Ansøgning til områdefornyelse i Sundby Januar 2016

Ansøgningerne blev sendt til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet i januar 2016. Der er blevet givet tilsagn om reservation af midler fra staten (20 mio. kr. i alt). Ansøgningen er delt op i to separate ansøgninger for det nordlige og sydlige område. Ansøgningerne beskriver områdets karakter, udfordringer og potentialer. Udgivet af: Teknik- og Miljøforvaltningen, Byens Fysik: Område- og Byfornyelse SUNDBY NORD

Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2016

Ældre nedslidte byområder i større byer med flere end 10.000 indbyggere, hvor der er et væsentligt behov for bygningsfornyelse

Ansøgningsfrist torsdag den 7. januar 2016

Det udfyldte ansøgningsskema sendes pr. e-mail til: [email protected] Skriv ”Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2016” i emnefeltet.

Bagerst i ansøgningsskemaet findes en vejledning til udfyldelse af skemaet. Alle punkter i ansøgningsskemaet skal udfyldes. ”Ikke relevant” er dog et muligt svar, hvis spørgsmålet ikke vurderes relevant for byområdet.

Bilag kan i begrænset omfang vedhæftes ansøgningen i form af word, excel, jpg- eller pdf-filer. Bilag kan f.eks. være kort over byområdet, fotomateriale m.v.

HUSK at indberette ansøgningen i BOSSINF-område.

1. Titel på beslutning om områdefornyelse

Titel: OMRÅDEFORNYELSEN SUNDBY NORD

1

SUNDBY NORD

2. Kommunens adresse Navn på kommune: Københavns Kommune Gade/vej og nr.: Islands Brygge 37, 4. Postnr.: 2300 By: København S

3. Kontaktperson i kommunen Navn: Esben Tjørnevig Henriksen Titel: Projektleder Telefon: 21142764 E-mail: [email protected]

4. Ansøgt udgiftsramme 10.000.000 kr. Beløb i alt ekskl. moms:

KARAKTERISTIK AF DET VALGTE BYOMRÅDE, DER SØGES OM RESERVATION AF UDGIFTSRAMME TIL

5. Overordnet beskrivelse af det valgte byområde Indsæt kort over byområdet eller henvis til bilag med kort:

Hvad er begrundelserne for den valgte geografiske afgrænsning af byområdet? (f.eks. særlige landskabelige karakteristika, byområdets rolle i byen m.v.)

Sundby Nord ligger på tværs af de to bydele Amager Øst og Amager Vest og udgør et sammensat og opdelt område. Området afgrænses af Grønjordsvej, Peder Lykkes Vej, Eberts Villaby og Øresundsvej mod nordvest. Sundby Kirkegårdene, Italiensvej og Amager Strandpark mod øst. Parmagade, 2

SUNDBY NORD Elbagade, Ulrik Birchs Allé og Peder Skrivers Sti mod syd. Mod vest afgrænses området af Røde Mellemvej og Amager Fælled (se Bilag 1).

- Behov for sammenhæng på tværs af Amager

Området består af tre meget forskelligartede kvarterer, der ligger i forlængelse af hinanden uden sammenhæng. Det er udvalgt, fordi disse kvarterer trods korte fysiske afstande har meget forskellige socioøkonomiske karakteristika og selvstændige kvarteridentiteter. Mod vest ligger den nordligste del af Urbanplanen, der er udfordret af fysisk at vende byen ryggen samt udfordret på en række socioøkonomiske og tryghedsrelaterede parametre. Øst herfor langs Ulrik Birchs Allé ligger en klynge af villaer fra den første halvdel af 1900-tallet, som er attraktive og har en forholdsvis ressourcestærk beboersammensætning. Fortsættes der mod øst udgøres det store område omkring Amagerbrogade af klassisk københavnerkarrébebyggelse karakteriseret ved et massivt byfornyelsesbehov, mangel på lokale mødesteder og en række socioøkonomiske udfordringer. Trods de korte fysiske afstande berettes der lokalt om store mentale afstande mellem disse områder. Dette forstærkes af markante fysiske barrierer, som modvirker tilfældige møder mellem forskellige grupper på tværs af områderne med segregering og manglende social sammenhængskraft som konsekvens.

Afgrænsningen er et udtryk for en vision om at skabe en øst-vest-sammenhæng på tværs af Amager, der både binder de forskelligartede områder sammen som et fysisk og socialt sammenhængende patchwork i bydelen, og derudover kobler dem til Amagers to store naturressourcer: Amager Fælled i vest og Amager Strandpark i øst. Området Sundby Nord er valgt i sin udstrækning som et tværgående byfornyelsesområde, så der skabes potentiale for sammenhænge på tværs – socialt, transportmæssigt og rekreativt – fra byen, havnen og Amager Fælled i vest til boligkvartererne og Strandparken i øst. Områdefornyelsen vil, som et supplement til de nord-sydgående transportkorridorer og byudviklingsstrukturer, balancere og sammensy byområdet i øst-vestlig-retning.

- Behov for styrket livsnerve på langs

Herudover skyldes afgrænsningen et stort behov for at skabe et sammenhængende løft af området omkring Amagerbrogade. Strøggaden er Amagers nord-syd-gående rygrad og livsnerve, men den har store bygningsmæssige, trafikale og erhvervslivsmæssige udfordringer. Nord for afgrænsningen løftes Amagerbrogade i disse år med henblik på at styrke by- og handelslivet. Der er dog et stort behov for et helhedsorienteret løft af Amagerbrogade, også syd for Englandsvej, så gadens by- og handelsliv ikke knækkes i en livlig og en død eller glemt ende. Afgrænsningen vil gøre det muligt både at udvikle Amagerbrogade i synergi med kommunens allerede planlagte løft af gadens nordlige del og en eventuel områdefornyelse i Sundby Syd. Sideløbende med denne ansøgning ansøges også om en områdefornyelse i Sundby Syd. Dermed skabes mulighed for at sikre en helhedsorienteret udvikling af hele Amagerbrogadeforløbet. Dette vil bl.a. indebære et løft af bygninger i hele gaden og en styrkelse af dens by- og handelsliv.

- Et ændret Amager med nye udviklingsmuligheder

En del af området har tidligere været omfattet af Områdefornyelse Øresundsvejkvarteret (2005-2009). Årsagen til, at området genbesøges, er, at der er behov for en indsats, der går på tværs af Amagerbrogade. Bydele, kvarterløft og områdefornyelser har gennem tiden altid ”vendt ryggen” til Amagerbrogade, hvilket har haft konsekvenser for Amagerbrogade i form af en negativ udvikling. Området er stadig præget af et meget markant behov for bygningsfornyelse med særligt fokus på friarealforbedringer, installationsmangler, energirenovering og nedslidte facader, som kommunen ønsker at iværksætte en målrettet indsats overfor. 3

SUNDBY NORD

Den tidligere områdefornyelse satte gang i en udvikling med afsæt i musik- og kulturlivet, som har haft stor betydning for især den nordlige del af Øresundsvejkvarteret. Siden kvarterplanen for områdefornyelsen i Øresundsvejkvarteret blev vedtaget, er metrolinjen til Lufthavnen åbnet (2007). I hver sin ende af Sundby Nord ligger nu en metrostation. Herudover er Danmarks Radio flyttet ind i DR Byen (2007) og Koncerthuset med fire studier/koncertsale er blevet indviet (2009). I dag er Nordeas nye hovedkvarter ved at blive opført syd for DR Byen. Alle disse investeringer rundt om Sundby betyder på den ene side, at området nu har noget at koble sig på, og på den anden side, at der er store kontraster mellem de områder, der investeres i og det nedslidte og lidt oversete Sundby- område.

En ændret skolestruktur stiller også nye krav til udviklingen af området. Københavns Borgerrepræsentation besluttede i 2011 at etablere et nyt 4-skole-samarbejde på Midtamager. Den nye skolestruktur betyder, at skoledistrikternes elever går i 0.-6. klasse på Dyvekeskolen, Sundbyøster Skole eller Gerbrandskolen, men samles på Højdevangens Skole i 7.-9. klasse. Skolestrukturen blev gradvist indfaset for endelig at træde i kraft i august 2014. Det betyder, at børn og unge dagligt færdes på tværs af området og dermed krydser relativt store færdselsårer, hvilket stiller store krav til forholdene for bløde trafikanter.

Herudover betyder den planlagte udvikling og igangværende fysiske forskønnelse af Urbanplanen i samarbejde med 3B, det store behov for skybrudshåndtering i Sundby og den forestående omlægning af den gamle Sundby Kirkegård til parkdrift, at der i dag er mulighed for at udvikle området i en anden kontekst end for knap 10 år siden.

Giv en kort sammenfattende karakteristik af det valgte byområde og dets udfordringer:

- Et udsat byområde

Urbanplanen samt området omkring den nordlige del af Amagerbrogade og Kirkegårdsvej er en del af Københavns Kommunes definerede udsatte byområder. I Sundby Nord har hver tredje beboer enten ingen uddannelse eller grundskolen som højeste uddannelse. Også andelen af beboere med lav indkomst eller uden tilknytning til arbejdsmarkedet er højere end både københavner- og landsgennemsnit. Herudover er den mentale sundhed i form af f.eks. ensomhed og manglende kendskab mellem naboer et problem i området (jf. pkt. 7).

- Mangel på byrum og butiks- og byliv

I området langs Amagerbrogade er Sundby Nord præget af erhvervsmæssige, trafikale og byrumsmæssige udfordringer. Amagerbrogade er den handelsgade i Københavns Kommune, der blev ramt hårdest af finanskrisen, og en optælling i 2015 viser en ca. dobbelt så høj forekomst af tomme butikslokaler som i København som helhed. Samtidig er selve Amagerbrogade nedslidt og bygningsfacaderne ud mod gaden trænger til renovering og ligger forskudt fra hinanden. Springene i facadelinjerne får gaden til at fremstå rodet og uden sammenhæng, og der er behov for at skabe små byrum og bedre forhold for fodgængere og cyklister. Kvarteret mangler generelt samlende byrum, der kan skabe møder mellem de forskellige grupper i området. De eksisterende grønne områder – Filipsparken og de to Sundby kirkegårde – fremstår utidssvarende og hengemte, og på Italiensvej ligger den grønne midterrabat ubrugt hen. Samtidig er arealerne ikke indrettet, så de bidrager tilstrækkeligt til skybrudshåndteringen i området.

4

SUNDBY NORD - Stort bygningsfornyelsesbehov og potentiale i gårdhavefornyelser

Området er præget af et markant behov for bygningsfornyelse. Rigtig mange ejendomme er nedslidte med et stort energiforbrug og 21 % af boligerne har installationsmangler, dvs. de mangler enten toilet, bad eller fjernvarme. I dette område er størstedelen af ejendommene ældre andels- og ejerforeninger eller privat udlejning, hvilket gør det muligt at støtte renoveringer med byfornyelsesmidler. Særligt omkring Amagerbrogade er potentialet for helhedsrenoveringer stort. Her har mange ejendomme et sammenfald af udfordringer både mht. støj, nedslidte klimaskærme i form af vinduer, tag og facader samt energimæssige mangler og triste facader, hvor der ikke er tænkt i hverken kantzoner eller begrønning. Kun få ejendomme i dette område er tidligere blevet byfornyet. Samtidig er der 16 baggårde, der har potentiale for at blive omlagt til fælles gårdhaver. Både gårdhaver og renovering af den ældre bygningsmasse vil kunne bidrage til klimatilpasning af kvarteret. Amager udgør typologisk et fladt plateau med et højt grundvandsspejl, hvilket betyder at nedsivningen af regnvand er afhængigt af meget store arealer. De private baggårde spiller derfor en afgørende rolle i at bidrage til den lokale afledning af regnvand.

- Fysisk og socialt isolerede delområder uden sammenhængskraft

Manglen på forbindelser og sammenhæng på tværs af områdets forskellige dele er et af områdets største problemer. Dette aktualiseres yderligere af 4-skole-samarbejdet, der betyder, at børn og unge dagligt færdes på kryds og tværs af området og har brug for trygge og attraktive ruter. Dette udfordrer Københavns målsætning om at være en sammenhængende by, hvor segregering minimeres og mennesker mødes på kryds og tværs. Amager Fælled og Amager Strandpark kan, når de kobles på områdefornyelsens område, bidrage positivt til områdets udvikling både konkret i forhold til beboernes oplevelse af deres bydel og øge anvendelsen af de grønne områder, men attraktive forbindelser mellem de to markante bud på natur i byen kan også medvirke til at tiltrække københavnere fra hele byen til området.

Antal beboere i det valgte byområde: 9164

6. Beskrivelse af de fysiske og erhvervsmæssige forhold i det valgte byområde Bebyggelsesstruktur og boligforhold: Beskriv kort hvad der karakteriserer bebyggelses- og boligstrukturen i det valgte byområde. (f.eks. om der er karréer, stokke, punkthuse, rækkehuse eller andet, og om der er mange små eller store boliger):

- Et opdelt og sammensat område

Udbygningen i Sundby kom senere i gang og foregik anderledes end i de øvrige brokvarterer: I perioden efter 1909 foregik Amagers byudvikling mere punktvis, i mindre sammenhængende enheder end i de øvrige kvarterer, og det er grunden til, at man i Sundby kan opleve mange markante sammenstød mellem forskellige årtiers planlægningsidealer, med et deraf følgende kontrastfyldt bybillede som en del af byområdets egenart – et område, der både fysisk og visuelt virker opdelt og usammenhængende.

5

SUNDBY NORD Den vestlige del af Sundby Nord er præget af Urbanplanens modernistiske stokbebyggelse primært fra 1960’erne. Dette område står i kontrast til den lille skala, som villaer og punkthusene mellem Peder Lykkes Vej og Ulrik Birchs Allé udgør, hvor størstedelen er opført 1900-1949. Den lille skalabebyggelse bliver ved Amagerbrogade afløst af nyklassicistisk karréstruktur fra starten af 1900- tallet. Denne karréstruktur fortsætter øst for Amagerbrogade med bredere vejforløb og flere punktvise grønne områder, såsom Filipsparken og Sundby Kirkegårde.

Det samlede område er karakteriseret ved et overvejende ensidigt boligudbud, hvor 40 % af boligerne er under 60 m2. Der er, sammenlignet med resten af København, et begrænset udbud af store og familievenlige boliger på over 80 m2. Se tabellen nedenfor.

Under 40 m2 40-59 m2 60-79 m2 80-99 m2 100-119 m2 Over 120 m2 Sundby Nord 4 % 36 % 35 % 17 % 5 % 3 % København 6 % 25 % 29 % 20 % 10 % 11 % Kilde: Det Socioøkonomiske Københavnerkort, Københavns Kommune 2014

Beskriv hvad der karakteriserer ejerforholdene (f.eks. ejerboliger, andelsboliger, lejeboliger):

- Blandede ejerformer, men meget opdelt

Området rummer i alt 5690 boliger, hvoraf ca. 78 % er privatejede boliger (ejer-, andels- og private udlejningsboliger). Områdets almene boligafdelinger udgør ca. 22 % af områdets boligmasse og findes især i den vestlige del ved Urbanplanen, men også som enkelte ejendomme i bebyggelserne omkring Amagerbrogade. Se tabellen nedenfor (se også bilag 2).

Ejerforhold Ejerboliger Andelsboliger Privat udl. Almene boliger Off. Ejet Sundby Nord, antal 430 2645 1388 1226 1 Sundby Nord, procent 8 % 46 % 24 % 22 % 0 % København, procent 20 % 34 % 28 % 21 % 2 % Kilde: Det Socioøkonomiske Københavnerkort, Københavns Kommune 2014

Er der lokal kulturarv (herunder bevaringsværdige bygninger), der kan have betydning for udviklingen i byområdet?

- Bygninger med høj bevaringsværdi og markante pejlemærker

De store karrébebyggelser langs Amagerbrogade ligger for størstedelens vedkommende i en middel bevaringskategori SAVE 4-6 som i de øvrige brokvarterer. I hver ende af området omkring Amagerbrogade ligger dog enkelte beboelsesejendomme med den høje bevaringskategori SAVE 1-3, idet de udmærker sig ved rigere detaljering i facaden og mindre tårne på tagene. Spredt imellem disse klassiske 4-5 etagers bygninger ligger mindre nyere ejendomme, der oftest med mindre held har formået at tilpasse sig områdets karakter. Disse bidrager dog alligevel på deres egen måde til områdets egenart, og de enkelte bygninger såvel som samspillet mellem de forskellige typologier og bevaringsværdier udgør et stort potentiale i udviklingen af området. Karakteristisk for karréejendommene uanset bevaringsværdi er dog, at overgangen mellem facade og fortov/gade er meget brat, med meget lidt grønt og med store monotone facadestrækninger.

6

SUNDBY NORD Derudover har området flere markante pejlemærker, der karakteriserer området, som f.eks. Amager Hospital, Forbyggelsescenter Amager, Sankt Annæ Kirke og Filipskirken med høj bevaringsværdi SAVE 1-3. Disse har oftest tilknyttet et større grønt areal, der udgør det grønne i Sundby Nord, men som samtidig kunne bidrage mere aktivt til området og bylivet og som nu er tænkt ind i skybrudsplanerne for København.

Beskriv hvad der karakteriserer boligernes vedligeholdelsesstand. Hvilke fysiske problemer er der i boligerne (ud over installationsmangler)? Er der behov for at forskønne bygningerne ved f.eks. renovering af facader eller indgangspartier? Hvis ja, hvor stort vurderes behovet herfor at være?

- Anseeligt behov for energirenovering i Sundby Nord

Boligernes vedligeholdelsesstand i Sundby Nord er bl.a. karakteriseret ved et højt energiforbrug. Det gennemsnitlige energiforbrug i Sundby Nord er 137 kWh/m2, hvilket er 15-20 % højere end københavnergennemsnittet på 115-120 kWh/m2.

Antages det at alle ejendomme med et energimærke D eller lavere bliver renoveret til et energimærke C, betyder det, at områdefornyelsen Sundby Nord går fra et gennemsnitligt energiforbrug på 137 kWh/m2 til 90 kWh/m2, hvilket er en besparelse på 35-40 %.

Kortlægningen af områdets energiforbrug er baseret på 274 eksisterende energimærker i området, ekskl. skoler og hospitaler. Selvom der ikke forefindes energimærker på alle områdets ejendomme, er det vurderet, at energimærkerne er retningsgivende for områdets samlede potentiale for energirenovering. Energimærkerne fordeler sig fra G-B med følgende fordeling:

Energimærke B C D E F G D-G (%) Sundby Nord 2 38 56 35 3 4 75,8 % Kilde: Ejendomme med energimærke, Københavns Kommune 2014

I samarbejde med HOFOR kan det faktiske varmeforbrug yderligere kvalificeres for at konkretisere de umiddelbart store energibesparelsespotentialer i området.

Den ældre bygningsmasse står for 64 % af CO2-udledningerne i København. Derfor er det i Sundby relevant at se på tætning og renovering af klimaskærmen i form af vinduer, tag og facader, men også optimering af varme- og vandforbrug. I Sundby Nord har ejendommene typisk vinduer med et-lags glas forsynet med forsatsrammer eller ældre ”førstegenerations” termovinduer, der ikke lever op til de gældende energikrav og ofte er forbundet med store trækgener.

Det skønnes, at en stor del af tagene er uisolerede og at der derfor er et stort energibesparelsespotentiale i at lægge nyt tag med isolering. I denne forbindelse skal det undersøges om tagetagen kan udnyttes til enten boliger, boligudvidelser eller fællesrum. De steder i området, der har uisolerede gavle eller halve gavle mellem forskudte bygninger er oplagte at isolere, og hvis muligt forskønne med enten begrønning eller gavlmalerier, som er et kendetegn for gavlene i området.

Disse indsatser vil kunne mindske Sundby Nords energiforbrug mærkbart. Det er Københavns Kommunes mål, at ejendommene, der modtager byfornyelsesstøtte skal løftes op til energimærke C eller reducere energiforbrug med 20 eller 30 % alt efter ejendommens bevaringsværdi.

7

SUNDBY NORD - Mange støjplagede boliger

En anden stor udfordring for bokvaliteten i området er støj fra især Amagerbrogade og Englandsvej. I Sundby Nord og Syd er i alt 368 støjbelastede boliger – heraf er 57 boliger stærkt støjbelastede, dvs. de har støj væsentligt over grænseværdien. Det er derfor nødvendigt at tænke støjreducerende tiltag ind i forbindelse med renovering af ejendomme – særligt i forbindelse med renovering eller udskiftning af de ældre vinduer.

Hvor mange boliger i det udvalgte byområde vurderes overordnet at have behov for bygningsfornyelse?

- Stort behov for bygningsfornyelse i Sundby Nord

Det vurderes, at der er 171 ejendomme i Sundby Nord, der har behov for bygningsfornyelse, heri også ejendomme med støj- og energiforbedringsbehov (se bilag 3).

I området er der i alt 1.242 boliger, der enten mangler toilet, bad eller fjernvarme. Det svarer til 21,8 % af den samlede boligmasse i Sundby Nord. Denne andel er markant højere end københavnerniveauet på 9,6 % og landsgennemsnittet på 4,3 %. Der er altså et særligt stort behov for bygningsfornyelse i Sundby Nord, og behovet centrerer sig især om karrébebyggelserne ved Amagerbrogade, Kirkegårdsvej og Kastrupvej, som har installationsmangler i 28,1 % af boligerne. I dele af dette område kan identificeres et hot-spot mellem Kirkegårdsvej og Amagerbrogade, hvor op mod 60 % af boligerne har installationsmangler.

Såfremt der afsættes særlige midler til bygningsfornyelse i området, vil disse fortrinsvis prioriteres til ejendomme med installationsmangler i form af ’udeliggende’ toilet og bad på bitrappen og de enkelte ejendomme, der er opvarmet med el. I alle projekter vil der dog være stort fokus på helhedsrenoveringer og energibesparelser.

Boliger med Antal boliger installationsmangler Karrébebyggelsen i Sundby Nord* 4.391 28,1 % Sundby Nord 5.690 21,8 % København 299.353 9,6 % Landsgennemsnit 2.775.485 4,3 % Kilde: Det Socioøkonomiske Københavnerkort, Københavns Kommune 2014 og Udlændinge-, Integration- og Boligministeriet. * Karrébebyggelserne omkring Amagerbrogade, Kirkegårdsvej og Kastrupvej.

Hvis der er øvrige forhold vedrørende byområdets boliger og boligejendomme, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her:

Diversiteten af ejendommene er stor og beboersammensætningen i de enkelte ejendomme er ligeledes meget blandet. For at flere har råd til at renovere og vedligeholde deres ejendomme og boliger op til en nutidig standard er byfornyelsesstøtte et vigtigt middel i dette område.

