DOCSLIB.ORG

Jernbanehistorie Jernbanernes Teknologi- Og Kulturhistorie 2017

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Jernbanehistorie Jernbanernes Teknologi- Og Kulturhistorie 2017 REDIGERET AF LARS BJARKE CHRISTENSEN PETER FRANSEN GITTE LUNDAGER STEEN OUSAGER RENÉ S. CHRISTENSEN (ANSV.) JERNBANEHISTORIE JERNBANERNES TEKNOLOGI- OG KULTURHISTORIE 2017 DANMARKS JERNBANEMUSEUM INDHOLD 3 FORORD LOKOMOTIVETS GNIST 4 – brandfaren langs jernbanerne Af Lars Bjarke Christensen og Steffen Dresler GENTOFTEULYKKEN 24 – en æskefuld skæbner Af Halfdan Höner MODELTOG MED DAMP OG ELDRIFT I KØBENHAVN I 1840’ERNE 42 Søren Hjorths modeltogs-forevisninger i Industriforeningen 1841-43 og hans senere projekt til rigtige el-lokomotiver Af Poul Thestrup DANMARKS JERNBANEMUSEUMS 72 SAMLING AF RULLENDE MATERIEL Af René Schrøder Christensen ANMELDELSER 100 FORORD JERNBANEHISTORIE 2017 Velkommen til den femte udgave af Jernbanehistorie. Tids- er nu i sin sidste fase. Artiklen giver et overblik over proces- Jernbanernes teknologi- og kulturhistorie skriftet har en bred tilgang til den samfundsmæssigt vigtige sens forløb og tankegangen bag, og ikke mindst bringer vi Årsskrift for Danmarks Jernbanemuseum jernbanehistorie og søger at favne både den politiske, sociale, en liste over materiellet. Sidst i tidsskriftet har vi som sæd- tekniske, mentale og økonomiske historie. Det betyder, at vi vanlig en række anmeldelser af dansk og international jern- Årsskriftet udgives af Fonden Danmarks Jernbanemuseum gerne bringer artikler med vidt forskellig fagligt udgangs- banelitteratur. Dannebrogsgade 24 punkt, så længe omdrejningspunktet er jernbanen. I år har Jernbanehistorie bringer fagfællebedømte artikler, hvilket 5000 Odense C artiklerne et mere traditionelt jernbanehistorisk præg med vil sige, at artiklernes kvalitet bliver vurderet anonymt af en Tlf. 66 13 66 30 [email protected] fokus på teknologi og beslutningsprocesser. fagperson med en uddannelsesmæssig baggrund på mindst www.jernbanemuseet.dk Årets udgave rummer fire artikler – tre faglige og én af ph.d.-niveau. Fagfællen giver anbefalinger til, om artiklen skal mere museumsfaglig karakter. Vi indleder med en artikel af publices med større eller mindre ændringer, eller om den i Redaktion Lars Bjarke Christensen Lars Bjarke Christensen og Steffen Dresler, der handler om sjældne tilfælde ikke kan publiceres. Formålet er at højne Peter Fransen de tiltag, som blev gjort i damplokomotivernes tidsalder for kvaliteten af artiklerne. Vi bringer dog også i mindre omfang Gitte Lundager Steen Ousager at forhindre brande langs jernbanestrækningerne. Der var dels ikke-fagfællebedømte artikler, som vurderes af redaktionen, René Schrøder Christensen (ansv.) en teknisk sikring af lokomotiverne – gnistfangere – dels og fordelingen af fagfællebedømte og ikke-fagfællebedømte lovgivning om læbælter langs banerne, hvor der ikke måtte artikler varierer over årene. Oversættelse Translatørbureauet Anne Roth bygges. I den efterfølgende artikel vender vi tilbage til Gen- Redaktionen vil gerne opfordre forskere og forfattere af Grafisk tilrettelæggelse: tofteulykken (som i Jernbanehistorie 2014) – denne gang jernbanerelaterede emner til at indsende idéer eller korte be- Haurand Grafisk Tryk: Strandbygaard Grafisk med en ny vinkel. Halfdan Höner ser på ofrenes psykiske mén skrivelser af artikler (abstracts). Hjælp os til at gøre Jernbane- – om posttraumatisk stress, før det blev betegnet sådan – historie til det førende forum for jernbanehistorisk forskning Oplag: 2.000 ekspl. med afsæt i en undersøgelse af erstatningssager og Erstat- i dets mange afskygninger. © Danmarks Jernbanemuseum og forfatterne Eftertryk uden forfatternes eller museets tilladelse er ikke tilladt. ningskommissionens behandling af disse. Den tredje artikel er skrevet af Poul Thestrup. Her berettes om Søren Hjorth