DET POSTOMDELTE FAGBLAD FOR FORENINGEN AF DANSKE SCENEINSTRUKTØRER

Nr. 57 - december 2011 formandens klumme

Udgiver: Danske Sceneinstruktører Nørre Voldgade 12 2.th. 1358 København K Tlf. 33 33 08 88 www.stagedirectors.dk email: [email protected]

Deadline næste nummer: 6. februar 2012

Redaktion: Inger Birkestrøm Juul Kamilla Bach Mortensen Steen Madsen

Layout: Jakob Brandt- Pedersen

H.C.Andersen vignetter: Vilhelm Pedersen & Lorentz Frølich

Forside: Betty Nansen: Rød. instruktion: Peter Langdal foto: Natasha Thiara Rydwald

Bagside: Zarathustras Onkel: Etudes. Foto: Helle Lyshøj

Berliner Ensemble: Lulu. Instruktion: Robert Wilson Foto: Lesley Leslie-Spinks

2 formandens klumme Christoffer Berdal

At vi har fået en ny kulturminister er ved Vi kan i hvert fald konstatere at der er sat Vi er klar over at det økonomiske efterslæb at være en gammel nyhed, men hvilken gang i række initiativer: der er kommet den tidligere regering har efterladt kulturen betydning denne udskiftning på posten vil få udkast til en ny teaterlov, desværre ikke den i, ikke bare kan gøres om, men nu har vi en for scenekunsten er endnu uvist. store forkromede gennemskrivning vi har minister der udtaler: håbet på i årevis, men med bekendtgørelser ”Hvis vi i Danmark vil have et levende kul­ Foreningen af Danske Sceneinstruktører tillad­ vedrørende Københavns Teater, Egnsteatrene turliv, må vi opgradere støtten til nutidige er sig at være positive. Uffe Elbæk har lige og de små Storbyteatre er der taget hul på en forhold. Vi bliver simpelthen nødt til at have siden sin start i Frontløberne i 1982 haft dialog omkring en række politiske forhold på modet til at ryste posen og snakke priorite­ et vågent øje ikke bare til kultur generelt, scenekunstens område. Og samtidig er Liebst ringer - åbent, fair og velovervejet. Og uden men i særdeleshed til scenekunsten og dens udvalgets rapport om Kunststøttestrukturen misforståelser.” mange udtryksformer. Bestyrelsesposter i bl.a. også blevet sendt til høring. Der sker noget og Og som vi ved, er det en spidskompetence Granhøj Dans, Den Jyske Opera og Odin vi har en minister der gerne vil vide hvad vi for instruktøren at turde ryste posen og søge Teatret, samt ikke mindst formandskabet i som fagfolk mener. Det er nye positive toner. de kreative og alternative løsninger, så der er Kulturministeriets Udviklingsfond sender et Et enkelt konkret resultat af den nye ministers ­ basis for en konstruktiv samtale mellem den klart signal om at vi nu har en minister der arbejde har vi allerede set, her blot 6 uger efter nye kulturminister og FDS, når de nye veje gennem hele sit voksne liv har engageret sig tiltrædelsen, nemlig en bred politisk aftale skal findes. i den levende kunst. Bestyrelsesposterne har om Det Kongelige Teater. Det er noget af et Uffe Elbæk selvfølgelig måtte forlade efter svendestykke Uffe Elbæk der har begået. Og Og det er snart jul, så man må godt ønske indtrædelsen i sit nye hverv, men mon ikke signalet: ”kunst i stedet for mursten” giver os sig gaver! engagementet består?! håb for udviklingen på de øvrige scenekunst­ neriske områder. God jul og godt nytår .

3 DANSEHALLERNE Af Sverre Rødahl

Det postomdeltes redaktion har besluttet at I det næste postomdelte, bliver det så tid Selvom der altid er store udfordringer i gamle gøre dansen og koreografien til tema for de til at se nærmere på Dansk Danseteater og bygninger, så kunne de fleste opståede næste par numre, så i stedet for at besøge Dansescenen. bekymringer under ombygningen af Tap en by i provinsen, er det denne gang en E til Dansehallerne endelig skubbes til side. bakke i Valby der skal have besøg. På Især etableringen af studierne var noget af Carlsberggrunden finder man Dansehallerne. Dansens Hus, lidt baggrund fra et sats, da det er temmelig usædvanligt at Bestyrelsens og direktørens lægge sådanne lige op og ned af hinanden, Denne redaktør troede egentlig at beretning men da det ikke på forhånd var muligt at få Dansehallerne var et samlet hele, men sådan I 2010 blev det tid til at finde hverdagen i et kvalificeret udsagn om for og imod, blev er det ikke. Dansehallerne er samlebetegnel­ de nye lokaler i Dansehallerne på Carlsberg. der bygget som ønsket. Det lykkedes, og sen for en række selvstændige institutioner: Fra dag ét i efteråret 2009 var den nye der arbejdes hver eneste dag i alle 7 studier Dansk Danseteater, Dansescenen og Dansens arbejds­plads en kæmpemæssig succes – først samtidig. Hus. og fremmest naturligvis for koreografer og dansere, selvsagt for personalet men også for Loungen blev fra første øjeblik et gigan­ I dette nummer præsenterer vi Dansens de artister og performere, der pludselig havde tisk hit og samlingssted for koreografer og Hus, gør lidt i dybden med ProjektCenteret, plads til at lave prøvearbejde i loungen. dansere, hvad enten de holder pause eller OG KOREOGRAFI DanseInformation og et par af de koreografer Over hele linien stor begejstring for, at de holder prøve ved mangel på studieplads. Der der arbejder ud fra Dansehallerne. Og gen­ gamle snævre lokaler var erstattet med de holdes produktionsmøder, der spises frokost, nem koreograferne forsøger vi også at tage nuværende skønne omgivelser på ufatteligt der strækkes ud og slappes af eller varmes

ans temperaturen på nogle af de udfordringer der mange m2. op. NyCirkus artister og performere hold­ eksisterer på danseområdet i dag. er prøver i det åbne rum, og eleverne fra D

4 D Copenhagen Dance Arts modtager under­ Scenen er blevet et seriøst laboratorium, og Dansens Dag den 29. april fejres i hele verden, visning i Girokineses. mange af koreograferne inviterer til mindre men den danske version er meget hurtigt S N A visninger i afslutningen af et forløb. Der er blevet berømmet, da det er en af de største Danseskolerne, som lejer studier om aftenen, ikke krav om, at der skal være visning, men fejringer af denne dag for al slags dans. har bidraget med et øget antal forældre og mange har lyst til at delagtiggøre andre i I F A R G O E R O K G O søskende, da der nu er plads til at tage hele deres opdagelser og metoder. I 2010 kunne Dansens Dage præsentere familien med, når ventetiden skal fordrives, Akram Khan i et to-dages gæstespil. Det under en træningstime. Desuden afholdes der prøver inden turné var en enestående kunstner at få på besøg, forestillinger for både Dansk Danseteater og det var en fremragende mulighed for Dansens Hus på Carlsberg fungerer – morgen, og andre, der har behov, ligesom Dansens Dansens Hus til også at præsentere en forestil­ middag og aften. Hus’ egne visninger og platforme afvikles på ling, hvilket ikke hidtil har været en af vores Laboratoriescenen. opgaver. Dansens Hus, scener og projekter: Projekter Også i 2011 kunne Dansens Dage præsentere Laboratoriescenen Dansens Dage blev i 2010 større end et internationalt gæstespil. Denne gang var Laboratoriescenen er også blevet præcis nogensinde før med et deltagerantal på det det belgiske verdensberømte kompagni den succes, som alle havde forventet. Den 35.000 og med estimeret 68.000 tilskuere ved Rosas, som viste forestillingen Rosas Danst er optaget ’døgnet rundt’, og koreograferne arrangementer fra Thorshavn til Gedser. Det Rosas. Det blev til to dages udsolgte forestil­ nyder at have de lange stræk på scenen og var anden gang, vi med støtte fra Nordea- linger og blændende anmeldelser. Derudover ikke blive smidt ud efter 5-6 timer, som det er fonden kunne lave en flere dages fejring af inviterede Dansens Dage det professionelle realiteten i studierne. Dansens Dag. danske dansemiljø til en masterclass med

5 en danser fra Rosas, Elisaveta Penkova, som udover master classes underviste moderne morgentræning i ugen op til Dansens Dage. Både workshop og morgentræning blev en meget stor succes, hvor der kom flere dansere, end der var plads til.

Sæsonpræsentationen Kick-Off blev gennem­ ført første gang i august som et samarbejds­ projekt i Dansehallerne. Det var startskuddet til sæson 2010-11, og på Store Carl blev der vist smagsprøver på sæsonens forestillinger. Dansens Hus præsenterede alle egne pro­ jekter ved boder i foyeren – store projekter, der henvender sig til publikum som Dansens Dage, dansekonsulenternes projekter til børn og unge, kedja og Spot On. Juniorkompagniet: Next Step Foto: Henning Sjøstrøm

Dansens Hus deltog for første gang i Kulturnatten, også her sammen med de Et andet samarbejdsprojekt er en igangsat Spot On, koreografisk platform, blev gen­ andre institutioner i huset. Desuden var publikumsundersøgelse, som over en periode nemført for første gang i december. Det er mange koreografer og dansere repræsenteret skal kortlægge publikum ved de forskellig­ en ”hvad sker der lige nu i scenedansen” OG KOREOGRAFI med workshops og åben træning i vores artede forestillinger og øvrige arrangementer. platform. Der var tilknyttet to udenlandske studier, og med optræden i loungen. Også Målet er, at der fremover kan laves målrettet mentorer til at coache de deltagende koreo­ denne aften var alle vores store projekter publikumsarbejde. grafer, helt usædvanligt gav platformen

ans repræsenteret. også rum for kommunikation og feed back mellem koreografer og publikum. Spot On D

6 blev ­gennemført på Laboratoriescenen, men samarbejde med Skolen for Moderne Dans, koreografer og dansere. På grund af ud­lejning selv med den lille kapacitet på under 100 hvor fem studerende fra DAF og MAD af studier kan det i perioder være vanskeligt tilskuere, var Spot On helt unik, da der udover eksperimenterede med Marco´s biosensorer for medlemmerne at finde ledige tider i stu­ den umiddelbare dialog blev kommunikeret teknologi og skabte et helt unikt lydunivers. dierne inden for de nærmeste uger. på twitter. Dermed var Spot On i yderste kon­ sekvens en global begivenhed. HGG #3 blev til i samarbejde med Fotografisk Træning D Center, der også har til huse i Dansehallerne. Antallet af træningslektioner er nogenlunde

Det store tværkunstneriske projekt Host Guest Gæsten var den visuelle kunstner Robert konstant. Der er en stigning i antallet af del­ S N A Ghost, som er støttet af Statens Kunstråd, blev Becraft fra San Diego, USA. Udover eventen tagende dansere, hvilket er meget positivt. skubbet ind i 2011. Der blev dog i efteråret søndag d. 6. Nov. i Dansehallernes foyer med Dansk Danseteater bruger primært ballet­ 2010 brugt mange kræfter på forberedelserne gratis suppe og film, var der også live danse træning som opvarmning for deres dansere, I F A R G O E R O K G O til disse events, som skal bringe andre kunst­ performance og filmoptagelser på HEART i og derfor er der en overvægt af deltagende arter, metoder og udtryk til Dansehallerne. Herning og I Fotografisk Center. Alle tre events dansere til den klassiske træning. Dertil var åbne for offentligheden og velbesøgt. kommer at Pantomimeteatret også i peri­ Host Guest Ghost #1 blev afviklet den 6. marts Samarbejdet munder ud i en 16 mm film, oder sender deres dansere til ballettræning i 2011. LiteraturHaus på Nørrebro var part­ der forventes færdig i foråret 2012 til IETM. Dansens Hus. Deltagelse i den moderne træ­ neren og gæsten var poeten og performeren, ning svinger en del og er meget afhængig af, Ritta Baddoura fra Libanon. I et Artistic Lab fik hvem der underviser. danserne og musikerne indblik i at kombinere Studier og træning poesien med kroppen. Eventen havde et flot Produktioner Dansens Hus’ træningsudvalg er aktivt med fremmøde på 140 tilskuere, der fik serveret I 2010 rummede Dansens Hus prøveforløb for henblik på at foreslå varierede og ’driftsikre’ gratis suppe af kokken ved Café Elefanten i 40 større og mindre produktioner, som havde lærere, så den træning der tilbydes, dækker samarbejde med gæsten. ønsket at booke studietider op til en sæson dansernes behov. Træningen skal kontinuer­ forud. Dertil kommer de timer som medlem­ ligt sikre udvikling og et højt teknisk niveau Den 5. juni 2011 blev HGG #2 afholdt. merne selv har booket sig ind på. Dansens hos de deltagende dansere. Gæsten var den nye mediekunstner Marco Hus har totalt 23.000 timers studietid, og 85 % Donnarumma fra Edinburgh. Det var et af alle disse timer bliver brugt af ­professionelle

