Unge Blikke På Bygningsarv

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Unge Blikke På Bygningsarv Materiale til lærere Unge Blikke på Bygningsarv Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Københavns Museum, Skoletjenesten Slots- og Kulturstyrelsen Velkommen Formålet med dette materiale er at give jeres for at forstå, hvordan vi kan opføre ny arkitektur elever lyst til at se på arkitektur på nye måder, og og tænke fremad i forhold til at indrette de fysiske deltage fagligt kvalificeret i diskussioner om hvil- rammer for vores samfund. ken arkitektur vi skal bevare for eftertiden. Både i forhold til den arkitektur, som andre har defineret For at sikre at tidligere tiders byggeri ikke forsvin- som værdig til at bevare, men også i forhold til der helt eller forandres til ukendelighed, må et den bygningsarv, som vores nutid og fremtid vil samfund opstille regler og kriterier for bevaring af definere. arkitektur. Ikke alt kan bevares og man må finde en balance mellem at lade nyt komme til, og samtidig Over hele Danmark findes der historiske byg- bevare dele af vores fælles bygningskultur. ninger, som fortæller om vores fortid. Historiske Dette materiale handler om en af de metoder, som bygninger adskiller sig fra nutidens byggeri og vi bruger i Danmark, når vi diskuterer arkitektur kan have en anden skala, være bygget af andre og bevaring af bygninger. materialer eller have helt andre udtryk og funkti- oner. Derfor er de historiske bygninger konkrete Materialet kan anvendes på lokal arkitektur over vidnesbyrd om liv, der er gået forud for vores, og hele landet. de konfronterer os med andre tiders samfundsord- ner, trends og livsvilkår. Kendskab til byggeskik og tidligere tiders arkitektur, giver os forudsætninger God fornøjelse! SIDE 3 Unge Blikke på Bygningsarv - Lærervejledning Unge Blikke på Bygningsarv Undervisningsmaterialet Unge Blikke på Bygningsarv er skabt på baggrund af et udviklingsprojekt, som blev gennemført i 2017/2018 i et samarbejde mellem Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskul- tur, Københavns Museum, Rysensteen Gymnasium og Frederiksberg Gymnasium. Udviklingsprojekt og materiale er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen. Dette symbol viser, at det er en opgave, der skal løses individuelt. Dette symbol viser, at det er en opgave, der skal løses i grupper. Dette symbol betyder, at der er noget, du kan se. Dette symbol betyder, at du kan downlode eller læse. Idé og gennemførelse af udviklingsprojekt: Arkitekturfaglig redaktion: Helle Ålsbøl og Iniz Tvillinggaard Iniz Tvillinggaard Tekst: Grafisk design: Louise Banke Kristensen, Helle Ålsbøl og Iniz Tvillinggaard Le Lyhne Fischer, lefischer.dk Gymnasiefaglig konsulent: Tegninger til illustration af fagudtryk i arkitektur: Ida Sofie Deigaard Bruun Lavet af Anne Grethe Andersen og er efter aftale lånt fra Kul- turarvsstyrelsens udgivelse Fotos: SAVE Kortlægning og registrering af bymiljøers og byg- Blik v/ Julie Trojaborg: Side 4, 13-16 ningers bevaringsværdi fra 2011. Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur: Side 6, foto af Bygningskulturens Hus Tak til: Københavns Museum: Side 19, øverst Ida Sofie Deigaard Bruun og Malene Lythe Voetmann, lærere Thorvaldsens Museum: Side 19, nederst på Frederiksberg Gymnasium Dorte Kjær, lærer på Rysensteen Gymnasium Film: Deltagende elever fra Rysensteen Gymnasium Blik v/Julie Trojaborg og Frederiksberg Gymnasium Line Dea Langkjær, Freja Bang Dahl, Helene Anker Kure, Redaktion: Rasmus Helleskov Wieleman, Toni Antonov, studerende på Julie Trojaborg, Cecilie Borgund Hansen Kunstakademiets Arkitektskole og Sidsel Bjerregaard Kirk SIDE 4 Unge Blikke på Bygningsarv - Lærervejledning Lærervejledning Undervisningsmaterialet Unge Blikke på Bygningsarv er udviklet med afsæt i bekendtgørelserne for fagene billedkunst, historie og design og arkitektur på stx, men kan også bruges på andre ungdomsuddannelser. Gennem arbejdet med Unge Blikke på Bygningsarv lærer eleverne, at bygninger omkring os fortæller historier og påvirker vores hverdag. Eleverne lærer om, hvordan det levede liv og det omgivende samfund kan aflæses i bygninger, og om hvad der gør bygninger til bygningsarv. Forløbet træner desuden eleverne i kritisk og kvalificeret at tage stilling til nutidens og fremtidens bygningskultur. Et materiale med to indgange til bygningskultur Undervisningsmaterialet lægger op til, at man kan vælge at have et kulturhistorisk fokus eller et arkitek- tonisk fokus i undervisningen. Det kulturhistoriske fokus knytter sig særligt til de faglige mål for histo- riefaget og det arkitektoniske fokus er særligt velegnet til fagene billedkunst og design og arkitektur. Uanset hvilket fokus du som lærer vælger til din klasse, er det det samme baggrundsmateriale, som du skal bruge. Forskellene består i de aktiviteter, som I skal udføre og det analytiske fokus, som I skal have. SIDE 5 Unge Blikke på Bygningsarv - Lærervejledning Forløbets struktur 1. 