LOKOMOTIVETS GNIST – Brandfaren Langs Jernbanerne
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
LOKOMOTIVETS GNIST – brandfaren langs jernbanerne Af Lars Bjarke Christensen og Steffen Dresler Tidligt om morgenen den 8. oktober 1917 galede den røde gnist fra et damplokomotiv. Et centralt spørgsmål for artik- hvordan man i samtiden håndterede gnistbrandene, og hvilke der af regeringen udpeget en kongelig kommissarius, P.G. hane på en gård på Tåstrup Mark. Ilden var løs og spredte sig len er også, hvorfor der gik så lang tid, før man i Danmark fik diskussioner brandene affødte. Netop brandene kunne i Bang, som skulle føre tilsyn med såvel byggeriet af jern- med lynets hast. Det var jordbruger Niels Jensens søster, der taget hånd om problemet fra lovgivningsmagtens side. yderste konsekvens have katastrofale konsekvenser for den banen som det anskaffede materiel til banen.4) En af de op- som den første ved femtiden opdagede, at der var brand i enkelte nabo til jernbanen, og brandtilfældene er derfor ofte gaver, P.G. Bang havde ansvaret for, var, at ”Banepolitiregle- gården. Hurtigt fik hun vækket resten af familien, og i al omtalt i dagspressen. Ligeledes har det i Rigsdagstidende ment for Jernbanen København-Roskilde” blev efterlevet. I hast kom de ud af bygningen, som allerede stod i lys lue. De KILDEMATERIALET været muligt at følge lovgivernes arbejde med vedtagelsen den endelige udgave af banepolitireglementet fra 1847 havde nåede – som Roskilde Dagblad senere skrev – kun at tage de Litteraturen om sikkerheden langs jernbanerne har ofte kred- af de love, som sikrede banernes omgivelser mod brandfaren, ”Technisk Konsulent for de Kongelige Kommissarier for Jern- allernødvendigste klædningsstykker på sig, men stuehuset set om jernbaneulykker, signaler og forholdet mellem bil og samt ikke mindst debatten om kompensation til de lods- baneanlæggene”, ingeniørkaptajn Carl Frederich Wilhelm von stod ikke til at redde. Bygningen brændte ned til grunden med bane, mens gnistbrandene kun i yderst begrænset omfang ejere, som var så uheldige at blive ramt af brandtilfældene, Jess, angivet om damplokomotiverne: alt indbo, mens det lykkedes jordbrugeren og hans familie har været genstand for omtale.2) Kildematerialet om brandene fordi deres ejendomme lå op til de trafikerede jernbane- ”Skorstenen bør være forsynet med en trådkappe til for- at få kreaturerne ud af stalden. Branden var naturligvis en langs jernbanerne er også fragmenterede, uden systematik strækninger. Der er i denne artikel lagt vægt på at give et hindring af gnisters udkastelse. – Dette er allerede indrettet” katastrofe for familien, der denne morgen så værdier for ad- og findes spredt mange forskellige steder, da de enkelte forholdsvis grundigt indblik i den lange vej mod en lovgiv- samt ”For at forhindre udkastelse af ild fra askekassen mel- skillige tusinde kroner gå op i røg. Naturligvis meldte spørgs- brandtilfælde oftest behandledes som enkeltstående be- ning i forbindelse med gnistbrandene, idet lovgivningspro- lem hjulene har jeg anordnet anbringelsen af jerntrådsnet fra målet sig straks, hvorledes branden var opstået, og en mulig givenheder. Disse enkelttilfælde findes primært behandlet i cessen viser, at der var omfattende diskussioner og diver- askekassen langs pumperørene indtil den store aksel af driv- årsag lå lige for. Gården var nemlig placeret umiddelbart op journalsager i DSB’s personaleafdelings arkiv, hvor en del af gerende meninger om indførelsen af en erstatningslov og hjulene”.5) Dermed var askekassen og gnistfangeren også til jernbanestrækningen mellem København og Roskilde, og arkivalierne fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af lovgivning, som skulle brandsikre de banenære arealer. indført på de danske damplokomotiver. Det var velkendte netop den nære beliggenhed betød, at man hurtigt fattede 1900-tallet er blevet gennemgået. Overordnede, principielle sikkerhedsanordninger, som allerede var udbredt ved andre mistanke til, at branden skyldtes en gnist fra et lokomotiv.1) drøftelser vedrørende gnistbrandene er ikke blevet lokali- baner, og i det følgende vil der blive fokuseret især på gnist- Som bekendt skal der kun en gnist til at antænde et bål, seret i DSB’s arkiv, der i øvrigt er præget af større, uhjemlede DEN TEKNISKE SIKRING AF LOKOMOTIVERNE fangerens udvikling. og eksemplet med branden på Tåstrup Mark var bestemt kassationer. At brandtilfældene dog ikke blot havde interes- Da dampmaskinen omkring år 1800 kom til Danmark, gav Specielt i den sidste halvdel af 1800-tallet skete der en ikke enestående. Jernbaneteknologien bragte ikke bare frem- se for jernbaneledelsen, ses også af Indenrigsministeriets jern- den nye teknologi naturligt nok anledning til bekymring. stor udvikling af gnistfangerne.6) I skorstenen eller i røgkam- gang og vækst til de egne, hvor de