og Odense, december 2017 Forsidefoto På dette udsnit af et træsnit udført af Karel Šedivý i 1888 ses dennes modeller som en måde at sprede teknologi på i damp- en K(s)-maskine under kørsel. Kulrøg, damp og gnister kommer maskinens tidligste år i Danmark. Til sidst bringes en mere op ad skorstenen, og netop gnisterne udgør en brandfare huse museumsintern artikel, der er en beskrivelse af den store Redaktionen af Jernbanehistorie: og afgrøder tæt ved banen (Danmarks Jernbanemuseum). gennemgang og udskillelse af rullende materiel fra Danmarks Lars Bjarke Christensen, Peter Fransen, Steen Ousager, Bagsidefoto Jernbanemuseum. Denne proces har stået på siden 2013 og Gitte Lundager og René Schrøder Christensen Otto Busse den ældres skydeskive fra 1854 viser et lokomotiv ved Vester- fælledvej i København. Skydeskiven illustrerer netop den situation, som skulle undgås, nemlig brandfarlige stråtage tæt ved jernbanen. Skydeskiven tilhører Det kongelige privilegerede Skydeselskab på Sølyst i Klampenborg og er udlånt til Danmarks Jernbanemuseum, hvor det indgår i museets nuværende Sikkerhedsudstilling (foto i Danmarks Jernbanemuseum). ISSN: 2245-9499 JERNBANERNES TEKNOLOGI- OG KULTURHISTORIE 3 LOKOMOTIVETS GNIST – brandfaren langs jernbanerne Af Lars Bjarke Christensen og Steffen Dresler Tidligt om morgenen den 8. oktober 1917 galede den røde gnist fra et damplokomotiv. Et centralt spørgsmål for artik- hvordan man i samtiden håndterede gnistbrandene, og hvilke der af regeringen udpeget en kongelig kommissarius, P.G. hane på en gård på Tåstrup Mark. Ilden var løs og spredte sig len er også, hvorfor der gik så lang tid, før man i Danmark fik diskussioner brandene affødte. Netop brandene kunne i Bang, som skulle føre tilsyn med såvel byggeriet af jern- med lynets hast. Det var jordbruger Niels Jensens søster, der taget hånd om problemet fra lovgivningsmagtens side. yderste konsekvens have katastrofale konsekvenser for den banen som det anskaffede materiel til banen.4) En af de op- som den første ved femtiden opdagede, at der var brand i enkelte nabo til jernbanen, og brandtilfældene er derfor ofte gaver, P.G. Bang havde ansvaret for, var, at ”Banepolitiregle- gården. Hurtigt fik hun vækket resten af familien, og i al omtalt i dagspressen. Ligeledes har det i Rigsdagstidende ment for Jernbanen København-Roskilde” blev efterlevet. I hast kom de ud af bygningen, som allerede stod i lys lue. De KILDEMATERIALET været muligt at følge lovgivernes arbejde med vedtagelsen den endelige udgave af banepolitireglementet fra 1847 havde nåede – som Roskilde Dagblad senere skrev – kun at tage de Litteraturen om sikkerheden langs jernbanerne har ofte kred- af de love, som sikrede banernes omgivelser mod brandfaren, ”Technisk Konsulent for de Kongelige Kommissarier for Jern- allernødvendigste klædningsstykker på sig, men stuehuset set om jernbaneulykker, signaler og forholdet mellem bil og samt ikke mindst debatten om kompensation til de lods- baneanlæggene”, ingeniørkaptajn Carl Frederich Wilhelm von stod ikke til at redde. Bygningen brændte ned til grunden med bane, mens gnistbrandene kun i yderst begrænset omfang ejere, som var så uheldige at blive ramt af brandtilfældene, Jess, angivet om damplokomotiverne: alt indbo, mens det lykkedes jordbrugeren og hans familie har været genstand for omtale.2) Kildematerialet om brandene fordi deres ejendomme lå op til de trafikerede jernbane- ”Skorstenen bør være forsynet med en trådkappe til for- at få kreaturerne ud af stalden. Branden var naturligvis en langs jernbanerne er også fragmenterede, uden systematik strækninger. Der er i denne artikel lagt vægt på at give et hindring af gnisters udkastelse. – Dette er allerede indrettet” katastrofe for familien, der denne morgen så værdier for ad- og findes spredt mange forskellige steder, da de enkelte forholdsvis grundigt indblik i den