Tværgående Vidensopsamling På Satspuljen: Sundhedsplejen Og Anden Tidlig Tværfaglig Indsats
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
tværgående vidensopsamling på satspuljen: sundhedsplejen og anden tidlig tværfaglig indsats af Gitte Bossi-Andresen og Holger Jacobsen Tværgående vidensopsamling på saTspuljen: sundhedsplejen og anden tidlig tværfaglig indsats ISBN 978-87-992302-2-8 Tværgående vidensopsamling på saTspuljen: sundhedsplejen og anden tidlig tværfaglig indsats inspiration til arbejdet med de socialt udsatte gravide og spædbørnsfamilier af gitte Bossi-andresen og Holger jacobsen indHold 7 Forord 8 indledning 14 projektstøtten og den særlige opfølgning på projekterne 18 Webportalen 21 Begreber 25 det tværfaglige samarbejde 30 metodeudvikling 34 opkvalifi cering/kompetenceudvikling 36 effekten – for familien og for fagpersonerne 43 det særlige omkring mødre 45 det særlige omkring sundhedshuse 55 det særlige omkring fædre 61 afsluttende konklusioner 68 refl eksioner fra og kontaktliste til projekterne 6 Forord Det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium tilrettelagde i samarbejde med Udviklings- og Formidlingscentret for Børn og Unge (UFC) i Aabenraa i 2003 et projekt, der skulle give overblik over de lokale initiativer i kommunerne, som gennem de senere år havde været iværksat for at styrke en tidlig indsats fra sundhedsplejen i forhold til forskellige svage mål- grupper. På baggrund af projektets konklusioner blev det besluttet at iværksætte yderligere forsøgsprojekter i forhold til de tre temaer: de socialt svageste gravide og spædbørnsmødre, sundhedshuse – socialt udsatte familier med anden etnisk baggrund og de socialt svage fædre. Projekterne er finansieret af satspuljemidler fra 2003 og iværksat af Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, som i samarbejde med UFC har fulgt og guidet projekterne tæt. De udvalgte projektkommuner har arbejdet i to år, og denne publikation præsenterer de erfa- ringer, der er opnået på tværs i de tre projekttemaer. Det er således ambitionen at præsentere det, der er gennemgående for hvert af de tre projekttemaer og dermed i væsentligt omfang overførbart til andre kommuner. De tre temaer præsenteres hver for sig. Det vil fremgå, at der uvilkårligt er en tæt og nærmest uløselig sammenhæng mellem to af projekterne, nemlig de som angår hhv. mødrene og fæd- rene. Erfaringerne fra disse to projekttemaer viser, at det er den allertidligste indsats, der gør en forskel for familierne, og at det er vigtigt at være rettidig. Forudsætningen for at kunne sætte ind tidligt er en stor opmærksomhed på de spæde signaler, forældre og børn sender, når vanskeligheder er under udvikling. Projekterne viser, at opsporingen er central, at det er vigtigt at tage udgangspunkt i hele familiens behov, således at barnets far altid søges inddraget i arbejdet, og at det er vigtigt at tilbyde en sammenhængende indsats, uanset hvor mange sektorer og forvaltninger det måtte inddrage. Hvad angår projekttemaet sundhedshuse, viser projekterne, at den geografiske placering er vigtig, at ”husene” med fordel kan placeres i utradi- tionelle ramme, hvor borgerne i forvejen kommer, og at det er vigtigt at tage udgangspunkt i den enkeltes behov. Else Smith Centerchef Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen 7 indledning Vi skal huske på, at det ikke er forældre, der ikke vil – det er forældre, der ikke kan. ” Niels Peter Rygård – Erhvervspsykologerne“ Vi skal huske på … siger Niels Peter Rygård på en temadag for ”Mødre-projekterne” i Odense den 26. september 2006 for alle projekter, der var beskæftiget med den ene af de tre temaer, der optræder i ”Satspuljen for sundhedsplejen og anden tværfaglig indsats 2005 - 2007”, nemlig de socialt svageste gravide og spædbørnsmødre. Som professionelle skal vi hele tiden huske på, at de mennesker, vi møder i arbejdet, dem, vi prøver på at motivere til at tage ansvar for deres eget liv og skabe forandring i deres eget liv, er mennesker, mødre og fædre, der gerne vil gøre noget andet, end det de gør. De vil gerne. Alle vil gerne leve et stille og roligt, harmonisk familieliv. Alle vil gerne se deres lille barn trives og udvikle sig som andre børn. Alle ønsker at kunne opfange smilet i deres barns øjne, at høre barnet pludre af velvære og tilfredshed. Og alle vil gerne beskytte deres barn for alt ondt her i livet og give det trygge rammer at vokse op i. Men ikke alle forældre er i stand til det ved egen kraft. Årsagerne til, at nogle forældre midlertidigt har mistet evnen til at give deres barn alt det bedste, er meget forskellige. Brudte parforhold, parforhold, der hænger på vippen til at blive opløst, økonomiske problemer i familien, ubehandlet svigt eller sorg, depressioner oftest hos mor, men også hos far, usikkerhed i forhold til rollen som mor og far og mang- lende netværk både af familie og venner, er nogle