DOCSLIB.ORG

Specialet Vil Jeg Gennemgå Analyserne, Som Går Forud for Inklusionen Af Hvert Stednavn

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Specialet Vil Jeg Gennemgå Analyserne, Som Går Forud for Inklusionen Af Hvert Stednavn Dansk titel: Stednavne som reciprokerende element i enslydende stednavne Engelsk titel: Place Names as Disambiguating Elements of Similar Sounding Place Names Forfatter: Christian Munk, mfz665 Vejleder: Peder Gammeltoft (Nordisk Forskningsinstitut) Universitet: Københavns Universitet Institut: Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Fag: Lingvistik Afleveringsdato: 31. januar 2017 Sat med: Brill, Deja Vu Sans, og ii Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse .................................................... iii 4.2.3. Bjørnkær .................................................... 14 0. Abstract ........................................................................ 1 4.2.4. Bramdrup .................................................. 14 1. Indledning .................................................................... 2 4.2.5. Dalskov ....................................................... 15 1.1. Opbygning ............................................................ 2 4.2.6. Glarbo ......................................................... 15 1.2. Undersøgelsesspørgsmål ................................. 3 4.2.7. Hesselbjerg ................................................ 15 1.3. Hypotese ............................................................... 3 4.2.8. Hjarup ......................................................... 15 1.4. Skopus ................................................................... 4 4.2.9. Holle ............................................................ 15 2. Teori ............................................................................... 4 4.2.10. Holme (1) .................................................. 15 2.1. Feltanalyse ........................................................... 4 4.2.11. Holme (2) .................................................. 15 2.2. Reciprokering ..................................................... 5 4.2.12. Højlyng ...................................................... 15 2.2.1. Definition ..................................................... 5 4.2.13. Kærgårde .................................................. 15 2.2.2. Lignende fænomener ...............................6 4.2.14. Langet ........................................................ 15 2.2.3. Alternativer til reciprokering ................ 8 4.2.15. Lillevang ................................................... 16 2.3. Postnumre og adressering ..............................9 4.2.16. Magleby .................................................... 16 3. Dataindsamling ........................................................ 10 4.2.17. Nykøbing .................................................. 16 3.1. Variabler .............................................................. 11 4.2.18. Ravnemark ............................................... 17 3.1.1. Position ......................................................... 11 4.2.19. Rød ............................................................. 18 3.1.2. Symmetri ..................................................... 11 4.2.20. Sandhuse ................................................. 18 3.1.3. Alder ............................................................. 11 4.2.21. Sibberup ................................................... 18 3.1.4. Administrativ afstand ............................ 12 4.2.22. Skovby ...................................................... 18 4. Analyse ....................................................................... 12 4.2.23. Skovhuse .................................................. 18 4.1. Bent Jørgensens stednavne ........................... 12 4.2.24. Terp (1) ..................................................... 19 4.1.1. Grundvad .................................................... 12 4.2.25. Terp (2) .................................................... 20 4.1.2. Harrild ......................................................... 13 4.2.26. Torp (1) .................................................... 20 4.1.3. Løjt ............................................................... 13 4.2.27. Torp (2) ................................................... 20 4.1.4. Nebel ........................................................... 13 4.2.28. Torp (3) .................................................... 21 4.1.5. Olstrup ........................................................ 13 4.2.29. Torp (4) .................................................... 21 4.1.6. Sallerup ....................................................... 13 4.2.30. Tvede ........................................................ 21 4.1.7. Svenstrup ................................................... 14 4.3. Herreder ............................................................. 21 4.1.8. Torp og Torup ........................................... 14 4.3.1. Nørre- og Sønderherred ......................... 21 4.1.9. Väderö ......................................................... 14 4.3.2. Horns herred ............................................ 25 4.2. Danmarks Stednavne ..................................... 14 4.4. Jernbanestationer ........................................... 26 4.2.1. Balle ............................................................. 14 4.4.1. Bedsted....................................................... 26 4.2.2. Bjerg ............................................................ 14 4.4.2. Døstrup...................................................... 26 iii 4.4.3. Hurup ........................................................ 26 4.5.28. Lund og Lunde ...................................... 