountan. Om ham ved man ei heller, nåar han ansattes eller afgik eller dsde. Han var gift med Malene Pedersdatter, forn siges at have vceret fra Jylland. Han havde 2 Kapellaner, nemlig 1. Saren Godtzen*), forn dsde i Vigedal og laa begraven i Vigedals gamle Kirke. Endnu til det sildigste laa sammesteds under Koret et ufortceret Kadaver i fuld Legems-Stsrrelfe, knu at den ene Arm og Foden til Ankelen var borte. Dette sagdes at vcere Ssren Godtzen. Han stal have vceret en snare brav og elskvcerdig Mand, som dsde ugift og ganske ung. Det er ellers mcerkvcerdigt, at dette Legeme i saa lang Tid havde kunnet holde sig nfortceret; det var ganske haardt, nåar man tog derpaa. Bsnderne kaldte det „Leder-Svegen" og var ganske bange derfor. Fornden ham ncrvner Kaldsbogen en anden Kapellan, Lauritz Pedersen Verlocs, udncevntes 1736 ttl H. P. Donnkans Kapellan og er den fsrste Prcest i Vigedal, som omtales i den ved Christiansands Bispe arklv hvilende Bog fra 1695, hvori Prcesierne indforte deres Levnetslsb. Bemeldte Verlocs var fsdt paa Fcrlster 28de August 1706. Hans Fader var Prcest i

*) Nedstammer neppe fra den bekjendte Scoren Pedersen Godtzen, f. 8/g 1599, s 2^ 1665, Borgermester i Stavanger, da i den Godtzenste Families Stamtavle ingen af hans Efterkommere af det Navn har vceret Kapellan og er d^d i Vigedal, men maaste fra en af Borgermesterens Brødre (?j, sum sammen med ham for- modes at vcere indflnttede fra Jylland til Norge. 108 Vigedal

Thingsted. Han tog theol. Examen 1732, blev ordi neret 22/^ 1736. Imidlertid maa han i tort Tid have vceret Hr. Dounkans Kapellan; thi ifslge en Besigtel sesforretning sees sidstncevnte at have vceret dsd ncevnte Aar 1736. Dounkan havde Bsrn; men om dem og deres Stilling vides intet. (Kaldsbogen.) 7. Christian Vohn, 1737—1742, kom til Vige dal 1737. Hans Hustrus Navn var Ingeborg Marie, men om ham og hans Hustrus Herkomst vides intet. 2 af deres Bsrn ncevnes i Ministerialbogen som fsdte i Vigedal, nemlig Soren Peders og en Datter, Per nille Cathrine. Der fortcelles ogsaa, at en Datter af ham var gift med en Gjcestgiver i Vigedalsosen, men det gik tilbage for dem, og han reiste til Dstlandet til. sine Bestcegtede. Christian Bshn dsde 1742. 8. Hans Hansen Abel, 1742—1768, var forhen verfonel Kapellan til Indvigen, blev 1742 Soaneprcest til Vigedal, bestikket til Sogneprcest til lelse 1767 og tilflyttede samme Kald 1768. Han blev Provst 1767 og dsde antagelig 1777 paa lelse, da Henrik Opdal Celius sees den 22de Angust samme Aar at vcere ud ncevnt til hans Eftermand. * Maren Povelsdatter Schonewig, Datter af Povel eller Paul Schonewig (f. ca. 1678, Sorenskriver i Nordfjord) og Anne Marie Linde. Han havde 7 Born, 2 Ssnner og 5 Dstre. Den ene Ssn 1. Paul Severin Abel, f. 1751, blev senere Sogneprcest til Klep, 7 "/4 1827 son, Provst i Lister og Sogneprcest til Vanse. 2. Matbias Abel, dsbt 9/12 1754, f '/cl 1796 som Sogneprcest til Etne. Af Dstrene blev Alida Elisabeth Abel, dsbt "/« 1768 gift med Paul Schonewig Stuv. dsbt 5/5 1744. Han var Ssn af Sorenskriver i Nordfjord Lars Stub (f. 1708, f 1774) og Gjertrud Schonewig, blev 1766 Kapellan hos sin ovenncevnte Svigerfader, 1778 Sogne prcest til Skaanevig, hvor han dsde 1788. En yngre Datter, Johanne Christine Abel, f. 2^ 1762, f 1827, blev "/3 1790 gift med Lauritz Smith Hjorth, f. 20/5 1744, f °/5 1813, Lodsoldermand og Eier af Ogne Gaard. Vigedal. 109

9. lorssen Hyltoft, 1768—1778. Han hllvde fsr vceret 5 Aar paa Kysten af Guinea. Saavel han som hans Hustru, Cecilie Marie Femmer, vare begge fsdte i Danmark. De havde havt 1 Varn, som blev fsdt underveis paa Neisen til Guinea, men dsde strax. Hyltoft var Prcest i Vigedal til sin Dod 1778, men efterlod sig ingen Bsrn. Hans Kone levede som Enke i Vigedal til sin Dsdsdag 27de Mai 1797. Ifslge kongelig konfirmere! Testament blev deres Efterladen staber givet til Nicolai Kirkes Fattige i Kjsbenhavn. (Kaldsbogen.) 10. Michael Baade, 1778—1799, fodt i Trond hjem den 29de Mai (ikke 3dje Juni) 1739 af Forceldre Daniel Baade, Kjobmand og Overvrager sammesteds, -f- 1769, 81 Aar gl., og Helene Marie fsdt Lange. Sine fsrste Ungdomsaar tilbragte han hos sine For celdre og blev undervist i de til Akademiet horende Videnstaber i Trondhjems Skole, hvorfra han 1757 af Nektor Peter Schsning blev dimitteret til Kjsben havns Universitet, tog samme Aar UxarriLir artium, 1758 absolverede han Nxarnsn ptrilc»B. og 1759 theol. Embedsexamen, reiste derpaa op til Norge og kondi tionerede nogle Aar hos Provst Grsnbech (?), efter Erlandfen Provst L. F. Broch paa Hitteren. Under vist i det lappiske Sprog blev han 23/g1765 kaldet til Missioncer i Porsanger og i Juni 1770 til Sogneprcest til Kistrand i Finmarken, den Bde Juni 1771 reiste han til Kjsbenhavn for at follicitere, blev 25/ g 1778 Sogneprcest til Vigedal og omtrent 1 Aar efter sin Ankomst did gift med Kirften Coldewin Barth, Datter af Kancelliraad og Sorenskriver i Ryfylke Georg Daniel Barth, og med hende havde han 4 Bsrn, hvoraf de 2 fsrste vare Tvillinger. Dstrenes Navne vare Sybille og Georgine Marie Baade. Denne hans Kone dsde allerede 21/8 1785, og den 15de Marts 1787 indgik han anden Gang i HEgtestab med Frsken Marie de Fine von Krogh, Datter af General major von Krogh, som boede paa Haagenvig i Vigedal, 110 Vigedal.

men hun dsde allerede 1788 paa Barselseng med- Tvillinger, der begge ligeledes dsde. Siden leuede Baade som Enkemand med sine 2 Dstre indtil sin Dsdsdag den 19de Decbr. 1799. I sine sidste Leve aar blev han meget sygelig, hvorfor han blev nsdt til at holde perfonel Kapellan, nemlig Morten Hen rich Kielland, der fenere blev hans 3dje Eftermand i Embedet (se nedenfor). (Kaldsbogen og Erlandsen m. m.) 11. Jens Zetlitz, 1800—1811. Af Pietet for Digteren ville vi gjengive hans Levnetslob med hans egne Ord, saaledes forn han felv har nedskrevet samme i Vigedals Kaldsbog: leg er fsdt i Stavanger den 26de Januar 1761.6) af Forceldre NegimentsfeldstjcerSigismnndus Zetlitz^) og Mette Christine Magnus. Faderlss fast i Vuggen sundt jeg i mit 6te Aar en god Stedfader i Andreas Borse, Apotheker i Stavanger, som baade i min Moders levende Live (hnn dsde, da jeg var i mit 12te Aar) og siden foiede min Lyst til at "studere, som man talder det, og ssrgede (trange Kaar uagtet)

5) DM sNom. NBtoinini) Iste Februar 1761 af Provst Kllmstrup, baaren til Daaben af Fru Oberstinde Heusner. De ovrige Faddere vare: Amtmand og Kammerjunker Tillisch, Sjø- kaptein Frcmtzen, Provst Hans Kamstrup og Digterens senere Svigermoder Fru Provstinde Nxellicme Christine Bull, f. Smith, paa Lue. (Klokker Smiths Dagbog.) **) Sigismundus Zetlitz var atter Son af Johan Gabriel Zetlitz paa StroMsP, begravet 28/^ 1737, og Kirsten Parelius, begravet 175Y. Sigismundus Zetlitz dM 1762 i Leiren i Holsten; 1752 blev han gift med ovenncevnte Mette Christine Magnus, f. 24/g1735, 22/^^1772, en Syster af Pastor Henrich Andreas Magnus til Finnp (se Finno). 2/^ 1766 blev hun gift nred ovenncevnte Apotheker Andreas Borse", f. 1732, begr. 1776. Med sin forste Mand havde Jens Zetlitz's Moder 7' Bprn, blandt hvilke, foruden Digteren, kun 2 andre SMner opnaaede den voxne Alder, nemlig Christian Magnus Zetlitz, dM 29/^ 1754, Apotheker, senere Prokurator og Eier as Gaarden Christi- llnslyst ved Stavanger, hvor han dpde 20/^ 1825, og Henrik Andreas Magnus Zetlitz, dM 27/^ 1758, -j- 29/^ 1821, Apotheker i Stavanger. Vigedal. 111 for, at jeg nsd privat Undervisning i det latinske Sprogs Elementer indtil 1775, da jeg blev optagen i den bergenske Kathedralstoles 3dje Klasse. Fra Skolen blen, jeg af dens davcerende Nektor Justitsraad Jens Bonsth dimitteret 1780. Fik ved artinm Characteren Hauci, opholdl mig fua tildels i Dram men, dels i Arendal og dels i Stavanger conditio nerende forn Informator til Aaret 1786, da jeg atter bessgte Akademiet og samme Aar i Nxarnsn priilol. erholdt Characteren ilaucl og fslgende Aar theologist Embedsexamen med Character Uari6. For Dimis prcediken Char. I.au6. Jeg drog nu op til Norge, hvor jeg i Aaret 1790 blev^ af davcerende Sogneprcest til Lye pi-LLp. 6in6rit. Jens Bull kaldet, af Hans Mlljestcet approberet til pers. Kapellan i bemeldte Kald. Aaret derpaa gift med en af hans Dstre, Maren Elisabeth Bull, som i mere end 9 Aar gjorde mig til den lykkeligste Mand og stjcenkede mig 7 Bsrn, 5 Dstre og 2 Ssnner, af hvilke kunde 4 Dstre^) leve; den sidste Datter saa ikte Dagen og blev Aarsag til, at den cedleste Kvinde aflod ganske at se den og jeg nogensinde at se den ret blid mere. Denne ssrgelige Catastrophe indtraf i Begyndelsen af Aaret 1801, kort

*) Jens Zetlitz blev 10/2 1791 gift med ovenncevnte Maren Elisabeth Bull lhcms „Eli,a"j, dM "/g 1761, f 20/^ 1801. Hans 4 DMre sik efter Moderens Dpd et tjcerligt Hjem hos hans Svoger, Agent og Ridder Gabriel Schanche Kielland i Stavanger, f. 4/g 176N, 1- 5/g 1821, gift med en Syster as Zetlitz's forste Hustru, Johanne Margrethe Bull, -7 1818. Deres Navne vare: 1. Axeliane Christine Zetlitz, f. 8/7 1792, -j- 1855, gift 25/2 1811 med sin Fcetter, SM af ovenncevnte Agent Kielland, Konsul Jacob Kielland, f. "/^ 1768, -j- 1863. 2. Mette Christine Zetlitz, f. 1794, -j- 1/4 1853 i Huset hos sin Svoger, ovenncevnte Konsul I. Kielland. 3. Johanne Mar- grethe Zetlitz, f. 28/^1797, 20/^ 1888 i Stavanger, gift "^ 1817 med Kjpbmand Ole Smith Ploug, -f 1824, og "/g 1825 med Kjßm. Fredrik Petersen i Stavanger, -j- 1840. 4. Kirsten Seehusen Zetlitz, f. 1799, «^ 1878 i Huset hos sin Søsterdatter, gift med Konsul Jacob Spmme i Stavanger, hos hvem hun efter Svogeren Konsul Jacob Kiellands D^d 1863 boede. 112 Vigedal. efter at jeg var flyttet til Vigedals Kald, hvortil jeg var bleven kaldet 1800. I dette Kald, hvis Egn og Folkefcerd skulde have fcengslet mig for stedfe, om ikke mit forsgede Personale og deraf flyoende faa Ind komster anderledes havde tilraadet. Her sad jeg, mange indgivne Anssgninger uagtet, indtil den 25de Januar 1811, da jeg blev kaldet til Hvideseid Kald i Vvre Thelemarken, hvortil jeg — saa at sige — staar i dette Vieblik fcrrdig at drage. Jeg stal intet sige om mine literaire Arbeider, som enten for sig eller i Tidsskrifter ere ndkomne; thi deres Navn eller Tal kunne ikke redde dem fra fortjent Forglemmelse, om de intet Vcerd have, og nave de noget, saa vil det vcerne om dem. Vigedal Prcestegaard den 10de August 1811. I. Zetlitz. ?. 8. Jeg gjeunemlceser dette og seer, hvad jeg neppe kan begribe, at jeg nemlig har glemt at anfsre, at jeg 1802 blev atter gift, nemlig med Christiane Sophie Fasting von Krogh*)^ en Datter af for lcengft afdsde General-Major Ssren de Fine v. Krogh, fom endnn er min Ledsagerste paa Livets Bane, og med hvem jeg har avlet 1 Ssn og 2 Dstre. ut Buvra."

Jens Zetlitz dsde i Hvideseid 14de lannar 1821. Som Prove paa, at „Glcedens muntre Sanger", som Jens Zetlitz kaldtes, ogsaa var heldig i den alvorligere Digtning vidner fslgende lille Salme, som, da den ikke er meget bekjendt, her gjengives:

*) Jens Zetlitz's anden Hustru C. S. F. v. Krogh er fM 2/2 1782 (ikke 1769), dM 21/^ 1867 paa Gaarden M^resjcer i Troms' Sogn, Mre Moland, 85 Aar gammel. Deres SM, Vj!

Jeg foler det med hellig Glcede, O, Jesu Christ! at uden Dig Laa svar Retfcerdighedens Vrede Paa Adams Slcegt evindelig. Til Dig, til Dig er al min Trang, Du er min Lov, min Tnkkesang.

Jeg Mer det med hellig Glcede, At dersom seg stal ncerme mig Til Gud og om hans Naade bede, Jeg maa beraabe mig paa Dig. Til Dig, til Dig o. s. v.

Jeg foler det med hellig Glcede, At Livets Vei Du selv har lagt, At hvo, som i Din' Fjed vil trcede, Man styrkes, Jesu, ved Div Magt. Til Dig, til Dig o. s. v.

Let snublede, let faldt jeg, svage, Om Du unddrager mig Din Aand. O, slip mig ei, viig ei tilbage, O, led mig stedse ved Din Hacmd ! Til Dig, til Dig o. s. v. Jens Zetlitz.

12. Andreas Cordsen, 1812-1816, er fsdt i Stavanger 1778 af Forceldre Kjsbmand Ssren Cord sen og Anne Margrethe fsdt Paulfen. Efter at have erholdt sine Examina ved Universitetet blev han i Anret 1805 Prcest i China og en Tid ester sin Hjem komst derfra bestikket til Sogneprcest til lostednlen, var der til Foraaret 1812, da han blev kaldet til Sogneprcest til Vigedal, hvortil han ankom ugift, med havende et Fruentimmer, som han bragte fra loste dnlen, en Datter af en Mand, forn hed Anders, af meget ringe Kaar. Dette Fruentimmer cegtede han siden as en Slags Nodvendighed et Par Aar efter at han var kommen til Vigedal. Hendes Navn var Anna Andersdatter. Hengiven til Drukkenstab levede han med hende et nfordrageligt Levnet i daglig Kiv. Alt mere og mere forfalden, forfsmte han sine 8 114 Vigedal.

Kaldsforretninger; dette opvakte Almuens Misnsie. Endelig blev Kirkedsren lukket for ham ved Sandeid Kirke, og noget derefter Klagemaal indgivet til Provst Knudsen, som anmodede ham fra vedkommende hoie Vvrighed, hvorpaa hon fra Devartementet blev paalagt enten at foge sin Afsted uden Pension eller underkaste sig Provsteret til Embedsfortabelse. Han valgte det fsrste og stk nnder 4de Marts 1816 sin Afsted uden Pension. At fortcelle hans forargelige Levnet ber var at fpilde Tiden. Saa meget maa med Sandhed siges, at han ved sit uordentlige Levnet har stiftet megen Forargelse. Han reiste herfra til Stavanger; efter at have opholdt sig i Vigedal den stsrste Del af sit Naadsens Aar, i hvilken Tid han intet forrettede, da han allerede i Slutningen af bemeldte Aar blev forbuden at for rette Embedet, forn blev bessrget af Nabovrcesterne, indtil Eftermanden, M. H. Kielland, forn af Hans Majestcet nnder 20de Mai 1616 naadigst blev bestikket til hans Eftermand ester Departementets Befaling, grundet paa Almnens Andragende og paa Grund af Nabovrcesternes Begjcer blev tilfagt at forrette Naad fensaarets tilbagevcerende Del, nemlig fra 24de Novbr. 1816 til 4de Marts 1817. Andreas Cordsen dsde imidlertid allerede det folgende Aar, 1818. Hans Fader, Ssren Cordsen, var Chef for et af de 5 stsrre Handelshuse*), som mod Slutningen af forrige og Begyndelfen af dette Aarhundrede storerede i Stavanger. Men det gik fnart tilbage med Familien; thi allerede i Mgiverens Barndom for over 50 Aar siden tevede der blot et Par Medlemmer af famme i ringe Knar, og maa den nu ansees for at vcere faagodtfom uddsd. (Kaldsbogen m. m.) 13. Morten Henrik Kielland, 1816—1826, er fsdt i Stavanger den 24de Novbr. 1770 eller 71 af *) Disse vare Jacob Kielland & SM, grundet 1751, gik ind 1863. Ploug

"Forceldre Kjsbmand i Stavanger Gabriel Kirsebom .Kielland, f. "/12 1724, f 1780, af dennes andet Mgtestab med Birgitte Nyrop Petersen von Fyren, f. 24/^2 1737, f '/i 1799. I August 1790 blev ban af den davcerende perfonelle Kapellan i Stavanger Claus Winther Kamstrup dimitteret til Kjsbenhavns Universitet, hvor han i Oktober samme Aar absolverede l^xarnLQ nrtiuln og larmar 1796 theol. Embedsexamen, blev Februar 1799 ansat som versonel Kapellan hos ovenncevnte Michael Baade, hvortil han ste Mai 1799 indsattes af Provst Dybdahl, men da Pastor Baade allerede dsde 19de Decbr. s. A., bestyrede han Embedet i Naadfensaaret til 19de September 1800, blev senere Hjcelpeprcest og derpaa versonel Kapellan hos Provst Neier Gjellebol i Stavanger, efter dennes Dsd 1803 var han forrettende Sogneprcest. Ankom forn Cordsens Eftermand til Vigedal i Decbr. 1616. Han har efter ladt sig Nngtet om at vcere en godmodig og brav Mand, hvis Evner vel ikke vare fremragende, nien hvis Vilje stedfe var den bedste. I sine sidste Aar var han meget svag, men da han levede i en Tid, hvor ingen Kapellan var at saa, var han nsdsaget til at udfsre Alt selv. Han virkede trolig til det sidste Bieblit og dsde af Tcering den 12te Oktober 1826. " 2/g 1799 Anna de Nytter, fsdt «/» 1770, f 1833, Datter af Postmester og Brandinivektsr i Stav anger Jacob de Nytter, dobt' 22/ g 1743, 19/^ 1307, og Marie Hjorth, f. i»/i2 1742, f 1829. 4 Bsrn: 1) Birgitte Nyrop K., f. Vu 1801, f 1871 ugift. 2) Jacob de Nytter K., f. «/i 1803, 1870, Ou reauchef, fenere Postmester i Bergen. 3) Gabriel Kirsebom K., f. 2/5 1805, -j- 1992, Nxura. >r.. Kasserer ved Noraes Bank i Trondhjem. 4) Marie Hjorth Mellcmd, st ig^ 13/^ ig^ is^ I^s med sin Fcetter Lauritz Christian Kielland, f. 1808, -f- Vi 1661, Boatrykker i Stavanger. 14. Ole Nicolai Lsberg, 1827—1846, er fsdt paa Gaarden Nlllestad ved Kongsberg 26de Januar 116 Vigedal.