7 Dansevæksthus højere grad, hvis det er muligt at få dem rundt 19 nye børn blev optaget i Dansevæksthuset i landet med flere opførelser til glæde for et i maj 2010. Dansevæksthuset fortsætter med større publikum. at være et meget succesfuldt projekt. Vi får året igennem mange henvendelser fra børn Dansemessen og unge, der ønsker at gå på holdet. I 2010 Dansemessen 2010, som præsenterede fore­ har vi haft 30 børn i alt i Dansevæksthuset. stillinger til sæson 2011/12, blev i efteråret Eleverne er fordelt på to hold, og hvert igen afviklet i DANSEhallerne. I 2010 samar­ hold modtager undervisning to gange om bejdede Moderne dans på turné med danse­ ugen. Der bliver undervist i alt 7,5 timer om konsulenterne, og messen strakte sig over to ugen. Der undervises udelukkende i moderne dage med fokus på børn og unge den ene dans, og eleverne laver visninger hvert år på dag og voksne den anden. Det nye koncept Laboratoriescenen. indeholdt foruden præsentation af forestil­ linger også workshops for lærere og pæda­ goger samt dialogmøder mellem arrangører Moderne dans på turné og koreografer. Arrangementet bød på 40 Moderne dans på turné sikrer, at et større koreografer/kompagnier, der præsenterede antal danseforestillinger bliver vist på spille­ deres kommende turnéforestillinger. 73 steder rundt om i landet. Det er væsentligt arrangører fra 35 spillesteder/skoler var mødt for koreograferne at komme på turné, så frem til præsentationen. Moderne dans på deres forestillinger kan opføres flere gange turné repræsenterede også samtlige danse­ end de 8-12 opførelser, der normalt spilles i forestillinger på Teaterforeningernes seminar. OG KOREOGRAFI for­bindelse med en premiere. Også danserne drager fordel af turné, da de opnår større DanseInformationsCentret rutine, når de kan fremføre den samme DanseInformationsCentret væsentligste

ans forestilling flere gange. Desuden bliver bevil­ opgave er fortsat at varetage daglige for­ lingerne til de enkelte forestillinger udnyttet i midlings- og distributionsopgaver som bear­ D Juniorkompagniet. Foto: Stamers Kontor

8 bejdning og videresendelse af information, blev EU ansøgningen til kedja 2 skrevet under fortsættelsen, men ellers er det total stilstand. rådgivning samt opdatering af hjemmesider, af de nordiske og baltiske partnere. Der kom­ Arbejdet har derfor siden ligget stille, bortset og en gang månedligt udarbejdes og udsend­ mer svar fra EU i foråret 2012. fra besvarelse af henvendelser og varetagelse es et elektronisk nyhedsbrev. af basal registrering mv. Informationscentret Screen Dance har desuden i årets løb modtaget materiale, keðja Informationscentret er fortsat involveret i som er blevet doneret til arkivet. D I det store EU projekt keðja har informations­ dansefilm projektet Screen Dance. Arbejdet

centret i 2010 assisteret ved tilrettelæggelsen indebærer deltagelse i styregruppen samt Det er en vigtig opgave for Dansens Hus at S N A og afholdelsen af de to keðja encounters – en medvirken ved koordineringen af Screen få rejst de midler, der kan sikre, at de seneste i Umeå i maj og en i Reykjavik i oktober. Efter Moves aktiviteter. Det drejer sig bl.a om 35-40 års scenedans bliver bevaret for kom­ hver encounter udarbejdes rapporter til EU, deltagelse i tilrettelæggelsen af dansefilm mende generationer. I F A R G O E R O K G O nordiske bidragsydere og andre. programmer til Dansens Dage samt at være i juryen for 60secondsdancefilm.dk konkur­ Digitale medier Også i 2010 blev projektet præsenteret i for­ rencen. Dance Info Denmark og Screen Moves er på skellige internationale sammenhænge både i facebook, hvilket giver mulighed for i et højt Spanien og Slovenien samt i nordisk sammen­ Dansearkiv.dk tempo at viderebringe/streame nyheder fra hæng i Finland og ved et Nordisk Kulturfond Dansearkiv.dk gik online og blev offentlig­ nær og fjern samt at tagge/samle relevante arrangement. gjort på Dansens Dag den 29. april 2010 ved sider og information for brugerne. en reception i Dansens Hus. Det var en stor Informationscentret har stået for at arrang­ dag, hvor der blev skrevet dansehistorie, for ProjektCenterets arbejde præsenteres i ere og har desuden deltaget i flere keðja dansearkiv.dk kan sikre dette hjørne af vores en selvstændig artikel senere i bladet og Management Committee møder hvor keðjas kulturarv, så ikke al scenedans uden for Den bemærk også at pladshensyn betyder at fremtid er blevet diskuteret, ligesom der herfra Kongelige Ballet forsvinder for altid. det kun er muligt her at præsentere en del blev arrangeret intern evaluering for keðjas af aktiviteterne i Dansens Hus. Interesserede Management Committee. Desværre er det endnu ikke lykkedes at rejse kan indhente yderligere oplysninger på I september 2011 blev kedja 1.5 afviklet i tilstrækkelige midler til dette arkiv for dans. www.dansenshus.dk Aarhus med nordiske midler, og samtidig Augustinus Fonden har givet 100.000 kr til . Juniorkompagniet. Foto: Stamers Kontor

9 P r æ sentation af P ro j ekt - centret i D ansens H us

Sæson 2010/11 vi på nuværende tidspunkt 6 mindre pro­ Fakta og tal I sæson 2010/11 har vi samarbejdet med jekter samt 3 turnéer som afvikles løbende Projektcentret i Dansens Hus tilbyder 20 koreografer omkring projekter af vidt for­ over sæsonen. administrativ assistance til koreografer, skellig størrelse og karakter. 6 projekter var som ikke har egen administration eller deciderede store produktioner med premierer Primære arbejdsområde producent. Alle koreografer eller danse­ hen over sæsonen og 14 projekter var min­ Projektcentrets arbejde består primært af relaterede projekter kan henvende sig dre projekter såsom dansefilm, udvikling­ hardcore administration i bred forstand. i Projektcentret, hvis de enten skal søge sprojekter, internationale projekter eller turné­ Herunder er budgetlægning, økonomistyring eller har søgt og fået penge til en eller administration. Vi administrerede projekter for og regnskabsaflæggelse en meget vigtig del anden form for danserelateret aktivitet, 5.058.800 kr. af arbejdet, og kontorets erfaring og viden på fx dansefilm, forestilling, residency eller området er helt afgørende for brugerne, som andet. I forbindelse med ansøgningsfristen 1. juni ikke selv i tilstrækkelig grad besidder den ind­ 2011 har vi vejledt 25 koreografer samt har sigt, der er nødvendigt for at sikre projekternes indledt det indledende arbejde med de større gennemførelse og ikke mindst projekternes I Projektcentret er vi 2 ansatte og modtager projekter med premiere i sæson 2011/12 samt økonomiske stabilitet. Andre opgaver er støtte fra Statens Kunstråds Scenekunstudvalg en række mindre projekter med premiere afregning af løn, moms og skat samt kontrakt­ OG KOREOGRAFI til basisdrift. Derudover betaler vores projekter henover efteråret 2011. skrivning, kontakt til bevillingsmyndigheder, 5 % af deres tilskud, uanset hvor stort det er, diverse billetkøbs- og abonnementsordninger til Projektcentrets drift. Projekter som er i plan­ Sæson 2011/12 og en række andre opgaver med relation til

ans lægnings- eller opstartsfase betaler ikke for I sæson 2011 /12 har Projektcentret foreløbigt økonomien. rådgivning og sparring. kontrakt med 6 store projekter. Herudover har D

10 P r æ sentation af P ro j ekt - centret i D ansens H us D Udover den økonomiske administration læg­

ger Projektcentret stor vægt på at rådgive S N A og vejlede omkring produktionsrelaterede spørgsmål fx presse- og PR strategi, fund­ raising, turné og abonnementsordninger. I F A R G O E R O K G O Herudover prioriteres gennemarbejdelse af det kunstneriske indhold og sigte i både ansøgnings- og produktionssammenhæng meget højt. Vi kan og vil gerne være med til at kvalificere en kunstnerisk idé, så den har en større chance for at komme gen­ nem nåleøjet til økonomisk støtte. Meget af vores tid bliver derfor brugt på coaching af koreograferne, dvs. individuelle samtaler og diskussioner, hvor vi stiller afklarende og uddybende spørgsmål for at få dem til at være mere konkrete i formuleringen af deres projekt.

Endelig fungerer Projektcentret også som en slags vidensbank overfor en række forskellige Dorte Olsen & Dansstationen: Made in Copenhagen. Foto: Anna Diehl

11 kulturaktører. Vi besvarer dagligt spørgsmål vi dagligt bliver kontaktet af mellem 5 – 10 som f.eks. kedja, Ice Hot og IETM ser vi som vedrørende dansefaglige eller produktions­ koreografer eller deres kunstneriske samar­ væsentligt i vores bestræbelser på at udvikle mæssige forhold og ser det som en naturlig bejdspartnere, ligesom vi oplever en stadig og op­kvalificere det danske dansemiljø, og udvikling i takt med konsolideringen af kon­ større søgning fra andre miljøer i branchen det giver os en solid viden om nye tendenser toret. herunder performance og Ny Cirkus. og initiativer som kan komme danske koreo­ grafer til gode. Et af de nyeste tiltag er Rådgivning og åben dørs politik Andre opgaver og ønsker etableringen af et nordisk/baltisk producent­ En meget stor del af Projektcentrets arbejde Projektcentrets centrale placering i danse­ netværk. er helt specifikt produktionsrettet og fokus er miljøet og daglige samtaler med koreografer naturligvis på de produktioner, som vi har og dansere giver os gode muligheder for Igennem de seneste år har vi oplevet en kontrakt med på et givent tidspunkt. Men vi at have fingeren på pulsen i forhold til nye stigende efterspørgsel efter dels administra­ anser det som en del af Projektcentrets forp­ behov og tendenser i dansemiljøet. Det har tion af turnéer dels decideret turnéplanlæg­ ligtigelse at stå til rådighed for samtlige koreo­ bl.a. resulteret i at vi tog initiativet til den ning, salgsarbejde og andre turnérelaterede grafer eller projekter, som har brug for hjælp, koreografiske platform SPOT ON med fokus på op­gaver. Selvom det lægger ekstra pres på har et spørgsmål eller ønsker en snak om dialog og formidling af dansen til publikum kontorets ressourcer efterkommer vi efter­ deres arbejde, kommende ansøgninger eller som løb af stablen første gang i december spørgslen på turnéadministration i det omfang andet produktionsrelateret. Telefon og e-mail 2010 og senest i juni 2011. vi kan, fordi koreografer, som vil sælge en gør det muligt også at rådgive koreografer i eller flere forestillinger enten i Danmark eller andre dele af landet og Projektcentret har i Derudover har Projektcentret repræsen­ i udlandet, har stort behov for hjælp og de seneste sæsoner administreret projekter og teret dansk dans i tæt samarbejde med vejledning omkring disse opgaver. Særligt de vejledt flere koreografer i Aarhus. Kunststyrelsen og Statens Kunstfonds enkeltprojektstøttede koreografer, som laver Projektcentret praktiserer derfor en ’åben dørs Scenekunstudvalg under Tanzmesse NRW forestillinger for børn og unge, har stort behov OG KOREOGRAFI politik’. Det vil sige at det er muligt at ’stikke i Düsseldorf, og vi deltager i det årlige for hjælp og har ikke selv de økonomiske res­ hovedet indenfor’ og være sikker på at kunne Danmarks Teaterforeningers seminar. sourcer til at ansætte personale til varetagelse få svar på spørgsmål, hjælp til selvhjælp af den type opgaver.

ans eller andet, også selvom man ikke er ’fast’ Deltagelsen i både nationale og inter­ tilknyttet. Projektcentrets politik betyder, at nationale konferencer og netværksmøder D

12 Det ideelle ville være, hvis Projektcentret kunne udvide med en turnéafdeling som havde til opgave at varetage turnéadministra­ tion, - salg og - planlægning for koreograferne på samme vilkår som ved de andre opgaver. D Et andet ønske er at få tid og ressourcer til egentlig karriererådgivning eller hvad man S N A kunne kalde en slags management for koreo­ grafer. Tilbuddet skulle indeholde coaching og I F A R G O E R O K G O vejledning omkring karriereudvikling, og kunne eksempelvis indeholde udarbejdelse af en 3 årig handlingsplan eller ’step by step’ program med fokus på koreografens indivi­ duelle ønsker, niveau og kunstneriske udtryk. Projektcentret kunne her maksimalt udnytte de kontakter, netværk og viden vi har i både nationale og internationale sammenhænge og koreografen skulle følges tæt over den 3 årige periode med opfølgning og justeringer efterhånden som tingene udviklede sig.

.

