Danmarks Kunstbibliotek the Danish National Art Library

Digitaliseret af / Digitised by

Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library

København / Copenhagen

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk

For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk P, JOHANSEN

TALEE VED * AARSFESTERNE . KUN TIL BRUG D fjtiVir«. PÅ LÆSESALEN

Kunstakademiets Bibliotek

300001076926 D S I 5 7

É DET KONGELIGE AKADEMI FOR DE SKØNNE KUNSTER i APRIL 1904—31 MARTS 191^

T ? : (TaXxn G i daA ^ ^CoUyw - K*V & AWRS&BR E

KØBENHAVN

H. H. THIELES BOGTRYKKERI

' P J o ^ ¿ W I X S J t s \ * S .

j s

LdÅCcXstÅ.■ Æ-WV--\

& sCv-dx V

G $ S y - f a - jJU > je a % * , J L

KUNSTAKADEMIETS BIBUOTHEK, KUNSTAKADEMIETS BIBLIOTHEK,

i p o i .

Den 3 1. Marts 1901 afholdt Akademiet sinAarsfest til Minde om dets Stiftelse, under Forsæde af dets høje Protektor, Hans Majestæt K o n g en , i Overværelse af Akademiets høje overordentlige Med lemmer, Deres kongelige Højheder KRONPRINSEN, KRONPRIN SESSEN og Prinsesse Ma r ie , Hs. Maj. Enkekejserinde Ma r ie F eo - DOROWNA af Rusland, Deres kgl. Højheder Prins VALDEMAR, Prins Ch r ist ia n , Prins H a r a l d , Prinsesse T h y r a , H e r t u g en og H e r tu g in d en af Cumberland, Prinsesserne A l e x a n d r a og Ol g a af Cumberland og Hans Højhed Prins H a n s , de nævnte allerhøjeste og højeste Pierskabers Følge, Hs. Exe. Kirke- og Undervisnings minister Bje r r e , Akademiets Direktør, Dirigent, overordentlige Medlem, Professorer, Sekretær, Medlemmer, øvrige Plenarforsamling og en talrig Forsamling af indbudte Autoriteter og Kunstnere. 11 s

Efter at Forsamlingen havde taget Sæde og Kantatens første Del var udført, tog Akademisekretær P. Johansen Ordet: Akademiet har i det nu forløbne Aar lidt det Tab at miste to af sine Medlemmer, Billedhuggeren Professor Freund og Aka demisekretær Weilbach. Georg Christian Freund fik 15 Aar gammel Plads i sin berømte Onkel, I-Iermann Ernst Freunds Atelier og blev tillige ved Onklen indført i den Kunstnerkreds, hvis Centrum var Høyen. Her modnedes hans Anskuelser om Kunsten og fik det Grund- præg, de beholdt for hele Livet. Fra 1840 kom han til at arbejde, i H. V. Bissens Værksted °g gjorde samtidig hurtig Fremgang i Akademiet, hvor han i en ung Alder vandt den lille Guldmedaille. Et dygtigt Arbejde, han senere fremstillede for Akademiet, skaffede ham et Rejsestipendium, der satte ham i Stand til at rejse til Rom, hvor han blev i 16 Aar. Men istedetfor, som man havde ventet, energisk at studere den store Kunst, som der omgav ham, vendte han sin Tanke og sin Kunst mod Italiens muntre og lette Folkeliv. Dog udførte han i Rom ét Arbejde, hvori der var anslaaet en strengere og større Stil,, Bocciaspilleren, som nu findes i Bronce i Ny Carlsbergs Glyptothek. Plan har i den vist, at han ejede plastisk Evne, Sans for Linier, og at han forstod at give en smuk og rhytmisk Bevægelse, selvfølgelig ud fra det romersk-antike Ideal, saaledes som den efter-Thorvaldsenske Kreds kjendte og opfattede dette. Det vilde ikke være vanskeligt at udpege be stemte Tilknytningspunkter i antik Skulptur. Her i Akademiet var den rene og ideelle Opfattelse af Kunsten, som han bevarede uanfægtet af alle andre Strømninger, ikke uden Betydning, og det føltes som et virkeligt Savn, da han — som flere jævnaldrende — ved Akademiets Omordning ude- ukkedes Ira direkte Indflydelse paa dets Forretninger. Livsfrisk som Freund var, og tilsyneladende sund og kraftig, havde han glædet sig til med sine Børn at fejre sin 80 Aars Fødselsdag i Rom og opfriske Minderne fra Ungdomstiden, da Døden bortrev ham uventet den 6. April 1900. Som Menneske var han en stille og bramfri Personlighed, skattet af sine Venner for sin Elskværdighed. Som Kunstner indtog han i 0g udenfor Akademiet en agtet Plads. Hans Navn vil næppe blive forbigaaet, naar den danske Kunsts Historie en Gang skal skrives. 12

Blandt dem, der har baaret Sten til den danske Kunsts Historie, kommer vi til at nævne det andet Medlem, Akademiet har mistet, Philip Weilbach. Dels ved et fleraarigt Ophold i Rom som Konsulatssekretær, dels ved en Tid at være ansat som Assistent ved den kgl. Maleri samling under Høyen, førtes han gjennem sin medfødte biografiske Sans og Interesse for Menneskers Livsdata til særligt at beskæftige sig med de danske Kunstneres Levnedsløb, og han frembragte her navnlig ét Værk, Dansk Kunstn er lextkon, hvori han samlede alt, hvad han kunde faa oplyst om vore Kunstneres Virksomhed og ydre Livsforhold; og om end — hvad jo ikke kan være andet — Eftertiden vil bringe Tilføjelser dertil, saa har han dog deri givet ikke blot en nyttig Haandbog, men ogsaa en Materialsamling, der vil faa blivende Betydning. Han blev i 1883, efter Jul. Langes Fratæden, ansat som Akademiets Sekretær og Bibliothekar, efter at have været konsti tueret omtrent et Aar, og han blev i denne Stilling, indtil han pludseligt, uden foregaaende Sygdom, døde Natten til den 22. Novbr. 1900, i en Alder af kun 66 Aar. Et af Akademiets Medlemmer, Medaillør Conradsen, har den 10. Marts 1901 kunnet fejre et sjældent Jubilæum, idet det den Dag var 50 Aar siden han første Gang indtog sit Sæde som Medlem. Akademiet har i den Anledning bragt ham sin L yk ønskning og Tak for hans trofaste Deltagelse i det fælles Arbejde i alle disse mange Aar. Den 22. Marts havde Professor Vermehren i 30 Aar været Medlem af Akademiets Skoleraad, i hvilken Anledning dette har bragt ham sin Lykønskning og Tak. I Anledning af, at Malerne Etatsraad L. Frølich og G. E. Libert og Archæologen Professor J. L. Ussing fyldte 80 Aar og Maleren Professor A. Dorph 70 Aar, har Akademiet bragt dem sin Lykønskning. Det var den i. April 1901 50 Aar siden den danske Maler kunsts Fader C. V. Eckersberg udstillede sit sidste Arbejde, og netop samme Aar, 18 5 1, udstillede Maleren PI. C. Siegumfeldt, Billedhuggeren F. C. Stramboe og Architekten, Docent Chr. V. Nielsen for første Gang. Akademiets Direktør har været indbudt til at deltage i en akademisk Kongres i Briissel, men da der ikke havdes Midler til en officiel Repræsentation, kunde Indbydelsen ikke modtages. » ^ 2 -

b) Medlemmer, valgte af Akademiraadet. Exner, J. J., Maler. Johansen, Viggo, Maler. Saabye, A. V., Billedhugger. Conradsen, H., Billedhugger. Fenger, L. P., Architekt. Petersen, Vilh., Architekt.

Skoleraadets Sekretær. Johansen, P., Akademisekretær. (VIO 89). Assistenter ved Undervisningen. Overgaard, C. N , (R.*), Maler, (1884), j i den almindelige For- Rode, Gotfred, Maler, (1902), / beredelsesklasse. Blom, G. V., Maler, (1884), ) i Modelskolen og dens Forberedelses- Ilsted, P , Maler, (1893), J klasser for Tegning. Hansen, V. J . Mørk, Architekt, (1899) i Architekturskolen. Jørgensen, Thorvald, Architekt, (1899), } ^ A rchitekturskolens j Forberedelsesklasse. Schrøder, Rolf, Architekt (1901), 1 . Aagaard, Jul., Heliogravør, (1896), j 1 Perspektivklassen. Petersen, H. C., (R.*), Billedhugger, (1884), \ Clausen, M. L . Ph„ Architekt, (1888), / 1 D ekorationsskolen. Jensen, K. M. Soya, Maler, Lærer i Akvarelmaling, (1888).

Den med Kunstakademiet forbundne Kunstskole for Kvinder. Meldahl, F., Formand i Akademiets Skoleraad, Formand. Saabye, A. V., Lærer i Billedhuggerkunst. s/g 88. Johansen, Viggo, Lærer i Malerkunst. Vs 88.

Jerndorff, A., Professor i Malerkunsten. ) Meddommere ved Ele- Bissen, Vilh., Professor i Billedhuggerkunsten. / vers Optagelse. Hamburger, O., Lærer i Anatomi. Blom, V , Lærer i Perspektiv.

Schlichtkrull, J. C., Assistent ved Modelskolen. V2 99- Aagaard, Jul., Assistent i Perspektivklassen. */10 96. Skoleraadets Sekretær og Akademiets Forvalter. Krebs, Johanne, Inspektrice. 22/s 88. (s io

Bibliotheksudvalget. Bibliothekar, Docent P. Johansen,, Formand. Professor, Kammerherre Meldahl. Professor 0 . Bache. Professor C. Aarsleff.

Bibliotheksassistent A . Røder (x/3 1901).

Udvalget for Akademiets Kunstsamlinger. Professor V. Bissen, Formand. Professor 0 . Bache. Professor H. J . Holm. Docent i Kunsthistorie P. Johansen.

KOMITÉEN FOR DE AARLIGE UDSTILLINGER VED AKADEMIET. (Oprettet ifølge Bek. af 28. Juli 1857, af 9. Jan. 1883 og af 24. Jan. 1887. Regi. af 20. Nov. 1888, 10. Jan. 1893 °g 10-13. Febr. 1900.) 1902— 1905.

Helsted, A x el Th., Professor, Maler, Formand. Valgt af Kirke- og Undervisnings-Ministeriet. Fenger, L., Prof., Architekt, j Blache, Chr., Prof., Maler. Valgte af Akademiraadet. Zacho, Chr., Prof., Maler. Brandstrup, L.. Billedhugger. Wentorf, C., Maler. Thomsen, C., Prof., Maler. Hartmann. F.J.C., Udstillingskomiteens Sekretær. r/3 1901. Bruhn, Dan., Kasserer ved Udstillingsfonden. x/4 1890. Røder. A., Assistent i Udstillingens Kontor. r/3 1901.

Den 26.Marts 1902 afholdt Akademiet sinAarsfest tilMinde om dets Stiftelse, under Forsæde af dets høje Protektor, Plans Majestæt KONGEN, i Overværelse af Akademiets høje overordentlige Med lemmer, Deres kongelige Højheder K r o n pr in sen , K ro n prin - 11 7

SESSEN og Prinsesse Ma r ie , Hds. Maj. Enkekejserinde Ma r ie F eo - dorowna af Rusland, Deres kgl. Højheder Prins V a l d e m a r , Prins Ch r ist ia n , Prinsesse A l e x a n d r in e , Prins Ca r l , Prinsesse Maud, Prins H a r å l d , Prinsesse T h y r a , H e r t u g en og H e r t u g in d en af Cumberland, Prinserne Geo rg W il h e l m og E r n st A u g u st samt Prinsesserne A l e x a n d r a og Ol g a af Cumberland og Hans Højhed Prins H a n s, de nævnte allerhøjeste og højeste Herskabers Følge, Hs. Exe. Kirke- og Undervisningsminister J. C. CHRISTENSEN Akademiets Direktør, Dirigent, overordentlige Medlem, Profes sorer, Sekretær, Medlemmer, øvrige Plenarforsamling og en talrig Forsamling af indbudne Autoriteter og Kunstnere.

Efter at Forsamlingen havde taget Sæde og Kantatens første Del var udført, tog Akademisekretær P. Johansen Ordet- Ved Akademiet er der i det nu afsluttede Aar sket en Del Forandringer. Først maa nævnes den, at to Professorater blev ledige, den ene ved at Professor Vermehren efter eget Ønske trak sig tilbage, den anden ved Professor Stein!s Død. Professor Vermehren, hvem vi forhaabentlig længe endnu vil have den Glæde at se her i Akademiets Forsamling, var træt af sin anstrengende Gjerning, og ønskede Hvile. Han kan se tilbage paa en meget lang Virksomhed her ved Akademiet, fra 1864 som dets Medlem, fra 1865 som Lærer ved Skolen og fra 1873 som Professor. Han har i denne Stilling erhvervet sig et stort Krav paa Taknemlighed, baade fra Akademiet og fra Kunstner standen som Helhed. De Egenskaber, som gav ham Betydning for de unge og gjorde hans Ord vægtige i Akademiet, var hans sjeldne og utrættelige Energi, hans dybe og ærlige Ærbødighed for Kunsten og hans varme Hjerte for alt, hvad han anser for Ret og Sandhed. Akademiet bringer herved den gamle Kunstner en meget hjertelig Tak for hans trofaste og flittige Gjerning i alle disse mange Aar. Billedhuggeren, Professor Theobald Stein blev Akademiet berøvet ved hans pludselige og uventede Død den 16. Novbr 1901. Han blev 72 Aar gammel. Han var paa en vis Maade som opvoxet ved Akademiet, hvor hans Fader i mange Aar indtog en anset Stilling som Professor i Anatomi. Stein, som var bleven Medlem allerede 1861, overtog efter Faderens Død Lærerposten i Anatomi (1867) lige til 1883. to Aar efter at han var bleven gr- 12

Professor ved Billedhuggerskolen. Efter Akademiets Omordning blev han valgt til Direktør 1893—96 og derefter til Vicedirektør. Som Billedhugger synes hans Vej lige fra Begyndelsen at have været jævn og lykkelig. Han har vundet en Række Ud mærkelser, den mindre Guldmedaille, Neuhausens Præmie, Eibe- schiitzs Præmie og Udstillingsmedaillen. [Derpaa nævnedes og karakteriseredes nogle af hans betydeligste Arbejder], I Akademiets Forhandlinger og Arbejder tog Stein meget flittigt og levende Del. Ved sin Varme for Akademiet og Kunstens Anliggender, ved sin personlige Elskværdighed vandt han sig mange Venner, som vil bevare ham i trofast Erindring. Blandt sine Medlemmer har Akademiet mistet Maleren Professor F. C. Lund, hvis Genrebilleder og historiske Billeder huskes af de fleste her. I de sidste 11 Aar af sit Liv var han ramt af en Sygdom, der gjorde ham det umuligt at arbejde. Han naaede en Alder af 75 Aar. Det sidste Tab, Akademiet har lidt, var Arkitekten, Pro fessor 0 . V. Koch. Som Kunstner havde han vundet betydelig Anseelse, navnlig ved sine smukke og fine Kirkebygninger (Zions- kirken, Kristkirken, Apostelkirken) og ved den danske Pavillon paa Verdensudstillingen i Paris 1900, som fik den varmeste Aner- kjendelse fra alle Sider. Ogsaa i videnskabelig Henseende har han udført en betydningsfuld Gjerning med Hensyn til Studiet af vore middelalderlige Kirkebygninger. Som Kunstner var han fin og smagfuld, som Menneske var han redelig, dygtig, alvorlig, agtet og afholdt af alle dem, han kom i Berøring med. Akademiet, af hvis Plenarforsamling han var Medlem, og navnlig Arkitekt standen, for hvis Forening han var Formand og for hvilken hans Gjerning har været meget betydningsfuld, beklage 1 høj Grad hans altfor tidlige Bortgang. Han blev kun 49 Aar gammel. Endelig maa Akademiet dybt beklage Tabet af Professor Chievitz, der bortkaldtes efter en lang og haabløs Sygdom. Som Docent i Anatomi havde han fra 1883 ladet sine store viden skabelige Indsigt og Dygtighed komme Akademiets Undervisning tilgode. Docent Chr. V. Nielsen, der har trukket sig tilbage fra sin Stilling som Leder af Perspektivskolen, takker Akademiet for hans mangeaarige utrættelige Gjerning. Til Professorer ved Akademiet er Maleren A. Jerndorff og Billedhuggeren Carl Aarsleff udnævnte. \ ^ c s

b) Medlemmer, valgte af Akademiraadet. Exner, J. J., Maler. Johansen, Viggo, Maler. Saabye, A. W., Billedhugger. Conradsen, H., Billedhugger. Fenger, L. P., Architekt. Petersen, Vilk., Architekt.

Skoleraadets Sekretær. Johansen, P., Akademisekretær. (*/,„ 89). Assistenter ved Undervisningen. Overgaard, C. N., (R.*), Maler, (1884), j i den almindelige For- Rode, Gotfred, Maler, (1902), / beredelsesklasse. Blom, G. V., Maler, (1884), 1 i Modelskolen og dens Forberedelses- Ilsted., P, Maler, (1893), ) klasser for Tegning. Hansen, V. J . Mørk, Architekt, (1899) i Architekturskolen. Jørgensen, Thorvald, Architekt, (1899), ) i Architekturskolens ) forberedelsesklasse. Schrøder, Rolf, Architekt (1901), 1 Aagaard, Jid., Heliogravør, (1896), j 1 ersPektivklassen. Petersen, H. C., (R.*), Billedhugger, (1884), ) . Clausen, M. L . Ph„ Architekt, (1888), j 1 Dekorationsskolen. Jensen, K. M. Soya, Maler, Lærer i Akvarelmaling, (1888).

Den med Kunstakademiet forbundne Kunstskole for Kvinder. Meldahl, F., Formand i Akademiets Skoleraad, Formand. Saabye, A . W.. Lærer i Billedhuggerkunst. 8/s 88. Johansen, Viggo, Lærer i Malerkunst. s/8 88.

Jerndorff, A., Professor i Malerkunsten. \ Meddommere ved Ele- Bissen, Vilh., Professor ¡Billedhuggerkunsten. / vers Optagelse. Hamburger, 0 ., Lærer i Anatomi. Blom, V., Lærer i Perspektiv.

Schlichtkrull, J. C., Assistent ved Modelskolen. r/2 99. Aagaard, Jul., Assistent i Perspektivklassen. »/» 96. Skoleraadets Sekretær og Akademiets Forvalter. Krebs, Johanne, Inspektrice. 22/8 88. IO IO ■ Bibliotheksudvalget. Bibliothekar, Docent P. Johansen, Formand. Professor, Kammerherre Meldahl. Professor 0 . Bache. Professor C. Aarsleff. Bibliotheksassistent A. Reder (r/3 1901).

Udvalget for Akademiets Kunstsamlinger. Professor V. Bissen, Formand. Professor 0 . Bache. Professor H. J . Holm. Docent i Kunsthistorie P. Johansen.

KOMITÉEN FOR DE AARLIGE UDSTILLINGER VED AKADEMIET. (Oprettet ifølge Bek. af 28. Juli 1857, af 9. Jan. 1883 og af 24. Jan. 1887. Regi. af 20. Nov. 1888, 10. Jan. 1893 og 10-13. Febr- ^o0-) I902— I905.

Helsted, Axel Th., Professor, (R.*), Maler, Formand. Valgt af Kirke- og Undervisnings-Ministeriet. Fenger, L., Prof., Architekt. | Blache, Chr., Prof., Maler. Valgte af Akademiraadet. Zacho, Chr., Prof., Maler. ) Brandstrup, L.. Billedhugger, j Wentorf C., Maler. \ Valgte af Kunstnersamfundet. Thomsen, C., Prof., Maler. J Hartmann, F.J. C., Udstillingskomiteens Sekretær. V3 1901. Bruhn, Dan.. Kasserer ved Udstillingsfonden. */+ 1890. Reder, A ., Assistent i Udstillingens Kontor. V3 1901.

Den 31. Marts 1903 afholdt Akademiet sin Aarsfest til Minde om dets Stiftelse, under Forsæde af dets høje Protektor, Hans Majestæt KONGEN, i Overværelse af Akademiets høje overordentlige Med lemmer, Deres kongelige Højheder KRONPRINSEN, KRONPRIN SESSEN og Prinsesse MA.RIE, Hds. Maj. Enkekejserinde Ma r ie P eo- 11 n

DOROWNA af Rusland, Deres kgl. Højheder Prins V a l d e m a r , Prins CHRISTIAN, Prinsesse A l e x a n d r in e , Prins H a r a l d , Prinsesse T h y r a , og Hans Højhed Prins H a n s, de nævnte allerhøjeste og højeste Herskabers Følge, Hs. Exe. Kirke- og Undervisningsminister J. C. Ch r ist e n se n , Akademiets Direktør, Dirigent, overordentlige Medlem, Professorer, Sekretær, Medlemmer, øvrige Plenarforsamling og en talrig Forsamling af indbudne Autoriteter og Kunstnere.

Efter at Forsamlingen havde taget Sæde og Kantatens første Del, hvis Solopartier velvilligt udførtes af d’Hrr. Kammersangere Simonsen og Herold, var udført, tog Akademisekretær P. Johansen Ordet: I sidstafvigte December Maaned lod Akademiet henlægge Kranse paa to gamle Grave. Det var da ioo Aar siden det mistede to Professorer, hvis Kunstnernavne havde udmærket Klang den enes endda ud over Danmarks Grænser. Den ene var Billed huggeren Johannes Wiedewelt. Han nød i sin Samtid stor Anseelse i mange Aar, men endte dog sine Dage i Nød og Fortvivlelse. Det af hans Kunst, vor Tid er ham mest taknemlig for er de smagfulde dekorative Arbejder, hvorved han — jævnsides med Harsdorff — indførte det 18de Aarhundredes Opfattelse af Antiken den saakaldte Louis X V I’s Stil, en undertiden noget tung, men ædel og alvorlig Stil. Jens Juel nød endnu større Berømmelse og Lykken fulgte ham til det sidste. Et ret morsomt Udtryk for hans Ry har man i de Breve, som er efterladte af en tysk Maler Runge, der i Vinteren 1800— 1801 søgte Undervisning her ved Akademiet. Han kom hertil med store Forventninger, netop med Hensyn til Juel, og hans Slægt og Venner priste hmn lykkelig, fordi han skulde arbejde under en saa berømt Mester: det var noget, som ikke faldt i enhvers Lod. Alligevel følte Runge sig noget skuffet, thi Juel var en stærkt beskæftiget Portrætmaler der ikke havde megen Tid at ofre paa sine Elever og navnlig var ganske utilbøjelig til at indlade sig paa de omfattende Diskussioner som den videbegærlige og ivrige unge Kunstner havde Trang til’ Det var andre Tider dengang for Kunsten og dens Dyrkere og andre Tider for Akademiets Elever. De allerfleste af disse var Haandværkere, og i Hundredvis sad de her om Aftenen ved deres lællelys, som der endda af økonomiske Grunde maatte holdes stærkt tilraade med; der kunde kun blive to Lys til hver om Ugen. Der var knapt med Lys - Dagklasser kjendte man ikke °g knapt med Plads, men endnu mere knapt med gode Forbilleder. Lige til efter 1830 maatte de yngre udelukkende 12 nøjes med at kopiere, ofte tarvelige, Kobberstik eller Fortegninger der tildels var udførte af Professorerne, men hyppigere af de ældste Elever. Man havde enkelte Afstøbninger efter Antiken, men ellers var det grumme smaat med Forbilleder, der kunde give Eleverne en Forestilling om, hvad stor og virkelig udmærket Kunst vilde sige. Men der var Brydning og Fremgang i Tiden. Trods Kunstens fattige Kaar var der dengang fremstaaet først en Thorvaldsen, siden en Eckersberg med hele den Kreds af ypperlige Kunstnere, der som Elever grupperede sig om dem, og paa Bygningskunstens Omraade efterfulgtes Harsdorff af C. F. Hansen, hvis kraftige og stortskaarne Begavelse man jo nu atter begynder at vise Ret færdighed. Der er imidlertid forløbet et Aarhundrede, og Akademiet — som Kunsten — staar ved Indgangen til en ny Tidsalder. Ingen ved, hvad denne vil bringe, ingen kan forudsige, hvilke Kunstens Maal og Veje vil blive. Troligvis vil meget arte sig nyt og anderledes, og hvem tør paa Forhaand pege paa en enkelt Vej og erklære den for den eneste, som kan føre til værdifulde Maal? Men saa meget tør man dog sige, at skal man naa Resul tater af blivende Værd, saa er én Ting af højeste Vigtighed for Kunsten — som for Mennesket — at den vogter sin Sundhed! Denne Sandhed synes saa selvfølgelig — men dog er der Grund til at understrege den stærkt, thi det har vist sig, at den nu og da kan glemmes. I denne Kreds ligger det idag nærmest at spørge: hvorledes vil Akademiets Stilling og Opgave forme sig i det nye Aarhundrede? Først maa det da nævnes, at Akademiet jo nu siden 1887 er stillet paa en bred og parlamentarisk Basis, der gjerne skulde omfatte alle Kunstnere af Betydning. Akademiraadet fremgaar af Kunstnerstandens Valg. Det tør da ventes og haabes, at Akade miet vedblivende maa være og i stigende Grad blive hørt som Kunstnerstandens naturlige Organ; derved vil denne bedst have Udsigt til at faa den Indflydelse, der tilkommer den, paa kunst neriske Forhold og Spørgsmaal. Man bør vogte sig for at under vurdere Værdien af, at Kunstnerstanden har en fast Borg, der kan holde gjennem Tiderne og ikke skylles bort af vexlende Moder. Men det Punkt, hvor Akademiets Indflydelse stærkest vil blive liggende, det er dets Virksomhed som Kunstskole. Det har der et yderst vigtigt og betydningsfuldt Eje at værne om: den kunstneriske Tradition. Tradition vil i denne Forbin delse jo kun sige Samarbejde mellem de paa hinanden følgende J3 «3

Slægtled til videre Fremskridt. Det er den, som skal hindre at vundne Værdier gaa tabte, inden de ere opbrugte og fuldt’ud nyttede af Fremskridtet. Det er den, der gjør Kulturen som Kunsten til et sammenhængende Hele. Det er den, som i de svundne Aarhundreder gav Europas største Kunstnere deres vid underlige Holdning og Sikkerhed. Der udvikledes i Kunstværk stederne lige fra den tidlige Middelalder et Kunstens Haandværk og Technik, som overleveredes fra Slægt til Slægt og stadigt udvikledes videre. Intet vundet Resultat gik ufrugtbart tilspilde Det var som en rig kunstnerisk Arv, der stadig forøgedes. Derfor stod Kunstnerne i det 15.—17. Aarhundrede saa frit og sikkert overfor deres Opgaver, fordi de havde deres Haandværk, deres techniske Dygtighed i fuldkommen Orden, de vidste hvorledes enhver Ting skulde gribes an. Ingen Vanskeligheder af den Art tyngede paa dem, naar de skulde yde det, der var det væsentlige Indhold i deres Kunst, og dette var sikkert i ikke ringe Grad medhjælpende til, at de naaede til at yde saa store Værdier som man nu knap tør drømme om at naa op imod. Det, som kan læres og som skal læres i en Kunstskole det er ikke selve det at blive Kunstner, thi dette kan ikke læres’ Begavelse og Personlighed maa være medfødte. Men det er just denne overleverede Kunnen og Viden, som er samlet gjennem lange Tider. Skolen kan gjøre denne store Arv tilgængelig den kan lære Kunstens Haandværk i dette Ords videste Betydning det fulde Herredømme over Midlerne, som skal give Kunstner begavelsen Styrke til at gaa utynget gennem Vanskelighederne og fast og klart faa det udtrykt, som dybest ligger Kunstneren paa Hjerte — Kunstens egentlige Indhold. Først naar Dygtig heden er almindelig, kan det Ideelle blive det som alle ser hen til, og først derved kan man komme ud over den Beundring af Dygtigheden alene, Virtuositeten, som er saa skadelig Selve Skolens Opgave er den, at give Eleverne denne D yg tighed. Men dette er ikke nok, thi ellers risikerer man netoo en ensidige Betoning af Dygtigheden. Eleven maa ogsaa have Adgang „I « læte> hvad Kunst Til sige> ,æte dens T ” ! ’ j 0m de f adviklede af alle Tiders store Mestre, se hvor være saa S e r “ 'T T ” S * ' M ha"s '!?"<= Vingor nraa ære saa stærke som muligt for at bære ham paa Flugt derimod Dette er en jævnsides løbende Undervisning, hvis Betydning ikke noksom kan betones, saavelsom det, at dens Formaal gaar ud paa meget mere end blot at bibringe Eleverne en vis magerS d s k a b s >4 14

masse. Til denne Undervisning har Akademiet sit, efter Forholdene, særdeles gode Bibliothek og sine Forelæsninger over Billedkunst og Architektur, medens de historiske Forelæsninger skulle virke vækkende i større Almindelighed. Det er da glædeligt at kunne sige, at Benyttelsen af denne Undervisning i en Række af Aar har været i stærk og stadig Stigen. For tyve Aar siden havde Bibliotheket kun nogle faa Hundrede Besøgende om Aaret, nu har det henved 5000. Og ved Forelæsningerne er nu 130—140 Tilhørere noget almindeligt. Det er en selvfølgelig Sag, at kunstnerisk Uddannelse kan faas andre Steder end paa et Akademi eller overhovedet paa en Kunstskole. Men en offentlig Kunstskole som Akademiets har visse betydelige Fordele: den har sin systematiske Ordning og sit store kostbare Undervisningsapparat, der sikkrer Uddannelsens Fuldstændighed, og den er en gammel Institution. Den har det blivende, som leder fra Slægtled til Slægtled, som efterhaanden optager disse i sig, men aldrig helt kan blive Boldt for et enkelt Slægtleds Vilkaarligheder eller Fejltagelser, og den opstaar og forgaar ikke med enkelte bestemte Personligheder. Derved har en Kunstskole som Akademiets større Mulighed end den private og temporære Skole for at bevare den kunstneriske Tradition og drage Nytte af den. Der har været en stærk og i høj Grad fremmende kunstnerisk Tradition i Danmark, men desværre er den i de sidste Aartier bleven noget svækket. Man har haft travlt med at skære løs paa Traadene, der bandt os til Fortiden, og en Del af dem er sprungne, deriblandt desværre ogsaa nogle af de meget vigtige, som angik Malerkunstens Technik. Dette ses og beklages nu, bagefter, af mange, der selv i sin Tid har været ivrigt nok med dertil, men det vil tage Tid og meget alvorligt Arbejde, inden det tabte kan gjenoprettes. Det føles nu baade haardt og jævnligt, at Maler kunstens Haandværk er glemt, saa enhver nu, ofte besværligt og mangelfuldt nok, selv maa gjøre de Erfaringer, han tidligere fik overleverede fuldt færdige. Sligt tynger og hæmmer, og ikke sjeldent ser man nu Kunstnere, der har betydelige Anlæg og utvivlsom kunstnerisk Følelse, holdes nede af manglende Herre dømme over deres Midler, som løb de paa en tung leret Vej. Nogle trættes for tidligt under en ihærdig Kamp for paa egen Haand at erhverve det manglende, saa Kunstens egentlige Maal smulrer bort for dem; andre søger at naa til Maalet ad Gjenveje — som ikke altid fører derhen, hvor man har tænkt sig. 15 J f

Er 1. raditionen saa stor og saa væsentlig en Betingelse for Kunstudviklingen, da maa det blive en af Akademiets Hoved opgaver at søge dens Traade knyttede igjen, om fornødent hjælpe til at skabe og bevare en ny og sund Tradition, saa de unge kan gaa vel rustede i Kampen for deres Idealer - hvilke disse saa bliver. Men en væsentlig Betingelse for, at dette kan naas, at A ka demiets Undervisning kan virke med fuld Kraft til fuldt Udbytte er at Kraften saa vidt muligt faar Lov til at samles paa de Elever’ som virkelig har kunstnerisk Lyst og Evne. Akademiet maa holde sin Fane højt og ikke blot blive en højere Tegneskole hvor kunstnerisk Drift og Fart staar Fare for at drukne i en stor Eievmasses Middelmaadighed. Sligt virker unødigt trættende paa Lærerne, men meget værre er det, at det kvæler den yderst vig tige Ting, som kaldes Elevernes indbyrdes Undervisning. Deres aandelige Samliv om fælles Idealer tynges og kues naar der altfor mange, som mangler Evne og Villie til at være med. Derfor har Skoleraadet og navnlig dets Formand i en Aarrække søgt Veje til at opnaa, at Undervisningen saa vidt muligt alene kommer begavede Elever til Gode, men der med sin fulde Styrke Det har været en meget vanskelig Opgave, thi i den unge Alder er Begavelsen ikke altid lige tydelig, og mangen tilsyneladende Be gavelse viser sig siden at være uden Levedygtighed Men man skylder de begavede Elever - naar man kan - at befri dem for Paahænget af de andre, og man skylder disse’ andre at fri dem for at spilde deres Ungdomsaar paa en Bane, der siden kun bringer dem Skuffelser. Dette er ikke en Sandhed, som først vi har op daget. Allerede ved Stiftelsesfesten 1830, da Akademiet endnu i saa overvejende Grad tillige var en Haandværkerskole, kan Sekre tæren Thiele ikke lade være at berøre den »Anstødssten« det er' at Haandværkerne ved denne Sammenblanding ofte ledes ind pa ’ at ville være Kunstnere uden at have de fornødne Anlæg dertil* ofte tilskyndede af Forældrene, som »ikke sjeldent opofre Drengens Lykke for en daarlig Forfængelighed«. Det kan være vanskeligt hos Begyndere af- cH^i „ virkelig og blot tilsyneladende Begavelse — men ; jfg j*” 6 ^ m man dog se, om der slet ingen Evne er eller .alfalH * g T k“ ^ blive Kunstner er der. Elever, som mangle d ^ T optages 1 Akademiets Skoler. Den, der ikke fra B d h ^ uimodstaaelig Lyst til at tegne, modelere eller 1, ^ “ bele Interesse og indre Drift ikke gaar ^ Kunsten, han vil aldrig blive sand Kunstner, selv om han faar nok saa megen Skoledygtighed. Han mangler den rette indre Drivkraft. Derfor er det nu bestemt, at de, der søge Adgang til Aka demiet, skal fremvise deres Ungdomsforsøg, som de har gjort paa egen Haand og af egen Trang. Deraf kan man dog i Reglen se, om Lysten findes, og jævnlig kan man tillige faa en Forestilling om Begavelsen. Hele Skoletiden igjennem vil Professorerne des uden holde Øje med Elevernes Arbejder paa egen Haand. Denne Reform er først begyndt i Vinter. Men naar den gjennemføres med fornøden Energi, tør Akademiet love sig megen Gavn deraf for den danske Kunst og Kunstnerstand, som nu lider under altfor mange, der dyrker Kunsten med utilstrækkeligt Kald og Evne. Længere end Skolestudiet varer Akademiets Indflydelse ikke paa dette Omraade. Efter den Tid bliver det de Mænds Sag, som leder Udstillingerne, at føre Bestræbelsen videre.

Den li. April 1902 led Akademiet det Tab at miste et frem trædende Medlem, Architekten Etatsraad J. D. Herholdt. Født 1818 blev han 84 Aar gammel. I Akademiets Forhandlinger har han ikke taget særlig stor Del, men som Bygmester har han spillet en betydningsfuld Rolle. Han var en af dem, som i Halvtreserne og Treserne var med til at indlede en ny Periode i dansk Bygnings kunst, en Periode, hvor Antiken ikke længere var det eneste Ideal, men hvor den udøvende Kunstners Virksomhed underbyggedes med Studiet af alle Landes og Tiders Monumenter. Det var Alsidigheden, som afløste den tidligere Ensidighed. Herholdt var ikke ene om at bryde denne nye Vej, men han var en af de stærkest banebrydende Kræfter, og hans fine og grundige For- staaelse af Fortidens Frembringelser føles i alle hans Bygninger. Ikke blot i Stilstudiet, i aandfuld Benyttelse af kunstneriske Former, ligger hans Fortjeneste; han har derhos virket meget for at bringe Forholdet mellem det kunstneriske og det techniske, mellem Form og Materiale paa ret Kjøl. Som nogle af hans Hovedværker kan nævnes Nationalbanken, Universitetsbibliotheket, hvor han saa fint har taget Hensyn til Beliggenheden i den smalle Gade der ikke tillod et samlet Overblik over Bygningen, Studenterforeningen, Kjøbenhavns Banegaard, polytechnisk Læreanstalt og mange flere. Desuden har han udøvet en gavnlig Virksomhed med Hensyn til Bevaring og Restaurering af vore ældre Bygninger. ■

Den 30. Marts 1904*) afholdt Akademiet sin Aarsfest til Minde om dets Stiftelse, under Forsæde af dets høje Protektor, Hans Majestæt K o n g en , i Overværelse af Akademiets høje overordentlige Med lemmer, Deres kongelige Højheder K ro n prin sen , K ronprinsessen Deres kgl. Højheder Prins V a l d e m a r , Prinsesse Ma r ie , Prins C h r ist ia n , Prinsesse A l e x a n d r in e , Prins Ca r l og Prinsesse INGEBORG af Sverige og Norge, Prins Ca r l af Danmark, Prins H a r a l d , Prinsesse T h y r a , og Hans Højhed Prins H a n s , de nævnte allerhøjeste og højeste Herskabers Følge, Hs. Exe. Kirke- og Undervisningsminister J. C. Ch r ist e n se n , Akademiets Direktør, Dirigent, Professorer, Sekretær, Medlemmer, øvrige Plenarfor samling og en talrig Forsamling af indbudne Autoriteter og Kunstnere.