1804 af Forceldre Forvalter ved Kongsberg Fattig vcesen Andreas Lsberg og Anna fsdt Berg, 1817 ind fattes han i Drammens Skole, hvorfra han dimitte redes 1823; etter at have absolveret Embedsexamen i Mai 1826 blev han den 1827 udncevnt til Sogne prcest til Vigedal og blev 1834 Provst i Ryfylke. * Wilhelmine Petrine Egidius, med hvem han havde knn en eneste Ssn, Hjalmar Andreas Georg Johannes Lsberg (fremragende Storthingsmand). Provst Loberg fratraadte sit Embede 9de Januar 1846 og flyttede til Gaarden Solheim ved Bergen, som han kjsbte for 6000 Spd. og fenere stal have opdyrket og forbedret. Han dsde Bde November 1868. (Vigedals Kaldsbog.) 15. August Thorvald Deinboll, 1846-1853, er fsdt i 14de Juni 1810 af Forceldre Sogneprcest til Molde Peter Vogelius Deinboll, f. Vi 1783, -f 12/5 1874, og Anna Maria Dorothea Deinboll, -s- 1858, Datter af Konfumtionsforvalter lorgen D. i Thisted i Jylland. Da han var ca. 1 Aar flyt tede hans Forceldre til Drammen, hvor hans Fader var anfat som Klokker og Ekolelcerer paa Bragernces. 1821 indsattes han som Elev ved Borgerskolen i Chri stiania, hvor dengang Provst Vogt og Pastor Delphin var blandt Skolens Lcerere. I 1822 blev han optagen paa Christiania Latinskole, privat dimitteret 1828, blev theol. Cand. 1833 og 1/4 1834 Timelcerer ved Molde Middelskole oa senere Huslcerer hos Provst I. Bugge i Thingvold, 22/g1837 Sogneprcest til Dverberg, ester at han 5- l Trondhjem var bleven ordinerer af Bistop P. O. Bugge, Vu 1841 Sogneprcest til Kvcedfjord, 26^ ig^g ligesaa til Vigedal, hvortil han ankom 27/3 s. A., udncevntes 1853 til Sogneprcest til Romedal og holdt sin Afstedsprcediken i Imsland den 10de, i Sandeid den 11te og i Vigedal den 12te Ssndag efter Trinitatis f. A., blev 1863 Sogneprcest til Strsmss, entl. 1881. * i Molde Sophie Elisabeth Kul ler up, f. i Kjsbenhavn 1810, Datter af afdsde Vigedal. 117

Postkontrollsr Kulleruv og Antoinette Deinboll, f 24/g 1837, 54 Aar gl. Den 19de Juli 1887 feirede Provst Deiuboll og Hustru deres Guldbryllup i bedste Sund hcdstilstand. (Kaldsbogen og Erlandsen S. 154 bog 495 d.) 16. Knud Olaus Monrad, 1853—1863, fsdt i Gjerpen 2/4 1809 af Forceldre Handelsmand i Skien David Monrad og Gurine fsdt Knudfen, blev privat dimitteret 1830 og theologist Kandidat 1833, var i flere Aar Lcerer ved Skiens Borgerskole, blev 1835 tillige personel Kapellan sammesteds, 1844 Sogneprcest til Vanelven, 27/3 1853 ligesaa til Vigedal og 1863 til Sandsvcer, entlediget 1875. Gunhild Kirstine Schlytter, fodt i 'Skien 22/12 1809. Hans Ssn Joh. Fr. Monrad blev Sogneprcest til lelfe (fe lelse), og hans Datter Didrikte Georgine Monrad er gift med Provst og Sogneprcest i Haugesund Jacob Kielland. 17. Kristian August Aagaard Hausen, 1863 — 1876, Ssn af Feierinspektsr Hansen i Trondhjem og fsdt dersteds 1818, dimitteret fra famme Bys Kathe dralskole 1836 af davcerende Nektar Fredrik Moltke Bugge, absoluerede V 61842 theologist Embedsexamen, blev 1646 Lcerer ved Nealstolen i Moss, 1850 Bestyrer af Hortens hoiere Almustole, 1857 Sogneprcest til Berg (Senjen), 1863 ligesaa til Vigedal og Vs 1876 til Strinden ved Trondhjem. Gift med en Datter af Sorenskriver Muus paa Hedemarken. 18. Johan Michael Lund, 1877-1883, er fsdt 1833 og Ssn af Provst og Sogneprcest til Vaaler Johan Grsn Lund (f. 1804, f "/z 1855) og Cecilie fsdt Landmark, blev theol. Cand. 1855, derpaa 1858—65 perfonel Kapellan i Vaaler, V2Aar til For aaret 1866 Stiftskapellan i Hamar Stift, 1866 resi derende Kapellan til Voss og Lcerer ved Lcereranstalten og den hoiere Almustole sammesteds, indtil han For varet 1877 blev udncevnt til Sogneprcest til Vigedal vg Inni 1883 ligesaa til Nittedal. * 1869 Hed evig To de. 118 Ncerstrand.

19. John Svendsen Utsåter, fsdt 25/4 1841 pact Gaarden tilsåter i Hemfedal af Forceldre Gaardbruger Svend Olfen og Hnstru Margit Nilsdatter, dimitteret fra Åster Skolelcererseminarium 1862, var derpaa et Aar konst. Skolelcerer, underkastede sig 1867 artium, 1868 Lxamen plril., 1873 theol, og 1874 prakta theol. Examen, ansattes samme Aar som pers. Kapellan hos Sogneprcesten til Skedsmo, 1883 Sogneprcest til Vigedal, 1886 Provst i Nyfylke. * "/« 1876 Marthe Marie Amble, f. 1851 i Birid as Forceldre Gaardbruger C. Amble og Hnstru Pernille Eriksdatter.

Ncerstrand. Indbeflltter Ncerstrand Hovedsogn og Stjernerserne Annex.

1. BlgUl'lll' ll^MZZon, pr6Btr I. HiriHsrau, ncev nes 21/10 1445 (Faye S. 97). 2. Peder Jacobsen var ester Kaldsbogen Prcest til 1580 (?). Han laa i Strid med Hr. Peder, Provst i „Fjorene" og Sogneprcest til Vigedal, men de bleve forligte paa den store Synode i Stavanger 1573^ Striden maa vel senere vcere udbrudt; thi 1597 18de Juni (altsaa 24 Aar senere!) msdte de for Kapitlet og toge hverandre i Haanden om,- at deres Trcetter vare forligte. Deres Hustruer og Bsrn synes ogsaa at have deltaget deri; thi Provstinden og Hr. Peder for ligtes ogsaa, og deres Breve erklceredes paa begge Sider for magte^lose. < Theol. Tidsstr. II Side 258 og 266.) 3. Peder Frlrler var efter Ncerstrands Kalds bog Prcest der fra 1560 til 1601, men om denne Prcest er identisk med ovenncevnte Peder Jacobsen, kan ikke oplyses, da man, som ovenfor anfsrt, efter andre Kildeskrifter maa antage, at sidstncevnte allerede har vceret Prcest i Ncerstrand 1597. Ncerstrand. 119

4. Anders Kieldsson Tybo, 1601—16.., vur forhen Horer i Bergen og blev 1601 Sogneprcest til Ncerstrand. Han udgav 1618 Buera komedievis bestreven, og 1627 2Erens Konnings Jesu Christi testamente og sidste villie udi de ord, som han talede paa Kaarsens Alter. Han holdt disse Prcedikener, som han dedicerede erlig og velact. Karl Mickel Laurizon Thingstriver offuer Nyfylkelehn og sine kjere Sognefolk forleden Faste anni 1618 og underskrev Fortalen 15de Eeptbr., „paa hvilken Dag Guds faderlige Nis, p6BtiB udi dette Aar fsrst har ladet sin Effect hos os og Underretning see og tee. hvilke Gud uåndelig formilde." (Faye S. 223.) Af Personalhistorisk Tidsskrift II Side 259 sees, at han endnn 1619 var Prcest paa Ncerstrand. 5. Nils Pedersen, 16 . .—1639. Kaldsbogen beretter, at i hans Tid stal, efter Protokoller, Trasiken med Bord og Bjcelker i Ncerstrand have vceret meget , < blomstrende navnliaM^enHelske og skotske Kjsbere. 6. Simon KMsteWn. 1639—1669, 7. Peder lensson Hiernmnn, 1669— 1689, var en Son af Mag. Jens Pedersen Hiermann (se Side 28). Hr. Peders Enke, Inger Simonsdatter, ncevnes 22/4 1692. Hnn har sandsynlig vceret en Datter af hans Formand, Simon Christensen. „Hr. Peder paa Ncerstiand" ncevnes som Fadder 21/2 1680. 8. Elling Simonsen, 1689-1690, var blot 1, Aar Prcest, -maaste Ssn af Simon Christensen' (?).!lX^»M^ 9. Thcho Broch, 1690—1696, var efter Kalds bogen 5 Aar og 3 Maaneoer Prcest i Ncerstrand. Han var fra Nordland, blev paa Grund af sin Duelighed og Lcerdom antaget til Informator i 1682 for den unge Gyldenlove, en naturlig Son af Christian V og Sophie Amalie Moth. I denne Stilling forlovede han sig med Grevindens Kammervige Anne Dorothea Minnermann, ved hvis Hjcelp han den 12te Januar 1688 blev Sogneprcest til Tysnces i Bergens Stift. Ved Tiltrccdelsen af Kaldet syntes han bedre om sin 120 Ncerstrand.

Formo.no Otto Malthesens Enke, Margrethe Peders datter Ibfen, der tillige havde vceret gift med For formanden, Isrgen Henrichsen! Schnrmann. Han hcevede derfor Forbindelsen med sin Forlovede og cegtede Enken, stjsnt hans Bisiop, I)r. Nils Randulf, gjorde Indsigelfe mod ZSgtestabets Fuldbyrdelfe. Herfor lod hans forrige Forlovede ham indkalde for Kapitlet i Bergen, og ved Dom af 19de Marts 1690 blev Tycho Broch affat fra sit Embede, navnlig fordi han mod Biskopens Indsigelfe havde ladet sig vie, og Provsten, Elias Eliassen, Sogneprcest til Skonevig, der havde forrettet, blev ved samme Leilighed idsmt en Bsde af 20 Rdrl. til fattige Prcesteenker. Anna Dorothea Minnermann blev senere gift med Ma», Knud Knudsen Mand, Sogneprcest i Borgund i Sondmsre. Tycho Broch blev dog senere tågen til Naade og fik Ncer strands Kald, hvor han ester Kaldsbogen var Prcest fra 1690—1696. En Anekdote vedkommende ham, da han ankom til Tysnces, berettes i Danes Bygdefagn I .5 Side 44—45, hvortil henvises.^.^ (Pensonlllhist. Tidsstr. I Side 78—79 og Ncerstrands Kaldsbog.) 10. Hans Godtzen, 1696—1721, var fsdt i Stavanger ste April 1654 og den yngste af 18 Ssstende, en Broder af Pastor Jens Godtzen (se Side 88). * V" 1688 Sophie lacobsdatter Hvatz. (Kaldsdogen og Kiellands Stamtavler Side 84.) 11. Jens Droeck. 1721—1724, ordineret af Biskop Deichmann i Christiania. (Kaldsbogen.) 12. Hr. Lars (?). I mange Prceftegjeld fore kommer der en og anden blandt Prcesterne, som man tilskriver overnaturlige Gauer, t. Ex. Peder Dass, Ssren Schive 0. m. fl.. Ogsaa i Ncerstrand lever endnu en Hr. Lars i Folkemuude; man kjender ei engang denne Persons Familienavn. Han stal efter Kaldsbogen have levet i Iste og 2det Decennium af forrige Aarhundrede, og hvis der forsvrigt har vceret nogen Prcest i Ncerstrand med dette Fornavn, maa han have vceret Kapellan; thi blandt Sogneprcesternes Ncerstrand. 121

Ncekke levnes ingen Plads for ham. Om denne Hr. Lars fortcelles en hel Del Historier, som ere ligesaa fabelllgtige som de ere fulde af Overtro. Saaledes stulde han vceret i Besiddelse af Svartebogen og kunnet lsfe og binde Fandeu o. s. v. Ofte gik han i Kirken midt paa Natten, men forbod enhver at ledfage sig. Tjenesteguttens Nysgjerrighet, overvandt dog alle Betcenkcligheder, og en Nat listede han sig efter Prcesten -for at efterforste, hvad han foretog fig; men Hr. Lars, som godt fornam hans Ncerhed, vendte sig om og afcestede ham en Bekjendelse, men da Drengen neglede, svigtede Grunden under ham og han sank i Jorden lige til Hovedet, og i Ncerheden af Hovedindgangen til Ncerstrands Mmle Kirke forevises endnu en For dybniug saa stor, at der i Negnueir samles en Vcmd pyt nogle Tommer dyb, som stal vcere foraarfaget ved Drengens Nedsynken i Jorden. (Ncerstrands Kaldsbog og mundtlig Meddelelse.) 13. Ole Thuesen, 1724—1740, se Finns. 14. Mathias Stabel. 1740-1762, se Finns. 15. Jens Stabel, 1762—1763, se Finns. 16. Isrgen Forde, 1763—1770, fsdt ca. 1724. Han forrettede fsrste Gang i Hinderaa Kirke 26de December 1763 og dsde 3dje April 1770, 46 Aar gl. Ligtalen blev holdt af Provst Abel. Hans Portrcet hcenger i Ncerstrands Kirke. 17. Ssren Christian Fabricius, 1770—1776, fsdt i Laurvig 1736, gift med Foregaaendes Broder datter og Son af Lauritz Fabricius, fsdt 1695, f i Laurvig 1761, Birkedommer i Lcmrvigs Grevstad. S. Fabricius var fsrst residerende Kapellan til Sande i Jarlsberg, blev 1770 Sogneprcest til Ncerstrand, 1776 til Islster og 1781 til Hiterdal, hvor han dsde i Mai 1788. Han stal have vceret liden af Vcext. En Bro der af ham dsde i Porsgrund forn Viceadmiral i den norske Marine. (Kaldsbogen og Anker og Huitfeldts Katalog over matede Portrcrter i Norge.) 122 Ncerstrand.

18. Niels Friis, 1776—1792, er fsdt i Svend borg i Fyen 6te August 1741 af Forceldre Kjsbmand Niels Friis, dod fsr Ssnnens Fsdfel, og Elisabeth Breyholm. Efter at han i 2 Aar havde tjent forn Skibsprcest for det asiatiske Kompagni i Kjsbenhavn blev han 1776 Sogneprcest til Ncerstrand og fraflyttede Ncerstrand 1792, efter at han 1791 forud var uducevnt til Sogneprcest til Hafslo, hvor han dsde i Mai 1814. "- V51780 Birgitte Christine fsdt Hjelm, f. 1740, f Vi 1820, Enke efter Sogneprcest til Hjelmeland P. Pavels, med hvem han fik 4 Sted bsrn, 2 Ssnner og 2 Dstre. Den yngste af disse Ssnner, Peder Pavels, f. 1769, entl. 1846, dsde som cntl. Sogneprcest til Sandefjord 1855. Den celdste af Dstrene var , gift med Sogneprcest til Aurland O. Aabel, den yngste Datter med Meyer Munthe i Sogn^ Selv avlede Friis i sit TEgtestnb med bemeldte en Ssn, Souneprceft til Forde Severin Hjelm Friis, fsdt 1781, -f 1856, og en Datter, Elisabeth Marie Friiss f. V11 1785, gift 1802 med Christen Daae (f. 1776, -f- 21/iy 1854), Sogneprcest til Lmdaas, med hvem hun havde 7 Bsrn. Om dem se ncermere Lampe: Stamtavle over den norske Familie Daae Side 20—21. Niels Friis var af middelmaadig Hside, men af en svcer og kraftig Legemsbygning, og i hans stcerke Legeme boede der en ikke mindre kraftig og stcerk Sjcel. Han var almindelig agtet som en dygtig Embedsmand, ordentlig, retstaffen, men derhos meget streng, ikke nlindre mod sig selv end mod andre. Saaledes for tcelles der adskillige lsierlige Historier om ham: Hele hans Husstand maatte saaledes rcgelmcessig pnrgcre 1 Gang om Maaneden. Naar Sonnen havde forseet sig og stnlde have Tugt, fandt han det aldeles nsd vendigt, at ogsaa Datteren fik lidt paa samme Tid, og da denne meldte ham sin Forlovelse, fik hun som faderlig Velsignelfe et Oreftgen. Paa Soen var han dristig indtil Forvovenhed, og man fortceller endnu som et Bevis derpaa, at han i de 15 Aar, han var Ncerstrand. 123

Prcest paa Ncerstrand, aldrig ved Uveir stal have ladet sig afholde fra at komme til Stjernerserne til de bestemte Tider. I alle de Nar, han var paa Ncer strand, hvoraf han i de sidste Aar ogsaa var Provst, havde han flere unge Mennesker i Huset under Infor mation i de akademiske Videnstaber. Aar 1803 solgte han sin Gnard Sande i Hjelmeland til Kaptein Nicolai Tostrup, der igjen 1649 afhcendede samme til sin Svigerson Landhandler Nredrup. (Ncerstrands Kaldsbog, Slcegten Hjelm m. m.) 19. Morten Henrik Magnus, 1792—1803, so Skjold Side 95—96. 20. Johannes Luth, 1803—1829, fsdt i Bergen 13de Marts 1758. Hans Fader, Hermann W. Luth, var Kjobmand sammesteds; Moderen hed Anna Brych mann. Efter at han til sit 16de Aar havde nydt Privatnndervisning af Bergens Skoles 4de Lectiehsrer Hans Middelthon blev han indsat^i bemeldte Skole af davcerende Nektor, lustitsrciad Bcuh, dimitteredes 1775 til Kjobenhavns Universitet, tog theologist Embeds examen 1782, samme Aar holdt han i Frue Kirke sin Dimisprcediken, 1785 blev han udncevnt til resi derende Kapellan til Vaage i Gudbrandsdalen. Nnder sit Ophold her havde han flere unge Mennesker til Undervisning i sit Hns, blandt hvilke ogsaa Niels ArntzenFcm, der dode i Christiania 1859 som entl. Stiftnmtmand over Christiania Stift, og blev 1803 Sogneprcest til Ncerstrand. Fra dette Embede blev han den 9de Februar 1629 efter Ansogning paa Grnnd af Alderdom og tiltagende Alderdomsstrsbelighed entl. med Pension af 250 Epd., hvoraf de 200 skulde udredes nf Eftermnuden, fvcert nok for et saa lidet Embede. Efter sin Afsted beboede han og Hnstru et vakkert Hus tcet ved Prcestegaarden lige til stu Dsd, den 15de Novbr. 1836. Luth var liden og underscetsig af Vcext, en retstllffen Mand, men af et yderst heftigt Tempera ment. Han havde ingen Bsrn. * 1784 med sin Kusine Elisabeth fsdt Luth, som levede lige til 1848. 124 Ncerstrand.