13 E N E N E T I M E Af Majse Aymo-Boot

Det er nemt at gøre grin med ballet. Ballet fra naturens hånd eventuelt bredbringede, ­nyskabende i sin brug af og sans for at er old world. En kunstform som tilsynelad­ storbarmede, studshalsede, sværhoftede og indføre psykologisk realisme, ægte karak­ ende udviklede sig til perfektion i 1800-tal­ førladne pyknikere med ’omfangsrigt under­ terer, en næsten thrilleragtig energi samt en let. Enhver tiårig kan lave en overbevisende liv’, knudrede skinneben og plumpe ankler er ­bunden erotik i en ellers ofte abstrakt kunstart.­ parodi på ballet. Turnerede fødder, tragisk henvist til at se på. Eller omvendt: hvis ballet Alligevel er de stærke, symbolladede billeder, mine gennemrislet af ånd og graciøøøøse er et sprog, burde vi så alle sammen kunne som også er en styrke for balletten som genre, håndled. Men vi er også henvist til at lave lære at tale det? i høj grad til stede. Også i Bernard Daydés en parodi, fordi vi faktisk ikke kan danse suverænt meddigtende kælderdekoration.”­ ballet. Ballet bliver uundgåeligt en udstilling Flemming Flindts Enetime fra 1963 er en af kropslig magtesløshed og imperfektion, ballet om at lære at danse ballet. Ah, en Balletten Enetime er baseret på absurdisten­ en mere eller mindre frivillig parodi, når et metaballet med andre ord. Der er to figurer, Ionescos teaterstykke La Leçon, men skal hvilket som helst andet menneske end en nemlig den uskyldige, purunge kvindelige man tro kanonudvalgets beskrivelse (og balletdanser forsøger sig med at udøve den. balletelev der ivrer efter at lære at danse på hvorfor skulle man ikke det?), er Flemming Vi må erkende vores fysiske uformåen over tå og den dæmoniske, uden tvivl ”dæmonisk Flindts balletversion gledet fra absurdisme for denne ekstatiske, ekstreme kunstform. dragende”, mandlige balletlærer ”med lig i til psykolo­gisk-symbolsk drama. Men hvor Man kan spørge sig, om ballet er et sub­ lasten”. absurd var egentlig Ionescos forlæg? Vel, det OG KOREOGRAFI limt, men ekslusivt sprog, der kun kan tales vil vi overlade til andre at gruble over. me­ningsfuldt af den, der ikke alene behersker I sin begrundelse for at optage Enetime af det perfekt efter i årevis at have disciplineret Flemming Flindt blandt scenekunstværk­ Henrik Vestergaard er i sin række af rekon­

ans sin krop, men som også har en helt bestemt, erne i den danske kulturkanon skriver struktioner af de 12 værker i scenekunstkanon­ balletagtig kropsbygning. Altimens andre, kanon­udvalget: ”Flindt er dybt original og en nået til Enetime. Flyeren, der reklamerer D

14 D for rekonstruktionen (kaldet En enetime), viser ­stoltserer langs barren iført stramt mørke­ performeren, der, siddende på en taburet, blåt trikot, uldne sokker og en mærkelig S N A med strakte vriste og anstrengt fodstilling, ser orange bomuldshue. Antrækket antyder en sig hovent over skulderen. Flyerens tekst lyder vis destabilisering af den autoritet hans rolle blandt andet: ”Henrik Vestergaard danser som danselæreren burde være i besiddelse I F A R G O E R O K G O rollen som lærer og du er inviteret til at være af og antyder måske også en opgivenhed på elev. Der er kun plads til én tilskuer per aften.” forhånd i forhold til balletgenren: Har vi bedst Når tilskuerne skal aktiveres i scenekunst er adkomst til balletten gennem parodien? det ofte forbundet med et vist ubehag, i hvert fald for mig. Jeg skal følge en logik jeg ikke Ballettens titel er taget bogstaveligt. Det er selv er herre over, muligvis med det formål at en enetime i balletundervisning. Flemming gøre mig selv til grin. Og Henrik Vestergaards Flindts metaballet bliver virkeliggjort og koncept lyder unægteligt pinagtigt og intimi­ kropsliggjort – dog med den forskel, blandt derende. Og man aner, at pinagtigheden andet, at ingen af os kan danse ballet. og intimideringen er en overlagt del af kon­ Konceptet er som sagt på forhånd pinagtigt; ceptet. der er lagt op til en intim situation, som lyder ubehagelig, i hvert fald ikke tiltrækkende; Bernard Daydés suverænt meddigtende man ved ikke hvad det går ud på, andet kælderdekoration er genskabt ved at end netop at lade denne følelse af modvilje rekonstruktionen foregår i en kælder på og ubehag brede sig. Flyeren VIL intimidere Colbjørnsensgade. Henrik Vestergaard mig, det er en overlagt effekt. Og da jeg ser Zarathustras Onkel: Sylfiden. Foto: Malle Madsen

15 Henrik Vestergaards mundering frygter jeg på sig og dermed tager den alvorligt – uden sin egen mislykkethed i sig og som fremman­ at jeg skal tvinges til at trække i et lignende at beherske den. Bag En enetime ligger en for­ er en følelse af kropslig udsathed og intimi­ kostume. Det slipper jeg heldigvis for. For rent ståelse af balletsproget som et tegnsystem af dering, både hos tilskueren (hendes frygt faktisk bliver tilskueren – eller medspilleren – gesti. Kan man dermed udtrykke noget med for hvad det går ud på) og hos performeren ikke ydmyget eller intimideret; det er først og dette sprog uden at beherske det som en bal­ (hans imperfekte dans). fremmest performeren selv der udsætter sig, letdanser? Eller forløses indholdssiden kun i når han danser sin solo. en sublimt behersket udtryksside? Hver enkelt En enetime drejer sig også om hvad bevægelse i danselærerens solo gentages ’scenekunst’ vil sige. På samme måde som Og her står det klart, at En enetime er et forsøg som en markering. Det er et langt citat, loyalt rekonstruktionen erkender at den kommer til på at komme hinsides parodien. Entrechat’er, over for udgangspunktet, men forvansket, kort over for balletten, er der en vis implosion grand jeté’er, pirouetter og pliéer hvirvles næsten degraderet. Enhver artikulering mis­ til stede i forhold til genren ’scenekunst’. Her frem af performeren i en anstrengende, sved­ lykkes, er stammende, famlende, kommer til er knap nok en scene. Her er kun én tilskuer, piblende work out. Dirrende lægge, tunge kort. Kroppen taler gebrokkent, uforståeligt, som oven i købet fremstilles som medvirk­ spring, ben der forgæves stræber opad. Det men så meget desto mere insisterende. I dette ende. En enetime er først og fremmest en er gribende – ikke på grund af ballettens tra­ totale fravær af det sublime træder det frem i gestus, en markør – eller en aktion. ditionelt gribende elementer som den sublime sin negative form, som sin egen skygge. OG KOREOGRAFI ballon, den plastiske mimik eller den eksta­ tiske styrke; ejheller på grund af gestaltningen Henrik Vestergaards En enetime drejer sig af den dæmoniske danselærers fortærende om dette, nemlig hvorvidt og hvordan ballet­

ans forhold til kunsten. Men fordi det er gribende sproget kan artikuleres af en uformående at se den arbejdende krop, der tager balletten krop. Den præsenterer et setup, som rummer D .

16 H v ad er M oderne D ans ? D Moderne dans er en kunstart, der opstod for spunkt eller en trend, men der er ikke tale I Dansens Hus arbejder vi primært med begre­ omkring 100 år siden i USA og Europa. Nogle om en defineret stilart. I forhold til den klas­ ber som: S N A af de kendteste foregangskvinder (der er over­ siske ballet bygger den moderne dans på en tal af kvinder indenfor den moderne dans) er anden æstetik, ofte med mere tyngde i bev­ • Sceneværker der bygger på en forståelse Isadora Duncan, Martha Graham og Mary ægelserne og dyrkelsen af en mere ’naturlig’ af dansen som en selvstændig kunstart, I F A R G O E R O K G O Wigman som alle skabte danseteknikker og krop. og som ikke er underlagt et klassisk ballet tanker omkring dans, som så senere er blevet Moderne dans er en scenekunst, hvilket vil trinsprog. videreudviklet af utallige andre dansekunst­ sige, at den i de fleste tilfælde udfolder sig • En kunstart hvor formidlingen er funderet nere i takt med de øvrige strømninger inden­ i samarbejde med f.eks. musikere/kompon­ i kroppen og dens udtryk og hvor kore­ for kunst- og kulturlivet. Således taler man ister, scenografer, kostume- og lysdesignere ografi/rumlig komposition er et bærende også om postmoderne dans. I Danmark har mm. element. kunstarten nu ca. 40 år på bagen. • Danseteknikker som tager udgangspunkt Moderne dans (på engelsk ”Contemporary i en alsidig brug af kroppen og en Der er ikke én gennemgribende æstetik Dance”) er som den klassiske ballet interna­ udforsk­ning af dens muligheder. for kunstarten, den manifesterer sig meget tional i sin karakter. Ofte er dansekompag­ forskelligt, bl.a. afhængigt af koreograf og nier således sammensat af mange forskellige danseres uddannelsessted, geografiske base nationaliteter - af dansere, der lige præcis mm. Således rummer kunstarten, udover har det, som kompagniets koreograf ønsker. nogle mere eller mindre definerede stilarter, Kunstarten er at finde i de fleste større byer også masser af eksempler på koreografisk i Europa og USA, samt hos en del af bal­ arbejde, hvor man kan spore et udgang­ lethusene i Asien og resten af verden. .

17 T ali R a z ga

Hvorfor har vi ikke en scene i Danmark ­driftslignende støtte til sæson 12/13 og måske som producerer danseforestillinger? Hvorfor er dette vil ændre min situation, i forhold til dans ikke inkluderet i fx Københavns Teaters hvordan den er i skrivende stund. Uanset om forpligtigelser? Hvorfor skal erfarne og nye det er tilfældet, er den problematik jeg vil koreografer søge om midler til produktioner berøre her i artiklen et problem som præger, fra én og samme pulje? – Samme pulje som og fortsat vil præge, alle de der arbejder Dansescenen og Dansens Hus også søger med dans som scenekunst, medmindre der midler fra? sker drastiske ændringer i de vilkår den pro­ duceres under. Hvordan skal dansen både kunne vedlige­ holde sig selv som branche og udvikle sig som Denne sæson har jeg to forestillingsproduk­ kunstart under disse vilkår? tioner, det er udsædvanligt og det er kun fordi den ene blev udskudt en sæson pga. barsel. Jeg har i mere end ti år beskæftiget mig En normal sæson indeholder én produk­ med dans for børn – som udøvende og ska­ tion med ca. 8 ugers prøveforløb og 2 ugers bende kunstner, samtidig med at jeg har spilleperiode, samt evt. turné af den nye OG KOREOGRAFI suppleret med arbejde som underviser i dans. såvel som gamle produktioner. Arbejdet med Jeg har været så privilegeret at modtage en forestilling er dog meget længere end de støtte fra Statens Kunstråds Scenekunstudvalg 10 uger der står på lønsedlen – sædvanligvis

ans til samtlige af mine forestillinger. I år har strækker det sig over flere år. Jeg arbejder jeg endda netop fået tilsagn om mere ikke ud fra manuskript eller storyboard, men D Tali Razga. Foto: Charlotte Hammer

18 D tager udgangspunkt i et tema når vi starter i

prøvelokalet. I samarbejde med de medvirk­ S N A ende arbejdes forestillingen så frem i løbet prøveperioden. Det kan således være en meget diffus og intens prøveperiode som stiller I F A R G O E R O K G O store krav til alle involverede.

Alt omkring disse produktioner er mit over­ ordnede ansvar. Det er min idé der realiseres, fra første ansøgning, spillestedsaftaler, ansæt­ telse af medvirkende på og bag scenen, udformning af PR- skole- og øvrigt markeds­ føringsmateriale, over invitationer, teatrets udsmykning og premiere arrangement til sidste forestilling er spillet og alt udstyr er tilbageleveret eller pakket ned. Jeg får uvur­ derlig hjælp undervejs af dedikerede og dår­ ligt betalte medarbejdere som yder kæmpe indsatser, men som også er nødt til at have gang i alle mulige andre ting samtidig, for at få deres hverdag til at hænge sammen. Tali Razga: Blåt. Foto: Charlotte Hammer

19 Tali Razga: SneØjne

spille, aflønnes jeg som koreograf/instruktør/ konceptskaber ikke for at den er ude på tour. Royalties er et ikke eksisterende begreb også for forestillinger der spiller mange sæsoner. Det er desværre helt normal praksis inden for danseområdet.

Derudover supplerer jeg med opgaver som underviser og indimellem er jeg selv ude som danser i nogle korte afgrænsede turnéperiod­ er med to forskellige forestillinger for Uppercut Danseteater.

Af mange både inden- og udenfor branchen opfattes jeg som en der har ’klaret den’, jeg er etableret. Det de færreste ved, er at det i praksis har været umuligt at leve af det jeg laver. Jeg har været nødt til at modtage dagpenge adskillige måneder om året for at være i stand til at lave de produktioner jeg Samtidig med disse to nyproduktioner (som natningsmuligheder. Derudover er disse to har. Desværre er jeg ikke et unikt tilfælde, det også udbydes til turné) har jeg to tidligere forestillinger også en del af Dans for børn ord­ er jo virkeligheden for størstedelen af landets forestillinger der turnerer periodevis, med alt ningen som sender forestillingsuddrag med kunstnere og i særdeleshed os som arbejder OG KOREOGRAFI hvad der dertil hører af turnékoordinering og workshop ud til skoler og børnehaver i hele med dans som scenekunst. planlægning. Især udlandsturné er ekstra landet. Dette kræver i større eller mindre tidskrævende pga. anderledes bookingpro­ omfang også koordinering fra min side, dog Det er ingen skam at modtage dagpenge,

ans cedurer, individuelle prisberegninger og mere mest i opstarten. Det skal her bemærkes at men det er en stor skam at det er nød­ omfattende planlægning af rejse- og over­ uanset hvor meget forestillingen er ude at vendigt at modtage dagpenge for at kunne D

