DOCSLIB.ORG

Die. Verbreitung Der Alchemilla-Arten Aus

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Die. Verbreitung Der Alchemilla-Arten Aus ACTA .PHYTOGEOGRAPHICA SUECICA- BDIDIT SVENSKA VÄXTGEOGRAFISKA SÄLLSKAPET XVI !• ' DIE. VERBREITUNG DER ALCHEMILLA-ARTEN AUS DER VULGARIS-GRUPPE IN· NORDEUROPA .• (FENNOSKANDIEN UND DÄNEMARK) VON GuNNAR SAMUELssoN UPPSALA 1943 ALM ·.Q V I S T & W I K 8 E LL S B 0 K T R Y C K E R I A.-B. SVENSKA VÄXTGEOGRAFISKA SÄLLSKAPET - Stijtat den 20 april 1923 - ADRESS: UPPSALA UNIVERSITETS VÄXTBIOLOGISKA IN STITUTION, UPPSALA 6 Sällskapet, som utgör en fortsättning av Svenska Växtsociologiska Sällskapet, _ , är en föreningslänk mellan Sveriges växtgeografer och övriga för växtgeografisk forskning intresserade personer; dess ändamäl är att väcka, underhälla och främja in.tresset för växtgeogra�en i vidsträcktaste mening, särskilt utforskandet av svensk · vegetation och fiora, samt att hävda· växtgeografiens ställning inom svensk natur­ forskning,. - » För detta ändamäl skall Sällskapet verka bl. a. gen�m att anordna sammankomster och exkursioner., att utgiva en publikationsserie, Acta Phytog�o­ graphica Suecica, vilken utkommer med ett eller fiera band ärligen, att främja det vij.xtgeografiska naturskyddet samt att arbeta för den v�xtgeografiska forskningens · utnyttjande i värt lands näringsliv.» Medlemskap. Inträde vinnes genom inval efter anmälan hos 'sekreteraren · under ovannämnda adress. .A.rsavgift 5 kronor; ständig medlemsavgift 75 kronor. - Sällskapets Acta, som beräknas ut�omma med minst. ett band ärligen, utsändas till medlemmarna mot giropostförskott pä ärsavgift +. porto. - Abonnement. Föreningar, bibliotek, läroanstalter och andra institutioner kunna efter styrelsens prövning erhälla Acta Phytogeographica _Suecica mot en ärlig abonnementsavgift, som för svenska abonnenter utgär med 5 kronor + porto, för utländska abonnenter. med 7 kronor (incl. porto). · Byte. Publikationerna kunna även erhällas genom byte efter överenskoni­ melse med Uppsala Universitets Växtbiologiska Institution. Abonnement. Vereine, Bibliotheke, Lehranstalte .und andere I�stitute er­ halten Acta Phytogeographica Suecica gegen einen jährlichen Beitrag von 7 Schwed. Kr. Austausch. Acta Phytogeographica Suecica . ist nach Verabredung mit »Uppsala Universitets Växtbiologiska Institution», Uppsala 5, durch Austa.usch zu erhalten. Subscription. Societies, libraries and institutes may receive · the »Acta Phytogeographica Suecica» on ·paying an annual subscription, which for foreign countries amounts to 7 Sw. crowns. Exchange. The ·»Acta Phytogeographica ·suecica>> may be obtained by exchange on · application to the » Uppsala Universitets Växtbiologiska Institution,, · - Uppsala 5. ACTA PHYTOGEOGRAPHICA SUECICA. XVI. DIE VERBREITUNG DER ALGHEMILLA-ARTEN AUS DER VULGAR/lS'-GRUPPE IN NORDEUROPA (FENNOSKANDIEN UND DÄNEMARK) VON GUNNAR SAMUELSSON ·n R L" C K K 0 S T E N B E I T R A G A U S LKNG!\IANSKA KULTURFONDEN UPPSALA 1943 ALMQVIST & WIKSELLS BOKTJ{YCKERI A.-B. Einleitung. Die grundlegende Kenntnis der nordeuropäischen Alchemilla-Arten aus der Vulgaris - Gruppe (Pubescentes und Vulgares Bus., Heliodrosium RGthm., Pes-Leo­ nis Juz.) im modernen Sinne wurde durch die Untersuchungen R. BUSERS in den neunziger Jahren des vorigen Jahrhunderts erreicht. Dieses UrteH wird in kei­ ner Weise abgeschwächt, wenn auch ROTHMALER (1937, 1941) nachgewiesen hat, dass man für einige Arten Namen aufnehmen muss, die schon viel früher von ÜPIZ (1838) gegeben worden sind. Die erste Kenntnis der Verbreitung der betreffenden Arten in unsrem Flo­ rengebiet geht desgleichen auf die .Arbeiten BusERS zurück, in denen einzelne Fundorte nach von ihm geprüften Belegen erwähnt sind. Die Kenntnis der von BUSER aufgestellten .Arten wurde den