SILKEBORG SLOT

VED EDV. EGEBERG

STEEN HASSELBALCHS FORLAG A-08~A~ SILKEBORG SLOT SILKEBORG S1OT VED ED V. EGEBERG

TREDIE DEL

gl..= ■•■■,..c ION!: «MC wiffic. «ag. MUM=11=0M=■0011■IMM-1111C MillIMEWEffiffiffilMEIMIG ...... =■■•••■11MOOMI■Offl ell..100•10I onnweffiffic

STEEN I/A55 EL BAL Cl/5 FORLAG irøsENHA v,v 1 9 2 4 Ved Udsendelsen af dette Bind — 3die og sidste Del af „Silkeborg Slot" - føler jeg Trang til endnu en Gang at takke. Først og fremmest Silkeborg By- raad, som har afholdt alle Udgifter ved Udgivelsen af hele Værket. Dernæst til „Den grevelige H jelmstjerne-Rosenkroneske Stiftelse" for den Understøttelse, den gennem flere Aar har ydet mig, de af Rigsarkivets og Landsarkivernes Funktionærer, som med deres Hjælpsomhed har staaet mig bi under Arbejdet, og endelig „Dansk historisk Fællesforening" for dens Hjælp ved Korrekturen.

EDV. EGEBERG.

HASSELBALCHS BOGTRYKKERI - KØBENHAVN SILKEBORG UNDER FISCHERNE

1660erne solgte Kronen Silkeborg Slot, Ladegaard og en Del Bøndergods m. I m. til Vinhandler Christian Fischer. Slottet sank derved fra at være Midt- punktet i et Len ned til at blive et Gods' Centrum. Selve Lenet gik over til at blive Amt og fik sit Midtpunkt forrykket, og dets Skriverstue blev omdøbt til Amtsstue. Dette omformede paa forskellig Vis Slottets Karakter, at det blev kun et Udsnit af Amtet og skiftede Herskab. Det nye Herskabs Syn paa Slot og Gods maatte nødvendigvis blive et andet end Lensmændenes. Disses Forhold til hine var ikke nær saa engt som Eje- rens. Den kongelige Lensmand var ganske vist Kronen ansvarlig for Lenet med dets Bønder og Bøndergods, dets Indtægter og Udgifter o. s. v. Hans adelige Underskrift paa Lensbrevet med dets mange forskellige Clausuler var jo en Slags Troskabsed til Kronen, et Tilsagn om en retsindig og forsvarlig Behandling af alle Forhold Lenet vedrørende. Hans Indtægt af dette: Genanten, var end- videre paa adskillige Punkter afhængig af den dygtige Styrelse af dette. Men alligevel blev den private Ejers Forhold til Godset et ganske andet end Be- styrerens. Hin havde sine Penge staaende i Gaard og Gods, og det gjaldt jo om, at den anbragte Sum gav en forsvarlig Rente, at der forelaa et godt Over- skud af Driften. Den private Ejer maatte selvfølgelig se med langt stærkere Interesse paa Forholdet mellem det, der indgik og udgik af Slottets Kasse, det Arbejde og den Egt, Bønderne ydede o. s. v., end Lensmanden gjorde det. Hans Velfærd, hans Fremgang i Formue o. s. v. var i langt højere Grad end Lens- mandens afhængig af dette. Denne havde som Regel sine Gaardes og Godsers Indtægter ved Siden af Lenets. Dette Privat-Ejerens enge Forhold til Ejendommen maatte iflg. Sagens Na- tur i mange Retninger gøre, at han saa Mennesker, Jord og Gods under en anden Synsvinkel, end Lensmanden gjorde det. Dette bør haves i Erindring under det, som nu skal fortælles om Silkeborg under Fischerne — et næsten halvhundredaarigt Forhold — for den retfærdige Bedømmelse af denne Slægt, som af og til kan synes at have en Del af den haarde Haands Skygge over sig. En anden Ting maa maaske ogsaa tages i Betragtning ved Fortællingen om denne Slægts Forhold til Silkeborg og i Sammenligningen mellem dette og Lens- mændenes. Disse var omtrent alle af gammel dansk Adel. Og den danske Adel var paa den Tid, Silkeborg var Len — trods dens let paaviselige Fejl og Mangler - Kirurg sikkert har slaaet sig ned i Skanderborg, fordi Hoffet ofte blev forlagt Folkets Topskud, eller Blomst. Gennem Tradition, Slægtsarv, Dannelse og Op- hertil. Og at det turde være højst sandsynligt, at baade Frederik IL og Chri- stian IV. med Familie har dragelse. Fischerne var af borgerlig og tysk Afstamning. Vi ved saa at sige benyttet Thomas Fischers Læ- intet om, hvorledes disse stod i Mandjævningen, naar det gælder de ovenomtalte gehjælp.- adelige Fortrin, men det kunde jo være, at Fischerslægten — trods sin let paa- Thomas F. døde 1629 i viselige Dygtighed — her led af forskellig Brist, som det var tilgiveligt, at Skanderborg. Han havde iflg. den var udsat for at blotte, da den kom til at arbejde med det erhvervede Gods, Stamtavlerne 8 Børn, som alle og det gjaldt om at gøre dette til et saa godt Aktiv som muligt. senere — bl. a. ved Skiftet ef- Vi vil sikkert handle retfærdigt ved, under Læsningen af det følgende, at tage ter Christian Fischer — vil faa disse Hensyn og huske paa, at det er en fremadstræbende borgerlig Slægt, der en nærmere Omtale. nu sidder paa Silkeborg. — Vi holder os foreløbig — Stamfaderen til den danske Gren af Fischer-Slægten hed Thomas Clemen- til Christian F. sen Fischer. En Slægtstavle siger om ham, at han var født i Kønigsberg 1583 Hvor og naar denne er født „lærde Chirurgien i Frankfurt ved Oder. Siden nedsat i Skanderborg." Hvor vides ikke. Men rimeligvis vidt Th. F's kirurgiske Kundskaber har strakt sig, hvad han lærte i Frankfurt, er han kommen til Verden i og hvor højt han hævede sig i Dygtighed over sine danske Kollegaer, Bart- Skanderborg. Slægtstraditio- skærerne, der i Reglen savnede al Forbindelse med det medicinske Fakultet i nen vil vide, at Christian IV. København, og hvis eneste kirurgiske Arbejde bestod i at bruge Ladejærnet - under et af sine Ophold paa ja, det vides ikke. Slottet der har ansat Christian Et Minde om hans Lægevirksomhed er dog bevaret: Det Etui, hvori han opbe- F. i sin Vinkælder. Hvis dette varede sine kirurgiske Instrumenter. Det er et smukt Læderhylster, som i den har noget paa sig, da kan man øverste Ende, paa Laaget, bærer den gamle Læges Vaaben — indgraveret i en vel heraf slutte, at Kongen Sølvplade — med en Fisker-Bredde og en Havfrue, og som endnu skal føres har været Lægen bevaagen og af Familien i Tyskland, om hvilken der løvrigt intet vides. For ca. 100 Aar vist dette ved at tage sig af siden forespurgtes angaaende Slægten i Kønigsberg, men det viste sig, at den hans Søn. Og dernæst forkla- Kirkebog, som her maatte kunne have givet Oplysning, var tilintetgjort. Hos rer denne Ansættelse, at Chri- Fuldmægtig i Justitsministeriet, cand. jur. Johan Fischer, opbevares med smuk stian Fischers Liv — i al Fald Omhu og Nænsomhed en Del skrevne Familie-Traditioner. 1 disse — som en stor Del af dette — bevæ- med stor Beredvillighed har været overladt mig til Gennemsyn — gættes der paa, gede sig mellem Vintønder og at Thomas Fischer, hvis „Profession var egentlig Chirurgi," kan være indkaldt Vinflasker; og endelig, at han her i Riget af Frederik Il., men ogsaa paa, at „han eller hans Forfædre i•de derved er kommen til at staa trfiben Religions Krigs Tider vare „fordreven", men det er „ikke tilforladelig i et nærmere Forhold til Kon- eller bevislig." Ligeledes formoder samme skriftlige Overlevering, at Thomas P' gerne og derigennem blevet In- F. maaske kan være i Familie med „den i Historien Kejserlig General Fischer dehaver af den Tillid, disse over hvilken i en vis Kirke i Tyskland endnu skal staa et berømmelig og cou- viste ham ved at lade ham fo- rieux Epitaphium." Etuiet er altsaa egentlig den eneste paalidelige Overle- retage Vinindkøb til sig, ud- vering om den gamle tyske Kirurg. Og det er da ogsaa med stor Pietet bevaret mærke ham ved Udnævnelse T homo s risaber. u I. og har gaaet Slægten op, yderligere smykket med Sølvplader paa Siderne af J til „kongelig Mundskænk" og beære ham — med at gøre Laan hos ham. de forskellige Fischere, i hvis Eje det har befundet sig. For Tiden bevares det Kongen — baade Christian IV. og Frederik III. — købte megen Vin hos af ovenomtalte cand. jur. Johan Fischer. Christian F., som havde Forretning i Glfickstadt, og vel senere ogsaa i København. En Gætning, som jeg og ikke Traditionen opstiller, er den, at den gamle Men Betalingen var nok ikke altid kontant, vel sagtens sjældent. Og Vinregninger- 10 11 ne svulmede op. Og dertil ydede han saa yderligere Kong Frederik III. Laan. Slægtstavlen taler om „den Forstrækning han 1658" — altsaa i de svære Krigs- udlevere til nogen uden vor specielle Befaling. Men naar vi med v,,r. Hofstat er aar — „gjorde Kronen og Kongen". Om Chr. F. med glad Sind er gaaet ind der, skal han indordne og rette sig efter vor og vor Overskænks Ordre eller paa disse „Forstrækninger" er vel et stort SpØrgsmaal. Men det har sikkert hvem der ellers i dennes Fraværelse har Kommando i Kælderen. Naar vi afsen- ikke været let for ham at undslaa sig, hvor det gjaldt en saa hØjtstaaende der ham til Rhinfloden at gøre Indkøb til vor Hofstat, eller sender ham bort Kunde. Og maaske har samme Kunde haft en Følelse af, at der behøvedes Pla- i Følge Befaling, skal han paa det nøjeste aftale Prisen for Vinene og se hen til, at disse vedbliver (?) at være rene og uforfalskede, og efter al Evne lydigt ster paa de Saar, Laanene efterleve vor Instruktion og Befaling, som vi i den Hensigt tildeler ham, og slog Vinhandleren, og ydet lidt endvidere vise sig saaledes, som det vel anstaar og sømmer sig en ærlig og tro Støtte for hans Taalmodighed Vinskænk og Tjener. For denne hans tro Tjeneste vil vi naadigst forunde ham som Kreditor. Fra 1650 haves Pension til Løn aarlig 60 Rdlr. in specie, men til maanedlige Kostpenge 6 Rdlr. i al Fald en kongelig Skrivel- in specie, samt en Hofklædning og lade den retmæssig udbetale ved vor Omslags- se, som kan pege i den Ret- Forvalter (?) fremdeles ogsaa betale de Materialier, som han har nødig til An- ning. Slægten bevarer fra stikning af Vinen og til Bevarelse af Fadene ved Vidjer og Baand, og endvidere, dette Aar en fornyet Udnæv- naar han har dermed at gøre, lønner en Karl i den Tid og ikke længere. Ligesom nelse af Christian F. til konge- han saa ogsaa, naar vi befinder os i Glfickstadt med vor Hofstat, skal have frit lig Mundskænk. Den er affat- Bord, og vi vil beskytte ham i hans tro Tjeneste. Tilkendegivet under vort konge- tet paa Tysk, i et Sprog og gelige Haandtegn og sekrete Segl, paa vort Slot. København d. 2. November Anno med en Stavemaade, som er 1650. Frederich." ret forskellig fra den, vi ken- Fra samme Aar haves en kongelig Skrivelse til en eller anden kongelig Em- der fra moderne Tysk. Dens bedsmand i Frederik III.s sydlige Besiddelser — der opgives hverken Mandens Indhold er imidlertid, oversat eller Landsdelens Navn — som ønsker, at en større Vinsending maa forhjelpes paa Dansk, væsentlig dette: toldfrit gennem Landsdelen og som tillige viser, hvor store Indførsler af Rhinsk- „Vi Frederik III. af Guds vin Christian Fischer sattes i Spidsen for. Ogsaa denne Skrivelse er — selvføl- Naade Konge til Danmark gelig — udstedt paa Tysk. I Oversættelse siger den følgende: Norge, de Venders og Gothers, „Friederich den Tredie af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Hertug . til Slesvig Holsten, Venders og Gothers o. s. v. Stormarn og Ditmarsken, Vor naadigste synderlige Velvillie tilforn; ædle og mandhaftige gode Ven. Greve til Oldenborg og Del- Da vi forhen (?) aarlig have ladet hidskikke Fire og Tyve Toldfade Rhinskvin og ydermere som Hertug til Hollstein, tolv andre, til Brug for vor Glfickstadske Kongelig Mundskænk Christian Fischer. menhorst kundgør hermed, at Hofholdning, som ogsaa hidindtil er bleven ydet salig vor Hr. Fader, glorvær- vi igen har ansat og antaget vor i Gud hvilende Hr. Faders — kristelig Ihukommelse — forhenværende Vin- digste Hukommelse, og Os, og ikke er bleven nægtet, Saa have vi ogsaa derfor skænk Christian Fischer foreløbigt paa et Aar som vor Mundskank og Tjener. Men for dette Aar givet vor forrige Vinskænk og kære tro Christian Fischer tommis- endvidere naadigst forunde (vi) ham paa Grund af omtalte hans tro tindrdanigste sion og Fuldmagt, idet vi ogsaa fremdeles tænker naadigt og velvilligst paa eder, Tjeneste Fortsættelsen af hans af os opnaaede Bestalling og fornemlig betror at I ville lade ovennævnte Tolv Toldfade, ikke mindre nu end forhen, gaa og ham Opsynet med vor Vinkælder paa vort Hus Gl6cksburg, ligesom vi, naar passere gennem de Byer, hvor I har at commandere, fri og ubesværet af alle Rhinske Vine ved Rhinstrømmen og ellers (og andetsteds) skal indkøbes til vor licenter, samt til Forsendelsen saa vidt muligt lade al Hjælp og Befordring dertil Hofstat, ville ansætte ham hertil. Gøre Vi ogsaa dette hermed og i Kraft af udvise. Dette skulde vi være villig at være jer erkendtlig med stadig kongelig Huld og Naade, hvilken vi ogsaa forØvrigt forsikrer eder. Givet paa vort kongelige Slot dette, saaledes at samme fremdeles os tro og huld forstaar vort Gavn og Bed- r a. ste, og efter yderste Evne forhindrer og afvender Skade og Forringelse. Isærde- i København d. 30. Augusti 1650. Friederich." Hvor langt de uafgjorte pengelige Mellemværender mellem Kongen og Vin- leshed have godt Opsyn med vor Vinkælder paa vort Hus Glücksburg, paafylde handleren gaar tilbage, ved jeg ikke, men i 1651 betroes de i al Fald til Papiret. og aftappe Vinene i rette Tid og se til, at de paa bedste Maade conserveres, og Fra dette Aar foreligger en Regning fra Christian F. til Kongen. Denne anviser al Fadene blive vel tilsete og ombundne, heller ikke lader det ringeste deraf 12 13 ham da til Udbetaling paa Ribe Toldsted 5118 Rdlr. „(in specie 3 ort 18 Sk.)". Vinhandleren har dog ikke faaet sine Penge det Aar, thi atter i 1652 foreligger — Hvorledes Forhistorien for Overdragelsen af Silkeborg til Christian F. fra Kongen en Anvisning til Mogens Sehested') paa den samme Sum „udaff tolden har formet sig, vides imidlertid ikke. Men vi ved i al Fald, at Kongen rykker ud i vor KiØbstad Ribe." Maaske har Chr. F. da faaet Dækning. 11653 dukker en ny med Silkeborg og tilliggende Gods i Silkeborg Amt. I den foran omtalte Arvesag Regning fra Chr. F. op. Paa 4007 Rdlr. Beløbet anvises ham til Udbetaling opgives den kongelige Tilskødning at være foregaaet paa fire forskelige Tids- hos Steen Bilde,) „af indkommen Øxentold i vor Kiøbstad Colding." I 1654 faar punkter: 21. December 1661, 4. Juli 1663, 19. August 1664 og 24. November samme samme Steen B Ordre til „aff toldkisten" i Kolding, „naar den nu martio fØrstk. Aar. „Kronens Skøder" indeholder imidlertid kun to Overdragelser, og vi holder worder obnet" at udbetale 1649 Rdlr.,, for Rhinskwiin, som han (Fischer) til os til denne Kilde. Her opgives for 1661 følgende: woris hoffholdnings fornødenhed lefueret haffuer." Og der tilføjes, at derom „i Vradts H. Temb S. Virchland 6 Gaarde, Skov til 300 Svins Olden, i Temb Kisten kan taale det, da var det rart, om Chr. F. kunde faa betalt andre „Induis- 4 G. 1 Hus, Skov til 100 Svins Olden, i Tømmerby 3 G., i Fougstrup 2 G., I Hus. finger som derudi tilforn kand være sked." Chr. F. skal, indtil Dækning fore- Skov til Fougstrup under Silkeborg, i Hiordtsballe 2 G. med tilhørende Skov, i ligger, have 6 pCt. af sit Tilgodehavende. Sebstrup 4 G. Gaarden Brandt, Byeskov, Løegagger, Giedtsøe, Rudstrup, Tol- Samme Aar befales Steen Bilde af samme Kiste at udrede „foruden den han- strup, Snede, Askløf, Loudal og Hedegaard, alle undtagen den sidste med tilhø- nem tilforn giorde afsignation (1) 3746 Rdlr." for fransk Vin, „som hand till rende Skov eller Skovspart, hvoriblandt 1 Skov paa 160, 2 paa 150 og 1 paa voris hoffholdnings fornødenhed lefueriet haffer — — noch (i) 3706 Rdlr. for 140 Svins Olden, Hiedts H. i Balle S. Gaarden Kirchgaard, som tillige svarer af Rhinskviin, som band till vores Wiinskienck i vor KiØbstad KiØbenhafn leveritt Slodts Jord imellem Kiersgaard Hede, Østerbording og Hunding Dalsmarch haffuer." Ogsaa her paabydes det, at hvis der ikke er Penge i Kisten, skal Chr. (Hvinningdal), Kiersgaard Mølle, 1 Hus, i Hundindal 2 G., 1 Gh. og 1 Stk. Jord F. nyde de sædvanlige 6 pCt. af Gælden. Endelig foreligger der kongelig Brev af med en liden Toft ved Hundingdals Møllebro, Kiersgaard og Hundingdals Skov, 1655 til Kolding Toldsted om at lade Chr. F. faa de Penge, som er samlet i Told- i Østerbording 3 G. Kronens Andel af Øster Borring Skov, Gaardene Vester kassen, siden den ved sidste philippi jakobi (Iste Maj) blev aabnet. Borring og Ofvergaard, i Balle 9 G., hvoriblandt Annexgaarden, 1 Bol, 3 Huse, 1 Senere har Chr. F. faaet Anvisninger paa Udbetaling fra „Sands, Forrumbs, Stk. Jord ved Balle Kirke Afg., alle Balle Mænd svare af Balle Kro, Skov til Droebachs og Suinsunds" Toldsteder i Norge. Balle By, Gaarden Vester Kieldstrup, 1 Stk. Jord og Eng ved Gubsøe, Jordstyk- Det er ikke saa lige til af Chr. F.s Rykkerbreve og de kongelige Anvisninger ket Bellerup ved Gubsøe, 2 Aalekister, Skov, i Giødvad S. og By 8 G., 3 Huse, at faa Rede paa de to Herrers Mellemværende i det hele taget: hvad der skyldes Kronens Andel af Giødvad Skov til 100 Svins Olden i Øster Kieldstrup 1 Jord- Vinforbrug eller direkte Laan, hvor ofte Krævebrevene har frugtet, hvor stor egen G., 1 Afg. (Herligheden af) 1 Fæsteg., i Resendal 1 Jordegen G. som tillige Skylden paa de forskellige Tidspunkter var o. s. v. Kun et ser man, at Chr. F. svarer af Resenbro en Afg. (af den forbrudte Lod) Svostrup S. i Nebbel 4 G., har forsynet Hoffet med en Masse Vin. 3 Huse, i Dalsgaard 2 G., i Svostrup 2 G., hvoriblandt Annexgaarden, 4 Huse Det er forstaaeligt, om Vinskænken af og til har været lidt ængstelig for sine i Borup 3 G., 2 Steder, 4 Huse, i Grauballe 6 G., 2 Huse, 1 liden Have, 5 smaa Stk. Penge og i den Anledning set sig om efter noget Jordegods som Ekvivalent for Jord, Svostrup Skov til 300 Svins Olden, Asmildgaard 2 G. 2. Huse, Alling Gaard, Rigsdalerne Og det kan formentlig ogsaa betragtes som sandsynligt, at han, som tillige svarer af 1 Bol, Alling Mølle, der har Afslag, Skov til Asmild- og Al- som jo saa at sige var født i Silkeborgegnen og vel har haft gammel Kærlighed linggaarde til 400 Svins Olden, i Tvilumb Birk og S. Stedet Guerøm (Godrum) til denne, maaske gennem længere Tid har set hen til Silkeborg Slot som Beta- Skorup S. i Løngbye 4 G., hvoraf en har Afslag, I Sted, 1 Hus, i Farre 9 Jordegne ling for Vin og Tilbagebetaling af Laan. Det er vel ret rimeligt, at han ogsaa G., 1 Hus, der ligger paa en af disse Gs. Grund, 3 Gh., 2 Fæsteg. og Ejendommene har vendt Majestætens Øjne den Vej. Beitrup, 1 lidet Hus, Skov, i Alling 1 jordegen Gaard, i Schaarup S. og By 4 G. Liusgaard H. Grønbæk S. og By 6 G., 6 Gh., i Ries 1 (eneste G.) med tilhørende Skov, i Ilder 11 G., 1 Sted, 4 Huse, Skov til 120 Svins Olden, i Ans 5 G., I Afg. af I) Mogens Sehested (1598-1657) til Holmgaard, Mullerup og Nørager. Hos Ans Kroer, Kronens Andel af Skoven, Ans Hørtoft, Gaarden Nanderup, i Brørup Holger Rosenkrans, studerede ved mange fremmede Universiteter. Meget berejst. Senere 1627-29 (Braa) 2 G. Halvparten af Brørup Aalegaard, i Roe 2 G., 1 Hus, fremdeles Kro- Hofjunker og Kammertjener. Ledsagede Kongen til Wismar, hvor en Kugle tog hans nens Andel af Korntienden af Temb S., Vrads H., af Balle, Giødvad og Suostrup højre Arm. Derefter forlenet med Københavns Slot, Skive, Bøvling, Riberhus. Krigs- kommiser i 1638, 1640 Løjtnant ved Mogens Armfeldts Kompagni. Under Krigen 1644 S. S. i Hiedts H. af Grønbech S., i Liusgaard H., af Sporup og Schorup S. S., Landkommisster. 1653 bragt i Forslag som Rigsrand, blev det dog ikke. i Giern H. Provstekorn og Lam af Sporup og Skaarup Kirker, Kirkekorn af 2 mange Steen Bilder. Sandsynligvis er dette Steen Henriksen Bilde til Tirsbæk )(ved Der Arv er Temb, Giødvad, Svostrup, Sporup, Schaarup og Grønbech Kirker, Præstegæsteri 1674), Skaføgnerd (1647), Ærø. Død 1686. af Præsterne i Gigldvad og Schaarup, samt Kronens Andel af Kvægtiende at 14 15

Temb, Balle, Giødvad, Suostrup, Grønbech, Sporup og Schaarup S. S. (Hartkorn: og Lille Brud (Hartk. 261/2 Td.) samt Bygningerne tilliggende Godset 918 Tdr. 1 Skp. a 50 Rdlr. Td. og Skovene 91 Tdr. 1 Skp. 22/3 Fjk. a 60 lighed, Færgehus og Her- fremdeles det underliggende Søndergods: i Giern Herred, Rdlr Td.) med adelig Frihed og Jagten paa Smaavildt — for 513781/2 Rdlr. 1 Ort Lenne Sogn Horup 5 Gaarde, 5 Gadehuse, hvoraf den ene med Enghave, med Skov, i Schiel- fra Mortensdag 1661 at regne. Tilbagekøbsret og Forkøbsret forbeholdt uden lerup 1 jordegen G. 2 G. en Afgift, som Schiellerup Mænd svare af Torup Mark Erstatning for Forbedring. 1 G., 3 Gh., hvoraf 1 ved Resenbro og I tillige svarer af 1 Stk. Eng At Chr. F. straks og kraftigt har taget fat paa Udnyttelsen af det erhvervede ved Resen- brou, med Skov til. (I Tem Sogn) Virchlang Skov (Hkt. 20 Tdr. 5 Skp. 2 Gods og de tilliggende Skove, er der sikkert ikke Tvivl om, og alene Oldensvinene 3 , Fjdk.., som ikke blev medregnet i det tidligere Skøde til Chr. Fischer paa Grund af Jorde- maa have givet ham en god Indtægt. Fra 1662-63 har vi saaledes en Opgivelse bogens Ulæselighed); i Leone 1 jordegen G., som bruges af Præsten, der tillige af Svinetallet i en Række af de Skove, Chr. F. havde Ret til at drive Svin ind i. svarer af Sminge Aalegaard, som er øde, 1 Fæste Gaard, 1 Fæsteboel, 2 Huse, Der nævnes: „Roballe skouff (40 Svin) — mellem Laven og Mollerup — Hølund hvoraf det ene med en Plads, med Skov, i Mollerup I jordegen Ci., 1 jordegen schouff (65) Lild brud (80) Horup S. (350) Kongens Part af Skiellerup S. (60) Bol, 3 Fæstegaarde, en Afgift, som alle Mollerup Mænd undtagen 1 svare af Borup Sielff Eier (30) Laven S. (60) Lennoe S. K. M. Anpart (50) Sielff Eier (100) (Bjarup) Mark, 1 Hus, som giver Arbejdspenge, med Skov, i Lafvind 4 G., 1 Ga- Cannich S. (150) K. M. Anpart af Mollerup S. (30) Sielf Eier (345) Canniche- dehus, med Skov, I Hus, i Thvillum Birk, Schaarup S. Grølsted I1 G., skouff och Ennemercher (30) o. s. v." som alle have Afkortning; Hiedts H., Sinding S. 1 jordegen G. 12 Fæste G. 1 Hus en aarlig Men han har da ogsaa forsøgt at skaffe sig lidt mere Flæsk end det, Skødet Afg., der svares af 2 Mænd i Sinding, 1 i Hviddingdal (Hvindingd.) 1 i Krage- gav ham Ret til. Virklund Skov har han faaet af „24 Uvillige Mænd taxeret och lund, 1 i Bording, 1 i Ebstrup og 4 i Borup 1 Gh. paa Sinding Gade, i Sejling Sadt for 800 Suins Olden, Och Samme skouff Christian Fischer at Være skiødet S. og By 3 jordegen G. (hvoraf den ene, som kaldes Eschisgaard bestaar af 2 ichun for 300 Suins Olden, Saa hans Kong. Mayst. er i samme schou endnu be- Gaardsparter, som tilsammen udgør en Helgaard) 3 jordegne Halvg., 3 Fæste- rettiget och haffuer beholden 500 Suins Olden huilche Oldengield Fiskers Fuld- gaarde, Bondeskylden af I Gaard, med Skov, i Ebstrup 2 Gaarde, hvoraf den ene mægtige haffuer Sig til berettiget och Annammet Som nu igien haffues aff han- tillige svarer en aarlig Afg. i Steden for at deltage med Borup Mænd i den oven- nomb at fordre for Anno 1662." nævnte Afgift, 1 Hus, der tillige svarer af noget Jord, 3 Afgifter med Skov, i Chr. F.s Fuldmægtig (Daniel F.?) har altsaa gjort sine Fingre lidt for brede Funder S. og By 14 Gaarde, 8 Huse, hvoraf I tillige svarer af 1 Stk. Jord ved og taget Oldengæld af 500 Svin, der var Kongens Skatteobjekt. Funderholmb, med Skov, Gaarden Abildschouf og Mueslund. ved Funder Kirke 2 Formodentlig har den ovennævnte store Sum ikke givet Chr. F. fuld Dæk- Gaarde, hvoraf den ene er Annexgaarden (den jordegne Gaard) Tollund, som ning, og maaske er der ogsaa i de efterfølgende Aar løbet en hel Del ny Vingæld tillige svarer en Afg. i Steden for at deltage med Borup Mænd i den før omtalte og Laan paa, thi i 1664 er Kongens Skyld til Vinhandleren 32441 Rdlr. 22 Sk., Afg.; i Giern H. og S., Ellerup 7 Gaarde, 1 Bol, 1 Hus, en Afg., som 5 Bønder og denne andrager da „Rigens Skatmester", at han vil tale hans Sag hos Kon- svare af Borrids Jord; i Vrads H., S. og By 4 Halvgaarde (Gaarden) Ansøegaard gen, saa han kan faa sine Penge. Det hedder i dette Brev bl. a., højlydt klagende: og Ansøe Mølle; Kronens Andel af Korntienden af Sejling (heraf nyder Præsten „— — at jeg fadtige Karl som sidder udj stoer Widtløftighed och er kommen fra aarlig en Del). Funder, Lenne og Giern Sogne (af de to sidste nyder Chr. Fischer ald min Credit och Welferth modte bliffue til min betalning forhiolpen endten kun en Del) Kronens Andel af Korntienden af Seiling, Funder og Lenne samt det med Penge eller och med Jordegods udj Silcheborrig Ampt saasom Ladegaarden tiloversblevne (obrige) af Giern Sogn, Provstekorn og Lam af Lenne, Schorup og eller huad Andet godtz hans kg. Ma. mig Naadigst wil beuilge, Eftersom jeg for Giern Kirker, Kirkehavre af Lenne Kirker, Præstegæsteri af Præsten i Seiling 2 Aar En dehl Jordegodtz udj betalning i forn. Silcheborg Ampt hafr bekommet." (Hartkorn i alt 628 Tdr. 1 Skp. 1 Fjk. 32 /3 Alb. a 50 Rdlr. Td.) — for: 32441 Y2 Det ser ud, som om Chr. F. virkelig har været i stærk Bekneb. Dog kan det Rdlr. 22 Sk., hvori Bygningerne er satte til 1034 Rdlr. 46 Sk., at regne fra 1. vel nok fastslaas, at en Ansøgning, der gaar paa den Melodi, i Reglen maler Maj 1664. Eftersom der ved Godsets Beregning er godtgjort Chr. Fischer 23 Trangen med for stærke Farver. Tdr. Rug, Byg og Malt som Vederlag for det, Kongen har lagt til nogle Præster Kongen forbarmer sig imidlertid atter over den Mand, der har sat saa megen i Silkeborg Amt, skal han aarlig svare Præsten i Leone 5 Tdr. Rug og 71/2 Tdr. god Vin paa hans Bord og givet ham stor og lang Kredit. Ch.r F. faar til Dækning Byg, Præsten i Tern 21/2 Tdr. Rug og 3 Tdr. Malt, Præsten i Seiling 5 Tdr. Rug. Skøde paa en hel Del mere Silkeborg Gods, Skov, Korntiende m. m. I et Skøde af Tilbagekøbsret til det samlede Gods forbeholdt. 19. August 166.1 hedder det efter „Kronens Skøder." Man lægger Mærke til, at der i Skødets Begyndelse tales om Chr. F.s Fæller. „Christian Fischer Vinskænk i Glfickstadt og hans Fæller faa: Silkeborg Slot Hvem disse er, ved jeg ikke. Maaske har ogsaa andre end Chr. F. faaet i Silke- og Ladcgaard med Ager, Eng og Skove nemlig Roballeschouf, Høelundschouf (?) borg udlagt Værdi for deres Tilgodehavende. Maaske Brødrene Daniel og Ma- 16 17 thias har været medinteresserede. I Matrikulen af 1664 staar i Rubrikken, som indeholder „Propritæriuserne", den førstes Navn ud tor Gods i Linaa, Haarup og — — Slottets Bygninger har sikkert været i en ret maadelig Forfatning d.1 Skellerup, Mathias F. for noget af det, der var indkøbt i Laven og Mollerup. Chr F. modtog dem. Hvorledes de saa ud, foreligger der ikke nogen længere Maaske ogsaa Laurs Kristoffersen — gift med en Datter af Clemen Fischer, Udtalelse om. De gik jo ikke denne Gang fra Lensmand til Lensmand under Skanderborg: Anna Clemensdatter Fischer, og som vi senere kommer til disses Ansvar for Tilstandene, med adeligt Syn paa Tingene, Bonden:c\ n. In- at omtale — som i 1664 forekommer som Ejer af Vesterkejlstrup har været ventarielister, kritiske Antegninger i Lensregnskabet o. s. v. Har Chr. F. eller en af Køberne. Men disse Ejendomme, der her er Tale om, vejer saa saare lidt hans Skriver og Ridefoged gjort Antegnelser her, da er de sikkert forlængst for- i Sammenligning med Chr. F.s mægtige Arealer. Han maa betragtes som Ho- svundet i Tidens store opslugende Papirkurv. Overtagelsen af Slottet ligger jo tre smaa Aarhundreder tilbage. Af enkelte Ting, samlede fra forskellige vedejeren, den egentlige Besidder af Silkeborg Slot og Gods, det mægtige Jord- Sider, vil man maaske dog kunne faa et lille Begreb om Slottets daværende Ud- tilliggende, de store Skove m. ni., som købes for et lille Hundredtusind Rdlr. seende. Det vil sikkert kunne forudsættes, at Vinhandleren har ladet det store Man maa her erindre, at Pengenes Værdi var da langt større end nu. Værdien Stenhus fortsætte sin Nedsynken, opgivet det som Beboelse og brugt Resterne af det Omfang Gods og Jord, Chr. F. fik, vilde nu gaa op i mange Millioner. Naa af dets Mur og Tegl, Tømmer og Bly til at lappe paa Borg- og Staldgaardens — Jordens og Skovenes Værdi i 1923 er jo da ogsaa mange Gange større, end Bygninger med. At han tillige har haft anden Bygning at lappe paa, fremgaar de var i 1660erne. af en kongelig Tilladelse af 1663, hvori det hedder, at „vores Vinschench maa Af Hartkorn i Silkeborg Amt havde Chr. F. alt i alt 1404 Tdr. Han var her effter hands underdan. ansøgning och begiering niude oc bekomme saa mange langt den største Hartkornsejer. Af en Liste af 1688 over andre Hartkornsejere af de gamble Muursteen som der for vort Slot Skanderborg af dend nedfalden i samme Amt ses, at kun en enkelt kommer op mod ham. Det er den tidligere om- ladegaard findis, som hand deraff imod betalling nemblig otte Slette Rdrl. hver talte Borgmester Mads Poulsen, Randers, som sidder inde med 787 Tdr. Derefter Tusinde, begierendis er til at lade hans gaard der sammesteds med reparere." kommer Aunsbjerg Gods med 430 Tdr., Palstrup med 358. De øvrige er langt Chr. F. har altsaa ogsaa ejet Gaard i Skanderborg. Kan hænde det er Faderens, længere nede. Og det ses ogsaa, at han fik det hele med alle Herligheder — han har overtaget eller købt, og som nu maaske beboes af Slægten i samme By. naar undtages den i Skødet omtalte Indskrænkning i Jagtretten — „med Ejen- Clemen og Anna F., hvilken sidste var gift med Præsten Niels Pedersen, eller af dom, Bygninger, Huse, Landgilde, Stedsmaal, Sigt og Sagefald, Ægt og Ar- Laurids Christoffersen, Præstens Svigersøn og da Herredsskriver i Skanderborg bejde, visse og uvisse Indkomster, Rente og rette Tilliggende være sig af Ager, Eng, Birk og Hjelmslev Herred. Skov, Mark, Krat, Hede, Kjær, Moser, Fiskevand, Torvegroft, Lyngslet, vaadt og En Undvigelse fra Slottets Fængsel — der endnu fandtes i de tilhagestaa- tørt inden Markskjel og udenfor —" som det hedder i den alm. brugte Salgsformel. ende Kældere under Stenhuset — i 1669 kaster et lille Lysglimt ind over Slot- Det vil selvfølgelig føre for vidt her at nævne alle de Fischerske Fæstere det tets Bygninger og nærmeste Omgivelser i dette Aar. mægtige Gods over og det Hartkorn, hver Gaard eller Boel havde. Jeg maa her Laurids Fogh i Farre, Gaardmand, Sognefoged og Sandemand ble iflg. indskrænke mig til at notere den Fischerske Ejendom i Sognet, hvori Slottet laa, Tingbøgerne forgivet af sin Hustru Karen Christensdatter og hendes Elsker I.inaa Sogn. I dette ejede Chr. Fischer 164 Tdr Hartkorn, den aldeles over- Rasmus Pedersen — en meget tragisk og spændende Historie. De to Forbrydere vejende Del. De øvrige Hartkornsejere var Hofskrædderen Andreas Siøbøtcher sattes fast i Fangehullet paa Silkeborg. Dettes uhyggelige Inventar er ogsaa med Møllens 25 Tdr., Aarhus Kapitel med 64 — særlig i Linaa og Mollerup — I Chr. F.s Tid i forsvarlig Orden. Under Sagens Gang vidner „Anders Jensen Officersgaarden i den sidste By med 91/2 og Jens Vorm i Linaa med 11 Tdr. Hvolbech, tiendes paa Silkeborg" — hvor det gælder Chr. F.s Omkostninger Slottets nærmeste Naboer var altsaa Mølle, Kro og fire Huse. De to første ved Fængslingen — at Rasmus P. „var heftet med Bolt om begge Benene och ejedes altsaa paa dette Tidspunkt af Hofskrædderen, som vi under Om- En stor tych Jeren Ring udenfor fellingerne paa Same Bolt och loes (Laasj for talen af Mølle og Kro og andetsteds vil komme til at beskæftige os med. De fire Sampt en tych Jeren lenche om Bolten imellem begi — hvor det lyder af Silke- Huse, tilhørte Chr. F. Og de rummede nu som i Lenstiden fire Haandværkere. borg-Jysk dette „begi" — Benene och Siden En sterch Krampe slagen fast udj 1658 hed Beboerne Niels Glarmester, som svarede af det „Husz, hand iboer och En stolpe, der foruden haffuer verrit forwarrit med Haand Knude och Lues for alf Teygelgordtz Haffue der Ligger 1 Mark Huspenge og 71A dagsz Gierning," och werret forsiunet med Wagt nat och Dag." Hans Tømmermand — for Hus og Have 111/2 Dags Gærning — Rasmus Rem- Trods den forsvarlige „Inbinding" er Rasmus P. alligevel kommen løs „------snider — 1 Mark Huspenge og 71/2 Dags Gærning og Jørgen Badskær — 1 paa skiellembs wis udkommen och brechitt baade fensel och Jeren i dag fjorten Mark Huspenge. De to sidste Huse siges at være „øde". Lad mig her tilføje, 'dag om Aftenen mellem klochen 4 och sex hedder det i Tingbogen. Skønt at Kroen i 1667 købtes af Chr. F. der for hans „tilt feyebringelse" udloves „en Aars Landgild" fri aff en Gaard

Silkeborg Slot. IH. 18

enten han kand være Kongens, Adellens geistligheden ellers andens tiener" til- vejebringes han ikke. Karen Christensdatter forsøger at undvige, men det lyk- Ogsaa „Hangen" ved Slottet hører vi i Forbigaaende Tale om, og Ladegaar- kes ikke, hun indfanges igen og bliver henrettet. I Tingbogens Beretning om dens Udbedring nævnes. Det drejer sig i 1669 om en Del Langhalm at tække denne mislykkede Flugt gives i' Forbigaaende det ovenomtalte lille Indblik 1 Slottets Udseende paa dette Tidspunkt. den med. Denne Langhalms-Historie faar Tinget iovrigt Lejlighed til at tærske Langhalm paa. Vi vil senere under Gennemgangen af Chr. F.s Strid med Bøn- Niels Nielsen af Balle, tjenende paa Silkeborg, har haft ondt af det for derne faa Anledning til at høre Plejelslagene. Karen og vil hjælpe hende ud. Han tiltales for, at „hand den henrettede Fange — — Det er selvfølgelig ikke blot Slottets Bygninger, Mundskænken ofrer — — om Nattetide skal haffue ledttsagett udaff Straffhuset och fdrsadt hende sin Opmærksomhed. Det kunde jo være hyggeligt for ham selv og nyttigt for udj borgergaarden." Og det oplyses ikke blot, at han har lukket hende ud af Fæ og Avl at være i Læ for Storm og Regn, men vigtigere var det dog at faa Hullet, men „at da hun kom til Vandporten" — sagtens den i Muren mellem god Gang og Drift i Godset. Og vi ser, som allerede sagt, ogsaa, at Chr. F. Borgegaarden og „Det store Stenhus" — „da toed hand porten op for hende og straks tager fat her. Men inden jeg gaar over til at omtale de Vanskeligheder, toed hende gaa giennem ad Borgegaarden og siden fuldtes med hende gien- som Christian F. herved kom ind i, og som hans Efterfølgere paa Silkeborg ogsaa nem de andre Porte opad Broen til Møllen ad och gich hand ad Ladegarrden til sin Seng." fik at drages med, kan det være formaalstjenligt at kaste et Blik ud over det Bondeland, som omgav Slottet, og som jo var Marken, af hvilken Fischerne Man ser, at det hele fandtes og laa for hinanden som i Lenstiden: Stenhus, skulde tage den Afgrøde, der var Renterne af de Penge, der stak i Slot og Gods. Borgegaard, Staldgaard, Mølle, Ladegaard og med Portene paa de sædvanlige Steder. Det vil maaske kunne bringe nogen Forstaaelse af det, der rejste Vanskelighederne og dermed af disse selv. Der kan i denne Sammenhæng gøres opmærksom paa, at Chr. F., ved Siden — — Jeg maa endnu engang minde om, at Jylland laa som et stærkt hærget af sine mange Rettigheder som Godsejer, tillige overtager Værtskabet for Fan- Land. De fremmede Tropper, der dels som Fjender og dels som „Hjælpere" ger. Ved sin Skriver Chr. Christensen gør han for Tinget Fordring paa Godt- havde dels gennemstrejfet dels lagt sig i Borgeleje i dette og huseret frygteligt. gørelse for sine Udgifter paa den henrettede Kone: Sagens Forfølgelse ved Ogsaa i Silkeborg-Egnen. Og Virkningerne var endnu stærkt kendelige, da Chr. Landsthinget, Kost og Tæring under det 20 Ugers Fangenskab, Penge til Me- F. fik Silkeborg. Der var saaledes bl. a. en Mængde „øde" Gods overalt. Mange stermanden. Af Laurids Foghs Bo fordrer han godtgjort i alt 87 Rdlr. Deraf Gaarde var brændte og forladte. Undertiden tog vel de andre Bymænd sig for er gaaet til Mestermanden 27 Rdlr. Slutningen paa det rystende Drama noterer ved fælles Hjælp at holde Driften igang, men ofte kunde man ogsaa opleve, Tingbogen saaledes: at de faa Ting, der stod tilbage i Elendigheden, blev stjaalne og gjorde denne „Hoffuedet paa Kroppen at aff houges, Kropen i hedenske Jord at nedleges, endnu synligere. Mange forladte Ejendomme udbydes til Fæste i disse Aar. hoffuedet paa en støtte eller stage offuer att opsettes andre onde och forarge- I et Syn paa Gaarde i Haarup 1664 nævnes Rasmus Busborgs, Rasmus Niel- lige mennisker till affskye och forskrechning." sens, Christen Præsts og Rasmus Koks som meget brøstfældige og Jakob (Jo- Det er imidlertid ikke alene Slotsgaardene som Helhed, der af og til kastes chum?) Skovriders er „øde". Det er fem Gaarde i samme By. Lidt højere et lille Strejlys , op i 60erne beskriver et Syn en Gaard i Linaa saaledes: over. Engang imellem afgiver et Bondesyn til Tingprotokollen „Paa et Hus: 10 Spen- der nederfalden og slet øde — — och vil opbygges aff ny, sin Kendelse angaaende Tilstanden paa et enkelt Hus i disse Gaarde. Saaledes Laden: 14 Spender er ganske brøstfældig baade med Tømmer och Tag, i 1669, da der gives Skøn over Murarbejde, som Laurids og Niels Murmand har Stouffnuset (10 Binding — - gjort. Det gælder „Tæchet officer Ride-stalden 20 fag paa den norden side." Skjel- 3 Spender strød nogen løs fiel — —." Hans Vorms Gaard, den store „Gandis- lingen er falden ned og ligger paa Loftet — Kalken er daarlig — Kornet paa Loftet gaard", i Linaa faar 1665 følgende Skudsmaal: Paa Ister Raden 4 ... (utydeligt) næsten „fordærvet af Regn Røden". Hvorfor der tages Syn paa Tingene forstaas ganske utienlig, mønningen overalt øde og brøstfeldig, Taget overalt vil for- løvrigt ikke, da der jo ikke længer skal søges kongelig Bevilling paa Istandsæt- bedres, der foruden fatis 4 leder inden i Gaarden, som er ganske forraadnet telsen. Maaske det her drejer sig om en Erstatning, som Chr. F. gør gældende Anlangende laden fatis paa den norder Side 9 Spender hus, som ikke kan holde overfor Kronen. Der har sikkert været mange Istandsættelser foruden denne, for Vand, møningen der foruden er ganske overalt øde och vil aff ny opleges og som ikke er kommet til Tingets Kundskab. — —." Desuden er Taget hullet, Døre borte, Gavle falden ud og Hængsler og Under Laurids Fogh-Sagen nævnes ogsaa Færgehuset. To Mænd fra Haa- Kroge fattes. Om et. Hus ved Slottet, som Henrik Hansen „paaboede", hedder det rup har stævnet som Vidne Poul Rytters Kone i samme Hus. Der færges altsaa fra omtrent samme Tid, at Mønningen var borte, 4 Spænder ganske øde for Tag fremdeles, og Færgemanden hedder Poul. og Lægter o. s. v. Saaledes kan man blive ved Godset rundt. Og hvad der blev bygget op efter Elendigheden, har sikkert været i al Tarvelighed, det holst 7• 20

nødvendige af „Tømmer lier (Ler) och tag," som det hedder om en Gaard i 21 Linaa, der er rejst igen efter den anden Ildebrand, med sin Isterrad og „19 spen- lig straks bruge, omsyet. Hendes øvrige efterladte Klæder faar Faderen at der Jordgraffen hus til Laade och fee Hus." Naturligvis — og heldigvis — laa henlægge til senere, Barnet „til gafn och Boed." ikke alt i Grus. Det kan have sin Interesse at se, hvad der fradrages Boet, før Delingen finder Det kan i denne Sammenhæng ogsaa have sin Interesse at se, hvad et Par Sted: 3 Aars Arbejdspenge 6 Rdlr., 1 Brændsvin og andre Restancer 3 Rdlr. — jeg vil mene — nogenlunde velforsynede Bondeboer i de Aar dog kunde Rug 3 Skp. til Aarhus (Gaarden er vel en Kannikegaard), 2 Skp. Rug til Mol- rumme. Det er fra et Skifte i Alling 1663, vi har følgende Opgivelse: lerup (?) 91/2 Skp. Rug, 21/2 Skp. Byg til hiorden (Hyrden) 1 Skp. Brobyg (til „9 Heste, 12 Køer og Kvier, 7 Ungnød, 1 Tyr, 20 Faar, 16 Lam, 8 Svin, 9 Grise, Resenbro) 1 Skp. til Degnen. 3 gl. Grise. Men selv om der fandtes Bønder, der var gaaet nogenlunde uskadt gennem 2 Sølvkander, 1 Sølvbæger, 4 Sølvskeer, 12 Tinfade, 20 Tintallerkener, 2 Tidernes Elendighed, saa var det sikkert som Regel et trist Syn, der mødte Chr. Messingkedler, 2 Messing-Vandbækkener, 2 Haandbækkener, 1 lille Messing-Ke- F., naar han lod Øjnene løbe ud over sit Gods' Gaarde, Boel og Gadehuse og del, 10 Messing-Lysestager, 1 Fyrfad, 2 Kobberkedler, 2 Buløxer, 1 Bredøxe, hen over Markerne, hvor Lyngen ofte begyndte at afløse Græs og Korn. 1 Tømmersav, 1 Skorstens-Krog, 2 Jærngryder, 3 Bolsterdyner, 1 Læderdyne, — Ogsaa Synet af de store Skove, han havde tilkøbt sig, kunde nok faa 2 Hoveddyner. ham til at blive lidt betænkelig ved den Handel, han havde slaaet med Kronen. I Tjenestefolks og Børns Senge 6 uldne Dyner, 3 Blaagarns-Lagen, 2 Par Disse Skove laa fremdeles i deres Skønhed og Vælde med det springende Pude-Foer, 2 Omhæng, 2 Sengklæder, 1 gl. Sænkedyne, 1 Bænk-Klæde, 4 Korn- Vildt, de Tusinder af Oldensvin og disses vilde Kammerater. Men herinde lød da sække, 2 Stolpesenge med Himmel. ogsaa stadig, som det havde gjort det lige fra den forhistoriske Tids Mørke op 1 Egeskive (Bord) med lukket Fod i Storstuen, 1 Skive med aaben Fod ogsaa gennem Aartusinderne, Ulvenes Hyl, mangestemmigt og kraftigt. i Storstuen, 1 Egeskive med lukt Fod, 1 kantet Skive med lukt Fod, 1 gl. Fyrre- Lad mig standse lidt ved disse Vilddyr, der havde holdt Stand, efterat skive, 2 Bagstole, 1 rød egebeslaaen Kiste, 1 do. Kiste, i sort jærnbunden Kiste, Bjørnene havde bukket under og nu kun levede Mindets Liv i de Skove og Egne, der I rødt Skrin, 1 lille Fyr-Mælkeskab, 1 Ølkar (6 Tdr.), 1 do. <3 Tdr.), 1 do. (2 Tdr.), hist og her endnu bar — og bærer — deres Navn f. Eks. i Bjørnholt i Borgedal 1 do. (11/2 Tdr.), 2 gl. Øltønder, 2 halve Tdr., 2 Egebænke, 1 Bagtrug, 1 Skæppe, ved Haarup Skov. De havde i Lenstiden været en Landeplage. De var det frem- 1 Sold, 1 Drøsseltrug, 1 Salttrug, Melkar og Spande. deles i den Fischerske ogsaa. Tingbøgerne bl. a. bærer Landet over Vidne om 2 gl. Vogne, Plov og Harve. deres Hærgen, ogsaa de silkeborgske. Hele Boet er sat i Penge til 396 Rdlr. 3 M. 14 Sk. Den „Verdslige Justitsprotokol for Gjern Herred" af 1665 fortæller, at Christen Det andet er fra et Skifte i Laven 1672: Skødt i Voldby mødte for Tinget og vidnede, at han for nogen Tid siden havde 2 sortbrune Heste (8 Rdlr.), 1 sort Øg (8 Rdlr.), 1 graat Øg (8 Rdlr.), 1 skudt en Ulv paa Voldby Mark „som han for Retten fremviste samme Ulffbellge," graat Føl (3 Rdlr.), 3 Kør (18 Rdlr.), 1 Kvie (6 Rdlr.), 3 Ungnød Stude (10 begærede af Herredsmændene, at han af disse maatte bevilges en ringe Penge Rdlr.), 2 aarings Nød (18 M.), 12 gI. Faar (6 Rdlr.), 6 Lam (6 Mark), 1 So med af hver Mand for sin Umage, saa vilde han gøre hans største Flid at skyde saa- 5 Griser (1 Sletdaler), 2 Grisepolde (3 M.), 2 Geder (81/2 M.), 3 Kid (2 M.), 4 danne skadelige Dyr, saa mange han kunde overkomme fra hans Husbonds Gods." • gl. Gæs (4 M.), 2 Bistokker (3 Rdlr.). Chr. Skødts Tale for Skranken siger med faa Ord, at der var mange af dem. 1 gI. Koberkedel (9 M.), 1 Skive med aaben Fod (4 M.), 1/2 Kiste uden Laas Og Vidnerne i Sagen giver ham Ret baade, hvad Mængden og Skadeligheden af Jærn (1 Rdlr.), 1 lidet udskaaret Skrin (3 M.), 1 gl. Skrin med Laas (12 Sk.), angaar. Det hedder nemlig videre: „Saa fremstod en Del Mænd blandt dem 2 Kringstole (8 Sk.), 2 Selder (16 Sk.), 2 Bærløb (8 Sk.), 2 Grønløbe (8 Sk.), 011uff Guyes i leno — Svoger til Præsten Jakob Fogh sammesteds. Vi vil senere 1 Øltønde (12 Sk.), 1 Ballie (6 Sk.), 1 Strip (3 Sk.), 1 Spand (2 Sk.), 1 Bøt komme til at nævne hans Navn — peder smed ibid. og Christen Degn — som (4 Sk.), 8 Mælkekar (1 M.) vi ogsaa senere vil faa Lejlighed til at beskæftige os med — og Niels Andersen, Korn i Laden 2 Tdr Rug, 5 Tdr. Byg, 4 Tdr. Boghvede. Rug i Marken 61/2 Mollerup, og vedtog saavel som menig Herredsmænd, at hver Helgaardsmand Tdr., hvoraf de 28 Skp. er Gødningsrug. skulde give Chr. Skødt for sin Umag 4 Skilling, hver Halvgaardsmand 2 Sk. en 2 bøsit (med Bøsning), Vogne med Behørig Redskab (7 Rdlr.) Inderste 1 Sk., paa det han dies bedere och flittigste kunde vere om at øde lege Skiftet er sket mellem Fader og Søn efter Moderens Død. Drengen er kun 2 • saadan skadelig Dyer." Aar gl. Hans Mødrenearv bliver anslaaet til 60 Rdlr. 6 Tdr. Rug, 20 Skpr. Byg, Der bliver altsaa det Aar af Herredstinget ligefrem ansat en Skytte, som skal 14 Skpr. Boghvede og — Moderens Kaabe. Den kan den lille Dreng formodent- søge at holde Bønderne Ulvene fra Halsen. 11677 omtales Johan Teutzer som Ulvejæger i Jylland og Slesvig. De For- 22 23 skrifter, der af Regeringen er blevet ham givet med Hensyn til denne overord- nede Virksomhed, giver et ret godt Bidrag til de danske Ulves Historie i dette 1705 fremviste Chr. Jensen Snedker af Sjelle for Retten _en ung Uldhvalp" og Tidsrum. forlangte den fastsatte Betaling for den „hvilchet dommeren tilsagde hannem. 1) — — hand skal dependere af woris Jægermester sammesteds (hvor han saa snart Sæde tiden er forbi." optræder i Funktion). 1706 kan Skovrider Peder Jakobsen af Lillering ikke mode for Retten, fordi 2 Hannem skal være tilladt at skiude oc fange alle ulfver med sit Jagt- han er paa Ulvejagt ved Viborg. tøyg som han self paa sin egen omkostning skal forskaffe oc pengene dertil først 1709 lader Skovrider Holger Michelsen Anker fra Skanderup oplyse i Retten en forskiude. Ulv, „som han i Fredag sidst afvigte hafde skutt paa Offer Holt." 3) Dersom nogen af vore undersaatter være sig adel eller andre 1713 møder Rasmus Pedersen af Galten for Retten med „3 ulf unger rier proprieta- som var af hannem begierer at hand effter ulfve paa deres eyendom ved deris tien- saa stor som en stor Kat," fanget i Galten Skov. Han forlanger sin Betaling. neres hielp skulle Jage, da maa det være hannem frit tilladt, dog at det skeer Tinget beder ham „hænge fornæfnte ulfve udenfor Tinget, som han og lovede." med Jegermesterens Videnskab (Vidende). Man lover ham Pengene snarest. Samtidig møder ogsaa Peder Andersen, Høver, 4) Vore Amtmænd oc Amtsbetiente hvor han i bemeldte Jylland oc Slesvig med en Ulveunge af samme Størrelse som R. P.s wilde effter Ulfve jage, skal assistere hannem med folch oc wogne Jagttøy at føre. 1714 fremviste Chr. Nielsen Hyrde for Tinget en „ulf unge," han har fanget 5) i Laasby Skov. Skoufrideren oc skouf Fogederne skal ved samme Jagt i Person self være tilstede. 1720 har Skovfoged Peder Knudsen af Ry skudt „en gammel Ulf og 10 Ulfue 6) Hannem bevilges for hver ulf hand enten self skyder eller ved hans Jagt unger i Rye Skou hvilchet blev af Skaaren af hver det højere forbeen paa det de af andre skuedt bliffuer udj det herret som det skeer at maa niude af hver Baard icke paa andre Steder skulde betiene sig af dem." P. Kn. mærker dem altsaa udj samme herret Toe skilling Danske. derved som sit Bytte, som ingen anden kan tage Betaling for. 7) Eland maa oc self beholde alle ulfve skind. Samme Aar indleverer Skovrider Christian Hertz i Skanderup I I Ulveunger 8) med afhuggede Forben til Tinget, mens Skovrider Peder Maa hand oc hafve fri waaning paa Jæger Gaarden ved Skanderborg oc Jakobsen af Lillering niude Ildebrand som andre vore Skoufridere." har skudt en gammel Ulv ved Søballe. Disse Regler siger os, at man ogsaa fra de allerhøjeste Steder havde Op- Dette faar være nok om Ulvejagt i de fjernere Egne paa og om Silkeborg Gods. Fra de opad Slottet liggende Skove og Marker skal ogsaa nævnes negle mærksomheden henvendt paa den Lands-Ulykke, Ulvene var. Og at man tillige enkelte Ting. fra samme Steder fandt det fornødent at gribe ind. Johan Teutzer blev altsaa 11680 tilspørger den foran omtalte Oberførster og Vildtmester anvist Bolig og Brændsel paa Jægergaarden ved Skanderborg — vel sagtens det Zæbye for Retten Jochum Christensen i Haarup angaaende Ulvenes Optræden i Skovene. kongelige Jagthus i Ry. Dette laa jo saa at sige midt i de mægtige midtjyske ' Og Jochum Chr. meddeler da bl. a., at „Ulffuer — — undertiden i strenge Skove, hvor der vel var særlig Brug for hans Flint. Vi kan da ganske rolig fast- Vinter ødeleger Vildtet, huor offer Vildbanen icke vell kand forbedres, men tid slaa, at Johan T. i den Fischerske Tid har jaget de silkeborgske Ulve flittigt, at efter anden afftager." de silkeborgske Amtmænd og Chr. Fischer har ydet ham den paabudte Assi- Dette er altsaa Vildtets Klage over Ulvene, som delikaterer sig med Smaa- stance, og at Skovbetjentene paa Godset i „Person self var tilstede." Og det vildt og det størres Afkom. er vel sandsynligt, at Johan T. fra disse Felttog har hjembragt foruden mange I Haarup Skov synes der at have været rigeligt af disse graa Toskillinger og Ulveskind tillige megen Tak fra Chr. F. og de silkeborgske Bæster. Jeg nævner her blot, at Søren Jensen i Haarup i 1711 fremviser fem Bønder, som paa forskellig Made led under de graa Vilddyrs Udfald fra Sko- Ulveunger, han har fanget inde i Skoven, og i 1720 stiller Anders Pedersen og Rasmus Nielsen vene til det aabne Land mellem disse. De omliggende Herreders Tingbøger næsten vrimler af Vidnesbyrd om Ulvene. fra samme By med 8 Ulveunger, „som ved tinget blev ophængt." Her blot nogle enkelte Udpluk af disse. Og Vilddyrene kunde være meget nærgaaende, vel især i strenge Vintre. 1703 fremviser Jens Andersen Høg fra Haarup for Retten en gammel Ulv, han havde 1696 fremkom for Retten tre Mænd fra Riis og fremlagde en Attest fra skudt i sin Gaard. Og i 1714 har samme Mand atter de samme uvelkomne Frisenborg, som sagde, at disse tre Personer havde skudt og fanget sidste Lør- Fremmede, lige op mod Jul. Han møder da efter Højtiden med en Ulvebælg dag Aften en Tæve Ulv med otte Hvalpe under Ustrup Skov (nu Sabro Mark Tinget. „Som Julle helligt forestod kunde hand icke dend med belgen — - mellem Sabro Krat og Skjoldelev.) De tre Mænd fik den sædvanlige Betaling efter kong. Forordning: 1 Rdlr. pr. Ulv, lade henlige," derfor flaaede han den. Man skulde jo ellers møde med hele Dyret. 11695 meddeler Hids Herreds Tingbog, at Herredsskriver Jens Ander- 25 sen, Frausing har skudt en Ulv i sin Kaalgaard. Den havde bidt et Føl for ham. Chr. C. søger altsaa at vælte Skylden over paa imaginære Huggere. Ode- — — Ja — Ulvene kunde Christian F. og hans Efterfølgere nok have Grund gaardens Behov og Skovfoged Jens Jensen. Om det lykkes ham, er vel usand- synligt. til at se paa med onde Øjne. Baade i Skove, paa Marker og i Gaarde øvede de deres Hærværk. Men Skovenes værste Fjende var dog ikke Ulvene. Ulvehylene 1672 meldes, at der i Tingskoven — hvor Tinghuset i sin Tid laa. deraf inde fra Skovdybene var ikke de Lyde, der skurrede mest i Herremandens Øre. vel Navnet — og Sorring Skov „er hougen" i den første „bogi stub 35" og i den Nej — langt mere irriterende var for ham Klangen af Øksen og Saven, der gik anden „tuende bØgj, som Kroppen endnu leger paa steden, den Enne paa 20 I ulovlig Skovhugst. læs den anden paa 16 læs" — store Træer ser man. Jeg har for Lenstidens Vedkommende vist, hvorledes denne Rovdrift i Skovene 1 1674 oplyses, at der er hugget en Del mellem „Lild Sø och Holmb Eng, Stu- trivedes, disse til ubodelig Skade. Jeg maa for det Fischerske Tidsrums Ved- rebund og lille bund." Og i „Seyse" (Sejs), hvor der nu ikke har været nævne- kommende fastslaa, at Forholdet her var det samme. Fremdeles huggedes der værdig Skov i det sidste hundred Aar, men hvor Lyngen havde afløst Skoven, ned, uden Stempling af „Gallihammeren", vel i Reglen i de mørke Nætter, mellem ligesom Agerland og Plantage nu afløser Lyngen, „vahr hougen 6 Ege, de Skovenes Eg og Bøg. Dog vel neppe mere med saa god Samvittighed som tid- thuende hafde veret skallet" (afbarkede). 1 Skjellerup Skov, som „Søften Ras- ligere. Den fortsatte ihærdige Forfølgelse af Skovtyvene ved Mulktering og mussen er Skoufoged offer" er 6 Bøge hugget. Ligeledes i „Laffuend Schou f" strengere Straffe, gennem Aartier, halve Aarhundreder, har vel nok efterhaanden og Raaballe Enemærke er der hugget ned. I Raaballe er Skoven ogsaa forlængst en Saga blot. skabt hos Befolkningen et noget andet Syn paa Sagen, maaske hos de tænk- somme og lovlydige aabnet Øjnene for det landsskadelige i denne lyssky Nat- I 1678 staar Anders Andersen i Krudhuset og vidner og sværger, at han 2. Paaskedags Morgen tidlig saa, at 7 Karle kom kørende af Haarup Skuv med drift i Skovene, men endnu florerede Skovtyveriet, og ikke engang den strenge et 18 Alen langt Egetræ. Der var 8 Heste for. Men Vognen gik i sønder. De kongelige Skov-Forordning af 1687 synes at have skabt synderlig Vending i Tingene. spændte saa Hestene fra og „undrendte" paa Vejen ad Voel til. Anders kendte ikke Mændene. Jeg maa her — ogsaa ved et ganske lille Udpluk af Tingbøgernes hundred- I Reglen kan man vel gaa ud fra, at Bønderne ikke angav hinanden for ulov- stemmige, højrøstede Vidne — faa Lov at illustrere denne fordærvelige Trafik. lig Skovhugst. Man har dog Eksempler paa det modsatte, saaledes i 1679. Jens Det er levende, men triste Billeder, der gennem de gamle Skindbøgers ubehjælp- Busborg i Haarup beklagede sig da for den daværende Ejer af Silkeborg, Daniel somme Sprog, glider forbi Øjet. Fischer, over at Laurs Nielsen ibid med Hug og Slag havde overfaldet hans Fra 1660erne et Par Tilfælde. Datter Kirsten, og i Tilgift paa Anmeldelsen meddeler han, at L. N. har hugget — — I Linaa Sogneskou til Sillchiborig legends paa 11/2 Aars Tid, horup en grøn Eg i Borgedal. schouff, lille band og stuer band er bleven bougen og vennchetl) 1 bøg och 10 1703 har Jens Høg i Haarup hugget ulovlig 3 Ege, 1 ved Stetten paa Byens hallend ieg och imellem houll Eng og Krudhuset en ieg hougen højt op fra Jorden Vanggærde, 1 ved Kolkjær og 1 ved Gondals-Kol og 1 Bøg i Bag-Krog (vist och 3 hallig ieg, i Skiellerup Skov 16 bøg, leno hallfued 8 bøg 2 2Ege --" o. s. v. Bund-Krog). Jens søger at snakke sig fra Begivenheden, skønt en 10 Alen lang — — Jens Jensen, Skovfoged i Haarup klager over „Chr. Christensen, An- Egekævle ligger i hans Gaard og vidner højlydt imod ham. ders Christensen og Frands Jensen i Leno, at de i Dag 3 Uger var kommen ind 1704 plyndres Laasby Skov for Træbark. Der siges, at hos Peder Søren- i Leno Fællesskov og havde „Nederstøfft en Ege Roe aff en Eeg, som di haffde op- sen er „pildt" 30 Birke og en Del Ege, hos Chr. Andersen 33 Birke, som laa i fillet (hugget i Firkant) og stod och sauget." Flere Vidner har set det samme. hans Lade, og hos Hans Brocher fandtes 40 Knipper Wie-Barch." En fjerde Chr. Christensen udlod sig til disse med, at han har Husbondens — Chr. F.s - Mand har hugget 1000 Tøndebaand til Øltønder. Tilladelse. Men for Tinget paastaar og sværger han, at de sletikke har hugget I 1705 panter Skovrider Holger Michelsen for Træ, der er hugget i „Skal-- Egen, men at det var gjort af andre, før han og Fæller kom til Stedet. Og da bøge" og ved „Daller" i Haarup Skov og senere solgt til Jens Hagensen Linaa Kro. han havde overtaget „en Øde Gaard i Leno och hans Hosbondh haffde den 1711 opdager „Sr. Hans Jakob Bfihr", Ridefoged paa Silkeborg. største Part udi fellisschouffuen, saa understod han sig med hans Hosbonds hugget Træ i „dyfkiersdal" og „Syndr Vangs gierde". schouffogdes beuilling och thog Same neder hougen gren til at bøge och for- Naar Skovfogderne kom over Tyvene, gik det, som tidligere nævnt, naturlig- beder hans gaard med, som er ganske øde." vis ikke altid af uden Skrammer. Saaledes siges der om Skovfoged Jens Ras- mussen i Laasby, at han blev „ynkelig slagen og saare ilde mishandlet," da han ') Vist væltet. fældet; jvf. no. Dial. vinke, de. Dial. vinkle „vakle". vilde pante en Skovtyv for sin Økse. Det var almindeligt at gøre dette. Man 26 27 havde jo saa et Vidne i Øksen. Og fra Galten fortælles i 1706 om et andet vold- somt Optrin mellem Opsyn og Tyve. Søren Knudsen og hans Søster har taget i den Preen'ske Familie. Da Obristens Frue dør i 1693 og begraves under Alter- til 4 Egeleder i de kongelige Skove. Skovrider Peder Jakobsen møder i deres gulvet i Linaa Kirke, skriver Præsten: „Høy-ædle oc Velbaarne Hr. Obriste von Gaard og vil have Kævlerne med sig til Herredsfogden, Claus Jessen. Men de Prehn hans hiert-elskende den Høy-ædle oc Velbaarne af Dyder oc qvaliteter to Søskende kalder Naboer til Hjælp og slaar Kreds om Byttet, som de vil værge exemplar-Frue Oberst-jnde Sophia Leschebrandt døde i Leyren ved Snache- bech"') med Hug og Slag. Skovrideren og hans Følge henter da Herredsfogden. Men d. 24. Sept. oc effter forregaaende hendes egen disposition oc voteren heller ikke det hjælper, thi Søren og Søsteren staar fremdeles ved Træet, han hviler her i Alter Gulv under hendis Epitaphio." med en Økse og hun med en Ellestaver i Haanden. Med denne naar hun at faa Og da Oberstens Datter i 1696 vies i Linaa Kirke, skriver han med store Skovrideren givet et Dask i Hovedet. Angriberne maa retirere, men naturlig- smukke „latinske" Bogstaver „Velbaarne Jomfru Elsabe Sophia von Prehn" vis bliver Forsvaret en dyr Historie for de to Søskende. De maa bøde 60 Lod og „Baron Christian Albrecht von Kielmans Eck." Denne Mand var Rit- mester Sølv, køre Lederne til Herredsfogden og desuden betale Procesomkostninger. ved jyske Regiment, der var indkvarteret i Skanderborg og Aakjær Ogsaa ulovlig Milebrand var almindelig. Amter. I 1710 opdager Skovrider Chr. Hertz brændende Miler i baade Linaa og Denne adelige Herre og Militær af høj Rang, Oberst von Preen, deler altsaa Skjellerup Skov, og 1713 er en stor Del af Mændene i Haarup, Skellerup, Linaa Syn med Bønderne paa den ulovlige Skovhugst. I 1696 er Oberstens Navn næv- net og Mollerup i Fedtefadet for ulovlig at ville skaffe sig Trækul o. s. v. i Forbindelse med Skovtyveri, som Jens Høg har begaaet i Haarup og Skjel- Det var jo i Reglen Bønderne, som drev disse ulovlige Næringsveje. Men lerup Skove — paa ialt 6 Ege og 12 Bøge — og som han søger at undskylde der- ogsaa fine Folk kunde — som i Lenstiden — foretage disse tvivlsomme Hand- ved, at samtlige Haarup Bymænd ogsaa skover ulovligt. Det kommer under linger. Selveste Oberst Preen blev grebet i ulovlig Skovhug. Sagens Gang frem, at ogsaa i Haldved er der hugget, og Skovfoged Niels An- Han boede i Slutningen af Aarhundredet i Linaa, i en af Gaardene under dersen erklærer, at det er Oberst Preens Folk, der har været paa Færde. „Han Silkeborg, vist i den Præsten Palle Vendel havde haft i Fæste. Han kaldes havde mange Gange talt med dem derom," men det havde ikke hjulpet. I i „Krigs og Portionsbog" over hans Regiments Ryttergods „udj Jodland 1696" 1698 er det galt igen. Oberst Preen har da købt en Gaard med 3 Gade- højt klingende Hr. Obriste Welb. Adam Erenreich von Prehn"'). Hans tyske huse til i Høver, og han behøver Fjæl at reparere med her. Disse lader han saa Afstamning har formentlig bl. a. givet sig Udslag deri, at han talte bedst Tysk, hugge i Skærbøge i Haarup Skov. (Navnet bruges endnu om en meget høj i al Fald skrev han sikkert ikke Dansk. Paa en skriftlig Klage, som indgaves Banke vest for Haldved). Obersten har sat to af sine Folk, Simon Pedersen over ham, svarede han nemlig paa Tysk. og Jens Dyr, i Gang med Økser og Save. De tages saa paa fersk Gerning af At der stod baade Ærbødighed og Respekt om den høje Militær kan skøn- Daniel Fischers Fuldmægtig Niels Vendelbo, som der senere vil blive Anled- nes af flere Ting. BI. a. af Præsten Jakob Foghs pyntelige og hvad Titulaturen ning til at nævne. Her anholdes en af Skovhuggerne en „gammel afdanket Sol- angaar omhyggelige Indførelser i Linaa Kirkebog, hvor det gælder Begivenheder dat, som altid plejer at gaa til Oberstens." Maaske er det ham, der, efterat der er „pantet dem en øxe af," forklarer, at det er paa Oberstens Befaling, de t. A. E. Preen. Var af gammel mecklenborgsk Adel, som i 2den Halvdel af det 17de hugger, og at de har Ordre til at køre Træet til Høver. Hvad Dan. F. har tvun- Aarhundrede kom til Danmark. Søn af Kvartermester Johan Adam til Nfittel i Libau. get Obersten til at bøde, ved jeg ikke. Men det er maaske efter at denne er Vist den Ritmester P., som i den skaanske Krig 1676 gear frem fra Landskrona med bleven bremset i Linaa Skov, at han har forsøgt sig med ulovlig Skovhugst i 70 !teste og et Par Snaphaner og indbringer 34 Fanger. 1677 Ritmester og Major ved Høver. Han stævnes i al Fald for dette der i 1701. lianiseins geworb. Rytterregiment. Nævnes dog ogsaa som Oberstløjtnant i iste sjæl- landske nationale Rytterregiment 1677. Kongen beordrede da P. og Major Bugen- 1) Iflg. Pont. Atlas skal Obristen selv være bleven puttet ned under klirren!, et. hagen som Rytterofficerer til det belejrede Kristiansstad. De skal her signalisere thi i dette tales om, at der i 1768 findes et Epithafium over Manden og hans tre . deres Ankomst ved den lange Bro ved at sætte deres Hatte pas Kaardespidsen. Ud- Fruer „Cancell. Brevbøger" fortæller endvidere, at hans Lig har faaet Lov til sendt paa Parti fra Landskrona 1678. Ligger syg samme Sted samme Aar. Blev 1678 ..paa et Fjer dirigent. at opstaa" (d. v. s. Inden det endelig begraves). 1 Kristiansstad Chef for 169 Ryttere, men saa kasseret under sit Forhold under Be- Hans sidste Hustru død 17111. og om hende siges, at hun maa „opsættes saalænge hendes Arvinger begære det, siden lejringen. Gik samme Aar til Bornholm at .afhente de pas øen strandede svenske at begraves om Aftenen". Hendes Lig er altsaa ved Lys eller Fakler sat ned under Alter- (c. 4000, 1000 druknede). Blev pensioneret 1679. San Amtmand over Ringsted Amt. I 1684 atter Chef gulvet til de forud afdøde. — Epithafiet er forlængst fjernet fra Korets Væg. Derimod for en geworb. Eskadron Ryttere. Samme Aar oversat til 5te jyske findes endnu i Kirken en smuk Sølvkalk, som Obersten har skænket. For at det ikke Ilytteriregiment som Brigader. 1701 med dette Regiment i Brabant i engelsk-hollandsk skal gaa I Glemme, hvem Giveren er, har han ladet sit Navn indridse paa den 6 for Tjeneste. Død 1702. Gift. 1) Anna Marie Kunstorff (d. 1678) i Ringsted. 2) Anna Sophie Leschebrandt (d. 1694 (?)). 3) (7) skellige Steder med Bogstaverne A. E. P. F. R. De sidste to Bogstaver er set henlede fra hans tredje Hustrus Navn. 28

Atter i 1701 er Skovfoged Jens Høg, Haarup, for Retten, denne Gang som Vidne mod Obersten. Han siger, at der er bleven hugget meget af Oberstens Synet paa Skovene som et Slags Fælleseje, hvor det gjaldt Skovhugst, var Folk. Og navnlig erindrer han, at han engang kom i Haldved-Skoven med Jens altsaa ogsaa i Fischernes Tid ens for alle, og det interessanteste her er. at selv Sørensen og sal. Laurids Nielsen, som da boede i Haarup, og traf Oberstens Skovejerne synes at dele denne Opfattelse — saalænge det gjaldt andres Skove. Folk, som netop havde hugget en stor Eg (for ca. 200 Aar siden var der altsaa Chr. F. lod i al Fald til at gøre det. Thi i 1674 beskylder den tidligere omtalte Mads Poulsen, Randers, hvis Gods grænsede op til Chr. stor Egeskov, hvor der nu er Lyng og sandede Agre). Hos Folkene stod Ober- F.s, denne for at have ladet udvise og hugge i Frausing Østerskov, som tilhørte Mads stens Søn. Jens Høg forlangte Pant. Men Sønnen henviste til Faderen, som til sine Tje- nere. Og i Riis og Ilder Skove har han forgrebet sig paa 24 „store grøn Olden nok skulde give ham Besked paa, hvad Jens Høg skulde sige til Daniel F. Saa bøgi." Sagen var ganske aabenbar, thi paa Roden af Bøgene var slagen et Mær- ke med Bogstaverne C. F. Chr. F. er paa dette Tidspunkt paa Rejse, i Køben- havn, og hans Foged vil have Sagen opsat i 4 Uger, til Chr. F. kommer hjem. Han formoder da, at de to Skovejere og Naboer vil kunne tale sig tilrette om Tingene. Men Mads P.s Repræsentant i Retten vil have Dom straks. Retten tør dog ikke dømme her. Maaske har Herredsfogden haft Fornemmelsen af at sidde som et vist Dyr mellem to Negle. Han vil have Sagen for „paa tilbørlig steder." Det vil vel sige for Landstinget. Hvorledes Sagen endes, vides ikke. Til Slut kan anføres, at det ofte havde sin Vanskelighed at opspore Skovtyvene. Ved et Tyveri i en af Skovene henfaldt Opsynet i længere Overvejelser over, hvorvidt Skovtyven havde haft Sko, Støvler eller Træsko paa. Og det var jo heller ikke altid let at følge „Vognslaget" (Hjulsporet) lige til Tyvens Dør el- ler Savladet. Det slap i Reglen op, naar man kom til Alfarvej. -- Man vil forstaa, at de silkeborgske Skove og det ulovlige, der i dem fore- gik, kunde volde Chr. Fischer mange Bryderier, men de største Vanskeligheder havde han dog, hvor det drejede sig om Inddrivelsen af hans Tjeneres Afgifter: især Landgilden, Egten og dens Afløsning i Arbejdspenge. Ydelserne var her de samme som under Kronen, og jeg kan henvise til nogle Opgivelser i „Silke- borg Slot" 1. Men det skønnes af mange Tingtrætter mellem det silkeborgske Herskab og Fæsterne, at der har været rigeligt med Restancer — gamle og nye — at Bønderne over hele Godset ikke har kunnet — og maaske i mange Til- Iluldved Bunker, vest for Linaa. fælde ikke villet — udrede det, der paahvilede dem, og at Chr. F. — og hans Efterfølgere — undertiden har gjort sig selv Arbejdet vanskeligere ved Forsøg gik Jens Høg til Obersten selv, og denne svarede, at han vidste ikke rettere, paa at sætte enkelte Ydelser — bl. a. Arbejdet og Arbejdspengene — op. end at Husbonden paa Silkeborg jo selv ejede den Gaard, Obersten boede i, og Tingbøgerne — især de fra Hids Herred — er i det Christian F.ske Tids- naar denne huggede, kom det jo Gaardens Opbyggelse tilgode. rum ofte i en lidt sørgelig Forfatning, saa det er ikke grumme meget, de her gi- Adskillig flere Gange endnu antræffes Oberstens Folk paa ulovlig Skovhugst. ver Oplysning om. Men da Godset gaar over til Daniel Fischer, aflægger de En af Gangene pantes der for en „graa Vadmelskiol." god tydelig Besked. Og enkelte Ting her kaster tillige Lys over, hvorledes Til- Og det er ikke blot Militæret, der forsynder sig mod Skov-Ordinansen. Og- standene har været i Christian F.s Tid. Et lille Udsnit af Hids Herreds Tingbøger saa Gejstligheden gribes i det samme. I 1673 finder Skovfoged Jens Jensen vil her være paa sin Plads, især da det ogsaa lader os forstaa, at det maaske paa Linaa Gade „Et Egi Køffuel, som var bort thagen Christian F.s Skouf 1 mere end Chr. F. selv er hans „Fuldmægtig", Chr. Christensen, der er den an- Horup." Tirsdagen efter kom han paa Gaden i Linaa til Hr. Jacob Nielsen svarshavende. (Fogh) (Præsten) ved samme Ege-Kævle. Og da kendtes Jac. N. ved denne. Da Daniel Fischer har overtaget Silkeborg, stævnes i 1681 alle Bønder i Sagen henvises til den gejstlige Ret, under hvilken Præsterne sorterede. Hvor- Svostrup, Gødvad, Sejling, Sinding, Balle, Funder og Ebstrup for Restancer ledes denne har taget paa Historien vides ikke. Landgilde og Arbejdspenge. Efter denne vidtspændende Stævning paaberaa- 30 31 ber Bønderne sig fra alle Sider den slette Behandling, de har faaet af Chr. Chri- stensen, som da af Chr. Fischer paa en eller anden Maade var bleven Kejlstrup havde ligget ubrugt hen, Bygningerne var nedfaldne, og der altsaa bogstavelig overladt til Forvaltning. Fra alle Sider paastaar de, at der ingen Restancer er, talt skulde begyndes paa bar Bund, ofte med Tillæg til Byrden, idet der skulde eller dog ikke saa mange, som det opgives. De har blot ikke faaet Kvittering fra ydes „Ophold" (Aftægt) til et Par gamle Folk, der „oplod" Fæstet. Ogsaa Chr. C. for det ydede. Han kaldes i Tingbogen mest „Christen Skriver", „forige her maatte Christian Fischer enten nedsætte stærkt eller helt eftergive, atter et Fuldmægtig paa Silkeborg". Han faar ikke paahængt det sædvanlige Sr. eller føleligt Indtægtstab. Det kan her være paa sin Hads at oplyse, hvorledes det ,,vel fornemme", „agtbar", „ærlig". Det er, som om Herredsskriveren med denne Papir, som opsattes og tinglæstes ved Fæstets Overtagelse og Aftrgtssporgs- Undladelse viser sin Haan og Tilslutning til Bøndernes Klager over ham. Chri- maalets Ordning, kunde se ud. sten C. siges paa dette Tidspunkt at være Forpagter paa Bastrup. Rimeligvis Den verdslige Justitsprotokol for Gjærn Herred i 1666 fortæller følgende har han i sin Silkeborg-Tid vidst at skovle saaledes til sig, at han har kunnet fra Hjortegaarden i Linaa, og jeg gengiver Aktstykket med Protokollens Rets- gaa ind i en mere selvstændig Stilling. skrivning. Det er Christen Christensen, der oplader den „gamehl gard — — som Her et lille Udklip af Klagerne, som de for Skranken falder fra de indstævnede han nu paabor" til Christen Mortensen fra Haarup „at stede och feste." Det Sognemænd. vil altsaa sige, at det er efter Forhandling med Chr. F. og med hans Samtykke, Sagen ordnes saaledes: Villum Pedersen, Sejling, siger, at Chr. C. et Aar tog paa hans Mark 32 Tra- 1) ver Rug, 13 Traver Havre og et Læs Hvede uden at give Kvittering. Fra Poul skal bemeldte Chr. Christensen haffue til Hus werrelser for Sig Siølff og Nielsen 2 Køer uden samme Bevis. Og de paastaar, at han lod dem gøre ligesaa sedt Femon (Kreaturer) det støcke Jord moll (Maal) at bøgge paa, som legger meget Arbejde til Kejlstrup som til Silkeborg Ladegaard. Chr. C. benægter Sønden ved Ildsted-Rollingen (Ister-Rolling = Stuehus) i torn. Gard mellem Gar- ikke dette, men han lader dem vide, at han til Gengæld har holdt Tyr til deres den och Preste-quindens Gard') saa well som det lidet støcke huus, sum nu staar paa forskreven Jordmol. Køer og Hingst til deres Hopper. Gødvad Mænd klager over, at ogsaa de har 2) gjort alt for meget Hovarbejde til Kejlstrup i Pløjning, Opsætning af Gærder, skall hand aarligen haffue En ager i huer Indtægt som kand folde threj Høbjærgning, Møgkørsel, Høstning o. s. v. Ja, Jens Grove i Kejlstrup har endog skiper udj nemlig saaledes at nar ieg (Chr. Mortensen) tagher siellff di tou før- ulovlig været sendt i Egtkørsel med Tømmer fra Silkeborg Skove til Tamme- ste beste och største, skall torn. Christen Christensen haffue den thridie Nest strup og Hansted Bro, som Chr. C. da. byggede. effter Paa Følger och det till udflech (?) och der Som Samme Agger icke falder i det fald och sted at hand Rundelig folde threj skiper Sæd i den daa skal Jeg Chr. C. paaberaaber sig, at han havde Chr. Fischers Tilladelse dertil. Han fremviser dog ikke noget skriftligt Bevis herfor. udlige hannom saa møget Jord paa et andet sted aff lige saa godt Jord, at hand skal haffue fuldkommen fyldest — — dersom Torn. Ager huor som helst den fal- Chr. Knudsen i Svostrup, - Søren Lauridsen, Dalsgaard, Søren Lassen ibid. . har han uden Kvittering blokket for henholdsvis: 6 Nød og 2 Faar, 2 store Nød der Er større end till threj skipper Sæd daa skall forskr. Chr. Christensen udtage ved 4 Aar og 45 Faar, alt Kornet: 6 Traver Rug og 21 Traver Havre. aff den fra sig eller haffue det udj min mende och skal hand det met sit eget giødning och femon dørche offer oc indaufle. Ja, de Balle Mænd paastaar, at han har „slaaet Laas for deres Ladedøre og 3) forsat deres Rugsæd" og senere ladet Kornet bortføre o. s. v. skall hand haffue till Kallgordtzsted (Have) den liden Kalgord Øster bechen i hauffuen op mod Kierche muren huelche forskreffuen threj Poster Jeg Man faar gennem det anførte en Fbrestilling om, hvorledes en haard og egen- nyttig Ridefoged forbemelt Chr. mortensen loffuer oc beplegter mig Erligen at holde Chr. Chri- kunde ride Fæstern'e. Og tillige hvor værgeløse disse stod overfor en saadan. stensen och hans Hustrue deres liffstid uden skade och schadesløs i alle maader och fri Tor ald affgifft i alle maader huad hans kong. mayts. skatter belanger daa Trods Bøndernes energiske og enstemmige Protest mod Restancerne døm- skal Chr. Chr. sielff betale ald skatten til Philippi Jacobi daug først kommendes mes de imidlertid til at punge ud. Dettd sker dog først efter flere Opstrammere. och Siden holde haldt met mig udj skatten indtil St. Michels daug førstkommendes." Og denne Affære — som adskillige ancire — siger os tillige, hvor skævt Chri- En hel Del Vitterligheds-Vidner har underskrevet sammen med de to paagæl- stian F.s Forhold til sine Bønder let kunde blive med en saadan Foged som Mel- lemmand. dende Mænd. Endnu et Par Aftægtskontrakter fra Egnene skal her anføres. En gammel For mange ny tiltrædende Fæstere — og dem var der altsaa mange af - Mand i Klintrup skal af sin Stifsøn, hvis han da ikke vil blive gaaende hos ham var ogsaa Stedsmaalet eller Indfæstningen en tung Udskrivning. I enkelte Til- i Gaarden, have saaet 4 Skp. Byg, I Td. Havre, I Skp. Hvede aarlig i _Bor- fælde blev det da ogsaa slettet. F. Eks. hvor Gaarden eller Bolet i lang Tid 1) Den under Oberst Preen omtalte, som paa dette Tidspunkt er heatet ar Palle Wendels og Eftermanden Jakob Smagbiers Enke og hendes to Døtre.. 32 33 Jord", og saa skal den gamle være pligtig til at hjælpe den unge, med hvad han kan udrette „i høstens som och andre tider, naar fornøden gøres." Desuden til. Og der var mange hele Landet over, som løb fra Gaard og Grund for de skal han føde ham 1 Ko og 6 Faar. militære Udgifters Skyld. Allerede i 1621 forlyder om Bønderne, der skulde bære Niels Vestergaards Svigermoder i Skellerup stævner Svigersønnen for den Omkostningerne ved Militæret ved det jyske Regiment, at 450 havde ingen Sol- Aftægt, han skulde yde hende, men som han vil luske sig fra — ogsaa her kom- dat og vilde ingen have og „mest" opsagt deres Gaarde. For at dække Udgif- mer Aftægtsforholdets Skyggesider frem. Aftægten lyder paa: 1 Skp. grøn terne ved Soldaterholdet greb mange til at „hugge til Upligt" i Skovene. Man land til indtægt aarlig at bruge til udslid (til Jorden er udpint; Alsæddrift) kan ganske rolig fastslaa, at dette nationale Værn, hvorvel det paa mange Maa- en agger aarlig at bruge pa birche bierrig. — Niels V. skal Ørke og dyrke begge der var at foretrække for den lejede Hær, alligevel i det Fischerske Tidsrum paa Stykker — 1 Læs Hø til hendes Faar og fri Husrum „4 gul (Gulv) huus i gaar- Silkeborg ogsaa der red Befolkningen som en Mare. Og vel ikke blot i økono- den med behørende haufve sted til Kohl," Tørv til Ildebrændsel. misk Henseende. 1 1639 klagedes der højlydt over Oberstløjtnant Buehvalds') — — Af Byrder, som ogsaa — i Betragtning af, at Tilstandene i det hele Rytteri, at de „undertiden gandske natten igiennem schenche adtskillige Drich var trykkende — hvilede tungt paa Bøndernes Skuldre og forringede deres Yde- och holde uordentlige huus." Borgerskabet i Byerne og Rytterne kommer ofte i evne overfor Herskabet paa Silkeborg, maa nævnes Udgifterne til Soldater- Spektakler med hinanden med „schielden och Slagsmaal." Regeringen resolverer. væsenet. at den skyldige Part skal „straffes paa Kroppen med fengsell eller træhest De militære Pligter laa jo i første Række paa de unge Karle, som udtoges uden videre proces." Er de lige gode om Skylden, skal de have samme Konfekt. til Soldater til den Fire-Aars-Tjeneste. At det kunde falde et helt Sogns ud- At der har været Spektakler paa Silkeborg og i Omegnen mellem Bønder og Sol- tagne Mandskab ind at udeblive, naar de skulde fremstille sig til Brug, ses i dater vides. Det siges i en kgl. Skrivelse af 1660 om den der „logerende Solda- 1673, da en hel Del unge Karle fra Skjellerup, Linaa, Mollerup og Haarup und- teske til Hest og Fods," at den forlanger mere af Bønderne end tilladt er. saa det bliver disse til „allerstørste lader at møde for „Amtsherren" Ebbe Gyldenstjærne i Randers. Af og til røm- Ruin och forderfvelse." Det paabydes Office- mes der da ogsaa. I 1674 beviser Jens Andersen, Mollerup med to Stævnings- rerne, at „Eders riegtige Router til woris Lehnsmand (Hans Friis) sammesteds, mænd for Retten, at Chr. Christensen er stævnet til hans Moder Karen Jensdat- naar band begierer, fremwiiser, paa det wiides kand huad folck der udj lehnedt ters Bopæl i Linaa. Han er skrevet til Soldat og indrulleret, men nu „ganske En- er och worder indquarteret och huad effter Kriigs ordinantzen kand tilkomme." tuigt" (undveget) og bortrejst. Han skal om muligt paagribes. 11677 vidner Denne sidste kgl. Befaling gælder dog maaske nærmest de passerende Regi- menter. Haarup Mænd, at Chr. Jensen, Jens Svendsens Søn, som var udskrevet til Sol- dat, og som de i sin Tid forkyndte Udskrivningen for hos hans Fader, nu er flyg- De 14 tidligere omtalte Officersgaarde opretholdes fremdeles i Silkeborg Amt tet. Tinget dømmer ham til at indfinde sig „straxen" ellers skal han lide Straf. til Bolig for Befalingsmændene. I Chr. F.s Tid nævnes af Officersnavne i det Og tre unge Karle fra Mollerup, Haarup og Skellerup er samme Aar rømt for at silkeborgske Kompagni Kaptejn Johan Normann"), Løjtnant Claus Sterch') og Fændrik Jakob Arends"). undgaa at komme i Trøjen. Disse Flygtninge var ikke altid lette at faa opspo- rede, da deres Standsfæller ofte skjulte dem og paa andre Maader hjalp dem un- 1) Maaske Friederich Buchwald til Billch, Seekamp, Rostorff o. s. v. Hofjunker hos der Flugten. Ja, undertiden hændte det nok ogsaa, at de forsvarede de unge Chr. IV 1628-29. Tjent Kejseren i Sachsen, Sverrig, Oberstløjtnant i dansk Tjeneste Karle, hvor de blev antruffen. 1634-40. Fra 1638 Bestalling paa en Eskadron. Blev 1643 Chef for en Rytterstyrke I Jylland, men blev her slaaet og fanget af Svenskerne ved Kolding. Med i Overfaldet 1 anden Række kom saa de bosiddendes Pligt til at underholde Soldaterne. paa Itzeho 1644. Foretog en heldig Ekspedition til Vesterhavsøerne. Blev 1645 overfaldet At man søgte at undddrage sig denne Pligt ses af og til. Saaledes stævner Kvar- ved Helde af den svenske Oberst Bøttinger, mistede 1000 Mand og blev taget til Fange termester Hendrich Jakobsen i 1674 Jens Søfrensen, Dallerup, Jens Rasmussen, . med Resten. Deltog i 1657 i Krigsraadet i Bartheheide og randede til ufortøvet at angribe Overgaard i Laasby, Jens Andersen og Niels Piersen i Mollerup for Udstyret til Svenskerne, selv om man skulde søge dem i Pommern. Deltog i Ekspeditionen til Stift deres militære Andelsforetagende, en Rytter. Det drejer sig om en ny Hest, „3 Bremen, skulde her dække Anders Bildes Tilbagetog mod Vrangel, men vægrede sig ved det og forlod Hæren. Blev stillet for en Krigsret, dømt fra Ære, Liv og Gods, flygtede Alen „Rønbay" — vel en Slags Lærred — til Foer ved hans Cap, som fatis a fra København, blev senere benaadet mod at afgive en stor Del af sine Godser til Kro- Allen 24 Ehr Penge 2 Rdlr. En nye Kiol, som Rytteren fattes 6 Rdlr. 4 Mark. nen. (Hirsch). 5) Maaske Balter Johan N. Gefreiter i Jyske Regiment Landfolk I Kap- 1 Par Støffuel schaffter med ford udj 1 Rdlr. 2 Mark. I Par boxer 2 Rdl. 4 M. tejn Hans Frederik Nordermanns Komp., I Juli 1661. Han var 11670 og 1671 Fændrik En Carbiener skieftt af Ny 3 M. Rytterens Sadell at fly och udstuppe 1 M. 4 Skl. I nordjyske nationale Regiment (2det jyske) og Ina i Vendsyssel. Er antegnet Rest paa Rytterens Løn 4 Rdl. ialt 37 Rexdl. 2 M. 4 Sk." De fire Mænd dømmes paa Listen i 1672 som Løjtnant (var Løjtnant før 1673). Nævnes endnu som Løjtnant I en Krigsretssag fra 1675. Findes Ikke paa Listen 1676. (Hirschl. til at betale. Og lignende Efterladenhed overfor Rytter-Udgiften ses altsaa af og ') En Claus Sterch (eller Stærch) opføres i 1675 som Major til Hest til Disposition. Silkeborg Slot. Ilt. a Jeg vil ogsaa her benytte Lejligheden til at nævne nogle flere Soldaternavne 35 fra Silkeborg Amt og da især fra Christian F.s Gods. De er hentet fra en lidt senere Tid — 1696 — i den tidligere omtalte „Krigs og Portions Jorde Bog," men skaffe en Hest og -saa sende den til Aarhus. I dette hippologiske Sammenskud har altsaa ogsaa de silkeborgske Præster maattet deltage. de giver et nogenlunde godt Begreb om den nationale Hærs Elementer. De aller- fleste Soldater er aabenbart tyske, lejede og stillede af de Bønder, som egent- — — Med det hidtil anførte om de Vanskeligheder, Vinskænken gik ind til lig selv skulde fylde Hærens Rammer. Og det er interessant at lægge Mærke ved Overtagelsen af Slottet, har jeg tillige forsøgt at tegne enkelte Sider af Li- til, hvorledes enkelte af disse Udlændinge har giftet sig med Landets Døtre og vet, som det rørte sig omkring Silkeborg efter Lenstidens Ophør. Men ligesom givet deres Navn til Bondeslægter og andre Slægter, som endnu findes rundt om det under Skildringen af denne var mig magtpaaliggende at skildre den Bag- Silkeborg, som Woetmann, Dehn, Vosgerau, Riese (Riis) o. fl. grund mod hvilken Livet paa det gamle Slot burde ses, saa er det mig ogsaa her om at gøre at male, ud fra de Kilder, der har staaet til min Raadighed, det Bon- I Laasby Sogn og By laa to Corporaler, hvoraf den ene hed Joseph Staber, deliv, som nu rørte, sig om dette. Jeg maa derfor nok faa Læsernes Tilladelse til og otte Gemene hvoraf de seks hed Christopher Lampmann, Hans Jørgen Reich- at drage endnu nogle Linjer i Tidens Ansigt. walt, Henrich Nagel, Christopher Kremmer, Borchardt Brummerquelt og Dide- — — Som Supplement til Bondehjemmenes fortrykte Forhold i det Fischer- rich Westerholt, i Alling laa to Gemene Christopher Boot og Johan Spanenberg. ske Tidsrum kan bl. a. anføres, at det f. Eks. i Linaa Sogn har knebet mange Kiilsgaard underholdt en Geni. Christian Schfit, Kaybygaard, to, hvoraf den ene at betale deres Købmandsregninger i Aarhus. Fra Tiden omkring Aarhundred- liar Navnet Friderich von Osten. Af Laurids Nielsen, Mollerup, og to Mænd i skiftet kræver en Aarhus Købmand ad Rettens Vej en hel Række Bønder i Sognet: Laasby Sogn holdtes „Poucheren" Hinrich Schlun. Trompeteren hed Frederich i Laven saaledes Laurids og Niels Kjær, Jens Corporal, Niels Kopyt — dette Frantz Michel Zitz. Mellem de 60 Mand, Kompagniet bestod af, tager jeg nogle Navn forekommer den Dag i Dag i Byen omskrevet Kupert — Jens Rask — ogsaa flere Navne i Flæng som alle har god tysk Klang: Claus Riese, Adam Mentz, af ham kan paavises indensogns Descendenter — Kjærs Møller Søren og i Linaa, Bernt Kulman, Phillip Schein, Simon Brøchner, Daniel Slembach, Johan Mei- Søren Borup, Niels Smed, Chr. Lassen, Niels Høg, Jens Hagensen (Kromanden), nertz, Erich Slembach, Friderik Schultz, Michel Kraut, Hans Jørgen Wildbret, Jens Vestergaard og et Par Stykker til, i Mollerup Niels Borup og i Skellerup Gabriel Schlficher, Hans Meier, Frederich Weidemann. Naturligvis støder man Søren Smed, Niels Corporal og Niels Vestergaard. Regningerne lyder paa ogsaa paa danske Navne, men de er tyndt strøet. mange forskellige Ting: Stangjærn, Bergfisk, Flæsk, spansk Salt, Byg, Malt, Idet vi forlader Omtalen af de silkeborgske Soldater i Slutningen af Aar- Sild, Sko, Papir o. s. v. Jens Vestergaard er — mærkværdigvis, da der jo ogsaa hundredet og den Byrde, det var for Befolkningen, og derved ogsaa bidrog til dengang lavedes Træsko i Egnen her — noteret for 4 Par Træsko til 12 Skilling. at øge Vanskelighederne for Christian F., kan tilføjes, at ogsaa Præsternes Yde- Lidt senere stævnes ogsaa Mathias Rytter — hvis Efterkommere endnu kan paa- evne lægges der Beslag paa, dog vist særlig i Anledning af den skaanske Krig. vises i Sognet — i Laven af Madam Inger salig Hendrik Grønborgs Enke i Aar- De skal skaffe Kongen Artilleriheste, Tre Præster skal skillinge sammen og hus for en laant Rigsdaler og en Rulle Tobak til 5 Mark 6 Skilling. Og i 1706 sender Petter Bredstrup, Aarhuus, en Række Regninger til Hjortegaarden i Voel, Smeden i Skellerup, Corporal Jørgen Holmer i Flensted, Søren Borup i 1676 ansattes han som Compagni-Chef (Kaptejn) i den gullandske Milits. Major i Linaa, en Mand i Gødvad o. fl. „Jon Deign" i Linaa er ogsaa mellem hans Debitorer denne samme Aar, kommanderede et Compagni Middeltredings Udskrivning, laa i med en Regning paa 3 Rdlr. 1 Mark 1678 paa Kluste. Samme Aar melder Morten Barthold, under hvem Sterch sorterer, at 4 Skilling. Sterchs Tjener, der — = var en indfødt Svensker, havde bemægtiget sig alle Majorens Ejen- At det ogsaa af og til har knebet at udrede Tjenestefolkenes Løn er dele og i Band flyglet til Bland. Han blev dette Aar rekvireret over til Armeen i Skanne. øjensynligt. Denne Udbetaling synes, maalt med Nutidens Folkeløn, at have været Berthold skriver, at han skal blive beordret afsted, men at han nødig vil undvære ham, ret ringe, men man maa her atter erindre sig Pengenes høje Værdi i de Tider. da han er en god Officer og vel lidt af Befolkningen paa øen. Sterch sendes alligevel til Skanne, men Berthold maa senere have faaet ham Jens Nielsen Sand i Linaa vidner 1673 i Retten i en Tyendesag, „med hellig Ed og tilbage, thi 1 Efteraaret 1678 em- barkeres han tillige med den gullandske Landkommissær Herrler paa Morten Bartholds oprakt Finger," at han forleden „var tilstede i Ane Bertelsdatters Hus och Stue Skude for at rende tilbage til Gulland. Skuden bliver imidlertid af Storm forslaaet til i Lena och saa och hørte at Bertel Jensen Vorm sted og fest Chr. Christensen til- den kurlandske Kyst og lander omsider i Danzig, hvor Sterch og Herder endnu befandt hollendes hos sin Moder Karen Jensdatter i Lenna for at tjene ham fra Mikkels- sig 11679. lian ansøgte om og fik Afsked i 1682. Han levede endnu 1707 i stor Armod dag med 3 Dir. i Løn:" Men Karlen er ikke mødt i Tjenesten. med sine Børn og erholdt det Aar Tilladelse til at hensætte Bøsser foran Kirkedørene Fyrstendømmer og Grevskaber. 4 En Tyendesag af 1679 kan det ogsaa her have sin Interesse at ) Jakob Arends eller Ahrentz, Fændrik I Iste syd- grave op af jyske Infenteriregiment (Joachim Schack) fra 1670 til 75, var 1675 som Tingbøgerne, baade fordi den siger noget om Tjenestefolks Kaar og er sat i For- samme Regiment Bisidder i en Krigsret (Hirsch). Kaptejn I bindelse med et Navn, der allerede er nævnet og senere vil blive nævnt: Præste- enken Margrete Zoegas i Linaa. Hun stævnes for 2 Skpr. Rug-Sæd i Marken, 36 37 „som afdøde Anders Piesen (naturligvis Pedersen, men man sagde og siger endnu Piesen), Per Bondes Søn i Sorring, havde hende aftjent, samt hans Klæ- mentskvartermester Lethmates'), som boede der i Byen. Blandt de tørstige var der, en Hat og et Par Støvler. Det er Faderen, der stævner. Jens Bjerregaard ogsaa den tidligere omtalte Skovrider Peder Jakobsen. Denne Mand beskylder Røgen fremlægger skriftligt Svar paa Marg. Zoegas Vegne, hvori siges, at Carl Rosen for Vildttyveri, og det kommer til et heftigt Krostueoptrin mellem dem. Kornet har „Byens Kvæg opædt," men hun gav ham rede Penge i Stedet, „saa Der bliver Lejlighed for P. Jakobsen at gribe en Bøsse og true Rosen med et Skud, sandt Gud og hans hellige Ord skal hjælpe." Hvad Klæderne angaar, da var og af Optrinet flyder en Klage fra denne og en Retssag. Men det, jeg her vil Karlens Fader den første, som var i Karlens Herberge efter hans Død og fik, understrege, er dette, at Krostuen synes at have været fuld af drikkende Kirke- hvad der var. Men da Faderen kendes ved Arv, maa han vel ogsaa kendes ved gængere, de „kom og gik" hedder det. Der blev, ogsaa efter andre Tinghistorier Gæld. Marg. Z. har nemlig betalt den afdødes kgl. Skat med 1 Rdlr. „Noch at dømme, drukket bravt i Linaa Kro og andre af Kroerne paa Silkeborg Gods. bekom hans Fader og Søster til hans Lig: 1 Lagen til 1 Rdlr., Lærred til en Og det er ikke blot Bønderne, der demonstrerer Brændevinsbrænden og -Drik- Skjorte 3 Mark, en Nathue 2 Mark „och som det var paa Aarsens Thide, der keri. Ogsaa Degnene synes at have taget virksom Del her. Saaledes stævnes 1705 hand døde, at Slet och Høst stod for, och Karel paa dend thid var unde at faa, Degnen i Linaa Joen Olufsen Faumør — vist en halvstuderet Islænder eller Nord- nødis jeg till at minde Niels Mortensen i Sorring fra sin Kone och Smaa Børren mand, som senere vil komme paa Tale — „Eders Hustru och hendes Søster Anna och gaff hannem derfor 3 Traff Rug paa Halvinds (Halveds) bach, som jeg skall Christensdatter saavelsom Eders tienestepige — — for dend overlast Som mine vere hans fulde hiemmel och formener ieg Effter som hand Sechter mig for en udschichede" — Stævningsmændene, Herredsfoged Claus Jessen har sendt - pahr Støffuel och en hat, at han bøhr at beuise mig om ieg har gjort hannem „af Eder er tilføyet med videre." Det drejer sig om, at Joen Olufsen har „hand- nogen thid Sleb (?) o. s. v." let imod kong. befal. ang. brendevins brending och selgen." Joen 0. har altsaa ikke blot taget mindre venligt mod Stævningsmændene, men ogsaa brændt og Ogsaa Brændevinsbrændingen og det deraf følgende stærke Drikkeri maa solgt Brændevin — d. v. s. haft ulovlig Kro der regnes med som noget, der kendetegner Tiden. Det har uden Tvivl sat sit i sin Degnebolig i Linaa. Ja, af en omtr. samtidig vidtløftig Sag mellem Kromand Jens Hagensen ibid., der jo har Mærke paa Silkeborg-Bønder ogsaa. Hatten, Dækket og Piben er bleven flittigt Krobevilling, og en hel Del ulovlige Brændere og Sælgere fremgaar det, at „ær- brugt. Hist og her ser man da ogsaa, at Herremændene søger at sætte en Stopper værdige Mag. Clemend Poulsen, Sogne Præst i Lenne — — haffer solt 011 och for Brænderiet. Saaledes afskaffer Rasmus de Broberg, Sjelle Skovgaard, alle brendevin siden han der bleff Præst — hafft 011 udj Lavind Bye At selge til Brændevinskedler paa sit Gods; thi hvis „same Brændevins Kiedler hafde blef- udtapning hos Søren Corporal saa och bemelte Sogne Præst haffer holt eller fuen ved macht hafde Byen derover blefuen ruineret och fordervet," hedder ladet tørre Øl til udtapning til Ane Rasmusdatter Vestergaard, som nu ha'ffer det, og i en Dom denne Sag vedrørende siges om Brændevinsdrikkeriet, at Bøn- Jens Nielsen Snedker och er nu boendis i Præstens hus i Linaae By." derne derved „gives Leilighed til u-nøttig Pengespilde og sin giernings Stod det saaledes til med det grønne Træ, hvorledes maa Tilstanden da ikke forsømmelse." Det er aldeles kendeligt, at Chr. F. har gjort de samme Erfaringer. have været mellem det tørre. Der udkommer da ogsaa i dette Tidsrum den ene kong. Forordning efter den — — At Kroerne spillede en stor Rolle i Befolkningens Liv, er der mange Vid- anden — 1689, 1690, 1700 — som forbyder „dend store Misbrug med u-lovl. nesbyrd om. Man hører stadig, at der der hentes en Stob Øl eller en Pot Bræn- Kroe-hold och brendeviins brenden paa landet, snart hos hver bunde." _Alle devin, og at man søger Skænkestuen til længere Drikkelag. Og det var, .saavidt brendevins pander og „disteleer" skal være „aldeles afskaffet," fordi Bønderne skønnes, meget almindeligt, at man efter Søndagstjenestens Afholdenhed tog „falde I last och vorder hengiven til brendeviins Drikkeri." Revanche i Kroen, især hvis de to Bygninger laa tæt ved hinanden. En livlig Det ses ikke, at Christian F. har optraadt mod Drikkeriet, men jeg gentager, Krohistorie fra Linaa i 1696 giver et godt Indblik i det, der kunde foregaa i Kroen at han sikkert har gjort de samme Erfaringer ang. dette som baade de Broberg efter Gudstjenesten. Den fortjente at citeres i sin Helhed, men jeg maa her nøjes og Kongen. med at referere ganske kort, at Carl Gustav Rosen fra Lavengaard har fra Kir- — — Af Drikkeriet flød selvfølgelig — som altid — i mange Tilfælde megen ken søgt ind til Kromand Thomas Andersen, for „een og anden affaire med Po- Raahed. Brændevinen eller Øllet nævnes ikke altid som det bagved liggende. sten at forrette, huor Jeg mig en stunds tiid eller tou (en eller to Timer altsaa) Men man kan i de fleste Tilfælde skimte dets Medvirken. 1 1665 klager Bould opholdte." Det blev nok nærmere tre Timer, Rosen sad i Kroen, og han har (Bodil) Jakobsdatter, Haarup over Jens Rasmussen, Mollerup. Han har overfaldet nok drukket en Del med forskellige, bl. a. „I Pot eller to" med en Studiosus hæ- hende „udj Engen udi Husbonds arbejd och slagen hende paa hendes høyre haand derlige og vellærde Claus Orumb — vel sagtens en yngre Mand af den store Vormske Familie, som vi tidligere har omtalt — der var Informator hos Regi- 38 39 blaa og blodig." Niels Lauridsen og Lars Jensen, Haarup, har taget Syn paa Ska- den og bevidner det blaa og blodige. I dette Tilfælde — altsaa under Hovar- Aftenstid bærende med en Sæk og vilde gaa med den ind i Gotfreds (Gotfred bejdet paa Silkeborg Enge — er der sikkert ikke Tvivl om, at der er Drik bag den Sanders) Gaard. Der kommer Smeden efter ham og paastaar, det er Tyvekoster. løftede Haand. han gaar med „slog ham fra den ene Væg til den anden och omsider til Jorden — — I 1669 stod et stort og viden omtalt Slag paa Røgen Gade, hvori Man- och handlet meget ilde med hannem." Under dette Traktement faldt der ogsaa den i en Smugkro og hans Søn, et Par Præstesønner der fra Byen, som nok var lidt af til Karlens Husbond med Søster, idet han betegnede dem henholdsvis som „Hundsvot" og „Mær". flittige Gæster i Kroen, Krokonen og Præstekonen mere eller mindre aktivt del- tog. Og der vankede baade „blaa Slag" og værre Skrammer i begge Lejre. 1706 er der Barselgilde i Herskind hos Knud Sørensen. Gildet har været flot- Jeg har andetsteds behandlet dette Optrin. tere end den kongelige Forordning tillod, og Barnefaderens Broder Dragonen Samme Aar sker der en ganske privat voldsom Udpantning i Farre — en Søren Sørensen paataler dette ved morderisk at overfalde Knud. Denne fik et By, som altid synes at have huset urolige Elementer. Det er Adam Hansen, Kro- blodigt Saar over det højre Øje, og en Tommelfinger blev over Neglen „sort och mand, der optræder. Han bryder Natten mellem Onsdag og Torsdag, 2. og 3. svollen" — Soldater er i det hele taget ofte nævnt som Deltagere i Voldsomhederne. Juni ind til Niels Nielsen, jager ham og Kone og Børn ud af Sengen, ud af Huset, 1706 tales ved et Sammenstød mellem en Mand og en Kone om to Kæppe. som den første sled op paa den sidste. saa de maa søge ind til Naboens. Den ene af Udsmiderne har en Degen Haan- Samme Aar stævner Karen Jensdatter Kromand Jens Hagensen i Linaa og den, den anden en Pistol. De rumsterer voldsomt, forsyner sig med en Naver, Søster Bodil for Overfald paa hende i Kroen. Om Bodils Anpart i Overfaldet for- et Spigerbor, et Spejl, et Par uldne Strømper, et Hørgarnslagen m. m. Et komisk klarer et Vidne, Karen Nielsen, at hun saa Bodil komme med et Krus Mjød, som Moment mildner lidt paa Voldsomheden: „En Pattegris gik paa Gulvet," siger hun hældte i Karens Flaske, men 1 Tilgift til Mjøden gav hun med den flade Tingbogen, „og den lukkede de ind i det Skab, hvor Folkene havde deres Mælk Haand 3 eller 4 Slag ,,,saa hendes Lue faldt paa Jorden." Saa kom Jens Hag. til, og Mad." Næste Morgen tvang de N. N. til at give dem 20 Sk. til Exequir Penge skød Søsteren tilside og gav Karen sin Part med nogle Slag. og 10 Sk. „at drech bort." Desuden vilde de tvinge N. N. til at give dem I Pund Der synes at have været mandhaftige, grovkornede Kvinder i den Slægt. En Smør og 1/2 Rdlr, til at gøre en Pistol, de havde slaaet Skæftet istykker paa, anden Søster Vibeke stævnes i 1704 for „forøfvede ofverfald \Vold och Beskyld- istand for. Samme Adam faar 1675 to Ryttere lagt ind hos Mikkel Andersen, ninger til Æres forkleinellse med videre." Det er jo ikke saa ganske lidt paa hvor disse opfører sig meget voldsomt og bl. a. river Sengeklæderne af en gam- ln Gang. Og samme Aar har hun i Søsterens Hus i Linaa — eller maaske i mel •syg Kone. Kroen — i manges Paahør beskyldt — med Urette — Anders Jensens Kone I Fra 1673 har vi en Historie fra Sorring om en Kælling .som giver en Mand Mollerup for at have Pokker (Syphilis). følgende udsøgte Tiltale: „Han og alle hans skal faa en Ulykke den enøjet Tyvs Samme Aar pryglede Avlskarlen paa Farregaard en Dreng saa eftertrykke- Søn, lian er," og en anden begegner hun med Ønsket om, „at han maa faa en ligt, at Sagen kom for Retten. Det var nok Møg som Drengen ikke havde anbragt Ulykke, den vrengmundet Tyvesøn, han er." Og saa giver hun Manden en Pot paa det rette Sted i Møddingen, der havde opirret Karlen. med Vælling lige i Ansigtet, hvorfor han kvitterer med tre Slag af en Plovkæp. — — Ved Gilderne kom det selvfølgelig ofte til vilde Slagsmaal. Der blev Og samme Aar er man atter paa Færde i Farre. En Soldat, Niels Hollesen, jo drukket bravt. Saaledes bl. a. i Linaa 1707 ved Jens Fruelunds Datters Bryllup i kommer ind til Niels Jensen, ypper Trætte med Konen og truer med dragen Rasmus Sørensens Gaard, vist Smedegaarden. Rasmus Borup bliver overfaldet af Degen. Og ude i Gaarden gaar han løs paa N. J. selv og hugger hans ene Tom- Niels Pedersen, Rasmus Bertelsen, Niels Alling og Værten, og de gav ham „blaa melfinger af, saa den bliver liggende paa Brostenene. och blodig Slaug." Synsmænd fra Mollerup fandt ham liggende i sin Seng „och 1675 er der Julestue i Haarup hos Jens Busborg ibid. Da Ungkarl Laurids saa blodig ud." Venstre Øje var ophovnet, Baghovedet havde faaet sin Be- Nielsen kommer ud paa Gaden fra denne Lystighed, overfaldes han af Chr. Jen- komst, og „for i brøstet det venstre hafde hand faaet et traad af en foed, saa sen, der slog ham til Jorden, „saa de kom omkuld met hverandre til Gaard gierdet." det var Røed och guel." Tingbogen lader Vidnerne til Sammenstødet udmale 1703 vaagner Niels Smed i Høver ved at Folk udenfor slaar hans Ruder og dette meget vidtløftigt og meget dramatisk. Og jeg kan ikke afholde mig fra at Vinduesposter ind, og ind til ham og Familie flyver en Vognkæp, en Jærnring, to lade dem fortælle lidt om, hvorledes Bryllupper paa Silkeborg-Godset i de Aar lange Stænger m. ni. Udenfor Vinduet laa en søndret Balje, for Stuedøren en kunde forme sig, naar Hovederne blev hede af Øl og Brændevin. Jeg lader de ituslaaet Slibesten, som vel ogsaa skulde været anvendt som Kasteskyts. Det forskellige, som Herredsfoged Claus Jessen — hvis Meriter jeg andetsteds har be- var nogle gode drukne Venner, der hilsede paa ham paa denne Maade. handlet udførligt — forhører, tage Ordet. 1704 er Rasmus Smed i Linaa ude efter Jens Hagensens Karl. Denne kom ved Jens Vestergaard har hørt, da han sad hos Rasmus Borup, at P. Bertelsen 40 41 sagde til Søren Borup — vel sagtens Rasmus B.s Broder — „godtaarl" „I det samme kom en Kruus Kande eller stob fleyendis ham forbi, da sagde S. B. til 5 Tdr. Øl og 40 Potter Brændevin — en bred Skylle, der nok kunde skabe hede Hoveder. P. B. „Hvi giort du det." Rejste saa S. B. sig op paa Gulvet, drog de sig saa sammel och sambiet Sig en stor Del tilsammel. Retten opgør det vilde Regnestykke og fik Parterne forligt. Dog saaledes, at tre Brødre Bertelsen, som synes at have været Midtpunkterne Iblandt dem var Rasmus B. og P. B., som haffer i hans haar och var en i Vildheden Haand i hans Klæder mens hvis dend var, ved han icke." betaler Omkostningerne ved Syn og Svie med 15 Rdlr., og det fastslags, at hvis Slagsmaalet bliver Aarsag til nye Fejder, bødes 10 Rdlr. Niels Alling havde ikke set ret meget til det, og Chr. Strunge heller ikke. -- Naturligvis gav Rejserne til Købstaden — her mest Aarhus — Anledning Men Anders Høg havde nøje fulgt Begivenhedernes Gang og saa, at P. B. „drog til Drik og Slagsmaal. Tingbøgerne beretter ogsaa fra disse adskilligt om kraf- til S. B. med et Krus och saa i det samme slog til hannem dermed." tige Optrin — hos „Bolster-Hansens" paa Vestergade og andre Paa fyldnings- „Præstens Tiener (Karl) Tor Sandersen Bang vandt ved Ed at han var ind- Steder i Byen, i Kroer, paa Landeveje o. s. v., hvorved der bruges Vognkæp. Svø- buden til Bryllup og var nærværende ved Slagsmaalet mellem Gæsterne. Da han ber og andet ved et Slagsmaal brugeligt. gik ud af Gaarden, „saa hØrde han at dj bullrede i Laden, som BrØllepet stod" Jeg kunde citere mange, mange Eksempler paa Tidens Voldsomhed, som den og han „saa ind ad Laden, hvor ball var inde at Rasmus B. havde i Søren Borups kendtes paa og om Silkeborg-Godset, fra alle Egne og i alle Bondebefolknin- haar och Peder Bertelsen stod och sparg (sparkede) och slog meget," men han gens Lag. Og som sagt, bag de fleste af Voldsomhederne mere end skimter man ved ikke, hvem han slog. Saa kom Rasmus Sørensen — Manden i Smedegaarden øllet og Brændevinen. og Værten — og „rachte hannem ofver och toeg i hans haar och i det samme — — Men ogsaa de, som man vel ogsaa dengang regnede til de saakaldte kom Søren Borup thomlendis offer ende paa gulvet. Kom saa Niels Bertelsen ind, „bedre Folk" kunde træffes i ganske almindeligt Bølleliv og gøre dette saa of- Effter at hand hafde danset i Gaarden, sprang han ind imellem folcket och kom til fentligt, at det kom for Domstolene. Et Eksempel herpaa er bl. a. en Skovrider Søren Borup, Men ved icke om han slog ham. Faldt saa Søren Borup ned och Soetman i Javngyde, der i 1706 er i Retten, fordi han har overfaldet sin egen Hu- sagde dj, at han var død. Kom saa hans hustru løbendes skreg och sagde: hvad stru og givet hende „Hug og blaa Slag." vil i giøre ved min Mand ieg vil troe i snart slaar hannem ihjel, stod hun saa Ja, selv Herskabet kunde tages i utilbørlig Voldsomhed og maa for Skranken i offen offer hannem, hannem at vilde frj. Kom saa Rasmus Bertelsen och slog hin- den Anledning. 1 1676 i Februar klager Savmand Frans Jensen i Linaa for der under hendis øre och tog hinder i hendis hue och holt ved den - -" Tinget over, at Christian Fischer „næste Uge før Pinsedag forleden Sommer" Efter hvad vi ved om Claus Jessen, har Forhøret over det vilde Optrin, der havde udenfor Silkeborg Slotsport overfalden hans Hustru Maren Pedersen med meget minder om de norske Gilde-Slagsmaal, som Welhaven synger om i „As- Hug og Slag, saa hun derefter ligger paa sin Sygeseng mere død end levende. gaardsrejen", været Vand paa hans Mølle. Og han udspørger omstændeligt for Hun har ikke været frisk eller før siden. Hvis hans Hustru kommer noget til at faa Rede paa dette Virvar af Krus og Stob, der slynges i Hovederne, Haar- eller dør inden Aar og Dag, da skal Christian F. svare dertil. Delfoged Anders greb, Øretæver, Slag i Hovedet, Trampen over de faldne, Kvindeskrig og Graad. Thomasen, som er mødt paa Christian F.s Vegne henstiller, at da Sagen vil blive Synsmænd har efterset Peder Bertelsen, „hvor ilde han var medhandlet" - langvarig og bekostelig, er det bedst, at Frans J. stiller Borgen for Omkostnin- af Rasmus Borup og hans Hustru, der havde staaet trofast ved sin Mands Side gerne ved den. — „den lang finger paa hans hØire hand var ganske blodig, over hans højre øje Dette smager lidt af, at Manden skal skræmmes og opgive at føre Sagen vi- var han blaa rissen och berettet hand for os, at Mette hØghs samme skade hafde dere. Og det synes ogsaa, som om det er lykkedes at reducere det hele til gifvet." ingen Ting. Thi da Maren selv næste Tingdag skal afgive sin Forklaring rig Næsten hele Gildelaget synes at have været indblandet i Slagsmaalet, baade gentager Mandens, men ikke synes at kunne fremvise Saar eller Skade for Mænd og Kvinder. Tinget, erklæres hendes Forklaring for „nogen løs thalle". Hvad der foreligger Et Par Mænd fra Skellerup vidner endvidere, at Mette Borups „da Slagsmaal- i Sagen synes imidlertid ikke helt at afkræfte Ægteparrets Fremstilling af denne. let hafde ende kom løbendes och slog Peder Bertelsen i hans hovedt, mens (med) Jeg maa dog som Punktum paa Skildring af Tidens Voldsomhed og Raa- hvad hun hafde i Haanden, Mens (men) af samme slag faldt han ned paa Loegul- hed tilføje, at den intet Steds i de her omtalte Egne er toppet i Drab og Mord. det, och de sagde, at han var død." — — Tidens Fysiognomi faar ogsaa i høj Grad sit Præg af Befolkningens Dette Slag af en Kvinde synes at have været det kraftige Punktum paa det Forhold til Tinget og Kirken. Jeg maa anføre lidt om dette. store omfattende Bryllupsslag. Ang. det første, da hører vi jo ofte om Forsyndelser mod Landsbyens Opretholdelsen af det rolige Det fremgaar endvidere af Forhøret, at der ved Gildet blev „consummeret" Viden, med alle de Bestemmelser, den havde for 42 43 Arbejde i det Fællesskab, der kunde frembyde saa mange Tvistigheder med Hen- syn til Hegn, HØst- og Slaatid, Tøjring af Kvæg, Markmændenes Gærning, Re- „føre bort deraf saa meget de lyster dem uafvidendes." De kan ikke staa Vagt spekt for Skellene, Lukning af Ledene, Gaardfreden o. s. v. Og selvfølgelig lige ved det — og føler maaske heller ingen Forpligtelse hertil — de maa dog „om saa ofte om de forskellige Bøder til Granderne og Husbonden, nogle Skæpper Natten have nogen hville." Korn, en halv Td. Øl, Dalere eller Skillinger, alt efter Forseelsens Størrelse. Der kunde sikkert være Brug for de bedste mellem Bondebefolkningen til Viden og Vedtægten var jo nok udstedt i den hellige Trefoldigheds Navn for Dommere, Tingskrigere og Bisiddere for at skaffe den fornødne Respekt for „u-røgelig at skal holdes och Effter Komes den allermægtigste Gud til lou och Retten og dens Kendelser. Jeg tør ikke sige noget bestemt om, hvorledes det for- Ære dennem sielf thil nøtte och goede," men det højtidelige Løfte i Indlednin- holdt sig her. At man har fundet de dygtigste, kan der maaske være ringe Tvivl gen var ikke tilstrækkelig Garanti for, at den blev holdt. Bøderne var højst om, men om disses Hæderlighed altid stod Maal med Dygtigheden er vist ikke nødvendige. saa afgjort. Stillingen kunde jo ogsaa undertiden være lidt vanskelig for Ret- Og af og til strakte Viden ikke til. Der kunde opstaa Tvistigheder, som tens Mænd, naar de var Fæstere — hvad de fleste jo i Reglen var — og deres maatte have deres Løsning i Thinget, f. Eks. naar det gjaldt særlig ondartede egen Husbond var den ene Part i Sagen, som laa for. Naa — at der har været Mænd mellem Herredsfogderne, som har taget deres Gerning op i Alvor, derom Brud paa Gaardfreden, Vejfreden og Kirkefreden, eller naar der skulde udpantes for den Bøde, der ikke indgik, og den skyldige gjorde Modstand her, med Sten, turde vel blandt andet det vidne, at Thingbogen ved Nytaar ofte indledes med Hamler, Vognkæppe o. a. i Haand. et fromt Ønske: „I Jesu Nafn skal al vor Gierning ske" eller en anden Begyn- delseslinie af en eller anden kendt gammel Salme, „I nomine Jesu," „Jehova juva" Respekten for Herredstinget som Overret var ikke altid saa stor, som den eller lignende. burde være. Og visse Optrin i Thinget staar sikkert ogsaa i Forbindelse med Det retslige Apparat bestod altsaa af Herredsfogden, Herredsskriveren og Drikkeriet og Tidens Drag af Raahed i det hele taget. Jeg har allerede nævnet Bisidderne, som helst skulde tages fra forskellige Egne af Jurisdiktionen, men Jon Olufsens Behandling af Rettens Udsendinge. Men i selve Thinget glipper op i Tiden nok oftest af Hensyn til de lange Veje, disse Mænd kunde faa til Ting- det ogsaa i dette Tidsrum ofte med Respekten for Stedets Ukrænkelighed og stedet, toges i dettes nærmeste Omegn. Jeg hidsætter her en Prøve paa Gjærn Rettens Haandhævere, oftere synes det mig, end i Lenstiden, der jo ogsaa - Herreds Tings — det under hvilket selve Slottet laa — Sammensætning til en som i Silkeborg Slot I. og II. anført — kan opvise „Ulyd" i Tinget. Jeg skal her vis Tid, mens Christian F. sad paa Silkeborg. indskrænke mig til at nævne blot et Tilfælde. Det drejer sig om Overlast, Her- Niels Gregersen, Gjærn, Herredsfoged, Peder Frandsen (Storring) Herreds- redsfogden er udsat for. Fogden er her den foran omtalte Claus Jessen i skriver, Anders Bonde (Sorring) Tinghøring'). Sandemænd: Anders Olufsen, Høver. En Soldat fra Galten har været voldsom i sin Adfærd mod en Kone og (Vissing), Niels Pedersen (Mollerup), Niels Lauridsen (Haarup), Oluf Pedersen tillige slaaet hendes Kiste istykker. Der sendes saa Bud efter Claus J. Da denne (Holmstol), Niels Mogensen (Farre), SØfren Jensen (Mollerup), Laurids Lau- kommer, tager Krigsmanden Fogden i Haaret, og da Claus J. slipper fra ham, ridsen (Skjellerup) og den 8. „er ved Døden afgangen" nemlig den tidligere om- forfølger Manden ham først med en Møggreb i Haanden senere med en Ellesta- talte myrdede Laurids Fogh (Farre) Skurs-Nævninger') Jens Søffrensen (Dal- ver, som han slaar ham med i Hovedet, og titulerer desuden Øvrigheden med lerup) Christen Jensen (Farre). Rans-Nævninger') fra Silkeborg-Siden af Gjærn Navne som Skælm, Tyv og Rakker. Dette Eksempel paa Ringeagt for Øvrig- Herred: Laurs Rasmussen (Farre) Rasmus Jensen (Lyngby) Niels Mikkelsen og heden er ganske vist et af de grelleste, jeg har truffet, og kan for en Del forkla- Svend Peersen (Dalby). Vorgærd4) Laurids Søffrensen (Laven). res ud fra Claus J.s ringe Kvalifikationer som Dommer, men alligevel melder Man ser, at der ved Valget af disse Mænd er taget Hensyn til omtr. alle det noget om Tidens Syn paa Retten, at sligt kunde ske. Herredets Egne. Som noget, der ogsaa turde være kendtegnende for dennes liden Respekt — — Ang. Forholdet til den sidste — Kirken — kan det vel nok siges, at for Retten, kan med Virkning nævnes, hvorledes det Hus, hvortil selve Slottet dette i endnu højere Grad end Forholdet til Domsmagten, sætter sit Stempel paa bragte sine Sager til Paadømmelse — „Stokhuset" ved Galten — blev behandlet. en Befolkning. Og da især paa en i mange Maader naiv, uoplyst, uudviklet og Et Syn paa dette fra det Tidsrum, her behandles, beskriver, hvor elendigt det overtroisk som det 17de og 18de Aarhundredes var, ogsaa den omkring og paa henligger. Det siges at være „10 Spænder stort med 11 Kaabel Døre 8 Vinduer Silkeborg. Naar for denne Kirken og Tingstedet ikke er noget af Staden paa og 2 Skorstene." Men der er borttaget Tømmer og Bjælker, to Døre, alle Vinduer Bjærget, da er something rotten ved Tilstandene. med Jærnstænger for — altsaa fra den Del hvor Fængslet nu var. Og der siges, at Mændene i Galten kan ikke vare det, da de skal passe deres egen „aul och 1) Vist Tingsvidne. 3) Medlemmer af et Skursnævn (Nævninge i Skattesager, især ) Medlemmer af et Ransnævn (Ran = Tyveri). ,) Vist bierring." Onde Mennesker, uden- og indenbys, kommer „om Nattetiede" og angaaende Ledings Udredelse). 3 Suppleant. 45