Private friarealer: Er der behov for etablering af fælles private friarealer (friarealsforbedringer) med støtte efter byfornyelsesloven? Hvis ja, hvor stort vurderes behovet af være?

8

SUNDBY NORD - Utidssvarende og opdelte friarealer

Det vurderes, at der er behov for etablering af fælles friarealer (gårdhaver) i 16 gårde i Sundby Nord (Se bilag 4). Baggårdene fremstår generelt utidssvarende og utilstrækkelige i forhold til at danne rammer om et godt hverdagsliv, rekreativt ophold og et styrket naboskab. Gårdene indeholder store belagte områder og fremstår i særlig grad opdelte, så der er et stort potentiale i at åbne op og skabe samlede fælles gårdhaver.

Der er allerede gennemført otte fælles gårdhaver i Sundby Nord. Ud af de 16 udpegede gårde med behov for friarealforbedringer har kommunen modtaget indledende interessetilkendegivelser fra beboere i 12 af disse gårde. Etableringen af nye gårdhaver kan bidrage til at gøre bydelen mere grøn og afhjælpe kvarterets store problemer med håndtering af skybrud ligesom de flere steder vil kunne spille sammen med omdannelse af offentlige byrum i umiddelbar nærhed af gårdene. F.eks. danner bebyggelse ved Højdevej og Kirkegårdsvej både et lukket privat gårdrum og et større åbent forareal på hjørnet mod syd og vest, som visuelt er en del af det offentlige rum. På samme måde har en gård i Elbagade et større forareal mod syd, der kan ses i et muligt samspil med gaderummet og Filipsparken overfor.

Gårdhaverne vil kunne understøtte områdefornyelsens målsætning om at styrke de fysiske rammer om et godt hverdagsliv og bidrage til et byområde med mere natur og bedre klimatilpasning. Amager er som nævnt kendetegnet ved et højtliggende grundvandsspejl, der gør baggårdens rolle afgørende i forhold til at bidrage til at aflede regnvandet lokalt.

Ved at forny baggårdene og omdanne dem til fælles grønne gårdhaver skabes et forbedret miljøvenligt og rekreativt sted for beboerne. Der skabes bedre rammer for børnefamilier m.m., så det bliver attraktivt at blive boende i området. Ved at øge naturen i byen og gårdhaverne øges biodiversiteten og

CO2-balancen ligeledes.

Erhverv, detailhandel og erhvervsejendomme: Beskriv hvilken type erhverv og detailhandel der er i byområdet:

- Erhverv centreret omkring Amagerbrogade

Sundby Nords erhverv er primært centreret omkring den strækning af Amagerbrogade, som ligger indenfor området. Strækningen udgør 680 meter handelsgade. For Sundby Nord og Syd udgør strækningen 1,2 km (svarer til Strøgets længde).

Der er flere end 159 forretningslokaler i Sundby Nord og Syd tilsammen med bl.a. dagligvarebutikker, udvalgsvarebutikker, samt enkelte restauranter og fast food butikker på den 1,2 km lange strækning.

Er der tomme erhvervslokaler eller behov for nedrivning, renovering og omdannelse af erhvervsejendomme i det valgte byområde?

- Dobbelt så mange tomme erhvervslokaler som københavnergennemsnittet

Ved en optælling i august 2015 var der 15 tomme butikker på hele strækningen af Amagerbrogade i Sundby Nord og Syd svarende til 9,4 % af butikslokalerne på denne strækning. I Københavns Kommune har gennemsnittet været 4-5 % i de seneste år. På hele Amagerbrogade er der i alt 438 butikslokaler, hvor 31 af dem var tomme i samme optælling, hvilket svarer til 7 %.

9

SUNDBY NORD En analyse foretaget af DAMVAD A/S (2013) viser, at alle handelsgader i Københavns Kommune har tabt arbejdspladser indenfor detailhandel i kriseperioden. Til gengæld lykkedes det for butiksejerne på de fleste handelsgader at tiltrække erhvervsdrivende indenfor liberale erhverv og dermed kompensere for de tabte arbejdspladser inden for detailbranchen. Amagerbrogade er ifølge analysen den eneste handelsgade, hvor butikslokalerne ikke har kunnet tiltrække liberale erhverv.

Amagerbrogade har således været ramt hårdt af krisen, men samtidig ses der tegn på, at butikslivet så småt er på vej tilbage. En tendens det er afgørende at understøtte.

Er der erhverv i området, som kan spille en positiv eller en negativ rolle i områdets udvikling?

- Mangel på småerhverv, der bidrager til bylivet

De erhverv, der har overlevet krisen, er de større butikker som malerforretninger, VVS, Apotek og Kop og Kande samt få bodegaer og specialbutikker. De overlevende butikker på denne strækning bidrager ikke til bylivet. Hvor andre handelsgader i København har en andel af små caféer og mindre udeserveringsområder, så er dette næsten helt fraværende på denne strækning. Det præger gaden markant, at store erhverv er lukket ned og har stået tomme i lang tid med graffiti o.l. til følge. Eksempler herpå er Jysk, Tiger, Tøj og Sko og den meget forfaldne skobutik ved Søren Nordlys Allé, der nu er revet ned.

Hvis der er øvrige forhold vedrørende byområdets erhvervsejendomme, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her:

- Amarkanerne savner deres lokale livsnerve og handelscentrum

Dialogmøder med borgerne på Amager, som blev foretaget som led i udarbejdelse af en helhedsplan for Amagerbrogade (2014) har vist, at ”der er en stor lokal kærlighed og tilknytning til gaden, men at der er en bekymring over, at den har tabt sin fordums kraft og tiltrækning. Amagerbrogade har traditionelt set været den centrale handelsgade og livsnerve for hverdagslivet på Amager, men gaden trænger til et løft for at bevare det attraktive handelsliv og genvinde sin attraktion som Amagers nerve”.

Gennemførelse af første etape af ovennævnte helhedsplan er planlagt for april 2017 og vil ikke dække den strækning, som ligger i Sundby Nord. Til gengæld kan en fornyelse i Sundby Nord spille sammen med helhedsplanen for Amagerbrogade og bidrage til, at udviklingen og helhedsindtrykket fortsætter syd for Englandsvej.

- Erhvervslivsindsatsen kan udbygges for at sikre varig udvikling

I perioden 2015 til 2018 er der en kvartermanagerindsats, der dækker hele Amagerbrogade og Amagercenteret. Det er kommunens erfaring bl.a. fra tidligere områdefornyelser, at kvartermanagerindsatser skaber den mest varige udvikling, når den kombineres med andre byudviklende greb. Et samarbejde med kvartermanageren vil således kunne styrke fokus på den del af Amagerbrogade, der ligger indenfor Sundby, og sikre at indsatsen kobles til byudviklingen i hele området.

10

SUNDBY NORD

Trafikforhold, infrastruktur og byrum: Beskriv om der i byområdet er behov for ændring af trafikforhold, f.eks. grundet trafikbelastning, trafikale problemer, problemer med nedslidning af veje, dårlige forhold for bløde trafikanter m.v.:

- Sammensat fysisk fremtoning og svært at komme på tværs

Områdets overordnede vejnet er i høj grad orienteret i en nord-syd gående retning med Amagerbrogade og Englandsvej som de mest dominerende veje. Den sammensathed – og mangel på sammenhæng – som præger Sundby Nord, er i høj grad understøttet af det eksisterende vejnet. Der er få overordnede vejforbindelser, der forbinder området i øst-vest gående retning, men derimod mange nord-sydgående trafikårer, der ’klipper’ området op. Dette bevirker, at det er svært at komme på tværs for især bløde trafikanter. Gadenettets fysiske fremtoning er derudover karakteriseret ved at afspejle Sundbys sammensatte udviklingshistorie med flere udvidelser af de fra starten ret smalle veje.

Nedenfor fremhæves nogle områder med behov og potentialer for ændring af trafikale forhold:

- Nord-syd-gående forbindelser

Den nord-syd gående Amagerbrogade er bydelens mest identitetsskabende vej, som i kommunens vejhierarki er klassificeret som ”Strøggade”. Samtidig er den Amagers hovedgade og en meget markant færdselsåre med en del bil- og bustrafik. Dette gør, at den mange steder er utryg og uoverskuelig at krydse som blød trafikant. Dette forstærkes af Amagerbrogades meget varierede forløb med spring i facadelinerne mod gaden, træbeplantede strækninger, forskellige gadebredder og bebyggelseskarakter. Der foreligger en trafik- og byrumsplan for udviklingen af Amagerbrogade.

Derudover er Englandsvej en dominerende nord-syd gående trafikåre, som adskiller områdets forskellige bykvarterer med hver sin identitet; på den ene side ligger karrebebyggelse og på anden villaer, autoudsalg og des lige. Vejen er bred og med kun få udadvendte aktiviteter i stueetagen, og virker flere steder som en barriere for bevægelse på tværs.

- Øst-Vest-gående forbindelser

Den øst-vestgående forbindelse fra Peder Lykkes Vej til Italiensvej, der passerer Sundbyøster Plads (medtaget i ansøgningen om Sundby Syd), er anført i Trafikhandlingsplanen for Amager (2003) og bør opprioriteres for dels at skabe let adgang for områdets beboere til såvel naturområdet Amager Fælled som til Amager Strandpark samt let adgang til Amagerbrogade og Sundbyøster Plads. Derudover vil en opgradering af den tværgående forbindelse generelt være med til at binde områdets isolerede og forskelligartede delområder bedre sammen og derved opgradere den generelle tilgængelighed i området.

Specifikt for Italiensvej, der efter Backersvej karakteriseres ved sit boulevardagtige anslag, gælder det, at vejen i dag er lukket for bilkørsel ved metrotraceet. Det giver vejen på det sidste stykke ned mod Amager Strandpark en rekreativ og grøn karakter samt gør vejen særskilt attraktiv for bløde trafikkanter. Vejen kan i fremtiden med fordel tilføres en klar identitet som adgangsvej for (flere) bløde trafikanter til Strandparken samt udnytte potentialet i det grønne midtertrace bedre.

11

SUNDBY NORD - Børnetrafikplan Amager

Der tænkes i synergi mellem de to ansøgninger for hhv. Sundby Nord og Sundby Syd især i forhold til trafikale løsninger og forbindelser. Blandt andet fordi der i forbindelse med det relativt ny- implementerede 4-skolesamarbejde er blevet skabt nye bevægelsesmønstre blandt kommunens skolebørn på tværs af Sundby Nord og Syd. Eleverne i 7.-9. klasse i Sundby Nord starter efter 6. klasse på Højdevangsskolen i Sundby Syds sydligste del. For en kommende områdefornyelse vil det være oplagt at understøtte de to lokaludvalgs forslag om en ’Børnetrafikplan Amager’. Amager Øst og Amager Vest Lokaludvalg sigter bl.a. mod at skabe sikre trafikløsninger omkring skolerne, som er beliggende ved de mest trafikalt udfordrede veje, hvor koncentrationen af børn er størst.

Overordnet set er det i en kommende områdefornyelse oplagt at, sammentænke lokale stier, private fællesveje og større trafikårer, som Peder Lykkes Vej, Amagerbrogade, Kastrupvej og Backersvej, for at skabe sikre skoleveje for de mange børn i Sundby Nord. Suppleres områdefornyelsen i Sundby Nord med en områdefornyelse i Sundby Syd, er der gode muligheder for synergi. Det giver bedre muligheder for at styrke skolebørnenes trafiksikkerhed, idet der kan tænkes i børnevenlige og trafiksikre forbindelser i en større skala, som inkluderer en større del af 4-skolesamarbejdet.

Beskriv om der er behov for indretning eller forskønnelse af byrum og grønne arealer i byområdet:

- Behov for redefinering af byrum og byrumshieraki i området

Byområdet har overordnet en relativt grøn karakter, der er muliggjort af variationen i bebyggelses- og vejtyper. Samtidig er Sundby Nord nedslidt og præget af fraværet af et egentligt klart byrumshierarki, når det gælder opholds- og mødesteder for byområdets beboere og besøgende (se bilag 6).

I den fremtidige udvikling af Sundby Nord skal grønne områder, byrum og pladser differentieres i udtryk, form og funktion for at skabe et klart hierarki og sammenhænge til de byområder, de indgår i. Byrummene, pladser og parker skal indrettes, så de opleves inviterende og inspirerende.

Nedenfor fremhæves nogle byrum og grønne arealer med behov og potentialer for forskønnelse og begrønning:

- Filipsparken og Sundby Torv

Øst for Amagerbrogade ligger det sammenhængende område Filipsparken/Sundby Torv, som er fremhævet i bystrukturen ved at være omkranset af store træer. Filipsparken er meget enkelt struktureret med hækinddelte græsplæner som hovedelementer. Parken fremstår aflukket, uinviterende og (på nogle tider af døgnet) utryg pga. sit nedslidte udtryk og tre-fire lag hække og buskads, der omkredser parken, dens stier og afdelinger. En del af plænerne er anlagt over dækningsgrave, som for øjeblikket står ubenyttede hen, men udgør et udviklingspotentiale for parken. Parken er udpeget til et klimatilpasningsbassin, som en del af løsningen på kvarterets store problemer med skybrud. Det er ligeledes afgørende, at en renovering af parken skaber en god løsning for parkens mere udsatte brugergrupper.

Sundby Torv støder op til Filipsparken og struktureres af en indhegnet bemandet legeplads med enkelte pavilloner. En mere sammenflydende funktionsstruktur med Filipsparken vil tilføre begge elementer mere karakter og nye kvaliteter.

12

SUNDBY NORD - Sundby Kirkegårde

Områdets grønne struktur markeres i områdets nordlige del af Sundby Kirkegårde. Den gamle kirkegård længst mod vest bliver nedlagt som kirkegård i 2020 og vil få status af offentlig park. Udviklingen af denne park bør indpasses, så den klart bidrager til at understrege det byrumshierarki, der ønskes i området. F.eks. ved at satse på mere fritvoksende bynatur i dette område.

- Amagerbrogades små lommer

Amagerbrogades spring i facadelinier giver brud i gadeforløbet, som pt. står uudnyttede hen, hvilket giver vejen et tilfældigt præg. Amagerbrogade mangler små veldefinerede og inspirerende rum til ophold og lokale møder, ligesom en mere grøn profil ville kunne tilføre denne del af gaden en mere klar identitet og bidrage positivt til bylivet. I overgangen mellem facader og gader og i springene imellem bebyggelserne vil kantzonen kunne udvikles til netop disse aktiviteter. Amagerbrogade lider under fraværet af aflæselig tilgængelighed. Både muligheden for at danne sig overblik og for at skabe trygge rammer for især børns færdsel langs og over Amagerbrogade er begrænset. På de strækninger af Amagerbrogade, hvor det er muligt, er der behov for at udvide fortovet for at lette tilgængeligheden, men også muliggøre en større grad af udeservering og byliv.

Beskriv om der er behov for etablering af særlige foranstaltninger til klimatilpasning i byområdet:

- Synergimuligheder i udpegede skybrudsprojekter

Grundet Amagers karakteristiske flade og lavt liggende landområder er Sundby Nord og Syd i risikozonen for oversvømmelser ved kraftig regn. Topografien kombineret med et højt liggende grundvandsspejl gør nedsivningspotentialet minimalt. Det er derfor afgørende, at vandafledningsløsninger bliver tænkt ind i arbejdet med området. Københavns Kommunes klimatilpasningsplan udpeger en række ufinansierede projekter i området bl.a. på de private fællesveje (se bilag 5). Specifikt er strækningen fra Elbagade, over Filipsparken og ud af Italiensvej udpeget i Københavns Kommunes skybrudsplan til en forsinkelsesvej for vandafledning og opholdning, da denne strækning udgør en specielt stor risikoszone ved kraftig regn. Derfor indgår denne strækning i det udvalgte område. Områdefornyelsen vil i denne forbindelse kunne understøtte nogle af de projekter, der er tiltænkt området og skabe synergi mellem forskellige lokale behov og initiativer. Der er planlagt skybrudsbassiner ved Amager Hospital, Filipsparken og i den gamle del af Sundby Kirkegårde.

Hvis der er øvrige forhold vedrørende byområdets fysiske forhold, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her:

Ikke relevant.

13

SUNDBY NORD 7. Beskrivelse af de sociale og kulturelle forhold samt foreningslivet i det valgte byområde Befolkningsudvikling: Beskriv hvordan befolkningsudviklingen har været i det valgte byområde de seneste år (f.eks. høj fraflytningsfrekvens eller manglende tilflytning):

- Gennemsnitlig befolkningsudvikling og -sammensætning

Befolkningsudviklingen i Sundby Nord er med en nettotilflytning på 1,5 % på niveau med københavnergennemsnittet. Se tabel nedenfor.

Nettotilflytning (%) Sundby Syd 1,5 % København 1,5 % Kilde: Det Socioøkonomiske Københavnerkort 2014

Den aldersmæssige sammensætning i Sundby Nord afspejler i vid udstrækning københavnergennemsnittet med en mindre overvægt af ældre. Se tabel nedenfor.

0-5 6-17 18-29 30-39 40-49 50-64 65+ Dansk Ikke- år år år år år år år her- vestlig komst her- komst Sundby 6 % 7 % 28 % 19 % 13 % 14 % 13 % 82 % 12 % Nord København 8 % 10 % 26 % 19 % 13 % 13 % 10 % 77 % 15 %

Kilde: Det Socioøkonomiske Københavnerkort 2014

Tallene dækker over områder med store forskelle i den etniske sammensætning. I Sundby Nords del af Urbanplanen er koncentrationen af borgere med ikke-vestlig herkomst markant højere (21 %) end gennemsnittet for København og næsten dobbelt så højt som det øvrige Sundby Nord.

Beskæftigelse: Beskriv, hvad der karakteriserer beskæftigelsessituationen i det valgte byområde:

- Mange udenfor arbejdsmarkedet, og mange ressourcesvage kontanthjælpsmodtagere

Sundby Nord er på en række socioøkonomiske parametre under Københavnerniveau. Andelen af borgere med lav indkomst og andelen af borgere, der står udenfor arbejdsmarkedet er som gennemsnit lidt højere end gennemsnittet for København og væsentligt højere end landsgennemsnittet. Se tabel nedenfor.

Lav indkomst Udenfor arbejdsmarkedet Sundby Nord 35 % * 18 % København 34 % * 16 % Danmark 26 % ** 7 % * Bruttoindkomster for personer på 18 år og derover, der er mindst 25 % under medianindkomsten, svarende til 162.000 kr. brutto pr. år i 2011. ** Bruttoindkomster op til 174.999 kr. for personer på 20 år og derover i 2011. Kilde: Det Socioøkonomiske Københavnerkort og Danmarks Statistik

14

SUNDBY NORD Det skal her bemærkes, at gennemsnitstallet dækker over store forskelle i området (jf. afsnit 5 og 6). Særligt den nordlige del af Urbanplanen og området omkring Amagerbrogade og Kirkegårdsvej er særligt socialt udsatte, når det kommer til koncentration af beboere med en lav indkomst og beboere udenfor arbejdsmarkedet. Eksempelvis er andelen af beboere med lav indkomst 38 % omkring den nordlige del af Amagerbrogade, og 22 % af beboerne omkring Kirkegårdsvej og den vestlige del af Sundby Kirkegård står udenfor arbejdsmarkedet.

Ifølge Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune udgøres gruppen af beboere udenfor arbejdsmarkedet primært af dagpengemodtagere, men også de mest ressourcesvage ledige udgør en stor del.

Sociale udfordringer: Beskriv om der er sociale problemer i det valgte byområde og om der er behov for sociale indsatser:

- Lavt uddannelsesniveau og udfordrede skoler

I Sundby Nord har 31 % af borgerne ingen uddannelse eller grundskolen som længste gennemførte uddannelse. Det ligger langt fra statens målsætning om, at 95 % unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Dette resultat er ligeledes langt over gennemsnittet for København og ca. tre gange højere end landsgennemsnittet. Se tabellen nedenfor. Særligt slemt står det til i den del af Urbanplanen som er indenfor området, hvor over halvdelen af områdets borgere ikke har gennemført en uddannelse eller har grundskolen som den længste gennemførte uddannelse se nedenstående tabel.

Grundskole el. ingen udd. Sundby Nord 31 % København 21 % Danmark 11 % Kilde: Det Socioøkonomiske Københavnerkort 2014

Der er ingen folkeskoler i Sundby Nord, men områdets børn og unge er primært tilknyttet Sundbyøster Skole og Peder Lykke Skolen. Folkeskolernes Kvalitetsrapport for de københavnske skoler i 2014 viser, at begge skoler på en række parametre er bagud i forhold til gennemsnittet for København. Se tabellen nedenfor.

Karaktergennem- Elever i ungdomsudd. Andel af børn der snit af bundne 15 mdr. efter afgang vælger prøver fra 9. klasse distriktsskolen Sundbyøster Skole 4,9 73 % 42 % Peder Lykke Skolen 5,9 76 % 38 % København 6,4 83 % 57 % Kilde: Kvalitetsrapport for Københavns Kommunes Folkeskoler, 2014.

- Udsatte familier og svagt medborgerskab

Ifølge Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning oplever områdets institutioner problemer med manglende forældreansvar og situationer, hvor forældre ikke magter at påtage sig den opdragende rolle. Børn fra disse familier mangler oftere end andre børn positive forbilleder og en følelse af at være en del af et fællesskab. Dette kan på kort sigt føre til manglende udvikling af de personlige og sociale kompetencer, negative sociale relationer samt utryghedsskabende adfærd og på lang sigt medvirke til marginalisering og reproduktion af de negative mønstre i voksenlivet. Der er

15

SUNDBY NORD således behov for at styrke de lokale brobyggende netværk og den sociale og kulturelle integration i området.

Københavns Kommunes Børne- og Ungeforvaltning vurderer ligeledes, at en del unge, der bor i området er truede på deres udvikling og velfærd som følge af manglende reel deltagelse eller udstødelse fra skole, uddannelse og fritidsliv. Områdefornyelsen kan blandt andet bidrage til en styrkelse af deres medborgerskabsfølelse med sociale og kulturelle initiativer og aktiv deltagelse i udviklingen af deres eget byområde.

- Lokalt behov for at hjælpe udsatte og ensomme borgere

Ensomhed er ifølge bydelsplanen for Amager Vest Lokaludvalg et problem i området, hvor blandt andet ældre borgere tilhører en udsat gruppe. Ensomme grupper får typisk ikke en god og sund kost i hverdagen og er ofte utrygge ved at bevæge sig ud – især i aften- og nattetimerne. På Amager findes desuden en gruppe enlige med anden etnisk baggrund end dansk, som er uden netværk og ikke deltager i de eksisterende tilbud. Der ligger således et potentiale i at koble disse grupper til eksisterende og nye netværkstilbud, hvor de kan bruge deres evner og kompetencer til gavn for dem selv og lokalsamfundet.