30 4.4.4. Højby ......................................................... 26 4.5.29. Mou .......................................................... 30 4.4.5. Lunde ......................................................... 26 4.5.30. Mølby ........................................................ 31 4.4.6. Nykøbing .................................................. 26 4.5.31. Nordby....................................................... 31 4.4.7. Svenstrup .................................................. 26 4.5.32. Nykøbing .................................................. 31 4.4.8. Vandet ........................................................27 4.5.33. Næsby ....................................................... 31 4.4.9. Viby .............................................................27 4.5.34. Rødvig ....................................................... 31 4.5. Postnumre .........................................................27 4.5.35. Skodborg .................................................. 31 4.5.1. Als .................................................................27 4.5.36. Skovby ...................................................... 31 4.5.2. Ballen ..........................................................27 4.5.37. Skårup ....................................................... 31 4.5.3. Bangsbo ..................................................... 28 4.5.38. Solbjerg ................................................... 32 4.5.4. Bedsted og Redsted ............................... 28 4.5.39. Stige .......................................................... 32 4.5.5. Branderup og Brenderup ..................... 28 4.5.40. Stoholm .................................................. 32 4.5.6. Bregninge og Brejning .......................... 28 4.5.41. Sundby ..................................................... 32 4.5.7. Døstrup ..................................................... 28 4.5.42. Svenstrup ................................................ 32 4.5.8. Ferritslev og Fjerritslev ........................ 28 4.5.43. Svindinge og Svinninge ...................... 32 4.5.9. Gjerlev og Gørlev ................................... 28 4.5.44. Søby .......................................................... 32 4.5.10. Godthåb .................................................. 28 4.5.45. Tirstrup ................................................... 32 4.5.11. Gudbjerg .................................................. 28 4.5.46. Toreby ..................................................... 32 4.5.12. Gudum ..................................................... 28 4.5.47. Torrig ....................................................... 33 4.5.13. Harlev ....................................................... 28 4.5.48. Tranbjerg og Tranebjerg .................... 33 4.5.14. Hassing .................................................... 29 4.5.49. Tranderup .............................................. 33 4.5.15. Horne ....................................................... 29 4.5.50. Tunø ......................................................... 33 4.5.16. Hurup ....................................................... 29 4.5.51. Ulstrup ..................................................... 33 4.5.17. Højby ........................................................ 29 4.5.52. Vandet ..................................................... 33 4.5.18. Janderup .................................................. 29 4.5.53. Veksø ........................................................ 33 4.5.19. Jerslev ....................................................... 29 4.5.54. Viby .......................................................... 33 4.5.20. Jystrup ..................................................... 29 4.5.55. Visby ......................................................... 33 4.5.21. Karup og Korup ..................................... 29 4.5.56. Ørum ........................................................ 34 4.5.22. Ketting ....................................................
Load more

Recommended publications
  • Passagerernes Tilfredshed Med Tryghed På Stationer
    Passagerernes tilfredshed med tryghed på stationer NOTAT September 2019 Side 2 Indhold 1. Baggrund og formål 3 1.1 Om NPT og dataindsamlingen 4 2. Resultater 5 2.1 Stationer - opdelt på togselskaber 5 2.2 Alle stationer i alfabetisk rækkefølge 18 3. Om Passagerpulsen 31 Side 3 1. Baggrund og formål Passagerpulsen har i august og september 2019 fokus på stationer. Herunder blandt an- det passagerernes oplevelse af tryghed på stationerne. Dette notat indeholder en opgørelse over passagerernes tilfredshed med trygheden på tog- og metrostationer. Dataindsamlingen har fundet sted i forbindelse med dataindsam- lingen til Passagerpulsens Nationale Passager Tilfredshedsundersøgelser (NPT) i perio- den januar 2016 til og med september 2018. Notatet skal ses i sammenhæng med Passagerpulsens to øvrige udgivelser i september 2019: Passagerernes oplevelse af tryghed på togstationer1 Utryghed på stationer2 Notatet kan for eksempel anvendes til at identificere de stationer, hvor relativt flest passa- gerer føler sig trygge eller utrygge med henblik på at fokusere en eventuel indsats der, hvor behovet er størst. Vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at oplevelsen af utryghed kan skyldes forskellige forhold fra sted til sted. For eksempel de andre personer, der færdes det pågældende sted eller de fysiske forhold på stedet. De to førnævnte rappor- ter belyser dette yderligere. 1 https://passagerpulsen.taenk.dk/bliv-klogere/undersoegelse-passagerernes-oplevelse-af-tryghed-paa-togstati- oner 2 https://passagerpulsen.taenk.dk/vidensbanken/undersoegelse-utryghed-paa-stationer Side 4 1.1 Om NPT og dataindsamlingen Resultaterne i dette notat er baseret på data fra NPT blandt togpassagerer i perioden ja- nuar 2016 til september 2018.
