STENOMUSEN 16
MEDLEMSBLAD FOR STENO MUSEETS VENNER - DECEMBER 2001 13 Rigtige? Særudstilling om de danske nobelpriser
Den 10. december 2001 var det kriterier, men at tidens idealer, og interesser eller ligefrem 100 år siden nobelprisen blev ud- politiske forhold, de udpe- tilfældigheder kan være afgø- delt første gang. I den anledning gende personers holdninger Fortsættes side 9 har Steno Museet i samarbejde med Det Kongelige Bibliotek og Danmarks Natur- og Lægeviden- skabelige Bibliotek lavet en ud- stilling om de danske nobelpris- tagere. Den har siden efterårsfe- rien været vist i Den sorte Dia- mant og kan fra den 8. februar 2002 ses på Steno Museet.
I løbet af nobelprisens første 100 år har godt 700 personer og organisationer fra alle dele af verden modtaget en pris inden for områderne fysik, kemi, fysiologi/medicin, litte- ratur, fredsarbejde og økono- mi. Heriblandt er der 13 pris- modtagere fra Danmark. Er disse 13 – alle mænd – så de danskere, som har gavnet menneskeheden mest i det 20. århundrede? Spørgsmålet er meningsløst, bl.a. fordi nobelprisen kun belønner ganske få fag. Desuden do- kumenterer nobelarkiverne, at tildelingen af en nobelpris Udstillingskataloget med miniportrætter af de 13 nobelprismodtagere er ikke blot er styret af objektive boggaven til medlemmerne af Steno Museets Venner i 2002.
www.stenomuseet.dk STENOMUSEN
STENOMUSEN udgives af Steno Museets Venner. Bladet udkommer 3 - 4 gange årligt og sendes til foreningens medlemmer. Stof kan sendes til Steno Museet. Redaktion: Knud Erik Sørensen (ansv.) [email protected] Hans Buhl [email protected] C.F. Møllers Allé 100 Layout: Universitetsparken, 8000 Århus C Knud Erik Sørensen Tlf: 8942 3975, Fax: 8942 3995 Fotos: E-mail: [email protected] Hanne Teglhus Web: www.stenomuseet.dk Tryk: Clemenstrykkeriet, Århus. The Doctor's Lady
Steno Museet modtog for nyligt guren er sandsynligvis fra Lady. Ud fra denne oplys- en lille kinesisk elfenbensfigur – 1900-tallet. ning – og vha. en undersø- en såkaldt Doctor's Lady – i gave. gelse af kvindens puls – Denne nyerhvervelse kan frem til Indirekte diagnose skulle lægen stille sin diag- efter jul ses i en lille særudstil- Sådanne nøgne kvindefigu- nose. Brugen af Doctor's La- ling i museets rotunde.. rer blev gennem århundre- dy fortsatte helt op til midten der anvendt, når en syg ki- af 1900-tallet og i visse yder- Figuren fremstiller en nøgen neserinde fra de højere klas- områder selv efter dette. kvinde liggende på en træ- ser havde behov for lægetil- Mette Hvelplund, briks. Kvinden ligger på si- syn. praktikant. den og støtter hovedet i sin Denne skik udsprang af, hånd. Med den anden hånd at det i Kina blev anset Generalforsamling i dækker hun for sit køn. Hun for yderst upassende for en Steno Museets Venner er iført små snabelsko og har kvinde at afklæde sig i nær- Generalforsamlingen 2002 en armring omkring hvert værelse af en mandlig læge afholdes onsdag den 3. april håndled samt ørenringe. An- og lade sig undersøge af den- kl. 19.30 på Steno Museet. sigtet har asiatiske træk, og ne. Derfor måtte kvinden vi- Dagsorden i henhold til ved- håret er samlet i en lavtsid- se lægen, hvor smerten ud- tægterne meddeles i Steno- dende knold i nakken. Da- sprang, ved at udpege stedet musen 17. Sø teringen er ukendt, men fi- på en lille, nøgen Doctor's 2 STENOMUSEN Planetarienyt
