1000DR.JERRV5 HRSIGTER Per Calum

Jerry Lewis på sin specielt konstruerede kamerakran under optagelserne til den krasse pubertets-komedie »The Ladies’ Man«.

1 ___ • r t i *. RI (Hl 411 j t .il! j l [ 11

222 Rædslen lurer om hjørnet. Bag klovnens sigende drømte han allerede dengang om at er den scene, hvor Lewis dirigerer et ima­ muntre maske anes sommetider tragedien, blive filmstjerne. ginært orkester (big band-musik på lydbån­ og når maskespillet er omme, røbes for en Som teenager praktiserede han, hvad der det). Der er ikke megen mening med num­ kort stund afskyen og angsten for daglig­ i showverdenens slangsprog kaldes et meret, men det er under alle omstændig­ dagens gru. Med klovnen ræddes vi, og »dumb« act: han mimede til en grammofon­ heder komisk at se på. Først i Lewis' tredje med klovnen ler vi for ikke at græde. I et plade, som han også gjorde det i »The film »The Errand Boy« får virtuosnum­ skræmmende øjeblik i »The Family Jewels« Patsy«, og som i filmen har vejen til top­ meret en mening i sammenhængen. lader Jerry Lewis os se klovnen uden maske, pen været lang og trang. Men i 1942 får Bedst i »The Bellboy« er en scene, hvor og i et kort nu er der ægte tragedie at han relativt pæn succes som komiker på en Jerry Lewis ironiserer over stjernedyrkelse finde i en i øvrigt mislykket film. Men natklub i New York, og i 1946 danner han og frikadelle-manerer. I en dobbeltrolle filmen er værd at huske for denne ene og Dean Martin par og får tilsyneladende spiller Lewis både piccolo og sig selv (af­ sekvens. Aldrig før har Lewis så brutalt enorm succes på grove løjer: de klipper snittet er en smuk forløber for personlig­ afsløret tomheden bag den glitrende facade. gæsternes slips itu, spænder ben for tjenerne hedsspaltningen i »The Nutty Professor«), Også i andre film kasserer Jerry Lewis etc., og i efteråret 1948 melder Hollywood og der er adskilligt vid i både dialog og pludseligt og brutalt sine utallige masker sig endelig i form af produceren Hal B. mimik. Morsom er også filmstjernen Lewis’ for at chokere. I »The Nutty Professor« er Wallis, der skriver kontrakt med duoen om ankomst til hotellet, hvor Lewis gør reve­ komikerens forvandling fra forskræmt og to film årligt begyndende med den aldrig rens for Marx Brothers. Ud af bilen stiger underkuet menneske til hensynsløs playboy herhjemme viste »My Friend Irma«. en tilsyneladende uendelig mængde perso­ på en gang grum og spændende og morsom I alt laver Martin og Lewis 16 film ner, der reelt ville kunne fylde mindst 10 (også når overraskelsesmomentet efter før­ sammen, og i dem alle er Dean Martin biler. Tænk på Harpos frakkelommer, der ste gennemsyn er overstået), og i »The straight man til klovnen og dummepeteren tilsyneladende kan rumme en hel butik. Patsy« er der den ubarmhjertige blotlæg- Lewis, der ynder at fremstille næsten epilep­ Også for den fremragende mimiker Stan gelse af indholdsløs facade i scenen, hvor tiske figurer. I hvert fald en enkelt film Laurel gøres der ærbødigt rørende reverens, klovnen Jerry mimer til en skjult grammo­ fra den tidlige periode er værd at frem­ idet vi et par gange ser en skikkelse af stor fon. Gruen findes her både i Lewis’ spil og hæve. lighed med Gøg. Helt absurd passerer han i kameraets udvælgelse af tilhørerne. Også I »That’s My Boy« fra 1951 viste Lewis over lærredet med et vemodigt søgende ud­ i andre film, men mindre udpræget, bruger pludselig meningsfyldt komisk nerve som tryk i øjnene. Måske leder han efter Gokke. instruktøren Jerry Lewis grumme effekter en fader- og moderdomineret yngling, der Endnu en scene i filmen rummer ele­ som kontrastvirkning, og i alle sine film mod sin vilje og mod sin evne presses ind menter af Lewis’ udvikling. Hotellets man­ arbejder han virtuost med ekstremer. Kon­ på skolens fodboldhold, hvor faderen drøm­ ge piccoloer er samlet for eventuelt at blive stant skaber han i sine film et spændings­ mer om at se sin spinkle, generte, bebril­ enige om at strejke, og den ellers så fjum­ forhold mellem en prangende ydre verden lede søn blive helt. Som jeg husker filmen, rede Jerry Lewis-figur bliver med ét artiku­ og en truende, illusionsløs og hård verden er figuren en af de få »rigtige« personer, leret, bliver til et fornuftsvæsen. Der er bag den glitrende facade. Som en anden af Jerry Lewis har fremstillet i sine mange ikke, når man ser filmen, nogen indre logik filmkunstens store instruktører, Alfred tidlige film med Dean Martin, og der er i den pludselige forandring, men set i retro­ Hitchcock, er Jerry Lewis en fabulerende adskillige lighedspunkter mellem Lewis’ spektiv er scenen vidnesbyrd om, at Lewis moralist i et univers, hvor intet er, som det »Junior« Jackson i »That’s My Boy« og allerede i sin første instruktion arbejdede først synes. Det komiske kan være rædsels­ hans 10 år senere Herbert H. Heebert i med at omforme sin komiske figur, gøre den vækkende, og det