Årsberetning 2000 190601

Ukiumoortumik nalunaarut Årsberetning 2000 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut

Ukiumoortumuk nalunaarut 2000 / 1 1. Tunumi Dove Bugtimi Lille Snenæsimi aarrit pingasut. Aaveq qiterleq tuugaami 4. aappaani qaammataasamut nassitsissusi- gaavoq. Tre hvalrosser ved Lille Snenæs, Dove Bugt i Østgrønland. Den midterste hval- 5. ros har en satellitsender på den ene tand. 1. Ass./Foto: E.W. Born.

2. Sisimiut eqqaanni assagiarsuttaq/saat- tuartaq nalunaaqutserneqartoq. Assagiar- suit/saattussat kingullermerutaasumik qaleruartaarsimasut kisimik nalunaaqut- serneqartarput. 6. En krabbe fanget ved Sisimiut bliver mær- ket. Kun krabber, der har gennemgået det 2. sidste skalskifte, bliver mærket. 3. Ass./Foto: AD. Burmeister.

3. Biologit Kitaata avataani ikkannerni qalut bongonetinik taaguutillit atorlugit tappiorannartut planktoninik, raajassanik aali- gassanillu katersisarput. Katersisarnerit Kitaani aalisakkat raajallu ukiuni pinga- Biologerne bruger et gevær til at monte- 6. Pinngortitaleriffiup immikkoortortartaava suni misissuiffigalugit ingerlatamut ilaap- re satellitsendere på store hvaler som ilaatigut tikeraanut naatsorsuussanik arfi- put. vågehvaler og finhvaler. Afstanden til neq pingasunik initaqarpoq, tikeraanut hvalen måtte helst ikke være mere end naatsorsuussanik sisamanik inissiartaqar- Biologerne bruger et bongonet til at ind- 20-40 meter, hvis det skal være muligt at luni kiisalu tamalaaleriffimmik, ataatsi- samle plankton, rejelarver og fiskelarver tage biopsiprøver eller skyde en sender i miinnernut, suleqatigiikkuutaarnernut på bankerne ved Vestgrønland. Indsam- hvalen. oqalugiarnernullu atussallugu piukkun- lingen er led i et treårigt projekt om re- Ass./Foto: L. Witting. narluartumik, inersuartaqarluni. Illu Aage kruttering af fisk og rejer ved Vestgrøn- V. Jensens Fondemit tunissutaavoq. land. 5. Qalerallit qaqinneqarnerminni uummaa- Ass./Foto: N. Hansen Naturinstituttets nye anneks indeholder rissut oqimaalutarneqartarput nalunaa- bl.a. 8 gæsteværelser, 4 gæstelejlighe- qutsersuummillu plastikimik tunuminni 4. Biologit arferit angisuut, soorlu tikaagul- der og et multirum velegnet til møder, anguutimik ataanni ikkussiffigineqartarlu- liit tikaagulliusaallu, qaammataasamut workshops og foredrag. Huset er skæn- tik. Tamatuma kingorna avalatseqqinne- nassitsissusernialeraangamikkit aallaat ket af Aage V. Jensens Fonde. qartarput. atortarpaat. Arferit timiminnit misiligutinik Ass./Foto: K. Rydahl tigusiffigineqarsinnaassagunik qaamma- Hellefisk, der er friske når de bliver halet taasamulluunniit nassitsissummik aallaal- op, bliver målt og får et plasticmærke lugit ikkussiffigineqarsinnaassagunik skudt ind under rygfinnen. Herefter bliver ajornanngippat 20-40 meterinit ungasin- fisken genudsat. nerussanngillat. Ass./Foto: J. Boje.

Allaaserinera, aaqqissornera Qallunaatuuanut/dansk: Dan Carlsson Pinngortitaleriffik, ilusilersorneralu/ Grønlands Naturinstitut Tekst, redigering og layout: Assileqqinnera naqinneralu/ Postboks 570 Repro og tryk: DK-3900 Nuuk Kirsten Rydahl Kalaallit Nunaat/Grønland Oddi Printing Ltd., Reykjavik, Island Tlf. +299 32 10 95 Kalaallisuunngortinnera/ Fax. +299 32 59 57 Grønlandsk oversættelse: Amerlassusii/ E-post [email protected] Oplag: Klaus Olsen www.natur.gl 1.000 Kukkunersiuisut/Korrektur: ISBN 87-90024-86-9 Kalaallisuaanut/ grønlandsk: Najattaaq Mathiassen ISSN 1397-6109

2/Årsberetning 2000 Ukiumoortumik nalunaarut Årsberetning 2000 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut

Ukiumoortumuk nalunaarut 2000 / 3 Indhold

Direktør Kaj Egede stoppet som besty- Havpattedyr 40 relsesformand 6 Mærkning, genfangst og satellit- Indvielse af Naturinstituttets nye sporing af våge- og finhvaler 40 Anneks 6 Montering af satellitsendere 20 ”forskerspirer” på skolebænken 8 på narhvaler og hvidhvaler 44 Hvalros ved Østgrønland 44 Grønlands Naturinstituts formål og arbejds- Fugle 46 opgaver 10 Lokal viden om almindelig Formål 10 ederfugl ved Vestgrønland 46 Arbejdsopgaver 12 Effekt af anskydning af ederfugle 48 Forskning og undersøgelser 14 Afdelingen for fisk og rejer 14 Formidling 50 Krabber 16 Informationssekretariatet 50 Undersøgelse af bestanden af PITU 50 krabber i Disko Bugt og ved Hvidhvalskampagne 52 Sisimiut 16 Hjemmeside 52 Rekruttering af krabber 18 GU 52 Hellefisk 18 Gæster 54 Undersøgelse af hellefisk udenskærs ved Øst- og Vest- Grønlands Naturinstituts rammer 56 grønland 18 Organisation 56 Undersøgelse af hellefisk inden- Finansiering 58 skærs i Nordvestgrønland 20 Eksternt finansierede projekter 58 Indsamling af oplysninger fra Samarbejdsaftaler 58 fiskeriet efter hellefisk 22 Nationalt samarbejde 60 Rejer 22 Internationalt samarbejde 60 Undersøgelse af forekomsten Skibe 62 af rejer og fisk ved Vestgrønland 22 Personale 62 Optimering af de årlige biologiske undersøgelser 24 Aktiviteter i 2000 66 Øvrige fiskearter 26 Internationale møder 66 Undersøgelse af bestanden af Nationale møder 67 torsk ved Nuuk og i Sydgrønland 26 Feltarbejde 68 Indsamling af prøver fra laks 26 Udgivelser 70 Tværgående projekter 28 Rapporter 70 Rekruttering af fisk og rejer Videnskabelige artikler 70 ved Vestgrønland 28 Mødedokumenter 71 Redskaber 30 Anden formidling 72 Frasortering af rødfisk i rejefiskeriet (risteforsøg) 30 Ordliste 74 Afdelingen for pattedyr og fugle 32 Landpattedyr 34 Aldersfordeling og minimums- tælling af moskusokser ved Kangerlussuaq 34 Rekognoscering efter rensdyr fra helikopter 34 C. Cuyler Tællinger af rensdyr fra helikopter 36 Kæber giver informationer om rensdyrene 36 Afslutning af flerårigt projekt vedrørende rensdyr og vegetation 38 Vegetation 40 Revegetering i erosionsområdet, Vatnahverfi 40 Vegetationsundersøgelser ved Nuuk 40

4/Årsberetning 2000 Imai

Direktør Kaj Egede siulersuisut Alleqqut tuttut pillugit paasissu- siulittaasuattut tunuartoq 7 tissiisarput 37 Pinngortitaleriffiup immikkoortor- Tuttut naasullu pillugit ukiuni arla- taavata atoqqaartinneqarnera 9 linni ingerlallugu misissuinerup ”Ilisimatuussamaatit” 20-t atuartinne- naammassinera 37 qartut 9 Naasut 39 Sumiiffiup naasuerunnikup naatit- Pinngortitaleriffiup siunertai suliaalu 11 sivigeqqinnera, Vatnahverfi Siunertaa 11 (Qeqertaasaq) 39 Suliassat 13 Nuup eqqaani naasoqassusianik misissuineq 41 Ilisimatusarneq misissuisarnerlu 15 Miluumasut imarmiut 41 Aalisakkanut raajanullu immikkoor- Tikaagulliit tikaagulliusaallu nalu- tortaqarfik 15 naaqutsersorneqartarneri, pisareq- Assagiarsuit/saattussat 17 qinneqartarneri qaammataasak- Qeqertarsuup Tunuani Sisimiullu kullu nassitsissutit sumiiffiisigut eqqaanni assagiarsoqassusianik/ misissuineq 41 saattuaqassusianik misissuinerit 17 Qilalukkat qernertat qaqortallu Assagiarsuit/saattussat amerliar- qaammataasamut nassitsissuser- tortarneri (kinguaassiortarneri) 19 sorneri 43 Qalerallit 19 Kalaallit Nunaata Tunuani aarrit 45 Kalaallit Nunaata Tunuata Kitaatalu Timmissat 47 eqqaanni avasissumi qaleralinnik Kalaallit Nunaata Kitaani mitit misissuineq 19 pillugit najukkani ilisimasat 47 Qaleralinnik Kalaallit Nunaata Miternik persataqartarnerup Kitaata Avannaani sinerissap sunniutai 49 qanittuaniittunik misissuineq 21 Qaleralinniarluni aalisarnermit Paasissutissiineq 51 paasissutissanik katersisarnerit 23 Paasissutissiivik 51 Raajat 25 PITU 51 Kalaallit Nunaata Kitaata eqqaani Qilalukkat qaqortat paasisitsiniutigine- raajaqassuasianik misissuineq 25 qarnerat 51 Biologit ukiumoortumik misissui- Qarasaasiami qupperneq 53 sarnerisa pitsaanerpaanngorsar- Ilinniarnertuunngorniarfik 53 niarneri 27 Pulaartit 55 Aalisakkat allat 27 Nuup eqqaani Kalaallit Nunaatalu Pinngortitaleriffimmi atugassarititaasut 57 Kujataata avataani saarulleqassu- Aaqqissuussaanera 57 sianik misissuinerit 27 Aningaasalersornera 57 Kapisilinnit misiligutinik katersui- Ingerlatat avataaniit aningaasalersorne- nerit 29 qartut 59 Ingerlatat immikkoortunut assi- Suleqatigiinnissamut isumaqatigiissutit 61 giinngitsunut sammititat 29 Naalagaaffeqatigiit iluanni suleqatigiinneq 61 Kalaallit Nunaata Kitaata eqqaani Nunat tamalaat akornanni suleqatigiinneq 61 aalisakkat raajallu amerliartortar- Umiarsuit 63 neri 29 Sulisut 63 Piniutit 31 Raajarniarnermi suluppaakkanik 2000-imi suliarisat 66 immikkoortitsisarneq (ristinik Nunat tamalaat akornanni ataatsimiin- misileraaneq) 31 nerit 66 Miluumasunut timmissanullu immikkoor- Nunatsinni ataatsimiinnerit 67 tortaqarfik 33 Piffiit tikillugit suliat 68 Nunami miluumasut 35 Saqqummersitat 70 Kangerlussuup eqqaani umimmaat Nalunaarusiat 70 ukioqqortussutsimikkut aggua- Ilisimatuussutsikkut allaaserisat 70 taarneri ikinnerpaagunillu amerlas- Ataatsimiinnernit allagaatit 71 suserisinnaasaannik kisitsinerit 35 Paasissutissiissutit allat 72 Tuttunik helikopterimiit alapernaarsuinerit 35 Oqaatsit isumaat 74 Tuttunik helikopterimiit kisitsinerit 35

Ukiumoortumuk nalunaarut 2000 / 5 Direktør Kaj Egede stoppet som bestyrelsesformand

Med udgangen af 2000 fratrådte direktør Kaj ske rammer for sit virke med indvielsen af ho- Egede, Qaqortoq, efter eget ønske hvervet som vedbygningen i 1998 og annekset i november formand for Grønlands Naturinstituts besty- 2000. relse. Grønlands Naturinstitut vil gerne rette en varm I løbet af sin formandsperiode har Kaj Egede tak til Kaj Egede for hans indsats i formands- stået i spidsen for et institut under opbygning, stolen og for et godt samarbejde. Det har været og der hersker næppe tvivl om, at Kaj Egedes en spændende tid med mange nye tiltag og et store erfaring både fra den politiske scene og institut, der skulle finde sine ben. Der er ingen fra erhvervslivet har haft stor betydning for tvivl om, at Kaj Egedes indsigt og erfaring har instituttets positive udvikling. Kaj Egede har haft stor betydning for instituttets udvikling. lagt stor vægt på at sikre et højt fagligt niveau i instituttets rådgivning og videnskabelige arbejde. Et andet højt prioriteret område har væ- Indvielse af ret en tæt dialog og udveksling af viden med brugerne af naturen samt synliggørelse af insti- Naturinstituttets nye tuttet og information/formidling af forsknings- resultater og generelle spørgsmål vedrørende Anneks naturen til det grønlandske samfund. Endelig har Kaj Egede og hans bestyrelse haft den van- I slutningen af november blev Naturinstituttets skelige opgave at prioritere instituttets forsk- nye anneks indviet. Hermed har instituttet fået ningsområder vel vidende, at mange vigtige op- ideelle muligheder for at tiltrække gæsteforske- gaver var umulige at få plads til inden for de re inden for relevante fagområder, der kan være økonomiske og personalemæssige rammer. med til at opbygge ny viden og øge den faglige kompetence ved instituttet. I sin formandsperiode har Kaj Egede kunnet glæde sig over, at det er lykkedes at skabe et Februar 1998 blev Naturinstituttets hovedbyg- udadvendt og synligt institut. Fastholdelse af ning indviet, og ved den lejlighed modtog Grøn- videnskabelige medarbejdere i de faglige afde- lands Hjemmestyre endnu en flot gave fra Aage linger har medført en stadigt stigende robust- V. Jensens Fonde – et anneks, der skulle opført hed og kvalitet i det videnskabelige arbejde og i tilknytning til Grønlands Naturinstitut. Kort i rådgivningen til Hjemmestyret. Samtidig er efter gik projekteringen i gang, og den 29. no- aktivitetsniveauet øget gennem ekstern finan- vember 2000 blev bygningen så indviet og med siering af videnskabelige forskningsprojekter. det samme taget i brug. Endelig har Naturinstituttet fået ideelle fysi-

Novemberimi Pinngortitaleriffiup immikkoortortaqar- fittaava atoqqaartinneqarpoq. Naalakkersuisut Siulit- taasuat Jonathan Motzfeldt, Naalakkersuisuni ilaasor- taq Alfred Jakobsen Aage V. Jensens Fondemilu siu- lersuisuni siulittaasoq Leif Skov atoqqaartitsinermi najuupput. I november måned blev Naturinstituttets nye anneks indviet. Ved den lejlighed var bl.a. landsstyreformand Jonathan Motzfeldt, landsstyremedlem Alfred Jakob- sen og bestyrelsesformand Leif Skov fra Aage V. Jen-

N. Mathiassen sens Fonde til stede.

6/Årsberetning 2000 Pisortaq Kaj Egede siulersuisut siulittaasuattut tunuartoq

littakkanillu paarlaassueqatigisarnissaat kiisalu pinngortitaleriffiup saqqumilaartuunis- saa aammalu ilisimatuutut suliat inernerisa pinngortitarlu pillugu apeqqutit tamanut tunngassuteqartut inuiaqatigiinnut kalaallinut nalinginnaasumik paasissutissiissutigisarnis- saat/apuunneqartarnissaat. Kiisalu Kaj Egede- p siulersuisunilu ilaasortaqataasa suliassaq oqimaatsoq – tassalu pinngortitaleriffiup ilisimatuutut suliat tungaasigut ingerlataasa pi- ngaarnersiorlugit tulleriinnilersornissaat – su- liassarisimavaat, taamaaliortariaqartarsimap- pullu nalunnginnamikku suliassat pingaaru- teqartuugaluit arlallit aningaasatigut suliso- qarnikkullu killeqarneri pissutigalugit.

Kaj Egedep siulitaasuunermi nalaani nuan- naarutigisinnaasimavaa pinngortitaleriffim- mik avammut kiinnertartumik saqqumilaartu- millu pilersitsisoqarsinnaasimammat. Immik- koortortaqarfinni sulisut ilisimatuutut sulias- K.G. Motzfeldt sanik suliallit sulisoriinnarsinnaanerisigut ili- Pisortaq Kaj Egede nammineq kissaateqarnini tunnga- simatuutut suliassanik sulineq Namminersor- vigalugu 2000-ip naanerani Pinngortitaleriffiup siuler- nerullutillu Oqartussanik siunnersuisarneq suisuini siulittaasutut tunuarpoq. Assimi takutinneqar- patajaalliartuinnarsimallutillu pitsaanerule- poq Kaj Egede Pinngortitaleriffiup illutaata 1998-imi riartuinnarsimapput. Tamatumunnga peqati- atoqqaartinneqarnerani oqalugiartoq. gitillugu ilisimatuutut misissuilluni ingerlatat Direktør Kaj Egede fratrådte ved udgangen af 2000 avataaniit aningaasalersorneqartarneri aqqu- efter eget ønske posten som formand fra Naturinsti- tigalugit ingerlatat amerleriarsimapput. Kiisa- tuttets bestyrelse. Her ses Kaj Egede på talerstolen lu Pinngortitaleriffiup illutaata 1998-imi im- ved indvielsen af Naturinstituttet i 1998. mikkoortortaatalu 2000-imi atoqqaartinnerisi- gut illut sullivissat pitsaalluinnartut pigineqa- lerput. Ukiup 2000-ip naanerani pisortaq Kaj Egede, Qaqortoq, nammineq kissaateqarnini tunnga- Pinngortitaleriffimmiit Kaj Egede siulittaasutut vigalugu Pinngortitaleriffiup siulersuisuini sulilluarsimaneranut suleqatigilluarsimanera- siulittaasutut tunuarpoq. nullu qamannga pisumik qutsavigiumavarput. Piffissaq soqutinartuusimavoq, suliniutit nu- Kaj Egedep siulittaasuunermi nalaani pinngor- taat arlallit ingerlanneqarsimallutik pinngor- titalertiffik piorsarneqartoq siuttuuffigaa, qu- titaleriffillu nammineerluni toqqammavissami- larutissaagunanngilarlu Kaj Egedep naalak- nut inissisimalersimasoq pilersinneqarsima- kersuinikkut sulinermi akuulluni inuussutis- voq. Qularutissaanngilluinnarpoq Kaj Egedep sarsionermillu ingerlatsisuulluni sulinermini paasisimasaqarluarnera misilittagaqarluarne- misilittagai pinngortitaleriffiup pitsaasumik ralu pinngortitaleriffiup ineriartorneranut an- ineriartorneranut sunniuteqarluarsimasut. Kaj nertuumik sunniuteqarsimasut. Egedep pinngortitaleriffiup siunnersuinermini ilisimatuutullu suliassanik ingerlatsinermini piginnaasassat tungaasigut qaffasissumik inis- sisimanissaa annertuumik pingaartissimavaa. Pingaartitai allat tassaasimapput pinngortita-

mik atuisut qanittumik suleqatiginissaat misi- K. Rydahl

Ukiumoortumuk nalunaarut 2000 / 7 Pinngortitaleriffik Nuup avatinnguaniippoq. Talerper- lermi takussaavoq 1998-milu atoqqaartinneqarluni, saamerlermiippoq ilisimatooqarfik 2000-mi atoq- qaartinneqartoq. Naturinstituttet i udkanten af Nuuk. Til højre ses hovedbygningen, som blev indviet i 1998 og til

N. Mathiassen venstre ses annekset, indviet i 2000.

Det nye anneks er udelukkende beregnet for skerskolen var at give deltagerne et bredt ind- gæster der opholder sig ved instituttet gennem blik i, hvad naturvidenskab er og dermed – for- en kortere eller længere periode. Annekset rum- håbentlig - øge deres interesse for at fortætte mer bl.a. 4 lejligheder, 8 værelser med tilhørende med en naturvidenskabelig uddannelse. fællesrum samt et multirum velegnet til eksempelvis kurser, undervisning og større møder. Forforskerskolen blev til på initiativ fra Køben- Annekset vil fremover forbedre Naturinstitut- havns Universitet, GEUS og Naturinstituttet. tets muligheder for at arrangere internationale Institutionerne stod for planlægningen af kur- møder og tiltrække fagligt ”tunge” gæsteforske- set og stillede lærerkræfter og undervisnings- re til Nuuk. I kraft af deres tilstedeværelse og materialer til rådighed. Forskningsstyrelsen i fælles faglige projekter med instituttets medarbejdere vil gæsteforskerne overfører viden til Naturinstituttet, og dermed medvirke til både at opbygge ny viden og øge kvaliteten af instituttets arbejde yderligere.

Annekset er fuldt finansieret af Aage V. Jensens Fonde. Huset er på 850 m² fordelt på to plan. Det er tegnet og projekteret i samarbejde mellem arkitektfirmaet KHR A/S og ingeniørfir- maet NIRAS A/S, og byggeriet er varetaget i totalentreprise af Permagreen med byggefag- ligt tilsyn fra Tegnestuen Nuuk A/S. Bygherre- rådgiver er Greenland Resources A/S.

20 ”forskerspirer” på skolebænken

I midten af september dannede Arktisk Station i Qeqertarsuaq rammen om den første forforskerskole i Grønland. 20 udvalgte gymna- N. Mikkelsen sieelever og nybagte studenter brugte 1 uge på at indsamle vandprøver, se på geologiske aflej- Ilisimatuussamaatit atuartinneqarneranni peqataasut ringer og alger, lære om planternes reproduk- angallammi Porsildimiittut. Ilaatigut tamaani nunap tion, fødekæder, havets dynamik og meget sananeqaataanit misiligutinik katersisoqarpoq. mere. Det foregik både til havs og på land, i Deltagerne på forforskerskolen om bord på Porsild. laboratorierne og i fjeldet. Formålet med forfor- Her blev der bl.a. indsamlet prøver af sedimentet.

8/Årsberetning 2000 Illutaa 850 m²-uvoq, quleriillu marluupput. Ar- Pinngortitaleriffiup kitektfimaet KHR A/S suleqatigiillutik sanaas- immikkoortortaavata samik titartaasuullutillu pilersaarusiortuup- put, Permagreen’illu sanaassaq tamaat akisus- atoqqaartinneqarnera saaffigalugu sanaassartai suliarai, sanaartor- nermillu nakkutilliisuuvoq Tegnestuen Nuuk Novemberi naalersoq Pinngortitaleriffiup im- A/S. Sanaartortitsisut siunnersortigaat Green- mikkoortortartaava atoqqaartinneqarpoq. Ta- land Resources A/S. maalilluni pinngortitaleriffik suliassaqarfinnut susassaqarfimminut atatillugu ilisimatuunik, ilisimasanik nutaanik pilersitsiortoqataasin- ”Ilisimatuussamaatit” naasunik, pinngortitaleriffimmukartitsisin- naanngorpoq ilisimasassat tungaasigut pigin- 20-t atuartinneqartut naasanik annertusaaqataasinnaasunik, pin- ngortitaleriffimmukartillugit ilisimatuutut su- Qeqertarsuarmi naasorsiooqarfik (Arktisk Sta- liartortitsisarnissaminut pitsaanerpaanik pe- tion) Kalaallit Nunaanni siullermeerutaasumik riarfissaqalerluni. ilisimatuunngorumaarsinnaasunik septemberip qiteqqunnerani atuartitsinermik ingerlat- Pinngortitaleriffiup illutaa 1998-imi atoqqaar- siffigineqarpoq. Ilinniarnertuunngorniat ilin- tinneqarpoq, taamanilu Namminersornerullu- niarnertuunngorlaallu toqqakkat 20-it imermit tik Oqartussat Aage V. Jensen Fonde-mit imaan- misiligutissanik katersinermik, nunap ujaqqal- naanngitsumik tunissutiseqqipput – tassalu lu pinngoriartornerisa ikiariissaarnerinik naa- Pinngortitalerifimmut atasumik immikkoortor- sunillu uumassusillit siulliit sananeqaataan- taqarfiliornissamik. Tamatuma kinguninngua nik (alger) qimerluuinernik misissuernernillu, pilersaarusiornera aallartippoq, ullorlu 29. no- naasut naasussaneqqittarnerinik ilinniarner- vember 2000 illutaa atoqqaartinneqarpoq mik, uumassusillit imminnut nerisareqatigiit- ingerlaannarlunilu atulerluni. tarnerinik ilinniarnermik, immap sarfarnerata pissusaanik ilinniarnermik allarpassuarnillu Immikkoortortaqarfittaaq tikeraanut piffissami paasisassarsiornermik sammisaqarlutik sa- sivikinnersumi sivisunerusumiluunniit Pin- paatip akunnera ataaseq atorlugu atuartinne- ngortitaleriffimmiittussanuinnaq naatsorsuus- qarput. Atuartinneqarnerat imaani nunamilu, saavoq. Immikkoortortaqarfik ilaatigut inissia- laboratoriani timaanilu ingerlanneqarpoq. Ili- nik sisamanik, ininik ataatsimoorfissartalinnik arfineq pingasunik kiisalu inimik tamalaaleriffimmik, assersuutigalugu pikkorissartitsi- nernut, atuartitsinernut ataatsimiinnernullu annertunerusunut piukkunnarluartumik, initaqarpoq. Pinngortitaleriffik immikkoortortaqarfik aqqutigalugu siunissami nunat tamalaat sinniisaannik peqataaffigineqartunik ataatsi- miititsisarnissaminut ilisimatuullu ”imaan- naanngitsunik” ilisimasallit Nuummi ilisimatuutut suliartornissaminnut kajumilersinnis- saannut periarfissaqalerpoq. Ilisimatuut tike- raarlutik ilisimatuutut sulisut najuunnertik pinngortitalerfimmilu sulisut peqatigalugit suliat tungaasigut ingerlatanik ingerlatsinermik- kut ilisimasanik Pinngortitaleriffimmut tun- niussisassapput, taamaalillutillu ilisimasanik N. Mikkelsen nutaanik pilersitsiortornernut pinngortitalerif- Pikkorissartut kuultimik saffiugassanillu ujarlersut. fiullu suliaasa suli pitsaanerulernissaannut Uani errortuiviit atorpaat. Tunorliulluni takuneqar- peqataassallutik. sinnaavoq Qeqertarsuarmi naasorsiooqarfik. Kursisterne søgte også efter guld og tungmetaller. Her Immikkoortortaqarfik Aage V. Jensens Fonde- ved hjælp af vaskepander. I baggrunden ses Arktisk mit tamakkiisumik aningaasalerneqarpoq. Station i Qeqertarsuaq.

Ukiumoortumuk nalunaarut 2000 / 9 Danmark støttede initiativet økonomisk, og på næste år vil institutionerne gennemføre en den måde blev det muligt at gennemføre kurset række kurser både for unge uddannelsessø- uden udgifter for deltagerne. gende og for andre, der allerede har gennem- ført en uddannelse men som ønsker at dygtig- Dette initiativ er led i en større og mere langsig- gøre sig inden for det naturvidenskabelige tet indsats for at få uddannet grønlandske for- område. skere inden for naturvidenskab. I løbet af de

Grønlands Naturinstituts formål og arbejdsopgaver

Formål Naturinstituttet er Grønlands Hjemmestyres center for naturforskning. Instituttet skal indsamle og opbygge viden om de levende ressourcer (planter og dyr) i og omkring Grønland. Denne viden skal primært anvendes som grundlag for den rådgivning, instituttet udarbejder til Hjemmestyret, der ønsker at sikre en bæredygtig udnyttelse af landets levende ressourcer, samt sikre miljøet og den biologiske mangfoldighed.

Naturinstituttet indsamler, bearbejder og vurderer biologiske og fangstmæssige oplysninger om de levende ressourcer i Grønland. Ar- bejdet er koncentreret om de arter, der har den største økonomiske, samfundsmæssige og/ O.A. Jørgensen eller kulturelle betydning for landet. Derudover Biolog Peter Rask Møller kilisaat Paamiut angallatiga- forsker instituttet i en række enkeltarter – både lugu Davis Strædetimi qaleraleqassusianik ukiumoor- fisk, skaldyr, havpattedyr, landpattedyr, fugle tumik misissuinermut atatillugu qaleralinnik qalunit og vegetation. Herved opnår instituttet et bedre piaasoq. grundlag for rådgivningen om udnyttelse og Biolog Peter Rask Møller piller hellefisk ud af trawlet beskyttelse af de arter, der har betydning for under de årlige undersøgelser af bestanden af hellefisk i Davis Strædet med trawleren Paamiut. landet. Instituttet forsker også i mere komplekse processer og økologiske sammenhænge i naturen. Det er bl.a. med til at øge den viden, insti-

10/Årsberetning 2000 simatuunngorumaarsinnaasunik atuartitsi- (Ilusimatuussutsikkut Aqutsisoqarfik) sulinermi siunertaavoq peqataasut pinngortitale- niummut aningaasanik tapiissuteqarpoq, taa- rilluni ilisimatuutut suliaqarneq pillugu ta- maalillunilu pikkorissarneq peqataasunut ani- makkiisumik paasisaqartinneqarnissaat, taa- ngaasartuutaanngitsumik ingerlanneqarsin- maalillutillu - neriuutigineqartutuut - pinngor- naasimalluni. titalerilluni ilisimatuunngorniarnerit arlaan- nik ilinniagaqalernissaat. Suliniut taanna kalaallinik pinngortitalerillu- tik ilisimatuutut suliaqartussanik ilinniartitsi- Ilisimatuunngorumaartussanik atuartitsineq niarluni suliniutip annertungaatsiartup piffis- Københavnip Universitetiata, GEUS-ip Pin- samullu ungasinnerusumut sammititap ilagaa. ngortitaleriffiullu suliniuteqarneratigut piviu- Ilisimatuutut ingerlatsiviit ukiuni aggersuni sunngortinneqarpoq. Ilisimatuutut ingerlatsi- inuusuttunik ilinniagaqartunik allanillu ilin- viit pikkorissarnerup piareersarnera siuttuuf- niakkaminnik naammassinnereerlutik pin- figaat aammalu ilinniartitsisussanik atuartit- ngortitalerinermut tunngasunik annertuneru- sinermilu atortussanik atugassiillutik. Dan- sumik ilinniarusuttunik pikkorissartitsinernik markimi Forskningsstyrelse ingerlatsisarniarput.

Pinngortitaleriffiup siunertai suliaalu

Siunertaa aalisakkat, qaleruallit, miluumasut imarmiut, Pinngortitaleriffik Namminersornerullutik nunami miluumasut, timmissat naasullu - pil- Oqartussat pinngortitamik ilisimatusarnermut lugit ilisimatusarnernik ingerlatsisarpoq. Taa- qitiusutut ingerlatsiviutigaat. Pinngortitalerif- maalilluni pinngortitaleriffik uumasunik nu- fik Kalaallit Nunaanni eqqaanilu pisuussutit nagisamut pingaarutilinnik atuineq illersui- uumassusillit (naasut uumasullu) pillugit ili- nerlu pillugit siunnersuinermini tunngavissa- simasanik katersillunilu inerisaasussaavoq. minik pitsaanerusunik pissarsisarpoq. Aam- Ilisimasat tamakku siunnersuisarnermut, pin- mattaaq pinngortitaleriffik pinngortitap inger- ngortitaleriffiup Namminersornerullutik Oqar- laasianut tunngasunik pisariunerusunik uu- tussanut, nunap pisuussutaanik uumassusi- massusillillu imminnut iluaqutigeqatigiittar- linnik piuinnartitsilluni atuinissamik kiisalu nerinut tunngasunik ilisimatusarnernik inger- avatangiisit innarlitsaalinissaasa uumassusil- lataqartarpoq. Soorlu uumasut ataasiakkaat lillu assigiinngisitaartuarnerisa qulakkeerne- imminnut sunneqatigiittarnerannik Pinngor- qarnissaannik kissaateqartunut, suliarisarta- titaleriffiup ilisimasaqarneranut ilaatigut an- gaanut annerusumik atorneqartartussaapput. nertusaataasarput. Kiisalu pinngortitaleriffik aalisarnermi piniutinik periutsinillu nutaanik Pinngortitaleriffik Kalaallit Nunaanni pisuus- pitsaanerusunillu inerisaanermi peqataasar- sutit uumassusillit pillugit paasissutissanik poq. katersisarpoq, suliarinnittarluni kiisalu uuma- suunerinut piniagaanerinullu tunngasunik Pinngortitaleriffik immikkoortumi sammisami- nalilersuisarluni. Taamatut sulinermi aallun- ni nuna tamakkerlugu ingerlatsivittut isigine- neqarnerusarput uumasut aningaasarsiornik- qarsinnaavoq. Tamanna pinngortitaleriffiup kut inuiaqatigiinnut aamma/imaluunniit kul- apeqqutinik ajornartorsiutinillu suliarinnin- turikkut nunagisamut pingaaruteqartut. Tama- nermini ilisimatuut ataasiakkaat soqutigisaat tuma saniatigut pinngortitaleriffik uumasut salliutinnagit, inuiaqatigiilli pisariaqartitaat ataasiakkaat assigiinngisitaartitersut - tassa tunngavigalugit, suliaminik ingerlatsisarnera-

Ukiumoortumuk nalunaarut 2000 / 11 tuttet har om samspillet mellem de enkelte arter. Endelig deltager instituttet i arbejdet med udvikling af nye og bedre redskaber og metoder inden for fiskeriet.

Naturinstituttet kan betragtes som en sektor- forskningsinstitution. Det betyder, at instituttet arbejder med problemstillinger ud fra sam- fundets behov frem for de interesser, den enkelte forsker måtte have. Forskningen følger såle- des udviklingen inden for fisker- og fangerer- hvervet og i den generelle udnyttelse af den grønlandske natur.

Naturinstituttet rådgiver Grønlands Hjemme-

styre, kommuner og andre i forbindelse med N. Mathiassen forvaltning og udnyttelse af planter og dyr. Biologit ikiortaat Nauja Heiselberg Pinngortitaleriffiup Rådgivningen sker dels direkte til Landsstyret laboratoriaani assagiarsuup/saattussap suaanik/man- dels gennem en række internationale organer, nianik misissuileruttortoq. Ilaatigut suaat/manniit qanoq inerisimatigineri kiisau assagiarsuup/saattussap hvor Grønland er repræsenteret. Instituttet re- arnavissap ataatsip suaasa/manniisa amerlassusii præsenterer desuden Grønland i forbindelse nalilersugassarai. med en række internationale forpligtelser som Biologassistent Nauja Heiselberg i færd med at un- Grønland har inden for instituttets forsknings- dersøge krabbeæg i laboratoriet på Naturinstituttet. områder. Hun vurderer bl.a. æggenes udviklingstrin og mæng- den af æg pr. hunkrabbe. Instituttet er forpligtiget til at offentliggøre resultaterne af sin forskning. Derudover skal instituttet oplyse offentligheden om miljø-, natur- og forskningsspørgsmål inden for instituttets arbejdsområde.

Arbejdsopgaver Instituttets videnskabelige arbejde er organise- strækning i internationale organer. Dette er med ret i 2 faglige afdelinger: afdelingen for fisk og til at sikre kvaliteten i instituttets arbejde og rejer samt afdelingen for pattedyr og fugle. øge den faglige kompetence ved instituttet. Forskningen er hovedsageligt rettet mod Naturinstituttet har også en administrations- ! ressourcevurderinger (bestandsopmå- afdeling og et informationssekretariat. Admi- linger) nistrationsafdelingen varetager alle praktiske ! bestandsopdelinger og –afgrænsninger opgaver vedrørende instituttets daglige drift, ! enkelte arters reproduktions- og økonomi, personale, kontorhold, skibe og re- populationsbiologi ception. Informationssekretariatet varetager ! fødebiologi og sammenspil mellem arter interne og eksterne formidlingsopgaver i tæt ! redskabsvurderinger og –udvikling samarbejde med forskerne samt alle opgaver vedrørende instituttets EDB-system. Forskningen foregår direkte ved biologiske undersøgelser (opmålinger af bestande, indsamling af prøver etc.) og indirekte gennem analyser af data fra fangst og indhandling.

Naturinstituttet har et omfattende samarbejde med andre forskningsinstitutioner både nationalt og internationalt. Derudover præsenteres instituttets videnskabelige arbejde i vid ud-

12/Årsberetning 2000 tut paasineqassaaq. Taamaalilluni aalisarner- nertigullu, misiligutinik katersinertigut il. il.) mik piniarnermillu inuussutissarsiuteqarner- kiisalu pisanit tunisassiassatullu tunisanit mi Kalaallillu Nunaat ataatsimut isigalugu paasissutissanik misissueqqissaarnertigut pinngortitamik atuinermi ineriartorneq ilisima- ingerlanneqartarpoq. tusarnermi malinnaaffigineqarpoq. Pinngortitaleriffik naalagaaffeqatigiinni nuna- Pinngortitaleriffiup Namminersornerullutik nilu tamalaani ilisimatusarfinnik allanik an- Oqartussat, kommunit allallu naasut uumasul- nertuumik suleqateqarpoq. Tamatuma sania- lu nakkutiginerinut iluaqutigineqarnerinullu tigut pinngortitaleriffiup ilisimatuussutsikkut tunngatillugu siunnersortarpai. Siunnersuineq suliai amerlasuut nunat tamalaat saqqummer- ilaatigut Naalakkersuisut toqqaannartumik sittagaanni saqqummersinneqartarput. Ta- ilaatigullu nunat tamalaat ingerlatsivii, Kalaal- makku pinngortitaleriffiup suliaasa pitsaassu- lit Nunaata sinniisuutitaqarfigisai, aqqutiga- siinik qulakkeerinissamut pinngortitaleriffim- lugit pisarpoq. Tamakku saniatigut Kalaallit milu suliassat tungaasigut piginnaasassanik Nunaata nunat tamalaat akornanni pinngor- annertusaanissamut aqqutissiuusseqataap- titaleriffiup ilisimatusarnikkut suliassaqarfii- put. nut tunngasutigut pisussaaffiinut atatillugu nunat tamalaat akornanni Kalaallit Nunaan- Aammattaaq Pinngortitaleriffik allaffeqarfeqar- nut sinniisuusarpoq. lunilu paasissutissiiveqarpoq. Allaffeqarfiup pinngortitaleriffiup ulluinnarni ingerlanneqar- Pinngortitaleriffik ilisimatusarnerminit angu- neranut, aningaasatigut aqunneqarneranut, sani pillugit tamanut saqqummiussinissami- sulisoqarneranut, allaffissornikkut suliassaa- nut pisussaavoq. Tamatuma saniatigut pin- taanut, umiarsuaataanut saaffiginnittarfianul- ngortitaleriffik suliassaqarfimminut tunngasu- lu tunngatillugu ulluinnarni suliassat tamaasa ni apeqqutit avatangiisinut, pinngortitamut ili- isumagisarisarpai. Paasissutissiiviup ilisima- simatusarnermullu tunngassuteqartut pillugit tuut suleqatigilluinnarlugit suliffeqarfimmi tamanut ilisimatitsisussaavoq. namminermi avammullu paasissutissiinissat kisalu pinngortitaleriffiup qarasaasiaqarfianut Suliassat tunngasumik suliassat isumagisarpai. Pinngortitaleriffiup ilisimatuussutsikkut suliai suliassaqarfinnut ukununnga marlunnut im- mikkoortillugit aaqqissuussaapput: Aalisak- kanut raajanullu immikkoortortaqarfik kiisalu uumasunut miluumasunut timmissanullu immikkoortortaqarfik. Ilisimatusarnermi pingaartumik makku sammineqarput:

! pisuussutinik naliliisarneq (uumasoqati- giikkutaat amerlassusiinik uuttortaasar- nerit kisitsisarnerillu) ! uumasoqatigiikkuutaat immikkoortitaar-

neri killingisalu nalunaarsorneri N. Mathiassen ! uumaasoqatigiikkuutaat ataasiakkaat kinguaassiortarnerminnut amerliartortar- Ilisimatooq inger- nerminnullu tunngatillugu sananeqaati- latseqqittoq Erik W. Born Pinngortitale- mikkut pissusii riffimmi sulisunut ! uumasoqatigiikkuutaat nerisaqarnerinut Tunumi nannut pil- uumasoqatigiikkuutaatullu ataqatigiinne- lugit oqalugiartoq. rinut tunngasut Seniorforsker Erik ! piniutinik nalilersuinerit ineriartortitsi- W. Born holder nerillu foredrag om hans arbejde med isbjør- nene ved Østgrøn- Ilisimatusarneq uumassusilinnik toqqaannar- land for Naturinsti- tumik misissuinertigut (uumasoqatigiikkuu- tuttets medarbej- taat amerlassusiinik uuttortaanertigut kisitsi- dere.