21. Morten Kierulf, 1829—1834, fsdt i Chri stiansand den 30te April 1804 af Forceldre Kjsbmand Christen Kiernlf, f 1843, og Inger Christine fodt Lund, -f- 1642. Efter at have gjennemgaaet Christiansands Latinskole under Rektor Herman Amberg tog han UxaivLu artium 1822 med Haucl illnucl. og Embeds ernmen 18W med I^nn6adi!iB. Under Opholdet ved Universitetet erncerede han sig vcesentlig ved Privat informationer, da Forceldrene levede i smaa Kaar. Som Kandidat var hnn nogen Tid Lcerer ved Chri stiansands Latinskole, indtil han V 61829 udncevntes til Sogneprcest til Ncerstrand. 1834 forflyttedes han til Herod og Spind, 1642 til Undal. famme Aar var han ogsaa udncevnt til residerende Kapellan i Christi ansand, et Embede han dog ikte modtog. Undal blev 2 Aar efter hans Anfcettelse delt i Nordre og Sondre Undal, to selvstcendige Sogneprcestembeder. N. Undal var for et residerende Kapellani. I S. Undal blev han til sin Dsd 11te Angust 1882. 2den Juni 1879 holdt han sit 50 Aars lubilceum nnder megen Del tagelse fra Menighedens Side. Han har efterladt sig et godt Eftermcele forn en stille, fredscel Mand, sam vittighedsfuld i sin Gjerning. Scerlig interesserede han sig for Ungdommens Undervisning og arbeidede derfor meget fc>r Skolevesenets Ordning og Fremme inden de Menigheder, han i det lange Tidsrnm betjente. Ogsaa i Ncerstrand er hans Minde elsket og agtet. * 2S/2 1829 Severine Dorothea Kierulf, sit Ss stendebarn. Datter af Kjsbmand Johan Christian Kiernlf, f 1844, og Anne Marie fsdt Lind, i 1864. Af 11 Bsrn levede i 1889 4 Ssnner og 4 Dstre. Af disfe 8 Bsrn er Ssnnen Morten Kiernlf, fsdt 1841, Stndent 1861, Ssmandsprceft i London 1873—78, perfonel Kapellan hos sin Fader til dennes Dsd 1882 og blev da hans Eftermand som Sogneprcest til Son dre Undal. (Prioat Meddelelse.) 22. Hans Christian Ebbesen. 1834—1850, er fsdt den 2den Novbr. 1607 paa Gaarden Nabbetorp Ncerstrand. 125 ved Fredriksstad, hvor hans Fader, Hans Christian Ebbesen, var afstediget Kaptein og dsde i en meget hsi Alder. Moderen hed Abigael Marie Bing. Pastor Ebbesen nod Undervisning ved Christiania Latinskole og blev derfra dimitteret 1825, Cand. 1629, VZ 1830 perfonel Kapellan hos Soaneprcesten til Botne Hans Hein Nysom (f. f"^ igl^ Eidsvoldsmn.no) og dennes Eftermand Isach Wilhelm Castberg Fleischer (f. 1778, f 1853), udncevntes V? 1834 til Sogneprcest til Ncerstrand og ankom dertil V? 1835, blev 1847 Provst i Ryfylke, hvilket Embede han bestyrede til sin Dsd 3dje Decbr. 1650. Hans Grav findes tcet ved Hinderaa gamle (nu nedreonc) Kirke med et simpelt sort Trcekors, hvorpaa fslgende Linjer af hans Embeds broder og Eftermand i Provsteembedet I. P. Berg, Sogneprcest til Skjold: Sin Hustru, sine Smaa, sin Menighed, sin Aand Han llnbefalede i sin Herres Haand, Saa slumrede han ind i Naadens milde Favn. Far, Herrens Tiener, vel! Vel mpdt i Jesu Navn! I de sidste Aar af sit Ophold paa Ncerstrand var Ebbesen meget sygelig; han led af Hoste og Brystsyge, som ofte hindrede ham i at udfsre sine Embedsforret ninger, navnlig ifcer fra at reise over den ofte haarde Narstrnndsfjord, nagtet han var ret modig paa Soen. Uagtet hans Anstnelser paa Grund af hans svcekkede Helbred i den senere Tid var noget sygclige, ansaaes han for at vcere en god Prceditant. Han var en Ordens- og Hcedersmand i enhver Henseende og en from elskelig Personlighed med et dybt, varmt Gemyt, der ofte maatte fsle sig saaret ved de dervcerende For holde. Han var derfor elsket og savnet. *1. 1834 Thea Tordenskiold, der dsde af Kolera i Christi ania 1853. Hun var en Datter af Ritmester Torden skjold ved Moss. (Hovedsagelig ester Kaldsbogen.) 23. Johannes Wilhelm Christian Dietrichson, 1851—1862, ssdt i Fredriksstad af Forceldre davcerende Kapteinvagtmester dersteds, senere Ss- og 126 Ncerstrand.

Landkrigskommisscer i Stavanger Fredrik Dietrichson

Almustolen i Egersnnd, fra 1860 Klokker sammesteds, blev 1862 Sogneprcest til Ncerstrand og 1877 til Id i Smaalenene. tog Afsted 1887 og flyttede til Christi ania, hvor han dsde 1889. * Wenke Karine Garmann, f. 1830, Datter af Kristoffer Garmann, fsdt V 81768, -s 1842, Proprietcer og Eier af Mjelde Gaard samt Lensmand og Veiinspektsr, og Georgine Brnnchborst. 25. Hans Nonneberg, 1878-1885, fsdt lode Septbr. 1828, Ssn af Gaardbruger John Hansen Nsnneberg i Haalands Prceftegjeld og Hnstru Dorthe Seriue fsdt Meling. Han blev Kandidat 1865, pers. Kapellan til Bstre Aker 1870, Stiftskapellan i Christi ansands Stift 1874, Sogneprcest til Froland 1877, s. A. tilladt at forblive i sit tidligere Kald, Sogneprcest til Ncerstrand 1878, resid. Kapellan til Johannes Menig het) i Stavanger 1885. * 21/z1862 Bertha Ev ert sen. Datter af Skibskaptein Edu. Eoertfen i Stavan ger og Hnstru Martha fodt Mosfige. En Broder af H. Nsnneberg, Andreas Nsnneberg, dsde som Prcest i Wisconsin i Amerika 9de April 1890, 59 Aar gl. 26. Harald Christian Pedersen er fsdt i Stav anger 13de Decbr. 1842, hvor hans Fader, Peder Pedersen (f. 1810) dengang var Lcerer ved Stavanger lcerde Stole; hans Moder var Kaja Johannesen fra Christiania. H. C. Pederfen blev Cand. 1872, og da hans Fader, dengang (fra 1863) Sogneprcest til Andedo, blev angreben af en heftig Lnngebetcendelse, blev han nodt til at forrette for Menigheden i Nndebo, og paa denne Menigheds Anmodning udncevntes han til Faderens perfonelle Kapellan, hvilket Embede ban indehavde til Faderens Dsd 10de Juni 1884, blev 1865 Sogne prcest til Ncerstrand og tiltraadte Kaldet 16de Angust f. A. Den 12te Ssndag efter Trinit. forrettede han fsrste Gang i Ncerstrands Kirke og den efterfslgende Ssndag i Stjerners Kirke. * Anna Larsen fra Sandefjord, f. "/s 1852, med hvem han har 8 Bsrn. 128 Hjelmeland. Hjelmeland. Hjelmelands Prceftegjeld indbefatter 3 Kirkesogne: Hjelmeland, Fister og Aurdal.

Aardals Kirke er en gammeldags rsdtjceret Byg ning, der bcerer Aarstallet 1630. En nyere Tilbyg ning med Aarstallet 1703 over Koret. — Af Prcesterne kjendes: 1. Johannes ncevnes 1299 (Faye Side 33). 2. Peter var allerede ved Aar 1300 Prcest til Fister, hvilket erfares nf en Dom af 11te Juni s. A. (se Samling af det norske Folks Sprog og Historie 2det Bind 2det Hefte Pag. 188). 3. Anders, pr6Btr a ?iBt6r, ncevnes Vio 1332. (Dipl. N. V S,de 64.) 4. Nils Nilsson er den fsrste Prcest efter Refor mationen, man kjender; ncevnes V? 1577, sandsynlig f 1597 (Norske Rigsreg. 111 2det Hefte). Paa samme Tid ncevnes ogsaa en Prcest Jakob, som stal have vceret der 1578; ligesaa ncevnes han 1595 og ligesaa 28/3 1598 i ' Theologist Tidsstr. II Side 266. (Slcegten Hjelm 5.4.) Denne sidste Prcest har maaste blot vceret Kapellan? 5. Jens Pedersen, 1597—1601, barnefoot i Stavanger, hvor hans Forceldre holdt ham i Skole, frekventerede i sin Ungdom saavel Kjobenhavns som fremmede Universiteter, blev ved Nilssons Dsd Vs 1597 kaldet som Prcest til Hjelmeland, hvor han sandsynlig er afgaaet ved Dsden 1601. Hans Ssn Jonas Jensen Hjelm blev 1608 kaldet til Prcest og Kannik i Stav anger, og hans Ssnnessn Jens Jonassen Hjelm blev senere Sogneprcest til Hjelmeland. (Norske Rigsreg. 111 2det Hefte, Genealogiste Optegnelser om Slcegten Hjelm Side 5, Faye m. m.) 6. Daniel lorgensen, vanisl t-sor^ii, 1603— 1635, Ssn af Stavanger bersmte 3dje lutherske Biskop Isrgen Erichsen og dennes anden Hustru Adriane, Hjelmeland. 129 en Datter af Bergens 2den evangeliske Biskop, Jens Schelderup. Han er fsdt 22de August 1583, kaldet til Sogneprcest til Hjelmeland 1601, ordineret 1603, dsd 19de April 1635. Hans Portrcet hcenger i Hjemelands Kirke og bcerer folgende Instription: „UttiFi6B cl. Danislis (^sor^ii paBtori c^vc» scols «ia? llj6liiislan66vBiB. 1583 22 H.uF. kvit VatuB. vooatu^"l6ol. Orclinatus) 1603 paBtc>r6iri V6lo NVVOF 32 mc)ri6datur Pl 6in I) oruin6 1635 6i6 19 LLtatiB BUN 52". Som et Sidestykke hcenger et Maleri af en aldrende Kvinde med folgende Instription: „^.riiio 1582 Uarsn ks6 ucti ISllBd6rF 6s6s u6i Ir6n6iB al6srB .... I^r^ot cts66ll iolls dstsnclc at 6st sr sua Bliilcls6t ut? Hsrrsn otlrlsr alt Xsscl, baa^s oHlisr 6sriB 80iu lratlue verit laar 6iz oo Bc)m Beull6 tcorairiL Lktsr cliF." Den Formodning, at ovenncevnte Maren Nils datter har vceret Hr. Daniels Hnstru, stndfcester sig som rigtig efter en Ovtegnelse af Lauritz Nilsfsn, Borgermester i Tonsberg, forn var bemeldte Maren Nilsdatters Broder, og )om er aftrykt i Personal hist. Tidsskrift Iste Bind Side 153, hvori det bl. a. heder: „^vuc> 1604 clsri 24 Btoclt rni^n «sstsr Narsu r>li^lB 6ott6rB drullup rasHt treHsrli^ mnriHt ner Duvisl ij 3tnuanF6r", og Side 5 i Op tegnelsen: „^.vno 1610 66irri 23 8 HanB dapti^Bt6 atlttsiiii l(0m mijn lcysrrs Buo^6r oolr dro^sr tier Daniel Bc>zn6pr6Bt tijl His6lrn6lariB pr6Bt6 Zissl i^ rlijlsllis ij stauav^sr Bt6tltt lii^clt. ti^jl d^6uu M66t riauB Kijsrrs broclsr Q6r Zarnrlsl «Isrr6UBSu 80Fv6pr68t, ij Nav6al ooli l^ova cls dsF^cs Barn6 tij6t kra iisllingsn 80rQ Bto6t i^ 0p8lc)u." Ovenncevnte Optegnelser give forsvigt gode Oplys ninger om Hr. Daniels Hustrus Familieforhold, hvor for vi henvife til famme. Hr. Daniel felv, forn tillige 9 130 Hjelmeland. var Provst i Nyfylke, fees efter Faye Side 220 at vcere fsdt i Stavanger og i sin Ungdom at have studeret paa forskjellige Steder i Tystlaud, og den 20de Febr. 1628 at have vceret tilstede ved et Kirke msde i Stavanger. Daniels Broder Samuel blev 1608 Sogneprcest til Mandal, hvor han stal vcere dsd 1650 eller 1651 (Faye S. 197). Den Hyldning, som de overvar i Oslo, maa have vceret Hyldningen af den unge Prinds Christian, Christian IVs celdste Ssn, der imidlertid dsde Aaret fsr sin Fader (1647), 44 Aar gammel. 7. Jacob Nilsson Hoeg, 1635—1638, fik "/e 1625 Kapitlets Samtykke til at vcere versonel Kapellan hos Daniel Isrgensen, „uagtet han ei havde Alderen". I denne Stilling forblev han til 1628, da han aflsstes llf Peder Christensen, hvorpllll han blev Sogneprcest 1635 og var rimeligvis gift med en Datter af Daniel Isrgenfen, da han havde en Ssn, forn hed Daniel (fe Vigedal), dsde antagelig 1638. lSlcegten Hjelm Side 4.) 8. Hans Rasmussen Piil*), 1638—1639, var gift med Formandens Enke, Madame Hseg, men blev ca. 1639 forflyttet til Vigedal (fe Vigedal). 9. Jens lonasson (Hjelm), 1639—1648, har antagelig vceret en Ssn af Magister og Sogneprcest til Stavanger Jonas Jenssen Hjelm og Ssnnessn af den under 5 ncevnte Prcest Jens Pederfen, antages at vcere dsd 1648 og gift med Datter af Bistov i Stavanger Isrgen Erichsen, Margrethe Isrgens datt er, f Juledag 1659, der forn Enke blev gift med Mandens Kapellan, nedenncevnte Jens Simonsen Morsing. lSlcegten Hjelm Side 6.) 10. Jens Simonsen Morfina, 1655—1680. Efter at have bestyret Sogneprcrstembedet i 7 Aar indsattes han 1655 som virkelig Sogneprcest. Efter

*) Ikke Rasmus Rasmussen, som feilagtig er bleuet an- giver under Vigedals Prcester Side 106. Hjelmeland. 131 et kostbart Evitaphium over denne Prcest, som nu hcenger paa den nordre Vceg i Hjelmelands Kirke, men som i den gamle Kirke hang i Koret, findes hans og hans 4 Hustruers Billeder afmalede. Epitaphiets Instription er folgende: „Bulv6 I^sotor. Ilrill yri Bt6clß6var6n66 Ilrul!oivm.6lß6 IratruLr Ir»)66rliLi6 05 V6llazrct6 Hr. BINONBIM NORBMtt icalHst irsr til IHMIst til 808v6pre68t 1655 clsii IBt6 Bsri6aF 'Iririitntiß, rruillist «it Xal6 06 Ninl)6cl6 lrau6 Iratlrlsr Isrili^su korßtna6t til 1680, naud 6e>66 siv oe sine K.jsLre vu BaIiFS Hustruer 66 eorli^s 0^ l^lucl lrv6tiF6 8 N^^I3LNIIN 80va clscls 1659. 8 K^RNN Ill^^N 80iv 6566 Bt. Hanß 1663 8 B^l^ 6111)2^111^1)8- V^IINIi Bc>rQ 6.Z66 cl6v 2766 1677 ViBB6 tr6 liF^6r 1V66 Vavv6lli b6Fratl6v 06 dur 66N. 6v66riF 0F (-u6trv6tiF6 Nl^l^N^l NL^MOIIBI)^I'I'NIi li^lNN^) V6v6iß d6Frut!u6lß6. 13u6 66VN6111 6U FlLo66ri^ opßtnn66lß6 lor olrrißti BKvl6 Val 6 166t0r ?lriliv I 21. Od.rißtuß milri vita Hlarß lu6rura 1680. Hjelmelands Kaldsbog anfsrer, at flere af Prceste gjeldets bedre Familier, navnlig fra Gaardene Lsge land, Ugland, Vormeland og Gjesfjeld, regne sig at nedstamme fra ovenncevnte Morsing. Navnet Jens er almindeligt i disse Familer, og Ansigtstrcekkene hos de fleste af dem have kjendelig Lighed med hans Por trcet, hvoraf kan stuttes, at dette maa have lignet Originalen. Morsing stal have vceret en meget for muende Mand, hvilket ogfaa kan sluttes as den meget kostbare og stcerkt forgyldte store Ramme, der omgiver hans og hans Hustruers Portrcetter. Kirkerne ere i hans

*) Maaste Datter as Stiftsprovst i Stavanger Henrich Reimer og Bispedatteren Johanna Humble. Hun cegtede 1682 Hartvig Godtzen, f. "^ begr. «/^ 1733, resid. Kapellan til Stavanger. Hun dpde 1722. 132 Hjelmeland.

Tid undergaaet en Hovedreparation, hvorved hans Navn baade er udskaaret og malet i Prcedikestolen, der for over 200 Aar endnu er uforandret. 11. Jonas lensson Hjelm, 1660—1697, Provst i Ryfylke, -f 28/ y 169^ yar Formandens Kapellan og formentlig hans Stedfsn, deltog ogfaa i Kjsvenhauns, Forfvar 1658, sik Bevilling af "/g 1667 paa at fnk cedeie Formanden fremfor Andre, dog mulig tidligere Expectancebrev undtagen, og fik 16^^ kongelig Konftrmation herpaa. Han var 1686 Eier af 1 Pund Korn i Pundnces paa Hjelmeland. Brynhilde Brsnele Knudsd atter, som 1701 boede som Enke paa Pnndnces i Hjelmeland. Af deres 5 Bsrn, om hvilke ncermere Underretning findes i Genealogiste Etterretninger om Slcegten Hjelm, ncevnes knn her Margrethe, som blev gift med Eftermanden, Peder Ssrenfen, og Elen Sofie, om hvem der berettes fol gende Sagn: „Denne Elen Sofie var fsdt ca. 1681 og gift med Gaardbruger Borge Bsrgefen Totland, f. ca. 1656, -f 1720. I hendes Velmagtsdage maatte der aldrig i hendes Buskap findes en sort Ko; sorte Kjsr knnde hun ikke udstaa. Paa en Kirkereise opstod der hcrardt Veir, og da Baaden var temmelig stcerkt lastet, blev der Tale om, at man i Nsdsfald maatte gribe til at kaste nogen overbord, og hertil mente Elen Softe, at det i saa Fald var klart, at man maatte udkaste en Fattig kone, som havde faaet Lov at vcere med paa Baaden. Hertil indvendtes, at man fandt dette at vcere haardt, og at Elen Sofie ogsaa kunde blive fattig. Herover blev hun vred, rev en Guldring af Fingeren og kastede den ud i Isssefjorden med de Ord, at „ligesaalidt kunde hun blive fattig som denne Ning nogensinde kom tilbage igjen!" Men Ningen kom igjen, og Konen blev fattig, inden hun vandrede bort herfra; thi en Torst havde slugt den blanke Gjenstand, bliver senere fangen, og under Rensningen triller Ringen frem. Og hun, der paa hin Tid var faa rig og eiede flere Hjelmeland. 133

Gacrrde i Vormedal, blev saa fattig, at hnn tilsidst boede i en Husmandshytte og tun eiede en sort Ko." Vormedslingerne vare Leilcendinge, og de maatte mSde paa Totland hver med sin Aare paa Skulderen, hver Gang der var „Prcek" ved Hjelmeland, for at ro Borges Ticering med Herstabet i til Kirke, og det var paa en af disfe Reiser, at den stjcebnesvcmgre Ning blev udkastet. (Kaldsbogen, Slcegten Hjelm m m.l ' 12. Peder Sorensen, 1697—1730, fsdt i Lister Len ca. 1655, f paa Hjelmeland 2/12 1730, formenes at vcere Ssn af Stiftsstriver paa Lister Ssren Peder sen, der 24/3 1662 udncevutes til Bystriver i Stavanger. Hr. Peder var forst Prceceptor hos Jonas Jensen Hjelm i Hjelmeland, blev derpaa perf. Kapellan hos ham, udncevntes efter hans Dsd 1697 til Sogneprcest sammesteds og blev 1689 gift med hans Datter, Mar grethe Hjelm, fsdt paa Hjelmeland 11/2 1674, f ca. 1741. De havde 8 Bsrn, som optoge Moderens Familienavn (se Slcegten Hjelm); blandt dem ncevnes her tnn 1) laniche Hjelm, der blev gift med den residerende Kapellan til Stavanger Henrik Caspersen Rosenkilde og efter hans Dsd med Sogneprcest til Vanfe Mikal Nilsen Tyrholm. 2) Ssren Hjelm, der senere blev Sogneprcest til Renness og Hjelmeland. 3) Brynhilde Hjelm, gift med Eftermanden Jakob Pavels. 4) Peder Hjelm, ref. Kapellan til Strand. (Slcegten Hjelm m. m ) 13. Jakob Pavels, 1731—1748, fodt i Cbristi cmia 12/4 1697, 1- paa Hjelmelands Prcestegaard Vu 1748, Ssn af Sogneprcest til Finns*) (?) Claus Christian Pavels, 7 1716, og Christine Vinzentzdatter Lyhme, blev 1717 dimitteret fra Stavanger af Rektor Hans Lindal, 1720—21 var han Kollega i

*) Denne Angivelse maa vcere en Feiltagelse-, thi Finns" Kaldsbog opgiver ingen Prcest af dette Navn. Sandsynlig er ovenncevnte Prcest as samme Familie som den beljendte Claus Pavels, s^/21822 som Biskop i Bergen, der stammer fra Vanse Prceftegjeld paa Lister. Udg. Anm 134 Hjelmeland.