Vi har fra Aarhus Bispearkiv af 1660 en Udtalelse om de kirkelige Tilstande „5 Spænder paa den nordre Side moxen var brØstfeldig op til Mønningen for i Linaa Sogn — som maaske ogsaa kan gælde for mange flere Sogne — af den Thagstien och skielling — — paa samme Side over den storre Kierche Linaa Præst, gamle Palle Pedersen Wendel, hvis Navn tidligere er bleven nævnet forraadnet 2 Bjelker digt op ved muren — — paa den Sønder Side befantes 3 bl. a. i Forbindelse med Aalekisten i Sminge. Det hedder her: fag de 3 veste op ved Thornet som ganske fattes skielling og en stor del Sten „At Efftersom Bededagene saa vel som andre hellige dagisz store och Gud — — Paa den liden Kierche ved den Øster Ende befindes to Sparrer samt 2 Vind- mishagelige forsømmelse ustraffet skeer, samt och fast ingen lydighed hosz skierre er gandske forraadnet — — Paa den store Kierche er Mønningen moxen forældrene findes, derisz Børn om Søndagen till Gudsztieniste at lade komme, aaben — — „Paa „Pupelturet" (Pulpituret) var engang 6 lange Stole. Der er nu meget mindre paa andre dage, naar de tilsigisz at møde, at der nogen straf „ganske øde" — — Blyet paa den sønder Side af den lille Kirke elendigt, Vaa- maatte settis hosz och aff Geistligheden oplærisz." benhusets ligesaa — 86 Favne Dige om Kirkegaarden nedfalden — — „fattes Sandsynligvis var Straffen, der paakrævedes, ikke det rette Middel til at och en sti" (vist en Stige) til Kirken. Denne er endnu ikke anskaffet i 1675, bedre Tilstandene med, og rimeligvis har ogsaa Kirkens Tjenere en Del at rette da Ane Bertelsen (Vorm) stævnes, fordi hun ikke har forskaffet en saadan (taxe- paa deres Arbejde i Kirkens Tjeneste, men Udtalelsen beskriver i al Fald Forhol- ret til 4 Rdlr.) og en Bibel til 15 Rdlr. det mellem Kirken og Befolkningen som daarligt, selv om det ikke i Kirkerne paa Det er allerede under Omtalen af Drikkeriet vist, hvorledes man muntrede sig Silkeborg Gods nogensteds er gaaet saa vidt, som det i 1633 gik i Fjaltring Kirke i Kroen efter Gudstjenestens Alvor. Men man tog sig da ogsaa ofte en Hjærte- i Vestjylland, hvor der blev „druchet dantzet och begangett adtskillige Lett- styrkning, inden man gik ind til Prædiken og Salmerne. At Sindene ikke altid ferdighed" af en Del Fjaltring Folk — deriblandt Kirsten Søffrensen i Fjal- har været stemt i den rette Toneart, naar en Pot Øl eller en Pægl Brændevin tring Præstegaard och hendis tre Døttre: Margrethe, Mette og Helvig Olufs- var gaaet bag Vesten, og at Andagten da ikke var af den lødigste Art, er no- datter — af Efternavnet at skønne ogsaa Præsten Oluf Jensen i Tørrings Datter. get, der siger sig selv. Og Tingbøger og andre Arkivalier har da ogsaa Medde- At Kirkebygningerne længere tilbage i Tiden var i en sørgelig Forfatning, lelser om, at der kunde forefalde Optrin i Kirken, som ikke var af opbyggelig Art. er tidligere omtalt. At det ikke er stort bedre i Chr. F.s Tid, siger en kong. Skri- Saaledes har sikkert Drikkeriet før Gudstjenesten ofte været at spore i de hidsige velse af 1664 ang. de jyske Kirkers Udseende. Det hedder heri, at „mange af Wore Diskussioner, som mange Steder baade i og udenfor Kirken førtes om Pladserne Kiercher der paa Landet — — gandske forfalder och sommestedtz Slet nedfalder, i Stolestaderne, som da i Reglen, uden Medvirkning af kristen Ydmyghed, be- End oc paa somme Steder Ingen Prædichestol oc andre Steder ingen Stole findes stemtes med Henblik paa Kirkegængernes Hartkorn og Formue. I Tiden omkring til Folchene att Staa udj, oc paa de fleste Steder Messekleder der och andet til- 1700 vrimler det Landet over med Sager ang. den kirkelige Rangforordning. behØring at fattis." Linaa Kirke har jo sikkert ogsaa haft sine. Fra Galten haves i al Fald en i 1697, Det kan godt fastslaas, at Palle Wendel og hans Efterfølgere Jakob Smag- hvori den før omtalte Claus Jessen spiller en Rolle. bier og Jakob Fogh har maattet holde Gudstjeneste i en Kirke af den Slags. I al Der er da ogsaa Eksempler paa, hvorledes en og anden nede i Stolestaderne Fald stiller et Kirkesyn paa Linaa Kirke — foretaget i 1664 af Mænd fra Mollerup, afbryder Præsten, saa han gaar „fra Concepterne" — bogstavelig talt — og at han sker, tager sine Øjne fra Concepten og giver uro- Sorring, Dallerup, Haarup og Skovsrod i Overværelse af J. Smagbier — ikke af og til, hvor ikke netop det dennes Tilstand i noget gunstigt Lys. Der siges bl. a., at en Gavl „paa dend lige Hoveder dernede en Overhaling. Og man har endog set, hvorledes Folk vester ende — — var Tømeret ganske raadent og mogcen (moxen) paa den ene kommer i Skænderi, naar de følger Lig, saaledes da Niels Laursen og Niels Side affskiellt fra hverandre, som ikke kunde tjene længer at staa men strags Jensen i 1709 fulgte sal. Rasmus Lyngby, Smed i Sorring, til Lejersted. Niels L. kalder Niels J. en Skælm — et af Tidens groveste Skældsord — og det afsted- at nederbrydes og iglen en ny Gavl at opsættes." Paa hele Kirken skal Murene kommer en hidsig Ordveksel, der ender med, at Niels J. erklærer, at „var det „dønnches", „Vindskier" skal sættes op ved begge Ender af den. Stole paa „Topeltued" (Pulpituret) skal „gandske af nye giØris," en Del af Loftets Ege- ikke for anden aarsages skyld, saa skulle du faa en Ulyche." Tingbogen oplyser, at Niels L. var drukken — det var jo omtrent alle ved den Tids og langt senere fjæl er raadne — — Laasene for Kirkedørene og Vinduerne er brøstfældige o. Tiders Jordefærd — men alligevel er det jo haardt nok, at det er lige ved at s. v. En saadan Kirke var det jo heller ikke hyggelig for Menigheden at søge. Atter i 1669 gaar et Syn over den i Præstens og Provstens Overværelse. Der komme til Slagsmaal i et Ligfølge. Maaske har nok Kirkens talrige offentlige Absolutioner, hvad Forsyndel- er aabenbart intet gjort ved den i de forløbne 5 Aar. Og det samme synes at være serne mod det 6te Bud angaar, og som ogsaa Kirkebøgerne i Slottets Omegn Tilfældet i 1674, da den besigtiges af Mænd fra Dallerup og Sorring i de samme har Rækker af, og de hyppige Bortvisninger fra Nadveren, bidraget til at skabe gejstlige Mænds Paasyn. Dens Tilstand er endnu sørgeligere end ved det sidste Syn: en vis Politimyndighed fra Kirkens Side, men jeg har da ogsaa en begrundet 46 47

Mening om, at den kraftige Indgriben fra Kirkens Side paa forskellige Felter og „menig Leno Sognemænds Vegen," og med Vidner beviser han, „at de leno netop er et Tegn paa en ulmende Respektløshed overfor denne. Sogen mend, som giØre reiser och Arbejd for Chr. Fischer til Silkeborg, de giør Naa — en Afstivelse af Myndigheden, hvor det gjaldt Drikkeriet, kunde i al nu — — dobbelt saa mØgidt arbeide och reiser for bemeldte Chr. F. baade met Fald ingen Skade gøre, og der kom da ogsaa et kong. Forbud mod al Drikken før plØyning och hoveri som och høsten tømmer reiser lang och stachedt Reyser Gudstjenesten. med Ellers andett mier baade KiØrendis och gaaendis som paabydes och be- Det kunde være fristende at fremdrage flere Ting til Anskueliggørelse af Ti- falles end som de haffer giort paa en 31 Aars tid hand boede i forn. Mollerup i dens Udseende, f. Eks. berøre dens Forhold til Ejendomsretten, Ægteskabet, For- forig kong. Maj velb. Hr. lensherres tider, som da i bemeldte 31 Aar gaff ingen lystelser, Armoden, Stakkelsrejserne m. m., men det anførte maa være nok. arbedtspeng och ingen blef begieritt aff dennom." — — Jeg vil saa tage fat paa en lidt nøjere Eftergang af Christian F.s Sam- „Desligeste vandt ved lige Soren Eed Rasmus Pedersen, Leno, mindes i 60 menstød med sine Fæstere og andre. At tage disse op i deres hele Omfang, fra Aar, Rasmus Sørensen ibid. i 24 Aar, Jens Jensen, Mollerup i 15 Aar. alle det store Gods' Egne, vil dog være uoverkommeligt og tage meget mere Tillige vidner Søren Simonsen i Lenno, at han har været bodfoged,) i 3 Aar Plads, end jeg her raader over. Jeg maa nøjes med nogle enkelte Eksempler. og i disse Aar har han tilsagt dem saa tit han er befalet langt tiere end „i forig lensmends tider" paa Silkeborg. Ogsaa da han var hjemme hos sin Fader „i — — Vi ser da for det første, at han gaar i Gang med at faa ordnet sine Tjeneres Arbejdsydelse, faa den fastsat og — som tidligere berørt — forhøjet. langsommelig Tid" gjorde de ikke halvt saa meget Arbejde til Silkeborg, „som siden Chr. F. bleff lennet megtig." Man havde i Lenstiden ikke faret særlig haardt frem her. Enkelte Gange Stevning var „forkyndet paa denne Besværing af Enevold Lauridsen i Molle- træffer vi naturligvis i Lensregnskabet Sagefaldsbøder for Overhøring (Ude- rup og SØfren Søfrensen, Laven for Silkeborg Port for Chr. F. og hans Fuldmæg- blivelse fra Egt) saaledes ude fra Vrads Herred, men der har sikkert været mang- tig Chr. Christensen og talde mundelig med Poudemandenz) og Ladefogden." foldige Tilfælde, der ikke naaede frem til offentlig Paatale. Naar man ser, Samme Aar protesteres der af de Balle og Funder Bymænd. De vidner „med hvilke store Drifter af Hovfolk, der sættes i Gang, næsten dagligt, i Lenstiden, oprakt Finger og i Guds Sandhed at siden Chr. F. fick Silckeborg Ladegaard da forstaar man, at Herskabet vel ikke tog det 'saa nøje, om der manglede en Mand haffer de — — Giort mere Arbejde til Silckeborg Ladegaard end i forige lens- nu og da. Og man ser da ogsaa stadig, at der ved Egt og Arbejde tages Hensyn mends tider giort er — —" Og saa ramser de op: „4 dags Slett udj funderholmb til Bøndernes Arbejde hjemme, f. Eks. i Sæd og Høst. 4 wogen aff hver gaard och ført Greset paa Ladegaardens march. Siden Ind- I 1665 har vi det første Fischerske Forsøg, der er kommet for Tinget. Det ført udj Silckeborg lade thuende Gange omb Aaret. Noch udj skierker (Skær- gælder Per Andersen i Skellerup. Og der er Vidner fra de øvrige Bymænds kær) 2 dags slet och thOu vogen aff hver gaard. Iligemaader ført derfra Side, at der forlanges for meget. Den Gaard har ikke, saa langt tilbage, de kan och paa ladegaardens march och siden Indført udj laden. Endnu Haffer vi vent huske — i 10, 14, 30, 40 Aar — ydet mere end „en Dags Biug Skor (Skaar) met udj Kiers Haffues Kier medt 1 wogen af hver gaard och høst Gresset och ført det 4 hiøller (Høleer) og en gangs Rejse." Sandsynligvis har Chr. F. her maattet paa ladegaardtz march. Noch opbrudt et stycke skouffiord Kaldes frydens- trække det korte Straa, og det er vel gaaet ham ligesaa i adskillige andre Til- berig march (lige ovenfor Kildebakken) deres Anpart, derpaa opbrudt Endel fælde. I 1667 „noget før Valborg Dag," altsaa da Foraarsarbejdet skal igang, felder och staffer och giort det udj march met Ploug och harre. Derforuden ført kalder han Bønderne — vist fra hele Godset — for sig paa Silkeborg og fore- Jord til ladegaarden och aff, i fire dage. Endnu ført mange less Jord i Hosbun- stiller dem, at han maa have Arbejdsydelsen sat op. Ladegaarden ved Slottet er dens Urterhaffer Siden hand fich Slotted. Iligemaader Haffuer de ført en gand- saa ringe og giver saa lidt, derfor maa de op med større Arbejdspenge, af hver ske deel Torffuer till Hans fiske dammer och ført Jord derfra igen, som var op- Helgaard saaledes 6 Rdlr. og dertil 6 Dages Arbejde med Hest og Vogn, til Møg- kast. Noch giort lange Reigser med hest och Wogen til Aarhus och schander- kørsel, Indkørsel af Sæd i Høstens Tid, Gærders Vedligeholdelse, Landgilde at borrig Som aldrig i forrige lensmantz tider er giort — —" køre til Købmanden, hvor den sælges. Dette kan dog ogsaa afløses med en Afgift" Besværingen er instruktiv ikke blot hvad Hovarbejdet til Slottet angaar, paa 2 Rdlr., saa ,Arbejdspengene ialt bliver 8 Rdlr. men ogsaa med Hensyn til de Udvidelser og Forbedringer Christian F. lod fore- Det har sikkert været et bevæget Møde her mellem Arbejdsgiver og Arbejdere. tage ved og om Slottet i sine Haver og Fiskedamme, ved Rydning af gammelt Der siges, at Bønderne protesterede og fastholdt, at de aldrig tidligere har givet Skovland (Frydensbjerg). Og dertil supplerer det jo, hvad der tidligere er sagt mere end 4 Rdlr. i Arbejdspenge. Det er da ikke sandsynligt, Chr. F. — eller om Slots og nærmeste Omegns Udseende-i den Fischerske Tid. hans Ridefoged, som maaske repræsenterede ham — har faaet ret meget ud af Konferencen. Og med Egnen øst for Slottet har han da ogsaa Stridigheder om Budfoged. Han tilsagde Folk til Hove. Stod under Sognefogden. ') Pode- den samme Sag i 1669. Niels Rasmussen 1 Mollerup møder i Thinget paa egne manden = Gartneren. 48 49

Naturligvis mobiliserer Christian Fischer sine Folk i Anledning af Bøndernes 11671 er det galt med en Afgift, der hedder Græspenge. Chr. F. gaar bl. a. Klager. Der er først Jens Thomasen, Kragelund, som i sin Tid „tiente paa Sil- løs paa Beboerne ved Slottet, som da hedder Niels Therkelsen, Rasmus Nielsen cheborrig for Bodder (Budfoged, Bojer) och Ladefoget baade udj gl. Christen (Kromanden) og Anders Møller. Disse fører i Marken en Erklæring fra den tid- holchis, fredrich Uhrnes och Jochum bechs forlænings tider." Det er imidlertid ligere Ridefoged paa Silkeborg Peder Mørch (el. Munch), nu Forpagter paa Sø- Bønder ude fra Farre, han holder sig til, nogle Selvejer-Husmænd. De skal efter bygaard. Denne siger, at der i hans Tid ikke nogensinde er svaret Græspenge hans Sigende have gjort baade „Warsel och ganget med breffue til Aarhus och af nogen ved Slottet. Chr. F. har vel ogsaa her maattet give op. andetsteds saa offte de bleff thilsagt och fornødenhed det ud-Kreffuede, Saa- Ogsaa ang. Oldengælden har Chr. F. og hans Bønder afvigende Meninger. velsom ochsaa fuld Jagten baade paa Ko. Ma. och lensmendenes wegne, naar Denne Afgift har hidtil været 8 Skilling for et stort Svin, Polte det halve, Grise de dermet bleff thilsagt — —" Og det bevidnes, at disse Husmænd ogsaa blev mindre endnu. Fremmede Svin maatte betale 9 Sk. i Entre. Chr. F. kræver ogsaa brugt til at holde Vagt over Fanger i Silkeborg Fangehus „Itemb huget thræ udj Schoffuen." „Iligemaade hat fer de høsted en Dag samptligen førsti høsten," og var de ikke mødt, „bleffue de Pandtede." Og den tidligere nævnte Didrik Uther- møhlen i Ebstrup vidner, at „Imidlertid hand tiendte paa Silcheborg i Salig Mo- gens høghs tide for underskriffuer och Kornmaaler," blev Bønderne ogsaa brugt til at „røgte Korn i Aars Paa de Steder det i Aars var oplagt winter och sommer Thit saalenge det skulle skibes, Undertiden en Gang omh Uggen och undertiden thuende Gange — — och saa offte det fornøden giordes. och Aarsens tiid det udkreffued." Vidne staar mod Vidne, og det er efter Aarhundreders Forløb ikke nemt at drage den Streg, der her gaar mellem Ret og Uret. Lad mig her indskyde at det sikkert ikke har været til Skade for Bønderne, at der i Gjærn Herredsthing sidder den foran omtalte Herredsfoged, Niels Greger- sen fra Gjærn. Han synes, efter det, der fra forskellige Sider foreligger om ham, at have været en dygtig og klartseende Mand, og en Mand, der ikke bøjede af fra Rettens Vej. Samtidig er det, vi har den tidligere nævnte Strid om Leveringen af Halm til Tækning af Ladegaarden. Chr. F. kræver 3 Traver af en Helgaard 11/2 Trave af en Halvgaard, inden 15 Dage, ellers „Induisning med Nam och vordering" (Ud- pantning). Men Sognemændene sværger, at de aldrig før har leveret Halm til Frydensbjerg set fra Nord. Silkeborg Sygehus i Baggrunden. Ladegaarden. I deres Fæstebrev staar der heller intet om det. Fæstebreve op- læses i den Anledning, og det ses, at Bønderne har Ret. i 1671, som var et daarligt Oldenaar, denne Pris. Men Dommeren mener her, Striden om disse Ting forgrener sig. I 1670 stævnes alle Bønderne i Javn- at da Bønderne ikke har faaet noget Flæsk hjem, og Svinene befindes „at verre gyde, Tørring, Alling, Dallerup og Toustrup o. s. v. „for de icke haffuer giort langt Maugr (magrere) end der de blev indbrendt," da skal de betale kun halvt. derisz Dyrhauffs Gieder ferdig." Og i 1671 staar det igen paa det forøgede Forhaabentlig har Chr. F. haft mere Held, da han i 1675 forbyder alle Svin i sine Arbejde, Rydningen af Skovene paa Frydensbjerg og Abildhaugen afstedkom- Skove at betræde disse, med mindre de er „brevt met hans brende." mer. Bønderne maa lægge Kræfter, Økser, Save og Plove til. De protesterer, og De mange Restancer af Landgilde og andre Ydelser gav selvfølgelig ogsaa der kommer en Række Tingdage ud af det. ofte Anledning til kraftig Indgriben fra Chr. F.s Side. Disse Afgifter havde for- Ogsaa Striden om Arbejdspengene er standende — saaledes i 1674 med de øvrigt det samme Udseende som i Kronens Tid, og jeg kan her henvise til tid- Farre Mænd, hvis Ordfører er Sandemanden Niels Mogensen af Farre. Ja, saa ligere Opgørelser. Der var i Lenstiden givet mange Afslag el. Omdrag og me- sent som i 1677 — Chr. F.s DØdsaar — dukker den op — trods det, at der et gen Henstand, naar Omstændighederne krævede det, ved Misvækst, Ildebrand, Par Gange fældes Dom i Sagen, som gaar Vinhandleren imod, saa Bønderne Krig o. s. v. Disse Hensyn har der vel ogsaa nok været taget i Chr. F.s Tid, slipper med 1/3 af det, han forlanger. Silkeborg Slot. III. 4 50 men sikkert ikke i nær saa stort Omfang. Kronens Ridefogder ses ofte at staa kunne leve i „Rolighed fri for Excution och anden incomoditet, som Præste- i lange Forskud for Bøndernes Afgifter — saaledes de ovenomtalte P. Mørch gaarden blev offuerillet med." Saa nær har altsaa Daniel F. gaaet disse Kvin- og Bloch — men denne Imødekommenhed er sikkert ikke blevet vist af Chr. F.s der paa Livet for at faa sit Tilgodehavende. Om de ved Frasigelsen har reddet essige Ridefogder. Ogsaa dette kunde jo sætte ondt Blod mellem Herskab og deres Arvepart efter deres Fader ud af Gaarden, som de haabede at gøre, ved jeg Tjenere. Af de mange Restance-Sager vil jeg her indskrænke mig til at nævne en: ikke. Men det er vel ikke sandsynligt. Heller ikke skønner jeg, om de har faaet „Præstekvinden" Margrethe Zoegas, den foran omtalte Præsteenke i Linaa. Da med sig det, som de har „brugt i disse besuerlige tider, baade voris Moders og andre gode Venners Hielp." hun syntes at have været „noget for sig," en ikke helt almindelig Dame, skal Ogsaa de idømte Sagefaldsbøder, som jo altsaa ogsaa hørte til Chr. F.s Ind- hun have en lille Omtale. tægter af Gods'et, maatte han ofte vente længe paa og tilsidst inddrive. Saale- Hendes Gaard — som altsaa hørte til det Fischerske Gods — havde hendes des Lejermaalsbøderne. Og det er ret store Beløb. I 1671 idømmes „efterskrevne Mand haft i Fæste, nu drives den i hendes Navn. Den laa altsaa „neden i Byen", Personer med deres Lauværge i Lenaa Sogn tilhollendis:" „Jens Henriksen och og er foran nævnt som „Præstekvindens Gaard." Hun har selv flere Gange for- Karen Piersdatter 18 Rdlr., Rasmus Vestergaard med Maren Rasmusdatter 18 søgt sig med Søgsmaal. I 1666 har hun stævnet Johanne Jensdatter sal. Hr. Rdlr., Maren Piersdatter 9 Rdlr., Kirsten Nielsdatter och Rasmus Vestergaard Knuds Efterleverske i Alling, Søren Jensen Degn i Dalby, Christen Degn i Linaa 18 Rdlr., Karen Piersdatter 9 Rdlr., Maren Kochs i Horup tuende gange 18 Rdlr." og Mette Lasses i Haarup for en Kopskat og Chr. Degn yderligere for 3 Aars kgl. 11672 gælder det Henrich Hansen ved Silkeborg. Han beskyldes for at have be- Anpart af Jord, som hører til hendes Gaard, og som Degnen har „affuellet och sovet Anne Andersdatter fra Haarup, skønt han lever i Ægteskab. Hvad Chr. F.s indhøstet uden nogen min Minde eller nogen Betalling derfor mig tilbøden." Udbytte her bliver vides ikke. Samme Aar besværer hun og en anden Linaa-Enke sig over „Stakkelsrejser," Det vil altsaa føre for vidt at komme om ad de mangfoldige Sammenstød de skal gøre, og hendes Lavværge, Præsten Jens Klemp i Røgen, faar hende frita- mellem Chr. F. og hans Tjenere, om Landgilden, Arbejdspengene, Egten, Tien- gen for dem, da hun ikke bor i „Gaarden neden i Byen," men i Præstegaarden dekorn, Sagefald o. s. v. Jeg vil sluttelig blot notere, at disse Kontroverser selv- hos Jakob Fogh, hendes Svigersøn. 1 1670 har hun — og en Del af Bymæn- følgelig medførte en lang Række Udlæg, og at disse atter affødte mange onde dene Vanskeligheder med Rasmus Solgaard — en vild Krabat af en Kannike- Ord og af og til forskellig Art Modstand fra de udpantedes Side, vel ogsaa af bonde — om en kgl. Tiende, som han ikke svarer sit tilpligtede Fæste af. Og i samme Art som den, der omtales ved en Stævning, Ridefogden Christen Chri- 1672 fører hun Sag med Oberst Ditlev Rantzau om Huggeriet i et Skovskifte. stensen foretog i Haarup. Han stævnede ang. en Korn-Restance, og Konen i Hu- Denne Ting-vante Dame søger Chr. F. altsaa for Restancer. Det er de foran , set, Anne Jespersdatter gav ham til Velkomst en Stob Vand i Hovedet. omtalte forhøjede Arbejdspenge, der er løbet op og ikke betalt. At Herremanden Lad mig i denne Forbindelse igen tage dette Ridefoged-Navn frem. Atter holder haardt ind paa Margrethe Zoega, kan maaske have flere Grunde. Hun og atter støder vi paa det i Tingbøgerne i Christian F.s Silkeborg-Tid. I 1667 synes at være en noget stejl Natur, og dertil har Christian F.,—som vi om lidt skal trætter vi ham sammen med Ladefogden Anders Christensen ved en Udpantning se — et Mellemværende med hendes Svigersøn, Præsten Jakob Fogh. Herreman- som han paa Chr. F.s Vegne foretager hos Niels t'allesen i Silkeborg Kro. Han den maa imidlertid ikke have haft sine Papirer i Orden, thi han faar ikke Mar- kaldes her baade Slotsskriver og Ridefoged. Samme Aar er han tilstede i Ret- grethe Zoega til at punge ud. ten — paa Slottets Vegne — da Mordet paa Laurids Fogh er for der, og giver Det kan her tilføjes, at overfor den følgende Herremand paa Silkeborg maa senere Møde samme Sted, da Chr. F. kræver refunderet sine — tidligere omtalte hun give tabt. I 1679 er hendes Landgilde-Restancer løbet op til ca. 152 Rdlr. — Udlæg i samme Sag. 1669 fører han Husbondens Sag ang. Langhalmen til Fra disse har Lavværgen i Røgen ikke kunnet fri hende, heller ikke dette hjælper, Ladegaarden og tager da et kraftigt Tag for Skranken med Niels Rasmussen, at hun i et Indlæg i Sagen fremstiller sig som en „fattig Enke i mit forordnet verel- Mollerup. 1672 er han atter fremme i den Laurids Fogh'ske Sag. Han fører da den se i Linaa Prestegaard" og Henvisning til, at hun — eller to Døtre, som nu driver tidligere omtalte Adam Hansen i Farre som Vidne paa, at L. F.s Svigerfader Gaarden i hendes Navn — har svaret den meste Del af Landgilden til Hus- Christen Guldsmed har stjaalet en Møllesten af Svigersønnens Bo. Ligeledes bonden, „som med rigtig Quitantz er at beuise," og endelig heller ikke den repræsenterer han Husbonden i den foran nævnede Henrik Hansenske Lejer- Paastand, at Fuldmægtigen paa Silkeborg i Chr. F.s Tid skal have besværet dem maals-Historie. 1673 møder han i en Tyveri-Sag, der vedrører ham selv. Han med nye Paalæg — „Trælpenge" — hun maa af med Gaarden. Døtrene synes har da hos to Koner i Haarup opdaget en Tintallerken, som han, trods det at løvrigt at have været nogenlunde tilfreds ved at afstaa, da de ikke „opuante Navnet paa den er skrabet ud, og Konerne paastaar at have „bekommet den

kunde holde Haanden ved Plougen." De ønsker at komme fra Fæstet for at i Polahernes (vel Brandenborgernes) Tid," mener at høre hjemme i hans Stegers 4. 52 53 paa Silkeborg. Og samme Aar stævner han en Pige i Haarup, der er løbet fra sin — De store Skove gav altsaa ogsaa Chr. F. meget at tænke paa. Det gik, Tjeneste paa Slottet, men paa sin Side paastaar, at Fruen har jaget hende bort. som allerede omtalt, skummelt til med de mange ulovlige Øksehug, Savdrag og I 1673 hører vi ogsaa, at han har være ude at forbyde Menigmand, som sva- Bortkørsler, baade ved Nat og Dag. Chr. F. maatte selvfølgelig gribe kraftigt ind. rer Brokorn til Resenbro, at levere dette til Bromanden, før denne har gjort Forbud mod ulovl. Skovhugst og Milebrand, ulemmede Hunde og Geder i Broen istand. Den siges at være „møget brøstfeldig, saa dend Reysende icke Skovene har det selvfølgelig ikke manglet paa. 1669 forbyder Jochum Chri- kand der offuer Komme Uden stor liffs fare." I 1674 har Chr. F. skikket ham stensen ved Tinget at holde Geder, da de gaar ind i Skoven og gør Skade paa i Tinget i en Sag mod Præsten Jakob Nielsen Fogh, som senere vil blive omtalt. Underskoven. Hvis de træffes, har man disse langhornede Skadedyr forbrudt. Det er mere end sandsynligt, at han, sammen med, at han energisk — og Hundene forbydes ogsaa at være ulemmede, da de ellers kommer ind paa Vildt- undertiden haardhændet — har gaaet sin Husbonds Ærinde tillige har for- banen og „forjager Dyr og Vildt." staaet at mele sin egen Kage saa godt, at han har kunnet overtage store For- Som rimeligt er, forsøgte Christian F. at stramme Tilsynet op. Der var vel pagtninger. Maaske har ogsaa Christian F. været ham til Hjælp her. ogsaa adskillig Grund dertil. Da Jens Sørensen i 1671 har hugget en Eg i Haa- En anden „Fuldmægtig", som optræder i Vinhandlerens Tid, hedder Hendrich rup Skov, dømmes ikke han til at godtgøre Træet, det skal Skovfoged Jens Hendrichsen Borch. Ogsaa han synes at have været tjenstivrig. Men man læg- Jensen gøre. Synsmændene søger han at oppe paa anden Maade, idet de faar ger dog mest Mærke til ham ved Bøndernes mange Skeltrætter. Her optræder Egen foræret „at drikke op i Øl og Mjød." De vil imidlertid ikke have den, han som Skelsyn sammen med et udvalgt Nævn. I 1671 traver han saaledes men overlader den til Jens Jensen — og holder derved ham skadesløs. Maaske rundt paa Skelsyn „mellem horup Mark skouff och Eigendom och Vol march et Bevis paa, hvorledes ogsaa Synene saa paa den ulovlige Skovhugst. Om skouff och Eigendom och Sminngi march skouff och Eigendom" sammen med Chr. F. har forsøgt flere Opstrammere af lignende Art, er vel tvivlsomt — hvis nogle Mænd fra Linaa og Mollerup. De „begynder udi schouffuen ved horup han da har faaet at vide, hvor hans Dusør endte. Men han har vel saa fundet Ende Kaldis huor der fantis threbonden skielstien med flint och kuoll) til En paa andre Maader at holde Skovbetjentene i Ørene paa. Der er opbevaret gamel vej som et ret skielmerchi imellem Prestens Wong ved skouen och March en Mængde Skovfoged-Navne rundt fra alle de silkeborgske Skove. Af Dyr- och imellem thorup march skou och Eigendom ved Wangved March och Eien- vogter- eller Skovrider-do. er der ikke ret mange optegnet. Fra Christian dom Efter Sandemendtz Breff af giern Herredtz thing d. 8. Dec. 1621 udgangen F.s Tid egentlig kun et Par fra Haarup Skov: Hans Vorm og den ovenfor aff ander gammel Ducementer Erfaris Kand, och befantis indenfor skiellet och nævnte Jochum Christensen. Den første har selvfølgelig været en Udløber fra forn. Sandmendtz Gange) noget gamel skou kiærd at werre plØyet och soet den allerede oftere omtalte Vorm-Slægt, og den anden var gift ind i den, med en offer 30 f af fne inden bemeldte skiel och icke — — kund synes noget at werre Datter af Jens Bertelsen Vorm i Linaa — Anna — som havde en anden Datter nederhougen Eller grønrødt (?) och opbrudt i nogen maader, dernest haffer gift med Kromand Thomas Andersen, Linaa Kro, Helvig. En enkelt Ting er fra forskrefen threbonden stien och skiel fulde forskr. Sandemendtz breff som opbevaret om Jochum. I 1674 „lovbyder han for Retten Faderens og Moderens dennom bleff foreuist huor der fanttes 16 threbonden stien och den Sidste stien Gods efter Louen eller hvem mest vil give og bedst bitale." Maaske drejer det och stabbel fanttis ved guden aaen som Sandemendtz breff omformelder i alle sig om Udbetaling af Mødrenearv til hans fem Børn. sine ord och Pungter Som i dag for retten er fremlagt, lest och paaskreffuet Fra de senere Fischeres Tid findes disse Skovridernavne: Anders Lauritsen Som di haffe for Søgt vendt huer threbonden stien och fandttis Kul och flent (død 1678), Erik Stoltenberg (1678-84), Iver Jensen (1684-89), Lorenz under enhuer i alle maader som før Er melt huilche di Saaledis affhiemmelt for Stalbruch (1689-90), Morten Sporman (1690-1716), Søren Thomsen (1716 et fuldt Syn." —33). Kun for den førstes Vedkommende kender vi Bopælen. Det er Majlund, Jeg har citeret dette Skelsyn, ikke blot fordi det vedrører Henrich Borchs vist det i Gødvad eller Resendal. Hvad de øvrige angaar vides ikke engang Arbejde som Fuldmægtig, men ogsaa fordi man gennem det faar endnu et Ind- Bopælen endsige mere. blik i, hvor mangeartet en saadan Tillidsmands Arbejde var og tillige en lille En stor Begivenhed i Silkeborg Skove i 1670 maa nævnes, inden jeg forlader Forestilling om, hvorledes man gik frem i den Slags Stridigheder, hvoraf Ti- disse og Chr. F.s Forhold til dem. Det er en mægtig Skovbrand. Den gik fra den havde mange. Kalsholt i Øst til Borgedal i Vest. !Yen har i Løbet af en eller maaske et Par Dage slaaet mere Træ ned end mange Skovtyve i mange Aar kunde besørget. En tredje Fuldmægtig paa Silkeborg er Hans Cortsen, som vi om lidt skal Tingbogen melder, at paa den nævnte Strækning var „Nieden och løngen sambt omtale nærmere. thmerne skamlig opbrændt och forderfuet, Som det syndtis var hans Kong. 5) Under Stenen, sammenlagt i et bestemt Tal. Sandemænds Virksomhed ved May. Wildbane thi( stor skade Saa vel for de fadtig folck som boer om Kreng at sætte Skel.

54 55 i byeren til stor shade paa deres Græsning thil deris femon." Om Ildens Op- Der er jo dyb Alvor i dette, og det har sikkert ikke været en Dusin-Præst, komst nævnes intet. der har skrevet det. — — Jeg har foran berørt, at Chr. F. havde et Skov-Mellemværende med Og gennem adskilligt af det, han har vedføjet de dødes Navne, klinger der Præsten i Linaa, Jakob Fogh, en ulovlig Skovhugst, i 1673. Dette var ikke det noget varmt. første Sammenstød, han havde med denne Mand. Det har i det foregaaende Om sin første Hustru, Anne Pallesdatter, Palle Wendels Datter, siger han Bind af dette Arbejde ved Omtalen af de enkelte Lensmænd ofte været fristende 1692 dybt bedrøvet: „Min kieriste dydige Hustrue Anne Pallesdatter omkom saa at komme ind paa en nærmere Omtale af enkelte af Lehnets Præster, hvis ynkelig formedelst hendes Broders u-forsictige Ledsagning i Isen mellem Ty Navne det var værd at bevare. Men jeg har af Pladshensyn maattet undlade det. Heller ikke turde jeg indlade mig paa mere end i rent Forbigaaende at behandle Præsterne i Slottets Sogn, Linaa, som jo dog stod i et ret nært Forhold til Slottet ved deres Betjening af baade Herskab og Tjenerskab i Linaa Kirke og paa Kirkegaarden om denne. Jeg maa her henvise til „Aarhus Stifts Aar- bøger," hvor jeg har taget Linaa Præsters Historie op til nærmere Behandling. Med Præsten Jakob Fogh, som sad i Linaa i Chr. F.s Tid og et Stykke af hans Efterfølgers, Daniel F.s, maa jeg dog gøre en Undtagelse, med Henblik paa de ovenfor omtalte tidligere Sammenstød, som var af en ret kraftig Art. Til Forstaaelse af den Strid, der kom til at staa mellem Herremanden paa Silkeborg og Præsten i Linaa vil det være formaalstjenligt først at se lidt paa denne og de Kaar, han levede under. Det er i Reglen ikke meget, man efter ca. halvtredie Hundrede Aars Forløb kan samle sammen om en dansk Landsbypræst. Og heller ikke her for Jakob Foghs Vedkommende er der meget at sige. Maaske kan man dog af et Par Ting, som her skal nævnes, trække et Par Linjer i hans Fysiognomi, og jeg maa saa iøvrigt henvise mine Læsere til en nærmere Omtale af ham i „Aarhus Stifts Aarbøger" 1922. Han er rimeligvis en Bondesøn fra Hels, var Præst i Linaa-Dallerup fra 1665-1700. I Chr. F.s Tid paa Silkeborg har han da rimeligvis staaet i sin Sindbjerg og Stovbjerg, i Bakkerækken hvor Skoven brændte. fulde Kraft. Naar man ser paa hans faste klare Haandskrift i Kirkebogen, maa sin Broder Anders, der var man uvilkaarlig slutte, at det har været en djærv Mand, der førte den Pen. Og och Mors d. 22. Jan." Hun havde været paa Besøg hos hans Optræden i de Stridigheder, som om lidt skal omtales, siger det samme. Præst i Sennels i Thy. Og i 1686 siger han: „Den 14. Sep. døde min eneste kiere daatter Margreth." Og der kan sikkert ogsaa læses noget om ham i det klangfulde Latin, hvormed Man mærker Tungsindet bølge i dette „eneste kiere". han i 1683 indvier Kirkebogen: Ogsaa hist og her ved sine Sognebørns Dødsfald mærker man hans Hjærte Munda me miserum! Miserator maxime mundi, Mortiferam massam mun- slaa. Da Niels Pedersen, Mollerup, døde, kalder han ham „redelig Dannemand." dificato meam !1) Der er jo noget af en Honnør i dette. Og ved Degnens Dødsfald skriver han Og maaske endnu mere af det, han har skrevet over de dødes Række i samme „gamle Christen Degn." Der er noget mere end en Alders-Betegnelse i dette Bog: Adjektiv. Og det lyder ærbødigt, da han om sin gamle Svigermoder Margrethe „Da mihi, Christe, dies cavte numerare volantes, da mihi velle mori, da bene Zoega siger „dydige og Gudelskende." posse mori2). Man faar et smukt Billede af Jakob Fogh gennem dette. Han har sikkert været Hovedet højere end Egnens andre Præster. ) Rens mig, ulykkelige! Du, der mest af alle ynkes over Verden, rens mit for- 2 Han har i al Fald ikke lignet Kollegaen i Gjærn, Hr. Erik Thomsen, om krænkelige Legeme. 2) Giv mig, Kristus, omhyggeligt at tælle de flygtende Dage, giv mig at ville dø, giv mig at kunne dø godt. hvem Christen Jensen i Mølhave for Thinget sagde, „at førend de vilde høre

56 57 hans Offer Skjelden hver Dag (Søndag) vilde de heller gaa hen og slaas med Decimantes udi Linaa Sogn 29; Thiender nydes udi Kerffuen kand were 9 Tyrker og Hedninger," og som Jens Jensen i Skanderup for Skranken tegnede ørter rugh 4 ørter biugh 5 thønder boghuede 6 thønder haffer. et utiltalende Billede af ved at vidne, at Hr. Erik Paaskedag i Prædikestolen Kaldet for saa ringhie er thillagt libralitate regia Regis pijsimi Christiani havde sagt, at Jesu Legeme havde ingen Salve behov, hvorimod han selv træng- 5 thønder rugh 71/2 thønder biugh, som gives aff Silcheborg. te til Tiende og meddelte, at naar de Skanderup Mænd ofrede deres Skilling paa Alteret, „da strøg de hans Haand med en tør Sild og strøg Effter med en Dallerup Sogn. Reffhol" (Rævehale). Jakob Fogh var bl. a. besjælet af en stor Retfærdigheds- Der udi er 25 Decimantes, som fast udi forige feide thid aff Polacherne bleff følelse, og det Mod, der hører til at være denne bekendt og give den kraftige ruineret, och mange drebte, men thiende deraff kand were 6 orter rugh 6 orter Udslag. Han var saaledes i 1678 ude efter Jens Poulsen til Søbygaard, Fader biugh 2 orter haffer. Aff Annexgaarden 1 ørte rugh 1 ørte biugh 1 brendsuin 1 til Jakob F.s Efterfølger i Embedet: Clemen Poulsen. Den Linaa Præst mener, otting smør af huilken iegh paa sette (6.) Aar lidet eller intet haffuer bekommet." at Jens P., der har købt Tiende og Kaldsret til Linaa Kirke, er kommen til disse paa en mindre fin Maade. Bl. a. ved at drikke et Par Bønder fulde for at faa Ved Matrikulen af 1664 nævnes, at der til Præstegaarden ogsaa hører „et deres Underskrift paa et vist Dokument. Jakob F. paataler dette paa Bøndernes sticke Eng i Biarup Moese." Vegne „forat Sandheden kan komme for en Dag og ikke bøje af for denne, som Det var altsaa et Tiendespørgsmaal, Herremanden og Præsten først skar Prokuratorerne plejer at gøre," siger han djærvt i Retten. Og i 1696 er han sammen paa. Tienden af Silkeborg Ladegaard, Kro og Huse ved Slottet. Al- ude for Anexbønder i Dallerup mod deres Husbond, Herredsfoged Mathias lerede i 1640erne havde Spørgsmaalet været rejst mellem den tidligere omtalte Friis, for Arbejdspenge, han uretfærdigt kræver af dem. Ogsaa her har den Præst i Them Niels Jørgensen og Palle Wendel i Linaa. De paastod begge at være berettiget til at tage den. Fra Them-Siden paaberaabtes bl. a., at Lens- Linaa Præst sagt djærve Ord til Herredsfogden og førte Bøndernes Sag vel mand Chr. Holch søgte Them Kirke, lod Stol indsætte der, gik til Alters der og til Ende. Han var i det hele taget flere Gange ude paa de Dallerup Bønders aflagde sit Offer paa samme Alter. Og om Jochum Bech kunde omtrent det Vegne. samme siges. Fra Linaa-Siden gjordes bl. a. med mange Vidner gældende, at Men ogsaa naar det gjaldt hans egen Ret, gør han Front. I sin allerførste Silkeborg lige fra gamle Rasmus Nielsens') Tid havde svaret Tiende til Linaa. Præstetid lader han ved Herredsfogden forbyde alle Sognemænd i Linaa og Ang. den nærmere Redegørelse for denne Strid maa jeg atter henvise til min Dallerup at høste og bortføre Kornet fra Marken, før Kongen og Præsten har Afhandling i „Aarhus Stifts Aarbøger". Her skal kun siges, at i 1650 var Stri- faaet deres Part. I 1681 er han fremme i en Skelstrid angaaende sine Tørv den endt med Dom, som fastslog, at Tienden skulde gaa til Linaa. i Høngers Mose i Bjarup Skov, som er blevet bortkørt af de urette. Jakob F. Om Chr. F., trods Dommen, har ladet Tienden gaa til Them, vides ikke, men møder stadig selv for Retten og taler sin Sag. Jakob Fogh fik den i al Fald ikke. Og i 1675 stævnes „Erlig och velfornemme Denne Præstens stærke Retfærdighedsfølelse er det, som ogsaa bringer ham Mand" Chr. F. for den for Silkeborg Port. Stevningsmændene talte „mundelig paa Kant med Christian F. paa Silkeborg. Det drejer sig her i første Række med hans Hustru." om en Tiende. Og sikkert en stor, hvis Udebliven aabenbart har kunnet mær- Chr. F. lader saa sin Fuldmægtig „Erlig och velfornemme Karl Hans Cortsen" kes i Jakob F.s vist ikke særlig vel beslaaede Kasse. møde for sig paa Tinge. Han paastaar med et Tingvidne fra Hids Herreds Ting Embedet i Linaa var — som tidligere omtalt — ikke stort, hvorfor Præsterne I Haanden, at der i over 40 Aar ikke har været svaret Tiende af Ladegaarden, der jo ogsaa fra gammel Tid oppebar en Korn-Genant fra Silkebdrg. og, hvad der synes at være det vigtigste, at Kongen har tilskødet Chr. F. Sil- Dets Indtægter opgives i „Dignatio præpositura for Giern Herred. Anno keborg Ladegaard og Gods uden Tiende og andre Byrder. Jakob Fogh skal lade 1661" af Palle Wendel saaledes: sig nøje med den Genant — vel den sædvanlige, der genem Tiden har bødet paa Præsteembedets Ringhed — „som af Godset fra Cronens Tid er ham tillagt" og Ginaa Sogn. ikke glemme, „at han (Chr. F.) for sig selv och betientere" har ydet Offer. Og „Kand saas thil præstegaarden 5 eller 6 Thønder rough 4 thønder biugh 2 at Hr. Jakob ikke i de 11 Aar, han har været Præst i Linaa, har afkrævet Fischer Thønder boghuede 3 thønder haffer. denne Tiende. Cortsen understøttes af en Række Vidner. Anders Thomsen, Formedelst gaarden er den ringeste i byen er thillagt to smaa agger kaldes Sejl, anfører, at han i 1632 „Hente Chr. Holch før Bøger (Bødker) og siden i Hommelstonge1) (Hummelstange) og skowshiffter Wangtwed2) och grijsbergh,

ellers ligger jorden lige med bøndernes. 1) Rasmus Nielsen, Præst, Linaa-Dallerup ca. 1562-1611. Provst. Gift med Maren ,lensdatter. 1) Øst for Byen. 2) Nord for Byen. 59

4 Aar for Laadefoget, saa Lensmændene Fr. Worm (Urne) Thage Thott og ham og Frue til Anders Mortensen Viborgs) eller Anders Lauridsen Vivild2) Jochum Bech i henholdsvis 2, I/2 og 3 Aar, men han har ikke fornummet, at der i Gødvad-Balle, maaske har de sat Kursen efter Funder til Mads Andersen i denne Tid blev svaret Tiende i „Kierfuen eller neg." Ligeledes optræder .som Blerring” eller til Them, hvor Jakob Nielsen Holm') stod i Stolen. Vi ved Vidner i Chr. F.s Favør Chr. Holchs gamle Tjenere: Gunde Giordsen i Alling det ikke. Men maaske er hans Tiende vandret et af disse Steder hen. Endelig Mølle (lian maa være meget gammel nu!) tidligere Smed paa Slottet, Mark- kunde det formodes, at Chr. F. som gammel Borger i København, hvor han vel mændene Bertel Jakobsen, Balle, Anders Mortensen og Anders Piersen, Gød- tilmed opholdt sig en længere Tid af Aaret, har følt sig hjemmehørende i Hol- vad, Kusken Knud Jensen og mens Sogn, i hvilket hans Vinforretning vist laa, og i hvis Kirke hans første flere. Hustru havde Lejersted og han selv blev jordet. En Ting ved vi i al Fald Det hjælper imidlertid alt- sikkert, at Chr. F. først da den første Dom er gaaet ham imod i 1675, siger sammen intet. Dommen lyder sig ganske løs fra Jakob F. ved at ansøge og erholde Tilladelse til at maatte paa, at Chr. F. skal punge ud bruge en anden Sognepræst. Den kongelige Tilladelse her lyder saaledes: i Fremtiden og yderligere ved- „Giør alle vitterligt, at efftersom Chr. F. med sin rette Præst i nogen u-eenig- lægge Restancerne fra de for:, hed oc trette skal være geraaden, da haffer vi — — — tilladt — — — oc her- løbne 10 Aar. Chr. F. har med bevilger oc tillader, at hand med sin hustru oc Tiuende maa søge huilchen altsaa negligeret den lovlige Kirche i Silkeborg Amt, som dennem bet kand være beleyligt oc der samme- steds communicere indtil hand med bem. hans Rette sogneprest forligt vorder, Afgørelse af Sagen fra 1650, dog at samme Præst sampt Kirchen och des betienter herwed udj deres ret- men heller ikke Dommen af tighed indted affgaar." 1675 vil han bøje sig for. Da Chr. F. altsaa ikke vilde modtage Dommen i 1675 i hans og Jakob F.s Om Chr. F. har søgt Linaa Mellemværende, men -fremdeles undlader at betale sin Tiende, lægger den sidste Kirke og ladet sig og sine be- atter ud med en Klage og denne Gang paa højtideligt stemplet Papir. Nu skal tjene af Jakob F. er det ikke det være Alvor. Han paataler heri „den store Ubillighed, som Chr. F. i atskiel- nemt at blive klog paa. Af en lige maader haffuer mig tilføjet, inddog ieg som gud veed och got folch kand Passus i Jakob Foghs fornyede paa kiende har lagt mig efter at vinde hands affection och venskab." Han har Klage, som vi om lidt skal ci- hos ham fundet kun „Foracht och Effterstrebelse som met atskiellige Argumen- tere, synes man at kunne slut- ter kand uduises, huis Aarsag och grund Zudem icke har Kunde penetrere." Det te, at han næsten ikke har sat er nu 11 Aar siden Fr. Ill. kaldede ham til Sognepræst i Linaa, „men af Chr. sin Fod i Kirken. Men i Hans Fischer er ieg lidet kiendt for prest; enddoeg ieg met en goed Sambvittighed Cortsens Svar paa Klagen, tør fordre vidnesbyrd, huorledes ieg mig i leffnet och lærdomb har forholdet, som vi ogsaa straks vil gen- medens bemeldte Guds menighed har værret mig betroet." Han paataler atter, give, kan dette Syn paa Tin- at han ingen Tiende har faaet. Og heller ikke Offer, „som mine Formend nyt gen ikke fastholdes. Hvorle- haffuer" i Lensmændenes Tid. Han berømmer disse for den „liberalitet", hvor- des det nu end her forholder med de , besteede" Præsterne, hvad der endnu med Berømmelse er i Folks minde." sig, saa behøver man just ikke Jakob F. maa „med væm,odighed beklage, at hans løn ham saaledes misundes." Præsten Rasmus Nielsen og Hustrus Ligsten i Choret i Linan Kirke. at læse mellem Linjerne i de ) Anders Andersen el. Michelsen Viborg, født i Viborg, gift med Formandens Datter følgende Indlæg fra Fræ- 2 Anna Pedersdatter, som vist blev gift med Eftermanden. Præst i Gødvad-Balle 1654-71. sten og Modparten for at se, at hin og Chr. F. ikke just var Hjærtens- Dør dette sidste Aar. 2) Anders Lauridsen. Vivild. Vist fra Vivild. Præst i Gødvad-Balle venner, og at Følelserne fra dennes Side i al Fald har været meget tem- fra 1674-89. Kaldtes „Unge Hr. Anders". 2) Mads Andersen Bjerring, født i Randers pererede. Maaske har Chr. F. straks faaet noget personligt mod Jakob F. ca. 1612. Faderen Handelsmand. Student fra Randers 1637. Provst. Gift med Hilleborg Maaske er det religiøse Grunde, der skjuler sig bag Modviljen. Vi er ved begge Pedersdatter Bering (Faderen Vinhandler i Viborg). 2 Sønner. Præst i Kragelund-Funder ) Jakob Nielsen Holm. Først Hører og Musikdirektør i Sorø. Ordineret Formodninger ganske blanke for Beviser. Det kunde maaske tænkes, at Her- 1644-1697. 4 1655. Gift første Gang med Karen Pedersdatter Hemmet. Med hende 13 Børn. Gift anden remanden har slet ikke haft nogen Trang til at søge nogen Kirke i det hele taget, Gang med Ingeborg de Hemmer. Her 1 Søn. Holm dør 1675. men det var jo heller ikke umuligt, at hans Karosse om Søndagen har kørt med 60 61

Og han paaberaaber sig — ligesom i sin Tid den Them Præst Niels Jørgen- følge." „Om dette for en Affection kand Estimeres remitteres til alle raison- sen i den første Tiende-Strid — den Riber Artikel fra Kong Kristoffers Tid og nables videre befindende." (I) At Chr. F. „ved sin Sal. Hustru haffuer sig i endvidere Fr. lll.s Forordning af 1666, der siger, at de af Kronen solgte Lade- huset paa Silkeborg ladet sammen veye (vie) er sked Effter Kongens Tilladelse ,højtidelig gaarde skal svare Tiende til Præsterne. Ja, han bliver endogsaa helt och christelig Skik och Maner", og det mener han ikke, Præsten efter saa og mener, at han i denne Sag ogsaa maa tænke paa sine Efterfølgere i Embe- mange Aars Forløb bør paatale. Og hvad Klokkeringningen angaar, da har det, „som kunde Meledicere (vistnok maledicere = bagtale) mig i grauffen, naar han ogsaa Kongens Tilladelse, og han har hverken skriftligt eller mundtligt for- der aff en Waane (Vane) var vorden en Ret," og at Chr. F. tillige forser sig mod langt Kirkeværgen til at lade ringe. Og selv om saa var, burde denne forlængst „Gods lou," som forbyder „at tilbinde Munden paa Oxen som terscher." Han forlangt Betaling herfor. Endelig lader han Jakob F. høre, at han tidligere har (Jakob F.) har hidtil tiet, fordi han hellere vilde lide nogen Uret „end talle paa stillet sig paa en mere venskabelig Maade overfor Herskabet. Da i sin Tid Chr. noget, som kunde verre imod." Men han har haft „liden tak derfor." F.s Hustru døde, havde „Hr. Jakob Sielff met mange andre got folch giort den I denne Klage tager Præsten to nye Ting med. Chr. F. har „for ungefer 6 Sal. Quindis lig den Ære och geleidet det til Aarhus". Aar siden hemmelig ladet sig copulere met sin forige Sal. hustru — Vinhand- Ang. Højtidsofferet paastaar Hans Cortsen, at Chr. F. har „saalenge hand lerenken — af en fremmed prest uden Sognet och herredet paa Silcheborg, som har boet och holt hus paa Silckeborg" tillige med Folk og Tyende søgt Linaa dog hører til min menighed." Og Jakob F. har ved den Lejlighed ikke modtaget Kirke, og „Hr. Jakob for deris Sogneprest tilbørligen acht och æret och ofret til den Ydelse, der ved Vielse paa Kongebrev tilkommer ham som den „ordinaire" ham ved alle Højtider enhver efter sin Evne och Velchor." Sognepræst. Dernæst har Chr. F. ladet sin Kone begrave, ogsaa uden Jakob F.s Man ser, at de to Parter fremstiller ikke Sagerne paa samme Maade. Men Medvirkning. „Den anden acht er mig den forunderligste," siger denne, „at formodentlig har Jakob F. været den paalideligste, thi Chr. F. dømmes atter da hans hustru døde aaret effter, hand da førde hende bort fra Silkeborg och til at betale Tiende til Præsten. Hvad det angaar, at Chr. F. har undladt at ofre uden nogen lig-ceremoni lige offuer til Kiobenhaffn och icke fremviste nogen ved Giftermaalet og Begravelsen, da vil Dommeren ikke have med det at gøre, kgl. tilladelse, beteede sig icke heller i Rengiste maade mod mig, som den Sal. men henviser det til de tilbørlige Steder. Maaske menes her den gejstlige Ret. Quinde udj sin Suaghed paa Embedets vegne haffde betient. Jeg vill Indtet talle Men Højtidsofret skal være som det sømmer sig for „en proprietær" og være om Kirchens Rettighed til huill — — (ulæseligt) — — Icke heller om de Kier- et „reputerligt Offer; som hand sielf agter at suare och haffuer Ære af." Hvis cher huiss Klocher, ja End och udj et fremet læn han toed Ringe met Medeltid han ikke tager dette til Følge, maa han rette sig efter Kong. Maj. Forordning hand Søgte landvejen met den døde." Jakob F. ønsker gerne at se de Kongebreve, angaaende Offer. Man ser, at Jakob F. i alt væsentligt har beholdt Valpladsen. der giver ham Tilladelse til sligt. Og saa lader han tilslut Chr. F. høre, at han Samme Aar er Præsten ude efter Herremanden i endnu en Sag. Her drejer intet Offer har givet ham i 1665 og 66 og Anno 1667 kun 1 Rdlr. til Jul, Paaske det sig om et Par af Husene mellem Silkeborg Mølle og Kro, som Chr. F. har og Pinse intet. nedbrudt og ladet deres tilliggende Jord lægge ind under Ladegaarden. Det Sagen om Klokkeringningen afstedkom en Del Vidneførsel. Jakob F. møder er Morten Tømmermands og „Glarmesterhuset". Og Jakob F. har derved mi- frem med Poul Lauridsen i Dallerup, som „sværger sin helligens Æd at for- stet et Par Tiende- og Offerydere. I Sagen, som Præsten anlægger, vidner i den- gangen Sommer i hiøhøst var 6 Aar, da kom Chr. F.s Bud fra Silkeborg til hans nes Favør en hel Række Linaa Mænd. De konstaterer, at der har ligget to Huse, Gaard og begieret aff ham, att han vilde Ringe Dallerup Kierches Kloch med- da Chr. F. „bleff Silkeborg mægtig," men at de nu er nedbrudt. Og paa Her- lertid Velbemeldte Chr. F.s Sal. Hustrus lig kører igiennem Dallerup. Og der Side optræder den tidligere omtalte Henrich Borch og forklarer, at blev saa ringet, til de kom offuer Dallerup Marchskiel med Liget." Og hver- remandens Husene laa hans Husbond „til Fortræd", men at de er opbygget paa den anden ken han eller Kirken fik noget for det, skønt Chr. F.s Tjener havde lovet det. Side Møllebroen. Hvad denne Sag ender med, har jeg ikke kunnet finde, men Chr. F. lader saa den før omtalte Hans Cortsen rykke i Marken mod Jakob højst rimeligt er det, at Jakob F. her har tvunget Chr. F. til at erstatte ham F., ogsaa paa stemplet Papir. Han kalder Præstens Indlæg for en uformodentlig den tabte Tiende eller Offeret, der plejede at falde fra Husene. Chr. F. haf, siden han kom til Silke- och ufornøden witløfftige prefention." Ogsaa med Degnen i Linaa havde Chr. F. et Opgør. Her sad — vistnok borg, givet Præsten i Linaa det, han plejer at faa. Og han nævner saa her den 1 en af Gaardene — Christen Lauridsen, som paa Grund af sin Bestilling og Genant, som tidligere fra Slottet er tillagt de fire Præsteembeder i Egnen. Og for Nemheds Skyld i daglig Tale kaldtes „Christen Degn". Han havde arvet han ved ikke, at hans Husbonde behøver at svare Præsten mere. Naar saa end- Embedet efter sin Fader og vel som Degne i den Tid aflagt edeligt Løfte om da denne havde kommet med en „Ansøgning i Venlighed", men her kommer han „rettelig at leve sielff" og „rettelig lere ungdommen Dr. Morten Luthers lille Ca- efter 11 Aars Forløb med „Proces och Rettergang" og „ideligen søger at for- 62 techismus udi sin ord oc forklaring ef fter kong. May. ordinantze. Og han har vel I 1677 stævner Chr. Lauritsen Chr. Fischer for Degnerente. „hundelig" rakt de tre Fingre i Vejret paa at „vare paa mit embede inden oc uden Kirchen, ved Laurids Smed ved Silkeborg. udj en sand gudfrygtighed med Bøn oc paakaldelse, saa ingen med Guds hielp I Retten fremlægges et udførligt Brev fra Chr. Degn. Deri fremhæves, som nogen steds skal tage forargelse aff mig eller spaadte denne orden for min en passende Baggrund for Klagen, at ikke blot Lensmændene har punktligt ydet Skyld o. s. v." Hvorledes han har røgtet dette og dertil gaaet sin Søndagsgang ham sin Genant, men „endog i fiende tider af de Suenske betienter faaet den til og fra Kirken, ledet Salmesangen, vedlagt sit Amen, hvor Ritualet krævede udleveret." Saadan er det ikke nu. „Stundum jeg stundum min hustru har mun- det, hjulpet Præsten i Messeklæderne samt løvrigt været „Sognepræst, Proust delig søgt," men er bleven „trøstesløst afvist." Han paaberaaber sig derpaa oc Biscop samt Qffrighed hørig og lydig," derom ved jeg intet. Men det er da sin Nød og sine „uopfødde tigferdig børn," og „intet siunes nærmere end bet- heller ikke Forsømmelsen af Embedspligter, der bringer ham paa Kant med telstauen." Nu ved han ingen anden Vej end Rettens. At han er „vorden saa Christian F. Det er dennes Forsømmelse overfor Christen Degn, som frem- fattig fremfor sine formend er ikke adt undre, ti det meste och heste huorved kalder Striden. Degnen mener, at Vinhandleren slipper for nemt over sine Ydel- degnene har leffuet har de hafft aff Slottet sær af Rettighed sær aff Gauf- ser til Degneembedet. Iflg. Præsten Palle Wendels Opgivelse af 1661 har han mildhed." Han har ikke faaet mere end stundom 24 Skilling stundom 28 Sk. nydt i Løn „aff huer gaard i skpr. Kuorn med brød eegh (Æg) och gies" - paa en Offerdag og ingen videre Løn end 5 Skpr. Rug og 2 Sider Flæsk i 13 Aar. nøjagtigt opgivet: 4 Brød, 1 Gaas, 1 Skp. Byg og ved Jul 4 Brød og 1 Snes Æg Det ser, efter denne Skrivelse ud, som om Chr. F. har skaaret Slottets — „aff husfolck och indeister 12 schilling." Selvfølgelig har han ogsaa oppe- Ydelse til Sognets Degn ned til det mindst mulige. Maaske kan denne Spar- baaret Offer ved kirkelige Handlinger og Højtiderne. Foruden dette om Løn- sommelighed støtte den foran omtalte Formodning om, at Herremanden og hans nens Udseende har jeg overkommet — hovedsagelig fra Tingbøgerne — noget i kun meget ringe Omfang har søgt Linaa Kirke. I saa Fald kan det maaske mere om Degnen, som jeg ikke vil forholde Læserne. Maaske man deraf kan ogsaa til en vis Grad undskylde Sparsommeligheden. danne sig et lille Billede af Manden. I 1665 stævnes han for Oldengæld af Niels Foranstaande Klagesang afstiver Degnen saa med en Henvisning til, hvor- Pedersen Bloch „forige Underskriver paa Silkeborg, nu boende i Linaa," altsaa ledes man lønner Degnene fra Naboslottene. Paa Skanderborg faar han foruden for Restancer. Og i 1667 er Margrethe Zoega altsaa ude efter ham for en Kop- god Løn og Offer „Korn, Saldt, Hommel oc andre species i peng Er anslagen skat samt Leje af noget Fællesjord til Linaa, som han ogsaa resterer med. miere end Hundrede Rdlr. Rede penge foruden hans Degen Rettighed i bye uh Maaske er Degnen ikke solid som Debitor. At han vil have sit eget Tilgode- uden bye." „Af Dronningborg giffuer den propritarius som seduanlig en havende fremgaar af et Par Stævninger. I 1667 søger han en Del Sognemænd rigtig degneløn, och End doeg Løn Er fast den ringeste som giffues aff noget Slot vejgre (nægter) Chr. F. mig den dog, ieg Begierer icke alt som Ehr giffIwn. for sin Degnerente og i 1673 alle Linaa og Dallerup Mænd for det samme. Intet thi som de Ere døde, der med mig kunde vinde (vidne) min paaske brød oh af dette taler afgjort ufordelagtigt om Manden. Det gør derimod en Stævning, Suend Kager, lader leg dette til Gud oc Chr. Fischers Samb Vittighed oh fordrer han er ude for i 1672. Da er han blevet Kromand Thomas Andersen i Linaa Alleneste den Tønde Rug oh de 4 Skpr. Malt och den ene Side flesk." nogle Penge skyldig for Drikkevarer. Christen D. benægter dette ved „sin Christen Degn slutter med, at han ønsker Dom, at han ikke „met Such oh højeste Gud og Sallighed med Oprachte finger." Ikke en Skilling skylder han. modig torrer" skal andrage andre Steder. Et Par Mænd bevidner imidlertid, at de har været i Kroen sammen med Chr. Degn Degnens Klage understøttes af gode Vidner. Jørgen Pallesen Obel, Rostrup') „2-3 Gange," ja „tit och ofte" og drukket, men han har intet betalt. Og Sid- siger, at Chr. Degn i Lensmændenes Tid fik et godt og rundeligt Offer ved tre sel Nielsdatter — formodentlig en Pige i Kroen — beediger, at hun tit og ofte Højtider og tillige „sin Genant af Slottet." Og Anders Pallesen linna2) vidner har været hos Chr. Degn i hans eget Hus og „fordret Penge af hannem for det samme. Ligeledes fremlægger Chr. Degn sit Kaldsbrev af 1647, udstedt af Thomas A. Og Degnens Kirsten — vel sagtens Degnekonen — har da indrøm- Ridefoged paa Silkeborg Christen Jensen paa sin Husbondes Jochum Bechs, met, at de skyldte Kromanden Penge, men det var „ent om (ikke mere end) 24 Palle Pedersen Wendels og „menig Linna oh Dallerup Sognemænds" Vegne Skilling." Th. A. fastholder selv for Thinget, at Chr. D. ofte har været i hans og lyder paa, at han skal nyde „ald den Degnerente och Rettigheder som hans Hus og drukket „ø1 och brændvin" og ikke siden betalt „men" — hvad der synes Formænd fra gammel Tid." at være det mest kompromitterende for Degnen — „hemligen gånget ud af Naturligvis protesterer Chr. F. her, ved Delfoged Anders Thomesen, Sejl. hans Hus." Det ender dog med, at Jochum Skovrider faar dem' til at klaske hinanden i Haanden til Forlig. Hvorledes dette har set ud, vides ikke. Deri- 1) Maaske en Søn af tidligere Præst i Linaa (siden i Skanderborg) Jørgen Pedersen mod ved vi, hvorledes Degnens Sammenstød med Herremanden paa Silkeborg Obel (1611-18 I Linaa. 1618-39 i Skanderborg). 2) Søn af Palle P. Wendel og Præst endte. i Sennels, død 1691 (omtalt foran som Broder til Jakob Foghs første Hustru). 64 65 Der er et enkelt af Degnens Vidner, Frans Saugmand, der ikke duer, da han er Hustru, Mette Harders, ses det, at Christian F. havde et Hus „ved Stranden" dømt for usandfærdig Beskyldning mod Chr. F. (Se Sagen mellem Chr. F. og i København, og dette har jo da ganske sikkert tidligere været Vinterbergs og Konen, han siges at have overfaldet). Desuden siger Chr. Degns Kaldsbrev intet huset dennes Vinforretning, som Christian F. vel saa har giftet sig til med stor en Løn. Han har heller ikke hverken i Chr. F.s om, at han skal have saa Enken. Endvidere ved vi fra samme Sag, at Madam Vinterberg medbragte eller Lensmandens Tid, naar der holdtes Prædiken, „giort nogen Opvartning" i Ægteskabet med Fischer tre Døtre, og den ene af disse var gift med en men derimod „i den sted udj adskielligt stor importunitet mod Chr. F. beuiset." Mand, som hed Claus Rauweder. Hendes Ægteskab med Chr. F. var barnløst. Chr. Degn er da „heller ikke saa myndig, siger han affejende og overlegent, at Efter hendes Død giftede denne sig med Mette Harder, „Datter af Claus Har- han kan Chr. F. „nogen lou foreskriffue eller sig sielff Rettighed giøre." der Kong Frid. Ill. Hof-Perlestikker" (Slægtstavlen). Efter Fischers Død, 1677, Han kræver tilsidst, at Degnen skal betale Omkostningerne ved Sagen. ægtede hun Apotheker Johannes Kirchoff1) Kong Salomons Apothek paa Øster- At Chr. Degn ikke har gjort nogen Opvartning Prædikensøndage, maa vel gade i København og satte 1689 Livet til ved Amalienborgs Brande). betyde, at han ikke er optraadt beskedent og underdanigt nok. Og Beskyldningen Det kan vel forudsættes, at Christian F., trods de Besværligheder og Ærgrel- for Importunitet maa sikkert referere sig til de Gange, han personlig er optraadt ser, Livet paa Slottet beredte ham, i flere Henseender har befundet sig vel paa som Ansøger paa Slottet. Chr. F. har med andre Ord ikke kunnet lide Christen dette. Han har sikkert fra sin Barndom og Ungdom kendt og været indtaget Degn. Imidlertid maa han strække Gevær for Degnen og dømmes til at yde det, i den skønne Silkeborg Egn, som jo i mange Maader lignede hans Fødeegn om- som denne i sin Faders og andre Formænds Tid er bleven ydet: „Korn i Kær- kring Skanderborg. Der har maaske været gammel Kærlighed med i Spillet, da ven at levere el. Penge derfor efter Capitilstaxt og det øvrige efter land Kiøb." han købte Slot og Gods. — — Det daglige Liv paa Slottet formede sig vel noget nær som i Lenstiden. Det kan jo tænkes, at Mundskænken har forlystet sig ved Jagt paa Smaa- Der har været det samme Rykind af Hovfolk og Egtvogne. Omtrent de samme vildtet i de store Skove, og at han og hans Fruer har gjort Udflugter omkring Arbejder skulde jo gøres. F. Eks. paa Bygningerne. Vi hører saaledes, at der i den skønne Egn, i Karosse, i Pram eller Baade. i 1669 tages Syn paa Ridestalden: „Techet offuer Ride-stalden 20 fag paa den Og nogen Selskabelighed har Familien vel ogsaa dyrket. Lad os standse norder Side Skjellingen er falden ned" og ligger paa Loftet. Kornet er næsten et lille Øjeblik her og gætte paa, hvilke selskabelige Forbindelser Herskabet fordærvet af „Regn og Røden." I Have og paa Ladegaard arbejdedes der jo, paa Silkeborg kan have søgt. og Kørselen til og fra Købstæderne ydedes som sædvanlig. Bønderne havde Til Omgangskredsen har jo sikkert ikke hørt Familierne i Slottets Huse: som før deres Gang paa Skriverstuen, hos Ridefoged og Slotsskriver, Præster Tømmermanden, Remsnideren, Bartskæren eller hvem det nu var, der sad til og Degne hentede den Genant, der var dem tillagt i Lenstiden. Fangehuset Leje der. Vi tør vel heller ikke antage, at Herskabet var saa demokratisk af Sindelag, at det plejede Omgang med Kromændene Kristen Jensen, Anders fungerede fremdeles, og Træhest og spansk Kappe vel ogsaa, selv om vi ikke Nielsen, Rasmus Nielsen, Niels Pallesen eller hvad de brave Almuesmænd med hører noget til det. de tarvelige og kedelige Bondenavne nu hed, og som vel var Bønder i Opdra- Hvorledes Christian F. først som enligt Menneske og senere i sine korte gelse og i Fremtræden, og som maaske af og til lugtede lidt for meget af Nærings- Ægteskaber har indrettet sig paa det gamle Slot, ved vi intet om. Hans Ægte- vejens Øl og Brændevin og det Selskab, der drak dette. skaber ved vi imidlertid nogen Rede paa. Vi kan vel heller ikke formode, at Karossen med Herskabet er rullet ud ad Allersidst i 1660erne er Christian Fischer blevet gift med en Vinhandlerenke, Landevejen østpaa forat standse i en eller anden Bondegaard. Absolut ikke som da synes at have boet i København, men iflg. Familieoptegnelser siges hos Kannikebonden Rasmus Solgaard i Linaa. Han havde pryglet Jens Kaj- at være tysk, af „hamborgsk Familie". Hun var, siger samme Optegnelse, høj paa Hjemkørsel fra Aarhus, var fundet døddrukken i Kroen om Søndagen, ,,et rigt Parti", og en af Stamtavlerne fortæller, at hun „havde anseelige Mid- gik omkring belæsset med Restancer til Herskab, Præst og Kirke, tilsmurt af ler." Hendes Navn kendes ikke, kun hendes Mands. Da hun efter et ganske Beskyldning for forskellige grove Synder, med flere offentlige Absolutioner kort Ægteskab med Fischer dør paa Silkeborg, føres hun til København og begraves i Holmens Kirke. Det er altsaa paa denne hendes sidste Rejse, den ,) Iflg. „Farmaceutisk Stat" oprettede Johannes Kirchoff „Kong Salomons Apotek". Dallerup Klokker har ringet for hende. I Holmens Kirkebog for 1669 staar: østergade, KØbenhavn, 1658. Bevillingen var af 11. Maj d. A. De følgende Ejere er Mich. „5 Søndag efter Trinitatis 11. Juli i Kirken om Aftenen Nedsat SI. Hendrich Georg Scharfenberg (1694). Derefter Slægten Hagen, som besad det i Ste Led til 1845. Vinterbergs Quinde nu Christian Fischers. I „Person. hist. Tidsskrift 6 R. 3 B." ,) Amalienborg laa da omtrent der, hvor Frederiks Hospital senere kom til at ligge. hedder det imidlertid, at Liget „om Aftenen udi Holmens Kirke begraffues 14. Ilden opkom i det hosliggende Operahus, som var opført af Træ. Ved Branden omkom Juni 1669." Fra Arvesagen mellem Christian Fischers Slægt og hans , anden næsten 300 Mennesker. Blandt dem er altsaa Fru Kirchoff. Silkeborg Slot. III. 5 66 67 siddende paa sig og fremfor alt kendt for Ulydighed mod Cannikernes Ride- foged Søren Pøl. Slige usle Stoddere besøgte det silkeborgske Herskab selv- Mølle. Det kunde jo tænkes, at de to Herrer — begge kongelige Leverandører følgelig ikke. — har kendt hinanden fra Hovedstaden. Saa var der da mere Mening i, om det staldede ind hos den tidligere Trom- Endnu staar tilbage at lade Formodninger om Vinhandlerens Omgang strejfe peter Ditlev Honou, som havde faaet Krobevilling i Toustrup eller hos Niels ud til Egnens Præstegaarde, til de foran nævnte Præster og andre af deres Rasmussen i Farre. Men derud var Køreturen vel alligevel for lang, og Niels Kaldsfæller i Nabolaget. Men det bliver da ogsaa kun Formodninger, ligesom R.s Øl var da ogsaa bekendt for at være „ondt og surt." Nej, saa stoppede man da vi gættede paa, under hvilken Prædikestol Herren paa Silkeborg har siddet vel hellere op i Linaa Kro hos Thomas Andersen, der jo var giftet ind i den og paa hvilket Knæfald han har knælet, naar han modtog Alterens Sacramente. store Vorm-Slægt og havde faaet Kroen efter Svigerfaderen Jens Vorm. Maa- Vi har med disse Udflugter i Silkeborg-Egnen i Grunden kun opnaaet at nævne ske har man af og til aflagt ham et Besøg i Forbigaaende. Her kunde maaske en Del mere eller mindre bekendte og ansete Navne, som Tingbøger og andre afsættes lidt Vin til finere Besøgende. Nej — man sagde jo, at der af og til gamle Protokoller nævner i Christian F.s Tid. kunde findes Tømmer i hans Gaard, som han tænkte at anvende til Løs- og' Bryllupper synes der ikke at have staaet nogen af paa Silkeborg i hans Tid, Berchholter og Stolper, mens det øjensynligt var stemplet af „Galli-Hammeren" med mindre han skulde have gjort et eller andet af Slægtens, og Børn havde til Skibsbrug. Og han synes dertil at have været en daarlig Betaler, idet han han ingen af i noget af sine Ægteskaber, saa Barnedaab har der ikke været holdt. Chr. F.s eget Bryllup med sine to Hustruer har jo sikkert endnu i 1679 fra den Tid han var Købmand i Aarhus 1664, skyldte Eilert Stoel været fejret i al Stilhed, da han den Gang var en ældre Mand. i Lybæk 1178 Mark 15 Sk lybsk og truedes med „nam och wordiering", hvis , Hvorledes Ceremonien ved hans Ligs Bortkørsel fra Silkeborg har formet han ikke betalte. Det er alligevel ikke sandsynligt, at den Silkeborg Karosse sig, hvilken Præst der har været tilstede og givet ham et Ord med paa Rejsen er kørt ind i Linaa Kro. Men saa var der Oluf Rasmussen Gyes, ogsaa tidligere til København og den store Dødens Rejse, ved vi intet om. Sandsynligvis har Aarhus-Købmand, som jo havde Tillidshverv i Sognet og blev i Hans Friis' Linaa og Dallerup Kirkeklokker ringet, da Ligtoget skred ud gennem de store Tid benyttet til at tilsige Bønderne til Tømmerkørsel i Skovene. Han var vel en Skove, ad den gamle Landevej østpaa. Slægten har vel fulgt, og i Landsbyerne Mand med den Politur, som en stor Forretning giver. Nej — heller ikke foran har Bønderne staaet udenfor Porte og Døre og medgivet den afdøde hans Skuds- hans Hus ved Knopledet er Karossen standset. Over hans Hoved hang jo stadig maal i Ros og Dadel. Gælds-Stævninger fra den store Bernt Schrøder i Lybæk — og saa var han Vi har den kongelige Tilladelse i Anledning af hans Jordefærd. Den lyder jo Svoger til Præsten Jakob Fogh — nej — der kørte man forbi, ligesom man saaledes: selvfølgelig gjorde ved Linaa Præstegaard. Chr. Degn i Linaa var heller ikke „G. A. V. (Gør alle vitterligt) at vi effter allerunderdanigst Ansøgning oc passende Omgang for Herskabet paa Silkeborg, allermindst efter det Over- begiering allernaadigst hafver bevilget oc tilladt ocsaa her med bevilge oc løb, man havde af ham ang. Degnerente og Offer og især i Betragtning af, at tillade Mette Harder maa sin afgangen Hosbonds Christian Fischers Lig fra Degnen i denne Sag havde trukket det lange Straa. Silcheborg udj vort Land Jylland, hvor han ved Døden er afgangen hid til woris Det kan vel heller ikke tænkes, at Familien paa Silkeborg med de mange Kong. Residentz Stad Kiøbenhaffn lade forflytte om Afftenen begrafve, imid- Tønder Hartkorn har søgt Omgang med Egnens Møllere, som jo ikke stod lertid maa liget ofver Jorden blifve bestaaende — —" paa højere socialt Trin end Bønderne, og heller ikke kan det forudsættes, at den Og i Holmens Kirkebog staar kort og godt d. 8. Juni 1677: „Kirchen. Chri- er taget med Færgen over Søen og aflagt Besøg hos Kejlstrup-Mændene — det stian Fischer om afftenen Nedsat." Det vil vel sige, at hans Kiste er blevet puttet skulde da være den tidligere Ridefoged paa Silkeborg med det pæne Navn ned under Kirkegulvet ved Siden af hans første Hustrus. Ned til Snese andres Henrick Meyn eller hos de ansete jordegne Bønder paa Gaarden i Resendal, af det velstaaende københavnske Borgerskab, som havde Raad til at ligge inden- hvor Navnene Anders og Laurs havde skiftet lange Aarrækker igennem og som dørs, hvad de fleste af Holmens Menighed — mest Holmens Folk — ikke havde, havde Resenbro i Fæste, eller hos Storbønderne .i Bomholt, Skovsrod, Kiels- men maatte nøjes med almindelig Kirkegaards-Muld til Lejersted. Der er vel gaard eller Kalbygaard, hos Mikkel Jørgensen, Enevold Rasmussen eller hvad sagtens bleven sat eller lagt en Ligsten over Mundskænken, men den maa være nu Mændene derude hed i de Aar — — ja, det er jo altsammen Gætning og da gaaet tili Tidens Løb, thi der findes — saavidt mig bekendt — ingen saadan. ogsaa dette, at Manden paa Silkeborg kan have plejet Omgang med Hofskræ- Navnene, der staar om ham i Holmens Kirkebog, tilhører absolut ikke de højere deren Andreas Siøbødtcher — som jo havde faaet Slotsmøllen — naar han af Lag i Samfundet. Ovenover Chr. F's er prentet: Albert Von Bergen, bodsmand, og til forlod Skræderværkstedet i København og gæstede den skønne gamle som bleff halshuggen. Petter Sandty instrumentist, frandsmand. Anders Nielsen s• 68

Skoflichers barn. Og nedenunder staar Anders Klæstad, gammel Mestermands saadan har været, er jo ikke nemt at afgøre, men det kan dog formentlig be- Suend. 77 Aar. Og ingen af disse er kommet under Kirkegulvet. De er hensmuldret i „Urte- tragtes som en større Omvæltning i hans Liv, at han flytter fra Skomagerstolen og nedsætter sig som Godsejer i Jylland. Han døde — vist i en ret høj Alder - haven", som Kirkegaarden kaldes. paa Allinggaard i 1710, og hans Lig blev indsat i en Begravelse i Sporup Kirke. En Randnote fra Kirkebogen for dette Aar siger, at der „uden ald Liig Sermon DANIEL FISCHER Det var en god Bid, der ved Chr. Fischers Død faldt af til Arvingerne. Forme- len i Tingbogen, som indleder Skiftet, aander da ogsaa gudfrygtig Taknem- lighed. Det hedder, at „de er i Jesu Navn kommen of fuer Ens Venligen och vel- forligt med huerandre om ald dend Arfue och Rettighed som os paa Silkeborg och udj deds tillegende Effter voris broder och fader') Salige Chr. Fischer os sammesteds Arffueligen kunde vere tillfalden være sig Jordegoudset och løs ørre Sambt bygning skou march ager Eng Fiskevand, fægang voet (vaadt) och tørt Indtet undtagen disligeste och saa rørendis guodtz Kiøbstad guodtz Mølguodtz, tilstaaende gield Sambt boe och boeskab Sølffpenge och Cleder Kaaber (Kob- ber) Then och Messing fetalle (Fitalier) och det andet — —" Det er den sæd- vanlige Salgsformel, som her gaar igen. Saa følger Arvingernes Navne med Opgivelse af det Hartkorn, der svarer til det arvede Jordegods, samt hvor dette er beliggende og Fæsternes Navne og deres Gaarde, Boels og Huses Hartkorn. Vi maa af Pladshensyn udelade dette sidste og indskrænke os til at angive Fordelingen i Hovedtrækkene. Dog med Undtagelse af det, der tilfaldt Daniel Fischer, som jo blev Ejer af selve Slottet. Hele Jordegodset bar en Hartkornsansættelse, der gik op til 1412 Tdr. 3 Skpr. 3 Fjdk. 21/2 Alb. • Af Christian Fischers syv Søskende, som kunde have Krav paa at arve ham, gik en paa Forhaand ud, en Broder ved Navn Melchior. Familieoptegnelserne siger om ham, at ,,han blev af de Kejserlige, da de var i Danmark, bortført 1629. Senere er hans Tilværelse ubekjendt, hvad enten han er død ugift eller som forfremmet i kejserlig Krigstjeneste har efterladt sig Familie i Tydskland, hvil- Sporup Kirke. ket sidste formodes". Noget nærmere om denne Bortførelse meddeles ikke. Den fri Fantasi har frit Spillerum og kan behandle dette romantiske Moment i den blev kastet Jord paa Seign. Rasmus Fischer". Pastor R. Bastrup, som i Aarhus Fischerske Slægtshistorie ad libitum. Vi ved altsaa kun, at sin Part af Arven Stifts Aarbog for 1923 har skrevet en god lille Afhandling: „Major Andreas efter Broderen gik han Glip af, og at der, da han ikke meldte sig som Arvtager, Bornich og hans tre Hustruer" — den ene af disse var af Fischer-Slægten - blev saa meget des mere til de andre seks at dele. Af Arvingerne nævner Ting- formoder, at det kortfattede Ceremoniel skyldes dette, at Rasmus F. har taget bogen først Broderen Rasmus Fischer. Der siges paa en af Stamtavlerne, at sig selv af Dage. Angaaende hans Hustrus Navn er Opgivelserne forskellige. han var Borger og Indvaaner i København og boede her i 1680. Et Dokument, Paa en af Stamtavlerne opgives hun at hedde Kirsten Jochumsdatter Masdorph. som fremkom i Anledning af Arvestriden efter Christian F's Død, og som vi Paa en anden kaldes hun Kirstine Jochumsdatter Masdorph. Og Mindesmærket om lidt skal omtale, oplyser, at han var Skomager. Hvor gode hans Kaar som over hende i Sporup Kirke, hvor hun ligger begravet, bærer Navnet Kirsten Mads- datter. Det maa vel formodes, at dette sidste er det rigtige. Indskriften, som 1) Dette Ord maa ved en Fejltagelse være gledet Skriveren Pennen. Chr. F. var giver hendes Liv i kort Begreb, lyder saaledes: „Inden disse Fjæle er til Hvile ikke Fader til nogen af Arvingerne, med mindre man tager det i overført Betydning. 70 71 nedlagt ædle og hØjfornemme Matrone Kirsten Madsdatter som i København Krokonen Anna Poulsdatter, Ry Mølle, findes sammen med et Par andre Herrer 1641 den 12 August af Fornemme Forældre kom til Verden, hvis gudfrygtige og med det dekorative Sr. foran Navnet, ogsaa en Søren Pofvelsefi Aller fra Skan- kjærlige Omsorg lod hende ikke fattes en Christelige og hendes Kiøn velanstæn- derborg. Fru Mette er jo ogsaa fra denne By, og det ligger da nær at antage, dige Opdragelse. Hvilken ved Guds Forsyn skaffede hende et fornøjet Ægte- at hendes Mand og hun var Bysbørn. Hr. Henrik Aller døde før sin Hustru, og skab med Ædle Hr. Rasmus Fischer til Allinggaard, hvilket varede udi 291/2 hun flyttede saa rimeligvis til Silkeborg. Hun døde i al Fald her — barnløs - Aar. Velsignet med 8 Børn, af hvilke de 7 forud havde aflagt Verden, til de him- iflg. Linaa Kirkebog 23. Feb. 1716. Hun har sat sig et smukt Minde ved at melske Boliger, et, det 8de Velædle Frue salig Assessor Lihmes, har den naadige legere en Kapital til sin Fødeby. Det er en Sum paa 500 Rdlr., og denne bliver Gud ladet blive tilovers for at trøste og glæde sin kjære Moder i hendes 27 Aars øget ved et Gavebrev fra Broderen Christian F. af 1678 — altsaa iflg. testa- sørgelige Enkesæde, indtil hun den 23 Juli 1717 tillukte Hendes af 76 Aars mentarisk Bestemmelse — paa 200 Rdlr., hvoraf de 100 skal udredes af hans Alder trætte og matte Øjne, da hun paa Farregaard ved et sødt og saligt Endeligt Enke og 100 af de øvrige Arvinger. Det hele gaar til „Fattige og husarme i til det Himmelske Liv forflyttet" — — og saa tilsidst et lille fladt firlinet Vers Skanderborg." Disse Summer bliver imidlertid i „40 Aar stillet i Forglem- om Genssynet i „Himlens Frydeland". melse," hvorledes „Gud alene bekiendt." For Mennesker synes Sagen da og- Af Børnene kan der nævnes foruden Datteren, der var gift med Assessor saa ret ubegribelig. Man forstaar, at Donationen — hvad der oplyses — i en Lihme paa Farregaard og lukkede Moderens Øjne her, Thomas F., som fik Række Aar har „beroet i Etatsraad, Landsdommer Povlsens Gemme." Maa- Allinggaard efter Faderen, og som vi senere vil komme til at nævne. Lad mig ske denne Mand ikke har haft særlig god Orden paa sine Sager eller haft for dog her indskyde, at han besad Allinggaard fra 1686 til 1716 og var gift med mange at tumle med, saa en Del er gaaet i Skudder-Mudder for ham. Men det Anna Poulsen, Datter af Assessor Jens Poulsen, Søster til Præsten i Linaa, bliver ret ubegribeligt, at Sagen, da den ved Fremdragelsen af Gavebrevet i Clemen Poulsen, som ogsaa senere vil komme paa Tale, og Enke efter Amtmand 1719 er bleven Genstand for en Højesteretsdom, hvori det paalægges Fru Met- i Aalborg Cancelliraad Niels Jespersen. Han ligger begraven i Grønbæk Kirke. tes og Mundskænkens Arvinger at sætte den hidtil døde Sum i frugtbar Virk- Skiftet i Tingbogen begynder med at oplyse, at Silkeborg Slot, Ladegaard somhed, endnu kan henligge en Række Aar, inden dette sker, helt op i 1740erne. med Enemærke, Herlighed og Fiskeri overgaar til Rasmus Fischer og Daniel Imidlertid er dette sket, men herom senere lidt mere i en anden Forbindelse. Fischer i Forening. Dernæst nævner Tingbogen Mathias Fischers Broderlod. Denne laa spredt Til at begynde med har saa maaske Rasmus F. forlagt sin Residens fra Kø- over Herrederne ligesom de to førstnævnte. Der nævnes Jordegods i Lyngby, benhavn til Silkeborg. Om saa er, kan det ikke afgøres, hvor længe han sam- Farre, Sejling, Them, Hjortsballe, Loudal, Tolstrup og Virklund. De fire sidste men med Broderen residerer paa Slottet. Formentlig har han inden ret længe Steder havde Godset Skovtilliggende. For Virklunds Vedkommende siges, at det tiltraadt sin Arvepart i Lysgaard og Hids Herreder og taget Bolig paa Alling- var dennes Østerskov til „Glarhytten" — Resterne af det i „Silkeborg Slot II." gaard. omtalte Glasværk i Ry Skov — at Hartkornet her var omtrent 21 Tdr., og at den Rasmus Fischers Broderlod havde — som de andre Brødres — 282 Tdr. 4 var takseret til 500 Svins Olden. Endelig fandes til denne Broderpart Gods i Ellerup og i Mollerup og Laven. Skp. Hartkorn. Da disse to sidste Byer ligger i Slottets Sogn, Linaa, vil jeg her gøre en Tingbogens Fordeling af Jordegodset er i Begyndelsen lidt uklar, idet den Undtagelse og specificere. Her nævnes da som Fæstere paa Mathias F.s Gods: vrøvler R. Fischers Broderlod og en Søsterlod — 141 Tdr. 2 Skp. Hartkorn Søren Jensen og Niels Sørensen med 61/2 Tdr. 31/2 Skpr. 2 Alb. Lille Søren — sammen, saa man ikke bliver rigtig klar over Grænserne mellem disse. Men Jensen 1 Td. 2 Skpr. Jens Rasmussen og Jens Andersen 7 Tdr. 1/2 Skp. Søren saa meget er klart, at begge Lodder er spredt over alle fire omliggende Herre- Madsen 71/2 Tdr. Niels Pedersen og Peder Sørensens Enke 7 Tdr. 31/2 Skpr. der: Gjærn, Vrads, Lysgaard og Hids samt Tvilum Birk. For Gjærn H's Ved- Alle Mollerup Mænd undtagen Søren Madsen af Bjarup Mark 7 Tdr. 2 Skpr. kommende nævnes Ellerup. For Vrads Herreds Vrads, AndsØ Mølle, AndsØgaard, Enevold Lauridsen 1 Hus. Skoven til Mollerup = Laven: Rasmus Jensen 3 Naderup, Braarup, Løgager, Rustrup, Gjessø. For Lysgaard-Hids Asmildgaarde, Tdr. 1 Skp. 2 Alb. Laurids Sørensen 3 Tdr. 1 Skp. 2 Alb. Jens Pedersen og Grønbæk, Ilder, Riis. For Tvilum Birk: GrøIsted, Truust og Faarvang. Rasmus Pedersen 3 Tdr. I Skp. 2 Alb. Anders Jensen og Laurids Sørensen 3 Den ovenomtalte Søsterlod tilfaldt en Henrik Allers gennem hans Hustru, Tdr. 1 Skp. 2 Alb. Søren Sørensen 1 Hus. Søren Lauridsen 1 Hus. Skoven til en Søster til Chr. Fischer ved Navn Mette. De boede i København. Hvem og Laven 21/2 Tdr. hvad denne Allers eller Aller var, vides ikke. Men Navnet Aller forekommer - Ialt i Linaa Sogn 47 Tdr. 6 Skpr. 1 Fjk. iflg. Them Kirkebog — ved en Barnedaab hos Kromand i Them Mikkel Nielsen Om Ejeren af denne Broderpart siger Stamtavlen, at han i 1658 boede i i 1696. Blandt Fadderne, hvoriblandt Amtskriverens Hustru i Skanderborg og 72 73 Amsterdam, 1686 paa Københavns Ladegaard — maaske som Forpagter eller Bestyrer af denne. Samtidig har han dog ogsaa siden 1690 været Ejer af stoffersens Efterfølger i Skanderborg, Christen Christensen, Laurids Chr. selv o. s. Farregaard (kaldes ogsaa Farreskovgaard og Farrehovgaard) — en halv Mil v. Det antydes under Sagen, at der et Par Gange er blevet betalt Penge syd for Hammel — som forlængst er nedlagt, men laa, hvor nu Farre ny Skole for at faa Duplikat afskrevet og udleveret. Det er ikke nemt gennem Tingbogens ligger. Han var gift med en Hollænderinde Marie GØschen af Amsterdam, Aarhundred-gamle retslige og ortografiske Snørkler at komme tilbunds i Sa- gen hvor han maaske har tilbragt nogle Ungdomsaar. Han havde med hende to og gennem den at faa et Begreb om dennes Realitet, Anklagens Beretti- Børn: Christian og Johanne Christine, som begge, ligesom Moderen, senere vil gelse og dermed ogsaa et Begreb om Arten af Laurids Chr.s Retsbegreber. En Ting lyser dog frem af Snørklerne, at den indstævnede ikke for intet har været blive omtalt. Mathias F. døde paa Farregaard 1691. Hans Navn har jeg truf- Skriver i Tinget. Han faar med betydelig Behændighed vist Sagen fra sig som fet kun en Gang udenfor Skiftesagen, nemlig i Anledning af hans Formynder- ham uvedkommende, og man forstaar, hvorfor L. Chr.s Navn saa ofte senere skab, hvor det gælder en ung Slægtning, Niels Henriksen Vendelbo, som ogsaa forekommer i Hids Herreds Tingbøger ikke blot i egne Sager, men ogsaa i an- senere vil blive nævnet. dres, ikke mindst dem, der vedrører forskellige Medlemmer af Fischer-Slæg- Endvidere nævnes en Broderlod, som gennem „Sal. Clemen Thomasen" og ten, ogsaa Daniel Fischer. Laurids Chr. har sikkert været Familiens juridiske dennes Døtre Anne Cletnensdatter og Kirsten Clemensdatter er overgaaet til dis- Konsulent. Hvis Pladsen tillod et Referat af hans mange Sager, vilde man der- ses Mænd Laurids Christoffersen og Iver Knudsen. Denne Lod skal søges i igennem faa et interessant Udsnit af Rets-Livet i Hids og andre Herreder om- Kongens Anpart i Giødvad Skov (ca. 4 Tdr. Skovskyld og 100 Svins Olden), kring Silkeborg, ja, ogsaa af visse Sider af Forholdet mellem Herskab og Tje- østerkejlstrup med tilhørende Skov, Resendal og Resenbro, Sinding, Sejling, nere. Jeg tør imidlertid ikke vove mig ud paa dette. Jeg vil her blot anføre, at Ebstrup, desuden i følgende Byer og Gaarde med tilhørende Skov: Kjærsgaard, man træffer Laurids Chr. i lange Rækker af Stævninger og Udpantninger ang. østerbording, Vesterkejlstrup, Balle, Overgaard. Endelig følger der hermed en ulovlig Skovhugst, Restancer af Landgilde og Arbejdspenge, i Strid om Skel Aalekiste, vist i Gub Sø. mellem hans og Selvejerbøndernes Skove — især ude i Resendal, hvor SpØrgs- Stamtavlen siger ikke andet om Clemen Fischer, end at han var „boende i maalet om Retten til „en forbrudt Lod" atter og atter dukker op, og hvor han Skanderborg." Da Skiftet foregik, var han altsaa død. Hvad han var, vides til Modparter har nogle usædvanlig stejle Bønder, der bruger „onde Ord" i Tin- ikke, maaske har Faderen ladet sine medicinske Kundskaber gaa i Arv til ham, get. Og vi træffer ham i en Tovtrækning mellem ham og Præsten i Giødvad, saa han har drevet dennes Næringsvej og maaske i sit Barndomshjem. Vi ved Anders Andersen eller „unge Hr. Anders", som han hed i Folkemunde, om „fri det ikke. Derimod er der fra flere Sider kommet mig lidt i Hænde om de to Ildebrand og Olden," som denne mente at have mangeaarig Hævdsret paa - Svigersønner: Laurids Christoffersen og Iver Knudsen. en Sag, som Laurids Chr. naturligvis vinder. Han dør i 1692 eller 93. Vi ser Om den førstes Afstamning forlyder, at hans Bedstefader Peder Baggesen nemlig det sidste Aar, at hans Enke lovbyder en Gaard i Sinding og samme Aar var Raadmand i Ribe først i 1600erne og havde „med sin Hustru Dorete Sø- skifter med sin Stifsøn — Laurids Chr. havde først været gift med Anne Sø- rensdatter 12 Børn indsat i Tilværelsen," 6 Par Tvillinger, og at hans Fader rensdatter Grøn — Christoffer Lauridsen Bager (Baggesen). Denne faar ud- hed Christoffer Pedersen, var „Litteratur" i Aarhus, men ved Siden af denne redet af Vesterkejlstrup som Mødrene- og Fædrene-Arv samt Arv efter en Mor- aandelige Beskæftigelse, som maaske ikke har været ret indbringende, drev broder Chr. Sørensen Grøn i Viborg nogle Stude og et Par Bukke, hvilken fir- han en mere materiel „en specie Nen Handling paa Holland." Om Laurs Chri- benet Arv hans Stedmoder dog skal føde Vinteren over „til Gud lader Græsset stoffersen Baggesen selv siges der, at han havde tjent „Sal. og HØyloflig Kong vokse," og 230 Sletdaler „i god gangbar Mønt." Daniel Fischer underskriver Frederich d. 3. i militær og civil Tjeneste." Da han blev Godsejer paa Kejlstrup, sammen med Moder og Søn Skiftebrevet. Ganske morsomt er det ved denne var han Tingskriver til Skanderup Birk og Hjelmslev Herredsting med Bolig Lejlighed at se, at en af Laurids Christoffersens stejle Modstandere i Resendal, i Skanderborg. Dette fremgaar af en Stævning, han bliver paafØrt af Niels Sø- Anders Laursen, nu optræder som dennes Svigersøn og giver paa „sin Fæste- rensen Hjort, Forlev. Det gælder nogle Breve eller Udskrifter af Tingbøgerne møs" Vegne Afkald paa al Arv fra Vesterkejlstrup. Vi vil forøvrigt i en anden fra disse Retskredse ang. en Gældssag. Niels Hjort har gentagende stævnet Sammenhæng komme til at nævne Laurids Christoffersen. Laurids Chr. i Anledning af disse Papirer med Tingsvidner, første Gang paa Om den anden Svigersøn, Iver Knudsen, meddeler Stamtavlen kun, at han hans „Hus og Bopæl i SkanderbOrg," hedder det, senere til Hids Herreds Ting, er fra Skanderborg. Hvad jeg løvrigt har opstøvet ang. denne Mand, vil jeg hvorunder Kejlstrup sorterede. Det summer i denne Sag om Ørene med Navne Paa et Par senere Tidspunkter mere naturligt end her komme til at omtale. Læ- fra denne Laurids Christoffersens Skriver-Tid: Hans Fuldmægtig Laurits Sø- serne bedes derfor at have en Smule Taalmodighed ang. Iver Knudsens Vita. rensen, Birkefogden Rasmus Knudsen, som bor paa Vengegaard, Laurids Chri- Mellem Christian F.s Arvinger fandtes endnu en Søster Karen, som var gift 74 75

