Afrapportering Af Dimittendundersøgelsen

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Bachelor, Professionsbachelor, Kandidat

Indholdsfortegnelse Indledning ...... 2 Datagrundlag ...... 3 Er dimittendundersøgelsen repræsentativ for alle dimittender? ...... 4 Læsevejledning ...... 5 Kandidater/professionsbachelorers nuværende jobsituation ...... 7 Kandidater/professionsbachelorer i arbejde ...... 7 Selvstændig (herunder freelance) ...... 15 Ledig herunder barsel uden at være ansat ...... 19 Fuldtidsuddannelse ...... 21 Sammenhæng mellem kandidat-/professionsbacheloruddannelse og arbejdsmarked ...... 23 Faglig sammenhæng mellem uddannelse og job ...... 23 Uddannelsens evne til at ruste dimittenderne til arbejdsmarkedet ...... 23 Kandidater/professionsbachelorers vej til det første job ...... 27 Kandidaternes/professionsbachelorernes første job ...... 27 Betydningen af studiejob, praktik, udlandsophold m.v. for det første job ...... 30 Frivillig praktik eller projekt med private og/eller offentlige virksomheder ...... 32 Udlandsophold ...... 34 Aktiv i studieforhold, som fx studenterpolitik ...... 36 Kandidaternes/professionsbachelorernes vurdering af uddannelsen sammenholdt med deres egne forventninger ...... 38 Kandidatdimittendernes vurdering af uddannelsen ...... 39 Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag ...... 39 Specifikke forhold om kandidatuddannelsen ...... 40 Dimittendernes vurdering af muligheder for udlandsophold, praktik m.v. uden forsinkelser ...... 41 Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer ...... 42 Bachelorernes/professionsbachelorernes vurdering af uddannelsen ...... 43 Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag ...... 43 Specifikke forhold om bacheloruddannelsen ...... 44 Dimittendernes vurdering af muligheder for udlandsophold, praktik m.v. uden forsinkelser ...... 44 Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer ...... 45 Bachelorernes nuværende jobsituation ...... 46 Bachelorer i arbejde ...... 46 Selvstændig (herunder freelance) ...... 49 Ledig herunder barsel uden at være ansat ...... 52 Fuldtidsuddannelse ...... 55 Bilag 1: Spørgsmål anvendt i rapporten...... 56 Bilag 2: Baggrundsdata i STADS ...... 57 Bilag 3: Liste over ansættelsessteder og stillingsbetegnelser ...... 58 Bilag 4: Liste over bachelorers eksempler på elementer i uddannelsen, der ikke bidrog til det samlede mål for læringsudbyttet ...... 72 Bilag 5: Liste over eksempler på elementer i uddannelsen, der ikke bidrog til det samlede mål for læringsudbyttet opdelt på kandidater og professionsbachelorer ...... 78 Bilag 6: Svarfordeling på spørgsmål 1.18 for kandidater og professionsbachelorer ...... 80

Indledning Denne rapport viser resultater fra uddannelserne Medicin, Pharmaceutical Sciences, Veterinærmedicin, Folkesundhedsvidenskab, der indgår i dimittendundersøgelsen 2017. Københavns Universitet (KU) gennemfører årligt en dimittendundersøgelse. Hvert år indgår dimittender fra ca. 1/3 af uddannelserne på Københavns Universitet, så alle uddannelser har fået gennemført en dimittendundersøgelse inden for en 3-årig periode. Dimittendundersøgelsen 2017 bygger på data fra dimittender, der har afsluttet deres uddannelse i perioden 1. oktober 2013 – 30. september 2016, og som har været færdige i minimum et år.

Alle KU’s uddannelser, der omfatter:

• Bacheloruddannelser • Professionsbacheloruddannelser • Kandidatuddannelser • Masteruddannelser • Diplomuddannelser • Akademiuddannelser indgår i dimittendundersøgelsen, og den afvikles efter et fælles koncept for dataindsamling udviklet på tværs af fakulteterne.

Dimittendundersøgelsen indsamler viden om, hvad respondenterne laver efter deres dimission, og hvordan forhold i deres studieforløb har betydning for deres senere beskæftigelsessituation. Dimittenderne vurderer herunder i hvilken grad de kompetencer, de har opnået på uddannelsen, er relevante og efterspurgte i de jobs, de får efter endt uddannelse. Herudover giver respondenterne en vurdering af, om deres uddannelse er struktureret på en måde, der sikrer, at uddannelsen kan gennemføres uden forsinkelser, og om der er forhold i deres uddannelse, der kan forbedres, så uddannelsen i højere grad forbereder dem til arbejdsmarkedet.

De enkelte uddannelser har et spørgeskema, der består af et generisk spørgeskema, der er fælles for flere uddannelser. Herudover kan de enkelte uddannelser vælge op til 10 uddannelsesspecifikke spørgsmål. Der er tre typer af generiske spørgeskemaer:

1) Spørgeskema for bachelor-, kandidat- og professionsbacheloruddannelser 2) Spørgeskema for master- og diplomuddannelser 3) Spørgeskema for akademiuddannelsen

Uddannelsesservice er ansvarlig for selve dimittendundersøgelsen. Rambøll står for tilvejebringelse af data og en afrapportering på data fra spørgeskemaet. Afrapporteringen af dimittendundersøgelsen foregår på tre niveauer: KU, fakultet og uddannelse. Denne rapport er for fakultetet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Dimittendundersøgelsen gennemføres som et led i uddannelsesinstitutionernes kvalitetssikringssystemer, der skal sikre uddannelsernes kvalitet og relevans. Resultaterne af dimittendundersøgelsen indgår systematisk i uddannelsesevalueringer og uddannelsesredegørelser.

Denne rapport beskriver resultater fra uddannelserne Medicin, Pharmaceutical Sciences, Veterinærmedicin, Folkesundhedsvidenskab i dimittendundersøgelsen 2017. Som for spørgeskemaerne har det været nødvendigt at standardisere teksten, så den generisk kan indgå i rapporter for alle typer uddannelser. Undervejs i rapporten er der vejledninger til læsning af de enkelte afsnit og figurer. Alle fakulteter har modtaget det samlede datamateriale for fakultetets uddannelser, der indgår i dimittendundersøgelsen 2017. Rapporten er således blot én måde at få et overblik over undersøgelsens resultater.

Datagrundlag Data til dimittendundersøgelsen 2017 er indsamlet blandt dimittender i perioden fra 31. oktober til 30. november 2017. Denne rapport vedrører dimittender fra uddannelserne Medicin, Pharmaceutical Sciences, Veterinærmedicin, Folkesundhedsvidenskab, der har svaret på spørgeskemaet for bachelorer, professionsbachelorer og kandidater. Da alle respondenter i spørgeskemaundersøgelsen er dimittender, er det valgt i det følgende at bruge dette ord frem for respondenter.

Tabellen viser en samlet oversigt over data fra dimittendundersøgelsen 2017 for dimittender fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet:

Tabel: Oversigt over dataindsamling Bachelor Kandidat Total Inviteret 1.850 2.181 4.031

Gennemført 33% 30% 32% Delvis besvarelse 4% 4% 4% Antal svar 37% 34% 35%

Frafaldet 1% 1% 1% Har ikke svaret 62% 65% 64%

Bilag 1 viser en samlet oversigt over de spørgsmål fra spørgeskemaet, der er anvendt i denne rapport.

Er dimittendundersøgelsen repræsentativ for alle dimittender? De enkelte studerende i dimittendundersøgelsen er koblet med data fra det studieadministrative system STADS (alle baggrundsvariablerne fra STADS kan ses i bilag 2). Baggrundsvariablene kan både tegne et billede af samtlige dimittender udtrukket til undersøgelsen og de dimittender, der har deltaget ved at svare på spørgeskemaet. Herved er det muligt at vurdere repræsentativiteten.

Blandt baggrundsvariablerne i STADS anser vi de følgende variabler for at være vigtige for at undersøge repræsentativiteten:

• Køn • Gennemsnitsalder ved studiestart/gennemsnitsalder ved dimission • Gennemførelsestid på bachelorstudie og kandidatstudie • Karakterer for speciale/bacheloropgave • Dimittender med udenlandsk statsborgerskab • Kvote 1/2

Repræsentativiteten for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet fremstår ved at sammenligne baggrundsvariabler i STADS for deltagende dimittender med data for alle dimittender fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, som vist i den følgende tabel. Fra STADS er der udtrukket i alt 1.850 bachelorer og 2.181 kandidater, der er dimitteret fra uddannelserne Medicin, Pharmaceutical Sciences, Veterinærmedicin, Folkesundhedsvidenskab i perioden 1. oktober 2013 – 30. september 2016. De har alle, så vidt muligt, fået tilsendt et spørgeskema til dimittendundersøgelsen 2017. Blandt de 1.850 bachelorer er der 691, der har deltaget i undersøgelsen, og blandt de 2.181 kandidater er der 740, der har deltaget. Hvis baggrundsdata for de deltagende dimittender svarer til data for alle dimittender, er der repræsentativitet i de data fra de deltagende dimittender, der endvidere har besvaret spørgsmålene i dimittendundersøgelsen 2017 for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Tabel: Fakta om dimittenderne fordelt på dimittendstatus Bachelor total Bachelor Kandidat total Kandidat deltaget deltaget Antal 1.850 691 2.181 740

Andel kvinder 71% 71% 72% 71% Udenlandske statsborgere 7% 5% 23% 16% Gennemsnitsalder ved dimission 25,1 24,7 28,4 28,2 - yngste 21,4 21,4 21,5 21,5 - ældste 52,4 52,3 51,9 51,9 Gennemførelsestid (gennemsnit år) 3,4 3,3 3,4 3,5 - korteste gennemførselstid 1 1 1 1 - længste gennemførselstid 15 14,5 14,4 13,8 Kvote 2 ved BA-optag 7% 5% 10% 10% Antal år fra adgangsgivende eksamen til 2 1,8 0 0 studiestart (gennemsnit) - korteste tid fra adgangsgivende eksamen til 0 0 0 0 studiestart - længste tid fra adgangsgivende eksamen til 23,9 23,8 22,6 22,6 studiestart BA-uddannelse som første prioritet 92% 93% 70% 78% Karakterer for bacheloropgave/speciale 10,5 10,5 10,7 11 (gennemsnit) - laveste karakter 2 2 2 2 - højeste karakter 12 12 12 12

Ved kommende analyser af data fra dimittendundersøgelsen kan det udover repræsentativiteten også være nødvendigt at vurdere, om der kan være bias i data. Dimittenderne kan fx være biased i vurderingen af deres uddannelse, hvis det går dem dårligt på jobmarkedet.

Læsevejledning For at lette læseligheden og for at leve op til nogle etiske principper forklarer dette afsnit kort, hvordan data er vist i denne rapport. Rapporteringen sker for mange uddannelser, og der er endvidere samlede rapporteringer på fakultetsniveau og for Københavns Universitet som helhed. Som skrevet i indledningen er det derfor nødvendigt at arbejde med en standardisering af afrapporteringen, bl.a. af økonomiske hensyn – både, hvad angår tabeller, figurer og selve teksten. Den følgende tekst vil derfor give en hjælp til læseren ved læsning af rapporten.

For uddannelserne i denne rapport er anvendt en rapportskabelon, der omfatter professionsbachelorer, bachelorer og kandidater. På Københavns Universitet er overvejende bachelorer og kandidater. I skrivende stund har Københavns Universitet professionsbachelorer som tandplejere under Det Sundhedsvidenskabelige Institut og skov- og landskabsingeniører på SCIENCE.

For Københavns Universitet som helhed kan det give mening at se på kandidater og professionsbachelorer i samme kapitel, da det er uddannelser, hvor dimittenderne afslutter deres uddannelse på universitetet. Det kan imidlertid være, at læseren sidder med en rapport for en uddannelse, hvor der ikke er professionsbachelorer. Læseren bedes derfor tænke på, at det har været nødvendigt at standardisere teksten, så der kan stå professionsbachelor, selv om det ikke er relevant for den uddannelse, der er skrevet i en konkret rapport.

Hele spørgeskemaet er bygget op om det indledende spørgsmål om den nuværende jobsituation, der giver et samlet overblik over de dimittender, der er med i denne rapport. Alt efter, hvilket svar dimittenderne giver på deres jobstatus i spørgsmål Q.1.1., er der løkker af spørgsmål, som dimittenderne har svaret på. En samlet oversigt over svarene på spørgsmålet er vist i den følgende tabel:

Q.1.1. Hvad er din nuværende jobsituation? Bachelor Kandidat Jeg er i arbejde (herunder orlov, på barsel, job med løntilskud, 15% (103) 69% (467) deltidsansættelser o.l.) Jeg er selvstændig (herunder freelance) 0% (1) 1% (5) Jeg er ledig (herunder på barsel uden at være ansat) 2% (17) 3% (23) Jeg er i gang med en fuldtidsuddannelse (fx kandidatuddannelse) 79% (542) 0% (0) Jeg er i gang med en ph.d.-uddannelse 1% (8) 22% (149) Andet 3% (19) 5% (32) Antal svar 690 676

Tal fra denne tabel kan gå igen i teksten i de enkelte kapitler. Hvis der er tal for kandidater i denne tabel, kan de fx gå igen i kapitlet om kandidater i det efterfølgende. Tabellen giver et samlet overblik over de typer tal, der er rapporteret i denne rapport.

For spørgsmål Q.1.1. i tabellen har dimittenderne kun én svarmulighed. Hvis en dimittend har en deltidsansættelse med supplerende dagpenge, skal dimittenden her vælge kategorien ”Jeg er i arbejde”. De enkelte spørgsmål i spørgeskemaet har i nogle tilfælde én mulig svarkategori og i andre tilfælde flere mulige svarkategorier. Med én svarmulighed vil en procentvis fordeling af dimittenderne på svarkategorierne summe til 100 pct. som i en relativ fordeling og ellers vil summen af procenterne være højere end 100 pct. Figurerne i denne rapport har derfor en tydelig angivelse af, om der er én eller flere svarkategorier.

Generelt for figurer og tabeller er det samlede n, og hvad det dækker over, oplyst i teksten. I nogle situationer er n det samlede antal dimittender i dimittendundersøgelsen og i andre situationer kan n være betinget på fx de dimittender, der er i arbejde. På baggrund af figuren er det så muligt at skønne, hvor mange dimittender der er i de enkelte kategorier.

Dimittendundersøgelsen inviterer alle dimittender på en uddannelse (dvs. hele populationen) til at besvare spørgeskemaet. Det kan forekomme, at der er få dimittender, der har svaret på et spørgsmål med risiko for, at det ikke er muligt at opretholde anonymitet. For at sikre anonymitet, når antallet af dimittender er lille, bliver resultater for de følgende personfølsomme spørgsmål kun vist, hvis mindst tre dimittender har besvaret det pågældende spørgsmål:

• Hvad er din månedsløn? • Supplerer du din indtægt ved siden af din beskæftigelse? • Modtager du dagpenge eller kontanthjælp i forbindelse med din ledighed? • Hvorfor mener du, at du i øjeblikket er uden job?

Vær opmærksom på, at få dimittender kan gøre den statistiske usikkerhed stor, og procentangivelserne kan rykke sig meget, hvis der kommer en dimittend fra eller til.

Kandidater/professionsbachelorers nuværende jobsituation Dette kapitel beskriver jobsituationen for de dimitterede kandidater/professionsbachelorer i deres nuværende stilling. Kapitlet indeholder afsnit for, om dimittenderne er i arbejde, selvstændige, ledige eller under fuldtidsuddannelse. I teksten i de enkelte underkapitler er kandidater/professionsbachelorer kaldt dimittender for enkelheds skyld.

Kandidater/professionsbachelorer i arbejde

Dimittenderne, der er kandidater/professionsbachelorer, i arbejde dækker ud over at være i arbejde også orlov, barsel, job med løntilskud, deltidsansættelse o.l.

Q.1.1. Hvad er din nuværende jobsituation?

Spørgsmål Q.1.1. er et spørgsmål om kandidaternes/professionsbachelorernes nuværende jobsituation, hvor der er svarkategorier for, om de er i arbejde, selvstændige, ledige, i gang med en fuldtidsuddannelse eller en ph.d.

Spørgsmål Q.1.1. er stillet til alle dimittender, og antallet af dimittender for hver svarkategori er vist til højre i figuren. Kun én svarkategori mulig.

Q.1.3. Hvad er dit ansættelsesforhold i dit nuværende job?

Spørgsmål Q.1.3. handler om ansættelsesforholdet for de kandidater/professionsbachelorer, der er i arbejde, hvor der er svarkategorier for, om de er fastansatte, projektansat/tidsbegrænset ansat, ansat i vikariat eller ansat med løntilskud.

Spørgsmål Q.1.3. er stillet til dimittender i arbejde, og antallet af dimittender for hver svarkategori er vist til højre i figuren. Kun én svarkategori er mulig. Figuren viser den procentvise fordeling.

Mange dimittender har i spørgsmål Q.1.6. oplyst, at det er i orden, at Københavns Universitet offentliggør deres stillingsbetegnelse (se bilag 3).

Q.1.2. Hvor mange job har du haft (efter endt uddannelse), før du begyndte på dit nuværende job?

Spørgsmål Q.1.2. viser, hvor mange jobs kandidater/professionsbachelorer i arbejde har haft, inden de påbegyndte deres nuværende job.