Floristen der nordischen Länder in erster Linie durch die von MuREECK gegebene kurze Übersicht (1895) vermittelt. Und Übersichten über die aus den verschiedenen Ländern bekannten Arten fanden in die floristischen Handbücher Eingang, die in den nächstfolgenden Jahren her­ ausgegeben wurden (MELA 1899, NEUMAN-AHLFVENGREN 1901, BLYTT-DAHL 1906, RAUNKIAER 1906, KROK-ALMQUIST 1914). Verbreitungsangaben begannen in der floristischen Literatur aufzutreten. Ein reiches Herbarmaterial wurde ein­ gesammelt, wovon eine Auswahl auch den öffentlichen Museen zukam. Dieseß Material nebst mehreren privaten Sammlungen wurde vor gut drei Dezennien von LINDBERG und WESTERLUND revidiert. Sie veröffentlichten Monographien, WESTERLUND über die schwedischen Arten und ihre Verbreitung (1907, mit einem Nachtrag 1911), LINDBERG (1909) über sämtliche in Nordeuropa vorkom­ mende .Arten nebst ihrer Verbreitung nicht nur in den nordischen Ländern (Schwe­ den, Norwegen, Finnland, Dänemark), sonde-rn auch im Ostbaltikum, in Russ­ land, Grossbritannien, Irland, auf den Färöern, Island und Grönland.1 Die beiden letzterwähnten .Autoren teilten umfargreiche Fundortli�ten mit. LINDBERG zählte sämtliche ihm bekannt gewordene Fundorte auf. Das bear­ beitete Material war sehr bedeutend - er schätzt es auf 8 000 bis 10 000 Bogen, nach einer von mir gemachten Berechnung enthielt sein Material aus den nor­ dischen Ländern 3 434 Nummern (vgl. unten). Durch die Revisionen LINDBERGS 1 LINDBERG gab auch eine Darstellung von der Erforschungsgeschichte der betreffenden Pflan­ zengruppe mit besonderer Berücksichtigung der nordischen Länder. Auf diese sei im grossen ganzen hingewiesen. Ich will hier nur einige Hauptzüge angeben und über den Gang meiner eigenen Unter­ suchung berichten. und "\VESTERLUNDS wurden u. a. mehrere unrichtige Bestimmungen klargestellt, die teilwei3e durch Fehler in den erwähnten älteren Darstellungen entstanden waren. Ausserdem wurden die Grundzüge der Verbreitung der verschiedenen Arten innerhalb unsres Florengebiets festgelegt. Mit Rücksicht auf das oben Angeführte könnte es weniger notwendig en:chei­ nen, abermals eine zusammenfassende Arbeit über die Verbreitung unserer Alehe­ millen zu veröffentlichen. Es finden sich indessen zweifellos gute Gründe dazu. In den seit der Arbeit LINDBER.GS (1909) vergangeneu 33 Jahren ist ein grosses 1\faterial hinzugekommen. \Venn man meine direkt im Felde aufgezeichneten Fundorte mitzählt, ist für die nordischen Länder das Material jetzt gut sechs­ mal so gross als zur Zeit der LINDBERGsehen Untersuchung. Es kommt hinzu, dass meine Auffassung von der Systematik gewisser Formenkreise von derjenigen LINDBERGS abweicht, und dass für das Florengebiet neue Arten nachgewiesen worden sind (SAMUELSSON 1940). Überdies habe ich zur Frage der Einwande­ rungsgeschichte usw. der Alchemillen eine von derjenigen LINDBERGS erheblich abweichende Eins.tellung. Leider habe ich vorläufig nicht alle bei uns vorkom­ menden Formenkreise endgültig bearbeiten können. In der sog. Actltidens-Gruppe finden sich mehrere Formen, die mir bis jetzt unklar geblieben sind. Ich muss sogar einräumen, dass ich nicht recht versucht habe, das betreffende Material aufzuarbeiten . Ich wollte zuerst die Pflanzen in der Natur und in Kultur bes­ ser kennenlernen. Bei den jetzigen Zeitumständen und infolge meiner eigenen immer mehr abgeschwächten Exkursionskapazität konnte ich solche Absichten bisher nicht vollführen. Aber sollte ich deshalb die ganze Bearbeitung aufgeben oder die Veröffentlichung meiner übrigen Resultate auf eine unsichere Zukunft aufschieben� Ich halte es für besser, die etwaige Bearbeitung der unklaren Acu­ tidens-Formen aufzuschieben. Indessen habe ich auch aus dem betreffenden For­ menkomplex solche Arten berücksichtigt, die mir