lange vej mod en lovgiv- samt ”For at forhindre udkastelse af ild fra askekassen mel- skillige tusinde kroner gå op i røg. Naturligvis meldte spørgs- brandtilfælde oftest behandledes som enkeltstående be- ning i forbindelse med gnistbrandene, idet lovgivningspro- lem hjulene har jeg anordnet anbringelsen af jerntrådsnet fra målet sig straks, hvorledes branden var opstået, og en mulig givenheder. Disse enkelttilfælde findes primært behandlet i cessen viser, at der var omfattende diskussioner og diver- askekassen langs pumperørene indtil den store aksel af driv- årsag lå lige for. Gården var nemlig placeret umiddelbart op journalsager i DSB’s personaleafdelings arkiv, hvor en del af gerende meninger om indførelsen af en erstatningslov og hjulene”.5) Dermed var askekassen og gnistfangeren også til jernbanestrækningen mellem København og Roskilde, og arkivalierne fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af lovgivning, som skulle brandsikre de banenære arealer. indført på de danske damplokomotiver. Det var velkendte netop den nære beliggenhed betød, at man hurtigt fattede 1900-tallet er blevet gennemgået. Overordnede, principielle sikkerhedsanordninger, som allerede var udbredt ved andre mistanke til, at branden skyldtes en gnist fra et lokomotiv.1) drøftelser vedrørende gnistbrandene er ikke blevet lokali- baner, og i det følgende vil der blive fokuseret især på gnist- Som bekendt skal der kun en gnist til at antænde et bål, seret i DSB’s arkiv, der i øvrigt er præget af større, uhjemlede DEN TEKNISKE SIKRING AF LOKOMOTIVERNE fangerens udvikling. og eksemplet med branden på Tåstrup Mark var bestemt kassationer. At brandtilfældene dog ikke blot havde interes- Da dampmaskinen omkring år 1800 kom til Danmark, gav Specielt i den sidste halvdel af 1800-tallet skete der en ikke enestående. Jernbaneteknologien bragte ikke bare frem- se for jernbaneledelsen, ses også af Indenrigsministeriets jern- den nye teknologi naturligt nok anledning til bekymring. stor udvikling af gnistfangerne.6) I skorstenen eller i røgkam- gang og vækst til de
Load more

Recommended publications
  • Kultur Og Festdage Printvenligt Program
    Velkommen Kultur & Festdage skal være en sikker festival for Kl. 13–14. Mødested: Sankt Lukas Stiftelsen, ved alle. Hav dit coronapas klar og tjek om der er Hovedporten, Bernstorffsvej 20A. tilmelding, inden du begiver dig gennem byen til de mange oplevelser. Åbent Hus i Skovshoved Havhave Alle direkte links til tilmelding finder du på Skovshoved Havhave er en forening, der holder til kulturogfestdage.dk på sydsiden af Skovshoved Havn. Foreningens medlemmer dyrker i fællesskab spiselige blåmuslinger og sukkertang i små mængder til eget forbrug. Dette sker fra et lille anlæg i vandet ud fra Torsdag den 10. juni en af broerne på havnen. Kom ned på havnen, se anlægget og muslingerne, mød medlemmerne og hør nærmere om Udstilling i Kunstklubben foreningen og den bæredygtige produktion af Kig på abstrakt og ekspressiv kunst, når kunst- muslinger og tang. foreningen KUNSTKLUBBEN inviterer til udstilling af Tommy Andreasens ekspressive og finurlige Kl. 13-16. Skovshoved Havn Syd, den yderste bro værker. Der er fri adgang til udstillingen i Byens Hus’ på havnens sydlige mole. åbningstid. Find mere info på kunstklubben.info, hvor du også kan melde dig ind i kunstforeningen, hvis du savner nogen at dele kunstoplevelser med. Besøg Lindely plejeboliger Besøg beskæftigelsens lokaler og hør om livet og Kl. 10-20. Byens Hus, Frivilligcentret 1. sal. hverdagen på Lindely. Forstander, Tine Nørrekær Hellerupvej 24. Sahlholt, fortæller. Kl. 14-15. Mødested: Sankt Lukas Stiftelsen, ved Havevandring hos Sankt Lukas Stiftelsen Hovedporten, Bernstorffsvej 20A. Mød Sankt Lukas Stiftelsens gartnere til havevandring i den dejlige have, og få information om Stiftelsens indsats, Det Rummelige Arbejdsmarked.