20 forvalte de penge der bliver bevilliget til tive poster, fordi de fleste mennesker efter opgive karrieren. Set med økonomiske briller projektproduktioner, af Staten, nogenlunde en tid uvægerligt foretrækker en mere stabil er det himmelråbende dårligt købmands­ forsvarligt. At det som individuel person er tilværelse, hvor de ved at der er penge til at skab: Der er alt for meget dyrt udviklet talent ekstremt uværdigt at skulle stå skoleret for betale deres (om end beskedne) husleje og som vedblivende går til spilde, hvis ikke vi jobcenter og a-kasse, samtidig med at jeg har friheden til selv at vælge om der skal smør får forbedret arbejdsforholdene for dansere og mere end en fuldtids arbejdsuge for at kunne på brødet. koreografer. følge med alt det administrative arbejde som D følger med projekterne, er en anden sag. I Man er nødt til at brænde for sin kunst for at Det føles meget forkælet og forbudt at råbe op praksis fungerer jeg som chef for alle de men­ kunne holde ud at blive i faget; jovist, men om disse ting. Der er ikke nogen der har bedt S N A nesker jeg er med til at generere arbejde for: hvis kunsten skal udvikle sig, hvis niveauet mig om at vælge den kreative karrierevej dansere, scenografer, komponister, teater­ skal højnes og kvaliteten forbedres er det og det står mig frit for at gøre noget andet. teknikere m.fl. Det er en uværdig og uholdbar nødvendigt med bare nogenlunde anstæn­ Men også som almindelig samfundsborger I F A R G O E R O K G O situation. Jeg føler mig lusket og kriminaliseret dige arbejdsforhold. Ellers bliver alt for mange bliver jeg frustreret over at vores ressourcer samtidig med at jeg knokler for at slippe for alt for hurtigt slidt op og vi mister bredden i bliver brugt så uhensigtsmæssigt. Vi har de ydmygende dagpenge. Desværre kan jeg kunsten. Som danser og koreograf skal det nu nogle gode rammer med Dansehallerne simpelthen ikke se en løsning på skismaet, også være muligt at få familie uden at måtte på Carlsberg og Bora Bora i Århus, der er medmindre der kommer flere midler til områ­ Skolen for Moderne Dans som hvert andet år det og en generel forståelse af at dansen som udklækker nye talenter. Der er således taget scenekunst også har brug for kontinuitet og politiske valg om at støtte dansekunst, nu skal en bred palet af produktionsmuligheder. der bare følges op på de gode intentioner på en fordrende måde. Ellers mister de kreative De største udfordringer ligger nemlig i den kreativiteten i jagten på smør på brødet. Der manglende kontinuitet der er i faget. Stort set er ikke nogen der snakker om ost og syltetøj, alt er projektbaseret, det er umuligt at lægge bare en hensigtsmæssig fødekæde. langsigtede planer af nogen art som fx faglig udvikling, publikumsudvikling og umuligt at fastholde kompetent arbejdskraft. Det gælder både på de kunstneriske og de administra­ . Tali Razga: Sandslottet

21 A nnika L e w is

KOREOGRAFENS ARBEJDE OG PRODUKTIONSVILKÅR I DANMARK Om at producere sine egne værker og om nødvendigheden af internationale samarbejder

At arbejde som selvstændigt producerende Dansekunst-miljøet i Danmark er på mange Når man så har været heldig og fået produk­ instruktør/koreograf er en position, som både måder meget småt og marginaliseret. Og hvis tionspenge, er de som oftest så små, at man giver mulighed for en stor frihed og kunst­ du bor udenfor København, står det rigtigt arbejder i måneder med forberedelserne og nerisk integritet og på samme tid kan være slemt til. Som dansekunstner i Danmark er det koordineringen af værket uden løn. I sidste meget ensom og krævende. Du skal selv en nødvendighed at være selvproducerende, ende ender man måske med, at få bare skabe rammerne såvel som indholdet. da vi jo ikke rigtigt har et arbejdsmarked halvanden måneds løn for en arbejdsproces, med et rimeligt antal faste arbejdspladser som i virkeligheden har varet mange måned­ Selv arbejder jeg i spændingsfeltet mellem for dansekunstnere –på f.eks. scener eller i er – især hvis man medtænker projektud­ teater, dans og performance kunst. Så mine etablerede kompagnier - som man har det i vikling og fundraising. produktioner placerer sig for det meste uden­ andre større lande såsom f.eks. Tyskland. for de traditionelle ”bokse”; dans og teater. Denne situation er jo i det lange løb, totalt Jeg er født i USA, opvokset i Sverige, og At producere sine forestillinger selv betyder uholdbar og medfører, at rigtigt mange havnede i Danmark i begyndelsen af 90’erne først og fremmest en stor del ulønnet ar­bejde, erfarne og dygtige koreografer og dansekunst­ efter endt uddannelse i Italien. med et langt og sejt træk af uendelige projekt­ nere brænder ud og falder fra efter ca. 3-5 år Jeg tiltrækkes af - og finder flest muligheder ansøgninger og med – synes det – ofte ganske på banen - og lader sig omskole eller søger på - de internationale arenaer, hvor der er lidt tilfældige tilsagn eller afslag. ind i andre brancher. OG KOREOGRAFI højere til loftet. Jeg har i årenes løb ­turneret At søge om de årlige sæsonbevillinger fra med mange af mine værker rundt om i ver­ Statens Scenekunstudvalg er som at satse i Det er en stor udfordring at kombinere idéud­ den. Lotto. Man ved aldrig, om man er købt eller vikling, fundraising og egentlig kunstproduk­

ans solgt. tion med andre opgaver og jobs, nødvendig træning, research og kompetence udvikling, D

22 D som vi har brug for i vores fag. Dette dilemma er til tider dybt frustrerende og splittende - det S N A er ganske svært at få tid nok til det kunst­ neriske arbejde. I F A R G O E R O K G O Efter over 20 år som selvproducerende med gode anmeldelser og respons, efterlyser jeg muligheden for kontinuitet og udvikling. Muligheden for at kunne tænke lidt længere frem end næste produktion. Jeg savner ordentlige rammer og forhold, for at kunne lave original og spændende scenekunst. At fungere på projektbasis er fint i nogle år, men uholdbart i længden. De fleste af mine gamle kollegaer har for længst fået andet arbejde – i andre brancher. Jeg kunne ønske, at landsdelsscenerne og de små storbyteatre, i højere grad inviterede de uafhængige danse- og scenekunst­nere inden­ for, åbnede op for co-produktioner­ og nye samarbejder på tværs. At man ­etablerede Annika Lewis: Extasy

23 flere artist-in-residence for lokale danske I Danmark mangler vi dog professionelle og Hvordan åbner vi op og skaber kreativ dialog, dansekunstnere og f.eks. havde koreo­grafer/ erfarne producenter og managers indenfor udveksling og flow i det danske scenekunst­ kompagnier i huset i f.eks. en 3 års aftale, dansekunsten, for at kunne komme ordentligt miljø? hvor man støttede op om disse koreografers ud på det internationale marked. Hvordan bliver vi bedre til at støtte op omkring ar­bejde, produktioner og udvikling. Sidst – de talenter, der ikke længere er ’de unge’ – men ikke mindst – skulle teatret og koreo­ Her kunne jeg forestille mig, at de to danse­ men som er dem med erfaring ? grafen/kompagniet i fællesskab lave en scener, BORA BORA i Aarhus og Dansescenen i Hvordan udvikler vi dansemiljøet, så det udviklingsplan for, hvad der skal ske, efter at København, f.eks. kunne påtage sig opgaven bliver et dynamisk og spændende miljø at disse år er gået, og koreografen/kompagniet med at etablere professionelle bureau’er for arbejde og virke i ? .... og så indholdet bliver igen skal sluses ud på det frie arbejdsmarked. international salg og formidling – de er jo dynamisk, spændende og vedkommende Man kunne også forestille sig en lignende medlem af forskellige internationale netværk scenekunst? ordning i Danmark, som de har i Tyskland af scener og huse. med den nationale ”Tanzplan”. Jeg mener, at et af kunstens store styrker er Fremtiden en indbygget generøsitet. Men den er der fare Muligheder på den internationale Jeg mener, det er nødvendigt, at vi i danse­ for, at vi mister, hvis branchen er så presset, arena miljøet aktivt tager fat i følgende spørgsmål at det generøse, skæve og innovative ikke Dansen - og det visuelle teaters - styrke er, at for at fremtidssikre branchen: får rum! de kan kommunikere på tværs af sprog- og Hvordan forbedrer vi arbejdsvilkårene for landegrænser. Derfor er der også gode og dansekunstnere, scenekunstnerne og de Lad os udvikle, i stedet for - som i de seneste oplagte muligheder for internationale samar­ kunst­neriske indholdsproducenter i Danmark? mange år - at afvikle. bejder og turné. Hvordan skaber vi mulighed for kontinuitet og udvikling for de professionelle dansekunst­ OG KOREOGRAFI Fokus på internationale muligheder kan være nere og scenekunstnere? en nødvendighed for os dansekunstnere, da Hvordan skaber vi bæredygtige strategier for - Annika B. Lewis, koreograf og scenekunstner arenaen for dans er så lille i Danmark, og et scenekunstnerne i Danmark – dvs. de, som

ans arbejdsmarked for dansekunstnere er næsten skaber og leverer det kunstneriske indhold til ikke-eksisterende. institutionerne? D .

24 Kasper Daugaard Poulsen D Kasper Daugaard Poulsen

Koreograf, danser og performer S N A Kunstnerisk leder af Club Fisk www.clubfisk.dk I F A R G O E R O K G O Produktionsvilkårerne herhjemme bevirker ofte, at en uhensigtmæssig stor del af projekt­ støtten går til leje af scene, studio, teknik mm. Det er rent ud sagt spild af kunststøtte, og en problematik vi må blive ved at påpege. Vi søger selvsagt hele tiden løsninger til at by- passe disse forhold og udgifter. Via co-produk­ tion med partnere i ind- og udland kan vi omgå en hel del af disse faktorer, og sam­tidig øge vores afsætningsmuligheder interna­ tionalt. Det kan være en elegant løsning på de praktiske og økonomiske udfordringer ved at producere i Danmark. Herhjemme er antallet af mulige co-producenter i form af scener og lignende partnere dog fortsat ret begrænset. Zero Visibility Corps: Now She Knows. Foto: Erik Berg .

25 R apport fra en Paris d. 4. november 2011 teaterbegi v enhed

Hvor end Robert Wilson befinder sig i verden, d. 19. september på Teatro alla Scala i Monstertragödie”, og senere som ”Der er han altid en begivenhed. Det er han i Milano, d. 29. september i Berlin, d. 4. oktober Erdgeist”, for til sidst at blive til ”Lulu” med kraft af sin enestående, højst personlige og (på selve dagen) i New York og d. 4. novem­ uropførelse på Kunstnerteatret München uforglemmelige teaterform, han har skabt og ber i Paris på Théâtre de la Ville. 1913. Og modellen, demimonden, luderen og gennem et helt liv videreudviklet og forfinet. Undertegnede var inviteret til festen i Paris. mordofferet Lulu går igennem dem alle som Men også auraen omkring personen Robert ”Le Monde” skrev på forsiden af avisen: en sitrende nerve. Wedekind havde fokus på Wilson er unik. Umiddelbart udstråler den ”Lykkelige de tilskuere, der har fået billet seksualiteten og borgerskabets dobbeltmoral, høje mand ro, balance og myndighed. Han til Bob Wilsons iscenesættelse af ”Lulu” på og censur, forargelse og forbud fulgte i køl­ spreder glæde og tryghed. Og det får han Théâtre de la Ville i Paris! Bob Wilson revolu­ vandet. også brug for, for inde bag facaden er et tionerer ”Lulu”!” Fortællingen om drifterne og trangen til og hektisk flammende, aldrig hvilende sind og Og jeg var altså én af de lykkelige. Jeg led­ håbet om kærlighed, om dobbeltmoral, løgn, temperament. Man siger simpelthen om ham sagede kunsthistoriker, tidligere museumsdi­ falskhed, utroskab, troskyldighed og naivitet ”Bob sover aldrig!” I sin kunst ved han præcis, rektør for Ordrupgaard: Hanne Finsen, og den og de deraf følgende forbrydelser er stadig hvad han vil opnå, og ingen er vel hårdere tredje dansker i blandt hundreder af andre lige aktuel, og Bob Wilson behandler emnet og mere nådesløs ved sine skuespillere end tilskuere var forfatter og journalist Ebbe Mørk. med vanlig akkuratesse, som en kemiker i han. Og dog elsker alle ham, og det er sit laboratorium. Det er uhyre interessant og ­kunsten. ”Lulu”! Der var verdenspremiere på Wilsons giver tilskueren et uforglemmeligt indtryk bearbejdelse af Frank Wedekinds berømte med højdepunkter ætset på hornhinden, Vores verdensberømte kollega fyldte 70 år. og berygtede skuespil. Der har altid været bl.a. Lulus møde med Jack the Ripper, albi­ Og det blev fejret ikke alene ét, men fire ballade om stykket , der tog form i 1892, no ynglingen, der myrder hende, spillet af steder: først som ”Die Büchse der Pandora – eine Christian Löbes.