hinreichend aufgeklärt erschie­ nen sind (A. Mu1'beckiana, A. nebulosa, A. TVichurae). Ich will indessen in diesem Zus::tmmenhang nur noch sagen, dass ich überzeugt bin, dass wenigstens drei wei­ tere Arten der Acutidens-Gruppe in unsrem Florengebiet vorkommen. Eine ist A. oxyodonta (Bus.) C. G. West., die beiden anderen sind unbeschrieben. J\-ieine eigenen Alchemilla-Studicn gehen bis in das Jahr 1900 zurück, wo ich unter der Leitung meines Lehrers im Gymnasium, EuGENE KÖHLER, begann, Alchemillen zu sammeln und an der Hand der erwähnten Übersicht }fURBECKS (1895) zu bestimmen. Dies war in der Gegend von Strängnäs (Södermanland). Seitdem habe ich fast alle Jahre AlchemHlen gesammelt oder Fundorte notiert. Bis zum Beginn der zwanziger Jahre waren meine Exkursionen in erster Linie in die Provinz DaJarne und nur ausnahmsweise in andere Gegenden verlegt. Bis­ weilen besuchte ich indessen auch die Nachbarländer - Norwegen 1915 und 1916, Finnland (Aland) 1903 und Dänemark 1924. In den beiden letzten Dezen­ nien haben sich meine Reisen in verschiedenen Richtungen bewegt, meist in Schwe­ den und Norwegen. Zumeist zeichnete ich die beobachteten Alchemillen auf, '"'enn dies auch nicht als Grundlage für eine Spezia.lpublikation gedacht war. 5 Zielbewusstere Untersuchungen über unsre Alchemilla-Flora nahm ich erst im Jahre 1934 auf, nachdem es mir klar geworden war, wie mangelhaft die Kennt­ nis davon andauernd war, und dass sie sogar Arten enthielt, die den früheren Mo­ nographen unbekannt geblieben waren (vgl. SA:M:UELSSON 1940). In den Jahren 1934-39 und 1942 widmete ich jedes Jahr wenigstens einige Sommertage Un­ tersuchungen im Felde über unsere Alchemillen, teilweise mit Unterstützung der Botanischen Abteilung des Naturhistorischen Reichsmuseums in Stockholm oder , der Enanderschen Fonds der Königl. Schwedischen Akademie der Wissenschaf­ ten. Zumeist machte ich Rundfahrten mit Auto. Dadurch erhielt ich die Möglich­ keit, in kurzer Zeit verhältnismässig grosse Strecken zu durchreisen, was um so günstiger war, weil die meisten Alchemilla-Arten mehr oder weniger von der Kul­ tur beeinflusste Standorte, wie \Vegränder und deren Nähe, bevorzugen.
Load more

Recommended publications
  • Norges Postvesen 1932
    OGES OISIEE SAISIKK I 1 OGES OSESE 193 (Statistique postale pour l'année 1932) Ugi a EAEMEE O AE SØA IUSI ÅEK OG ISKEI POSTSTYRET OSLO I KOMMISJON HOS H. ASCHEHOUG & CO. 1933 For årene 1884-1899, se Norges Offisielle Statistikk, rekke III. For årene 1900-1904, se rekke IV, senest nr. 120. For årene 1905-1912, se rekke V, senest nr. 204. For årene 1913-1919, se rekke VI, senest nr. 180. For året 1920, se rekke VII, nr. 18. For året 1921, se rekke VII, nr. 50. For aret 1922, se rekke VII, nr. 87. For aret 1923, se rekke VII, nr. 126. For året 1924, se rekke VII, nr. 171. For året 1925, se rekke VII, nr. 197. For året 1926, se rekke VIII, nr. 27. For året 1927, se rekke VIII, nr. 61. For aret 1928, se rekke VIII, nr. 95. For året 1929. se rekke VIII, nr. 126. For året 1930, se rekke VIII, nr. 159. For aret 1931, se rekke VIII, nr. 187. J. Chr. Gundersen Boktrykkeri, Oslo Innholdsfortegnelse. Side Fransk innholdsoversikt V Tekst: I. Innledning 1 II. Poststeder og postkasser 3 III. Personale og undervisningsvesen IV. Postførsel 13 V. Posttrafikk 22 VI. Økonomiske resultater 42 VII. Postlov, postoverenskomster og postreglement 53 VIII. Poststyre og postdistrikter 54 IX. Pensjons- og understøttelseskasser 55 X. Internasjonal poststatistikk 55 Tabeller: Tab. 1. Almindelige og rekommanderte brevpostforsendelser, verdibrev, pakker, aviser og postopkrav 56 • 2. Postanvisninger 68 D 3. Post til utlandet 74 • 4. Post fra utlandet . 76 • 5. De enkelte poststeders frimerkesalg og avsendte brevpostmengde 78 • 6. Poststeder og tjenestemenn etc.