grumme er ofte morsomt. »The Ladies Man«, den anden af de film, mere menneskelig og mere perspektivrig. Med Stanley Kubrick er Jerry Lewis i Jerry Lewis selv har instrueret. I begge Hver af Jerry Lewis’ senere film (dog dag blandt Hollywoods mest konsekvente film portrætterer Lewis en stærkt hæmmet, primært de film, han selv har instrueret) og mest personligt arbejdende kunstnere i uartikuleret og ekstremt frygtsom ung viser en bestandig udvikling i personkarak­ den nye generation, der mere og mere præ­ mand, et præcist signalement af den forlæn­ teristikken. I »The Bellboy« stadig frenetisk ger den amerikanske filmkunst. Han synes gede pubertet. og udisciplineret, men søgende. I »The intenst optaget af civilisationens vrangsider, Den første »rigtige« Jerry Lewis-film er Ladies Man« fortsat en mentalt hæmmet han drømmer om det etisk værdifulde men­ »The Bellboy« (der er ofte megen komik figur, men nu meningsfyldt placeret og neske, og han hylder i ekstravagant artistisk i de af Frank Tashlin instruerede film med langt mere stilsikker. form det skønne, der er en del af den Lewis, men i sammenligning med Lewis’ I »The Ladies Man« (den første film, verden, han satiriserer over. Der synes i egne instruktioner er Tashlins film perspek­ hvor Bill Richmond skriver manuskript) Lewis’ personlighed at herske et had-kær­ tivløse i deres ophobning af enkeltstående samles alle Jerry Lewis’ hidtidige erfarin­ lighedsforhold til den højt udviklede tekni­ visuelle, tegneserieprægede gags). ger som skuespiller og instruktør. Skildret ske civilisation. Som komiker kæmper han Historien i »The Bellboy« er spinkel. med præcist komisk vanvid opleves først en heroisk kamp mod tingenes tyran i. Som Jerry Lewis er piccolo på et stort hotel, Jerry ekstremt lykkelig (han har netop fået instruktør ynder han på lærredet at vise men allerede her findes et af Lewis’ gen- sit eksamensbevis), derefter ekstremt ulyk­ absurditeter med rod i virkeligheden. Han emgående temaer: kontrasten mellem den kelig (hans skolekærlighed har svigtet ham), gør ubarmhjertigt grin med det farlige (hans blanke facade og det blakkede bag hotel­ og endelig sammenbidt sikker på, at han gangstere er altid komplet tåbelige), og han lets kulisser. Lewis’ figur i filmen er stadig aldrig mere bliver glad (han lover sig selv, beretter følelsesstærkt om kærligheden (af meget lig den fra hans tidligere film, men at han ikke mere vil have noget med piger og til også ubehageligt rørstrømsk). I sine brugt i en anden og bedre sammenhæng at gøre). Lewis’ karakteristik af den uhyg­ bedste film (»The Nutty Professor« og får den mening, selv om satiren i filmen geligt moder- og faderdominerede teenager »Three on a Couch«) er han fantasirig, oftest er for grov til at være virkelig mor­ er suveræn, vild og voldsom morskab. disciplineret og suveræn i sin komiske vi­ som. Mere spændende er filmen, fordi vi Herbert H. Heebert er følelsesmæssigt re­ sion. Der er en næsten ufattelig stor afstand her finder alle Lewis’ temaer i svøb. Som tarderet, kan i sig kun rumme én følelse ad fra den meget sikkert arbejdende komiker piccolo kæmper Lewis en fortvivlet kamp gangen og skifter brat fra én stemning til og instruktør vi i dag kender, tilbage til det mod tingene (de mange kufferter giver an­ en anden. Ligesom Jerry Lewis i senere grimasserende vanvid, der kendetegnede ledning til adskillig grimasseren og nogen film udvikler og afrunder og normaliserer Lewis’ tidlige film. komisk udfoldelse). I starten af filmen skal sin figur, gennemløber figuren i »The Jerry Lewis har tilbragt det meste af Lewis slæbe bagage ind for en ny gæst, og Ladies Man« for første gang i en Jerry sin tilværelse i den amerikanske show­ Lewis åbner, hvad han tror er bagagerum­ Lewis-film en psykologisk rimelig udvikling verden. Han er født den 16. marts 1926 met i bilen - en folkevogn. Og pligtskyldigst i retning af et normalt, ansvarligt menneske. (som Joseph Levitch), begge forældre var slæber han bilens motor ind. Her er begyn­ Meget vittigt skildres udviklingen, idet den noget i den amerikanske underholdnings­ delsen til komikerens årelange, væbnede pigehadende Herbert får plads på en pige­ industri (faderen sang i natklubber, mode­ neutralitetsforhold til biler, der som komisk skole uden at vide det, og kun på grund af ren underholdt musikalsk over en New rekvisit anvendes i alle Lewis’ film og næ­ de to både komiske og patetiske moderfigu­ York-radiostation), og som 5-årig debute­ sten altid i samme situation (ved lynhurtigt rer på pensionatet (spillet af Helen Traubel rede Jerry Lewis med at synge »Brother, at skifte mellem speeder og bremse får han og Kathleen Freeman - hun er for Lewis, Can You Spare a Dime« som led i et af bilen til at hoppe sært, men morskaben er hvad Margaret Dumont er for Groucho faderens underholdningsprogrammer. Efter primært primitiv og mekanisk). Langt bedre Marx), tør han blive.

