Miljøredegørelse Høringsudgave

Opgradering Hobro-Aalborg Januar 2012

1 2 Opgradering Hobro-Aalborg Forord

Formålet med opgraderingen er at øge hastigheden på stræk- Miljøredegørelsen indeholder en beskrivelse af anlæggene i ningen mellem Hobro og Aalborg fra 120 til 160 km/t. Pro- de tre byer og dokumenterer de gennemførte undersøgelser. jektet skal medvirke til at sikre markant hurtigere rejsetider Den danner grundlag for den offentlige debat i høringspe- med tog mellem de store danske byer. rioden, hvor offentligheden har mulighed for at komme med ideer, indsigelser og kommentarer. I løbet af høringsperioden Opgraderingen forudsætter, at broer og jernbanedæmninger afholdes der tre borgermøder i hhv. Skørping, Ellidshøj og på strækningen forberedes til den højere hastighed. I det om- Svenstrup. fang det er muligt inden for den økonomiske ramme ned- lægges desuden jernbaneoverkørsler i Skørping, Ellidshøj og Alle henvendelser vil blive behandlet, og de vil eventuelt ind- Svenstrup og der etableres nye veje, der krydser jernbanen gå i det endelige projektforslag i det omfang det kan lade som bro eller tunnel. Endvidere erstattes perronovergangene sig gøre inden for de tekniske, økonomiske og miljømæssige på Skørping Station med gangbroer og perronerne afkortes. rammer.

Det forventes, at anlægsarbejderne kan starte i 2014, så de God debat! nye anlæg kan tages i brug ved udgangen af år 2015. Hastig- heden kan dog først opgraderes efter udrulning af signalprogrammet i 2018.

Med denne høringsudgave af miljøredegørelsen sendes projektet i offentlig høring fra den 11. januar til den 7. marts, Martin Munk Hansen som er Banedanmarks frist for at modtage henvendelser. Områdechef, Anlægsudvikling

Forord 3 4 Opgradering Hobro-Aalborg Indhold

Forord 3 Skørping 40 Skørping Station 42 Baggrund 6 Ellidshøj 44 Politisk aftale 6 Svenstrup 46 Offentligheden inddrages 6 Midlertidige ekspropriationer 49 Den videre proces 6 Mere information 7 Påvirkning af omgivelserne – når banen er opgraderet 50 Læsevejledning 7 Visuelle forhold 50 Støj og vibrationer 53 Ikke-teknisk resumé 9 Naturen 69 Anlægsbeskrivelse 9 Kulturhistoriske interesser 76 Arealbehov 10 Rekreative interesser 78 Påvirkning af omgivelserne – når banen er opgraderet 10 Grundvand og drikkevand 78 Påvirkning af omgivelserne – mens banen opgraderes 11 Luftkvalitet og klima 79 Økonomi 12 Klimatilpasning 79

Anlægsbeskrivelse 13 Påvirkning af omgivelserne – mens banen opgraderes 81 Nedlæggelse af overkørsler 14 Udførelsesmetoder 81 Skørping 14 Visuelle forhold 82 Skørping Station 16 Støj og vibrationer 83 Ellidshøj 19 Trafikken 83 Svenstrup 21 Naturen 86 Tilpasninger af baneanlægget 24 Kulturhistoriske interesser 86 Fravalgte løsningsmuligheder 24 Rekreative interesser 87 Grundvand og drikkevand 88 0-Alternativet 30 Overfladevand 89 Trafiksituationen i 2018 30 Jordhåndtering 90 Nyt signalsystem (ERTMS) 31 Råstof- og materialeforbrug og affald 91 Fornyelsesprojekter 31 Luftkvalitet og klima 92

Trafikale muligheder 32 Love og regler 93 Køreplanseksempel 32 Planforhold 93 Trafikal effekt 33 Arealbehov 93 Fremtidige muligheder 33 Ekspropriation 94 Servitutter 95 Anlægsøkonomi og prioritering 34 Naturområder 96 Anlægsøkonomi 34 Kulturhistoriske interesser 96 Grundvand og drikkevand 97 Planforhold 35 Jordhåndtering 98 Rebild Kommune 35 Aalborg Kommune 37 Deltag i debatten 100 Borgermøder 100 Arealbehov 39 Henvendelser 100

Indhold 5 Baggrund

Politisk aftale vurdering af konsekvenser for trafikafvikling, trafiksikkerhed, miljø- og planforhold samt anlægsøkonomi for alternative Med Aftale om Grøn Transportpolitik af 29. januar 2009 er forslag til erstatningsanlæg for de tre overkørsler. Dette ar- der afsat 6 mio. kr. til udarbejdelse af et grundlag for politisk bejde har haft til formål at udvælge, hvilke løsningsforslag beslutning om opgradering af jernbanen mellem Hobro og der er arbejdet videre med i denne miljøredegørelse. Aalborg. Der er i trafikaftalen reserveret 200 mio. kr. til at Undersøgelserne er beskrevet i en række fagnotater, som er gennemføre projektet. Det indgår desuden i aftalen, at der udarbejdet af Banedanmark og tekniske rådgivere. På bag- frem til 2013 skal gennemføres en forundersøgelse af den grund af fagnotaterne er denne høringsudgave af miljøre- sydlige del af strækningen mellem Aarhus og Hobro. degørelsen udarbejdet. Høringsudgaven beskriver projektet på et foreløbigt niveau og vurderer dets påvirkninger af det Hobro-Aalborg projektet omfatter opgradering af hastig- omgivende miljø. heden på den eksisterende bane fra 120 til 160 km/t. Det forudsætter, at broer og jernbanedæmninger på strækningen Denne høringsudgave af miljøredegørelsen udgør, sam- forberedes for den højere hastighed. I det omfang det er mu- men med de tekniske fagnotater og offentlige borgermøder, ligt inden for den økonomiske ramme til projektet nedlægges grundlaget for den anden offentlige høring. Høringsperioden desuden jernbaneoverkørsler i byerne Skørping, Ellidshøj og løber fra den 11. januar til den 7. marts 2012, hvor der afhol- Svenstrup og Skørping Station ombygges. des tre borgermøder i hhv. Skørping, Svenstrup og Ellidshøj. Alle personer, myndigheder, organisationer mv. kan komme Offentligheden inddrages med indsigelser, ideer og kommentarer i løbet af høringspe- rioden. I forbindelse med projektet afholdes to høringsperioder – først i forbindelse med idéfasen og senere den offentlige høring, Banedanmark har forud for den offentlige høring afholdt et som igangsættes med offentliggørelsen af denne høringsud- grundejermøde for de grundejere, der berøres særligt af pro- gave af miljøredegørelsen. Formålet er at informere om projektet. jektet og at inddrage offentligheden, således at alle personer, kommuner, øvrige myndigheder, virksomheder, organisationer Læs mere om høringsperioden og borgermøderne i kapitlet mv. kan være med til at forbedre projektet. ”Deltag i debatten”.

I foråret 2010 var projektet for første gang i offentlig høring Den videre proces i seks uger. Trafikstyrelsen offentliggjorde et debatoplæg som grundlag for den såkaldte idéfasehøring, hvor projektet blev Miljøredegørelse, fagnotater og bilag er fra starten af hø- præsenteret og der blev vist forslag til principielle linjeførin- ringsperioden tilgængelige på Banedanmarks hjemmeside. ger for erstatningsanlæg i Skørping, Ellidshøj og Svenstrup. I Alle har mulighed for at fremkomme med synspunkter, og alle løbet af høringsperioden modtog Trafikstyrelsen 15 hørings- henvendelser registreres og offentliggøres i et høringsnotat, svar, som blandt andet omhandlede forholdene for trafikanter hvori Banedanmark samler og kommenterer henvendelserne. og naboer, påvirkning af natur og rekreative områder samt Det vil sige både skriftlige henvendelser i brev eller mail samt forslag til alternative erstatningsanlæg. Høringssvarene blev mundtlige henvendelser ved borgermøder eller i telefon. Alle refereret og kommenteret i et høringsnotat, som blev udgivet henvendelser offentliggøres med navn og adresse med mindre af Banedanmark i juli 2010. andet ønskes. Alle kommentarer og forslag bliver vurderet og indarbejdet i det omfang, de økonomisk, teknisk og miljø- I sommeren 2010 begyndte Banedanmark den indledende mæssigt kan anvendes i projektet. undersøgelse af projektets påvirkninger af omgivelserne. På baggrund af debatten i idéfasehøringen er der foretaget en

6 Opgradering Hobro-Aalborg Herefter udarbejder Banedanmark, under hensyntagen til hø- hold’. For mere information om støj henvises der til Bane- ringssvarene den endelige miljøredegørelse. Denne endelige danmarks pjece ’Jernbanen og støj’. Begge pjecer kan findes miljøredegørelse vil indgå som en del af grundlaget for Fol- på Banedanmarks hjemmeside www.banedanmark.dk under ketingets stillingtagen til projektet. Banearbejde > Kommende Baneprojekter.

Den forventede tidsplan for ’Opgradering Hobro-Aalborg’ er: Læsevejledning

I denne høringsudgave af miljøredegørelsen gennemgås det Offentliggørelse og fysiske projekt og dets påvirkninger på omgivelserne. offentlig høring af Indledningsvist beskrives baggrunden for projektet og proces- miljøredegørelsen 11. januar – 7. marts 2012 sen for den offentlige høring. Herefter opsummeres projektet og dets påvirkninger på omgivelserne i et ikke-teknisk resumé. Offentliggørelse af høringsnotat I anlægsbeskrivelsen gennemgås placering og udformning af og endelig de tre erstatningsveje i Skørping, Ellidshøj og Svenstrup, hvor miljøredegørelse August 2012 de eksisterende overkørsler nedlægges. På Skørping Station ombygges perronerne og der etableres nye gangbroer over Banedanmark fremsender sporene. Til sidst i kapitlet beskrives andre undersøgte løsnin- beslutningsgrundlag til ger, som er fravalgt på grund af tekniske, økonomiske eller transportministeren August 2012 miljømæssige forhold.

I kapitlet om 0-Alternativet beskrives situationen i 2018 uden Efter den politiske beslutning om gennemførelse af projektet andre investeringer i banestrækningen end dem, som allerede forventer Banedanmark, at der går et år med forundersøgelser, er besluttet. Herefter gennemgås de trafikale muligheder efter myndighedsbehandling, detailprojektering, ekspropriationer opgraderingen er gennemført og der opstilles et eksempel på, og udbud af entrepriser inden anlægsarbejdet påbegyndes. hvordan en ny køreplan kunne se ud.

Det er forventningen at selve anlægsarbejderne gennemføres Under anlægsøkonomi gennemgås anlægsomkostninger for i 2014 og 2015, mens opgradering af hastigheden afventer de enkelte dele af projektet og for de løsninger, der kan til- udrulning af signalprogrammet i 2018. I det omfang der ned- vælges med kommunal medfinansiering. lægges overkørsler og gennemføres stationsombygning kan de nye anlæg således ibrugtages ultimo 2015. I kapitlet om planforhold gennemgås, hvilke kommuneplanrammer og lokalplaner, der påvirkes i Rebild og Aalborg kom- Mere information muner. Herefter gennemgås arealbehovet med fokus på de ejendomme, der totaleksproprieres og de ejendomme, hvor På Banedanmarks hjemmeside er det muligt at slå op på et der eksproprieres bygninger. dynamisk kort, hvor der er informationer om strækningen. På kortet er der mulighed for selv at vælge, hvilke oplysninger, I de to kapitler om påvirkning af omgivelserne gennemgås der skal vises, f.eks. naturforhold, kulturhistoriske interesser først situation i driftsfasen, når banen er opgraderet, og bag- og tekniske anlæg. Det dynamiske kort kan findes på Bane- efter gennemgås konsekvenserne i anlægsfasen, mens banen danmarks hjemmeside www.banedanmark.dk/hobro-aalborg. opgraderes. I kapitlet om driftsfasen gennemgås de perma- For mere information om arealforhold og ekspropriationer nente påvirkninger, der er for naboer, natur, kulturhistoriske henvises der til Banedanmarks pjece ’Jernbanen og arealfor- og rekreative interesser mm. Desuden beskrives de afværge-

Baggrund 7 foranstaltninger, der gennemføres for at undgå eller begræn- se påvirkningerne. I kapitlet om anlægsfasen beskrives, hvordan arbejdet påvirker omgivelserne midlertidigt og hvordan påvirkningerne kan undgås eller begrænses.

Herefter gennemgås kort de love og regler, der danner grundlaget for opgradering af jernbanestrækningen og for de un- dersøgelser, der er gennemført på nuværende tidspunkt.

Til sidst i miljøredegørelsen opfordres alle til at deltage i debatten om opgradering af strækningen. I dette kapitel findes praktiske oplysninger om afgivelse af høringssvar og om de tre borgermøder, som Banedanmark afholder i høringsperio- den.

8 Opgradering Hobro-Aalborg Ikke-teknisk resumé

I denne miljøredegørelse beskriver Banedanmark de anlægs- Som følge af erstatningsvejen er det nødvendigt at ændre ad- arbejder, der skal gennemføres for at opgradere jernbanen gangsforholdene for flere ejendomme. Sønder Banevej gen- mellem Hobro og Aalborg. I redegørelsen beskrives de fysiske nemskæres af erstatningsvejen, hvilket betyder, at ejendom- forhold, påvirkningerne på omgivelserne og afværgeforan- mene på Sønder Banevej syd for erstatningsvejen fremover staltninger. vil få adgang via Mosskovvej. Nord for erstatningsvejen vil ejendommene beliggende på Sønder Banevej fortsat have ad- Hastigheden på jernbanen mellem Hobro og Aalborg sæt- gang fra Himmerlandsvej. Samtidig forlænges Hyldalsvej mod tes op fra 120 km/t til 160 km/t. Det forudsætter, at broer nord ud til Himmerlandsvej. og jernbanedæmninger på strækningen forberedes til den højere hastighed. I det omfang det er muligt inden for den Skørping Station økonomiske ramme, nedlægges desuden jernbaneoverkørsler På Skørping Station etableres to gangbroer som erstatning i Skørping, Ellidshøj og Svenstrup og som erstatning etable- for de eksisterende perronovergange, der nedlægges. Den ene res der nye veje, der krydser jernbanen som bro eller tunnel. gangbro etableres ved Himmerlandsvej, så fodgængere kan Endvidere erstattes perronovergangene på Skørping Station krydse jernbanen. Den anden gangbro etableres umiddelbart med en gangbro mellem perronerne samt en gangbro eller en nord for stationen med adgang til perronerne. Der opsættes tunnel ved Himmerlandsvej. hegn, så det ikke er muligt at krydse sporene i niveau. Hvis der etableres en pendlerparkeringsplads øst for stationen, Anlægsbeskrivelse som en del af kommunens stationsfornyelse, vil der være god adgang til perronerne via den nordlige gangbro. Nedlæggelse af overkørslerne og stationsombygningen i Skørping er beskrevet indgående, idet denne del af projektet Som to tilvalg kan gangbroen nord for stationen forlænges til vurderes at have større konsekvenser for det lokale miljø, end Egholmsvej og gangbroen ved Himmerlandsvej kan erstattes den nødvendige tilpasning af broer og dæmninger på stræk- af en perrontunnel. Som et tredje tilvalg kan Skørping Station ningen. ombygges til to perroner i stedet for tre, så sporene kan forberedes til en hastighed på op til 200 km/t. Til dette tilvalg Løsningerne er vurderet i forhold til trafikafvikling, trafiksik- etableres en perrontunnel ved Himmerlandsvej med adgang kerhed, arealbehov, anlægsøkonomi, påvirkning af omgivel- til perronerne. serne mv. Der er foretaget en trafiksikkerhedsrevision for at sikre, at de anviste løsninger er tilstrækkelige også for cykli- Ellidshøj ster og fodgængere. I Ellidshøj nedlægges den eksisterende overkørsel ved Mjels Brovej og der etableres en ny vej ca. 300 meter længere mod Skørping syd. Vejen føres over jernbanen på en bro og tilsluttes mod I Skørping nedlægges den eksisterende overkørsel ved Him- vest Ellidshøjvej og mod øst Mjels Brovej - begge i eksiste- merlandsvej og der etableres en ny vej under jernbanen 200 rende niveau. Linjeføringen udnytter hele længden i det ube- meter længere mod syd. På vestsiden af jernbanen tilslut- byggede område øst for Ellidshøjvej til at få vejen tilbage i tes vejen den nyetablerede rundkørsel ved krydset Buderup- niveau med Ellidshøjvej. holmvej - Himmerlandsvej. På østsiden af jernbanen tilsluttes den nye vej Møldrupvej i et T-kryds. Anlægget på Møldrupvej Der anlægges en 1 meter bred kantbane med henblik på at fastholdes i samme niveau som i dag. tilgodese de bløde trafikanter, der færdes mellem byen og aktivitetsområderne beliggende øst for banen. Boliger øst for Der etableres cykelstier og fortove på den nye vej med henblik banen betjenes via erstatningsvejen. på at servicere cyklister, fodgængere og særligt skolebørn på strækningen.

Ikke-teknisk resumé 9 Svenstrup domsudvikling A/S. Denne ene ejendom ligger i Skørping og I Svenstrup nedlægges den eksisterende overkørsel ved Dall den anden er en ubebygget ejendom i Svenstrup. Møllevej og der etableres en ny vej på en bro over jernbanen ca. 300 meter syd for Dall Møllevej. Broen går over både jern- I anlægsperioden eksproprieres arealer midlertidigt til etable- banen og Svenstrup Banevej. Den nye vej tilsluttes i et T-kryds ring af arbejdsveje og –pladser. Der eksproprieres midlertidigt hhv. mod vest Hobrovej og mod øst Dall Møllevej og tilsluttes ca. 3 ha. Disse arealer er ubebyggede. begge veje i eksisterende niveau. Linjeføringen udnytter hele længden i det ubebyggede område øst for Hobrovej til at få Påvirkning af omgivelserne vejen tilbage i niveau med Hobrovej. – når banen er opgraderet

Der anlægges 2,2 meter brede fællesstier for at servicere blø- Nedlæggelse af overkørsler, etablering af erstatningsveje og de trafikanter, der færdes mellem Svenstrup, Ferslev, Dall og en opgradering af hastigheden på jernbanen medfører på- Dall Villaby. virkninger af omgivelserne. Det drejer sig bl.a. om støj, naturforhold, rekreative forhold, luftkvalitet og overfladevand. Ud mod Hobrovej ligger den nye vej på en ca. 100 m lang Med gennemførelse af de planlagte afværgeforanstaltninger dæmning, som udføres med lodrette vægge på grund af den vil påvirkningerne dog blive begrænset. korte afstand mellem Hobrovej og banen. Ved overgangen til broen, hvor højden af rampen er størst, er højden mellem ter- Støjniveauet ved boliger langs jernbanen forøges som følge ræn og den nye vej ca. 3,5 meter. af, at hastigheden sættes op. De støjbelastede boliger ligger i Arden, Skørping, Støvring, Ellidshøj og Aalborg. Omkring Som et tilvalg kan den nye krydsning af jernbanen udføres 95 boliger, der belastes over grænseværdien, vil blive tilbudt som en tunnel i stedet for en bro. støjisolering, typisk i form af nye vinduer. Der er ikke grundlag for at opsætte støjskærme på strækningen. Tilpasninger af baneanlægget Opgradering af hastigheden fra 120 til 160 km/t kræver kun Derudover betyder flytning af vejtrafikken fra de nuværende mindre tilpasninger af sporanlæg og broer, som kan forventes overkørsler til erstatningsveje, at 5-6 boliger fremover får stø- gennemført som en del af den planlagte fornyelse af banen jen sydfra, hvor de typisk har deres opholdsarealer. forud for opgraderingen i 2018. Der er 28 boliger, der er belastet af vibrationer over komfort- To banedæmninger mellem Støvring og Lindenborg Ådal, grænsen både før og efter gennemførelse af opgraderingen. hver med en udstrækning på ca. 100 m, skal udbygges og Ingen af disse boliger får en forværring af en størrelse, som stabiliseres før hastigheden på jernbanen kan sættes op til gør det nødvendigt at gennemføre afværgeforanstaltninger. 160 km/t. I Skørping, Ellidshøj og Svenstrup berøres naturen direkte, Arealbehov da det er her, der er behov for at inddrage arealer, der ikke i dag anvendes til vej- eller jernbaneanlæg. For øvrige lokali- For at få plads til at etablere erstatningsveje i de tre byer, hvor teter langs strækningen er der tale om påvirkninger i form af der nedlægges overkørsler, er det nødvendigt at inddrage are- øget barrierevirkning og støj på grund af højere hastighed på aler og at ekspropriere private ejendomme. Det samlede areal- jernbanen. behov i de tre byer er ca. 4 ha. og der skal totaleksproprieres 4 ejendomme og eksproprieres to mindre bygninger i Skørping. Jernbanen passerer Natura 2000 området Rold Skov, Lin- Herudover inddrages to ejendomme, som ejes af DSB Ejen- denborg Å og Madum Sø. Med de foreslåede afværgeforan- staltninger kan hastigheden på banen forøges uden negative

10 Opgradering Hobro-Aalborg konsekvenser for de naturtyper og arter, der indgår på ud- Disse gener vil blive begrænset i videst muligt omfang, og der pegningsgrundlaget for Natura 2000 området. Det vurderes, vil ske en målrettet information til jernbanens naboer. at eventuelt øget antal trafikdrab ikke kan hindre arterne i at fastholde, øge eller etablere nye bestande i Natura 2000 For nogle boliger vil der i kortere eller længere tid opleves området. Det vurderes, at øget støjudbredelse i området ikke støjniveauer over den almindeligt anvendte grænseværdi. Det har konsekvenser for fugle. kan variere fra dag til dag, hvilke boliger der påvirkes, efter- hånden som anlægsarbejderne skrider frem. Det besluttes på Langs med jernbanen er der fundet lokaliteter med såkaldte et senere tidspunkt, hvilke afværgeforanstaltninger, der skal bilag IV-arter, der er beskyttet gennem naturbeskyttelseslo- anvendes for at minimere støjgener for boliger, der udsættes ven. Opgraderingen vil øge jernbanens virkning som barriere for støjniveauer over grænseværdien. I anlægsfasen vil kun få i naturen. Det skyldes både den direkte effekt af øget risiko boliger opleve vibrationer over grænsen for vibrationskom- for flere trafikdræbte padder og indirekte effekter, hvor mu- fort. lighederne for udveksling mellem bestande på hver side af jernbanen reduceres. Derfor etableres afværgeforanstaltnin- I forbindelse med udførelse af erstatningsvejene tages der ger som faunapassager, erstatningsvandhuller, fritlægning af hensyn til, at trafikken på både veje og bane i størst muligt baneskråninger og pleje af eksisterende vandhuller og moser. omfang skal opretholdes.

Nærrekreative interesser i Skørping, Ellidshøj og Svenstrup De eksisterende overkørsler i Skørping, Ellidshøj og Svenstrup kan blive påvirket af ændret støjudbredelse på grund af nedlægges først efter de nye erstatningsveje er klar til at blive vejomlægningerne. I Skørping ryddes et mindre areal med taget i brug. Derfor opstår der kun mindre trafikale gener skov, for at gøre plads til den nye vej. for vejtrafikken i anlægsperioden. Generne vil være størst i forbindelse med tilslutning af de nye erstatningsveje til eksi- Ændringerne i køreplan, togtyper, hastighed mv. er meget sterende veje. Også steder, hvor en skærende vej lukkes og en begrænsede og medfører ikke nogen yderligere påvirkning af omkørselsrute anvises, vil give gener i form af omvejskørsel og luftkvaliteten. En forøgelse af hastigheden fra 120 til 160 adgangsproblemer til naboejendomme. km/t på strækningen forventes ikke at medføre en større overflytning fra vejtransport til bane, som ellers udgør en po- Den del af anlægsarbejdet, som direkte berører jernbanen, vil tentiel reduktion i energiforbrug og CO2 udledning. om muligt blive udført om natten og i weekender, hvor der kører færrest tog. I områder med særlige drikkevandsinteresser skal alt grundvand beskyttes af hensyn til den fremtidige drikkevandsfor- Anlægsarbejdet vil midlertidigt have konsekvenser for de dyr syning. Projektet ændrer ikke på risikoen for forurening af og planter, der påvirkes fysisk eller miljømæssigt af anlægs- grund- og drikkevand. Lokale drikkevandsressourcer, bygnin- arbejdet. Konsekvenserne er inddragelse af arealer, fysiske ger og naturforhold i områderne omkring erstatningsanlæg- skader på naturområder, påvirkninger som følge af vand- gene påvirkes ikke, da der ikke sker permanente sænkninger standsændringer, risiko for forurening af naturområder og af grundvandsspejlet. påvirkning af enkelte arter. Ved særligt følsomme områder føres der biologisk tilsyn under anlægsarbejdet. Arbejdsarealer Påvirkning af omgivelserne placeres så vidt muligt uden for områder med naturinteresser. – mens banen opgraderes I forbindelse med etablering af erstatningsveje vil det være Det forventes, at anlægsarbejderne kan starte i 2014, så de nødvendigt med midlertidig grundvandssænkning i et mose- nye anlæg kan tages i brug ultimo 2015. I anlægsperioden vil område ved Skørping, engområder ved Ellidshøj og et mose- der lokalt være gener i form af især støj, vibrationer og støv.

Ikke-teknisk resumé 11 område og engområder ved Svenstrup. Under anlægsarbejdet Der vil imidlertid også være mulige tilvalg, som forudsæt- vil ændringerne i grundvandspejlet blive overvåget. ter kommunal medfinansiering eller udvidelse af den statslige ramme til projektet. Meromkostningerne i forbindelse med de I alle tre byer skal der udgraves jord, der ikke er egnet til mulige tilvalg kan ses i tabel 2. anlæg af erstatningsvejene. Overskudsjord, der er geoteknisk egnet, kan genindbygges i et andet erstatningsanlæg, hvor der er jordunderskud. Det er ikke fastlagt, hvor eventuel over- Tilvalg Mio. kr. skudsjord fra projektet skal slutdeponeres. De blødbundsma- Skørping Station terialer, som er nødvendige at udskifte, vil blive bortskaffet Tilvalg 1: Forlængelse af gangbro til Egholmsvej 5 Tilvalg 2: Gangtunnel i stedet for bro ved Himmerlandsvej 3 efter gældende regler og lovgivning. Tilvalg 3: Nyt perronlayout på Skørping Station og perrontunnel ved Himmerlandsvej 32

Da omfanget af anlægsaktiviteterne er begrænset, vil luftkva- Svenstrup liteten ikke påvirkes væsentligt. Lokalt vil projektet dog med- Erstatningsanlæg for overkørsel, tunnel 17 føre udledning af luftforurenende stoffer og støv i anlægsfa- sen. Emissionerne vil opstå på de midlertidige arbejdspladser Tabel 2. Meromkostninger i forbindelse med mulige tilvalg. og veje under anvendelse af entreprenørmateriel og kørsel med lastbiler. Genevirkningerne forventes at være begræn- sede, idet anlægsområderne ligger uden for tæt bebyggede Såfremt den videre projektering viser, at der skal andet og og befærdede områder i Svenstrup og Ellidshøj og idet der mere til at gennemføre hastighedsopgraderingen, f.eks. om- anvendes en række afværgeforanstaltninger, som vil reducere bygning af yderligere broer, kan der ske ændringer i projektets generne i alle 3 byer. sammensætning. I en sådan situation vil der blive foretaget en fornyet prioritering med afsæt i et princip om mest mulig Økonomi sparet rejsetid pr. investeret krone. Det kan betyde, at én eller flere af de tre overkørsler på strækningen beholdes, og at der På det nuværende grundlag vil Banedanmark arbejde vide- som følge heraf må accepteres en lokal hastighedsnedsæt- re med et projekt med de anlægselementer, der fremgår af telse. tabel 1.

