1000DR.JERRV5 HRSIGTER Per Calum Jerry Lewis på sin specielt konstruerede kamerakran under optagelserne til den krasse pubertets-komedie »The Ladies’ Man«. 1 ___ • r t i *. RI (Hl 411 j t .il! j l [ 11 222 Rædslen lurer om hjørnet. Bag klovnens sigende drømte han allerede dengang om at er den scene, hvor Lewis dirigerer et ima­ muntre maske anes sommetider tragedien, blive filmstjerne. ginært orkester (big band-musik på lydbån­ og når maskespillet er omme, røbes for en Som teenager praktiserede han, hvad der det). Der er ikke megen mening med num­ kort stund afskyen og angsten for daglig­ i showverdenens slangsprog kaldes et meret, men det er under alle omstændig­ dagens gru. Med klovnen ræddes vi, og »dumb« act: han mimede til en grammofon­ heder komisk at se på. Først i Lewis' tredje med klovnen ler vi for ikke at græde. I et plade, som han også gjorde det i »The film »The Errand Boy« får virtuosnum­ skræmmende øjeblik i »The Family Jewels« Patsy«, og som i filmen har vejen til top­ meret en mening i sammenhængen. lader Jerry Lewis os se klovnen uden maske, pen været lang og trang. Men i 1942 får Bedst i »The Bellboy« er en scene, hvor og i et kort nu er der ægte tragedie at han relativt pæn succes som komiker på en Jerry Lewis ironiserer over stjernedyrkelse finde i en i øvrigt mislykket film. Men natklub i New York, og i 1946 danner han og frikadelle-manerer. I en dobbeltrolle filmen er værd at huske for denne ene og Dean Martin par og får tilsyneladende spiller Lewis både piccolo og sig selv (af­ sekvens. Aldrig før har Lewis så brutalt enorm succes på grove løjer: de klipper snittet er en smuk forløber for personlig­ afsløret tomheden bag den glitrende facade. gæsternes slips itu, spænder ben for tjenerne hedsspaltningen i »The Nutty Professor«), Også i andre film kasserer Jerry Lewis etc., og i efteråret 1948 melder Hollywood og der er adskilligt vid i både dialog og pludseligt og brutalt sine utallige masker sig endelig i form af produceren Hal B. mimik. Morsom er også filmstjernen Lewis’ for at chokere. I »The Nutty Professor« er Wallis, der skriver kontrakt med duoen om ankomst til hotellet, hvor Lewis gør reve­ komikerens forvandling fra forskræmt og to film årligt begyndende med den aldrig rens for Marx Brothers. Ud af bilen stiger underkuet menneske til hensynsløs playboy herhjemme viste »My Friend Irma«. en tilsyneladende uendelig mængde perso­ på en gang grum og spændende og morsom I alt laver Martin og Lewis 16 film ner, der reelt ville kunne fylde mindst 10 (også når overraskelsesmomentet efter før­ sammen, og i dem alle er Dean Martin biler. Tænk på Harpos frakkelommer, der ste gennemsyn er overstået), og i »The straight man til klovnen og dummepeteren tilsyneladende kan rumme en hel butik. Patsy« er der den ubarmhjertige blotlæg- Lewis, der ynder at fremstille næsten epilep­ Også for den fremragende mimiker Stan gelse af indholdsløs facade i scenen, hvor tiske figurer. I hvert fald en enkelt film Laurel gøres der ærbødigt rørende reverens, klovnen Jerry mimer til en skjult grammo­ fra den tidlige periode er værd at frem­ idet vi et par gange ser en skikkelse af stor fon. Gruen findes her både i Lewis’ spil og hæve. lighed med Gøg. Helt absurd passerer han i kameraets udvælgelse af tilhørerne. Også I »That’s My Boy« fra 1951 viste Lewis over lærredet med et vemodigt søgende ud­ i andre film, men mindre udpræget, bruger pludselig meningsfyldt komisk nerve som tryk i øjnene. Måske leder han efter Gokke. instruktøren Jerry Lewis grumme effekter en fader- og moderdomineret yngling, der Endnu en scene i filmen rummer ele­ som kontrastvirkning, og i alle sine film mod sin vilje og mod sin evne presses ind menter af Lewis’ udvikling. Hotellets man­ arbejder han virtuost med ekstremer. Kon­ på skolens fodboldhold, hvor faderen drøm­ ge piccoloer er samlet for eventuelt at blive stant skaber han i sine film et spændings­ mer om at se sin spinkle, generte, bebril­ enige om at strejke, og den ellers så fjum­ forhold mellem en prangende ydre verden lede søn blive helt. Som jeg husker filmen, rede Jerry Lewis-figur bliver med ét artiku­ og en truende, illusionsløs og hård verden er figuren en af de få »rigtige« personer, leret, bliver til et fornuftsvæsen. Der er bag den glitrende facade. Som en anden af Jerry Lewis har fremstillet i sine mange ikke, når man ser filmen, nogen indre logik filmkunstens store instruktører, Alfred tidlige film med Dean Martin, og der er i den pludselige forandring, men set i retro­ Hitchcock, er Jerry Lewis en fabulerende adskillige lighedspunkter mellem Lewis’ spektiv er scenen vidnesbyrd om, at Lewis moralist i et univers, hvor intet er, som det »Junior« Jackson i »That’s My Boy« og allerede i sin første instruktion arbejdede først synes. Det komiske kan være rædsels­ hans 10 år senere Herbert H. Heebert i med at omforme sin komiske