    [Show full text]
  • Nærmiljø Og Friluftsliv Er Utarbeidd Som Ein Del Av Grunnlagsmateriale for Utgreiing Av Trasé for Ein Samanhengande Kystveg Gjennom Sogn Og Fjordane
    Region vest Ressursavdelinga Planseksjonen Februar2017 NÆRMI LJØ OG FRI LU FTSLI V Kystvegen Sogn og Fjordane Delrapport til regional utgreiing FØREORD Dette notatet om nærmiljø og friluftsliv er utarbeidd som ein del av grunnlagsmateriale for utgreiing av trasé for ein samanhengande kystveg gjennom Sogn og Fjordane. Arbeidet med notatet er utført av Arne Kringlen frå Norconsult AS, hausten 201 6 og gjort ferdig i februar 201 7. Datainnsamlinga er gjennomført ved gjennomgang av aktuelle databasar mellom anna fylkesatlas, samt andre relevante planar og utgreiingar. Det er ikkje gjennomført synfaring for dette temaet. 1 I N N H ALD 1 INNLEIING 3 2 METODE 4 2.1 DEFINISJONOG AVGRENSINGAV TEMA 4 2.2 FRAMGANGSMÅTE OG GRUNNLAGSMATERIALE 4 2.3 KJENDEKONFLIKTAR 4 3 VURDERINGAV NÆRMILJØOG FRILUFTSLIVSVERDIAR 5 3.1 DELSTREKNING1 SLØVÅG-R UTLEDAL 5 3.2 DELSTREKNING2 RUTLEDAL–DALSFJORDBRUA 7 3.3 DELSTREKNING3 DALSFJORDBRUA-G ROV (RV. 5) 9 3.4 DELSTREKNING4 GROV-SØRDALEN 1 1 3.5 DELSTREKNING5 SØRDALEN–NAVEOSEN 1 3 4 OPPSUMMERINGDELSTREKNINGAR 1 5 5 KOMBINASJONSALTERNATIVOG TILRÅDING 1 7 5.1 VURDERING AV KOMBINASJONSALTERNATIVA 1 7 5.2 SAMLA VURDERING 1 7 KJELDER 20 2 1 I N N LEIIN G Kystvegen er eit fylkeskommunalt vegprosjekt langs kysten frå Bergen til Ålesund. Dette notatet gjeld tema nærmiljø og friluftsliv, i ei overordna utgreiing om Kystvegen. Den overordna utgreiinga skal sjå på korleis ein kan få ein samanhengande kystveg gjennom Sogn og Fjordane, kva funksjon og standard denne vegen skal ha, tiltak på delstrekningar, ulike traseval og kostnadsoverslag. Prosjektområdet i Sogn og Fjordane strekker seg frå Sløvåg i Gulen kommune i sør til Naveosen i Vågsøy kommune i nord.
    [Show full text]
  • Vedlegg 9 Gloppen Og Stryn, Fagtema-Kart
    Vedlegg 9: Gloppen og Stryn, fagtema-kart - Biologisk mangfald - Fisk og fiske - Fossar og fjordlandskap - Friluftsliv - INON - Kulturlandskap - Kulturminne og –miljø - Kvartærgeologiske førekomstar - Reiseliv - Sårbare område - Vasskraftpotensial Gloppen og Stryn - biologisk mangfald X Raudliste- og ansvarsartar Hjalma Naturtypar Nasjonal verdi Regional verdi Nordfjorden Tvinna Bekkekløfter, aktuelle for kartlegging Skjerdalen Anda !; undersøkingar i 2009 Ramnegjølet !; ikkje prioritert per i dag Hyefjorden Sandane Jølet Bukta Svartebotnen Fitjeelva Røsskleivvatnet Ålfotbreen Hyen HopselvaHope Brekkefossen Breimsvatnet Storelva N Gloppen Breim Byrkjelo Skilbreivatnet Bergheimsvatnet Ommedal V A Storevatnet 2 Votedalselva Gjengedalen S Rambergvatnet Storfjorden Lonene Tverråna Stardalselva Bolset Skredvatnet Fuglevatnet 0 5 10 20 30 km Gloppen og Stryn - fisk og fiske Storaurevatn Laksevassdrag Hornindalsvatnet Hjalma Eidselva Bestandsstatus laks (2007): Eidselva Strynselva k" Tapt k" Truga k" Sårbar k" Redusert Oldenelva k" Moderat/lite påverka k" Ikkje sjølvreprod. Ryggelva Sjøaurevassdrag Gloppenelva X m/ registrerte vandringshinder Hopselva Åelva og Ommedalselva N Oldevatnet Breimsvatnet V2A S Storfjorden 0 5 10 20 30 km Jølstravatnet Gloppen og Stryn - Fossar og fjordlandskap 2 Fjordlandskap (inkl. innsjøar > 7 km ) Skordalen Nasjonal verdi Regional verdi Eidsfjorden Nordfjordeid Hornindalsvatnet Stryn Landskapselement:Isefjorden Fossar Stryneelva- Vassføring Svartegga Faleide Nordfjorden Faleidfjorden !k Naturleg Lobukta Oldebukta
    [Show full text]
  • Nordfjordtravelguide 2013