Bydelsplanen for Amager Øst Lokaludvalg påpeger, at selvom det nordlige Amager omkring Holmbladsgade (udenfor området) har gennemgået en markant positiv udvikling i løbet af de sidste 15 år, så er området syd herfor fortsat præget af en del socialt udsatte borgere, som især er synlige omkring Filipsparken og Sundbyøster Plads (sidstnævnte i Sundby Syd). Områdefornyelsen i Sundby Nord og Syd vil have særligt fokus på, at denne gruppe høres og inddrages i udviklingen af deres byområde, så den finder sted med respekt for de mennesker, der bruger byrummet som dagligstue.

Beskriv om området er præget af kriminalitet og hærværk:

- Lille stigning i den borgervendte kriminalitet og høj koncentration af oplevet utryghed

Det fremgår af Københavns Kommunes Tryghedsundersøgelse, at der i Urbanplanen og Hørgården blev anmeldt 240 tilfælde af borgervendt kriminalitet i 2014, svarende til 36 anmeldelser pr. 1000 indbyggere. Dette er en mindre stigning siden 2010.

Det fremgår ligeledes af tryghedsundersøgelsen, at over dobbelt så mange som gennemsnitligt for København følte sig utrygge i Urbanplanen, og dermed usikre når de færdes i deres eget boligområde. I aften- og nattetimerne er dette tal mere end fordoblet. Generelt giver beboerne i bydelen dog i mindre grad end gennemsnittet for kommunen udtryk for, at de føler sig utrygge.

Forenings- og kulturlivet: Har I kendskab til og eventuelt samarbejde med de lokale foreninger eller organisationer i byområdet? Hvis ja, beskriv samarbejdet:

- Aktivt børne- og kulturliv begrænset til Amager Kulturpunkt

De primære dynamoer for kulturlivet i Sundby Nord er centreret omkring Musiktorvet, der fik sin renæssance med områdefornyelsen i Øresundsvejkvarteret. Musiktorvet binder centrale kulturinstitutioner som Amager Bio, ZeBU, Børnekulturhus Ama’r og Beta sammen. Hvor Amager Bio tiltrækker en bred vifte af store danske og internationale musikere, er ZeBU et lille intimt spillested, der hver måned præsenterer nye undergrundsnavne indenfor alle genrer. Børnekulturhus 16

SUNDBY NORD Ama’r er et omdrejningspunkt for områdets kulturtilbud målrettet børn og unge. Herunder hører også ZeBU, der formidler og opfører scenekunst for børn og unge.

En udfordring er dog, at mange af disse kulturinstitutioner er bydækkende og dermed primært orienterer sig i en nordlig retning mod det øvrige København og væk fra Sundby. Et samarbejde mellem Amager Kulturpunkt og en områdefornyelse i Sundby Nord kunne sikre, at kulturelle arrangementer forankret i kulturpunktet i højere grad flyder mod Sundby.

Mangler der muligheder for organiserede såvel som uorganiserede fritidsaktiviteter og formelle samt uformelle mødesteder i byområdet eller i nærheden af det? Hvis ja, uddyb:

- Stor fysisk afstand og manglende sammenhæng mellem tilbud

Der er organiserede kultur- og fritidstilbud i Sundby Nord, hvor Amager Kulturpunkt med Amager Bio og Børnekulturstedet er centrale faciliteter. For skolebørn fremhæves også klubtilbuddene Firkløveren og Spor 2 som vigtige i Sundby Nord. Klubberne forsøger at få kontakt til frivillige organisationer indenfor idræt – f.eks. brydning, parkour og andre små/særlige idrætsgrene. Det opleves svært, da det er frivillige, der står for disse tilbud og dermed har begrænsede ressourcer og primært står til rådighed udenfor klubbernes arbejdstid.

Klubtilbud for unge koncentreres i forlængelse af 4-skolesamarbejdet omkring udskolingen på Gerbrandskolen, hvilket betyder, at området kommer til at mangle klubtilbud for nærområdets unge. Manglende fritids- og klubtilbud i nærområdet vil sandsynligvis betyde, at de udsatte unge, som har størst behov for at benytte tilbuddene, først vil falde fra. Der er således et behov for og et stort potentiale i at binde kultur- og fritidstilbud i Sundby Nord bedre sammen, så kvarterets udsatte unge bevarer kontakten hertil, ligesom der bør arbejdes med at sikre bedre synergi mellem organiserede og frivillige tilbud i området.

Hvis der er andre sociale og kulturelle forhold i byområdet, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her:

- Behov for bedre mental og social sundhed

Området er jf. nedenstående tabel udfordret på en række sundhedsrelaterede parametre. Se tabellen nedenfor.

Beskeden Værdi for Daglig Daglig Risikabelt Risikabelt kontakt til mentalt rygning rygning alkohol- alkohol- naboer helbred (mænd) (kvinder) forbrug forbrug (jo højere (mænd) (kvinder) jo bedre) Amager Vest 48 % 48,8 30 % 21 % 41 % 21 % Amager Øst 49 % 48,6 28 % 24 % 43 % 23 % Region 39 % 49,6 25 % 22 % 42 % 24% Hovedstaden Sundhedsprofil, Region Hovedstaden

Som det fremgår af tabellen, er området primært udfordret i forhold til det mentale og sociale helbred snarere end det fysiske. Sundby Nord huser flere sundhedsinstitutioner med Sundby Sygehus og Behandlingscenteret på Hans Bogbinders Allé som de mest centrale. En områdefornyelse vil her kunne sikre synergi mellem områdets sundhedsindsatser og bidrage til netværksskabelse, møder på

17

SUNDBY NORD tværs af sociale og økonomiske skel og et sundt bymiljø. Der ligger således et stort potentiale for at øge den lokale sundhed og livskvalitet ved understøtte det nære miljø, lokal deltagelse samt sociale relationer og netværk på tværs af området.

Alkoholadfærd udgør ifølge Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning en af de største risikofaktorer for sundheden. På Amager er andelen af beboere med risikabel alkoholadfærd lidt højere end landsgennemsnittet og er relativt hårdere belastet af alkoholmisbrug. Områdets problem er også synligt i bybilledet blandt andet i Filipsparken og ved Sundby Kirkegårde, hvor grupper af udsatte borgere med alkoholproblemer holder til.

8. Beskrivelse af potentialer i det valgte byområde Beskriv potentialer vedrørende det valgte byområdes beliggenhed og herunder attraktionsværdier:

- Potentialer i og omkring Sundby Nord

- Bynatur på tværs af Amager I begge ender af Sundby Nord findes to af Københavns mest attraktive naturområder: Amager Fælled og Amager Strandpark. Bynatur har en positiv indvirkning på borgernes fysiske og mentale sundhed. Den har i sig selv en positiv indvirkning på humør og helbred og er med til at forebygge stress. Herudover er områderne centrale arenaer for både spontan og organiseret friluftsliv i byen. Amager Fælled er her den store og vilde naturoplevelse, mens Amager Strandpark er en velfungerende ramme for rekreative strand- og kulturoplevelser. Imellem disse to store naturressourcer findes Italiensvej, der binder Amager Strandpark på resten af Sundby Nord. Denne lange boulevardslignende vej har potentiale til at blive en attraktiv grøn forbindelse for Amager.

- Grønne Byoaser I Sundby Nord findes områdets eneste bemandede legeplads ved Filipsparken, der i dag fremstår nedslidt og utidssvarende med en stor bunker, som kunne udgøre et interessant potentiale ved en renovering af parken.

I Sundby Nords nordlige område findes Sundby Kirkegårde. Den ’gamle’ del af kirkegården overgår i 2020 til parkdrift og udgør i denne forbindelse et stort udviklingspotentiale for en kommende områdefornyelse.

- Stærke kulturinstitutioner Amager Kulturpunkt og Børnekulturhuset Ama’r, der ligger i den nordligste del af området og tiltrækker store dele af København med sine tilbud, koncerter mv. udgør en vigtig ressource i udviklingen af kvarteret.

Beskriv potentialer vedrørende det valgte byområdes økonomiske udvikling (f.eks. mulighed for udvikling i private erhverv og service eller offentlig service, der kan bidrage til udviklingen):

- Uudnyttet potentiale omkring Amagerbrogade

En kortlægning af butikkerne på Amagerbrogade udarbejdet af konsulentvirksomheden ReTeam peger på, at gaden rummer et uudnyttet potentiale som strøg- og handelsgade. Med den rette udvikling af gaden, bl.a. gennem renovering af facader og udbygning af kantzonen med byfornyelsesstøtte, kan en

18

SUNDBY NORD større økonomisk udvikling af området understøttes. Kvartermanageren for Amagerbrogade er en oplagt samarbejdspartner i denne sammenhæng.

Hvis der er andre potentialer i det valgte byområde, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her:

Ikke relevant.

9. Beskrivelse af de overordnede mål og visioner for områdefornyelsen

Hvad håber I på, at en eventuel områdefornyelse vil betyde for byområdet i løbet af de fem år, områdefornyelsen vil blive gennemført i byområdet? (se eksempler i vejledningen)

- Et sammenhængende, grønt og sundt Sundby

Visionen for områdefornyelsen i Sundby Nord er at udvikle områdets mangfoldighed på tværs af de forskellige del-kvarterer til byområdets store styrke. Amagerbrogade skal styrkes som Amagers livsnerve med et levende by- og handelsliv. Social og miljømæssig ansvarlighed skal gå hånd i hånd med tiltag, der skaber fysisk sammenhæng - både lokalt og på tværs af Amager - samt dyrker og fremhæver kvarterernes forskellighed, egenart og kant. Sundby Nord skal være en bydel med synlig bynatur, både på de større arealer, hvor det virkelig batter og har en høj rekreativ kvalitet, men også i vejkanten og på hjørnerne, hvor grønt skal pible frem. Sundheden skal styrkes med fokus på højere boligstandard, sociale netværk, fællesskab samt livs- og bokvalitet.

Målene for Sundby Nord er derfor:  Bynatur fra kant til kant – Amager bundet sammen  Amagerbrogade – et levende by- og handelsliv (fælles med Sundby Syd)  Grønne, lokale mødesteder for hele bydelen  Sundhed og fællesskab i Sundby

Nedenfor er de overordnede mål og visioner for områdefornyelsen i Sundby Nord beskrevet:

- Bynatur fra kant til kant – Amager bundet sammen:

Områdefornyelsen i Sundby Nord skal binde Amager sammen på tværs - fra Amager Fælled til Amager Strandpark. Disse to københavnerattraktioner skal gøres mere tilgængelige, og byområdet i mellem skal gøres mere attraktivt ved at kombinere grønne forbindelser med klimatilpasning, øget byliv og større sammenhæng i byen. De grønne mødesteder (se pkt. ”grønne, lokale mødesteder for hele bydelen” nedenfor) skal desuden være lokale attraktioner, der fungerer som støttepunkter for de tværgående forbindelser. Bynaturen skal samtidig pible frem på facader og grønne tage i forbindelse med bygningsfornyelsesindsatsen og i rekreative fælles gårdhaver i områdets mange nedslidte baggårde.

- Amagerbrogade – et levende by- og handelsliv:

Områdefornyelsen i Sundby Nord vil udvikle et aktivt og levende by- og handelsliv omkring Amagerbrogade. Området skal styrkes som Amagers livsnerve for handel, byliv og familievenlige 19

SUNDBY NORD fritidsaktiviteter. Forløbet og særligt kantzonen skal invitere til større grad af ophold og i højere grad også tiltrække beboere fra hele Sundby og det resterende Amager.

- Grønne, lokale mødesteder for hele bydelen:

Områdefornyelsen i Sundby Nord vil sikre, at der skabes de lokale mødesteder, som bydelen mangler. De nedslidte parker og ubenyttede pladser skal fornyes og udvikles, så deres rekreative værdi øges. Mødestederne skal danne ramme om sociale møder mellem områdets forskellige grupper, hvilket skal styrke den sociale og kulturelle integration og sammenhængskraft på tværs af aldersgrupper og sociale og økonomiske skel.

- Sundhed og fællesskab i Sundby:

Områdefornyelse Sundby Nord vil med udgangspunkt i livskvalitet, bokvalitet og sociale netværk styrke sundheden i Sundby. Sundhedsambitionerne kobles med et perspektiv om sociale netværk, medborgerskab og ulighed i sundhed med særligt fokus på københavnere med ikke-vestlig baggrund og socialt udsatte.

10. Borger- og aktørinddragelse i områdefornyelsen Beskriv hvilke mulige samarbejdspartnere, I gerne vil inddrage og samarbejde med i områdefornyelsen (f.eks. beboere, virksomheder, boligorganisationer, afdelingsbestyrelser, grundejerforeninger, handelsforeninger, kulturinstitutioner, skoler eller daginstitutioner):

- Kommunale samarbejdspartnere

De kommunale aktører er centrale samarbejdspartnere på både centralt og lokalt niveau – områdefornyelsen skal kobles på overordnede strategier og igangværende lokale indsatser. Af aktører i Sundby Nord kan nævnes: Amager Kulturpunkt, Børnehuset Ama’r, Miljøpunkt Amager, Amager Lokaludvalg Øst og Vest, Biblioteker, Idrætsfaciliteter, Sundhedshuset og Amager Partnerskabet.

- Detail og erhverv

Sundby Nords detail- og erhvervsliv koncentrerer sig næsten udelukkende omkring Amagerbrogade. Shahriar Shams Ili er ansat som Kvartermanager for Amagerbrogade i perioden 2015-2018 og er i øjeblikket i gang med at afsøge indsatsområder i forbindelse med at forbedre og udbygge erhvervssammensætningen på handelsgaden. En oplagt samarbejdspartner – sammen med den lokale handelsstandsforening. Anlægsarbejdet ved ’Ny Amagerbrogade’ har visioner for Sundbydelen af Amagerbrogade, der ligger i Sundby Nord og Syd, men denne etape indgår ikke i det igangsatte projekt.

- Skoler

I forbindelse med 4-Skole-samarbejdet, udgør Sundbyøster Skole, Dyvekeskole, Gerbrandsskolen og Højdevangsskolen centrale samarbejdspartnere for en kommende områdefornyelse. Ingen af skolerne er omfattet af denne ansøgning, men skoledistrikterne dækker store dele af Amager og synergien mellem Sundby Nord og Syd er derfor vigtig. Ikke mindst i forbindelse med de nye bevægelsesmønstre, der er opstået i hele Sundby på baggrund af den ændrede skolestruktur.

20

SUNDBY NORD - Almene boligorganisationer

De almene boligorganisationer, repræsenteret i Sundby Nord ved 3B, AAB, VIBO, PAB (Postfunktionærernes Andelsboligforening) har 1/5 af boligudbuddet i kvarteret. Flere af kvarterets udfordringer knytter sig til de almene boliger. Der er tæt kontakt til de almene organisationer gennem Boligsocialt Forum, og de centrale aktører i boligorganisationerne. Ligeledes gennem styringsdialoger mv. i regi af Almene Boliger i Teknik- og Miljøforvaltningen.

- Grundejere i kvarteret

Grundejere i Sundby Nord, repræsenteret ved beboere, andelsboligforeninger, vejlaug og gårdlaug samt privatejerlaug, udgør mulige samarbejdspartnere, fordi de ejer en anseelig del af områdets veje og friarealer. I forbindelse med områdefornyelsens ambitioner om bygningsfornyelser, fælles gårdhaver, begrønning samt regnvandshåndtering på veje, i gårdhaver og på hjørner er disse aktører helt centrale. Der vil derfor være en fokuseret indsats for at komme i dialog med denne gruppe allerede i forbindelse med udarbejdelse af kvarterplanen.

Beskriv hvordan I på nuværende tidspunkt forestiller jer, at inddrage borgere og andre aktører i områdefornyelsen (f.eks. bred borgerinddragelsesproces, hvor alle borgere inviteres til at deltage eller mere selekteret borger-/aktørinddragelse, hvor I fokuserer på udvalgte målgrupper, eller en kombination af de to modeller):

- Borgerinddragelsen vil ske i sammenhæng med strategisk definerede rammer, der understøtter områdefornyelsens overordnede mål og strategiske afsæt samt planlagte investeringer i området, så der kan sikres mest mulig synergi i indsatsen

Borgerinddragelse er særdeles vigtig, hvis områdefornyelsen skal agere som legitim aktør i området. Områdefornyelsen skal både etablere længerevarende samarbejder med centrale aktører i lokalområdet (f.eks. i form af partnerskaber), men også lave en bred borgerinddragelse, hvor alle borgerne kan få indflydelse på områdets udvikling.

For at understøtte en mere varieret beboersammensætning skal områdefornyelsen både have fokus på at inddrage ressourcesvage og ressourcestærke beboere. Det er centralt at udvikle kvarteret, så der fortsat er plads til enlige, ældre og socialt udsatte, men også børnefamilier og studerende. Det kræver en divers borgerinddragelsesproces og i nogle tilfælde adskilte processer målrettet forskellige befolkningsgrupper. Som det fremgår under organisering, er der allerede en del indsatser og netværk i området, som områdefornyelsen kan koble sig på i inddragelsesprocesserne.

Strategien for borgerinddragelse skal veksle mellem en fokuseret aktørinddragelse og bred borgerinddragelse og vælge inddragelsesmodel på baggrund af dialog med centrale aktører i området og en vurdering af det enkelte projekts natur, dvs. indhold, målgruppe og lokalitet.

- Fokuseret aktør- og målgruppeinddragelse

Fokuseret aktørinddragelse, hvor områdefornyelsen er i kontakt med primære aktører eller bestemte målgrupper, ses som helt essentiel for gennemførelsen af områdefornyelsen og vil ofte have karakter af en forhandling. Det forventes, at fokus vil være på erhvervsaktører, de almene boligselskaber, sundhedsinstitutioner, skoler, grundejere og aktører med kendskab til eller interesser i kvarteret og dets forskellige borgergrupper. Herunder hører f.eks. Amager Øst Lokaludvalg, Amager Vest Lokaludvalg, den boligsociale helhedsplan i Urbanplanen og Partnerskabet (se afsnit 12). Den fokuserede

21

SUNDBY NORD aktørinddragelse er særligt stærk i de indledende projektfaser, hvor rammerne for projekterne skal afklares.

- Bred borgerinddragelse

Den bredere borgerinddragelse giver ofte bredere ejerskab og synlig udvikling. Den brede borgerinddragelse vil indeholde de gængse borgerinddragelsesinitiativer som borgermøder, arbejdsgrupper, visuelle tiltag, suppleret med opsøgende borgerinddragelse, hvor områdefornyelsen f.eks. deltager i netværk og laver interview med områdets tavse stemmer. Det opsøgende arbejde koordineres og planlægges i forhold til de byrum og projekter, som områdefornyelsen arbejder med.

11. Organisering af områdefornyelsesprojektet Beskriv hvordan I påtænker, at et eventuelt områdefornyelsesprojekt skal organiseres (f.eks. tværfaglige samarbejde mellem flere forvaltninger, hvilke forvaltninger som I forestiller jer, vil deltage i projektet, hvilken forvaltning, der skal være overordnet ansvarlig, inddragelse af det politiske niveau osv.):

Områdefornyelserne hører under Teknik- og Miljøudvalget og forvaltes af Teknik- og Miljøforvaltningen, hvor Enheden for Område- og Byfornyelse har den administrative og koordinerende opgave.

Hvis der opnås finansiering, organiseres Områdefornyelse Sundby Nord og Områdefornyelse Sundby Syd som en samlet områdefornyelse, og der etableres et samlet sekretariat og en styregruppe. Det skal foruden volumen og fælles retning sikre, at begge kvarterers forskellige potentialer kan berige hinanden.

- Samspil mellem gårdhaver, områdefornyelse og bygningsfornyelse

Organisatorisk er bygningsfornyelser, gårdhaver og områdefornyelser placeret i samme enhed i Teknik- og Miljøforvaltningen. Det giver gode muligheder for at tænke indsatserne sammen, og f.eks. bruge gårdhave- og bygningsfornyelse til at understøtte områdefornyelsens mål om et trygt og grønt byområde, der er økonomisk, socialt og klimamæssigt bæredygtigt. Hvor der også skabes synergi mellem facaderenoveringer, livlige kantzoner og synlig bynatur.

- Styregruppe

Under udarbejdelsen af kvarterplanen etableres en samlet styregruppe for områdefornyelse Sundby Syd og Nord. Styregruppen medvirker til at udarbejde og godkende kvarterplanen, fungerer som ambassadør for områdefornyelsen og træffer beslutninger på kvarterplansniveau.

Derudover har styregruppen ansvar for:  Realisering af kvarterplanen  Fremdrift i projekterne  Overholdelse af centrale milepæle  Overholdelse af budgettet  Relevant aktør- og borgerinddragelse

22

SUNDBY NORD Styregruppen består af borgere fra kvarteret, lokale aktører og repræsentanter fra de relevante forvaltninger i Københavns Kommune. De enkelte forvaltninger udpeger medlemmer, og vedtægterne for styregruppens arbejde vedtages af Borgerrepræsentationen. Halvvejs i områdefornyelsen sammensættes styregruppen på ny. Styregruppen udpeger et formandskab, der varetager styregruppens opgaver og interesser mellem styregruppens møder.

- Sekretariatet

Sekretariatets opgave er at betjene styre-, arbejds- og projektgrupper, sikre fremdrift og koordinere indsatsen på tværs af forvaltningerne i Københavns Kommune og øvrige aktører. Sekretariatet har den daglige kontakt med lokalområdet, og sikrer udvikling af indsatserne, empowerment og inddragelse af såvel borgere som nøglepersoner. Under opstart vil sekretariatet indsamle viden og kvalificere projekter og indsatsområder sammen med borgere og andre aktører. En central opgave for sekretariatet er ligeledes løbende fundraising.

- Arbejds- og projektgrupper

Under de enkelte spor i områdefornyelsen etableres arbejdsgrupper. Arbejdsgrupperne er med til at udvikle og definere konkrete lokale projekter, hvilket er udgangspunktet for projekternes ejerskab, forankring og drift, når områdefornyelsen udløber. Efter behov kan der nedsættes projektgrupper, som følger de konkrete projekter helt tæt f.eks. i den fase, hvor den primære borgerinddragelse sker.

- Boligsocialt Forum

Boligsocialt Forum er et tværgående ledelsesnetværk mellem alle forvaltninger og de almene boligorganisationer i området. Områdefornyelsen vil indgå i Boligsocialt Forum med henblik på vidensdeling og for at skabe synergi. Under boligsocialt forum er der etableret en række tematiske professionelle praksisnetværk blandt andet vedrørende unge, udsatte borgere og beskæftigelse.

