DOCSLIB.ORG

Årsberetning 2000 190601

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Årsberetning 2000 190601 Ukiumoortumik nalunaarut Årsberetning 2000 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Ukiumoortumuk nalunaarut 2000 / 1 1. Tunumi Dove Bugtimi Lille Snenæsimi aarrit pingasut. Aaveq qiterleq tuugaami 4. aappaani qaammataasamut nassitsissusi- gaavoq. Tre hvalrosser ved Lille Snenæs, Dove Bugt i Østgrønland. Den midterste hval- 5. ros har en satellitsender på den ene tand. 1. Ass./Foto: E.W. Born. 2. Sisimiut eqqaanni assagiarsuttaq/saat- tuartaq nalunaaqutserneqartoq. Assagiar- suit/saattussat kingullermerutaasumik qaleruartaarsimasut kisimik nalunaaqut- serneqartarput. 6. En krabbe fanget ved Sisimiut bliver mær- ket. Kun krabber, der har gennemgået det 2. sidste skalskifte, bliver mærket. 3. Ass./Foto: AD. Burmeister. 3. Biologit Kitaata avataani ikkannerni qalut bongonetinik taaguutillit atorlugit tappio- rannartut planktoninik, raajassanik aali- gassanillu katersisarput. Katersisarnerit Kitaani aalisakkat raajallu ukiuni pinga- Biologerne bruger et gevær til at monte- 6. Pinngortitaleriffiup immikkoortortartaava suni misissuiffigalugit ingerlatamut ilaap- re satellitsendere på store hvaler som ilaatigut tikeraanut naatsorsuussanik arfi- put. vågehvaler og finhvaler. Afstanden til neq pingasunik initaqarpoq, tikeraanut hvalen måtte helst ikke være mere end naatsorsuussanik sisamanik inissiartaqar- Biologerne bruger et bongonet til at ind- 20-40 meter, hvis det skal være muligt at luni kiisalu tamalaaleriffimmik, ataatsi- samle plankton, rejelarver og fiskelarver tage biopsiprøver eller skyde en sender i miinnernut, suleqatigiikkuutaarnernut på bankerne ved Vestgrønland. Indsam- hvalen. oqalugiarnernullu atussallugu piukkun- lingen er led i et treårigt projekt om re- Ass./Foto: L. Witting. narluartumik, inersuartaqarluni. Illu Aage kruttering af fisk og rejer ved Vestgrøn- V. Jensens Fondemit tunissutaavoq. land. 5. Qalerallit qaqinneqarnerminni uummaa- Ass./Foto: N. Hansen Naturinstituttets nye anneks indeholder rissut oqimaalutarneqartarput nalunaa- bl.a. 8 gæsteværelser, 4 gæstelejlighe- qutsersuummillu plastikimik tunuminni 4. Biologit arferit angisuut, soorlu tikaagul- der og et multirum velegnet til møder, anguutimik ataanni ikkussiffigineqartarlu- liit tikaagulliusaallu, qaammataasamut workshops og foredrag. Huset er skæn- tik. Tamatuma kingorna avalatseqqinne- nassitsissusernialeraangamikkit aallaat ket af Aage V. Jensens Fonde. qartarput. atortarpaat. Arferit timiminnit misiligutinik Ass./Foto: K. Rydahl tigusiffigineqarsinnaassagunik qaamma- Hellefisk, der er friske når de bliver halet taasamulluunniit nassitsissummik aallaal- op, bliver målt og får et plasticmærke lugit ikkussiffigineqarsinnaassagunik skudt ind under rygfinnen. Herefter bliver ajornanngippat 20-40 meterinit ungasin- fisken genudsat. nerussanngillat. Ass./Foto: J. Boje. Allaaserinera, aaqqissornera Qallunaatuuanut/dansk: Dan Carlsson Pinngortitaleriffik, ilusilersorneralu/ Grønlands Naturinstitut Tekst, redigering og layout: Assileqqinnera naqinneralu/ Postboks 570 Repro og tryk: DK-3900 Nuuk Kirsten Rydahl Kalaallit Nunaat/Grønland Oddi Printing Ltd., Reykjavik, Island Tlf. +299 32 10 95 Kalaallisuunngortinnera/ Fax. +299 32 59 57 Grønlandsk oversættelse: Amerlassusii/ E-post [email protected] Oplag: Klaus Olsen www.natur.gl 1.000 Kukkunersiuisut/Korrektur: ISBN 87-90024-86-9 Kalaallisuaanut/ grønlandsk: Najattaaq Mathiassen ISSN 1397-6109 2/Årsberetning 2000 Ukiumoortumik nalunaarut Årsberetning 2000 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Ukiumoortumuk nalunaarut 2000 / 3 Indhold Direktør Kaj Egede stoppet som besty- Havpattedyr 40 relsesformand 6 Mærkning, genfangst og satellit- Indvielse af Naturinstituttets nye sporing af våge- og finhvaler 40 Anneks 6 Montering af satellitsendere 20 ”forskerspirer” på skolebænken 8 på narhvaler og hvidhvaler 44 Hvalros ved Østgrønland 44 Grønlands Naturinstituts formål og arbejds- Fugle 46 opgaver 10 Lokal viden om almindelig Formål 10 ederfugl ved Vestgrønland 46 Arbejdsopgaver 12 Effekt af anskydning af eder- fugle 48 Forskning og undersøgelser 14 Afdelingen for fisk og rejer 14 Formidling 50 Krabber 16 Informationssekretariatet 50 Undersøgelse af bestanden af PITU 50 krabber i Disko Bugt og ved Hvidhvalskampagne 52 Sisimiut 16 Hjemmeside 52 Rekruttering af krabber 18 GU 52 Hellefisk 18 Gæster 54 Undersøgelse af hellefisk udenskærs ved Øst- og Vest- Grønlands Naturinstituts rammer 56 grønland 18 Organisation 56 Undersøgelse af hellefisk inden- Finansiering 58 skærs i Nordvestgrønland 20 Eksternt finansierede projekter 58 Indsamling af oplysninger fra Samarbejdsaftaler 58 fiskeriet efter hellefisk 22 Nationalt samarbejde 60 Rejer 22 Internationalt samarbejde 60 Undersøgelse af forekomsten Skibe 62 af rejer og fisk ved Vestgrønland 22 Personale 62 Optimering af de årlige biolo- giske undersøgelser 24 Aktiviteter i 2000 66 Øvrige fiskearter 26 Internationale møder 66 Undersøgelse af bestanden af Nationale møder 67 torsk ved Nuuk og i Sydgrønland 26 Feltarbejde 68 Indsamling af prøver fra laks 26 Udgivelser 70 Tværgående projekter 28 Rapporter 70 Rekruttering af fisk og rejer Videnskabelige artikler 70 ved Vestgrønland 28 Mødedokumenter 71 Redskaber 30 Anden formidling 72 Frasortering af rødfisk i reje- fiskeriet (risteforsøg) 30 Ordliste 74 Afdelingen for pattedyr og fugle 32 Landpattedyr 34 Aldersfordeling og minimums- tælling af moskusokser ved Kangerlussuaq 34 Rekognoscering efter rensdyr fra helikopter 34 C. Cuyler Tællinger af rensdyr fra helikop- ter 36 Kæber giver informationer om rensdyrene 36 Afslutning af flerårigt projekt vedrørende rensdyr og vegeta- tion 38 Vegetation 40 Revegetering i erosionsområdet, Vatnahverfi 40 Vegetationsundersøgelser ved Nuuk 40 4/Årsberetning 2000 Imai Direktør Kaj Egede siulersuisut Alleqqut tuttut pillugit paasissu- siulittaasuattut tunuartoq 7 tissiisarput 37 Pinngortitaleriffiup immikkoortor- Tuttut naasullu pillugit ukiuni arla- taavata atoqqaartinneqarnera 9 linni ingerlallugu misissuinerup ”Ilisimatuussamaatit” 20-t atuartinne- naammassinera 37 qartut 9 Naasut 39 Sumiiffiup naasuerunnikup naatit- Pinngortitaleriffiup siunertai suliaalu 11 sivigeqqinnera, Vatnahverfi Siunertaa 11 (Qeqertaasaq) 39 Suliassat 13 Nuup eqqaani naasoqassusianik misissuineq 41 Ilisimatusarneq misissuisarnerlu 15 Miluumasut imarmiut 41 Aalisakkanut raajanullu immikkoor- Tikaagulliit tikaagulliusaallu nalu- tortaqarfik 15 naaqutsersorneqartarneri, pisareq- Assagiarsuit/saattussat 17 qinneqartarneri qaammataasak- Qeqertarsuup Tunuani Sisimiullu kullu nassitsissutit sumiiffiisigut