Silkeborg Slot
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
SILKEBORG SLOT VED EDV. EGEBERG STEEN HASSELBALCHS FORLAG A-08~A~ SILKEBORG SLOT SILKEBORG S1OT VED ED V. EGEBERG TREDIE DEL gl..= ■•■■,..c ION!: «MC wiffic. «ag. MUM=11=0M=■0011■IMM-1111C MillIMEWEffiffiffilMEIMIG ......=■■•••■11MOOMI■Offl ell..100•10I onnweffiffic STEEN I/A55 EL BAL Cl/5 FORLAG irøsENHA v,v 1 9 2 4 Ved Udsendelsen af dette Bind — 3die og sidste Del af „Silkeborg Slot" - føler jeg Trang til endnu en Gang at takke. Først og fremmest Silkeborg By- raad, som har afholdt alle Udgifter ved Udgivelsen af hele Værket. Dernæst til „Den grevelige H jelmstjerne-Rosenkroneske Stiftelse" for den Understøttelse, den gennem flere Aar har ydet mig, de af Rigsarkivets og Landsarkivernes Funktionærer, som med deres Hjælpsomhed har staaet mig bi under Arbejdet, og endelig „Dansk historisk Fællesforening" for dens Hjælp ved Korrekturen. EDV. EGEBERG. HASSELBALCHS BOGTRYKKERI - KØBENHAVN SILKEBORG UNDER FISCHERNE 1660erne solgte Kronen Silkeborg Slot, Ladegaard og en Del Bøndergods m. I m. til Vinhandler Christian Fischer. Slottet sank derved fra at være Midt- punktet i et Len ned til at blive et Gods' Centrum. Selve Lenet gik over til at blive Amt og fik sit Midtpunkt forrykket, og dets Skriverstue blev omdøbt til Amtsstue. Dette omformede paa forskellig Vis Slottets Karakter, at det blev kun et Udsnit af Amtet og skiftede Herskab. Det nye Herskabs Syn paa Slot og Gods maatte nødvendigvis blive et andet end Lensmændenes. Disses Forhold til hine var ikke nær saa engt som Eje- rens. Den kongelige Lensmand var ganske vist Kronen ansvarlig for Lenet med dets Bønder og Bøndergods, dets Indtægter og Udgifter o. s. v. Hans adelige Underskrift paa Lensbrevet med dets mange forskellige Clausuler var jo en Slags Troskabsed til Kronen, et Tilsagn om en retsindig og forsvarlig Behandling af alle Forhold Lenet vedrørende. Hans Indtægt af dette: Genanten, var end- videre paa adskillige Punkter afhængig af den dygtige Styrelse af dette. Men alligevel blev den private Ejers Forhold til Godset et ganske andet end Be- styrerens. Hin havde sine Penge staaende i Gaard og Gods, og det gjaldt jo om, at den anbragte Sum gav en forsvarlig Rente, at der forelaa et godt Over- skud af Driften. Den private Ejer maatte selvfølgelig se med langt stærkere Interesse paa Forholdet mellem det, der indgik og udgik af Slottets Kasse, det Arbejde og den Egt, Bønderne ydede o. s. v., end Lensmanden gjorde det. Hans Velfærd, hans Fremgang i Formue o. s. v. var i langt højere Grad end Lens- mandens afhængig af dette. Denne havde som Regel sine Gaardes og Godsers Indtægter ved Siden af Lenets. Dette Privat-Ejerens enge Forhold til Ejendommen maatte iflg. Sagens Na- tur i mange Retninger gøre, at han saa Mennesker, Jord og Gods under en anden Synsvinkel, end Lensmanden gjorde det. Dette bør haves i Erindring under det, som nu skal fortælles om Silkeborg under Fischerne — et næsten halvhundredaarigt Forhold — for den retfærdige Bedømmelse af denne Slægt, som af og til kan synes at have en Del af den haarde Haands Skygge over sig. En anden Ting maa maaske ogsaa tages i Betragtning ved Fortællingen om denne