12. Beskrivelse af de initiativer I på ansøgnings- tidspunktet ønsker at igangsætte i forbindelse med områdefornyelsen Beskriv kort hvilke initiativer I ønsker at igangsætte i byområdet på baggrund af de fysiske, sociale og kulturelle udfordringer og potentialer, som I har beskrevet i punkt 6-8 og målsætningerne fra punkt 9: (se eksempler i vejledningen)

NB: Der er tale om MULIGE FORSLAG TIL PROJEKTER – de endelige projekter skal fastlægges i den lokale proces omkring byfornyelsesprogrammet.

- Bynatur fra kant til kant – Amager bundet sammen

En rekreativ, klimatilpasset forbindelse på tværs af Amager: Fra Amager Fælled til Amager Strandpark skal Amager hænge sammen. Områdefornyelse Sundby Nord vil etablere og forbedre en forbindelse via Grønjordsvej, Peder Lykkes Vej, Elbagade og Italiensvej med fokus på bløde trafikanter, bynatur, klimatilpasning og oplevelser. Forbindelsen skal gøre byområdet mere attraktivt og binde de krydsede kvarterer bedre sammen, med særlig fokus på bløde trafikanter.

23

SUNDBY NORD Gode greb, hvor bynatur og byliv pibler frem: Områdefornyelse Sundby Nord vil arbejde med at lade bynaturen pible frem – også på steder, hvor man ikke forventer det – til fordel for øget biodiversitet og flere rekreative oplevelser. Hjørner, små forløb og mindre byrum skal skabe et grønnere byområde med små mødesteder og fine lokale oplevelser. Nogle af disse kan evt. fungere som knudepunkter for forbindelser på kryds og tværs af byområdet.

Grønne facader, tage og gårdhaver: Byfornyelse skal anvendes målrettet til at skabe mere liv og bynatur i gårdene, gaderne og på tagene. Renovering af bygningerne og baggårdene kan bidrage til at bryde kantzonerne og tilføje kvalitet og funktion. Begrønning af facader vil ligeledes kunne bryde det monotone udtryk i nogle af gadeforløbene og forhindre graffiti. Ved at etablere fælles gårdhaver kan der skabes en grøn oase for karréens beboere, der bidrager til bedre naboskab, lokale netværk, større biodiversitet, øget kompostering, genbrug og lokal afledning af regnvand (LAR).

Amagerbrogade – et levende by- og handelsliv:

Helhedsorienteret løft af Amagerbrogade: Amagerbrogade og sidegaderne skal opgraderes med fokus på små byrum, trafik, kantzoner og erhvervslivet. Det er oplagt, at Amagerbrogade på dette stykke tager en mere grøn profil, hvor bynatur er mere dominerende i gadebilledet. De mange spring i facadelinjen giver mulighed for små byrum, gavl- og facadeudsmykning og lign. Herudover skal der skabes bedre forhold for byliv og gode trygge passager på tværs af gaden. Der er i denne forbindelse gode muligheder for synergi mellem en områdefornyelse i Sundby Nord og Sundby Syd, der også inkluderer Sundbyøster Plads.

Facaderenovering løfter gaden og erhvervslivet: I samarbejde med bygningsejerne og butiksindehaverne kan bygningsfornyelsen være med til at give Amagerbrogade et løft, når klimaskærmen skal renoveres ud mod Amagerbrogade. Her kan bygningsfornyelsen bidrage til at fremhæve bygningernes kvaliteter og styrke gadens udtryk og egenart.

Iværksætteri og samarbejde med erhvervslivet: Områdefornyelsen vil i samarbejde med kvartermanageren og handelsstandsforeningen udvikle by- og butikslivet på Amagerbrogade. Områdefornyelsen kan også styrke lokale iværksætterkræfter med henblik på igangsættelse af nye former for forretninger. I denne forbindelse kan det tænkes at anvende de tomme butikslokaler til detail-incubatorer, hvor lokale iværksættere kan afprøve deres nye forretningsidéer.

Grønne, lokale mødesteder for hele bydelen:

Filipsparken: Den nedslidte park er inddæmmet af tre-fire lag buske og buskads, der får parken til at virke indelukket og på nogle timer af døgnet utryg. Parken kan blive en grøn, rekreativ perle for kvarteret, der bidrager til at løse kvarterets store problemer med klimatilpasning og skaber et mødested for kvarterets mangeartede beboere. Det er især vigtigt at skabe plads til også udsatte gruppers brug af parken.

Sundby Kirkegård (vest for Kastrupvej): I forbindelse med at kirkegården overgår til parkdrift i 2020 kombineret med planer om anlæggelse af et stort skybrudsbassin i den sydlige del af kirkegården, er der mulighed for at forløse parkens

24

SUNDBY NORD rekreative potentiale. Der er således behov for en områdefornyelse, der kan sikre en samlet udvikling, hvor planerne koordineres og de lokal ønsker og behov tilgodeses. Parken skal være et åndehul i kvarteret for alle, ved at åbne parken op og indrette den som en park for bydelen med respekt for historien og de historiske enkeltstående grave, der bevares.

Sundhed og fællesskab i Sundby:

Sundhedsnetværk Sundby: Sundby Nord huser en række sundhedsinstitutioner såsom Forebyggelsescenter Amager, Amager Hospital og Pensions- og Omsorgskontoret. Områdefornyelsen vil i samarbejde med disse aktører og områdets foreninger arbejde med at forbedre beboernes livskvalitet og overordnede helbred. Projektet skal give et styrket samarbejde mellem aktørerne i området og en bymæssig dimension til det eksisterende arbejde med den lokale sundhed. Projektet vil bygge videre på erfaringerne fra projektet Lighed i Sundhed i Ældrelivet, som Områdefornyelse Gl. Valby og Områdefornyelse Centrale Vesterbro gennemførte i samarbejde med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.

Installationsmangler – en målrettet byfornyelsesindsats (også i Sundby Syd): En massiv bygningsfornyelsesindsats skal skabe bedre livskvalitet i boligerne med udbedring af de mange installationsmangler, der findes i Sundby Nord. Herudover kan bygningsfornyelsen bidrage til bo- og livskvaliteten i området ved at mindske støjgener og skabe bedre indeklima med energirenoveringer.

Styrket naboskab og sociale netværk: Områdefornyelsen skal gennem inddragelse af beboerne i byudviklingen, gennem etablering af fælles gårdhaver, udvikling af samlende byrum og gennem aktiviteter mv. styrke kendskabet mellem naboer og mødet mellem beboere fra forskellige del-områder i Sundby Nord.

Beskriv om der er andre områdebaserede indsatser i området, og i så fald hvilke der er tale om:

- Områdefornyelsen vil spille sammen med flere andre greb i området

Der er i dag en række forskellige indsatser i gang i Sundby, som områdefornyelsen vil kunne spille sammen med og bygge videre på. Flere af indsatserne afsluttes i de næste par år, hvorefter områdefornyelsen vil kunne videreføre relevante aktiviteter eller samarbejder.

- Kvartermanager, Amagerbrogade (2015-2018)

Kvartermanageren på Amagerbrogade skal sikre den erhvervsmæssige vinkel ved omdannelse af Amagerbrogade til en strøggade. Derudover skal kvartermanageren i samarbejde med lokale aktører udtænke og gennemføre innovative eksperimenterende initiativer, som kan berige lokalområdet og udvikle strøggaden til en livlig handelsgade.

- Den Boligsociale Helhedsplan, Urbanplanen (2014-2017)

Den Boligsociale Helhedsplan for Urbanplanen ”Partnerskabet” er indgået mellem boligforeningen 3B, afdelingsbestyrelserne i Urbanplanen og Københavns Kommune. Områdefornyelsen kan i den forbindelse komme til at spille en rolle i forankring, lokal koordinering og kommunikation af

25

SUNDBY NORD indsatserne i området, når helhedsplanen ophører.

- Amager Partnerskab (2013-2016)

Tryghedspartnerskabet mellem 3B, Københavns Kommune, Københavns Politi og SSP København omkring Urbanplanen og Hørgården gennemfører tryghedsinitiativer og oplysning i de to områder. Når partnerskabet lukker i 2016, kan områdefornyelsen medvirke til at sikre lokal koordinering og kommunikation af indsatserne i området.

- Miljøpunkt Amager

Miljøpunkt Amager er et lokalt miljøcenter som har til opgave at fremme miljøhensyn og bæredygtig udvikling på lokalt plan. Miljøpunkt Amager er en selvejende fond med egen bestyrelse, og er finansieret med driftsmidler fra Amager Øst Lokaludvalg og Amager Vest Lokaludvalg. Miljøpunkt Amager har en række indsatsområder, som: Affaldsforebyggelse og genbrug, Grøn Bydel, Klimatilpasning, LAR og Grønne Netværk. Derudover har Miljøpunkt Amager skabt et integrerende uddannelsesforløb i miljø og forbrug målrettet personer, der ikke er vokset op i Danmark.

- Green teams, Amager

Formålet med Green Team-ordningen er at skabe et bedre samarbejde om drift mellem Københavns Kommune og de almene boligorganisationer. Idéen med Green Teams er meget mere end bare at samle affald op. Indsatsen øger trygheden og forbedrer samarbejdet mellem de forskellige driftsfolk fra kommune og boligorganisationerne, samt har en integrations- og jobskabende vinkel.

13. Inddragelse af private midler og andre ressourcer i områdefornyelsen Beskriv hvordan I vurderer mulighederne for at inddrage private midler og andre ressourcer i områdefornyelsen. (f.eks. hvilke typer af bolig- og erhvervsinvesteringer kan tænkes at blive sat i gang som del af områdefornyelsen eller efter en områdeindsats?):

Der er i området store udfordringer med øget og mere intensiv nedbør som følge af klimaforandringerne. Det forventes, at der i samarbejde med HOFOR og grundejere gennemføres klimatilpasningsprojekter med medfinansiering som led i områdefornyelsens arbejde.

Private med- og følgeinvesteringer spiller en afgørende rolle for en succesfuld områdefornyelse. Nogle private investeringer er tydelige ved f.eks. etablering af torve og pladser, men hovedparten af de private med- og følgeinvesteringer sker i kraft af renoveringer og forbedringer i boligmassen. I den seneste opgørelse af områdefornyelserne i København fremgår det, at hver områdefornyelse i gennemsnit tiltrækker investeringer for 32 mio. kr. til området ekskl. egenfinansiering i bygningsfornyelse.

Områdefornyelsen vil have fokus på at nedbringe de mange installationsmangler samt energirenovering af boliger. Initiativerne forudsætter privat medfinansiering, og det forventes at føre til yderligere private investeringer – et eksempel kunne være etablering af privat finansierede altaner eller tagboliger i forbindelse med en energirenovering.

Der investeres samlet ca. 250 mio. kr. fra 3B i Urbanplanen i disse år, og hertil skal lægges en række fremtidige investeringer omkring Peder Lykke Højhuset og Peder Lykke Centeret. Der er et stort 26

SUNDBY NORD potentiale i, at disse investeringer sker i sammenhæng med andre investeringer i området, så løsningerne kan blive markante og give fra sig til byen omkring. Flere af helhedsplanerne vil dække udearealer, der grænser op til kommunale matrikler, hvor der er planlagt skybrudssikring.

14. Overordnet budget Angiv budget, som knytter sig til de initiativer, I påtænker, skal indgå i områdefornyelsesprojektet:

UDGIFTER Kommunens Ministeriets Anden andel andel finansiering Udgifter til udarbejdelse af byfornyelsesprogram, information og borgerinddragelse, herunder 4.400.000 kr. 2.200.000 kr. 0 kr. partnerskaber samt planlægning og koordinering af den samlede indsats Udgifter til planlægning af bygningsfornyelse i området 500.000 kr. 250.000 kr. 0 kr. Udgifter til etablering og forbedring af torve, pladser, 5.000.000 kr. 2.500.000 kr. 0 kr. grønne arealer, opholdsarealer m.v. Udgifter til etablering af særlige foranstaltninger til 2.100.000 kr. 1.050.000 kr. 0 kr. klimatilpasning Udgifter til etablering og gennemførelse af kulturelle og særlige boligsociale 2.000.000 kr. 1.000.000 kr. 0 kr. foranstaltninger, herunder etablering af lokaler til disse formål Udgifter til etablering af særlige trafikale foranstaltninger 6.000.000 kr. 3.000.000 kr. 0 kr. I ALT 20.000.000 kr. 10.000.000 kr. 0 kr.

15. Finansiering af områdefornyelsen Finansiering af de samlede projektomkostninger

Ansøgt udgiftsramme fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet (reservation af støtte til områdefornyelse) 10.000.000 kr.

Kommunens egenfinansiering 20.000.000 kr.

Områdefornyelsens forventede samlede udgifter 30.000.000 kr.

Har kommunen planer om at søge andre finansieringskilder? Hvis ja, hvilke og hvor sikker vurderer I, denne indtægtskilde er?

Københavns Kommune har ikke planer om at søge yderligere finansiering inden igangsættelsen af områdefornyelsen, men kommunens eksisterende områdefornyelsessekretariater har god tradition for 27

SUNDBY NORD at tiltrække yderligere offentlige og private investeringer til udviklingen af områdefornyelsernes indsatser. Erfaringen viser, at de lokale områdefornyelsessekretariater bidrager væsentligt til at generere yderligere investeringer fra kommune, stat og private eksterne parter. Baseret på fire områdefornyelser Københavns Kommune i samarbejde med ministeriet har opstartet i år 2008-2010, tiltrækker hver områdefornyelse godt 32 mio. kr. i gennemsnit i medinvesteringer (kommune, stat og private) til kvarterplanens projekter (dvs. eksklusiv bygningsejere og andre følgeinvesteringer i kvarteret i og efter perioden).

Har kommunen planlagt finansiering af andre byudviklingsindsatser udover områdefornyelsen i byområdet?

Områdefornyelsen vil som nævnt i pkt. 13 ske i tæt synergi med kommunens skybrudsprojekter (primært HOFOR-midler) og de igangværende indsatser i Urbanplanen.

Med igangsættelse af en områdefornyelse i Sundby Nord sætter Københavns Kommune ligeledes fokus på de problemer, der findes i området. Som med alle tidligere områdefornyelsesindsatser, vil en del af områdefornyelsesindsatsen i Sundby Nord gå ud på at analysere kvarterets udfordringer og efterfølgende formulere indsatser og projekter, der kan løfte området. Disse indsatser og projekter vil blive fremlagt for kommunens politikere, som forventes, baseret på erfaring fra tidligere områdefornyelser, at afsætte ekstra finansiering.

VURDERINGSSKEMA VEDRØRENDE BYOMRÅDETS PROBLEMER

I nedenstående vurderingsskema skal I give en sammenfattende vurdering af byområdets problemer. Det kan være svært at sammenfatte komplekse forhold i et byområde med et enkelt tal, men det er erfaringsmæssigt et nyttigt supplement for ministeriet til den øvrige beskrivelse af boligområdet.

Princippet i skemaet er, at I skal give jeres vurdering af, i hvor høj grad en række forhold i byområdet er væsentlige problemer, som kan begrunde en områdeindsats. Vurderingerne gives i form af tal på en skala fra 1 til 5. Talværdierne har følgende betydning:

Vurdering Betydning 0 Ikke relevant 1 Ikke noget problem 2 Et lille problem 3 Et vist problem 4 Et stort problem 5 Et meget stort problem

28

SUNDBY NORD VURDERINGSSKEMA FOR:

Ældre byområder i større byer, hvor der er et væsentligt behov for bygningsfornyelse

I hvor høj grad er følgende forhold efter Vurdering jeres vurdering et problem for området: på en skala 1-5 Fysiske forhold i området - nedslidte boliger med dårlig standard? 5 - ensidig boligstruktur? 4 - behov for fælles friarealforbedring ved 5 boligerne? - behov for nedrivning, renovering eller 3 omdannelse af erhvervsbygninger? - grimme eller nedslidte bygninger eller byrum? 5 - trafikproblemer? 5 - manglende beboer- og fritidsfaciliteter? 2 - nedslidte eller manglende friarealer? 5 Sociale forhold i området - mange beboere, som mangler beskæftigelse? 2-4* - mange beboere, som har sociale problemer? 2-4* - integrationsproblemer? 2-4* - problemer med misbrugere? 4 - problemer med kriminalitet og hærværk m.v.? 2-3* Erhverv - genevoldende erhverv? 1 - mangler erhverv, som kan bidrage positivt til 4 områdets udvikling? Organisatoriske forhold i området - et svagt foreningsnetværk? 3 - svært at etablere samarbejdspartnere til 1 områdefornyelsen? Byfunktioner i området - manglende nærhed til privat service? 3 - manglende nærhed til offentlig service? 3 - manglende muligheder for fritidsaktiviteter? 3

*differentieringen i talværdien dækker over store lokale forskelle, hvor de høje talværdier afspejler vurderingen i Urbanplanen og Kirkegårdsvejsområdet og de lave værdier værdien i villaområdet.

29

SUNDBY NORD TJEKLISTE

Alle punkter i ansøgningsskemaet er udfyldt og beskrevet - eller der er skrevet "Ikke relevant", hvis spørgsmålet ikke vurderes relevant for byområdet

Projektets titel er entydig og dækkende for projektets indhold

Ansøgers kontaktoplysninger er angivet

Vurderingsskemaet er udfyldt

Bilag er nummereret og anført i ansøgningsskemaet, og vedhæftet ved fremsendelse af ansøgningsskemaet

Nøgletal er indhentet fra Danmarks Statistik og vedhæftet som bilag (ikke et krav). Se vejledning på ministeriets hjemmeside: www.mbbl.dk

Ansøgningen er indberettet i BOSSINF-område

30

SUNDBY SYD

Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2016

Ældre nedslidte byområder i større byer med flere end 10.000 indbyggere, hvor der er et væsentligt behov for bygningsfornyelse

Ansøgningsfrist torsdag den 7. januar 2016

Det udfyldte ansøgningsskema sendes pr. e-mail til: [email protected] Skriv ”Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2016” i emnefeltet.

Bagerst i ansøgningsskemaet findes en vejledning til udfyldelse af skemaet. Alle punkter i ansøgningsskemaet skal udfyldes. ”Ikke relevant” er dog et muligt svar, hvis spørgsmålet ikke vurderes relevant for byområdet.

Bilag kan i begrænset omfang vedhæftes ansøgningen i form af word, excel, jpg- eller pdf-filer. Bilag kan f.eks. være kort over byområdet, fotomateriale m.v.

HUSK at indberette ansøgningen i BOSSINF-område.

1. Titel på beslutning om områdefornyelse

Titel: OMRÅDEFORNYELSEN SUNDBY SYD

1

SUNDBY SYD

2. Kommunens adresse Navn på kommune: Københavns Kommune Gade/vej og nr.: Islands Brygge 37, 4. Postnr.: 2300 By: København S

3. Kontaktperson i kommunen Navn: Esben Tjørnevig Henriksen Titel: Projektleder Telefon: 21142764 E-mail: [email protected]

4. Ansøgt udgiftsramme 10.000.000 kr. Beløb i alt ekskl. moms:

KARAKTERISTIK AF DET VALGTE BYOMRÅDE, DER SØGES OM RESERVATION AF UDGIFTSRAMME TIL

5. Overordnet beskrivelse af det valgte byområde Indsæt kort over byområdet eller henvis til bilag med kort:

Hvad er begrundelserne for den valgte geografiske afgrænsning af byområdet? (f.eks. særlige landskabelige karakteristika, byområdets rolle i byen m.v.)

Sundby Syd ligger på tværs af de to bydele Amager Øst og Amager Vest og udgør et sammensat og opdelt område. Området afgrænses mod vest af Røde Mellemvej og mod syd af Sundbyvestervej,

2

SUNDBY SYD Irlandsvej, Fussingsvej, Funkiavej, Rodosvej og Kretavej. Mod nord afgrænses området af Parmagade, Elbagade, Ulrik Birchs Allé og Peder Skrivers Sti (se Bilag 1).

- Behov for sammenhæng mellem Urbanplanen og Amagers potentielle centrum

Området består af tre meget forskelligartede kvarterer, der ligger i forlængelse af hinanden uden sammenhæng. Det er udvalgt, fordi disse kvarterer trods korte fysiske afstande har meget forskellige socioøkonomiske karakteristika, etnisk sammensætning og selvstændige kvarteridentiteter. Mod vest ligger Urbanplanen, der er udfordret af fysisk at vende byen ryggen samt udfordret af en række socioøkonomiske og tryghedsrelaterede parametre. Øst herfor findes et relativt ressourcestærkt villaområde fra den første halvdel af 1900-tallet, som er attraktivt og har en forholdsvis ressourcestærk beboersammensætning. Mod øst udgøres området omkring Amagerbrogade af klassisk københavnerkarrébebyggelse karakteriseret ved et stort byfornyelsesbehov, mangel på lokale mødesteder og et stagneret handels- og byliv.

En høj koncentration af beboere fra ikke-vestlige lande findes i Urbanplanen, mens det nærliggende villaområde har en meget lav andel. Trods de korte fysiske afstande berettes der lokalt om store mentale afstande mellem disse områder. Dette understøttes af markante fysiske barrierer i form af store trafikale årer og indhegnede idrætsanlæg. Samtidig er de tværgående forbindelser få, hengemte og ikke koblet på hinanden. Alt i alt modvirker disse strukturer mødet mellem forskellige sociale, økonomiske og etniske grupper på tværs af områderne, hvilket medvirker til segregering og manglende social sammenhængskraft i området på Amager.

Afgrænsningen er udtryk for en vision om at skabe sammenhæng øst-vest mellem det udsatte byområde Urbanplanen og Amagers potentielle centrum omkring Amagerbrogade og Sundbyøster Plads. Denne sammenhæng skal skabes på tværs af de forskelligartede områder, så de bindes sammen som et fysisk og socialt sammenhængende patchwork i bydelen. Dette kombineres med et løft af området omkring Sundbyøster Plads, som er en af de eneste pladsdannelser langs Amagerbrogade og som derfor har et stort potentiale til at blive et samlende byrum på Amager. På samme måde kan Sundbyvesterparken gennem en opdatering og en højere grad af åbenhed komme til at fungere som en samlende park for både Urbanplanens beboere og villaejerne omkring Thingvalla Allé.

- Behov for styrket livsnerve på langs

Herudover er afgrænsningen valgt på grund af et stort behov for at skabe et sammenhængende løft af området omkring Amagerbrogade. Strøggaden er Amagers nord-syd-gående rygrad og livsnerve, men har store bygningsmæssige, trafikale og erhvervsmæssige udfordringer. Nord for dette område løftes Amagerbrogade med henblik på at styrke by- og handelslivet. Der er dog et stort behov for et helhedsorienteret løft af Amagerbrogade også syd for Englandsvej, så gadens by- og handelsliv ikke knækkes over i en livlig og en død eller glemt ende. Afgrænsningen gør det muligt sammen med en ansøgning om en områdefornyelse i Sundby Nord både at udvikle hele den sydlige del af Amagerbrogade i synergi med en naboområdefornyelse, og udvikle Sundbyøster Plads som et lokalt centrum og handels-”hub” med markedsdage og handels- og byliv til gavn for hele området under hensyntagen til områdets udsatte brugere.