Efter at Forsamlingen havde taget Sæde og Kantatens første Del hvis Solopartier velvilligt udførtes af d’Hrr. Kammersanger Simonsen og Operasanger Cornelius, var udført, tog Akademisekretær P. Jo hansen Ordet: Da Deres Majestæt befalede, at 40 Aars Dagen for Deres Majestæts Tronbestigelse ifjor skulde gaa hen i Stilhed, kunde Akademiet ikke dengang bringe sin allerunderdanigste Lyk ønskning. Men idag er det 40 Aar siden, Deres Majestæt overtog Protektoratet over Akademiet og 30 Aar siden Deres Majestæt begyndte som Protektor at indtage Forsædet ved Akademiets aarlige Stiftelsesfest. Det er da Akademiet en kær Pligt ida^ allerførst at udtale sin loyalt hengivne Tak for den Velvillie o^ naadige Støtte, som Deres Majestæt i alle disse mange Aar ha'r vist Akademiet og den danske Kunst. Akademiet er glad ved at kunne lykønske Deres Majestæt til de forløbne 40 Aar netop idag, da det selv fejrer 150 Aars Dagen for sin Stiftelse, Thi den 30 Marts 1754 besøgte Kong Frederik V Akademiet i dets nye Lokaler her paa Charlottenborg og den Dag blev det fastslaaet, at Frederik Vs Fødselsdag frem tidigt hvert Aar skulde fejres som Akademiets Stiftelsesdag Naturligvis har der været Kunst i Danmark før det 18 Aarh men en sammenhængende Kunstudvikling begynder dog først ved de store Byggeforetagender under Christian VI og Frederik V (Christiansborg, Amalienborg, Hirschholm, Eremitagen, Prinsens Palais m. v.), og netop ved den Tid, fremskyndet ved Udlandets

*) Den 31. Marts faldt dette Aar paa Skærtorsdag. 12

Exempel, grundlægges da ogsaa den første danske Kunstskole 1740, ganske smaat og beskedent, først i et lille Lokale i den nuværende Ministerialbygning, siden i Christiansborgs Staldbygning (hvor nu Thorvaldsens Museum ligger), men først da den i 1754 af Kong Frederik V flyttes her over til Charlottenborg, udvides den til at være ikke blot en Skole, men et virkeligt Akademi, omfattende alle Kunstnere og med det Hverv at røgte Kunstens Interesse og »fremme Smagen« paa alle Maader. Fra dette Øjeblik konsolideres Fremvæxten af en national dansk Kunstnerkreds, der kan afløse de mange indkaldte Udlændinge, som hidtil havde spillet saa stor en Rolle. Akademiets Skole var lige fra første Færd beregnet alene for Kunstnere — først blot for Malere og Billedhuggere, snart efter, ved Eigtved, ogsaa for Architekter. Og dog naaede Elevantallet hurtigt op mod de 100. Sagen var, at man ikke trak Grænsen paa samme Maade som nu. Man kjendte ikke Nutidens skarpe Skel overfor Haandværket, fordi dette ikke kjendte til Nutidens fabrikmæssige Drift. Til Malerne regnedes ogsaa de, der udførte deko rativt Arbejde, til Billedhuggerne regnedes Stukkatører, ja Guld smede (fra dem udgik jo flere af Renaissancens ypperste Kræfter) og kunstfærdige Billedskærere. Grænsen mellem Bygningshaand- værkere og Arkitekter var ogsaa flydende — til den anden Side havde Arkitekterne jo ofte tillige været Ingeniørofficerer. Men om Haandværksundervisning var der ikke Tale, alt var ind rettet alene med en kunstnerisk Uddannelse for Øje. Og de to fremragende franske Kunstnere, Billedhuggeren Saly og Arkitekten Jardin, som kort efter Flytningen til Charlottenborg i halvandet Aarti fik en overmægtig Indflydelse, støttede dette, idet de ved deres store Anseelse og store Fordringer hævede Kunstens Be tydning i Kongens og Folkets Øjne. Struensee forjagede disse fremmede, fordi de vare ham for kostbare, og var af samme Grund nær ved at nedlægge hele Akademiet. Han lod det kun bestaa mod at paalægge det For pligtelse til at undervise alle Haandværkslærlinge, enten deres Fag grænsede op til Kunsten elter ej. Dette føltes maaske ikke dengang som saa skarpt et Brud, som det nu er i vore Øjne, vistnok blot som en Gradsforskjel, men det blev dog et skæbne svangert Skridt, der førte Akademiet ind i en helt ny tung og ufremkommelig Bane, hvorfra det først meget langsomt og be sværligt vandt tilbage. Det blev nu faktisk i overvejende Grad en Haandværkerskole og hæmmedes i sin Udvikling hen imod at 13 7 * blive et virkeligt Akademi, en virkelig fri Højskole for Kunstnere i Lighed med Universitetet. Og samtidigt med at Udgifterne steg ved denne Udvidelse af Skolen, trykkede Struensee Akademiet stærkt økonomisk, saa det først efter 50 Aars Forløb ved Prins Christian Frederiks klare og omsigtsfulde Styrelse langsomt kunde komme paa Fode igjen. Uden ham havde Akademiet maaske nu ikke existeret. Følgen af den Struenseeske Ordning blev, at Haandværks- lærlmgene strømmede til i store Skarer. Elevantallet steg efterhaanden til over 60O — og alle disse maatte klemmes sammen i de knappe Lokaler paa Charlottenborg. Thi det meste af Slottet maatte bruges til Boliger, da Professorerne ingen Løn fik. Først 1822 opnaaede de at faa halv Gage — 150 Rdr. om Aaret Op rindeligt havde Skolen kun iste Sal af Nordfløjen og først i Be gyndelsen af det 19 Aarh. fik den efterhaanden ogsaa iste Sal af Sydfløjen. Her sad de tæt sammenstuvede ved deres Tællelys' Ventilation var der selvfølgelig ikke Tale om og Renligheden var ikke den bedste. Det bestemmes 1830, at Gulvene skal fejes med vaadt Sand én Gang om Ugen, »for bedre Renlighed« og Gaardskarlen Søren Andersen faar hertil en Rdlr. om Ugen Kun langsomt forbedredes disse Forhold, navnlig ved Hetschs Thieles og Ursins Anstrængelser. Som en Drengeskole var de nederste Klasser indrettede; Læreren kunde som en brummende Bjørn gaa op og ned ad Gulvet, der blev sagt Du til Lærlingene og Dis ciplinen haandhævedes ved drøje Lussinger. Undervisningen var for Lærerne en underordnet Sag, Disciplinen var det vigtigste Professorerne tog sig kun af de øverste Klasser — med Undtagelse af Hetsch. Man hører endogsaa Tale om, at en Lærer tager mod Bestikkelse for at begunstige dem, der søgte Plads i Klassen Drengestreger var der nok af, det var morsomt at hælde Vand over hinanden eller at binde Lærerens Paryk til Stolen. Værre var det, naar alle disse Læredrenge om Aftenen mylrede ud paa det mørke Torv, maaske styrkede hos Portneren, der lige til 1807 solgte 01 0g Brændevin. Herude leverede »Akademidrengene« ofte meget alvorlige Batailler, som gjorde Politiet afmægtigt og fik et slemt Lov paa sig. Det var kun Smaating, naar en vældig Sneklump væltedes ned foran Kælderdøren paa Hjørnet af Øster gade, saa Kræmmeren næste Morgen fandt sig spærret inde En af Eleverne beskriver i et Brev meget morsomt, hvorledes det gik til her ved Akademiets Fest: »Manden aabner Døren til Antiksalen — saa ind med et lo, »Rabalder! Salen er oplyst af mange Glaslysekroner. Midt »imellem Antikerne er udbredt et rødt Tæppe, rundt omkring »staar Stole, bagtil en stor forgyldt Stol til Prinsen og foran »den et lille Bord med rødt Fløjlstæppe, hvorpaa Guld- og »Sølvmedaillerne ligger. I Midten staar et stort Bord, med en »Bog, Lys og flere Ting, og derved Sekretærens Stol. I Hold »styrter Ungdommen ind fra alle Klasser og trænger hæftigt »paa. Antikerne ryster i deres Grundvold og truer med at »falde ned, Soldaterne holder ublidt igje% men en af dem faar »sin Bajonet brækket .... man stormer og bestiger Fæstningen »o: Antikerne. Nogle ubevæbnede tapre unge Kunstnere for sdriver med Magt de stormende, en Stol gaar itu — osv. — »Støjen bliver stærkere, Galleriet er propfuldt, der er en skrækkelig »Hede .... man kravler op paa Antikerne — et Hoved eller »hvad det er knuses . .. .« — Der bliver først Ro, da Præmieuddelingen begynder. Tiderne har forandret sig siden dengang. Hele denne Haandværkerundervisning var noget, der laa udenfor Akademiets egentlige Opgave, og selv Hetsch, hvis Interesse og Betydning netop for Haandværkerne var saa overordentlig, var ivrig for at skaffe dem bort fra Akademiet, da Tiden omsider blev moden dertil i Halvtreserne, da det techniske Institut var voxet saa vidt, at det kunde overtage Opgaven. P'ra 1857 ligger da Haandværkeruddannelsen der, hvor den bør ligge, i Haand- værkerstandens egne Hænder, og denne har neppe isinde at give den fra sig igjen. Det er vigtigt at gjøre sig dette Forhold klart for at undgaa al Vaklen og Halvhed i Fremtidens Syn derpaa. Architekten Hetsch, som jeg nys nævnte, var netop en af de Mænd, der fik størst Betydning for Akademiets Skoler. Han var født til Lærer (som Kunstner spiller han en mindre fremtrædende Rolle) og han omfattede sine »Kunsthvalpe« med den varmeste Interesse og offrede megen Tid paa privat at hjælpe og vejlede dem, og hans Bøger stod altid til deres Raadighed. Han blev Banebryder for den moderne rationelle Tegneundervisning, ikke blot ved Akademiet, men for hele Landet. Før hans Tid bestod hele den forberedende Undervisning og mere til i Kopiering af Fortegninger og af Kobberstik, som vistnok ofte kunde være af ret tarvelig Art. De var i sin Tid noget der kaldtes det »brusende Skæggehoved« — det nød en tvivlsom Anseelse. Siden kopieredes Modeltegninger af hele Figurer, ofte temmelig løse — dog var enkelte af kunstnerisk Værdi, idet de var udførte af selve Abildgaard

U 15

medens andre kun var de ældre Elevers bedste Arbejder. De var udførte paa blaat Papir med sort og hvidt Kridt, og ikke altid vel skikkede til at bibringe Eleverne en virkelig Forstaaelse af Formen. Lige fra denne Kopiering sprang Eleven over til at tegne efter store Gibsfigurer og efter levende Model, og Modellen var altid den samme, thi han var fast ansat. Man har maaske vanskeligt ved nu at forstaa, hvor overordentlig stort et Frem skridt det var, da Hetsch brød med denne Kopiering og istedetfor satte Eleverne til strax at tegne efter fritstaaende Gjenstande (Klodser, Ornamenter) og derved lære selv at opfatte Form, Lys og Skygge, lære dem selv at se og arbejde. I Bygningskunsten indfører Hetsch »Empirestilen«, hvis Opfinder Percier havde været hans Lærer. Til Brug for Architekturskolen medfører han fra sine Rejser en Samling udmærkede Opmaalinger og Detailtegninger af Roms bedste Oldtidsbygninger, som kunde paa hidtil ukjendt Maade give Eleverne en Forestilling om, hvad Oldtidens Byg ningskunst vilde sige. De modtoges af Akademiet med udelt Beundring og ansees den Dag idag for en værdifuld Del af Architekturskolens Undervisningsmateriale. Jævnsides med Hetsch betegner Eckersberg for Malernes Vedkommende Begyndelsen til en helt ny Periode i dansk Kunst Han hjembringer fra Paris den moderne Udvikling, som Eftertiden endnu danner Fortsættelsen af. Istedetfor Kompositionsregler og Synsmaader, som Slægt efter Slægt havde tæret paa og suget al Kraft ud af, bringer Eckersberg det yderst indtrængende og direkte Studium efter Naturen. Den objektive, strenge maleriske Sandhed var det, som stod skrevet paa hans Fane, og dermed fulgte bl. a., at det traditionelle gyldne Lys maatte’ vige for det fulde, klare, kølige Dagslys, der intet tilslører eller forskønner men viser alt som det virkelig er. Plan lærer sine Elever først og fremmest at gaa ud i Naturen og selv se med klare og friske Øjne. Med uhyre Flid gaar han selv i Spidsen og erobrer for den danske Kunst nye Omraader, Landskab, Folkeliv og Marine, som siden er bievne vore vigtigste Felter. Han nøjes ikke med at lære dem at tegne efter Modellen, men han faar sat igjennem, at der 1823 indrettes en Malerstue om Dagen for de ældre Elever, hvor de kan lære at behandle Farven, (en egentlig Malerskole, til at male efter Modellen faar man først 1842) han tager dem ned til sig i sit eget Atelier, vejleder dem i deres Arbejde med gode Raad og skarp Kritik, han gjør Studieudflugter sammen med dem. Kort sagt, hans Undervisning kommer i meget 1 Z- i6

til at ligne det, man kalder et »Mesteratelier«, og hans Indflydelse paa den opvoxende Ungdom blev derfor ganske anderledes ud viklende og langt dybere gaaende end den blotte Modelskole- Undervisning kan blive. Og dog kvalte han ikke Individualiteten. Den Række af udmærkede Navne som findes mellem hans Elever viser det tydelig nok. Jeg behøver, for at vise dette, blot i Flæng at nævne Mænd som Købke, Lundbye, Roed, Skovgaard, Vermehren, Exner, Dalsgaard, Kyhn o. a. Da Eckersberg blev ældre og hans Kræfter tog af, faldt denne private Vejledning efterhaanden bort, og navnlig efter hans Død kom man til at føle Savnet af noget lignende. Dette Savn er i Aarenes Løb ofte kommet til Orde og Kravet fremsat paa at dele Malerklasserne i Mesterateliers, men flere Grunde, bl. a. (lige til nu) Lokalevanskeligheder, har stillet sig i Vejen derfor. Et Savn, som man for Architekternes Vedkommende kom til at føle stærkt henimod Aarhundredets Midte, var Manglen af en systematisk Undervisning i de rent techniske Fag, som en Bygmester ikke kan undvære. Koch og navnlig Høyen blev varme Talsmænd for et Fremskridt paa dette Omraade, men først Meldahl lykkedes det i Treserne at gjennemføre en tilfredsstillende Ord ning deraf. Denne Undervisning henlagdes da først til polytechnisk Læreanstalt og siden til de techniske Skoler og den er der given paa god Maade men stadig sammen med Bygningshaandværkerne, og med deres Behov stillet i første Række. Efterhaanden som Haandværkerundervisningen har udviklet sig stærkere og stærkere efter sine egne Formaal, er det Spørgsmaal da paany traadt i Forgrunden og stærkt fremhævet af Architektstanden, om det ikke maatte være rigtigt nu at søge indrettet en særlig technisk Undervisning for vordende Bygnings kunstnere alene efter deres specielle Behov. Ved Meldahls Bestræbelser omordnedes hele Undervisningen ved Akademiet i 1863 paa systematisk Maade, og ved denne Lejlighed oprettedes bl. a. den Klasse for Dekorationskunst, som man saa længe havde ønsket og som Høyen forgæves havde kæmpet for. Tillige ophørte Professorerne at skifte hver Maaned. Det var den Ordning, som i sine Hovedtræk endnu er gjældende, og det var et omfattende og betydningsfuldt Arbejde, Meldahl der gjennemførte, og han kan nu, da det er 40 Aar siden han paa Grund af dette Arbejde valgtes til Skoleraadets Formand, med Tilfredshed se tilbage paa den Virksomhed, han har ud foldet i denne lange Tid. Hvilken Rolle han derhos, som Professor 17

° g T T T rT T v Duektør har sPillet for Akademiets Administration og hele Udvikling er vel bekjendt i denne Kreds. Akademret kan da med Glæde ønske ham til Lykke og bringe ham sin Tak i Anledning af de svundne 40 Aar. Ved Siden af den egentlige Skol. er i det ig Aarh. Af,lob- ningssamlmgen, Forela:,»,ngerne „g Bibllotheket voxede frem til at være Hovedled . de unge, Uddannelse til Kunstnere. Sam- ltngen er et ypperl'gt Stud.efelt, Forel*,„.„gerne skal give de unge Forestilling om Kunstens heje Værd „g „ ore Krl dem hvor højt Maalet ligger, og Bibllotheket med dets efter vore Forhold udmærkede Samling af kunsthistoriske Værker „ „ r givelser af Kunst byder nu Eleverne et Dannelsesmtddel som man tidligere ikke drømte om. Naar man nu ser dets Sal Da? efter Dag fyldt med interesserede unge Kunstnere og med ældre og yngre Videnskabsmænd, saa maa man med et Smil tænke tilbage paa de Tider, da kun ganske enkelte modige Elever be6 søgte det i de sparsomme Timer, det var tilgjængeligt, mest for at studere Ingemanns og Walter Scotts Romaner — enkelte op slidte Romanbind vidner endnu om den Tid. Nu derimod kan man roligt sige, at Bibliothekets Betydning, med det Materiale oU den Hjælp der staar til Raadighed, paa ingen Maade er mindre end selve den egentlige Skoles, saa vist som den aandelige Ud vikling 1 kunstnerisk Retning er lige saa vigtig som den fan mæssige Dygtighed. Det er at haabe, at det 1 Fremtiden maa lykkes at udvikle Bibllotheket videre, saa det stadig kan være paa Højde med Tidens Krav og beholde den Anseelse det med Rette har vundet mellem de Kyndige.

Naar Akademiet da nu højtideligholder 150 Aars Dagen for sin officielle Stiftelse efter Indflytningen paa Charlottenborg vil der være Grund til baade at se tilbage og fremad. Den udførlige Skildring af Akademiets Historie, som nu udkommer vil ' hvorledes Tanker og Ideer har gjæret i Akademiet og i Kunstner’ standen. Den stærke Udvikling, Kunstforholdene har faaet baad^ kvalitativt og kvantitativt siden Akademiets Oprettelse og na ^ 1 det 19 Aarhundrede, har medført, at de Rammer, som oprinddtet var vide nok, efterhaanden baade her og der blev for snævre L maatte sprænges for at give Plads for det nye der c g Den bærende Tanke ved Akadenjie, va, F “ de„'T , de. , s,g skulde samle alle modne og begavede Kunstnerkræfti!

2 u . 18

og derved blev det Kunstens selvskrevne Talsmand overfor Staten. Men Kunstnernes Antal voxede stærkt, og fremtvang gjennem en Række Brydningsaar — lige fra 1848 til 1887 — at Akademiet maatte glide over til at blive en Repræsentation for Kunstner standen. Samfundets stadige Omforming vil bevirke, at man, efterhaanden som Tiden modnes dertil, vil komme til at stille Krav om en gradvis Forandring og Tilpasning af Institutionen, saa den til Gavn for Kunsten kan faa Bærekraft i den videre Ud vikling. Man vil da kunne lære meget ved at gjøre sig fortrolig med de Tanker, som har kæmpet i de svundne Aar, og derved vil Forstaaelsen af Kravene og Evnen til at lægge tilrette for Fremtiden lettes meget. Saavidt man nu kan skimte Fremtiden, vil Opgaven til den ene Side blive at lette Kunstens Stilling ved at skille Dilettanter og utilstrækkelige Begavelser fra. I de senere Aar er Kunstnernes Antal endog voxet til en ganske urimelig Fløjde, idet den megen gode Undervisning har gjort det altfor let for de mange Smaa- begavelser, der aldrig burde komme udenfor Dilettanternes Skarer, at hænge sig paa den egentlige Kunstnerstand og tynge den. Det værste, man kan gjøre Kunsten, er at udviske Skjellet mellem godt og daarligt. Til den anden Side vil Opgaven for Akademiet blive den, i en rolig Udvikling at søge Kunstnerforholdene ordnede saaledes, at alle Kunstnere samles i en baade fast og omfattende Organi sation, som Akademiet ved sin nedarvede Autoritet og mange andre Fortrin bedst vil kunne være. Brydninger er baade gavnlige og uundgaaelige, men de bør udkæmpes indenfor Kunstens egne Døre, hvor uvedkommende Hensyn lettest holdes ude. Enhed, Fællesskab og det sande Frisind bør være Løsenet. Ved det sande Frisind forstaar jeg ikke Frisind som Partifarve, men Alvor i egen Overbevisning og Agtelse for andres ærlige Overbevisning. — Men hvilke Veje man i det enkelte vil komme til at gaa i Fremtiden, derom kan for Øjeblikket intet siges, navnlig da der endnu ikke i saa Henseende synes at have formet sig bestemte Anskuelser og Ønsker indenfor Kunstnerstanden. Man maa roligt vente, til de foreligger. Lad os blot ønske og haabe, at Akademiet, naar det støtter sig til Kunstnerstanden, altid maa have Lykke til at finde den rette Vej frem. k o m it é e n f o r d e a a r l ig e udstillinger v e d AKADEMIET. (Oprettet ifølge Bek. af 28. Juli 1857, af 9. Jan. 1883 og af 24. Jan. 1887. Regi. af 20. Nov. 1888, 10. Jan. 1893 og 10-13. Febr. 1900.) 1905 — 1908.

Helsted. A x el Th.. Professor, (R.*), Maler, Formand. Valgt af Kirke- og Undervisnings-Ministeriet. Storck, H., Prof., Architekt. 1 Blache, Chr., Prof., Maler. Valgte af Akademiraadet. Thomsen, Carl, Prof., Maler. ) Hansen, Aksel, Billedhugger. \ Irminger, V., Maler. ; Valgte af Kunstnersamfundet. Wilhjelm, J.. Maler. j

Medlemmer af Censurkomiteen for 1905—06. Knud Larsen. Maler. Axel M. Lassen. Maler. Thod Edelmann. Billedhugger. Valgte af Udstillerne. C. J . Botineseti. Billedhugger. Thorvald J&rgensen. Architekt. Anton Rosen. Architekt. Hartmann. F . J . C.. Udstillingskomiteens Sekretær. V3 1901. Brulm. D.. Kapt. (R.*), Kasserer ved Udstillingsfonden. 7, 1890 Reder, A ., Assistent i Udstillingens Kontor. V3 1901.

Den 31. Marts 1905 afholdt Akademiet sin Aarsfest til Minde om dets Stiftelse, under Forsæde af dets høje Protektor, Hans Majestæt K o n gen , i Overværelse af Deres kongelige Højheder K ro n prin sen , Akademiets høje overordentlige Medlem, Hertugen og Flertuginden af Cumberland, Prins V a l d e m a r , Prins CHRISTIAN, Prinsesse A l e x a n d r in e , Prins Ha r a l d , Prinsesse T h y r a , Prins Gu st a v , Prinsesse OLGA og Prins ERNST AUGUST af Cumberland, og Hans Højhed Prins H an s, de nævnte allerhøjeste og højeste Herskabers Følge; Ds. Exe. Conseilpræsident J. C. CHRISTENSEN, Kirke- og UndervisningsministerENEVOLD SØRENSEN, Udenrigsminister, Lehns- greve R å b e n - L e v e t z a u , Akademiets Direktør, Dirigent, Pro- 12 2 6 - fessorer, Sekretær, Medlemmer, øvrige Plenarforsamling og en talrig Forsamling af indbudne Autoriteter og Kunstnere, samt Elever fra Akademiets øverste Klasser.

Efter at Forsamlingen havde taget Sæde og Kantatens første Del, hvis Solopartier velvilligt udførtes af d’Hrr. Kammersanger Simonsen og Operasanger Cornelius, var udført, tog Akademisekretær P. Jo hansen Ordet:

Akademiet har nylig haft en Forespørgsel at besvare fra Kul tusministeriet angaaende en Sag, der fortjener her at fremdrages, fordi den angaar en Del af et Spørgsmaal, der har stor Betydning for vor Hovedstad. Det drejer sig om en Plan til at bygge et stort Skur til Fiske auktioner i Christiansgade, lige over for Tøjhuset og det kgl. Bib- liothek. Med Rette har Akademiet paa det stærkeste fraraadet, at dette blev tilladt. Det vilde være yderst urigtigt nu paa denne Plads at opføre en Bygning, der kunde komme til at blive en Hindring for en endelig Ordning af Slotsholmen, Byens ældste Del, der burde ligge som et Skønhedscentrum med monumental Karakter — og derhos bør man være meget varsom med at gribe ødelæggende ind i de Skønheder, som Byen har arvet fra Fortiden. Det er jo en af de smukkeste og mest karakteristiske Dele af Byen, hele dette aabne Stykke, hvor man til den ene Side har den henrivende Udsigt over Havnen til Christianshavns gamle Vold og udover Kallebodstrand, og til den anden Side Bygningerne, fra det nye Bibliothek, Tøjhusgaarden, Christian IV.s gamle Material- gaard med det pragtfulde store Tag, langs Kanalen hen til Stald- mestergaarden, der er et værdifuldt Stykke Barok-Architektur, og paa den anden Side den lave, gule Længe af Stadens Material- gaard, hvor Wiedewelt og Freund og Bissen har arbejdet, og den gamle Kaserne. Der er megen malerisk Skønhed her, som mange til Stadighed glæder sig over, og som man vilde beklage Tabet af, om det forsvandt. Hvem der en Sommeraften fra Christianshavns- siden har set over mod Bygningerne ved Tøjhuset, vil kun med Smerte kunne tænke paa, at der skulde gøres Brud paa dette for en Smule Pengefordels Skyld og for et Formaal, hvis praktiske Nytte tilmed er stærkt bestridt. Vi maa være Kultusministeren taknemlige for, at Akademiet har faaet Lejlighed til at udtale sig om denne Sag, thi den er en Del af et mere omfattende Spørgsmaal, som det gælder om at 13 fremdrage, inden det bliver for sent, og som Akademiet har Føje W at interessere sig for. Vi har i Aartier maattet se paa, at det smukkeste ved vor gamle By efterhaanden forsvandt. Hvor er de gamle Volde med de skyggefulde Træer, som nu vilde have dannet et smukt Bælte omkring Byen og en fortræffelig Spadserevej ? Man kan ikke føle sig overbevist om, at Hensynet til Trafiken gjorde det nødvendigt at lade dem helt forsvinde. Dersom man endda havde ladet os beholde et Par af de gamle Byporte, som f. Eks. München og Prag har beholdt deres. I Nürnberg kan man se, hvorledes Trafiken kan føres uden om gamle Mure og Grave. Den lille Rest af Østervold er sagtens uhjælpelig dødsdømt— men netop fraChristians- gade har man Udsigt til en meget større og smukkere Rest af de gamle Volde, den, som strækker sig fra Langebro hen forbi det Sted, hvor Amagerport var. Ganske vist har Gravemaskinen alt bidt et Stykke af den for Langebros Skyld, men det meste staar dog endnu. Den, som tror, at ingen glæder sig derved og at ingen færdes her, tager fejl; der færdes mange Mennesker ad den »bedækte Vej«, fordi det er en af de smukkeste Spadsereveje, vi har. Der er saa nydeligt og saa afvekslende langs Gravens blanke Vand med de grønne Voldskrænter paa den andenSide; og nærmer man sig til Amagerport og ser de gamle Huse og de to Kirke- taarne med deres Forgyldning rage op over Volden, saa ser man det eneste Skue, som her i Kjøbenhavn endnu kan minde om det, for hvis Skyld gamle Byer i andre Lande besøges af Rejsende fra hele Europa. Det er et Skue saa malerisk og saa ejendomme ligt, at man ikke i Danmark har Mage dertil. Maa man dog ikke ønske at bevare det? Og tænk paa Udsigten oppe fra Volden. Naar man ved, hvorledes man andetsteds forstaar at sætte Pris paa saadanne Skønheder og at værne om de Minder fra For tiden, som ligger gemte deri, naar man ved, hvorledes Byer, som har bevaret meget af sligt, af hele Europa betragtes som et koste ligt kunstnerisk Fælleseje, saa hører man vantro paa, naar det siges, at der virkelig her i København findes Mennesker, som for ramme Alvor — jeg ved ikke for hvilken Fordels Skyld — om- gaas med Planer om at tilintetgøre det, vi her har tilbage, som vil forlange, at Volden skal væltes ned i Graven for at vi i Stedet han faa lige Boulevarder og Kvarterer med høje Huse. Kan man tænke sig det Skrig af Indignation, der vilde rejse sig over hele ‘fen civiliserede Verden, om Nürnberg eller Siena raserede deres Samle Mure og fyldte Gravene, om Amsterdam og Brügge kastede li 14 deres Kanaler til, og man byggede Fiskeskure paa Brühls Terrasse i Dresden — eller om Venezia blev gjort til en Fastlandsby med Gader og elektriske Sporvogne istedetfor Kanaler og Gondoler. Der er sikkert nok »praktiske« Folk, der har Lyst til sligt, men de faar simpelthen ikke Lov dertil. I Sammenligning med de nævnte Byer har vi ganske vist kun lidet tilbage fra Fortiden, men saa meget mere Grund er der til at vogte paa, at ikke den sidste Rest forsvinder. Der er mere at bevare end det, jeg her har antydet. Thuras gamle Fagadebygninger af Frederiks Hospital og Gitterporten dertil, — Rester fra Kvarterets første Bebyggelse — vilde vi grumme nødigt se forsvinde. Spørgsmaalet om Bevarelse af Frue Plads og Universitetsbibliotheket i deres nuværende harmoniske Skikkelse har med Rette vakt Architektstandens levende Interesse og fremkaldt Udtalelser fra den. Der er en anden smuk og malerisk Fortidsrest af Byen — det er Kastellet og Grønningen, med de smukke Træer, Volden, Stadsgraven og de morsomme gamle Porte. Det er ikke uden Beklemthed, man har hørt Øksehuggene derude og set Træerne begynde at falde. Lad os dog haabe, at det mest mulige maa blive bevaret. Det materielle Erhverv, Pengene, er ganske vist Samfundslivets uundværlige Basis, Arbejdets Drivkraft — det er Samfundslivets Rod, men det er ikke dets Blomst. Den som kun har Pengenes Glæde, er et beklagelsesværdigt Menneske, og den By, der ikke kender andre Hensyn end de økonomiske, bliver ligesaa beklagelsesværdig. Der er Byer, som gør alt for at bevare, hvad de har af hi storiske Minder, af maleriske og architektoniske Skønheder. Tror man f. Eks., at i Brüssel den enestaaende Plads med de gamle Bygninger omkring det stolte Raadhus havde undgaaet Ødelæg gelse, dersom ikke Byen ved strænge Bestemmelser havde sat Værn derimod? I Belgien maa efter Sigende ingen gammel Byg ning af kunstnerisk Betydning nedrives eller ombygges uden det offentliges Tilladelse og Kontrol. Vi skulde lære af sligt. I et Lands gamle Hovedstad er der andre Hensyn at tage end de økonomiske. Heldigvis synes der at vaagne en begyndende Forstaaelse af disse andre Hensyn. Byen har selv opført prægtige Bygninger, og man har jo begyndt at udsætte Præmier for smukke nye Pri vatbygninger — herfra burde Skridtet være kort til af alle Kræfter at værne om det smukke, vi alt har. Naar Aarene er gaaede, vil Efterverdenen paaskønne, hvad godt vi har gjort, men den vil kun spørge lidet, om vor Tid reddede nogle Kroner flere eller ferre for Byggegrunde, og den vil lægge et tungt Ansvar Paa os, om vi havdeMagten til at redde og bevare Skøn hederne og forsømte det. Thi Byens Skønhed og Minderig dom er ikke blot en Sag af Vigtighed for Kunstneren og Æ ste tikeren, den er af Vigtighed for hele Befolkningen. Eller tror nogen for Alvor, at det er en ligegyldig Sag, om en Befolkning vokser op i en By af bare kedelige Mursten og ensformige Gader, en By hvor Pengeværdierne er det eneste, eller den har rigelig Adgang til minderige Partier og vekslende Skønhedsindtryk? De Skønheder, Byen nu har, vil let nok gaa til Grunde, men det vil blive baade kostbart og vanskeligt at skaffe andre i Stedet. Alt nu klages der over, at man ved Byens Udvidelse i det 19- Aarhundrede ikke har tænkt nok paa dette. Selvfølgelig er det baade det letteste, det mest »rationelle« °g det mest økonomiske at anlægge en Bydel rigtig regelmæssigt, med snorlige Gader i rette Vinkler.' Saa bliver heller ingen Bygge grund narret for noget af sin Pengeværdi. Linealen og Passeren spadserer saa nemt over Papiret — og hvor har de ikke huseret omkring i Europa! Det er da glædeligt, at man rundt omkring, nu ogsaa blandt Architekterne, har begyndt at føle det mislige i denne Metode, og igen at stræbe tilbage til de gamle Byers veks lende og maleriske Anlæg. Der begynder vistnok ogsaa at vaagne er> lille Interesse for at beplante Byens Færdselsveje, men den er dgtignok meget spæd endnu. I Tyskland kan man se Byer (Hamburg—Dresden—Køln), hvor der i de nye Kvarterer sørges rigeligt for brede Alleer med Træer og Blomsteranlæg, som det er velgørende at se paa. Enhver Ved jo ogsaa, hvilken Betydning Træerne langs Kanalerne har for de hollandske Byers Skønhed og ejendommelige Hygge, og alle Kjøbenhavnere vilde glæde sig, om de fra deres Vinduer kunde Se grønne Træer. Den Sag, Akademiet har havt til Betænkning, har givet mig Anledning til disse Betragtninger. De angaar Forhold, som har Be tydning for hele Landet, ikke alene for Hovedstaden. Thi Hoved- Vaden har Pligt til at give det gode Eksempel, fra den udgaar baavirkning til Købstæderne. Det skal nok give Genklang i disse, °m man herinde holder Hævd over Skønhedskravene og den Arv (h Minder fra Fortiden, der viser, at vi har en Historie og sætter ris derpaa. Hvad har mon ikke Aalborgs gamle Bygninger eller i6

Kolding Slotsbakke med Ruinen betydet for disse Byers Befolk ning, og mon det ikke vilde føles, om de forsvandt? Og Købstæderne giver igen Landbefolkningen mange Indtryk. D er staar i Akademiets Fundats, at det »som Kunst- nerraad skal virke til Haandhævelse og Udbredelse af Kunstsans og god Smag« — og det har fra gammel lid været Skik at spørge Akademiet til Raads i Anlig gender, der angaa Skønhedssiden af Samfundslivet. Det er en god Skik, og det er glædeligt, at Regeringen nu holder fast derved. Den har ogsaa i Tidens Løb vist sin Betydning paa væsentlige Punkter, saaledes da Akademiet i 1865 fik forhindret, at hele Fæstningsterrainet blev udlagt til Byggegrunde, og be virkede, at man dog fik et Bælte af Parkanlæg fra Østerport til Vestervold og træplantede Boulevarder istedetfor en smal Gade med høje Huse paa bægge Sider.