Stavanger, blev 22/4 1722 ordineret til pers. Kapellan hos ovenncevnte Sogneprcest Peder Ssrensen Hjelm, hvis Datter, Brynhilde (Brsnella) Hjelm, han cegtede 29/6 1723. Hun var fsdt paa Hjelmeland ca. 1701, f paa Sande begr. Sexagestma 2?/i 1788. Om deres 7 Bsrn se Slcegten Hjelm Side 11 0. s. v. 14. Soren Pedersen Hjelm, 1748—1758, fsdt 16/4 1697 paa Hjelmeland, Ssn af Sogneprcest til Hjelmeland Peder Ssrensen (se ovenfor) og Margrethe Hjelm, blev Cand. 23/2 1719 med bedste Karakter til alle Examina, Vs 1721 pers. Kap. til Undal hos Sog neprcest Mag. Schytte, hvorvaa han sik Konftrmation med Sukcession 1728, blev V<> 1737 befordret til Sogneprcest til Renness og 2?/i2 1748 Sogneprcest til Hjelmeland efter sin Svoger, ovenncevnte Jakob Pavels, for, som han siger i sin AnsSgning, „at vcere sin Ssster, Formandens Enke, med hendes 7 uforssrgede Bsrn til nogen Hjcelp". Menigheden sogte samtidig om den afdsde Prcests Ssn, Peder Jacobsen Pavels, „som til Foraaret bliver klar fra Akademiet og faar sine fulde Aar, maatte nyde dette Kald". Den 30te Oktober 1758 resignerede ovenncevnte Ssren Hjelm til Fordel for sin Svigerson og dsde paa Sande i Hjelmeland 2°/n1767. * Gidsken Kristine Storch, f. i Undal 1694, f 83 Aar gammel paa Sande i Hjelmeland Vu 1777, Datter af pers. Kapellan til Undal Johannes Storch, f 1707, og Birgitte Riberg. Blandt deres 7 Bsrn cegtede Birgitte Kristine Hjelm Eftermanden, Peder Pavels (se nedenfor). Biskop Kcerup siger om Ssren Hjelm: „Han beviser sig i alle Maader at vcere gode Gjerningers Exemvel i Lcerdom og Uforfarenhed, cerlig og sund Tale, at jeg har fremsat ham som et Exempel at opmuntre og ovvcekke Andre med. Han har med Aarvaagenhed og Flid prcesteret Alt, hvad der kan ventes og cestes af en god og duelig Lcerer." (Slcegten Hjelm Side Bog 9.) En Gravplade fcmdtes med folgende Instription: „Over den i Livet Velcedle, Velbyrdige og Hsylcerde nu i Dsden salige Hr. Ssren Hjelmeland. 135

Hjelm fordum Sogneprcest for Hjelmelands Prceftegjeld. Fsd paa Hjelmelands Prcestegaard 16de April 1697. Dsd paa Gaarden Sande i Hjelmelands Sogn den 20de November 1767.

Her lagdes ned en trofast Prcest Og vangen Sjcelehyrde Til Gud og Hjorden Hjerte fcest. Sit Kalds og Legems Byrde En Mrlig From og Dydig Mand I Troen Gen sand Christen I Troens Lcerdom sund og sand Her lagdes i Liig-Kisten Hans liv og Lcerdom vidt bekjendt. I Roes og Rygte svcever Af Overhyrden Lon er sendt. I Fryd og Fred han lever, Her styder Nngtet Blomster- Green Her skjules Livets Byrde Der skinner Sjcelen Engleren Hos Hjordens Ouer-Hyrde.

15. Peder Pavels*), 1758-1777. Hans Lev met erfares af Pladen, forn laa paa hans Ligkiste, der dar folgende Indstrift: „H6r uvclsr Fs6iniri6B ak Havn VslsLHlo, VolsLr vwr6i36 03 «S7lNr66 P^V^ll, ?^VNI.B ?rovßt over I^vkvllco o^ 3c»Zv6 ?rBLBt lor I^olruo» lav6B Noni^lrocl. Hn,riß avl

*) Iftlge en Fllmilielradition stal ved Peder Pavels An- scettelse som Sogneprcest til Hjelmeland 7 Prcester af Familien have fulgt umiddelbart efter hinanden. Navnene stulle have stanet indstreune i Vindueskarmen eller Posten i den gamle for flere Aar siden nedrevne Kirke, og Sagnet om disse Prcesters umiddelbare Sukcession svarer ganske rigtig, nåar Jens Jonassen antllges at vcere Jonas lenssM Hjelms Fader. 136 Hjelmeland.

6^6, donaaclot uk Kongen til ?orßonollo Kapollan. til krLLßto^,jolcl i 3titt 1750, roßicloroiiclo Xavollav Bainvioßto6B 1751, til BoFvoprLLßt til Utsira slan63 Norii^lio6 6on 28 Ootodor 1758 o^ provst over Il.vtvl!i6 1771^). 1760 iriclFilc lian ot korvoiolizt H^t6Bliad^) lnoct Biri i l^ivot troo olß^o6o nu clvot 80rZocl OF ottorln6to Nurlßtroo Na6aroo LNR^IH^ 0liKI8?I^ ko6 U^lNl.>l vo^i^uo^ rao6 9 Lsru, rivorat 3 oktorlnclto Bemnor OF 260 Dottro rvaao tillide do^rloclo o^ Bavno on ovlrvA zoli^ OF liMr I^a^or, sir olßlcvßLrcliF en trom Bsn, on trotaßt Von, on rotßkuFon o^ dovna 6ot I^loror OF 01rri8tou 6a lian onclto Bivo Oa^o lror i Vurctov 6on 1960 1777. See Menighedens Lys og Glcede bortren da grumme D^d een Hyrde i Guds tempel Seede en trofast Ven i Npd i Dydens Kamp han Seyer vandt. da han til Hunlen gik Han vist sin Gud i Nnade fcmdt og Livsens Crone fik. (Dels efter private Meddelelser, dels efter Gen. Optegn. om Slcegten Hjelm, Kaldsbogen m. m.) 16. Jens Christophersen Munthe, 1777-1606, er fsdt i Hafslo den 29de Morts 1719, hvor hans Fader var Provst og Sogneprcest. Efter at han i mange Aar havde varet versonel Kapellan til Lyster, blev han 1775 Sogneprcest til Snldal og 1777 til Hjelmeland, hvilket Kald han betjente til 1806, hvor efter hon resignecede med 300 Nigsdaler Pension af

*) Cand. theol. ca. 1749, udncevnt og ordineret i^ 1751, Sogneprcest til Aas 24^ 1752 **) Gift w/2 1760 med Bergitte Christine Hjelm, en Datter nf fin Formand/ Soren Pedersen Hjelm, fpdt paa Nennesp ca. 1740; gift 2den Gang 1780 med Nils Friis, Sogneprcest til Ncerstrand (se Ncerstrandj, og df«de i Gloppen i sit 81de Aar ste Innunr 1820. Hun blev 1785 tildelt fprste Sølvmedalje for: Husflid i Henseende til Tolers Forfcerdigelse. Hjelmeland. 137

Embedet og dsde i Bergen 9de Mai 1613, 94 Aar gl. Han negligerede Embedet, fsrte Ministerialbsgerne med stor Skjsdeslsshed, ligesom de celdre Ministerial bsger og formodentlig flere til Kaldet horende Doku menter fandsynlig ere bortkomne under ham. Han var omtrent et Aars Tid Provst i Nyfylte. Hans perso nelle Kapellaner vare Christopher Munthe, hans Ssn, fodt i Lyster, blev ca. 1786 versonel Kapellan hos sin Fader og forblev i denne Egenstab til 1704, da han forflyttedes som Sogneprcest til Sogndal ' i Dalerne, hvor han nogen Tid efter dsde forn Provst. Christo pher Munthe Juel, f. ca. 1767, Kapellan fra 1794— 1801, da han udncevntes til Sogneprcest til Lye paa Icederen, hvor ban dode 3dje Inli 1804. Han var gift med ovenncevnte Provst I. C. Mnnthes Datter Mette Andrea Christine, f. ca. 1765, der dsde 17de April 1805 af Sorg, 42 Aar gammel. Jens Peter Hveding, fodt pau Fceroerne 1 777, blev derefter 1801 Kapellan og bestyrede Kaldet i Vcckancen, efterat Mnnlhe havde resigneret, var derpaa nogen Tid perf. Kapellan i Skjold, blev senere Sogneprcest til Lmdaas, hvor han tillige nogle Aar var Provst, og dode den 4de Oktober 1828, gift med lorgine Marie Barth. 17. Claus Fredriksen, fsdt 1757, blev fsrst perf. Kapellan til Sigdal, derpaa forrettende Prcest til Aal og 1/9 1797 resid. Kapellan til Svarboen, reiste om Sommeren 1804 til Kjobenhavn for at follicitere, blev ca. 1806 Sogneprcest til Hjelmeland, hvor han efter Hjelmelands Kaldsbog dsde faa Uger efter sin Ankomst Iste Juledag 1806. Under Opholdet i Kjsbenhavn giftede han sig med Christine Olsen, en Bodkers Datter sammesteds, mcd hvem han havde 3 Born, 1. Hans Georg F., f. 1799. 2. Kirstine Caroline, f. 17/5 1801. 3. Maren Mathea, f. 1803. (Hovedsagelig efter Erlandsen S. 320—21 5..) 18. Rasnms Henrik Tonning, 1607—1823, er fsdt 4de Augnst 1744 i Induigens Prceftegjeld i Nord fjord, hvor Faderen, Peder Tonning, var Landhandler. 138 Hjelmeland.

Moderen hed Cathrine Lund. Han blev 1777 personel Kapellan til Forde hos sin Morbroder Jens Lund, 1786 residerende Kapellan til Ous, 1793 Sogneprcest til Vigsr i Hardanger og 1607 til Hjelmeland. Han resignerede 1823 med 300 Spd. Pension af Kaldet og tilbragte fra 1824 sine sidste 11 Aar paa en liden Eiendomsgaard Helless, 1/2 Mil fra stavanger, hvor han dode i Augnst 1835. Han ligger begraven ved Siden af Provst Knnd Wessel Brown paa Hollands gamle Kirkegaard ved Stavanger. Tonning var gift med Alida Marie Fasting, Datter af Major Kristian Fasting og Alida Marie v. Krogh. Tonning er ogsaa, som mange andre, bleven en Prcest, der lever i Folkesagnet, og gamle Folk beretter, at han var den sidste Prcest i Hjelmeland, forn havde „Svarte bokja". Han havde endog to, og dem kunde han udenad fra Ende til Ende, fra Perm til Perm, og ofte gik han til Kirken og blev der hele Natten og kom ikke hjem, fsrend Hanen gol, og da var han ganske gjennemvaad as Sved. (Kaldsbogen og mundtlig Meddelelfe.) 19. Poul Knudsen, ndnceunt til Sogneprcest, men tiltraadte ikke Kaldet (se lelse). 20. Hugo Laurentius Hjorthsy, 1824-1829, er fsdt den 1777 paa Fron i Gudbrandsdalen, hvor hans Fader, Hugo Fredrik Mortensen Hjorthsy*), dengang var Prcest, blev Student 1796, Cand. 1803,

*) Stamfaderen for Slcegten Hjorthsy var efter Meddelelse fra denne Familie en indfpdt Franstmand Hugo . . . ?, der efter Pariserblodbrylluppet 1572 emigrerede til Danmark, hvor han senere kjsbte Godset Hjortholm paa Lolland, lod sig natura- lisere og kaldte sig Hjorthsy til Hjortholm. Hans Ssnnessns Ssn Morten Hjorthsy til Hjortholm var Fader til Hugo Fre- drik Mortensen Hjorthsy, fsdt i Lolland "/g 1700, -j- 1741 som Sogneprest til Klep. Gift med Inger Beate Schrsder. Dennes Ssn, Hugo Fredrik Hjorthsy, s. s/5 1741, gift med Maren Vrang, Sogneprcest til Fron, senere til Nykirken i Bergen vg dsde som Sogneprcest til Sund og Provst i Provstiet og ovenncevnte H. L. Hjorthsys Fader. Hjelmeland. 139 samme Aar versonel Kapellan til Sund, 1806 Sogne prcest til Mo, 1816 til Suldal, 1824 til Hjelmeland, 1829 til Lindaas, 1637 til Arendal, tog Afsted 1846 og dsde den 2den Mai 1849. * i Holmestrand med Severine Petronelle Tonning, fsdt 1789, 1- 29/^2 1877, en Datter af ovenncevnte Provst Ras mus H. Tonning. En Ssn af dem, Hngo Henrik Fasting Hjorthsy, var Sogneprcest til lelse og derpaa til Skjold (se Skjold); en Datter af ham, Alida Maria Fasting Hjorthsy, f. 1813, f °/? 1847, gift med Jacob Hveding, f. 1810, der fra 1833—1844 var resid. Kapellan til Lindaas, derpaa til Haus og fra 1848 Sogneprcest til Lindaas, tog Afsted 1690, lever endnu i Lindaas. Han var en Ssn af Jens Peter Hveding, pers. Kapellan hos Provst Mnnthe (se ovenfor). 21. Johan Gottliet, Thaulow, 1829-1858, er fsdt den 2?de December 1797 paa Mofs af Forceldre davcerende Sogneprcest sammesteds Hans Henrik Thau low, f. "/i 1754, f 29/ g 1823 som Provst og Sogne p>rcest til Gusoal i Thelemarken og dennes 2den Hustru Marie Magdalene Elisabeth Wilde paa Moss, f 26/4 1811, 33 Aar gammel, paa Barselseng med sit 10de Barn. I. G. Thaulow blev Cand. 1827 og s. A. residerende Kapellan til Haug i Nordhorolen, 2/g 1829 Sogneprcest til Hjelmeland, hvilket Embede han til flyttede Oktober s. A. Her levede han et lykkelig! Familieliv og bar med Taalmooighed i de senere Aar den Sorg, som bestikkedes ham af Herren ved 2de Bsrns og 1 Svigerssns Dsdsfald. I hans Embeds tid opstod i Anledning af religisse Rivninger inden Menigheden Misforhold mellem denne og dens Prcest, der ikte led liden Miskjendelse. Han havde dog den Glcede, at Alt ordnede sig til et venligt Forhold mel lem dem, hvilket ogsaa fik sit Udtryk i det talrige Ssrgefslge af Menigheden, der fulgte Sogneprcesten til hans sidste Hvilested. Han dsde paa Hjelmelands Prcestegaard den 15de April 1858 efter en kort Syg dom, sandsynlig forvoldt ved et Fald af Hesten paa 140 Hjelmeland.

Reisen til Aardals Annexkirke 2den Paastedag ad den meget mislig holdte Vei til denne Kirke. Mag dalene Margrethe Greve, fsdt 21de Mai 1804^ f 22de Septbr. 1880, en Ssster af Pastor Jan Greve (se Tysvcer). Deres Datter, Maria Magdalene Thau low, blev gisi med Pastor Hjorthoy (se Skjold). (Hjelmelands Kaldsbog m. m) 22. Paul Nesen Hofgaard, 1858—1880, er fsdt i Sigdal ved Kongsberg 19de Marts 1806 af Forceldre davcerende Sogneprcest dersteds Andreas Hofgaard og Mette Abigael Peterfen. Fra hans 9—ll Aar var hnn i Hnset hos Sogneprcest til Sande,, senere Biskop Johan Storm Munch, gift med hans Soster Elfe Petronelle Hofgaard (f. 1790) og fra 13— 14 i Gjerpen hos den anden Svoger, senere Stiftsprovst Edvard Mnnch, gift med hans anden Ssster Johanne Sophie Hofgaard, P. R. Hofgaard blev Student 1825, 1827—29 var yan Huslcerer hos Vcerkseier N. Lovenstjold ved Porsgrnnd, 1830—31 i Krydsherred, Annex til Sigdal, blev mannduceret til Embedsexamen af davcerende residerende Kapellan^ senere Professor og Biskop I. M. P. Kaurin, Cand. 1832, 21/2 1832 pers. Kapellan hos Sogneprcesten til Bamble, 26/2 1836 pers. Kapellan til , 2^ 1838 resid. Kapellan til Vestby, 1844 til Fron i Gudbrandsdalen, 1848 Sogneprcest til lelse, tiltraadte Kaldet St. Hansdag 1849 med 5 Norn, blev 21/2 1855 Provst i Nywlke og tB5B Sogne prcest til Hjelmeland, entl. 1880. Den 22de Februar 1887 feirede han og hans Hustru, Karen Elise Wright, f. "/n 1815 (Datter afKjobmand og Ridder Wright i Langesnnd), deres Gnldbryllup i Stavanger, men ere senere flyttede til Christiania. (lelse og Hjelmelands Kaldsbpger m. m.) 23. Tominicus Nagel Lemvia. Brun, 1880— 1890, isdt 30te Decbr. 1831, Ssn 'af Oberstlsitnant Dominicus Nagcl Lemvig Brun (f. 1/10 1790, f i Strinden 20/2 1874) og Christiane Lund Fintenhagen Hjelmeland. 141

(f. i3/i 1794^ i Trondhjem i Thomas Angels Hus 1/3 1878, Datter af Lars Lnnd Finkenhagen, Sogne prcest til Snrendalen, der dsde 1851, 94 Aar gammel). D. N. L. Brun blev theol. Cand. 1657, perf. Kapellan til Stcmgvigen 6/4 1859 og ordineret samme Aar i Trondhjems Domkirke, Stiftskapellan i Trornss 2/3 1861, Sogneprcest til Balsfjorden 1861, til Ncers 6/5 1870, valgt til Provst for ytre Namdals Provsti Vi 1873, Sogneprcest til Hjelmeland "/4 1880 og flyttede did Septbr. f. A., tog paa Grund af Sygoom Afsted 1890. Om hans litercere Arbeider fe Halvor sens Forfatterlexikon S. 473. * 8^ I^2 Aad el Greve, Datter af Provst til Midthordland Johan Fritzner Greve, f. Iste Oktober 1799, f lßde Novbr. 1883, Sogneprcest til Sund i 49 Aar, en Broder til Fru Thaulow (se ovenfor) og Pastor Jan Greve, Sogneprcest til Tysvcer (se Tysvcer). Kapellaner, som have bistaaet Provst Brun under hans Syg dom, ere: i) Johannes Olsen Borte, fsdt 1856, Cand. 1879, blev efter en Tid at have vceret Lcerer ved Christiania Borgerskole 1861 pers. Kapellan til Hjelmeland, 1885 entl. paa Vartvenge, 1886 pers. Kapellan til Nces i Hedemarken. Andel Brun, f. 27/? 1866, Datter af ovenncecmte Provst Brun. 2) Emil Bischoff Riis (se Skjold S. 101). 3) Hans Anton Strom. f. 1852, Cand. 1886 og 1888 pers. Kap. til Hjelmeland. En Stamtavle over Slcegten Brun findes aftrykt i personalhistorisk Tidsskrift 111 4de Hefte Side 360—361, hvortil henvises. 24. Wilhelm Frimann Koren, Ssn af Sogne prcest til Sels Wilhelm Frimann Koren (f. 2°^ 1801, 5 i Chr.ania 1891), og Ssnnessn af Mrich Wilhelm Koren, f. 4/4 1747, f 1826, der var Amtmand i Stavanger Amt fra 1803 til 1810, og Maren Lau rentze Stub, f. 1772, f 1804. Den yngre Pastor Korens Moder var Aletta Petronelle Elisabeth Boyesen, f. 1/6 1808, f 23/1 1885, Datter af Sogneprcest Boyesen til Ullensaker. Han selv er fsdt paa Selv Prcestegaard 142 Hjelmeland.

