DOCSLIB.ORG

Tidsskrift for Historisk Forskning

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Tidsskrift for Historisk Forskning SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://www.dsshop.dk/sponsorat Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig. Links Slægtsforskernes Bibliotek: https://bibliotek.dis-danmark.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk io66 Tidsskrift for Historie Adresse Priser 1066, c/o Institut for Historie, Njalsgade 102, 2300 København S 34. årgang: www.1066.dk, [email protected] Abonnement 4 numre kr. 200,- Institutionsabonnement kr. 225,- Ansvarshavende redaktør Udenlandske abonnenter kr. 225,- Birgitte Holten, ph.d., Center for Virksomhedshistorie Handelshøjskolen Introduktionstilbud for 2200 København N., [email protected] studerende kr. 100,- Tryk og opsætning Løssalg pr. nummer kr. 50,- Sat med Georgia 11 pkt., Kandnip Bogtrykkeri, 2100 København 0. Ældre årg. pr. nummer kr. 25,- ISSN 0106-0627 Alle henvendelser vedr. adresseænd­ Anmeldelsesredaktører ring o.l. bedes rettet til redaktionen. Christina Folke Ax, Kasper Elmquist Jørgensen & Trine Lassen, [email protected] Eftertryk tilladt i uddrag, forudsat tydelig kildeangivelse. Redaktion Benjamin Asmussen, Christina Ax, Martin Bork, Michael Gelting, Anne Katrine Gjerløff, Henvendelser vedr. ovennævnte Pernille I. Hamilton, Birgitte Holten, Kasper Elmquist Jørgensen, Pelle Larsen, Trine Lassen, kan rettes til [email protected] Trine Madsen, Mark Mau, Gunvor Simonsen, Mia Miinster-Swendsen, Anders H. Rasmussen Giro 4 18 85 51 34. årgang nr. 2 og 3, september 2004 Artikler Kristine Hays Lynning Det første mekaniske ur - en uløst teknologihistorisk gåde ............................................................................................................................. 3 Niklas Olsen Fra depot til hospital............................................................................................................................................................................................... 14 Søren Skriver Tillisch Pytheas fra Massalia - en nordlandsfarer?.........................................................................................................................................................24 Pernille I. Hamilton Mulatkassen i Guinea............................................................................................................................................................................................31 Thomas Heebøll-Holm Da Johanniterordenen kom til Danmark - johanniternes rolle i Valdemar I’s korstog .............................................................................. 41 Alexandra Pilegaard Lind Den sorte død og de ’’giftige” jøder..................................................................................................................................................................... 50 Anmeldelser Amager af Karl-Erik Frandsen, Erik Housted, Inger Kjær Jansen, Lis Thavlov. Arnold Busck 2002. (Martin Zerlang)..................................................................................................................................................................................................... 60 Dannelsens dialektik - etnologiske udfordringer til det glemte folk af Thomas Højrup. Museum Tusculanum 2002. (Håkan Arvidsson)................................................................................................................................................................................................ 62 Jeg en gård mig bygge vil - der skal være have til af Peter Dragsbo og Helle Ravn. Landbohistorisk Selskab 2001. (Steen Busck) .........................................................................................................................................................................................................64 Orientalisme. Vestlige forestillinger om Orienten af Edward W. Said. Roskilde Universitets Forlag 2002 (1978). (Christina Folke Ax).............................................................................................................................................................................................. 