Med Hensyn til det i det sidste Aar forefaldne, maa Akade miet først beklage Tabet af to af sine Medlemmer. Den ene var Architekten Professor L. Fenger, som døde den 9. Marts, den anden Medaillør Conradsen, som døde den 10. Marts, 871/* Aar gammel, paa 54-Aarsdagen for sin Optagelse som Medlem i Akademiet. Conradsen udførte ikke blot egentlige Billedhuggerarbejder, men virkede navnlig som Medaillør og om Skærer af ædle Stene. Særligt kendte er hans Medailler for Thorvaldsen, Oehlenschlåger og Eckersberg. Han var agtet og afholdt af alle her paa Grund af sin aabne, rettænkende Karakter, sit glade og tilfredse Sind og sin hele elskelige Personlighed. Medens Tunghørighed i det sidste Par Aar hindrede Conradsen i at tage synderlig Del i Akademiets Arbejde, stod Fenger endnu i sin fulde Virkekraft, da Døden bortrev ham i hans 72de Aar. Han kunde have gjort meget godt Arbejde endnu, og vi vil savne ham meget. Han var ikke blot en dygtig og indsigtsfuld Archi- tekt, han var tillige et sjældent Menneske, rolig og klar i sine Domme, med stor Retfærdighedstrang, med en aldrig trættet Hjælpsomhed og Elskværdighed, og han havde navnlig én Egen skab, der gav ham en ganske særegen Stilling mellem danske Kunstnere, nemlig hans store Lærdom. Maaske har han havt sin største Betydning som Forsker i Architekturens Historie, og dette fik Udtryk i den Anseelse, han nød i Videnskabens Verden. Her i Akademiet, hvoraf han i 34 Aar var Medlem, har vi paa mang foldige Maader høstet Gavn af hans omfattende Viden, bl. a. gjen- 17 3i hans Foredrag for de unge, ligesom vi i Akademiets Biblio- ek har havt megen Nytte af de kyndige Raad, han altid saa villigt var tilrede med. Den 30. Oktober 1904 lykønskede Akademiet ved en Adresse ra dets Medlemmer Maleren Professor C. Dalsgaard til hans 80- Aars Fødselsdag. Den 3. November 1904 mindedes Akademiet Hundredaars- agen for Constantin Hansens Fødsel. Den 21. November 1904 sendte Akademiet sin Lykønskning W Akademisk Architektforenings 25-Aars Jubilæum. Den 31. Decbr. 1904 var det 40 Aar siden Kammerherre Me!dahl udnævntes til Professor i Bygningskunsten. I Akademi- badets næstpaafølgende Møde udtalte Direktøren Akademiets Tak °k Lykønskning. Den 6. Marts 1905 lykønskede Akademiet Architekten Pro- essor V. Klein til hans 70 Aars Fødselsdag. laar er det 50 Aar siden Maleren Prpfessor J . la Conr og Architekten Professor V. Klein udstillede første Gang paa Foraars- ndstillingen. Akademiet blev af det preussiske Kultusministerium indbudt 1 at lade sig repræsentere ved Maleren Adolph Mensels Bisættelse, men da dette var umuligt paa Grund af den særdeles korte Frist, baatte man nøjes med at sende en Kondolenceskrivelse den : i - Febr. 1905. Ved kgl. Resolution af 16. Febr. 1905 er Bestemmelsen af Jan. 1887 om Akademiets indre Ordning § 21 første Punktum ændret til at lyde: »Den hele Undervisning ved Kunstakademiet bestyres af et Skoleraad, bestaaende af Direktøren, samtlige Professorer, de to Lærere ved Kunstskolen for Kvinder, Docenterne °g den Delegerede i det tekniske Selskabs Skole samt 6 Med lemmer (2 Malere, 2 Billedhuggere og 2 Architekter) valgte paa 3 Aar.« p Under 14. Juni 1904 har Ministeriet approberet Akademiets °rslag til Reglement for Kittendorffs Legat. Liter Andragende fra Kunstforeningen har Akademiet til denne a aant to Malerier af Rørbye: »Jesus helbreder den blinde« og d Cene af det offentlige Liv i Orienten« til Udstilling i Tiden fra en 3- Marts til den 12. April 1905. i8

Den 3. Oktober 1904 modtog Akademiet en Skrivelse fra Udstillingskomitéen hvori udtaltes Ønske om, at Akademiet vilde gaa ind paa at afgive den nordlige Halvdel af Udstillingsbygningens Stueetage, da det var meget ønskeligt at kunne udvide Udstil lingens Lokaler dermed, navnlig af Hensyn til Billedhuggerne. Tillige ønskede Komiteen, at Akademiet skulde give Afkald paa sin Ret til et Foredragslokale paa iste Sal. Til Gengæld tilbød Komiteen at afholde Udgifterne ved en højst fornøden Udvidelse af Bibliothekets Lokaler, Indretningen af en ny Foredragssal i Stueetagens sydlige Del, samt Afholdelse af alle Udgifterne ved Flytning af de Afstøbninger, som Akademiet ikke kunde beholde af Hensyn til den saaledes indskrænkede Plads, Opstilling af de øvrige, og i det hele alle de med Forslagets Gennemførelse for bundne Udgifter. Overfor Udstillingskommiteens Ønske, som man havde Grund til at anse for overensstemmende med Kunstner standens, stillede Akademiet sig imødekommende, anbefalede Sagen og tilbød Ministeriet at afgive Hovedparten af sine Afstøb ninger til Statens Museum for Kunst. Det drejede sig her om 70 større figurlige Afstøbninger, ca. 50 Buster og Hoveder, ca. 170 større og mindre Relieffer, ca. 80 Statuetter og en betydelig Mængde dekorative Afstøbninger. Det maa betones, at Akademiet hermed bragte et meget stort Offer, idet dette var en Samling Afstøbninger, hvoraf mange er bedre end de nu overhovedet mere kan faas, hørende til de allerførste som er tagne af de paagæl dende Arbejder, og de fleste er bedre end man almindeligvis kan have dem i en moderne Samling. Akademiets Samling er med betydelige Omkostninger tilvejebragt i Løbet af mere end 100 Aar, og ved at afgive den, formindskede man tillige paa følelig Maade sit Undervisningsmateriel. Det bør fremhæves, at det Offer, Aka demiet saaledes af Hensyn til Kunstnerstanden gik ind paa at bringe, ved Afgivelse af sine Afstøbninger og ved at renuncere paa den nordlige Halvdel af Udstillingsbygningens Stueetage, langt overstiger det Vederlag der, som foran nævnt, er ydet. Under 24. Jan. 1905 resolverede Ministeriet, i Henhold til Akademiets Erklæring, at de paagældende Afstøbninger foreløbigt skulde magasineres i Statens Museum for Kunst, hvilket skete i Løbet af Februar og Begyndelsen af Marts Maaned. Den n .F eb r- 1905 approberede Ministeriet hele Ombygningsplanen saaledes, som Akademiet var gaaet ind paa den. Ved denne Lejlighed fik til lige Billedhuggerafdelingen i Kunstskolen for Kvinder et nyt Lo- 19 31 kale i Stueetagens Nordfløj i Stedet for det tidligere paa iste Sal, medens Malerafdelingen beholdt sine hidtilværende Lokaler. Den 3. Oktober 1904 anmodede Marineministeriet Akademiet om at give en Erklæring angaaende en paatænkt Opførelse af et 1 enighedshus paaj Pladsen ved Holmens Kirke. Akademiet til rådede bestemt, ikke at tillade dette, men at lade Pladsen forblive eplantet som hidtil. Dette Raad blev af Ministeriet taget til Følge.

Kultusministeriets Anmodning om Akademiets Erklæring an gaaende en paatænkt Opførelse af et Skur til Fiskeauktioner i hristiansgade er foran omtalt. Akademiets Erklæring, hvori Op- ørelsen meget indtrængende fraraades, blev afgiven den 21. Marts 1905 *

Da Spørgsmaalet om Architekters Undervisning i de tekniske 'scipliner endnu ikke har fundet nogen tilfredsstillende Løsning, ar Kultusministeriet under 6. Febr. 1905 nedsat en særlig Kom issio n , med Kammerherre Meldahl som Formand, til »at gjøre °rslag om Ordningen af Undervisningen i de for Architekter og ygmestre og Haandværkere nødvendige tekniske Discipliner, /dningen af Examiner og Censurforhold i disse Fag og Dimis- sionsretten til Akademiets Skoler for saa vidt angaar disse Fag, a 1 ordnet saaledes, at det hele kommer til at slutte sig paa na- “ rIlg Maade til den Undervisning, der efter den nye Skolelov ^ blive given Landet over*. Til Medlemmer af denne Kommis- har Akademiraadet valgt Architekterne H. Stork, M. Nyrop og p '• J ^ e n . Dens øvrige Medlemmer er: Architekt Engen Jørgensen, jofessor A lfred LUtken (Næstformand), Tømrermester Oldermand t ' Tesch, Adjunkt Rasmussen fra Odense, Inspektør for de ^ohniske Skoler i Provinserne Professor C. F . Andersen og For en der for det tekniske Selskabs Skole Oberstløjtnant V. Thalbitzer. Emissionens Sekretær er Akademisekretær P. Johansen. kl Paa Kultusministeriets Anmodning har Akademiet afgivet Er- ^ænng 0ver Udkast til Altertavler i Kirkerne i Harritslev (Malerne .p°struP og Anker Lund), Brande (Milton Jensen og Arvid Aae), ^ aars (Rostrup), Lemming (Poul Steffensen), Klim, Vust og Vester om°nP ^Chf' Bang)’ Aarslev (A- Hærning), Øse (H. Dohm), samt phængning af et gammelt Maleri i Maarup Kirke. * j , _ ~~ ^rigsministeriet har dog senere tilladt Opførelsen. 20 a4 Ifølge Bestemmelse om Akademiets indre Ordning af 18. Jan. 1887 afgik efter Tur følgende Medlemmer af Akademiraadet: M. Nyrop, P. S. Krøyer, Chr. Zacho, H. Brasen (valgte af Kunstner samfundet) og Chr. Blache, L . Fe7iger, Edvard Petersen og H. Con- radsen (valgte af Plenarforsamlingen). Ved Kunstnersamfundets Sektionsvalg den 18. Februar 1905 valgtes Architekt M. Nyrop enstemmigt i Architekternes Sektion; Malernes Sektion var ikke beslutningsdygtig, og paa dens Vegne valgte derfor den 24. Febr. Plenarforsamlingen Malerne P. S. Krøyer, Prof. Chr. Zacho og H. Brasen. Derefter valgte Plenarforsamlingen paa sine egne Vegne Architekt Prof. L . Fenger, Maler Prof. Chr. Blache, Maler Prof. Edvard Petersen og Billedhugger C. J . Bonnesen. Da Prof. Fenger kort efter døde, valgte Plenarforsamlingen den 3. Maj i hans Sted Architekt, Prof. H. Wenck, til Medlem af Akademiraadet. Til Medlem af Plenarforsamlingen er Architekt A. Clemmensen. den 26. April enstemmigt valgt. Blandt sine udenlandske Medlemmer har Akademiet d. 9. Novbr. 1904 paa Forslag af Etatsraad Vilh. Petersen optaget den italienske Architekt og Videnskabsmand Luca Beltrami. Den 1. Marts 1905 valgte Akademiet enstemmigt Prof. Otto Buche til Direktør og Professor V. Bissen til Vicedirektør for Tre- aaret 1905—08. I Mødet den 7. Marts gjenvalgtes Prof. J . Exner enstemmigt til Kasserer for 1905—08. Disse Valg fik den 20. Marts allerhøjeste Stadfæstelse. Den 26. April gjenvalgte Akademiraadet enstemmigt Prof. Chr. Blache til sin Dirigent for 1905—08. Ministeriet har paany beskikket Prof. Axel Helsted til For mand for Udstillingskomitéen. Til Medlemmer af denne for 1905 —08 valgte Kunstnersamfundet Malerne V. Irminger, Johannes Wilhjelm og Billedhugger Aksel Hansen og Akademiraadet Prof. Blache, Prof. Fenger og Prof. Carl Thomsen. Efter Prof. Fengers Død er i hans Sted valgt Prof. H. Storck. Til Medlemmer af Indkøbskommitéen for den kgl. Maleri- og Skulptursamling foreslog Akademiraadet Billedhugger Prof. C- Aarsleff og Maler Jul. Paulsen, som derefter ere udnævnte af Ministeriet den 24. Marts 1905. Til Medlem af Bestyrelsen for Legatet »Albertina« har Plenar forsamlingen efter Indstilling af Museumsdirektør, Brygger C. cobsen valgt Bygningsinspektør H. Kampmann d. 24. Febr. 1905. k o m it é e n f o r d e a a r l i g e udstillinger v e d AKADEMIET. (Oprettet ifølge Bek. af 28. Juli 1857, af 9. Jan. 1883 og af 24. Jan. 1887. Regi. af 20. Nov. 1888, 10. Jan. 1893 og 10-13. Febr. 19°°-) 1905— 1908.

Helsted, A xel Th., Professor, (R.*), Maler, Formand. Valgt af Kirke- og Undervisnings-Ministeriet. Storck, H., Prof., Architekt, j Blache, Chr.. Prof., Maler. Valgte af- Akademiraadet. Thomsen, Carl, Prof., Maler. ) Hansen. Aksel. Billedhugger, j Inninger, V ., Maler. Valgte af Kunstnersamfundet. Wühjelm, J ., Maler. |

Medlemmer af Censurkomiteen for 1906—07. Knud Larsen. Maler. TThsel M. Lassen. Maler. Thod Edelmann. Billedhugger. Valgte af Udstillerne. Edvard Eriksen. Billedhugger. Thorvald Jørgensen. Architekt. Enton Rosen. Architekt. artinann, F . J . C.. Udstillingskomiteens Sekretær. 1/3 1901. >ruhn, D., Kapt. (R.*), Kasserer ved Udstillingsfonden. 74 1890

Den 31. Marts 1906 afholdt Akademiet sin Aarsfest til Minde om dets Stiftelse, under Forsæde af Hs. Exe. Kirke- og Undervisnings minister E n ev o ld S ø r e n s e n , idet Hans Majestæt Kongen og ° ngefamilien paa Grund af Landesorgen ikke kunde komme til- Stede> samt i Overværelse af Hs. Excell. Udenrigsminister, Lehns- ^feve R å b e n -L e v e t z a u , Akademiets Direktør, det overordentlige edlem Direktør Ca r l JACOBSEN, Dirigent, Professorer, Sekretær, . ed|emmer, øvrige Plenarforsamling og en talrig Forsamling af 'ndbudne Autoriteter og Kunstnere, samt Elever fra Akademiets øverste Klasser. 12

Efter at Forsamlingen havde taget Sæde og Kantatens første Del, hvis Solopartier velvilligt udførtes af d’Hrr. Professor Bielefeldt og Operasanger Cornelius, var udført, tog Akademisekretær P. Jo hansen Ordet:

Det var med dyb Sorg, at Akademiet modtog Budskabet om Hans Majestæt Kong Christian IX.s pludselige Død. For 52 Aar siden blev Hans Majestæt Medlem af Akademiet og i over 42 Aar har han været Akademiet en naadig Protektor. Med Taknemlighed maa vi se tilbage paa al den Velvillie, Retsind og Hjertensgodhed, som Akademiet har nydt godt af i denne lange Tid, og som gav sig sit synlige Udtryk i; at Kongen med den kongelige Familie indtog Forsædet ved denne Akademiets Stiftelsesfest og aabnede Udstillingen, og det at se Kongen saaledes her hvert Aar og med ham i sin Midte at fejre sin Stiftelse, gav Akademiet en Følelse af Tryghed og Tilfredsstillelse. Kong Christian IX vil i Akademiet altid blive bevaret i tak nemlig og hengiven Erindring. (Forsamlingen rejste sig.) Under 20. Marts har Hans Majestæt Kong Frederik VIII allernaadigst overtaget Protektoratet over Akademiet, saaledes som de danske Konger altid har gjort lige siden Akademiets Stiftelse 1754- Denne Beskyttelse har mere end én Gang baaret Akademiet frelst igjennem vanskelige Tider. Under Kong Frederiks Regjering haaber vi paa en lys og lykkelig Fremtid for Kongen, for Danmark og for den danske Kunst.

Det viser sig paa mange Maader, ved store og rystende Be givenheder ude i Verden, med mangfoldige større og mindre For skydninger i Samfundene ude og hjemme, at vi er gledne ind i et nyt Aarhundrede, en ny Tid med nye Haab og nye Farer, med ny Kraft og voksende Muligheder — en ny lid , som vil stille mange Spørgsmaal og Krav til os. Hvorledes disse i det enkelte vil forme sig, ogsaa for Kunsten og Akademiet, kan kun være Genstand for Gætninger, som det ikke er Stedet her, for mig, at komme ind paa. Dog kan der være et og andet, som jeg beder om Lov til at udtale. En væsentlig Side af den Udvikling, som gradvis har fundet Sted i den sidste Menneskealder, er den, at Samfundsfølelsen er udformet til mere og mere klar Bevidsthed og dens Udvikling og Krav gjort til en af Menneskehedens Hovedopgaver. At denne 13 7 Udvikling er foregaaet under Vildfarelser og Fejlgreb, er kun na turligt, og det har ogsaa hist og her været at mærke for Kunstens Vedkommende, om end i mindre Grad herhjemme. Men andetsteds har man bl. a. ikke sjældent set det Fænomen, at Kunstnerne roente gennem deres Arbejder at kunne og burde tage Del i Agitationen for Formaal, der laa ganske uden for Kunstens Væsen. Sligt er Overdrivelser og en Misforstaaelse af det Krav paa ideelt Indhold i Kunsten, som til en anden Side har ført nogle til Affektation. Men en anden Sag er det, at lige saa lidt som Kunsten kan være Agitator, lige saa lidt kan den unddrage sig Paavirk- ningen af den almindelige Samfundsfølelse. Som en Reaktion 1T10(I Samfundslivets voksende Krav fødtes i sin Tid (ligesom Individualismen og Overmenneskeparadokset) Maximen »Kunsten k)r Kunstens Skyld«, men som alle Paradoxer kan den kun leve en begrænset Tid. Man er under denne Maximes Banner gaaet UI forskellige Yderligheder; en af de mærkeligste er vel det efter- I'aanden velkendte Fænomen: Dekorative Kompositioner, som ikke har den Opgave at dekorere nogetsomhelst. Kunsten kan ikke stilles ganske uafhængig af Livet og Naturen. Men det gælder 0[tl at forstaa Kunstens Samfundspligter paa rette Maade. Dette Spørgsmaal synes mig at pege i to Retninger. Til den ene Side spørges, paa hvilken Maade de Værdier, Kunsten frembringer, rettest og bedst skal komme Samfundet til Uode. Dette Spørgsmaal er ofte stillet i de sidste Aartier, men 1 dets Besvarelse har man famlet meget. For nogle Aar siden âr der megen Tale om, at Kunsten maatte søge væsentlig nye Dal og delvis nye Midler for at kunne tage sin Gerning op som 0‘keunderviser og Folkeopdrager. Den skulde »populariseres«. Overdrivelsen heri behøver nu næppe at paavises. Vil Kunsten 0randre sin Grundkarakter, ja selv sit ydre Sprog, som en ren v enneskeligheds-, Natur- og Skønhedsfortolkning, saa rækker den re, end den kan naa uden at sprænge sig selv. Men der er ogsaa givet andre Svar. Man har f. Eks. ment at k unne gøre Kunsten monumental samtidig med at »populari- êre« den, ved at give den som Hovedopgave at smykke alle- aar)de offentlige Bygninger i Landet, Kirker, Skoler, Raadhuse k S' v- med Billeder af særligt betydningsfulde Emner, og derved ringe den daglig for Folkets Øjne. Det kunde være meget godt, ^ ar saa virkelig disse Bygninger blev frit tilgængelige for alle. n tillige maatte man da ved slige Opgaver vogte sig for at e Kunsten til at male »Billedbog«, og navnlig maatte man 14 slippe Overtroen paa, at Billeder af Fortidens Historie er det eneste monumentale, ligesom man maa gøre sig det klart, at Allegorier og Symboler er et dødt Sprog ligesom Latinen og i det højeste forstaas af enkelte Lærde. Der er ingen Varme mere derved Jeg mener ikke, at vi slet ikke maa fremstille Fortiden eller gøre Monumenter for den og dens Mænd, men Eftertiden vil dog være os langt taknemligere, om vi ogsaa, eller fornemlig, maler Billeder af vor egen Tids Historie, af By og Lands Udseende og Liv, som det er i vore Dage, og som vi tilbunds kender og forstaar det. Men jeg tror nu ikke, at den danske Kunst nogensinde vil gaa op i slige Opgaver alene. Derimod er der et helt andet Middel til at »popularisere« Kunsten, som faktisk er kommet til at spille en mere og mere betydelig Rolle for Udviklingen og Til fredsstillelsen af Kunsttrangen, der jo findes hos alle Stænder; thi det er aabenbart, at den vokser ud i stedse bredere Kredse. Det er Reproduktionerne. De spiller en overmaade stor Rolle for Vækkelsen og Udviklingen af Kunstsansen. Nogle mener rigtignok, at det var bedre at faa mange (og billige) originale Kunstværker, næsten et Slags Masseproduktion af Kunst, i den Tro, at dette skulde værp fordelagtigere for Kunstnerne. I den Henseende skal man dog vist være yderst varsom med at presse paa. Det vil blot trække diminutive Begavelser til. Først og fremmest kommer det an paa at holde Kunstens Niveau højt oppe, thi alene derved har den sin Eksistensberettigelse; det bedste er aldrig for godt, heller ikke for den brede Befolkning. Og dertil kommer, at Kunstnerne — hvad jo Erfaringen i stigende Grad viser — ogsaa økonomisk vil kunne støtte sig til Reproduktionerne og bruge dem som en Allieret. I alt Fald viser det sig, at samtidigt med, at Reproduktionerne har .taget det mægtige Opsving, er ogsaa Størrelsen af de Summer, der anvendes paa originale Kunst værker, lige saa vel som Antallet af private Købere, steget i til svarende Grad. Til den anden Side er Spørgsmaalet: bør ikke Kunstnerne yde Samfundet deres Medvirkning til Udvindelse og Bevaring af kunstneriske Værdier og Værdier, som grænse op dertil, med andre Ord: Samfundets Skønhedsværdier. Paa dette Omraade vil altid enhver Kunstner kunne virke efter Evne og Lejlighed; men hvor det gælder, vil Kunstner standen altid virke med størst Udbytte, hvor den kan optræde med samlet Vægt gennem sin faste Repræsentation, og her maa i 5 h Akademiet staa i første Række. Thi naar den officielle Repræ sentant ingen Indflydelse har, har Kunstnerstanden heller ingen. Igennem en lang Aarrække havde mange næsten helt vænnet S1S af med at betragte Akademiet som nogen kunstnerisk Au toritet udadtil, ja man vilde endogsaa frakende det Autoritet paa selve de kunstneriske Omraader. Saa vidt var man kommen, at næsten var bleven en Trossætning, at de, som hverken var Kunstnere eller havde gjort Kunsten til Genstand for et særligt og fyldigt Studium — altsaa Lægmænd —, var langt bedre og mere uPartiske Dommere om Kunst og kunstneriske Spørgsmaal end Dagmændene. Og denne ejendommelige Opfattelse har sat sig Sp°r paa forskellig Maade. Om Lægmænd er mere upartiske end ^ agrnænd, er virkelig et overmaade stort Spørgsmaal. En virkelig, alvorlig Indsigt vil dog altid være det bedste Værn mod Partiskhed. Er det dog ikke en mærkelig Tendens, saaledes at ville sætte âgmaendene helt ud af Spillet og erklære de ikke-kyndige — og derfor paa en vis Maade uansvarlige — for de mest kompetente Dommere? En Lægmand kan aldrig gøres ret ansvarlig for sin Dom. Denne mærkelige Forvirring i den naturlige Opfattelse hænger 1IT11dlertid noget sammen med, at de indre, kunstneriske Stridig- J^der — som man ifølge Naturens Orden engang imellem maa laye — blev bredte langt ud over deres rette Grænser. I Virke ligheden stod Striden mellem Generationerne om Sædet og Magten 1 Akademiet og om den rette Ordning af dette og Kunstforholdene 1 det hele. Men denne Strid blev overdreven til et Angreb paa Akademiet som Institution, en Paastand om, at Anarki er bedre ^nd Sammenslutning og Organisation, der staar i en mærkelig °dstrid med den Udvikling, som ellers har fundet Sted overalt 1 Samfundets praktiske Liv. Nu har Kampen forlængst raset ud, ® en mange Mennesker har beholdt de i Kampens Hede frem- °mne Overdrivelser og Urimeligheder siddende i Blodet. Jeg an- Ser det for ubestrideligt, at Samfundet vil være bedst tjent med have en fast Repræsentant for Kunstnerstanden at støtte sig til, at Kunsten og Kunstnerstanden sikrest vil kunne gøre sine eeue Krav gældende paa rette Maade ved som sit Hoved- °rSan at have Akademiet, der bestaar af et Udvalg af Landets edste kunstneriske Kræfter, valgte af deres Standsfæller. Man maa blot. under de vexlende Forhold, holde sig for Øje, at Ak; ademiet altid i tilstrækkeligt fyldig og virkelig Forstand er K anstnerstandens Organ. Da vil hverken Samfundet eller Kunsten staa S1g ved, at dette Organ tilsidesættes for uansvarlige Raadgivere. i6

Dersom Kunstnerstanden undergravede Akademiet, vilde det let blive det samme som at rive sin faste Borg ned for at bo paa den bare Mark, uden Ly mod Uvejr og Fjender. Og bagefter vilde det blive et svært Arbejde at bygge og grundfæste et nyt Hus. Men hvorledes man nu udefra maatte se paa Akademiet, saa har dette ikke selv glemt sine Pligter overfor Samfundet til at hævde de kunstneriske Krav. Jeg skal i den Henseende blot kortelig nævne følgende: Foranlediget ved en Adresse fra Akademiraadets Medlemmer har Akademiet under 18. Maj f. A. rettet en udførligt motiveret Henvendelse til Ministeriet, hvori man — i Henhold til Statens Ret til at gribe ind, hvor Samfundets Tarv kræver det...-andrager paa, at der ad administrativ Vej eller helst ad Lovgivningsvejen maa skabes et Værn for Bygninger og Monumenter af kunstnerisk og historisk Værd, der nu ofte falde som Offer for mere eller mindte sympathetiske Spekulationslyster, idet man henviste til, at en saadan Beskyttelsesret har Staten i andre Lande, f. Eks. i Frankrig og Belgien. Ogsaa hos os har Staten en saadan Ret, men i altfor begrænset Omfang. Da Akademiet bragte i Erfaring, at der var Planer oppe om at flytte den gamle Knippelsbro, saa den kom til at ligge fra Syd enden af Børsgade tværs over til Havnegade, hvorved Skønheden i Kanalpartiet her vilde væsentligt ødelægges, uden at der dog opnaaedes nogen Fordel af Betydning for Færdselen, har Akade miet indtrængende henstillet til Kjøbenhavns Magistrat at lade denne Plan falde. Som det vil være i frisk Minde opstod der en Dissens i Ko miteen for Finsens Monument, idet Forretningsudvalget, uden at tilkalde Kunstnernes Delegerede og imod deres Protest, begrænsede det Beløb, der maatte anvendes til et kunstnerisk Monument, til kun en Fjerdedel af den indsamlede Sum, uagtet i det mindste mange havde givet deres Bidrag med Tanken paa et Monument. Paa Anmodning af Billedhuggersamfundets Delegerede har Akade miet søgt at indvirke paa Komiteen, som foreløbigt dog kun har forhøjet Summen til Monumentet med 10.000 Kr. — men maaske tør man nære yderligere Haab. Da Planerne om at opføre en Telegrafstation paa Nikolaj Kirkeplads kom frem, henledede Akademiet Trafikministerens og Kommunalbestyrelsens Opmærksomhed paa det overmaade be tænkelige ved at lukke denne Plads, idet man tilraadede hellere at istandsætte Taarnet og ordne Pladsen paa smuk og værdig 17

Maade. Maaske er der nu Udsigt til, at dette sidste engang kan naas, efter at Tanken om at opføre Telegrafbygningen paa Nikolaj ads med stor Majoritet er forkastet af Borgerrepræsentationen - noget, man maa være denne taknemlig for. f den allersidste lid har Akademiet gjort Ministeriet og andre Myndigheder indtrængende Forestillinger for at faa Karmeliternes gamle Sygehus i Helsingør bevaret og restaureret. Det er jo en ' flere Henseender ret enestaaende middelalderlig Bygning her i Bandet. Forsvinder den, vil man bagefter beklage det. Desværre synes Udsigterne til at redde den i Øjeblikket ikke særligt lyse Bods de Anstrengelser, som er gjorte fra alle sagkyndige Sider, — lad os haabe, at Bladet kan vende sig. Desuden har Akademiet paa Kultusministeriets Anmodning givet Betænkning over en Række Udkast til Alterbilleder rundt om 1 Landet, nemlig til Kirkerne i Herrestad (Maler Chr. Bang), Vinde- lup (Axel Hou), Sønderup (Sig. Olrik), Hornum (Chr. Bakkely) og Mou (Caja Prytz). Der har i Billedhuggerstanden i flere Aar hersket et Ønske om at faa flere og bedre Lokaler til Udstilling af plastiske A r bejder. Udstillingskomiteen har ment at burde imødekomme disse «nsker, skønt de krævede betydelige økonomiske Ofre. Ogsaa Akademiet har bragt Ofre i den Anledning, idet de nye Udstil- »ngslokaler ønskedes indrettede i den nordlige Halvdel af Byg ningens Stueetage, hvori en Del af Akademiets Afstøbningssamling var opstillet. Denne Samling er i Løbet af et Hundredaar til- Vejebragt med betydelig Bekostning og Besvær, og den indeholder en stor Mængde Afstøbninger, som er langt bedre end det nu over- ovedet er muligt at faa dem. For at imødekomme Udstillings- omiteen er Akademiet gaaet ind paa, at langt over Halvdelen af j e^lne Samling blev magasineret i Kælderrummene under Museet Sølvgade. Det var med stor Overvindelse og Smerte, at Akade- iet bragte dette Offer, men for Udstillingens Skyld mente man burde Søre det Den Del af Samlingen, som man beholdt, er under Ledelse af Prof. Aarsleff opstillet overordentligt smag- Mt i den sydlige Del af Stueetagen, og Bibliotheket har ved mme Lejlighed opnaaet en haardt tiltrængt Udvidelse og har dlVll l§ faaet si§ en udmærket Læsesal. Omkostningerne ved holm Indretnin? er 1 den Del af Stueetagen, som Akademiet be- at, er ifølge Overenskomsten afholdte af Udstillingsfonden. Spørgsmaalet om Architekternes Undervisning- i de te k n isk e Sciphner har i lang Tid været brændende. Den blev for over

2 i8

40 Aar siden henlagt til det tekniske Selskabs Skole, men der har stadig været Vanskeligheder, idet Architekternes Interesser trak til een Side og Haandværkernes — for hvem Skolen jo er oprettet — til en anden. Architektforeningen har trykket paa for at opnaa en mere tidssvarende Ordning. For nogle Aar siden søgte man ved Fællesforhandling at naa et Arrangement, men uden Resultat. Saa nedsatte Ministeriet for et Aars Tid siden en særlig Kommission, bestaaende af Delegerede fra Akademiet og de øvrige interesserede Parter med Kmhr. Meldahl som hormand, og denne Kommission indgiver i disse Dage til Ministeren en Be tænkning, hvori man principalt foreslaar, at Architekternes tekniske Undervisning henlægges til selve Akademiet, hvorved ogsaa de tekniske Skoler vilde frigøres for det Baand, som den hidtil har lagt paa dem.

Til Hans Majestæt Kong Christian IX.s Baare har Akademiet sendt en Krans. Ved den højtidelige Bisættelse i Roskilde Domkirke var Akade miet repræsenteret af Direktøren, Vicedirektøren og Professor Hans J. Holm.

Under 16. December 1903 har Ministeriet resolveret, at »den Embedsmand, hvem der tillægges Embedsbolig eller Hus lejegodtgørelse, har først Krav herpaa fra det Halvaar, der be gynder den første efterUdnævnelsen indtræffende ordinære Flyttedag*.

Den iste Januar 1906 fratraadte Kammerherre Meldahl efter Ansøgning sit Embede som Professor ved Akademiet. Han blev i 1858 Medlem, 1863 Formand for det — for en stor Del ved hans Arbejde — nyoprettede Skoleraad, og til denne Post er han siden stadig bleven genvalgt. 1864 blev han Professor i Bygnings kunsten. I 20 Aar har han været Akademiets Direktør og en Aarrække Formand for Udstillingskomitéen. Ved sine store Evnet og ved alle disse Hverv har han spillet en betydende Rolle i Akade miet i over 40 Aar, og som alle fremtrædende Mænd har han td Tider fundet lige saa megen Modstand som Anerkendelse. Men alle er dog enige om at bøje sig for det store Arbejde, den stærke Energi, den altid vaagne og varme Interesse, hvormed han ^ k o m it é e n f o r d e a a r l i g e udstillinger v e d AKADEMIET. (Oprettet ifølge Bek. af 28. Juli 1857, af 9. Jan. 1883 og af 24. Jan. 1887. Regi. af 20. Nov. 1888, 10. Jan. 1893 og 10-13. Febr. 1900.) I907— 1908.

Blache, Chr., Professor (R.:;: DM.), Maler, Formand. Valgt af Kirke- °g Undervisnings-Ministeriet. Storck, H., Prof., Architekt, j A 'lomsen, Carl, Prof., Maler. . Valgte af Akademiraadet. *espersen, Henrik, Maler. fe ansen, Aksel, Billedhugger. J bwinger, V., Maler. Valgte af Kunstnersamfundet. Wtihjelm, J „ Maler.