    [Show full text]
  • Jernbanehistorie Jernbanernes Teknologi- Og Kulturhistorie 2017
    REDIGERET AF LARS BJARKE CHRISTENSEN PETER FRANSEN GITTE LUNDAGER STEEN OUSAGER RENÉ S. CHRISTENSEN (ANSV.) JERNBANEHISTORIE JERNBANERNES TEKNOLOGI- OG KULTURHISTORIE 2017 DANMARKS JERNBANEMUSEUM INDHOLD 3 FORORD LOKOMOTIVETS GNIST 4 – brandfaren langs jernbanerne Af Lars Bjarke Christensen og Steffen Dresler GENTOFTEULYKKEN 24 – en æskefuld skæbner Af Halfdan Höner MODELTOG MED DAMP OG ELDRIFT I KØBENHAVN I 1840’ERNE 42 Søren Hjorths modeltogs-forevisninger i Industriforeningen 1841-43 og hans senere projekt til rigtige el-lokomotiver Af Poul Thestrup DANMARKS JERNBANEMUSEUMS 72 SAMLING AF RULLENDE MATERIEL Af René Schrøder Christensen ANMELDELSER 100 FORORD JERNBANEHISTORIE 2017 Velkommen til den femte udgave af Jernbanehistorie. Tids- er nu i sin sidste fase. Artiklen giver et overblik over proces- Jernbanernes teknologi- og kulturhistorie skriftet har en bred tilgang til den samfundsmæssigt vigtige sens forløb og tankegangen bag, og ikke mindst bringer vi Årsskrift for Danmarks Jernbanemuseum jernbanehistorie og søger at favne både den politiske, sociale, en liste over materiellet. Sidst i tidsskriftet har vi som sæd- tekniske, mentale og økonomiske historie. Det betyder, at vi vanlig en række anmeldelser af dansk og international jern- Årsskriftet udgives af Fonden Danmarks Jernbanemuseum gerne bringer artikler med vidt forskellig fagligt udgangs- banelitteratur. Dannebrogsgade 24 punkt, så længe omdrejningspunktet er jernbanen. I år har Jernbanehistorie bringer fagfællebedømte artikler, hvilket 5000 Odense C artiklerne et mere traditionelt jernbanehistorisk præg med vil sige, at artiklernes kvalitet bliver vurderet anonymt af en Tlf. 66 13 66 30 [email protected] fokus på teknologi og beslutningsprocesser. fagperson med en uddannelsesmæssig baggrund på mindst www.jernbanemuseet.dk Årets udgave rummer fire artikler – tre faglige og én af ph.d.-niveau.
