Biblioteksbygninger som kulturarv

Af Nan Dahlkild

Når talen i almindelighed falder på emnet biblio- for de ældste historiske monumenter. Det er teker og kulturarv, er det typisk bibliotekernes typisk bygninger med stor historisk, kunstnerisk indhold, der tænkes på: Samlingerne af inkunab- eller arkitektonisk værdi, der er først og bedst ler, sjældne bøger, forfatteres manuskripter, for- beskrevet af store oversigtsværker som f.eks. Lau- midlingen af de litterære klassikere m.m. De fær- rids de Thurahs Den danske Vitruvius fra 1746-49 reste tænker på rammerne om opbevaringen og eller senere på baggrund af grundig registrering formidlingen i form af selve biblioteksbygninger- og forskning af et værk som Danmarks Kirker, ne som en del af kulturarven. Her deler bibliote- som påbegyndtes i 1933. I det 20. århundrede har kerne sandsynligvis skæbne med arkiv- og muse- bevaringsinteressen i takt med industrialiseringen umsbygninger. Også her er det først og fremmest bredt sig til også at omfatte ældre borgerlige køb- indholdet, der er defineret som kulturarv. stadshuse eller karakteristiske landbrugsbygnin- ger, ofte med vægt på regional byggeskik, og i de Rammerne i form af bygninger og indretning har seneste årtier også industrialismens egne bygnin- dog deres egen historiske forankring. De er i man- ger og boliger. Sandsynligvis som udtryk for en ge tilfælde karakteristiske udtryk for forskellige endnu hastigere samfundsudvikling er interessen perioders kulturpolitiske forestillinger og ar- vokset for at bevare sammenhængende hverdags- kitektoniske retninger. De afspejler samtidens miljøer, og nye kriterier for bevaringsværdighed opfattelse af det kulturelle indholds betydning og er dukket op. Ud over mere traditionelle kriterier konkrete formidling. Dermed bliver bygningerne som historisk repræsentativitet optræder nye med deres forskelligartede kvaliteter i sig selv en begreber som orienteringsværdi, informationsvær- del af kulturarven. di, symbolværdi og fortælleværdi.

Denne indfaldsvinkel svarer til de senere års bre- Byplanarkitekten Vibeke Fischer Thomsen opreg- dere interesse for bolig- og bymiljøer som sociale ner således følgende 5 værdier i Planstyrelsens og historiske helheder, hvor der ikke blot lægges Bevaringsplanlægning fra 1979: 1. Historisk værdi: vægt på det historisk eller æstetisk unikke, men Alder, sjældenhed eller midtpunkt for historisk hvor også den hverdagsmæssige brug og betyd- begivenhed. 2. Kulturhistorisk værdi: Det som ning har fået karakter af kulturarv. ”fortæller generelle træk om menneskenes vil- kår”, f.eks. andelsbevægelsens mejerier. 3. Arki- Omvendt var offentlighedens tidligste interesse tekturhistorisk og kunsthistorisk værdi: Forekom- for bevaring og fredning inspireret af romantik- mer i bygninger fra alle perioder, f.eks. fra et mid- kens forkærlighed for enestående landskaber og delalderhus i Kalundborg til Fåborg Museum fra

Biblioteksarbejde nr. 67/68, 2004 75 1915. 4. Miljømæssige værdier: ”Helheder med ar- form af underholdnings- og fritidsanlæg. De kitektonisk sammenhæng, hvor det ikke er det en- snævrere definitioner vil koncentrere sig om teat- kelte hus, der har betydning, men den sammen- re, koncert- og operahuse, biografer, museer, ud- hæng, hvori det indgår. Til sådanne helheder kan stillingsbygninger, arkiver og biblioteker. der knytte sig særlige irrationelle og vanskeligt definerbare værdier, ligesom der kan forekomme Fælles for hele det kulturelle område er ekspansi- funktionelle og sociale kvaliteter.” 5. Særlige vær- onen i forbindelse med fritidens udvikling i det 20. dier som affektionsværdi, herlighedsværdi og ori- århundrede. Nogle af institutionerne opstår først enteringsværdi ”eksempelvis et stort træ el. lign., eller får deres første selvstændige bygninger i det- der hjælper til at fastslå, hvor man befinder sig i te århundrede som f.eks. folkebibliotekerne. An- byen”. (1) dre ændrer karakter som f.eks. teatre, der også får funktion som biografer. Der er både ligheder og Denne udvikling kan følges både i diskussionen afgørende og interessante forskelle mellem de omkring fredning og bevaring, men også i de fak- enkelte bygningstypers historie, placering, udform- tiske fredninger og ikke mindst i den omfattende ning og indretning, som afspejler den kulturelle og dokumentation af bevaringsværdige kvarterer og kulturpolitiske udvikling. Generelt sker der hen helheder i form af den løbende udarbejdelse af mod årtusindskiftet en fusion i retning af ”kultur- kommuneatlas og i form af Kulturarvsstyrelsens huse” med flere kulturelle funktioner. Det gælder temaundersøgelser og temafredninger.Kulturarvs- både for store nationale institutioner som Statens styrelsen skønner, at der i Danmark findes i alt ca. Museum for Kunst og Det kongelige Bibliotek og 300.000 bevaringsværdige bygninger. Heraf er for en lang række lokale institutioner og byggerier. godt 9.000 fredede. Der er indtil nu udarbejdet 72 kommuneatlas, som registrerer fredede bygnin- Teaterbygningernes historie kan føres tilbage til ger, bygningsværdier og bevaringsværdige miljøer Operahuset i Fredericiagade fra 1701-03 og Nico- i bred kulturhistorisk sammenhæng. Som eksem- lai Eigtveds bygning til Det kongelige Teater på pel på temaundersøgelser kan nævnes dokumen- Kongens Nytorv fra 1748, som efterfulgtes af Vil- tationen af folkeskoler 1850-1900 og landskoler helm Dahlerup og Ove Pedersens teaterbygning 1900-1920, som gennemgår skolernes generelle fra 1872-74. Med undtagelser som Helsingør Tea- udvikling som bygningstype, den skolepolitiske ter fra 1817 fik de større provinsbyer deres egne baggrund, mønstertegninger og samtidens opfat- teaterbygninger i de følgende årtier, typisk med telse af, at en skole burde være ”anselig og monu- markant beliggenhed i byrummet som en del af mental”. I samarbejde med lokale museer udvæl- forrige århundredskiftes spektakulære borgerlige ges, undersøges og karakteriseres enkelte skolers offentlighed, f.eks. Århus Teater af Hack Kamp- historie og bevaringsværdi. Gennemgangen er mann fra 1898-1900. (3) Desuden opførtes ligesom de øvrige temaundersøgelser af f.eks. eta- 1843 og Casinoteatret i Amaliegade i 1845-47 som geboliger, landbrugsbygninger, vandforsyningsan- vintertivoli af H.C. Stilling. Efter 1. Verdenskrig læg, fyrtårne og missionshuse tilgængelig via Kul- fusionerede teatret med det nye medie filmen, og turarvsstyrelsens hjemmeside. (2) bygningsmæssigt opstod en ny type ”folketeatre” med både scene og biograflærred. De nye biograf- I denne sammenhæng vil der blive fokuseret på teatre var mere nøgternt indrettet end de store kulturelle byggerier og specielt bibliotekerne. borgerlige teatre, men ofte med elegant præg af Art Deco. Denne type kulminerede med opførel- Bygningshistorisk overblik sen af Bellevue Teatret fra 1936-37, tegnet af Arne Jacobsen, ved Klampenborg nord for København. Kulturelle institutioner og byggerier kan afgræn- Dette teater var ligesom hele det rekreative anlæg ses på flere måder, afhængigt af perioden og bred- omkring strandparken tæt forbundet med funktio- den af kulturbegrebet. De bredeste definitioner nalismens forestillinger om det moderne fritidsliv. vil medtage alle former for forsamlingsbygninger, Museernes, arkivernes og bibliotekernes byg- kirker, skoler og uddannelsesinstitutioner og der- ningshistorie går tilbage til deres fælles nationale udover i det 20. århundrede massekulturens rum i oprindelse i det kongelige kunstkammer, som hav-