2. 3. 4. 5. 6. ANSLAG BYGNINGS- BY- SAVE- PRODUK- UDSTILLING/ ARV OG VANDRING METODEN TION AF PRÆSEN- SAVE- I PRAKSIS FILM ELLER TATION METODEN HØRINGS- SVAR Uddybelse af forløbets struktur 1 2 3 Anslag Bygningsarv og Byvandring SAVE-metoden Anslaget ansporer eleverne til Som et væsentligt led i undervis- at diskutere arkitektur og De forskellige tekster og film der ningsforløbet kan klassen tage bygningskultur, og til at forholde stilles til rådighed i denne del af på en byvandring i lokalområdet, sig til bygninger, som er en forløbet supplerer elevernes for- hvor I stopper op og foretager del af deres hverdag. Det centra- forståelse og deres umiddelbare analyser undervejs. Byvandrin- le i anslaget er at aktivere ele- holdninger til arkitektur. Mate- gerne kan gennemføres af lærer vernes forforståelse af begreber rialet giver indblik i, hvordan vi og elever, men kan også udfoldes som bygningsarv, bygningskul- definerer bygningsarv, og hvor- med hjælp fra lokale arkiver tur og bevaringsværdi. dan SAVE-metoden kan anven- eller museer. Gennem Landsfor- des som en metode til at eningen for Bygnings- og Land- analysere og vurdere bygninger. skabskultur kan du undersøge, Til denne del af forløbet er om der findes en lokalafdeling af tilknyttet PowerPointen Til at afprøve SAVE-metoden foreningen i jeres nærområde. Bevaringsværdig? Her er der kan lærer og elever i fællesskab Foreningen kan hjælpe med at en opgave, hvor eleverne skal foretage en SAVE-analyse af få kontakt til en lokal ildsjæl, rangere fem bygninger ift. beva- Thorvaldsens Museum. Herefter som har viden om og passion for ringsværdi. Opgaven har ikke et kan den eksemplariske analyse lokalhistorie og arkitektur. facit, men skal netop lægge op til af museumsbygningen udleveres en åben drøftelse af, hvordan vi til eleverne, så de kan bruge den Landsforeningen definerer bygningsarv, og hvad som afsæt for egne SAVE- for Bygnings- og eleverne oplever som vigtig analyser. Landskabskultur ligger arkitektur. i København og kan I PowerPointen Thorvaldsens kontaktes på 70 22 12 99 Opgaven skal således snarere Museum ligger en række fotos eller på: [email protected] lægge op til at stille spørgsmål af Thorvaldsens Museum. end til at give svar, og billederne i materialet kan suppleres med Læs mere om foreningens aktiviteter på foreningens lærers og elevers selvvalgte hjemmeside fotos af forskellige former for arkitektur. SIDE 6 Unge Blikke på Bygningsarv - Lærervejledning 4 5 6 SAVE-metoden i praksis Produktion af film Udstilling/præsentation eller høringssvar I grupper arbejder eleverne En udstilling eller mundtlige systematisk med SAVE- Eleverne udfolder her deres fremlæggelser på gymnasiet metoden i forhold til en lokal analyser og vurderinger af eller i byrummet afslutter offentlig bygning. bygninger i et visuelt format i forløbet om bygningsarv. form af en kort mobilfilm, som Eleverne kan undersøge de selv optager, redigerer og Her præsenterer eleverne bygningen med et særligt klipper, eller i form af et deres blikke på bygningsarv. fokus på kulturhistorisk høringssvar. eller arkitektonisk værdi. Begge værdier er centrale Her prøver eleverne kræfter i SAVE-vurderinger. med at blande sig i debatten om hvad bygningsarv er. SIDE 7 Unge Blikke på Bygningsarv - Lærervejledning Elevopgaver Forløbet sammensættes af et eller flere af følgende elementer, som knytter an til delene i forløbets struktur. Elementerne kan udfoldes i større eller mindre grad, alt efter hvor mange lektioner forløbet skal vare og alt efter hvilke fag forløbet anvendes i. Opgaverne er formuleret så de henvender sig til eleverne og kan anvendes direkte i undervisningen. 