- Et ændret Amager med nye udviklingsmuligheder

En mindre del af området har tidligere været omfattet af Områdefornyelse Øresundsvejkvarteret (2005-2009). Årsagen til, at området genbesøges er, at der er behov for en indsats, der går på tværs af Amagerbrogade. Bydele, kvarterløft og områdefornyelser har gennem tiden altid ”vendt ryggen” til 3

SUNDBY SYD Amagerbrogade, hvilket har haft konsekvenser i form af Amagerbrogades stagnerende udvikling. Området er også præget af et markant behov for byfornyelse især med fokus på energirenoveringer, nedslidte facader og friarealforbedringer, som kommunen ønsker at iværksætte en målrettet indsats overfor.

Den tidligere områdefornyelse satte gang i en udvikling med afsæt i musik- og kulturlivet, som har haft stor betydning for især den nordlige del af Øresundsvejkvarteret. Til gengæld gennemførte områdefornyelsen kun i meget begrænset omfang indsatser i Sundby Syd.

Københavns Borgerrepræsentation besluttede i 2011 at etablere et nyt 4-skole-samarbejde på Midtamager. Den nye skolestruktur betød ændrede skoledistrikter, og at områdets elever i 0.-6. klasse går på Dyvekeskolen, Sundbyøster Skole eller Gerbrandskolen, hvorefter de i 7.-9. klasse samles på Højdevangens Skole. Skolestrukturen blev gradvist indfaset for endelig at træde i kraft i august 2014. Skolestrukturen betyder, at børn og unge dagligt færdes på tværs af området og på tværs af relativt store færdselsårer, hvilket stiller store krav til forholdene for bløde trafikanter. Herudover betyder den planlagte udvikling og igangværende fysiske forskønnelse af Urbanplanen samt udviklingen ved Sundbyøster Skole, at der i dag er mulighed for at udvikle området i en anden kontekst end for knap 10 år siden.

Giv en kort sammenfattende karakteristik af det valgte byområde og dets udfordringer:

- Et udsat byområde

Særligt området omkring Urbanplanen er en del af Københavns Kommunes definerede udsatte byområder. I Sundby Syd har hver tredje beboer enten ingen uddannelse eller grundskolen som højeste uddannelse. Også andelen af beboere med lav indkomst eller uden tilknytning til arbejdsmarkedet er højere end både københavner- og landsgennemsnit. Herudover er stigende kriminalitet og stor oplevet utryghed i netop Urbanplanen et stort problem i området.

- Mangel på byrum og butiks- og byliv

I området langs Amagerbrogade er Sundby Syd præget af erhvervsmæssige, trafikale og byrumsmæssige udfordringer langs Amagerbrogade og især Sundbyøster Plads, der som en af de eneste pladsdannelser langs Amagerbrogade har et stort uudnyttet potentiale. Amagerbrogade er den handelsgade i Københavns Kommune, der blev ramt hårdest af finanskrisen og en optælling i 2015, viser en ca. dobbelt så høj forekomst af tomme butikslokaler som i København som helhed. Samtidig er selve Amagerbrogade nedslidt, og bygningsfacaderne ud mod gaden er nedslidte og ligger forskudt for hinanden. Springene i facadelinjerne får gaden til at fremstå rodet og uden sammenhæng, og der er behov for at skabe små byrum og bedre forhold for fodgængere og cyklister. Kvarteret mangler også generelt samlende byrum, der kan skabe møder mellem de forskellige grupper i området. Hvor møder Urbanplanens beboere villaejerne osv.? De eksisterende pladser og grønne områder – Sundbyøster Plads og Sundbyvesterparken – fremstår utidssvarende, funktionsløse og hengemte, mens færdsel på og krydsning af Englandsvej er vanskelig for bløde trafikanter pga. den massive biltrafik og høje hække og hegn på begge sider. Samtidig er arealerne ikke indrettet, så de bidrager tilstrækkeligt til skybrudshåndteringen i området.

- Stort energirenoveringsbehov og potentialer i gårdhavefornyelser

Herudover er området præget af et stort behov for energirenovering. Rigtig mange ejendomme er nedslidte og har et højt energiforbrug, hvilket viser sig ved, at mange ejendomme har energimærke E, 4

SUNDBY SYD F og G. Særligt omkring Amagerbrogade er potentialet for helhedsrenoveringer stort, da mange ejendomme har et sammenfald af udfordringer både mht. støj, nedslidte klimaskærme, energimæssige mangler og triste facader, hvor der ikke er tænkt i hverken kantzoner eller begrønninger. Kun én ejendom i dette område er tidligere blevet byfornyet. Samtidig er der 10 baggårde, der har potentiale for at blive omlagt til fælles gårdhaver. Både gårdhaver og renovering af den ældre bygningsmasse vil kunne bidrage til klimatilpasning af kvarteret. Amager udgør topografisk et meget fladt plateau med et højt grundvandsspejl. Derfor er nedsivning af regnvand besværligt og afhængigt af meget store arealer. De private baggårde spiller en afgørende rolle i forhold til at bidrage til den lokale afledning af regnvand.

- Fysisk og socialt isolerede delområder uden sammenhængskraft

Områdets største problem er manglen på fysisk og social sammenhængskraft. Forbindelser og sammenhæng på tværs af byområder er afgørende for at sikre, at København er en sammenhængende by, hvor segregering minimeres og mennesker mødes på kryds og tværs af sociale og kulturelle skel. Samtidig aktualiseres behovet af 4-skole-samarbejdet, der betyder at børn og unge dagligt færdes på tværs af relativt store afstande i området. Dette stiller store krav til forholdene for bløde trafikanter i området.

Området består overordnet set af fire dele, der er meget forskellige – både i et fysisk og socioøkonomisk perspektiv: Stokbebyggelse fra 1960’erne i det udsatte byområde Urbanplanen. De rekreative områder Sundby Idrætspark og Sundbyvesterparken, der som en kile går gennem kvarteret. Villabyen langs vejene Ingolfs Allé, Thingvalla Allé og Højdevangs Allé, der er attraktive og med relativt ressourcestærke beboere. Endelig er det den klassiske københavnerkarré med store bygningsfornyelsesbehov og nedslidte baggårde, der kendetegner området omkring og øst for Amagerbrogade.

Antal beboere i det valgte byområde: 6.955

6. Beskrivelse af de fysiske og erhvervsmæssige forhold i det valgte byområde Bebyggelsesstruktur og boligforhold: Beskriv kort hvad der karakteriserer bebyggelses- og boligstrukturen i det valgte byområde. (f.eks. om der er karréer, stokke, punkthuse, rækkehuse eller andet, og om der er mange små eller store boliger):

- Et opdelt og sammensat område

Udbygningen i Sundby kom senere i gang og foregik anderledes end i de øvrige brokvarterer: I perioden efter 1909 foregik Amagers byudvikling mere punktvis, i mindre sammenhængende enheder end i de øvrige kvarterer, og det er grunden til, at man i Sundby kan opleve mange markante sammenstød mellem forskellige årtiers planlægningsidealer, med et deraf følgende kontrastfyldt bybillede som en del af byområdets egenart – et område, der virker både fysisk og visuelt opdelt og usammenhængende.

Den vestlige del af Sundby Syd er præget af Urbanplanens modernistiske stokbebyggelse primært fra 1960’erne. Dette område står i kontrast til den lille skala, som karakteriserer området øst for

5

SUNDBY SYD Sundbyvesterparken, som indeholder villaer og punkthuse, hvor størstedelen er opført 1900-1949. Den lille skalabebyggelse bliver ved Amagerbrogade afløst af nyklassicistisk karréstruktur fra starten af 1900-tallet. Her ses også spring i bebyggelsernes facadelinjer, hvilket er et karakteristika for byområdet.

Området omkring Amagerbrogade indeholder desuden Sundbyøster Plads. Området er også karakteriseret ved store grønne områder; Sundbyvesterparken, Remiseparken og Sundby Idrætspark. Det samlede område er karakteriseret ved et relativt typisk fordelt boligudbud, hvor 26 % af boligerne er under 60 m2, og fordelingen følger Københavns overordnede fordeling med en lille overvægt af store boliger. Se tabellen nedenfor. Over 120 m2 Under 40 m2 40-59 m2 60-79 m2 80-99 m2 100-119 m2 5 % Sundby Syd 3 % 23 % 24 % 28 % 17 % 10 % København 6 % 25 % 29 % 20 % 10 %

Kilde: Det Socioøkonomiske Københavnerkort, Københavns Kommune 2014

Beskriv hvad der karakteriserer ejerforholdene (f.eks. ejerboliger, andelsboliger, lejeboliger):

- Blandede ejerformer men meget opdelt

Området rummer i alt 3517 boliger, hvoraf ca. 66 % er privatejede boliger (ejer-, andels- og private udlejningsboliger). Disse er hovedsageligt placeret i den østlige del af området, mens områdets vestlige del domineres af almene boligafdelinger (Urbanplanen) og udgør samlet 33 % af områdets samlede boligmasse. Se tabellen nedenfor og bilag 2:

Ejerforhold Ejerboliger Andelsboliger Privat udl. Almene boliger Off. Ejet Sundby Syd, antal 623 1085 647 1162 0 Sundby Syd, procent 18 % 31 % 18 % 33 % 0 % København, procent 20 % 34 % 28 % 21 % 2 % Kilde: Det Socioøkonomiske Københavnerkort, Københavns Kommune 2014

Er der lokal kulturarv (herunder bevaringsværdige bygninger), der kan have betydning for udviklingen i byområdet?

- Bygninger med høj bevaringsværdi

En stor del af karrébebyggelserne langs denne del af Amagerbrogade er med 2-3 etager lavere end de klassiske karrébebyggelser i Sundby Nord og de øvrige brokvarterer, men ligger generelt i en middel bevaringskategori med SAVE 4-6. Det medfører, at der er markant mere luft og plads i gaderummene, hvilket er et potentiale, der skal arbejdes med at udvikle. Enkelte beboelsesejendomme omkring Smyrnavej ligger i den høje bevaringskategori 1-3 og udmærker sig ved dels at være en lille enklave af 2,5 etagers attraktive byhuse og en stor klassisk karré med dannebrogsvinduer og små forhaver. Spredt imellem disse klassisk udseende bygninger ligger nyere ejendomme, der oftest med mindre held har formået at tilpasse sig områdets karakter. Disse bidrager dog alligevel på deres egen måde til områdets egenart, og de udgør et stort potentiale i udviklingen af området. Karakteristisk for ejendommene uanset bevaringsværdi er dog, at overgangen mellem facade og fortov/gade er meget brat, med meget lidt grønt og med store monotone facadestrækninger.

6

SUNDBY SYD

Derudover har områdets to skoler Sundbyøster Skole og Højdevangens Skole høj bevaringsværdi 1-3 og markerer sig begge som markante bygningsværker i området. Begge har tilknyttet større arealer, der kunne bidrage mere aktivt til området og bylivet. Beskriv hvad der karakteriserer boligernes vedligeholdelsesstand. Hvilke fysiske problemer er der i boligerne (ud over installationsmangler)? Er der behov for at forskønne bygningerne ved f.eks. renovering af facader eller indgangspartier? Hvis ja, hvor stort vurderes behovet herfor at være?

- Stort behov for energirenovering i Sundby Syd

Boligernes vedligeholdelsesstand i Sundby Syd er bl.a. karakteriseret ved et højt energiforbrug. Det gennemsnitlige energiforbrug i Sundby Syd er 145 kWh/m2, hvilket er 21-26% højere end københavnergennemsnittet på 115-120 kWh/m2. Antages det, at alle ejendomme med et energimærke D eller lavere bliver renoveret til et energimærke C, betyder det, at områdefornyelsen Sundby Syd går fra et gennemsnitligt energiforbrug på 145 kWh/m2 til 89 kWh/m2, hvilket er en besparelse på 35-40 %. Dette forudsætter, at alle ejendomme renoveres. I samarbejde med HOFOR kan det faktiske varmeforbrug yderligere kvalificeres, for at konkretisere de umiddelbare store energibesparelsespotentialer i området.

Kortlægning af områdets energiforbrug er baseret på de 107 eksisterende energimærker i området Sundby Syd – ekskl. skoler. Energimærkerne er retningsgivende for områdets potentiale for energirenovering.. Der er dog bygninger i området, der ikke har et lovpligtigt energimærke, hvorfor de ikke kan medtages i beregningerne, men det må formodes at disse har et tilsvarende energiforbrug. Energimærkerne fordeler sig fra G-B på følgende måde: Energimærke B C D E F G D-G (%) Sundby Syd 9 39 33 29 21 5 64,7 % Kilde: Ejendomme med energimærke, Københavns Kommune 2014

Den ældre bygningsmasse står for 64 % af CO2-udledningerne i København. Derfor er det i Sundby relevant at se på tætning og renovering af klimaskærmen i form af vinduer, tag og facader, men også optimering af varme- og vandforbrug. I Sundby Syd har ejendommene typisk vinduer med et-lags glas forsynet med forsatsrammer eller ældre ”førstegenerations” termovinduer, der ikke lever op til de gældende energikrav og ofte er forbundet med store trækgener. Det skønnes, at en stor del af tagene er uisolerede, og at der derfor er et stort energibesparelsespotentiale i at lægge nyt tag med bedre isolering. I denne forbindelse skal det undersøges, om tagetagen kan udnyttes til enten boliger, boligudvidelser eller fællesrum. De steder i området, der har uisolerede gavle eller halve gavle mellem forskudte bygninger er oplagte at isolere, og hvis muligt forskønne med enten begrønning eller gavlmalerier, som er et kendetegn for gavlene i området.

Det er Københavns Kommunes mål, at ejendomme, der modtager byfornyelsesstøtte skal løftes op til et niveau C i energimærke eller reducere deres energiforbrug med 20 eller 30 % alt efter ejendommens bevaringsværdi.

- Mange støjplagede boliger

En anden stor udfordring for bokvaliteten i området er støj fra især Amagerbrogade, Parmagade og Elbagade. I Sundby Syd og Nord er i alt 368 støjbelastede boliger – heraf karakteriseres 57 boliger som stærkt støjbelastede, dvs. væsentligt over grænseværdierne. Det er derfor nødvendigt at tænke

7

SUNDBY SYD støjreducerende tiltag ind i forbindelse med renovering af ejendomme, særligt i forbindelse med renovering eller udskiftning af de ældre vinduer.

Hvor mange boliger i det udvalgte byområde vurderes overordnet at have behov for bygningsfornyelse?

- Stort behov for sammentænkning af byfornyelse og energiforbrug i Sundby Syd

Det vurderes, at der er 69 ejendomme i Sundby Syd, der har behov for bygningsfornyelse, heri også ejendomme med støj og energiforbedringsbehov (se bilag 3).

I området er der 129 boliger, der enten mangler toilet, bad eller fjernvarme – svarende til 3,7 % af den samlede boligmasse i Sundby Syd. I karrébebyggelserne har 5 % af boligerne installationsmangler, hvilket er lidt over landsgennemsnittet på 4,3 %.

Antal boliger Installationsmangler Karrébebyggelsen i Sundby Syd* 3.502 5,0 % Sundby Syd 3.517 3,7 % København 299.353 9,6 % Landsgennemsnit 2.775.485 4,3 % Kilde: Københavns Kommune 2014 * Omfatter karrébebyggelserne omkring Amagerbrogade og Grækenlandsvej

Hvis der er øvrige forhold vedrørende byområdets boliger og boligejendomme, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her:

Diversiteten af ejendommene er stor og beboersammensætningen i de enkelte ejendomme ligeledes meget blandet. For at flere har råd til at renovere og vedligeholde deres ejendomme og boliger op til en mere nutidig standard er byfornyelsesstøtte et vigtigt middel i dette område.

Private friarealer: Er der behov for etablering af fælles private friarealer (friarealsforbedringer) med støtte efter byfornyelsesloven? Hvis ja, hvor stort vurderes behovet af være?

- Utidssvarende og opdelte friarealer

Det vurderes, at der er behov for etablering af fælles friarealer i form af gårdhaver i 10 gårde i Sundby Syd (Se bilag 4). Baggårdene fremstår generelt utidssvarende og utilstrækkelige i forhold til at danne ramme om et godt hverdagsliv, rekreativt ophold og et styrket naboskab. Gårdene indeholder store asfalterede områder og er opdelte, og der er derfor et stort potentiale i at åbne op og skabe fælles gårdhaver.

Der er på nuværende tidspunkt gennemført to fælles gårdhaver i Sundby Syd. Ud af de 10 udpegede gårde med behov for friarealforbedringer har kommunen modtaget indledende interessetilkendegivelser fra beboere i 8 af disse.

Etableringen af nye gårdhaver kan bidrage til at afhjælpe kvarterets store problemer med håndtering af skybrud og vil flere steder kunne spille sammen med omdannelse af offentligt tilgængelige byrum i umiddelbar nærhed af gårdhaven. F.eks. danner bebyggelsen ved Amagerbrogade og Hyacintvej et gårdrum, der er åbent i den nordlige og sydlige ende med mulighed for visuel forbindelse til det

8

SUNDBY SYD offentlige rum. Ved Amagerbrogade, Rodosvej og Grækenlandsvej er der ligeledes mulighed for at knytte bygningernes forarealer til de omkringliggende gaderum.

Gårdhaverne vil kunne understøtte områdefornyelsen i at styrke de fysiske rammer om et godt hverdagsliv og bidrage til et byområde med mere natur og bedre klimatilpasning. Amager er som nævnt kendetegnet ved et højtliggende grundvandsspejl, der gør baggårdens rolle afgørende i forhold til at bidrage til at aflede regnvandet lokalt.

Ved at forny baggårdene og omdanne dem til fælles grønne gårdhaver skabes et forbedret miljøvenligt, rekreativt sted for beboerne. Der skabes bedre rammer for børnefamilier m.m., så det bliver attraktivt at blive boende i området. Ved at øge naturen i byen og gårdhaverne øges biodiversiteten og CO2-balancen.

Erhverv, detailhandel og erhvervsejendomme: Beskriv hvilken type erhverv og detailhandel der er i byområdet:

- Stagnerende detailhandel og erhvervsliv i Sundby Syd

Sundby Syds erhverv er primært centreret omkring den strækning af Amagerbrogade, som ligger indenfor området. Strækningen udgør 620 meter handelsgade. Den samlede strækning af Amagerbrogade i Sundby Nord og Syd udgør 1,2 km.

Der er flere end 159 forretningslokaler i Sundby Nord og Syd til sammen, herunder dagligvarebutikker, udvalgsvarebutikker samt restauranter og fast food butikker på denne strækning af Amagerbrogade. Sundbyøster Plads, der ligger som en udposning på Amagerbrogade, har kun en pølsevogn, hvorfor der her vurderes at være et stort uudnyttet potentiale for at øge det lokale handelsliv.

Derudover ligger Amager Billand, hvor Englandsvej og Irlandsvej mødes. Dette udgør tilsammen de mest synlige erhvervs- og detailområder i Sundby Syd. Sundby Syd er ikke præget af store fysiske erhvervsområder.

Er der tomme erhvervslokaler eller behov for nedrivning, renovering og omdannelse af erhvervsejendomme i det valgte byområde?

- Dobbelt så mange tomme erhvervslokaler som københavnergennemsnittet

Ved en optælling i august 2015 var der 15 tomme butikker på delstrækningen, Sundby Nord og Syd svarende til 9,4 % af butikslokalerne på denne strækning. Til sammenligning kan det nævnes, at gennemsnittet for Københavns Kommune har været 4-5 % i de seneste år. Der er i alt 438 butikslokaler på Amagerbrogade, hvor 31 af dem stod tomme i ovennævnte optælling svarende til 7 %.

En analyse foretaget af DAMVAD A/S (2013) viser, at alle handelsgader i Københavns Kommune har tabt arbejdspladser indenfor detailhandel i kriseperioden. Til gengæld lykkedes det for butiksejerne på de fleste handelsgader at kompensere for denne udvikling ved at tiltrække erhvervsdrivende indenfor liberale erhverv. Amagerbrogade er ifølge analysen den eneste handelsgade, hvor butikslokalerne ikke har kunnet tiltrække liberale erhverv.

9

SUNDBY SYD Gaden har således været ramt hårdt af krisen, men samtidig ses der tegn på, at butikslivet så småt er på vej tilbage. En tendens det er afgørende at understøtte.

Er der erhverv i området, som kan spille en positiv eller en negativ rolle i områdets udvikling?

- Mangel på småerhverv, der bidrager til bylivet

De erhverv, der har overlevet, er de større butikker, der ikke bidrager til bylivet og stemningen er præget af flere større butikker, der er lukket ned og har stået tomme længe.

Der er dukket enkelte specialbutikker op, som kan inspirere til flere nye økonomisk bæredygtige forretningskoncepter fx Ingolfs Kaffebar og designforreningen Leben CPH.

Der har været anlagt et indkøbscenter i Urbanplanen – Solvangcentret, men inden nedrivningen af centret stod det tilbage med tomme og nedslidte butikker. Der foreligger planer om en ny detailbutik ved Urmagerstien og Røde Mellemvej i forbindelsen med investeringerne i Urbanplanen.

Hvis der er øvrige forhold vedrørende byområdets erhvervsejendomme, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her:

- Amarkanerne savner deres lokale livsnerve og handelscentrum

Dialogmøder med borgerne på Amager, som blev foretaget som led i udarbejdelse af en helhedsplan for Amagerbrogade (2014) har vist, at ”der er en stor lokal kærlighed og tilknytning til gaden, men at der er en bekymring over at den har tabt sin fordums kraft og tiltrækning. Amagerbrogade har traditionelt set været den centrale handelsgade og livsnerve for hverdagslivet på Amager, men gaden trænger til et løft for at bevare det attraktive handelsliv og genvinde sin attraktion som Amagers nerve.”

Gennemførelse af første etape af ovennævnte helhedsplan er planlagt for april 2017 og vil ikke dække den strækning, som ligger i Sundby Syd. Til gengæld kan en områdefornyelse i Sundby Syd og Nord spille sammen med helhedsplanen for Amagerbrogade og bidrage til, at udviklingen og helhedsindtrykket fortsætter syd for Englandsvej.