Spørgsmål Q.1.2. er stillet til dimittender i arbejde, og antallet af dimittender er vist til højre i figuren. Kun én svarkategori er mulig. Figuren viser den procentvise fordeling.

Q.1.8. Inden for hvilken sektor er din arbejdsplads?

Spørgsmål Q.1.8. viser, hvilke sektorer kandidaterne/professionsbachelorerne er beskæftiget i. Der er svarkategorier for, om de er ansat i den private sektor, i staten, i en region, i en kommune eller i en ikke-statslig organisation/interesseorganisation.

Spørgsmål Q.1.8. er stillet til dimittender i arbejde, og antallet af dimittender for hver svarkategori er vist til højre i figuren. Kun én svarkategori er mulig. Figuren viser den procentvise fordeling.

Q.1.9./Q.1.8. Hvilken branche tilhører din arbejdsplads? Fordelt på sektor

Spørgsmål Q.1.9. vedrører hvilken branche kandidaterne/professionsbachelorerne er beskæftiget i, og spørgsmål Q.1.8. hvilken sektor, arbejdspladsen ligger i. En krydsning af de to spørgsmål, hvor det for hver branche er muligt at se, hvordan kandidaterne/professionsbachelorerne fordeler sig på de enkelte sektorer, er vist i tabellen.

Privat Stat Region Kommun Ikke- Total % Total n e statslig organisat ion/inter esseorga nisation Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri (fx 16% 4% 0% 0% 11% 4% 18 planteskole) Råstofudvinding (fx olie- og gasudvinding) 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Fremstillingsvirksomhed (fx industri, 14% 0% 0% 0% 0% 3% 13 fødevareforarbejdning) El-, gas-, fjernvarmeforsyning 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 mv. Bygge- og anlægsvirksomhed 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Engros- og detailhandel 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Transport og godshåndtering (fx post) 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Overnatningsfaciliteter og 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 restaurationsvirksomhed Information og kommunikation (fx forlag, 1% 0% 0% 0% 0% 0% 1 filmproduktion, radio+tv) Pengeinstitut- og finansvirksomhed mv. (fx 0% 2% 0% 0% 0% 0% 1 forsikring og pension) Fast ejendom (udlejningsadministration, 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 ejendomsmægling) Liberale, videnskabelige og tekniske 5% 24% 0% 0% 0% 4% 17 tjenesteydelser (fx videnskabelig medarbejder på universitet, juridisk rådgivning, reklame, byplanlægning) Offentlig forvaltning og forsvar 0% 25% 1% 60% 0% 5% 22 Undervisning (fx gymnasiale uddannelser og 0% 6% 0% 0% 0% 1% 3 voksenuddannelse) Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger 53% 39% 99% 40% 67% 79% 338 (fx hospitaler og rådgivning om rusmidler) Kultur, forlystelser og sport (fx teater, 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 biblioteker og museer) Andre serviceydelser (fx 11% 0% 0% 0% 22% 3% 13 erhvervsorganisationer og forbrugerorganisationer) Ekstraterritoriale organisationer og organer 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 (fx FN og EU) Antal svar 96 51 255 10 9 426 426

Spørgsmål Q.1.8. og Q.1.9. er stillet til dimittender i arbejde. Til højre i tabellen er en total-kolonne med det samlede antal dimittender for hver branche. Den nederste række i tabellen viser hvor mange dimittender, der er for hver sektor. Procenterne i tabellen viser den relative fordeling på brancher inden for den enkelte sektor.

Q.1.10./Q.1.8. Hvor ligger din arbejdsplads? Fordelt på sektor

Spørgsmål Q.1.10. handler om, hvor arbejdspladsen ligger, og spørgsmål Q.1.8. om hvilken sektor, arbejdspladsen ligger i. En krydsning af de to spørgsmål er vist i tabellen, hvor den geografiske placering af kandidaternes/professionsbachelorernes arbejdsplads er fordelt på den sektor, arbejdspladsen ligger i.

Privat Stat Region Kommun Ikke- Total % Total n e statslig organisat ion/inter esseorga nisation Region Hovedstaden 30% 64% 61% 50% 100% 54% 250 Region Sjælland 21% 5% 22% 0% 0% 19% 87 Region Syddanmark 7% 9% 6% 10% 0% 6% 29 Region Midtjylland 11% 3% 3% 10% 0% 5% 24 Region Nordjylland 9% 0% 4% 0% 0% 4% 20 Hele Danmark 2% 5% 0% 0% 0% 1% 5 Norden (inkl. Færøerne og Grønland) 14% 14% 4% 30% 0% 8% 39 Europa (ikke Norden) 4% 0% 1% 0% 0% 2% 7 Nordamerika 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Sydamerika 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Asien 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Afrika 2% 0% 0% 0% 0% 0% 2 Australien/Oceanien 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Antal svar 125 58 254 10 10 463 463

Spørgsmål Q.1.8. og Q.1.10. er stillet til dimittender i arbejde. Kun én svarkategori er mulig. Til højre i tabellen er en totalkolonne med det samlede antal dimittender for hver af de mulige geografiske placeringer. Den nederste række i tabellen viser det samlede antal dimittender i hver sektor. Procenterne i tabellen viser den relative fordeling af den geografiske placering inden for den enkelte sektor.

Q.1.14. Er dit job inden for en akademisk overenskomst/stillingskategori?

Spørgsmål Q.1.14. om jobbet er inden for en akademisk/ikke akademisk overenskomst, er vist i figuren.

Spørgsmålet er stillet til dimittender i arbejde, og antallet af dimittender er vist til højre i figuren. Kun én svarkategori er mulig. Figuren viser den procentvise fordeling.

Q.1.11./Q.1.14. Hvad er din månedsløn? Er dit job inden for en akademisk overenskomst/stillingskategori?

For hver stillingskategori: Ikke-akademikere eller akademikere samt ”ved ikke” i spørgsmål Q.1.14. om jobbet er inden for en akademisk overenskomst, viser figuren dimittendernes relative lønfordeling.

Spørgsmålet er stillet til dimittender i arbejde. Kun én svarkategori er mulig. Tallene på bjælkerne angiver procenten af det samlede antal dimittender i stillingskategorien angivet til højre i figuren, der ligger i det aktuelle indkomstinterval.

Q.1.16. Har du personaleansvar?

Baseret på spørgsmål Q.1.16. om personaleansvar, viser figuren, om dimittenderne har personaleansvar eller ej.

Spørgsmålet er stillet til dimittender i arbejde, og antallet af dimittender er vist til højre i figuren. Kun én svarkategori er mulig. Figuren viser den procentuelle fordeling.

Q.1.16./Q.1.11. Har du personaleansvar? Fordelt på månedsløn

Spørgsmål Q.1.16. om personaleansvar er i figuren opdelt på det indkomstinterval bestemt af spørgsmål Q.1.11., som dimittenderne befinder sig i. For hvert indkomstinterval er det således muligt at se den relative fordeling af, om dimittenderne har personaleansvar eller ej.

Spørgsmålet er stillet til dimittender i arbejde, og antallet af dimittender for hvert indkomstinterval er vist til højre i figuren. Der er kun én svarmulighed.

Hvor mange medarbejdere, dimittenderne med personaleansvar er ledere for, fremgår af den efterfølgende figur.

Q.1.17./Q.1.11. Hvor mange medarbejdere er du leder for? Fordelt på månedsløn

For de indkomstintervaller i den ovenstående figur, hvor dimittenderne har personaleansvar, er det i denne figur uddybet hvor mange medarbejdere, de har personaleansvar for. Figuren kobler dermed spørgsmål Q.1.11. om, hvad månedslønnen er med Q.1.17. om, hvor mange medarbejdere dimittenden er leder for. Svarkategorierne for antal medarbejdere, som dimittenden har personaleansvar for, er opdelt på intervallerne: 1-5, 6-10, 11-25, 26-50, 51-100 eller over 100 medarbejdere.

Spørgsmålet er stillet til dimittender i arbejde, og antallet af dimittender er vist til højre i figuren. Kun én svarkategori er mulig. Figuren viser den procentuelle fordeling af antal medarbejdere opdelt på intervalgrupper, dimittenden er ansvarlig for.

Q.1.18. Fordeling af dine jobfunktioner. Top 10 over hvor megen tid dimittenden bruger på disse jobfunktioner

De 10 jobfunktioner, dimittenderne bruger mest tid på samt hvor meget tid de anvender på de enkelte jobfunktioner, er vist i figuren. På en skala fra 1 til 4, hvor 1 svarer til 'Ingen tid', 2 svarer til 'Lidt tid', 3 svarer til 'Nogen tid' og 4 svarer til 'Meget tid', er det gennemsnitlige tidsforbrug vist på den enkelte barre.

Den præcise svarfordeling på kategorierne 1) ’Ingen tid’, 2 ’Lidt tid’, 3) ’Nogen tid’ og 4) ’Meget tid’’ er vist for alle jobfunktioner i bilag 6.

Q.1.19. Hvordan fandt du dit nuværende job?

Hvordan kandidaterne/professionsbachelorerne fandt deres nuværende job, er vist i figuren, hvor det kan være via kilder som dagblade, job, arbejdsløshedssituation eller lignende.

Den enkelte barre i figuren viser hvor mange procent af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har valgt den pågældende kilde til et job. De enkelte kilder summer ikke til 100, da dimittenden havde mulighed for at sætte flere krydser. Det samlede antal dimittender for hver kilde til job er vist til højre i figuren.

Selvstændig (herunder freelance)

Dette afsnit beskriver jobsituationen for de dimitterede kandidater/professionsbachelorer, der har svaret, at de har valgt at blive selvstændige eller at arbejde freelance i det indledende spørgsmål Q.1.1.

80 % startede virksomhed alene, mens 20 % startede virksomhed i samarbejde med en eller flere partnere.

0 dimittender har modtaget økonomisk støtte eller rådgivning til opstart af virksomheden, svarende til 0 % af de selvstændige dimittender.

Q.1.23. Hvorfor er du startet som selvstændig/freelance?

Spørgsmål Q.1.23. viser, hvilke årsager kandidaterne/professionsbachelorerne gav for at starte som selvstændig/freelance.

Spørgsmål Q.1.23. er stillet til dimittender, der har angivet, at de er selvstændige (herunder freelance). Det har været muligt at vælge flere svarkategorier. Figuren viser den procentuelle fordeling.

Q.1.26./Q.1.27. Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og din virksomhed?

Spørgsmål Q.1.26./Q.1.27. viser, hvordan kandidaterne/professionsbachelorerne vurderer sammenhængen mellem deres studium og virksomhed.

Q.1.26./Q.1.27. er stillet til dimittender, der har angivet, at de er selvstændige (herunder freelance). Det har kun været muligt at vælge én svarkategori. Figuren viser den procentuelle fordeling.

Q.1.28. Hvordan fik du idéen til din virksomhed?

Spørgsmål Q.1.28. viser, hvordan kandidaterne/professionsbachelorerne fik idéen til deres virksomhed.

Spørgsmål Q.1.28. er stillet til dimittender, der har angivet, at de er selvstændige (herunder freelance). Der kunne sættes flere krydser. Det samlede antal dimittender for hver svarkategori er vist til højre i figuren.

Q.1.29. Hvor mange ansatte er der i din virksomhed udover dig selv?

Spørgsmål Q.1.29. viser, hvor mange ansatte der er i kandidaternes/professionsbachelorernes virksomheder.

Spørgsmål Q.1.29. er stillet til dimittender, der har angivet, at de er selvstændige (herunder freelance). Der kunne kun sættes ét kryds. Figuren viser den procentuelle fordeling. Det samlede antal dimittender for hver svarkategori er vist til højre i figuren.

Ledig herunder barsel uden at være ansat

Dette afsnit beskriver jobsituationen for de dimitterede kandidater, der i det indledende spørgsmål Q.1.1. har svaret, at de er ledige.

Q.1.32. Har du efter endt uddannelse haft et eller flere job (herunder orlov, barsel, job med løntilskud, deltidsansættelser o.l.)?

Om de ledige kandidater/professionsbachelorer har prøvet at have et eller flere jobs eller ej siden de afsluttede deres studier, er vist i figuren.

Spørgsmålet er stillet til ledige dimittender, og det samlede antal dimittender for hhv. ja og nej er vist til højre i figuren. Kun én svarkategori er mulig. Figuren viser den procentvise fordeling af, om dimittenderne har prøvet at have job eller ej.

Q.1.34. Hvor længe har du været ledig (nuværende ledighedsperiode)?

Kandidaterne/professionsbachelorerne er spurgt om, hvor længe de været ledige i deres nuværende ledighedsperiode, Varigheden af ledigheden har svarkategorier for under 6 måneder, 7-12 måneder og 12 måneder eller mere, som figuren viser.

Spørgsmålet er stillet til ledige dimittender, og antallet af dimittender er vist til højre i figuren. Kun én svarkategori er mulig. Figuren viser den procentvise fordeling af dimittendernes varighed af ledigheden.

Q.1.35. Modtager du dagpenge eller kontanthjælp i forbindelse med din ledighed?

Fordelingen af ledige kandidater/professionsbachelorer, der hhv. modtager og ikke modtager dagpenge/kontanthjælp i forbindelse med deres ledighed, er vist i figuren.

Det samlede antal ledige dimittender er vist til højre i figuren, og figuren viser den procentuelle fordeling af, om de modtager dagpenge/kontanthjælp eller ej. Der er kun én svarmulighed.

Q.1.34./Q.1.35. Modtager du dagpenge eller kontanthjælp i forbindelse med din ledighed? Fordelt på ledighedsperiode

Spørgsmålet om de ledige dimittender modtager dagpenge eller kontanthjælp i spørgsmål Q.1.35. er kombineret med spørgsmål Q.1.34. om, hvor længe deres ledighedsperiode har varet i den viste figur.

Det samlede antal dimittender for hver ledighedsperiode er vist til højre i figuren, hvor barren i figuren viser fordelingen af, om de ledige dimittender modtager dagpenge/kontanthjælp eller ej. Der er kun én svarmulighed.

Q.1.36. Hvorfor mener du, at du i øjeblikket er uden job?

I prioriteret rækkefølge viser figuren, hvorfor kandidaterne/professionsbachelorerne selv mener, at de er ledige.

Dimittenderne har flere svarmuligheder. Procenterne i figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har valgt den enkelte kategori som en mulig forklaringsfaktor på deres ledighed.

Fuldtidsuddannelse

Dette kapitel beskriver jobsituationen for de dimitterede kandidater/professionsbachelorer, der i det indledende spørgsmål Q.1.1. har svaret, at de efter dimission er gået i gang med en fuldtidsuddannelse.

Der kan her være tale om flere typer fuldtidsuddannelse alt efter, hvilken konkret uddannelse rapporten vedrører. Er de dimitteret fra en bacheloruddannelse, vil der være mange, der læser videre på en kandidatuddannelse. For kandidater vil der være en del, der læser ph.d. eller pædagogikum.

Q.1.39./Q.1.40. Hvilken institution er du indskrevet på?

Hvilke institutioner kandidater/professionsbachelorer i fuldtidsuddannelse er indskrevet på er vist i tabellen:

ph.d. Pædago Kandida Bachelo Professi Anden Total % Total n gikum tuddan ruddan onsbac uddann nelse nelse helor else Aalborg Universitet 2% 0% 0% 0% 0% 0% 2% 3 Aarhus Universitet 1% 0% 0% 0% 0% 0% 1% 1 Copenhagen Business School 1% 0% 0% 0% 0% 0% 1% 1 Danmark Tekniske Universitet 2% 0% 0% 0% 0% 0% 2% 3 IT-universitetet 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Københavns Universitet 90% 0% 0% 0% 0% 0% 90% 132 Roskilde Universitet 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Syddansk Universitet 2% 0% 0% 0% 0% 0% 2% 3 Danmarks Journalisthøjskole 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Professionshøjskole 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Et universitet i udlandet. angiv hvilket 1% 0% 0% 0% 0% 0% 1% 1 Anden, angiv hvilken 1% 0% 0% 0% 0% 0% 1% 2 Antal svar 146 0 0 0 0 0 146 146

Dimittenderne kan svare, at de er indskrevet på én uddannelse. Til højre i tabellen er en totalkolonne med det samlede antal dimittender for hver af de mulige institutioner, hvor de kan være indskrevet på en fuldtidsuddannelse. Den nederste række i tabellen viser det samlede antal dimittender for hver type af fuldtidsuddannelse. For hver type af fuldtidsuddannelse viser procenterne den relative fordeling af de institutioner, de kan være indskrevet på.

Q.1.42. Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og din ph.d.?

Sammenhængen mellem kandidaters/professionsbachelorers adgangsgivende uddannelse og den ph.d.-uddannelse, de er indskrevet på, er vist i figuren.

Der er kun én svarmulighed, og det samlede antal dimittender for hver svarkategori er vist til højre i figuren. Den procentvise fordeling på svarkategorierne er angivet.

Sammenhæng mellem kandidat- /professionsbacheloruddannelse og arbejdsmarked

Et centralt element i fakultetets uddannelser er, at de bedst muligt ruster dimittenderne til arbejdsmarkedet ved at give dem de kompetencer, som er efterspurgt på arbejdsmarkedet. Københavns Universitets dimittendundersøgelser kan her indsamle viden om dimittendernes vurdering af i hvilken grad, uddannelsen har rustet dem til arbejdsmarkedet. Spørgsmålet er, om kandidaterne/professionsbachelorerne oplever, at der er overensstemmelse mellem de kompetencer, de bliver bedt om at udfylde på arbejdsmarkedet og de kompetencer, de har tilegnet sig på deres uddannelse på Københavns Universitet.