Tdr. 1 med Præsten Niels Pedersen Holst'), i Skanderborg. Godset, som tilfaldt dette (f, /2 Skp. 2 Alb., Anders Sørensen og Chr. Sørensen 3 Tdr. 3 Skp. 2%2 Alb. Par, laa i Sejling, Ebstrup, Nebel, Dalsgaard, Svostrup, Borup, Gravballe og Skjellerup Mænd af Torup Mark 11 Tdr., Laurids Lauridsen Bødker og Peder Ellerup. Andersen 4 Tdr. 1 Skp. 11/2 Fjk. 1 Alb. Afgift af et Stk. Eng ved Resenbro 3 Denne Part af Silkeborgs Tilliggende synes de to Præstefolk straks at have Fjk. 2 Alb. Skoven 21/2 Tdr. Peder Bødker 1 Hus, Rasmus Sørensen og Søren ladet overgaa til deres Svigersøn og Datter, Henrik Andersen Vendelbo — Fader Rasmussen 1 Hus. Krudhuset, Lysbro. til den ovenfor omtalte Niels Vendelbo — og Elisabeth Nielsdatter. I Linaa: Palle Pedersens Gaard (nu fæstet af Anders Høg) 5 Tdr. 7 Skp. Hvem Henrik Vendelboe er og hvorfra han stammer, kan jeg ikke oplyse. 1 Fjk. 1 Alb. Jens Pedersen 5 Tdr. 61/2 Skp., Søren Simonsen 2 Tdr. og Skoven Men det er vel sandsynligt, at han er Søn af den i „Silkeborg Slot I." ret udfør- til denne Gaard 2 Tdr. 2 Skp. 2 Alb. Anders Svendsen 1 Hus. Thomas Andersen lig omtalte Dyrvogter Anders Vendelboe. Maaske har han været i Tjeneste paa 1 Hus. Søren Skræder I Hus, 1 Boel i Alling, som ligger under Skanderborg Slottet under Chr. Fischer som Ridefoged, maaske været, som Faderen, Dyr- Amt beboes af Jens Rasmussen 1 Td. 2 Skp. vogter i de silkeborgske Skove og gennem sin Forbindelse med Slottet ogsaa Desuden fik Daniel Fischer Kongens Anpart i Tiender: I Linaa 9 Tdr. 2 kommen i Forbindelse med Præstedatteren fra Skanderborg — jeg ved det ikke. Skp. 2 Alb., 7 Tdr. 2 Skp. Provstekorn, 2 Tdr. 1 Skp. Kirkehavre, 1 Td. 2 Skp. Men han bliver altsaa gennem sin Hustru en af Chr. Fischers Arvtagere. Han Kvægtiende baade i Linaa og Funder. lever løvrigt ikke saa grumme mange Aar efter Overtagelsen af Godset, thi al- Til Gengæld paahvilede det ham at svare til Præsterne i Them og Linaa lerede i 1690 er Elisabeth Nielsdatter iflg. Grønbæk-Svostrup Kirkebog 'gift den tidligere omtalte Genant med henholdsvis I Td. 6 Skp. Rug, 71/2 Skp. Byg med en Løjtnant Jens Augsburg, som altsaa da bliver Indehaver af Godset. Vi og 3 Tdr. 1 Skp. 3 Fjk. Rug, 4 Tdr. 6 Skp. 11/2 Fjk. Byg. vil senere komme til at nævne denne Mands Navn. Af Skyld til det Chr. Fischerske Bo i det hele taget kan nævnes: Naturligvis fulgte der med flere af disse store Jordlodder en Del Tiender - Kirkens og Kongens — Provstekorn, Kirkehavre, Præstegæsteri m. m. Men det Kongens Skyld (vel sagtens Laan ell. Vinregning) 5145 Rdlr. 3 Mark 10 Sk. vil føre for vidt at nævne alt dette. Frederik Tolder (?) 749 — 2 - 4 Endelig nævnes saa han, om hvem vor Interesse særlig kredser, Daniel Fi- Mathias Fischer en Obligation 1300 — scher, som Arving og den fremtidige Besidder og Beboer af Silkeborg Slot. Han Hans Peter Carstensen (Cortsen?) faar en Broderlod, der som de tidligere omtalte Broderlodder er paa 282 Tdr. (Ridefoged og Skriver paa Silkeborg) 375 — 2 - 4 Skp. Hartkorn. 100 — „ - Sal. Ebbe Gyldenstierne Han sidder da, som sin Part foruden Slot og Ladegaard, inde med Silke- Thomas Thomasen Høg af Ribe (?) 179 - borg Mølle, som Kronen eller Chr. Fischer altsaa maa have afkøbt Hofskræ- Sal. Jochum Egeskou (?) 45 — deren, med tilhørende Kro og Huse (25 Tdr. Hartkorn) samt Teglgaarden (vel sagtens det hosliggende Teglværk). Endvidere har han Gods vesterude — i Hids Disse Penge deles i Broder- og Søsterlodder, henholdsvis paa 1578 Rdlr. Herred — i Funder, Abildskov, Moselund, Tollund, Sejl, Elling, Paarup. Til 2 M. 1221/2 Sk. og 789 Rdlr. 1 M. 6 Sk. mange af Ejendommene hørte Skov. Og sydpaa — i Vrads Hefred — havde Gældsbrevene findes, siges der, dels hos Mette Harders, dels hos Rasmus han Gods i Virklund, Sepstrup, Byskov og Brande. Til de tre første Byers Gods Fischer. hørte megen Skov. Især til Virklund. Her havde han Vesterskoven og — lige- Af Restancerne hos Bønderne skulde enhver af Arvtagerne oppebære i For- som Mathias Fischer — en stor Del af østerskoven ud til Glarhytterne. Endelig hold til det ham eller hende tillagte Gods' Størrelse. havde han en hel Del Gods i Linaa Sogn. Jeg vil atter her og af samme Grund At Skiftet hos de fleste af Arvingerne har fremkaldt en god og betydelig som tidligere gaa i Enkeltheder. Omvæltning i disses Formuesforhold er vel sikkert. Men Slægten tog da og- I Haarup: Jochum Christensen og Erich Christensen 5 Tdr. 1/2 Skp., Mads Jensen saa næsten uden Afkortning alt, hvad der var. Den Smule, der afstodes, blev og Rasmus Nielsen 5 Tdr. 1/2 Skp., Niels Lauridsens Enke og Laurids Nielsen 5 den aftvunget. Tdr. 1/2 Sk., Jens Sørensen 5 Tdr. 1/2 Skp., Jens Jensen 1 Hus 2 Skp., Villads Bødker Sandsynligvis har Familien troet og haabet, at den rige Broders Ægteskabs- og Niels Hansen 1 Hus, Ane Busborg, Rasmus Nielsen Fisker. og Hans Jensen 1 lyster var Slut, da hans første Kone døde. Christian F. var jo allerede da en ældre Hus, Jens Rasmussen Busborg, Mette Koch og Laurids Bødker 1 Hus. Skoven til Mand. Og det er vel ligesaa sandsynligt, at den da har begyndt at glæde sig til, Haarup (14 Tdr. 4 Skpr.). I Skjellerup: Peder Andersen og Anders Nielsen 91/2 at Mundskænkens Rigdomme skulde blive dens. Det er jo saa, under denne ') Niels Pedersen Holst. Fra Sundby. Vist død 1688. (Viberg). Forudsætning, forstaaeligt, at den ikke saa med venlige Øjne til, at Christian

76 77

F. giftede sig igen. Der kunde jo maaske komme Arvinger, som tog hele Ste- bestillet for Winskenk Mens end och at hafue opsigt med Winkielder til GlUcks- gen, og om dette ikke skete, var det vel rimeligt, at Broderen i sit Testamente stad, item at indkiØbe hvis win tili hofstatten waar fornøden — — och leverantz tilskrev Enken Gaard og Gods. Der kom altsaa ingen Arvinger, og, hvor mær- Continuerede indtil A o 65, da hand derfor i betalling hafde bekommet det af keligt det end kan se ud, Christian F. har ikke opsat en sidste Vilje og dermed hans Kongl. M_l_hannem tilschiødte Jordegotz — —." Og endvidere var han fri sikret Mette Harder. Maaske er han død pludselig, saa der ikke er blevet Tid Borger i København og kunde nyde de Privilegier, som Hovedstadens Borgere til det. Imidlertid kunde man finde det rimeligt, at Fischer-Slægten i sin Glæde til Tak for deres Tapperhed under Belejringen var blevet tildelt, deriblandt den over, at Fru Mette ikke var kommen deres Haab om Arv paatværs med en lille at købe og besidde Gods med samme Rettigheder som Adelen. Og det under- Christian F., og i deres Tilfredsstillelse ved, at Broderen ikke havde betænkt streges her, at han i København under Belejringen „udstod och gjorde alle de sin Enke i Testamentet, af egen Tilskyndelse have ladet Fru Mette gaa i Arv underdanige tienester han wed andre Kongl. tienere oc indbyggere skyldig oc med sig. Det gjorde den imidlertid ikke. Med Loven i Haand tog den, paa en pligtig waar — — med ald udgifter i Vagt och toug — —" Penge-Udbetaling nær, det hele. Som Modtræk mod dette fremfører Modparten bl. a., at Silkeborg slet ikke Skiftesagen forløb ikke saa fredsommeligt og gudfrygtigt, som Formelen i kan betragtes som Adelgods. Christian F.s Arvinger „skall icke kunde beviisse Tingbogen kunde lade formode. Allerede ved den første Skiftesamling paa Sil- at Chr. F. haffuer werrit nogen Kongl. betienter her ved Hoffet langt minder at keborg efter Christian F.s Død har det gaaet lidt varmt til. Løsørets Deling hand hafuer werrit nogen Borger her udi Staden, saaat hans arfuinger kunde synes man at være kommen over i Fred, men da Jordegodset skulde udskiftes, dennem nØttig giØre de privilegier som Ed. Kongl. hofbetienter her weed delte man sig straks i to Partier: den Fischerske Slægt paa den ene Side og hoffet samt Kjøbenhavns borgere giffuen er, Mens at hand hafuer weret Ed. Mette Harder paa den anden. Fischerne vilde have det hele og Enken Halv- Ko. M ts sal. Hr. Faders Winskenk til Glfichstad." Godset paa Silkeborg var parten. ganske simpelt at betragte som en Betaling for Christian F.s „Hoffordring" Den Kommission, som var tilstede forat foretage et retfærdigt Skifte, bestod (Vin og Laan) og altsaa egentlig en Slags Løsøre. Det kan altsaa godt deles af fire. Kongen havde udnævnt de to: Corfitz Ulfeldt til Mattrup og Laurids Bro- mellem Enken og de øvrige Arvinger. Ogsaa dette, at Kongen har forbeholdt dersen til AggersbØl. De andre to havde Enken faaet Lov at udtage. Det var sig Ret til Tilbagekøb, siger jo, at Christian F. ikke kan betragte Silkeborg som Hans Juul til Staarupgaard og den tidligere omtalte Jens Poulsen Kolding til egentlig Selveje. Der skal da ogsaa være Eksempler paa, at Folk, som var Sæbygaard. Kommissionens Formand var Hans Juul. Trods al Mægling op- kommen i Besiddelse af Reluitions-Gods, maatte ansøge om at faa det over- naaedes ikke Enighed. Og af de skriftlige Forestillinger og Redegørelser, som ladt til virkelig Selveje. efter det mislykkede Skifte indgaar til Kongen fra ovennævnte Kommission, Saa er der Christian F.s Arve-Mellemværende med sine Steddøtre. der delte sig i en Fischer-venlig — de kongevalgte — og en Mette Harder-venlig, Her fremhæves det fra Mette Harders Side, at naar Christian F. i sin Tid, fra dennes Fuldmægtig — Hans Knudsen — og Fischernes do. — Prokurator efter sin første Hustrus Død kunde dele sit Gods med disse eller dog affinde Hans Torkildsen — begge af København samt i et Indlæg fra Brødrene Rasmus sig med dem ved en Pengesum for deres Halvpart af dette, saa kunde der vel og Mathias Fischer faar man et Billede af Stillingen. Jeg gengiver efter disse ogsaa nu foretages en Deling med Enken her. Hertil svarer Fischerne noget Skrivelser de forskellige Hovedsynspunkter, som gøres gældende. vagt, at disse Forhold kan ikke sammenlignes. Det, som det fra den Fischerske Side særlig gælder om at faa slaaet fast, Endvidere føres i Marken til Enkens Fordel, at hun har maattet „afstaa er dette, at det Silkeborg Gods egentlig bør regnes for lig med „Adelgods eller hindes part af 1600 Rdlr., som en af hindes sal. Mands arfuinger til sterbboed Bondeeje." Hvis dette kan hævdes, da maa iflg. Jyske Lov I. Bog 6. Cap. skyldig waar, saafremt hun ellers vilde nyde hindes festens Gafue som hindes „Hustruen ej arfue udi Mands Jord," den, han ejede, før han kom i Ægteskab sal. Mand hinde hafuer gifuet samt och hindes seng som at hun med 800 Rdlr. med hende. Og samme Bogs 4. Cap. giver endog Arvingerne den Frihed, at halver maatt betaldt hindes festensgafue oc hindis seng," ligesom hun ,.haf- om Bunden end hafde soldt sin Jord af trang til at fØdde sig og sin Hustru ' fuer maatt betald halfparten af hindes sal. mands gield" før det „Øfrige af løs- med, da maa der tages fyldest udi Løsøre," ligesom det i 3. Bogs 43. Cap. for- øre och boens tilstaaende gield" blev delt mellem hende og Arvingerne. bydes, at „inted af bundens Jord maa uden arfuingernes willie forskriffues hans Fra Modpartens Side fremføres, at Enken ogsaa af den Grund, at hun intet hustru, Mens schal blifue dem til arf beholden." Til den Ende fremhæves det har tilført det Fischerske Bo, maa frafalde al Krav paa Arv udover Løsøret. da fra Fischernes Side, at Christian F. var „Hofbetjent" og havde som saadan Med jyske og andre Love som Støttepunkt falder imidlertid Rettens Dom i adelige Privilegier ang. sin Ejendom. Han var jo kongelig udnævnt Mund- Sagen. Og den lyder saaledes: skænk, „efter hannem allernaadigst meddelte bestalling icke aleene antaget och „Sal. Christian Fischers Encke Mette Harders Kand med ingen føye præ-

78 79

tendere paa hindes sal. Mands efter latte Jordegods som hand eyede, førend saa han ved sin Død kunde overlade Sønnen Christian et Tilliggende en Del hand med hende Kom udi egteskab, Men samme hans Jordegods bør effter Lo- større end det, han selv modtog. ven hans sødskende oc arfuinger ald Eene at være hiemfalden oc bør Com- Jeg vil her notere en større Erhvervelse af 1681, dog mest fordi den staar i missariernes Hans Juels och Jens Poulsens dom at være død oc magtesløs oc Forbindelse og er Følgen af noget allerede meddelt: Iver Knudsens Utilbøjelig- som u-dømt, Oc som sal: Christian Fischers sødskende oc arfuinger sig god- hed til at udbetale sin Andel af Mette Harders 2000 Rdlr. villigen er biuder Enchen Melte Harder strax at fornøye for Tou Tusinde Rix Jeg har tidligere meddelt, at Laurids Christoffersen slog sig ned paa Vester- Daller foruden hvis hende med rette tilkommer udj Løsørit, Da shal denne kejlstrup. Iver Knudsen sad her dog en lille Tid før ham, da denne Gaard var sag med hvis deraf Dependerer hermed aldeles werre op hæfuet. Datum ut. indbefattet i hans Arvepart. Og han fik lige Tid til at opfriske Skellet mellem Supra Nostro slib Sigillo teste Vice Cancellario Nostro delecto. sig og Nabogaarden Østerkejlstrup. Vi hører om elleve Sandemænd med De 2000 Rdlr., som Mette Harder blev tilkendt, var ikke alle lige for Haan- „trøgte Zegneter", som bevidner, at de begyndte deres Gang ved Raamosc, den. Det holdt lidt haardt at faa nogle af Pengene ud af de Fischerske Lom- „grimede" (mærkede) „en Eg", „satte trej Stien" ved „en steen Runde", pas- mer. Det sker i visse Tilfælde først, efter at en kongelig Skrivelse, underteg- serer „stachbroe" Kierd" (Kær), „Huadberg", „Hl Kierd", „den Synder bech net af Exellence Geheimeraad Didrich Schult, Amtmand over Silkeborg, Dron- til sandfeld", „Vester bech gang", „till den løber ud ved Lang Søe." Men saa ningborg og Mariager Klosters Amter, har strammet Nølerne op med en Trusel er det, han ikke hurtigt nok rykker ud med de Penge, Daniel F. har udlagt for om, at der vil ske Udpantning og kræves Godtgørelse for Sagsøgtes Udlæg. ham til Mette Harder. Og Herren paa Silkeborg køber da Vesterkejlstrup og det Der findes Kvittering fra Fru Mette Harder for den Del af de 2000, som øvrige af hans Arv efter Chr. Fischer af ham og gør sig vel ved den Lejlighed skal betales hende af Præsten Niels Pedersen i Skanderborg ved Iver Knud- betalt. Som „residerende" paa Vesterkejlstrup „Witterlig giør Iver Kn. for Tin- sen. De 400, denne betaler, er dog udlagt af Daniel Fischer, da Iver Kn. efter get i 1681, „at jeg med min hustrus well beraad hue hafr Soldt och aff hendet" „mange giorde Erindringer sig ej til betalling i Ringeste Maade haffer villet — her følger den sædvanlige Salgs-Formular — „till voris Kiere Suoger Da- bekuemme" og D. F. har „saauit Caveret och fornøjett Hans Syster Mette Harders niel fischer och hans arfuenger den Anpart i Silcheborig til Ligendis Jorde- for samme Penge med hans Obligation." Bag paa Kvitteringen har Rasmus godtz som wj effter Sallig Chr. Fischer arfueligen er tilfalden alt effter dend Fischer lovet at betale sin Femtedel, „saasnart han kommer til København" - dielling Som der udj giort er mellem os Indbyrdes. Huor effter aff Kald er gan- hvorhen Fru Mette altsaa maa være flyttet — Mathias Fischer d. 11. Juni førstk. get, huilchen broder Lod hand sig siellf med Vores Suoger Lauritz Christoffer- og Daniel Fischer ligesaa. Henrich Aller lover paa Tysk: Mein Anpart gelobt sen Kand deelle och giøre sig saa nøtig som band best Ved och Kand." ich Zu gleicher Zeit Zu bezallen." Iver Knudsen bevidner i samme Ting, at han har „bekommet goed och Nøy- Enken har da forhaabentlig faaet sine Penge. Derimod fik Daniel Fischer agtig betalling" — der angives her, saa lidt som ved andre Salg, løvrigt ikke nok ikke sit Udlæg for Iver Knudsen betalt ligestraks. Der maa Stævning og hvor stor denne er — „huorfor Vi tacker hannem gaat och er i alle Maader wel Dom til, før det indgaar, og i Retten, hvor der forhandledes mellem Dan. F.s tilfreds och fornøjet." Alle Restancer hos Bønderne paa denne Lod gaar med Fuldmægtig Peder Rasmussen Lemme — vistnok P. R. Lihme, Svigersøn af Ras- i Købet. mus Fischer og senere Ejer af Farreskovgaard (død 1713) Fader til Præsten Skødet er undertegnet af Iver Kn. med de tre Bogstaver I. K. S. og paa Da- Rasmus Lihme i Them, som senere vil blive nævnet — og Iver Knudsen, faar niel F.s Vegne af Underskriver Peder Rasmussen Lemme. denne Lejlighed til yderligere at forhale Sagen ved noget langtrukket Vrøvl om, Som det synes, har Købet af Iver Kn.s Gods altsaa nærmest Form som et at „iche heller band formeente Nogen, at dj io maatte faa ud aff godsett for Udlæg, og Byttet er forud bestemt til Deling med Broderdatterens Mand Laurids huls de wiste hand Med Rette waar skyldig Saasom samme gield och Penge Christoffersen. Reygste sig udaff goedzett — — o. s. v." Naa — maaske skyldes det ufor- Ved Delingen faar Daniel F. som sin Part: Det halve af Kjærsgaard Mark staaelige i Iver K.s Indlæg mere Tingskriveren end denne. Datidens Ting-Dansk og Skov, Kjærsgaard Mølle, 2 Gaarde i Hvinningdal med Skov, i Øster Bor- var jo ofte uklart. ding 3 Gaarde, i V. Bording 1, Balle Overgaard og den halve Balle By, et Paa en af de Fischerske Stamtavler staar, at Silkeborg ved Chr. Fischers Stykke Jord ved Balle Kirke, Balle Krog og Skoven, ialt 84 Tdr. Hartkorn. I Død gik over til hans Brødre, og at Daniel F. udløste disse. Dette er kun del- Sminge 6 Gaarde, desuden nogle Huse i Hvinningdal, Kjærsgaard og Balle, samt vis rigtigt. For det første var der jo ogsaa Søstre blandt Arvingerne og for Færgehuset lait 144 Tdr. Hartkorn, endelig en Del Tiender. det andet naede Daniel F. langtfra at faa det Chr. Fischerske Gods samlet paa Laurids Christoffersen faar al Gødvad Sogn med Skov og Resenbro, ialt 65 sin Haand. Men af og til har han dog draget nyt Omraade ind under Slottet, Tdr. Hartk., dertil nogle Gaarde i Sejling, ialt 19 Tdr. Hartk. Sinding By med 6.

80

Gaarde og nogle Huse, ialt 30 Tdr. Hartk., den anden Halvdel af Balle Sogn, ialt 138 Tdr. Hartk., endelig nogle Tiender. Der skal gøres Bolig istand paa V. Kejlstrup til Daniel F., om han vil bo der. Der skal være ryddeligt til Philippi Jacobi Dag 1682, og hans Rug skal væte saaet. Endnu et af Daniel Fischers Køb skal her meddeles. Dog ikke blot af den Grund, at ogsaa dette bidrager til at fastslaa, at han Øger sit Gods, men ogsaa og ikke mindst fordi det staar i Forbindelse med en Begivenhed i den Fischerske Slægt, som mere eller mindre ubehageligt berører mange af dens Medlemmer, ogsaa Daniel F. Blandt ovenomtalte Mathias Fischers. efter Broderen arvede Gods var altsaa ogsaa Gods i Laven By. Paa en af Gaardene her — „Lavengaard", nu „Laven Hovgaard" — sad omkring 1700 en Søn af Mathias F.: Christian Fischer. Lad mig her indskyde, at Mathias F. foruden denne Søn havde en Datter Johanne Christine F., som ogsaa — senere — blev knyttet til Lavengaard, idet hun blev gift med Major Andreas Bornech, som en Tid boede her. Vi vil i det følgende komme til at beskæftige os med disse Navne. Til Lavengaard laa sandsynligvis den Jord, som i sin Tid dreves fra Dyr- næs (se Silkeborg Slot I) og maaske var Slottets Ladegaard, saaledes bl. a. den Del af Marken, der kaldes „Dyrnæs-Fang". Omkring 1700 var Lavengaard sik- kert en Bondegaard som de andre Laven-Gaarde, hvis Hartkorn foran er opgivet, men disse Gaarde er saa af Mathias F. lagt ind under Lavengaard, ligesom de sammesteds nævnte Mollerup-Gaarde var det. Det tilliggende Gods var altsaa takseret til c. 47 Tdr. Hartkorn. Christian Fischer var gift med en Datter af Mourits Hansen paa Rask, hun kaldes paa Stamtavlen for Maren Mouritsdatter Høyerslev. Gjærn Herreds Tingbøger nævner ham første Gang i 1696. Moderen synes, straks efter Mandens Død i 1691, at være flyttet fra Farregaard til Lavengaard. Maaske har hun da sat en Bestyrer paa den første. Den sidste har hun vel saa selv drevet i nogle Aar, indtil hun antager Sønnen Christian som Bestyrer eller Forpagter. I 1696 ses han i al Fald at have været en af Delene. Da stævner Daniel F. nemlig de Laven Bønder for at have ryddet og derefter pløjet i hans Del af Raaballe Skov. Og da er Fru Marie „hid citeret", om hun som deres Husbond har noget hertil at svare. Ved denne Lejlighed møder Christian F. „paa sin Mo- ders Vegne". Og det er vel da ogsaa Fru Marie, der har staaet bag i 1695, da Herredsfoged Mathias Friis' Enke i Javngyde, stævnes for et for højt Salær, hendes Mand har taget ved et Skifte i Mollerup — et Øg. Hun repræsenteredes ved denne Lejlighed ogsaa af Sønnen og dertil af Carl Augustinus Rosse (el. Rose), en Mand, vi træffer andet Steds, bl. a. ved et meget muntert Optrin i Linaa Kro i 1696. 1 1697 synes Chr. Fischer dog at handle mere paa eget Ansvar. Da drejer det sig om en Strid med Universitetet i København. Chr. F. har haft noget Jord i Fæste af Kjærs .Mark ved Laven, som den lærde Anstalt ejede, og Silkeborg Slot. Ill. 82 da han vil høste og køre noget Korn ind her, fØr han har betalt en Restance, indenfor Familien: Mourits Hansen paa Rask og hans Hustru, samt Hr. Jens gør Anstalten Vrøvl. Det ses da ogsaa, at han senere mister Fæstet. Samme Aar i GjØdvad, Præsten, der, Jens Nørholm'), som var gift med Mette Harder Fi- stævner han Mollerup Mænd for „Mark-Korn" af Bjarup Mark (et Stykke Fæl- scher, Datter af Laurids Christoffersen, Vesterkejlstrup, og øjensynlig opkaldt lesjord østude) — 1 Qrte Rug. Han synes her at have sat Ydelsen op, thi Mæn- efter Christian F.s Enke. dene vil ikke betale mere, end „efter gammel Skik", og den rige Laurs Nielsen, Heller ikke i 1703, da som vi om lidt ser bragt i nærmere Forhold til Lavengaard, paaberaaber sig Christian F. atter har Barn Fritagelse, fordi han er Rytterbonde. I 1699 er han stærkt paafærde med Stæv- i Kirke — en Dreng Mou- ning for resterende Landgilde af Kirkejord paa Bjarup Mark, „ulydighed og rits') — opkaldt efter modvillighed med arbejde och plidtzgierning," for at være „fors6mlig och Bedstefaderen paa Rask ,r. nachlassig" ,i Arbejdet, at gøre „meget ilde" Pløjning af hans Mark o. s. v. o. s. v. — er Daniel F. med i r Naa, maaske har Manden været i sin Ret, og der er jo da intet at sige til, at s. j?. <1- jra,r‘rifrrut Linaa Kirke Denne Gang han kræver denne. )Lci'lørrjrcrorr bæres Barnet af Mette r 1195 Q:11111j,. Efter et Gilde i 1697 at dømme har det af og til gaaet meget livligt til paa 3,7 Marie Hoffman') og de Lavengaard. Ved Gildet optræder bl. a. Herredsfogden i Gjærn Herred, den tid- /77d, mandlige Faddere er den ligere nævnte Claus Jessen, en Herre, der gik megen Ry af, og som bragte Liv --„ipals 7 . .r r foran omtalte Niels Ven- og Spektakler med sig, hvor han kom. Alene det, at han var Gæst paa Gaar- delbo, samt en Mourits -«c. , den, taler ikke til Fordel for Tonen i dennes Selskaber. Optøjer ved Gildet C2gefc»ri Mouritzen, vel sagtens s.Li affødte en Retssag, og i denne oplyses, at Claus Jessen var „meget ubesindig ;4: Broder til Fru Christian , ;,fi , r lrsle 6,:yt.-11- -. och søgte at indvichle sig paa persohner, Særdeles paa Hr. Regimentsskriver ' C g Fischer. I Laurits Ditlev Møller, Dallerup og Thomas Fischer til Allinggaard och var Maaske har Manden • meget uroelig, och at han formeentlig var meget uhøflig imod En deel fruen- - , • paa Silkeborg ikke nu »rim :s. ;3* - rs-; 2)(rrir timmer, baade vertinden och Præsten Hr. Niels frises Hustru I skaarup, och c's919'rdr holdt af at have altfor nær andre klagede sig offuer hans ubesindig Hastighed" (Hidsighed). Han skal rr(c, Omgang med Familien paa /07 fir':!", bl. a. have stødt Marie Fischer — Chr. F's Moder — for Brystet. Lavengaard. Der var nem- _ , Dette ser jo meget livligt ud, men det bliver bedre endnu. Da Jochum Fi- lig kommen noget til, som 1 7o 0,!.) scher, Studiosus (Broder til Thomas F.) faar Claus Jessen med sig ud i Gaar- nok kunde gøre Forholdet den, trækker Claus J. sin Degen og gaar løs paa Jochum F. Det udarter til rimi ifv()::t til Chr. F. vanskeligere. regulært Slagsmaal. Jochum faar under dette Kniven fra Herredsfogden, bræk- Det ser ud, som om kede den „och kastede dend offuer et stakit Werk". Til Forsvar for Jochum Daniel Fischer af og til F. siges, at han „hafde ingen gever (Vaaben) hos sig, mens han gik ud med har forstrakt Marie Fi- sine bare Hænder". Gravpladen paa Mourits Fischers Kiste. scher med Laan. Der er i Foruden dette at oplyse lidt om Tonen ved Gilder paa Lavengaard for- al Fald af Enken udstedt en Obligation „for Gæld tid efter anden." Og der tæller Optrinet her da ogsaa lidt om Chr. Fischers Omgangskreds, som jo er formodentlig givet Daniel Fischer Sikkerhed i Lavengaard. Den rige Laurs ellers med Præstekone, Regimentskriver og „andre got Folch" ser rigtig pæn Nielsen i Mollerup har ogsaa en Fordring paa Fru Marie. ud. Og det præsenterer da tillige nogle Medlemmer af Familien Fischer. Daniel

F. har vel ogsaa været med, skønt han ikke nævnes. I al Fald træffer vi ham 1) Jens Pedersen Nørholm, født c. 1672, Student fra Aalborg 1693, 2 Sønner og 2 Døtre. som Fadder paa Lavengaard i 1698. Da har Chr. F. Barn i Kirke, en Dreng, Den ene Søn Faderens Efterfølger i Embedet. ') Mourits Fischer. Han ligger begravet som faar Navnet Mathias, efter sin afdøde Bedstefader, og da fadderer ogsaa i det Fischerske Ligkapel i Linen Kirke. Tinpladen pen hans Kiste har følgende In- skription: Mourits Hansen, Rask og den ovenmeldte Jochum F. I 1701 meddeler Kirke- „Herunder gemmes de jordiske Levninger af den, som med sit Eged Livs Fare Frelste bogen igen om en Barnedaab paa Lavengaard — et Pigebarn, som kaldes Kong Friedrich den Fierde sin Herres og Konges Liv Fra en stor Døds Fare og Fra den Johanne Christine') — men da er Daniel F. ikke med. Dog var Fadderne taget did Sin øfrige tivestid Blev belønnet Med ære Embeder og Aarlig Pension. Maatte som en Reysende fra sit Hiem udi Kiøbenhavn og som en giest hos sine Slægtninge paa 1) Gift med Tolder Jakob Rich i Øster Riisør, Norge. Constantinsborg Ende sine Dage den 19 Juli 1778 I sin alders 77 aar. (Efter denne Op- °. 84 85

Lad mig her indskyde et Par Ord om denne Mand, fordi vi her sikkert staar en Mængde Husgeraad i Tin (Tallerkener, Flasker, Skaaler) Messing (Lyse- overfor den mest ansete Storbonde paa Fischernes Gods, og fordi et Rids af ham stager, Fyrfad, Bækkener) Kobber (bl. a. 5 Bryggekedler) Malm (Vægt, Mor- tere, Strygejærn). Mellem Jærnfanget findes bl. a. en „Nye Kachelovne" — en ogsaa er et Træk i Befolkningens Fysiognomi. Gaarden, han besad, var Officersgaard, havde været det i hans Faders Niels sjælden Ting i BØndergaardene paa den Tid — og ligesaa sjældne Ting som Pedersens Tid. Den staar i „Krigs og Portions Jordebog ofver Hr. Obriste Wellb en gammel Flint, en Kaarde og en Pallask. Og naturligvis er der Bjærge af Senge- tøj, Sænkedyner og LintØj, „Trævahre" — hvoriblandt „3 Eegesenge" med Adam Erenreich von Prehns Regiments Ryttergods udj Jildland Anno 1696" ansat Himmel over — o. s. v. o. s. v. I Vognporten stod tre Vogne, hvoraf Stads- til 9 Tdr. 4 Skp. Hartkorn og i nyt Hartkorn for c. det halve. Den korte Opgivelse vognen havde „ald sin BehØr med Seeler og DrettetØj" (Træktøj), og i Stal- af Besætningens og Gaardlængernes Størrelse er 6 Heste, 3 Stude, 5 Køer, 7 den 13 Heste (den dyreste til 12 Rdlr.) 13 Kør og Kvier, 13 Stude, 27 Faar og Ungnød, 20 Faar. Østre Længe 12 Binding, vestre 17, søndre 12, nordre 23. Lam. Det hele Bo løber, efter Fradrag af Omkostninger, op til 460 Rdlr. — en 1692 synes den at have ydet Underhold til Regimentskvartermester Letmathes, ntægtig Sum i de Tider. Af den afdøde Kones Gangklæder deles ud til Menne- ja, at denne maaske har boet der, i 1696 føder den en Paucher Heinrich Schlum, sker, der har gjort hende Tjenester, og til fattige — et smukt Storbondetræk. Ved et Skifte i Gaarden 1738, da Laurits Nielsens Hustru Mette Bertelsdatter Der deles saa ud i Broder- og Søsterparter af den salig Kones Part af Her- dør, og der skiftes mellem den afdøde Kones Slægt og Laurs Nielsen med ligheden. Iflg. oprettet Kontrakt af 1725. Hun var af den store Bertelsen-Slægt, Søn, er det hele Bo opgivet, og ved at sammenligne dette med Tidens andre som ofte omtales og havde Medlemmer i mange af Egnens Byer. Laurs Niel- Boer, forstaar man, at det har været meget rigt. Det indeholder af „Reede sen har, som ovenfor omtalt, en Søn. Han kaldes Hendrich Moldrup, og Ting- penge" en betydelig Sum i ,,Specie Rixdaler", „Marches Dlr.", „Croner" og bogen pynter ham med et Seigneur. Han maa altsaa paa en eller anden Maade „Curandt" og af Sølvtøj — det, som vel bedst karakteriserer Rigdommen - have arbejdet sig op over Faderens Stand, ligesom nogle af Faderens Brødre meget: „I Bouchled SØlf Beger vog 111/2 Lod 1 Liidet do. med 3 Knopper Ind- og Svogere. En af de første er Studiosus Peder Nielsen Mollerup, der begyn- vendig forgylt vog 41/2 Lod I liidet SØIf Begger uden Knopper — — vog 23/4 der som Forvalter paa Vestervig Kloster, senere bliver Ejer af dette og i 1731 Lod". Og saa er der „Sølvsaltkar og Saltskaal 7 Sølvskeer,hvoraf 4 „slette" (glatte) gør Ejendommen til et Stamhus,') en anden er Anders Nielsen, som er „tje- og 3 „gammelt Dags — — med Knupper paa Skafterne". Der findes endvidere nende" paa Amtstuen i Ringkøbing. Af Svogrene er Oluf Jensen Byskriver i Lemvig, Rasmus Jensen Ejer af Kalbygaard. En tredje Søster er gift med An- givelse skulde han altsaa være født 1701. Dette stemmer ikke med Kirkebogen i Linaa, ders Dyr i Svostrup Kirkegaard, som senere vil blive nævnt. som altsaa dette Aar bar det ovennævnte Pigbarn Joh. Christine). At Laurs Nielsen har været Førstemand mellem Granderne i Mollerup er jo Forstaae Mouritz Fischer saa at sige selvfølgeligt. Han synes ikke blot at have været en rig Mand, men Kong. Mayest. Justice Read og Auktions Direktør i Kiøbenhavn. Blev ved Døden for- ogsaa en klog Mand. Han fører saaledes i 1698 paa samtlige Mollerup By- ladt af Sin første Ægtemage mænds Vegne for Tinget en Sag mod Kalbygaard, Skovsrod, Ersholt, Kjærs- Marie Elisabeth CØlner mølle og Linaa for ulovlig Fædrift paa Mollerup Mark. Som af sex Sammenavlede Børn Efterlod ham 2 Sønner og 2 Døtre. Lad mig endnu under Omtalen af denne Storbonde tilføje, at han og Søn- Hans anden Ægtefælle Frederica Louisa Degn nen forekommer som Kreditorer ved et Skifte i Ry Mølle, og at Gaarden, da Blev iglen af ham forladt med en Søn og 2de Døtre Der nu Begræde Ham som en han paa almindelig Vis lovbyder denne i 1738, gaar over til hans Svigersøn Troofast Ægtemand og Kierlig Fader men Ald Graad Skal tørris af deres Dyne Naar de Bertel Rasmussen fra Linaa og holder sig, saa vidt jeg kan se, i hans Slægt finde hverandre I en uforanderlig Ævighed". langt op i Tiden. Bertel-Navnet er vejledende her. Stamtavlen har følgende om ham: Denne Mand har altsaa ogsaa Penge tilgode hos Marie GØschen paa La- „Mauritz Fischer f. 1700, var først kongel. Livtiener siden Slots, Fors'. paa Christians- borg Slot, derefter Auktions-Direkteur i Kiøbenhavn og Justis-Rand. Det anmærkes her vengaard, og han og Daniel Fischer overtager saa i 1699 denne for Gæld. Men til hans Minde at han mest Gud reddede 2de Kongers Liv: Kong Frid. IV sank med sin Chr. Fischer faar fremdeles Lov at blive siddende der, vel som Bestyrer. Vi ser, Hest i en stor Kalk-Grubbe paa Amalienborg, alle vilde, men ingen torde; Fischer sprang at han vedbliver at optræde i Retten: en Gang i Anledning af nogle unge Træer, uforsagd i Grubben, og tog Kongen uskad af Hesten, og derfor fik han til sin Død Pen - han har plantet, for „Ulydighed og Modvilje" hos sine Bønder, et Uhr, han sion. Kong Christ. VI var paa Giethuset, hvor en Canon sprang og satte Huset i Lue; Fischer sprang uforsagd fra Galleriet ned mellem Mængden og fik Kongen uskad — foregiver ikke at have faaet Betaling for o. s. v. Men det er vel altsaa sand- Her opgives hans Dødsaar til 1776. — Om Gravpladen eller Stamtavlen har Ret ) I 1774 bliver Fischer-Familien og Mollerup-Familien gift ind i hinanden, idet Omtalen af Mourits F. som Redningsmand tør jeg ikke afgøre. 1 3) Vist fra Unita Premierløjtnant Henrik Fischer indgaar Ægteskab med Fru Hvass, f. Moldrup, Vestervig. Præstegaard. 86 synligt, at Forholdet efter denne Opgørelse af Penge-Mellemværendet ikke har sted) der laae Chr. Fischer, Niels Pedersen, Jens Pedersen, Lars Kier (af Laven) været særlig varmt mellem Silkeborg og Lavengaard. och Chr. F.s lille Dreng hans och hafde giort Ild paa for dennom. Saa gik han til Og saa kom der en Sag til, som yderligere har kølnet Forholdet. Det er en och strax Spurde de hannem ad, om han vilde gaa med ad skoven och hielpe Vildttyvesag, som Chr. F. bliver indviklet i, og som faar en for ham meget dennem at gienne ind til Skud (klappe), Chr. F. vilde have edt stort Dyr, huilchet trist Udgang. han tillige med Lars Kier och Chr. F.s Dreng Effter kom, gient di saa til dennem, Skønt denne Sag ligger lidt nær op ad den Ramme, indenfor hvilken Beret- Chr. F., N. P. og J. P." Resultatet blev en Hjort paa fire Ender. „Hvem dend ningen om Fischerne paa Silkeborg bør holdes, refererer jeg den dog lidt om- skød," erklærer han forsigtigt, „ved han icke, doch saae hand dem alle trej stændeligt. Læserne har hørt adskilligt om Forbrydelser mod Silkeborg-Skovenes staaende hos hiorten, hver med sin Bøsse, och her viste Chr. F. Jens Christensen Træer og sikkert faaet et Indtryk af, hvilken Rolle det ulovlige Skovhug spillede til Rye at fornemme om Hr. Jegermesteren eller nogen af hans folck Nylig hafde i den her omhandlede Tid. Det vil da være paa sin Plads, at de ogsaa faar lidt verit der." Da han kom tilbage til det samme Sted, stod de og „toeg huden af at høre om Forbrydelser mod Skovens Dyr, det store Vildt, som kun kongelige Jorthen." og adelige maatte jage, og med hvilken Strænghed der blev gaaet frem, naar Endvidere „wandt han at ungefehr for to Aar siden gik han fra Virklund Overtrædelser af Forbudene her indtraf. Vildttyve-Sagen fra Lavengaard fore- och til Mellum Bech (Millingbæk?) och da hand kom till Bechen, hørte hand et kommer mig at være en nærliggende og god Illustration af dette. Ligesom de skiud, Kom strax et lidet Vildsvin løbende, gich han saa lidet bedre fremb, som gamle Tingbøgers Referater af Forhørene i Sagen har noget af Romanens hand hørdt skiudet fra," og der traf han saa Niels P., Jens I-'. og Laurs Ene- Spænding over sig og fører med de mange kendte Navne fra Silkeborg-Sko- voldsen, „som hafde hoes sig et stort Vildsvin, som var skiudt, som de toeg med vene Egnene frem for vort Syn. sig och gich neder til Søen, Borre søe kaldet ved Mellig bech." (Millingbæk?) Jeg citerer da Stykker af Gjærn Herreds Tingbog for 1699, for en Del i Bo- Jens Christensen kommer nu i Tanker om, at „dend hjort", han „tilforn om- gens eget Sprog, der ligesom gør det hele mere levende og nærværende. Sa- vundet haffer," har Niels Pedersen efter eget Sigende skudt „effter hans hos- gen verserer for Gjærn Herreds Ret i 1699. Kgl. Hofjægermester „Delarosch bond Chr. Fischers befalling." galikonl) lader ved sin Fuldmægtig Sr. Steen Abel stævne for „Dyr tyfueri paa Laurids Kjær i Laven vidner „med lige soren Ed, at det afvigt foraar Blef Kongens Vildtbane" Chr. Fischer, Lavengaard, Brødrene Niels Pedersen og Jens ham befallet af hans Hosbunde at gaa med i Virchlund skouf at gienne dyr til, Pedersen, Gaardmænd og Fischers Fæstere i Mollerup samt Laurids Enevoldsen i huilchet ochsaa skede." Og han har ligesom Jens Chr. hørt Skud og set de tre Alling. En Række Vidner bliver afhørt „och Eeden af Dommeren for Sambtlige Mænd staa om Hjorten og trække Bælgen af dem. Og han vidner endvidere om en Vindes persohner blef oplest med formaning at de vilde vidne deres Sandhed anden ulovlig Jagt „forgangen Vintter paa dj tiide man toeg svin af skoven." Han och mere betencke det Evig end som det timlig." blev da tilsagt af sin Husbond Chr. F. „at skulle møde ved hiul søe (Julsø) at førre bøse Først vidner Jens Christensen af Salt (Salten) i Rye birch I hielmsløf-giern hannem tilligemed Niels P. och Jens P. aff Mollerup, som alle var med som Klapper — driver herrett i Themb Sogn. Han gik nu i Foraaret og vilde over til Mollerup. Og bevebnet." Han og „lille Hans" — som stadig nævnes da han havde faaet sit Ærinde forrettet der og var kommen tilbage over Søen en Hjort for, som blev skudt. Men Laurids Kjær ved ikke, hvis Løb Kuglen (Julsø) i „Virklund Skouf i Snaggaarde (det gamle Navn paa Svejbæk Færge- kom fra. Men han ved, at Chr. F. skikkede sin Dreng op til Thomas Løgager i Them, at han skulde komme ned med en Vogn og køre ham til Them. Thomas kom imidlertid blot med et Par Heste. „Saasom hans Vogn icke var tilstede, ') Rene de la Roche Gallichon, Franskmand af Fødsel, havde som ung (1685) været Hofjunker, senere blev han forfremmet til Hof-Jægermester med Bolig paa Nygaard lagde de (saa) sambtlig hiortt paa den Ene Hest och førde den til Søen, hvor (Dover Sogn ved Skanderborg), hvor han boede endnu i 1709.I 1698 ansøger han om at offer dend videre blef ført paa et Knopshif (Knubskib) til Lavindgaard, och maatte forundes de ved Skanderborg liggende Søer som „Vederlag for den store Bekost- der indlagt udj et gammel huues och derfraa atter baarit ind i en liden Camer ning jeg paa den Proces paa Eders Kong. Majts vegne mod den Skou Rider (hvilken op- i dend Nye gaard". gives ikke) allerunderdanigst bar anvendt". 1704 overfaldes han af Bønderne paa en „Ydermere vandt han, at forleden Effter høst" blev han atter udkommanderet Ulvejagt ved Haarby. 1701 klager to Mænd fra Træden over ham og hans Folk for Over- greb. 1702 havde han Duel paa Nygaarde Mark med en Person ved Navn Hans Due. 1707 af sin Husbond „adt følge sig til hjul Søe och Roe hannem och Niels P. och gik han over til Protestantismen, hvorfor hans Sognepræst Hr. Jacob Jensen Mliller i Jens P. offer Søen och haffde Niels P. och Chr. F. hver en Bøsse med." Da de Svejstrup tilegnede ham et af sine Skrifter. Endelig kan tilføjes — som noget hvorved kom over, befalede Chr. F. ham og Jens P. „at drifve dyr til sig och Niels P., han ogsaa faer en vis Føling med Linen Sogn — at en Kone i Viborg, Ane Marie Bering som stod for at skulle skiyde. Och der de wergrede sig af frycht for straff at i 1700 stævnede ham for et hende tilhørende Skab, som han havde borttaget i et Hus i drifve, thvang bemeldte Chr. F. dennem med haarde trudseler at vilde prygle Skellerup. 88 89 och slaae dennem, om de icke var hannem Lydige, hvorefter de om end skiØndt vittighed og ikke Stævningen driver ham for Skranken. Vel nok et lidt mere imod deres villi begynte fra dend Øster och til den vester Ende af aars (vel vægtigt end Lars Kjær, som jo efter al Sandsynlighed har et Horn i Siden paa Aasen) til peder brendlØs dal at drifve." De hørte Skud, og da „dreft hafde sin Husbonde. Thomas var „forgangen mellem Juel och Morttensdag" tilsagt Ende" stod Chr. F. og N. P. ved en stoer hin (Hind) och toeg der sambtlig hu- at møde ved „hiulsøe" med Heste og Vogn. Og saa uddyber han Lars Kjærs den af." Derefter blev Niels og Jens P. sat over Søen og „siden KiØdet lagt I Vidne fra før. Niels P. faar den ene Hest og rider hen forat oplede en Vante, Knop skibet och førte saa Lars Kier det tilbage med Chr. F. offer." Knubskibet han har tabt, og ved samme Lejlighed gjorde han sig et Ærinde længere bort, har altsaa ikke kunnet rumme dem alle paa en Gang. „Imidlertid de roede paa Th. Løgager vidste ikke, hvor han blev af, men da han hørte „dend enn Hest Søen blef Lars Kier en var at komme Roende paa et Knobskib, da bad Chr. F. hvinde Effter den anden," fandt han ham, og da stod hos ham Chr. F. og Jens hannem at Roe noget nehrmer op Imod landet, thi han frøchtede, at det var skouf P. og udvejede en hiort," som saa paa Hesten „blev henbragt" til Søen. Rideren af Virchlund, och der de kom Ind imod Landet Imellem RØeren Ka- Endvidere skete det forgangen Vinter, at Chr. F. beordrede ham til at køre stedt Chr. F. 2de bØser I Søen och løb saa ind I skoufven, men som de fornam for sig fra Virklund-Skoven over Søen til Lavengaard. Og som de „kiørde hen det var Rytter Mathias stoph — — af Ritmester bylous Comp loserende i La- paa Vejen offuer Tygers (Thøgers?) bech," bad Husbonden ham holde. Chr. vind (hans Slægt kan endnu paavises i Egnen) kallede Chr. F. ad Rytter, at F. stod af og „toeg en Bøs op under en fælde. Kiørde de saa videre fremb. han skulde gaa i Land, och toeg Lars Kier och Chr. F. Rytterens Knobskib och offen Sveibech, hvor de blef vaer et vild Svin som stoed och Rode (rodede), roede til wandstedet (skal være Landingsstedet) och Rytter — — toeg Chr. F.s da fischer bad hannem atter at holde, skiØd saa et stort vildsvin, som blef paa Knobskib med KiØdet til samme sted, sendte saa Chr. F. bud Effter sin Vogn stedet liggende. Derefter bud (bød) fisher hannem at KiØre hastig ned til Søen, och Toed hinden hiembføre til Lavengaard — - och da de kom til søen, bad Fischer ham gaa hiemb och sagde, naar du kommer Som man ser, er der Vidnesbyrd nok om, at Chr. F. har været paa ulovlige paa bachen østen for tØggers bech, da leed om du kand finde et Raa dyer," som Veje i Skovene paa den anden Side Søerne. Jeg anfører dog mellem de mange han havde skudt, da han „gich op till tem," saa det „gaf sved fra sig" (saa Anklager for dræbte Dyr i Oster- og Sønderskov endnu nogle. det blødte). Lars Kjær „vandt endvidere at han forleden Hellig trej Konger afften et aar Skovrideren Henrik Pedersen mobiliserer ogsaa sine Vidner, og han kan selv blef han tilsagt af Chr. F. (at) skulle møde med sin stede ved Lavengaard for oplyse, at da han en Dag kom fra Kirke, fandt han „en hiort paa 14 Ender, som at føre hannem til Temb, och der han var andkommen befallede Chr. F. Jens P. var nyssen skudt, hvilket han strax lod ligge paa en Vogn och føre til Nygaard." at følge med; och der de saa køre offer Søen" — denne har altsaa været til- Han udpeger dog ikke Skytten. lagt — „opad Aarsbachen till Lille Raufen Moesse (Ravnemose) saa bad Chr. Det Vidne, som Anders Glød fra Them aflægger, er nok saa fældende. Han F., at han vilde holde ad sig (køre til venstre) Nerr Imod foulle (?) broe, hvor bevidner med Ed, at han for 2de Aar siden blev tilsagt af „bifougden" (skal da Chr. F. stod af slæden hafvende disse ord: her skiØd Jeg et Vildsvin I dag, vel være Budfogden) at stille ved Julsø med Vogn. Her henter han saa Chr. F. og som blef Liggende Imellem disse bøge, hvor han och fandt det liggende och Toed Lars Kjær og kørte med dem op ad Skoven til „Slaaensebøg" (Slauensø-Bøge), saa Jens P. och Lars Kier komme til sig och løffte det paa Sleden med sig, hvil- hvor da kom en „hin lØbbende offer vejen, toeg saa hosbunde hans bøse op och chet de och giorde och førte det saa til Lavengaard och lagde det i hans brØggers." bad, han skulde holde ad veien effter den, och da han det giorde hin (løb) op af en „Videre vandt han, at for ungefehr 2de aar siden eller noget der offer kom backe fra dennem och der skiØd til hin." der atter ordre til hannem Igien, at han skulle møde hannem nemblig Chr. F. Karlen Jens Rasmussen, Laven, kunde meddele, at for halvandet Aar siden, paa Lavengaard och der han nechtede det, kom atter Bud Igien til ham med da han kørte for Chr. F. mellem Virklund og Them, kom der 7 eller 8 store Dyr Uquems ord, at han skulde Komme, saa frembt han icke ville Jages fra huus „Løbendis offer wejen Iblandt hvilche Chr. F. skiØd och befallede hannem saa och Baard, hvor effter han da maatte parere, och da de nu saa andkom til La- at staa fra Vognen och Effterse om nogen fanttes." Der var dog ingen blevet vengaard, fandt han for sig Jens P. og Niels P. af Mollerup som sambtlig fuldt liggende. Bedre Held havde Husbond med sig for et Par Aar siden, da Jens med Chr. F. til Virchlund skouf til aars och dref saa han tillige med Jens P, kørte for ham til Hammel. Paa „Ham& biede skiØd hand en urkoch (Urhane) Aars Igiennem til dend vester Ende, Imidlertid hørte det et skud, och da de kom och lagde den bag I Vognen." til dem, saa de Liggende død 2de hinder, som blef ført til Søen och videre til La- Peder Jakobsen, Them, oplyser, at han forgangen Vinter fik af Chr. F. paa vengaard." Them Mark udleveret en Bøsse til Opbevaring. Han leverede ham den tilbage Thomas Løgager i Them møder frem i Tinget som „goed uvillig vidne uden ,,ved Siden af Skoven." nogen Kald og Varsel." Han maa kaldes et højst værdifuldt Vidne, da hans Sam- Det er dog ikke blot paa den søndre Side af Sørækken, Chr. F. og hans

90 91

Jagtfæller er ude med de lange Rør. Ogsaa paa Nordsiden, i Egnen om Laven, Fischer. Han viser i al Fald ikke noget godt Kammeratskab. Chr. F. forresten spores de. Lars Kjær kan bevidne det. heller ikke, som vi om lidt skal se. Niels Pedersen forklarer beredvilligt, hvem der har faaet leveret Vildt fra — forgangen aar i Byg Sæd tid da hørte Lavind byes folch at der giCh skud af paa Lavind Mark, och anden dags Morgen, da han (Lars Kjær) vilde Husbonden ved ham. For „et aarstid eller to" havde han været „frembskiked lade for sin Plouf (spænde for Ploven) da kom Chr. F. og Niels P. til hannem, til Randers med skattepenge" og da „haffer hand hafft med sig 3 eller 4 Sæge da han gich i sin tofft och Pløjede." Chr. F. forklarer her, at Niels P. havde (Sække) af stort hvildt," „anden gang lige saa af stor vilt 2 Sæge," og „3 gang, laant hans Bøsse og var gaaet efter en Hjort, „som haffer vaaren paa Rug græs- da han Idørde — — — med hosbonde til Randers" kan han i Forbigaaende for- set." Niels P. skød til den, men Dyret var bleven „borte Iblandt fæet," og saa tælle, at „da dj kom i Saaring (Sorring) Nør skouf, løb en Raa buch offer (Vejen) skulde nu Lars Kjær „lade fra sin plouf" og gaa ud at finde den, „saa skal ieg som han skiød och Iligemaade medtoeg til Ambtskriveren I Randers, som han gifve dig dricke penge." Lars K. fandt „dend liggendis død, och var Eedt (ædt) tillige med det førrige haffer bekommet. Och naar Amtskriveren tilspurde hos- i di bageste Laaer" (vel af Svin eller Hunde) „och da han det haffde andgifvet bonde, om der falt saadant der I Egnen, svarede da hosbonde, at han det af hans for sin Husbonde," kom denne og Anders Jørgensen fra Aars (Aarhus). Den goede fader (Svigerfader) paa Rask haffer bekommet I horrvel det alt sammen sidste og Niels P. bar „den saa parttered hiemb och kom saa paa Chr. F.s Vogn var skiødt I hans May Vildbane." som førde anders Jørgensen til Aars (og) noget af samme '

92 93 i Julsø — og undertiden paa Lavengaard, hvor han fik baade „Øl och mad." Fru Jens Lauridsen var med Chr. F. for „ungefer 3 aar siden" ogsaa i Ry Skov Marie var da ude at rejse, men da hun kom hjem, „sagde hun, at Niels P. skulde at hente Sparretræ og et Stykke til en Mølleaksel. Og det blev ført over Søen. gaae bort af huset" formedelst Hosbonde vilde intet see hannem, thi der var Laurids Kjær har været med at hugge fem Ege derovre til Ni-Alen-Planker, tre kommen en kongelig befaling at han skulde skaffe hannem tilstede". Saa maatte Kvarter dybe (brede). Tidligere ogsaa Træer til Bjælker. Ege er blevet hugget han forsvinde. Han har vel en Nats Tid flygtet tilbage til Mollerup og dertil i „Stilballe", „Svin Vradselet" og paa „Knøsen". har Chr. F. saa sendt ham Rejsepenge ved Broderen Jens — 3 Rdlr. — at komme Chr. F. har, som det synes, forsynet sig flittigt, og Skovfoged Morten Ras- helt af Syne for. mussen har da ogsaa truffet ham og hans Folk derovre med økser i Haand, men Han er imidlertid ikke kommet afsted; thi i Thinget fortæller han om disse da han var alene, turde han ikke pante dem for hine. Chr. og Marie Gøschens 3 Rdlr., samt at Chr. F. „lofvede at skicke hannem en vechsel til pallemon fogh" Sagfører, som møder i Retten, søger at bedre paa Tyveriet ved at formode, at 'Chr. F. ikke var klar over Skellene mellem hans og andres Skove. Men det synes ikke at hjælpe stort. Man hører ikke noget om, at Daniel Fischer søger at redde Brodersønnen ud af den mislige Stilling, han har bragt sig selv i. Han har da ogsaa — som tidligere antydet — haft let forstaaelige Grunde til ikke at blande sig for meget i Sagen. Chr. F's Sagfører trækker en lang Række Vidner i Tinget, som skal søge at afkræfte Vidnerne mod Chr. F. og faa de to Mollerup Gaardmænd og Manden fra Alling stemplede som Hovedmændene i Vildtsagen. Den sidste har løvrigt siddet 17 Uger „i stochen bundet" — altsaa vel paa Silkeborg Slot — og hans Hustru ansøger Hr. Hofjægermesteren om at slippe ham løs, „da Gaarden i Hø- stens Tid forsømmes och snart blifuer øde". To Mænd i Alling tilbyder at stille Kaution for, at han ikke skal. undvige. Forhaabentlig er han sluppet ud. Jens P. i Mollerup har nok ogsaa været fængslet, da der stilles en lignende Kaution for ham. Mathias Alibom, som har tjent Marie Fischer i 10 Aar og fulgtes med hende fra Farregaard til Lavengaard, bevidner, at Brødrene fra Mollerup mange Gange ved Nattetide er kommen til Laven for at faa Chr. F. med paa Jagt, „som Mageid,-set fra Laven Hovgaard. dog ej skeede". Tværtimod havde denne bl. a. forleden „I hvede Sæd", da — vist en Søn af Præsten Jakob Fogh i Linaa — „i Aalborrig paa 10 Rdlr." Bfødrene fra Mollerup og Lars Kier hver kom med en „Sæg dyr KiØd paa deres Endvidere „belofvede han at gifve Niels P. hans Kone en qvittering offer den Ryck och fØrde det til Lavengaard" bandet og skældt sin Dreng, lille Hans, ja Erhverfvede Restans", mod at hun oplod hendes paaboende Gaard til hvemb villet slaa ham, „fordi han tilstæcfe, at Niels P. fick hans Bøsse ud uden hans som hun ]Østed". Niels P. føjer her til, at dersom Chr. F. vilde „holt en af disse Villie". Chr. F. havde ganske vist af og til skikket Bud til Niels P. om at komme poster, skulde han aldrig hafde Kommet til Jylland meer paa det hans hosbonde til Lavengaard, men det var for at „føre Skatten til Amtstuen eller undertiden kunde lefve frelst". til Tings, saasom han var ligesom Foged paa Lavengaard". Jens P. var der og- Niels P's Hustru er ogsaa fremme som Vidne, og hendes Forklaring kaster saa blevet sendt Bud efter om Natten, men det var for at hjælpe til „med Vaaden et stygt Lys over Chr. F. — hvis den er sand. Hun siger, at Chr. F. havde befalet som Morgen tidlig skulde udkastes fisk at drage". Og naar de samlede gik til hende at sige i Retten, at Hofjægermesteren havde budet hende Penge for at Søen og blev sat over, da havde Chr. F. blot en Kæp i Haanden, hvorimod de „vinde (vidne) paa Chr. F." andre havde hver sin Bøsse. Chr. F. kørte hæderligt og anstændigt til Them, Det ser meget sort ud for Chr. F., og det gør det ikke bedre, at han samtidig medens de andre gik til Skovs med Bøsserne. Chr. F. var ganske uskyldig ble- anklages for Skovtyveri ovre i Ry Skov. ven indviklet i denne Vildtsag. Derimod var især Niels P. gennem mange Aar Søren Sørensen og et Par andre Laven-Mænd har været med ham at hugge „I Røcthe for Dyr skiØtteri", og mange havde set ham med Bøsse i Haand paa et Træ i Ry-Svejbæk. Men Vidnerne husker ikke, om det blev „flødt derfra" de forskelligste Steder. Chr. Hansen havde truffet ham paa Vildtbanen mellem (slæbt over Søen). ' Linaa og Mollerup, Laurids Rasmussen i „Virchlund og Aars og folie (?) Bro'

95 94 saa Tingbogen fra sig „og sagde samme Ord" (som Herredsfogden havde Peder Hyrde i Linaa havde set ham med Bøsse paa Mollerup Fælled, Niels Chri- brugt). „Og Retten blev af dis Aarsag ophevet." stoffersen i Krattet udenfor Byen, Chr. Jensen i Raaballe Skov og Bomholt Skov Det er ikke fri for, at man bag Claus Jessens kraftige Optræden i Hen- o. s. v. Paa Niels P's Spørgsmaal til forskellige, om de nogensinde har set ham vendelsen til Stokkemændene og Tingets Ophævelse aner nogen Partiskhed. skyde, maa de svare nej. Men stadig føres der nye Vidner fra den Fischerske Han var jo Chr. Fischers Omgangsfælle (se Gildet paa Lavengaard) og var Side. Ogsaa den unge Fru Fischers Slægt paa Rask rykker Chr. F. til Hjælp. vel ogsaa godt kendt med Familien paa Rask. Chr. Bentsen optræder som Fuldmægtig for Familien dernede og stævner Brødrene Det ser ogsaa ud, som om Chr. F. ved en Stævning af Skovrider Holger Mi- fra Mollerup og Lars Kjær for deres Beskyldninger mod Chr. F. for „ulovlig chelsen i Skanderup har forsøgt at lede den generende Opmærksomhed, der fra skiØtteri" og „undsigelses ord" de skal have ladet falde. Og i denne Sammen- Skovtilsynets Side vistes ham, over paa en anden. Holger M. stævnes for en Klap- hæng serverer Chr. Hansen en længere Historie, som var foregaaet i Laven „for- jagt, ved hvilken han ulovligt skal have brugt Chr. F.s Bønder som Klappere. leden Nytaarsnat, da vore folch (paa Lavengaard) tidlig bort Rejste til farre Det er atter her de to Mollerup Mænd og Lars Kjær, der har været i Klapper- och laa der fra anden Juledag och til neste dag Effter Nye aars dag". Mens linien, denne Gang sammen med Rasmus Pedersen og Niels Kopyt (Navnet Katten — Chr. F. — var ude, skal en af Musene fra Mollerup og Lars Kjær have lever endnu i en Laven-Slægt). Men ogsaa her gaar Vidnerne Chr. F. imod. danset artigt paa Bordene. Jens P. er paa Lavengaard at „tage vare paa Huset". Jens Rasmussen, Laven, fortæller hele Historien om, hvorledes Jagten er gaaet „Som de saed i KiØchnet, sagde Jens, „at han vilde gage ud och skiude en hare." for sig. Det var ved Juletide, Chr. F. med sine sædvanlige Jagtfæller og Skov- Han gaar saa ud i Nytaarsnatten en Times Tid, og da han kom tilbage, havde rideren kom op i hans Faders Gaard, beordrede en Slæde forspændt, hvorpaa han baade en Hare og Lars Kjær med sig. Han smed den første ind ad Stue- de gled ad Linaa Vesterskov til. Chr. F. viser sine Folk ud som Klappere og døren og sagde „vi fich dend Enda." De bliver enige om, at Haren skal om- beordrer dem til at drive et Dyr for, som stod paa en Knold ved Lyngballe. sættes i en Pot Brændevin, og Jens P. gaar hen til Rytter-Matias, som maaske Skovrideren skød da Dyret, men det gik med Slæden tilbage til Lavengaard. har haft et Udsalg, og faar Brændevinen, som de vel saa har gjort sig en glad Det er altsaa til Chr. F., det er blevet skudt, og Skovrideren meddeler da ogsaa Nytaarsnat med. Men Hovedsagen ved Historien er den, at den skal slaa fast, i Forhøret, at han havde Klapperne og Chr. F. med sig, fordi denne „viste saa at der ingensinde er ført andet Vildt til Lavengaard end denne lille uskyldige perfekt, hvor vilt stod och sagde: det skal du strax faa, jeg ved, hvor hun Hare, som blev drukket op i Chr. F.s Fraværelse. vil ud — - Der lægges fra Rask-Siden ogsaa ud med Kontra-SØgsmaal. Saaledes mod En Mængde Vidner lader Chr. F. indkalde i denne Sag, hvor det gælder Anklageren Steen Abel, som gør sine Sager godt og bliver mere og mere far- for ham at faa bevist, at Holg. Michelsen har „handlet i Utroskab mod Kon- lig for Chr. F. Steen A. skal have tituleret Retsskriveren Oluf Hansen med et gens Vildtbane" — Forstvæsenet maatte jo heller ikke jage Storvildt. Ogsaa Øgenavn: „Markus", været nærgaaende og villet kige i Tingbogen, da Ali- under denne Sag gøres der „Ulyd" i Thinget, idet Holg. M. har trakteret Chr. F. boms Vidne bliver indført. Det ser ud til at have gaaet livligt til i Gjærn for Retten med Skældsord, bl. a.: „Jeg kender dig vel, din fisker-Knecht, Se, Herreds Ting den Dag. Skriveren strækker Armen ud og bad om at faa Ro hvor fanden sidder i begge dine Øjne och leer ud af dem, din tyf" (Tyv). Chr. ,,med sin Arm at skrive." Steen A. formoder, at Armen bliver løftet til Slag, og F. har bedet Retten drages til Minde, hvad Holg. M. her har sagt. Men hertil han ytrer: „Vil I slaa mig? Slaar I mig, skal jeg slaa Eder, saa at I skal sidde siger Skovrideren: „Lad dem drages til minde det jeg siger, du er Kongens til Veggen," (blive hængende ved den). Han puffede til Hr. Oluf og kaldte berØchtet Dyr tyf, jeg kender dig vel med dine —" (her har Tingbogen et ulæ- ham igen „Markus", „truede videre og sagde, han skulde vise ham noget an- seligt, men vist meget kraftigt Skældsord). det." Herredsfogden Claus Jessen lagde sig imellem og bad Steen A. „mange Paa dette Tidspunkt har Chr. F., vel ved Familiens Hjælp, erhvervet et Gange i Mindelighed at tie och gifve hannem liud och respektere kong. May. kongeligt Beskærmelses-Brev, som gaar ud paa, at han ikke under Sagens Gang Ret." Men det hjalp ikke. Steen A. tillige med Niels og Jens P. og Lars Kjær maa sættes fast. Det hedder i denne kongelige Begunstigelse, at han faar „fri lavede „tommult med mange u-nØttige ord mod Skriveren." Ogsaa Prokura- Leidebrev for at føre en Sag ud anlangende ulovlig Skyttevi hand beskyldes toren fra Viborg formaner forgæves Steen A., da han „end engang hæfde for at have begaaet i Vildbanen udj Jylland." Og at Majestæten „bevilger og hand i Vejret mod Skriveren:" „iche saa Steen A. det er noget farligt at handle forunder hannem — — — sicher Leide og beskiermelse for ald overlast eller saa imod Rettens betienter." Tumulten vedblev, og Claus Jessen maatte rejse Arrest paa hans Person udj ovennævnte sag, paa det hand den self dis bedre sig og etablere al den Værdighed, han kunde opdrive, og bede de otte Mænd for Retten kunde udføre." Dette Brev faar Holg. M. i Retten ogsaa Lejlighed „at drages til minde, at hand ej kunde faa Liud for Retten." Skriveren lagde

96 97 til at rive Chr. F. i Næsen: Denne kan altsaa nu uhindret overfalde en ærlig for Retten og meddeler, at Fru Marie Fischer er bleven „saa siug, muligt at Mand, og denne maa ikke engang have Lov til at give igen med samme Mønt. forschrecelse at hun ved døden er afgangen, saa hun icke kan møde for at svare." For Resten kan Chr. F. være glad for Brevet, for ellers var han bleven arresteret Maaske er det Angsten for at komme personlig for Skranken, der har slaaet den efter Hofjægermesterens Paatale. gamle Kone ihjel, maaske er det den visse Udsigt til, at Sagen tabes, der har Det ender dog med, at Holg. M. maa æde sine groveste Ord i sig igen, men gjort det. Steen havde ved et af Retsmøderne henstillet, at Retten endte Sagen dette forbedrer ikke Chr. F.s Sag løvrigt. Heller ikke hans Forfølgelse af Niels ved at lade „Chr. Fischers hofed lod til hans May at være hiembfalden — — og Pedersen. Denne sværter han yderligere for Skovtyveri og for at han skal have begierede Rettens Middel vilde medfølge til hans boe for at registrere och for- hvisket Lars Kjær i Øret, hvad han skal vidne i Retten. I det hele taget synes sejgle hvis der kunde forfaldes." Chr. F. hen mod Sagens Slutning at betages af Lyst til at gøre saa meget Ting- Dette skete ogsaa, dog først ved Landsthingets Dom, til hvilken Herreds- vrøvl som muligt og faa saa mange som muligt for Skranken. Ogsaa Kroman- thinget henviste Sagen. den i Linaa, den store Jens Hagensen, faar lian indstævnet for Skovtyveri. Det Christian Fischer døde i Viborg Tugthus 1704 og blev begraven i den Bor- er en 12 Alen lang Lede i hans Kro, det gælder. Chr. F. var selv tilstede, da Jens nech-Fischerske Begravelse i Sporup Kirke. Hans Hustru frasagde sig Arv og H.s Vogn ledsaget af Lars Kjær, Rasmus Pedersen og en anden Laven-Mand Gæld efter ham. kommer til Borgeaa for at hente 3 Stykker Leder, som laa ved Aaen. Og de Chr. Bentsen af Rask møder dette Aar i Gjærn Herreds Thing for Fru Ma- havde da, paa hans Spørgsmaal om, hvem der havde udsendt dem, angivet Jens ren med et „Instrument" (en Bønskrivelse). Det hedder heri, at „det har behaget H. Andre Vidner: Chr. Thybo i Linaa og Anders Jochumsen i Haarup har væ- dend goed Gud ved en salig Død at bortkalde min sahl. Mand Christian Fischer af ret behjælpelig med at faa Kævlerne hjem og væltet af ved Jens H.s Gaard — — Lavengaard udj Wiborg, hvor han med kong. Arrest var belagt, och som ald wo- Hele denne Fischerske Sag har selvfølgelig vakt betydelig Røre i Egnen. Na- ris Boe och Midler strax effter hans død'. Afgang udj min fraverelse af øf- turligvis ikke mindst i selve Slægten paa Farregaard, Allinggaard, Kejlstrup righeden och Rettens Meddel udj General fischals fuldmagt hans offer Verelse og andre Steder, hvor denne havde slaaet sig ned. Vel ikke mindst, som alle- er vorden forsejglet och Registreret — —" o. s. v. saa beder „jeg fattige Encke rede antydet, paa Silkeborg hos Daniel Fischer, der jo var baade Chr. F.s Far- med mine umyndige och faderløse Børn, hvis tilstand er meget slet paa Grund broder og Husbonde. Det ser ud, som om baade Assessoren og Daniel F. er af den langvarig proces paa Ungefer 5 Aars tid er forvoldt," saa hun er „ge- bleven tilsagt som Vidner ang. det Vildt, der er blevet „bortskænket, solgt og raaden i stor besvering och Vitløftighed, at maatte henskyde sig under Kong. fortæret," men de har ikke mødt personligt i Retten. Steen A. har „citeret" dem. Maj Lovs 5 Bogs 14 Cap 30 Artik." Det vil vel her sige oplæst Erklæringer fra dem sammesteds. Fischer Familien Samme Aar, jævnsides med „Besværingen og Vidtløftigheden" har Madam har sikkert allevegne gaaet i Angst for at komme i for nær retslig Berøring Fischer ogsaa den Sorg at miste Sønnen Mathias. med Sagen. Udfaldet synes dog ikke at have berørt andre end Familien paa Endnu i 1713 spøger Vildttyvesagen, idet Silkeborgs daværende Ejer Christian Lavengaard. Fischer søger Madam Maria Barbara Bager sal. Rasmus Fischers, men nu boende Den gamle Frue her har selvfølgelig gjort sit til at redde sin Søn ud af Uføret. hos Præsten Søren Ottesen i Røgen, men dog herfra er „af Reist til sin Kiæreste Hun engagerer „priviligeret procurator" Jens Fogh, som „componerer" for Hr. Jacob Jacobsen Albech," for 40 Rdlr., som hendes afdøde Mand skylder i Retten et Indlæg, hvori han paa Fru Marie Gbschens Vegne gør gældende, at denne Sags Bekostning. Han har „været hoes, da hiorten blev fældet, och iche Beskyldningerne mod hendes Søn stammer fra ufrelse og Misundere, som søger det hafver villet angifve endog han derom var vidende." Rasmus F. her er Stu- at skubbe Chr. F. i det, for selv at fri sig. Og det ser næsten ud, som om hun diosus og Søn af Rasmus F., Allinggaard. Der har sikkert været mange af Fa- forsøger ved Prokuratoren at drage Skylden over paa sig, idet denne gør gæl- milien indviklet i denne Sag. dende, at Gaard og Gods tilhører hans Moder „Madamme Marie fischer." Jens Chr. F.s Enke blev senere gift med Jørgen Fædder'). I dette Ægteskab fød- Fogh kan dog ikke faa Bugt med Steen Abel. Sagen er saa klar og vel bevidnet, tes en Søn Christian Fædder2), Borgmester og Politirriester i København og gift at ikke engang Steen A.s Forløbelser i Thinget kan forplumre den. Og det af- ined Johanne Marie von der Osten. kræfter ikke hans kraftige Indlæg, at Fru Marie indgiver Klage til selve' Maje- ') Hvem han var vides ikke. Men da hans og Mad. Fischers Søn Christian er født i stæten over Steen A.s noget haardhændede Fremskaffelse af Vidner. Han skal Horsens, har han vel boet der. ') Christian Fædder. Først Tjener, saa kongelig Lakaj. efter hendes Sigende have taget dem fra Hus og Hjem om Natten, holdt dem Saa Skriver i Hofmarchallatet og Viceborgmester i København 1749. Straks efter Stru- saa længe i Arrest, „at de af Angst og Frygt har sagt usandfærdige Ting." Hun enses Fald Politimester i samme By, paa Anbefaling af Overpræsident, Konferentsraatl maa give tabt. Under Sagens Gang dør hun. Prokuratoren fra Viborg møder Braems. Han fik da her bl. a. den Opgave at eftersøge, konfiskere og forbyde Salg af 7 Silkeborg Slot. Ill. 98 99

Daniel F. synes at have udbetalt Laurids Nielsen dennes Fordring paa Fi- danne — thi derved blev det sikkert i mange Tilfælde — og jeg vil da blot be- scher-Familien i Lavengaard, thi i 1705 er han Eneejer af denne. Han stævner mærke, at man i denne Tovtrækning mellem Herskab og Tjenere af og til ser en nemlig ogsaa da Laven og Mollerup Mænd for resterende Landgilde, som her Bonde, drevet af Armoden, rømme fra Gaard eller Boel, og saa forøvrigt kun er sat i Penge (Se foran). De to Brødre Niels og Jens Pedersen indgiver imid- anføre et Par Tilfælde af Stævning, som viser hvor højt Restancerne kunde løbe lertid en Kontraregning, som fbrtæller, at Chr. F. ogsaa har benyttet dem til op og vel ogsaa, hvor undskyldeligt det kunde være, at Daniel F. inddrev eller andet end Jagt. Regningen lyder paa Arbejde for Chr. F. med Fiskevaad. I 72 prøvede paa at inddrive. Jeg vælger et Par Eksempler fra Linaa Sogn for 1702 Dage a 1 Mark om Dagen. Fuldmægtig Niels Vendelbo vil dog ikke anerkende —03-04, og jeg maa her fra et af disse, i Daniel F.s Faveur medgive, at han, denne Post. Den maa de gaa til Chr. F.s Bo med. Dette Regnskabsopgør er før han gik til denne Stævning, synes at have forsøgt en Ophjælpning af Bøn- mest interessant derved, at det synes at bevise, at de to Brødre i Mollerup har dernes Kaar derude. Der er i Skellerup blevet foretaget en Ligning og Deling reddet sig ud af Vildttyve-Sagen uden Straf: De sidder altsaa fremdeles ved af Eng og Mark, som vel har haft til Hensigt at bedre Tilstanden for de daarligst deres Gaarde. Det kan her indskydes, at Chr. F. under Sagens Gang forsøgte - stillede. Mændene derude havde i 1702 „indstændig begiert af deris hosbonde," vel altsaa med Restancerne som Grundlag — at faa Jens P. frakendt Retten til at det maatte tillades at „Jefne och deelle dend heele Byes Jord I Marchen Imel- at besidde sin Gaard. lem sig, paa det enhver af dem kunde faa lige meget udj brug, hvilchet hos- — — Forholdet til Bønderne synes ikke at have taget nogen større Foran- bonden for godset haver bevilget och derefter givet Anders Nielsen och ander dring i Daniel F.s Tid. De tre omliggende Herreders Tingbøger har Side op og afslag paa Matriculens Hartkorn och sin aarlig Landgilde end och foruden ved Side ned Stævninger for Restancer. saadan af handling en stor deehl gamel Restancer Effterladt." Straks efter Broderens Død, da Daniel F. vel har siddet som foreløbig Be- Restancerne var følgende: Søren Christensen Grove (for 3 Aar) ca. 135 Rdlr., styrer af Godset, indtil Skiftet gik i Orden, har vi disse Opkrævninger. Senere Søren Sørensen (efter at 125 Rdlr. af hans Faders Gæld er blevet ham efter- sendes i Reglen Ridefogderne i Ilden. Selvfølgelig vilde det føre alt for vidt at givet) ca. 67 Rdlr., Peder Andersen Brygger ca. 127 Rdlr., Niels Sørensen ca. eftergaa alle Krav for det samlede Gods' Vedkommende, og det er da heller ikke 82 Rdlr., Christen Smed ca. 80 Rdlr. I Haarup løber samtidig Skovrider Jochum nødvendigt. Den ene Stævning ligner den anden, og det er tilstrækkeligt at sige, Christensens Skyld op til 167 Rdlr. at de udgaar til alle Godsets Egne. Jeg skal her blot notere, at det natur- Retten dømmer dem alle til at betale fuldt ud, da ingen af dem er mødt ligvis især er Restancer af Landgilde og Arbejdspenge, det her drejer sig om, i Retten at „afbevise". Daniel F. nødes vel saa til at eftergive. Forment- men at det dog ogsaa kan gælde Sagefaldsbøder, blandt disse ogsaa en Del lig har det været de paagældende umuligt at udrede dem, da Delingen og for Lejermaal, ligesom vi træffer Opstrammere til Skovfogdernes Paapassen- Reguleringen af Markerne maaske hverken har været omsigtsfulde eller retfær- hed overfor den ulovlige Skovhugst, saaledes at disse maa erstatte ulovlig hug- dige. I al Fald træffer vi derude Tilfælde af ulovlig Pløjning. Anders Nielsens get Træ, en Eg med 10 Rdlr. og en Bøk med 8 o. s. v. Enke og hendes Søn Niels Andersen har i de Aar pløjet og tilsaaet „udj En- Efter Skiftet har vi jo her kun at holde Øje med det af Godset, som tilhører del.af Skjellerup bymends ved Ergangen deeling tilfalden agger." Ageren, de Slottet, altsaa Daniel Fischers Part. Men ogsaa for dennes Vedkommende vilde har pløjet fra, er nok 5 Favne bred og hedder „Flomhøjs vang". Der er blevet det blive alt for omstændeligt at eftergaa alle Inddrivninger eller Tilløb til saa- gaaet stramt frem mod Enken og Sønnen: De skal 1) have den i Jorden førte Sæd forbrudt og betale den efter Synsmændene tilføjede Skade paa de andre Mænds Skandskrifter, som fremkom i Anledning af Ministerskiftet, samt at opretholde Orden og Bo i Hovedstaden: Ingen Nattesæde efter Kl. 10, Lukning af Byportene om Natten, Mark ved den ulovlige Pløjning, 2) lide efter Loven for deres Formastelse imod skarpt Tilsyn med Borgernes Sæder og Levemaade o. s. v. I denne og andre Anledninger Forbudet og 4 Rdlr. i Procesomkostninger, 3) punge ud med Restancen til Hus- kom det til stærke Sammenstød med Borgerne. Han var nok ret uduelig — ,,Forstod bonden. ikke det mindste af Sagen" — ilde lidt af alle, som stod under ham „submis mod sine 1 de samme Aar gælder det ogsaa Restancerne i Sognets andre Byer. Land- Foresatte og insolent mod sine Undergivne". Som Medlem af Teaterdirektionen be- gilden er her som i Skellerup, sat til en Pengeafgift, og Restancen altsaa ogsaa. rygtet ved intime Forhold til Ballet- og Teaterdamer. Der lavedes satiriske Billeder af Skylden er dog langtfra saa stor som i Skellerup. Men den viser i et Par Tilfælde, ham og skreves Skandskrifter om ham. Han var med 1 den da kraftig førte Krig mod Københavns Hunde, men lod samtidig udgaa en højere Ordre, som gik ud pas her at hvor gammel Restancen undertiden kunde være. 1 Laven er Rasmus Pedersens undtage højtstaaende Personers Hunde. Han nød dog stadig høj Gunst fra oven, og da fØr 1700 løbet op til c. 10 Rdlr. og siden da til c. 7. Laurids Mærs indtil 1700 c. 9 han 1778 afgik som Politimester, fik han fra selve Kongen en Tilkendegivelse af dennes Rdlr. fra Aar 1703 c. 6 Rdlr. og 1704 c. 2. Og Jens Korporal har i 2 Aar samlet Tilfredshed med hans Nidkærhed og Paapasselighed. Han blev saa Iste Borgmester. Han sig c. 5 Rdlr. sammen. De slipper dog alle tre paa Grund af Ildebrand, der er gaaet døde 1793 og blev begravet i Nikolaj Kirke. I sit Testamente betænkte han Nikolaj fat- tige Skole med omtrent sin hele Formue. dem over. I Mollerup slæber Jens Pedersen paa c. 11 Rdlr. Og Niels Pedersen 7. 100 101 har ad forskellige Veje faaet c. 27 Rdlr. paa Ryggen. Og i Linaa skal Marie Hr. Hendrich Blichfeldt') i Vellev, ærværdig Hr. Niels Cortsen2), Them og Jensdatter for Restance af „baar" (Baare-) Korn give 6 Rdlr., men hun kan Hederborne Møe Dorete Mary Blichfeldt af Vellef". I 1701 er han Fadder hos dog slippe med 3, hvis hun betaler straks. — — Med Hensyn til den ulovlige en Bonde. 1 1704 atter hos Degnen i Them, som nu hedder Rasmus Lauridsen. Behandling af Skovene, synes Tilstandene ogsaa vedblivende at være omtrent Denne Gang er Selskabet neppe saa udsøgt. Fadderne er foruden Skovrideren de samme som i Chr. F's Tid. Jeg nævner derfor her kun enkelte Ting fra Skove- Peder Aabos Kone i Vellev, vor gamle Bekendt Mathias Alibom fra Them. I nes Hærgning, som maaske kan hjælpe til at kaste lidt nyt Lys ind over eller 1713 har Hendrich P. selv Barn i Kirke — en Pige. Hun faar det fine Navn uddybe Indtrykket af denne for Træbestanden fordærvelige Trafik. Ontilia. Ved denne Lejlighed optræder et Par af hans Kollegaer. Det er Chri- At der tages stærkt fat af ulovlige Økser og Save, ses bl. a. af et tidligere stoffer Soetman fra Javngyde, som senere vil blive nævnt, og Christian Skov- omtalt Skovsyn paa Sejs Skov. I 1677 siges der, at denne nu er „ganske for- rider fra Kragelund. Barnet bæres af „Madamoiselle" Majer fra Vinding Præ- hougen baade gammel och nye". 11701 vidner Jens Loptrup i Mollerup og nogle stegaard — vist Præstens Datter — og den anden kvindelige Fadder er Skov- andre Synsmænd, at „den Part af Haarup Skov, som ligger mellem Skjellerup rider Søren Jensens Hustru i Addit. Vi faar altsaa at vide, at der paa dette Skov og Enemærket Halfved er ilde medhandlet og snart ganske borthugget", Tidspunkt var en Skovrider i Kragelund, som hed Christian. I 1717 indtræffer saa det maa være af de sidste Rester, Jens Vestergaard og Laurids Busborg den tidligere omtalte Skifteauktion efter Lunds Hustrus Død, ved hvilken vi har hugget, da de i 1704 stævnes for ulovlig Skovhug der. Ogsaa Raaballe Skov jo hilsede paa Kollegaerne Hertz i Skanderup og Chr. Jørgensen i Them, som er det nok paa Heldningen med. Den synes ogsaa at hærges af udensogns Folk. begge senere vil komme paa Tale. Navnet Holger Michelsen har vi allerede I 1705 tages to Mænd fra Alling: Peder Nielsen og Peder Dyr af to Laven Mænd nævnt under Omtalen af den Fischerske Vildttyve-Sag. Fra den nordre Side af i færd med at hugge. De pantes for deres Økser og maa bøde til Daniel F. 40 det silkeborgske Gods har jeg fundet kun et Par Navne. Iflg. Grønbæk-Svo- Rdlr. Og Aaret forud har to Mænd fra Nabobyen Tørring været paa Spil i strup Kirkebog dør i 1693 en Skovrider Monsr. Lorentz. Stalbridt. Men der siges samme Skov o. s. v. ikke om ham andet end dette, og at han bor i Grønbæk-Svostrup Pastorat. Og Maaske har de i disse Aar fungerende Oberførster og Vildmester Johan stort mere faar vi heller ikke at vide om en Skovrider Morten Spormand. Han Herman Ritter') og Jægermester Joachim Christoffer Zeplin2) været stærkt ude har iflg. samme Bog en Søn, der dør santme Aar som Stalbridt, og han maa i 1698 efter alt Misbrug i Forsten, men det har ikke kunnet gøre det. Skovfogders aflevere sin Hustru til Kirkegaarden. og Skovrideres skærpede Tilsyn heller ikke. Jeg gentager, at det forstlige Tilsyn ikke synes at have formaaet at formind- Lad mig standse et lille Øjeblik ved et Par Navne her. Man støder i Ting- ske Skovtyveriernes Antal synderligt. Maaske har Ridefogdernes skrappe Op- bøger og andre Steder saa ofte paa et Skovfoged-Navn, at det vilde blive træden i Skovsager været mere virksom. Det kunde jo tænkes, at en Mand som uoverkommeligt at nævne blot en Del af disse. Skovridernes er det nemmere Niels Wendelbo har haft nogen Indflydelse her. I 1704 forhører han saaledes at overkomme. De er hurtigt optalte. 1 1688 træffer vi en Skovrider, Christian alle de Linaa Bønder ang, skovlige Ulovligheder i „Wester Bachved" øst for Hertz, i Virklund som Fadder i Them Kirke. Formodentlig er han Stamfader Linaa, en Sag, hvori selveste Magister Clemen Poulsen har været en Kende ind- til Skovridere af samme Navn, som vi senere vil omtale. I 1696 er han blevet viklet. afløst af en Mand, som hedder Hendrich Pedersen Lund, som ogsaa bor i Virk- Lad mig her putte ind et lille Optrin i 1688 fra de silkeborgske Skove af den lund. Han optræder dette Aar som Fadder hos Thomas Degn i Them. I meget Slags, hvoraf der sikkert er forekommet mange, som ikke er kommet frem i Ting- fint Selskab: ,,Ærværdig Hr. Jacob Clementsens3) Hustru af Hoslef, ærværdig bogens Dagslys. Hvad dette gjorde. Det foregaar ude ved den lille skønne Lil- lesø og den gamle Eg, hvor Aarhus-Vejen gik forbi. ') Johan Herman Ritter. Regimentskvartermester til Hest 1694-1701. Stabssekretær Det er Gaardmand Anders Dyr fra Svostrup — altsaa den rige Laurs Niel- bos Grev Christian Ditlev Reventlow 1709, blev i 1710 udnævnt til Oberførster i Jyl- sens Svoger (denne fadderer hos ham af og til) — Værge for Kirken i Lemming, land og bliver da efter eget Ønske fritaget for Sekretærstillingen. .) Joachim Chri- som han beskyldes for at have klædt af for Bly og paaklædt igen med Tegl - stopher v. Zeplin, f. 1660. Page ved Hoffet 1681. Søger 1693 om at blive Jægermester, da han har lært Jagtvæsen. Bliver Jægermester 1702. Etatsraad 1714. Gift Iste Gang med der er anklaget for Skovtyveri eller Forsøg paa saadant og „Skielden, han sam- Clara Maria v. d. Milte; 2den Gang med Margrethe v. d. Brincken; Mie Gang med Ida v. Rehder; 6 Børn. Tilbragte sine sidste Aar hos Degnen i Trøstrup—Korup, flyttede l) Henrik Frantsen Blichfeldt, Vellev, født 1649. Gift med Formandens Enke, Kirsth e for sit Helbreds Skyld til Odense, hver han døde 1727. Begravet i Gadsberg Kirke. Christensdatter Brasch. 2 Sønner, 2 Døtre. Gav 24 Rdlr. til Skolebørn. Præst i Vellev Niels Cortsen Bisted, født c. 1648. Gift Iste-Gang med Ingeborg 5) Jakob Christensen Clementsen, Hvorslev—G.jerning, f. 1639. Student 1658, Kandidat 1675-1700. Død 1700. '5 1661. Rektor i Æbeltoft. Gift 2den Gang med Formandens Enke. Præst i Hvorslev- Pedersdatter, 2den Gang med Ellen Ottesdatter Grønbæk fra Grønbæk, 1 Søn og 2 Døtre, Gjerning 1684-1706. Død 1711. Præst i Them 1675-1700. Død 1707. 102 103

me Tid begik." Da han er en af Løjtnant Jens Augsborgs (Gravballegaard) faaet Lyst og Mod til at tage en lille Pind med i Bagkurven hjem. Vi lader Bønder, er det denne, der anklager ham. Ved Fuldmægtigen paa Silkeborg, harp imidlertid fortælle videre. Da han kommer ud til Lillesø, hører han nogen „velagt" Jens Nielsen Skjellerup, stævnes han da for Hids Herreds. Ting. komme, „med store bulder och Larm — — effter mig fattig Karl, Saa ieg ' „Næst forleden Søndag 8 Dage" om Natten traf Skovfogden i Haarup Jens tengte det Vahr Nogelle Rytter eller Ander som ville Pløndere Røffue folch Rasmussen Busborg, Søren Christensen „i ferge huuset" og Fuldmægtigen An- Paa Weye och stier huor for ieg aff frygt Wiget Noget aff Weyen til Synder ders Dyr „strax ved Lildsøe." De maa formodentlig have ligget paa Lur efter side. Ungefer 2 Plougs Lang Skovtyve. Han „stoed och haffde feld en Eeg och stoed och skior Paa den och hafr dj fundet mig huor ieg holt med en Tom wogen och der offuer faldet mig med hug och slaug och hug mit Redskaf udj støcher, och Jens Nielsen slog baade mig och mine Heste och handlet heel Utilbørlig med mig Mens dj Ander to Rørte mig icke till Nogen onde Mens Jens Nielsen vaar Saa meget Ubehoffuen (ubehuggen, ube- høvlet?) Imoed mig baade med ord och gierninger uden ald skyld och brøde, tj ingen skal sandferdigen sige mig Paa, att leg enten hug noget Ulouligt eller hafde enten Lidet eller stort paa min Vogen Uden end huis mig sielff till hørde, och nu dog Wed Saadan Uloulig medfart Med ubillig ofr fald Lillesø. Paa Veye och stie dette .at be- smycke och forsuare will Jens. haffde Allerede Aff hugid den Paa trei steder." De „Panted øxen fra han- Nielsen der foruden føre mig nem." Det var nok dog ikke en frisk Eg, men en Vindfælde, han holdt ved Si- Ubillig trette paa, tj er mit suar den af med øxe, Vogn og Heste. De spurgte saa Anders D., hvad han havde her Imod, at hand Uden ald Den gamle Eg. der at bestille. „Suarde hand med ubeskeden ord och offte och Mange gange skyld och brøde haffuer offuer- skielde hand Jens Nielsen for en skielm en tiuff och en Racker Knegt huilchet falden mig Paa min Loulig Reise Saa som en Anden Stimand och alt huis de Jens N. Mange gange bad at de skulde drages til minde — — — huor Paa de herom hafr Sammen Spunden er ichun dieris optennct digt och Swadtz att be- toeg hannem med dem til Slottid med hans Vogen." smyche dieris Uloulig Gierning med dj hafr øffuet Imod mig, tj formiener Jeg Saaledes lyder Anklagen i Tingbogen. Sagen udsættes i tre Uger, og saa for fornefnte Jens Nielsen och hans medfølgende Løse U-grundelig och Ubeuislig faar Anders Dyr Ordet med et Indlæg. Han siger heri bl. a., at det skete den til talle at frj Kiendis att dette maatte Ansees och Indføres udj huls for Retten „15. Aug. sidst afvigte noget Ud pa Afftenen Som leg Kiørde Paa min Rette hjem passerer och bliffer aff Sagt". wey fra Silcheborg och til Suostrup," altsaa ad Resenbro til. Dette med „den Muligvis har Retfærdighedens tre Haandlangere ogsaa været et lille Vend rette Vej" lyder jo meget agtværdigt. Men alt synes dog at tyde paa, at Ånders inde. i Silkeborg Kro, inden de gik paa Jagt efter Skovtyve, saa deres Opførsel har været et lille Ærinde inde i Silkeborg Kro og der nydt saa meget, at hap har overfor Anders Dyr har — som hans — smagt af Brændevin. Retten har sikkert 104 105

fundet, at de optrædende ikke fra nogen af Siderne har stort at lade hinanden ferlen fra Kejlstrup rykker ud. Dog ikke paa egne Vegne, men paa ,Lisbet høre. I al Fald synes det ikke at kunne sikkert bevises, at Anders Dyr har væ- Nielsdatters salig Henrich Andersens (Vendelbo) i Gravballe." Det ret ude paa ulovlig Skovhugst. Da Sagen afsluttes uden Dom og med et Slags ser ud, som om Christen Kn. ved Skiftet efter sal. Henrich A. har begaaet visse Mis- Forlig, er den Side af Sagen slet ikke berørt. Hvad Skældsord og Voldsomhe- ligheder. der angaar, synes Anders Dyr dog at være kommen paa andre Tanker og ved- Naturligvis bliver der under Sagens Gang af Amtmanden — „velb. ædle Her- gaar, at han ikke er saa uskyldsren, som hans Indlæg giver det Udseende af. re Friederich Uldrich Schuldt til Trudstrupgaard, kong. May. Cancelliraad" - Sagen ender med følgende: Anders Dyr „fremstaar for Retten, och bestod att udnævnt en Sættedommer, Jakob Pedersen, Løgager, og Resultatet bliver, at huis Som Udj ting bogen Wahr Indført Angaaende den Clamerj och skielden Christen Knudsen ved Landstingsdom bliver afsat. der wahr passeret Imellem Hannem och Jens Nielsen paa Silcheborg, da som Maaske har han selv været ude om denne Skæbne, der ramte ham, men der- lian saadant Udj Druchenskab och U-besindig hastighed giort haffer Wiste hand for kan den jo alligevel være faldet tungt paa ham. For Skyld og Bøder til Gandske indtid med hannem i Saa maade att Paa sige i Nogen maade, Uden forskellige Sider registreres hans Bo i Alling Mølle. Ved denne Lejlighed er huis Erligt er, och en Erlig Ung Karell Will Egne och anstaaer, och dermed er Præsten Otto Jensen i Grønbæk') tilstede, vel som en af Registratorerne, og Sagen Gandske aff Sonnet och Bilagt och En huer aff Dennem i alle maader Chr. K.s Kone Ane, som ligger i Sengen „skielder och raaber" over Hovedet paa Uden forkleinering. Och nu staar de med huer Ander til Wedermaals ting." ham. Hr. Otto „stod da op fra Bordet," gik hen til Sengen og „lagde en Kiep — — Ogsaa Ulvene hærgede altsaa — paa deres Vis — fremdeles Skovene. paa hindis Hoffuet uden nogen Slag eller Hug, sigendes: saadan en ære skielsk Og det kan her tilføjes, at det ulovlige Fiskeri voldte Herremanden paa Silke- Mund skulle faa en Ulycke." Dette er Tingbogens Skildring af en Sitfiation un- borg nogen Besvær. Vandene laa jo store og fristende som Skovene og indbød til der Registreringen. Og den giver tillige med følgende Ord et Indblik i, hvor Udnyttelse. I 1678 er saaledes Ridefoged Henrik Henriksen paa Tinge ude med langt den forrige Herredsfoged nu er kommen ned: han har ingen „visse bopell" et Forbud mod alt Fiskeri i Godsets Vande. (intet Hjem) „eller Nogen Brug eller Bjerring" (intet Erhverv), „hans formue — — Lad mig angaaende de retslige Mellemværender, Daniel F. har med Bøn- huer dag for Argis och for Ringes" (svinder ind) „Saa der er ingen Anseelse der og andre, bemærke, at hin kun sjælden møder personlig i Tinget. Jeg har til Med hannem til nogen forbedring hid indtil" (ganske forarmet og intet Haatr truffet ham der et Par Gange. Den første Gang er i Hids Herreds Ting i 1682. om bedre Kaar.) Han bliver altsaa afsat som Herredsfoged, og Jakob Peder- I hvilket Ærinde Daniel F. da har været for Skranken, nævnes ikke, men det sen træder ind i lians Plads. kommer ved den Lejlighed til et Sammenstød mellem ham og Herredsfogden Daniel Fischer og hans Slægt har faaet Revanche, og den førstes Møde Christen Knudsen i Alling Mølle. Der laa nogle Papirer paa Tingets Bord i Tinget haft ret kraftige Følger. foran Daniel F., og de har vel tilhørt denne. Disse Skrivelser tilegner Herreds- Anden Gang, jeg har truffet Herremanden paa Silkeborg personlig i Tin- fogden sig. Tingbogen siger, at „Chr. Knudsen kom och satte sig paa ting- get, er i 1688. Ogsaa denne Gang bliver der et Sammenstød ud af det. Daniel stochen') Nest op til Velbemeldt Daniel F., da strax greb til fiendes, och op- F. sidder og taler med tre Mænd om en Sag. Der nævnes heller ikke her hvil- snapede Nogle breffue och papirer som laa paa tingbordet for hannem. Daniel ken, men i Samtalens Løb siger han til disse Mænd: „Hjælper en fattig Mand F. tallede icke et Ord om samme breffue, langt mindre bød dennem i rette enten til Rette, ensom (da) band Indled hafver Kand Svare for sig." Ordene synes til bemeldt Herridsfoged eller tingskrifueren eller begierte dom eller nogen pro- ret fredelige og menneskevenlige, men ikke desto mindre bringer de Claus ces efter den Dag." Ordene er lidt dunkle, men de skal vel sige at Daniel F. den Povlsen — der siges ikke, hvorfra Manden er — i Harnisk. „Saa kom Cl. P. Dag i Tinget ikke har taget igen ved Trudsel om Sagsøgning og Dom. Der gaaendis og sagde til Sr. Fischer: Hold din Mund. Da spurde Fischer: „Huor- bliver imidlertid senere en større Sag ud af det. Den øvrige Fischer-Slægt ryk- Rir skal jeg holde min Mund, Jeg tahler lndtet til Eder Eller I Eders Sager. Saa ker Daniel til Undsætning. Rasmus F. stævner Herredsfogden for ulovlig Skov- svarede Claus: Da Maae I giØre, huilchet 1 will." hug i Allinggaards Skov, hvor Chr. Kn. er Skovfoged, og for ulovlig Dragning af Daniel F.s Ord her er egentlig ikke særlig mærkbare, nærmest ganske daglig- Vaad i Gudenaa. Og endvidere opfriskes i denne Anledning en gammel Sag fra dags og utilstrækkelige til at give os et Billede af Manden. Men da de er over et afdøde Christian F.s Tid, hvor det drejer sig om nogle Penge — 44 Rdlr. -- som Par Hundrede Aar gamle og de eneste fra hans Mund, som er opbevaret, har Herredsfogden har modtaget i Anledning af en Landstingsdom, men som for- jeg taget dem med. modentlig er gaaet i en fejl Lomme. Ogsaa den lovkyndige Laurids Christof- i Viborg c. 1660_ o ') CAtto Jensen Hostet eller Grønbæk af Hvorslev, først Hører Tingstok = Bjælke, der tjente til Tingbænk. Vel gaaet over til at betyde Bænk. Provst 1683. Gift med Johanne Ntelsdatter Lind; 8 Børn. Alle i Præstestand, 4 Provster. I overført Betydning: retsgyldigt Sted, for vedkommende Ret. Præst i Grønbæk—Svostrup 1665-1723. Død det sidste Aar.

106 107

I Reglen er det ved sine Ridefogder, Skrivere eller Fuldmægtige, han lader Fru Elses Fader bar et i den Tid meget bekendt Navn, som var knyttet til sig repræsentere i Thinget. store Ejendomme i Egnene mellem Ringkøbing, Holstebro og Lemvig. I 1678 forekommer endnu en Gang Navnet Henrik Henriksen. Han bliver da I 1669 pantsættes Gaarden Toustrup af Chr. Harbou til Chr. Linde for 1580 brugt til ad Rettens Vej at forbyde alle Silkeborg Tjenere at lade deres Korn Rdlr. 1678 tilskødes han en Fjerdedel af Volstrup i Hjerm Sogn af Erik Qvitzau, male andre Steder end i Silkeborg Mølle. Derefter træffes Jens Nielsen Skjel- og i 1682-83 faar han Resten. Gaarden gaar ved hans Død i Arv til Sønnen lerup, som allerede er nævnt i Sagen mod Anders Dyr i Svostrup. I 1700 næv- Christen. Omtrent samtidig køber han af Provst Soelgaard og Niels Peder- nes Niels Ludvigsen. Han er bl. a. virksom ved den ovenfor omtalte Regule- sen Høg Handbjerg-Hovgaard i Handbjerg Sogn, som blev i Familiens Eje ring af de Skellerup Marker og Enge. I 1703 forekommer der en Niels Frederik- til 1843. 1685 bliver han Ejer af Møltrup i Timring Sogn, hvilken gik i sen og i 1704 begynder vi at træffe Navnet Niels Henriksen Vendelbo, som vi Arv til hans Søn Niels og blev i Familiens Hænder til 1813 (Kaptejn Chr. alt flere Gange har nævnt. Dette Aar er han fremme i Stævninger til Thomas de Linde), 1692 tilskøder Axel Juel og Palle Krag ham Pallesbjerg i Staby Jensen Skræder i Krudhuset for en ulovlig hugget Bøg og alle Haarup og Skel- Sogn, og 1693 køber han Refsgaard. 1699 bliver han Ejer af Lindtorp i Asp lerup Mænd for resterende Landgilde. Sogn og omtrent samtidig af Qgelstrup i Raasted Sogn. Og endelig i 1704 Men Herremanden paa Silkeborg kan ogsaa skikke en eller anden Bonde køber han Krogsdal i Nørre Feldum Sogn, af Peder Vium. Denne Gaard over- i Tinget for sig. Det ses mange Gange. drages til en Svigersøn Jan. Friedenreich, der vist var en Søn af Apotheker Frie- Naturligvis kan- Stævningsmændene ogsaa faa Ærinde til Slottet. I 1678 denreich, som i 1694 havde købt Palstrup, hvilken Gaard Jan F. senere blev omtales saaledes en Stævning til Mathias og Daniel F., og i 1705 gaar det atter Ejer af. Slottet over. De to Stævnere taler da med Maren Hansdatter, men hun erklærer, I Haasum Kirke er Fadet i Døbefonten skænket af Chr. Linde (Kærgaards- at „Niels Wendelbo var Reden ud och Husbonde laa och souf." Derpaa „Luchte holm), og i Holstebro Kirke udvendig i den sydlige Korsarm har han indsat en hun saa Loving (Laagen) I da vi forkyndet stefning och skref paa Porten." De Sandstenstavle over sine afdøde Børn „de forhen sendte Himmelplanter!" skrev altsaa Stævningen paa Silkeborg Slotsport og undertegnede den: Hans At Chr. Linde var en meget rig Mand, kan sikkert fastslaas, -og at Daniel F. med Krøldtaa og A. N. S., som vel skal sige Anders Nielsen. sin Hustru har faaet en betydelig Medgift, kan vel derfor betragtes som givet. — — Om Livet paa Silkeborg, som det levedes i Fest — Glædens og Sorgens Der er vel ogsaa ved Chr. Lindes Død i 1706 faldet en Del af til Daniel F. — og Dagligdagen i de mange Aar. Daniel Fischer sad inde med Slot og Gods, og hans eneste Søn Christian Fischer. ved jeg ogsaa forholdsvis lidt. Jeg giver imidlertid det, jeg har fundet. Om Fru Else Linde — et Navn med en mærkelig blid Klang — kan jeg des- Daniel Fischer var kommen ret langt op i Aarene, inden han giftede sig. 42 værre ikke oplyse andet end det ovenfor anførte om hendes Afstamning og Slægt. Aar gammel i 1686 „forandrede" han sig, som det hedder paa Jysk. I Linaa Der foreligger intet — mig bevidst — om hendes Karakter og Sindelag, hendes Kirkebog for dette Aar staar intet om Vielsen, saa denne er ikke bleven foretaget Færd paa og udenfor Slottet. Heller ikke om hvor og hvorledes Daniel F. har i Linaa. Selv om det ikke stod paa aabenlyse Fjendtligheder mellem Linaa gjort hendes Bekendtskab. Præstegaard og Slottet — Jakob Fogh, som fremdeles er Præst i Sognet, synes Den første større Fest paa Silkeborg i Daniel F.s Tid har jo rimeligvis været da ogsaa i Daniel Fischers Tid at have brugt sit Krudt paa andre Felter end knyttet til Parrets første Barns Fødsel. Kirkebogen fra Linaa har dog ikke noget det silkeborgske — saa har Forholdet sikkert ikke været venligt, og Herren paa om denne. Det var imidlertid en Pige, som fik Navnet Christiane. At denne lille Silkeborg har da ogsaa allerede i 1681 — med Henblik paa eventuelt Bryllup - har livet op paa det gamle Slot, tør man vel nok antage. Men om hende ved jeg søgt og faaet Lov til at lade sig betjene af en anden Præst end den Linaa. Bryl- forøvrigt lige saa lidt som om Moderen. Kun dette, at hun døde ugift paa Silke- lupet kunde da tænkes at have staaet paa Slottet, og Vielsen blevet besørget af borg 1711, altsaa i Tyverne og nogle Aar efter, at hendes Broder havde over- en anden af Omegnens Præster, men det sandsynligste er, at denne har fundet taget Slot og Gods. Hun ligger begraven i det Fischerske Ligkapel i Linaa Kirke. Sted i Brudens Hjem eller i den Kirke, hvortil Slægten sognede, saa vidt jeg kan At der har været meget stor Glæde paa Silkeborg, da det næste Barn, Stam- skønne paa dette Tidspunkt Hjerm. herren og Arvtageren til Herligheden, kom til Verden, kan vel nok forudsættes. Bruden hed Else Linde og var Datter af Christen Linde til Volstrup og flere Det var i 1689 den 6te Marts. Rimeligvis har Drengen været svag og sygelig, saa Gaarde. Forældrene ikke har turdet lade ham vente ret længe paa Daaben. Han blev hjem- Det vil være i sin Orden her at meddele lidt om den Slægt, i hvilken Daniel F. medøbt d. 12. Marts og fik Navnet Christian, vel efter den afdøde Christian Fischer. blev indgiftet, og hvis Overhoved og forskellige Medlemmer sikkert i de fØlgende Hvilken Præst der har døbt Barnet vides ikke. Maaske har det været Jakob Fogh. Aar ofte har gæstet Silkeborg. I Kirkebogen for Linaa staar blot dette, da den lille fremstilles efter Hjemmedaab

i Sognekirken: „Silkeborg: Seign. Daniel Fischers (B. Christian f. 6. Marts ind- Fader til Jakob Foghs Efterfølger paa Prækestolen: Clemen Poulsen. Han havde døbt 12. Marts Fad. Seig. Christen Linde, Maren Linde, Karen Soelgaard alle af jus patronatus siden 1679. Dette Ejerskifte voldte en Del Røre paa forskellig Holstebro)." Maren Linde er vel Chr. L.s Datter, „Jyske aabne Breve" af 1712 Vis. Der var dem — blandt disse altsaa Jakob Fogh — der mente, at de Midler, oplyser nemlig, at hans Hustru hed Ellen Marie von Obelitz, Karen Soelgaard Jens Poulsen havde anvendt ved den Lejlighed ikke alle var fine. Det vil dog føre var maaske Hustru til den Provst Soelgaard, hvis Navn forekommer i en af Chr. for vidt at komme ind paa dette Forhold, jeg maa her atter henvise til min I..s mange Handeler. Ved denne Lejlighed har Daniel F. jo sikkert ogsaa haft Afhandling i „Aarhus Stifts samlet hos sig paa Silkeborg alle af Slægten, som havde Hjem i de silkeborgske Aarbøger" om „Linaa Sogn i Egne: Fra Kejlstrup, Grauballe, Allinggaard, Farregaard, kort sagt alle de Steder, gamle Dage." Det er Ja- hvor Familien Fischer fandtes. Maaske ogsaa Iver Knudsen, som da var anbragt kob Fogh, der som sine Sog- som Kromand i Silkeborg Kro, har været mellem Gæsterne. Og der er jo sikkert nemænds Talsmand paa Tinge blevet tømt mangt et Glas paa Barnets Velgaaende. vover sin Pels overfor Herre- Faa Dage efter den lille Stamherres „Inddaab" er der kommet er dybt Skaar manden for sin gamle Kirke. i Glæden over hans Ankomst. Den 26. Marts dør Else Linde. Jakob Fogh skriver Jeg skal her blot anføre, at i Kirkebogen saaledes: „Silcheborg. Den Vel- og Dyd-ædle Else Linde Seig. heller ikke de hidtilværende Daniel Fischers Kierriste døde effter Barns Fødsel 26 Martij." Dødsfaldet har Kirkeværger Rasmus Pedersen, sikkert grebet Præsten. Maaske satte han den afdøde højere end Manden. Han Laven, og Søren Madsen, Mol- er i al Fald mere veldædig i Fruens Titulatur end i dennes. Daniel F. maa nøjes lerup, synes at have været helt med et kortfattet Seigneur, et Vedhæng til Navnet, som rundhaandet strøedes fint Papir, idet Jens P. maa ild til enhver „udenfor Bondestanden." Hvorlænge Fru Elses Lig har henstaaet stævne dem for en Del af Kir- paa Silkeborg, inden det førtes til Gravkapellet i Linaa, vides ikke. Maaske skulde ketienden, som de har oppebaa- Kapellet først opmures. Maaske var dette allerede gjort, og den skønne Portal ret — ca. 38 Rdlr. — men sy- over Kvindernes Indgang — Mage til den, der nu hvælver sig over Indgangen i nes ikke at have anvendt paa Taarnet, og som maa være flyttet fra Mændenes Indgang herom — skjult i Ka- rette Maade og Sted. Kirken pellets Halvmørke. Vi ved heller ikke Besked paa dette. Men Fru Else er den første var i al Fald meget forfalden. af Fischer-Slægten, som er sat ind under Kapellets Blytag. Over Døren er anbragt Jeg citerer af det Syn, som en Plade med Aarstallet 1689 og hendes og Daniel Fischers Navn samt Billedet uvildige Mænd fra Røgen og Tf en Fisker og en grøn Lind, som Hentydninger til Navnene. Vaabner kan det Farre har taget paa den i 1679, ikke kaldes, da hverken Linde- eller Fischer-Slægten paa dette Tidspunkt var følgende: adlet. Den Øster Gavl er revnet Lad mig her anbringe en Omtale af Sognekirken, Linaa Kirke, den, som jeg fra Jorden „och ganske op." oftere har omtalt, og som Daniel Fischer i al Fald ved Opførelsen af Ligkapellet Hertil behøves en Jærnstang som det sidste Hvilested for ham og hans Slægt kommer i Berøring med. Denne tværs over Koret (24 Rdlr.). Flschernes Gravkapel ved Linaa Kirke. Udbygning til Kirken er da ogsaa strængt taget det eneste haandfaste Minde i Sil- Gulvet bag Altaret er sunket, keborgegnen, man har om Daniel F. og i Kirkegulvet var ogsaa mange Sten i Stykker ca. 700 Mursten a 5 Mark. Ar- Kirkens Indtægt i Tiende angives i 1688, ved Matrikulen af samme Aar, til bejdsløn 2 Rdlr. Dørhængselen paa Skriftestolen er i Stykker (2 M.) Degnestolen 9 Orte Rug, 4 Ø. Byg, 1 Ø. Havre. Altsaa ved det Tidspunkt, da Kapellet op- „hel brøstfældig skal gøres af ny (2 Rdlr. 4 M.)." Trappen til Prækestolen „ganske føres. Endvidere oplyser samme Matrikul, at den ejer en Del Agerjord, hvoraf brøstfældig skal gøres af ny 6 Dieller (Fjæl) a I M. = I Rdlr." Søm for 1 M. 8 der skattes saaledes: Peder Enevoldsen i Mollerup af fire Agre paa Mollerup Sk. Arbejdsløn 3 M. 5 Sk. Der mangler Rækker paa den inderste Side af baade Mark 5 Skp. Rug og 6 Skp. Byg, Hr. Palle, Præsten Palle Pedersen Vendel (som Karle- og Kvindestolene (2 Rdlr.). Stolene paa „Popelturet" (Pulpituret) er paa dette Tidspunkt løvrigt var afløst af Jakob Fogh) det samme af andre fire ,,ganske borte" undtagen „en liden stoel" (4 Tylter „dielle" = 8 Rdlr. Søm I M. Agre, Christen Degn 1 Td. Rug og Søfren terchelsen i Flensted af en Ager paa 8 Sk., 4 Fodstykker (4 M.) Arbejdsløn (2 Rdlr.) Over Koret fattes 2 Tylt 3 Al. Flensted Mark 3 Skilling. Kirken ejedes af Jens Poulsen Kolding til Søbygaard, Egefjæl at lægge under Blyet a Tylt 3 M. = 1 Rdlr. Arbejdsløn 2 M. Loftet 111 110