    Nordfjord TRAVELGUIDE 2013 Stryn-Hornindal-Gloppen-Eid-Vågsøy-Selje nordfjord.no Breng © O.J. Tveitk WELCOME TO NORDFJORD Short distances – big experiences Contents Lots of exciting activities Tourist information .....................................................2 Nordfjord is the destination for you if The tourist information staff can provide Transport ...............................................................................3 you are looking for an active holiday. In a information about activities, attractions, Scenic highlights ..........................................................5 magnificent, varied landscape between gla- events and accommodation. Hiking ......................................................................................6 ciers, fjords and the ocean, you can enjoy We also sell postcards, books and walking Outdoor Adventures ..............................................10 mountain walks, coastal walks, boat trips, maps. Bikes can also be hired in Stryn. kayaking, fishing, horse riding in fjord horse Culture ..................................................................................14 country, and lots more. Waymarked trails Shopping .............................................................................17 guide you to impressive mountain summits, Events ..................................................................................19 idyllic summer pasture farms, lush valleys Ski & Winter ...................................................................20 and a distinctive coastal
    [Show full text]
  • Norsk Botanisk Forening
    NORSK BOTANISK FORENING MEDDELELSER 1941 SÆRTRYKK AV NYTT MAGASIN FOR NATURVIDENSKAPENE BIND 83 TRYKT MED BIDRAG AV FRIDTJOF NANSicNS FOND OSLO 1942 A. W. BUØGGERS BOKTUYKKERI A/S NORSK BOTANISK FC)RENING MEDDf;=LELSER 1941 SÆRTRYKK AV !>:YTT l\fAGASIN FOH NATURVIDENSI{APENE BIND 83 TRYKT MED BIDRAG AV FRIDTJOF NANSENS FOND OSLO 1942 A. W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A/S Innhold. Sid~ Årsmelding for 1941 ............................................. Ill Utdrag av Norsk Botanisk Forenings regnskap for 1941 ........ IV Årsmelding for 1941 for Trøndelagsavdelingen, ved Ove Arbo Høeg V Norsk Botanisk Forenings ekskursjoner og utferder i 1941, ved Johannes Lid . ............... VIII Notiser . IX Norsk Botanisk Forenings styre og medlemmer . X Baardseth, Egil: A Study of the Vegetation of Steinsfjord, Ringerike 9 Benum, Peter: Asplenium adulterinum på Rauøya, Tjøtta i Nordland.. 63 Flovik, Karl: The Chromosome Number of Some Species of Carex and Eriophorum . 77 Hagen, Asbjørn: Onygena equina and corvina in Norway............ 93 Holmboe, Jens: Professor dr. Bernt Lynge. 1884-1942 . 1 Jørstad, Ivar: The Aecidial Stage of Puccinia confinis ............... 100 Jørstad, Ivar: Gyrocephalus helvelloides in Norway ................. 104 Lid, Johannes: Hippophae rhamnoides i Lom....................... 67 Mejland, Yngvar: Carex stylosa og Draba crassifolia i Skandinavia . 71 Samuelsson, Gunnar: Om 1lm·an i Nordfjord. Il..................... 49 Størmer, Per: Eurhynchium Zetterstedtii spee. nov. and E. striatum s. str. in Norway. 78 Tollan, Ivar: Nordgrensa for Ilex aquifolium i Norge . 48 Vogt, Thorolf: Arabis suecica Fr. ved Røros, ny for Norge.......... 75 Redaksjons nevnd JO HANNES LID ERLING CHRISTOPHERSEN IVAR JØRSTAD Årsmelding for Norsk Botanisk Forening for 1941. Det bl~e i 1941 holdt 4 1nedl:ømsmøtrer og 8 ut1ferder.
    [Show full text]
  • Vest-Norge: Notodden ] Control Points
    Worldwide Soaring Turnpoint Exchange Unofficial Coordinates for the WesternNorway [ Vest-Norge: Notodden ] Control Points Courtesy of Agnar Renolen ( [email protected] ) Dated: 05 April, 2011 Magnetic Variation: 1.1E Time zone: MET,summer offset from GMT is 2:00 and in winter it is 1:00. Printed Thursday,16June 2011 at 23:36 GMT UNOFFICIAL, USE ATYOUR OWN RISK Do not use for navigation, for flight verification only. Always consult the relevant publications for current and correct information. This service is provided free of charge with no warrantees, expressed or implied. User assumes all risk of use. Number Name Latitude Longitude Latitude Longitude Elevation Codes* Description ID Date Distance Bearing Comment °’" °’" °’ °’ MetersKm 657 Andalsnes 62 33 54 N 74053 E 62 