Faglig sammenhæng mellem uddannelse og job

Q.1.12./Q.1.13. Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og dit job?

Hvordan kandidater/professionsbachelorer vurderer den faglige sammenhæng mellem deres uddannelse og deres job, er vist i figuren.

Der er kun én svarmulighed. Den procentvise fordeling på svarkategorierne er vist i figuren, og det samlede antal dimittender, der har svaret på spørgsmålet, er vist til højre i figuren.

Uddannelsens evne til at ruste dimittenderne til arbejdsmarkedet

Q.2.1. I hvilken grad mener du, at din uddannelse generelt har rustet dig godt til dit arbejdsliv?

I hvor høj grad kandidater/professionsbachelorer vurderer, at deres uddannelse generelt har rustet dem til deres arbejdsliv, er vist i figuren, hvor der er svarkategorier for i høj grad, i nogen grad, i mindre grad og slet ikke.

Der er kun én svarmulighed, og den procentvise fordeling er vist i procent. For hver mulig grad af hvor godt uddannelsen har rustet dimittenden til arbejdsmarkedet, er det samlede antal dimittender vist til højre i figuren.

Q.2.4. Hvordan mener du, at universitetet kan blive bedre til at ruste studerende til arbejdsmarkedets krav?

I prioriteret rækkefølge viser figuren, hvilke tiltag kandidaterne/professionsbachelorerne mener, universitetet kan gøre brug af for bedre at ruste de studerende til arbejdsmarkedets krav.

Dimittenderne har flere svarmuligheder. Procenterne i figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har valgt den enkelte kategori for, hvad der bedre kan ruste de studerende til arbejdsmarkedets krav.

Q.2.2./Q.2.3. Sammenhæng mellem kompetencer gennem din uddannelse og kompetencer efterspurgt på arbejdsmarkedet

Figuren viser efterspurgte kompetencer på arbejdsmarkedet fra spørgsmål Q.2.3. ud ad x-aksen og tilegnede kompetencer fra spørgsmål Q.2.2. op ad y-aksen.

Høj TOP 5 kompetencer er kompetencer med det højeste gennemsnit tilegnelse på tilegnelse og det højeste gennemsnit på efterspørgsel.

Lav BUND 5 kompetencer er kompetencer med det laveste gennemsnit tilegnelse på tilegnelse og det højeste gennemsnit på efterspørgsel. Lav Høj efterspørgsel efterspørgsel

En uddybning af TOP 5 kompetencerne er vist i figur 1 og af BUND 5 kompetencerne i figur 2. Tallene på barren for de enkelte kompetencer i figuren viser gennemsnittet for dimittendernes svar på i hvilken grad, de har tilegnet sig følgende kompetencer gennem deres uddannelse målt på en skala fra 1 til 4, hvor 1 er 'Slet ikke' 2 er ’I mindre grad’ 3 er ’I nogen grad’ og 4 er 'I høj grad'.

Top 5 kompetencer

Figur 1 for spørgsmål Q.2.2. viser de 5 kompetencer, kandidaterne/professionsbachelorerne vurderer, at de i højest grad har tilegnet sig på studiet, og som de vurderer, at arbejdsmarkedet i højest grad efterspørger. Dimittendernes gennemsnitlige svar for hver kompetence er vist på den enkelte barre.

Bund 5 kompetencer

Figur 2 for spørgsmål Q.2.2. viser de 5 kompetencer, kandidaterne/professionsbachelorerne vurderer, at de i lavest grad har tilegnet sig på studiet, og som de vurderer, at arbejdsmarkedet i højest grad efterspørger. Dimittendernes gennemsnitlige svar for hver kompetence er vist på den enkelte barre.

Kandidater/professionsbachelorers vej til det første job

Dette kapitel handler om kandidat-/professionsbachelordimittendernes første job. I den forbindelse er der flere interessante spørgsmål, som fx: Hvor lang tid gik der, før de kom i job? Hvornår begyndte de deres aktive jobsøgning? Hvilke faktorer er afgørende for at få et job som nyuddannet?

Kandidaternes/professionsbachelorernes første job

Q.3.1. Hvor lang tid gik der fra dimission til, du fik dit første job (inkl. job med løntilskud)?

Hvor længe der gik, før kandidaterne/professionsbachelorerne fik deres første job, er vist i tabellen:

Kandidat Jeg fik job før, jeg var færdig med uddannelsen 59% 0 - 3 måneder 33% 4 - 6 måneder 5% 7 - 12 måneder 2% Mere end 12 måneder 1% Antal svar 639

Der er kun én svarmulighed. Den procentuelle fordeling af varigheden før det første job, og det samlede antal dimittender, der har svaret på spørgsmålet, er vist.

Q.3.19. Hvornår begyndte du din aktive jobsøgning?

Hvornår kandidaterne/professionsbachelorerne begyndte deres aktive jobsøgning, er vist i tabellen:

Kandidat Inden påbegyndelsen af dit kandidatspeciale/afsluttende projekt 18% eller eksamen Inden afleveringen af dit kandidatspeciale/afsluttende projekt 38% eller eksamen Efter afleveringen af dit kandidatspeciale/afsluttende projekt 11% Efter at du bestod dit kandidatspeciale/afsluttende projekt eller 33% eksamen Antal svar 527

Der er kun én svarmulighed. Den procentvise fordeling af, hvornår dimittenderne begyndte den aktive jobsøgning, er vist. Endvidere er det samlede antal dimittender, der har svaret på spørgsmålet, vist.

Q.3.1. Hvor lang tid gik der fra dimission til, du fik dit første job (inkl. job med løntilskud)? Fordelt på Q.3.19. Hvornår begyndte du din aktive jobsøgning?

Sammenhængen mellem hvornår dimittenderne begyndte aktivt at søge job, og hvornår de fik det første job, er vist i figuren. Svarkategorierne for hver barre viser, hvornår de begyndte deres aktive jobsøgning. For hver svarkategori er der angivet en gennemsnitlig score for, hvornår de fik det første job.

Gennemsnitsscores på de enkelte barrer er udregnet på en skala fra 1 til 5 på basis af spørgsmål Q.3.1., hvor

- 1 svarer til 'Jeg fik job før, jeg var færdig med uddannelsen', - 2 svarer til '0 - 3 måneder', - 3 svarer til '4 - 6 måneder', - 4 svarer til '7 - 12 måneder' og - 5 svarer til 'Mere end 12 måneder'.

Det faktiske antal dimittender for hver svarkategori er vist til højre i figuren. Kun én svarkategori er mulig.

Q.3.2. Hvad var efter din mening afgørende for, at du fik dit første job (herunder job med løntilskud)?

I prioriteret rækkefølge viser figuren, hvad der ifølge kandidaterne/professionsbachelorerne var afgørende for, at de fik deres første job.

Dimittenderne har flere svarmuligheder. Procenterne i figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne/professionsbachelorerne, der mener, at den enkelte kategori var afgørende for, at de fik deres første job.

Betydningen af studiejob, praktik, udlandsophold m.v. for det første job

Q.3.3. Har du haft studiejob sideløbende med din uddannelse?

Hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har haft studiejob sideløbende med deres uddannelse, er vist i tabellen.

Kandidat Ja 87% Nej 13% Antal svar 644

Der er én svarkategori. Dimittenderne har svaret ja eller nej til studiejob. Den procentvise fordeling er vist sammen med det samlede antal dimittender, der har svaret.

Q.3.5. Har du efterfølgende fået arbejde i en virksomhed/organisation, hvor du havde studiejob?

Hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har haft studiejob sideløbende med deres uddannelse, og som efterfølgende har fået job i den virksomhed/organisation, hvor de havde studiejob, er vist i tabellen.

Kandidat Ja 29% Nej 71% Antal svar 556

Der er én svarkategori. Dimittenderne med studiejob under deres uddannelse har svaret ja eller nej til, om deres studiejob førte til, at de fik arbejde i den virksomhed/organisation, hvor de havde studiejob. Den procentvise fordeling er vist sammen med det samlede antal, der har svaret.

Q.3.4. Hvilken betydning havde dit eller dine studiejob?

I prioriteret rækkefølge viser figuren, hvilken betydning kandidaterne/professionsbachelorerne vurderer, studiejobbet har haft.

Dimittenderne har flere svarmuligheder for, hvilken betydning studiejobbet har haft. Procenterne i figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne/professionsbachelorerne der for hver af de mulige betydninger har svaret 'I nogen grad' eller 'I høj grad'.

Frivillig praktik eller projekt med private og/eller offentlige virksomheder

Q.3.6. Har du været i ikke-obligatorisk praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejde med private og offentlige virksomheder/organisationer i løbet af din uddannelse?

Hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne der har været i ikke-obligatorisk praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejde med private og offentlige virksomheder/organisationer i løbet af deres uddannelse, er vist i tabellen:

Kandidat Ja 49% Nej 51% Antal svar 630

Der er én svarkategori. Dimittenderne har svaret ja eller nej til, om de har haft samarbejde med virksomheder/organisationer. Den procentvise fordeling er vist sammen med det samlede antal, der har svaret.

Q.3.8. Har du efterfølgende fået arbejde i den private og offentlige virksomhed/organisation, hvor du var i praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejde?

Hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har været i ikke-obligatorisk praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejde med private og offentlige virksomheder/organisationer i løbet af deres uddannelse, og som efterfølgende har fået job i den virksomhed/organisation, hvor de var i praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejde, er vist i tabellen:

Kandidat Ja 32% Nej 68% Antal svar 303

Der er én svarkategori. Dimittenderne har svaret ja eller nej til, om de efterfølgende har fået arbejde. Den procentvise fordeling er vist sammen med det samlede antal, der har svaret.

Q.3.7. Hvilken betydning havde dit samarbejde med en privat og offentlig virksomhed/organisation?

I prioriteret rækkefølge viser figuren, hvilken betydning kandidaterne/professionsbachelorerne vurderer, at samarbejdet med den private/offentlige virksomhed/organisation har haft.

Dimittenderne har flere svarmuligheder for, hvad samarbejdet har betydet. Procenterne i figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne/professionsbachelorerne der for hver af de mulige betydninger har svaret 'I nogen grad' eller 'I høj grad'.

Udlandsophold

Q.3.9. Har du været på udlandsophold under din uddannelse?

Hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har været på udenlandsophold under deres uddannelse, er vist i tabellen:

Kandidat Ja 48% Nej 52% Antal svar 640

Der er én svarkategori. Dimittenderne har svaret ja eller nej til, om de har været på udlandsophold eller ej under uddannelsen. Den procentvise fordeling er vist sammen med det samlede antal, der har svaret.

Q.3.11. Vurderer du, at dit eller dine udlandsophold efterfølgende har spillet en væsentlig rolle for din jobsituation?

Hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har været på udenlandsophold under deres uddannelse, og som vurderer, at udlandsopholdet efterfølgende har spillet en væsentlig rolle for deres jobsituation, er vist i tabellen:

Kandidat Ja 36% Nej 64% Antal svar 291

Der er én svarkategori. Dimittenderne med udlandsophold under deres uddannelse har svaret ja eller nej til, om deres udlandsophold har spillet en væsentlig rolle for deres jobsituation. Den procentvise fordeling er vist sammen med det samlede antal dimittender, der har svaret.

Q.3.10. Hvilken betydning havde dit eller dine udlandsophold?

I prioriteret rækkefølge viser figuren, hvilken betydning kandidaterne/professionsbachelorerne vurderer, at udlandsopholdet har haft.

Dimittenderne har flere svarmuligheder for, hvad udlandsopholdet har betydet. Procenterne i figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne/professionsbachelorerne der for hver af de mulige betydninger har svaret 'I nogen grad' eller 'I høj grad'.

Aktiv i studieforhold, som fx studenterpolitik

Q.3.12. Har du deltaget i frivillige aktiviteter som studenterpolitik, alumneforening eller fx medvirket som arrangør af sociale aktiviteter på din uddannelse?

Hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har deltaget i frivillige aktiviteter som studenterpolitik, alumneforening eller fx medvirket som arrangør af sociale aktiviteter på deres uddannelse, er vist i figuren.

Kandidat Ja 48% Nej 52% Antal svar 635

Der er én svarkategori. Dimittenderne har svaret ja eller nej til, om de har deltaget i frivillige aktiviteter eller ej under uddannelsen. Den procentvise fordeling er vist sammen med det samlede antal, der har svaret.

Q.3.14. Vurderer du, at din aktivitet på uddannelsen efterfølgende har spillet en væsentlig rolle for din jobsituation?

Kandidat Ja 48% Nej 52% Antal svar 284

Der er én svarkategori. Dimittender, der har haft frivilligt arbejde under deres uddannelse, har svaret ja eller nej til, om deres udlandsophold har spillet en væsentlig rolle for deres jobsituation. Den procentvise fordeling er vist sammen med det samlede antal dimittender, der har svaret.

Q.3.13. Hvilken betydning havde din frivillige aktivitet på uddannelsen?

I prioriteret rækkefølge viser figuren, hvilken betydning kandidaterne/professionsbachelorerne vurderer, at deres deltagelse i frivillige aktiviteter som studenterpolitik, alumneforening eller fx medvirket som arrangør af sociale aktiviteter på deres uddannelse har haft.

Dimittenderne har flere svarmuligheder for, hvad de frivillige aktiviteter har betydet. Procenterne i figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne/professionsbachelorerne der for hver af de mulige betydninger har svaret 'I nogen grad' eller 'I høj grad'.

Kandidaternes/professionsbachelorernes vurdering af uddannelsen sammenholdt med deres egne forventninger

Q.3.15. I hvilken grad lever din nuværende beskæftigelse op til de karriereforventninger, som du havde under uddannelsen?

I hvilken grad kandidater/professionsbachelorer oplever, at deres nuværende beskæftigelse lever op til de karriereforventninger, som de havde under uddannelsen, er vist i figuren.

Der er én svarkategori. Den procentvise fordeling er vist sammen med det samlede antal dimittender, der har svaret.

Q.3.16./Q.3.16.X. Hvornår og i hvilken grad gjorde du dig overvejelser om, hvilket job din kandidatuddannelse/professionsbachelor skulle føre til?

Hvornår og i hvilken grad kandidater/professionsbachelorer gjorde sig overvejelser om, hvilket job deres uddannelse skulle føre til, er vist i figuren.

Der er én svarkategori for hvert tidspunkt i uddannelsesforløbet, hvor dimittenden svarer på, i hvilken grad dimittenderne gør sig overvejelser om job efter deres uddannelse. For hvert tidspunkt i uddannelsesforløbet er den procentvise fordeling vist sammen med det samlede antal dimittender, der har svaret.

Q.3.17. Ændrede du jobmål undervejs i uddannelsen?

Om de dimitterede kandidater/professionsbachelorer ændrede jobmål en eller flere gange undervejs i deres uddannelse, er vist i tabellen.

Kandidat Ja, en enkelt gang 15% Ja, flere gange 56% Nej 30% Antal svar 527

Det har kun været muligt at vælge ét svar. Fordelingen af om dimittenderne har ændret jobmål, og hvis ja en eller flere gange undervejs i uddannelsen, er vist. Endvidere er det samlede antal kandidater/professionsbachelorer, der har svaret, vist.

Kandidatdimittendernes vurdering af uddannelsen

Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag

Q.4.1.Z. I hvilken grad er det din vurdering, at undervisningen på din kandidatuddannelse var tilrettelagt på et passende niveau i forhold til dit adgangsgrundlag?

I hvilken grad de dimitterede kandidater vurderer, at undervisningen på kandidatuddannelsen var tilrettelagt i et passende niveau i forhold til deres adgangsgrundlag, er vist i figuren.

Der er én svarkategori. Den procentvise fordeling af i hvilken grad undervisningen på kandidatuddannelsen var tilrettelagt på et passende niveau i forhold til adgangsgrundlaget, er vist. Endvidere er det samlede antal dimitterede kandidater, der har svaret for hver af de mulige grader, vist.

Q.4.1.X. Hvilken uddannelse brugte du som adgangsgrundlag til din kandidatuddannelse?

En oversigt over hvilken uddannelse, de dimitterede kandidater brugte som adgangsgrundlag for deres kandidatuddannelse, er vist i tabellen.

Kandidat Bacheloruddannelse fra Københavns Universitet 85% Bacheloruddannelse fra Aalborg Universitet 0% Bacheloruddannelse fra Aarhus Universitet 4% Bacheloruddannelse fra Copenhagen Business School 0% Bacheloruddannelse fra Danmarks Tekniske Universitet 0% Bacheloruddannelse fra IT-universitetet 0% Bacheloruddannelse fra Roskilde Universitet 1% Bacheloruddannelse fra Syddansk Universitet 7% Jeg har en bacheloruddannelse fra et udenlandsk universitet 2% En professionsbacheloruddannelse fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 0% En professionsbacheloruddannelse fra Professionshøjskolen UCC 0% En professionsbacheloruddannelse fra Professionshøjskolen Metropol 0% En professionsbacheloruddannelse fra University College Lillebælt 0% En professionsbacheloruddannelse fra University College Nordjylland 0% En professionsbacheloruddannelse fra University College Sjælland 0% En professionsbacheloruddannelse fra University College Syddanmark 0% En professionsbacheloruddannelse fra VIA University College 0% Andet 1% Antal svar 666

Antallet af dimittender med en adgangsgivende bacheloreksamen fra Københavns Universitet er specificeret i tabellen:

% n Folkesundhedsvidenskab 10% 55 Kemi 0% 2 Medicin 67% 379 Veterinærmedicin 22% 124 Number of replies 564

Q.4.7.X. I hvilken grad vurderer du, at alle kandidatuddannelsens elementer bidrager til det samlede mål for læringsudbyttet?