Vendelbo og en Søsterdatters Datter af Herren paa Silkeborg. Maaske har hun over Koret er gammelt og forraadnet. Hertil vil gaa 5 Tylt Fjæl a 2 Rdlr. Søm holdt Hus for denne, som jo paa det Tidspunkt var Enkemand. Det kan være og ArbejdslØn 3 Rdlr. 2 Bjælker fattes under Kirkeloftet, 24 Alen lange a 5 ret sandsynligt, at Daniel F. har haft Omsorg for de to Søskende, som efter Rdlr. og 8 Tylt Fjæl „til Loftet at forbedre" a Tylt 2 Rdlr. ArbejdslØn for at Faderens Død begge havde oplægge disse og drive de gamle 5 Rdlr. 2 M. — man tænker sig store Spræk- faaet Stedfader i før omtalte ker, hvorfra Regnvandet fra det utætte Tag muntert drypper ned i Hovedet paa Løjtnant Jens Augsburg. Hvem Præst og Menighed. Vinduerne trænger, og Blyet over Altargulvet „vil ganske Ove Guldberg er, ved jeg ikke. omstøbes og oplægges (10 Rdlr.)." Desuden skal her bekostes nyt Bly, Fjæl og Maaske har det været en Remme til Blytaget. En hel Del Tagsten mangler over Storkirken eller Skibet. Studiosus, som har været an- Ak'Kalk vil her medgaa 8 Lester a 21/2 Rdlr., og Arbejdslønnen vil blive 9 Rdlr. vendt som Huslærer for den Mne et uhyggeligere Forfald fremviser dog Kirkemuren. Otte Favne af den unge Stamherre. Lad mig her søndre Mur vil falde ned. De hugne Sten „skal udtages og Muren igien af nye indskyde, at der ved Jens opsettes." Dette vil fordre 20 Lest. Kalk og kræve 40 Rdlr. i Arbejdsløn. Augsborgs Giftermaal med „Kirkegaards Mur (Diget) befandtes helt brøstfældig" paa mange Steder, „saa dertil vil 80 Favne opleges" a 24 Sk. er 21 Rdlr. 3 M. Naturligvis er der Henrik Vendelbos Enke, kom ogsaa Bræk paa Kirkelaage og Kirkedør. Den sidste er hugget i Stykker og for tre Hold Børn paa Gravballe- smal og „vil gøres af nye." Dertil ny Hængsel, Laas og Nøgle. Det vil koste gaard. Enken havde altsaa i 4 Rdlr. 4 M. al Fald to: Niels og Bodil. Allerdaarligst staar det dog til med Kirketaarnet. Det „befandtes helt brøst- Løjtnanten medbragte fra sit feldig paa bielcherne, och det andet tømmer ehr for Raadnit. Synes derfor iche tidligere Giftermaal bl. a. to lenger at kunde staae. Kand och Ey saavit di (Synet) kunde See, hielpes uden Døtre: Anna, om hvem Kirke- det ganske skulle nedtages, der foruden er samme toren meget skadelig Kier- bogen i Grønbæk Svostrup chens mur och tag medt for Raadnelse Effter Som det Ehr sat op til Kierchen. oplyser, at hun i 1697 blev Synes nøttigere for Kierchen It Smuch wobenhus at opsette i den Sted och Klo- public absolveret og udlagde chen at henge paa Et andet bequem sted Effter Som befrØgthe at Klochen skal som Barnefader Chr. Jensen, falde neder som den nu henger i tornet Och bliffuer I stØcher slagen, huis det Sjelle Skovgaard, og Kathri- toren aff ny skulle bekostes som dog Synes u-nyttig vill det koste till tørner ne, som i 1701 blev „trolofvet steen Kalch Jeren bly och Søm Sambt Arbejdsløn offer 150 Rdlr." med Hæderlig Hr. Christen Ovenstaaende giver et Billede af den gamle Kampestenskirkes Forfald, og Knudsen, men i 1703 gift med hvor tarveligt Husly den gav den Side af det religiøse Liv, der levedes indenfor en anden: „Søren Høgh farf- dens Mure. wer (Farver) aff Viborg". Forhaabentlig har Kirken skiftet Udseende i de Aar, der ligger mellem Synet Samme Kirkebog oplyser, at i Ægteskabet mellem Løjtnan- paa denne og Gravkapellets Opførelse. Taarnet er vel nok blevet fjærnet. Og Døren fra Kirken ind til det Fischerske Gravkapel. samtidig med Gravkapellet i Nord er der sikkert ogsaa blevet opført „It ten og Vendelbos Enke fødes Smuch wobenhus," ligesom Klokken har faaet sin Plads i en Stabel paa Kir- flere Børn. Bl. a. Jens (1694) hvor Daniel F. og Thomas F. fadderer, og Else kegaarden, hvor den har slaaet sine Slag, til den blev flyttet op i det nuværende (1696). Taarn, ved hvis Opbyggelse Vaabenhuset vist er forsvundet og dets skønne Daniel Fischers eget Bryllup har vel været det næste. Men jeg vil antage, det Portal flyttet om i Taarnet, der da blev Vaabenhus. er blevet fejret som Stuebryllup. Han var jo da en gammel Mand — 63 Aar. — — Vi vender saa tilbage til Festerne paa Silkeborg. Linaa Kirkebog for 1707 nævner kort og godt Navnene uden Forlovere: „Monsr. Det første Bryllup, som er bleven fejret paa Slottet, stod i 1705. Dette Aar næv- Daniel Fischer og Madame Anne Michelsdatter" — noget, der ogsaa peger hen ner Linaa Kirkebog som copulerede „Hr. Ove Guldberg og Madamoiselle Bodil mod Stuebryllup paa kongelig Bevilling. At de to Børn, Christiane og Christian, Henrichsdatter." Bruden var af Daniel F.s Slægt, Datter af Henrik Andersen har set venligt til, at Faderen paa sine gamle Dage indførte Stedmoder paa Silke- Vendelbo paa Gravballegaard, Søster til Ridefogden eller Fuldmægtigen Niels 112 113 borg — de var da henholdsvis c. 25 og 18 Aar — er vel tvivlsomt. Men i saa Fald fik de ikke lang Tid at ærgre sig i, thi Ægteskabet blev kun ganske kort derborg, og en Søn af Iver Knudsen. Anders Sv. var vist da en af Sognets Spid- — Bryllupet stod 10. Marts, og Daniel F. døde 8. Aug. samme Aar og blev i en ser. I Tingbogen af 1699 nævnes Anders Svendsen Kræmer i Linaa som Raad- Kiste Mage til Fru Elses — læderbetrukket med smukt ornamenteret Beslag — mand af Aarhus Niels Lauridsens Befuldmægtigede til at paastaa for Retten, sat ind i Kapellet ved Siden af hende. Ved den Lejlighed har den daværende at Christian Fischer paa Lavengaard skal have sit Fæste i Kjærsgaard forbrudt, Linaa-Præst Magister Clemen Poulsen sikkert bistaaet med Ligtale og Jord- fordi han ikke har betalt Landgilde af det. Han findes da ogsaa i samme Ting- paakastelse. Og det synes ikke, at Madame Ane Mikkelsdatter er kommet de to bog nævnet som Sættedommer. Og da han i 1693 faar en Datter døbt, bæres Børn paatværs i Arvespørgsmaalet. Hun er efter Daniel F's Død vendt tilbage Barnet for Daaben af selveste Borgmester Laasbys Datter Mette af Aarhus, og blandt de mandlige Faddere findes en Borger fra Randers: Claus Piper. til sin Ejendom Mattrup, hvor hun levede til sin Død 1721. Hun var løvrigt Enke efter Tyge Jespersen, Mattrup. Denne Mand var op- Den Fischerske Familie i Silkeborg-Egnen figurerer ogsaa af og til som rindelig Ejer af Skjering-Munkgaard nordenfor Aarhus, men han og Tøger Faddere i andre af Egnens Kirker. Saaledes træffes Fader og Søn fra Alling- Pedersen Norkier paa Vosnæsgaard i samme Egn havde i 1686 købt Mattrup gaard: Rasmus og Thomas samt den sidstes „Madame" — Anne Povlsdatter - af Henrik Nielsen Holst fra København. Tyge J. døde 1706. Samme Aar har og den førstes Enke, som synes at have sit Enkesæde paa GrØnbækgaard, som Ane Mikkelsdatter og Manden skænket en Nadver-Kalk til Klovborg Kirke. saadanne i disse Aar og et Stykke op i det I8de Aarhundrede hos Jens Augs- 1722 gik Gaarden atter over til Fischer-Slægten, idet Daniel F's Søn, som borg paa Gravballegaard, Søren Aagaard ved Kongensbro, Skoleholder Mati- da sad paa Allinggaard, købte den. Han havde den imidlertid kun i to Aar, da thias Scharskou i Grønbæk, Degnen Søren Entslef ibid. o. fl. Og Enkefru Marie Fischer, Lavengaard, fadderer ovre i Tolstrup sammen med Mathias den i 1724 gik tilbage til den tidligere Ejers, Tyge Jespersens, Slægt. Alibom. Men Daniel F. træffer vi ikke ud over de allerede nævnte Gange. Daniel Fischers Død bekendtgjordes paa Embedsvegne for Offentligheden af Amtmand Knud Gedde, Vaskergaard, Silkeborg og Dronningborg Amter. Skulde man gætte paa, hvem der ud over den snævrere Familiekreds kan have tilhørt den Silkeborg-Herremands Omgangskreds, da kan man vel med Denne Mand var iøvrigt, i Forbigaaende sagt, Daniel F's Debitor og giver som nogenlunde Sikkerhed sige, at der ikke skal søges i noget stort Omfang mellem saadan et Begreb om, hvor store Pengemidler denne ved Siden af sine Jordejen- Bønderne. Fadderskab betyder jo ikke det samme som Omgang, ofte ikke engang domme raadede over. Amtmanden havde af Herremanden paa Silkeborg laant Bekendtskab, men er tit kun et Udtryk for en vis Nedladenhed fra de fadrendes 8950 Rdlr. og herfor givet Pant i sine Jordejendomme i Thyregod, Brande, Snede Side og en Slags Snobberi og dermed beslægtede Følelser hos Barnets Forældre. o. fl. Sogne. Oplysning herom er hentet i Viborg Landsthings Skøde- og Pante- Naa — Daniel F's Fadderskab blandt Bønder synes altsaa at have været ind- bog af 1707. Bekendtgørelse af Daniel F's Død og Indkaldelsen af alle, der har skrænket til Anders Svendsens Børn. Mærkeligt nok træffer vi ham ikke i dette noget med „Sterfboet" at gøre, fremkommer først 6. Dec. samme Aar. Samtidig Ærinde hos Laurids Nielsen, Mollerup. Men maaske er indvarsles Justitsraad Krabbe som Formynder for Løjtnant Augsborgs yngste der ingen Børn baaret for Daaben, mens Daniel F. sad paa Silkeborg. At denne i Forretninger har haft Datter, Else, som Daniel F. havde været Formynder for. Augsborg var altsaa og- Forbindelse med Laurids N., ved vi. Det er da ogsaa muligt, at han har plejet saa død. lidt Omgang med de store og ansete Vorm- og Hagen-Slægter, der havde deres — — Angaaende Daniel F's Omgang ud over den snævre Familiekreds vides Repræsentanter i Egnen om Silkeborg, ogsaa i Linaa i Kroen der og i den store saa at sige intet. Undersøgelsen af de Tilfælde i Kirkebøgerne, hvor Herre- „Overgaard" eller „Gandisgaard". Omkring Aarhundred-Skiftet sad saaledes, manden paa Silkeborg er optraadt som Fadder, og som maaske kunde være til som allerede nævnt, Jens Hagensen som Kromand i Linaa, Broder til Johan Ha- lidt Retledning her, har givet et magert Resultat. Maaske betyder det, at Daniel gensen i Ry Mølle og Farbroder til Hagen Johansen, som længere fremme i Ti- F. var en stille Hjemmets Mand, som helst holdt sig i sin Families Kreds og sit den var Møller i Silkeborg Mølle. hjemlige Arbejde. Egnens Degne har han sikkert ikke haft nogen Føling med. Der har vel nok I Linaa Kirkebog træffes han dog som Fadder i 1687, foruden de i Laven- været baade studerede Folk og hæderlige og dygtige Mænd imellem disse, men gaard nævnte Tilfælde, for Anders Sventzens Søn Søren. De øvrige Faddere er deres sociale Stilling var jo, som tidligere anført, saa uanseelig, at de alene hans Søster Mette Aller, der da som Enke boede hos ham paa Silkeborg, og af den Grund ikke godt kan tænkes at have været passende Omgangsfæller for Mette Sørensen af Linaa. I 1690 fadderer han atter hos Anders Sventzen for den rige Herremand paa Silkeborg. Folk, som hang i Kirkeklokkens Reb, naar dennes lille Datter Else. Anders S. synes at have haft Mod paa Faddere af Fi- Bede- og Fred-Klokken klang ved Morgen og Aften, som trak Kirkeuhrene op, scher-Familien, thi ved samme Lejlighed fadderer ogsaa Rasmus Fischer til ombar Præsternes „Embeds- og Raadførelses-Skrivelser", ikke maatte rejse Allinggaard og Melkior Iversen, sikkert en Dattersøn af Clemen Fischer, Skan- udenfor Herredet uden Præstens „Videnskab og Forlov", kunde af denne beor- Silkeborg Slot. III. 8 114 115 dres til „uvægerlig" at indfinde sig hos Misdædere, der ventede paa Reb eller lod sig betjene af. I Kragelund-Funder sad fremdeles Mads Andersen Bjerring okse og med „Bøn og Sang søge at oplyse og vejlede dem", „forrette Auktion indtil 1697 og efter ham Carl Henningsen Ermandinger') i næsten et halvt Aar- efter de fattige, som haver nydt Almisse" — saadanne Folk hørte ikke hjemme hundrede. Maaske har Karossen fra Silkeborg om Søndagene rullet vesterud i Herregaardens fine Sale. Mænd, der sad rundt i Landsbyerne i smaa Boel gennem Lysbro-Skoven op ad den lange Banke til Funder Kirke. Det er jo hel- eller jordløse Gadehuse som andre Smaafolk, sang for Betaling i Kirke og ved ler ikke usandsynligt, at den kan være kørt sydpaa gennem Sønder- og Øster- Grave, oppebar i Løn det sædvanlige Smaaredsel: Brød, Kage, Flæsk, Gæs, skov op ad lige saa høje Banker, til Them, hvor Niels Cortsen Bisted var „Sogne- Æg o. s. v., fik Degnetrave baade i Skæppen og Kærven, kun en slunken Tredje- herre" og „Guds Ords Forkyndere". Saa langt ud som til Alling eller Tulstrup, del sammenlignet med Præstens Part — saadanne Mænd plejede en Herremand ude i øst, har man sikkert ikke vovet sig, det var c. 2 Mil og paa Datidens hule ikke Omgang med. Hvad han da heller ikke vilde gøre nu om Dage. opkørte Veje var de fire Mile jo næsten en Dagsrejse, saa Herskabet fra Silke- Naar saa dertil kom, at der synes at have været mange forsorne og grove borg har vist ikke søgt Laurits Justesen'), som var Præst herude i næsten al Karle mellem Tidens Degne — Tingbøgerne melder en hel Del om deres Drik den Tid baade Christian og Daniel F. sad paa Silkeborg. Ogsaa Grønbæk eller og Slagsmaal især ved Gilderne — vil det være endnu mere forstaaeligt, at disse Svostrup var lidt langt af Led. Og selv om man paa Silkeborg nok kunde have havde deres Omgangskreds blandt Bønderne. Lad mig benytte Lejligheden til Lyst til at høre Otto Jensen, der maaske var den af Egnens Præster, som havde nok et lille Kig indenfor Degnenes Døre. det bedste Ord paa sig, „tro og redelig", som han var, og med den Glans over For Silkeborg-Egnens Vedkommende kan her noteres, som et enkelt Tilfælde sig, som det gav at have de otte Børn, som alle var enten gifte med Præster blandt adskillige, at i Alling-Tørring sad Degnen Jens Svendsen, som „mange eller selv Præster eller Provster, saa var Kirkevejen dertil ogsaa et Par Mil. Gange" af sin Præst Laurits Justsen var bleven „formanet til schichelighed", Men maaske den Gødvad Præst, Hr. Jens Nørholm, som var indgiftet i Fischer- som menes at have stjaalet Sølvknapper, der sad i Præstens Nattrøje, ja, som Slægten med Laurids Christoffersens Datter, Mette Harder Fischer, har set synes at have stjaalet en Ko og tilsidst kommer i Retten som mistænkt for et Herremands-Familien paa Silkeborg mellem sine Tilhørere. Og det er vel heller Mord ved Knudbro. Og i Gjærn og Linaa residerede et Par Degne, som heller ikke udelukket, at der efter gamle Jakob Foghs Død er kommet en Forbindelse ikke synes at have været af den bedste Slags. De hed henholdsvis Christen Mor- mellem Slottet og den nye Præst i Linaa, Magister Clemen Povlsen, som vi om tensen og Jon Olufsen. Den sidste er tidligere i Forbigaaende omtalt. Han var lidt vil komme til at omtale nærmere. i 1693 „udj Christen Degns Huus til et barnsø1". Ved denne Lejlighed har de Naturligvis kunde det tænkes, at Familien paa Silkeborg har plejet nogen to Kirkens Mænd „utilbørligen — — angrebit" hinanden og „udj druchenskab militær Omgang. Der laa jo Officerer rundt i Egnen, som gjorde Tjeneste ved geraadet i skiendsord och Slagsmaal". Forhørene, ved hvilke de tre Præster de nationale Regimenter. I Slottets Sogn sad to. Den ene af disse er den alle- Provst Niels Friis til Skorup-Tvilum1), Jakob Fogh i Linaa-Dallerup og Erik rede omtalte Oberst Preen, men hans Forhold til Slottet har sikkert, paa Grund Thomesen i Gjærn-Skanderup2) danner en gejstlig Ret — Degne og Præster af hans Skovtyverier, ikke været saa venligt, at man kan forudsætte selskabelig skulde altid først fremstilles for en saadan — optoges i Skanderup Kirke, og Omgang med dette. Den anden er Regimentskvartermester Hinrich Letmathes, de refereres i Gjærn Herreds Justitsprotokol. Degnene her slap med at tage Mollerup, som Kirkebogen nævner, først i Anledning af hans „Kieristes", „den hinanden i Haanden og tilsige hinanden god Omgængelse for Eftertiden. Det, Vel- oc dyd-ædle Catharine Majoners Død" „effter Barnebyrd", 1692, og senere der var sket, var sket i „skrøbelighed och ubesindighed", de „viste icke hinanden i 1696 ved nyt Giftermaal med Catharine Malin. Navnene lyder fint, og en for noget uærligt at beskylde", „vilde och gierne forliges". Dertil maa de ogsaa Regimentskvartermester var jo ikke nogen almindelig Person, saa det er muligt, love Biskoppen Bod og Bedring. at Parret har fundet til Silkeborg, men jeg ved det ikke. Man vil som sagt træffe adskilligt af den Slags mellem de omliggende Herre- ders Degne, saa det vil findes forklarligt, om Daniel F. ikke nedlod sig til Om- gang med Folk af den Stand. CHRISTIAN FISCHER II. Derimod er det vel ikke usandsynligt, at han har kommet i enkelte af Eg- Hvorledes Christian Fischers Barndom og første Ungdom har forløbet, ved nens Præstegaarde. Og vel da navnlig hos den eller de Præster, han hørte og jeg ikke. Der forlyder intet herom. Men jeg søger da ogsaa her at bringe Gæt- ningen saa nær som muligt op mod det sandsynlige. 1) Niels Christensen Friis, f. 1637 i Aarhus. Provst 1692. Gift med Formandens Datter Ingeborg Nielsdatter Ferslev. Præst i Skorup—Tvilum 1661-1702. Død 1714. Veltalende. 1) Carl Henningsen Ermandinger, født e. 1668. Præst i Kragelund—Funder fra 1697- ') Erik Thomsen Aarhuus. Præst i Gjærn—Skanderup 1672-1700. Gift med Ingeborg 1745. Provst 1738. Gift med Sofie Amalie Hammer. Hans Pnestegaard brændte to Gange: Nielsdatter, maaske af Skorup—Tvilum. Død 1700. 1705 og 1744. 2) Laurits Justesen af Gylling. Præst i Alling 1665-1704. 116 117 Det kan vel forudsættes, at Fasteren Mette Fischer, Enken efter Henrik Al- Indkaldelse af alle, der kunde have noget i Skiftet at fordre, nævnes da ogsaa ler, som var barnløs, og som efter Mandens DØd af og til faar sit Navn nævnet Christen Linde til Volstrup, Møltrup og Hougaard som „Lauværge og For- i Forbindelse med Slottet, kan have taget fast Bopæl paa dette og efter Else mynder." Han har vel saa sat en paalidelig Mand til at bestyre Godset under Lindes DØd har indtaget en Husbestyrerindes Plads og dermed ogsaa ofret sig sit Overopsyn, og denne Mand er da blevet Niels Vendelbo. for Stamherrens Opdragelse i de spæde Aar samt hans første boglige Opdra- Et Par Aar efter Faderens DØd har den 20-aarige Christian F. besøgt det „Kon- gelse. Hans Legekammerat indenfor Slottets Omraade har da selvfølgelig været gelige ridderlige Akademi" i København. Om dette er sket paa hans eget Ini- Søsteren Christiane og udenfor dette ved Sø og Aa og i Skov, som jo frem- tiativ eller paa Tilskyndelse af Formynderen eller andre, vides ikke. I Akade- bød ypperlige Legepladser for Børn, Ladegaardens, Møllens, Kroens og Smaa- demiets „Matrikel-Bog" findes i al Fald noteret: „Christian Fischer fra Jyl- husenes Forsyning med disse. Maaske har Faderen saa, da den Tid kom, sendt land, 20 Aar gammel d. 22. Juni Anno 1709. Discessit d. 28. April 1710." Han Drengen til en eller anden lærd Skole — maaske Aarhus. Men jeg vil snarere har altsaa opholdt sig her i ca. 9 Maaneder. Et Par Ord om denne Anstalt vil tro, at han har — som foran antydet — holdt en eller anden Studiosus til ham kunne sige, af hvilken Art den Uddannelse, han her fik, var. Akademiet var som Huslærer, eller, hvad der er det rimeligste, ladet den vellærde Magister Cle- oprindelig oprettet af en schlesisk Adelsmand Viglos von Schindel og skulde men Poulsen i Linaa tage sig af Drengen. Denne Mand havde i 1701 afløst Ja- være et Slags Universitet ved Siden af det egentlige og uddanne baade civile kob Fogh som Præst og var sikkert med Hensyn til Lærdom sit Hoved højere og militære Embedsmænd. Det laa paa Nytorv, hvor nu Raad- og Domhuset end Egnens øvrige Præster, ligesom han da ogsaa tidligere havde været Mentor ligger. Reiser skildrer det saaledes: „en Bygning af gammel gothisk Art og for en ung Mand af det gode Selskab. Det er, mener jeg, sandsynligt, at han har Smag, &I Etage i Højden" og en Slags Fortsættelse af det sorØske Ridder- givet Stamherren paa Silkeborg det for Datidens Dannede nødvendige Kend- akademi, som var blevet lukket i 1665. Det københavnske var aabent for alle, skab til Syntaxen, Plautus, Terents og andre latinske Autores, samt bibragt „saavel indlændiske og udlændiske af hvad Stand de end monne være, naar de ham nogen Viden i levende Sprog, Kristendom o. s. v. Maaske er der da ogsaa ikkun ere komne af ærlige Folk og have ført et ustraffeligt Levnet." Det tog derved lagt Grunden til det Samarbejde, der, i al Fald paa et enkelt Omraade, altsaa baade adelige og uadelige Elever. Til disse sidste hørte altsaa Christian senere kom istand mellem Lærer og Elev. Hvorledes det nu end forholder sig Fischer. hermed, saa kan det vel nok forudsættes, at Daniel F. har været omhyggelig Der undervistes i Teologi, Lovkyndighed, Matematik, Sprog, Veltalen- for sin eneste Søns Opdragelse og Undervisning. hed, Historie, Geografi, Tegning, Krigskunst, Fægtning og Ridning af Insti- Hvor godt Christian F. har været udrustet med Evner, hvorledes hans Ka- tutets Chef, som kaldtes Overhofmester, fire Professorer, en Fægtemester en rakter og Temperament har været o. s. v. foreligger der heller intet om. Vi Dansemester, en Staldmester, en Berider. En Exercermester gav Lektion ved kun, at han var atten Aar, da Faderen døde. Ung har han altsaa været, da i Fanesvingning, Voltige og Turnering, en Ridsemester og andre Lærere gav han overtog Arven, og det kan vel forudsættes, at han ikke straks er gaaet ind Undervisning i Ingeniør-Artilleri- og Navigationskunst. Det var Reglen, at man til Styrelse og Ledelse af Godset og de store Pengemidler, som sikkert har lig- studerede her i 2 Aar, før man søgte videre Uddannelse i Udlandet. Muligvis get til ham. Naturligvis har han faaet en Formynder. Man har vel straks set har det ikke været Christian F.s eller hans Formynders Mening, at Akademi-Be- sig om efter en saadan. De tre Farbrødre: Clemen, Rasmus og Mathias var søget skulde være Forberedelsen til en saadan. Han blev der altsaa ogsaa i kun døde. Onkelen i Silkeborg Kro, Iver Knudsen, har, efter det Skøn, jeg har taget 9 Maaneder. Opholdet var da dyrt: 350-650 Rdlr. pr. Aar og 50-150 Rdlr. over ham, paa Forhaand været uskikket til dette Hverv. Fætteren Thomas i Indtegningspenge. Hvormeget Udbytte den unge Mand har haft af sit Besøg F. paa Allinggaard har vel været for ung til at kunne tage sig af andre unges paa Akademiet, kan naturligvis ikke afgøres, og om han har været flink i alle Sager, og maaske har han haft nok at gøre med sine egne. Det kunde derfor Discipliner er det umuligt at afgøre. Men af det eneste Brev fra ham, jeg har tænkes, at Blikket har strejfet Assessor Peder Lihme paa Farregaard, som jo kunnet opdrive, og som senere, i en anden Forbindelse, vil blive omtalt, skriver tidligere havde været Ridefoged paa Silkeborg og nu var gift med Rasmus Fi- han i al Fald godt og klart for sig og synes at have sine Tanker i Orden. schers Datter, eller det har vendt sig mod Niels Vendelbo, som vistnok paa Styrelsen af Husvæsenet maa jo en Kvinde have overtaget. Stedmoderen dette Tidspunkt var Fuldmægtig paa Silkeborg og gennem en Række Aar havde siges altsaa at være vendt tilbage til Mattrup igen, og saa kan det vel altsaa forud- været Daniel F.s betroede Mand. Man er dog sikkert hurtigt bleven klar over, sættes, at Fasteren, Mette Fischer eller Aller, er traadt i hendes Sted. Eller at det naturligste var, at Morfaderen Christen Linde blev Formynder. Han var maaske Søsteren Christiane, som da maa have været midt i Tyverne. Men hel- gennem mange Aar trænet i Bestyrelsen af mange og store Gaarde. I den Be- ler ikke det vides der noget om. At de begge har boet paa Silkeborg sammen kendtgørelse, som Amtmand Knud Gedde udsendte om Daniel F.s Død med med den unge Stamherre er højst sandsynligt. De er i al Fald begge døde paa

118 119

Slottet. Søsteren døde først, i 1711. Linaa Kirkebog noterer det. Chr. F. an- Manden her ikke at tage noget videre med fra den Tid, da der vides mest om ham, søger og faar Tilladelse til at lade sin „afgangne Systers Christiane Fischers og da de væsentligste Begivenheder i hans Liv falder, og disse indtræffer efter Liig begrave med lige Ceremonie som Betienterne af den 9 Classe i Rangfor- hans Tid paa Silkeborg. ordningen er tilladt." Hendes Kiste blev sat ind i Ligkapellet i Linaa ved Siden Christian F. forlagde Residensen fra Silkeborg til Allinggaard, som han af Faderens og Moderens. Kisten har senere været aabnet. Herom hedder det havde købt af Fætteren Thomas' Hustru, Anna. Fætteren var død 1716, og i Familieoptegnelserne: „I Aarene 1822 og 1829 har Slotspræst Fischer') i Fa- Hustruen boede paa Grønbækgaard. Allinggaard havde i den katholske Tid været miliebegravelsen i Linaa Kirke set Christiane Fischers balsamerede og vel con- Ladegaard til Klosteret, som jo laa ved Alling Sø, og af hvis Ruiner der i „Sil- serverede Lig. Ansigtet var fyldigt, temme- keboig Slot I." findes et Billede. Den var nu en Sammenstykning af Bønder- lig hvidt, men haardt. Hun var iført en hvid gaarde væsentlig fra Asmildgaarde. I en gammel Optegnelse fra Samtiden hed- Ligdragt med hvid Kappe og brede Baand. der det: „— — Bygning og Ejendom kan passere for en liden Herre- Hendes Ansigt var saa vel conserveret, at gaard men for Situationens Skønhed og i Mængde af Gods og Tiender over- man tydeligt kunde se, at hun ved sin Død gaar mange af de store — — — — Aaen (Allingaa) gaar gennem Haven. Byg- var nogle og tyve Aar. Hænderne vare ej ning Mur og Bindingsværk med skjønne vel anlagte Haver, hvorudi et smukt heller synderlig indtørrede. 1829 savnedes Orangerihus." en Fingerring, som formodentlig er bleven Christian F. ejede baade Grønbæk og Svostrup Sogne og deres Kirker med borttaget af de Murfolk, der har arbejdet i „patronat og vocandi." Hartkornet var da ca. 38 Tdr. Gravballegaard, som Capellet. blev ham testamenteret af Niels Vendelbo, var en stor Avlsgaard oprettet af fire En mørkerød FlØjelsblomst, som har lig- Bøndergaarde og med ca. 11 Tdr. Hartkorn. Godset under begge Gaarde løb op get i hendes Haand i 117 (118) Aar, beva- til ca. 623 Tdr. Hartkorn. Skovskylden var ca. 20 Tdr., Mølleskylden ca. 10 og res i det under Thomas Fischer omtalte Konge- og Kirketiende ca. 254 Tdr. Det var store Ejendomme, Christian F. besad. Til det betydelige, han her . t1 Etui eller Bestik. I Egnen havde man det paa sin nye Ejendom oplevede, hørte selvfølgelig først og fremmest hans to Giftermaal. Han havde aabenbart straks efter Flyt- Q Sagn om hende, at hun havde været smuk Blomsten fra Christiane Fischers Kiste. tet tænkt paa at gifte sig, thi af „Jyske aabne Breve" for 1721 fremgaar det, at og sat Pris paa Pynt." han dette Aar har skaffet sig Bevilling til at lade sig vie hjemme i Huset og Efter Søsterens Død har saa maaske Christian F. og Fasteren hygget sig sam- bruge hertil, hvilken Præst han synes om. Tilladelsen er dog betinget af, at han men paa Slottet. Der blev imidlertid kun forundt dem fem Aar til dette Samliv, thi i erlægger „paabuden Accise efter Consumptions Forordning og ellers intet be- 1716 meddeler Kirkebogen i Linaa, at „Madame Mette Fischer" — eller Allers — findes deres Ægteskab lovligen at kunne forhindre, desligeste, at den rette Sog- „Silcheborrig" er død. Det er sandsynligt, at hendes Lig er blevet ført til det Sted, nepræst saa og Kirken og dens øvrige betienter samt fattige og andre vedkom- hvor hendes Mand hvilede, og det har sagtens været i en eller anden køben- mende derover intet afgaaer." havnsk Kirke eller paa en københavnsk Kirkegaard. At Christian F. da har haft sine øjne rettede paa hende, som kort efter blev Efter Fasterens Død har Christian F. vel saa boet i sin Ensomhed paa Slottet. hans Hustru, er neppe sandsynligt, thi her har han sikkert straks været klar Thi først i 1721, da han har afleveret Silkeborg til Kronen, gifter han sig. over, at Vielsen ikke løb af som et stilfærdigt Stuebryllup, men vilde forme sig Skønt det egentlig falder udenfor denne Bogs Hensigt at meddele ret meget som et stort Bryllupsgilde med alt hvad dertil hørte af Dragter, Følge, Mad, om Fischerne af det, som ligger udenfor deres Silkeborg-Tid, maa jeg her give Drikke o. s. v. Maaske har Christian F. været ude efter en, som ikke havde Raad mig selv en ret rummelig Dispensation. Det vilde nemlig være uretfærdigt mod til at gøre et „dundrende Kalas" efter den kirkelige Akt, men maatte lade ham selv besørge Gildet. Naa — der vides intet herom. Vi ved blot, at han kort efter Peter Efraim de Fischer, f. i Horsens 1781. (Fader: Christian F., Regimentskvarter- blev viet til Datteren af Landsdommer, Etatsraad Mathias Poulsen til Søbygaard mester ved det slesvigske Regiment, senere Generalkrigskommissær, adlet 1811, død i Grenaa 1822. Moder: Frederikke Louise Monrad, Datter af Stiftsprovst Monrad, Aarhus). og Bistrup, Marie Kirstine Poulsen. Den første af disse Gaarde besad Etatsraaden Meget begavet Mand, 3% Aar i Udlandet. Studerede Kirkehistorie, Italiensk og fransk efter sin Faders Jens Poulsens Død. Denne kender vi lidt til fra Kirkestriden, han Litteratur. Sognepræst for Olskær—Allinge, Bornholm, senere i Helsingør og Slotspræst har med Jakob Fogh, og fra Arvesagen efter Christian Fischers Død. Mathias P. paa Kronborg. Gift med Johanne Elisabeth Aagesen, Datter af Etatsraad Aagesen. P. E. selv har været omtalt i Anledning af Mette Fischers Skanderborg-Legat. I „Jy- de Fischer har skrevet en Beretning om Kronborg Slotskirkes Indvielse 1844 samt en ske aabne Breve" af 1714 ses det, at han har været gift to Gange. Første Gang Oversigt over Kirkens Historie. 120

med Gertrud Marie Hofmann — formodentlig Søster til Broderen Magister Clemen Poulsens Hustru, som ogsaa var født Hofmann. Hun dør 1714, og 1715 holdes der ved „Samfrænders Hjælp" Skifte efter hende. Anden Gang — I 1715 — gifter Mathias P. sig „uden Forlovelse og Tillysning fra Prækestolen" i Huset med Anna Jensdatter Aagaard „afgangen Hans Jensen Bødkers Efterleverske." I Forskrivelsen mellem Landsdommeren og Bødkerens Enke bestemmes det, at denne efter hins Død skal have „Søbygaard med underliggende Gods og til- kommende Tiender samt ald Vores Boe, Middel og Formue." Og der bliver og- saa ved eventuelle Dødsfald taget udmærket Hensyn til Enkens i Ægteskabet medbragte Børn. Trods denne runde Forsorg for Enken og hendes Børn har der dog sikkert været store Midler henlagt til hans Børn af første Ægteskab. Chri- stian F.s Brud: Marie Kirstine Poulsen var i al Fald et meget rigt Parti. Hun fik i Medgift 50,000 Rdlr. En af Stamtavlerne fastsætter Giftermaalet til 1720. Dette maa altsaa være en Fejltagelse, Bryllupet stod 1721. Hvor Christian F. har lært sin Hustru at kende, kan naturligvis ikke med Sikkerhed paavises. Men det kan maaske være sket i Linaa Præstegaard, hvor før omtalte Magister Clemen Poulsen, Justitsraad Poulsens Broder, altsaa sad som Præst og gamle Jakob Foghs Efterfølger. Idet jeg henviser til min ret ud- førlige Omtale af denne Mand i „Aarhus St. AarbØger" af 1922, skal her kun indskydes et Par Ord om ham. Han var altsaa Søn af Jens Poulsen til SØbygaard og Hustru Maren Madsdatter og født paa denne Gaard 1675. I Treschows „Danske Jubellærere siges om ham: „— — Efter at han hjemme havde været under privat Information, blev han i sin Alders 15de Aar 1690 sat i Fredericia Skole" (sammen med Broderen Poul) „hvor han under den berømmelige Rektor G. Serup1), som siden blev Professor i København, gjorde i tvende Aar saa god Fremgang, at han i 1692 blev dimitteret til Akademiet. Efterat have taget sine Examina blev han Informator for den unge Foscham2), og da han Aar 1700 var bleven Magister Philosophiae, besluttede han at rejse udenlands, men da han stod færdig til at udføre sit Forsæt, blev han i det samme kaldet til Sognepræst for Linaa og Dallerup Menigheder — —." Hans Moder, som da var bleven Enke, kaldede ham hertil. Som man vil se, havde han altsaa en, i Sammenligning med de fleste andre Præster, fyldig Uddannelse. Han var og blev senere ved Arv og maaske ogsaa ved Giftermaal — hans Hustru var Maren l'edersdatter Hoff- mann, Datter af Assessor Peder Hoffman til Hammergaard og Johanne Hemmer — meget rig. Viberg noterer ham til en Tønde Guld, og det samme gjorde i min Barndom iflg. mundtlig Overlevering en gammel Mand i Mollerup, Søren Sø-

1) Jørgen Nielsen Serup,- 1660-1701. Læge. Født I Ribe. Søn af Sognepræst nids Jørgensen Serup (fra Serup ved Silkeborg). Hører ved Ribe Skole (1680). Magister og Rektor ved Skolen i Fredericia (1686). Rektor ved Råbe Skole (1893). Samtidig Læge i Byen. Var til Stede ved Chr. V.s Dødsleje. Professor I Filosofi og Medicin i Køben- havn 1699.') 7 . 122 123 rensen. Han synes dertil efter Biskoppens Visitatsbog at dømme at have været forudsættes at have været hans Omgangsfælle udenfor Thinget. Et Par andre en dygtig Præst. Endnu i 1740, da Clemen P. dog var en ældre Mand, siger Viser, som nedenfor vil blive citerede, kan tyde paa, at ogsaa Brudgommen har Biskop Hygum i sin Visitatsbog om ham, at han „prædikede ulasteligt." Jeg hørt til den Reenbergske Kreds, og at Bruden og Th. Reenbergs Datter Char- gætter altsaa paa Linaa Præstegaard som Stedet, hvor de unge først har mødt lotte Amalie, med hvem Chr. F. senere blev gift, har været Veninder. hinanden. Det er jo ret sandsynligt, at Landsdommeren med Datter af og til har gæstet Broderen i Linaa. Og selv om det ikke kan slaas fast, at Chr. F. har som Elev søgt denne, saa ved vi 1 al Fald, at der mellem Slottet og Magisteren har været

Stuehuset i den gamle Prmstegaard i Linse, som det saa udi Clemen Poulsens Tid. Set fra Haven. Stuehuset i den gamle Pra3stegaard i Linaa. Set fra Craarden.

et Samarbejde angaaende Stiftelser og Legater, som ganske sikkert maa forud- Den Reenbergske Bryllupsvise findes i Thøger Reenbergs „Poetiske Skrif- sætte nogen Omgang mellem Familierne de to Steder. ter", har til Overskrift „Cupido i Fiskers Dragt til Hr. Christian Fischers Bryl- Naa — der kan forresten med ligesaa stor Grund gættes paa, at Christian lup den 11. Marts 1721," og lyder som følger: F. har lært Jomfru Poulsen at kende hos sin Fætter Thomas Fischer paa Al- linggaard, som var gift med Anna Poulsen, Søster til Præsten i Linaa og Herre- Nu Mars sit Harnisk ned har lagt, manden paa Søbygaard og Bistrup og altsaa Faster til Christian F.s Brud. Cupido med sin Bue Hvorledes det nu end forholder sig med hans Ægteskabs Forhistorie: Han I Dansen ses, vil bruge Magt blev altsaa gift i 1721. Fra Bryllupet foreligger en Vise fra den i de Tider meget Og stolte Nympher true. bekendte for ikke at sige berømte Justitsraad og Landsdommer Digteren Thøger Reenberg1 lands Litteratur. Hjemkommen blev han Landmand, Ejer af Herregaarden Ristrup. 1703 ), som sad i Landsthinget sammen med Brudens Fader og maaske kan Landsdommer I Jylland. Skrev gode Vers i let naturlig Form, i Anders Bordings Stil. Forlod de stive Alexandrinere og brugte den 4-fodede lette Jambe. I det private Liv en ') Thøger Reenberg (1656-1742). Født i Viborg. Faderen Borgmester. Udenlandsrejse bred, kærnesund gemytlig Proprietær, glad ved en god Spøg og et Glas. I Digtning bedst 1680-82 til Oxford, London, Paris, Ltalien, Tyskland, Holland. Blev stærkt præget af kendt ved muntre Drikkeviser. Ikke dybtgaaende og uden videre Føling med Erotik, denne Rejse, ligesom Holberg af sin. Var en af dennes Forløbere. Brød med den her- Naturglæde og Religiøsitet. Flink Oversætter fra Fransk og Engelsk. 5Iaaske betydeligst skende tyske litterære Smag og udvidede sin digteriske Synskreds til Frankrigs og Eng- I sine litterære Kritiker i fransk Aand. 124 125 Den Skalk, han ved saa mesterlig Sit L'hombre Kort at spille: Men skrifter som en ærlig Mand Adskillig Dragt paatager sig Som for Magister Clemmed.) Indtil han faar sin Ville, For Resten man Jet gætte kan, Nu kommer han med hvid Plumatz Naar I tilhobe stemmed Og nu med simpel Krave Og han i Brudevielsen Skjønt meget artig talte Til Hest, til Vogns og al den Stats Han Nymphen ser vil have. Dog glemte det som Engelen Tobiæ Søn betalte. I Dag han sig det foretog Dernæst Hr. Fischer love bør Sig Bue bort at bytte, At Bruden ei bedrøves Fik sig en Algjær') strax hand og Han bruge skal som Paven gjør Blev Fisker af en Skytte, Sigillum Piscatoris') Er ikke, som han males, blind Ja, to latinske Vidner maa Han ramte det, han vilde, En ret Attest forfatte, Og det saa dybt i Hjertet ind At de det saa og hørte paa Saa han ei stanged ilde. Han Seglet foresatte. Vor Brudgom, som har set sin Brud I dette Sprog fra Cancelliet Den Engel søde Pige Notarialer gives Af hundreder, ja tusind ud Fra Keiser Constantiens Tid Han siges grant at hige, Freds-Instrumenter skrives. Men sig os, søde Jomfru Brud! Det var i Fiske-Maaneden At, da Cupido rygte Contrakten lod sig gjøre: Her Fischers Ærinde og Bud Naar Solen samme Tegn igjen Hvorfor du det samtykte? Indtræder, vi skal høre Var det fordi han Guden Aae En Lullabie, en Vugge-Dreng Med fiskerige Strømme Der allerbedst kan vinde, Behersker saa, at Fisken maa At Bruden i sin Ægte-Seng Til Aalegaarden svømme? Blev til en Fiskerinde. Var det fordi en Fisker skal Derpaa jeg hæver en Pokal Naar andre sove vaage Af Rhinens bedste Tønde Og trække Fisk i Hobetal Og Brudeparrets Sundhed skal Med Vaad, med Nid og Kroge, Til Gjæsterne begynde Og naar han bliver kold og vaad — — — — Da søger efter Varme Kom Hr. Marschalk kom Fra Garnet og sin Fisker Baad Med fuld Musik Martinus') staar Til Hjerte-Kones Arme? Imidlertid jeg Glasset faar, Vor Brud, som den der ikke vil Og Skaalerne gaar an. Fortale mig og sige: En Skælm, der siger nej. Hun ved det ikke, saa kun til Ja, var det end med trej. At han var hendes Lige. Til Lykke ske vort Brudepar Men af vor Brudgom andet Svar Vi Drikker ud, ud, ud Man haaber at erlange At Lykke ske vort Brudepar Hvad Budskab han til Strømmen bar Velsigne dem Gud! Saa skjøn en Fisk at fange? Velædle Fischer! Kjære Ven! Visen adskiller sig jo ikke stort fra Tidens sædvanlige med deres mere eller Sig os: Naar Hjærtet brændte, mindre trættende Allusioner til de gamle græske Guder, deres frimodige Øn- Og naar De Deres Tanker hen sker for Resultatet af Samlejet, deres gudelige Cadence o. s. v. Dog mærker Til Jomfru Poulsen sendte? man helt igennem den drevne Vercificator, ligesom man ogsaa bag det hævede

,) Redskab til Aalefangst, Aalejern. i) Magister Clemen Poulsen, Linaa. 2) Fiskerens Segl. 2) ? 126

Glas ser for sig den muntre Selskabsmand og lidt forsorne Bægersvinger, For- Et uforfalsket Hjertes Tolk fatteren til den lidt plumpe Der lukker Dask og Sladder ude Dig vinde? Top! her er dit Folk, I et Vinhus vil jeg sige Jeg dig imedens Gud vil unde mit Farvel og lægges ned. Mig Solens Skin skal elske saa, Men den har da ogsaa et Par Ting, som fortæller lidt, der vedrører Fischer At du din Lotte ingenlunde og hans Slægt. Saaledes er der jo en Hentydning til det rige Fiskeri i Guden, Skal udi Glemmebogen slaa. At Mandfolk lære skal at spare som laa til Allinggaard. Dernæst siges os, at Brudens Farbroder Magister Cle- Det Ord, der siges os til Grin: men viede Parret og sikkert har været med, ved Bryllupsgildet, og endelig, at At Kvindfolks Venskab knap kan vare Visen vist er blevet til i en Skynding mellem Vielsen og Bryllupsbordet. Saa længe som et Hanetrin, At Fischers Hustru og Frk. Reenberg har vedblevet at holde Forbindelsen Nej, Trods for dem! Thi Egennytte vedlige efter den førstes Giftermaal, kan ses af et Bindebrev, som den sidste Hos dennem løse Venskabs Baand, Vi skifte kun et Hjerte-Bytte sender i 1725. „Bindebrev til Fru Fischer fra Autors Datter" hedder det, og Det vidner jeg med egen Haand." det lyder saaledes: Hvad Jomfru Reenbergs Vers ogsaa vidner om, er dette, at hun er en Digters „0, havde jeg, udkaarne Søster Datter. Hun har aabenbart arvet en hel Del af sin Faders Rime-Evne. Og man Et Hoved-Cabinet saa skjøn, faar da ogsaa gennem disse Vers et Bevis paa, at hun har været et kvikt Hoved. Der kunde rime, hvad mig lyster Endnu et Vidnesbyrd om, at der under Christian F.s Ægteskab med Jomfru (Skjdnt sligt er ikke med mit Kjøn) Jeg skulde digte mange Blade Poulsen har været Samkvem mellem Ristrup og Allinggaard, har vi gennem en Idag det er Mariæ Dag, lille versificeret Tak fra Reenberg til Fischer. Den første har foræret Lands- Og skvaldre som en broget Skade dommeren til dennes 70 Aars Fødselsdag, som han har fejret paa Allinggaard, I Slagter Tiden paa et Tag. en Sølvklokke. Og han takker saaledes: Ja, dersoni Ønske gaves Evne, At, hvad jeg vilde, kunde ske, „Idag min Vært paa Allinggaard Af Guld din Pose skulde revne, Mig denne Klokke skjænkte Og Lykken stedse til dig le, Da jeg halvfjerde Snese Aar Du med din Mand, den gode Fisker, I Gaar paa Bagen hængte. Fortære skulde Laar ved Laar, Kling Klokke! Tak til Fischer min, Postejer, Mandelkes og Svedsker Jeg, naar min Klokke takker, Endnu 3 Gange 19 Aar. Erindre skal, jeg nærmer Trin Saa naar I begge mæt (af Dage Til Dødens Bolig lakker." Forlade skulde Verdens Kreds 1 Afsked da tillige tage Ægteskabet mellem Christian F. og Marie Kirstine P. var barnløst. Og i Med Eders Skæbne vel tilfreds. 1726 faar Ægtefolkene da „Confirmation" paa en „Forskrivelse udi den Hellig Dog vil jeg ikke Søn og Datter Trefoldigheds Navn," med dette Indhold: „Kiendes vi — — Christian Fischer til Tilønske, skønt det agtes stort; Vinderslevgaard og Marie Kirstine Poulsen — — at eftersom vi i nogle Aar Et Lispund Graad med Unze Latter En Søn, naar Facit ret er gjort, haver tilsammen levet udj et Kierligt Egteskab uden at den gode Gud os imid- Saa hører jeg min Fader sige, lertid Børn eller Egte Arvinger har villet forunde, da til et tegn af den Kierlig- Naar nogen græmmer sig ved Sligt, hed og trohiertig omsorg vj indbyrdes haver til hinanden, hvilket og rette Eg- Thi jeg en Tosse Bonde-pige tefolk for hverandres Velfært, medens Gud sparer dem Livet, betids bør drage, Det holder ubegribeligt. saa haver vi paa vores allernaadigste Arve Herre og Konges allernaadigste Be- Men, smukke Søster — Fiskerinde Du vedst, hvor højt jeg er din Ven, hag og Confirm. o. s. v. (den almindelige Formel for Forskrivninger) at den ef- Sig mig, hvorledes jeg skal binde terlevende skal arve alt, men holde den efterlevendes Arvinger fri for og scha- Dig lige fast til mig igjen? desløs fra ald Gield efter den afdøde." Dør han først, og hun sidder ugift, skal Kan en fortrolig Venskabs-Knude hun have det hele ubeskaaret. Gifter hun sig, skal hans Arvinger have 500 Rd1r. Bliver han den længstlevende og sidder ugift hen, skal han ogsaa have det hele ubeskaaret, men gifter han sig, skal han ligeledes udrede 500 Rdlr. til hendes Arvinger. Efter sidstlevendes Død skal disse dele efter Loven. Det blev Christian F., der kom til at udrede de 500 Rdlr., thi hans Hustru døde først, 1736, kun 35 Aar gammel. Hendes Kiste blev sat ind i det Fischer- ske Kapel ved Linaa Kirke. Christian F. jordfæstede sine Døde her, hvor hans Fader, Moder og Søster laa, ligesom han selv blev sat ind her i Stedet for i Grønbæk Kirke, som var Al- linggaards. Han havde ellers skænket denne Kirke forskelligt værdifuldt. Paa Messehagelen, af rødt Fløjel, havde han og første Hustru anbragt et smukt Crucifix med deres egne Navne støbt af Sølv. Messing-Lysestagerne paa Alter- bordet stammer ligeledes fra Christian F. og bærer Aarstallet 1766. Endelig lod han tværs for Prækestolen opsætte et smukt Pulpitur til Herskabets Brug. Lad mig her tilføje, at Fætteren Thomas Fischer og Frue havde givet Kirken et smukt Alterklæde af violet Fløjel med Guldkniplinger. Hun, Manden, en Søn og en Sønnesøn af hendes første Ægteskab (med Amtmand Niels Jespersen i Aalborg) er begravne i Grønbæk Kirke, medens en af hendes Døtre af samme Ægteskab, som blev gift med Provst Hurtigkarl, Grønbæk, maatte nøjes med at komme i Kirkegaardens Muld. Paa Kistelaagets Plade — som forØvrigt er bortkommet — lod Christian F. over sin Hustru sætte følgende: „Skal Dyden ikke skrives i Forglemmelsens Bog, naar Døden henleder os i Forglemmelsens Land? Da bliver dend aldrig glemt, som her ligger gjemt. Den i Livet velædle og velbaarne nu i Døden salige Marie Kirstine Poulsen fordum velædle og velbaarne Christian Fischer Herre til Alling-Vinderslev etc. Gaarde, hans ilive saa kjærlig favnede, nu i Døden saa smertelig savnede dejligste, dy- reste, dydigste Frue. I hendes Død er tabt for Verden en af dens dejligste Ind- byggere, for Kirken en af dens dyreste Elskere, for de Fattige en af deres dydig- ste Hjælpere, for mange en af de fortroligste Venner, for Alle et af Dydens fuldkomneste Exempler, saa dyrebar et Clenod fik Verden d. 19. April 1701 i Eye, saa ønskelig en Skat beholdt Verden ikkun til d. 9. Maj Anno 1736 i Eye, da tog Himlen en Del, Sjælen, Graven en Del, Legemet, som det skrøbeligste, da savner Verden en Del, Dyden, som det uforglemmeligste, da Gud tØrde Graa- den af hendes Øjne, da satte Gud Taarer i manges Øyne. Hver den, som kendte hendes Dyd, maa nok begræde hendes Død." Dersom blot Halvdelen af denne Ros- er sand, maa Madame Fischer have været et ganske udmærket Menneske. Naa — en Ting kan Gravpladen i al Fald sige os, at hendes Mand har sat hende højt og savnet hende dybt. Og et særdeles smukt Udtryk i sin Lovprisning af hende har han faaet Held til at give i det sidste om Taarerne, der randt, da hendes egne forsvandt i Døden. Christian F. sad Enkemand i 7 Aar — hvilket vel ogsaa kan tages som et Vidnesbyrd om, at han trofast bevarede hendes Minde. 1 1743 blev han saa gift Silkeborg Slot. III. 9

130 131 med den afdødes Veninde Charlotta Amalia Reenberg, som da var 41 Aar gam- i Verden, og som slig vil sætte hendes Navn i en velsignet Amindelse hos Ef- mel. Der siges om hende i en af Stamtavlerne, at „udi hendes 6te Aar d. 4. Nov. terslægten. Hvad Under da, at hendes Død beklages af alle retsindige." 1707 mistede hun sin høyre Arm ved en Pistol, da hun legede med sin Broder Det er et smukt Mindeord, Christian Fischer her har medgivet sin anden Friderich. Man maatte forundre, hvorvel hun lærde at skyvle (skjule) denne Hustru. Der lyser stor Taknemlighed, næsten Ærbødighed ud af det. Og den Mangel, og hvor net hun kunde skrive og forfærdige mange Slags Fruentim- Berømmelse, han yder hende for hendes „Kærlighed mod alle Mennesker" og hen- mer-Arbejd med den venstre Haand." En Familietradition vilde vide, at hun des „besynderlige God- havde været forlovet med dædighed mod Fattige og Tordenskjold. Dette har Trængende", kan maaske ikke noget paa sig, men betyde, at Æren og Tak- :9-cs der skal have været Gif- ken for de Gaver, der er tirt‘izZLICE DS.NDi 4 uoscuoS1L.l cE termaal paa Tale mellem udgaaet fra hans Haand, hende og en Falkenskjold. maa han dele med hende, En Søster til hende skal ja, maaske give hende have været trolovet med Hovedparten af. Jeg vil iarfoto,,,mdia 6rnj den store Søhelt. dertil antage, at de to F,SC TtLve'MEN. P/1/1 RI reER9131PA'4701 ilENI 2R. fives'EaDER \P),P, PE?.11ASTISRAD Der foreligger iøvrigt Ord „stor Forsigtighed" /.7.5jur- )5-1.2Ein8e.'": intet om Madame Char- i dette Tilfælde skal be- j I. ANN017 44 DEM 4 SE Pr .E-11K.02144AllÆqE(si(e,8 t4Ep lotta Amalia, hvorledes tyde det samme som stor hendes Liv og hendes Klogskab. Og vi vil da og- y 6'g Samliv med Christian F. saa finde det ganske na- ,Tr:t"‘tfir . har formet sig, i alt Fald turligt, at den højt bega- itrztl.)r,g 5-mu_ er Øjr~ør intet ud over det, Grav- vede Thøger Reenbergs 1JErLIVESLisILEV LDSLU:T FAA pladen paa hendes Kiste 1170 Ell sh cC !..1.5'111115KET CLEDIF41QT Datter var i Besiddelse af E•af, q-CLIV D OG EN sToR.FouicTiGHED i Linaa Kirkes Gravkapel denne Dyd. cffi n,r);;Li i.■E?.L.K.i!,E1) IrIDD ALLE fla■,11,1E.W.R beretter. Men den er da Efter Gravmælet at :"ICD FaTiGE DC, TRÆNJENCE E,2(145,'M Li HSk I VZPKIF,, (2G.r.” ogsaa — som den første 91 dømme har den gamle -SÆTTE HaEJI.3 I VELSC1421-AVT•1114 Hustrus — fuld af Ros. Mand — Christian F. var EETERSEÆCPEN • 1-1V Q.P LIN Dl: . Og den er jo sikkert for- ved hendes Død ca. 83 • in 11~ Dåp gektiv,E.s ,,3ritLE fattet af den efterlevende Aar — savnet hende dybt. Mand. Hun døde 1770, og Og det kunde jo ogsaa han giver hende dette Ef- tænkes, at hun ved sin Gravpladen paa Charlotta Amalia Reenbergs Kiste. Charlotte Amalia Reenberg. termæle: Paavirkning har bidraget „Herunder gemmes det til, at Slægten paa Gravpladen paa hans Kistelaag kunde give ham et smukt dødelige af dend i sandhed dydige nu hos Gud salige Frue Charlotta Amalia Eftermæle ogsaa. Reenberg født til Verden paa Ristrup Anno 1701 d. 2. Febr. Hendes Fader var Paa Pladen staar: salig Hr. Justitsraad og Landsdommer Thøger Reenberg. „I denne Kiste gemmes de jordiske Levninger af den uforglemmelige nu Anno 1743 d. 4. Septbr. kom hun i Ægteskab med høyædle og velbaarne Chri- hos Gud salige Hr. Christian Fischer til Alling og Gravballe Gaarde. Fød paa stian FischCr til Alling- og Grauballegaard. Hendes Lives Lys blev udslukt paa Silkeborg d. 6. Marts 1689. Kom først i Ægteskab med Frøken Marie Chri- Allinggaard d. 20. Maj 1770. En sand og usminket gudsfrygt og en stor For- stine Poulsen. Dernæst d. 4. Septbr. 1744(?) med Frøken Charlotte Amalia Reen- sigtighed en almindelig Kierlighed mod alle Mennesker, en besynderlig God- berg og døde paa Allinggaard den 17. Juni 1774, Læsere: Vil du kende Manden dædighed mod Fattige og Trængende var de Dyder som zirede hendes Liv her nøyere, da hør det Vidnesbyrd, som Avind selv endog maa give ham, han var 95

132 133 troefast og oprigtig i sine Løfter, Gavmild og godgørende mod Trængende, kier- Penge. To Søstre, som oprindelig var tilskrevet hver 5000 Rdlr., maa nøjes med lig og venlig mod sine underhavende, redelig og retsindig mod alle. Med faa 3000 Rdlr. Ord: han var en Gudfrygtig og ærlig Mand. Andreas Fischer, Søn af Clemen Fischer paa østerkejlstrup, der i det første Heller ikke i Christian F.s andet Ægteskab var der Børn. Allerede i 1746 Testamente betegnes som „nu værende paa Allinggaard," tilskrives Gravballe- tik han kong. Bevilling paa at gaard med tilhørende gøre Testamente med Hustru- Gods i Svostrup, Nisset, en. De maa „disponere, som Lemming og Sejling Sog- de selv for got befinde". ne, Svostrup Kirke og nog- Dispositionen var — i store le Tiender mod at indestaa 'KUE • i' NN, Træk — saaledes: 11,1)1 ,KE tr4t.i.MGVR. for Udredning af et Legat Auktionsdirektør Maurits Fi- til Svostrup Fattige og NfORci r.m E LIGE1,05'GUbsta...T. dr+ scher (Tidligere nævnte Søn af Omkostningerne ved Niels (,T Christian F. til Lavengaard og Vendelsbos Gravsted i TIL ALLING Od ,11.wAL.,2 CA AR DER altsaa Halvbroder til Borgme- Svostrup Kirke. Men han 6 R;1-- ki 1669 FAD PAAJILKIkl*G a ster i København Christian maa have skuffet Chri- KQFØ S12 ÆGDIP1AA11 CIEC Fædder) som vi om lidt vil kom- stian F.s Tillid, thi ved se- ft c cio-fifify r,)i',k,f6rt me til at omtale nærmere, var nere Bestemmelse indsæt- 17 44 MED oprindelig tiltænkt: Allinggaard, tes Auktionsdirektørens f'r~ f.cifr-Cot« ftiref.tio.pg • Asmildgaarde med Besætning af Søn, Christian, som Ejer e POD[ PAA /11_1.1M( Uf.Af.t) „Creaturer og Bæster" og God- og Gravballegaard mod at L/ES DLII 6.1E NV: 1\11)1 set i Grønbæk, Lemming, Serup, han erlægger til „øvrige VIL -ElY Etlp 41 ws DET VIDOESBUkfortriV INC) .6 Hinge og Frausing samt en Del beholden Midler til de fat- NM At GIVE 11A ti HA Il VAR Tiender, mod at han er ansvar- tige" 10000 Rdlr. Chri- Arf oildc,fiC I SINE NFI-E11,kfa,,, lig for den aarlige Udbetaling af stians Aktier maa nu være ~4 r1 LJ OG 'J,.Y.,

Cancelliraad Hansens') BØrn 1000 Rdlr., Peder Kjærulfs2) Børn 500 Rdlr., den Bestemmelse, at Restance her, ved hans Død, skal eftergives. Dette er vel Jochum Lihmes') BØrn i Hinge 1000 Rdlr., Thomas Lihme') i Sejling 1000 Rdlr., egentlig Testamentets smukkeste Punkt. Madam Riises') Børn 1000 Rdlr., Madam Rauns°) Børn i Hinge 2000 Rdlr., Til Executores Testamenti indsætter Christian F. Forvalter Peder Mønster ved Madam AaboesT) Børn 1000 Rdlr., Madam Saabyss) Børn, Madam Spinds') Bygholm og Justitsraad Teilmann til Ristrup (vist Math. Poulsens Svigersøn). Børn i Them 500 Rdir. Den ugifte Datter") af Præsten Rasmus Lihme i Them, De testamentariske Bestemmelser afstedkom, trods det, at Christian F. vel Madame Nørholms") Datter i Resendal, Anne Clemensdatter") 2000 Rdlr., mente at have disponeret klart og lagt det hele i gode paalidelige Hænder, imid- Laurits Chistoffersen Fischer") 2000 Rdlr., Men- lertid Strid mellem den Fischerske og den Reenbergske Gren af Familien, en chior Fischer") 2000 Rdlr. Strid, som varede i 20 Aar, men som vi selvfølgelig maa forbigaa her. De to sidste Herrer fik iøvrigt deres Arvepart — — At Slot og nærmeste Omgiilser ved Christian F.s Overtagelse af Sil- forud. Janus og Christian F. skal „være deelag- keborg har været i velholdt Stand, tør nok forudsættes. Vi har jo i det fore- tige af hvad Linnet, Senge og Senge Klæder gaaende hørt, at Bønderne klagede over det meget Hovarbejde, de maatte gøre samt Kiøchen Redskab af Tin og Kaabber, der her. Der har da sikkert ikke været saa grumme meget at bedre ved. Maaske blot findes paa Allinggaard". Al Kapital, som paa en lidt Istandsættelse nu og da. En Forandring i en enkelt Bygnings Brug synes der eller anden Maade bliver frigjort eller er over- dog i Christian F.s eller maaske allerede i Slutningen af Daniel F.s Tid at skydende, skal anvendes til Hospitalet i Grøn- været gjort. Slottet har nu ophørt at give Husly til Fanger. Der tales nemlig nu i Gjærn Herreds Tingbøger om „Stok-huset" i Galten. Her er altsaa Syn- Chr. Fischers Navn. bæk, som vi om lidt skal sige et Par Ord om. Som man vil se, er det især Familien — den dere, som krævede Ensomhed, indsatte. Om Forlægningen af Fængslet har væ- nærmere og fjærnere — Christian F. her har betænkt, og paa enkelte Steder rige- ret heldig er vel et andet SpØrgsmaal. Der klages nemlig i Tingbogen over, ligt. Men han har dog ogsaa tænkt paa sine Bønder. 1 Testamentet findes saaledes at Huset, som nok ligger lidt ensomt „udenfor Byen paa Marchen" har lidt en Del ved, at Folk ved Nattetid derfra har forsynet sig med Tømmer og Bjælker, to Døre, alle Vinduer med Jærnstænger. Mændene i Galten kan ikke vare det, siger 1) Cancelliraad Hansen, Lyngbaksgaard, Søn af Assessor Peder Lihmes Datter Birgitte og Magister Jakob Hansen. (Se Viberg). 5) Provst Peder Kjærulf i Hornslet, Søn af de, da de skal passe deres egen „aul och bierring." Kancelliraad, Justitsraad Lukas Kiærulf, gift med Johanne P. Lihme, Datter af Assessor Ude omkring Slottet synes alt at være gaaet i den gamle kendte Gænge. Peder Lihme, Farregaard. (Se Viberg). 3) Jochum Lihme i Hinge. Formodentlig Gaard- De gamle hule, daarligt holdte Veje snoede sig som altid med ringe Hensyns- mand dør, gift med Kirsten Marie Lauridsdatter Meelgaard. ') Thomas eller Thønnes tagen til dem, der færdedes paa dem, ind gennem de store Skove. Hovbøndernes Lihme Søn af Præsten Rasmus Lihme i Them. (Se Viborg ang. Tøn. L.). 5) Johanne svagt beslaaede Vogne og Heste slæbte sig tungt hen ad dem, til og fra Slottet. Christiane Fischer, Datter af Christian F. til Lavengaard. (Se en Fodnote foran). 0) Anna Birgitte Lihme, Datter af Præsten Rasmus Lihme i Them. Gift med Hans Raun, Præst Og alle de Lyde, som boede inde mellem Stammerne, lød fremdeles til Fodens i Hinge og Vinderslev. (Se Viberg). 3) Formodentlig Jytte Krag Fischer, Datter af Trin, Hestens Hovslag og Vognhjulets Knirken: Ulvenes Hyl i de kolde Vinter- Regimentskvartermester Clemen Fischer, gift med Præsten Michal Aabo, Gjødvad. (Se nætter, Vild- og Oldensvins Grynten og Hvinen, naar Egen og Bøgen havde strøet Viborg). ') Formodentlig Anna Barbara Sophia Fischer, Datter af Regimentskvarter- deres Frugt paa Skovbunden, Øksens og Savens Klang og Sang i de mørke mester F., Øster Kejlstrup, gift med Niels Saaby. Denne var af den store Saaby-Slægt, som har fostret saa mange Præster og Præstekoner og er mærkbar ogsaa derved, at til stormfulde Nætter. Og selve Vejene havde fremdeles deres Lyde: Hovbøndernes den hører den bekendte Hans Egede Saaby, som var Missionær i Grønland i Claushavns Raab og Sang, naar de havde faaet hældt Brændevin paa sig i Silkeborg Kro, og Christianshaabs Distrikter i 8 Aar. Niels S. var 3% Al. høj, „en anseelig og vittig den forborgne Raslen og Klingren i Kræmmerens Sæk, naar han kom for at slaa Mand". 'Forvalter paa Vedø og Clausholm og senere Consumptions-Forpagter i Aarhus. en Handel af paa Slottet og maaske en enkelt Gang et Skrig i Natten fra den, 3) Johanne Kirstine Lihme. Gift med Poul. Spliid, Præst i Thom. (Se Viberg). 3 Børn. som lod Livet for Røveres Flint eller Degen. Man hører saaledes af og til, at 55) Navnet kendes ikke. 11) Maaske Mette Harder Fischer, gift med Præsten Jens Nør- holm i Gødvad. Eller maaske Christiane Lihme, gift med dennes Søn Jakob Ostenfeldt en Postrider ude paa den østjyske Postrute bliver overfaldet og plyndret. Kun Nørholm, Gødvad. (Se Viberg). 55) ? . 13) Laurits Christoffersen Fischer. Var Søn af Re- faa Steder var der saa god og tryg Arbejdsmark for Ugerningsmænd som i de gimentskvartermester Clemen Fischer, Øster Kejlstrup. Birkedommer i Ballum i Sønder- store Silkeborg-Skove. Men jeg maa dog til disses Berømmelse sige, at i det jylland gift med Christ. Gerhart Næves Datter til Romø (Præsten d6r). 14) Melchior Fi- Fischerske Tidsrum og siden Reinholt Møllers blodige Bedrifter har jeg i de scher. Vel sagtens Søn af Regimentskvartermester Clemen Fischer, Øster Kejlstrup. Først midtjyske Herreders Tingbøger ikke fundet noget af den Slags. Kaptajn i Infanteriet i København, senere Major og boende i Viborg. Gift med en Frøken Pultz. Havde 6 Børn. Med Hensyn til den ulovlige Skovhugst maa det bemærkes, at der ikke synes 136 137 at kunne spores nogen Nedgang her. Men der var dog Fremgang paa dats Udskriv-ning af 60 Tdr. Hartkorn" — om „Fourage-Udskrivning" o. s. v. et enkelt Omraade, som var af stor Betydning for Skovenes Fremtid. Der tales Og der var den stadige Fremstilling af Dragten til det brogede Andelsforeta- nu i Skovsynene stadig om Plantehauger til Ungskovens Fremvækst, om Gær- gende, Datidens Soldater var. Thi det var jo ikke blot Officererne, der stillede der ved disse og andetsteds for at værne om Kvægets Indbrud i Skovene, Pløj- som en hel Farvesymphoni: trekantet Vasahat, røde Kjoler, gyldne Snore over ning for og Besaaning af Olden. Ikke mindst ude i de Østlige Egne: Kalbygaard Brystet, blaat Skærf, hvide Handsker, gule Underfrakker og Benklæder — nej Nørreskov og Sønderskov, ved Skovsrod, Tulstrup, Javngyde, Alling. Maaske ogsaa de menige præsenterede sig som rene Blomsterbede: Dragoner med Va- har OberfØrster Johan Herman Ritter, som i de Aar boede paa Vengegaard og sahat, Haarpung, røde Frakker med hvide Opslag og Underfrakker og gullige havde Overopsyn med Skovene, her bragt det hele ind i en bedre Gænge. Og Benklæder — alt baaret frem i et Par Støvler med vældige Kraver — Grena- maaske har den Tids Skovridere — Herti i Skanderup, Lund i Them, Gustav derer med høj Bispehue, Christian IV. Krave, røde Frakker med blaat Opslag, i Lysbro og hvad de nu alle hed — faaet en bedre Opfattelse af, hvori deres blaa Benklæder og Strømper, Infanteri med graabrune Frakker med gule Op- egentlige Pligter mod Skovene bestod. slag paa Ærmerne, præstelig hvid Klud om Halsen og hvide Strømper o. s. v. En lille Nyhed fra de silkeborgske Søer, Skovenes gamle Naboer, vil her Og dertil kom saa „Gevehret" Flint, Pistol, Degen, eller hvad det nu var, og det passende kunde anbringes. Fiskeriet paa dem eller en Del af dem lejer Chri- dertil hørende Læder i Bandolerer, Sadler, Ridetøj, Skeder m. m. og derforuden stian F. ud til Laurids Jensen i Linaa for 56 Rdlr. Formentlig har der trængt det mindre brogede Hverdags-Antræk i „graa Vadmelskjole, 1 Lædervest, 1 Par til Tilsyn med Søerne saavelsom med Skovene. Her har maaske ogsaa gaaet en Leder Buxer, 2 Skjorter, 1 Par Strømper, 2 Par Sko, en Hat". Og hertil maa føjes hel Del Rovdrift for sig, og den Mand, som nu fik Eneret til dem, maatte jo saa den Byrde, disse Soldaters slette Opførsel kunde afføde i frugtsommelige Pi- finde det i sin selvforstaaede Interesse at bremse denne Drift. ger, Drukkenskab, raa og voldsom Opførsel mod hinanden og de civile Mand- Ude paa Agerlandet, paa Fællederne og i Landsbyerne var Tilstandene og- folk, ja Drab. En Historie fra Tingbogen af 1712 hidsættes som Illustration til saa omtrent de samme. Her stod det jo fremdeles i Hoveriets, Egtens, Fælles- denne Side af Soldaterbyrden. Kyradser Ernst Henrik Riber af Oberstløjt- skabets, Fæstets og Stavnsbaandets Tegn. Der var endnu langt frem til dettes nant Langhorts Compagni stikker Anders Dyr ihjel i hans egen Gaard i Tul- Løsning, Fællesskabets Ophævelse, Fæstets Afløsning af Selveje og Afskaffelse strup. Nogle Kyradserer kommer ind til Anders D. lidt efter Solens Nedgang af Egt og Hoveri. og forlanger Øl, hvad de da ogsaa faar. Saa bliver der Slagsmaal. Anders D., — — Oprettelsen af Landmilitsen af 1701, hvorved Landet deltes i Lægd, som ikke var hjemme, faar det at vide, løber hjem og skiller ad dem, som ligger hvori Herremanden fik Retten til at udskrive Soldater, havde, som allerede an- paa Jorden og „drages med Næverne." Derpaa følger han to af de kæmpende: ført, præget en Side af Tilstandene ude blandt Bønderne, saaledes ved de jævn- Chr. Biering og Chr. Poulsen ud af Gaarden, medens hans egen (Kyradser) bli- ligt forefaldende Øvelser, Indkvartering af Officerer i Bøndergaardene, Røm- ver liggende i denne. Saa gaar en af de andre Soldater, Ernst Riber, mod Anders ning af Værnepligtige o. s. v. Baade Daniel F.s sidste Tid og Sønnens tretten D. Og „ved det A. D. vendte sig om at ville forsvarre sig," da stak E. R., som las Aar paa Silkeborg var selvfølgelig ogsaa mærket heraf. Ogsaa paa Godset i Tørring, til A. D. „med en Pallask for hans Bryst, saa han faldt om paa Jor- her er der hist og her blevet en tom Plads i Hjemmet, da Frederik IV. lejede den och strax døde, hvorefter bemelte E. R. strax løb bort til sit Qvarter och de 20,000 danske Tropper ud til Krigene i Tyskland, England og Holland. Og videre strax derfra undvigede, saa hand noget derefter er attraperet i holold (?) selvfølgelig føltes ogsaa her Virkningerne af den store nordiske Krig, som jo ved Tønder." Regimentsfeldtskær Conrad Seibt, Skanderborg blev hentet og netop faldt, mens Christian F. sad paa Silkeborg. Naturligvis har Rygtet og attesterede „et Saar i det højre brøst 2 Finger bredt ofrer Vorten och igiennem Tidens faa og med lange Mellemrum udkommende Aviser bragt Bud om Be- Lobum pulmonis dextrum (højre Lunge-Bælg?) under til hans Hjerte." slaglæggelsen af de gottorpske Lande og Stenbocks Overgivelse af Tønning, Under Krigen har hist og her siddet svenske Officerer som Fanger. Saa- om Søsejrene paa Colbergheide og Pronervig, om Erobringen af Stralsund og ledes beordrer Kongen i 1715 at „en Del skal forshiches til Norge og en Del af dem Vismar, og vel sang det for Silkeborg-Jydernes Øren klangfuldt og stolt, naar der omlægges paa Proprietairerne eller deres Gods." Silkeborg har vel da ogsaa nævnedes Navne som Peder Wessel, Dynekilen, Marstrand og Karlsten. Men haft sin Indkvartering. Masser af Bønder har faaet Pas til Vogne, som i 1713 det var ikke Sejrsglæde, der stod af Navnene Helsingborg, Gadebusch og Køge- skal befordre Fanger til Fyn og samme Aar rekvireres paa Major Landsbergs bugt. Og Byrderne ved Udrustningen af den nationale Hær var ikke smaa. „anfordring" 1000 Vogne at føre Tropper, der er hidsendt fra Norge, fra Flad- Kongelige Forordninger bekendtgøres fra Ting og Kirkestævne: om Heste at strand til Frederits. Hver Vogn skal køre 4 Mil, og hverken Rytter-, grevelige indkøbe „og derefter at offuersende til Fyen" — om „at Baunenn med andet eller friherrelige Bønder kan fritages for at spænde for. Endelig drages man i til Landeværnet henhørende vil og flittig passes — — om „Dragonens og Sol- denne Krig med ganske overordentlige Skattepaalæg, som selvfølgelig ogsaa 138 139 har knuget de Silkeborg Bønder og gjort det saare vanskeligt for Christian F. Med denne Sortie synes altsaa Niels Vendelbo at forsvinde at faa de Ydelser, der tilkom ham. Der svaredes en Kopskat, der for Mændene fra den silke- borgske Arena. Paa dette Tidspunkt træffes heller ikke mere 1 og 16 og det Augsborgske i Gaardene kunde ligge imellem I og 24 Rdlr., for Konerne mellem Navn paa Gravballegaard. for Børnene mellem 1 Mark og 8 Mark. Dernæst svaredes der Hesteskat pr. Inden vi forlader denne Mand, som sikkert under baade Daniel F. og Chri- 4 Rdlr., Kjortelskat — for hver broderer Mands- og Kvindekjole Hest, 2 Rdlr. til stian F. har spillet en ret fremtrædende Rolle paa Silkeborg, skal endnu nævnes 10 Rdlr. — Kortskat — hvert Spil Kort 1 Mark — ja, selv Bondens sidste et Par Ting om ham. I 1714 opretter han og Hustru Stuwart — eller Sevartt — Bolig og Tilflugtssted: Ligkisten gik ikke fri. Hver Egekiste — man havde Hansdatter Krarup og faar Confirmation paa Testamente. De har haft et Barn, dem jo i Reglen staaende færdiglavede — skattedes fra 2 til 4 Rdlr. En klæk- som er død for dem, og da de formentlig ikke venter at faa flere, og „Svaghed kelig Konsumptions-Forhøjelse indførtes paa alt „som ædes og drikkes". Vin fast daglig tiltager" hos Niels Vendelbo, bestemmes det, at Hustruen skal arve var dyr i de Aar. 1 Ahm skattede 2 Rdlr., 1 Oxehoved fransk Vin blev paalagt det hele mod 100 Rdlr. til „samtlige mine andre Arvinger." Efter hendes Død 3 Rdlr., og det samme Kvantum gement Brændevin slæbte paa den samme Kon- skal hendes Børn af Iste Ægteskab arve hende. Testamentet er underskrevet sumption. Denne Skat opkrævedes dog først fuldt ud i 1722. af ham selv „med velberaad Hue og grundig eftertanke," og desuden af „mine Jeg anfører alt dette, fordi det altsaa ligesom kommer til at danne Bag- fornemmeste Venner Sr. Janus Friedenreich til Palsgaard og Monsr. Christian grunden for Bøndernes trykkende Skyldforhold til Silkeborg. Dette var frem- Fischer til Silkeborg." Testamentet maa være bleven ændret af den Grund, at deles staaende — selvfølgelig kan vi godt sige, efter det, som her er anført som Hustruen døde før han. I Grønbæk-Svostrup Kirkebog af 1715 staar nemlig, Krigens Tryk. Stævningerne for Restancer af forskellig Art optræder atter og at den 13. September ,,bleff Madame Hr. Wendelboes død udi Børnefødsels Nød," atter, baade til den enkelte hist og her og til hele Sogne ad Gangen, saaledes og Barnet maa da ogsaa være død, thi i 1716 faar Niels Vendelbo Bevilling 1711, da Fuldmægtig Hans Jakob Bæhr er ude om resterende Landgilde og paa at gøre nyt Testamente, „som ham selv lyster og got synes", hvis anden Skyld hos Linaa Sogns Bønder. Hos Søren Møller i Kjærs Mølle prajer han ingen Livsarvinger efterlader. Og i denne sidste Vilje maa han da han for resterende Familieskat, som Niels Vendelbo har udlagt for ham i ad- have indsat Christian F. paa Silkeborg som sin Arving, thi denne arver skillige Aar. Det vil føre for vidt at skrive et nyt Kapitel i denne Historie, i 1720, da Niels Vendelbo altsaa maa være død, Gravballegaard efter ham. og det vilde da ogsaa kun blive en Gentagelse af den tidligere. Handlingerne Dette kan vel nok tilskrives et meget nært Venskab mellem de to Mænd. Niels og Indholdet er den samme, det er blot andre Navne, der nu skal puttes ind. Vendelbo udnævner jo da ogsaa ovenfor Christian F. til en af sine „for- — — Det ser ikke ud til, at Christian F. i de Aar, han sad paa Silkeborg nemmeste Venner". 1707-20, har haft stort flere end 2 Ridefogder eller Fuldmægtige. Den første var Christian F.s anderi Fuldmægtig hed Hans Jakob Bæhr. Hans Slægt findes altsaa den ofte omtalte Niels Vendelbo. Hvornaar han forlod Silkeborg og efter endnu i Silkeborg-Egnen bl. a. som Gaardfolk i Haarup. Første Gang, han Stedfaderen blev Ejer af Gravballegaard, vides ikke, men antagelig har det væ- nævnes, er i 1710 ved foran omtalte store Stævning af alle Christian F.s Tje- ret lige efter 1710. Dette Aar synes han nemlig at optræde sidste Gang paa nere i Linaa Sogn. Og vi træffer ham senere stadig i Retten paa „sin Christian F.s Vegne. Her i Anledning af en Tyvehistorie i Skellerup. Det er Principals" Christian F.s Vegne. Saaledes er han og Skovfoged Rasmus An- for Resten ikke rigtig klart, med hvilken Begrundelse han her griber ind, da dersen i 1711 bl. a. ude i Paatale af ulovlig Skovhug i Haarup Skov „østen for Konen, Maren Jørgensen, fra hvem to Faar er blevet stjaalet, har meldt dette dyfkiersdal" og „Synder Vangs gierde". Vi følger ham i det hele taget som til Bymændene og bedet dem undersøge Sagen, da disse jo som Laug er den Ridefoged eller Fuldmægtig paa Silkeborg, saalænge Christian F. ejer dette. første og naturlige Instans at bringe denne frem for. Naa, men da disse har Derefter bliver han — som vi senere skal omtale — Ladefoged paa Slottet, faar foretaget en Gennemsøgning hos Byhyrden og i alle Gaarde og Huse, er de derpaa en Gaard i Haarup, vist den samme, som endnu er i hans Slægts Eje, endt hos Rasmus Jensen, paa hvis Gærde der sidder Uldtotter og paa hvis Hø- men udflyttet, og nu synes han at fungere som Sognefoged. Ikke blot som Ridefo- stænge de finder en Strippe med Lunger, Nyre og Lever samt to Faareskind. ged dukker hans Navn frem i Christian Fischers Tid. Saaledes bl. a. som Fadder Da saa dertil Rasmus' Søn, „som var saa stor, at han kunde køre Ploven for hos Jon Degn i Linaa, sammen med Storbønderne Laurids Nielsen, Mollerup, og sin Fader," „ungefær 10 Aar," plumper ud med, at de forleden fik Blodpølse, Rasmus Bertelsen i Linaa. Han nævnes da som „Hans Bæhr paa Silkeborg." saa er Rasmus jo leveret. Han maa for Herredsfogden. Det kan ikke engang Endvidere 1717 ved en Skifte-Auktion over et stort og rigt Bo i Them efter Skov- redde ham, at denne, vor gamle Bekendt Claus Jessen, for en Gangs Skyld rider Henrik Lunds Hustru Catharina Christine Herholdt, Datter af Kaptajn- træder i Skranken for ham. Niels Vendelbo holder Rasmus til Ilden. Han løjtnant Ernst Herholdt i Vinding. Man faar for Resten den ganske Silkeborg- maa bekende sin Skyld og oven i Købet betale en Restance til Slottet. egns Honoratiores og kendte Navne præsenteret som Købere ved denne Lej- 140 141 lighed: Stedets Præst Hr. Rasmus') (Lihme) med Madame, Magister Henrik og saa iøvrigt henvise til R. Bastrups tidligere nævnte Afhandling om ham i „Aar- i Nom-kølle, Skovriderne Chr. Hertz, Skanderup, Chr. Jørgensen, Them, Søren Jen- hus St. Aarbøger 1923." Det gør ham Bogens Emner stærkt vedrørende, at han sen i Addit, Løjtnant Berger i (?), Herredsfoged Tideman i Vinding, Ladefoged var gift ind i Fischerslægten, og dertil havde hans Navn jo, ligesom Oberst Preens Christopher Soetman Silkeborg o. s. v., og hvor ogsaa har meldt sig som og mange andre af Samtidens Officerers en vis romantisk Patina ved sig derved, Kreditorer i Boet Kromand Simon SchØnning i Nørre-Snede med en Fordring at han havde deltaget i de store evropæiske Krige i Syden. paa 200 Rigsdaler, Jens Bertelsen fra Holstebro og Monsr. Borgmester Laasby Andreas Borneck var født i Anhalt, „den gamle Desauers" Fædreland i Kred- fra Aarhus med mindre Fordringer. sen Zerbst, mellem 1640 og 50. Han havde faaet sin første militære Opdragelse Det kunde være fristende i Forbigaaende at præsentere dette Bo, som bl. a. pranger med fine Stoffer: Crepon, Karmossin, Venetzian o. s. v. og som giver en Forestilling om, hvorledes et veludstyret Hjem „udenfor Bondestanden" i de Tider kunde se ud, men jeg vil vente med en Prøve herpaa, til jeg senere kommer til at omtale en Auktion i Silkeborg Mølle, hvor et Bo af den Slags ogsaa var at finde. Af Ladefogders Navne paa Silkeborg i Christian F.s Tid har jeg opsporet kun ovennævnte Christopher Soetman og Jesper Nielsen, som nævnes 1710. — — Jeg har ved Omtalen af de foregaaende Ejere af Silkeborg gættet paa, hvorledes disses Omgangskreds kan have set ud. Jeg vil ogsaa for Christian F.s Vedkommende prøve at udpege de Hjem, som han — foruden de allerede nævnte, og som han ved Giftermaal blev knyttet til — efter al Rimelighed har søgt. At han paa Hesteryg eller i Vogn har taget paa Besøg hos Slægten paa Farre- gaard, Allinggaard og Gravballegaard kan vel betragtes som afgjort. Og at han har søgt Præstegaardene i Linaa, Them og maaske Gødvad med, kan vel ogsaa fastslaas. Da han fraflyttede Silkeborg og overtog Ejendomme i Grønbæk-Svo- strup Pastorat, kan maaske forudsættes, at han til sin tidligere Omgangskreds har føjet Grønbæk Præstegaard, hvor den i de Tider meget bekendte Provst Niels Hurtigkarle) residerede. At han, som en Arv fra Faderens Tid, har haft Forbindelse med den rige Laurs Nielsen i Mollerup, kan vel være sandsynligt. Det rige Bondehjem, som sikkert har været præget af sit Familieskab med Folk Stuehuset I Grønbæk Præstegaard, set fra Gaarden. Bygget af Provst Hurtigkarl. „fknfor Bondestanden", kunde jo nok give den unge Silkeborg-Herremand en standsmæssig Modtagelse med god Mad paa Tin og Porcellain og øl og Vin ved de berømte mUnsterske Lejetropper, kom med dem herind i 1677 og deltog i i Sølvindfatning. Et Hjem i Linaa Sogn kan der formentlig ikke være Tvivl om, den skaanske Krig. Da Krigen sluttede i 1679, forblev han i dansk Tjeneste og at han har gæstet: det paa Lavengaard, hvor en Del af hans Silkeborg-Tid Ma- gik som Ritmester ind i et Rytterregiment, som laa paa Skanderborg Distrikt. jor Andreas Borneck sad som Ejer. Jeg maa give denne Mand en lille Omtale Maaske har han til at begynde med haft Kvarter paa Farregaard, som Mathias Fischer jo da ejede. Han er i al Fald — som tidligere berørt — bleven gift ') Rasmus Pedersen Lihme, født paa Farregaard 1682, Søn af den oftere omtalte med dennes Datter Johanne Christine, og det er jo muligt, at Faderen — som Peder Rasmussen Lihme. Student, privat dimitteret 1702, Cand.' teol. 1704 med non. R. Bastrup mener — har overladt Farregaard til det unge Ægtepar og selv købt Gift med Ingeborg Lauritsdatter Høysgaard. 2 Sønner, 7 Døtre, hvoraf en gift med Præ- Lavengaard og slaaet sig ned der. I Ægteskabet fødtes 1684 en Datter, Marie, sten J. 0. J. Nørholm i Gødvad—Balle. Præst i Them fra 1707-43. Død 1747. ') Niels Hurtigkarl. Født i Ribe 1700. Student fra Aalborg 1719. Provst 1739 eller 32. men Samlivet blev iøvrigt ikke langt. I 1688 blev Andreas B. gift 2den Gang, sig som Fø- Gift med sin Formands Enke Anna Margrethe Jespersdatter. Præst i Grønbæk—Svostrup, med Jytte Krag, Datter af Mogens Krag til Kaas, der udmærkede 1729-66. Han døde dette Aar. Viberg citerer en Udtalelse om ham: „brav og berømt, rer af Studenterne under Københavns Belejring i 1658-59. Efter sin Moders dygtig i adskillige smukke Videnskaber og Mechanik, Chymi, Landlutsboldning og Død er Jytte K. vist blevet opdraget hos sin Morbroder Jens Rosenkrans, som Byggekunst". Byggede Præstegaarden, som i Henseende til Varighed og god Indretning var Amtmand over Nyborg Amt og ved Giftermaal med en Grevinde Friis Ejer var en af de første i Danmark. Den staar endnu med sine svære Murstensmure. 142 143

af Favrskov i Lyngaa Sogn. Og her har Ritmester Borneck hentet sin anden tager til Tørvespaden og truer med den, griber Karlen med venstre Haand, ,tog Hustru. Forat opnaa Ægteskab har han dog maattet forlade den katholske Con- ham i hans Strube og slog ham omkuldt — —" det er et af Tingbøgernes sæd- fession og gaa over til den lutherske. I det 5-aarige Ægteskab fødtes 2 Børn vanlige Optrin, der her oprulles i Forbindelse med Majorens Navn. Johanne (1692) og Otto Bielche (1693). To Maaneder efter dennes meget van- I 1708 flytter den Borneckske Familie fra Farre til Lavengaard. Denne skelige Fødsel døde Jytte B. Hendes Kiste blev med en længere Gravskrift - blev jo i 1704 forladt af den Christian Fischerske Slægt, men blev ved at være efter Bastrups Mening forfattet af daværende Præst i Røgen-Sporup, Søren i Daniel F's Eje. Det Par Personer, hvis Navne siden da var knyttede til Gaar- Grønbech — indsat i Familiebegravelsen i Sporup Kirke, som Fischer-Familien den, har sikkert siddet paa denne som Bestyrere eller Fæstere. Borneck har alt- har forsynet med Altertavle og Prækestol, ved Siden af den første Hustru og saa købt den af Christian F., Silkeborg. Dette Aar (1708) stævner Majoren nem- Christian F. fra Lavengaard. I Tidens Løb fik den til Nabo yderligere Mathias lig alle Gaardens Bønder i Laven og Mollerup for resterende Landgilde, og denne Fischers og Hustrus, Rasmus Fischers Hustrus, som dog straks efter blev flyt- Gaarddrift fortsætter han op gennem Aarene, ligesom Naboerne paa Silkeborg tet til Grønbæk, Major Bornecks egen o. fl. Efter halvandet Aars Forløb gif- og andre store Gaarde. Fæsterne til Lavengaard har haft ligesaa svært ved tede Ritmesteren sig tredje Gang og da ved Hjemmebryllup med en Dame ved at klare sig som andre Fæstere i dette Tidsrum. I 1710 gælder det alle de Molle- Navn Anne Margrethe Felthaus (eller Felthausen). rup Mænd for ulovlig Skovhugst af 20 store Ege. I Stævningen er nævnet om- Ved Johanne Christines Død har Borneck skiftet Bopæl. Maaske er Farre- trent alle de Skovnavne, jeg kender fra min Barndom: „Bjerre Huul" „Under gaard da blevet solgt til Assessor Peder Lihme, som var gift med Rasmus F.s liige", „Ved Bachet", „Kielling Vie", „Holm", „Tved" o. s. v., og Stævningen Datter Anne. I al Fald træffes Assessoren herefter som Ejer af Farregaard, og fortæller endvidere, at der i disse Skove endnu den Gang var Eg, som ikke blot Ritmesteren har i 1688 en Officersgaard i Rohde (SkjØrring Sogn). Det er i kunde saves i Kævler paa 4 Alen og bruges til Bygningstømmer, men „filtes" Anledning af en Vejsag med Bønderne, Tingbogen oplyser dette. I 1696 faar vi til „Mølle- eller Skibstømmer". Det bliver her en dyr Fornøjelse for de Molle- atter gennem en Strid om Vej i samme By at vide, at han nu har Officersgaard rup Mænd. Niels Pedersen maa af med 120 Rdlr., Søren Mortensen med 50, en i Lillering, og samme Aar er han flyttet til Farre eller Kvottrup — hans Kompagni Række andre med 10. er efter „Krigs-. og Portionsjordebog" indkvarteret i fire forskellige Amter: Skan- Da den Sporup Kirkebog slipper Majoren med Familie, tager den Linaa do. derborg, Dronningborg, Havreballegaards og Silkeborg — og har her Kævlerier fat. Den gamle Krigsmand optræder af og til ved Barnedaab i Linaa Kirke. I med den tilgiftede Slægtning Assessor Lihme ogsaa om et VejspØrgsmaal. Han 1712 har Søren Skræder i Linaa bevæget Majoren og hans Datter „Jomfru Bor- lader ved denne Lejlighed sin Fuldmægtig Jens Rind møde for sig i Retten. I neckes" til sammen med Herren paa Silkeborg at faddere for hans Datter Mette 1700 træffer vi ham fremdeles i Farre, men i 1702 optræder hans Hustru i Ret- Marie, og samme Aar findes de samme to Mænd i Fadderstads ved Jon Degns ten. Det er i Anledning af, at hendes Karl Hans (eller Friis) Jakobsen har skudt Henriks Daab, sammen med Jochum Poulsen, formodentlig en af Clemen Poul- Laurids Rasmussens Hund under „Prædiken". Ritmester Borneck var selv for- sens Brodersønner, Clemen P. havde ikke selv Børn. Degnen havde — i Paran- hindret i at møde i denne Sag, da han i de Aar var med de danske Auxiliairtrop- tes bemærket — Barn i Kirke omtrent hvert Aar. I 1713 er Major B. og Christian per i den spanske ArvefØlgekrig. Her stod han bl. a. ved 5te jyske Rytterregi- F. atter fremme ved Fonten, denne Gang sammen med en anden fin Mand: Regi- ment som Major, det samme ved hvilket v. Preen i 1701 stod som Oberst. Bor- mentskriver Holmer fra Dallerup. Det er da Ambrosius, Møller i Silkeborg, der neck havde dog ikke denne til Overordnet; thi iflg. Jahns Opgivelser ang. de har Barn ,i Kirke, og. Barnet er opkaldt efter Daniel F. 1714 bærer Major Bor- jyske Regimenters Befalingsmænd, kom B. først til dette Regiment i 1702, og necks Frue Barn i Kirke for Løjtnant Johan Henrich Sleps, en lille Pige, der blev han havde da over sig Friederich Wilhelm v. Smettau som Oberst og Friede- kaldt Anna Kirstine. Endvidere træffer vi samme Aar hos Jon Degn igen Ma- rich Baron v. Winterfeld som Oberstløjtnant. Han forblev ved dette Regiment joren og Chr. Fischer som Faddere — sammen med Madam Holmer — for hans til 1706, da han afløses af Major Christian Rantzau. I Felttoget hernede var han Søn Kristen. med i det berømte Slag ved Hochstådt i 1704. Her blev lian „blesseret", vist Endelig fadderer i 1716 Sønnen Otto hos Hans Jakob Bæhr sammen med haardt. 11707 er han i Farre igen. Atter her er Tingbogen Kilde. Borneck stæv- Christian. F., Silkeborg og Eva Rauch, Datter af en Ritmester emeritus Rauch, ner da Peder Lauridsen i Farre for voldelig Overlast mod Majorens Tjenestekarl, som da boede i Linaa. som har skaaret Tørv i nogle Blokke ved Hammelvejen. P. L. paastod, det var Af Højtider i den Borneckske Familie skal nævnes hans to Døtres Bryllup- hans Tørvejord, men Karlen henviser til, at hans Husbond har sendt ham i Mo- per. I 1708, straks efter Overtagelsen af Lavengaard bliver den ældste, Marie, sen. Der var i hin Tid ikke lang Vej fra Skændsmaalet til Slagsmaalet. P. L. altsaa Mathias Fischers Datterdatter, Johanne Christine Fischers Datter, gift 144 med Magister Hans Clausen'). Og i 1716, kun 7 Maaneder før sin Død, gjorde Slægtningen Rasmus Lihme prækede, og i Præstegaarden sammesteds, hvor Majoren sin anden Datters, Johannes, Bryllup med Regimentskvartermester Cle- han boede. I al Fald træffer vi ham her i 1710, da han fadderer for et af Præ- men Fischer til østerkejlstrup, Dattersøn af Clemen Fischer, Søn af Laurids stens Børn sammen med adskillige af Slægten, saaledes Assessoren med Hustru Christoffersen Baggesen og Anna Clemensdatter Fischer, som jo var SØdskende- fra Farregaard, Stedmoderen Madame Ane Michelsdatter, SI. Daniel F's til Mat- barn til Christian F. paa Silkeborg. Vi vil senere beskæftige os lidt nærmere med dette Par. Major Borneck døde paa Lavengaard 1717. 1 Linaa Kirke findes et Minde om den gamle Major. Det er en Sølvkalk og Disk til Brug for de Syge. Slægtstavlen siger, at den er givet i 1711 til Minde om hans og Hustrus Overgang til den lutherske Kirke. Det kan selvfølgelig være ret rimeligt, at Borneck har markeret sit Confessions-Skifte ved denne Gave til Kirken. Men om saa er, er det sket adskillige Aar efter dette — hvad der jo ikke er noget mærkeligt i, idet han vel fra først af foretog den religiøse Vending af Hensyn til sit Giftermaal med Jytte Krag, men maaske først senere, ved moden Overvejelse, Paavirkning af Svigersønnen Magister Clausen og andre Præste- venner er blevet fast i sine lutherske Anskuelser — men den „omvendte" Hu- stru maa da have været hans sidste, thi hverken Johanne Christine Fischer eller jytte Krag havde sikkert været andet end Lutheranere. Naa — Hovedsagen er da ogsaa Gaven selv, som gennem et Par Aarhundreder har gjort sit hellige Arbejde i Linaa Præsters Hænder, først i Clemen Poulsens. Efter Bornecks Død nævnes Lavengaard i Forbindelse med en Mand, der kaldes „Palle Møller fra Huelgaard". I 1722 nævnes denne igen, i Anledning af en Skovsag. Senere forekommer et andet Navn: Hans Jakob Clausens. Han og „Kieriste" paa Lavengaard stævnes da af Monsr. Laurs Pedersen af Tou- strup for „u-mag og udlagte Penge" i en Retssag mellem H. J. Clausen og Mads Then1 Kirke. Raths i Linaa. Bornecks Enke har imidlertid endnu dette Aar haft Bolig paa Gaarden, thi hun modtager Stævningen. Maaske er de fornævnte Mænd blot trup. Desuden funktionerer ogsaa en Aarhus Borgers „Kieriste", Madame Bir- hendes Bestyrere. I 1719 fortæller Linaa Kirkebog, at Fenne Cathrine Felthau- gitte Sejnr. Thomas Michelsens. sen er død paa Lavengaard. Det har vel været en Søster til Madame Borneck, I 1713 er der atter Daab hos Rasmus Lihme. Fadderne er da næsten de og i 1724 noterer samme Bog Bornecks Enke mellem de døde. Endelig meddeler samme, kun er Familien fra Farregaard repræsenteret af en Søn Monsr. Chri- den, at i 1727 bliver en Andreas Hansen Borneck gift i Laven med Pigen Kir- stian, og et nyt Navn: en Tolderenke fra Randers er kommet til. Endelig møder sten Andersdatter. I hvilket Forhold denne Andreas staar til Major Andreas, Christian F. igen til Barselgilde hos den Them Præst i 1716 og 1722 (da han er kan jeg ikke gøre Rede for, men det er vel ikke umuligt, at Lavengaard efter fraflyttet Silkeborg). Det første Aar optræder han atter sammen med „Kieristen" Madame Bornecks Død er gaaet over til en fjærnere Slægtning. fra Aarhus, Chr. Lihme fra Farregaard, Tolderenken fra Randers. Af nye Ansig- At den Silkeborg Herremand har haft stærk Føling med Borneck-Slægten ter findes da Madame Karen Nielsdatter fra Skorup Præstegaard, Hr. Spinds') paa Lavengaard er sikkert udenfor al Tvivl. Ligesom han vel ogsaa har haft Hustru. 1 1722 har Christian F. sin Frue med, og af nye Navne findes denne sin jævnlige Gang hos Fætteren paa Qsterkejlstrup og hans Hustru. Det kan maaske ogsaa forudsættes, at han af og til har aflagt Besøg i Them Kirke, hvor 1) Jens Larsen Spliid født i Aarhus 1671. Fader: L. Negerslev, Raadmand; uden- lands — Præst i Skorup—Tvilum 1702-1746. Gift med Formandens Datter 1) Magister Hans Clausen, f. 1676. Hører i Aarhus. Magister 1708. 1707 Sognepræst Karen Nielsdatter Friis. Levede endnu 1752; meget lærd og elsket for redeligt og uan- til Gimming og Lem øst for Randers. Død 1729, som Præst og Provsti det nærliggende stødeligt Vresen, „en veltalende Mand, af stor Gravitet, vel lidt og agtet af alle". Borup. Marie B. døde 1727. H. Cl. gift 2den Gang med Vibekka Nielsdatter Hutfeld. Hun blev senere gift med H. Cl.s Eftermand i Embedet. Silkeborg Slot. III. 10 146

Gang Hr. Mourits Meyers) Vinding, Madam Fischer, Grønbæk (Enken efter Rasmus Fischer) og Cornet Rafns Frue fra Aarhus. Jeg vil benytte Lejligheden til at anføre Ydelserne og Hartkornet herude fra. At Godsejeren fra Silkeborg i 1714 træffes som Fadder hos Laurits Jensen Og man vil da ogsaa derved faa et vellignende Billede af, hvorledes disse paa i Linaa, betyder selvfølgelig ikke noget i Retning af selskabelig Omgang. Lau- dette Tidspunkt saa ud over det øvrige silkeborgske Gods. rits J. opkaldte sin Dreng efter Daniel F. og paa denne Høflighed har han vel Haarup: Anders Nielsen og Erik Christensen: 1/2 Ørte Rug, 1 Ørte Havre, formaaet Christian F. at træde til og give Barselgildet lidt Glans samt sikret 2 Harbopund Smør, 1 Ø. Gæsteribyg (Afløsning for Gæsteri) 1 Svin, 23 Læs sig en god Faddergave og fremtidig Bevaagenhed hos Godsejeren. Maaske har Ved, 20 Skilling Tærskepenge, 1 Læs Humlestænger, 4 Skilling Spindepenge. der været lidt mere end godsejerlig Nedladenhed med i Spillet, da han i 1717 Ny Hartkorn 5 Tdr. 7 Skp. 3 Fjdg. 2 Album. Jens Pedersen og Rasmus Nielsen sammen med Hr. Jens Nørholm fra Gjødvad og en Monsr. Gesius fadderer hos ligesaa, Niels Johansen liges., Søren Nielsen liges., Niels Jensen og Laurs Jen- en Seignr. Heinsman i Laven. Navnene smager i al Fald ikke af Bønder, uden sen liges., Jens Christensen og Villads Nielsen 21 Skilling 1 alb. (1/3 Sk. „I at jeg derfor kan gøre Rede for, i hvilket Samfundslag de hører hjemme. Hvid") Huspenge, 1 Mark Engpenge Matr. 2 Skp., Villads Michelsen Bødker Noget af sin nære Familie havde Christian Fischer jo lige op ad sig i Silke- 1 Mark, Rasmus Nielsen 10 Sk. 2 Alb., Jens Sørensen 1 M., Rasmus Koch 1 M., borg Kro. Her sad i en Række Aar den tidligere omtalte Iver Knudsen, som var Casper Caspersen 9 Sk., Jens Bødker og Ambrosius Rasmussen 2 M. gift med hans Sødskendebarn Kirstine Clemensdatter Fischer. Hvor meget han Skoven til Haarup har 14 Tdr. 4 Skp. 2 Fjdk. 2 Alb. Hartkorn og er sat til har haft med disse to at gøre, vides ikke. Konen var død allerede i Daniel F's 350 Svins Olden. Tid 1704 — ved en ulykkelig Hændelse, som vi senere under Omtalen af Silke- Skellerup: Niels Andersen: 6 Skp. Rug, 8 Skp. Byg, 4 Skp. Havre, 2 Skp. borg Kro vil komme til at nævne — Manden giftede sig igen, men dør allerede Gryn, 1/2 Td. Smør, 21/2 Ørt Gæsteri-Rug, 1 Svin, I Lam, I Gaas, 4 Høns, 1 Snes i 1710. Æg, 30 Læs Ved, 2 M. 10 Sk., 2 Alb. Gæsteri, 6 Sk. Leding Ny Hartkorn 6 Tdr. — — I 1720 tilbagekøber Kronen saa Silkeborg Slot og Gods for at ud- 3 Skpr. 1 Alb. Anders Sørensen og Søren Rasmussen: Det samme -I- 20 Sk. i lægge det til Rytterdistrikt. Købesummen var 31867 Rdlr., og disse blev Chri- Tærskepenge og 4 Sk. i Spindepenge. Niels Sørensen Sinding: 1/2 Ørte Rug, stian F. betalt ved Amtsforvalter over Hald og Skivehus Sr. Andreas Michelsen. 1 Ørte Byg-Gæsteri, 1/2 Harbopund Smør, 1 Svin, 1 Td. Aal, 1 M. 2 Sk. Silde- penge, 41/2 Alb. Leding. Alle Bymænd her svarer af Torup Mark 4 Ø. Rug, Slot og Ladegaard var i gl. Matrikel takseret til 261/2 Tdr. Hartkorn i ny til 241/2 og den opad Slottet liggende Skov til 2 Tdr. 5 Skpr. 1 Fjk. 1A Td. Smør gl. Matrikel 12 Tdr. Laurs Laursen og Las Laursen 1/2 Ø. Rug, 1 Harbopund Smør, 1 Ø. Gæsteri-Rug, 1 Svin, 1 Læs Humlestænger, 13 Læs Ved, Det vil selvfølgelig føre for vidt og tage alt for megen Plads at anføre i En- • 1 Td. Aal, 1 M. 2 Sk. Sildepenge, 41/2 Sk. Leding. Anders Laursen 2 M. 10 Sk. kelthederne alt Bøndergodset, som nu atter blev Kronens. Jeg maa her indskrænke 2 Alb. Huspenge. Af et Stykke Eng ved Resenbro 4 Mark Smør. Hartkorn 3 mig til at sige, at med Slot og Ladegaard fulgte Silkeborg Mølle, som „skylder Fjdg. 2 Alb. Laurs Laursen 3 M. Huspenge. Peder Laursen af et Hus ved Re- aarligen (i med beregnet hvis som pleier at got gøres for Møllens Vedligehol- senbro 1 Rixmark. Laurs Pedersen Huspenge 2 M. Skov til Skellerup: gl. Matr. delse) fyrgetiuge (L.0) ørter Mel (gl. Matr. 25 Tdr. og ny Matr. 17 Tdr) Item 23 Tdr. 2 Skp. 2 Fjdg. 2 Alb. Ny Matr. 5 Tdr. 6 Skp. 1 Fjdg. 1 Alb. derforuden af leigejord 1 Mark rix". Og Silkeborg Kro, af hvilken Christen Linaa. SI. Palle Pedersen (altsaa den Gaard, Præsten og hans Enke og Jensen sad og svarede 1 Mark rix. Desuden Husene ved Slottet: „Niels Glar- Døtre havde haft, nu fæstet af Høgslægten) 6 Skp. Rug, 10 Skp. Byg, 4 Skp. mester af det Hus hand iboer og teilgaards have der tilliger 1 Mark Huspenge Havre, 1 Svin, 1 fed Ko, 20 Æg, 2 M. 10 Sk. 2 Alb. Gæsteri, 4 Sk. Leding. GI. Jørgen Bartskier 1 M. Huspenge Hans Tømmermand af Hus han iboer og den Hartkorn 5 Tdr. 1 Skp. 1 Fjdg. 1 Alb. Nyt Hartk. 3 Tdr. 4 Skp. 2 Fjdg. Af Hauge der tilliggende March Rasmus Rimsnider I M. Huspenge. Disse bemeldte Sminge Aalegaard 5 Tdr. Aal. Gl. Matr. 5 Tdr. Peder Lassen Skræder, Jens Huse er anslagen i gl. Matr. 2 Tdr. 4 Skpr. — —" Nielsen og Jens Pedersen 1 Ø. Rug, 1 Ø. Gæsteri-Byg, 1 Ø. Havre, 1 Svin, 2 Af Bøndergods fulgte alt, som laa til Slottet ude i Fogstrup, Løgager, Ru- Harbopund Smør, 13 Læs Ved, 1 Læs Humlestænger, 20 Sk. Tærskepenge, 4 strup, Tolstrup, Lind, Asklev, Hedegaard, Balle, Kjærsgaard, Hvinningdal, Øster- Sk. Spindepenge, gl. Hartkorn 5 Tdr. 5 Skp. 2 Fjdg., nyt Hartk. 5 Tdr. 3 Skp. bording, Vesterbording, Sinding, Funder, Abildskov, Moselund, Tollund, Sejl, 2 Fjdg. Simon Sørensen: 4 Hjul og I Vogn. GI. Hartk. 2 Tdr., nyt Hartk. 2 Tdr. Paarup, Kragelund, Brørup og Virklund. Og dertil ogsaa det meste af Bønder- 3 Skp. 2 Fjdg. 1 Alb. Rasmus Jensen: 21 Sk. 1 Alb. i Huspenge, Niels Søren- godset i Slottets Sogn Linaa. sen: 1 Mark Huspenge. Peder Lauridsen Skræder af et Hus og Plads 10 Sk. Huspenge og 4 Dages Gærning. „Derforuden et Skolehus der i Byen" (et, som Fischerne og Clemen Poulsen byggede). Skoven er sat til 2 Tdr. 2 Skp. 2 Fjdg. ') Mourits Christensen Meier, f. 1668, Student Aalborg 1687, Provst 1730, Præst I Vinding—Bryrup—Vrads 1692-1738. Død 1738. Hartkorn og 50 Svins Olden. 10. 148 149 Desuden medfulgte af Tiender: Korntienden for Balle, Sejling og Funder ralkrigscommissær, R. af Db. og Dbmd. blev i Aaret 1811 af Kong Frederik d. Sogne, Kvægtiende for de samme Sogne samt Linaa S. ialt 3 Tdr. 3 Skp. 1 Alb. 6te benaadet for sig og ægte mandlige Decendenter med Optagelse i den danske Endelig Provstekorn og Kirkehavre af Skaarup og Linaa Kirker (for den sidste Adelstand". 1 Ø. Rug, 1 Ø. Byg, 1 Ø. Havre og 1 Lam). — — Jeg tog mig i Anledning af Christian Fischers Giftermaal Tilladelse 1 Anledning af Salget til Kronen blev Christian F. adlet. Han var den første til at omtale disse, skønt de begge faldt udenfor hans Silkeborg- Tid. Og jeg i sin Familie, som „meddeltes Nobilitions Brev. Dette er af Dato 27 Octob. 1719". gjorde det med den Motivering, at det vilde være uretfærdigt mod Manden kun I Familioptegnelserne siges: . at omtale denne ret „daadløse" Tid og forbigaa den, i hvilken de betydeligste ,,Silkeborg Gaard og Gods, Begivenheder i hans Liv foregik. Jeg maa, af samme Grund, endnu en Gang som af Mundskænk Christian give mig selv Forlov at gaa ud over Silkeborg-Tidens Ramme. Det gælder denne Fischer var af Kronen overta- Gang Christian F. som Legatstifter. Det er vel nok som saadan, han har sat get som interimistisk Ejendom sig det smukkeste Mindesmærke. Det vil imidlertid her føre for vidt at gennem- cum jure reluitionis for en gaa de herhen hørende Fundatser. Jeg vil indskrænke mig til at give et kort Summa af c. 11,000 Rdlr. (?) Resume af disses Indhold. Dog først et Par Ord om hans Forhold til det tidligere som Kronen i Krigens Tid var omtalte Skanderborgske. bleven ham skyldig for For- Som man vil erindre, havde den første Christian F. og Søsteren Mette i strækning og Tjeneste blev af Forening oprettet et Legat for skanderborgske Fattige — „Gamle, Svage, Nød- denne Christian Fischer atter lidende samt Fattige Fader- og Moderløse Børn til deres Livs Ophold og pleje overdraget til Kong Frederik og Alimentation" — men at Fundatsen i mange Aar beroede i Etatsraad Mathias d. 4de under dennes Ophold Poulsens Gemmer og senere, efterat Højesteretsdommen var faldet, endnu Ina i den Anledning paa Alling- ubrugt hen i lang Tid. Sagen kommer frem igen i 1744 ved de skanderborgske gaard. Denne Overenskomst Fattiginspektører Provst Høg og Amtsforvalter Hans Justesen. Det oplyses, at skal have givet Anledning til, Summen ved paaløbende Renter nu er vokset op mod 1400 Rdlr. og blev af Chri- at bemeldte Konge, da han, stian F. afrundet til denne Sum. Sagen indankes for Stiftsøvrigheden — Biskop- med Hensyn til at Silkeborg pen og Stiftsbefalingsmanden — og fra den Brevveksling, der her opstaar, haves Det Fischerske Vaaben. fra 1660 til 1719 (?) havde væ- det tidligere omtalte Brev (af 1744) fra Christian F., Allinggaard. Det drejer sig ret i den Fischerske Families Eje, forlangte, at Chr. Fischer skulde udbede om divergerende Opfattelse mellem ham og Fattiginspektørerne ang. Christian sig en kongelig Naade, og da denne udbad sig en Jagtrettighed, benaadede F's Medvirken ved Uddelingen af Legatet. Jeg standser et lille Øjeblik ved dette ham og Decendenter med adelige Privilegier, Vaaben og Rettigheder. Chri- stian Fischer, som døde uden Livsarvinger, ønskede, at hans Fættersønner nærmest Døren i øverste Række. Paa Gravpladen staar: „Her nedlagdes Støvet af og Arvnger J. A.') og Chr. Fischer') skulde erholde de ham meddelte adelige Allinggaards, Gravballegaards, Vinderslevgaards forrige Ejer Velbyrdige Jean Arnold Rettigheder, hvilket imidlertid først skete, da Christian de Fischer, Gene- Fischer, som fik Livet d. 29. Januar 1749 og tilbragte det i gavnlig Virksomhed indtil d. 8. Januar 1805, da en overraskende Død kaldte ham fra denne Verden, hvor hans Daad er hans Minde". Denne Fischer er altsaa — ved St. St. Blicher — ganet over i ') Jean Arnold Fischer til Allinggaard og Gravballegaard, født 1749, død 1805. Sønne- Litteraturen, vel den eneste af Slægten, det er timedes. Ogsaa Sagnet har beskæftiget søn af Christian F., Lavengaard og Søn af Mourits Fischer. Familieoptegn. siger om ham, sig med ham. I min Fødeby, Linaa, fortaltes om ham bl. a. den Historie, at natir han at han „forbedrede betydelig sine Godser, byggede flere Kirker, og var en meget virk- kom kørende eller ridende til Byens vestre Led, og Drengene sprang til for at lukke det som, aandrig og sprogkyndig Mand. At han i flere Aar intet Fruentimmer havde i sin op, fik den, der kom tørst, en Daler og den sidste et Smæk af Pisken. Ligeledes var alle Tjeneste, og i det hele førte et temmelig ensomt Liv, har givet Anledning til, at Digteren gamle Folk klar over, at i hans Kiste fandtes ikke han selv, men en Stud. Han skulde St. St. Midter skrev en Novelle „Fruentimmerhaderen" (se ogsaa „Tulipanen"). I sin have lagt sig ud med Kongen og i den Anledning haft en streng Straf, men undgik den Ungdom havde han rejst i Frankrig og England. Skønt han solgte sine Godser for den ved at flygte og lade en Stud begrave i sit Sted. Berejste Folk skulde mange Aar efter høje Pris af 5 å 600,000 Rdlr. D. C. formodes dog Utilfredshed ved Salget at have for- have set ham i Hamborg. e) Christian Fischer, Broder til Jean Arnold, var født 1755 anlediget hans ved Apopleksi fremskyndede Død, om hvilken en Tid lang en Mængde og døde 1822, var Regimentskvartermester ved det Slesvigske Rytter-Regiment i Horsens. falske Rygter cirkulerede. Salget af Godserne og Pengeforandringen af 1813 har delt Gift med Fredericia Lovisa Monrad, Datter af Stiftsprovst Monrad, Aarhus. Han er be- Familiens Formue og for en stor Del bragt den i fremmede Familiers Hænder". Han gravet pen Grenaa Kirkegaard. ligger begravet i Ligkapellet ved Linaa Kirke. Hans Kiste er den sidst indsatte og staar 151 Brev, fordi det altsaa ikke blot aabenbarer en flink Pen, men tillige giver et oprettet 1759 af Christian Fischer og hans anden Hustru med 32-33000 Rdlr. Indblik i Mandens Karakter — om end kun et ganske lille. 1813 blev Summen omskrevet til 25600 Rdlr. Han indrømmer i sit Svar til Stiftsøvrigheden, at det havde set smukkest Hospitalet i Grønbæk afgiver Bolig til 6 fattige gamle og vanføre Lemmer ud, om Familie-Donationen, straks efterat Højesteretsdommen faldt, var „bragt af begge Køn fra Grønbæk, Svostrup, Serup, Lemming, Sejling, Gødvad og Balle i ExtremiW. Men han maa her bemærke, at han allerede for 2 Aar siden og før Sogne, fortrinsvis fra de to han gjorde et Udkast til den Side af Donationen, som vedrører hans Andel i Ud- førstnævnte Sogne. Endvide- delingen, har rekvireret Inspektørens Tanker derom, men ikke modtaget noget re kan fattige af Testators Svar. Og da han saa alligevel sendte Udkastet, varede det 3 Maaneder, Familie optages. Lemmerne før han fik Svar. Og da dette kom, syntes det snarere at Reprochere end raad- faar Husly, Brændsel, Be- føre. Han har da ogsaa indrettet sit Svar derefter. Ret spidst og harcellerende. lysning, Mælk og et aarligt De Herrer har dernæst forekastet ham, at en daarlig Person — Mikkel Nielsen Pengebeløb. — har indyndet sig hos ham og faaet Løfte paa en Legat-Portion. Dette tilbage- Stiftelsens Kapital er nu viser Christian F. energisk og værdigt: „— — Gud er mit Vidne, at jeg ikke meget betydelig, øget som den er den, der vil styrke en liiderlig og vanartig i sin ondskab, mens tværtimod er ved Gaver fra den senere baade har Trued dend omskrevne Michel N. med Tugt Huuset, da han sidst var Fischerske Familie og Ren- her ved Gaarden, og derforuden saa vit mueligt søgt at forebygge dette u-held tetillæg: c. 138000 Rdlr. • iiiiiieoLu OG vr.LBAAANE ifiCHRZ2.1W53SdiER.TIL ALLING OG i Fundationens 4de Partis 2det No, som i alt Iiidet Harmonerer med de Her In- Af den aarlige Renteind- GiHUBALLEGAAIIDERFODEAASILKEBORG.6-timt spektørers anførte". 1689D6DWCCANRDorT lo (774 . tægt udbetales der yderligere -own,edfiltWitfiruIrdnE115 Christian F. spøger lidt med disse i sin Meddelelse om, at de har været saa Understøttelser til trængende RIDNARLSTIVIP.PF.170iDOD ArtALLNMAA.RD olOtLITKISCriDOIJEOCSEEDELE/EVEDDFAES „ræsonable at tilstaa mig 10 Rdlr af dend aarlige rendte (til Uddeling) — — - i Grønbæk, Svostrup, Serup, coccitatuatunakxsu~ixtinus~ occtir■snim,x1DEzEriliumutuizmimixoctoum x mens dog under 2de Betingninger", af hvilke han især finder det lidt kræn- Lemming, Sejling og Gødvad Øls( .• kende for Testator, at han skal konferere med Insp. om Uddeling af disse 10 Rdlr. Sogne, Legater til trængende ■ixo uerrt ÆREMINDE 'DFAVIErtER OM.AT 1,7.-TE —r- maa finde Sted. Han kunde vel egentlig iflg. Højesteretsdommen gøre Fordring paa af Fischer-Slægten m. m. 80SPITALititat6uktrig AFALLN: • 'umu34.tx~scoffiffirryt•4 at uddele hele Renten til de Fattige „efter eget gotfindende". Christian F. kan vel Det mindre Fischerske Le- OGNYDEf~411X"..[VIVIElit, "7 L gat er stiftet i 1734 af Chri- IDEPISkoriA.NZ5NWRENSEI.19C ogsaa læse sin sal. Fasters Donation og kan forstaa, hvilke Fattige, hun ønsker, ■411f1H.X13~PErTfOttpt.T.11/41(1k stian Fischer og uddeles li- 1- ltO~DOEDE' .F D D• skal komme i Betragtning. Og dette, at han hidtil har ladet sin Fuldmægtig konfe- ORTEND VORDE"' rere med Provsten om, hvilke Fattige, der helst bør understøttes, betyder vel ikke, geledes til Fattige i omlig- ElEkk at han autoriserer Dhr. Inspektørers Fordring paa at være eneraadende her. gende Sogne. Men efter denne noget overlegne Behandling af Modparten kommer en Pas- Endvidere er Christian Fi- sus, som synes mig at give Billedet af den kloge, verdenserfarne Mand. Han vil schers Navn knyttet til Ho- dog, trods foranførte, ikke indlade sig i „nogen dispute om dend Post, frafalder spitalet 1 Linaa. Jeg har tid- Mindepladen paa Hospitalet i Grønbæk. Snarere samme, men derhos maa Sige dette: at for denne og andre saadanne ligere antydet et Samarbejde Raisons lukkes let den Haand, Som ellers havde blevet aabnet Til fattiges yder- i Velgørenhed og Filantropi mellem Magister Clemen Poulsen og Christian F. meere Subsistence". Et Par Punkter til paa Inspektørernes Udformning af Fun- Dette begyndte med Oprettelsen af en Skole i Linaa. I en Indberetning om Skole- væsenet i Linaa Sogn i 1716 skriver Magisteren til Provst Grønbech i Røgen datsen gør han sine kritiske Bemærkninger til, men lemper sig dog ogsaa her. — — at der for Linaa Sogn er indrættet her i Linne Bye, som dem sielf er vitter- Dog beder han Excellencen og Højærværdigheden som „retmæssige Censores" ligt, een Schole, som det ganske Sogen magelig kand søge og betienes af en at overveje Sagen. Og til Slut siger han værdigt, at hans Intension „derud] har Studioso og er giffuet til dend af Seignr. Christian Fischer til Silcheborg og hans været reedelig og velment, mens", tilføjer saa lidt spydigt, „som jeg I stillen 51. Søster Tre hundrede Rixdaler af SI. Mette Fischer hundrede Rixdaler af Ma- iche just har træffet DHr. Inspekt. Gout, kan de goede mænd Tilskrive sig selv, dam Fischer til Mattrup og af mig sielf To hundrede Slettedaler af huilchen Capi- siden de icke efter anmodning Har Villet paatage sig dend møje dertil at for- tal som er Six hundrede Rixdaler Renten aarlig gifues til Schol Mesterens løn och færdige een dem selv anstændig Concept". Scholens Vedligeholdelse". Den store Fischerske Stiftelse, hvortil er knyttet Hospitalet i Grønbæk, er 152 153 Denne Fischer-Poulsenske Skole, som Cl. Poulsen vel saa har ydet 100 Slet- — — Hvorledes Christian Fischers personlige Forhold til den religiøse Side daler til — just ikke nogen imponerende Sum for en Mand paa 100000 — blev, af Livet har været, ved vi ikke ret meget om. I al Fald tør jeg ikke drage nogen som vi senere vil omtale, afløst af en af de saakaldte Rytterskoler. Den Fischer- Slutninger her. Han berømmer ganske vist sin første Hustru som en af Kirkens Poulsenske blev da ved Fundats af 1730, indrettet til Hospital med Bolig for fire „dyreste Elskere" og siger om den anden, at „en sand og usminket Gudsfrygt" Fattige. var en af de Dyder, der „tirede" hende, men det behøver jo ikke at betyde, at Dette laa øst for Kirken ved Voel-Vejen, med denne imellem sig og Kirke- han selv i lige Maade er grebet af Kristendommen. Mere siger det, som andre gaarden. Jeg husker endnu fra min Barndom et langt Bindingsværkshus her med

Hospitalet i Linaa, soul det nu ser od. har skrevet paa hans Gravplade, hvor det jo hedder, at han „var en gudfrygtig Hospitalet i Grønlirek. Mand". Maaske kan ogsaa enkelte Udtryk i de Tilføjelser, han gør til sit Testa- det samme Billede over Døren, som findes over Gravkapellets Dør inde i Kir- mente som gammel Mand, sige noget lignende, men jeg tør altsaa ikke udtale ken. Det nedbrændte senere, og et grundmuret Hus blev opført paa Tomten. nogen bestemt Mening, og jeg drister mig da heller ikke til, hvor jeg har truffet Hospitalsfundatsen her meddeler, at det til en Begyndelse fik tillagt 800 Rdlr., ham i „kirkeligt" Arbejde som kaldende Myndighed at sige, ud fra hvilke Forud- hvoraf Fischer og Cl. Poulsen gav hver det halve. Senere blev Kapitalen forøget sætninger han øver denne, og om det virkelig har været ham en kær Pligt at med 66 Rdlr. 4 Sk., som Daniel F's anden Hustru, Maren Michelsdatter, havde skaffe Menighederne gode Sjælesørgere. Jeg kan kun meddele Navnene paa de givet til gudeligt Brug. Og samme Dame skænkede yderligere en Kapital paa Præster, han har kaldet. Bag Navnet paa en almindelig Sognepræst, som levede 100 Rdlr., hvoraf Renterne skulde bruges til Hospitalets Vedligeholdelse. for et Par Hundrede Aar siden, er det da heller ikke let at opdage dennes Egen- De fire Lemmer antages mellem de mest trængende i Linaa Sogn. Men det er skaber. 1 1729 kalder han dog en, som vi ved lidt mere om end Datidens Præster ikke udelukket, at ogsaa andre kan komme i Betragtning, om der er Plads. Be- i Almindelighed. Det er Niels Hurtigkarl i Grønbæk, som tidligere er nævnt. I tingelserne for at faa Bolig og Understøttelse her er omtrent de samme som for 1733 anbringer Christian F. Ermandingert), Nørholm,) og Schnell') til Præster Grønbæk Hospital. Dog kræves her, at der skal medbringes en Ligkiste, men henholdsvis i Kragelund-Funder, Gødvad-Balle og Serup-Lemming. ikke nogen smitsom Sygdom. Ligkisten er dog vist i Tidens Løb udgaaet af Be- 1) Frederik Carlsen Ermandinger. Søn af Formanden. Født 1770. Student privat 1722. tingelserne. Cand. 1727 med laud. Gift Iste Gang med Sofie Amalie Meyer; 2den Gang ved 1749 med 155 1755 kalder lian Peder Horch4) til Præst i Gødvad-Balle og 1760 Morten Den betydeligste, mest bemærkelsesværdige var sikkert den tidligere omtalte Christian Reenberg') til Præst i samme Embede. Regimentskvartermester Clemen Fischer paa østerkejlstrup født 1684 paa Heller ikke hans Virksomhed som Jordbruger hører vi noget videre om. Vesterkejlstrup, altsaa som Søn af Laurids Christoffersen Baggesen og Anna Det, der her er undsluppet de gamle Tiders lukkede Mund, er kun ganske lidt og Clemensdatter Fischer og opkaldt efter dennes Fader Clemen Fischer med baa- stammer fra hans Allinggaard-Tid. 1 1746 har han i Retten Sag med de Gjærn de Fornavn og Efternavn. Vi har hørt lidt om ham i „Silkeborg Slot I." under Mænd angaaende en Plag, der er kommen galt afsted. Christian F. har i Tvilum- Omtalen af en større Strid om Brokornet. gaards Kobbel — han ejede da ogsaa Tvilumgaard — gaaende en hel Del Plage. Stamtavlen siger, at han „deponerede" — d. v. s. blev Student — „fra Aarhus Disse har de Gjærn Mænd jaget fra Kobbelet ind til Gjærn By, og ved den Lej-. 1704." Efter Attestats — vist theologisk — „fulgde han 1709 Krigsfahnen først lighed har et 3 Aars Dyr bogstavelig talt rendt sig en Staver i Livet og er derved styrtet. Og i 1747 drejer det sig om hans Studehandel og den da grasserende Kvægsyge. Der haves fra det Aar følgende Attest fra Christian F's Haand. „De 6 Stude nemlig 3 sort, 1 huid, 1 Rødhielmet og 1 graa, som ['eder Karup i Tanghuset paa mit Gods har soldt til Jens Thomsen i Laasbye, tilstaaes herved at være u-besmittet, og denne Egn endnu (: Gud være ærit :) frie for dend fordærvelig quægsyge". Om Christian F's Egenskaber som Landmand siger disse to Ting ikke ret meget, især da vi ikke engang faar noget at vide om, hvorledes Plagene saa ud, hvormange der var, eller om Størrelsen af de Studekobler, han solgte. Noget videre Begreb om Christian F. som Skovbruger giver det da heller ikke, at vi hører, han — ligesom da ogsaa Sognepræsten, Provst Hurtigkarl — sigtes for Skovtyveri. Det slaar jo egentlig blot det fast, som flere Gange før er bleven paapeget, at alle uden Undtagelse stjal i Skovene og var kun indigneret over dette ulovlige Indgreb, naar Straffen ramte dem selv. I dette Tilfælde er et Par af Christian F.s egne Karle ude med Beskyldning for, at han har hentet sig en Eg ovre i de kongelige Skove og fragtet den over Gudenaa. Maaske er Christian F. dog uskyldig her. Han fralægger sig energisk Tyveriet og tilbyder Rensel- Allinggaards Stuehus set fra Gaarden. sesed. Naa, men selv om Mandens Samvittighed ikke skulde være helt ren, sæt- som Auditeur, siden som Regiments-Qvarteermester." Han tjente først ved „Bri- ter det altsaa ikke nogen Plet paa ham i den Tids almindelige Omdømme. gader Juels Regiment tilfods i den Viborgske Battaillon." Senere ved „Sal. Hr. — — Et Par af Fischerslægten, som boede i Silkeborg-Egnen og var Chr. General Major Christian Georg von Møstings Regiment til Fods." Her var han Fischers Samtidige, maa jeg ogsaa faa Lov at følge lidt paa Vej op gennem Tiden. 1711 med ved „Wismars og Stralsunds Belejringer, Slaget ved Gadebusch og Tønnings Erobring." Ved „allerunderdanigst Ansøgning ved Krigens Ende blev Maren Møller (f. 1714, d_ i Holstebro 1795); 3 Døtre. Præst i Kragel.—Fund. 1743-78. han dimiteret som hans Afskeed af 1720 udviser." ' Han var da „træt af Krigens Vist først Kapellan hos Faderen. 4) Jakob Ostenfeld Jensen Nørholm. Født 1703.. Præst i Gødvad—Balle 1733-1745. Søn af Formanden i Embedet Jens Pedersen Nørholm (tid- Besværligheder" og søgte „sin Roelighed paa Øster-Kielstrup, som han i uaf- ligere omtalt i dette Værk). Gift med Christiane Rasmusdatter Lihme af Them; 1 Datter; brudt Sundhed dyrkede og beboede i 62 Aar, og midlertid plantede en herlig Død 1745. 4) Ulrik Christian Frederiksen Schnell, født 1708, Student fra Thisted 1724. Skov ved Vester Kielstrup. Han døde 1781 29. Juni, 94 Aar gammel". Et lille Cand. 1728 med non. Provst 1746. Gift med Formandens Datter Magdalene Cathrine Aarhundrede i uafbrudt Sundhed! Alene dette er jo ret enestaaende. Han gif- Andersdatter Hors; 3 Sønner og 3 Døtre. Død 1784. 4) Peder Horch, født i Viborg. Fa- tede sig dernæst for tredje Gang 81 Aar gammel. Han havde først — som tid- deren var Raadmand. Student fra Viborg. Død 1760. Præst i Gødvad—Balle 1755-60. ligere nævnt — været gift med Johanne Borneck fra Lavengaard. Med hende 4) Morten Christian Reenberg af København. Student fra Roskilde 1746. Præst i Gødvad — Balle 1760-1796. Gift første Gang med Maren Langgaard (d. 1775); 2den Gang med havde han 13 Børn, hvoraf 5 døde i den spæde Alder. 1739 gjorde han og Hu- Charlotte Amalie Danielsdetter Fischer (f. 1757, d. 1804). Fader: Daniel Fischer til struen Testamente, hvori det bestemtes, at den længstlevende skulde sidde i V. Kejlstrup, Kammerraad; Moder: Inger Pedersdatter Fabich fra Gjærn—Skanderup. uskiftet• Bo. Hun døde saa 1753, 61 Aar gammel. Clemen F. sad saa Enkemand Reenberg dør 1796.