- Erhvervslivsindsatsen kan udbygges for at sikre varig udvikling

I perioden 2015 til 2018 er der en kvartermanagerindsats, der dækker hele Amagerbrogade og Amagercenteret. Det er kommunens erfaring bl.a. fra tidligere områdefornyelser, at kvartermanagerindsatser skaber den mest varige udvikling, når den kombineres med andre byudviklende greb. Et samarbejde med kvartermanageren vil således kunne styrke fokus på den del af Amagerbrogade, der ligger indenfor Sundby, og sikre at indsatsen kobles til byudviklingen i hele området.

10

SUNDBY SYD

Trafikforhold, infrastruktur og byrum: Beskriv om der i byområdet er behov for ændring af trafikforhold, f.eks. grundet trafikbelastning, trafikale problemer, problemer med nedslidning af veje, dårlige forhold for bløde trafikanter m.v.:

- Sammensat fysisk fremtoning og svært at komme fra Urbanplanen til Amagers centrum

Områdets overordnede vejnet løber i en nord-syd gående retning med Amagerbrogade, Englandsvej, Irlandsvej og Røde Mellemvej som de mest dominerende veje. Den sammensathed og mangel på sammenhæng, som præger det afgrænsede område er i høj grad understøttet af dette vejnet. Der er ingen overordnede vejforbindelser, der forbinder området i øst-vest gående retning, men derimod mange nord-sydgående trafikårer, der ’klipper’ området op. Dette bevirker, at det er svært at komme på tværs for især bløde trafikanter. Gadenettets fysiske fremtoning er derudover karakteriseret ved at afspejle Sundbys sammensatte udviklingshistorie med flere udvidelser af de fra starten ret smalle veje.

Nedenfor fremhæves nogle områder med behov og potentialer for ændring af trafikale forhold:

- Nord-syd-gående forbindelser Den nord-syd gående Amagerbrogade er bydelens mest identitetsskabende vej, som i kommunens vejhierarki er klassificeret som ”Strøggade”. Samtidig er den Amagers hovedgade og en meget markant færdselsåre med tung bil- og bustrafik. Dette gør den mange steder vanskelig og utryg at krydse som blød trafikant. Problemet gør sig i særlig grad gældende udfor Sundbyøster Plads (v. Sundbyøster Skole), hvor brede veje og cykelstier, bilparkering og busholdepladser gør krydsning vanskelig. Det forstærkes af gadens meget varieret forløb med spring i facadelinerne, træbeplantede strækninger og forskellige gadebredder. Der foreligger en trafik- og byrumsplan for udviklingen af Amagerbrogade.

Derudover er Englandsvej også en dominerende nord-syd gående trafikåre, som adskiller Urbanplanen fra resten af det afgrænsede område; på den ene side ligger Urbanplanens store og ofte øde parkeringsareal og på den anden side bag hegn og hæk ligger Sundbyvesterparken og Sundby Idrætspark. Dette tilsammen udgør en utryg og fysisk barriere, der bidrager til Urbanplanens isolation.

- Øst-Vest-gående forbindelser I modsætning til de større trafikale øst-vest gående veje i Sundby Nord (Grønjordvej, Peder Lykkes Vej og Italiensvej) er der i Sundby Syd ingen gennemgående øst-vest trafikårer, men derimod kun mindre øst-vest vendte vejstykker, som Sundbyvestervej, Ingolfs Allé og Thingvalla Allé. De to sidstnævnte veje er smalle og private og forbinder kun delvist det afgrænsede område. Derfor er der et stort potentiale i at forbinde de eksisterende gangstier (fx. i Urbanplanen og gennem Sundbyvesterparken) til det fintmaskede vejnet i og omkring villaerne på Ingolfs Allé og Thingvalla Allé, da dette vil skabe forbindelse på tværs mellem lokale attraktioner som den kommende Urbanpladsen, Remiseparken og Sundbyøster Plads.

Udfordringen ved de eksisterende stier er, at det kræver lokalt kendskab at navigere i dette øst-vest- gående sti- og vejsystem. Der er en oplagt fremtidig mulighed i at kombinere, forstærke og synliggøre de lokale forbindelser mellem Urbanplanens nedre ende med fx. Ingolfs Allé, så der forbindes til det centrale Amager omkring Amagerbrogade og Sundbyøster Plads.

- Børnetrafikplan Amager Der er grundet 4-skole-samarbejdet et stort og aktuelt behov for børnevenlige og trafiksikre forbindelser i området. 4-skolesamarbejdet betyder, at børn i endnu højere grad bliver en del af

11

SUNDBY SYD gadebilledet, fordi flere elever får længere afstand til og fra skole samt klub- og idrætstilbud. Der er således akut behov for trafiksikre og børnevenlige forbindelser på tværs af kvarteret med områdets skoler og klubber som centrale knudepunkter. Derfor kan en områdefornyelse i Sundby Syd med fordel understøtte de to lokaludvalgs planer for ’Børnetrafikplan Amager’, der tager sit udgangspunkt i, at antallet af børn mellem 5 og 10 år i de kommende ti år vil stige med 20 % i Amager Øst og Vest samtidig med en forventet stigning i biltrafikken. Det udfordrer de i forvejen trafikerede og fyldte veje i bydelen.

Suppleres områdefornyelsen i Sundby Syd med en områdefornyelse i Sundby Nord, er der gode muligheder for synergi. Det giver bedre muligheder for at styrke skolebørnenes trafiksikkerhed, idet der kan tænkes i børnevenlige og trafiksikre forbindelser i en større skala, som inkluderer en større del af 4-skolesamarbejdet. Ligeledes vil der kunne skabes synergi mellem ovenstående forbindelser og den tværgående forbindelse fra Amager Fælled til Amager Strand, som er en del af Sundby Nord.

Beskriv om der er behov for indretning eller forskønnelse af byrum og grønne arealer i byområdet:

- Behov for redefinering af byrum og byrumshierarki i området

Byområdet har overordnet en relativt grøn karakter, der er muliggjort af variationen i bebyggelses- og vejtyper. Samtidig er Sundby Syd nedslidt og præget af fraværet af et egentligt klart byrumshierarki, når det gælder opholds- og mødesteder for byområdets beboere og besøgende (se bilag 6).

I den fremtidige udvikling af området skal områdets grønne områder, byrum og pladser differentieres i udtryk, form og funktion for at skabe et klart hierarki og sammenhænge til de byområder, de indgår i. Byrummene, pladser og parker skal indrettes, så de opleves inviterende og inspirerende.

Nedenfor fremhæves nogle byrum og grønne arealer med behov og potentialer for forskønnelse og begrønning:

- Amagerbrogade

Amagerbrogade er i Sundby Syd karakteriseret ved spring i bebyggelsernes facadelinjer, hvilket skaber små ”lommer”, kanter og brud i det forventelige. Disse brud i gadeforløbet står uudnyttede hen, hvilket giver vejen et tilfældigt og rodet præg. Amagerbrogade mangler små veldefinerede og inspirerende rum til ophold og lokale møder, ligesom en mere grøn profil vil kunne tilføre denne del af gaden en mere klar identitet og bidrage til bylivet. I overgangen mellem facader og gader og i springene imellem bebyggelserne vil kantzonen kunne udvikles til netop disse aktiviteter. Amagerbrogade lider under fraværet af aflæselig tilgængelighed både muligheden for at danne sig overblik og for at skabe trygge rammer for især børns færdsel i og over Amagerbrogade. Der er behov for at udvide fortov og muliggøre en større grad af udeservering og byliv.

- Sundbyøster Plads

Langs Amagerbrogade ligger Sundbyøster Plads, der geografisk udgør hele områdets mest centrale plads. Den fremstår i dag som ret tilfældigt programmeret med et åbent pladsareal samt en lav idrætshal og en legeplads, der ikke bidrager med liv, handel eller ophold på pladsen. Generelt opleves pladsen som stor og udflydende og bruges kun i mindre grad fx som parkeringsplads og andet ved sportsarrangementer. Pladsen mangler sammenhæng med de omkringliggende bygninger og legepladsen samt veldefinerede rum til bevægelse og ophold. Området mangler aflæselig

12

SUNDBY SYD tilgængelighed og imødekommenhed, der savnes overblik og det skaber utrygge rammer for især børns færdsel i og gennem området. Sundbyøster Plads rummer således et stort uudnyttet potentiale som lokalt centrum, mødested og handelssted i Sundby Syd.

- Sundbyvesterparken

Sundbyvesterparken fremstår afskærmet for offentligheden og har grundet parkens placering potentiale til at blive et grønt mødested for beboerne i Urbanplanen og det østlige villaområde mellem Irlandsvej og Amagerbrogade. Indeni domineres parken af et stort åbent græsareal og en flot udvokset beplantning, der skærmer for biltrafikken. Den massive beplantning langs parkens kant bevirker, at den fremstår meget lukket udefra. Funktionelt lever parken heller ikke op til moderne behov og brugsmønstre. Parken skal løftes, så den får et inviterende udtryk og en tidssvarende standard, der vil gøre den aktuel for beboerne omkring. Pavillonen, der også indeholder toiletter, fremstår nedslidt og forfalden og trænger til en renovering, som vil kunne fremhæve det senfunktionalistiske udtryk.

- Sundby Idrætsanlæg

Sundby Idrætsanlæg fremstår funktionelt, men mangler en definition af området og dets funktioner. Dette kan gøres ved mindre greb som for eksempel at definere områdets ind- og udgange. Idrætsanlægget er indhegnet af høje trådhegn, der bl.a. medvirker til at gøre færdsel for bløde trafikanter langs boldbanerne utryg. Der er gode muligheder for at skabe bedre sammenhæng mellem Sundby Idrætsanlæg og omkringliggende områder som Urbanplanen, Sundbyvesterparken og villaområdet øst for Idrætsanlægget.

Beskriv om der er behov for etablering af særlige foranstaltninger til klimatilpasning i byområdet:

- Behov for sammentænkning af private fællesveje og klimaløsninger

Grundet Amagers karakteristiske flade og lavt liggende landområder er Sundby Nord og Syd i risikozonen for oversvømmelser ved kraftig regn. Typografien kombineret med et højt liggende grundvandsspejl betyder, at nedsivningspotentialet er minimalt. Det er derfor afgørende, at vandafledningsløsninger bliver tænkt ind i arbejdet med hele området.

Københavns Kommunes klimatilpasningsplan udpeger en række ufinansierede projekter i området bl.a. på de private fællesveje. Her kan bl.a. nævnes Ingolfs Allé, Gimles Allé, Breidablik Allé, Geysers Allé, Thingvalla Allé og Grækenlandsvej. De større kommunale veje Sundbyvestervej (i kombination med Hyacintvej) og Røde Mellemvej er udpeget til kombineret skybruds- og forsinkelsesveje, og den kommunale vej Smyrnavej er udpeget til en grøn vej (se bilag 5). I krydset Sundbyvestervej og Irlandsvej er området ved Højdevangens Skole i risikozonen ved kraftig regn. Denne risiko indbefatter også dele af Sundby Idrætspark. Her er der behov for skybrudsløsninger, der kan tænkes sammen med ’Børnetrafikplan Amager’ og det nye bevægelsesmønster på baggrund af 4-skole-samarbejdet. Områdefornyelsen vil i denne forbindelse kunne understøtte nogle af de projekter, der er tiltænkt området og skabe synergi mellem forskellige lokale behov og initiativer.

Herudover er der udpeget seks skybrudsprojekter i Urbanplanen, hvoraf nogle er under etablering i forbindelse med renovering af Remiseparken. De øvrige projekter vil områdefornyelsen kunne indgå et samarbejde med 3B om at realisere.

13

SUNDBY SYD

Hvis der er øvrige forhold vedrørende byområdets fysiske forhold, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her:

Ikke relevant.

7. Beskrivelse af de sociale og kulturelle forhold samt foreningslivet i det valgte byområde Befolkningsudvikling: Beskriv hvordan befolkningsudviklingen har været i det valgte byområde de seneste år (f.eks. høj fraflytningsfrekvens eller manglende tilflytning):

- Stagneret befolkningstilvækst og mange med ikke-vestlig herkomst

Befolkningsvæksten i Sundby Syd er med en nettotilflytning på 0,0 % stagneret og ligger dermed langt under københavnergennemsnittet. Dette ses nedenfor:

Nettotilflytning (%) Sundby Syd 0,0 % København 1,5 %

Den aldersmæssige sammensætning i Sundby Syd afspejler i vid udstrækning københavnergennemsnittet med en mindre overvægt af ældre. Derimod er andelen af borgere med ikke-vestlig herkomst op imod dobbelt så høj som gennemsnittet for København.

0-5 6-17 18-29 30-39 40-49 50-64 65+ Dansk Ikke- år år år år år år år her- vestlig komst herkoms t Sundby Syd 7 % 13 % 22 % 17 % 13 % 16 % 11 % 66 % 27 %

København 8 % 10 % 26 % 19 % 13 % 13 % 10 % 77 % 15 %

Kilde: Det Socioøkonomiske Københavnerkort 2014

Tallene dækker over områder med store forskelle i den etniske sammensætning. I Sundby Syds del af Urbanplanen er koncentrationen af borgere med ikke-vestlig herkomst markant højere end resten af Sundby Syd (45%) og tre gange højere end gennemsnittet for København. I skarp kontrast hertil står villabyen på den anden side af Sundbyvesterparken, hvor kun 1 % af beboerne er af ikke-vestlig herkomst. Lokalt beskrives en mental barriere mellem beboerne i Urbanplanen og beboerne på den anden side af Sundbyvesterparken. Der er således et massivt behov for lokale brobyggende indsatser, der kan dæmme op for områdets etniske segregering. Der er således store integrationspotentialer i at skabe lokale tværgående netværk og fællesskaber på tværs i kombination med en bedre fysisk sammenhæng mellem områderne.

Beskæftigelse: Beskriv, hvad der karakteriserer beskæftigelsessituationen i det valgte byområde:

- Mange udenfor arbejdsmarkedet, og mange ressourcesvage kontanthjælpsmodtagere

Sundby Syd er på en række socioøkonomiske parametre under københavnerniveau. Andelen af borgere med lav indkomst og andelen af borgere, der står udenfor arbejdsmarkedet er højere end gennemsnittet for København og væsentligt højere end landsgennemsnittet.

14

SUNDBY SYD Lav Indkomst Udenfor arbejdsmarkedet Sundby Syd 35 % * 20,5 % Urbanplanen 43 % * 31 % København 34 % * 16 % Danmark 26 % ** 7 % * Bruttoindkomster for personer på 18 år og derover, der er mindst 25 % under medianindkomsten, svarende til 162.000 kr. brutto pr. år i 2011. ** Bruttoindkomster op til 174.999 kr. for personer på 20 år og derover i 2011. Kilde: Det Socioøkonomiske Københavnerkort og Danmarks Statistik

Urbanplanen er særligt socialt udsat. Andelen af beboere udenfor arbejdsmarkedet er her næsten det dobbelte af københavnergennemsnittet og over tre gange højere end landsgennemsnittet. Ifølge Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune består denne gruppe primært af dagpengemodtagere, mens andelen af særligt ressourcesvage ledige er større end gennemsnittet for København.

Sociale udfordringer: Beskriv om der er sociale problemer i det valgte byområde og om der er behov for sociale indsatser:

- Lavt uddannelsesniveau og udfordrede skoler

Staten har en målsætning om, at 95% unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I Sundby Syd er borgernes uddannelsesniveau langt fra denne målsætning. 31 % af borgerne har enten ingen uddannelse eller grundskolen som længste gennemførte uddannelse. Dette resultat er ligeledes langt fra gennemsnittet for København og ca. tre gange dårligere end landsgennemsnittet. Særligt slemt står det til i den del af Urbanplanen som er indenfor området, hvor næsten halvdelen af områdets borgere ikke har gennemført en uddannelse eller har grundskolen som den længste gennemførte uddannelse se nedenstående tabel.

Grundskole el. ingen udd. Sundby Syd 31 % Urbanplanen 48 % København 21 % Danmark 11 % Kilde: Det Socioøkonomiske Københavnerkort 2014

Folkeskolernes Kvalitetsrapport for de københavnske skoler i 2014 viser ligeledes, at især to af områdets tre skoler – Dyvekeskolen og Sundbyøster Skole – på en række parametre er udfordret, mens Højdevangskolen ligger omkring eller lige over gennemsnittet. Nedenfor er oplistet en række parametre og de tre skolers placering og resultater sammenholdt med københavnergennemsnittet:

Karaktergennemsnit Elever i ungdomsudd. Andel af børn der af bundne prøver 15 mdr. efter afgang vælger fra 9. klasse distriktsskolen Sundbyøster Skole 4,9 73 % 42 % Dyvekeskolen 5,5 77 % 44 % Højdevangskolen 6,6 92 % -* København 6,4 83 % 57 % * Der er ingen data på dette område, da skolen ikke modtager elever fra grunddistriktet, men fra de andre skoler i 4-skolesamarbjdet på Amager. Kilde: Kvalitetsrapport for Københavns Kommunes Folkeskoler, 2014.

15

SUNDBY SYD - Udsatte indvandrerfamilier og svagt medborgerskab

Ifølge Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning oplever områdets institutioner problemer med manglende forældreansvar og situationer, hvor forældre – ofte med ikke-vestlig baggrund – ikke påtager sig den opdragende rolle. Denne problematik kompliceres yderligere af, at en stor del af disse børn kommer fra familier hvor en eller begge forældre er på offentlig forsørgelse. Børn fra disse familier mangler oftere end andre børn positive forbilleder og en følelse af at være en del af et fællesskab. Dette kan på kort sagt føre til manglende udvikling af de personlige og sociale kompetencer, negative sociale relationer samt utryghedsskabende adfærd og på lang sigt medvirke til marginalisering og reproduktion af negative mønstre i voksenlivet. Der er her et stort integrationspotentiale i at gennemføre initiativer, der går på tværs af faglige og organisatoriske siloer, med henblik på at understøtte en positiv udvikling for disse børn, så risikoen for at de negative handlemønstre mindskes.

Københavns Kommunes Børne- og Ungeforvaltning vurderer ligeledes, at en del unge, der bor i området er truede på deres udvikling og velfærd som følge af manglende reel deltagelse eller udstødelse fra skole, uddannelse og fritidsliv. En styrkelse af deres medborgerskabsfølelse kan bl.a. ske gennem social og kulturelle initiativer og deltagelse i udviklingen af deres eget lokalområde.

- Lokalt behov for at hjælpe udsatte og ensomme borgere

Ensomhed er ifølge bydelsplanen for Amager Vest Lokaludvalg et problem i området, hvor blandt andet ældre borgere tilhører en udsat gruppe. Ensomme grupper får typisk ikke en god og sund kost i hverdagen og er ofte utrygge ved at bevæge sig ud – især i aften- og nattetimerne. På Amager findes desuden en gruppe enlige med anden etnisk baggrund end dansk, som er uden netværk og ikke deltager i de eksisterende tilbud. Der ligger således et potentiale i at koble disse grupper til eksisterende og nye netværkstilbud, hvor de kan bruge deres evner og kompetencer til gavn for dem selv og lokalsamfundet.

Bydelsplanen for Amager Øst Lokaludvalg påpeger, at selvom det nordlige Amager omkring Holmbladsgade (udenfor området) har gennemgået en markant positiv udvikling i løbet af de sidste 15 år, er området syd herfor fortsat præget af en del socialt udsatte borgere, som især er synlige omkring Sundbyøster Plads. Områdefornyelsen i Sundby Syd vil have særligt fokus på at denne gruppe høres og inddrages i udviklingen af deres byområde, så udviklingen i området sker med respekt for de mennesker, der bruger byrummet som dagligstue.

Beskriv om området er præget af kriminalitet og hærværk:

- Lille stigning i den borgervendte kriminalitet og høj koncentration af oplevet utryghed

Det fremgår af Københavns Kommune Tryghedsundersøgelse, at der i Urbanplanen og Hørgården blev anmeldt 240 tilfælde af borgervendt kriminalitet i 2014, svarende til 36 anmeldelser pr. 1000 indbyggere. Dette er en mindre stigning siden 2010.

Det fremgår ligeledes af tryghedsundersøgelsen, at over dobbelt så mange som gennemsnitligt for København følte sig utrygge i Urbanplanen, når de færdes i deres eget boligområde. I aften- og nattetimerne er dette tal mere end fordoblet. Generelt giver beboerne i bydelen dog i mindre grad end gennemsnittet for kommunen udtryk for, at de føler sig utrygge.

16

SUNDBY SYD Andel utrygge Andel utrygge i aften- og nattetimerne Urbanplanen 15 % 36 % Amager Øst (Københavns 3 % 16 % Kommune) Amager Vest (Københavns 4 % 15 % Kommune) København 7 % 18 % Kilde: Københavns Tryghedsundersøgelse 2015

Forenings- og kulturlivet: Har I kendskab til og eventuelt samarbejde med de lokale foreninger eller organisationer i byområdet? Hvis ja, beskriv samarbejdet:

- Manglende samarbejde og netværk mellem lokale institutioner

Det mest etablerede samarbejde mellem lokale organisationer er 4-skole-samarbejdet mellem Højdevangskole, Dyvekeskolen, Gerbrandtskolen og Sundbyøster Skole (se afsnit 5 og afsnit 10).

Herudover er der ikke kendskab til nogle etablerede samarbejder mellem frivillige foreninger eller organisationer i området. Generelt opleves netværket mellem områdets udbydere af kultur- og fritidstilbud (se nedenfor) som svagt eller ikke-eksisterende.

Mangler der muligheder for organiserede såvel som uorganiserede fritidsaktiviteter og formelle samt uformelle mødesteder i byområdet eller i nærheden af det? Hvis ja, uddyb:

- Få kulturinstitutioner i Syd

Der er generelt ikke mange kulturtilbud i Sundby Syd. Som et led i udviklingen af Urbanplanen er der ønsker om at opføre et Kultur- og Medborgercenter i tilknytning til det eksisterende Solvang Bibliotek. Indtil videre er der afsat 6 mio. kr. til en åbning af bibliotekets facade ud mod den kommende Urban Plads. Herudover har Bibliotekshuset på Rodosvej enkelte kultur- og fritidstilbud. En udfordring for Sundby Syd er, at de fleste kulturaktiviteter er samlet i Amager Kulturpunkt, der primært orienterer sig i en nordlig retning mod det øvrige København.

- Stor fysisk afstand og manglende sammenhæng mellem tilbud

Der er organiserede fritidstilbud i Sundby Syd, hvor Sundby Idrætspark, Sundbyøster Idrætsanlæg og Sundbyøsterhallen 1 og 2 er centrale faciliteter. Hertil kommer bygge- og bondegårdslegepladserne i Remiseparken, som er to attraktioner i Urbanplanen, der også tiltrækker borgere udefra.