26 R apport fra en Af Kaspar Rostrup

Bob Wilsons fire grundsten er jo tiden, pausen, gennem en allé af falsk romantik og rig­ længe før de blev berømte, er præsenteret sproget og kroppen. Han skiller med sin skal­ dom til Londons sorte slumhelvede, hvor kun her. Man kan også se film og høre bånd­ pel disse elementer fra hinanden, sætter dem døden venter. optagelser, hvor fruen selv læser op, og sammen på en ny og overraskende måde og ligheden med Bob Wilsons tekstbehandling bringer tiden ud af takt med virkeligheden. Hvad sproget angår, har den amerikanske er ikke til at tage fejl af. Til de, der har i sinde Ved skuespillernes kropslige arbejde og hvide instruktør helt fra sin ungdom været optaget at se ”Lulu”,(forestillingen spiller videre i Berlin maskeringer dukker tanker op om det japan­ og inspireret af Gertrud Steins behandling efter d. 13. nov.), kan et besøg på Grand ske Kabuki teater (”Kabuki” = sang- og danse­ af ord og gentagelser. Sætninger, der siges Palais varmt anbefales. færdighed), og mon ikke det et eller andet om og om igen, nøjagtigt ens eller med små sted i processen har været inspirationen? umærkelige variationer. Af denne grund var Og hér vedrørende ordet er det, kompo­ Hvis man vil, har teatret muligheder for at det oplagt at besøge Grand Palais om for­ nisten Lou Reed kommer ind i billedet. I et nærme sig ismer, som bringer os langt væk middagen, den samme dag jeg skulle se tæt samarbejde med Bob Wilson har han fra naturalismen, og ingen gør det så fuldt ud forestillingen om aftenen. skrevet og komponeret stykkets sange over som Wilson. Med minimalistisk nøjagtighed er de Gertrud Stein-inspirerede gentagelser af alt overflødigt skåret bort, alle bevægelser er Grand Palais fremviser nemlig for tiden en ord. I den yderst stiliserede opsætning virker koreograferet i snoredukkestil, de enkle livs­ udstilling, hvor hele familien Steins store ­sangene som en varm strøm, der ved deres nødvendige bevægelser bliver symbolske, en kunst­samling kan ses for første og rimeligvis evige gentagelse hamrer sig dybt ind i vores fond af præcist rammende udsagn om men­ eneste gang. sind, ikke mindst sangen ” I remember”. Lou neskenes følelser og sprog. Udstillingen er enorm: De mange maleri­ Reed, som lige har lavet et nyt album med Det er en monstertragedie, et libido-eventyr, er, tegninger og skulpturer, som Steins har bandet ”Metallica”, og som lige siden 1965 der fører os fra den hvide, kliniske verden købt af alle de nu verdenskendte kunstnere, har været kendt for sin alternative, personlige

27 musik , har ligeledes komponeret musikken denne verfremdungsstil, drevet helt ud til den til hele forestillingen. Tænker man på hans yderste grænse. Man frydes over to aldrende album ”New York” og hans dybe engage­ skuespillere som Jürgen Holtz og Georgios ment i angrebet på de politiske og sociale Tsivanoylou, som henholdsvis Schigolch og tilstande i storbyen og dens slum, er ”Lulu” Dr. Goll og deres overvældende dygtighed. lige en opgave for den berømte enegænger. Men hele aftenens altdominerende, gennem­ I 2001 blev Lou Reed fejlagtigt erklæret død, gående sitrende nerve er Angela Winkler. men ”Lulu” er i sandhed ”genopstandelse Hun formår at overbringe publikum pulsen for fuld musik”. Hele den store orkestergrav i fra et menneske på godt og ondt, hun formår Théâtre de la Ville er pakket med musikere – gennem hele den stiliserede, symbolske ver­ og instrumenter, og rummet fyldes fra først til den, at lade os følge med i hendes udviklings sidst med voldsomme ”metalliske” lydbilleder, store følelsesmæssige opture og nedture, og at som får én til at tabe pusten. græde og le med hende. Og dog bevarer hun sin stil som ”marionetdukke”, hvilket jo både Og nu til det, som for mig er det bed­ passer til forestillingen og til karakteren. ste: Skuespillerne! Det er simpelthen Berliner Dette beviser endnu engang, at der er Ensemblets forestilling. Hvilke skuespillere, ingen Brecht uden Stanislavskij og ingen hvilken præcision, hvilken krops- og stem­ Stanislavskij uden Brecht, hvis det skal være mebeherskelse, hvilket engagement. Som sublimt. Angela Winklers Lulu er en ung ensemble fra Bertolt Brechts gamle teater ved kvinde, naiv, uforstående, yndig, den klas­ Schifftbauerdamm er alle på hjemmebane i siske femme fatal er gemt langt inde i mørket.

28 Hendes våben er den porøse stemme, den Men ”Ruth” er hele tiden med på uforglem­ forestillingen selv. Men det interessante er, perlende latter, rådvildheden og den sårbare melig vis, som nummermanden i Storm P´s at man mærker oplevelsen som en snebold, svaghed, der tilskynder til mændenes beskyt­ ”Peter og Ping”. der smelter, hvorefter varmen kommer. Man telse. Ved at rose, smigre, opmuntre, gør hun kan ikke få den ud af kroppen. Og som sig uundværlig. Og dog drives denne unge Når man er Robert Wilson, står man altid til en japansk vandblomst, der åbner sin skal, kvinde kun mod sin egen død og udslettelse. både ros og ris, tænk bare på ”The Life and flyder indtrykkene op til bevidsthedens over­ Måske er det unfair at nævne en kvindes Times of Joseph Stalin” på Det Ny Teater i flade, og drager et kølvand med sig af smerte alder, men selv ”Le Monde” kan ikke lade 1973. Forestillingen, der varede i 12 timer, og gru, medynk og kærlighed. En sand være. Og det er ment som en stor cadeau at blev totalt slagtet. Bob Wilson forsvandt i sorg Brechts tankegang. hviske, at Angela Winkler er 68 år, født i 1944. i tre dage. Nu er han mere hårdfør. Men også Man tror fra første færd på den unge kvinde, denne gang er spalterne fyldt med hårde hun fremstiller, og man ser med rædsel, ord ind i mellem de positive. Og det parisiske hvordan angst, ensomhed og håbløshed sæt­ publikum? I forhold til kvaliteten på scenen ter sine aftryk efterhånden, som forestillingen tror jeg, Berliner Ensemblet må have været Forestilling: ”Lulu” på Théâtre de la Ville, skrider frem. En pragtpræstation! lidt skuffet over den sparsomme reaktion fra Paris 4.-13. nov. 2011 Endnu en skuespiller må jeg nævne: Ruth salen. Frit efter Frank Wedekinds ”Lulu” Glöss, en lille bitte, gammel kvinde, som hele Bearbejdelse, instruktion, scenografi, lys­ tiden kommer igennem rummet med de stein­ Hvordan var så denne teaterbegivenhed? design: Robert Wilson ske gentagelser: ”Hvorfor bedrager du mig?” Var det en stor medrivende følelsesmæs­ Komponist: Lou Reed – ”Why do You cheat on me?”. Det samler sig sig oplevelse på stedet? Egentlig ikke! Man Kostumer: Jaques Reynaud til en solosang før tæppefald inden pausen. forblev spectator, køligt betragtende, som Medvirkende: Berliner Ensemble .

29 ASSITE J I FREMTIDEN Tomrum skaber plads til nyt indhold

Hvor er det dokument? Det roder på min Hvad sker der nu medlemmerne selv varetog det farverige computer. Jeg leder efter en tekst med en ny Efter kongressen vidste vi, at det danske kontor. I efteråret skulle den årlige general­ ide, som jeg tror jeg har gemt i min personlige ASSITEJ var nødt til at fornye sig. Der ville forsamling oven i købet planlægges. Selv var ASSITEJ mappe. Den skal lige flyttes ud i vores opstå et naturligt tomrum efter en så stor jeg locked up i et prøvelokale – men jeg har nye fælles ASSITEJ dropbox. Og sådan skal opgave. Den daværende formand havde i hørt, at det var lidt kaotisk. Historien ender der bygges nyt på det gamle og ryddes op for en længere periode forsøgt at skabe et “nyt dog lykkeligt, for på generalforsamlingen i at gøre plads til noget andet. ASSITEJ”, som skulle lanceres efter kongressen, Odense i slutningen af september fik ASSITEJ men i bestyrelsen var der ikke enighed om, et nyt liv. Mere end halvdelen af den gamle I foråret 2011 var ASSITEJ-nationalcentrene på hvilken måde organisatinen skulle for­ bestyrelse valgte at stoppe og friskt blod kom i Danmark og Sverige værter for verdens­ andre sig. til. Måske var dette den bedste måde at forny kongressen, som afholdes hvert 3. år. “Building foreningen på. De nye ansigter kommer nem­ Bridges Crossing Boarders” var temaet for det Sommeren har været mere end turbulent. lig med nye holdninger til børnekultur, til det store setup i København og Malmø. Udover Midt i Roskildefestivalen fik jeg en sms om internationale netværk og til medlemsorgani­ den internationale forenings generalforsam­ at Henrik Ipsen trak sig som formand. På sationen. ling husede kongressen også en scenekunst­ det tids­punkt fungerede jeg midlertidigt festival for børn og unge. Det var et stort, som for­eningens sekretær. I efteråret skulle Medlemmernes forening omfattende arrangement og kulminationen jeg instruere en dukkemusical om Søren Der har i længere tid været snak om, hvilken på en lang periode med stor fremgang, Kierkegaard, så der skulle bestyrelsen have funktion ASSITEJ skal have i teaterbranchen, international synlighed og succes i ASSITEJ fundet en ny sekretatiatsleder. Det lykkedes for medlemmerne og i verden. “Hvad er det Danmark. ikke og sekretar­iatet måtte overleve med en ASSITEJ kan?” Sådan har jeg ofte hørt med­ midlertidig turnusordning, hvor bestyrelses­ lemmer spørge. Med den nye bestyrelse er

30 der blevet plads til at tænke i nye baner. Alle Hvad kan man bruge ASSITEJ Danmark ASSITEJ udsender et månedligt nyhedsbrev er enige om, at det skal give mening at være til til alle medlemmer, hvor aktuelle festivaler medlem. Men hvad ønsker medlemmerne For det første er ASSITEJ Danmark for dem som og ansøgningsfrister for internationale events selv at få ud af foreningen? Det skal vi finde interesserer sig for børnekultur. Det er en stor, bliver listet op. ud af. Vi skal snakke med vores medlem­ stærk international forening som ifølge char­ mer og med de erfarne “ASSITEJ eksperter”. teret har til formål at fremme børns ret til kul­ De nyeste tanker handler om at gøre det Foreningen har i et par sæsoner nu arbejdet tur – over hele verden! For at et medlemsskab muligt for ASSITEJ at yde økonomisk bistand med et 1:1 princip, som handler om at skabe giver mening skal man altså have en inter­ til medlemmerne. Siden foreningen har været en personlig og nærværende relation mellem esse for børneteater og børnekultur. nødsaget til at finansiere det absolut nødven­ bestyrelse og medlemmer. Alle i bestyrelsen dige sekretariat gennem projektstøtte (fordi er således kontaktpersoner for en vifte af For det andet er ASSITEJ Danmark en vel­ SKU ikke længere støtter drift af foreninger som medlemmer. På den måde kan vi også effek­ renomeret netværksorganisation med stærke ASSITEJ) har man haft en liste af projekter på tivt lave en rundspørge og vejre stemningen. bånd over næsten hele verden. Har man ansøgningen. Nogle af projekterne har været Med en styrket 1:1 kontakt og ved at for­ planer om at skulle rejse og ønsker man at en slags luftkasteller og ofte har vi oplevet, søge os frem med initiativer, som bestyrelsen møde ligesindede, at samarbejde i udlandet at der ikke var ressourcer til at gennemføre iværksætter, skal vi udvikle organisationen. eller at invitere internationale gæster til et alle de visioner vi ved ansøgningstid havde Tiltagene må gå hånd i hånd, for nok skal projekt i Danmark – så kan ASSITEJ hjælpe i hovedet. Nu ønsker bestyrelsen at lancere foreningens aktiviteter give mening for med­ – både med kontakter, rådgivning og måske en slags pulje i ASSITEJ, hvor man kan søge lemmerne – men det skal også være den også økonomien! om projekter. Store som små. I indeværende frivillige, arbejdende bestyrelses passion. sæson er det dog (på grund af efterveer fra verdenskongressen) ikke de store beløb, der

31 kommer i spil. Men man taler om at bruge Rabat til fagforeningsmedlemmerne Ny struktur særligt gode (og store) medlemsprojekter som En af mine mærkesager handler om en I efteråret er der blevet ansat en ny ung en del af den årlige SKU ansøgning. udviddelse af medlemsskaren. Det vil vi for­ sekretariats­leder, som allerede har godt styr søge at gøre via regulering af kontingent­ på organisationen og som er parat til at hjælpe Nu kunne man let komme til at tænke, “hvad satserne, så teatre der får mindre i støtte medlemmerne med diverse henvendelser. er så forskellen på Scenekunstudvalgets betaler et mindre kontingent. Man kan også Dertil vil en ny ledelsesstruktur blive afprøvet Internationale kontor og ASSITEJ?”. ASSITEJ blive “enkelt­medlem”. Det er et tilbud til free­ i indeværende sæson. Organisationen vil har ikke i nærheden af den mængde midler. lancekunstnere, som ikke repræsenterer et arbejde med et ledelsesteam bestående af et Og så har ASSITEJ et krav om det projekterne bestemt teater eller en organisation. ‘triumvirat’. Tanken er, at fordele formands­ skal være “ASSITEJ-projekter”. Det som denne opgaverne i ledelsesteamet og arbejde med forening kan i modsætning til mange andre Jeg håber, at ASSITEJ Danmark får mange flere tovholdere på de individuelle projekter. er, at den har et historisk stærkt netværk, som flere medlemmer. Både teatre og enkelt­ Det tror vi skaber en større åbenhed, som man kan bygge videre på – og på den måde medlemmer. Jeg har foreslået, at alle med­ vores medlemmer har brug for. gøre verden mindre. lemmer af de forskellige fagforeninger (herunder selvfølgelig Foreningen af Danske Afsluttende patos Altså er ASSITEJ ikke et nyt søgeorgan, men Sceneinstruktører) skal have en symbolsk Med en ny bestyrelse, og en gammel og en mulighed for at lave internationale samar­ rabat. Således bliver kontingentet for fag­ stærk historik har ASSITEJ gode odds for at bejdsprojekter, hvor medlemmernes projekter foreningsmedlemmer 150 kr. pr. sæson. Den rejse sig igen efter en turbulent sommer. Nu kan hjælpes på vej i kraft af organisationens 13. december er der ekstraordinær general­ er vi parate til at udfylde det tomrum, som ressourcer. forsamling i ASSITEJ – og her skal vi blandt verdenskongressen uundgåeligt har efterladt, andet afgøre de nye kontingenter. med ny energi, nye ideer og visioner – og

32 FAKTA total åbenhed overfor konkrete initiativer til ASSITEJ Danmarks nye bestyrelses: • International guests - internationale arrangementer. Store som små. Peter Kirk, Dirck Backer, Niels Erling, samarbejdspartnere inviteres til den Katrine Karlsen, Stephan Pollner, årlige børneteaterfestival. Der! Der var det! Dokumentet jeg ledte efter Kenneth Gall, Niels Vendius, Søren beskriver i store træk ideen til en fortælleaf­ Valente Ovesen, Marie Kilsgaard Møller. ASSITEJ International er grundlagt: ten, hvor ASSITEJ-eventyrer viser billeder og 1965 fortæller om deres projekter og oplevelser ASSITEJ Danmark er grundlagt: med teater og børnekultur ude i verden. Der 1978. Medlemmer: burde helt sikkert være en aften både på ASSITEJ har mere en 80 medlemslande og sjælland og i jylland. Men det må jeg tage ASSITEJ Danmarks igangværende projek- ”medlemsnetværk”. med til det næste bestyrelsesmøde. Heldigvis ter: EC og præsidenten: mødes vi ret ofte. • ASSITEJ go NUTS - et netværk af Den internationale bestyrelse unge nordiske børneteaterfolk. (Executive Commitee / EC) fik ved - Nordic Network of Neighbours - et stærkt verdenskongressens generalforsam­ samarbejde med de øvrige nordiske ling også et friskt pust. Her trådte en landes nationalcentre og planer om række yngre repræsentanter ind - og efter årlige nordiske festivaler. en årrække med den tyske Wolfgang • TABOO - workshops med kunstnere fra Schneider som præsident har fore­ hele verden som arbejder med temaet ningen fået en kvindelig leder fra tabuer. Sydafrika: Yvette Hardie. .