76 de til huse i det nuværende rigsarkiv på Slotshol- Man kan diskutere, om den første selvstændige men. Herfra udspaltedes Nationalmuseet med biblioteksbygning er bibliotekssalen i det nu- egen bygning fra 1855 i Prinsens Palæ ved Frede- værende rigsarkiv eller – oplysningshistorisk nok riksholms Kanal. Statens Museum for Kunst fik en så interessant – Det Classenske Bibliotek i Ama- markant beliggenhed som en del af det køben- liegade i København fra 1792, tegnet af Peter havnske voldgadekompleks med en nybygning fra Hersleb Classen, der havde været på dannelsesrej- 1896, tegnet af Vilhelm Dahlerup, og Det kongeli- se til Paris og utvivlsomt var inspireret af den fran- ge Bibliotek fik sin egen nybygning på Slotshol- ske revolutionsarkitektur som f.eks. E.-L. Boul- men i 1906 med Hans J. Holm som arkitekt og lées store biblioteksprojekt. (5) De store forsk- Johannes Magdahl Nielsen som konduktør. Rigs- ningsbiblioteker udbyggedes fra midten af det 19. arkivet ligger indtil videre fortsat i de oprindelige århundrede som basilikaer med moderne jern- bygninger. konstruktioner. Universitetsbiblioteket i Fiolstræ- de fra 1856-61 blev opført i murstensgotik af J.D. Af andre tidlige museumsbyggerier kan nævnes Herholdt og havde dekorationer af Georg Hilker. Thorvaldsens Museum fra 1848 af G.M. Bindes- (6) Den moderne konstruktion var samtidig med bøll, indretningen af Frederiksborg Slot som Nati- Henri Labroustes store biblioteker i Paris, nemlig onalhistorisk Museum med den gamle brygger I. Bibliothèque Ste. Geneviève fra 1843-50 og Bib- C. Jacobsen som mæcen og Ferdinand Meldahl liothèque Nationale fra 1865-68. Tydeligt præg af som arkitekt og Ny Glyptoteket fra Skønvirke havde både Statsbiblioteket i Århus fra 1897 med som mæcen og Vilhelm 1902, tegnet af Hack Kampmann og med interiør Dahlerup som arkitekt. Museerne fik ligesom teat- af Karl Hansen-Reistrup (7), og Det kongelige rene en iøjnefaldende udbygning i de større pro- Bibliotek af Holm fra 1906. (8) Der skete imidler- vinsbyer i slutningen af det 19. århundrede. Det tid ikke samme udbygning af bibliotekerne i samme gjaldt de store landsarkiver. I løbet af det større byer, som der gjorde for teatrenes, museer- 20. århundrede er der sket en alsidig udbygning af nes og arkivernes vedkommende. både kultur- og kunsthistoriske museer. Byggeriet har dog ikke været så omfattende og geografisk I 1876 var der 9 folkebogsamlinger i købstæderne, spredt som f.eks. biblioteksbyggeriet. Det har gen- men flere hundrede på landet, ofte af mere mid- nemgået en lignende udvikling fra tempelagtige lertidig karakter. (9) Omkring forrige århundred- bygninger med stram symmetrisk grundplan til skifte var forestillingen om folkebiblioteker, der stor bygningsmæssig variation, ofte med originalt var nyopført til formålet i egne bygninger, nær- arkitektonisk udtryk og fin beliggenhed. Muse- mest utopisk i ordets dobbelte betydning. I det umsbyggeriet har aldrig nærmet sig samme karak- første oversigtsværk Folkebogsamlinger. Deres ter af standardisering som biblioteks- og skolebyg- Historie og Indretning fra år 1900 beskæftigede geriet. Ligesom for indholdets vedkommende har bibliotekspioneren Andreas Schack Steenberg sig der i højere grad været tale om unika. (4) kun med folkebiblioteksbyggeri som en kommen- de mulighed. Om bibliotekets bygning skrev Steenberg: ”Noget af det første, et amerikansk eller engelsk Biblioteksudvalg har at gøre, er at til- vejebringe en Plan til en Biblioteksbygning. Her- hjemme vil den Opgave at skaffe et passende Lokale til Bogsamlingen indtil videre måtte nøjes med en beskednere Løsning …Men saa længe Fol- kebogsamlingerne spille saa beskeden en Rolle her i Landet som nu, maa de nøjes med beskedne Lokaler.” (10) Herefter gennemgik Steenberg muligheder for lokalefællesskaber med f.eks. sko- Det Classenske Bibliotek fra 1792, tegnet af Peter Her- ler og forsamlingshuse eller muligheden for at sleb Classen efter inspiration fra den franske oplysnings- indrette sig i lejede lokaler. Det var vigtigt, at bib- arkitektur. Kunstakademiets Bibliotek liotekets lokaler var centralt beliggende og helst i

77 stueetagen, ligesom det gjaldt om at undgå flyt- ”bogsamlingsbevægelsen”. Bibliotekerne var ind- ninger. Biblioteksarbejdets pioneragtige karakter rettet i forhåndenværende lokaler, ofte almindeli- fremgik også af vandrebogsamlingernes primitive ge bylejligheder, og flyttede hyppigt. De havde udstyr og indhold. stor betydning som ”læsestuer” med sene åbnings- tider. Mennesker, der boede i små lejligheder med I bogens sidste afsnit ”Vore Folkebogsamlingers store familier - svarende til tidens boligforhold - Fremtid” vendte Steenberg dog tilbage til vigtig- kunne derved få mulighed for at læse uforstyrret. heden af særlige bygninger, gerne fælles med Biblioteksrummet var delt op i ”stuer”, og indret- andre oplysende institutioner: ”Der maa arbejdes ning og møblering var dagligstueagtig med vægt hen til, at Folkebogsamlingerne faa et til deres på hjemlig hygge. Brug særligt indrettet Lokale. Kan man ikke opnaa at faa en særlig Bygning, hvad der naturlig- Som en ”forædling” af denne bibliotekstype blev vis er det bedste, kan Bogsamlingen have Bygning der oprettet et mønsterbibliotek i mønsterstati- fælles med andre Oplysningsinstitutioner, tekni- onsbyen på Landsudstillingen i Århus i 1909. ske Skoler, Folkeskoler, Museer eller Foredrags- Udstillingen og biblioteket eksisterede dog kun et foreninger … Paa Landet vil der mange Steder halvt år. På samme måde som stationsbyudstillin- kunne indrettes en Læsestue i Forsamlingsbyg- gens arkitektur skulle være forbillede for kom- ningen.” (11) De mange lokalefællesskaber blev i mende stationsbyer, skulle biblioteks- og forsam- høj grad en realitet i de kommende årtier. Forsla- lingsbygningen med indretning og indhold i form get om et lille bibliotek i tilknytning til en forsam- af en mønsterbogsamling være forbillede for lingsbygning pegede frem mod Stations-byudstil- oprettelsen og udbygningen af folkebiblioteker på lingens mønsterbibliotek i 1909. landet. En samtidig anmeldelse brugte begrebet ”kulturcentrum” som karakteristik af det sam- I 1899 nybyggedes Køge Museum og Folkebiblio- menbyggede bibliotek og forsamlingshus. Indret- tek i samme bygning. Ligesom forgængerne i ningen af biblioteket var næsten Carl Larssonsk købstæderne og på landet blev det 20. århundre- med klare farver og rig anvendelse af træ. Stats- des første folkebiblioteker typisk oprettet af loka- bibliotekets leder Vilhelm Grundtvig understrege- le biblioteksforeninger og drevet under vanskeli- de i en pjece om udstillingsbiblioteket, at det var ge vilkår, ofte af lærere med stort personligt enga- vigtigt ”med Billeder og anden (god) Kunst, gement. De mange foreninger fandt sammen i Blomster o.lign. at skabe et hyggeligt og hjemligt Indtryk” … ”Et Bibliotek og en Læsesal er jo ikke blot et Rum for Bøger, men først og fremmest et Sted, hvor Mennesker skal søge Belæring, Under- holdning eller Hvile efter endt Gerning.” (12) Af stor betydning for bibliotekets rolle som forbille- de var indretningen med åbne hylder, som i de føl- gende år slog igennem i danske folkebiblioteker, typisk i forbindelse med en panoptisk møblering med reolerne som ”stråler” ud fra bibliotekarens skranke. Åbenheden lettede lånernes adgang til litteraturen og kunne ses som en demokratisering af biblioteksindretningen. Som Grundtvig skrev: ”Enhver kan udsøge sig og udtage, hvad han ønsker.” (13) Udstillingsbiblioteket inspirerede til oprettelsen og indretningen af biblioteket i Vejen i 1916, som i høj grad blev model for denne type af hjemlige ”dagligstuebiblioteker” med praktisk og solid møblering i historiske stilarter eller Skønvir- Hjemlig hygge i Vejen Bibliotek fra 1916. Efter Bogven- ke. (14) nen, 1916.