I hvilken grad de dimitterede kandidater vurderer, at alle uddannelsens elementer bidrager til det samlede mål for læringsudbyttet, er vist i figuren.

Der er én svarkategori. Den procentvise fordeling af i hvilken grad kandidatuddannelsens elementer bidrager til det samlede mål for læringsudbyttet, er vist. Endvidere er det samlede antal dimitterede kandidater, der har svaret for hver af de mulige grader, vist. Kandidaterne er opfordret til at give eksempler på elementer, de ikke mener bidrog til det samlede mål for læringsudbyttet. Fritekstsvarene er gengivet i bilag 5.

Specifikke forhold om kandidatuddannelsen

I spørgsmål Q.4.2.X., Q.4.3.X., Q.4.6.X., Q.4.4.X., Q.4.5.X. er dimittenderne spurgt om, hvor enige de er i forskellige forhold under deres uddannelse. For hvert af spørgsmålene viser figuren, hvor enige de dimitterede kandidater er.

I hvilken grad...

Hvert spørgsmål om de enkelte forhold i uddannelsen er vist ved en bjælke i figuren. Denne bjælke viser fordelingen af, hvor enige dimittenderne er målt ved graderne ”I høj grad”, ”I nogen grad”, ”I mindre grad” eller ”Slet ikke”. Til højre i figuren er for hver bjælke vist hvor mange dimitterede kandidater, der har svaret på spørgsmålet.

Dimittendernes vurdering af muligheder for udlandsophold, praktik m.v. uden forsinkelser

Q.4.8.X. I hvilken grad var din kandidatuddannelse tilrettelagt, så du uden studietidsforlængelse havde mulighed for…

I hvilken grad de dimitterede kandidater vurderer, at deres uddannelse var tilrettelagt, så de kunne tage udlandsophold, specialisere sig, tage valgfag, tage et praktikophold, modtage vejledning og have virksomhedsarbejde, uden at det virkede studietidsforlængende, er vist i figuren.

Hvert spørgsmål om de enkelte forhold i uddannelsen, der betyder noget for studietiden, er vist ved en bjælke i figuren. Denne bjælke viser den procentvise fordeling af, hvor enige de dimitterede kandidater er målt ved graderne ”I høj grad”, ”I nogen grad”, ”I mindre grad” eller ”Slet ikke”. Til højre i figuren er for hver bjælke vist hvor mange dimittendkandidater, der har svaret på spørgsmålet.

Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer

Hvordan kandidaterne vurderer, at underviserne havde tilstrækkelige pædagogiske og faglige kompetencer, er vist i de to figurer:

Q.4.9.X. Pædagogiske kompetencer

Q.4.9.X. Faglige kompetencer

Der er én svarmulighed for hver kompetence, og figurerne viser den procentvise fordeling af i hvor høj grad, de dimitterede kandidater vurderer, at underviserne havde tilstrækkeligt af den enkelte kompetence. Det samlede antal dimitterede kandidater for hver grad af tilstrækkelighed er vist til højre i figuren.

Bachelorernes/professionsbachelorernes vurdering af uddannelsen

Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag

Q.4.1. I hvilken grad er det din vurdering, at undervisningen på din bacheloruddannelse/professionsbacheloruddannelse var tilrettelagt på et passende niveau i forhold til dit adgangsgrundlag?

I hvilken grad de dimitterede bachelorer/professionsbachelorer vurderer, at undervisningen på uddannelsen var tilrettelagt i et passende niveau i forhold til deres adgangsgrundlag, er vist i figuren. Dimittenderne har taget udgangspunkt i, om de oplevede, at deres adgangsgivende eksamen (fx studentereksamen eller hf) og evt. krav om bestemte kurser blev brugt som afsæt for den videre undervisning.

Der er én svarkategori. Procentvis fordeling af graden af, hvor godt undervisningen var tilrettelagt i et passende niveau i forhold til deres adgangsgrundlag. Det samlede antal dimitterede bachelorer/professionsbachelorer for hver mulig svarkategori for graden er vist til højre i figuren.

Q.4.7. I hvilken grad vurderer du, at alle bacheloruddannelsens/professionsbacheloruddannelsens elementer bidrager til det samlede mål for læringsudbyttet?

I hvilken grad de dimitterede bachelorer/professionsbachelorer vurderer, at alle uddannelsens elementer bidrager til det samlede mål for læringsudbyttet, er vist i figuren.

Der er én svarkategori. Procentvis fordeling af graden af, hvor godt uddannelsens elementer bidrager til det samlede mål for læringsudbyttet, er vist. Det samlede antal dimitterede bachelorer/professionsbachelorer for hver mulig svarkategori for graden er vist til højre i figuren.

De eksempler i fritekstsvar på elementer, de dimitterede bachelorer/professionsbachelorer ikke mener bidrog til det samlede mål for læringsudbyttet, er gengivet i bilag 4 og bilag 5.

Specifikke forhold om bacheloruddannelsen

I spørgsmål Q.4.2., Q.4.3., Q.4.6., Q.4.4. og Q.4.5. er dimittenderne bedt om at vurdere forskellige forhold under deres uddannelse, som er vist for bachelorerne/professionsbachelorerne i figuren.

I hvilken grad...

Hvert spørgsmål om de enkelte forhold i uddannelsen er vist ved en bjælke i figuren. Denne bjælke viser den procentvise fordeling af, hvor enige dimittenderne er målt ved graderne ”I høj grad”, ”I nogen grad”, ”I mindre grad” eller ”Slet ikke”. Til højre i figuren er for hver bjælke vist hvor mange dimitterede bachelorer/professionsbachelorer, der har svaret på spørgsmålet.

Dimittendernes vurdering af muligheder for udlandsophold, praktik m.v. uden forsinkelser

Q.4.8. I hvilken grad var din bacheloruddannelse/professionsbacheloruddannelse tilrettelagt, så du uden studietidsforlængelse havde mulighed for…

I hvilken grad de dimitterede bachelorer/professionsbachelorer vurderer, at deres uddannelse var tilrettelagt, så de kunne tage udlandsophold, specialisere sig, tage valgfag, tage et praktikophold, modtage vejledning og have virksomhedsarbejde, uden at det virkede studietidsforlængende, er vist i figuren.

Hvert spørgsmål om de enkelte forhold i uddannelsen, der betyder noget for studietiden, er vist ved en bjælke i figuren. Denne bjælke viser den procentvise fordeling af, hvor enige dimittenderne er målt ved graderne ”I høj grad”, ”I nogen grad”, ”I mindre grad” eller ”Slet ikke”. Til højre i figuren er for hver bjælke vist hvor mange dimitterede bachelorer/professionsbachelorer, der har svaret på spørgsmålet.

Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer

Hvordan de dimitterede bachelorer/professionsbachelorer vurderer, at underviserne havde tilstrækkelige pædagogiske og faglige kompetencer, er vist i de to figurer:

Q.4.9. Pædagogiske kompetencer

Q.4.9. Faglige kompetencer

Der er én svarmulighed for hver kompetence, og figurerne viser den procentvise fordeling af i hvor høj grad, bachelorerne/professionsbachelorerne vurderer, at underviserne havde tilstrækkeligt af den enkelte kompetence. Det samlede antal dimitterede bachelorer/professionsbachelorer for hver grad af tilstrækkelighed er vist til højre i figuren.

Bachelorernes nuværende jobsituation

Dette kapitel beskriver jobsituationen for de dimitterede bachelorer. Kapitlet er opdelt i tre afsnit efter, om de er i arbejde, ledige eller under fultidsuddannelse.

Kapitlet omhandler alene bachelorer og ikke professionsbachelorer, da beskæftigelsesperspektivet for dimitterede bachelorer ikke er det samme som for dimitterede professionsbachelorer, der vil være mere at sammenligne med kandidaterne. I denne rapport er professionsbachelorernes jobsituation derfor afrapporteret sammen med kandidaterne i et andet kapitel.

Bachelorer i arbejde

Bachelorer i arbejde dækker ud over at være i arbejde også orlov, barsel, job med løntilskud, deltidsansættelse o.l.

Q.1.12. Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og dit job?

Hvordan de dimitterede bachelorer vurderer sammenhængen mellem deres uddannelse og deres job, er vist i figuren.

Der er kun én svarmulighed. Den procentvise fordeling på svarkategorierne er vist i figuren, og det samlede antal dimitterede bachelorer, der har svaret på spørgsmålet, er vist til højre i figuren.

Q.1.8. Inden for hvilken sektor er din arbejdsplads?

Hvilke sektorer, de dimitterede bachelorer er beskæftiget i, dvs. om de er ansat i den private sektor, i staten, i en region, i en kommune eller i en ikke-statslig organisation/interesseorganisation, er vist i figuren.

Der er kun én svarkategori. Den procentvise fordeling på sektor er vist, og det samlede antal dimitterede bachelorer for hver mulig sektor er vist til højre i figuren.

Q.1.8./Q.1.9. Hvilken branche tilhører arbejdspladsen? (fordelt på sektor)

Hvilken branche de dimitterede bachelorer er beskæftiget i fordelt på sektor, er vist i tabellen. I spørgsmål Q.1.8. er dimittenderne spurgt om, hvilken sektor de arbejder i, og i spørgsmål Q.1.9. er de spurgt om, hvilken branche arbejdspladsen tilhører.

Privat Stat Region Kommun Ikke- Total % Total n e statslig organisat ion/inter esseorga nisation Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri (fx 6% 7% 0% 0% 0% 2% 2 planteskole) Råstofudvinding (fx olie- og gasudvinding) 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Fremstillingsvirksomhed (fx industri, 12% 0% 0% 0% 0% 2% 2 fødevareforarbejdning) El-, gas-, fjernvarmeforsyning 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 mv. Bygge- og anlægsvirksomhed 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Engros- og detailhandel 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Transport og godshåndtering (fx post) 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Overnatningsfaciliteter og 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 restaurationsvirksomhed Information og kommunikation (fx forlag, 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 filmproduktion, radio+tv) Pengeinstitut- og finansvirksomhed mv. (fx 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 forsikring og pension) Fast ejendom (udlejningsadministration, 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 ejendomsmægling) Liberale, videnskabelige og tekniske 6% 60% 0% 0% 100% 14% 12 tjenesteydelser (fx videnskabelig medarbejder på universitet, juridisk rådgivning, reklame, byplanlægning) Offentlig forvaltning og forsvar 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Undervisning (fx gymnasiale uddannelser og 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 voksenuddannelse) Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger 65% 33% 100% 0% 0% 79% 66 (fx hospitaler og rådgivning om rusmidler) Kultur, forlystelser og sport (fx teater, 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 biblioteker og museer) Andre serviceydelser (fx 12% 0% 0% 0% 0% 2% 2 erhvervsorganisationer og forbrugerorganisationer) Ekstraterritoriale organisationer og organer 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 (fx FN og EU) Antal svar 17 15 50 0 1 84 84

Spørgsmål Q.1.8. og Q.1.9. er stillet til dimittender, her bachelorer i arbejde. Til højre i tabellen er en total-kolonne med det samlede antal dimitterede bachelorer for hver branche. Den nederste række i tabellen viser hvor mange dimitterede bachelorer, der er for hver sektor. Procenterne i tabellen viser den procentvise fordeling på brancher inden for den enkelte sektor.

Q.1.8./Q.1.10. Hvor ligger arbejdspladsen?

Spørgsmål Q.1.10. handler om, hvor arbejdspladsen ligger, og spørgsmål Q.1.8. om hvilken sektor, arbejdspladsen ligger i. En krydsning af de to spørgsmål er vist i tabellen, hvor den geografiske placering af bachelorernes arbejdsplads er fordelt på den sektor, arbejdspladsen ligger i.

Privat Stat Region Kommun Ikke- Total % Total n e statslig organisat ion/inter esseorga nisation Region Hovedstaden 30% 63% 60% 0% 75% 55% 50 Region Sjælland 25% 13% 30% 0% 0% 24% 22 Region Syddanmark 0% 0% 4% 0% 0% 2% 2 Region Midtjylland 20% 0% 2% 0% 0% 5% 5 Region Nordjylland 20% 0% 4% 0% 0% 7% 6 Hele Danmark 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Norden (inkl. Færøerne og Grønland) 0% 25% 0% 0% 0% 4% 4 Europa (ikke Norden) 0% 0% 0% 0% 25% 1% 1 Nordamerika 5% 0% 0% 0% 0% 1% 1 Sydamerika 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Asien 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Afrika 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Australien/Oceanien 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Antal svar 20 16 50 0 4 91 91

Spørgsmål Q.1.8. og Q.1.10. er stillet til dimittender i arbejde. Kun én svarkategori er mulig. Til højre i tabellen er en totalkolonne med det samlede antal dimitterede bachelorer for hver af de mulige geografiske placeringer. Den nederste række i tabellen viser det samlede antal dimitterede bachelorer i hver sektor. Procenterne i tabellen viser den procentvise fordeling af den geografiske placering inden for den enkelte sektor.

Selvstændig (herunder freelance)

Dette afsnit beskriver jobsituationen for de dimitterede bachelorer, der har svaret, at de har valgt at blive selvstændige eller at arbejde freelance i det indledende spørgsmål Q.1.1.

100% startede virksomhed alene, mens 0% startede virksomhed i samarbejde med en eller flere partnere.

0 har modtaget økonomisk støtte eller rådgivning til opstart af virksomheden, svarende til 0% af de selvstændige bachelordimittender.

Q.1.23. Hvorfor er du startet som selvstændig/freelance?

Spørgsmål Q.1.23. viser, hvilke årsager bachelorerne gav for at starte som selvstændig/freelance.

Q.1.26. Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din bacheloruddannelse/professionsbacheloruddannelse og din virksomhed?

Spørgsmål Q.1.26. viser, hvordan bachelorerne vurderer sammenhængen mellem deres studium og virksomhed.

Q.1.26. er stillet til dimittender, der har angivet, at de er selvstændige (herunder freelance). Det har kun været muligt at vælge én svarkategori. Figuren viser den procentuelle fordeling.

Q.1.28. Hvordan fik du idéen til din virksomhed?

Spørgsmål Q.1.28. viser, hvordan bachelorerne fik idéen til deres virksomhed.

Spørgsmål Q.1.28. er stillet til dimittender, der har angivet, at de er selvstændige (herunder freelance). Der kunne sættes flere krydser. Figuren viser den procentuelle fordeling. Det samlede antal dimittender for hver svarkategori er vist til højre i figuren.

Ledig herunder barsel uden at være ansat

Dette afsnit beskriver jobsituationen for de dimitterede bachelorer, der i det indledende spørgsmål Q.1.1. har svaret, at de er ledige.

Q.1.32. Har du efter endt uddannelse haft et eller flere job (herunder orlov, barsel, job med løntilskud, deltidsansættelser o.l.)? - Jobskifte inden for den samme organisation regnes også som jobskifte

Hvor stor en andel af de ledige bachelorer, der har haft et eller flere jobs siden de afsluttede deres studier, er vist i figuren. Dimittenderne vælger med andre ord mellem ja eller nej til jobskifte. Hvis dimittenden har skiftet job inden for den samme organisation, er det også regnet som et jobskifte.

Der er kun én svarkategori. Den procentvise fordeling af, om dimittenderne har haft jobskifte eller ej, er vist. Endvidere er det samlede antal dimitterede bachelorer, der har svaret enten ja eller nej vist til højre i figuren.

Q.1.34. Hvor længe har du været ledig (nuværende ledighedsperiode)?

De ledige dimittender er spurgt om, hvor længe de har været ledige i deres nuværende ledighedsperiode. Varigheden af ledigheden har svarkategorier for under 6 måneder, 7-12 måneder og 12 måneder eller mere. Den procentvise fordeling af varigheden af ledigheden for de dimitterede bachelorer er vist i figuren.

Spørgsmålet er stillet til ledige dimittender, og antallet af ledige dimitterede bachelorer er vist til højre i figuren. Kun én svarkategori er mulig. Figuren viser den procentvise fordeling af de ledige dimitterede bachelorers varighed af ledigheden.

Q.1.35. Modtager du dagpenge eller kontanthjælp i forbindelse med din ledighed?

Fordelingen af om ledige bachelorer modtager eller ikke modtager dagpenge eller kontanthjælp i forbindelse med deres ledighed, er vist i figuren.

Det samlede antal ledige bachelordimittender er vist til højre i figuren, der viser den procentvise fordeling af, om de modtager dagpenge/kontanthjælp eller ej. Der er kun én svarmulighed.

Q.1.34./Q.1.35. Modtager du dagpenge eller kontanthjælp i forbindelse med din ledighed? Fordelt på ledighedsperiode

Om de ledige bachelorer modtager eller ikke modtager dagpenge/kontanthjælp fra spørgsmål Q.1.35., er kombineret med spørgsmål Q.1.34. om, hvor længe deres ledighedsperiode har varet.