33.893 N 740.875 E 20 T cemetery ANDALS 2006-03-22 344 348 580 Arna 60 25 15 N 52803 E 60 25.243 N 528.057 E 5T railwaystation ARNA 2006-03-22 229 297 507 Asane 60 29 10 N 51946 E 60 29.173 N 519.760 E 322 TL field ASANE 2006-03-22 239 298 529 Aurlandsvangen 60 54 17 N 71112 E 60 54.289 N 711.201 E 10 TL river/road bridge AURLND 2006-03-22 187 325 519 Bergo 60 34 57 N 65230 E 60 34.953 N 652.500 E 255 TL field BERGO 2006-03-22 172 313 336 Billingen 62 00 38 N 75144 E 62 00.628 N 751.734 E 730 T farm BILLNG 2006-03-22 282 347 506 Birkeland 60 28 13 N 52202 E 60 28.220 N 522.026 E 204 TL field BIRKEL 2006-03-22 236 298 388 Bjberg605602 N 81137 E 60 56.027 N 811.624 E 1015 T hotel BJOBRG 2006-03-22 162 341 559 Bjordal 61 03 54 N 54951 E 61 03.903 N 549.855 E 20 TL field BJORDL
    [Show full text]
  • Aste Vill D J up L Eng Stør Det
    vill aste d j up det Alt i ein fjord l eng ste stør Reiseguide 2017 Hoddevik © Lapoint Oppstryn © Tommy Akslaksen Nordfjord – alt i ein fjord Mellom den største fastlandsbreen i Europa og det villaste havet i Norge ved Stad ligg Nordfjord, med spektakulære fjell og dalar, bølgande jordbruksbygder og dramatisk kystlandskap. Her er det tett mellom store og lett tilgjengelege opplevingar. Nordfjord er Norge på sitt flottaste, høgste, lengste, mjukaste og tøffaste. Alt i ein fjord. 2 Transport Fly Hurtigruten Sandane Lufthamn – midt i Nordfjord. Flyruter til mellom Hurtigruten kjem til Måløy dagleg på nord- og sørgåande anna Oslo og Bergen med flyselskapet Widerøe. rute. Hurtigruten, tlf. +47 810 30 000 Ørsta – Volda Lufthavn – Hovden, ca 1 time frå Nordfjord. www.hurtigruten.no Flyruter til m.a. Oslo og Bergen med flyselskapet Widerøe. Ålesund Lufthavn – Vigra, 2,5 timar frå Nordfjord. God Bil korrespondanse til Oslo og andre norske byar. Direkte fly til Informasjon om vegar og trafikkforhold i Norge. Tlf. 175 London, København, Alicante, Gdansk, Vilnius, Amsterdam (frå utland tlf. +47 915 02 030) m.m. www.nordfjord.no/transport og www.vegvesen.no Widerøe, tlf. +47 810 01 200, www.wideroe.no Bilutleige Frå utlandet: + 47 671 20 551 Avis Bilutleige (Stryn, Sandane, Måløy). Tlf. +47 57 72 50 80 SAS, tlf. +47 05400, www.sas.no Svein og Jan Bilutleige, Stryn. Tlf. +47 416 92 277 Frå utlandet: +47 915 05400 Vest Bilutleige AS, Raudeberg. Tlf. +47 952 19 452 Hertz Bilutleie Stryn. Tlf. +47 911 72 912 Buss Ekspressbuss til Nordfjord frå Oslo (2 gongar dagleg), Taxi Bergen (3 gongar dagleg) og Trondheim (1 gong dagleg).
    [Show full text]
  • ÅDT Fv I Sogn Og Fjordane
    61 hornet Jolgrø- Brei- E39 tinden 654 Kaldbott- Myklebust Røelva Seljebotts- fjellet fjellet fjella hornet Valldøla Grovå- Salhøa Eggesbø Nordre Masdal- tinden Brønnhøa Geitåhøi Fjellsætra Blåtinden 63 Stor- Kaldhøa kampen Eggekollan Vartdal Klovekinn Straumgjerde tinden Alstad- hornet 63 Aursjøhøi Aursjøen Herøyfjorden Sundgota Dravlaus- Urfjellet fjellet breen en Sunnavinds- Verma Røyrhøa Stokksund d H Moltustranda r Varde- nyken 650 jo Vartdal Jønshornet j nipa Litlehornet f Middags- ø 60 Roalds- Stranda ls hornet 63 a r Blåbre- Vasstinden Hattan Tjørvåg hornet Ytre-Standal u 654 td E39 hornet E136 Veten 653 r Grøthornet n 61 a tinden Liabygda Krynkelen Svarthøi V d Sørhellhøi Våge Haddal f Mehøi Berge- Romedals- j 60 Åvass- o 60 NORDDAL Midthøa Gjerde r Blåfjellet Bjørnegga Borga Høgtunga hornet tinden d Linge Valldal V tinden Sætre- Hjelledals- Holetindane 650 Fjøra Blå- e Toppen A Store- 63 Vangsåi Jori SANDE n Tuvegga Storhøi N Sandshamn tindane Standal rden tinden Storfjellet Y Liahornet Kolås- rddalsfjo Kollhøi L tindane No Neskopptindane SANDEN V Sætre- Trollkyrkja Haugsbygda Leikong tinden T S Liadal Urkedals- Eidsdal a Illstigegga Skirifjellet G 61 Vassdals- f Merratind tindane jo Ulvåa A Saude- tindane STRANDA Gurskebotn tinden Tolleknivs- rd Vangshøi P Hallebygda Storhornet Norddal e Lia- E hornet Vellesæter- n T Dalegubben Brekke- Bjorli Gråhøi Sjongshøi Tverråi Ytre Lida- hornet Illstig- hovdane Bringsinghaug 653 ØRSTA tindane Grøtet egga Rånåkollen Honningsvågen Øy Saksa Heimste Indre Larsnes veten Sand- Grønhøa Grøtdals-