For skolebørn fremhæves klubtilbuddene Jokeren og Spor 2 samt fodboldklubberne Fremad Amager, B1908 og BK Olympia som vigtige centre for idræts- og fritidsaktiviteter i Sundby Syd. Klubberne forsøger at få kontakt til frivillige organisationer indenfor idræt – f.eks. brydning, parkour og andre små/særlige idrætsgrene. Det kan dog være svært, da det er frivillige, der står for disse tilbud og dermed har begrænsede ressourcer og primært står til rådighed udenfor klubbernes arbejdstid. Klubtilbud for unge koncentreres i forlængelse af 4-skole-samarbejdet omkring udskolingen på Gerbrandskolen, hvilket betyder, at området kommer til at mangle nærområde-klubtilbud for områdets unge. Manglende fritids- og klubtilbud i nærområdet øger risikoen for, at de udsatte unge, som har størst behov for at benytte tilbuddene vil fravælge det.

17

SUNDBY SYD Der er således et behov for at binde kultur- og fritidstilbud i Sundby Syd bedre sammen, så kvarterets unge ikke fravælger det ligesom der bør arbejdes med at sikre bedre synergi mellem organiserede og frivillige tilbud i området.

Hvis der er andre sociale og kulturelle forhold i byområdet, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her:

- Behov for bedre mental og social sundhed

Området er jf. nedenstående tabel udfordret på en række sundhedsrelaterede parametre:

Beskeden Værdi for Daglig Daglig Risikabelt Risikabelt kontakt til mentalt rygning rygning alkohol- alkohol- naboer helbred (mænd) (kvinder) forbrug forbrug (jo højere (mænd) (kvinder) jo bedre) Amager Vest 48 % 48,8 30 % 21 % 41 % 21 % Amager Øst 49 % 48,6 28 % 24 % 43 % 23 % Region 39 % 49,6 25 % 22 % 42 % 24 % Hovedstaden Sundhedsprofil, Region Hovedstaden

Som det fremgår af tabellen, er området primært udfordret i forhold til det mentale og sociale helbred snarere end det fysiske.

8. Beskrivelse af potentialer i det valgte byområde Beskriv potentialer vedrørende det valgte byområdes beliggenhed og herunder attraktionsværdier:

- Mange potentialer i og omkring Sundby Syd

Nedenfor opsummeres de største attraktionsværdier i og omkring området:

- Populære, men gemte legepladser

Byggelegepladsen og Bondegårdslegepladsen i Remiseparken er populære bydækkende attraktioner for børnefamilier, ligesom legepladsen på Sundbyøster Plads er velfungerende og attraktiv for lokale børn og elever på og omkring Sundbyøster Skole.

- Mangfoldige idrætsfaciliteter

Sundby Idrætspark og det tilhørende boldbaner er store aktiver for det lokale idræts- og fritidsliv. Hvor boldbanerne blandt andet huser fodboldklubben Fremad Amager, rummer Sundby Idrætspark faciliteter til badminton, håndbold, fodbold, basket, volley, tennis og trampolin. Sundby Bad er ligeledes et aktiv for kvarterets og resten af Amagers idræts- og fritidsliv.

- Uudnyttede lokale mødesteder

Sundbyøster Plads fremstår i dag relativt uprogrammeret og funktionsløs, men har med en placering ud til Amagerbrogade på det centrale Amager mulighed for at blive et lokalt centrum med handels- og byliv, der også kunne tiltrække beboerne i Urbanplanen. Sundbyvesterparken udgør i dag sammen

18

SUNDBY SYD med Englandsvej og Irlandsvej de primære fysiske barrierer mellem Urbanplanen og det centrale Amager. Sundbyvesterparken rummer således et stort potentiale som lokalt samlingspunkt mellem Urbanplanen og det centrale Amager, der i dag primært orienterer sig mod Amagerbrogade og væk fra Urbanplanen.

- Bynatur i nabolaget på tværs af Amager

På begge sider af Sundby Syd findes nogle af Københavns mest attraktive naturområder. Amager Fælled og Amager Strandpark. Bynatur har en positiv indvirkning på menneskers fysiske og mentale sundhed. Den har i sig selv en positiv indvirkning på humør og helbred og er med til at forebygge stress. Herudover er områderne centrale arenaer for både spontan og organiseret friluftsliv i byen. Amager Fælled er her den store og vilde naturoplevelse, mens Amager Strandpark er en velfungerende ramme for rekreative strand- og kulturoplevelser.

Beskriv potentialer vedrørende det valgte byområdes økonomiske udvikling (f.eks. mulighed for udvikling i private erhverv og service eller offentlig service, der kan bidrage til udviklingen):

- Uudnyttet potentiale omkring Amagerbrogade og kobling til indsatser i Urbanplanen

Amagerbrogades funktion som handels- og strøggade rummer store udviklingspotentialer. En kortlægning af butikkerne på Amagerbrogade udarbejdet af konsulentvirksomheden ReTeam bekræfter dette. Der peges på muligheden for at samle by- og handelsliv som en lokal ”hub” omkring Sundbyøster Plads og en attraktion for hele Sundby Syd, der kan understøtte en økonomisk udvikling af området. Kvartermanageren for Amagerbrogade samt udadvendte kreative erhverv med udadvendte aktiviteter og lokale caféer som Ingolfs Kaffebar er oplagte samarbejdspartnere i denne sammenhæng.

3B, Landsbyggefonden og Københavns Kommune gennemfører en række tidsbegrænsede initiativer i Urbanplanen, som har til formål at løfte boliger og boligområde. Der er således en række potentialer for en områdefornyelse ved at understøtte og koordinere de igangværende indsatser med samt tiltrække kommunale eller private investeringer til området.

Hvis der er andre potentialer i det valgte byområde, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her:

Ikke relevant.

9. Beskrivelse af de overordnede mål og visioner for områdefornyelsen

Hvad håber I på, at en eventuel områdefornyelse vil betyde for byområdet i løbet af de fem år, områdefornyelsen vil blive gennemført i byområdet? (se eksempler i vejledningen)

- Et sammenhængende, aktivt og ansvarligt Sundby

Visionen for områdefornyelsen i Sundby Syd er at sikre et fysisk og socialt sammenhængende byområde med gode, oplevelsesrige og sikre forhold for bløde trafikanter. Social og miljømæssig ansvarlighed skal gå hånd i hånd med tiltag, der skaber en fysisk sammenhæng på tværs af byområdet, styrker medborgerskabet, nedbryder mentale barrierer og fremhæver kvarterernes forskellighed, attraktioner og kvaliteter. Amagerbrogade skal styrkes som Amagers livsnerve med et levende by- og 19

SUNDBY SYD handelsliv, og Sundby Syds tilbud indenfor fritids- og idrætsliv skal styrkes og tiltrække brugere fra hele Amager.

Nedenfor er de overordnede mål og visioner for områdefornyelsen i Sundby Syd beskrevet:

• Unikke kvarterer i sammenhæng • Amagerbrogade – et levende by- og handelsliv (fælles med Sundby Nord) • Lokale, samlende knudepunkter • Styrket fritidsliv, medborgerskab og integration • Ansvarlig Sundby

Nedenfor er de overordnede mål og visioner for områdefornyelsen i Sundby Syd oplistet:

- Unikke kvarterer i sammenhæng

Som nævnt i afsnit 5 omfatter Sundby Syd tre kvarterer med store fysiske og sociale forskelle – og med hver deres selvstændige kvarteridentitet. Det er ikke områdefornyelsen Sundby Syds opgave at skabe én samlet identitet for byområdet, men derimod at styrke kvaliteterne og attraktionerne i de unikke kvarterer og sikre, at de er bundet bedre fysisk og mentalt sammen, end de er i dag. Det lokale centrum (se pkt. ”lokale samlende knudepunkter” nedenfor) skal desuden være lokale attraktioner, der fungerer som støttepunkter for forbindelser på tværs af kvartererne.

- Amagerbrogade – et levende by- og handelsliv

I Sundby Syd vil områdefornyelsen skabe et mere levende by- og handelsliv omkring Amagerbrogade med et samlingspunkt omkring Sundbyøster Plads. Området skal styrkes som Amagers livsnerve for handel, byliv og familievenlige fritidsaktiviteter. Forløbet og særligt kantzonen skal invitere til større grad af ophold og i højere grad tiltrække beboere fra hele Sundby og det resterende Amager.

- Lokale samlende knudepunkter

Områdefornyelsen i Sundby Syd vil sikre, at der skabes gode lokale mødesteder, der som et lokalt centrum trækker mennesker til fra de omkringliggende områder. Velfungerende centrale byrum er en afgørende brik i, hvordan et helt kvarter fungerer. Byrummene skal på en socialt inkluderende måde danne ramme om de mange forskellige liv, der leves i Sundby Syd. De lokale mødesteder skal skabe forbedrede fysiske rammer for sociale møder imellem forskellige grupper og derved styrke den sociale og kulturelle integration og sammenhængskraft på tværs af aldersgrupper, sociale og økonomiske skel. Udover behovet for mindre, lokale mødesteder – som der f.eks. kunne etableres i Sundbyvesterparken – mangler Sundby et centrum: Sundbyøster Plads rummer i denne forbindelse et stort uforløst potentiale som centralt, socialt samlingspunkt for et større opland.

- Styrket fritidsliv, medborgerskab og integration

Områdefornyelsen i Sundby Syd vil i tæt samarbejde med skolerne og de lokale foreninger og institutioner styrke områdets kultur-, idræts- og fritidsfaciliteter og deres kobling til boligområderne og skolerne. Indsatserne skal forbedre beboernes livskvalitet, sociale netværk og understøtte et aktivt fritidsliv, der samtidig styrker den sociale og kulturelle integration. Områdefornyelsens inddragelsesfokus vil være særligt skarpt rettet mod borgere med ikke-vestlig herkomst med henblik på at styrke integration og medborgerskabsfølelse hos denne gruppe.

20

SUNDBY SYD - Ansvarlig Sundby

Områdefornyelse Sundby Syd vil sætte gang i en bæredygtig udvikling af byområdet med en tæt involvering af områdets beboere, grundejere, erhvervsdrivende og Miljøpunkt Amager. Blandt andet skal de fysiske projekter i Sundby Syd i videst muligt omfang tænkes sammen med kommunens skybrudsplan, så Sundby Syd tilpasses fremtidens klima på en måde, der skaber rekreativ merværdi for beboere og brugere af byrummene. En høj grad af involvering og inddragelse skal medvirke til at øge borgernes bevidsthed om og medansvar for en fremtidig bæredygtig adfærd. Ansvarlig Sundby handler også om social ansvarlighed hvilket bl.a. indebærer, at de fysiske projekter gennemføres med respekt for og under hensyntagen til områdets udsatte og sårbare grupper.

10. Borger- og aktørinddragelse i områdefornyelsen Beskriv hvilke mulige samarbejdspartnere, I gerne vil inddrage og samarbejde med i områdefornyelsen (f.eks. beboere, virksomheder, boligorganisationer, afdelingsbestyrelser, grundejerforeninger, handelsforeninger, kulturinstitutioner, skoler eller daginstitutioner):

- Kommunale samarbejdspartnere

De kommunale aktører er centrale samarbejdspartnere på både centralt og lokalt niveau – områdefornyelsen skal kobles på overordnede strategier og igangværende lokale indsatser. Af aktører i Sundby Syd kan nævnes: Børnehuset Amager, Miljøpunkt Amager, Lokaludvalg Øst og Vest, Biblioteker, Idrætsfaciliteter, Sundhedshuset, Amager Partnerskabet (partnerskab om tryghed udløber ved udgangen af 2016).

- Detail og erhverv

Sundby Syds detail- og erhvervsliv koncentrerer sig næsten udelukkende omkring Amagerbrogade. Kvartermanageren for Amagerbrogade i perioden 2015-2018, som i øjeblikket er i gang med at afsøge indsatsområder i forbindelse med at forbedre og udbygge erhvervssammensætningen på handelsgaden er en oplagt samarbejdspartner – sammen med den lokale handelsstandsforening. Anlægsarbejdet ved ’Ny Amagerbrogade’ har visioner for Sundby-delen af Amagerbrogade, der ligger i Sundby Nord og Syd, men denne etape indgår ikke i det igangsatte projekt.

- Skoler

I forbindelse med 4-Skole-samarbejdet udgør Sundbyøsterskole, Dyvekeskole, Gerbrandsskolen og Højdevangsskolen centrale samarbejdspartnere for en kommende områdefornyelse. Ikke mindst i forbindelse med de nye bevægelsesmønstre, der er opstået i hele Sundby på baggrund af den ændrede skolestruktur.

- Almene boligorganisationer

De almene boligorganisationer, præsenteret i Sundby Syd ved 3B, har 1/3 af boligudbuddet i kvarteret. Flere af kvarterets udfordringer knytter sig til de almene boliger. Der er tæt kontakt til de almene organisationer gennem Boligsocialt Forum, og de centrale aktører i boligorganisationerne. Ligeledes gennem styringsdialoger mv. i regi af Almene Boliger i Teknik- og Miljøforvaltningen. 21

SUNDBY SYD

- Grundejere i kvarteret

Grundejere i Sundby Syd, præsenteret ved beboere, andelsboligforeninger, vejlaug og gårdlaug samt privatejerlaug, udgør mulige samarbejdspartnere, fordi de ejer en anseelig del af områdets veje og friarealer. I forbindelse med områdefornyelsens ambitioner om bygningsfornyelser, fælles gårdhaver, begrønning samt regnvandshåndtering på veje og hjørner er disse aktører helt centrale. Der vil derfor være en fokuseret indsats for at komme i dialog med denne gruppe allerede i forbindelse med udarbejdelse af kvarterplanen.

Beskriv hvordan I på nuværende tidspunkt forestiller jer, at inddrage borgere og andre aktører i områdefornyelsen (f.eks. bred borgerinddragelsesproces, hvor alle borgere inviteres til at deltage eller mere selekteret borger-/aktørinddragelse, hvor I fokuserer på udvalgte målgrupper, eller en kombination af de to modeller):

- Borgerinddragelsen vil ske i sammenhæng med strategisk definerede rammer, der understøtter områdefornyelsens overordnede mål og strategiske afsæt samt planlagte investeringer i området, så der kan sikres mest mulig synergi i indsatsen

Borgerinddragelse er særdeles vigtigt, hvis områdefornyelsen skal agere som legitim aktør i området. Områdefornyelsen skal både etablere længerevarende samarbejder med centrale aktører (fx i form af partnerskaber), men også lave en bred borgerinddragelse, hvor alle borgerne kan få indflydelse på områdets udvikling.

For at understøtte en mere varieret beboersammensætning skal områdefornyelsen både have fokus på at inddrage ressourcesvage og ressourcestærke beboere. Det er centralt at udvikle kvarteret, så der fortsat er plads til enlige, ældre og socialt udsatte, men også børnefamilier og studerende. Det kræver en divers borgerinddragelsesproces og i nogle tilfælde adskilte processer målrettet forskellige befolkningsgrupper. Som det fremgår under organisering er der allerede en del indsatser og netværk i området, som områdefornyelsen kan koble sig på i inddragelsesprocesserne.

Strategien for borgerinddragelse skal veksle mellem en fokuseret aktørinddragelse og bred borgerinddragelse og vælge inddragelsesmodel på baggrund af dialog med centrale aktører i området og en vurdering af det enkelte projekts natur, dvs. indhold, målgruppe og lokalitet.

- Fokuseret aktør- og målgruppeinddragelse

Fokuseret aktørinddragelse, hvor områdefornyelsen er i kontakt med primære aktører eller bestemte målgrupper, ses som helt essentiel for gennemførelsen af områdefornyelsen, og vil ofte have karakter af en forhandling. Det forventes, at fokus vil være på erhvervsaktører, de almene boligselskaber, skoler, grundejere og aktører med kendskab til eller interesser i kvarteret og dets forskellige borgergrupper. Herunder hører f.eks. Amager Øst Lokaludvalg, Amager Vest Lokaludvalg, den boligsociale helhedsplan i Urbanplanen og Partnerskabet (se afsnit 12). Den fokuserede aktørinddragelse er særligt stærk i de indledende projektfaser, hvor rammerne for projekterne skal afklares.

En helt central opgave for en områdefornyelse i Sundby Syd vil være at gennemføre inddragelsesprocesser målrettet beboere med ikke-vestlig herkomst. Dette stiller eksempelvis særlige krav til inddragelsesmetoden, da denne gruppe normalt er underrepræsenteret ved klassiske borgermøder. Alternative inddragelsesmetoder og opsøgende inddragelse gennem lokale 22

SUNDBY SYD nøglepersoner i f.eks. Urbanplanens boligsociale helhedsplan kunne være genveje til at opbygge relationer til ikke-vestlige beboere. Områdefornyelsens afgrænsning og en kombination af sociale og kulturelle aktiviteter gør det, som tidligere nævnt, muligt at opbygge netværk og knytte fællesskaber mellem denne gruppe, og de mere ressourcestærke beboere i villaområdet og omkring Amagerbrogade.

- Bred borgerinddragelse

Den bredere borgerinddragelse giver ofte bredere ejerskab og synlig udvikling. Den brede borgerinddragelse vil indeholde de gængse borgerinddragelsesinitiativer, som borgermøder, arbejdsgrupper, visuelle tiltag, suppleret med opsøgende borgerinddragelse, hvor områdefornyelsen fx deltager i netværk og laver interview med området tavse stemmer. Det opsøgende arbejde koordineres og planlægges i forhold til de byrum og projekter, som områdefornyelsen arbejder med.

11. Organisering af områdefornyelsesprojektet Beskriv hvordan I påtænker, at et eventuelt områdefornyelsesprojekt skal organiseres (f.eks. tværfaglige samarbejde mellem flere forvaltninger, hvilke forvaltninger som I forestiller jer, vil deltage i projektet, hvilken forvaltning, der skal være overordnet ansvarlig, inddragelse af det politiske niveau osv.):

Områdefornyelserne hører under Teknik- og Miljøudvalget og forvaltes af Teknik- og Miljøforvaltningen, hvor Enheden for Område- og Byfornyelse har den administrative og koordinerende opgave. Hvis der opnås finansiering, organiseres Områdefornyelse Sundby Nord og Områdefornyelse Sundby Syd som en samlet områdefornyelse, og der etableres et samlet sekretariat og en styregruppe. Det skal foruden volumen og fælles retning sikre, at begge kvarterers forskellige potentialer kan berige hinanden.

- Samspil mellem gårdhaver, områdefornyelse og bygningsfornyelse

Organisatorisk er bygningsfornyelser, gårdhaver og områdefornyelser placeret i samme enhed i Teknik- og Miljøforvaltningen. Det giver gode muligheder for at tænke indsatserne sammen, og fx bruge gårdhave- og bygningsfornyelse til at understøtte områdefornyelsens mål om et tryg og grønt byområde, der er økonomisk, socialt og klimamæssigt bæredygtigt.

- Styregruppe

Under udarbejdelsen af kvarterplanen etableres en samlet styregruppe for områdefornyelse Sundby Syd og Nord. Styregruppen medvirker til at udarbejde og godkende kvarterplanen, fungerer som ambassadør for områdefornyelsen og træffer beslutninger på kvarterplansniveau.

Derudover har styregruppen ansvar for:  Realisering af kvarterplanen  Fremdrift i projekterne  Overholdelse af centrale milepæle  Overholdelse af budgettet  Relevant aktør- og borgerinddragelse

Styregruppen består af borgere fra kvarteret, lokale aktører og repræsentanter fra de relevante forvaltninger i Københavns Kommune. De enkelte forvaltninger udpeger medlemmer, og vedtægterne

23

SUNDBY SYD for styregruppens arbejde vedtages af Borgerrepræsentationen. Halvvejs i områdefornyelsen sammensættes styregruppen på ny. Styregruppen udpeger et formandskab, der varetager styregruppens opgaver og interesser mellem styregruppens møder.

- Sekretariatet

Sekretariatets opgave er at betjene styre-, arbejds- og projektgrupper, sikre fremdrift og koordinere indsatsen på tværs af forvaltningerne i Københavns Kommune og øvrige aktører. Sekretariatet har den daglige kontakt med lokalområdet og sikrer udvikling af indsatserne, empowerment og inddragelse af såvel borgere som nøglepersoner. Under opstart vil sekretariatet indsamle viden og kvalificere projekter og indsatsområder sammen med borgere og andre aktører. En central opgave for sekretariatet er ligeledes løbende fundraising.

- Arbejds- og projektgrupper

Under de enkelte spor i områdefornyelsen etableres arbejdsgrupper. Arbejdsgrupperne er med til at udvikle og definere konkrete lokale projekter, hvilket er udgangspunktet for projekternes ejerskab, forankring og drift når områdefornyelsen udløber. Efter behov kan der nedsættes projektgrupper, som følger de konkrete projekter helt tæt fx i den fase, hvor den primære borgerinddragelse sker.

- Boligsocialt Forum

Boligsocialt Forum er et tværgående ledelsesnetværk mellem alle forvaltninger og de almene boligorganisationer i området. Områdefornyelsen vil indgå i Boligsocialt Forum med henblik på vidensdeling og for at skabe synergi. Under boligsocialt forum er der etableret en række tematiske professionelle praksisnetværk blandt andet vedrørende unge, udsatte borgere og beskæftigelse.

12. Beskrivelse af de initiativer I på ansøgnings- tidspunktet ønsker at igangsætte i forbindelse med områdefornyelsen Beskriv kort hvilke initiativer I ønsker at igangsætte i byområdet på baggrund af de fysiske, sociale og kulturelle udfordringer og potentialer, som I har beskrevet i punkt 6-8 og målsætningerne fra punkt 9: (se eksempler i vejledningen)

NB: Der er tale om MULIGE FORSLAG TIL PROJEKTER – de endelige projekter skal fastlægges i den lokale proces omkring byfornyelsesprogrammet.

Unikke kvarterer i sammenhæng:

- Urbanplanen koblet til byen

Områdets mest udsatte byområde Urbanplanen skal kobles op på det resterende Amager for at styrke den sociale sammenhængskraft på tværs af et meget mangfoldigt byområde. I modsætning til de igangværende indsatser i Urbanplanen, vil en kommende områdefornyelse kunne dække et større område og dermed sikre, at Urbanplanen har noget at åbne sig op til og koble sig på. Det handler især om Peder Skrivers Sti og Urmagerstien samt bedre muligheder for at krydse den trafikerede 24

SUNDBY SYD Enghavevej. Også det rekreative område ved Sundby Idrætspark og Sundbyvesterparken (beskrevet nedenfor) skal understøtte åbningen af Urbanplanen.

- Grønne og oplevelsesrige veje gennem Alléerne

I et tæt samarbejde med grundejerforeningerne vil områdefornyelsen arbejde med at forbedre forbindelserne gennem villakvarteret med fokus på dels behovet for grøn klimatilpasning på de private fællesveje og dels at skabe bedre forhold for bløde trafikanter især skolebørn.