Det samlede antal bachelordimittender for hver ledighedsperiode (repræsenteret ved de enkelte bjælker) er vist til højre i figuren. Hver bjælke viser fordelingen af, om de ledige bachelordimittender modtager dagpenge/kontanthjælp eller ej. Der er kun én svarmulighed.

Q.1.36. Hvorfor mener du, at du i øjeblikket er uden job?

I prioriteret rækkefølge viser figuren, hvorfor de ledige dimitterede bachelorer selv mener, de er ledige:

Bachelordimittender har flere svarmuligheder. Procenterne i figuren viser hvor mange procent af bachelordimittenderne, der har valgt den enkelte kategori som en mulig forklaringsfaktor på deres ledighed.

Fuldtidsuddannelse

Dette afsnit beskriver jobsituationen for de dimitterede bachelorer, der i det indledende spørgsmål Q.1.1. har svaret, at de efter dimission er gået i gang med en fuldtidsuddannelse.

Q.1.38. Hvilken uddannelse er du indskrevet på? Fordelt på institution.

Hvilke uddannelser bachelordimittenderne i fuldtidsuddannelse er indskrevet på, er vist i tabellen, der også er krydset med institutionen, de er indskrevet på:

ph.d. Pædago Kandida Bachelo Professi Anden Total % Total n gikum tuddan ruddan onsbac uddann nelse nelse helor else Aalborg Universitet 13% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 1 Aarhus Universitet 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 2 Copenhagen Business School 0% 0% 1% 0% 0% 0% 1% 4 Danmark Tekniske Universitet 0% 0% 0% 33% 0% 0% 0% 2 IT-universitetet 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Københavns Universitet 75% 0% 99% 67% 0% 0% 98% 539 Roskilde Universitet 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Syddansk Universitet 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 1 Danmarks Journalisthøjskole 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Professionshøjskole 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Et universitet i udlandet. angiv hvilket 13% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 1 Anden, angiv hvilken 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Antal svar 8 0 539 3 0 0 550 550

Spørgsmål Q.1.38. handler om, hvilken uddannelse den dimitterede bachelor er indskrevet på. Uddannelsen den dimitterede bachelor har valgt er i tabellen krydset med hvilken institution, den dimitterede bachelor er indskrevet på. Det bliver dimittenderne spurgt om i spørgsmål Q.1.39., hvis de ikke er ph.d.-studerende, der bliver spurgt om det i spørgsmål Q.1.40.

Bachelordimittenderne kan svare, at de er indskrevet på én uddannelse. Til højre i tabellen er en totalkolonne med det samlede antal bachelordimittender for hver af de mulige institutioner, de kan være indskrevet på. Den nederste række i tabellen viser det samlede antal bachelordimittender for hver type af fuldtidsuddannelse. For hver type af fuldtidsuddannelse viser procenterne den procentvise fordeling af institutioner, de kan være indskrevet på.

Bilag 1: Spørgsmål anvendt i rapporten Beskæftigelse Relevans og sammenhæng Overgang fra uddannelse til Kvalitet i uddannelsen mellem uddannelse og arbejdsmarked arbejdsmarked Q.1.1. Q.2.1. Q.3.1. Q.4.1. Q.1.2. Q.2.2. Q.3.2. Q.4.1.X. Q.1.3. Q.2.3. Q.3.3. Q.4.1.Z. Q.1.7. Q.2.4. Q.3.4. Q.4.2. Q.1.8. Q.3.5. Q.4.2.X. Q.1.9. Q.3.6. Q.4.3. Q.1.10. Q.3.7. Q.4.3.X. Q.1.11. Q.3.8. Q.4.4. Q.1.12. Q.3.9. Q.4.4.X. Q.1.13. Q.3.10. Q.4.5. Q.1.14. Q.3.11. Q.4.5.X. Q.1.15. Q.3.12. Q.4.6. Q.1.16. Q.3.13. Q.4.7. Q.1.17 Q.3.14 Q.4.6.X. Q.1.18.1. Q.3.15. Q.4.7.X. Q.1.19. Q.3.16. Q.4.8. Q.1.21. Q.3.16.X. Q.4.8.X. Q.1.23. Q.3.17. Q.4.9. Q.1.26. Q.3.19. Q.4.9.X. Q.1.27 Q.1.28. Q.1.29. Q.1.30. Q.1.31. Q.1.32. Q.1.34. Q.1.35. Q.1.36. Q.1.38. Q.1.39. Q.1.40. Q.1.42.

Bilag 2: Baggrundsdata i STADS

CPR-nummer CPR Fornavn FORNAVN Efternavn EFTERNAVN Adresse ADRESSE Postnummer POSTNR BY BY Land LAND KU-brugernavn STUDIENR Telefon TELEFON E-mail EMAIL Alumne-mailadresse ALUMNIEMAIL Køn KOEN Statsborgerskab NATIONALITET Udenlandsk studerende (J/N) UDL_STUD Uddannelse UDDANNELSE Fakultet UDD_FAKULTET Årstal for dimission fra adgangsgivende ADGANG_DIM_ÅR eksamen/uddannelse Adgangsgivende eksamen/uddannelse ADGANG_EKSAMEN Prioritet som BA-uddannelse er søgt med PRIO_NR BA-optag i kvote 1 eller 2 (evt. også for kandidat med BA_OPT_KVOTE samme BA-uddannelse) Antal år mellem adgangsgivende eksamen/uddannelse og SABBAT_ÅR studiestart Dato for studiestart på pågældende uddannelse STUDIESTART Årstal for studiestart på pågældende uddannelse STUDIESTART_ÅR Dimittendalder ved dimittendundersøgelsestidspunkt DIMITTENDALDER Slutår SLUTÅR Antal år fra studiestart til bestået uddannelse STUDIETID_ÅR Fødselsdato FØDSELSDAG Beregnet alder på studiestartdato ALDER_STUDIESTART Alder ved dimission ALDER_DIMISSION Speciale/Bachelorprojekt AFHANDLING_TYPE Karakter for Speciale/Bachelorprojekt KARAKTER1 Evt. anden karakter for Speciale/Bachelorprojekt (når der KARAKTER2 afholdes både skriftlig og mundligt prøve)

Bilag 3: Liste over ansættelsessteder og stillingsbetegnelser

Stillingsbetegnelse

• AT-läkare • Akademisk medarbejder • Akademisk medarbejder • Akademisk medarbejder, dyrlæge • Analyse- og evalueringskonsulent • Analysemedarbejder • Analytiker • Assistent • Assistent • Assistent • Assistent • Assistenzärztin in der Weiterbildung • Assisterende dyrlæge • Assisterende dyrlæge • Assisterende smådyrsdyrlæge • Associate Key account manager, Global technical support • Associate Manager • Beredskabsassistent • Chemist • Clinical Process Coordinator • Clinical trial manager • Clinical trial supply manager • Compliance & Validation Consultant • Core Psychiatry Trainee (Læge i specialuddannelse) • Dyrlæge • Dyrlæge • Dyrlæge • Dyrlæge • Dyrlæge • Dyrlæge • Dyrlæge • Dyrlæge • Dyrlæge • Dyrlæge • Dyrlæge • Dyrlæge • Dyrlæge • Dyrlæge • Dyrlæge • Dyrlæge • Dyrlæge • Dyrlæge • Dyrlæge • Dyrlæge (heste) • Dyrlæge Assistent • Dyrlæge assistent • Dyrlæge assistent • Dyrlæge i blandet praksis • Dyrlæge i klinisk blandet praksis • Dyrlæge, assistent • Dyrlæge/Dyrlægeassistent • Dyrlægeassistent • Dyrlægeassistent • Embedsdyrlæge • Embedsdyrlæge • Embedsdyrlæge • Fagpolitisk konsulent • Forskningsaarsstuderende • Forskningsassistent + Klinisk konsulent • Forskningsassistent, læge • Forskningsassistent/videnskabelig assistent • Forskningsårsstuderende

• Forsøgsdyrlæge • Fuldmægtig • Fuldmægtig • Fuldmægtig • Fuldmægtig • Fuldmægtig • Førsteinspektør • Global Medical Advisor • HU-læge, almen medicin • Health Economics & Outcomes Manager • Hoveduddannelse • Hoveduddannelse • Hoveduddannelse almen medicin • Hoveduddannelse almenmedicin • Hoveduddannelselæge • I-læge • I-læge • I-stilling • Inteoduktionslæge • Internship • Intro • Intro • Intro • Intro • Intro • Intro i intern medicin • Intro læge • Intro. Stilling • Introduktionslæge • Introduktionslæge • Introduktionslæge • Introduktionslæge • Introduktionslæge • Introduktionslæge • Introduktionslæge • Introduktionslæge • Introduktionslæge • Introduktionslæge • Introduktionslæge • Introduktionslæge • Introduktionslæge • Introduktionslæge • Introduktionslæge • Introduktionslæge • Introduktionslæge • Introduktionslæge • Introduktionslæge • Introduktionslæge • Introduktionslæge i Almen medicin (aktuelt på barsel) • Introduktionslæge i almen medicin • Introduktionsreservelæge • Introduktionsreservelæge • Introduktionsstilling • Introduktionsstilling • Introduktionsstilling • Introduktionsstilling • Introduktionsstilling • Introduktionsstilling • Introduktionsstilling • Introduktionsstilling • Introduktionsstilling • Introduktionsstilling • Introduktionsstilling • Introduktionsstilling • Introduktionsstilling • Introduktionsstilling • Introduktionsstilling • Introduktionsstilling • Introduktionsstilling

• Introduktionsstilling i oftalmologi • Introduktionsstilling, reservelæge • Introduktionstilling • Introduktionstilling • Introlæge • Introlæge • Introlæge • Introlæge • Introlæge • Introlæge • Introlæge • Introlæge • Introlæge • Introlæge • Introlæge • Introlæge i intern medicin • Introlæge/reservelæge • Introstilling • Introstilling • Introstilling • Introstilling • Introstilling • Introstilling • Introstilling • Introstilling i anæstesi • Introstilling i radiologi • Itroduktionsstilling i almen medicin • KBU • KBU • KBU (men på barsel) • KBU læge • KBU læge • KBU-læge • KBU-læge • KBU-læge • KBU-læge • KBU-læge • KBU-læge • KBU-læge • Kbu læge • Kbu læge • Kemiker/akademiker • Klinikchef, dyrlæge • Klinikdyrlæge • Klinikdyrlæge • Klinikdyrlæge • Klinikdyrlæge i internship • Klinikveterinär • Klinikveterinær • Klinikveterinær • Klinisk Assistent • Klinisk assistent • Klinisk assistent • Klinisk assistent (pt på barsel) • Konsulent • Konsulent • Konsulent • Konsulent • Konsulent • Konsulent • Konsulent • Konsulent • Konsulent • Konsulent • Konsulent • Konsulent • Konsulent • Konsulent • Konsulent

• Kvalitetskonsulent • Kvægdyrlæge • Kvægdyrlæge • Kvægdyrlæge • Labelling professional • Laege, privatansat • Leg. Veterinär • Legevaktslege • Legitimerad läkare • Læge • Læge • Læge • Læge • Læge • Læge • Læge • Læge • Læge • Læge • Læge • Læge • Læge • Læge • Læge i hovedstilling • Læge i hoveduddannelse • Læge i hoveduddannelse i samfundsmedicin • Læge i intro stilling • Læge i introduktionsstilling • Læge i introduktionsstilling • Læge i introduktionsstilling • Læge i introduktionsstilling • Læge i introduktionsstilling • Læge, introduktionsstilling • Lægevikar • Market Access Manager • Medical Advisor • Miljøsupporter i aseptisk produktion • One-Site Sales Project Manager • Ph.d.-studerende • PhD studerende • Pharmaceutical Medicine Physician • Pharmacoepidemiologist • Pharmacovigilance & Regulatory Affairs Officer • Pharmacovigilance Officer • Pharmacovigilance Officer • Phd studerende • Praksis reservelæge • Praksisresservelæge • Praktiserende Dyrlæge • Produktspecialist • Project Associate • Project manager • Projektkoordinator • Projektleder • Projektleder • Projektleder • Projektleder • Projektmedarbejder • Projektmedarbejder • På barsel • QA Chemist • QA kemiker. Kvalitets medarbejder • QA professional • QA proffesionel, QP delegate • QC professionall • Regionslægevikar • Regulatorisk Projekleder • Regulatory Affairs Professional • Regulatory and start-up specialist

• Regulatory professional • Reservelge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge • Reservelæge (1.års kursist i hoveduddannelse) • Reservelæge Introduktionstilling i Almen medicin • Reservelæge i H1-stilling • Reservelæge i Introduktionsstilling • Reservelæge i hoveduddannelse • Reservelæge i hoveduddannelse • Reservelæge i introduktionsstilling • Reservelæge i introduktionsstilling

• Reservelæge i introduktionsstilling • Reservelæge i introduktionsstilling • Reservelæge i introduktionsstilling • Reservelæge i introduktionsstilling • Reservelæge i introduktionsstilling • Reservelæge i introduktionsstilling • Reservelæge i introduktionsstilling • Reservelæge i introduktionsstilling, almen medicin • Reservelæge i introduktionstilling i urologi • Reservelæge i introduktionsuddannelsesstilling • Reservelæge i introstilling • Reservelæge i introstilling • Reservelæge i uklassificeret stilling • Reservelæge, Introduktionsstilling • Reservelæge, bloklæge • Reservelæge, introduktionslæge • Reservelæge, introduktionsstilling • Reservelæge, introduktionsstilling • Reservelæge, introduktionsstilling • Reservelæge, introduktionsstilling • Reservelæge, uklassificeret • Reservelæge, uklassificeret stilling • Reservelæge- Introduktionsstilling • Reservelæge/Ph.D.-studerende • Reservelæge/introlæge • Reservlæge • Reservlæge (Hoveduddannelse) • ST läkare • ST-läkare i akutsjukvård (hovedstilling) • ST-läkare i allmänmedicin (hoveduddannelse i almen medicin) • Sekretær • Senior Consultant • Senior Projektkunsulent • Seniordyrlæge • Seniordyrlæge i kirurgi • Specialkonsulent • Specialkonsulent • Sundhedspolitisk Konsulent • Sundhedspolitisk konsulent • Sundhedsøkonom • Svinedyrlæge • Svinedyrlæge • Sygeplejevikar • TMF SWAT Specialist • Technical Key Account Manager • Uklassificeret læge • Uklassificeret reservelæge • Uklassificeret reservelæge • Uklassificeret reservelæge • Uklassificeret reservelæge • Uklassificeret stilling, reservelæge • Underläkare • Undervisningsassistent • Ventilatør • Veterinary surgeon • Veterinär • Veterinär • Veterinär • Veterinær • Veterinær • Veterinær • Veterinær • Veterinær • Veterinær assistent • Videnskabelig Assistent • Videnskabelig Assistent • Videnskabelig Assistent • Videnskabelig assistent • Videnskabelig assistent

• Videnskabelig assistent • Videnskabelig assistent • Videnskabelig assistent • Videnskabelig assistent • Videnskabelig assistent • Videnskabelig assistent • Videnskabelig assistent • Videnskabelig assistent • Videnskabelig assistent • Videnskabelig assistent • Videnskabelig assistent • Videnskabelig assistent • Videnskabelig assistent • ansat veterinær i klinisk praksis • dyrlæge • dyrlæge • dyrlæge smådyr • forskningsassistent • i-stilling • intro i intern medicin • intro stilling • introdukstionstilling • introduktionsstilling • introduktionsstilling reservelæge • introduktionsstilling, reservelæge • introlæge • introlæge • introlæge gyn/obs • introstilling • kbu læge • klinikdyrlæge • klinikveterinær • laege • læge • læge i i-stilling • læge i introduktionsstilling • ph.d.-studerende • phd studerende • phd studrende • postdoc • praktiserende dyrläge i blandet praksis • reservelæge • reservelæge • reservelæge • reservelæge • reservelæge • reservelæge • reservelæge • reservelæge • reservelæge • reservelæge i hoveduddannelse • reservelæge i introduktionsstilling • reservelæge, introduktionsstilling • reservelæge/introlæge • rådgiver i klima og miljø • uddannelseslæge fase 1 • veterinær • videnskabelig assistent • videnskabelig assistent • videnskabelig assistent • Økonomi konsulent

Ansættelsessted

• Aabybro Dyrehospital • Aalborg Dyrehospital • Aalborg Universitetssygehus • Aalborg sygehus