    [Show full text]
  • LOKOMOTIVETS GNIST – Brandfaren Langs Jernbanerne
    LOKOMOTIVETS GNIST – brandfaren langs jernbanerne Af Lars Bjarke Christensen og Steffen Dresler Tidligt om morgenen den 8. oktober 1917 galede den røde gnist fra et damplokomotiv. Et centralt spørgsmål for artik- hvordan man i samtiden håndterede gnistbrandene, og hvilke der af regeringen udpeget en kongelig kommissarius, P.G. hane på en gård på Tåstrup Mark. Ilden var løs og spredte sig len er også, hvorfor der gik så lang tid, før man i Danmark fik diskussioner brandene affødte. Netop brandene kunne i Bang, som skulle føre tilsyn med såvel byggeriet af jern- med lynets hast. Det var jordbruger Niels Jensens søster, der taget hånd om problemet fra lovgivningsmagtens side. yderste konsekvens have katastrofale konsekvenser for den banen som det anskaffede materiel til banen.4) En af de op- som den første ved femtiden opdagede, at der var brand i enkelte nabo til jernbanen, og brandtilfældene er derfor ofte gaver, P.G. Bang havde ansvaret for, var, at ”Banepolitiregle- gården. Hurtigt fik hun vækket resten af familien, og i al omtalt i dagspressen. Ligeledes har det i Rigsdagstidende ment for Jernbanen København-Roskilde” blev efterlevet. I hast kom de ud af bygningen, som allerede stod i lys lue. De KILDEMATERIALET været muligt at følge lovgivernes arbejde med vedtagelsen den endelige udgave af banepolitireglementet fra 1847 havde nåede – som Roskilde Dagblad senere skrev – kun at tage de Litteraturen om sikkerheden langs jernbanerne har ofte kred- af de love, som sikrede banernes omgivelser mod brandfaren, ”Technisk Konsulent for de Kongelige Kommissarier for Jern- allernødvendigste klædningsstykker på sig, men stuehuset set om jernbaneulykker, signaler og forholdet mellem bil og samt ikke mindst debatten om kompensation til de lods- baneanlæggene”, ingeniørkaptajn Carl Frederich Wilhelm von stod ikke til at redde.
    [Show full text]
  • Undersøgelser På Aalborg Nærbane
    Undersøgelser på Aalborg Nærbane Af Jesper Mølgaard DSB [email protected] Bo Mikkelsen Aalborg Kommune 1. Indledning og formål Aalborg Nærbane mellem Skørping og Lindholm blev officielt taget i brug 14. december 2003. Nærbanen er etableret på den eksisterende nord-sydgående banestrækning og har standsningssteder i Skørping, Støvring, Svenstrup, Skalborg, Aalborg, Aalborg Vestby og Lindholm Station. Lindholm Station blev dog taget i brug 15. december 2002. Figur 1 viser nærbanens linieføring og lokaliseringen af stationerne. Nærbanesystemet består af et nærbanetog hver time i LiLindholnndholdholm dagtimerne mandag-lørdag mellem Skørping og Lindholm ÅÅlllborborgg VVeesstttbyby Station og af IC-tog mellem AaAalllbbororrgg København - Aalborg/Lindholm Station (- Frederikshavn) hver time. SSkkalalborborgg Nærbanestationerne betjenes således med tog hver halve time, dog kun med tilnærmede SSvvensenstttrrupup ½ times intervaller. Udenfor dagtimerne betjenes nærbanestationerne hver time. Med nærbanen er etableret et pålideligt, hurtigt og bekvemt transportmiddel som skal fungere som alternativ til bilen StStøøvvrriiinngg og de køer, der kan være på vejene i myldretiderne. Samtidig er der tilstræbt en god sammenhæng med den øvrige kollektive trafik i form SkøSkSkørrppiiinngg af by- og regionalbusser, for herigennem samlet at styrke den kollektive trafiks konkurrenceevne. Figur 1: Aalborg Nærbane. Linieføring og stationer. Åbningen af nærbanen har samtidig betydet en omlægning af regionale busruter, således at busserne nu kører direkte til nærbanestationerne, hvor passagerne skifter til nærbanen, mod Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 tidligere at køre i bus til Aalborg. Dette har således betydet en reduktion i busdriften i visse områder, især på de regionale busruter, hvilket kan have medført forringede rejsevilkår for nogle passagerer. I Aalborg Kommune er der sket en tilsvarende omlægning af busdriften, blandt andet som følge af kommunens engagement i det EU-støttede projekt VIVALDI.