66 (Listen over anmeldelser fortsætter på indersiden af bag omslag et) Anne Katrine Gjerløff Tolkien og historien (II): Ringenes Herre som samtidens spejl...........................................................................................................bagsiden Forsideillustration Mulatinden Tim-Tam, døbt Sara Malm, tegnet af hendes cassarerede danske mand Joseph Wulff i slutningen af 1830’erne. Joseph Wulff skrev en række breve hjem fra Guinea i løbet af de år han boede der sammen med Sara Malm og deres fælles børn, men han nævnte hende stort set ikke i sine breve. Fra Carl Behrens: Da Guinea var dansk. Wulff Joseph Wulff s breve og dagbogsoptegnelser fra Guldkysten 1836-1846. København 1917, s. 256. (Se i øvrigt Pernille I. Hamiltons’ artikel!) Om tidsskriftet 1066 henvender sig til alle historisk interesserede. Tidsskriftet indeholder artikler og anmeldelser om dansk og international historie, og stofvalget spænder fra oldtiden til samtidshistoriske begivenheder. 1066 ser det som en særlig opgave at viderebringe resultaterne af kandidatspecialer og ph.d.-afhandlinger. Tidsskriftet udkommer fire gange årligt og udgives med støtte fra Kulturministeriets bevil­ ling til almentkulturelle tidsskrifter. Det første mekaniske ur - en uløst teknologihistorisk gåde En gang i 1300-tallet eller lidt før begyndte man i Europa at fremstille en ny slags tidsmåler - det mekaniske ur. I starten var det et upræcist, men fascinerende stykke teknik, men efterhånden blev det både udviklet og udbredt og overtog til sidst helt pladsen fra tidligere tiders sol- og vandure. I løbet af de følgende århundreder kom det mekaniske ur til at præge samfundet i den vestlige verden i en grad, som kun få andre teknologier har kunnet gøre det efter. Debatten om det mekaniske urs oprindelse kan fungere som et eksempel på, hvor forskelligt man kan tolke de historiske kilder - og manglen på samme - ud fra forskellige historiografiske synsvinkler. I det følgende vil jeg gennemgå og diskutere tre for­ skellige teknologihistorikeres versioner af historien om det mekaniske urs bag­ grund og opkomst nemlig Derek J. de Solla Price, David Landes og Gerhard Dohrn-van Rossums.’ Af Kristine Hays Lynning, ph.d.-studerende, Institut for Videnskabshistorie, Aarhus Universitet. rem til middelalderen har menne­ et banebrydende europæisk fremskridt skets mest anvendte og sikre - et område, hvor Europa var foran metode til at holde styr på tiden Fjern- og Mellemøsten snarere end bag­ Fværet at orientere sig efter himmellegeud.­ 2 Det mekaniske urs fremkomst er merne - først og fremmest solen. Sol­ blevet forbundet med et radikalt skift i ure, hvis tid var den astronomiske med det vestlige menneskes tidsopfattelse, ulige lange timer, var den mest præcise og er til tider ligefrem blevet opfattet teknologi og spillede den største rolle, som det første skridt på vejen mod det men allerede i oldtiden udvikledes også moderne vestlige samfund, hvor en gen­ en temmelig kompliceret vandurstekno­ nemgribende tidsdisciplin styrer men­ logi, hvor rindende vand på forskellige neskenes gøremål og indbyrdes forhold måder modellerede og holdt styr på på en afgørende måde.3 Bl.a. derfor har tidens gang. Opfindelsen af det mekani­ det mekaniske ur og dets opfindelse fået ske ur som noget radikalt anderledes en stor symbolsk, ja nærmest mytolo­ end disse tidligere former for tidsmålere gisk værdi, og det er sikkert ikke helt bliver generelt betragtet som et meget forkert at sige, at det er en af de teknolo­ betydningsfuldt skridt i den vestlige tek­ gier, der har haft den mest gennemgri­ nologis udvikling. Det traditionelle bil­ bende indflydelse på den vestlige ver­ lede af ”den mørke Middelalder” som en dens tankegang og levevis.4 stille- og tilbagestående tid for Europa Men hvad er det egentlig der adskil­ er - ikke mindst på teknologihistoriens ler uret fra tidligere tidsmålere? Et område - efterhånden blevet rykket op mekanisk ur defineres normalt ud fra med rode, men selv før denne transfor­ tre komponenter: et lod, der driver vær­ mation af historien fandt sted, kunne ket, et system af tandhjul, der transmit­ opfindelsen af det mekaniske ur ses som terer kraften fra loddet til f.eks. en viser 4 Kristine Hays Lynning på en urskive og et