Ukiumoortumuk nalunaarut 2000 / 13 Forskning og undersøgelser

Afdelingen for fisk og rejer

Afdelingen skal tilvejebringe det videnskabe- Afdelingen lægger vægt på at øge kontakten til lige grundlag for instituttets rådgivning vedrø- hele fiskeriområdet for at forbedre samarbejdet rende udnyttelse og beskyttelse af fiskerimæs- og udvekslingen af viden mellem fiskere, biolo- sigt interessante arter samt udarbejde rådgiv- ger, fiskerikontrollører, jagt- og fiskeribetjente ningen til Grønlands Hjemmestyre. Arbejdet og interesseorganisationerne. Medarbejderne har været koncentreret omkring forskning, un- søger derfor at mødes lokalt med interesserede dersøgelser og monitering (bestandsovervåg- når det er muligt og diskuterer gerne undersøgel- ning) vedrørende hellefisk, rejer, krabber, torsk sesmetoder, rådgivning og biologiske spørgs- og rødfisk. Arter som laks, lodde og sild er un- mål. Desuden deltager medarbejderne i semina- dersøgt i mindre omfang. Instituttet har des- rer om fiskerspørgsmål samt underviser på ak- uden indsamlet hydrografiske data (oplysnin- tuelle kurser. ger om havtemperatur, saltholdighed m.m.), som bl.a. er videregivet til internationale data- Afdelingen deltager i det internationale viden- baser til brug for den internationale forskning. skabelige samarbejde om forskning og rådgiv- ning. Samarbejdet foregår dels i forskellige in- Afdelingen udfører i det daglige en række ruti- ternationale organisationer, hvor Naturinstitut- neopgaver. Det drejer sig bl.a. om indtastning tet deltager som repræsentant for Grønland i og analyse af oplysninger fra logbøger, bestem- de videnskabelige arbejdsgrupper og komiteer. melse af alder på fisk ud fra aflæsning af øre- Derudover har afdelingen tætte faglige kontak- sten, indsamling og analyse af måleprøver fra ter med forskere i bl.a. Norge, Canada, Island, fiskeriet, undersøgelse af modningsstadier på Tyskland og Danmark. æg fra krabber, analyse af fiskeristatistik, udarbejdelse af rapporter, mødedokumenter, viden- Afdelingen er repræsenteret i følgende interna- skabelige artikler og rådgivning samt deltagelse tionale organer: i videnskabelige møder i internationale fora.

Angallateerarsortut Ilulissat Kangerluata paavani ningittakkatik qaleralinniutit amooraat. Jollefiskere røgter linerne for hellefisk ud for

J. Boje Jakobshavn Isfjord ved Ilulissat.

14/Årsberetning 2000 Ilisimatusarneq misissuisarnerlu

Aalisakkanut raajanullu immikkoortortaqarfik

Immikkoortortaqarfiup suliassaraa aalisakkat nik annertusaanissani kissaatigaa, taamaalior- taamaaqataallu aalisarnermi soqutiginaatillit nikkut angorusukkamiuk aalisartut, biologit, iluaqutiginiarnissaat illersorneqarnissaallu aalisarnermik nakkutilliisut, piniarnermik aa- pillugit ilisimatuussutsikkut tunngavissanik lisarnermillu nakkutilliisut soqutigisaqaqati- siunnersuinermini atugassaminik katersisar- giiffiillu suleqatigiinnerisa ilisimasaminnillu nissani kiisalu Namminersornerullutik Oqar- paarlaassuivigeqatigiittarnerisa pitsanngor- tussanut siunnersuisarnissani. Taamatut su- sarneqarnissaat. Taamaammat sulisut periar- linermi annerusumik aallunneqarput qalera- fissaqaraangamik najukkani soqutiginnittut linnik, raajanik, assagiarsunnik/saattussanik, naapikkusuttarpaat, taamaaliornerminnillu saarullinnik suluppaakkanillu ilisimatuutut misissueriaatsit, siunnersuinerup apeqqutillu misissuinerit, nalinginnaasumik misissuinerit uumassusilinnik suliaqarnermut tunngasut aamma aalisagaqatigiikkuutaaqassusianik oqallisiginissaat ammaffigisarlugu. Aammat- alapernaarsuinerit. Kapisillit, ammassaat am- taaq sulisut aalisarneq pillugu apeqqutit oqal- massassuillu annikitsumik malinnaaffigine- lisiginiarlugit isumasioqatigiinnerni peqataa- qarput. Pinngortitaleriffik aamma paasissutis- sarput pikkorissartitsinernilu attuumassute- sanik immap pissusaanut tunngasunik (im- qartuni atuartitsisarlutik. map nillissusia/kissassusia, taratsumik akoqassusia il. il. pillugit paasissutissanik) kater- Immikkoortortaqarfik ilisimatusarneq siunner- sivoq, taakkulu ilaatigut nunat tamalaat ilisi- suinerlu pillugit nunat tamalaat akornanni lisi- matuutut mississuisitsinerini atugassatut nu- matuussutsikkut suleqatigiinnermi peqataa- nat tamalaat paasissutissanik qarasaasianut voq. Suleqatigiinneq kattuffinni nunat tamalaat toqqortuiviinut ingerlateqqinneqartarput. ilaasortaaffigisaanni ingerlanneqartarpoq, tamakkunanilu Pinngortitaleriffik ilisimatuus- Immikkoortortaqarfik ulluinnarni sulinermini sutsikkut suleqatigiiffinni ataatsimiittartoqati- suliassanik assigiiaanik ingerlaavartuartunik giinnilu Kalaallit Nunaannut sinniisuusarpoq. suliassaqartarpoq. Taakku ilaatigut tassaapput Taassuma saniatigut immikkoortortaqarfiup paasissutissanik angallatit allattugaataan- ilaatigut Norgemi, Canadami, Islandimi, Tysk- neersunik qarasaasianut immiussuinerit mi- landimi Danmarkimilu ilisimatusarnermik su- sissueqqissaarnerillu, aalisakkat sissii (aali- liallit suliassat tamakkununnga tunngasut tu- sakkap siutaata iluani ujarak) najoqqutaralugit ngaasigut qanittumik attaveqarfigisarpai. Im- utoqqaassusiisa aalajangerniartarneri, aalisar- mikkoortortaqarfik nunat tamalaat suleqatigiif- nermi uuttortaanernit misiligutinik katersine- fiini makkunani sinniisuutitaqarpoq: rit, assagiarsuit/saattussat suaasa/manniisa alliartornerinik misissuinerit, aalisarnermit ! Northwest Atlantic Fisheries Organization, naatsorsueqqissaarnerit inernerinik misis- NAFO ! International Council for the Exploration of sueqqissaarnerit, nalunaarusiortarnerit, ataat- the Sea, ICES siimiinnernit allattugaatit suliarineri, ilisima- ! North Atlantic Salmon Conservation tuutut allaaserisaqartarnerit siunnersuisarne- Organization, NASCO rillu kiisalu nunat tamalaat sinniisaasa peqa- ! North East Atlantic Fisheries Commission, taaffigisaannik ilisimatuut ataatsimeeqatigiin- NEAFC nerini peqataasarnerit. Ilisimatooq ingerlatseqqittoq Jesper Boje ICES Immikkoortortaqarfiup aalisarnermut tunnga- North Western Working Groupimi (ICES-ip Nu- nanut Avannarlernut Killernut tunngasumik

sunik sammisalinnut tamanut attaveqarnermi- Møller P.R.

Ukiumoortumuk nalunaarut 2000 / 15 ! Northwest Atlantic Fisheries Organization, NAFO ! International Council for the Exploration of the Sea, ICES ! North Atlantic Salmon Conservation Organization, NASCO ! North East Atlantic Fisheries Commission, NEAFC

Seniorforsker Jesper Boje er formand for ICES North Western Working Group frem til sommeren 2001. Seniorforsker Ole A. Jørgensen er formand for NAFOs ”Standing Committee for Pub- lications” frem til september 2001. Afdelings- chef Helle Siegstad er tilforordnet i Fiskerirådet. Desuden er Helle Siegstad medlem af Grøn- lands Statistiks bestyrelse og af brancheudval- get for ATI-skolen i Maniitsoq.

Hvert år gennemfører afdelingen en lang række aktiviteter, og en del af dem er kort beskrevet i det følgende. AD. Burmeister Krabber Biologit ikiortaat Nauja Heiselberg assagiarsummik/ saattussamik plastikimik nalunaaqutsiisoq. Assagiar- suit/saattussat misiligutigalugu nalunaaqutsersorne- Undersøgelse af bestanden af qarnerat 2000-imi Sisimiut eqqaanni aallartinneqar- krabber i Disko Bugt og ved poq. Assagiarsuit/saattussat nalunaaqutsikkat pisa- reqqinneqarnerinit paasissutissat assagiarsuit/saattus- Sisimiut sat ingerlaartarfii pillugit ilisimasanik nutaanik biolo- Biologiske undersøgelser af krabbebestanden i ginut pissarsissutaasinnaapput. Disko Bugt og ved Sisimiut viste, at bestanden Biologassistent Nauja Heiselberg sætter plasticmær- af krabber stort set var uændret i forhold til 1999. ke på en krabbe. Mærkningen af krabber startede i Derfor rådgav Naturinstituttet samme fangst- 2000 som forsøg ved Sisimiut. Oplysninger om genfangst af mærkede krabber kan give biologerne ny vi- mængde i 2001, som var gældende for 2000. den om krabbernes vandringer. Rådgivningen var et fiskeri på 1.800 tons i Di- sko Bugt (500 tons i syd og 1.300 tons i nord), 1.200 tons ved Sisimiut, 900 tons ved Kangaat- vigtige oplysninger om udviklingen i antallet siaq, 600 tons ved Maniitsoq og 1.000 tons ved af hunner i bestandene. Serien af biologiske un- Paamiut. dersøgelser startede i 1997 og er derfor stadig .M. Lund P kort. Det gør det vanskeligt at fremlægge en mere Som grundlag for rådgivningen bruger biolo- præcis vurdering af udviklingen i bestandene. Piffiit Pinngortita- gerne hovedsageligt de biologiske undersøgel- leriffiup saattussanik 2000-imi misis- ser af krabber i Disko Bugt og ved Sisimiut med Fiskeribiologer bruger normalt også oplysnin- suiffigisimasai. undersøgelsesskibet Adolf Jensen. Gennem dis- ger fra fiskeriet som grundlag for rådgivnin- se undersøgelser får biologerne bl.a. oplysnin- gen. Der er imidlertid ikke indført krav om log- Områder, hvor Naturinstituttet har ger om størrelsesfordelingen af krabberne i be- bøger i fiskeriet efter krabber, og biologerne undersøgt bestan- standen, den gennemsnitlige fangst pr. tejne og mangler derfor grundlæggende oplysninger den af krabber i mængden af krabber (biomassen). om indsatsen i fiskeriet, hvor fiskeriet foregår 2000. samt om sammensætningen i fangsterne. Råd- Da hunkrabberne sjældent bliver mere end 85 givningen ville kunne forbedres væsentligt, mm i skjoldlængde, går de fri af de tejner, der hvis biologerne havde adgang til oplysninger bruges i fiskeriet. Instituttet har tilladelse til at fra fiskeriet. fiske med tejner med mindre maskestørrelse, der fanger krabber helt ned til 25 mm i skjold- Resultaterne af undersøgelsen vil blive offent- længde. På den måde får biologerne desuden liggjort i en teknisk rapport i 2001.

16/Årsberetning 2000 suleqatigiiffiani) 2001-imi aasarnissaata tu- Assagiarsuit/saattussat arnavissat qaleruatik ngaanut siulittaasuuvoq. Ilisimatooq ingerlat- qaqutiguinnaq 85 mm-imit takinerulertarmata seqqittoq Ole A. Jørgensen NAFO-p ”Standing pullatinit aalisarnermi atorneqartunit pisarine- Committee for Publications”-iani 2001-imi sep- qanngitsoortarput. Pinngortitaleriffik pullatit temberip tungaanut siulittaasuuvoq. Immik- nigartakinnerusut, allaat assagiarsunnik/saat- koortortaqarfimmi pisortaq Helle Siegstad Aa- tussanik qaleruaat 25 mm tikillugu takissusi- lisarneq Pillugu Siunnersuisoqatigiinni alaat- linnik pisaqarsinnaasut, atorlugit assagiarsun- sinaattutut ataatsimeeqataasartuuvoq. Taassu- niarsinnaatitaavoq/saattuarniarsinnaatitaa- ma saniatigut Helle Siegstad Kalaallit Nunaan- voq. Taamaalillutik biologit aammattaaq assa- ni Naatsorsueqqissaartarfiup siulersuisuini giarsuit/saattussat arnavissat amerlassusiisa ilaasortaavoq aammalu Maniitsumi ilinniar- allanngorarneri pillugit paasissutissanik pi- fiup ATI-p brancheudvalgiani ilaasortaalluni. ngaarutilinnik pissarsisarput. Ingerlaavartu- mik misissuisarnerit 1997-imi aallartipput, Immikkoortortaqarfiup ukiut tamaasa suliassat taamaammallu piffissaq suli sivikippoq. Tama- arlallit isumagisarpai, taakkulu ilaat tulliini tuma assagiarsoqatigiinni/saattuaqatigiinni naatsumik nassuiaateqarfigineqassapput. allanngoriarnerit pillugit naliliinernik eqqornerusunik saqqummiussisinnaaneq ajornaku- soortippaa. Assagiarsuit/saattussat Biologit aalisakkerinermik suliallit paasissu- Qeqertarsuup Tunuani Sisi- tissat aalisarnermit pissarsiat siunnersuinerminni tunngavigigajuttarpaat. Kisiannili assa- miullu eqqaanni assagiarso- giarsunniarnermi/saattuarniarnermi aalisar- qassusianik/saattuaqassusia- neq pillugu allattuiffinnik (logboginik) immer- nik misissuinerit suisarnissamik piumasaqaatinik atulersitsiso- Biologit Qeqertarsuup Tunuani Sisimiullu eq- qarsimanngilaq, taamaammallu biologit aali- qaanni assagiarsunnik/saattussanik misissui- sarnerup qanoq annertutigisumik ingerlanne- nerata takutippaa assagiarsuit/saattussat qarnera, sumi ingerlanneqarnera pisallu qanoq amerlassusii 1999-imut naleqqiullugu allan- katitigaaneri pillugu tunngaviusumik paasis- nguuteqanngilluinnangajassimasut. Taa- sutissanik amigaateqarput. Biologit aalisarner- maammat Pinngortitaleriffik siunnersuivoq 2001-imi pisassiissutit 2000-imi pisassiissuti- tut amerlassuseqaannassasut. Siunnersuutigi- neqarpoq Qeqertarsuup Tunuani pisassiissutit 1.800 tonsinik amerlassuseqassasut (kujasin- nerusumi 500 tonsit avannarpasinnerusumilu 1.300 tonsit), Sisimiut eqqaanni pisassiissutit 1.200 tonsinik amerlassuseqassasut, Kangaat- siap eqqaani pisassiissutit 900 tonsinik amerlassuseqassasut, Maniitsup eqqaani pisassiissutit 600 tonsinik amerlassuseqassasut Paa- miullu eqqaanni pisassiissutit 1.000 tonsinik amerlassuseqassasut.

Biologit siunnersuinerminni umiarsuaq misissuut Adolf Jensen atorlugu Qeqertarsuup Tu- nuani Sisimiullu eqqaanni assagiarsunnik/ saattussanik misissuineri annerusumik tun- ngavigaat. Misissuinerit taakku aqqutigalugit biologit ilaatigut assagiarsuit/saattussat N. Heiselberg angissutsinut agguataarsimaneri, pullatini Assagiarsuup/saattussap arnavissap uuma suai/man- ataatsini pisaasartut agguaqatigiissillugu nii tukeqqajaapput, assagiarsussallu/saattuassallu amerlassusii kiisalu assagiarsuit/saattussat tukerlaat misissoqqissaarneqarput. tamakkiisumik amerlassusii (biomasse) pillu- Æggene fra denne hunkrabbe er ved at klække, og de git paasissutissanik pissarsisarput. ”nyfødte” larver bliver studeret.

Ukiumoortumuk nalunaarut 2000 / 17 Rekruttering af krabber målt. Krabberne blev sorteret i ”førstegangs æg- Hunkrabber ved Sisimiut må sandsynligvis læggende hunner” og ”fleregangs æglæggende bære rundt på æggene 1 år mere end hunkrabber hunner”. En del af krabberne blev taget fra til i Disko Bugt. Det viser resultaterne af en under- nærmere undersøgelse i laboratoriet. Her blev søgelse, Naturinstituttet har foretaget på hun- æggene og ovarierne vejet, og 30 æg fra hver krabber indsamlet i de to områder i årene 1998- krabbe blev taget fra og vejet særskilt. 2000. På baggrund af ovariernes udvikling og farve I 1998 begyndte biologerne at indsamle hun- samt farven på æggene vurderer biologerne, at krabber under de årlige undersøgelser af be- æggene hos krabberne i Disko Bugt klækkes i standene i Disko Bugt og i fjordene Itilleq, Qe- maj og juni. Desuden tyder det på, at reproduk- qertalik og Kangerluarssuk ved Sisimiut. For- tionscyklus for hunkrabber i Disko Bugt er 1 år målet var at få en bedre viden om krabbernes – dvs. at hunkrabberne lægger æg hvert år. reproduktion ved bl.a. at undersøge æggenes udviklingsstadie, mængden af æg, ovariernes Hunkrabberne ved Sisimiut kunne opdeles i to udvikling og tidspunktet for klækning af æg- grupper på baggrund af ovariernes og ægge- gene. nes farve og dermed udvikling. De orange æg hos nogle af hunnerne tyder på, at de har haft æg, der er klækket året før, og nu er i gang med at udvikle næste kuld, der først klækkes foråret 2001. Det tager med andre ord sandsynligvis 2 år for krabbeæggene ved Sisimiut at modne. En årsag til forskellen kan være, at krabberne ved Sisimiut lever i havvand, der er noget koldere end vandet i Disko Bugt. Ved Sisimiut er temperaturen –0,8-2,1°C ved havbunden, mens temperaturen i Disko Bugt er 2,5-4,4°C.

Hellefisk

Undersøgelse af hellefisk udenskærs ved Øst- og Vestgrønland Naturinstituttet rådgiver bl.a. Grønlands Hjem- mestyre om udnyttelsen af den udenskærs bestand af hellefisk ved Øst- og Vestgrønland. Ud

I. Egede fra de indsamlede oplysninger vurderer biologerne bestandenes tilstand og rådgiver om, Biologip AnnDorte Burmeisterip assagiarsuit/saat- hvorvidt der bør ske ændringer i det nuværende tussat uumasutut ingerlaasii pillugit ilisimasat anner- fiskeri. Rådgivningen fra NAFO og ICES var, at tusarniarlugit najukkami assagiarsoqatigiinni/saattuaqatigiinni assagiarsuit/saattussat inerikkiartorneri fiskeriet i 2001 kan fange 11.000 tons hellefisk malinnaaffigai. udenskærs i Davis Strædet, 4.000 tons i Baffin Biolog AnnDorte Burmeister følger krabbernes Bugt og 20.000 tons udenskærs ved Østgrøn- udvikling i en lokal bestand for at øge kendskabet til land, Island og Færøerne. krabbernes livscyklus. Her undersøges nogle af de små krabber. Informationer om udviklingen i bestandene udgør et væsentligt grundlag for rådgivningen. Det drejer sig bl.a. om viden om bestandenes størrelser, mængden af fisk i forskellige alders- grupper samt mængden af kønsmodne helle- Der blev indsamlet i alt 1.105 hunkrabber i Di- fisk. Desuden indgår fangstraterne og alders- sko Bugt og 6.404 i fjordene ved Sisimiut, og sammensætningen i fangsterne i fiskeriet som samtidig blev temperaturen ved havbunden et vigtigt input i rådgivningen.

18/Årsberetning 2000 mit paasissutissanik pissarsinissaminnut pe- qalipaataallu tunngavigalugit biologit naliliip- riarfissaqartuugaluarpata siunnersuineq pit- put Qeqertarsuup Tunuani assagiarsuit/saat- saanerujussuanngorsinnaagaluarpoq. Misis- tussat majimi junimilu suffisartut/mannilior- suinerup inerneri 2001-imi teknikimut tunnga- tartut. Aamma ilimanarpoq Qeqertarsuup Tu- sumik nalunaarummi tamanut saqqummiun- nuani assagiarsuit/saattussat ukiut ataasiak- neqassapput. kaarlugit kinguaassiortartut - tassa imaappoq ukiut tamaasa suffisartut/manniliortartut. Assagiarsuit/saattussat amerliartortarneri Assagiarsuit/saattussat arnavissat Sisimiut eqqaanneersut suassaqarfiit/mannissaqarfiit (kinguaassiortarneri) kiisalu suaat/manniit qalipaataat, taamaalil- Sisimiut eqqaanni assagiarsuit/saattussat ar- lutillu inerikkiartorneri, tunngavigalugit im- navissat suaat/manniit Qeqertarsuup Tunua- mikkoortunut marlunnut avinneqarput. Arna- ni assagiarsunnut/saattussanut naleqqiullugu vissat ilaasa suaasa/manniisa aappaluartut ukiumik ataatsimik sivisunerusumik suffiari- ilimanarsisippaat ukiumi siuliani suffiarine- nagit/manniliarinagit ilumioriinnartarsiman- qarsimasunik/manniliarineqarsimasunik sua- AD. Burmeister nguatsiarpaat. Pinngortitaleriffiup 1998-2000- qarsimasut/manneqarsimasut, maannalu tul- mi assagiarsunnik/saattussanik arnavissanik lii, aatsaat 2001-imi upernaakkut suffiarineqar- sumiiffinni taakkunani marlunni misissuine- tussat/manniliarineqartussat, peroriartortik- rata inernerisa tamanna takutippaat. kaat. Allatut oqaatigalugu imaassorinarpoq Si- simiut eqqaanni assagiarsuit/saattussat man- Biologit Qeqertarsuup Tunuani kiisalu Sisimiut nii ukiut marluk atorlugit suffiarineqarnissa- eqqaanni kangerlunni Itillimi, Qeqertalimmi minnut/manniliarineqarnissaminnut piaree- Kangerluarsummilu assagiarsunnik/saattus- riartuaartartut. Taamatut assigiinngissuteqar- sanik ukiumoortumik misissuinernut atatillu- nerannut pissutaasinnaavoq immap Sisimiut gu assagiarsunnik/saattussanik arnavissanik eqqaanni nillernerungaatsiarnera assagiar- 1998-imi katersisalerput. Tamatumani siuner- suit/saattussat uumaffigisaanut Qeqertarsuup taasimavoq assagiarsuit/saattussat amerliar- Tunuani immamut sanilliullugu Sisimiut eq- tortarnerat/kinguaassiortarnerat pillugu paa- qaani immap naqqa –0,8-2,1°C-mik kissassu- sisaqarnerunissaq, ilaatigut suaasa/manniisa seqarpoq/nillissuseqarpoq, Qeqertarsuullu alliartornerminni killiffiinik, suaat/manniit Tunuani 2,5-4,4°C-mik kissassuseqarluni/nil- amerlassusiinik, suassaqarfiit/mannissaqar- lissuseqarluni. fiit qanoq inerisimatiginerinik piffissallu qanoq ilinerani suffisoqartarneranik/manniliorto- qartarneranik misissuinerit aqqutigalugit. Qalerallit

Assagiarsuit/saattussat arnavissat katillugit 1.105-it Qeqertarsuup Tunuani katersorneqar- Kalaallit Nunaata Tunuata put kiisalu Sisimiut eqqaanni kangerlunni ka- Kitaatalu eqqaanni avasissumi tillugit 6.404-t katersorneqarlutik, tamatumun- qaleralinnik misissuineq ngalu peqatigitillugu immap naqqata nillissu- Pinngortitaleriffik Kalaallit Nunaata Tunuata sia/kissassusia uuttortarneqartarpoq. Assa- Kitaatalu eqqaanni avasissumi qalerallit ilua- giarsuit/saattussat “arnavissanut suffeqqaar- qutigineqarnissaannut tunngasunik ilaatigut tussanut/mannilioqqaartussanut” aamma Namminersornerullutik Oqartussanut siun- .M. Lund P “arnavissanut arlaleriarlutik suffisareersu- nersuisarpoq. Paasissutissat katersorneqartut nut/manniliortareersunut” immikkoortiterne- tunngavigalugit biologit qalerallit qanoq inneri Piffiit Pinngortitale- qartarput. Assagiarsuit ilarpaalui laboratoria- nalilersortarpaat, piffissamilu pineqartumi aa- riffiup qaleraleqar- mi misissugassanngorlugit immikkoortinne- lisarneqarnerat allannguuteqartinneqartaria- finnik 2000-imi qarput. Tassani suaat/manniit kiisalu suassa- qarnersoq pillugu siunnersuisarlutik. Taa- misissuiffigisimasai. qarfiit/mannissaqarfiit oqimaalutarneqartar- maammat NAFO-p aamma ICES-ip siunner- Områder, hvor put, taavalu assagiarsuup/saattussap ataatsip suutigaat 2001-imi aalisarnermi Davis Strædet- Naturinstituttet har undersøgt bestan- suai/mannii 30-it immikkoortinneqartarput imi avasissumi qalerallit 11.000 tonsit, qimus- den af hellefisk i immikkullu oqimaalutarneqartarlutik. seriarsuarmi 4.000 tonsit Kalaallit Nunaata Tu- 2000. nuani Islandimi Savallimmiunilu 20.000 tons- Suassaqarfiit/mannissaqarfiit inerisimassusii it aalisarneqarsinnaassasut.

Ukiumoortumuk nalunaarut 2000 / 19 Qalerallit sissii aalisakkat utoqqaassusiinik aalaja- ngiiniarnermi atorneqartarput. Uani aalisakkap sissia peerneqarpoq. Øresten fra hellefisk bliver brugt til at bestemme

P.R. Møller P.R. fiskens alder. Her bliver ørestenen taget ud af fisken.

En del af oplysningerne bliver indsamlet un- Biologerne bruger både oplysninger fra fiske- der de årlige biologiske undersøgelser efter hel- riet og fra egne undersøgelser som grundlag lefisk med instituttets trawler Paamiut. Under- for rådgivningen. I juli/august var undersø- søgelserne ved Vestgrønland er foregået siden gelsesskibet Adolf Jensen ved Ilulissat og Uper- 1997, og ved Østgrønland startede de i 1998. Jo navik for at gennemføre undersøgelser af helle- flere år, undersøgelserne har fundet sted, desto fisk. Der blev sat langliner 65 forskellige steder bedre bliver biologerne i stand til at vurdere på varierende dybder, og fangsten blev registre- bestandene. Det har naturligvis betydning for ret, målt og vejet. Biologerne tog desuden øre- kvaliteten af den rådgivning, Hjemmestyret sten fra en del fisk for at kunne bestemme fiske- modtager. nes alder.

Under de årlige undersøgelser fisker Paamiut Endelig blev 318 hellefisk mærket med plastic- tilfældige steder og på forskellige dybder i helle- mærker og genudsat. Mærkerne bliver brugt til fiskens udbredelsesområde, dog således at de at øge instituttets viden om hellefiskens van- områder, hvor der er flest fisk, bliver undersøgt dringer og sammenhængen mellem forskellige mere grundigt. Hver eneste fangst bliver regi- bestande i Nordatlanten. Mærkerne bliver sat streret og undersøgt. Alle fisk i prøven bliver ind foran rygfinnen på de hellefisk, der er fri- målt, vejet og kønnet, og fiskens øresten bliver ske ved fangsten, og som efter al sandsynlig- taget ud, så fiskens alder kan bestemmes. Alle hed vil overleve en genudsætning. Mærkerne andre arter af fisk og skaldyr bliver også regi- giver kun viden, hvis de efter genfangst bliver streret, og på den måde får instituttet også op- sendt tilbage til Naturinstituttet sammen med lysninger om bl.a. rødfisk, skolæst, havkat og oplysninger om, hvor fisken er fanget samt om helleflynder. fiskens vægt og længde.

Undersøgelse af hellefisk I midten af 1980’erne var fangsten af hellefisk i Nordvestgrønland på ca. 7.000 tons om året. indenskærs i Siden er fangsterne steget kraftigt, og i 1999 blev Nordvestgrønland der fanget ca. 25.000 tons. Kun få hellefisk gy- Afdelingen følger løbende udviklingen i den der i fjordene, og den indenskærs bestand af indenskærs bestand af hellefisk i Nordvest- hellefisk er derfor afhængig af tilførsel af unge grønland for at kunne rådgive Grønlands hellefisk fra gyde- og opvækstområderne i Da- Hjemmestyre bedst muligt om udnyttelsen. I vis Strædet. Sammenhængen mellem bestan- 2000 rådgav NAFO, at fiskeriet ikke burde over- den af hellefisk i Davis Strædet og den inden- stige 7.900 tons i Disko Bugt, 6.000 tons ved skærs bestand betyder, at det indenskærs fiskeri Uummannaq og 4.300 tons ved Upernavik. kan påvirkes af det udenskærs.

20/Årsberetning 2000 Qalerallit pissusiisa allanngorarneri pillugit Qaleralinnik Kalaallit paasissutissat pissarsiarineqartartut siunner- Nunaata Kitaata Avannaani suinermi tunngavissatut pingaaruteqarluin- sinerissap qanittuaniittunik nartuupput. Tamakku ilaatigut tassaapput qalerallit amerlassusii, qalerallit ukioqatigiiaat misissuineq assigiinngitsut amerlassusii kiisalu qalerallit Immikkoortortaqarfiup qalerallit Kalaallit Nu- kinguaassiorsinnaalereersut amerlassusii pil- naata Kitaata Avannaani sinerissap qanittua- lugit ilisimasassat. Tamakku saniatigut pisaa- niittut iluaqutiginiarneqarnissaat pillugu sa- sartut amerlassusii aalisarnermilu pisat ukio- pinngisamik pitsaanerpaamik Namminersor- qatigiiaarlutik agguataarsimaneri pillugit paa- nerullutik Oqartussanut siunnersuisinnaaju- sissutissat siunnersuinermi isummersorner- malluni qalerallit sumiiffimmi tassaniittut al- mut pingaaruteqarluinnartuupput. lanngorarnerat ingerlaavartumik malinnaaffi- gisarpaa. 2000-imi NAFO siunnersuivoq Qe- Paasissutissat ilaat biologit Pinngortitalerif- qertarsuup Tunuani aalisarneqartut 7.900 tons- fiup kilisaataataa Paamiut angallatigalugu init amerlanerusariaqanngitsut, Uummannami ukiumoortumik misissuisarnerini katersorne- 6.000 tonsinit amerlanerusariaqanngitsut kii- qartarput. Kalaallit Nunaata Kitaani misissui- salu Upernavimmi 4.300 tonsinit amerlaneru- nerit 1997-imiilli ingerlanneqarput, Kalaallit sariaqanngitsut. Nunaatalu Tunuani misissuinerit 1998-imi aallartinneqarlutik. Ukiut misissuinerit inger- Biologit paasissutissat aalisarnermit pissarsia- lanneqartarfiisa amerliartorneri ilutigalugit tik kiisalu paasissutissat namminneq misissui- biologit aalisakkat pillugit naliliinissaminnut nermikkut pissarsiatik siunnersuinerminni periarfissaat pitsaaneruleriartortarput. Taman- tunngavigisarpaat. Umiarsuaq misissuut na soorunami siunnersuinerup Namminersor- Adolf Jensen biologit qaleralinnik misissuinis- nerullutik Oqartussanit pissarsiarineqartartup saata ingerlanneqarnissaa siunertaralugu juli- pitsaassusianut pingaaruteqarpoq. mi/augustimi Ilulissat Upernaviullu eqqaan- niippoq. Assigiinngitsunik itissusilinni 65-ini Ukiumoortumik misissuinerni Paamiut qale- ningittakkertoqarpoq, pisallu nalunaarsorne- rallit siammarsimaffiini itissutsini assigiinngit- qarput, uuttortarneqarlutik oqimaalutarneqar- suni siumut aalajangeriigaanngitsuni aalisar- lutillu. Tamakku saniatigut biologit aalisakkat tarpoq, kisiannili sumiiffiit aalisagaqarfiune- utoqqaassusii aalajangersinnaajumallugit aali- rusut peqqissaarussaanerusumik misissuiffi- sakkat arlallit sissiinik peersipput. gineqartarlutik. Kalinnermi pisat ataasiakkaat tamarluinnarmik nalunaarsorneqarlutillu mi- sissorneqartarput. Aalisakkat misiligutiniittut tamarmik uuttortarneqartarput, oqimaalutarneqartarlutik suiaanerilu aalajangersarneqar- tarlutik kiisalu aalisakkap utoqqaassusia aala- jangersinnaajumallugu sissia peerneqartarlu- ni. Aammattaaq aalisakkat qaleruallillu allat tamarmik nalunaarsorneqartarput, taamaalil- lunilu Pinngortitaleriffik ilaatigut suluppaakkat, tupissutit/imminnguit, qeeqqat nataarnallu pillugit paasissutissanik pissarsisarpoq.

Qalerallit untritillit arlallit biologit ukiut tamaasa na- lunaaqutsersortarpaat. Aalisakkat pisareqqitat pillugit soorlu qalerallit ingerlaartarneri, qaleraleqatigiikkuu- taallu sumiiffinnit assigiinngitsuneersut imminnut ataqatigiinneri pillugit biologit ilisimasaannik annertu- saasarput. Hvert år mærker biologerne flere hundrede hellefisk. Oplysninger om genfangst af mærkede fisk er med til at øge den viden biologerne har om hellefiskens vandringer og sammenhænge mellem hellefisk fra

forskellige områder. J. Boje

Ukiumoortumuk nalunaarut 2000 / 21 Indsamling af oplysninger fra Hvis fangsterne var lidt mindre, eller redskaber- fiskeriet efter hellefisk ne var bedre til at sortere de mindre fisk fra, ville flere af hellefiskene kunne nå at vokse i Biologerne har brug for oplysninger om fang- lidt længere tid. På sigt ville fiskeren kunne fan- sten af hellefisk, når de skal vurdere udviklin- ge større hellefisk til en bedre kilopris, og han gen i bestanden. De er interesseret i oplysnin- behøvede ikke fange nær så mange hellefisk, ger om fiskens størrelse, alder og køn og i, hvor for at opnå samme fangstmængde i kilo. fisken er fanget. Derfor indsamlede medarbejdere fra Naturinstituttet prøver ved en række ind- handlingssteder i Nordvestgrønland både sommer og vinter, og de var med ombord på nogle Rejer af de trawlere, der fisker udenskærs. Undersøgelse af forekomsten Oplysningerne giver biologerne et billede af, af rejer og fisk ved hvilken indflydelse fiskeriet har på bestanden. Vestgrønland De kan også få et indtryk af, om bestanden bli- Fra starten af juli til slutningen af september ver udnyttet bedst muligt. gennemførte Naturinstituttet de årlige undersø- gelser af bestandene af rejer og fisk ved Vest- Oplysningerne fra indhandlingen har de se- grønland med trawleren Paamiut. Undersøgel- .M. Lund P nere år peget på, at udnyttelsen af hellefisk ved serne viste, at rejebestanden har det godt. De Grønland ikke er optimal. Fisken når ganske nye årgange af rejer, der er på vej ind i fiskeriet, Piffiit Pinngortitale- enkelt ikke at udnytte sine muligheder for at er store. Derfor rådgav NAFO, at der kan fan- riffiup kinguppannik vokse godt nok, før den bliver fanget. Helle- ges 85.000 tons rejer i 2001, hvilket er 20.000 2000-imi misissuiffigisimasai. fisken vokser hele livet igennem, og biologerne tons mere i forhold til året før. kan bruge oplysninger om fiskens vækst og den Områder, hvor Der er en række forskellige arter af rejer ved Naturinstituttet har naturlige dødelighed til at beregne, hvornår det foretaget undersø- bedst kan betale sig at fange fisken. De fleste af Grønland, men det er udelukkende arten Pan- gelser af rejer i de hellefisk, som bliver fanget i det nuværende dalus borealis, dybvandsrejen, der har kommer- 2000. fiskeri, er 7-8 år gamle, men det kan bedre beta- ciel interesse. Det er derfor også denne art, Na- le sig at fange fisken, når den er et par år ældre turinstituttets undersøgelse primært er rettet og nogle kilo tungere. mod.

Kitaani raajaqassusianik aalisagaqassusianillu aasakkut misissuinermi pisat immikkoortiterneqartut. Fangsten bliver sorteret under sommerens undersø- . Kanneworff gelse af reje- og fiskebestandene ved Vestgrønland. P

22/Årsberetning 2000 Kiisalu biologit qalerallit 318-it plastikinik na- lunaaqutsersorpaat. Nalunaaqutsersuutit qalerallit ingerlaarfii Atlantikullu Avannaani qa- leraleqatigiikkuutaat assigiinngitsut imminnut ataqatigiinneri pillugit ilisimasat annertusar- niarnerinut atorneqartarput. Nalunaaqutser- suutit qalerallit pisarineqarnerminni uummaa- rissut, avalatseqqinneqarunillu qularnanngit- sumik uummaannartussat, tunuminni anguu- taasa saava´tungaannut ikkunneqartarput. Nalunaaqutsersuutit aalisakkap sumi pisari- neqarsimanera kiisalu oqimaassusia takissu- sialu pillugit paasissutissanik ilaqartinneqar- lutik Pinngortitaleriffimmut utertinneqarunik aatsaat ilisimasassanik pissarsivigineqarsinnaapput. C.S. Simonsen

1980-ikkut qiteqqunneranni qalerallit Kalaallit Ukiut tamaasa, aasaagaluaraangat ukiuugaluaraa- Nunaata Kitaata Avannaani pisarineqartartut ngalluunniit, pinngortitaleriffimmiut qalerallit tunisas- ukiumut 7.000 tonsit missaanniipput. Tama- siassatut tunisat pillugit paasissutissanik katersisarput. tuma kingorna pisaasartut amerliartupiloor- Hvert år, både sommer og vinter, indsamler Naturin- put, 1999-imilu pisat 25.000 tonsit missaan- stituttet oplysninger om de hellefisk, der bliver ind- niipput. Qalerallit ikittuinnaat kangerlunni handlet. suffisarput, taamaammallu qalerallit sinerissap qanittuaniittut qaleraleeqqanik Davis Stræ- detimi suffisarfinneersunik alliartorfiusartu- neersunillu ilaartorneqarnissartik pisariaqar- tippaat. Davis Strædetimi qalerallit sinerissallu Paasissutissat tunisassiassanik tunisinernit qanittuani qalerallit imminnut ataqatigiinne- pissarsiat ukiuni kingullerni pasinarsisippaat rata kinguneraa sinerissap qanittuani aalisar- Kalaallit Nunaata eqqaani qaleralinnik ilua- nerup avataasiorluni aalisarnermit sunnerne- quteqarniarneq pitsaanerpaamik ingerlanne- qarsinnaanera. qanngitsoq. Ilami qalerallit naammattumik angissuseqalernissaminnut periarfissatik suli Qaleralinniarluni atorluarnagilluunniit pisarineqartarput. Qale- rallit uumanertik tamaat alliartortuartuupput, aalisarnermit paasissutissanik biologillu qalerallit qaqugukkut pisarineqartar- katersisarnerit pata pitsaanerpaajunersoq naatsorsorsinnaa- Biologit qaleraleqassusiata allanngorarnera jumallugu aalisakkat alliartortarneri nalingin- nalilersuiffigissagaangamikku qalerallit pisaa- naasumillu toqorartarneri pillugit paasissutis- sartut pillugit paasissutissanik pisariaqartit- sat atorsinnaavaat. Maanna aalisarnermi qa- sisarput. Aalisakkat angissusii, utoqqaassusii, leralittarineqartartut amerlanersaat arfineq suiaassusii sumilu pisarineqarsimaneri pillu- marlunnik - arfineq pingasunik ukioqarlutik git paasissutissanik pissarsinissartik soquti- pisarineqarajupput, qalerallilli ukiunik mar- gisarpaat. Taamaammat biologit Kalaallit Nu- lussunnik utoqqaanerulereernerini kiilorpaa- naata Kitaata Avannaani tunisassiassanik tu- lunnillu oqimaannerulersimanerini pisarine- nitsiviit arlallit aasaanerani ukiuuneranilu pu- qartartuuppata imminut akilersinnaanerussa- laaqattaarpaat aammalu kilisaatit avataasior- galuarpoq. lutik aalisartut ilaat ikisimaffigisarlugit. Aalisarneq annikinnerusuugaluarpat ima- Biologit paasissutissat aqqutigalugit takorloor- luunniit piniutit aalisakkanik mikinernik im- sinnaanerulertarpaat aalisarneq qaleraleqas- mikkoortitsinissamut atussallugit pitsaaneru- susianut sutigut sunniuteqartarnersoq. Aam- suugaluarpata qalerallit amerlanerusut piffis- ma maluginiarsinnaanerulertarpaat qalerallit sami sivisunerulaami alliartortarsinnaassaga- sapinngisamik pitsaanerpaamik iluaqutigi- luarput. Piffissaq ungasissoq eqqarsaatigalugu niarneqarnersut. aalisartup qalerallit anginerusut kiilumullu

Ukiumoortumuk nalunaarut 2000 / 23 Undersøgelsen dækkede de inden- og uden- som små – bliver delt op i køn og målt. Herved skærs områder fra sydspidsen af Grønland og får biologerne et billede af bestandens sammen- op til 72°30’N vest for Upernavik. Undersøgel- sætning – størrelsen af de forskellige årgange, sen er blevet gennemført på samme måde og om der er et tilstrækkeligt antal rekrutter på vej med samme redskaber og skib siden 1988. Det til det fremtidige fiskeri, om der er hunner nok betyder, at instituttet nu har en meget lang se- til at føre arten videre, om der er hanner nok rie af oplysninger, som er sammenlignelige, og der kan indgå i de næste par års fiskeri osv. som danner et godt grundlag for rådgivningen om fiskeriet efter rejer ved Vestgrønland. Derudover bliver hele fangsten fra hvert enkelt trawltræk sorteret og registreret. Herved får biologerne oplysninger om forekomsten af ca. 100 forskellige arter af fisk og skaldyr. En del af disse oplysninger bliver brugt til at følge udviklingen inden for andre kommercielt interessante arter som hellefisk, rødfisk, torsk, skolæst, plet- tet havkat og helleflynder.