78 Folkebiblioteksbygninger ca. 1920-1950 indretningen af studiekredsværelser kom til at præge periodens folkebiblioteker. Den første selvstændige folkebiblioteksbygning blev nyopført i Køge i 1919, i øvrigt nu nedrevet. I 1920 vedtoges Danmarks første bibliotekslov, Næsten samtidig nyopførtes folkebiblioteket i Sil- som fik vidtrækkende betydning for folkebibliote- keborg, som stadig fungerer som bibliotek. Fra kernes organisering og udvikling, herunder biblio- 1919 til 1929 nyopførtes yderligere i alt 15 folke- teksbyggeriet. Samtidig oprettedes Statens Bib- biblioteker, og fra 1930 til 1943, hvor biblioteks- liotekstilsyn, som i de følgende årtier arbejdede byggeriet ophørte i en længere årrække på grund for en modernisering og rationalisering af folke- af krigen, nyopførtes yderligere 29. Dertil kom bibliotekerne, der også afspejledes i bygningernes endnu flere ombygninger og nyindretninger. Den- udformning og indretning. Tilsynets første direk- ne udbygning af folkebibliotekerne i Danmark tør blev Thomas Døssing, som personligt prægede afspejlede både en social, kulturel og biblioteks- periodens bibliotekspolitik, hvor folkeoplysning politisk udvikling. Den var en del af mange pro- og rationalisering gik op i en højere enhed. Loven vins- og stationsbyers modernisering, hvor også gav mulighed for en række statstilskud til folke- andelsmejerier, elværker, brandstationer, skoler, bibliotekerne, såfremt de opfyldte lovens krav om biografer og museer blev udbygget, ofte som små bl.a. alsidig og oplysende sammensætning af bog- templer i en nøgtern klassicistisk stil. Ser man bort bestanden. Til oprettelse eller nyordning af et bib- fra de få store nationale biblioteksbyggerier, er liotek kunne der ydes 1/3 af det lokale tilskud. det interessant, at de første folkebiblioteksbygnin- ger – i modsætning til teatre, museer og arkiver – En ny bibliotekstype udviklede sig i forlængelse af placerede sig i mindre provinsbyer og stationsby- disse moderniseringsbestræbelser i løbet af tyver- er uden for de store byers etablerede borgerlige ne og op gennem trediverne, nemlig det klassicis- offentlighed. tiske ”videnstempel”. Som eksempler kan nævnes Hjørring Bibliotek fra 1927, Århus Kommunebib- Den øgede fritid var et af mellemkrigstidens liotek fra 1934, Frederiksberg Bibliotek fra 1935 moderne fænomener, og kulturpolitisk var perio- og Thisted Bibliotek fra 1938. Også en lang række den præget af begreber som folkeoplysning og skoler, gymnasier og museer fra denne periode er udviklingen af en moderne folkekultur. (15) I bygget i samme stil. Idealtypisk for ”videnstemp- 1919 gennemførtes 8-timers arbejdsdagen, og i let” var en symmetrisk grundplan, formet som en løbet af mellemkrigstiden skete der gradvist en ”sommerfugl” med indgang og voksenudlån pla- udvidelse af fritiden, som fik stor betydning for ceret i midteraksen som ”krop” og voksenlæsesal hverdagslivet - fra friluftsliv og dyrkning af kolo- og børnebibliotek på hver side som ”vinger”. Den nihaver til læsning, oplysningsvirksomhed og klassicistiske monumentalitet understregedes andre kulturelle aktiviteter. I 1924 stiftedes både yderligere af høje trapper op mod et fremhævet Arbejdernes Oplysningsforbund og Udvalget for indgangsparti, ofte med lisener eller søjler. Sym- Fritidssyssel, senere Dansk Folkeoplysnings Sam- metrien fortsattes ind i forhallen og derfra videre råd, hvor en lang række af organisationer og ind i voksenudlånet til skranke eller bibliotekar- bevægelser var repræsenteret. Folkebiblioteker- bord. Herfra var der overblik over hele rummet. nes udbygning var en væsentlig side af mellem- Kortkartoteket med registreringen af bibliotekets krigstidens kulturpolitik. I bogen 10 Aars Arbej- samlinger og typisk et ur for endevæggen var lige- deroplysning, udgivet af AOF i 1934 som status ledes placeret i midteraksen. Voksenudlånet kun- over de første 10 års virksomhed, blev ”det ne være et symmetrisk galleri med høje vinduer. moderne Folkebibliotek” fremhævet som ”Kultur- Der var typisk højere til loftet i voksenudlånet centrum” med tydelig forbindelse til vigtigheden end i bibliotekets øvrige afdelinger og ofte oven- af studiekredsarbejdet: ”Alle vore Folkebiblio- lys. Denne rumfordeling var praktisk af hensyn til teker i Byerne burde gøres til et Kulturcentrum anbringelsen af reoler og belysning, men samtidig for Kommunen. Ved Siden af Udlaanslokaler og understregede den biblioteksrummets ophøjethed Læseværelser burde der være en Foredragssal og og lysets mange betydninger. Både voksenudlån, et eller flere Studiekredsværelser.” (16) Netop læsesal og børnebibliotek var typisk nøgterne rum

