Den Juridiske Ekspedition
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Naalakkersuisut Grønlands Selvstyre INUSSUK • Arktisk forskningsjournal 2 • 2010 GRØNLANDS VIDENSKABS HISTORIE DEN JURIDISKE EKSPEDITION - et studie i Grønlands retsforhold Jan Andersen Naalakkersuisut Grønlands Selvstyre INUSSUK • Arktisk forskningsjournal 2 • 2010 GRØNLANDS VIDENSKABS HISTORIE DEN JURIDISKE EKSPEDITION - et studie i Grønlands retsforhold Jan Andersen GRØNLANDS VIDENSKABS HISTORIE DEN JURIDISKE EKSPEDITION - et studie i Grønlands retsforhold INUSSUK - Arktisk forskningsjournal 2 - 2010 Copyright © Forfatter og Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Nuuk 2010 Tilrettelæggelse: allu design - www.allu.gl Sats: Verdana Forlag: Forlaget Atuagkat ApS Tryk: AKA Print A/S, Århus 1. udgave, 1. oplag Oplag: 500 eksemplarer ISBN 978-87-92554-15-4 ISSN 1397-7431 Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til denne publikation, bedes venligst tilsendt. Skriftserien INUSSUK udgives af Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Grønlands Selvstyre. Det er formålet at formidle resultater fra forskning i arktis, såvel til den grønlandske befolkning som til forskningsmiljøer i Grønland og Danmark. Skriftserien ønsker at bidrage til en styrkelse af det arktiske samarbejde, især inden for humanistisk, samfundsvidenskabelig og sundheds- videnskabelig forskning. Redaktionen modtager gerne forslag til publikationer. Redaktion Forskningskoordinator Forskningskoordinator Najâraq Paniula Lone Nukaaraq Møller Grønlands Selvstyre, Departementet for Grønlands Selvstyre, Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Postboks 1029, DK-3900 Nuuk, Grønland Postboks 1029, DK-3900 Nuuk, Grønland Telefon: +299 34 50 00 Telefon: +299 34 50 00 Fax: +299 32 20 73 Fax: +299 32 20 73 E-mail: [email protected] [email protected] Publikationer i serien kan rekvireres ved henvendelse til Forlaget Atuagkat ApS Postboks 216 DK-3900 Nuuk Email: [email protected] www.atuagkat.gl Indholdsfortegnelse Forord . .5 1. Indledning . 7 2. Domænet retsvidenskab . 15 3. Retshistorisk rids 1720-1940 . 23 4. Traditionalisten Oldendow . 75 5. Den Juridiske Ekspedition . 91 6. Efterundersøgelserne . 193 7. Retsvæsenskommissionen . 247 8. En ideologisk konstruktion? . 255 9. Jurex reconsidered . 273 10. Konklusion . 293 English summary . 301 Litteratur/referencer . 307 Forord Denne bog er et produkt af et ph.d.-studie, som jeg gennemførte for nogle år siden ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi på Aalborg Universitet. Studiet var finansieret af Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland, Grønlands Hjemmestyre og Forskningsstyrelsen. Bogen bygger på min ph.d.-afhandling Indblik i Grønlands Videnskabs Historie, Den Juridiske Ekspedition til Grønland 1948-49. I forhold til afhand- lingen er nogle af de teoretiske afsnit udeladt, passager er flyttet rundt eller omformuleret og sproget er forsøgt gjort lettere tilgængeligt. En ph.d.-afhandling henvender sig til en begrænset kreds. I en tid, hvor en ny retsreform er ved at blive implementeret i Grønland, har historien om det moderne grønlandske retsvæsens tilblivelse imidlertid fået ny aktualitet, og den fortjener at blive kendt af et bredere publikum. Efter at jeg i efteråret 2008 havde forsvaret min afhandling, begyndte jeg derfor at se mig om efter støtte til udarbejdelse af et bogmanuskript baseret på afhandlingen. Tak til Britta Kyvsgaard, Justitsministeriets Forskningspulje og Grønlands Selvstyre for den økonomiske støtte, der har gjort det muligt at udgive bogen. Jeg vil gerne takke Najâraq Paniula og Lone Nukaaraq Møller fra Grønlands Selvstyres forskningsenhed for den interesse og imødekommen- hed, de har udvist. Jeg er glad for, at bogen udgives af Arktisk Forsknings- journal, Inussuk. Bogens hjemmebane er nu engang Grønland. En stor tak til Den Juridiske Ekspeditions eneste nulevende deltager Agnete Weis Bentzon for beredvilligt at have stillet sig til rådighed med vejledning og kommentarer. Også tak til Torben Agersnap, der foreslog mig at splitte manuskriptet op i to særskilte bøger. Min intention om at bedrive konteks- tuel videnskabshistorie har imidlertid fået mig til at fastholde en form, der fremstiller historien om Den Juridiske Ekspedition som et element i en større sammenhæng. 