21de Februar 1842, blev privat dimitteret og Student med Ilancl 1861, foretog Aaret efter af Helbreds henfyn en Ssreise paa et halvt Aars Tid, paa hvilken han bessgte Sverige, Danmark, Holland, Middelhavet, tog 1864 Andeneramen og Inni 1867 theol. Embeds examen med Hkmct, blev 1868 pers. Kapellan hos sin Fader og "/z 1874 Sogneprcest til Lenvig og var 1878—80 Provst i Sevjen, 1879 Sogneprcest til Fjeld. I 1881 foretog han sig en Neise gjennem Tyskland, Italien, Grcekenland, Lilleasien, 2Egypten og Palcestina, blev Vu 1690 udncevnt Sogneprcest til Hjelmeland, holdt sin Tiltrcedelsesprcediken der den 3dje Ssndag efter Trinitatis (14de Juni) 1891 og indfaties samme Dag af Biskop Hench, som netop da var paa Visitats der. 2 Gange gift, 1) 23/4 1868 Marthe Lonife Margrethe Schmidt, f. i Legan ger Sogn "/g 1846, f i Lenvig 20/5 1880, Datter af fhv. Landhandler Ole S. fra Bergen, f 1889, og Thora Andrea Frimann, fodt i Kjsbenhavn 1820, f 1850. * 2) 4/9 1884 Juliane Conftance Mohn, Diako nisse (f. 12/6 1849), Datter af Kjsbmand i Bergen Christian Joachim Mohn, f. 23/ g 1802, og Hustru Elisabeth Rieber, f. i Ebingen i Wurtemberg 1813. Kjobmand C. I. Mohn og Hnstru feirede 15de Decbr. 1890 deres Diamantbryllup og leve endnu i Bergen. Kjsbmand Mohns Farfar af samme Navn var fsdt i Rostock 12/7 1729, kom til Vergen 1746, var Kjsb mand paa Bryggen, eiede Enhjsrningen og dsde der steds 16/9 1792. (Halvorsens Forfatterlexikon, Stamtavle.)

lelse. Indbefatter lelse og Erfjord Kirkesogne.

1. Peter Niculnsson, prsst 2 ncevnes i et Vidisse af et Brev af 19de Marts 1345. lelse. 143

2. Peder Henrichsen Horlich havde forhen vceret Rektor i Stavanger og foraarsagede som saadan sin Biskop lorgen Erichsen megen Sorg og Uleilighed, hvorom ncermere kan lceses i Fayes Bispehistorie Side 177, 194 og 218 og Theol. Tidsstr. II 266 og 270. 1611 ncevnes han som Sogneprcest til lelse og deltog i Kapitlet 27/4 1618. Han dsde 1621, 56 Aar gammel. Hsrlich med Hustru og deres 11 Bsrn stode forhen llfstilorede, alle ifsrt sorte Klceder, med Pibelraver i lelse Kirkes Kor. (Kaldsbogen m. m., 3. Marcus Pedersen (Narc:irB ?stri). dim. 9/12 1616 og styrede Kaldet i Moderens Naadsensaar, blev, stjsnt han ved Faderens Dsd endnn ikke bavde fyldt sit 25de Aar, allernaadigst udncevnt til hans Efter mand. Han havde en Konknrrent (Norske Rigsreg. V Iste Hefte) forn Nnfsger til Kaldet, Erling Olciffon, der ssgte at fortrcenge ham. Fik 1632 Brev paa Jordstykket Mre (Norske Rigsreg. VI 2). Den 26de Febrnar 1623 blev Marcus Pedersen anklaget, fordi hans Hustrn, Sophie Jensdatter, havde havt Barn til Daaben paa Kvndelsmessedag, alligevel deres Bryllupshoitid stod 10de Ssndag efter Trinit. Paa godt Folks Forbsn blev denne Sag saaledes dispenseret, at han for denne Forargelse stnlde give til Hospitalet 25 Nd. in Bv6ei6, bsde til Kongen 80 Rd. iri spscis og begge ftaa aabenbar Skrifte og af Provsten pudlios absolveres i den Kirke, Forargelsen er steet. Dug alt paa Kongens gode Behag. (Se endvidere om denne Prcest Faye Side 228 og Side 251—52 0. s. v.) Hr. Marcus deltog i et Kirkemsde i Stavanger 20de Februar 1628, dsde som Provst og har nok i mange Aar vceret Prcest paa lelse, da han endnu ncevnes Bde Decbr. 1661 og 22de Novbr. 1663. 4. Dominicus Franciscus er under 22de Juli 1664 nieddelt kongelig Bevilling paa at nyde lelse Kald ved Vakance eller andet ledigblivende Sognekald i Stavanger Amt. Han har ikle tiltraadi Kaldet. 144 lelse.

5. Mathias eller Mads Tausan, 1668-1672, se Finns. 6. Ssren Sorensen er under 22de Januar 1672 bestikket til Sogneprcest. Af ham og hans Hnstru Martha, fsdt Hag ed om, er givet til lelfe Kirke en Sslv Brsdcefie. Under 6te Mai 1672 erholdt den i Kaldet vcerenoe perfonelle Kapellan Nils Mikkelsen Bevilling at vcere Hr. Ssfrens Medhjcelper. (Kaldsb.) 7. Nils Alant (Allant eller Allantz), Ssn af Sorenskriver i Ryfylke Michel Nilsson og Christine Thornsdalter Schive (Datter af Byfoged i Stavanger Thorn Schive?), er maaste identisk med den ovenfor ncevnte Kapellan Nils Mikkelsen. Ncevnes i Personal historisk Tidsskrift II Side 211 som Sogneprcest, er maaste bleven Hr. Soren Ssrensens Eftermand? stjsnt han ikke som sand an findes optegnet i Kaldsb. 8. Niels Hansen Tyrholm, 1695—1716, havde forhen vceret Kapellan hos sin Svigerfader, Provst og Sogneprcest til Haabol Michel Mogensssn, men blev 3°/? 1695 Sogneprcest til lelse, men maatte 1716 paa Grund af Uenighed med Almuen og sin bekjendte Ufredelighed bytte med nedenncevnte Sogne prcest til Evje Mentz Blix. Forunderlig nok ncevnes han af Faye Side 299 endnu 1721 forn Prcest til lelfe, hvilket maa vcere en Trykfeil, hvad Aarstallet angaar. Tyrholm dsde paa Evje Prcestegaard den 24de Februar 1724. * Malene Michelsdatter Haabsl, Datter af ovenncevnte Sogneprcest Michel Mogensson. Tyrholm og Hustru stjcenkede 1711 en Sslv Brsdceste til Sand Kirke, som dengang var annekteret til lelse, og 171? (sandsynlig ved Afreisen) en Lysekrone til lelse Kirke, hvilke Gjenstande endnu findes i disse Kirker. Hans Ssn, Michael Tyrholm, f. s/g 1691 paa Gaarden Skjolden i Haabsl (ikke i Evje), dsde som Sogneprcest til Vanse 24/4 1757. En Ssn af sidstncevnte, Peter Christian Tyrholm, f. 1727, s i Tr.hjem "/4 1794, Sorenskriver i Guldalen. (Fane 293—299, Pers. Tidsstr. II 222, Kaldsbogen, Const. Flood: „Listerlandet" m. m.) lelse. 145

9. Mentz Blir, 1717—1743, er fsdt i Trond hjem 14de August 1660, Ssn af Mogens Blix, Prcest til Domkirken der, -)- 1663, og Gidsten, Datter af Mag. Mentz Christophersen (Darre), Stiftsprovst og Sogneprcest til Trondhjems Domkirke. Mentz Blix blev 1668 Kapellan hos Sogneprcesten til Evje, Chri stopher Pedersen, og 1691 feirede han sit Bryllup paa Evje med ovenncevnte Prcests Datter Karen Chri stophersdatter, i hvilket ZSgtestab han blev Fader til 3 Ssnner, hvoraf de to dsde i Barndommen og ligger begrcivne i Byglcmds Kirke, og 1692 blev han Sogneprcest, da hans Svigerfader paa Grund af Alderdom resiguerede, blev 1708 Provst i Provstiet, 1716 indgik han Magestifte med ovenncevnte Niels Hansen Tyrholm, og den 9de April 1717 forlod han Evje for at overlage lelfe Kald. Her virkede han til sin Dsd 25de Februar 1743, efter at have levet 83 Aar og vceret Prcest 55. Han overleveoe sin eneste Ssn, den dygtige Mogens Blix, der allerede 22/5 1723 var bestikket til Vice-Paftor i lelse og som dsde den 2/3 1740. 1738 tilskrev Biskop Kcerup ham, da han 78 Aar gammel nedlagde Provste-Embedet, og takkede ham for „den gudfrygtige, nidkjcere, oprigtige, nkurate forte Conduite, Vigilcmce og Trofasthed i det provstelige Embede og for retsindig Lcere og Leve maade." (Eralndsen, Faye Side 393—94, Pers. Tidsstr. 3dje Bind Side 84 m. m. 10. Hans Arentz, 1743—1767. Han var en Ssn af Hans Petersen Arentz"), f. 1670, 1" 1720 som Sogneprcest til Stadsbygden, og Susanne Schreuder,

*) Hans Petersen Arentz var atter en SM as Peter Hen- riksen Arentz, f. Vg 1633, f 25^ 1710, Sogneprcest til Kvin- herred, og Sara Hansdatter Taraldsen, f. i Kvinherred 1644, -j- lu/g id. 1720, Datter af Sogneprcest til Kvinherred Hans Taraldsen. Peter Henriksen var atter en SM as Henrik Arentz, indvandret fra Tyskland, -f i Bergen 1644 «Mug Npizcnpi Lieinensi2 « (Lassens Stamtavler.) N» 146 lelse.

Tatter af Otto Hanfen Schreuder, Sogneprcest til Nykirken i Bergen, og Anna Schelderup, Datter as Biskop Jens Schelderup den Hngre i Bergen. Efter Hr. Arentz's Dsd cegtede hans Enke 1721 Efter manden i Kaldet, Hr. Michael Stnb, f. 1683, -j- forn Provst og Sogneprcest til Stadsbygden 25/^ 1758. Ovenncevnte Hans Arentz er fsdt i Stadsbygden 1713. Han var en Broder til Frederik Arentz, f. 1702, der dsde som entl. Biskop i Bergen 1779. Han dimit teredes fra Trondhjems Skole 1732, tog theol. Em bedsexamen 1735, blev perf. Kapellan hos Stedfaderen, Provst og Sogneprcest til Stadsbygden Michael Stnb, Datterfsn af den bersmte Kjeld Stnb, Sogneprcest til Ullensaker, 1737, Sogneprcest til lelse 1743, Provst 1749, Sogneprcest til Stavanger 20/2 1767, ankom til Stavanger 2/4 s. A. Her virkede han i 15 Aar, ind til han, 69 Aar gl., 1782 udncevntes til Sogne prcest til Viestad. Han holdt sin Afstedsprcediten i Stavanger 2den Ssndag efter Paaste 1783 og dsde i Viestad 26/ g 1799, ester at have feiret sit prcestelige lubilceum. * 1. Anne Marie Krog, -s- 24/3 1753, Ssster af Truls Christian Krog, Provst og Sogne prcest til Skudesnces (se Skndesnces). 1760 Abel Kathrine von Krogh, f. 1734, Datter af Oberst Christopher von Krogh til Haagenvig i Vigedal. Hans Ssn, Hans Sigward Arentz, f. 2/7 1751, -j- 5^ 1820, Major og Krigskommisscer, gift med en Datter af Provst Jens Null paa Lye, hvis Ssn, Kapt. Jens Bull Arentz, f. 1792, f 2°^ 1836, var Fader til Valentin Arentz, f. 1828, Student og Telegrafist, og Hans Sigward Arentz, f. 1831, Agent og Kjsb mand, som lever endnu i Stavanger. (Lassens Stamt., Faye Side 422, Klokker Smiths Dagbog m. v.) 11. Hans Hansen Abel, 1767—1777. se Vigedal. 12. Henrik Opdal Celius, 1777—1779, Ssn af Hans David Celius, -f 1756, 83 Aar gl., Sogneprcest til Skjcerstad, og Johanne Opdal, f 1721. Henrik O. Celius blev 1742 ordinerer til Kapellan til lelse 147

'Sundal, reiste 1754 til Kjsbenhavn, blev 21/ z 1755 Sogneprcest til Skacmevig og 1777 til lelse, hvor han 1779 dsde ved Annexet Sand, hvorhen han var reist i 'Embedsforretninger. Han har forfattet et Digt over Mlllstrsmmen, indfort i „Bergens Adcesfecontoirs Etterretninger" 1774 No. 27-30. To Gange gift, 1) med en Datter af Provst Nils Andersen Brsnlund, Sogneprcest til Hadsel. 2) med Edvardine Mag dalene Margrethe Koren, Ssster til Stiftamtmann W. F. Koren, Moster til Bispinde Hagerup, Enke efter Or. Eiler Hagerup i Christiansand. H. D. Celius's Fader var Foged i Sondfjord, men sidstncevntes Fader en Tyster. Skacmevigs Kaldsbog oplyser, at Henrik O. Celius har berettet, at hans Oldefader kom op til Norge som Bergbetjent, og Historien ved ogsaa at be rette, at Michael Celius tilligemed Doktor lustus Jonas begge var ncervcerende hos salig Dr. Morten Luther, da han dsde. Ligeledes studer man, at En ved Navn Hans Celius var Diaconus ved Domkirken i Magde burg. Heras sees, at denne Stamme er gammel lige fra Neformationens Tid. (Erlandsen Side 435 3. og Side 135 d ) 13. Christopher Brodersen, 1779—1786, havde forst vceret Kapellan hos sin Fader i Mandal, blev 1756 Sogneprcest til Klep og 27/1 1779 forflyttet til lelse, hvor han antagelig er dsd 1786. Hans Hustrn overlevede ham og byggede sig efter hans Dsd et Hus til Enkescede, der endnu staar og beboes af Poft aabneren og Gjestgiveren dersteds. Christopher Bro dersen var Ssn af Claus Brodersen; denne var fsdt i Kjsbenhavn 2/9 1689, dimitteret fra Roskilde Skole, tog Txairien priilc)B. 1709, men da Pesten bersvede ham hans Forceldre (Kjsbmand Syvert Brodersen, * Marie lonsdatter) og gjorde ham lcenge svag, sik han ikke Examen trieol. fsrend 1712, blev 1716 Feltprcest og 1718 Sogneprcest til Holme og blev Christi Himmelfarts dag f. A. indfat as Vice-Provsten, Sogneprcest til Ssgne, Hr. Daniel Schive. Her virkede han 37 Aar, da han 148 lelse

53/ i 1755 blev fyg paa Prcedikestolen i Holme Kirke hvorfra han maatte bceres hjem, og dsde paafolgende Lsrdag den 19de Januar og blev begravet inden Koret i Holme Kirke. Han skildres som en retstaffen Mand og utrcettelig Lcerer, fpcedlemmet og liden af Vcext. Christopher Brodersens Moder var en dsbt Isdinde, fsdt i Fredericia; hendes ovrindelige Navn var Sara Abrahamsdatter, og der fortcelles, at hun i sin Ung dom sik saaoan Lyst til den kristelige Religion, at hverken Forceldrenes Bonner eller Trusler kunde hindre hende derfra. Hun rsmte fra sine Forceldre, og da Dronning Lovise, Fredrik den Fjerdes Gemal inde, sit hsre dette, tog hun sig af bende og betalte for hendes Undervisning og Opdragelse i Professor Lodbergs Hus. Denne var da Stiftsprovst i Kjsben havn. I Daaben sik hun Navnet Louife efter Dron ningen, forn ogfaa siden bekostede hendes Bryllup, da hun ca. 1719 blev gift med Pastor Claus Brodersen. Ester Mandens Dsd flyttede hun til Mandal, hvor hun eiede et lidet Hus i Ncerheden af Kirken. Hun dode 31/10 1765 og blev begravet ved sin Mands Side. At deres 13 Born kjendes, foruden ovenncevnte Prcest Christopher Brodersen, kun 2 andre Ssnner, nemlig Sivert Brodersen, der blev Magister og dsde som Sekretcer hos Guvernsren paa St. Croix i Vestindien, og Abraham Brodersen, der var Styrmand og prakti serende Lcege, samt en Datter, Anne Marie Brodersen, der blev gift med Sogneprcesten til Sogne, Daniel Schive. 14. Mathias Lind, 1786—1792, er fsdt i Ber gen 1743. Hans Fader, Gunder Gunderfen, havde en Lskke til Forpcigtning, kaldet Lindberghavn, hvoraf han havde sit Tilnavn, som ved hans Indtrcedelse i Bergens Kathedralstole blev ham givet af davcerende Rektor og forn han siden har beholdt. Hans Moder hed Martha. Begge Forceldrene vare fodte i Ssndfjord. Efter at have frekventerer Skolen i 7 Aar deponerede han Aaret 1763. Lxarven priilo3. tog han det fsl gende Aar og reiste kort derefter til Liers Prcestegaard, lelse. 149

hvor han var engageret som Informator hos Sogne presten, Hr. Kreidal, og forblev der til 1768. Imod Slutningen af dette Aar modtog han en Huslcererpost hos Fogden over Ryfylke, Kammerraad Garmann. I denne Tjeneste forblev han til 1772. To Aar efter blev han kaldet til Kapellan for Bstre Molands Prcestc gjceld. Efter 7 Aars Forlsb reiste han til Kjsbenhavn for at follicitere. Den 26/5 1786 udncevntes han til Sogneprcest til lelse, hvorfra han i Januar 1792 for flyttedes til ludvigens Kald i Bergens Stift og 1798 til Forde, blev 1817 udncevnt til Provst over Ssndfjord Provsti, hvilket Hverv han frasagde sig 1822. Aaret derpoa fslte han sig svcekkel paa Sjcel og Legeme i den Grad, at han nsdsagedes til at ssge om Entledigelse fra Embedet under Betingelse at er holde aarlig af Eftermllnden 30 Voger Smsr, 50 Tdr. Havre, 50 Spd. og fri Afbenyttelse .... (?), hvilket unådigst blev ham bevilget. Han flyttede nu til sin Ssn, Proprietcer Andreas Gunnerus Lind, hvor han opholdt sig og nsd en kjcerlig Pleie til sin Dsdsdag den 26de Februar 1829. * 1786 i Kjsbenhavn med Wilhelmine Graabech. Han efterlod sig oven ncevnte Ssn og 5 Dstre, as hvilke den ene var gift med Provst Rennord til Indre Holmedal. De svrige 4 uforssrgede. Han var en meget velstuderer Mand, havde iscer grundig dyrket det latinske Sprog, saa at han med Nette blev af sin Tid anfeet for en af de bedste Stilister. I sin Embedsfsrelse som i sin ganske Vandel var han en ordentlig, from og retstaffen Mand, hvorfor han var agtet og eistet ei alene af sin Menig hed og Embedsbrsdre, men og as enhver, der kjendte hllM. (Hoveds. efter FFrde, Induigens og lelse Kaldsb.) 15. Christopher Meyer, 1792—1798, Ssn af Abraham Meyer, f. 2°/g 1720 i Helsingsr, f som Sogneprcest til Bolss og Provst i Romsdalen 20/2 1766, og Wilhelmine Dorothea Aagaard, f^/10 1784, 59 Aar gl.. Datter af Willum Aagaard, resid. Kapellan til Korskirken i Bergen, f 1725, og Anne Sophie 150 lelse