    [Show full text]
  • GBNR. 65/1, LOSNEGARD – Solund Kommune. Planomtale Med
    GBNR. 65/1, LOSNEGARD – Solund kommune. Planomtale med temautgreiing og ROS (Risiko- og sårbarhetsanalyse). Dato: 22.11.2011 Rev. 27.11.2012 Rev. 07.02.2013 Rev. 14.05.2013 Tiltakshavar: Einar Losnegåd, Losnegard – 6926 Krakhella. Planleggar: Kinn Arkitekter AS, Strandgata 15, p.b. 531 – 6903 Florø 1. PLANPROSESS Planoppstart. Det vart halde planoppstartsmøte med kommunen 22.10.10. Planforslaget vil samsvare med overordna plan og kommunen tilrådde oppstart av planarbeidet. Det vert ikkje krevd konsekvensutgreiing eller planprogram. Det har tidlegare – 18.10.06 - vore varsla oppstart av planarbeid etter gammal planlov. Planarbeidet vart då stansa i påvente av revidert kommuneplan med fastlegging av arealbruk. Revidert kommuneplan er vedteken og nytt planforslag vil vere i samsvar med denne. Oppstart av planarbeid vart varsla på nytt 04.11.10. Vidare handsaming av planen skal vere etter ny planlov. Det vert utarbeidd plankart, reguleringsføresegner og planomtale med temautgreiing og ROS Formål med planen er å legge til rette for fritidsbustadar, naust, hamneformål, friluftsområde og jordbruk. Etter varsel om planoppstart kom det inn 9 førehandsmerknadar. Desse vart teke omsyn til i vidare utarbeiding av planframlegg. Formannskapet i Solund vedtok 07.02.2012 å legge reguleringsplanen ut til offentleg ettersyn i tidsrommet 27.02.2012 til 11.04.2012. Etter høringsperioden kom det inn 9 merknadar som vart innarbeidd i nytt planframlegg. Formannskapet i Solund vedtok 07.03.2013 å legge detaljreguleringsplanen ut på ny offentleg høyring i perioden 08.03.2013 til 29.04.2013. Merknadar. Etter høyringsfrist 29.04.2013 kom det inn 10 merknadar: 1. Fylkesmannen i Sogn og Fjordane Miljøvernavdelinga: Fråfell tidlegare motsegn, men frårår klart bygging av hytter på BRA 150m2 i hyttefelt H.
    [Show full text]
  • Kommunedelplan for Trafikktrygging Og Samferdsle 2021
    Kommunedelplan for trafikktrygging og samferdsle 2021 Dette dokumentet er laga i samsvar med forslag/eksempel/mal utarbeida av Trygg Trafikk med den hensikt å gje kommunane ein ide/støtte/hjelp til å utvikle ein heilhetleg kommunal trafikktryggingsplan. Dokumentet tek i vare nasjonale målsetjingar, folkehelselova sine intensjonar, og breidda i det kommunale trafikktryggingsarbeidet. Bilete frå Setrevegen ved Tonning skule. Gangfelt m/skilting, forsterka belysning og ruglefelt 1 STRYN KOMMUNE KOMMUNEDELPLAN FOR TRAFIKKTRYGGING OG SAMFERDSLE 2021 Innhold 1 Forord 2 Samandrag 3 Innleiing 3.1 Historikk 3.2 Organisering av kommunen sitt trafikktryggingsarbeid 3.3 Samarbeidspartnarar 4 Nasjonale og regionale føringer for trafikktryggingsarbeidet 4.1 Meld. St. 40 (2015-2016) Trafikksikkerhetsarbeidet – samordning og organisering 4.2 Nasjonal transportplan 7.2.1 Barnas transportplan 4.3 Nasjonal tiltaksplan for trafikktryggleik på veg 2018 – 2021 4.4 Folkehelse og trafikktryggleik - Regional plan for folkehelse 2015-2025 4.5 Regional transportplan 2022-2033/ Vestland fylket sin trafikktryggingsplan 2022-2025 4.6 Trafikksikker Kommune 5 Ulykkessituasjonen / -utviklinga i Stryn kommune 5.1 Trafikale utfordringar 5.2 Beredskap Stryn Brann og Redning / Turistutfordringar 5.3 Analyse av ulykkene 6 Mål og strategi for trafikktryggingsarbeidet i Stryn kommune 6.1 Målsetjingar 6.2 Strategiar 7 Kommunale tiltak 7.1 Risikoadferd i trafikken 7.1.1 Fart, 7.1.2 Rus 7.1.3 Bilbeltebruk 7.2 Befolkningsgrupper (barn, ungdom, eldre og funksjonshemma) 7.2.1 Barn 7.2.2 Ungdom og unge førarar 7.2.3 Eldre trafikanter og trafikanter med nedsett funksjonsevne 2 7.3 Trafikantgrupper/kjøretøygrupper (gående, syklande, mc og moped, tunge kjøretøy) 7.3.1 Gåande og syklande, 7.4 Fysiske trafikktryggingstiltak 8.