223 Det er den første film, hvori komikeren er der vild moro. I et par skrækkeligt sen­ Lewis’ udnyttelse af ekstremerne, og i fil­ Lewis konsekvent gennemspiller en rolle timentale numre moraliserer Jerry Lewis mens satire over sportsidiotien. næsten uden stilbrud, og det er foruden de (han taler til en dukke) over tilværelsens Samtidig er det også lykkedes Jerry Lewis senere »The Nutty Professor« og »Three on tilfældighed: den, der i en sammenhæng er at gøre sin komiske figur mere vedkom­ a Couch« den eneste af Lewis’ film, der en ubrugelig klovn, kan i en anden place­ mende: trods alle særheder og mindelser om virkelig ejer en dramatisk struktur. ring være betydningsfuld. tidligere films psykopatiske skikkelse er der Samtidig ejer filmen en mængde komiske Det er karakteristisk for Jerry Lewis’ alligevel udvikling at spore. For første gang scener, der ikke blot er påklistrede filmen, hidtidige film, at hans omgang med da­ er den udvendige forkerthed ved figuren men konstant er handlingsbefordrende og merne i bedste fald er neutral og aseksual. ikke enerådende, men suppleret af både karakterudviklende. F. eks. lykkes det Jerry Mentalt har Jerry Lewis’ figurer endnu følelse og begavelse. Lewis’ tragiske profes­ Lewis i en enkelt scene sammen med ikke opdaget kønsforskellen. De er endnu sor Kelp er nok generet af sit ydre handi­ George Raft at samle sine temaer i et børn uden blot begyndende tegn på at være cap, men han forsøger at ændre tingenes komisk nummer uden at sprænge farcens på vej ind i puberteten, skønt de alders­ tilstand i stedet for som i tidligere film rammer. George Raft spiller sig selv i fil­ mæssigt for længst skulle have overstået de at afvente en ydre verdens hjælp. Og for men, og da han kommer på besøg på pen­ svære år (tænk også på, at netop de to ko­ første gang synes Jerry Lewis også helt be­ sionatet, modtages han af en beundrende mikere, som Jerry Lewis i sin første film vidst at have klargjort sig en intim sam­ Herbert, der her første gang ser et af sine hylder - Stan Laurel og Harpo Marx - menhæng mellem det latterlige og det ræd­ filmidoler i kød og blod. Meget hurtigt får netop agerer som børn i forholdet til da­ selsvækkende. scenen en komisk ond drejning, idet Her­ merne. At Harpo sommetider aggressivt ja­ En scene i filmens begyndelse, hvor en bert beder George Raft bevise, at han er ger damerne, gør i denne forbindelse ingen af professorens elever løfter Kelp op og den, han hævder - scenen er noget af det forskel, idet der aldrig synes at være sek­ lægger ham på en hylde i et vægskab er bedste, Lewis overhovedet har skabt. Heri suelle ønsker bag pigejagten). ekstra morsom netop på grund af kontra­ er ikke blot indeholdt temaet om menne­ I »The Errand Boy« er Jerry Lewis’ ene­ sten mellem den lille og udvendigt latterlige skets to modsatte personligheder (privat­ ste kontakt med pigerne en scene, hvor han professor og den store elev, men den brutalt mennesket George Raft og filmhelten), men eskorterer en filmstjerne hjem. Scenen er i nedværdigende handling er det ikke svært også en brutal blotlæggelse af, hvad der filmen udelukkende med for at gøre grin at se som et symptom på elevfigurens far­ skjuler sig bag den smilende facade, Ende­ med både stjernedyrkelse og stjernemanér, lighed (tilbøjeligheden til at anvende vold, lig er scenen også vidnesbyrd om Lewis’ og mens Jerry Lewis som den frygtsomme når argumenterne svigter). evne til at gøre det farlige latterligt (George Morty S. Tashman er beundrende og im­ Mere udpræget kommer dog sammenstil­ Raft er i begyndelsen meget selvsikker og poneret, aner hun i sin selvoptagethed lingen frem i scenen, hvor professor Kelp overlegen og spiller på sin skrappe attitude ikke, hvem hun egentlig er sammen med, efter adskillige eksperimenter for første fra tredivernes gangsterfilm, men ender med Først da det langt om længe går op for gang bliver til Buddy Love, der i enhver at flygte som et nervenedbrudt vrag). Det hende, smides Morty ud, henseende er professorens modsætning. komiske og det grumme går smukt i spænd. I »The Nutty Professor« har Jerry Lewis I nærbillede ser vi Kelp blande og senere I sin tredje