Hovedløsning Mio. kr.

Skørping Erstatningsvej, tunnel 48 Gangbro på station og gangbro ved Himmerlandsvej 28

Ellidshøj Erstatningsvej, bro 23

Svenstrup Erstatningsvej, bro 51

Banetilpasning 31

Afværgeforanstaltninger miljø Facadeisolering af boliger, erstatningsnatur mv. 15

I alt 196

Tabel 1. Anlægsomkostninger for de enkelte anlægselementer.

12 Opgradering Hobro-Aalborg Anlægsbeskrivelse

Hobro-Aalborg projektet omfatter opgradering af hastighe- projektet vurderes at have større konsekvenser for det lokale den på den eksisterende bane fra 120 til 160 km/t. Det for- miljø end den nødvendige tilpasning af broer og dæmninger udsætter, at broer og dæmninger på strækningen forberedes på strækningen. for den højere hastighed. I det omfang det er muligt inden for den økonomiske ramme til projektet foretages desuden Løsningerne er vurderet i forhold til trafikafvikling, trafiksik- nedlæggelse af jernbaneoverkørslerne i byerne Skørping, El- kerhed, arealbehov, anlægsøkonomi mv. For vurdering af tra- lidshøj og Svenstrup samt ombygning af Skørping Station. fiksikkerhed er der foretaget en trafiksikkerhedsrevision for at Jernbanestrækningen og overkørslerne kan ses på kort 1. sikre, at de anviste løsninger er tilstrækkelige også for cyklister og fodgængere. Nedlæggelse af overkørslerne og stationsombygningen i Skør- ping er beskrevet indgående i det følgende, idet denne del af

Gandrup Aalborg

Skalborg

Nibe Svenstrup Storvorde

Ellidshøj

Støvring

Skørping

Arden

Hadsund Projektstrækning Hobro-Aalborg Øster Doense Jernbane Station Overkørsel

Hobro Mariager N

Projektstrækningen Hobro-Aalborg Station N

Jernbane Overkoersler 0 10 Kort 1. Jernbanestrækningen Hobro-Aalborg med markering af de eksisterende overkørsler i Skørping,km Ellidshøj og Svenstrup.

Anlægsbeskrivelse 13 Nedlæggelse af overkørsler I dag benyttes overkørslen af ca. 3.000 biler i døgnet. Anlæg- get i Skørping er mere trafikeret end overkørslerne i Svenstrup Ved nedlæggelse af overkørslerne i Skørping, Ellidshøj og og Ellidshøj. Svenstrup fjernes alle udvendige anlægsdele som signaler, bomanlæg og vejsignaler. Udvendige skabe med udstyr til Stationsbygningen er placeret på den østlige side af jernba- styring af bomme, jernbanesignaler og vejsignaler fjernes li- nen og dermed på den side, hvor den største del af byen geledes, og arealerne retableres. ligger. I Skørping passerer to tog i timen i hver retning hele dagen. Derudover har nærbanetoget endestation i Skørping. Vejen på tværs af jernbanen fjernes og jernbanesporet genop- bygges på samme måde, som det øvrige spor. De nuværende Cyklister, der skal krydse banen, anvender i dag afstribede veje afsluttes med kantsten og trådhegn og der etableres ven- kantbaner på Jyllandsgade fra Møldrupvej. På Himmerlands- depladser. vej er der enkeltrettede cykelstier fra overkørslen og frem til Buderupholmvej. Umiddelbart før Buderupholmvej er der I ombygningsperioden er der ikke mulighed for at krydse spo- etableret et krydsningspunkt på Himmerlandsvej, hvor en ret. Vejadgang samt anden offentlig adgang spærres på pas- dobbeltrettet cykelsti beliggende i eget tracé i vejens sydside sende vis ved enten betonklodser og/eller hegn. fortsætter frem til Skørping Skole. Overkørslerne nedlægges først, når de nye erstatningsveje er klar til at blive taget i brug. Erstatningsvej - tunnelløsning I Skørping etableres en ny vej under jernbanen 200 meter syd Skørping for Himmerlandsvej. På vestsiden af jernbanen tilsluttes vejen den nyetablerede rundkørsel ved krydset Buderupholmvej - Den eksisterende overkørsel i Skørping er beliggende på ho- Himmerlandsvej. På østsiden af jernbanen tilsluttes den nye vedgaden Himmerlandsvej, som betjener såvel øst-vestgåen- vej Møldrupvej i et T-kryds. Anlægget på Møldrupvej fast- de trafik samt trafik fra nord, der skal videre mod øst eller holdes i samme niveau som i dag. Der etableres cykelstier og syd. Himmerlandsvej betjener både trafik internt i Skørping fortove på den nye vej med henblik på at servicere cyklister, og gennemkørende trafik, ligesom tung trafik mellem f.eks. fodgængere og særligt skolebørn på strækningen. motorvejen og erhvervsområdet i Skørping Nord også kører Boligerne syd for vejen betjenes via Mosskovvej og Sønder gennem Skørping midtby. Der er ikke alternative veje via det Banevej. Mosskovvej er tilsluttet den nye rundkørsel. eksisterende vejnet, der vil kunne fungere hensigtsmæssigt for hverken den gennemkørende trafik eller trafikken internt i byen.

Størstedelen af Skørping, som har ca. 2.900 indbyggere, er beliggende på den østlige side af jernbanen og primært nord for Himmerlandsvej, men også syd for Himmerlandsvej er der et større boligområde. Vest for jernbaneoverkørslen ligger Skørping Skole med ca. 650 elever. Skørping har et stort opland til butiksfunktioner, stationen m.v. Et par kilometer vest for Skørping ligger Rebild, der, ligesom boligområderne i den vestlige ende af Skørping, benytter faciliteterne i Skørping midtby. Den eksisterende overkørsel i Skørping, set fra øst fra Jyllandsgade. Skør- ping Station ligger mod højre.

14 Opgradering Hobro-Aalborg Kort 2. Placering og udformning af erstatningsvej i Skørping. Vejen føres under jernbanen i en tunnel.

For boligerne på Hyldalsvej etableres der vejadgang i den Cykelstien og fortovet på Møldrupvej har samme bredde som nordlige ende af Hyldalsvej, som forlænges mod nord til Him- på erstatningsvejen. Yderst anlægges 1,0 m rabat. Den sam- merlandsvej. lede bredde på denne del af vejen vil således være 16,4 meter, dog 19,9 meter, hvor venstresvingsbanen etableres. Erstatningsvejen anlægges tosporet med kantstensbegrænset cykelsti og fortov i begge sider. Køresporsbredden er 3,5 m, Derudover vil der være en varierende bredde til anlæg som cykelstien og fortovet er hhv. 2,2 m og 1,5 m bredt. Yderst skråninger, grøfter, trug mv. Ligeledes vil der i tilslutninger anlægges 1,0 m rabat, hvorefter der terrænreguleres med an- være et behov for mindre udvidelser af hensyn til tunge kø- læg af en skråning. Den samlede bredde af hele vejanlægget retøjer. vil således være 16,4 meter. Som følge af erstatningsvejen er det nødvendigt at ændre ad- Det nye T-kryds på Møldrupvej omfatter to vejbaner samt gangsforholdene for flere ejendomme. Sønder Banevej gen- en venstresvingsbane, der alle har en kørebanebredde på 3,5 nemskæres af erstatningsvejen, hvilket betyder, at ejendom- m. På Møldrupvej, mellem erstatningsvejen og Jyllandsgade, mene på Sønder Banevej syd for erstatningsvejen fremover vil anlægges kantstensbegrænset cykelsti og fortov i begge sider. få adgang via Mosskovvej. Nord for erstatningsvejen vil ejen-

Anlægsbeskrivelse 15 Sønder Banevej set fra vest mod jernbanen. Erstatningsvejen anlægges Skørping Station. I dag er der tre spor med tilhørende perroner på statio- samme sted og fortsætter under banen til Møldrupvej. nen. De nuværende perronovergange nedlægges, så det ikke længere er muligt at krydse sporene i niveau. dommene beliggende på Sønder Banevej fortsat have adgang Lindholm. Adgang til spor 1 sker direkte fra stationsforplad- fra Himmerlandsvej. Samtidig forlænges Hyldalsvej mod nord sen. Spor 2 og spor 3 er stationens gennemgående spor mod ud til Himmerlandsvej. Både på Sønder Banevej og Hyldalsvej hhv. nord og syd. Adgang til spor 2 og 3 sker via de to eksi- vil der blive etableret en vendeplads. sterende perronovergange.

For at opnå den nødvendige frihøjde under banen samtidig Stationsombygning med, at den nye vej tilsluttes Møldrupvej i eksisterende ni- For at kunne øge hastigheden gennem Skørping er det ud- veau, bliver vejen forholdsvis stejl mellem jernbanen og Møl- over lukning af overkørslen, nødvendigt at nedlægge perron- drupvej. Derfor er hastigheden på vejen reduceret til 40 km/t. overgangene på stationen. Det skyldes, at krydsning af spor i Der skal etableres en bro til at føre banen over den nye vej. Da niveau ikke tillades ved hastigheder over 140 km/t. vejen skal føres ned under grundvandsspejlet skal der etableres en vandtæt konstruktion sikret mod opdrift fra grund- Der etableres to gangbroer som erstatning for de perronover- vandet. Den vandtætte konstruktion vil have en udstrækning gange, der nedlægges. Den ene gangbro etableres ved Him- i den nye vejs linjeføring på ca. 150 m. merlandsvej, så fodgængere kan krydse jernbanen. Den anden gangbro etableres umiddelbart nord for stationen med ad- Skørping Station gang til perronerne. Der opsættes hegn i bagkanten af perron 2 og 3, samt på begge sider af stationen, så det ikke er mu- Skørping Station har i dag 3 spor med hver sin smalle si- ligt at krydse sporene i niveau. Hvis der etableres en pendler- deliggende perron. Til at komme mellem sporene er der to parkeringsplads øst for stationen, som en del af kommunens perronovergange ved stationsbygningen. Herudover benyttes stationsfornyelse, vil der være god adgang til perronerne via overkørslen i den sydlige ende af stationen som overgang og den nordlige gangbro. i et vist omfang som uautoriseret perronadgang. Denne mulighed forsvinder, når overkørslen lukkes.

Perronerne er lavere end de nuværende krav til nye perroner. Spor 1 benyttes fortrinsvis til at vende nærbanetoget fra

16 Opgradering Hobro-Aalborg Gangbro Perron Jernbanespor Perron Trappe 0 25m N Kort 3. Placering og udformning af perroner, gangbroer og trapper Gangbro Elevator N på Skørping Station. 25 m Eksisterende jernbanespor

De tre perroner bevares, men afkortes ved Himmerlandsvej, etableres adgang til perronerne. Trapper og elevatorer til per- da de her er for smalle i forhold til dagens krav. Perronbe- ronerne anlægges, hvis stationen ombygges til to perroner, lægningen og forkanten fjernes og der opsættes skilte med som beskrevet i Tilvalg 3. adgang forbudt. På perronerne opsættes læskure, belysning, infostandere, billetautomater m.v. Gennemkørende cyklister skal benytte den nye erstatningsvej for overkørslen, mellem Himmerlandsvej og Møldrupvej. Tilvalg 1 Gangbroen nord for stationsbygningen skal som udgangs- Tilvalg 3 punkt skabe adgang til de tre spor, når man kommer fra øst- Med de nuværende tre perroner på Skørping Station kan der siden af jernbanen. Som et tilvalg kan gangbroen forlænges ikke skabes adgang fra en ny perrontunnel til perronerne. Per- til Egholmsvej, så der bliver forbindelse på tværs af stations- ronerne er for smalle til, at der kan skabes plads til trapper området og så der er adgang til perronerne fra vestsiden af og elevatorer og det kræver desuden et ekstra sæt trapper jernbanen. Der monteres trappe og elevator for adgang fra og elevatorer at skabe adgang til tre perroner frem for til to Egholmsvej. perroner.

Denne løsning er ca. 5 mio. kr. dyrere end en gangbro, der I Tilvalg 3 ombygges perronområdet i Skørping, så der er en udelukkende forbinder perronerne. perron mellem spor 2 og 3 og en perron øst for spor 1. De nye perroner bygges, så de lever op til dagens krav til højde, Tilvalg 2 belægning mm. Ved at ombygge perroner og spor, skabes Gangbroen ved Himmerlandsvej kan også erstattes af en per- der plads til, at der fra perrontunnelen både er adgang til rontunnel, som er 3 mio. kr. dyrere end en gangbro. Perron- perronerne og forbindelse på tværs af byen. Fra perrontun- tunnellen anlægges som udgangspunkt som en forbindelse nellen vil der være adgang til perronerne med både trapper på tværs af jernbanen, men er forberedt til, at der senere kan og elevatorer.

Anlægsbeskrivelse 17 Perrontunnel/perronovergang Perron Jernbanespor Perron Trappe 0 25m N Kort 4. I Tilvalg 3 ombygges Skørping Station, så der bliver to perroner N og en gangtunnel med adgang til perronerne. Gangbro/tunnel 25 m Eksisterende jernbanespor

På østsiden af stationen er trappen udformet, så der er direk- Bredden af det samlede stationsanlæg begrænses af den fre- te adgang til både spor 1 og Jyllandsgade. Trapperne til såvel dede stationsbygning mod øst og bygningerne vest for sta- Himmerlandsvej og Jyllandsgade laves flade med cykelsliske tionen. Derfor er det ikke muligt at gøre perronerne bredere og vil bedst muligt blive tilpasset kommunens detailønsker i end at der netop kan stå to læskure af 1 meters bredde midt en senere fase af projektet. på perronen for spor 2 og 3. Perronen for spor 1 anlægges ligeledes med minimumsbredde. For denne perron skal læskur, Gennemkørende cyklister har endvidere mulighed for at be- billetautomater mv. ikke stå ud for stationsbygningen. nytte den ny erstatningsvej mellem Himmerlandsvej og Møl- drupvej. Denne løsning er ca. 32 mio. kr. dyrere end udformningen med afkortning af eksisterende perroner og etablering af Ombygning af stationen til to perroner betyder, at den er klar gangbroer. til en eventuel senere beslutning om at sætte hastigheden yderligere op gennem Skørping. Hvis hastigheden skal sættes op, er det derudover nødvendigt at ombygge spor og spor- skiftezoner syd og nord for stationen. Herefter vil der være et spor i midten til 100 km/t og to spor til 200 km/t. Uden ombygning af sporene, kan hastigheden sættes op til 160 km/t gennem stationen.

18 Opgradering Hobro-Aalborg Ellidshøj Aalborg Kommunes hovedstruktur, der skal skabe forbindelse til Østerådalen og de rekreative arealer øst for jernbanen. Al- Overkørslen i Ellidshøj er beliggende midt i Ellidshøj by. Det ternativ adgang til Ellidshøj samt Hobrovej vil kunne ske via meste af byen, som har ca. 500 indbyggere, er beliggende på Kjærstrupholmsvej. Med skolen som slutdestination vil det den vestlige side af jernbanen. Jernbanen skærer Mjels Brovej, betyde en omvej på ca. 700 meter i forhold til at benytte den som ca. 100 meter længere mod vest tilsluttes Ellidshøjvej i eksisterende overkørsel. et T-kryds. Ellidshøj Skole er en lille skole med landsbyordning, hvor Ellidshøjvej er hovedgaden gennem Ellidshøj og det er langs skole, fritidsordning og børnehave er integreret. Der i alt ca. Ellidshøjvej at skole, børnehave, sognehus m.v. er beliggende. 90 børn på skolen, hvoraf 60 børn går i skoledelen - børne- På den østlige side af jernbanen ligger et mindre antal ejen- haveklasse til 7. klasse. Eleverne skal til Ferslev Skole i 8. og 9. domme. Herudover ligger den lokale sportsklub inklusive klasse, men her benyttes andre veje end Mjels Brovej, hvorfor boldbaner på den østlige side af jernbanen ca. 500 meter fra skoletrafikken på vejen er meget begrænset. centrum af Ellidshøj. Der er en del tung trafik gennem Ellidshøj via Mjels Brovej I Ellidshøj passerer i dagtimerne mandag-lørdag tre tog i ti- på grund af en stor kridtgrav øst for Mjels. Kridtgraven har i men i hver retning, i den øvrige tid to tog i timen i hver 2011 søgt tilladelse til at udvide området for kridtindvinding retning. Spærretiden er kort, fordi overkørslen fungerer auto- og i den forbindelse har kommunen udarbejdet en VVM-re- matisk og fordi ingen tog normalt standser i Ellidshøj. degørelse. I VVM-redegørelsen anslås omfanget af transport Den nuværende overkørsel benyttes af ca. 1.000 biler i døg- at blive fastholdt på ca. 200 lastbiler om dagen i højsæsonen, net. der strækker sig over 1 måned, hvoraf en stor del kører mod vest via Ellidshøj. Mjels Brovej skaber forbindelse mellem Ellidshøj og byerne langs Hobrovej til Mjels og Volsted samt dele af landområ- Det vurderes, at cykeltrafikken på såvel Ellidshøjvej som Mjels det mellem Hobrovej og Hadsund Landevej i øst. Mjels Brovej Brovej er meget beskeden. Der kan dog være noget skoletrafik er desuden udpeget som overordnet rekreativ forbindelse i på Ellidshøjvej særligt i den sydlige ende.

I Ellidshøj krydser Mjels Brovej jernbanen i niveau. Den eksisterende overkørsel er her set fra den østlige side af jernbanen.

Anlægsbeskrivelse 19 Kort 5. Placering og udformning af erstatningsvej i Ellidshøj. Vejen føres over jernbanen på en bro.

Erstatningsvej - broløsning Vejen anlægges tosporet med bred kantbane i begge sider. Erstatningsvejen i Ellidshøj består af en forlægning af Mjels Køresporsbredden er 3 meter og kantbanen er 1 meter bred. Brovej ca. 300 meter mod syd, som føres på en bro over ba- Yderst anlægges 1 meter rabat samt 1 meter til autoværn, nen. Erstatningsvejen tilsluttes mod vest Ellidshøjvej og mod hvorefter der anlægges en skråning. Den samlede bredde af øst Mjels Brovej - begge i eksisterende niveau. Linjeføringen vejen er 12 meter. udnytter her hele længden i det ubebyggede område øst for Ellidshøjvej til at få vejen tilbage i niveau med Ellidshøjvej. På grund af de vanskelige tilslutningsforhold og den valgte s-kurve reduceres hastigheden til 30 km/t.

Der anlægges 1 meter bred kantbane med henblik på at tilgodese de bløde trafikanter, der færdes mellem byen og ak- tivitetsområderne beliggende øst for banen. Boliger øst for banen betjenes via erstatningsvejen. De berørte arealer er landbrugsarealer der henligger i græs og er omfattet af en §3-beskyttelse, så der er begrænsninger på driften. Alle arealer er ubebyggede.

20 Opgradering Hobro-Aalborg Jernbanen og Ellidshøjvej set fra nord. Den nye vej placeres i en s-kurve mellem jernbanen og Ellidshøjvej.

Svenstrup Omfanget af cykeltrafik på Dall Møllevej vurderes at være be- grænset, idet der kun er 5-10 husstande på Dall Møllevej øst Overkørslen i Svenstrup er beliggende midt i Svenstrup by, for jernbanen, og der er mellem 2,5 og 4 km til de nærmeste hvor Dall Møllevej krydser jernbanen. Størstedelen af byen bysamfund på veje i åbent land uden cykelstier. Dall Møl- med ca. 6.700 indbyggere ligger på den vestlige side af jern- levej fungerer derimod jf. Aalborg Kommunes hovedstruktur banen. Jernbanen løber parallelt med den overordnede tra- som en rekreativ forbindelse, der skal forbinde Svenstrup med fikvej Hobrovej, og overkørslen er på den tilstødende vej Dall Østerådalen og skabe forbindelse til de rekreative stier videre Møllevej, der tilsluttes Hobrovej i et T-kryds ca. 50 meter efter mod vest og nord for Svenstrup. overkørslen med jernbanen. Hobrovej gennem Svenstrup er en overordnet trafikvej, der I Svenstrup passerer i dagtimerne mandag-lørdag tre tog i skaber adgang til Svenstrup og City Syd fra bl.a. Støvring, der timen i hver retning, i den øvrige tid to tog i timen i hver ligger ca. 10 km syd for Svenstrup og Ellidshøj, der ligger ca. retning. Overkørslen fungerer automatisk. Det betyder kort 5 km syd for Svenstrup. Afkørsel fra motorvejen til City Syd spærretid ved sydgående tog, der passerer overkørslen før de- fra det sydlige opland kan i dag ske enten til Hobrovej syd res eventuelle stop i Svenstrup, og ved det nordgående lyn- for Svenstrup eller ved Indkildevej i Skalborg. Mange vælger tog, som ikke stopper i Svenstrup. Lange spærretider opstår ved de nordgående tog, der standser i Svenstrup, fordi bom- mene er nede, mens toget holder ved perron. Det drejer sig om to tog i timen i dagtimerne mandag-lørdag og et tog i timen i de øvrige tidsrum.

Overkørslen benyttes af ca. 2.000 biler i døgnet.

Dall Møllevej skaber forbindelse mellem Svenstrup og bysam- fundene Ferslev, Dall og Dall Villaby, hvor Svenstrup benyttes til indkøb, fritidsaktiviteter m.v. Dall Møllevej er dog ikke skolevej for børn fra nogle af de nævnte bysamfund, idet Ferslev Skole har overbygning til og med 9. klasse og modtager elever fra Dall og Dall Villaby. Dall Møllevej krydser jernbanen i niveau lige nord for Svenstrup Station. Her er overkørslen set fra syd fra gangbroen på stationen.

Anlægsbeskrivelse 21 at køre fra i Svenstrup eller benytte den gamle hovedvej på te begge veje i eksisterende niveau. Desuden skal der etab- hele strækningen. Hobrovej har således væsentlig betydning leres en niveaufri krydsning af såvel jernbanen som Sven- for det bybånd, der ligger langs den gamle hovedvej, selvom strup Banevej. Linjeføringen udnytter her hele længden i det motorvejen i dag forløber parallelt med Hobrovej. ubebyggede område øst for Hobrovej til at få vejen tilbage i niveau med Hobrovej. Der anlægges 2,2 meter brede fæl- Der planlægges for en mere direkte forbindelse mellem mo- lesstier for at servicere bløde trafikanter, der færdes mellem torvejen og City Syd. Der er udarbejdet VVM-redegørelse og Svenstrup, Ferslev, Dall og Dall Villaby. meddelt VVM-tilladelse til 2 forskellige alternativer for en motorvejsindføring til City Syd. De to alternativer har forskel- Der etableres en bro, som fører den nye vej over banen og lig indvirkning på trafikken på Hobrovej gennem Svenstrup Svenstrup Banevej. Den ca. 100 m lange dæmning ud mod med hhv. en reduktion og en mindre forøgelse. Der er ikke Hobrovej udføres med lodrette vægge på grund af den korte truffet beslutning om, hvilken løsning, der vælges, men vejen afstand til Hobrovej og banen. Ud mod Hobrovej etableres kan få en mindre betydning for den gennemkørende trafik i anlægget med lodrette spunsvægge i begge sider. Ved over- forhold til i dag. gangen til broen, hvor højden af rampen er størst, er højden ca. 3,5 meter fra terræn til den nye vej. Erstatningsvej - broløsning Erstatningsvejen i Svenstrup tilsluttes i et T-kryds hhv. mod Boliger øst for banen betjenes via erstatningsvejen. vest Hobrovej og mod øst Dall Møllevej og forventes at tilslut-

Kort 6. Placering og udformning af erstatningsvej i Svenstrup. Vejen føres på en bro over jernbanen.

22 Opgradering Hobro-Aalborg Hobrovej set fra syd. Jernbanen ligger bag træerne til højre i billedet. Den nye vej placeres mellem jernbanen og Hobrovej på en bro og størstedelen af det bevoksede areal inddrages.

Erstatningsvejen vil berøre eksisterende ledningsanlæg og Tilvalg - tunnelløsning kabler, som derfor skal omlægges eller forstærkes. Erstatningsvejen føres under jernbanen og der etableres en sporbærende bro. Mellem Hobrovej og jernbanen udformes De berørte arealer er overvejende landbrugsarealer, der hen- vejen som en s-kurve for at opnå en tilstrækkelig lang stræk- ligger i græs. Der er også en del engarealer, som er omfattet ning, der giver nok frihøjde mellem jernbanen og vejen, uden af naturbeskyttelseslovens § 3. Endvidere berøres et par have- at vejen bliver for stejl. Vejen anlægges samme sted som bro- arealer i mindre omfang i forbindelse med en vendeplads ved løsningen. den eksisterende overkørsel samt der hvor erstatningsvejen tilsluttes Hobrovej. Alle arealer er ubebyggede. Hastigheden på den nye vej reduceres til 30 km/t på grund af det kurvede forløb. Erstatningsvejen anlægges tosporet med en kombineret gang- og cykelsti i begge sider. Den samlede vejbredde er Erstatningsvejen anlægges tosporet med en kombineret 13,4 meter. gang- og cykelsti i begge sider frem til Dall Møllevej. Den samlede bredde af vejen er 13,4 meter. Som følge af erstatningsvejen og nedlæggelse af eksisterende overkørsel er det nødvendigt at ændre adgangsforholdene for Erstatningsvejen anlægges ned under grundvandsspejlet i flere ejendomme. Fremover skal beboere øst for jernbanen området. I den dybeste del af tunnelen etableres derfor en benytte erstatningsvejen som adgangsvej. tæt og opdriftssikker konstruktion med spunsvægge i siderne og betonbundplade mellem spunsvæggene. Bundpladen sik- Ved nedlæggelse af overkørslen er det ikke længere muligt at res mod opdrift ved at der støbes en tilstrækkelig tyk bund- komme til begge perroner i terrænniveau. Fodgængere hen- plade. vises til at benytte den eksisterende fodgængerbro ved stationen, så man undgår en unødig omvej via det nye vejanlæg. Det er ca. 17 mio. kr. dyrere at anlægge en tunnel end en bro Broen suppleres med elevatorer for at sikre tilgængelighed for i Svenstrup. alle. Trappen kan eventuelt suppleres med en sliske, så man kan trække sin cykel med hen over broen.

Anlægsbeskrivelse 23 Tilpasninger af baneanlægget I det følgende gennemgås de løsningsmuligheder, der er blevet fravalgt på grund af tekniske, økonomiske eller miljømæs- Mindre tilpasninger af sporanlæg og broer, forventes gen- sige forhold. De fravalgte løsninger er vist sammen med de nemført som en del af den planlagte fornyelse af banen forud løsninger, der er viderebearbejdet efter idefasehøringen og for opgraderingen i 2018. som derfor miljøvurderes i denne redegørelse.