Ta' på rejse gennem solsystemet rangementer med spisning hvis man har observeret en i vinterferien. og et tema. Deltagerne var ildkugle.Planetariet opfordrer henrykte, så vi prøver en an- til at give sine oplysninger Vinterferie i planetariet den gang igen. hertil, så data kan blive sam- I vinterferien (fra 9. til 17. let for evt. at kunne beregne februar) tilbyder planetariet Selvlysende handsker ildkuglens bane og mulighe- forestillingen Rejse Gennem Det er lykkedes Planetariet der for fald i Danmark.En Solsystemet, hvor en levende på Steno Museet at anskaffe henvisning til hjemmesiden guide tager os tæt på de for- selvlysende handsker. Der findes på planetariets hjem- skellige planeter i solsyste- er med disse handsker nye meside www.stenomuseet.dk/ met. Dette er en undervis- og bedre muligheder for at planet under punktet "Vil ningsforestilling, som derfor bruge tegnsprog under af- du vide mere?". Vi håber på normalt kun vises på bestil- viklingen af vores forestil- mange henvendelser. ling eksempelvis for skole- linger om stjernehimlen, da klasser. Men nu har publi- de kan bruges sammen med 90 års fødselsdag kum mulighed for at se fore- den røde lampe. Handskerne Ole Rømer-Observatoriet stillingen hver dag i vinter- kan bruges i forbindelse med havde 90 års fødselsdag den ferien. undervisningsforestillinger. 15. oktober 2001, så obser- Ring for at høre nærmere. vatoriet inviterede til kage- Fra Århus til Nordpolen mand og rød sodavand. Ole Eventyrer og rejseleder Car- Har du set en ildkugle? J. Knudsen havde i dagens sten Yde fra Århus var på Dansk Ildkuglecentral har en anledning anskaffet et isbjør- skitur til Nordpolen i april hjemmeside på as.dsri.dk/ild- neskind til glæde for især de 2001 via Rusland. Det fortal- kugle, der kan kontaktes, fremmødte børn. arj&ojk te han vidt og bredt om ved et velbesøgt aftenarrange- ment den 8. november. Som supplement til Carstens lys- billeder og gyse(r)historier fra turen serverede Chili John en Nordpolsplatte med blandt andet hvalspæk (Ma- taq) og laks a la Peter Freu- chen (dvs. benfri!). Museet Ole Rømer-observatoriet under opbygning. Friedrich Krüger, observatoriets havde underskud på arran- første leder, "medbragte" selv en kuppel fra sit observatorium i Altenburg. gementet, men vi ser det som Kuplen er her ved at blive opstillet på sin nye plads. en prøveballon på aftenar- (Fotografi i observatoriets arkiv.) 3 STENOMUSEN Jurafinkerne på videnskabelig legeplads…
For nylig var de to jurastuderen- nooogle meter langt. På grund de Maria S. Benner og Silja Bjå- af jordens hældning og dre- stad på besøg på Steno Museet. jen rundt om sig selv, når De var næsten ved at "falde bag- pendulet også at dreje 360 over af beundring og stum beta- grader i løbet af et døgn. gelse" og skrev en anmeldelse i Når man ser på det pendul, Paragraf, som er månedsblad for den evighedsmaskine, der dér det juridiske studium ved Aarhus er sat i gang, kan man bedre Universitet. Vi genoptrykker her forstå, at folk kan hypnoti- først halvdel af deres anmeldelse. Foto: Poul Pedersen. seres ved hjælp af penduler. Anden del følger i næste nummer. Man kan hurtigt komme til at sin start. Det er jo klart, at fokusere fuldstændigt på det Vi mødtes kl. 14, og regnede man for tredje gang bare MÅ og glemme verden omkring med at være hjemme i god følge Kelly-Dylan-Brenda én. Måske var det derfor Silja tid før TV2's SerieZonen tog dramaet. I hvert fald skulle endte med at gå og gabe vold- sådan et museumsbesøg som somt resten af eftermiddagen. udgangspunkt ikke tage mere Det var i hvert fald ikke af end en god halv time, men kedsomhed, for lad os endelig allerede i forhallen priste vi sætte dobbelt streg under, os lykkelige for at video- at her var et museum, der maskiner kan tidsindstilles. var så flot og interessant, at Der viste sig nemlig at være kedsomhed havde været en en usædvanlig spændende synd! eftermiddag i vente. Nå, men for nu at begynde Scientia, part I ved begyndelsen. Det første, Der er to etager i Steno Mu- vi stødte på, var Foucaults seet, og også to faste udstil- pendul, som ganske net var linger: Videnskabshistorie og placeret i forhallen. Det skal Medicinhistorie. I stedet for nok siges, at vi her taler om at lægge den ene udstilling i et videnskabeligt kunstværk, stueetagen og den anden på der fylder ca. halvanden meter 1. sal, så var hver udstilling i diameter på gulvet - med delt op i to, hvoraf den ene et pendul hængende ned fra halvdel lå i stuen og den an- loftet, som i hvert fald var den ovenpå. 4 STENOMUSEN