    [Show full text]
  • Oplev Fyn Med Bussen!
    BUSSER I ODENSE BUSES IN ODENSE 10H 10H 81 82 83 51 Odense 52 53 Havnebad 151 152 153 885 OPLEV FYN 91 122 10H 130 61 10H 131 OBC Nord 51 195 62 61 52 140 191 110 130 140 161 191 885 MED BUSSEN! 62 53 141 111 131 141 162 195 3 110 151 44 122 885 111 152 153 161 195 122 Byens Bro 162 130 EXPLORE FUNEN BY BUS! 131 141 T h . 91 OBC Syd B 10H Østergade . Hans Mules 21 10 29 61 51 T 62 52 h 22 21 31 r 53 i 23 22 32 81 g 31 151 e 82 24 23 41 152 s 32 24 83 153 G Rugårdsvej 42 885 29 Østre Stationsvej 91 a Klostervej d Gade 91 e 1 Vindegade 10H 2 Nørregade e Vestre Stationsvej ad Kongensgade 10C 51 eg 41 21 d 10C Overgade 31 52 in Nedergade 42 22 151 V 32 81 23 152 24 41 Dronningensgade 5 82 42 83 61 10C 51 91 62 52 31 110 161 53 Vestergade 162 32 Albanigade 111 41 151 42 152 153 10C 81 10C 51 Ma 52 geløs n 82 31 e 83 151 Vesterbro k 32 k 152 21 61 91 4a rb 22 62 te s 23 161 sofgangen lo 24 Filo K 162 10C 110 111 Søndergade Hjallesevej Falen Munke Mose Odense Å Assistens April 2021 Kirkegård Læsøegade Falen Sdr. Boulevard Odense Havnebad Der er fri adgang til havnebadet indenfor normal åbningstid. Se åbnings- Heden tider på odense-idraetspark.dk/faciliteter/odense-havnebad 31 51 32 52 PLANLÆG DIN REJSE 53 Odense Havnebad 151 152 Access is free to the harbour bath during normal opening hours.
    [Show full text]
  • Vi Der Valgte Vangede
    VAN GEDE BYCENTRUM Efterår 2001 28. Nummer · 7. årgang Livets fester Vi der valgte Vangede Mange fester “kommer af sig selv” – nytåret, fastelavn, Sankt Hans, julen og Mortens aften er nogle af de dage som giver anledning til fest og af mere personlig karakter er runde fødselsdage og jubilæer – Vangede Avis er fyldt med dem denne gang og det glæder os at kunne ønske tillykke her i avisen. Der er også de fester, som an- dre arrangerer, som ViseVers i Vangede, de kommer også af sig selv, men her kan du selv vælge om du vil deltage. Så er der de fester, som man selv kan sætte i værk uden an- den grund end, at vi har lyst til at være sammen med venner- ne. Lad os få slukket for fjern- synet og mødes i hyggelig snak og give børnene plads og mulighed for at mødes i leg. Her er der mulighed for at gø- re livet lidt mere festligt, så hvad med at invitere nogle venner eller familie til en fest- lig lørdag. Vi gør livet mere festligt og lader glæden komme ind i hverdagen. Ja, lad os holde af hverdagen – der er jo så dejligt mange af dem og dermed rig- tig god mulighed for at bringe glæden videre til de menne- sker vi møder – også i hverda- gen. Så nu glæder jeg mig til at møde rigtig mange glade men- nesker i Vangede også i hver- dagen. Glæden vil smitte, men vi vil stadig kunne være kriti- ske, bare på en venlig måde, så vi får bedre mulighed for at forstå hinanden.