79 Thisted Bibliotek fra 1938 som ”videnstempel” mellem klassicisme og modernisme, tegnet af Jens Foged. Efter Carl Jørgensen: Danske Biblioteksbygninger. med enkel møblering uden dekoration. ”Læsestu- en” blev til ”læsesalen”. I de fleste biblioteker blev der indrettet studiekredslokaler og i de største Grundplan fra Thisted Bibliotek. Efter Carl Jørgensen: også en foredragssal. På den måde orienterede Danske Biblioteksbygninger. bibliotekerne sig både i retning af arbejderoplys- ningens sociale indlæring, grundtvigianismens kring Thomas Døssing havde afgørende økono- levende ord og dannelseskulturens klassiske fore- misk og ideologisk betydning. Der var i perioden læsningstradition. Klassicismens saglighed udvik- flere modsætninger mellem dette moderne oplys- ledes i løbet af trediverne i modernistisk retning. ningsmiljø på den ene side og den traditionelle Som eksempel kan nævnes Århus Kommunebibli- bogsamlingsbevægelse på den anden side med otek med store glaspartier og indretning med repræsentanter for de mindre biblioteker, som stålrørsmøbler. Stockholms Stadsbibliotek af ønskede en mere decentral udvikling med større Gunnar Asplund fra 1928 er et eksempel af inter- lokal indflydelse, bl.a. på bogvalget. På lokalt plan national betydning. (17) gik man f.eks. i højere grad ind for den mere tra- ditionelle og underholdningsprægede litteratur i I sin tale ved indvielsen af Århus Kommunebib- modsætning til den kritiske og eksperimenteren- liotek i 1934 understregede biblioteksdirektør de. Det er nærliggende at betragte de to nævnte Thomas Døssing udviklingen fra almue- til folke- bibliotekstyper, henholdsvis ”dagligstuebibliote- bibliotek og tolkede bygningen som det moderne ket”, som var indrettet hjemligt med solide møb- folkebibliotek for alle: ”Denne Bygning staar som ler, potteplanter og billeder på væggene, og Slutsten paa en Udvikling, som har sine Rødder ”videnstemplet”, som var præget af den nye sag- over 100 Aar tilbage, og som er en direkte Følge af lighed, som udtryk for disse forskellige biblioteks- den demokratiske Folkerejsning i økonomisk og politiske retninger. politisk Henseende … Folkebiblioteker og Folke- skoler er nu Institutioner for alle Borgere. Den Det er dog også karakteristisk, at der i mellem- odiøse Klang er gaaet af Ordet Folk under disse krigstiden ikke blev opført nogle egentlige moder- Institutioners Vækst. Man har talt om Muligheden nistiske biblioteker i Danmark som f.eks. Alvar for en Arbejderkultur. Det skal jeg lade ligge, men Aaltos bibliotek i Viipuri i Finland fra 1935. (19) en Folkekultur er det muligt at skabe ved at give Bibliotekstilsynets værdier og syn på biblioteks- alle Borgere Adgang til den højeste Oplysning. I byggeri kommer sandsynligvis til udtryk i følgen- denne Institution skal alle Mennesker mødes uden de formuleringer af bibliotekskonsulent og senere hensyn til politisk eller religiøs Anskuelse.” (18) biblioteksdirektør Robert L. Hansen i hans anmeldelse af Thisted Bibliotek i Bogens Verden. Oprettelsen af Statens Bibliotekstilsyn som cen- Det var tegnet af den lokale arkitekt Jens Foged tral statslig instans og den aktive personkreds om- og blev opført 1937-38. I sin indretning med sym-

80 Med sin åbne og frie udformning repræsenterede Nyborg Bibliotek fra 1939 fornyelsen af mellemkrigsti- Grundplan fra Nyborg Bibliotek. Efter Carl Jørgensen: dens danske biblioteksbyggeri. Biblioteket var tegnet af Danske Biblioteksbygninger. Erik Møller og Flemming Lassen med interiør af Hans J. Wegner. Efter Arkitekten, 1940. nægtes, at de søndergaardske Billeder virker meget festlige med deres dybt rene grønne og blaa metrisk orden og højt til loftet var det et typisk Farver, og de synes fortrinligt egnede til at virke ”videnstempel” med kvaliteter, der stadig værd- formidlende mellem gammel og ny Kunst i det sættes af dets brugere. Robert L. Hansen var uhy- store Publikums Anskuelse.” (22) re positiv over for den nye biblioteksbygning, som han betegnede som ”et dejligt Bibliotek, ja, hvad Mellemkrigstidens biblioteker havde dog talrige det ydre angaar maaske det smukkeste af vore lokale variationer – både med hensyn til beliggen- Folkebiblioteker.” Han fremhævede det forsigtige hed, stil og indretning. Som oftest blev bibliote- arkitektoniske udtryk, dog i tidens ånd, men hvor kerne placeret efter den forhåndenværende byg- man ligesom i Frederiksberg havde undgået den nings eller byggegrunds princip. Både København, ”yderliggående modernisme”: ”Bygningens ydre Odense og Ålborg klarede sig langt op gennem Stil, som for øvrigt ogsaa dens Rumfordeling, kan århundredet med genbrug af andre bygningstyper, minde noget om Frederiksberg, men er, maaske især kirkelige. Vigtige undtagelser var Århus, Fre- paa Grund af det lyse Byggemateriale, lettere i deriksberg og Nyborg med markante placeringer i Linjerne, mere i Pagt med Tidens Aand, uden paa bybilledet. Den dominerende bibliotekstype var nogen Maade at virke udfordrende paa den jævne ”videnstemplet” og den dominerende stil var det Beskuer”. (20) I det indre var voksenudlånet arkitektoniske kompromis mellem klassicisme og udsmykket med syv store malerier af thylandske modernisme, men derudover var der flere eksem- landskaber af Jens Søndergaard, skænket af Ny pler på Bedre Byggeskik og andre historiske stil- Carlsberg Fonden, som tog initiativ til flere større arter. De fleste biblioteker blev tegnet af lokale udsmykningsopgaver af periodens nye centralbib- arkitekter, og der blev kun udskrevet ganske få lioteker som f.eks. Valdemar Andersens og Niels arkitektkonkurrencer. Larsen Stevns’ udsmykninger i Hjørring og Ro- bert Storm Petersens dekorationer af børnebibli- En undtagelse var på flere måder Nyborg Biblio- oteket i Esbjerg. (21) Robert L. Hansens kom- tek, tegnet af Erik Møller og Flemming Lassen og mentar viser sagligheden i Bibliotekstilsynets syn opført 1938-39. Det var et af mellemkrigstidens på biblioteksindretning, som svarer udmærket til sidste nybyggede biblioteker, og det kom på flere periodens mange nøgne biblioteksvægge, næsten måder til at repræsentere en syntese af periodens som et billedforbud, men også åbenheden over for kulturpolitik og biblioteksarkitektur. Som byg- den gode kunst, svarende til den gode litteratur, ning bestod det af to lave rødstenslænger med hvor Døssing ofte fremhævede Johannes V. asymmetrisk placering og store vinduespartier, Jensen: ”… og hvad man end vil mene om Maleri- forbundet af en lille overdækket glasgang, som ers Betimelighed i Biblioteksrum, saa kan det ikke med et enkelt trin op fungerede som indgang. Det

81 var både traditionelt og moderne og blev et 1950 i forhold til 1 omtale før (Nyborg). Bibliote- hovedværk inden for den ”funktionelle tradition” kerne er blevet større, og de har generelt fået en i dansk arkitekturhistorie. Med sin åbne og imø- mere central placering i bybilledet, ofte sammen dekommende udformning og indretning brød det med butikscentre. med tidens mere monumentale biblioteker. Den lette adgang og indretningen af studiekredsloka- Bibliotekspolitisk har perioden været præget af lerne var en del af demokratiseringen af folkeop- ønsker om åbenhed og fleksibilitet, som bl.a. kom lysningen. Kulturpolitisk var det et fint udtryk for til udtryk i Bibliotekstilsynets Biblioteksbygning forestillingen om ”Kulturen for Folket”. Også bib- 1984 af Elisabeth Lylloff og Sven Plovgaard: liotekets indre var uhyre gennemtænkt og origi- ”Opløsningen af den oprindeligt strenge rumfor- nalt. Interiøret blev udformet specielt til Nyborg deling er fuldført, og vi ser en arkitektonisk mild- Bibliotek af den senere internationalt kendte ning af den grundplansymmetri, der ellers længe møbelarkitekt Hans J.Wegner.Væggene i udlån og hang efter 30’ernes omfattende fløjbyggeri … læsesale var fra gulv til loft beklædt med lyse Den nye holdning til biblioteksindretning giver en ahornspaneler. Tilsvarende var bibliotekets faste smidigere funktionsplan, leder til friere mulighe- og løse inventar udført i ahorn. (23) Med Nyborg der for materialeopstilling, møbelvalg og monte- Bibliotek fik dansk biblioteksarkitektur som del af ringsmønster. Institutionspræget er veget for indi- dansk kulturpolitik et nyt og selvstændigt udtryk, viduelle, æstetisk betonede trivselsinteriører med også i international sammenhæng. Et andet samti- mindre stram kanalisering af benyttelsesformer- digt eksempel med samme præg var Gladsaxe Bib- ne.” (25) liotek fra 1940, tegnet af Vilhelm Lauritzen.