1. ANSLAG - HVAD ER BYGNINGSARV? A. Forberedelse Tag et billede af en bygning i dit nærmiljø eller omkring gymnasiet, som har betydning for dig. Overvej hvad der gør bygningen særlig for dig. Er det dens udseende eller historie, eller er det en kombination? Hvordan bidrager bygningen til lokalmiljøet? SIDE 8 Unge Blikke på Bygningsarv - Lærervejledning 1.ANSLAG ANSLAG - HVAD- HVAD ER ER BYGNINGSARV? BYGNINGSARV? B Forandring af velkendt bygning Vis jeres billeder fra nærmiljøet til hinanden, og diskutér hvilken bygning, der er den vigtigste for netop jeres lokalmiljø. Vælg én af gruppens bygninger til det videre arbejde med denne opgave. Forestil jer, at det er blevet besluttet, at jeres valgte bygning skal fjernes eller forandres væsentligt. Vælg en metode til at destruere billedet af bygningen på, eller skitsér et forslag til en væsentlig ombygning eller forandring ovenpå billedet. Hvilke følelser og tanker fremkalder det hos jer, at en sådan bygning fjernes eller forandres radikalt? Overvej hvad det vil betyde for lokalområdet. Tal om hvilke kvaliteter bygningen har, som en ny eller moderniseret bygning ikke
Recommended publications
  • Forslag KP 17 Redegørelse
    KOMMUNEPLAN REDEGØRELSE 2017 FORSLAG I OFFENTLIG HØRING 20. FEBRUAR TIL 17. APRIL 2017 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 5 Hidtidig planlægning og udvikling 6 Befolkningsudvikling 12 Byudvikling og lokalisering 16 Klimabyen for fremtiden 18 Vidensbyen 26 Byen i byen 29 Livskvalitet i hverdagen 52 Kommuneplanens forhold til anden planlægning 56 3 4 INDLEDNING Kommuneplanen er kommunalbestyrelsens mål for kommunens ud- vikling. Kommuneplanen består af en hovedstruktur med overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen, retningslinjer for arealanvendelsen for en række emner, rammer for lokalplanlægning samt nærværende redegørelse. Ifølge planlovens § 11e skal kommuneplanen ledsages af en rede- gørelse for planens forudsætninger, herunder om • den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse. • hvordan kommuneplanen forholder sig til den regionale udvik- lingsplan samt den vedtagne strategi for udviklingen. • grundlaget for udpegning af eksisterende og potentielle natur- områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort. • beskyttede områder efter anden lovgivning og eventuelle areal- reservationer efter sektorlove eller projekterings- og anlægslo- ve. • de i vandplanen og kommunens vandhandleplaners relevante bestemmelser. • kommuneplanens sammenhæng med kommuneplanlægningen i nabokommunerne. • kommuneplanens sammenhæng med den statslige trafikplan og trafikselskabernes trafikplan for offentlig service. • forudsætningerne for kommuneplanens rammer for detailhan- del. Frederiksberg Kommunes planstrategi - Frederiksbergstrategien
    [Show full text]
  • Dfs 1956.Pdf
    o r T UDGIVET AF DE CENTRALISEREDE SKAKOimviSKE FORENIHGE» enfarendeSvendj Januar 1956 54. årgang ord derfor, som virker opmunrende på redaktionen, der har et stort job med at få det til at »klappe«. Året, der svandt Vor økonomi er tilfredsstillende, trods mange udbeta­ En del af vore gamle stabile medlemmer, som om­ linger ved dødsfald — sygehjælp i udlandet og stigende trent har været med fra C.U.K.s stiftelse, er gået bort, rejseunderstøttelse. ad! den vej, vi alle skal betræde, — før eller senene. Man­ C.U.K.s hjælpefond virker i det små, da midlerne, ge har i 1955 kunnet fejre jubilæum, vd har kunnet lyk­ hvormed det skal virke og opretholdes, vi kun har gen­ ønske M. J. Møller, København, til det sjældne 50-års nem postkortsalget, og det er rent ud sagt temmelig jubilæum, mange 40-års medlemmer og endnu flere 25- sløjt, — de smukke naverkort fortjener en større ud­ års, ■— flere står fon tur i 1956. bredelse og tjener en god sag, — nemlig støtte til træn­ Er der gået en del bort, så er hullerne udfyldt af nye gende naver. indmeldelser, — så status quo er nogenlunde opretholdt. Lovændringer eller forandring, — ellen flytning af Et par enkelte afdelinger i Sydafrika er. opløst på ledelsen, derom er ikke indløbet forslag i flere år, -— grund af afrejse til andre arbejdspladser, og hvor der det tager vi som et udtryk for — om ikke fuld tilfreds­ er op til — eller mere — end hundrede kilometer til hu­ hed, — så noget i den retning. lemøder, er det forståeligt, at det er vanskeligt at op­ Med ønsket om godt nytår, og — »grønt lys« frem­ retholde kontakten gensidigt.