af de årsager, der er blevet tydelige i projekterne. Oplistningen af årsager kan fortsættes, og i mange af de familier, der har haft kontakt til projekterne, er der fl ere af årsagerne til denne midlertidige forstyrrelse i forældreskabet, der optræder på samme tid. Flere sammenfaldende årsager i den samme familie gør det vanskeligere for familien at se lyset for enden af den mørke tunnel, fl ere af dem giver udtryk for at befi nde sig i. Et fælles træk for forældrene er dog, at det for langt de fl este netop er en midlertidig tilstand. De har viljen, og langt de fl este har også evnerne, der er ”bare” en midlertidig forstyrrelse, der gør, at de ikke kan fi nde frem til de gode forældreevner i sig selv. ”Bare” skal ikke forstås som en undervurdering af forældrenes problemstillinger. Det er ikke udtryk for, at det for forældrene er nemt, ”sådan bare lige at komme til at være en velfungerende familie”. ”Bare” skal give udtryk for, at det er en situation, der kan ændres på. For nogle familiers vedkommende har det vist sig ”bare” at være en forholdsvis lille ting, der skulle rettes 8 op på for at få familielivet til at fungere igen. For andre har det krævet en større indsats, men det har dog kunnet ændres. Forskellige fagpersoner har i den toårige projektperiode, der blev afsluttet i december 2007, arbejdet på at hjælpe forældrene til at finde frem til og mobilisere deres forældre- evne. Der er blevet arbejdet på at støtte mødrene og fædrene i at tage ansvar for deres egen og deres barns udvikling, og der er blevet arbejdet på at få forældrene til at finde frem til de ressourcer, der gør dem i stand til at være en familie ”ligesom alle de andre”. Der er i høj grad blevet arbejdet tværfagligt i projekterne, hvor faggruppen af sundheds- plejersker har været grundstammen i arbejdet. Overskriften på puljen, Satspuljen for sundhedsplejen og anden tidlig tværfaglig indsats, rummer, ud over en klar markering af forankringen i sundhedsplejen, også en markering af forventning om, at der er andre og flere faggrupper end sundhedsplejerskerne, der ønskes inddraget i udviklingsarbejdet. Dette kan ses i formuleringen: – og anden tidlig tværfaglig indsats. 9 Baggrund for puljen UFC Børn og Unge1 udsendte for Indenrigs- og Sundhedsministeriet i foråret 2003 en rapport, der beskrev 148 forskellige projekter fra hele landet.2 Projekterne havde alle beskæftiget sig med tidlig indsats over for særligt sårbare gravide og spædbørnsfamilier. På baggrund af rap- porten blev der som led i aftalen om fordelingen af Satspuljen for 2003 bevilget midler til iværksættelse af projekter, der faldt inden for tre forskellige projekttemaer: De socialt svageste gravide og spædbørnsfamilier (9 mio. kr.) De socialt svageste fædre (4 mio. kr.) Sundhedshuse – socialt udsatte familier med anden etnisk baggrund (5 mio. kr.) Rapporten pegede bl.a. på, at det er væsentligt at kombinere flere forskellige tværfaglige og tværsektorielle indfaldsvinkler for at etablere et godt fundament for det videre udviklings- arbejde med de social svageste gravide og spædbørnsfamilier. Rapporten viste også, at fædrene er nærmest usynlige i vidensindsamlingen. Samtidig læg- ger den op til, at der ses nærmere på fædrenes – også de socialt svage og udsatte fædre – uudnyttede ressourcer og måske unævnte ønske om større involvering. Rapporten konklu- derede, at der er behov for en opkvalificering af den faglige viden om fædres tilknytning til spædbørn og om det kønsspecifikke element i kommunikationen mellem fagfolk og fædre. Vidensindsamlingen påpegede, at der indtil videre kun findes sparsomme erfaringer med brug af lokale sundhedshuse målrettet socialt udsatte familier med anden etnisk baggrund. Erfaringerne tyder på, at sundhedshuse, som er lokalt forankrede, vil kunne tilgodese denne gruppes behov i forbindelse med bl.a. graviditet og barsel. Samtidig blev der også påpeget et behov for at indsamle flere erfaringer fra sundhedshuse, herunder viden om, hvilken be- tydning de fysiske rammer for et sådan tilbud har. Det overordnede mål for alle tre temaer er at bryde den negative sociale arv. Der har i puljen været stort fokus på, at projekterne skulle være tværfaglige, nytænkende og udviklingsorienterede, samt at overførbarheden til andre kommuner skulle indtænkes. For projekter vedrørende de socialt svageste gravide og spædbørnsmødre gjaldt det, at projek- tet skulle bygge videre på allerede opnåede erfaringer inden for målgruppen. Formidlingen af viden fra samtlige projekter foreligger i denne tværgående rapport samt en antologi med artikler fra de 25 projekter med titlen stemmer fra praksisfeltet – Fortællinger til inspiration i arbejdet med den tidlige indsats over for udsatte gravide og småbørnsfamilier. 1) Udviklings- og Formidlingscenter Børn og Unge er pr. 1.1.2007 fusioneret med Servicestyrelsen og eksisterer således ikke længere som en selvejende institution.