Svitzer. Christopher Meyer blev dimitteret fra Hel singsr Skole og blev 25/^ 1730 perf. Kapellan hos- Faderen, v/3 1792 Sogneprcest til lelse og 1797 eller 1798 til Toksvord, Olstrup St., Sjcellcmd, hvor han. dsde 25de Septbr. 1830. * 1791 med en Datter af Konferentsraad Heinrich i Kjsbenhavn, og er han. rimelig kaldet af sin Svigerfader til sidstncevnte Embede^ da ovenncevnte Konferentsraad paa den Tid eiede Herregaarden Sparresholm i Toksvord Sogn, hvortil han fagtens har havi Kaldsret, ligefom ogsaa Konfe rentsraadinde Heinrich ncevnes som Gudmor ved hans celdste Barns Daab i Toksvord, hvor der efter hans- Ankomst did fsdtes ham 7 Born. (Erlandsen Side 492 og 498 a samt lelse og Toksvord Kirkeboger, efter velvillig Meddelelse af Pastor Olivarius i Toxvord.) 16. Jacob Meher, 1798—1799, er fsdt i Chri stianssand den 12te Oktober 1745 af Forceldre Tobaks spinder Claus Meyer og Inger Skaaning. Etter 7" Aars Skolegang paa denne Bys Latinskole blev harr Student 1763. at have underkastet sig den filo logiske ErnbbsMxamen 1764 vendte han tilbage til Norge, hvor han tog Kondition hos Helle Juell Wisloff Sorenskriver over Byre Romerige, 1767 begav han sig til Kjsbenhavn, hvor han samme Aar tog theologist Embedsexamen. „leg reiste da", fortceller han i sin Levnetsbeskrivelse (som findes i vestre Nedences Provste arkiv), „til Norge i Tanke at antage Kondition, og, da var det, at jeg saa utcenkt kom til Arendal. Saa som jeg fra min Ungdom havde lagt mig efter Musiken^ og Organist-Tjenesten sammesteds nylig var bleven vakant, saa blev jeg paa min Ansogning antaget og. bestikket af voot. Hagerup, forn da var Sogneprcest til Arendal, til at betjene Orgelet, i hvilken Station jeg blev indtil 1779, da jeg paa hsibemeldte min store og uforglemmelige Velgjsrer Hr. Biskop Hagerups- Retommllndation blev af Hr. Hans Speilberg i Holt antagen til at vcere hans personelle Medhjcelper." Da lelse. 151

Hr. Meyer med sin Familie ikke uden Vanskelighet) havde kunnet bo paa Prcestegaarden, tjsbte Menig hederne efter Hr. Spcilbergs Bnste ham et lidet Hus i Tvedestrand. Da der efter Epeilbcrgs Dod ved et Reskript af Iste Februar 1793 blev oprettet et reside rende Kapellani i Holts Prcestegjeld, blev Hr. Meyer dertil bestikket den 15de Marts 1793. Enkescedet i Holt, Dybvaag Gaard, blev ham udvist til Bolig, men da der ikke fandtes Hufe, kjsbte Menighederne nogle gamle Hufe, som tilhsne en Leilcending, for 200 Rdlr. og forcerede Hr. Meyer dem. Han levede nu her indtil 1798, da han blev Sogneprcest til lelse. Ved hans Fraflyttelse afkjobte Menighederne ham for 250 Rdlr. de Huse paa Dybvaag, som de havde giver ham til Eiendom, for at tjene den i Kaldet residerende Kapellan til fast Bopcel i Fremtiden. Hr. Meyer var en meget retstaffen og omgjcengelig, men lidet begavet og svagelig Mand. Han dsde paa lelse 220e Decbr. 1799. * Marthe 2s sling, med hvem han havde 4 Bsrn. (Fane-. „Nidrag til Holts Prcrsters Historie Side 70-71 ) 17. Poul Knudsen, 1800—1837, er fsdt 14de Mai 1764 i Hvideseid Prcestegjeld, bvor Faderen, Jo hannes Knudsen, var Prokurator. Moderen, Anna Ehristine Pauss, var en Datter af Sorenskriver Pauss i Thelemarken. Han dimitteredes fra Roskilde Skole 1781. Sommeren 1784 reiste han til Norge for at befsge sin Slcegt, og lille Juleaften famme Aar blev han ved Hr. Professor og Rektor Ssren Monrads Forslag af Biskop Hagerup bestikket til Lcerer ved Christiansands lcerde Stole. Samme Aar blev han forlovet med Dorthe Margrethe Arendruv, en Datter af Naadmcmd Lars Arendrnp i Christianfcmd, tog Embedsexamen 1789, blev 1790 residerende Kapellan til Stod i Trondhjems Stift, ordineret 7de Mai s. A. af Biskop Tybring og cegteuiet samme Dag med sin ovenncevnte Brnd af Pastor Stockfleth. Den 4de Ssndag efter Trinitatis (24de Juni) f. A. holdt 152 lelse. han sin Tiltrcedelsesprcediken i Stod. Den 4de April 1800 udncevntes han til Sogneprcest til lelse, og efter at have holdt sin Afstedsprcediken for Stods Menig hed Iste og 2den Pintsedag 1800 kom han til lelse i August samme Aar og holdt sin Tiltrcedelsesprcediken i lelse "/8 (10de Ssndag efter Trinitatis), blev 1603 Provst i Ryfylke. Efter sin Hustrues Dsd 7de Mai 1810 indgik han anden Gang i ZSgtestab 17de August 1811 med lohaune Margrethe Hagerup (f. 20/7 1778), en Datter af Biskop Eiler Hagerup. Den 15de Juni 1835 afskedigedes han fra Provste embedet og dsde den (25de?) 21de Februar 1837, begraven 7de Marts s. A. efter al have vceret Sogne prcest til lelse i 37 Aor. Ssnnen, Hans Christian, Kaptein og Prokurator, dsde 1824, 34 Aar gl., paa lelse Prcestegaard. (Kaldsbogen m. m.) 18. Edvard Vilhelm Vedse, 1837-1848, Ssn af Kardemager Veds, er fsdt i Christiania 11te Septbr. 1805, Studeut fra Christiania Latinskole 1823, Cand. theol. 1828. Efter i nogen Tid at have bestjceftigei sig med Undervisning i et privat Institut blev han 18de Juni 1831 Sogneprcest til Suldal, "Vs 1837 Sogneprcest til lelse og 1848 til Birid, hvor han endnu 1891 levede, efter at han 1862 havde tåget Afsted. * 1829 Augusta Antoinette Wergeland, en Ssster af Digteren Henrik Wergeland. 19. Paul Nesen Hofgaard, 1648—1858, se Hjelmeland. 20. Hugo Henrit Fasting Hjorthoy, 1858— 1871, se Skjold Side 99—100. 21. Johan Frederik Monrad, 1871-1877, Ssn af Sogneprcest Knud Olaus Monrad (se Vigedal), er fsdt i Skien 24de Inni 1837, blev Studeut fra Skiens Stole 1857 (l^ancl), tog I^xnivsv plrilos. Juni 1853 (1.a.v.6) og blev theologist Candidat 10de Juni 1863 (Nan6), praktisk Prove Januar 1868 (Hancl), vikari erende Lcerer ved Kongsbergs Middelskole Januar 1864, blev Bestyrer af den Tordenstjoldste Middelskole lelse. 153 i Holmestrand Septbr. 1865, Sogneprcest til lelse 13de Juli 1871, ligesaa til Aal 2deu August 1877, Provst i Ningerige og Hallingdals Provsti 22de Novbr. 1884. * i Vigedal «/n 1865 Christine Lindemann Bull, fsdt i Stavanger 20de Mai 1842, Datter af Soren skriver i Ryfylke Jakob Christian Lindemann Bull, fsdt i Surendalen 1800, -j- paa Opsal i Vigedal V« 1883, og Henrikke Marie Snndt, fsdt i Stavanger 1804, f i Vigedal 26/2 1854, Datter af Kjsbmand i Stavanger Herkules Weyer Sundt, fsdt i Egersund s/9 1771, s i Stavanger "/s 1856, og Snbilla Sophia Helt, f i Stavanger 1838, 64 Aar gl. (Stamtavle over den trcmderste Slcegt Bull.) 22. Ferdinand Hetting Tischendorf, 1877-1882, fsdt 12/7 1849, Cand. blev 1875 personel Kapellan til Vestre Thoten, 1877 Sooneprceft til lelse, entlediget 1882. * Oktober 1875 Marie Amalie Frsyland, f. 1852, Datter af Kjsbmand i Chri stiansand Elling Frsyland, f. 1818, og Elisabeth Kirse bom, f. 23/7 1827. 23. Einar Borchgrevink, 1882 -1890, fe Sku desnces Side 62. 24. loatim Ege Kobro, fsdt den Bde April 1853, en Broder til Pastor Karl Mathias Kobro (fe Hsle eller Hsgsfjord Side 21—22), blev Cand. 1878, 1879 pers. Kapellan til Manger, 1884 Stiftskapellan i Tromss Stift, 1886 residerende Kapellan til Gloppen i Nordfjord, 1890 Sogneprcest til lelse. *"^ iggg Lydia Marie Sch ave, Datter af Toldbetjent Chri stian Fredrik Schave og Anna Martha, fsdt Strand.

Sand.

Oprettet 1858, indbefattende Sand og Sande Kirkesogne.

1. Ulrit Wilhelm Koren Tornoe, 1858-1876, er fsdt i Bergen ?/? 1820 af Forceldre David Tornse, 154 Sand

Kjsbmand sammesteds (f. 1?94, f 1838) og Hustrn. Alida Christine Koren, f. 2»/^ 1796, Datter af Ulrich Wilhelm Koren, Amtmand i Stavanger Amt fra 1603 —1810, men boede i Egersund, og Maren Laurentze Stnb. U. W. K. Tornse blev Cand. '/« 1848, pers. Kapellan til Finnaas 1856, Sogneprcest til Sand 1858 og til Haaland 1875. Han interesserede sig meget for kommunale Arbeider og var ncesten alle Aar, han var paa Sand, Mcdlem as Herredsstyrelsen. I Amtsthinget var han Formand i Landbrugskomiteen og tildels ogsaa i Skolekomiteen. I Haaland var han Valg mand 1876, men deltog ellers udenfor Stole- og Fattigvcesenet ikke i Behandlingen af kommunale Sager. Dsde paa Somme Prcestegaard 30te Inli 1884 og begraven paa Sole Kirkegciard. * Martine Eitzen^ Datter af Postmester Eitzen i Tsnsberg. 7 Bsrn. 2. Anton Christian Marius Holst, 1876—1865, Ssn af Proprietcer F.Holst paa Belsvaag (Helgeland i Nordland) og Harma Krogh, en Datter as Tromss Stifts fsrste Biskop Mathias Bonsach Krogh (f. 1754, -s 2/y 1828) og Antonette Msldruv, Datter af Lauritz Msldrup, forn 1789 dode som Sogneprcest til Askevold i Bergens Stift. Pastor A. C. M. Holst er fsdt 1832, Student fra Bergens Skole 1851, Cand. "/12 1860, 1861 vikarierende Lcerer ved Tromss Skole, 1864 perf. Kapellan til Sels, 1868 Soqnevrcest til Sortland, 1876 til Sand, 1885 til Vestre Slidre. Petra Adelaide Sofie Koren, en Ssster nf Pastor W. F. Koren i Hjelmeland (se Hjelmeland). 3. Ole Martinus Peter Synuws, fsdt 1842 i Harhams Prcestegjeld, hvor hans Fader var Gaard bruger, blev Seminarist fra Stords Seminarinm 1863^ derefter en Tid Huslcerer og Almustolelcerer, efter privat Forberedelse Student 1867, soni Student atter Hnslcerer, Cand. 2/g 1874, pers. Kapellan i Tilgjord 1875, i Vaage 1878, resid. Kapellan til Gloppen 1879, Sogneprcest til Sand 1866. * 1575 Marie Nces fra Holand. Af 5 Bsrn lever 4 Dstre. (Privat Medd.). Suldal. 155 Suldal.

Indbeflltter Suldal Hovedsogn med Ncesflatens Kupel.

Snldal har vceret en ifoleret Dal, som Navnet Sn eller Revne betyder, og var ufremkommelig indtil forrige Aarhundrede. Folket bar sine Varer og For nsdenheder paa Ryggen til og fra Soen paa en übanet Vei i Hylsdalen, hvor der blot paa et Sted var lagt et Troe til Gangsti over en Afgrnnd. Men denne isolereoe Dal har nok ogfaa opfostret Kjcemver; saa ledes ncevner Sagnet en Lars Rsinevcnli, som 3 Gange efter hverandre bar en Tsnde Rng i Hylsdalen, og efter dette Arbeide endnn roede en Mil til sit Hjemsted, uden at smage hverken Vaadt eller Tsrt. Flere Sagn om Gaardes Ovrindelser og deres Navne ere endnu opbevarede, og fer vi os istand til at gjengive nogle af disse. Saaledes stal Gaarden Sukka i Suldal have sit Navn efter en Mand, som hver Morgen fastende lagde sig paa Knee og bad til Gud om et langt Liv og god Helbred; denne Bon opfyldtes ogsaa, idet han ovnaaede den respektable Alder af 112 Aar, og efter ham har Gaarden faaet Navnet Sukka. En af hans Alttinger, Ole Paulsen, var med i Krigen i Danmark og var den forste, der indforte Vandsage; thi fsr hans Tid klsvede man altid Tsmmeret. Efter den forte Dsd var der i Suldal kun een Mand tilbage, som boede paa Gaarden Bakke, ved Navn Nils; han gav sig ifcerd med at soge efter Folk, og efter lang Tids Forlsb traf han endelig en Kvinde fra Nobygdelaget, hvis Fader hed Osmund. Han giftede sig med hende, og de bosatte sig paa Bakke, og fra den Tid har Gaarden nafbrndt ganet i Arv fra Fader til Ssn med de afvexlenoe Navne Nils og Osmund. Engang St. Olaf opholdt sig paa Vestlandet, hastede han med at komme til østlandet, men havde ei Tid til at seile Kysten rnndt. 156 Suldal.

„Han stevnede da sit Skib mod de Bjerge blåa, Med Gud han haabede Maulet at nau." Paa denne Macide er Hylskaret og Nolleveien frem kommen, som er Mcerke efter Kjolen paa St. Olafs Skib. Efterretningerne om Prcesterne i Suldal fra de celdste Tider ere derimod saare ufnldstcendige, da Prceste gaardell i Pastor Bodtchers Tid ganske afbrcendte, hvor ved alle Kalvets Papirer tilintetgj ordes. Den fsrste bekjendte Prcest kjendes kun af Fornavn, nemlig: 1. Hr. Jacob. Den 21de Oktober 1579 modte for Kapitlet Hr. Jacob i Suldal og bans Kapellan Peder Stud (se Strand Side 12) med deres Klamme rier. Her kom for Dagen Hr. Jacobs grove For ssmmelse i Kald og Idrcetter, idelig Drukkenstab, og at nogle vare bortdoet uden Sakrament. Han blev afsat udi 3 Aar fra Embedet, men bevilget at bo i Sande Sogn og at nyde Renten deraf til Underhold ning, medens Hr. Peder gjorde al prceftelig Tjeneste. Folgende Aar Bde Marts maatte han atter mode for Kapitlet, fordi han havde herbergeret en Kvinde, der gik i Mllndfolkklceder og tilforn havde tjent Hr. Peder paa Fane og sat Ild paa hans Gaard med Vilje. Hr. Jacob, som intet havde vidst derom, blev frikjendt, men Pigen fortes til Bergen, hvor hun aflivedes. (Theol. Tidsstr. I Side 260, Faye Side 182 og Kaldsbogen.) 2. Hr. Niels ncevnes ogsaa af Sagnet forn Prcest i Suldal. Han stal vcere fsdt paa Gaarden Fisketjon i Ncerheden af Prcestegaarden og formedelst sit Nemme og Lyst til at lcese as davcerende Prcest vcere bleven holdt til Studeringer. (Kaldsbogen.) 3. Knut Nielsen, maaste dennes Ssn? Han blev 1613 af Biskop Scavenius i Stavanger tilligemed flere andre Prcester i Ryfylke indstevnet for ulovlig Tsmmerhandel. I en gammel Alterbog i Rsldals Kirke fandtes fslgende: „^ririo Ovristi 1609 eti.6 6 ?NBtor6 Irn^uB paroolrik Ornr. Oavnti Nicolai 8c»l6cla1i8 68t. trie lidsr in NBnrn. 600168126 Hor iv^clal cornparatnr." Suldal. 157

4. Rasmus Michelsen. I den gamle Suldals Kirke fandtes paa Vceggen i Korets sondre Side anfsrt : „vic)NBl). Nra.BivnB Mova6liB vatuB NDI.XXXVIII vooatur HII)lI!XVI ruc>rtnnB I^ll 6«c)168ia3 Bc)l6vn,livN n.nnc)B vrLktuit XXXI (I: fsdt 1588, kaldet 1616, dod 1652, betjent Suldals Kirke 31 Aar). Paa et af Vinduerne lcestes ogsaa „I)r. LraBravB Niolra6liB, I'arna, Bernri6r rnrrvst", og desnden indbrcendt eller malet Nygtet med sin Basun. Helene lonas datter fra Stavanger. Deres Ssn John Rasmus fen fe Strand Side 13. 5. Jacob Anderson Hasse har Rygte for at have vceret en brav Mand. Paa en af Nnderne i Suldals gamle Kirke kunde man lcese: „yr. Naßßiuß 1657", og paa en anden: „Elena Rasmusdatter". Hasse havde mange Stridigheder med sin Kapellan, Jens Wegner, der foraarsagede ham meget Bryderi, blev fufpeuderet, reiste til Kjsbenhavn, blev igjen inosat til Prcest, fik Sukcessjon paa Suldals Kald og blev hans Eftermand. Om deres Stridig heder kan ncermere lceses i Fayes Bispehistorie Side 238—39. Efter „Slcegten Hjelm" Side 34 var Hasse gift med Elisabeth Eliasdatter (maaste hans anden Hnstrn?) og havde med hende en Datter, Karen, f. 1684, f 1762, der 1709 blev gift med Hofpitals forstander Knud louassen Hjelm i Stavanger, f 1746. „Hr. Jacob i Suldal" ncevnes soni Fadder 21/2 1680, og en „Pernille lacobsdatter i Suldal" ucevnes som Fadder 24/ g 1676, har sandsynlig vceret hans Datter. 6. Jens Wegner, fsdt 3dje Juli 1634, Ssn af Biskop i Stavanger Thomas Cortssn Wegner og hans anden Hustru Anna Christensdatter Trane. Hr. Jens blev Hasses Eftermand 1685 og dsde ugift i Suldal. En Broder af ham var Thomas Wegner, Sogneprcest til Torvestad (se ncermere Faye Side 238—39). 7. Igrgen Claussen Friis, 1710-1748, er fsdt i Stavanger' 1680, blev Prcest til Suldal 28/7171009 dsde 4/i«1748. To Gange gift, * 1) 1725 Elisabeth 158 Suldal.