lang tid i 1990'erne – og vi så et par magnetnåle der drejede ved hjælp af elektrisk strøm. Det var jo H.C. Ørsted, der i 1820 opdagede dette, og efter sigende fik han som fortjent buksevand i hvert eneste efterfølgende frikvar- ter. En fed detalje ved Atom- fysik-emnet var, at man kunne Pantografen er et instrument, hvormed man kan tegne kopier af landkort se det periodiske system med i andre målestoksforhold end originalens. alle grundstofferne. Altså se dem rigtigt! Her så vi også en Vi entrede Videnskabshisto- en miniudgave af Danmark 'kopi' (vi satser på, det var en rieudstillingen i stueetagen, ved at tegne ovenpå et eksi- attrap…) af atombomben, og blev med det samme gre- sterende landkort. Forsøget Fortsættes næste side bet af den Nostradamus-ag- blev gjort, men fordi man tige stemning. Hvem der bare nu engang ER lidt barnlig havde været videnskabsmand (Silja!) fik Jylland både bums i gamle dage! Eller hvad? på næsen og et småberuset, Dengang blev man jo som fjoget grin. Tsk tsk. Panto- astronom- og lægekunstkyn- grafen er et instrument, der dig kvinde ofte brændt på gør at man (ved seriøst brug) bålet som heks, og så på den kan tegne kopier af landkort anden side... Vi var jo nok i andre målestoksforhold end endt dér alligevel... originalens. Efter emnet Astronomi, Vi lærte også om Lys og som egentlig bare tjente det optik følgende: Ole Rømer formål at sætte os i den helt beregnede lysets hastighed så rigtige oplevelsesstemning, tidligt som i 1676 og regn- var der noget om Kortlæg- buen kan kun ses, når man har ningen af Danmark. Det var solen i ryggen. Der stod mod faktisk lidt kedeligt, og vi forventning intet om krukken ville nok slet ikke nævne med guld for enden. det her, hvis ikke det var for Småskuffede gik vi videre det meget fikse interaktive til emnet om Elektromagne- indslag: "Prøv at tegne et tisme, der mindede kraftigt kort", hvor man ved hjælp om en fysiktime i 9. klasse af en pantograf kunne tegne - hvor var 45 minutter dog 5 STENOMUSEN
Jurafinkerne ... Fortsat fra side 5 der blev kastet over Hiroshi- ma, og tro det eller ej: Den vejede fem tons og var tre meter lang! Her gik man og troede, at sådan én var en meter lang og let kunne jong- leres med, sådan som man ser det på film…det gjorde indtryk! Så kan man bedre forstå, hvorfor det gik så galt, som det egentlig gjorde! Midterst i lokalet stod en KÆMPE stjernekikkert. Den var overflot, men man måtte ikke røre den. Det gjorde vi heller ikke. Ikke sådan ret Foto: Poul Pedersen. meget. De der gamle måle- instrumenter af mørkt træ og at hænge ud over rækværket nemlig en del tydeligere frem, messing var i det hele taget for ligesom at få oplevelsen at hvordan man end vender noget særligt. af kikkerten ovenfra - eller og drejer det, så er det nu 'Det må have været helt rettere fra siden, for den var bare en samling gamle sten specielt at være videnskabs- altså temmelig stor. Der var placeret på må og få. mand dengang', bemærkede ikke noget synligt hul i taget, Der var også noget om Ho- vi igen. I dag sidder man jo så den kunne bruges om nat- roskoper og Pyramider, men bare ved sin computer, men ten, men vi legede lidt med det mest interessante var af- det vidste de bare ikke på det tanken om, at der skjult var en delingen om Babylonierne. tidspunkt, så de har såmænd eller anden form for åbning, Disse gik en del op i astro- nok ikke engang forstået at som der i hvert fald ville have nomi, og ud fra beregninger sætte pris på det! Drønnerter! været, hvis vi var med i en lavet 500 år f. Kr. fødsel kan Stjernekikkerten