film møder vi atter komikeren til gengæld opdaget i hvert fald kvindens drikke en sær mikstur, mens lydsidens blan­ Jerry Lewis som den uartikulerede og anor­ skønhed og fascination, men megen sensua­ ding af musik og forstærkede naturalistiske male, der ikke evner at begå sig i denne litet er der dog ikke i filmen, skønt Jerry lyde (først og fremmest Kelps hjerteslag) verden, Som Morty S. (S står for Scared) Lewis som filmens skøre professor er vildt forstærkes. I flere nærbilleder ses nu Kelps Tashman møder vi Lewis i et univers, der betaget af den dejlige Stella Stevens, reaktion: han tager sig til hovedet, til hal­ mere udpræget end noget andet brillerer På mange måder kan »The Nutty Pro­ sen, han rejser sig i skræk og er ude af med en facade, nemlig filmstudiet. Lidt fessor« hævdes at være den mest centrale stand til at kontrollere sine bevægelser, han naivt satiriseres der i filmens start over film i Lewis’ karriere som filminstruktør, rager en række fyldte reagensglas ned på virkeligheden bag de flimrende celluloid­ Den er det ikke primært, fordi et relativt gulvet, så også de krasse farver underbyg­ billeder (vi ser en klippeblok falde ned og stort reflekterende publikum her for første ger scenens farlighed. Vi får nu en række erfarer så, at den i virkeligheden er lavet gang anerkender Lewis’ både komiske og ultranærbilleder af Kelps øjne, der er sært af papmache - vi ser et i privatlivet gift dramatiske talent, men fordi Jerry Lewis røde under tykke og sorte øjenvipper og par tilbede hinanden på lærredet, og vi både som skuespiller og instruktør i »The -bryn, og af uhyggeligt deformerede tænder hører bagefter, at de skændes som hund Nutty Professor« for første gang ikke blot Derefter et nærbillede af Kelp med langt og kat). Som »The Bellboy« er »The Errand opsummerer alle sine hidtidige erfaringer hår, grønt ansigt, og behåret arm. Senere Boy« nærmest en serie usammenhængende som komiker og instruktør, men også ende­ igen får vi i en ny række af nærbilleder komiske numre med Jerry Lewis i hoved­ lig synes at have klargjort sig sine temaer Kelp liggende på gulvet, mens han vrider rollen, men skønt der er gode komiske høj­ og i en omhyggelig manuskriptkonstruktion sig i smerte, nu kridhvid i ansigtet og med depunkter (bedst er nok en scene, hvor (skrevet af ham selv og Bill Richmond) blåfarvede læber, en rædselsvækkende frem­ Lewis i direktørkontoret dirigerer et usyn­ har redegjort for sit komiske univers i en toning. ligt orkester. Alle hans bevægelser er smukt fast ramme, hvor de meningsløse og kun Hvorefter der klippes til et billede af en koreograferede, og scenen er samtidig en sporadisk morsomme excesser er fjernet. ekspedient i en herreekviperingsforretning, illustration af drømmen om en plads i so­ Filmen er løst inspireret af Robert Louis der tvetydigt fortæller Kelp, at han ser fan­ len), er de ikke alle med til at fremme Stevensons bog om dobbeltmennesket Dr. tastisk ud. Samtidig trækkes kameraet til­ Lewis’ mening, skønt man nok er klar over Jekyll og Mr. Hyde. Jerry Lewis spiller i bage for at inkludere en kvinde i billedet, hensigten. Lewis-figuren er i filmens start filmen begge roller, og hvad man hidtil har og - stadig uden at vi ser Kelp - får vi i færd med at hænge en plakat op for en kunnet ane i hans film, udmøntes her fuldt kvindens overraskelse. I en fortsat køretur af selskabet Paramutuals film. Selskabets ud: med kameraet inkluderes nu også andre økonomi er dårlig, og direktøren får nu Spaltningen i og redegørelsen for men­ forbipasserende, der alle stirrer på den for den idé at ansætte Morty som spion - ud neskets to modsatte personligheder er klart os andre usynlige professor Kelp. Alle an­ fra den betragtning, at han er tilstrækkelig tænkt og redegjort for i filmens dramatiske sigter er præget af en uudsigelig forbløffelse. fjollet til, at ingen vil fatte mistanke til konstruktion, Det spændingsforhold Jerry I en ny og hastig billedrække i en restaura­ ham. Det kommer der selvfølgelig ikke Lewis hidtil i sine film har skabt først og tion, hvor universitetets studenter plejer at meget ud af, men det giver dog Lewis lej­ fremmest ved at kontrastere