hæmværk, der brem­ ser loddets acceleration til et jævnt fald. "Genistregen" var opfindelsen af hæmværket, der deler bevægelsen ind i jævne, diskrete intervaller og dermed "tæller tiden". Præcis hvor og hvornår denne opfindelse blev gjort, vides ikke, og baggrunden for det mekaniske ur er mildest talt uklar. Mysteriet om de første mekaniske ure Det kan synes som om det mekaniske ur er opstået ud af ingenting. De første ure, vi kender til, der indeholder de oven­ nævnte tre komponenter, er Richard af Wallingford's "horologium astronomi- cum" fra 1330 og Giovanni de Dondis "astrarium" fra 1364. Fælles for dem begge er, at de ikke blot er ure, men samtidig ret komplicerede astronomiske Hemværk og slåmekanisme. I nogle af de
Load more

Recommended publications
  • Program Forår 2019
    FOLKEUNIVERSITETET I KØBENHAVN PROGRAM FORÅR 2019 www.fukbh.dk EU-VALGETS STORE SPØRGSMÅL Hold 1100: 1 lørdag kl. 9.30-15 (6/4) Ved sekretariatsleder, chefanalytiker, cand.mag. Rasmus Nørlem Sørensen, DEO, lektor, ph.d. Theresa Scavenius, Aalborg Universitet, lektor, cand.polit. Jakob Vestergaard, Roskilde Universitet og lektor, ph.d. Louise Halleskov Storgaard, Aarhus Universitet Den 26. maj 2019 er der valg til Europa-parlamentet. Mød eksperter og politikere og bliv klogere på, hvordan EU fungerer, hvem der har magten, og hvad det er, vi stemmer om. Oplæg og debat om Europas store udfordringer med fokus på økonomi og job, klima og miljø samt flygtninge og udenrigspolitik. 9.30 Indskrivning, kaffe og croissanter 10.00 Velkomst og introoplæg 10.15 Hvad er EU og europæisk demokrati? Oplæg om Europa-Parlamentet, EU’s demokrati og europæisk politik (RNS) 10.45 Kan EU redde klimaet? Oplæg om EU’s klimapolitik og mulighederne for at sætte en grøn dagsorden (TS) 11.15 Kaffepause 11.30 Er vi på vej mod en ny økonomisk krise? Oplæg om regulering af banker, europæisk økonomi og job til alle (JV) 12.15 EU og verden Oplæg om immigration og sikkerhed (LHS) 13.00 Frokostpause med sandwich 13.30 Partiernes visioner for EU’s fremtid Paneldebat med Nikolaj Villumsen (EL), Rasmus Nordqvist (ALT), Christel Schaldemose (S), Morten Løkkegaard (V), Pernille Weiss (K) og Anders Vistisen (DF) 14.30 Afslutning og belgisk ølsmagning Rasmus Nørlem Sørensen, chefanalytiker i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet, er vært og moderator. Temadagen er arrangeret i et samarbejde mellem Folkeuniversitetet i København og Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO).
    [Show full text]
  • Til Teknik- Og Miljøudvalget 8
    KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Teknik- og Miljøforvaltningen TMF Sekretariat Til Teknik- og Miljøudvalget 8. august 2018 Sagsnr. 2018-0211082 Dokumentnr. 2018-0211082-1 Svar på spørgsmål fra Ninna Hedeager Olsen om foretræder for Teknik- og Miljøudvalget Teknik- og Miljøudvalget behandler den 13. august 2018 drøftelsessag om afviklingen af Teknik- og Miljøudvalgets møder. I den forbindelse har Ninna Hedeager Olsen stillet spørgsmål om foretræder for Teknik- og Miljøudvalget i 2. halvår af 2017 og 1. halvåraf 2018. Antallet af foretræder fordeler sig således: TMU-møde TMU-møde 2. halvår 2017 Foretræder 1. halvår 2018 Foretræder 0 (konstitue- 14.08.2017 1 08.01.2018 rende møde) 21.08.2017 2 29.01.2018 1 18.09.2017 3 05.02.2018 1 09.10.2017 1 26.02.2018 1 23.10.2017 2 06.03.2018 3 06.11.2017 1 19.03.2018 2 27.11.2017 12 09.04.2018 2 18.12.2017 2 23.04.2018 5 Total 26 07.05.2018 3 28.05.2018 5 11.06.2018 4 18.06.2018 4 Total 31 En oversigt over, hvem der havde foretræde samt i hvilke sager, frem- går af vedlagte bilag. Thomas Højlt Sekretariatschef Oversigt over foretræder ved TMU-møder i 2018 TMU-møde Sags-nummer Sagstitel Foretrædedelegation Organisation 14.08.2017 4. Dispensation fra lokalplan nr. 244 "Ydre Nordhavn" til at etablere kommerciel helikopterlandingsplads (heliport), Østerbro John Martin Winther Copenhagen Heliport Henrik Bendix 21.08.2017 26. Overtagelse af delstrækninger af private fællesveje i Vanløse til offentlig vej Bent Christensen Vanløse Lokaludvalg 26. Overtagelse af delstrækninger af private fællesveje i Vanløse til offentlig vej Thomas Ritter Grundejerforening Vanløse Stationsby og Grundejerforening Aabakken 21.08.2017 10.