Fornyelsen er forudsat at omfatte hele strækningen mellem Skørping Hobro og Aalborg hvor der efter behov foretages ballastrens- Der er vurderet tre løsningsforslag i Skørping. Alle de un- ning og udskiftning, skiftes sveller og lægges nye spor og dersøgte løsningsmuligheder udformes som en tunnel under sporskifter. Desuden foretages vedligehold og fornyelse af banen. Løsningsforslag 2c er valgt som den løsning, der bedst broer på strækningen. opfylder de tekniske, økonomiske og miljømæssige krav. En alternativ adgangsvej til boligerne på Hyldalsvej er også ble- Der er gennemført besigtigelse af strækningen for at vurdere vet undersøgt (2b). Denne løsning er fravalgt, fordi den kræ- om opgradering af hastigheden fra 120 til 160 km/t kræver ver ekspropriation af en ejendom. tiltag udover almindelig fornyelse. Løsningsforslag 1 er sammenfaldende med løsningsforslag 2 Ved besigtigelsen er der fundet to banedæmninger, nord for øst for jernbanen. Vest for banen tilsluttes Løsningsforslag 1 Lindenborg Ådal, hver med en udstrækning på ca. 100 m. der Himmerlandsvej mellem den nye rundkørsel og den eksiste- ikke er egnede til, at man kan sætte hastigheden på jernba- rende overkørsel. nen op til 160 km/t. Tilslutningen til Himmerlandsvej er problematisk, fordi vejen De to dæmninger ligger syd for Støvring, hvor jernbanen de- ikke kan opfylde vejreglernes krav om tilstrækkelige over- ler sig. Det nordgående spor ligger i en kurve mod øst, mens sigtsforhold i T-krydset. Løsningsforslag 1 fravælges derfor af det sydgående spor er mere lige og ligger mod vest. hensyn trafiksikkerheden.

De 2 dæmninger skal udbygges og stabiliseres som en del af Løsningsforslag 3 blev foreslået under den offentlige høring. anlægsprojektet. Øst for jernbanen tilsluttes den nye vej i den sydlige ende af Sverriggårdsvej og forløber parallelt med jernbanen. Vejen Derudover er der fundet 3 broer, hvor der på det foreliggende føres under banen og efter krydsning af Egholmsvej tilsluttes grundlag vurderes at være behov for forstærkning som følge den Buderupholmvej nord for Skørping Ældrecenter. af opgraderingen. Højdeforholdene i området betyder, at det er nødvendigt at Fravalgte løsningsmuligheder anlægge vejen med en meget skarp kurve umiddelbart efter at vejen kommer ud af tunnelen under jernbanen. I kurven I foråret 2010 afholdt Trafikstyrelsen en idéfasehøring, hvor vil det derfor være nødvendigt med en hastighed under 50 der blev fremlagt 2-4 forslag til principielle linjeføringer for km/t. Højdeforholdene betyder desuden, at der etableres mar- nye erstatningsveje i Skørping, Ellidshøj og Svenstrup. Kon- kante skråningsanlæg op mod boligområdet ved Markedsvej sekvenserne for trafikafvikling, trafiksikkerhed, miljø og plan- og Nyvej. Løsningsforslag 3 fravælges, da vejen ligger langt forhold samt anlægsøkonomi er blevet vurderet for disse lin- fra tyngden i Skørping og vil være en barriere for mange jeføringer og for de forslag til nye linjeføringer, som fremkom trafikanter, hvis de skal benytte denne løsning. Trafikalt er i den offentlige høring. den problematisk på grund af det meget skarpe sving og den nedsatte hastighed.

24 Opgradering Hobro-Aalborg Løsningsforslag 1, Skørping Løsningsforslag 3, Skørping Løsningsforslag 2, Skørping Alternative vejtilslutninger

Kort 7. Placering af de tre undersøgte løsningsforslag for en erstatningsvej i Skørping.

Anlægsbeskrivelse 25 Løsninger til afvikling af cykeltrafik I løsningsforslag 2 anlægges den nye vej ca. 150 meter syd I projektet er det forudsat, at cykeltrafikken afvikles på cy- for den eksisterende overkørsel. Øst for jernbanen anlægges kelstier langs erstatningsvejen, idet omvejskørslen vurderes at vejen fra Vasevej parallelt med Mjels Brovej frem til banen. være begrænset. Ejendommene umiddelbart øst for jernbanen kan komme på den nye vej i et T-kryds. Vejen fortsætter hen over banen på Der er imidlertid undersøgt og fravalgt supplerende passa- en bro og tilsluttes Ellidshøjvej ved Ellidshøj Skole. gemuligheder ved Skørping Station enten i forbindelse med anlæg af en perrontunnel ved Himmerlandsvej eller som en Løsningsforslag 2 fravælges, da det vil berøre i alt otte ejen- ny passage nord for stationsbygningen. domme ud over banearealet. Heraf vil et par af ejendommene blive meget berørt, og der vil være mulighed for indkig fra Løsningerne er fravalgt, idet passage langs erstatningsvejen broen til de eksisterende nabobeboelser. Løsningsforslaget vurderes at være en nødvendig og tilstrækkelig erstatning for forløber desuden inden for kirkebyggelinjen omkring Ellids- den nuværende jernbaneoverkørsel. Omkostningerne til evt. høj Kirke. supplerende stianlæg vurderes at være i størrelsesordenen 10- 20 mio. kr. I løsningsforslag 4 kobles Mjels Brovej direkte til Hobrovej. Øst for jernbanen starter den ny vej på Mjels Brovej vest for Ellidshøj Vasevej. Vejen forløber langs boldbanerne, krydser Klæstrup- I Ellidshøj er der undersøgt fire forskellige løsningsmuligheder holmvej og anlægges herefter parallelt med Klæstrupholmvej. for en erstatningsvej. Alle løsningsmuligheder udformes som Der anlægges en bro over jernbanen og en bro over Ellids- en vejbro over banen. Herudover er muligheden for at flytte højvej. Krydsningen af jernbanen ligger ca. 650 meter syd for jernbanen mod øst undersøgt. den eksisterende overkørsel. Herefter kobles vejen til Hobrovej i en ny rundkørsel umiddelbart nord for afkørslen til Ellidshøj Løsningsforslag 3 er valgt som den løsning, der bedst op- fra syd. fylder de tekniske, økonomiske og miljømæssige krav. I den endelige udformning er vejstykket vest for jernbanen ændret Løsningsforslag 4 fravælges, da vejen ligger så langt væk fra til en s-kurve, for at opnå tilstrækkelig frihøjde over banen den eksisterende overkørsel, at den ikke kan fungere som en uden at vejen bliver for stejl. reel erstatning for overkørslen, som nedlægges. Løsningen vil skulle kombineres med en krydsning for bløde trafikanter i I løsningsforslag 1 føres den nye vej på en bro over Holms- nærheden af overkørslen. Der er desuden store anlægsudgif- gårdsvej og jernbanen ca. 100 meter nord for den eksisterende ter til etablering af de to broanlæg. overkørsel. Vejen krydser to områder med fredskov, lige øst og lige vest for jernbanen og ligger desuden i et lavbundsområde I løsningsforslag 5 omlægges jernbanen, så den går øst om og i den sydlige udkant af et særligt værdifuldt landskab, som Ellidshøj by. Dette løsningsforslag er kun relevant, hvis kurven er udpeget omkring Østerådal. Vejen ligger desuden inden for ved Ellidshøj skal udrettes for at kunne forøge hastigheden kirkebyggelinjen omkring Ellidshøj Kirke og der må forventes på jernbanen. Såfremt et helt nyt jernbanetracé øst for byen indkig fra broen til de omkringliggende naboer. vælges, vil det betyde ændrede forudsætninger for placering af erstatningsanlægget for overkørslen. Løsningsforslag 1 fravælges på grund af de høje anlægsud- gifter til en bro over både Holmsgårdsvej og jernbanen samt Løsningsforslag 5 fravælges på grund af meget store anlægs- på grund af den negative påvirkning af naturområder, kirke- udgifter til omlægning af jernbanen. Forslaget vil alene være omgivelse og naboer. en mulighed, hvis anlægsudgifterne opvejes tilstrækkeligt af den reduktion i rejsetid omlægningen kan give.

26 Opgradering Hobro-Aalborg Løsningsforslag 1, Ellidshøj Løsningsforslag 4, Ellidshøj Løsningsforslag 2, Ellidshøj Løsningsforslag 5, Ellidshøj Løsningsforslag 3, Ellidshøj

Kort 8. Placering af de fire undersøgte løsningsforslag for en erstatningsvej i Ellidshøj. Desuden er det undersøgt at flytte jernbanen mod øst.

Anlægsbeskrivelse 27 Svenstrup eksisterende overkørsel, hvor der er et ubebygget areal mellem I Svenstrup er der undersøgt fire forskellige løsningsforslag Hobrovej og jernbanen. På grund af den korte afstand mellem til en erstatningsvej. Uanset valg af løsning, vil fodgængere jernbanen og Hobrovej kan vejen ikke umiddelbart nå langt stadig kunne benytte den eksisterende fodgængerbro som nok ned under jernbanen. Derfor sænkes Hobrovej med ca. 5 suppleres med elevatorer for at sikre tilgængelighed for alle. meter over en strækning på ca. 300 meter. Den nedsænkede Hobrovej vil være et stort indgreb i hele den sydlige del af Løsningsforslag 3 er valgt som den løsning, der bedst op- Hobrovej og der skal etableres en ny lokalvej til betjening af fylder de tekniske, økonomiske og miljømæssige krav. Vejen de eksisterende ejendomme vest for Hobrovej. anlægges som en bro over jernbanen. Som et tilvalg kan vejen etableres som en tunnel. Løsningsforslag 2 fravælges, da der er meget høje anlægsud- gifter forbundet med sænkningen af Hobrovej. Vejen vil være For denne løsning er det desuden undersøgt, om Svenstrup et stort indgreb i det naturlige forløb af Hobrovej. Cyklende Banevej kan lukkes, hvis der som erstatning etableres en til- og fodgængere vil også skulle føres med ned til Dall Møllevej, slutning til den nye vej for de ejendomme, der ligger syd for hvilket vil være et meget unaturligt forløb og forringe frem- vejen. Lukning af Svenstrup Banevej vil medføre, at den nye kommeligheden for disse trafikantgrupper. bro over jernbanen bliver kortere og dermed billigere at an- lægge. Omkostningen ved etablering af en ny tilslutningsvej I løsningsforslag 4 anlægges en ny vej fra Dall Møllevej, som opvejes dog ikke af den reducerede anlægsomkostning ved en går øst om bebyggelsen og tilsluttes Svenstrup Banevej, som kortere bro. Det er derfor fravalgt at etablere en tilslutningsvej udbygges og opgraderes. Vejen føres under jernbanen og op fra syd mellem Svenstrup Banevej og den nye vej. til Hobrovej med en sløjfe, der sikrer tilstrækkelig længde til, at den nye vej kan tilsluttes Hobrovej i niveau lige nord for I løsningsforslag 1 anlægges den nye vej fra Dall Møllevej og Lejrevej. Den nye krydsning med jernbanen ligger ca. 650 me- føres over Guldbækken. Herefter føres den nye vej under jern- ter fra den eksisterende overkørsel. banen og tilsluttes Hobrovej. Den nye krydsning af jernbanen ligger ca. 200 meter nord for den eksisterende overkørsel. På Løsningsforslag 4 fravælges, da der er store anlægsudgifter grund af den korte afstand mellem jernbanen og Hobrovej, forbundet med etablering af et markant anlæg i en sløjfe kan vejen ikke føres langt nok ned under jernbanen til, at samt forlægningen af Dall Møllevej på ca. 650 meter fra den lastbiler kan benytte vejen. eksisterende overkørsel. Tages der udgangspunkt i stationen som slutmål vil der være en omvejskørsel på ca. 1 km. Løsnin- Løsningsforslag 1 fravælges, fordi lastbiler (og brand- og red- gen vil i højere grad end de øvrige løsninger opleves som en ningskøretøjer) ikke kan passere under jernbanen. Trafiksik- omvej for trafikanterne. Vejen er ikke en rimelig erstatning kerhedsmæssigt er vejen problematisk, fordi den er for stejl for den eksisterende overkørsel, da den ligger for langt væk. op mod krydset ved Hobrovej. Desuden påvirker vejen forekomster af vandflagermus ved Guldbækken. Området, hvor vejen anlægges, er i kommuneplanen udlagt til rekreative og naturmæssige formål med stiforbindelser, og løsningsforsla- get afskærer til en vis grad en økologisk forbindelse langs Guldbækken.

I løsningsforslag 2 anlægges den nye vej fra Dall Møllevej og går mod syd i det åbne land. Vejen føres under Svenstrup Banevej og jernbanen og tilsluttes Hobrovej nord for Stub- møllevej. Den nye bro etableres ca. 300 meter syd for den

28 Opgradering Hobro-Aalborg Løsningsforslag 1, Svenstrup Løsningsforslag 3, Svenstrup Løsningsforslag 2, Svenstrup Løsningsforslag 4, Svenstrup

Kort 9. Placering af de fire undersøgte løsningsforslag for en erstatningsvej i Svenstrup.

Anlægsbeskrivelse 29 0-Alternativet

0-Alternativet er situationen, hvis opgradering af strækningen Hobro-Aalborg ikke gennemføres. Referenceåret er 2018, det vil sige, at der tages udgangspunkt i den forventede trafik i 2018 uden gennemførelse af opgraderingen. 0-Alternativet tjener som sammenligningsgrundlag for, hvordan situationen er i 2018, hvis opgraderingen ikke gennemføres.

Trafiksituationen i 2018

Såfremt opgraderingen ikke gennemføres er det forudsat at trafikeringen er som i dagens situation, dvs. med maksimal hastighed på 120 km/t og med et antal tog og standsninger på stationer som fremgår af tabel 3:

0-Alternativ, døgnfordelt

Kl. 07-19 Kl. 19-22 Kl. 22-07

Lyntog Hobro-Aalborg med standsning i: • Hobro • Aalborg 12 tog 3 tog 2 tog Intercitytog Hobro-Aalborg med standsning i: • Hobro • Arden • Skørping • Støvring • Svenstrup • Skalborg • Aalborg 12 tog 3 tog 5 tog Nærbanetog Skørping-Aalborg med standsning i: • Skørping • Støvring • Svenstrup • Skalborg • Aalborg 12 tog - - Godstog Hobro-Aalborg med standsning i: • Aalborg 0-1 tog - -

Tabel 3: Antal tog og standsningsmønster mellem Hobro og Aalborg i 0-Alternativet

30 Opgradering Hobro-Aalborg Nyt signalsystem (ERTMS)

Der er truffet beslutning om at udskifte hele Banedanmarks signalsystem med et nyt, moderne system svarende til de fælles europæiske specifikationer. Systemet, kaldet ERTMS, vil erstatte de mange signaler langs banen med elektroniske signaler i togets førerrum, overført ved hjælp af radiokom- munikation.

På strækningen Hobro-Aalborg vil systemet blive implementeret i perioden 2016-2018 hvilket vil bringe sikkerheden på strækningen op på samme høje niveau som på Banedan- marks øvrige hovedstrækninger. Det nye signalsystem giver desuden sikringsteknisk mulighed for en hastighedsforøgelse på strækningen, samtidig med, at det kan håndtere langt flere tog på samme tid.

Endelig muliggør det nye signalsystem en afkortning af bom- menes lukketider i en række overkørsler, hvilket kan være relevant, hvis det ikke viser sig muligt at lukke alle overkørsler indenfor den afsatte økonomiske ramme til projektet.

Samlet set åbner signalprogrammet således mulighed for en væsentlig forbedring af såvel rejsetid som antal tog, men det ligger ikke indenfor rammerne af signalprogrammet at gen- nemføre disse tiltag.

Fornyelsesprojekter

Der er i de kommende år planlagt almindelig fornyelse af spor og broer på banen mellem Hobro og Aalborg. Det medfører rensning eller udskiftning af ballast, sveller, skinner og sporskifter samt fornyelse af broerne på strækningen.

Fornyelsen koordineres med anlægsprojektet og med udrul- ningen af signalprogrammet, således at togtrafikken generes mindst muligt. Signalprogrammet har dog brug for en sam- menhængende periode til test af det nye system – så vidt muligt uden forstyrrende anlægsarbejder. Der arbejdes derfor efter en tidsplan, hvor anlægsarbejder gennemføres efter endt detailprojektering og udbud i perioden 2014-2015, således at signalprogrammet kan udrulles efterfølgende i perioden 2016-2018.

0 - alternativet 31 Trafikale muligheder

Opgradering af strækningen Hobro-Aalborg øger hastigheden fra 120 km/t til 160 km/t og muliggør derfor hurtigere InterCity- og lyntogsforbindelser.

Køreplanseksempel

Som det fremgår af køreplanseksemplet i tabel 4, vil opgraderingen Hobro-Aalborg betyde, at InterCity-togene ikke standser mellem Skørping og Aalborg, hvilket, sammen med den højere hastighed på strækningen, er med til at forkorte rejsetiden mellem Aalborg og Aarhus.

Nærbane-togene mellem Aalborg og Skørping, vil have af- gange hver halve time, således at Støvring, Svenstrup og Skal- borg betjenes med samme frekvens som i dag.

InterCityLyn-togene vil ligesom i dag standse i Hobro og Randers på turen mod Aarhus. Dog forventes særlige Time- model-tog udelukkende at standse i Randers.

Antal tog i timen i dagtimer (i hver retning) 2 1 1

Antal tog i timen om aftenen (i hver retning) 1 1 1

Destination Lindholm Lindholm Frederikshavn Aalborg

Aalborg Skalborg Svenstrup Støvring Skørping Arden Hobro Randers Langå Hadsten Hinnerup Aarhus H Destination København København København

Nærbane-tog InterCity-tog InterCityLyn-tog og særlige Timemodel-tog

Tabel 4. Køreplanseksempel for strækningen mellem Aalborg og Aarhus H. Prikkerne viser, hvor togene standser.

32 Opgradering Hobro-Aalborg Trafikal effekt

Den højere hastighed og de færre standsninger gør rejsetiden kortere med InterCity- og InterCityLyn-togene fra Aalborg til Aarhus og København. Det betyder en kortere rejse mellem Aalborg og Aarhus såvel som mellem Aalborg og Randers hhv. Hobro.

Eksempler på de kortere rejsetider fremgår af tabel 5.

Af tabellen fremgår det, at rejsetiden for de hurtige timemo- deltog mellem Aalborg og Aarhus nedsættes til én time og seks minutter efter opgraderingen. Disse tog forudsættes kun at standse i Randers.

Rejsetiden med Nærbane-togene mellem Aalborg og Skør- ping vil forblive som i dag.

Fremtidige muligheder

På længere sigt kan hastigheden på strækningen øges yderligere og rejsetiden dermed sættes yderligere ned.

Analyser vil frem mod medio 2013 belyse de tekniske muligheder for yderligere hastighedsforøgelse på strækningen mellem Aarhus og Aalborg.

Det vil blive undersøgt, hvordan yderligere overkørsler kan nedlægges på strækningen syd for Hobro og skarpe kurver rettes ud. Desuden vil der blive set på muligheder for at flytte jernbanen på visse strækninger, primært syd for Hobro.

Rejsetid i dag Rejsetid efter opgradering Sparet rejsetid

Aalborg-Aarhus 1 time 21 min. 1 time 6 min. 15 min. Aalborg-Randers 49 min. 36 min. 13 min. Aalborg-Hobro 31 min. 23 min. 8 min.

Tabel 5. Den trafikale effekt af opgradering af strækningen Hobro-Aalborg.

Trafikale muligheder 33 Anlægsøkonomi og prioritering

I Aftaler om en Grøn Transportpolitisk fra 2009 er der reser- Der vil imidlertid også blive peget på følgende mulige til- veret 200 mio. kr. til gennemførelse af opgraderingen mellem valg, der på det nuværende grundlag forudsætter kommu- Hobro og Aalborg. Omregnet til dagens priser svarer dette til nal medfinansiering eller udvidelse af den statslige ramme til 196 mio. kr. projektet.

Banedanmark har i projektet lagt vægt på at anvise anlæg, Tilvalg Mio. kr. der vurderes at være nødvendige og tilstrækkelige. Dette er sket for at optimere udvælgelsen af anlæg, der skal indgå i Skørping Station Tilvalg 1: Forlængelse af gangbro til Egholmsvej 5 det statslige projekt. Tilvalg 2: Gangtunnel i stedet for bro ved Himmerlandsvej 3 Tilvalg 3: Nyt perronlayout på Skørping Station og perrontunnel ved Himmerlandsvej 32 Der er lagt vægt på at udvælge de anlæg, der medfører mest reduktion af rejsetiden pr. investeret krone på grund af mu- Svenstrup Erstatningsanlæg for overkørsel, tunnel 17 ligheden for at øge hastigheden. Der er desuden lagt vægt på det sikkerhedsmæssige aspekt ved nedlæggelse af overkørsler Tabel 7. Meromkostninger i forbindelse med mulige tilvalg. og perronadgange i niveau samt muligheden for at spare rejsetid for de vejtrafikanter, der i dag må vente, når overkørs- lerne er aktiverede. Såfremt den videre projektering viser, at der skal andet og mere til at gennemføre hastighedsopgraderingen, f.eks. om- Anlægsøkonomi bygning af yderligere broer, kan der ske ændringer i projektets sammensætning. I en sådan situation vil der blive foretaget På det nuværende grundlag vil Banedanmark arbejde videre en fornyet prioritering med afsæt i princippet om mest mulig med et projekt med de anlægselementer, der fremgår af tabel sparet rejsetid pr. investeret krone. Det kan betyde, at én eller 6. flere af de tre overkørsler på strækningen beholdes, og at der som følge heraf må accepteres en lokal hastighedsnedsæt- telse. Hovedløsning Mio. kr.

Skørping Erstatningsanlæg for overkørsel, tunnel 48 Gangbro på station og gangbro ved Himmerlandsvej 28

Ellidshøj Erstatningsanlæg for overkørsel, bro 23

Svenstrup Erstatningsanlæg for overkørsel, bro 51

Banetilpasning 31

Afværgeforanstaltninger miljø Facadeisolering af boliger, erstatningsnatur mv. 15

I alt 196

Tabel 6. Anlægsomkostninger for de enkelte anlægselementer.

34 Opgradering Hobro-Aalborg Planforhold

Anlæg af de tre erstatningsveje sker primært på ubebyggede Ombygning af Skørping Station berører kommuneplanramme arealer. Anlæggene kan derfor forhindre opførelse af fremti- T50, som udlægger området til baneareal med parkering og digt byggeri, som er muliggjort i en kommuneplanramme og lokalplan238, der overfører en række arealer fra landzone til rammeområdernes bestemmelser skal derfor tilrettes efterføl- byzone. Stationsombygningen påvirker ikke planområdernes gende. I Skørping totaleksproprieres der 3 ejendomme, hvilket overordnede anvendelse. dog ikke forhindrer rammeområdernes generelle anvendelse. Gangbroen ved Himmerlandsvej påvirker en lille del af kom- Rebild Kommune muneplanramme B50, der udlægger området til boligområde. Det er nødvendigt at ekspropriere en ejendom inden for ram- I forbindelse med anlæg af erstatningsvejen i Skørping, berø- meområdet, for at få plads til gangbroen. Kommuneplanram- res følgende kommuneplanrammer: mens overordnede formål påvirkes ikke.

C52-KPT8,butiksformål C53-KPT8, centerområde B50-KPT8, boligformål T50, tekniske anlæg

Inden for rammeområderne eksproprieres 3 ejendomme og areal til anlæg af den nye vej. Arealinddragelserne forhindrer ikke områdernes generelle anvendelse. Efter anlæg af erstatningsvejen, skal kommuneplanrammerne tilrettes.

Der findes ikke lokalplanlagte områder, der berøres af erstatningsvejen.

Rebild Forsyning har igangsat en indledende undersøgelse af etablering af et oversvømmelsesareal i Skørping. Arealet er placeret umiddelbart syd for den nye erstatningsvej på et ubebygget moseareal. Da en del af mosearealet, hvor den nye vej ligger, vil blive drænet, er det forudsat, at de resterende mosearealer holdes så våde som muligt. Etablering af over- svømmelsesarealet vil blive koordineret med etablering af den nye vej og de tilhørende afværgeforanstaltninger.

Planforhold 35 Kort 10. Placering af erstatningsvej i Skørping og ombygning af Skørping Station i forhold til kommuneplanrammer og lokalplaner udlagt af Rebild Kommune.

Kommuneplanrammer Erstatningsvej Boligområde Ny perron og gangtunnel Område til butiksformål Lokalplan Offentlige formål Forslag til kommuneplantillæg Tekniske anlæg

36 Opgradering Hobro-Aalborg Aalborg Kommune Vest for jernbanen berøres rammeområde 7.4.H1, som er udlagt til erhvervsområde. Vejen anlægges over et ubebygget I Ellidshøj, øst for jernbanen, berører den nye vej et område areal, som herefter ikke kan anvendes til yderligere erhvervs- med kommuneplanrammen 7.4.L1. Rammen udlægger områ- bebyggelse. Efter anlæg af vejen, skal kommuneplanrammen det til blandet bolig og erhverv. Erstatningsanlægget berører tilpasses. Kommuneplanrammens formål kan stadig opfyldes ikke eksisterende bebyggelse, men den del af planområdet, i resten af rammeområdet. der i forvejen dækker Mjels Brovej. Kommuneplanrammens formål kan stadig opfyldes i resten af rammeområdet. Der er ingen lokalplaner i Ellidshøj, der berøres af erstatningsvejen.

Kort 11. Placering af erstatningsvej i Ellids- høj i forhold til kommuneplanrammer og lokalplaner udlagt af Aalborg Kommune.

Kommuneplanrammer Erstatningsvej Boligområde Offentlige formål Lokalplan Blandet bolig og erhverv Naturområde Erhvervsområde Landbrugsområde Rekreation/fritidsformål

Planforhold 37 I Svenstrup, øst for jernbanen, berøres kommuneplanramme muneplanramme 6.1.T2, der udlægger området til tekniske 6.6.A3, der udlægger området til landområde, samt kommu- anlæg af betydning for stationsdriften - herunder parkering, neplanramme 6.6.N7, der udlægger området til naturområde. buslommer, ventefaciliteter, perronanlæg mv. Erstatningsanlægget vil påvirke planområderne, men i mindre grad, da erstatningsanlægget placeres i udkanten af områ- Kommuneplanrammernes formål kan stadig opfyldes ved derne i nær tilknytning til byen. Ændringerne i området vil etablering af erstatningsvejen. dog betyde, at en efterfølgende tilretning af kommuneplanrammerne er nødvendig. Lokalplan 02-045, der skal sikre, at området anvendes til tekniske anlæg i forbindelse med nærbanestation, berøres peri- På vestsiden af jernbanen findes kommuneplanramme 6.1.D2, fert af løsningsforslaget. Den nye vej påvirker ikke lokalpla- der udlægger området til blandet bolig og erhverv, samt kom- nens formål.

Kort 12. Placering af erstatningsvej i Svenstrup i forhold til kommuneplanrammer og lokalplaner udlagt af Aalborg Kommune.

Erstatningsvej, overføring Boligområde Offentlige formål Erstatningsvej Blandet bolig og erhverv Tekniske anlæg Lokalplan Erhvervsområde Naturområde Område til butiksformål Landbrugsområde Rekreation/fritidsformål

38 Opgradering Hobro-Aalborg Arealbehov

For at få plads til at etablere erstatningsveje i de tre byer, hvor der nedlægges overkørsler, er det nødvendigt at inddrage arealer og at ekspropriere private ejendomme. Det samlede arealbehov i de tre byer er ca. 4 ha. og der skal totaleksproprieres 4 ejendomme og eksproprieres to mindre bygninger i Skørping.

Herudover inddrages to ejendomme, som ejes af DSB Ejen- domsudvikling A/S. Denne ene ejendom ligger i Skørping og den anden er en ubebygget ejendom i Svenstrup.