33 9 5 mio . kr . spares p å kulturen Søndag Aften november 2011

SRSF-regeringen viderefører langt at falde bort. Sædvanen er dog, at dette først • Forlængelse af særlig bevilling på 16 de fleste af besparelserne fra sker efter politiske drøftelser. mio. kr. i næste 4-årsperiode. Denne sær­ VK-regeringens finanslovsforslag lige bevilling har Det Kongelige Teater Internationale sportsbegivenheder haft siden 1992. VK-regeringens oprindelige finanslovsforslag Organisationen Sport Event Danmark var det • Ekstra bevilling til Skuespilhuset på 19 for 2012 lagde op til besparelser på kulturom­ organisatoriske resultat af handlingsplanen mio. kr. gøres permanent. rådet på 160 mio. kr. (se Søndag Aften arkiv). for store idrætsbegivenheder til Danmark. • Tilbagebetaling af gæld, 7 mio. kr. årligt SRSF-regeringens finanslovsudspil øger i forhold I årene 2008-2011 modtog organisationen i 4 år til dette udspil kulturudgifterne med 65 mio. kr. årligt 30 mio. kr. fra finansloven. Denne pulje • Salg af bygning i Tordenskjoldsgade udløber 2011. Hvis organisationen og dermed med billetkontor og administrative funk­ Merbevillingerne fordeles således: formålet skal fortsætte, skal finansloven resul­ tioner. Indtægt ved salg tilfalder staten. • 20 mio. kr. mere til Sport Event Danmark tere i en ny pulje. Regeringen foreslår en årlig Det Kongelige Teater skal fraflytte byg­ • 29 mio. kr. mere til Det Kongelige Teater bevilling på 20 mio. kr. i 2012 og 2013. ningen - og finde plads til disse funktioner • 15 mio. kr. mere til de tre landsdelsscener andetsteds. og Københavns Teater Det Kongelige Teater Nettomerbevillingen til Det Kongelige Teater Forhandlingerne om en ny 4-årsaftale for bliver således 29 mio. kr. Kendetegnende for alle disse merbevillinger Det Kongelige Teater indledes 7. november. er, at de i realiteten blot viderefører hidtidige Regeringens oplæg til denne forhandling Teaterbevillinger politisk aftalte puljer, som “tilfældigvis” udløb består, som det fremgår af finanslovsforslaget, Finanslovsforslaget indebærer en merbevil­ efter 2011. Naturligvis sker det, at puljer til af disse elementer: ling på i alt 15 mio. kr. til fire større teatre: bestemte formål eller institutioner, får lov til Københavns Teater, Aalborg Teater, Den

34 Jyske Opera og Dansk Danseteater. Dette skyldes dog også bortfald af en hidtidig merbevilling. Eksempelvis er bevillingen til Københavns Teater og Dansk Danseteater historisk betinget af aftalen i 2003 om Det Kongelige Teater for 2004-2007. Som en slags kompensation for etableringen af Operahuset, blev der givet en merbevilling til Københavns Teater, herunder til moderne dans. Dette blev senere videreført til Dansk Danseteater. Og denne bevilling har siden været videreført gennem de 4-årige aftaler om Det Kongelige Teater. VK-regeringens finanslovsforslag inde­ holdt en besparelse på godt 4 mio. kr. for Dansk Danseteater (fra 12,5 til 8,4 mio. kr.). Det er denne besparelse som nu forhindres gennem SRSF-regeringens finanslovsforslag.

Der er næppe nogen som havde forestillet sig, at disse besparelser ville blive fastholdt ved den endelige finanslovsbehandling. Dansk Café Teatret: I Salomons land. Instruktion: Kamilla Bach Mortensen. Foto: Nicki Knappe

35 Quasiteatret: Enten – Eller. Instruktion: Marie Møller foto: Rasmus Arentsen Danseteater har således ikke haft reel grund til at frygte at miste 1/3 af den hidtidige bevilling. Inden regeringen fremsætter sit endelige ændringsforslag til finansloven, vil man søge at opnå en bred aftale om Det Kongelige Teater 2012-2015. De 15 mio. kr. til øvrige teatre vil kunne indgå i denne aftale, ligesom færdiggørelsen af den teaterpolitiske aftale fra før sommerferien om Københavns Teater kan indgå.

Skakspillet er i gang Forhandlingerne om finansloven for 2012 er nu sat i gang. Regeringen har frem­ lagt et samlet forslag. Dette forslag drøftes under forhandlingerne - sammen med for­ slag fra øvrige partier, som også indgår i forhand­lingerne. Dette vil resultere i et samlet ændringsforslag fra regeringen. Til dette vil regeringen søge at opnå så bred

36 opbakning som muligt, på kulturområdet har selv skal tilbagebetale den gæld, som skyldes der ofte været bredere finanspolitiske aftaler. merudgifter til bygningsdrift. Spørgsmålet er så om Enhedslisten vil acceptere dette uden Aftaleteknisk vanskeliggøres diskussionen balancerende merbevillinger til andre dele af om teaterbevillingerne af, at Enhedslisten teaterlivet - fuldstændig som kompensationen som det eneste parti ikke medvirkede i den til Københavns Teater i 2004-2007-aftalen. teaterpolitiske aftale om Københavns Teater. Skakspillet bliver ikke mindre kompliceret af Regeringen er således forpligtet til at søge en de bastante meldinger om statens samlede aftale om Københavns Teater med samme finanser. kreds af partier (den nuværende opposition) - eller lave et forligsbrud for at imødekomme Man kan også forestille sig, at Enhedslisten mulige krav fra Enhedslisten. Naturligvis vil vil bringe støtten til rytmisk musik i spil under regeringens primære ønske være at indgå forhandlingerne. Det vil passe kulturmini­ en bred aftale med samtlige folketingets par­ steren godt, så der på forhånd er midler til tier. Enhedslistens lyst eller evne til at agere den musikhandlingsplan der skal lanceres i pragmatisk aftalemæssigt kommer her til at begyndelsen af 2012. Det spændende bliver stå sin prøve. her samtalerne mellem kulturministeren og finansministeren. Et scenarium kunne være, at de konservative ville sikre Det Kongelige Teater med en 4-årig merbevilling på 6,6 mio. kr. for at teatret ikke . Betty Nansen: Rød. instruktion: Peter Langdal foto: Natasha Thiara Rydwald

37 NOTITSER

Viden om kunst og kultur

Palle Kjærulff-Schmidts nye bog KuViBa.dk er en digital vidensbank med fokus på kunstens vilkår og kunstnernes forhold. ”EN GYLDEN ITALIENSK TREKANT - Amalfi, Ravello og Scala” Dansk Kunstnerråd – paraplyorganisation for de professionelle kunstneres organisationer i I et af Italiens allersmukkeste Danmark – har udarbejdet vidensbanken for områder ligger byerne Amalfi, foreningens medlemmer og andre med inter­ Ravello og Scala. Hver har sin esse inden for kunst og kultur. egen spændende historie at fortælle og byder på en masse Her finder man en oversigt over bøger, rap­ herlige oplevel-ser. Og midt i det hele ligger den højtelskede danske institution porter og andre publikationer om arkitektur, “San Cataldo”, hvor danske videnskabsfolk og kunstnere får både arbejdsro og billedkunst, film, kunsthåndværk og design, rig inspiration. litteratur, musik, scenekunst, spil og multime­ Læseren tages med på mange spændende vandringer og opdager, at nogle af dier samt kunst og kultur generelt – og hvor de kendte oplysninger i virkeligheden er en hel del anderledes, end de ­officielt materialet kan købes, lånes eller downloades. fortælles. Hvad skete der for eksempel den gang Richard Wagner kom til Ravello, medens han arbejdede på operaen “Parcifal”? For første gang på dansk får vi Støder du på materiale, der kan være til gavn også digteren Petrarcas rystende, selvoplevede skildring af den naturkatastrofe, for dine kollegaer, som ikke allerede findes på som i 1343 ramte store dele af Syditalien og bortrev hele to tredjedele af Amalfi. hjemmesiden, så send en mail til Også 99 af forfatterens unikke farvebilleder får man med. Bogen koster hos boghandlerne 298 kr. FORLAGET TINOK [email protected]

38 NOTITSER

R U N D E D A G E MEDLEMSKORT

Sammen med dette fagblad følger det nye medlemskort, der kan give Jer rabat på stort set alle danske teatre; kortet er gyldigt frem til Niels Vendius udgangen af 2013, så pas godt på det 50 år 3. januar

Britt Bendixen 70 år 14. januar

39 DITITU ITI verdenskongres i Xiamen, Kina 19-24 september 2011

Deltagere fra Dansk ITI: Susanne Danig (Head for hele organisationens måde at arbejde New Project Group, der arbejder sammen i of delegation), Anette Asp Christensen, Mia på fra de nationale centre, regionale sam­ 10 dage for at undersøge nye udtryk inden­ Lipschitz og Viktor Melnikov. menslutninger, emneorienterede komiteer og for scenekunsten, og Dansekomiteen, der selve Execusive Comité, der er ITI’s styrende sammen med en flok yngre koreografer og For alle danske deltagere var det første gang organ mellem verdenskongresserne. Der blev dansere sætter en ny forestilling op. Alle 3 vi var på en ITI verdenskongres, og således i Kina udleveret små foldere om hvert led projekter havde visninger (af svingende kvali­ også første gang vi mødte International i organisationen, med regler og ideer til tet dog) på verdenskongressen. Det er vores Theater Institute i dets fulde omfang. Det var arbejdet. Nyttige instrumenter for det frem­ håb, at der fremover vil være større dansk en både overvældende og lærerig uge, der tidige ar­bejde for Dansk ITI. Samtidig kan deltagelse i disse kunstneriske grupper. gav os en uddybende forståelse for, hvordan vi fremover have mere glæde af nyheds­ ITI virker og hvor organisationen er på vej breve og anden kommunikation til og fra ITI Kongressen bød ud over disse kunstneriske hen, gav os ideer til, hvordan vi kan udvikle Worldwide, nye logoer og en relancering af indslag og en vifte af kinesiske forestillinger det danske ITI center – og gav os alle en ITI kortet, så det faktisk kan bruges til noget og workshops samt den mere formelle gen­ masse nye forbindelser, som vi håber, kan ude i verden. Det væsentligste var dog nok eralforsamling på en række møde i ITI’s være til gavn for det danske teatermiljø. at mærke den energi og håbefuldhed, der komiteer og større debatarrangementer, der var i organisationen, som om den store lidt alle var meget inspirerende for os, fordi det ITI Worldwide har siden sidste kongres støvede kæmpe havde været igennem en viste den meget facetterede teaterdebat, der været igennem en større omvæltning, der foryngelseskur, der lover godt for fremtiden. er på verdensplan – og i særlig grad var det på alle felter har strømlinet organisationen. opløftende for os, at ITI virkelig var multikul­ Sekretariat og kommunikation er generelt Op til verdenskongressen har forskellige grup­ turel og repræsenterede alle verdensdele. blevet stabiliseret og forbedret, men vigtigst per arbejdet med unge kunstnere: trænings­ er det, at der er udarbejdet nye retningslinjer workshoppen, hvor Viktor Melnikov deltog,

40 Vores holdning var efter kongressen, at vi i højere grad i Danmark kan gøre brug af ITI’s komiteer, og vi valgte at gå ind i arbej­det med disse, således at Susanne blev næstfor­mand i IFF, Viktor fortsætter arbejdet i TECOM, Mia er gået ind i DTC og Anette i CIDC – se nærmere nedenfor om komiteerne og deres arbejde.