• Aalborg universitetshospital gynækologisk afd • Aasiaat, Grønland • Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab • Afdeling for Social Medicin, KU • Afdeling for Social Medicin, Københavns Universitet • Afdeling for miljø og sundhed • Aktuelt på barsel • Almen Praksis • Almen Praksis i Norge • Almen paksis i Norge • Almen praksis • Almen praksis • Almen praksis • Almen praksis • Almen praksis • Almen praksis • Almen praksis • Almen praksis • Almen praksis • Almen praksis • Almen praksis (KBU) • Almen praksis i Thisted • Almen praksis region H • Almen praksis region sjælland • Amager Hospital • Amager Hospital • Amager hospital • Amager hospital • Amager hospital • Amager og Hvisovre Hospital, Region Hovedstaden • Amgros I/S • Anicura Sydvet Dyrehospitaler • Anicura dyresykehus Tromsø • Anæstesiologisk afdeling Holbæk • Anæstesiologisk afdeling, Nykøbing F. Sygehus • Arbejds og miljømedicinsk klinik, BBH • B&U psyk. Bispebjerg • BBH • BBH ITA ZIT • BBH afd M • BDO Consulting • BUC Bispebjerg • BUC Glostrup • Barsel • Beredskabsstyrelsen Sjælland • Biersted Dyrehospital • Billev Pharma ApS • Bispebjerg Hospital • Bispebjerg Hospital • Bispebjerg Hospital • Bispebjerg Hospital • Bispebjerg Hospital • Bispebjerg Hospital • Bispebjerg Hospital, Lungemedicinsk • Bispebjerg børne og ungdomspsykiatr • Bispebjerg hospital • Bispebjerg hospital • Bispebjerg hospital • Bispebjerg hospital • Bispebjerg og Frederiksberg Hospital • Boehringer Ingelheim • Bohusläns Smådjursklinik (Sverige) • Borup Lægehus • Brigham and Women's Hospital • Brønshøj Lægecenter (dvs efter min barsel) • Bu psyk region sjælland • Byens Dyreklinik, Nakskov • Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov • Børne og ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden, Hillerød

• Børne- og Ungdomspsykiatrisk center, Glostrup • Børne- og ungdomspsykiatri • Børne- og ungdomspsykiatrien i Roskilde • Børne-ungdomspsykiatrien Glostrup • Capio citykliniken västra hamnen • Center For Aktiv Sundhed, Rigshospitalet • Center for sundhed i Københavns kommune • DC Silkeborg • DEFACTUM, Region Midtjylland • DTU • DTU Veterinærinstituttet • Dansk BørneAstma Center + Børnelægevagten ved Hvidovre Hospital • Dansk Flygtningehjælp • Dansk Psykolog forening • Dansk Sygeplejeråd • Danske Regioner • Danske Regioner • Den Danske Dyrlægeforening • Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø • Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø • Diabetesforeningen • Dignity • Distriktisveterinärerna Flyinge • Distriktsveterinärerna • Distriktsveterinärerna • Distriktsveterinärerna Sundsvall • Distriktveterinärerna Forsheda • Dyreklinikken Rungstedvej • Dyreklinikken centrum • Dyrlægegruppen Vestjylland • Dyrlægerne i Bredsten, Jelling og Billund • Enhed for Hospitalsvæsenlægning, Region Hovedstaden • Evidensia Dahlgaard Dyreklinik • Evidensia Djursjukhuset Göteborg • Evidensia Djursjukhuset Malmö • Evidensia Höllviken & Trelleborg • Evidensia Næstved Dyrehospital • Evidensia Vordingborg dyrehospital • FAM, sjællands universitets hopsital, køge • Familiedyrlægerne • Ferring pharmaceuticals • Ferring pharmaceuticals • Fiskehelse og miljø AS • Forskningsenheden for Almen Praksis • Forskningsenheden, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center • Forsvaret • Forsvaret • Forsvaret • Frederiksberg hospital • Fødevarestyrelsen • Fødevarestyrelsen • Fødevarestyrelsen, Kødkontrollen • Ganløse almen praksis • Gentofte • Gentofte • Gentofte Hospital • Gentofte Hospital • Gentofte Hospital • Gentofte Medicinsk afdeling • Glostrup • Glostrup Hospital • Glostrup Hospital • Glostrup Hospital medicinsk afdeling • Glostrup hospital • Glostrup hospital • Glostrup hospital • Gyn/obs Hillerød • Haslev Lægecenter • Herlev & Gentofte Hospital

• Herlev Hospital • Herlev Hospital • Herlev Hospital • Herlev Hospital • Herlev Hospital • Herlev Hospital • Herlev Hospital • Herlev Hospital • Herlev Hospital • Herlev Hospital, patologisk afdeling • Herlev hopsital • Herlev- Gentofte hospital • Hillerød Hospital • Hillerød hospital • Holbæk Sygehus • Holbæk Sygehus • Holbæk Sygehus • Holbæk Sygehus • Holbæk Sygehus • Holbæk kirurgiske afd • Holbæk sygehus • Holbæk sygehus • Holbæk sygehus • Holstebro Dyrehospital • Holstebro Kommune • Holstebro sygehus • Horsedoc.dk • Horsens sygehus • Hospitalet for store husdyr • Humlebæk Dyreklinik • Hundested • Hvidovre Børneafdeling • Hvidovre Hospital • Hvidovre Hospital • Hvidovre Hospital • Hvidovre Hospital • Hvidovre Hospital • Hvidovre Hospital • Hvidovre Hospital • Hvidovre Hospital gyn/obs. afd. • Hvidovre hospital • Hvidovre hospital • Hvidovre hospital • Hvidovre hospital • Höglandssjukhuset • INVIXO Consulting Group A/S • IQVIA • Inf med RH • Infektionsmedicinsk afdeling, Hvidovre • KPMG • KU • KU SUND • KU, AEM • Kardiologisk afdeling Bispebjerg Hospital • Kardiologisk, Nefrologisk og Endokrinologisk Afdeling Nordsjællands Hospital Hillerød • Karkir RH • Karolinska UniversitetsSjukhuset • Kasernens Hesteklinik • Kennedy Centret, Rigshospitalet • Klinikum Schwabing, München • Klinisk Biokemisk Afdeling, BBH-FH • Klinisk Biokemisk Afdeling, Rigshospitalet • Klinisk Farmakologisk Afd. Bispebjerg • Klinisk Genetisk Klinik, Rigshospitalet, Kennedy Centret • Klinisk farmakologisk afdeling, BBH • Klinisk praksis, Dyrlægeringen Fyn • Koege Sygehus • Kolding • Kolding Sygehus

• Kolding Sygehus • Kommunernes Landsforening • Kortedala VC & BVC • Kræftens Bekæmpelse • Kræftens Bekæmpelse • Kræftens Bekæmpelse • Kræftens Bekæmpelse • Kræftens Bekæmpelse • Kræftens Bekæmpelse • Ku • Kvinnokliniken, Lunds sjukhus • Kvægdyrlægerne Kronborg • Kvægdyrlægerne Midt ApS i Bording • Kvægdyrlægerne midt ApS • KØGE • Københavns Kommune • Københavns Universitet • Københavns Universitet • Københavns Universitet • Københavns Universitet • Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab • Københavns universitet • Københavns universitet • Køge • Køge Sygehus • Køge Sygehus • Køge Sygehus • Køge Sygehus • Køge Universitetshospital ØNH • Køge sygehus • Køge sygehus, radiologisk afdeling • LEO Pharma • LEO Pharma • LEO Pharma • LVK • Landspítalinn - University Hospital, Reykjavík • Landstinget Sörmland • Lungemedicinsk afd, Gentofte Hospital • Læge Birgit Kaarre Jensen • Lægeklinikken Faxe • Lægemiddelstyrelsen • Lægemiddelstyrelsen • Lægemiddelstyrelsen • Lægepraksis • Lægerne Fredensvej i Rudkøbing • Lægerne Postparken • Lægerne Vestergade • Løkken Dyreklinik • Market Hall Vets, UK • Mattilsynet (Som Fødevarestyrelsen) i Norge: dyrehelse, dyrevelfærd og kødkontrol • Medicinsk afdeling • Medicinsk afdeling Glostrup • Medicinsk afdeling, Glostrup • Medicinsk enhed, Hvidovre hospital • Metal analysis lab • Mälaren Hästklinik, Sverige • Møldrup Dyreklinik • NFS, Region Sjælland • NNIT • NOH, Hillerød • Naalakkersuisut/Grønlands Selvstyre • National Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) • Nefrologisk Afd. Herlev Hospital • Neurokirurgisk Klinik, Rigshospitalet • Neurologisk Afdeling • Neurologisk afd., Herlev Hospital • NoH Hillerød • Nordfyns Dyreklinik • Nordsjællands Hospital

• Nordsjællands hospital Hillerød • Norstat A/S • Novo Nordisk • Novo Nordisk • Novo Nordisk • Novo Nordisk • Novo Nordisk • Novo Nordisk • Novo Nordisk A/S • Novo Nordisk A/S • Novo Nordisk HQ A/S • Novo Nordisk, Soborg • Novo nordisk • NovoNordisk, New Haemophilia API • Nykøbing Falster sygehus • Nykøbing Falster sygehus akutafdeling • Næstved Sygehus • Næstved sygehus • Nørager Dyrehospital • OUH • Odsherreds Dyrehospital / Nykøbing Dyreklinik • Onkologisk • Onkologisk Klinik, Rigshospitalet • Onkologisk afdeling Herlev hospital • Onkologisk klinik, Rigshospitalet • Ortopædkirurgisk afd., Gentofte Hospital • Oslo Kommunale Legevakt • Ouh Svendborg • PCB • PCK • Palliativ Medicinsk Afd. BBH • Patologiafdelingen SUH afsnit Roskilde • Patologisk afdeling Rigshopitalet • Pfizer • Plastikkirurgisk Afdeling, Herlev Hospital • Privat firma i udlandet • Privat praksis • Præhospitalt Center, Region Sjælland • Psyk. syd • Psykiatrien øst • Psykiatrien, region Nordjylland • Psykiatrisk Center Amager • Psykiatrisk Center Ballerup • Psykiatrisk Center København • Psykistrien øst • Pædiatrisk afdeling, SUH roskilde • Quintiles • RHP • Radiologisk Afdeling Hvidovre Hospital • Ramcon • Rebild Hestepraksis • Region H • Region Hovedstaden • Region Hovedstaden • Region Hovedstaden/Rigshospitalet Glostrup • Region Hovedstadens Psykiatri • Region Hovedstadens Psykiatri • Region Nord • Region Sjælland • Region Sjælland • Region Sjælland • Region Sjælland, roskilde hospital • Region Skåne, Sverige • Region hovedstaden • Region hovedstaden • Region sjælland • Region sjælland • Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP), Region Midtjylland • Regionshospital Nordjylland

• Regionshospital Nordjylland, Hjørring • Retspatologisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet. • Reumatologisk Afdeling, RHN Hjørring • Ribeegnens Dyrlæger • Riget • Rigshospitalet • Rigshospitalet • Rigshospitalet • Rigshospitalet • Rigshospitalet • Rigshospitalet • Rigshospitalet • Rigshospitalet • Rigshospitalet • Rigshospitalet • Rigshospitalet • Rigshospitalet • Rigshospitalet • Rigshospitalet • Rigshospitalet Glostrup • Rigshospitalet, patologiafdeling • Rigshospitalet, thoraxkirurgi • Roskilde Sygehus • Roskilde Sygehus • Roskilde hospital • Roskilde sygehus • Roskilde sygehus, Kardiologisk afdeling • Rynkeby Hesteklinik • SIF • SUH Køge, Ort.kir • SUH roskilde • SVS Esbjerg • Seges svineproduktion • Sex & Samfund • Silkeborg Dyrehospital • Sindal Dyrehospital/ Bindslev Dyrehospital • Sjællands Universitetshospital • Sjællands Universitetshospital • Sjællands Universitetshospital • Sjællands universitetshospital • Slagelse Akutafdeling • Slagelse Sygehus • Slagelse sygehus • Slagelse sygehus • Slagelse syghus • Smådyrsklinik • Smådyrsklinik i Sverige • Sogn og Fjordane Fylkeskommune (Norge) • South London and Maudsley NHS Foundation Trust (London, UK) • Statens Institut for Folkedundhed • Statens Institut for Folkesundhed • Statens Institut for Folkesundhed • Statens Institut for Folkesundhed • Steno Diabetes Center Copenhagen • Steno Diabetes Center Copenhagen • Steno Diabetes Center Copenhagen • Styrelsen for Patientsikkerhed • Styrelsen for patientsikkerhed • Sundheds- og Ældreministeriet • Sundhedsstyrelsen • Sundhedsstyrelsen, Enhed for Planlægning • Svendborg Kommune • Syddansk Universitet • Syddansk Universitet • Sygehus Lillebælt, Vejle • Sårcentrum Södersjukhuset Stockholm • Thorsager Dyrlægeklinik • Trehøje Dyrlæger • Udenrigsministeriet

• Udlandet, Tyskland • Universitetshospital Sjælland Roskilde • Universitetshospital for familiedyr, KU • Universitetshospitalet Tåstrup • Universitetshospitalet for Familiedyr • Universitetshospitalet for Familiedyr • Universitetshospitalet for Familiedyr • Unumed ApS • Urologi Roskilde syghus • Urologisk afdeling shs • Valby Dyreklinik • Vejle Sygehus • VeterinærNord • Vettris Toftanäs • Viborg Regionshospital • Videncenter for Sårheling, Bispebjerg hospital • Vodskov Dyreklinik • Wenckebach Sygehus, Berlin, Tyskland • Xellia pharmaceuticals • adidas Group • almen praksis • bispebjerg gas.kir • distriktveterinær sverige • forsvaret • hvidovre hospital • hvidovre hospital • hæm afd, herlev og gentofte hospital • hæmatologisk afd • køge sygehus • køge sygehus • novo nordisk kalundborg • ouh • privatfirma, psykiatri • psykiatrisk center Amager • rigshospitalet, karkirurgisk afdeling • smådyrshospital • statens institut for folkesundhed • tvingstrup dyreklinik • universitetshospitalet for familiedyr • Ø-vet A/S • ØNH afd. Nordsjællands hospital • ØNH, Hillerød Hospital • Øjenafdelingen, Aalborg Universitetshospital • Øjenklinikken Glostrup • Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune • Ølby Dyrehospital ApS • Ølstykke Dyreklinik • åbenrå sygehus

Bilag 4: Liste over bachelorers eksempler på elementer i uddannelsen, der ikke bidrog til det samlede mål for læringsudbyttet

• - • 4. semester kursets delementer i form at fysiologiundervisningen + nyrefys på 5. Jeg er med på at vi skal kunne principperne bag fysiologien ift farmakologi og funktion, men at vi decideret skulle kunne regne OG blev eksamineret i komplekse formler for fx lungekapacitet ved forskellige arbejdsbelastninger, som ALDRIG er noget vi skal bruge i det virkelige liv - det bidrog på ingen tænkelig måde til andet end super meget stress. • Alle laboratorieøvelserne på 2. Semester. Meget af detaljegraden på adskillige semestre især 2. i stedet for en mere klinisk / praktisk tilgang til det akademisk faglige • Alt flueknepperiet... • At man har kombineret kurser, der ikke har så meget med hinanden at gøre til en samlet eksamen. Således at alle kurser dumpes på en gang, hvis man fejler, eller at alle bestås hvis man scorer nok point i de enkelte. Det er til mit kendskab meget varierende fra eksamen til eksamen. Tidspunkter for eksamnineringer kunne også være konsekvent når kurset er færdigt frem for i slutningen af semestret. • Bachelor opgaven er ikke særlig relevant for et praktisk fag som veterinærmedicin er. Heller ikke super smart at have statistik på 2. år af bacheloren, når det først for alvor skal bruges til specialet på 6. år. • Bacheloren på medicin er generelt præget af et ALT for stort fokus på bittesmå detaljer i biokemi, fys og anatomi, som vi aldrig kommer til at bruge som læger, og som heller ikke er relevant for læringsudbyttet. Vi burde på præsenteret et klinisk fokus tidligere på uddannelsen med fokus på mennesket og patienten, og frasortere noget af det ekstremt detaljeoritenterede, som vi alligevel aldrig bruger. • Bacheloren var meget teori præget uden kobling til den kliniske vigtighed. • Biofysikken var helt hen i vejret. Og bachelorprojektet er spild af tid. Samme med specialet for mange af os. Giv os muligheden for at lave et erhvervsprojekt eller noget vi måske føler vi kan bruge til noget. • Biokemirapporter på de første semestre. Dårligt planlagte klinikophold, hvor det er op til de studerende selv at lære noget, fange en læge etc. • Blokstrukturen bidrager ikke til øget udbytte af undervisning • De første semestre med undervisere der ikke underviser eksamensrelevant men baseret på egen forskning • De mange forelæsninger • De praktiske og obligatoriske øvelser på hhv. 1., 2., 4. og 5. semester på Medicin studiet kunne være mere pensumrelevante og gjort mere forståelige/pædagogisk anlagt. • Den måde uddannelsen var struktureret og den type læring der var fordrer ikke hvordan arbejdet skal udføres når man er færdiguddannet. • Der er et enkelt fag, miljø- og arbejdsmedicin, som er tilrettelagt på en antagelse af vi har kompetencer indenfor det biokemiske. Det har vi ikke og derfor rammer det skævt. Det er sandsynligvis blevet bedre siden jeg tog faget i 2014 Udover det spiller fagene fint sammen • Der er noget læring fra 1. års-fagene man aldrig kommer til at bruge igen, måske det er vigtigt for den almene dannelse men ike særligt for studiet • Der kunne godt ind tænkes mere gruppearbejde eller sparing, da det nogle gange kan føles lidt ensomt, og man ikke bliver forberedt på at komme ud og stå i en masse situationer hvor sparing er rigtig vigtig. Der er i høj grad fokus på en individuel præstation. • Det er altså utilstrækkeligt, at forelæsninger ikke videooptages og gøres tilgængeligt på en undervisningsplatform (fx Absalon). Der er ét kursus, patologi, med visionær kursusledelse, som har en masse online tilbud til at supplere læsningen. Lægeuddannelsen på Københavns Universitet må træde ind i vores tid med den fleksibilitet og variation, som et forskningsbredbånd tillader. Og det med samtlige kurser, tak. "KU on demand" kunne I kalde det. Det kunne sættes i søen ved ansættelse af et lille studenterhold, som sætter teknikken op. Det ville blive smadder populært studiejob. -Man behøver ikke engang skulke. Vi koster ~150 kroner i timen. Det er et greb i lommen.