Folkebiblioteksbygninger ca. 1950-2000

På grund af krigen kom der først fra midten af halvtredserne igen gang i biblioteksbyggeriet. I en status over det hidtidige byggeri understregede Robert L. Hansen i 1954 som biblioteksdirektør yderligere Nyborgs betydning. Han kritiserede tendensen til, at danske biblioteksbygninger hav- de for meget præg af ”bureaukratiske ekspediti- onslokaler”. Nyborg var en undtagelse. (24) Hørsholm Bibliotek fra 1956 som det første kasseforme- de modernistiske étrumsbibliotek, tegnet af J. Juul-Møl- Der er da heller ingen tvivl om, at biblioteksbyg- ler og Holger Næsted. I dag børneinstitution. Efter geriet ændrede afgørende karakter i århundredets Bogens Verden, 1957. anden halvdel, både med hensyn til omfang, udformning og indretning. Fra 1950 til 1999 blev Denne nye fleksibilitet gav større spillerum for der nyopført ca. 120 folkebiblioteker, og der blev skiftende arkitektoniske udtryk, således at biblio- foretaget ca. 125 nyindretninger i andre lokaler teksbyggeriet i højere grad har afspejlet generelle eller større ombygninger. Den største byggeperio- tendenser og retninger i arkitekturen. Tressernes de var årene 1970-74 umiddelbart efter kommu- nybyggeri var typisk præget af den sene modernis- nalreformen. Her blev der bygget eller nyindrettet mes minimalisme. Hørsholm fra 1956 var det 40 folkebiblioteker. Mens nybyggeriet var størst i første kasseformede, åbne og fleksible étrumsbib- periodens første årtier, har halvfemserne været liotek, der senere efterfulgtes af f.eks. Værløse fra præget af genbrug af eksisterende bygninger, ofte 1964, Lyngby fra 1968, Randers fra 1969 og tidligere fabriksbygninger, butikslokaler m.m. Rødovre fra 1970. I Lyngby var børnebiblioteket Antallet af arkitektkonkurrencer er øget med til- indrettet med et kreativt legelandskab af Nanna hørende muligheder for varierede og fornyende Ditzel. Fra halvfjerdserne dukkede nye retninger løsninger. Således har der i tidsskriftet Arkitekten op såsom inspirationen fra Louis Kahn med ek- været 12 omtaler af arkitektkonkurrencer siden sempler som Herlev fra 1971, Gladsaxe fra 1979

82 med portal af Bjørn Nørgaard, Ålborg fra 1980 og Bibliotekerne indgår i arkitekturhistorien med Holstebro fra 1981. Gentofte Bibliotek fra 1985 lå deres æstetiske og arkitektoniske kvaliteter, selv i forlængelse af den hvide modernisme. Forskelli- om den nyere arkitekturhistorie også inddrager ge former for postmodernisme markerede sig med sociale og ideologiske perspektiver. Det er nærlig- Horsens og Hørsholm fra 1988 og den dekon- gende at tage udgangspunkt i Danmarks arkitek- struktive arkitektur med Hinnerup Bibliotek og tur, som er den seneste større samlede fremstilling Kulturhus fra 1993. Interessante eksempler på af dansk arkitekturhistorie. Værket blev udgivet i indretninger i tidligere industribygninger er Ny- seks bind i 1979-80 af forlaget Gyldendal med købing Mors og kvartershuset i Holmbladsgade i Hakon Lund som redaktør. Det kulturelle bygge- København, begge fra 2001. Med det vigende ri omtales i bindet Magtens bolig.I forordet til institutionspræg er også træk af ”dagligstuebiblio- dette bind tages der udgangspunkt i magtbegre- teket ” vendt tilbage i form bløde sofagrupper og bets mange betydninger som både politisk-økono- grønne planter. Der er således stor variation i misk og kulturel magt: ”Magtens arkitektoniske periodens biblioteksbyggeri. Et originalt arkitek- iklædning har antaget mange former fra stærkt tonisk udtryk har givet flere biblioteker større fortællende, manende, maleriske til lavmælt ind- synlighed i bybilledet. På den anden side har især forståede … Borgen, fæstningen og slottet var ud- tressernes minimalisme gjort bibliotekerne min- tryk for den feudale magthavers potens, ligesom dre synlige som bygningstype. rådhuset, domhuset og arresten var det på det lokale plan … Af mindst lige stor betydning for Fælles træk har været åbningen af bibliotekerne den politiske magt er at øve indflydelse på uddan- og biblioteksrummet, som startede med indførel- nelse, kunst og kultur, samt at give folket forly- sen af de åbne hylder i begyndelsen af århundre- stelser. Skolen, teatret, sportspladsen, museet, bib- det. Denne åbning kan formidlingsmæssigt ses lioteket er nogle af de kategorier, hvor det arki- som udtryk for en generel kulturpolitisk holdning, tektoniske udtryk afspejler den gennem tiderne som udvikles op gennem århundredet, og som ændrede indstilling til folkeopdragelsen.” I bin- bl.a. kommer til udtryk i Biblioteksloven fra 1964 dets sidste kapitler med bl.a. overskriften Kund- og En kulturpolitisk redegørelse. Betænkning nr. skab er magt sætter Lisbet Balslev Jørgensen disse 517 fra 1969. Samtidig ligger den arkitektonisk i kulturelle bygninger ind i en arkitekturhistorisk forlængelse af modernismens åbne rumopfattelse. sammenhæng. Følgende biblioteker er medtaget, Måske er der i de senere års byggeri en tendens her i kronologisk orden: Universitetsbiblioteket til, at den større åbenhed på længere sigt vil over Trinitatis Kirke (Jörg Scheffel, 1637-56), Det ”sløre” bibliotekernes grænser, både i forhold til kongelige Biblioteks første bygning på Slotshol- andre kulturelle institutioner, der ligesom biblio- men, som er en del af det nuværende Rigsarkiv tekerne indgår i de mange nye kulturhuse, og i for- (Albert Mathiesen og Thomas Walgenstein, 1667- hold til den informationsteknologiske udviklings 73), Det Classenske Bibliotek (Peter Hersleb uafhængighed af fysiske rum. Classen, 1792), Universitetsbiblioteket i Fiolstræ- de (J.D. Herholdt, 1857-61), Statsbibliotekets Koncentrerer man sig om biblioteksbyggeriet som første bygning, som i dag rummer Erhvervsarkivet kulturarv, kan der anlægges både arkitekturhisto- (Hack Kampmann, 1898-1902), Nyborg Bibliotek riske og bibliotekshistoriske vurderinger. (Flemming Lassen og Erik Møller, 1938), Glad- saxe Bibliotek (Vilhelm Lauritzen, 1940) samt Biblioteker som del af arkitekturhistorien: Den Rødovre Bibliotek (Arne Jacobsen, 1970). Desu- arkitektoniske kanon den omtales Edvard Heibergs forslag til kultur- center på Bispebjerg i København, som også inde- En entydig kanon med entydige kvalitetskriterier holdt et bibliotek. (26) kan ikke fastlægges hverken inden for det arkitek- turhistoriske eller bibliotekshistoriske område. En nyere kilde med mere aktuel orientering er Kilderne kan variere fra store oversigtsværker til basen Arkitekturbilleder, som er en dokumentati- mindre guides og ikke mindst den store mængde on af dansk arkitektur i 20. og 21. århundrede. af anmeldelser og omtaler i fagtidsskrifter. Udvalg og korte informative omtaler er redigeret

