Download Download
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Biblioteksbygninger som kulturarv Af Nan Dahlkild Når talen i almindelighed falder på emnet biblio- for de ældste historiske monumenter. Det er teker og kulturarv, er det typisk bibliotekernes typisk bygninger med stor historisk, kunstnerisk indhold, der tænkes på: Samlingerne af inkunab- eller arkitektonisk værdi, der er først og bedst ler, sjældne bøger, forfatteres manuskripter, for- beskrevet af store oversigtsværker som f.eks. Lau- midlingen af de litterære klassikere m.m. De fær- rids de Thurahs Den danske Vitruvius fra 1746-49 reste tænker på rammerne om opbevaringen og eller senere på baggrund af grundig registrering formidlingen i form af selve biblioteksbygninger- og forskning af et værk som Danmarks Kirker, ne som en del af kulturarven. Her deler bibliote- som påbegyndtes i 1933. I det 20. århundrede har kerne sandsynligvis skæbne med arkiv- og muse- bevaringsinteressen i takt med industrialiseringen umsbygninger. Også her er det først og fremmest bredt sig til også at omfatte ældre borgerlige køb- indholdet, der er defineret som kulturarv. stadshuse eller karakteristiske landbrugsbygnin- ger, ofte med vægt på regional byggeskik, og i de Rammerne i form af bygninger og indretning har seneste årtier også industrialismens egne bygnin- dog deres egen historiske forankring. De er i man- ger og boliger. Sandsynligvis som udtryk for en ge tilfælde karakteristiske udtryk for forskellige endnu hastigere samfundsudvikling er interessen perioders kulturpolitiske forestillinger og ar- vokset for at bevare sammenhængende hverdags- kitektoniske retninger. De afspejler samtidens miljøer, og nye kriterier for bevaringsværdighed opfattelse af det kulturelle indholds betydning og er dukket op. Ud over mere traditionelle kriterier konkrete formidling. Dermed bliver bygningerne som historisk repræsentativitet optræder nye med deres forskelligartede kvaliteter i sig selv en begreber som orienteringsværdi, informationsvær- del af kulturarven. di, symbolværdi og fortælleværdi. Denne indfaldsvinkel svarer til de senere års bre- Byplanarkitekten Vibeke Fischer Thomsen opreg- dere interesse for bolig- og bymiljøer som sociale ner således følgende 5 værdier i Planstyrelsens og historiske helheder, hvor der ikke blot lægges Bevaringsplanlægning fra 1979: 1. Historisk værdi: vægt på det historisk eller æstetisk unikke, men Alder, sjældenhed eller midtpunkt for historisk hvor også den hverdagsmæssige brug og betyd- begivenhed. 2. Kulturhistorisk værdi: Det som ning har fået karakter af kulturarv. ”fortæller generelle træk om menneskenes vil- kår”, f.eks. andelsbevægelsens mejerier. 3. Arki- Omvendt var offentlighedens tidligste interesse tekturhistorisk og kunsthistorisk værdi: Forekom- for bevaring og fredning inspireret af romantik- mer i bygninger fra alle perioder, f.eks. fra et mid- kens forkærlighed for enestående landskaber og delalderhus i Kalundborg til Fåborg Museum fra Biblioteksarbejde nr. 67/68, 2004 75 1915. 4. Miljømæssige værdier: ”Helheder med ar- form af underholdnings- og fritidsanlæg. De kitektonisk sammenhæng, hvor det ikke er det en- snævrere definitioner vil koncentrere sig om teat- kelte hus, der har betydning, men den sammen- re, koncert- og operahuse, biografer, museer, ud- hæng, hvori det indgår. Til sådanne helheder kan stillingsbygninger, arkiver og biblioteker. der knytte sig særlige irrationelle og vanskeligt definerbare værdier, ligesom der kan forekomme Fælles for hele det kulturelle område er ekspansi- funktionelle og sociale kvaliteter.” 5. Særlige vær- onen i forbindelse med fritidens udvikling i det 20. dier som affektionsværdi, herlighedsværdi og ori- århundrede. Nogle af institutionerne opstår først enteringsværdi ”eksempelvis et stort træ el. lign., eller får deres første selvstændige bygninger i det- der hjælper til at fastslå, hvor man befinder sig i te århundrede som f.eks. folkebibliotekerne. An- byen”. (1) dre ændrer karakter som f.eks. teatre, der også får funktion som biografer. Der er både ligheder og Denne udvikling kan følges både i diskussionen afgørende og interessante forskelle mellem de omkring fredning og bevaring, men også i de fak- enkelte bygningstypers historie, placering, udform- tiske fredninger og ikke mindst i den omfattende ning og indretning, som afspejler den kulturelle og dokumentation af bevaringsværdige kvarterer og kulturpolitiske udvikling. Generelt sker der hen helheder i form af den løbende udarbejdelse af mod årtusindskiftet en fusion i retning af ”kultur- kommuneatlas og i form af Kulturarvsstyrelsens huse” med flere kulturelle funktioner. Det gælder temaundersøgelser og temafredninger.Kulturarvs- både for store nationale institutioner som Statens styrelsen skønner, at der i Danmark findes i alt ca. Museum for Kunst og