156 157 i 4 Aar og giftede sig derpaa — ved Stuebryllup — i 1757 med Madam Karen sig i den enlige Stand og gifter sig for 3die Gang og denne Gang med en Jomfru: Kappel, Enke efter Sal. Andreas Hornbech el. Holbech i Æbeltoft. De blev ikke Christine Thygesen. Hun overlevede dog den gamle Kæmpe. viet af Sognepræsten i Gødvad-Balle, thi i Bevillingen til Hjemmebryllup min- Det er nævnet, at Clemen F. plantede en smuk Skov ved Vesterkejlstrup. des han om, at Præsten i Sognet ogsaa skal have et Honorar ved denne Lej- Ogsaa paa anden Vis satte han sig et smukt Eftermæle. Følgende det gode lighed, ligesom Skolen og de fattige. Ogsaa med denne Hustru oprettes i 1763 Eksempel, som mange større Jordbesiddere i den Tid gav, kalder og lønner Ægteskabskontrakt „i Jesu Navn". Jeg citerer denne efter „Jyske aabne Breve", nærmest fordi den giver Besked om, hvilke Værdier der da stak i det gamle østerkejlstrup. „Dør Cl. F. først, skal hans Gæld og Begravelse først betales af Boet. Enken faar saa dernæst Halvparten af dette. Resten deles mellem hans Børn af første Ægteskab og dem, der mulig bliver i andet. Men det staar Enken frit for at beholde Gaarden med Tilliggende alt i Gødvad Sogn efter ny Matrikel-Hart- korn Ager og Eng 58 Tdr. 2 Skpr. 2 Fjdg. Skov og Mølleskyld 3 Tdr. 3 Skpr. 2 Fjdg. I Alb. Gødvad Sogns Konge- Korn- og Kvæg Tiende ialt 8 Tdr. Hart- korn og Resenbro i Søskende Skifte sat for 6 Tdr. og Aalegaarden i Gudens Aae for 5 Tdr. Hartk. Hun tager saa det hele til 3500 Rdlr. Kommer Gaarden til Auktion, skal den dog tilslaas det af hans Børn eller den af Arvingerne, som vil give ligesaa meget som højeste Bud fra anden Side." Man faar ved Medunderskriverne paa dette Dokument et lille Overblik over en Del af den dalevende Fischerske Familie. Der er først Clemen Fischers Brødre Student Christian F. paa Vesterkejlstrup og Niels Worm F. sammesteds. Dernæst tre af hans Sønner: Laurids Christoffersen Fischer, Melchior F. og en- delig Andreas Jørgen F. til Gravballegaard, da Clemen F.s Fætters den Silke- borgs Christian F.s Forpagter paa denne Gaard. Endvidere træffes her ogsaa den før omtalte Niels Saaby. Endelig har J. Fischer og C. D. Fischer og M. Fischer præntet deres Navne paa Kontrakten. ben første er sikkert Student han en Degn i Balle, Jens Lauridsen, vel sagtens paa samme Maade som Søn- Jochum Fischer, som tidligere har været omtalt, Søn af Rasmus F. paa Alling- nen Niels Worm gør det ved Degnen Rasmus Emborg i Gødvad, med 4 Skil- gaard og Fætter til Clemen F., og den anden maa være dennes Søn Kammer- ling af hver Tønde Hartkorn i Sognet. raad, Bygningsinspektør Daniel Fischers) til Vesterkejlstrup, gift med Inger Clemen Fischers første Hustru Johanne Bornech begravede han i Gødvad Pedersdatter Fabich Datter af Præsten i Gjærn Pender Fabich2). De to Æg- end som udi bemte Balle Sogns Menighed have Giverne til Erindring for Efterkom- tefolk har paa forskellig Maade betænkt Kirken i Balle. Den tredje M. Fischer merne udj Balle Sogn ladet denne Tavle bekoste og udi Balle Kirke opsatte AO 1764". maa rimeligvis have været Sønnen fra Lavengaard Mouritz F., Auktions-Di- Paa Kalchen stuer udstuchen: rektør i København, som vi senere skal omtale. Guds Godhed tændte Hjertet an i Anelags hede Lue, Madame Fischer Nr. 2 dør imidlertid kort efter Opsættelsen af Kontrakten, Og tidt indslutted os i Naadons milde Arme Med ydmyg Bøjelse den store Gud til Ære samme Aar. Men Clemen F. kan altsaa, trods sine mange Aar, endnu ikke finde Vi Balle Kirche nu vil Kaldt og Disk forære. D. F. — I. F. 1763. ') Daniel Fischer og Hustru har sat sig flere Minder i Balle Kirke. Paa en Tavle Endvidere har Daniel F. og Hustru skænket Kirken her i 1766 en Messing Lysekrone. paa Kirkens nordre Væg — nylig restaureret — staar: „Den store Gud til Tak og Pris, „som aarligen af dem med Lys vedligeholdes". Og endelig har de bekostet en ny Skrifte- hans udødelige Navn til Ære er til Balle Kirkes Zirat og samme Menigheds Nciitte, Kalk, stol og Gitterværk for Alteret. Peder Hansen Fabich, født 1692, Præst i Gjærn- Disk og Ablat-Æske af Sølv indvendig forgyldt, vægtig 41 Lod 1 qtin givet, af Kongelig Skanderup 1723-62. Fader: H. Mikkelsen, Gontrollør ved Hadsund Toldsted; Student, Majestæts Bygnings Inspekteur, Velædle Seignr. Daniel Fischer til Vester Keiistrup, og Provst 1746. Gift med Birgitte Damstrøm (d. 1774). En Datter Gørrild Pedersdatter hans Kone Madame Inger Fabich, hvilket nu værende Sognepræst velædle og velfærde Fabich gift med. Povl Otto Gem Andersen Krogstrup, født Højrupgaard, Hillerslev Sogn, Hr. Morten Reenberg haver i Giemme, og paa det samme icke udi Tildens Længde og Fyn, Student 1745. P. Fabich død 1762. Ælde skulde forkomme og fra bemte Balle Kirke forritches, eller og andre Stæder bruges

158 159

Kirke. Gravtavlen her gør først Rede for hendes Afstamning, Ægteskab og Der har saa ofte i det foregaaende været Anledning til at omtale den gamle Børn. Og efter dette har hendes Mand ladet skrive, med Hensyn til de mange Bro, som gennem Aarhundrederne havde ført fra Syssel til Syssel, skiftet Fæ- Børn: „Se Børn er Herrens Gave og Livs Frugter en Skænk. Psalme 127," og stere, er forfaldet og blevet istandsat igen o. s. v. Den er vel ikke saa gammel derpaa havde Tavlen følgende: „Er bortlovet i Herren d. 3. Novbr. 1753 i den som den evigt rindende Strøm — den største danske Aa — den spænder over, salige Frues Alders 61 Aar 8 Maaneder 1 Uge 5 Dage. Gud give hende med men den har dog en lang Historie bag sig, dens Egeplanker og Egepæle bar alle Christne en glædelig Opstandelse. Saa døde Rachel og blev begraven, og mange Slægters lange Tog, og de gemmer paa Lyden fra Tusinder Træsko og Jakob satte et Tegn op over hendes Grav, og dette er Rachels Grav Tegn indtil denne Dag Gen. C. 35. V. 20." Det er smukke og taknemlige Ord til en kær, tro- fast og frugtbar Hustru. Og de taler vel om Clemen F. som Ægtemand. Endelig har Tavlen følgende frit gengivne Bibelsprog og en latinsk Slutning. „Salige ere de, som dø i Herren. Ja, Aanden siger, at de skal hvile af deres Arbejde. Aabenbar. C. 16 V. 13. Iche os Herre! Iche os, men giv dit Nafn Ære for din Naade og Sandhed. Psalm. 115. Kommer, lader os tilbede og falde paa Knæ og nedfalder for Herren, som vi gjorde. Psalm. 95. Jeg vil kundgjøre Herrens Gjerninger, alligevel de icke kunde tælles. Psalm. 40. Lovet være Herren! som haver bevist mig en Gjerning i en fast Stad. Psalm 31. Herren have friet mig af 6 Bedrøvelser og i den 7de skal intet røre dig i den dyre Tid fra Døden og i Strid fra Verdens Haand. Job. 5. Gud forlad mig icke i min Alderdom, naar jeg bliver graahærdet. Psalm. 71. Symbolica et consolatoria dicta Clementis Fischeri: designatoris diverso- riorum et metatoris castrorum divi Frederici 4ti Reg. Dan. Norv. etc. viventis Ao 1754 ætatis suæ 66 mariti qvlem charissimæ suæ uxoris div. Johanne Borne- chem et mortui 1781 d. 29. Juni ætatis suæ 94 Annis 5 Mensibus et 7 Diebus'). Gødvad Kirke. Han blev ogsaa selv jordet i den gamle ensomt liggende Kirke, hvorfra der er et herligt Udsyn ned mod den brede Gudendal og Resenbro. Den gamle Re- Sko, Klove og Hove, beslaaede og ubeslaaede Hjul og taler som de gamle Kir- gimentkvartermesters og Hustrus Kister, som stod under Kirkens Gulv, er imid- ker tungsindigt sit om Tiden, der svandt, og Slægter, der skiftede, de, der gav lertid forlængst fjernede og satte ned til de gamle Kejlstrup-Fæstere i Gødvad den skønne Guden-Dal og de mægtige Skove Liv før os — — jeg kan ikke Kirkegaards Muld. slippe den gamle Bro, før jeg faar fortalt endnu lidt om den. Om Clemen F.s Søn, den tidligere omtalte Andreas Fischer til Gravballe- I 1771 stævner Andreas F. for resterende Brokorn. Det er selvfølgelig mest gaard, maa jeg ogsaa faa Lov til at sige et Par Ord. Han blev i 1771 Ejer af fra fjærntliggende Sogne, Restancerne hidrører: Flensted, Laasby, Tulstrup, Resenbro, vel sagtens tilskødet ham af Faderen, som maaske kan være blevet Dallerup, Toustrup, Sorring Tørring med Gaardene Skovsrod, Kilsgaard, Bom- træt af den Strid, han i 1769 (Se „Silkeborg Slot I.") havde med Bønderne om holt, Javngyde, Alling, Oustrup. Bønderne der benyttede jo i de Tider, da man Brokornet. ikke ofte kom ud over Sogneskellet, ikke Broen ret meget, og de har vel syn- tes, at de faa Gange, de var nødt til at passere den, var for dyrt betalt med ') „Billedlige og trøstende Ord af Clemen Fischer. Anviser af Kvarterer og Udmaaler en Skæppe Byg. Deres Korn havde jo da ogsaa Ærinde til saa mange andre af Lejr hos sal. Frederik IV. Konge i Danmark og Norge etc., medens han endnu var i Live, Aar 1754, da han var 66 Aar gammel" (d. v. s. paa dette Tidspunkt lod han denne Sider. Mere mærkeligt er det, at Bønder i Linaa Sogn — fra Mollerup og Tavle lave) „og var gift med Sal. Johanne Borneck og døde 1781 94 Aar 5 Maaneder og Laven — er mellem Protestanterne. De havde dog sikkert ofte Brug for den. 7 Dage gammel". Det maa forstags saaledes, at han bestemte, hvorledes denne Tavle To Husmænd i Linaa — Gotfred Sanders og Peder Jensen — har besørget skulde være, da han var 66 Aar gammel — Aar 1754 — som Trøst vel for Hustruens Død den store Rundgang, Stevningen var. En Del betaler saa straks. Bl. a. Mæn- eller andre Livets Genvordigheder. At den ogsaa var syrubolica maa vel hentyde til Epithafiets Billede. 160 161 dene i Ersholt og Bomholt (Kjærs) Mølle. Men de fleste maa for Retten. An- dreas F. sender sin „Karl" JØrgen Fogh Bramstedt at varetage sine Interesser Paastand, men forat vise Contra Parterne herudi al muelig FØjelighed — — her. Af de indstævnede møder den første Tingdag kun faa. Blandt disse er begiere Sagen opsat i 6 Uger, da Tingrejserne falder ham for bekostelig". Ejeren af Kalbygaard Sr. Rosborg. Han repræsenterer Bønderne i Dallerup, En Del af Skyldnerne er mødt frem ved dette Ting, og da de raabes op, Sorring og Laasby. Desuden stiller et Par Tørring-Mænd, som tilbyder at be- vedgaar de deres Skyld — saaledes den Del af Skanderup og Holmstol, som tale Skæppen, blot den maa blive hentet hos dem i deres Hjem. Bramstedt sogner til Resenbro — men de ønsker dog visse Lempelser. Mange er ikke mødt, fremlægger en Dom fra 1759 afsagt over de Skellerup Mænd og Skovrider Soet- navnlig af dem ude fra Nordøst — saaledes „Hyrden og Smeden" i Faarvang. mann, Javngyde, en Kontrakt mellem Clemen F. og en Del af Bro-Distriktets Endelig falder Dommen. Alle Præmisser bliver selvfølgelig først oplæst. Bønder og en Resolution fra Amtmanden Kammerherre Woyda — alt i Favør Tingsvidner af 1634 og 1664 føres frem, Landsthingsdommen af 1648, Dommen af Fischer. Skriftlige Protester foreligger dog ogsaa i dette Ting: „Johan i af Amtmand Woyda og en senere af Amtmand Skeel. Ja, der gaas helt ned til Christian IV.s Fæstebrev af 1617 til Laurits Jepsen og Kong Frederik III.s Skø- Sorring" vil ikke betale, da han hverken har haft eller har Vogn og Hest. De de til Christian F. Og det understreges, at Geheimeraad Woyda i 1768, Rit- Alling Mænd er saa heldige at kunne fremlægge Kvittering for, at de har leve- mester Hoff til Silkeborg i 1770 og Justitsraad Lichtenberg af Kalbygaard sam- ret deres Brobyg, og de Laven Mænd tilbyder at gøre Ed paa, at de ogsaa „har me Aar har paabudt deres Bønder at levere Brobyggen paa det fastsatte Sted. leveret deres Skæpper ved Resenbro efter Ordre." Og Laurs Bertelsens Efter- Paa nogle enkelte Undtagelser nær, som ved Kontrakt med Andreas F. har faaet følger i Mollerup og de øvrige Bymænd der paastaar at have gjort deres Skyl- Lov at betale Kornet i Penge efter Kapiteltakst, dømmes da alle til at betale det dighed i 1770. resterende Brokorn ved Resenbro „til Martini med 1 Skp. got forsvarligt Byg I et senere Retsmøde fremlægger JØrg. F. Bramstedt nye Dokumenter. Fra ligesom dertil i gammel tiid er ydt og svaret og det i Følge Lovens 1. Bog 5. Herskaberne paa Sofiendal, Kalbygaard, Silkeborg ang. Opfordring til deres Cap. 15. art.," under 8 Skil. Mulkt for hver Uge, der gaar over den fastsatte Bønder om at betale Brokorn, en Kontrakt om Betaling efter Kapitelstakst, en Tid. Og der er ikke Tale om Undtagelser. Det kommer heller ikke i Betragt- Ordre fra Kamerherre Amtmand Scheel til Herredsfogden i Hids Herred om „det ning, om der ikke holdes Hest og Vogn hele Aaret rundt eller kun om Som- samme Bro tilkommende Byg at inddrive i Hids Herred uden Lovmaal," en Skri- meren. velse, hvori Fordring paa Restancer fra Laven frafaldes, en Liste over Tul- Tilsidst vil jeg omtale, at i 1728 og 1730 nævnes Anna Fischer, Enke efter strup og Dallerup Sognes Brokorn for 1763, et Tingsvidne fra Lysgaard Her- Assessor Peder Lihme til Farregaard, Rasmus Fischers Datter og Sødskende- red fra samme Aar og endelig en original Dom fra Viborg Landsthing fra 1648. barn til Christian F. paa Silkeborg. Hun synes nu at bo i Æbeltoft, og at to Denne svækker og underkender en Dom fra Gjærn Herredsting Aaret forud, Sønner i „den ledige Stand" (ugifte?) bor hos hende. Vistnok Christian Lihme, hvori Boels- og Husmænd frifindes for at betale Brokorn, ligesom samme Dom som var ugift, og Jochum, som var Enkemand (tidligere gift med Kirstine Marie slaar fast, at Brokornet hører til Kongens Jordebogs Indtægt, og deraf vil man Lauridsen). Anna F. gør i disse Aar Testamente paa Grund af „Alders tiltagelse" forstaa — siger Dommen — at de Betjente, som var sat til at oppebære denne og „Kierligheds pligt jeg er mine børn forbunden". Hun har 6000 Rdlr. staaende Afgift, ikke har rejst rundt til Bønderne og indsamlet Kornet, men at Bønderne hos Christian F. paa Allinggaard, det er denne Sum og mere til, hun deler ud. har maattet bringe det til det Sted, hvor de beordredes hen med det — et me- Vi faar ved denne Uddeling atter et lille Overblik over en Del af Fischerslægten. get væsenligt Punkt i Striden. Arvtagerne er den afdøde Datters, Johanne Kirstine Lihmes Børn: Peder') (se- Bramstedt kan da ogsaa møde frem med et Par Mænd fra Holmstol, der nere Præst i Hornslet) Jens Christian og Johanne Dorthea Kiærulf, en Datter bevidner, at de og deres Formænd i Gaardene altid har afleveret deres Brokorn Birgitte L.,), Enke efter Magister Jakob Hansen paa Mols og nu boende hos sin ved Kongensbro, samt at det samme gælder for Mændene i Horn, Faarvang Søn Cancelliraad Iver Hansen paa Lyngsgaard, tre Sønner: de to ovenfor om- og Trust, ligesom Bønderne fra Voel og Sminge har kørt til Resenbro med talte og Præsten Rasmus L. i Them. Arven deles i disse 5 Parter, og hver er paa deres Skæppe. 1600 Rdlr. Endvidere er Sr. Rosborg til Kalbygaard atter ude med et Brev med „Løfte — — Ligesaa lidt som jeg ved de tidligere under Silkeborg Slot 1 og II om- om resterende Brobygs Aflevering paa Gravballegaard, saasnart Føret falder talte Besiddere har kunnet opspore Sagn, der knytter sig til disse, ligesaa lidt Bønderne bekvemmere." De Tørring Bønders Husbond har givet disse Ordre har det været mig muligt at finde noget saadant om de i dette Bind omtalte til at „rette for sig," og i den Anledning lover Bramstedt paa Citanters Vegne, Ejere af Silkeborg. De Sagn, der kredser om Fischer-Slægten, tilhører en senere at han ikke, saafremt Bønderne tager hans Ordre til Følge „vil skride til Doms .) Se tidligere Fodnote til Christian Fischers Arvinger. Silkeborg Slot. EI. 11 162 163 Tid, saa sen en Tid, at Omtalen af den og dens Personer vil falde alt for langt udenfor den Ramme, indenfor hvilken jeg her helst skal bevæge mig. Større nem Tiden, om det aandelige Liv, der brød frem netop i dette Tidsrum, og som Overskridelser end dem, jeg allerede har tilladt mig, tør jeg ikke vove mig ved. med et hurtigt Overblik over dettes forskellige Omraader kan kendetegnes med Navne som Ludvig Holberg i Litteraturen, Grams og Langebeks store Efter- Silkeborg som Rytterdistrikt. følger i historisk Forskning: Peter Fr. Suhm, Peter Kofod Anker og Henrik Stampe i Retsvidenskaben o. s. v. Og indenfor Kunstens Omraade Navne som Det c. 50 Aar lange Tidsrum — fra 1720-67 — da Slot og Gods var hen- Wiedevelt, Abildgaard og Jens Juel. Det vilde ogsaa her være selvfølgeligt, om lagt til Soldaters Brug og Underhold, faldt i en af de udadtil længste fredelige Pladsen tillod det, at paapege den mørke Skygge over det nationale Liv, som Perioder, vort Land har haft. Det truede ganske vist flere Gange ret stærkt med Tyskheden, begunstiget fra højeste Sted, fremkaldte, ligesom det tillige burde Krig. I 1734 sendte Danmark saaledes iflg. Traktat med Tyskland og Rusland understreges, at Handelen var i glædelig Opgang bl. a. ved Oprettelsen af de i Anledning af Tronfølger-Stridigheder i Polen 6000 Mand ned til Rhinen, men asiatiske og vestindisk-guineiske Handelsselskaber. Jeg skal imidlertid ind- det kom ikke til noget Sammenstød med den franske Hær. Tropperne vendte skrænke mig til blot at nævne et af Tidens Forhold, der naturligst hører hjemme ublodige tilbage. Samme Aar udrustedes et andet Korps, ogsaa paa 6000 Mand, her som Baggrund for det militære Liv, der nu levedes paa Silkeborg Slot. Jeg som skulde i engelsk Tjeneste. Det kom slet ikke afsted. 1738 rustedes der atter tænker selvfølgelig paa Stavnsbaandet, som jo oprindelig var fremkaldt af Hen- i Anledning af Stridigheder med Hannover om Godset Steinhorst i Holsten, men synet til Ordningen af det nationale Værn, men som i Hænderne paa Herre- ogsaa da blev det ved Rustningen. 1741 gik 7000 danske Tropper over Elben mændene fik vidtrækkende og skæbnesvangre Følger for Bønderne. Vi kender alle for at støtte Hannover mod et fransk Korps, der truede det, men man undgik fra vor Børnelærdom det Despoti, her Øvedes ved de Mure, der rejstes om Sammenstød, og i 1742 var der et Tilløb til Krig med Sverrig. Heller ikke det Bondens i Forvejen trange Liv ved at disponere over op mod 40 Aar af hans store Optræk i 1762 kostede Blod. Jeg tænker her paa den mørke Sky i Øst, som Tilværelse med Truslen om Soldatertjenesten i Baghaanden. Men ogsaa her fremkaldtes ved Gottorperen Carl Peter Ulrichs Bestigelse af den russiske Zar- maa jeg bede Læserne tillige fastholde Modbilledet: de stærke Kræfter, der var Trone, og som var svanger med Trusler om Gengældelse for de danske Sejre i Bevægelse for at faa afløst de tunge Forhold, hvorunder Bonden levede. Det over det gottorpske Fyrstehus. Som bekendt ledede da den berømte franske bar ogsaa paa det silkeborgske Ryttergods med Indvandringen af de franske General Saint Germain — en Slags Forløber for Napoleon, med dennes eminente fysiokratiske Ideer hen mod Stavnsbaandsløsning, Udskiftning og Selveje o. s. v. Begavelse og Eventyrlyst og Evne til at faa Soldaterne til at gaa i Døden for — — Angaaende den Udvikling af det nationale Værn, som ligger forud for Ryttertjenesten i 1720 blot et Par Ord. sig — den danske Hær og vilde sikkert have knust den russiske, om det var kommet til Sammenstød. Heldigvis — for Danmark — blev Zaren myrdet, og I 1670 havde Christian V. henlagt 27000 Tdr. af Krongodsets Hartkorn til hans Enke, den bekendte Kejserinde Catharine II, som nu fik Styret, forandrede 5 nationale — Ordet bruges her som Modsætning til Ordet hvervede — Rytter- Politik overfor Danmark. regimenters Underhold. Efter den skaanske Krig øgedes dette Hartkorn til 44000 Ved ingen af disse Begyndelser kom det altsaa til blodige Sammenstød. Men Tdr., og disse bar 10 Rytterregimenter — 3 sjællandske, 2 fynske og 5 jyske. Denne Ordning bestod til 1701, da Frederik IV. foretog nogle Ændringer, og i naturligvis føltes de truende Tilstande særlig gennem overordentlige Skatter: Kopskat, Karosseskat — vor gamle Veninde Fru Anne Fischer til Farregaard 1717 udvidedes Rammerne om det nationale Rytteri yderligere, saa der nu blev 11 Regimenter Ryttere og 4 Dragonregimenter. I den Anledning udlagdes endnu er her ude med en ynkelig Klage over disse — Formueskat (2 %) Skat paa mere Krongods. Dette øgedes saa yderligere ved en Del Reluitionsgods, d. v. s. Lønninger og Pensioner, Hesteskat, Fourage- og Kornskat o. s. v. og gennem en Del tilbagekØbt Gods af det, Kronen med Tilbagekøbsret havde solgt i Aarene forøgede Udgifter til det Mandskab, som i Anledning af Krigs-Udsigterne maatte mellem 1650 og 1670. Dette Tillæg løb op til 6000 Tdr. Hartkorn. Alt dette rykke ud af Byer og Barakker. Blandt de udkommanderede var da ogsaa de Gods blev saa udlagt i 12 Rytterdistrikter, som bar det samlede Hestfolk. Og jyske Rytterregimenter, som vi her vil komme til at beskæftige os lidt med. Silkeborg Slot og Gods bar altsaa sin lille Del deraf. At denne landsbrede Om- Ogsaa ved de store Lejrøvelser op gennem Tidsrummet — ved København, lægning ikke gik saa ganske glat for sig, men stødte paa adskillige Vanskelig- Slesvig og ltzeho — træffer vi disse. Og af og til har de silkeborgske Ryttere heder, er en Selvfølge. For Silkeborgs Vedkommende medførte det blandt meget været med her. andet en „Indtægts-Afgang" for en Del Præster, som maatte godtgøres. Cle- Indadtil er Landets Tilstand ret broget. men Poulsen i Linaa fik her i klingende Mønt 30 Rdlr. og i Auktionssedler 30 Der kunde være Anledning til at minde om de stærke religiøse Strømninger, for Aaret 1719 og for 1720 henholdsvis 33 og 11. Jens Spliid i Skaarup, Rasmus der, følelsesmættet, med Pietismen og dens Modbillede Rationalismen gik gen- Lihme i Them, Ermandinger i Kragelund o. fl. maatte ligeledes betales. u• 164 165 Vi vil nu gaa over til at undersøge, hvorledes Silkeborg Slot og Gods kom til at tage sig ud under denne nye Ordning. manden Torben Christensens Sigende skal disse være nedblæst. Som Vidner i Efter Overtagelsen bortsolgtes Ladegaardens Besætning ved offentlig Auktion. Sagen nævnes da ogsaa de militære Befalingsmæd Obriste Sievers'), Løjtnant Markerne skulde nu — for en Del i al Fald — udlægges til Græsning for Rytter- Gebet), Cornet Bergen% som „logerede" der paa Slottet, samt en Vagtmester hestene. Her og paa visse Pladser i Skovene gik disse saa paa Græs i 4 Maane- og tre Ryttere Laurs Hansen, Ole Hansen og Bachendorff. Og af civile er ind- der (a 32 Dage), Resten af Aaret blev der til hver Hest udleveret daglig 11 stævnet tidligere Møller paa Silkeborg Ambrosius Rasmussen af Haarup og nu- Pund Halm og 4 Pund Hø. Staldene — vel sagtens baade i Ladegaard og paa værende Hagen Johansen med Møllersvenden Søren Jensen og Tjenestekarle Slot — blev indrettet til Beboelse for Hestene. Det forordnedes her, at den Baas- Plads, som to Stude eller øksne før havde opaget, blev overladt en Hest. Hoved- bygninger — altsaa Fruerstue og Lensmandens Hus — indrettedes til Officererne. Der skulde sættes Kakkelovne i alle Værelser. Vinduer og Tag skulde bringes i forsvarlig Stand. Man kan vel for Resten gaa ud fra, at der ikke har været meget at ændre her, efter Christian Fischer. Til Husly for Rytterne — til „Boe- ning", som det hedder i den kgl. Forordning — opførtes Barakker med Sten- mur. Hvad der brugtes ved Opførelsen af et saadant Hus, faar man en Forestil- ling om ved at gennemløbe Fortegnelser over solgte Ting ved Auktion over ned- brudte Barakker i Skanderborg 1730. Der nævnes: Lægter, Render, smaa Panel- døre, Stolper, Leder, Porthammere, Vindueskarme, Vindovne, Engelske Laase, Klinkelaase, Nøgleplader, Vinduesstænger o. s. v. Hver Stue skulde være 4 Fag, 9 X 10 Alen i Firkant eller Husets Bredde. Et saadant Rum gav Plads for 4 Ryttere. For hver 8 var indrettet et Køkken paa 2 Fag. Disse Barakker har jo rimeligvis ligget paa Smedebakken, hvor der nu er Arbejderboliger. De er sik- kert ikke straks kommen paa Benene. Enkelte andre Steder tog det Tid at faa dem op, i Antvorskov først 1723, paa Kronborg 1724. Rytterne paa Silkeborg har vel da faaet foreløbig Bolig i Lader, Staldkamre, Kældere o. s. v. Maaske er der ogsaa blevet indkvarteret en Del hos Bønderne i Egnen. Vi hører forøvrigt op gennem Tiden af og til om disse Barakker, bl. a. paa Søbygaard og Skander- borg gennem Bekendtgørelser om Reparationer, Rensning af Priveterne, Salg af Smedetakken. gamle Senge o. s. v. o. fl. Endvidere har Synet besigtiget „Et gammelt planche verch om Kring Lyst- Løvrigt har vi fra „Skanderborg Rytterdistrikts Justitsprotokol" for 1720 en haugen ved Silcheborg som grentzer til møl-aaen" og et andet „planch verch for Retssag, som opfrisker nogle Navne paa og ved Slottet, og som maaske kan den norder Ende af den liden Engmaae tedt ved Silcheborg Staldgaards Port bidrage til at give et Billede af, hvorledes Slot og nærmeste Omgivelser nu saa ud. ved ind Kiørselen". Der er blevet bortstjaalet noget af et Plankeværk ved Slottet. Fire Mænd Af det her citerede fremgaar, at der er en Frugthave øst for Staldgaarden fra Mollerup tager Syn paa Skaden. Det er Niels Pedersen — vist vor gamle med et Plankeværk fra dennes Port et Stykke østpaa. Samme Hauge strækker Bekendt fra Vildttyvesagen paa Lavengaard — Peder Jensen, Jens Sørensen og Søren Loptrup — et Navn, der i min Bardom endnu fandtes i Sognet. Synet begynder, hedder det i Protokollen, „udenfor Silkeborg Gaard ved Abildhaugen ,) Hans Jørgen Sievers (eller Sivertsen), Vagtmester i Livkompagniet af Livregi- mentet til Hest. Kornet i samme Regiment og i engelsk-hollandsk Sold i Brabant 1706. paa den Synder Side dito hauge nest til Silcheborg Staldgaards Port ved Ind Løjtnant 1710. Kaptajn-Løjtnant i 2det fynske nationale Regiment i Danmark samme Kiørselen". Her er „34 fiel bortte". „Noch paa Samme Side dito hauge bedre ud Am.. Ritmester 1711. Brigademajor 1712. Premier-Major 1719. Oberstløjtnant 1719 ved til Vejen", er 4 Fjæl stjaalet. Dernæst „Norder Side dito hauge ved Saugladen 2det jyske Rytteri-Regiment. Peter Gebe (eller Gribe). Kornet ved 2det jyske Rytter- som grentser tedt til Søen". Her mangler 35 Fjæl. Derpaa „Synnet vi det Planche- Regiment 1713. Løjtnant fra 1718 til 1731. (Hirsch: „Danske og norske Officerer 1648 —1814"). Christian Bergen. 2det jyske Rytter-Regiment 'a/s 1719 — reduceret 1721 - verch i Silcheborg gaard ved Vand-Porten". Her fattedes 12 Fjæl. Iflg. Kro- afsked l./4 1732. (Hirsch). 166 167 sig i Nord næsten helt ud til Langstten, hvor der ogsaa findes Plankeværk. End- videre ser vi, at der fremdeles — som i Lenstiden — var en Lysthauge sønden mer fra „Militaire Reglementer" eller „Etaterne", og „Kongens Aarbøger" - for Fruerstuen ud mod Aaen, og at der har været en lille Eng lige udenfor Stald- nogle nydelige smaa Læder-indbundne Bøger med fint Guldsnit og Kongens gaards-Porten mod Nord. Navnetræk med Krone, som Majestæterne havde til Orientering i Hærvæsenet - og har Navnene paa alle Officererne. Men intet af disse Steder kan faaes Oplys- Synets Angivelser er i alt dette ganske klare. Derimod ved jeg ikke rigtig, ning om, ihvor de Kompagnier, Officerernd førte, laa indkvarterede. „Kongens hvor jeg skal anbringe „Plankeværket i Gaarden ved Vandporten". Aarbog" for 1720 siger vel, at de tre ovenfor nævnte Navne hører hjemme ved Det er paa Foranledning af Hans Jakob Bæhr — Christian Fischers „Fuld- Iste Kompagni, men intet om, hvor dette laa. Her har ovennævnte Forhør i An- mægtig" nu Ladefoged paa Silkeborg — dette Syn paa Slottet er blevet taget. ledning af det stjaalne Stakit været mig til Hjælp. Men hermed er i Grunden Ham skyldes ogsaa et andet Syn fra samme Aar, som siger os lidt om de silke- ogsaa min Viden om, hvilke Officerer vi skal søge paa Slottet, udtømt. Heller borgske Havers Udseende paa dette Tidspunkt. Han har paa Regimentsskriver ikke af det silkeborgske Kompagnis Menige og Underofficerer har det været Gybergs Vegne — Regimentsskriveren er den Mand, der har Rytterdistriktets mig muligt at opspore stort flere Navne end de i Forhøret nævnte. Listerne over Forvaltning under sig — stævnet Gartneren ved Silkeborg, Søren Jensen, for disse er forlængst gaaet tabt. Kun Linaa Kirkebog røber en ganske lille Smule „uforsvarlig medfart hand ved Silcheborg hauger skal have begaaet — — og her. For 1720 meddeler den, at nogle Ryttere paa Silkeborg har Barn i Kirke. har ophold der uden rette vedkommendes Tilladelse", og nu udnævner Skan- Der er fem Navne, fire, som ganske sikkert tilhører hvervede Tyskere — de derborg Distrikts Birkeret 4 Skellerup-Mænd: Niels Bertelsen, Chr. Andersen, nationale Regimenter var i Tidens Løb blevet stærkt isprængte med fremmede Laurids Brøger og Niels Andersen Rustrup, at syne Haugerne. Deres Erklæring Elementer — og to danske. De tyske er: Rytterne Bartolomæi Strokeys (Barnet: lyder saaledes: „Først Siunet vi en hauge som findes et lysthus nyelig opbygt, Jens Johan Gregers) Ole Jeriks (Margrethe) Johan Hofman (Johan Hendrich samme indrettet 4 quarterer med Ribs og Stichelsbær Riis her var alle omsat, Wilhelm) Vagtmester Rugbart (Johan Friederich) De danske er Ole Andersen mens ingen anden urtter eller blomster fandtes i nogen af qvarteerne eller bem. (Intet Barnenavn) og Niels Høg (Johan Friederich). Magister Clemen Poulsen hauge uden lidet Jordbær Riis, balsom busker og Syrer, unge Poder fandtes har desværre ingen Faddere angivet, ellers havde det maaske været muligt at ingen af uden 2 a 3 støcher smaa blom træer, Lysthuset som stoed i samme hauge præsentere nogle flere Rytternavne. I 1722 forekommer dog et Rytternavn, som hafde qvotnaml) nemblig Søren Jensen sig opholdt det os er vitterligt fra 1 Maj har hørt hj-emme paa Silkeborg. Mellem de publice absolverede fra dette Aar har 1719 til Aars dagen 1720. Vester for same hauge var en liden Rund lysthauge, Linaa Kirkebog Jens Sørensen, som staar under Oberstløjtnant Sivertz. Barnets som med bos bom var i alt indrettet huoraf vi ei da Kunde siune noget at være Moder, som naturligvis ogsaa staar offentlig Skrifte, er fra Skellerup og hedder borte, i bem. lysthauge var nogle hindbær Riis Balsom busker og nogle blom- Anne Sørensdatter. Maaske er Jens Dragon, som samme Aar besvangrer Anne ster, som vi ei kunde Kiende nemlig 4re Sorter, unge træer eller Poeder var der Christensdatter i Linaa og sammen med hende maa op i Kordøren og bekende ingen at; derefter siunte vi en stoer hauge laae udenfor gaarden bag stalden, sin Synd, en Silkeborg-Rytter. Dragon-Navnet gør dog en lidt tvivlende her. som var indrettet udi 6 qvarterer med Ribs og stichels bær træer, huor vi icke Kirkebogen for 1721 har mellem de pub. abs. et Par Ryttere til, men af disse kunde Siune noget der af at vere forringet eller borttaget; alleneste i disse er den ene en Korporal paa Søbygaards Barakker og den anden — Chr. Groue - qvarterer fantes slet intet af nogen slags urter eller blomster, icke heller i samme af Ritmester Irmingers Compagni, som i al Fald ikke laa paa Silkeborg. 11729 hauge var nogen unge træer eller Poder — —" optræder Niels Høg igen med en Søn: Hans og 1732 med nok en Dreng: Anders, Af det Skanderborgske 2det jyske Rytterregiment under Generalmajor Hans men derudover fortæller den intet i Daabs-Rubriken. Man har jo Lov at gætte Helmuth von Liiltichau indkvarteredes straks 2 Kompagnier i Skanderborg, 2 paa, at Niels Brøger fra Silkeborg, som 1754, 1756, 1759 og 1763 er opført mel- paa Klausholm, 1 i Tvilum, 1 i Skjellerup, 2 paa Søbygaard og 1 paa Silkeborg. lent Barnefædrene, er Rytter, og at Hans Fich, der har Barn i Kirke 1754, er af Hvert Kompagni bestod af 62 Mand og Officererne var i Reglen 1 Ritmester, samme Profession, men det bliver ogsaa kun Gætning. Derimod er det ikke 1 Løjtnant og 1 Cornet samt en Kvartermester. Desuden fandtes 1 Trompeter utænkeligt at Vagtmester Jens Teilmand, som i 1727 bliver gift med en Pige fra Haarup: Ane Nielsdatter, kan have været en Silkeborg-Rytter og Sergeant og 3 Korporaler. Kompagniet paa Silkeborg var Iste og førtes af foran anførte Adam Osterborn, som i 1737 ægter Anne Jensdatter har været det samme. Grun- tre Officerer. Oplysninger om, hvorledes Rytterregimenterne var fordelt, stam- den til, at Linaa Kirkebog meddeler saa lidt om Barakkernes Beboere, er dog maaske at søge deri, at mange af Rytterne — som andetsteds i Datidens Garni- civotnam. klaa vel komme af Kvot = Del, Andel. Betyder vel saa her, at Søren soner — var Udlændinge og Katholiker eller Reformerte. Regimentet bekostede, Jensen havde taget det i Brug eller maaske, at han som Gartner tog en Del af Havens som bekendt, Soldater af anden Trosbekendelse end den lutherske fri Rejse og Udbytte.

168 169 frit Ophold til katholsk og reformerte Præster i Fredericia eller Frederiksstad (Eiderstedt), der administrerede Gudstjenesten med deres Trosfæller, menter" meddeler, at det holstenske Regiment fremdeles ligger i det Skan- Om de tre ovennævnte Officerer har været gifte, vides ikke, men det er vel derborgske Distrikt til 1735, fra 1733 dog under Major Friederich Ebenhertzl). sandsynligt. Derimod kan vi sikkert slaa fast, at en Del af de Menige har været For 1736 mangler Reglementet. Maaske er der allerede det Aar sket en For- det. Iflg. kgl. Befaling af 1733 maatte der være 30 gifte Underofficerer og Me- skydning af Regimenterne. I 1737 er i al Fald det holstenske Regiment for- nige ved hvert Regiment og i 1744 15. Og det er vel sandsynligt, at adskillige af flyttet fra det Skanderborgske Distrikt til det Dronningborgske og Iste jyske disse begunstigede - og maaske en Del af de ugifte med - ved Siden af Be- under General-Løjtnant Michel Numsen2) er kommen paa det første. stillingen som Soldat har i Fritiden drevet et Haandværk. Dette havde de nemlig 1739 ophører Reglementet at angive, hvor de forskellige Rytterregimenter er anbragt, og da det tillige vides, at de forskellige Afdelinger i Tidens Løb Tilladelse til, naar de bare ikke holdt Svende til Hjælp, men her nøjedes med skiftede 'Navne - i 1748 er saaledes 2det, 3dje og 5te jyske omdøbt til hen- Hustrus og Børns. Det kan vel være rimeligt, at Ole Andersen og Niels Høg holdsvis sjællandske Iste, 2det og 3dje jyske - gøres Udredningen egentlig har haft deres Tællestol staaende i Barakken og med Baandkniven lavet Bøge- ganske umulig. Vi er nu saa helt ude paa Gætningens Omraade, at vi helst klodser om til Træsko. maa opgive Sagen. Hertil kommer yderligere, at Kongens Aarbøger mangler En Ting ved vi i al Fald: at en stor Del af Mandskabet her, som andetsteds, for 1743-1753, 1760-62, 1764-66, ligesom der er Huller i „Militaire Regle- var „Frimænd". D. v. s. de var, navnlig i Sommerhalvaaret, fri for Øvelserne menters" Rækker. Og Rytterdistriktets Regnskaber meddeler heller intet paa og gik i privat Tjeneste hos Bønder og andre, hvorved vandtes, at der sparedes dette Omraade. Jeg skal endnu kun anføre, at det kunde se ud, som om der paa Munderinger og Ridetøj n. m. samt paa Lønning, hvilket dels kom Kom- allerede i 1761 slet intet Rytteri har ligget paa Silkeborg. Dette drages da pagnichefen til Gode, dels anvendtes til Hvervning af Mandskab og andre Om- ogsaa i mange Tilfælde i Tidens Løb ind til Byerne, for Jyllands Vedkom- kostninger ved Kompagniet. inende bl. a. til Randers, Aarhus, Skanderborg, Ribe m. fl. Dog navnlig, da der Vi maa altsaa opgive at søge Soldaternavne paa Silkeborg og nøjes med under Frederik V. solgtes bort af Ryttergodserne. Af en Opgørelse fra oven- - skønt vi ogsaa her paa de fleste Punkter er ude i Gætningen - at forsøge nævnte Aar over det Skanderborgske Rytterdistrikts Tiender, Bøndergods en lille Oversigt over Rytterregimenternes Indkvarterings-Steder og dertil m. m. siges der om Silkeborg, at Bygningen der er nu kun 20 Fag, „hvor nævne et I-ar Navne paa de øverste Ledere. Ryttervagten har været tilforn om Sommeren i den Tied Næstene der bleff 1721 flyttes 2det jyske fra Skanderborg-Distriktet og et holstensk Regi- græsset. Sieden har icke andre end som Ladefogden været der". Af „Kon- ment bliver dets Afløser. Dettes højeste Officer var Balthaser von Samitzi). gens Aarbog" af 1767 ses det da ogsaa, at der er foregaaet en betydelig Om- Maaske er saa dettes Iste Compagni kommet til Silkeborg. Slottet har i saa ordning - St. Germains - af Hærens Rammer, idet her er anført kun et Tilfælde huset Oberstløjtnant von Gabel2) og Løjtnant Schultz'). Det er da jysk Regiment „det jyske Regiment" (ligesom „det slesvigske" og „det hol- ikke umuligt, at dette Compagni bliver liggende paa Silkeborg en Række Aar. stenske"). Fra 1731 til 1738 mangler de kongelige Aarbøger, men „Militaire Regle- En lille beskeden Notits maa jeg dog til Slut faa Lov at gøre. Jeg har ved mit-Arbejde med denne Sag fundet to Navne, som har en vis Tilknytning ') Georg Balthaser Samitz. Født i Nedre Ungarn 1686. Kornet i 2. sjællandske Rytter- til Egnen og Slottet, og som jeg derfor vil nævne. I 1744 føres 5te jyske Ryt- regiment, i engelsk-hollandsk Sold i Brabant. Saaret ved Høehstedt 1703. Med ved terregiment af Oberst Christen Barthold Rauch - formodentlig en Slægtning Oudenarde 1708. Ritmester 1709. Major 1712. Oberstløjtn. til Fods og Generaladjutant hos Hertug Carl Rudolf af Wfirtemberg. Chef for det danske Hjælpekorps i Brabant af den Kaptejn Rauch, hvis Datter foran er nævnt som Fadder, og som, pen- 1713. Oberst og Generaladjutant hos Kongen 1717. Generaladjutant hos Generalmajor sioneret, havde en Gaard i Linaa. Og i 1746 findes Navnet Drechsel ved 5te Liitzou under Felttoget i Norge 1718. Fik Camp. i Livgarden tilhest 1719. Virkelig Oberst jyske. Det er en Major, der bærer det, og det er vel sandsynligt, at denne er og Chef for holstenske geworb. Regiment 1722, Generalmajor 1731. Død 1732. (Hirsch). 5 ) Valdemar Gabel. Søn af Vicestatholder i Norge Friederich G. Kornet i holstenske Mauritz Eberhartz el. Eherhertz. Kornet i holstenske geworb. Rytterregiment i en- geworb. Rytter Regiment, i engelsk-hollandsk Tjeneste i Brabant 1709, forsat til Liv- gelsk-hollandsk Sold i Brabant 1704. Løjtnant 1708. Regimentet vender hjem 1714. Af- garden til Hest 1710. Premierløjtnant 1714. Major 1716. Major ved øtkens Dragoner 1716, sked 1722. (Hirsch). 5) Michel el. Michael Numsen. Søn af Geheimeraad Mathias N. forsat til Kruses nat. Dragoner 1719. Oberstløjtnant i Poulsens geworb. Dragoner 1719. Født 1688. Kornet i 2. sjællandske nationale Rytterregiment, i engelsk Sold 1706. Kap- Forsat til holstenske geworb. Rytt. Reg. 1720. Afsked 1736. Død 1738, begravedes paa tejn i engelsk-hollandsk Tjeneste for dansk Regning. Kaptejnløjtnant i Livgarden til Bramminge Kirkegaard. (Hirsch). 5) Meno Schultz. Kornet ved 4. jyske nationale Ryt- Hest. Major af Kavalleriet 1712. Oberst og Chef for 1. jyske nationale Rytterregiment terregiment, i engelsk-hollandsk Sold i Brabant 1710. Regimentet vender hjem til Dan- 1723. Generalmajor 1728. Generalløjtnant 1735. Overkrigssekrelær /740-46. General mark 1714. Løjtnant 1718. Han dømmes 1719 til at tjene som alm. Rytter i 2 Maaneder. 1746. Ridder af Elefanten 1748. Kommandant i København 1750. Feltmarsehal 1756. Kaptejnløjtnant 1730. Ritmester 1755. (Hirsch). Død 1757. (Hirsch). 170 171 i Slægt med Birkedommer Drechsel, som i det l9de Aarhundrede var Birke- dommer i Silkeborg. større Omfang. Saaledes solgte i 1752 Grev Ahlefeldt, Chef for Livregimentet, Udgifterne ved Rytterdistrikternes store militære Folkehold, med alt det, 24 Heste og hævede Fourage-Pengene for dem. der gik til Føde, Klæder, Foder m. in. afholdtes i det væsentlige af Rytter- At Udnyttelsen af de Værdier, der stak i baade to- og firbenede Undergivne gaardene, som alle var paa 8 Tdr. Hartkorn. Hver Gaard bar sin Soldat. kunde vokse til Besvigelser saas af og til. Det kunde f. Eks. hænde, at Regi- ments- eller Compagni-Cheferne arrangerede sig med Godsejeren, fra hvis Gods Specificeret saa en silkeborgsk Rytterbondes Ydelse saaledes , ud, i al Fald Bønderkarlene var udskrevet, saa de mod en Godtgørelse fik Lov at beholde Kar- til at begynde med: 3 Tdr. Rug a 8 Mark = 4 Rdlr., 3 Tdr. Byg a 6 M. = 3 lene hjemme i de Maaneder, der var særlig megen Brug for dem ved Markarbej- RdIr., 3 Skpr. Gryn a 2 M. = 1 Rdlr. talt 8 Rdlr. Til Sul maanedlig 4 M. = 8 det. Om saadant har fundet Sted ved Compagnierne paa Silkeborg, ved jeg intet Rdlr. „Stand Quarter bliffuer ogsaa reignet for Aarligen 8 Rdlr. for Vilche om, men umuligt er det vel ikke. Kongen selv — Christian VI. — viste i al Fald 8 Rdlr. Rytterne bekommer in natura 5 Læs Høe i 7 Maaneder og Græsgang i stor Stil Vejen til ureglementeret Brug af Militæret. Under Opførelsen af Kri- i 5 Maaneder kand rejgnes at Være Wærd 8 Rdlr. Een Seng og 6 Skaalpund stiansborg arbejdede saaledes 1732-43 daglig 1500 Soldater, af de bedste og Lys 2 Rdlr., 4 Tdr. Haufver strøg maal 2 Rdlr. Til Hachelse og Strøelse i stærkeste. En lignende Styrke brugtes til at ramme Pæle ned i den Sø, i hvilken 7 Maaneder 3 Læs Halm a 2 M. er for 3 Læs 1 Rdlr." Man ser, at det kapitali- Slottet Hørsholm blev bygget. Og 30 norske Compagnier førtes herned til Slots- seret bliver 29 Rdlr. Men den kongelige Forordning, iflg. hvilken dette ud- arbejde, ligesom 200 Mand brugtes til at bære den kongelige Opdækning fra redes, mener, at Rytterbondens Afgift her er sat for højt, idet Hø og Græs- Rosenborg til Hørsholm. ning ydes af Hovedgaardens Marker og Skovens aabne Pladser. Det frem- Ledelsen af Rytterdistrikternes Økonomi laa altsaa i Hænderne paa Regi- hæves da ogsaa, at 12 Læs Brænde eller Tørv skal Rytterne have udvist gratis mentsskriverne. Disse var i Grunden det samme for Distrikternes Vedkommende af Distriktets Skove og Moser. Og det tilføjes, at Bonden her selv kan behol- som Amtsforvalterne for Amternes. Under dem sorterede da selvfølgelig Lade- de det halve, „naar Soldaterne logerer sa tedt hved hver andre" — 8 Ryttere fogderne omkring paa Slotte og Gaarde, der var udlagt til Rytteriet. I det Skan- om en Skorsten. Et Tilskud til Hestens Foder ydedes af Magasinet med Di- derborgske Distrikt nævnes først Niels Moldrup i Skanderborg (1719). Senere striktets Kornbeholdninger, idet hver Rytter fik udleveret 2 Tdr. Havre til kommer Krigsraad Christian Knudsen Gyberg paa Skanderborg 1.adegaard. Med sin Hest. en Løn af.400 Rdlr. Længere oppe i Tiden træffer vi Holmer, som boede i At der med Hensyn til Soldaterlønningen kan have været flere Omord- Vaupel mener at Regimentsskriverne i det store og hele var Bønderne et ninger i Tidens Løb er vel sandsynligt. Jeg slaar ned paa Aaret 1735 og naadigt Herskab, som ofte gav Henstand med Skatter og Landgilde. Saa megen, nævner, hvorledes Pengelønnen ved Iste jyske Rytterregiment da saa ud. Rit- at der fra oven maatte paabydes en fastere Haand her. mesteren havde i Maanedsløn 25 Rdlr. og paa 6 Heste og 3 Knegte henholdsvis Det daglige Liv paa Slottet har vel lignet det, Militæret alle andre Steder før 3 og 9 Rdlr., Løjtnanten 16 Rdlr. 4 Heste og 2 Knegte, Gornetten 14 Rdlr. 3 H. og te. Der lagdes fra højeste Sted stor Vægt paa Hærens Udvikling. 1 Aarene fra 1 Kn. Vagtmesteren havde i Aarsløn 88 Rdlr., Kvartermesteren det samme, 3 Kor- 1720-30 holdt Landet en Hær paa 50,000 Mand. Især Frederik IV. var meget poraler tilsammen ca. 200 Rdlr. og Trompeteren lønnedes som Korporal. 46 Ge- optaget af Hæren — hans Efterfølgere dog ikke slet saa meget — og to Gange menes Løn løb op til en Aars-Udgift paa ca. 2000 Rdlr. Desuden fik Vagtmester hvert Aar foretog den flittige Mand Inspektionsrejser rundt til alle dens Afde- og Gemene Brød og Fourage in natura, og til Compagniets „Completholdelse" linger. Disse maatte passere forbi ham, og hans landsfaderlige og folkelige Til- i forskellige Retninger udrededes 300 Rdlr. bøjeligheder gav sig Udslag deri, at han ofte hilste personligt paa de Gemene Det forekommer formodentlig Læserne lidt gaadefuldt, at Officererne tog Løn og gav sig i Snak med dem. Ogsaa de silkeborgske Kompagnier har han selvføl- paa Knægte og Heste. Jeg skal da her medgive, at der i Reglen var blinde Numre gelig inspiceret. Men trods al Elsk og Omhu var Hæren — i al Fald indtil den ved hvert Compagni, en Række Ryttere, som var repræsenterede blot ved deres kom i Hænderne paa St. Germain — lidet brugelig i Krigens Tjeneste. I denne Numre, men ikke fandtes i Virkeligheden. Deres Lønning udbetaltes ikke desto kom den altsaa ikke til at staa sin Prøve og den var en Freds-Hær med alle en saa- mindre, men gik saa i Officerernes Lommer. Dette var en i Tidens Løb oparbejdet dans Skavanker. Den blev et halvt- eller heltlatterligt Sammensurium af Be- og tilladelig Praksis. De „Blinde" kunde undertiden optræde i stort Antal. Saa- tydningsløsheder og Snurrepiberier i Paradetjeneste, Dragt, Pudsning o. s. v. ledes steg de i 1748 hos Grev Reventlov ved Garnisons-Regimentet til 15. Der Tiden er ikke for intet blevet kaldt Støvlet-Tiden. var ogsaa „blinde" Heste, og Fourage-Pengene til disse gik samme Vej som de ) Rasmus Holmer. Har starlet 14 Aar ved Generalkommandoen, derpna 9% Aar været manglende Knægtes Løn. Ogsaa mellem Hestene kunde Blindheden optræde i 1 Regimentskriver. (Hirsch). 172 173

Vaupel giver i sin Skildring af den danske Hær i det 18de Aarhundrede en rets-Instruktionen" af 1683 samt en i 1703 udgiven Forklaring. Gennem 13 Ka- meget morsom — maaske nok paa visse Punkter lidt overdreven — Skildring pitler med 192 Artikler blev Mandskabet oplyst om, hvorledes det havde at for- af Støvlet-Hæren. holde sig med Hensyn til Gudstjeneste, Skansearbejde, Vagttjeneste, Paaklæd- Den prøjsiske Hær var da Forbilledet for den danske — ligesom den franske ning og Udrustning. Man fik endvidere Rede paa alt, hvad Mønstring, Hverv- tidligere havde været det — med Masser af Reglementer for Øvelserne og ind- ning, Lønning og Af takning angik, hvad der vankede i Tilfælde af Mytteri og viklede endeløse Skriverier. Dens tyske Officerer havde egentlig kun Interesse Forræderi af enhver Art, hvorledes man havde at forholde sig i Kvarter eller Lejr, for Bagatellen i spraglet Dragt, mange Karle, fint præntede Lister o. s. v. Vir- paa March eller under Slag o. s. v. Og som et ildelydende Anhang til dette kom kelige Forbedringer i den prøjsiske Hær indførtes ikke i den danske. Og daar- saa Krigsrets-Instruktionen i 7 Kapitler, som angav Omraadet for de forskellige ligt blev der i de fleste Maader sørget for de Tusinder, der laa indkvarterede i forhørende og dømmende Retter og i det 7de og sidste en detailleret Oprams- ning af Straffene. Disse var der mange af, og del kan endnu den Dag i Dag løbe Byerne, hos de fattigste Borgere i usle Huller, paa Lofter, i Kældere og Udhuse en koldt ned ad Ryggen ved at læse Fortegnelsen igennem. De letteste lød paa med daarligt Sengetøj og knebent Ildebrændsel. Alt ved Udstaferingen og Drag- Pengebøder, Vand og Brød, Bæren af tunge Vaaben eller Saddelen, „Arreststraf- ten var ubekvemt. Haaret var pudret med Hvedemel. Hæren brugte hertil ca. tene": Degradation og Navnet opslaaet paa Galgen. Hele Resten var Barbari. 50,000 Pund om Aaret. Der bares Pisk af en Alens Længde, flettet om tyk Staal- Der var Stokkepryglene, som faldt i Tusindtal og var Hærens daglige Opdra- traad. Hvor Soldatens eget Haar ikke var tilstrækkelig langt, udleverede Sta- gelsesmiddel. Hertil behøvedes mange Stokke. De omliggende Skove afgav ten falsk Pisk. I 1725 skulde for kort Haar hos Underofficererne sammenbindes disse. Silkeborg-Skovene har sikkert leveret deres Part. Det hedder i en Rekvi- med et Baand i en Pung, og den uægte Pisk skulde naa til Kjoleskøderne („bis sition: „Til Brug for at tildele Soldaterne den dem idømte Straf behøves 4000 an den Schutz").i Hatteskyggen sloges i Vejret, saa Øjnene ikke kunne skærmes. Hasselstokke. I den Anledning anmodes Skovrider N. N. om at forsyne Over- Under Hatten sad et Jærnkryds for at afbøde Pallask-Hugget. Halsen sad i stift bringeren heraf Stokkeknægt N. N. med en Anvisning, hvor han kan skære 4000 Læderbind, Benene i Støvletter, der begyndte ovenfor Knæet og sad saa stramt, Spidsrødder"). Saa var der Ridning paa Kanoner, Piskning, Brændemærken, at de maatte knappes med Jærnhager, og forat faa den rette Stivhed og et glin- Ørernes Afskæring, Afhugning af Haand eller Finger og som Højdepunkterne i sende Udseende indgnedes de med Pudsevoks. Kjolen var udskaaret, saa den Barbariet: Halshugning, Skydning, Hængning, Radbrækning. Naa — det kunde ikke kunde knappes og havde et Mylder af unyttige blanke Knapper og Flitter. vel undertiden være nødvendigt at have voldsomme Midler i Beredskab. Det Hele Hæren havde røde Kjoler, Vest af anden Farve og Skind-Benklæder af Ve- „nationale" Rytteri bestod jo for en Del af Pak fra alle Lande. Der krævedes stens Kulør. Paa Kjolens Rabatter og Farver kendte man Regimentet, hvortil egentlig kun ved Indtrædelsen i Korpset, at Rytterne skulde „bekende sig til en Soldaten hørte. Rytterne havde dertil sorte Kyradser af Jærnblik og stive Kra- af Kristenhedens Hovedreligioner." Dette bød ikke nogen større Garanti for vestøvler. Mændenes Beskaffenhed, ligesom der da heller ikke laa nogen Betryggelse i det, Officererne kendtes fra de Menige paa brede guldindvirkede Silkeskærf, der løvrigt krævedes af ham: at han skulde kunne nogenlunde gøre sig forstaae- Guld- eller Sølvrabatter paa Kjole og Vest o. s. v. Underofficeren ved smaa Af- lig paa dansk og tysk, ikke have synlige Forbrydermærker saasom Brændemær- tegn af Guld eller Sølv paa Skuldrene eller Hatten. ker eller afskaarne Øren. Bevæbningen var Pallask og Pistol, til Tider ogsaa Flintgevær. At der mellem det silkeborgske Kompagnis „Gemene" har været en Del daar- Rytterdistrikternes Regimenter havde vel Navn efter Landsdelene: jyske, lige Personer er vel ret sandsynligt. Hvormegen Straf der i denne Periode er fynske o. s. v., men det var for største Delen hvervede Folk — Gevorbne - blevet uddelt paa det gamle Slot, kan ikke opgøres, men at den spanske Kappe lange Karle mellem 67 og 75 Tommer indførte af Hververe: dertil godt egnede og Træhesten er blevet pudsede op og tagne i Brug, er der ikke Tvivl om. Vi Sergeanter og Løjtnanter. Enkelte af disse havde et i flere Retninger daarligt hører i al Fald, at der ved Slutningen af Rytterdistrikter.-es Tid sammen med Ord paa sig. udrangerede Geværskabe, som jo havde huset Vaabnene og hang i de Kirker, Det var ikke underligt, at et satirisk Geni som Ludvig Holberg i visse Sider hvorved Fodfolkets Eksercerpladser laa, solgtes aftjente Træheste, saaledes bl. af denne Hær fandt en kærkommen Skive for sine Vittigheder, og at han lagde a. i Skanderup 1765. særlig Elsk paa en Soldatertype som Jakob v. Thybo. At Bønderkarlene, som var udtagne til Tjeneste i Rytterregimenterne og skulde Naturligvis har Rytterlivet paa Silkeborg haft sine komiske Sider. Men det puttes ind i disse, eller maaske allerede stod i Rækkerne, ofte tog Billetten og har sikkert ogsaa frembudt adskillige alvorlige. I al Fald er de Reglementer, hvorefter Datidens militære Liv havde at rette sig, ikke at spøge med. Man leve- 0 Oprindelig: Spydretsstraffen (Spiesgericht). de i den militære Verden i det væsentlige paa „Krigs-Artikels-Breve" og „Krigs- 174 rømte, ved vi. Selskabet, de her kom i, de barbariske Straffe, der som en For at bedre paa de gifte Officerers Kaar besattes i Reglen et eller to Numre Tordensky svanger med Nedslag evig og altid hang over Hovedet paa dem, i hvert Cornpagni med Officerernes nyfødte Sønner, og ved Konfirmationen blev den lange Tjenestetid o. s. v. kunde nok give dem Bisselæder i Saalerne. Vi hører Drengene saa hurtigt forfremmet til Fændrik eller Cornet. Kongen gav ogsaa ofte da ogsaa stadig om Rømninger af Bønderkarle. Ogsaa i Silkeborg-Egnen træf- i Faddergave den nyfødte et Officers Felttegn, ligesom de kongelige Pager ikke fer vi disse Undvigelser. Saaledes stikker to Karle fra Linaa af i 1742: Rasmus sjældent udnævntes til Officerer. Jensen og Søren Nielsen. Den første var Søn af „salig" Jens Rasmussen i Linaa Kunde der mellem de Menige klages over Rømning — som i Reglen straffedes og tjente hos sin Farbroder Bertel Rasmussen i Mollerup. Slægten var blandt med frygtelige Prygl, der undertiden tog Livet af Manden — Tyveri — der gerne Sognets største og betydeligste. Rasmus er 19 Aar, Søren 20. Rømningen er for lønnedes med Galgen — og Drukkenskab, saa var denne sidste Last og Duellerne den førstes Vedkommende tilsyneladende godt forberedt og planlagt. Den store hyppig at træffe hos Officererne. Disse Slagsmaal saa man dog — særlig i Krigs- og rige Bondeslægt har øjensynlig benyttet sig af sine gode Forbindelser baade tid — stærkt gennem Fihgre med. her og der. Rasmus er gaaet over Vandet til København med „Assessor Vester- Pensioner var — som allerede berørt — ikke almindelige — dog havde En- gaard og Søns Fartøj," Skipper Mads Christensen, Haarup, har i Aarhus uden kerne efter Officererne gærne et Naadens-Aar, hvori de nød Mandens Løn — men Pas — men sikkert ikke uden Penge — „taget ham inden Skibs Borden," og Pe- Retræteposter gaves i stort Omfang, ofte uden at de nødvendige Kvalifikationer der Kudsk og Peder Augustinesen har „udroed ham til Fartøjet." Smeden i Haa- forelaa. De højere Officerer blev Amtmænd, Amtsforvaltere, Gesandter, de lavere rup har været hans Ledsager, og da de kommer til København, logerer de hos et Toldere, Slotsforvaltere, Postmestre, Underofficererne blev Degne, Skolelærere, Søskendebarn til Rasmus, som hed Rasmus Sørensen og boede i Springgaden. Skov-, Rets- og Vejbetjente. Da Magister Clemen Poulsen paa Embedsvegne forgæves har efterlyst de to Bøn- Vi ser dog en enkelt Gang, at Menige faar en Slags Efterløn. Ogsaa ved Ryt- derkarle, og det samme er sket i Tinget, erklæres de for Rømningsmænd og skal terregimenterne. Saaledes havde Brovogteren ved Resenbro, Thomas Sørensen, som paagribes, hvor de findes. Hvorledes Søren Nielsen har klaret sig, ved jeg ikke. 1745 blev henrettet for Mord, Stillingen der for god og tro Tjeneste som Soldat Han synes ikke at have haft saa gode og formaaende Hjælpere som Rasmus Jen- ved den kgl. Livgarde til Hest. Og 1720 gaves kongelig Bevilling til aftjent Ky- sen. Om denne tror jeg at kunne meddele, at han undslap til Norge og blev i Kri- radser Johan Goltmann af 5te jyske Rytterregiment at maatte ernære sig ved sine stiania Stamfader til en stor og anset Slægt af Købmænd, Skibsredere o. s. v., og „Hænders Gerning i Skanderborg Amt i vort land Jydland, som han bæst ved og som blomstrer endnu den Dag i Dag deroppe under Navnet Linaae. kan, fri for alle ordinaire og Ekstraordinaire Paabud samt Personelle og Inderste At disse Rømninger af værnepligtige af og til har antaget saa stort et Om- Skatter, Told Accise og Consumption o. s. v." fang, at Øvrighederne er blevet betænkelige ved denne Udtynding af Landets Compagniets militære Øvelser har jo rimeligvis foregaaet paa Silkeborg La- Ungdom, ses af den Generalpardon, der i 1762 udstedes for deserterede Tropper. degaards Marker. Her har det silkeborgske Rytteri svunget Pallasker, buldret De ovennævnte strænge Straffe kunde dog ogsaa følge i Hælene paa Mili- løs med kluntede Pistoler og tumlet Hestene. Og alle Kommandoerne er blevet tærets civile Forseelser. Vi ser saaledes, at i 1728 har Dragon Jens Sørensen raabt paa Tysk. „paaløjet" Kirsten Jensdatter, Rytterbonden Peder Rasmussens Hustru, at hun har Rytteriets Normalstilling var de tre Geledder med fire Skridts Afstand mellem „boelet" med ham (Dragonen). Og han dømmes da af Amtmanden Jørgen Gra- disse. Manden i 2det og 3dje Geled skulde kunne se Bagskoene af Formandens bow) til „i toe Dage staae paa pælen, toe timmer formiddagen og toe om Efter Hest, men ikke Jorden bag denne. Alle Bevægelser i Forposttjeneste, Fægtning, Middagen." Hvis han fremturer i sin Løgn, skal han „løbe spidsrod." March o. s. v. skete med stor Langsomhed og Nøjagtighed. Det væsentligste var, Kunde der paapeges en Bunke Ros mellem de menige Ryttere, saa kunde der at de snorlige Linjer ikke brødes — atter en af Støvlettidens Latterligheder. „Stil- ogsaa siges en Del mindre godt om mange af Officererne og Forholdene indenfor lestaaen og Langsomhed var Kærnen i Reglementet," siger Vaupel. Og dette deres Stand. praktiseredes i en Tid, „da Marschallen af Sachsen og Frederik II. af Prøjsen Standen husede adskillige daarlige Elementer. lærte Europa, at en Hærs Godhed beroede paa dens Hurtighed og Lethed." Paa Næsten alle Regimentsschefs-Poster besattes af Tyske, indvandrede adelige, Ladegaardens Marker har da Hærens Inspektører og vel Kongen selv paaset, at som ofte var baade ukyndige og udygtige, og som blev foretrukne for dygtige Reglementerne af 1701 og 1703 og senere det store tredelte „Exercices ftir die ge- danske Officerer. Hos mange af Datidens højere Befalingsmænd var det eneste worbene und nationale Cavalleri" fra Aarene 1739-44 og 47 blev overholdt, og bemærkelsesværdige det tyske „von", der var Optakten til deres tyske Navn. det rigtige Tempo iagttaget. Her mellem Rytterkoblerne, hvor Hestene joges ind udenfor Tjenestetiden, i denne typisk danske Egn, har det runget med tysk Kom- ') Jørgen Grabow. Amtmand i Skanderborg og AakjEer Amter 1700-1728. Ejer af mando: „Reuther still, gebet Acht" — „Den Degen aus — Leget den Degen in die Urup. Kongens Kammerjunker. Konferensrand. Gift med Lucie Hedvig Levetzau. Død 1728.

176 177 lincke Hand" - „Fasset den Carabinen und bringt ihn taber das rechte Knie" videre," men da Landboreformerne jo den Gang endnu for en stor Del befandt o. S. V. sig paa Overvejelsernes og Forberedelsernes Stade, kan det ganske sikkert for- - - Jeg har nu forsøgt at give et Billede af det militære Liv, som rørte sig udsættes, at Ritmesterens Redegørelse i det væsentlige dækker Hoveriets Tilstand paa Slottet. Men sideløbende med dette gik jo ogsaa et civilt, som havde sine Re- for et langt Tidsrum forud for 1791. Og den viser da tilfulde, hvilket Tryk Hove- præsentanter i Slottets og Ladegaardens Tjenestefolk, Haandværkere paa og om riet maa have øvet paa Bøndernes eget hjemlige Arbejde. Slottet, Soldaternes Hustruer og Børn, det daglige Træk af Hovbønder, der kom Hoveriet til Silkeborg gjordes af „67 Plove" eller 67 Fæstere. Disse var for- i Egt og Arbejde, Legat-Nydere og endelig Førstemanden det hele, Regiments- delt saaledes efter Byerne: Voel 13, Mollerup 5, Laven 6, Haarup 6, Skellerup 5, skriverens Fuldmægtig: Ladefogden. Virklund 11, Them 7, Paarup 2, Tolstrup 2, Lindgaard 2, Tømmerby 6, Hjorts- Om Tjenestefolkene er selvfølgelig intet opbevaret. Mærkværdig nok ses det balle 2. Paa Godset var kun 7 hoverifri Bønder. Den ene af dem var Hans ikke, at en eneste af disse i Ryttertidens lille halve Aarhtindrede har været i Kon- Jørgen Bæhr i Haarup. flikt med Loven, saa man ad Tingbogens Vej kunde faa et enkelt Navn. Og fra Arbejdet, disse Fæstere ydede, var stort og mangeartet. Alene Silkeborg-Heg- Haandværkernes Lejr forlyder der kun ganske lidt. Egentlig kun det, der allerede nenes Vedligeholdelse var betydelig. Deres Udstrækning var 4691 Favn d. v. s. er meddelt om en Gartner, og Navnet paa en Smed. Selvfølgelig havde Rytteriet langt over en Mil. Fordelt paa de 67 Fæstere blev det ca. 70 Favne paa hver, sin Fanesmed - som jo tillige var Dyrlæge - men desuden synes Slottet ogsaa hvortil krævedes 1 Spænddag og 2 Gangdage. Særlig for stedkendte Folk kan at have haft en Hammersvinger i sin Smedie. I al Fald i 1766. Dette Aar har det have sin Interesse at se, hvor de forskellige Hegn fandtes, og hvad de bestod Tingbogen en lang Historie om en stjaalen Flintlaas. I denne optræder Skov- af. „Det bestaar overalt af Riis Giærder, som for det medste er sadt ovenpaa rider Bjerring fra Voel, Knud Knudsen fra Mollerup, en mistænkelig og mystisk gamle Jord Diiger," forklarer Ritmesteren: 1. Omkring Lille Kobbel fra Rem- Person fra SkjØrring - i en „blached Reisekiol" paa „en stoer sort Hest" „be- strup Aae til Guden Aae (917 Favne). 2. Omkring Ovsnæs Kier (417) 3. Om- hængt med Krud horn" og „Hagelpung med Kuler i" samt bevæbnet med Hirsch- kring gamet Have (116). 4. Ved Tusdam og Frydensberg Eng (270). 5. Omkring fænger - og endelig. Smedene i Linaa og paa Silkeborg. Den sidste hedder Lille Maaen (Maen) (her er dobbelt Steendige) (126). 6. Omkring Stoere Maen Anders. Men det er ogsaa det eneste, vi ved om ham. Hvorledes han har forstaaet (131). 7. Omkring Sviine Haven (74). 8. Omkring Langhave (305). 9. Omkring sig paa at sko Heste og reparere Flintlaase forlyder der intet om. -Westen for Gaarden (85). 10. Omkring Weilboes Kiær (235). 11. Omkring Døren ind til Soldaterhjemmene er jo, som allerede sagt, saa godt som helt Faar Bæk (102). 12. Ved Kobbel Leddet (27). 13. Fra LyngsØe til AlmindsØe lukket, kun gennem den lille Sprække, Kirkebogen aabner, hører vi Navnet paa (199). 14. Omkring Sællands Ager fra Folden ved AlmindsØe til Unde Siig (814). et enkelt Soldaterbarn. Derimod er der aabnet et bedre Kig ind til Fæsterens 15. Glarmester Tangen fra Unde Siig til ørn Søe (237). 16. Omkring Lyshave Egt og Arbejdsliv paa Silkeborg. (136). 17. Tage og Torn Kiær (280). 18. Fra Kalgaard til Lang Søe." Jeg har gentagne Gange - baade for Lenstiden og den Fischerske Tid - haft Angaaende Hoveriarbejdet i sin Helhed opsætter Ritmesteren følgende Liste Lejlighed til at omtale disse trykkende Ydelser. Udviklingen her har sikkert ført over hver Plovs Pligtdage. Det første Tal giver Pløjedagene, det andet Spand- dertil, at alle fjærntboende Fæstere og andre Arbejdspligtige har faaet den dagene og det tredie Gangdagene „med et enligt Menneske':: „Til Markernes Pløj- kropslige Ydelse ombyttet med en pengelig, og den første er da bleven givet af ning og Harvning (7 - „ - „) Giødningen at udkiøre og paa Ageren at ud- omliggende Byers Fæstere. Der er ikke hverken fra Lenstiden, den Fischerske sprede („ - 3 - 4) Kornet at høste, binde hiemkiØre og i Laden fratage („- 3 eller Rytterdistriktets Tid opbevaret nogen Liste over Ydere og Ydelsernes Om- - II) Sæde Ruget at Tærske („ - „ - 1) at Tærske og kaste det øvrige Korn fang og Art. Men jeg har haft Lejlighed til at gennemgaa en Redegørelse for („ - „ - 13) Til at rense og paa Loftet indbringe Kornet („ - „ - 5) Engens Egten og Arbejdet paa Silkeborg Ladegaard fra Ritmester Hoffs Tid - givet af Rensning („ - „ - 1) Engene at slaae og for saavidt behøves at græsses („ - Manden selv - Ritmesteren købte Slottet af Kronen i 1767 - og denne kan for- 1 - 11) at rive Hø („ - - 4) Høet at hiemage og fratage („ - 1 - 2) at udsættes at give et paalideligt Billede af Forholdene, som de i det væsentligste blande Glødning og Strøelyng dertil at hjemføre („ - 1/2 - 1/2 ) at kiøre Strøe havde formet sig i al Fald i den Fischerske og Rytterdistriktets Tid. Ganske vist Lyng i Folden (Stuedenes) og Møget der at sammenkaste („ - 1 - 1) at slaa er Redegørelsen affattet en Del Aar efter Ritmesterens Køb af Slottet - i 1791 Lyng til begge Deele („ - „ - 1) at grave, stakke og hjemføre Tørv til Brænd- - fremkommen paa Foranledning af en kongelig Plakat, „hvorved saavel Jord- sel („ - 1 - 4) at sætte Faun Træe („ - „ - I) at hjem agge det („ - 1 drotterne som de HoverigjØrende Bønder i Danmark indbydes til frivillige Fore- - 2) at klyve det („ - „ - 1) Vandgrøfters Rensning („ - „ - 1) at skovle eninger om bestemt Hoveri samt Gods-Eierne befales at opgive visse fore- og sammenkaste Møg i Gaarden („ - „ - I) At hugge og filte Gavnings Træe skrevne Oplysninger om det til deres Hovedgaards Drivt nødvendige Hoveri med og Tømmer til Gaardens Fornødenhed og samme hjemføre („ - 1 - 1) Gaar- Silkeborg Slot. Ifl. 12 178 179 dens Tækning („— 1 — 2) Materialers Hentelse fra Kiøbstaden, naar behøves („ — I — „) Kornets Udførsel til Horsens, Aarhus eller Randers, hver Reise an- Og i 1738 er hans Navn fremme i en Skovsag. Det er en „frisk Eeg, 11/2 Alen sat til 1 Spænddag dog undertiden behøves ingen („ — 3 — „). - bred over roeden hugen af Møller-Enkens') folch i Silkeborg Mølle." Omkring Tilsammen for enhver af de 67 Plove 7 — 181/2 — 681/2 — Naar dette mul- 1720 ved Slottets Overgang til Rytterdistrikt nævnes hans Navn i Forbindelse tipliceres med de 67 Plove løber det hele op til 469 — 12391/2 — 45891/2 Dage." med Udlejningen af de mange Fiskevande omkring Silkeborg. Mølleren paa Angaaende Hoveriets Ordning siger han, at Omgangene begynder paa den Silkeborg Mølle, Hagen Johansen har budt paa Fiskeriet i „Braa (Bras) Sø, Bal- Iste Plov i Woel og siden efter den Ordden de ere anførte i Jordebogen. Bog zervig og Schallervig" med 8 Rdlr. om Aaret. Kromanden i Linaa, Jens Hagensen er ikke holdt over Hoveriet; men Ladefogden, Budfogderne og Tilsyns Mæn- paa „Hiul Søe" (den rigtige Stavning og Udtale af Juul Sø) med 1 Rdlr. I Mark, dene paa Godset, samt Bønderne imellem sig selv, har anmærket og paaset nærmest et Skambud for dette c. 1000 Tdr. Land store Vand, Egnens største, Omgangens Rigtighed. Tilsigelsen er udstædt af Ladefogden efter Hos Bon-. en Ritmester Krabbe har villet abonnere paa „Lild Søe, Tranvig, Ørn Søe, Lang dens Ordre og Bekiendtgiort Bønderne af Budfogderne paa Godset. Hoveriet Søe, Kalgaards Søe, Liung (Lyng) Søe, Hummel Søe" for c. 15 Rdlr., Jens Ja- har været henførdt til lange og stakket Ægter, Spænd og Gang Dage som er kobsen, Virklund, har budt paa Slauen Søe med c. 3 Rdlr., Regimentskriver Gy- forrettet Omgangsviis — - berg, Skanderborg, har villet reservere Kongen Thors Søe og liden Jels Søe for De ere ikke bestemt i Rodder men saamange Byer Sognevis eller hele God- 10 Rdlr., og endelig vilde Hans Jakob Bæhr leje det, som laa mest bekvemt for set møder ved Arbejdet, som behøves og kan være passende efter Omstændig- Haarup: Borger Aa, „Borger Søe, Veil Søe og Almind Sø" for c. 15 Rdlr. Regi- hederne, saa de ikke skal hindre hinanden i Arbejdet. mentskvartermester Clemen Fischer overbyder dem alle og faar alt Fiskevandet Ingen af de ommeldte 67 Plove ere frietagne for eller henlagt til noget vist for 66 Rdlr. 4 M. Han maa dog yderligere godtgøre de faa Bønder, som havde slags Arbejde, men de giøre alle ligge meget Hoveri uden Hensigt til deres ulige Fiskeret i Søerne, med 9 Rdlr. Auktionen over Vandene blev holdt paa Silkeborg i fæste havende Hartkorn, som grunder sig i deres Eiendommes ulige Godhed, af Regimentsskriver Gyberg og Herredsfoged Snell i Høver. Af „Jordebog for da en Deel af dem, som har det mindste Hartkorn, kan best overkomme at for- det Skanderborgske Distrikt" af 1733 ser vi dog, at det Aar forpagter Hans J. Bæhr omtrent alle Silkeborg Søerne og dertil Skellerup Bæk for — 12 Rdlr. rette Hoveriet." Og i en anden Sammenhæng siger han, at de „forrette alle lige Linaa Kirkebog fortæller om et Barn, han har i Kirke 1727 — en Dreng, der meeget, saavel med dette som med alt øvrige Hoveri. Hver Plov haver i hver hedder Andreas — og i 1753 melder samme Bog at han er død. At han har været af de 10 Vange paa det nærmeste = 31/2 Skpr. Rugland Beregnet til 9000 ['Alen „udenfor Bondestanden" — hvad hans Navn jo da ogsaa tyder paa, formodent- (over 20,000 ❑Alen pr. Tdr. Rugland) hvori formedelst det er sandig og let lig det tyske Bår — og at Clemen Poulsen har takseret ham lidt højere end en Jord ei saaes meere end 31/2 a 41/2 Skp. Rug. Af Vangene besaaes 5 medens almindelig Bonde, ses deraf, at han pynter paa hans Navn ved at udhæve det 5 hviiler, alt saa hver Plov i de 5 Vange som aarlig drives 171/2 Skpr. Rugland som de aarlig Pløyer og Besaae." med „latinsk" Skrift, hvad Magisteren altid gør i lignende Tilfælde. Til Slut vil jeg notere, at Hans Jakob B. ogsaa udensogns har optraadt som — — Endelig maa jeg omtale Topfiguren i Slottets civile Liv: Ladefog- Fadder. I 1725 saaledes hos en Kollega, Niels Ladefoged paa Gravballegaard, derne, som sorterede under Regimentsskriveren. Her kendes en Del Navne. sammen med den tidligere omtalte Anders Dyhrs Hustru i Svostrup. Bæhrs Dat- I 1720 forekommer altsaa Navnet Torben Christensen, men det ser dog ud ter har „staaet hos". Og i 1735 er han atter til Fadderstads i Svostrup, hos Niels til, som om den tidligere omtalte Ridefoged Hans Jakob Bæhr det første Aars Jensen, vist Svigersøn til Anders Dyhr. Her er han i fint Selskab, med Palle Tid efter Kronens Overtagelse af Slottet ogsaa har fungeret som Ladefoged. Møller fra Holms Mølle og Madam Hurtigkarl fra Grønbæk Præstegaard. Ved de foran nævnede Syn paa Plankeværket om Slottets Hauger og Stæv- Sønnen Hans Jørgen Bæhr er hans Efterfølger i den Haarup Gaard. Det kunde ningen af disses Gartner optræder jo H. J. Bæhr som Regimentsskriverens sted- være fornøjeligt at følge Slægten op gennem Tiden, især da den bliver i Egnen, lige Repræsentant. Men maaske har det tillige været i Egenskab af Sognefoged; gifter sig ind i en anden Haarup-Slægt, og Efterkommere kan paavises den Dag thi i den Bestilling træffer vi ham altsaa ogsaa gennem en Række Aar. Jeg i Dag, men jeg maa nøjes med at oplyse, at Hans Jørgens Færd ikke altid har supplerer, hvad der tidligere er fortalt om Manden med følgende: I 1725 har været retlinet, idet han bl. a. synes at have ofret lidt for meget til Venus: han tidligere nævnte Kromand Jens Hagensen i Linaa en Sag med Søren Rasmus- udlægges saaledes som Barnefader ved en Dølgsmaals-Fødsel i Gjærn Præste- sen Samsø af Aarhus. J. H. førte en betydelig Træskohandel, og han har da gaard hos Præsten Peter Fabich og maa i den Anledning staa offentlig Skrifte ogsaa leveret Samsø „5 Læs 14 Snese par treskoe som han af hannem bekommet i Linaa Kirke. I 1770 forpagter han Eneretten til at brænde Brændevin i Linaa haver for 132 Sletdaler 12 Skilling". Ved Betalingen rejser der sig en Uover- Sogn. Dette behøver dog ikke at betyde, at han har ofret til Bacchus ogsaa. ensstemmelse ang. Summen, og i Retten møder H. J. Bæhr paa Samsøes Vegne. 1) Møller Niels Gyllings Enke Genete Launidsdatter. 180 181 Det næste Ladefoged-Navn, vi støder paa, er Gustav Laursen Ellerup. I 1723 stævnes han iflg. „Skanderborg Rytterdistrikts Justitsprotokol" af Præsten i Himmel over. Den var fodret som Karlenes med 2 Underdyner og 1 Overdyne. Dybe Jørgen Vedel for en Gæld paa 70 Rdlr. Maaske kan vi heraf slutte, at Elle- Men der var naturligvis 2 Hovedpuder. Alt var af Olmerdug og Bolster. rup stammer fra Vestjylland. I 1726 har han Barn i Kirke — en Dreng, der faar Der var „Dech" (Tæppe) over den af Danzig tøy, og den havde 4 Stk. Navnet Peder. 1728 staar en lignende Højtid hos Ladefogden, og 1730 melder Omheng og 1 Kappe. Og her fandtes endnu en Himmelseng — vel til Bør- Kirkebogen — med runde Bogstaver, at han er død. Vi faar at vide, at „Gra- nene. Men den havde kun „Fyhr Himmel over," og det gule Omhæng var ven kastes og Vuggen gynger" — det er det hele. Ja — og saa ved vi altsaa og- af „hjemmegjort Tøy". For Udsmykning af Stuen var der ogsaa sørget. Der saa, hvor Graven er kastet. Derpaa nævnes Jep Ladefoged. Som Køber ved Møl- „var opsat omkring i stuen 9 smaa Billed støcher". Selvfølgelig indeholdt ler Hagen Johansens Auktion i 1732 — den, vi senere vil standse lidt ved. Han kø- Boet det sædvanlige Huggehug = Værktøj — naturligvis ogsaa som alle Steder ber her en Dug. Men det er ogsaa alt, hvad vi ved om Manden. Og deraf kan jo Træskoværktøj — men saa var der udover dette en god Forsyning af Mes- ikke drages mange Slutninger om ham. Han har da ogsaa kun været ganske kort sing: Kedler, Bækken, Rivejærn, Lysestager o. s. v. og af Tin til Borddækning ). Men det, som især kendeteg- paa Silkeborg, thi samme Aar optræder Navnet Gert Rachau. Heller ikke her er fandtes 4 Fade, 6 Tallerkener, I Par „Sirchen", der stort at melde. Vi faar dog af den gamle Bog at vide, at Gert i 1732 faar en ner det velhavende Hjem, er Sølvtøjet: „I Beger", mærket L. J. C. B. P. D. og et til „med Nafn P. J. S. M. — K. J. D. 1693", desuden 6 „Sølfskeeder", hvoraf Datter, Christiana Charlotte, gift med en Mand, der hedder Peder Christensen de fire havde „Nafn Clemen Poulsen, Maren Hoffman", en med „Nafn FrØchen Vinding, og vi ved altsaa, at der det Aar har staaet et Bryllup paa Ladegaarden, Birgitte Holch G. S. — H. D. 1685", og en „med trind skaf ft" mærket P. 0. B. men ikke hvem og hvad Brudgommen er. Maaske har Christiana indtil sit Gif- — I. N. D. F. At der fandtes en god Forsyning af „Lindklæder" siger sig selv: termaal holdt Hus for Faderen, thi straks efter gifter denne sig — 1733 — med „Hørgarns Lagen og Blaargarns do. Pudevaar, Borddug, Skjorter, Halsklæder, 9 Kirsten Lauridsdatter, og Aaret efter igen har Gert Barn i Kirke, en lille Pige, Alen „Sæchetøy". Men det var her, som overalt, smaat med Bøger. Der fandtes der bliver kaldt Martha. Men saa dør han i 1736, og samme Aar holdes der kun 3: Det nye Testamente, „De Bedendes aandelige Klede"') og 1 „Kierche Auktion over hans Efterladenskaber. Desværre findes ikke en Fortegnelse over Salmebog". Med Møbler synes Boet ikke at have været mere end almindelig for- disse, vi kunde ellers gennem dem faaet et lille Indblik 1, hvorledes et Ladefoged- synet. Men mellem dette fandtes naturligvis „Eegekisten" med Laas for og For- Hjem saa ud. Maaske kan det med Hensyn til Gerts sociale Position være lidt bogstaverne i Mands og Kones Navne. I denne fandtes den afdøde Mands Gang- retledende, at Clemen Poulsen finder det nødvendigt ogsaa at skrive hans Navn klæder, „som han, mens han var svag gav til sine 2de smaa Sønner", hedder det med runde Bogstaver. Fra 1736 til 1748 har saa vist Christian Woetman været rørende: „I nye Mørkegrøn Klædes Kiol 1 do. Vest med 3IA Dosin SØlf Knap- Ladefoged paa Silkeborg. Man støder paa Navnet, som endnu bæres af Folk per udi 1 Par do. Buxer 1 gl. Buchskinds leeder West med 2 Dosin 8 Stk. SØIf- i Silkeborg-Egnen, flere Steder. Saaledes sidder bl. a. en Christen Woetmann knapper udi". Desuden en „blaastribet Nattrøje med Tin Knapper udj". Af 1712 som Fuldmægtig paa Sjelle-Skovgaard. Christian W. viser ikke sit Ansigt ret Dagligtøj nævnes „I Par gl. Leeder Buxer, 1 Blached hiemgiordt West med tit i de Arkivalier, der vedrører Silkeborg. 11740 faar han sin Datter Dorthea gift Tin Knapper udj, 1 Graa Vadmels Kiol. Til Hovedet havde Rasmus Nielsen „en med en Mand, der hedder Ernst Johansen Smidt. Og samme Aar er han tilstede ny og en gl. Hat og en gl. rØed Klede Hette". Til Hænderne „I Par Wandter ved et stort rigt Skifte i Haarup, Rasmus Nielsens — et Navn, som ogsaa gaar og 1 Par Handsker". Og til Fødderne 3 Par Strømper, to Par Støvler og et igen ned i Tiden. Det er det hele. Par Sko. En Ting, som vel er kommen frem kun ved højtidelige Lejligheder Jeg kan ikke nægte mig her — jeg har foran af og til gjort noget lignende var en „Callemanches BrØstdug med 1 Dosin SØlf Knapper udj". — i Forbigaaende at notere lidt af dette Bo — rigt som Laurids Nielsens i Molle- Ved dette Skifte træffer vi altsaa Chr. Woetmann. Han repræsenterer her rup — fordi det siger os, hvad et velforsynet Silkeborg-Bondehjem i de Aar Birkedommer Snell. Regimentskriver Moldrup er i egen Person tilstede. Ogsaa indeholdt og tillige, hvorledes en „bovn" Bonde da gik klædt. ved et andet Skifte træffer vi ham, denne Gang paa Moldrups Vegne. For Birke- Ang. Husets Indretning faar vi at vide, at Piger og Karle laa i samme Stue, dommeren møder denne Gang Sognefoged Hans Jakob Bæhr. Det er Skiftet „i dend Uderste Stue". Jeg vil antage, at Pigernes Seng har været en Alkove. efter en Tømmermand, der bærer det lange flotte Navn: Johan Linnert Gothart- Den indeholdt 2 Dyner og en Pude. Karlenes var en „Ege stolp Seng uden Him- sen Boller. Vi vil senere — under Omtalen af Silkeborg Mølle — komme til- mel" men dog med Omhæng: „3 gl. Stykker omkring for Samme og 1 Kappe". Den er bedre udstyret med Sengetøj end Pigernes: „2 uldne Underdyner, 1 i) Simlen = Sauceskaal, lille Fad, Madskaal af Tin. ') Bønnebog af Hans Jacob- Overdyne (Olmerdug) 2 Vadmels Puder. „Husbondens og Madmoders Seng stod sen Hvalsøe (1656-1712), som var Degnesøn fra Hastrup. Student fra Næstved Skole „dend inderste Stue." Det var en „røed anstrøgen" Stolp Seng af Eeg med 1676, Attestats 1677. Senere Præst i Sandager og Holevad ved Assens. Lærd Mand. Store Kundskaber I Hebraisk. Bønnebogen optrykkes endnu I vore Dage. 182 183

bage til dette Skifte. Her skal kun noteres, at Chr. W. ved Auktionen køber 3 ningen er i Woetmanns Fraværelse forkyndt for hans Hustru, af to Mænd fra Spegerbor, 1 Cirkel og 1 sort Hat. Chr. W. dør 1748. Haarup. Chr. Woetmann følgesi Tjenesten af Balzer Woetmann, formodentlig hans Efter Stævningen at dømme ser det hele jo ret kriminelt ud, og man be- Søn. gynder at tro allehaande om Balzer W. Under Sagens Gang — W. udtager Kirkebogen siger os, at han bliver gift i 1749. Med Anne Dorthea Jensdat- her en Kontra-Stævning — bliver imidlertid Skyldbyrden i det væsentlige læs- ter. Den gamle Bog har intet om Forældrene, saa vi ved ikke, hvem hun er, og set over paa Kromandens Skuldre. Balzer W. er nemlig af Øvrigheden - hvor hun er fra. Det prunkløse Navn peger i Retning af Bondepigen. Hun dør Amtmand Trappaucli) udsendt for at syne P. P's Skorsten. Der har nok tid- 1759. Af Begivenheder i Woetmanns Liv har vi en Række Fødsler og Daabs- ligere været Synsmænd ude i den Anledning. Der har gaaet fæle Rygter om, handlinger. Han har som Barnefader ofte haft Ærinde til Linaa Kirke: i 1750, hvor „skiden" og stoppet denne var. Kromanden har ikke villet lade dem 1752, 1754, 1756, 1759. Børnene hedder henholdsvis: Sitzel Chatrine, Christian, kige op gennem Røret, men affærdiget dem med en Bemærkning om, at „hvor Jens, Ingeborg og Ole. Der har været livligt med Børnestøj i den gamle Lade- der brændes Tørv", kan den blive skiden paa faa Dage. Hans Modforestillin- gaard. Woetmann maa have giftet sig igen, thi 1766 faar han døbt en Søn, som ger har ikke frugtet, og han bliver idømt en Bøde paa 1 Rdlr. Den har han hedder Arent Christian. Hvad hans anden Kone hedder, vides ikke. Hun maa ikke betalt, og nu er det saa, Woetmann med Amtmandens Fuldmagt i Haan- være hentet udensogns, thi Bryllupet er ikke noteret i Linaa Kirkebog. Lade- den kommer for at hæve Bøden og syne Skorstenen. Kromanden vil ikke ud- fogden har dog ogsaa puttet et Far af sine Børn i Linaa Kirkegaard, i 1760 levere Nøglen til Bager- og Bryghuset, og Pengene til Bøden foregiver han og i 1762. Det sidste hed Arendt. ikke at have. W. tilbyder at laane ham disse, men P. P. vil ikke tage mod Af en tidligere anført Bemærkning om Slottets Tilstand i 1761 kan det se Tilbudet. Han gaar nu sin Vej, foregivende, at han vil i Byen at laane Dale- ud, som om Ladefogden er flyttet fra Ladegaarden om i de Rester af Slottet, ren. W. har saa tabt Taalmodigheden, laant Øksen og banet sig Vej ind til der var igen — de 20 Fag. De omtales endnu en Gang i 1766 i „Specification den kriminelle Skorsten og samtidig forsynet sig med Morteren som Ekviva- paa Jordegods, Kirker og Tiender i Skanderborg Rytterdistrikt", altsaa lige •lent for den resterende Bøde. Under Sagen kommer der andre Ting frem, som før Godsets Salg til Privatmand. Hvis det holder Stik, har Balzer Woetmann stiller P. P. i et endnu ugunstigere Lys. Det godtgøres, at før W. med til- vel været den sidste Beboer af det gamle Slot, thi den nye Ejer, Ritmester kaldte Vidner kom indå Kromandens Bryggers, havde dennes Pige været der- Hoff, byggede straks efter Overtagelsen et nyt, det, som ligger der endnu, inde og 'ladet noget ulovligt fabrikeret Brændevin løbe ud „under Leden". paa vestre Side af Remstrup Aa, lige over for Hotel Silkeborg. Det bliver endvidere bevist, at Kromanden omgaas skødesløst med adskillige Vi ved ikke meget om B. Woetmann iøvrigt, men det, jeg har overkommet, vil Forbud vedrørende Brændevin. Der drikkes „til Overflod" i hans Skænkestue jeg meddele. Han er naturligvis, som næsten alle i dette og tidligere Tidsrum af Bønder fra By og Egn, og han kører ogsaa udenbys med Varen. Han skal falden for den Fristelse, det førte med sig at bo Nabo til store Skove. Han bl. a. have trillet til Virklund med en „Bimpel" og afsat den til Mændene der. er flere Gange i Fedtefadet for ulovlig Skovhugst, skønt der i hans Løn - Hele denne Sag giver et lille livligt Tidsbillede. som vi iøvrigt ikke kender, ligesaa lidt som de tidligere Ladefogders — fore- Et andet Optrin, som har Tilknytning til Woetmann, vil jeg ogsaa tage kommer et „Brændeveds Deputat". Der uddeles mange af disse fra Skovene: med. Det oplyser sit om Forholdet mellem Ladefoged og Bønder og har Hun- til fire Skovridere (16 Skovlæs) Amtmanden (50 L.) til Sognets Præst og dreder af Sidestykker Landet over. Degn (2) til 4 Skoleholdere (12) o. s. v. Woetmann faar 2 Læs. 1 1758 har Det er i 1760. Høet paa Silkeborg Mark og i Koblerne er blevet slaaet og han været ude med Økse og Sav og taget „I hul Eeg til 31/2 Læs". Det er derpaa solgt til Bønderne ved Auktion, hvilket, som adskilligt tidligere anført, inde i „Silkeborg liden Kobbel". „Naa Ege" nævnes i denne Forbindelse. kan tyde paa, at der ikke længere fandtes Ryttere paa Silkeborg. Dagen efter Og atter i 1760 har han haft ulovligt Ærlinde i Skoven. Det er naturligvis en Auktionen — den 2den August — møder Bønderne at hente Høet. Det er nok Stævning i Tingbogen, der meddeler dette. Han har dog ogsaa været ude Mænd fra Haarup og Skellerup. Under Udleveringen af det kommer det til for Rettergang i en anden Sag, en lille munter Historie fra Them. Det er Kro- Skændsmaal mellem Woetmann og Bønderne. Det kan se ud, som om de ikke manden her, Rytterbonden Peder Pedersen, som 1765 lader udtage Stevning i) Ditlev Trappaud. 1700-68. Født paa Hammergaard; Faderen Poul T. Oberst og mod Ladefogden. Han foregiver, at Woetmann i hans Fraværelse har brudt døde i Ungarn i kejserlig Tjeneste. Page ved Hoffet. Afløste Jens Jørgensen Seerup ind i hans Bager- og Bryggerhus og vid den Lejlighed med en Øxe, som som Amtmand I Dronningborg, Silkeborg og Mariager Amter. Justitsraad, Etatsraad, han har laant hos Sognefogden i Them, Niels Glød, „sønderslagen to for Konferensraad. Boede først paa Søbygaard, købte senere Tvilumgaard. Gift med Anna Døren værende Laase og stabler" og bemægtiget sig en Malm-Morter. Stæv- Dorthea Vieth. bliver anvist de Stakke, de har købt. Iflg. Vidneførselen skal W. have sagt til Hans Andersen, Skellerup, at „der var ingen anden Aarsag til det Oprør, som blandt folkene dend Dag opstod, end ham". W. har altsaa stemplet H. A. som Hovednranden i Mytteriet. Og et Par af Vidnerne, som ellers i Retten paa Bondevis synes at være ret forsigtige med deres Mund, siger, at W. „under store æder" (Eder) har sagt til H. A., „at han var en Rebeller". Da W. fore- kaster H. A. dette Skældsord og atter stempler ham som Hovedmanden i Vrøv- let, raaber H. A. hidsigt: „Det siger en Løgner". I Retten forlanger W., at H. A. skal tilbagekalde „Løgneren", men H. A. paa sin Side vil ikke gøre dette, med mindre W. tager „Rebellen" i sig igen. Det ser dog ud til, at de to Mænd er kommet til Forlig paa en eller anden Maade, thi der forlyder intet om Bøder el. andre Straffe. 1767 lader Balzer W. ved Auktion bortsælge „endeel ham tilhørende Bo- have". Det er det Aar, Silkeborg sælges til Ritmester Hoff. Det er vel da sand- synligt, at B. W. er flyttet bort. Hvorhen vides ikke. Det kan her, under Omtalen af Ladefogderne, som havde med Ladegaar- dens Drift at gøre, være paa sin Plads at oplyse, at Silkeborg paa visse Tids- punkter udbydes til Forpagtning. I al Fald tre Gange. Første Gang i 1733, og Jorderne overtages da af Søren Christensen, Kjærsgaard for 106 Rdlr. og „4 Les Høe til Ladefogden". Denne Forpagtning maa ikke have strakt sig over mere end fire Aar, thi i 1737 udbydes Jorderne ved Auktion „I Peder Verners Hus i Skanderborg." Formodentlig er der ikke kommet et præsentabelt Bud, thi i 1738 udbydes de gien. Begge Gange sammen med Tvilumgaard og Sjelle-Skovgaard. Det ses dog ikke, at der da kommer en Forpagtning i Stand. — — I det foregaaende har jeg, ved et Par Tingbogs-Optegnelser, for- søgt at give et lille Billede af Slot og nærmeste Omgivelser, som det saa ud i Rytterdistriktets — og vel ogsaa i Fisehernes — Tid. Kilderne har været lidt knappe her, derfor er Billedet ogsaa blevet noget ufuldkomment. Nu vil jeg prøve at bibringe mine Læsere en Forestilling om det nærmere Opland, det, som laa under Slots og Ladegaards Drift i Skovene, Moserne, „Lyngen" (Hede) Markerne og Engene. Her har jeg en udmærket Kilde at holde mig til: den foran omtalte Hof f ske Redegørelse. Den giver et paalideligt og fyldigt Billede af Da- tidens Silkeborg. Jeg begynder med hans Opgivelse af de tilliggende Skovdele, deres Nytte- værdi og Afstand fra Slottet: ,,Kobe (Kop = Kopf = Hoved) Skoven, hvorfra hentes Brænde, 1/4 Mil. Wejlbroes Birker, 1/4 M. Hosnes (Horsnæs) Odde, — „Odden" — Lyngballe, Skovene ved Lill-Søe, hvorfra hentes Brænde og Tømmer, Skoven uden for Gaar- dens Mark hvor og hintes Brænde og Tømmer, nemlig: Fra Wirklund Væster Skov: Miilbierg og Bøgebierg, hvorfra undertiden hentes Brænde, 1/4,-1/2 Mil, Bordal, Steenhuulen og Naae Eege i Haarup Skov, hvorfra undertiden hintes Brænde og Tømmer, 1/4-1/2 Mil". 187 186 Sjællands Agres Moeser (2340-3700) 3 Smaae Kiær i Sællands Agre (3600- Angaaende Størrelsen af de omliggende mindre Skove „— — som ligger 4000) Faarbæk Eng (3600-3850) Weilboe Kiær (3300 4000) Hulsig (1240- paa Gaardens indhegnede Marker" og „er udenfor al Fællesskab", angiver Rit- 1350) Lang Have (40-760) Funderholme (10,000--11,200)" — om det sidste mesteren denne saaledes: „Kobe Skov 1850 X 780 Alen, Weilboes Birche 1720 X Maal siges, at det er „kuns paa det nærmeste rigtig, da det formedelst Vinter og 1500, Hosnæs Odde 1590 X 430, Lyngballe 3000 X 1500 og Lill Søe Skov 1730 X 340". Om de store Skove: Wirklund Wester Skov, Miilebierg, Bøgge Bierg Snee ikke kunde maales —" „Tage Kiær, Torn Kiær, Lys Have, ørnsøe Eng". og Haarup Skov" siger han: „Disse Skove, som ligger udenfor, men næst ved Angaaende Afgrøden paa de forskellige Enge noterer Ritmesteren af dem, Gaardens Indhegnede Marker, ere meget store, som vi ei her kan eller behøver der giver mest: „Ousnæs Kiær 10 Læs, Lille Maen 12, Store Maen 44, Horsnæs at bestemme. Enge 10, Sjællands Agre 10, Weilboe Kiær 25 og Funderholme 130". Hele Hø- Deri har Silkeborg Græsnings-Ret for sine Stude i den Sidde af Skoven, avlen til Silkeborg er 318 Læs. som leger næst til Gaardens Marker". Ind mellem disse forskellige Opgivelser har Ritmesteren puttet en Række Op- Om Skovenes Udseeende og Adgangen til dem bemærker han: „Disse Skove lysninger om Ladegaardens Drift. Da jeg godt tør fastslaa, at Driftsmaaden i og Veie til dem ere ikke Begroet med Kradt men haard Bund og Aaben Skov, den Hoffske og Rytterdistriktets Tid har været noget nær den samme, hidsætter som uden Besværing kan kommes til". Om Mosernes Navne, Brug og Størrelse hedder det: „Weilboes Moese, hvor- jeg nogle af disse. Om Sædskiftet meddeler han, at der er 10-Vangs Skifte: „I. Grønlands Bog- fra hentes Torv (Nermeste Ende 2270 Alen Længste (fjærneste) Ende 3460 Alen) hvede (4 Fold) 2. Giødiske Rug (Rug, der faar Gødning) (5 Fold) 3. 2den Kiærv Sjællands Agres Moese (2400-3400) Stoere Moese (2800-4000). °Vel er endnu Rug (4 F) 4. Stub Boghvede (4 F) 3die Kiærv Rug (3 F). Derefter Hvile i 5 Aar." fleere Smaae Moeser paa Marken, men formedelst de ej bruges, og de anførdte Som man ser, har den staaet paa Rug, Boghvede og Græs, en Drift, der sik- formeenes tilstrækkelig, anføres de ikke". Han tilføjer dog, at de* „ere goede kert ogsaa laa bedst til de magre Silkeborg-Jorder. Tørvemoser at grave i og komme til". Om Behandlingen af Jorden siger han, at der pløjes to Gange til Rug og Dernæst nævner han „Lyngen" — d. v. s. de lyngbevoksede Arealer til Silke- Havre (der maa altsaa ogsaa af og til være bleven taget en Havre-Kærv). „Bøn- borg — at den anvendes til Strølyng og ligeledes dens nærmeste og fjærneste derne Harve selv, samme Dag og med samme Bæster som de pløjer til Sæden. Afstand: „Lyngen ved Lill Søe (2700-3050) Kalgaards Søe Birker (1000- Der harves allene ved Saaningen og formedelst det er sandig og læt Jord kan 2200) Lyngballe (2600-3900) Kaabskov (2500-3200) Weilboes Heede (1500 det nære sig med, som det kaldes Toetinding, eller 2de Overdræt med Harven —2800)" og som den fjærnere liggende Lyng: „Miilebierg og Anach (Arnak, (to Tænder), undtagen til Grønlands Boghvede, som behøver lidet mere Harv- ved ørnsø, hvor Vandkuren nu ligger) paa Siden af Wirklund Skov (1/4-1/2 MW), ning. Birkerne ved Lill Kobbel Leed i Haarup Skov (1/4-1/2 Miil))". Det har hidtil været Brugelig, at Bønderne har blandet en Deel af Møddin- De forskellige „Ager-Markens Vang Skiffter" opgiver Ritmesteren saaledes: gen med Lyng, da Marken, der er let og sandig, bedst er tiendt med saaleedes „I Lill Kobbel I. Høeg Fald Wang (600-1800) 2 Frydensbierg Wang (400 Blandet Glødning. Lyngen hentes paa de forhen Benævnte Steder a 318 Miil —1850). 3 Fredskov Wang (720-2430) 4. Huels Mark (640-1900) 5. Østre fra Gaarden. Liigeledes har de og kiørdt Strøe Lyng i Studde Folden om Som- Ladegaards Mark (200-1500) 6. Væster Ladegaards Mark (1140-2000) meren, som sættes gandske nær ved eller i Lynghederne." Birkeuolds Wang (1840-3600) 8. Sællands Agere Wang (30'70-3850) 9. Bøgge „Den aarlige Udsæd i alle Markerne er omtrent 50 Tdr. Boghvede og 85 Bierge Wang (2040-3080) 10. Neder Ladegaards Wang (10-1140"). Tdr. Rug — — — Omtrendt 2000 Qvadrat Alen udfordres til 1 Tdr. Rugs Navnene bruges jo den Dag i Dag, og man vil af Afstands-Opgivelserne og Udsæd." Størrelserne se, at de ogsaa nu dækker omtrent de samme Arealer. Som en formildende Omstændighed ved Hoveriet anfører Ritmesteren, at Om Engenes Navne og Afstand fra Slottet meddeles: „der giøddes ikke med Kridt Kalk eller Mærgel, saa Bønderne i den Henseende „Ivers Have (3020 Al. — 3280 Al.) Ousnæs Kiær (1450-2240) Gammel har noget at forrette." Desuden anfører han, at „det, som letter Hoveriet, er, Have (800-1000) Tusdam og med Frydensbjerg (200-660) Engen i Møll Tot f- at Marken er let og sandig og af den Aarsag meget let at pløje og Harve," og ten (200-660) Lille Maaen (Maen) (330-700) Store Maen (10570) Stamp- ,Intet vides som Besværer Hovriet uden dette, at en Deel af Bønderne har langt holmen (144-250) Smedens Kiær (464 600) 5 smaa Kiær paa Hosnæs Odde til Hove." (2710-4330). (Her er nævnt 4 af Navnene: „Bred Kiær, Odde Kiær, Dette er jo Godsejerens Syn paa Tingene. Bøndernes har næppe været Aborre Kiær, Døde Kiær") Tæglkiær, Tornkiær og Lys Have (3500-3870) det samme som hans. Glarmester Tangen og med Ørn Søe (3320-4240) Unde Silg (3090-3440) 189