Optimering af de årlige biologiske undersøgelser Afdelingen søger til stadighed at optimere un- dersøgelserne af rejebestanden ved Vestgrøn- land.

Derfor gennemførte afdelingen en eksperimen- tel trawlundersøgelse i Sukkertoppen Dyb. For- målet var at undersøge, hvor lang tid det er nød- vendigt at fiske, for at få et fyldestgørende bille- . Kanneworff

P de af tætheden af rejer på den pågældende loka- litet. I tidligere år blev der trawlet 60 minutter Pinngortitaleriffiup 1988-imiilli Kitaani raajaqassusia på hver station i det udenskærs område og 30 aalisagaqassusialu misissuiffigisarpaa. Kilisaat Paa- minutter i Diskobugten. Men det vil spare en miut qalut nigartakinnerit atorlugit sumiiffinni toqqar- toriigaanngitsuni kalittarpoq, pisallu tamarmik immik- del ressourcer, hvis trawltiden kan reduceres koortiterneqartarput oqimaalutarneqartarlutillu. til f.eks. 15 minutter, hvis det vel at mærke ikke Siden 1988 har Naturinstituttet undersøgt reje- og påvirker kvaliteten af oplysningerne fra træk- fiskebestandene ved Vestgrønland. Trawleren Paamiut ket. fisker med et trawl med mindre maskestørrelse på tilfældige positioner, og hele fangsten blive sorteret Under eksperimentet blev der fisket på hhv. 300, og vejet. 350 og 400 meters dybde. Fiskeriet foregik ved, at der blev fisket på samme dybde i 15 minutter to gange lige efter hinanden, adskilt af sejlads I 2000 blev der trawlet på 232 forskellige posi- svarende til et 30 minutters træk og herefter igen tioner i forskellige dybder - størsteparten i inter- to gange 15 minutters fiskeri. For hvert enkelt vallet 150-600 meter. Paamiut har tilladelse til trawltræk blev den samlede fangst af rejer vejet at fiske med et trawl, der har mindre maskestør- og noteret. En prøve af fangsten blev sorteret i relse end de kommercielle trawl. Trawlet tilba- arter og vejet, og alle individer af Pandalus bo- geholder derfor også mindre rejer, der endnu realis blev målt. Endelig blev tætheden af rejer- ikke har opnået minimumsstørrelsen for ind- ne beregnet. handling. Det giver instituttet mulighed for at følge udviklingen i antallet af rejer i de yngre Det viste sig, at der var en meget lille variation årgange (rekrutter), der i løbet af nogle år vil i tætheden af rejer inden for kortere afstande, indgå i fiskeriet. mens der blev registreret forskelle i tætheden over større afstande. Der er således ingen grund Der bliver taget en rejeprøve af hver enkelt trawl- til at bibeholde de tidligere anvendte træktider, træk. Rejerne i prøven bliver sorteret i arter, og idet forskellen i tætheden af rejer i starten og alle rejerne af arten Pandalus borealis – store slutningen af det enkelte slæb vil være meget

24/Årsberetning 2000 akigissaarnerusut pisarisinnaasalissagaluar- pai aammalu kiilunngorlugit pisat annertoqa- taannik pisaqassagaangami qalerallit maan- nakkutut amerlatigisut pisarisariaqartassan- ngikkaluarlugit.

Raajat

Kalaallit Nunaata Kitaata eqqaani rajaqassusianik misissuineq Julip aallartisimalerneraniit septemberip naalerneranut Pinngortitaleriffiup Kalaallit Nu- M. Kjærgaard naata Kitaata eqqaani raajaqassusianik aali- Pisani raajanit misiligutinik tigusisoqartarpoq, raajallu sagaqassusianillu ukiumoortumik misissuine- Pandalus borealis -it tamarmik uuttortarneqartarlutik. rit Paamiut angallatigalugu ingerlappai. Mi- Der bliver taget en rejeprøve fra fangsten, og alle sissuinerit takutippaat raajat aalisakkallu mi- rejer af arten Pandalus borealis bliver målt. sissorneqartut isumannanngitsut. Raajat tukerlaat angisuujupput aammalu raajat angisuut amerlasuut aalisariaannanngoriartuaarlutik. kinerit, tunisassiassatut tunisinermi angissu- Taamaammat NAFO-p siunnersuutigaa raajat serineqartussat minnerpaaffissaannut suli 2001-imi pisarineqarsinnaatitaasut 85.000 inuuttut, qaluneqartarput. Tamanna aqqutiga- tonsiussasut, tassalu ukiumut siulianut naleq- lugu Pinngortitaleriffik raajat suli perunngitsut qiullugu 20.000 tonsinik amerlanerusut. (raajaaqqat), ukiut arlallit qaangiunnerini aa- lisarneqarsinnaanngorumaartussat, amerlas- Raajaqatigiikkuutaat Kalaallit Nunaata eqqaa- susiisa allanngorarnerisa malinnaaffiginis- niittut assigiinngisitaartorpassuupput, kisian- saannut periarfissaqarpoq. nili Pandalus borealis kisimi aningaasannan- niutissatut soqutiginaateqarpoq. Taamaammat Kalinnerit ataasiakkaat tamarmik immikkut aamma raajat taakkorpiaat Pinngortitaleriffiup misiligutinik tigusiffigineqartarput. Raajat mi- misissuinerani annerusumik aallunneqartar- siligutiniittut raajaqatigiinnut sorlernut ata- put. suunertik tunngavigalugu immikkoortiterneqartarput, raajallu Pandalus borealis-it - angi- Misissuineq Kalaallit Nunaata kujammut isua- suut mikisullu - tamarmik suiaassusertik tun- niit Upernaviup kitaani 72°30’N tikillugu sine- ngavigalugu immikkoortiterneqartarput uut- rissap qanittuani avasissumilu ingerlanneqar- tortarneqartarlutillu. Taamaalillutik biologit poq. Misissuineq 1988-imili periuserineqartoq, raajaqatigiit qanoq katitigaaneri takulluarsin- piniutigineqartut umiarsuarineqartorlu atorlu- naanerulertarpaat - tassa ukioqatigiikkuutaat git ingerlanneqartuarsimavoq. Tamatuma ki- assigiinngitsut amerlassusii, raajaaqqanik siu- ngunerisaanik Pinngortitaleriffik ukiukkaartu- nissami aalisarneqarsinnaajumaartunik naam- mik misissuinerit inerneri pillugit paasissutis- mattunik peqarnersoq, arnavissanik raajaqa- sanik ukiunit arlalippassuarneersunik, immin- tigiit piuinnartinneqarnissaannik isumannaa- nullu sanilliussuunneqarsinnaallutillu Ka- risinnaasunik naammattunik peqarnersoq, laallit Nunaata Kitaata eqqaani raajarniarneq angutivissanik ukiuni tullerni marlussunni aa- pillugu siunnersuinermi tunngavissaalluartu- lisarneqarsinnaasussanik naammattunik pe- nik, peqalersimavoq. qarnersoq il. il.

2000-imi sumiiffinni 232-ni itissutsini assigiin- Tamatuma saniatigut kalinnerni ataasiakkaani ngitsuni - amerlanersaat 150 meterimiit 600 me- pisat immikkoortiterneqarlutillu nalunaarsor- terimut itissusilinni - kilisattoqarpoq. Paamiut neqartarput. Taamaalillutik biologit aalisakkat qalut aningaasannanniutigalugu aalisarnermi qaleruallillu assigiinngisitaartut 100-t missaat qalunit nigartakinnerusut atornissaannut pillugit paasissutissanik pissarsisarput. Paa- akuerisaavoq. Taamaammat aamma raajat mi- sissutissat taakku ilaat aalisakkat aningaasan-

Ukiumoortumuk nalunaarut 2000 / 25 lille. En kortere træktid (f.eks. 15 minutter) vil Instituttet gennemførte de årlige undersøgelser altså ikke ændre de oplysninger, instituttet får af ungtorsk indenskærs ved Nuuk og i Syd- fra fangsten. grønland. Torsken bliver fanget i småmaskede garn, og biologerne indsamlede bl.a. oplysnin- En kortere træktid vil gøre det muligt at effektivi- ger om rekrutteringen til de lokale bestande og sere arbejdet ombord. Det vil bl.a. begrænse den om alders- og længdefordelingen i bestanden. samlede træktid for undersøgelsen, og fangsten vil blive mindre, hvilket resulterer i korte- Derudover blev der indsamlet oplysninger om re tidsforbrug til behandling af fangsten. Dette den udenskærs forekomst af torsk under de år- vel at mærke uden at forringe de oplysninger, lige undersøgelser af reje- og fiskebestandene instituttet får om bestanden. ved Vestgrønland med trawleren Paamiut.

Indsamling af prøver fra laks Øvrige fiskearter Gennem en længere årrække har biologer fra Canada, USA, UK og Grønland indsamlet op- Undersøgelse af bestanden af lysninger om de laks, der bliver fanget kom- torsk ved Nuuk og i mercielt ved Vestgrønland. Oplysningerne hjæl- per biologerne til at følge med i udviklingen i Sydgrønland de forskellige laksebestande rundt omkring i Fiskeriet efter torsk foregår i dag næsten ude- Europa og Nordamerika. lukkende på mindre lokale fjordbestande. Tidli- gere var der også et stort udenskærs fiskeri, men Det har gennem mange år været kendt, at de det ophørte i midten af 1980erne, da torsken fleste af laksene ved Grønland kommer fra flo- forsvandt fra de udenskærs områder dels på grund af det meget høje fiskeri dels som følge af at havtemperaturen faldt. Biologerne forventer, at et eventuelt nyt udenskærs fiskeri må basere sig på torskeyngel fra gydeområderne ved Is- land. Som følge af de lave bestandsstørrelser rådgav ICES, at der ikke bør fiskes efter torsk ved Vestgrønland før bestandene er øget kraftigt. Derudover bør de indenskærs gydebestan- de beskyttes.

Biologit ikiortaat Kunuk Kloster Nuup eqqaani Kuja- taanilu saarullinnik ukiumoortumik misissuinermut atatillugu qassuseraluttuartoq. Biologassistent Kunuk Kloster skal til at sætte garn under de årlige undersøgelser af bestanden af torsk

ved Nuuk og i Sydgrønland. J.J. Engelstoft

26/Årsberetning 2000 nanniutigissallugit soqutiginaateqarsinnaasut tinnerini naggataannilu raajat ataatsimoortut allat, soorlu qalerallit, suluppaakkat, saarulliit, amerlassusii annikitsuaraannarmik ningi- tupissutit/imminnguit, qeeqqat nataarnallu, ngassuteqartussaammata. Taamaalilluni pif- allanngorarnerisa malinnaaffigineqarnerinut fissaq kaliffik sivikinneruppat paasissutissat atorneqartarput. Pinngortitaleriffiup pisanit pissarsiaasa pit- saassusii allannguuteqarnavianngillat. Biologit ukiumoortumik misissuisarnerisa Piffissaq kaliffiusartoq sivikinnerutinneqarpat pitsaanerpaanngorsarniarneri angallammi sulineq pitsanngorsarneqarsin- naavoq. Ilaatigut piffissaq misissuinermut ata- Immikkoortortaqarfiup Kalaallit Nunaata Ki- tillugu kalinnermut atorneqartoq sivikillisin- taata eqqaani raajaqassusianik misissuisarne- neqarsinnaavoq pisallu ikinnerulersinneqar- rit pitsaanerpaanngortinniarnerat suliniuti- sinnaallutik, tamannalu piffissap pisanik su- giuartuuaa. liarinninnermut atorneqartartup sivikinneru- lerneranik kinguneqassaaq. Malugalugu: ta- Taamaammat immikkoortortaqarfik Sukkertop- manna paasissutissanut Pinngortitaleriffiup pen Dybimi misiligummik kilisalluni misissui- raajaqassusianut tunngasunut pisartagaanut nermik ingerlatsivoq. Taamaaliornermi siuner- ajornerulissutaanavianngimmat. tarineqarpoq sumiiffimmi pineqartumi raajat ataatsimoortut qanoq amerlatigineri tamakkiisumik paasisinnaassagaani qanoq sivisutigisumik aalisartariaqarnerup misissornissaa. Aalisakkat allat Ukiuni arlalinni kalinneq ataaseq minutinik 30-nik sivisussuseqartuartarsimavoq, kisian- Nuup eqqaani Kalaallit nili kalinneq minutinik 15-iinnarnik sivisus- Nunaatalu Kujataata avataani suseqalersillugu sivikillisinnaagaanni nukiit aningaasallu ileqqaarneqarsinnaapput, aat- saarulleqassusianik saalli taamaaliorneq paasissutissat kalinner- misissuinerit mit pissarsiat pitsaassusiinut ajoqutaassan- Ullumikkut saarullinniarneq tamarluinnanga- ngippat. jammi sumiiffinni kangerlunni annikinneru- .M. Lund suni ingerlanneqarpoq. Siornatigut avataasior- P 300 meterisut, 350 meterisut 400 meterisullu luni saarullinniarneq aammattaaq annertuu- Piffiit Pinngortital- ititigisuni kalittoqarpoq. Aalisarneq itissutsimi mik ingerlanneqarsimavoq, kisiannili 1980-ik- eriffiup saarullee- ataatsimi minutit 15-ikkaarlugit malittuinnar- kut qiteqqunneranni, ilaatigut annertoorujus- raqarfiusunik 2000- mik marloriarluni kaleriarluni minutini 30-ni suarmik aalisartoqarnera ilaatigullu immap imi misissuiffigisi- kalinnissaagaluatut sivisutigisumik ingerlaar- nillernerulernera pissutigalugit, saarulliit ava- masai. sinnarluni minutit 15-ikkaarlugit malittuinnar- taaniittut tammakarmata taamatut aalisarneq Områder, hvor mik marloriarluni kaleqqittarluni ingerlanne- taamaatippoq. Biologit naatsorsuutigaat ava- Naturinstituttet har undersøgt bestan- qarpoq. Kalinnerni ataasiakkaani raajartat ta- taasiorluni saarullinniartoqaqqilissagaluarpat den af ungtorsk i marmiusut oqimaalutarneqarlutillu allattorne- tamanna Islandip eqqaani saarulliit suffisar- 2000. qartarput. Pisanit misiligutit raajaqatigiinnut fiinit saarulleeqqat isumalluutigalugit inger- sorlernut atasuuneri tunngavigalugit immik- lanneqalerumaartoq. Saarulliit taama ikitsigi- koortiterneqartarput oqimaalutarneqartarlutil- neri pissutigalugit ICES siunnersuivoq saa- lu, raajallu Pandalus borealis-it tamarmik uut- rulliit amerleriarujussuartinnagit Kalaallit Nu- tortarneqartarlutik. Naggataatigut raajat ataat- naata Kitaata eqqaani saarullinniartoqartaria- simoortut qanoq amerlatigineri naatsorsorne- qanngitsoq. Tamatuma sanitigut sinerissap qa- qartarput. nittuani suffisarfiit illersorneqartariaqarput.

Paasinarsivoq kaliffiit imminnut qanikkaanga- Pinngortitaleriffiup saarulleeqqanik ukiu- ta raajat ataatsimoortut amerlassusii annikit- moortumik misissuisarnini Nuup eqqaani Ka- suaraannarmik nikingasartut, paasineqarpor- laallit Nunaatalu Kujataani ingerlappai. Saa- lu kaliffiit imminnut ungasinnerugaangata rulliit qassutit nigartakitsut atorlugit pisarine- raajat ataatsimoortut amerlassusii assigiin- qartarput, biologillu ilaatigut najukkani saa- ngissuteqarnerusartut. Taamaalilluni minutini rulleqatigiikkuutaat amerliartortarneri kiisalu 30-ni kalittarnerup attatiinnarnissaa pisaria- saarulleqatigiikkuutaat utoqqaassutsinut ta- qanngilaq, tassami minutit 30-it taakku aallar- kissutsinullu agguataarsimaneri pillugit paa-

Ukiumoortumuk nalunaarut 2000 / 27 der i Nordamerika, Island og de Britiske Øer, hvor de har tilbragt det første år af deres liv. Når laksene er 1 år gamle, søger de ud i havet. På deres vandring efter føde, kommer de om sommeren til Grønland, og de fleste laks vender tilbage til de floder, de kom fra, 6-10 måne- der efter, de har forladt Grønland. Elven ved Kapisillit i bunden af Godthåbsfjorden er det eneste sted i Grønland, hvor laksen gyder, og bestanden er meget lille.

Biologerne indsamler prøver fra så mange laks som muligt. De bruger et stykke af bugfinnen samt fedtfinnen til at undersøge, hvor fisken stammer fra. Skæl fra fisken bliver brugt til at fastslå, hvor gammel fisken er, og endelig bliver fisken vejet og målt. I 2000 måtte NASCO købe 500 frosne laks for at få de nødvendige prøver fra fangsten.

Laksebestandene i Europa og Nordamerika er meget små, og biologerne har gennem de seneste år rådgivet, at der ikke bør fiskes laks før bestandene er større. NASCO har de seneste 2 år fastsat en kvote på 20 tons for det kommercielle fiskeri ved Vestgrønland.

Tværgående projekter N. Hansen

Rekruttering af fisk og rejer Qalut bongonetinik taaguutillit amuneqarput, tappio- ved Vestgrønland rannartut planktonit, raajassat aalisagassallu qalut I 2000 fortsatte biologer fra Danmarks Fiskeri- isuanni qummuattamut kuineqarput. Tamatuma kingorna misiligutit immikkoortiterneqassapput. undersøgelser, Roskilde Universitetscenter, Danmarks Miljøundersøgelser og Grønlands Bongonettet er hevet op, og plankton, rejelarver og fiskelarver bliver skyllet ned i beholderen for enden af Naturinstitut arbejdet med et 3-årigt marinøko- nettet. Bagefter skal prøven sorteres. logisk projekt om rekruttering af fisk og rejer ved Vestgrønland. Formålet med projektet er at få ny viden om samspillet mellem de hydrografiske og biologiske processer, som har indflydel- kerne og i de tilstødende områder - bl.a. af plank- se på produktion og overlevelse af reje- og fiske- ton, rejelarver og fiskelarver, temperatur, salt- yngel ved Vestgrønland. Et øget kendskab til holdighed og strømforhold. disse forhold kan medvirke til, at forudsigelser om bestandenes tilstand bliver mere præcise. Indsamlingen af oplysninger er nu afsluttet, og det næste års tid vil biologerne fortsætte arbej- I perioden fra marts til august 2000 blev der det med at bearbejde de indsamlede prøver og gennemført 5 togter med undersøgelsesskibene sammenholde de mange oplysninger. Adolf Jensen, Paamiut og Dana af til sammen knap 2 måneders varighed. Togterne foregik på Projektet er finansieret af Programkommiteen Fyllas Banke, Lille Hellefiske Banke, Sukker- for Nordatlantforskning under Statens Natur- top Banke samt i Godthåbsfjorden og Præste- videnskabelige Forskningsråd samt af de invol- fjord ved Nuuk. Under togterne blev der ind- verede institutioner. Grønlands Naturinstitut samlet en mængde data og prøver vedrørende har stillet skibe til rådighed og har det formelle de biologiske og hydrografiske forhold på ban- ansvar for projektet.

28/Årsberetning 2000 sissutissanik katersipput. lersinnagit kapisilinniartoqartariaqanngitsoq. NASCO-p ukiuni kingullerni marlunni Kalaal- Taakku saniatigut Kalaallit Nunaata Kitaata lit Nunaata Kitaata eqqaani kapisillit 20 tonsit eqqaani raajaqassusianik aalisagaqassusianil- aningaasannanniutigalugu aalisartunut pisas- lu ukiumoortumik misissuinernut atatillugu siissutigisarsimavai. avataani saarulliit pillugit paasissutissanik katersisoqarpoq. Misissuineq kilisaat Paamiut atorlugu ingerlanneqarpoq. Ingerlatat immikkoortunut assigiinngitsunut Kapisilinnit misiligutinik sammititat katersuinerit Biologit Canadameersut, USA-meersut, Tuluit Nunaanneersut Kalaallit Nunaanneersullu Kalaallit Nunaata Kitaata kapisillit Kalaallit Nunaata eqqaani aningaa- eqqaani aalisakkat raajallu sannanniutigalugu pisarineqartartut pillugit amerliartortarneri passissutissanik ukiuni arlalissuarni kater- Biologit Danmarks Fiskeriundersøgelserimeer- siuiartarput. Paasissutissat tamakku biologit sut (Danmarkimi Aalisakkanik Misissuisoqar- Europami Amerikallu Avannaani kapisileqa- fimmeersut), Roskilde Universitetscenterimeer- tigiikkuutaat assigiinngitsut allanngorarneri sut, Danmarks Miljøundersøgelserimeersut pillugit malinnaanissaannut iluaqutaasarput. (Danmarkimi Avatangiisinik Misissuisoqar- fimmeersut) aamma Pinngortitaleriffimmeersut Ukiorpassuarni ilisimaneqartuarsimavoq ka- imarmiut imminnut iluaqutigeqatigiittarnerat pisillit amerlanersaat Amerikap Avannaani, Is- pillugu misissuinertut ukiuni pingasuni inger- landimi Tuluillu Nunaanni kuussuarnit aal- latartik, Kalaallit Nunaata eqqaani aalisakkat laaveqartut, ilsimaneqarlunilu suffiarineqar- raajallu amerliartortarnerinut tunngasoq, 2000- nerminniit ukioq siulleq taakkunaniittartut. Ka- imi ingerlateqqippaat. Ingerlatap siunertaraa pisillit ataatsimik ukioqaleraangamik imaanut immap uumassusillillu akunnerminni pissu- avalattarput. Nerisassarsiorlutik ingerlaartil- siisa, Kalaallit Nunaata Kitaata eqqaani raajat lutik aasaanerani Kalaallit Nunaannut tikit- aalisakkallu piaraasa amerliartornissaannut tarput, kapisillillu amerlarnersaat Kalaallit uumaannarsinnaanissaannullu sunniuteqar- Nunaat qimallugu ingerlaqqinnermik kingor- tut, annertunerusumik ilisimasaqarfigilernis- na qaammatit arfinilinniit qulit tikillugit sivi- saat. Pissutsit tamakku annertunerusumik ili- sussisillit qaangiukkaangata kuussuarnut aal- simasaqarfigilerneri uumasoqatigiit pineqartut laavimminnut uterlutik apuuttarput. Nuup Ka- qanoq ikkumaarneri pillugit siumut eqqoriaa- ngerluata qinnguani Kapisillit eqqaanni kuuk nerit eqqornerulernissaannut aqqutissiuusse-

Kalaallit Nunaanni kisiartaalluni kapisilinnit qataasinnaapput. C.S. Simonsen suffiffigineqartarpoq, kapisileqatigiillu taakku ikittuaraannaapput. 2000-imi martsip qaammataaniit augustip Biologit CTD-son- demik taaguutilik qaammataanut umiarsuit misissuutit Adolf una atorlugu tarajo- Biologit kapisilinnit sapinngisamik amerla- Jensen, Paamiut aamma Dana angallatigalugit qassuseq immallu suunit misiligutinik katersisarput. Aqajam- angalanerit tallimat, katillutik qaammatinik nillissusia/kissassu- minni anguutaat anguutaallu alla atorlugit aa- marlungajannik sivisussusillit, ingerlanneqar- sia pillugit paasis- lisakkat suminngaaneersuuneri misissortar- put. Angalanerit Fyllap Ikkannersuani, Lille sutissanik katersisarput. paat. Aalisakkat tattaat aalisakkat qanoq utoq- Hellefiske Bankemi, Sukkertop Bankemi kiisalu qaatiginerisa paasiniarnerini atorneqartarput, Nuup eqqaani Nuup Kangerluani Kangerluar- Biologerne indsamler oplysninger om naggataatigullu aalisakkat oqimaalutarneqar- summilu ingerlanneqarput. Angalanerni ik- saltholdighed og lutillu uuttortarneqartarput. 2000-imi NASCO kannersuarni taakkulu eqqaanni uumassusillit havtemperatur med pisanit misiligutinik pisariaqartitaminik pis- immallu (uumassusilittut immatullu) pissusii denne CTD-sonde. sarsisinnaajumalluni kapisilinnik 500-nik pi- pillugit paasissutissarpassuarnik misiliguter- sisariaqarsimavoq. passuarnillu katersisoqarpoq - ilaatigut tappiorannartut planktoninut, raajaaqqanut aalisa- Europami Amerikamilu Avannarlermi kapisi- gaaqqanullu, nillissutsimut/kissassutsimut, leqatigiikkuutaat ikittuaraannaapput, ukiunilu tarajoqassutsimut sarfarnermullu tunngasu- kingullerni biologit siunnersuutigisariaqartar- nik. simavaat kapisileqatigiikkuutaat amerlaneru-

Ukiumoortumuk nalunaarut 2000 / 29 Qaleralissaq Kitaani ikkannerni aasaanerani misissuinermi pisaq. En hellefiskelarve fanget under sommerens

P. Munk P. undersøgelser på bankerne ved Vestgrønland.

Næsten hele bifangsten (94%) bestod af rød- Redskaber fisk. Der var også bifangst af kommercielt interessante arter som havkat, hellefisk, håising, Frasortering af rødfisk i torsk og kuller, og de blev næsten alle sorteret rejefiskeriet (risteforsøg) fra af ristene. Ristene kunne mindske den samlede bifangst med 75%. 2 uger i marts havde fiskere og biologer sat hinanden stævne på 1.000 meters vand et godt Biologerne vurderer derfor, at fiskeri efter rejer i stykke fra den grønlandske østkyst. De var om- rødfiskekassen med brug af riste i områder med bord på trawleren Ocean Tiger for at deltage i meget rødfiskeyngel kun vil have en ubetydelig et forsøg med at frasortere unge rødfisk fra fang- effekt på rekrutteringen af rødfisk, hvis mæng- sterne i rejefiskeriet. Baggrunden for forsøget den af små rødfisk ved Østgrønland ikke æn- var, at fiskeriet gerne ville fiske efter rejer i et drer sig mærkbart. Som alternativ beskyttelses- stort havområde (kaldet rødfiskekassen), der i foranstaltning foreslår biologerne, at fiskeriet 1981 blev lukket for trawlfiskeri for at beskytte reguleres på baggrund af oplysninger om bi- unge rødfisk. fangst fra fiskerikontrollørerne, eller at der ind- føres årlige individuelle kvoter for bifangst. 25 trawltræk med dobbelttrawl og brug af 2 forskellige typer af riste gav vigtige oplysninger Den Grønlandske Havfiskeri- og Eksportsam- om menslutning, APK, og fiskeribiologer fra Norge, Færøerne og Grønland var med i projektet, som ! hvilken bifangst der bliver sorteret fra ved modtog støtte fra Nordisk Ministerråd og Nor- brug af riste med forskellige tremme- disk Atlantsamarbejde. afstande ! hvor stor en mængde rødfisk, der bliver Resultaterne vil i løbet af 2001 blive offentlig- taget som bifangst gjort i en teknisk rapport. ! hvor stor bifangsten er af andre vigtige arter

Det viste sig, at riste med 19 og 22 mm afstand mellem tremmerne stort set sorterede de samme størrelser af rødfisk fra. Alle rødfisk større end 20 cm, og halvdelen af rødfiskene på ca. 14 cm blev sorteret fra. Ingen af ristene fjernede rød- fisk på 10-12 cm (2 år gamle) fra fangsterne. Tabet af rejer var på 10-20% ved brug af ristene.

Der blev også lavet forsøg med riste med kombi- neret tremmeafstand på 22/14 og 22/11, der både sorterer fisk og undermålsrejer fra fangsten. Disse riste sorterede fangsten af fisk på samme måde, men undervandsoptagelser viste, at ristene stoppede til, og der var et meget stort tab af rejer.

30/Årsberetning 2000 Paasissutissanik katersineq maanna naam- cm-sut angitigisut immikkoortinneqartarput. massisimalerpoq, ukiullu tulliuttup ataatsip Ristit arlaannaasaluunniit suluppaagarpas- missaa atorlugu biologit suliat ingerlateqqil- suit 10-12 cm-sut angitigisut (ukiunik marlun- lugit misiligutit katersat sanarfissavaat paa- nik utoqqaassusillit) pisanit immikkoortinneq sissutissarpassuillu imminnut sanilliussuul- ajorpaat. Ristit atornerisigut raajartassat an- lugit. naasat 10-20%-upput.

Ingerlataq Programkommiteen for Nordatlant- Aamma ristit 22/14-sut aamma 22/11-sut forskningimit, Statens Naturvidenskabelige ungasitsigisunik ataatsikkut talullit, pisani aa- Forskningsrådip (Naalagaaffiup Pinngortitap lisakkanik raajanillu mikinikunik ataatsikkut Ilisimatuussutsikkut Ilisimatusaatigineqarne- immikkoortitsisinnaasut, atorlugit misileraaso- ranut Siunnersuisoqatigiiffiata) ataaniittumit, qarpoq. Ristit taakku pisat periuseq atorneqar- kiisalu ingerlatsivinnit peqataatitaqartunit ani- toq malillugu immikkoortitertarpaat, kisiannili ngaasalersorneqarpoq. Pinngortitaleriffik u- immap iluani assilisat takutippaat ristit milit- miarsuarnik atugassaqartitsisuuvoq ingerla- toortartut, raajartassaagaluartullu amerlasoor- tarlu pisortatigoortumik akisussaaffigalugu. passuit annaaneqartartut.

Pisarisuukkat tamarluinnangajammik sulup- Piniutit paagaapput (94 %-it). Aamma aalisakkat ani- ngaasannanniutigissallugit soqutiginaateqar- Raajarniarnermi suluppaak- sinnaasut, soorlu qeeqqat, qalerallit, oquuttat, saarulliit kullerillu pisarisoorneqartarput, taak- kanik immikkoortitsisarneq kulu tamarluinnangajammik ristinit immik- (ristinik misileraaneq) koortinneqartarput. Ristit pisarisuukkat tamar- Aalisartut biologillu imaani 1.000 meterisut miusut 75 %-imik ikilisissinnaavaat. itissusilimmiittumi Kalaallit Nunaata Tunuata .M. Lund sineriaanut ungasiartumi sapaatip akunnerini Taamaammat biologit naliliipput Kalaallit Nu- P marlunni martsimi naapisimaarput. Raajar- naata Tunuata eqqaani suluppaagaaqqat amer- Piffiit Pinngortita- niarnermi suluppaagaaqqat immikkoortittar- lassusii malunnaatilimmik allannguuteqan- leriffiup suluppaak- nissaannik misileraanermi peqataallutik kili- ngippata suluppaakkanut karsimi sumiiffinni kanik 2000-imi mi- saammi Ocean Tiger-imiipput. Tamatumunnga suluppaagaaraqarluartuni ristit atorlugit raa- sissuiffigisimasai. tunuliaqutaavoq aalisartut imartami isorartuu- jarniarneq qalerallit amerliartornerinut anni- Områder, hvor mi (suluppaakkanut karsimik taagorneqartu- kitsuinnarmik sunniuteqassasoq. Biologit iller- Naturinstituttet har foretaget undersø- mi), suluppaagaaqqat illersorniarlugit 1981- suiniutissatut allatut siunnersuutigaat aalisar- gelser af rødfisk. imi aalisarfigeqqusaajunnaartumi, raajarnia- neq aalisarnermik nakkutilliissut pisarisuuk- rusunnerat. kat pillugit paasissutissiissutigisartagaat tunngavigalugit killilersorneqartassasoq imaluun- Qalut illugiit ristillu assigiinngitsut marluk niit angallatit/inuit ataasiakkaat ukiumut pi- atorlugit 25-riarluni kalinnermi biologit tulliini sarisoorsinnaasaasa amerlassusissaat aalaja- taaneqartut pillugit paasissutissanik pingaa- ngersarneqartalissasut. rutilinnik pissarsipput: Kalaallit Nunaanni Avataasiorlutik Aalisartut ! ristit assigiinngisitaartunik ungasissusi- Avammullu Tuniniaasartut Kattuffiat, APK, linnik talullit atorneqarnerini pisarisuuk- kiisalu aalisakkerinermut biologit Norgemeer- kat sorliit immikkoortinneqartarnersut, sut, Savalimmiuneersut Kalaallillu Nunaan- ! suluppaakkat qanoq amerlatigisut pisari- neersut ingerlatami peqataapput, ingerlatarlu soorneqartarnersut, taanna Nordisk Ministerrådimit (Nunat Avan- ! aalisakkat il. il. pingaarutillit allat qanoq narliit Ministeriisa Siunnersuisoqatigiiffiannit) amerlatigisut pisarisoorneqartarnersut. aamma Nordisk Atlantsamarbejdemiit (Nunat Avannarliit Atlantikoq Pillugu Suleqatigiiffian- Paasinarsivoq ristit 19 mm-ip 22 mm-illu akor- nit) aningaasanik tapiiffigineqarpoq. nannik imminnut ungasitsigisunik talullit suluppaakkat angeqqatigiikkuutaat tamangajaa- Inerneri 2001-ip ingerlanerani teknikimut tun- sa immikkoortittaraat. Suluppaakkat 20 cm-mit ngasumik nalunaarummi tamanut saqqum- anginerusut tamarmik kiisalu suluppaakkat 14 miunneqassapput.

Ukiumoortumuk nalunaarut 2000 / 31 Afdelingen for pattedyr og fugle

Afdelingen har til opgave at tilvejebringe det En del af undersøgelserne bliver udført i samar- videnskabelige grundlag for instituttets rådgiv- bejde med lokale fangere samt jagt- og fiskeribe- ning vedrørende udnyttelse og beskyttelse af tjente. Medarbejderne i afdelingen arbejder til havpattedyr, landpattedyr, fugle og vegetation stadighed på at udbygge denne form for samar- samt at udarbejde rådgivning til Grønlands bejde samt at øge udvekslingen af viden mel- Hjemmestyre. Afdelingen beskæftiger sig ho- lem fangere og biologer. Dette sker bl.a. gen- vedsageligt med de arter, der har betydning for nem en øget direkte kontakt til lokale fangere i samfundet. I 2000 har arbejdet været koncentre- forbindelse med igangværende projekter. Der- ret om forskning og monitering (bestandsover- udover afholder medarbejderne så vidt muligt vågning) vedrørende hvidhval, narhval, våge- lokale møder med interesserede i forbindelse hval, finhval, hvalros, klapmyds, isbjørn, grøn- med feltarbejde, deltager i relevante seminarer landssæl, rensdyr, moskusokse, polarlomvie, og underviser på kurser for jagt- og fiskeribe- almindelig ederfugl, kongeederfugl og vegeta- tjente. tion. Medarbejderne i afdelingen deltager i det inter- Afdelingen udfører i det daglige en række ruti- nationale videnskabelige samarbejde om forsk- neopgaver. Det drejer sig bl.a. om aflæsning af ning og rådgivning for de arter, afdelingen be- alder på tænder fra sæler, hvidhvaler og rens- skæftiger sig med. Samarbejdet foregår dels i dyr, indtastning af data, bearbejdning af biolo- forskellige internationale organisationer, hvor giske prøver, analyse af fangststatistik, håndte- Naturinstituttet deltager i de videnskabelige ar- ring af mærker og biologiske prøver, udarbej- bejdsgrupper og komiteer som repræsentant for delse af rapporter, mødedokumenter, videnska- Grønland. Derudover har medarbejderne tætte belige artikler og rådgivning samt deltagelse i faglige kontakter til biologer i bl.a. Norge, Dan- internationale møder i videnskabelige fora. Der- mark, USA, Canada og Island. udover oparbejder og analyserer afdelingen lø- bende data, som er indsamlet ved tidligere un- Afdelingen for pattedyr og fugle er repræsente- dersøgelser. ret i følgende internationale organer:

Tuttu 2000-imi aasakkut Inglefield Landimi (Inuarfis- suup eqqaa)assilisaq. Et rensdyr fotograferet i Inglefield Land sommeren

A. Landa 2000.

32/Årsberetning 2000 Miluumasunut timmissanullu immikkoortortaqarfik

Immikkoortortaqarfiup suliassaraa pinngorti- ataatsimiititsiniarsarisarput, isumasioqatigiin- taleriffiup miluumasut imarmiut, nunami mi- nerni attuumassuteqartuni peqataasarlutik kii- luumasut, timmissat naasullu iluaqutigineqar- salu piniarnermik aalisarnermillu nakkutillii- neri illersorneqarnissaallu pillugit siunnersui- sut pikkorissartinneqarneranni atuartitsilutik. sarneranut ilisimatuussutsikkut tunngavissanik pissarsiniartarnissaq kiisalu Namminer- Immikkoortortaqarfimmi sulisut immikkoortor- sornerullutik Oqartussanik siunnersuinermik taqarfiup suliai pillugit ilisimatusarneq siun- suliaqarnissaq. Immikkoortortaqarfiup uuma- nersuinerlu pillugit nunat tamalaat akornanni sut inuiaqatigiinnut pingaarutillit salliutillugit ilisimatuussutsikkut suleqatigiinnermi peqa- sammisarpai. 2000-imi pingaarnerutillugit taasarput. Suleqatigiinneq ilaatigut kattuffinni sammineqarput qilalukkat qaqortat, qilalukkat nunat tamalaat ilaasortaaffigisaanni ingerlan- qernertat, tikaagulliusaat, aarrit, natsersuit, neqartarpoq, tamakkunanilu Pinngortitalerif- nannut, aataat, tuttut, umimmaat, appat, mitit, fik ilisimatuussutsikkut suleqatigiiffinni ataat- S.S. Nielsen mitit qingallit (siorakit) pillugit ilisimatusar- simiittartoqatigiinnilu Kalaallit Nunaannut Mitip ullui ujaqqat nerit kiisalu misissuinerit (uumasoqatigiinnik sinniisuusarpoq. Taassuma saniatigut immik- akornanniittut. alapernaarsuinerit). koortortaqarfimmi sulisut ilaatigut Norgemi, Ederfuglerede Danmarkimi, USA-mi, Canadami Islandimilu mellem klipperne. Immikkoortortaqarfik ulluinnarni sulinermini biologit suliassat tungaasigut qanittumik atta- suliassanik assigiiaanik ingerlaavartuartunik veqarfigisarpaat. suliassaqartarpoq. Taakku ilaatigut tassaapput puisit, qilalukkat qaqortat tuttullu kigutaat na- Miluumasunut timmissanullu immikkoortor- joqqutaralugit ukiuinik naliliinerit, paasissu- taqarfik kattuffinni makkunani sinniisuutita- tissanik qarasaasianut toqqortuinerit, misiligu- qarpoq: tinik suliarinninnerit, piniarnermit naatsor- sueqqissaarnernik misissueqqissaarnerit, na- ! North Atlantic Marine Mammal Commission, lunaaqutsersuutinik misiligutinillu passussi- NAMMCO nerit, nalunaarusiortarnerit, ataatsiimiinnernit ! The International Whaling Commission, IWC allattugaatit suliarineri, ilisimatuutut allaase- ! Joint Commission on Conservation and Ma- risaqartarnerit siunnersuisarnerillu kiisalu nu- nagement of Narwhal and Beluga, JCCM ! nat tamalaat sinniisaasa peqataaffigisaannik IUCN Polar Bear Specialist Group ! IUCN Seal Specialist Group ilisimatuut ataatsimeeqatigiinnerini peqataa- ! Walrus International Technical and Scientific sarnerit. Taakku saniatigut immikkoortortaqar- Committee, WITS fiup paasissutissat siusinnerusukkut misissui- ! Nordisk Organ for Reinforskning, NOR nerni katersorneqarsimasut ingerlaavartumik ! The International Union for Conservation of suliarisarpai misissoqqissaartarlugillu. Nature, IUCN ! Circumpolar Seabird Working Group, CSWG Misissuinerit ilaat najukkani piniartut aamma ! ICES-imi/NAFO-mi (takuuk aalisakkanut piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisut su- raajanullu immikkoortortaqarfik) aataat leqatigalugit ingerlanneqartarput. Immikkoor- natsersuillu pillugit suleqatigiissitaq tortaqarfimmi sulisut taamatut suleqatigiinne- rup annertusarneqarnissaa kiisalu piniartut Ilisimatooq Aqqalu Rosing-Asvid NAMMCO- biologillu paasissutissanik paarlaassuivigeqa- p uumasut miluumasut imarmiut inuussutis- tigiittarnerisa annertusarneqarnissaat suliniu- sarsiutigalugulu aalisarnermik ingerlatsine- tigiuarpaat. Tamanna ilaatigut pisarpoq inger- rup aningaasarsiornikkut imminnut ataqati- latanut ingerlareersunut atatillugu nujakkani giinnerat pillugu suleqatigiissitaani 2000-imi piniartunut toqqaannartumik attaveqartarne- aasap tungaanut siulittaasuuvoq. Ilisimatooq rup annertusarneratigut. Tamatuma saniatigut Christine Cuyler Nordisk Organ for Reinforsk- sulisut piffiit tikillugit sulinerminnut atatillugu ningimi 2000-ip upernaakkuata tungaanut sapinngisamik najukkani soqutiginnittunik siulittaasuuvoq. Ilisimatooq ingerlatseqqittoq

Ukiumoortumuk nalunaarut 2000 / 33 ! North Atlantic Marine Mammal Commission, Landpattedyr NAMMCO ! The International Whaling Commission, IWC ! Joint Commission on Conservation and Ma- Aldersfordeling og minimums- nagement of Narwhal and Beluga, JCCM tælling af moskusokser ved ! IUCN Polar Bear Specialist Group ! IUCN Seal Specialist Group Kangerlussuaq ! Walrus International Technical and Scientific I slutningen af januar og begyndelsen af februar Committee, WITS var jagtbetjente fra Sisimiut og medarbejdere ! Nordisk Organ for Reinforskning, NOR fra Naturinstituttet i området omkring Kanger- ! The International Union for Conservation of lussuaq/Angujaartorfiup Nunaa for at lave en Nature, IUCN minimumstælling og undersøge aldersforde- ! Circumpolar Seabird Working Group, CSWG lingen i bestanden af moskusokser. Arbejdet fo- ! ICES/NAFO (se afdelingen for fisk og rejer) regik fra snescooter, og antallet af observerede arbejdsgruppe vedrørende grønlandssæl moskusokser såvel som antallet af kalve under og klapmyds 1 år gamle blev noteret.

Pinngortitaleriffimmiut Paamiut eqqaanni tuttunik ala- pernaarsuinissamut atatillugu Paamiuni innuttaasut ataatsimiinnissamut aggersarpaat. Tassani biologit piniartullu ilaatigut najukkami tuttut pillugit ilisimasa- minnik imminnut ilisimateqatigiipput. Naturinstituttet inviterede borgerne i Paamiut til møde i forbindelse med rekognosceringen efter rensdyr i området. Her udvekslede biologer og fangere bl.a.

M. Rosing viden om de lokale bestande af rensdyr.

Forsker Aqqalu Rosing-Asvid var formand for Feltholdet så i alt 4.235 moskusokser, hvilket NAMMCOs arbejdsgruppe vedrørende økono- var væsentlig flere end ved tidligere flytællin- miske aspekter af interaktionen mellem havpat- ger. Godt ¼ af dyrene var kalve under 1 år, og tedyr og kommercielt fiskeri indtil sommeren bestanden har således fortsat en høj reproduk- 2000. Forsker Christine Cuyler havde for- tion. Disse oplysninger bevirkede, at Naturin- mandsskabet i Nordisk Organ for Reinforsk- stituttets rådgivning for fangsten i 2001 blev ning frem til foråret 2000. Seniorforsker Mads på 1.200 moskusokser. Naturinstituttet forven- Peter Heide-Jørgensen havde formandsskabet ter at gennemføre en lignende minimumstæl- for NAMMCOs videnskabelige komite frem til ling i 2001. slutningen af 2000. Forsker Kristjana G. Motz- feldt er tilforordnet i Landbrugsrådet. Afde- lingschef Arild Landa er tilforordnet i Fangst- Rekognoscering efter rensdyr rådet. fra helikopter Region Paamiut Hvert år gennemfører afdelingen en lang række I efteråret gennemførte Naturinstituttet en re- aktiviteter, og en del af dem er kort beskrevet i kognoscering efter rensdyr i området omkring det følgende. Paamiut (region Paamiut). Rekognosceringen

34/Årsberetning 2000 Mads Peter Heide-Jørgensen NAMMCO-p ili- Tuttunik helikopterimiit simatuussutsikkut suliat pillugit ataatsimiit- alapernaarsuinerit tartoqatigiivini 2000-ip naanerata tungaanut Nunap immikkoortua Paamiut siulittaasuuvoq. Ilisimatooq Kristjana G. Motz- Pinngortitaleriffik Paamiut eqqaanni (nunap feldt Nunalerinermut Siunnersuisoqatigiinni immikkoortuani Paamiuni) tuttunik ukiakkut alaatsinaattutut ataatsimeeqataasartuuvoq. alapernaarsuivoq. Alapernaarsuineq najukka- Immikkoortortaqarfimmi pisortaq Arild Landa ni inuussutissarsiutigalugu piniartut sunngif- Piniarnermut Siunnersuisoqatigiinni alaatsi- fimmilu piniarniartartut tuttut sumiinnerinik naattutut ataatsimeeqataasartuuvoq. ilisimatitsissutaat tunngavigalugit ingerlanneqarpoq. Taassuma saniatigut piniartut ataa- Immikkoortortaqarfiup ukiut tamaasa suliassat siakkaat alapernaarsuinermi namminermi pe- arlallit isumagisarpai, taakkulu ilaat tulliini qataapput. Siornatigut kisitsisarnernut naleq- naatsumik nassuiaateqarfigineqassapput. qiullugu tuttut takuneqartut amerlanerupput, takuneqartullu tunngavigalugit biologit naat- sorsorpaat sumiiffiup taassuma kujasinneru- Nunami miluumasut sortaani tuttut 2-3.000-inik amerlassuseqartut. 2001-imi pisassiissutissatut siunnersuutissat suli saqqummiunneqanngillat. Kangerlussuup eqqaani umimmaat ukioqqortussutsimikkut Qaanaap kommunia agguataarneri ikinnerpaagu- Pinngortitaleriffik Inglefield Landimi (Inuarfis- nillu amerlassuserisinnaasaan- suup eqqaa) Qaanaap kommunianiittumi tut- nik kisitsinerit tut pissusissamisoortumik toqusarnerat nalu- naarsorniarlugit ingerlatap immikkoortuanik Januarip naalernerani februarillu aallartisima- ingerlatsivoq. Alapernaarsuineq najukkani pi- lernerani piniarnermik nakkutilliisut Sisimiu- niartut ilisimatitsissutaat tunngavigalugit neersut Pinngortitaleriffimmilu sulisut Kanger- ingerlanneqarpoq, misissuiffigineqarporlu su- lussuarmi/Angujaartorfiup Nunaani umim- miiffik 1999-imi kisitsinermi ilaatinneqanngit- maat ikinnerpaagunik amerlassuserisinnaa- soq. saannik kisitsipput ukioqqortussutsiminnullu agguataarsimanerinik misissuillutik. Suliaq qamuteralaat (snescooterit) atorlugit ingerlan- Tuttunik helikopterimiit neqarpoq, umimmaallu takuneqartut nalu- kisitsinerit naarsorneqarput kiisalu norraat ukioq ataaseq Pinngortitaleriffik 2000-ip ingerlanerani Ka- inorlugu utoqqaassusillit nalunaarsorneqarlu- laallit Nunaanni sumiiffinni assigiinngitsuni tik. tuttunik helikopterimiit kisitsinernik ingerlatsivoq. Piffik tikillugu misissuisut umimmaat katillugit .M. Lund P 4.235-it takuaat, taakkulu siusinnerusukkut Nunap immikkoortua avannaa (Kalaallit timmisartumiit kisitsisarnerni kisinneqartartu- Nunaata Kitaani) Piffiit umimmaat nit amerlanerujussuupput. Taassuma saniati- Pinngortitaleriffik martsip qaammataani Sisi- sumiiffii tikillugit gut uumasut sisamararterutaat sinnilaarlugit miut-Kangerlussuup eqqaanni Majoqqap Pinngortitaleriffiup amerlassusillit tassaapput norraat ukioq ataa- Sermiamiit (Sukkertoppen Iskappe) Nassuttuu- 2000-imi missuiffi- gisimasai. seq inorlugu utoqqaassusillit, taamaalillutillu mut (nunap immikkoortuani avannaani) tut- umimmaqatigiit amerliartornerat suli anneru- tunik kisitsivoq. Piniarnermik nakkutilliisoq, Områder, hvor inuussutissarsiutigalugu piniartoq pinngorti- Naturinstituttet har voq. Paasissutissat tamakku kingunerisaannik udført feltarbejde Pinngortitaleriffik siunnersuivoq 2001-imi u- taleriffimmilu sulisut suleqataapput. Kisitsineq vedrørende mos- mimmattassat 1.200-nik amerlassuseqassasut. paasissutissanik nutaanik, qanoq tuttoqartigi- kusokser i 2000. Pinngortitaleriffiup umimmaat ikinnerpaagu- neranik missingiiniarluni naatsorsuinermi nik amerlassuserisinnaasaannik kisitsineq atugassanik, pissarsiffiginiarneqarpoq. Biolo- taamaattoq 2001-imi ingerlateqqissavaa. git periuseq, siusinnerusumut naleqqiullugu, allaaneq atorpaat, taannalu paasissutissanik tunngavissanik eqqornerusunik qanorlu tutto- qartigineranik missingiiniarluni naatsorsui- nermik eqqornerusumik kinguneqartussatut naatsorsuutigineqarpoq.

Ukiumoortumuk nalunaarut 2000 / 35 blev gennemført på baggrund af oplysninger en mere præcis beregning af bestandens stør- fra lokale erhvervs- og fritidsfangere om, hvor relse. rensdyrene opholder sig. Enkelte fangere deltog desuden i selve rekognosceringen. Der blev På baggrund af data fra den nye tælling blev observeret flere rensdyr end ved tidligere tæl- bestanden i region nord beregnet til at være på linger, og på baggrund af observationerne har 43.413 rensdyr (med 95% sikkerhed mindst biologerne beregnet, at der er 2-3.000 rensdyr i 30.647 rensdyr og højst 56.180 rensdyr). Dette den sydlige del af området. Rådgivningen for resultat vedrører udelukkende region nord, fangsten i 2001 er endnu ikke fremlagt. men på grundlag af oplysninger fra denne tæl- ling anslog Naturinstituttet det sandsynlige an- Qaanaaq kommune tal af rensdyr i region midt, syd og Paamiut. I efteråret gennemførte instituttet et pilotpro- jekt for at registrere den naturlige dødelighed og sammensætningen i bestanden af rensdyr i Kæber giver informationer om Inglefield Land i Qaanaaq kommune. Rekog- rensdyrene nosceringen blev gennemført på baggrund af Rensdyrjægere, der fik tilladelse til at nedlægge oplysninger fra lokale fangere, og omfattede en rensdyr i region midt (området der strækker sig del af det område, som ikke var med i tællingen fra Sukkertoppen Iskappe til Godthåbsfjorden, i 1999. Akia/Nordlandet), skulle aflevere rensdyrets kæber til Naturinstituttet. Hver enkelt kæbe gi- Tællinger af rensdyr fra ver biologerne en masse vigtige informationer helikopter om rensdyrets køn, alder og kropsstørrelse. Ved I løbet af 2000 gennemførte Naturinstituttet tæl- at se på tændernes kvalitet og slitage, får biolo- ling af rensdyr fra helikopter flere steder i Grøn- gerne desuden information om dyrenes adgang land. til føde i området og om kvaliteten af den føde, rensdyrene har til rådighed. Region nord (Vestgrønland) I marts måned talte Naturinstituttet rensdyr i Denne viden vil indgå i det helhedsbillede af området Sisimiut-Kangerlussuaq fra Sukker- bestande af rensdyr i region midt, der ligger til toppen Iskappe til Nordre Strømfjord (region grund for instituttets rådgivning. I 2000 gav nord). En jagtbetjent, en erhvervsfanger og med- Hjemmestyret licenser til fangst af 3.000 rens- arbejdere fra instituttet deltog i arbejdet. Optæl- dyr i region midt. Jægerne blev bedt om at ud- lingen skulle levere nye data til en beregning af fylde et oplysningsskema og sende det sam- størrelsen af bestanden. Biologerne anvendte men med rensdyrets kæbe til Naturinstituttet. en anden metode end tidligere, hvilket skulle 1.118 jægere udfyldte skemaet, og heraf havde give et mere præcist datagrundlag og dermed 697 medsendt kæben.

Qaanaap kommuniani Inglefield Landimi (Inuarfissuup eqqaa) tuttu panneq una utoqqalinini pissutigalugu toqusimannguatsiarpoq. Denne rensdyrbuk fra Inglefield Land i Qaanaaq

A. Landa kommune er sandsynligvis død af alderdom.

36/Årsberetning 2000 Nutaamik kisitsinermi paasissutissat tunngavigalugit nunap immikkoortuani avannaani tuttut 43.413-inik amerlassuseqartussatut naat- sorsorneqarput (eqqoqqissaarsinnaanera 95%- voq, tuttullu ikinnerpaamik 30.647-nik amer- lanerpaamillu 56.180-inik amerlassuseqassa- ngatinneqarlutik). Kisitsisit taakku nunap im- mikkoortuanut avannaanut taamaallaat a- tuupput, paasissutissalli kisitsinermi tassani pissarsiat tunngavigalugit Pinngortitaleriffik

nunap immikkoortuini Qeqqani, Kujataani C. Cuyler Paamiunilu qanoq tuttoqartigisinnaaneranik missingiivoq. Tuttut allerui tuttut utoqqaassusii, suiaassusii nerisa- risartagaallu pillugit paasissutissanik pingaarutilinnik biologinit pissarsivigineqarsinnaapput. Ilaatigut kigu- Alleqqut tuttut pillugit taasa qanoq nungullarsimatigineri nerisarisartagaat paasissutissiisarput pillugit paasissutissanik pissarsiviusinnaapput. Kæber fra rensdyr kan give biologerne værdifulde Aavartut nunap immikkoortuani qeqqani (Ma- oplysninger om rensdyrenes alder, køn og fødegrund- joqqap Sermia (Sukkertoppen Iskappe) Nuup lag. Bl.a. kan tændernes slitage give et fingerpeg om Kangerluanut, Akianut, isorartutigisumi) tut- fødegrundlaget. tunnissaminnut akuerisaasut tuttut alleruinik Pinngortitaleriffimmut tuniussisussaatitaap- put. Alleqqut tamarmik, tuttut suiaassusaat u- toqqaassusaat timaasalu angissusaat pillugit nernik Ingerlatsiviup) Pinngortitaleriffiullu tut- immikkut tamarmik paasissutissarpassuarnik tut uumasutut atugarisaat pillugit suleqatigiis- biologinut tunniussisarput. Aamma biologit sutigalugu ingerlataq annertooq 1996-imi aal- tuttut kigutasa qanoq innarlersimanngitsigine- lartippaat. Ingerlataq Miljøstyrelsenip (Avata- risa qanorlu nungullarsimatiginerisa qimer- ngiisinut Aqutsisoqarfiup) aningaasanik ta- loornerisigut tuttut sumiiffimmi qanoq nerisas- piissuteqarneratigut qujanartumik piviusun- saqartiginerat nerisallu taakku qanoq pitsaa- ngorsinnaalersimavoq. tiginerat pillugit paasissutissanik pissarsisarput. Ingerlatap pingaarnertut siunertaraa tuttut nerisartagaasa Kalaallit Nunaatalu Kitaani su- Ilisimasat tamakku nunap immikkoortuani miiffinni assigiinngitsuni uumaniarfiisa im- qeqqani tuttut pillugit tamakkiisumik tunnga- minnut attuumassuteqarnerinik paasisaqar- vissanut, pinngortitaleriffiup siunnersuinerani nissamut tunngavissat pitsanngorsarnissaat. tunngavigineqartunut, ilaatinneqassapput. Ingerlataq anguniakkanik sisamanik immik- Namminersornerullutik Oqartussat nunap im- koortuaraqarpoq, ukkuuppullu: mikkoortuani qeqqani tuttutassanut 3.000-nut akuersissutinik 2000-imi tunniussipput. Aa- ! aputip aattarnerata naggorissutsillu ukiut vartut qinnuigineqarput immersugassaq im- arlallit ingerlanerini ingerlaasii upper- mersorlugu tuttup alleruinut ilanngullugu Pin- narsaatissiussallugit, ngortitaleriffimmut nassiuteqqullugu. Aavartut ! Kalaallit Nunaanni sumiiffinni assigiin- 1.118-it immersugassaq immersorpaat, taakku- ngitsuni tuttut neriniarnissaminnut pe- .M. Lund nanngalu 697-it alleqqut ilanngullugit nas- riarfissaat naasullu qanoq pitsaatigineri P siuppaat. pillugit ilisimasat annertusassallugit, Piffiit tuttut sumiiffii ! tuttut Nuup Kangerlussuullu eqqaanni tikillugit Pinngorti- Tuttut naasullu pillugit ukiuni ingerlaartarfii paasiniassallugit kiisalu taleriffiup 2000-imi misissuiffigisimasai. arlalinni ingerlallugu tuttut tuttoqatigiikkuutaanut agguataarsimaneri pillugit ilisimasat annertusas- Områder, hvor misissuinerup naammassinera Naturinstituttet har Danmarks Miljøundersøgelserimi Afdelingen sallugit, udført feltarbejde for Arktisk Miljøp (Danmarkimi Avatangiisinut ! tuttut inuit pissusilersornerisigut akornu- vedrørende rensdyr Misissuisoqarfiup Issittumi Avatangiisinut Im- sersorneqaraangamik qanoq pissusiler- i 2000. mikkoortortaqarfiata), Grønlands Forundersø- sortarnerisa misissuiffiginissaat. gelserip (Kalaallit Nunaanni Misissueqqaar-

Ukiumoortumuk nalunaarut 2000 / 37 Afslutning af flerårigt projekt Satellitbilleder viser, at området omkring Kan- vedrørende rensdyr og gerlussuaq begynder at grønnes 3 – 4 uger tidli- vegetation gere end området omkring Nuuk. En kortlæg- ning af vegetationen viser, at området omkring I 1996 påbegyndte Danmarks Miljøundersøgel- Kangerlussuaq er domineret af heder med ser, Afdelingen for Arktisk Miljø, Grønlands dværgbirk men uden laver. Ved Nuuk er vegeta- Forundersøgelser og Grønlands Naturinstitut tionen rig på lavheder, mens områderne i Syd- et stort samarbejdsprojekt vedrørende rensdyrs grønland er domineret af græsland. Satellitspo- levevilkår. Projektet blev muligt takket være øko- ring af rensdyr ved Kangerlussuaq og Nuuk nomisk støtte fra Miljøstyrelsen. afslørede, at der var store forskelle på rensdyrenes vandringer. Ved Kangerlussuaq fulgte van- Hovedformålet med projektet var at forbedre dringerne de naturlige skift i årstiderne. Ved grundlaget for forståelsen af forholdet mellem Nuuk valgte en del af renerne ofte at blive i det rensdyrenes fødegrundlag og de levevilkår, der samme område året rundt, mens andre vandre- findes forskellige steder på Grønlands vestkyst. de indad mod indlandsisen, når sommertiden Projektet havde fire delmål: nærmede sig. Interessant nok var der ingen koordineret vandring i nogen af områderne. ! at dokumentere sneafsmeltningens forløb Rensdyrene reagerede ens på forstyrrelser un- og vegetationens frodighed over en læn- der kælvningen og om sommeren i de 3 områ- gere årrække der. ! at forbedre kendskabet til rensdyrenes fourageringsmuligheder og vegetationens Projektet har skabt ny grundlæggende viden beskaffenhed i forskellige dele af Grøn- om rensdyrbestandene og deres brug af leveste- land derne i Vestgrønland. Desuden har projektet fremskaffet ny viden om rensdyrenes reaktion ! at kortlægge rensdyrenes vandringer i områderne omkring Nuuk og Kangerlus- på forstyrrelse, og hvordan forstyrrelser kan få suaq, samt at øge kendskabet til rensdyre- betydning for hvor dyrene opholder sig eksem- nes opdeling i delbestande pelvis i kælvningsperioden. Denne viden vil blive brugt som springbræt til en større forstå- ! at undersøge rensdyrenes adfærd i forbin- else og bedre rådgivning vedrørende rensdyr- delse med forstyrrelser ved menneskelig bestandene i Grønland. aktivitet En sammenfattende rapport om projektet forventes offentliggjort i begyndelsen af 2001.

Kujataani Vatnahverfimi (Qeqertaasami) nunami naasuerunnikumi misileraavimmi annertunngitsumi ivigassat assigiinngitsut aqqanillit siammarterneqarput. Ukiut arlallit qaangiuppata paasinarsissaaq ivikkat sorliit sumiiffiup pineqartup naasoqaqqilersinniarne- rani atussallugit tulluarnerpaassanersut. Der blev sået 11 forskellig græssorter på et mindre forsøgsareal i erosionsområdet i Vatnahverfi, Syd- grønland. Efter nogle år vil det vise sig, hvilke arter

K. Rydahl der egner sig bedst til en revegetering af området.

38/Årsberetning 2000 Vatnahverfimi (Qeqertaasami) savaatillit ilaqutariik- kuutaat nunami naasuerunnikumi misileraanerit aal- lartinneqarnerini peqataapput. Uani ivikkat marehalmit naasuerunnikumi soqanngitsumi naatinneqarput. Fåreholderfamilierne i Vatnahverfi var med til at starte forsøg op i erosionsområdet. Her bliver der plantet

K.G. Motzfeldt marehalm i de åbne erosionsfronter.

Qaammataasakkut assilisani takuneqarsin- Ingerlataq pillugu eqikkaalluni nalunaarusiap naavoq Kangerlussuup eqqaa Nuup eqqaanut 2001-ip aallartisimalernerani tamanut saq- naleqqiullugu sap. akunnerinik pingasunik - qummiunneqarnissaa naatsorsuutigineqar- sisamanik siusinnerusukkut qorsooqqissiartu- poq. lersartoq. Naasut misissornerisigut takuneqarsinnaavoq Kangerlussuup eqqaani naasut tas- saanerusut qisussat orpigartallit orsuaasarta- Naasut qanngitsut. Nuup eqqaani naasut qisussanik orsuaasartalinnik ulikkaarput, Kalaallit Nu- naatalu Kujataani sumiiffiit ivigaanerusunik Sumiiffiup naasuerunnikup naasoqarlutik. Kangerlussuup Nuullu eqqaan- naatitsivigeqqinnera, ni tuttut qaammataasamit alapernaarsorneri- Vatnahverfi (Qeqertaasaq) sigut paasineqarpoq ingerlaartarneri assigiin- Islandimi nunamik naggorissaanermut inger- ngitsorujussuusut. Kangerlussuup eqqaani latsiviup Landgræslap aamma Pinngortitale- tuttut ingerlaarnerminni ukiup ingerlaasiata riffiup Kalaallit Nunaata Kujataani Vatnahver- nalinginnaasumik allanngorarneri malitta- fimi (Qeqertaasami) nuna naasuersunnikoq raat. Nuup eqqaani tuttut ilaat ukioq kaajallal- 1999-imi misissuiffigaat. Taamaaliornermi siu- lugu sumifffimmi ataasiinnarmiinniartarput, nertaapput naasuerukkiartortut paasiniarnis- allallu aasariartuleraangat sermersuup tu- saat kiisalu naasuerukkiartornerisa allanngo- ngaanut tiffartertarlutik. Soqutiginaatigaa su- riartortinneqarsinnaanerinut periarfissarsior- miiffiit arlaannaanniluunniit ataqatigiissaak- nissaq. Misissuinerup kingunerisaanik nas- kamik ingerlaartoqartanngimmat. Sumiiffinni suerukkiartornerup siammariartunnginnissaa taakkunani pingasuni tuttut piaqqinerminni anguniarlugu siunissami suliniarfissanik aasakkullu akornusersorneqaraangamik assi- toqqartuinissamut periarfissaqalersimavoq. giimmik qisuariariaaseqartarput. .M. Lund Suliaq 2000-imi ingerlaqqippoq, tamatumanilu P Ingerlataq Kalaallit Nunaanni tuttoqatigiik- naasuerukkiartorifusumi misileraanerit arlallit Piffiit naasut naaffii kuutaat pillugit ilisimasanik taakkulu uumaf- allartitinneqarput. Ivigassat assigiinngitsut aq- tikillugit suliffeqar- figisaminnik atuineri pillugit ilisimasanik tun- qanillit atorlugit naatitseqqinniarluni misile- fiup 2000-imi mi- ngavissanik nutaanik pissarsiffiuvoq. Taakku raanernik ingerlatsisoqarpoq, taamaaliornik- sissuiffigisimasai. saniatigut ingerlataq tuttut akornusersorneqa- kut paasiniarlugu ivigassat sorliit sumiiffimmi Områder, hvor raangamik qisuariartarneri pillugit ilisimasa- pineqartumi uumaniarsinnaanerunersut. Naa- Naturinstituttet har nik nutaanik pissarsiffiuvoq, aammalu akor- suerukkiartortut ilaat uumasut anaannik siam- udført feltarbejde nusersuinerit tuttunut sunniuteqarsinnaaneri marterinikkut “killilerneqarput” imaluunniit vedrørende vegetation i 2000. pillugit ilisimasanik nutaanik pissarsiffiulluni, “unitsinneqarlutik”, taakkunanilu ivigassanik assersuutigalugu piaqqinerisa nalaanni akor- siammarterisoqarpoq. Sioraqarfinni lupinit, nusersorneqartarnerat eqqarsaatigalugu. elmit ivigaasallu marehalmit naatinneqarput

Ukiumoortumuk nalunaarut 2000 / 39 Vegetation Vegetationsundersøgelser ved Nuuk Revegetering i Naturinstituttet har været i Qasigiannguit og erosionsområdet, Vatnahverfi Eqaluit Ilorliit i Ameralikfjorden syd for Nuuk og på øen Qeqertannguit nord for Nuuk for at I 1999 kortlagde medarbejdere fra det island- ske jordforbedringscenter Landgræsla og Grøn- se, hvor meget rensdyrene i området har påvir- ket vegetationen. lands Naturinstitut erosionsområdet i Vatna- hverfi i Sydgrønland. I dette område bevirker sandflugt, at vegetationen og jordlaget forsvin- Det viste sig, at lavdækket i de tørre dværgbusk- heder i Qasigiannguit og Eqaluit Ilorliit er redu- der. Formålet var at få området beskrevet samt ceret betydeligt siden 1984 på grund af rensdy- at kortlægge aktive erosionsfronter og mulig udvikling af erosionen. Kortlægningen har gjort renes græsning. Det vil sandsynligvis tage år- tier at genetablere laven i disse områder, og det det muligt at udpege fremtidige indsatsområder kan kun lade sig gøre, hvis rensdyrene holdes med henblik på at modvirke, at erosionen bre- der sig. ude af områderne. Qasigiannguani Vegetationen på Qeqertannguit var ikke påvir- Eqaluit Paarlernilu Sommeren 2000 fortsatte arbejdet, idet en række naasut tuttunit neri- forsøg blev igangsat i den aktive del af erosions- ket af græsning fra rensdyr. Området kan der- niarfigineqartarner- for fungere som referenceområde for de græs- området. Der blev opstartet et større revegete- minnit annertuumik sede områder. Det vil sige, at biologerne kan innarlerneqarsimap- ringsforsøg med 11 forskellige græssorter for at følge den naturlige udvikling i vegetationen på put. finde de arter, der klarer sig bedst i området. Qeqertannguit og sammenligne med udviklin- Vegetationen i Qa- Nogle af erosionsfronterne blev ”skåret ned” gen i rensdyrområderne ved Akia i nærheden. sigiannguit og Eqa- eller ”lukket” med husdyrgødning, og der blev luit Ilorliit var tyde- sået græs i dem. Der blev plantet lupiner, elm ligt påvirket af rens- og marehalm i sandlommerne og endelig blev dyrenes græsning. gamle høballer anvendt til et forsøg med at Havpattedyr standse sandflugt. Hele forsøgsområdet blev gødet, og endeligt blev det indhegnet for at for- Mærkning, genfangst og hindre græsning. satellitsporing af våge- og Arbejdet blev udført i tæt samarbejde med de finhvaler lokale fåreholderfamilier, og det næste års tid De sidste to år har Naturinstituttet i samarbejde vil de nøje følge udviklingen og vedligeholde med den Internationale Hvalfangstkommis- området. Hensigten med forsøgene er at finde sion, IWC, undersøgt, om antallet af våge- og de bedste egnede metoder til at bremse erosio- finhvaler ved Grønland kan bestemmes ved nen og på længere sigt få vegetationen tilbage mærkning og genfangst. Metoden er, at man .M. Lund P til området. kan „mærke“ og „genfange“ de enkelte hvaler

Nuup kujataani kangerlummi Ameralimmi Qasigian- nguani Eqaluit Paarlernilu naasut misissorlugit paa- siniarneqarpoq tuttut tamaani naasoqassusianut qanoq sunniuteqartigisimanersut. Vegetationen i Qasigiannguit og Eqaluit Ilorliit i Ame- ralikfjorden syd for Nuuk blev undersøgt for at se, hvor meget rensdyrene i området har påvirket vege- .M. Lund P tationen.

40/Årsberetning 2000 Biologit arferit qarsumik aallaallugit timaannit misiligutinik (timaasa ipiutaasartaannit misiligutinik) tigusi- sarput. Qarsup nuua silaannartafeqarpoq, taamaammallu arferup ipiutaasartaanit misiligut qarsoq arfer- mit katakkaangat malinnaasarpoq. Biologerne indsamler biopsiprøver (vævsprøver) fra hvalerne ved at skyde en pil ind i hvalen. Pilen har en hul spids, og en lille vævsprøve følger derfor med

pilen, når den falder af hvalen igen. L. Witting

kiisalu sioqqat teqqarunnaarsinniarlugit misi- palligutitinnaveersaartariaqassallutik. liinermi ivikkat nerukkaatissat nutaanngilini- kut atorneqarlutik. Misileraavigineqartoq ta- Qeqertannguani naasut tuttunit nerineqarner- marmi naggorissaasersorneqarpoq kiisalu minnit sunnerneqarsimanngillat. Taamaalillu- neriniarfigineqarnissaa pinaveersimatinniar- ni sumiiffik tamanna sumiiffinnut neriniarfiu- lugu ungaluneqarluni. simasunut sanilliuttagassatut atorneqarsinnaavoq. Tassa imaappoq biologit Qeqertan- Suliaq najukkami savaatillit ilaqutariikkaat qa- nguani naasut pissusaasa nalinginnaasumik nimut suleqatigalugit ingerlanneqarpoq, ukiul- allanngorarneri malittaralugit Akiani qanittu- lu tulliuttup ataatsip missaani qanoq ingerla- miittumi tuttut neriniartarfiini naasut pissu- soqarnersoq malinnaaffigeqqissaarniarpaat siisa allanngorarnerinut sanilliussuuttagari- sumiiffillu pineqartoq aserfallatsaaliorniarlu- sinnaagaat. gu. Misiliinerni siunertaavoq naasuerukkiar- tornerup kigaallatsinneqarsinnaaneranut pe- riusissanik naleqqunnerpaanik nassaarniar- Miluumasut imarmiut nissaq ungasinnerusorlu eqqarsaatigalugu sumiiffiup naasoqaqqilernissaa anguniarneqar- Tikaagulliit tikaagulliusaallu luni. nalunaaqutsersorneqartarneri, Nuup eqqaani pisareqqinneqartarneri naasoqassusianik misissuineq qaammataasallu atorlugit Pinngortitaleriffimmeersut Nuup kujataani ka- sumiiffissisarneri ngerlummi Ameralimmi Qasigiannguani Eqa- Ukiuni kingullermi marlunni Pinngortitalerif- luit Paarlernilu kiisalu Nuup avannaani qe- fiup Den Internationale Hvalfangstkommis- qertami Qeqertannguani tuttut naasunut qa- sion, IWC, (Nunat Tamalaat Arfanniarneq Pil- noq sunniuteqarsimatiginerat paasiniarlugu lugu Ataatsimiititaliarsuat) suleqatigalugu mi- misissuisimapput. sissorpaa tikaagulliit tikaagulliusaallu amerlassusii nalunaaqutsersuinerit pisareqqiineril- Paasinarsivoq Qasigiannguani Eqaluit Paar- lu aqqutigalugit aalajangersarneqarsinnaaner- lernilu orpikkani panertuni orsuaasat tuttunit sut. Periuserineqartoq tassaavoq arferit uuma- nerineqarsimanertik pissutigalugu 1984-imut sut timaannit misiligutinik (ipiutaasartaannit naleqqiullugu annikilleriarujussuarsimasut. misiligutinik) tigusinikkut arferit ataasiakkaat Ilimagineqarsinnaagunarpoq ukiut qulikkaat “nalunaaqutsersorneqartarnerat” “pisareqqin- arlallit ingerlareerpata aatsaat tamaani orsuaa- neqartarnerallu”. Taamatut suliniuteqarner- saqaqqilerumaartoq, tamannalu iluatsissin- mut pissutaavoq IWC-p arfattassat amerlassu- naassappat tuttut sumiiffinnut taakkununnga sissaannik aalajangersaasarnerminut atatillu-

Ukiumoortumuk nalunaarut 2000 / 41 69 ∗ Aasiaat

Kangaatsiaq

67 Sisimiut

Maniitsoq ∗ Tikaagulliusaap Aasiaat eqqqaanni septemberip naa- lerneraniqaammataasamut nassitsissuserneqarner- 65 miniit decemberip naalernerani nassitsissutip nassit- sissaarnerata tungaanut ingerlaarfia. Taamaalinerani tikaagulliusaaq Maniitsup kitaaniippoq. Nuuk 64

Finhvalens vandring fra den fik senderen monteret ved 0 50 100 Aasiaat slutningen af september til senderen holdt op kilometers med at virke i slutningen af december. Da befandt 59 58 57 56 55 54 53 52 51 .M. Lund finhvalen sig vest for Maniitsoq. P

ved at tage biopsiprøver (vævsprøver) fra leven- kelhval. De forsøgte at nærme sig hvalerne på de hvaler. Årsagen til denne indsats er, at IWC mange forskellige måder, men resultatet af an- har brug for bedre viden om bestandene, når strengelserne var nedslående. 1 finhval og 1 de skal fastsætte kvoter for fangsten. pukkelhval blev mærket med satellitsender, men der blev ikke indsamlet en eneste biopsi- I september måned var biologer fra Naturinsti- prøve. Specielt vågehvalerne var meget sky og tuttet på jagt efter våge- og finhvaler ved Nuuk vanskelige at jage, og de ændrede dykkeadfærd, og hele vejen op langs kysten til Aasiaat. Biolo- når de blev jaget. gerne gennemførte et forsøg, der skulle vise, om det er muligt at indsamle 50-100 biopsiprøver Konklusionen på forsøget var, at det vil kræve fra levende vågehvaler og 20-40 prøver fra le- en urealistisk høj indsats, hvis det nødvendige vende finhvaler hvert år. Så mange prøver skal antal prøver fra hvalerne skal indsamles med der til for at få brugbare oplysninger om be- denne teknik. Det vil sandsynligvis være mu- standenes størrelse. Samtidig undersøgte biolo- ligt med en rimelig indsats at få informationer gerne, om det var muligt at montere satellitsen- om finhvalernes vandringer ved at bruge satel- L. Witting dere på hvalerne. litsendere, men det er vanskeligt at få satellitsendere monteret på vågehvalerne. Biologerne brugte M/S Tugdlik og 2 joller i jag- ten på hvalerne. Afstanden til hvalen måtte Satellitsenderen på finhvalen fungerede fra helst ikke være mere end 20-40 meter, hvis det slutningen af september til slutningen af de- skulle være muligt at tage biopsiprøver eller cember. Finhvalen opholdt sig ved Aasiaat, da skyde en sender i hvalen. Biologerne var på den fik senderen på. I midten af oktober var vandet 17 dage og havde sammenlagt godt 100 den en kort periode vest for Store Hellefiske- timers sejltid i jollerne. De så 14 vågehvaler, 17 banke, og herfra svømmede den ned umiddel- finhvaler og 14 pukkelhvaler. Biologerne for- bart vest for Maniitsoq, hvor den blev i 2 måne- søgte sig med 11 jagter på 12-13 vågehvaler, 7 der før senderen holdt op med at virke. jagter på 14 finhvaler og 1 enkelt jagt på 1 puk-

42/Årsberetning 2000 gu arfeqatigiikkuutaat pillugit ilisimasanik sitsissutinik ikkussivigineqarput, kisiannili ar- amerlanerusunik pisariaqartitsinera. ferit ataasiakkaat timaannit misiligummik ataa- siinnannguamilluunniit pissarsisoqanngilaq. Septemberip qaammataani biologit Pinngorti- Pingaartumik tikaagulliit nujuartorujussuullu- taleriffimmeersut Nuuk eqqaani sineriallu si- tillu pallittoruminaapput, malersorneqaleraqa- nerlugu Aasiaat tungaannut tikaagullinnik ti- ngamillu aqqaamasarnerminni allatut pissusi- kaagulliusaanillu naammattuugassarsiorput. lersulertarlutik. Biologit tikaagulliit uumasut timaannit misiligutinik 50 - 100-nik tikaagulliusaallu uumasut Eqikkaalluni isummiussaq tassaavoq arfernit timaannit misiligutinik 20 - 40-nik ukiut ta- misiligutit pisariaqartitatut amerlatigisut tek- .M. Lund maasa tigusisoqarsinnaanersoq paasiniarlugu niki taanna atorlugu katersorneqassappata P misiliineq ingerlappaat. Arfeqatigikkuut amer- suliniarnerup pisariaqassusia sinnerujussuar- Piffiit arferit sumiif- lassusii pillugit paasissutissanik atorsinnaa- lugu ilungersunartusaassasoq piviusorsiorne- fii tikillugit Pinngor- sunik pissarsisinnaassagaanni misiligutit taa- runavianngitsorlu. Imaassinnaavoq ilunger- titaleriffiup arferit ma amerlatigisut atorfissaqartinneqartussaap- sorpallaarani suliniuteqarnikkut qaammataa- pillugit 2000-imi put. Tamatumunnga peqatigitillugu biologit samut nassitsissutit atorlugit tikaagulliusaat misissuiffigisimasai. arferit qaammataasamut nassitsissutinik ik- ingerlaartarneri pillugit paasissutissanik pis- Områder, hvor kussuivigineqarsinnaanersut misissorpaat. sarsisoqarsinnaasoq, kisiannili tikaagulliit Naturinstituttet har qaammataasamut nassitsissusersorniarneri udført feltarbejde vedrørende hvaler i pisariupput. Biologit arfernik naammattuugassarsiorner- 2000. minni M/S Tûgdlik angallateeqqallu marluk atorpaat. Arferit timaannit misiligutinik tigu- Tikaagulliusaap qammataasamut nassitsissu- sisoqarsinnaassappat imaluunniit arferit “aal- taa septemberip naalerneraniit decemberip laallugit” nassitsissummik ikkussivigineqar- naalerneranut nassitsisarpoq. Tikaagulliusaaq sinnaassappata 20 - 40 meterit sinnernagit nassitsissuserneqarnermi nalaani Aasiaat eq- ungasitsiginissaat pitsaanerpaavoq. Biologit qaanniippoq. Oktoberip qiteqqunnerani piffis- ulluni 17-ini imaani angalaarput katillugillu sami sivikitsumi Store Hellefiskebankemiip- nal. akunneri 100-t sinneqalaartut angallateeq- poq, tassanngaaniillu Maniitsup kitaa’tungin- qanik angalaarnermut atorlugit. Tikaagulliit nguanukarpoq qaammatillu marluk tassanee- 14-it, tikaagulliusaat 17-init qipoqqaallu 14-it reersoq nassitsissut nassitsissaarpoq. takuaat. Biologit malersornerni aqqanilinni tu- kaagulliit 12 - 13-it misilillugit pallittorpaat, Qilalukkat qernertat malersornerni arfineq marlunni tikaagulliusaat qaqortallu qaammataasamut 14-it pallittorlugit ataasiarlutillu malersorner- minni qipoqqaq ataaseq pallittorlugu. Assigiin- nassitsissusersorneri ngitsorpassuarnik periuseqarlutik arferit pal- Pinngortitaleriffiup qilalukkat qernertat inger- littorniarsarisarpaat, ilungersoraluarnerisali laartarneri kiisalu arferit (qilalukkat) aasaane- kinguneri pakatsinarput. Tikaagulliusaaq ataa- rani Canadap kangia’tungaaniittartut arferillu seq qipoqqarlu ataaseq qammataasamut nas- (qilalukkat) ukiuunerani Kalaallit Nunaata Ki-

Qeqertarsuup Tunuani qilalukkanik qaqortanik qaammataasamut nassitsissutinik ikkussiniaraluarnerit 2000-imi iluatsinngillat. Qilalugaq qaqortaq una Canadap kangia’tungaani qaammataasamut nassitsis- susigaavoq. Det lykkedes ikke at montere satellitsender på hvidhvaler ved Disko Bugt i 2000. Denne hvidhval har fået

monteret senderen i den østlige del af Canada. Heide-Jørgensen M.P.

Ukiumoortumuk nalunaarut 2000 / 43 Montering af satellitsendere Oplysningerne fra disse sendere vil indgå i det på narhvaler og hvidhvaler datamateriale, der allerede er indsamlet om hvalernes vandringer. Naturinstituttet fortsatte arbejdet med at indsamle oplysninger om narhvalernes vandrin- Naturinstituttet forsøgte også at montere satel- ger og sammenhængen mellem de hvaler, der litsendere på hvidhvaler ved Kronprinsens Ej- opholder sig i den østlige del af Canada om land i Disko Bugt i april måned, men det lykke- sommeren og dem, der befinder sig ved Vest- des ikke. Instituttet vil ellers gerne have oplys- grønland i vinterhalvåret. I efteråret monterede ninger om, hvor hvidhvalerne vandrer hen ef- forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser, De- ter deres vinterophold ved Vestgrønland, men partment of Fisheries and Oceans, Canada samt det er indtil videre ikke lykkedes at indfange Grønlands Naturinstitut satellitsendere på i alt nogen hvaler. 10 narhvaler ved Somerset Island i Østcanada.

I stedet lykkedes det at sætte sender på 4 grøn- Det var muligt at følge hvalernes vandring helt landshvaler samt at indsamle biopsiprøver fra frem til årsskiftet, og interesserede kunne følge 7 grønlandshvaler. med på Naturinstituttets hjemmeside. I løbet af oktober nåede hvalerne ud til kysten på deres vandring, og i november/december var de nået Hvalros ved Østgrønland over Baffin Bugt ud for Nordvestgrønland. Her I juli/august måned besøgte 2 biologer og 1 dyr- opholdt de sig gennem en længere periode langs læge landgangspladsen for hvalrosser på spid- kontinentalsoklen, indtil senderne holdt op sen af Lille Snenæs, Dove Bugt ved Østgrøn- med at virke. land. I løbet af 23 dage blev 21 hvalrosser bedø- vet, der blev taget adskillige blodprøver fra 18 af dyrene, og flere af hvalrosserne fik satellitsendere og dybdemålere på stødtænderne.

Grønlands Naturinstitut og Danmarks Miljø- undersøgelser har sat sig for at skaffe mere viden om, hvordan sammenhængen er mellem hvalrosserne og deres ernæringsgrundlag, og hvilken rolle hvalrosserne spiller i det kystnære økosystem. Undersøgelsen er en væsentlig del af forskningsprojektet CAMP (Changes in Arc- tic Marine Production), der søger at belyse ener- giomsætningen i et højarktisk, marint økosy- stem. Herved bliver det bl.a. muligt at vurdere betydningen af de igangværende forandringer i temperatur og isdække i Arktis. Undersøgel- serne finansieres af Statens Naturvidenskabe- lige Forskningsråd. E.W. Born E.W. Hvalrosserne er det vigtigste store rovdyr på Uumasut nakorsaat David Griffiths Tunumi Dove havbundens muslinger. Forståelsen af samspil- Bugtimi Lille Snenæsimi aarrup aavanit misiliugummik let mellem hvalrosser og ernæringsgrundlag er tigusisoq. af betydning for vurderingen af klimaændrin- Dyrlægen David Griffiths tager en blodprøve fra en gernes indflydelse på bestanden. hvalros ved Lille Snenæs, Dove Bugt i Østgrønland.

For at kunne vurdere hvalrossernes rolle i det kystnære økosystem er det derfor nødvendigt at vide noget mere om hvalrossers aktivitet (energiforbrug) og forbrug af føde (energibe- hov). Det er imidlertid ikke så nemt direkte at følge hvalrosserne på deres færd til havs. Det er derimod muligt indirekte at få oplysninger om hvalrossernes energiforbrug.

44/Årsberetning 2000 taata eqqaaniittartut imminnut attuumassute- Pinngortitaleriffiup aamma Danmarks Miljø- qarneri pillugit paasissutissanik katersilluni undersøgelserip (Danmarkimi Avatangiisinut sulinini ingerlateqqippaa. Ukiap ingerlanerani Misissuisoqarfiup) aarrit nerisassaqarniar- Danmarks Miljøundersøgelserimi (Danmark- nerminnilu tunngavigisaasa imminnut ataqa- imi Avatangiisinik Misissuisoqarfimmi), De- tigiinneri, aarrillu sinerissap qanittuani uu- partment of Fisheries and Oceansimi, Canada- massusillit imminnut iluaqutigeqatigiinneran- meersumi, Pinngortitaleriffimmilu ilisimatuut nut sunniuteqarneri, pillugit ilisimasaqarneru- Canadap kangiani Somerset Islandip eqqaani lernissartik siunniussimavaat. Misissuineq ili- qilalukkat qernertat katillugit qulit qaamma- simatusaatitut ingerlatamut CAMP-imut taasamut nassitsissutinik ikkussivigaat. (Changes in Arctic Marine Productionimut), is- seqarluartup imartaani uumassusillit immin- Arferit ingerlaarneri allaat ukiup naanissaata nut iluaqutiginiaqatigiittarnerata nukinnik qa- tungaanut malinnaaffigineqarsinnaasimap- noq annertutigisunik atuiffiusarneranik qulaa- put, soqutiginnittullu Pinngortitaleriffiup qa- jaaniarfiusumut, pingaarutilimmik annertuu- rasaasiami quppernerani malinnaanissamin- millu inissisimalluni ilaavoq. Taanna aqquti- nut periarfissaqarsimallutik. Oktoberip inger- galugu ilaatigut Issittumi nillissutsip / kissas- lanerani arferit ingerlaarnerminni sineriak ti- sutsip sermeqassutsillu maanna allanngorar- kippaat, taavalu novemberimi/decemberimi nerisa sunniutaannik nalilersuinissamut pe- Qimusseriarsuaq ikaareerlugu Kalaalllit Nu- riarfissaqarpoq. naata Kitaata Avannaanut killillutik. Nassit- sissutit nassiussuiunnaarnerisa tungaannut Misissuinerit Statens Naturvidenskabelige Born E.W. piffissami sivisunngaatsiartumi tassaniillutik Forskningsrådimit (Naalagaaffiup Pinngorti- nunaviup imavimmut ikaarsaariarfianiipput. tap Ilisimatusarfigineqarneranut Siunnersui- soqatigiiffianit) aningaasalersorneqarput. Paasissutissat nassitsissutinit taakkunannga pissarsiat arferit ingerlaartarneri pillugit paa- Aarrit uumasuni uumasoqatiminnik nerisar- sissutissanut katersorneqareersunut ilaassap- taqartartuni angisuuni immap naqqani uillu- put. nut pinngaaruteqarnerpaapput. Aarrit neri- sassaqarniarnerminnilu tunngavigisaasa im- Aammattaaq aprilip qaammataani Qeqertar- minnut ataqatigiinneri pillugit paasisat silap suup Tunuani Imerissup eqqaani qilalukkat pissusaata (klimap) allanngornerisa uumaso- qaqortat qaammataasamut nassitsissutinik ik- qatigiinnut sunniutaannik naliliiniarnerni pi- kussiviginiarlugit misiliisoqaraluarpoq, iluat- ngaaruteqarput. sinngilarli. Pinngortitaleriffiup paaserusukka- luarpaa qilalukkat qaqortat ukiuunerani Ka- Taamaammat aarrit sinerissap qanittuani uu- laallit Nunaata Kitaata eqqaaneereeraangamik massusillit imminnut iluaqutigeqatigiittarne- sumut ingerlaartarnersut, kisiannili arfernik rinut sunniutaat nalilersorsinnaassagaanni (qilalukkanik qaqortanik) maannamut suli “pi- qanoq uummaaritsigineri (nukinnik atuineri) saqartoqarsinnaasimanngilaq”. Taarsiullugu nerisarnerilu (nukinnik pisariaqartitsineri) pil- arfiviit sisamat nassitsissuserniarnerat iluat- lugit annertunerusunik paasisaqarnissaq sippoq kiisalu arfiviit arfineq marluk timaannit pisariaqarpoq. Kisiannili aarrit imaani pissu- misiligutinik tigusisoqarluni. silersortarnerisa toqqaannartumik malinnaaf- figinissaat pisariitsuinnaasanngilaq. Akerlia- .M. Lund Kalaallit Nunaata Tunuani nilli aarrit nukinnik atuineri pillugit paasis- P aarrit sutissanik toqqaannanngitsumik pissarsinis- Piffiit Pinngortita- Julimi/augustimi biologit marluk uumasullu samut periarfissaqarpoq. leriffiup aarrit nakorsaat ataaseq Kalaallit Nunaata Tunuani sumiiffii tikillugit Dover Bugtimi Lille Snenæsip nuuani aarrit Biologit erngup marloqiusamik ilisarnaasik- 2000-imi misis- nunami qassimasarfiiniipput. Ullut 23-it inger- kap aavermi ingerlaartarnerata uuttortarnera- suiffigisimasai. lanerini aarrit 21-t ilisimajunnaarsinneqarput, tigut aarrit nukimmik atuineri pillugit paasis- Områder, hvor taakkulu ilaat 18-it aaverlugit misiliguterpas- sutissanik pissarsisinnaapput. Imeq marloqiu- Naturinstituttet har suarnik tigusisoqarpoq, aarrillu arlallit tuu- samik ilisarnaasigaq radiop qinngornerinik udført feltarbejde vedrørende hvalros gaamikkut qammataasamut nassitsissuserne- akoqanngilaq uumasumullu ulorianaateqan- i 2000. qarput itissutsinullu uuttortaaserneqarlutik. ngilluinnarluni. Taamaaliornermi aaveq nunami qassimaffimmini ilisimajunnaarseriarlugu

Ukiumoortumuk nalunaarut 2000 / 45 Biologerne kan få oplysninger om energiforbru- Fugle get ved at måle omsætningen af dobbeltmærket vand i dyret. Dobbeltmærket vand er ikke radio- Lokal viden om almindelig aktivt og ganske uskadeligt for dyret. I praksis foregår det ved, at en hvalros bliver bedøvet på ederfugl ved Vestgrønland dens landgangsplads, og den får sprøjtet en Almindelig ederfugl er et vigtigt fangstdyr i dosis dobbeltmærket vand ind i en blodåre. Når Grønland, og der bliver hvert år indrapporteret hvalrossen vender tilbage til landgangspladsen fangst af 70-80.000 ederfugle. De fleste fugle efter nogle dages ophold ved en muslingebanke, bliver skudt om vinteren i åbentvandsområdet bliver den igen bedøvet, og biologerne tager en ved Vest- og Sydvestgrønland. Fuglene stam- blodprøve fra dyret. Faldet i koncentrationen mer både fra vestgrønlandske og canadiske .M. Lund P af dobbeltmærket vand i blodprøven kan bru- ynglebestande, og biologer fra flere lande mener ikke, bestandene kan klare jagttrykket. Der- Piffiit timmissat ges som mål for hvalrossens energiforbrug. sumiiffii tikillugit for er Naturinstituttet begyndt på at indsamle Pinngortitaleriffiup Samtidig indhenter biologerne detaljerede op- friske oplysninger om den nuværende ynglebe- 2000-imi misis- lysninger om dyrets færden. Satellitsendere stand, så det er muligt at vurdere status for be- suiffigisimasai. indsamler oplysninger om dyrenes vandringer standene. Områder, hvor og opholdssteder, og dykkemålere registrerer Naturinstituttet har dyrets dykkeaktivitet. Det er dermed muligt at De seneste år har biologerne besøgt kendte yng- udført feltarbejde leområder i bl.a. Kangaatsiaq, Disko Bugt, Uper- vedrørende fugle i sammenligne hvalrossens energiforbrug og ak- 2000. tivitet. navik og Qaanaaq kommune for at optælle bestanden af ynglefugle. Det er imidlertid et me- August 1999 og 2000 brugte biologerne bl.a. på get tidskrævende arbejde at besøge alle ynglelo- at indsamle oplysninger om hvalrossernes kaliteter, samtidig med at der er et behov for at vandindhold og vandomsætning, hvilket er en få oplysningerne hurtigst muligt. væsentlig forudsætning for, at arbejdet med det dobbeltmærkede vand i august 2001 kan give Derfor forsøger Naturinstituttet nu at slå bro de ønskede oplysninger. mellem den lokale viden om almindelig ederfugl og det videnskabelige arbejde. Formålet er at skaffe ny viden om de lokale ynglebestande hurtigere end det ellers er muligt.

Sommeren 2000 rejste medarbejdere fra instituttet rundt i området mellem Ilulissat og Uperna- vik for at snakke med lokale fangere om eder-

Piniartup Bent Cortzenip Illorsuarmiup sumiiffimini mitit pillugit oqaluttuuppai Søren Stach Nielsen (Pin- ngortitamik atuinermik pilersaarusiortoq) aamma Flemming Ravn Merkel (biolog). Fanger Bent Cortzen fra Illorsuit fortæller miljøplan- lægger Søren Stach Nielsen og biolog Flemming

K. Wæver Ravn Merkel om ederfugle i området.

46/Årsberetning 2000 S.S. Nielsen

Mitit ingerlaartut. Ederfugle i flugt. Timmissat

Kalaallit Nunaata Kitaani mitit pillugit najukkani ilisimasat taqaatigut kapillugu aava imermik marloqiu- Mitit Kalaallit Nunaanni piniagaalluartuup- samik ilisarnaasikkamik akuneqartarpoq. Aa- put, ukiullu tamaasa nalunaarutigineqartartut veq ulluni arlalinni uiloqarfimmeereerluni nu- naapertorlugit mitit 70 - 80.000-it pisarineqar- nami qassimaffimminut uteraangat biologit ili- tarput. Mitit amerlanersaat Kalaallit Nunaata simajunnaarseqqeriarlugu aaverlugu misili- Kitaata Kitaatalu Kujataata eqqaanni ukiuu- gummik tigusiffigisarpaat. Aaviilluni misili- nerani sikusanngitsumi ukiukkut aallaallugit gummi erngup marloqiusamik ilisarnaasikkap pisarineqartarput. Mitit Kalaallit Nunaata Ki- qanoq annertutiginera aarrup nukimmik atui- taani Canadamilu piaqqiortarfinnik aallaave- neranut uuttuutitut atorneqarsinnaavoq. qarput, biologillu nunanit arlalinneersut isu- maqarput mitit taama annertutigisumik piniar- Tamatumunnga peqatigitillugu biologit aarrup neqartarnertik amerlassutsimikkut artoraat. ingerlaarnera pillugu paasissutissanik immik- Taamaammat Pinngortitaleriffik mitit maanna koortitaaqqissaakkanik pissarsiniartarput. piaqqiortartut pillugit paasissutissanik piffis- Qaammataasamut nassitsissutit aarrit inger- samit kingullermeersunik katersilluni aallar- laarneri sumiiffiilu pillugit paasissutissanik tissimavoq, taamaaliornikkut mitit qanoq in- katersisarput kiisalu qanoq aqqaamatiginer- nersut nalilersorneqarsinnaaqqullugu. mut uuttuutit aarrit aqqaamasarnerinik nalu- naarsuisarlutik. Taamaalillutik aarrit nukinnik Ukiuni kingullerni biologit, ilaatigut Kangaat- atuinerisa qanorlu uummaaritsiginerisa im- siami, Qeqertarsuup Tunuani, Upernavimmi minnut naleqqersuunnissaannut periarfissa- Qaanaallu kommuniani, piaqqisarfinnik ilisi- qarpoq. maneqartunik takusaallutik timmissanik piaqqiortunik kisitsisarsimapput. Kisiannili piaq- S.S. Nielsen 1999-imi 2000-imilu augutsip qaammataat ilaa- qisarfiit tamakkerlugit takusartarneri piffissa- Piaraq tukerlaaq tigut aarrit imermik akoqassusiat imermillu mik annertuumik atuiffiusarput, tamatumun- piararlu nal. akun- atuinerat pillugit paasissutissanik katersiner- ngalu peqatigitillugu paasissutissat piaartu- nialunnguinik utoq- nut biologinit atorneqarput, taakkuuppummi mik pissarsiarisarnissaat pisariaqartarluni. qaassusilik. 2001-imi imeq marloqiusamik ilisarnaasigaq Nyklækket ælling atorlugu suliat kissaatigineqartutut iluatsitsi- Taamaammat Pinngortitaleriffik mitit pillugit og få timer gammel gissappata pisariaqartitat pingaaruteqarluin- najukkani ilisimasat ilisimatuutullu suliat im- ælling. nartut. minnut ataqatigiissilerniarlugit suliniuteqar- poq. Tamatumani siunertaavoq najukkani piaqqiorfiit pillugit paasissutissanik nutaanik

Ukiumoortumuk nalunaarut 2000 / 47 Biolog Knud Falk Dronning Ingridillu Napparsimma- vissuata tarrarsuisarfiani (qinnguartaaviani) sulisut miteq siulleq tarrarsornialeraat. Mitit katillugit 200-t missaat tarrarsorneqarput (qinnguartarneqarput). Biolog Knud Falk og medarbejderne på røntgenafde- lingen på Dronning Ingrids hospital skal til at røntgen- fotografere den første ederfugl. I alt blev ca. 200

F.R. Merkel F.R. fugle røntgenfotograferet.

fugle. Fangerne blev både spurgt om generelle nogle aftener på at hjælpe med at røntgenfoto- ting men også om konkrete oplysninger om an- grafere alle ederfuglene. Haglene var meget ty- tallet af ederfugle i yngleområderne og mulige delige på røntgenbillederne. nye yngleområder. Strækningen mellem Ilulis- sat og Upernavik er valgt, fordi Naturinstituttet Bagefter blev fuglene målt, vejet og dissekeret allerede har optalt ynglebestanden på nogle af for at indsamle oplysninger om fuglenes kondi- de kendte ynglelokaliteter i området og plan- tion. Biologerne målte bl.a. længden af nogle af lægger at besøge resten. Det vil derfor være mu- knoglerne og hovedet, fedttykkelsen og størrel- ligt at sammenligne oplysningerne fra de loka- sen af forskellige muskler hos hver enkelt fugl. le fangere med videnskabelige oplysninger om Endelig blev indholdet af fuglens svælg og krå- de samme områder, og det vil være muligt at se gemt. vurdere, om den lokale viden kan anvendes som alternativ metode til at bestemme ynglebe- Arbejdet med at undersøge de mange fugle er standens størrelse. endnu ikke afsluttet, og indsamlingen fortsæt- ter gennem vinteren 2000/2001. Herefter går Effekt af anskydning af biologerne i gang med at analysere oplysninger- ederfugle ne. De håber bl.a. at finde ud af, hvor stor en del af de ca. 500.000 ederfugle, der hver vinter op- Vinteren 1999/2000 købte Naturinstituttet holder sig i åbentvandsområdet, der er anskudt, knap 300 ederfugle på brættet i Nuuk. Enkelte og hvordan de anskudte fugle klarer sig i for- af fuglene var skudt, men de fleste var druknet hold til ikke anskudte fugle. De håber også at i fiskegarn. Ederfuglene skulle bruges til et nyt få oplysninger om, hvor (i Canada eller Grøn- forskningsprojekt, der sigter på at give ny vi- land) fuglene er anskudt. den om, hvilken effekt anskydning har på fuglene, hvor stor en del af ederfuglene der er an- Resultaterne af forskningsprojektet forventes at skudt, og hvor fuglene stammer fra. Endelig kan foreligge i slutningen af 2002. biologerne få noget mere at vide om, hvad ederfuglene lever af – det er nemlig ikke undersøgt tidligere.

Hver enkelt fugl blev undersøgt for hagl. Det skete på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, hvor personalet på røntgenafdelingen brugte

48/Årsberetning 2000 maannakkornit sukkanerusumik pissarsisaler- kanut qassutinut napitillutik ipisimallutik. Mi- nissaq. tit ilisimatusaatitut ingerlatami nutaami ator- neqartussatut naatsorsuussaapput, ingerlata- 2000-imi aasakkut pinngortitaleriffimmi suli- milu tassani anguniagaavoq biologit persata- sut Ilulissat Upernaviullu akornanni aaqqis- qartarnerup timmissanut sunniutigisartagai, suussamik angalallutik najukkani piniartut mitit ilaasa qanoq amerlatigisut persataaneri, mitit pillugit oqaloqatigeqattaarpaat. Piniartut timmissallu suminngaaneersuuneri pillugit ili- nalinginnaasunut tunngasunik apersorneqar- simasanik nutaanik peqalernissaat. Kiisalu put, aammali piaqqiorfinni piaqqiorfiulersin- biologit mitit nerisarisartagaat pillugit ilisima- naasunilu mitit amerlassusii pillugit paasis- saqarnerulersinnaapput - taakkununngami sutissanik aalajangersimasunik pissarsiffigi- tunngasut siusinnerusukkut misissorneqarsi- niarlugit apersorneqarlutik. Ilulissat Uperna- manngillat. viullu akornata toqqarneqarneranut pissutaavoq Pinngotitaleriffiup tamaani piaqqiorfiit ili- Timmissat tamarmik immikkut timiminni amer- simaneqartut ilaanni piaqqiortunik kisitsisa- lasoortaqarnersut misissorneqarpoq. Tamanna reersimanera aammalu sinnerinik takusaanis- Nuummi Dronning Ingridip Napparsimmavis- saminik pilersaaruteqarnera. Taamaammat su- suani ingerlanneqarpoq, tamatumanilu tarrar- miiffinni assigiinni najukkani piniartut ilisi- suisarfimmi (qinnguartaavimmi) sulisut un- masaasa ilisimatusarnikkut paasisanut sanil- nuit arlallit atorlugit mitit tamakkerlugit tarrar- liussuunnissaannut periarfissaqassaaq aam- sornerini ikiuupput. Amerlasuut tarrarsukkat malu najukkani ilisimasat piaqqiortut amerlas- assitaanni erseqqilluinnarput. susiinik naliliiniarnermi periarfissatut allatut atorneqarsinnaanersut pillugit naliliinissamut Tamatuma kingorna timmissat uttortarneqar- periarfissaqassalluni. put, oqimaalutarneqarlutik kiisalu pilallugit timmissat timaasa qanoq inneri pillugit paasissutissanik katersisoqarluni. Biologit ilaatigut timmissat tamarluinnarmik saarngisa ilaasa takissusii niaquilu, orsuisa issussusii nu- kiilu assigiinngitsut uttortarpaat. Tamatuma saniatigut timmissat amerlasuunik nassaar- siorfigalugit misissoqqissaarneqarput. Kiisalu timmissat torluisa oruniisalu imaat toqqortor- neqarput.

Timmiarpasuarnik taakkunannga misissuinerup suliassartai suli naammassinngillat, kater- sinerillu 2000-imi/2001-imi ukiukkut ingerla- teqqinneqassapput. Tamatuma kingorna biologit paasissutissanik misissueqqissaarnerit aallartissavaat. Neriupput ilaatigut paasissal- Tarrarsuisarfimmi (qinnguartaavimmi) assilisani lugu mitit ukiut tamaasa ukiukkut sikusanngit- miterni amerlasut erseqqissorujussuupput. sumiittartut 500.000-it missinginik amerlassu- Det er tydeligt at se blyhaglene i ederfuglene på et sillit ilaat qanoq amerlatigisut persataasima- røntgenbillede. nersut, mitillu persatat mitinut persataanngit- sunut naleqqiullutik qanoq ittarnersut. Aamma neriupput paasissallugu timmissat sumi (Ca- nadami Kalaallilluunniit Nunaanni) persataa- simanersut.

Miternik persataqartarnerup Ilisimatusaatitut ingerlatap inernerisa 2002-p sunniutai naajartornerani saqqummiunneqarnissaat 1999-imi/2000-imi ukiuunerani Pinngortitale- naatsorsuutigineqarpoq. riffik Nuummi kalaaliaqqami miternik 300- ngajannik pisivoq. Ataasiakkaat aallaallugit pisarineqarsimapput, amerlanerpaalli aalisak-

Ukiumoortumuk nalunaarut 2000 / 49 Formidling

Informationssekretariatet

Sekretariatet varetager instituttets interne og PITU eksterne formidlingsopgaver. Opgaverne bliver I 2000 udkom der to nye numre af instituttets udført i tæt samarbejde med medarbejderne i blad PITU. Bladet bliver distribueret til alle hus- de to faglige afdelinger. Sekretariatet har såle- stande i landet og informerer om instituttets des løbende kontakt med pressen, vedligehol- arbejde med rådgivning og forskning vedrøren- der instituttets hjemmeside, tilrettelægger og rede de arter, der har betydning for samfundet. digerer det husstandsomdelte blad PITU, udarbejder foldere og plakater, redigerer avisar- Forårsnummeret var et temanummer om hvid- tikler og rapporter, udarbejder årsberetning, har hvaler ved Vestgrønland. Bladet indeholdt både den løbende kontakt til tolke og trykkerier m.m. artikler fra ”de gode gamle dage” og artikler Sekretariatet viser gæster rundt på instituttet om instituttets arbejde med at indsamle viden og deltager i bl.a. erhvervsdage på gymnasierne om hvidhvalerne i dagens Grønland. Bl.a. blev og i møder med brugere af naturen. flytællinger af hvidhvaler beskrevet og der var en artikel om, hvordan biologerne bruger oplys- Sekretariatet har desuden ansvaret for institut- ninger om fangst, tab, antallet af hvidhvaler og tets IT og bibliotek. Det drejer sig bl.a. om dag- væksten til at vurdere udviklingen i bestanden. ligt vedligehold af netværk og brugervejledning, systematisering og lagring af videnskabelige Efterårsnummeret handlede om hellefisk ved data og løbende registrering af litteratur. Vestgrønland. Artiklerne belyste sammenhæn- gen mellem bestanden af hellefisk udenskærs i Endelig udfører sekretariatet direktionsopgaver Davis Strædet og de hellefisk, der lever i fjorde- og vejleder de faglige afdelinger i formidlings- ne i Nordvestgrønland. Der var bl.a. artikler spørgsmål. om, hvorfor det er vigtigt at sikre en gydebe- stand i Davis Strædet, hvordan biologerne kan bruge plasticmærker til at få oplysninger om fiskenes vandringer og om, hvorvidt hellefisken gyder indenskærs i Nordvestgrønland.

Piniartut biologillu kitaani qilalukkat qaqortat amerlassusii assigiinngitsunik isumaqarfigaat. Pinngortitale- riffiup qilalukkat qaqortat pillugit paasisitsiniaaneranut tamanna pissutaaqataavoq. Fangere og biologer har ikke samme syn på status for bestanden af hvidhvaler ved Vestgrønland. Det var en af baggrundene for, at Naturinstituttet lavede en

M.P. Heide-Jørgensen M.P. oplysningskampagne om hvidhvaler.

50/Årsberetning 2000 Paasissutissiineq

Pitu-forside Paasissutissiivik

Paasissutissiiviup Pinngortitaleriffimmi namminermi Pinngortitaleriffimmiillu avammut paasissutissiisarneq isumagisarai. Suliassat Pitu-forside immikkoortortaqarfiit suliaqarfinnut tunngasunik suliallit, marluusut qanimut suleqatigilluinnarlugit ingerlanneqartarput. Soorlu paasissutissiivik tusagassiorfinnut ingerlaavartumik attaveqartuartarpoq, Pinngortitaleriffiup qarasaasiami quppernerata imai nutartertuar- tarlugit, atuagassiap inoqutigiinnut agguaat- takkap PITU-p imassai piareersartarlugit aaq- qissortarlugillu, mappersakkiortarluni plakat- iliortarlunilu, oqalutsinut/nutserisunut naqi- terivinnullu ingerlaavartumik attaveqartuar- lersaarutinik” allaaserisanillu Pinngortitalerif- tarluni il. il.. Paasissutissiiviup Pinngortitale- fiup nunatsinni ullutsinni pissutsit tunngavi- riffimmut pulaartut Pinngortitaleriffimmi galugit qilalukkat pillugit ilisimasanik kater- angalaaruttarpai, ilaatigullu ilinniarnertuun- silluni sulineranut tunngasunik imaqarpoq. ngorniarfiit inuussutissarsiutinut ullorititaan- Ilaatigut qilalukkanik qaqortanik timmisartu- ni pinngortitamillu atuisunik ataatsimeeqate- miit kisitsinerit allaaserineqarput, allaaserisal- qarnerni peqataasarluni. lu ilaata imarai pisat, annaasat, qilalukkat amerlassusii amerleriarnerilu pillugit paasis- Tamakku saniatigut paasissutissiivik Pinngor- sutissat biologit qilalukkat allanngoriaateqar- titaleriffiup qarasaasiaanut atuagaateqarfia- nerinik nalilersuinerini qanoq atorneqartarneri nullu akisussaavoq. Tamatumani ilaatigut su- pillugit nassuiaatit. liassaapput netværkit atuisunullu ilitsersuutit ulluinnarni aserfallatsaalineqarneri, paasissu- Normumi ukiakkut saqqummersumi Kitaani tissat ilisimatuutut sulianit pissarsiat toqqor- qalerallit sammineqarput. Qalerallit Davis tortarneri atuakkanillu ingerlaavartumik na- Strædetmiittut qalerallillu Kitaata Avannaani lunaarsuisarnerit. kangerlunniittut imminnut attuumassuteqar- neri allaaserisani nassuiarneqarput. Allaase- PITU risat ilaanni nassuiarneqarpoq Davis Strædet- miittut suffisinnaasunik qaleraleqaannarnis- Pinngortitaleriffiup atuagassiaata PITU-p nor- saata qulakkeernissaa sooq taama pingaarti- mui nutaat marluk 2000-imi saqqummerput. ginersoq, biologit nalunaaqutsersuutit aalisak- Atuagassiaq, Kalaallit Nunaanni inoqutigiin- kat ingerlaartarneri pillugit paasissutissanik nut tamanut agguaanneqartartoq, Pinngortita- pissarsiniarnerminni qanoq ilillugit atorsin- leriffiup aalisakkanut, uumasunut, timmissa- naaneraat aammalu qalerallit Kitaata Avan- nut naasunullu inuiaqatigiinnut pingaaruti- naani sinerissap qanittuani suffisarnersut. linnut tunngasumik siunnersuisarnikkut ilisimatusarnikkullu suliai pillugit paasissutissii- sarpoq. Qilalukkat qaqortat paasisitsiniutigineqarnerat Normumi upernaakkut saqqummersumi Kitaa- 2000-imi qilalukkat qaqortat immikkut soquti- ni qilalukkat qaqortat immikkut sammineqar- gineqarput, Pinngortitaleriffimmiimmi arferit put. Atuagassiaq allaaserisanik “qanganisa- taakku Kitaani ullumikkut inissisimanerat

Ukiumoortumuk nalunaarut 2000 / 51 Hvidhvalskampagne Specielt efter filmen og den efterfølgende TV- I 2000 var der særligt fokus på hvidhvalerne, debat kom der mange synspunkter frem i radio idet instituttet gennemførte en informations- og aviser om situationen omkring hvidhvalerne kampagne om status for hvalerne ved Vestgrøn- ved Vestgrønland. land. De sidste 10 år har biologerne indsamlet viden om hvalernes biologi, levevis, vandrin- Hjemmeside ger og antal. Resultaterne af arbejdet viser, at Informationssekretariatet har løbende vedlige- hvidhvalerne er gået kraftigt tilbage i løbet af holdt instituttets dobbeltsprogede hjemmeside, de seneste 20 år. Den videnskabelige organisa- www.natur.gl. Hjemmesiden indeholder et tion NAMMCO har da også flere gange anbe- væld af oplysninger om Naturinstituttet og ar- falet, at fangsten af hvidhvaler blev reduceret bejdet med rådgivning og forskning i de levende for at standse tilbagegangen. Fangerne har en ressourcer. anden opfattelse af situationen. De mener, at antallet af hvidhvaler er uændret og at biologer- Den nyeste rådgivning for de enkelte arter er ne anvender forkerte metoder i deres undersø- tilgængelig på hjemmesiden, så snart den er gelser og derfor også får forkerte resultater. offentliggjort. Derudover er det bl.a. muligt at hente oplysninger om de arter, instituttet be- Hensigten med Naturinstituttets kampagne var skæftiger sig med og om instituttets opbygning at belyse de forskellige holdninger og oplysnin- og fysiske rammer, at se de seneste nyheder fra ger samt at skabe en bredere offentlig debat om instituttet, at downloade rapporter, PITU og års- hvidhvalerne i samfundet. beretninger, at se ledige stillinger ved instituttet samt at finde kontaktadresser til instituttets Hovedelementerne i kampagnen var et tema- medarbejdere. nummer om hvidhvaler af instituttets blad PITU, en film om den aktuelle situation om- Det er muligt at sende kommentarer, spørgs- kring hvidhvalen samt en direkte TV-debat mel- mål og gode ideer til instituttet på adressen lem fangere, forvaltere og biologer om hvidhva- [email protected]. lerne. Temanummeret blev omdelt til alle hus- stande i landet i løbet af maj/juni måned. I september måned blev filmen vist i KNR-TV og da- GU gen efter var der direkte debat i KNR-TV. Efter Naturinstituttet var med ved erhvervsdagene debatten kunne seerne ringe ind med spørgs- på gymnasierne i Aasiaat og Nuuk. Her fik ele- mål og kommentarer. Dette blev sendt direkte i verne en masse at vide om instituttets arbejde KNR-radio. og om jobmuligheder. Naturinstituttet vil me-

Pinngortitaleriffimmiut Nuummi Aasiannilu ilinniarner- tuunngorniarfiit inuussutissarsiutinut ullorititaanni peqataapput. Pinngortitaleriffimmiut ilaatigut neriuu- tigaat inuusuttut amerlanerusut pinngortitalerinermut tunngasunik, ajornanngippallu biologitut, ilinnialer- nissartik aalajangiutissagaat. Naturinstituttet var med til erhvervsdage på gymnasierne i Nuuk og Aasiaat. Instituttet håber bl.a., at flere unge vælger at uddanne sig inden for naturvi-

I. Egede denskab og gerne biologi.

52/Årsberetning 2000 paasisitsiniutigineqarpoq. Ukiut kingulliit qu- tinut uumassusilinnut tunngasunik siunner- lit ingerlanerini biologit arferit taakku sanane- suilluni ilisimatusarnermillu ingerlatsilluni qaataat, pissusilersortarneri, ingerlaartarneri suliat pillugit paasissutissarpassuarnik ima- amerlassusiilu pillugit ilisimasanik katersisi- qarpoq. mapput. Katersat tamakku takutippaat qilalukkat qaqortat ukiut kingulliit 20-t ingerlanerini Uumassusillit ataasiakkaat pillugit siunnersui- ikileriarujussuarsimasut. Aammami ilisima- nerit nutaanerpaat tamanut saqqummiunne- tuussutsikkut suliniaqatigiiffiup NAMMCO-p qaqqammiinnarlutik qarasaasiami qupperner- arlaleriarluni inassutigisareerpaa qilalukkat mi atuarneqarsinnaalertarput. Taassuma sa- qaqortat ikiliartornerat annikillisarniarlugu pi- niatigut Pinngortitaleriffiup ilaatigut sammisai niagaanerat annikillisinneqartariaqartoq. Pi- uumassusillit kiisalu Pinngortitaleriffiup aaq- niartulli pissutsit allatut isumaqarfigaat. Isu- qissugaanera inissatigullu atugarisai pillugit maqarput qilalukkat amerlassusii allanngora- paasissutissanik pissarsisoqarsinnaavoq, Pin- tik taamaaginnartut biologillu misissuinermin- ngortitaleriffimmiit nutaarsiassat kingulliit ta- ni periuserisartakkamik kukkusuuneri pissu- kuneqarsinnaapput, nalunaarusianik, PITU- tigalugit kukkusunik inerniliisartut. mik ukiumoortumillu nalunaarutinik qarasaa- siakkoortumik aallertoqarsinnaavoq, kiisalu Isummat paasissutissiissutillu assigiinngitsut saaffissat Pinngortitaleriffiup sulisuisa attave- qulaajarneqarnissaat innuttaasullu qilalukkat qarfigineqarfissai nassaarineqarsinnaallutik. qaqortat inuiaqatigiinnut pingaarutaat pillugit tamakkiisumik oqallitsinneqarnissaat Pin- Qarasaasiami “najugaq” [email protected] saaffi- ngortitaleriffiup paasisitsiniaanerani angu- galugu oqaaseriumasat, apeqqutigiumasat isu- niarneqarsimavoq. massarsiissutillu pitsaasut nassiunneqarsin- naapput. Paasisitsiniaanermi sakkugineqartut pingaar- nerit tassaasimapput qilalukkat qaqortat Pin- Ilinniarnertuunngorniarfik ngortitaleriffiup atuagassiaani PITU-mi immik- Pinngortitaleriffik Aasianni Nuummilu ilin- kut allaaserinerat, qilalukkat qaqortat ullumik- niarnertuunngorniarfiit inuussutissarsiutinut kut atugarisaat pillugit filmiliaq kiisalu piniar- ullorititaanni peqataavoq. Tassani ilinniarner- tut, aqutsisut biologillu qilalukkat qaqortat pil- tuunngorniat Pinngortitaleriffimmi suliat su- lugit TV-kkut toqqaannartumik oqallitsinne- liffeqalersinnaanermullu periarfissat pillugit qarnerat. Normu immikkut allaaserisanik ima- annertuunik paasissutissinneqarput. Pinngor- lik majip/junip qaammataasa ingerlaneranni titaleriffik inuusuttut amerlanerusut pinngor- inoqutigiinnut tamanut agguaanneqarpoq. titamut tunngassuteqartunik ilisimatusarniar- Septemberip qaammataani filmi KNR-TV-kkut lutik aalajangerusulersinneqarsinnaanerinut aallakaatinneqarpoq, aqaguanilu KNR-TV-mi assut ikiuukkusuppoq. Immikkoortortaqarfin- toqqaannartumik oqallittoqarpoq. Oqallinne- ni suliassanut tunngasunik aallutaqarfinni su- rup kingorna isiginnaartut sianerlutik apeq- lisut tassaapput biologit, laborantit avatangii- quteqarnissaminnut oqaaseqarnissaminnullu sinullu tunngasunik teknikerit, inuussutissar- periarfissinneqarput. Taakku KNR-ip radioa- siutinullu ullorititat Pinngortitaleriffiup ilin- tigut toqqaannartumik aallakaatinneqarput. niarnertuunngornianut pinngortitamut tunngassuteqartunik ilisimatusarnissamut soqu- Pingaartumik filmip tamatumalu kingorna TV- tiginnittunut attaveqarsinnaalernissaanut pe- kkut oqallinnerup kingorna Kitaani qilalukkat riarfissaalluartarput. qaqortat atugarisaat pillugit isummat assigiin- ngitsorpassuit radiokkut aviisitigullu saqqum- miussorneqarput.

Qarasaasiami qupperneq Paasissutissiiviup Pinngortitaleriffiup qarasaasiami quppernerata oqaatsit marluiit atorlugit allatap, www.natur.gl-ip imai ingerlaavartumik nutartertuarpai. Qarasaasiami qupperneq Pinngortitaleriffik tassanilu pisuussu-

Ukiumoortumuk nalunaarut 2000 / 53 get gerne medvirke til, at flere unge vælger at Følgende grupper har bl.a. gæstet instituttet: uddanne sig inden for naturvidenskab. Med- arbejderne i de faglige afdelinger er biologer, folkeskoleklasser, gymnasieklasse, gymnasie- laboranter og miljøteknikere, og erhvervsdage- lærere, elever fra STI-skolen og fra Jern- og Me- ne giver instituttet gode muligheder for at kom- talskolen, personale fra Anstalten, INI, Tand- me i kontakt med de elever, der er interesseret i klinikken og Dronning Ingrids hospital, jour- naturvidenskab. nalister fra EU inviteret af Grønlands Hjemme- styre, Miljøstyrelsens kontaktudvalg, medarbej- Gæster dere fra det Grønlandske Hus i Ålborg, spejde- I 2000 havde Naturinstituttet ca. 1.000 gæster, re, danske bibliotekarer, forskningsminister Bir- så interessen for at besøge instituttet har været the Weiss, NUNAVUT og Romano Prodi, for- uændret i forhold til 1999. Størsteparten har mand for EU-kommissionen, i følge med stats- på forhånd haft aftale om at blive vist rundt af minister Poul Nyrup Rasmussen. en af instituttets medarbejdere. Derudover har Tikilluarit/Nuuk Turistkontor haft Naturinsti- tuttet på deres turprogram.

54/Årsberetning 2000 Pulaartit 2000-imi Pinngortitaleriffik 1.000-it missaannik pulaarteqarpoq, taamaammallu Pinngortitale- riffimmut pulaarusussutsip annertussusia 1999-imut naleqqiullugu allanngorsimanngi- laq. Pulaartit amerlanersaasa Pinngortitalerif- fiup sulisuinit angalaarunneqarnissartik siumut isumaqatigiissutigereertarpaat. Tamatuma saniatigut Tikilluarit/Nuuk Turistkontorip Pinngortitaleriffik takusagassatut neqerooru- timinut ilaatippaa.

Ilaatigut makku Pinngortitaleriffimmut pulaar- simapput:

Meqqaat atuarfianni klasset, ilinniarnertuun- ngorniarfinni klasset, ilinniarnertuunngor- M. Sørensen niarfinni ilinniartitsisut, STI-mi kiisalu Savi- minilerinermik Illinniarfimmi ilinniartut, An- EU-kommissionip siulittaasua Romano Prodi aamma ministeriuneq Poul Nyrup Rasmussen Pinngortitalerif- staltimi, INI-mi Kigutileriffimmi Dronning Ing- fimmut pulaarput, ilaatigullu assagiarsuit/saattussat ridillu Napparsimmavissuani sulisut, EU-mi pillugit paasissutissarpassuarnik pissarsisinneqarlutik. tusagassiortut Namminersornerullutik Oqar- EU kommissionsformand Romano Prodi og statsmi- tussanit qaaqqusat, Miljøstyrelsip (Avatangii- nister Poul Nyrup Rasmussen gæstede Naturinstituttet sinut Tunngasunik Aqutsisoqarfiup) attave- og fik bl.a. en masse at vide om krabber. qaatitut ataatsimiititaliaa, Aalborgimi Kalaallit Illuanni sulisut, spejderit, atuagaateqarfilerisut Danmarkimeersut, ilisimatusarnermut minis- teri Birthe Weiss, NUNAVUT-meersut kiisalu EU-kommissionip siulittaasua Romano Prodi, ministeriuneq Poul Nyrup Rasmussen ingial- lortigalugu pulaartoq.

Ukiumoortumuk nalunaarut 2000 / 55 Grønlands Naturinstituts rammer

Organisation Der er tilknyttet et rådgivende udvalg til besty- Direktøren varetager den daglige ledelse af relsen. Udvalget består af 5 forskere fra hhv. Naturinstituttet og repræsenterer instituttet ud- Canada, Island, Norge og Danmark. Udvalget adtil. Direktøren skal sikre, at instituttet udfø- skal bl.a. rådgive bestyrelsen i forbindelse med rer sine arbejdsopgaver vedrørende forskning, udarbejdelse og godkendelse af instituttets ar- rådgivning og formidling bedst muligt inden bejdsprogrammer og langsigtede strategier. for de økonomiske og fysiske rammer, institut- Derudover skal det rådgivende udvalg med tet har til rådighed. Direktøren refererer direkte passende mellemrum bedømme instituttets til instituttets bestyrelse. forskning og faglige udvikling.

Bestyrelsen har ansvaret for den overordnede I 2000 havde bestyrelsen for Grønlands Natur- ledelse og skal sikre, at instituttet udfører de institut følgende sammensætning: opgaver, der er skitseret i loven om Naturinsti- tuttet, på bedst mulig måde. Bestyrelsen skal Navn Udpeget til ligeledes sikre, at instituttet prioriterer arbejdet Kaj Egede, formand 31.12.00 under hensyntagen til udviklingen i samfun- Hans J. Høyer (APP), næstformand 31.12.00 det. Bestyrelsen har 9 medlemmer og er sam- Karl Kristian Olsen (KIIP) 30.06.02 mensat af repræsentanter fra Grønlands Hjem- Jørn Birk Olsen (INUUPI) 30.06.02 mestyre, interesseorganisationerne og institut- Jørgen Lund (SPS) 30.06.02 tets personale. Efraim Olsen (KNAPK) 31.12.00 Peder Munk Pedersen (APK) Erik W. Born (Naturinstituttet) 31.12.00 AnnDorte Burmeister (Naturinstituttet) 30.06.02

I 2000 havde det rådgivende udvalg for bestyrelsen følgende sammensætning:

Navn Gunnar Stefansson Hafrannsóknastofnunin, Island Hans Lassen International Council for the Exploration of the Sea, Danmark Pål Prestryd Norsk Polarinstitutt, Norge Tore Haug Norsk Institutt for Fiskeri og Akvakultur, Norge Kevin McCormic Northern Conservation Division, Canada I. Egede

56/Årsberetning 2000 Pinngortitaleriffimmi atugassarititaasut

Aaqqissuussaanera Toqqagaq Piffissaq una Pinngortitaleriffiup ulluinnarni aqunneqarne- tikillugu ra pisortaanit isumagineqarpoq, taassumalu Kaj Egede, siulittaasoq 31.12.00 pinngortitaleriffik avammut sinniisuuffigaa. Hans J. Høyer (APP), siulittaasup tullia 31.12.00 Pisortap qulakkiigassaraa pinngortitaleriffiup Karl Kristian Olsen (KIIIP) 30.06.02 aningaasaqarnikkut inissarititaasutigullu atu- Jørn Birk Olsen (INUUPI) 30.06.02 gassarititaasut iluini ilisimatusarnikkut, siun- Jørgen Lund (SPS) 30.06.02 nersuisarnikkut paasissutissiisarnikkullu su- Efraim Olsen (KNAPK) 31.12.00 liaminik sapinngisamik pitsaasumik naam- Peder Munk Pedersen (APK) massinninniartarnissaa. Pisortaq pinngortita- Erik W. Born (Pinngortitaleriffik) 31.12.00 leriffiup siulersuisuinut toqqaannartumik aki- AnnDorte Burmeister sussaavoq. (Pinngortitaleriffik) 30.06.02

Siulersuisut tunngaviusumik aqutsinissaq aki- Siunnersuisoqatigiit 2000-imi ukuninnga sussaaffigaat aammalu Pinngortitaleriffik pil- inuttaqarput: lugu inatsimmi taagorneqartut malillugit suliassanik sapinngisamik pitsaanerpaamik Ateq ingerlatsisoqarnissaa qulakkiissallugu. Aam- Gunnar Stefansson Hafrannsóknastofnunin, mattaaq pinngortitaleriffiup suliassaminik tul- Island leriinnilersuinermini inuiaqatigiinni ineriartor- Hans Lassen International Council for nermik qissimigaarisarnissaa siulersuisunit the Exploration of the Sea, qulakkeerniarneqartassaaq. Siulersuisut quli- Danmark Pål Prestryd Norsk Polarinstitutt, Norge ngiluanik ilaasortaqarput, taakkulu Nammi- Tore Haug Norsk Institutt for Fiskeri nersornerullutik Oqartussat, kattuffiit soquti- og Akvakultur, Norge gisaqaqatigiiffiit pinngortitaleriffiullu sulisui- Kevin McCormic Northern Conservation sa sinniisaattut ilaasortaapput. Division, Canada

Siulersuisunut atapput siunnersuisoqatigiit. Pinngortitaleriffik aaqqissuussaanini naaper- Siunnersuisoqatigiit inuttaraat ilisimatuut tal- torlugu aalisakkanut raajanullu immikkoortor- limat, taakkulu Canadamit, Islandimit, Norge- taqarfimmut, miluumasunut timmissanullu mit Danmarkimillu pisuupput. Siunnersuiso- immikkoortortaqarfimmut allaffeqarfimmut qatigiit ilaatigut siulersuisut pinngortitalerif- kiisalu paasissutissiivimmut agguataagaavoq. fiup suliassamisut pilersaarutaasa piffissamul- Immikkoortortaqarfiit ataasiakkaat immikkoor- lu ungasissumut suleriaasissatut anguniagas- tortaqarfimmi pisortamit/allaffimmi pisorta- saasa suliarinerini akuersissutiginiarnerinilu mit siulersorneqarput, taakkulu pisortamut siunnersortassavaat. Tamakku saniatigut siun- toqqaannartumik akisussaapput. Paasissutis- nersuisoqatigiit pinngortitaleriffiup ilisimatu- siivik immikkoortortaqarfiit sinnerinik sullis- sarnermik ingerlatsinera suliassaqarfinnilu sisuulluni pisortamut toqqaannartumik akisus- ineriartornera akuttunngitsumik nalilersortas- saavoq. savaat. Aningaasalersornera Pinngortitaleriffiup 2000-imi siulersuisui uku- Pinngortitaleriffiup suliai amerlanerit Nammi- ninnga inuttaqarput: nersornerullutik Oqartussanit aningaasalersorneqarput, 2000-imilu aningaasanut inatsit

Ukiumoortumuk nalunaarut 2000 / 57 Organisatorisk består instituttet af afdelingen Kommissionen for Videnskabelige for fisk og rejer, afdelingen for pattedyr og fugle, Undersøgelser i Grønland en administrationsafdeling og et informations- Lokal viden 75.000 Sporing af bardehvaler 111.000 sekretariat. Hver afdeling ledes af en afdelingschef/kontorchef, der refererer direkte til direk- Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd Hvalros energetik 492.000 tøren. Informationssekretariatet er en stabs- Rekruttering af reje- og fiskelarver 1.957.000 funktion med direkte reference til direktøren. Forskningsstyrelsen Forskerskole i Grønland 650.000 Finansiering Ph.D.-projekt, rensdyr 76.000 Naturinstituttets aktiviteter er hovedsageligt Ph.D.-projekt, sæler 345.000 finansieret af Grønlands Hjemmestyre, og i 2000 Nordisk Ministerråd/Nordisk Arbejdsgrup- udgjorde bevillingen på finansloven 34,6 mio. pe for Fiskeriforskning kr. iberegnet indtægter på 1,0 mio. kr. gennem Bifangst i rødfiskekassen (NAF) 445.000 en samarbejdsaftale med Danmarks Miljø- Bifangst i rødfiskekassen (NORA) 200.000 Workshop vedr. hellefisk (NARP) 186.000 undersøgelser. Naturinstituttet havde ekstra- ordinære indtægter på 1,7 mio. kr., hvorved det Direktoratet for Miljø og Natur Rensdyrundersøgelser i Inglefield Land 175.000 faktiske budget i 2000 udgjorde 36,3 mio. kr. Lokal viden om ederfugle 175.000 Heraf blev 14,5 mio. kr. anvendt til lønninger Personale- og brugerseminar 33.000 og 21,8 mio. kr. til øvrige udgifter. Driften af Direktoratet for Erhverv instituttets skibe udgjorde 13,0 mio. kr. af det Lakseundersøgelser 35.000 samlede finanslovsbudget. Personale- og brugerseminar 33.000 Direktoratet for Kultur, Uddannelse, I tillæg til finanslovsbevillingen modtager Forskning og Kirke Naturinstituttet årligt eksterne bevillinger til en Ph.D.-projekt, hellefisk 42.000 række forskningsprojekter, hvoraf nogle stræk- Ph.D.-projekt, rejer 38.000 ker sig over flere år. I 2000 udgjorde det sam- Ph.D.-projekt, rensdyr 52.000 lede forbrug af eksterne bevillinger 8,5 mio. kr. Konference om remote sensing 28.000 Grønlands Naturinstitut havde i 2000 en sam- Danmarks Miljøundersøgelser let omsætning på 44,8 mio. kr. Sensitivity mapping 25.000 Sporing af narhvaler 171.000

mio. kr. Carlsbergfondet Sporing af bardehvaler 150.000 Finanslovsbevilling (basis) 34,6 Den Internationale Hvalfangstkommission Ekstraordinære indtægter 1,7 (IWC) Eksterne bevillinger 8,5 Biopsier fra storhvaler 192.000 I alt 44,8 Sum 8.508.000

Eksternt finansierede projekter Samarbejdsaftaler Naturinstituttet anvendte i 2000 eksterne mid- Danmarks Miljøundersøgelser, DMU ler til følgende projekter: Aftalen drejer sig bl.a. om brug af undersøgel- sesskibet Adolf Jensen men omfatter også brug Finansiering og Forbrug i af institutionernes faciliteter i Roskilde og projekt 2000 (kr.) Nuuk. Fagligt har Naturinstituttet et tæt samar-

Miljøstyrelsen, Miljøbistand Nord, DANCEA bejde med Afdelingen for Arktisk Miljø, der bl.a. Fortsatte forvaltningsrelaterede undersø- omfatter konkrete forskningsprojekter, indsam- gelser af hvidhvaler 459.000 ling og analyse af prøver samt opbygning af Nordvandet (NOW) – Klima og hav- rammer for udveksling og anvendelse af viden- pattedyr 13.000 skabelige data. Samspillet mellem rensdyr og vegetation 161.000 Monitering af rensdyr og moskusokser 860.000 Fremtidssikring af videnskabelige data 116.000 Møreforskning, Ålesund, Norge Bestandssammenhænge for nordatlantiske Hovedformålet med aftalen er at styrke den fag- vågehvaler 982.000 lige kompetence ved institutionerne samt at Anskydning af ederfugle 116.000 udpege relevante arbejdsopgaver. Samarbejdet Grønlands biodiversitet 81.000 skal bidrage til at øge kendskabet til ressour- Følsomme områder 34.000

58/Årsberetning 2000 aqqutigalugu 34,6 mio. kr.-it aningaasaliissu- Mitinik persataqartarneq 116.000 tigineqarput, taakkunani ilaallutik Danmarks Kalaallit Nunaata uumasui naasuilu 81.000 Miljøundersøgelserimut (Danmarkimi Avata- Sumiiffiit maluttarissut 34.000 ngiisinut Misissuisoqarfimmut) suleqatigiin- Kommissionen for Videnskabelige Undersø- nissamut isumaqatigiissut aqqutigalugu iser- gelser i Grønland (Kal. Nunaanni Ilisima- tuussutsikkut Misissuinernut Ataatsimiiti- titassat 1,0 mio. kr.-it. Pinngortitaleriffiup 1,7 taliarsuaq) mio. kr.-it immikkut isertippai, taamaalillutillu Najukkani ilisimasat 75.000 2000-imi aningaasatigut missingersuutaar- Arferit soqqallit sumiiffissiorneri 111.000 piartut 36,3 mio. kr.-iupput. Taakkunannga Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd 14,5 mio. kr.-it akissarsianut atorneqarput kii- (Naalagaaffiup Pinngortitalerinermik salu 21,8 mio. kr.-it aningaasartuutinut allanut Ilisimatusarnermut Siunnersuisoqatigiivi) atorneqarlutik. Pinngortitaleriffiup umiarsuaa- Aarrit sumiiffigisartagaat 492.000 taasa ingerlanneqarnerat aningaasanut inat- Raajat aalisakkallu piaraasa amerliartortarneri 1.957.000 simmi missingersuusiat ilaannik 13,0 mio. kr.- inik naleqarpoq. Forskningsstyrelsen (Ilisimatusarnermut Pisortaqarfik) Ilisimatuunngorniarusussinnaasunik Kal. Aningaasanik inatsisit aqqutigalugit aningaa- Nunaanni atuartitsineq 650.000 saliissutinut tapertaliullugu Pinngortitaleriffik Tuttut Ph.D.-tut sammineri 76.000 ilisimatusarnikkut suliassanut, ilaatigut ukiu- Puisit Ph.D.-tut sammineri 345.000 ni arlalinni ingerlanneqartartunut, atugassa- Nordisk Ministerråd/Nordisk Arbejdsgrup- minik avataaniit ukiumoortunik aningaasaliif- pe for Fiskeriforskning (Nunat Avannarliit figineqartarpoq. 2000-imi avataaniit aningaa- Ministeriisa Siunnersuisoqatigiivi/Nunat saliissutit atorneqartut katillutik 8,5 mio. kr.- Avannarliit Aalisarnermik ilisimatusarnermut Suleqatigiissitaat) iupput. Pinngortitaleriffiup 2000-imi katillugit Suluppaakkanut karsimi pisarisuukkat 44,8 mio. kr.-it kaaviiaartippai. (NAF) 445.000 Suluppaakkanut karsimi pisarisuukkat mio. kr. (NORA) 200.000 Suleqatigiikkaarluni qaleralinnik sam- Aningaasanut inatsimmi aningaasaliis- misaqarneq (NARP) 186.000 sutit (tunngaviusumik) 34,6 Immikkut isertitat 1,7 Avatangiisinut Pinngortitamullu Avataaniit aningaasaliissutit 8,5 Pisortaqarfik Inuarfissuup eqqaaimi tuttunik misissuineq 175.000 Katillutik 44,8 Mitit pillugit najukkani ilisimasat 175.000 Sulisunik atuisunillu isumasioqatigiissitsineq 33.000 Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfik Ingerlatat avataaniit Kapisilinnik misissuineq 35.000 aningaasalersorneqartut Sulisunik atuisunillu isumasioqatigiissitsineq 33.000 Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Avataaniit aningaasaliissutit Pinngortitalerif- Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu fiup 2000-imi ingerlatanut makkununnga ator- Pisortaqarfik pai: Qalerallit Ph.D.-tut sammineri 42.000 Raajat Ph.D.-tut sammineri 38.000 Aningaasalersuineq 2000-imi Tuttut Ph.D.-tut sammineri 52.000 ingerlatarlu atukkat Maluttarissutsit ungasianiit paasiniarneqar- sinnaaneri pillugit ataatsimeersuarneq 28.000 Miljøstyrelsen, Miljøbistand Nord, DANCEA (Avatangiisinut Pisortaqarfik, Nunani Avan- Danmarks Miljøundersøgelser (Danmarkimi narlerni Avatangiisinut Ikiorsiisarfik) Avatangiisinut Misissuisoqarfik) Qilalukkanik qaqortanik piniarnerup killiler- Maluttarissutsimik nalunaarsuineq 25.000 sorneranut attuumassuteqartumik misissui- Qilalukkat qernertat sumiiffissiorneri 171.000 nerit ingerlateqqinneri 459.000 Carlsbergfondet (Carlsbergip Aningaasaate- Nordvandet (NOW) – Silap pissusaa (klima) qarfia) miluumasullu imarmiut 13.000 Arferit soqqallit sumiiffissiorneri 150.000 Tuttut taakkulu nerisartagaasa naasut Den Internationale Hvalfangstkommission imminnut ataqatigiinnerat 161.000 (IWC) (Nunat Tamalaat Arfanniarnermut Tuttunik umimmannillu kisitsinerit 860.000 Ataatsimiititaliarsuat) Ilisimatuussutsikkut ilisimasanik siunis- Arfernit angisuunit misiligutit 192.000 samut qulakkeerineq 116.000 Atlantikup avannaani tikaagulliit uuma- Katinneri 8.508.000 soqatigiikkuutaatut ataqatigiinneri 982.000

Ukiumoortumuk nalunaarut 2000 / 59 cerne i de grønlandske havområder og til at øge det videnskabelige grundlag for forvaltning af disse på en bæredygtig måde. Samarbejdet udmønter sig i konkrete samarbejdsprojekter inden for forskning og redskabsudvikling.

Det Naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Samarbejdsaftalen omfatter gensidig udnyttelse af faciliteter i Danmark og Grønland, udveksling af data og ekspertise samt etablering af samarbejdsprojekter og undervisning.

Danmarks Meteorologiske Institut, DMI

Naturinstituttet har en konsulentaftale med M. Sørensen DMI om indsamling og bearbejdning af hydro- Ministeriuneq Poul Nyrup Rasmussen, pisortaq Klaus grafiske data fra grønlandske farvande. På Nygaard aamma immikkoortortaqarfimmi pisortaq vegne af Naturinstituttet fremsender DMI data Helle Siegstad Pinngortitaleriffiup nerisarfianiittut. til ICES og NAFO i henhold til international Statsminister Poul Nyrup Rasmussen, direktør Klaus aftale om registrering af hydrografiske forhold. Nygaard og afdelingschef Helle Siegstad i Naturin- stituttets kantine. Nationalt samarbejde Naturinstituttet samarbejder i større eller mindre grad med en lang række institutioner i Grønland og Danmark. Det drejer sig bl.a. om: tioner om udnyttelse og forvaltning af fælles levende ressourcer. APK Danmarks Fiskeriundersøgelser Naturinstituttet er repræsenteret i følgende in- Danmarks Meteorologiske Institut ternationale fora: Danmarks Miljøundersøgelser Dansk Polarcenter International Council for Exploration of the Sea, ICES Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for International Whaling Committee, IWC Miljø og Natur Joint Commission on Conservation and Management Grønlands Hjemmestyre, Erhvervsdirektoratet of Narwhal and Beluga, JCCM Grønlands Fiskerilicenskontrol Nordisk Arbejdsgruppe for Fiskeriforskning, NAF Grønlands Statistik Nordisk Atlantsamarbejde, NORA Grønlands komando Nordisk Organ for Reinforskning, NOR KNAPK North Atlantic Salmon Conservation Organization, Kommunerne i Grønland NASCO Konsulenttjenesten for Landbrug North Atlantic Marine Mammal Commission, Københavns Universitet NAMMCO Lokale fangerforeninger North East Atlantic Fisheries Commission, NEAFC Miljøstyrelsen Northwest Atlantic Fisheries Organization, NAFO Ornis Consult Walrus International Technical and Scientific Royal Greenland A/S SPS Commission, WITS Århus Universitet Derudover samarbejder Naturinstituttet rent Internationalt samarbejde forskningsmæssigt med følgende institutioner: Naturinstituttet deltager aktivt i det internatio- Bergen Universitet, Norge nale forskningssamarbejde vedrørende levende Bundesforschungsanstalt für Fisherei, Institutt ressourcer i det arktiske område. Samarbejdet für Seefischerei, Bremerhafen, Tyskland foregår hovedsageligt gennem videnskabelige Department of Fisheries and Oceans, Maurice- arbejdsgrupper, hvor instituttet sidder som re- Lamontagne Institute, Mont Joli, Canada præsentant for Grønland. Forskere fra institut- Department of Fisheries and Oceans, Northwest tet er desuden tilforordnede ved kommissions- Atlantic Fisheries Center, St. Johns, Canada Fiskirannsóknarstovan, Torshavn, Færøerne møder i internationale organisationer, samt ved Hafrannsóknastofnunin, Reykjavik, Island Hjemmestyrets forhandlinger med andre na- Havforskningsinstituttet, Bergen, Norge

60/Årsberetning 2000 Suleqatigiinnissamut tissanik Pinngortitaleriffik sinnerlugu ICES- isumaqatigiissutit imut NAFO-mullu nassitsisarpoq. Danmarks Miljøundersøgelser, DMU (Danmarkimi Avatangiisinut Misissui- Naalagaaffeqatigiit iluanni soqarfik) suleqatigiinneq Isumaqatigiissummi ilaatigut ilaavoq umiar- Pinngortitaleriffik Kalaallit Nunaanni Dan- suup misissuutip Adolf Jensenip atortarnissaa, markimilu ingerlatsivinnik arlalinnik anneru- aammali ingerlatsiviit Roskildemi Nuummilu sumik minnerusumilluunniit suleqateqarpoq. atortorissaaruteqarfiinik atuisinnaaneq ilaal- Taakku ilaatigut makkuupput: luni. Suliassaqarfinnut tunngatillugu Pinngor- titaleriffiup Afdelingen for Arktisk Miljø (Issit- APK (Avataasiortut Piginneqatigiit Kattuffiat) tumi Avatangiisinut Immikkoortortaqarfik) Danmarks Fiskeriundersøgelser (Danmarkimi qanimut suleqatigaa, ilaatigut ilisimatuutut su- Aalisakkanik Misissuisoqarfik) Danmarks Meteorologiske Institut (Danmarkimi liat aalajangersimasut samminerini, misiligu- Silasiorfeqarfik) tinik katersinerni misissueqqissaarnernilu kii- Danmarks Miljøundersøgelser (Danmarkimi salu ilisimatuussutsikkut paasissutissanik Avatangiisinut Misissuisoqarfik) paarlaateqatigiinnissanut atuisarnissanullu Dansk Polarcenter killigititassat pilersikkiartornerini. Namminersornerullutik Oqartussat, Avatangii- sinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik Namminersornerullutik Oqartussat, Inuussutis- Møreforskning, Ålesund, Norge sarsiornermut Pisortaqarfik Isumaqatigiissuteqarnermi pingaarnertut siu- Kalaallit Nunaanni Aalisarnermik Nakkutilliisoqarfik nertaavoq ingerlatsivinni suliassaqarfinnut Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik tunngasutigut pisinnaasat nukittorsarnissaat Grønlands komando (Kangilinnguani sakkutooqarfik) kiisalu suliassanik tulluartunik toqqartuisar- KNAPK Kalaallit Nunaanni kommunit nissaq. Suleqatigiinneq Kalaallit Nunaata Nunalerinermut siunnersuisoqarfik imartaani pisuussutit ilisimaneqarnerulernis- Københavnip Universitetia saannut, tamakkulu piuinnartitsiniarluni pi- Najukkani piniartut peqatigiiffii niarneqarneranni ilisimatuussutsikkut tun- Miljøstyrelsen (Avatangiisinut Pisortaqarfik) ngavissat annertusarneqarnissaannut, taper- Ornis Consult Royal Greenland A/S taassaaq. Suleqatigiinneq ilisimatusarnerup SPS (Savaatillit Peqatigiit Suleqatigiissut) atortunillu inerisaanerup iluini suleqatigiillu- Århusip Universitetia ni ingerlatanik aalajangersimasunik ingerlat- sinikkut timitalerneqartarpoq. Nunat tamalaat akornanni Det Naturvidenskabelige Fakultet, Kø- suleqatigiinneq benhavns Universitet (Pinngortitaleril- Pinngortitaleriffik nunat tamalaat pisuussutit luni Ilisimatusarnermut Immikkoortor- uumassusillit pillugit suleqatigiinneranni taqarfik, Københavnip Universitetia) akuulluinnarluni peqataavoq. Suleqatigiinneq Isumaqatigiissuteqarnermi ilaapput ingerlat- annerusumik ilisimatuussutsikkut suleqatigiik- siviit Danmarkimi Kalaallillu Nunaanni ator- kuutaani peqataanertigut ingerlanneqarpoq, torissaaruteqarfiinik atuisinnaaneq, paasissu- tamatumanilu pinngortitaleriffik Kalaallit Nu- tissanik immikkullu ilisimasanik paarlaate- naat sinnerlugu peqataasarpoq. Aamma pin- qatigiissinnaaneq kiisalu suleqatigiissutitut ngortitaleriffimmi ilisimatuut nunat tamalaat ingerlatassanik ilinniartitsinernillu pilersitsi- kattuffiisa ataatsimiititaliarsuisa ataatsimiin- sarnissat. nerini alaatsinaattutut peqataasarput kiisalu Namminersornerullutik Oqartussat pisuussutit Danmarks Meteorologiske Institut, uumassusillit ataatsimoorluni pigisat piniarne- DMI (Danmarkimi Silasiorfeqarfik) qarneri nakkutigineqarnerilu pillugit naala- Pinngortitaleriffik aamma DMI Kalaallit Nu- gaaffinnik allanik isumaqatigiinniarnerini pe- naata imartaasa pissusii pillugit paasissutis- qataasarlutik. sanik katersinermi suliarinninnermilu siunner- sorteqarnikkut suleqatigiinnissamik isuma- Pinngortitaleriffik nunat tamalaat ataatsimee- qatigiissuteqarput. DMI immap pissusaanik qatigiittarfiini makkunani sinniisuutitaqarpoq: nalunaarsuisarnissaq pillugu nunat tamalaat International Council for Exploration of the Sea, ICES isumaqatigiissutaat naapertorlugu paasissu- International Whaling Committee, IWC

Ukiumoortumuk nalunaarut 2000 / 61 Islands Naturhistoriske Institut, Reykjavik, Island de perioder, hvor de ikke anvendes af Natur- Møreforskning, Ålesund, Norge instituttet eller Danmarks Miljøundersøgelser. Norsk Institutt for Fiskeri og Akvakultur, I 2000 blev Paamiut udchartret i 2 uger til De- Tromsø, Norge Norsk Institutt for Naturforskning, Tromsø, Norge partment of Fisheries and Oceans, Canada og Norsk Polarinstitutt, Tromsø, Norge anvendt til undersøgelser af hellefisk i den cana- Norsk Landbrukshøgskola, Ås, Norge diske del af Davis Strædet og Baffin Bugt. Adolf Oslo Universitet, Norge Jensen blev udchartret til Skipperskolen i 10 Science Branch, Maritime Regions, Moncton, dage. New Brunswick, Canada Statens Jordforbedrings Central, Gunnarsholt, Personale Island Personaleseminar 28. – 30. marts deltog instituttets medarbejdere Skibe i et personaleseminar, hvor bl.a. internt samar- Naturinstituttet driver to undersøgelsesskibe: bejde, tværfaglighed, dialog, effektivitet og samarbejde med aftagere af instituttets arbejde blev Adolf Jensen (bygget 1967, 167 BRT) bliver ho- diskuteret. Der blev opstillet en række målsæt- vedsageligt anvendt til indenskærs undersø- ninger og konkrete tiltag, som instituttet har gelser af hellefisk, krabber og torsk. Skibet er arbejdet videre med gennem året. fast stationeret i Nuuk og var i brug fra starten af april til midten af oktober. Uddannelse Godt halvdelen af Naturinstituttets medarbej- Paamiut (bygget 1971, 721 BRT) bliver hoved- dere har i løbet af året gennemført et udvidet sageligt anvendt til udenskærs undersøgelser førstehjælpskursus afholdt på Brandstationen af rejer og hellefisk. Skibet er fast stationeret i i Nuuk. Nordjylland og var i brug fra midten af juni til begyndelsen af november. 2 medarbejdere har gennemført kurset ”Sam-

I. Egede arbejde gennem tillid” afholdt af Birgit Ged- Naturinstituttet afholder udgifterne til drift og ionsen, BigWig. vedligeholdelse af skibene over basisbevillin- gen. Dog modtager instituttet hvert tredje år en 1 medarbejder afsluttede Lederuddannelse ekstrabevilling over finansloven til dækning af (erhvervsdiplomuddannelse) fra Århus Køb- udgifter til værftsophold. Desuden søger insti- mandsskole, mens en anden medarbejder på- tuttet til stadighed at chartre begge skibe ud i begyndte uddannelsen i september 2000. Ud- dannelsen forventes afsluttet i 2002. Pinngortitaleriffik biologit siunnersuinerminni siunner- suutaannik Naalakkersuisunut, Namminersornerullutik Oqartussanut soqutigisaqaqatigiiffinnut tusagassiorfinnullu ukiut tamaasa saqqummiussisarpoq. Aamma Hvert år fremlægger Naturinstituttet den biologiske siunnersuinermi siunnersuutigineqartut Pinngortitale- rådgivning for landsstyret, Hjemmestyret, interesseor- riffiup qarasaasiami quppernerani www.natur.gl-imi ganisationerne og pressen. Rådgivningen er desuden takuneqarsinnaapput. Assimi takuneqarsinnaavoq tilgængelig på instituttets hjemmeside www.natur.gl. radioaviisermiup Mariia Simonsenip Imm. pisortaq På billedet ses Mariia Simonsen fra radioavisen, der Helle Siegstad apersoraa. interviewer afdelingschef Helle Siegstad. I. Egede

62/Årsberetning 2000 Joint Commission on Conservation and Management Tamakku saniatigut umiarsuit taakku marluk of Narwhal and Beluga, JCCM piffissani Pinngortitaleriffimmit imaluunniit Nordisk Arbejdsgruppe for Fiskeriforskning, NAF Danmarks Miljøundersøgelserimit (Danmar- Nordisk Atlantsamarbejde, NORA Nordisk Organ for Reinforskning, NOR kimi Avatangiisinut Misissuisoqarfimmit) North Atlantic Salmon Conservation Organization, atorneqanngiffiini pinngortitaleriffimmit attar- NASCO tortinniarneqartuartarput. Paamiut 2000-mi North Atlantic Marine Mammal Commission, sapaatip akunnerini marlunni attartortinne- NAMMCO qarpoq qaleralinnut misissuinernut atorneqar- North East Atlantic Fisheries Commission, NEAFC luni, Davis Strædep aamma Qimusseriarsuup Northwest Atlantic Fisheries Organization, NAFO Walrus International Technical and Scientific Canadamut atasortaani, attartortuuvoq De- Commission, WITS partment of Fisheries and Oceans Canadameer- soq. Adolf Jensen Angallatini Naalaganngor- Taakku saniatigut Pinngortitaleriffik ingerlat- niat Ilinniarfiannut ulluni qulini attartortinne- sivinnik tulliini taaneqartumik ilisimatusarnik- qarpoq. kut suliassaannaviit tungaasigut suleqateqarpoq: Sulisut Sulisunik isumasioqatigiissitsineq Bergen Universitet, Norge 28. – 30. marts pinngortitaleriffiup sulisui su- Bundesforschungsanstalt für Fisherei, Institutt lisunik isumasioqatigiissitsinermi peqataap- für Seefischerei, Bremerhafen, Tyskland put, tassanilu sulisut akunnerminni suleqati- Department of Fisheries and Oceans, Maurice- Lamontagne Institute, Mont Joli, Canada giinnerannut, nalinginnaasumik suliat pitar- Department of Fisheries and Oceans, Northwest lugit suleqatigiinnermut, paaseqatigiinniarfiu- Atlantic Fisheries Center, St. Johns, Canada sumik oqaloqatigiissinnaanermut, naammas- Fiskirannsóknarstovan, Torshavn, Færøerne sisaqarluarsinnaanermut kiisalu pinngortita- Hafrannsóknastofnunin, Reykjavik, Island leriffiup suliaanik atuisuusunik suleqateqar- Havforskningsinstituttet, Bergen, Norge Islands Naturhistoriske Institut, Reykjavik, Island tarnermut tunngasut ilaatigut oqallisigineqar- Møreforskning, Ålesund, Norge put. Anguniagassat suliniutissallu aalajanger- Norsk Institutt for Fiskeri og Akvakultur, Tromsø, simasut arlallit aalajangersarneqarput, taakku- Norge lu suliarinerat pinngortitaleriffimmit ukiup Norsk Institutt for Naturforskning, Tromsø, Norge ingerlanerani ingerlateqqinneqarpoq. Norsk Polarinstitutt, Tromsø, Norge Norsk Landbrukshøgskola, Ås, Norge Oslo Universitet, Norge Ilinniartitsinerit Science Branch, Maritime Regions, Moncton, New Pinngortitaleriffiup sulisuisa affaat sinnilaar- Brunswick, Canada lugit amerlassusillit ukiup ingerlanerani Statens Jordforbedrings Central, Gunnarsholt, Island Nuummi Qatserisartoqarfimmi ikiueqqaarner- mik annertusisamik pikkorissarput. Umiarsuit Pinngortitaleriffik umiarsuarnik misissuutinik Sulisut marluk pikkorissarneq “Tatigeqatigiin- marlunnik ingerlataqarpoq: neq aqqutigalugu suleqatigiinneq”, Birgit Ge- dionsenimit, BigWigimeersumit, ingerlanne- Adolf Jensen (1967-imi sanaaq, 167 BRT-iusoq) qartoq peqataaffigaat. qaleralinnik, assagiarsunnik/saattussanik saarullinnillu sinerissap qanittuani misissui- Sulisup ataatsip pisortassatut ilinniarneq nerni atorneqarnerusarpoq. Umiarsuaq Nuum- (inuussutissarsiorfinni pisortassatut diplomi- mi aalajangersimasumik angerlarsimaffeqar- taarniarluni ilinniarneq) Århus Købmandssko- poq, aprilillu aallartisimalerneraniit oktoberip lemi naammassivaa, sulisullu allap ilinniarneq qiteqqunneranut atorneqarluni. taanna 2000-imi septemberimi aallartippaa. Naatsorsuutigineqarpoq ilinniarneq 2002-imi Paamiut (1971-imi sanaaq, 721 BRT-iusoq) raa- naammassineqassasoq. janik qaleralinnillu avataasiorluni misissuinerni atorneqarnerusarpoq. Umiarsuaq Jyl- landip Avannaani aalajangersimasumik angerlarsimaffeqarpoq, junillu qiteqqunnera- niit novemberip aallartisimalerneranut atorneqarluni.

Ukiumoortumuk nalunaarut 2000 / 63 Sulisut aalajangersimasumik atorfillit: Fastansatte medarbejdere:

Ateq Atorfik Atorfiniffik Suliunnaarfik Navn Stilling Ansat Fratrådt Boje, Jesper Ilisimatooq ingerlatseqqittoq/Seniorforsker 1.4.1986 Born, Erik W. Ilisimatooq ingerlatseqqittoq/Seniorforsker 1.12.1983 Burmeister, AnnDorte Ilisimatooq/Forsker 1.5.1996 Carlsson, Dan M. Siunnersortaaneq/Seniorrådgiver 1.7.1974 Christoffersen, Casper Biologit ikiortaat/Biologassistent 1.8.2000 Cuyler, Laura Christine Ilisimatooq/Forsker 1.10.1996 Djerff, Bo Qarasaasialerisoq/EDB-medarbejder 1.8.2000 Egede, Ivalo Paasissutissiisoq/Informationsmedarbejder 1.7.1998 31.7.2000 Eigaard, Mariane Allaffimmiuuneq/Overassistent 1.9.1997 28.2.2000 Engelstoft, Jens Jakob Ilisimatooq/Forsker 1.4.1993 Hammeken, Ellen Allaffimmi fuldmægtigi/Kontorfuldmægtig 6.11.1995 31.7.2000 Hansen, Malene Allaffimmi ilinniartoq/Kontorelev 9.10.2000 Heide-Jørgensen, Mads Peter Ilisimatooq ingerlatseqqittoq/Seniorforsker 1.7.1988 Heilmann, Lars Biologit ikiortaat/Biologassistent 1.8.1995 Heiselberg, Nauja Biologit ikiortaat/Biologassistent 1.8.1999 Hvingel, Carsten Ilisimatooq/Forsker 1.3.1995 Jeremiassen, Sofie Ruth Biologit ikiortaat/Biologassistent 1.8.1996 31.8.2000 Jørgensen, Ole A. Ilisimatooq ingerlatseqqittoq/Seniorforsker 21.9.1987 Kanneworff, Per Siunnersortaaneq/Seniorrådgiver 1.7.1967 Kielsen, Elise Allaffimmi fuldmægtigi/Kontorfuldmægtig 1.10.2000 Kingsley, Michael Ilisimatooq ingerlatseqqittoq/Seniorforsker 1.9.1998 Kloster, Kunuk Biologit ikiortaat/Biologassistent 1.7.1991 Kreutzmann, Lars Pedeli/Pedel 1.9.1997 Lage, Stig Allafimmi pisortaq/Kontorchef 1.11.1999 Landa, Arild Immikkoort. Pisortaq/Afdelingschef 1.9.1998 Lund, Pipaluk Møller Ilisimatooq/Forsker 1.7.1995 Lynge, Ella Allaffimmioq/Kontorassistent 1.11.1999 Mathiassen, Najattaaq Paasissutissiisoq/Informationsmedarbejder 1.10.2000 Merkel, Flemming Ravn Ilisimatooq/Forsker 1.1.1998 Merkel, Janne Biologit ikiortaat/Biologassistent 1.2.1998 Motzfeldt, Kristjana, G. Ilisimatooq/Forsker 1.9.1995 Mølgaard, Pavia Igaffimmiu/Kantinemedarbejder 26.4.1999 31.6.2000 Nielsen, Kirsten Rydahl Paasissutissiisoq/Informationsmedarbejder 1.7.1995 31.12.2000 Nygaard, Klaus Høyer Pisortaaneq/Direktør 1.5.1984 Nørlund, Ella Allaffimmiuuneq/Overassistent 1.3.2000 Odgaard, Linda Biologit ikiortaat/Biologassistent 1.2.1997 Pages, Jean Francois Pilittaq/Hushovmester 1.12.2000 Rasmussen, Lotte Biologit ikiortaat/Biologassistent 1.11.2000 Rohde, Jakob Qarasaasialerisoq/EDB-medarbejder 1.10.1997 Rosing-Asvid, Aqqalu Ilisimatooq/Forsker 1.5.1993 Siegstad, Helle Immikkoort. Pisortaq/Afdelingschef 1.1.1992 Simonsen, Claus S. Ilisimatooq/Forsker 1.10.1996 Sørensen, Martin Allaffimmi ilinniartoq/Kontorelev 1.8.1998 31.12.00 Wieland, Kai Ilisimatooq ingerlatseqqittoq/Seniorforsker 1.7.2000 Witting, Lars Ilisimatooq ingerlatseqqittoq/Seniorforsker 1.2.1998 Wæver, Kristian Biologit ikiortaat/Biologassistent 1.1.2000

64/Årsberetning 2000 Ingerlatanut atasumik Umiarsuarmiut atorfeqarallartut aalajangersimasumik atorfillit Projektansatte Fastansat skibspersonel

Andersen, Liselotte W. Atorfiniffia/ansat Madsen, Børge S. Naalagaq/Skipper, Paamiut 1.5.1999 Hansen, Erik Krüger Maskinchefi/Maskinchef, Due, Regina Atorfiniffia/ansat Paamiut 28.6. – 15.8.2000 Heinrich, Flemming Naalagaq/Skipper, Adolf Ingerslev, Torsten Atorfiniffia/ansat Jensen 28.6. – 15.8.2000 Møller, Peter Rask Atorfiniffia/ansat 21.9. – 5.10.2000 Nielsen, Søren S. Atorfiniffia/ansat 1.6.2000 Petersen, Søren Anker Atorfiniffia/ansat 1.8.1998 Rosing, Michael Atorfiniffia/ansat 1.1.2000

Piffissap ilaannaani sulisarlutik atorfillit ilinniarnertuullu ikiortit Deltidsansatte og studentermedhjælpere

Aili Lage Labansen Hans Tittussen Anne Mette Meldgaard Madsen Jakob Larsen Bjarne Lyberth Johanseraq Nielsen Boas Madsen (moskus) Jørgen Bertels Casper Christoffersen Karl Bertel Claudette Gosselin Lars Peter Løvstrøm Frantz Petersen (rensdyr) Nathan Josefsen Hanseraq Olsen (rensdyr) Niels Mølgaard Inaluk Brandt Niels Olsen Ivalu Fencker Ole Christensen Ivalu Rom Otto Johannes Joelsen Kaj Sünksen Rasmus Lennert Kale Mølgaard (hvidhval) Rink M. Heinrich Karen Lervad Nielsen Lars Mølgaard Storm (REKPRO) Line Andreassen Louise Hansen Louise Kjeldgaard Poulsen Mikkel Muhle Poulsen (REKPRO) Nikoline Hansen (REKPRO) Nina Reuss (REKPRO) Parnuna Egede Qivioq Kreutzmann Rune Nielsen (REKPRO) Sannie Jakobsen Sara Olsvig Søren Laursen (REKPRO) Thimothæus Petersen (hvidhval) Troels Kullberg

Ansat på Adolf Jensen Carl P.Lyberth Alex Hansen Isak Vahl Diana Holm C. Cuyler

Ukiumoortumuk nalunaarut 2000 / 65 2000-imi suliarisat Aktiviteter i 2000

Nunat tamalaat akornanni ataatsimiinnerit Internationale møder

Nordisk Organ for Reinforskningip (NOR-ip) ataani Snow Crab assessment meeting. qaleraleqassusianik suluppaagaqassusianillu Ka- suleqatigiissitami telefonikkut ataatsimeeqatigiin- 28. februar - 3. marts, St. John’s, Newfoundland, laallit Nunaatalu eqqaani saarulleqassusianik na- neq, ilaatigut ukiumoortumik ataatsimiinnissaq Canada. liliinerit sammineqarlutik. piareersarlugu. Møde i ICES North Western Working Group bl.a. ved- Telefonmøde i arbejdsudvalget under Nordisk Or- Adolf Jensen angallatigalugu qaleralinnik misissui- rørende bestandsvurdering af hellefisk og rødfisk ved gan for Reinforskning (NOR) bl.a. vedrørende forbe- nerup (ningittagarsornermik misileraanerup) nali- Østgrønland og torsk ved Grønland. redelse af årsmøde. liiffigineranut atasumik suleqatigiikkuutaarneq. 25. april - 4. maj, København. 4. januar, Nuuk. Workshop om evaluering af hellefiskmonitering med Adolf Jensen (langlinesurvey). Mianersuussinissamik periuseq pillugu Nunat Nordic Arctic Research Programme 1999-2002: Ra- 28. februar - 4. marts og 7. - 9. december, København. Avannarliit sinniisaasa isumasioqatigiinnerat. pid changes in the Arctic, “Climate change, carbon Nordisk seminar om forsigtighedsprincippet. flux and living resources in the Nordic Seas”. Biologit Issittumi ilisimatusartut ataatsimiinnerat 26. - 28. april, København. 12. - 16. januar, Holbæk. VIII. Arktisk biologisk forskermøde VIII. ICES Working Group on Northern Pelagic and Blue Nunat Avannarliiit sinniisaasa pisarisuugaasartut 4. marts. Whitingimi ataatsimiinneq, ilaatigut blåhvilling- pillugit ataatsimeeqatigiinnerat. eqassusianik, ammassassuaqassusianik ammassa- Nordisk bifangstmøde. ”Spatial Modelling of Marine Resources”-imik taa- qassusianillu naliliinerit sammineqarlutik. 17. - 20. januar, Tromsø. saq pillugu ilisimatuut ataasimeeqatigiinnerat. Møde i ICES Working Group on Northern Pelagic Symposium vedrørende ”Spatial Modelling of Mari- and Blue Whiting bl.a. vedrørende bestandsvurde- Nunat Avannarliit Aalisarnermik Ilisimatusarne- ne Resources”. ring af blåhvilling, sild og lodde. rinut Atasumik Suleqatigiiffimmi ataatsimiinneq. 6. - 8. marts, Bergen, Norge. 26. april - 4. maj, København. Møde i Nordisk Arbejdsgruppe for Fiskeriforskning. 18. - 19. januar, København. “Silap pissusaa (klima), imarpiit pillugit ilisimatu- NAMMCO Scientific Committee Working Group on sarneq, tappiorannartut planktonit aalisakkanillu North Atlantic Fin Whalesimi ataatsimiinneq. ”Surveying for animal abundance”-imik taallugu pisuussutit - Kalaallit Nunaata imartaani immap Møde i NAMMCO Scientific Committee Working suleqatigiikkuutaarneq, Pinngortitaleriffimmi inger- uumassusillillu pissusilersortarneri” pillugit isuma- Group on North Atlantic Fin Whales. lanneqartoq. sioqatigiinneq, Pinngortitaleriffimmi ingerlanne- 12. - 13. maj, Torshavn, Færøerne Workshop om ”Surveying for animal abundance” qartoq. afholdt ved Naturinstituttet. Seminar vedrørende ”Klima, oceanografi, plankton NAMMCO Scientific Commitee Meeting. 19. - 24. januar, Nuuk. og fiskeressourcer – hydrografiske og biologiske 13. - 16. maj, Arkraberg, Færøerne. processer i de grønlandske farvande” afholdt på Nunat Avannarliit Avatangiisinut Aalisarnermullu Grønlands Naturinstitut. ICES ACFM. Ilaatigut ammassassuit, kapisillit, am- Tunngasunik Anguniagassat Pillugit aqutsisutut su- 15. marts, Nuuk. massaat, qalerallit, suluppaakkat saarulliillu pil- leqatigiissitaata ataatsimiinnera. lugit biologit siunnersuutissaannik aalajangersaaf- Møde i Nordisk styringsgruppe for Miljø- og Fiskeri- Nordisk Organ for Reinforskningimi (NOR-imi) u- fiusoq. strategi. kiumoortumik ataatsimiinneq kiisalu sulisitatut ICES ACFM. Fastsættelse af den biologiske rådgiv- 20. januar, København. ataatsimiititaliami ataatsimiinneq. ning for bl.a. sild, laks, lodde, hellefisk, rødfisk og Årsmøde i Nordisk Organ for Reinforskning (NOR) torsk. Imaanik Ilisimatusartut 11-ssaannik ataatsimiin- samt arbejdsudvalgsmøde. 24. maj - 2. juni, København. nerat. 21. - 22. marts, Oslo, Norge. Det 11. Danske Havforskermøde. NAFO Scientific Councils meeting. Ilaatigut qaleral- 26. - 28. januar ICES Working Group on North Atlantic Salmon. Ka- lit, suluppaakkat, tupissutit/imminnguit qeeqqallu pisillit pillugit suleqatigiissitat ataatsimiinnerat. pillugit biologut siunnersuutissaannik aalajanger- Ungulate Hunting Conference regarding hunting as ICES Working Group on North Atlantic Salmon. Ar- saaffiusoq. sustainable resource, utilisation experience and chal- bejdsgruppemøde vedrørende laks. NAFO Scientific Councils meeting. Fastsættelse af lenges – principles for sustainable hunting strategies, 3. - 13. april, København. den biologiske rådgivning for bl.a. hellefisk, rødfisk, biological consequences of hunting on populations, skolæst og havkat. hunting and multispecies interactions. Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i 1. - 15. juni, Halifax, Canada. 14. - 16. februar, Hell, Norge. Grønlandimi (Kalaallit Nunaanni Ilisimatuussut- sikkut Misissuinernut Ataatsimiititaliarsuarmi) NASCO-mi biologit siunnersuutissaat kapisilittas- Aalisarneq pillugu EU-mik isumaqatiginninniar- ataatsimiinneq. siissutissallu aalajangersarnissaat sammillugit nernut atasumik ataatsimiinneq. Møde i Kommissionen for Videnskabelige Undersø- ukiumoortumik ataatsimiinneq. EU-fiskeriforhandlingsmøde. gelser i Grønland. NASCO årsmøde vedrørende den biologiske rådgiv- 14. - 17. februar, København. 6. april, København. ning og fordeling af kvoter på laks. 5. - 9. juni, Canada. NAMMCO´s Working Group on Economic Aspects Aalisarneq pillugu EU-mik isumaqatiginninniar- of Marine Mammal – Fisheries Interactions-imi nernut atasumik ataatsimiinneq. International Whaling Commission Scientific Com- ataatsimiinneq. EU-fiskeriforhandlingsmøde. mittee Meeting. Møde i NAMMCO´s Working Group on Economic 10. - 14. april, Ilulissat. 12. - 24. juni, Adelaide, Australien. Aspects of Marine Mammal – Fisheries Interactions. 15. - 16. februar, København. ICES North Western Working Groupimi ataatsimiin- NAMMCO Working Group on Belugas and Nar- neq, ilaatigut Kalaallit Nunaata Tunuata eqqaani whalsimi ataatsimiinneq.

66/Årsberetning 2000 Møde i NAMMCO Working Group on Belugas and miinneq. lugu biologit siunnersuinissaata aalajangersarne- Narwhals. Workshop om fjeldørred. qarnera. 13. - 16. juni, Oslo, Norge. 10. - 15. september, Savonlinna, Finland. NAFO Scientific Council Shrimp Assessment Mee- ting. Fastsættelse af den biologiske rådgivning for Bernimi isumaqatigiissutip malitseqartinneqarnis- NAFO-p ukiumoortumik ataatsimiinnera. Atlanti- fiskeriet efter rejer ved Flemish Cap samt Øst- og saa pillugu ataatsimiinneq. kup Avannaani aalisasagartassanik aalajangersaa- Vestgrønland. Møde vedrørende opfølgning på Bern-konventionen. neq kiisalu nalilersueriaatsit suleqatigiikkuutaar- 8. - 15. november, København. 22. - 24. juni, Oslo, Norge. luni ataatsimiissutigineri. NAFO årsmøde. Fastsættelse af kvoter for fiskearter “Spatial Structure of the Resource of Pandalus bo- JCCM Commission Meeting, qilalukkanik qaqorta- i Nordatlanten samt workshop om assessmentme- realis: implications for survey design” pillugu isu- nik qernertanillu samminniffiusoq. toder. masioqatigiinneq, Danmarks Fiskeriundersøgelser- JCCM Commission Meeting vedrørende hvidhvaler 13. - 22. september, Boston, USA. imit (Danmarkimi Aalisakkanik Misissuisoqarfim- og narhvaler. mit) aaqqissuunneqartoq. 18. - 20. juli, Nuuk. ICES ACFM Consultations. ICES-imi suleqatigiik- Seminar vedrørende “Spatial Structure of the Resour- kuutaat suliassaasa aalajangersarneri. ce of Pandalus borealis: implications for survey de- Resource Selection Function” pillugu suleqatigiik- ICES ACFM Consultations. Fastsættelse af arbejds- sign” afholdt af Danmarks Fiskeriundersøgelser. kuutaarnermi peqataaneq, ilaatigut nunami miluu- opgaver for ICES arbejdsgrupper. 16. november, København. masut nerukkagassaminnik najugassaminnillu toq- 24. september, Brugge, Belgien. qaasarnerinut tunngasunik suliaqarnerni atorneqar- NEAFC-ip ataani suleqatigiissitap blåhvillingit At- sinnaasoq. ICES Annual Science Conference. Imaani uumassu- lantikup Avannaani aalisarfittut aalajangersakka- Deltagelse i workshop om ”Resource Selection Func- silinnik ilisimatuutut suliat assigiinngitsut pillugit nut agguataarnerat pillugu ataatsimiinnera. tion” bl.a. til brug for studier af fødevalg og habitat- paasissutissiineq, ICES-ip anguniagai pillugit oqal- Møde i NEAFC arbejdsgruppe omkring den zonale valg for landpattedyr. linneq il. il.. fordeling af blåhvilling i Nordatlanten. 7. - 11. august, Evenstad, Norge ICES Annual Science Conference. Præsentation af di- 19. november, London, England. verse videnskabeligt arbejde indenfor marinbiologi, Nordisk Organ for Reinforskningip (NOR-ip) suli- debat om ICES strategi m.m. NEAFC-ip ukiumoortumik ataatsimiinnera, tassu- sitatut ataatsimiititaliaata ilisimatusarnermik 25. - 30. september, Brugge, Belgien. nga ilaallutik suluppaagartassat, makrelertassat, ingerlatallit, inuussutissarsiutinik ingerlatsisut al- blåhvillingertassat ammassassuartassallu aalaja- laffissornermillu suliallit ilisimasanik paarlaate- NAMMCO Council Meeting, tassani sammineqar- ngersarneri agguataarnerilu. qatigiittarneri, NOR-imik naliliineq kiisalu angu- lutik Atlantikup Avannaani imaani miluumasut. NEAFC årsmøde, herunder bl.a. fastsættelse og forde- niakkat anguniarnissaasa pitsanngorsarneqarnis- NAMMCO Council Meeting vedrørende fangst af ling af kvoter for rødfisk, makrel, blåhvilling og sild. saat pillugit telefonikkut ataatsimiinnera. havpattedyr i Nordatlanten. 20. - 24. november, London, England. Telefonmøde i arbejdsudvalget under Nordisk Or- 25. - 28. september, Sandefjord, Norge. gan for Reinforskning (NOR) vedrørende udveksling NAMMCO Scientific Commitee Working Group on af viden mellem forskning, erhverv og administra- ICES/NAFO-p aataat natsersuillu pillugit suleqati- Abundance Estimates. tion, vurdering af NOR samt forbedring af opnåelse giissitaata aataat Hvidehavetimi piuinnartitsinis- 21 - 23. november, Bergen, Norge. af mål. samik tunngaveqarluni iluaqutiginiarneqarsinnaa- 22. august, Nuuk. neri pillugit naatsorsuinerit sammillugit ataatsi- Qalerallit pillugit ilisimatusarnerup NARP-imi sumiinnera. leqatigiikkuutaarutigineqarnera. Anguniagassanik Nunat Avannarliit Aalisarneq Pillugu Ilisimatusar- Møde i ICES/NAFO´s arbejdsgruppe for grønlands- aalajangersaaneq, ataqatigiissaarineq kiisalu siu- nermut Suleqatigiissitaliaata ataatsimiinnera. sæl og klapmyds vedrørende beregning af den bære- nissami ilisimatusaatigineqartussat tulleriinniler- Møde i Nordisk Arbejdsgruppe for Fiskeriforskning. dygtige fangst af grønlandssæl i Hvidehavet. sorneri. 23. - 24. august, Gotland. 2. - 6. oktober, København. NARP Workshop om hellefiskeforskning. Udarbej- delse af strategi, koordinering samt prioritering af Nunat Avannarliit Avatangiisinut Aalisarnermullu Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i fremtidige forskningsområder. Tunngasunik Anguniagassat Pillugit aqutsisutut su- Grønlandimi (Kalaallit Nunaanni Ilisimatuussut- 27. november - 1. december, Palermo, Italien. leqatigiissitaata ataatsimiinnera. sikkut Misissuinernut Ataatsimiititaliarsuarmi) Møde i Nordisk Styringsgruppe for Miljø- og Fiske- ataatsimiinneq. Nordisk Organ for Reinforskningip (NOR-ip) ataani ristrategi. Møde i Kommissionen for Videnskabelige Undersø- sulisitatut ataatsimiititaliap NOR-ip anguniagai, 28. - 29. august, Åland. gelser i Grønland. siunertai ingerlataalu pillugit telefonikkut ataatsi- 10. oktober, Nuuk. miinnera. Elektronik atorlugu ilaatigut suluppaakkanik na- Telefonmøde i arbejdsudvalget under Nordisk Or- lunaaqutsersueriaaseq nutaaq pillugu suleqatigiis- CAFF-imi suleqatigiiffiup ataani timmissat imar- gan for Reinforskning (NOR) vedrørende vurdering sitami ingerlataq pillugu ataatsimiinneq. Ingerlataq miut pillugit suleqatigiissitami (CSWG-mi) naala- af NORs strategi, mål og projekter. Nunat Avannarliit Ministeriisa Siunnersuisoqatigii- gaaffinni issittumiittuni timmissat imarmiut pillugit 28. november, Nuuk. visa ataanni ingerlanneqarpoq. suliniutit assigiinngitsut sammillugit kiisalu suli- Projektmøde i arbejdsgruppe vedrørende ny metode niutissat nutaat ataqatigiissaarniarlugit ukiumoor- Fish Stock Assessmentsimut tunngatillugu periutsit til elektronisk mærkning af bl.a. rødfisk. Projekt un- tumik ataatsimiiinneq. pillugit ilisimatuut ataatsimeeqatigiinnerat. der Nordisk Ministerråd. Årligt statusmøde i havfuglegruppen (CSWG) un- Symposium om metoder inden for Fish Stock Assess- 8. - 10. september, Reykjavik, Island. der CAFF-samarbejdet vedrørende diverse havfugle- ments. aktiviteter i de arktiske nationer samt koordinering 4. - 6. december, Bergen, Norge. Aalisarneq pillugu EU-mik isumaqatiginninniar- af nye tiltag. nernut atasumik ataatsimiinneq. 24. - 26. oktober, Helsinki, Finland. IWC Aboriginal Whaling Management Procedure EU-fiskeriforhandlingsmøde. (AWMP) Workshop. 10. - 14. september, København. NAFO Scientific Council Shrimp Assessment Meet- 15 - 19. december, Seattle, USA. ing. Flemish Capip eqqaani kiisalu Kalaallit Nunaa- Eqaluit pillugit suleqatigiikkuutaartumik ataatsi- ta Tunuata Kitaatalu eqqaanni raajarniarnissaq pil-

Nunatsinni ataatsimiinnerit Nationale møder

Biologit uiluiit pillugit siunnersuinerannut tunnga- Januar, Nuuk. Seminar for fiskerikontrollører afholdt af Grønlands tillugu Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfiup ili- Fiskerilicenskontrol. simatitsiffiusumik ataatsimeeqatigineqarnera. Aalisarnermik nakkutilliisut isumasioqatigiissin- 7. januar, Nuuk. Orienteringsmøde med Erhvervsdirektoratet vedrø- neqarnerat, Kalaallit Nunaanni Aalisarnermik rende biologisk rådgivning for kammuslinger. Nakkutilliisoqarfimmit aaqqissuussaq. Aalisarnermik nakkutilliisut pikkorissartinneqarneranni, Kalaallit Nunaanni Aalisarnermik Nakku-

Ukiumoortumuk nalunaarut 2000 / 67 tilliisoqarfimmit aaqqissuussami, peqataasunik ret, koordineret og raffineret. Møde i Timerliit som opfølgning på revegeterings- atuartitsineq. 28. - 29. april, Nuuk. forsøget i Vatnahverfi. Undervisning af deltagere på kursus for fiskerikon- 24. - 25. juli, Vatnahverfi, Sydgrønland. trollører afholdt af Grønlands Fiskerilicenskontrol. Pinngortitaleriffiup siulersuisuisa ataatsimiinneri. 13. januar, Nuuk. Møde i Naturinstituttets bestyrelse. Qaanaami KNAPP-mik ataatsimeeqateqarneq. 5. maj og 30. november i hhv. Qaqortoq og Nuuk. Ingerlataq pillugu ilisimatitsineq kiisalu Olrikfjord- 1999-imi Inglefield Landimi (Inuarfissuup eq- imi tuttunik kisitsisoqarsinnaanera pillugu oqallin- qaa)tuttunik umimmannillu misissuinerup inerneri Danmarks Miljøundersøgelser (Danmarkimi Ava- neq. pillugit innuttaasunik ataatsimiititsineq. tangiisinut Misissuisoqarfik) aamma Pinngortita- Møde med KNAPP, Qaanaaq. Orientering om projek- Borgermøde om resultater fra rensdyr- og moskus- leriffik Kalaallit Nunaanni timmissanik eqqissisi- tet samt diskussion af eventuel tælling af rensdyr i okseundersøgelser i Inglefield Land udført i 1999. matitsineq pillugu Aasianni tamanut ammasumik Olrikfjord. 27. januar, Qaanaaq. ataatsimiititsipput. Immikkut soqutigineqarput Kit- 21. august, Qaanaaq. sissunnguani imeqquttaalaqarfik kiisalu Avatangii- Aalisarneq Pillugu Isumasioqatigiinnermi peqataa- sinut Pinngortitamullu Pisortaqarfiup timmissat pil- Aalisarneq Pillugu Siunnersuisoqatigiit assagiar- neq kiisalu biologit misissuisarneri aamma assa- lugit nutaamik nalunaarusiornissamut atatillugu suit/saattussat suluppaakkallu pillugit ataatsimiin- giarsuit/saattussat pillugit siunnersuisarnerit pil- eqqarsaatai. neranni alaatsinaattutut peqataaneq. lugit oqalugiarneq. Danmarks Miljøundersøgelser og Naturinstituttet Tilforordnet ved møde i Fiskerirådet angående krab- Deltagelse i Fiskeriseminar samt foredrag vedrøren- afholdt offentligt møde i Aasiaat for at orientere om ber og rødfisk. de biologiske undersøgelser og rådgivning for krab- fuglefredning i Grønland. Særlig opmærksomhed fik 21. september, Nuuk. ber. havternebestanden på Grønne Ejland, samt Direkto- 21. - 23. februar, Maniitsoq. ratet for Miljø og Natur’s ideer til en ny fuglebekendt- Tuttunik misissuinerup Paamiuni piniartut suleqa- gørelse. tigalugit ingerlanneqarnissaa oqallisiginiarlugu pi- Nunalerineq Pillugu 2000-imi Isumasioqatigiinner- 25. juni, Aasiaat. lersaarusiorniarlugulu Paamiuni piniartunik ataat- mi peqataaneq. simeeqateqarneq. Deltagelse i Landbrugsseminar 2000. Savaatillit ilaqutariikkaat Igaliku Kujallermiut, Borgermøde med fangere fra Paamiut for at diskute- 15. - 16. marts, Narsarsuaq. Qorlortukasimmiut Timerlermiullu Vatnahverfi re og planlæge undersøgelse af rensdyrbestanden i (Qeqertaasaq) naatitsivigeqqinniarlugu misileraa- samarbejde med fangerne. Nunalerinermut Siunnersuisoqatigiit ataatsimiin- nerup pilersaarusiornera piviusunngortinnissaalu 23. september, Paamiut. neranni alaatsinaattutut peqataaneq. pillugit Timerlerni ataatsimeeqatiginerat. Tilforordnet ved møde i Landbrugsrådet. Møde i Timerliit med fåreholderfamilierne i Igaliku Tuttunik misissuisimanerup inerneri oqallisiginiar- 17. marts, Narsarsuaq. Kujalleq, Qorlortukasik og Timerliit om planlæg- lugit Paamiuni piniartut tamanut ammasumik ning og gennemførelse af revegeteringsforsøget i ataatsimiitinneqarnerat. Tikaagulliit ID-tut ilisimatusaatigineqarnerisa Vatnahverfi. Borgermøde med fangere fra Paamiut for at diskute- inerneri pillugit suleqatigiikkuutaarneq. 2. juli, Timerliit. re resultaterne af den gennemførte undersøgelse af Workshop om resultaterne af vågehval ID-studium. rensdyrbestanden. April, København. Savaatillit Savaateqarnermut Siunnersorteqarfiup 2. oktober, Paamiut. aaqqissuussanik suleqatigiikkaartinneqarneranni “Local Knowledge and Biological Assessments of peqataaneq. “Kalaallit Nunaanni saarulliit tungaasigut pissut- Seabirds in Greenland” pillugit suleqatigiikkuutaar- Deltagelse i workshop for fåreholdere arrangeret af sit” pillugit tamanut ammasumik ataatsimiititsi- nermi peqataaneq. Najukkani ilisimasanik atuiner- Savaateqarnermut Siunnersorteqarfik, Konsulent- neq. mut atatillugu inuiaqatigiinni ilisimatusarnermi tjenesten for Landbrug. Offentligt møde vedrørende ”Torske-situation i pinngortitamillu ilisimatusarnermi periutsit ileq- 6. juli, Qaqortoq. Grønland”. qussallu aalajangersimasut pillugit apeqqutit ajor- 4. oktober, Qaqortoq. nartorsiutaasinnaasut oqallisigineri. Taakku sania- Savaatillit Peqatigiit Suleqatigiissut (SPS-ip) ukiu- tigut ingerlatat aalajangersimasut maannalu soqu- moortumik ataatsimeersuarneranni peqataaneq. Piniarnermut Siunnersuisoqatigiit ataatsimiinne- tiginaatillit oqallisigineqarput, ataqatigiissaarne- Deltagelse i den årlige generalforsamling for Savaa- ranni alaatsinaattutut peqataaneq. qarlutik sulilu pitsanngorsarneqaqqillutik. tillit Peqatigiit Suleqatigiissut (SPS), Sammenslut- Tilforordnet ved møde i Fangsrådet. Deltagelse i workshop om ”Local Knowledge and ningen af Fåreholdere. 26 - 27. oktober, Nuuk. Biological Assessments of Seabirds in Greenland”. 7. - 8. juli, Qaqortoq. Diskussion af konkrete samfundsvidenskabelige og Piniarnermut Siunnersuisoqatigiit ataatsimiinne- naturvidenskabelige metodiske samt etiske pro- Vatnahverfi (Qeqertaasaq) naatitsivigeqqinniarlugu ranni alaatsinaattutut peqataaneq. blemstillinger forbundet med brugen af lokal viden. misileraanermik malitseqartitsilluni Timerlerni Tilforordnet ved møde i Fangstrådet. Desuden blev konkrete og aktuelle projekter diskute- ataatsimiinneq. 1. december, Nuuk.

Piffiit tikillugit suliat Feltarbejde

Umimmaqatigiikkuutaanik aaqqissuussamik kisit- 17. - 24. marts, Fyllap Ikkannersua/Fylla Banke. aalisarneq. sineq. Selektion i rejefiskeriet: Forsøgsfiskeri med trawl på- Strukturtælling af moskusokseflokke. Ingerlatamut “Mitit Kalaallit Nunaanni ukiisut: Nu- monteret riste for at vurdere ristenes evne til at selek- 26. januar - 7. februar, Kangerlussuaq. nami namminermi aamma nunat tamalaat akornan- tere rødfisk fra fangsten, med Ocean Tiger. ni ingerlaartarneri kiisalu pissataqartarnerit sun- 3. - 31. marts, Tunumi/Østgrønland. Nuup Kangerluani assagiarsunnik/saattussanik niutaat”-mut atugassatut mitit 16-it qaammataa- raajanillu misissuinerit. samut nassitsissuserneri mitillu 200-t missaannik Upernaviup, Uummannap Ilulissallu kommuniini Undersøgelse af den lokal bestand af krabber og re- amerlassusillit katersorneri. ukiuunerani qaleralinniarnermit paasissutissanik jer i Godthåbsfjorden. Montering af satellitsendere på 16 edderfugle og ind- katersineq. 2. - 3. februar, 22. - 23. februar, 23. - 24. marts, 26. - 27. samling af ca. 200 edderfugle til brug for projektet Indsamling af oplysninger fra vinterfiskeriet efter april, 16. - 17. maj, 4. - 5. juli, 22. - 23. august, Nuuk. ”Overvintrende edderfugle i Grønland: lokale og in- hellefisk i Upernavik, Uummannaq og Ilulissat kom- ternationale trækbevægelser samt effekter af an- muner. Uumasuaqqap imarmiup Calanus hyperboreus-ip skydning”. 4. - 22. marts, Nunatta Kitaata Avannaani/Nordvest- alliartortarnerata, amerliartortarnerata neresare- 18. februar - 2. marts, Nuuk. grønland. qatigiinnermullu pingaaruteqarnerata Adolf Jensen angallatigalugu misissuiffiginera. Raajarniarnermi immikkoortiterisarneq: Ocean Ti- Tuttunik helikopterimiit kisitsineq. Undersøgelse af vækst, produktion og økologiske be- ger angallatigalugu qaluni ristit pisani suluppaak- Helikoptertælling af rensdyr. tydning af vandloppen Calanus hyperboreus, med kanik immikkoortitsisinnaaneri nalilersorniarlugit 13. - 20. marts, Sisimiut/Kangerlussuaq. Adolf Jensen. qalut ristinik atortulikkat atorlugit misileraalluni

68/Årsberetning 2000 Qilalukkanik qaqortanik arfivinnillu misissuinerit misissuineq. Kingullermut assersuutissaavoq qeeq- Tuttut qaammataasamut nassitsissutaannik Akiani kiisalu qilalukkat qaqortat qaammataasamut nas- qat, qalerallit putooruttussallu imminnut iluaquti- katersineq. sitsissusersorneri. geqatigiittarnerat. Adolf Jensen angallatigalugu Indsamling af satellitsendere fra rensdyr i Akia/ Undersøgelser af hvidhvaler og grønlandshvaler ingerlanneqarpoq. Nordlandet. samt montering af satellitsendere på hvidhvaler. Undersøgelse af reje og fiskelarves udbredelse over 17. - 25. august, Nuuk. 12. april - 3. maj, Qeqertarsuup Tunuani/Disko Bugt. bankerne, deres relation til hydrografi, fødeudbud og andre rovdyr. Sidstnævnte eksemplificeret ved in- Paamiut angallatigalugu Kalaallit Nunaata Kitaata Adolf Jensen angallatigalugu raajaaqqat aallisa- teraktioner mellem havkat, hellefisk og tobislarver. eqqaani raajaqassusianik aalisagaqassusialu ukiu- gaaqqallu immap pissusaanut nerisassarisinnaasa- Udført med Adolf Jensen. moortumik misissuineq. 1. - 19. september, Kalaal- minnullu atatillugu ikkannerni aqqutit aalajanger- 11.- 23. juli, Fyllap Ikkannersua, Lille Hellefiske lit Nunaata Kitaani. simasut atuarlugit qanoq siammartigisarnerinik Banke, Nunatta Kitaa/Fyllas Banke & Lille Helle- Årlig undersøgelse af bestanden af rejer og fisk ved misissuineq. fiske Banke, Vestgrønland. Vestgrønland med Paamiut. Undersøgelse af reje- og fiskelarve udbredelse langs 1. - 19. september, Nunatta Kitaa/Vestgrønland. transekter over bankerne i relation til hydrografi og Raajaaqqat aallisagaaqqallu immap pissusaanut ne- potentielt føde, med Adolf Jensen. risassarisinnaasaminnullu atatillugu ikkannerni Misissueqqissaarnerup ilaa, tikaagullinnit tikaa- 8. - 21. maj, Davis Strædemi, Fyllap Ikkannersuani aqqutit aalajangersimasut atuarlugit qanoq siam- gulliusaanillu misiligutissanik katersinermik taak- Sukkertop Bankemi, Kitaanilu/Davis Strædet, Fylla martigisarnerinik misissuineq. Paamiut angallati- kulu qaammataasamut nassitsissusersornerinik & Sukkertop Banke, Vestgrønland. galugu ingerlanneqarpoq. imalik. Undersøgelse af reje- og fiskelarve udbredelse langs Pilotstudie vedrørende indsamling af biopsiprøver Adolf Jensen angallatigalugu sinerissap qanittuani transekter over bankerne i relation til hydrografi og fra våge- og finhvaler samt montering af satellitsen- assagiarsoqassusianik/saattuaqassusianik ukiu- potentielt føde. Udført med Paamiut. dere på disse. moortumik misissuineq. 12. - 27. juli, Sukkertop Banke, Lille Hellefiske Banke, 3. september - 3. oktober, Nunatta Kitaa/Vestgrøn- Årlig undersøgelse af den indenskærs bestand af Nunatta Kitaa/Sukkertop Banke & Lille Hellefiske land. krabber, med Adolf Jensen. Banke, Vestgrønland. 23. maj - 19. juni, Qeqertarsuup Tunua/Disko Bugt & Paamiut eqqaanni tuttunik helikopterimit qimerluu- Sisimiut Paamiut angallatigalugu Kalaallit Nunaata Kitaata illuni misissuineq. eqqaani raajaqassusianik aalilsagaqassusianillu Helikopterrekognoscering efter rensdyr ved Paa- Paamiut angallatigalugu avataani qaleraleqassu- ukiumoortumik misissuineq. miut. sianik ukiumoortumik misissuineq. Årlig undersøgelse af bestanden af rejer og fisk ved 20. september - 6. oktober, Paamiut. Årlig undersøgelse af den udenskærs bestand af helle- Vestgrønland med Paamiut. fisk, med Paamiut. 12. - 28. juli, Nunatta Kitaa/Vestgrønland. Paamiut angallatigalugu avataani qaleraleqassu- 20. juni - 9. juli, Tunumi/Østgrønland. sianik ukiumoortumik misissuineq. Adolf Jensen angallatigalugu sinerissap qanittuani Årlig undersøgelse af bestanden af hellefisk uden- Ingerlatamut “Kalaallit Nunaata Kitaani mitit man- qaleraleqassusianik ukiumoortumik misissuineq. skærs med Paamiut. niliortarneri pillugit najukkani ilisimasat: Amerlas- Årlig undersøgelse af den indenskærs bestand af hel- 26. september - 5. oktober, Nunatta Kitaa/Vestgrøn- sutsit tunngavigalugit misissueqqissaarneq”-mut lefisk med Adolf Jensen. land. atugassatut illoqarfinni/nunaqarfinni Oqaatsut 25. juli - 8. august, Upernavik. Nuussuullu akornanniittuni inunnik 47-nik apersui- Canadamiut Qimusseriarsuarmi Davis Strædeimi- nerit, taamaaliornermi mitit manniliortarfiisa qa- Aavernik qaammataasamut nassitsissusersuineq lu qaleraleqassusianik misissuineranni, Paamiut a- noq siamasitsigineri pillugit najukkani ilisimasat qanorlu aqqaamatigisarnerinut uuttortaasersuineq ngallatigalugu ingerlanneqartumi, peqataaneq. paasiniarneqarlutik. kiisalu deuterium-vandimik imalimmik kapuineq. Deltagelse på canadisk undersøgelse af bestanden af Gennemførelse af 47 interviews, fordelt over 24 by- Montering af satellitsendere og dykkemålere på hellefisk i Baffin Bugt og Davis Strædet udført med er/bygder i området mellem Oqaatsut/Rodebay og hvalrosser samt injektion af deuterium-vand i hval- Paamiut. Nuussuaq, til belysning af den lokale viden om eder- rosser. 8. - 20. oktober, Canada. fuglenes yngleudbredelse og antal til brug for projek- 26. juli – 1. september, Tunup Avannaa/Nordøstgrøn- tet ”Lokal viden om Vestgrønlands ynglebestand af land. Umiarsuaq alapernaarsuut Thetis aqqutigalugu almindelig ederfugl: en kvantitativ analyse”. aningaasannanniutigalugu qaleralinniarnermit 20. juni - 24. juli, Qeqertarsuup Tunua/Disko Bugt. Paamiut angallatigalugu Kalaallit Nunaata Kitaata misiligutinik katersineq. 6. - 8. november, Kalaallit eqqaani raajaqassusianik aalilsagaqassusianillu Nunaata Kitaani. Adolf Jensen angallatigalugu sinerissap qanittuani ukiumoortumik misissuineq. Indsamling af prøver fra det kommercielle fiskeri saarulleeraqassusianik ukiumoortumik misissui- Årlig undersøgelse af bestanden af rejer og fisk ved efter hellefisk via inspektionsskibet Thetis. neq. Vestgrønland med Paamiut. 6. - 8. november, Nunatta Kitaa/Vestgrønland. Årlig undersøgelse af den indenskærs bestand af ung- 28. juli - 14. august, Nunatta Kitaa/Vestgrønland. torsk med Adolf Jensen. 21. juni – 9. juli, Nuuk og Qaqortoq. Inglefield Landimi (Inuarfissuup eqqaa) tuttunik umimmannillu piffiit tikillugit suliaqarneq. Misili- Umiarsuarmiit (Tulukkamiit) arfernik kisitsineq. gutinik uumasoqatigiittut sannaasa misissorneqar- Optælling af hvaler fra skib (Tuluaq) nissaannut atugassanik katersineq kiisalu uumaso- 28. juni - 11. juli, Nunatta Kitaa/Vestgrønland. qatigiit amerlassusiisa nalilersorneri. Feltarbejde vedrørende rensdyr og moskusokser i Ing- Grønlands Kommandop (Kangilinnguani sakkutoo- lefield Land. Indsamling af prøver til genetiske un- qarfiup) torrutiinnarlugu nal. akunnerini marlunni dersøgelser samt vurdering af bestandens størrelse. arfernik kisitsinera. 8. - 22. august, Qaanaaq. Opportunistiske totimers hvaltællinger udført af Grønlands Kommando. Qilalukkanik qernertanik qaammataasamut nassit- Juli – oktober, Nunatta Kitaa/Vestgrønland. sissusersuineq. Montering af satellitsendere på narhvaler. Tuttunut atatillugu ivigartorfissanik nalilersuineq 8. - 31. august, Creswell Bay, Canada. kiisalu orpigaqarfinni nalunaarsuiffissanik aaqqis- sussineq. Adolf Jensen angallatigalugu sinerissap qanittuani Græsningsvurdering i relation til rensdyr samt etab- qaleraleqassusianik ukiumoortumik misissuineq. lering af moniteringsfelter i dværgbuskheder. Årlig undersøgelse af den indenskærs bestand af hel- Juli, Ameralik og Nuup Kangerlua/Nuuk fjord. lefisk med Adolf Jensen. 9. - 25. august, Qeqertarsuup Tunua/Disko Bugt. Nunap naasuerunnikup Vatnahverfip (Qeqertaasap), Kalaallit Nunaata Kujataaniittup, naatitsivigeqqin- Qaleralinniarnermit misiligutinik katersineq. nissaanik misileraanerup aallartinissarneqarnera. Indsamling af prøver fra fiskeriet efter hellefisk. Opstart af revegeteringsforsøg i erosionsområdet i 10. - 15. august, Tasiussaq. Vatnahverfi, Sydgrønland. 1. - 5. juli, Vatnahverfi (Qeqertaasami). Paamiut angallatigalugu Kalaallit Nunaata Kitaata eqqaani raajaqassusianik aalilsagaqassusianillu Raajaaqqat aalisagaaqqallu ikkannerni qanoq ukiumoortumik misissuineq. siammartigisarnerinik, immap pissusaanut, neri- Årlig undersøgelse af bestanden af rejer og fisk ved sassaqassutsiminnut uumasoqatiminnillu nerisa- Vestgrønland med Paamiut. qartartunut allanut naleqqiullugu qanoq innerinik 15. - 30. august, Nunatta Kitaa/Vestgrønland.

Ukiumoortumuk nalunaarut 2000 / 69 Saqqummersitat Udgivelser

Inglefield Landimi, Kalaallit Nunaata Kitaata Avan- marus) in west and northwest Greenland. Can. J. Zoo- Nalunaarusiat naaniittumi, tuttut umimmaallu. Nalunaarut tekni- logy 78:1999-2009. kimut tunngasoq nr. 31. Pinngortitaleriffik, Grøn- Rapporter lands Naturinstitut. 21 pp. Dietz, R., F. Riget & E.W. Born, 2000. Rensdyr og moskusokser i Inglefield Land, Nordvest- Geographical differences of zinc, cadmium, mecury Born, E.W., M. Acquarone & D. Griffiths, 2000. grønland. Teknisk rapport nr. 31. Pinngortitaleriffik, and selenium in polar bears (Ursus maritimus) from Studies of walrus energetics and behaviour. In.: ZERO Grønlands Naturinstitut. 21 pp. Greenland. The Science of the Total Environment 245 Zackenberg Ecological Research Operations 5th (1-3): 25-47. Annual Report 1999. Danish Polar Center, Ministry Linnel, J.D.C., C. Cuyler, A. Loison, P.M. Lund, for Research & Information Technology 2000: 72- K.G. Motzfeldt, T. Ingerslev & A. Landa, Dietz, R., F. Riget & E.W. Born, 2000. 73. 2000. Mercury and selenium ratios in Greenland marine The Scientific basis for managing the sustainable mammals. The Science of the Total Environment 245 Burmeister, A.D., 2000. harvest of caribou and muskoxen in Greenland for (1-3): 15-24. Kalaallit Nunaata Kitaani assagiarsuit/saattussat the 21st century: an evaluation and agenda. Technical (Chionoecetes opilio) kiisalu 2000-imi biologit siun- report no. 34. Greenland Institute of Natural Resour- Ferguson, S.H., M.K. Taylor, A. Rosing-Asvid, nersuinerat. Nalunaarut teknikimut tunngasoq nr. ces. 56 pp. E.W. Born & F. Messier, 2000. 22. Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut. 35 Relationships between denning of polar bears and pp. Loison, A., C. Cuyler, J.D.C. Linnell & A. Landa, conditions of sea ice. Journal of Mammalogy 81(4): Bestandsstatus af krabben (Chionoecetes opilio) ved 2000. 1118-1127. Vestgrønland og biologisk rådgivning for 2000. Tek- The caribou harvest in west Greenland, 1995-1998: nisk rapport nr. 22. Pinngortitaleriffik, Grønlands Sex, age and condition of animals based on hunter Fullard, K.J., G. Early, M.P. Heide-Jørgensen, D. Naturinstitut. 35 pp. reports. Technical report no. 28. Greenland Institute Bloch, A. Rosing-Asvid, W. Amos 2000. of Natural Resources. 33 pp. Population structure of long-finned pilot whales in Burmeister, A.D., 2000. the North Atlantic: a correlation with sea surface Kalaallit Nunaata Kujataani assagiarsuit/saattus- Lund, P.M., E.S. Hansen & C. Bay, 2000. temperature? Molecular Ecology 9: 949-958. sat Chionoecetes opilio-t sept. - okt. 1998-imi misis- Amerallip kangerluani, Kujataani piniarfimmi, Eqa- suiffigineri. Nalunaarut teknikimut tunngasoq nr. 14. luit Ilorlerni Qasigiannguanilu orpikkat ivigartor- Hickie, B.E., M.C.S. Kingsley, P.V. Hodson, D.C.G. Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut. 22 pp. fissatut naliliiffigineri. Nalunaarut teknikimut tun- Muir, P. Béland & D. Mackay, 2000. Bestandsundersøgelse af krabben Chionoecetes opi- ngasoq nr. 36. Pinngortitaleriffik, Grønlands Natur- A modelling-based perspective on the past, present lio i Sydgrønland sept. - okt. 1998. Teknisk rapport institut. 37 pp. and future polychlorinated biphenyl contamination nr. 14. Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut. Græsningsvurdering af dværgbuskheder i Eqaluit of the St Lawrence beluga whale (Delphinapterus 22 pp. ilorliit og Qasigiannguit, i Ameralik-fjord, jagtom- leucas) population. Can. J. Fish. Aquat. Sci. 57 (Supp. råde Kujataa. Teknisk rapport nr. 36. Pinngortitale- 1): 101–112. Due, R. & T. Ingerslev, 2000 riffik, Grønlands Naturinstitut. 37 pp. Kalaallit Nunaanni pinngortitamik illersuineq. Na- Hvingel, C., H. Lassen & D.G. Parsson, 2000. lunaarut teknikimut tunngasoq nr. 29. Pinngortita- Lund, P.M., E. Gaare, Ø. Holand & K.G. Motzfeldt, A biomass index for northern shrimp (Pandalus bo- leriffik, Grønlands Naturinstitut. 90 pp. 2000. realis) in Davis Strait based on multiplicative mo- Naturbeskyttelse i Grønland. Teknisk rapport nr. 29. Kalaallit Nunaata Kitaani Akiani Kangerlussuar- delling of commercial catch-per-unit-effort data Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut. 90 pp. milu tuttut 1996/97-imi ukiukkut nerukkagassar- (1976-1997). J. Northw. Atl. Fish. Sci. vol. 26: 25-36. siortarnerat. Nalunaarut teknikimut tunngasoq nr. Engelstoft, J.J., 2000. 37. Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut. 33 Hvingel, C. & M.C.S. Kingsley, 2000. Nuup eqqaani uiluinnik, Chlamys islandica-nik pp. The uncertainty of an assessment procedure for the nuussuineq. Nalunaarut teknikimut tunngasoq nr. 30. Fødevalg hos rensdyr i Akia og nær Kangerlussuaq, West Greenland stock of northern shrimp, Pandalus Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut. 18 pp. Vestgrønland, vinteren 1996/97. Teknisk rapport nr. borealis (Krøyer). J. Northw. Atl. Fish. Sci., Vol. 27: Omplantning af kammuslinger, Chlamys islandica, 37. Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut. 33 1-10. ved Nuuk. Teknisk rapport nr. 30. Pinngortitaleriffik, pp. Grønlands Naturinstitut. 18 pp. Kapel, F.O., 2000. Pedersen, G., C. Hvingel & B. Gulliksen, 2000. Feeding habits of harp and hooded seals in Green- Falardeau, G., J.-P. L. Savard, J. Bédard, A. Nadeau et Raajarniarluni kilisanneq issittumi uumasoqatigiit land waters. In: G.A. Vikingson & F.O. Kapel (red.). M.C.S. Kingsley, 2000. imaani itisoormiut uumasutut pissusiinut amerlas- Minke whales, Harp and Hooded Seals: Major pre- Tendances temporelles et répartitions des oiseaux susiinullu sunniuteqartarpa? Kalaallit Nunaata dators in the Northatlantic Ecosystem. NAMMCO aquatiques et des mammifères marins dans la passe Svalbardillu eqqaanni issittumi uumasoqatigiit i- Scientific Publications Vol. 2: 50-64. de l’île aux Lièvres, à l’été 1997. Série de rapports maani itisoormiut misissuiffiginerinit nalunaaru- techniques No 351. Service canadien de la faune, ré- siaq misissuinerit ingerlateqqinneqarnissaannut Kingsley, M.C.S., 2000. gion du Québec, Environnement Canada, Sainte-Foy. siunnersuutitalik. Akvaplan-niva rapport APN- Numbers and distribution of beluga whales, Delphi- 421.1553. 33 pp. napterus leucas, in James Bay, eastern Hudson Bay, Falk, K., K. Kampp & F.R. Merkel, 2000. Påvirker reketråling diversitet og biomasse i arktis- and Ungava Bay in Canada during the summer of Kalaallit Nunaata Kujataani appaqarfinnik 1999- ke bunndyrsamfund? Rapport fra en studie av arktis- 1993. Fish. Bull. 98(4): 736-747. imi misissuineq/nalunaarsuineq. Nalunaarut tek- ke bunndyrsamfund på reketrålfelt ved Grønland og nikimut tunngasoq nr. 32. Pinngortitaleriffik, Grøn- Svalbard med forslag til videre undersøgelser. Ak- Landa, A., J.D.C. Linnell, M. Lindén, E. Røskaft & lands Naturinstitut. 27 pp. vaplan-niva rapport APN-421.1553. 33 pp. A. Moksnes, 2000. Monitering af lomviekolonierne i Sydgrønland, Conservation of Scandinavian wolverines in an eco- 1999. Teknisk rapport nr. 32. Pinngortitaleriffik, Woll, A.K., J. Boje, E. Hjörleifsson & A.C. Gundersen, logical and political landscape. In: Griffiths, H.I. (ed) Grønlands Naturinstitut. 27 pp. 2000. Mustelids in a modern world, management and con- Greenland halibut in East Greenland waters – re- servation aspects of small carnivore: human inter- Landa, A., P. Gravlund, C. Cuyler. & S. Jere- cruitement studies and mapping of nursery grounds. actions. Leiden, The Netherlands, Backhuys Publis- miassen, 2000. TemaNord 2000:85. 166 pp. hers: 1-20. Inglefield Landimi tuttut Kalaallit Nunaata Kitaata tuttuinut imaluunniit Pearyp tuttuinut sananeqaati- Muir, D., E.W. Born, K. Koczansky & G. Stern, 2000. mikkut qaninneruppat? Nalunaarut teknikimut tun- Peristent Organochlorines in Greenland Walrus - tem- ngasoq nr. 33. Pinngortitaleriffik, Grønlands Natur- Ilisimatuussutsikkut poral and spatial trends. The Science of the Total En- institut. 19 pp. vironment 245 (1-3): 73-86. Er rensdyr på Inglefield Land mest beslægtet med de allaaserisat vestgrønlandske rener eller Peary rener? Teknisk rap- Videnskabelige artikler Møller, P.R. & O.A. Jørgensen, 2000. port nr. 33. Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturin- Distribution and abundance of eelpouts (Pisces, Zoar- stitut. 19 pp. cidae) off West Greenland. Sarsia 85: 23-48. Andersen, L.W. & E.W. Born, 2000. Indications of two genetically different subpopula- Landa, A., S.R. Jeremiassen & R. Andersen, Neve, P.B., 2000. tions of Atlantic walruses (Odobenus rosmarus ros- 2000. The diet of the minke whale in Greenland – a short

70/Årsberetning 2000 review. In: G.A. Vikingson & F.O. Kapel (red.). Minke Engelstoft, J.J. & O. Jørgensen, 2000. Kingsley, M.C.S., 2000. whales, Harp and Hooded Seals: Major predators in Biomass and abundance of demersal fish stocks off Effect of fixing stations in the 2000 West Greenland the Northatlantic Ecosystem. NAMMCO Scientific West Greenland Estimated from the Greenland shrimp survey on the detection of changes in biomass. Publications Vol. 2: 92-96. Trawl Survey, 1988-1999 NAFO SCR Doc 00/22 Se- NAFO SCR Doc. 00/86, Serial No. N4343. 3 pp. rial No. 4083. Pedersen, S.A. & E.L.B. Smidt, 2000. Kingsley, M.C.S., L. Witting & A. Landa, Zooplankton distribution and abundance in West Engelstoft, J.J., 2000. 2000. Greenland waters, 1950-1984. Journal of Northwest Inshore cod stock at West Greenland, 1999 ICES North Design considerations for surveys of Minke and fin Atlantic Fishery Science vol. 26: 45-102. Western Working Group 2000, Working Paper no. whales in Greenland waters offshore. IWC Scientific 20. Committee Working Paper SC/52/AS7. Wieland, K., H.-H. Hinrichsen & P. Grønkjær, 2000. Stage-specific mortality of Baltic cod (Gadus mor- Heide-Jørgensen, M.P., 2000. Kingsley, M.C.S., L. Witting & A. Landa, hua L.) eggs. J. Appl. Ichthyol. 16(6): 266-272. One or two beluga stocks in West Greenland? 2000. NAMMCO SC/8/BN/6. Offshore survey for large cetaceans in Greenland wa- Witting, L., 2000. ters. IWC working paper SC/52/AS7. Interference competition set limits to the fundamen- Heide-Jørgensen, M.P. & M. Acquarone, 2000. tal theorem of natural selection. Acta Biotheoretica Size and trend of beluga abundance off West Green- Landa, A., M. Lindén & I. Kojola, 2000. 48: 107-120. land in 1998-1999. NAMMCO SC/8/BN/7. Action Plan for the Conservation of Wolverines in Europe, Bern konvention møde i Oslo 22. - 24. juni Witting, L., 2000. Heide-Jørgensen, M.P. & C. Alvarez-Flores, 2000. Population cycles caused by selection by density de- 2000. pendent competitive interactions. Bulletin of Mathe- Allocation of beluga catch limits to municipalities Merkel, F.R. & T. Hjarsen, 2000. matical Biology 62: 1109-1136 . in West Greenland. NAMMCO SC/8/BN/9. Greenlandic Implementation of the CAFF Internatio- nal Murre Conservation Strategy and Action Plan: Witting, L., J. Tomiuk & V. Loeschcke, 2000. Heide-Jørgensen, M.P. & R. Dietz, 2000. Implementation progress: 1999 – 2000. A status do- Modelling the optimal conservation of interacting Preliminary tracking results for narwhals. NAM- cument presented at the VII meeting of the CAFF Cir- species. Ecological Modelling 125: 123-143. MCO SC/8/BN/11. cumpolar Seabird Working Group in October 2000, in Helsinki, Finland. Heide-Jørgensen, M.P. & C. Lockyer, 2000. Age and sex distributions in the catiches of belugas, Merkel, F.R., 2000. Ataatsimiinnernit Delphinapterus leucas, in West Greenland and we- Seabird Projects in Greenland - 2000. A document to stern Russia. NAMMCO SC/8/BN/5. be published in the Circumpolar Seabird Working allagaatit Group Bulletin - presented at the VII meeting of the Mødedokumenter Heide-Jørgensen, M.P. & A. Rosing-Asvid, CAFF Circumpolar Seabird Working Group in Oc- 2000. tober 2000, in Helsinki, Finland. Catch statistics for belugas in West Greenland 1862 Alvarez, C. & M.P. Heide-Jørgensen, 2000. to 1998. NAMMCO SC/8/BN/4. Møller, P., E.W. Born, R. Dietz, D. Ruzzante, T. Assessment and future harvest options for belugas Haug & N. Øien, 2000. (Delphinapterus leucas) in West Greenland. Heide-Jørgensen, M.P., E.S. Nordøy, N. Øien, L.P. Differences in fatty acid composition of blubber in NAMMCO SC/8/BN/10. Folkow, L. Kleivane, A.S. Blix & M. V. Jensen, 2000. minke whales (Balaenoptera acutorostrata) from Satellite tracking of minke whales (Balaenoptera Greenland, the NE Atlantic Ocean and the North Sea, Andersen, L.W., E.W.Born, R.Dietz, T. Haug, N. Øien auctorostrata) off the north Norwegian coast. IWC 1998. International Whaling Commission IWC Paper & C. Bendixen, 2000. SC/52/013. SC/52/AS9. 17 pp. Population structure of Greenland and NE Atlantic minke whales (Balaenoptera acutorostrata) based Heide-Jørgensen, M.P., N. Øien, L. Kleivane & Outridge, P.M., G. Asmund, E.W. Born, R. Dietz, T. on sequence variation of the D-loop of mtDNA and M.V. Jensen, 2000. Haug, F. Riget & N. Øien, 2000. DNA microsatellite variation. International Wha- Autumn movements of a blue whale (Balaenoptera Stock Discrimination of minke whales (Balaenoptera ling Commission IWC Paper SC/52/AS8: 30 pp. musculus) in the Greenland Sea. IWC SC/52. acutorostrata) in West Greenland and the North At- lantic using tissue element and lead isotope signatu- Boje, J., 2000. Hobbs (née Bernt), K.E., D.C.G. Muir, E.W. Born, R. res. International Whaling Commission IWC Paper The fishery for Greenland halibut in ICES Div. XIVb Dietz, T. Haug, T. Metcalfe, C. Metcalfe & N. Øien SC/52/AS11. 7 pp. in 2000. Working paper No.1, Northwestern Working 2000. Group April 26 - May 5 2000. 9 pp. Using persistent organochlorine levels and patterns Rivoirard, J. & K. Wieland, 2000. to identify minke whale (Balaenoptera acutorostra- Correcting daylight effect in the estimation of fish Boje, J. & E. Hjörleifsson, 2000. ta) stocks from the North Atlantic. International abundance using kriging with external drift, with Nursery grounds for the West Nordic Greenland ha- Whaling Commission IWC Paper SC/52/AS10: 17 an application to juvenile haddock in the North Sea. libut stock – where are they? ICES CM 2000/N: 03. pp. ICES CM 2000/K:31. 32 pp. 12 pp. Hvingel, C., 2000. Rosing-Asvid, A., 2000. Boje, J., O.A. Jørgensen & C.S. Simonsen, 2000. The Fishery for Northern Shrimp (Pandalus borealis) Consumption tables for Greenland waters (year Greenland halibut in Greenland waters and activities off West Greenland, 1970-2000. NAFO SCR Doc. 00/ 2000). NAMMCO SC/8/EC/5. 14 pp. on the species by the Greenland Institute of Natural 81 Serial No. N4338. 27 pp. Resources. Working Paper til workshop om hellefi- Siegstad, H., 2000. skeforskning i Palermo, november 2000. 11 pp. Jørgensen, O.A., 2000. The Greenland fishery for northern shrimp (Panda- Assessment of the Greenland halibut stock compo- lus borealis) on Flemish Cap, NAFO Division 3M, Carlsson, D.M., 2000. nent in NAFO Subarea 0 + Div. 1A offshore + Div. 1B- and Grand Bank, NAFO Division 3L, in 1999 and Assessment data for northern shrimp in Denmark 1F. NAFO SCR Doc. 00/38. 16 pp. 2000. NAFO SCR Doc. 00/72, Serial No. N4329. 7 Strait in 2000. NAFO SCR. Doc. 00/76, Serial No. pp. N4333. 9 pp. Jørgensen, O.A., 2000.

Survey for Greenland Halibut in ICES Area 14 B, Siegstad, H., 2000. Carlsson, D. & C. Hvingel, 2000. June-July 1999. WP 2. Northwestern Working Group. Primilinary assessment of shrimp in Davis Strait The Fishery for Northern Shrimp (Pandalus borealis) (Subareas 0 + 1) 2000. NAFO SCR document. 00/84, off East Greenland in 1999-2000. NAFO SCR Doc. Jørgensen, O.A., 2000. Serial No. 4341. 22 pp. 00/75 Serial No. N4332. 25 pp. Survey for Greenland Halibut in NAFO Divisions 1C-1D, 1999. NAFO SCR Doc. 00/10. Siegstad, H. & H.J. Rätz, 2000. Carlsson, D.M. & P. Kanneworff, 2000. Stock status update of other finfish in NAFO Subarea Stratified-random trawl survey for northern shrimp Kanneworff, P., 2000. 1. NAFO SCR document. 00/27, Serial No. 4256. 5 (Pandalus borealis) in NAFO Subareas 0+1 in 2000. Occurrence of Pandalus montagui in trawl survey pp. NAFO SCR Doc. 00/78. Serial No. N4335. 27 pp. samples from NAFO Subareas 0+1. NAFO SCR Doc. 00/77. Serial No. N4334. Siegstad, H. & H.J. Rätz, 2000. Carlsson, D.M., P. Kanneworff & M.C.S. Stock status update of redfish in NAFO Subarea 1. Kingsley, 2000. Kanneworff, P., 2000. NAFO SCR document. 00/28, Serial No. 4257. 7 pp. Spatial structure of the resource of Pandalus borealis: The salmon fishery in Greenland 1999. ICES Working results from an experimental trawl survey in the Suk- Paper 2000/9. Simonsen, C.S. & J. Boje, 2000. kertoppen Dyb. NAFO SCR. Doc. 00/79, Serial No. An Assessment of the Greenland Halibut Stock Com- N4336. 10 pp. ponent in NAFO Division 1A Inshore, NAFO SCR

Ukiumoortumuk nalunaarut 2000 / 71 Doc. 00/47. 36 pp. Greenland minke whales. SC/52/AS1. of minke and fin whales in West Greenland 1988-99. SC/52/AS2. Simonsen, C.S., J. Boje & M.C.S. Kingsley, Witting, L., 2000. 2000. Indices of biological parameters for large cetaceans Witting, L., M. V. Jensen, L. Dueck, L. Numminen A review of using longlining to survey fish popula- caught in Greenland, 1988-1999. SC/52/AS3. & M.P. Heide-Jørgensen, 2000. tions with special emphasis on an inshore longline A feasibility study on tagging and biopsy sampling survey for Greenland halibut (Reinhardtius hippo- Witting, L., 2000. of West Greenland minke and fin whales. IWC wor- glossoides) in West Greenland, NAFO Division 1A. On the exploitation of populations selected by densi- king paper SC/D2K/AWMP5. NAFO SCR Doc. 00/29 Ser. No. N4258. 19 pp. ty dependent competitive interactions. IWC working paper SC/D2K/AWMP6. Witting, L., M.P. Heide-Jørgensen & M.C.S. Stenson, G.B. & A. Rosing-Asvid, 2000 Kingsley, 2000. Satellite Telemetry of Juvenile Hooded Seals in Green- Witting, L., 2000. Survey plans for large cetaceans in Greenland 2001. land. Joint ICES/NAFO Working Group on Harp and Protocol for the West Greenland Inshore Sighting Sur- NAMMCO working paper SC/9/AE/7. Hooded Seals WP SEA-114. 2 pp. vey 2000. SC/52/AS6. Witting, L., M.C.S. Kingsley, M.P. Heide- Witting, L., 2000. Witting, L., 2000. Jørgensen, E. Born & A. Landa, 2000. A feasibility study on biopsy sampling from West Seasonal and geographical distribution of catches A Greenland monitoring program for large cetaceans. SC/52/AS4.

Paasissutissiissutit allat Anden formidling

Aalisarnermik nakkutilliisut isumasioqatigiissin- 23. marts, København. Undervisning i krabbebiologi og forvaltning af patte- neqarneranni assagiarsunniarnermit/saattuarniar- dyr og fugle. nermit misiligutit kiisalu pisarisoorttakkat pillugit 2000-imi tuttutassat pilllugit siunnersuinerup Naa- 11. - 17. september, Qeqertarsuaq. oqalugiaatit arlallit. lakkersuisunut, Piniarneq Pillugu Siunnersuisoqa- Flere foredrag om måleprøver fra fiskeriet efter krab- tigiinnut, Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisorta- Nuuk TV, tuttut allerui aammalu piniartut taakku- ber og rejer samt om bifangst afholdt ved seminar qarfimmut, Inuussutissarsiornermut Pisortaqar- ninnga Pinngortitaleriffimmut nassiussisarnissaan- for fiskerikontrollører. fimmut KNAPK-mut tusagassiorfinnullu ilisimatit- nut pissutaasut pillugit paasissutissiilluni Nuuk TV- 7. januar, Nuuk. sissutiginera. mi minutini 30-ni aallakaatitaq. Septemberimi - ok- Orientering af Landsstyret, Fangerrådet, Direktora- toberimi marloriarlugu allakaatinneqarpoq. Oqalugiaat “Recruitment variability of fish stocks tet for miljø og natur, Erhvervsdirektoratet, KNAPK Nuuk TV, 30 minutters udsendelse på lokal TV med in West Greenland waters. Possible causes Past and samt pressen om rådgivningen vedrørende rensdyr oplysninger om rensdyrkæber og hvorfor jægerne new studies” isumasioqatigiinnermi “Rapid chan- for 2000. skal sende kæberne til Naturinstituttet. Blev sendt 2 ges in the Arctic, “Climate change, carbon flux and 15. - 23. maj. gange i september – oktober. living resources in the Nordic Seas”-imi oqalugiaa- 12. - 13. september. tigineqartoq. Najukkami aalisartunik ataatsimeeqateqarneq. As- Foredrag “Recruitment variability of fish stocks in sagiarsuit/saattussat sannaat, Qeqertarsuup Tunua- Pinngortitaleriffiup qilalukkat qaqortat pillugit West Greenland waters. Possible causes Past and ni assagiarsoqassusia/saattuaqassusia, biologit filmiliaa KNR TV-mi aallakaatinneqarpoq. new studies” holdt ved seminaret “Rapid changes in misissuineri ilisimatusarnikkullu suliat pillugit Naturinstituttets film om hvidhvaler blev vist i KNR the Arctic, “Climate change, carbon flux and living oqalugiaat. TV. resources in the Nordic Seas”. Møde med lokale fiskere. Foredrag vedrørende krab- 19. september. 12. - 16. januar, Holbæk. bebiologi, bestandsstatus for krabber i Disko Bugt, biologiske undersøgelser og forskningsopgaver. Kalaallit Nunaata Kitaani qilalukkat qaqortat pil- Vietnamip Imaani Uumassusillit Pillugit Ilisima- 23. maj, Aasiaat. lugit KNR TV-mi toqqaannartumik oqallinneq. Pi- tusarfiani issittumi miluumasunik imarmiunik mi- niartut, atuutsitsisut biologillu oqallinnermi peqa- sissuinerni periusiusartut pillugit oqalugiaat. Gymnasiani ilinniartitsisunut ilinniaqqittunut Ka- taapput, tusarnaartullu aallakaatitsivimmut sianer- Foredrag på Vietnams Marinbiologiske Forsknings- laallit Nunaata eqqaani saarullinniarneq raajar- lutik oqaaseqarnissaminnut apeqquteqarnissamin- center om metoder til undersøgelser af arktiske hav- niarnerlu pillugit oqalugiarneq. nullu periarfissaqarput. pattedyr. Forelæsning vedrørende torske- og rejefiskeriet ved Direkte paneldiskussion i KNR TV og radio vedrøren- 9. februar, Haiphong, Vietnam. Grønland for gymnasielærere på efteruddannelse. de hvidhvaler ved Vestgrønland. Både fangere, forval- 10. juni, København. tere og biologer medvirkede i debatten, og lytterne National Marine Mammal Laboratorymi Atlanti- havde mulighed for at ringe til studiet med kommen- kup Avannaani arfernik misissuinerit pillugit oqa- Assagiarsunnianik/saattuarnianik najukkamilu in- tarer og spørgsmål. lugiaat. nuttaasunik ataatsimeeqateqarneq. Assagiarsuit/ 20. september. Foredrag på National Marine Mammal Laboratory saattussat sannaat, Sisimiut eqqaanni assagiarso- om hvalundersøgelser i Nordatlanten. qassusia/saattuaqassusia, biologit misissuineri ili- ”The Danish Ice Day”-imi, Danmarks Meteorologi- 23. februar, Seattle, USA. simatusarnikkullu suliat pillugit oqalugiaat. ske Institutimi (Danmarkimi Silaliorfeqarfimmi) Møde med krabbefiskere og lokalbefolkningen. Fo- ingerlanneqartumi siku aamma miluumasut imar- Danmarks Miljøundersøgelserimi (Danmarkimi redrag vedrørende krabbebiologi, bestandsstatus af miut pillugit oqalugiaat. Avatangiisinik Misissuisoqarfimmi) Issittoq Pillu- krabber ved Sisimiut, biologiske undersøgelser og Foredrag om is og havpattedyr ved ”The Danish Ice gu Ulloritinneqartumi qaammataasat atorlugit te- forskningsopgaver. Day”, Danmarks Meteorologiske Institut. lemetri issittumilu miluumasunik imarmiunik mi- 18. juni, Sisimiut. 1. oktober, København sissueriaatsit allat pillugit oqalugiaat. Foredrag i forbindelse med Arktisk Dag ved Dan- Aalisagartassat pillugit siunnersuineq pillugu ili- Havforsknings Instituttetimi, Bergenimiittumi, marks Miljøundersøgelser om satellit-telemetri og simatitsffiusumik ataatsimiinneq. ingerlataq RekPro aamma Pinngortitaleriffik pillu- andre metoder til undersøgelser af arktiske havpatte- Orienteringsmøde vedrørende rådgivning for fisk. git oqalugiaat. dyr. 30. juni, Nuuk. Foredrag ved Havforsknings Instituttet, Bergen om 3. marts, Roskilde. RekPro projektet & Grønlands Naturinstitut. Ilisimatuunngorniarusussunnaasut Qeqertarsuar- 24. oktober, Bergen, Norge Købehavnip Universitetiani qaammataasat atorlu- mi Arktisk Stationimi (Naasorsiooqarfimmi) atuar- git telemetrip issittumi miluumasunik imarmiunik tinneqarnerat. Assagiarsuit/saattussat sannaat kii- Fiskeribiologisk Institutimi (Aalisarnermut Atasu- misissuinerni atorneqartarnera pillugu oqalugiaat. salu uumasut miluumasut timmissanillu nakkutil- mik Uumassusilerinermut Ilisimatusarfimmi) Ka- Forelæsning ved Købehavns Universitet om anven- liineq pillugit atuartitsinerit. laallit Nunaata Kitaani nannunik misissuinerit pil- delse af satellit-telemetri i undersøgelser af arktiske Forforskerskole på Arktisk station i Qeqertarsuaq. lugit oqalugiaat. havpattedyr. Foredrag ved Fiskeribiologisk Institut om isbjørne-

72/Årsberetning 2000 undersøgelser i Vestgrønland. Oqalugiaat ” What do we really know about spaw- PITU nr. 4, december 2000. Temanummer om helle- 30. oktober, Tórshavn, Færøerne. ning and larval biology of Greenland halibut at West fisk ved Vestgrønland. Tekster af Jesper Boje, Claus Greenland?”, “Greenland halibut workshop”-imi S. Simonsen, Ole A. Jørgensen, Klaus Nygaard og Nuummi ilinniarnertuunngorniarfimmi ilinniartit- oqalugiaatigineqartoq. Kirsten Rydahl. Redigeret af Kirsten Rydahl. sisunik pulaarteqarneq. Timmissanut tunngasunut Foredrag ” What do we really know about spawning immikkoortortaqarfimmi piffissami pineqartumi and larval biology of Greenland halibut at West Born, E.W. & J. Bøcher (aaqq.), 2000. Kalaallit Nu- ingerlatat aallaavigalugit Pinngortitaleriffimmi Greenland ?” holdt ved “Greenland halibut work- naat Pinngorfik pinngorarfik – Kalaallit Nunaata biologit suliaat pillugit oqalugiaat. shop”. Økologiianik ilinniut. Atuakkiorfik, ilinniusiorfik. Besøg af lærere fra Nuuk gymnasium. Foredrag om 27. november - 1. december, Palermo Quppernerit 432-it. biologernes arbejde ved Naturinstituttet med ud- gangspunkt i aktuelle projekter i fugleafdelingen. Kalaallit Nunaata Tunuani aavernik misissuinerit Born, E.W., 2000. 9. november. pillugit Pinngortitaleriffiup aaqqissuussaanik Havets ressourcer (Imaani pisuussutit), s. 36-39. I: oqalugiarneq. B.H. Jakobsen, J. Böcher, N. Nielsen, R. Guttesen, O. Qeqqani Ilinniarnertuunngorniarfimmi inuussutis- Foredrag ved Grønlands Naturinstitut om hvalros- Humlum & E. Jensen (red.). Topografisk Atlas Grøn- sarsiutit ulluat. undersøgelser i Østgrønland. land. Atlas over Danmark Serie II Bind 6. Det Konge- Erhvervsdag på Midtgrønlands Gymnasiale Uddan- 29. november, Nuuk. lige Danske Geografiske Selskab og Kort & Matri- nelse. kelstyrelsen. C.A. Reitzels Forlag, København: 278 15. november, Nuuk. Kalaallit Nunaata Kitaani nannunik misissuinerit s. pillugit oqalugiarneq. Avannaani Ilinniarnertuunngorniarfimmi inuussu- Foredrag om isbjørneundersøgelser i Vestgrønland. Born, E.W., 2000. tissarsiutit ulluat. 8. december, Nuuk. ”I am the walrus”. BBC Wildlife Magazine. Decem- Erhvervsdag på Nordgrønlands Gymnasiale Uddan- ber Issue: 26. nelse. PITU nr. 3, maj 2000. Kalaallit Nunaanni qilalukkat 15. november, Aasiaat. qaqortat immikkut sammillugit saqqummersitaq. Merkel, F.R., 2000. Imaanik suliarinnittut: Ivalo Egede aamma Mads ”Nuup eqqaani mitit”. AG-mi allaaserisaq, 22. fe- 2001-imi raajartassat aamma assagiarsuttassat/ Peter Heide-Jørgensen. Aaqqissuisoq: Ivalo Egede. bruar 2000. saattuartassat pillugit bologit siunnersuinerat pil- PITU nr. 3, maj 2000. Temanummer om hvidhvaler i ”Edderfuglene ved Nuuk”. Artikel i AG, 22. februar lugu Namminersornerullutik Oqartussaneersunik, Grønland. Tekster af Ivalo Egede og Mads Peter 2000. KNAPK-meersunik, APK-meersunik tusagassior- Heide-Jørgensen. Redigeret af Ivalo Egede. finneersunillu ilisimatitsiffiusumik ataatsimeeqa- Simonsen, C.S. & A. Roepstorff, 2000. teqarneq. PITU nr. 4, december 2000. Kalaallit Nunaata Ki- Qeqertarsuup Tunuani aalisakkat aalisartullu ine- Orienteringsmøde med Grønlands Hjemmestyre, taata eqqaani qalerallit immikkut sammillugit saq- riartornerat pissusilersortarnerallu. Inussuk, Ark- KNAPK, APK og pressen vedrørende den biologiske qummersitaq. Imaanik suliarinnittut: Jesper Boje, tisk Forskningsjournal, vol. 1: 29-42. rådgivning for rejer og krabber gældende for år Claus S. Simonsen, Ole A. Jørgensen, Klaus Nygaard Udvikling og adfærd af fisk og fiskere i Diskobugt- 2001. aamma Kirsten Rydahl. Aaqqissuisoq: Kirsten Ry- området. Inussuk, Arktisk Forskningsjournal, vol. 20. november, Nuuk. dahl. 1: 29-42.

Ukiumoortumuk nalunaarut 2000 / 73 lugu allorniusat), nillissuseq/kissassuseq itissuser- Kvote: politisk fastsat mængde, det er tilladt at fi- Oqaatsit isumaat lu pillugit paasissutissanik katersisinnaasoq toqqor- ske/fange. tuisinnaasorlu. Nassitsissutip paasissutissat qaammataasamut ingerlatittarpai, tassanngaaniillu qa- Levende ressourcer: planter og dyr. rasaasiamut ingerlateqqinneqartarput. Qaamma- Assessment: Uumasoqatigiinnik nalilersuineq. taasamut nassitsissut uumasumut ikkunneqaraa- Logbog: optegnelse over fiskeriet bl.a. med oplys- ngat biologit uumasup sumiinnera pillugu paasis- ninger om fiskeriet varighed og sted, redskab, fangst- Bestand: Uumasoqatigiit uumasoqatigiikkuutaani sutissanik pissarsisinnaanngortarput. ens størrelse og kvalitet samt bifangst. assiminnit immikkoorlutik allamiittut. Svalbardimi aamma Kalaallit Nunaata Kitaata Avannaani aa- Satellitsporing: Qaammataasamut nassitsissut Monitering: undersøgelse, overvågning. veqarpoq, taakkuli imminnut akulerutinngisaan- atorlugu paasissutissanik katersineq. narput, taamaammallu uumasoqatigiit immikkoor- Population: bestand. tut marluupput. Styrke: Annertussutsit. Qalerallit ukioqqortoqatigiit annertuut tassaapput qalerallit ukioqqortoqatigiit Rekruttering: yngel, eller tilgang af unge dyr, der har Biomasse: Uumasut annertussusii, soorlu tonsin- amerlasuut. en størrelse så de kan indgå i fangst/fiskeri. ngorlugit uuttotarlugit. Survey: Uuttortaaneq. Pinngortitaleriffik raajaqas- Reproduktion: at få unger/afkom. Bæredygtig udnyttelse: Piniarneq/aalisarneq uuma- susianik ukiumoortumik misissuigaangami raaja- soqatigiit amerliartoqqissinnaassusiat ulorianar- qassusianik uuttortaasarpoq. Satellitsender: apparat, der kan indsamle og gemme torsiortinnagu (nungoqqajaasussanngornagit) oplysninger om bl.a. sted (GPS-position), tempera- piuinnartitsillunilu ingerlanneqartoq. Tidsserie: Misissuinerit tulleriiaat pinerit tamaasa tur og dybde. Senderen overfører oplysningerne til assigiimmik periuseqarluni ingerlanneqartartut. en satellit hvorfra de bliver sendt videre til en compu- Bæreevne: Piniarnerup uumasoqatigiikkuutaat Misissuinerni tuleriiaani misissuinerit ataasiakkaat ter. Når en satellitsender bliver sat fast på et dyr, kan amerlassusiinut/annertussusiinut kinguariaataan- tamarmik immikkut imminnut toqqaannartumik biologerne få oplysninger om, hvor dyret er. ngitsumik ingerlanneqassaguni annertussusissaa. sanilliussuunneqarsinnaapput. Satellitsporing: indsamling af oplysninger ved hjælp DNA: Uumassusillit tamarmik pinngoqqaatinik Udbredelse: Sumiiffik uumasoqatigiit najugaat. Tut- af en satellitsender. (cellenik) sananeqaateqarput. DNA tassaavoq pin- tut nujuartat Kalaallit Nunaata Kitaata annersaani ngoqqaatip (cellep) sannaata ilaa pinngoqqaatip siammarsimallutik uumasuupput. Styrke: størrelse. En stærk årgang af hellefisk er en (cellep) kingornuttagartaanik akulik. Uumasut ta- stor årgang af hellefisk. marmik immikkut allanit assigineqanngitsunik Udenskærs: Immap sinerissap killeqarfiata avataa- DNA-mi ilisarnaateqartiterput. Taamaammat ili- niittortaa. Survey: opmåling. Instituttets årlige rejesurvey er en simatuut DNA ilaatigut uumasut assigiinngissutaa- opmåling af bestanden af rejer. sa paasiniarnerinut atorsinnaasarpaat, taamaalil- Økosystem: Naasoqatigiiaat uumasoqatigiiaallu lutillu ilaatigut paasisinnaasarlugu uumasut mar- kiisalu taakku naaffigisaat uumaffigisaallu. Tidsserie: en serie af undersøgelser, der er udført på luk uumasoqatigiinnit ataatsineersuunersut. samme måde fra gang til gang. De enkelte undersø- gelse i tidsserien er direkte sammenlignelige. Dykkerytme: Puisit arferillu imaani qanoq nikerar- tarnersut - qanoq sivisutigisumik immap qaavaniit- Udbredelse: det område, hvor en art lever. Vildrenen tarnersut, qanoq ititigisumut aqqartarnersut qanor- er udbredt i størstedelen af Vestgrønland. lu sivisutigisumik aqqaamasarnersut. Ordliste Udenskærs: havområdet udenfor basislinien. Effort: Suliniut. Assessment: vurdering af en bestand. Økosystem: plante- og dyresamfund samt de fysiske Estimat: Naatsorsuinermi missingikannikkat. Bestand: en gruppe af dyr af samme art, der er ad- rammer, disse samfund lever i. skilt fra andre grupper af dyr af samme art. Der er Fangstrate: Piffissami aalajangersimasumi pisat hvalrosser på Svalbard og ved Nordvestgrønland, amerlassusii/annertussusii, soorlu nal. akunnera- men de blander sig aldrig med hinanden, og der er nut kiilut qassiuneri. derfor tale om to adskilte bestande.

Hydrografi: Immap sannaata qanoq innera pillugu Biomasse: mængde af dyr målt i eksempelvis tons. paasissutissat (nillissusia/kissassusia, taratsumik akoqassusia, sarfarnera il. il.). Bæredygtig udnyttelse: en fangst/fiskeri der ikke bringer en bestand under det niveau, hvor rekrutte- Indenskærs: Immap sinerissap killeqarfiata iluaniit- ringen til bestanden bliver for lav, så der er risiko for, tortaa. at bestanden ikke kan opretholde sig selv (kollap- ser). Kondition: Oqimaassutsip takissutsimut naleqqiun- nera (pineqartoq pualanerugaangami pitsaaneru- Bæreevne: størrelsen af den fangst arten kan tåle sarpoq). uden at gå tilbage i antal/mængde.

Kvote: Aalisarneqarsinnaatitaasut/piniarneqar- DNA: alle levende organismer består af celler. DNA sinnaatitaasut annertussusii naalakkersuinikkut er det materiale i en celle, der indeholder cellens arve- aalajangersakkat. materiale. Hvert enkelt dyr har sin egen kode i DNA’et. Forskerne kan derfor bl.a. bruge DNA til at kende Levende ressourcer: Naasut uumasullu. forskel på dyrene og se, om to dyr er fra samme bestand. Logbog: Aalisarneq pillugu allattukkat, ilaatigut aa- lisarnerup sivisussusia sumilu ingerlanneqarnera, Dykkerytme: hvordan hvaler og sæler bevæger sig i piniutit, pisat annertussusii pitsaassusiilu kiisalu pi- vandet – hvor lang tid de er i overfladen, hvor dybt de sarisuukkat pillugit paasissutissanik imallit. dykker og hvor lang tid det tager.

Monitering: Misissuineq, alapernaarsuineq. Effort: indsats.

Population: Uumasoqatigiit. Estimat: beregning.

Rekruttering: Suffiarineqartut/piaqqiarineqartut Fangstrate: størrelse af fangst pr. tidsenhed, f.eks. kilo imaluunniit uumasut perulersut ilannguttut, piniar- pr. time. neqarneqarsinnaalersimallutik/aalisarneqarsin- naalersimallutik angissuseqalersimasut. Hydrografi: oplysninger om havets fysiske beskaffenhed (temberatur, saltholdighed, strøm m.m.). Reproduktion: Piaqqiorneq/kinguaassiorneq/suffi- neq. Indenskærs: havområdet inden for kystlinien.

Satellitsender: Atortorissaarut qaammataasamut Kondition: vægt i forhold til længde. nassitsissut, ilaatigut sumiiffik (GPS tunngaviga-

74/Årsberetning 2000 Ukiumoortumuk nalunaarut 2000 / 75 76/Årsberetning 2000