Kurset i cellens kemiske komponenter har man på første semester. Læringsudbyttet har grundlæggende karakter, og bliver først klinisk relevant på fjerde semester i forbindelse med Biokemiundervisningen. Da har mange studerende lykkeligt glemt hvad der karakteriserer en ester eller redoxproduktet af en aldehyd, og må starte fra bunden igen. :)

Jeg er tilhænger af integrerede kurser i anatomi, fysiologi og biokemi. Jeg kan fostå, at disse er adskildt i Århus, og det lyder jo helt fjollet. Jeg synes at opdelingen i organspecifikke semestre er uhensigtsmæssig i forhold til det sammenknyttede system mennesket er. Jeg så gerne, at stuieordningen byggede sfærisk udenpå i kurser af tiltagende avanceret humanbiologi fremfor "Lagkagestykker" af organsystemer.

I skal blive bedre til at formulere multiple choice spørgsmål. Det kan I blive ved at læse den her: http://www.nbme.org/pdf/itemwriting_2003/2003iwgwhole.pdf -og det er ganske gratis! :)

Men altså. Alt i alt er det jo meget godt, som det er. Langt de fleste optagne bliver læger, og dem der ikke gør finder noget andet de hellere vil. Det er altså ikke ordningerne på lægestudiet, der holder mig vågen om natten. I skulle hellere investere jeres talenter i folkeskolens udsatte/utlipassede børn.

Hvis nogen rent faktisk har læst hertil, skal du have tak. Når nu jeg bliver bedt om at svare på alle disse spørgsmål, ville jeg sætte pris på at få svar på to spørgsmål også: https://goo.gl/forms/yktlmAQ5gCXKBOdA2 • Det er et antal mindre kurser og perifer aktiviteter der kunne Løkkes helt. Udannelsen minder i høj grad om et kompromis imellem alle specialer, KU og sundhedsministeriet og i mindre grad som en gennemtænkt plan for uddannelsen af verdens bedste læger • Det er et kompliceret spørgsmål hvilke kurser der er eksistensberettiget, men jeg havde flere gange under bachelorstudiet følelsen af at jeg ikke fik noget brugbart med fra det pågældende kursus. • Det er for uspecifikt et spørgsmål til at kunne få et specifikt svar. • Det første fag Ang. Zoologi og avl og ernæring synes jeg ikke fungerede særlig godt • Det giver ingen mening at placere TPK på 1. semester og ingen mening at placere sundedspsykologi på andet semester, da det bare tager tid fra de tungere fag og man alligevel har glemt det når man rent faktisk skal have med patienter at gøre • Detaljegraden i biokemi, cellebiologi, energiomsætning og neuroanatomi synes jeg er helt løsrevet fra den faglige virkelighed jeg har mødt i løbet af kandidaten. • Detaljeringsgraden i nogle fag er så stor at den basale viden går tabt. For at blive en god forvagt (medicin) skal man kunne basis af det meste stof, men detaljeringsgraden inde enkelte fag er så omfattende at det ikke giver mening. Denne detaljeringsgrad er kun relevant for specialisten. • Dårlige forelæsere, ikke nok øvelsestimer. Af og til var kommunikationen dårlig. Ikke god nok tid til at lære det hele (og lagre det), men i stedet ender man med at terpe tingene så godt man kan, uden helt at lære det ordentligt og i dybden! • Dårlige undwrviser • Faget biofysik fyldte forholdsvis meget på første år, og jeg har siden da kun haft anvendelse af få elementer fra undervisningen. • Flere af de "blødere" fag (etik, videnskabsteori, samtale med patienten, CAMES (6. semester)), som efter min overbevisning også er meget vigtige for den færdige læge, havde hverken nok eller kompetent nok undervisning - det virkede som om, at de ikke havde ressorucer nok og derfor endte udbyttet med at være lille.

Statistik kurset var meget kortfattet og man nåede ikke at forstå teorien - kun at benytte formlerne fra bogen. • For lidt praktisk, der kunne koble teorien. En del basis-viden, som fokuserede på relevans i "det virkelige liv", specielt ved udenadslære (anatomi og fysiologi - små dimmedutter på knoglerne som slet ikke er vigtig ift hvad vi ellers kunne fokusere på. Eller paraklinik - hvor relevant er det at kende virkningsmekanismer på produkter som for længst er forældet? Eller som man har fundet ud af ikke virker på dyr (men ja ja, det virker på mennesker)) • For mange holdsatte på et hold. Færre undervisningstimer. Mindre mulighed for at kunne træne sin objektive undersøgelse af patienter. Det er på sansefagene, medicin. • For mange ligegyldige detaljer i undervisningen (fx undervisers forskningsprojekter) • For stor variation imellem de forskellige SAU-underviser. For stort fokus på unødige detaljer, og mangel på hele tiden forklare relevans og baggrund for elementer der skal læres. • Forelæsere, som ikke har været klar over hvad læringsmålene har været for os studerende, så de har spildt vores tid med for detaljerige eller ligegyldige informationer.

Generelt dårligt struktureret forelæsninger, så bliver det for svært at bevare koncentrationen. • Forelæsninger bidrager ikke til god indlæring. Mere holdundervisning. • Forelæsninger er der rigtig meget af, men dette er en dårlig læringmetode. Især forlæsninger som over overstiger 2-3 timer. Det er ikke muligt at koncentrere sig så meget i så lang tid om en envejskommunikation. • Forelæsninger er for mange en dårlig måde at blive undervist på. Man lærer ikke særligt meget af det, slet ikke sat op imod hvor mange der typisk er planlagt. En ikke uvæsentlig andel af øvelserne i løbet af uddannelsen er meget læringsfattige. • Forelæsninger uden interaktioner mellem underviser og de studerende. Forelæsere som ikke holder sig til kerne-pensum, men som hellere vil læse højt fra deres slides om egne forskningsprojekter. Forelæsninger bør være appetit-vækkere til den egentlige læsning og skabe et overblik over hvad der er essentielt/need-to-know og hvad der er nice-to-know. Det er meget sjældent at forelæseren har forstået dette og er i stand til at formidle til den laveste fællesnævner - der bør være en større frygt for at snakke over hovedet på de studerende, frem for at virke banal. • Forstår ikke hvorfor vi har videnskabsteori, hvorfor statistikkurset er flyttet til kandidaten • Fx kursus og eksamen i diagnostiske fag var dårligt tilrettelagt og gav dermed ikke stort fagligt udbytte • Fysik for veterinærer (faget fylder mindre nu, end da jeg havde det, så det er allerede "rettet"). • Generelt er alle forlæsninger ikke spot on. Meget svingende udbytte ifht hvad der bliver spurgt om. • Generelt for meget teori og for lidt praktisk erfaring.

• Hvis fagene kunne glide sammen med klinisk praksis, så det hele ikke var så opdelt og kasse tænkt. Medicin og biologi er en kompleks mekanisme, det er derfor svært at lære alle delelmenterne hver for sig også bare selv skal finde ud af sammenhængen. Det er godt at lære delelementernes basis separat, men derefter bør der være afsat tid til at lære det som en del af en helhed. Og ikke bare når man efter 3 år kommer i klinisk rotation, der er fysiologien fra første år meget langt væk. Kombiner dem. • I bakspejlet har jeg ikke draget fordel af at lære ret mange ting udenad. Anatomi kan jeg forstå, men molekylær biologi, biokemi, fysiologi med mere kan jeg ikke se ret meget mening med at lære udenad. Det ville have været bedre, hvis der var blevet lagt større vægt på konceptuel forståelse. • I et i forvejen stort pensum, oplevede jeg flere gange et lidt for stort fokus på mindre relevante ting, eller i hvert fald uklarhed om de mindre relevante detaljer. Dette har jeg enkelte gange oplevet har medført at andre vigtige detaljer er mistet. Mit bud skulle være bedre og mere klart formuleret fokus på afgørende kernebegreber i pensum, samt beskrive hvornår man bevæger sig ud over pensum. Evt liste over "take-home messages" i forelæsninger og SAU-timer, så man er sikker på at have fået det vigtige med. • Ift. nogle obligatoriske fag som ikke er direkte relevante for mig. Jeg mener stadig de bidrog, men måske ikke i lige så høj grad som andre fag. Men meget individuelt • Igen, omlægning af undervisningen til at bestå mere af forelæsninger og mindre af SAU bidrager bestemt ikke til læringsudbyttet. Jeg ved, disse koster LANGT mere, men jeg mener, det er en udgift, der er værd at tage. Nogle af pengene kunne måske spares på de meget dyre forsøg? • Indimellem bliver detaljegraden vanvittig og decideret irrelevant for både videre uddannelse og karriere. • Ingen kommentar • Jeg fik meget lidt brugbar teoretisk viden ved laboratorieundersøgelserne, i hvert fald ikke viden jeg ikke kunne have haft ved at læse en bog. • Jeg mener at bacheloren i medicin giver sublim kendskab til kroppen, både rask og syg, på et helt basic niveau, som man på kandidaten således kan bygge videre på. Jeg er sikker på, at den opfylder alle de faglige mål, der således er stillet for "læringsudbyttet" på bacheloren. Min anke kommer, endnu en gang, fordi jeg synes den akademiske tilgang til en videnskab som medicin mangler at prioriteres. Medicin er ikke bare et håndværk. Vi skal udover at mestre håndværket og lægekunsten også kunne manøvrere i et avanceret, evidensbaseret landskab, når vi er færdige, så det så jeg gerne, at vi fra start blev bedre rustet til. Bl.a. ved at der blev lagt større vægt på elementer som statistik (og også de dermed følgende nødvendige sociologiske og epidemiologiske værktøjer), når der skal sættes mål for læringsudbyttet på bachelordelen. Ikke at disse elementer ikke (også) bør indgå på kandidat-delen. Jeg synes bare, at man i større grad end nu, bør møde dem på en seriøs måde (ikke bare et klattet lille kursus i videnskabsteroi, som de studerende ikke forstår alvoren af) tidligere i studietiden. • Jeg mener at de faglige udfordringer på det 1. semester samlet set var for lav, hvilket var en ret ærgerlig start på et godt studie. Dertil mener jeg, at vi støder på for mange gentagelser i vores undervisning på de forskellige fag, hvor det i mange fag bliver på det introducerende plan til et emne, som ex. fedme eller rygning, som vi meget ofte beskæftiger os med - men som jeg hver gang vi havde det på et fag, kun oplevede det på et introducerende niveau. • Jeg mener at der bør lægges større vægt på day one kompetencer og akut medicin. At alle elementer i fx. Speciel farmakologi tillægges ens betydning giver ingen mening. Fx skal vi have samme viden om et farmaka der bruges måske en gang årligt som et der bruges i akutten hver dag. Nogle eksamener kunne med fordel deles op i en del med hjælpemidler (hvor vi så kunne lave nogle ordentlige noter til at tage med videre) og en del uden hjælpemidler hvor vi skal kunne de vigtige hverdags kompetencer udenad. For at få mere tid til day one kompetencer kunne man med fordel også skure lidt ned for alt specialiseringen, og bruge mindre tid på helt specifikke specialiserede områder, disse kan vi lære mere om på videre uddannelse. • Jeg mener, at man ikke har nok fokus på dag 1 kompetencer - dvs at vi bruger tid på at udvide vores horisont med viden, som ikke hjælper os den dag vi er færdige - og for lidt tid på at bive fortrolige med de færdigheder vi vitterlig har brug for når vi er færdiguddannede. Her kan nævnes i flæng - håndtering af kanyler/injektioner, medicindosering, mønstergenkendelse/de mest almindelige diagnoser man støder på i smådyr og stordyrspraksis. • Jeg synes at der var flere ting på bacheloren som jeg sidenhen ikke har brugt feks energiomsætning på 4 semester • Jeg synes det var for teoretisk og det ville have været en fordel med noget "indbygget" praktik i f.eks en kommune så man anvender noget af den teori om f.eks sundhedskampagner i en kommune mv • Jeg synes generelt alle "elementer" på bacheloren bidrog til et samlet mål, men mere relevante "elementer" kunne tages med, fx mere klinisk undervisning, kortere klinik ophold osv. Dette ville have givet mig mere motivation mht læsning og fordybelse af det noget teoretiske og tunge stof som man skal igennem på bacheloren, men som man på det tidspunkt kan have svært ved at se relevansen af. • Jeg synes, at nogen fag på BA med fordel kunne være valgfag, fx miljøfaktorer og international sundhed, så havde vi bedre mulighed for tidligere at skabe os en individuel profil på FSV, fx ved mulighed for flere metodefag eller forvaltningsfag. • Jeg tror, det var i faget besætningssundhed, hvor vi lærte om sammensætning af jord, og om hvor, hvornår og hvordan man måtte sprede gylle. • Kurset human biologi. Særligt med vægt på kursets eksamensform. Læringsudbyttet på det kursus er spild af ETCS point. • Laboratorie tests på 1- og 2. semester med lange dage og flere 100 siders vejledning uden at det fagligt gav stof til eftertanke eller relevant faglig viden til senere brug under udd.

• Laboratorieforsøg: alt for meget spildtid. Bedre hvis man havde en obligatorisk sau-undervisning og derefter skulle skrive rapporten. Evt med en sau-spørgetime som supplement.

Sau-undervisere: ofte har studenterunderviserne været klart bedst til at tilpasse niveauet, og lave nogle gode overblik. Det er dog stadig et problem at mange føler det nødvendigt at købe sig til ASPIRI-kurser (inkl. mig selv), fordi de er endnu bedre til et relevant overblik der er lettere at huske. Ærgerligt at disse overblik ikke i højere grad bliver brugt i undervisningen fra KU's side. Specielt farma-tegninger er gode.

Hjælpemidler til eksamen: nogle gange har der ikke været klarhed over hvad man har adgang til, til eksamen. Jeg havde en sau-underviser på 4. semester som brugte de første mange gange på at lære os biokemiskemaet udenad, og det var først tæt på eksamen at det gik op for os, at det skulle vi ikke kunne. Vi skulle bare kunne forstå det ud fra skemaet. Det var under al kritik, da pensum i forvejen er stort! Jeg havde også en sau-underviser i lungefysiologi der havde udledt sine egne formler, fordi han synes de var lettere at kunne i hovedet. Det forvirrede rigtig mange folk, fordi man jo får et formelark til eksamen, og de formler ikke stemte overens med dem vi havde brugt i undervisningen. • Laboratorieøvelser som man alligevel ikke husker/bruger til noget som helst og som er enormt dyre og på bekostning af vigtige elementer såsom gode Sau timer med stud-undervisere samt på bekostning af senere klinik/undervisning. • Læring af mange små detaljer, der er irrelevante for det fremtidige arbejde. • MEGET dybdegående pensum hvoraf ikke alle elementer har klinisk relevans. Især i anatomi og farmakologi • MKR. En lille multiple choice eksamen for små dyr og en stor tung eksamen for store husdyr gjorde at man prioriterede store dyr og derfor var dårligt klædt på til at start på de elementer der indeholdt smådyr på rotationerne. Desuden synes jeg der skal være større fokus på biomedicin for de af os der ønsker at gå den vej. • Man kunne med fordel have et endnu bedre samarbejde imellem akademikere og klinikere, så uddannelsens indhold i endnu højere grad kommer til at afspejle de færdigheder en læge har brug for. • Mange af grundfagene var meget specifikke og ikke noget man reelt bruger i den kliniske hverdag, hverken direkte eller indirekte. • Mange fag var overflødige, fx zoologi. Og mange fag lærte man så overfladisk at man i sidste ende ikke kan bruge det til noget heller, udover kendskab til at området eksisterer, hvilket gør man i virkeligheden bare kunne informeres om eksistensen og så bruge resten af tiden på at gøre sig bedre til andre ting - fx ernæring, genetik, store husdyr hvis man har smådyrs interesse og omvendt, fødevarevidenskab .... • Mange kurser gjorde mig ikke til god læge, for kort tid, det blev mere indlær til eksamen end indlær til lægekonference og forstå hvorfor • Mange meget detaljerede elementer i undervisningen, som ikke giver mening at bruge tid på at lære, og kun læres fordi "det har man altid gjort", eller fordi underviserne er eksperter i området, og mener at deres område er det vigtigste. • Mange skriftlige opgaver i starten, som mindede om hinanden • Meget undervisning der ikke målrettet klinisk praksis. Jeg går ikke ind for en enhedsuddannelse! • Mere tid til de store relevante fag i stedet for fx zoologi, biofysisk. • Min holdning er, at bachelorudd. i medicin er alt for forskningsrettet i sit fokus på biokemi, laboratorieforsøg, enzym- og cellefysiologi i sin nuværende udstrækning - lad en del af det være tilvalgsfag for medicinstuderende, der ønsker at forske og integrér flere af de kliniske kurser allerede på bacheloren. Klinik og praksis burde være en større del af læringsudbyttet, da sammenhængskraften med de teoretiske bachelorfag for mange af de medicinstuderende forsvinder undervejs på kandidatudd. Jeg mener ikke, at de omtalte elementer er tidssvarende for det læringsudbytte, man som medicinstuderende ønsker sig efter have mødt den kliniske virkelighed. • Minroskopi, mikrobiologi • Nogen elementer kan virke ligegyldige på sigt, omend måske give en god grundforståelse. Der er efter min mening for lidt fokus på det akademiske, man lærer først meget sent at forholde sig til videnskabelige artikler, som nærmest er grundstenen i lægevidenskaben. • Nogle emner er ikke jævnt fordelt i detaljegraden - det virker ikke på mig som studerende, at der er ensrettede ambitionsniveauer i de forsekllige fag. • Nogle enkelte fag. Fx videnskabsteori - har glemt alt kan slet ikke huske hvad det gik ud på samt patientsikkerhed. • Nogle fag er vigtigere end andre. Og man burde måske ligge mere vægt på dag et kompetencer frem for at man skal kunne alt. Flere valgfag ville også gavne da man så kan få lidt adspredelse i de færdiguddannede. • Nogle fag var alt for brede, svære at konkretisere og næsten ingen arbejde med det til daglig af de kandidater, som vi selv blev • Nogle fag virkede ikke relevante. Undervisere var ikke interesseret i at lære fra sig eller kunne ikke formidle viden • Nogle gange synes jeg, at forelæserne gik alt for meget op i bitte små detaljer , som jeg på ingen måde kan se formålet med, at man skal kunne som læge • Nogle lærer bedst ved egen læsning, andre ved forelæsninger eller cases. • Ofte for stort pensum og niche udenadslære. Desuden fik man ofte ikke meget ud af diverse laboratorieøvelser • Pensum kunne opdateres, og muligvis og undervisning. • SAU-undervisningen har været GULD VÆRD. • SAUtimer med 50-60 studerende til samme klasseundervisning, hvor man skal undersøge en patient.