83 af Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek. I Nyborg Bibliotek hed det venligt imødekommen- basen indgår følgende biblioteker, her i kronolo- de, men mere lakonisk: ”Der er over bygningen gisk orden: Statsbibliotekets første bygning (jvf. noget let og lyst, som var noget nyt i dansk biblio- ovenfor), Nyborg Bibliotek (jvf. ovenfor), Rødov- teksbyggeri, og den vakte megen opmærksomhed re Bibliotek (jvf. ovenfor), Birkerød Rådhus og og beundring i arkitektkredse.” (29) Bibliotek (Ib og Jørgen Rasmussen, 1980), Gen- tofte Bibliotek (Hennings Larsens Tegnestue, Leif Thorsens fremstilling De danske folkebiblio- 1985), Holstebro Rådhus og Bibliotek (Dall og teker 1940-1983 fra 1992 er skrevet som en fortsæt- Lindhardtsen, 1989), Musikbiblioteket i Odense telse af Hvenegaard Lassens bog. Heri findes et (Kristian Isager, 1990), Universitetsbiblioteket i ganske kort kapitel om ”Bygninger og lokaler”, Fiolstræde (jvf. ovenfor samt restaurering og hvor vægten er lagt på ”folkebibliotekernes fysi- nyindretning ved David Bretton-Meyer, 1996-97), ske rammer i årene 1940-83 i almindelighed: byg- Det kongelige Biblioteks tilbygning ”den sorte gerestriktioner, økonomi, omfang, principper for diamant” (Schmidt, Hammer og Lassen, 1999), lokalefordeling og lokaleindretning m.v.” Thor- Holmbladsgade Kvartercenter i København med sens holdning til byggeriet er overvejende kritisk: bibliotek og mødelokaler (Dorte Mandrup, 2001) Selv om der ikke er tale om ”paradebyggeri”, er samt Haraldslund medborgerhus i Aalborg med den afslappede indretning på den ene side blevet pyramide, svømmehal, forsamlingslokaler og bib- kedsommelig, pæn og forudsigelig, og på den liotek (Jacob Blegvad; Christian Pedersen, 1970; anden side fik arkitekterne ”i nogle tilfælde lov til 2002). Herudover er der omtaler af Statsbibliote- at skabe bygninger for, syntes det, også at vække kets nye bogtårn i forbindelse Århus Universitet arkitektonisk opmærksomhed og til at udtænke (K. Fisker, C.F. Møller og P. Stegmann, 1933 og arkitektoniske finurligheder i indretningen.” senere) og af Bibliotekarforbundets hus (Knud Thorsen fremhæver Hørsholm Bibliotek af J. Juul- Munk, 1989-90). (27) Møller og Holger Næsted fra 1956 som det fleksi- ble hus uden faste vægge med mulighed for skif- Også i andre arkitektoniske/arkitekturhistoriske tende opstillinger, Københavns Kommunes ho- oversigter er der stort sammenfald i udvalget af vedbibliotek af O. Gundelach-Pedersen og Ebbe biblioteker frem til de seneste tiår. Bortset fra Andresen fra 1957 som det første gennemførte Danmarks Arkitektur, som ud over arkitekturen fagsalsbibliotek og Billund Bibliotek af Kuno og inddrager et kundskabshistorisk overblik, vægtes Ejner B. Meilby fra 1974 som del af et kulturcen- især æstetiske og materialemæssige kvaliteter. ter. (30) Inddragelsen af biblioteksbygninger i lokale bibliotekshistorier varierer i øvrigt meget. Arkitekturen som del af bibliotekshistorien: Den bibliotekariske kanon En fint indblik i mellemkrigstidens folkebiblio- teksbyggeri giver Danske Biblioteksbygninger fra Det er påfaldende, at bibliotekernes bygninger 1946. Bogen blev udarbejdet statusoversigt af ikke indtager en større plads i den generelle bibli- arkitekten Carl Jørgensens med indledning af otekshistorie. H. Hvenegaard Lassen giver i bogen stadsbibliotekar Carl Thomsen. Den dækker et De danske folkebibliotekers historie 1876-1940 fra udvalg på 39 folkebiblioteksbygninger, som 1962 en detaljeret og informativ beskrivelse af en beskrives med vægt på deres praktiske indretning central periode i folkebibliotekernes historie med på grundlag af spørgeskemaer udsendt af Biblio- hovedvægt på personer og institutioner. Dog får tekstilsynet. Der er ikke foretaget ”en rent arki- ”1930’ernes store biblioteksbyggeri” et særligt tektonisk vurdering”. Carl Thomsens afsnit vægter kapitel. Her omtales især bygningernes tilblivel- ligeledes praktiske aspekter som typer af biblio- seshistorie og praktiske forhold ud fra en positiv teksindretninger, placering af forskellige funktio- pionervinkel. En enkelt biblioteksbygning frem- ner, studiekreds- og foredragslokaler, administra- hæves, nemlig Frederiksberg Bibliotek: ”Dens tionslokaler, magasineringsbehov m.m. hele plan og indretning var på mange punkter så epokegørende ny, at den utvivlsomt betegner høj- En vigtig del af bogens dokumentation er de man- depunktet i periodens biblioteksbyggeri” (28) Om ge fotografier og tegninger af grundplaner. Carl