Medlemmer af Censurkomiteen for 1907—08. 1

tø. Den 27- Marts 1907* afholdt Akademiet sin aarlige Fest til tølnde om dets Stiftelse, under Forsæde af dets høje Protektor, 0rans Majestæt K o n g en , i Overværelse af Akademiets høj e over li enti'? e Medlem Hendes Majestæt D r o n n in g en , Deres konge- Højheder K ro n prin sen , K ronprinsessen , Prins V a l d e m a r , ip y demietS høJC overordentl'ge Medlem Prinsesse Ma r ie , Prins hø I

S*en Koldtes paa denne Dag, fordi den 31 var første Paaskedag. 12 fessorer, Sekretær, Medlemmer, øvrige Plenarforsamling og en tal rig Forsamling af indbudne Autoriteter og Kunstnere. Efter at Forsamlingen havde taget Sæde, opførtes Kantatens første Del, under Ledelse af Kapelmester Joachim Andersen, af et blandet Kor af Akademiets Elever. Solopartierne udførtes velvil ligt af d’Herrer kgl. Kammersangere Herold og Helge Nissen. Der- paa tog Akademisekretær P. Johansen Ordet: Det er idag første Gang, Deres Majestæt indtager Forsædet i denne Forsamling som Akademiets høje Protektor. Men Deres Majestæt er ingen Fremmed her, det er blot et gammelt Baand, som nu er knyttet fastere. 43 Aar har Deres Majestæt været Medlem af Akademiet og i 33 Aar hædret disse Fester med Deres allerhøjeste Nærværelse. Vi ved, at Kongen med vaagen Interesse følger enhver Udvikling og Rørelse i Folket, rede til at støtte alt, hvad der er sundt og godt. Akademiet kjender gjennem lange Tider den Interesse og Velvillie, som Deres Majestæt nærer for denne Institution og for den danske Kunst, og det er med loyal Hengivenhed og Tillid, at Akademiet ser hen til Deres Majestæt som sin Støtte og Beskytter. Alle er vi varmt besjælede af Haabet om, at Deres Majestæt som Danmarks Konge i mange Aar maa indtage P'orsædet hef ved disse Fester, ligesom vi ønske Deres Majestæt en lang Række lykkelige Regjeringsaar til Gavn for Danmark og den danske Kunst Akademiet hilser sin Konge og Protektor. (Forsamlingen rejste sig.) Der kan iaar fejres et Slags Jubilæum, idet det er 50 Aat siden Udstillingen konstitueredes som en relativt selvstændig In stitution. Nutildags synes Udstillinger en saa tilvant og selvfølgelig Ting; at sjeldent nogen tænker paa, hvor langsomt og besværligt de haf udviklet sig, skønt Kunsten har blomstret i Aartusinder. Første Gang, man træffer et Slags offentlig Udstilling af Kunst værker, er dengang de athenske Malere i det 5te Aarh. f. Chi faar Adgang til at deltage i de pythiske Lege i Delfi. Fidias’ Bro der Panainos var den første, der udstillede sine Malerier for at æske Prisen, — som han rigtignok ikke vandt. Derfra kom de græske Malere til ogsaa ved andre Lejlighedef at fremstille deres Arbejder for at høre Publikums Dom og gjØ{e deres Navne bekjendte. Man hører sporadisk derom. Den be rømte Væddestrid mellem Xeuxis og Parrhasios paa Sokrates’ i Slutningen af samme Aarhundrede har sikkert medført en

- 13

stiihng af de paagjældende Arbejder (den første malte Druer, saa uglene hakkede efter dem; den anden malte et Forhæng, der s uffede selve Xeuxis). En lignende Væddestrid fandt senere Sted Paa Øen Samos mellem Parrhasios og Timanthes (Emnet var Stri- ' en om Achilleus Vaaben). En Anekdote giver os en Forestilling ° m> at Malere i Athen privat udstillede deres Værker for Publi- Um: Parrhasios udstillede sine Værker i en Søjlegang og skjulte for at høre Folks Udtalelser. En Skomager dadlede Fodtøjet Paa hans Billede, og Parrhasios rettede sig efter hans Kritik, men a Skomageren ogsaa vilde kritisere Figurerne, svarede Parrhasios am saadan'noget som: Skomager, bliv ved din Læst (hvad der er ovenfor Skoene, forstaar du dig ikke paa). j R Lignende Privatudstillinger har utvivlsomt været almindelige

Derimod har man hele Middelalderen igjennem neppe havt °gen offentlig Udstilling. Først i Renaissancetiden begynder en y Udvikling, da Staffelimaleriet bliver mere almindeligt og Kunst andelen begynder at trives — endogsaa Forfalskninger kjender an fra hine Dage. I det 16de Aarh. bliver det almindeligt, at 0 Unstnere udstiller deres Arbejder paa S. Josefs Dag, den 19 Marts, S? ri dCt I7de Aarh' finder dette’ især 1 Rom °S Neapel, ogsaa j Paa andre Helgendage — men vistnok kun én Dag ad Gangen i648 fortæller Ridolfi (Maraviglie dell’arte) at de unge venezianske unstnere plejede at udstille deres Arbejder i Gaden Merceria, og ^andt dem fremhæver han særligt en Berømthed som Tintorétto. ^ansthandlerudstillinger synes efterhaanden at blive almindelige i Hn r°Pa Man har en Del Malerier> som fremstille saadanne Sam- . Ser, og rimeligvis har tjent som Reklame. Kunsthistorien har 0re Dage havt nogen Nytte af dem. faa IVIen. det er med Akademiemes Oprettelse, at Udstillingerne iadh 0f5 cielt Præ^- Fra første Færd var de muligvis nærmest en hUrtyrdeS Fremvisen af Medlemmernes Arbejder, men man faar 167 1?t LySt td ° gSaa at benvende sig til det store Publikum. I sig73, kun 10 Aar efter sin Oprettelse, forsøger Panserakademiet Lov ^Cd 6n Udstilling, saa stor, at endog Gaarden ved Palais- svEeM maatte tages ' Bru^ dertiL Men efter nogle Aars Forløb gik o 6deS Interessen> »Salonerne« gav stadig Underskud, og der dre j 16 Aar hen mellem hver Salon. Hvad der turde være min det ¿ i deligt bekjendt end dette, er, at vi alt i Begyndelsen af -- rj gende (18de) Aarhundrede møder et Slags »frie Udstillinger« gbgnok ganske uden noget oppositionelt Præg. Det var de 14 helt unge Kunstnere, der endnu ikke var akademiske Medlemmer og derfor ikke havde Adgang til at udstille paa Salonerne — de indrettede sig en »Exposition de jeunesse«, rigtignok kun en eneste Dag om Aaret, endda kun nogle Timer. Paa Christi Legemsfest fandt nemlig en stor Procession Sted, i hvilken mange Mennesker deltog, og paa Place Dauphine opstilledes Lærredsvægge, mellem hvilke Processionen gik. Paa disse Vægge ophængte de unge Malere deres Billeder. Blev det Regnvejr, opsattes Udstillingen til 8 Dage efter, og var det da ogsaa daarligt Vejr, ventede man til næste Aar. Flere end en ung Kunstner vandt her sine første Sporer, blandt dem Jean-Baptiste-Siméon Chardin. Kunstværker af særlig Betydning — som Davids »Bélisaire« — kunde udstilles i Hotel de Ville De egentlige »frie Udstillinger«, med Oppositionspræg, be gynder i Treserne, da Napoleon III tillod den første »Salon des refusés«, hvor navnlig Impressionisterne viste sig for et lattermildt Publikum. Da det danske Kunstakademi var oprettet 1754, laa Tanken jo ret nær, ogsaa her at forsøge sig med Saloner, og den støtte des ivrigt af Direktøren Saly. Paa hans Forslag holdtes den første Salon 1769 i Anledning af Christian VII’s Hjemkomst fra sin Uden landsrejse Det var i Akademiets Festsal. Men der gik mange Aar mellem hver Salon, og de holdtes siden i »Lotteriets Værel ser« (o: Sydfløjen — hvor nu Architekturskolens Forberedelses klasse er). Ved den anden Salon, 1778, blev ogsaa Kuppelsalen tagen i Brug til en højtidelig Udstilling af Wiedewelts Sarkofag for Frederik V. Disse Saloner omfattede kun Arbejder af Akademiets faa Med lemmer og Agréerede, og det var derfor vanskeligt at samle At' bejder dertil i tilstrækkeligt Antal. Først 1794 kommer den 3die Salon istand, 1815 den 4de og endelig 1840 den femte og sidste, i Anledning af Christian VIII’s Kroning. Denne sidste havde en retrospektiv Karakter, omfattende al dansk Kunst, som var frem bragt siden 1815. Ved Siden af Salonerne voxer Udstillingerne frem, fra en liHe beskeden Begyndelse. Oprindeligt bestod de kun i, at Elevernes Guldmedaillearbejder udstilledes den 30. Marts (kun denne ene Dag) før Bedømmelsen; saa fik 1772 ogsaa de ældste Elever (med Sølv' medaille) Lov at udstille deres egne Arbejder, fra 1782 under Akademiets Censur. Efterhaanden kom ogsaa andre yngre K u n stn er« og de ældre (Akademiets Medlemmer) med, og fra 1802 kan m»11 i 5 ' 7 d f ° m VIrkelige, regelmæssige Udstillinger, hvori alle Kunstnere ager- Indtil 1811 var Adgangen dertil fri for alle og enhver, ^ en saa maatte man indføre en Entré, thi der klagedes over baadé fæ ngsel og Uorden, over at Salen fyldtes af Barnepiger med Børn »5 dunde> over »en kaad Drengefloks Uroligheder og en Hob Mat ■rosers Støjen«, saa de Interesserede daarligt kunde faa Fred Se Kunstværkerne endda der lige fra Begyndelsen altid var 1 Itærvagt- Disse Udstillinger holdtes altid i Akademiets Festsal, en breder sig i Tidens Føb over de tilstødende Fokaler, til de ndelig omfatter hele Slottets Beletage. U Saaledes voxer det hele langsomt til. Ved Salonen 1794 var ti^d St0ttelSeSf° nden grundlagt med 1000 Rdlr. — Begyndelsen ]? den nuværende Udstillingsfond. 1819 kommer den første egent- køb Censurkomité- Fra i8 i3 begynder Kongen regelmæssigt at p paa Saloner og Udstillinger — et Exempel, som utvivlsomt ar navt den største moralske Betydning. Fra 1821 bruges Benævnelsen »Forårsudstillingen«. •j-. l845 fremsætter Akademiets Præses, Kronprins Frederik (VII) sk in6" ° m at føa 6n SærHg Udstillingsbygning — en Tanke, som ude kræve et ihærdigt Arbejde gjennem 38 Aar for at blive til C ekghed (i 1882). 1853 fremsættes Planen om at gjøre Udstil- gen til en relativt selvstændig Institution under Fedelse af en sin, Komité °S ved kgk Resol. 28. Juli 1857 faar denne flanke allerhøjeste Stadfæstelse. den det Øjeblik» altsaa iaar for 50 Aar siden, har Udstillingen n Form, som den endnu i sine Hovedtræk er bygget over.

har I det Sidst forløbne Aar har Akademiet lidt store flab; Døden r gjort en rigelig Høst iblandt os. den P<3rSt mistede vi Prof- AuS- Jerndorff, kun 60 Aar gammel, $tre 2^' ifj°r- Hans rene og ædle Sind, hans paa engang fuld” ge> grundige og aandfulde Kunst, hans store Samvittigheds- Ungeled’ gj ° rde ham ganske særligt skikket til Vejleder for de uden R Han Var 6n Mand’ som med sjelden Ærlighed og ganske rette *ensyn td e^en Fordel altid søgte efter det sande og det bedste \°m MalCr erhvervede ban sig en Plads mellem Danmarks KUnste Navne. Vi vil savne ham stærkt, baade som Færer, som gDer °g som et rettænkende, hjertensgodt Menneske. 7o 7^^ §lk Elatsraad Dahlerup bort, den 24. Jan. iaar. Han blev 1 gammel. Han var en begavet Architekt, hvis Kunstner- i6 bane dog ikke altid har været strøet med lutter Roser, uagtet mange og store Opgaver blev ham betroede. Det smukkeste Minde om hans Gjerning er vel vort kgl. Theaters Bygning. Han var afholdt af alle, der kjendte ham. Prof. Christen Dalsgaard, som døde den il. Februar, fik Lov at leve et langt og flittigt Liv tilende. Han blev 82. Han var en af de store Skikkelser i dansk Malerkunst. Han hørte til det Fir kløver, der førte Skildringen af dansk Folkeliv frem, og fik saaledes banebrydende Betydning. Det er sjeldent at se 4 Kunstnere saaledes supplere hverandre, som disse gjorde. Den ældste af dem, Sonne, var Romantikeren med den stærkt svungne lyriske Følelse; Exner fortalte om Solskin og Livsglæde i Tilværelsen paa Landet; Vermehren var Realisten, og Dalsgaard var Tragikeren. Tragedie kan spilles i alle Samfundslag, kan spilles med Pathos og med Sordine. Dalsgaard valgte Sordinen. Hans Toner er dæmpede og dybe, gribende ved en stille indtrængende Styrke og Ægthed i Følelsen. Billeder, som Kisten der bringes til det døde Barn, som de to Kvinder der tager Gravkorset i Øjesyn, som Afskeden, som Mormonerne, faar Hjertets inderste Strenge til at klinge ved deres store Almenmenneskelighed. Ogsaa i malerisk Henseende, i Stu diet af Lyset, hører han til Banebryderne. Mange Kunstnere af yngre Slægtled har troet, at de maatte til Paris for at opdage Lyset — baade Bendz og Dalsgaard kjendte det forinden fuldtvel. I over 40 Aar levede Dalsgaard gjemt og halv forglemt i Sorø, og de Arbejder, han i de sidste Decennier sendte derfra, viste, at han var slaaet ind paa andre og lysere Veje Nu ved hans Død er det Tid at minde om, at han har været en af vore største, en af dem, som fandt Kildevæld. Endelig mistede vi den 17. Februar Prof. Axel Helsted — alt for tidligt. Han naaede end ikke fuldt de 60 Aar. Vi havde havt Grund til at vente meget godt Arbejde endnu af ham. Han var en Mand, der i sit Indre gjemte meget fint og smukt, som han ikke gav enhver Lejlighed at se. Som Maler havde han et ind trængende psykologisk Blik og en egen mildt satirisk Humor. Som Udstillingskomitéens Formand har han Krav paa sine Stands fællers Taknemlighed for et stort og uegennyttigt Arbejde. Blandt sine udenlandske Medlemmer har Akademiet mistet den norske Architekt Ohristie — en Mand der var højt fortjent, baade som Medarbejder i Foreningen til norske Fortidsmindes mærkers Bevaring, og som Restaurator af Throndhjems Domkirke den norske Maler Frits Thaulow, hvis Landskabsmalerier har skaffet 17 ham Verdensberømmelsen, og den svenske Architekt, Professor Zetterzvall, Restauratoren af Lunds Domkirke.

Som kunstnerisk Autoritet udadtil har Akademiet i det for løbne Aar virket adskilligt paa forskjellige Omraader, foruden at det, som sædvanligt, har været Statens Raadgiver i kunstneriske Anliggender. Jeg skal indskrænke mig til at nævne noget af det betydeligste. Først er da at nævne, at det skyldes Akademiets Arbejde, at det blev muligt at bevare det saakaldte Karmeliterhospital (siden Herluf Trolles Gaard) i Helsingør fra Nedrivning. De Anstrengelser, som fra Statens og Nationalmuseets Side var gjorte forrige Vinter, var strandede paa Byraadets Holdning, da Akademiet sidste Som mer tog Sagen i sin Haand. Det er lykkedes i rette Tid ad pri vat Vej at rejse Midler til Bygningens Restaurering, og det maa fremhæves, at Lehnsgreve Revenllow var den første, som ved et betydeligt Bidrag gav det Offervillighedens Exempel, der førte til det gode Resultat og fik interesserede Mænd i Helsingør til at arbejde videre. Professor Storck har paataget sig, uden Honorar at lede Istandsættelsen. Med Hensyn til det saakaldte »Budolfi Kloster« i Viborg, hvor Akademiet gjorde et stort Arbejde, hvor baade Medlemmer af Rigsdagen og forskjellige Autoriteter stillede sig velvilligt, lykke des det desværre ikke at afværge Ødelæggelsen, uagtet en Række Privatmænd, med en Interesse der fortjener den største Paaskjøn- nelse, ofrede Midler paa at holde Muligheden aaben. Byraadets Modstand var uovervindelig. Men selv om dette blev et tabt Slag, har det dog utvivlsomt gjort sin Nytte. Det har over hele Lan det bidraget stærkt til at gjøre den Følelse levende, at vi har baade Pligt overfor vort Land og moralsk Ret overfor den en kelte til at værne og bevare vore historiske og kunstneriske Min der. Man er bleven mere klar over, at hver enkelt, Privatmand °g Kommune, maa huske, at de er en Del af det hele Folk, og at dette har Ret til at kræve de fælles Værdier værnede — saa vist som Staten hjælper sine enkelte Dele til at værne og fremme deres særlige Interesse og Udvikling. Med Hensyn til Frederiks Hospital, hvis kunstneriske Værdi 1° nu af alle erkjendes stærkt og levende, er ogsaa Akademiet Saaet i Spidsen. Det har den 25. Januar 1907 henvendt sig til Ministeriet med en indtrængende Forestilling om, at der søges Veje 2 og Midler til at bevare denne kostelige Del af Frederik V ’s By kvarter. Det er at haabe, at Udvej maa findes. Landet har ikke Raad til at lade saadanne Bygninger forsvinde. Fra en Privatmand har Akademiet modtaget Tilbud om de fornødne Midler til at gjenopføre det gamle herlige Nicolaj Spir. Akademiet har derom tilskrevet Kjøbenhavns Magistrat den 22. Januar 1907. Gjennem Lederen af den danske archæologiske Expedition paa Rhodos, Dr. phil. Kinch, har Akademiet fra Forstanderen for det franske archæologiske Institut i Athen modtaget Henvendelse om, at der maa sendes en ung dansk Architekt til Grækenland for at deltage i de franske Opmaalings- og Udgravningsarbejder, bl. a. paa Delos, idet nævnte Forstander, Mr. Hollaux, ved at se de paa Rhodos udførte Tegninger har faaet fordelagtige Forestillinger om de danske Architekters Dygtighed. En saadan Opfordring er jo en Æ re for vort Land. Desværre har det ikke været muligt at ordne Sagen iaar, men maaske vil det lykkes til næste Aar.

Akademiet har gjort Indstilling til Ministeriet om, atdentechni- ske Undervisning for Architekter maa henlægges til selve Akademiet. Med Ministeriets Tilladelse er der som et Forsøg indført Fælles undervisning for Mænd og Kvinder i Dekorationsskolen. Ogsaa med Hensyn til Malernes Undervisning gjøres der Forsøg med en ny Ordning.

Akademiet takker Bestyrelsen for zoologisk Have for den A d gang, den saa velvilligt giver vore Elever til at gjøre Studier derude.

Akademiet har lykønsket Kammerherre Meldahl og Land skabsmaler Rasm. Eilersen til deres 80 Aars Fødselsdage, Prot. Bissen, Etatsraad Dahlerup og Maler N. Fristrup til deres 70 Aars Fødselsdage, og Hr. Fristrup desuden til hans 25 Aars Jubilæum-

Det er iaar 100 Aar siden Eckersberg og den retsindige Land skabsmaler J. P. Møller viste deres første Arbejder paa Udstillingen. Det er 70 Aar siden Libert, 60 Aar siden Vermehren og 50 Aar siden Bissen, Fristrup og Mackeprang udstillede første Gang.

Akademiet har lykønsket Betjent R. Petersen i Anledning af 25 Aars Dagen for hans Ansættelse ved Akademiet. Medlemmer af Censurkomiteen for 1908—09. Schlicktkrull, J . C., Maler. Pall, Hans, Maler. Petersen, H. Chr., Billedhugger. Valgte af Udstillerne. Harboe, R „ Billedhugger. J&rgensen, Thorvald, Architekt. Leuning Borch, Architekt. Hartmann, F . J . C., Udstillingskomiteens Sekretær. l/3 1901. Pruhn, D.. Kapt. (R.*), Kasserer ved Udstillingsfonden. V4 1890

Den 31. Marts 1908 afholdt Akademiet sin aarlige Fest til blinde om dets Stiftelse, under Forsæde af dets høje Protektor, Hans Majestæt KONGEN, i Overværelse af Akademiets høje over- 0rdentlige Medlem Hendes Majestæt DRONNINGEN, Deres konge lige Højheder KRONPRINSEN, Prins V a l d e m a r , Akademiets høje overordentlige Medlem Prinsesse Ma r ie , Prins H a r a l d , Prinsesse T h yra og Prins G u st a v , de nævnte allerhøjeste og højeste Her skabers Følge, Hs. Exe. Kirke- og Undervisningsminister ENEVOLD S ø rensen, Hs. E xe. Udenrigsminister Lehnsgreve R a b en -L e v e t z a u , Akademiets Direktør, Dirigent, Professorer, Sekretær, Medlemmer, Øvrige Plenarforsamling og en talrig Forsamling af indbudne Autori s e r og Kunstnere. Efter at Forsamlingen havde taget Sæde, opførtes Kantatens første Del, under Ledelse af Kapelmester Joachim Andersen, af et ^landet Kor af Akademiets Elever. Solopartierne udførtes velvil ligt af d’Herrer kgl. Kammersanger P. Cornelius og Professor Biele- føldt. Derpaa tog Akademisekretær P. Johansen Ordet: Akademiet har kunnet afslutte dette Aar med en Begivenhed, S r vel ikke er enestaaende i dets Annaler — i første Halvdel af førrige Aarhundrede har man ogsaa kjendtForbindelser med fremmed Hunst — men som dog staar blandt Sjeldenhederne: nemlig Ud- stillingen af engelske Malerier og Kobberstik fra Tiden c. 1750— c; ^ 50 — det Hundredaar, som gaar forud for den Periode i Kunsten, Vl kalder den »moderne». Naar man kjender den — forklarlige — Ulyst, private Ejere ar fil at sende deres Billeder bort til Udstilling, maatte det alle- Tede vække Opmærksomhed, at de laantes til Udstilling i Berlin, °S man kunde paa Forhaand vide, at det ikke vilde blive let at S i. 12

faa Ejernes Imødekommenhed udstrakt til ogsaa at omfatte en Udstilling af de paagældende Billeder i Kjøbenhavn, tilmed da den Tidsfrist var yderst knap, som var given til at føre de nød vendige Forhandlinger. Havde det ikke været netop Akademiet, der med sin Autoritet havde stillet sig i Spidsen, var neppe heller Maalet naaet. Udstillingen blev jo en Succès, der mere end svarede til For ventningerne, og saaledes som den er forløben, har Akademiet Aarsag til at udtale en varm Tak, først allerunderdanigst til Deres Majestæt, som allernaadigst har villet være Udstillingens høje Pro tektor, til Hs. Excell. Kultusministeren og Rigsdagen, til Ny-Carls- berg-Glyptothekets Stifter og Bestyrelse, som saa højsindet stillede Eokale til Raadighed, til Kommunalbestyrelsen, til Billedernes Ejere for deres Imødekommenhed, til de Mænd som kunstbegei- strede tegnede Garantifonden, og endelig til den af Akademiet valgte Komité for Udstillingen. Den har udført et meget stort og meget energisk Arbejde, som har Krav paa Akademiets største Anerkjendelse. Jeg skal derfor nævne Komitéens Medlemmer: Prof Bissen, Generalkonsul Faber, Direktør Glückstadt, Prof. Frants Henningsen, Prof. Tuxen, Kontorchef Weis og Museumsinspektør Oppermann. Der har i Europa i de senere Aar flere Gange været holdt Udstillinger af ældre Tiders Kunst, til Supplering af den Lærdom og Nydelse, man kan faa i Museerne. De har haft stor Betydning ved at give Kjendskab til og Overblik over Kunstværker, som ellers var vanskeligt eller slet ikke tilgængelige. Jeg nævner ex- empelvis Udstillingerne i Briigge 1902, i Paris 1904, i Berlin 1906 -- Begivenheder af første Rang. Den engelske Udstilling maa, trods sit mindre Omfang, regnes med i denne Række. Den har vist os Prøver paa Kunstens Frembringelser i en rig, interessant og nationalt-ejendommelig Periode, under en særpræget Kultur. Dens Indhold har været af ulige Værdi, men den har rummet Mesterværker, som vil hævde sig til alle Tider. Den vir kede for os som Klang fra en stor Tid, endnu med Guld i Luften fra dengang Renaissancens Sol lyste over Kunsten. Den har ikke blot givet os en høj og ren Nydelse, men ogsaa Lejlighed til Be læring og Eftertanke med Hensyn til vor egen Kunst og dens Fremtid. Man lagde Mærke til, at de engelske Billeder, tildels ogsaa blandt Kunstnerne, strax mødtes med en ejendommelig Blanding 13 SI. af Sympathi og Modstræben, som først ved gentagne Besøg gik over til Forstaaelse. Dette kom noget af Nyheden, thi engelsk Kunst har lige til e sidste Aar været lidet kjendt og paaagtet udenfor England — p'tfald naar man ikke tænker paa Fagmændenes snævre Kreds. ørst i den sidste Tid er de største Museer (Paris — Berlin) begyndt at lægge sig efter engelske Værker. Men det kom ogsaa , at de Forudsætninger og det Grundlag, denne engelske Kunst yggede paa, altfor meget er glemt hos os siden Abildgaards og Juels Dage. Vor Malerkunst har jo faktisk ingen Tradition længere tilbage end til Eckersberg, og ved den franske Strømning i Halv- Jerdserne blev endda denne Traad stærkt skørnet. Man kom i S|n Iver for Fremskridt, for Erobringen af saa mange nye Om- ^aader, til noget at undervurdere Betydningen af det »at staa paa fortidens Skuldre«. Det er denne Værdi, den Styrke den giver, som den engelske astilling paany vækker for vor Bevidsthed og holder os for Øje, ærdierne: Overlevering, Skole, Komposition, Holdning, Stil, Skøn- eT eller med ét Ord, den kunstneriske og menneskelige Kultur, udviklet gennem Slægter. Den satte en Streg under det, som Sjaldt baade i Antikens og Renaissancens Dage: at vel er Naturen , Unstens evige Foryngelseskilde, men Forholdet til den er ikke °g alt — det vigtigste og egentlige Endemaal er Forholdet til ei)neskeaanden. Kunstværket skal ikke, som man en Tid sagde, •j‘Ot Være et »udflip af Naturen«, — selv ikke, hvor dette Syns- D^kt kunde ligge allernærmest, nemlig i Portrættet. Man har et rd af selve Tizian herfor. Kunsten maa heller ikke tilsidesætte jp Dormaal, den har i Rythmen og Skønheden i og for sig, og i ° esien (for at bruge det en Tidlang forkættrede Ord); den lever rst 0g fremmest indenfor sin egen Ramme, som Kunstværk, biede«, Skabning af menneskelig Aand og Følelse. Man følte det paafaldende, med hvilken Sikkerhed og Lethed bis: se engelske Malere har arbejdet, deres klare Bevidsthed om Maal, ^Midler - og Begrænsning. Det skyldes deres kunstneriske Sammen- tiM*S med Fortiden, den Ateliertradition, som gaar tilbage lige 0 ^enaissancens Dage, da van Dyck levede og virkede i England, ¡ ¿ p dels gjennem ham, dels ved direkte Studium — til den store ba lenske Kunst, navnlig Tizian og de andre Venezianere. Vi lngen Skade af at mindes om det gavnlige i at lære af de ndne liders store Mestre. 14

Man kunde ogsaa nok, om det var nødvendigt, lære en Smule om Traditionens Skyggesider, om Ensartethed, Konvention og Udvendighed. Men Kundskabens Træ er jo altid paa baade Godt og Ondt. Enhver Tid har sine Konventioner. Og det er sikkert en Fejl, at vor Tids Kritik spørger mere om Nyhed end om Intensitet. De engelske Billeder mindede os tillige om Værdien af Kom positionen o: Forstaaelsen af og Følelsen for Liniers, Fladers og Farvetoners egen Rythmik. Dette har der i vor Tid været lagt mindre Vægt paa, en yderlig Realisme har endog en Tid for- kættret det, idetmindste i Theorien. Den enkelte Kunstner har vel meget været henvist til, naar han vilde gaa mod det Maal, helt at bryde sin Vej paa egen Haand, at gjøre alle Erfaringer fra nyt. Derved spildtes for megen Kraft paa det elementære og heraf er flydt megen Ubehjælpsomhed og mange Fejltagelser. Der er hos den yngste Kunstnergeneration Tegn paa, at dens Drømme og dens Stræben begynder at gaa i Retning af noget andet og mere end den blotte Naturalisme. Man længes imod Poesien og maaske ogsaa efter den »store Stil« — om de nu kan magte det. Endnu har man ikke naaet Maalet, og foreløbigt er der aabenbart mange Vanskeligheder at kæmpe med. De Tider er forbi, da man foragtede Thorvaldsen og Rafael og kaldte An- tiken »skimlet«. Men hvorledes end Fremtiden vil forme sig, saa faar man Indtryk af, at de unge gjerne igjen vil knytte Traaden tilbage til de store Tiders Kunst. Der er kommet unge Kunstnere hertil fra hele Skandinavien for at se Udstillingen. Den Lærdom, man kan drage fra de engelske Billeder, rammer maaske ikke overalt lige i Centrum af det, de unge nu drømmer om, men der kastes dog et Lys over Vejen, hvis Nytte er saa meget større, som vi her i Landet ejer saa lidt af andre Tiders og andre Folks Kunstværker.

Akademiet har i det forløbne Aar paa sædvanlig Maade virket som kunstnerisk Autoritet og som Ministeriets Raadgiver afgivet Betænkning i adskillige Sager. Saaledes har Akademiet ved en Deputation henvendt sig til Hs. Excell. Kultusministeren angaaende det for Rigsdagen forelagte Lovforslag om Opførelse af en ny Bygning for Rigsarchivet, med indtrængende Henstilling om. at det gamle kgl. Bibliothek med Frederik III’s prægtige Bogsal maa blive bevaret, og at der maa 15 blive tilvejebragt en samlet Plan for Slotsholmens Bebyggelse, bis. Excell. modtog Deputationen velvilligt og udbad sig en skrift- bg Indstilling, som derefter er afgiven under 16. Decbr. 1907. Angaaende en paatænkt Ombygning af det saakaldte »Lichten- bergske Palais« (Jørgensens Hotel) i Horsens har Akademiet ført forhandlinger med Ejeren og med Ministeriet. Der er baade Kultusministeriets og fra Justitsministeriets Side vist Interesse fr’r at opnaa, at Ombygningen skete paa en saadan Maade, at den smukke Façade, der i over 150 Aar har været en Pryd for Horsens saa lidt som muligt mistede sin kunstneriske Karakter. I 1892 lykkedes det Akademiet at afværge en lignende Fare, men denne fr*ang strandede desværre Bestræbelserne i alt væsentligt paa den Pfrvate Ejers Modstand. Med Hensyn til den Bygning, det bliver nødvendigt at opføre Paa S. Petri Kirkeplads, saa vel som med Hensyn til Kirkepladsens kodning, har Akademiet paa Ministeriets Anmodning afgivet sin B an k n in g, der i det væsentlige stemmer overens med det sær- Hge Kirkesyns. Akademiet har afgivet Betænkning vedrørende Lovforslag over 0111 Syn af Kirker og Kirkegaarde, Lovforslag om Rigets Flag, Samt i en Række af Spørgsmaal vedrørende Anbringelsen af nye •Alterbilleder i Kirker rundt om i Landet. For noget over et Aar siden (den 22. Januar 1907) henvendte Akademiet sig til Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse i Anledning 'fr et af Hr. Museumsdirektør Brygger Jacobsen fremsat Tilbud om at Sj en rejse Spiret paa Nicolaj Taarn. Akademiet kan ikke noksom udtale sin Glæde over, at den besindede Gave er bleven modtagen. Vi kan nu forhaabnings- frfrde se det Øjeblik imøde, da det herlige Spir, Kjøbenhavns skønneste, atter skal løfte sig for vore Øjne. Sandsynligvis vil vi da opleve den Tid, da Spiret drager det sig, at Pladsen ved Taarnets Fod faar et smukt og værdigt UcKeende, hvad enten dette nu sker ved en kunstnerisk Bebyg- gelse eller paa anden Maade. Deraf vil utvivlsomt ogsaa følge, at e'e det gamle Kvarter deromkring rejser sig af sin Fornedrelse °§ ombygges paa værdigere Maade. Som det vil erindres, medførte Indretningen af de nye Lo- a*er for Udstillingen i Stueetagen, at den største Del af Aka- erniets værdifulde Afstøbningssamling maatte magasineres i Kunst museets Kjældere. Museumsdirektør Brygger Jacobsen har nu fattet n Plan, at give Samlingen Opstilling i Glyptothekets gamle Lo- i6

kale i Valby — en Plan, som Akademiet med megen Paaskjøn- nelse vil se virkeliggjort, idet Ministeriet under 24. Marts har givet sit Samtykke dertil. Ved Enkefru Caroline Jacobine Reinhardts Testamente er der udsat c. 2000 Kr. til et Legat for Kunstnerinder under Navnet »Holga Reinhardts Legat«. Akademiet har paa Anmodning er klæret sig villigt til at bestyre Legatet. Med Ministeriets Samtykke bliver Kunstskolen for Kvinder nu nedlagt, og der gives kvindelige Elever Adgang til Akademiets Skole lige med Mænd — dog saaledes, at der bliver særlige Klasser for Kvinder til Studiet af den levende Model.

Blandt sine Medlemmer har Akademiet lidt det Tab at miste fhv. Professor Kmhr. Meldahl den 3. Februar. Med ham gik en Mand bort, som har indtaget en fremtrædende Plads. Kun 31 Aar gammel blev han i 1858 Medlem af Akademiet, fem Aar efter Formand for Skoleraadet og det følgende Aar Professor. Han har i 20 Aar været Akademiets Direktør, i 40 Aar Skoleraadets For mand og i 16 Aar Formand for Udstillingskomitéen. Som Archi- tekt har han knyttet sit Navn til en Række betydelige Foretagender — jeg nævner Blindeinstitutet, Aandssvageanstalten, Frederiksborg Slot, Marmorkirken. Historisk bestemmes hans Plads ved, at han var med blandt dem, som kæmpede mod det ensidige Studium af Antiken og for at give Bygningskunsten en friere og mere al sidig Stilling overfor det historisk nedarvede; og dette mere euro pæiske Grundsyn kunde stille ham lidt fremmed overfor den na tionale Bevægelse i vor Bygningskunst. Han var en klog og begavet Mand, en stærk Personlighed, som har haft sin store og væsentlige, til Tider altovervejende, Indflydelse paa Akademiets Virksomhed og Udvikling i næsten et halvt Aarhundrede. Fra Akademiet i Venezia og Kgl. academische Hochschule i Berlin har Akademiet modtaget Kondolenceskrivelser i Anledning af hans Død. For faa Dage siden, den 20. Marts, modtog vi det uventede Budskab om Professor Frants Henningsens Død. Tilsyneladende rask og kraftig blev han pludselig ramt af et Hjerteslag medens han stod i sin bedste Alder, endnu ikke fyldt 58, og med levende Virksomhedstrang. Som Kunstner har han tidligt gjort sig be mærket, navnlig ved det Billede af »en Begravelse« som i 1883 fik Udstillingsmedaillen, og som nu findes i Statens Museum for Kunst. Siden har han udfoldet en omfattende Virksomhed som 17

Genre- og Portrætmaler. Fra 1890 var han Professor ved Akade miet, i hvis Arbejde han tog Del med levende Interesse. Han Var i Besiddelse af en klar og overlegen Intelligens og en be tydelig Arbejdskraft. Sidst satte han stor Energi ind paa den erigelske Udstilling, for hvis Istandbringelse en væsentlig Del af Æ-ren tilkommer ham. Endelig har Akademiet blandt sine Medlemmer mistet den n°rske Maler Carl Sundt-Hansen, som døde afvigte Sommer. Han levede en Tidlang i Kjøbenhavn. Flere af hans dygtige, om hyggelige og aandfuldt fortalte Billeder vil erindres fra vore Ud stillinger. Hans betydeligste Arbejder findes dog i hans Fædreland. Architekten Etatsraad Vilh. Petersen er udnævnt til Æ res medlem af Akademiet i Florenz. Akademiet har lykønsket Professorerne Chr. Blache, J . la Cour °g H. Amberg til deres 70-Aars Fødselsdage og Portner J . Nielsen til 25 Aarsdagen for hans Ansættelse. Det er idag 70 Aar siden Etatsraad Lor. Frølich udstillede tørste Gang. Akademiet takker Bestyrelsen for Zoologisk Have, fordi den velvilligt har givet Eleverne Adgang til at gjøre Studier efter Styrene.

Vedrørende Akademiets Virksomhed kan, foruden det i Fest talen foran anførte, nævnes følgende: Under Prof. Bissens Fraværelse paa Rejse i Udlandet fra medio •^ugust til iste Decbr. 1907 har Prof. Holm med Ministeriets Be myndigelse varetaget Direktørforretningerne. Efterat Architekt Gerhard Poulsen ved Akademiets Anbefaling har opnaaet den nødvendige økonomiske Støtte, dels fra Ministe rmt, dels fra det Classenske Fideicommis og den Raben-Levet- zau’ske Fond, er han af Akademiet udvalgt til i 2 Aar at deltage i Studierne og Opmaalingerne ved École Française i Athen, i Hen hold til den fra dennes Direktør, M. Hollaux, i sin Tid modtagne Indbydelse. Akademiet har paa Ministeriets Forespørgsel anbefalet, at der ydedes et Statstilskud af 500 Kr. til Udgivelsen af et Værk om den afdøde Architekt, Etatsraad Vilhelm Dahlerup. Paa Ministeriets Forespørgsel har Akademiet anbefalet, at der ydedes et Statstilskud paa 25 000 Kr. til Ombygning af Spiret paa Kirken i Nysted. 2 Til Meddommere i Konkurrencen til Ombygning af Kirken i Rønne har Akademiet valgt Architekterne Viggo Dahl og Søren Lemche. Akademiet har givet Betænkning med Hensyn til Anbringelsen at Alterbilleder i Kirkerne i Ho, Nive, Astrup, Løgstør, Fjerritslev og Skibet, angaaende Alterramme til Kirken i Gravlev og Døbe font til Kirken i Vonsild. Derhos har Akademiet gjort Indstilling til Ministeriet om, at Reglerne for Anbringelse af nye Alterbilleder m. m. i Kirkerne maa blive ændrede og udvidede paa visse Punkter. 1 il Medlemmer af Bestyrelsen for Kunstafdelingen ved Lands udstillingen i Aarhus 1909 har Akademiet paa Opfordring valgt Malerne Prof. L. Tuxen og N. V. Dorph, Billedhuggerne C. J . Bonnesen og Aksel Hansen, og Architekten Prof. H. Ikenck. Be styrelsens Formand er Bygningsinspektør Kampmann. Fra Ministeriet har Akademiet modtaget Indbydelse fra den græske Regering til en international Konkurrence om et Monu ment for Konstantin Palaiologos, og Meddelelser angaaende inter nationale Udstillinger i München 1909 og Bruxelles 1910. Om dette har Akademiet igen givet Kunstnerforeningen af 18. Novbr. og dansk Billedhuggersamfund Underretning. Med Hensyn til Ud stillingen i Bruxelles har Akademiet svaret Ministeriet, at da det paa nærværende Tidspunkt var vanskeligt at se, hvilken Betydning Udstillingen vil faa, vil man foretrække at afvente, om der over hovedet bliver nogen officiel Deltagelse fra Danmark, idet man i saa Fald er rede til at tage Sagen under fornyet Overvejelse for Kunstens Vedkommende. Til den jødiske Udstilling i København i Januar 1908 har Akademiet paa Anmodning udlaant Eybeschütz’ Portræt, malt af Monies, og to Rammer med Voxaftryk af Stempelskærerarbejder af A. Jacobson. I Sommeren 1907 er der under Bygningsinspektørens Ledelse indlagt elektrisk Lys og Ringeledninger i alle Boligerne paa Char- lottenborg. Ifølge Bestemmelser om Akademiets indre Ordning af 18. Januar 1887 afgik efter Tur følgende Medlemmer af Akademiraadet: Storck, Schultz, Carl Thomsen og Tuxen (valgte af Kunstnersamfundet), Exner, Haslund, A. Dorph og Fristrup (valgte af Plenarforsamlingen), samt Clemmensen og Skovgaard, valgte henholdsvis den 22. Jan. og den 8. Oktobr. 1906 af Akademiraadet, efter Bestemm. § 5, ved Suppleringsvalg i Stedet for de som Professorer ansatte Herrer Den 31. Marts 1909 afholdt Akademiet sin aarlige Fest til Minde om dets Stiftelse, under Forsæde af dets høje Protektor, Hans Majestæt KONGEN, i Overværelse af Akademiets høje over- 0rdentlige Medlem Hendes Majestæt DRONNINGEN, Deres konge lige Højheder K ro n prin sen og K ronprinsessen , Prins V a ld e m a r , Akademiets høje overordentlige Medlem Prinsesse MARIE, Prins Ha r a l d , Prins G u s t a v , Prinsesse T h y r a , Hans Højhed Prins Ha n s, de nævnte allerhøjeste og højeste Herskabers Følge, Hs. Exe. Kirke- og Undervisningsminister ENEVOLD SØRENSEN, Akade miets Direktør, Æresmedlem, Dirigent, Professorer, Sekretær, Med lemmer, øvrige Plenarforsamling og en talrig Forsamling af indbudne Autoriteter og Kunstnere. Efter at Forsamlingen havde taget Sæde, opførtes Kantatens første Del, under Ledelse af Kapelmester, Professor Joachim An dersen, af et blandet Kor af Akademiets Elever. Solopartierne ud førtes velvilligt af d’Herrer kgl. Kammersanger P. Cornelius og kgl. Operasanger Høeberg. Derpaa tog Akademisekretær P. Johansen Ordet omtrent saaledes: Der er i Aar forløbet et Aarhundrede, siden Akademiet fulgte en Kunstner til Graven, der baade i dets Gjerning — som Pro fessor og Direktør — og i sit eget kunstneriske Virke indtog en fremtrædende Plads. Det var Maleren Nicolai Abildgaard. Der er Skel til at mindes ham, fordi man i den mellemlig- gende Tid har været haard imod ham Det 19de Aarhundrede Søgte andre Maal og Veje end hans, og en af dets Førere, en højt kravet og højt fortjent, men til Tider lidt ensidig Kunstdommer s°m Høyen vilde endog frakjende Abildgaard egentlig Kunstner n e . Og denne Dom er, om end stedse mildnet, bleven gjen- tagen efter ham. Hverken Romantiken, den dansk-folkelige Ret- eller Naturalismen havde aabent Øje for Abildgaards Idealer. Dg dog havde disse været baarne oppe af en hel 1 idsalders begejstring. Og dog havde de baaret en af Kunstens skønneste Bl°mster frem. Det er bekjendt, hvorledes man ved Midten af det 18de Aarh. stærkt og ret pludseligt erklærede den indtil da eneherskende Eococo Krig paa Liv og Død. Winckelmann og Raf. Mengs gik i Spidsen nede i Rom; Wiedewelt bragte Bevægelsen derfra hjem B Danmark; Abildgaard inddroges i den under sit Ophold i Rom D72—-77. Hans Kundskabstørst og hans klare Forstand støttede lans kunstneriske Iver. Jeg nævner yderligere Navne som Canova, 12 o David, Trippel og Carstens — de to sidste var jo Elever af vort Akademi. Det hænger sammen med den Gæring, der var i hele Tiden. Man vilde paa alle Omraader bort fra Rococoens overfladiske Aand og banale Virtuositet; det germanske stillede sig i klar og bevidst Modsætning til det franske, gjorde Oprør derimod. Man vilde have ren Luft i Kunsten, et ophøjet og alvorligt Ideal. Man fandt dette i Skønheden og den »rene Smag«. Medens Baroken og Rococoen havde sat Mottoet: »Liv og Bevægelse« paa sin Fane, krævede Klassicismen nu den »ædle Simpelhed og stille Ro« som Skøn hedens nødvendige Atmosfære. Forbilledet hævdede Winckelmann i Antiken, og Mengs føjede dertil Højrenaissancens Kunstnere, tremfor alle Rafael. Man skød Virtuositeten til Side for at frem hæve det almene, det typiske — men kom derved ganske vist til at betragte Enkeltformen og det individuelle som underordnet. Den rene »Kontur« og den store Rythme, Fremstillingens Helhed lagde man Hovedvægten paa, og det plastiske blev — under An- tikens Paavirkning — opfattet som Kunstens højeste Udtryksform. Man vilde ud af Rococoens Boudoirluft og Hofrøgelse; man vilde ogsaa ethisk gjenrejse Kunstens Tempel. Derfor lagde man en meget stor Vægt paa Kunstens Emne og Indhold, tildelte den en opdragende Betydning, og deraf forklares atter Tidens paafal dende Forkærlighed for Allegorier. Det ønskeligste vilde være, skrev Wiedewelt, »at kunde see en Maleres Arbeider tale og frem- viise de behageligste Tanker lige saa pathetisk som en Poet og Historieskrivere«. Og Abildgaard, som selv har fremhævet i et af sine Skrifter, at »Kunstnerne have en meget vigtig Indflydelse paa det menneskelige Selskab«, har sikkert nok ønsket at gaa i Spidsen med Idealets og Skønhedens Fakkel for at genoplive den romerske Oldtids Aand med dens stærke Betoning af Pligt og »Borgerdyd«. Idet man stillede Kunsten saa stærkt og ubetinget i Forhold til Idealet og den klassiske Skønhed, maatte man paa den anden Side stille den i friere Forhold til Naturen. Man betonede over ordentlig stærkt, at Kunst er Frembringelse af menneskelig Aand. »Kunst er i og for sig Kunst og forskjellig fra Naturen«, skriver Carstens Ven Fernow. Quatremére de Quincy, den franske Ar kæolog, advarer mod en blot »Efteraben« af Naturen, fordi den kunde føre til en »lav og triviel« Kunst, uden Idé. Schiller stil lede i sit Skrift »Ueber Anmuth und Wurde« endog den omgivende Natur som det ringere i Modsætning til det menneskelige Ideal og han troede deri ganske at staa paa Grækernes Standpunkt.