Betnlia Peder sd att er Nose, en Datter af Pastor til Strand Peder Rose (se Strand Eide 14). * 2) 1733 Johanna Godtzen, f. 1687, begr. ?/n 1760, Datter af Hartvig Godtzen, f. 1649, f 1733, og Elen Reimer, -f 1722, Datter af Henrich Reimer, Stiftsprovst i Stavanger, og Bispedatter Johanne Humble. lorgeu Friis lever endnu i Saguet under Navnet Hr. lorgen og har etterladt sig en vidt forgrenet Slcegt rundtom i Bygden og bekjendt for sin — efter den Tids For holde — store Nigdom, baade paa fast og rsrligt Gods; han skulde saaledes have samlet en hel Fjerding fuld af Eolvpenge. Men hans Ssn Peder, der blev Lensmand, stulde have et ligefan stort Talent til at forsde fom Faderen lil at fpare, faa at han dode som en fattig Mand. Peder boede paa en Gaard i Suldal og var gift 2 Gange. Hans fsrste Hustru var en Husmandsdntter fra en Plnds under Gaarden Gautun, kaldet Vallesvig, og vceret ualmindelig vakker. Han skulde have stiftet Bekjendtstab med hende paa folgende Maade: De vare begge i et Bryllup paa Gaarden Roalkvam, hvor der tilfceldigvis dengang var nogle Tatere (Fanter) tilstede. Disfe havde faaet Lyst til den fagre Kvinde og anvendte derfor sine Tryllekunster. saa hun var paa Vei til at folge dem; men faa var nok Prcestesonnen faapas kyndig i den samme cedle Kunst, at han sik hende paa andre Tanker. Taterne maatte give slip paa sit Bytte, og i sin Harme derover skulde da Taterne have spaaet: „Peder Prcestessn stal maatte lade sig nsie med en ikke federe Steg end denne Husmandsdatler." Saaledes gik det ogsaa, hun blev hans Hustru. — En Datterssn af dem dsde for nogle Aar siden som Folgemand paa Gaarden Nordmark, ucer 100 Aar gammel. Han hed Peder efter Bedfte faderen og var en af disse gammeldagse, haardfore Karer, der blive mere og mere sjeldne nutildags, og om hvem man endnu har mauge Smacttrcek at fortcelle. Han havde engang slem Tcmdvine, men Peder stod ikke raadlss, fordi ingen Tandlcege var tilstede. Han Suldal. 159 gik bort i Smedjen, fcmdt frem et lidet Stempel, stot rede Hovedet mod Ambolten, fatte Stemplet paa den syge Tand, et Slag med Smedjehammeren og — Tan den maatte ud. En anden Gang havde han stamstaaet en Fod, iscer var en Taa haardt medfaren, faa den vcerlede i den Grad, at han maatte holde Sengen, og en Dag, han var nede i Stuen og Vcerken var paa det vcerste, lcegger han Tanen paa Sengekanten og med et Hug stilte han sig af med famme. Engang tom han fra en Nyreise og bar som scedvcmlig en Nistebomme paa Ryggen; han satte sig til at hvile og stotrede sin Nyg mod Rcekoerket paa en Bro, der var bygget over et dybt Djuv. Idet ban stottede Bom men mod Rcekverket, blev denne for tnng, vippede Peder baglcends med sig over Rcekverket, og begge begyndte paa den svimlende Fart nedover mod Elveleiet. Til al Lykke blev dog ikte Reisen saa lang; lidt neden under og paa Siden af Broen laa nemlig en gammel fceldt Trestamme tvcersover Djuvet; der kom i Farten Peder og Bommen paa hver sin Side og blev hcen gende efter Trcestammen. Det var ikke saa ligetil at redde sig ud af en faa fortvilet Stilling, men Peder klarede ogsaa dette Skjcer. Forresten laa denne haard fsre og forvovne Natur i Slcegten. En Ssster af Peder, der boede paa Gaarden Blekestad, gik faaledes engang, ovenikjsbet i hsist frugtsommelig Tilstand, i.'ver Elven mellem Blekestad og Tuftestog om Vaaren, da Elven var paa det stsrste og Broen var under Reparation, paa to fmale, runde Stytter med et Srnsr grsdfad i Hcenderne, forn hun skulde bringe til en Bondekone paa Tuftestog. En Sssterdatter af disfe 2 fsrncevnte, der var gift med den blinde Thormod Thormodfen Noalkvam, som for nogle Aar siden sik en Pacrstjsnnelse sor Flid og Udholdenhed, var ogsaa mere end almindelig haardfsr og udholdende til at taale alle Slags Strabadser og Veir. Hendes Dsbe novn er Elisabeth eller Elisa Marie, det fsrste Navn ester hendes Tipoloemoder, Hr. Isrgens fsrste Hustru 160 Suldal.

Elisa Bethnlia Rose. Slcegten efter den anden af Peder Prcestessns Hustruer har ogsaa udmcerket sig ved Flid og Orden og flere ogfaa ved gode Aands evner. Saaledes er for Tiden 1 Misionsprcest og 2 Skolelcerere af denne Slceat. 8. Emanuel Fredrik Rose, 1748—1764, sand synlig beslcegtet med Pastor Peder Rose til Strand (se Side 14), stal efter gamle Familieoptegnelser have vceret en Son af Stadskirnrg i Christiania Frederik Immanuel Nofe og Hustru Kirstine Kramer. Ssnncn E. F. Rose blev 6/12 1736 ordineret til pers. Kapellan i Land paa Hadeland og 6/12 1748 Sogneprcest til Suldal, hvor han, betjeudt som en brav Mand, forblev til sin Dod "/8 1764. Hans Hustrus Navn kjendes ikke, men han stal have huvt folgende Bsrn: 1. Jens Kraft Nofe, 3tucUc)BUß; 2. Hans N., Betjent hos Fogden i Ryfylke; 3. Jonas R., S.,yrmand; 4. Im manuel Fredrik R., hos Kjsbm. Lauritz Smith i Stavgr.; 5. Isrgen Fredrik R., f. 1752, Styrmcmd; 6. Mnren Kristine R., f 1783, gift med Poul Holby, der 1773 blev Sogneprcest til Vardal (fe Skjold Side 92); 7. Anna Sophie R., f. 1756. Ovenncevnte Stads kirnrg F. I. Rose stal have havt en Broder, Isrgen Fredrik Nose, resid. Kapellan til Skien, entl. 1776, f 24/ g 1782. 9. Frederik Adrian Bodtker, 1764-1775, Son af Henning Rasmussen Bodtker (en Bondeson fra Danmark, der erholdt Sands Prcestegjeld i Senjen efter Tilbud af Trondhjems Biskop, I)r. Peder Krog) og Anna Dorothea Bremer, Datter af Foged Fredrik Adrian Bremer og Broderdatter af ovenncevnte Biskop Krogs Hustru. Fredrik Adrian Bsdtker er fsdt Paaste aften 1729 og blev faderlss ved 10 Aars Alderen, nsd derpaa Undervisning af Faderens Eftermand, Jens Schelderup, kom derpaa 1744 i Bergens Skole, hvor fra han 1749 dimitteredes, blev 2^ 1753 personel Kapellan hos den 73-aarige Provst Henning lunghans i Tromss, ordineret dertil 3dje Ssndag efter Trinit. Suldal. 161 s. A. i Tromss Kirke af Trondhjems Biskop Fredrik Nannestad, medens denne var paa Visitats der, virkede der fom Kapellan til 22/5 1761, blev derpaa ordineret til Missioncer til Finnerne og 1764 Sogneprcest til Sul dal, hvor ved en Students Uforsigtighed hans Prceste gaard afbrcendte, ved hvilken Ulykke han mistede alt, hvad han eiede, og med Nod og neppe reddede Livet. 2/2 1775 udncevntes han til Sogneprst til Stien; her fristede han ogsaa Ildebrand, da Skien Hosten 1777 lagdes i Aste, hvorefter han og hans Familie fik Husly i Hospitalet. 1784 sik han Voldens Kald paa Ssnd msre ved Magestifte med Tellef Stnb og blev 1792 prWpoßit,n.B d.c>vc>rariuß. Saalcenge Bsdker var i sin Mllnodoms fulde Kraft havde hau Ord for at vcere en duelig Prcest i alle sine Forretninger, navnlig i sin Maade at undervise Ungdommen; de af dem, som kunde skrive, mckcitte i Fritiden afstriue, hvad de havde hsrt af Prcesten, "for desto bedre at kunne indprente det i Hnkommelsen, og for Guds 3Sre var han ivrig og nidkjcer, ligesom han heller ikke manglede poetiske Gaver. Saaledes strev han, medens han var paa Volden, folgende Vers til 2Ere for sin Ven Biskop Ole Irgens, da denne var paa en Visitatsreise der 1788 eller 1792, medens de roede over Bjorkedalsucmdet: Hunlen give Hccdersmanden Bispen blive af Forstanden lcrnge kjcek i Sundheds Stand, og as Dyd han kaldes maa. Hoor han farer, Bisp omskiftet Gud bevarer her i Stiftet denne rette Hcedersmcmd. gid vi derhos silde fan! Den saa brave, vi nu have, leve hos os Aar for Aar! Ingen bedre vi kan hcedre, mere vcerdig ei attraar.

Men Bsdtkers gode Egenskaber fordunkledes af «ndre, mindre elstvcerdige, og navnlig var han i sine 11 162 Suldal.

celdre Aar stivsindet og umedgjsrlig. I Volden laa han i Strid med Almuen om de saato.ldte „Trolovelses penge", som denne negtede at yde ham, og da hans Kapellan, Fredrik Arentz, tog Almuens Parti, blev denne ogsaa indviklet deri. Striden endte med, nt Lauritz Augustinus Nodtwidt den ste August 1800 blev kongelig konfirmeret til at vcere Bsdtkers Kapellan istedetfor Arentz. Bsdtker dsde allerede 25/2 1801, men Striden fortsattes ogsaa noget efter NodtwidtZ An komst, idet Menigheden modsntte sig denne antaget til Kapellan, men ved den konst. Biskop Bruns mandige Indsiriden lagde den sig lidt efter lidt. Bsdtker var to Gange gift, 1) i Oktober 1754 med Elifabeth Di schington, en Kjsbmandsdatter fra Bergen. Hnn dode paa Barselseng med det 12te Barn '2s/2 1776. 2) Oktober 1777 med Maren Leth Schsning, Datter af Arnt Schsning, Skipper i Stegen, og Datterdatter af Provst Ole Meldal, Sogneprcest til Bods. (Erlllndfen S. 156 og 188 b, „Ugebladet" No. 34—39 1890 inkl., trykt paa Egfcet.) 10. Jens Christopher Munthe, 1775—1777, se Hjelmeland Side 136—137. 11. Hans Christophersen Qvale, 1778-1789. Af en Plade, forn sandsynlig har lagt paa hans Lig kiste, erfares fslgende af hans Levnet: Han er fsdt 1735 i Vanse Prcestegjeld af Forceldre Christopher Qvale og Esther Philipsdcttter. I sit 12te Aar blev han sat i Christiansands Latinskole, blev Student 1757, var pers. Kapellan til Evje i Robygdelaget sra 1768 til 1777, udncevntes til Sogneprcest' til Suldal "/n 1778, tiltraadte Kaldet 25/ g 1779. Han stal have vceret en from og brav Mand. * 1775 Jacob ine Schytte. 12. Erich Ancher Brun, 1789—1800. Hnn er fodt i Christiania 23de Oktober 1722 af Forceldre Overtoldbetjent Simon Brnn, f. ca. 1685, og Karen Eriksdatter Ancher, f. 1689, begr. "/2 Denne berygtede Prcests Fcerd og Vandel er oftere behandlet Suldal. 163 og navnlig i Fayes Christiansands Stifts Stift- og Bispehistorie Side 383. 403—404, 407 og 420 famt i Erlandsens nordenfjeldske Geistlighed S. 417—418, hvortil henvises, og tilfsies knn, at han ved Hsieste retsdom af 6te Mai 1803 blev dsmt til at have sit Embede forbrndt, hvorpaa han begav sig til sin Ssn, Simon Peter Ancher Brun, Sogneprcest til Bygland, hvor han 2 Aar derefter dsde, 82 Aar gl. 1753 Mette Anna Benedicte Kolderup, fodt 1732, -j- 14/ g 1797^ ag havde med hende ovenncevnte Ssn Simon Peter Ancher Brun, f. 1763, 1795 y^s. Kapellan til Evje, 1792 Sogneprcest til Trysil i Gfter dalen, 3/io 1798 Sogneprcest til Bygland, "/10 1818 Provst i Robygdelaget. Endte sit Liv 60 Aar gl., da han 19de Januar 1823, 2den S. efter H. 3 K., paa Hjemveien forulykkede i Isen. Efter Bruns Entledi gelfe vikarierede den ligesaa berygtede og drikfceldige 13. Peter Durbora. til 1806, da han ansattes til at bestyre Hacilands ledige Sognekald vaa Icederen. Om ham kan lceses nsiagtigere i Constantius Floods Bog „Listerlandet" Side 188—192. Han dsde i Fat tigdom paa en liden Plads i Lyngdal 1848. 14. Georg Wilhelm Willumsen, 1605—1815, er fsdt 27de Mai 1768 i Sors i Sjcellcmd. Faderen hed Urban Willumsen, Moderen Alette Marie Ferslsw (f. 12/1 1748, f 1819), siden gift med Lagmand Jacob Bentzen Hveding i Stavanger, f. i Trondhjem 1736, f 1819. G. Willumsen blev efter 6 Aars Undervis ning i Fredriksborg Skole, Stndent derfra 1787, tog 1788 Hxnrri6ri plrilc>B.. var derefter 3 Aar Informator hos Baron Fredrik Krag-luel-Wind paa Lolland, blev theol. Cand. «/8 1793, s. A. pers. Kapellan hos Christen Hveding, fsdt 21/1 1731, f 2?^ 1802, Sted faderens Broder, perf. Kap. til Stsren, 1800 ref. Kap. i Vegs paa Helgeland, 1805 efter Anfsgning Afsted fra dette Embede med Vartpenge, entl. 1805; blev is/10 f. A. Sognepceft til Snldal, hvorben han flyttede 1806; Sogneprcest til Bs i Nedre 164 Suldal.

Thelemarken, hvorhen han flyttede 1816; blev 1827 Sogneprcest til Sigdal og dode der 19de Juli 1834. * paa Berg i Storen v/i 1800 Martba Ang ell Throne, f. i Storen 1777, f i Sigdal 22/^ 1844, Datter af Oberst Johan Christian von Throne, f. 24/5 1722, f 2°/ i 1810, oa Anna Margretha Tonder Bern hoft, f. i Meldalen 1758, 7 25/^ 1334. Pastor Willnmfen og Hnstru havde 9 Born; om dem findes ncermere Underretning i Stamtavlen over Slcegten Bernhoft Side 189—193, hvorfra disfe Nota for Stsrstedelen er tagne. 15. Hnqo Laurentzius Hjorthoy. 1616— 1824, se Hjelmeland S. 138—139. 16. Nasmus Lyng, 1824-1831. Han er en Ssn af Markus Sodemann Lyng, fsdt i Stod 1760. Han var fra 1794—97 Foged i Robygdelaget, 1797— 1814 (?) Foged i Sondre Gudbrandsdalen, blev 22/^ 1813 Kammerraad, feriere Foged i Aker og Follo, f paa Tomsen i Åter 28/1 1 83 l. 1795 med Martha Christine Bonnevie, dobt i Mandal 1769, f i Christiania 1837. Foged Lyngs Fader var Proprietcer Nasmus Lyug, f. 24/ z 1734, antagelig paa Lyng i Vcerdalen, -f i Stod 1769. Ovenncevnte Pastor Rasmus Lyug selv er fsdt 18de Marts 1801, Student sra Christiania Skole 1820, Cand. "/« 1824. Sogne prcest til Suldal 21/10 1. A.,, resid. Kapellan til Eker 25/1 1831, Sogneprcest til Faaberg 1836. Her var han i 34 Aar og dsde her Bde Decbr. 1870. 2 Gange gift, * 1) i Bo 18/81824 Urbina lakoba Willnm fen, fsdt i Suldal 24/ g 1806, f i Faaberg «/n 1844, Datter af ovenncevnte Sogneprcest G. W. Willnmfen. 2) i Faaberg 1645 Henrikka Olava Parelius, fsdt i Gravens Prcestegaard 1812, Datter af Hcm delsmand i Hitteren Rasmus Bull Parelius og Fre drikke Elisabetb Molde, Datter af Prcesten Molde i Stod. Af Iste hande Lyng 12 Bsrn, hvoraf 6 opnaaede den voxne Alder; af det 2det Wgtestab havde han 4 Dstre. (Stamt, over Sl. Bernhoft S. 191.) Suldal 165

17. Edvard Vilhelm Vedoe. 1 831-1837. fe Side 152. 18. Carl Andreas Hansen. 1637—1845, fsdt i Vestfossen i Eker 9de 1n1i1605, Cand. Vs 1831. blev efter i noget over 7 Aar at hove vceret pers. Kapellan hos davcerende Sogneprcest til Stokke Gustav Klem den "/12 1837 Sogneprcest til Suldal, ankom 1838 dertil, blev 1845 Sogneprcest til Vang i Valders, entlediget 1866, f 1872. 19. Jacob Andreas Mohr, 1845—1855, er ester sine egne Ovtegnelser i Snldals Kaldsbog fodt i Kjsbenhavn (ikke paa Moss) den 30te Novbr. 1813 af Forceldre Mnsikns F. C. Mohr og Wilhelmine fsdt Clausen, nod privat Undervisning i Moss, hvor Fade ren siden 1824 var Organist, blev privat dimitteret 1830 og theol. Cand. 2/9 1835, tonstitueredes 1841 som Adjunkt ved Kongsberg Middelskole, hvilken han efter M. C. Hanfens Dsd' "/z 1842 bestyrede, blev is/71845 Sogneprcest til Snldal og tiltraadte Embedet Septbr. samme Aar. I 1854 og 55 bestyrede han tillige Provsteembedet, blev 6/3 1855 Sogneprcest til Thinguold og sorlod Suldal i Mai 1856, f paa Thiug vold 27de Januar 1884. * paa Kongsberg 20/^ 1842 Wilhelmine Fredrikke Ssegaard, f. i Vaage 22/2 1814, f i Thingvold 21de Novbr. 1857, Datter af Sorenskriver i Valders Rasmus Ssegaard og Ingeborg Birgitte Mnnch. (Langes Forfatteri/ og Suldals Kaldsb.'» ' 20. Christian Selmer. 1856—1867, fodt 15de Februar 1814 i Nces i Hedemarken af Forceldre Kap tein og Overtoldbeljent Jens Andreas Selmer, f. 1776, og Maria Magdalene, fsdt Glsersen, Datter af Soren skriver Glsersen. Eiter i 3^/2 Aars Forlsb at have nydt Undervisning ved Mollers Institnt i Christiania blev han diniitteret 1833. For at kunne fortscette sine Studeringer var han nodt til som Informator at fsge Erhverv paa Landet, tog 1638 theol. Embedsexamen, var derefter 4 Aar Informator hos forskjellige Fami lier, indtil han "/? 1843 blev uoncevnt til versonel 166 Suldal.

