UrasteMorier og Sagn fra Ryfylke. Samlet og optegnet af Oluf I. Ksulold. I w2sM2jllldllOt6Ket l)6potvidliutskst Stavanger. Dreyers Bogtrnkkeri. 1891. Forord. Det var min oprindelige Bestemmelse, at denne lille Bog skulde beståa af 2 Afsnit. Det fsrste skulde indeholde Folke sagn, og det andet Prcesternes Biografi; men da Meddelelserne «f Folkesagnene kun indlMe meget sparsomt og kun fra enkelte Prcestegjeld, blev Samlingen for liden til at udgj^re et fcereget Afsnit. Jeg besluttede derfor denne Gang blotet lade det bero med Prcesternes Biografier, da Hjcelpekilderne i faa Henseende tilfløde mig rigeligere, og maaste senere at forftge med Udgivelse af Folkesagnene for sig. Imidlertid har jeg dog ogsaa her op taget nogle faa Sagn, som jeg cmtog maatte vcere af baade lokal og personal Interesse, for om muligt at redde dem fra Forglemmelfe i Tiifcelde af, at min paatcrnkte fenere Udgiuelse af Folkesagnene af Mangel paa Tilslutning ikke vilde kunne realiseres. For at fpare paa Rum har jeg heller ikke anført de Prcesters litercere Arbeider, der ere optraadte forn Forfattere efter 1874, men henvist til Halvorsens Forfatterlexikon. Ligesom jeg ogsaa paa et Par Steder har gjengiuet et Par Digtninger, som jeg antager er lidet bekjendt, af de faa Prcester, resp. deres Hustruer, i Ryfylke, forn har vceret mere end almindelig poetisk begavede. Ryfylke indbefatter 18 Prcestegjeld i 3 Provstier, nemlig: I. Stavanger Provsti, som foruden Stavanger (hvis Prcesters Biografi allerede tidligere er behandlet) indbefatter Prestegjel dene 1) Hetland,*) 2) Strand, 3) HFle eller HFgsfjord, men i geistlig Henseende ti! Stavanger Picvsti, hvoifoi det hei medtages. 4) Finno", 5) Rennese". 11. Karmsund Provsti med Preste gjeldene: 6) Skudesnces, 7) Augvaldsnces, 8) Kopervik, 9) Torvestad, 10) Haugesund, 11) Skjold, 12) Tysvcer. 111. NyfVlle Provsti med: 13) Vikedal, 14) Ncerstrand, 15) Hjelmeland, 16) lelse, 17) Sand, 18) Suldal. Enhver, der har syslet med personal-historiste Arbeider, vil vist have erfarer, hvor vcmsteligt, ja, ofte umuligt, det er altid at trceffe det rette, nåar undertiden selve Kildestrifterne ere «over ensstemmende. At der i mit Arbeide, uagtet al mulig Flid, des uagtet kan have indsneget fig Feil, er desvcerre nok Tilfceldet. Enhver Oplysning og Berigtigelse i saa Henseende, nåar denne er grundet og hensynsfuld, vil altid modtages med Taknemmelighed. Stavanger, HMen 1891. L. H. comolo. I. Stavanger Provsti. Hetland. Fraskilt Domkirkens Menighed i Stavanger 1848. Sognepmster. 1. Peter Hersleb Graah Birkeland, 1848—59, var Hetlands forsie Sogneprcest. Han er fodt den v 1 4de Januar 1807 i Borgunds Prcestegjeld, hvor hans Fader, Lars Birkeland (f. 1775, -s 24/^ 1834), dengang var Sogneprcest. Hans Moder var Johanne Helene Baade, Datter as Provst og Sogneprcest til Borgund Peter Daniel Baade (f. 1737, -s 1323) og Karen Friis fra Danmark. Dimitteret fra Bergens Skole blev P. H.G. Birkeland Student 1828 og theol. Cand. 1832 og fik til alle sine akademiske Examina bedste Karakter. 