A 13

Vi har nu let ved at se, hvor den Tid var ensidig og derfor t°g Fejl, men vi har i lange Tider lukket Øjnene for det, den havde Ret i Vi har ikke Lov til at overse, at ogsaa dens Fejl skyldtes Begejstringen for et Ideal. Maaske kunde vi dog nu laere et og andet af den Tid, og vi maatte muligvis ønske os et Samlende Ideal af lignende Styrke. Skal vi forst aa Abildgaard rigtigt, maa vi se ham — ikke s°m den, der naaede sit Ideal — men som den der arbejdede hen- Jmod det, arbejdede paa at modne og klare disse Muligheder. Og navnlig maa vi huske, at han stod ret ensom i et Samfund, der endnu langtfra havde aflagt de nedarvede Synsmaader — fjernt fra Rom, som dengang var Kunstens Hovedstad, fjern fra Tilførsel ai frisk aandelig Næring. Den »Philoktet« han hjemsendte fra Rom, betegnede et saa Dægtigt Fremskridt i dansk Malerkunst og vakte saa megen Op- m*rksomhed, at den indbragte ham Bestilling paa en Række st°re historiske og allegoriske Billeder til Christiansborg Slots Riddersal. De fleste af dem brændte med Slottet 1794, de tre sidste 1884. Det er bekjendt, hvor meget Værd han selv tillagde hisse Arbejder. Og dog er det siden blevet Skik at formode, at netop de har været af ringe Kunstværd — sagtens fordi Emnerne nu vilde vække mindre Interesse hos os. Man glemmer, at de s°m reddedes fra den første Brand, afnødte endog hans bittreste fjende, Høyen, en stærkt anerkjendende Udtalelse. Og ser man nden Fordom paa det Par Skizzer, som nu er bevarede, saa kan g0dt læse endog betydelige kunstneriske Muligheder ud af dem. Ikke usandsynligt vilde Abildgaards naturlige Anlæg i en anden Tidsalder have ledet ham ad andre Veje end dem, som datidens fælles kunstneriske Program maatte anvise ham. Han havde store Evner i Retning af det særligt maleriske: Lys og Rarve. Han staar ubestrideligt i forreste Række blandt vore Ko pister. Men intet Menneske tænkte sig dengang Muligheden af, at dette kunde være nok for en Maler. Det plastiske var det første °S store, Billedhuggerkunsten den fornemste Kunst, den menne skelige Legemsskønhed Kunstens højeste Udtryksform. Det aandelige Indhold søgtes i Fremstillingens Helhed, ikke i nogen Psychologisk Individualisme i den enkelte Figur — sligt kom ialtfald i 3die eller 4de Række. Kunstneriske »Intimiteter«. som det : 9de Aarhundrede har lagt saa stor Vægt paa, regnedes for uvæ sentlige. Abildgaard skrev selv 1 sit Gjensvar til Tyge Rothe: »En 14

Historie-Maler uden Kundskab, uden Skiønsomhed og Følelse er, selv med den kunstigste Pensel, det samme som en Skribent, der ikke har anden Fortieneste end at han skriver zirlige Bogstaver.« Paa Theatret i Weimar foretrak Schiller og Goethe Deklama tionens Stilfuldhed for realistisk Repliknuancering. Den høje Ro var et af Kunstens første Krav. Hellere end Rococoens lunefulde Bevægelighed ønskede man en kølig Fjernhed, der gav Hvile. Ved Siden af det maleriske er da den strenge og store Stil fuldhed et af Abildgaards Hovedfortrin. Ingen anden dansk Maler har som han forstaaet at komponere et Billede, at fremhæve dets architektoniske og dekorative Værdier. De forholdsvis faa Arbejder, vi nu har tilbage af ham, viser tilfulde hans stærke og klare Følelse for den brede, rolige, store Rythme i et Billedes Linier og Forhold — Egenskaber, som netop ved monumentale Opgaver er blandt de allervæsentligste; Egenskaber, som i dansk Kunst efter ham er bievne forsømte noget mere end godt turde være. I Farve og Komposition naaede han den høje og rent- klingende Skønhedsvirkning, han sigtede paa. Der var andre Punkter, hvor han ikke kom saa nær til Maalet, saaledes i det figurlige, hvor han efterhaanden ikke holdt sig fri for nogen Maner. Og dog var han en ypperlig Modeltegner. Der er ogsaa Vidnes byrd — selv fra Høven — om hvor fortræffeligt han forstod at bringe sine Malerier i Helhedssamklang med deres Omgivelser. Det er almindeligt at opfatte Abildgaard som en Idealist, hvis Stræben mere eller mindre løb ud i Sandet, hvis Idealer Ingen fortsatte — som var den sidste af en gammel Tid. Ingen Dom kan være mere bagvendt. Og ingen Anklage mere uretfærdig end den, at han søgte at undertrykke de yngre Bega velser. Under de selvsamme Idealer, han og hele sidste Halvdel af det 18de Aarhundrede havde kæmpet under, drog hans Elev frem og vandt den endelige og store Sejr. Det var Thorvaldsen- Sergel skriver udtrykkelig 1811, at Abildgaard var den, som gav Thorvaldsen »de sande Grundsætninger at følge«. D et er gan ske galt at opfatte Thorvaldsen som den der begynder en ny Periode, fordi hans Værk falder efter Aarhundredskiftet. Han var tværtimod Kulminationen af et halvt AarhundredeS Udvikling, den i hvem dettes Stræben blev fuldkommet og satte sin Blomst. Hans kunstneriske Syn — baade paa Formen, paa det typiske og almene, paa Skønheden, paa det kompositionelle, er just det, som hans Forgængere havde drømt om, men som ørst han helt naaede. Han danner Afsl utningen paa sin Periode- 15 ¿S

Deraf forklares det, at han fik saa mærkelig liden Indflydelse paa sin Eftertid. Og endnu medens han virkede, havde den næste Periode, Realismens og Romantikens, begyndt at udfolde sig. Kun naar man ser Abildgaard som Led i Udviklingen, som den der gaar umiddelbart forud for Ihorvaldsen og leder denne ind paa Vejen, forstaar man ham ret og kan bedømme ham ret færdigt. Han var med til at klare og hævde Idealerne. Stil, Rythme, Storhed, det monumentale og kompositionelle just det, som en senere Eftertid satte tilside for andre Formaal. Kunsten i Danmark har som Regel levet fjernt fra Udlandets °g Fortidens store og rige Næringskilder. Abildgaard kunde føle sig »kvalt« i den hjemlige Sneverhed, og det er vel ikke umuligt, at en Marstrand til Tider har havt en lignende Følelse. I lange Pider har Abildgaards Stræben været underkjendt. Lad os da nu, I oo Aar efter hans Død, søge at give ham Oprejsning.

Knap et halvt Aar før Abildgaard døde i Rom hans Ven og Dælle i Kampen under Klassicismens Fane — Archæologen Georg Z°ega, for hvem Universitetet nylig har holdt Mindefest. Han var °gsaa Medlem af vort Akademi, som han i en Aarrække sendte Meddelelser om Kunstforhold i Rom. Han tog sig varmt af dan ske Kunstnere, som kom derned for at studere, baade med Vej- !edning og skarp Kritik, og det er bekjendt nok, hvor stor Betyd- n'ng han saaledes fik for Thorvaldsen.

I det forløbne Aar har Akademiet havt den Sorg den 25. Oktbr. 1908 at miste en Kunstner, som hørte til de faa iblandt Vore, der havde fremragende Evner for Stil og Komposition, derhos en rig Fantasi, en Romantiker af høj Flugt, den næsten 88- aarige L orenz Fr&lich. Han blev den ypperste i at give kunst nerisk Udtryk for en Aandretning, der herhjemme begyndte sam- Ldigt med Klassicismen, nemlig Interessen for den nordiske Old- Dd — en romantisk Sidestrøm, der ogsaa maatte friste den Skæbne, at skydes noget tilside af Naturalismens Overherredømme. Mange Aar levede og virkede Frølich i Udlandet, og først da han som ældre Mand var vendt tilbage, begyndte man i hans Fædreland ret at fatte hans Betydning og efterhaanden at yde ham den Hyl dest og Anerkjendelse, hans højtflyvende Evne fortjente. For Ide- a»ister kommer ofte Anerkjendelsen sent. Men nu er der ingen, ¿4- i6 som ikke ved, hvad Værd det har, han har ydet; nu er der ingen, som ikke følte det Suk, der gik gjennem Skoven, da dette mæg tige gamle Træ omsider faldt.

Blandt Medlemmerne af sin Plenarforsamling har Akademiet den 20. Oktober ifjor mistet en stilfærdig, retsindig og flittig Kunstner i Architekt Blichfeldt.

I det forløbne Aar har 3 af Akademiets Lærere paa Grund af Alder trukket sig tilbage fra deres Gjerning her. Professorerne Bissen og Holm fra den iste Oktober, Hr. Maler Fristrup fra idag- Professor Bissen har ved sine Egenskaber som en af vore ypperste Billedhuggere havt stor Betydning for sine Elever, det ogsaa ofte nød godt af hans Vejledning i hans private Atelier. Professor Holm er ikke blot en udmærket Architekt, men forstod særligt som Lærer at samle de unge om sig. Han fort satte den nationale Retning, som Herholdt havde begyndt, og haf navnlig stor Fortjeneste af at have været blandt dem, der stillede Studiet af gamle danske Bygningsværker i Forgrunden, ligesom han har Æren for at have begyndt og gjennem en lang Aarrække ledet Akademiets Opmaalinger. Akademiet har den 28de April ifjor bragt ham sin Lykønskning til 25 Aars Dagen for hans An sættelse som Professor. Hr. Fristrup tiltraadte Pladsen som Dekorationsskolens Ledef under meget vanskelige Forhold, og han har gjennem 28 Aar med altid brændende Iver og Interesse helliget sig sin Gjerning. Dem alle bringer Akademiet sin Tak for hvad de har virket ■ og ydet.

Akademiet har paa sædvanlig Maade været Akademiets kunst neriske Raadgiver, saaledes bl. a. overfor Spørgsmaalet om Beva ringen af den gamle Harsdorffske Gaard ved Siden af Charlotten- borg, der i det 18de Aarh. blev bygget som et kunstnerisk Hele med det nuværende Udenrigsministerium. Det vil være i høj Grad at ønske, at denne Gaard ikke maa blive Gjenstand for en skæm" mende Ombygning, som i følelig Grad vilde forringe Skønhedef1 af Kongens Nytorv og indvirke skadeligt paa Synet baade ^ Charlottenborg Slot og Udenrigsministeriet. Formentlig har State11 ifølge de Oplysninger, som Akademiet med velvillig Bistand 3 «

11 ¿ i r - Den 23. Marts 1910 afholdt Akademiet sin aarlige Fest til Minde om dets Stiftelse, under Forsæde af dets høje Protektor, Hans Majestæt K o n g en , i Overværelse af Akademiets høje over ordentlige Medlem Hendes Majestæt DRONNINGEN, Deres konge lige Højheder K ro n prin sen og K ronprinsessen , Prins G u st a v , Prinsesse T h y r a , Prinsesse D agm ar, de nævnte allerhøjeste og højeste Herskabers Følge, Konseilpræsident Z ai-ILE, Kirke- og Undervisningsminister Nie l s e n , Akademiets Direktør, Æresmedlem, Dirigent, Professorer, Sekretær, og andre Medlemmer, øvrige Plenar forsamling og en talrig Forsamling af indbudne Autoriteter, Kunst nere og Elever. Efter at Forsamlingen havde taget Sæde, opførtes Kantatens første Del, under Ledelse af Kapelmester Schnedler-Petersen, at et blandet Kor af Akademiets Elever. Solopartierne udførtes velvilligt af d’Herrer kgl. Kammersangere P. Cornelius og Helge Nissen. Derpaa tog Akademisekretær P. Johansen Ordet omtrent saaledes: Blandt de store Tab, Akademiet har lidt i det forløbne Aar, maa allerførst nævnes det, der ikke alene ramte Akademiet saa smerteligt, men Kongehuset og hele det danske Folk, nemlig Hds. kgh Højhed Prinsesse Ma r ie s Bortgang den 4. Decbr. Skønt runden af fremmed Stamme blev Hds. kgl. Højhed i saa overor dentlig Grad hjemme iblandt os, og Prinsessen forstod, at al hendes Imødekommen blev mødt med Sympathi og hendes Hjertensgod- hed gengældt med den varmeste Hengivenhed, ikke mindst fra de ulykkeligt stillede i Samfundet, som hun omfattede med saa stor en Kærlighed. Til Akademiet var Prinsessen fra 1893 knyttet som dets Æresmedlem, og Akademiet saa med Glæde og levende Interesse hendes egen talentfulde og elegante Kunstner- v*rksomhed, af hvis Frembringelser jo en Del har været udstillet ker- Hds. kgl. Højhed var en kær og stadig Gæst ved disse Fester, Charlottenborg har paa nært Hold været Vidne til hendes lige- fremme og hjertevindende Færd, og derfor vil ikke mindst i vor Kreds hendes Minde være dyrebart og holdes højt i Ære. Aka demiet beder Deres Maj. modtage Udtrykket for dets Deltagelse 1 Kongehusets Sorg. De Tab, som den strenge Død ellers i dette Aar har bragt Akademiet, spænder over mere end et halvt Aarhundrede af dansk unst Vennehren, la Cour og Krøyer. Kr ,Vermehren> født 1823, debuterende 1847, var en af en lille K y S’ Som dengang betegnede noget meget nyt og frisk i dansk unst — de som >opdagede« det menige danske Folk som Emne 12

for Billedkunsten, eller snarere Landbefolkningen, der kunstnerisk har det forud, — hos en nordisk Nation — at den lever i saa nært og umiddelbart Forhold til Naturen. Man har vanskeligt ved i vore Dage ret levende at forestille sig, hvad denne Inddragelse af ny Jord til kunstnerisk Bearbejdelse betød dengang. Men Sand hed er det, at denne Jord i et Par Aarhundreder havde ligget udyrket hen i Europas Kunst; og den Slægt i Danmark, som var lidt ældre end Vermehren — med de store Begavelser, Mar- strand og Const. Hansen i Spidsen — havde det foregaaende Aarti ladet sig fange af Italien. Det var Aarhundredets stærke Aand, Aanden fra Fyrrerne, der bar dette nyé frem, og som ogsaa fik Akademiet til at rette sin Opmærksomhed mod dette nye Stof, og deraf vælge Opgaver til sine Medlemsarbejder. Med hvilhen Sikkerhed Vermehren gik løs paa sit Maal, kendes af den faste Plads, hans Hovedværker har faaet i vor Bevidsthed — Bondekonen i sin Stue, Sædemanden, Faarehyrden paa Heden. Det ejendommelige ved disse Billeder er just deres Træfsikkerhed. Vermehren havde ikke det romantiske, som var Hoveddraget hos Chr. Winther, Marstrand og Sonne, ikke det lyriske som hos Exner, eller det tragiske som hos Dalsgaard. Det var Sandhedserkendel sen, den daglige Virkeligheds maleriske Værdier, han søgte, endda indenfor en ret snæver Ramme; men til Gengæld naaede han Bunden, hvor han satte sin Spade. Hans Kunst er stærkt objektiv. Derfor blev han ogsaa siden en søgt Portrætmaler. Rent malerisk dannede han Fortsættelsen af Eckersbergs Skole, ja blev dens sidste Repræsentant, usvigeligt holdende den gamle Fane højt til det sidste, skønt i hans Alderdom alt et Par Genera tioner havde sat Kunsten andre Maal. Til Generationen efter ham hørte Janus la Cour, den stille Kunstner, den ensomme Naturs Skildrer, strengere og alvorligere Elsker af den end maaske nogen anden. Solskinnet i hans danske Landskaber var kun blegt og køligt. Det lyse og festlige, som findes hos hans Mester, P. C. Skovgaard, er der kun sjældent og svagt Genskær af hos ham — mest naar han skildrede Sydens Lande. Thi skønt hans Væsen var saa nær i Slægt med den danske — den jydske — Natur, havde han tillige mere end nogen anden Evne til at kunne forstaa og tolke fremmed Natur: Italiens klassiske Stilfuldhed, Alpernes mægtige Bjerge. Det var da ikke Lyset, han søgte, men den fine Form og de stærke Linier. Han arbejdede med en stærk, tungsindig Alvor, med staalspændt Flid, der lod ham lige som mejsle sine Billeder plastisk skarpe og faste i Form og Stem- 13

ning — en Stemning, der gerne fik Styrke af hans særegne Sans f°r det monumentale i Ensomheden og Tausheden. Man har v°vet at opholde sig ved, at han aldrig havde Staffagefigurer i SIne Landskaber — man har forstaaet ham lidt nok til at savne ^m . Stærk og indesluttet, dybt i Pagt med Naturen, undværede tan helst Menneskene. Naturen var ham størst og skønnest uden dem. Saa underligt det kan lyde — Vermehren og Krøyer synes i P)øden, over en Menneskealder, at række hinanden Haanden som Kunstere. Saa forskellige de er i deres Udfoldelse, saa ens var de i deres Grund — den var hos begge det objektive Syn. den sLerke Sandhedskærlighed. Fælles for dem — og for la Cour uied — er deres store Dygtighed og Finhed i Tegningen, den aldrig trættede Energi i Arbejdet. Begge betegner de en ny Periode. Det nye i deres Kunst laa hos Vermehren i Emnerne, hos Krøyer i Emnets Behandling. Hos ham var det nye et artistisk Klement: Dyrkelsen af Lyset som noget selvstændigt eksisterende, udtrykt gennem Valør og Farve. Det 19. Aarhundredes For bedring af det kunstige Lys havde i Paris aabnet Øjet ogsaa for Sollyset — som tidligere Aarhundreder kun i meget begrænset Omfang havde havt Sans for. Fra Paris bragte Krøyer og hans Samtidige det hertil. De fleste husker endnu den Opsigt, hans ’ italienske Hattemager« vakte i 1882 ved sit maleriske Studie af Sollyset. Modstanden mod Billedet rejste sig — karakteristisk nok — af ukunstneriske Hensyn, fra det »Indhold«, Litteraturens ^ ænd fristes til at hæfte sig for stærkt ved, naar de skal dømme 0r« Billedkunst. Krøyer var ikke Bytte for den Misforstaaelse at Vllle bruge Billedkunsten som Udtryksmiddel for »Tanker« eller *dybsindigheder«, hverken af socialagitatorisk eller anden Art. I)er er maaske Grund til at minde om, at Akademiet anerkendte Bi’ledet ved at tildele det Udstillingsmedaillen. 1 den følgende Tid blev Krøyer mere og mere Friluftslysets, ^et aabne Solskins, Maler — derfor valgte han til sit kunstneriske hovedkvarter Skagen, det Sted i Danmark, hvor Lyset er mest klart og bredt, hvor Synskredsen er mest vid og aaben. Det Unde, friske og festlige var Kærnen i hans Kunst. Menneskene * den først og fremmest et Stykke af Naturen. Sjæleskildrer ar han i ringere Grad, men i Kraft af sin Objektivitet blev han føl dygt‘g Portrætmaler. Men han havde dog en stor Sam- p ehSe med Mennesker, var vennesæl, glad blandt mange, helst i CSt Plan hørte til et Slægtled, der havde Kræfter til at sætte 14 frisk Strøm ind i vor Kunst, — hvad vistnok tiltrængtes — han var Bedstemand i sit Slægtled, tildels Fanemærke; men han ned lod sig aldrig til at være Partifører. Baade bogstaveligt og figur- ligt betegner han den frejdig-glade Sommersol i vor Kunst, og hans Navn vil altid staa skrevet over et Afsnit af dens Kunst. Endelig maa nævnes, at Maleren N. Fristrup er død den 15. Juni i fjor, faa Maaneder efter, at han havde trukket sig tilbage fra den Post, han i 28 Aar havde indehaft som Bestyrer af Dekora tionsskolen. Han blev 1883 Medlem af Akademiet. Han var en brav Mand med Hjertet paa det rette Sted, stærk i sin Følelse, ofte heftig i sine Udtalelser — hvad der dog kun sjældent skaffede ham Uvenner, — begejstret for den Kunst (antik og Renaissance) han satte over al anden, langtfra objektivt retfærdig mod andre Ret ninger, begrænset i sit Syn og ikke fri for Fordomme. Men en ærlig og oprigtig Idealist med et varmt Hjerte, som ikke mindst hans Elever har havt Lejlighed til at skønne paa. Blandt Akademiets udenlandske Medlemmer er den svenske Billedhugger, Professor ved Akademiet i Stockholm John BorjesoH død den 23. Januar d. A., i en Alder af 74 Aar. Han var som Kunstner en Ære for sit Fædreland, og ogsaa i Danmark har vi lært at skatte ham; mest kendt er vel hos os hans Statue af Svømme ren, hvoraf en Bronceafstøbning nu er opstillet paa Langelinie.

Professor Otto Bache fratraadte den 1. Oktober sit Embede efter 22 Aars Virksomhed. Prof. Bache, der blev Medlem af Aka demiet 18 7 2 , har i den Tid baade som Kunstner og som Menne ske indtaget en anset Plads mellem sine Kolleger, hvis I illid bl. a. har givet sig Udslag i, at de tre Gange har valgt ham til Aka demiets Direktør og tre Gange til dets Vicedirektør. Akademiet bringer ham sin hjertelige Tak for, hvad han har virket og ydet her. I Prof. Baches Sted har Deres Majestæt under 6. Oktober ud nævnt Prof. Tuxen. Og under 12 . Oktober har Deres M ajestæt stadfæstet Akademiets Valg af Prof. Viggo Johansen til Vicedi rektør for Resten af Treaaret. Til Medlemmer af Akademiraadet er valgt Billedhugger Laur- Jensen. Maler L. A. Ring og Maler N. P. Mols. Til Medlem af Skoleraadet er valgt Prof. Hans Tegner. Den 31. Marts 1911 afholdt Akademiet sin aarlige Fest til Minde om dets Stiftelse, under Forsæde af dets høje Protektor, Hans Majestæt KONGEN, i Overværelse af Akademiets høje over ordentlige Medlem Hendes Majestæt DRONNINGEN, Deres konge- hge Højheder K ro n prin sen og K ronprinsessen , Prins G u st a v , Prinsesse T h y r a , Prinsesse D a g m a r, de nævnte allerhøjeste og højeste Herskabers Følge, Akademiets Direktør, Æresmedlem, Dirigent, Professorer, Sekretær og andre Medlemmer, øvrige Plenar forsamling og en talrig Forsamling af indbudne Autoriteter, Kunst nere og Elever. Efter at Forsamlingen havde taget Sæde, opførtes Kantatens første Del, under Ledelse af Komponisten Georg Høeberg, af et blandet Kor af Akademiets Elever. Solopartierne udførtes vel- 1 illigt af d’Herrer kgl. Operasangere A. Høeberg og Niels Hansen. Derpaa tog Akademisekretær P. Johansen Ordet omtrent saaledes: Blandt Begivenhederne i det forløbne Aar maa først nævnes Exners Død d. 15. Novb. — 85 Aar gi. Han var som Kunstner Saa kendt af Hvermand i Landet, at det ikke behøves her at naevne, hvilke Værker han har skænket os. Som Personlighed svarede han ganske til det Indtryk, man fik af hans Billeder, selv orn hans Væsens Art laa noget skjult under hans store Beskeden hed og Stilfærdighed og under en sjælelig Alvor, der kunde slaa °Ver i Sørgmodighed; men bag dette laa dog altid netop den yse og klare Munterhed, den umiddelbare og friske Livsfølelse, ^°m Præger hans Kunst. Det kunde pludseligt bryde igennem; lan kunde le højt eller hans Ansigt lyste op i det Smil, som var ^et Mskeligste, jeg har set. Hvad Exner betød for Fremvæksten af vort Folkelivsmaleri, er ofte nok omtalt. Der turde være mere Grund til at minde at han ogsaa var en af Repræsentanterne for en Aandsretning, er vel aldrig har behersket dansk Billedkunst, men som dog rager sin røde Traad derigennem, nemlig den saakaldte roman- f'ske. Man kommer til at tænke paa det — uagtet det vistnok a drig er sagt — fordi der i Aar er to andre Omstændigheder, s°m leder til at kaste Blikket tilbage ad den Vej: Den ene er, at det den 29. Decbr. var 100 Aars Dagen for arstrands Fødsel; den anden er Udstillingen af Carl Blochs * J ° metheus« _ i hvilken Anledning Akademiet kan udtale sine H |?ndtli£e Følelser overfor sit høje overordentlige Medlem, Hs. Maj. C c^ernes Konge, som laante Billedet til Udstilling i Danmark, vornantikens Traad gennem vor Kunst betegnes hovedsagelig 12 ved Navnene Sonne, Dalsgaard, Marstrand, Frølich, Exner, Bloch. Men Romantiken, som dog i sin Tid var en meget betydelig Aandsmagt, blev for nogle Aartier siden bragt saa eftertrykke ligt i Miskredit, at man har vænnet sig til hellere at se disse Kunstnere under alle andre Synspunkter. Som Regel har man indordnet dem under Rubriken »den Eckersbergske Skole«, der dog kun i meget begrænset Grad dækker deres Væsen. Selv Betegnelsen Folkelivsmalere for nogle af dem er utilstrækkelig, eller man maa dog tilføje: af romantisk Livssyn. I Frølich ligger det saa lige for at se Romantikeren. Hos Marstrand kunde hans stærke komiske Aare vække Tvivl — den kan maaske kaldes Negationen af det romantiske, men bunder dog i det samme, nemlig Modstanden mod det nøgterne og det dagligdags, — og mod den nøgtern-objektive Realisme, som var Eckersbergs. Han er i Modsætning til Eckersberg Fantasiens Mand. Modstriden kom vel ikke aabent frem, thi den Gang kendte man endnu ikke de Programstridigheder og den indbyrdes Forkætring, som øde lægger vor Tids Kunst, og Tiden var derhos optagen af Høyens Teori om en nordisk og folkelig Kunst. Men Marstrands brede Lune betegnede alligevel en stærk Forandring af Retning i Kunsten, lige saavel som Sonnes blide romantiske Følelse — begge Dele fik stor Indflydelse paa Exner, og ikke mindre paa Bloch. Ingen af dem havde Marstrands Bredde og Fylde i Lune og Humør, men hver for sig fik de dog en Del af dets Væsen. Ellers staar Exner nærmere ved Sonne, Bloch staar trods al For skel nærmest under Marstrands Tegn, ogsaa fordi han var en af de faa, som har havt Evnen til den romantiske Komposition. Hans Ungdomsarbejde »Prometheus« var det netop derfor inter essant at se, fordi det oplyser sit om den romantiske Retnings Forløb. Det bidrog ogsaa — for mig i det mindste — til pludse ligt at belyse, hvor meget vi havde mistet Øje for denne Ret ning og dens Betydning, og hvordan vi derved havde bragt Urede i vore Begreber og tildækket for os selv, hvorledes Romantiken dog alligevel ligger fast i os; og den vil sikkert igen kræve sin Ret, selv om det bliver paa en anden Maade end før. Det gik op for mig ved Arten af den Kritik, hvormed man ret almindelig mødte »Prometheus«. Den velvilligste Dom heftede sig hoved sagelig ved Billedets Tilknytning til Efterrenaissancen og Efter- klassicismen; den Dom man hyppigst mødte i Kunstnerkredse, heftede sig ret udelukkende ved Billedets rent maleriske Egen skaber og Svagheder — thi det malerisk-koloristiske har ganske 13 vist aldrig været Blochs stærkeste Side, men rigtignok heller aldrig hans Hovedformaal. Det gaar dog ikke med Retfærdighed an udenvidere at anlægge meget senere Tiders Syn som Maale- stok, navnlig ikke det nyeste Program om Farven som selvstæn digt kunstnerisk Formaal (som man i Firserne gjorde Lyset til selvstændigt Formaal), selv om det ogsaa kan have sin Ret. Man bør, naar man stilles overfor et Værk fra en anden Tid, først søge at forstaa dets Forudsætninger og de Idealer, som den Gang var ledende. Men hvem talte om det romantiske og betydningsfulde, som Bloch vilde give og som hans Samtid for stod : Befrielsesøjeblikket under den opgaaende Sols Lys — eller hvem talte om Billedets andre værdifulde Egenskaber: den monu mentale Komposition, Linierytmen som saadan paa Fladen? Og dog var den Rytme meget væsentlig, og af en ikke ringe opad stigende Kraft. Komposition har jo været saa undervurderet, at Evnen dertil næsten helt er tørret ind. Selv overfor en Marstrand mærkes det, at man maa søge hans egen Tids Maalestok op for at bedømme ham rigtigt. Det mærkes maaske mindre, fordi han i sine Skizzer, som man den Gang kaldte dem, i saa mange Maader passer mere umiddelbart sammen med vor Tid, bl. a. ved sin medfødte rige Farvesans. Uden Øje for Romantiken hos ham vil man alligevel let noget overse hans utvivlsomme Anlæg for den monumentale Komposition, som under de snævre Forhold og Manglen paa Opgaver af denne Art ikke fik Lov at udvikle sig. Vil man ikke se med Tidens Øjne, saa forstaar man ham ikke helt, vurderer ikke ret hans Syn paa mange italienske Motiver, og man bliver let noget uretfærdig overfor hans »færdige Billeder«, hvor en indflydelsesrig Kritik tvang hans Pensel fra »Skizzens« frie og brede Fart over Lærredet til en Sirlighed, der hæmmede ham. Det er aldrig helt godt, naar Kritiken ogsaa vil være Fører for Kunsten. Jeg kunde forøvrigt tænke mig, at den helt unge Generation vilde møde Romantikens gamle Mestre med en fornyet Sympati, efter at der nu har været en lang 1 id — flere Aartier — hvor toan fjernede sig ikke saa lidt fra dem. Man har haft helt andre Ting for. Naturalismen kulegravede bl. a. Kunstens Jordbund og udvidede eller opfriskede dens Herredømme over Midlerne; Im pressionismen studerede Bevægelsen; Symbolisme og flere andre 'ismer gjorde Opdagelsesture ud imod Kunstens Grænser (og s°mrnetider ud over dem). Det har altsammen hver sin For tjeneste. Men det medførte en Del Miskendelse af Fortiden (selv 14 7* Antiken og Raffael var jo en Tid sat i Ban, ikke at tale om Thor- valdsen). Overleveringen blev sprængt, og det var ikke helt frit for, at man glemte, at Kunsten — som Sokrates sagde — blandt sine Værdier ogsaa har den at optage Udtrykket for den men neskelige Sjæl. Men nu er der vist noget om, at der under al Ungdommens Iver for det, man kalder det »nye« og det »moderne«, dog ligger noget, som rækker Haanden tilbage til et og andet i Romantikens Livssyn og i Klassicismens Sans for Rytmen i Linier og Flader. Der er ganske vist overmaade megen Usikkerhed i det »moderne«, men der er maaske dog ogsaa en Gæring, som kan bebude Vækst, selv om Tegnene er lidt spæde og Forsøgene kan være famlende nok. Hvad Blomstring der bliver, afhænger naturligvis af, om der fremstaar Begavelser af tilstrækkelig Dybde og Styrke. Det vil muligvis blive af Interesse at følge denne Udvikling, at søge at forstaa, hvad det er for Idealer, der er ved at danne sig. Thi det værdifulde turde være netop, at man søger Idealer, at man søger Skønhed og at man vil noget mere, end at male lige ud ad Landevejen. Men det gælder naturligvis for de unge, at de ikke tror Maalet for tidligt naaet, at de husker paa altid at holde Idealernes Fane højt. Thi den, som ikke sigter over Maalet, træffer under det.

Akademiet mindes to Mænd, som er afgaaede ved Døden i Aarets Løb, den 26. April 1910 fhv. Docent i Perspektiv, Professor Chr. V. Nielsen, 76 Aar gammel, oprindelig Architekt, men tid lig Dyrker af Perspektivstudiet, som han til det sidste omfattede med levende Interesse; og den 6. September 1910 Billedhuggeren Jørgen Larsen,, Medlem af Akademiets Plenarforsamling, en be skeden og flittig Arbejder i sit Kald. De danske Architekter, som i nogle Aar med et for Danmark saa smukt Udbytte har arbejdet ved Ecole Française i Athen, vender nu snart hjem. Deres Tegninger er udstillede i den fran ske Afdeling af Udstillingen i Rom, og Directøren, M. Holleaux, har til Akademiet udtalt, at han venter sig megen Glæde deraf. Akademiet haaber nu at kunne sende en anden Architekt med en ung Hjælper til Athen i de hjemvendendes Sted. Akademiet har overfor Ministeriet varmt anbefalet et An dragende fra Akademisk Architektforening om Understøttelse til at udgive en Bog om dansk Bygningskunsts Historie, og Akade miet vilde anse det for meget ønskeligt, om denne Sag ved L ej lighed kunde fremmes, da der nu er dygtige Kræfter tilrede til J 11 7 * Hartmann, F.J.C.. Udstillingskomiteens Sekretær. V3 1901. Bruhn, D.. Kapt. (R.*), Kasserer ved Udstillingsfonden. r/+ 1890 Weilbach. Else. Assistent paa Udstillingskontoret. V3 1909.