    [Show full text]
  • Gentofte Kommune
    [Skriv tekst] GENTOFTE KOMMUNE 2 Støjhandleplan 2014 Indhold Indledning ............................................................. 3 1. Resumé ............................................................ 4 2. Gentofte Kommune i tal .................................... 4 3. De ansvarlige myndigheder .............................. 5 Ansvarlige myndigheder.................................... 5 4. Gældende grænseværdier ............................... 6 5. Resumé af kommunens støjkort ....................... 7 Støjkort 1 .............................................................. 9 Støjkort 2 ............................................................ 10 6. Vurdering af antal støjbelastede borgere og boliger ................................................................. 11 7. Allerede indførte og planlagte foranstaltninger ............................................................................ 11 8. Foranstaltninger der påtænkes for de kommende 5 år. .................................................. 12 9. Forventet nedbringelse af antal støjbelastede boliger. ................................................................ 13 10. Strategi på lang sigt ...................................... 13 11. Finansielle oplysninger ................................. 14 12. Påtænkte tiltag til evaluering af handleplanen ............................................................................ 14 13. Referat af offentlig høring ............................. 14 Udgivet af Gentofte Kommune, Rådhuset, 14. Bilag .............................................................
    [Show full text]
  • Atlas Over Bygninger Og Bymiljøer Kulturarvsstyrelsen Og Gentofte Kommune Kortlægning Og Registrering Af Bymiljøer
    GENTOFTE – atlas over bygninger og bymiljøer Kulturarvsstyrelsen og Gentofte Kommune Kortlægning og registrering af bymiljøer KOMMUNENUMMER KOMMUNE LØBENUMMER 157 Gentofte 33 EMNE Kystbanens stationer LOKALITET MÅL Charlottenlund, Ordrup og Klampenborg 1:20.000 REG. DATO REGISTRATOR Forår/sommer 2004 Robert Mogensen, SvAJ og Jens V. Nielsen, JVN Ortofoto, 1:20.000 DDO©,COWI CHARLOTTENLUND, ORDROP OG CHARLOTTENLUND, ORDROP OG KLAMPENBORG STATIONER KLAMPENBORG STATIONER Historisk kort. Målt 1899 og rettet 1914, 1:20.000. KMS 2 3 CHARLOTTENLUND, ORDROP OG CHARLOTTENLUND, ORDROP OG KLAMPENBORG STATIONER KLAMPENBORG STATIONER KLAMPENBORG Klampenborg BELLEVUE GALLOP- BANEN HVIDØRE Ordrup SKOVSHOVED HAVN TRAVBANEN CHARLOTTEN- Charlottenlund LUND SKOV CHARLOTTENLUND FORT HELLERUP HAVN Hellerup Stationsbygningernes udformning afspejler den tidsmæssige forskydning af banens udbygningsetaper. Mål 1:20.000 2 3 2 45 GÅRDVEJ GÅRDVEJ 2 2 CHARLOTTENLUND, ORDROP OG CHARLOTTENLUND, ORDROP OG KLAMPENBORG STATIONER KLAMPENBORG STATIONER Hellerup Station ligger i Københavns Kommune. Det gælder også stationsbygningerne, uanset at de Kulturhistorie & arkitektur sætter deres stærke præg på Ryvangs Allé’s nord- ligste stykke, som ligger i Gentofte Kommune, øst De fire jernbanestationer på strækningen mellem for stationen. Det bør nævnes, at den nuværende Hellerup og Klampenborg vidner dels om væsentlige Gentofte Station oprindeligt var identisk med den perioder i jernbanehistorien, dels om den interesse ældste station i Hellerup. man i tidens løb har vist jernbanens bygninger. Charlottenlund Station fik i 1898 den nuværende Ved anlægget af Nordbanen 1863-64, fra København meget store bygning. Arkitekt var Thomas Arboe til Helsingør over Hillerød, anlagde man også en (1836-1917). Han opførte over hele landet en række sidebane fra Hellerup til Klampenborg i forventning stationer med anvendelse af gule mursten i en saglig om, at udflugtstrafikken til skov og strand, herun- stil, med understregning af det stoflige i murværket.