facade og rea­ samles, oplever vi på ny omverdenens reak­ lighed til at kæmpe sin sædvanlige kamp litet (tydeligst i filmen »The Errand Boy« tion, indtil kameraet endelig afslører figu­ med tingene (nummeret med den hoppende - filmens imaginære verden kontra studier­ ren Buddy Love, en smart og overmåde bil er der også). Mange af numrene er over­ ne) findes her i skildringen af professorens selvsikker playboy. vejende mekaniske, fordi de ikke indgår i en universitetsmiljø og i beskrivelsen af det Der er megen rædsel i denne forandrings­ rimelig sammenhæng, men kun er effekter. miljø, professorens anden personlighed, scene, Og netop gruen turde være en væ­ Filmen slutter med at vise os den tidligere Buddy Love, trives i. Det er for første gang sentlig årsag til den efterfølgende relativt så forskræmte Morty som superstjerne for en både ydre og indre overensstemmelse. afslappede morskab, der præger de første filmselskabet. Ved en tilfældighed er han i Også i modsætningen mellem den smukke scener med tilskuernes nye bekendtskab kaotisk forvirring blevet fotograferet under og seksuelt attraktive Stella Stevens og den Buddy Love. Figuren (der vist nok i høj en fest i studiet, og da filmen køres internt, lidet Adonis-lignende professor Kelp findes grad er modelleret over Dean Martin, Jerry

224 Lewis’ medspiller i de første 16 film) er bliver tilbage, mens der en anelse sentimen­ mende stjernenavn) gøres der grin med ikke ved første øjekast usympatisk, men talt plæderes for forståelse. sladderjournalisten Hedda Hopper, i andre senere skaber Jerry Lewis i kontrasten mel­ Der er i filmen næsten ingen gentagelser scener (hvor piccoloen skal lære at synge) lem den tilsyneladende ulastelige Buddy af tidligere gags (i hvert fald ikke noget, er der både morsomt vanvid og desperat Loves ydre og filmens dialog (der brutalt der fornemmes som gentagelser), og alt er komik. Primært husker man filmen som afslører en perverteret selvglæde) endnu fortalt med præcision. Filmens figurer eta­ bestående af en række isolerede højdepunk­ mere rædsel, netop fordi Kelps modpol i al bleres præcist og hurtigt på lærredet i den ter. Der er f, eks. megen smerte og megen sin smarte almindelighed er langt mere uni­ effektive amerikanske tradition (mest halv- sikker kunnen i en af filmens centrale versel, langt lettere at identificere sig med. total-billeder). scener, hvor piccoloen for første gang skal I en række andre scener får vi de mere Også i Jerry Lewis’ næste film »The prøve at stå på en scene over for et kræ­ underordnede motiver i Lewis’ univers. Der Patsy« præsenteres vi for dobbeltmennesket. vende publikum. gøres tykt grin med sportsidiotien i en scene, Filmen er måske den hidtil mest selvbiogra­ Jerry Lewis synger - tilsyneladende. I hvor professor Kelp melder sig ind i et fiske, Jerry Lewis har fortalt (med adskil­ virkeligheden mimer han blot til en skjult institut for Body building (han gør selvføl­ lige træk fra hans egen karriere, omend grammofon. Han gør det ikke særlig godt gelig en ynkelig figur i forhold til stedets selvfølgelig stærkt stiliseret), Filmen er en (altså piccoloen, Lewis er fremragende), og muskelsvulmende handyr), i en række vit­ karrierehistorie fra Hollywood, og skønt publikum synes ikke om det. Scenens over­ tige sekvenser ler vi både af og med Kelp på den er langt bedre end den tidligere »The raskende element er, at de lyttere, kameraet grund af hans kvindeskræk (det morsomme Errand Boy«, kommer »The Patsy« ikke på indkredser og viser os, alle er de mennesker, forstærkes af Lewis’ udnyttelse af »skøn­ højde med hverken »The Nutty Professor« der har arbejdet på at gøre piccoloen til heden og udyret«-motivet), indbildskheden eller »Three on a Couch«. stjerne. Efter at have trukket ham bort fra nedgøres (Buddy Love smigrer universitets­ Som i »The Ladies Man« fortæller Jerry en plads i tilværelsen, hvor han ganske vist rektoren til at spille Hamlet), og drømmen Lewis en Hollywood-historie fra Holly­ ikke var nogen større succes, men dog om den evige ungdom gøres komisk i al sin wood. En berømt filmstjerne dør (ved et følte, at han magtede opgaven, har disse reklamefolk nu