I anlægsperioden eksproprieres arealer midlertidigt til etablering af arbejdsveje og –pladser. Der eksproprieres midlertidigt ca. 3 ha. Disse arealer er ubebyggede.

Totalekspropriationer Antal ejendomme Permanente ekspropriationer i ha. Midlertidige ekspropriationer i ha. Skørping 3 0,39 ha. 0,11 ha. Ellidshøj 0 1,58 ha. 1,39 ha. Svenstrup 0 1,46 ha. 1,32 ha. Skørping Station 1 Ca. 800 m² Ca. 100 m² I alt 4 3,51 ha. 2,83 ha.

Tabel 8. Permanente ekspropriationer som følge af opgraderingen.

Arealbehov 39 Skørping Erstatningsvejen anlægges over det tidligere eksproprierede areal på hele strækningen frem til banen, under banen og I Skørping blev der i 1920’erne eksproprieret areal til en ny frem til Møldrupvej. Arealet ejes af DSB Ejendomsudvikling. overkørsel med en tunnel under banen. Arealerne ejes i dag Vest for banen eksproprieres der permanent til erstatningsan- af DSB Ejendomsudvikling. Arealet er udlagt baseret på en lægget på ejendommene Mosskovvej 1 og Teglgård 3 (ejet af højde mellem vejen og jernbanen på 3,6 meter. Den højde er Rebild Kommune). Arealerne henligger i dag som skov. ikke tilstrækkelig til nutidens køretøjer. Der anlægges derfor en tunnel under banen med en frihøjde på 4,63 meter, hvilket Umiddelbart nord for den nye vej totaleksproprieres ejendom- betyder, at der skal eksproprieres yderligere arealer til erstat- men Himmerlandsvej 27A på grund af arealbehov til den nye ningsanlægget. vej med tilhørende skråningsanlæg.

På ejendommen Hyldalsvej 1 eksproprieres et haveareal til vendeplads.

Ejendommen Hyldalsvej 2 totaleksproprieres på grund af arealbehov til den nye vej, og beboelsesejendommen nedrives.

På dele af de arealer, der inddrages vest for banen, er der fredskov, som ryddes, hvilket kræver dispensation fra Natur- styrelsen. Ved ophævelse af fredskovspligten vurderer styrelsen omfanget af etablering af erstatningsskov. Som udgangspunkt udlægges et areal til erstatningsskov, der er dobbelt så stort som det fredskovsareal, der ophæves.

Arealet øst for banen ejes ligeledes af DSB Ejendomsudvik- ling, men er i dag udlejet til en brugtvognsforhandler. Leje- målet skal opsiges og lejer rydder selv arealet, jf. lejeaftalen.

Ejendommene på Hyldalsvej skal fremover have adgang ud af området via den nordlige del af Hyldalsvej, som udvides over ejendommene Hyldalsvej 9 og Himmerlandsvej 3. På Hyldals- vej 9 nedrives der en mindre bygning. Ejendommen Himmer- landsvej 3 totaleksproprieres. Ejendommen Himmerlandsvej 1 er et gammelt ledvogterhus, som ejes af DSB Ejendomsud- vikling A/S. Lejeren opsiges, og huset nedrives.

40 Opgradering Hobro-Aalborg Skørping

Buderupholmvej Mosskovvej Himmerlandsvej Sdr. Banevej Hyldalsvej Møldrupvej Skørping Station Jyllandsgade

3 1

27A 9

Bygning,Jernbanespor der eksproprieres1 Husnr. Husnr. Midlertidig ekspropriation N Erstatningsvej (ny vej) N Permanent ekspropriationBygning, der eksproprieres ErstatningsvejInddragelse af baneareal Permanent ekspropriation Midlertidig inddragelse af baneareal Midlertidig ekspropriation Jernbanespor 100 m Inddragelse af baneareal 0 100m Kort 13.Midlertidig Arealbehov i inddragelseforbindelse med afetablering Banedanmark af erstatningsvej areal i Skørping.

Arealbehov 41 Skørping Station Tilvalg 1 Gangbroen nord for stationen kan forlænges til Egholmsvej Ved etablering af en gangbro ved Himmerlandsvej totaleks- inden for banens arealer. proprieres ejendommen Himmerlandsvej 2, samt en del af ejendommen Sverriggårdsvej 1. Tilvalg 2 Etablering af en gangtunnel ved Himmerlandsvej, vil berøre Gangbroen til perronerne nord for stationen vil betyde, at der de samme arealer, som ved etablering af en gangbro. skal inddrages areal fra nord for stationen til trappe/elevator. Arealet ejes af DSB Ejendomsudvikling. Tilvalg 3 Ved etablering af en ny Ø-perron til erstatning for 2 af de eksisterende sideperroner og etablering af en perrontunnel ved Himmerlandsvej vil det være nødvendig at totalekspropriere ejendommen Himmerlandsvej 2, for at gøre plads til trappe og elevator og den ny perron på vestsiden af banen.

På en del af ejendommen Sverriggårdsvej 1 eksproprieres nogle p-pladser permanent til trapper i forbindelse med per- rontunnellen.

42 Opgradering Hobro-Aalborg Skørping Station

Himmerlandsvej Egholmsvej Skørping Station Jyllandsgade Sverriggårdsvej

1 3

Jernbanespor Bygning, der eksproprieres1 Husnr. Gangbro ErstatningsvejMidlertidig ekspropriation N Erstatningsvej (ny vej) Bygning, der eksproprieres Inddragelse af baneareal N Permanent ekspropriation Perron Jernbanespor Gangbro Permanent ekspropriation Midlertidig ekspropriation Husnr. 100 m Perron Inddragelse af banearea 0 25m Kort 14. Arealbehov i forbindelse med ombygning af Skørping Station.

Arealbehov 43 Ellidshøj

Øst for jernbanen eksproprieres areal fra 4 landbrugs-/engarealer. Nord for Mjels Brovej inddrages et mindre areal fra en ubebygget ejendom (mellem Mjels Brovej 31 og 45) til udvidelse af vejen. Mellem Mjels Brovej og jernbanen anlægges vejen over tre ubebyggede ejendomme, hvor der i dag er græs.

Der skal afstås et mindre areal fra ejendommen, hvor der er i dag er sportsplads-/boldbaner, da erstatningsanlægget vil be- røre indkørsel/parkering. Adgangen til sportspladsen vil blive opretholdt. I anlægsfasen bliver den eksisterende indkørsel muligvis flyttet midlertidigt. Det er ikke påvirkninger, som an- ses for at være en gene for de rekreative muligheder i relation til boldbanerne.

Endvidere skal der sikres ny vejadgang til arealer beliggende syd for det nye vejanlæg.

Vest for jernbanen vil erstatningsanlægget berøre to ejendomme Ellidshøjvej 63 og 91. Begge ejendomme er ubebyggede.

På en del af banearealet er der fredskov, som fjernes, hvilket kræver dispensation fra Naturstyrelsen. Ved ophævelse af fredskovspligten vurderer styrelsen omfanget af etablering af erstatningsskov. Som udgangspunkt udlægges et areal til erstatningsskov, der er dobbelt så stort som det fredskovsareal, der ophæves.

En del af arealerne øst for banen er §3-arealer. Der udlægges normalt et erstatningsareal, der er dobbelt så stort som det, der inddrages.

44 Opgradering Hobro-Aalborg Ellidshøj

Hobrovej Klæstrupholmvej Ellidshøj Kirke Ellidshøjvej Mjels Brovej

Jernbanespor Permanent ekspropriation Permanent ekspropriation Erstatningsvej N N Erstatningsvej (ny vej) Midlertidig ekspropriation Midlertidig ekspropriation Jernbanespor Inddragelse af baneareal Inddragelse af Banedanmark areal 0 100m100 m

Kort 15. Arealbehov i forbindelse med etablering af erstatningsvej i Ellidshøj.

Arealbehov 45 Svenstrup

Øst for jernbanen, nord for Dall Møllevej inddrages et lille areal på to ubebyggede landbrugsejendomme. Mellem Dall Møllevej og jernbanen anlægges den nye vej over fire forskellige ejendomme, hvor der eksproprieres areal til anlægget. Arealerne er ubebyggede og henligger som udyrkede engom- råder.

Arealerne er delvist omfattet af §3 Der vil formodentlig blive stillet krav om anlæg af erstatningsarealer på ca. det dobbelte af det areal, der inddrages. Nogle af arealerne benyttes i dag som græsningsareal til dyr.

Der skal skaffes ny vejadgang til arealer beliggende øst for det nye vejanlæg, da disse i dag betjenes fra Svenstrup Banevej. Den nye vejadgang til arealerne udlægges på østsiden af den nye vej.

Mod nord, ved den eksisterende overkørsel, anlægges en vendeplads. Vendepladsen anlægges så tæt på banen som muligt for at minimere arealbehovet på ejendommen Dall Møllevej 2. Vendepladsen kan muligvis udelades, såfremt kommunen kan godkende dette.

Vest for jernbanen anlægges den nye vej på arealer tilhørende Banedanmark og DSB Ejendomsudvikling. Arealet henligger som et tæt bevokset areal mellem Hobrovej og banen. Area- lerne inddrages helt og vil udover vejanlægget blive brugt som arbejdsplads for det nye anlæg. Vejanlægget tilsluttes Hobrovej umiddelbart nord for ejendommen Hobrovej 791, hvor der inddrages et mindre areal.

46 Opgradering Hobro-Aalborg Svenstrup

Svenstrup Station

Hobrovej Svenstrup Banevej Dall Møllevej

N PermanentJernbanespor ekspropriation ErstatningsvejPermanent ekspropriation N Erstatningsvej (ny vej) Midlertidig ekspropriation Midlertidig ekspropriation Jernbanespor Inddragelse af baneareal Inddragelse af baneareal 0 100100m m

Kort 16. Arealbehov i forbindelse med etablering af erstatningsvej som bro i Svenstrup.

Arealbehov 47 Svenstrup

Svenstrup Station

Hobrovej Svenstrup Banevej Dall Møllevej

Kort 17. Arealbehov i forbindelse med etablering af erstatningsvej som tunnel i Svenstrup.

48 Opgradering Hobro-Aalborg Tilvalg – tunnel Midlertidige ekspropriationer Hvis den nye vej anlægges i en tunnel under jernbanen be- røres de samme arealer, som hvis vejen anlægges som en bro, Udover de permanente ekspropriationer er der arealer, der bli- men arealbehovet er en smule mindre. ver midlertidigt eksproprieret. Disse arealer skal bruges til arbejdsveje og arbejdspladser i anlægsperioden. Arbejdspladser og materialepladser anlægges på ubebyggede arealer. Efter anlægsperioden retableres arealerne så vidt muligt til deres oprindelige formål og stand og tilbageleveres til ejerne. Der ydes erstatning til ejeren for de arealer, der midlertidigt eksproprieres.

Det samlede arealbehov for midlertidige ekspropriationer er ca. 3 ha.

Placeringen af arbejdsveje og arbejdspladser kan ses på det dynamiske kort på Banedanmarks hjemmeside.

Arealbehov 49 Påvirkning af omgivelserne – når banen er opgraderet

Visuelle forhold Erstatningsanlægget etableres som en vejunderføring syd for den eksisterende overkørsel ved Himmerlandsvej/Jyllandsga- Nedlæggelse af de eksisterende overkørsler og etablering af de. Lokalt vil det være en markant ændring for boligområdet erstatningsanlæg i Skørping, Ellidshøj og Svenstrup, vil have vest for jernbanen og syd for Himmerlandsvej. Der skal ryddes visuelle konsekvenser for omgivelserne, som beskrives i det en del af et mindre skovparti, der laves et tosporet vejan- følgende. læg med cykelsti og fortov i begge retninger. En op til tre meter høj støttekonstruktion etableres langs underføringen. Skørping Området vil derfor visuelt ændre karakter omkring selve er- Skørping fremstår som en by med grøn karakter, da bolig- statningsanlægget og det vil betyde en væsentlig påvirkning områderne på begge sider af jernbanen hovedsagelig består for boligerne nærmest anlægget. af enfamiliehuse med tilhørende haver. Området har en åben struktur med flere mindre grønne områder.

Visualisering af udformningen af erstatningsvejen i Skørping. Vejen føres under jernbanen i en tunnel.

50 Opgradering Hobro-Aalborg Visualisering af udformningen af erstatningsvejen i Ellidshøj. Vejen føres over jernbanen på en bro.

Skørping er omgivet af områder med stor landskabelig værdi. Svenstrup Især skoven bidrager til helt særlige værdier omkring Skør- Svenstrup er omgivet af et kuperet landskab og ligger på kan- ping. Erstatningsanlægget vil ikke påvirke de landskabelige ten af Østerådalen. Jernbanen fremstår med en grøn karakter værdier, der omgiver Skørping. pga. beplantningen ud mod Hobrovej. Erstatningsvejen an- lægges som en bro over jernbanen. Som et tilvalg, kan der Skørping Station etableres en tunnel i stedet for. Vejen placeres samme sted Ombygningen af Skørping Station vil ved både stationsom- ved begge løsninger. Den væsentligste forskel i forhold til bygning og tilvalg have så få indgreb uden for det eksiste- arkitektur og landskab vil være den visuelle påvirkning af hhv. rende stationsområde, at det ikke vil påvirke det omgivende en bro eller tunnel. landskab, arkitektur eller byrum. Nye gangbroer på stationen vil dog være et nyt visuelt element i byrummet omkring sta- Selvom den tætte beplantning ved Hobrovej fjernes vil en tionen. tunnel ikke fremtræde markant. I stedet vil det betyde en bedre visuel kontakt med det åbne landskab mod øst. Da Ellidshøj størstedelen af anlægget vil ligge i åbent land og ved er- Ellidshøj ligger overordnet set i et lavtliggende engareal med hvervsområde mellem banen og Hobrovej, vil en tunnel ikke Østerådalen mod øst. Landskabet stiger mod nordvest. El- give væsentlige visuelle gener for beboerne i området. lidshøj fremstår som en by med åben og grøn karakter. Er- statningsanlægget etableres som en vejoverføring over jern- Broen etableres med en frihøjde på 6 m og vil derfor blive et banen og tilsluttes Ellidshøjvej i vest og Mjels Brovej i øst. markant visuelt element i omgivelserne. Den nuværende høje Anlægget placeres i et åbent område og vil derfor blive et træbeplantning skal lokalt fjernes langs jernbanen, hvilket markant visuelt element i landskabet, der vil kunne ses både betyder, at boliger på Hobrovej vil få frit udsyn til en broløs- fra Ellidshøj og fra Østerådal. De nærmeste boliger, der lig- ning. Fra Dall Møllevej og Svenstrup Banevej vil der ligeledes ger overfor erstatningsanlæggets tilslutning til Ellidshøjvej, vil være frit udsyn til broen, da erstatningsanlægget placeres i opleve udsyn til og indkig fra den nye vej. Disse boliger ligger det åbne landskab. Belysning fra vejanlægget vil øge erstat- ca. 25 meter fra den ny vejs tilslutning. Da boligerne ligger ningsanlæggets synlighed i døgnets mørke timer, både tæt på langs Ellidshøj er der allerede i dag indkig fra passerende biler. og på længere afstand.

Påvirkning af omgivelserne – når banen er opgraderet 51 Det meste af vejanlægget ligger i åbent land. By- og bo- ligområdet umiddelbart vest for Hobrovej ca. 20-25 fra den nye vejs tilslutning til Hobrovej kan dog opleve indbliksgener. Som i Ellidshøj skal bemærkes at disse boliger i forvejen ligger langs Hobrovej, der er relativt trafikeret og hvor der derfor i udgangspunktet er indkig fra passerende biler. I en senere fase af projektet kan det vurderes, om der er behov for at etablere indbliksskærme på broanlægget på strækningen vest for banen.

Erstatningsanlægget vil ligge udkanten af Svenstrup og vil derfor ikke give visuel påvirkning af områder med særlig arkitektur eller værdifulde landskaber.

Visualisering af udformningen af erstatningsvejen i Svenstrup. Vejen føres over jernbanen på en bro.

52 Opgradering Hobro-Aalborg Støj og vibrationer • Toghastigheden - støjen øges med hastigheden • Forholdene for lydens udbredelse - bygninger og terræn Støj fra jernbanen bestemmes ved beregninger. Til bereg- samt vindretning fra banen har stor indflydelse på stø- ningen er anvendt data fra målinger af lignende situationer. jens udbredelse. Dermed kan støjen bestemmes for de fremtidige forhold inden banen udbygges. Grundlaget for støjberegningerne er Om der er basis for opsætning af støjskærme afhænger af fastlagt af Miljøstyrelsen. Støj fra jernbaner beregnes efter en given stræknings støjbelastningstal pr. kilometer, SBT/km.

Nord2000 metoden dels som årsmiddelværdier, Lden, og dels Støjbelastningstallet beregnes på baggrund af årsmiddelvær- som maksimalværdier, LAmax. Enheden for såvel Lden og LAmax er dien, Lden, for hver bolig på strækningen og såfremt SBT/km i decibel (dB). Resultaterne af beregningerne sammenlignes er større end 8 er der basis for etablering af en støjskærm. På med 0-Alternativet, som er den situation, hvor projektet ikke hele strækningen, vil boliger, hvor enten Lden >= 64 dB eller gennemføres. LAmax >= 85 dB få tilbudt facadeisolering.

Årsmiddelværdien, Lden, vægter hvornår på døgnet støjen Facadeisolering består typisk i udskiftning af vinduer, lyd- forekommer og er sammensat af middelstøjen i perioderne dæmpning af ventilationskanaler og lignende. Støjisoleringen dag, aften og nat. Støjen i aftenperioden gives et genetil- betales af anlægsprojektet og sker på baggrund af en indi- læg på 5 dB og i natperioden 10 dB inden årsmiddelværdien viduel vurdering af alle boliger, der er omfattet. Vurderingen beregnes. Genetillægget regnes med for at tage højde for be- finder sted, når det er besluttet at gennemføre projektet. folkningens større støjfølsomhed om aftenen og om natten. Således vægter 1 tog i aftenperioden det samme som ca. 3 Støjbelastede ejendomme tog i dagperioden og 1 tog i natperioden det samme som 10 tog i dagperioden. Støj fra jernbanen Ændring af toghastigheden fra 120 km/t til 160 km/t, samt Maksimalværdien er det højeste støjniveau, der forekommer ændringer i standsningsmønsteret ved enkelte stationer med- ved en togpassage, og beregnes ens over hele døgnet. Til fører en forøgelse af støjniveauet ved boliger langs jernbanen. vurdering af om en bolig er støjbelastet af togstøj anvendes Især det maksimale støjniveau vil stige i forbindelse med disse

Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier Lden = 64 dB for års- ændringer. De støjbelastede boliger ligger i Arden, Skørping, middelværdien og LAmax = 85 dB for maksimalniveauet. Det er Støvring, Ellidshøj og Aalborg. niveauet ved boligens facade som lægges til grund for vurderingen. For etageboliger er støjen beregnet på facaden på På strækningen mellem Hobro og Aalborg resulterer opgrade- hver etage ud for hver enkelt bolig og for enfamilieboliger ringen i, at der vil være en øget støjbelastning over grænse- ved stueetagen samt ved 1. sal hvis den er registreret udnyt- værdien for 95 boliger. Disse boliger vil blive tilbudt støjiso- tet. lering, typisk i form af nye vinduer. Der vurderes ikke at være grundlag for at etablere støjskærme som følge af projektet. Der er en usikkerhed forbundet med beregningerne. Den samlede usikkerhed på støjberegningerne er vurderet til 3 dB. Ved beregninger af støj tages der hensyn til alle de forhold, som har betydning for støjens udbredelse og støjniveauet. Det er:

• Trafiksammensætning - forskellige togtyper støjer for- skelligt • Trafikmængden - antal meter tog pr. type fordelt i hhv. dag, aften og natperioden

Påvirkning af omgivelserne – når banen er opgraderet 53 I forhold til godstrafikken er der forudsat ca. 3 godstog om • I Skørping vil der være 26 støjbelastede boliger. Der er ugen. Krav om reduktion af støj på nye godsvogne vil i frem- 15 boliger flere end i 0-Alternativet. tiden medføre en betydelig reduktion af den gennemsnitlige • I Ellidshøj viser beregningerne, at 10 boliger bliver støj- støjbelastning på omkring 10 dB. Derfor forventes den gene- belastet, hvilket er 3 boliger mere end i 0-Alternativet. relle støjbelastning på strækningen at være faldende. • I Svenstrup viser støjberegningerne, at 6 boliger bliver støjbelastet, hvilket er 5 flere end i 0-Alternativet. De støjbelastede boliger er fordelt på hele strækningen mellem Hobro og Aalborg. Ses der på antallet af støjbelastede I alt er der 95 boliger, der er belastet med støj over græn- boliger i Skørping, Ellidshøj og Svenstrup viser støjberegnin- seværdien. Af disse ligger de 42 i Skørping, Ellidshøj eller gerne følgende resultater. Svenstrup. De resterende støjbelastede boliger ligger i åbent land. Samtlige støjbelastede boliger vil få tilbud om facadeisolering. Bygningsanvendelse Støjbelastede enheder

Stuehus til landbrugsejendom 4 De følgende støjkort giver et billede af støjens udbredelse, Fritliggende enfamilieshus 73 hvor jernbanen passerer byområder. Række-, kæde- eller dobbelthus 5 Etageboligbebyggelse 9 Anden bygning til helårsbeboelse 3 Bygning til kontor, handel og lager 1 Total støjbelastede enheder 95

Tabel 9. Antal støjbelastede boligenheder i 2018 (160 km/t) for stræknin- gen Hobro-Aalborg opdelt på bygningsanvendelse.

Bygningsanvendelse Skørping Ellidshøj Svenstrup Øvrige strækning

Stuehus til landbrugsejendom 1 1 2 Fritliggende enfamilieshus 18 10 5 40 Række-, kæde og dobbelthus 0 5 Etageboligbebyggelse 5 4 Anden bygning til helårsbeboelse 2 1 Bygning til kontor, handel eller lager 1 Boliger i alt 26 10 6 53

Tabel 10. Hovedresultater af støjberegninger. Det samlede antal boliger belastet af støj >= 64 dB (Lden), der også omfatter boliger belastet maksimalstøj over 85 dB på strækningen Hobro – Aalborg samt antallet i Skørping, Ellidshøj og Svenstrup.

54 Opgradering Hobro-Aalborg Nordre Ringvej

Kirketerp

Ny Hadsundvej Ligustervej

Aalborgvej

Hostrupkrogen

Løgstørvej

Hobro

Ølsvej Stationsvej Hostrupvej

Banegaardsvej

84 - 89 dB N 84 - 89 dB 69 - 7469 dB -74 dB 0-AlternativStøjforhold: (64 dB) 0-Alternativ (64 dB) N 79 -79 84 -84dB dB 64 - 6964 dB - 69 dB BygningBygning 0 250 m 74 -74 79 -79dB dB 59 - 6459 dB - 64 dB JernbaneJernbane 0 250 m

Kort 18. Støjforhold Hobro

Påvirkning af omgivelserne – når banen er opgraderet 55 Stenstrupvej

Rockwoolvej

Grangårdsvej

Banevænget Fragdrupvej

Øster Doense Solvangen

Bredmosevej

Storegade

Tingvej

Redsøvej

84 - 89 dB 69 -74 dB Støjforhold: 0-Alternativ (64 dB) N 84 - 89 dB 69 - 74 dB 0-Alternativ (64 dB) N 79 79- 84 -84 dB dB 64 - 6964 dB - 69 dB BygningBygning 0 250 m 74 74- 79 -79 dB dB 59 - 6459 dB - 64 dB JernbaneJernbane 0 250 m

Kort 19. Støjforhold Øster Doense

56 Opgradering Hobro-Aalborg Birkevej Skovvej

Brovej

Skovvej

Roldvej

Miehesgade

Jernbanegade

Blaakildevej

Arden Vestergade Blaakildevej Ringvejen

Østergade Klarlunden Sdr Alle

Østergade

Voldgade

Højmarken

Hvarrevej Storardenvej

Kort 20. Støjforhold Arden

Påvirkning af omgivelserne – når banen er opgraderet 57 Gl. Skørpingvej

Buderupholmvej

Skørping

Himmerlandsvej Jyllandsgade

Møldrupvej

84 - 89 dB N 84 - 89 dB 69 - 7469 dB -74 dB 0-AlternativStøjforhold: (64 dB) 0-Alternativ (64 dB) Erstatningsvej N 79 79- 84 -84 dB dB 64 - 6964 dB - 69 dB BygningBygning Jernbane 0 250 m 74 74- 79 -79 dB dB 59 - 6459 dB - 64 dB Jernbane 0 250 m

Kort 21. Støjforhold Skørping

58 Opgradering Hobro-Aalborg Klepholmvej

Hobrovej

Østre Alle

Støvring Ny Kærvej

Møllegårdsvej

Vaseholm Gammel Kirkevej Vaseholm

Hobrovej

Banesvinget

Nibevej

84 - 89 dB Støjforhold: 0-Alternativ (64 dB) N 84 - 89 dB 69 - 74 69dB -74 dB 0-Alternativ (64 dB) N 79 -79 84 -84dB dB 64 - 69 64dB - 69 dB BygningBygning 0 250 m Jernbane 74 -74 79 -79dB dB 59 - 64 59dB - 64 dB Jernbane 0 250m

Kort 22. Støjforhold Støvring (1)

Påvirkning af omgivelserne – når banen er opgraderet 59 Hobrovej

Hjordalsvej Støvring

Østervænget Enghavevej

Kærvej

Alstrupparken

Fredensgade

Tjørnealle

Ny Kærvej Hobrovej

Mosbæksalle Grangårdscentret

84 - 89 dB Støjforhold: 0-Alternativ (64 dB) N 84 - 89 dB 69 - 7469 dB -74 dB 0-Alternativ (64 dB) N 79 -79 84 -84dB dB 64 - 6964 dB - 69 dB BygningBygning 0 250 m 74 -74 79 -79dB dB 59 - 6459 dB - 64 dB JernbaneJernbane 0 250 m

Kort 23. Støjforhold Støvring (2)

60 Opgradering Hobro-Aalborg Helsebakken

Ellidshøj Ellidshøjvej Hobrovej

Holmgårdsvej Mjels Brovej

Solitudevej

Ellidshøj Banevej Hobrovej Østerkæret

84 - 89 dB Erstatningsvej N 84 - 89 dB 69 - 7469 dB -74 dB 0-AlternativStøjforhold: (64 dB) 0-Alternativ (64 dB) Jernbane N 79 79- 84 -84 dB dB 64 - 6964 dB - 69 dB BygningBygning 0 250 m 74 74- 79 -79 dB dB 59 - 6459 dB - 64 dB Jernbane 0 250m

Kort 24. Støjforhold Ellidshøj

Påvirkning af omgivelserne – når banen er opgraderet 61 Dall Møllevej Svenstrupholm

Gammel Viborgvej

Dall Møllevej

Cypresvej

Hobrovej

Plantagevej Svenstrup

Lejrevej

Offerlunden

Svenstrup Banevej

Bopladsen

Runesvinget

Flødalvej Hobrovej

84 - 89 dB 69 -74 dB Støjforhold: 0-Alternativ (64 dB) Erstatningsvej N 84 - 89 dB 69 - 74 dB 0-Alternativ (64 dB) Jernbane 79 -84 dB Bygning N 79 - 84 dB 64 - 69 dB64 - 69 dBBygning 0 250 m 74 - 7974 dB -79 dB 59 - 64 dB59 - 64 dB Jernbane 0 250 m