Under kongressen blev der afholdt et møde i det nordiske ITI netværk, hvilket var inspi­ rerende for os i forhold til fortsættelsen af en dialog i nordisk regi – vi støttede således valg­ et af leder af Svensk ITI Ann Mari Engel til Execusive Comité og senere til Vicepresident for Execusive Comité. Vi vil bruge hendes placering til at højne det nordiske samarbejde og indflydelse på ITI Worldvide. Vores overvejelser under kongressen og efter har været, hvordan vi kunne videreformidle den viden og de netværk vi har opbygget undervejs for en bredere del af den danske

Aalborg Teater: Jul i Piletræerne. Instruktion: Vibeke Wrede Foto: Lars Horn

41 teaterbranche. For os er dette utroligt vigtigt Conflict Zones), and contribute to the imple­ The Dramatic Theatre Committee (DTC) og foreløbigt har det givet input til vores mentation of the UNESCO Convention on the aims at promoting the scholarly and pro­ tanker for Fremtiden Danske ITI. Protection and the Promotion of the Diversity fessional dimensions of dramatic theatre of Cultural Expressions. today. It is active organizing seminars, festi­ Susanne Danig, november 2012 vals and workshops, and has developed a project on «The Fool on the World‘s Stages». ITI’s komiteer er som følger: The Communication Committee (ComCom) studies the role of media communication in promoting theatre, and also edits publications such as ITI‘s biennial volume of «The World of Theatre» in English, French and Arabic, and World Theatre Directory that is available online. The Committee for Cultural Identity and Development (CIDC) focuses on promot­ ing dramatic forms and expressions which are essential components of cultural iden­ tity. Current projects deal with such wide-­ ranging themes as peacemaking and conflict resolution through artistic collaboration (My Unknown Enemy / Centre for Theatre in

Nordkraft: På sporet. Instruktion: Solveig Weinkouff. 42 Foto: Filippa Berglund The International Dance Committee (IDC) and with playwrights. Since 2000 it organ­ The Theatre Education and Training seeks to develop the study and practice of ises a biennial «International Playwriting Committee (TECOM) is concerned with the Dance, through activities such as the patron­ Competition» for playwrights all over the teaching of theatre (especially at tertiary age of international festivals, the organiza­ world. level) and with teacher training. It accom­ tion of workshops for young professionals plishes its task through themed meetings and and events in connection with International The Music Theatre Committee(MTC) seeks to workshops aimed especially at young profes­ Dance Day – in particular the diffusion of the initiate or coordinate activities in the world of sionals. It works in partnership with the ITI / International Message. musical theatre and is conducting a world­ UNESCO Chair of Theatre and is represented wide competition called «Music Theatre Now» on the Chair´s Board. At the moment an International Festival for creators of new opera and music theatre Forum (IFF) is in development. It will con­ – in collaboration with the German Centre The Young Practitioners’ Committee (YPC) centrate on festival activities all around the of the ITI. The prize winners are invited to has two main axes of work: 1) to encourage world. present their work at the international meet­ and facilitate the presence of a new genera­ ing of Music Theatre Now in Berlin. tion of theatre artists, to develop new forms The International Monodrama Forum (IMF) is of artistic participation and to contribute to a network of theatre festivals around the world The New Project Group (NPG) seeks to stimu­ the transmission of the ITI legacy during the which promote the art and artists involved in late the development of new alternative thea­ World Congresses. 2) to build up an inter­ productions with a single performer. tres through the development of collective national network of young performing arts productions by artistic teams from different practitioners in order to facilitate international The International Playwrights’ Forum (IPF) countries. mobility, exchange ideas and maintain the is involved in projects and networking for contacts made at a World Congress. .

43 PORTUGAL Af Inger Birkestrøm Juul Stipendieophold i Portugal 17. – 24. oktober 2011

LISSABON mandag d.17.oktober tauranternes personale indgår med stor pli, til helgener, fyldt med drømme, anger og Bus 44 til PRACA DA FIGUEIRA med pompøs både som en del af dette liv - og opretholder ønsker. – Uendelig lavt - via højtalere - lyder rytterstatue. - Indkvartering i en ”pensao” samtidig en form for usynlig justits med deres Gregoriansk kirkesang i rummet, som svøber af samme navn. Modtagelse af en vaks gæster/kunders bekvemmelighed. – Tiggerne sig om den besøgende og blander sig med og smilende ung pige, som viser lynhurtigt optræder i deres velinstuderede rolle, som får det totale sceneri til en meditativ stemning, rundt, udleverer nøgler og springer videre. - de der passerer dem til at være skyldbe­ som formidles smukt, med eller uden gud­ Pensao Praca da Figueira ligger centralt, tæt tyngede, alternativt generøse, afhængig af dommelig inteferens. ved PRACA DO COMERCIO, har døgnåbent, almissens udveksling. Og aktørerne holder blander sig ikke i gæstens gøren og laden - og rygepauser mellem ”forretningerne”, som i MECO d.18.oktober er meget rimelig i sit prisleje. enhver anden metiér. – Ud og ind mellem Mødet med min teatrale vært: MARINEL folks gåen og kommen, dukker mere hidsige MATOS: Lysdesigner/scenograf/rekvisitør, Research på nærmeste, sympatiske cafe loca­ eller skrupskøre typer op og udveksler et finder sted i landsbyen MECO, syd for Lisboa, tion - findes to gader væk - ved Tolerance og andet – og er efterfølgende som sunket i tæt ved klosterområdet hvor filmen ”Åndernes Pladsen overfor kirken. I denne triade: cafe, jorden. – Dette sceneri giver Brechts forestill­ Hus” instrueret af Bille August, blev optaget. - plads, kirke leves dagligt en blandet stammes inger kød og blod, Bunuels film– og Breughels Marinel var tilknyttet produktion med alt fra fuldgyldige liv, hvor negrene især er bæn­ malerier er levet liv her. Typerne er af en ver­ research til hestepasning og personal advicer ket foran tolerance murens tekster på alle den, alt fra middelalderen til dette NU. - Og for Meryl Streep. – Hun tilbragte mest tid på sprog, tiggerne er foran kirken med faste kirkens indre fastholder indtrykket: en ufat­ settet med de tyske teknikere, som var særde­ pladser og personlige papskiver at sidde på, telig forfaldsskønhed i chateringer af rød og les kompetente og også gode til at feste. og på cafestolene huser både éngangs-og okker, det skrå fokuserede dagslys blander Danskerne erindrer hun som ret kedelige og stamgæster. - De forretningsdrivende og res­ sig med de levende lys kirkegængerne ofrer korrekte, men har uopfordret mildnet dom­

44 A Barraca Teatro CineArte Rudolph Hess, bekender…” på Odense Teaters: og processioner i Lissabon. - Efter en uge i SMØGEN (i dag: U-teater) med Skuespiller metallaboratoriet, med et hold rimeligt util­ KJELD HØEGH i 1993. – Helder Costa var til passede unge, kom der et meterhøjt kørende stede på premiereaftenen og meget glad metal æg og mange skønne, sære cykler ud for fortolkningen og kvitterede efterfølgende af værkstedet. med en invitation til Europa Reading på A ------Barraca i maj 1994. – FDS gav rejsestipendie til MECO danner denne solrige dag rammen begivenheden, hvor jeg ud­over spændende om både starten på en uges teaterarbejde og træf med dramatikerne og A Barracas stab, også værtens fødselsdag. - Så planerne bliver har bevaret - og gennem årene videreført diskuteret og noteret sammen med et måltid en professionel og venskabelig relation til af muslinger, risotto, efterfulgt af sød frugt og Marinel Matos. - Vi arbejdede sammen i stærk expresso, og diskussion med en tilst­ 2005 hvor jeg fik mulighed for at tilbyde edeværende skuespiller: PAULO, som fortalte men med kodeordet ”ansvar” – som kan være hende en uges konkret scenografiarbejde en artig historie om forestillingen PETRA VON tyngende og fremstå mindre sexet. med undervisning i recyckling og svejsning af KANTS tilblivelse.: ------”streetcars” for unge i Odenseområdet. - Under – Mit kendskab til Marinel Matos og hendes HCAndersen fejringen år 2005 var jeg ansat En ganske ung, lovende og rimelig ukendt arbejde stammer fra en EU-READING på i et halvt år til at skabe en STREETPARADE instruktør ønsker at sætte FASSBINDERs drama TEATROCINEARTE: A BARRACA i 1994, en med Ungdomsskoleunge og andre i samme op. Han kontakter en moden, kendt skuespil­ invitation fra dramatiker og instruktør: HELDER aldersklasse. Det var oplagt at byde ind med lerinde som arbejder på Nationalscenen, COSTA. – Jeg instruerede hans stykke: ”Jeg, Marinels ekspertise fra EXPOs paradekøretøjer med sin idé - og hun bærer stykket frem til

45 Concentet; Lysprøve på Shakespeare. Marinel Matos teaterdirektøren, som på hendes anbefaling og med hende i den bærende karakter fun­ gerer som garant for projektets lødighed. – På basis af disse aftaler ansøger – og får - den unge instruktør statslige midler til produk­ tion af forestillingen. – Ved fremlæggelsen af stykkets tolkning på første læseprøve med den samlede stab, taler teaterdirektøren høj­ lydt med forskellige medvirkende under frem­ læggelsen, afbryder flere gange, og afslutter oplægget før det er færdigt. – Dagen efter kaldes instruktøren til direktørens kontor og får at vide, teatret ikke er tryg ved hans erfaring med instruktion, og at de har valgt at sætte forestillingen op på Nationalscenen med en anden instruktør (ung filminstruktør). – Skuespillerinden der først supportede ophavet til forestillingen, erklærer sig nu usikker, og bedre går det ikke med andre forsøg. Summa summarum er PETRA VON KANT sat op på Nationalscenen for den første instruktørs

46 Amalia, street art tilskud og på hans ide, uden ham…… På TEATRO NATIONALs pulikumsfoyer er fyldt dette sted tilføjer Marinel at han nu har beslut­ med mennesker der i stort tal skal ind og se tet at køre sag mod Nationalscenen. MOZART. Der er mange modne publikummer, nogle er i deres pæne klæder, de fleste, som Således enlightened, vandrer vi til Paulos de formodes at gå og stå til daglig. – Ved bil­ hestestalde, hvorfra han kører en periodisk letkøen udspalter en let divergerende gruppe virksomhed som ride lærer og arrangør af pit­ sig med tiden – flere unge, endda meget toreske grupperideture. Hestene og en PR virk­ unge, - med meget interessante asymmetriske somhed for udvalgte kunder, danner sam­ frisurer, kluns og totalfremtoning – en hel del men med skuespillet hans økonomiske basis. queer markeringer – og en mindre håndfuld – Helst spillede han meget mere skuespil, voksne/modne med lærd anstrøg… ALLE men har indset, han hellere vil arbejde med billetter er totalt udsolgt ! Og vi er mange der andre lødige emner, end at sige ja til hvilken kryber i en slags kø på spring. – Jeg flasher som helst rolle der bliver tilbudt. – Og her Instruktion: ANTONIO FERREIRA, scenograf: mit ITI og FDS-kort med lavmælt note om lang overtager PRAIA DO MECOs havudsigt, med LUISA BEBIANO, lysdesign: JOSE CARLOS rejse og eneste mulighed for at se værket – og naturens storslåede sceneri, et langt moment GAMES. Medvirkende: CLAUDIA CARVALHO, billettøren ser i nåde til et par omslyngede der opleves i tavshed på første parket. CUSTODIA GALLEGO, DIANA COSTA e ungersvende, jeg selv og et antal unge piger. SILVA, INES CASTEL-BRANCO, ISABEL RUTH, PETRA VON KANT blev valgt, fordi jeg både LISSABON d. 19.oktober PAULA MORA. – Skrevet af REINER WERNER har set den som film, teaterforestilling på TEATRO NATIONAL, Sala Estudio: AS FASSBINDER for 40 år siden og opført både Det Kgl. – og for år tilbage, selv ønskede LAGRIMAS AMARGAS DE PETRA VON KANT, som skuespil og film. at sætte den op, så indholdssiden vil være

47 rimelig fortrolig og gøre det muligt at aflæse både de enkelte kvinder og Petras ændrede Petra-figuren, afhængighed, vrede, ømhed, en stor del af instruktørens valg i de sceniske adfærd i forhold til, hvem hun har for sig, jalouxi og myndig konsekvens i slutspillet, udsagn. – Gårsdagens oplysninger om tilbliv­ virker gennemtænkt og med specifikke kara­ hvor hun afleverer en ladt revolver til Petra. elsesprocessen vil ikke kunne aflæses, men er kteristika. Kropssproget, mimik og kostumets – Forestillingen rummer mange kostume-og naturligvis en undertone. understregninger: moderne, sammensat parykskift, en understregning både af Petras – Scenerummet er tom, sort og midtpunktet en mode – vidner om en realistisk - til hyper profession som designer, og også identitets for­ mægtig kasse/megaskab/lukket enhed, lige realistisk vinkel, en antagelse baseret på virring og personlighedsskift. Forvekslingerne netop synliggjort med lys. Publikum befinder visuelle udsagn. – Da PETRA bliver forført af er pikante, søgende og ødelæggende og sig på x-antal rækker (ca.85 pladser) i trap­ KARIN THIMM, sker et skift i hendes stramhed: udover en noget altmodisch teatral smadren peopstilling. – Scenografiens Pandora æske kroppen og interessen søger bestandig mod glas og porcelæn i en af Petras ”ture”, hvor det bliver betjent især af den stumme, tjenende KARIN og skrider fra betagelse og begær af er vanskeligt at aflæse, om det er divaen eller rolle i stykket, der med stramt koreograferede den indtrængende, til en stigende uligevægt, instruktøren der slår igennem - virker instruk­ bevægelser lukker elementer og låger op og hvor Karin lader sig tilbede og giver mindre tionen som et afdækkende skakspil. i, som forvandles til siddemøbler, seng, sofa, og mindre tilbage, og hvor Petras længsel bord, barskab, tegnebord og et langt stativ bliver stadig mere udtalt og slår over i jalouxi BELEM d.20.oktober med kostumer. – Hun åbner diverse låger og og raseri. – Gæster hos Petra er forskellige Idag handler om udstillinger på MUSEU forbereder Petra von Kants komme. - Petras familiemedlemmer - alle kvinder, og til det COLECCAO BERARDO, ARTE MODERNA E rolle forvaltes af Nationalscenens diva, som hele - den bestandigt vidnende MARLENE. CONTEMPORANEA. Museet ligger stort og flot bærer sig selv, sine kostumer og sin rolle med – Marlene figuren har intet efternavn og som en del af CENTRO CULTURAL DE BELEM stor erfaring i scenisk adfærd. – Forestillingen får aldrig mælets brug, men viser i stumt og inviterer: entrada gratuita til en respekt­ rummer adskillige kvindetyper i alle aldre og kommenterende spil, tegn på stor indsigt i indgydende permanent samling, og denne