ragede langt James Bond-film… man stadig den dag i dag op i loftet, og rundt om den Nå, men temaet ovenpå var forudsige sol- og månefor- deroppe var der også gang- den alternative videnskabs- mørkelser. arealer med udstilling. Vi historie. Og vi så da også Resten af førstesalens ud- ville derop. en model af Stonehenge, der stilling gik vi ikke i detaljer egentlig var mere impone- med, men vi dannede os det Scientia, part II rende i modelform end i vir- meget vigtige helhedsindtryk, Vi startede naturligvis med keligheden. Dér træder det og det var slet ikke så tosset. 6 STENOMUSEN
masse spejle og lege spræl- lemand ved at spejle den ene halvdel af kroppen i alle de andre spejle. En ting, der er svær at forklare, men tro os, det var sjovt! Herinde kunne man også blande sig med sin ven: Der var tale om et spejl med mel- lemrum, og så skulle man sidde på hver sin side af spej- let. Således havde man plud- selig en helt ny næse og ny pande – eller omvendt ny mund og nye øjne. Vi blev hurtigt enige om, at det var lige lovligt surrealistisk, og at på trods af vores fregner Her kan man se planeternes størrelse i forhold til hinanden og i forhold som fælles lighed, så var vi til udsnittet af solen bagved. Ved at løfte på colaflaskerne under hver planet, kan man mærke, hvor meget en halv liter cola ville veje på den nok alligevel bedst hver for pågældende planet. sig… En anden sjov leg var den Det var skønt, at rummet var Det Interaktive Slaraffenland, med colaflaskerne. Disse stort og lyst, og de beskri- og vi blev IKKE skuffede. hang i snore ned fra de for- vende plancher var "luftige" Vi lagde ud med at prøve skellige 'planeter' i solsyste- – der stod ikke så meget på de forskellige spejle (jamen, met. Ved at løfte på dem blev dem, og de var sat op i en det SKULLE man altså..). det illustreret, hvor meget slags plexiglas, der gjorde det Der var to, hvoraf det ene var en cola vejede her på jorden, meget læsevenligt og nemt konveks og det andet konkav. på Pluto og på alle de andre at give sig i kast med. I førstnævnte så man ufattelig planeter. fed ud, og i det gjorde man Desværre har alt jo en en- Minieksperimentarium også i det andet....der stod de, og en spoleorm har to, Det skal ikke være nogen man bare på hovedet. Ha- så vi måtte afslutte vores hemmelighed, at vi havde ha. Vi gik hurtigt videre. Så frikvarter/-time og fortsætte glædet os voldsomt til denne var der noget med en masse til det lidt mere seriøse. afdeling. Den var klart mu- spejle oveni hinanden, der Fortsættes i næste nummer seets mindste, og det var klart bevirkede, at ens spejling blev dér, vi brugte mest tid. Men spejlvendt, og noget andet, Husk minieksperimentariet det var altså med store for- der gjorde, at man kunne dele er åbent på alle åbningsda- ventninger, vi bevægede ind i sig selv i to ved hjælp af en ge frem til 6. januar 2002. 7 STENOMUSEN
Pernille Pind, skolekonsulent
I skoleåret 2001/2002 har Ste- projektet er et fælles projekt no Museet en skolekonsulent, mellem Århus Kommunale som er betalt af Århus Kommu- Skolevæsen og Aarhus Uni- nale Skolevæsen. I denne artikel versitet. Projektet har til for- fortæller hun om sig selv og sit mål at øge skoleelevers kom- arbejde med hhv. efteruddannel- petencer indenfor naturvi- se af skolelærere og planlægning denskaberne. Primært satses af aktiviteter i museets påtænk- der på faget Natur og Teknik, te udvidelse. som der undervises i fra 1. til og med 6. klasse. Projektet Jeg hedder Pernille Pind og går på flere ben, hvoraf de to er 36 år, er gift og har to børn væsentligste er: på hhv. 10 og 13 år. • efter- og videreuddannelse I januar 1991 blev jeg cand. Fra 1996 til august 2001 har af folkeskolelærere inden scient. med hovedfag i ma- jeg været ansat på Danmarks for naturvidenskaberne tematik og bifag i fysik fra Lærerhøjskole, DLH, eller • opbygning af noget "eks- Aarhus Universitet. som det hedder for øjeblik- perimentarielignende" i Fra august 1990 til juli ket, Danmarks Pædagogiske Steno Museets udvidelse. 