    [Show full text]
  • Miljøredegørelse Høringsudgave
    Miljøredegørelse Høringsudgave Opgradering Hobro-Aalborg Januar 2012 1 2 Opgradering Hobro-Aalborg Forord Formålet med opgraderingen er at øge hastigheden på stræk- Miljøredegørelsen indeholder en beskrivelse af anlæggene i ningen mellem Hobro og Aalborg fra 120 til 160 km/t. Pro- de tre byer og dokumenterer de gennemførte undersøgelser. jektet skal medvirke til at sikre markant hurtigere rejsetider Den danner grundlag for den offentlige debat i høringspe- med tog mellem de store danske byer. rioden, hvor offentligheden har mulighed for at komme med ideer, indsigelser og kommentarer. I løbet af høringsperioden Opgraderingen forudsætter, at broer og jernbanedæmninger afholdes der tre borgermøder i hhv. Skørping, Ellidshøj og på strækningen forberedes til den højere hastighed. I det om- Svenstrup. fang det er muligt inden for den økonomiske ramme ned- lægges desuden jernbaneoverkørsler i Skørping, Ellidshøj og Alle henvendelser vil blive behandlet, og de vil eventuelt ind- Svenstrup og der etableres nye veje, der krydser jernbanen gå i det endelige projektforslag i det omfang det kan lade som bro eller tunnel. Endvidere erstattes perronovergangene sig gøre inden for de tekniske, økonomiske og miljømæssige på Skørping Station med gangbroer og perronerne afkortes. rammer. Det forventes, at anlægsarbejderne kan starte i 2014, så de God debat! nye anlæg kan tages i brug ved udgangen af år 2015. Hastig- heden kan dog først opgraderes efter udrulning af signalpro- grammet i 2018. Med denne høringsudgave af miljøredegørelsen sendes pro- jektet
    [Show full text]
  • Forslag Lov Om Nedlæggelse Af Overkørsler Mv. På
    OMTRYK Lovforslag nr. L 123 Folketinget 2012-13 OMTRYK Kortbilag indsat Fremsat den 30. januar 2013 af transportministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om nedlæggelse af overkørsler mv. på jernbanestrækningen mellem Hobro og Aalborg § 1. Transportministeren bemyndiges til at nedlægge så vidt angår anvendelse af arealer, der er nødvendige i for- overkørsler og etablere erstatningsanlæg på jernbanestræk- bindelse med nedlæggelse af overkørsler og etablering af er- ningen mellem Hobro og Aalborg samt i denne forbindelse statningsanlæg på banestrækningen mellem Hobro og Aal- at ombygge Skørping Station. borg samt ombygning af Skørping Station, varetages alene af transportministeren efter denne lov. Kort over naturlokali- § 2. Transportministeren bemyndiges til ved ekspropriati- teter og kort over kulturhistoriske forhold vedrørende stræk- on at erhverve de arealer og ejendomme m.v., der er nød- ningen mellem Hobro-Aalborg fremgår af bilag 1 og 2. vendige i forbindelse med nedlæggelse af overkørsler og etablering af erstatningsanlæg på jernbanestrækningen mel- § 4. Transportministeren kan, i det omfang det er nødven- lem Hobro-Aalborg samt ombygning af Skørping Station. digt for at undgå væsentlig forsinkelse eller fordyrelse i for- Stk. 2. Ekspropriation sker efter reglerne i lov om frem- bindelse med etablering af anlæggene nævnt i § 1, bestem- gangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. me, at krav, påbud eller forbud efter miljøbeskyttelsesloven Stk. 3. Erstatningen fastsættes af ekspropriations- og tak- vedrørende støj ikke finder anvendelse. sationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden § 5. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Lovtidende. § 3. Beskyttelsesmæssige hensyn efter naturbeskyttelses- loven og bevaringsmæssige hensyn efter museumsloven for BL000745 Transportmin., Banedanmark, j.nr.