48 Læsende statue periodes hovedkunstner: VIK MUNIZ fra Brasilien, kun­ stneren der skaber visuel kunst/billeder af allehånde affaldsmaterialer, diamanter, chokolade, støv etc. På udstillingen findes også billeder, hvis tilblivelse blev vist på film for få måneder siden. - Kunstneren skabte en klassisk billedserier af stor skønhed, af og med mennesker der boede og havde deres liv på en kol­ losal losseplads, som samlere og overlevere på andres affald. - Billederne blev fremstillet af materialer sam­ let i affaldsdyngerne: ”Imagens de Lixo” formuleret i samarbejde med VIK, med udgangspunkt i klassiske billeder som f.eks.: Marat i badekarret, religiøse billed­ er oa. - Flere af dem var med, da udstillingen havde vernisage i London. - Udover billedernes kunstneriske kvalitet, var hele skabelsesprocessen et kunstnerisk forløb i sig selv, og de deltagende medkunstnere mærkbart og tydeligt ændret i forhold til deres selvre­ spekt og erkendelse af muligheder for at forandre og udvikle deres liv videre. – VIK MUNIZ udtaler selv: ” My field of operation is the creation of the worst possible illusion. You need illusions to survive. Every

49 symbolic exchange requires an illusion. This forskellige numre, som i de efterfølgende for­ LISSABON d. 19.oktober permeates my work and permeates every søg ikke svarer. – Jeg mailede for en måneds I dag: teknisk genopsætning af human activity, politics, religion…” tid siden til teatret på engelsk, med forespørg­ Hamletforestillingen: A GARGALHADA DE sel om besøg, ”artist in residence” muligheder YORICK. – Lys-og lydteknik­ A BARRACA, TEATROCINEARTE, oa. uden responce, så dette Lissabonbesøg ansvarlig: MARINEL MATOS, som har været Santos, Lissabon har nydt gensynet med A BARRACA udefra. med på produktionen siden den startede for Vejen tilbage til Lisboa centrum, passeres den maleriske bro over floden TEJO, der deler udseende med broen i San Francisco – og kort derefter ligger teatret A BARRACA, en statelig bygning i flere etager vis a vis med floden, hvor teatervirksomhed blander sig med film, musik og cafetilbud. – Medens jeg gransker facaden kommer en kvinde ud af personale­ døren, som viser sig at være sekretær for ledelsen. – Adspurgt om muligheden for at møde HELDER COSTA indfinder sig her en mærkbar pause som afsluttes uden øjenkon­ takt, med en svævende formulering om… ”at Helder ikke er på kontoret hver dag, men jeg kan jo prøve at ringe til: xxxxx xxxxx etc ” to

Casa da Fama, Sao Mamede. 50 Centro de Artes E Espectaculosde Guimares National Scenen nogle år siden. – Idag i samarbejder hun med for at få opgaven – ikke af nedrighed, men teknisk overdragelse af forestillingen til den nødvendighed. Mit indtryk her i Lissabon er, ansvarlige på den videre tourné: CATARINA at folk er gode til at give opgaver videre til CODEA, som har en teknisk teateruddan­ hinanden med et oprigtigt ønske om at holde nelse på universitetsplan. Hun ophænger fagligheden højt. og fokuserer lamperne og adviseres under­ vejs om programmeringen og tankerne bag LISSABON 21.oktober farvesætning i de forskellige scener. Lyd/ Selve opførelsen finder sted i CONVENTO DAS musiksiden ligger på CD og indslagene er BERNARDAS, Rua da Esperanca, n 146, 1200- nedfældet i manus. – Til afviklingen dagen 660 Lisboa - i en mageløs bygning, et tidligere efter er Catarina afløst af INES, der mest arbej­ kloster, som nu både er museum for marionet­ der med lyssætning for TV - men også har dukker og danner ramme om sceneoptræden teatererfaring. - Alle teknikere er freelancere og kulturvirksomhed, hvoraf meget er for – og det gælder for dem, som for freelancere børn. - Conventet fejrer her i 2011 at have – Genren er ”en Shakespeare rekonstruktion i Danmark, at man skal finde mange for­ været MUSEO DA MARIONETA i 10 år med en inspireret af Commedia dell´Arten og tilsat et skellige nicher og samarbejdspartnere for række forestillinger og workshops. provokerende aspekt”! at få opgaver, opnå honorarer og holde sig TEATRO INSTAVEL som opfører: A De to mænd er iført ganske enkle og ydmyge i omløb. – Kampen er den samme: at opre­ GARGALHADA DE YORICK består af skuespill­ kostumer i sort og hvid - en kombination af tholde anstændige gageforhold under det erne ANDRE GAGO og JOAQUIM NICOLAU, undertøjslignende, blødt sportstøj uden nogen pres der er, når man ved kollegerne står lige som dækker samtlige roller: Hamlet, Ofelia, særlige kendetegn. – På scenen befinder sig udenfor døren og vil underbyde honoraret, Polonio, Capitao, Cavalo, Horacio, Laertes. en langagtig trækasse, som udgør scene,

51 sidde- og skjuleplads og kiste. Her fremdrages et kranium og ganske få andre rekvisitter. – Lyssiden er stærkt stemningsskabende og udpeger med spots og lys øer meget præcise locations i spillet; lyd/musiksiden, bringer musikcitater både fra klassisk og moderne genrer som supporter tidsaspektet: dengang og nu. – Den portugisiske sprogtone er smuk og melodisk, men med få enkelte ord der kan genkendes bliver teksten naturligvis ikke gen­ nemlyst for denne tilskuer, og kan ikke ydes retfærdig dækning. - Skuespillernes optræden var fuldkommen tydelig i sin følelsesdæk­ ning, fra det helt følsomme til det brutale, groteske, angrende og eftertænksomme. - Der var passager hvor det gik over stok og sten på alle sceniske plan og hvor Commedia dell´Arten dukkede op i genkendelige glimt som Pantalone, Harlequino oa. – Momenter af stor sarthed, som f.eks. en scene med Ofelia, der var så intens og sårbar, at det Kirkens interiør (stammefællesskabet)

52 efter ­forestillingen var helt uvirkeligt at fore­ halve by gravet op, efter sigende fordi der A CASA DA FAMA (House of Fame) er fores­ stille sig, dette kunne fremstilles så nøgent og skal lægges nyt kloaksystem. - Der er noget tillingen der skal opføres. – MARINEL MATOS gribende af to modne, mandlige skuespillere ved omfanget, måden og den efterfølgende som har været tilknyttet som lystekniker siden i undertøjslignende kostumering. finish/forandring af pladser og boulevarder, starten, udtrykker - at det er ren underhold­ der uundgåelig bringer andre kulturbyer i ning, men af den gode slags. - Idé, instruk­ I samtalen efter forestillingen fortalte skuespil­ erindring, der gribes af en forandrings- og tion og ledende skuespiller: JOAO BALAO, lerne GAGO og NICOLAU, som selvstændigt bygningskløe, som ofte bliver en tyngende UAU. – Tilblivelsesprocessen har været, producerer disse forestillinger, at dette sce­ lokal udgift, når berømmelsens støv har lagt at JOAO fik idéen, beskrev og fremsatte nearbejde og måden at opføre det på, er sig… Byen kaldes: KONGERNES BY med bag­ oplægget til en producer, der beslutter sig den mest lystfyldte optræden de kender, og grund i reel tilstedeværelse af kongelige for at støtte/producere A CASA DA FAMA noget de MÅ gøre med mellemrum! – Som jeg personer i fortiden. – Guimaraes gamle cen­ - og som efterfølgende bekoster produktio­ har forstået Marinel er de begge anerkendte trum fremstår vældig friseret og velbevaret nen. – Som jeg forstår proceduren videre, skuespillere med mange opgaver på større og giver et meget overbevisende indtryk af aftales herefter gager, nøgletal, procenter til teatret o.lign. men at disse forestillinger er byggestil og mulige livsformer her, hvor den henholdsvis de optrædende, ide´personen og deres personlige hjertebarn. besøgende er gæst i fortiden. – Der er noget den tekniske stab. Producerens stab/sekretær næsten kulisseagtigt over et dukkeagtigt slot sørger for tournéerne, hotelindkvartering etc. 22. og 23.oktober GUIMARAES og sammenhængende byhuse med torve og – Forestillingen opføres denne aften på: CINE- Tourne´til: GUIMARAES, som er beliggende pladser, hvor nutidens mennesker fylker sig TEATRE, SAO MAMEDE, CENTRO DE ARTES E nordøst for Lissabon: OPORTO/GUIMARAES, ved borde med vin og kage, denne smukke ESPECTACULOS, GUIMARAES. ca. 4½ time med tog. Byen skal være CAPITAL eftermiddag. Som det også findes i Lissabon, kombinatio­ EUROPEIA DA CULTURA 2012 og pt. er den nen: teaterrum, biograf og musiksted med

53 ­spisemuligheder og sen bar virksomhed – ske udstyr, der er særligt for A CASA DA slags hurtig repetetion og mærken efter, om er CINE-TEATRE, SAO MAMEDE et meget FAMA, og kobler sig i øvrigt på CINE-TEATREs turene og spotretningen er der hvor de plejer. spændende og velindrettet sted. – Ved min eksisterende lamper og lydanlæg. – Teknikere – Kostumer og væsentlige rekvisitter checkes ankomst midt på dagen, har den tekni­ og tilstedeværende ”går lyset” og den lydans­ og efterfølgende går skuespillerne ud og ske stab: MARINEL MATOS, ROSARIO VALE varlige kortlægger både scene og publikum­ spiser. - Teknikken holder også en spisepause, og JOSE BIZARRO i samarbejde med den sområdet med de forskellige skuespilleres men er hurtigt tilbage: der er en computer der lokalt ansvarlige Stage Manager: NELSON personlige mikroportere. – Senere på dagen ikke er i sync, som skal vise film og projek­ OLIVEIRA, opstillet scenografien og det tekni­ opstilles stole af unge frivillige, som også tioner i stor skala på keywords. fungerer som piccoloer for publikum. – Stage 21.00 er alle samlet, checkede og kostumer­ Manageren fortæller at teatret har en fast ede og publikum kommer successivt…. 21.30 aftale med Røde Kors, som stiller unge frivil­ starter showet. Showmaster: JOAO ankommer lige til rådighed for CINE-TEATREs arrange­ og holder indledende peptalk til publikum + menter og til gengæld et par gange årligt, bagprojektioner, og på publikums reaktioner har lov til at anvende stedet og dets udstyr lærer de nu, hvornår de skal klappe, huje, til egne arrangementer. – CINE-TEATRE finan­ komme med tilråb og anden direkte festlig sieres af byen GUIMARAES og dækker i høj interaktion mellem scene og publikum. – grad byens behov for musik, film, show og Som forestillingen/showet skrider frem, er teatervirksomhed. vekselvirkningen mellem spillescener, film­ Ved 18-tiden ankommer forestillingens sekvenser, interaktion med publikum, grove skuespillere. – De går forskellige ture på løjer med historiske og nutidige genkend­ scenen, med skiftende lys og placeringer – en elige øvrighedspersoner, hovedanliggendet.

Tiggerens pause (stammefællesskabet)

54 Marinel Matos og Ines reality shows på Portugisisk: ”Louis de Camoes og mellem de kunstnere jeg har mødt, er møder Padeira de Aljubarrotta og Prinsesse en blanding af opmærksom stand by og Diana, som gæster: Maria Callas, Saddam overlevelsesstrategier, iblandet en momentvis Hussein og Amalia” – så er man advaret og vrede og afmagt i forhold til systemet, her for­ adviseret - som det angives i programmet. stået både som egne politikere, de velhaven­ A CASA DA FAMA bæres af skuespillerne: de der altid redder sig selv, og EU ikke mindst ! JOAO BAIAO, AMA BRITO E CUMMA og – Portugiserne beskrives i flere litterære forlæg MANE RIBEIRO. som et vemodigt folk, en ganske dækkende betragtning, der dog i nyere tid må tillægges GUIMAES/LISSABON d.23.oktober vrede, som mærkbart udvirker større mobili­ Checke, pakke biler etc. afsked med sering. Nellikker kan ikke forventes ! skuespillere, teknikere og min tournévært: – Sproget, både konkret og i sin dobbelttydige MARINEL MATOS – og retur til LISBOA. – Den LISBOA d.24.oktober funktion, forstået som satire, ironi og andre rimeligt lange togrejse er en foræring på dette De sidste timer i LISSABON tilbringes i stamme­ finurligheder, plus intimitet med dagsaktuelle, tidspunkt, hvor en massiv mæthedsgrad af fællesskabet ved: cafeen, kirken og pladsen, lokale begivenheder er i den grad bærende, opsætning af tourne forestillinger, shows og med en ekskurs i de smukke gamle gader, at denne tilskuer må forlade sig på, at tilråb, møder med kunsten og dens udøvere, er fulgt dvælen ved street art billedet af AMALIA, masser af latter og spontane klapsalver er på nærmeste hold i mange intense dage. som er FADOens gudinde, og hvis stemme en reel målestok for skuespillernes evne til at – Landskabet glider forbi togvinduerne som høres de mest uventede steder. Ved floden i begejstre og indholdsmæssigt ramme rent. - en lang historie om skønhed, forfald, nybrud, selskab med de forelskede og tosserne tages En slags ”Cirkusrevy” mikset med parodi på håbløshed, afventen. – Stemningen i Lissabon vemodig afsked: SAUDADE… .

55 Til lykke; så kom du igennem det store julenummer! Tilbage er der kun at ønske jer alle en rigtig god jul og et godt nytår! Sekretariatet er lukket mellem jul og nytår og åbner igen tirsdag 3. januar 2012