    [Show full text]
  • Glemmer Du Nr. 2 2021
    TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT MAJ / JUNI 2021 TJENESTETYENDE Set gennem en slægt NUMMER 2 / 2021 Forsidefoto: Tjenestedrengen Jens Peter Martin Svendsen som tyende på Anders Petersens gård – kaldet Hederose. Han havde huller på bukseknæene og mangler knapper i skjorten. Fotograferet 1915 i Ullerup. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B3925 – beskåret. Kilder • A48 Skudsmålsbog for Jens Peter Martin Svendsen • A23 Skudsmålsbog for Anne Christine Marie Larsen • A418 Nordregaard • Til Ullerup – landsbyliv og bygningsregistrant. Af Inger Kjær Jansen og beboere fra Ullerup. 1994 • Maglebylille – den levende landsby. Af Inger Kjær Jansen og beboere fra Maglebylille. 2010 • Diverse folketællinger, kirkebøger, politiets registerblade og Københavns Begravelsesprotokoller • Diverse numre af Tårnby Kommunes lokalhistoriske tidsskrift, Glemmer Du • Upubliceret speciale af forfatteren • Et hjem – en familie. Af Ellen Damgaard og Poul H. Moustgaard. København 1970 • Bundet på hænder og fødder. Af Bodil Frederiksen. 2020 Hvis du vi vide mere Tjek arkivets del af bibliotekets hjemmeside på www.taarnbybib.dk Copyright Ophavsretten på billederne og illustrationerne tilhører Tårnby Stads- og Lokalar- kiv, en anden institution eller en professionel fotograf. Fotografierne må ikke bruges i andre sammenhænge uden tilladelse. Har du brug for et billede eller en illustration, kan du henvende dig til Tårnby Stads- og Lokalarkiv. For enkelte billeder har det været umuligt at finde frem til den retmæssige op- havsretsindehaver. Dersom Tårnby Stads- og Lokalarkiv krænker ophavsretten, er det ufrivilligt og utilsigtet. Såfremt du mener, der er materiale, der tilhører dig, bedes du derfor kontakte [email protected] Tidsskriftet Glemmer Du er udgivet af: © Tårnby Kommunebiblioteker, Stads- og Lokalarkivet ISSN 1397-5412 Tidsskriftet GLEMMER DU Tekst og redaktion: Lone Palm Larsen Layout: Trine Gregersen GLEMMER | NUMMER DU 2 | MAJ/ JUNI 2021 TJENESTETYENDE Set gennem en slægt Som tyende havde man stillet sin arbejdskraft til rådighed for husbonden i en længere periode.
    [Show full text]
  • Den Sidste Sne?