figur, gøre den vækkende, og det grumme er ofte morsomt. »The Ladies Man«, den anden af de film, mere menneskelig og mere perspektivrig. Med Stanley Kubrick er Jerry Lewis i Jerry Lewis selv har instrueret. I begge Hver af Jerry Lewis’ senere film (dog dag blandt Hollywoods mest konsekvente film portrætterer Lewis en stærkt hæmmet, primært de film, han selv har instrueret) og mest personligt arbejdende kunstnere i uartikuleret og ekstremt frygtsom ung viser en bestandig udvikling i personkarak­ den nye generation, der mere og mere præ­ mand, et præcist signalement af den forlæn­ teristikken. I »The Bellboy« stadig frenetisk ger den amerikanske filmkunst. Han synes gede pubertet. og udisciplineret, men søgende. I »The intenst optaget af civilisationens vrangsider, Den første »rigtige« Jerry Lewis-film er Ladies Man« fortsat en mentalt hæmmet han drømmer om det etisk værdifulde men­ »The Bellboy« (der er ofte megen komik figur, men nu meningsfyldt placeret og neske, og han hylder i ekstravagant artistisk i de af Frank Tashlin instruerede film med langt mere stilsikker. form det skønne, der er en del af den Lewis, men i sammenligning med Lewis’ I »The Ladies Man« (den første film, verden, han satiriserer over. Der synes i egne instruktioner er Tashlins film perspek­ hvor Bill Richmond skriver manuskript) Lewis’ personlighed at herske et had-kær­ tivløse i deres ophobning af enkeltstående samles alle Jerry Lewis’ hidtidige erfarin­ lighedsforhold til den højt udviklede tekni­ visuelle, tegneserieprægede gags). ger som skuespiller og instruktør. Skildret ske civilisation. Som komiker kæmper han Historien i »The Bellboy« er spinkel. med præcist komisk vanvid opleves først en heroisk kamp mod tingenes tyran i. Som Jerry Lewis er piccolo på et stort hotel, Jerry ekstremt lykkelig (han har netop fået instruktør ynder han på lærredet at vise men allerede her findes et af Lewis’ gen- sit eksamensbevis), derefter ekstremt ulyk­ absurditeter med rod i virkeligheden. Han emgående temaer: kontrasten mellem den kelig (hans skolekærlighed har svigtet ham), gør ubarmhjertigt grin med det farlige (hans blanke facade og det blakkede bag hotel­ og endelig sammenbidt sikker på, at han gangstere er altid komplet tåbelige), og han lets kulisser. Lewis’ figur i filmen er stadig aldrig mere bliver glad (han lover sig selv, beretter følelsesstærkt om kærligheden (af meget lig den fra hans tidligere film, men at han ikke mere vil have noget med piger og til også ubehageligt rørstrømsk). I sine brugt i en anden og bedre sammenhæng at gøre). Lewis’ karakteristik af den uhyg­ bedste film (»The Nutty Professor« og får den mening, selv om satiren i filmen geligt moder- og faderdominerede teenager »Three on a Couch«) er han fantasirig, oftest er for grov til at være virkelig mor­ er suveræn, vild og voldsom morskab. disciplineret og suveræn i sin komiske vi­ som. Mere spændende er filmen, fordi vi Herbert H. Heebert er følelsesmæssigt re­ sion. Der er en næsten ufattelig stor afstand her finder alle Lewis’ temaer i svøb. Som tarderet, kan i sig kun rumme én følelse ad fra den meget sikkert arbejdende komiker piccolo kæmper Lewis en fortvivlet kamp gangen og skifter brat fra én stemning til og instruktør vi i dag kender, tilbage til det mod tingene (de mange kufferter giver an­ en anden. Ligesom Jerry Lewis i senere grimasserende vanvid, der kendetegnede ledning til adskillig grimasseren og nogen film udvikler og afrunder og normaliserer Lewis’ tidlige film. komisk udfoldelse). I starten af filmen skal sin figur, gennemløber figuren i »The Jerry Lewis har tilbragt det meste af Lewis slæbe bagage ind for en ny gæst, og Ladies Man« for første gang i en Jerry sin tilværelse i den amerikanske show­ Lewis åbner, hvad han tror er bagagerum­ Lewis-film en psykologisk rimelig udvikling verden. Han er født den 16. marts 1926 met i bilen - en folkevogn. Og pligtskyldigst i retning af et normalt, ansvarligt menneske. (som Joseph Levitch), begge forældre var slæber han bilens motor ind. Her er begyn­ Meget vittigt skildres udviklingen, idet den noget i den amerikanske underholdnings­ delsen til komikerens årelange, væbnede pigehadende Herbert får plads på en pige­ industri (faderen sang i natklubber, mode­ neutralitetsforhold til biler, der som komisk skole uden at vide det, og kun på grund af ren underholdt musikalsk over en New rekvisit anvendes i alle Lewis’ film og næ­ de to både komiske og patetiske moderfigu­ York-radiostation), og som 5-årig debute­ sten altid i samme situation (ved lynhurtigt rer på pensionatet (spillet af Helen Traubel rede Jerry Lewis med at synge »Brother, at skifte mellem speeder og bremse får han og Kathleen Freeman - hun er for Lewis, Can You Spare a Dime« som led i et af bilen til at hoppe sært, men morskaben er hvad Margaret Dumont er for Groucho faderens underholdningsprogrammer.