1992 underviste jeg på amts- Universitets Afdeling i Århus, Jeg er i skoleåret 2001-2002 gymnasiet i Paderup. DPU (efter jul overgår denne ansat af Århus Kommunale I skoleåret 1992-1993 var afdeling til CVU Østjylland). Skolevæsen til at arbejde med jeg ud at rejse og studere, da Mit arbejde på DLH/DPU ovenstående opgaver. jeg var så heldig at modtage har bestået dels i efteruddan- Rejselegat for matematikere. nelse af folkeskolelærere i Engagement og inspira- Jeg studerede anvendelser matematik, dels i forskning tion af edb i matematikundervis- omkring brug af edb i ma- I efter- og videreuddan- ningen på alle niveauer fra tematikundervisningen og nelsen af folkeskolelærere folkeskole til og med uni- forskning i matematikvan- arbejder jeg for at integrere versitetsniveau. Rejsen gik skeligheder både hos børn en faglig og fagdidaktisk op- til USA, New Zealand og og voksne. kvalificering med udvikling af Australien. nye undervisningsmaterialer I skoleåret 1993-1994 un- LASER, et efteruddannel- og undervisningsmetoder til derviste jeg på amtsgymnasiet sesprojekt undervisning i skolerne. i Hadsten og fra 1994 til 1996 I skoleåret 2001-2002 har På Steno Museet arbejder var jeg på VUC i Grenå. jeg orlov fra DPU til at ind- jeg for, at børnene og deres gå i Laser-projektet. Laser- lærere i fremtiden dels skal 8 STENOMUSEN kunne arbejde med ekspe- 13 rigtige?... Alfred Nobel rimenter/opstillinger, dels -fortsat fra forsiden Den svenske kemiker Alfred skal kunne opleve engage- Nobel – ophavsmanden til rede personer fortælle om rende for, hvem der udpeges. den ærefulde pris – bliver naturvidenskab. Endelig skal Men 13 danskere er altså også portrætteret i udstil- børnene kunne opleve natur- blevet udvalgt som særligt lingen. Han var en driftig videnskaberne i en historisk fremragende inden for deres erhvervsmand og opfinder kontekst. felt. Derfor er netop de por- af dynamitten, hvilket han Mødet med museumsver- trætteret i udstillingen. tjente en formue på. denen er nyt for mig. Der er Han stiftede prisen ved at utrolig mange nye arbejds- Udstillingen testamentere det meste af sin gange, arbejdsområder og Udstillingen stiller skarpt på formue til et fond, hvis afkast tankegange, som jeg skal lære hver af prismodtagerne, deres skulle uddeles som priser i at kende, men jeg synes det virke og personlighed. Med videnskab, litteratur og for er spændende, og jeg tror personlige genstande, fotos fredsarbejde. Økonomiprisen at Steno Museet i fremtiden og andre effekter giver den et indstiftedes først i 1968. får endnu mere at byde på i portræt af den enkelte pris- Priserne skulle uddeles til forhold til skolerne. pp modtager. Se bl.a. nobelme- dem, der i det forgangne år daljer af guld, håndtegnede havde ydet mest til gavn for diplomer, manuskripter, Fin- menneskeheden. For Nobel Nobelprisen sens helbredende lamper, var god videnskab og idea- Bohrs tankeeksperiment og listisk litteratur kilderne til Nobelprisen uddeles meget mere. En del af udstil- menneskehedens sande frem- hvert år den 10. december lingen omtaler de 42 andre skridt. Dynamitopfinderen på Alfred Nobels dødsdag. danske personer og organi- fandt at krig var den store Gennem hele det 20. år- sationer, som vides at have trussel mod samme frem- hundrede har denne pris været indstillet til en nobel- skridt. uden sammenligning været pris, men ikke fik den. hb verdens mest eftertragtede akademiske hædersbevis- ning. Nobelprisen, og de man- ge penge der følger med æren – for tiden 10 mil- lioner svenske kr. for hvert af prisområderne – har fra starten fået en opmærk- somhed af enorme dimen- sioner.