pludselig sparket benene væk under piccoloen og forceret en udvik­ ling frem, som han mentalt ikke kan bære uden sår. Smerten forstærkes, da det viser sig, at de oversmarte reklamefyre peger tommelfingeren ned og lader den arme piccolo stå alene tilbage. Umiddelbart før han skal optræde på et dyrt hotel, svigtes han. Her er det, vi oplever figurens anden per­ sonlighed. Han bliver gal og efter at have sundet sig, beslutter han at optræde uden støtte fra de mennesker, han før troede på, Psykologisk er udviklingen rimelig, men det er ikke overbevisende, at Jerry Lewis’ lille mand i vanskeligheder pludselig viser sig som en helbefaren entertainer, der med enorm rutine kan holde et publikum i ånde. Med sin næste film »The Family Jewels« er Jerry Lewis i knibe. Han ved ikke, hvad han egentlig skal gøre med sin tese om spaltningen i to personligheder. I stedet vælger han at spille syv roller i filmen, og skønt forklædningen og maskeringen ofte er fremragende, er der næsten intet godt at sige om filmen. Kun en enkelt scene er værd at huske, fordi Lewis i en af sine roller spiller klovn og pludselig og brutalt »Lewis åbner, hvad han tror er bagagerummet i bilen - en folkevogn.« - Fra »The Bellboy«. fjerner klovnens muntre maske og viser os tragedien bag den tilsyneladende morskab. tiltrækkende fascination (udnyttelsen af vid­ flystyrt), og en skræmt hotelpiccolo gøres Hele sit liv har klovnen levet af at un­ undermiksturen). delvis mod sin vilje til stjerne i stedet, Der derholde og more børn i cirkus. Ingen har Også moderdominansen satiriseres der er megen klogskab i Lewis’ skildring af re­ nogen sinde skænket det en tanke, at det over i filmen, I et tilbageglimt ser vi pro­ klamefolkenes måde at tale og handle på, måske aldrig har moret klovnen, at han er fessor Kelp som baby i kravlegården, mens men det kan indvendes mod filmen, at miscast i samfundet, at han efterhånden er moderen tyranniserer sin mand, og kunst­ overgangen fra forskræmt piccolo til selv­ kommet til at hade de skrigende unger og neren Jerry Lewis’ flere gange udtalte »vær sikker super stjerne ikke gives overbevisende. nu drømmer om et fredeligt liv, hvor han dig selv og respekter andre for, hvad de er« Der postuleres her mere end godt er, skønt ikke behøver at formumme sig bag for­ findes i et andet tilbageglimt, hvor den Jerry Lewis måske netop har tænkt sig at skellige masker. Atter en gang har Lewis ægte sentimentalitet har afløst tidligere films skabe en større effekt på denne måde. Igen skræmmende vist os reversen af showverde­ rørstrømskhed (Kelp genkalder sig en scene er temaet nemlig menneskets to personlig­ nens glitrende overflade. fra ungdommen, hvor han i lejet smoking heder set i kontrastbelysning, og noget Lewis’ øvrige seks roller i filmen er er til skolebal og der gøres grin på grund egentligt nyt finder man ikke i filmen. Nu næsten alle rutinepræstationer, godt udført, af sine lånte fjer - indtil han møder en er originalitetskravet selvfølgelig ikke alt­ men ikke placeret i den sammenhæng, der pige, der afslører, at også hun har klaret afgørende, men når filmen samtidig er util­ giver personerne og dermed filmen et videre sig på den måde). fredsstillende konstrueret, melder skuffel­ perspektiv. Der er ganske vist i Lewis’ for­ Blandingen af tragedie og komik finder sen sig. Dog, komikeren Jerry Lewis brillerer klædning som reklamefotograf tendens til vi mod filmens slutning, hvor Buddy Love i usædvanlig grad med en række fængslende noget farligt. Maskeringen minder om den har lovet at underholde ved en universitets­ grimasser, og i skildringen af filmens pige skøre professor (og Lewis’ bevidste dob­ fest og midt under sine vokale præstationer (spillet af Ina Balin) viser instruktøren beltrolle i den senere »The Big Mouth«), mærker vidundermiksturens aftagende virk­ Lewis sig som en større poet end tidligere. men mere end en tendens er der ikke tale ning. Stemmen knækker flere gange over Der er af og til lovlig megen moraliseren om. Heller ikke i Lewis’ forklædning som midt i et sangnummer, indtil Buddy Love i filmen, men der er vittige passager også. gangster lykkes det komikeren at sige noget endelig