Stemmer Fra Praksisfeltet Fortællinger Til Inspiration I Arbejdet Med Den Tidlige Indsats
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Stemmer fra prakSiSfeltet fortællinger til inspiration i arbejdet med den tidlige indsats Redigeret af Gitte Bossi-Andresen og Holger Jacobsen ISBN 978-87-992302-1-1 Stemmer fra prakSiSfeltet Stemmer fra prakSiSfeltet fortællinger til inspiration i arbejdet med den tidlige indsats over for udsatte gravide og småbørnsfamilier redigeret af Gitte Bossi-andresen og Holger Jacobsen indHold 10 Succes med fædre – hvordan? Roskilde Kommune 14 Far på sin måde Esbjerg Kommune 18 At arbejde med udfordringer – når det går op ad bakke det meste af vejen! Gribskov Kommune 24 Lidt ”historie” om fædre – set med sundhedsplejerskebriller Viborg Kommune 28 Kvindelighed er en fordel – i mødet med sårbare fædre Glostrup Kommune 32 Mig og min far Hillerød Kommune 36 Skal fædrene have et selvstændigt tilbud fra sundhedsplejen? Københavns Kommune, Indre Nørrebro 42 De udsatte mødre – hvem er de? Frederiksberg Kommune 46 Man kan, hvad man har lært! Næstved Kommune 50 Ung mor – et gruppetilbud til unge gravide/mødre Mariagerfjord Kommune 56 Er det at være overvægtig og gravid sundhedsskadeligt i en grad, så kvinder i denne ”kategori” må betegnes som sårbare? Odense Kommune, Distrikt Dalum 60 Det er ikke størrelsen, det kommer an på, men ... om antal og fremmøde Københavns Kommune, Ydre Nørrebro 64 Hjertelighedens betydning for fremtiden Svendborg Kommune (Mødrerådgivningen i Svendborg) 70 At vende angst til tryghed – refleksioner over arbejdet med gravide kvinder i gruppe Gribskov Kommune 74 Succeskriterier – et godt redskab til at få overblik – til at arbejde målrettet – til at få indfriet mål Høje-Taastrup Kommune 78 Hjælp til forældrene hjælper børnene Jammerbugt Kommune 84 læring i praksisfeltet Skanderborg Kommune 88 multikunstnere Faxe Kommune 92 de socialt svageste gravide og spædbørnsfamilier – det er ikke os Fredericia Kommune 98 Begyndervoksen med barnevogn – dobbelt identitetsudvikling og netværksdannelse hos unge forældre Odder Kommune 106 ledelse af viden, læring og organisation i forebyggelsesarbejdet Odense Kommune, Distrikt Rosengård 110 Sundhedshuset, et sundhedsfremmende tilbud for børnefamilier på nørrebro – vi lærer mennesker at svømme, i stedet for at de holder sig væk fra fl oden Københavns Kommune, Indre Nørrebro 116 fortællinger – vejen væk fra isolation og mod kompetenceudvikling Århus Kommune 120 fra venteværelse til talerstol Køge Kommune 124 familieforum – et tværfagligt udviklingsprojekt for socialt udsatte familier Københavns Kommune, Bispebjerg 128 tidlig indsats og forebyggelses-kanon 6 forord Denne antologi, som du holder i hånden, er en unik samling af 25 artikler, der alle har det tilfælles, at de udspringer af arbejdet med satspuljen for årene 2005-07 på Sundhedsplejen og anden tidlig tværfaglig indsats. Derudover har de det tilfælles, at de alle er skrevet af projektdeltagerne selv, og at de alle arbejder med gravide og småbørnsfamilier, der har brug for en tidlig og ikke mindst rettidig indsats. Det, der gør dem forskellige, er det fokus og det tema, som hvert projekt har valgt at skrive om. Vi har valgt at give ordet til projekterne selv, for at de hver især kan fortælle om det, de er blevet optaget af, og som de gerne vil give videre til inspiration for andre. Det er der kommet mange spændende temaer ud af som har til formål ikke blot at inspirere, men forhåbentligt også være medvirkende til at skabe afsættet for en debat om emnet i den enkelte afdeling eller kommune rundt omkring i det ganske land. Håbet er, at antologien vil kunne give studerende, fagfolk, politikere og andre interesserede et indblik i, hvordan der kan arbejdes med de gravide og småbørnsfamilier, der har behov for en tidlig og hurtig indsats som et forebyggende element i familiens og især barnets trivsel og udvikling. Og når så interessen er vakt og nysgerrigheden er pirret, så skal opfordringen herfra lyde – ta’ kontakt til projekterne og lær af deres erfaringer. De står gerne til rådighed med deres viden. En stor tak også til alle projekter, fordi I har været med på ideen om at videregive jeres erfa- ringer på en lidt anderledes måde. God læselyst Gitte Bossi-Andresen · Tlf. 51 37 83 09 · Mail: [email protected] og Holger Jacobsen · Tlf. 51 37 83 06 · Mail: [email protected] 7 8 9 kontaktinfo: Roskilde Kommune · Køgevej 90 · 4000 Roskilde Ledende sundhedsplejerske Hanne Sejerøe · Tlf. 46 31 46 37 · Mail: [email protected] kommune Roskilde projektets titel ” indsats over for familier/fædre med særlige behov, i graviditet og de første år derefter – fædremodul” projektets Baggrund: baggrund og Vi søgte midler til at udvide den eksisterende sundhedsfremmende og forebyggende indsats problemstilling med konkret målrettet tværfaglig og tværsektoriel indsats over for fædre. Med denne ansøgning havde vi til hensigt at udvide indsatsmodulerne i vores nuværende Projekt Forud, så de målrettet bliver i overensstemmelse med sårbare og socialt udsatte fædres ønsker og behov. Sundhedsplejerskerne