84 Jørgensen havde selv tegnet 5 af de udvalgte bib- træder bl.a. frem i de forskellige vurderinger af lioteker og samarbejdede med Biblioteks-tilsynet. Frederiksberg og Nyborg Biblioteker. Begge typer Carl Thomsen var leder af Århus Kommunebibli- af vurderinger er væsentlige – også i kulturarvs- otek og havde været med ved opførelsen af bibli- sammenhæng. otekerne i Esbjerg og Århus. Selv om omtalerne af de enkelte biblioteker er beskrivende og nøg- Behov for fredning, bevaring og dokumentation terne med få forsigtige vurderinger, er det tyde- ligt, at nogle biblioteker er mere forbilledlige end Spørgsmålet om fredning og bevaring rejser flere andre: Om Frederiksberg Bibliotek, som får den problemer. For det første er nogle bygningstyper længste omtale, står der: ”Det er den største Fol- sværere at bevare end andre, især hvis bevaringen kebiblioteksbygning i Danmark og et ualminde- også skal omfatte bygningens indre. Nogle institu- ligt vellykket Resultat af en Arkitekts og en Bibli- tioners og bygningers funktioner har ændret sig oteksmands samlede Bestræbelser. Biblioteket mere end andres. F.eks. har sygehusenes patient- har med god Grund, siden det blev taget i Brug, behandling ændret sig mere end kirkernes guds- været besøgt af talrige Biblioteksfolk, som har stu- tjeneste. Skolernes undervisningsformer ændrer deret Bygningens klare Plandisposition og særde- sig mere end det traditionelle teaters indretning les gennemtænkte Inventar.” (31) Nyborg blev og brug. Også bibliotekernes materialer, formid- karakteriseret som ”et charmerende Anlæg” med lingsformer og brugere har ændret sig – med kon- forbehold: ”Nyborg Bibliotek kan ikke siges at sekvenser for biblioteksbygninger, som ud fra for- være umiddelbart forbilledligt, thi dertil har det i skellige begrundelser kunne være interessante at for høj Grad skullet indpasses i netop disse Omgi- bevare som en del af kulturarven. I hvor høj grad velser, men inden for denne Begrænsning er Byg- skal bibliotekets formidling tilpasse sig de eksiste- ningen bemærkelsesværdig ved sine smukke og rende rammer – og hvor meget kan man nyindret- vel gennemtænkte Løsninger af mange Enkelt- te, uden at væsentlige værdier går tabt? Skal bibli- problemer.” (32) oteket som yderste konsekvens flytte til andre lokaler, og hvad skal den bevarede bygning i givet Danske Biblioteksbygninger blev fulgt op af Fol- fald anvendes til? Er det tilstrækkeligt at bevare kebiblioteksbygningen af Sven Plovgaard fra 1967 bygningens ydre skal, eller er det lige så vigtigt at (33) og Biblioteksbygning 1984 af Elisabeth Lyl- bevare dens indre? loff og Sven Plovgaard fra 1984. (34) Begge bøger anbefalede det fleksible étrumsbibliotek uden fast For det andet er der den store gruppe af mere plan og faste vægge som et åbent rum med mulig- anonyme, men ikke mindre tidstypiske bibliote- heder for skiftende funktioner og udvidelse. De ker, som har været brugt af masser af lånere, og administrativt orienterede anbefalinger ledsage- som har lige så stor erindrings- og fortælleværdi i des af generaliserede planløsninger. Den åbne lokalsamfundet som de kanoniserede. Hvis man plan var et markant skift i forhold til mellemkrigs- med den amerikanske arkitekturteoretiker tidens biblioteker. I Biblioteksbygning 1984 frem- Robert Venturis begreber generelt karakteriserer hævedes følgende planeksempler: Filialen Rød- de biblioteker, som har været nævnt, som ”heroic kærsbro i Bjerringbro kommune af P.E.Kappelga- and original”, er der stadig langt størstedelen af ard fra 1978, Rønde Bibliotek af Erik Hastrup biblioteksbygningerne tilbage som ”ugly and ordi- Holm og Kjeld Kjeldsen fra 1981, Farum Bibliotek nary”. Læseoplevelsen kan have været lige så stor af FDB’s arkitektkontor fra 1977 samt Kjær og og kulturformidlingen lige så vigtig i den ombyg- Richters projekt til hovedbibliotek i Frederiks- gede villa, den beskedne folkebiblioteksbungalow værk fra 1980. eller biblioteket i bylejligheden.

Sammenligner man den arkitektoniske og den I forlængelse heraf ligger for det tredje problem- bibliotekariske kanon – med forbehold overfor stillinger omkring fredningens begrundelse, nem- kildernes forskellige karakter og perioder - er der lig forholdet mellem en på den ene side mere tydelige forskelle mellem en mere faglig/æstetisk æstetisk/bygningshistorisk begrundet fredning, og en mere faglig/praktisk vurdering. Forskellen hvor det væsentlige er hensynet til bygningens

85 udseende, fysiske rammer og interiør/udsmykning kvaliteter. På linie med Kulturarvsstyrelsens øvri- af høj kunstnerisk eller håndværksmæssig kvalitet, ge tematiske gennemgange og fredninger af byg- og på den anden side en mere kultur/bibliotekshi- ningstyper kunne man derfor forestille sig et fred- storisk begrundet fredning, hvor det væsentlige er ningsinitiativ rettet mod udvalgte biblioteker med bygningens praktiske udformning og rumlige ind- en bredere dækning end den nuværende og om retning som historisk forbillede for andre bibliote- muligt rettet mod biblioteker, hvor der i forvejen i ker eller som tidstypisk udtryk, herunder materia- lokalsamfundet og blandt brugere og personale vil lernes opstilling og tilgængelighed for publikum være forståelse for en fredning. F.eks. bør et af de og en eventuel udsmyknings kulturpolitiske allerførste byggerier og et af mellemkrigstidens karakter. ”videnstempler” fredes/sikres bevaring med cen- trale dele af indretning og udsmykning, ligesom Det er derfor interessant at undersøge, hvor man- flere biblioteker med markante udsmykninger ge og hvilke biblioteksbygninger der er fundet kunne komme på tale. værdige til fredning samt fredningens karakter og eventuelle begrundelse: Det Classenske Bibliotek, Af lige så stor betydning som egentlige fredninger Universitetsbiblioteket i Fiolstræde og Nyborg er imidlertid opmærksomheden omkring de byg- Bibliotek er er de eneste fungerende biblioteker, ningsmæssige og indretningsmæssige værdier. En der er fredet - Nyborg Bibliotek som det eneste sådan opmærksomhed hos befolkning, personale, med samme biblioteksfunktion, nemlig som kom- arkitekter og øvrige instanser kan både føre til munalt folkebibliotek siden 1938. Fredningerne er bevaring af væsentlige elementer eller genanven- fra henholdsvis 1918, 1932 og1986. Kunstakademi- delse/nyopstillling af historisk inventar i forbin- ets Bibliotek er fredet som en del af Charlotten- delse med større ombygninger eller flytninger – borg med en tidlig fredning fra 1918, og Rådhus- og under alle omstændigheder bør den føre til biblioteket i København er fredet som en del af bedre dokumentation af hidtidige forhold. Man Københavns Rådhus med en fredning fra 1981. kan kun beklage den tilsyneladende forsvinden af Fredninger af bygninger, der tidligere har fungeret mange specialtegnede interiører af høj hånd- som biblioteker, omfatter: Det kongelige Biblio- værksmæssig kvalitet, af de tidlige stålrørsmøbler teks første bygning, som nu er Rigsarkiv, og som og især den manglende dokumentation af en lang blev fredet i 1950, Wegeners Gård, som var et pri- række biblioteksinteriører og formidlingssituatio- vat bibliotek fra 1857, tegnet af Carl Rasmussen ner. og fredet 1981, Statsbibliotekets første bygning, som blev fredet i 1988, herunder ”læsesalens På Danmarks Biblioteksskole findes en lille sam- nagelfaste inventar, inkl. lysekronerne” og endelig ling af historisk biblioteksudstyr, hvoraf der i øje- Hjørring Biblioteks tidligere bygning ligeledes blikket er udstillet en enkelt biblioteksskranke, en med en fredning fra 1988. Derudover er Dragør skrivepult, et bogskab fra et sognebibliotek med Bibliotek indrettet i en fredet bygning, ligesom indhold samt eksempler på biblioteksteknisk Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek på for- udstyr. En sådan samling kunne videreudvikles i nem vis er nyindrettet i en tidligere klejnsmedje i retning af rekonstruktionen af små interiører, det bevaringsværdige miljø på Holmen i Køben- hvor bibliotekernes historie, men også læsningens havn. (35) historie i bredere sociologisk og kulturhistorisk sammenhæng, kunne illustreres gennem indret- Bortset fra at disse 9 fredninger er yderst rimelige, ning af nicher med læsemøblering og litteratur fra kan man ikke sige, at de udgør nogen stor del af de udvalgte miljøer og perioder. Det er ligeledes i alt ca. 9000 fredede bygninger i Danmark, ej hel- muligt at gøre tekst- og billeddokumentation ler at de udgør noget repræsentativt udsnit af elektronisk tilgængelig. dansk biblioteksbyggeri, især ikke i nyere tid, end- sige i forhold til bibliotekstyper eller gruppen af Den aktuelle informationsteknologiske udvikling ”kanoniserede” biblioteker. Fredningerne og de få er en stor udfordring for bibliotekerne ved årtu- angivne begrundelser peger i retning af hensynet sindskiftet. Den nødvendiggør nye funktioner og til bygningernes arkitektoniske og kunstneriske fleksible indretningsmuligheder. Som afslutning