Kort 25. Støjforhold Svenstrup (1)

62 Opgradering Hobro-Aalborg Svenstrup

Kort 26. Støjforhold Svenstrup (2)

Påvirkning af omgivelserne – når banen er opgraderet 63 Rosengården

Letvadvej

Sløjfen

Nibevej

Hobrovej Engbovej

Aalborg Hobrovej

Gartnervej

Systemvej

Hjortevej

Dall Villaby

84 - 89 dB N 84 - 89 dB 69 - 7469 dB -74 dB 0-AlternativStøjforhold: (64 dB) 0-Alternativ (64 dB) N 79 79- 84 -84 dB dB 64 - 6964 dB - 69 dB BygningBygning 0 250 m 74 74- 79 -79 dB dB 59 - 6459 dB - 64 dB JernbaneJernbane 0 250m

Kort 27. Støjforhold Aalborg (1)

64 Opgradering Hobro-Aalborg Over Kæret

Vegavej

Hobrovej Gemmavej Venusvej

Orionvej Marsvej

Agertoften

Jupitervej

Havebakken

Lunavej Aalborg Stjernevej

Engen Højbovangen

Skalborg Banevej

Åbrinken

84 - 89 dB 69 -74 dB Støjforhold: 0-Alternativ (64 dB) N 84 - 89 dB 69 - 74 dB 0-Alternativ (64 dB) N 79 -84 dB 79 - 84 dB 64 - 6964 dB - 69 dB BygningBygning 0 250 m 74 74- 79 -79 dB dB 59 - 6459 dB - 64 dB JernbaneJernbane 0 250 m

Kort 28. Støjforhold Aalborg (2)

Påvirkning af omgivelserne – når banen er opgraderet 65 Østre Alle Postmestervej Hjulmagervej

Hobrovej

Kjærs Mølle Vej Forchhammersvej

Frederik Obels Vej Parkvej

Vestre Alle

Ny Kærvej

Ved Viadukten Kærvangs Alle

Aalborg Skovsvinget

Gundorfslund

Klintevej Sønder Alle

Nylandsvej

Degnelodden

Præstemarken

Over Kæret

Kort 29. Støjforhold Aalborg (3)

66 Opgradering Hobro-Aalborg Limfjordsbroen

Borgergade Strandvejen

Vesterå

Vesterbro

Saxogade

Algade Nytorv

Boulevarden

Hasserisgade Jernbanegade

Danmarksgade Aalborg

Prinsensgade

Rantzausgade

Jyllandsgade Kong Christians Alle

Søndre SkovvejHobrovej

Østre Alle

84 - 89 dB Støjforhold: 0-Alternativ (64 dB) N 84 - 89 dB 69 - 7469 dB -74 dB 0-Alternativ (64 dB) N 79 -79 84 -84 dB dB 64 - 6964 dB - 69 dB BygningBygning 0 250 m 74 -74 79 -79 dB dB 59 - 6459 dB - 64 dB JernbaneJernbane 0 250 m

Kort 30. Støjforhold Aalborg (4)

Påvirkning af omgivelserne – når banen er opgraderet 67 Støj fra vejtrafik land og med en beskeden årsdøgntrafik på 1.350 køretøjer/ I Skørping anlægges en vej, der føres i en tunnel under jern- døgn vurderes det, at det ikke vil belaste andre boliger med banen, som erstatning for den nuværende overkørsel på Him- støj over grænseværdierne. Bygningerne øst for Ellidshøjvej merlandsvej. Mængden af trafik på Himmerlandsvej vil derfor anvendes til erhverv. Det kan medføre mindre ændringer i falde og blive flyttet til erstatningsvejen. trafikken på Ellidshøjvej, men det vurderes, at dette ikke med- fører mærkbare (mere end 3 dB) ændringer i støjbelastningen. For Himmerlandsvej er det vurderet, at årsdøgntrafikken vil Støjbelastningen vil være under de vejledende grænseværdier. falde fra 5.600 køretøjer/døgn til 500 køretøjer/døgn. Det svarer det til en forskel på 10 dB for det samlede støjbidrag I Svenstrup anlægges en erstatningsvej, der føres på en bro fra Himmerlandsvej. Der er 10-15 boliger langs Himmerlands- over jernbanen, som erstatning for den nuværende overkørsel vej – primært i den østlige ende, som vil opleve dette fald i på Dall Møllevej. Trafikken på Dall Møllevej på 2.500 køretø- støj fra vejtrafikken. jer/døgn vil derfor blive flyttet til erstatningsvejen.

For erstatningsvejen vurderes det, at årsdøgntrafikken vil blive Der er ingen boliger som vil blive berørt af denne trafikom- 5.600 køretøjer/døgn. Da vejen føres i en tunnel under jern- lægning, bortset fra boligen på Hobrovej 791, idet erstat- banen, vil støjbidraget fra erstatningsvejen betyde, at boli- ningsvejen tilsluttes Hobrovej lige nord for denne bolig. gerne vest for jernbanen og syd for Himmerlandsvej vil få en Trafikken på Hobrovej er dog væsentlig større, hvorfor støjbi- ændret støjbelastning. I dag får de støj på nordfacaderne, draget fra vejtrafikken på erstatningsanlægget ikke vil betyde mens de fremover vil få støjen syd fra, hvor de typisk har deres mærkbare ændringer for nogen boliger i Svenstrup uanset om opholdsarealer. der vælges en bro over jernbanen eller erstatningsvejen læg- ges i en tunnel under jernbanen. Da erstatningsvejen anlægges i en tunnel med lodrette væg- ge, vil vejstøjen dog blive mindre end den er fra Himmer- Vibrationsbelastede ejendomme landsvej i dag. I 30 meters afstand fra vejmidten vil støjen fra Vibrationer fra jernbaner opstår når et tog i bevægelse frem- vejen blive Lden = 58 dB, mens støjen på opholdsarealerne kalder svingninger i skinner og underlag. Vibrationer breder vil blive Lden = 60 dB. Det drejer sig om 5-6 boliger. Når den sig gennem jorden til nærliggende bygninger. Det kan med- endelige projektering af erstatningsanlæggene er udført, vil føre, at bygningerne ryster svagt, at glas klirrer med mere. der kunne foretages detailberegninger. Herved kan den ak- Vibrationer måles og beregnes i enheden dB, uden at dette tuelle støjbelastning ved boligerne beregnes og behovet for dog kan sammenlignes med niveauet for støj, som også an- en evt. afværgeforanstaltning kan undersøges og fastlægges gives i dB. detaljeret. Vibrationsundersøgelsen er afgrænset til mærkbare vibratio- I Ellidshøj anlægges en erstatningsvej, der føre på en bro over ner i boliger. Mærkbare vibrationer betegnes også som kom- jernbanen, som erstatning for den nuværende overkørsel på fortvibrationer og benævnes, Law. Grænseværdierne for vi- Mjels Brovej, der lukkes. Mængden af trafik på Mjels Brovej vil brationer er fastlagt i Miljøstyrelsens orientering nr. 9/1997 derfor falde. Hovedparten af trafikken vil blive flyttet til den Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. nye erstatningsvej. For mærkbare vibrationer anvendes en vejledende grænse- Det vurderes, at årsdøgntrafikken på Mjels Brovej vil falde værdi for boliger i boligområder og blandede bolig- og er- fra de nuværende 1.300 køretøjer/døgn til 50 køretøjer/døgn. hvervsområder (kl. 18-07) samt for børneinstitutioner og lig- Det svarer til en forskel på ca. 14 dB for det samlede støjbi- nende på Law = 75 dB. Grænseværdien er en vægtet værdi drag fra Mjels Brovej. Der er 8-10 boliger, som vil opleve dette baseret på middelværdien af niveauet fra godstog, som er fald i støj fra vejtrafikken. Erstatningsvejen placeres i det åbne den togtype, der giver de højeste niveauer på strækningen.

68 Opgradering Hobro-Aalborg Føletærsklen for netop mærkbare vibrationer ligger på 71-72 boliger, der belastes mens der i Svenstrup er tale om en enkelt dB, hvilket betyder, at man normalt kan mærke vibrationer bolig. selv om grænseværdien overholdes. Ingen af de 28 boliger oplever en forværring i vibrationsni- Ved kraftigere vibrationspåvirkninger kan der opstå revner veau, af en størrelse, som gør det nødvendigt at gennemføre og skader på bygninger, men dette opstår erfaringsmæssigt afværgeforanstaltninger. først ved påvirkninger, som ligger markant over grænsen for mærkbare vibrationer – og betydeligt over de vibrationer, som Naturen erfaringsmæssigt forekommer fra jernbaner. Banedanmark har kortlagt naturlokaliteter samt plante- og Bygningsskadelige vibrationer vurderes ikke at være aktuelle. dyreliv langs strækningen Hobro-Aalborg. Der er i løbet af Der er gennemført målinger af det nuværende vibrationsni- 2010 foretaget feltregistreringer i en undersøgelseskorridor veau på 3 lokaliteter fordelt på strækningen mellem Hobro og langs jernbanen i afstande på 50-500 meter på begge sider af Aalborg. På baggrund af disse målinger samt forudsætninger banen. Udstrækningen af den undersøgte korridor er mindst om togtype, hastighed, jordbundsforhold og bygningstype i byområder og større i åbent land og i Natura 2000 områ- (enfamiliebolig eller etagebolig), er der foretaget beregninger det Rold Skov ved Skørping. Yderligere er der i foråret 2011 med en erfaringsbaseret vibrationsmodel. foretaget målrettet ’fældefangst’ ved Svenstrup med henblik på registrering af eventuel forekomst af birkemus. Det er ikke Der er kun begrænsede muligheder for at reducere vibrati- sandsynliggjort at der er birkemus i området. onspåvirkningerne fra jernbanen. Togenes vibrationer kan i nogen grad reduceres ved løbende vedligeholdelse af hjul og En lang række enkeltlokaliteter inden for undersøgelseskor- skinner. Ved nybyggeri nær en jernbane kan bygningskon- ridoren er vurderet nærmere med henblik på registrering af struktionen tilpasses, således at eventuelle vibrationer mind- forekomst af arter, der muligvis kan påvirkes i forbindelse skes, men på eksisterende ejendomme vurderes det ikke reali- med opgradering af jernbanen mellem Hobro og Aalborg. stisk at foretage indgreb i bygninger eller banekonstruktioner. Den botaniske værdi er vurderet for områderne omkring de Generelt er usikkerheden på vibrationsberegninger større end planlagte erstatningsveje. usikkerheden på støjberegninger. Usikkerheden på vibrationsberegninger er overvejende bestemt af variationer i henholds- vis vibrationsniveauet genereret af togene, udbredelsen som følge af jordbundsforhold og selve bygningskonstruktionen

Der iværksættes afværgeforanstaltninger for boliger, der, som følge af projektet, bliver belastet med mere end 75 dB og samtidig forværres 1 dB eller mere i forhold til dagens situation (svarende til 0-Alternativet). Det er alene hastighedsfor- øgelse og ikke øget intensitet for tog, der påvirker vibrations- belastningen.

Efter opgradering af banen mellem Hobro og Aalborg bliver 28 boliger belastet over grænseværdien, hvilket er det samme antal som i 0-Alternativet. Størstedelen af de vibrationsbelastede boliger findes i Skørping, hvor 16 boliger bliver vibra- Det sydgående spor mellem Støvring og Skørping krydser Lindenborg Å på tionsbelastet som følge af opgraderingen. I Ellidshøj er der 2 en buebro.

Påvirkning af omgivelserne – når banen er opgraderet 69 De vigtigste større naturområder på strækningen er Stenshøj Natura 2000 områder Mose, Vejrholt Mose, Rold Skov, Lindenborg Å og Østerådal. Jernbanen passerer mellem Hobro og Aalborg gennem Natura Det er kun i Skørping, Ellidshøj og Svenstrup ved de tre er- 2000 område N18 (Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum statningsveje, at naturen direkte berøres, da det kun er her, Sø), der udgøres af habitatområde H20 og fuglebeskyttelses- der er behov for at inddrage større arealer, der ikke i dag områderne F3 og F4. anvendes til vej- eller jernbaneanlæg. For øvrige lokaliteter langs strækningen er der tale om påvirkninger i form af øget barrierevirkning og støj på grund af højere hastighed på jernbanen.

Støvring Lindenborg Ådal

Suldrup Skørping

Rold Skov Terndrup Madum Sø Store Økssø

Haverslev

Arden Astrup

Fuglebeskyttelsesområde (F4) Madum Sø Station Habitatområde (H20) Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø Jernbane N Fuglebeskyttelsesområde (F3) Rold Skov Jernbane N Fuglebeskyttelsesområde (F4) Madum Sø Station Habitatområde (H20) Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 0 0 5 km 5 km Fuglebeskyttelsesområde (F3) Rold Skov

Kort 31. Natura 2000 område N18: Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø.

70 Opgradering Hobro-Aalborg Påvirkningen i form af øget hastighed vil kun være relevant egnede banketter vurderes det, at der ikke vil være negative i forhold til arter og ikke naturtyper, da øget hastighed ikke konsekvenser for Natura 2000 områdets odderbestand. vil betyde indgreb i vokse- og levesteder eller mulige spred- ningsveje for de sneglearter, fiskearter og planter, der indgår I undersøgelsesperioden er der registeret forekomster af 2 i udpegningsgrundlaget for området. Der har derfor været fuglearter af de 5, som er en del af områdets udpegnings- fokus på de arter opført på udpegningsgrundlaget, der kan grundlag. blive berørt af projektet. Der er fundet 5 sandsynlige ynglepar af Hvepsevåge i Rold Det drejer sig om: Skov uden for undersøgelseskorridoren. Arten er svær at re- • Stor vandsalamander gistrere og søger føde over et stort område samtidig med, at • Damflagermus den gerne skifter redeplads fra år til år. Der findes egnede • Odder yngleområder langs jernbanen, så det er muligt, at hvepse- • Hvepsevåge vågen i nogle år yngler og fouragerer tættere på banen. Da • Stor hornugle den søger føde på jorden og flyver lavt i skoven under føde- • Isfugl søgning vil der være risiko for kollision med tog. Hvepsevå- • Sortspætte gen er en sky fugl, der er sårbar for forstyrrelser i yngletiden. • Rødrygget tornskade Da arten ikke er konstateret ynglende i nærheden af banen vurderes det, at en forøgelse af støjbelastningen ikke vil have Stor vandsalamander er registret på 5 lokaliteter i den del konsekvenser for bestanden i Natura 2000 området. af undersøgelseskorridoren, der passerer Rold Skov. Det tyder på, at arten kan være ret udbredt i Rold Skov på velegnede Stor hornugle er ikke med sikkerhed konstateret i Rold Skov lokaliteter. Risikoen for øget trafikdrab af arten vurderes at de seneste fem år. Et enkelt muligt ynglepar i den vestlige del være lav, da arten kryber langs jorden og spredningen især er mere en 500 m fra jernbanen. Den store hornugle kræver sker i de mørke timer. Etablering af en paddepassage nord for til dels uforstyrrethed omkring reden, men arten accepterer Store Økssø vil være tilstrækkeligt til at sikre den økologiske menneskelig aktivitet i et vist omfang og findes ynglende i funktionalitet af yngle- og rasteområder for bestandene af grusgrave og i større byer. Det forventes derfor heller ikke, at stor vandsalamander i Natura 2000 området. en højere hastighed vil have indflydelse på artens udvikling og eventuelle indvandring til Rold Skov. I Rold Skov er der fundet damflagermus i perioden 1973 – 2004 og tidligere i et hus i Skørping. Arten er dog ikke regi- Isfugl findes ved Lindenborg Å og vil ikke blive påvirket at stret med sikkerhed inden for undersøgelseskorridoren. Langs projektet. Broerne over åen er tilstrækkeligt høje til, at arten jernbanen gennem Rold Skov og ved Lindenborg Å er der uden problemer kan passere under jernbanen. Arten vil ikke stedvis fundet flagermusaktivitet ved mulige transportveje og blive påvirket af støj. jagtområder. Der blev bl.a. registret enkelte Myotis-arter, der kunne være damflagermus eller frynseflagermus. Det kan ikke I 2010 er bestanden af sortspætte opgjort til 7 – 11 ynglepar, afvises, at konsekvensen af højere hastighed gennem området hvoraf et enkelt par ynglede inden for den undersøgte kor- vil betyde, at flere, især lavtflyvende flagermus dræbes. Men ridor. En potentiel påvirkning som følge af øget risiko for det vurderes, at en stigning vil være begrænset i forhold til påkørsler ved højere hastighed vil derfor primært have lokal den nuværende situation. betydning for ynglefugle nærmest banen. Sandsynligvis vil ungfugle, som i forvejen har højest naturlig dødelighed, være Odderens eneste naturlige levested nær jernbanen gennem mest udsatte for påkørsler. Rold Skov er imidlertid stor med Natura 2000 områder er ved underføringen af Lindenborg mange uforstyrrede og egnede ynglelokaliteter for arten. Å. Da åen føres under banen gennem to høje broer med vel-

Påvirkning af omgivelserne – når banen er opgraderet 71 Der blev ikke registret ynglende rødrygget tornskade inden for den undersøgte korridor. Arten foretrækker lysåbne, yngre Aalborg naturtyper. På det meste af strækningen passerer jernbanen gennem skovbevoksning og vil ikke have konsekvenser for arten.

Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i Natura 2000 om- Østerå rådet Svenstrup Samlet vurderes det, at hastigheden på banen kan forøges uden væsentlige negative konsekvenser for naturtyper og arter, der indgår på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 Ellidshøj område N18. Det vurderes, at eventuelt øget antal trafikdrab, Lindenborg Ådal som følge af øget hastighed på strækningen, ikke vil være af Mastrup Bæk et omfang, som kan hindre arterne i at fastholde, øge eller etablere nye bestande i Natura 2000 området. Øget støjud- Lindenborg Å bredelse i området vurderes heller ikke at have konsekvenser for fuglene. Vurderingen bestyrkes af, at den nuværende trafik på banen ikke har været en hindring for, at flere arter har spredt sig eller er indvandret til området inden for de seneste Skørping 10-15 år. Rold Skov

Konsekvenser for natur på den resterende strækning Store Økssø Der er gennemført feltundersøgelser i en undersøgelseskor- Madum Sø ridor langs hele banestrækningen. Det følgende er en op- Arden samling på konsekvenser og planlagte afværgeforanstaltnin- ger for de særligt beskyttede arter, der er registreret uden for Vejrholt Mose Natura 2000 området.

Stenshøj Mose

Øster Doense

Mariager Hobro

© Kort & Matrikelstyrelsen, Banedanmark Fund af Bilag IV arter Målsat og beskyttet vandløb Fund af Bilag IV arter Natura 2000 område Projektstrækning Overkørsel MålsatBeskyttet og beskyttet natur vandløb Fredet område JernbaneProjektstrækning N

BeskyttetNatura natur 2000 område Økologisk forbindelse StationJernbane 0 5 km Fredet område Station Økologisk forbindelse Overkørsel N

0 5 km Kort 32. Naturområder.

72 Opgradering Hobro-Aalborg Krybdyr derne for udveksling mellem bestande på hver side af jern- Af de danske krybdyr, der er omfattet af habitatdirektivets banen reduceres. Det er derfor nødvendigt at lave forskellige bilag IV, er det kun markfirben, der er registreret i forbindelse tiltag for at afværge påvirkninger. med feltundersøgelserne. Markfirben er fundet på 6 lokaliteter i undersøgelseskorridoren. To af lokaliteterne findes nord Specifikke afværgeforanstaltninger for padder i driftfasen for Hobro og de øvrige fire lokaliteter findes nord for Skør- sker ved: ping, hvor jernbanen forgrenes. Alle forekomster er fundet på baneskråninger eller i råstofgrave nær jernbanen. Af andre • Etablering af 2 – 3 erstatningsvandhuller eller pleje af fredede krybdyr er snog og almindelig firben også registreret eksisterende vandhuller ved Stenshøj Mose. i undersøgelsen. • Etablering af paddepassage nord for Store Økssø, Rold Skov, der skal forbindes og sikre udveksling mellem be- Markfirben er aktive om dagen, hvor der er mest trafik på stande øst og vest for jernbanen. jernbanen. Med øget hastighed og mere trafik vil risikoen for • Etablering af 2 – 3 nye vandhuller tættest muligt på trafikdrab også stige, hvis firbenene forsøger at krydse banen. berørte vandhuller langs med erstatningsanlægget i Det kan påvirke muligheder for spredning og udveksling mel- Skørping samt ved engangspleje af moseområdet ved lem bestande på hver side af jernbanen. anlægget. • Etablering af 1 – 2 nye vandhuller på vejsiden af jern- Markfirben kræver åbne og tørre levesteder. Derfor vil der for banen eller engangspleje af eksisterende vandhuller i at afværge barriereeffekten og øge lokale bestande af mark- området syd for Lindenborg Å. firben, blive etableret supplerende levesteder langs jernbanen. Det gøres ved at fjerne vegetationen på jernbaneskråningerne og derved fritlægge nogle arealer. Nord for Hobro fritlægges 1 – 2 mindre skråninger, hvor arten er registreret. Ved de fire kendte bestande ved Lindenborg Å fritlægges 2 – 3 skrånin- ger langs banen.

Padder Alle danske padder er fredet, da de i større eller mindre grad truet. Spidssnudet frø og stor vandsalamander er omfattet af habitatdirektivets Bilag IV, hvilket betyder, at arternes levesteder ikke må forringes eller ødelægges. I undersøgelseskor- ridoren er der fundet 10 lokaliteter med forekomst af begge arter og yderligere 14 lokaliteter med spidssnudet frø og 13 lokaliteter med stor vandsalamander.

Fundene er gjort i en række typiske paddebiotoper, som omfatter vandhuller, moser, tørvegrave eller enge. Derudover er der fundet forekomster af butsnudet frø, skrubtudse og lille vandsalamander, der ikke er opført på Bilag IV.

Opgraderingen vil øge jernbanens virkning som barriere i naturen. Det skyldes både den direkte effekt af øget risiko for Rold Skov, Bregnesø. Lokaliteten er et egnet levested for blandt andet flere trafikdræbte padder og indirekte effekter, hvor mulighe- padder.

Påvirkning af omgivelserne – når banen er opgraderet 73 Flagermus erlig støj, især fra større veje. Faktorer som visuelle forstyr- Alle danske flagermus er omfattet af habitatdirektivets Bilag relser, menneskers færdsel og reduktion af egnede habitater IV og af disse er mindst 5 arter registreret ved feltundersøgel- har større betydning for fugles udbredelse. Det vurderes på ser på strækningen mellem Hobro og Aalborg. Det drejer sig baggrund er den kendte viden og feltundersøgelser, at øget om brunflagermus, sydflagermus, skimmelflagermus, vandfla- støjudbredelse som følge af højere hastighed ikke påvirker germus og Mytotis sp. (enten damflagermus eller frynsefla- egnede levesteder eller fuglearter langs jernbanen. germus). Odder Det kan ikke afvises, at øget hastighed og flere tog i drifts- Odder er ikke målrettet blevet eftersøgt under feltundersø- fasen kan resultere i større dødelighed for flagermusbestan- gelserne, bortset fra i nærområder omkring de undersøgte dene. De mest udsatte arter er syd- og dværgflagermus samt faunapassager. Der er ikke fundet spor efter arten. Odder er Myotis-arterne, der om natten flyver og jager tæt på jernba- under spredning i Jylland, herunder ådalene langs Linden- nen og krydser den i lav højde. Da opgraderingen ikke med- borg Å og Østerå. Odderen færdes over store områder og der fører flere tog i nattetimerne, vil det kun have minimal betyder egnede levesteder for arten langs flere tilløb, herunder især ning i forhold til den eksisterende situation. Mastrup Bæk, som passerer banen ved Støvring, og Guldbæk, som passerer banen ved Svenstrup. Da jernbanen mellem Hobro og Aalborg ikke udbygges vil flagermusenes fødesøgningsområder og transportveje langs Ved Lindenborg Å er der optimale muligheder for at oddere med og på tværs af jernbanen ikke blive forringet væsentligt, kan passere under jernbanen. For at reducere en øget risiko som følge af højere hastighed og enkelte flere tog. Derfor for trafikdrab af oddere ved Mastrup Bæk etableres der en vil opgraderingen ikke påvirke den økologiske funktion for banket langs sydsiden af underføringen som supplement til flagermus. banketten langs nordsiden. Derved kan den økologiske funktionalitet for arten opretholdes. Fugle Jernbanen passerer hovedsagelig gennem åbent landskab Større pattedyr med enge og mere intensivt dyrket landbrugsjord med for- De største bestande af større pattedyr er krondyr og rådyr, der holdsvis få og almindelige danske fuglearter. hovedsagligt findes i Rold Skov. Jernbanens barriereeffekt vil i et vist omfang stige med højere hastighed på strækningen, Med opgraderingen af jernbanen vil barriereeffekten i for- hvilket kan lede til flere påkørsler, når dyrene passerer jern- hold til den nuværende situation øges. For fugle betyder det, banen. Bestandene af større pattedyr vurderes at være store at især den højere hastighed øger risikoen for påkørsler. De og sunde og jernbanens barriereeffekt vil ikke øge risiko for mest udsatte arter vil være de, der yngler eller fouragerer lavt indavl eller reducere fødegrundlaget. Derfor vurderes det, at og tæt ved jernbanen og derfor oftere passerer på tværs af der ikke er behov for afværgeforanstaltninger. jernbanen. Da trafikken ikke ændres markant i forhold til den nuværende trafikering forventes barriereeffekten ikke at have Planter væsentlig effekt på fuglelivet langs strækningen. Da der ved opgraderingen af jernbanen ikke anlægges nye spor eller sker ændringer i linjeføringen på strækningen vil Nogle fuglearter er følsomme overfor støj, mens andre tilsy- projektet heller ikke påvirke voksesteder for sjældne og/eller neladende ikke påvirkes af støj og ligefrem kan vænne sig til fredede planter langs jernbanen. Dog vil erstatningsanlæg- at leve i støjende omgivelser. En række undersøgelser af tra- gene have konsekvenser for planter, da der inddrages arealer fikstøj indflydelse på fugle viser, at fugle tåler et relativt højt i naturområder. støjniveau. Jernbanetrafik støjer kun ved den enkelte togpassage modsat vejtrafik, hvor der ofte er tale om en kontinu-

74 Opgradering Hobro-Aalborg Ved Skørping vokser den sjældne kongebregne, hvis bestand Der er ikke fundet Bilag IV arter af padder eller krybdyr på vil blive direkte påvirket af erstatningsvejen. For at afværge nogen af lokaliteterne. Der er ikke fundet kolonier af flager- dette vil bestanden blive flyttet til en nærliggende og egnet mus i de af områdets træer, der risikerer at fældes for at gøre lokalitet. plads til erstatningsanlægget. Skimmel- og sydflagermus er registreret i området, men begge arter yngler og overvintrer i Skørping huse. Under fødesøgningen flyver arterne højt og derfor for- I Skørping vil erstatningsanlægget påvirke naturområderne ventes den nye vej ikke at medføre trafikdrab på arterne. syd for Himmerlandsvej, og ca. 6.000 m2 af fredsskov beplantningen, den tilgroede mose og vandhuller vil helt eller Af hensyn til områdets eksisterende natur etableres erstat- delvist blive inddraget. Derudover vil områderne blive drænet ningsvejen, så inddragelsen af udyrkede arealer begrænses for at kunne opretholde vejanlægget, der også vil virke som mest muligt. Erstatningsvejen placeres i god afstand fra na- en barriere. Med en enkelt undtagelse er områderne karakte- turområder med særligt karakteristisk eng- og mosevegeta- riseret som §3 beskyttede natur. tion og sjældne planter.