    [Show full text]
  • Access Via DBC Webarchive
    Copy from DBC Webarchive Copy from: Lokomotivets gnist : brandfaren langs jernbanerne This content has been stored according to an agreement between DBC and the publisher. www.dbc.dk e-mail:[email protected] LOKOMOTIVETS GNIST – brandfaren langs jernbanerne Af Lars Bjarke Christensen og Steffen Dresler Tidligt om morgenen den 8. oktober 1917 galede den røde gnist fra et damplokomotiv. Et centralt spørgsmål for artik- hvordan man i samtiden håndterede gnistbrandene, og hvilke der af regeringen udpeget en kongelig kommissarius, P.G. hane på en gård på Tåstrup Mark. Ilden var løs og spredte sig len er også, hvorfor der gik så lang tid, før man i Danmark fik diskussioner brandene affødte. Netop brandene kunne i Bang, som skulle føre tilsyn med såvel byggeriet af jern- med lynets hast. Det var jordbruger Niels Jensens søster, der taget hånd om problemet fra lovgivningsmagtens side. yderste konsekvens have katastrofale konsekvenser for den banen som det anskaffede materiel til banen.4) En af de op- som den første ved femtiden opdagede, at der var brand i enkelte nabo til jernbanen, og brandtilfældene er derfor ofte gaver, P.G. Bang havde ansvaret for, var, at ”Banepolitiregle- gården. Hurtigt fik hun vækket resten af familien, og i al omtalt i dagspressen. Ligeledes har det i Rigsdagstidende ment for Jernbanen København-Roskilde” blev efterlevet. I hast kom de ud af bygningen, som allerede stod i lys lue. De KILDEMATERIALET været muligt at følge lovgivernes arbejde med vedtagelsen den endelige udgave af banepolitireglementet fra 1847 havde nåede – som Roskilde Dagblad senere skrev – kun at tage de Litteraturen om sikkerheden langs jernbanerne har ofte kred- af de love, som sikrede banernes omgivelser mod brandfaren, ”Technisk Konsulent for de Kongelige Kommissarier for Jern- allernødvendigste klædningsstykker på sig, men stuehuset set om jernbaneulykker, signaler og forholdet mellem bil og samt ikke mindst debatten om kompensation til de lods- baneanlæggene”, ingeniørkaptajn Carl Frederich Wilhelm von stod ikke til at redde.
    [Show full text]
  • Beslutningsgrundlag Opgradering Af Banen Mellem Hobro Og Aalborg
    Beslutningsgrundlag Opgradering af banen mellem Hobro og Aalborg Oktober 2012 Beslutningsgrundlag Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/hobro-aalborg Beslutningsgrundlag Indhold Side Sammenfatning 4 Fysiske løsninger 160 km/t 9 Skørping 9 Ellidshøj 10 Tilpasninger af baneanlægget 11 Option vedrørende nedlæggelse af overkørslen i Svenstrup 11 Konsekvenser af anlæggene 13 Arealer og miljø 13 Anlægsøkonomi 14 Finansiering 15 Samfundsøkonomi 16 Fravalgte løsninger 19 Den offentlige debat 20 Erstatningsanlæg i Skørping 20 Erstatningsanlæg i Ellidshøj 20 Erstatningsanlæg i Svenstrup 21 Øvrige forhold 22 Den videre proces 23 Sammenfatning Dette notat beskriver beslutningsgrundlaget for opgradering af jernbanen mellem Hobro og Aalborg. Med ”Aftale om Grøn Transportpolitik” af 29. januar 2009 er der afsat midler til at udarbejde beslutningsgrundlaget. Der er desuden reserveret 200 mio. kr. til at gennemføre projektet. Omregnet til 2012-priser er den statslige ramme for opgraderingen således 196,4 mio. kr. Dertil kommer 3 mio. kr., som Rebild Kommune har givet tilsagn om at medfinansiere samt op til 4,8 mio. kr. fra Signalprogrammet, såfremt overkørslerne nedlægges, inden dette udrulles på strækningen. Kort 1: Jernbanestrækningen Hobro-Aalborg med markering af de eksisterende overkørsler i Skørping, Ellidshøj og Svenstrup Der er tre overkørsler på strækningen i byerne Skørping, Ellidshøj og Svenstrup. Der er desuden to perronovergange i niveau på Skørping station. Overkørslerne giver spærretider for krydsende trafikanter. Disse er beregnet ved forskellige kørselsmønstre og vist i Tabel 1: Beslutningsgrundlag 4 Sammenfatning Overkørsel Beregnede spærretider Antal daglige togpassager Minimum Maximum (mandag-fredag) (sek) (sek) 438 Skørping 96 151 80 476 Ellidshøj 89 97 104 491 Svenstrup 89 173 104 Tabel 1: Spærretider og togpassager i dagens situation Grundet bane- og signaltekniske forhold er det i dag kun muligt at køre 120 km/t mellem Hobro og Aalborg.