Det kongelige Bibliotek og 300.000 bevaringsværdige bygninger. Heraf er for en lang række lokale institutioner og byggerier. godt 9.000 fredede. Der er indtil nu udarbejdet 72 kommuneatlas, som registrerer fredede bygnin- Teaterbygningernes historie kan føres tilbage til ger, bygningsværdier og bevaringsværdige miljøer Operahuset i Fredericiagade fra 1701-03 og Nico- i bred kulturhistorisk sammenhæng. Som eksem- lai Eigtveds bygning til Det kongelige Teater på pel på temaundersøgelser kan nævnes dokumen- Kongens Nytorv fra 1748, som efterfulgtes af Vil- tationen af folkeskoler 1850-1900 og landskoler helm Dahlerup og Ove Pedersens teaterbygning 1900-1920, som gennemgår skolernes generelle fra 1872-74. Med undtagelser som Helsingør Tea- udvikling som bygningstype, den skolepolitiske ter fra 1817 fik de større provinsbyer deres egne baggrund, mønstertegninger og samtidens opfat- teaterbygninger i de følgende årtier, typisk med telse af, at en skole burde være ”anselig og monu- markant beliggenhed i byrummet som en del af mental”. I samarbejde med lokale museer udvæl- forrige århundredskiftes spektakulære borgerlige ges, undersøges og karakteriseres enkelte skolers offentlighed, f.eks. Århus Teater af Hack Kamp- historie og bevaringsværdi. Gennemgangen er mann fra 1898-1900. (3) Desuden opførtes Tivoli ligesom de øvrige temaundersøgelser af f.eks. eta- 1843 og Casinoteatret i Amaliegade i 1845-47 som geboliger, landbrugsbygninger, vandforsyningsan- vintertivoli af H.C. Stilling. Efter 1. Verdenskrig læg, fyrtårne og missionshuse tilgængelig via Kul- fusionerede teatret med det nye medie filmen, og turarvsstyrelsens hjemmeside. (2) bygningsmæssigt opstod en ny type ”folketeatre” med både scene og biograflærred. De nye biograf- I denne sammenhæng vil der blive fokuseret på teatre var mere nøgternt indrettet end de store kulturelle byggerier og specielt bibliotekerne. borgerlige teatre, men ofte med elegant præg af Art Deco. Denne type kulminerede med opførel- Bygningshistorisk overblik sen af Bellevue Teatret fra 1936-37, tegnet af Arne Jacobsen, ved Klampenborg nord for København. Kulturelle institutioner og byggerier kan afgræn- Dette teater var ligesom hele det rekreative anlæg ses på flere måder, afhængigt af perioden og bred- omkring strandparken tæt forbundet med funktio- den af kulturbegrebet. De bredeste definitioner nalismens forestillinger om det moderne fritidsliv. vil medtage alle former for forsamlingsbygninger, Museernes, arkivernes og bibliotekernes byg- kirker, skoler og uddannelsesinstitutioner og der- ningshistorie går tilbage til deres fælles nationale udover i det 20. århundrede massekulturens rum i oprindelse i det kongelige kunstkammer, som hav- 76 de til huse i det nuværende rigsarkiv på Slotshol- Man kan diskutere, om den første selvstændige men. Herfra udspaltedes Nationalmuseet med biblioteksbygning er bibliotekssalen i det nu- egen bygning fra 1855 i Prinsens Palæ ved Frede- værende rigsarkiv eller – oplysningshistorisk nok riksholms Kanal. Statens Museum for Kunst fik en så interessant – Det Classenske Bibliotek i Ama- markant beliggenhed som en del af det køben- liegade i København fra 1792, tegnet af Peter havnske voldgadekompleks med en nybygning fra Hersleb Classen, der havde været på dannelsesrej- 1896, tegnet af Vilhelm Dahlerup, og Det kongeli- se til Paris og utvivlsomt var inspireret af den fran- ge Bibliotek fik sin egen nybygning på Slotshol- ske revolutionsarkitektur som f.eks. E.-L. Boul- men i 1906 med Hans J. Holm som arkitekt og lées store biblioteksprojekt. (5) De store forsk- Johannes Magdahl Nielsen som konduktør. Rigs- ningsbiblioteker udbyggedes fra midten af det 19. arkivet ligger indtil videre fortsat i de oprindelige århundrede som basilikaer med moderne jern- bygninger. konstruktioner. Universitetsbiblioteket i Fiolstræ- de fra 1856-61 blev opført i murstensgotik af J.D. Af andre tidlige museumsbyggerier kan nævnes Herholdt og havde dekorationer af Georg Hilker. Thorvaldsens Museum fra 1848 af G.M. Bindes- (6) Den moderne konstruktion var samtidig med bøll, indretningen af Frederiksborg Slot som Nati- Henri Labroustes store biblioteker i Paris, nemlig onalhistorisk Museum med den gamle brygger I. Bibliothèque Ste. Geneviève fra 1843-50 og Bib- C. Jacobsen som mæcen og Ferdinand Meldahl liothèque Nationale fra 1865-68. Tydeligt præg af som arkitekt og Ny Carlsberg Glyptoteket fra Skønvirke havde både Statsbiblioteket i Århus fra 1897 med Carl Jacobsen som mæcen og Vilhelm 1902, tegnet af Hack Kampmann og med interiør Dahlerup som arkitekt. Museerne fik ligesom teat- af Karl Hansen-Reistrup (7), og Det kongelige rene en iøjnefaldende udbygning i de større pro- Bibliotek af Holm fra 1906. (8) Der skete imidler- vinsbyer i slutningen af det 19. århundrede. Det tid ikke samme udbygning af bibliotekerne i