Den 30. Marts 1912 afholdt Akademiet sin aarlige Fest til Minde om dets Stiftelse, under Forsæde af Hans kgl. Højhed K r o n pr in se n , i Overværelse af Akademiets høje overordentlige Medlem Hendes Majestæt D r o n n in g en , Deres kongelige Højheder K ronprinsessen , Prins G u st a v og Prinsesse T h y r a , de nævnte allerhøjeste og højeste Herskabers Følge, Akademiets Direktør, Dirigent, Professorer, Sekretær og andre Medlemmer, øvrige Plenar forsamling og en talrig Forsamling af indbudne Autoriteter, Kunst nere og Elever Efter at Forsamlingen havde taget Sæde, opførtes Kantatens første Del, under Ledelse af Komponisten Georg Høeberg, af et blandet Kor af Akademiets Elever. Solopartierne udførtes vel villigt af d’Herrer kgl. Kammersanger P. Cornelius og kgl. Opera sanger A. Høeberg. Derpaa tog Akademisekretær P. Johansen Ordet omtrent saaledes: Det har været Akademiet en stor Glæde at erfare, at Hs. Maj. Kongens langvarige Sygdom, der har voldet saa dyb en Be kymring, nu 1 det væsentlige tør anses for overstaaet. Det er Akademiets Haab, at Helbredelsen maa skride hurtigt og sikkert frem, saa Hs. Maj. snart atter kan staa sund og rask i Spidsen for Folk og Rige. Akademiet takker Deres kgl. Højhed for det nye Tegn paa den Velvillie, vi saa ofte har følt, ved i Dag at indtage Forsædet i vor Forsamling. Idag aabner Kunsten sine Døre og indbyder os alle til at se og nyde dens Frembringelser. Kunst er jo for alle og ikke for Fagmænd alene. Men skønt Kunsten søger Forstaaelse hos alle, nr det alligevel ikke altid saa let at se rigtigt paa Kunsten eller vide, hvad man skal mene om den. Selv mellem Fagmænd kan der j0 være en forskrækkelig Mængde forskellige Anskuelser om, hvad der er det bedste og hvad der er det ringere. Naar er det overhovedet en nem Sag at dømme rigtigt? Ved Kunsten er det saa meget vanskeligere, som man er udenfor det rationelles Methode og mangler en objektiv almen Maalestok. tøan staar overfor Personlighedens Ret, og Begavelsens Omfang °g Styrke spiller saa stor en Rolle. Derfor maa man altid be- 12 7 ^ gynde med villigt at følge Kunstneren, søge at forstaa hans Maal og hans Veje; og først derefter kan man undersøge Værdien af hans Maal og Hensigter og prøve, hvorvidt han har naaet dem. Eftersom man gaar fra Kunstværk til Kunstværk maa man kunne skifte kunstnerisk Synspunkt. Men ogsaa Personlighedens Ret har sine Grænser og sine Forpligtelser; ogsaa i Kunst er der noget, som er almengyldigt, visse Grundregler, som følger af Kunstens eget inderste Væsen, et Centrum, hvorfra enhver kunstnerisk »Retning« maa gaa ud. Det kunde være godt i alle Livets Forhold at huske paa, at en hver Overvejelse bør sigte ind paa Sagens elementære Kærne, som Radier til et Centrum. Det mest centrale er det mest elementære — i disse korte Minuter kan jeg ikke komme ind paa mere — og det viser sig strax, naar man holder de forskjellige Kunstarter op mod hver andre — saaledes: Billed- og Bygningskunst virker for Øiet, Musiken virker for Øret og Litteraturen for Tanken. Ud fra det finder man Grænserne for, hvad den enkelte Kunst art kan indlade sig paa, og hvad den kan magte. Men gaar man ikke ud fra det centrale, saa kan man komme skævt ind paa Tingene. Mærkeligt nok gjør man sig ingenlunde altid denne Grundregel klar. Vi som giver os af med Billedkunsten har undertiden følt noget saadant overfor Litteraturen — naar en Digter beskriver Maleri eller Skulptur, som hans egen Fantasi opfinder, kan vi faa en Fornemmelse af, at der er noget forkert derved, at vi ikke vilde synes om disse Kunstværker, hvis vi fik dem at se. Saa ledes — det være sagt uden Forringelse af den store Digters Værk — med den underlige symbolske Gruppe, som Prof. Rubek omtaler som sit »Mesterværk« i Henrik Ibsens »Naar vi døde vaagner«, eller hans underlige Mennesker »med Dyreansigter«. Paa lignende Maade kan vi ikke værge os mod en Mistro til de Huse, »Bygmester Solnes« opfører. Og der kunde nævnes Ex- empler fra andre Digteres Værker. Grunden til disse Indtryk ligget i, at Digternes Fantasi er gaaet ud fra Tankeindholdet i Stedet for fra Synsindtrykket. Og det samme »Ved Siden af« kan møde os, naar Litteraturens Mænd vil skrive direkte om Billed kunst; med al Intelligens kommer de let forkert ind paa Tingene-

J 13 7 Paa den anden Side er det Uret, naar man — hvad sjeldnere sker — vil dømme Digterværker ud fra det Synsindtryk, man modtager af deres Skildringer — eller Musik ud fra den »Betyd ning«, Programmerne lægger deri. Musikens inderste Værd er uafhængigt af Programmet. Paa sin Side lærer Billedkunsten heraf at være varlig med at gaa udenfor sit eget Omraade. Der har været Tider, hvor den lagde stor Vægt paa en Betydning for Tanken, allegorisk, sym bolsk osv. Men det meste deraf er ubarmhjertigt visnet bort, og tilbage er kun saa meget, som kan opfattes umiddelbart gjennem Øjet alene. Billedkunsten kan ikke bygge paa Katalogforklaringer, thi naar Kataloget er bortkommet og Forklaringen glemt, saa kommer det dog an paa, hvad der bliver tilbage uden dem. Paa denne Maade, ved at gaa ud fra Synsindtrykket, finder man Grænsen for og Arten af det Idé- og Tankeindhold, Billed kunsten kan give. Overhovedet har kun det i den blivende Værd, som kan ses umiddelbart af Kunstværket selv. Derfor kan Billed kunst til enhver Tid nydes umiddelbart, derfor forældes den ikke. Dog er Viden om Kunst ikke overflødig, det er Kund skaber aldrig. Det er godt at kende de historiske og kulturelle Forudsætninger, hvorunder Kunst er fremstaaet, det bidrager til Værkernes rette Placering, til deres rette Belysning. Det er lære rigt at følge Kunstens Hensigter og Resultater, dens ydre og indre Vilkaar, — i det hele og hos den enkelte Kunstner; det danner og udvikler, det gjør Blikket mere alsidigt, udvider Evnen til Forstaaelse. — Dette har ogsaa Kunstnere godt af at huske paa. Men Lærdom er ikke nok; man kan ikke lære sig til Kunst forstand, naar ens Øie ikke er iStand til at se kunstnerisk. Kunst litteraturen i alle Lande viser Exempler paa at Øiet svigter, og saa hjælper Lærdommen ikke. Dette kan Kunsthistorikere og Ar kæologer have godt af at huske paa. Fra den foran nævnte mest centrale Grundbestemmelse af Kunstens Væsen kan man gaa de næste Skridt frem. For Ex- «mpel: Bygningskunstens Hovedformaal er det at skabe Rum, ved Hjælp af den plastiske Form i Mure osv. Tegnekunstnen er dens Hjælpesvend, men i sit Grundvæsen er den en plastisk Kunst (hvad man ikke altid synes tilstrækkeligt klar over). Derfor er det glædeligt at se, at den gamle Skik tages op igjen, at udføre %gningsmodeller. Men foruden det plastiske indeholder Bygnings kunsten ogsaa en maleriske Bestanddel, ikke alene i Stoffernes H

Parve og den dekorative Fladeudsmykning, men ogsaa og navnlig j Fordelingen af Lyset i Rummet. Publikum er sig ikke altid bevidst, at disse maleriske Skønhedsvirkninger er Bygmesterens Værk. Mere klar er man over Kravet paa Bygningens Hensigts mæssighed, som atter gaar ud fra den techniske Konstruktion. Disse gjælder det saa om at arbejde sammen med den kunstne riske Form til harmonisk Helhed. Billedhuggerkunstens Middel og Maal er mindre omfattende: det er Formen, det derved frembragte Indtryk af Bevægelse, af rythmisk Spil i Linier og Flader, samt Udtrykket for menneskelig Sjæl og Følelse, saa langt som dette lader sig give gjennem Formen. Malerkunstens Omraade er videre. Den arbejder ogsaa med Farven, Lyset og det illuderende Rumindtryk — som altsammen kan virke baade forstærkende og modificerende paa Formen. Hvert af de nævnte Elementer har sin Ret og kræver sine Hensyn. Hvert af dem kan gjøres til Hovedsag eller underordnes. Men ustraffet kan intet af dem skydes helt tilside. Dette var, om jeg saa maa sige, et Par Sætninger af »Kun stens lille Katechismus«. De skulde synes saa selvfølgelige, at det var unødigt at nævne dem, og dog har jeg adskillige Gange faaet det Indtryk, at det ikke er overflødigt. Man ser, at de op fattes vrangt eller glemmes. Det er saaledes et af de nyere Fænomemer, at man i Billed kunsten kan møde en 1 ilbøjelighed til at underkjende Formens Værdi. Sommetider vil man retfærdiggjøre dette ved en Hen visning til primitiv Kunst, men Henvisningen gjælder ikke. Der er samme Forskjel mellem den primitive Kamp for Udviklingen og den moderne Tendens som mellem Fremskridt og Reaktion. Bedre gaar det med Henvisningen til, at Formen offres, fordi man lægger Hovedvægten paa andre Formaal; Spørgsmaalet bliver blot, om Offret er nødvendigt. I det praktiske Liv bør det, der vindes, altid være mere end det, der offres; og ganske det samme gjælder indenfor Kunsten. Jo mere man indsnævrer Opgaven, desto inten sivere maa Udbyttet blive. Den simple Kunst er ikke blot den største, men ogsaa den vanskeligste, den der kræver mest. Men naturligvis maa man indrømme Kunsten Ret til at for skyde Hovedvægten indenfor sine Værdier. I første Halvdel af det 19. Aarhundrede lagde Malerkunsten en Hovedvægt paa den plastiske og nøje gennemarbejdede Form. I Aarhundredets 2den Halvdel flyttedes Eftertrykket over paa det maleriske, Farven og 15 navnlig Lyset, og der blev vundet baade nyt Land og store Vær dier ad denne Vej. Den Tilbøjelighed, som der nu er, til at for skyde Hovedvægten endnu mere, over paa Farven som saadan, og paa det rythmiske Spil af Linier og Forhold paa Billedfladen ~~ hvad man, med et ikke helt dækkende Udtryk, kalder det ’ dekorative« — har sikkert Muligheder for at vinde værdifuldt Udbytte. Men det vindes ikke uden stor Alvor og stærk Anspæn delse; det nytter ikke at ville komme mageligt til Maalet, saalidt som ved Hastværk at ville tage »Successen« paa Kredit. Der niaa piøjes udholdende og dybt i ihærdigt Arbejde. Det er godt nok at gjøre Forsøg, men de bør gjære af indenfor Værkstedets lire Vægge, saa Resultatet kan modnes inden det kommer frem. Saa vil ogsaa Publikum faa Tid til at vinde med; og Forstaaelsen kos dem, som elsker Kunsten, er nu engang Forudsætningen for dens Gjerning, dens kulturelle Formaal. Den engang saa meget yndede Lære om »Kunsten for dens egen Skyld« er ikke ube tinget sand. Kunsten skal nok være fri, ikke Slave af sit Publi kum, — men den er til for Menneskenes Skyld.

Akademiet mindes de i Aarets Løb afdøde: Den 5. Decbr. døde Maleren, Prof. Edvard Petersen i en Alder al 7o Aar. I 20 Aar havde han Sæde i Akademiraadet. Han kørte baade som Menneske og som Kunstner til de stille. Den- gang da Naturalismen i 70erne stormede ungdomsmodigt frem °g vandt sine betydningsfulde, fornyende og forfriskende Sejre,, koldt han sig afventende tilbage. Han var lidt ældre, og ud f l e t under den ældre Skole. Han havde debuteret som Ud- stlHer allerede 1859, og var nærmest paavirket af Kyhn. Men det gav dog ogsaa ham et Pust af sin Friskhed, forstærkede saa- ues vistnok hans Sans for Lyset. Var han kommen til Paris,. lavde hans Udvikling mulig formet sig kraftigere. Nu kom han kl Italien, hvor han fik Næring for sin medfødte Sans for Helhed Linievirkning, og fra den Tid stammer de Billeder, som grund- dgde hans R y og gav ham en blivende Plads i vor Kunst. Den maleriske Friskhed tog i hans ældre Aar af, saa den yngste Genera- ° n neppe ved, hvad han engang var værd. Og dog havde han Paa Udstillingen ifjor et Billede med italiensk Motiv, som mindede 0111 de gamle Dage. f Len 6. Decbr. døde Landskabsmaleren Rudolf Bissen, som fra havde været Medlem af Akademiets Plenarforsamling. Han var en varmblodig og urolig Natur, som ogsaa først søgte sine Emner i Italien og senere sluttede sig til Friluftskolen herhjemme. Men han blev knækket af Sygdom og maatte i det væsentlige slippe sin Kunst længe før Døden lukkede hans Øjne. Han blev kun 65 Aar gammel. Den 6. Januar døde Maleren Georg Achen i en Alder af 51 Aar. Han var Medlem af Plenarforsamlingen fra 1890 og havde x893—96 havt Sæde i Akademiraadet. Han var som Kunstner en alsidig og smagfuld Dygtighed, der spændte over baade Land skab, Figur, Interiør og Portrætter. Kun 30 Aar gammel vandt han Udstillingsmedaillen for Portrættet af sin Moder. Fra den Kraft, som var i dette Arbejde, udviklede han sig i Aarenes Løb til større Finhed, der under hans senere sygelige Aar kunde blive lidt bleg. Maleren, Prof. Soya-Jensen, som døde den 21. Februar, 51 Aar gammel, havde 1888— 1906 været Lærer i Akvarelmaling ved Aka demiet. Han vandt sine Kollegers Agtelse og Velvillie ved den uegennyttige Interesse, hvormed han tog sig af deres fælles An liggender, dels som Formand i Kunstnerforeningen af 18. Novbr., dels ved forskjellige Udstillinger i Udlandet, navnlig München.

Professor Blache er den 3. April 1911 enstemmigt gjenvalgt til Akademiraadets Dirigent for Treaaret 1911 —14. I Professor Edvard Petersen’s Plads valgte Plenarforsamlingen den 15. Januar Billedhuggerinden Fru Anne Marie Carl-Nielsen til Medlem af Akademiraadet for Resten af Perioden 1905 —14. Til Medlem af Udstillingskomiteen i Stedet for Professor Carl Thomsen, som af Helbredshensyn ønskede at trække sig tilbage, har Akademiraadet den 26. Febr. valgt Maleren N . V. Dorph. Akademiet har den 2. Marts lykønsket sit Æresmedlem, Mu- sæumsdirektør, Brygger C. Jacobsen i Anledning af hans 70 Aars Fødselsdag. Samme Dag kunde Direktøren, Prof. Viggo Johansen, Prof. M . Nyrop og Prof. Zacho fejre 25 Aars Dagen for deres Ind træden i Akademiraadet. Fra Hr. Maler Vilh. Pacht og Hustru har Akademiet med stor Erkjendtlighed modtaget Tilsagn om Oprettelse af et Legat, hvor ved deres Villa i Holte gjøres til en Fribolig for Malere. Til Medlem af Bestyrelsen for Hirschsprungs Musæum har Akademiraadet valgt Professor Viggo Johansen. Til Medlemmer af Bedømmelsesudvalget for det paatænkte Hartmann. F.J.C.. Udstillingskomiteens Sekretær. 7? 1901. Bruhn. D.. Kapt. (R.*), Kasserer ved Udstillingsfonden. V4 1890 Weilbach. Else. Assistent paa Udstillingskontoret. 73 1909.

Den 31. Marts 1913 afholdt Akademiet sin aarlige Fest til Minde om dets Stiftelse, under Forsæde af Hans Majestæt K ongen ' Overværelse af Hendes Majestæt D ro n n in g en , Deres kongelige Højheder Prinsesse T h y r a , Prins G u st a v og Prinsesse D a g m a r , de nævnte allerhøjeste og højeste Herskabers Følge, Akademiets Direktør, Dirigent, Professorer, Sekretær og andre Medlemmer, øvrige Plenarforsamling og en talrig Forsamling af indbudne Autoriteter, Kunstnere og Elever. Efter at Forsamlingen havde taget Sæde, opførtes Kantatens første Del, under Ledelse af Komponisten Georg Høeberg, af €t blandet Kor af Akademiets Elever. Solopartierne udførtes vel villigt af d’Herrer kgl. Kammersanger P. Cornelius og kgl. Opera sanger A. Høeberg. Derpaa tog Akademisekretær P. Johansen Ordet omtrent saaledes: Der var kun gaaet forholdsvis kort Tid efter Akademiets Stif telsesfest i fjor, da Danmark bragtes i Sorg ved Budskabet om, at Hans Majestæt Kong Frederiks Sygdom, trods alle Bedringstegn, var endt med Døden. Deres Majestæter har modtaget Beviser 1 Mængde paa det danske Folks Deltagelse; men ikke mindst føltes Sorgen her i Akademiet, som gjennem 38 Aar havde set Kong Frederik her ved sin Stiftelsesfest, mild og naadig i sin Trang til overalt at vinde Hjerterne, og i sin Følelse af, at det var hans Opgave og hans Livs Maal at være i Overensstemmelse Haed det danske Folk og fremhjælpe dets Livsinteresser og kul turelle Bestræbelser. Mindet om højsalig Kong Frederik VIII vil blive bevaret i trofast Ærbødighed blandt os her i Akademiet. (Forsamlingen rejste sig). Under Kongens Sygdom indtog Deres Majestæt ifjor som Kron- Prins Forsædet ved denne Fest. Idag indtager Deres Majestæt første Gang Forsædet som Danmarks Konge — netop paa Tyve- aarsdagen efter, at Deres Majestæt første Gang var her tilstede, b^res Majestæt kan, efter alle disse Aar, ikke være i Tvivl om den Hengivenhed, som besjæler Akademiet, eller den Tillid, hvor med Akademiet ligesiden sin Grundlæggelse ser hen til Danmarks Kon?e som sin høje Protektor. Fra 1771 til 1849 var en kongelig 12

Prins Akademiets Præses og ledede paa nært Hold dets Virksom hed, og Historien viser noksom, hvilket Gode for Akademiet dette nære Forhold til Kongehuset har været. Ogsaa nu vil det have Betydning, om Kongen er Akademiets Beskytter og personlig giver det sin Interesse. I vanskelige Øieblikke tør Akademiet haabe paa, at en kongelig Haand vil udstrækkes for at støtte det. I allerunderdanigst Tillid til Deres Majestæt udtaler Akademiet da Haabet om en lang Række af Regeringsaar, lyse og lykkelige for Kongehuset og for Danmark. Akademiet hilser Deres Majestæt som sin Konge og Protektor. (Forsamlingen rejste sig). For ikke 14 Dage siden opskræmmedes vi alle ved det frygte lige Budskab om Hs. Majestæt Kong Georgs Død for Morderhaand. Ulykken og Sorgen maa føles stærkt i det Land, hvis mere end almindelige kloge og indsigtsfulde Hersker han var i et halvt Aar- hundrede. Men ogsaa vi føler os rystede dybt og smerteligt her i Kong Georgs gamle Fædreland, som han selv omfattede med saa trofast Kærlighed, og hvor han havde saa mange Venner og Beundrere. A f Akademiet var han Æresmedlem fra 1867, og om der end er langt herfra til Athen, saa var der dog et Baand, af Hengivenhed fra Akademiets Side og af naadig Velvillie fra Kong Georgs Side, som mærkedes og som bl. a. gav sig Udslag i de Gaver, han nu og da skænkede os i Afstøbninger af nyfundne Værker af den ypperste antik-græske Skulptur. Akademiet beder Deres Majestæt modtage Udtrykket for dets Deltagelse i Kongehusets Sorg. (Forsamlingen rejste sig). Idet Deres Majestæt nu allernaadigst har overtaget Protekto ratet over Akademiet og derved indleder et nyt Afsnit af dets Historie, som forhaabentlig skal betyde fornyet Liv i dets Udvik ling, turde der være Anledning til ligesom at hejse Fanen paany, til at vende Billedet mod det, som skal være Grundsynspunktet for Akademiet, der ikke blot er en Kunstskole men ogsaa et Kunst- nerraad, med særlige Opgaver som saadant. Naar der hos os — som i alle Kulturlande — er givet Akade miet en særlig Stilling, naar Staten støtter Kunsten paa forskellig Maade, saa sker det ikke bare, fordi man under Kunstnerne det godt, men det sker efter de særlige Synspunkter, som Kunstens Væsen og Natur medfører. Blot og bart som borgerligt Erhverv betragtet, som en Klasse Menneskers Arbejde for økonomisk Udkomme, kunde Kunsten ikke 13 have andet og større Krav paa Støtte end hvilketsomhelst Erhverv. Naar Staten støtter Kunsten, sker det ikke for Kunstnernes men for Samfundets egen Skyld, paa Grund af den Betydning det har for Folket, for Udviklingen af dets Kultur og aandelige Væxt. at der frembringes god Kunst — den bedst mulige Kunst. Jo højere dennes Værdier ligger, desto mere betyder de for Staten, desto større Interesse har denne i at støtte Kunsten. Men ringe Kunst har ringe Værd for Folkets aandelige Liv og intet Krav paa Støtte. Under dette Kvalitetssynspunkt — og dette alene — er Akade miet grundlagt og opretholdt af Staten. Og derfor kan det rent demokratiske Synspunkt: »lige Ret og Kaar for alle« ikke an lægges overfor Kunstnere (saa lidt som overfor Videnskabsmænd). Ethvert Samfund, selv det mest demokratiske, er som en Armé, der rykker frem. Fortropperne maa marchere langt forud for Hærens Gros, for at sikkre og forberede dettes Fremrykning. I modsat Fald gaar Fremmarchen istaa, eller Arméen sinkes dog og forvirres. En vis, betydelig, Afstand mellem Fortrop og Bag trop kan ikke undværes. I den kulturelle Udvikling er det Aands kræfterne: Forskning og Opfindelse, Videnskab og Kunst, som «r Fortropperne for det hele Samfund. De maa være langt frem skredne. Jo højere Standpunkt de indtager, desto længere naar det hele Samfund. Og det vil igjen sige, at der i Kunst og Viden skab maa herske en aandelig Aristokratisme, idet der alene kun vurderes efter de frembragte Værdier og ikke efter et Flertal. Saaledes bliver det ikke Akademiets Opgave og Pligt, ligeligt at undervise enhver som ønsker det, men at udvikle d alentet °g fremme god Kunst, idet hele altid at holde Kunstens Fane højt. Kvalitetshensynet maa være Rettesnoren baade i dets Hjerning og ved dets Sammensætning. At værne Kunstnernes Standsinteresser maa blive en Opgave for Kunstnerforeningerne. Akademiets Opgave er af ideel Art og kan ikke være den at »re præsentere« Kunstnerstanden, endsige være Udtryk for dennes Flertal. Kunsten er vel en Republik, men det turde være sin Sag med Sætningen om Frihed og Lighed. »Frihed« antages almindelig for en Livsbetingelse for Kunsten (skønt i den Storhedsperioder rr'ange af de ypperste Værker frembragtes under Tvang af udefra °g nøje formulerede Opgaver), men »Lighed« har afgjort intet med Kunst at gjøre. 1 Kunsten kan kun det være ligeberettiget, som er af lige Værd. I almindelige borgerlige Forhold har hvert Menne ske sit Krav paa at maatte »være til«, men i Kunsten stiger eller 14 svinder Existensberettigelsen efter den rent kunstneriske Kvalitet. — Paa tilsvarende Maade gjælder det ved Akademiets Sammen sætning ikke om at finde en demokratisk Repræsentation for et Flertal eller for mulige Partier, men alene om at skaffe Akademiet Tilgang af de bedste og mest indsigtsfulde kunstneriske Kræfter, og dette Synspunkt er ogsaa i Praxis hidtil fulgt. Vist intet Sted i Europa er et Akademi nogensinde opfattet som en parlamentarisk Standsrepræsentation. Akademiets Opgave er ikke, og bør ikke være, den at »tilfredsstille« til den ene eller den anden Side, men alene at gaa efter de ideelle kunstneriske Hensyn, ogsaa naar Staten behøver dets sagkyndige Raad — og ad den Vej vil det af sig selv komme til det virkelige Frisind, som anerkjender enhver ægte ideel Bestræbelse og skyder andre Hensyn tilside. Det gjælder i Kunst, som i andre Forhold, at kun den naar vidt, som sætter sit Maal højt. Og det gjør, i Reglen, ikke de mange men de faa.

Idet jeg nu gaar over til at tale om det sidst forløbne Aar, maa jeg først nævne den usædvanlige store Høst, Døden har gjort iblandt os. Den 24. April ifjor tog Døden den gamle Landskabsmaler Eiler Rasmussen Eilersen, i en Alder af 85 Aar. Der var en Tid, da han indtog en anset Plads som en ærlig og dygtig Skildrer af dansk Natur, og da mange glædede sig ved hans Arbejder, som fandt Købere ogsaa i Udlandet. Men den Tid ligger nu langt tilbage. Eilersen var længe en gammel Mand og kun de ældste huskede ham rigtig; de yngste kjender næppe meget til ham. Han var Medlem af Akademiet fra 1871. Ifjor ved denne Fest kunde jeg meddele, at Maleren Vilhelm Pacht sammen med sin Hustru havde skænket sin Villa til Fribolig for Malere. Han havde dengang en paafaldende Hast med at faa denne Sag i Orden, ligesom dreven af en Forudanelse. Døden traf ham ogsaa snart derefter, den 8. Maj. Han blev 69 Aar gammel. Som Kunstner havde han 1869 vundet den lille Guldmedaille, og han udstillede stadig, om end med Aars Mellemrum; men væsentlig havde han dog forlængst kastet sig over Virksomhed af mere praktisk Art. Hans varme Interesse for Kunsten har i Legatet sat sig det smukkeste Minde. Den 26. Juni ifjor døde Maleren Carl Herman Siegumfeldt, 79 Aar gammel. I mangfoldige Aar svag af Helbred, i de senere 15

Aar af Sygdom fængslet i Hjemmet, og derhos af et særeget mildt, stille og beskedent Sind, var han mest personlig kjendt af de ældre, lidet af den yngre Slægt. Der var mange, som blev over raskede, da han for en 14—15 Aar siden begyndte at udstille en Uel af sin Ungdoms Studier, overraskede ved at se, hvad han var for en fin Kunstner, hvor skarpt seende og hvor følsomt, hvor redeligt, hvor indtrængende, hvor aandfuldt han kunde behandle selv ganske smaa Motiver. I hans kraftigere Aar gjorde de samme Egenskaber ham til en yndet og fortjenstfuld Portrætmaler. Men, beskeden som han var, blev han maaske noget trykket tilside af andre, uden paa dette Felt at staa tilbage for dem. Han var Medlem af Akademiet fra 1880. Den 4. Oktober ifjor døde Maleren Professor Carl Thomsen, 65 Aar gammel. Han indtog en særegen Stilling i samtidig dansk Kunst, med nærmere Tilslutning til litterære og historiske Emner end nogen anden, og hertil bidrog sikkert det, at han fra Fødslen tilhørte videnskabeligt og litterært højt dannede Kredse. Han bavde selv megen Kultur og var gjennem udstrakt Læsning ganske levet ind i den Tid — Rahbeks, Baggesens, Oehlenschlagers, Myn sters — som kaldes vor litterære Guldalder, med dens idylliske, æsthe- tiserende og romantiske Karakter. Paa en fin og stilfærdigjMaade skabte han en Kunst, som i æsthetisk Indhold, i poetisk Fortælle evne sluttede nær om Motiverne fra hin Tid. Dertil føjede han en anden Emnekreds, under ikke mindre idyllisk og romantisk Synspunkt, i sine Malerier og Tegninger af dansk Præstegaardsliv, °g i en lang Række Illustrationer, blandt hvilke de til lngemanns Morgen- og Aftensange hører til de ypperste. Mange af hans Mærker er bievne Folkeeje. Men de Værdier, han søgte, var af en noget anden Art end de, som de to sidste Slægtled har lagt Hovedvægt paa, og han kunde derfor nu og da føle sig lidt ensom. Kaade Formgivningen og det rent maleriske (Lys og Farve) var ham væsentlig kun Midler for hans Billeders fortællende, men derfor ’kke mindre kunstneriske, Indhold. Rent menneskeligt følte han sig nePpe saa ensom. Thi personlig fordomsfri overfor Kunstens nyere Afrømninger, i høj Grad hensynsfuld, og i Besiddelse at det virke- % e Frisind vilde han hellere forstaa end dømme, og derfor var han afholdt og højagtet, ikke blot af sine Kolleger 1 Akademiet. Med sit rene og hensynsfulde Sind blev han i Akademiraadet et v^rdifuldt og i bedste Forstand konservativt Element. Han vandt Udstillingsmedaillen 1888 og blev 1890 Medlem af Akademiet. Den io. Februar iaar døde Arkitekten Professor Vilhelm Klein, 78 Aar gammel. Han var en Kampnatur, en Mand som med Lyst og Energi kunde kaste sig ud i Striden for det, han nu syntes var det rette; han var et livligt Hoved, ofte stejl, nu og da uforstaaende overfor det nye i Tiden. Men det maa siges til hans Æ re, at han var aldrig sentimental og aldrig krøb i Skjul med sine Meninger. Ogsaa paa andre Omraader end de kunstneriske for fægtede han med frisk Mod sine Anskuelser. Han sagde en Gang til mig: »Jeg bryder mig ikke om, at man slaar løs paa mig, naar jeg blot faar Lov at slaa igjen.« Som Arkitekt var han Elev af den ældre Bindesbøll, for hvem han hele sit Liv nærede Hen givenhed og Beundring, og derhos paavirket af Meldahl, til hvem hans Forhold var af mere skiftende Karakter. Han har opført for skellige større Bygninger i Kjøbenhavn, som Sparekassen, Industri foreningen, Kunstindustrimuseet; men hans bedste Arbejde turde være den midlertidige Bygning for den franske Kunstudstilling 1888. Han var væsentlig medvirkende ved Oprettelsen af Haand- værkerskolen og grundlagde selv siden Tegne- og Kunstindustri skolen for Kvinder. Han blev 1883 Medlem af Akademiet. Den 19. i denne Maaned døde Landskabsmaleren Professor Chr. Zacho efter lang Tids Svagelighed og Sygdom. Han vilde just idag have fyldt 70 Aar. Han var et af de lidt ældre Med lemmer af det Slægtled, man kalder »Gjennembruddets Mænd«, de som i Frankrig hentede Impulser til det moderne P'riluftsmaleri. Det Vinterbillede fra Bretagne, som nu hænger i den kgl. Maleri samling, vakte i 1881 berettiget Opsigt, ikke blot ved sin Dyg tighed og Friskhed men ogsaa som et af de første Arbejder i den nye landskabelige Retning. Siden dyrkede Zacho i nogle Aar med betydeligt kunstnerisk Udbytte de gamle Olivenlunde nede ved Mentona. Men derefter vendte han atter trofast tilbage til den danske Natur og vore højtvoxede Bøgeskove, hvis sidste Maler han foreløbig synes at have været. Og trods sin franske Paavirk- ning staar han der nærmest som Efterfølger af den ældre danske Skole, hvis Stormestre, Skovgaard, la Cour og Rump havde været hans Ungdoms Forbilleder. Han vandt Udstillingsmedaillen 1884 og blev 1887 Medlem af Akademiet, hvor han var almindelig afholdt for sit elskværdige og upartiske Sindelag. Den 20. i denne Maaned tog Døden en gammel Kunstner, som vel ikke tilhørte Akademiets Kreds af formende Kunstnere, men dog stod os nær som den, der har komponeret den fest- 17 & l r ~ lige Kantate, vi siden 1892 har hørt hver 31. Marts paa Kong Frederik V ’s Fødselsdag, og hvis Solopartier vi altid har kunnet glæde os ved at høre udført af Landets ypperste Sangere. Det er Komponisten Professor C hr. Barnekow. I et langt Liv — han blev 76 Aar gammel — erhvervede han sig en fast og agtet Stilling indenfor dansk Tonekunst. Jeg mangler personlig Forudsætninger for at kunne udtale nogen Dom over hans Gjerning, men jeg ved, at blandt Sagkyndige nød han megen Anseelse og rostes bl. a. for sit klare Overblik, sin omhyggeligt udarbejdede Form, sin kunstneriske Kultur og sin fine Klangsans. Den 9. i denne Maaned døde den gamle Arkitekturmaler, Pro^ fessor Jacob Kornerup i Roskilde, 87 Aar gammel. Han stod ikke i nogen personlig Forbindelse med Akademiet som saadant, men han har i sit lange Liv med saa megen Kærlighed og Iver dyrket Studiet af vore gamle Bygninger og deres kunstneriske Udsmyk ning (navnlig Kalkmalerierne), for hvilkes Bevarelse Akademiet har saa levende Interesse, at der er Grund til at mindes ham med Tak og Anerkjendelse.

Til Medlem af Akademiraadet i Stedet for Professor Carl Thomsen er valgt Maleren Sigurd Wandel. Akademiet har sendt Lykønskninger til Professor Otto Has lund, som den 4. Novbr. ifjor fyldte 70 Aar, og til Maleren Kr. Zahrtmann, som just idag fylder 70 Aar, og udtalt sin la k og Anerkjendelse for deres Gjerning. Endvidere lykønskede Akademiet den 24. i denne Maaned sin Forvalter, Hr. Kaptain D. Bruhn til hans 70 Aars Fødselsdag, og takkede ham for den sjeldne Sam vittighedsfuldhed, Trofasthed og Hjælpsomhed overfor alle, hvor med han siden 1889 har varetaget sin ofte brydsomme Gjerning. Det er idag 50 Aar siden Maleren Professor Chr. Blache, A r kitekterne Professor H. C. Arnberg og Professor Hans J. Holm ud stillede første Gang. Til Medlemmer af Generalkommissariatet for den baltiske Ud stilling i Malmø 1914 har Akademiraadet valgt Malerne Professor Viggo Johansen og H. Brasen samt Billedhuggeren Professor Ju l. Schultz. [Kommissariatets Sektion for Kunst har senere suppleret sig med de tidligere valgte Medlemmer af Komiteen for inter nationale Udstillinger: Maler L.A.Ring. Billedhugger Carl Mor- tensen, Architekt U. Piesner og Akademisekretær P. Johansen ] Til at indtræde i den af Akademisk Architektforening ned- i8 satte Komité for Byggefagudstillingen i Leipzig 1913 har Akademi- raadet valgt Architekt A. Clemmensen. Til Komiteen for et Grundtvig-Monument har Akademiraadet valgt Billedhuggerinde Fru A. M. Carl-Nielsen i Stedet for Pro fessor jf. F. Skovgaard, som af private Grunde ønskede at udtræde. Den 4. Marts d. A. modtog Akademiet fra Universitetets Kon sistorium en Opfordring til at vælge en Architekt til Medlem af en Kommission, som skulde have den Opgave at bedømme Pro fessor Arnbergs Tegninger til det paatænkte Spir paa Frue Kirke. Akademiraadet havde i sin Tid til den af Ministeriet nedsatte Kommission til Undersøgelse af denne Plans Muligheder valgt Pro fessor M. Nyrop. i Højagtelse for ham som Personlighed og som Kunstner, men uden at binde ham til nogen bestemt Stilling til Sagen, idet Akademiraadet ikke selv ved at drøfte Spørgsmaalet klargjorde sit Standpunkt. Som Sagen imidlertid senere har ud viklet sig, og efter denne Anmodning fra Konsistorium, mente Akademiraadet ikke længere at kunne undlade at tage Stilling til et saa vigtigt Spørgsmaal, og det vedtog derfor med stort Flertal at svare Konsistorium, at »da Akademiet anser Anbringel sen af et Spir paa et saa helstøbt og fra Bygmesterens Side af sluttet Værk, som Frue Kirke, for 1 kunstnerisk Henseende for kasteligt, kan det ikke ønske at lade sig repræsentere i en Kom mission, som har eller kan have det Formaal at fremme denne Sag«. En Samling af de Akademiet tilhørende Miniaturportrætter er bievne gjengivne i et af den tyske Kunsthistoriker Em st Lem berger udgivet Pragtværk over Miniaturkunst i Skandinavien, og Akademiet har ved Ministeriets Velvillie set sig i Stand til at sende 25 Exemplarer af d’PIrr. Mackeprangs og Karl Madsens Værk om Viborg Domkirke og Professor Skovgaards Vægbilleder til Kunstakademier og beslægtede Institutioner rundt om i Eu ropa. Fru Louise Wright, f. Bauditz, har foræret Akademiet en af Hr. Bøgebjerg udført Buste af afdøde Marinemaler Kloss, som i sin Tid var Lærer ved Akademiets Skole. Afdøde Overretssagfører, Etatsraad J . R. Lund har indsat Aka demiet til sin Universalarving. Hans betydelige efterladte Formue skal anvendes som Legat for Malere. Architekten Harsdorffs Træmodel til en Kirke paa Grundlag af Marmorkirkens Ruin er under Professor Nyrops Ledelse istand sat af Hr. Snedkermester Mørch den yngre og opstillet i Archi- tekturskolens Lokaler. Udvalget for Akademiets Kunstsamlinger 1914—17. Professor Aarsleff, Formand. Professor Viggo Johansen. Professor M . Nyrop. Docent i Kunsthistorie P. Johansen.

k o m i t é e n f o r d e a a r l i g e udstillinger v e d AKADEMIET. (Oprettet ifølge Bek. af 28. Juli 1857, af 9. Jan. 1883 og af 24. Jan. 1887. Regi. af 20. Nov. 1888, 10. Jan. 1893 og 10-13. Febr. 1900.) I9X4—I917.