9 STENOMUSEN Stenoforelæsninger 2002
Tretten danske nobelpristagere Opdagelsens store betydning blev klar for offentligheden, I anledning af nobelprisens da Skou i 1997 blev tildelt no- 100 års jubilæum går Steno- belprisen i kemi, men fagfolk forelæsningerne i 2002 tæt har længe vidst, at forskning på de tretten danskere, som ved førende universiteter i hidtil har modtaget prisen. udlandet sigtede mod det samme mål. 17. januar 2002 Foredraget sætter fokus Thomas Vorup-Jensen: Jens på det arbejde, Skou udførte Chr. Skou og opdagelsen af forud for opdagelsen, og dis- natrium-kalium pumpen. kuterer forholdet mellem vi- © Nobelstiftelsen. Aarhus Universitet var i denskabelige centre og min- 1950erne stadig et lille, ungt dre forskningsmiljøer. End- I testamentet er der også op- universitet med få muligheder videre diskuteres forholdet stillet krav til, hvilken type af for at hente inspiration fra mellem de betingelser, hvor- indsats der skal belønnes. I fagkollegaer. Her udførte under Skou udførte sit arbejde historisk tilbageblik kan man Jens Christian Skou det ar- i 1950erne, og betingelserne spørge, om nobelpriserne bejde, som i 1957 ledte til for moderne forskning - en uddeles i overensstemmelse opdagelsen af natrium-kalium diskussion Skou selv bidrog med Nobels intentioner. pumpen – et enzym, der re- markant til efter modtagelsen gulerer cellens indhold af af nobelprisen. Henry Nielsen: Er der noget salte. særligt dansk ved de danske 7. februar 2002 nobelpriser? Keld Nielsen: Til menneske- Danskere har modtaget alle hedens største nytte. de klassiske nobelpriser: én Da arvingerne efter Alfred fredspris, tre i litteratur, tre Nobels død fik kendskab til i fysik, én i kemi og fem i testamentet, fik de et chok: fysiologi eller medicin. Det Den hovedrige mand ville giver tretten i alt, hvilket er bruge sin formue til at ind- et højt tal i forhold til landets stifte en pris, der lugtede langt befolkning. Da kun én af de væk af idealisme og drøm- danske pristagere er kendt i meri. Men hvad var Nobels brede kredse over hele ver- motiver, og hvorfor valgte han den, nemlig Niels Bohr, er at belønne visse aktiviteter, det et relevant spørgsmål, Foto: Lars Kruse mens han udelod andre? om 'vi danskere' har fortjent 10 STENOMUSEN alle priserne. Har nogle af De danske nobelpristagere dem været udsat for positiv særbehandling i nobelsyste- Navn Prisår Område met? Er det muligt at iden- Niels Finsen 1903 Fysiologi/Medicin tificere noget karakteristisk Fredrik Bajer 1908 Fredsarbejde dansk ved de danske priser? Karl Gjellerup 1917 Litteratur Henrik Pontoppidan 1917 Litteratur 7. marts 2002 August Krogh 1920 Fysiologi/Medicin Flemming Petersen: Til kamp Niels Bohr 1922 Fysik mod mørke og sygdom. Johannes Fibiger 1926 Fysiologi/Medicin I 1903 fik Niels Ryberg Henrik Dam 1943 Fysiologi/Medicin Finsen nobelprisen for sin Johannes V. Jensen 1944 Litteratur lysbehandling af sygdommen Aage Bohr 1975 Fysik lupus vulgaris, også kaldet Ben Mottelson 1975 Fysik hudtuberkulose. Finsen har Niels Kaj Jerne 1984 Fysiologi/Medicin siden været en af de danske Jens Christian Skou 1997 Kemi nationale helte. Udenfor Dan- marks grænser er Finsen i dag over. Finsens nobelpris var Tid, sted og pris dog praktisk taget ukendt. som mange andre nobelpri- Stenoforelæsningerne foregår Tuberkulose er ikke læn- ser ikke helt pletfri. Finsens på museet kl. 19 - ca. 21. gere den skrækindjagende manglende teoretiske indsigt Dørene åbnes kl. 18.40 og sygdom, som den var i det blev påpeget. At han gik sine lukkes præcist kl. 19.00. 