5 En særlig tak til Ilisimatusarfik i Nuuk, hvor jeg i perioder har opholdt mig som gæstelærer. De livlige debatter med forskere og studerende har været frugtbare og inspirerende. Bogen er skrevet til alle, der interesserer sig for grønlandske forhold. For mit indre blik under skriveprocessen har jeg imidlertid haft en gruppe læsere, der står mit hjerte særlig nær, nemlig de studerende ved Ilisimatusarfik. Jan Andersen, juni 2010 6 1. Indledning Denne bog handler om, hvordan det moderne grønlandske retsvæsen er blevet til. Bogen indeholder en retshistorisk oversigt, der giver et rids over udviklingen på det retslige område i Grønland fra kolonisationens begyndelse og frem til 2. verdenskrig. Retten kom ikke til Grønland med Den Juridiske Ekspedition i sommeren 1948. Retten har været i Grønland lige så længe, der har været mennesker. Retten er et menneskeligt eksistensvilkår. Ethvert menneskeligt fællesskab har en kodeks for, hvad der er ret og uret. Et sam- fund uden alment accepterede retslige normer er i det lange løb en umulig- hed. For at sige det lidt provokerende: alternativet til retten er en form for kollektiv sindssyge. Udsendelsen af Den Juridiske Ekspedition blev startskuddet til udviklingen af det retsvæsen, vi kender i Grønland i dag. Bogen handler om det politiske problem, der skabte ekspeditionen, om ekspeditionens virksomhed, meto- der og resultater, om de mennesker, der var involveret i ekspeditionen, om kriminallovens tilblivelse og om efterspillet, men bogen handler også om de to begreber, der for mig var anledningen til overhovedet at beskæftige sig med Den Juridiske Ekspedition, nemlig begreberne videnskab og forskning. På trods af benævnelsen ”ekspedition” var Den Juridiske Ekspedition ikke en forskningsrejse i gængs forstand, ej heller en videnskabelig en af slagsen. Der var tale om ministerielle embedsmænd, der forlod kontorerne i Køben- havn for i en periode at henlægge arbejdet til Godthåb, hvorfra de foretog rejser til bostederne langs Grønlands vestkyst. Duoen bestående af ”fuldmægtig Goldschmidt” og ”fuldmægtig Lindegaard”, som de to jurister omtaltes i de dengang sporadiske avisomtaler, blev ud- videt til en trio, da Goldschmidts daværende ægtefælle, Agnete Weis Bent- zon, kort efter afrejsen fra København blev optaget som fuldgyldigt medlem af ekspeditionen. Med fulgte også Goldschmidt-parrets tre små børn og barnepigen Annelise. ”De skal til Grønland for at se forbrydere. Der er ingen af dem, men nu skal de fandeme ha´dem!”, skrev en ven i en afskedssang før afrejsen. 7 Trioens opgave var ikke at udføre videnskabelige studier. Juristernes instruks gik ud på at indsamle ministerielle oplysninger og aflevere en rapport til brug for de politikere, der ønskede en modernisering af Grønlands retsforhold. Ekspeditionens betænkning indeholdt ikke desto mindre så mange overvej- elser af teoretisk art, at det giver anledning til at betragte den som et stykke rets-antropologisk forskning. Under mit ph.d.-studie var jeg på udkig efter eksempler på forskning, der har haft konsekvenser for Grønlands udvikling. Med eksemplerne i baghånden agtede jeg at undersøge sandhedsværdien af påstanden ”forskning skaber udvikling”, en påstand, der også i Grønland er blevet et tilbagevendende mantra, når det gælder promovering af forskning. Og her sprang Den Juri- diske Ekspedition i øjnene som eksempel på en forskningspræget, ministeriel udredning, der har haft betydning for Grønlands retlige udvikling. Med studiet af Den Juridiske Ekspedition bevæger vi os ind i gråzonen mellem videnskab og politik. Ikke desto mindre - vil jeg påstå - kan de tre juristers virksomhed studeres med gængse videnskabsteoretiske metoder. Videnskabshistorie, hvordan? Videnskab kan studeres ud fra forskellige perspektiver. Det historiske studie af videnskab er blot et af disse perspektiver. Som med så meget andet, når det handler om videnskab, er der ikke enighed om, hvordan videnskabs- historisk forskning skal bedrives. Videnskabshistorikere har gennem tiderne været delt i to lejre. Den ene lejr har været optaget af den videnskabelige teori - den ”kognitive kerne” om man vil - mens den anden lejr i højere grad har fokuseret på videnskabens omgivelser. Hvilken af de to tilgange, der skal betragtes som mest frugtbar for det historiske studie af videnskab, har hørt til blandt videnskabshistorio- grafiens omdebatterede spørgsmål. Debatten mellem ”internalister” og ”eksternalister” har ikke blot drejet sig om, hvordan videnskabshistoriske studier ideelt set bør bedrives, den har også handlet om videnskabens rolle. For hvad er egentlig formålet med viden- skab? Flere eksternalistisk orienterede videnskabshistorikere, heriblandt den irske marxist John Desmond Bernal (1901-1971), har plæderet for, at viden- skabens mål er at tjene samfundet. Uafhængig videnskab er en ønskedrøm, 8 videnskab vil altid være ideologisk inficeret; det gælder derfor om at bruge videnskaben i socialismens tjeneste, hævder Bernal. Positivistisk orienterede internalister derimod har forsvaret videnskabens ideologiske uafhængighed og set videnskabelig erkendelse som et mål i sig selv. Videnskaben er til for menneskets skyld, videnskabshistorien er historien om menneskets søgen efter sandheden.