Dorph, N . V., Maler, Formand. Valgt af Kirke- og Undervisnings- Ministeriet. Storck, H., Architekt. j Larsen, Knud. Maler. . Valgte af Akademiraadet. Fischer, Vilh. Th., Maler. J Brasen, IL. Maler. 1 Wandel, Sigurd, Maler. Valgte af Kunstnersamfundet. Andersen, Rasmus, Billedhugger. J

Medlemmer af Censurkomitéen for 19 14 —15. Mols, N. P., Maler. Roose, Aage, Maler. Edelmann, Thod, Billedhugger. Valgte af Udstillerne. Dahl- Jensen, J. P., Billedhugger. Rosen, A., Architekt. Brummer, Carl. Architekt.

Hartmann. F.J.C.. Udstillingskomitéens Sekretær. */3 1901. Bruhn. D.. Kapt., (R.*), Kasserer ved Udstillingsfonden. r/4 1890 Weilbach, Else. Assistent paa Udstillingskontoret. x/3 1909.

KUNSTNERSAMFUNDET 1914— 17. Formand for Malernes Sektion: Maler Lor. Vilh. Hinrichsen. Formand for Billedhuggernes Sektion: Professor Jul. Schultz. Formand for Architekternes Sektion: Architekt Andr. K. Fussing. 12

Den 31. Marts 1914 afholdt Akademiet sin aarlige Fest til Minde om dets Stiftelse, under Forsæde af Hans Majestæt KONGER i Overværelse af Hendes Majestæt DRONNINGEN, Deres kongelige Højheder Prinsesse T h y r a , Prins G u st a v og Prinsesse D agm ar, de nævnte allerhøjeste og højeste Herskabers Følge, Kultusminister KEjSER-NlELSEN, Akademiets Direktør, Dirigent, Professorer, Se kretær og andre Medlemmer, øvrige Plenarforsamling og en talrig Forsamling af indbudne Autoriteter, Kunstnere og Elever. Efter at Forsamlingen havde taget Sæde, opførtes Kantatens første Del, under Ledelse af kgl. Kapelmester Georg Høeberg, af et blandet Kor af Akademiets Elever. Solopartierne udførtes vel villigt af d’Herrer kgl. Kammersanger P. Cornelius og kgl. Opera sanger A. Høeberg. Derpaa tog Akademisekretær P. Johansen Ordet omtrent saaledes: Den betydeligste Begivenhed indenfor Akademiet i det sidste Aar er, at Deres Majestæt den 10. Maj ifjor allernaadigst stadfæstede den nye Fundats, hvorfor Akademiet bringer Deres Majestæt sin allerunderdanigste Tak. Det er med Akademiets Fundats som med andre Grundlove: de maa nu og da revideres for at holdes i Overensstemmelse med Tidens Udvikling. Saaledes er Akademiets oprindelige Fundats revideret mange Gange, i 1758, 1767, 1771, 1814, 1842, 1857, 1883 og 1887. Den sidste Gang fremkom Revisionen ved et Tryk fra Kunstnerkredsene, under et Brus af nye kunstneriske Strømninger imod ældre Traditioner, af yngre Slægtleds Krav overfor de ældre; derfor kom Nyordningen dengang til paa visse Punkter at bringe meget gjennemgribende Ændringer, helt nye Principer for Akade miets Sammensætning, medens man paa andre fik de Kompromiser, som aldrig tilfredsstiller nogen af de stridende Parter. Saa store Forandringer bringer denne nyeste Fundats ikke- Et af dens væsentlige Fortrin turde just være det, at man under rolig Drøftelse har faaet Reglerne bragte i en mere klar og over skuelig Harmoni. Ændringerne tilsigter først og fremmest at gjøre hele Ordningen mere konsekvent og nutidsmæssig. Akademiets Opbygning er væsentlig uforandret. A f overordentlige Medlemmer har Akademiet nu kun Hendes Majestæt Enkedronningen. De ordentlige Medlemmer e r: forhenværende og værende Pro fessorer og andre Medlemmer af Akademiraadet samt Akademiets Sekretær. Efter Ordningen af 1887 var Akademiraadets Medlem mer kun i deres Funktionstid Medlemmer af Akademiet, og traadte 13 derefter tilbage i Plenarforsamlingen. Den nye Fundats gjør dem ^lle livsvarige. Den styrende Myndighed ligger, nu som før, hos Akademi raadet, der bestaar af de 9 Professorer samt 24 andre Kunstnere, Valgte paa 9 Aar af deres Kunstfæller. Disse deles i to Vælgerkorps: Plenarforsamlingen og Kunstner samfundet, som hver vælger sin Halvdel af Akademiraadet. Plenarforsamlingen, som tillige betegner Kredsen af de Valg bare, bestaar dels af Akademiets Medlemmer, dels af de Kunstnere s°m har vundet Thorvaldsens Medaille, C. F. Hansens Medaille (som fra nu af stilles lige med Thorvaldsens), begge Aarsmedailler eller en Aarsmedaille og en stor Guldmedaille. Desuden kan Akademi- raadet ved frit Valg supplere Plenarforsamlingen (dette navnlig af Hensyn til de sjældent udstillende Architekter og til Kunstnere, s°m ikke udstiller ved Charlottenborg). Plenarforsamlingen skal Htsaa være de lidt ældre og modnere Kunstneres Kreds. Kunstnersamfundet omfatter (foruden Plenarforsamlingens Med lemmer) de yngre Kunstnere, indenfor ret rummelige Grænser. Hvor vide disse Grænser er, vil ses af, at Malernes Sektion omfatter ikke mindre end 235 Medlemmer, Billedhuggernes 76 og Architekternes 49). A f Hensyn til de andetsteds udstillende Kunstnere er der ogsaa tillagt Kunstnersamfundets Sektioner Ret til ved frit Valg at supplere sig. Kunstnersamfundet er blevet fastere organiseret og trukket nærmere til Akademiet; dets Sektioner kan vælge sig Pormænd, og Akademiet kan give Lokale til deres Møder. Man har haabet, at dette skulde bidrage til at bringe Akademiet i et nøjere og gavnligt Forhold til Kunstnerstanden, og foreløbig ser det ud, som dette Haab ikke skulde blive forfængeligt. De Møder, som Kunstnersamfundet har holdt i Vinter, har fundet en hidtil ukjendt Tilslutning. En anden ny Ordning, som er indført ved Fundatsen af 1913, ■ og som forhaabentlig vil faa heldbringende Virkninger, er den, at Akademiraadet er delt i 4 Fagudvalg: Malere, Billedhuggere, Ar chitekter og et særlig sammensat Udvalg for Dekorationskunst. Til dem henvises Bedømmelser og Spørgsmaal af faglig Karakter, om hvilke de gjør Indstilling til Akademiraadet. Repræsentanterne for de forskjellige Kunstfag vil derved faa en forberedende og noget forøget Indflydelse paa disse Sager. Men Akademiraadet er dog ■kke dermed opløst i fire selvstændige Dele. Det er absolut fast holdt, at ligesom Kunsten er én, saaledes er ogsaa Akademiraadet en Helhed, hvor Kunstfagene skal paavirke hverandre indbyrdes, 14

og hvor alle væsentlige Beslutninger og Bedømmelser foretages i Fællesskab. Ingen Kunstner bør staa fremmed overfor de andre Kunstfag. Reglen om Akademiets Rejsestipendier lyder efter den nye Fundats saaledes: »Den aarlige Stipendiesum uddeles til Kunstnere, for hvis Udvikling og Virksomhed en saadan Hjælp skønnes at ville være frugtbringende«. Man vil dermed gjøre Stipendiernes Formaal mere klart og tydeligt. De skal ikke være en økonomisk Understøttelse for de unge, men en Hjælp til Studierejser, og Synspunktet skal være at give Udviklingsbetingelser for de virkelige Evner, saa Resultatet kan blive god Kunst. Ofte vil derefter just en moden Kunstner faa størst Udbytte af Rejsen. Det maa herved erindres, at der dels under Akademiets Be styrelse, dels under andre Bestyrelser der som oftest indhenter Akademiets Raad, findes endog meget betydelige Legatmidler, som overvejende er forbeholdte unge og yngre Kunstnere, medens der desværre haves yderst lidt til Hjælp og Støtte for gamle for tjente Kunstnere og deres Enker. Ved Guldmedaillekonkurrencerne er sket den Forandring, at Fristen for Malere og Billedhuggere er forkortet til 6 Maaneder, saaledes at deres Arbejder bliver at indlevere den 31. Oktober. (Efter Reglementet af 1842 havde de kun 10 Uger.) For dem er det naturligst at udføre Arbejdet i den lyse Aarstid. For Archi- tekter og Dekoratører, som gærne er optaget af praktisk Arbejde om Sommeren, er Indleveringsfristen den 3 1. Januar; men i Begyn delsen af Maj maa de udføre en Skitse til foreløbig Bedømmelse. Som en Følge af den nye Fundats, der ophæver alle ældre Bestemmelser, har Akademiet udarbejdet Forslag til nye Special reglementer og indsendt dem til Ministeriets Stadfæstelse. Reglementet for Undervisningen er alt stadfæstet den 15. A u gust 1913, saa der har kunnet arbejdes efter det i denne Vinter. Særlig er værdt at bemærke, at der ved dette Reglement af en Del af den tidligere underste Klasse er skabt en Forskole, i hvilken man kan blive bekjendt med den stærkt tilstrømmende Mængde af Elever, have dem paa Prøve, danne sig en Forestilling om deres Evner og Muligheder, og derved sættes i Stand til at sigte dem, forinden de faa Adgang til den egentlige Kunstskole. Man gjør ved en saadan Sigtning de unge Mennesker en stor Tjeneste, thi kun altfor ofte forvexles i de unge Aar en lille Di- lettantevne med Kunstnerbegavelse, og Ulykken er jo, at den som engang er kommen ind paa Kunstnerbanen, siden — hvor mange 15 ?»• Skuffelser ffan saa lider — altid anser det for en halvvejs Ned værdigelse at vende tilbage til det praktiske Liv. Saa er det bedre at standses i Tid. Akademiet benytter Lejligheden til at udtale sin Tak til den daværende Kultusminister og til Ministeriets Departementschef og Kontorchef for den Støtte, de har ydet os ved Gjennemførelsen af Fundatsen. At gaa ind paa de mange mindre fremtrædende Forandringer, som den nye Fundats har medført, vilde her føre meget for vidt. I)og maa jeg endnu nævne en væsentlig Forandring, den nemlig, at umiddelbart Gjenvalg til Akademiraadet ikke mere kan finde Sted (undtagen af dem, som er komne ind ved Udfyldningsvalg og saaledes ikke har havt fuld Valgperiode). Man har dermed tænkt at sikre Akademiraadet en større Tilgang af friske Kræfter og selv om denne Ordning fra nogle Sider er mødt med Be tænkelighed, har man dog ment at burde prøve den. Denne Regel medfører, at hvert tredje Aar 8 Medlemmer — ialtfald til næste Valg — maa udtræde af Akademiraadet. Saadanne udtrædende Medlemmer er iaar: Billedhuggerinde i'ru A. 4/. Carl-Nielsen, Billedhugger C. J . Bonnesen, Architekt,. f rofessor H. Wenck, Maler H. Brasen og Maler, Professor Chr. Blache. Lem bringer Akademiet idag sin Tak for den Del, de uegennyttigt har taget i dets Arbejder, og for den Sum af Dygtighed og Ind- S1§t de har tilført dets Forhandlinger og Domme. Særlig takker Akademiet Hr. Brasen, som desuden i 15 Aar har været en om hyggelig 0g skarptseende Revisor af dets Regnskaber, og Profes- sor Blache, der i 22 Aar som Dirigent har ledet Akademiraadets horhandlinger. Akademiet vil med varmeste Anerkjendelse mindes clen Upartiskhed, den Ro og den kyndige Klogskab, hvormed han ha> varetaget dette ingenlunde altid lette Hverv. Nylig har Professor Blache derhos nedlagt sit Hverv som For mand for Udstillingskomitéen, af hvilken han i 33 Aar (fra 1881) ar været et virksomt og højt fortjent Medlem. Vi ved, at idet han nu forlader denne Gjerning, følges han af sine Kunstfællers, hjertelige Tak og Sympathi.

I det forløbne Aar har Dødens Le mejet stærkt blandt Aka demiets Medlemmer. Kort efter Stiftelsesfesten ifjor døde Billedhuggeren Vilh. Bissen den 20. April 1913, i en Alder af 77 Aar. Hans Død var saa blid °g rolig, som hele hans Livs Færd havde % været. Han var saa at sige født til Kunstner, Søn af Hermann Wilh. Bissen, voxet op med god Kunst og de bedste kunstneriske Tra ditioner. Skæret fra Thorvaldsens høje Idealitet laa endnu frisk over Tiden, og paa den anden Side talte den nye nationale Ret ning ogsaa Faderen blandt sine ypperste Forkæmpere. Og Vilh. Bissen fik sin Uddannelse, dels hos Faderen, dels i Rom, hvor han ialt levede 8 Aar, og som han siden jævnlig besøgte. Han var plantet i god Jord, med fast Underbund af klassisk Kultur, der ikke hos ham virkede til Maner, men som han tværtimod vidste at forene med de senere Tiders mere naturalistiske Syn, saa han ogsaa i denne Forstand blev en ypperlig Formens Mester. Men den klassiske Skole føles i hans Arbejder, i deres fast af vejede rhytmiske, ja ligevægtige, Holdning; thi just den fint af stemte Ligevægt var ejendommelig for hans Smag, hans Følelse og hans Personlighed. Selv hvor han en enkelt Gang, som i Sta tuen af Jægerinden med den skudte Fugl, spænder Stemningen op i et hoverende Raab, bevarer han fuldstændig Harmoni og Lige vægt. Endnu mere gælder dette om Figurer med rolige Motiver, saasom hans med Rette højt beundrede Vasemalerske — vel nok et af de mest klassiske Værker af dansk Skulptur efter Tjfiorvald- sen. Det kan taale, at Tanken ledes hen paa de græske Vase malerier, som kun forestiller at frembringe. Den samme Følelse for klassisk Ro og sikker Holdning gav Bissen Forudsætninger for den monumentale Kunst, hvorom jo ikke faa store Arbejder paa vore Gader og Pladser bærer Vidnesbyrd. Smukkest af disse er vel Lægen Meyers Monument paa Strandboulevarden. Bissen blev Medlem af Akademiet 18 7 1, valgtes ind i Aka- fiemiraadet 1887 og blev Professor i Billedhuggerskolén 1890. Da Akademiets 150- Aars Jubilæum forestod, valgtes Bissen til Direktør 1902—05 — man ønskede at sætte hans noble og ansete Person lighed paa Formandspladsen ved denne Lejlighed. Dernæst blev han Vicedirektør for det følgende Treaar, men maatte som saadan ved Professor Baches Fratræden fra Direktørpladsen 1906 paany træde i Spidsen for Akademiet. Da Treaaret var udløbet, 1908, tog han sin Afsked som Professor og traadte tilbage i Privatlivet. Som Menneske var Bissen den beskedne og stille Mand med mange Venner, der ganske gik op i sin Kunst og brød sig lidet om ydre Anliggender, endsige Partikampe. Han var virkelig be skeden og i høj Grad fri for den forfængelige Stræben, som jo -desværre de fleste af os har en lille Rem af. Hans store Anseelse byggedes alene paa hans Kunst; den Sympathi, han mødte overalt, 17

randt af hans egen milde og ædle Personlighed. Hans Minde staar lyst og skønt for os, uden Skygger. Architekten, Etatsraad Vilh. Petersen døde den 3. Juli 1913, 83 Aar gammel. Han var født 1830, kom tidlig paa Akademiet, vandt begge Sølvmedaillerne, Æresmedaillen og begge Guldme- daillerne, og kom derefter, 30 Aar gammel, paa Studierejse, bl. a. til Italien og Florenz. I denne By ventede hans Skæbne ham, hans Sejr og hans Skuffelse: Konkurrencen til den aldrig fuldførte Vestfa^ade af Arnolfos og Brunelleschis Domkirke. Han, den unge fremmede, sejrede baade i den første og den anden Konkurrence, men af forskellige særlige Grunde blev selve Byggeopgaven dog forbeholdt en italiensk Bygmester. Men senere Tider, navnlig Ar chitekten og Kunsthistorikeren Luca Beltrami, har indrømmet, at Vilh. Petersens Projekt var det bedste, og det har fundet en hæ derlig Plads i det lille Museum Opera del Duomo. Blandt de Arbejder, han siden udførte herhjemme, kan som de mest bekjendte nævnes Toldkammerbygningen, Vestre Hospital, Almindeligt Hospital, de store Beboelseshuse ved Søtorvet og V i denskabernes Selskabs Bygning. I dem alle føler man, hvorledes han har stræbt at grunde sit Arbejde paa Studiet af de klassiske Tiders Bygningskunst, navnlig Italiens. Den var det høje Maal for ham, det Ideal han omfattede med Begejstring og dyb Æ rbødig hed. I 1866 blev han Medlem af Akademiet og 1887 af det nye Akademiraad, hvis Dirigent han i nogle Aar var. Han nød mel lem sine Kunstfæller stor Agtelse for sin idealistiske, sandheds kærlige og retsindige Karakter. Den 26. Juni 1913 døde Architekten, Etatsraad Alb. Jensen, ikke mere end 67 Aar gammel. Hans bedste Aar var gaaede hen i Samarbejde med Meldahl, hvem han ogsaa efterfulgte i Embedet som kgl. Bygningsinspektør. Ved saadant Samarbejde er det ikke altid let at udrede, hvad der skyldes hver især, men ved de be tydeligste Opgaver, han havde at løse sammen med Meldahl, har hans Andel sikkert ikke været ringe. Blandt de Arbejder, han udførte alene, kan nævnes Udstillingsbygningen, Frilageret og Ma gasin du Nord. Han blev Medlem af Akademiet 1883 og af Aka- demiraadet 1890. I en Række af Aar var han Akademiets Revisor og 1879—99 Lærer ved Bygningsskolen. Alb. Jensen var, som han selv engang udtrykte sig »den eneste praktiske Architekt i Aka demiet« o: de Opgaver, Livet bød ham, laa mest paa Bygnings kunstens praktiske og techniske Side, men der var han ogsaa en Dygtighed, ligesom han var meget samvittighedsfuld i sin Gjerning 2 som Bygningsinspektør. I Akademiet gav hans sunde Sans og praktiske Forstand sit Indskud af Værdi i Forhandlingerne. Som Menneske var han en lidt tung men meget retliniet Natur, ret en brav og god Mand. Han sløjede aldrig af, skaanede aldrig sig selv, og naar han saa pludselig brød helt sammen, har hans uhyre Flid vistnok sin Andel heri. Den 12. Januar iaar døde Maleren, Professor Anton Dorph. 81 Aar gammel. Han var en af de sidste Repræsentanter for den gamle Skole i vor Malerkunst — han havde endnu været Elev af Eckersberg. Senere havde han i Paris besøgt Coutures Atelier og havde der erhvervet sig en vis Elegance i sit maleriske Foredrag. Han nød i sine kraftige Aar adskillig Yndest som Portrætmaler og som Skildrer af dansk Folkeliv; han var blandt dem, som tidlig slog sig ned blandt Fiskerne ved Øresundskysten. Efterhaanden fik han ogsaa større Opgaver af kirkelig Art, hvor han nærmest var paavirket af de Efter-Raffaeliske Italienere sete med den Tids franske Briller. Mest bekjendte af disse Arbejder er »Christus vel signer de smaa Børn« i Holmens Kirke og »Christus med Martha og Maria« i Stefanskirken. Dorph blev 1871 Medlem af Akademiet og havde 1887-—1908 Sæde i Akademiraadet. Han var der just ikke meget aktiv, men virkede ved sin fine og stille Personlighed, som skaffede ham alles Sympathi. Den 11. Januar iaar døde Akademiets Æresmedlem, Brygger og Museumsdirektør Carl Jacobsen. Jeg skal tillade mig at gjen- tage, hvad Akademiets Direktør udtalte i vor Forsamling kort efter Budskabet om hans Død: »Vort Samfund har ved Brygger Carl Jacobsens Død lidt et uerstatteligt Tab, og Akademiet har i ham mistet et Æresmedlem. Han var den største, mest enthusiastiske og offervillige Mæcen paa Billedkunstens, særlig Skulpturens, Om- raade, som vor Historie endnu har kjendt, om end hans Fader — delvis i andre Retninger — gjør ham Rangen stridig. Der er ved dette Dødsfald allerede talt og skrevet saa mange gode og smukke Mindeord, at jeg, med mit fjernere personlige Bekjendtskab, frygter ikke at kunne tilføje noget væsentligt eller nyt. Det synes mig dog, at han som Kunstelsker har havt et ganske bestemt Særpræg, hvorved han adskiller sig fra alt herhjemme tilvant, og i Kraft af hvilket han vistnok ogsaa paa en Maade har tilført vort Kunstliv et nyt Element. Medens den danske Kunst altid gjennemgaaende har havt et beskedent og paa Grund af Landets Lidenhed og ringe Pengemidler saa at sige tarveligt, om end oftest ædelt og fornemt, Præg, bragte han en Reagens mod disse Egenskaber. Hans kraftige, varmblodige, pragtelskende og livsglade Natur og Smag lod ham i Kunsten foretrække alt, hvad der var glimrende, prægtigt og yppigt. Hans første Impuls førte ham da ogsaa til Anskaffelse af Værker med det stærkeste storeuropæiske Præg — altsaa fornemlig af den i Slutningen af sidste Aarhundrede saa ubetinget domine rende franske Kunst, og han bragte derved den hjemlige Kunsts Udøvere Europa og den uundgaaelige, men højst fornødne og gavn lige, Sammenligning paa nærmere Hold. Sikkert staar mange af vore Kunstnere i saa Henseende i stor Taknemmelighedsgæld til ham, om end denne er bleven endnu større for vore Billedhuggeres Vedkommende, der i ham har mistet deres saa at sige eneste V el ynder og Bestiller herhjemme. »Efterhaanden udvidedes Rammerne for hans Samlinger til — foruden moderne — ogsaa at omfatte antik, ægyptisk og asiatisk Kunst, saaledes, at Glyptotheket nu er et pragtfuldt Supplement til vore andre Museer og danner en europæisk Seværdighed i vor Hovedstad. »At en stor Del af den moderne hjemlige Kunst ikke nød hans Yndest, er en bekjendt Sag, og dette var jo kun et naturligt Udtryk for hans stærkt udprægede personlige Smag. Heller ikke •er der vel i saa Henseende sket nogen Skade, takket være den varme og levende Interesse, som vort øvrige Publikum særlig lod blive vor Malerkunst til Del. Derimod førte hans Uvillie mod Præget af Nøjsomhed og Beskedenhed i Kunst ham, som bekjendt, i de senere Aar til — maaske ubevidst — at gaa aggressivt frem mod vor gamle, gode og fine Architektur fra forrige Aarhundredes første Halvdel, og bragte ham efterhaanden i en stærkere og stær kere Konflikt med en stor Del af vor Kunstverden og vort Publi kum — en Strid, der vel desværre maa have forbittret hans sidste Aar en Del. Dog maa man vistnok, nu bagefter, betragte det som en Lykke, at han kun kom til at opleve Begyndelsen af den R e aktion som, paa Grundlag heraf og forstærket ved hans naive, im pulsive og imperative Natur, nødvendigvis maatte indtræde. »Og efter at Striden nu er ophørt og ved hans Død alle Vaaben sænkede, mødes vi alle i dyb Taknemlighed for hans lange, uegen nyttige, begejstrede og patriotiske Livsværk; for hans grandiose Bidrag til Højnelsen af vort Lands Kulturniveau; for den store og rige Arv, han har efterladt vort Folk. Gid den maa komme til at virke i Overensstemmelse med sin ædle Hensigt.« 20

Akademiet har sendt sin Lykønskning til Billedhuggeren, Pro fessor A . W. Saabye til hans 90-aarige Fødselsdag den 7. Juli ifjor. Frisk og stærk som han endnu er, kan han idag lejre 70-Aars Dagen for sin første Deltagelse i Udstillingen. Dernæst har Akademiet den 21. August ifjor sendt Landskabs maleren, Professor Harald Foss sin Lykønskning til hans 70-Aars Fødselsdag. Akademiet har som sædvanlig en Tak at bringe til National museet, Kunstmuseet og Zoologisk Have for den Adgang, de giver Eleverne til at gjøre Studier. Og særlig har Akademiet en Tak til Direktionen for den grevelige Raben-Levetzauske Fond, som. paany yder sin Støtte til danske Architekters Ophold ved den franske archæologiske Skole i Athen. Den unge Architekt Sven Risom vendte just ved Nytaarstid hjem fra et treaarigt Ophold dernede, og iorhaabentlig vil man snart kunne sende en anden ung Architekt ned for at indtage hans Plads. Denne direkte og intime Forbindelse med Studiet af det klassiske Grækenlands Byg ningskunst og Kultur har jo en meget stor Betydning for vore unge Architekter. Til 7\.kademiets Direktør for Treaaret 1914— 17 har Akademi- raadet valgt Professor Aarsleff, og til dets Vicedirektør Professor Viggo Johansen, hvilke Valg D e r e s M a j e s t æ t allernaadigst har stadfæstet. Akademiets Skoleraad har for samme Tidsrum genvalgt Pro fessor Aarsleff til sin Formand. Til Akademiraadet er for Perioden 19 14 —23 valgt følgende nye Medlemmer: Billedhuggerne Aksel Hansen og Gunnar Jensenr Architekten Magdahl Nielsen, Malerne Johannes Wilhjelm og Johan Rohde, og ved Suppleringsvalg for 1914— 17 Maleren Ejnar Nielsen. Desuden er gjenvalgt (som tidligere valgte ved Suppleringsvalg) Architekten A . Clemmensen og Malerne Hans Nikolaj Hansen og Sigurd Wandel. Til Medlemmer af Plenarforsamlingen har Akademiraadet valgt: Malerne Johan Rohde og Niels Skovgaard, Billedhuggerne Fru Ir minger, Edv. Erichsen og N. Hansen-Jacobsen. Til Formand for Udstillingskomiteen 19 14 — 17 har Ministeriet beskikket Maleren N . V. Dorph. Kunstnersamfundets Sektioner har til Formænd 1914— 17 valgt- Billedhugger, Professor Jul. Schultz, Maler Lor. V. Hinrichsen og Architekt Andreas K. Fussing. Udvalget for Akademiets Kunstsamlinger 1914—17. Professor Aarsleff. Formand. Professor Viggo Johansen. Professor M . Nyrop. Docent i Kunsthistorie P. Johansen.

KOMITÉEN FOR DE AARLIGE UDSTILLINGER VED AKADEMIET. (Oprettet ifølge Bek. af 28. Juli 1857, af 9. Jan. 1883 og af 24. Jan. 1887. egl- af 20. Nov. 1888, 10. Jan. 1893 og 10-13. Febr. 1900.) 1914—1917.

orph, N. I p) Maler, Formand. Valgt af Kirke- og Undervisnings- Ministeriet. Storck, H., Architekt. j Laisen, Knud, Maler. Valgte af Akademiraadet. Lise ker, Vilh. Th., Maler. Brasen, H.. Maler. Wandel. Sigurd. Maler. j Valgte af Kunstnersamfundet. Andersen, Rasmus, Billedhugger. |

Medlemmer af Censurkomitéen for 19 15 —16. Holm, Harald. Maler. Petersen, Tom, Maler. Nielsen, Niels, Billedhugger Nervil, Sofus, Billedhugger. Valgte af Udstillerne. Rosen, A., Architekt. Brummer, Carl. Architekt.

Hartmann. F.J. C.. Udstillingskomitéens Sekretær >/3 O d - Kas serer Vxo 1914. t ? f " ; ^ KaptU (R^ KaSSerer 'U 1890. Død n U O D - Weilbach, Else. Assistent paa Udstillingskontoret. V3 1909.

KUNSTNERSAMFUNDET 1914—17. Formand for Malernes Sektion: Maler Lor. Vilh. Hinrichsen. Formand for Billedhuggernes Sektion: Professor Jul. Sckultz. Formand for Architekternes Sektion: Architekt Andr. K. Fussing. AKADEMIETS STIFTELSESFEST 1915.

Den 31. Marts 1915 afholdt Akademiet sin aarlige Fest til Minde om dets Stiftelse, under Forsæde af Hans Majestæt KO N GEN i Overværelse af Hendes Majestæt DRONNINGEN, Deres kongelige Højheder Prins V A L D E M A R , Prinsesse T h y r a , Prins G u s t a v og Prinsesse D a g m a r , de nævnte allerhøjeste og højeste Herskabers Følge, Kultusminister KEJSER-N i e l s e n , Akademiets Vicedirektør (Direktøren var ved Sygdom forhindret), Dirigent, Professorer, Se kretær og andre Medlemmer, øvrige Plenarforsamling og en talrig Forsamling af indbudne Autoriteter, Kunstnere og Elever. Efter at Forsamlingen havde taget Sæde, opførtes Kantatens første Del, under Ledelse af kgl. Kapelmusicus Guldbrandsen, af et blandet Kor af Akademiets Elever. Solopartierne udførtes velvilligt af d’Herrer kgl. Kammersanger P. Cornelius og Architekt Poul Methling. Derpaa tog Akademisekretær P. Johansen Ordet omtrent saaledes: Det siger sig selv, at Krigen heller ikke her ved Akademiet har været uden Spor, om end væsentlig kun derved, at Soldater indkaldelsen har formindsket Elevantallet en Del. 62 af Eleverne er kaldte under Fanerne. Men Akademiet maa med Tak erkjende, at de militære Myndigheder paa forskjellig Maade har vist Imødekommen overfor vore Elever. Dels er der, saa vidt Tjenesten tillod det, givet dem Frihed til at besøge Aftenskolen, hvilket er benyttet af 38 Elever (som saa har faaet Friplads paa Skolen); og dels har Overkomman doen ved Afgangsprøve og Guldmedaillekonkursen bevilget en kortere Orlov for de konkurrerende. Saaledes har Vinderen af den ene Guld- medaille, Arkitekt Gottlob, to Gange faaet helt fri i 14 Dage. Det har heller ikke kunnet undgaas, at de med Krigen følgende Vanskeligheder i Begyndelsen har trykket Kunstner standen, ligesom Industri og Haandværk har knappet af paa den kunstneriske Medhjælp. Adskillige Kunstnere er vistnok ramte temmelig haardt. Saa talrig som Kunstnerstanden er bleven, var der jo ¡forvejen en Del, for hvem Subsistensen var vanskelig. Man maa da med Anerkjendelse se paa, hvad der er gjort for at hjælpe — jeg tænker navnlig paa »Kunstnernes Gavefond«, hvor Kunstnere fra alle Hold, under Ledelse af en lille Kreds af Kunstnere i Sam arbejde med Redaktionen af Berlingske Tidende, ved deres Offer- villie har skaffet ret betydelige Midler, som vil kunne hjælpe en Del af deres vanskeligt stillede Kammerater. Foruden Krigens Indflydelse paa Kunstnernes økonomiske Kaar kommer man uvilkaarligt til ogsaa at stille det Spørgsmaal, om 13 2 ? Krigen vil faa Indflydelse paa Kunsten som saadan. Sikkert vil den hele Europa over fremkalde — og har maaske alt frem kaldt — stærke Svingninger og Ændringer i Tænkemaade og Syns- maade paa mange Omraader, og dette maa troligvis ogsaa sætte Spor i Kunsten. Selv om vi undgaar de haarde og blodige Er faringer, som de krigsførende Nationer maa gøre, saa vil dog disse Strømninger af nye Tanker og nye Følelser neppe i Længden lade os uberørte. Det kunde vel tænkes, at man forlod den megen spredte Eksperimenteren for at søge fastere Veje og fastere Maal. Der fremkom i Efteraaret en Afhandling af en tysk Kunsthi storiker med et godt videnskabeligt Navn, som besvarede Spørgs- maalet om Kunstens Stilling efter Krigen derhen, at Tyskland, foruden det politiske Herredømme, ogsaa maatte overtage Fører skabet i Kunsten, saaledes, at Impressionismen blev eneraadende, med Undertrykkelse af de mangfoldige andre Retninger og — ismer, som har dannet sig i dens Kølvand (Synthetisme, Symbolisme, Kubisme, Futurisme — den sidste er vel alt nu ved at gaa over fra Futurum til Præteritum). Ganske fraset, at Impressionismen stammer fra Frankrig og kun er efterlignet af Dürers og Holbeins Efterkommere, forbavses man over, at en ny Tid for Kunsten ikke skulde bestaa i andet end noget saa udvendigt som fornyet Propaganda for en »Retning«. Har vi da ikke snart haft nok af »Retninger« og de dermed følgende, ofte smaalige, Partidelinger? Netop iaar, ioo Aar efter Slaget ved Waterloo, ioo Aar efter Fuldførelsen af C. F. Hansens Domhus, mindes man, hvad hin Tid havde faaet udviklet under Revolutionens og Napoleons Krige: en stærk og myndig Idealisme, noget paa en Gang storladent og nøj somt, en fast lakt, som samlede Kræfterne og lagde Maalet højt op over »Retninger« og »Maader«. Selve Ordet »Retning« har noget ubestemt ved sig, noget famlende — Maalet erdet, man skal se højt og klart for sig. Saa har man før set, at selv den ringere Evne kunde faa noget Gen skær deraf; saa vil man begribe, at Retningen kun er Vejen, og at Maalet kan naas ad flere Veje. Hvem af os har ikke i de unge Dage været blindet af en »Retning« eller et ene saliggørende »Program«? Det er naturligt; Ungdommen ser kun en Ting ad Gangen. Men hvem af os har ikke siden kunnet føle sig forvirret ved de mange Retningers ha stige Fremvækst og hastige Visnen? Men nu er dog Tiden leden saa langt, at vi kan begynde at faa lidt Overblik. Og mit Ind- 14