bliver til professor Kelp, Facaden Ved et Hollywood-party (arrangeret for at morsomt og væsentligt, skønt det vist er (her lig den smarte smoking) er alt der skabe interesse for piccoloen som kom­ meningen, at vi skal føle en slags medliden- 225 Såre menneskeligt laver Jerry Lewis vrøvl og går derefter ud for at drikke sig fuld (også det naturlige forhold til spiritus er et nyt element i Lewis’ film), indtil en læge­ ven foreslår ham at kurere de tre patient­ piger ved at gøre kur til dem og give dem deres selvsikkerhed tilbage. Under udfol­ delse af megen opfindsomhed (også megen komisk opfindsomhed) lykkes det for Jerry Lewis at spille rollen som forlovet sidelø­ bende med de tre roller som pigernes til­ bedere. Til slut er pigerne kureret, og Lewis og hans forlovede er klar til at rejse. Men netop under en afskedsfest for kunst­ neren og psykiateren dukker de tre piger op, og til slut kan sandheden ikke skjules mere, Janet Leighs kvindelige psykiater (hun er i filmen konstant en fryd for øjet) synes et øjeblik at blive en mentalt forstyr­ ret mandfolkehader, men i filmens sidste billede lader Lewis kærligheden sejre. Samtidig med, at Jerry Lewis delvis har forladt sit tidligere hylster som tilbageståen­ de undermenneske (er det derfor sommer­ fugle flere gange i hans film optræder som poetiske budbringere fra en eventyrverden, hvor den bevægelseshæmmede puppe plud­ selig får vinger og kan flyve ud i friheden?) har han som skuespiller delvis skiftet stil. Allerede i den ikke videre morsomme »Boeing, Boeing« (instrueret af John Rich) forsøgte Lewis sig i elegant Cary Grant-stil, men endnu tydeligere er det i »Three on a Couch«. Variationer over den gamle farce­ skikkelse får vi til gengæld i Lewis’ tre ekstraroller i filmen. Der er ikke så lidt vittig ondskab i Lewis’ skildring af de tre typer, som pigerne falder for. Den ene drømmer sentimentale drøm­ me om det vilde vestens cowboys, og Lewis falder omgående ind i rollen som storta­ lende farmer, der cigartyggende og med en kartoffel i munden (sådan lyder det) vrøvler morsomt i overdreven Lyndon B. Johnson- stil. Den anden af filmens tre piger dyrker sportslivets glæder som kompensation for omgangen med mændene, og Lewis er som altid i sine film en vittig og ironisk kom­ mentator af sportslivets mange fristelser. Den tredje af pigerne har for at glemme mændenes verden kastet sig over insekt­ forskningen, og Lewis kaster sig med pragt­ »Kathleen Freeman - hun er for Lewis, hvad Margaret Dumont er for Groucho Marx. - fuldt vanvid ud i uforståelig omtale af na­ Fra »The Ladies’ Man«. turens små mirakler. Hans rolle her er en videreførelse af rollen som Herbert H. hed med fyren midt i den tænkte morskab. en nyetableret kunstner med succes. For Heebert i »The Ladies Man«. Brillerne, Som klovnen er gangsteren i filmen henvist første gang spiller Lewis nu rollen som et det frygtsomme, talebesværlighederne, er til at spille en rolle, han egentlig ikke bryder »normalt« menneske, der af og til må spille altsammen hentet fra Jerry Lewis’ første sig om, og med rimelighed kan filmen ses »unormal« for at klare nogle af tilværel­ delvis vellykkede film. som et langt og mislykket forsvar for alle sens problemer (i alle tidligere film har det Som instruktør er det måske Lewis’ bedste samfundets misplacerede. Mislykket fordi omvendte været tilfældet). film. Farverne er udnyttet med både æste­ der ikke er megen komisk spænding i fil­ Lewis er i filmen en tidligere reklame­ tisk og psykologisk sans både i naturen og i men. tegner, der netop som filmen begynder får interiørerne, kostumerne er lækkert afpas­ Til gengæld lykkes næsten alt for Jerry at vide, at han har vundet en konkurrence sede til filmens dekorationer, og filmen er Lewis i »Three on a Couch« (af en eller udskrevet af den franske ambassade i USA. fortalt i flydende billedrækker, i hvilke de anden grund synes kun hveranden af Lewis’ Præmien er dels en større sum penge, dels optrædendes bevægelser er smukt koreogra­ egne film at blive vellykket), »Three on a et års udsmykningsarbejde i Paris, Men for ferede, og Wallace Kelleys kameraarbejde Couch« er den hidtil eneste af Lewis’ egne