86 skal der ikke peges på færdige løsninger, men på 10. Andreas Schack Steenberg: Folkebogsamlin- vigtigheden af en historisk dimension: på behov ger, og København, Jydsk Forlags-For- for identitet, historisk bevidsthed og i forlængelse retning, 1900, s. 94. heraf dokumentation, bevaring og fredning, i det omfang det er muligt. Kravet om fleksibilitet vil 11. Samme, s. 167. sandsynligvis i endnu højere grad ramme ”indhol- det” end den bygningsmæssige ”skal”. Bibliote- 12. Vilh. Grundtvig: Stationsbyens Folkebibliotek, kerne bør udvise øget opmærksomhed over for Aarhus, 1909, s. 8. bygninger, historisk inventar og dokumentation af hidtidige forhold i forbindelse med større nyind- 13. Samme, s. 3. retninger eller flytninger – som en del af kulturar- ven. 14. Nan Dahlkild: Biblioteket på Landsudstillin- gen i Århus 1909 i: Bibliotek och arkitektur. Noter Red. af Magdalena Gram, Stockholm, Arki- tekturmuseet, 2002, s. 42-49. 1. Peter Dragsbo og Nina Fabricius: De kulturhi- storiske bevaringsinteresser i: Kulturbevaring 15. Nan Dahlkild: Kampen om den frie tid - friti- og dagligt liv. Red. af Peter Dragsbo og Nina den som moderne problem i mellemkrigstiden Fabricius, København, Statens Museumsnævn, i: Bogens Verden, 1987:6, s. 357-361. 1987, s.21-24. 16. 10 Aars Arbejderoplysning, København, Ar- 2. http://www.kuas.dk/bygningsfredning/ bejdernes Oplysningsforbund, 1934, s. 103. index.htm 17. Vilma H. Fröberg: Tystnaden och ljuset, 3. Lise Funder: Dansk Teaterbyggeri 1870-1910, Stockholm, Carlssons, 1998, s.199-203. København, Gad, 1986. 18. Aarhus Folkebibliotek i: Bogens Verden, 1934, 4. Temanummer af Kunst og Museum om Kunst- s. 278. museer, arkitekter og arkitektur, Kunst og Mus- eum, 1983. 19. Michael Spens: Viipuri Library, London, Academy Edtions, 1994. 5. Anne Grønli: Oplysningstidens bibliotek i: Bibliotek och arkitektur. Red. af Magdalena 20. Robert L. Hansen: Det nye Bibliotek i Thisted Gram, Stockholm, Arkitekturmuseet, 2002, s. i: Bogens Verden, 1938, s. 167. 18-31. 21. Poul Vad: Billedet, væggen og rummet, Køben- 6. Knud Millech: J.D. Herholdt og Universitets- havn, Gyldendal, 1968, s. 20 ff. biblioteket i Fiolstræde, København, Erik Pal- udan, 1961. 22. Robert L. Hansen: Det nye Bibliotek i Thisted i: Bogens Verden, 1938, s. 168. 7. Emanuel Sejr: Statsbiblioteket. Forhistorie og tilblivelse, Århus, Statsbiblioteket, 1963. 23. Erik Møller og Flemming Lassen: Folkebiblio- teket i Nyborg i: Arkitekten, Maaneds-hefte, 8. Det kongelige Bibliotek – et hus på Slotshol- 1940, Kjeld Vindum: Den store moderator i: men, København, Det kongelige Bibliotek, UNDR, Nyt Nordisk Forum, 56, Nils-Ole 1993. Lund: Beskedenhed er en pryd i: Arrestforva- rerens drenge – og andre historier om Nyborg 9. H. Hvenegaard Lassen: De danske folkebiblio- Bibliotek. Red. af Jan Witzel, Nyborg, Nyborg tekers historie 1876-1940, København, Dansk Bibliotek, 2002, s. 67-72 samt Nan Dahlkild: Bibliografisk Kontor, 1962, s. 17. Arkitektur som kulturpolitik i: samme, s. 51-66.

87 24. Biblioteksdirektørens Foredrag i: Bogens Ver- Bibliotek och arkitektur. Red. af Magdalena den, 1954, s. 456. Gram, Stockholm, Arkitekturmuseet, 2002.

25. Elisabeth Lylloff og Sven Plovgaard: Biblio- Danmarks arkitektur. Red. af Hakon Lund. teksbygning 1984, Ballerup, Biblioteks-centra- København, Gyldendal, 1979-80. lens Forlag, 1984, s. 24. Fröberg, Vilma H.: Tystnaden och ljuset, 26. Danmarks arkitektur. Red. af Hakon Lund. Stockholm, Carlssons, 1998. København, Gyldendal, 1979-80. Magtens bolig,s.116 ff. Funder, Lise: Dansk Teaterbyggeri 1870-1910, København, Gad, 1986. 27. http://217.157.129.230/billedbasen/index.php September 2003. Hvenegaard Lassen, H.: De danske folkebibliote- kers historie 1876-1940, København, Dansk Bib- 28. H. Hvenegaard Lassen: De danske folkebiblio- liografisk Kontor, 1962. tekers historie 1876-1940, København, Dansk Bibliografisk Kontor, 1962, s. 317-18. Jørgensen, Carl: Danske Biblioteksbygninger, København, Folkebibliotekernes Bibliografiske 29. Samme, s. 321. Kontor, 1946.

30. Leif Thorsen: Danske folkebiblioteker 1940- Det kongelige Bibliotek – et hus på , 1983, København, Dansk Bibliotekscenter, København, Det kongelige Bibliotek, 1993. 1992, s.161-165. Kulturbevaring og dagligt liv. Red. af Peter Drags- 31. Carl Jørgensen: Danske Biblioteksbygninger, bo og Nina Fabricius, København, Statens Muse- København, Folkebibliotekernes Bibliogra- umsnævn,1987. fiske Kontor, 1946, s. 120-130. Kunstmuseer, arkitekter og arkitektur, Kunst og 32. Samme, s. 95-98. Museum, 1983.

33. Sven Plovgaard: Folkebiblioteksbygningen, Lylloff, Elisabeth og Sven Plovgaard: Biblioteks- København, Bibliotekscentralen,1967. bygning 1984, Ballerup, Bibliotekscentralens For- lag, 1984. 34. Elisabeth Lylloff og Sven Plovgaard: Biblio- teksbygning 1984, Ballerup, Biblioteks-centra- Millech, Knud: J.D. Herholdt og Universitetsbibli- lens Forlag, 1984. oteket i Fiolstræde, København, Erik Paludan, 1961. 35. http://www.kuas.dk/bygningsfredning/index.ht Plovgaard, Sven: Folkebiblioteksbygningen, m Herudover tak for hjælp og særlige oplys- København, Bibliotekscentralen,1967. ninger til Elisabeth von Buchwald og andre medarbejdere i Kulturarvsstyrelsen. Sejr, Emanuel: Statsbiblioteket. Forhistorie og til- blivelse, Århus, Statsbiblioteket, 1963.

Litteratur Spens, Michael: Viipuri Library, London, Acade- my Edtions, 1994. Arrestforvarerens drenge – og andre historier om Nyborg Bibliotek. Red. af Jan Witzel, Nyborg, Thorsen, Leif: Danske folkebiblioteker 1940-1983, Nyborg Bibliotek, 2002. København, Dansk Bibliotekscenter, 1992.

88