tryk bliver da, dels at »Retningerne« i paafaldende Grad har be skæftiget sig med Kunstens ydre Maade mere end med dens indre Kærne, dels at der har været lagt en overvættes Vægt paa Per sonlighedens uhindrede Selvraadighed som højeste og eneste Lov. Man har kun spurgt, hvad Kunstneren vilde, ikke hvad Kun sten krævede. Sætningen »l’art pour l’art« betyder maaske slet ikke andet end dette. Al Respekt for den betydelige Kunstnerpersonlighed — naar den er betydelig. Vi har jo dog nogle, som er det. Men for en hver er det gavnligt at underordne sig Idealet, paalægge sig Moral og Pligter, og ikke mindst er det gavnligt for den Vrimmel af større, mindre og smaa Talenter, som følger i de betydelige Kunst nerpersonligheders Kølvand og veksler deres Værdiers Guld i »Pro grammernes« Sølv- og Kobbermønt. Der har været vel rigelig Til gang af Kunstnere, hvis Talent ikke viste sig frodigt nok til at ernære et helt Livs Kunstnergerning Dag ud og Dag ind, og det turde maaske være et Tegn paa Kultursygelighed, naar altfor mange Kræfter anvendes ved de æsthetiske Virksomheder. Det er ejendommeligt, at hver ny Retning, hvert nyt Program ubarmhjærtigt har forkætret de andre. Hver har forkyndt, at nu kom den eneste og rette Sandhed om, hvad Kunst er, og navnlig den eneste rigtige Maade at fremstille Kunst paa. Skulde man virkelig først nu kunne gøre saadanne Opdagelser, endda den ene Gang efter den anden, og hver Gang forskellig? Fra Grækernes Tid til det 19. Aarhundrede synes man dog ogsaa at have haft Begreb om, hvad Kunst er. Men man hører ganske vist intet om, at Kunstnerne tidligere forkætrede hverandre og deres »Maader« saa iltert og i det Omfang som nu. Dette begynder først i det 19. Aarhundrede. Klassicismen fordømte Rococoen — men der havde politiske Modsætninger deres store Part. Høyen stod lidt uforstaaende overfor en Rembrandts brede Pensel. Men i vor Ungdom begyndte man rigtig at forkættre: først Thorvaldsen, saa Antiken, og saa hverandre. Og dog har Kunstens Kærne til alle Tider været væsentlig den samme, blot nu og da udvidet og be riget. Det er just derfor, god Kunst aldrig forældes, men til en hver Tid kan forstaas af enhver, som vil se uhildet paa den. Men disse herskende »Retninger« har haft en vis Evne til at hilde Blikket. Hvem af os har ikke nu og da tvivlraadig spurgt sig, om det var ham selv, der ikke saa klart, naar han i noget nyt fandt mere »Maade«, mere Skal, end Kærne. A f saadan Usikker hed kommer vel ogsaa den overdrevne Villighed til at erklære IS sig tilfreds, blot man kan finde, at der »dog er noget i« et Arbejde. Man vover ikke at forlange fuld Valuta. Historien viser os, at Kunsten Gang paa Gang har udviklet sig fra Perioder, hvis Stræben var det klare og simple, det rolige — til Perioder, hvor det mangfoldige og rigt smykkede var Maal. Hvert har sin Ret. I nogle Aartier har vi nu befundet os i det mangfoldige og stærkt bevægedes Periode! Sligt synes hver Gang at have hængt sammen med en Hovedstadsudvikling (Athen — det gamle Rom — Florenz — Pavernes Rom — Venezia — Paris — London — Berlin). Og derfor trænger det Spørgsmaal sig paa: om det ikke er de meget store Byer, som har pointeret denne Jagen efter det mangfoldige stærkere end nogentid før til det po sitivt og negativt pirrende? Mon ikke Kunst, eller i det mindste Kunstskoler, var bedre tjent med at bo i smaa Byer, hvor man kan se Himlen og hvor der er let og dagligt Forhold til Naturen? I andre Lande kender man jo til at lægge Universiteter i mindre Byer (Lund, Oxford, Heidelberg o. a.). Kunstnerne er i flere Hen seender daarlig tjente med at gærde sig inde i de store Byers »Stenbunker« (for at bruge Fru Tschernings Udtryk), hvor Livets »Facetteren« i Virkeligheden betyder alle Værdiers Opløsning i Brøker, og det simple saa let gaar ud af Kurs. Der er hele Europa over ganske særlig kommet én Ting af de store Byer, nemlig en florerende Kunsthandel; dernæst en Over produktion af Kunst; og deraf igen en skarp Konkurrence, som ' 6 V.° er kåre godt. Blandt andet har den fremkaldt Reklamen, ensationen, Jaget efter at være »original« og »ny« — tor at blive bemærket i Vrimlen. Kunsthandel er Forretning. Den stimulerede Forretningssansen, og det er ikke frit for, at der »gik Penge« i Kunsten. Publikum vænnedes systematisk af med at se og tænke selv. Efter Sigende skal det i Europas store Kunstcentrer ikke være helt ukendt, at selv bekendte -Penne« lod sig engagere af Kunsthandelen til at »lancere« nye Navne og nye Retninger — som igen blev slupne foi endnu nyere, naar de var økonomisk udnyttede. De har neppe helt Uret, som mener, at Kunstinteressen — der synes at trives saa godt nu og da har haft-en Tilsætning af Pengespekulation, saa ikke den kunstneriske Kærne, men et Slags Handelskonjunktur blev afgørende. Sligt har i Kunstomtale og Kunstbedømmelse gjort Grundlaget usikkert. Den rolige Afvejelse af Værdiernes Grader har forskudt sig. Man søger ikke mere det nøjagtige Ord for Værdien, men i6 io2.• misbruger de stærke Ord og ynder Slagord. Vi er bievne vante til, at Ord som »udmærket«, »genial«, »gnistrende af Talent« suser os om Ørene overfor Ting, hvor Betegnelserne godt, ret godt eller ikke videre godt vilde være de rette. Vi er bievne vænnede til at bruge grove og haanende Ord om enhver, der har en anden Mening. Ejendommeligt er det ogsaa, at jo mere demokratiske vi skal være, desto mere yndes Ordet »fornem«. Eller man svælger i rent maniererede Udtryk som »skælvende«. Man er afvant med at vogte paa, at det talte og skrevne Ord træffer og passer. Ofte er Ordene ogsaa saa meget federe og Jævnførelserne saa meget større end det, der tales om, saa man undres, naar man faar fat paa Ordenes Genstand. Man gør Anerkendelsen godtkøbs, for at alle Partifæller kan faa Del i den. Der er en Slaphed, noget feminint i denne Mangel paa Sans for nøjagtig Gradbestemmelse, dette Hang til Overdrivelser. »Ud mærket« bør man kun sige om det, som virkelig udmærker sig fremfor det »gode«. »Genial« er kun den højst usædvanlige Be gavelse, der — som Goethe har defineret det — faar afgørende Indflydelse paa Samtid og Eftertid. Men Talenter, store, smaa og ganske smaa, dem har man adskillige af; og de skal anerkendes for, hvad de er, hverken mindre eller mere. Det er godt nok at være mild og »anerkendende« i Domme og Tale, — men man skylder det gode at gøre Forskel paa godt og ringe, at holde Maalestokken klar. Dette skulde synes Selvfølgeligheder — men der syndes uaf ladeligt derimod. Jeg vender tilbage til Spørgsmaalet: hvorledes vil det gaa med Kunsten efter denne Krig? Det er usikkert at spaa. Men man skulde dog tro, at efter denne uhyre Kraftanspændelse, hvor Ud holdenhed og Selvopofrelse har naaet en Højde, hvor den nationale Ide har naaet en Storhed og Klarhed, som de ikke har havt i lange, lange Tider, der maa noget af Storheden og Klarheden blive staaende og bidrage til at gøre Forskel paa stort og smaat. Den Storhed og Klarhed skulde vel ogsaa blive at mærke i Kunsten, saa dennes Maal søges mere ad lige Veje, og man mere vogter paa at bruge ægte Midler. Det kunde — ogsaa paa en anden Maade end før blev nævnt — synes som Billedkunsten er i Udløbet af en Periode, en af de i Historien vel kendte Perioder, som begynder med, at man ruster sig og næres gennem et omhyggeligt Studium af Naturen, derat udvinder en kunstnerisk Formue, som saa benyttes til en Kunst 1 7

under Fantasiens Herredømme. Den kan blive stor og sublim. Men Perioden plejer at ende med Træthed, saa man maa søge stadig nyt for at pirre Øjet (det overæsthetiske) saa Formuen for bruges, Fantasien udmattes, Herredømmet over Midlerne svigter. Og saa søger man paany tilbage til Naturstudiet for at samle Kraft og Midler til ny Flugt — som Kæmpen Antæus fik friske Kræfter, hver Gang han rørte ved den moderlige Jord. Goethe har sagt mange gode Ting. Han har ogsaa en Gang sagt noget om, at Kunsten er ikke Natur men Kunst. Men den vilde kjende Goethe daarligt, der forstod dette som en Under kendelse af Naturstudiet. Han mente blot, at Kunsten er Menne skeværk, og helst skulde den være blandt Menneskeværkets Blom ster. Men Blomster trives bedst ved at gro i Jorden, og Kunsten trives bedst ved at have sin Rod i Naturstudiet. Afskaarne Blom ster kan være smukke, men de visner hurtigt. Det Spørgsmaal, Krigen rejser, kommer da maaske til at præ cisere sig saaledes: vil Kunsten vende tilbage til Naturstudiet ? Den som lever, faar at se. Det er ikke usandsynligt, at det vil ske før eller senere. Men i saa Fald: Held den, som er vel rustet. Den som ikke kan følge med, bliver ilde stedt. Det bliver Ungdommen, som skal vinde de nye Sejre og betale Prisen for dem. Lad os ønske den Evner, Styrke og ærlig Alvor dertil.

Idet jeg nu gaar over til kortelig at berette om Akademiets Virke i det forløbne Aar, har jeg først at mindes, at Akademiet den 19. Decbr. mistede sin Forvalter, Kaptain Daniel Bruhn, i en Alder af 72 Aar. I det sidste Par Aar og mest i det sidste, havde han været en dødsmærket, af haarde Lidelser forpint Mand. Men han bar dem med heroisk Taalmod, saa kun faa mærkede det. I sin Ungdom havde han været Officer og deltaget i Kampene paa Dybbøl og Als saa ærefuldt, at han blev indstillet til Tapperheds- medaillen. Senere havde han i 12 Aar ført et omtumlet Liv i Nordamerika, endogsaa en Tid været Cowboy; men ingen, som nu kjendte den beskedne, snarest lidt generte Mand, skulde ane, hvor romantisk hans Ungdom havde været. Men Romantiken sad ham i Blodet endnu, og jeg har tidt og ofte hørt ham udtale som sit højeste Ønske, at han endnu en Gang kunde faa Lov at kæmpe for gamle Danmark. I 1889 blev han ansat som Akade miets Forvalter og Slotsforvalter for Charlottenborg Slot, og i denne Stilling vandt han i overordentlig Grad alles Agtelse, med hvem

2 han kom i Berøring. Den høje, stille Mand med det milde Blik og det gode Hjerte var saa samvittighedsfuld i sin Gjerning, saa imødekommende og hjælpsom til alle Sider, saa fjern fra alt bu reaukratisk Væsen, saa lidet egenkærlig, at han kan staa som et Mønster for os alle. Paa sit lange og smertefulde Sygeleje modtog han Akademiets Hilsen paa 25 Aars Dagen for hans Embedstiltræ delse og dets Tak for hans lange og gode Tjeneste. Og paa Syge lejet modtog han Dannebrogsmændenes Hæderstegn, en Aner- kjendelse hvorved Deres Majestæt voldte ham stor Glæde. Han var en Hædersmænd af den gode gamle Skole. Den 14. Marts sidstleden tog Døden Maleren Vilh. Rosenstand i hans 77de Aar. Han var Medlem af Akademiet siden 1887. Han var »Marstrands sidste Elev«, og Marstrand betragtede ham vist nok som sin nærmeste Efterfølger. Rosenstand blev ialtfald hans Efterklang, selv om hans Lune ikke var saa sprudlende og hans maleriske Evne ikke saa rig som hans Mesters. Rosenstand var af Naturel udpræget Genremaler; Samfølelsen med Menneskene og Menneskelivet betød mere for ham end de specielt maleriske Op gaver. Fortællingen var hans Hovedsag [det er en Side af Kunsten, som for Tiden ikke synes at være rigtig i Kredit, den benævnes nedsættende »det anekdotiske« — og dog har en Mængde af Ver dens store Kunstnere, fra Giotto til Raffael, fra Rubens og Rem- brandt til Delacroix og Marstrand, lagt Vægt paa Fortællingen som en kunstnerisk Værdi]. Rosenstand havde dertil en ikke ringe Lethed i at anbringe og virke med mange Figurer, og det viste sig i hans modne Periode, at hans Kompositionsevne ogsaa forslog overfor mere monumentale Opgaver, som de to store Vægbilleder i Universitetets Festsal. Navnlig det første, Studenternes Deltagelse i Kjøbenhavns Forsvar, har en god Betoning af Optrinets Betyd ning, og dertil en fast Gruppering og god Holdning i Masser og Linier. Maaske ligger der under saadan et Billede ogsaa gemt Mindelser fra hans egen Deltagelse i Krigen 1864, hvor han tjente sig Lieutenantsepauletterne. Som Menneske var Rosenstand en god Kammerat overfor baade ældre og yngre, med et muntert og godmodigt Lune, et varmt Hjerte og et ærligt Sindelag. Den 21. November døde Maleren P. A . Sc/iou, 70 Aar gammel. Han levede den største Del af sit Liv i Udlandet, men kom i en ældre Alder tilbage til Danmark. Derfor blev han først 1912 Med lem af Akademiets Plenarforsamling. Hans Kunst bar Præg af udenlandsk — fransk — Skole, men fandt hurtigt Anerkjendelse herhjemme ved sit Personlighedspræg, sin dybe, noget tungsindige 19 le Følelse og ved sine koloristiske Værdier. Hans Farves tyste Har monier var gjerne byggede over Samspillet mellem dybe, varme, brune og graa Toner; men han kjendte den Lov, at enkelte stær kere Farver i neutrale Omgivelser ofte kan give fyldigere Skønhed end en rigeligere Anvendelse af forskjellige Farver; og ved enkelte kølige Lys, ved en enkelt rød Farve kunde han opnaa en udsøgt malerisk Skønhed. Blandt sine udenlandske Medlemmer har Akademiet den 4. Ja nuar mistet den tyske Maler Anton von Werner, Lederen af Ber liner-Akademiets Kunstskole. I sit Hjemland indtog han en meget fremskudt Stilling. Hans kunstneriske Virke karakteriseres af hans Landsmænd som væsentlig udtrykt i den Række store Billeder, hvori han forherligede det nye Kejserdømmes Tilblivelse. Hvem af os kjender ikke, idetmindste af Gjengivelse, saadanne Arbejder som »Kejserhyldingen i Versailles 1871«, »Bismarcks Møde med Napoleon III«, eller »Berlinerkongressen 1878« med dens mange Portrætter af historiske Personer. Og selv de af hans Landsmænd, der ser med Forbehold paa ham som Kunstner, anerkjender uden Forbehold hans Dygtighed, ogsaa og især som Leder af Kunstskolen. Han blev Medlem af vort Akademi 1884. Han var en nær Ven af dets daværende Direktør, F. Meldahl; og senere fik han Lejlig hed til ogsaa at vinde sig andre Venner blandt danske Kunstnere.

Den 14. Februar var det 25 Aar siden Professor Aarsleff, og den 21. Februar 25 Aar siden Professor Blache blev Medlemmer Akademiet. Det er idag 50 Aar siden Malerne Otto Haslund. Harald Foss °g T h eo d o r Philipsen udstillede første Gang. Akademiet lykønsker dem til deres lange og ærefulde Kunstnergjerning. Da Maleren L. A. R ing har ønsket at udtræde af Akademiraadet, idet hans Bopæl i Roskilde gjør ham det vanskeligt at deltage i Møderne, har Kunstnersamfundets Malersektion i hans Sted valgt Maleren Vilk. Th. Fischer for Resten af Valgperioden 1 9 1 1 —20. Idet Akademiet byder Vilh. Th. Fischer velkommen i sin Forsamling, beklager det samtidig i høj Grad at skulle miste en saa ypperlig Kunstner som Ring. Vi bringer ham vor varmeste Tak for den Tid, han har deltaget i vort Arbejde. Til Akademiets Forvalter og Slotsforvalter for Charlottenborg, har Akademiraadet enstemmig indstillet og Kultusministeren under 24- Marts udnævnt Hr. cand. phil. Andreas Røder. Ved sin Udnæv nelse til denne Stilling fratræde Pir. Røder den Post som Assistent 20 \oé> i Akademiets Bibliothek, han har beklædt siden 1901. Ved sin Dygtighed og sin imødekommende Optræden overfor de Besøgende har Hr. Røder gjort sig fortjent til Akademiets Tak for hans A r bejde; og han har selv utvivlsomt paa mange Maader følt, at han ogsaa har fundet Paaskønnelse hos dem, der benyttede Bibliotheket. ' Til Akademiets Kasserer har Akademiraadet enstemmig indstillet og Kultusministeren under 24. Marts udnævnt Fuldmægtig i Stats anstalten for Livsforsikring, Hr. cand. jur. Lars Tønnes Pedersen, der hidtil har fungeret som Akademiets Kasserevisor. Som Assistent i Bibliotheket har Akademiraadet ansat den unge Kunsthistoriker Hr. cand. jur. Aage Marcus. Til Virksomheden som Foredragsholder over Bygningskunstens og Ornamentikens Historie, der blev oprettet 1885, var Professor Fenger engageret fra Aar til Aar indtil sin Død 1905, og efter den Tid har forskjellige Kunsthistorikere været engagagerede paa samme Maade for et Aar ad Gangen. Ved Akademiets fornyede Fundats af 10. Maj 1913 blev dette Hverv gjort til en fast Docentpost; og efter at den af Ministeriet var opslaaet ledig, har der været afholdt Konkurrenceforelæsninger af Ansøgerne. Resultat heraf er, at Hr. mag. art. Vilhelm Wanscher er bleven konstitueret som Docent, foreløbig for 3 Aar, nemlig fra 1. April iaar til 31. Marts 1918. Akademiet har havt den Glæde fra Hr. Grosserer Louis Wolf at modtage et nyt Legat, som under Navnet »Architekt, kgl. Byg mester Wilh. Wolf og Hustru Yelva Wolfs Mindelegat« skal an vendes til Fordel for ældre trængende Malere eller Billedhuggere, deres Enker og Døtre. Kapitalen er foreløbig 6000 Kr. Et andet Legat af samme Størrelse, til Fordel for Architekter, er af Grosserer Wolf henlagt under Bestyrelse af Akademisk Architektforening. Akademiet udtaler sin oprigtige Tak til Grosserer Wolf, saa meget mere, som man iforvejen kun har saa yderst sparsomme Midler til Støtte for de gamle Kunstnere og deres Efterladte, medens der er rundelige Legatmidler for de unge. Det var at ønske, at ogsaa andre kommende Legatstiftere vilde tænke paa de gamle og paa Enkerne, som tidt er saa vanskeligt stillede. Til den franske archæologiske Skole i Athen har Akademiet, paa Grund af Krigen, ikke iaar kunnet sende nogen af sine unge Architekter. Men det er at haabe, at denne saa gavnlige For bindelse siden maa kunne tages op igjen. løvrigt har Akademiet paa sædvanlig Maade været Regjerin- gens Raadgiver i kunstneriske Spørgsmaal. Ogsaa ellers har Aka demiet virket som Landets kunstneriske Autoritet. Bl. a. har det Udvalget for Akademiets Kunstsamlinger 1914—17. Professor Aarsleff, Formand. Professor Viggo Johansen. Professor M. Nyrop. Docent i Kunsthistorie P. Johansen.

KOMITÉEN FOR DE AARLIGE UDSTILLINGER VED AKADEMIET. (Oprettet ifølge Bek. af 28. Juli 1857, af 9. Jan. 1883 og af 24. Jan. 1887. Regi. af 20. Nov. 1888, 10. Jan. 1893 og 10-13. Febr. 1900.) 1914—1917.

Dorph, N . V., Maler, Formand. Valgt af Kirke- og Undervisnings- Ministeriet. Storck, H., Architekt. | Larsen, Knud. Maler. Valgte af Akademiraadet. Fischer, Vilh. Th., Maler. ) Brasen, H.. Maler. | Wandel, Sigurd, Maler. Valgte af Kunstnersamfundet. Andersen, Rasmus, Billedhugger. J Medlemmer af Censurkomitéen for 1916—17. Rode, Gotfred. Maler. Jensen, Olga, Malerinde. Bonnesen, C. J . , Billedhugger. Valgte af Udstillerne. Irminger, Ingeb., Billedhuggerinde. Rosen, A ., Architekt. Brummer, Carl, Architekt.

Hartmann. F. J. C.. (N. St. 0 . 22). Udstillingskomitéens Sekretær V3 igoi. Kasserer og Inspektør for Udstillingsfonden 1915. Weilbach. Else. Assistent paa Udstillingskontoret. 73 1909.

KUNSTNERSAMFUNDET 1914— 17. Formand for Malernes Sektion: Maler Lor. Vilh. Hinrichsen. Formand for Billedhuggernes Sektion: Professor Jul. Schidtz. Formand for Architekternes Sektion: Architekt Andr. K. Fussing. 10 s7. 12

AKADEMIETS STIFTELSESFEST 1916.

Den 31. Marts 1916 afholdt Akademiet sin aarlige Fest til Minde om dets Stiftelse, under Forsæde af Hans Majestæt K o n g e n , i Overværelse af Hendes Majestæt D r o n n i n g e n , Deres kongelige Højheder Prins V a l d e m a r , Prins G u s t a v , Prinsesse D a g m a r og hendes Højhed GREVINDEN AF R o s e n b o r g , de nævnte allerhøjeste og højeste Herskabers Følge, Akademiets Direktør og Vicedirektør, Dirigent, Professorer, Sekretær og andre Medlemmer, øvrige Plenar forsamling og en talrig Forsamling af indbudne Autoriteter, Kunst nere og Elever. Efter at Forsamlingen havde taget Sæde, opførtes Kantatens første Del, under Ledelse af kgl. Kapelmusicus Guldbrandsen, af et blandet Kor af Akademiets Elever. Solopartierne udførtes velvilligt af d’Herrer kgl. Kammersanger P. Cornelius og Kgl. Operasanger Alb. Høeberg. Derpaa tog Akademisekretær P. Johansen Ordet omtrent saaledes: Lader vi Øiet glide hen over det nu endte Aar, ser vi A ka demiet Tilværelse forløben rolig og stille, medens Krigen larmede udenfor vore Grænser. Det eneste, som i Kunstens Verden hæver sig særlig frem, er Efteraarets Udstilling af norske Kunstneres Ar bejder. Man skylder Udstillingskomiteen og dens Formand Tak for det Initiativ og det Arbejde, hvorved den blev bragt istand. Det kan kun være gavnligt at se, hvilke Kræfter der rører sig i Broderlandet, selv om denne Udstilling efter Sigende blot viste os Prøver paa en Del af den norske Nutidskunst. Vi maa anerkjende den Kraft og den Gaaen-paa, som er i den norske Kunst. Vi maa anerkjende dens Sans for Farvernes Rigdom og Farvernes Skønhed. Der var Arbejder imellem, som frembød mærkelige Værdier i saa Henseende. Vi maa ogsaa erkjende den norske Kunsts udprægede Forsæt til at arbejde mod Fremtiden — som ogsaa de, der nu er ældre, i deres Ungdom gjorde det. De nye Tilbøjeligheder og de nye Syn, som fra Udlandet er førte ind over os, er ogsaa naaede til Norge, og er vel nok der optagne med større Energi end hos os. Hvor nyt voxer op, ægger det gjerne Spørgsmaal frem. Naar vi ser, hvordan det gror omkring os, kommer vi til at spørge, hvor de nye Veje egentlig fører hen, og hvilket de nye Maals Væsen er. Og uvilkaarligt søgte man efter, om denne Udstilling skulde kaste noget Lys over dem. Men den gav os ikke just noget tydeligt Svar paa vore Spørgsmaal. Snarere fik man, der som andetsteds, Indtryk af en mærkelig Uensartethed og Usikker- l o ^ 13 hed. Saa stor en Usikkerhed, at den Tanke maatte melde sig, om Udviklingen er naaet længere end til den Gæring, som endnu kun betyder Forberedelsen af det nye. Man kom til at spørge, om det i Virkeligheden var ung og ny Kunst, vi saa, — eller om det ikke snarere var gammel Kunst, ældet Kunst, den sidste Fase af Impressionismen i Opløsning? Udviklingslinien fra Impressionismen til de moderneste Kunst fænomener, ja til selve Kubismen og Futurismen, synes sammen hængende. Tiden lader jo ofte, som om den gaar hurtigere frem, end den virkelig gjør. Og de yngste Kunstneres Vrede mod Im pressionismen kan meget godt komme just af Afstamningen. Jeg drister mig ikke til at besvare Spørgsmaalet. Men det falder mig ind, hvorledes Historien viser os, at der ved mangt et Aarhundredskifte har været en Omdannelsesperiode, hvor Kunsten blev gammel og brændte sig op, inden den nye Fønix hævede sig af Asken. Det er vel saadan en Periode vi nu er i. At der finder en Gæring Sted, er tydeligt nok. Der tales og skrives, især i Udlandet, overmaade meget om det nye og om Kunstens Fremtid. Men heller ikke deraf bliver man meget klogere, trods de mange og brammende Ord. Der er mere Ordpragt end klar Mening. Imidlertid møder man dog her og der en eller an den Parole, som man spidser Øren efter. Der er f. Ex. saadanne Vendinger som »Bort fra Naturen« eller »den ny Byzantinisme«. Men de virker mere negative end positive. Det positive i Byzan- tismen, den store Strenghed, det faste Hold i Linier og Farve- flader, synes ialtfald ikke at være saa meget tilstræbt. Mere be stemt klinger det, naar der tales om Kunstens Pligt til »Troskab mod Materialet«; det er i sig selv et begrænset Krav, men rum mer ialtfald overfor Billedhuggerkunsten en Sandhed, som er værd at give Agt paa. Méife-omfattende lyder 'det, naar man nævner Ordene »Stil« og »Komposition« (den »dekorative« Helhed og Sluttethed) som dem, der bør staa paa Kunstens Faner. Dette har utvivlsomt en stor Berettigelse. Det er ogsaa rigtigt, naar man peger paa den Betydning, det kan have for Billedkunsten at ar bejde Haand i Haand med Bygningskunsten, bunden til Samvirke med bestemte og blivende Omgivelser. Det kan være meget godt for Billedkunsten at have en saadan ydre Tvang at føje sig efter og støtte sig til. Er det en sjelden Gang sket i Danmark, at der er givet Billedkunsten en stor Opgave i Samarbejde med Bygnings kunsten, saa har ogsaa dansk Kunst vist, at den kunde voxe sig )\0 . 14

stærk derved og yde fortrinlige Værdier. Men — hvor hyppigt har Billedkunsten nord for Alperne lige siden Middelalderens Dage havt saadanne Vilkaar at virke under? Som Regel maa den nu overalt føre en omskiftelig Tilværelse, uden Forbindelse med Om givelserne (i Privateje som paa Udstillinger) og derfor henvist til at løse alle sine Problemer, ogsaa Stil og Komposition, ved sine egne Midler og indenfor sine egne Rammer. , Med enhver Sandhed plejer at følge dens Misforstaaelser og Forvrængninger, og de finder lettest Øre, ogsaa hos dens For kæmpere. Der er saaledes dem, som tænker, at Stil mest opnaas ved Udeladelser. Og her møder vi en ikke ringe Paavirkning fra Gadeplakater; der findes virkelig dem, som tror ganske naivt, at Stil er det samme som Plakatmaner. Der er andre, som tager Stil for ensbetydende med Stilisering; der er dem som mener, at Stil og Komposition forudsætter Motiver af en særegen »dekorativ« eller »monumental« Karakter; og overmaade mange gaar ud fra, at Stil staar i direkte Modsætningsforhold til »Naturalisme«. Men alle disse tager for overfladisk paa Sagen. Ser man nærmere til, er der intet, som nøder til at antage et Modsætningsforhold mellem Stil og Naturalisme. Det kan ikke være Emnerne, som skulde volde det, thi de er i den yngste Kunst overvejende de samme som i den forudgaaende Naturalisme: de samme Landskaber, de samme gamle Mænd og Koner, de samme Nature-morte Opstillinger, de samme Krukker med en Blomst i. Et meget omtalt futuristisk Maleri skal efter Sigende behandle et saa lidt højtsvævende Motiv som de Indtryk man faar under en Køretur ad. Paris’ Boulevarder. Jeg har ganske vist hørt den Yttring fremsætte af en yngre Maler, at Portrætter kunde ikke være Kunst, fordi ethvert Kunstværk skulde løse et Problem, og det kunde et Portræt ikke. Men man træffer jo ogsaa i den mest moderne Kunst ikke ganske faa Portrætter! Jeg ser ganske bort fra, at ældre Kunst (hvad mener man f. Ex. om Raffael eller om el Greco) har frembragt Portrætter, som vanskelig kan afvises. Det ser næsten ud, som det er selve Ordet »Problem« der blænder (uagtet dets Begreb jo er alt andet end nyt); man giver det en Biklang af noget mystisk. Og paa lignende Maade gjør man sig Ordet »Stil« mystisk og uklart — uagtet det dog ikke betyder noget mere indviklet end Rythine og Ligevægt, frem bragt ved Udvælgen, Ordning og Betoning. Og deri ligger intet om, at Stil skulde være bunden til visse Fremgangsmaader, til visse Motiver eller til Udvælgen af visse bestemte Værdier og m i 5

Tilsidesætten af andre. For ikke at komme ind paa altfor nær liggende Exempler skal jeg blot minde om Naturalismen hos det 16 Aarhundredes venezianske Malere eller det 17 Aarhundredes Hollændere. En Frans Hals, en Brouwer, en Cuyp, en Pieter de Hooch en Willem van de Veide har ikke mindre Sans for Kom positionens Rythme og Ligevægt end de italienske Vægbilleder. Tværtimod har de udviklet disse Problemer til rigere og mang foldigere Muligheder, fordi de har lært ogsaa at arbejde med de indirekte Værdier, lade den tomme Plads virke i Ligevægt (Sym metri) mod den fyldte, det lyse mod det mørke, den opadstigende Retning mod Dybderetningen. Stil kan findes — og forsømmes — indenfor enhver kunst nerisk Retning. Den nyeste Kunst har en aabenbar Villie til at forsøge sig med Farvernes Samvirken og med Liniernes Rythme, som man maa følge med Interesse og Opmærksomhed; men og saa indenfor dens Rækker kan man finde Linier som skurrer.eller falder fra hverandre, Usikkerhed i Udvælgen og Ordning, Farver saa ufuldkomment sammenstemte, at der maa tykke sorte A d skillelsestreger til for at bøde paa Misklangen. Det var ingen Skade til, om man gik lidt mere tilbunds i saadan Stræben. Ofte har det været mig paafaldende, hvor uvi dende man i vore Dage (hvor Værkstedsoverleveringerne er af brudte) er om Symmetriens Væsen og om Ornamentets Natur, om dets Grundmotiver og disses Omformninger gjennem Tiderne. Naar man undtager et enkelt Værk af Østerrigeren Alois Riegel (for Oldtidens Vedkommende) har selv Kunsthistorien i forbau- sende ringe Grad Øje derfor. Og dog vilde en historisk Belys ning deraf sikkert kunne faa stor Betydning for Udviklingen. Det er ellers ikke min Mening at sige, at Kunsthistorikeres og Kritikeres Forsøg paa Indgriben i Kunstens Udvikling skulde have mere end højst begrænset Værdi - - endda man har nok af saadanne F'orsøg; det skyller fra Udlandet ind over os med Kunst filosofi, Theorier og Doktriner. Men man gjør bedst i at fare varligt med saadant. En Doktrin kan være som et Sengetæppe, der er for kort: det stumper enten foroven eller forneden. Klas sicismen fra det 18 Aarhundredes Slutning var 1 sine Idealer saa forskjellig fra Nutiden som vel muligt, og dog er der visse L ig heder. Ogsaa den ansaa Naturalismen for sin Fjende, ogsaa den var doktrinær, og nu er det jo let at se, at just Doktrinen var dens Achilleshæl. Og læg Mærke til, at ogsaa dens Doktrin var formet af en Videnskabsmand og Kunstfilosof, 112.. i<5

I den nyeste Kunst er der imidlertid een Ting, som ganske klart og bestemt viser noget helt nyt, selv om ogsaa dette er af en nærmest negativ Karakter. Det er den bevidste Modstand mod al organisk Form i det fremstillede. [De forskjellige Kunstarter gaar ofte modsatte Veje. Den yngre Bygningskunst forstærker Eftertrykket paa det organiske. C. F. Hansens brede Klassicisme var samtidig med den stærkt detaillerende Eckersbergske Natura lisme.] Ingen tidligere Kunst i Europa, hvor primitiv den saa har været og hvor ringe Forstaaelse den saa har havt af Formen, har vist nogen forsætlig Modstand mod det organiske. Selve Byzan- tismen og den tidlige Middelalder betegner jo kun, at man efter Folkevandringen maatte begynde forfra. Lige til vor Tid har Europas Kunst vist et ihærdigt og bevidst Arbejde for at naa til Forstaaelse af den organiske Form og mestre detvi Fremstilling. Nu ved vi jo ganske vist ikke med Sikkerhed, om den yngre Slægt paa dette Punkt endnu har sagt sit afgjørende Ord. Det vil nok være rettest at afvente, at den virkelig store Begavelse kommer, som giver den nye Tids Aand og Maal deres endelige Støbning. Men — naar den yngre Kunst for Øjeblikket gjør saa deci deret omkring med Hensyn til et saadant Hovedpunkt som det organiske i Formen, saa kan det ialtfald ikke undre, om den ældre Slægt har svært ved at følge med og fatte det gavnlige deri. Enhver hører til i sit eget Slægtled, og ligesaa lidt med Hensyn til Anskuelser som med Hensyn til Dragt staar man sig ved at »klæde sig under sin Alder«. Ved (Kejserens nye Klæder var det jo nok slemt med de to Bedragere, men mest Fortræd gjordes dog af dem, der lod som de saa mere end de virkelig kunde se. Selvfølgelig skal man være frisindet — men dertil kræves ikke mere, end man gjør sig ærlig Umage for at se og forstaa, og ikke med Forsæt lukker Øjnene for noget. Og der er i denne Sammenhæng Grund til at betone, at Akademiet altid har vist sig meget redebon til at anerkjende og støtte, hvor det mente at kunne se Evner og Stræben hos de unge.

Hvorledes den fineste Fuldkommenhed med Hensyn til Stil, Rythme og Ligevægt kunde naas indenfor en i sine maleriske Midler og i sine yderst dagligdags Emner ganske naturalistisk Kunst, det har den altfor tidlig bortkaldte Mester Vilhelm Ham mershøj vist os. Han staar tillige som et Mønster paa, hvorledes |l5 . 17 de ypperste Værdier ikke naas ved selvbevidst og højrøstet Frem træden, men gjennem stille og beskedent Arbejde. Ingen var mindre selvbevidst og mindre forfængelig end denne tyste og en somhedskære Mand, saa blid og elskelig af Karakter og Væsen, at jeg ikke kan tænke mig, at han nogensinde har haft en Uven. Jeg har kjendt ham, fra han var et pur ungt Menneske og studerede Model under Krøyer (1884). Hans særegne maleriske Syn viste sig alt dengang som noget, der laa i hans Natur og næppe endnu var ham selv bevidst. Det kom ganske af sig selv. Han begyndte at bedække sit Papir med en jævn graa Tone, og i denne dannede sig efterhaanden noget lysere og mørkere, som voxende frem af en Taage. Men, for saa vidt han naaede at blive færdig med sin Figur, stod Formen der fast og klar, med en overordentlig Sans for det maleriske i Aftoning fra lyst til mørkt og for Finheden i den stille (latente) Bevægelse. Det var den samme Magt over Tonernes fintstemte indbyrdes dynamiske For hold, som siden viste sig i hans Malerier. Det var den som fik hans hvide Døre og hans Solskin til at lyse med saa mildt et Skær. Ikke mindre haarfin og sikker var hans Følelse for Billed fladens Rythme i Linier og Masser (de »architektoniske« Propor tioner i et Motiv og i et Billede) og for at anbringe enhver Ting __ogsaa de tause Figurer — saaledes, at de helt ud virkede med til Billedets Harmoni. Saa lidt Dramatiker han var, kunde han anslaa en Stemning med den fuldeste Klang. Der var i hans Billeder intet tilfældigt, og heller intet af kølig Forstandsberegning, men alt voxede som selvfølgeligt frem af hans kunstneriske »Un derbevidsthed«. Undertiden fortælles en Historie om, at Krøyer ikke kjendte Hammershøj, men det beror paa en Misforstaaelse. Krøyer havde blot ikke mærket sig hans Navn, men ham selv kjendte han godt nok, og ingen af sine Elever har Krøyer interesseret sig saa le vende for. Man har diskuteret frem og tilbage, om Hammershøjs Øje havde normal Opfattelse af Farverne eller ikke. Spørgsmaalet er ligegyldigt. Adskillige af hans Arbejder har stærk og fyldig Farve nok, og meget andet af hans Værk beviser, at de stærke Farver ikke er uomgængelig nødvendige til at frembringe ypper lige maleriske Værdier, men at Aftoningen fra lyst til mørkt i saa Henseende er lige saa vigtig som Lokalfarverne. Nærmere at gøre Rede for Hammershøj som Kunstner be høves ikke her. En Række af hans bedste Arbejder kunde 2 ii-4 i8

hænge mellem Museernes Værker af Fortidens Stormestre og hævde sig der med Ære. Paa den frie Udstilling findes iaar hans sidste Arbejde. Maaske aandfuldest af alle hans Billeder i Behandling, finest i Toners og Liniers Rythme, viser det bedst hvilket Tab det var at miste ham saa tidligt.

Akademiet har den 12. Decbr. mistet et andet Medlem af sin Plenarforsamling, Marinemaleren Professor Carl Locher, knap 65 Aar gammel. Baade som Menneske og som Kunstner kan han kaldes Hammershøjs diametrale Modsætning. Han hørte til »Halvfjerd sernes Mænd«; han var selskabelig, udpræget Friluftmenneske, med Forkærlighed for hvad der var djærvt, højlydt, lidenskabeligt. Han var blandt de første, som »opdagede« Hornbæk; han byggede sig der sit Hus bogstavelig lige ud til Strandkantens Brænding, saa han boede som midt i Bølgeslaget og i den friske Blæst. Man husker Søens og Himlens skrappe Blaa, hvorved hans Billeder her ovre paa Udstillingen virkede som Trompetfanfarer. Siden drog han til Skagen, hvor Stormen og Bølgeslaget var endnu voldsom mere. Han havde Drift mod det stærke og brede Sus, som mod den susende Livskraft, og dette kunde vel efterhaanden modvirke den maleriske og koloristiske Finhed, ligesom hans rastløse Pro duktion kunde modvirke hans fulde Fordybelse i den enkelte Op gave, især i de senere Aar, hvor svindende Helbred tog Kraft og Friskhed fra ham selv. Men han var dog en af dem, som i sin Tid vilde føre frisk Vejr og ny Ungdom ind i dansk Malerkunst. Og det skal vi ikke glemme.

Det er idag 60 Åar siden Maleren Professor Otto Bache ud stillede første Gang. Akademiet har lykønsket Professor Hans J. Holm til hans 80 Aars Fødselsdag og Professor Godfred Christensen til hans 70 Aars Fødselsdag. Igjen iaar udtaler Akademiet sin Tak til Kunstmuseets A f støbningssamling og til den Zoologiske Have for den Adgang, de giver dets Elever til at gjøre Studier, og til Overkommandoen for Imødekommenhed, som den har vist forskjellige af Akademiets Elever, der var indkaldt til Militærtjeneste.

H a n s M a j e s t æ t K o n g e n overrakte derefter med nogle opmuntrende Ord Akademiets mindre Guldmedaille til Billedhugger Willie Wulff, Maler K. O. Hilkier, Architekt Gerhard Poulsen og Architekt Holger Muudt. K ft