    [Show full text]
  • GMPR11 Ashburys
    Foreword • Contents Some of this country’s most significant nineteenth • and early twentieth century industrial enterprises Introduction .......................................................2 have disappeared leaving surprisingly little The Historic Setting ...........................................6 surviving evidence. This booklet highlights the 19th Century Industrialisation ..........................8 work undertaken as part of recent archaeological investigations looking at two adjoining areas of John Ashbury: The Early Years ...................... 10 the former Ashbury’s Carriage and Iron Works, Ashbury’s In Openshaw 1847-1928 ................. 12 Openshaw, Manchester. Established in 1847, Excavation Of The Foundry ............................22 Ashbury’s grew to be a major supplier both to Products Of The Ashbury Works .....................36 domestic and global markets of iron, steel, rolling stock and railway components. Apart from the Working At The Plant ......................................42 Ashbury’s railway station little or no visible Further Investigation ......................................44 surface evidence survives today of where the Glossary ...........................................................47 works once stood. The company’s archives also Further Reading ..............................................48 appear not to have survived. Acknowledgements ..........................................49 The fragmentary cartographic, documentary and photographic evidence for the history and development of Ashbury’s
    [Show full text]
  • Portraits from Our Past
    M1634 History & Heritage 2016.indd 1 15/07/2016 10:32 Medics, Mechanics and Manchester Charting the history of the University Joseph Jordan’s Pine Street Marsden Street Manchester Mechanics’ School of Anatomy Medical School Medical School Institution (1814) (1824) (1829) (1824) Royal School of Chatham Street Owens Medicine and Surgery Medical School College (1836) (1850) (1851) Victoria University (1880) Victoria University of Manchester Technical School Manchester (1883) (1903) Manchester Municipal College of Technology (1918) Manchester College of Science and Technology (1956) University of Manchester Institute of Science and Technology (1966) e University of Manchester (2004) M1634 History & Heritage 2016.indd 2 15/07/2016 10:32 Contents Roots of the University 2 The University of Manchester coat of arms 8 Historic buildings of the University 10 Manchester pioneers 24 Nobel laureates 30 About University History and Heritage 34 History and heritage map 36 The city of Manchester helped shape the modern world. For over two centuries, industry, business and science have been central to its development. The University of Manchester, from its origins in workers’ education, medical schools and Owens College, has been a major part of that history. he University was the first and most Original plans for eminent of the civic universities, the Christie Library T furthering the frontiers of knowledge but included a bridge also contributing to the well-being of its region. linking it to the The many Nobel Prize winners in the sciences and John Owens Building. economics who have worked or studied here are complemented by outstanding achievements in the arts, social sciences, medicine, engineering, computing and radio astronomy.
    [Show full text]
  • Unitarian Members of Parliament in the Nineteenth Century
    View metadata, citation and similar papers at core.ac.uk brought to you by CORE provided by Stirling Online Research Repository Unitarian Members of Parliament in the Nineteenth Century A Catalogue D. W. Bebbington Professor of History, University of Stirling The catalogue that follows contains biographical data on the Unitarians who sat in the House of Commons during the nineteenth century. The main list, which includes ninety-seven MPs, is the body of evidence on which the paper on „Unitarian Members of Parliament in the Nineteenth Century‟ is based. The paper discusses the difficulty of identifying who should be treated as a Unitarian, the criterion chosen being that the individual appears to have been a practising adherent of the denomination at the time of his service in parliament. A supplementary list of supposed Unitarian MPs, which follows the main list, includes those who have sometimes been identified as Unitarians but who by this criterion were not and some who may have been affiliated to the denomination but who were probably not. The borderline is less sharp than might be wished, and, when further research has been done, a few in each list may need to be transferred to the other. Each entry contains information in roughly the same order. After the name appear the dates of birth and death and the period as an MP. Then a paragraph contains general biographical details drawn from the sources indicated at the end of the entry. A further paragraph discusses religious affiliation and activities. Unattributed quotations with dates are from Dod’s Parliamentary Companion, as presented in Who’s Who of British Members of Parliament.