    [Show full text]
  • Danske Postnumre
    Danske postnumre På de følgende fem sider listes alle danske postnumre. Siderne egner sig til at blive sat ind i den gratis lommekalender som kan findes på: www.almanak.dk Print siderne ud og skær dem i fire stykker, tryk huller i venstre side. Derefter kan de umiddelbart sættes ind i et A6-ringbind Postnumre (1) Frederiksberg Postnumre (3) København Frederiksberg ................. 2000 Frb. C, Kbh. K, Amaliegade ........ 1256 Kbh. K, Chr. IX’s Gade .... 1111 Frb. C, Acaciavej ............ 1867 Forhåbningsholms Allé 1904 Kbh. K, Amalienborg ....... 1257 Kbh. K, Chr. Brygge Frb. C, Frb. C, Frederiksberg Allé Kbh. K, ulige nr. + 2-22 ................ 1219 Adolph Steens Allé ...... 1971 15-65 + 2-104 .............. 1820 Andreas Bjørns Gade ... 1428 Kbh. K, Christiansborg .... 1218 Frb. C, Alhambravej ........ 1826 Frb. C, Frydendalsvej ..... 1809 Kbh. K, Antonigade ......... 1106 Kbh. K, Christiansborg, Frb. C, Amalievej ............ 1875 Frb. C, Fuglevangsvej ..... 1962 Kbh. K, Applebys Plads .. 1411 Folketinget ................... 1240 Frb. C, Amicisvej ............ 1852 Frb. C, Gammel Kongevej Kbh. K, Arsenalvej .......... 1436 Kbh. K, Christiansborg Frb. C, Asgårdsvej .......... 1811 85-179 + 60-178 ............. 1850 Kbh. K, Asiatisk Plads .... 1402 Ridebane ..................... 1218 Frb. C, Asmussens Allé .. 1808 Frb. C, Grundtvigs Sidevej1865 Kbh. K, Asiatisk Plads 2 Kbh. K, Christiansborg Frb. C, Bakkegårds Allé .. 1804 Frb. C, Grundtvigsvej ...... 1864 Udenrigsmin. ................ 1448 Slotsplads .................... 1218 Frb. C, Frb. C, H.C. Ørsteds Vej . 1879 Kbh. K, Asylgade ............ 1064 Kbh. K, Bianco Lunos Allé ........ 1868 Frb. C, Halls Allé ............. 1802 Kbh. K, Badstuestræde ... 1209 Christianshavns Kanal . 1406 Frb. C, Bille Brahes Vej ... 1963 Frb. C, Harsdorffsvej ...... 1874 Kbh. K, Bartholinsgade ... 1356 Kbh. K, Frb. C, Bomhoffs Have ..
    [Show full text]
  • Egenartsanalyse Frederiksberg Allé Egenartsanalyse Af Frederiksberg Allé 2017 Udarbejdet Af SLA for Frederiksberg Kommune
    Egenartsanalyse Frederiksberg Allé Egenartsanalyse af Frederiksberg Allé 2017 Udarbejdet af SLA for Frederiksberg Kommune Kreativ ledelse: Stig L. Andersson, partner og designdirektør [email protected] Projektledelse: Alexandra Vindfeld Hansen, projektleder og landskabsarkitekt [email protected] Projektteam: Cecilie Jessen Hansen, antropolog / [email protected] Signe Maskell Knudsen, biolog / [email protected] Mai Skov, arkitekt / [email protected] Projektleder, Frederiksberg Kommune: Peter Raaschou, fung. Trafik- og Byrumschef [email protected] 2 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | OKTOBER 2017 | SLA FORORD 04 RESUMÉ 05 DE VIGTIGSTE INDSIGTER 06 INTRODUKTION 09 Afsæt 10 Metode 12 Historisk baggrund 13 MØDET MED ALLÉEN 16 DEN GRØNNE EGENART 52 Opsummering: Styrker/udfordringer 17 Opsummering: Styrker/udfordringer 53 Fra Frederiksberg Have 18 Om Frederiksbergs træ- og naturpolitik 56 Fra Allégade/Pile Allé 18 Lindetræerne og forhaver på alléen 56 Fra Vesterbrogade 18 Sidegaderne og tilstødende grønne rum 58 Fra de tilstødende trafikveje 20 Oplevelsen af lys, luft og natur 60 Fra de tilstødende sideveje 20 Biodiversitet 62 DEN HISTORISKE EGENART 22 DEN PRAKTISEREDE EGENART 64 Opsummering: Styrker/udfordringer 23 Opsummering: Styrker/udfordringer 65 Promenadetraditionen 24 Fysikkens betydning 68 Forlystelseslivet 26 Stueetagernes funktioner 70 Havebyen 28 Kontrast til nabogader 72 Foranderlighed og bevaring 30 DEN BÆREDYGTIGE EGENART 74 DEN BYGGEDE EGENART 32 Opsummering: Styrker/udfordringer 75 Opsummering: Styrker/udfordringer 33 Mikroklimaregulering 76 Bygninger