sølvglimtende, blankslidte banejournal, idet en gennemgang af ministeriets journal- Sigende for denne bekymring er en udtalelse fra 1820’erne meret monteredes forskellige anordninger, hvis opgave det jernbaneskinner snart snoede sig gennem landskabet. En register for perioden 1844-1930 har påvist, at flere af brand- om dampmaskinen på Holmblads virksomhed i det centrale var at hindre udkastning af uforbrændte partikler og gnister destruktiv og ødelæggende fare bredte sig i røgfanen efter sagerne blev behandlet af ministeriet. Ministeriets arkivering København, hvor man frarådedes at bosætte sig nær damp- fra at blive suget gennem røgrørene fra fyrkassen og ud i røg- de damplokomotiver, som i industrialiseringens tegn begynd- af jernbanejournalsagerne er dog præget af en vis tilfældig- maskinen, da den forårsagede en forfærdelig larm og ryst- kammeret, hvorfra de kunne suges op og ud af skorstenen. te at gennemskære lande og kontinenter på kryds og tværs. hed, og det har ikke i alle tilfælde været muligt at lokalisere else og måtte ”opfylde enhver med Frygt for Ildebrand”. En Ved askekassen monteredes såkaldte askekasseklapper på Derfor måtte både myndigheder, politikere samt jernbanens de enkelte journalsager i ministeriets arkiv. Der kan derfor gennemgang af dampmaskinerne på de københavnske virk- selve askekassen, og disse klapper kunne betjenes fra fører- ansatte og naboer tage deres forholdsregler. Gnister fra damp- være principielle drøftelser vedrørende gnistbrandene, som somheder omkring 1830 afslørede da også en stor skødes- pladsen i lokomotivet. Klapperne kunne enten åbnes for at lokomotiverne og knastørre hedearealer, skove og stråtækte af denne årsag ikke bliver behandlet i nærværende artikel. løshed med betjeningen og sikringen af maskinerne.3) Én skaffe træk i fyret og dermed kedlen, eller lukkes og samti- bøndergårde var en farlig kombination, der kunne medføre Trods eftersøgninger har det heller ikke været muligt at frem- ting var de stationære dampmaskiner på virksomhederne, dig hermed stoppe eventuelle uforbrændte kulpartikler og omfattende ødelæggelser. Gnistbrandene har imidlertid ikke skaffe statistisk materiale, som entydigt klarlægger gnist- hvor brandfaren var koncentreret ét sted. En anden var damp- gløder i at flyve ud og væk under lokomotivet.7) været nævneværdigt beskrevet i jernbanelitteraturen, og denne brandenes omfang og økonomiske betydning samt ikke lokomotiverne, der bevægede sig gennem landskaberne og Gnistfangernes udformning var normalt afhængig af, artikel prøver at råde bod herpå ved at fokusere på faren fra mindst viser, om de øgede sikkerhedsforanstaltninger mod derved forøgede brandfaren langt ud i øde eller mindre be- hvil-ket brændstof lokomotiverne brændte i deres fyrkasser, damplokomotiverne. Gennem en række eksempler fortælles brandfaren havde en effekt. Forfatterne til denne artikel er folkede områder eller forbi let antændelige bygninger. I den altså om der anvendtes kul, koks, træ, brunkul eller tørv. I historien om, hvordan brandene håndteredes, og hvilke kon- bevidste om, at lakunerne i kildematerialet har betydning sammenhæng blev gnistfangeren og askekassen væsent- det følgende omtales kun de gnistfangere, der var de mest sekvenser de medførte for de skadelidte, samt ikke mindst for behandlingen af emnet. Der er derfor lagt vægt på at be- lige sikkerhedsindretninger på de nye damplokomotiver. anvendte ved jernbanerne i Danmark. Dog skal der indled- hvordan man fra lovgivernes, lodsejernes og banernes side skrive enkelte brandtilfælde, idet det gennem disse eksem- I forbindelse med planlægningen af Danmarks første jern- ningsvis omtales nogle gnistfangere, som for de fleste ikke søgte at sikre sig mod brandtilfælde, opstået som følge af en pler vil være muligt at komme tættere på en besvarelse af, banestrækning mellem København og Roskilde i 1847 blev teknisk kyndige læsere nok er indbegrebet af en gnistfanger, 4 JERNBANERNES TEKNOLOGI- OG KULTURHISTORIE JERNBANERNES TEKNOLOGI- OG KULTURHISTORIE 5 Otto Busse den ældres skydeskive fra 1854 viser et lokomotiv ved Vesterfællesvej i København. Skydeskiven illustrerer netop den situation, som skulle undgås, nemlig brandfarlige strå- tage tæt ved jernbanen. Skydeskiven tilhører Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab og er udlånt til Danmarks Jernbanemuseum. fangeren blev meget anvendt i blandt andet Tyskland, Fran- lig rensning med en hammer. Denne type ser tilsyneladende krig og England, men dog i forskellig udformning og tilpas- ud til at blive anvendt allerede fra og med leveringerne af de set, om lokomotivet havde overheder eller ej. Hvis man ser på tre første typer lokomotiver til De danske Statsbaner, Jylland hovedtegningerne for nogle af DSB’s yngre damplokomoti- og Fyn (litra B, E og H) fra 1868 og frem, indtil gnistfangeren ver,12) var disse