1833 blev han Sogneprcest til Fosnces, 1837 Provst i Namdalen; fra 1841—1848 var han Prcest ved Bergens Slaveri og Tugthns og udncevntes 1848 til Sogneprcest til Hetland og 1858 til Sogne prcest til Korskirken i Bergen, 1861 Stiftsprovst sam mesteds, indtil han 30te Januar 1864 udncevntes til » virkelig Biskop i Bergen, hvilket Embede han under sin Formands Sygdom havde bestyret allerede fra Pintfe 1861. Som Sogneprcest til Hetland var han i lcengere Tid Formand i Missionsselstabets Hoved bestnrelse i Stavanger, og til Missionsbistop Schreuder stod han altid i et fortroligt Venstausforhold, og det 6 Hetland. var ham derfor en Glcedesdag, da han i Bergens Domkirke den 1866 kunde ordinere sin Ven til Bistopembedet paa den norske Misstonsmark. Som Biskop stod han altid i et snare venligt Forhold til. sin Geistlighed, og Enhver kunde med Tillid og Tryg hed vende sig til ham og af denne erfarne og kyndige Mand hente gode og nyttige Raad og kjcerlig Veiled ning. Ligesom han ogsaa mesterlig forstvd at katheki sere Ungdommen, og sin store Kjcerlighed til Skolen og dens Gjerning lagde han saa smukt og varmt for Dagen, nåar han vendte sig til de Unge og Lcererne og mindede dem om deres Opgave og Ansvar. Ungtet han endnu til den Dag idag tan glcede sig ved en. sjelden Helbred og indtil det sidste udforte sit Embede med den vante Kraft, Omhu og Nidkjcerhed, har han maaste felv mcertet, hvad andre ikke kunde, ntv Alder og Aar begyndte nt gjore sin Indflydelse gjcel dende, hvorfor han androg om Afsted, hvilken indvil gedes ham den 11te December 1880. Siden sin Em bedsfratrcedelse har han bosat sig i Christiania. Han blev K. 3t. 0. 0. 15/2 1865 og X. Bt. 0. 1877. Den 18de September 1886 feirede han sit Guldbryllup med Severine Elise Angell Gram, fodt 1816, Datter af Ritmester Einar Schavland Gram. Om Bi skopens litercere Arbeider henvises til Halvorsens For fatterlerikon S. 265. (Halvorsens Forfatterlexikon 5.265 og Hjemmets og Arbeiderens Ven Januar 1890 m. m.) 2. Magnus Andreas Gjor 1859—1869. Han er fodt i Christianssand 1801, Som af Rektor dersteds Salomon GM og Bolette Sophie Hansen^ dimitteredes fra Christianssands Stole 1819 af hans Faders Eftermand i Embedet Herman Amberg, var forn Student 3 Aar Huslcerer hos Professor Stoud Platou. Cand. i°/ii 1823, ordineret 1824. S. A. residerende Kapellan til Sigdal, 1827 Sogneprcest til Hitterdal^ men fik 1828 Lov til at bytte med Sogneprcesten til Sande, blev 1839 residerende Kapellan til Stavanger Hetland. 7 og ankom did 1840. I Anledning den efter Provst Langbergs Dod paabegyndte Undersogelse, om og hvor vidt Landsognet skulde avskilles fra Byen, udsatte Re gjeringen indtil videre Opslaget af Embedet forn vakant i efter Provst Langberg, og blev han efter bistopeligt Brev af 1845 konstituerer forn Sogneprcest, medens den perfonelle Kapellan, N. G. Berg, konstitueredes som residerende Kapellan, blev 1848 virkelig Sogneprcest og 1859 Sogneprcest til Hetland, entl. 1869, f ste Septbr. 1874. li. Bt. 0. 0. 3 Gange gift, * i. 1824 Martine Elisabeth Sch ast, fodt i Christiania 1800, i i Stavanger 1843; * 2. 1844 Elise Schaft (hendes Soster.), f 1848; * 3. 1549 Harma Holfeldt, Datter af So- og Landkrigskommisfcer i Stavanger I. N. Holfeldt, f. ?