    [Show full text]
  • Strandsoneanalyse for Solund Kommune
    Strandsoneanalyse for Solund kommune 2 Føreord Solund er den første kommunen i Sogn og Fjordane som har fått midlar til å utarbeide ein strandsoneanalyse. Gjennom ei ny tilskotsordning initiert av fylkeskommunen, ynskjer ein å sikre betre kommunal planlegging, i og nær strandsona. Strandsoneanalysen for Solund er eit pilotprosjekt, og vil ha overføringsverdi til andre kommunar i Sogn og Fjordane. I arbeidet har det vore viktig å få fram dei ulike interessene knytt til strandsona. Ein har sett på område med spesielle naturkvalitetar, rekreasjons- og friluftsområde, landskapskvalitetar, kulturverdiar og viktige næringsinteresser. Ut frå dette har ein tilrådd område som eignar seg for ny eller vidare utbygging, område ein bør vere varsam med og område som bør haldast fri for utbygging. I tillegg har ein lagt vekt på retningsliner knytt til arealbruk i Solund. Strandsoneanalysen har som mål å avdekkje konfliktar og tilrå kva areala er eigna for, til ulike planføremål. Solund er ein øykommune med over tusen små øyar, holmar og skjær, med eit areal på 228 km2. Å forvalte ei slik strandsone gjev oss utfordringar som er viktige å sjå i heilskap. Det er slik ein sikrar god bruk av areala. I Solund er strandsona vanskeleg å definere. Den er så mykje: små øyar, holmar og skjær, bratte skrentar og slake svaberg, fjører og små strender. I analysen vert derfor område som har innverknad på strandsona, utan å vere i 100 meters beltet, òg tatt med. Solund 21.september 2007 Rolf Bjarne Sund Administrasjonssjef Solund kommune 3 Innhaldsliste Metode ............................................................................................... 5 Allemannsretten i strandsona..................................................................... 7 Strandsona – definisjonar.......................................................................... 8 Landskap.............................................................................................. 11 Næringsinteresser..................................................................................
    [Show full text]
  • Kommunestyre- Og Fylkestingsvalget 2019
    Kommunestyre- og fylkestingsvalget 2019 Valglister med kandidater Kommunestyrevalget 2019 i Bergen Valglistens navn: Partiet De Kristne Status: Godkjent av valgstyret Kandidatnr. Navn Fødselsår Bosted Stilling 1 Marita Moltu 1968 2 Elisabeth Leirgul 1969 3 Frode Myrli Wisnæs 1966 4 Lars Jøran Storhaug 1989 5 Irene Mariell Birkeland 1972 6 Magnar Gripsgård 1969 7 Anne-Margrethe Lorentzen 1946 8 Nina Søviknes 1966 9 Tony Andreasson 1990 10 Stig Bruun 1968 11 Karianne Fedøy Magnussen 1980 12 Tommy Magnussen 1975 13 Sigfrid Asheim Olsen 1947 14 Peter Obiora Nwafor 1964 15 Tor Egon Mikkelsen 1964 16 Inger Johanne Demdal 1964 17 Arne Øystein Lorentzen 1942 18 Annbjørg Midthus 1949 19 Inger Marie Håkonsen 1984 20 Jostein Danielsen 1963 21 Marianne Wiberg 1957 22 Ruben Gabrielsen 1975 23 Håkon Kvammen 1959 24 Frank Sandvik 1943 25 Bjørg Marit Sandvik 1945 26 Mathias Berge 1982 27 Otto Steine 1955 28 Tomas Moltu 1969 07.06.2019 08:42:43 Lister og kandidater Side 1 Kommunestyre- og fylkestingsvalget 2019 Valglister med kandidater Kommunestyrevalget 2019 i Bergen Valglistens navn: Senterpartiet Status: Godkjent av valgstyret Kandidatnr. Navn Fødselsår Bosted Stilling 1 Ove Sverre Bjørdal 1971 2 Anne Brit Reigstad 1954 3 Olav Reikerås 1947 4 Hege Solbakken 1972 5 Steinulf Tungesvik 1965 6 Torunn Herfindal 1964 7 Stig Torgersen 1959 8 Laila Melkevoll 1977 9 Alexander Fosse Andersen 1983 10 Nils-Petter Sivertsen 1956 11 Tore Joten 1956 12 Eva Marie Skjeldrum Toppe 1962 13 Per Ivar Trollnes Tautra 1976 14 Irene Mellingen Skarsten 1946 15 Audun H. Nerland
    [Show full text]