Moserne og vandhullerne fungerer som ynglested og føde- For at afbøde indskrænkningen af eng- og mosearealer etab- søgningsområde for padder og flagermus samt voksested for leres erstatningsarealer og naturtilstanden forbedres ved at den fredede kongebregne. Disse forhold vil forringes med indgå aftaler om pleje af tilstødende engarealer, bl.a. ved om- etableringen af erstatningsanlægget. Samtidig kan vejbelys- lægning af driften, ophør af gødskning og græsning med ningen skabe en barriere i området for flagermus, da nogle kreaturer. arter i højere grad end andre undviger lys. For at minimere barriereeffekten fra vejanlægget etableres en Af hensyn til padder og flagermus holdes de tilbageværende faunapassage i tilknytning til vandløbet. mosearealer op til den nye vej så våde som muligt. Der etableres 3 – 4 nye vandhuller i nærområdet vest for jernbanen Ovenstående tiltag vurderes at være tilstrækkelige til at opret- for at skabe levesteder for padder og fødesøgningsområder holde områdets naturværdier og bevare den økologiske funk- for flagermus. Der skal etableres erstatningsskov for den del, tion for bilag IV arter. der fjernes. Som udgangspunkt udlægges erstatningsnatur i forholdet 2:1. Svenstrup Erstatningsvejen medfører, at enge og moser øst for Sven- Det vil ikke være muligt at etablere nye mosearealer i nærom- strup og jernbanen helt eller delvist vil blive inddraget. Om- rådet, hvilket der kompenseres for, ved pleje af de tilgroede rådet vil ikke blive permanent drænet til vejanlægget. Natur- og mest intakte moserester. værdien på de berørte områder er vurderet som moderat til ringe. Dog er der tæt ved selve anlægget mindre partier med De foreslåede afværgeforanstaltninger vurderes at være til- karakteristisk eng- og mosevegetation. Yderligere inddrages strækkelige til, at opretholde områdets naturværdier og den dele af kratskoven lige vest for jernbanen. økologiske funktionalitet for Bilag IV arter påvirkes ikke. Der er ikke fundet nogen Bilag IV arter eller levesteder for Ellidshøj krybdyr på lokaliteter, der direkte berøres af erstatningsan- Erstatningsanlægget i Ellidshøj vil medføre, at §3 beskyttede lægget. Forekomster af spidssnudet frø, odder og vandfla- områder inddrages helt eller delvist. Det drejer sig om enge germus findes i god afstand fra projektområdet og påvirkes og et moseområde af moderat til ringe naturværdi samt et ikke. Da anlægget placeres tæt på jernbanen og Svenstrup mindre vandløb. Desuden vil erstatningsanlægget virke som og langt fra områdets øvrige naturområder vil det ikke have en barriere. konsekvenser for de omgivende naturområder og dyreliv.

Påvirkning af omgivelserne – når banen er opgraderet 75 Yderligere har området været undersøgt for forekomst af birkemus. En omfattende feltundersøgelse med fældefangst har Aalborg ikke kunnet konstatere forekomst af birkemus i området. Det vurderes derfor muligt at etablere erstatningslægget uden særlig hensyntagen til birkemus.

Tilpasninger af baneanlægget Mellem Støvring og Lindenborg Ådal, hvor jernbanen forgre- Svenstrup nes, er det nødvendigt at udvide to banedæmninger over en strækning på ca. 100 meter, for at kunne køre med højere hastighed. På skråningen ved det vestlige spor vil udvidelsen ikke have konsekvenser for naturen. Ved det østlige spor vil Ellidshøj en udvidelse af baneskråningen berøre den yderste grænse af et §3 beskyttet moseområde. Mosen er ikke et egnet levested Støvring for bilag IV arter og der er ikke registret bilag IV arter på den del af strækningen.

Udvidelsen af baneskråningerne kan med passende afhjæl- pende foranstaltninger gennemføres uden at påvirke den §3 Skørping beskyttede mose eller det nærliggende Natura 2000 område.

Kulturhistoriske interesser

Banedanmark har gennemgået de kulturhistoriske interesser, der findes omkring og i nærheden af, hvor de tre erstatnings- Arden veje i hhv. Skørping, Ellidshøj og Svenstrup placeres.

Konsekvenserne for kulturhistoriske interesser efter de tre erstatningsveje er blevet etableret beskrives i dette afsnit. Øster Doense

Hobro

© Kort & Matrikelstyrelsen, Banedanmark Byggelinje Beskyttet dige OverkørselN Beskyttet dige Kulturarvsarealer og -miljø'er Projektstrækning Overkørsel Projektstrækning ByggelinjeKulturarvsarealer/-miljøerFredet fortidsminde Jernbane Station 0 5 km Fredet fortidsminde Jernbane Station N

0 5 km

Kort 33. Kulturforhold.

76 Opgradering Hobro-Aalborg Skørping I Skørping er der udpeget tre områder med værdifulde kul- turmiljøer. Det er kun den sydligste del af området omkring Skørping Station, der berøres på grund af udvidelsen af Møl- drupvejs tilslutning til Jyllandsgade. Selve kulturmiljøet omkring banegårdsområdet og bebyggelsen langs Jyllandsgade påvirkes ikke af projektet. Nedlæggelsen af overkørslen vil aflaste kulturmiljøet omkring stationen ved reduceret trafik. Derved bliver den kulturhistoriske sammenhæng i stationsby- en ændret. Selve erstatningsvejen vil ikke berøre kulturmiljøet eller de fredede bygninger.

I forbindelse med nedlæggelse af den eksisterende overkørsel kan arealerne omkring kulturmiljøet forbedres, og karakteren af stationen og vandtårnet kan styrkes.

Ombygningen af stationen vil ikke forstyrre de kulturhistoriske sammenhænge i den oprindelige stationsby eller de fredede bygninger. De enkelte elementer udformes og indpasses i overensstemmelse med omgivelserne. Der inddrages kun mindre arealer ved Himmerlandsvej i forbindelse med etablering af en gangbro.

Ellidshøj Der er ingen udpegede kulturmiljøer i nærheden af jernbanen, der berøres af projektet.

Placeringen af erstatningsvejen vil ikke påvirke middelalder- kirken og højen Ellidshøj, der er områdets største kulturhistoriske værdier.

Meget lokalt vil erstatningsanlægget ændre kulturlandskabet med den opdyrkede ådal. Østerådalen, der er udpeget som særlig værdifuldt landskab, berøres ikke.

Svenstrup Der er ingen kulturhistoriske interesser eller værdier i nærhe- den af erstatningsvejen. Det nærmeste værdifulde kulturmiljø omkring Guldbækken mere end ca. 500 meter fra erstatningsvejen bliver ikke berørt. Den bevaringsværdige tidligere stationsbygning (dyrlægehuset) bliver ikke påvirket. Vandtårnet i Skørping er en del af det bevaringsværdige miljø omkring stationen. Bygningen er fredet.

Påvirkning af omgivelserne – når banen er opgraderet 77 Rekreative interesser drages et mindre areal ved adgangsvejen til idrætsanlægget, men det har ikke betydning for de rekreative aktiviteter i re- De rekreative interesser omfatter offentlighedens adgang til lation til boldbanerne. fritids- og friluftsinteresser i rekreative områder og naturen. Konsekvenserne for offentligheden efter etableringen af de Svenstrup tre erstatningsveje i hhv. Skørping, Ellidshøj og Svenstrup be- De største rekreative områder i Svenstrup er de grønne kiler skrives i de følgende afsnit. ved naturområderne omkring Guldbækken og Østerådalen. Derudover har idrætshallerne og boldbanerne ligeledes stor Skørping betydning for de rekreative muligheder i lokalsamfundet. Byen er omgivet af skov og natur, der giver mange mulighe- De rekreative kiler nævnt ovenfor bliver berørt af erstatnings- der for natur- og landskabsmæssige oplevelser i nærmiljøet. anlægget i driftsfasen, men der vil stadig være adgang ad De grønne områder, skoven og Skørping Idrætscenter er med stien langs Svenstrup Banevej, da denne opretholdes. at styrke de rekreative aktiviteter i området. Nedlæggelsen af den eksisterende overkørsel betyder, at stien Det kan ikke undgås, at erstatningsanlægget lokalt vil have langs Dall Møllevej, der krydser overkørslen og er en del atfet betydning for rekreative interesser, da der ryddes en del af et større rekreativt stinet bliver berørt. I fremtiden bliver det mindre skovparti. Den tilbageværende del på den nordlige muligt at krydse banen langs erstatningsvejen eller via gang- side af erstatningsvejen vil være så lille, at det ikke vil opleves bro ved stationen. som en skov. Der er ikke øvrige påvirkninger af de rekreative interesser og Samtidig vil der være gener fra vejstøjen. På sydsiden af den værdier fra erstatningsvejen. nye vej vil det tilbageværende skovområde stadig have en størrelse, som gør det muligt at få oplevelsen af skov i områ- Grundvand og drikkevand det. I den sydligste del af skovområdet vil støjen ikke bemær- kes væsentligt. Da størstedelen af den danske vandforsyning er baseret på grundvand, er det vigtigt at undgå forurening af grundvandet Med etableringen af erstatningsvejen vil der til gengæld vest fra de tre erstatningsanlæg. for jernbanen frem til den nye rundkørsel blive en mere trafik- sikker og mindre støjbelastet adgang til de bynære offentlige I områder med særlige drikkevandsinteresser skal alt grund- rekreative områder og faciliteter ved Skørping Skole. vand beskyttes af hensyn til den fremtidige drikkevandsfor- syning. Dette indebærer blandt andet, at nuværende area- Ombygningen af stationen vil ikke have indflydelse på re- lanvendelser ikke må ændres, hvis ændringen kan medføre kreative interesser, da fodgængere er sikret at kunne passere forringet grundvandskvalitet. Overordnet set, vil projektet ikke jernbanen på tværs ved Himmerlandsvej via en ny gangbro. ændre på risikoen for forurening af grund- og drikkevand. Gennemkørende cyklister kan benytte den nye erstatningsvej. Derudover skal konflikter mellem grundvandsniveauet og er- statningsanlæggene undgås, da dette kan have konsekvenser Ellidshøj for selve anlægget, for nærliggende bygninger samt lokale De største rekreative værdier findes i det bakkede landskab naturforhold. vest for Ellidshøj og i de lavtliggende ådale øst for jernbanen. Med den nye vej, vil der fortsat være forbindelse for cyklister Lokale drikkevandsressourcer, bygninger og naturforhold i mellem byen, idrætsfaciliteter og de rekreative naturområder områderne omkring erstatningsanlæggene påvirkes ikke, da øst for Ellidshøj. Der vil efter etableringen af erstatningsan- der ikke sker permanente sænkninger af grundvandsspejlet. lægget stadig være stiforbindelse langs Mjels Brovej. Der ind- Der er dermed heller ingen risiko for reduceret indvinding og

78 Opgradering Hobro-Aalborg ingen indvindingsboringer lukkes som følge af erstatnings- de trafikale emissioner flyttes. Effekten vurderes at være mar- anlæggene. ginal på grund af en meget begrænset trafikmængde.

Luftkvalitet og klima Klima Danmark har en række målsætninger på klima- og energiom- I driftsfasen vil projektet ikke medføre nogen yderligere på- rådet som følge af EU’s klima- og energipakke, blandt andet, virkning af luftkvaliteten i forhold til 0-Alternativet, idet at andelen af vedvarende energi skal øges og at udledningen

ændring i køreplan, togtyper, hastighed mv. er meget be- af CO2 skal reduceres. grænsede. En forøgelse af hastigheden fra 120 til 160 km/t på strækningen forventes ikke at medføre en overflytning I forhold til opgradering af strækningen Hobro-Aalborg, er fra vejtransport til bane i en størrelsesorden, som vil give en den direkte relevans af de nationale målsætninger begrænset, mærkbar reduktion i energiforbrug og CO2 udledning. idet en forøgelse af hastigheden fra 120 til 160 km/t ikke forventes at medføre en markant overflytning fra vejtransport Kun såfremt projektet ses i en større sammenhæng og som til bane, hvilket ellers udgør en potentiel reduktion i energi- en del af en generel opgradering af baneinfrastrukturen og forbrug og CO2 udledning. forbedring af jernbanens konkurrenceforhold i forhold til vejtransport, kan projektet have indflydelse på de nationale Kun hvis opgradering Hobro-Aalborg ses i sammenhæng med målsætninger på klimaområdet. visionen om at realisere en del af timemodellen mellem Aar- hus og Aalborg, kan der være et potentiale i at overflytte Luftkvalitet passagerer fra vej til bane. De danske luftkvalitetskrav er baseret på EU’s luftkvalitets- direktiv (2008/50/EF). I Danmark er kravene implementeret via Bekendtgørelse om vurdering og styring af luftkvaliteten. Emissioner fra biler og lastbiler er reguleret via fælleseuro- pæiske normer, som sætter en maksimumgrænse for emission af en række stoffer. Grænserne gælder for alle nye vogne og skærpes løbende specielt hvad angår emission af partikler og

NOX.

Betydningen af jernbanen for den lokale luftkvalitet er af- hængig af togtype, hastighed og køreplan.

Ved opgradering af strækningen Hobro-Aalborg sættes hastigheden op til 160 km/t. Ændringen i emission fra togene som følge af hastighedsforøgelse vil kun medføre en marginal ændring i den lokale luftkvalitet.

Den lokale luftkvalitet kan ændres de steder, hvor erstatningsveje placeres anderledes i forhold til de eksisterende forhold. I Skørping flyttes krydsningen af banen således fra Himmer- landsvej til et erstatningsanlæg mod syd, hvilket betyder, at

Påvirkning af omgivelserne – når banen er opgraderet 79 Klimatilpasning Grøfteafvanding af de nye erstatningsanlæg skal derfor lø- bende klimatilpasses. Dette kan gøres i takt med den almin- De kommende klimaændringer vil medføre ændrede krav til delige vedligeholdelse og efter behov. designgrundlaget for infrastrukturanlæg. Der bør således tages hensyn til klimaforandringerne ved renovering eller nyan- Naturlig afstrømning læg af jernbaneanlæg. Det er ofte økonomisk hensigtsmæs- For banekrydsninger, som ikke ændres nu, kan der opstå be- sigt at tilpasse anlæggene i designfasen frem for senere at hov for fremtidig opskalering. Dette gælder krydsningen af skulle ændre udformningen løbende. Guldbækken ved Svenstrup. Da der ikke skal udføres anlæg i forbindelse med selve baneanlægget, bliver der ikke ændret De mulige effekter på anlægget i form af stigende temperatu- på de eksisterende forhold. rer, øget vindhastighed, ændret nedbørsmønster og stigning i hav- og grundvandsniveau er undersøgt. Øget nedbør med- Grundvand fører et ændret afstrømningsmønster i vandløb samt ændrede I Skørping etableres en tæt, opdriftsikker tunnelkonstruktion forudsætninger for den lokale afvanding af tilhørende vejan- i forbindelse med underføring af erstatningsvejen. Der bør læg og banen. De ændrede nedbørs- og fordampningsfor- sikres mod et stigende sekundært grundvandsspejl ved at til- hold, forårsaget af stigende temperaturer vil ligeledes med- lægge en sikkerhedsmargin på 2 meter til nuværende niveau. føre ændringer i grundvandsforholdene omkring anlægget. Dette gælder også for Skørping Station, såfremt der etableres Ændringer i nedbør ud fra nationale fremskrivninger vil få en en perrontunnel i stedet for den gangbro der indgår i hoved- så kraftig påvirkning af anlæggene, at der skal tages hensyn løsningen. til det i dimensionering og anlæggelse af erstatningsanlæg i Skørping, Svenstrup og Ellidshøj. I det omfang der ikke er en generel dræning i de berørte om- råder, kan det blive nødvendigt at udføre dræning omkring Undlades det at tilpasse anlæggene til fremtidens klima er der anlæggene for at sikre mod stigende grundvandsspejl. risiko for at der vil være kortere eller længere perioder med afbrydelser af anlæggenes funktionalitet.

Da dette projekt hovedsagligt omfatter omlægning af veje, vil det være vejreglerne, der er gældende. I nyeste udgave af vejreglerne er der indarbejdet Spildevandskomiteens anbefa- linger om at tage hensyn til de fremtidige ændringer i ned- børsforholdene. Afvandingen af vejene vil blive udført efter disse anvisninger.

Afvanding De gængse dimensioneringsmetoder for afvandingsanlæg langs jernbaner tager ikke højde for de forventede forøgede vandmængder.

Konsekvensen af dette vil være, at sandsynligheden for over- svømmelser langs baneanlæg gradvist vil blive højere, end det der er grundlaget for dimensioneringen.

80 Opgradering Hobro-Aalborg Påvirkning af omgivelserne – mens banen opgraderes

Anlægsfasen omfatter nedlæggelse af overkørsler og etablering af erstatningsveje i Skørping, Ellidshøj og Svenstrup. Konsekvenserne for omgivelserne i forbindelse med anlægsarbejdet beskrives i dette kapitel.

Etablering af ny betonbro ved Gl. Køge Landevej.

Udførelsesmetoder en tæt, opdriftssikker konstruktion, som skal kunne modstå vandtrykket fra det underliggende grundvand. Skørping Ligeledes støbes beton på spunsvæggene. Når betonen Anlægsperioden for erstatningsvejen i Skørping er ca. 8 må- har opnået tilstrækkelig styrke, er der ikke længere be- neder. Før den nye vej kan anlægges fjernes de eksisterende hov for grundvandssænkningen. baneanlæg i 2 etaper på det sted hvor der skal etableres en jernbanebro. Herved er det muligt at omlægge og opretholde Der udføres afvandings- og belægningsarbejder på den togtrafikken på ét af de tre spor igennem hele anlægsperio- nye vej og den tilsluttes den nye rundkørsel ved Him- den. Der sættes spunsprofiler på begge sider af den nye vej merlandsvej vest for banen og Møldrupvej øst for ba- under jernbanen og der etableres et brodæk ved at montere nen. præfabrikerede betonelementer mellem de to spunsvægge og rækker af stålpæle. Det forventes, at betonelementerne bliver Til sidst retableres baneanlægget på et betondæk og støbt på fabrik og løftet ind. udgør dermed den nye jernbanebro henover erstatningsvejen. Inden for spunsvæggene foretages en midlertidig sænkning af grundvandsspejlet. Herefter støbes en betonbundplade som

Påvirkning af omgivelserne – mens banen opgraderes 81 Skørping Station Til sidst udføres belægningsarbejder på vejen og den tilsluttes Anlægsperioden for etablering af to nye gangbroer og om- Hobrovej og Dall Møllevej. bygning af perroner er ca. 6 måneder. Først fjernes forkanter og belægning på de afkortede perroner. Herefter etableres Visuelle forhold fundamenter for nye gangbroer, trapper og elevatortårne. Der monteres præfabrikerede betonsøjler for trapper og gang- Skørping broer og præfabrikerede stålelementer for broer, trappe- og I anlægsperioden vil der være lokale påvirkninger af de visu- elevatortårne. elle forhold. Der vil være udsigt til arbejdspladser og lys fra disse. De mest markante visuelle ændringer vil være nedriv- Til sidst monteres elevatorer og trapper og der udføres be- ning af bygninger og rydning af skov. lægningsarbejde på perronen. Der opsættes hegn i bagkanten af perronerne og omkring stationen og der opstilles læskure, Skørping Station billetautomater m.v. på stationen. Ved ombygning af Skørping Station vil der lokalt omkring stationen og ved Himmerlandsvej/Jyllandsgade være udsigt Ellidshøj til arbejdspladser og lys fra disse. Anlægsperioden for etablering af en erstatningsvej i Ellidshøj er ca. 11 måneder. En del af jorden, hvor den nye vej skal Ellidshøj ligge, afgraves og udskiftes med jord, der er egnet til anlæg Lokalt omkring erstatningsvejens tilslutning til Ellidshøjvej vil af vejen. Der skal foretages en mindre midlertidig sænkning der fra de nærliggende boliger være udsyn til arbejdspladsen. af grundvandsspejlet i forbindelse med udgravning til bro- Arbejdskørsel til og fra arealerne samt lys i de mørke timer fra ens fundamenter. Fundamenter og vægge støbes på stedet i arealerne, kan forstyrre de visuelle forhold. beton. Brodækket etableres ved at montere præfabrikerede betonelementer. Alternativt etableres der et in-situ støbt bro- Svenstrup dæk. Anlægsfasen vil betyde moderate og lokale visuelle påvirknin- ger i Svenstrup. Størstedelen af anlægsarbejdet vil foregå i det På begge sider af broen opbygges dæmninger, der fører vejen åbne land øst for banen. Her vil der blive anlagt arbejdsplads- op til broen. Til sidst udføres belægningsarbejder mv. og den arealer på de omgivende græsarealer samt et mindre område nye vej tilsluttes Ellidshøjvej og Mjels Brovej. mellem Hobrovej og jernbanen. Visuelt vil anlægsfasen betyde, at arbejdspladsarealer og maskiner mv. bliver synlige på Svenstrup de flade engarealer fra Dall Møllevej. Det samme vil erhvervs- Anlægsperioden for etablering af en erstatningsvej i Sven- området mellem Hobrovej og jernbanen. Boligområderne vest strup er ca. 12 måneder. En del af jorden, hvor den nye vej for Hobrovej vil kun opleve små visuelle påvirkninger pga. af- skal ligge, afgraves og udskiftes med jord, der er egnet til standen til anlægsområdet. Ved anlæg af broen vil stilladser, anlæg af vejen. Fundamenter og vægge støbes på stedet i be- betonkanoner og tårnkraner også være markante elementer i ton. Ud mod Hobrovej etableres en støttemur ved at opsætte landskabet. spunsprofiler langs den nye vej. Anlægsfasen for tunnelløsningen vil betyde moderate og lo- Brodækket etableres ved at opbygge et stillads og en form til kale visuelle påvirkninger. Generne for boligområdet vest for støbning af brodækket på stedet i beton. Der støbes beton på Hobrovej vil opleves lidt mindre end ved et brobyggeri, da spunsvæggene. På begge sider af banen opsættes tårnkraner arbejdet vil foregå i lavere niveau. for at kunne etablere brodækket.

82 Opgradering Hobro-Aalborg Støj og vibrationer Trafikken

I forbindelse med etableringen af erstatningsanlæggene i I forbindelse med udførelse af erstatningsvejene tages der Skørping, Ellidshøj og Svenstrup kan støj- og vibrationsgener hensyn til, at trafikken på både veje og bane i størst muligt ikke undgås som følge af anlægsarbejderne. Det er især, hvor omfang kan opretholdes. afstanden fra boliger er kort til de områder, hvor særligt stø- jende eller vibrationstunge anlægsarbejder udføres. De eksisterende overkørsler i Skørping, Ellidshøj og Svenstrup nedlægges først efter de nye erstatningsveje er klar til at blive For nogle boliger vil der i kortere eller længere tid opleves taget i brug. Derfor opstår der kun mindre trafikale gener støjniveauer over den almindeligt anvendte grænse på 70 for vejtrafikken i anlægsperioden. Generne vil være størst i dB(A). På nuværende tidspunkt kendes detaljer i anlægsar- forbindelse med tilslutning af de nye erstatningsveje til eksi- bejdet ikke, herunder heller ikke omfanget af natarbejde. Det sterende veje. Også steder, hvor en skærende vej lukkes og en kan variere fra dag til dag, hvilke boliger der påvirkes, efter- omkørselsrute anvises, vil give gener i form af omvejskørsel og hånden som anlægsarbejderne skrider frem. Det besluttes på adgangsproblemer til naboejendomme. et senere tidspunkt, hvilke afværgeforanstaltninger, der skal anvendes for at minimere støjgener for boliger, der udsættes Afmærkning og skiltning i forbindelse med trafikafviklingen for støjniveauer over 70 dB(A). i anlægsfasen vil blive udført i henhold til Vejdirektoratets regler. Trafikafviklingsplaner for vejtrafikken skal godkendes I anlægsfasen vil kun få boliger opleve vibrationer over græn- af den pågældende vejmyndighed, samt politiet. sen for vibrationskomfort. I anlægsperioden vil kørsel til og fra arbejdspladserne skabe mere trafik lokalt. Bygningsskadelige vibrationer undgås ved at monitorere vibrationsniveauet på de nærmeste bygninger. På grund af pla- Den del af anlægsarbejdet, som direkte berører jernbanen, vil cering af erstatningsanlægget i Skørping, kan der forventes at om muligt blive udført om natten og i weekender, hvor der være ca. 15-30 boliger, som til tider under anlægsarbejderne kører færrest tog. På den måde minimeres generne for tog- oplever støjgener over 70 dB(A). Dette vil specielt være tilfæl- trafikken. Hvis det alligevel er nødvendigt at lukke for tog- det under etablering af indfatningsvægge med spuns. Her er trafikken, vil der blive indsat busser som erstatning for den afstanden til boligerne så kort, at der også skal monitoreres aflyste trafik. vibrationer fra spunsramning ved de nærmeste boliger. I Svenstrup vil der også være behov for spunsramning i forbindelse med etablering af indfatningsvægge, uanset om der vælges en tunnel- eller en broløsning. Dette forventes at give en del gener for ca. 15-20 boliger.

I Ellidshøj vil opførelse af en rammebro i beton over jernbanen ikke give anledning til væsentlige støj- og vibrationsgener.

Påvirkning af omgivelserne – mens banen opgraderes 83 Skørping Skørping Station For at genere trafikken mindst muligt i byen og for at kunne Stationen ombygges først når erstatningsvejen er etableret og passere mellem den østlige og vestlige del af byen anlægges derfor vil der ikke være gener for biltrafikken på tværs af erstatningsvejen først og tages i brug, inden den eksisterende banen. Der vil være gener for lokaltrafikken på Egholmsvej i overkørsel lukkes. forbindelse med kørsel til og fra byggepladsen samt gener for de ejendomme, der har vejadgang tæt på anlægget. Anlæggelsen af erstatningsvejen i Skørping vil medføre gener for vejtrafikken særligt på Himmerlandsvej, der er en del Mens anlægsarbejdet står på, tilstræbes det at opretholde af rute 519 Nibe - Hadsund. Desuden lukkes Hyldalsvej og muligheden for cyklister og gående for at komme på tværs Sønder Banevej, som begge er lokale, mindre trafikerede veje af jernbanen, så tæt som muligt på stationen. De eksiste- med en hastighedsbegrænsning på 50 km/t. Vejene lukkes rende perronovergange vil blive opretholdt indtil gangbroen permanent som følge af erstatningsvejen. For boligerne på er etableret. Hyldalsvej etableres der vejadgang i den nordlige ende af Hyldalsvej, som forlænges mod nord til Himmerlandsvej. Bo- Togtrafikken berøres primært i forbindelse med etablering af ligerne syd for erstatningsvejen betjenes via Mosskovvej og fundamenter og montering af de to gangbroer med tilhø- Sønder Banevej. rende trapper og elevatorer. Det forventes, at der kun vil være behov for få spærringer, som lægges om natten og i weeken- Togtrafikken bliver primært berørt i forbindelse med etable- der, hvor der er færrest tog. Der vil formentlig blive stillet krav ring af spuns og stålrørspæle samt montering af betonele- om en hastighedsnedsættelse forbi brostedet. menterne til den nye jernbanebro. Det forventes, at der vil være behov for spærring af hvert spor i to uger. Arbejdet deles Ejendommen Himmerlandsvej 2 og parkeringspladsen mellem op i etaper, så togtrafikken kan omlægges og opretholdes jernbanen og Sverriggårdsvej anvendes til arbejdspladser. For igennem anlægsperioden. Det kan være nødvendigt at køre at etablere en ny gangbro nord for stationen vil det også være efter en reduceret køreplan med hastighedsnedsættelse forbi nødvendigt med en del af DSB’ s areal omkring gangbroen arbejdsstedet. til arbejdsplads.