Svinetallet er det mindste, det kan være: I Reglen kun et Svin og en Gris Ogsaa om Driften ude paa Bondelandet meddeler Ritmesteren en Del. Og paa hver Ejendom. Man ser sig uvilkaarlig om efter Oldensvinene. Hvor er de med den Stilstand, der under Fællesskabet herskede i alt dansk Landbrug, i blevet af? Er Skovene ved at nægte dem den tilstrækkelige Olden? Er det til- Minde, vil man her kunne slaa fast, at Meddelelserne paa det nærmeste vil dække fældigt, at der nu ret ofte kommer Aar, da Taksationen har ganske smaa Svi- foregaaende Aarhundreders Behandling af Bondejorden. netal? I 1735 har den store Haarup Skov kun Plads til 20 og i Linaa og Skel- Angaaende Markernes Inddeling, da svinger Vangenes Antal mellem 6 lerup — som nu i det væsentlige bestaar af Bøg — slet ingen. Kan det tillæg- og 12, hyppigst 8, 9 og 10. Jorden, der er under Plov („Ruglandet") ligger for ges Betydning her, at i 1737 er der i de mægtige Skovarealer vest for Silke- hver Ejendoms Vedkommende mellem 60 og 10 Tdr. Land. Der er dog kun 1 borg: Virklund, Gjessøe, Rustrup og Løgager kun henholdsvis 110 — 12 —7 - Gaard paa 60 (Anders Christensens i Skellerup) og det næststørste Areal er 20, at Linaa Sogns Skove i Haarup, Laven og Mollerup atter i 1738 er saa godt paa 40 (Hans Jørg. Bæhrs i Haarup). De fleste ligger mellem 16 og 25. Rug- som tomme for Oldensvin, henholdsvis kun: 8 — 6 — 5, og at der for 1739 om avlen er langt den største, den svinger i Middelaaret mellem 12 og 30 Tdr. De samtlige Silkeborg Skove ved Taksationen hedder: „— — Ikke saa meget, at østlige Egne opviser hyppigst mellem 25 og 30. Bygavlen er kun ringe, mellem for noget kunde ansættes, men alene udj nogle faa træer een u-anseelig ringe /2 og 10 Tdr. Laurs Henriksen i Them er dog oppe paa 12. For de fleste Ting" samt at det i 1740 takseres til et forsvindende ringe Tal: Silkeborg „lidet 1 1/2 Mollerup 6, Gaarde er Avlen mellem 1 og 4 Tdr. Enkelte Steder avles slet ikke af denne Kaabel„ 1, „Stoer Kaabel„ 3 Linaa Skov 5 Skjellerup do. 2 Kornsort, f. Eks. er hele Virklund blank her. Havreavlen svinger mellem 3 og Laven 30? 20. Det højeste Antal Tdr. findes hos Povl Pedersen, Them (20 Tdr.) og Niels Endnu en Ting af denne lange Hoffske Redegørelse maa jeg tage med. Jeg Therkelsen, Mollerup (18 Tdr.). Det almindelige er 4-5---6. Hestene maa nævner for alle Omegnens Byers Vedkommende — undtagen Voel — at Befolk- have set elendige ud efter Vinterfodringen. Boghvede-Tønderne varierer mel- ningen „arbejder i Træe ved at giøre Træsko til Salg." For Virklunds Vedkom- lem 1 og 20. Det er dog kun Anders Christensen i Skellerup, der er paa Top- mende nævnes ogsaa Hjul. Kontinuiteten med Hensyn til Træskomageriet er punktet. De østlige Egnes Bønder maa have spist megen Boghvedegrød. Voel, bevaret op gennem Tiden i disse Skovegne. Lige op til vore Dage, kun at Ma- Harup og Skellerup er bedst med her, dog har ogsaa Virklund været ret flink skinerne nu i det væsentlige gør det Arbejde, der før blev gjort ved Savlad, Hul- I Dyrkningen af denne Plante. Høavlen opgøres læsvis. Her staar Voel med og Tællestol, hvorved Egnens Liv paa et enkelt Omraade har skiftet Karakter. sine Skifter ved Gudenaa ret højt, med 10-12 Læs, og Virklund med sine Ikke til Livets Fordel, synes mig. betydelige Eng-Arealer ved Søerne højt med 12-16 Læs pr. Gaard. Ude i Paa- — — Vi kaster endnu et Blik ud over disse Skove, som gav og havde givet rup gaar Avlen helt ned til 2 Læs, og Gaardene i Hjortsballe avler slet intet. Ude gennem Aarhundreder Materialet til den jyske Bondes daglige Fodbeklædning, til hans Plovaas og Harvebul, til Leder og Løsholter, Bjælker og Spændetræer i Engetved kører dog Rask Jensen og Rask Nielsen hver 36 Læs i Hus. De „stoere Høveder" som kan græsses paa Overdrev, d. v. s. Kør og Stude, som o. s. v. Og hvori der stod et Ekko af Okser og Save og raslende Vognhjul baade drives af Byhyrderne ad Forterne ud paa Udmarkerne, kan stige i Tal til 20, fra den lovlige Skovhugst og fra den, der dreves i de mørke stormfulde Nætter. som hos de ovenfor nævnte Mænd i Engetved, men ellers staar Tallet mellem De var, som oftere sagt, i en sørgelig Forfatning. Lad mig her tage lidt frem fra Tingbøgerne af 1720. Der foretages en Rebning af omtrent alle Godsets 6 og 16. Bøndernes Sædskifte er noget forskelligt i de forskellige Byer. Otte- eller Skove med Skels.ten og „Grimer (Mærker) paa Skiel bøgene" og med „hamer" Ti-Vangs Skiftet er dog det hyppigste. Jeg nævner et Par Eksempler. I Voel er (Kongens), den ægte; thi man har Eksempler paa, at der ogsaa bruges falske Driftsgangen denne: Iste Aar Boghvede el. Byg, 2det gødet Rug, 3die Boghvede, Stempler (i Boes Skov 1766). Skellene, som nok i Tidens Løb var bleven noget 4de Rug el. Havre og saa 6 Aars Hvile i Græs. I Mollerup: Iste Boghvede el. udviskede, trængte til at friskes op. Jeg tager her dog kun det, der meddeles om Byg, 2det gødet Rug, 3die Boghvede el. Havre, 4de Havre el. Byg og 4 Aars de nærmest liggende Skove i Linaa Sogn. For dettes Vedkommende foretages Hvile. I Haarup: Iste Boghvede, 2det gødet Rug, 3die 2den Kærv Rug, 4de Bog- Delingen af 4 Mænd fra Funder, Oberførster Ritter, Vengegaard, Skovrider Hertz, hvede, 5te 3die Kærv Rug, 6te „lidet" Havre og 4 Aars Hvile. I Virklund det Skanderup, alle Lodsejerne ved deres Repræsentant Chr. Fischer, nu Vinders- samme. I Them tager man 3die og 4de Aar Havre og Hvile i 6 Aar. I Paarup levgaard, Magister Clemen Poulsen og „Sr. 011e 011esen," Aarhus som Univer- ser det saaledes ud: Iste Boghvede, 2det gødet Rug, 3die Havre, 4de Hvile i sitetets Fuldmægtig. Der opgives Størrelsen af hver Skovlod i Favne. Vi ser, 3 Aar. Hestetallet er sjældent under 4. Hjulploven krævede jo dette Forspand. at omtrent alle Linaa Bymænd har haft Skifter i Sognets forskellige Skove: Raa- Af Hornede var Malkekøernes Antal kun ringe, sjældent over 4, et Par Stude balle; Linaa Storskov el. Vesterskov, Sejs Skov, „Kjælling Wie" og Hesselskoven, fandtes næsten allevegne, vel nærmest til Trækbrug. Faarenes Antal stod mel- Skjellerup Mænd i Skjellerup Skov o. s. v. lem 5 og 20. 190

Der gives en ganske kort men højst nedslaaende Beskrivelse af de forskellige over Vildtet med Vildtbanernes Afpæling og Indhegning med Pæle, der bærer Skove: Kongens Navn, Krone og Aarstal, Forfølgelse af Vildttyve og Krybskytter - „Raaballe Skov bestaar af nogle faa smag „bøgetræer uden Ringeste op Elsk- hvilke dog ikke træffes ret ofte — og skal vel ogsaa paase, at Vildtet ikke bry- ning eller underskov, saa got som øde." der ud af Indhegningen og gør Skade paa Bøndernes Marker, hvad der ikke sjæl- „Levne Stoerskou bestaar af maadelig bøge træer og ved Poers Kilden endel dent skete, for Vildsvinenes Vedkommende med „Vraad og Traad." Men det Riisbøge op Elskning." synes dog ogsaa, at de undertiden har maattet tage sig af Hegnene om den unge „Seys Skou er maadelig bøge træer uden nogen op Elskning eller Underskov." opvoksende Underskov, have Øje med, at intet Træ pløjes for nær Roden og Om Vangved Skov (mellem Linaa og Voel) siges, at den er „meget af Vinden andre Ting, det vel nærmest tilkom Overførsteren at tage sig af. I 1737 udnæv- bedærfet og for nogle Aar omblæst. Til Præstegaardens Del „Grisbjerg" er saa- ner saaledes ovennævnte Gram Christen Hansen, Linaa, til Skovfoged over Voel, ledes kun nogle faa „tophallende" Bøge o. s. v. Smige, Skellerup, Linaa, Haarup og Silkeborg Skove — en Udnævnelse, der vel Vi faar ved Skelsætningen opfrisket alle Gaardnavnene: Vestergaard, Borup- nærmest tog Sigte paa den forstlige Side af Skovenes Tilsyn. Og der kan vist gaard, Høg-Gaarden, Hjortegaarden o. s. v., vi ser, at Clemen Poulsen har Skifte heller ikke være Tvivl om, at Skovridere og Skovfogder i Rytterdistriktets Tid Side om Side med Bønderne baade for Præstegaardens og „sinne Eyendoms- har, efter kraftige Opstrammere fra oven, været lidt mere nidkære i deres Ar- gaardes" Vedkommende. Og vi faar gennemgaaet alle de gamle Navne paa Sko- bejde end deres Formænd i Embederne. At det tillades Skovbetjentene under venes forskellige Dele: „Hald", „homelgaards Lund", „Skram", Jessendahl", „Kals- Skovtilsynet at være skarpt bevæbnede, ses bl. a. af en Skovfoged-Bevilling af holt", Høgsholt", „Birkebjerg", „det mørke Dahl" o. s. v. Og vi faar at vide at 1735. Dette Aar faar nemlig Skovfoged Peder .Sørensen fra Sjelle Skovgaard Ritmester Rauchs Skovskifte næsten er „ophougen og øde". Han — den fremmede Lov til at have „flint i sadelen og et Par døgtig Pistoller i sadellen." Vi ved — har altsaa været særlig haard ved sin Skov, men overalt — her som andet- dog ikke ret meget her. Jeg har tidligere — under Omtalen af Lenstiden og Fi- steds — er der Nød paafærde. schernes Tid nævnt Dyrvogter- og Skovrider-Navne, jeg vil her opnotere dem, Fra højeste Sted havde man, som sagt — af tvingende Grunde — begyndt at jeg fra dette Tidsrum ad forskellige Veje er kommet over. vise Omhu for Skovenes forstlige Liv. Overopsynet er blevet skærpet. Jeg har I Skanderup sad Chr. Hertz — „Hess" kaldes han i Tingbøgerne — vi vil tidligere nævnet Navne fra dette. Vi har lige fra Aarhundredskiftet truffet Ober- senere komme til at nævne ham under Ulvejagterne i dette Tidsrum. Han har førster Ritter fra Vengegaard. 1 1737 stilles hans Stervbo til Auktion, iflg. Rytter- faaet Bestalling her i 1712 og følger den tidligere omtalte Holger Michelsen distriktes Justitsprotokol. Han maa vel saa være død dette Aar. Han følges i Tje- i Tjenesten. Vi ser hans Navn fremme dette Aar i en Gældssag. Han skylder nesten af Major Baltzer,), som ogsaa er Vildtmester. Denne udnævner bl. a. som Mikkel Nielsen Jul i Them nogle Penge, og i Retten møder vi et andet kendt Skov-Taksationsmand i Stedet for afdøde Rasmus Nielsen i Haarup en anden Stor- Navn: Kromand Jens Hagensen, Linaa Kro. Han optræder paa M. N. Juls Vegne — de er Svogere — men har nok ikke sin Fuldmagt i god Orden, saa Sagen af- bonde Rasmus Bertelsen, Mollerup. Saa forekommer Navnet Friederich Pultz2). I 1757 efterser han, om Skovskellene er i Orden, om de gamle Skelsten findes, vises. I 1714 har Hertz i Retten atter Jens Hagensen som Modpart, i Anledning saa man derefter kan sætte Pæle. Og han paaser, at der i Voel og Skanderup af en Klage over J. H.s Drikkevarer. Disse var i det hele taget i dette Tidsrum og andre Steder ikke er blevet og bliver opbrudt og oppløjet Skov, navnlig til stærkt kritiserede. Rasmus Bertelsen i Linaa har haft Niels Vestergaard i Skelle- Skade for den kongelige Vildtbane. rup, Spillemanden Jens Mariager i Linaa og Skovrider „Hess" som Gæster. Af Oberjægermestre finder vi den tidligere omtalte Christoffer Zeplin og I Spillemanden og Skovrideren lader hente 1 Stob Ql i Kroen. Det kommer dem 1737 Geheimeraad Gramg). Disse Mænd er vel nærmest optraadte som Vogtere for, at der er for ringe Maal. Der sendes saa Bud efter en til. Det viser sig da ved nøjere Eftersyn, at der har været 1 Pægl for lidt i hver Stob. Senere samme 1) Maaske Nicolaj Baltzer. Fændrik i Prins Christians Regiment 1709 — Dag har Selskabet slaaet sig ned i Mads Poulsens Hus i Linaa. Derfra skik- fanget i Slaget ved Helsingborg 1710. Sekondløjtnant i jyske gwb. Infanteri-Regiment 1713. Pre- ker Skovrideren atter Bud til Kroen, denne Gang efter 1 Pot Brændevin (6 Skil- mierløjtnant 1718. Kaptejn i sjæll. nationale Regiment 1734. Afsked 1745. Død i Kø- benhavn 1763, 77 Aar gl. ling). Det var ikke „got thi det var hvit, og blev icke drucken." Skovrideren 3) Frederik Pultz. Søn af Oberst Hans Frederik P., f. 1694. Kornet i I. sjæll. nationale Rytter-Regiment 1714. Løjtnant 1718. Ritmester i hol- stenske geworb. Rytter-Regiment 1719. Second-Major 1730. Promier-Major 1736, Ober- Geheimeraad 1749. Geheimekonferensraad 1763. Smykket med mange Ordener. Gift førster og Vildtmester i Nørrejylland 1736. Skovrider i Aakjær Amt samme Aar. Død 1733 med Grevinde Frijs til Frijsenborg. Stod i Spidsen for Skovbestyrelsen, og fra 1766, 72 Aar gl. (H1rsch). 1763 indførte han i Forening med den berømte tyske Forstmand v. Langen en ordnet 3) Carl Christian Gram (1703-80). Overjægermester, Forst- mand. Jagtjunker 1720. Jægermester ved Parforcejagten. 1731 virkelig Hofjægermester Drift med Opmaaling og Taksation, regelmæssig Inddeling, Hugst og Kultur i Nord- samt Jægermester paa øerne øst for Store Bælt, Kammerherre 1734. Overjægermester 1747. østsjællands Statsskove. (A. Oppermann). 192 sendte da Bud efter en anden Flaske, da den første maaske kunde være Skyld stian Mehl — formodentlig Brovogter — og Hustru Petronella, sammen med deri. Det vil vel sige, at den ikke har været ren. Men heller ikke Sending Nr. Monsr. Bastrup, Silkeborg, Skovrider-Konen Madam Baldvin fra Lysbro og en 2 var Feinschmeckerne tilpas. De kasserede det, og Skovrideren „for seiglet" Møller fra Dront Mølle (Ørum S., Fjends H.). 1773 melder Kirkebogen hans Flasken. Han har vel ført den med i Tinget som Vidne. Død. 1781 dør Madam Bjerring i Linaa. Det ser ud, som Hertz har været glad for vaade Varer. Det er da ogsaa 1723 faar Gustav Pedersen Bestallingsbrev som Skovrider i Lysbro. Han under Indflydelse af disse, at han i 1723 har faaet en ny Tingstrid paa Halsen. skal have Opsyn med Silkeborg Enemærker „vesten og synden for Gaarden" i Ved en Sammenkomst, hvor Skovrideren har drukket sig en Rus, har han kaldt Virklund, Them, Rustrup, Løgager og Funder Sogns Skove. Han maa imid- Handelsmand i Aarhus Michel Pedersen Borre for en Carnaille og antydet, at lertid have fungeret derude i Skovene nogle Aar forud, thi i 1720 indstævnes hans Søstersøn, som var tilstede, vilde med Tiden blive det samme. Dette har han at vidne ang. et Skovtyveri og et Overfald i Gjessø Skov, forøvet af Søstersønnen, Peder Laursen, ikke villet lade gaa upaatalt hen. Og i den kraftige Funder Mænd. 1722 — 24 — 28 — 31 har han Børn til Daab i Linaa Kirke Meningsudveksling mellem denne og Hertz har den sidste hugget Peder i Ho- — Lysbro laa da i Linaa Sogn — Navnene var henholdsvis Mette, Peder, Jo- vedet med sin Hirschfænger. Den uldne Hue, som P. havde paa, kunde ikke af- han og Søren. 1726 træffes han ved et Skifte efter den foran omtalte Mikkel bøde Hugget. Der blev et „3 Fingre bredt" Saar. Skovrideren maa i ædru Til- Juell i Them — Jens Hagensens Svoger — bl. a. sammen med Præsten Erman- stand bede om godt Vejr, betale Mulkt og Sagens Omkostninger. 11732 træffer dinger i Kragelund og Præsteenken (?) i Them. Han bliver dræbt, vist i Sko- vi Skovrideren i Silkeborg Mølle til Auktion over Skifteboet efter den afdøde ven, men de nærmere Omstændigheder ved Drabet kendes ikke. Møllerkone. Her byder han ind baade en Dragkiste og en „Kartuns" (Kattuns) Hans Efterfølger i Lysbro hedder Christian Richter. 1732 dør hos ham Trøje. en Mand ved Navn Hans Jørgen Richter — maaske hans Fader — og 1739 Chr. Hertz har tre Sønner. Den ene er Jæger paa Frijsenborg, den anden - en lille Pige, Christane. løvrigt har han Barn i Kirke 1734 (Hans Jørgen) og Holger — Faderens Efterfølger som Skovrider med Bolig i Gjærn, og den tredje 1735 (atter en Hans Jørgen). Ved Hagen Johansens Skifte-Auktion paa Sil- — Mikkel — Skovrider i Laasby. Vi træffer alle tre Brødre sammen i Tinget keborg Mølle i 1732 er han mødt frem og køber af den afdøde Møllerkones 1735 i Anledning af, at Thomas Sørensen ved Resenbro — den tidligere omtalte Gangklæder en sort Klædeskjole med Skørt — for 16 Rdlr. — som han vel Drabsmand — har „udsagt u-kvems ord mod Jegeren" og Niels Vestergaard har foræret Madam Richter derhjemme i Lysbrohus. Endnu i 1742 sidder han Skellerup. Som Vidne her optræder bl. a. tre Linaa Mænd: Jørgen Bach, Sø- i Lysbro. ren Skræder og Søren Strungels (Strunge. Af en Slægt, som endnu blomstrer Efter ham nævnes en Baldvin. Kirkebogen har i al Fald mellem de døbte i Egnen.) Mikkel Hertz har 1726 Barn i Kirke og er i 1728 udlagt som Barne- i 1768 et Pigebarn, som hedder Christiane Sophie og opgives at tilhøre fader til Ane Nielsdatters Barn i Skellerup og maa i den Anledning frem ved „Schourider Baldvin, Liusbro." offentlig Skrifte i Linaa Kirke. I Them eller maaske i Virklund sidder i 1720 fremdeles Skovrider Henrik I 1735 træffer vi Skovridernavnet Chr. Mønster i Skanderup. Det hedder, at Lund, hvis Fadderstads, Daab og Bo vi tidligere har omtalt. Men omtrent „en Stævning kan paa Grund af Skanderup Kirkes MØrkhed ikke oplæses der, samtidig nævnes endnu en Skovrider Chr. Jørgensen, Them. Maaske der netop men Retten maa henlegges til Skovriderens Huuss" hos Seynr. Christian Møn- i de Aar er skiftet Skovrider her. Denne Mands Navn træffer vi saa hele Ryt- ster. Det betyder vel, at Kirken er saa forfalden, at en gejstlig Ret ikke kan terdistriktets Tid ud. 1732 køber han en Dragkiste paa Møller Hagen Johansens sættes der, men maa holdes hos Skovrideren. Eller maaske er det blot Stæv- Auktion i Silkeborg Mølle, og saa sent som i 1765 er han og den daværende ningen, som oplæses her. Ved en Skifte-Auktion i Haarup efter Rasmus Høgh Præst i Them, Poul Splildl) geraadet i en heftig Tingtrætte med hinanden. Præ- og Hustru træffer vi Chr. Mønster som Køber sammen med vore gl. Bekendte sten lægger for med en Stævning for resterende Kvæg-Tiende, „Tyre-penge" Kromand Jens Rasmussen, Linaa og Hans JØrg. Bæhr i Haarup. Endnu i 1754 for 11 Aar og Ostepenge. Ang. den første forklarer Præsten, at han har været sidder Mønster i Skanderup. Vi ser ogsaa da, at der er en Skovrider Peter meget kulant overfor Skovrideren. Han har tilbudt ham selv at opgive, hvad Mønster i Storring. Det er maaske hans Broder. han i de 11 Aar har haft at tiende af og saa derfra trække det, Præsten har Efter Mønster kommer saa atter en Hertz: Holger Hertz har da faaet erholdt: „Nogle Tdr. Kul, en Stege grifs og 1 Pund Sukkelade." Præsten har Faderens Distrikt. I 1768 brænder hans Enkes Hus i Skanderup. I 1763 har 0 Poul Jensen SpIlid, født .0/3 1711, cand. 15/11 1735. Indsat i Them 1743. Gift vi nemlig allerede mødt et nyt Skovrider-Navn her. Det er den tidligere om- første Gang med Formanden Rasmus Lihmes Datter Johanne Kirstine Rasmusdattcr talte Bjerring. Denne er dog 1765 bosat i Voel og bliver gift med Karen An- Lihme. Gift anden Gang med Maren Ottosdatter Sommer, Datter af Præsten i Sjelle- dersdatter af Linaa. 1769 optræder han som Fadder 1 "Resingbro" hos Chri- Skjørring-Laasby Otto Sommer. Spilid død 1766. Silkeborg Slot. ID. 13 194 195 herbergeret Bytyren. Til at afholde Udgifterne ved dette Værtskab er af By- fes, I blaa trØched, 1 grøn hiemgiort, 1 blaa og hvidstribet, 1 sort Klædes." Og mændene iflg. Viden udlagt en „Tyr-Eng", hvoraf Præsten har faaet Høet. Men af Kaaber: „I sort Damaskes og 1 blaa Silche med røed Multum under." Og da Skovrideren ikke har Part i denne Eng, skal han selvfølgelig, som Skik er, Trøjer i Mængde: „1 blaa ulden Damaskes, 1 RØed Canifas (Kanevas?) 1 Ul- af hver „Koe eller tyrløben qvie" betale 8 Skil. Ostepengene er 1 Mark af hver den hiembunden grøn Nattrøje, I blached Stoffes, I blaa og hvid Linned. At Halvgaard. Skovrideren kvitterer for Præstens Sagsanlæg med et Kontra-Søgs- Liv havde hun tre: „I rød Scharlagens, 1 blaastribet Lærreds, I blaat og hvidt". maal for ulovlig Skovhug: „En roedblæst vindfælt Bøeg fra Laurs Jespersens Af Cantus'er fandtes 3: „I sort Stoffes, 1 hvid Canifas og 1 blaastribet Lin- Skovskifte," bortført af Præstens Folk og et Par Husmænd. Hvad Sagen ender net." Af Skørter nævnes: „I Lysebrun hiemgiort, 1 tauled Linned" og af Klok- med, har det ikke bekymret mig at faa Rede paa. Jeg hidsætter ovenstaaende ker 2, af Forklæder 4 Hørgarns. nærmest, fordi det giver et lille Indblik i den gamle Bys kommunale Liv. Man vil indrømme, at dette har været et usædvanligt Skovfoged-Hjem. Ovre fra den nordre Side af Søer og Aa falder Skovridernavnene fremdeles Tidsrummet vrimler af Skovsyn. Og mange af disse er paa Skove, der meget sparsomt. I Rytterdistriktets Tid har jeg egentlig kun truffet et Navn. altsaa nu er helt forsvunden, saa deres Navne kun dækker Agerland: Sejs, Det er Søren Thomsen fra Svostrup. Han har et Barn i Svostrup Kirke 1725, og Raaballe, Vangved, Haldved, Gavnholt, Birkebjerg, Bøgelund, MØgeIØ (i Julsø) der er ved den Lejlighed meget fine Faddere: Fruerne Fischer fra Allinggaard o. s. v. Det skærpede Tilsyn og de strænge Straffe, som nu idømmes for og GrØnbækgaard, en Madam Seemann og en Skovrider Zeplin. I 1736 er Søren ulovlig Skovhug og Milebrand kan ikke angang hindre ødelæggelsen. Der hug- Thomsen død, thi da har Kirkebogen den triste Meddelelse at gøre, at Knud ges alfevegne. Her blot et lille Udklip af „Rytterdistriktets Justitsprotokol" for Jensen, Ladefoged, er blevet public. absolv. for „Horeri med Anne Kirstine sal. 1735 fra et Sted, alle kender. Skovfoged Niels Vestergaard i Skellerup og Skov- Søren Thomsen Skovriders Encke." løber Jørgen Bach fra Linaa var paa Skovsyn i Haarup Skov. Og ved „breeden Ude fra Skovene, som ligger op ad de silkeborgske har vi i Javngyde en af Remstrup aae" „naa Æge kaldet" „var hugen en Riis-Eeg af størrelse til Skovrider Soetmann, lige fra 1719 til 1754. Og i Vinding en Johan Christoffer hiulnav". Toppen laa afhugget ved Aaen. „Kroppen" (Stammen) var „væltet Schultz, som i 1749 gør sig bekendt ved at udskælde og overfalde Præsten ud i aaen og ført ned til Silkeborg SØe." Et Par Mænd fra Haarup har „an- Klein') samme Sted, hvoraf der rejser sig en større Sag. truffet Knud Madsen og Søren Hvol (Hul) af Balle ved Silkeborg Mølle med et Naturligvis dukker der fremdeles gennem Tingbøger, Skifteprotokoller, Ju- Knob Skib „fuldt af fersk-hugen træe". De traf Skovtyvene nedenfor Møllehjulet stitsprotokoller o. s. v. en hel Række Skovfoged-Navne frem, men det vil og- med Eg til 4 Hjulnaver m. Og ved et andet Skovsyn fra samme Tid og paa saa her føre for vidt at komme om ad dem alle. Jeg vil nævne kun et, Chri- samme Sted forklarer samme Mænd, at „3 Kievler hver ungefehr 3 al. lang — — sten Hansen, og det er ikke for dets Bærers egen Skyld, thi om ham vides der var trimlet til aaen og ført over aaen til Wirklund Side". Noget af Træet er dog ikke andet end det, der allerede er sagt om hans Udnævnelse i 1737, men for blevet paa denne Side og ført til Haarup. Men ovre paa den anden Side fandt de hans Bos. Det opgøres i 1753 i Anledning af hans Hustrus Dorthea Pedersdat- en Vognkæp, en Nyde (Trækølle til at drive Kiler ind i Træet med ved Kløvning) ters Død, og det er usædvanlig rigt. Det er ikke alene de 5 Sølvskeer, de 3 og Spaaner samt saa et Vognspor „fra samme Sted til Weil søe". Her var Træet Bryggekedler af Kobber, den store Forsyning af Tin i Fade, Lysestager, Skeer saa læsset om og kørt videre til Virklund. De Virklund Mænd maatte punge ud og Thepotter eller i „Jernfang" (1 Kakkelovn, 4 Gryder o. s. v.) og „Træfang" med 37 — 62 — 78 Rdlr. alt efter Tyveriets Størrelse, og hvor Bøden ikke blev (et „Stue-Uhrværk med Fottteral, Spejl, 2 Per&nier, 2 Spinderokke, Ruller, 13 erlagt i Løbet af en Maaned, gjaldt det Fæstets Fortabelse og en Maaned i Jærn Stole og „en Liigkiste af Fuhr" (Fyr) der imponerer, men ogsaa Himmelsenges „med Skubkarren" paa Bremerholm eller „næste Fæstning". Ogsaa i Hvinning- og Alkovers Forsyning med Sengeklæder (i en af dem 6 Dyner og 8 Puder med dal er der i 1724 taget kraftigt fat. Det er Jens Revl, det er galt med. Han har Omhæng og Kappe) og Lintøjets Mængde (saaledes bl. a. 8 Duge, 10 Par La- slæbt 2 ustemplede Ege ud af Silkeborg-Skoven. Men det er bleven observeret gener, 6 Haandklæder — noget der ellers aldrig træffes i Boerne — 39 Serviet- af de to Krudhus-Mænd Thomas Jensen og Rasmus Pedersen. Jens R. dømmes ter (!) og de 14 Gardiner m. m. Mest forbavset bliver man dog ved at løbe til 60 Rdlr. eller 3 Aar paa Bremerholm i Jærn. Det blev nok det sidste, da Jens Listen over den afdøde Kones Gangklæder igennem, de, som Datteren skal arve. ikke kunde skaffe de 60. . Det er den rigeste Forsyning af Kvindeklæder, jeg i Skifteprotokollerne har Inden vi endelig forlader de silkeborgske Skove, maa jeg faa Lov at sige truffet paa. Hun havde 6 Kjoler: „1 guul Blomed Silche Kiol, 1 blached Stof- endnu lidt om de glubske graa Indvaanere, der fremdeles havde Tilhold der. Fra Skovene rundt om i Rytterdistriktet hører vi deres Tuden og Hyl gen- 1) Anders Hansen Klein i Vinding-Bryrup-Vrads. Præst her 1747-54. Født i Maribo. nem Tingbøgernes mange, mange Notitser om skudte eller fangede Ulve. 1 1720 Student 25. Candidat 34 med head. Gift med Margrethe Dorothea Hosum af Saxkøbing- skyder Skovfoged Peder Knudsen i Ry „I gammel Ulf og 10 Ulfue unger i Rye Majbølle. Død 1754. 13• 196 197

Skou, hvilchet blev af Skaaren af hver det højere forbeen paa det de icke paa ville skonne (skaane) sig for at gaa op ad de hØye bacher". „Skovfogden kom andere Steder skulle betiene Sig af dem". 1721 nedlægger Skovrider Sr. SØren Ridende med Raabende Røst og sagde til Folkene at de Skulle Skilles af og gaae Jensen af Vinding i Salten Skov en Ulv. 1722 fremviser Kromanden i Them som de var afdeelt til eller de skulle faae Skam, huorpaa de smaa og fleeste for Tinget paa Rasmus Skovfogeds Vegne „en Ulfunge, som var lefvendes". skiltes ad og løb". Men nogle blev staaende. Blandt disse var to Dragoner, Hen- 1722 har Skovrider Soetmann af Javngyde fanget 11 levende Ulveunger og brin- drik og Didrik. Skovfogden befaler dem at gaa, og de sætter sig surmulende ger dem til Birkedommer Snell i Høver. Der flaaer han dem, og Skindene bliver Gang, sejgt og langsomt. Skovfogden jager paa, og Hendrik bemærker muk hængt i en Eg udenfor Birkedommerens Port indtil Tingdagen, da Hvalpene ikke kan holde Livet saa længe. I 1724 bringes 3 levende Ulvehvalpe, som er fanget i Alling Skov, til Tinget og ophænges der. Og samme Aar 9 do. fra Ry NØrskov. 1726 har Skovrider Sr. Christen Poulsen af Eier skudt en Ulv i Høj- lund Skov i Voerladegaards Sogn og „Same Ulf var stoer och gammel". Samme Aar fanges 2 Ulvehvalpe i Eier Skov. 1728 har „Peder Dyr af Alling med flere dræbt en gammel Ulf med Qxer og boes hager i Alling Skou, da de fick ham dreven i en Aa". 1734 fanger Skovfoged Jens Hvas i Ry 6 Ulveunger i Ry Skov, og Holger Hertz, som da er Skovfoged under Faderen, fremviser i Tinget 2 Ulveunger, han har fanget i Gjærn SØrkild. 1736 skyder Skovrider Seignr. Chri- stian Jørgensen, Them en gammel Ulv og en Ulvehvalp i Virklund Skov. I 1737 bringer Michel Hertz en Ulv for Retten, som han har nedlagt i Skanderup Skov. 1738 fanger Peder Jensen i Ry 7 Ulvehvalpe i Skoven der og 1739 har SØren Jensen i Sorring overkommet en i Sorring Skov. 1740 har Chr. Jørgensen i Them atter været ude efter Ulve og denne Gang fældet en gammel en i Them Skov, og Niels Hedeager i Ry har samme Aar fanget to Hvalpe i Ry Skov. Ogsaa Niels' Kone har været ude efter Ulve, idet hun i 1741 fanger 4 Hvalpe. I 1742 har Michel Hertz, som synes at have været en vældig Ulvejæger, igen været ude „med interesentere" og fanget „8 Ulve-Valpe", i Holmstol Hede, og Peder Gal- ten i Salten har taget 7 i Salten Skov. Det kan se ud, som om Skovriderne har været klar over, at det gjaldt om at rette deres Krig særlig mod Afkommet. Atter Rems-trup An ved Nonege. i 1743 har d'Hrr. Soetmann og Hertz „inskikket til Retten" henholdsvis 9 og 7 kende, „at han har vel ikke sagt ney endnu". „Saa Reed Skoufogden til ham Ulveunger o. s. v. o. s. v. Saaledes kan man blive ved hele Tidsrummet igennem. och gaf ham nogle Slag over Skulderen med fladen" af Hirtsfængeren. „Dra- 11761 fremviser Rasmus Christensen i Høver 6 Ulveunger, og de bliver „ophængt gonen vandt sig til Skoufogden og sagde: dieflen Regiere Jer hvij Slaar i udenfor Byen", det vil vel sige ved Tinghuset. mig, huad har ieg giort ved Jer". „Derpaa Ragte Dragouen en stor Stage, Undertiden er der bleven holdt store Ulvejagter, til hvilke Folk er kommet hand hafde i haanden med en stor Klump paa Enden i Veiret og vilde slaget sammen som Klappere fra vid Omkreds. I 1727 fortæller „Skanderborg Rytteri- Skoufogden i hovedet dermed", men „de hosværende bad Dragonen skulle holde distrikts Justitsprotokol" om en saadan ved Himmelbjerg. Den gamle Protokol op og gaa paa Jagten, saa han og den Gang hofte inde med slaget, mens giver paa sin naive Maade et morsomt Billede af et Optrin paa denne Jagt. vilde dog ei gaae fra stedet". Da red Skovfogden hen mod ham anden Gang Klapperne er alle langvejs fra, fra Byerne sydpaa: MØldrup, Yding, Træ- og „Skielte band hannem baade for hundsfot och Skurk" og tilføjede: „ban- den o. s. v. De har gaaet 2-3 Mil, inden Jagten begynder, og skal den samme der du mig, da Skal dieflen Regiere dig, ieg skal huge øren af dig, og i det Vej tilbage. Det er den 6. December, saa de har vandret Henturen i Mulm og samme gaf Skoufogden ham atter nogle Slag af sin Hirtsfenger flade, og Mørke og kommer hjem i samme Belysning. Man forstaar godt, at de kan være Dragonen Rykt sig lidt tilbage og slog til Skoufogden i ansigtet med før be- gnavne og lidet oplagte til at klappe. Skovfogden Rasmus Fogh fra Salten stil- rørte store stage, og Skoufogdens tobaks Pibe fløy ud af munden" og Blodet ler Kæden op i „himmel bierrig Dall", og de skal altsaa klappe Bjærget af, en flød, „saa sterk som det hafde været udtappet, saa hand maatte stige af hæ- tung og træls Tur gennem Lyng og t'urrer. Saa „gich folchen til sammen och sten og gaa og gabe for at blodet kunde flyde og kaste det fra sig, huor ene 198 199 Dragonen med andre gich over himmelberig Kold, som var en høy bache, som Kaldtes saaledes — — —" og Christian Gyberg afløser ham. Dog paa denne Maade, som der staar i Hvorledes Hendrik Dragon er sluppet fra den Parade, ved jeg ikke, men hans Kaldsbrev, at Cl. P. og hans Hustru „nyder noget aarlig af Kaldet, saa- det er sikkert blevet ham en dyr Historie. længe de leve". Madam Poulsen døde allerede i 1758, Gyberg maatte altsaa — — Jeg har, saa godt jeg har kunnet, pumpet Kirkebogen i Linaa for svare til Magisteren 12 Aar endnu. det, den havde at meddele fra Silkeborg Slot i Ryttertiden. Det lille tykke Gyberg er født i Harlev ved Aarhus 1722. Da han blev Cl. Poulsens Kapel- Kvartbind har altsaa været noget tilknappet, det er ikke meget, den har ydet. lan, var han ganske ung, kun 22 Aar og endnu ikke theologisk Kandidat. Det Kun en Fødsel, en Vielse, et Dødsfald i Ny og Næ. Og ud over Navnet har blev han først i 1747. Med den korte Uddannelse, der svarede til non. Han blev den saa at sige intet givet. Om dem, der førte den, har den heller ikke sagt gift Iste Gang 1757 med Elisabeth Hylleborg Broge — hvis Afstamning er mig ukendt. Hun døde allerede 1758; formodentlig efter en Barnefødsel. Enkeman- ret meget, men heldigvis er her andre Kilder end Kirkebogen. den søger nemlig samme Aar om at maatte sidde i uskiftet Bo med sin „umyn- For Præsten Clemen Poulsens Vedkommende har jeg tidligere henvist til dige Søn". Allerede næste Aar gifter han sig paa kongelig Bevilling og faar Til- min Afhandling om ham i „Aarhus St. Aarbøger", det samme maa jeg ogsaa ladelse til at lade sig vie hjemme i Huset. Hans 2den Hustru hed Marie Sophie gøre for hans Efterfølgers Christian Gybergs Vedkommende. Men et Par Ord Steensdatter Steensen, Datter af Steen Steensen til Aunsbjerg og Hustru Marie vil jeg dog her medgive de to Gejstlige, der sad som Slottets Præster det Cathrine Rasmusdatter Balslev. I dette Ægteskab fødtes 3 Sønner og 3 Døtre. meste af et Aarhundrede. Af disse seks døde et Par som smaa, og af de øvrige fire blev en Datter Hylle- Magister Clemen var formelt Sognets Præst indtil 1768, altsaa i 68 Aar - borg gift med Sgnr. Mogens Grønbech af Præsteslægten Grønbech fra Røgen vel den længste Embedstid, nogen dansk Præst kan opvise. Han blev da og- og en Søn Gaardmand i Linaa. saa 93 Aar gammel. Det vidtstrakte Pastorat — Linaa-Dallerup — krævede Om Gyberg som Præst siger Biskop Jansen i Aarhus i 1794, da Gyberg var dog til Tider mere præsteligt Arbejde, end Magisteren kunde yde. I 1702 næv- en gammel og svag Mand: „Efter hans Alder og medfølgende Skrøbelighed nes som hans Kapellan Laurits Holst og i 1704 Laurits Gregersen Fogh, maa- kunde ikke ventes meget. Dog vides ei andet, end at han altid haver trolig passet ske en Slægtning af Magisterens Formand i Embedet. I 1744 tager Cl. Poul- sit Embede. Ogsaa fandtes god Kundskab hos Ungdommen, hvoraf nogle alle- sen atter en Hjælper, „formedelst hans høje Alderdom (69 Aar) og tiltagende rede viste Fremgang i den nye anordnede Lærebog — —" Svagelighed efter indgiven Ansøgning og os elskelig Peder Hygom (Biskop- Det er altsaa sandsynligt, at Gyberg har, i sin Velmagt, været en hel flink pen i Aarhus) derpaa given Paategning". Hjælperen er da Studiosus Michel Præst, som ogsaa Folkene paa og ved Slottet med Udbytte har kunnet søge, og Pedersen Schandorff, som forpligter sig til „samme hellige Embede troeligen som har ydet en god Forberedelse til Konfirmationen, som jo i dette Tidsrum og redeligen at forstaa og betjene samt ikke for nogen at aabenbare, hvis blev indført. Maaske skal han dog, hvad Ungdommens Kundskab angaar, dele samme hans Embedes Forretninger vedkomme og hemmelig bør at holdes". Æren med Byens Degn og Skolelærer. Da han roses af Biskoppen, kan man vel Hvorledes Michel S. har indfriet sine Løfter, ved jeg ikke. Det eneste, jeg forudsætte, at han, som denne, har tilhørt den ortodokse Retning og ikke været kan meddele om ham er iflg. Kirkebogen dette, at han bliver gift, satte en Pietist. Del Børn i Verden, hvoraf en fra 1753 — Michel — saavidt jeg kan skønne, Af Præstens lange og omstændelige Redegørelse i „Gjern Herredsbog" af senere bliver Degn i Linaa, samt at han dør 1773, og iflg. Tingbogen at han 1772 for Embedets Udseende med Hensyn til Tiende, Offer, Jordtilliggende, Præ- i 1754 tiltales for den nationale Synd ulovl. Skovhugst. Han har hugget i baade stegaardens Bygninger, Tofter o. s. v. kan maaske sluttes, at han har været en Mollerup og Haldved. flink Landmand, der fik noget ud af sin store Præstegaard, men man maa ikke Cl. Poulsen maa dog vedblivende have prædiket af og til, saaledes endnu deraf uddrage, at denne blev omhyggelig vedligeholdt. I Biskop Jansens Visitats- i 1747, da Biskop Hygom ved en Visitats i Linaa giver ham dette Skudsmaal: protokol for 1794 staar nemlig: „Om Præstegaardens Tilstand haver jeg alle- „Prædike samme Dag over Text „Du haver arbejdet for mit Navns Skyld og. rede meldt i min allerunderdanigste Beretning for 1790. Jeg fandt endnu store est ikke bleven træt"; hvilke Ord hand som en gammel Arbejdere forkla- Mangler og kunde ikke holde den for at være i beboelig Stand". rede og applicerede med god Forstand og Sammenhæng". Og i Treschows 1795 døde hans Hustru, Aaret efter han selv. „Danske Jubellærere" faar han det smukke Skudsmaal, at han var en „god Maaske har Slottets og nærmeste Omegns Beboere af og til søgt andre Kir- og alvorlig Mand, der flittigt har forrettet sit Embede og ført et anstændigt ker end Linaa. Men det er vel ikke sandsynligt. Sognebaandet bandt i de Tider Liv og Levnet". langt fastere, end det nu gør, og det ses da heller ikke, at nogen af Omegnens I 1756 synes Cl. Poulsen helt at hdve ophørt med præstelig Gærning, Præster sad inde med særlig fremragende præstelige Egenskaber. Jeg maa 200 201 atter her henvise til min Afhandling om Linaa Sogns Præster i „Aarhus St. Aarbog". af ham ogsaa at vide, at Sidsel Jensdatter — Møllerenken — ikke „paaboer" — — En anden Side af Sognets kirkelige Betjening laa i Hænderne paa selve Gaarden, men et Hus, der staar paa Gaardens Grund „och hun der udi Degnene i Linaa. Disse besørgede jo, som allerede omtalt, Sangen og den for- haver været foraarsaget at ibo formedelst de Huse paa Gaarden er saa brøst- skelligartede præstelige Medhjælp og desuden en Del af Ungdommens Oplæ- feldig, at hun icke derudj kunde bo eller indføre sit Korn". Møllerslægten fra relse i Kristendomskundskab. Maaske ogsaa til Tider Klokkeringningen og Kast- Ry har altsaa tilkøbt sig Vormernes gamle Gaard. Og vi faar at høre, at En- ning af Gravene m. m. Den civile Befolkning paa og om Slot: Ladefogder, Røg- ken har en Datter, .Bodil Hagensdatter hos sig, at Kromanden Thomas Ander- tere, Tjenestefolk, Møllere, Kromænd, Fæstere i Slottets Huse, Fiskere, Færge- esn, som tidligere er nævnt, ogsaa har boet i Gandisgaarden. Anders Svendsen mænd, Teglbrændere o. fl. samt den protestantiske Del af Rytterne med Børn og fortæller, at han har en Tid haft den 4de Part af samme Gaard i Leje i 5 Aar og gav da af denne i Degne-Nannest, som han leverede til Bertel Worm, 2 Unge blev altsaa ogsaa betjente af Degnene i Linaa. Jeg har tidligere haft Lej- Degne Brød, 1/4 Gaas, Byg, 5 Æg. Vi hører, at Degnen holder Pige, og at lighed til at nævne de to Degne der, „gamle Christen Degn" og Jon Olufsen, denne har været Vidne til, at Møllerenken og hendes Datter har forhandlet med som en enkelt Gang ogsaa optræder med Tilnavnet „Faumør". Den sidste, der Jon Olufsen om Degnerenten. Og desuden faar vi Besked om, at Jens Hagen- sad som Degn langt ind i Rytter-Tiden — han dør iflg. Kirkebogen 1733 — vil sens Broder, den lovkloge Johan Hagensen, Ry Mølle, ogsaa har været i Ret- der være Anledning til at omtale lidt nærmere end hidtil er sket. Jeg maa dog ten i Anledning af Sagen og ved denne Lejlighed advarede Jens H. mod at her, som for Resten ved Omtalen af saa mange andre, dette Værk nævner, være svare paa et bestemt Spørgsmaal. Han „droch hannem ved sit Erme og sagde: afbedende overfor hans Manes. Jeg ser ham væsentlig med Tingbogens Øjne, . kom og lad os gaa". Det er Jon 0., der har observeret dette. og det bliver jo en noget ensidig Bedømmelse af Manden. Den Side, der vendte I 1702 lader Jon Olufsen ved Jens Krøltaae og Chr. Jensen stævne By- mod Retten, er jo ofte en Mands daarligste. hyrderne Anders Rasmussen og Strange (Strunge) Jensen ang. „dend Ihiel- Vi sporer ham i Tingbogen saa tidligt som i 1698. Det er en hel Side af slagen Koe som af Jon Degns folch om Morgen frisk och Son (sund) med Landsbyens Liv, der her oprulles, og jeg vil opholde mig et Øjeblik ved det. hiorren udkom och om aften formedelst dens ilde medhandling maatte af- Degnen stævner Jens Hagensen, hans Moder og dennes Lavværge for resterende lifues". 1705 bliver han indstævnet for Tinget i to Anliggender. Stævningerne „nannest och huuspenge, sambt di høje fæstis offer" (Højtidsoffer) og foruden lyder saaledes: „Fra Herredsfogden Claus Jessen stefnes I Jon 011ufsen Deggn dem da ogsaa en hel Række andre Folk i Sognets forskellige Byer. Jeg hilser Eders Hustru och hendes Søster Anne Christensdatter saavelsom Eders her paa Navne, som jeg de Snese Gange har set i Tingbøger og andre Steder. tienestepige for vidner at andhøre I Dag til Frambløf-Giern Herreds ting an- I Linaa den vilde Karl Kannikebonden Rasmus Solgaard, Mads Busborg, Jens gaaende dend overlast Som mine udschichede af Eder er tilføyet med videre. Bødker, Hans Skødt o. fl. I Haarup Anne Busborg og hendes Datter, i Skelle- Til samme tid och ting for Dom at Lide stefnes fornemblig och særdellis rup Rasmus Jensen, Søren Bødker o. s. v. Vor Ven Birkedommer Claus Jessen Joen ollufsen som har handlet Imod kong. befaling andgaaende brendevins dømmer dem alle til at betale med Rente og Processens Omkostninger (2 Rdlr.). brending och selgen". „Saa bør och Møller-Konen Sidsel Jensdatter (maa være Hagen Møllers Enke Jon 0. har altsaa ulovlig brygget og solgt Brændevin — det er vel Jens fra Ry Mølle) och hendes søn Jens hagensen betale och Proces 1 staar Hagensen, der har foranlediget den Indkaldelse for Tinget — men ogsaa til- der. Saa rykker Jens Hagensen ud med en Kontrastævning paa sin Moders og føjet Herredsfogdens Udsendinge Overlast — formodentlig med baade Skælds- egne Vegne. Han vil mene, at „Joen Wollesen" uberettiget har faaet Degne- ord og Slag. rente og Nannest af den Gaard, Jens Hagensen og Moder paabor. Det er „Gan- I 1707 stævnes Jon 0. sammen med en Del andre fra Linaa og andre Byer disgaarden" eller Overgaarden, som laa lige over for Præstegaarden. Jens H. for ubetalte Regninger til Købmand Peter Bredstrup i Aarhus. „Jon deign" paastaar, som det synes, at Degnen har faaet Vederlag for baade Rente og skylder 3 Rdlr. I M. 4 Sk. (Søren Borup: 7 Rdlr. 2 M., Jens Vestergaard 6 Nannest ved Tilladelsen til at bruge to Agre, som ligger i „Kudals sæde" (Voel- Rdlr. 1 M. o. s. v.) I 1719. I den under Omtalen af Skovrider Chr. Hertz Vejen gaar gennem Kodal). Der fremkommer nu en Række Vidner i Sagen, omtalte Sag, Jens Hagensen har ang. sine stærkt kritiserede Drikkevarer, er Og ved Tovtrækningen om Degnerenten og Retten til at bruge de to Agre frem- ogsaa Jon Degns Navn fremme. Der har været natlige Spektakler i Linaa kommer der en Del Ting, der altsaa kaster Strejflys ind over Landsbyens Dag- med Bulder paa Kroens Vinduer. Da Tumultanterne ikke blev lukket ind i ligliv og Forhold. Jens l'edersen i Linaa faar sagt, at han ikke ved, hvad Gandis-: Kroen, gik de til Degnen og „fich en Drijch tynt Øel". Der forlyder ganske gaarden giver til „hjord eller Markmand", men han ved, at af en anden Gaard vist ikke noget om, hvorvidt de betalte for det tynde Øl eller ikke. Men efter I Byen gives til Degnerente 1 Gaas, 1 Skp. Byg, 8 Brød og 1 Snes Æg. Vi faar hvad der foran fortælles om Jons Brændevins-Brænden og -Sælgen, er de; 202 203 vel ikke udelukket, at han har holdt ulovlig Udskænkning i sin Degnebolig. Herredsfogden — og — hvor mærkeligt det end lyder — gennem Kirkebogen. I 1720 stævner han atter for Nannest. Det er denne Gang „velædle frue Jeg tænker ,paa dennes mange muntre Navne: Stærk, Mus, Ulv, Krøltaa, Sang- Ritmester Rauchs" og Madam Schrøder med Mand og Lavværge, der har været Hans, Mikkel Syvspring, Graa-Elle, Rasmus paa Knolden, Krud-Maren, Klem- efterladende med denne Post i hele to Aar. Lars o. fl. Endelig træffer vi Jon 0. ført som Vidne i 1722 i den Jens Hagenske Kro- Jon Olufsens Efterfølger i Embedet kender jeg ikke Navn paa. Jeg ved kun, historie sammen med alle de øvrige Linaa-Mænd, og 1729, et Par Aar før sin at han har siddet 1 dette til 1748. Saa afløses han af Niels Ahrner, som ogsaa Død, ved en Auktion i Linaa efter afgangen Anne Nielsdatter. Han køber ind blev højt op i Aarene. Han døde først i 1785 ind under Jul, 80 Aar gammel. Hans her, som om han havde et langt Liv forude: Rist, Pande, øxe, Ege-Tønder og Enke 1792 71 Aar gammel. Heller ikke hans Afstamning, Fødested og Ud- til sin Hustru 1 Par hvide Strømper, I Odderskinds Muffe, en Plydses do. og en dannelse kender jeg noget til. Ligesaa lidt, hvem han var gift med. Han maa „sort Qvinde Hue". være bleven sent gift, thi først i 1750 har han Barn i Kirke: en Dreng, der hedder Jon Olufsens Hustruer — han var nemlig gift to Gange — var begge Linaa- Jens. 1753 faar han en Datter Anne Cathrine. Mærkværdigt nok er i Kirkebo- Piger. Den første hed Magdalene Christensdatter, og med hende blev han gift gen ikke optegnet to andre Døtres Fødsel: Johanne Maries og Elisabeth Aars- allerede i 1688. Hvornaar hun er død, vides ikke. Hendes Navn findes ikke i les (Ursula), som i 1770 bliver gift henholdsvis med „Enkemand Anders Johan- Kirkebogens Dødsliste, men hun maa være død 1705 el. 1706, da hun jo er næv- sen i Resingdals Mølle" og Feldbereder Rasmus Hasle, Aarhus. I Gjern Her- net overfor som Vidne det første af disse Aar, thi Degnen gifter sig straks efter redsbog af 1772 har Niels Ahrner gjort Rede for sit Embeds Indtægter i Slot- med Anne Cathrine Christensdatter, i 1706, altsaa med den afdøde Kones Søster. tets Sogn. Jeg citerer noget af denne Opgivelse, fordi det har nogen Føling med Jon 0. satte en Del Børn i Verden og har sikkert holdt en Række dundrende Slottet og tillige kaster sit Lys ind over en Side af Rytter-Tiden. Daabsgilder. Vi har haft Lejlighed til at nævne et Par af disse. Børneflokken „I Linaae Sogn er fra de eldre Tider Befunden 29 heele Gaarde, Men baade ser saaledes ud i 1689: Anne, 1690: Kirstine Cathrine, 1693: Christen, 1695: før og i min Tiid nu paa 24de aar har ieg ei kundet optinere min Ret uden af Johanne, 1706: Ole — alle med den første Kone — 1708: Daniel, 1709: Magda- 26 Gaarde, altsaa er 3de afgaaet — — — Af hver heel Gaard — — svares - lene Cathrine (den første Hustru opkaldt) 1710: Peder, 1712: Hendrich, 1714: 1 Skpr. Byg, Som almindelig ved Jule bide Leveres herfor uden af Silchiborg Christen, 1716: Cathrine Magdalene, 1720: Thomas. Det bliver lait 10 Børn. Gaard aarl. 1 Tdr. Rug 4 Skpr. Malt og 1 Side Flæsk. Som er i Penge ansat I 1706 dør en Mand i Linaa ved Navn Ole Joensen. Dette er utvivlsomt Deg- til 3 Rdlr. 1 M. 8 Sk. Offer af begge Sogne (Linaa og Dallerup) kand ungefæhr nens Fader. af den almindelige Almue blive hver Høytids Fæst 5 Rdlr. Juule Rente af hver Jon Olufsen har altsaa siddet op mod et halvt Aarhundrede i Linaa. Hvor- Gaard i Linaae Sogn er altid svaret 1 Lispund Brød og en Gaaes eller for samme ledes hans Stemme har lydt i den gamle Kampestenskirke, hvorledes han har 1 Mark i Penge. Paaske Rente af ermelte Sogn ligeledes i Brød 1 Lispund og passet sit Embede, hvorledes han har tilfredsstillet Fordringerne, der stilledes Eg 1 Snees. I Linaa Sogn er 2de Møller (Silkeborg og Skellerup (?)) af hver til ham som Ungdommens Lærer i Kristendomskundskab baade 1 og udenfor bliver aarlig Svaret 1 Skp. tør Rug — — - Kirken, vides ikke. Vi ved her kun, at Mænd, Kvinder og Børn fra Silkeborg Af Huusfolch, som ere giffte erlegges til Degnen Aarlig 12 Skil. Saa kaldet har lyttet til hans Røst og hørt paa hans Katekisationer. Og at han blev gam- Nannest eller Arbeids penge. Og af en Eenlig — — — 6 Sk. foruden det lidet mel i Tjenesten. Hvad de Linaa Præster altsaa ogsaa blev — i Tiden fra 1665 i Offer. Og det uden forskiel endten de eyer Selv deres Huuse eller har dem i til 1796 havde Linaa-Dallerup kun tre Præster — ligesom Kirkebøgerne løv- Fæste eller Leye; endten de er i Kriegstieneste eller uden for altsaa Lenge de rigt 1 de dødes Rubrik har mange, der kommer langt over Støvets Aar. Det Bor i Sognet og hører til Menigheden. var aabenbart en kraftig Race, der sad rundt i Gaarde, Boel og Huse. Fra gamle tider af skal her efter Sigende have været Degnebolig, som ved Høg-Slægten har adskillige gamle, Smede-Slægten fra Smedegaarden lige- Vaade ild skal være afbrændt, Siden har Degnene her maatt fæste eller Leyet sig saa, Kudsk'erne, Muserne, Kopøt'erne, Rytterne, Bæhr'erne, Hjort'erne i Hjort- Huus Værelse. gaarden, Skov'erne og Overne i Møllegaardene o. s. v., næsten alle kommer I denne tiid Godset her var Deres Mayestet tilhørende Nød Degnen her aar- de højt op i Aarene, højest dog Maren Soelgaard i Mollerup, der sætter Re- lig sin fornøden udviisning af jlding, (se foran) men feiler nu mesten, siden kom korden i 1780 med 105 Aar — — naa — det synes da ogsaa at have været en under Proprietair — —" Race med godt Humør. Det lyser af og til frem gennem Tingbøgernes For- Denne Begunstigelse ophørte altsaa, da Ryttergodset gik over til Privat- - saaledes bl. a. da en Træskomand af Strunge-Slægten, der er indkaldt, Eje. fordi han har hentet ustemplet Træskotræ hjem fra Skovene, kører i Ring med — — „Ager og Eng er her ey tillagt."

204

Sluttelig kommer en Smule Selvros og et lille Hjærtesuk. større Indkøb, er ogsaa „Christian Skolemester" tilstede og køber en „brun — Min Formand Bortdøde ved Olsdags tilder, da ieg igien tiltrædet Stoffes Trøje". Han er da formodentlig gift. tienisten Michalie dernest, Hans efterladte Enke overlod ieg helle Juule Renten. Skolelærer Christians og hans Efterfølgeres Løn var selvfølgelig som de øv- Dernest udj Annex Sognet Som ere Byg Brød Gaaes, vil Haabe min Kone efter rige 19 Skolelæreres i Skanderborg Amt. min Død maa Vederfares samme. Amtets Hartkorn var delt mellem Skolerne, saaledes at der blev 238 til hver. Ang. Degnens Bolig og Jord maa her bemærkes, at senere op i Tiden bl. a. Der skulde egentlig været henlagt 280. Men saa mange kunde der nu ikke blive i 1792 havde Degnen Husplads og Have sydøstlig for Gaden i Byen og en Lod og de manglende 42's Ydelse erstattedes saa af Kirkernes Kasse med 3 Rdlr. ved Markskellet østlig for Byen med 1 Skp. 1 Fjk. Hartkorn (ca. 400 X 200 Al,) 6 Sk. til hver Skole. og ca. 3000 Al. fra „Knopled" (Byens Udkørsel mod Syd) ude ved Skander- løvrigt fik Læreren: Af Kirkebøssen 1) 24 Rdlr. kvartalsvis, 2) Af Kongens borg Landevej og Laven Skel. Skove 2 Læs (Skovlæs) Brændetræ, 3) Hver 20 Tdr. Hartkorn leverede 1 Læs Det næsten vrimler i Skifteprotokoller og Tingbøger med Degnenavne og Opgivelser af Degneboer fra Omegnen, men det vil selvfølgelig føre for vidt at kilte ind ad alle Døre, og dette ligger da ogsaa lidt langt ude i det Stof, der bør benyttes i dette Arbejde. Her skal blot siges, at disse i det væsentlige sy- nes at rumme det samme som de bedre Bondeboer. — — Den pædagogiske Opdragelse af Slottets og nærmeste Omegns Børn besørgede Rytterskolen i Linaa. Jeg har foran under Omtalen af Mag. Clemen Poulsen sagt et Par Ord om Skolevæsenet i Linaa. I det her omhandlede Tids- rum er det jo altsaa, at der for Alvor bliver Tale om Skoler for den danske Bonde- Almue. Reformbestræbelserne her kommer fra oven, fra Kongen og en Række Herremænd og Godsejere Landet over. Ogsaa i Silkeborg-Egnen rejste sig en Række Skoler, mest Rytterskoler, i Vejerslev, Skorup, Gjærn, Røgen, Farre, Svendstrup, Toustrup, Skovsrod, Laasby, Ry, Balle, Gødvad o. s. v. Ogsaa Linaa fik sin. Vi ved, at Clemen Poulsen, Chr. Fischer og Mette Fischer havde, før Rytterskolen kom, rejst en Skole i Linaa By — 1716 — som Magisteren i sin

Indberetning til Provst Niels Friis i Skorup finder tilstrækkelig til at rumme Den gamle Rytterskole i Linaa. alle Sognets skolesøgende Børn. Muligvis har den ligget ved Siden af Kirken. Men da Rytterskolen kom, var den overflødig og blev jo saa indrettet til Hospi- do., 4) Af hver Td. Hartkorn fik Lærerens Kreaturer 1 Lispund Hø og 1 Lispund tal. Der var altsaa henlagt 600 Rdlr. til den, og Renterne af disse gik til Lærer- Halm. Desuden skulde ydes ham om Sommeren Græs til 2 Kør og 6 Faar, 5) At løn og Vedligeholdelse. Til denne Skole har vel saa de silkeborgske Børn ogsaa Husmænd med Børn i Skolen skulde gives 2 Dages Arbejde eller 1 Mark i Penge, søgt, skønt Skolevejen jo var lang — 11/4 Mil — og besværlig. Og senere har 6) Endelig var Læreren fri for alle mulige Skatter og Paalæg. de saa gaaet til Rytterskolen. Hvad Husmændene ved Silkeborg har ydet til Linaa Skole, ved man altsaa. Denne laa, og ligger endnu, „midt paa Gaden" i Linaa. Nu dog som Pri- Ligeledes at Slottet har givet Brændsel til Skolens Kakkelovne. Derimod ved vi vateje. Dens nærmeste Naboer var bl. a. Smedegaardene, MØllergaardene, Gan- intet om, hvad Ladefogderne og Rytterne gav for at faa deres Børn undervist. disgaarden, Præstegaarden og Kirken. Dens Have gik ned til Gadedammen Løvrigt er jo den endelige Ordning af Rytterskolernes Forhold bestemt ved For- Syd. En Beskrivelse af denne Skole, som alle Sognets Børn søgte, behøves ordning af 1739 og 1740. Ved denne har den Linaa Skolelærer vel saa fanet ikke. Alle ved, hvorledes de gamle grundmurede teglstenshængte Rytterskoler udlagt den Skolelod ude ved Skellet mellem Linaa og Mollerup, som forblev ved var indrettede. Embedet ca. halvandet Hundrede Aar. Clemen Poulsen siger jo i sin Redegørelse, at hans og Fischers Skole „be- Fra Christian Skolemester og op til 1780, da vi træffer Navnet Michel Schan- tienes af en Studioso", men han opgiver ikke dennes Navn. Fivis vi tør fofud- dorff — altsaa formodentlig Kapellan Schandorffs Søn (født 1751) — kendes sætte, at Studenten er gaaet over i Rytterskolen, hedder han sandsynligvis•Chri- ikke Navnene paa de Linaa Skoleholdere. Derimod er vi saa heldige at have stian, thi ved den foran omtalte Auktion i Linaa, ved hvilken Jon Degn gør et Navnene paa alle skolesøgende Børns Forældre fra Linaa Skole i 1723 og Bør-

206

neantallet. Jeg anfører dette og Navnene, skønt der da mellem disse ikke synes at være noget Barn fra Silkeborg. Vi vil dog mellem disse træffe enkelte gamle Be- kendte: „Linaa: Ritmester Rauch (I Barn) Jens Vestergaard (1) Smed Jens (1) SØren Møller (2) Jens Snedker (2) Peder Andersen (1) Niels Nielsen (I) Deg- nen (altsaa Jon Olufsen) (1) Lars Jensen (2) Vef (Væve) Anne (I) Rasmus Jespersen (1) Rasmus Busborg (I) Jens Jespersen (1) Jørgen Hansen (1) Chr. Thybo (2) Jens Bach (I) Peder Sterch (2) Rasmus Jensen (1) Niels Christen-

151.11 lin= il 111111im

Et Husmandshus fra Linau opført i Ryttertiden.

sen (1) Søren Frølund (1) SØren Schreder (1) Hans Smed (1) Chr. Hansen (4) Jens Skomager (I). Skieltørup bye: Jens Vestergaard (2) Niels Bertel- sen (2) Borring Anders (2) Niels Rustrup (2) Krud Maren (1) Brygger Lars (1) Klem Lars (1) Karen Jensen (2) Niels Grove (3) Hans Konis Søster (1) Søren Persen (2) Jens Poris (1). Hurup bye: Møller Enchen (formodentlig Ambrosius Møllers fra Silkeborg, som er flyttet til Haarup) (1) Jens Bødker (4) Chr. Jochumsen (2) Simen Hansen (1) Niels Persen (2) Christen Hyrde (1) Hans Jakobsen (2) Niels Larsen (1) Søren Svendsen (2) Niels Jen- sen (2) Joh. Hansen (1). Lauen by: Jacob Lausen (3) lille Søren (2) Bertel (2) Niels Kier (2) Jens Rask (3) Niels Kopyt (3) Per i huuset (3) KiersmØlle- ren (2). Mollerup: Søren Loptrup (2) Karen Persdaatter (2) Mikkel Hansens Kone (1) Mogens Sørensen (2) Karen Jens daatter (2) Niels Borup (1) Michel Fischer (1) Lars Hiulmand (I) Niels Christoffersen (2). 208 209 Det bliver ialt 106 Børn at putte ind i den lille Skolestue. Tilmed blev der nok lagt lidt flere til fra Tvilum Sogn. Them Skole havde 126, Funder kun 29. efter Tidens Forhold store Overkørsler har jo deres løbende Historie med Istand- At man ikke alle Vegne har taget med Kyshaand mod Skolerne som et be- sættelser. Der klaprede jo vel navnlig i det første Par Tiaar af Ryttertiden mange tydningsfuldt pædagogisk Fremskridt, ses af Præsters og Provsters Indberet- Hestehove mod Plankerne her. Straks i 1720 har de trængt til en grundig Istand- ning baade her og der. Præsten i Alling-Tulstrup, Sommerfeldt, siger saaledes sættelse. i 1716, at der er Uvilje mod Skolegangen hos Bønderne. Rimeligvis har man Underdelen „som er Aalekisten skal Mølleren" — Hagen Johansen — „holde heller ikke paa Silkeborg set med helt venlige øjne til Rytterskolen i Linaa. vedlige", men det øvrige gaar af Rytterdistriktets Kasse, og der er nok at koste — — 1 retslig Henseende sognede Silkeborg Slot og Gods under Gjern og paa, ser det ud til. De to Tømrere Niels Aagaard af Farre samt Jørgen Hansen Vrads Herreder. Vi vil imidlertid her nøjes med at notere lidt om de retslige af Linaa tillige med Laurs Pedersen og Christen Andersen fra Skellerup stiller Forhold i det første Herred, i hvilket selve Slottet og det meste af Godset laa. en Dag midt i Juni og syner „den store broe — — som Landevejen gaar over Vi har haft Lejlighed til i det foregaaende at nævne et enkelt Herredsfoged- Imellem Ringkøbing og Aarhus. Saa og naar Rytterhæsterne Skal fløttes af det Navn: Niels Gregersen i Gjærn. Dette kan suppleres med et Par af hans For- enne Coppel og i det andet, da skal de over samme broe, hvilchen er ganske gængeres: Jesper Pedersen fra Oustrup, som nævnes bl. a. i 1636 paa en Liste brøstfældig og vil Rent af nye opbygges". Der skal bruges til Rækværket 64 al. i Silkeborg Lensregnskab, og er med mellem dem, der tager Syn paaøde- Bjelker, 10 Tom. brede 6 Tom. tykke. 2 Tylt Løsholter a 21/2 al. lang 8 Tom læggelserne i Krigen 1643-45, og Henrich Lauritzen fra Kalbygaard, som om- br. 5 Tom tych 4 hiørne Stolper a 21/2 al. 1. 10 Tom br. 6 T. tych 14 strids tales i baade 1650 og 1663. Efter Niels Gregersen følger hans Søn Anders baand a 21/2 al. I. 8 t br. 5 t. t. Til underbroen 80 boll a 1/2 al. br. Nielsen Vendelboe og Mathias Friis (1687). Men vi ved næsten intet om disse 3 t. tyk huortil 24 Stycke af de gl. boll Kand vere tienlig igien, 3 bielcher Mænd. Derimod gaar der, som allerede sagt, store Frasagn om den følgende: a 40 al. 10 Tom br. 8 T. tych 7 hammere a 10 al. I. 10 T. br. 8 T. tyck 21 Styk. Claus Jessen i Galten (her bl. a. omtalt under Vildttyvesagen paa Lavengaard). Opstandere a 3 al. 10 tom, 8 Tom 28 tyer Stiver a 4 al 10 t. 8 1, ved begge Ender Ang. denne Herre, som synes at have været et godt Hoved og en gemytlig af broen behøves 6 Fælle a 6 al. 1. 8 tom i firkant, 2 hammere a 10 al I. 10 tom Person, men ogsaa en hensynsløs, brutal og upaalidelig Karakter, maa jeg nøjes br. 8 tom tych, Søm til forn. at arbeide 400 Speger, til arbeidslØn 40 Rdlr., — — med atter at henvise til en Afhandling i „Aarhus St. Aarbog" for 1918, hvori jeg mens som same arbejd icke Kand skee førend Vandet bliver opdæmmet, huor har ofret ham en indgaaende Omtale. Vi træffer ham ganske vist ikke paa Slottet til vil behøves tvende bØgge til Stagger at sætte for Dæmningen, som vil være ved nogensomhelst Forretning, men derimod af og til ude i Oplandet, f. Eks. i Sa- af Sand og Steen — —" ger vedrørende Linaa Kro, som han ejede I 1727 tages der atter Syn paa de to store Broer. De trænger da igen til en kort Tid, ligesom ogsaa de Fischer- ske Bønder ofte har Ærinder til Retten i Galten, hvor han residerede. Hans Efter- Eftersyn, baade „Broen over Aalefangen — — ved dend Væster ende til Land- mand Johannes Hansen Snell af Høver, som indtræder i Embedet 1710 og be- broen og ved dend Øster ende under Landbroen — —" og „Broen over Maalle- klæder dette, som det synes retsindigt og dygtigt i 37-38 Aar, optræder af og værket" Ved samme Lejlighed faar ogsaa Broen ved „Lysbrohuus" en Omgang. til enten selv eller ved Stedfortræder bl. a. omkring ved Rytterdistriktets Den er da 15 Alen lang. Bondeskifter, og ved de store — med tilhørende Auktioner — paa Silke- 1634 bliver iøvrigt alle Rytterdistriktets Broer gjort istand. Skanderborg borg Mølle, om hvilke senere vil blive talt. Snelis Efterfølger i Embedet er Slotsbro (78 Al. lang mellem Byen og Slottet og 711/2 Al. mellem Slottet og Dyrehaven) og en lille Bro i Dyrehaven (12 Al.) Fuldbro Mølles, Ringklosters, Ry Christen Gundorph, der sad som Birkefoged til 1756 i det Skanderborgske Ryt- Mølles, Voervads, „Canniche", Sjelle, Gjern (55 Al.) Broer og endelig „Silke- terdistrikt og Frederik Carl Munckeberg, der fungerede Ryttertiden ud og lige til borg Møllebroer." Vi faar her at vide, at disse synes af Anders Høg og Niels 1801. Begge disse var hæderlige og dygtige Mænd. Snell var gift med Ellen Pedersen fra Haarup og en Tømmermand fra Ry, samt at den østre er 22 Al. Marie Sommer, Datter af Præsten Christen Sommer i Sjelle, Gundorph med en lang og den vestre 46 Al. 1735 sættes en Række Pæle udenfor den vestre Bro Dame af Schandorph-Familien Agathe Schandorph og Munckeberg med Shfie Magdalene Garde, Datter af Visiterer Christian Garde, København. „at afværge Issen" og i 1761 hører vi, at der ofres 20 Rdlr. paa det ved disse Møllebroer, „som Mølleren for Wærke er uvedkommende." Tingstedet flyttedes ved forskellige Forskydninger af Retskredsens Grænser, -- At Broernes maaske tusind Aar gamle Bygningsværk ofte har trængt til fra Galten til Hemstok i 1727 og 1751 herfra til Skanderborg, hvor det forblev Aarhundredet ud og langt ind i det næste. Fornyelse og Ombygning er forstaaeligt. Det var Dagligdagens Liv, der her sled, og det sled jo paa Træ. Mere uforstaaeligt er det, at Sognets gamle Kirke — — Naturligvis hører vi ogsaa det halve Aarhundrede, Silkeborg var Ryt- af og til træffes i en højst ynkværdig Tilstand. Ganske vist havde den mange :erdistrikt, om de gamle Passager over Guden ved Silkeborg: Møllebroerne. De Aarhundreder paa Bagen, men Brugen var dog nærmest kun Søndagenes, og Li-

Silkeborg Slot. III, 14

210 211 vet sled her paa svære kalkbundne Kampesten og kraftige Egespænder, dækkede af Tegl og Bly. Vi hører imidlertd fremdeles om Forfald, til Tider et ret stort. neske uden nogens Tilladelse satte Ild paa Lyngen og Heden og ved at det Ogsaa i det Tidsrum, vi her beskæftiger os med. Den er i dette, i Ryttertiden, afbrændte saa dybt ned i Jorden har der ingen Lyng kundet vokse, hvoraf Sand- gaaet ind under Kronen. I Rytterdistriktets Justitsprotokol ses nemlig i 1720, flugten Aar efter anden siden mere og mere tiltagen". at Linaa — m. fl. — Kirker kaldes „Hans Majestæts Kirker" og synes af '

212 213 lig, thi ved Sandflugten langvejs omkring kunde sligt icke faaes, formedelst der falder ey andet end den største Part Lyng heede Krat Agger og Engjorder og havde været paa Færde. Det var her en Flok paa 30 Stykker. „Sellingager er den Bedste Græsning af det saa kaldede store Kaabels (Kobbel) Græsning." kunde ey giøres med mangfoldige tusinde Læsser." Det drejede sig her om et Hoveri, der langt oversteg det, man kunde kræve „Silkeborg Boere (Græs) Mark saavit som Aggerlandet og Agger Jorden Bre- der sig er den 3die Part af Græsning ødelagt og uden nøtte at sætte Fæe paa af de Silkeborg Fæstere. Man ansaa egentlig Standsningen af Sandflugten for dessen Græsning." umulig. Synet har sjældent set en Mark rodet saaledes til, og det klager „vemodelig" Senere op i Tiden — hvornaar ved jeg ikke — har man saa alligevel tyet over, at Bøndernes egne Marker og Enge tilføjes daglig og ubodelig skade, mere til Plantning af Marehalm og Klittag o. lign. Jeg har gennem Sager fra Ting- end „deres afgifter til Kongen kand bedrage." 1 „Lille Kaabel" er der særlig sket Skade „paa Frydensberg, hvor ogsaa en half snes agere var omvraad." Ogsaa Dyrenes mislige Omgang med Hegnene klages der ofte over. „— - Dyrene bryder dennem ned, selv om de er nok saa faste og høje" — siger et Syn. — — Ogsaa om Jagternes Bonde-Byrde vil det her være paa sin Plads at sige et Par Ord. Hvis Jagterne paa det „ædle" Vildt var gaaet ud paa at udrydde dette, havde Bønderne vel vist større Villighed til at møde. Men Udryddelsen var ikke Me- ningen. Det gjaldt jo fremfor alt at bevare det. Og Fornøjelsen ved Jagten var udelukkende paa Jagtherrens Side, ligesom Udbyttet ogsaa gik Bøndernes Næse forbi. De bare klappede og slæbte det dræbte Vildt og Jagttøjet bort. Man forstaar saa godt, at de søgte at skyde af sig, hvor de kunde. De blev trommet ud af Sognefogderne — ogsaa Kvinderne ses at være taget i Brug — undertiden flere Dage i Rad. Jeg gengiver her, efter Tingbøgerne, en Efterslet fra en Rævejagt, som blev holdt fra 4.-6. Marts 1702. Det er et lille oplysende Udsnit af Silkeborg-Skovenes Jagthistorie. Silkeborg Hede, som den nu ser ud. Vor gamle Bekendt Kromand Jens Hagensen, Linaa, stævnes for Retten Set fra Haarup Bakker ud mod Gudenaa og Gødvad Bakker. af den ogsaa tidligere omtalte Hofjægermester de la Roche til Nygaard. bøgerne, og da især fra en meget griset Historie om to Haarup Koner, fra Mid- Af Forhørene synes det at fremgaa, at Hofjægermesteren mistænker Jens ten af Aarhundredet, set, at der gøres et Plantningsarbejde for at holde Sandet H. for, at han har undladt at sende en Klapper til Jagten. Men det bevises, at i Ro. Og gamle Folk fortalte i min Barndom, at de havde været tilsagte visse Kromanden, efter Tilsigelse af Byens Sognefoged har ladet sin Gaard re- Dage om Aaret til Plantning paa Silkeborg Hede. Man naaede da ogsaa at faa præsentere ved sin Pige Johanne Andersen, ved „sidste Refue Jachten, da Al- Sandflugten standset, saa Heden laa som et sammengroet Klitland. Men Mar- muen af Folket samledes i Haarup," og at hun mødte om Morgenen tidlig „med kerne ovenfor Skoven i Øst bærer endnu ved deres ringe Bonitet Vidnesbyrd de andre Jagtfolk begge Dage." Det vidner og besværger „med opracht finger" om Sandets Hærgen. Nu er altsaa Silkeborg Hede kun et Navn. Stedet er frodig Geiitrud Nielsen, Christen Christensen, ja, det ganske Linaa stod med oprakt Naaleskov. Ilden har ganske vist i Nutiden af og til gjort brede Skaar i Plant- Finger i Jens Hagensens Favør. ningen, men der er nu saa meget Læ, at Sandflugten ikke har kunnet rejse sig Hofjægermesteren — som vist har haft et Horn i Siden paa Storbonden - paany. mener saa at kunne tage ham i en anden Forsømmelse. Han har ikke mødt med I Tilslutning til det, som ovenfor er sagt om „Traad og Vraad", der øde- Vogn at køre Hans Majest. „Jagtøy" bort. lagde Markerne omkring Skovene kan jeg anføre, at der i Tingbøgerne fore- Jens H., der er retsvant og formentlig har den Frimodighed, det giver at høre ligger adskillige Vidnesbyrd om dette. Saaledes hedder det i 1736 „— — Paa til en stor og anset Slægt, møder selv for Skranken og paastaar til sin Ret- Selfingager" — ved Virklund — „er den fierde Part af Græsningen fordervet." færdiggørelse, „at Tilsigelsen er ikke siden 7. Nov." da han sidst kørte, „gaaet liln Del af „Vraadet" er sket sidste Nat, saa de kunde se Sporene af Svinene lovlig Sognet rundt." Det vil altsaa sige, at Rækkefølgen, i hvilken Tilsigelserne og afgøre, at det ikke var tamme Oldensvin, men deres vilde Frænder, som skulde ske, er ikke bleven overholdt. Desuden paastaar han, at Sognefogden 214 215 neppe er i sin lovlige Ret til at tilsige ham — som Selvejer formodentlig — til uskrevne Lov vejer forholdsvis lidt — en Udvikling, der sikkert har en Del med disse Kørsler. Han nævner andre Selvejere, som gaar fri for disse Egter: bl. a. moralsk Dekadence at gøre. Men jeg vil dog mene, at det retslige Forum frem- Enken Gertrud Nielsen, Linaa, vor gamle Ven den rige Laurs Nielsen i Molle- deles i det væsentlige har vedblevet at være Landsbyens Stævne. Ved Gennem- rup og Christian Fischer paa Lavengaard (Vildttyven). Sognefogden frem- gang af Silkeborg-Egnens Tingbøger finder man nemlig saa lidt af det, man holder herimod, at Jens H. er lovlig tilsagt, da han var mellem de ti EgtkØrere, dengang henregnede til de store Forbrydelser. F. Eks. Tyveriet. Man skal saa som Skovrider Holger Michelsens „Seddel" (Ordre) lød paa. Og desuden kan at sige næsten lede for at finde et remarkabelt Tilfælde som det fra Vrold i 1744, han ikke sidestille sig med de af ham nævnte. Gertrud N's Gaard, som nu be- da Mads Nielsen for omfattende Overgreb i andens Mands Ejendom faar et Par boes af Cornet Gotfred, har tidligere „Oberst Preen beboet, mange Aar, och siden Aar i Viborg Tugthus. Og her er tilmed den formildende Omstændighed, at ingen reiser deraf gaaen," Laurs Nielsen er „effter Sessions Herrens Befaling han har betalt „Igjæld" — d. v. s. Tyvekosterne er blevet tilbageleverede. „Tvi- fritagen" for disse Kørsler. Og Chr. Fischer „er prioprietærs och af ingen foget gjælden" har han dog ikke kunnet klare — den løb jo nemlig op til det dobbelte nogensinde tilsagt." Jens Hagensen undgaar derfor ikke at blive idømt en Mulkt af Tyvekosternes Værdi — da han ikke ejede mere end „de Pjalter hand gaar i." for sin Forsømmelse. Men da han ikke vil betale, sender Hofjægermesteren Der har altsaa her været en Fattigdom tilstede, som under Nutidens Straffelov sin Tjener Nicolai Germadt at „pandte" J. Hagensen. Tjeneren træffer ikke vilde have været en saa formildende Omstændighed, at Mads Nielsen sikkert denne hjemme, men gaar ikke desto mindre ind i hans Gaard og Stue og tager vilde have sluppet med en betinget Straf. som Pant „Husbonds Trøje med Sølvknapper". Kun et ærligt Hestetyveri har Egnen at opvise. Og det falder end- — — Jeg har under Omtalen af det Fischerske Tidsrum paa Silkeborg berørt da lidt udenfor den Tidsramme, indenfor hvilken vi her bevæger os. Det er Her- enkelte Sider af det Liv, der karambolerede med Loven, hvad enten denne nu man Frandsen, der 1771 har stjaalet en Hest i Yding og taget sig en Ridetur var Viden eller Landsluven. Studiet af Ryttertiden giver ogsaa Anledning til paa den til Sommersted. Men det er ham da ogsaa en dyr Ridetur. Han bliver adskillige Betragtinger over Forbrydelse og Retspleje. Jeg maa faa Lov til til iflg. Forord. af 4. Marts 1690 og 27. April 1711 „strøget til Kagen" og som Til- Slut at kaste et lille Blik ud over det Liv i og om den store jyske Skovegn, som lægsgevinst bliver Tyvemærket indbrændt paa hans Pande som Pynt for Re- Tingbøger og Justitsprotokoller giver bedst Besked om, det Liv, hvori Indsatsen sten af hans Liv, som han endda maa slide ud i Jærn paa Københavns Fæst- ganske vist er af negativ Art, men som dog ogsaa kan drage nogle positive ning. For Indbrænding faar Skarpretteren 9 Rdlr. 11745 efterlyses ganske vist Slutninger efter sig. en Hestetyv — „middelmaadig hØyde, rødladen og glat i Ansigtet, taller haard I Byerne omkring Silkeborg Slot kaldtes der fremdeles til Bystævne, hvad och hØyt, har slet och brunagtig tynd Haar — tvende hvide Vadmelstrøyer, enten det nu var ved Byhornet eller et andet Samlingsmiddel. Bymændene sad i en blaa BrØstdug med Slag for BrØstet och 2de Rader klare Knapper udi, et endnu i Kreds paa Gaden og afstak Linjerne i det Samarbejde, der laa foran Par gl. Skindbuxer og et Par blaagarns dito oven over, et Par blaae Ulden dem i Sæd og Høst, og tog de Domme og Straffe i øl, Brændevin, Korn eller Strømper, et par gamet træe Skoe och En bundet blaae Nathue — — o. s. v., Mønt, som Viden afsagde og uddelte. Og mens de plejede „Vide og Vedtægt", men Manden har aabenbart ikke begaaet sin Synd i de silkeborgske Egne, thi kunde der gro ny Strid op med „Skjældsord, Nævehug og haargreb" som ved han er rømt fra Arresten i Æbeltoft. Og Anders Christensen, som i 1738 maa Slagsmaalet paa Bystævnet i Lillering i 1754. Eller som i 1748 paa Mollerup op at dingle for sine lange Fingres Skyld er nok ogsaa udensogns, og Tyven Gade, da Bertel Rasmussen, Broder til Kromand Jens Rasmussen, Linaa, og Mathias Nielsen, som i 1745 dømtes til at „miste sin Hud i fængselet og der- gift med den rige Laurs Nielsens Datter, rager i et Klammeri med Søren Mogen- efter at gaae i Jærn og Arbejde sin Livstid i Viborg Tugthus," er hjemmehørende sen, hvor der bliver Anledning til at skælde hinanden for Skælm og bede de helt ude i Framlev. andre Bymænd „drages dette til Minde". Eller i Skellerup i 1711, da Rasmus Tingbøgernes Konto for Mord og Drab er heller ikke overfyldt. I Gjern et klart udtalt Drab, som det vil Jensen ikke vil bøje sig for Videns Dom, der tilpligter ham at betale en Part af Herreds Retsprotokoller findes egentlig kun være uoverkommeligt nærmere at eftergaa her: et fra Resenbro af 1744, hvor Byhyrdens Løn, men tager mod dem, der skal pante ham for en halv Vogn, med Skældsord og Stenkast. Brovogteren Thomas Sørensen dræber en Kone med et Lyster, vist i Dranker- galskab — jeg har andetsteds gjort Rede for denne uhyggelige Historie. Men der er maaske nok i dette Tidsrum sket en Bevægelse fra Landsby- Skændsmaal, Trætte og Slagsmaal har der vel nok — som tidligere berørt mod Herredstinget, hvor Dommen havde Landsluvens og Herredsfogdens Au- — været en Del af, saaledes omtaler Tingbogen for 1768 ogsaa et Overfald fra toritet bag sig og den Soliditet, Tingbogens Bogstav og Vidnets Ord gav den, Mollerup, hvor Niels Hjort har gaaet løs paa Laurits Bertelsen „med Hug og en Bevægelse hen mod en Tid — vor Tid — da den mundtlige Aftale og den 216 217

Slag" i Knud Knudsens Hus, men jeg tør dristig antage, at de allerfleste Til- Fødsel i DØlgsmaal med paafølgende Barnemord er meget sjældent. Man fælde af den Slags ikke er kommet længere end til Landsby-Tinget og er blevet havde aabenbart i den Tid langt dybere Rædsel for Tilintetgørelsen af nyskabt bilagt der ved Bøder i øl, Brændevin, Korn og Penge. Liv end nu om Dage. Af det Par Tilfælde, jeg har stødt paa, er det ene øvet af Ret enestaaende er tillige Overfald og Slagsmaal paa Kirkevejen — en sindssyg Moder i Elling (1754), og det andet er egentlig ikke klart udtalt Mord. et saadant koster da ogsaa i 1768 i Velling 30 Tdr. Korn — Brud paa Gaard- og Det sidste har der foran været hentydet til under Omtalen af Bæhr-Slægten (1744). Vejfred, og det bider sig fast i Erindringen, naar man hører om livlige Optrin Moderen er en lille ung Husmandsdatter fra Haarup, Ane Kirstine Christensen, paa Købstadgaden, som da Niels Ligger og hans to Sønner i 1712 paa Skan- og Barnefaderen — hvem hun bestemt fritager for Tilskyndelse til at føde i derborg Gade gaar løs paa Sr. Niels Langballe fra Skanderborg Ladegaard, DØlgsmaal, ligesom han i det hele taget siges at være uvidende om, at hun er fratager ham hans Kaarde, river Parykken af ham og skælder ham for Skælm frugtsommelig — er altsaa Hans Jørgen Bæhr. Hun føder Barnet i Gjærn Præ- og Hundsvot, lover ham en Ulykke o. s. v. stegaard, og gennem Præsten Peter Fabichs Omtale af den unge Moder faar man Jeg kunde være tilbøjelig til at mene, at man hyppigere støder paa Splid nærmest et smukt Billede af denne. Som et Udtryk for, hvor haardt Tiden dømte og Ufred hos dem, der skulde være Staden paa Bjerget ved deres gode Eksempel, en saadan Handling, og hvor lidet Hensyn den tog til formildende Omstændig- end hos det menige Folk. I al Fald forholdsvis. Jeg tænker her paa Præsterne. heder, kan vel det opfattes, at Lovens 6. Bogs 6. Cap. 8. Art. dømmer Staklen 1 1749 dænger altsaa Præsten Klein og Skovrider Schultz i Vinding hinanden til, at „hendes Hoved med et Sværd afhugges, derefter føjes til Kroppen, legges med Skældsord og Slag. I 1754 verserer en aarelang Sag fra Hjortsvang for i en Kiste og Begraves paa Kirkegaarden dog uden Seremoni". En saadan Dom Tinget. Det er Præsten fra Gjærn) ibid., som ikke vil holde Vide og Vedtægt kunde vel ogsaa nok virke afskrækkende paa unge Kvinder, der var i samme og ikke dele Udgiften paa Byhyrden med Bymændene, lader sine Svin rode i Fristelse som den stakkels Haarup-Pige. disses Mark og Eng og sine Kør græsse ulovligt. Han bliver sluttelig for alle Den offentlige Absolution træffes Tidsrummet igennem, men, saavidt jeg kan disse Synder dømt til at bøde 100 Rdlr., betale sin Part af Hyrdeløn med 6 Rdlr. skønne, dog noget sjældnere opad mod Aarhundredskiftet. Man var vel ved at og 2 Rdlr. til de fattige og maa saa ogsaa lide Nam og Udvisning, da han ikke skifte Syn paa dens Anvendelighed paa Lejermaalets Omraade og fandt maaske, vil betale, og bliver sluttelig dømt fra Embedet for „sin Enfoldigheds Skyld." der var bedre Midler end dette at holde Folk til Nadverbordet og fra forargerlig Og samme Aar, 1765, kævles Præsten i Them, Poul Spliid — som tidligere be- Optræden. Ligesom man vel har indset, at det var en for haard Straf til For- rørt -- med Skovrider Chr. Jørgensen sammesteds ligesom Præsten Friederich ældre, der af Vanvare laa deres Barn ihjel. Beaufeins) er oppe at toppes med sin stridige Degn Jens Lassen Windelboe. Og i 1757 og fremefter i Tiden sagsøger Provst Grønbech Crimen bestialitatis har jeg truffet kun en enkelt Gang og Fabrikation af 2), Røgen, Husmændene falske Penge ligeledes. i sit Pastorat, fordi de ikke er villige til at gøre ham Høstdage og sidestiller sig Med Henblik paa de retslige Arealers Størrelse — 3 Herreder — og Tidsrum- med Tjenestefolk, der er bundet ved anden Tjeneste o. s. v. mets Længde — et lille halvt Aarhundrede — maa man i Grunden undres over, Dom for Forsømmelse af Fæstet kan forekomme, men det er sjældent, og at de sværere kriminelle Tilfælde ikke forekommer hyppigere. I det væsentlige en hel Begivenhed er det at træffe en Sag, der smager af Hekseri og Trolddom er Tingbøgerne fyldt med lettere: Ulovlig Skovhugst, Landgilde- og andre Re- som den fra Hørning, hvor Hyrdekonen Barbara Sørensdatter har sagt til Knud stancer, Skeltrætter, Arvesager og Sager uden udpræget samfundsfarlig Natur. Pedersens Kone, at hun fordrev hendes Mælk, og til Erik Mortensen, at han maatte love, at han blev gode Venner med Kristen Pedersen og hans Kone, for „siden da døde hans Quæg icke." Silkeborg Mølle.

0 Erik Nielsen Gjern, Præst i Linnerup—Hammer, fra Liørslev—ørding. Født 1711. Hvor mange Aarhundreder vi skal gaa tilbage for at naa ned til de Mænd, Student fra Viborg 1734, Kandidat 1739 med non. Gift med Anna Rasmusdatter der slog den første Bro over Remstrup Aa, dæmmede op, og hængte det første Müller. 1 Søn. Død 1772. Blev for sin Enfoldigheds Skyld indviklet i svære Processer Møllehjul paa sin Akse, vides ikke. Men der er sikkert ikke Tvivl om, at vi skal og blev 1754 suspenderet, fordi han ved Hjemtinget var dømt til at betale 3 Mark, efterdi han havde befalet sin Karl at pløje tilbage, hvad han formente, at nogle BØnder langt tilbage, og det er vel utvivlsomt, at alle Herskaber, som Slottet har rum- havde frapløjet Præstegaarden. Dygtig Landmand. (Viberg). met gennem de svundne Aarhundreder: Munkene, Muserne, Hvasserne, Bisperne, 3) Frederik Georg Samuel- sen Beaufin (1710-1770). Født i Aarhus, Søn af Chirurgus Samuel B. Student fra Hor- Kronen, Fischerne o. s. v. har set den brede Strøm vælte sig over Hjulskovlene sens 1731; Skibspræst 1743; Præst i Dover--Venge, Hjelmslev H. fra 3 13/4 1746. (Viborg). og hørt Kværnene snurre. De store Skoves Sus og den brede Strøms Brus for- ) Andreas Jensen Grønbæk. Fra Roslev—Rybjerg. Født 1715. Student fra Viborg 1732. Kandidat 1736 med non. Præst tæller vel sit om den gamle Mølle, men det er uden Ord, mundtlig Overlevering i Røgen—Sporup 1 745-1779. Død 1779. fra Slægt til Slægt findes — saa vidt mig bekendt — ikke, og vi skal ret langt 218 219 op i Tiden, før det skriftlige Vidnesbyrd om den begynder. Første Gang, Silke- ladet Hjulene gaa rundt i 6 Aar. Og der har i denne Tid af og til været Bekost- borg Mølle dukker frem af det uhistoriske Mørke, er i Lensregnskaberne af 1578, ning paa Møllen. I 1610 har Las Michelsen, Hvinningdal med Svend paa egen altsaa i Frederik ll.s Tid, mens Mandrup Parsberg var Lensmand paa Slottet. Kost og for 4 Rdlr. lavet et nyt Yderhjul. Samme Las lægger samtidig - Der siges da (se „Silkeborg Slot II"), at han lader reparere Ladegaarden og som i „Silkeborg Slot I." omtalt — 27 Dages Arbejde paa Broerne". 1612 „Slotsmøllens Bygninger". Disse laa ganske sikkert paa den samme Plads, hvor bekostes der et Lispund Stangjærn og 6 Mark paa „Lejgle och tap" i Hans' Nutidens Silkeborg Mølle laa, og Papirfabrikens sydligste Bygning nu ligger, Mølleværk.6 ind under „Kildebakken", som nu smykkes af et herligt Anlæg og krones af det møderøder vi første Gang Reinholt, det Møller-Navn, man af visse Grunde store skønne Sygehus. Det første Møllernavn toner frem i 1586. Samtidig med, maaske vil huske bedst. Han synes at have været en Mand med betydelig Fore- at vi af Jordebogen for dette Aar faar at høre, at paa Vesterkejlstrup da sidder tagsomhed. Trods de i 1610 og 12 foretagne Reparationer paa Møllen, maa en Fæster, som hedder Hans Pedersen Skri- denne have været ret udygtig til at gøre sit Arbejde. Og det ser ud, som om ver — med en Fæsteafgift paa 3 ørte Rug Reinholt straks har sat sig i Gang for at faa Sagerne i Orden. Der er blevet I ørte Byg I øde Havre 2 Pund Smør I taget Syn paa det hele — sammen med et paa „Det store Stenhus" — og det ørte Gæsteribyg I Svin 1 Fodernød, 23 Læs forlyder her, at det er særlig Ved 1 Mark Haar og 21 Skilling 1 Album galt med Omløbet og Vandvær- Gæsteripenge — og paa Østerkejlstrup en ket — — „næst ved Ladegaar- 4t/yr- jordegen Bonde Søren Rasmussen — med en den". Det siges, at det „udj no- Afgift paa 3 ørte Gæsteribyg I yr1A Svin 11 Klo- gen mange Aar haffuer verit Jer Jern og 4 Skilling Leding — angiver brøstfalden", og at Møllen „al- samme Bog, at Silkeborg Mølle er fæstet af Belnholt Møllers Underskrift paa Kvittering. deles intet kunde molle eller Frantz Lassen som svarer af Møllen 40 ørte bruge quernen førend same Uandverch bleff ferdig giort." Det bliver saa „ferdig Meel. 1596 dukker et nyt Møller-Navn frem. giort" ved Hjælp af Savskærere, Remsnidere og Tømrere fra Hvinningdal og Fun- Ludvig Møller, som ogsaa kaldes baade Lud- der. Tømmeret er taget i Skovene og maalt med „Kongens Alen". Det er en stor vig Bundt og Ludvig Blomme eller blot Lud- Udgift for Slottets Kasse: 1061/2 Rdlr. Af disse er der gaaet en Del til Tjære og Ludvig Blommes Segl. vig. Han betaler i Landgilde ligesom For- Stangjærn. Trods Istandsættelsen — Møllen siges nu at „haffue threj Querne" - manden og de fleste af sine Eftermænd 40 ser det — iflg. et kongeligt Brev af 1615 — ud til, at Reinholt ikke har villet ørte Mel. Et enkelt Aar faar han dog Afslag, saaledes i 1599 2 ørte Mel, fordi svare de 40 ørte, som Mølleskylden tidligere var, og det paalægges Chr. Holch Møllen „stod Ødde Nogenn Ugger Aff Vandloff effter filings Vindes (Vidnes) at „forordne en Tømmermand", som vil udrede den fulde Skyld af Møllen og Liudelse." Om Møllens Istandsættelse forlyder, at der i 1596 er givet af Slottets holde den vedlige i Fremtiden. Sagen synes at være ordnet saaledes, at Rein- Kasse 3 Rdlr. til Staal „at ferdige Mølle Jernen met ringe, lang Jern och andet, holt har maattet give Plads ved Siden af sig til en Med-Fæster; thi nu optræder som var forslet och henrust." Ny Møllestene er da ogsaa blevet lagt ind. Det er en Møller til: Peder Hansen eller Peder Tømmermand. Reinholts Foretagsom- skaanske til 21 Rdlr. Stykket. Fra Borgemester Niels Pedersen, Aarhus. Man ser hed har formentlig ikke kunnet faa Afløb nok ved denne Deling af Arbejde og paa Prisen, at det har været store Sten, thi til Alling Mølle koster de kun 15 Rdlr. Fortjeneste, han har udstrakt sin Virksomhed til Kroen ogsaa. Han er fra 1616 og til Lille Mølle 14. Ludvig kvitterer med sit Segl for Pengene, han har modtaget baade Møller og Kromand. Og han bor i Kroen. „Reinholt Møller udj Silche- af Slottets Kasse. Han har ikke kunnet skrive. 1598 omtales atter en Udgift paa Møllen. borg Kroer" kaldes han. Peder Tømmermand har vel saa boet paa Møllen. Rein- holt skænker nu øl, Brændevin og Mjød — i 1623 betaler han 5 Rdlr. Accise I 1603 forekommer et nyt Møllernavn: Knud Olufsen, i Forbindelse med den af 5 Tønder, og i 1630 I Rdlr. for „en Tønde Miød hannd haffuer ladet Ud- Bemærkning, at Møllen er „bygfældig". Han klager over, at det er saa galt med tape" — leverer tomme Tønder til Slottet „til Indpakning" — vel sagtens af „Husse, Underværk og Vandværk, at den i nogen Tid har staaet ganske øde". Kød og Flæsk fra de store aarlige Slagtninger — i 1615 4 Lester for 12 Daler, Men i 1606 svarer Ludvig Møller atter Afgift af denne. 1608 ombyttes dog hans i 1616 12 Lester 5 Tdr. a 1 Mark o. s. v. og hver Gang kvitterer han med „egen Navn med Hanns Hannsens. Jordebogen meddeler, at ogsaa han giver 40 ørte hant". Og i 1614 har han i „feste dett hus och dj haffer som Ernest hopken fra Vleel i Mølleskyld, medens Niels Rembsnider af et Stykke Jord „Wedt Slodds døde" for 20 Dal., maaske til at have sine Tønder oplagret i, 1617 sælger han Laadegaarden maa give 1 Mark og 7 Dagsgierninger". Hans Møller synes at have nemlig hele 150 Tdr. 1625 afsætter han ogsaa Honning til Slottet: 1 Tdr. 11/2 221 220 effterdi dett er tilbørligt saadanne letferdige Skielmer att efftertrachte paa det, Kande a 21/2 Mark Kanden, hvilket iflg. Slotsskriverens Beregning skal kunne de Kunde for deris Misgierninger och unde forsett andre till Exempel udstaa blive 151/2 Dir. 20 Skilling (1 Td. = 36 Kander). deris Rett Bede vij och hermed binder och befale vore fogder Embidsmend Borge- I 1630 ansøger Reinholt iflg. „Kancelliets Brevbøger" Kronen om nogle af mestre och Raadmend, saa velsom alle andre som paa wore wejgne haffue att Kronens og Kirkens Tiender i Hids Herred til den sædvanlige Fæsteafgift, og befhale att de forn. Christian Holch eller hans fuldmegtig were behielpelig forsk. „samtidig oss (Kongen) och Cronen thill euindelig eye att will lade were følgagtig Antoni Johansen och Giertt Johansen att bliffue mechtig huor hand dennom udj hanns Gaard, grund och eiendomb liggendes Udj wores Vilbane — — i Funder eders Gebeet kunde and tref fe och dersom hand dennom Kunde bliffue mechtig, Sogn kaldes Hesell, skylder aarligen Biug 2 Tdr. Smør 11/2 Letpund, brendsuin i da forhielpe hanem med heste och folch till de steder som hand er begierendes I och ligger skouff thill forn. Gaard offuoer 30 Suins Olden". Lensmand Chr. Holch bedes erklære sig om Sagen. dennem atte henføre ladendes dett ingen lunde. Reinholt ejer altsaa Gaarden Hessel, som synes at have været en ret an- Giffet Schanderborg 16 Nov 1633. De har altsaa været mindst fire om Røveriet og Mordet. De to — Reinholt seelig Ejendom, og nu vil han da for den tilbytte sig nogle Tiender. Chr. Holchs og Peder Fischer — er fanget, fængslet, dømt, henrettet. Det sidste sagtens Erklæring har maaske ikke været Møller-Kromanden gunstig, han faar nemlig kun en Gødvad-Tiende, for hvilken han maa erlægge 6 Rdlr. i Stedsmaal eller paa nærmeste Rettersted „Ræthhøv" ved Resenbro. De andre to er undvegne, har Indfæste. Hvor stort selve Fæstet er, vides ikke. evoret Hævn med Mord og Brand for Staldbrødrene, som maatte undgælde. At Reinholt — i al Fald til en Tid — har været en velstaaende Mand ses Om de har faaet Held til det, eller om Retfærdigheden er kommen dem i For- bl. a. af en Ting, som tidligere er fortalt i „Silkeborg Slot I": Han har kunnet købet, ved jeg ikke. Jeg ved om Sagens videre Forløb kun dette, at Reinholts laane Dyrvogter Anders Vendelbo 400 Daler. Der maa være bleven toldet meget Enke søger og faar Lov at blive siddende i Kroen. I „Kancelliets Brevbøger" i Silkeborg Mølle og skænket flinkt i Silkeborg Kro i Reinholts Tid. Men maa- for 13. Nov. 1633 hedder det: ske har Reinholts Velstand ogsaa haft andre Kilder, som tillige er blevet hans „Anne Pedersdatter udj Kroergaarden wed wortt Slott Silcheborg boendes Fordærv. Han bliver i al Fald i 1633 henrettet for Landevejsrøveri. Paa Lens- huis Hosbond forgangen Sommer for hans forseelse er bleffuen henrettet under- regnskabet fra dette Aar findes nemlig en Post, som giver nogen Besked om danigst er begierendis hendes Liffstid forskr. Krogaard samt diss tilliggelse for Sagen. Det hedder her: „Giffuet Skarpretteren aff Randers for Reinholt Møl- dend seduanlig affgifft maa beholde." ler och Peder Fischer adt Rette som med Mord och Røffueri haffde ladet Den- Hun faar Bevillingen under den Forudsætnnig, at hun kan holde „samme nom befinde paa Kong. May.z Lande i Landeweye herudi lehnet 45 Dir. Bekaa- Kroegaard ved Magt som det sig bør og som den seduanlige Affgif ft." Kroen slet paa samme tuende fanger till Kaast udj fembten wgger huer om wggen en gaar dog hurtigt over til en anden, en Mand, der hedder Marcus. Men ogsaa Sledt Dir., 30 Dir. Giffuet for 2 Endelige Landtztings Domme offuer samme han har den kun ganske kort. Han har paa Grund af Armod ikke kunnet „fore- tuende fanger huer 3 Dlr." staa oc ved Magt holde" Møllen, som det hedder i Eftermandens Bevilling. Et kongeligt „obentt breff" — af samme Aar — „till lensmenden omb tuende Maaske er Reinholt i Tidens Løb helt gaaet fra Mølleriet til Kroholdet, thi Companer adt tilforhielpis adt de Kunde bliffue Antasted" giver yderligere Be- det er mest Peder Møllers Navn, vi støder paa, naar Møllen omtales. Dette sker sked om Stedet, hvor Mordet er forøvet, og hvormange de har været om det. oftest i Anledning af de mange Udbedringer af denne. Brevet lyder saaledes: I 1617 arbejdes der, som omtalt i „Silkebg. Slot I." tre Dage i Juni Maaned „A. W. Att vij naadigst forfare, huorledes — — Christian Holch — — wor paa Møllen med at lægge Møllesten ind (26 Karle), hænge Møllehjulet op (24 Mand thiener och Embedsmand paa vort Slaat Silcheborg for nogen thid siden K.), bedre paa Dæmningen (33 K.). Samme Aar har Peder Møller lavet en haffuer ladet henrette tuende personer for itt morderiske Gierning de med flere Rendbuk at slaa Pæle ned med under Slagterhuset, ligesom han sikkert ogsaa haffde med vehrett att bedrifue och udj werch stille paa landweye fra vor Kiøb- har været ledende, da der paa samme Tidspunkt lægges 2 store nye Hjul ind til eted Kolding Och efftersom forskr. Christian Holch haffuer ladett forhuerfue Rug- og Maltkværnen. De gamle var aldeles „forslit och forløbben och i mange domb offuer thuende andre letferdige stycher". Det ses ved denne Lejlighed, at der er Ovenfaldshjul i Møllen, og at Companer dend ene wed Naffn An- toni Johansen den anden Giertt Johansen som haffuer vent udj gierning och der ogsaa den Gang brugtes Bildjærn at hugge Stenene op med. 1619 bekostes Raad med forn. henrettede Misdedere och siden ehre henrømbte och sig dog der nyt Yderhjul til den mellemste Rugkværn. Det koster med nye Aksler 17 shall understaa paa adschillige Steder her Uj landet att opholde hois deris let- Daler. Der tales ved denne Lejlighed om „Mølleboffuerne och Armene dertil," ferdige Selskab och att skulle lade deris Ord falde, att de endten wed brand „enn nye Spiell at lægge Skienen paa" og en ny „Pande." Disse Oplysninger er eller Andre uchristelige gierninger wille heffne deris med ikke for Folk udenfor Faget, men jeg vil mene, at de kan gouteres af Møllekyn- Censorters død da

222 223

dige mellem mine Læsere. Peder Møller har ogsaa her forestaaet Arbejdet, li- n y Møllesten ind. En saadan koster i disse Aar hos Søren Frost i Aarhus 40 gesom han jo gennem sin hele Møllertid ofte anvendes ved Tømrerarbejde paa Dir. Til at smøre „Tridzen, Kranen oc Rendbukken" og „17 Favne Taffel" med- Slottets Bygninger. I 1621 kvitterer han for 11/2 Lispund Jærn, han har faaet gaar 1/2 Td. Tjære. Det hele koster 135 Dir. Byggeriet tager 16 Uger, i hvilke udleveret til Tappe og Ringe i et nyt Hjul. Men samtidig klager han. Det er mig Peder Møller altsaa ikke kan male, og herfor kortes han i Landgilden med 12 „umuligt saa stor een Mølle att holde veed Lige med Jernn och andett Saa frembt Tdr. Mel. :eg denn store Landgilde deraff skall udgiffue." Og det er vel saa af manglende I 1630, efter Krigen, har det knebet for Peder Møller, og han faar da ogsaa, Evne hos ham, at han i 1624 klager over, at Møllen i lang Tid har været „brøst- som i „Silkeborg Slot II." er nævnt, betydeligt Afslag i Landgilden, og „Tegl- holden" og „icke haffer Kunde tient Mølleskylden, Uden den blev hiulpenn." 1625 ladens Jord;" som Møllen synes at have haft i Fæste, betales nu med kun 1 Mark, er Møllen endelig saa „sledt forfalden, adt Mølleren Inndted Kunde maalle, eller ligesom Reinholt Møller giver af sit Fæstehus ogsaa kun 1 Mark i Huspenge. werre inde udj MØllehusedt." Og det hedder: „Er endelig fornøden — — at Fra dette Aar omlægges Fæsteafgiften af Møllen til Penge: 80 Daler. Og OpbØgge denne aff nye, Om Mølleren skulde bliffue wed magtt och udgiffue det er blevet nødvendigt atter at reparere. Der bliver indlagt en Møllesten, og hans aarlige landgilde." Det ser ud, som om Peder Møller har frasagt sig Fæ- Peder Tømmermand fra Ry besørger denne Gang paa egen Kost og for 24 Rdlr. stet, men saa, ved Slottets Tilsagn om Hjælp til at faa Værket paa Fode igen, lagt „2 Udr Hiuffel och en Innder hiuffuel" samt en ny Aksel for 4 Rdlr., samt atter faaet dette. Thi i Lensregnskabets Meddelelse om Møllens Reparation nogle Ringe og Tappe. Hovedsagen har dog nok været Vandkarmen, som blev hedder det, at Tømmerarbejdet er udført af Peder Møller, og det betragtes som „ferdiget i Bunden," „som Vandet ville igiennemløbe." I 1634 maa der to nye Stedsmaal og takseres til 100 Dir. Ang. det, der bliver lavet, fortæller Regnskabet Møllesten til. De købes denne Gang hos Borgmester Søren Jensen, Aarhus og adskilligt, gennem hvilket man faar nogen Forestilling om, hvorledes Møllen da saa ud. koster 80 Dir. 11635 staar Møllen stille i II Uger. Vi ved ikke af hvilken Grund. Men det kan godt se ud, som der har været et større Dæmningsbrud, som har En Mand fra Funder og 2 Savmænd fra Haarup har savet 2650 Alen Tøm- taget omtrent det hele med sig. Peder Møller faar da sit Næringstab erstattet mer til Bjælker, Stolper, Leder, Løsholter, Stivere o. s. .v. for 1 Skilling pr. Alen. med en Afkortning i Landgilde paa 1 Td. Mel pr. Uge. Efter denne Ferie har Morten Snedker i Balle med 2 Svende gør Snedkerarbejdet. Der fortælles i den Møllen i al Fald trængt en størrre Omgang. Der tales i 1636 om 2 Par ny Møl- Anledning, at der lægges Lofter i Møllen over „8 Binding 2 Loft høj" — det er lesten — „18 greb store" og til 80 Dir. — fra Christen Mikkelsen i Horsens, 2 vel Husets Størrelse, og at det Hus, „Mølleren holder Hus inde" er „4 Binding ny Hjul og 1 Aksel, som besørges af Tømmermand Jens Pedersen, Svostrup, for 1 Loft høj" og har 4 Døre og Vinduer „med Buer udj". Døre og Vinduer koster 9 Daler. Der er medgaaet 18 Tylt Fjæl og 900 Søm. Niels Lauritsen, Murmester 16 Dir. 1 Td. Rug og 1 Td. Byg. Thomas Snedker, Funder laver „3 nye støf- fra Skanderborg med 3 Svende „opmurede mellem Stenger, synede med steen Kar og Kubber och Miell binde at giøre aff nye" for 15 Dir. Hans Tømmer- under lederne" og satte en Skorsten op gennem Huset. For begge Huse at „skelne mand i Silkeborg Kro lægger 3 ny Render under alle 3 Kværne med ny Pæle og och Mønne", „Legterne at opslaa" o. s. v. faar han 751/2 Dir. Der bliver Hammere, slaar 2 Tylt „Riepæle" ned ved Vandværket og ny Fjæl paa „Wand- brugt 1500 Embder Tagsten til 9 Daler pr. 1000 købt hos Hans Andersen i Aars. gaffuelen weed quernen." Det ser noget vidtløftigt ud. Men det, som stærkest Og der bruges 1500 Mursten, vist fra Slottets Teglværk, endnu 4000 Mursten peger i Retning af en større Revolution, er dog dette, at Tømrer Niels Ander- og 211/2 Lester Kalk. Kalken kom fra Mønsted. Smeden i Revl laver „2 tycke sen, Sinding, har travlt med „det nederste Wandverk — — med peel och boell och Stuore lanng Jernn som gaar fra det Nederste hiuffel oc op igiennom till — — formedelst Wandet icke skulle bortskØlle Demningen." Hertil er gaaet de Nederste Quernstienn Af Nye." Han „forlænger oc forbreeder saa och for „228 alen fiel och boel." Det synes, som Remstrup Aa har gjort sig ikke saa 6 Nye Rinnghe hand gjorde omkringh Mølle Axlenn. Han smeder 120 store lidt udtilbens. Og det ser ud til, at den har haft fat paa selve Møllen ogsaa. Snur Spegeri) han slough till Sparrerne med att sammen binde, saa oc 8 par idet der bliver „9 Binding Hus sat op." Der er da ogsaa medgaaet en stor stoere Hengsler till Dørene med Stabeler oc fire Klincher" (der har altsaa været Bunke Tømmer, 4 Mænd fra Funder har skaaret 1042 Alen, for 16 Dir. Det 4 Døre i Møllen). Han laver dertil „24 Vindues Jern 6 par henngsler, 6 par HiØrne maa være skaaret oppe ved Søerne et Sted, thi det har kostet 21/2 Dir. „samme baand och sex Kroghe Hand slogh till winduerne" (Der var altsaa 6 Vinduer i Tønimer at ladde". 1637 faar Peder Møller Paalæg om selv at holde Møllen ved Magt — den er vel, som Lehnets andre Møller, blevet Slotskassen for dyr - Møllehuset). Smedearbejdet tog 11/2 Skippund 2 Lispund Stangjærn og kostede i Smedeldn 12 Daler. Niels Glarmester fra Ry med 3 Svende sætter Ruder ind mod at han kortes 15 Tdr. Mel i Landgilden. 11641 bliver en gammel Bestem- med Glas og Bly for 6 R1r. Formodentlig er der ved denne Lejlighed ogsaa lagt melse af 1573 ang. fri Maling for Randers Hospitals Fattige „paa vor Mølle her paa Slottet", frisket op. Den omfatter Korn eller Malt. Maaske har Pede: ? Møller syntes, at der derved gik for meget toldfrit Randers-Korn gennem hans.