    Tårnby Bladet NR. 2 FEBRUAR 2013 • www.taarnbybladet.dk • 21. ÅRGANG Tøndeslagning på jernheste Gymnasiet går i undergrunden CYKEL-ENTUSIASTER deltager i Tømmerups traditionelle (60 TÅRNBY GYMNASIUM ER OPBYGGELIG, ikke bare på år) cykelfastelavn - hidtil yngste deltager var i fjor, da tre-årig det menneskelige plan, men også med opførelse af nye Lasse med støttehjul på cyklen deltog. I år kan man opleve undervisningslokaler. Senest åbnede de et musikhus. Nu er der cykelfastelavn søndag 17. februar. taget første spadestik til en multihal til idræt. ... se side 37 Side 7 Den sidste sne? Den sidste søndag i januar smeltede sneen. Tårnby Bladets fotograf mødte disse to skiløbere, som lige skulle have sidste tur for denne omgang inden sneen forsvandt. De havde hørt vejrudsigten og skyndte sig ud på fælleden for at nyde det hvide element, inden det blev til vand. Skal vi ikke tale om noget andet Millioner til skolerne OVenstående er en brugt replik ved mangt et sel- S: - Hvilken farve skulle en ny maskine have, hvad Salg af en grund på Kirstinehøj ske aftale kan afholde yderligere skab, hvor et par af deltagerne er røget i verbalt må en ny maskine max koste? indbringer millioner, som vil anlægsudgifter i 2013. klammeri og temperaturen i sammenkomsten i den blive brugt på renoveringer af Sælgeren stiller flere såkaldte hypotetiske spørgs- grad stiger til noget nær eller over kogepunktet. skoler i Tårnby mål, efterhånden glider ordet ”hvis” ud af hans Planerne klar i skuffen - Vi ved godt, hvad pengene skal SÅ ER DET, at VÆrtsparret vil have liget tilbage indlæg og indkøbschefen har efterhånden taget Af Terkel Spangsbo Arkitekturpriser i lasten og forsøger sig med ”Skal vi ikke tale om stilling til alle spørgsmål undtagen det ene, om fir- bruges til, siger Henrik Zimino.
    [Show full text]
  • Vestager På Biløen Cykelfastelavn I Tømmerup
    Tårnby Bladet NR. 3 MARTS 2013 • www.taarnbybladet.dk • 21. ÅRGANG Vestager på Biløen Tenorer med improvisationer ØKONOMI- OG INDENRIGSMINISTER Margrethe Vestager og et DE FIRE TENORER satte gang i et forsinket nytår, men der var lokalt radikalt medlem i Tårnby, Jolanta Gaizutiene, da ministeren vitaminer nok til at at inddrage januar med tilbagevirkende kraft. indledte De Radikales kommunale valgkampagne i Tårnby og Det var Kastrupgårdsamlingen Venner, som havde hentet den Dragør med dialogmøder i begge kommuner. muntre kvartet til den traditionelle nytårskoncert. ... se side 4 og 11 Side 15 Cykelfastelavn i Tømmerup Tøndekongen, Mikkel Kahr, og tøndedronningen, Amalie Andersen lige efter tønden er slået ned efter cykelridtet ved Tømmerups traditionelle tøndeslagning for yngre ryttere på jernheste. Foto: Thomas Andersen Flere foto side 14 Nye mekanikere Hvis man bare ikke ser det! Den tekniske skole, TEC, i Hvid- Slipper kontanthjælpen Flere på netbank - men Trods Protester fra familien vælger jeg at ind- erstatte en vis del af mandlerne med ferskenker- ovre har på afdelingen Bil, fly & lede med en familieanekdote, hvor jeg selv med- ner og stadig kalde det ren og ægte marcipan. Nu andre transportmidler uddanet virker som den sårede part, men også som et ek- var det også under to procent af massen, som var efter et halvt år stadig kø i marts et nyt hold automekanikere. sempel på menneskets inkonsekvens og let latter- ferskenkerner, men der skulle da en hel fersken Unge i Tårnby kommer hurtigst LG Insights analyse viser i øv- Blandt holdet, der tog sven- Pensionister, som ville hæve som kan bruges i vores og andre lige adfærd.
    [Show full text]
  • Herdis Bodil Marie Wibrand, Født Eriksen Og Hendes Yngre Broder: Niels Harald Henry Eriksen
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig brug. A N E S P O R HERDIS BODIL MARIE WIBRAND født ERIKSEN 7/11 1885 – 8/5 1967 Samlet og skrevet af JAN WIBRAND (barnebarn) Eget tryk og alene til brug i familien. 2005 Forord Maleri af Øresundsvej 61 fra 1912. Malet af Eiler Braae, der på dette tidspunkt boede til leje på husets 1. sal. Den indhegnede have med div. grøntsager i forgrunden hører til nr. 63. Dette er mit første forsøg på en slægtsbog, som jeg dog kalder ’anespor’ fordi jeg har tilsigtet dels at samle spor om min farmor og hendes slægt, dels at samle spor om den tid hun og hendes aner levede i. For nogle af anerne – de fleste – er kun samlet basale oplysninger om fødsel, vielse og død. For andre er fundet spændende kildemateriale, der kan illustrere dele af disse aners liv. Hæftet er alene skrevet/samlet med henblik på brug i familien. Skrevet for at formidle noget af det omfat- tende materiale, som jeg gennem snart 15 års slægtsforskning har samlet.