For at kunne etablere den nye jernbanebro, udlægges ar- Ellidshøj bejdspladser både øst og vest for jernbanen, så broarbejder For at genere trafikken mindst muligt i byen og for at kunne kan foregå fra begge sider. passere mellem den østlige og vestlige del af byen anlægges erstatningsvejen, så den kan tages i brug inden den eksiste- Det forventes, at Mosskovvej, Sdr. Banevej og Møldrupvej bli- rende overkørsel lukkes. Anlæg af erstatningsvejen i Ellidshøj ver adgangsveje til arbejdspladserne. vil primært medføre gener for vejtrafikken i form af kørsel til og fra byggepladserne. I forbindelse med anlæg af rundkørslen i krydset Buderup- holmvej/Moskovvej/ Himmerlandsvej i 2011 er der anlagt ar- Togtrafikken på strækningen bliver primært berørt i forbin- bejdsplads vest for rundkørslen, ved Skørping Hallens parke- delse med opsætning og nedtagning af afskærmning mod ringsplads. Denne arbejdsplads anvendes også til vejarbejder i spor i drift samt ved montering af betonelementer til den forbindelse med erstatningsvejen. nye vejbro. Brodækket kan støbes på stedet, mens sporene er i drift.

Der vil kun være behov for få spærringer af jernbanen. Arbej- det udføres primært om natten, hvor der ikke kører tog. Der

84 Opgradering Hobro-Aalborg vil formentlig blive stillet krav om en hastighedsnedsættelse forbi brostedet.

Af hensyn til broarbejderne udlægges arbejdspladser både øst og vest for jernbanen, så broarbejdet kan foregå fra begge sider. Til arbejdspladsen øst for banen vil der blive adgang fra Mjels Brovej. Desuden bliver der udlagt en arbejdsplads til vejarbejder mellem Ellidshøjvej og jernbanen.

Svenstrup For at genere trafikken mindst muligt i byen og for at kunne passere mellem den østlige og vestlige del af byen anlægges erstatningsvejen, så den kan tages i brug inden den eksisterende overkørsel lukkes.

Anlæg af erstatningsvejen i Svenstrup vil primært medføre gener for vejtrafikken i form af byggepladskørsel. Svenstrup Banevej lukkes midlertidigt i en del af anlægsfasen. Der etableres omkørsel via Runesvinget i Svenstrup syd, for almindelig trafik. For tung trafik kan omkørslen ske via Dallvej over Skal- borg/Dall (mod nord) eller via Ferslevvej/Bonderupvej (mod syd).

Togtrafikken berøres primært i forbindelse med etablering af stillads og støbning af brodæk til den nye vejbro. Det er muligt at opretholde togtrafikken, mens broen etableres. Der vil formentlig blive stillet krav om en hastighedsnedsættelse igennem brostilladset.

Af hensyn til broarbejdet udlægges vej - og broarbejdsplads både øst og vest for jernbanen, så anlægsarbejdet kan foregå fra begge sider. Som adgangsvej til arbejdspladsen øst for banen anvendes enten Svenstrup Banevej, eller Dall Møllevej. Den endelige placering af adgangsveje fastlægges i en senere fase af projektet.

Påvirkning af omgivelserne – mens banen opgraderes 85 Naturen Midlertidig grundvandssænkning For at etablere erstatningsveje i Skørping, Ellidshøj og Sven- Selve anlægsarbejdet vil midlertidigt have konsekvenser for strup skal der laves udgravninger og udskiftes blødbund til de dyr og planter, der påvirkes fysisk eller miljømæssigt af stabilt underlag. I forbindelse med udskiftningen vil det være anlægsarbejdet. Konsekvenserne er inddragelse af arealer, nødvendigt med midlertidig grundvandssænkning i et mose- fysiske skader på naturområder, påvirkninger som følge af område ved Skørping, engområder ved Ellidshøj og et mose- vandstandsændringer, risiko for forurening af naturområder område og engområder ved Svenstrup. og påvirkning af enkelte arter. Under anlægsarbejdet vil ændringerne i grundvandspejlet Følgende generelle krav stilles til anlægsarbejdet: blive overvåget.

• Alle naturområder, herunder § 3 beskyttede naturtyper, Arbejdsveje skove og småbiotoper, tilstræbes friholdt for midlertidige Ved etablering af erstatningsanlæg er det nødvendigt at etab- køreveje, oplag af materialer, skurvogne, maskiner og lere arbejdsveje og arbejdsarealer langs med banen. Arbejds- lignende. Ved krydsning af vandløb og grøfter skal det vejene anvendes til transport af materiel, materialer og mand- sikres, at der stadig er fri passage for vandlevende dyr skab og som arbejdsplads til anlæg af skrænter og rabatter. langs bredderne. Arbejdsveje anlægges med en bredde på 7 m. På meget korte • Sedimentspild og forurening skal modvirkes, især tæt på strækninger ved vandløb og veje kan den midlertidige ar- våde naturtyper som enge, moser, vandhuller, søer og bejdsvej undgås. vandløb. • Levende hegn og beplantninger skal reetableres, såfremt Arbejdsarealer de gennembrydes. Arbejdsarealer anlægges i områder, hvor der skal udføres stør- • Midlertidig grundvandssænkning søges undgået ved §3 re arbejder på veje og broer. Arbejdsarealer placeres så vidt beskyttede områder. muligt uden for områder med naturinteresser. • Anlægsarbejde, som berører naturarealer, søges tidsmæs- sigt planlagt, så der sker mindst mulig forstyrrelser i Kulturhistoriske interesser dyrenes yngle- og rastetid. • Påvirkning af vandhuller undgås i perioden 1. marts til Under anlægsperioden for de tre erstatningsveje, er der ingen 1. september, hvor padder mv. yngler og opholder sig i kulturhistoriske interesser, der berøres. vandet. Skørping Generelt skal afværgeforanstaltninger som erstatningsnatur Anlægsfasen for erstatningsanlægget i Skørping er mellem foretages, inden anlægsarbejdet går i gang, således at påvirk- otte og ni måneder. Den sydligste del af det værdifulde kul- ningen i anlægsfasen begrænses. turmiljø omkring stationen berøres i anlægsfasen ved Møl- drupvejs tilslutning til Jyllandsgade. Der placeres ingen ar- Ved særligt følsomme områder føres der biologisk tilsyn un- bejdspladsarealer i dette område, og den meget lille lokale der anlægsarbejdet. Det drejer sig om etablering af erstat- påvirkning er af midlertidig karakter og har ikke betydning ningsanlægget ved Skørping i forbindelse med eventuel flyt- for kulturmiljøet. ning af kongebregne og mindst mulig påvirkning af berørte vandhuller.

86 Opgradering Hobro-Aalborg Rekreative interesser

Offentlighedens adgang til rekreative områder opretholdes så vidt muligt i anlægsfasen. Enkelte steder vil der dog være omlægning af adgangsveje.

Skørping I anlægsfasen vil skovområdet, der berøres direkte af erstat- ningsanlægget ikke kunne bruges til rekreative aktiviteter og lokalt vil beboerne opleve gener fra anlægsstøj og en øget mængde tung trafik (arbejdskørsel).

Skørping Station Ved stationsombygningen vil der i anlægsfasen kun være få gener for rekreative interesser. Generne stammer fra anlægs- støj og arbejdskørsel, der kan påvirke de omkringliggende områder.

Ellidshøj I anlægsfasen opretholdes adgangen til stier øst for jernbanen og der vil være adgang til ådalene og de rekreative områder øst for Ellidshøj. Adgangen til boldbanerne øst for jernbanen kan midlertidig blive omlagt i forbindelse med anlægsarbej- det ved Mjels Brovej. Jernbanen løber gennem beskyttede områder på strækningen, som her ved Rold Skov. Svenstrup Anlægsarbejdet vil primært foregå i det åbne land på den østlige side af jernbanen. De største oplevelsesmuligheder lig- Skørping Station ger længere mod øst mod Østerådalen. Selve arealerne, hvor Ombygningen af Skørping Station vil for begge alternativer anlægsarbejdet vil foregå, er engarealer, der ikke udnyttes til kun marginalt påvirke kulturmiljøet omkring stationsområdet rekreative formål. i anlægsfasen. Ændringerne foregår omkring selve sporene, perronerne og ved overkørslen. Det historiske kulturmiljø be- I anlægsfasen vil kilen for natur og friluftsliv langs Svenstrup røres derfor kun marginalt, og der går ikke kulturhistoriske Banevej og mellem banen og Hobrovej samt den rekreative sti sammenhænge tabt som følge af projektet. på Svenstrup Banevej blive påvirket. Såfremt stien må lukkes under anlæg, vil der blive anvist alternativ rute. Ellidshøj I anlægsfasen berøres ingen områder med kulturhistoriske værdier eller interesser.

Svenstrup I anlægsfasen berøres ingen områder med kulturhistoriske værdier eller interesser.

Påvirkning af omgivelserne – mens banen opgraderes 87 Grundvand og drikkevand Inden for 1 km fra erstatningsanlægget findes to vandværks- kildepladser og et indvindingsanlæg fra en erhvervsvirksom- Skørping hed samt en række husholdningsindvindinger. Erstatnings- I Skørping etableres erstatningsvejen i en tunnel under jern- anlægget for overkørslen i Ellidshøj ligger delvist inden for banen. En stor del af vejen vil være beliggende under grund- den beregnede beskyttelseszone til Ellidshøj Vandværk. Der vandsspejlet. er ingen vandindvindingsboringer, der skal lukkes på grund erstatningsanlægget. En del af vejen ligger inden for et område med særlige drikkevandsinteresser, mens den øvrige del ligger i et område med Da der kun skal foretages mindre grundvandssænkninger i drikkevandsinteresser. Placeringen af anlægget er dog uden forbindelse med udgravning til broens fundamenter og even- for det af kommunen planlagte indsatsområde, hvor der skal tuel udskiftning af blødbundsmaterialer, vil projektet ikke gøre en særlig indsats for at beskytte grundvandet. Projektet medføre nogen væsentlige konsekvenser for området. vil derfor ikke medføre konsekvenser for det udpegede ind- satsområde. Svenstrup Ved etablering af en bro vil der være mindre grundvands- I området har Skørping Vandværk to kildepladser, hvor der sænkninger ved udgravning til brofundamenter. Ved etab- indvindes vand til Skørping by. Begge boringer ligger mere lering af en tunnel skal der udføres midlertidig grundvands- end 300 meter fra det planlagte erstatningsanlæg. Derudover sænkning i forbindelse med anlægsarbejdet og eventuelt ved findes også et privat indvindingsanlæg til en planteskole. In- blødbundsudskiftninger. gen af anlæggene berøres direkte af erstatningsvejen. Det er derfor ikke nødvendigt at afvikle indvindingsboringer i om- Vandstanden varierer tilsyneladende noget i området, hvilket rådet. betyder, at grundvandet ved en tunnelløsning midlertidigt skal sænkes med 5-7 meter. Ved etablering af erstatningsvejen, og eventuel udskiftning af blødbundsmaterialer, skal grundvandet midlertidigt sæn- Både tunnel- og broløsning ved Svenstrup er beliggende i kes. Grundvandssænkningen vil lokalt være på 1-5 meter. Da område med drikkevandsinteresser, midt imellem to områder grundvandssænkningen kan påvirke nærliggende ejendomme med særlige drikkevandsinteresser. Inden for 1 km fra erstat- og der er forurenede og potentielt forurenede grunde i områ- ningsvejen findes to vandværkskildepladser, et indvindings- det anvendes anlægsmetoder, der minimerer eventuelle kon- anlæg til levnedsmiddelindustri og et indvindingsanlæg til sekvenser på omgivelserne. Den nærliggende natur påvirkes anden erhvervsvirksomhed. Derudover findes en række hus- ikke. holdningsindvindinger.

I forbindelse med ombygning af Skørping Station vil der ikke Da behovet for grundvandssænkningen er størst ved tunnel- være nogen påvirkninger af grundvandet eller nærliggende løsningen vil risikoen for påvirkning af omgivelserne også indvindingsboringer. være større ved denne end ved broløsningen. Der er kun få forurenede og potentielt forurenede grunde i området. Der Ellidshøj anvendes anlægsmetoder, der minimerer eventuelle konse- I Ellidshøj etableres erstatningsanlægget som en bro over ba- kvenser på omgivelserne. nen syd for den eksisterende overkørsel. Ellidshøj er beliggende i et område med drikkevandsinteresser og der er mere Der er ingen vandforsyningsboringer, som skal nedlægges på end 1 km til et område med særlige drikkevandsinteresser. grund af etableringen af erstatningsanlægget. Erstatningsvejen er placeret uden for kommunens udpegede indsatsområde.

88 Opgradering Hobro-Aalborg Mulige afværgeforanstaltninger under anlægsfasen, således at en eventuel udvikling i grund- Der findes en række muligheder for implementering af fore- vandsstanden registreres løbende. byggende foranstaltninger for at mindske eventuelle miljø- påvirkninger. Anvendelsen af forebyggende foranstaltninger Overfladevand vil blive afklaret i detailfasen, hvor en række supplerende un- dersøgelser vil blive gennemført, for at afdække konsekvenser Anlægsarbejdet kan føre til forstyrrelse af vandmiljøet gen- ved anlægsarbejdet, samt behovet for afværgeforanstaltnin- nem påvirkning med miljøfremmede stoffer samt materialer ger. Hvis der i anlægsfasen er behov for at sænke grund- som sand og grus, der kan strømme ud i søer og vandløb i vandsstanden, begrænses oppumpningen af vand og dermed forbindelse med anlægsarbejdet. den resulterende sænkningsudbredelse. Følgende generelle krav stilles til anlægsarbejdet: Derfor benyttes konstruktionsmetoder, der inden for tekniske, økonomiske og miljømæssige fornuftige rammer begrænser • Sedimentspild og forurening skal modvirkes oppumpningen af vand mest muligt. Dette vil også reducere • Midlertidig sænkning af grundvand søges undgået, hvis risici og konsekvenser, såfremt der opstår problemer i anlægs- dette kan påvirke vandstand og vandmængde i søer og fasen. Det er især vigtigt i følsomme områder, dvs. eksem- vandløb. pelvis i forurenede områder, hvor der er sætningsfølsomme • Eventuelle midlertidige rørlægninger af vandløb som aflejringer og bygninger, nærliggende vandindvindinger og følge af anlægsarbejder begrænses mest muligt, både følsom natur. tidsmæssigt og i omfang • Omfanget af grøfter til afledning af overfladevand langs Ser sænkningsudbredelsen ud til at kunne udgøre en risiko nye veje begrænses mest muligt af hensyn til vandstan- for området, kan der etableres tætte afskærende vægge til en den på omkringliggende naturarealer. passende dybde og eventuelt reinfiltration af vand på yder- siden af byggegruben. Reinfiltration kan ligeledes være en I projektet er der tre vandløb og to vandhuller, der kan påvir- mulighed for afledning af det oppumpede vand. Alternativt kes af etablering af erstatningsvejene ved Skørping, Ellidshøj kan der graves vådt, men dette er ofte en dyrere løsning. og Svenstrup.

De afskærende vægge bør føres til dybder med lavpermeable De to vandhuller findes begge ved Skørping og bliver direkte lag, typisk bestående af moræneler eller tætte kalkhorisonter. berørt af erstatningsvejen. To af de tre vandløb findes ved El- Det er vigtigt at inflowzonerne, der typisk ligger i den øvre lidshøj. Hovedløbet afvander til Østerå i Østerådalen. Syd for den af kalken, afskæres fra at bidrage med vand til bygge- Mjels Brovej er en del af vandløbet målsat som vandløb med gruben. gyde- og yngelopvækstvand for laksefisk. De øvrige stræk- ninger er målsat som vandløb med varieret dyre- og plante- Reinfiltration af vand til det primære magasin kan være nød- liv. Det andet vandløb består af grøfter, der også afleder til vendigt som afværgeforanstaltning for at sikre, at vandstan- Østerå, er ikke målsat. den ikke sænkes, hvis dette vurderes kritisk. Ligeledes kan reinfiltration sikre mod mobilisering/spredning af eventuelle Ved Svenstrup er tilløbet til Guldbæk målsat som gyde- og forureninger. yngelopvækstvand for laksefisk.

Overvågning af grundvandsforhold i anlægsfasen Når vejene er anlagt, vil der ikke være nogen konsekvenser på Der etableres enkelte moniteringsboringer til overvågning af omgivelserne, når det sikres, at afledning af vand og eventu- vandstanden i det primære og sekundære grundvand før og elle grøfter etableres, så der ikke sker langsigtet nedsivning af overfladevand fra vejene til grundvandet. Da de to vandhuller

Påvirkning af omgivelserne – mens banen opgraderes 89 påvirkes direkte af anlægget etableres der nye vandhuller i Ved etablering af erstatningsanlægget i Skørping skal der erstatning for disse. Der vil være behov for dræning i forbin- udgraves en jordmængde i størrelsesordenen 50.000 m3. En delse med anlægsarbejderne. Det er vurderet, at det ikke med- del af den opgravede jord vil være blød bund. Den samlede fører negativ miljømæssig påvirkning af vandløb eller søer, blødbundsudskiftning vil være på ca. 25.000 m³ i området moser og enge tæt på erstatningsvejene. vest for jernbanen.

Der er ikke foretaget undersøgelser af overfladevand på den For erstatningsanlægget i Ellidshøj skal der udgraves en jord- resterende del af strækningen. mængde i størrelsesordenen 20.000 m3. Heraf forventes, at en evt. blødbundsudskiftning er på ca. 15.000 m³ i området Jordhåndtering øst for jernbanen.

Der er indhentet oplysninger fra Region Nordjylland om kort- I Svenstrup skal der, ved broløsningen, udgraves en jord- lagte lokaliteter i områderne, hvor der skal foretages grave- mængde i størrelsesordenen 25.000 m3, hvoraf blødbundsud- arbejder i forbindelse med etableringen af erstatningsveje i skiftning i området øst for jernbanen udgør i størrelsesorden Skørping, Ellidshøj og Svenstrup. Der er kun oplysninger om 15.000 m3. Ved tunnelløsningen, skal der udgraves en jord- få kortlagte lokaliteter, som bliver berørt. mængde i størrelsesordenen 45.000 m3, hvoraf blødbundsud- skiftning i området øst for jernbanen udgør ca. 15.000 m3. Der er udarbejdet et estimat af udgravede jordmængder fordelt på blød bund og råjord samt jordmængder til indbygning I tabel 11 er der udarbejdet et overordnet estimat af jord- i erstatningsanlæggene fordelt på råjord og friktionsmateria- mængder til håndtering i forbindelse med etableringen af de ler. tre erstatningsanlæg for overkørslerne samt ombygningen af Skørping Station. Overskudsjord, der er geoteknisk egnet, kan genindbygges i et andet erstatningsanlæg, hvor der er jordunderskud. Der er på nuværende tidspunkt ikke udarbejdet forslag til, hvor eventuel overskudsjord fra projektet skal slutdeponeres. De blødbundsmaterialer, der forekommer i projektet og som er nødvendige at udskifte, vil blive bortskaffet efter gældende regler og lovgivning.

Skørping, tunnel Ellidshøj, bro Svenstrup, tunnel Svenstrup, bro

Afgravning af råjord til bortskaffelse 10.000 Ikke estimeret 10.000 Afgravning af råjord til midlertidig depot for genindbygning 15.000 5.000 20.000 10.000 Afgravning af blød bund til bortskaffelse 25.000 15.000 15.000 15.000 Indbygning af råjord fra mellemdepot 15.000 5.000 20.000 10.000 Levering og indbygning af friktionsmaterialer 25.000 60.000 5.000 60.000

Tabel 11. Estimat af opgravede jordmængder fordelt på blød bund og råjord samt jordmængder til genindbygning fordelt på råjord og friktionsmaterialer (enhed m³).

90 Opgradering Hobro-Aalborg Jord og jordforurening bundsmaterialerne ikke overskrider Miljøstyrelsens jordkvali- I Skørping placeres erstatningsanlægget i områdeklassifice- tetskriterier, vil projektet forsøge at bortskaffe jorden lokalt, rede arealer. Ifølge oplysninger fra Region Nordjylland findes for eksempel til jordforbedring på landbrugsjord. Overskrides der 4 kortlagte arealer på vidensniveau 1 og 2 ved erstat- jordkvalitetskriterierne bliver jorden kørt til godkendte jord- ningsanlægget. I Banedanmarks forureningsdatabase er der modtagere. Der bliver tale om genanvendelse af store mæng- ingen oplysninger om forurenede banearealer i Skørping. Der der jord internt i projektet. er et areal på vidensniveau 1, der berøres i forbindelse med ombygning af Skørping Station. Placering af mellemdepoter for jord og indretning af midlertidige arbejdspladser skal godkendes af de respektive kom- I Ellidshøj er kun en del af byzonen områdeklassificeret. Det muner. Mellemdeponering af jord vil blive gennemført uden områdeklassificerede areal berører den vestligste del af er- anledning til forurening af hverken jord eller grundvand, ef- statningsvejen. Oplysninger fra Region Nordjylland omfatter tersom der må forventes vilkår om overdækning af muligt kun én ejendom kortlagt på vidensniveau 1. Ejendommen lig- forurenet jord eller udlægning af jord på fast underlag samt ger i området vest for Hobrovej og bliver derfor ikke berørt begrænsning på liggetiden for de enkelte jordpartier ved er- af projektet. statningsanlæggene.

Ved etablering af erstatningsanlægget vil der kun i begrænset Generelt skal jord fra kortlagte eller områdeklassificerede are- omfang blive udført jordarbejder på arealer, som er omfat- aler håndteres i særskilte partier, både ved opgravning, under tet af områdeklassificeringen. Det områdeklassificerede om- eventuel mellemdeponering og ved bortskaffelse. Endvidere råde ligger mellem Hobrovej og sporarealerne. Sydvest for vil alt jordarbejde blive udført under miljøtilsyn på forurenede erstatningsanlægget er en enkelt lokalitet delvist kortlagt på og områdeklassificerede lokaliteter. Tilsynet sikrer en vurde- vidensniveau 2 og den resterende del er kortlagt på vidensni- ring af de faktiske forureningsforhold på stedet og forskrifts- veau 1. Lokaliteten berøres ikke af anlægsarbejdet. mæssig sortering og håndtering af eventuelt forurenede jordpartier. Eventuelt forureningsomfang og –type bliver afklaret gennem forureningsundersøgelser ved alle tre erstatningsveje i god tid Råstof- og materialeforbrug og affald inden anlægsarbejdet påbegyndes. Selve anlægsarbejdet sker først efter miljømyndighedernes tilladelse og i henhold til de- Råstof- og materialeforbruget til etablering af anlægget be- res krav om oprensning m.m. står hovedsageligt af skærver af granit, stabilt grus, beton- sveller og stål til banearbejdet, beton og stål til konstruktio- Projektet vil aftale nogle overordnede retningslinjer med mil- ner (broer, støttevægge/trug og tunneller) og asfalt og grus jømyndighederne for det tilfælde, at der træffes ukendt for- til omlægning af vejanlæg. urening, så anlægsarbejdet ikke forsinkes unødigt. Der er ikke foretaget en opgørelse af råstof- og materiale- Risiko for spild ved anlægsarbejdet reduceres i størst muligt forbrug i forbindelse med anlægsarbejdet. Da der er tale om omfang gennem instruktion af entreprenørerne i hensigts- et relativt lille anlægsprojekt vil mængderne være så små, at mæssig adfærd, samt korrekt placering og indretning af mid- anlægsarbejdet ikke vil udgøre et råstofmæssigt problem. lertidige arbejdspladser. Der findes ikke større forekomster af grus i nærheden af er- statningsanlæggene og det er derfor meget begrænset, hvad De blødbundsmaterialer, der forekommer i projektet genan- der er til rådighed af lokalt opgravede mængder af grus fra vendes ikke og bortkøres. Inden bortskaffelse af blødbunds- anlægsarbejdet. materialer skal der som udgangspunkt foretages en screening for koncentration af nikkel og arsen. I det omfang blød-

Påvirkning af omgivelserne – mens banen opgraderes 91 Materialer (sand/grus) fra opbrydning af eksisterende vejarea- Emissioner fra maskiner er primært forbrændingsprodukter ler samt afgravning, vil i så stor udstrækning som muligt gen- fra dieselmotorer dvs. kvælstofilter (NOX), partikler, kulbrinter bruges for derved at reducere forbruget mest muligt. (HC), kulilte (CO) samt svovldioxid (SO2).

Under etableringen af erstatningsvejene, vil der også være Påvirkning fra maskiner, transport og diffust støv er vurderet bygge- og anlægsaffald, farligt affald, samt en vis mængde ud fra mulig genevirkning for bolig- og rekreative områder, dagrenovationslignende affald. Den samlede produktion af hvor afstand til boliger og rekreative områder samt spred- affald og potentielt genanvendelige materialer, inkl. opbrudt ningsforhold er taget med i vurderingen. asfalt, er relativt lille. De producerede affaldsmængder skal som udgangspunkt sorteres og behandles efter den enkelte I Skørping er etablering af erstatningsanlægget opdelt i tre kommunes anvisning. anlægsaktiviteter – nyanlæg af vej mellem rundkørslen Him- merlandsvej/Buderupholmvej og jernbanen, underføring af Luftkvalitet og klima vejen under jernbanen og tilslutning af den nye vej til Møl- drupvej. Ved alle anlægsaktiviteter er der kun enkelte boliger I Skørping, Ellidshøj og Svenstrup vil der være et begrænset inden for en afstand af 50 meter fra anlægsområdet og der omfang af anlægsaktiviteter. Luftkvaliteten påvirkes derfor er tale om en midlertidig påvirkning i anlægsfasen. Derfor ikke væsentligt. Lokalt vil projektet dog medføre udledning forventes genevirkningerne at være begrænsede. af luftforurenende stoffer og støv i anlægsfasen. Emissioner- ne vil opstå på de midlertidige arbejdspladser og veje under I Ellidshøj består anlægsaktiviteterne af anlæg af en ny rampe anvendelse af entreprenørmateriel og kørsel med lastbiler. som tilslutning til Ellidshøjvej, etablering af en vejbro over Genevirkningerne forventes at være minimale, idet anlægs- jernbanen og anlæg af en ny rampe som tilslutning til Mjels områderne ligger uden for tæt bebyggede og befærdede om- Brovej. Der er meget begrænsede og midlertidige anlægsakti- råder i Svenstrup og Ellidshøj og idet der anvendes en række viteter ved Ellidshøj og derudover er der kun få boliger meget afværgeforanstaltninger. I kraft af de relativt begrænsede an- tæt på anlægsområdet. Genevirkningerne forventes derfor at lægsaktiviteter vil projektets bidrag til CO2 udledning være være begrænsede. meget begrænset. I Svenstrup består anlægsaktiviteterne af anlæg af en ny ram- Påvirkningen af omgivelserne i anlægsfasen vil blive reguleret pe som tilslutning til Hobrovej, etablering af en vejbro over i form af krav til entreprenører m.v. i forbindelse med udbud banen og anlæg af en ny vej fra overføringen til Dall Møl- af anlægsopgaverne. levej. Der er meget begrænsede og midlertidige anlægsaktivi- teter ved Svenstrup og derudover er der kun få boliger meget Luftkvalitet tæt på anlægsområdet. Genevirkningerne forventes derfor at Anlægsaktiviteterne ved Skørping, Ellidshøj og Svenstrup være begrænsede. medfører emission af forurenende stoffer og påvirker dermed luftkvaliteten lokalt. Det drejer sig især om diffust støv fra Klima håndtering og kørsel med jord samt emission fra entreprenør- Projektets bidrag til klimabelastning i anlægsfasen kommer maskiner og lastbiler. primært fra fremstilling af materialer, fra transport af materialer og jord samt fra brug af entreprenørmaskiner. Diffust støv forekommer primært ved afgravning og hånd- tering af jord, ved nedrivning, samt i forbindelse med kørsel I kraft af de relativt begrænsede anlægsaktiviteter vurderes på ikke befæstet eller ”beskidt” vej. Der foretages ikke nogen klimabelastningen at være marginal. kvantitativ opgørelse af påvirkningen. Gener fra støv vil pri- mært opleves i tørre og blæsende perioder.