    [Show full text]
  • Aalborg Nærbane
    Aalborg Nærbane - passagerernes benyttelse og tilfredshed Maj 2004 Aalborg Nærbane - passagerernes benyttelse og tilfredshed Maj 2004 Dokument nr.: 3.0 Udgivelse: maj 2004 Udarbejdet: LM Kontrolleret: PBA/LM Godkendt: PBA/LM TetraPlan A/S Kronprinsessegade 46 E 1306 København K Telefon 33 73 71 00 Telefax 33 73 71 01 E-mail: [email protected] Homepage: www.tetraplan.dk SE: 20604182 Aalborg Nærbane Sammenfatning Aalborg Nærbane mellem Lindholm og Skørping blev åbnet 14. december 2003. På den eksisterende nord-sydgående banestrækning er der etableret nye stands- ningssteder i: Aalborg Vestby, Skalborg, Svenstrup og Støvring. Lindholm stati- on blev indviet 15. december 2002. Nærbanesystemet består i dag af et egentligt nærbanetog hver time mellem Skørping og Lindholm og af et IC-tog København – Aalborg/Lindholm hver time. Trafikstyrelsen, DSB, Aalborg Kommune og Nordjyllands Trafikselskab har øn- sket en analyse af de passagermæssige konsekvenser af og passagerernes tilfreds- hed med Aalborg Nærbane kort efter åbningen. Derfor blev der onsdag d. 24 marts 2004 gennemført en tælling af nærbanens passagerer. Samtidig blev der uddelt spørgeskemaer til en repræsentativ del af passagererne. Passagerer med Aalborg Nærbane På analysedagen blev der foretaget 2760 rejser med Aalborg nærbane (ekskl. rej- ser ud over nærbanen til/fra Aalborg station). Af disse rejser var: o 57% interne rejser på strækningen mellem Lindholm og Skørping. Heraf havde 73% Aalborg Station som det ene endepunkt o 25% regionalrejser til/fra stationer nord for nærbanen o 18% regional- og fjernrejser til/fra stationer syd for nærbane Den nye nærbane bliver overvejende anvendt til rejser mellem nærbanens egne stationer. Men også rejsende til og fra banestrækninger uden for nærbanen har få- et fordele ved regional- og fjernrejser med regional- og IC-tog.