    [Show full text]
  • Amagerbrogade Forslag Til Tillæg Nr
    AMAGERBROGADE Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 158 Amagerbrogade Borgerrepræsentationen har den 31.oktober 2013 vedtaget forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 158 Amagerbrogade. Lokalplanområdet ligger i bydelene Amager Øst og Amager Vest. Offentlig høringsperiode fra den 11. november 2013 til den 10. januar 2014 Indhold Redegørelse for tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 158 gerbrogade ................................................... 11 Amagerbrogade ..............................................3 § 1. Formål .......................................................................11 Lokalplantillæggets baggrund og formål ........................3 § 2. Område .....................................................................11 Lokalplanområdet og kvarteret .......................................3 § 3. Anvendelse ................................................................ 11 Helhedsplan for Amagerbrogade .....................................4 § 4. Retsvirkninger ..........................................................11 Skilte og reklamer i København.......................................5 § 5. Ophævelser af byplaner ...........................................11 Skilte og reklamer på Amagerbrogade .............................5 og lokalplaner .................................................................11 Lokalplantillæggets indhold ...........................................5 Kommentarer af generel karakter .................................11 Miljøforhold ....................................................................5
    [Show full text]
  • Høring Vedr. Parkeringszone Med 2- Timersrestriktion Ved Lergravsparkens Metrostation Sagsnr
    KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse 16-02-2015 Bilag 3, Hvidbog: Høring vedr. parkeringszone med 2- timersrestriktion ved Lergravsparkens Metrostation Sagsnr. 2015-0045330 Amager Øst Lokaludvalg har indgivet høringssvar: Dokumentnr. 2015-0045330-3 Høringssvar vedr. forslag om 2 timers parkering omkring Lergravsparkens Metrostation Sagsbehandler Søren Lindgreen Amager Øst Lokaludvalg takker for modtagelse af høringen vedr. for- slag om 2 timers parkeringszone omkring Lergravsparkens Metrosta- tion. Hermed fremsendes lokaludvalgets kommentarer vedr. høringen. Høringssvaret er udarbejdet af Miljø og Plan arbejdsgruppen under Amager Øst Lokaludvalg på baggrund af drøftelser i arbejdsgruppen og på baggrund af afholdt borgermøde den 7. januar 2015. Hørings- svaret fremsendes med forbehold for lokaludvalgets endelige godken- delse på dets ordinære møde den 29. januar 2015. Borgermøde: Amager Øst Lokaludvalg afholdte i forbindelse med høringen et bor- germøde omkring forslaget. Borgermødet havde deltagelse af ca. 70 engagerede borgere. Borgerne repræsenterede et bredt udsnit af bebo- ere der både er bosiddende i det område hvori det forslås at etablere en 2 timers zone, samt af borgere uden for den forslåede 2-timerszone. Herunder følger en gennemgang af de hovedsynspunkter som kom frem i forbindelse med borgermødet. Holdning til forslag om 2 timers zone: På borgermødet var der en generel forståelse af de problematikker som beboerne i området oplever i forbindelse med de eksisterende parkeringsforhold omkring Lergravsparkens Metrostation. I forlæn- gelse heraf var der en overvejende – om end ikke entydig - stemning for at indføre en 2 timers parkeringszone – eventuelt på forsøgsbasis. Der var dog enighed om at en række konkrete problematikker bør lø- ses før parkeringszonen eventuelt indføres (se herunder).