• Se den udbyggede kommentar tidligere. Jeg mener ikke at bacheloren bidrager til fremtidige virke som læge. 6. semester er det første semester hvor man rent faktisk har noget lægefagligt. • Se tidligere • Se tidligere kommentar • Se tidligere kommentarer. Tilføj også gerne flere klinikophold på bachelordelen, og sørg for at lægerne derude er klar til at tage hånd om deres studerende og at de alignes i forhold til mundtlige eksaminer. • Se tidligere svar • Spørgsmål 4.6 og 4.7 er dårligt formuleret. Uklart hvad der menes. • Studiemålene på medicinuddannelsen er desværre meget meget vagt formulerede. Derfor er der til tider elementer af overraskelse til eksamener, hvilket er rimeligt irriterende ligesom man risikerer at læse meget op på noget, der viser sig ikke at være relevant eller pensum. • Sundhedspsykologi blev for teoretisk og abstrakt, og kan kun i yderst ringe grad omsættes til noget brugbart i klinikken. • Teori-delen fylder for meget. Det hadde vært ideelt med mer praksis. • Tiden man ahr til de enkelte fag/mner er for kort. Man læser for at bestå sin eksamen men ikke for at lære stoffet. Der er simpelthen ikke altid nok tid til at man kan lære stoffet, huske stoffet og forstå stoffet og dermed også bedre vil kunne implementere og anvende stoffet senere hen i praksis og teori. Læring kun for at bestå en eksamen er utilfredsstillende, stressende, skuffende og giver en følelse af utilstrækkelighed både i den aktuelle situation emn i særdeleshed senere på studiet (i fag der bygger på det man burde have lært/forstået/husket fra tidligere) men også i de praktiske situationer på arbejdsmarkedet for man har ikke lært at implementere stoffet, blot at lagre det i sin kortttidshukkommelse og i mange tilfælde kun lige nøjagtig lært sig det nødvendige for at ebstå eksamen. Det er meget utilfredsstillende og unyttig læringsform/struktur. • Undervisning i fiskesygdomme er kun relevant for ganske få og spild af tid for os andre. Husdyrernæring er et ekstremt relevant emne, men faget er (eller var da jeg fulgte det) sammensat helt forkert og gjorde det meget uinteressant og nærmest ligegyldigt, det samme kan siges om Husdyravl. • Vi bliver eksamineret i hvert komma i bogen, hvilket er urealistisk - det giver ikke et stort udbytte. Hvorimod vi på kandidaten eksamineres i cases, og det basale dækkes med første spørgsmål og man så først til sidst når det absolutte detaljeniveau. • Vi burde have mer etik og mer jura i vår dagligdag. Flere eksempler på de svære beslutninger, og svære beslutninger vi skal stå alene med. Bare et mer virkelighedsnært studium. Vi bliver ikke alle sammen forskere og pHd'er, ligesom mange af vores undervisere. Vi bliver praktiserende læger og en hel masse andet - man burde fokusere på overblikket, de mange fællestræk og de ting som kan ramme os alle. • Vi havde meget lidt tid og information om bachelorprojektet. Det virkede ikke som en særligt godt inkorporeret del af studiet. • Vi havde socialmedicin og rehabilitering, hvilket var spændende men meget af det var også allerede 'common knowledge'. Dette gælder selvfølgelig ikke for alle, men der var mange der ikke deltog i undervisningen. Jeg ville have ønsket vi havde flere politisk orienteret fag. • Visse elementer i uddannelsen var udelukkende teoretiske, hvilket ikke afspejler det arbejde, størstedelen af de studerende kommer til at have som færdiguddannede. • Visse fag er ikke meget relevante og kunne med fordel nedjusteres i ECTS-point. Faget Miljøfaktorer på femte semester har eksempelvis ikke bidraget til det samlede læringsudbytte og kunne nedjusteres. • Visse proffessorer lagde vægt på egen forskning og indviklede regnestykker frem for hvad der reelt var pensum og brugbart i klinikken. • Vores klinikophold kunne gøre bedre. De kliniske færdigheder vi skal lære bliver meget spredt og man gør det lidt hist og her. Hvis man på en eller anden måde kunne blive koblet på en afdeling og så én uge kun ligge venflons, én uge kun tage blodprøver etc. ville det være langt bedre tror jeg. Der er ihvertfald et par procedurer jeg har prøvet et par gange for 1-1.5 år siden som jeg ikke føler mig specielt selvsikker at foretage når jeg starter i KBU efter sommer. • bacheloren på medicin er meget fjernt fra det, som man skal bruge på afdelingerne som læge. det er ekstremt teoretisk og fokuseret på detaljer, som udelukkende har betydning for eksaminerne • basal humanbiologi bidrager efter min mening ikke til det samlede mål, men bidrager til en behagelig/blød studiestart, men alt fra 1. Semester gentages senere på højere niveau. Og det er meget at bruge et helt semester på den bløde start frem for mere relevant undervisning.

Generelt flere basalfag indeholder læringsmål, som ikke er klinisk relevante, og som ikke nødvendigvis giver den underliggende videnskabelige forståelse, men blot en detaljegrad som ikke er nødvendig. Fx udenadslære af mange receptorer i immunologi frem for forståelse. • er beskrevet tidligere • etik og zoologi er ikke fag der har bidraget til mit læringsudbytte • for lange dage og deraf manglende koncentration og optimalt læringsudbytte • for mange fag og fagområder, der bliver belyst for kort til at give et reelt indblik i stoffet. Dette gør at man ikke føler at kunne leve op til den faglige profil. Der burde i hvert fald alt samles op med, hvordan det enkelte fag kan bruges efter endt uddannelse. Men den viden der er opnået • fx at skulle kunne benævne alle anatomiske strukturer på en græshoppe til infektionsmikrobiologi. at man skulle lære om gylle og slam i besætnings og folkesundhed... • kemikurset har jeg aldrig brugt. Sundhedspsykologi var meget udefineret og ubrugbart. • man har ikke tiden til at fordybe sig

• n/a • på første år blev der undervist i fag som skulle skabe et godt naturvidenskabeligt fundament for os studerende, men jeg synes disse fag endte med at fylde for meget. det havde været fint med 2 intro-uger fremfor 2 blokke. jeg synes det er en fin idé, men når man så gennem hele uddannelsen mærker et vist tidspres for at nå alt det som er vigtigt, så synes jeg de indledende fag havde begrænset betydning for mit samlede læringsudbytte • som nævnt, forsøg og rapporter omkring cellemembreaner, aktionspotentiale, proteiner, mikrobiologi kursus (på 6. semester) mm. synes jeg ikke bidrog til den viden jeg føler jeg bør have idag når jeg ser patienter på hospitalet.

Bilag 5: Liste over eksempler på elementer i uddannelsen, der ikke bidrog til det samlede mål for læringsudbyttet opdelt på kandidater og professionsbachelorer

• Kandidat: 1 • Kandidat: Tvungen gruppearbejde på tværs af nationaliteter HELE TIDEN. Det var meget demotiverende ikke på noget tidspunkt at kunne vælge ligesindede at arbejde i gruppe med. At blande grupper på tværs af nationalitet giver god mening én gang imellem og har naturligvis givet noget tvær-kulturelt. Men jeg havde ikke behøvet ét år som babysitter for de udvekslingsstuderende... • Kandidat: For mange studerende og for få patienter, hvilket giver for lidt hands on og praktisk erfaring • Kandidat: Der burde gives mere tid til klinisk træning • Kandidat: For lidt kliniktid. • Kandidat: Antallet af studerende i forhold til uddannelsens faciliteter • Kandidat: Kernekurserne virker fragmenterede elementer • Kandidat: Den praktiske del af undervisningen var for mit vedkommende det der bidrog mest til læringsudbyttet. Det at få omsat det teoretiske til "real life application" var meget givtigt • Kandidat: Kommer an på hvad man vil arbejde med. Vores uddannelse er alt for bred. • Kandidat: som forrige spørgsmål, så mener jeg at de 8 uger og mange fag oveni hinanden gør, at mange studerende blot lærer sig fagene til at de kan bestå eksamen, stoffet sætter sig ikke rigtig fast hos folk. Samtidig er det en skændsel så lidt praksis orienteret undervisning om svin, når det er så mega svært at være dyrlæge i en specialiseret svinepraksis i rivende udvikling og med så mega høje krav til dyrlægen fra landmændende. • Kandidat: For lidt praktik For meget hospitals-læring på heste/stordyrshospitalet For mange diagnostiske muligheder på hospitaler, hvilket begrænser ens forudsætning for at behandle ud fra den manglende diagnose i klinisk praksis, hvor alle ejere ikke er villige til alle tests. • Kandidat: Der var megen information, lidt hjælp tilhvad der var vigtigst at fokusere på som studerende (specielt de første år), kunne have resulteret i større udbytte. Vigtig viden, som stod mere present, når man blev kastet ud i arbejdslivet. • Kandidat: Jeg var utrolig skuffet over den kliniske undervisning i stordyrspraksis. Der var for få patienter/cases og problemstillingerne var alt for langt fra virkeligheden. • Kandidat: Jeg mener generelt at uddannelsen er skruet forkert sammen. Jeg tror indlærringen ville være markant bedre og forståelsen højere hvis man i stedet for at have Anatomi, fysiologi, farmakologi, almen funktion, sygdomslære i stedet opdelte det i organsystemer så man ligesom på human medicin har kredsløb, neurologi, gastrointestinalt mm og så har både fysiologi, patologi og sygdomslære omkring dette specifikke felt og går til eksamen i 1 organsystem på alle dyr. • Kandidat: epidemiologi, statestik, etologi, retsmedicin - spild af tid kursus fiskesygdomme og fjerkræ var alt for kort. • Kandidat: Niveauet på differentieringen "Produktionsdyr" er for lavt! • Kandidat: Der skal være mere tid i klinikken og mere klinisk undervisning. Drop 6 måneders speciale,. Det er ikke relevant for fremtidig arbejdsmuligheder. • Kandidat: For meget vægt på teori, fremfor mere fokus på cases og praktisk anvendelse af teoretisk viden. • Kandidat: For lidt praktisk erfaring! • Kandidat: det arbejde man lavede i klinisk patologi/laboratoriearbejde i de kliniske fag. De var indsat som element, men jeg mener at man skulle arbejde med tingene i længere tid, hvis man skulle oparbejde en rutine i analyserne. ellers lugter det mere af en rundvisning i laboratoriet. På samme måde med især billeddiagnostiske fag. Det var megen metodik på raske patienter og kig- med elementer. hvis man fx vil have at studerende skal kunne ultralydsscanne en abdomen, så skal de gentage det mange gange (+10-20-30 gange) for at se normalvariationer samt patologiske cases. Hvis man får vist maskinen og laver én scannning har man ikke lært noget som helst. • Kandidat: For lidt tid i praktiske / kliniske rotationer, især på stordyrs hospitalet • Kandidat: Det er uhensigtsmæssigt at socialmedicin, medicinsk sociologi og arbejds- og miljømedicin har en uforholdsmæssig stor del af studiet, sammenlignet med intern medicin og kirurgi. • Kandidat: der manglede klinisk erfaring samt forskning med "hands-on" (gammel studieordning) • Kandidat: Jf tidligere kommentar - struktur og bureaukrati

• Kandidat: Klinikophold med ringe faglig udbytte og for få undervisningstimer. • Kandidat: Pas på med for meget udenadslære, der ikke bliver knyttet op på noget brugbart (cases), man glemmer det i såfald lige bagefter nemlig. • Kandidat: nævnt i tidligere kommentarer • Kandidat: KLiniske ophold samtidig med struktureret teoretisk undervisning er klart den bedste måde at have kurser på • Kandidat: Alt for detaljeret anatomi og fysiologi..det giver ikke mening at skulle navngive bittesmå nervegrene i hånden som selv ikke håndkirurger kan... mere praktisk istedet tak!! • Kandidat: Der var en del tema-dage på kandidaten som var helt hjernedøde. 7 sem var som sagt en stor joke. Videnskabesteori på 4 sem (godt nok bachelor) var alt for ringe. • Kandidat: - • Kandidat: En del forelæsninger havde ingen eller kun lille værdi. Forelæsninger kan også være studenteraktiverende. • Kandidat: Kan ikke huske det nu • Kandidat: Vekslende kvalitet af undervisning og ligeledes forventningerne til de studerende. • Kandidat: se tidl • Kandidat: dårlige klinik-ophold med uengagerede, travle læger, der ikke har tid til at lære fra sig. For mange studerende pr klinisk ophold - jeg har flere gange oplevet, at der var flere studerende end læger. • Kandidat: Som angivet tidligere. • Kandidat: Pas • Kandidat: Klinikopholdet i socialmedicin var for kort og det var ikke tydeligt hvordan faget skulle gavne ens lægelige virke på lang sigt. • Kandidat: Jeg forstår slet ikke sprøgsmålet. • Kandidat: Jeg synes at man skal have muligheden for at komme i klinik om det man bliver undervist om eller omvent. Det går ikke at have ophold på øre-næse-hals når man skal eksamineres i mave-tarm kirurgi. Det er to MEGET forskellige kirurgiske specialer fx • Kandidat: For lidt praktik • Kandidat: Der skal være mulighed for mere klinik og mere holdundervisning. Der var blevet skåret en hel del på begge fronter. • Kandidat: Der var enkelte fag hvor udbyttet var ringe sammenlignet med hvad der forventes som læge. Kan for nuværende ikke huske detaljer, men receptskrivning og sundhedspsykologi (bach.) var ikke brugbart. Synes vores 7. semester med klinik var lidt for "let" forstået sådan at man kommer fra et stort pres fra mange fag og kommer i klinik med ikke så meget at lave efter observationer af kliniske færdigheder i hverdagen. Der var en forventning om at det ville komme, men hvis jeg skulle gøre det om, ville jeg have lagt selvvalgt ekstralæsning i dette semester. Alternativt fylde det ud fra KUs side, men mener strukturen også er ændret mht. tidl. 7. sem.? • Kandidat: Kurser i epemiologi med undervisere fra folkesundhedsvidenskab som ikke helt siger det samme som tidligere undervisning i epidemiologi fra bachelordelen. • Kandidat: Detaljeret kemi på 1. Semester som jeg ikke har brugt siden. Sundhedspsykologi på 2. Semester. • Kandidat: Metodefag fyldte for meget på uddannelsen, i forhold til at jeg stort set ikke bruger det i mit arbejde. Statistik burde fx være valgtfrit. • Kandidat: Når der er tale om en så tværfaglig uddannelse, vil der altid være fag, man ikke synes er relevante/interessante. For mig var fx Medicinsk sociologi og Rehabilitering • Kandidat: bachelor og kandidat opgaverne. Store dele af sundhedspsykologi og psykosomatikken blev der brugt meget tid på i forhold til, hvor relativt simpelt det er. Det er svært at give konkrete eksempler. Men mange af underviserne er/var gamle forskere. Det gør at der naturligt bliver lagt nogle skæve fokuser med ret meget irrelevant blandet ind. Det kan man jo ikke undgå, men man kan måske gentænke undervisningen lidt. • Kandidat: Eksaminer hvor pensum er gennemgået for lang tid siden

Bilag 6: Svarfordeling på spørgsmål 1.18 for kandidater og professionsbachelorer

Q.3.3. Giv gerne et eksempel på problemer/udfordringer og forslag til, hvad der kan gøres bedre i relation til balance mellem uddannelse og arbejds-/privatliv:

Q.3.6. Giv gerne et eller flere eksempler på moduler/kurser du ikke mener, bidrog til det samlede mål for læringsudbyttet: