Reinholdt W. Jorck 100 År

AKTIESELSKABET REINHOLDT W. JORCK 100 ÅR Aktieselskabet Reinholdt W. Jorck, 100 år 15. november 1913 - 15. november 2013 Torben Weirup Forord til jubilæumsskriftet v/ Torben Weirup I anledning af 50-års jubilæet udgav Aktieselskabet Reinholdt W. Til to centrale temaer i forordet fra 1963 bør føjes nogle korte Jorck i 1963 et skrift med mange interessante detaljer fra grund- bemærkninger: læggeren af ejendomsporteføljen, Reinholdt W. Jorcks liv og virke, og fra selskabets hidtidige historie. Skriftet, der var forfat- Det er stadig et væsentligt, om end uudtalt aspekt i selskabets tet af Mogens Lebech, kan anbefales til (gen)læsning. drift og formål, at indtjeningen i overvejende grad føres tilbage til samfundsnyttige aktiviteter. Desto større er ledelsens glæde Selskabet runder i november i år de 100 år, hvilket vi blandt ved de gode driftsresultater, som vi hidtil har kunnet fremvise. andet markerer med dette nye jubilæumsskrift. Og en del af selskabets ejendomme er stadig kendt af mange, Det er en anden måde at fortælle historien på, og derved sætte der har deres gang i det indre København. De opfylder dog ikke selskabet ind i sin sammenhæng med det omgivende samfund. ubetinget i dag tidens krav til indretning og kvalitet, som blev Forfatteren fokuserer her især på den samtid, hvori aktieselska- fremhævet i 1963. De sidste 50 år er ikke gået sporløst hen over bet blev stiftet, men også på det København, som var – og i høj ejendommene. Men dette har – ikke mindst i jubilæumsåret – grad stadig er – hjørnestenen i selskabets virksomhed og dermed ledelsens fulde bevågenhed, og udsagnet vil forhåbentlig kunne også en væsentlig baggrund for selskabets selvforståelse og dets gentages med stolthed, når selskabet fylder 101 år. fremgang. København, september 2013 I bestyrelsen for A/S Reinholdt W. Jorck: Per Harder Thorkild Juul Jensen Søren Villy Lund Advokat, formand Direktør, næstformand Chief Portfolio Manager Ole Danielsen Direktør 6 7 Bygherren – en fortælling om Reinholdt W. Jorck, hans tid, bygninger og arv Prolog København 1913. Hovedstaden bygger. Byen er under voldsom I Danmark forsøger vi at komme os over det 19. århundredes forandring. nationale tragedier. Efter freden med Sverige i 1720 og landbo- Voldene er forsvundet mere end et halvt århundrede tidlige- reformerne og den økonomiske højkonjunktur under den så- re. Ny våbenteknologi havde alligevel overflødiggjort dem – og kaldte florissante periode i slutningen af 1700-tallet begynder det giver mulighed for, at København kan ekspandere. det 19. århundrede med slaget på Reden i 1801. Herefter føl- 1913. Få år forinden er først det nye rådhus og dernæst den ger bombardementet af København og englændernes beslag- nye hovedbanegård – det er dem, vi har den dag i dag – blevet læggelse af flåden i 1807. Så kommer Statsbankerotten i 1813, indviet, og byen breder sig mod alle verdenshjørner bortset fra tabet af Norge året efter og krigene med Tyskland i 1848-51 øst, hvor vandet ligger i vejen. og 1864. Alle begivenheder der reducerede Danmark voldsomt 1913 er året, da Den Lille Havfrue bliver opstillet ved i omfang og indflydelse, og ændrer den danske mentalitet. Vi Langelinie. Niels Bohr skriver sin bog om atomets opbygning. er blevet en småstat i Europa. Den Frie Udstillings Bygning vis-a-vis Østerport Station bliver Til gengæld er det også en nation, der i 1800-tallet frembrin- taget i brug. København har omkring en halv million indbygge- ger nogle af sine ypperste bidrag til verdenslitteraturen: re. Christian X er konge. Niels Neergaard statsminister. H.C. Andersens eventyr og Søren Kierkegaards filosofiske skrif- I 1913 er det efter en enorm indsats, mange års arbejde og ter. Dansk maleri har sin guldalder med malere som Eckersberg et stort tab af menneskeliv lykkedes at opnå fri passage gen- og Købke, Lundby og Rørbye, og Bertel Thorvaldsen bliver an- nem Panamakanalen, der er færdig den 10. oktober. I april set for en af Europas største billedhuggere. August Bournon- samme år begynder den anden industrielle revolution, da sam- ville skaber Den Kongelige Ballets internationale ry. H.C. Ørsted lebåndet for første gang tages i brug, og produktionstiden for opdager elektromagnetismen, og den første jernbane bliver an- en Ford Model T reduceres fra lidt over ti timer til to en halv. I lagt. Det er også i det 19. århundrede, en fredelig revolution New York afholdes en udstilling af europæisk kunst med delta- bliver gennemført i Danmark. Brave borgere med Brygger gelse af blandt andre Manet, Matisse, Cézanne og Duchamp, Jacobsen (den ældre) i spidsen går til Frederik VII og anmoder der får en fuldstændig skelsættende betydning for billedkun- om demokrati. Resultatet er grundloven fra 1849. sten i den nye verden. Igor Stravinskys ballet, Le Sacre du Printemps, bliver uropført i Paris, og George Braque og Pablo Picasso har siden 1907 eksperimenteret med at udvikle kubis- men i fællesskab. Arbejdet nærmer sig sin afslutning – for året efter må de to billedkunstnere skilles, når Første Verdenskrig bryder ud. 8 9 Bygherren 1913 er også året, da Aktieselskabet Reinholdt W. Jorck bliver stiftet. Det sker den 15. november; knap fire år efter Jorck er død første juledag 1909. Carl Reinholdt Waldemar Jorck (1832-1909) er tredjegenera- tionsindvandrer. Hans farfar stammer fra Bagpommeren, der lå øst for floden Oder og i dag er en del af Polen, og faderen, Carl Jorck, er konditor, der udvider forretningen med en suk- kervarefabrik på Christianshavn. Reinholdt W. Jorck hjælper tid- ligt familien ved at bringe varer til markeder i København og omegn. Siden kommer han i lære på fabrikken og bliver han- delsrejsende i sukkervarer med så stor succes, at han efterhån- den er den egentlige leder af firmaet, som han overtager og giver sit eget navn. 10 11 Reinholdt W. Jorck indgår i 1861 ægteskab med Wilhelmine Anna Ulrikke Bøy, der i samlivets tidlige år passer ikke blot en voksende børneflok men under sin mands rejser også sukkerfa- brikken, der nu har til huse i Vandkunsten, hvor familien også bor. Sukkervareproduktionen bliver dog efterhånden opgivet til fordel for – som forfatteren Mogens Lebech fortæller i jubi- læumsbogen fra 1963 – »en komplet kolonial engros-forret- ning med visse specialiteter, navnlig finere, hidtil af det store publikum ukendte krydderier. Man fremstillede også soja og importerede vine direkte fra distrikterne. Alt sammen gjorde, at der blev brug for større lokaler…«. Lokalerne ligger i nærheden. København undergår i disse år en voldsom ekspansion, men Reinholdt W. Jorck behøver ikke vælge så fjerne adresser som Frederiksberg eller de brokvarte- rer, der i disse årtier bliver udbygget med stor energi. Voldene er som nævnt faldet. Dele af anlægget er blevet bevaret – og det er dem, der stadig i dag giver København dets grønne bælte af parker, som sammen med Søerne og den generelt lave skala forlener byen en betydelig del af dens charme; især sammenlignet med andre hovedstæder hvis fæstningsanlæg blev helt udraderet – eller hvis bykerner blev ødelagt under de to store krige, der skulle forvandle det 20. århundredes Europa til et slagtehus. 12 13 Reinholdt W. Jorck bygger på hjørnet af Linnésgade og Fre- deriksborggade; altså over for Israels Plads hvor Torvehallerne i dag ligger. Ejendommen står færdig i 1878. Som andre i hus- rækken er nummer 22 i fem etager, men bagbygningen er også i fem etager – og det giver mulighed for noget, der på det tidspunkt er ganske nyt i København; nemlig en overdæk- ket gård. Kældre i to etager – fordi det er muligt at udnytte dybden i den gamle stadsgrav – og det høje baghus giver Reinholdt W. Jorck store muligheder for lagerplads. Men så kaster han sig over noget ganske andet: Ejendomme. Det er et forretningsområde, der er i voldsom vækst i tiden, og som han finder, at han har et godt greb om. Det viser sig unægteligt at være rigtigt. Men først skulle familien bo standsmæssigt. Jorck erhverver store arealer i det område, hvor Nørrebro Station ligger i dag. Den gang er det i skellet mellem København og Brønshøj kommuner, og her bygger han en villa omgivet af en frugthave. Villaen eksisterer ikke længere. 14 15 På Bernina Hovedkvarteret etablerer Reinholdt W. Jorck i centrum. I 1880 erhverver han ejendommen på hjørnet af Badstuestræde (nr. 2) og Vimmelskaftet (nr. 47). Det var ikke en hvilken som helst bygning. Den store brand i 1795, der havde gjort det af med hen ved 1.000 huse og gårde samt byens rådhus og Nikolaj Kirke, havde heller ikke skånet Vimmelskaftet 47. Storkøbmanden Frederik Tutein, der ligesom Jorck også havde handlet med sukker og kolonialvarer, opfører på matriklen en ny ejendom tegnet af arkitekten Johan Martin Qvist i nyklas- sicistisk stil med joniske pilastre. Efter det ved branden i 1795 igen havde vist sig, at ligesom i 1728 havde udrykningskøretø- jerne vanskeligt ved at komme frem i de snævre gader, var det blevet besluttet, at husene skulle have skråt afskårne hjørner. Johan Martin Qvist gjorde det til sit speciale, at hjørnerne var runde. 16 17 Efter erhvervelsen ombygger Reinholdt W. Jorck huset. Han sænker blandt andet loftet i den meget høje kælderetage, så der bliver plads til en mezzanin. I mezzaninen åbner i 1881 den både berygtede og berømte Café Bernina. I Café Bernina kommer alle, der er noget, gerne vil være det eller blot være sammen med dem, der allerede er det. Her mødes det kulturelle borgerskab bestående af teaterfolk og forlagsredaktører, stu- denterpolitikere og journalister, levemænd og bohemer. Der er et begreb i tiden, der hedder Bernina-drengene, der gerne klæ- der sig lidt provokerende for at forarge det rigtige borgerskab. Her kommer også Bernina-piger, som udmærker sig ved at ryge store cigarer. I Bernina, hvis navn stadig kan findes i mosaikken i indgangen til Vimmelskaftet nr. 47, har den norske forfatter Knut Hamsun drukket sig i hegnet godt fulgt af landsmanden Edvard Munch, der var ved at komme op at slås.

Load more