    [Show full text]
  • DAGSORDEN for Mødet Den 17.12.2013, Kl
    AMAGER VEST LOKALUDVALG DAGSORDEN for mødet den 17.12.2013, kl. 18:30 i Peder Lykke centret, Peder Lykkesvej 65 1. Godkendelse af dagsorden (2013-0264534) 1 2. Status på lokaludvalgets puljemidler december 2013 (2013-0233030) 2 3. Ansøgning: Onsdagshjørnet, Solvang Kirke, julemiddag (2013-0255416) 4 4. Ansøgning: Juleafslutning i Lektiecafeen på Solvang Bibliotek (2013-0255564) 5 5. Ansøgning: Branding og rekruttering til Fritidscenteret GAIAs raptilbud via workshops på 6 områdets skoler (2014) (2013-0257604) 6. Ansøgning: Amager Børnemusikfestival 2014 (2013-0253294) 7 7. Ansøgning: CICLO: Mit nabolag - Amager og verden (2014) (2013-0253304) 8 8. Ansøgning: Brighter Day (2014) (2013-0237077) 9 9. Ansøgning: Urbanplanen Foto- og Videoklub (2014) (2013-0255533) 10 10. Ansøgning: To Kor i Koncert - Faurés Requiem (2014) (2013-0255560) 11 11. Ansøgning: Etablering af biavl i Ørestad Urbane Haver (2014) (2013-0264273) 12 12. Ansøgning: Markedsføring af Amager Rundt 2014 - Den rullende folkefest (2013-0257677) 13 13. Medlemsforslag: Rammebevilling til valgkampagne og afvikling af Opstillingsmøde 2014 14 (2013-0264534) 14. Høring - Konkretisering af Skybrudsplan for Amager og Christianshavn (2013-0245686) 15 15. Høring: Forslag til lokalplantillæg for Amagerbrogade (2013-0264916) 17 16. Høring: Forslag til lokalplan for lethal i Ørestad (2013-0264395) 18 17. Høring: tilladelse til genanvendelse af forurenet jord på Sundholmsvej 44 (2013-0264469) 19 18. Høring: Høring om miljøvurdering ved udarbejdelse af lokalplanforslaget "Eberts Villaby" 20 (2013-0264974) 19. Forudgående høring: Vedr. udvikling af området rundt om Bella Center (2013-0265209) 21 20. Naboorientering: Dispensation for lokalplan vedr. boligbyggeri på Norgesgade 11 (2013- 23 0265451) 21. Uddeling af lokaludvalgets pris Årets Skulderklap (2013-0264534) 24 22.
    [Show full text]
  • Grundejerforeningen Eberts Villaby
    Grundejerforeningen Eberts Villaby Referat fra generalforsamlingen torsdag, den 20/2 2014 Til stede var 35 stemmeberettigede deltagere. Herudover var 10 medlemmer af grundejerforeningen repræsenteret ved fuldmagt. I alt var dermed 45 medlemmer repræsenteret ved generalforsamlingen. 0. Formanden bød velkommen. 1. Valg af dirigent Søren Høyer blev enstemmigt valgt og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt. 2. Formandens beretning Formanden, Carsten Schouw gennemgik i sin beretning foreningens virksomhed i 2013. Bestyrelsen Bestyrelsen har i perioden bestået af Carsten Schouw (formand), Frank Sørensen (næstformand), Birgit Vrå (kasserer), Leif Hernø og Leif Hermann. Kenneth Joensen har været suppleant og deltaget i bestyrelsesmøderne. Springvandet Henrik Wingaa i Chr. II’s Allé nr. 15 har også i det forløbne år passet anlægget. Ved sidste generalforsamling var status, at vi havde fået 100.000 kr. i støtte fra Sonning Fonden til renovering af springvandet, og at vandtilslutningen var genetableret med vandmåler. Men desværre var røret i selve springvandet utæt. I løbet af foråret/forsommeren blev der derfor ført nyt ’flex-rør’ inden i det utætte rør, og springvandet blev herefter rengjort, revner og figurer repareret og det hele malet. Renoveringen af springvandet er dermed færdig, og det fungerer fint. Renoveringen krævede, at vi måtte fjerne den tætte berberis hæk, der også fungerede som forsvarsværn rundt om kummen. I efteråret blev der i stedet plantet roser rundt om springvandskummen. Kloaker Rendestensbrøndene er renset i november 2013 gennem den ordning, som Sundbyernes Grundejerfællesskab, SGF, har med firmaet Leif M. Jensen. Vejtræer Der er ikke beskåret akacietræer og de nyere lindetræer i 2013, men det skal gøres i år (2014) samtidig med, at udgåede træer fældes, og der genplantes.
    [Show full text]
  • Ansøgning Til Områdefornyelse I Sundby Januar 2016
    ANSØGNING TIL OMRÅDEFORNYELSE I SUNDBY JANUAR 2016 Ansøgningerne blev sendt til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet i januar 2016. Der er blevet givet tilsagn om reservation af midler fra staten (20 mio. kr. i alt). Ansøgningen er delt op i to separate ansøgninger for det nordlige og sydlige område. Ansøgningerne beskriver områdets karakter, udfordringer og potentialer. Udgivet af: Teknik- og Miljøforvaltningen, Byens Fysik: Område- og Byfornyelse SUNDBY NORD Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2016 Ældre nedslidte byområder i større byer med flere end 10.000 indbyggere, hvor der er et væsentligt behov for bygningsfornyelse Ansøgningsfrist torsdag den 7. januar 2016 Det udfyldte ansøgningsskema sendes pr. e-mail til: [email protected] Skriv ”Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2016” i emnefeltet. Bagerst i ansøgningsskemaet findes en vejledning til udfyldelse af skemaet. Alle punkter i ansøgningsskemaet skal udfyldes. ”Ikke relevant” er dog et muligt svar, hvis spørgsmålet ikke vurderes relevant for byområdet. Bilag kan i begrænset omfang vedhæftes ansøgningen i form af word, excel, jpg- eller pdf-filer. Bilag kan f.eks. være kort over byområdet, fotomateriale m.v. HUSK at indberette ansøgningen i BOSSINF-område. 1. Titel på beslutning om områdefornyelse Titel: OMRÅDEFORNYELSEN SUNDBY NORD 1 SUNDBY NORD 2. Kommunens adresse Navn på kommune: Københavns Kommune Gade/vej og nr.: Islands Brygge 37, 4. Postnr.: 2300 By: København S 3. Kontaktperson i kommunen Navn: Esben Tjørnevig Henriksen Titel: Projektleder Telefon: 21142764 E-mail: [email protected] 4. Ansøgt udgiftsramme 10.000.000 kr. Beløb i alt ekskl. moms: KARAKTERISTIK AF DET VALGTE BYOMRÅDE, DER SØGES OM RESERVATION AF UDGIFTSRAMME TIL 5.
    [Show full text]
  • Fortovssouvenirs
    Fortovssouvenirs Tekstlig bearbejdning: SubVerse Text og Tone 2013 Sten nr. 1 Kraniet Fra sidst i 1700-tallet har man kunnet høre folk i Sundholmskvarteret hviske om "Slavekirkegården". Slavekirkegården var en uindviet begravelsesplads hvor man begravede navnløse tugthusfanger, hjemløse og mordere, og der var også en afdeling for Børnehusets forældreløse. Den 20. november 1838 blev digteren og morderen Petri Claudi Ferdinand Emil Worm henrettet på Christianshavns Fælled for rovmordet på den kendte litterat Jens Peter Tønder. Worm var under sit fængselsophold blevet lidt af en berømthed hos især borgerskabets kvinder som satte pris på hans sentimentale digte. Efter henrettelsen blev han under en vis opmærksomhed begravet på Slavekirkegården, men han fik ikke lov at hvile i fred længe. Kort tid efter begravelsen løb rygtet om at graven skulle være blevet åbnet, og en undersøgelse viste da også at rygtet talte sandt, og at ligets hovede var blevet fjernet. Først mere end fyrre år senere blev mysteriet opklaret, da den ansete professor ved Veterinærskolen, etatsråd C. Otto, indrømmede at han i videnskabeligt øjemed havde stjålet Worms hovede. Otto var optaget af spørgsmålet om hvorvidt en morders afvigende karakter kunne aflæses af kranieskallens form. Det leende dødningehoved, som er hugget i sort natursten, er placeret hvor slavekirkegården engang lå. Worm har endelig fået sin gravsten; den der ler sidst, ler bedst! Sten nr. 2 Træerne i flisen Amagers rige, fede muld er ikke kun velegnet til at dyrke kartofler og kål. Også nogle langt mere eksotiske vækster har groet her. Sidst i 1700-tallet anlagde den nærliggende Kongelige Veterinærskole en botanisk have langs med den landevej som i dag hedder Amagerbrogade.
    [Show full text]