    [Show full text]
  • Passagerernes Tilfredshed Med Tryghed På Stationer
    Passagerernes tilfredshed med tryghed på stationer NOTAT September 2019 Side 2 Indhold 1. Baggrund og formål 3 1.1 Om NPT og dataindsamlingen 4 2. Resultater 5 2.1 Stationer - opdelt på togselskaber 5 2.2 Alle stationer i alfabetisk rækkefølge 18 3. Om Passagerpulsen 31 Side 3 1. Baggrund og formål Passagerpulsen har i august og september 2019 fokus på stationer. Herunder blandt an- det passagerernes oplevelse af tryghed på stationerne. Dette notat indeholder en opgørelse over passagerernes tilfredshed med trygheden på tog- og metrostationer. Dataindsamlingen har fundet sted i forbindelse med dataindsam- lingen til Passagerpulsens Nationale Passager Tilfredshedsundersøgelser (NPT) i perio- den januar 2016 til og med september 2018. Notatet skal ses i sammenhæng med Passagerpulsens to øvrige udgivelser i september 2019: Passagerernes oplevelse af tryghed på togstationer1 Utryghed på stationer2 Notatet kan for eksempel anvendes til at identificere de stationer, hvor relativt flest passa- gerer føler sig trygge eller utrygge med henblik på at fokusere en eventuel indsats der, hvor behovet er størst. Vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at oplevelsen af utryghed kan skyldes forskellige forhold fra sted til sted. For eksempel de andre personer, der færdes det pågældende sted eller de fysiske forhold på stedet. De to førnævnte rappor- ter belyser dette yderligere. 1 https://passagerpulsen.taenk.dk/bliv-klogere/undersoegelse-passagerernes-oplevelse-af-tryghed-paa-togstati- oner 2 https://passagerpulsen.taenk.dk/vidensbanken/undersoegelse-utryghed-paa-stationer Side 4 1.1 Om NPT og dataindsamlingen Resultaterne i dette notat er baseret på data fra NPT blandt togpassagerer i perioden ja- nuar 2016 til september 2018.
    [Show full text]
  • Ghita Blev Fejret Ved Støtteshow På Bellevue Teatret
    22 15. januar 2020 U Villabyerne NAVNE 70 år udstillingen '10 unge designere' i onale NGO Zonta Internatio- Da Kirsten kom tilbage til Dansk Design Center og i 1988 til nal til gode, når Anne som ak- Gentofte, blev hun ernærings- Fhv. rigspolitichef, cand.jur. Tor- at deltage i udstillingerne 'Wo- tivt medlem har leveret frivil- vejleder på Det geriatriske sten Hesselbjerg, Hellerup, fyl- men in design' i Design Center ligt arbejde for at sikre lige ret- Center, Tranehaven, hvor hun der 70 år den 18. januar. Stuttgart og Berlin. tigheder og muligheder for med sin store erfaring for net- Indtil 1990 var hun hos kvinder verden over. op madens betydning for æl- Professor (Københavns Uni- Dansk Design Center, men så Anne er i dag sekretær i Zon- dre mennesker underviste i, versitet), overlæge (Rigshospi- gik turen til Scandinavian Mo- taklubben København I, Dan- hvordan man kan lave meget talet), dr.med. Asger Dirksen, bility, hvor hun arbejdede marks største og ældste Zonta- velsmagende mad, selvom Hellerup, fylder 70 år den 21. med design af hjælpemidler klub med mange spændende man er fysisk handicappet og januar. til handicappede. aktiviteter og medlemmer. har svært ved at klare de tunge Undervejs blev hun fanget af Med snart 40.000 km har ka- gryder og pander. 60 år de nye multimediemuligheder jakroning i mere end 40 år væ- Interessen for at arbejde og blev uddannet som en af ret i stort fokus for Anne, der nu med mennesker med handi- Administrerende direktør landets første multimediede- også arbejder for Kano og Ka- cap førte også til et fire årigt (CCMA Consulting), forhen- signere på Kunstakademiets Ar- jakbutikken i Søborg.