og de nærmeste tværfaglige samarbejdspartnere har erfaringer med, at fædres ønsker og behov er svære at identifi cere og opfylde ud fra de eksisterende indsatser. Med viden fra jordemor-/sundhedsplejetilbuddet til unge gravide og mødre med særlige behov: ”Ny god begyndelse”, ved vi, at mange af disse familier tidligt opløses, og at fædres kontakt til deres barn er svag og ustabil. projektets mål på baggrund af en kvalitativ undersøgelse er det målet at: • Afklare fædrenes ønsker samt behov for deraf at kunne udvikle målrettede tilbud, som støtter fædrene og dermed hele familien til at bevare en god og stabil relation til barnet. • Udvikle indsats til fædre, som af forskellige grunde udviser behov for støtte til forældre- opgaven. Dette implementeres gennem udvidelse af modultilbudene i det eksisterende Projekt Forud. Modulerne skal indeholde sundhedsfremmende og forebyggende indsats specifi kt tilpasset fædre. • Fagfolkene igennem projektperioden kan udvikle og erhverve sig de fornødne kommunikative kompetencer specifi kt tilrettet fædre. Kodeord i indsatsen er forældretræning og fædregrupper. projektets den primære målgruppe er: målgruppe Kommende fædre og fædre til børn i alderen 0-2 år. Der skal endnu ikke være udvist tegn på svigt, men det professionelle netværk (læge, jordemor, sundhedsplejerske, sagsbehandler i Arbejdsmarkedsafdelingen eller anden professionel omkring familien) vurderer ud fra viden og erfaring, at den kommende far eller småbarnsfarens ressourcer og kompetencer er svage. den sekundære målgruppe er: Fagfolk, der gennem projektperioden udvikler og erhverver fornødne kommunikative kompetencer. Hvad er projektets 1. Undersøge, hvilke ønsker, behov, kompetencer og ressourcer de svage fædre besidder. vigtigste fokus- 2. På baggrund af undersøgelsen at tilrettelægge en opkvalifi cering af indsatsen punkter? over for familien med fokus på fædre. 3. At afprøve en målrettet tidlig forebyggende indsats konkret til fædre. 4. At inddrage hele familien i den tidlige forebyggelse 10 SUcceS med fædre, Hvordan? Af projektleder Henrik Tranum Hvad skal der til for at få succes i et projekt, der primært henvender sig fædre? Hvordan hverver vi fædrene til vores projekt? Hvordan begejstrer vi dem? Hvordan møder vi dem? Jeg har her prøvet at tegne nogle situationsbilleder fra mit arbejde med fædrene i projek- tet, som forsøger at finde svar på nogle af de mange spørgsmål. Hvordan møder vi dem? Søren kommer til Fars Legestue en dag, præcis da vi åbner. Han er forsigtig, klart på ude- bane. Tager tøjet af og kommer ind i rummet. Søren sætter straks barnet på madrassen og orienterer sig om legestuens faciliteter. Barnet vælter efter at have siddet op i et halvt min., barnet skal have støtte, når han sidder, men Søren er ikke vidende om det. Søren kig- ger hele tiden på klokken, som er styrende for, hvornår barnet skal sove, spise og skiftes. Min første kontakt med ham er ikke god. Han er lukket, og jeg kan mærke, at han ikke umiddelbart er parat til at tage mod råd angående sit barn. Søren har ingen øjenkontakt med sit barn og er ikke i stand til at læse barnets signaler. Overser smil og gråd fra barnet. Fortæller, at han er sendt af sin kone, hun skal have fred. Søren går igen, da legestuen lukker. Søren træder ind ad døren til legestuen syv mdr. efter sit første besøg. Vi smiler til hinan- den, jeg kender efterhånden Søren godt. Han har været i legestuen mindst 20 gange. Hans barn genkender også straks mig, og jeg får et stort smil. Barnet går straks i gang med at lege, har sine favorit ting, og Søren sætter kaffe over. Han optræder hjemmevant i lege- stuen, har overskud i forhold til sit barn og er på, når barnet henvender sig. Barnet falder og bliver øjeblikkelig trøstet, der bliver lyttet til de signaler, som kunne indikere, at barnet er sulten eller skal skiftes eller blot vil skabe kontakt til far. Vi snakker voksen–voksen snak, jeg er ikke længere den eneste med viden om børn. Vi diskuterer børneopdragelse, er ikke altid enige, men kommunikationen er nu tovejs. Barnet er træt 11.30. Søren tager resolut barnet, gør sig klar og tager hjem. Han kommer nu i legestuen af egen vilje, nogen gange skal der kæmpes for at komme i legestuen, da familien nu har overskud til at lave aktiviteter sammen. Hvad er det der gør at de kommer igen? Hvordan skaber vi god kontakt? En familie er tilmeldt til babysvømning. Faren, Martin, ankommer til svømmehallen træt, forvirret og stresset. Hans første møde med mig er en høflig håndsrækning. Han har det tydeligt svært i situationen. Efter hurtig omklædning hopper han i vandet og starter med forskellige øvelser for barnet. Martin har travlt med at fortælle barnets historie om ind- 11 læggelser m.m. Han har tydeligvis ikke nogen god kontakt til systemet på nogen måde. Hans kontakt til barnet er sporadisk, og han taber barnet under vandet to gange, den første gang han er der. Martin hiver nonchalant barnet op i den ene arm, når det har været under. Barnet er meget forskrækket. Min uro stiger da barnet, bag fars ryg løber rundt om bassinet. Martin møder os igen efter to måneder.