eqqaanni assagiarsoqassusianik/ misissuineq 41 saattuaqassusianik misissuinerit 17 Qilalukkat qernertat qaqortallu Assagiarsuit/saattussat amerliar- qaammataasamut nassitsissuser- tortarneri (kinguaassiortarneri) 19 sorneri 43 Qalerallit 19 Kalaallit Nunaata Tunuani aarrit 45 Kalaallit Nunaata Tunuata Kitaatalu Timmissat 47 eqqaanni avasissumi qaleralinnik Kalaallit Nunaata Kitaani mitit misissuineq 19 pillugit najukkani ilisimasat 47 Qaleralinnik Kalaallit Nunaata Miternik persataqartarnerup Kitaata Avannaani sinerissap sunniutai 49 qanittuaniittunik misissuineq 21 Qaleralinniarluni aalisarnermit Paasissutissiineq 51 paasissutissanik katersisarnerit 23 Paasissutissiivik 51 Raajat 25 PITU 51 Kalaallit Nunaata Kitaata eqqaani Qilalukkat qaqortat paasisitsiniutigine- raajaqassuasianik misissuineq 25 qarnerat 51 Biologit ukiumoortumik misissui- Qarasaasiami qupperneq 53 sarnerisa pitsaanerpaanngorsar- Ilinniarnertuunngorniarfik 53 niarneri 27 Pulaartit 55 Aalisakkat allat 27 Nuup eqqaani Kalaallit Nunaatalu Pinngortitaleriffimmi atugassarititaasut 57 Kujataata avataani saarulleqassu- Aaqqissuussaanera 57 sianik misissuinerit 27 Aningaasalersornera 57 Kapisilinnit misiligutinik katersui- Ingerlatat avataaniit aningaasalersorne- nerit 29 qartut 59 Ingerlatat immikkoortunut assi- Suleqatigiinnissamut isumaqatigiissutit 61 giinngitsunut sammititat 29 Naalagaaffeqatigiit iluanni suleqatigiinneq 61 Kalaallit Nunaata Kitaata eqqaani Nunat tamalaat akornanni suleqatigiinneq 61 aalisakkat raajallu amerliartortar- Umiarsuit 63 neri 29 Sulisut 63 Piniutit 31 Raajarniarnermi suluppaakkanik 2000-imi suliarisat 66 immikkoortitsisarneq (ristinik Nunat tamalaat akornanni ataatsimiin- misileraaneq) 31 nerit 66 Miluumasunut timmissanullu immikkoor- Nunatsinni ataatsimiinnerit 67 tortaqarfik 33 Piffiit tikillugit suliat 68 Nunami miluumasut 35 Saqqummersitat 70 Kangerlussuup eqqaani umimmaat Nalunaarusiat 70 ukioqqortussutsimikkut aggua- Ilisimatuussutsikkut allaaserisat 70 taarneri ikinnerpaagunillu amerlas- Ataatsimiinnernit allagaatit 71 suserisinnaasaannik kisitsinerit 35 Paasissutissiissutit allat 72 Tuttunik helikopterimiit alaper- naarsuinerit 35 Oqaatsit isumaat 74 Tuttunik helikopterimiit kisitsinerit 35 Ukiumoortumuk nalunaarut 2000 / 5 Direktør Kaj Egede stoppet som bestyrelsesformand Med udgangen af 2000 fratrådte direktør Kaj ske rammer for sit virke med indvielsen af ho- Egede, Qaqortoq, efter eget ønske hvervet som vedbygningen i 1998 og annekset i november formand for Grønlands Naturinstituts besty- 2000. relse. Grønlands Naturinstitut vil gerne rette en varm I løbet af sin formandsperiode har Kaj Egede tak til Kaj Egede for hans indsats i formands- stået i spidsen for et institut under opbygning, stolen og for et godt samarbejde. Det har været og der hersker næppe tvivl om, at Kaj Egedes en spændende tid med mange nye tiltag og et store erfaring både fra den politiske scene og institut, der skulle finde sine ben. Der er ingen fra erhvervslivet har haft stor betydning for tvivl om, at Kaj Egedes indsigt og erfaring
Load more

Recommended publications
  • University of Copenhagen Faculty Or Humanities
    Moving Archives Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Jørgensen, Anne Mette Publication date: 2017 Document version Other version Document license: CC BY-NC-ND Citation for published version (APA): Jørgensen, A. M. (2017). Moving Archives: Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. Download date: 04. okt.. 2021 UNIVERSITY OF COPENHAGEN FACULTY OR HUMANITIES PhD Thesis Anne Mette Jørgensen Moving Archives. Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Supervisor: Associate Professor Ph.D. Kirsten Thisted Submitted on: 15 February 2017 Name of department: Department of Cross-Cultural and Regional Studies Name of department: Minority Studies Section Author(s): Anne Mette Jørgensen Title and subtitle: Moving Archives. Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Topic description: Memory, emotion, agency, history, visual anthropology, methodology, museums, post-colonialism, Greenland Supervisor: Kirsten Thisted Submitted on: 15 February 2017 Cover photography: A table during a photo elicitation interview, Ilulissat April 2015 ©AMJørgensen 2 CONTENTS Pre-face 5 Abstract 7 Resumé in Danish 8 1. Introduction 9 a. Aim and argument 9 b. Research questions 13 c. Analytical framework 13 d. Moving archives - Methodological engagements 16 e. The process 18 f. Outline of the Thesis 23 2. Contexts 27 a. Themes, times, spaces 27 b. Industrialization in Greenland 28 c. Colonial and postcolonial archives and museums 40 d. Industrialization in the Disko Bay Area 52 3. Conceptualizing Memory as Moving Archives 60 a. Analytical framework: Memory, agency and emotion 61 b. Memory as agency 62 c. Memory as practice 65 d. Memory as emotion 67 e.
    [Show full text]
  • Moving Archives Agency, Emotions and Visual Memories of Industrialization in Greenland Jørgensen, Anne Mette
    Moving Archives Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Jørgensen, Anne Mette Publication date: 2017 Document version Other version Document license: CC BY-NC-ND Citation for published version (APA): Jørgensen, A. M. (2017). Moving Archives: Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. Download date: 26. Sep. 2021 UNIVERSITY OF COPENHAGEN FACULTY OR HUMANITIES PhD Thesis Anne Mette Jørgensen Moving Archives. Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Supervisor: Associate Professor Ph.D. Kirsten Thisted Submitted on: 15 February 2017 Name of department: Department of Cross-Cultural and Regional Studies Name of department: Minority Studies Section Author(s): Anne Mette Jørgensen Title and subtitle: Moving Archives. Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Topic description: Memory, emotion, agency, history, visual anthropology, methodology, museums, post-colonialism, Greenland Supervisor: Kirsten Thisted Submitted on: 15 February 2017 Cover photography: A table during a photo elicitation interview, Ilulissat April 2015 ©AMJørgensen 2 CONTENTS Pre-face 5 Abstract 7 Resumé in Danish 8 1. Introduction 9 a. Aim and argument 9 b. Research questions 13 c. Analytical framework 13 d. Moving archives - Methodological engagements 16 e. The process 18 f. Outline of the Thesis 23 2. Contexts 27 a. Themes, times, spaces 27 b. Industrialization in Greenland 28 c. Colonial and postcolonial archives and museums 40 d. Industrialization in the Disko Bay Area 52 3. Conceptualizing Memory as Moving Archives 60 a. Analytical framework: Memory, agency and emotion 61 b. Memory as agency 62 c. Memory as practice 65 d. Memory as emotion 67 e.