    [Show full text]
  • LOKOMOTIVETS GNIST – Brandfaren Langs Jernbanerne
    LOKOMOTIVETS GNIST – brandfaren langs jernbanerne Af Lars Bjarke Christensen og Steffen Dresler Tidligt om morgenen den 8. oktober 1917 galede den røde gnist fra et damplokomotiv. Et centralt spørgsmål for artik- hvordan man i samtiden håndterede gnistbrandene, og hvilke der af regeringen udpeget en kongelig kommissarius, P.G. hane på en gård på Tåstrup Mark. Ilden var løs og spredte sig len er også, hvorfor der gik så lang tid, før man i Danmark fik diskussioner brandene affødte. Netop brandene kunne i Bang, som skulle føre tilsyn med såvel byggeriet af jern- med lynets hast. Det var jordbruger Niels Jensens søster, der taget hånd om problemet fra lovgivningsmagtens side. yderste konsekvens have katastrofale konsekvenser for den banen som det anskaffede materiel til banen.4) En af de op- som den første ved femtiden opdagede, at der var brand i enkelte nabo til jernbanen, og brandtilfældene er derfor ofte gaver, P.G. Bang havde ansvaret for, var, at ”Banepolitiregle- gården. Hurtigt fik hun vækket resten af familien, og i al omtalt i dagspressen. Ligeledes har det i Rigsdagstidende ment for Jernbanen København-Roskilde” blev efterlevet. I hast kom de ud af bygningen, som allerede stod i lys lue. De KILDEMATERIALET været muligt at følge lovgivernes arbejde med vedtagelsen den endelige udgave af banepolitireglementet fra 1847 havde nåede – som Roskilde Dagblad senere skrev – kun at tage de Litteraturen om sikkerheden langs jernbanerne har ofte kred- af de love, som sikrede banernes omgivelser mod brandfaren, ”Technisk Konsulent for de Kongelige Kommissarier for Jern- allernødvendigste klædningsstykker på sig, men stuehuset set om jernbaneulykker, signaler og forholdet mellem bil og samt ikke mindst debatten om kompensation til de lods- baneanlæggene”, ingeniørkaptajn Carl Frederich Wilhelm von stod ikke til at redde.
    [Show full text]
  • Undersøgelser På Aalborg Nærbane
    Undersøgelser på Aalborg Nærbane Af Jesper Mølgaard DSB [email protected] Bo Mikkelsen Aalborg Kommune 1. Indledning og formål Aalborg Nærbane mellem Skørping og Lindholm blev officielt taget i brug 14. december 2003. Nærbanen er etableret på den eksisterende nord-sydgående banestrækning og har standsningssteder i Skørping, Støvring, Svenstrup, Skalborg, Aalborg, Aalborg Vestby og Lindholm Station. Lindholm Station blev dog taget i brug 15. december 2002. Figur 1 viser nærbanens linieføring og lokaliseringen af stationerne. Nærbanesystemet består af et nærbanetog hver time i LiLindholnndholdholm dagtimerne mandag-lørdag mellem Skørping og Lindholm ÅÅlllborborgg VVeesstttbyby Station og af IC-tog mellem AaAalllbbororrgg København - Aalborg/Lindholm Station (- Frederikshavn) hver time. SSkkalalborborgg Nærbanestationerne betjenes således med tog hver halve time, dog kun med tilnærmede SSvvensenstttrrupup ½ times intervaller. Udenfor dagtimerne betjenes nærbanestationerne hver time. Med nærbanen er etableret et pålideligt, hurtigt og bekvemt transportmiddel som skal fungere som alternativ til bilen StStøøvvrriiinngg og de køer, der kan være på vejene i myldretiderne. Samtidig er der tilstræbt en god sammenhæng med den øvrige kollektive trafik i form SkøSkSkørrppiiinngg af by- og regionalbusser, for herigennem samlet at styrke den kollektive trafiks konkurrenceevne. Figur 1: Aalborg Nærbane. Linieføring og stationer. Åbningen af nærbanen har samtidig betydet en omlægning af regionale busruter, således at busserne nu kører direkte til nærbanestationerne, hvor passagerne skifter til nærbanen, mod Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 tidligere at køre i bus til Aalborg. Dette har således betydet en reduktion i busdriften i visse områder, især på de regionale busruter, hvilket kan have medført forringede rejsevilkår for nogle passagerer. I Aalborg Kommune er der sket en tilsvarende omlægning af busdriften, blandt andet som følge af kommunens engagement i det EU-støttede projekt VIVALDI.
    [Show full text]