F R E D N I N G S V Æ R D I
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
FREDNINGSVÆRDIER NY CARLSBERG GLYPTOTEK KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 27.01.2014 Besigtiget af: Jannie Rosenberg Bendsen Journalnummer: 2010-7.82.07/101-0001 Kommune: København Kommune Adresse: Dantes Plads 7, 1556 København V Betegnelse: Ny Carlsberg Glyptotek Fredningsår: 1982 Omfang: Ny Carlsberg Glyptoteks museumsbygning (1897-1906 af Vilhelm Dahlerup og 1921-25 af Hack Kampmann) og indre gårdspladser samt forpladsen mod Dantes Plads og haveanlæggene mod Tietgensgade, Ved Glyptoteket og Niels Brocksgade. BYGNINGSBESKRIVELSE Ny Carlsberg Glyptotek (herefter Glyptoteket) ligger centralt placeret i København ved siden af Tivoli på en del af det tidligere voldterræn. Glyptoteket bliver anvendt til udstilling og består af to museumsbygninger omgivet af et haveanlæg og en forplads mod Dantes Plads. De to bygninger af henholdsvis Vilhelm Dahlerup og Hack Kampmann er bygget sammen med tre lavere mellembygninger, der skaber to indre gårdspladser. Hack Kampmann-bygningen har to indvendige gårdrum, hvor der i den sydlige gård ligger en nyere tilbygning af Henning Larsen, mens der i den anden gård er en kontortilbygning på tre af siderne mod Tietgensgade. Denne har ligeledes en fjerde tilbygning, som er en udvidelse af biblioteket af Dissing & Weitling. Den forreste bygning af Vilhelm Dahlerup består af tre grundmurede fløje, hvor den forreste fløj mod Dantes Plads er lavere end de to andre fløje. Alle fløje står på en lav sokkel af granit, og murene står i rød, blank mur med detaljer i sandsten og granit. To af fløjene har helvalmet tag, mens den laveste af fløjene har saddeltag. Tagfladerne er beklædt med kobber og glas, og gårdrummet mellem fløjene er overdækket med glas, der bærer en cirkelformet kuppel med ældre vinduer i tamburen. Murene mod de indre gårdrum står i gul, blank mur med undtagelse af den øverste del af muren mod Dahlerups bygning, der står i rød, blank mur. Facaden mod forpladsen er bygget op omkring et stort, fremrykket portallignende indgangsparti, der på hver side flankeres af tre dekorativt udsmykkede nicher med foranstående søjlepar, der hver afsluttes af en halvbue med et muslingemotiv. I hver niche ses et felt af formsten og mursten i et dekorativt mønster. Indgangspartiet er opbygget omkring den ældre to-fløjet hoveddør med glasfyldinger og et overvindue af glas. Døren KULTURSTYRELSEN 3 flankeres af to søjler, hvorimellem der ses en niche med en skulptur og pilastre på hver side af nichen. I den øverste del af indgangspartiet sidder et halvrundt vindue med sprosser. Ved siden af ses flere relieffer og herover et felt med NY-CARLSBERG GLYPTOTEK. Alle hjørnerne i den forreste fløj er refendfugede. Facaderne mod henholdsvis Tietgensgade og Niels Brocksgade er opdelt af fire gesimser, hvoraf den øverste er en hovedgesims. Herunder ses en dobbeltledet, udkraget tandsnitsgesims. Den resterende del af facaden ned til soklen er inddelt i felter, hvor en del af murfladen er svagt trukket tilbage. Feltet indrammes horisontalt af to gesimser og vertikalt af et par pilastre. I feltet sidder et halvrundt, sprosseinddelt vindue og herunder ses et felt af formsten og mursten lagt i et dekorativt mønster. I midten ses et relief. I det ene gårdrum står et hjørnetårn mod Vilhelm Dahlerup-bygningen. Den øverste del af gårdsiden er udkraget og inddelt i en række felter, hvoraf nogle har vinduer. I loftet ses et kassetteloft. Den nederste del af facaden har et stort vinduesparti med et halvrundt overvindue. I det modsatte gårdrum ses en nyere overdækket glasgang mellem Dahlerup- og Kampmannbygningerne. Flere af murene i begge gårdrum har felter med mønstermurværk og flere dekorative elementer. De forskelligt udformede vinduer er ældre, og i de indre gårdrum er de enten hvid- eller rødmalede. De tre mellembygninger, der binder bygningerne af Vilhelm Dahlerup og Hack Kampmann sammen står ligeledes på en sokkel af granit og står i rød, blank mur. Mellembygningernes facader mod Tietgensgade og Niels Brocksgade har en ældre tofløjet port i egetræ i midterfaget. Porten er omkranset af en indramning af granit i form af en portal. Herudover ses på hver side et mindre vindue og en dør, ligeledes af egetræ og begge med indramninger af granit. Herover ses en gesims af granit og et felt med mursten, hvor hver anden række er trukket frem for facaden. Murstene i feltet er dels omgivet af en række af hulsten dels er de delvist pudsede. Bygningen af Hack Kampmann består af fire grundmurede fløje, der i midten er forbundet af en femte fløj. De fem fløje danner to indvendige gårdrum. I det sydlige gårdrum ligger en nyere tilbygning af Henning Larsen. I det andet gårdrum er tilbygget en kontorbygning langs tre af facaderne mod Tietgensgade. Herudover er i nyere tid tilføjet en fjerde fløj som er en udvidelse af biblioteket. Alle fem fløje står på en høj sokkel af granit, og murene står i rød, blank mur. Heltaget er beklædt med kobber og glas, og i hvert hjørne sidder en firkantet lanterne, der afsluttes af en kuppel. Siderne er beklædt med glas og kuplen af kobber. Facaderne mod henholdsvis Tietgensgade og Niels Brocksgade er opbygget med et bredt parti af granit over soklen med tilbagetrukne vinduer, der sidder i par. Mellem vinduerne ses forskellige dyrehoveder. Over vinduerne sidder en gesims, og facaden afsluttes af en flerledet hovedgesims. Mellem KULTURSTYRELSEN 4 de to gesimser ses et murforløb med røde sten opdelt i felter af koblede pilastre. Pilastrenes baser og kapitæler er af granit. Vestfacaden er bygget op omkring et fremskudt midterparti i granit komponeret som et antetempel, der afsluttes af en trinpyramide med fire skulpturer, et i hvert hjørne. Trinpyramiden afsluttes af en skulptur i form af en romersk kopi af en Athene-statue. I pyramidens podium sidder en ældre, lille og tofløjet bronzedør uden greb. Herover ses to tilbagetrukne vinduer og en dør med to joniske søjler foran. Vinduerne er etrammede, mens døren er en dobbeltdør. Alle døre og vinduer er ældre. Herudover ses to relieffer udført i kalksten i form af menneskeskikkelser og på hver side af dem ses to doriske pilastre. Den resterende del af facaden består over soklen af en række vinduer i par, der sidder i et bånd af granit. Herover, og adskilt via en gesims, er et murforløb med røde sten opdelt i felter af pilastre, der står to og to med undtagelse af pilasteren tættest midterpartiet, der står alene. Herover ses en frise af granit og med en tandsnitsgesims. Hjørnerne er fremhævet med massive hjørnepiller af granit med bevingede kvindefigurer i højt relief. I det indre er de oprindelige grundplaner i begge bygninger i hovedtræk bevaret. Man kommer ind i Vilhelm Dahlerups bygning via en ældre dør og derefter følger en nyere svingdør ind i et dobbelthøjt rum med flere nedgange til den ombyggede kælder. Der er ligeledes trapper til de øvrige etager og via en tofløjet dør er der adgang til vinterhaven, hvorfra der er adgang til Hack Kampmanns bygning. Udover det dobbelthøje rum domineres stueetagen af den centrale og overdækkede vinterhave med cafe og omkransende udstillingsrum i forskellige størrelser. Førstesalen er indrettet med udstillingsrum i forskellige størrelser, der omkranser vinterhaven. I kælderen ligger billetsalg, toilet- og garderobefaciliteter. Man kommer ind i Hack Kampmanns bygning fra vinterhaven via en bred trappe, der giver adgang til både den centralt placerede festsal og de omkringliggende udstillingsrum. Der adgang til den nyere tilbygning af Henning Larsen ad en nyere, svagt stigende trappe via en glasgang fra vinterhaven og herfra igennem nederste niveau af Kampmanns bygning. Tilbygningen er placeret i et af bygningens to oprindelige indvendige gårdrum. Det nederste niveau i Kampmanns bygning har udstillingsrum i 2/3 og opbevaring samt funktionsrum i resten. Det øverste niveau er indrettet med udstillingsrum, der omkranser festsalen. På indersiden er af udstillingssalene, ud mod det vestlige indre rum, er der senere tilbygget kontorfaciliteter og bibliotek. Begge dele i to etager. Tilbygningen af Henning Larsen er indrettet med udstillingsrum på alle etager med undtagelse af det øverste niveau som er en tagterrasse. Det gælder for alle bygninger, at der er bevaret mange oprindelige bygningsdele og -detaljer, herunder trapper med balustre, håndlister KULTURSTYRELSEN 5 og trin, søjler, pilastre, portaler, hvælvede og tøndehvælvede lofter, kassettelofter, pilastre, vægpaneler, nicher, podier, montre, stukkatur på vægge og lofter, friser, loftsmalerier, gesimser, indbyggede skabe og reoler, udluftningskanaler, radiatorskjulere, ældre ovenlysvinduer, vinduer, glas- og fyldingsdøre med hængler, greb, låsemekanisme og gerichter. I vinterhaven er bevaret bassiner med springvand og markering af områder med beplantninger samt den synlige konstruktion med søjler, dragere og stræbepiller, der holder kuplen. Overfladerne er en blanding af ældre, traditionelle og nyere materialer, herunder marmor, granit, tegl, parket-, brædde- og mosaikgulve, terrazzo, ølandsfliser, beton, fliser, linoleum, gulvtæpper, bemalede og pudsede vægge og lofter. BYGNINGSHISTORIE Ny Carlsberg Glyptotek blev opført af brygger Carl Jacobsen, og museet fik navn efter hans bryggeri med tilføjelsen Glyptotek – skulptursamling. I begyndelsen udstillede bryggeren sin private samling i forbindelse med sin bolig på Carlsberg, men da den første bygning af arkitekt Vilhelm Dahlerup stod færdig i 1897 på Dantes Plads blev samlingen flyttet hertil. Allerede i 1903-06 blev museet udvidet med en tilbygning med udstillingssale tegnet af arkitekt Hack Kampmann. Fra 1921-24 blev museet