19. århundrede. Nu til dags egne veje med at skaffe penge Der kan tegnes abonnement forekommer der kun meget få til et privat institut hos ind- til hele foredragsrækken for tilfælde af lupus vulgaris. flydelsesrige personer og hos 350 kr. (270 kr. for studeren- I årene omkring år 1900 stat og kommune var også en de) ved henvendelse til Fol- var Finsen berømt verden torn i øjet på den etablerede keuniversitetets kontor, Im- lægevidenskab. mervad 71, 8000 Århus C. Finsen levede dog op til Der kan også købes billet- Nobels hensigt med prisen, ter á 60 kr. (40 kr. for stude- nemlig at etablere en virksom rende) til enkelte forelæs- behandling mod en frygtet ninger. Disse billetter købes sygdom. Dertil kom at man ved døren, men der kan i så i samtiden anså lysterapien fald ikke garanteres plads. som begyndelsen på en ny og Forudbestilling er dog mulig epokegørende behandlings- samme dag som forelæsnin- form, nemlig den fysikalske gen på tlf. 89 42 39 75 (Steno terapi, hvor især stråleterapien Museet) mellem klokken 10 med brugen af røntgenrør og og 16. © Nobelstiftelsen. radium stod helt centralt. 11 STENOMUSEN
1 00 er 2 tob . ok 23 no Tirsdag 23. oktober - søndag 6. januar 2002, kl. 10-16 Ste t see Mu Mini-eksperimentarium i museets særudstillingslokale. 2 200 il 5. apr Søndag 30. december kl. 20.00 og 21.30 Steno et Muse Fuldmåneaften i planetariet: Vinterhimlen med fortællinger om stjerner og planeter samt musik under stjernerne. Torsdag 17. januar kl. 19.00 Stenoforelæsning ved adjunkt Thomas Vorup-Jensen: Jens Chr. Skou og opdagelsen af natrium-kalium pumpen. K Mandag 28. januar kl. 20.00 og 21.30 Fuldmåneaften i planetariet med musik- og billedværkerne Sorgsang og Vækst af Birgitte Alsted og Helle Nørregaard. A Torsdag 7. februar kl. 19.00 Stenoforelæsning ved museumsdirektør Keld Nielsen: Til menneskehedens største nytte og lektor Henry Nielsen: Er der noget særligt dansk ved de L danske Nobelpriser? Lørdag 9. februar - søndag 17. februar E Mini-eksperimentarium i anledning af skolernes vinterferie. Onsdag 27. februar kl. 20.00 og 21.30 Fuldmåneaften i planetariet med Bo Gunges korværk Månebryllups- N sange. Torsdag 7. marts kl. 19.00 Stenoforelæsning ved museumsinspektør Flemming Petersen: Til kamp D mod mørke og sygdom. Torsdag 28. marts kl. 20.00 og 21.30 Fuldmåneaften i planetariet hvor planetarieleder Ole J. Knudsen fortæller om E Jævndøgn og påskeharer samt spiller musik under stjernerne. Onsdag 3. april kl. 19.30 R Generalforsamling i Steno Museets Venner. Torsdag 4. april kl. 19.00 Stenoforelæsning ved professor Kurt Jacobsen: Pligten til at stifte fred.
Jul og nytår på Steno Museet Museet holder julelukket i dagene 20. - 26. december 2001. Der er ligeledes lukket den 31. december 2001 og 1. januar 2002.
12 www.stenomuseet.dk