Ligestillingsudvalget 2020-21 LIU Alm.del Bilag 39 Offentligt

Forespørgsel til skriftlig besvarelse E-005571/2020 til Kommissionen jf. forretningsordenens artikel 138 Katrin Langensiepen (Verts/ALE), Giorgos Georgiou (GUE/NGL), Alexis Georgoulis (GUE/NGL), (S&D), Chiara Gemma (NI), Marianne Vind (S&D), (S&D), Ivan Štefanec (PPE), Chrysoula Zacharopoulou (Renew), Atidzhe Alieva-Veli (Renew), Loucas Fourlas (PPE), Tilly Metz (Verts/ALE), José Gusmão (GUE/NGL), Marisa Matias (GUE/NGL), (S&D), Dragoș Pîslaru (Renew), (S&D), Rosa Estaràs Ferragut (PPE), Pascal Durand (Renew), Kim Van Sparrentak (Verts/ALE), Jarosław Duda (PPE), Samira Rafaela (Renew), Younous Omarjee (GUE/NGL), (S&D), Stelios Kympouropoulos (PPE), Maite Pagazaurtundúa (Renew), Cindy Franssen (PPE), Benoît Lutgen (PPE), Estrella Durá Ferrandis (S&D), (S&D), Abir Al-Sahlani (Renew), Maria Walsh (PPE), (S&D), Radka Maxová (Renew)

Om: Taskforce vedrørende ligestilling

Ifølge Kommissionens formand von der Leyens opgavebeskrivelse til kommissær med ansvar for ligestilling, Helena Dalli, vil "en taskforce bestående af eksperter fra Kommissionens tjenestegrene støtte Dem i Deres arbejde"1. Denne taskforce består af repræsentanter for alle Kommissionens tjenestegrene og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og skal sikre en passende integrering af ligestillingsaspektet i alle relevante politikker, der foreslås af Kommissionen.

Vi blev den 20. november 2019 opmærksomme på en besked på de sociale medier, hvor kommissær Helena Dalli gav meddelelse om det første møde i taskforcen vedrørende ligestilling2. Vi ved imidlertid ikke, hvad resultatet af det første møde var, eller om taskforcen nogensinde har holdt møde igen, da der ikke findes nogen oplysninger herom på Kommissionens websted. Derfor vil vi gerne have svar på følgende spørgsmål:

1. Har Kommissionen planer om online at offentliggøre alle relevante oplysninger om taskforcen vedrørende ligestilling, herunder, men ikke begrænset til, dens medlemmer, arbejdsmetoder, arbejdsplan og mødereferater? Hvis ja, hvornår vil dette ske?

2. Agter Kommissionen at indbyde civilsamfundsorganisationer, der arbejder for ligestilling, til at deltage og bidrage til arbejdet i denne taskforce?

1 https://ec.europa.eu/commission/commissioners/sites/comm- cwt2019/files/commissioner_mission_letters/mission-letter-helena-dalli_2019_en.pdf 2 https://twitter.com/helenadalli/status/1197216616381124609

PE659.761v01-00