92 Opgradering Hobro-Aalborg Love og regler

Opgradering af strækningen Hobro-Aalborg gennemføres med en kommende anlægs- lov, som fastsætter, hvordan de nye anlæg skal etableres. De indledende miljøunder- søgelser er igangsat efter en politisk aftale, hvor der er afsat midler til at udarbejde et grundlag for en politisk beslutning. Undersøgelserne er gennemført i relation til en lang række internationale, nationale og regionale love og bestemmelser, som sikrer beskyttelsen af bl.a. naturområder, kulturhistoriske værdier og grundvand. Disse love og regler gennemgås herunder.

Planforhold Statens planlægning sker ved hjælp af landsplandirektiver eller særlige love f.eks. anlægslove. Landsplandirektiver er Anlægslov planer, som vedrører emner, der ligger uden for den enkelte Med Aftale om Grøn Transportpolitik fra 2009 er der afsat kommunes planlægning, eller som går på tværs af kommu- midler til at udarbejde et grundlag for politisk beslutning nerne. Staten skal hvert fjerde år offentliggøre en oversigt om opgradering af jernbanen mellem Hobro og Aalborg. Når over statslige interesser i kommuneplanlægningen, herunder projektering og miljøundersøgelser er tilendebragt, vil en an- de interesser, der er fastlagt i planloven og lovgivningen i lægslov blive fremsat for Folketinget. Først når anlægsloven øvrigt. er vedtaget kan de egentlige anlægsarbejder gå i gang. Planloven er senest revideret i forbindelse med strukturrefor- Inden vedtagelse af en anlægslov foretages en afklaring med men i 2007, hvor amterne blev nedlagt og antallet af kom- relevante myndigheder vedrørende de dele af anlægget, der muner blev reduceret fra 275 til 98. Amternes opgaver blev indebærer afværgeforanstaltninger for at begrænse konse- fordelt mellem de fem nyoprettede regioner, staten og kom- kvenserne i forhold til omgivelserne. munerne. Regionplanerne fik retsvirkning som landsplandirektiv og gælder fortsat for grundvand og overfladevand. De En anlægslov for et nyt trafikanlæg vil altid gå forud for en resterende retningslinjer er ophævet i forbindelse med, at de kommuneplans eller en lokalplans bestemmelser. Hvis vedta- er indarbejdet i de nye kommuneplaner i 2009/2010. gelsen af anlægsloven betyder, at et areal ikke kan anvendes på den måde, som planen har bestemt, skal der udarbejdes Det er en statslig interesse, at kommuneplanerne opretholder en ny kommune- eller lokalplan i overensstemmelse med lov- regionplanlagte arealreservationer til bl.a. jernbaner. Regions- grundlaget. rådene skal udarbejde en regional udviklingsplan, der blandt andet skal redegøre for sammenhængen mellem den fremti- Planloven dige udvikling og den statslige og kommunale planlægning Planloven sikrer, at den overordnede planlægning af vores for infrastruktur. omgivelser forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om landets areal og Arealbehov naturressourcer. Planloven definerer og fastsætter rammerne for de forskellige plantyper, som landsplandirektiver, regio- Opgradering af jernbanestrækningen mellem Hobro og Aal- nale udviklingsplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Staten borg betyder, at det er nødvendigt at inddrage arealer fra og kommunerne er de eneste myndigheder, som kan vedtage naboejendomme i forbindelse med nedlæggelse af overkørs- bindende fysiske planer. ler, etablering af erstatningsveje og ombygning af Skørping

Love og regler 93 Station. Adgang til arealer og inddragelse af ejendomme er Permanent ekspropriation reguleret gennem flere love og bestemmelser. Ekspropriation af hele ejendommen Hvis en grundejer må afstå hele sin ejendom, får grundeje- Grundloven ren en erstatning, der svarer til den pris, som et salg under Ifølge grundlovens § 73 er ejendomsretten ukrænkelig. Det normale omstændigheder ville indbringe. Derudover ydes en vil sige, at en grundejer er sikret retten til sin jord og ejen- skønsmæssig erstatning for omkostninger til for eksempel dom. Loven giver imidlertid staten mulighed for at ekspropri- flytning og nødvendig, sagkyndig bistand i forbindelse med ere ejendom og arealer fra private, hvis det sker til gavn for sagens behandling. Dette gælder også for ejere af boliger i samfundet og i henhold til en lov vedtaget af Folketinget. Der andelsboligforeninger. skal ydes fuld erstatning for ekspropriation. Ved ekspropriation af en udlejningsbolig får ejeren af ejen- Jernbaneloven dommen erstatning. Lejemålet opsiges og kommunen har Jernbaneloven giver Banedanmark ret til at færdes på frem- pligt til at fremskaffe erstatningsboliger til lejerne. Erstat- med mands jord, når det sker i forbindelse med generelt ningsboligerne skal stort set svare til de boliger, som skal fra- planlægningsarbejde. Berørte grundejere skal varsles skriftligt flyttes. Lejerne har krav på erstatning til flytteomkostninger, mindst otte dage før gennemførelse af undersøgelserne. som fastsættes og udbetales af kommunen.

Anlægslov Ved opsigelse af et erhvervslejemål som følge af ekspropria- Når Folketinget har gennemgået Banedanmarks beslutnings- tion, er der ikke mulighed for at kræve genhusning. Det er grundlag, udarbejdes et forslag til en anlægslov. Når anlægs- derimod muligt at få erstatning. loven er vedtaget, ligger det fast at jernbanen skal opgraderes samt hvornår dette skal ske. Det er først, når anlægsloven er Delvis ekspropriation endeligt vedtaget, at ekspropriationer kan gennemføres. I mange tilfælde eksproprieres kun dele af en ejendom. Ved en delvis ekspropriation får grundejeren erstatning for de are- Ekspropriation aler, som må afgives, og for de ulemper, som ekspropriationen fører med sig. Grundejeren kan i denne situation fremsætte I pjecen ”Jernbanen og arealforhold” på Banedanmarks hjem- krav om fuldstændig ekspropriation, hvis grundejeren mener, meside er der gjort nærmere rede for reglerne om ekspropria- at ejendommen bliver ubrugelig efter indgrebet. Ekspropriati- tion. onskommissionen afgør om kravet imødekommes.

Der skelnes mellem midlertidige og permanente ekspropria- Erstatning tioner og mellem hel og delvis ekspropriation. Ekspropriationernes omfang og erstatningernes størrelse besluttes af en ekspropriationskommission, der ledes af Kom- Midlertidig ekspropriation missarius for Statens Ekspropriationer. Midlertidig ekspropriation gennemføres for de arealer, der kun bruges i anlægsperioden til f.eks. arbejdsveje eller depoter. Staten tilbyder en erstatning, der skønnes at dække det tab, som grundejeren lider ved ikke at kunne bruge arealet i en periode. Når byggeriet er færdigt, leveres arealerne tilbage til ejerne. Arealer, der har været anvendt midlertidigt retableres, så de leveres tilbage i samme stand som før anlægsperioden.

94 Opgradering Hobro-Aalborg Servitutter Natura 2000-områder. Princippet indebærer, at videnskabelig tvivl om skadelige påvirkninger skal komme Natura 2000-om- I nogle tilfælde kan jernbaneanlæg give anledning til restrik- råderne til gode. Kravet om konsekvensvurdering gælder for tioner for, hvordan naboejendomme til banen må benyttes. projekter, uanset om de ligger geografisk placeret inden for Det kan f.eks. dreje sig om begrænsninger i beplantning og eller uden for et Natura 2000-område. Det afgørende er, om bebyggelse, restriktioner for udgravning tæt på jernbanen el- planer og projekter påvirker de arter og naturtyper, området ler om adgangsret til jernbanen over privat ejendom. Restrik- er udpeget til at beskytte. tionerne indføres som tinglyste servitutter på ejendommen. Ejere af ejendomme, som får pålæg af servitutter, er beretti- Habitatdirektivets bilag IV-arter get til erstatning, da servitutten indskrænker ejerens rådighed Habitatdirektivet forpligter EU-landene til at beskytte en over ejendommen. række truede, sårbare og ofte sjældne dyrearter og deres levesteder, også selv om de lever uden for de særlige beskyt- I projektet er der for hver ejendom foretaget en udskrift af telsesområder. Denne forpligtelse har en anden karakter end tingbogen for at vurdere om der eventuelt er tinglyst servi- udpegningen af Natura 2000-områder, hvor selve området er tutter, der kan have betydning for placering af erstatningsan- det centrale. De beskyttede arter er opført i direktivets bilag læggene. I en senere fase af projektet vil der blive foretaget IV og kaldes derfor bilag IV-arter. Langt størstedelen af bilag en mere detaljeret gennemgang af disse servitutter. IV-arterne er forholdsvis sjældne, men i Danmark findes også en række mere almindelige og ikke nationalt truede arter, Naturområder der er bilag IV-arter. Myndighederne skal sikre sig, at yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter ikke beskadiges eller Banedanmark har gennemført undersøgelser af naturområ- ødelægges af de aktiviteter, der planlægges. Habitatdirektivet der og vurderet de mulige påvirkninger af naturområder og tillader indgreb i yngle- og rasteområder, hvis det gennem beskyttede dyre- og plantearter i forbindelse med opgrade- afværgeforanstaltninger kan sikres, at en sammenhængende ringen af jernbanen fra Hobro til Aalborg. Undersøgelserne økologisk funktionalitet opretholdes på mindst samme niveau er sket i relation til internationale, nationale og regionale be- som hidtil. En sådan tilgang kan i mange tilfælde anvendes stemmelser, som gennemgås herunder. for mere udbredte arter, som forholdsvis nemt koloniserer nye yngle- og rasteområder med tilsvarende økologisk funktion Natura 2000 for arterne. Natura 2000 er en samlebetegnelse for EU fuglebeskyttelses- og habitatområder. For disse områder gælder fuglebe- skyttelsesdirektivet og habitatdirektivet. Direktiverne skal sikre værdifulde naturområder og dermed vilde dyr og planters leveområder (habitater) i EU. Ved planlægning af anlægs- projekter skal det sikres, at projektet ikke skader de arter og naturtyper, som Natura 2000-områderne er udpeget til at bevare. Hvis der er risiko for en sådan påvirkning, skal projektets konsekvenser for et berørt Natura 2000-område vurderes ud fra områdets bevaringsmålsætninger. Den overordnede beva- ringsmålsætning for områderne er at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som området er udpeget for. En art eller naturtype har en gunstig bevaringsstatus, når den er stabil eller i udbredelse. Forsig- tighedsprincippet spiller en central rolle i administrationen af Markfirben er blandt de særligt beskyttede bilag IV-arter.

Love og regler 95 Naturbeskyttelsesloven styrelsen omfanget af etablering af erstatningsskov. Erstat- Naturbeskyttelsesloven tilsigter bl.a. at beskytte vilde dyr og ningsskov udlægges som udgangspunkt i forholdet 2:1. planter samt deres levesteder som søer, vandløb, moser, enge og andre naturtyper, når f.eks. en jernbane skal udbygges. Miljømålsloven Miljømålsloven fastlægger rammerne for beskyttelsen af over- Beskyttede naturtyper (§ 3) fladevand og grundvand og for planlægning inden for de Alle heder, moser, enge og overdrev med et samlet areal over internationale naturbeskyttelsesområder. Loven sikrer, at EU’s 2.500 m2 er beskyttet mod ændringer, når jernbaner og andre vandrammedirektiv indgår i den danske lovgivning. Ifølge anlæg etableres. Det samme gælder alle vandløb, der er ud- miljømålsloven skal danske myndigheder inden 2015 sikre, peget som beskyttede, og søer over 100 m2. Bestemmelserne at overfladevandområder og grundvandsforekomster har en gælder enhver ændring af tilstanden, herunder bebyggelse, god tilstand. Kravet om god økologisk tilstand gælder søer, opdyrkning, anlæg, tilplantning, dræning og opfyldning. vandløb og kystvande. En god økologisk tilstand betyder, at Områderne kaldes § 3-områder. vandet skal have en kvalitet, der giver gode betingelser for dyr og planter. Det sikres ved at udarbejde statslige vandpla- Beskyttelseslinjer langs strand, ferskvand, skov m. v. (§§ 15 – ner og efterfølgende kommunale handleplaner. De statslige 19) vandplaner har været i offentlig høring i perioden fra oktober Langs strande, åer, skovbryn mv. fastsætter naturbeskyttelses- 2010 til april 2011, men er endnu ikke trådt i kraft. Derfor er loven forskellige begrænsninger i brugen af arealerne, f.eks. de ikke behandlet detaljeret i denne miljøredegørelse. I takt forbud mod byggeri, anlægsarbejder, placering af materiel med at vandplanerne vedtages, vil de erstatte de gældende mv. Der er forskellige begrænsninger i de enkelte bestemmel- regionplaner, der i henhold til planloven har fået retsvirkning ser, som projektet har forholdt sig til. som et landsplandirektiv, indtil vandplanerne træder i kraft.

Rødliste Kulturhistoriske interesser En rødliste er en fortegnelse over plante- og dyrearter, kaldet rødlistearter, som er sjældne, er i fare for at forsvinde eller al- De kulturhistoriske værdier er beskyttet af regler i flere for- lerede er forsvundet. Rødlisten er en national og international skellige love, som gennemgås i det følgende. registrering af dyre- og plantearters bevarelsesstatus. At en art er rødlistet betyder ikke, at den er omfattet af en særlig Museumsloven beskyttelse, men viser, at arten har naturbeskyttelsesmæssig Museumsloven skal blandt andet sikre adgang til og viden om interesse. En del rødlistede arter er dog beskyttet af f.eks. kultur- og naturarven og dens samspil med verden omkring Habitatdirektivet. Danmark. Museumsloven fastlægger bestemmelser vedrøren- de fredede fortidsminder, beskyttede sten- og jorddiger samt Skovloven gennemførelse af arkæologiske forundersøgelser og udgrav- En væsentlig del af alle danske skove er fredskov, herunder ninger. også en stor del af skovarealerne langs jernbanen. Det betyder, at områderne skal være beplantet med træer, der danner Beskyttede fortidsminder eller med tiden vil danne skov af højstammede træer. Sårbare Fortidsminder som f.eks. gravhøje, voldsteder, ruiner og hul- naturtyper som moser og enge i fredskov skal bevares. Hvor veje kan ses mange steder i landskabet. Ifølge museumsloven projektet medfører indgreb i fredskov, eller hvor fredskovplig- må der ikke ændres ved fortidsminder. Det betyder, at der ikke ten skal ophæves, etableres erstatningsskov et andet sted. må foretages jordbehandling, gødes eller plantes inden for en Inddragelse af arealer med fredskov kræver dispensation fra afstand af to meter fra fortidsminder. Naturstyrelsen, og ved ophævelse af fredskovspligten vurderer

96 Opgradering Hobro-Aalborg Beskyttede sten- og jorddiger ikke forringer oplevelsen af samspillet mellem kirke og land- Sten- og jorddiger er vigtige kulturhistoriske spor i landska- skab eller landsbymiljø. bet. Digerne viser tidligere tiders arealanvendelse og indikerer markskel. Ifølge museumsloven må sten- og jorddiger ikke Kirkebyggelinje ændres. Landets kirker, der ligger åbent i landskabet, er med kirkebyggelinjen sikret mod bebyggelse, der kan skæmme kirken. Kulturarvsarealer Der må ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 meter Kulturarvsarealer er særligt bevaringsværdige arkæologiske inden for en afstand af 300 meter fra en kirke, med mindre lokaliteter, hvor der tidligere er gjort værdifulde fund, og der kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttel- er sandsynlighed for, at der gemmer sig flere. Udpegningen seszonen. er foretaget af Kulturarvsstyrelsen. Kulturarvsarealer er ikke fredede, men de bør skånes af hensyn til stedets værdifulde, Planloven skjulte fortidsminder. Kulturarvsarealer skal ifølge museums- Planloven fastlægger bestemmelser om, at kommuneplanen loven inddrages i planlægningen for at bevare oldtidsminder skal indeholde retningslinjer for sikring af kulturhistoriske be- og sammenhænge i landskabet. Efter lovens § 25 vil der in- varingsværdier, herunder beliggenheden af kulturmiljøer og den for de berørte kulturarvsarealer blive gennemført arkæo- andre kulturhistoriske bevaringsværdier, og rammer for beva- logiske forundersøgelser, inden anlægsarbejdet igangsættes, ring af bebyggelser eller bymiljøer. i det omfang de lokale museer vurderer det nødvendigt. Så- fremt der under anlægsarbejdet gøres nye arkæologiske fund, Kulturmiljøer stoppes anlægsarbejdet straks, og lokale museer kontaktes. Kulturmiljøer er geografisk afgrænsede områder, der ved deres fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfunds- Naturbeskyttelsesloven mæssige udvikling. Det er områder, hvor der er en tydelig Naturbeskyttelsesloven fastlægger for så vidt angår de kultur- sammenhæng mellem flere kulturspor og naturressourcer. Det historiske værdier bestemmelser om fredninger, fortidsminde- kan f.eks. være en landsby og dens ejerlav og udskiftnings- beskyttelseslinjer og kirkebyggelinjer. mønster med levende hegn, sten- eller jorddiger, vejforløb og gamle mose- eller engarealer. Fredninger Naturbeskyttelsesloven giver mulighed for at gennemføre are- Områder med kulturhistoriske bevaringsværdier alfredninger med henblik på at beskytte landskaber og kultur- Disse områder kan indeholde både jorddækkede og synlige historiske interesser i et område. kulturspor fra oldtid til nyere tid. Det kan for eksempel dreje sig om stendysser, gravhøje, kirker, landsbyer, husmandsbe- Fortidsmindebeskyttelseslinje byggelser og herregårde. Inden for de udpegede områder må Der må ikke foretages ændringer inden for 100 meter omkring tilstanden og arealanvendelsen kun ændres, hvis det kan be- synlige fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne grundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, herun- i museumsloven. Forbuddet gælder enhver tilstandsændring der etablering af jernbaner og andre trafikanlæg. såsom byggeri, gravearbejde, hegning, plantning og placering af campingvogne. Grundvand og drikkevand

Kirkeomgivelser I Danmark er drikkevandsforsyningen primært baseret på ind- Kirkeomgivelser udpeges for at sikre oplevelsen af kirken i vinding af rent grundvand. Myndighederne har derfor fokus landskabet. Inden for de udpegede kirkeomgivelser må byg- på at beskytte grundvandsmagasinerne mod nedtrængning af geri, anlæg og skovtilplantning kun gennemføres, hvis det miljøfremmede stoffer fra overfladen. Det sker blandt andet

Love og regler 97 gennem bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven og vandfor- munale indsatsplaner. Ved placering af nye anlæg inden for syningsloven. områder med særlige drikkevandsinteresser skal det sikres, at der ikke sker forurening af grundvandet. Miljøbeskyttelsesloven Kommunalbestyrelsen kan efter miljøbeskyttelsesloven fast- Grundvandsmagasiner og beskyttelseszoner lægge et beskyttelsesområde, hvor der ikke må udledes spil- Der skelnes mellem primære og sekundære grundvandsmaga- devand, eller nedgraves eller opbevares jord, materialer og siner. De primære grundvandsmagasiner udgør de væsentlig- lignende, der kan forurene jord eller grundvand. Kommunal- ste grundvandsressourcer, og det ferske grundvand udnyttes bestyrelsen kan desuden meddele påbud eller nedlægge for- til almen vandforsyning. Sekundære grundvandsmagasiner er bud mod aktiviteter, der kan risikere at forurene eksisterende mere overfladenære og indeholder begrænsede grundvands- eller fremtidige anlæg til indvinding af grundvand. ressourcer.

Vandforsyningsloven Tykkelsen og arten af lerdæklaget over et grundvandsmagasin Vandforsyningsloven har til formål at sikre, at udnyttelsen og er afgørende for, hvor sårbart magasinet er over for nedsiv- beskyttelsen af vandforekomster sker efter en samlet vurdering ning af miljøfremmede stoffer. Forurening tæt på et vand- af vandforekomsternes omfang, behovet for en tilstrækkelig værks indvindingsboringer kan få alvorlige konsekvenser for og kvalitetsmæssigt tilfredsstillende vandforsyning, hensynet drikkevandsforsyningen. til miljø- og naturbeskyttelse og på anvendelse af råstoffore- komster. Kommunalbestyrelsen udarbejder, efter vandforsy- Der er udlagt 300 meter beskyttelseszoner omkring vandvær- ningsloven, indsatsplaner over for grundvandsbeskyttelse i kernes boringer. Inden for disse gælder den højeste prioritet områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsområder. i grundvandsbeskyttelsen. Det betyder bl.a., at der som ho- Derudover udarbejder kommunerne en vandforsyningsplan vedregel ikke må placeres grundvandstruende aktiviteter og efter vandforsyningsloven og vandforsyningsbekendtgørelsen. anlæg. Omkring almene drikkevandsboringer er der desuden Endelig giver kommunerne tilladelse til indvinding af grund- udlagt sprøjtefri zoner på 25 meter. Inden for de sprøjtefri vand. zoner er det ikke tilladt at anvende sprøjtemidler.

Miljømålsloven Jordhåndtering Miljømålsloven har til formål at fastlægge rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand samt for planlæg- Håndtering af jord i projektet sker i henhold til gældende be- ning inden for de internationale naturbeskyttelsesområder. stemmelser, hvor de væsentligste fremgår af jordforurenings- Naturstyrelsen udarbejder, med udgangspunkt i bl.a. miljø- loven og jordflytningsbekendtgørelsen. målsloven, vandplaner for hovedvandoplande. I takt med at vandplanerne vedtages, vil de erstatte de gældende region- Jordflytningsbekendtgørelsen fastsætter regler om anmel- planer, der i henhold til planlovens § 3 har fået retsvirkning delse og dokumentation ved flytning af forurenet jord fra som landsplandirektiver, indtil vandplanerne træder i kraft. en ejendom, jord fra områder med kortlagt forurening, om- rådeklassificerede arealer, samt jord fra offentlige vejarealer. Områder med særlige drikkevandsinteresser Banearealer, der ikke er omfattet af forureningskortlægning I kommuneplanerne er der udpeget områder med særlige eller områdeklassificering, er ikke omfattet af jordflytningsbe- drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og kendtgørelsens bestemmelser. områder med begrænsede drikkevandsinteresser. I områder med særlige drikkevandsinteresser skal der gøres en ekstra Jordforureningsloven skal beskytte menneskers sundhed, indsats for at beskytte grundvandet, så den fremtidige drik- grundvandet og miljøet i øvrigt, ved at forebygge, fjerne eller kevandsforsyning sikres. Det sker blandt andet gennem kom- begrænse jordforurening og forhindre eller forebygge men-

98 Opgradering Hobro-Aalborg neskeskabt skadelig virkning fra jordforurening. Jordforure- ningsloven omhandler udelukkende jord, der er forurenet på grund af menneskeskabt påvirkning.

Med baggrund i jordforureningsloven har kommunerne gen- nemført områdeklassificering af jord, som de forventer, er lettere forurenet. Med enkelte undtagelser er jord i byzoner vurderet som lettere forurenet og dermed områdeklassificeret. Kortlægningen kan ske på to niveauer: vidensniveau 1 og 2. Et areal kortlægges på vidensniveau 1, hvis der er mistanke om forurening baseret på viden om potentielt forurenende aktiviteter på eller nær arealet. Et areal kortlægges på vidensniveau 2, hvis der er konstateret forurening, og det er sandsynligt, at forureningen vil have skadelig virkning på mennesker eller miljø.

Love og regler 99 Deltag i debatten

I perioden 11. januar til 7. marts gennemfører Banedanmark en offentlig høring om opgradering af jernbanestrækningen mellem Hobro og Aalborg. Både mundtlige indlæg under borgermøder, skriftlige henvendelser og henvendelser via telefon betragtes som høringssvar.

Borgermøder Henvendelser

Banedanmark inviterer alle til borgermøder om Opgradering I høringsperioden bliver alle henvendelser med kommenta- Hobro-Aalborg. Formålet med borgermøderne er at informere rer, idéer og indsigelser til projektet registreret. Både skriftlige om projektet og at inddrage borgerne i beslutningsprocessen. henvendelser pr. post eller e-mail og mundtlige indlæg til borgermøder eller via telefon betragtes som høringssvar. Denne høringsudgave af miljøredegørelsen udgør det primæ- re grundlag for debatten på borgermøderne. Henvendelserne bearbejdes og vurderes af Banedanmark, og de bliver indarbejdet i det endelige projekt i det omfang, de Der afholdes på strækningen Hobro til Aalborg tre borgermø- inden for de økonomiske, tekniske og miljømæssige rammer der, som har et fast program: kan anvendes. Alle henvendelser offentliggøres med navn og adresse med mindre andet ønskes. 18.30 Aktivitetshjørner åbner 19.00 Banedanmark orienterer om projektet Alle kan henvende sig til Banedanmark med indsigelser, idéer, 19.45 Pause med aktivitetshjørner åbnet spørgsmål og kommentarer. 20.15 Spørgerunde 21.00 Forventet afslutning og den videre proces Skriftlige henvendelser skal fremsendes, så de er modtaget af Banedanmark senest den 7. marts 2012. Dato og sted for borgermøderne er: Henvendelse kan ske til: Skørping Mandag den 6. februar 2012, Kulturstationen, Banedanmark Sverriggårdsvej 4 Opgradering Hobro-Aalborg Amerika Plads 15 Ellidshøj 2100 København Ø Tirsdag den 7. februar 2012, Ellidshøj Skole, Ny Skolevej 2 E-mail: [email protected] Svenstrup Onsdag den 8. februar 2012, Svenstrup Skole, Egemarksvej 1 Telefon: 8234 0000 eller 4187 9938

Efter høringsperioden behandler Banedanmark alle hørings- svar, og de indgår i et kommende høringsnotat, som offent- liggøres i august 2012.

Læs mere om projektet på Banedanmarks hjemmeside, www.banedanmark.dk/hobro-aalborg.

100 Opgradering Hobro-Aalborg Opgradering Hobro-Aalborg Januar 2012

Udgivet af Banedanmark

Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Forsidefoto: Svenstrup Station, Banedanmark

Grafisk tilrettelæggelse: Karen Krarup

ISBN 978-87-7126-081-6 Banedanmark Amerika Plads 15 2100 København Ø

Telefon 82 34 00 00 [email protected] www.banedanmark.dk