    [Show full text]
  • Allégade Og Pile Allé
    Allégade og Pile Allé Det var ved Allégade (navnet opstod i begyndelsen af 1800-tallet), at hollænderne slog sig ned i 1651 og byggede deres gårde. Gaden er derfor den ældste i Frederiksberg Kommune. Den emmer stadig af historie. Frederiksberg mistede det hollandske præg efter byens brand i 1697. Gårdene blev genopført, men det var nye folk, der flyttede ind. Landbrugsjorden overtog Kronen, og nye erhverv kom i stedet, bl.a. håndværkere, slagtere og, på det nærmeste, en smugkro i hvert hus. Det københavnske borgerskab kunne her forfriskes - og kongen så egentlig igennem fingre med denne "trafik". Kendt fra gadens ældste tid er bl.a. Lars Mathiesens "Håbet" i nr. 7 (der i dag er en del af Lorry-komplekset) og "Allégade 10", som er byens ældste restauration (1780). De fleste gårde er i dag erstattet af nye og høje bygninger, men Ludvigs Minde (nr. 22) står tilbage og minder med sine mere end 230 år om gamle dage i Allégade. Fra Allégade følger mod syd Frederiksberg Runddel. Runddelen, som aldrig har været særlig rund, blev anlagt omkring 1670, da Dronning Sophie Amalie lod opføre Prinsessernes Gård, hvor nu indgangen til Frederiksberg Have er. Den trefløjede lystgård blev senere overladt til Kronprins Frederik (IV). Stedet fik da navnet Prinsens Gård, og det blev forløberen for Frederiksberg Slot, der kunne realiseres, da Kronen overtog hollændernes mark efter byens brand i 1697. Prinsens Gård brændte ned i 1753, og kun sidefløjene blev genopført. Sidefløjen i syd danner i dag rammen om bl.a. Revy- og Morskabsmuseet. Ved Runddelen ligger også et andet museum, nemlig Storm P.
    [Show full text]
  • 71 Bus Køreplan & Linjerutekort
    71 bus køreplan & linjemap 71 Frederiksberg Rådhus (Smallegade) - Frederiksberg Se I Webstedsmodus Rådhus (Smallegade) 71 bus linjen Frederiksberg Rådhus (Smallegade) - Frederiksberg Rådhus (Smallegade) har en rute. på almindelige hverdage er deres kørselstider: (1) Frederiksberg Rådhus (Smallegade): 09:00 - 18:30 Brug Moovit Appen til at ƒnde den nærmeste 71 bus station omkring dig og ƒnde ud af, hvornår næste 71 bus ankommer. Retning: Frederiksberg Rådhus (Smallegade) 71 bus køreplan 18 stop Frederiksberg Rådhus (Smallegade) Rute køreplan: SE LINJEKØREPLAN mandag 09:00 - 18:30 tirsdag 09:00 - 18:30 Frederiksberg Rådhus (Smallegade) Smallegade 16, Copenhagen onsdag 09:00 - 18:30 Hospitalsvej (Howitzvej) torsdag 09:00 - 18:30 Howitzvej 27, Copenhagen fredag 09:00 - 18:30 Frederiksberg St. (Falkoner Allé) lørdag 10:00 - 15:30 Falkoner Alle 21, Copenhagen søndag Ikke i drift Dr. Abildgaards Allé (Hostrupsvej) Sankt Nikolaj Vej 15, Copenhagen Bülowshallen (Bülowsvej) Bülowsvej 36B, Copenhagen 71 bus information Retning: Frederiksberg Rådhus (Smallegade) H.C. Ørsteds Vej (Rosenørns Allé) Stoppesteder: 18 Rosenørns Alle 33, Copenhagen Turvarighed: 27 min Linjeoversigt: Frederiksberg Rådhus (Smallegade), Forum St. (Rosenørns Allé) Hospitalsvej (Howitzvej), Frederiksberg St. (Falkoner Rosenørns Alle, Copenhagen Allé), Dr. Abildgaards Allé (Hostrupsvej), Bülowshallen (Bülowsvej), H.C. Ørsteds Vej Sankt Markus Alle (Vodroffsvej) (Rosenørns Allé), Forum St. (Rosenørns Allé), Sankt Vodroffsvej 51, Copenhagen Markus Alle (Vodroffsvej), Niels Ebbesens
    [Show full text]
  • Bilag 1: Oversigt Over Arrangementer I 2019 Og Indtil Nu Kendte I 2020
    Bilag 1: Oversigt over arrangementer i 2019 og indtil nu kendte i 2020 Arrangementer i 2019 Arrangement Dato Tidsrum Sted Vejlukninger Støtte fra KFU? Socialdemokratiet opstiller en pavillon 27. januar 2019 10.30-14.30 Frederiksberg Runddel Nej Nej 7. april, 21. april, 28. april, 5. maj, 26. maj, 2. juni, 16. juni, 23. juni, 4. august, 11. august, 18. august, 25. august, 1. september, 8. september, 15. Veras Market september, 22. september, 29. 10.00-17.00 Bispeengbuen Nej Nej september, 6. oktober, 13. oktober, 20. oktober, 27. oktober, 3. november, 17. november, 1. december, 15. december. 7. april, 14. april, 21. april, 28. Minitumle og tumle april, 5. maj, 12. maj, 19. maj, 10.00-12.00 Lindevangsparken Nej Nej 26. maj, 2. juni 2019 Den Lille Kulturnat opstilling af foodtruck 15. marts 2019 16.00-21.00 Falkoner Plads Nej Nej Mindehøjtidelighed for bombningen af 21. marts 2019 11.00-11.30 Frederiksberg Allé 82 Nej Nej Jeanne d'Arc Skolen 23. marts, 30. marts, 6. april, 13. Demonstration af Falun Gong 13.00-16.00 Kejserinde Dagmars Plads Nej Nej april Første spadestik, URBAN 13 28.marts 2019 Bispeengbuen Nej Nej Affaldsindsamling i Grøndalen med DN og 31. marts 2019 11.00-15.00 Grøndalsparken Nej Nej naturvejlederne på Frederiksberg Sound Station 13. april 2019 09.00-21.00 Lykkesholms Allé Ja Nej Forårsmarked på Værnedamsvej 4. maj 2019 06.30-17.00 Værnedamsvej Ja Nej Tennisdagen 4. maj 2019 10.00-12.00 Frederiksberg Runddel Nej Nej Forhåbningsholms alle, Vej-Lopper 4. maj 2019 10.00-16.00 Lykkesholms allé, Sankt Nej Nej Knuds Vej og Uraniavej.
    [Show full text]
  • Køn Alder Hvor Møder Du Typisk Turister I Indre
    Har du folkeregisteradresse i Indre By? Respondenter Ja 96% 1.480 Nej 4% 57 0% 25% 50% 75% 100% I hvilket kvarter i Indre By bor du i? Respondenter 1 22% 331 2 5% 77 3 15% 226 4 14% 199 5 6% 89 6 28% 416 7 9% 134 0% 25% 50% 75% 100% Køn Respondenter Mand 46% 680 Kvinde 54% 791 Andet 0% 1 0% 25% 50% 75% 100% Alder Respondenter Under 20 år 0% 4 20-29 år 6% 89 30-39 år 11% 163 40-49 år 17% 244 50-59 år 24% 350 60-69 år 24% 346 70-79 år 17% 255 Over 80 år 1% 20 0% 25% 50% 75% 100% Hvor møder du typisk turister i Indre By? Se kort. (Du kan maks. vælge to områder) Respondenter Middelalderbyen 64% 934 Metropolzonen 8% 117 Nansensgade-kvarteret 9% 135 Øster Farimagsgade-kvarteret 5% 68 Østerport 8% 122 Frederiksstaden 38% 552 Gammelholm og Nyhavn 53% 776 0% 25% 50% 75% 100% Hvordan vil du karakterisere dit typiske møde med turister? Respondenter Negativ 4% 53 Overvejende negativ 16% 236 Neutral 45% 662 Overvejende positiv 24% 344 Positiv 11% 163 0% 25% 50% 75% 100% Skaber turismen problemer for dig i Indre By? Respondenter Ja, hele året eller det meste af året 21% 299 Ja, på bestemte tider af året 39% 563 Nej 41% 595 0% 25% 50% 75% 100% Hvilke(n) type(r) problemer skaber turismen i København? (Vælg maks. 4 svarmuligheder) Respondenter Larm 31% 418 Overbefolkning 45% 611 Trafikale problemer 58% 790 Problemer med renlighed og 32% 431 affaldshåndtering Sikkerhedsproblemer/respektløshed 23% 305 Øgede leveomkostninger 9% 120 Parkeringsproblemer 20% 265 Nedlæggelse af bycentre til gavn for 29% 387 turistboliger Øgede huspriser 14% 189 Andet 13% 172
    [Show full text]
  • INSPIRATION TIL MOTION PARKOUR for ALLE MOTION OG BEVÆGELSE I KULDEN KLUMME BYKALENDER 015 2 /16 & 2 0 Kåret Som 1
    JAN FEB MAR 19 INSPIRATION TIL MOTION PARKOUR FOR ALLE MOTION OG BEVÆGELSE I KULDEN KLUMME BYKALENDER 015 2 /16 & 2 0 Kåret som 1 7 DANMARKS / 1 BEDSTE 8 SHOPPING­ CENTER Fordi vi har 90 butikker til dig 10 -19 10 -17 FREDERIKSBERG CENTRET MANDAG-FREDAG LØRDAG-SØNDAG frbcshopping.dk frbcshopping FØTEX 8-21 FØTEX 8-21 Læs mere om arrangementerne på oplev.frederiksberg.dk SOMMER OG OPLEVELSER Inspiration til Bevæg dig i byen motion I BYEN I BYEN 12 Det er stadig vinter, og de kølige temperaturer vil nok dominere et stykke tid endnu. Det kan af og til 4 4 For en kort Der ervære meget fristende at opleve at blive i vores inden by - døreogså oghenover vente somme-på var- bemærkning og ren. Vimere har vejr,fi ne førmuseer, man kasterdejlige sig parker ud i kulden,og grønne ikke områder,mindst Bibliotekets IT tilbud en massefor at spændende motionere ogbutikker, bevæge et sig. prisbelønnet butikscen- One And Only Parkour for alle Der er dog ingen grund til at gå i hi. Frederiksberg Musical Teater ter og meget mere. I detteer fuld nummer af muligheder; af By & ogsåKultur i den fortæller kolde vi tid. om nogle af de mange Der oplevelser findes mangepå Frederiksberg. idrætsforeninger Du kanpå Frederikslæse om- 6 Revymuseet,berg med der tilbud er genåbnet indenfor etmed hav enaf forskelligeny profi l idrætssom Al-- hambragrene, - museet hvor dufor kanhumor træne og i satirefællesskab og om og madfestiva- med dyg- len Copenhagentige instruktører. Cook ing & FOOD, som Frederiksberg nu indgår somDer partner findes i.også Vi bringer mange også muligheder en artikel for om leg, en nymo- Motion og tion og bevægelse på egen hånd.
    [Show full text]
  • Fredede Bygninger
    Fredede Bygninger September 2021 SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN Fredninger i Assens Kommune Alléen 5. Løgismose. Hovedbygningen (nordøstre fløj beg. af 1500-tallet; nordvestre fløj 1575, ombygget 1631 og 1644; trappetårn og sydvestre fløj 1883). Fredet 1918.* Billeskovvej 9. Billeskov. Hovedbygningen (1796) med det i haven liggende voldsted (1577). Fredet 1932. Brahesborgvej 29. Toftlund. Det fritliggende stuehus (1852-55, ombygget sidst i 1800-tallet), den fritliggende bindingsværksbygning (1700-tallet), den brostensbelagte gårdsplads og kastaniealléen ved indkørslen. Fredet 1996.* Delvis ophævet 2016 Brydegaardsvej 10. Brydegård. Stuehuset, stenhuset (ca. 1800), portbygningen og de to udhusbygninger (ca. 1890) samt smedien (ca. 1850). F. 1992. Byvejen 11. Tjenergården. Det firelængede anlæg bestående af et fritliggende stuehus (1821), tre sammenbyggede stald- og ladebygninger og hesteomgangsbygningen på østlængen (1930) samt brolægningen på gårdspladsen. F. 1991.* Damgade 1. Damgade 1. De to bindingsværkshuse mod Ladegårdsgade (tidl. Ladegårdsgade 2 og 4). Fredet 1954.* Dreslettevej 5. Dreslettevej 5. Det firelængede gårdanlæg (1795, stuehuset forlænget 1847), tilbygningen på vestlængen (1910) og den brolagte gårdsplads. F. 1990. Ege Allé 5. Kobbelhuset. Det tidligere porthus. Fredet 1973.* Erholmvej 25. Erholm. Hovedbygningen og de to sammenbyggede fløje om gårdpladsen (1851-54 af J.D. Herholdt). Fredet 1964.* Fåborgvej 108. Fåborgvej 108. Det trelængede bygningsanlæg (1780-90) i bindingsværk og stråtag bestående af det tifags fritliggende stuehus og de to symmetrisk beliggende udlænger, begge i fem fag, den ene med udskud og den anden forbundet med stuehuset ved en bindingsværksmur forsynet med en revledør - tillige med den brostensbelagte gårdsplads indrammet af bebyggelsen. F. 1994. Helnæs Byvej 3. Bogården. Den firelængede gård (stuehuset 1787, udlængerne 1880'erne).
    [Show full text]
  • Kommuneplan 2021 Frederiksbergs Plan for En Bæredygtig Byudvikling Kommuneplan 2021
    RAMMER OG RETNINGSLINJER KOMMUNEPLAN 2021 FREDERIKSBERGS PLAN FOR EN BÆREDYGTIG BYUDVIKLING KOMMUNEPLAN 2021 2 | RAMMER OG RETNINGSLINJER | KOMMUNEPLAN 2021 KOMMUNEPLAN 2021 INDHOLD HVAD ER EN KOMMUNEPLAN ............................................................5 INDLEDNING ....................................................................................7 BYUDVIKLING ..................................................................................8 TEMA - FREDERIKSBERG HOSPITAL .................................................12 BOLIGER ........................................................................................14 Boligtilvækst ............................................................................... 14 Almene boliger ........................................................................... 15 Boliger generelt ........................................................................... 16 ERHVERV .......................................................................................24 DETAILHANDEL ..............................................................................26 TEMA - BYUDVIKLINGENS FIRE HOVEDKATEGORIER .........................30 BYENS HUSE ..................................................................................32 TEMA - DETALJERING I LOKALPLANER ..............................................40 BEVARING .....................................................................................42 GRØNNE OMRÅDER OG BEPLANTNING .............................................48 OPHOLDS- OG LEGEAREALER
    [Show full text]
  • Bind 36, Rønne 1958
    Bornholmske Samlinger, 36. Bind, Rønne 1958 BORNHOLMSKE SAMLINGER Udgivet af BORNHOLMS HISTORISKE SAMFUND 36. BIND COLBERGS EFTF. BOGTR YKKERI RØNNE 1958 www.vang-hansen.dk Bornholmske Samlinger, 36. Bind, Rønne 1958 INDHOLD Side Havearkitekt JOHANNES THOLLE: Bornholmske haver og havedyrk- Forfatterne af de forskellige artikler ning gennem vexlende tider .... 7 har ansvaret AGNES HANSEN: Ruts kirke og for deres artiklers indhold RØnne...................... 73 Konservator HANS HELBÆK: Korn­ dyrkningens udvikling på Bornholm 117 Maleren HOLGER KAPEL: Bag-å »Marienlyst« ................. 131 Museumsinsp. dr. phil. OLE KLINDT­ JENSEN: Udgravninger på Born- holm 1816--24 .............. 145 Bornholms historiske Samfund: Med- lemsfortegne1se 1958 .......... 171 Bornholms historiske Samfund: Refe- rat af generalforsamlingerne 1957 og 1958 .................... 182 www.vang-hansen.dk Bornholmske Samlinger, 36. Bind, Rønne 1958 Bornholmske haver og havedyrkning gennem vexlende tider Af havearkitekt Johannes Tholle. Det mørkner om Havernes Bede, hvor stille Levkøjerne gror imellem de dybblaa Lavendler, - et spædt og undseeligt Kor - blØdt blafrer Stokrosens Bændler. Stokroser gror om hvert Hus i det havindlullede Leje .... Jørgen Vibe, 1921 I. Skønt Danmarks havebrug i hovedsagen må betragtes som udsprunget af det klosterhavebrug, som i den katolske tid dre­ ves af munkene og deres lægbrødre, ville det være helt urime­ ligt at gå ud fra, at der i hvert fald ikke har været antydninger af havebrug at finde hos disses forfædre i hedenskabets tid. Ved deres madtilberedning har de brugt (omend kun et minimum af) vilde urter og frugter, ligesom de har brugt sådanne til hjælp i sygdomstilfælde. Dette kender vi bl. a. fra de fund, der er gjort. Og sålænge landet har været beboet, har nordboerne fundet deres bopladser omgivet af adskillige slags træer, buske og ur­ ter, hvoraf der netop har kunnet bjærges frugter og rødder eller andre plantedele, som man gennem erfaringen har fundet nyt­ tige, og som man da har kunnet benytte i dagliglivet.
    [Show full text]