    [Show full text]
  • Anlægsbeskrivelse Fagnotat Delundersøgelse: Elektrificering Aarhus-Lindholm Elektrificering Aarhus H-Lindholm
    Anlægsbeskrivelse Fagnotat Delundersøgelse: Elektrificering Aarhus-Lindholm Elektrificering Aarhus H-Lindholm Godkendt dato Godkendt af 28.09.2016 IMM Senest revideret dato Senest revideret af 28.09.2016 HEJU Anlægsbeskrivelse Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Anlægsbeskrivelse Indhold Side 1 Indledning 6 2 Ikke-teknisk resumé 7 2.1 Aarhus Kommune 9 2.2 Favrskov Kommune 11 2.3 Randers Kommune 13 2.4 Mariagerfjord Kommune 15 2.5 Rebild 18 2.6 Aalborg Kommune 18 3 Strækningsbeskrivelse 22 3.1 Projektforudsætninger 22 3.2 Strækningsbeskrivelse, km for km 22 4 Broer 31 4.1 Generelt 31 4.1.1 Broer generelt 31 4.1.2 Vej- og stibroer 33 4.1.3 Sporfletningsbroer 33 4.1.4 Nye broer 34 5 Gennemgang af broer 35 5.1 Indledning 35 5.2 Beskrivelse af skærende veje, stier og sporfletningsbroer 36 5.2.1 Banens km 106,49 og 106,58 Sporfletningsbro F og E, Aarhus kommune 36 5.2.2 Banens km 107,220 OF Søndre Ringgade, Aarhus kommune 39 5.2.3 Banens km 107,32 Sporfletningsbro A, Aarhus kommune 41 5.2.4 Banens km 111,15 Sporfletningsbro L, Aarhus kommune 43 5.2.5 Banens km 114,39 OF Silkeborgvej, Aarhus kommune 45 5.2.6 Banens km 117,07 OF Espenhøjvej, Aarhus kommune 47 5.2.7 Banens km 118,44 OF Selkærvej, Aarhus kommune 48 5.2.8 Banens km 119,67 OF Lyngbygårdsvej, Aarhus kommune 49 5.2.9 Banens km 122,18 OF Gl. Viborgvej, Aarhus kommune 50 5.2.10 Banens km 123,28 OF Magdalena Markvej, Aarhus kommune 51 5.2.11 Banens km 125,21 OF Tovhøjvej, Aarhus kommune 52 5.2.12 Banens km 139,71 OF Kollerupvej, Favrskov kommune 53 5.2.13 Banens km 141,17 OF Skanderborgvej, Favrskov kommune 54 5.2.14 Banens km 147,65 OF V.
    [Show full text]
  • Forslag Til Lov Om Nedlæggelse Af Overkørsler Mv. På Jernbanestrækningen Mellem Hobro Og Aalborg
    Udskriftsdato: 28. september 2021 2012/1 LSF 123 (Gældende) Forslag til Lov om nedlæggelse af overkørsler mv. på jernbanestrækningen mellem Hobro og Aalborg Ministerium: Transportministeriet Journalnummer: Transportmin., Banedanmark, j.nr. 11­ 03567 Fremsat den 30. januar 2013 af transportministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om nedlæggelse af overkørsler mv. på jernbanestrækningen mellem Hobro og Aalborg § 1. Transportministeren bemyndiges til at nedlægge overkørsler og etablere erstatningsanlæg på jern- banestrækningen mellem Hobro og Aalborg samt i denne forbindelse at ombygge Skørping Station. § 2. Transportministeren bemyndiges til ved ekspropriation at erhverve de arealer og ejendomme m.v., der er nødvendige i forbindelse med nedlæggelse af overkørsler og etablering af erstatningsanlæg på jernbanestrækningen mellem Hobro-Aalborg samt ombygning af Skørping Station. Stk. 2. Ekspropriation sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Stk. 3. Erstatningen fastsættes af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. § 3. Beskyttelsesmæssige hensyn efter naturbeskyttelsesloven og bevaringsmæssige hensyn efter mu- seumsloven for så vidt angår anvendelse af arealer, der er nødvendige i forbindelse med nedlæggelse af overkørsler og etablering af erstatningsanlæg på banestrækningen mellem Hobro og Aalborg samt ombygning af Skørping Station, varetages alene af transportministeren efter denne lov. Kort over naturlo- kaliteter og kort over kulturhistoriske forhold vedrørende strækningen mellem Hobro-Aalborg fremgår af bilag 1 og 2. § 4. Transportministeren kan, i det omfang det er nødvendigt for at undgå væsentlig forsinkelse eller fordyrelse i forbindelse med etablering af anlæggene nævnt i § 1, bestemme, at krav, påbud eller forbud efter miljøbeskyttelsesloven vedrørende støj ikke finder anvendelse. § 5.
    [Show full text]