    [Show full text]
  • University of Copenhagen Faculty Or Humanities
    Moving Archives Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Jørgensen, Anne Mette Publication date: 2017 Document version Other version Document license: CC BY-NC-ND Citation for published version (APA): Jørgensen, A. M. (2017). Moving Archives: Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. Download date: 08. Apr. 2020 UNIVERSITY OF COPENHAGEN FACULTY OR HUMANITIES PhD Thesis Anne Mette Jørgensen Moving Archives. Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Supervisor: Associate Professor Ph.D. Kirsten Thisted Submitted on: 15 February 2017 Name of department: Department of Cross-Cultural and Regional Studies Name of department: Minority Studies Section Author(s): Anne Mette Jørgensen Title and subtitle: Moving Archives. Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Topic description: Memory, emotion, agency, history, visual anthropology, methodology, museums, post-colonialism, Greenland Supervisor: Kirsten Thisted Submitted on: 15 February 2017 Cover photography: A table during a photo elicitation interview, Ilulissat April 2015 ©AMJørgensen 2 CONTENTS Pre-face 5 Abstract 7 Resumé in Danish 8 1. Introduction 9 a. Aim and argument 9 b. Research questions 13 c. Analytical framework 13 d. Moving archives - Methodological engagements 16 e. The process 18 f. Outline of the Thesis 23 2. Contexts 27 a. Themes, times, spaces 27 b. Industrialization in Greenland 28 c. Colonial and postcolonial archives and museums 40 d. Industrialization in the Disko Bay Area 52 3. Conceptualizing Memory as Moving Archives 60 a. Analytical framework: Memory, agency and emotion 61 b. Memory as agency 62 c. Memory as practice 65 d. Memory as emotion 67 e.
    [Show full text]
  • The Glacial Geomorphology of Upper Godthåbsfjord (Nuup Kangerlua) in Southwest Greenland
    Journal of Maps ISSN: (Print) 1744-5647 (Online) Journal homepage: http://www.tandfonline.com/loi/tjom20 The glacial geomorphology of upper Godthåbsfjord (Nuup Kangerlua) in southwest Greenland Danni M. Pearce, Douglas W. F. Mair, Brice R. Rea, James M. Lea, J. Edward Schofield, Nicholas Kamenos & Kathryn Schoenrock To cite this article: Danni M. Pearce, Douglas W. F. Mair, Brice R. Rea, James M. Lea, J. Edward Schofield, Nicholas Kamenos & Kathryn Schoenrock (2018) The glacial geomorphology of upper Godthåbsfjord (Nuup Kangerlua) in southwest Greenland, Journal of Maps, 14:2, 45-55, DOI: 10.1080/17445647.2017.1422447 To link to this article: https://doi.org/10.1080/17445647.2017.1422447 © 2018 The Author(s). Published by Informa UK Limited, trading as Taylor & Francis Group on behalf of Journal of Maps View supplementary material Published online: 08 Feb 2018. Submit your article to this journal Article views: 16 View related articles View Crossmark data Full Terms & Conditions of access and use can be found at http://www.tandfonline.com/action/journalInformation?journalCode=tjom20 JOURNAL OF MAPS, 2018 VOL. 14, NO. 2, 45–55 https://doi.org/10.1080/17445647.2017.1422447 Science The glacial geomorphology of upper Godthåbsfjord (Nuup Kangerlua) in southwest Greenland Danni M. Pearcea, Douglas W. F. Mairb, Brice R. Reaa, James M. Leab, J. Edward Schofielda, Nicholas Kamenosc and Kathryn Schoenrockd aDepartment of Geography, University of Aberdeen, Aberdeen, UK; bSchool of Environmental Sciences, University of Liverpool, Liverpool, UK; cSchool of Geographical and Earth Sciences, University of Glasgow, Glasgow, UK; dSchool of Natural Sciences, National University of Ireland, Galway, UK ABSTRACT ARTICLE HISTORY The Greenland Ice Sheet (GrIS) is known to have experienced widespread retreat over the last Received 10 July 2017 century.
    [Show full text]
  • Kulturkløfter Før Og Nu
    KULTURKLØFTER FØR OG NU Filmanalyse og empirisk undersøgelse af grønlandske studerendes oplevelse af kulturkløfter Specialeafhandling udarbejdet af Heidi Rosing. Vejleder: Jette Rygaard, lektor. Maj, 2017. Afdeling for Sprog, Litteratur & Medier, Ilisimatusarfik, Nuuk. Indholdsfortegnelse INDLEDNING'....................................................................................................................................'1! PROBLEMFORMULERING'.................................................................................................................'3! AFGRÆNSNING!.......................................................................................................................................!4! OPBYGNING!AF!AFHANDLINGEN!.................................................................................................................!5! TIDLIGERE!UNDERSØGELSER!.......................................................................................................................!6! METODISKE'OVERVEJELSER'.............................................................................................................'7! METODEREDEGØRELSE'....................................................................................................................'9! KVALITATIV!UNDERSØGELSE!.......................................................................................................................!9! KVANTITATIV!UNDERSØGELSE!..................................................................................................................!12!
    [Show full text]
  • Whitebook Hearing Responses from the Hearing Portal for London
    Whitebook Hearing Responses from the Hearing Portal for London Mining ISUA project Prepared by London Mining Version of 13th March 2013 1 Table of Contents 1. Hans Jørgen Løvstrøm ....................................................................................................................................................................................................................................... 4 2. Tom Pele Olsen .................................................................................................................................................................................................................................................. 6 3. NAPP (Lars P. Mathæussen og Johannes Heilman) ........................................................................................................................................................................................... 8 4. Marc Defourneaux ........................................................................................................................................................................................................................................... 10 5. Flemming Hybholt ........................................................................................................................................................................................................................................... 12 6. Peter Oluf Holm Meyer ...................................................................................................................................................................................................................................
    [Show full text]
  • Hildur Sólveig Elvarsdóttir-1
    Master’s thesis An Approach Towards Sustainable Coastal Tourism Management: Nature-based Tourism in Nuup Kangerlua, Greenland Hildur Sólveig Elvarsdóttir LL.M. in Polar Law Advisor: Marc L. Miller Professor, School of Marine and Environmental Affairs at the University of Washington, Seattle, USA University of Akureyri Faculty of Business and Science University Centre of the Westfjords Master of Resource Management: Coastal and Marine Management Ísafjör!ur, May 2013 Supervisory Committee Advisor: Marc L. Miller, Professor School of Marine and Environmental Affairs at the University of Washington, Seattle, USA Reader: Catherine P. Chambers, PhD Candidate Program Director: Dagn" Arnarsdóttir, MSc. Hildur Sólveig Elvarsdóttir An Approach Towards Sustainable Coastal Tourism Management: Nature-based Tourism in Nuup Kangerlua, Greenland. 45 ECTS thesis submitted in partial fulfilment of a Master of Resource Management degree in Coastal and Marine Management at the University Centre of the Westfjords, Su!urgata 12, 400 Ísafjör!ur, Iceland Degree accredited by the University of Akureyri, Faculty of Business and Science, Borgir, 600 Akureyri, Iceland Copyright © 2013 Hildur Sólveig Elvarsdóttir All rights reserved Printing: Háskólaprent, May 2013 Declaration I hereby confirm that I am the sole author of this thesis and it is a product of my own academic research. __________________________________________ Hildur Sólveig Elvarsdóttir Abstract This thesis discusses the opportunities and challenges associated with nature-based tourism in Nuup Kangerlua, Greenland. Nuup Kangerlua is a complex fjord system that is home to Nuuk, the capital of Greenland, and Kapisillit, a small village inst in the fjord. The fjord is mostly wilderness where hunting, fishing, recreation activities, tourism, transport, and perhaps soon to be iron ore mining take place.
    [Show full text]
  • I Den Bedste Mening? Om Et Eksperiment Med Grønlandske Børn Og Mulighederne for Forsoning Mellem Danmark Og Grønland
    I den bedste mening? Om et eksperiment med grønlandske børn og mulighederne for forsoning mellem Danmark og Grønland Maria Bunch Farver Kultur- og sprogmødestudier ∙ Historie Roskilde Universitet 2010 I den bedste mening? Om et eksperiment med grønlandske børn og mulighederne for forsoning mellem Danmark og Grønland RUC - Roskilde Universitet Institut for Kultur og Identitet Efterårssemester 2010 Integreret speciale udarbejdet af: Maria Bunch Farver Historie Vejleder: Michael Harbsmeier Samlet antal tegn med mellemrum: 217.353 svarende til 90,56 normalsider (inklusiv: indholdsfortegnelse, fodnoter, litteraturliste og engelsk resumé) Kultur- og sprogmødestudier Vejleder: Lars Jensen Samlet antal tegn med mellemrum: 205.505 svarende til 85,62 normalsider (inklusiv: fodnoter) Indholdsfortegnelse Kapitel 1 – Indledning 7 1.1 Indledning 7 1.2 Problemfelt 9 1.3 Problemformulering 10 Kapitel 2 – Det postkoloniale felt 11 2.1 Postkolonialisme 11 2.1.1 Inspiration fra poststrukturalismen 12 2.2 Edward W. Said og orientalisme 14 2.3 Ann Fienup-Riordan og eskimo-orientalisme 16 2.4 Stuart Hall og repræsentationer 18 Kapitel 3 – Repræsentationshistorie 21 3.1 Fremstillingen af grønlændere ved koloniseringens begyndelse i 1721 23 3.2 Det romantiserede syn på Grønland i 1800-tallet 23 3.3 Knud Rasmussen og synet på grønlændere i første del af 1900-tallet 26 3.4 Modernisering af Grønland i 1950’erne 28 3.4.1 Fra isolering til modernisering 29 3.4.2 Den nye skolelov 31 3.4.3 Det nationale projekt 32 3.5 Synet på grønlændere efter Grønlands optagelse
    [Show full text]
  • Hvem Vil Vi Være? "Africa for Norway" Og Den Humanitære Relation
    71 KirstEn thistEd Lektor Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet ”En gift i blodEt” Følelsesøkonomier i de dansk- grønlandske relationer Der pågår for tiden en heftig debat vedrørende Grønlands fortid. I den alt overvejende del af forskningen indskrives Grønland som en del af den danske kolonihistorie. Året 2017, 100 året for salget af Dansk Vestindien, har længe stået som et pejlemærke for forsknings- og formidlingsprojekter omkring den koloniale fortid, og som hovedredaktørerne skriver i forordet til et af disse initiativer, fembindsværket Danmark og kolonierne, er den hyppigt gentagne påstand om, at Danmark har glemt sin koloniale fortid, snart en sandhed med modifikationer (Brimnes et al. 5). Enkelte histori- kere har imidlertid stærke forbehold imod at indskrive Grønland i ”den store skæbnetunge fortælling om europæisk kolonialisme og imperialisme med alt, hvad dertil hører af racisme, sexisme, tortur, umyndiggørelse og andre overgreb” (Kjærgaard). Ifølge Thorkild Kjærgaard var Grønland ikke nogen koloni, men derimod en slags biland, ligesom Island og Færøerne, og dermed en ligestillet del af riget, hvor grønlænderne absolut ikke var slaver, men slet og ret landsmænd. Tilsvarende synspunkter er fremsat af historikeren Bo Lidegaard, der ligesom Kjærgaard finder, at Grønland på ingen måde tåler sammenligning med Dansk Vestindien ”eller med euro- pæiske kolonier i øvrigt”. 72 Kultur & Klasse * 125 * 2018 Skyld og sKam i Skandinavien Hvorvidt noget er en koloni eller ej, afhænger af, hvordan man defi- nerer begrebet. Som det skal søges demonstreret, er det at vælge at kalde sig en tidligere koloni, eller ikke at gøre det, også en strategisk position. Ordet koloni har været det almindeligt brugte i Danmark, ikke mindst under kolonitiden (1721-1953) og i forbindelse med dennes ophør.
    [Show full text]
  • Agata Lubowicka Uniwersytet Gdański
    Panoptikum nr 17 (24) 2017 Agata Lubowicka Uniwersytet Gdański Grenlandia i kinematografia – przedstawienia Grenlandczyków w filmie europejskim kontra grenlandzkie produkcje filmowe Nie sposób rozpocząć jakiegokolwiek wywodu poświęconego kwestiom gren- landzkim bez uprzedniego przedstawienia najważniejszych faktów na temat tego obszaru kulturowego, wciąż dość mało znanego w Polsce i na świecie. Grenlandia – największa wyspa świata – pod względem geograficznym przynależy do konty- nentu amerykańskiego, ale kulturowo i politycznie związana jest z Europą za spra- wą kilkuset lat przeszłości kolonialnej w granicach Królestwa Danii, którego au- tonomiczną częścią to rozległe terytorium pozostaje w dalszym ciągu. Mieszkańcy Grenlandii, zwani po prostu Grenlandczykami (a nie, jak mylnie sądzą niektórzy, Eskimosami czy Inuitami [Lubowicka, 2011, s. 104]), to lud pochodzenia azjatyc- kiego, posługujący się językiem należącym do rodziny eskimosko-aleuckich, ale także w rosnącym stopniu – językiem duńskim. Peryferyjne wobec centrum świata zachodniego położenie wyspy sprawiło, że przez stulecia Grenlandia stanowiła bardziej konstrukt dyskursywny niż rzeczy- wiste miejsce, do którego można się było udać. Po pierwszym okresie osadnictwa staroskandynawskiego na wyspie – którego koniec, jak się przypuszcza, nastąpił w drugiej połowie XV wieku – mieszkająca wzdłuż wybrzeży rdzenna ludność Grenlandii jedynie sporadycznie miała kontakt z przybyszami z zewnątrz: człon- kami załóg statków wielorybniczych i pierwszych ekspedycji wysyłanych w celu odnalezienia
    [Show full text]
  • Download Download
    EN UNDVIGELSE, ET LØFTE OG EN UDSÆTTELSE Om statslige undskyldninger og senkulturel anerkendelse i den dansk- grønlandske relation MARIE LEINE I året 2019 indtrådte danske officielle, statslige undskyldninger gentagne gange i den politiske og offentlige debat om det dansk-grønlandske forhold. Første gang var i februar, hvor Aaja Chemnitz Larsen fra det socialistiske parti Inuit Ataqatigiit (IA) og repræsentant for Grønland i det danske Folketing fremsatte et beslutnings- forslag om en undskyldning for det såkaldte „Eksperimentet“: en tvangsfjernelse af 22 grønlandske børn i 1951 fra deres familier og hjem i Grønland til Danmark. Forslaget gennemgik en enkelt behandling i april i det danske folketing, hvor det blev afvist af den tidligere borgerlige regering (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance). Ikke længe herefter, i juni 2019, var den grønlandske og danske offentlighed vidne til en historisk begivenhed. Den nyvalgte socialdemokratiske statsminister Mette Frederiksen overraskede, da hun under det årlige politiske folkemøde på Bornholm lovede en række statslige undskyldninger. Her meddelte Frederiksen først og fremmest, at hun havde i sinde at indfri det løfte, hun gav i 2016 til God- havnsdrengene: en gruppe danske mænd, som i 2005 gik sammen om at kræve en statslig undskyldning for de psykiske, fysiske og seksuelle overgreb, de som børn var udsat for, mens de var anbragt på den berygtede statslige „opdragelsesanstalt“ Godhavn. Men ikke alene havde Frederiksen i sinde at give en undskyldning til Godhavnsdrengene. Hun lovede ligeledes en undskyldning til de nulevende voks- ne grønlændere, der havde været udsat for tvangsfjernelser som børn: Skiftende regeringer har sagt nej til at give en officiel undskyldning.
    [Show full text]
  • Ældre Omsorg – Af Anne-Birthe Hove Meddelelser Fra Grønlands
    Meddelelser fra Grønlands Lægeforening Nummer 1. 2019 – 44. Årgang Ældre omsorg – af Anne-Birthe Hove Formandens Klumme ....................................................... 2 Berit Bjerre Handberg, Cheflæge ................................... 15 Lægemangel i Grønlands Sundhedsvæsen .................... 3 Det grønlandske Sundhedsvæsen anno 2018 ............. 16 Overenskomst forhandlingerne 2019 ............................. 6 En leder med hjertet på det rette sted .......................... 21 Introduktionsstilling i Samfundsmedicin ........................ 7 Visionen om et Steno Diabetes Center Grønland ......... 22 KBU i min barndomsby ..................................................... 8 Nyt forskningsskib bygges i Spanien ............................. 23 Intro-stilling i samfundsmedicin ved Sundhedsbetjeningen på alderdomshjemmene Landslægeembedet .......................................................... 9 i Grønland ........................................................................ 24 Lægelig videreuddannelse i Grønland ........................... 10 Plenumpræsentationer ved NUNAMED 2019 .............. 28 Akutkursus for læger i basisuddannelse i Grønland .... 11 Killiliisa – Lad os sætte grænser ................................... 30 Kliniker eller forsker ........................................................ 12 Mange bliver allergiske i fiskeindustrien ....................... 31 Doktorforsvar .................................................................. 14 Nakorsanut Grønlands Lægeforenings bestyrelse Box 1001
    [Show full text]