224 225

Kværne og saa nægtet det Passage. Og det har af og til knebet for ham at holde uden 2 Huse, hvoraf 1 med Have — endvidere i Hids Herred, Funder Sogn, Balance mellem Tolden og Landgilden. I 1643 staar lian i al Fald til Rest med Gaardene Seil og Elling. For Vedligeholdelse af Slotsbro skal han være for- 13 Øder Mel. Men det var da ogsaa et af. Krigsaarene. Efter disse har han for- skaanet — for 2091% Rdlr. Tilbagekøbsret og Forkøbsret forbeholdt". Om haabentlig faaet nogen Lempelse i Mølleskylden. Paa sin Afgift af Tegl- Andreas S. ved vi ikke stort ud over dette, at han var Kongens Skræder. Maa- gaardsjorden fik han i al Fald noget Afslag. ske er Silkeborg Mølle stukket ham ud som Betaling af eller Afbetaling paa en Endnu en større Istandsættelse af Møllen forekommer i Peder Møllers Tid, Regning, ligesom Slottet gik til Kvittering for Laan og Vin. Det kan se ud, i 1648. Da tales der om „Et stort brØstfald for MØlleuerchet i wandet som waar som om Hofskræderen efter Overtagelsen af Møllen er forblevet boende i Ho- Suchen." Ogsaa nogle „tuerbielcher i den store Aalekiste" var gaaet samme vedstaden og har drevet Forretning der fremdeles. I 1664 har han i al Fald Vej, og „som Lagdes Nye treer och bielcher udj". af Kongens Kammertjener Jakob Petersen, som da rejste til Holland, modtaget Endnu i 1650 træffer vi Peder Møller i Silkeborg Mølle, men heller ikke da til Opbevaring en Bunke kongelige Klæder. (Bernh. Olsen har i Rigsarkivet noterer Lensregnskabet andet end noget rent forretningsmæssigt i den gamle fundet en Liste over disse). Der førtes senere Proces med Jakob P. angaaende Møllers Liv. Det lykkes os ikke at træffe ham i nogen nok saa lille Konflikt med disse Klæder. Maaske har denne paa Rejsen pyntet sig med laante Fjer, Ting, Loven, og da den Linaa Kirkebog først optræder i 1683, faar vi ikke ringeste som skulde have haft deres Plads paa Listen i Stedet for paa hans Krop. Læn- Lejlighed til at kige indenfor i hans Privatliv. Det eneste fra Silkeborg Mølle, der gere ned i Tiden har jeg stødt paa SØbØtker-Navnet hos en Dame, Charlotte efter Reinholt Møllers triste Endeligt har med Menneskeskæbne at gøre, ved- Amalie SØbØtker, som i 1718 faar beneficium paupertatis i en Sag mod Løjt- kommer ikke Peder Møller selv, men en stakkels fattig Tjenestepige i Møllen. nant Dyssel, som under Ægteskabsløfte har besvangret hende. Muligvis hun Lensregnskabet af 1618 meddeler under Sagefaldsbøderne: „Maren Mortensdat- er Efterkommer af Skræderen. ter, fød i Vesterbording som bleff lochitt i Silcheborg mølle och fich itt W Egtte Møllen er altsaa ikke ledig, da Hofskræderen faar den overdraget. Peder barn iche fich eller bekom nogen arf entten Effter sin S. forældre eller andre, Mikkelsen sidder fremdeles og bliver siddende endnu en Række Aar. Kort efter mens paa Nogen Aarsthidt thiendte for sitt Brød och Neppelig Kunde thiene de at Kongen har afstaaet, tages der af nogle Haarup Mænd et Syn paa Møllen. Kleder hun kunde slide. Ingen Bøde at bekomme." Maaske har Majestæten ladet den sætte i Stand til Skræderen. Et Par Ting 1650 bliver Peder Mikkelsen Møller paa Slotsmøllen, og af Jordebogen for i dette Syn siger en Smule om dens daværende Udseende. Det hedder om 1651 ser vi, at der atter svares 40 Øde Mel i Fæste. Af Tegljorden giver han 1 Kværnene, at i den søndre var Stenene „møget tynde og miesten halff Mark Rix, det samme som Christen Jensen svarer af „Krorit", og Niels Glar- opsledte." Og om den østlige at den er „utjenlig." Tre Spænder Loft over mester og Hans Tømmermand svarer af deres to Huse med Haver mellem Slot Kværnene var „utjenlig og vil omlægges." I en Gavl mangler en Bjælke, som er ag Mølle. Han „kortes", som Formanden, „aarlig for møllen at holde ved lige 13 Alen lang. Det vil altsaa sige, at Møllehuset var 13 Alen vidt. Reparationen af huer ørte 3 Skpr. Meel." i 1658 dog kun 21/2. Indtil dette Aar sidder Peder er betydelig, og der mangler Leder og Fjæl allesteder. Møllen er tækket med M. som Kronens Fæster, saa skifter han Herskab. Da siger Jordebogen nem- „Tag" (Halm). Der tages ogsaa Syn paa „det østre Hus." Der har altsaa været lig, at Møllen er Kongens Hofskræder „foræret". Dette skal dog ikke forstaas baade et vestre og et østre. Det vestre var da Møllen, som laa ved eller over bogstaveligt, men han har maaske nok faaet den billigt. Den første Overdragelse Vandet i Nord og Syd. Langs med dennes Østside løb saa Vejen mellem Slot- er af 1659. Da meddeler nemlig „Jyske Registre," at Andreas ZøebØtcher faar tet og Broerne, og paa den anden Side denne ind under Bakken laa „det østre Brev paa Møllen paa Livstid uden „Afgift feste eller Stedsmaal, Egt, Arbejde Hus", som har været Møllernes Beboelse. Det har ogsaa vendt i Nord og Syd, eller anden Hoftynge, Naar Mølleren som besidder den, dør". En Omredaktion thi der tales om den Side, der vender til Møllehuset og dets søndre Ende. At af dette Brev har dog fundet Sted, thi samme Aar udgaar nemlig en kongelig der ogsaa nævnes en østre Ende fortæller, at det da maa have været en Vinkel- Skrivelse til Lensmand Hans Friis med samme Ordlyd, hvad Livstiden, Afgif- bygning. Reparationen løber ved den Lejlighed op til 75 Slet-Daler. ten, Fæstet o. s. v. angaar, men som paalægger Lensmanden at sørge for, at Endnu 1 1667 sidder Peder Mikkelsen i Møllen. Dette Aar nævnes Pe- hvis Møllen ikke er ledig, skal Mølleren svare Andreas Z. den aarlige Afgift der Michelsen og hans Datter Maren Pedersen. De siges at have lejet Aalekisten i rette Tid. Det synes dog, som om Salget først er gaaet helt i Orden 1663. ved Møllen for 100 Dir. Der maa være gaaet mange Aal i den, naar det kunde Det Aar meddeler „Kronens Skøder" nemlig, „at da faar Kongens Hofskræder betale sig at give denne store Sum. Men samtidig forekommer ogsaa et nyt Andreas Søeboetker — hans Navn staves forskelligt, ogsaa SØbØtker, Siøbot- Møllernavn: Anders Jensen. Tingbogen fortæller, at samme Anders har etab- ke. r, Zøebøtcher o. s. v. — Silkeborg Mølle med Fiskeri, Aalekiste og Mølledam, leret ulovlig Kro i Møllen. Selvfølgelig kan det ikke forbydes ham at give Møl- samt Tegl Jord, Silkeborg Kro, I Hus med tilliggende Teglgaardshave, des- Iergæsterne en Skænk, det har vel været Skik i alle Møller at give en „Mølle-

Silkeborg Slot. III. 15 226 227 dram" og en Slurk Ql at skylle denne ned med, men Niels Terkelsen ved Sil- keborg ni. fl. vidner, at han undertiden havde købt „nu i Sommer ved Anders i Linaa. En Datter faar Mølleren i al Fald gift det Aar. Hun hedder Gertrud og Jensen Skillings Ql, for 2 Sk. 4 Sk. 6 Sk. og undertiden en Pot Brændevin, som bliver viet til „Kaabbersmidden af Aars" — hans Navn giver Kirkebogen ikke. han holdt fall for penge." Omtrent ved samme Tid er Anders J. ude for et Over- Maaske bærer Gertruds Fader dog et andet Navn end Søren, thi i 1696 dør fald, som maaske kan have staaet i Forbindelse med Udskænkningen i Møllen. der en Møller paa Silkeborg, som hedder Linhart. Samme Aar bliver Christian Tingbogens Referat af Optrinet er — som saa ofte — ikke just særlig godt at Tielken i Silkeborg Mølle gift med Sophia Magdalene (uden Efternavn). Det er faa Forstand af. Der staar, at Anders J. klager paa Rasmus Pedersen, som har sandsynligvis det nye Møllerpar. Man kan da heller ikke komme SpØrgsmaalet overfaldt ham i Chr. Pedersens Gaard — det opgives ikke, hvor Gaarden ligger nærmere end med dette sandsynligvis; thi jeg har ikke noget andet Sted end i — og „gjorde ham Overlast, der han var udskjeldt paa Husbonds Vegne og for- Kirkebogen fundet disse Navne. Og der er ganske stille om de Silkeborg Møl- fulgte ham med Sten." Det staar ikke rigtig klart, i hvilken Retning Stenene lere til 1713, da Kirkebogen begynder at beskæftige sig med en Mand, der kal- er gaaet, ad Anders eller ad Rasmus til. des Ambrosius Møller. Den giver ikke hans Efternavn. Navnet paa hans Næ- 11669 er Anders Møller, Anders Lassen i Krudhuset, Henrik Henriksen ved ringsvej gør det her af for et saadant. Hvad det saa ofte gør i mange andre Silkeborg og Rasmus Fisker i Haarup tilkaldt at tage Syn paa nogle slemme Tilfælde. Man tog det ikke saa nøje i de Tider. Provsten Niels Friis i Gjærn Skrammer, som et Par voldsomme Fyre fra Farre, Peder Quortrup og Søren giver i dette Tidsrum omtrent hvert andet Aar Kirkebogen sin Paategning, men Mikkelsen har tilføjet Adam Hansen ibid. Det er ikke Smaating, Adam er pyn- det falder ham ikke ind at betegne denne Mangel som en saadan. Vi ved dog tet med: 2 aabne Saar i Hovedet, et paa hans højre Haand, to blaa Slag, det ene fra Forhøret i Plankeværks-Tyveriet ved Silkeborg, at Møllerens Efternavn var ved det højre Qre og det andet paa den venstre Axel. Desuden konstateres det, Rasmussen. Ovennævnte Aar — 1713 — har Mølleren, som tidligere fortalt, at Adams Hat er gennemhugget tre Steder. fin Barnedaab med Major Borneck og Slotsherren Christian Fischer som Fad- Samme Aar sætter 4 Mænd fra Haarup Skel mellem Peder Møller og Niels dere. Og han bliver ved at bringe Børn for Daaben: 1714, 1716 (Barnet hedel-er Glarmester i „Glarmesterhuset". Maaske har Anders Jensens dobbelte Nærings- da atter Daniel. Daniel fra 1713 maa altsaa være død, trods det fine Fadder- vej kostet ham Møllen, og han er bleven afløst af Peder M. Det er ikke saa nemt skab). I 1741 bliver Karen Ambrosiusdatter gift i Haarup med Jens Rasmussen. at finde Rede paa Ting, der ligger halvtredje Hundrede Aar tilbage i Tiden. Men Hun er formodentlig en Datter af Mølleren. I 1753 bliver Karen atter gift, denne i 1676 er denne i al Fald afløst af Christen Jensen, thi i den før omtalte Sag Gang med Jens Lauritsen, men dør allerede i 1758. Ambrosius selv dør i 1721 i mellem Chr. Fischer og Jakob Fogh indstævnes sammen med Kromand Rasmus Haarup, straks efter at han har forladt Silkeborg Mølle. Denne er nemlig i 1720 Nielsen, Silkeborg m. fl. en Møller af det Navn som Vidne. Stævningsmændene ved dens Overgang til Kronen kommen paa andre Hænder. Jeg har — i Anled- ning af Plankeværks-Sagen dette Aar — allerede nævnet det nye Navn: Hagen „falde mundelig" med hans Hustru. Og i 1678 formelder Tingbogen, at samme Johansen. Christen giver 35 Tdr. Meel i Fæste af Møllen og har samtidig „Aalekisten til Brug sin Hustru til Husholdning" for 60 Rdlr. Det er samme Aar Daniel Fi- Han er af den store Hagen-Slægt fra Ry Mølle. Jeg har i det foregaaende haft Lejlighed til at omtale forskellige Medlemmer af Slægten: Kromanden i Linaa: schers Ridefoged Henrik Henriksen paa Tinget forbyder de til Silkeborg mølle henlagte Kunder at knibe ud og lade male andre Steder end paa denne. Der Jens Hagensen, Farbroder til Hagen Johansen, Jens' Moder Sidsel Jensdatter, maa altsaa have vist sig Tilbøjelighed i den Retning og Christen Møller har for- som bor i Linaa, to Søstre sammesteds. Slægtens, som det synes, betydeligste mentlig klaget over Nedgang i Tolden. Mand, Jens Hagensens Broder og Hagen Johansens Fader har jeg ikke tidligere Hvilket Aar Hofskræderen har afhændet Møllen, vides ikke, men den er i al haft Anledning til at omtale. Det falder da naturligt at gøre det her. Dog kun ganske kort. Jeg vil sikkert senere faa Lejlighed til andetsteds at beskæftige Fald engang i Christian Fischers Tid bleven lagt ind under Silkeborg Gods, thi mig med Hagen-Slægten. da dennes Arv deles, faar som foran nævnt, Daniel Fischer baade Mølle, Kro og tilliggende Huse. I Matrikulen af 1688 staar ganske vist Hofskræderen anført Johan Hagensen sad altsaa som Fæster paa den store Ry Mølle — hans som Ejer, men at dette ikke kan have sin Rigtighed, beviser ikke blot oven- Fader Hagen Johansen havde haft Møllen før ham og ejede tillige i 1677 den staaende, men til Overflod dette, at Peder Michelsen paa dette Tidspunkt an- store Over- eller Gandisgaard i Linaa, hvis Tilliggende var meget stort og maa føres som Bruger af Møllen. have givet en betydelig Aars-Indtægt. Før han blev Møller var han Herreds- Den næste Møller har vist heddet Søren; thi i 1694 vies i Linaa Kirke Anna skriver i Hjelmslev Herred og Skanderup og Ry Birker og var bleven dette i 1683 SØrensdatter af Silkeborg Mølle. Brudgommen hedder Laurids og er nok Smed efter afdøde Niels Sørensen. 1695 faar han iflg. „Justits-Protokol ved det Skan- derborgske Birke Ting" Fæste paa Ry Mølle, udstedt af Jochum Snach, Gene-

15• 228 229 ralmajor og Amtmand over Skanderborg og Aakjær Amter. Paa de Konditio- ner, at han skal istandsætte Aalekisterne og de to Broer ved Møllen. Han faar 2 Klædeskabe, 1 Hængeskab, 5 Kister og Skrin, 2 Fodbænke, 8 Træstole, 1 Spejl dog herfor 6 Aars Frihed for alle Udgifter og fri Udvisning paa Tømmeret, som i sort Ramme, 1 Brædtspil — der mangler overhovedet intet. Heller ikke af Sen- medgaar hertil. I Tidens Løb bliver han Ejer af en hel Del Jordegods. I 1705 gesteder og Sengeklæder og Hynder. Især er der Læs af Dyner i Bolster og Ol- har han en Gaard i Tulstrup og et Stykke Jord paa Oudals Mark. Senere ses merdug. Ogsaa „dend sal. Koenis Gang Klæder" repræsenterer en stor Værdi: han at have Huse og Gaarde i Skanderborg, Flensted, Addit, Klosterkær og Ry. 1 brun blommed Damaskis kiol (30 Daler) 1 sort Klædeskiol og Skørt (16 D.) En Søn af ham, Poul, fik Møllen efter Faderen. En Datter Johanne, var gift brun hiemgiort Skørt. 1 Snørlif 1 Cartuns Cantus') i ditto Sarstenius') 1 brun med Kapellan i Skanderborg-Skanderup-Stilling (med Bolig det sidste Sted) Klæde Trøje 1 Stribet Liv med 8 Sølvknapper, Cartuns Kaabe, 1 Zarstenius Trøje Christian Wedschefeldt1). En Søn fra dette store rige Hjem var altsaa Hagen 1 Boyel3) skiørt, 1 hvid Perlefarve Damaskes Hue med Guld Galuner for, I med Johansen i Silkeborg Mølle. Han var gift med en Pige fra Ry, Niels Byskovs Guld och Sølv Bardyred dito." Datter Anne Catrine, og med hende havde han en Del Børn. I 1724 har han iflg. Mellem Lintøjet lægger man især Mærke til 12 „Windeve Gardiner og 6 Kap- Kirkebogen en Datter, Anne Marie, i Kirke, i 1726 atter en Datter, Johanne Ma- per." D. v. s. 6 Karme i Isteraden har været pyntet med Gardiner. rie. Endnu en Datter maa han have haft, før han kom til Møllen, thi ved Skif- Af Vadmelsforsyning er her henlagt „17 alen stampet Vadmel" (takseret til tets Auktion i 1732, som afholdes efter hans afdøde Hustru, der døde allerede 3 Rdlr. 12 Sk.) i 1731, anføres, at han har tre Døtre paa 4, 6 og 10 Aar. Hagen J. gifter sig Af Besætning findes 2 Heste (24 Rdlr.) I hvid og 1 sort, og 1 hjælmet Ko igen, denne Gang med Genete Lauridsdatter. Hvem hun er, vides ikke, maaske 6 gamle Svin og 9 unge. Dertil nævnes 3 Bistader og en god Forsyning af Vog- er hun fra Aarhus, thi der har hun i al Fald en Broder: Niels Lauridsen Rømer, ne, deriblandt 1 Postvogn. Boet er takseret af „lille Jens Pedersen, Virklund, og bom er Borger og Handelsmand og Ejer eller Fæster af Aarhus Mølle og som Rasmus Høg, Linaa, og sat til 447 Rdlr. i Overværelse af Regimentsskriver Mol- bistaar hende efter Mandens Død. Med Genete har Hagen J. to Børn: en Søn, drups Fuldmægtig Jens Lassen. Johan — vel opkaldt efter Bedstefaderen i Ry Mølle — som dør i 1733 — hans Hagen Johansen er imidlertid stærkt forgældet. En af Hovedkreditorerne Fødsel noteres mærkværdigvis ikke i Kirkebogen — og en Datter Dorothe, som er Monsr. Henrich Moldrup i København. Det er en Gæld paa ca. 280 Rdlr., som bliver døbt i 1734. Samme Aar dør Hagen J. Clemen Poulsen gør i Kirkebogen i sin Tid er gjort til H. M.s Fader, den rige Laurs Nielsen i Mollerup, og For- — maaske ogsaa andre Steder — sin Honnør for den Afdøde ved at prente. hans dringen er nu i Hænderne paa Sønnen. Kreditorerne begærer Dækning i Boet, Navn med store runde Bogstaver. og Skifteretten tillader det. Hagen J. protesterer og paaberaaber sig, at det er en Af ovennævnte Skifteauktion ses det, at Møllen da ialt var 33 Fag. Der maa Overrumpling, hvorved han faar sin Kredit ødelagt. Han faar saa en Respit paa formentlig være bleven bygget en Del til i Hagen J.s Tid. Vel sagtens til Iste- 4 Uger til event. Dækning af Fordringerne. Men han skaffer ikke Beløbet — hver- raden. Det synes nemlig ret utænkeligt, at de tidligere omtalte 4 Binding Hus ken Faderen i Ry Mølle, Farbroderen i Linaa eller Svigerfaderen har villet træde har kunnet give Plads til det store Indbo, som vi nu skal omtale. Dette var nem- hjælpende til — der udtages da det nødvendige af Boet, og Auktionen holdes saa lig rigt, som man kunde vente det hos en af den store Hagen-Slægt. Af Sølv- 3. Octob. 1732 paa Møllen, forud tillyst ved Plakater og Kirkestævne, af Birke- dommer Snell og Birkeskriver Frøbøse. tøj nævnes: „4 Sølf Skeeder a 31/2 Lod vegtig, af Tin 9 Fade 12 tallerkener og 3 Zarsirkener2) 1 skaal og 1 pæl" — til en Vægt af 3 Lispund 3 Pund. I Kobber: Det for Hagen Johansen mest nødvendige: Sengetøj, Uhr, Avlsredskaber, et „I Brendevinskeedel i Gruen med sin Behov, 2 Fyhr Fade 1 Fjerrildskedel vog Langbord, en Thekedel og lidt mere bydes der ikke paa. Det faar han Lov at beholde. Der bliver da heller ikke fuld Dækning af Gælden. Der kommer til at 15 Pund, I mindre do. vog 7 Pund, 1 Theekedel og 1 Tobaks Fuhrfad3). I Tin: 1 Tepotte 2 Kruse. 1 „Jærnfang" „I Kakkelovn med Dør och tude," Sodsstang, mangle ca. 2 Rdlr. Hagen J. sidder tilbage i Møllen som en plukket Fugl. Jeg har tidligere i Forbigaaende nævnet denne Auktion paa Silkeborg Mølle. 3 Skorstenslænker, Jærngryder, Pander, Riste, Tømmersau, „Skort-Sav",) Bild- jærn, økser, Kværnhamre, Forhammer, Lystre, Høleer, Skærekiste og Kniv; Spa- Flere af de Personer, jeg i det foregaaende har beskæftiget mig med, har været der, Forke, Baadshage, Baandknive, Strygejærn m. m. og endelig et „Jærn-Ur- tilstede ved den. Begivenheden havde da ogsaa samlet en Mængde Mennesker værk", som vejer 2 Lispund og er takseret til 12 Rdlr. I Trævare: 3 Egeborde, sammen. Fra nær og fjærn og fra forskellige Egne i Samfundet. En Auktion af den Art, hvor det er en Mand af kendt Slægt, i en stor Næringsvej, paa et Mikkel Christian Vischefeldt, født c. 1680, død 1725. 5) Zarskirkenn = Salsirken Sted, der søges af Hundreder mellem Aar og Dag, det gælder, er det jo et Stykke (sels-, salts-) sauceskaal, lille Fad (Ka•lkar). 3) Tobaks-Fyrfad: et lille Fyrfad af Kobber tung Skæbne, der oprulles. Der hører ikke megen Fantasi til, forat genfrem- eller Messing„ som sattes paa Bordet med Gløder til at tænde Piben med, inden Fosfor- kalde sig de Stemninger, der har bølget i Flokken, som — rimeligvis paa Had- stikkerne kom i Brug (Fejlberg). 3) Skotsav, „lille Skovsav" (Fejlberg, Røgen Sogn). ') ? 3) Bojel = Gilde? 230 231 sen eller Vejen mellem Isterad og Mølle — har budt paa Tingene. Man forsøger at danne sig et Billede af Manden, der byder, gennem hans Bud. Og man har I 1735 nævnes Genete som Møllerenke mellem de ulovlige Skovhuggere. ikke vanskeligt ved at forestille sig, hvilket Indtryk det maa have gjort paa Møl- Lad mig her i Forbigaaende bemærke, at det er, medens hun sidder inde med leren selv at se sit Hjem saa at sige spredt for alle Vinde og ikke mindst, hvad Møllen, at der tages et Syn paa Mølle-Broerne, af et Par Haarup Mænd og en Tømmermand fra Ry. Det bemærkelsesværdigste ved dette er, at Broernes det betyder for ham — og de smaa Døtre med — at se Moderens Klæder for- Længde opgives: den østre til 22 Alen og den vestre til 46 Alen. svinde paa mange fremmedes Hænder. Svigerfaderen Niels Byskov faar — uden Bud — Brændevinstøjet, Kakkelovnen og den brune Damaskes Kjole og Dama- I 1736 bliver Genete Lauridsdatter gift igen. Hendes anden Mand og den fremtidige Møller paa Silkeborg Mølle hed Niels Jensen Gylling. Hvem han er, skes-Huen. Det faar selvfølgelig Svigersønnen ogsaa Lov at beholde. Regiments- og hvorfra han er kommen, vides ikke. Det eneste hans Familieskab vedrørende skriveren forsyner sig godt: Med alt Sølvet og Tinnet, en Himmelseng med Til- fremkommer ved Skiftet efter hans Død. Der fortælles, at han har en Broder, der behør. Skovridere og Skovfogder er mødt mandstærke frem og er besjælede af hedder Hans, „som er ugift, farer tilsøs og ingen Bopæl har," og det er jo ikke stærk Købelyst. De Herrer Hertz', Richters og Jørgensens Indkøb her er tidli- meget oplysende. Det eneste mærkbare, jeg kan fortælle om Manden, er hans gere nævnet. Skovfoged Jens Hvas fra Ry drager af med den Kattuns Kaabe og to ulykkelige Død, i 1737. Skifteprotokollen siger, at „han ved en ulykkelige Hen- Olmerdugs Puder. „Hr. Petter" fra Gjærn (Præsten Peter Fabich) har købt ind delse blef Druchned." Det vil paa Nutids-Dansk sige, at han druknede. Maaske til sine Damer ligesom Hertz og Richter. Han tager med sig bl. a. den gallo- er han falden ud ved Aaleværk eller Sluse, maaske kæntret med et Knubskib nerede Hue, en Damaskes Kjole og Snørlivet. Ogsaa den store Bertel Rasmus- — vi ved det ikke. sen fra Linaa, som før er nævnt, tænker paa „Kieresten" og Døtrene. Han køber Han har sikkert ikke været Bonde. Clemen Poulsen udhæver hans Navn i bl. a. det stribede Liv med Sølvknapperne. Simon Knudsen fra Kalbygaard ta- Kirkebogen med runde Bogstaver, og hans Dragt er en noget anden end den, ger med sig i Vognen hjem en Kobberkedel og de 17 Alen stampet Vadmel. „Hr. Bønderne i de Aar bar. „Den sal. Mands Gangklæder" opgives i Skifteproto- Rasmus, Them" (Præsten) tænker paa sit Bord og køber et Vaffeljærn og en kollen saaledes: „1 Lys Blached Klædes Klædning (Kiole Vest og Boxer) 1 Par Dug. Farbroderen i Linaa Jens Hagensen indskrænker sig til at byde ind et Fyr- sorte Plydses Boxer, 1 sort Klædes Kiol, 1 ulden Damaskes Vest, 1 Saxes1) un- fad, medens Auktionarius Birkedommer Snell forsyner sig med det, som vel har derkledning med 3 Dossin Sølf Knapper udi. En Auffarved') Klede Kioel delled') været noget af den afdøde Møllerkones Stolthed Gardinerne og Kapperne. med Rask4) 1 Rockelor3) af graa Klæde uden Dræt, 1 Hat I gl. do. 1 Reise Slaug, Da Hagen Johansen dør, faar Enken Lov at beholde Møllen indtil videre. Det 1 Nat Hue I Par gl. Hvide væved Strømper, 1 Par Blaa Stricken do, 1 Par ses af et Par Ting. 11734 søges hun af Amtforvalter Justesen i Skanderborg for sorte stricked Strømper, 1 Par Skoe, 1 Par gamle do. 1 Par Tøfler, 1 Par- en Fordring, han har paa den afdøde Mand, og som han altsaa ikke har faaet ryck, 1/2 Dossin Hørgarns Skiorer, Dosin Hals Kraver af Hollandsk Lær- honoreret ved Auktionen.. Det er 50 Rdlr. Den foran nævnte Broder til Enken ret, 1/2 Dosin par Half-Ermer af samme Slags Lerret, 6 Netteldugs Hals- træder i Skranken for hende med en Modstævning, i hvilken han gør gældende klude, 1 hvid Canefassi (Cannevas) Nattrøje, 1/2 Dossin tØrkleder." Man kan bl. a., at da Amtsforvalteren ikke er mødt frem med sin Fordring ved Skiftet, har af dette saa nogenlunde konstruere Mandens Udseende ved heligt og sØgnt, han ikke noget at kræve nu. Desuden er Fordringen gjort paa ustemplet Papir ved Dag og Nat. og ogsaa af den Grund ugyldig. Han fordrer til Slut Justesen idømt Sagens Om- Atter sidder saa Genete Enke. Hun faar til Lavværge Broderen i Aarhus, kostninger. Hvorledes det løber af, ved jeg ikke, men Niels Rømer synes i al og til Barnets beskikkes Monsr. Andreas Johansen Friis, Borger og Bager i Aar- Fald at være en Mand, der er uforknyt, naar han møder i Retten. I 1736 er han hus „den sal. Mands nær besvogrede", men da han ikke vil være det, udnævnes indstævnet i Anledning af sin Underskrift paa nogle Dokumenter — de menes nok en „skikkelig Dannemand" Hans Jacob Bfihr af Haarup. Vurdering af Boet ikke at være ægte — og han „buldrer, larmer og' bander" da, ja, truer med Knyt- foretages af Thomas Byskov og Thomas Nielsen af Virklund. Dette er ikke saa næven ad Birkedommer Snell. Og i 1737 har han Sag med Præsten Otto Lihmes), rigt som Hagen Johansens, men der er dog atter kommen en Del tilhuse. Sølvet og under denne faar han Lejlighed til at beskylde den gejstlige Mand for at have er repræsenteret „ved 1/2 Dosin skeede 1 Par Skoespender" 1 Halsknap og 2 voldtaget en Kone „inden hendes Kirkegang udi hendes Barselseng," o. s. v. i Haandknapper, Tinnet ved 6 Fade, 11 Tallerkener, 1 Skaal, 2 Bordkruse „med Tingbogens ubekymret nøgterne Udmaling. Laag", Kobberet ved 2 Bryggekedler og I Toldkop (som anvendes i Møllen). Af „Jærnfang" kan nævnes 1 2-Lispunds Bismer, Hammer og Bildjærn til Mølle- 0 Otto Christian Christoffersen Lihme. Hammel—Voldby—Sall. Af Fjaltring—Trans, fedt 1685, Kandidat 1706 med non. Præsti Hammel 1716-4754. Provst 1746. Gigt iste Sarses = Sirtses? 2 Gang Cl); 2den Gang ) Jfr. afbunden, om Garn ved Farvning (Fejlberg)? 3 ? 1724 med Edel Andersdatter Toustrup af Aterslev—Tilst. 1 Søn og 5 6 Døtre. Død 1754. ) En Slags Tøj, der brugtes til Undertoer i Ærmer. 5) Roquelaure (Rokkelohr) = Rejse- kjole. 233

brug, en hel Del Værktøj og — vel som Gengangere fra den Hagen Joh.s Tid Jærnkakkelovn og Uhrværk. Med Trævarer synes Boet nu at være endnu bedre forsynet end tidligere. Her nævnes foruden 2 Himmelsenge, 1 Feltseng, 2 Læne- stole, „2 Taburetter med forgyldt Leder," Sælskindskuffert „med Laas og Nø- gel" 2 Perremie'), 1 Natskrin (dog uden Bækken). Og der er kommen „Glas- tøj" i Huset siden sidst: 6 Spedsglas,), 4 Studsglas3) 1 Liden Cristal Caraf, 2 Pot Bottellie. Og to Spejle. Forsyningen af Sengeklæder og Lintøj er ogsaa respektabel. Især er der mange Blaargarnslagener, og der nævnes 6 Hørgarns- gardiner med Kapper. Besætningen af Heste, Køer og Grise er ikke ringere end i Hagens Tid. Gan- ske morsomt er det at se Beskrivelsen af „Vogne og Ridetøj": „I Vogn med 4 Beslagen Hiul og hielle Aasæt (sammenhængende Fadding) Tøj til Hester, som bestaar af Hampe Hamel Reebe med Leeder Røg og Bug-Støck Kobel og Syv puder og 1 Riidetømme". I den forrige Møllers Tid nævnes ingen Bøger i Boet. Her findes Christian d. IH. Bibel, Doktor Miniers Huns Postil og 1 Salmebog. Taksationen af Boet løber dog ikke højere op end til 187 Rdlr., og naar disse fradrages det, som Kronen netop paa dette Tidspunkt har ofret paa Møl- lens Istandsættelser og de paaløbende ubetalte Skatter, bliver Resultatet dette, at Boet hefter for c. 100 Rdlr. Det mest interessante ved Skiftet her er det Syn, der ved samme Lejlighed bliver taget paa Møllen af to Fagmænd: Dynes Mørck i Kjærs Mølle og Lin- nert Gothardtsen fra Nye Mølle ved Bidstrup. Deraf fremgaar det, at „Mølle- huset med tilbygde udskud" nu er 6 Fag, Møllestalden 6 Fag og „Husets Byg- ning Isterad og Indhuus med Kryds Bygning" 28 Fag. Mens Genete sidder ene paa Møllen, driver hun atter af gammel Vane ulov- lig Skovhugst. Det hedder i Tingbogen, at hun har sendt sine Folk ud i Lille Kobbel at hugge. Skønt Møller-Enken, efter Opgørelsen af Boet at dømme ikke er noget godt Gifte, faar hun sig dog Mand, No 3, 1739. Denne Gang hedder Mandfolket Tho- mas Sørensen og er fra Tarskov Mølle, altsaa rimeligvis Møller af Profession. Boet overdrages dem i Forening, mod at de overtager alle dettes Forpligtelser i Fremtiden og besørger Barnets Opdragelse „med sømmelig Klæde og Føde Skolegang og anden christelig optugtelse". Ogsaa i dette Ægteskab kommer der et Barn 1740 — Kirkebogen har ikke dets Navn — og den navnløse Lille er saa at sige det eneste kendte Resultat af Thomas S.s tre-aarige Møller-Liv paa Silkeborg, et Resultat, som, saa at sige, annuleres derved, at Døden tager den lille Aaret efter. 11742 dør Thomas, 1743 Genete. Hun har dog forinden faaet Lejlighed til at gifte sig endnu en- gang, med en Mand, altsaa No 4, der hedder Balzer Leidner. Møllen havde hun ') Trekantede Hjørnehylder. Kaldes ogsaa Tablet. 2) Nedad spidst tilløbende Glas (Kalkar). 3) ? 234 235 faaet Lov at beholde efter Thomas' Død, mod at Grev Friis, som altsaa maa tiid det Salig Menniske døede, Kosted I Mark 4 Skielling. KiØbt ham en Liig- have interesseret sig for hende, yder Regimentskassen sin Kaution for, at Land- kiste 2 Rdlr. For den at overstryge Sort og med hviide Lister 1 M. 12 Sk. gilden erlægges, og Møllen vedligeholdes. Regimentskriver Moldrup fører Til- 11/2 Favne nyt Hampe Reeb til 6 stropper til Kisten 3 Sk. For de 6 stropper at Be- syn med denne. Kort Tid efter holdes der Auktion over „Sterfboet" paa Møllen. træke med Sort Læder 1 M. 8 S. Søm at slaa stropperne fast med 5 Sk. Een Et Dødsfald paa denne, som falder i Thomas S.s Tid 1741 maa jeg have Jordskiordte 4 M. Een Hørgarns Lagen hvorudi var 8 al Leret 1 Rdlr. Lerret Lov at meddele lidt om, mest fordi vi ved det faar et Begreb om, hvorledes til 2 Hummet puder og Nathue 2 M. Et Klæde at ligge over Øynene 8 Sk. Een Datidens Begravelser og hvad dermed stod i Forbindelse foregik. Kramlærrets Halsklud 2 M. 2 al. Sorte taftes Baand at binde Skjorten for hæn- Det er den „ugift Karl" Tømmermand, Johan Linnert Gothartsen Boller - derne og Nathuen med 6 Sk. For en Lig Prædiken betalt Magtr Poulsen i Linne han er allerede tidligere nævnet — det drejer sig om. Han er ogsaa Møllebygger. 5 Rdlr. 2 M. Deignen for Testamentet og anden sin Umage 1 Rdlr. Graven Det hedder, at han var bleven „hidhent" af Thomas S. „for at hielpe ham tilrette at grave, Klocken at Ringe samt Ligboeren at bære uden Byen at sætte Ligged ved sin maale eller Wandkarm, som vandet havde gjort skade", og af det føl- paa 2 M. For et Par Hæster at føre Liget herfra til Linne 1 M. 4 Sk. De 2de af gende fremgaar, at han ogsaa har haft Arbejde paa Ry Mølle. det Salig Menniskes venner og dem som Budet at følge til Kirken 33/4 potter Vurderingsmændene er fra Haarup og Skellerup. Skiftet ledes som Repræ- Brendevin a 12 Sk. 2 M. 13 Sk. Til dem, der Klæder Liget af sin Klæder hand sentanter for Øvrigheden af Ladefoged Chr. Woetmann og Hans Bæhr. Til- døede udi og silden lagde ham I Kisten og bolte vogstue, sampt de Mend, stede er ogsaa Bollers Stiffader Bertel Fischer fra Boel Mølle') og Bollers som var her af udsette Liget paa Vognen 6 potter Brendevin a 12 Sk. 4 M. 8 „Fuldbroders" Søn Christopher Dasdorph, fra Legaards Mølle, paa egne og en Svogers Vegne. Sk. Til dem samptlig i alt 12 stob øl 2 M. 4 Sk. a 3 Sk. 1/2 Pund Tobak 10 Sk. Hans venner og dem, der fuldte Liget sampt holt vogstue er det udregnet paa Vi faar gennem Registreringen at se, hvorledes en Mand af hans Stand var Ringeste Bekostning, spiisningen for 1 Rdlr. I Linne Kroe efter ligget var Be- klædt. I et Rejseskrin, som Sr. Poul Johansen, Ry Mølle, har opbevaret fra ham, graven I Rdlr. De Mend, der bar det til Graven 8 Potter Brendevin a 12 Sk. findes bl. a. „I Rejsehætte af blakket Klæde, 1 Par Sølvspænder til en FWs- Een fjerding øel 3 M. 1 Pund Tobak 20 Sk. krave, 16 Sølf Knapper, I Par store Skoespænder, 1 Sort Hals Krave med SØIf- Man ser gennem det anførte hele Begravelsen for sig lige fra der sendes spende". Og desuden af Gangklæder: „Hviid Klæde Kiol med Kameelhaars Bud til Boel Mølle og til den sidste Slurk af de 8 Potter er gaaet gennem Hal- Knapper, Do. Vest med 3 Dosin SØlfknapper. Lysblakked Klæde Kiol med 3 sen i Linaa Kro. Dosin Metalknapper, 1 graa Vadmelskiol, 1 hviid Klædevest med Metal Knap- Endnu en Udgiftspost noteres paa den dødes Regnskab, det er „det salig per, 1 Leeder Vest med Metal Knapper, 1 Par Leeder Buxser med Messing Menneskes" Kost, Kammer, Seng, Lys og Varme i Silkeborg Mølle fra Faste- Knapper, 1 Par do. med Metal Knapper, 1 Callemanches Brøstdug med Bunden lavns Mandag 1741 — 12. Fbr. — til 6. April, 7 Uger 4 Dage (3 Mark ugent- (strikkede) Ermer og Knapper, 1 Sort Cordivans2) Hue fohret med Maar- lig) 3 Rdlr. 4 M. II Sk. skind, 1 Sort Hat og 1 gl. do., I Par Støvler, 1 Par gl. Skoe, 3 Hørgarns Skjor- Den næste Silkeborg Møller hedder altsaa Balzer Leidner, og Linaa Kirke- ter, 1 bØdt do." Dertil har Boller i „Boel Mølle liggende: „I Par nye traae bog for 1744 meddeler, at han bliver gift anden Gang med Margrete Rømer. Strømper" nok en Skjorte, 1 gl. Lærreds Kjole og ved dette tillige „I liden Møllerens Navn lyder tysk. Der findes da ogsaa senere i hans Bo en tysk Bi- Madknif og 1 liden tysk Salmebog". bel. Men løvrigt vides intet om hans Hjemsted og Afstamning. Heller ikke om Ved Auktionen, som holdtes over hans Sager, forsyner Peder Møllersvend Jomfru Rømers. Men hun var vel Søster til Genete. sig med et Par Strømper, en af de hvide Kjoler og noget Værktøj, og Mølle- Møllens Landgilde erlægges nu med 102 Rdlr. kvartalsvis. Og Rytterdi- ren faar Maarskinds Huen, nogle Sølvknapper, Sølvspænder, Vadmelskjolen striktets Protokol nævner endvidere, at han har fæstet et Hus ved Møllen for og noget Værktøj, hvad Woetmann har købt er foran fortalt, og Resten af Ef- 2 Rdlr. 5 M. 8 Sk., samt at han betaler 1 Græspenge for 2 Heste og 3 Køer terladenskaberne er gaaet til Frederik i Alling Mølle, Søren i Resendal, Birke- paa Silkeborg Mark 2 Rdlr. Og det samme svarer han endnu i 1767, da Møl- dommer Snell, Mads Jensen i Nisset og Bollers Svoger Mogens Degn i Seiling. len gaar fra Kronen over i Privateje. Men det interessanteste er altsaa Begravelsen og Omkostningerne ved Det er kun saare lidt, der er opbevaret om Balzer L. Egentlig kun et Par denne. Jeg gengiver det i Skifteprotokollens egen omhyggelige og malende Ting udover hans forskellige Giftermaal. Naturligvis — havde jeg nær sagt - Fremstilling: „Et Bud herfra (Silkeborg) til Boet Mølle at lade dem viede, hvad gribes han i ulovlig Skovhugst. Han har været lidt langt ude i Oplandet at ') Vist i Gjerum Sogn i Horns Herred i Vendsyssel. skaffe ind til Møllens Udbedring. 11754 antræffes han af Skovrider Schultz 1) Corduans = blødt fint Læder af Gede- eller Bukkeskind (benævnt efter Staden Cordova I Spanien). i Vinding ifærd med at bortføre 4 Ege-Vindfælder og en „frithuggen Eeg til 236 237

6 Stolper og 2 Løsholter". Desuden hører vi, at han fremdeles, som sine For- hvid Canifaces') og trØye. 1 Cartuns Cantus og skiØrt. 1 Cartuns Comode2) mænd, har Forpligtelse til at holde den Del af Møllebroen, som vedrører hans I Flonelles Kloch. 1 Lifstk. 1 sort Taftes Kaabe med gl. graaeværch under og Bedrift, gratis vedlige og den vestlige Del af den for 20 Rdlr. aarlig. SØlfhagger I gl rød Silche-Kaabe underforet med rØed Multum og SØlfhager. Leidners 2den Hustru Margrete Rømer dør 1750. Naar han bliver gift med 1 nye sort FlØyels Caperochela) med sorte Kniplinger om, 1 gl. Damaskes do. Nr. 3: Christiane Margrethe Ellerup, ses ikke. Hvem dennes Forældre var, vi- 4 Kniplings Fruentimmer-Hatter. 2 par Manschetter med Kniplinger, 3 hvide des heller ikke, men af Skiftet efter hendes Død fremgaar det, at hun har en Canifass Huer. 1 syet Netteldugs Halsklud. 2 Par Linned bunden vanter". Broder Laurids Ellerup, der var „fordum Sognedegn til Vinkel og Ring (Rind) Menigheder", og denne en Datter, som hedder Anne og tjener paa Søbygaard, Endvidere paa Sejlgaard en anden Broder Johan Verner Ellerup. En tredje er Fuldmægtig paa Pallisbjerg, en fjerde er „til Norge overrejst og vides ikke, hvor sig opholder". Endelig er en Søster gift med Sr. Friderich Schumacher i Amsterdam. Det er vel tænkeligt, at hun ogsaa har haft en Slægtning i den tidligere omtalte Ladefoged Gustav Laursen Ellerup. Gennem det tidligere omtalte Skifte efter Margrete Rømer faar vi endnu et Kig indenfor Silkeborg Mølle. Med Hensyn til Forsyningen af Sølv synes en Del af denne at være gamle Bekendte. Og den har vel da fulgt Genete, som jo, lidt robust sagt, ogsaa var paa fire efter hinanden følgende Silkeborg Mølleres Hænder. Jeg mener at træffe en Del Sølv, Tin, Kobber og Jærn, som har figureret paa tidligere Skifter. Ogsaa adskilligt af Sengetøjet har givet Varme til mere end en Møl- ler. Men vi træffer da ogsaa adskillige nyere Ting. Saaledes et Senge-Bæk- ken af Messing. Og det, der findes af hollandske Stenfade og Porcellain, er sikkert noget, som den sidste Møllerkone har faaet anskaffet. Af dette sidste nævnes „I Dosen Thekopper, 2 SpØlkumme, 2 smaa Syltfade, 1 rød Steen- Thepotte med Fad, 1 Mielke Kande og 4 Allebasters-Billeder". Der er ogsaa nu kommen 5 Spejle i Huset, i sorte, forgyldte og brune Rammer. En Del Bliktøj er ogsaa nyt: 2 Theflasker og 1 Rivejærn. Og det samme kan siges om en Thedaase af Bly. Det er ogsaa værd at lægge Mærke til, at Fyrre- træet har skaffet sig større Plads mellem Møblerne, at Perremierne optræ- der i Flertal og Magelighedens Fordringer i Dagliglivet er steget bl. a. der- ved, at der er Tale om 6 højrygged' med Lærred betrukket Stole og 2 Læne- Silkeborg Mølle, set fra Syd, som den rimeligvis har set ud i det 18. og Begyndelsen af det 19. stole med Overtræk. Aarhundrede. Gardiner har ogsaa nu smykket Vinduerne, der nævnes 7 Par Hørgarns> Det har ikke været Balzer L. nogen helt billig Kone at holde i Tøjet. Hun Servietter til Bordene har ikke manglet: Dreils, flammede, rudede — ialt 41 har heller ikke været billig at faa i Jorden. Begravelsen koster 20 Rdlr. (!) og Møllerkonen har haft noget at duge med: Drejls af forskellige Mønstre, Af „Udboen" kan nævnes, at der findes 3 Heste, 6 hornede af forskellig en „16 Bygkorns". Ligesom hun har haft en stor og fin Garderobe, som peger Alder, 16 Faar, 7 Svin og 8 Bistader samt Vogne og Avlsredskaber. Det hele ud over Bondekonens. Hun har sikkert været langt den fineste af de hidtil Bo sættes til 276 Rdlr. Statusopgørelsen ser lidt trist ud. Balzar L. skylder nævnte Møllerkoner paa Silkeborg. bl. a. sin Svoger Monsr. Werner Ellerup c. 300 Rdlr., „laant paa sidste Snaps- „I Sort Klæde Mantoe2) og skiØrt, 1 Cantus og skiØrt af rød gnistred thing", og det giver en Underbalance paa c. 255 Rdlr. hiemgiort tØy, 1 blaa Sastenins Adrienne2) og skiØrt og cosets) af samme Møllen ses efter ved denne Lejlighed, og II Aar efter sidste Syn siges der, slags. 1 Sort SkiØrt af hiemmegiort tØy. I Cantus af blaa Sastenins tØy. 1 at „det til Møllen liggende Huus hvorudi Mølleren er boende" bestaar af 29

2) Et Slags Skørt med Slæb, rødt, foret med blaat, besat med brede Kniplinger. 5) Canevas, 5) Formodentlig den franske Overkjole af 1625: Robe de comoditi:. ') En Kjole, der heftes op foran. Med Slæb. .) Corset. 3) Vist en Overkjole. 238

Silkeborg Kro. Hvor Aarhus-Vejen slap ud af de store Skoves Dunkelhed og skraanede lang- somt ned over Frydensbjerg og delte sig i to — en til Slottet og en til MØllen — laa Silkeborg Kro. Den var sikkert gammel som Slottet og MØllen. Mange havde Ærinde begge disse Steder. Møllevejen faldt jo dertil sammen med Hovedlande- vejen mellem Aarhus og Ringkøbing. Hundreder skulde over de lange Broer her — sammenlagte Landets længste — Kræmmere og Studedrivere, Militære og Ci- vile, Frelse og Ufrelse, Betlere og Tatere, ærligt Folk og Pak. Og her førte tilmed en sikkert meget brugt Færge over til Egnen norden det store Vanddrag. Der var ganske vist godt belagt med Kroer langs Aarhus-Vejen — og alle andre Veje — Funder, Linaa, Laasby, Them o. s. v. men Hestene var vel i Reg- len tarvelige, Vejene trælse og de vejfarende altid tørstige — der skulde være mange Bedesteder. Silkeborg har sikkert været et meget benyttet Bedested. Saavidt skønnes har den altid ligget til Slottet. Dette har fæstet den ud som anden Ejendom. Men hvad Grunden nu kan have været: Fæstet af den findes ikke som en stadig tilbagevendende Post paa Lensregnskabet. Kun en enkelt Gang nævnes Afgiften: Somtid 1 Rixdlr. og somtid 1 Rixmark, et billigt Fæste (Ry gav 8, Linaa og Them 6 Rdlr.). Og kun et Sted er der hentydet til, at Kroen hol- Silkeborg Mølle. Set fra den gamle Lade. des vedlige af Slottet, i 1632. Der høres dette Aar en kritisk Bemærkning inde Fag og „Mølle-Huusens Bygninger af 12 Fag huus". Det er jo omtrent det fra Rentekammeret: „Hvis paa Krohuset er bekostet derpaa vill ocsaa haffues samme som sidst. Mølle-Akselen siges at være 14 Al. lang, og der trænges til Kong. Naadigste beuilling". Det betyder vel saa, at Kromanden ellers plejer at et nyt Knaghjul og en ny Oversten i den forreste Kværn. holde Husene ved Magt. Under Boets Opgørelse kommer det frem, at der holdes 3 Tjenestefolk i Det første Kromands-Navn, vi støder paa, er det under Møllen omtalte Rein- Møllen: Karlen Jens Hansen, Tjenestepigen Maren og Møllersvenden Peder Ras-, holt. Det næste er Mads Jensen med Tilnavnet SkiØdt. Reinholts Enke har altsaa mussen. drevet Kroen en lille Tid, men i 1635 faar Mads den. Hans Bevillingsbrev lyder Endnu en Gang gifter den Silkeborg Møller sig. Med en. Dame, som hedder saaledes i „Jyske Registre": „Vi naadigst haffer beuilget Kroen der for forn. vort Mette Ørsted. Naar Ægteskabet er indgaaet, vides ikke. Kun at det er barnløst, Slot Silcheborg den icke lenger kann formedelst tilfallende Armode forestaa oc og at Ægtefolkene i 1755 opretter Ægteskabskontrakt. Ved den Lejlighed under- ved Magt holde. Da haffer wi naadigst beuilget oc tilladt saa oc herved beuilger skriver iflg. „Jyske aabne Breve" som Vitterlighedsvidner „Min Svoger" Præsten oc tillader Nerverinde Matz Jensen som nogen tid lang haffer weret udj woris Adam Vilhelm Glahn'), Alling-Tulstrup og dennes Fader Henrich Christoffer saavelsom woris Elsk. Kiere Her Søns den høygbaarne Første oc Herre Hr Chri- Glahn. Hvorledes Svogerskabet skal regnes ud, ved jeg ikke. stian Danmarchis Norgis Vendis og Gothes o. s. v. Printzes tieneste for en skødte Naar og hvor Balzer L. og dennes sidste Hustru dør, vides ikke. Kirkebogen maa samme Kroe igien — dette sidste Ord synes at sige, at han en Gang tidligere i Linaa siger intet her. Altsaa maa ingen af dem være død i Linaa Sogn. Det har haft den i Fæste — bekomme och den nyde med al dens tilliggende Ejgendomb sidste, jeg hører om Mølleren, er dog fra Linaa By. I 1778 opgives der at være oc herlighed som dertil bØer at ligge med Rette ligesom hans formand den nydt oc haft haffer o. s. v. Hafn V fem Selvejere i denne. Blandt disse findes „Sr. Leitner". Ved en middelstor Gaard e 1635". Det kan ogsaa se ud, som om der har ved- 3 Tdr. 2 Skpr. 3 Fjk. 2 Alb. Ager og Eng og 2 Skpr. 3 Fjk. 1 Alb. Skovskyld. blevet at være nogen Forbindelse mellem Prinsen og Skytten, efter at denne er Hvilken af Byens Gaarde det har været, kan jeg ikke fastslaa. blevet Kromand, thi samme Aar, Bevillingen er blevet givet, foreligger der en Anvisning, udstedt fra Nykøbing, til Mads Jensen „— — epther hans Førstelige 1) Adam Vilhelm Henriksen Glahn. Alling—Tulstrup. Faderen kongelig Kok Henrieh Naade Prindtzens hoesligende Seddels Indhold" skal han skaffe „Naaden" 24 Christoffersen Gl. — Præst i Alling—T. 1736-1780. Kandidat 1730. Provst 1754. Gift Iste Gang Kbhvn. Inger Kirstine Weffling; 4 Sønner, 3 Døtre. Gift 2den Gang fra Tønning. Tdr. Havre, 6 Læs Hø og 6 Læs Strøelse". Det er jo højst sandsynligt, at Matz Mette Magdalene Esmann; 2 Sønner, 2 Døtre. Glahn dør 1780. Jensen som gammel kongelig Tjener har haft kongelig Bevaagenhed. I al Fald 240 241

hører vi, at han — ligesom i sin Tid Reinholt — faar en Anpart i Gødvad Sogns faaet nogen større Glæde af den Bekendelse, er sikkert tvivlsomt, thi fra 1664 Korntiende: 4 Ørt Rug og 2 Ørt Byg, som fæstes for 1 Daler pr. Ørt. foreligger et kongeligt Brev til Lensmand Hans Friis, som beder ham at bringe Skytten, som vel har været til Rede ved de store kongelige og prinselige Jag- Krosagen i den rigtige Gænge. Brevet lyder saaledes: ter, som holdtes i disse Aar, synes at have siddet en lang Aarrække i Silkeborg „Eftersom for os — — er bleffuen andraget, hvorledes dend forrige Kroemand Kro. Først i 1651 har Slottets Jordebog et nyt Møllernavn: Christen Jensen. Det i Silcheborg Kroe ved Naffn Christen Jensen skal haffue giordt en forhandling er fremme i Sagen mellem Jakob Fogh og Chr. Fischer. D. v. s. Christen Jen- med lieutnant Claus Storch om samme Kroe for en summa penge endog wj samme sen citeres som Vidne i Striden om Sogneskellet ved en Dom af 1651. Christen J. Kroe shall haffve skiødet och affstaaet till voris Hoffschreder M. Anders Zebøt- paastaar, at han som hans Formand i „langsommelig Tid" har givet deres „Tien- cher, da er voris naadig Villie och befalling at du tilholder baade den forrige Kroe- ders Rettighed til dend hæderlig mand Hr palle Pedersen, Lenna." I 1658 sidder mand Christen JensØn och den, som samme Kroe nu besidder, at de icke giØrer han der fremdeles og svarer en Rix Mark af Udskænkningen og da ogsaa paa det bmt. M.Anders nogen forhindring paa samme Kroe imod dett aff os hannom der- Tidspunkt, da Kro, Mølle m. m. gaar over til Hofskræderen. Som tidligere fortalt, paa giffuen Skiøde, dend forhandling i alle maader uachet, som dennem om samme havde han ogsaa da Kongensbro i Fæste og svarede af denne 8 Tdr. Byg og 12 Kroe indbyrdes mellem giordt er, som hannem til præjudice icke giØres Kand". Tdr. Havre, men frasagde sig den. Noget Landbrug har der i de Aar været til Denne Besked er jo ikke til at tage fejl af. Løjtnanten har maattet fortrække. Kroen. I al Fald angives der 2 Skp. Rug, 2 Skp. Boghvede og 4 Læs Hø. Jeg vil Sagen kom for Herredsthinget, og Løjtnanten faa Tilhold om „Croeret strags at antage, Kornet er Udsæd. Som Avl vilde det jo næsten ikke være værd at nævne. giØre RØdelig for M. Anders eller huem der Udj vill lade bebou. Al Brøstfældig- I Sagen mellem Jakob Fogh og Christian F. siges i Forbigaaende, at Kroens Jord hed paa Kroen skal Chr. J. gøre i Stand eller „lide dielle och tilltalle". ligger vesten Aaen. Anders Nielsen kommer saa i uanfægtet Besiddelse af Værtshuset ved Silke- Den SjøbØtkerske Tid synes at have været noget urolig for Silkeborg Kro. borg. Gaard og Ejere og andre, som har Mellemværende med disse, dukker af og til op Der har ikke været saa lidt at udbedre paa Bygningerne. „Brøstfældigheden" i Tingbøgerne. Vi har tidligere haft Lejlighed til at omtale Ridefoged Peder har været betydelig. Samme Aar, Anders N. faar Kroen, foranlediger Ridefogden Munks el. Mørks fine Kaarde, som er bleven tabt mellem Slottet og Lille-Sø, og Peder Jensen Mørch et Syn taget paa denne, af Mænd fra Haarup og Skellerup. som Krokonen har foræret til en Rytter. Og samme Aar stævnes Kromanden for Jeg citerer disses Kendelse til Tingbogen, ogsaa fordi man gennem denne faar en Gæld paa 371/2 Daler. Ogsaa en anden Fordring hænger over Hovedet paa et Begreb om, hvor mange Huse Kroen bestod af, og hvorledes de vendte og laa Christen Kromand. Det er en fra den store Gaardmand i Linaa, Bertel Jensen for hinanden. Worm, og senere hans Enke Ane, der har 80 Rdlr. tilgode. Det synes imidlertid, „Ladehuset fattes to 12 Alen Leder. De to østre Huse i Gaarden er tilhobe at Christen Jensen nu ikke blot er Fæster af Silkeborg Kro, men tillige Ejer af 4 Binding"; en Del var tækket med Lyng og en Del med Tag, „var brøstfældig en Gaard, som hedder Risgaard. Slægten Worm har Pant i denne Ejendom. Den for Tag dertil behøfves paa begge Sider med at forfærdige 16 Traver item fattes følgende Kromand Anders Nielsen repræsenterer Christen Jensen i Retten og be- paa samme 4 Binding Husvægge som var øde og udfalden tilhobe. 8 Gavle der- der om Udsættelse med de 80. paa øde. Item paa den nordre Side af Isteraden fattes det hele Tag som vil for- Hvorledes det nu end forholder sig med Kromandens Forandring af Opholds- bedres med 20 Traver. Item Stalden og den indelukte Port er tilhobe 8 Spender sted, en Ting foreligger tydeligt: Christen Jensen har villet raade for, hvem der er paa den sønder Side ganske øde for Legter og Tag, og paa den norder Side skulde være hans Eftermand i Kroen, og hertil har han udset en Løjtnant Claus af samme 8 Spender Huse behøves til det at forfærdige med 4 Traver Tag. Item Steck (kaldes ogsaa Sterch og Stærch) med Prædikatet „velbyrdig". Der er ikke paa det vester Hus inden i Gaarden fattes Jordleder til 6 Spender og 2 Vægge Tvivl om, at Christen Kromand i den Anledning har skullet have en Sum Penge i øde. Ellers fattes paa Ladehuset og Isteraden 6 Vægge som hænger og vil falde Afstaaelse, maaske 200 Rdlr., thi han stævner senere Løjtnanten for dette Beløb. ud saa vel som Lade-huset har givet sig paa Raff (hældende) ind udi Gaarden, Claus S. er saa flyttet ind i Kroen — er „setzhafftig udi Silkeborg Kro", som det saa dennem synes at samme BrØstfældighed indvendig og udvendig kunde ikke hedder, ellers anbringes han paa Lyngballegaard — og har begyndt Udskænk- repareres og forfærdiges for 30 Rigsdaler." ningen. Han har sikkert ikke faaet Lov til at sidde der ret længe, men den korte Det synes ikke, at der er blevet gjort stort ved Bygningerne, thi i 1667 maa Tid har dog været tilstrækkelig til, at han faar sagsøgt en af Fæsterne I Husene der tages Syn paa dem af Bønder fra Linaa, Laven og Haarup. Ogsaa deres ved Kroen, Hans Hansen, for ulovligt Brændevinssalg. Ved et Gilde, der er bleven Udsagn citeres. Det slaar yderligere Husenes Antal og Beliggenhed fast. holdt hos Tømmermand Niels Therkelsen ibid., er Drikkevarerne hentet hos Hans. „Isteraden: Paa den norder Side ved den Øster Gavl fattes 5 Spænd Leder Claus S. forhører ham i saa Henseende, og Hans bekender. Om Løjtnanten har og paa NØr Side er Taget forraadnet og utjenlig (81/2 Spænd) Og paa Korshu- silkeborg Slot. III. 18 242

set') er Taget paa den vester Side forraadnet (3 Spænder) Fattes 2 Vindskler, 243 paa dend Øster Side af Gavlen og et Stykke fra den vester Ende.. Paa den søn- tionerer Retten. Rasmus N. har ogsaa faaet Lov at blive siddende, thi i 1671 der Side fattes ved den Øster Ende en Trave Tag. Desuden skal der gøres Mur- indkaldes han tilligemed andre ved Slottet for resterende Græspenge, og 1673 arbejde paa den Vester Gavl og andetsteds Tilsammen 24 Sletdaler. stevnes han af Hans Jensen, Lysbrohus, fordi han har brudt ind i dette Hus og Staldhuset paa begge Sider fattes 8 Spend Tag 1 Trave 'f lag med Arbeidet „Sønderhaugen en Tønde som var fuldt aff Øl, saa Øllet ald Sammen bleff spildt 4 Rdlr. Et Udskud fattes paa den synder Side, 3 Spænder Tag kan bekostes. paa Jorden i hans Kielder." Det er jo formodentlig en Smugkro, Rasmus N. her Et Hus i Haven. Loftet og den Øster Gavl ganske borte og en brøstfeldig Forleder Ler og Stave. Fattes 4 Vægge i Kiælderen er alle Stolper og Bolvær- ket forraadnet paa den Nør Side og Bjælken nederfalden ved den ene Ende paa Overet og Mønningen forraadnet og borte 3 Spen kan giØres istand for 8 Slet- daler. Det Hus vesten i Gaarden 13 Bindinger er brøstfældig for Tag Lægter og Gavlvinduer, Mur Vægge, Leder, Tømmerværk (36 Slet Daler)." Disse to Syn gør god Rede. Der tiltrænges ikke yderligere Forklaring. Maa- ske kun dette, at Korshuset her rummer i den nordre Ende Kørestalden. „Gærderne om Kroen og Haven er ganske øde (6 Slet Dir.) Det Hus mellem Møllen og Kroen, som er 14 Binding, er taglamb den østre Ende er øde og paa nør Side fandtes Leden under 2 Fag og 4 Vægge øde og 3 Vægge paa den vester Ende er øde, og en Lede fattes paa den sønder Side 6 Alen (40 Slet Daler)." Niels Pallesen har ikke villet eller kunnet klare for sig, og der gaar saa Dom over ham. Ifølge denne udpantes han paa Christian F.s Vegne af vor gamle Be- kendt Ridefoged og Slotsskriver Christen Christensen. Denne udpeger i al Fald det, som skal sælges. Der er vist taget omtrent alt, hvad der kunde siddes ved eller paa og ligges i, og Niels Pallesen har øjensynlig efter dette ikke kunnet have siddende og liggende Gæster. Listen ser saaledes ud: I Egeskive med aaben Fod (1 Rdlr.) I Bagstol (2 Mark) 4 Egebænke og 2 Fyrbænke (1 Rdlr.) En Egeskive og 2 Egebænke (1 Rdlr.) 1 Spil Seng „udi Korsstuen" (10 Mark) Silkeborg Kro. 1 Brædspil (11/2 Mark) I Egeskive og 2 Egebænke (2 Rdlr.) 1 Fyrseng (2 Mark) har været ude efter. Og i 1676 indstævnes han som Vidne i Sagen mellem Ja- 1 Ege Slaubænk (2 Mark) 2 øltønder (2 Mark) 1 Egestol 1 Egeskive i Gæste- kob Fogh og Christian Fischer. stuen og 2 Egebænke 1 sort Hest — lait 15 Rdlr. I M. 1 Sk. Hvorlænge Rasmus Nielsen har besørget Udskænkningen, vides ikke, men han Der har sikkert ikke været stort mere at tage, siden der ikke engang er ble- har vel siddet i Kroen til 1681, da Daniel Fischer iflg. Gjærn Herreds Tingbog vet Dækning for de 24 Rdlr. Ogsaa det, hvorfra Gæsterne blev fyldte — Tøn- sælger denne til den tidligere nævnte Iver Knudsen, han, som var gift med en derne — og det, hvormed de morede sig — Brædtspillet — tog Herremanden. Broderdatter af Daniel Fischer, og som af denne og Laurits Baggesen blev ud- Den nye Kromand hed Niels Therkelsen — tidligere Borger i Frederiksodde, købt af Qsterkejlstrup kort efter det Christian F'ske Skifte. Kroen tilskødes, siges der — men han maa have siddet der kun ganske kort, thi i 1671 stævnes staar der, Iver Knudsen og Hustru Kirsten Clemensdatter og deres Arvinger. Christian F. Rasmus Nielsen og Hustru i Silkeborg Kro for Afgift af Kroen i 3 Med Tilliggende, og som Herlighed "fri Ildebrand" af Skoven, dog kun i Vind- Aar, 24 Rdlr. om Aaret. Rasmus N. møder selv i Retten og fastholder ikke at ville fælder. betale mere, end Jordebogen udviser fra Kronens Tid: 1 Rix Mark. Og det sank- Hvad Iver K. har givet for Kroen, staar ikke meddelt. Heller ikke forlyder der noget om, hvad den nye Kromand har faaet Tiden til at gaa med, siden han ') Korshuset = et Hus, som bestaar af to Fløje, hvor den ene Fløj danner en ret slap Østerkejlstrup. Nu om Dage er man vel ikke fri for at anse Bestillingen Vinkel med den anden. (H. F. Fejlberg). som Kromand for en sidste Tilflugt, naar alt andet er klikket. Jeg ved ikke, om. det er som en saadan, Daniel F:har overladt ham Kroen. Men det kunde jo tæn-

16• 244 245 kes. Iver K. sidder imidlertid en lang Række Aar i Silkeborg Kro. Lad os haabe, at Daniel F. og senere hans Søn Christian F. ikke har været alt for meget gene- Madmoder var død bad han, at hun skulde gaa med ham tilbage Iglen, hvor- ret af at have den nære Slægt siddende med Tappen i Haanden i den nære Kro. efter han kiØrte til hans huus. Men Pigen sagde til Iver Knudsen, at hun vilde I 1704 dør Krokonen. Ved en ulykkelig Hændelse. Hun drukner eller skoldes gaa til Mester Clemend i Lenna. Hun gaar da ad Linaa Vejen til hun kommer til ihjel i et Bryggekar med varmt Vand. En ung Pige Kirsten Carstensdatter, som Sandbjergdal (Haarup-Bakken) som er ner ved Haarup. Der kom Niels Hen- tjener i Kroen, mistænkes for at have haft en Finger med i Spillet, hvorfor der riksen Vendelbo (Ridefogden) efter hende, tog hende med til Haarup og lod kommer en Retssag ud af det. Jeg gengiver Tildragelsen efter Tingbogen. hende med Vogn føre tilbage til Silkeborg." Den unge Pige er paa Mistanke sat fast, vel sagtens i Stokhuset ved Galten. Yderligere Oplysning om Sagen giver et Par Kvinder: Maren Pedersen fra Herfra føres hun saa for Skranken „ledig og løs frj villig och u Funder, som den Dag havde Ærinde i Silkeborg Kro, og Færgemandens Hustru -tvungen," som det hedder ved Forhørene. Hun fremstiller da Sagen. Den Dag, Kirsten Cle- Mette Rasmusdatter. Den første sætter sig i den yderste Stue, hvor der ikke var mensdatter døde, havde hun været tidlig oppe om Morgenen, og da havde Møl- et Menneske at se, og gik saa ind i den anden Stue. Der var heller ingen Folk. lerkonen og hendes Søn Christen Iversen skændt pas hende for nogle Ællinger, Ikke andre end Iver Knudsens Søn Christen Iversen, som laa i en Seng. Det var som var bleven borte, og „fattede hun i Sinde at vilde gaa af sin tieneste, och som om Formiddagen „ungefehr Kl. 8." Hun spurgte saa Christen I., hvor hans Mo- hun kom noget ud fra Gaarden," gik Iver Knudsen efter hende og spurgte, „om der var. Ja, hun var i "Brøcherset och brøchet." Hun gik da igen ind i den yder- hun var gal och vilde nu gaa derfra." Hun gik saa med ham tilbage ind i Stuen. ste Stue. Hun sidder lidt, gaar saa hen til „Brøchers døren och saa Ind ad et Saa kørte Iver K. af Gaarden med hans Vogn, og hun gik ud i BrØgerset og la- huul som var paa døren, hvor hun da saa bemeldte Kirsten Clemensdatter laa vede til Brøgning. Saa „gik hun med Tjenestekarlen til Bordet og fik Mad, og i et lidet BrØcher Car och hendes Kat sad (ved Siden af hende) och slog saa da det var skeet, gik hun ud igien til hindes Madmoder. I Bryggerhuset, hvor da døren op och Raabte paa Christen I Sengen strax derved och sagde, at hans Mo- hendes Madmoder beklagede sig over dend fortred, hun hafde giort hinde, hvor der var drochnet." Han stod da op og kom ud. Saa kom „Tieneste quinden Kir- da Kirsten Carstensdatter svarede, hun giorde hende Ingen fortred, men Gud sten Carstensdatter til den yderste Brøchers dør" og Konen sagde til hende: „Hvorfor gich I saa fra Eders Madmoder." betalle Eder, som haver sadt mig dend lØgen paa I ved nok sielf hvad det var, De beder saa Pigen hjælpe sig med den døde. Hertil siger saa Pigen atter: dertil hendes Mad Moder svarede Gud betalte mig om jeg hafver sadt Eder no- gen Løgn paa, hvilket I kand gaa til Mester Clemend och sige ham det" — hvad er jeg skyldig, saa vil jeg give Blod for Blod. Og hun tager sine Klæder og føjer til, at hun vil gaa hen og drukne sig i Brønden, „som var strax derhos." Hertil det er for Beklikkelser, det drejer sig om, faar vi ikke at vide — „hvorpaa hun bemærkede Christen Iversen kraftigt: „det skal fanden forbyde dig." gik derud fra hinde och lagde sig i Laden och luchte Døren for sig med en Greb Mette Rasmussen fra Færgehuset fortæller, at „da hun kom I den yderste och lagde sig at Soeve, laa saa der indtil hun hørte at Christen Iversen och Ma- Dør hørte hun folchen græd och klagede sig der Inden for, hvorpaa hun gik ind ren Pedersdatter skreg og Raabte Ind I BrØgerset." Hun gik saa til Bryggers- I dend anden stue som var nest ved Brøcherset, hvor da Kirsten Carstensdatter døren og „spurgte, hvem det var, som var i Carrit." Da Christen I. sagde, at det gik i samme Stue och Christen Iversen stod och toeg sin trøye paa sig." Og som var hans Moder, sagde hun, at hun vilde gaa ud „at droggen sig." Og da Maren hun gik gennem Stuen ind i BrØgerset saa hun, at Christen I. gav Pigen en Mund- Pedersdatter — en Kone, som imidlertid er kommen til — straffede hende for dask. Men hvad ord de hafde til hverandre hØrde hun icke formedelst den Raa- hendes Bortgang, sagde hun saa: er jeg skyldig, saa vil jeg give Blod for Blod. ben och Skrigen som var i huset." Saa gik hun ind ad den anden dØer och kum I stuen, hvor Chr. Iversen bad, at De to Koner hjalp saa hinanden „til Rette med det døde Minniske og saa hun skulde tage hannem en Dynne, och som hun icke tog den Rette gaf band hende 2de ørefigen och toeg saa sielf dend anden. icke Pigen der i Huset. Mens som (Mette) videre gich op til gaarden och vilde andmelde saadan hastig dødsfald opløb hun (Pigen) hinde och bad, hun skulde Saa gik hun ind I Møllen och som hun klagede sig till Møller Svenden at de bede got for hende." vilde skylde hende for dend salig Kones Død, sagde han: gaa ud fra mig Jeg Vil Indtet have med Eder at bestille, gik han saa ud fra hende och gich (hun) op Niels Vendelbo holder et Forhør over Pigen og spørger hende da om for- ad Broen til Slottet hvor da stuepigen Kom hinder I møde och spurdte, om hendis skellige Ting. Af Pigens Svar synes det at fremgaa, at hun aldeles ikke kan have haft mindste Skyld i Konens Død. Hun er bare blevet stærkt fortumlet og Mad moder var død, hvortel hun svarede, at hun var steen død, hvor da jeg (Stue- derved givet Svar, der kunde opfattes galt. pigen) bad hun skulle gaa med hende tilbagge Igien derpaa hun svarede at hun Hvorfor hun vilde gaa hen og drukne sig, da hun dog sagde sig uskyldig i vilde gaa hen I aaen och druchne sig, Och da hun skiltes ved hinde kom lfver Dødsfaldet? spørger Vendelbo. Knudsen Kromanden hiemb af sin Reyse, og da hun havde sagt ham, at hendes Jo, hun blev saa underlig, da hun hørte, hendes Madmoder var død! 246 247 Hvorfor hun ikke vilde hjælpe Maren Pedersdatter at lægge den døde tilrette? Hun blev saa forskrækket, at hun turde ikke! imidlertid, og samme Aar indvarsles ved Herredsfogden over Lysgaard-Hids Hvorledes hun kom til at sige, at hun vilde give Blod for Blod? Herred Christen Lund til Auktion over hans Efterladenskaber i Sølv, Kobber, Hun kunde ikke give anderledes Svar dengang. Tin, Messing o. s. v. Hvorfor hun ikke efter baade Stuepigens Begæring og Husbondens Befaling 1718 dør i Silkeborg Kro en Mand ved Navn Niels Andersen. Maaske er det gik tilbage i sin Tjeneste, da hun dog vidste sig uskyldig? Iver Knudsens Efterfølger som Udskænker. I 1719 kan Navnet paa Kromanden Hun turde ikke. Hun var bange for, at Christen Iversen vilde slaa hende. imidlertid slaas fast. Denne hedder nu Terben Christensen. I 1715 bor han i et Hvorfor hun vilde have kvalt sig i Arresten: Det var mistænkeligt, „da hun af Husene ved Silkeborg, som Hagen Johansen siden fæster. Han møder da doch sad godt lædig och løs och hverchen fængslet med Bond eller Jern"? Retten for Christian Fischer. 1719 bliver han gift med Anna Pedersdatter og Det saa' saa underligt ud for hende, og „Manden, som hafde Vacht, trøstede siges da at bo i Silkeborg Kro. 1720 har han Barn i Kirke og optræder samme hende saa Ilde"! Aar sammen med Thomas Andersen af Hvinningdal som Vurderingsmand ved Niels Vendelbo tilbyder hende Frihed for Arrest, hvis hun kan stille Kaution. et Skifte i Lysbrohus (hvori der mellem Bohavet findes Haandkværn og Træ- Men hun kan ikke skaffe denne, og hun føres da tilbage til Arresten igen. skeer) og nævnes han da som baade Kromand og Ladefoged. Otte Dage efter aflægger Pigen Ed paa sit tidligere Udsagn: „Hun har ikke Da Kroen i 1720 gaar over til Kronen skifter den Vært. Denne hedder nu i ringeste Maade været Aarsag til afgangne Kirsten Clemmensens Død eller ved Christen Jensen. det mindste om, hvorledes hendes dødelige Afgang skeede." Hvorlænge denne Mand har siddet i Kroen, og hvorlænge deime iøvrigt har Arresten ophæves saa „med Reservation om nogen opliusning Effter Dags #aaet Lov at eksistere ind i Ryttertiden, vides ikke. Jeg har ikke kunnet opspore om Sagens Beskaffenhed kunde udforskes, dette da icke være hende til nogen noget om dens senere Skæbne. Det sidste den angaaende er en Klage over den befrielse." i 1721 fra Kromand Jens Hagensen i Linaa. Endnu skal meddeles, at det er Daniel Fischer, hvis Søsterdatter den døde jo Hidtil synes de to Kroer i Sognet: Linaa og Silkeborg ikke at have grebet var, der foranlediger Pigen arresteret, „indtil Sagen for Retten kunde blifve forstyrrende ind i hinandens Virksomhed. Maaske har der begge Steder været Examineret," samt hvorledes Mændene fra Haarup, som synede Liget, udtaler sig: Næringsnid, men det har ikke — saavidt jeg kan skønne — givet sig Udslag „Hun er udj et lidet øl Car med varm Wand samme dag død blefven. Och gennem Tingtrætter. Nu synes Freden imidlertid at være forbi. Det kan se ud, kunde de siunes at hun baglens var kommen udj samme Car och af slig aarsag som om Silkeborg Kro under Iver Knudsen er blevet den i Linaa en farlig Kon- icke var mectig at kunde Rede sig self. Men om det var sket af en hendelse eller kurrent, især da Jens Hagensen netop i disse Aar — hvad tidligere i Forbigaaende af unde Minnesker, var dennem icke muligt at skiønne." Kirsten Clemensdatter er berørt — er ved at komme i Vanry for daarlige og dyre Varer. Der klages bliver iflg. Linaa Kirkebog begravet paa Linaa Kirkegaard. højlydt over ham, der rejser sig Tingtrætte, Klage til Kammer-Kollegiet, Amt- Jeg har refereret det hele omstændeligt af flere Grunde. Det er en nær Slægt- mands Indgriben i Sagen osv. I et Indlæg i denne fra Jens Hagensen, hvori han ning af de Silkeborg Fischere, her er Tale om, og den eneste af den store for- lover Bod og Bedring med Hensyn til sin Betjening af sine tørstige Kunder, grenede Slægt, om hvis Død vi ved nærmere Besked. Dernæst giver Tildragel- besværer han sig over Kroen ved Silkeborg. Han vil „taalle med amtmanden", sen Lejlighed til at faa hilst paa flere af Slægten. Endvidere aabnes Dørene ind om han finder det rigtigt, at der findes en priviligeret Kro ved Silkeborg ogsaa. til Silkeborg Kro paa Klem, saa vi faar et lille Blik indendørs. Og endelig oprul- Jens H., som „selv der ingen huus haver til Slig brug", finder det ikke rigtigt, ler den et lille — jeg mener — ret interessant Tidsbillede. „at en anden der holder Kroer". Det lykkes imidlertid ikke den Linaa Kromand • Om Familien Iver Knudsens videre Skæbne foreligger et Par Ting. Den unge at faa Silkeborg Kro nedlagt. Han møder her Modstand fra meget indflydelses- hidsige Mand i Sengen, Christen Iversen, har maaske været syg, da Moderen om- rig Side. Et Brev til Retten fra Amtmanden i Viborg, Justitsraad Seerupl) klar- kommer. Han dør i al Fald kort efter, samme Aar. Iver Knudsen synes at have lægger Krostriden og giver tillige et Begreb om, hvilken Rolle Silkeborg Kro giftet sig igen i 1708. En Mand af dette Navn vies i Linaa Kirke det Aar, og paa dette Tidspunkt egentlig spillede. Navnet er jo ret sjældent. Af en større Sag, Kromanden i Linaa, Jens Hagensen, i) Jens Jørgensen Seerup (1670-1736). Født i Viborg. 1700 Birkedommer over Rysen- har med Egnens Folk — vi har tidligere strejfet denne Bataille sten Birk, 1712 tillige Forvalter over Dronningborg Gods. Havde i høj Grad Fr. IV Øre. angaaende Kva- liteten af Kroens Drikkevarer fremgaar det, at en Iver Knudsen er bleven gift med Var vist den, som først gjorde Kongen opmærksom paa, med hvor stor Fordel denne kunde Rasmus Bertelsens Søster i Linaa og blev der ved denne Lejlighed købt 1 Td. G1 benytte sig af Tilbagekøbsretten til Krongodset, Fr. III havde udlagt. I 1725 Medlem af hos Jens Hagensen for 11 Mark danske. To Aar efter — 1710 — dør Iver K. „Bondekommissionen", som undersøgte Bøndernes Forhold i Jylland. 1716 blev han Amt- mand over Dronningborg, Silkeborg og Mariager Amter. Styrtedes 1730 ved Kongens Død, sammen med mange flere. 248 249 „Monsieur! Som adskillige haver for mig andraget, hvorledes Kroermanden Jens Hagen- det siges, at Silkeborg Mølle og de ved denne liggende Huse er lagt ind under sen i Lenne, hverchen skal hafve de Vahre eller de leiligheder som de reisende Hovedgaardens Takst, at Kroen er undtaget. Det betyder vel saa, at den er gaaet Kand vere tiendt med eller kan have fornøden, detzforuden selger og tager hand over til Privateje, Christen Jensens, og udskænker og herbergerer ikke mere i høiere (Priser) end andre priviligerede Kroemænd for hans tappende Vahre, noget Herskabs Skygge. Maaske det er denne Kroens Isolation, der har givet som dog skal være meget Jens Hagensen Mod til at aabne et Felttog mod den. At dette i første Omgang ringere af godhed end an- ikke er lykkedes, kan vi altsaa sikkert gaa ud fra. Men det er jo ikke udelukket, dre nest ved boende Kroer- at senere Kromænd i Linaa Kro, da denne atter har hævet sit sunkne Renomm, mænds er, foruden Same har haft bedre Held med sig. Jeg vil antage, at det er ikke ret langt ind i Silke- Kroehus iche ere indrettet borgs Ryttertid, den er bleven nedlagt. I al Fald har jeg siden 1721 ikke set dens for de rejsendes Comoditet Navn nævne. Og ved Ritmester Hoffs Overtagelse af Godset i 1767 nævnes enten med Værelser Stald- den da heller ikke. rum eller Fourage, huorfor der altid har været aparte Kroehold ved Silcheborg mølle uformeent af Jens hagensen indtil in october 1721 da bem. Jens hagensen der over skal have Klaget ved høl lofl. Camer Cole- gio og vrengelig (?) andra- get huorledes hans Kroere alleene kand vere nok til alle og enhvers fornøden- hed, som hand Ligeledes forhen for Commissionen giort hafuer og nu ander- ledes befindes efter en deel af de reisende af Kiøbstæ- derne siden for mig haver Opgravede Sten Sten fra Silkeborg Slotsruin, opstillede omkring Klaget at Samme Kroer- en gammel Lind 1 Papirfabrikkens Have, tæt ved det gamle hold er dem uden nøtte og Voldsted. Paa Overliggerens Endeflade, som er nærmest Man- icke kand betiene dem deraf den, findes i Hautrelief en Fugl med et Blad i Næbbet. Saa som dend ligger dem over 5 fj'vej af veien fra Silcheborg mølle, huor den rette alfar vej imellemm veille, warde, Ringkiøbing, holstebro, Viborg, Ran- ders og Skive fra alders tiid haver gaaet, da Som alt Saadant mig forhen har været u-bevidst finder jeg mig beføjet paa hans kong. mayest. veigne, og efter mit Embeds pligt Saadant i tilde at undersøge — — — o. s. v. Som Vidne i denne Sag indkaldes omtrent alle Beboere i Linaa Sogn. Og det er vist sandsynligt, at denne Vidneførsel ikke har været til Jens Hagensens Fordel. Jeg vil her minde om, at da Silkeborg i 1720 gaar tilbage til Kronen, er I Specifikationen af Godset Silkeborg Kro ikke nævnet. Det hedder endogsaa, da INDHOLDSFORTEGNELSE

Kronen sælger Silkeborg Slot 1660erne (7), Thomas Clemensen Fischer (8), Christian Fischer (9), Chr. Fischer yder F. d. 3. Laan (10), Chr. F. ud- nævnes til kongelig Mundskænk (10), Kongen overdrager Chr. F. Silkeborg det tilskødede Omraades Størrelse (13), 1664 tilskøder yderligere Jordegods til Chr. F. (14), Slottets Bygninger da Chr. F. overtager Silkeborg (17), Slottets Kælder anvendes som Fængsel (17), Godsets Drift, Jordernes og Bygninger- nes Tilstand (19), Opgørelser over Bondeboer (20), Skovenes Tilstand og Ulvene (21), Ulvejægerens Forskrifter (22), Pengepræmier for at skyde Ulve (23), Ulovlig Skovhugst (24), Ulovlig Milebrand (26), Oberst Preen (26), Præsten Jakob Fogh (28), Borgmester Mads Poulsen (29), Bønderne klager over Afgifter. Ridefoged Christen Christensen (29), Stedsmaal og Aftægt (30), Hjortegaarden i Linaa (31), Bøndernes Udgifter til Soldatervæsenet (32), Rytte- riets Ophold i Silkeborg-Egnen (33), Soldaternavne fra Silkeborg Amt (34), Præsternes Ydelser i Anledning af den skaanske Krig (34), Bøndernes Liv (35), Tjenestefolkenes Lønninger (35), Brændevinsbrænding og Drikkeri (36), Kroliv (36), Overfald og Slagsmaal efter Nydelse af Spiritus (37), Gilder og Fester (39), Befolkningens Forhold til Tinget (41), Stokkehuset ved Galten (42), Befolkningens Forhold til Kirken (43), Kirkesyn paa Linaa Kirke (44), Den kirkelige Rangforordning (45), Forbud mod Drikkeri før Gudstjenesten (46), Christian Fischers Sammenstød med Fæsterne (46), Bøndernes Arbejds- ydelser (46), Retstrætte i Anledning af Arbejdsydelserne til Slottet (47), Leve- ring af Halm til Tækning af Silkeborg Ladegaard (49), Strid om Arbejds- penge (49), Oldengælden (49), Restancer af Landgilde og andre Ydelser (49), Præsteenken Margrethe Zoega sagsøges for Restancer (50), Sagefaldsbøder (51), Ridefoged Christen Christensen (51), Skeltrætter (52), Tilsynet med Sko- vene (53), Skovbrande i Silkeborg-Skovene 1670 (53), Præsten Jakob Fogh (54), Præstens Indtægt af Linaa Sogn (56) og Dallerup Sogn (57), Chr. Fi- schers Strid med Præsten i Linaa (57), Chr. Fischers Strid med Christen Degn (61), Dagligt Liv paa Slottet (64), Chr. Fischers Død (67), Daniel Fischer (68), Fordeling af Arven efter Chr. Fischer (68), Rasmus Fischer og hans Slægt (68), Henrik Aller og Mette Fischer (70), Mathias Fischer og hans Slægt (71), Clemen Thomasen og hans Slægt (72), Daniel Fischer (74), Skylden til Chr. Fischers Bo (75), Skiftesag over Silkeborg Gods (76), Chr. Fischer erhverver ved Himmelbjerget (197), Præster i Linaa, Cl. Poulsen og Chr. Gyberg (198), Gods til Silkeborg (79), Lavenhovgaard (80), Chr. Fischers Gilder paa La- Degne i Linaa (200), Degnen Jon Olufsen (200), Degnen Niels Ahrner (203), vengaard (82), Chr. Fischers Gæld til Daniel Fischer og Bonden Laurs Niel- Degnens Indtægter, Bolig og Jord (203), Skolevæsenet i Linaa (204), Forældre sen, Mollerup (84), Chr. Fischers Vildttyvesag (86), Vildttyvesagens Afslut- til Børnene i Linaa Skole i 1723 (205), Herredsfogeder og Tingsteder (208), ning (97), Daniel Fischers Forhold til Bønderne (98), Skatterestancer (99), Broerne ved Silkeborg (209), Linaa Kirkes Tilstand (209), Sandflugten paa Silke- Ulovlig Skovhugst (100), Ulovligt Fiskeri (104), Retstrætter mellem Daniel Fi- borg Hede (210), Græsmarkerne nedtrædes af Vildsvin (212), Jagten i Silkeborg scher og Bønderne (104), Daniel Fischers Giftermaal (106), Det daglige Liv Skovene (213), Retstilstande, Slagsmaal, Hestetyveri, Mord og Drab, Præstestrid, paa Slottet (106), Else Lindes Død (108), Fischernes Gravkapel i Linaa (108), Hekseri, Fødsel i DØlgsmaal o. s. v. (214), Silkeborg Mølle (217), Møllere, Frantz Linaa Kirkes Tilstand (108), Fester paa Silkeborg (110), Daniel Fischers Om- Lassen, Knud Olufsen, Peder Hansen (218), Reinholt Møller dømmes for Lande- gang udover den snævre Familiekreds (112), Degnene i Silkeborg Omegn (113), vejrsrøveri (220), Reinholts Enke og Silkeborg Kro (221), Møllen istandsættes Christian Fischer II (115), Christian Fischers Opdragelse (117), Chr. Fischers (221), Peder Mikkelsen, Silkeborg Mølle sælges til Andreas Søebøetker (224), Syn Giftermaal (118), Reenbergs Bryllupsvise (123), Bindebrev til Fru Fischer paa Silkeborg Mølle, Anders Jensen (225), Møllerne Søren Linhart, Johan Ha- (126), Chr. Fischers Forskrivelse med og Gravskrift over Marie Kirstine Povl- gensen paa Ry Mølle og Hagen Johansen paa Silkeborg Mølle (227), Auktion hos sen (128), Chr. Fischers Giftermaal med og Gravskrift over Charlotte Reen- Hagen Johansen paa Silkeborg Mølle (228), Møller Niels Jensen Gylling, Forteg- berg (130), Gravskrift over Chr. Fischer (131), Arven efter Chr. Fischer (132), nelse over Gyllings Garderobe (231), Vurdering af Boet i Møllen (231), Syn paa Silkeborg og Omgivelser (135), Fremgang i Skovenes Røgt. Fiskeriet i Silke- Møllen, Møllerne Thomas Sørensen og Baizer Leidner (232), Fortegnelse over en borg-Søerne (136), Oprettelsen af Landmilitsen 1701 (136), Svenske Officerer Tømmersvends Efterladenskaber (234), Opgørelse over en Begravelse fra Silke- som Fanger paa Silkeborg (137), Ridefogder paa Silkeborg (138), Chr. Fi- borg Mølle (234), Fortegnelse over Møllerkonens Garderobe (236), Silkeborg Kro, schers Omgangskreds (140), Major Andreas Borneck (141), Barnedaab hos Kromand Mads Jensen (239), Kromand Christen Jensen (240), Kromand Anders Rasmus Lihme (145), Kronen tilbagekøber Silkeborg Slot og Gods 1720 (146), Nielsen, Kroen istandsættes (241), Syn paa Kroen, dennes Udseende (241), Kro- Hartkornsydelser (147), Chr. Fischer adles 1719 (148), Chr. Fischer som Le- mand Niels Pallesen, Fortegnelse over Inventar i Kroen. Kromand Niels Therkel- gatstifter (149), Hospitalet i Grønbæk (151), Hospitalet i Linaa (152), Chr. sen og Rasmus Nielsen, Kromand Iver Knudsen (243), Dødsfald i Kroen (244), Fischers Forhold til den religiøse Side af Livet (153), Chr. Fischer som Jord- Kromanden Terben Christensen og Christen Jensen (247), Det sidste der vides om Kroen (248). og Skovbruger (154), Regimentskvartermester Clemen Fischer (155), Andreas Fischer og Resenbro (159), Stævning for Brokorn (160), Anna Fischer, Farre- gaard (161), Sagen vedrørende Fischer-Slægten (161), Silkeborg som Ryt- terdistrikt (162), Det nationale Værn (163), Silkeborg Slots og Gods' Ud- seende under den nye Ordning (164), Retssager ang. Plankeværk og Hauge (165), Indkvarteringen paa Silkeborg og i Omegnen (166), Udgifterne ved Rytter- distriktets militære Folkehold (170), Hæren i Støvlet-Tiden (172), Krigsartik- lerne (173), Rømning fra Krigstjenesten (173), Officerernes Kaar, Efterløn (174), Militærets Eksercits (175), Det civile Liv paa Silkeborg (176), Bøndernes Kaar (176), Hoveriet til Silkeborg (177), Ladefogderne paa Silkeborg (178), Indboet i et Bondehjem (180), Ladefogden som Skovtyv (182), Brændsel som en Del af Lønningen til Ladefogeden m. fl. (182), Rettergang mellem Ladefoged B. Woet- mann og Rytterbonden Peder Pedersen, Kromand i Them (182), Ladefogeden og Bønderne (183), Forpagtning af Ladegaarden (184), Det til Silkeborg hørende Opland (184), Sædskiftet paa Silkeborg Jorder (187), Markernes Inddeling (188), Sædskiftet paa Bondelandet (188), Silkeborg Skoven, Svinene, Træskoene, Skel- sætning (189), Skovbetjente under Silkeborg Gods (190), Et Skovfogedbo (194), Skovsyn og ulovlig Skovhugst (195), Ulve i Silkeborg Skovene (195), En Ulvejagt 18. Stuehuset i den gamle Præstegaard i Linaa. Set fra Gaarden. Efter Foto- grafi tilhørende Fru Mathia Poulsen, Mejlgade, Aarhus 123 I. Grønbæk Kirke. I Baggrunden til venstre Præstegaarden med Have. 1 Forgrunden det af Chr. Fischer stiftede Hospital. Efter Fotografi tilhø- rende Købmand Peter Jessen, Silkeborg 129 20. Charlotta Amalia Reenberg. Efter Originalen, et Oliemaleri tilhørende BILLEDER Frøken Rosenørn Teilmann, Nørholm, ved Fotograf Nielsen, Varde 130 21. Gravpladen paa Charlotta Amalia Reenbergs Kiste, Gravkapellet ved Linaa Kirke. Efter Fotografi af Fotograf Jens Handberg, Silkeborg 131 1. Thomas Fischers Etui. Etuiet tilhører nu cand. jur. Johan Fischer, 22. Gravpladen paa Christian Fischers Kiste i Gravkapellet ved Linaa Kirke Rungsted 9 Efter Fotografi af Fotograf Jens Handberg, Silkeborg 132 2. Kongelig Mundskænk Christian Fischer. Efter Oliemaleri tilhørende 23. Mourits Fischer. Originalen, et Oliemaleri, tilhører Cand. jur. Johan Fi- Cand. jur. Fischer, Rungsted 10 scher, Rungsted 133 3. Halved Banker, vest for Linaa. Efter Fotografi af Fotograf Jens Hand- 24. Christian Fischers Navn. Fremskaffet af Cand. jur. Fischer, Rungsted 134 berg, Silkeborg 28 25. Stuehuset i Grønbæk Præstegaard, set fra Gaarden. Bygget af Provst 4. Frydensbjerg, set fra Nord. Silkeborg Sygehus i Baggrunden. Efter Hurtigkarl. Efter Fotografi tilhørende Købmand Peter Jessen, Silkeborg 141 Fotografi af Fotograf Jens Handberg, Silkeborg 26. 49 Them Kirke. Efter Fotografi tilhørende Pastor Nielsen, Them 145 5. Sindbjerg og Stoubjerg, i Bakkerækken, hvor Skoven brændte. Efter 27. Det Fischerske Vaaben 148 Fotografi af Jens Handberg, Silkeborg 55 28. Mindepl5den paa Hospitalet i Grønbæk. Efter Fotografi af Fotograf Jens 6. Præsten Rasmus Nielsens og Hustrus Ligsten, Choret, Linaa Kirke. Ef- Handberg, Silkeborg 151 ter Fotografi af Jens Handberg, Silkeborg 29. 58 Hospitalet i Grønbæk. Efter Fotografi af Fotograf Jens Handberg, Silke- 7. Sporup Kirke. Efter Fotografi, udlaant af Gaardejer Jens Kammer, borg Røgen 152 69 50. Hospitalet i Linaa, som det nu ser ud. Efter Fotografi af Fotograf Jens 8. Laven Hovgaard. Efter Fotografi tilhørende Gaardens tidligere Ejer An- Handberg, Silkeborg ton Dyhr, Laven 153 81 31. Stuehuset paa Allinggaard, set fra Gaarden. Efter Fotografi tilhørende 9. Gravpladen paa Mourits Fischers Kiste i Gravkapellet ved Linaa Kirke Frøken Alice Wahl, Silkeborg 155 Efter Fotografi af Fotograf Jens Handberg, Silkeborg 32. Balle Kirke. Efter Fotografi tilhørende Pastor Andersen, Gødvad-Balle 157 10. 83 Møgelø, Julsø, set fra Laven Hovgaards Mark. Efter Fotografi af Foto- 33. Gødvad Kirke. Efter Fotografi tilhørende Pastor Andersen, Gødvad-Balle 159 graf Jens Handberg, Silkeborg 34. Smedebakken. Efter Fotografi af Fotograf Jens Handberg, Silkeborg 165 11. 92 Lillesø. Efter Fotografi af Fotograf Jens Handberg, Silkeborg 35. Odden. Efter Fotografi af Fotograf Pors, Silkeborg 12. 102 185 Den gamle Eg. Efter Fotografi af Fotograf Jens Handberg, Silkeborg 103 36. Remstrup Aa ved Naaege. Efter Fotografi af Fotograf Jens Handberg, 13. Fischernes Gravkapel ved Linaa Kirke. Efter Fotografi af Fotograf Jens Silkeborg 197 Handberg, Silkeborg 37. Den gamle Rytterskole i Linaa. Efter Fotografi af Fotograf Mammen, ;4. Døren fra Kirken ind til det Fischerske Gravkapel. Efter- Fotografi af 109 Linaa 205 Fotograf Jens Handberg, Silkeborg 38. Ane Vests Hus i Linaa, opført i Ryttertiden. Efter Fotografi af Fotograf 111 15. Jens Handberg, Silkeborg Blomsten fra Christian Fischers Kiste. Ejes nu af Cand. jur. Johan Fi- 206 scher, Rungsted 39. Den søndre MØllegaard i Linaa. Efter Fotografi tilhørende den nuvæ- 11 16. Allinggaard. Efter Fotografi tilhørende Frøken Alice Wahl, Silkeborg 121 rende Ejer, Søren Skov 17. 207 Stuehuset i den gamle Præstegaard i Linaa omtrent som det saa udi Cl. 40. Silkeborg Hede som den nu ser ud. Efter Fotografi af Fotograf Jens Handberg, Silkeborg Poulsens Tid. Set fra Haven. Efter Fotografi tilhørende Fru Mathia 212 Poulsen, Mejlgade, Aarhus 41. Møller Ludvig Blommes Segl 122 218 42. Reinholt Møllers Underskrift paa Kvittering. Fra Silkeborg Lensregnskab 219 43. Silkeborg Mølle set fra Nord, som den muligvis saa ud i det 18de og Be- gyndelsen af det 19de Aarhundrede. Efter gl. Oliemaleri, fotograferet af Fotograf Gunnar Mogensen, København 233 44. Silkeborg Mølle, set fra Syd, som den muligvis har set ud i det 18de og Begyndelsen af det 19de Aarhundrede. Fotograferet efter Maleri tilhø- rende Overretssagfører Bisgaard 237 45. Silkeborg Mølle, set fra den gamle Lade. Fotograferet efter en Blyants- tegning af Cornisencke 238 PERSONS- OG STEDSREGISTER 46. Silkeborg Kro. Fotograferet efter Tegning af Kunstmaler Erik Egeberg ') henviser til Billeder. Konstrueret efter Syn paa Kroen i Gjærn Herreds Tingbøger 243 47. Opgravede Sten fra Silkeborg Slotsruin. Efter Fotografi, velvilligst over- ladt af Professor Ernst Warming, København 248 Aabo, Michael III 134. Aarhus Domkirke I 54', 58', 59', 60', 61.. - , Peder III 101. 63'. II 9, 37', 38, 50. Aabo Syssel I 122. Aarhus Havn II 161. Aagaarcl, Anna Jensdatter III 121. Aarhus Hospital II 21. - , Niels III 209. Aarhus Len I 40. - , Søren III 113. Aarhus Mølle II 112. Aagesen, Johanne Elisabeth III 118. Aarhus Stift I 70, 181. II 100, 119. Aakjær I 54, II 58, 161, 165, 177, III 27, Aarhusgaard I 144, 176. II 21, 32, 48, 74, 93, 174, 190. 158, 161. Aakjær Amt III 228. Aars se Aarhus. Aakjær Len II 51. Aarsmarke (nu Knuthenborg) II 138. Aal Sogn II 50. Aarslev I 149. III 230. Aalborg II 14, 16, 23, 91, 94, 98, 142, III 70, Aastedbro I 164. 83, 92, 128, 140. Aastrup I 51. II 79. Aalborg Skole II 26. Abel, Steen III 86, 94, 96, 97. Aalborghus I 144, 185, II 29, 32, 38, 48. Abildgaarde II 165. 52, 162. Abildskov I 126, 130, 131, 135. II 87, 128. Aale I 171, 190. III 15, 74, 146. Aale Kirke II 159. Abildskov, Anders I 135. Aalsted I 144. Addit III 101, 140, 228. Aarbogaard II 169. Agger I 48. Aarestrup I 58, 59, 60. Aggersbøl III 76. Aarhus I 7, 10, 11, 12, 18, 44, 52, 54, 55, 57, Aggershus I 144. II 49. 58, 59, 61, 63, 64, 65, 66, 67, 103, 105, Ahner, Niels III 203. 106, 141, 142, 143, 144, 149, 156, 158, Aidt I 73, 174. II 61, 154, 155. 159, 165, 176, 177, 178, 179, 180, 183, 184, Aidt Kirke II 159. 186, 187. II 8, 16, 18, 23, 30, 33, 50, 51, Akershus se Aggershus. 56, 57, 61, 72, 81, 91, 92, 93, 94, 95, 96, Albeck, Jacob .Jacobsen III 97. 99, 111, 116, 120, 126, 132, 136, 150, 152, Albertsen, Anders I 119. 153, 169, 174, 178, 181. III 35, 41, 44, 47, Albrecht af Sverrig I 51. 48, 61, 65, 66, 72, 90, 91, 93, 112, 113, Alibom, Mathias III 93, 101, 113. 114, 116, 118, 134, 140, 144, 145, 146, 149, Aller, Henrik III 70, 71, 78, 116. 155, 169, 174, 178, 189, 192, 198, 199, - Mette III 112. 201, 203, 209, 216, 218, 222, 223, 227, 228, - , Søren Pofvelsen III 71. 231, 239. Alling I 7, 33, 52, 93, 95, 103, 110, 126, 155, Aarhus Bispegaard I 71. 158. II 62, 78, 79. III 13, 20, 34, 49, 50,

Silkeborg Slot. nr. 17

X.3.11...M1110■• 58, 75, 86, 93, 100, 114, 115, 136, 159, Andersen, Melchior II 59. Augsburg, Anna III 111. Beaufin, Frederik Georg Samuelsen III 216. 160, 196, 208, 238. — , Mikkel I 83, 185. III 38. — , Else III 111, 112. — , Samuel III 216. Alling. Niels III 39, 40. — , Moust I 160. Jens III 74, 102, 111, 113. Bech, Jakob II 145. Alling Kloster 110, 53, 66, 93', 94, 124, 130, — , Niels I 19, 105. II 151, 155. III 21, — — , Kathrine III 111. — , Joachim I 75, 81. 134, 188. II 18, '21, 27, 32, 47, 48, 78. 27, 99, 147, 166, 223, 247. Augustinesen III 174. — , Jochum I 84, 121. II 112, 145-62. Andersen, Ole III 167, 168. Alling Mølle I 110, 112, 113, 114', 115, 116, Aunsbjerg I 50, 155, 168, 172. II 22, 34, 165. (147'). III 48, 57, 58, 63. 170. II 101, 155, 183. III 17, 104, 105, 218, — , Oluf II 117. III 16, 199. Beck, Lisbeth II 141. — , Peder I 107, 133, 170. II 53, 70, 234. Ausot (Kancellist) II 184. — , Sivert II 141. 102, 152, 173, 181. III 23, 46, 74, 75, 99. Alling Sø I 93. III 119. Axelsen, Jep I 70. Bellerup II 173. Andersen, Poul I 152. II 93. Allingaa I 93. Baahus II 51, 63, 138. Below, Anna II 39. Allinge III 118. — , Rasmus I 44. III 139. „Baandt" Skov I 149, 150. — , Dorthea II 132. Allinggaard I 152. II 101, 173. III 69, 70, 82, , Saxe II 61. Bach, Jens III 206. — , Henrik II 33, 130. 90, 91, 96, 97, 108, 112, 113, 116, 119, 120, — , Steffen I 162. II 116'. — , Jørgen III 192, 195. — , Joachim I 136. 122, 126, 127, 128, 130, 131, 132, 133, 134, — , Søren 1161. Bachendorff III 165. — , Jørgen I 149. 140, 148, 149, 154, 155, 157, 161, 194. — , Thomas III 36, 53, 62, 66, 75, Bagger, Søren I 126. — , Klaus II 130. Allingskov I 59. III 104. 201, 147. Baggesen, Laurits III 243. — , Marie I 23, 121, 149, 188. II 39, 80, Almind II 50, 90. Andreasen, Jochum I 136. — , Laurids Christoffersen III 144, 155. 85, 99, 120', 129, 130, 131', 132-35, Almindsø III 177. Andsager I 155. Baggesen, Peder III 72. 139, 159, 170. Almtoft I 58, 173. Il 165. Andsø I 109. II 102. Baldvin (Skovrider) III 193. Below, Sofie II 130. Als II 64. Andsø Mølle I 112', 115, 116, 155. II 101. Balfuth, Mester David I 141. — , Tyge II 178. Alslev II 134. III 15, 70. Balle I 13, 14, 22, 24, 33, 37, 43, 46, 53, 73, Bent, Pudder I 52. Alsted II 21, 162. Andsø-Gaard II 173. III 70. 82, 89, 96, 97, 100, 110, 119, 124, 140, 145, Bentsen, Christian III 94, 97. Amager I 177. Anker, Holger Meichelsen III 23. 146, 148, 152, 156, 163, 170, 171, 176, 177, — , Erik II 97. Amalienborg III 65, 84. Anna, Prinsesse II 19, 30, 39, 55. 185, II 18, 48, 50, 56, 57, 60, 83, 84, 87, Bentzen, Jakob I 192. Ambrosius Møller I 210, 215. III 143, 206. Anna af Skotland, Dronning II 64. 94, 114, 154, 157, 159, 172, 180, 181, 183. Berent Klejnsmed I 15, 16. II 81. Ambrosius Smed I 24, 33, 38, 44, 47, 148, Anna Kathrine, Dronning II 162. III 13, 14, 18, 30, 47, 58, 59, 72, 79, 80, Bergen II 69. 192. II 140, 157, 180, 181. Anndersen, Erik II 97. 133, 140, 146, 148, 151, 153, 154, 156, 157, Bergen, Albert von III 67. Amsterdam III 72. Annep (?), Major I 87. 195, 204. — , Christian III 165. Anchersen, Per II 152. Annæs I 70. Balle Kirke II 118, 170, 172. III 79, 156'. Bering, Ane Marie III 86. Anders Glarmester I 17. II 55, 81, 83, 121. Ans I 92, 93, 124, 135, 142, 143, 172. II 16, Balle Krog III 79. — , Hilleborg Pedersdatter III 59. Anders Rebslager I 16. 78, 160, 165. III 13. Balle Overgaard III 79. Bertel Murmand II 90. Anders Skibsbygger I 44. Antorff II 46. Ballum III 134. — Savmand II 180. Anders Skriver II 107. Antvorskov I 183. II 67, 105. III 165. Balslev, Marie Cathrine Rasmusdatter Bertelsen, Anders II 81. Anders Smed I 27, 148. II 140. III 176. Antvorskov Kloster I 72. III 199. — (Vorm), Ane III 45. Anders Tærsker II 61. Anvorp '(?), Major II 104. Belizer, Nicolaj III 190. , Jakob I 82, 83. II 58, 100. Andersdatter, Karen III 192. Arends, Jacob III 33. Bang, Tor Sandersen III 40. , Jens III 140. Andersen, Anders III 25, 73. Arenfeldt, Hans II 138. Bank, Laurits I 189. II 22. , Laurits III 215. — , Bjørn I 136. II 23, 48. — , Karen II 138. Banner, Erik I 67. II 10. , Laurs III 160. — , Christen se Andersen, Christian. — , Mogens III 12. — , Frans II 17, 18. - , Niels III 40, 166, 206. — , Christian I 166, 170. III 25, Arløse II 49. — , Niels II 177. Peder III 39, 40. 166, 209. Arnim, Kaptejn II 105. Barnekov, Kristen II 63. , Rasmus III 39, 139, 190, 191, 246. Andersen, Eske I 162, 170. Arrebo, Anders II 69, 141, Bartheheide III 33. Bidsirup se Bistrup. — , Frederik I 191. II 105. Arreskov II 14, 47, 154, 165. Borthold, Morten III 34. Biering, Chr. III 137. — , Hans I 180, 187. II 84. III Asklev I 171. II 154. III 13, 146. Bartholin, Thomas II 136. Bigholm Len I 140. 184, 222. Aslesen, Bent I 59. Basballe (Borgmester) III 91. Bille, Anders II 13, 14, 146, 165, 166, 179. Andersen, Jens I 127, 154, 160, 168. II 36, — , Peder I 59. Basel I 57. III 33. 142, 165. III 23, 32, 71. Asmild Kloster II 51, 58, 112, 162. Bassj, Poul I 149. Bille, Claus II 13. Andersen, Joen I 131, 136. Asmildgaarde I 37, 121, 155. II 58, 81, 82. Bastian (Murmester) II 138. — , Erik II 14. — , Johanne III 213. III 13, 70, 119, 132. Bastrup III 30. — Eske I 62, 69, 70, 72. — Las I 180. Asp Sogn III 107. Bastrup, Moush III 193. — , Frans I 76, 92, 108, 143, 150, 177. — , Laurids II 84, 96, 105, 182. Astrup II 52. , R. III 69, 141. II 13-16 (15').

17' Bille, Hans 1149. II 14, 185. Borc.hmann, Hans II 80, 81. — , Henrik I 72. — , Laurits II 22. Bursø II 142. — , Hilleborg I 71. II 129. Bordbjerg Sogn I 60. Bratskov II 185. Bredstrup, Peter III 35, 201. Busborg III 38. — , Karen II 35. Bording I 73, 100, 124, 146, 173. Il 38, 52, — , Ane III 74, 102. — , Maren II 132. 70. III 13, 15, 72, 79, 146, 224. Bregentved II 47, 137, 138. Urelle II 60. — , Jens III 25. — Margrete I 72. Borgene III 96. Bremen III 33. — , .lens Rasmussen III 74, 102. — , Mogens I 62, 181. II 145, 153, 155. Borgedal III 21, 25, 53. Bremerholm I 126, 154, 167, 173, 176. II 60, — , Laurids III 100. -1 , Ove I 18, 23, 61-72 (63'). II 3, 13, Borgholm II 93, 95, 106, 109, 141, 178. III 195. — , Mads III 200. 130, 137. Boridsgaard I 152. Brincken, Margrethe von der III 100. — , Rasmus III 19, 206. Bille, Peder I 62. II 16. Borm, Søren I 186. Broberg, Rasmus de III 36. Busnes, Christen I 149. — , Steen Henriksen III 12. Borueck (Major) III 144, 227. Brocher, Hans III 25. Bustrup II 8, 64, 79, 132. — , Torben I 63. II 13. — , Andreas HI 69, 80, 140, 141, Brochenhus, Ejler II 23. Byesen, Poul II 114. Birkebjerg III 195. 142, 143. , F. R. II 52. Bygholm I 70, 129. II 12, 33, 49, 51, 165. Birkholm II 63. Borneck, Andreas Hansen III 144. , Jørgen II 134. III 135. Bisted, Niels Cortsen III 115. — , Johanne III 142, 155, 157, 158. , Laffue II 13. Byskov I 124. III 13, 74. Bistrup III 119, 122. — , Otto Bielche III 142. - , Laurits II 52. — , Anne Cathrine III 228. Bjarup I 13, 124, 146, 149, 152. II 11. III 15, Bornholm II 21. III 26, 118. , Oluf II 129. — , Niels III 228, 230. 56, 57, 71, 82. Borre I 148. , Otto II 134. — , Thomas III 231. Bjarup Kirke II 60. Borre, Michel Pedersen III 192. , Rigborg II 52. Bystrup I 191. II 104. Bjergbygaard II 32. Borreby II 24, 75. , Sigvard I 144. Bæhr, Hans III 234. Bjerre Herred I 62. BorresØ I 54. III 87. , Sivert II 157, 174. — , Hans Jakob III 25, 138, 139, 143, 166, Bjerregaard 1 160. Borring, Anders III 206. Brochmand, Hans II 169. 178, 179, 181, 231. Bjerregaard, Jens III 36. Borris III 15. — , Jesper I 69. II 174. Bæhr, Hans Jørgen III 177, 179, 188, 192, Bjerring (Skovrider) III 176, 192, 193. Borup I 120, 137, 144, 155, 191. II 30, 104, Brockdorff, Mette II 185. 217. Bjerring, Mads Andersen II 172. III 59, 115. 105, 110, 113. III 13, 15, 74, 144. Brodersen, Laurids III 76. Bøg, Niels I 37. II 82. Bjersodde II 166. Borup, Mette III 40. Broge, Elisabeth Hylleborg III 199. Bøgelund I 162. III 195. Bjørn, Anne II 28. — , Niels III 35, 206. Brok, Eske I 107. II 32, 45, 72. Bøgeskov I 56, 124. Bjørnholdt III 21. — , Rasmus III 39, 40. — , Jens Jensen I 50. Bøgested II 71. Bjørnsholm I 184. II 48. — , Søren III 35, 40, 201. Broksø II 134. Bøgh, Niels I 99. Bjørnskov I 124, 156. Borupgaard III 190. Brummerquelt, Borchardt III 34. Bøgild I 185. II 9. Bjørnssen, Johan I 62. Bosø Kloster II 145. Brundby I 183. Bøgildgaard (Bøggel-) I 87. II 9, 71, 179. Bjørnø I 70. Bottrup I 152. Brundsen, Johan II 168. Bølle, Birgitte II 34, 35. Blichfeldt, Dorete Mary III 101. Brundt, Jens I 120. Børglum II 27, 167. — Braarup I 118, 119, 122, 191. II 104, 105 , Henrik Frantsen III 101. III 70. Brunsvig II 23. Bøvling I 158. II 47, 79, 112, 145, 167. III 12. Bloch, Niels Pedersen I 85. III 62. Braems (Overpræsident) HI 97. Brunsvig, Hans von I 133, 135, 136, 138, Calendren, Marco I 185. Blomandt, Ohristen I 165. Brahe, Anne II 32, 38. 140. II 100, 126. Carl d. V. I 64. Blomme, Ludvig III 218'. Brunsvig, Leinert von I 130, 133, 134, — Anne Margrethe II 93. Carl (Hertug af Sødermanland) II 65. Boel Mølle III 234. 137, — Axel II 65. 138, Carlsen, Hans III 52. Boes III 189. Brusgaard II 52. — Peder II 32. Carstensen (Cortsen7), Hans Peter III 75. Boest I 124, 142. Bruun (Smed) 1159. — Sofie I 129. Carstensdatter, Kirsten III 244. Bogholt Mark II 48. Bryches, Karl II 93. — Steen II 75, 110. Casper (Skriver i Gjern) II 94. Bohus se Baahus. Bryrup III 194. — Tyge I 163. II 31, 34, 67, 75. Caspersen, Casper III 147. Bolderslev II 68. Bramminge II 64. Bryske, Karl I 15. II 74-76, 95, 110, 111. Catharina d. II, III 162. Boller II 24, 51, 164. BrØchner, Simon III 34. Bramstedt, Jørgen Fogh III 160. Christen (Degn) III 61-64, 66, 108. Brøger, Laurids III 166. Boller, Johan Linnert Gothartsen III 181, Bramstrup II 52. — (Guldsmed) III 51. 234. — , Niels III 167. Brande I 124. II 154. III 74, 112. — (Hyrde) III 206. Boltinggaard II 130, 168. Brømsebro II 184. Brandstrop II 176. — (Murmand) I 15, 29, 31, 94, 139. Bomholt III 66, 94, 159, 160. Brørup III 13, 146. — Jørgen Nielsen I 156. II 82, 83 88. Boot, Christopher III 34. 'Brørup Aalegaard III 13. Brandtbjerg III 210. Christen (Remsnider) II 123. Borch, Hendrich Hendrichsen III 52. Buohvald, Friederich III 33. Brasch, Kirstine Chrlstensdatter III 101. — (Savmand) I 105. — Henrich III 61. Budolfi Kirke II 26. Brassø I 54, 123'. III 179. — (Skrædder) I 92. Bunde (Smed) I 105. — (Smed) III 99. Ellerup I 104. II 152. III 15, 70, 71, 74. Christen (Snedker) II 82, 83. Christine (Dronning) II 163. Dronningborg I 94, 108, 143, 144, 160, 180. Christensdatter, Anne I 85. III 167, 201. Christoffer af Bayern I 55. II 31, II 10, 13, 21, 22, 23, 29, 32, 33, 45, 49, Ellerup, Christiane Margrethe III 236. — , Gustav Laursen III 180, 236. - , Anne Cathrine III 202. Christoffersen, Laurids III 17, 72, 73, 79, 56, 72, 77-79, 98, 114, 139, 142, 165, , Johan Werner III 236. , Johanne I 167. 83, 104, 115. 168, 170, 177. III 63, 78, 112, 142, 169, — , Peder III 180. - , Karen 1159. III 17, 18. Christoffersen, Niels III 94, 206. 183, 247. — , Werner III 237. - , Magdalene III 202. Chriszan, Peter II 24. Dronningborg Kirke II 60. Elling III 74, 217, 225. - , Maren I 159. Clausen, Hans III 144. Dronningborg Slot I 107, 108. Elsass II 174. Christensen, Anders I 88, 112, 148. II 101, — , Hans Jakob III 144. Dronninglund II 162. Elsborg Kirke II 119. 173. III 24, 51, 188, 215. — , Niels II 78. Dronninglund Kirke II 25', 26. Elufsen, Eluf I 51, 52, 57. Christensen, Ane Kirstine III 217. — (Bisp), Niels I 18, 23, 61', 62, 64. Dront Mølle III 193. Elved II 65. — , Christen I 85. II 102, 155. III Clausholm II 142, 174, 176, 185. III 134. Due, Hans III 86. Elvedgaard II 146. 18, 24, 25, 29, 30, 31, 32, 35, 47, 51, 73, Clemen(?) III 245. Duege II 141. Embden I 185. 213, 243. — (Snedker) I 132. Dueholm II 39. Emborg, Rasmus III 157. Christensen, Claus II 184. Clemensdatter, Anne III 72, 134. Duvall, Mogens I 74. Emdrup (7) I 82, 104. — , Else I 157. - , Kirsten III 72, 243, 245. Dybe III 180. Enevoldsen, Jens I 170. , Erich I 182. III 74, 147. Clementsen, Jakob Christensen III 100. Dybæk II 139, 142. — , Laurids III 86, 87. , Hans II 154. Clemmensen, Jens I 187. Dynekilen III 136. Dynæs I 7, 51, 54, 56', 57, 107. III 80. — , Peder III 108. - , Jens I 157. II 101. III 86, 87. — , Niels II 169. Dyr, Anders III 85, 101-04, 106, 137, 179. Engelsholm I 129. II 29. 147. Colbergerheide III 136. — , Jens III 27. Engesvang I 13, 163, 170. II 85, 128, 158, Christensen, Jochum III 23, 53, 74, 99. Collerup II 38. — , Peder III 100, 196. 159, 183. - , Las I 113. Constantinsborg II 31. III 83. Dyre, Karen Clausen II 10. Engetved III 188. - , Mads I 161, 178. III 174. Cortsen, Hans III 58, 60. Dyssel (Løjtnant) III 225. Enslev II 176. - , Maren I 155. — , Karl Hans III 57. Dyveke I 64. Entslef, Søren III 113. — , Michell II 168. — , Bisted, Niels III 101. Døsing I 127. Erichsen, Christen I 158. — , Niels I 83, 94, 132, 157, 158. Cølner, Marie Elisabeth III 84. Ebbe (Bødker) I 37, 176. II 81. — (Brusen) Christen II 115. II 157, 166. III 206. Daae, Claus II 132. Ebbesen, Laurids I 119. II 112, 116. — , Christoffer I 158. Christensen, Peder I 87, 126, 167. II 71, — , Elisabeth II 132. — , Mads I 135, 138. — , Jørgen II 72. 106, 113, 128, 183. — , Herluf Trolle II 65. — Peder I 67, 70. Erik af Pommern I 10, 12, 50, 51. Christensen, Rasmus I 154, 162, 164. III 197. — , Ida II 134. Eberhertz, Friederich III 169. Erik (Murmand)" I 22. — , Søren I 110. III 102, 184. Dalby I 58, 104. II 155. III 43, 50. Ebstrup I 124, 173. II 30. III 15, 29, 48, Eriksdatter (Tornekrands), Karen II 32. — , Thøger I 178. Dallerup 1103, 155. II 116. III 32, 43, 44, 72, 74. — , Thora I 56, 57. — , Torben III 165, 178, 247. 49, 55, 56, 57, 60, 62, 64, 67, 82, 114, 121, Egaa I 149, 158. Eriknavr I 149. Christian d. I. I 57. 143, 159, 160, 171, 198, 202, 203. Egede II 13, 141. Eriksen, Christen II 63. Christian d. II. I 61, 63, 64, 66. II 20. Dalsgaard I 120, 121. II 30. III 30, 74. Egebjerg I 71. — , Peder I 156. Christian d. III. I 62, 65, 67, 69, 71. II 8, Daniel (Smed) I 155. Egesbro I 70. — (Bruun), Christen I 158. 12, 17, 18. Dannevirke II 69. Egcskou, Jodhum III 75. — (Løvenbalk), Peder I 58. Christian d. IV. I 30, 77, 89, 141, 142, 185. Danzig III 34. Egeskov II 52, 129, 167. Ermandinger III 163, 193. II 17, 19, 21, 23, 28, 31, 36, 38, 55, 59, Dasdorph, Christopher III 234. Eggertsen, Bendix I 87. II 93, 94. — , Carl Henningsen III 115. 60, 64, 65, 73, 121, 137, 138, 141, 158, Daugaard I 62. Egholm II 129, 165. — , Frederik Carlsen III 153. 159, 162. III 9, 33, 84, 121, 161, 163, 171. Daugbjerg I 187. II 81. Eiderstedt III 168. Ernst (Hertug af Brunsvig-Liineborg) II 17. Christian (Hertug) I 66, 93. Daugbjerggaard I 192. Ejsing II 20. Ernst (Hertug af Schaumborg) II 123. Christian (Prins) II 24, 26, 124, 158. Degn, Frederica Lovisa III 84. Ejsing Kirke II 20'. Ernst (Greve) II 44. Christian (Gefrejter) II 104. Rottfelder, J. D. v. I 140. Ejstrup I 160. II 52, 53, 61, 159, 165. Ernst (Slotsfoged) I 185. Christian (Maler) I 23. II 129. Demstrup II 165, 168. Elben III 162. Ersholt III 85, 160. Christian (Skovrider) III 101. Dinngklogh, Henrich I 185. Elfsborg I 101, 127, 171. II 22, 28, 92, 93, Ersøe, Niels 1180. Christian (Snedker) I 37. II 82. Djursland I 108. 96, 159. Esenbæk Kloster Il 79. Christiansborg Slot III 84. Dover III 86, 216. Eliasen, Johan I 94. Eskesdatter, Anne I 158. Christianspris I 98. Dragsholm I 69. II 21. Elisabeth (Prinsesse) II 54. Eskildsen, Christian II 117. Christiansstad II 142, 145. Drechsel I 21. III 169, 170. Elisabeth Augusta II 164. — , Frans 1 172. Christiernsen, Erik I 70. Dreselberg, Wilhelm II 48, 78. Elkjær I 192. II 166. Eskildstrup II 63. — Gabriel II 23. Drewsen, Michael I 21. Esmann, Mette Magdalene III 238. -136 (132', 134'), 138, 139, 140, 142- Estrup II 45, 72, 74. 146, 148-151, 153, 154, 156, 157, 161, Flos, Antonio II 104, 105. Friedenreich (Apotheker) III 107. Estvadgaard II 185. 164, 166, 189, 204, 214, 226, 227, 240, 243, Fogh, Jakob III 21, 26, 44, 50, 54, 56-61, - , Jan III 107, 139. Faarbæk II 166. III 177. 247. 63, 66, 92, 106, 107, 109, 114-116, 119, Friis, Andreas Johan III 231. Faarevejle II 165. Fischer, Christiane III 107, 111, 116-118. 121, 226, 240, 243. - , Christian II 49, 67, 69, 75, 110, 145, Faarup II 49, 94, 168. - , Clemen I 103. III 16, 17, 112, 116, Fogh, Jakob Nielsen III 52. 174. Faarupgaard II 132. 133, 134, 144, 155, 157, 158, 179. - , Jens III 96. Friis, Else II 145. Faarvang I 73, 104. II 72. III 70, 160, 161.. Fischer, Daniel III 25, 27, 29, 51, 54, 68- - , Laurids I 155, 178. II 101. III 17, 18, - , Hans I 81, 150. II 174-185 (175"). Fabich, Gørrild Pedersdatter III 157. 115, 116, 133, 135, 136, 139, 143, 145, 146, 43, 51, III 33, 224, 241. - , Inger Pedersdatter III 154, 157. 152, 154, 157, 210, 226, 243, 244, 246. Fogh, Laurits Gregersen III 198. Friis, Henrik I 68. - , Peter III 179, 217, 230. Fischer, Henrik III 85. - , Pallemon III 92. , Johan I 69. - , Jørgen II 49, 50, 70. - Peder Hansen III 157. - , Jakob III 56. - , Per I 160. - , Karen Nielsdatter III 145. Falkenskjold III 130. - , Janus III 134. - , Rasmus III 197. Fogstrup I 60, 124, 152. III 155, 183. III 13, - , Knud II 23. Farre I 36, 73, 88, 104, 155, 156, 159, 160. - , Jean Arnold III 132, 148, 149. 146. - , Mathias III 56, 80, 208. 163, 191. II 53, 87, 93, 101, 104, 105, 124, - , Jochurn III 82, 90, 91, 157. Folkvarsdatter, Anna II 114, 172. - , Mogens I 144. II 167. III 211. 152. III 17, 38, 43, 48, 49, 66, 71, 90, 91, - Johan III 8. Folie(?) Bro III 93. - , Niels III 204, 227. 94, 109, 142, 143, 204, 209, 226. - , Johanne Christiane III 72, 80, 82, Forlev III 72. - , Niels Christensen III 114. Farre ny Skole III 72. 84, 134, 141, 142, 143, 144. Fovslet II 21, 24. - , Palle II 23. Farregaard III 70, 72, 80, 93, 96, 108, 116, Fischer, Jytte Krag III 134, Framlev I 103. III 201, 215. Friisholt II 24. 134, 140, 141, 142, 145, 161, 162. - , Karen III 73. Frandsen, Christian II 117. Frijs (Grevinde) III 141. Farrebovgaard III 72. - , Kirstine Clemensdatter III 146. - , Herman III 215. Frijsenborg I 128, 171. II 61, 167. III 22, Farreskovgaard III 72, 78. - , Laurids Christoffersen III 134, 156. - , Jørgen I 182. 192. Fassie (Fasti?), Thomas Il 23. - , Laurids Jensen I 119, 171. - , Peder III 43. Frost, Søren I 187. III 223. Fastergaard II 167. - , Maren III 97. Frankfurt II 64, III 8. Froste Herred- II 51, 75, 153, 184. Fasti, Palle Splid II 51. - Maria Barbara III 97. Faumør, Jon Olufsen III 37. Frausing I 124, 126, 130, 134, 161. III 24, Frudstrupgaard III 105. - , Marie III 80, 82, 83, 91-93, 96, 29, 132. Frue Kirke (i København) II 38. Favrskov III 142. 97, 113. Feldborg I 60. Frebiørnsen, Mads I 57. Fruelund, Jens III 39. Fischer, Mathias, III 16, 71, 74-76, 78, 80, Fellemark II 48. Frederich (Skovrider) II 128. Frydensbjerg III 48', 49. 82, 97, 106, 116, 141-143. Frederichsen, Knud II 92. Frøbøse (Birkeskriver) III 229. Felthaus, Anne Margrethe III 142. Fischer, Melchior III 68, 134, 156. Felthausen, Fenne Cathrine III 144. Fredericia II 146, 166. III 121, 137, 168. Frølund, Søren III 206. - , Mette III 70, 71, 116-119, 149, Ferslev, Ingeborg III 114. Frederik d. I. I 61, 62, 64-66, 71, 89. Frøstrup II 178. 151, 204. Frederik d. II. I 136. II 17, 19, 24, 27, 28, - , Niels Thomsen II 159. Fuchs, Adolph II 176. Fischer, Mette Harder III 83, 115, 134, 206. Fich, Hans III 167. 35, 37, 39, 43, 44, 46, 47, 53, 65, 130. Fuglsang (ved Ry) I 28. - , Mouritz III 83', 84, 132, 133', 148, III 8, 9, 218. Fuldbro Mølle III 209. Fincke, Kaspar II 138. 157. - , Oluf I 164. Frederik d. III. II 158, 162, 177. III 9-11, Funder I 13, 22, 24, 34, 37, 47, 52, 53, 55, Fischer, Niels Worm III 156. Finsen, Rasmus I 83. 59, 72, 161, 247. 57, 73, 97, 100, 120, 124, 136, 146, 152, - , Peder I 164. III 220, 221. Frederik d. IV. III 84, 136, 148, 158, 163, 154, 157, 161, 162, 163, 170, 173, 177. Fischer, Andreas III 133, 158, 159, 160, 161. - , Peter Efraim de III 118. 171, 247. II 45, 48, 51, 58, 61, 70, 71, 81, 88, 91, - , Andreas Jørgen III 167. - Rasmus III 68, 70, 75, 76, 78, 97, Frederik d. V. III 169. 101, 109, 155, 159, 160, 169, 183. III 29, - Anna III 17, 142, 161, 162. 104, 112, 113, 116, 142, 146, 157, 161. Frederik d. VI. III 149. 47, 59, 74, 75, 115, 146, 148, 153, 154, - , Anna Barbara Sophie III 134. Fischer, Rasmus Nielsen III 74. Frederik (Prins) II 138. 193, 208, 219, 220, 222, 223, 225, 239, 245. - , Anna Clemensdatter III 16, 144, 155. - , Thomas III 9', 70, 82, 111, Frederik (Tolder) III 75. Funder Kirke II 119, 120, 170, 172. Frederikshospital III 65. Fischer, Bertel III 234. 116, 118, 119, 122, 128. Funderholme I 105. II 26. III 15, 187. Fischer, Thomas Clemensen III 8-9. Frederiksborg I 177. II 17, 22, 30, 124, 137, Funderholme Bro I 105, 106'. - , Charlotte Amalie Danielsdatter III 154. Fjaltring III 44, 230. 177. Fussing, Laurits I 180. Frederiksen, Frederik I 83. Fyn I 71, 94. III 136, 137. Fischer, Christian I 84. II 177. III 7, 9-19 Fjends Herred I 73, 110, 192. II 80, 167. III 193. - , Jørgen I 135. II 155. Fædder, Christian III 97, 132. (10'), 21, 22, 24, 28-31, 33, 34, 36, 37, Fladstrand III 137. - , Niels III 106. - , Jørgen III 97. 41, 43, 44, 46-61, 63-65, 67, 68, 71, 72, Flensborg II 26, 30, 68, 121. Frederiksodde II 165, 166, 177. III 243. Færgebakken I 44'. 74-80, 83, 85-98, 104, 107, 111, 113, 115 Flensted III 35, 108, 159, 228. Fremmelev I 71. Følløse I 71. - 119 (118'), 121-123, 127, 128, 130- ,,FlomhøJs vang", III 99. Freum, Peter II 104. Førslev II 141. Gaarboe, Kiersten I 87. III 13, 15, 21, 31, 43, 49, 52, 55, 56, 70, Gregersen, Thomas II 101, 173. Gundorf, Jørgen I 139. II 125. Gabel, Valdemar von III 168. 82, 114, 135, 154, 157, 160, 179, 192, 196, Greifswalde II 93. Gustav (Skovrider) III 136. Gadbjerg I 149. 199, 201, 203, 204, 208, 209, 215, 216, Grenaa III 118, 149. Guyes, Oluf III 21. Gadebusch III 136, 155. 217, 227, 243. Grettrup I 163. II 45. Gyberg (Regimentsskriver) III 166, 179. Gadsberg Kirke III 100. Gjern Herred II 48. Grinderslev Kloster Il 165. — , Christian III 198. Gjern, Erik Nielsen III 216. Galde, Lisbet II 70. Groeben, Christoffer von der 1140. — , Christian Knudsen III 171. Gjerning III 100. Gallas (Hærfører) II 146. Grove, Christian III 167. Gyesen, Poul II 114. Gjerum Sogn III 234. Gallichon, Rene de la Roche III 86. — , Jens III 30. Gyldenstjerne I 103. Gjessinggaard II 124. Galt, Ebbe I 52. — Niels III 206. — , Anne I 64. — , Margrete II 55. Gjessø I 14, 124, 145, 146. II 51. III 13, 70, — , Søren Christensen III 99. , Axel II 65. — , Peder I 67. 89, 193. Grubbe, Else II 145. — , Ebbe I 102, 104, 105. II 169, Gjødesen, Jens II 116. Galten I 57. II 9, 176. III 23, 26, 42, 45, 135, — , Sivert II 65, 145. 179. III 32, 75. 208, 244. Gjøe, Birgitte II 24. Grundet II 48, 78, 164. Gyldenstjerne, Gabriel I 67. Galten, Peder III 197. — , Eskild II 77. GrØlsted I 120, 155. II 58. III 15, 70. — , Hinrich II 35. Gamle Eg, Den I 13. III 103'. — , Kristoffer II 34, 35. Grøn, Anne Sørensdatter III 73. - , Karen II 51. Gammel Estrup se Estrup. — , Margrethe II 35. — , Christian Sørensen III 73. - , Knud I 64, 95, 110. II 72, 112. Gandisgaarden III 200, 201, 204, 227. — , Mogens I 65. Grønbeoh (Provst) III 151. - , Mogens II 18, 20, 28. Garde, Christian III 208. Gladbæk, Henrik I 152, 172. — Andreas Jensen III 216. , Otto II 12. Garde, Magdalene III 208. Gladsaxe II 145, 146. — Ellen Ottesdatter III 101. , Peder II 32, 50. Gaverslund II 182. Glahn, Adam Vilhelm Henriksen III 238. — Hans 1187. II 95, 96. — , Preben II 79. Gavnholt I 124. III 195. — , Henrich Christoffer III 238. — Mogens III 199. Gylling III 115. Gavnø II 24, 164. Glambæk, Claus II 34, 39, 40, 47, 48, 49. — Oluf Andersen I 186. II 116". — , Niels Jensen III 231. Gebe, Peter III 165. — , Poul I 186. -- Søren III 142. Gødvad I 14, 22, 37, 52, 54, 57, 73, 82', 83- Gedde, Knud III 112, 116. Glarbo II 62. Grønborg, Hendrik III 35. 86, 100, 102', 124, 135, 146, 149, 162, 171, Gelisen, Peder II 96. Glimminge II 17. Grønbæk I 73, 82, 87, 104, 124, 149, 171, 185, 186, 189, 190. II 18, 30, 61, 116, 117, Gerhard d. VI. af Holsten I 50. Gludvad I 161. 174. II 52, 59, 61, 102, 107, 159. III 13, 154, 155, 159, 166, 172, 173, 179, 182, 185. Germain, Saint III 162, 169, 171. Gliicksborg III 10. 14, 70, 101, 105, 113, 115, 119, 128, 132, III 13, 14, 29, 30, 35, 53, 58, 59, 72, 73, Germadt, Nicolai III 214. Gliickstadt II 146, 177. III 9, 11, 14, 76. 134, 139, 140, 142, 146, 150-153, 179. 79, 83, 115, 134, 140, 146, 151, 153, 154, Gersdorff, Christoffer I 93. II 72, 73, 79. Glød, Anders III 89, 90. Grønbæk Hospital III 151', 152'. 156, 157, 158, 204, 220, 240. — Joachim II 176. Grønbæk Kirke I 157. III 70, 129". — , Niels III 182. Gødvad Kirke II 119. III 159'. — , Jochum I 171. Grønbæk Præstegaard III 141'. Godrum III 13. Gøschen, Marie III 72, 85, 93, 96. — , Peder I 171. II 141, 142, 146, 159. Grønbækgaard III 113, 119, 194. Godunov, Boris Feodorowitsch II 65. Haan, Anders von I 130, 131, 133-135. Gesius (Monsr.) III 146. Gubsø I 119. III 13, 72. — Xenia II 65. Haarby III 86. Gethuse I 173. Gudenaa I 13, 43, 86, 92, 93, 100, 101', 103, Goltmann, Johan III 175. Haarup I 13, 16, 37, 52, 56, 92, 96, 97, 99, Giersgaard II 177. Gondalskol III 25. 105, 107, 108, 109', 118, 122-124, 143. Gimming III 144. II 16. III 104, 126, 156, 159, 177, 188, 209, 124, 127, 135, 136, 140, 146, 149-151, 155, Gotfred (Kornet) III 214. 156, 159, 170, 173, 175. Il 34, 36, 44, Ginding Herred I 73. 210. Gothardtsen, Linnert III 232. 58, 83, 127, 160, 166, 172. III 14-16, 18, Giordsen, Gunde I 33, 171. II 183. III 58. Gudmundsen, Lange II 168. Graagaard I 162, 192, 195. II 104, 105, 179, 19, 21, 23-28, 31, 32, 37, 38, 43, 44, 50 Gislum Herred I 73. 183. Gudsø II 173. Give I 149. Gudum Kloster II 48, 162. —53, 74, 96, 99, 100, 102, 106, 139, 147, Graaskov I 59. 167, 174, 177, 179, 180, 183, 184, 186, Giødesen, Ingeborg II 26. Gudumlund II 28. Grabow, Jørgen III 179. 188-192, 195, 200, 206, 209-213, 217, — , Jens II 126. Gram, Carl Christian III 190, 191. Guldberg, Ove III 110, 111. Guldforhoved I 126, 134, 166. II 154. 222, 225-227, 231, 234, 241, 245, GiØdson I 142. Gravballe 1120, 121, 124, 135, 137, 146, 155. GiØszwin, Johan II 14. Gulland I 51, 70. III 34. 246. II 30, 91, 93, 107. III 13, 74, 105, 108. Gjedser II 95. Gullev I 56, 120. Haasum Kirke III 107. Gravballegaard III 102, 110, 111, 113, 119, Gjelskov II 153. Gunde (Smed) I 36, 110. II 85. Hadderup, Else Christensdatter I 18. 130. 131, 133, 138, 139, 140, 148, 149, 157, Haderslev II 45, 58, 68, 146, 158. Gjelstrup Len I 71. 158, 160, 179. Gunderslevholm II 34, 77. Gundestrup II 28. Haderslev Len 1118. Gjern I 23, 56, 57, 58, 73, 82, 83, 85, 100, 103, Gregers (Skomager) I 92, 149. 104, 110, 122, 124, 126, 129, 138, 146, 147, Gundj (Skriver) II 81. Haderup I 60, 156. — , Jens Johan III 167. Hads Herred I 61, 183. 149, 155, 156, 162, 171, 172, 174, 185. Il Gundorf III 210. Gregersen, Niels I 157, 172. II 155, 166, 181, , Christen III 208. Hadsund III 157. 52, 61, 94, 129, 152-155, 166, 167, 181. 185. III 43, 49, 208. — Hageborn, Claus von I 131, 133, 134', 135 Hans (Tærsker) II 61. Hatting Herred I 62. Hertz, Mikkel III 192. —137. Hans (Tømmermand) I 24, 29, 32-36, 47, Hauge I 57. Hertzmark, Jørgen II 123. Hagensborg II 67. 100, 121, 132. II 88-90, 140, 157. III 16, Have I 173. Hesell II 49, 71. Hagensdatter, Bodil III 39, 201. 146, 223, 224. Havreballegaard II 74, 121. Hevringholm II 49, 185. Hagensen, Jens III 25, 35, 37, 38, 39, 96, Hans (Vildtskytte) I 133. Havreballegaards Amt III 142. Heyn, Henrich I 169. 113, 178, 179, 191, 193, 200, 201, 202, 213, Hansdatter, Johanne II 117. Havrekrogen II 172. Hids Herred I 52, 57, 58, 60, 73, 83, 100, 214, 227, 230, 246, 248, 249. — , Maren III 106. Has.holm II 38. 103, 109, 135, 140, 145, 162, 164, 173, Hagensen, Johan III 113, 227. Hansen (Kancellirand) III 134, Hedeager, Niels III 197. 174. II 9, 26, 36, 71, 72, 85, 167, 182. III — , Vibeke III 39. Hansen, Adam III 38, 51, 226. Hedegaard III 13, 146. 13, 15, 23, 57, 70, 74, 160, 225, 247. Hagenskov II 177. — , Birgitte III 134. — , Oluf I 180. Hillerslev Sogn (Fyn) III 157. Hagesholm I 171. 11 32, 38. — Christen I 142. II 160. III 93, 94, Heede, Jens II 109. Himmelbjerg III 197, 198. Halb, Christine von II 46. 194, 206. Heggelund, Jens II 9. Himmer Syssel I 62. Halberstadt II 121. Hansen, Claus I 131, 134, 135'. Heide III 33. Hindsgavl II 21, 23, 27, 67. Hald I 43, 44, 93, 95, 127, 128, 149, 172. II , Frans I 83. Heinesen, Magnus II 21. Hinge I 37, 73, 87, 104, 131, 134-137, 158, 14, 30, 43, 49, 52, 56, 58, 65, 72, 74, 112, — , Hans III 240. Heinsman III 146. 173, 185. II 9, 61, 83, 115, 154, 165. III 132, 139, 141, 165. III 146. , Heinrich III 51. Helgesen, Poul I 57, 65. 132, 134. Hald Amt II 169. , Henrik III 19. Hellum Herred II 28. Hinge Kirke II 159. Hald Len I 140. — , Indvold I 172. Helnekirke I 51, 184. Hiøbjerg Bro se Høbjerg Bro. Hald, Peder I 177. - , Jakob III 134, 161. Helnæs I 184. Hjallese Kirke II 21. Haldved I 13, 52, 124. III 27, 28', 132, 195, — , Jens II 180. III 238. Hels III 55. Hjarnø I 149. 198. — , Johannes III 206. Helsingborg I 50, 70. III 136. Hjelmslev Herred I 103. III 17, 72, 216, 227. Halkjær II 70. Jørgen III 206, 209. Helsingør I 184. II 126, 138. III 118. Hjerm III 106, 107. Halland II 63. — , Laurs III 165. Hemmer, Ingeborg de II 168. Hjerm Herred I 60, 66, 73. Hallendrup II 176. , Michael II 142. — , Johanne III 121. Hjort, Niels III 215. Halmstad II 23, 92, 93, 96, 97. — Michel I 87. II 144. Hemmet, Karen Pedersdatter II 168. — , Niels Sørensen III 72. Halsted II 158. , Mikkel III 206. Hemstok III 208. Hjortegaarden II 170. III 190. Halsted Kloster II 138. Hjortsballe I 60, 124. III 13, 71, 177, 188. — , Mourits III 80, 82, 83. Hendrichsen, Jens I 88. Hamborg I 64, 66, 185. III 149. Hjortsvang I 171. III 216. — , Niels II 110. III 74. Hendrik Julius (Hertug) II 54. Hammel I 82, 99, 104. II 38, 61, 82, 124. , Ole III 165. -- (Rebslager) II 90. Hjulebjerg II 129. III 72, 89, 159, 216, 230. Hjulerød II 48. — , Oluf I 187. II 84. III 94. Henningsen, Jens II 122'. Hammel Kirke II 16, 60. Hjørring I 51. II 146. — , Peder I 16. II 101. III 219. Henrichsdatter, Bodil III 110. Hammer (Sogn) I 171. II 50, 159, 183. Hobro II 169. — , Sigvart I 136. II 183. Henrichsen, Christian II 128. Hammer, Laurits I 185. Hochstiidt III 142. — , Simen III 206. — , Gert II 96'. Hammergaard I 169. II 29. III 121, 183. Hansted III 30. Henrik af Osnabriick I 50. Hofdal II 65, 145. Hammershus II 32, 176. Hoff (Ritmester) III 161, 176, 182, 184, Harboe, Madtz II 106. Henrik (Skriver) II 104. Hammerum I 165. 189, 249. — , Poul II 29, 48. Henriksen, Hans I 71. Hammerum Herred II 51. Hofmann, Gertrud Marie III 121. Harbou, Christian III 107. — , Henrik III 30, 104, 106, 226. Hampen Mark II 48. — , Johan III 167. Hardenberg, Anne II 47. — , Jens III 51. Hampenbjerg I 157. — , Laurs III 188. — , Johan Hendrich 'Wilhelm III 167. — , Edel Jacobsdntter II 13. Han Herred II 79. Herholdt, Catharine Christine III 139. — , Maren III 181. — Helvig II 47. Handbjerg Hovgaard II 20. III 107. — , Ernst III 139. — , Maren Pedersdatter III 121. — , Jakob II 10, 14. Handbjerg-Kjaergaardsholm(?) Sogn III 107. — , Mette Marie III 83. Harder, Claus III 65. Herlufsholm II 167. Hannsen, Hanns III 218. Herrestedgaard II 146. — , Peder III 121. — , Mette III 64, 67, 75-79. Hannssøn, Annders II 60, 63. Holbæk I 183. Harlev III 199. Herskind I 149. III 39. Hans (Kong) I 60, 63. Holbæk Kirke II 9', 13. Harrested II 31. Herslev III 210. Hans (Hertug) I 65. II 24, 44, 65, 67, 121. Holbækgaard II 9, 13, 48, 63. Hase, Aage (Ove?) I 51. Herslevgaard II 10. Hans (Bygmester) se Borchmann, Hans. Hertz (Skovrider) III 136, 189, 197, 230. Holch, Anne Mandrupsdatter II 31. — , Palm I 56, 57. Hans (Gefrejter) II 104. — , Birgitte III 181. — , Trud I 51. — , Christian III 23, 26, 100, 101, 140, Hans (Guldsmed) I 155. 191, 192, 201. — , Christian I 15, 18, 21, 23, 32, 47, Hasle, Rasmus III 203. Hans (Krøldtaa) III 106. Hertz, Holger III 192, 196. 48, 74, 75, 77--81, 90, 93-95, 98, 101, Hastrup I 149. II 49, 130, 132, 135. 105, 107, 121, 131, 136-138, 141, 142, Hans (Smed) I 45, 46. II 87, 109. III 206. Hatting I 149. — , Michel III 196, 197. 149, 163, 164, 176, 177, 181, 182, 185, Hosthohn, Sitscl 1163. Bøg, Mogens I 81, 84, 144, 145, 181, 185. Iversen, Niels II 153. 188, 190, 192. II 39, 64, 66', 67, 79, 120', Hosum, Margrethe Dorothea III 194. II 138, 162-74 (163'), 176, 179. III 48. — Peder I 53. 134, 142, 146, 170. III 48, 57, 58, 219, 221. Hou(?) II 51. Høg, Niels III 35, 167, 168. Jacob af Skotland II 30, 64. Holch, Ditlev I 144, 182. II 120, 129. Hougaard III 117. — , Niels Pedersen III 107. — (Blymester) I 16. — , Erik II 134. Hovlbjerg Herred I 57, 73. II 9, 23, (Bygmester) I 143. II 16. — , Ove II 114. — — , Henrik II 64. Hovlbjerg Kirke II 38. — , Rasmus III 192, 229. -- (Skarpretter) I 165. — , Malene II 124. Huelgaard III 144. — , Søren III 111. — (Skriver) I 149. Holchenhavn II 64. Hul, Søren III 195. — , Thomas Thomasen III 75. — (Tømmermand) I 105. Holdst, Morten II 121. Hummel (?) II 22. Høggaarden II 44. III 190. Jacobsdatter, Bodil III 37. Holdt, Bertel I 185. Hummel Sø III 179. Høgholt II 65, 185. Jacobsen, Anders I 130. Hollesen, Niels III 38. Hundsbæk I 144. II 21, 162. Røgild I 60. II 48. — , Bertel I 90. II 117. III 58. Holm II 71. Hundshoved II 45. Højbjerg I 73, 104, 105, 106, 189, 191. II 22, -. , Hans I 83. II 85. III 142, 206. — , Christen I 138. Hundslund II 26. 53, 104, 105, 159, 165. , Hendrik III 32. — Jakob Nielsen II 168. III 59. Hundslund Kloster II 24. Højbjerg Kirke II 60. , Jens II 101. III 179. Holmans Herred II 181. Hurtigkarl, Niels III 128, 140, 153, 154. Højbjerg Mølle I 115. II 102. , Jørgen I 87, 130. Holmens Kirke III 64. Hutfeld, Vibekka Nielsdatter III 144. Højgaard I 185. II 64. , Kirstine II 53. Holmer (Regimentsskriver) III 143. Hvam I 60. Højlund III 196. - - , Mads II 126. — , Jørgen III 35. Hvas II 152. Højrupgaard III 157. , Niels I 115. — Rasmus III 171. — , Birgitte I 55, 59. Høllund I 132. III 14. , Peder I 36, 87, 130, 132, 168, 181. Holmgaard II 51, 67. III 12. — , Erik I 52, 55, 57, 59. Høngers Mose III 56. II 157. III 23, 26, 37, 89. Holms Mølle I 109, 112, 115', 116. II 50, 101. — , Jens II 56. III 196, 230. Hørjc (i Skaane) II 169. Jacobsen, Povl Harbou II 78. 111 179. — , Kirsten I 55, 59. Hørning III 216. — , Rasmus II 89. Holmsland I 62, 73. II 101. — , Laurids I 12, 50-52, 55, 56. Hørsholm II 137. III 171. — , Søren I 155. Holmstol I 57, 58, 104, 162. II 155. III 43, — , Mette I 70. Hørup I 73, 104. II 22, 61, 117, 165. , Thomas I 130. 160, 161, 197. — , Morten I 178, 187. Hørup Kirke 119. Jasmund (paa Bygen) II 95. Holst, Henrik Nielsen III 112. -- , Peder I 55. Høver III 23, 27, 38, 42, 196, 208. Javngyde III 41, 49, 80, 101, 136, 159, 160, — , Laurits III 198. — , Tage I 149. Høyer, Henrich Kamp von I 180. 196. — , Laurits Andersen I 192. — , Thora I 52, 54. Høyerslev, Maren Mouritsdatter III 80. Jegindø II 48. — , Niels Pedersen III 74. Hvedholm II 14. Høysgaard, Ingeborg Lauritsdatter III 140. Jelling I 182. II 43, 58. Holstebro I 25, 32. II 87. III 107, 108, 140, Hvidtfeldt, Arild I 64. II 35, 61. Ibs, Mette II 166. Jelling Syssel I 60. 248. — , Dorethe II 55. Ibsen, Anders I 144. II 111'. Jens (Abbed i Øm) I 55, 144. II 18. Holstebro Kirke III 107. — , Hans I 33. II 45. (Brolægger) I 29, 35. Holsten II 46, 47. Hvinningdal I 13', 14, 48, 52, 53, 57, 60, — , Jakob II 45. (Bødker) I 37. III 147, 200, 206. Honou, Ditlev III 66. 93, 94, 99, 105, 109, 120, 132, 146. II 72, — , Jens II 38. (Dragon) III 167. Hopken, Ernst II 58. 84, 97, 124, 172. III 13, 15, 79, 146, 195, 219. — , Niels I 51. (Fisker) I 119. — ,Frans I 185. — , Peder I 160. (Glarmester) II 180. Horch, Peder III 154. Hvinningdal Bro I 106. — , Rasmus II 157. (Korporal) III 99. Hvinningdal Mølle I 110'. Horn I 104, 105, 160, 162. II 151, 170. III 160. Ikast I 73. II 52. (Krøltaae) III 201. Hvolgaard I 150. Hornbeck (Holbech), Andreas III 156. Iller I 124, 149, 157, 171. II 78, 101, 109, — (Murmester) II 157. Horne Kirke (ved Faaborg) II 15'. Hvorslev III 100, 105. 154, 189. III 13, 29, 70. (Prammand) I 179. Hornslet III 134. Hygom, Peder III 198. Impgaard II 53. (Smed) II 158, 159. Hornslet Kirke II 24. Hygum (Biskop) III 122. Irminger (Ritmester) III 167. (Skomager) III 206. Hors, Magdalene Cathrine Andersdatter Høbjerg Bro II 144. Isen I 124, 126, 154, 167. II 106, 113. (Snedker) III 206. III 154. Høg (Provst) III 149. — , Søren II 107. (Stenpikker) II 88. Horsens I 41, 107, 119, 142, 144, 176, — , Anders III 40, 75, 167, 209. Isgaard II 141. Jensdatter, Anna I 166. 177, 179, 180, 186, 187. II 12, 14, 51, 58, , Anne I 87. III 167. — , Anne Margrete II 135. Island II 65. 84, 92-94, 99, 110, 111, 178. III 97, 149, — Hans III 167. Itzeho III 33, 162. , Anne Dorthea III 182. 178, 216, 223. — , Jens III 25, 27, 28. Iversen, Anders I 136. , Karen I 159. III 35, 39. Horsens Hospital II 21. — , Jens Andersen III 23. — , Christen III 244-246. , Kirsten III 174. Hoslef III 100. , Margrete II 53. — , Johan Friederich III 167. — , Jens I 155. II 101. — , Otto Jensen III 105. , Marie III 100. — Mette II 172, 176, 179. — , Melkior III 112. Jensdatter, Sidsel III 201, 227. Jernit Kirke II 16. Justesen (Amtsforvalter) III 230. Kalø I 180, 184, 192. II 10, '21, 30, 33, 130, — , Valborg I 160. .lespersdatter, Anna Margrethe III 140. 158, 161. — , Hans III 149. Jensen, Anders I 44. II 92, 93, 117. III 39, Jespersen, Jens I 119. III 206. Kappel, Karen III 156. — Jens 1158. 71, 225, 226. — , Laurs III 194. Karl Gustav II 164. — , Laurits III 114, 115. Jensen, Christen I 85, 100, 104, 112, 171, — , Niels III 70, 128, Juul, Hans III 76, 78. Karlsten III 136. 186. II 90, 167, 169. III 23, 32, 38, 43, — Karup I 7, 58, 59, 60, 61, 73, 110, 131, 134, , Rasmus III 206. — , Kirsten I 129. 55, 63, 94, 111, 146, 201, 224, 226, 240, — 135, 186, 190. II 18, 43, 45, 48, 59, 121. , Tyge III 112. — , Magnus II 51. 241, 247, 249. Jessen, Claus III 26, 37, 39, 40, 42, 45, 82, — , Malte II 124, 125. Karup Birk I 73, 174. II 49. Jensen, Christoffer I 83. 94, 95, 138, 200, 201, 208. Jylland I 65, 70, 90, 102, 129. III 19, 21, Karup Kirke II 59. — , Ebbe I 154. Jessen, Johan II 31. 22, 26, 33. Karup Mølle I 113, 115. II 101. — , Frans III 24, 41. Jochum (Skovrider) III 62. Jørgen (Badskjær) I 47. II 182. III 16, 146. Karup Præstegaard II 19. - , Hans I 148. II 152. III 74, 121, 243. Jochumsen, Anders III 96. Karup, Laurits I 128, 167. — (Bødker) II 94. — , Iver II 101. III 53. — , Christian III 206. — , Peder III 154. — (Cantor) I 67. — , Jacob II 95. Joensen, Niels I 133. , Søren I 170. — (Dehnus) II 12. — — , Jens I 148, 163. II 151; 174. III 24, — , Ole III 202. Katballe II 165. 25, 28, 47, 53, 56, 74. — (Smed) II 181. Johan af Sachsen II 17. - (Stenpikker) I 34, 35, 99. II 82, 124. Katholm II 23, 74. Jensen, Karen III 206. Johan Frederik af Sachsen II 17. Katvad I 110. — — (Stenslager) I 18. , Knud I 83. III 58, 194. Johanne (Fadeburskvinde) II 61. Katvad Mølle 1112, 115, 116, 151. II 50, 101. — — (Teglbrænder) I 93, 94. , Kristen II 82. III 65. Johansen, Anders III 203, Kaybygaard III 34. — Jørgensen, Anders III 90. , Laurits I 84. II 92. III 38, 136, 146, — Anton III 220, 221. Kejlstrup I 52-54, 82', 84, 101, 103, 118, 147, 206. — , Christian III 101, 140, 193, 196, — Bjørn I 62. 121, 124, 148, 160, 173, 186. II 30, 172, Jensen, Mads I 180. II 159. III 74, 234, 239. 216. — Giertt III 220, 221. Jørgensen, Frederik I 94, 95, 126, 130, 136, 173, 183. III 13, 16, 30, 72, 73, 79, 80, — , Mikkel I 35. II 102, 158. — Hagen III 113, 165, 179, 180, 83, 96, 105, 108, 133, 134, 144, 145, 154 — , Niels I 16, 88, 152, 155, 159, 162, 170. 193, 209, 227-232, 247. Jørgensen, Hans I 155. II 97. —157, 218, 234. 164, 168, 170, 172. II 97, 107. III 38, 45, Johansen, Hans II 78, 165. Kiel II 58. 147, 179, 206. — Knud II 30. — Jens II 83. Kieldsen, Peder I 90. Jensen, Oluf III 44, 85. — Maren III 138. — Niels III 147. Mikkel III 66. Kielmans Eck, Christian Albrecht von — , Otto III 115. — — Poul III 234. — Niels II 168, 169, 183. III 57, 60. III 27. — , Peder I 81, 108, 173, 191. II 32, — (Skand), Søren I 183. II 78. Peder I 41, 44. II 154. Kielsgaard III 66. 101, 104, 173. III 159, 165, 196. — .lonsen (Biskop) III 199. Valdemar I 85. Kier, Iffuer II 150. Jensen, Rask III 188. — Jorchsen, Hans II 97. Knas, Bjørn II 28. — , Niels III 206. — , Rasmus I 126, 151, 185, 191. Il 152. Jude, Las I 134. — , Erik II 27, 178. Kirkendrup I 71. III 43, 71, 85, 138, 147, 174, 200, 206, Juel, Axel III 107. , Hartvig I 15. II 74, 110. Kildebakken III 218. 214. — — Christense Hermansdatter II 52. , Hedvig Mogensdatter II 53. Kilsgaard III 34, 159, 210. Jensen, Strunge III 201. — Ellen II 63. — , Herman II 74-76. Kirchgaard (?) III 13. — , Søren I 100, 172, 187. II 45, 93, — , Erik I 144, 185. II 162, 165, 167. — , Jens I 77, 143. II 28-31 (29'), Kirchoff, Johannes III 65. 124, 129. III 23, 43, 50, 71, 101, 140, 165, — , Ida I 70. 33, 48. Kjeld (Tækkemand) II 88. 166, 196, 223. — , Ingeborg Hartvigsdatter II 32, 35, 38. Kees, Jørgen II 28, 78. Kjeldgaard I 144, 149. II 167. Jensen, Thomas II 105, 155. III 106, 195. — , Iver II 17. — , Kirsten II 178. Kjeldkjær II 168. Jep (Jæger) I 140. II 126. — , Jens I 71, 149. II 21. , Niels II 28, 35, 52, 65. Kjellerup I 173. II 16, 48. — (Kedelsmed) I 28. — , Kirsten I 154. II 53, 107. — (Herregaard) III 141. Kjær, Lars III 87-90, 94-96. — (Ladefoged) III 180. — Kjeld II 52. Kajhøj, Jens III 65. — , Laurids III 35, 87, 93, 99. — (Møller) II 101. — , Maren II 17, 20. Kalbygaard II 36, 38. III 66, 85, 136, 160, — , Niels III 35. Jepsen, Anders I 126. Juell, Mikkel III 193. 208, 230. Kjærs Mark (ved Laven) III 80. — , Hans I 160. Juelskov I 70. II 21, 26. Kalgaard I 54. Kjærs Mølle III 85, 138, 160, 232. — , Jens II 169. Jul, Christiern I 71. Kalgaardsvig I 13', 14. Kjærsgaard I 14, 37, 54, 60, 83, 100, 109, — , Lurids I 83, 101. II 101. III 161. —, Mikkel Nielsen III 191. Kallundborg I 180, 183, 184. II 47, 63, 75, 146, 176. II 57, 58, 81, 84, 90, 165, 183. — , Søren II 155. Julsø I 7, 51, 54, 124, 148. II 186. III 86, 95, 96. III 72, 79, 113, 146, 184. Jerriks, Margrethe III 167. 87, 89, 179, 195, Kalmar I 50. II 51, 92-95. Kjærsgaard Mølle I 110, 112, 115-117 — , Ole III 167. .Jungetgaard II 185. Kalsholt III 53. (117'). III 13, 79. Jernit I 82, 128, 171. II 61, 146. Jungshoved II 32. Kalvø (Skanderborg) I 7. Kjærsgaardsholm II 162. III 107.

Silkeborg Slot. III. Kjærsholin 1129, 154. II 53, 72, 179. Kolding, Jens Poulsen III 76, 108. Kjterstrup II 47. Kolkjær III 25. Kristoffersen, Laurs Ill 16. Lange, Ove I 57, 70. Kjærulf, Lukas III 134. Kollerup se Collerup. Krogen se Kronborg. — , Thor II 11. — , Peder III 134. Kongensbro I 100, 102, 103, 104', 105. III Krogerup II 174, 176. Langelund, Jens Christensen II 53. Kjørup I 128. 113, 132, 160, 209, 240. Krogsdal III 107. Langgaard, Maren III 154. Klsgerup II 141. Hoppeler, Henrik I 135. Krogsholm II 32. Langsø se Silkeborg Langsø. Klausholm I 50. III 166. Kopyt, Niels III 35, 95, 206. Krogstrup, Povl Otto Gam Andersen III 157. Lars (Brygger) III 206. Klein (Præst) III 216. Korsøgaard II 49, 132, 178. Kronborg I 70 (Krogen), 144, 183. II 37, Lars (Hjulmand) III 206. — , Anders Hansen III 194. Korsør I 66, 182, 185. II 47, 164. 51, 67, 137, 138. III 118, 165. Larsen, Anders I 119, 177. II 173. — , Lars III 206. Kortrup (?) II 16. Krud, Maren III 206. — , Niels III 206. Las (Tømmermand) I 37, 48, 93, 94, 99. Klemp, Jens III 50. Krabbe (Justitsraad) III 112. Krudthuset (1 Lysbro) III 75, 106. II 81, 83, 97. Klingenberg, Poul I 90. — (Ritmester) Ill 179. Krumpen, Otto II 20. Lasdatter, Buolldt II 107. Klintrup III 31. — Ellen II 63. Krunderup II 89. Lassen, Anders I 148. III 226. Kloborg I 171, 190. II 50, 61, 165. — , Erik II 8. Kruse, Enevold II 60. — , Christen I 37. II 9. III 35. Bloch, Niels I 179. — , Gregers II 146. — , Laurids II 65. — , Frands II 155. III 218. Kloes, Jens I 159. — , Jytte III 141, 142, 144. — , Peder II 20. — , Hans I 82. II 155. Klogh, Niels I 159. — , Karen I 129. Kudsk, Christen I 179. Kulmann, Bernt III 34. — , Jens I 119, 137. III 229. Klosterskov III 228. — , Karine Globsdatter I 128. II 22. Kunstorff, Anna Marie III 26. — , Kjeld II 101. Klovborg Kirke III 112. — , Kjeld I 71. II 74. Kvottrup III 142. — , Niels I 137, 173. Klæstad, Anders III 68. — , Kjeld Nielssøn II 52. København I 24, 39, 40, 65-68, 76, 80, 81, — , Peder III 147. Knob, Berete II 17. — , Margrethe II 120. 86, 144, 154, 168, 170, 173, 178-181, — , Søren I 155. II 124. III 30. Knud (Smed) I 126. — , Mogens III 141. 184-186. II 17, 18, 21, 23, 30, 32, 46, Laurids (Bødker) III 74. Knudbro III 114. — , Palle III 107. „Knuden" 123'. 47, 54, 55, 67, 69, 70, 91, 95, 97-99, — (Murmand) III 18. — , Sofie Nielsdatter II 63. (Smed) III 63. Knudsen, Christen III 30, 104, 105, 111. 113, 115, 121, 129, 138, 141, 142, 151-153, — Krafse, Ejler II 129. 164, 165, 169, 176, 178, 184. III 9, 11, — (Tømmermand) se Las (Tømmer- — Hans III 76. • — , Karen II 120'. 12, 29, 33, 59, 60, 64-68, 70, 72, 76- mand). — Iver III 72, 78, 79, 108, 113, 116, — , Karen Ejlersdatter I 188. II 129. 78, 80, 83, 84, 97, 112, 132, 136, 141, Lauridsdatter, Genete III 221, 228, 232, 236. 146, 243-247. Kragelund I 7, 52, 53, 57, 59, 73, 84, 126, Knudsen, Jakob II 159. 154, 157, 162, 174, 190, 208, 215, 229. Lauridsen, Anders III 53, 59. 132, 150, 152, 154, 155, 162, 170-73, Københavns Len I 84. II 174. — , Christen I 85, 152. III 61, 63. — Knud III 176, 216. 189. II 33, 38, 43, 61, 85, 116, 128, 155. Københavns Slot II 39, 60, 74, 145. — , Enevold III 47, 71. — Peder I 154, 162. III 23, 195. III 15, 48, 59, 101, 115, 146, 153, 154, Køge I 182. II 63, 103. , Jakob I 181. — Rasmus III 72. 163, 193. liønigsberg III 8. , Jens III 93, 157, 227. — Simon III 230. Kragelund Kirke II 159. Laasby I 103. III 3, 23, 25, 32, 34, 154, 159, , Kirstine Marie III 161. — Søren I 151, 152. III 26. Kragelund (Biskop) II 182. 160, 193, 204, 239. , Laurids I 88. III 43, 75. Knudstrup I 59, 173. II 75, 110. Kragerup II 138, 145. Laasby (Borgmester) III 140. , Niels III 38, 43, 74, 113. Knudsø Hede I 152. Kragh, Kjeld I 181. II 153, 155, 184. , Peder III 142. Knuthenborg II 137. — , Alette III 113. — , Otto II 167. , Poul III 60. „Knøsen" III 93. Ladislaus af Polen I 51. - Krarup, Stuwart Hansdatter III 139. , Rasmus II 45. III 101. Knærød II 69. Laholm II 141. Krastrup II 49, 70. Lampmann, Christopher III 34. , Søren I 83. III 30, 71. Koch, Maren III 51. Kraut, Michel III 34. Landsberg (Major) III 137. , Thomas I 189. II 44. — , Mette III 74. — Krejbjerg I 60. Landskrona II 179. III 26. Lauritsen, Jep I 100. II 36, 38, 42, 43. — , Ole II 32. Kremmer, Christopher III 34. Landskrona Len II 67. — , Kirstine II 42, 43. — , Rasmus I 175. III 147. — , Peder I 160. Landting II 17, 20. — , Laurits I 150. — , Thomas I 37, 97, 140, 152. Kristen (Murmand) se Christen (Mur- Langballe, Niels III 216. , Niels I 19, 48. II 83, 84. III 222. Kokkedal II 18. — mand). Lange, Apna Giordtsdatter II 27. Lauritzen, Henrich III 208. Kolbergerheide II 146. Kristen (Snedker) se Christen (Snedker). — , Christen Nielsen II 64. Laursdatter, Karen II 117. Kolding I 98, 142, 181. II 12, 44, 53, 55, Kristensen, Søren se Christensen, Søren. — , Erik I 129, 149. II 27, 29. Laursen, Anders I 101. II 182. III 73, 147. 58, 67-69, 80, 103, 155. III 12, 33, 220. Kristiania III 174. , Iver Thomsen I 57. — , Las III 147. Kolding Len II 23. — Kristianopel II 93, 94, 97, 124. — , Jens I 52, 58, 59. — , Laurs III 147. Koldinghus I 24, 140, 143, 176. II 12, 17, Kristiansborg III 171. — , Jens Iversen I 23, 57, 58', 59'. — , Niels III 45. 24, 30, 33, 40, 42, 44, 45, 49, 63, 98, Kristiansstad II 124. III 26. - , Margrethe II 29. — , Peder III 147, 192. 129, 145, 169, 173, 179. Kristoffer (Greve) II 13, 21. 18' Lausen, Jacob III 206. Lihme, Peder Rasmussen III 78, 140. Lyngaa II 117. III 142. Laven I 51, 56, 124, 127, 146, 147, 151, 174. , Rasmus III 78, 134, 140, 145, 161, Linderup 1 171, 189, 190. II 155, 216. Lyngbaksgaard III 134. II 114, 160, 172, 182, III 14-16, 25, 35, 163, 193. Linderup Kirke II 119. Lyngballe III 95. 37, 43, 47, 71, 80, 87-92, 94, 95, 98, 99, Lihme, Rasmus Pedersen III 140. LIndgaard III 177. Lyngballegaard III 240. 143, 146, 159, 160, 177, 189, 204, 206, 241. — , Thomas III 134. Lindtorp (i Asp Sogn) III 107. Lyngby I 104, 174. III 43, 71. Laven Hovgaard III 80. Lille Brud III 14, 15. Lindved I 60. — , Rasmus III 45. Lavengaard III 36, 80, 81', 82, 83, 85-90, Lille Mølle I 115. Linhart (Møller) III 227. Lyngbygaard II 174. 92-96, 98, 112, 113, 132, 134, 140-145, Lille Nebel II 165. Linnerup se Linderup. Lyngsø III 179. 148, 155, 165, 208, 214. Lille Oustrup II 179. Linkøping II 65. Lysaa I 13, 106, 107'. Lavrids (Piber) II 104. I.innert (Dyrvogter) se Leinert (Dyrvogter). Lillering III 23, 142, 214. Lysbro I 13, 14, 89, 105, 106, 107'. II 144. Laxmand, Povl I 60. Lisberg II 134, 136. Lillesø I 13. III 25, 101-103. III 75, 115, 136, 193. Legaards Mølle III 234. Lisberg Kirke II 135. Linaa I 12, 13, 27, 34, 37, 50, 52, 56, 73, 83, Lysbrohus III 209, 243, 247. Leiden II 145, 162. Liørslev III 216. 85, 87, 88, 92, 96, 99, 103, 121, 123, 124, Lyse Kloster II 153, 184. Leidner, Balzer III 232, 235, 237, 238. Lodehat, Peder I 55. 126, 137, 138, 140, 142, 146, 148, 149, Lysgaard I 104. II 61, 78, 85, 165. Leinert (Dyrvogter) II 52. Loptrup, Jens III 100. 151, 152, 156, 159, 171, 173, 174, 186, Lysgaard Herred I 57, 58, 60, 73, 83, 103, Lem III 144. — Søren III 165, 206. 188-190, II 36, 38, 44, 59, 60, 71, 83, 101, 110, 119, 122, 125, 131, 135, 173. II 9, 27, Lem Kirke II 135. Loudal 1146, 159. II 38. III 13, 71. 104, 114, 116, 117, 154, 155, 159, 160, 170, 49, 50, 167: III 13, 70, 160, 247. Lemme, Peder Rasmussen III 78, 79. Lover Syssel I 122. 172, 180-182, 184, 185. III 14-16, 19- Ludvig (Møller) I 149. III 218. Lysgaard Kirke II 159. Lemming I 16, 58, 73, 84, 155, 156, 171, 173, 21, 24, 26-28', 31, 32, 35-37, 39, 41, Lfittichau, Hans Helmuth von III 166. 175. II 18, 30, 52, 61, 91, 97, 107, 157, Ludvigsen, Niels III 106. 44, 45, 47, 50-59, 61-63, 65-67, 71, Lyø I 70. 159. III 101, 132, 133, 151, 153. Lund I 59, 149. II 13, 48, 179. 74, 75, 84-86, 92-94, 96, 99-101, 106, Læsø, Niels I 179. Lemming Kirke II 60, 119. — (Skovrider) III 136. 107, 112-116, 118, 121, 122, 125, 128, Løffring, Søren I 137. Lemvig III 85, 107. — , Christen III 247. 130, 132, 136, 139, 140, 143, 144, 146-149, tøgager I 7, 14, 82, 83, 97, 124, 140, 145, Lennesen, Thomas I 189. — , Henrik III 139, 193. 151, 152, 159, 163, 167, 169, 174, 176, 178, 161. II 36, 43, 45, 51, 53, 57-59, 83, Leonora Christine II 146. Lunde Sogn II 178. 179, 182, 189, 190-193, 195, 198-209 100, 121, 124-127, 154, 161. III 13, 70, Lerbæk I 55. Lundegaard II 162. (205', 206', 207'), 211, 213, 214, 224, 105, 146, 189, 193. Leret I 191. II 104, 154. Lundenæs II 51, 121, 162. 226, 227, 229, 230, 235, 238-241, 245- Lundenæs Ladegaard II 144. Løgager, Thomas III 87-89. Leschebrandt, Anna Sophie III 26, 27. 249. Lundenæs Len I 165. Løgismose II 77. Letmathes (Regimentskvartermester) III 84. Linaa Hospital III 153'. Lundenæs Slot II 112, 167. Lønborg II 112. — , Hinrich III 115. Linaa Kirke I 157, 189'. II 60, 118', 120, 159. Lundergaard II 23. Lønborggaard II 72. Levetzau, Lucie Hedvig III 174. III 83, 91, 107-111 (109', 111'). Lundius, Johan II 63. Løndal I 124. Levring I 57-59, 104. II 61, 117. Linaa Kro III 25, 80, 208. Lønggaard II 53. Levring Kirke II 159. Lundt, Jens Rasmussen III 91. Linaa Præstegaard III 84, 122', 123'. Løsning I 149. Libau III 26. Lunge, Ove II 52. Linaa Vesterskov III 95. Luther II 38. Løvenbalk, Erich Erichsen I 59. Lichtenberg (Justitsraad) III 161. Lind I 124. III 146. Luther am Barenberg II 129. — , Erik I 60. Liep, Jochum von der I 118. Lindbjerggaard II 27. Lybæk II 37. III 66. — , Jens Nielsen I 50. Lihme (Assessor) III 70, 90. Linde, Christen III 106-108, 116, 117. ',ilders (Maler) II 120. — , Karen Pedersdatter II 184. — Anna Birgitte III 134. — , Else III 106-108, 116. Liihe, Clara Maria von der III 100. Løwen II 46. Birgitte III 161. — , Johanne Nielsdatter III 105. Lykke, Anna II 69, 138, 141, 159. Madalene Sybille (Prinsesse) II 158. -- Christian III 134, 145, 161. — , Maren III 108. — , Eiler II 27. Mads (Dyrvogter) I 132. — Christiane Rasmusdatter III 154. — Niels III 107. — , Erik II 35. — (Savmand) II 88. Jens Christian III 161. Lindenborg II 37. — , Henrik II 69. Madsdatter, Karen II 159. — Jochum III 134, 161. Lindenov, Godske II 21. — , Jochum II 10. — , Kirsten III 69, 70. Johanne Dorthea Kiærulf III 161. — , Hans II 21, 164. — , Morten Nielsen II 180. Madsen, Christen II 101, 153. — Johanne Kirstine III 134, 161. — Hans Johansen I 77, 143. II 21- — , Niels II 146. , Espen I 87. II 150-153, 158, 159. — , Johanne Kirstine Rasmusdatter III 23, 25', 48. — , Susanne II 10. , Gregers II 101. 193. Lindenov, Helvig II 170. — , Valdemar II 165. , Jakob II 126. Lihme, Johanne P. III 134. — , Jørgen I 136. — , Helvig Ottesdatter II 162. Lynderup II 49. , Otto Christian Christoffersen III — Lyneborg II 28. , Knud III 195. 230. Hilleborg II 26. — , Otto II 24. — , Hans von I 131, 133-135 (134'). , Martin I 144. Lihme, Peder III 116, 134, 142, 161. — , Sofie II 55. — , Henrik I 83. II 52. , Morten I 144. Madsen, Niels I 163. Mellum Bæk se Millingbæk. 35, 37, 39, 43, 44, 46, 47, 51, 52, 55, 71, Moldrup III 197. — , Oluf I 162. Mende, Christen II 78. 80, 82, 83, 85, 86, 90-94, 98-100, 108, Mølgaard II 155. — , Per I 142. Mentz, Adam III 34. 113, 115, 121, 139, 140, 143, 159, 160, Mølhave I 57, 104, 155, 192. II 104, 105. — , Søren II 159. III 71, 109. Slette Bassis I 178. 165, 174, 176, 177, 180, 188, 189, 190, III 55. Madtzen, Iffuer II 144. — Ibs I 167. 198, 202, 205, 206, 214, 215, 229. Mølkjær I 138. Magleby Kirke II 49', 62', 63. Meyer, Mourits III 146. Mollerup, Peder Nielsen III 85. Møller, Anders III 49. , Hans II 81'. Mailund I 135, 136. III 53. — , Sofie Amalie III 153. Mols III 161. — Malken, Catharine III 115. Meyn, Heinrich I 83, 84, 130, 171, 180, 185. Monrad (Stiftsprovst) III 149. — , Laurits Ditlev III 82. — , Maren III 154. Malmø II 13, 145. II 166, 174. III 66. — , Frederikke Louise III 118. , Palle III 144, 179. Malmø Slot II 37. Michel (Jungmand) II 96. — , Lovisa Fredericia III 149. — Malmeihus II 20, 65. — (Rebslager) I 105. Mors 1144. II 48. IH 55. — , Peder I 120, 142. Maltesen (Sehested), Sten II 51. — (Savmand) I 37. II 81. Morten (Smed) I 36. II 87. — Søren III 138, 206. Møllerup II 74. Mansfeld II 44. — (Tømmermand) II 181. — (Snedker) III 222. Møltrup III 107, 117. Marburg II 126. Michelborgh, Claus II 91', 92. — Spormand (Skovrider) III 53, 101. Mønsted I 187. II 80, 81, 84, 181. III 222. Maren Møns I 166-168. Michelsdatter, Ane III 111, 112, 145. — Strit I 176. Margaard II 74. — , Maren III 152. Mortensdatter, Maren I 159, 162. III 224. Mønster, Christian III 192. Margrete (Dronning) I 50, 51, 54. Michelsen, Andreas III 146. Mortensen, Anders III 58, 59. — , Peder III 135. , Peter III 192. Mariager II 39, 83, 141. III 183. , Christen I 187. II 73. III 223. — , Christen IlI 31, 114. — Mørch, Dynes III 232. Mariager Amt III 247. , Hans II 23, 24. III 157. - , Erik III 216. , Peder III 49, 50. Mariager Kloster II 112. III 78. , Holger III 25, 95, 96, 101, 191; - , Gregers II 173. — Mariager, Jens III 191. 214. - , Niels III 36. — , Peder Jensen II 181. III 241. MØsting, Christian Georg von III 155. Maribo III 194. , Jens I 170. — , Søren I 160. II 128, 158. III 143. Naaege I 132, 133. III 195, 196'. Marstrand II 93. III 136. , Laurids I 99, 120, 182. III 219. Morvillc, Henrik Johansen III 210. Marsvin, Anne II 138. , Morten I 87, 178. — , Niels Frederik III 210. Naarsminde II 95. Naderup III 70. — , Helvig II 55. , Niels I 158, 167, 168, 169. II 109. Moselund I 60. III 15, 74, 146. — , Helvig Ottesdatter II 176. III 43. Moskva II 65, 67. Nagel, Henrich III 34. — , Jørgen I 172. II 165. Michelsen, Oluf I 44. Mouridsen, Olaf II 47. Narva II 65. Nebel I 191. II 30, 48, 104, 155. III 74. — , Otto II 139, 142. — , Peder I 22, 112, 162. II 92, 155, Mouritzen, Mourits III 83. Marsvinslund II 165. 183. III 224, 225. Mule, Jens II 63. Nedergaard I 152. Nederlandene II 45, 137, 174. Masdorph, Kirsten Jochumsdatter III 69- Michelsen, Poul II 78. — , Jens Hansen II 63. Neumiinster II 68. 70. — , Søren I 158. III 226. Mullerup III 12. Niels (Bødker) I 176, 177. II 57, 58, 94. Mathias (Klejnsmed) I 141. — , Thomas III 145. Mumme, Hendrik II 27. (Glarmester) I 25, 27, 29, 132, 149. — (Rytter) III 88, 94. — , Villads III 147. Munch, Peder I 84-86. — II 83, 86, 89, 90, 157, 167, 168, 182. III Matthisen, Jakob II 136. Middelfart I 182, 185. II 14. Muncheberg, Frederik Carl III 208. Slattrup I 163. III 76, 112, 117. Midstrup I 57. Munk, Kirsten II 64, 159, 164. 16, 146, 221, 224, 226. Mattzen, Niels I 105. Mikkelsen se Michelsen. — , Kirstine II 137, 138. Niels (Hugger) I 154. Mausing I 57, 110, 152, 173, 191. II 45, 85, Millingbæk III 87. — (Maltesøn), Oluf I 70. — (Ladefoged) III 179. 104, 105, 169. Mindstrup II 51. -- , Palne Jonson I 51. (Ligger) III 216. (Murmand) I 132. II 89. III 18. Mausing Mølle I 112, 113', 115. II 101, Mogensdatter, Johanne II 80. — , Peder III 240. — („Oudenom") I 180. 183. — , Mette Glob II 10. Munksdatter, Barbara II 53. — Maylund I 132. II 100. Mogensen, Christen II 109. Munksgaard (Bordbjerg Sogn) I 60. — (Præst) III 82. — (Remsnider) I 37, 99, 149. II 81. Mechlenborg, Oluf Il 30. — , Jens I 149. II 77, 79. Mus, Erik I 50, 52. III 218. Mecklenborg II 13, 39, 45, 47. — , Niels III 43, 49. — , Las I 53. Niels (Skibsbygger) II 56. Meddelsom Herred 173, 127. — , Søren III 214. — , Thora I 50, 52, 70. Mehl, Christen III 193. Musz, Jens II 166. -- (Skriver) I 187. Moldrup (Regimentsskriver) III 181, 211, (Smed) I 37, 99, 142, 148. II 80, 82, Meinertz, Johan III 34. 229, 234. Mahlberg II 17. — Meier, Hans III 34. Maller, Anna Rasmusdatter III 216. 83, 87. III 35, 38. Moldrup, Henrich III 85, 229. Niels (Snedker) I 25, 32, 35, 36. Melanchton II 38. — , Niels III 71. — , Jacob Jensen III 86. Melchiorsen, Peder II 116, 117. Møgelkiier II 47, 165. — (Tømmermand) I 105. Mollerup I 12, 13, 51, 56, 124, 146, 149, 151, Nielsdatter, Anne III 192, 202. Mellgaard, Kirsten Marie Lauridsdatter 157, 159, 164, 172, 173, 191. II 36, 104, Møgellund I 129. III 134. MØgelø I 148. III 91, 92', 195. — , Elisabeth III 74. 105, 107, 172. III 14-16, 21, 26, 32, 34, Nielsdatter, Karen III 145. Norddrup (Gjern Sogn) I 52. 011esen, 011e III 189. Pallesen, Anders I 158. III 63. — , Lisbet III 105. Norddrup Mark II 78. Olesen, Christen II 94. - (Obel), Jørgen III 63. — , Sidsel III 62. Nore, Jens 1162. — , Jens I 169. II 128, 129, 139. — , Niels III 51, 65, 243. Nielsen, Anders I 135', 136, 156. II 155. Ill Norgaard I 94. — , Peder II 105. Palsgaard II 32. III 139. 65, 68, 74, 85, 99, 106, 147, 240, '241. Norge II 31, 39, 47, 55, 65, 67, 128. III 82. Olsen, Jens I 87, 180, 183, 184. Palstrup I 85, 102, 171. II 72, 146, 169. III Nielsen, Christen I 90, 159, 187, 189. III 23. Nørholm, Jakob Ostenfeld Jensen III 153, — , Niels I 127. • 16, 107. — , Erik II 105. 154. — , Peder I 191. Paludanus, Johannes II 126. — , Ernst I 191. Nørholm, Jens Pedersen III 154. Olskær III 118. Pandumgaard II 162. , Frands II 136. Norkier, Tøger Pedersen III 112. Oluffsøn, Claus Il 92. Papsøhus II 165. , Gertrud III 213, 214. Normand, Adam I 133. II 51. Oluf (Mester) I 167. Paris II 13. , Giordi I 159. Normann, Johan III 33. Oluf (Spillemand) I 155. Parsberg, Christoffer II 31. , Jacob III 28. NornmIle III 140. — (Smed) II 90. — , Ellen I 102. , Jens I 90, 100, 110, 137, 155, 157, Norsminde II 96. Olufsdatter, Anna I 71. — Mandrup I 77, 93, 100, 107, 128, 191. II 77, 90, 105, 107, 109, 158, 159, Nortvig I 163. II 45, 167. Olufsen, Anders III 43. 129, 133, 143. II 31-40 (37'), 44, 48, 165. III 37, 102-104, 106, 147. Nottorp ( ?) II 68. — , Christen II 94'. 52, 61, 72, 78, 94. III 218. Parsberg, Oluf I 171. II 146, 159, 165. Nielsen, Jep II 45. Numsen, Mathias III 169. — , Jens I 179. , Valdemar I 128, 129. II 61. — Jesper III 140. — , Meichel III 169. — , Jon I 149. III 42, 114, 200, 201, — , Jørgen II 152. Nyborg I 69, 182, 185. II 21, L7, 167, 176, 202, 203, 206. — , Verner II 31. — , Karen III 39. 178, 179. — , Knud III 218. Peder (Bisp) I 55. , Knud I 159. Nyborg Amt III 141. — , Kristen I 87. — (Blytækker) I 16. II 85. — , Laurids I 110. II 44, 50, 59, 155, Nyborg Slot II 98. — , Lars I 162. (Bødker) III 75. 182. III 25, 28, 34, 74, 82-85, 98, 101, Nygaard I 128. II 22, 33. III 86, 89, 213. Omme II 169. — (Hyrde) III 94. 113, 139, 140, 180, 214, 229. Nykøbing I 149. III 239. Oregaard (paa Fyn) II 24. — (Kleinsmed) I 30. Nielsen, Mads II 100. III 215. Nylykke I 135. Orleans II 126. — (Murmand) I 29, 35. II 86, 88. — , Mathias III 215. Niirnberg II 31. Ormstrup I 50, 55, 56, 133. II 24. — (Møller) I 99, 116. II 82. III 221- , Mette Bertelsdatter III 84. Næs II 37, 141. Ortofte I 51. 224. — , Mikkel I 151, 155, 159, 177. III Næsbyholm II 24. Orumb, Claus III 36. Peder (Smed) II 181. 70, 150. Næsbyhoved II 14. Oslo II 65. — (Snedker) II 139, 140. Nielsen, Mogens I 30, 143. II 113. Næstved I 71. Osten, Friderich von III 34. — (Tømmermand) III 219, 223. — , Morten I 22, 36. II 83, 166. Næve, Christian Gerhard III 134. — , Johanne Marie von der III 97. Pedersdatter, Anne III 221, 247. — , Niels II 104, 151, 166. III 18, 38, Fødelund I 56. Ostende II 65. — , Birgitte II 83. 206. Nørager III 12. Ostenfeldt, Jens II 184. , Dorthea III 194. Nielsen, Peder I 179, 185. II 104, 160. III Nørholm, J. 0. J. III 140. — , Peder I 83. II 77, 79. - , Ingeborg III 101. 100. — , Jakob Ostenfeldt III 134. Osterborn III 167. - , Maren I 159. III 244, 246. Nielsen, Poul III 30. — , Jens III 115, 134, 146. Otsen, Peder (Balzer(?)) I 135. — Mette I 159. — , Rasmus I 16, 99, 148, 186, 188, — , Jens Pedersen III 83. Ottesen, Balzer I 135, 138. II 100. Pedersen, Anders I 135. II 50, 59, 91, 93, 189. II 38', 59, 81, 116. III 19, 23, 49, Nørhoved I 161. II 154. — Søren III 97. 94'. III 23, 36, 58. 57, 58', 65, 74, 147, 180, 181, 188, 190, Nørlyng Herred II 74, 168. Oudal III 228. Pedersen, Andreas I 152. 226, 243. Nørre Feldum Sogn III 107. Oustrup II 85. III 91, 159, 208. — , Ane I 164. Nielsen, Søren I 90, 157, 180. II 106. III Nørre Snede I 45, 101, 158, 174. III 140. Se Overgaard I 89, 173. II 69, 139, 173, 174. — , Bertel II 9. 147, 174. ogsaa Snede. III 72. — , Christen I 88, 155, 192. 111 216, Nielsen, Thomas III 231. Nørre Risum I 66. Ovesdatter, Ingeborg I 57. 226. — , Villads III 147. Nørup Kirke (ved Vejle) II 29'. Ovesen, Anders I 52. Pedersen, Christoffer II 128. III 72. Nikolaj Kirke II 32, 47. III 98. Obel, Jørgen Pedersen I 188. II 116. — , Ove I 55-57. - , Claus I 94. Nipgaard II 104, 105, 165. Oberlitz, Ellen Marie von III 108. Oxe, Peder II 27. , Erik I 84, 94, 154, 170. Nisset I 84, 124, 146, 173, 191. II 104, 166. Odden I 13'. II 52. — , Torben I 64. - , Gustav III 193. III 133. Odense I 66, 182. II 14, 16, 30, 44, 67. III 100. Paarup I 173. II 165. III 74, 146, 177, 188. - , Hans I 82, 83, 94, 134. Njær I 57. Odensegaard II 163. Paaske, Jens I 139. - , Henrik III 89. Nonnekloster II 65. Ods Herred I 71. — , Niels I 180. - (Prip), Henrik I 60. Nordby I 183, 184. Offue (Guldsmed) II 152. Padua II 126, 141, 184. (Lund), Hendrik III 100, 101. Nordby, Søren I 65. Olafsen, Peder I 55. Pallesbjerg (Staby Sogn) II 51. III 107. , Jakob III 105. Pedersen, Jens I 110, 157, 159, 170, 178. Poris, Jens III 206. Randrup II 9. Ranch (Ritmester) III 190, 202, 206. Porse, Bo Magnussen I 52-54 (54'). 191. II 44, 58, 105, 155, 166, 170. III 71, Rantzau, Anna II 55, 63, 64. — , Christen Barthold III 169. 75, 86-89, 92-95, 98, 99, 147, 200, 223, Poul (Murmand) II 55. — , Breide II 46, 123. — , Eva III 143. (Savmand) II 81. 229. — — , Caj II 46. Rauffes, Jacob II 92. Pedersen, Jesper II 155. III 208. — (Voldmester) II 114. — , Christian III 142. Raun, Hans III 134. — , Jørgen II 9, 13. Poulsdatter, Anna III 70, 71, 113. — , Daniel II 18, 46. — , Christen II 160. — (Obel), Jørgen III 63. Povlsen (Etatsraad, Landsdommer) III 71. — , Ditlev II 179. III 50. — , Kristen Jensen I 154. — , Kirsten I 127. Povlsen, Christen III 137, 196. — , Frantz I 15, 18, 74, 77, 134, 149, — , Mads II 103. — , Knud III 216. — , Claus III 105. 164, 177, 185. II 46-48, 49', 74, 76-78, Raunemose III 88. — , Laurids I 154, 161. II 173. III 144, — , Glenten III 37, 56, 101, 109, 112, 185. Raunholdt, Michel Nielsen I 20, 49. 147, 209. 115, 116, 121, 122, 125, 126, 143, 144, Rantzau, Frederik II 46, 63. Raunholt I 35. II 102, 165. Pedersen, Maren III 41, 225, 245. 147, 151, 152, 163, 167, 174, 179-181, — , Gert II 46. — , Meichel Jensen II 157. - , Melchior I 189. II 27, 45, 59. 189, 190, 198, 204, 228, 231. — , Henrik II 46, 165, 177. Raunstrup II 132. , Mikkel I 155. II 44. Povlsen, Jens 1171, 189. III 56, 70, 78, 119, — , Johan I 67, 68. II 46. Rauweder, Claus III 65. , Morten I 139. II 58, 181. 121. — , Josias II 46. Reenberg, Charlotte Amalie III 123, 126, - , Niels I 160, 178, 187. II 71, 151, Povlsen, Jochum III 143. Rantzausholm I 185. 127, 130', 131'. 155, 184. III 17, 39, 43, 55, 71, 84, 86- — , Mads I 122. II 179. III 16, 29, 191. Rask II 47, 85. III 80, 82, 83, 91, 94, 95, 97. Reenberg, Morten III 157. 96, 98, 99, 143, 165, 206, 209, 218. — , Marie Kirstine III 119, 121, 127, — , Anders I 148. — Morten Christen III 154. Pedersen (Præst i Skanderborg), Niels III 128, 131. — , Jens II 122'. III 35, 206. — , Thøger III 122, 123, 130, 131. 78. Povlsen, Mathias III 119, 133, 135, 149. — , Niels I 162. II 113". Reetz II 39. Pedersen, Oluf III 43. — , Peder I 83. — , Søren I 132. II 169. Refsgaard III 107. — , Ontilia III 101. — , Søren II 152. Rasmus (Fisker) III 226. Refshale II 124. — , Palle III 75, 240. — Thomas II 38. — (Præst i Linse) II 44. Refsnæs I 183, 184. — , Peder I 151, 164. II 92. III 182, Prag II 176. — (Remsnider) I 186. II 81, 182. III Rehder, Ida von III 100. 183. Prehn, Adam Erenreich III 26, 84, 115, 141, 16, 146. Reichau, Anne Sophia II 179. Pedersen, Poul I 162. III 188. 142, 214. Rasmus (Skovfoged) III 196. Reichwalt, Hans Jørgen III 34. — , Rasmus I 162, 180. III 17, 23, Prehn, Elsabe Sophia III 27. — (Smed) III 38. Reimersen, Johan I 185. 47, 71, 96, 99, 109, 195, 226. Pronervig III 136. Rasmusdatter, Anne II 72. Reinholt I 137, 187. II 71, 101. III 135, 219', Pedersen, Simon III 27. Pultz III 134. — , Mette III 245. 220, 221, 223, 224, 239. — , Svend II 10. III 43. — , Friederich III 190. Rasmussen, Ambrosius III 147, 227. Remstrup I 7, 10, 53, 66. — , Søren I 110, 149, 158, 160. II 71, — , Hans Frederik III 190. — , Anders III 201. — I 13, 17, 54, 55, 74, 99. II 55. III 85, 101, 102. III 206. Quist, Jørgen I 140. , Bertel III 85, 174, 214, 230. 177, 182, 195, 196', 217, 223. Pedersen, Villum III 30. Quotrup, Peder III 226. , Christen I 83, 120, 191. Rendsborg II 68. — , Vilmer II 23. Qvitzau, Erik III 107. , Enevold III 66. Resdal I 59, 161, 173. II 94, 173. Pederstrup I 132. Raaballe I 124, 146. II 172. III 25, 189, 190, — , Jens I 85, 112, 155. III 25, 32, Resen, Hans II 32. Peersen se Pedersen. 195. 37, 71, 75, 89, 90, 95, 174, 192, 214, 227. — , Hans Poulsen II 47. Peter (Fisker) I 119. Raaballe Skov III 80, 94, 100. Rasmussen, Laurids I 147, 157. III 43, 93, Resenbro I 14, 86, 89, 100, 101', 102', 103, — (Murmand) II 167. Raamose III 79. 142. 105, 109', 123, 133. II 36, 38, 42, 170. III Petersen, Jakob III 225. Raasted Sogn III 107. , Maren I 86. 13, 15, 52, 66, 72, 79, 102, 147, 156, 158, Philip II af Spanien II 46. Rachel', Christiania Charlotte III 180. , Mikkel I 155. 160, 161, 175, 192, 209, 211, 215, 221. Philip Vilhelm (Prins af Oranien) II 46. - , Gert III 180. - , Morten III 93. Resenbro Aalegaard I 122'. Philippa (Dronning) I 54. Rafn (Kornet) III 146. , Niels I 141. II 184. III 46, 51, Resendal I 59, 83, 100, 109. II 36, 38, 42, 43, Pind, Rasmus I 180. Randers I 16, 29, 30, 35, 58, 105-108, 115, 66. 45, 101, 124, 172, 173, 182. III 13, 53, 60, Piper, Claus III 113. 118, 122, 142, 143, 150, 161, 177-180, Rasmussen (Gyes), Oluf III 66. 72, 73, 234. Pjedsted I 182. 186, 187. II 32, 53, 85, 86, 88-90, 93, - , Peder I 173. III 174, 238. Resendal Mølle I 102', 111'. III 203. Plade, Peder I 72. 113, 124, 152, 153, 168, 179. III 16, 29, - , Poul I 47. Restrup II 165, 178. Podebusk, Mourits I 128. 32, 59, 90, 91, 113, 144, 145, 169, 178, - , Rasmus I 151. Reventlov, Christian Ditlev III 100. Pogwisch, Frans II 165. 223, 248. - , Søren I 119. III 25, 40, 75, 147, — , Ditlev II 138. — , Otto II 177, 178. Randers Hospital II 61. 218. — , Henning I 18, 40, 77, 91, 118, 128, Polen II 67. Randersgaard II 14. Raths, Mads III 144. 129, 133, 134, 175. II 39-46 (4I'), 78. Pommerinche, Peder II 26, 27. Rane I 70. Ranch (Kaptajn) III 169. Reventlov, Henrich II 48. Reventlov, Lorenz II 39. Rosenkrans, Erik Axelsen II 17-20. Rømer, Margrete III 235, 236. Schumacher, Friederich III 236. — , Magdalene II 64. — , Erik Ottesen II 47. — , Niels III 230. Schuldt, Friederich Uldrich III 105. Revel I 171, 173. II 83, 84, 105. — , Holger II 51, 69, 77, 79, 158, — , Niels Lauridsen III 228. Schult, Didrich III 78. — , Jens III 195. 167. III 12. Rønhave II 64. Schultz (Skovrider) III 216, 235. Ribe I 55, 58, 105, 128, 154, 160. II 13, 14, Rosenkrans, Jens III 141. Rørbech II 102. — , Friderich III 34. , Johan Christoffer III 194. 48, 64, 91, 126, 182. III 12, 72, 121, 140, , Jørgen I 144. II 167. Rørklit II 101. — 169. , Lisbeth Folmersdatter II 141. Saaby, Hans Egede III 134. — , Meno III 168. Ribe Stift II 100. , Margrete Ottesdatter II 24, 26. — , Niels III 134, 157. Schilt, Christian III 34. Schøffel, Anders I 131, 135. Riber, Christen II 26. , Oluf I 69. Sabro III 22. Schønning, Simon III 140. — Ernst Henrik III 137. , Otto Holgersen II 24. Sabro Herred I 73. Sebberkloster I 144. II 134. — , Jens I 180. II 161. - , Palle I 171. II 159. Sachsen II 124. Sebstrup III 13. Riberhus I 150. II 61, 100, 167. III 12. Rosensparre, Oluf II 67. Saksild I 183. Seefeldt, Jørgen II 109, 129, 139, 141, 142, Rich, Jakob III 82. — , Sten II 63. Salk, Christoffer I 143. Richter III 230. Rosenvold II 165. Sall III 230. 146. Seemann III 194. — , Christian III 193. Rosing, Hans I 180. Sallingsund II 51. Seerup, Jens Jørgensen III 183, 247. — , Jørgen III 193. Roskilde I 57, 61, 67, 69, 183. II 8, 13, 48. Sulten II 36, 43. III 86, 196, 197. — , Jørgen Nielsen III 121. Riese, Claus III 34. III 154. Saltø II 75. — , Niels Jørgensen III 121. Riis II 68. III 22, 70. Roskilde Len II 138. Samitz, Balthasar von III 168. Segeberg II 46, 68. Riis Skov III 29. Roslev III 216. Samsø I 179, 183, 184. II 96. Sehested, Christian Thomesen II 138, 141. Rind III 236. Rosse, Carl Augustinus III 80. — , Søren Rasmussen III 178. — , Claus I 150. — , Jens III 142. Rostock II 31, 95, 96. Senet Hans Kloster II 48. — , Hannibald II 163. Rinds Herred I 83. Rougsø Herred II 9. Sand, Jens Nielsen III 35. — , Mogens III 12. Ring, Christen Nielsen II 52. Rud, Johan II 47. Sandberg, Henrik I 59, 129. II 53. Seibt, Conrad III 137. Ringkloster III 209. —, Otto II 47. — , Tyge II 179. Sejerslev I 149. Ringkøbing I 12, 13, 62, 73, 106. III 85, 107, Rude I 57. — , Ulrik I 107. Sejerø II 181. 209, 239, 248. Rue Kro ( ?) II 68. Sandbjergdal I 13. Sejgersen, Laurits II 53. Ringsted II 32. III 26. Rugaard I 182. II 74. Sandby II 142. Sejl I 173. II 185. III 57, 63, 74, 146. Ringsted Kloster II 164. Rugbart (Vagtmester) III 167. — , Petter III 67. Sejlgaard III 236. Ringstedgaard II 177. — , Johan Friederich III 167. Sandbygaard (ved Ringsted) II 32. Sejling I 59, 73, 118, 119, 120, 124, 155, 158, Risom (?), Rasmus I 145. Rusland II 47, 65, 174. Sanders, Gotfred III 39, 159. 162, 164, 171, 173, 186. II 30, 61, 84, 85, Ristinge II 178. Rustrup I 14, 60, 124, 140. III 13, 70, 146, Sandholdt II 14. 107, 154, 155, 159. III 15, 29, 30, 71, 72, Ristrup III 123, 127, 130, 135. 166, 189, 193. Sangild I 60. 74, 79, 133, 134, 148, 151, 234. Ritter (Oberførster) III 189, 190. Rustrup, Niels III 206. Saugmand, Frans III 64. Sejlstrup II 49. — , Johan Herman III 100, 136. Ry I 7, 16, 29, 35, 54, 65, 106, 117, 138, 143, Saxe (Abbed) I 55. Saxkøbing III 194. Sejs 1124, 140. III 25, 100, 189, 190, 195. Hohalle (?) III 14. 158, 176, 186. II 36, 39, 44, 58, 61, 62, Schaarup (?) III 15. Sennels III 55, 63. Roche, de la III 213. 123, 157. III 22, 23, 87, 195, 196, 197, Sepstrup I 124, 135, 136, 160. II 154. III 74. Rodingdorff (?) II 60. 201, 204, 209, 222, 223, 228, Schack, Hans II 178. 230, 231, 239. Serup I 73, 135, 139, 149, 156, 162, 171, 173, Rohde (Skjørring Sogn) III 142. Ry Mølle I 107, 118. III 71, 85, Schandorph, Agathe III 208. 113, 201, 209, 190, 192. II 18, 48, 50, 61, 83, 104, 105. Rolfsted I 70. 227, 228, 229, 234. — , Meichel III 205. III 132, 151, 153. Romø III 134. Ry. Skov III 71, 92, 93. — , Meichel Pedersen III 198. Serup Kirke II 159. Roborg III 160. Rybjerg III 216. Scharfenberg, Mich. Georg III 65. Sevel II 82, 140. Rosen, Carl Gustav III 36, 37. Rydhave II 17. Scbarskou, Mathias III 113. Sevel Kirke II 20. Rosenborg III 171. Rygen II 51, 95. Scheel (Amtmand) III 160. Scheur, Philip III 34. Shadt, Thomas II 97. Rosendal II 13. Rynkebygaard II 130, 134. Schindel, Viglos von III 117. Siena II 126. Rosenholm II 77, 158, 167. Ryomgaard II 9'. Schlum, Heinrich III 34, 84. Sievers, Hans Jørgen III 165. Rosenkrans, Anna II 47, 77, 79. Rysensten Birk III 247. Schnell, Ulrich Christian Frederiksen III Sievertz (Oberstløjtnant) III 167. — , Axel Nielsen II 17. Rytter, .Oluf I 180. Sigbrit I 64. — , Christence II 170. — , Poul III 18. 153, 154. Schram, Maren II 94. Silkeborg Amt I 102. III 13-15, 33, 34, 142, — , Christence Jacobsdatter II 165. Rær Kirke II 27. Schreder, Søren III 206. 183. — , Erik I 77, 84, 144. II 23, 158, Røgen I 103. III 36, 38, 50, 97, 109, 142, 151, Schrøder, Bernt IH 66. Silkeborg Hede III 210, 212'. 169, 184. 199, 204, 216. Soetmann, Christoffer III 101, 140. Silkeborg Kro I 47, 85, 97, 104, 137, 171, 171, 174, 190. II 61, 152, 154, 155, 159. Skram, Niels I 127. II 39, 49. Sofie (Dronning) I 27, 39, 40. II 19, 24, 36, 172, 187. III 102, 108, 116, 135, 146, 219, III 23, 56, 95, 101, 114, 136, 140, 154, — , Ove II 29. 43, 44, 51, 64. 220, 223, 229, 240, 241, 242', 244-248. 157, 161, 173, 189-192, 196, 227, 228. — , Peder I 71. II 21, 39, 49, 52. Silkeborg Langsø I 13, 14, 52, 74, 79, 170. Skanderup Birk III 72. Skriver, Christen I 133. Sofiendal III 160. Solgaard II 48, 155. III 166, 177, 179, 185'. Skanderup Kirke II 159. — , Hans Pedersen III 218. — , Rasmus III 50, 65, 200. Silkeborg Len I 74, 77, 118, 125, 129, 141, Skanderup Mølle I 112, 115. II 183. — Peder II 20. Sommer, Christen III 208. 154, 159, 180, 192. II 51. III 8. Skare II 63. Skræ I 173. , Ellen Marie III 208. Silkeborg Mølle I 22, 47, 99, 106, 108, 159. Skarbolt II 63, 67. Skyldt, Christen III 21. — , Maren Ottosdatter III 193. Il 71, 101, 179, 183. III 74, 106, 113, 140, Skarregaard (Mors) II 167. — , Hans III 200. — , Oluf I 59. 146, 179, 181, 192, 193, 195, 208, 209, 217, Skedal II 49, Slagelse I 182. — , Otto III 193. 218, 220, 224, 225, 227, 228, 229, 233', 235, Skeel (Amtmand) III 161. Slaghech, Didrik I 64. — Sommersted III 215. 236, 23T, 238', 248, 249. — , Albert II 100, 103, 104. Slange, Niels II 28. Sonnenfeldt III 208. Sillerup I 109. — , Jørgen II 100, 103. Slauensø III 89, 179. Sillerup Mølle I 110, 112, 113. II 101. — , Karen Niels I 128. II 22, 48, 78. Slembach, Erich III 34. Sonnerup II 38. Sorring I 100, 152. III 25, 36, 38, 43, 44, Simensen, Peder II 105. , Kristen II 164. Steps, Anna Kirstine III 143. 45, 91, 159, 160, 192, 196. Simonsen, Las I 155. — , Niels I 129. II 22. — , Johan Henrich III 143. Sortebrødre Kirke II 184. — , Peder I 191. Skellerup I 14, 53, 100, 137, 146, 150, 156, Slesvig II 44, 46. III 21, 22, 162. Sorø I 67. II 22, 167, 168, 174. III 59. — , Rasmus 1151. 173. II 70, 104, 160, 170. III 14-16, 24 Sloboda II 67. Spandet I 180. — , Søren III 47, 75'. 27, 32, 35, 40, 43, 46, 74, 86, 99, 100, 102, Sliicher, Gabriel III 34. Spandetgaard I 128. Sindbjerg I 140. III 54'. 106, 138, 147, 160, 166, 167, 177, 183, Smagbier, Jakob I 123. III 31, 44. Spannenberg, Johan III 34. Sinding I 19, 59, 73, 105, 124, 152, 157, 160, 184, 188, 189, 191, 192, 195, 200, 203, Smedebakken I 13. III 164'. Sparre, Clara II 141. 171, 173, 188. II 18, 45, 60, 94, 107, 155, 206, 209-211, 214, 234, 241. Smedebæk I 109, 154, 162, 170. — , Hans II 141. 183. III 15, 29, 72, 73, 79, 146, 147, 223. Skellerup Bæk III 179. Smedebæk Mølle I 112, 116. II 101. Spegel, Hans II 26. Sindinggaard I 149. II 77, 79. Skellinge Hede II 47, 63. Smedstrup II 51. Spengler, Hans II 18. Sirekøbing II 141. Skibberup II 176. Smettau, Friederich Wilhelm III 142. Sperling, Sofie Conradsdatter II 39. Siøbødtcher, Andreas I 85. II 179. III 16, 63. Skiellerup, Niels II 12. Smidt, Ernst Johansen III 180. Spliid, Jens III 163. Siøholm II 77. Skinkel, Laurits I 70. Sminge I 7, 13, 54, 73, 104, 118, 119, 120, — , Jens Larsen III 145. Sjelle III 193, 208, 209. Skive II 28. III 12, 39, 248. 121, 122, 188. II 70, 151, 152, 161, 172, — , Poul III 134, 216. Sjelle Skovgaard II 178. III 36, 111, 184, 193. Skivehus II 27, 49, 50, 129. 184. III 44, 52, 79, 160, 191. — , Povl Jensen III 193. Sjælland I 68. Skivehus Len I 130. Sminge Aalegaard III 15, 147. Sporup I 73. II 154, 155, 172. III 13, 14, Sjørslev I 58, 59, 73, 104, 172. II 61, 155, 165. Skjern Bro I 144. II 112. Sminge Birk I 73. 142, 143, 216. Sjørslev Kirke II 159. Skjering-Munkgaard III 112. Smingevad I 105. Sporup Kirke III 69', 97. Skaane I 51. Skjerrildgaard I 181. Smingevads Bro I 108'. Spøttrup II 130. Skaarup I 73, 104, 155, 160, 171. III 148, 163. Skjoldelev III 22. Smollerup II 80. Staarupgaard II 28. III 76. Skaføgaard III 12. Skjærkjær I 124. II 50, 171. Smørstok I 140. Staber, Joseph III 34. Skam, Peder I 189. Skjød II 117. Snach, Jochum III 227. Staby (Sogn) III 107. Skanderborg I 7, 19, 24, 27, 33, 39, 40, 48, 61, Skjørring III 176, 193. Snede I 73, 94, 149, 155, 182. II 52, 53, 61, Stadsgaard II 31. 82, 88, 90, 94, 95, 106, 126, 141, 143, 176, Skorup I 171, 190. II 45, 61, 112, 117, 155, 73, 129, 165, 169. III 13, 112. Se ogsaa Stalbridt, Lorentz III 53, 101. 180, 188. II 9, 12, 19, 24, 30, 33-36, 39, 159, 170. III 13, 14, 114, 145, 204. Nørre Snede. Stampholmen I 13. 40, 42, 43, 47, 51, 52, 56, 58, 67, 71, 77, 79, Skotland II 31, 39, 55. Snede Kirke II 159, 172. Starkjær (Hovlbjerg Herred) I 55. 81, 83, 89, 98, 112, 114, 116, 121, 124, 157, Skou, Mogens I 187. Snell (Birkedommer) III 181, 196, 229, Stautrop, Jens II 92. 159, 161. III 8, 9, 16, 17, 22, 27, 47, 63, Skov, Jens I 157. 230, 234. Stavring, Mads I 133. 70-75, 78, 86, 112, 137, 141, 164-166, Skovgaard, Hans II 28. Snell (Herredsfoged) III 179, Steck (?), Claus III 240. 168, 169, 171, 174, 179, 180, 182, 184, 197, Skovkloster I 71, 72. — , Johannes III 211. Stenlille I 182. 204, 208, 209, 216, 221, 222, 230. Skovsgaard II 35, 74. — , Johannes Hansen III 208. Snoggaarde III 86. Steensen, Marie Sophie Steensdatter III Skanderborg Amt III 142, 175, 205, 228. Skovsrod III 44, 66, 85, 136, 159, 204, 210. Skanderborg Len II 61. Soelgaard (Provst) III 107, 108. 199. Skram, Elisabeth II 130, 132. Steensen, Steen III 199. Skanderborg Slot I 177. II 30, 38, 77. — , Karen III 108. — Jørgen II 29. Steffensen, Anders II 74. Skanderborg Slotskirke II 27. — — , Maren III 202. , Karen II 52. Steinhorst III 162. Skanderup I 52, 57, 58, 73, 104, 110, 124, — Soetmann (Skovrider) III 41, 160, 194, , Laurids II 49, 132, Stenalt I 53. II 48, 139. 132, 138, 146, 152, 154, 155, 157, 170, — Maren I 149. 196, 197. Stenbrock III 136. Svendsen, Laurids Il 105. Sørensen, Anders I 127, 155. III 75, 147. 44, 53, 71, 116, 117, 124, 154, 159, 165, Stenderup Krog II 69. — , Niels I 173. 168, 183. III 13-15, 57, 70, 71, 75, 78, 87 — , Bjørn I 130, 136. , Peder II 83. —89, 93, 101, 115, 134, 136, 139, 140, 154, Stenholt I 135, 138. — - , Christen I 178. II 107, 109. III 75. — , Søren III 112, 206. 161, 163, 177, 182, 188, 191, 193, 196, 208, Stensballegaard II 17. - , Christopher II 152. Sterch, Claus III 33. Svendstrup II 177. III 204. - , Daniel II 169. 216, 230, 239. Them Kirke II 118, 120. III 100, 145'. — , Peder III 206. Sverige II 28, 65. III 162. - , Enevold I 173. Stevns II 53. „Svin Vradselet" III 93, - , Hans I 185. Therkelsen, Peder I 154. „Stifballe" III 93. Svinningvadsbro I 106. - , Henrich I 178. Thirstrup II 169. Stilling III 228. Svostrup I 14, 54, 73, 124, 146, 149, 171. Il - , Jens I 148, 155, 172. II 96', 152, Thisted III 154. Stisen, Erik II 94. 30, 50, 59, 61, 155, 159, 172. III 13, 14, 155. III 28, 32, 43, 53, 74, 147, 165, 167, Thollund, Christian II 110. Stjernholm I 176. 29, 30, 74, 101, 102, 105, 106, 115, 119, 174. Thomas (Degn) III 100. Stod, Eilert III 66. 133, 140, 151, 179, 194, 233. SØrensen, Johan I 87. — (Liflænder) I 131, 133, 135. (Remsnider) I 147. Stoltenberg, Erik III 53. Svostrup Kirke II 119, 159. III 85. — , Jørgen I 142. — (Snedker) I 22, 24. III 223. Stombach, Daniel III 34. Svostrupdal I 173. — , Kirsten III 44. — Storch, Claus III 241. Sæby II 146. — , Knud I 176. III 39. Thomasdatter, Karen I 126. Thomsen, Anders I 98, 184. II 185. III 41, Storm, Johannes II 64. Sæby Hospital II 26. — , Laurids I 120, 160. II 173. III 43, Stougaard I 149, 171, 172, Sæbygaard II 159. III 76. 71, 72. 57, 63. Stovbjerg I 140. III 54'. Søballe I 155. II 53. III 23. Sørensen, Mette III 112. Thomsen, Christian I 171, 172. II 72. Stralsund II 95. III 136, 155. Søborg I 70. — , Mikkel I 158, 188. II 18. — Clemen III 72. Strassburg II 23. Søby I 171. II 159. — , Niels I 159, 173, 193. II 155. III — Erik 55, 114. Strokeys, Bartolomæi III 167. Søby Kirke II 60. 71, 99, 147, 227. — Hartvig Juel II 32. Strunge, Christian III 40. Søby Mølgaard (?) I 104. SØrensen, Ole I 154. — Jens I 149. II 94. III 48, 154. — , Søren III 192. Søbygaard I 93, 171. II 141, 142, 159, 185. — , Peder I 170, 178, 180. II 12, 160, — Niels II 170. Strø II 49. III 49, 56, 108, 119, 121, 122, 165, 166. 162, 183. III 25, 71, 191. — (Ferslev), Niels II 117. Stubbekøbing II 96. 167, 183, 236. Sørensen, Rasmus II 107. III 39, 47, 75, 174. — Oluf II 90. Stubbergaard II 17. Søbøtker, Anders III 241. — , Simon II 61. III 147. — Søren III 53, 194. Sture, Svante I 71. — , Andrea III 224, 225. — , Søren I 157. III 39, 47, 71, 92, 99, Thordzen, Jacob II 93. Thorning I 59, 73, 104, 129, 154, 158, 167, Stygge, Anna II 13. — Charlotte Amalie III 225. 121. — , Christiern II 9. Søgaard II 137, 154. (Gaas), Søren I 168. II 161. 168, 170, 173, 187, 189. II 29, 45, 72, 100, — , Ejler I 60. Søholm II 13, 63, 77. — , Thomas III 175, 192, 215, 232, 106, 107, 109, 184. — , Ejler Madsen I 59, 60'. II 10. Søl, Søren III 66. 234. Thorning Kirke II 18. — ,Hans I 67, 68, 70, 71, 73, 76, 92 Sølund I 100. Sørensen, Torsten II 93. — , Peder Melchiorsen I 185. II 116. 108, 165, 176. II 8-13 (9'), 16, 21, 22, Sølvitsborg II 141. — , Villum I 121. II 173. Thorsted (Hatting Herred) I 52. 48, 77. Thorsø III 179. • Sønder Vissing se Vissing. Taaberup II 72. Stygge, Mourits II 10, 48, 78. Sønder Vosborg II 27. Taagerød II 141. Thorup II 145. — , Peder II 10. Sønderborg II 91. Tammestrup III 30. Thott, Anders II 141. — , Peder Mouritssøn II 63. Sønderby Skov I 60. Tandrup II 72, 74. — , Anne II 135. — , Ulrich I 55, 57. Sønderjylland II 44. Tange I 44. II 53, 106, 165. — , Axel Ibsen I 59, 60. Støcken, Henrich von I 87. II 104. Sønderlyng II 168. Tangelund I 118, 119, 122. — , Birgitte II 130, 136, 168. Støvringgaard I 59. II 27, 52. Sønderskov III 88. Tarskov Mølle III 232. — , Christian II 130. Sundby I 177. III 74. Søren (Bødker) III 200, Taube, Johan II 37. — , Heinrich I 84. II 168, 176. Svane, Anna I 187. (Fisker) I 120. Teilmand III 135. — , Henrik II 145, 162. , Kirsten Pedersdatter I 50. Svanholm I 72. II 16. (Gaardmand) II 102. — , Jens III 167. — Svarteraa II 18, 23, 50. (Møller i Mausing) II 101. Terchelsen, Søfren III 108. — , Otto II 141. Thage I 144. II 143', 146. III 58. Svejbæk III 86, 89, 92. (Savmand) II 180. Terkelsen, Niels III 49, 188, 226, 240, 243. — , Thage Andersen I 81. II 141-141. Svejstrup III 86. — (Skrædder) III 75, 192. Termo, Otto von I 126, 140. II 128. — Thrane, Knud II 94', 96. Svendborg II 47. — (Smed) III 35. Teutzer, Johan III 21, 22. Threbing, Laborius II 62. Svendsdatter, Christence II 10. Sørcnsdatter, Anne III 167. l'hagesen, Thyge II 105. Thronne, Knud II 92. Svendsen, Anders III 75, 112, 113, 201. — , Barbara III 216. Thamonn Birk (?) II 16. ThunØ I 183. — , Else III 112. - , Dorete III 72. Them I 14, 52, 60, 73, 82, 124, 131, 132, 134, Thora, Albert II 136. , Jens III 32, 114. - , Else II 42. 136, 145, 149, 152, 162, 171, 186, 189. II

Silkeborg Slot. III. Vendelbo, Christen I 52. Thuresen, Frederik II 178. Turenne II 174. Urne, Lage I 65. Thy III 55. Tvilum I 7, 52, 55, 74, 103, 118, 119, 120, Urup I 92, 127. II 39, 49, 129. III 174 — , Henrich Andersen III 74, 105, 110. Thybo, Christian III 96, 206. 121, 122, 146, 171, 190. II 44, 81, 78- Ustrup III 22. Thyenen, Casper von I 132. 80, 85, 154, 155, 161, 179. III 13, 114, Uttermøhlen, Didrich von I 87, 178. II 183. Vendelbo, Jens Lassen III 216. — , Niels III 27, 74, 83, 98, 101, 110, Thygesen, Christine III 157. 145, 166, 208. III 48. 116, 117, 119, 133, 138, 139, 246. Thyregod I 23. III 112. Tvilum Aalegaard I 120'. Vaar II 70. Thyregod Kirke II 135. Tvilum Birk I 73, 104, 128, 129, 173. II 32, Valdemar (Greve) II 159. Vendelbo, Niels Henriksen III 72, 106, 245. ThØgersen, Jørgen II 71. 53. III 15, 70. Valdemar Atterdag I 51. — Peder I 133. — , Thyge I 191, 192. Tvilum Bro I 120'. Valdemar Christian (Greve) II 174. Vendsyssel I 158. II 93. III 33, 234. Tidemand (Herredsfoged) III 140. Tvilum Kirke I 191'. II 119. Valdemar (Piber) II 185. Venge I 103. III 216. Vengegaard III 72, 136, 189, 190. Tidemandsbolm II 63. Tvilum Kloster I 73. II 8, 77-79. Valden II 13. Tilken, Christian III 227. Tvilum Ladegaard I 75, 106, 119, 122, 171, Walkendorff, Christoffer II 30, 33, 40, 45. Vennergaard II 23. Tilst III 230. 176. II 40, 47, 139, 140, 142, 151. — , Erik II 63. Verner, Knud I 180. Tim I 95. II 50, 72. Tvilumgaard I 28, 87. II 47, 88, 89, 181. — , Inger II 137. — , Peder III 184. Vernø Kloster II 74. Timring (Sogn) III 107. III 154, 183, 184. Vallen I 72. Veslevgaard II 165. Tinhuus, Rigborg II 21. Tybrind II 177. Vallensbæk II 183. Veslevgaard II 159. Tirsbæk I 181. III 12. Tyge (Skipper) I 180. Vallerbsek I 152. „Vester Bachved" III 101. Tollund I 142. III 15, 74, 146. Tyrsting Herred II 27. Vallø II 67. Vester Bording se Bording. Tolstrup I 124. III 13, 71, 113, 146, 177. Tyskland II 39. Valsøgaard II 47. Vester Kejlstrup se Kejlstrup. Torkildsen, Hans III 76. Tømmerby I 60, 124. III 13, 177. Vanelli, Lorentz I 185. Vester Torup I 71. Torning se Thorning. Tømmerby Kirke II 60. Vang II 162. Vestergaard, Ane Rasmusdatter III 37. Torp II 27. Tønder III 137. Vangved I 124. III 190, 195. — , Jens III 35, 39, 100, 190, 201, Torstedlund II 146. Tønning III 136, 155. Vnrberg I 64. II 13, 20, 51, 63, 92. 206. Torsten (Færgemand) I 90. Tørring I 158, 171. II 36, 60-62. III 49, Varnemfinde II 95, 96. Vestergaard, Niels III 32, 35, 191, 192, 195. Torstensen II 146. 100, 114, 137, 159, 160, Vartov I 176. — , Rasmus III 51. Torup II 65. III 15, 75, 147. Udby I 183. Vaskergaard III 112. Vesterg5tland II 63. Torup (i Skanne) II 20. Ul Aa II 26. Vattrup I 59, 155. Westerholt, Diderich III 34. Toustrup III 49, 66, 107, 144, 159, 204. Ulfeldt, Corfitz II 67, 146, 156, 163,-166, Vedel, Anders II 61. Vesterlund II 173. Toustrup, Edel Andersdatter III 230. 174. III 76. — , Jørgen III 180. Traaslund I 59. Wedelsborg II 12. Vestervig II 51, 79, 100. III 85. Ulfeldt, Dorte II 47. Vestervig Kloster II 32. III 85. Trampe, Frands Joachim II 176. — , Ebbe Vedelslund II 178. II 129. 0. I 154. — , Jochum II 178. VedØ III 134. Weylle, C. — Jakob II 67. Viborg I 30, 37, 40, 55, 67, 87, 90, 93, 99, Trankjær II 47, 63. Ulf sbak II 69. Veen, Rasmus I 180. Trans III 230. Weffling, Inger Kirstine III 238. 100, 103, 105, 106, 117, 137, 140, 144, Ulfstand, Børge Jensen II 17. 149, 152, 165, 166, 167, 169, 171, 186, Trappaud, Ditlev III 183. Wegerslev, L. III 145. — , Gregers Holgersen II 27. 187. II 9, 12, 20, 32, 36, 42, 43, 48, 56, — , Poul III 183. — Weidemann, Friederich III 34. , Lauge II 20. 71, 84, 93, 126, 127, 129, 132, 158, 159, Trevads Mølle I 110, 115. — Veilbo Mose III 177, 186, 187. , Margrete II 17. 165, 181, 184, 185'. III 23, 59, 73, 86, Trodby (?) I 152. Veile, Hans Knudsen II 32. Ullerup I 144. II 167. 94, 96, 105, 111, 122, 132, 134, 154, 160, Troldhøj I 108'. Ulrich (Biskop) I 12, 56, 57. Vejerslev I 149, 152, 167, 171, 174. II 61, 215, 216, 247, 248. Trolle, Herluf II 13, 23. — 96, 154, 155, 159, 179. III 204. , Carl Peter III 162. Viborg Domkirke I 143. Trondhjem II 48, 141. Ulrik (Hertug) II 162. Vejerslev Birk I 73, 110, 119, 122, 148. Viborg, Anders II 172. Trondhjems Len II 138. — Vejle I 55. II 14, 126. (Prins) II 138. Viby I 57. Trudsholm I 181. II 153, 184. Vellev III 101. Ulstrup II 93. Vibygaard II 141. Trust I 105, 152, 172. II 71, 72, 93, 107, Velling I 171. III 216. Ungstrup I 59, Wielandt, Jochum II 136. 109, 151, 183. III 70, 160. Vemmetofte II 45, 72, Ungstrup Kirke II 18. Vieregge, Anna Valentinsdatter II 39. Tryggevælde I 182. II 65. Vendel, Palle I 152. II 153, 170, 172. III Urne, Christian II 134. Vieth, Anna Dorthea III 183. Træden III 86, 197. 26, 31, 55-57, 62. — , Christoffer II 137. Wiffert, Corfitz II 37. Trøstrup III 100. Vendel, Palle Pedersen I 121, 123. II 159. — , Frederik I 23, 81. II 130, 137', 138 Wildbret, Hans Jørgen III 34. Tulstrup 1 103. II 36. III 44, 63, 108. III 115, 136, 137, 155, —144. III 48. Villads Bødker I 37. III 74. 160, 208, 228, 238. Vendelbo, Anders I 135, 137. III 74, 220. — , Frederik Worm III 58. — , Anders Nielsen III 208. Villadsdntter, Maren I 159. Turebyholm I 171. — , Knud II 137. 19' Villadsen, Jens I 175. Voergaard I 128. II 28. Zeplin, Joachim Christoffer von III 100. Ørndrup II 29. — , Maren I 186. Voerladegaard III 196. Ziesendorf II 39. Ørnsø III 187. — , Niels I 151. Voervad III 209. Zitz, Friderich Franz Michel III 34. Ørrik (Biskop) I 57. Vilsund II 51. Woetmann III 234. Zoega, Margrete I 123. II 170, 172. III 35, 36, Ørritslev II 168. Vind, R•er II 164. — , Balzer III 182-184. 50, 62. Ørsted, Jens I 152. — , Jacob II 48, 78. — , Christian III 180-182, 234. Zcebye (Vildtmester) III 23. — , Mette III 238. Vinderslev I 31, 58, 59, 73, 74, 104, 110, 152, Vognsen, Peder 155. Æbeltoft 1 179. II 92, 94. III 100, 156, 161, Ørum II 10, 13, 77, 141. III 193. 190, 192. II 43, 61, 72, 88, 183, 184. III — , Jesper II 167. 215. Ørum Kirke II 159. 134. Vognserup II 48, Ærø III 12. Ørum, Hans II 155. Vinderslev Kirke I 128. II 22, 105. Voldbjerg II 167. Øde Mølle I 116. Ørup II 17, 159. Vinderslev Mølle I 112, 115. Voldby I 52, 57, 104, 171. II 53, 61, 154, Øgelstrup III 107. Øster Bording se Bording. Vinderslevgaard I 74, 78, 82, 9V, 92, 128, 155, 159. III 21, 230. Øland II 13, 65. III 34. Øster Horne Herred II 49. 130, 134, 158. II 22, 36, 43, 47, 49, 50, Voldby Kirke II 60. Øm I 7, 54, 144. Øster Kejlstrup se Kejlstrup. 56, 61, 80, 83, 84, 85, 88, 89, 115, 158, Voldum II 181. Øm Kloster II 12, 14. Øster Riisør III 82. 172, 176, 179. III 127, 128, 149, 189. Wolfenbiittel II 55. Ørbeck, Michel I 187. Østerballe I 83. Vinding III 139, 140, 146, 194, 196, 216, 235. Wollesen, Joen III 200. Ørding III 216. Østergaard II 24, 167. Vinding Præstegaard III 101. Volsegaard (ved Randers) II 157. Øregaard, Pedcr I 128. Vinding, Peder Christen III 180. Volstrup III 106, 117. Vindinge II 48. Vordingborg II 20, 63, 96. Vindum I 156. Worm, Bertel III 201. Udarbejdet af Centralbiblioteket i Silkeborg. Vinkel III 236. — , Bertel Jensen III 35, 240. Vinter, Jens II 181. — , Hans I 124, 125, 135-138, 151. II — , Niels Sørensen II 72. 153, III 53. — , Poul Andersen II 50. Worm, Jens I 171. II 153, 159, 181. III 66. — , Rasmus Sørensen II 72. — , Jens Bertelsen III 53. — , Søren I 45, 187. — , Jens Hansen I 172. II 184. Vinterberg, Hendrich III 64. — , Niels III 157. Winterfeld, Friederich (Baron von) III 142. Wormstrup I 57. Virklund I 14, 52, 105, 106, 124, 140, 143, Vorret II 165. 147, 148, 152. II 30, 81, 94, 154, 183. III Vosborg II 32, 79. 14, 15, 71, 74, 86-89, 93, 100, 146, 177, Vosnæsgaard I 102, 169. III 112. 179, 183, 184, 186, 188, 189, 193, 195, Voyda (Amtmand) III 160, 161. 196, 212, 229, 231. Vrads I 60, 73, 124, 152, 160, 171, 190. II Virklund, Jørgen I 154, 177. 52, 54, 61, 71, 72, 140, 159, 170, 172. III Visborg II 139. 70, 194, 208. Vishefeldt, Mikkel Christian III 228. Vrads Herred I 49, 52, 59, 60, 73, 83, 109, Viskum II 28. 145, 146, 152, 160, 161, 165, 166, 168, Wismar I 179. III 12, 136, 155. 173, 174. II 9, 26, 73, 100, 101, 154, 167, Vissing I 7, 103. II 40, 44. III 43. 174. III 13, 15, 46, 70, 74. Wistisen, Matz I 74, 75, 88. Vrads Kirke II 60, 171'. Wittenherg II 13, 31. Vrandum I 73, 104. II 61. Wittrup, Barbare II 174. Vrandum Kirke II 159. Viuf III 210. Vrangel II 167. Vium I 57, 58, 104, 156, 172. II 43, 61, 165. Wrangel, Helmuth II 148. Vium Kirke II 119. Vrangstrup II 23, 75. Vium, Peder III 107. Vrejlev Kloster II 13. Vivild III 59. Wrensche, Jørgen II 126. Voel I 14, 73, 124, 133, 146, 148, 152, 159, Vrold III 215. 173. II 54, 70, 102, 151, 152, 184. III 25, Yding III 197, 215. 35, 52, 152, 160, 176, 177, 178, 188-192. Zeplin (Skovrider) III 194. Voer I 7, 173. II 48. - , Christoffer III 190.