Slægts Forhold til Silkeborg og i Sammenligningen mellem dette og Lens- mændenes. Disse var omtrent alle af gammel dansk Adel. Og den danske Adel var paa den Tid, Silkeborg var Len — trods dens let paaviselige Fejl og Mangler - Kirurg sikkert har slaaet sig ned i Skanderborg, fordi Hoffet ofte blev forlagt Folkets Topskud, eller Blomst. Gennem Tradition, Slægtsarv, Dannelse og Op- hertil. Og at det turde være højst sandsynligt, at baade Frederik IL og Chri- stian IV. med Familie har dragelse. Fischerne var af borgerlig og tysk Afstamning. Vi ved saa at sige benyttet Thomas Fischers Læ- intet om, hvorledes disse stod i Mandjævningen, naar det gælder de ovenomtalte gehjælp.- adelige Fortrin, men det kunde jo være, at Fischerslægten — trods sin let paa- Thomas F. døde 1629 i viselige Dygtighed — her led af forskellig Brist, som det var tilgiveligt, at Skanderborg. Han havde iflg. den var udsat for at blotte, da den kom til at arbejde med det erhvervede Gods, Stamtavlerne 8 Børn, som alle og det gjaldt om at gøre dette til et saa godt Aktiv som muligt. senere — bl. a. ved Skiftet ef- Vi vil sikkert handle retfærdigt ved, under Læsningen af det følgende, at tage ter Christian Fischer — vil faa disse Hensyn og huske paa, at det er en fremadstræbende borgerlig Slægt, der en nærmere Omtale. nu sidder paa Silkeborg. — Vi holder os foreløbig — Stamfaderen til den danske Gren af Fischer-Slægten hed Thomas Clemen- til Christian F. sen Fischer. En Slægtstavle siger om ham, at han var født i Kønigsberg 1583 Hvor og naar denne er født „lærde Chirurgien i Frankfurt ved Oder. Siden nedsat i Skanderborg." Hvor vides ikke. Men rimeligvis vidt Th. F's kirurgiske Kundskaber har strakt sig, hvad han lærte i Frankfurt, er han kommen til Verden i og hvor højt han hævede sig i Dygtighed over sine danske Kollegaer, Bart- Skanderborg. Slægtstraditio- skærerne, der i Reglen savnede al Forbindelse med det medicinske Fakultet i nen vil vide, at Christian IV. København, og hvis eneste kirurgiske Arbejde bestod i at bruge Ladejærnet - under et af sine Ophold paa ja, det vides ikke. Slottet der har ansat Christian Et Minde om hans Lægevirksomhed er dog bevaret: Det Etui, hvori han opbe- F. i sin Vinkælder. Hvis dette varede sine kirurgiske Instrumenter. Det er et smukt Læderhylster, som i den har noget paa sig, da kan man øverste Ende, paa Laaget, bærer den gamle Læges Vaaben — indgraveret i en vel heraf slutte, at Kongen Sølvplade — med en Fisker-Bredde og en Havfrue, og som endnu skal føres har været Lægen bevaagen og af Familien i Tyskland, om hvilken der løvrigt intet vides. For ca. 100 Aar vist dette ved at tage sig af siden forespurgtes angaaende Slægten i Kønigsberg, men det viste sig, at den hans Søn. Og dernæst forkla- Kirkebog, som her maatte kunne have givet Oplysning, var tilintetgjort. Hos rer denne Ansættelse, at Chri- Fuldmægtig i Justitsministeriet, cand. jur. Johan Fischer, opbevares med smuk stian Fischers Liv — i al Fald Omhu og Nænsomhed en Del skrevne Familie-Traditioner. 