Kapellan hos Sognevrcesten til Haa, Jan Theodor Kielland, og ordineret i Stavanger Domkirke s. A. Ester Pastor Kiellands Dsd Vl2 1844 bestyrede han Haa Sognekald til Trinitatis-Ssndag 1845, paa hvilken Dag han tog Afsted med Haa Menighed, blev derefter 4 Maaneder Hjcelpeprcest bos Gabriel Kirsebom Kiel land, Sogneprcest til Lyngdal, ovenncevnte I. Th. Kiellands Broder, 1345 pers. Kapellan hos N. B. Aall. Sogneprcest til Sogndal i Dalerne. 1856 Sogneprcest til Suldal. 2den Ssndag efter Paaske 1868 tog ban Afsted med Suldals Menighed og for lov Suldal 28/4 s. A., efter at han Aaret forud, ">/g 1867, var bleven uoncevnt til Sogneprcest til Klep, blev 1874 Sogneprcest til Vikor i Hardanger, entl. 1886 og er nu bosat i Stavanger. 1845 Trine Tobine Aamodt, Datter af Sogneprcest til Lyngdal Christen Thorn Aamodt, f. i Kvinnesdal 24/^ 177^ -j- 2/5 1836, en Son af Guldsmed Aamodt i Kvinnesdal. 21. Claus Johan Andreas Jessen Hausmann. 1868—1876, fsdt i Christiania 1814, Cand. "/^ 1844, blev 1845 Huslcerer, 1852 Lcerer ved en Privatskole i Tsnsberg, 1863 Fsrstelcerer ved Borgerstaten og 1856 Timelcerer i Tromss, 1857 Sogneprcest til Maass, 1862 til Bindalen. 1868 til Suldal, fra hvilket Embede han 1878 paa Grund af Sygelighed nsdtes til at tåge Afsted, -f i Christiania "/8 1891. 22. Gustav Ambrostus Selmer, 1878—1885, Ssn af ovenncevnte Prcest Christian Selmer og Trine Tobine fodt Aamodt, er fsdt 17de April 1846 i Sogn dal i Dalerne, hvor hans Fader dengang var pers. Kapellan, og Broder til Jens Chr. T. Selmer, Sogne prcest til Hole (se Hsle). Fra 1856 tilbragte han sin Barndom i Suldal; 1858 blev han optagen som Elev ved Stavanger Latinskole, hvorfra han i Aaret 1863 dimitteredes til Universitetet. I Studenteraarene vir kede han Vinteren 1864—65 som vikarierende Lcerer ved Skudesnceshavns hoiere Almustole og var i Acrrene 1866—67 Huslcerer hos davcerende Sogneprcest i Suldal. 167

Sogndal i Dalerne P. C. B. Lund. I December 1870 absolverede han Embedsexamen og fungerede derefter Vinteren 1871 —72 forn vikarierende Bestyrer af Hvi deseid Seminarium under dets Bestyrer Joh. Jensens Udenlandsreise. 1872 blev han ansat som Klasselcerer ved Drammens Latinskole og blev 1874 pers. Kapellan hos Pastor Iversen paa Holland, blev 1878 Sogne prcest til Suldal, 1881 Provst i Ryfylke, 1885 Sogne prcest til Sogndal i Dalerne og tog Afsted med Suldals Meuighed 7de Ssndag efter Trinitatis f. A. * 1874 Helga Luife Bordoe, Datter af Borgermester I. P. Bordoe i Christiania. (Houedsllgelig efter Suldals Kaldsbog.) 23. Even Evensen, fsdt i Stavanger 1854, Ssn af Forstander O. Evensen og Hustru Marie fsdt Nein holtzen, blev Cand. 28/5 1876, derpaa Lcerer i Arendal 21/2 Aar, 1881 pers. Kapellan hos Sogneprcest Nidder vold i Ullensvang, 1885 Sogneprcest til Suldal. * 1880 Gunhild Margrethe Bentzen.

Medens Bogen har vceret under Pressen har fol dende Forandringer fundet Sted: Lars Oftedal, fe Side 10, forhenvceren.de Kalds kapellan til Hetland, fra 1885 Sogneprcest til St. Petri Menighed i Stavanger, har i November 1891 erholdt Afsted fra sidstncevnte Embede.^^ Henrik Bauer Moses, se Side 20, Sogneprcest til Strand, er 31te Oktober 1891 uoncevnt til Sogne prcest til Sandskedal. Rasmus Mathias Rasmussen, Side 74, Sogne prcest til Augvaldsnces. Hertil suppleres: Efter sin Ordination af Vistop Heuch prcedikede han over Joh. 1, 36. 10de Ssndag efter Trinit. 2/5 1891 holdt han sin Tiltrcedelfesprcediken i Augvaldsnces Kirke ester at vcere indsat af den konst. Provst L. D. Zwilgmeyer. Tillceg af Folkesagn.

Foruden de faa allerede ncevnte Sagn fra Ren ness, Ncerstrand, Hjelmeland og Suldal vil maaste ogsaa efterfslgende Sagn as endel Lcesere lceses med- Interesse. Sagn fra Mosters (Rennes^ Sogn.)

Et Sagn fra Mosters vil vide, at Haakon Adel stens Moder, Thorn Mosterstang, var fra denne V i, Renness Prcestegjeld, ikke, som almindelig antaget, fra Mosters i Ssndhordland. Som Hjemmel for denne Paastcmd anfsres, at det er, en bekjendt Sag, at Harald Haarfager i sin Alderdom boede paa det ncerliggende Ntstein, hvor han ofte kunde have god Anledning til at blive bekjendt med Thorn, men at man neppe nogen sinde kan paavise, at han buede paa Mostersen i Ssndhordland. Dette samme Sagn beretter ogsaa, at Haakon til 2Ere for sin Moder stal have paabegyndt en Kirke paa hendes Fsdested, Gaarden Hougvalostad*) paa denne V, der dog aldrig blev fuldfsrt; thi forn bekjendt havde Haakons Forfsg paa at indfsre Kristen dommen ingen Fremgang. Fyr henved 20 Aar siden stod endnu Ruiuerne as et Kupel paa Mostersen, nem lig den ene Sidemur og Brystmur, som Sagnet melder

*) Ogsaa den bekjendte Missionsven lon Hougvaldstads. Mdested. Sagn 169 stal have vceret Ruiner af det paabegyndte Kapel. Et andet Sagn beretter derimod, at Kapellet stal vcere bygget af en rig og mcegtig, men stridbar Frue, som boede paa Haugvaldstad. Hun blev Uvenner med Prioren og Munkene paa Ulstein, saa at hun ikke kunde bekvemme sig ttl at gaa i Kirke paa Ulstein. Af denne Grund byggede hun et Kapel for sig selv og fik Til ladelse af Bispen i Stavanger til at holde Guds tjeneste der for sig og sine Venner og sik en scerstilt Prcest, som hun selv lsnnede.

Sagn fra Bru. (Rennes^ Sogn.)

Da en af de oldenborgste Konger var paa et Bessg i Stavanger, maatte han paa sin Reise til Ber gen paa Grund nf stcerk Modvind tåge iland i Bru. Mllnden, hos hvem Kongen overnattede, havde en vakker Datter, og da det er en bekjendt Sag, at de gamle Oldenborgere netop ingen Kvindehaoere vare, snstede han at indlede en Elstovsforbindelse med sidst ncevnte, hvilket blev ham bevilget. Som Vederlag for denne Gunstbevisning sik Bru Skattefrihed og de unge Kurle bleve fri for Kongetjeneste. Det sidste stal vcere saklist, at Bru var skattefri fsr 1814 og de unge Mcend fri for militcer Tjeneste. r>sL. Et lignende Sagn fortcelles ogsaa om Chri stian V, da han paa sin Norgesreise til Trondhjem 1685 bessgle Gaarden Rov i Surendalen, hvor han indtog et Maciltid; men det var nemlig ikke Datteren, men den unge Kone i Huset selv, som Kongen da pleiede Elstovsforbindelsen med. Et andet Sagn beret ter derimod, at Konen var i velsignede Omstcendig heder, og at Kongen lod sig paa Forhacmd indstrive som Fadder og gav en klcekkelig Faddergave til den 170 Sagn vordende lille Verdensborger in Bp6. En Tavle over Hnsdsren paa ncrvnte Gaard ovlyser ogsaa baade om Datoen, da Kongen nflagde Bessget, som ogsaa om Navnene paa de Embedsmcend, der var i hans Folge.

lotnlen paa Ton. Et Par Kilometer fra Stavanger ligger den lille V eller Holme Horje, gjennem hvilken der gaar et Skaar. Dette stal vcere ovkommet paa folgende Maade: Da Stavanger Domkirke skulde bygges, blev som scedvcmlig alle Msrkets Magter, Trolde, Underjordiske o. s. v. yderst forbitrede. Navnlig var der en lotul paa Tou (Strands Sogn), I^/2 Mil fra Stavanger, som i sin Harme derover rev et stort Stykke af Bjor heimfjeldet, forn han kylede efter Kirkens Taarn; men han .sigtede for lavt og streifede ovenncevnte lille B, hvilket foraarfagede det Skaar, som endnu sees.

Huldrebrnden fra Hole. For langt tilbage i Tiden bemcerkede Folkene paa en Sceter i Frafjorddalen (Fosfan), nt Hssaaterne bleve saa ilde medfarne efter hver Lsrdag, nåar de reiste hjem, og ingen kunde begribe Aarsagen dertil. Ende lig var der en Gut, som var mere modig end de andre, og han tilbod sig da at blive tilbage i Hsladen paa Sceteren hver Lsrdag Aften for at efterspore, hvad Aarsagen dertil kunde vcere. Ester en Stund sna han gjennem en Nevne i Laden en stor brandet Ko med svcere Horn med Mcssingklokker; denne havde en stor Melkebolle mellem Hornene og efterfulgtes af flere andre Kjsr, og disse begyndte nu at scette Hornene i Hssaaterne, saa det fsg rundt omkring dem. Men efter Sagn 171

Kjsrene fulgte to Kvinder, Moder og Datter. Moderen sagde til Datteren: „Nu maa du blive her tilbage og passe Kjsrene, medens jeg gaar hjem. Men vogt dig, for i Laden ligger en uug Gut, og ham maa du ikte fe paa; den fsrste Gang lader han som ingenting, men gaar du tre Gange derhen, saa tager han Skeja beltet og kaster over dig, og da maa du vcere hans, enten dn vil eller ikke." Da Moderen var gaaet, kunde ikke Pigen holde sig for Nysgjerrighed, men maatte endelig se, hvor- Gutten laa. Det gik, som Moderen havde sagt, og da denne kom tilbage, saa hun Datteren sidde paa Gnttens Knce. Da sagde hun : „la, nu kan jeg ikke lcenger have dig hos mig; vi maa derfor stilles." „Men", sagde hnn til Gutten, „er du god mod hende, saa stal det gaa dig godt, men ellers vil det blive tunge Dage for dig." Da Pigen var vakker at fe til, vilde han tåge hende til Kone, og der blev da lavet til Bryllup, og de skulde da vies i Hsle Kirke, forn ligger 2 Mil fra Frafjord, men for at komme did maatte de i Baad, og Bruden sagde: „Reis du i Forveien, faa kommer jeg bagefter." Han reiste da med sit Folge, og da han kom til Hsle, snd Bruden der allerede. De bleve nu cegteviede og levede baade lcenge og lykkelig sammen, avlede flere Bsrn, men hvergang Konen stulde gjore Barsel, kom der Huldrefolk for at hjcelpe hende; de sik klcekkelige Gaver og bleve meget rige, og endnu den Dag idag stal ZOtten leve og vcere meget velstaaende.

Bjornehnden i Hole Kirke. Den gamle i 1860 nedrevne Kirke i Hsle var antagelig bygget i Slutningen af det 16de eller Begyn delsen af det 17de Aarhnndrede, da man har fundet Aarstallet 1616 indstaaret dersteds. Paa Kncefaldet rundt i denne Kirke var der lagt et loddent Skind, 172 Sagn men af faa hsi at man neppe kunde udsinde,. til hvilket Dyr det hsrte. Om dette Skind fortcelles folgende Sagn: Paa Gaarden Mjaalcmd i Fossan boede engang en Mand, som hande havt stor Ulykke med -! sine Heste, idet han i 3 paa yinanden folgende Aar havde fundet 3 af dem drcebt paa famme Sted. Dette blev ham meget paafaldende, og han besluttede da at skjule sig i Ncerheden for at efterfpore Aarsagen. Han havde ikke lcenge vceret i Skjul, for en stor Bjsrn tom lustende ug anfaldt Hesten. Til al Lykke havde han en ladet Niste og stjsd efter Bjornen, men faarede den kun. Da Bjsrnen nu faa, at Mcmdeu ladede Nisten pallny, begyndte den at tale og sagde: „Naar du har studt mig og tåget Skindet af mig, stal du ftnde en Livgjord om min Bug; den stal du beholde, men Skindet stal du give til Hsle Kirke." cl.

„lesjaa". Mulaviken kaldes en bred Bugt i Lysefjorden, lidt nordenfor Gaarden Sangefand. men over paa den anden Side midt op i Lien for denne Vig staar en flere Meter hsi Fjeldspids, kaldet „lesjua", ): Gidsten eller Gidste. Om denne fortceller Sagnet, at det er en Icettekvinde, der paa en af sine natlige Udflugter ikke kunde naa tilbage til det ncerliggende Fjeld, fsr Dagen brsd frem, og da blev til Sten. Gidsten har en mcerkelig Lighed med en Kvinde, der holder et Barn paa Armen. Nede ved Fjorden er der en stor Afsats, der kaldes Gidstescedet. At dette ogsaa engang ... har vceret knyttet til Sagnet, synes at fremgaa as Navnet; men dette er for lcenge siden forglemt. Sagn 173

Kjcrrlighedsdjuvet. Et Par Kilometer lcenger inde i Fjorden er der et Djuv, forn bcerer det poetiske Navn „Kjcerligheds djuvet". Her stal en Gut have tåget Veien op igjen uem for at bessge sin Kjcereste paa Sodastslen. Det var eu Snarvei, men det lodrette Stup, der udgjsr Djuvets sverste Del, vilde selv for eu fjeldvant Lyse fjording gjore det betcenkeligt at vcelge en faadan Vei.

Sjoormen eller Dlen. For mange Aar tilbage laa et Sjsuhyre og spcer rede Sjsveien for alle, som vilde til eller fra Hjelme land. Man kaldte det Sjsormen eller Men, og det optog hele Pladsen fra Olsundet midt imellem Fister og Hjelmeland til Isssencesset, altsaa en god 1/2 Mil. I lang Tid vårede denne Afspcerring, og da det i ve Tider kun var daarlig bevendt med Landeveie, begyndte man at frygte for Hungersnsd. Man beslut tede derfor at holde en almindelig Bededag for at faa Uhyret bort. Da Prceften og Menigheden havde forladt Kirken i denne Anledning, kom der en stor Havhest ind i Fjorden forbi Halsnsen i Fister; denne vrinskede med en saadan Stvrke, at et stort Stykke af Egefjeldet faldt ud. Olen stulde da have lettet paa sig, der opstod da en frygtelig Kamp mellem denne og Havhesten, i hvilken den sidste seirede; men hele Hjelme landsfjorden blev farvet af Blod, og man blev derpaa fri for denne Plage. Men Vlfundet har deraf faaet sit Navn. (Fortalt af Johan Fister.) 174 Sagn Om Drmemanere i Snltml.

I gamle Dage vare flere Egne i Suldal plagede af Orme, meu der fcmdtes ogsaa paa den Tid Trold mcrnd, der forstod mod gode Ord og Betaling at bort mane disse. Disse Ormemanere dannede da en stor Ring; i Midten af denne lode de antcende et stort Vaal og skillede sig tcet ved samme. Alle Orme, som sandtes inden Ringens Grcendser, manede de ind i Ilden, hvor de alle ovbrcendtes. Alle de Distrikter, hvor disse Ormemanere have manet, ere siden blevne fri for denne Plage, men Lindormene formanede de ikke at vinde Bugt med, og flere Ormemanere have mactttet bsde med Livet i Kamp mod disse. Lignende Ormemanere omtales ogsaa i Norske Bygdesagn as L. Daae II Side 100. (Meddelt af Thore Strcmbp.)

Lidt fra Viflop lorgen Erichsen i Stavanger. Som bekjendt forefindes der i Stavanger Dom kirke endnu et gammelt Maleri af Byens 3dje lutherske Biskop Isrgen Erichsen. Et lignende Maleri findes ogsaa i Hjelmelands Kirke med den Forskjel, nr Biskopen her holder et Par Handster i Haanden, medens han i Stavanger fremstilles holdende en Bog og et hvidt Klcede i Haanden. Sandsynlig har Maleriet i Hjelme land tilhsrt Bispens Ssn, Daniel Isrgensen, som var Prcest der, og er efter dennes Dsd bleven ophcengt i Kirken tilligemeo hans eget. Bispens Billede bcerer folgende Instription: „Vivn 6ktrZi6B 6. inn,FiBt6r 66orZii I^ricn, 6vi -B<3ovi clic)6c:6Bc:c»B Btavnr>^ri6vBiB Ob.riBti 1589 HltnliB vsrc» BNN 54." Sagn 175

Bispen ndgav en i Kvart trykt Bog: „Forklaring over Profeten Jonas i 24 Prcedikener. nf Isrgen Erichsen, Superintendent i Stavanger, 1592". Deri ytrer han sig blandt andet om Stavanger: „Vi have vel ndi denne lille By Exempel hos os selv, hvilken paa denne korte Tid, tyve Aar, som jeg haver vceret, ligesom den er baade med Borgere og Bygning saa forbedret, at den mere end paa den halve Del er stsrre, end han var tilforn, saa er den vel paa den halve Del voxet og formeret udi Synd og Ondstab, hvilket gamle og gudfrygtige Folk kuude vel bcere Vidnesbyrd om." Isrgen Erichsen, f. 1535, var Biskop i Stavanger fra 1571 til sin Dsd 1604.

Nandaljetta. (Fra Fister.)

I gamle Dage, da Huldrene fcerdedes, havde de navnlig Tilhold paa Randsen i Fister, og paa selve Gaarden Randa tnrede de hver Julehelg, saa at Husets Folk maatte flytte ud. Men faa fik de en Tjenestegut paa Randa, forn var mere behjertet og ikke frygtede for Hnldrene. Han havde faaet fat i en Flåste indviet Altervin, og med denne gjemte han sig i en Krog en Stund for at fe paa Tilstelningen, nnar Huldreselstllbet kom. Det vårede ikte lcenge, fsr dette indfcmdt sig. „Huttetu, her lugter af Kristenfolk!" fagde nogle af Selstnbet; andre mente, det havdt intet at betyde, det var blot, fordi Folket ikke havde luftet saa godt ud. Derpaa. gav de sig tiltaals. — Der skulde ml dcekkes paa Bordet; de begyudte derpaa at stjcenke as Masterne og forst og fremst til Thord, som var deres Anfsrer. Derpaa raabte Drengen i Krogen: la, nu stjcenker jeg ogsaa!" og saa begyndte han at 176 Sagn stvcette Altervin over hele Flokken. Men da blev der en Uro og Forfceroelse blandt Skaren; thi ingen af dem knnde taale Lugten af Altervinen, og paa Dsren gik de i stor Hui og Hast. Nceste Aars Jul, da en Mand fra Randa gik forbi det ncerliggende Fjeld, horte han en Rsst fra dettes Indre: „Er Nandakjetta hjemme iaar?" „Ia", fvarede Monden. Derpaa blev Dsren i Fieldet slnaet i med en saadan Kraft, at dette rystede, og fra den Tid har man aldrig mere seet noget til Huldrene paa Randa. (Fortalt af Johan Fister.)

Dprindelfen til Navnet Kopervik. Efter en i Egnen gjcengs Forklaring stal dette Sted have faaet sit Navn paa folgende Maade: I gamle Dage boede der en Mand, forn hed Per, og denne Mand hande en Ko, hvis Aarsag han gik under Navnet Ko-Per. Hans Gaard eller Plads laa ved en Vik, og da denne Vik fenere frn Ninghed kom til Vcerdighed, fit den ganste naturlig Navnet af Ko- Per-Vik. (..Stavanger Avis.")

Trytfeil og Rettelser. Side 3. Linie 11 fra neden: 1874. lcrses: 1814. — 35, — 2 - — Henrich Andreas Magnus, lceses: Morten Henrich Magnus. — 78, — 14 - oven: Slaare, lcefes: Skaane. — 106, — 7 - — Rasmus Rasmussen Piil, lceses: Hans Rasmussen Piil.