/n 1781, f 21/5 1843, og Mette Marie, fodt Borelly, -f i Stavanger 20/^ 1853, 72 Aar gammel. (Hovedsagelig efter Stavanger Domkirkes Kaldsbog.) > 3. Albert Peter Sagen, fsdt i Bergen 2den Mai 1816, Son af Overlcerer i Bergen Lyder Christian Sagen (fodt i Bergen 1777, f id. "/s 1850) og Anne Marie Hanfen (f 16/3 1839), en Kjßmandsdatter fra Kjsbenhavn. Blev Student fra Bergens Skole 1833 og theol. Cand. 1838, var i 12 Aar Bestyrer af et Pigeinstitut i Bergen og Lcerer ved Bergens Real skole. I Bergen holdt han i Aarene 1847—48 offent lige Forelcesninger over „den kristelige Troes Vcesen" og grnndlagde i denne By, hvor der tilforn i lange Tider ikke havde existeret noget offentligt Blad foruden Avertissementstidenden „Bergenst Adressecontoirs Efter retninger", i Forening med Rektor Holmboe det konser vative Blad „Bergens Stiftstidende", der udkom 2 l Gange ugentlig, og feuere — efterat dette Blads Redaktion var ganet over i andre Hcender — i For ening med davcerende Politimester Chr. Hansson, Assessor C. Stoud Platou og Politiadjutant Bsgh „Bergenste Blade". Begge disse Blade redigeredes fra Udgiverens Side uden Honorar. Redaktionen af 8 Hetland. sidstncevnte Blad fratraadte han, da han 2/1 1850 ud ncevntes til residerende Kapellan til Domkirken i Christi anssand. I Christianssand forblev han i denne Stil ling i 20 Aar og deltog i disse Aar i Bestyrelsen af Missionskredsbestyrelsen, Kunstforeningen og den offent lige Tegneskole, hvori han som oftest fungerede som Formand. I nogle Vintre holdt han i denne By offentlige Foredrag over Romerbrevet. Udncevntes 1870 til Sogneprcest til Hetland, 1871 til Provst i Stavan ger Provsti og entledigedes fra Provsteembedet 1881, men overtog atter senere dette Embede i nogle Aar som konstitueret; var flere Aar Formand i Missions selstabets Hovedbestyrelse. Udncevntes 1864 til Ridder af Dannebrog. 2 Gange gift, 1) 1850 med Benny Tuxen-Meklenburg, Datter af Indrulleringschef og Overlods i Christianssand Henrik Gnstav Meklenburg, K. 8. 0., 2) 1856 Andrea Fredrikke Dorothea Ele 0 nora Bog h (f. 22/7 1837), Datter af Soren skriver i Ssndhordland Ole Bogli, f. i Vergen 1310, og Anne Dorothea Sagen (f 1850), Datter af Overlcerer Sagen. Det bemcerkes, at i hans Embedstid, nemlig i Aaret 1877, fraskiltes Ristekucervens Distrikt fra Hetlands Hovedsogn og op rettedes som Annexsogn med egen Kirke og egen Skole og Fat tigvcesen. Denne Forfining, hvorved Distriktets Beboere, der tilforn paa Grund af den lange Afstcmd kun sparsomt havde ftgt Kirken, fik Gudstjeneste hueranden Sundag, havde den Virkning, at Beboerne nu flittig s^ge Kirken. Om Provst Sagens litercere Arbeider henvise vi til Halvorsens Forfatterlexikon, hvor disse enten ere eller i en ncrr Fremtid ville blive optagne. (Hovedsagelig efter privat Meddelelse.) 1859 blev et Kaldskcipellani oprettet i Hetland. , HaldsKapMner. 1. Gustav Fredrik Dietrichson 1859—1862, fodt i Stavanger s/10 1813. Son af Oberstloitnant Erasmus Dietrichson, f. i Bergen 2/4 1762, f paa Blidensol ved Hetland. 9 Stavanger 21/3 1842, og Marie Frimann Dahl, fodt paa Ncerstrand "^ 1777 (i?79?), f i Stavanger 2/7 1844, blev Student 1833, Cand. 2/5 1842, s. A. Lcerer ved Stavanger Almustole, 1851 Provst i 11. 8. Nord amerika, «/^ 1859 Kaldskapellan til Hetland, 1862 Sogneprcest til Evje i Scetersdalen, 1864 Provst i Robygdelagets Provsti, 1870 Sogneprcest til Oier, is/5 71 Provst i S. Gudbrandsdalen,' 1877 Sogneprcest til Vestre Toten, s. A. Provst i Totens Provsti, entl. 1683. Gift i Hnnlllnds Kirke 2/5 1845 med Pauline Kristine Sorine Alette Henriette Preuss, fodt "/11 1819, Datter af FoMiM Isak Levin Preuss, f. in/8 1788, og Softe Heidenreich, f. i Trygstad 2^ 1790, Datter af Sogneprcest til Trygstad Carl Heiden reich, fodt 1749, entl. 1817, f 1821, og Sophie Rasch.