skikkelsen er det væsentlige, at han nu for er hele tiden perfekt. Stilen er fortsat den instruktioner, der ikke er lavet efter manu­ første gang er accepteret som kunstner. Nu klassiske amerikanske bestående af over­ skript af Lewis selv sammen med Bill Rich- vil han giftes og have sin forlovede med til vejende halvnære billeder. mond. I hvert fald får Lewis ikke credit for Frankrig (også i forholdet til pigerne er Som skuespiller er præstationen i »Three manuskriptarbejde, men filmen bærer dog filmen en gevaldig nyskabelse i Lewis’ pro­ on a Couch« også Lewis’ mest spændende, i høj grad hans stempel. duktion - fra starten har Lewis’ skikkelse fordi den spænder videre end nogen sinde Også i »Three on a Couch« spalter Lewis et normalt forhold til den kønslige om­ før. Primært er det ganske vist de samme sin filmfigur op i flere, men i modsætning gang). Hun er psykiater, og skønt hun gerne følelser, Lewis vil udtrykke i sine film til tidligere er der denne gang tale om et vil med til Paris, afslår hun på grund af (stærkt forenklet er Lewis’ film et budskab bevidst spil i spillet. Skikkelsen er ikke læn­ tre piger, der for øjeblikket behandles på om tolerance og forståelse), men der har gere en af samfundet forkert placerede, men sofaen efter at være blevet svigtet af mænd. aldrig været så mange nuancer i Jerry

226 Lewis’ spil som netop i »Three on a Couch«. Meget præcist registrerer han »den almindelige mands« reaktioner, og i elegant komisk stil springer han uden besvær fra den mere realistiske komik ind i farcerol­ lerne, hvor han endnu en gang udnytter sit fantastisk udtryksfulde ansigt, hvis mange grimasser gør ham til filmkunstens måske største mimiker. I andre instruktørers film (siden Lewis debuterede som instruktør har reglen været, at han skiftevis spillede i egne film og i film instrueret af andre og hvert år i alt to film) nøjes Jerry Lewis i reglen med at grimassere mere eller mindre velplaceret i sammenhængen. I egne film underkaster skuespilleren Jerry Lewis sig ofte instruk­ tøren Jerry Lewis. I »The Big Mouth«, den hidtil seneste Jerry Lewis-film herhjemme, har komikeren og instruktøren og manuskriptforfatteren og produceren Jerry Lewis kun i ringe grad taget konsekvensen af den gradvise, men reelt revolutionerende udvikling, man i hans film har kunnet konstatere. Fornyelsen i »The Big Mouth« findes først og fremmest i Jerry Lewis’ egen figur i filmen. For før­ ste gang fremstiller Lewis på lærredet et menneske, der viser evne til selvstændig handling, når et problem skal løses, men i personkarakteristikken i øvrigt synes Lewis ikke helt at have erkendt dette, og der er reminiscenser af langt tidligere Jerry Lewis-figurer i »The Big Mouth«. Et andet element fra »Three on a Couch« har Lewis dog holdt fast ved: den dobbeltrolle, han i filmen spiller, er bevidst handling, der ude­ lukkende skal tjene til at hjælpe ham med at løse historiens problem, og der er æt­ sende vittig og ond portrætteringskunst i Lewis’ udførelse af spillet i spillet. Maske­ ret som en ældre særling (masken er en kombination af professor Kelp fra »The Nutty Professor« og fotografen fra »The Family Jewels«) med tilsyneladende mange penge hundser han med et snobbet hotel­ personale, der nærmest får statur som de undermennesker, Jerry Lewis i alle sine mange tidlige film spillede. Også filmens gangstere er sære og laverestående væsener, der gang på gang gøres tykt til grin. Relativt utilfredsstillende er filmen dog, og måske har Jerry Lewis erkendt, at han som skuespiller og instruktør er inde i en overgangsperiode, hvorfor han nu for en tid vil bruge talentet i andres film. I hvert fald er hans to kommende Columbia-film begge instrueret af andre (Jerry Paris og George Marshall). Billeder og handlingsreferater fra filmene tyder i hvert fald på, at Lewis vil prøve at koncentrere sig om at udvikle sit lystspil­ talent i retning af tredivernes sophisticatede komedier kombineret med et nært forhold til virkeligheden omkring os. De absurde grimasser er aftagende.

Øverst professor Kelp med sin elskede Stella Stevens i »The Nutty Professor«. Nederst Lewis under optagelserne til »The Family Jewels«. 227