1 disse — som en stor Del af dette — bevæ- med stor Beredvillighed har været overladt mig til Gennemsyn — gættes der paa, gede sig mellem Vintønder og at Thomas Fischer, hvis „Profession var egentlig Chirurgi," kan være indkaldt Vinflasker; og endelig, at han her i Riget af Frederik Il., men ogsaa paa, at „han eller hans Forfædre i•de derved er kommen til at staa trfiben Religions Krigs Tider vare „fordreven", men det er „ikke tilforladelig i et nærmere Forhold til Kon- eller bevislig." Ligeledes formoder samme skriftlige Overlevering, at Thomas P' gerne og derigennem blevet In- F. maaske kan være i Familie med „den i Historien Kejserlig General Fischer dehaver af den Tillid, disse over hvilken i en vis Kirke i Tyskland endnu skal staa et berømmelig og cou- viste ham ved at lade ham fo- rieux Epitaphium." Etuiet er altsaa egentlig den eneste paalidelige Overle- retage Vinindkøb til sig, ud- vering om den gamle tyske Kirurg. Og det er da ogsaa med stor Pietet bevaret mærke ham ved Udnævnelse T homo s risaber. u I. og har gaaet Slægten op, yderligere smykket med Sølvplader paa Siderne af J til „kongelig Mundskænk" og beære ham — med at gøre Laan hos ham. de forskellige Fischere, i hvis Eje det har befundet sig. For Tiden bevares det Kongen — baade Christian IV. og Frederik III. — købte megen Vin hos af ovenomtalte cand. jur. Johan Fischer. Christian F., som havde Forretning i Glfickstadt, og vel senere ogsaa i København. En Gætning, som jeg og ikke Traditionen opstiller, er den, at den gamle Men Betalingen var nok ikke altid kontant, vel sagtens sjældent. Og Vinregninger- 10 11 ne svulmede op. Og dertil ydede han saa yderligere Kong Frederik III. Laan. Slægtstavlen taler om „den Forstrækning han 1658" — altsaa i de svære Krigs- udlevere til nogen uden vor specielle Befaling. Men naar vi med v,,r. Hofstat er aar — „gjorde Kronen og Kongen". Om Chr. F. med glad Sind er gaaet ind der, skal han indordne og rette sig efter vor og vor Overskænks Ordre eller paa disse „Forstrækninger" er vel et stort SpØrgsmaal. Men det har sikkert hvem der ellers i dennes Fraværelse har Kommando i Kælderen. Naar vi afsen- ikke været let for ham at undslaa sig, hvor det gjaldt en saa hØjtstaaende der ham til Rhinfloden at gøre Indkøb til vor Hofstat, eller sender ham bort Kunde. Og maaske har samme Kunde haft en Følelse af, at der behøvedes Pla- i Følge Befaling, skal han paa det nøjeste aftale Prisen for Vinene og se hen til, at disse vedbliver (?) at være rene og uforfalskede, og efter al Evne lydigt ster paa de Saar, Laanene efterleve vor Instruktion og Befaling, som vi i den Hensigt tildeler ham, og slog Vinhandleren, og ydet lidt endvidere vise sig saaledes, som det vel anstaar og sømmer sig en ærlig og tro Støtte for hans Taalmodighed Vinskænk og Tjener. For denne hans tro Tjeneste vil vi naadigst forunde ham som Kreditor. Fra 1650 haves Pension til Løn aarlig 60 Rdlr. in specie, men til maanedlige Kostpenge 6 Rdlr. i al Fald en kongelig Skrivel- in specie, samt en Hofklædning og lade den retmæssig udbetale ved vor Omslags- se, som kan pege i den Ret- Forvalter (?) fremdeles ogsaa betale de Materialier, som han har nødig til An- ning. Slægten bevarer fra stikning af Vinen og til Bevarelse af Fadene ved Vidjer og Baand, og endvidere, dette Aar en fornyet Udnæv- naar han har dermed at gøre, lønner en Karl i den Tid og ikke længere.