- Amagerbrogade – et levende by- og handelsliv:

Helhedsorienteret løft af Amagerbrogade: Amagerbrogade og sidegaderne skal opgraderes med fokus på små byrum, trafik, kantzoner og erhvervslivet. Det er oplagt, fordi Amagerbrogade er den samlende livsnerve, at handels- og bylivsgaden på dette stykke får en mere grøn profil, hvor bynatur er mere dominerende i gadebilledet. Herudover skal der skabes bedre forhold for byliv og gode trygge passager på tværs af gaden. Et af de centrale potentialer i Sundby Syd er Sundbyøster Plads, som kan udvikles til et bylivs- og handelscentrum. I fornyelsen af pladsen vil områdefornyelsen skabe et handelsknudepunkt på Sundbyøster Plads ved hjælp af aktiviteter og etablering af netværk, der bl.a. kan være ramme om fx torvedage og arrangementer (Se også punktet under ”Lokale, samlende knudepunkter”). Der er i denne forbindelse gode muligheder for synergi mellem en områdefornyelse i Sundby Syd og Sundby Nord, der kan sikre en kobling til den etape af Amagerbrogade, der er finansieret (mellem Englandsvej og Christmas Møllers Plads).

Facaderenovering løfter gaden og erhvervslivet: I samarbejde med bygningsejerne og butiksindehaverne kan bygningsfornyelsen være med til at give Amagerbrogade et løft, når klimaskærmen skal renoveres ud mod Amagerbrogade. Her kan bygningsfornyelsen bidrage til at fremhæve bygningernes kvaliteter og styrke gadens udtryk og egenart.

Iværksætteri og samarbejde med erhvervslivet: Områdefornyelsen vil i samarbejde med kvartermanageren og handelsstandsforeningen udvikle by- og butikslivet på Amagerbrogade. Områdefornyelsen kan også styrke lokale iværksætterkræfter med henblik på igangsættelse af nye former for forretninger. I denne forbindelse kan det tænkes at anvende de tomme butikslokaler til detail-incubatorer, hvor lokale iværksættere kan afprøve deres nye forretningsidéer.

- Lokale, samlende knudepunkter:

Centrum omkring Urbanpladsen: Den sydlige del af Urbanplanen står over for en udvikling, hvor Solvang Centeret rives ned mens ny bebyggelse kommer til. Solvang Bibliotek får åbnet sin facade ud mod Urmagerstien og den kommende Urban Plads, der udlægges mellem biblioteket, Dyvekeskolen og Solvang Kirke. I denne sammenhæng har områdefornyelsen mulighed for at skabe et centrum omkring Dyvekeskolen, Solvang Bibliotek og Urmagerstien – som en ’driver’ for udviklingen i Urbanplanen.

Sundbyvesterparken: Parken ligger hengemt bag trafikerede veje, høje hække og buskads. Områdefornyelsen kan skabe bedre adgang til parken og synliggøre de eksisterende kvaliteter samt forskønne og forbedre parken

25

SUNDBY SYD som et rekreativt mødested, hvor beboerne i Urbanplanen og de omkringliggende villaer kan mødes på kryds og tværs af sociale, økonomiske og kulturelle skel.

Sundbyøster Plads: Områdefornyelsen vil stille sig i spidsen for udviklingen af Sundbys centrum: Sundbyøster Plads. En fornyelse af pladsen vil have fokus på at skabe sammenhæng med Sundbyøster Skole, legepladsen, idrætshallen og butikkerne ud mod pladsen. Områdefornyelsen vil skabe en samlende plads, der får de omkringliggende bygninger, attraktioner og funktioner bundet sammen i en helhed. Samtidig skal udviklingen af pladsen understøtte handels- og bylivstankerne for Amagerbrogade, så pladsen kan fungere som et lokalt centrum og samlingspunkt på Amager.

- Styrket fritidsliv, medborgerskab og integration:

Sammenhængende idræts- og fritidstilbud for alle: Områdefornyelsen vil sætte fokus på fritidslivet og skabe en bedre kobling mellem områdets mange forskellige faciliteter og boligområderne, skolerne og klub- og fritidstilbud. Herunder et samarbejde med skolerne, så de "mest trængende" elever fastholdes i idræts- og klubtilbud trods ændret skolestruktur. Dette kan fx gøres med foreningsguider, bedre koordinering og involvering af børn og unge. Særligt vil fokus være på udsatte børn fra både danske og ikke-vestlige familier.

Integration i byens rum: Områdefornyelsen vil iværksætte aktiviteter og midlertidige fysiske projekter, der skaber lokale møder mellem områdets beboere på tværs af kulturelle og sociale baggrunde. Baseret på fx erfaringer fra A- grunden i Gl. Valby vil områdefornyelsen samarbejde med klubberne og skolerne om at øge mobiliteten af specifikke grupper og skabe større brug af byens rum og flere møder mellem forskellige grupper på tværs af ressourcemæssige og etniske forskelle.

Medborgerskab – en målrettet inddragelse af københavnere med ikke-vestlig baggrund i udviklingen af deres lokalområde: I samarbejde med den boligsociale helhedsplan i Urbanplanen vil områdefornyelsen gennemføre særlige inddragelses- og kompetenceforløb med henblik på at styrke medborgerskabet og den demokratiske deltagelse i byudviklingen blandt beboere med ikke-vestlig herkomst.

- Ansvarlig Sundby:

Målrettede energirenoveringer: Områdefornyelsen vil sætte fokus på områdets store energiforbrug og gennemføre en målrettet opsøgende indsats for at få højnet boligstandarden og reducere energiforbruget til glæde for såvel beboere som CO2-regnskabet.

Fælles gårdhaver: Områdefornyelsen vil med en byfornyelsesindsats etablere grønne oaser, der skaber nye nabofællesskaber og bedre muligheder for lokal afledning og udnyttelse af regnvand, kompostering, genbrug og bynatur.

Kompostbudene og lignende bæredygtige indsatser: Samarbejde med Miljøpunkt Amager om bæredygtige tiltag. Et eksempel kan være miljøambassadører eller kompostbudene, som er en socioøkonomisk virksomhed, der muliggør og hjælper med kompostering i gårdene. Bynaturen skal samtidig pible frem på facader og grønne tage i forbindelse

26

SUNDBY SYD med bygningsfornyelsesindsatsen og i rekreative fælles gårdhaver i områdets mange nedslidte baggårde.

Klimatilpasning med merværdi: Sundby Syd skal være et byområde, der er mere robust over for skybrud, som led i områdefornyelsens arbejde med at skabe bedre byrum, fælles friarealer og forbindelser. Et tæt samarbejde skal etableres med fx grundejere, gårdlaug, virksomheder, HOFOR og Miljøpunkt Amager omkring gode og nytænkende løsninger i stor og lille skala. Erfaringerne fra Områdefornyelsen i Skt. Kjelds Kvarter viser, at der er et stort potentiale i at arbejde med klimatilpasning som led i en områdefornyelse, idet de to indsatser supplerer hinanden og skaber synergi mellem håndtering af problemet med stigende og mere intensiv nedbør og nye rekreative byrum.

Beskriv om der er andre områdebaserede indsatser i området, og i så fald hvilke der er tale om:

- Områdefornyelsen vil spille sammen med flere andre greb i området

Der er i dag en række indsatser i gang i Sundby, som områdefornyelsen vil kunne spille sammen med og bygge videre på. Flere af indsatserne afsluttes i de næste par år, hvorefter områdefornyelsen vil kunne videreføre relevante aktiviteter eller samarbejder.

- Kvartermanager, Amagerbrogade (2015-2018)

Kvartermanageren på Amagerbrogade skal sikre den erhvervsmæssige vinkel ved omdannelse af Amagerbrogade til en strøggade. Derudover skal kvartermanageren i samarbejde med lokale aktører udtænke og gennemføre innovative eksperimenterende initiativer, som kan berige lokalområdet og udvikle strøggaden til en livlig handelsgade.

- Den Boligsociale Helhedsplan, Urbanplanen (2014-2017)

Den Boligsociale Helhedsplan for Urbanplanen ”Partnerskabet” er indgået mellem boligforeningen 3B, afdelingsbestyrelserne i Urbanplanen og Københavns Kommune. Dette kan betyde, at områdefornyelsen kan spille en vigtig rolle i forankring, lokal koordinering og kommunikation af indsatserne i området, når helhedsplanen ophører.

- Amager Partnerskab (2013-2016)

Tryghedspartnerskabet mellem 3B, Københavns Kommune, Københavns Politi og SSP København omkring Urbanplanen og Hørgården gennemfører tryghedsinitiativer og oplysning i de to områder. Når partnerskabet lukker i 2016 kan områdefornyelsen medvirke til at sikrelokal koordinering og kommunikation af indsatserne i området.

- Udviklingsplanen for Urbanplanen

Udviklingsplanen er udarbejdet i et samarbejde mellem 3B og Københavns Kommune med det formål at udvikle Urbanplanen til et sted med et mere positivt omdømme, der er en integreret del af byen. Udviklingsplanen indeholder bl.a. en stor renovering af Remiseparken, åbning af Solvang Biblioteks facade og nedrivning af det forfaldne Solvangscenter, der skal erstattes af rækkehuse og en ny plads. 27

SUNDBY SYD Herudover kommer der nye bebyggelser mod Røde Mellemvej. Projekterne i udviklingsplanen gennemføres i perioden 2016-2019, og vil blive koordineret med områdefornyelsens indsatser og tilstedeværelse.

- Miljøpunkt Amager

Miljøpunkt Amager er et lokalt miljøcenter, som har til opgave at fremme miljøhensyn og bæredygtig udvikling på lokalt plan. Miljøpunkt Amager er en selvejende fond med egen bestyrelse, og er finansieret med driftsmidler fra Amager Øst Lokaludvalg og Amager Vest Lokaludvalg. Miljøpunkt Amager har en række indsatsområder: Affaldsforebyggelse og genbrug, Grøn bydel, Klimatilpasning, LAR og Grønne Netværk. Derudover har Miljøpunkt Amager skabt et integrerende uddannelsesforløb i miljø og forbrug målrettet personer, der ikke er vokset op i Danmark.

- Green teams, Amager

Formålet med Green Team-ordningen er at skabe et bedre samarbejde om drift mellem Københavns Kommune og de almene boligorganisationer. Idéen med Green Teams er meget mere end bare at samle affald op. Indsatsen øger trygheden og forbedrer samarbejdet mellem de forskellige driftsfolk fra kommune og boligorganisationerne, samt har en integrations- og jobskabende vinkel.

13. Inddragelse af private midler og andre ressourcer i områdefornyelsen Beskriv hvordan I vurderer mulighederne for at inddrage private midler og andre ressourcer i områdefornyelsen. (f.eks. hvilke typer af bolig- og erhvervsinvesteringer kan tænkes at blive sat i gang som del af områdefornyelsen eller efter en områdeindsats?):

Private med- og følgeinvesteringer spiller en afgørende rolle for en succesfuld områdefornyelse. Nogle private investeringer er tydelige ved f.eks. etablering af torve og pladser, men hovedparten af de private med- og følgeinvesteringer sker i kraft af istandsættelser og forbedringer i boligmassen. I den seneste opgørelse af områdefornyelserne i København fremgår det, at hver områdefornyelse i gennemsnit tiltrækker investeringer for 32 mio. kr. i medinvesteringer (kommune, stat og private) til de konkrete projekter (eksklusiv egenfinansiering i bygningsfornyelse og andre private følgeinvesteringer i kvarteret i perioden).

Områdefornyelsen vil have fokus på at igangsætte energirenovering og nedbringe installationsmangler i boliger. Initiativerne forudsætter privat medfinansiering, og det forventes at føre til yderligere private investeringer i for eksempel tagboliger, erhvervsejendomme eller andre lignende investeringer. Herudover forventes offentlig støtte til etablering af fælles gårdhaver også at generere yderligere private investeringer i renovering af f.eks. kloak, facader mv.

Der investeres samlet ca. 250 mio. kr. fra 3B i Urbanplanen, og derudover forventes der opført op imod 14.000 m2 nybyggeri på grunden syd for Urmagerstien. I alt ca. 400 mio. kr. i investeringer i Urbanplanen i disse år. Der er et stort potentiale i, at disse investeringer sker i sammenhæng med andre investeringer i området, så løsningerne kan blive markante og give fra sig til byen omkring. Flere af helhedsplanerne vil dække udearealer, der grænser op til kommunale matrikler, hvor der er planlagt skybrudssikring.

28

SUNDBY SYD Der er i området store udfordringer med øget og mere intensiv nedbør som følge af klimaforandringerne. Det forventes, at der i samarbejde med HOFOR og grundejere gennemføres klimatilpasningsprojekter med medfinansiering som led i områdefornyelsens arbejde.

14. Overordnet budget Angiv budget, som knytter sig til de initiativer, I påtænker, skal indgå i områdefornyelsesprojektet:

UDGIFTER Kommunens Ministeriets Anden andel andel finansiering Udgifter til udarbejdelse af byfornyelsesprogram, information og borgerinddragelse, herunder 4.400.000 kr. 2.200.000 kr. 0 kr. partnerskaber samt planlægning og koordinering af den samlede indsats Udgifter til planlægning af bygningsfornyelse i området 200.000 kr. 100.000 kr. 0 kr. Udgifter til etablering og forbedring af torve, pladser, 8.000.000 kr. 4.000.000 kr. 0 kr. grønne arealer, opholdsarealer m.v. Udgifter til etablering af særlige foranstaltninger til 1.400.000 kr. 700.000 kr. 0 kr. klimatilpasning Udgifter til etablering og gennemførelse af kulturelle og særlige boligsociale 2.000.000 kr. 1.000.000 kr. 0 kr. foranstaltninger, herunder etablering af lokaler til disse formål Udgifter til etablering af særlige trafikale foranstaltninger 4.000.000 kr. 2.000.000 kr. 0 kr. I ALT 20.000.000 kr. 10.000.000 kr. 0 kr.

15. Finansiering af områdefornyelsen Finansiering af de samlede projektomkostninger

Ansøgt udgiftsramme fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet (reservation af støtte til områdefornyelse) 10.000.000 kr.

Kommunens egenfinansiering 20.000.000 kr.

Områdefornyelsens forventede samlede udgifter 30.000.000 kr.

29

SUNDBY SYD Har kommunen planer om at søge andre finansieringskilder? Hvis ja, hvilke og hvor sikker vurderer I, denne indtægtskilde er?

Københavns Kommune har ikke planer om at søge yderligere finansiering inden igangsættelsen af områdefornyelsen, men kommunens eksisterende områdefornyelsessekretariater har god tradition for at tiltrække yderligere offentlige og private investeringer til udvikling af områdefornyelsens indsatser. Erfaringen viser, at de lokale områdesekretariater bidrager væsentligt til at generere yderligere investeringer fra kommune, stat, samt eksterne parter. Baseret på de eksisterende områdefornyelser som Københavns Kommune i samarbejde med ministeriet har opstartet i år 2008-2010 tiltrækker hver områdefornyelse godt 32 mio. kr. i gennemsnit i medinvesteringer (kommune, stat og private) til de konkrete projekter (eksklusiv bygningsejere og anden følgeinvestering i kvarteret i perioden).

Har kommunen planlagt finansiering af andre byudviklingsindsatser udover områdefornyelsen i byområdet?

Områdefornyelsen vil som nævnt i pkt. 13 ske i tæt synergi med kommunens skybrudsprojekter (primært HOFOR-midler) og de igangværende indsatser i Urbanplanen. Eksempelvis har Københavns Kommune afsat 20 mio. kr. til et nyt bydelscentrum omkring Urbanpladsen og Urmagerstien i Urbanplanens sydlige del.

Med igangsættelse af en områdefornyelse i Sundby Syd sætter Københavns Kommune ligeledes fokus på de problemer, der findes i området. Som med alle tidligere områdefornyelsesindsatser, vil en del af områdefornyelsesindsatsen i Sundby Syd gå ud på at analysere kvarterets udfordringer og efterfølgende formulere indsatser og projekter, der kan løfte området. Disse indsatser og projekter vil blive fremlagt for kommunens politikere, som forventes, baseret på erfaring fra tidligere områdefornyelser, at afsætte ekstra finansiering.

VURDERINGSSKEMA VEDRØRENDE BYOMRÅDETS PROBLEMER

I nedenstående vurderingsskema skal I give en sammenfattende vurdering af byområdets problemer. Det kan være svært at sammenfatte komplekse forhold i et byområde med et enkelt tal, men det er erfaringsmæssigt et nyttigt supplement for ministeriet til den øvrige beskrivelse af boligområdet.

Princippet i skemaet er, at I skal give jeres vurdering af, i hvor høj grad en række forhold i byområdet er væsentlige problemer, som kan begrunde en områdeindsats. Vurderingerne gives i form af tal på en skala fra 1 til 5. Talværdierne har følgende betydning:

Vurdering Betydning 0 Ikke relevant 1 Ikke noget problem 2 Et lille problem 3 Et vist problem 4 Et stort problem 5 Et meget stort problem

30

SUNDBY SYD VURDERINGSSKEMA FOR:

Ældre byområder i større byer, hvor der er et væsentligt behov for bygningsfornyelse

I hvor høj grad er følgende forhold efter Vurdering jeres vurdering et problem for området: på en skala 1-5 Fysiske forhold i området - nedslidte boliger med dårlig standard? 3 - ensidig boligstruktur? 3 - behov for fælles friarealforbedring ved 5 boligerne? - behov for nedrivning, renovering eller 3 omdannelse af erhvervsbygninger? - grimme eller nedslidte bygninger eller byrum? 5 - trafikproblemer? 5 - manglende beboer- og fritidsfaciliteter? 2 - nedslidte eller manglende friarealer? 5 Sociale forhold i området - mange beboere, som mangler beskæftigelse? 4 - mange beboere, som har sociale problemer? 2-4* - integrationsproblemer? 4 - problemer med misbrugere? 3 - problemer med kriminalitet og hærværk m.v.? 4 Erhverv - genevoldende erhverv? 1 - mangler erhverv, som kan bidrage positivt til 4 områdets udvikling? Organisatoriske forhold i området - et svagt foreningsnetværk? 3 - svært at etablere samarbejdspartnere til 1 områdefornyelsen? Byfunktioner i området - manglende nærhed til privat service? 4 - manglende nærhed til offentlig service? 2 - manglende muligheder for fritidsaktiviteter? 3

*differentieringen i talværdien dækker over store lokale forskelle, hvor de høje talværdier afspejler vurderingen i Urbanplanen og de lave værdier værdien i villaområdet.

31

SUNDBY SYD TJEKLISTE

Alle punkter i ansøgningsskemaet er udfyldt og beskrevet - eller der er skrevet "Ikke relevant", hvis spørgsmålet ikke vurderes relevant for byområdet

Projektets titel er entydig og dækkende for projektets indhold

Ansøgers kontaktoplysninger er angivet

Vurderingsskemaet er udfyldt

Bilag er nummereret og anført i ansøgningsskemaet, og vedhæftet ved fremsendelse af ansøgningsskemaet

Nøgletal er indhentet fra Danmarks Statistik og vedhæftet som bilag (ikke et krav). Se vejledning på ministeriets hjemmeside: www.mbbl.dk

Ansøgningen er indberettet i BOSSINF-område

32

BILAG 1

SUNDBY NORD

Englandsvej Italiensvej

Peder Lykke Skole Grønjordsvej

Sankt Annæ Skole

Sundbyøster Skole

Røde Mellemvej

Dyveke Skole SUNDBY SYD Gerbrandskolen

KØBENHAVNS KOMMUNE Højdevangs Skole

Sundbyvestervej OVERSIGTSKORT SUNDBY Målforhold 1.7555 Dato 07.01.2015 SIGNATUR Bygning Projekteret bygning Ansøgning Områdefornyelse BILAG 2

SUNDBY NORD

SUNDBY SYD KØBENHAVNS KOMMUNE

ALMENE BOLIGAFDELINGER Målforhold 1.7555 Dato 07.01.2015 SIGNATUR Bygning Projekteret bygning Almene boliger Ansøgning Områdefornyelse BILAG 3

SUNDBY NORD

KØBENHAVNS KOMMUNE

BYFORNYELSESPOTENTIALE SUNDBY SYD Målforhold 1.7555 Dato 07.01.2015 SIGNATUR Mulig bygningsfornyelse Projekteret bygning Signaturforklaring Kvali ceretMulig bygningsfornyelse AnsøgtProjekteret bygning Kvalificeret VedtagetAnsøgt i BR © Københavns Kommune, Kort og data er vejledende AfsluttetVedtaget i BR Afsluttet BILAG 4 N Amager Brogade

SUNDBY NORD

Peder Lykkesvej Italiensvej

Peder Lykkesvej

Amager Brogade

KØBENHAVNS KOMMUNE

SUNDBY NORD POTENTIELLE GÅRDHAVER SIGNATUR Gårdhaver gennemførte - 8 stk. Gårdhaver relevante - 16 stk.

Kilder: KK kort 8 med gårdhaver fælles, kortbog 1:4000 matrikel optegnelse med Område ajourførte BK numre. Gårdhave venteliste optegnelse. Gårdrumsteam, Byens Fysik, TMF. BILAG 4 Amager Brogade N

Italiensvej

Peder Lykkesvej

SUNDBY SYD

Amager Brogade

KØBENHAVNS KOMMUNE

SUNDBY SYD POTENTIELLE GÅRDHAVER SIGNATUR Gårdhaver gennemførte - 2 stk. Gårdhaver relevante - 10 stk. Kilder: KK kort 8 med gårdhaver fælles, kortbog 1:4000 matrikel optegnelse med Område ajourførte BK numre. Gårdhave venteliste optegnelse. Gårdrumsteam, Byens Fysik, TMF. BILAG 5

SUNDBY NORD

KØBENHAVNS KOMMUNE

SKYBRUDSPROJEKTER Målforhold 1.7555 SUNDBY SYD Dato 07.01.2015 SIGNATUR UdpegedBygninge ufinansierede skybrudsprojekter Projekteret bygning Ansøgning Målforhold 1:7555 Dato Områdefornyelse18-12-2015 Hovedtypologier SignaturBassinerforklaring Bygning SkybrudsbassinerProjekteret bygning SkybrudsvejeAnsøgning Kvarterløft delområder ForsinkelsesvejeHovedtypologier GrønneBassiner veje Skybrudsbassin SkybrudsledningerSkybrudsveje Forsinkelsesveje Komb.Grønne vskybruds-eje og © Københavns Kommune, Kort og data er vejledende forsinkelsesvejeSkybrudsledninger Komb. skybruds- og forsinkelsesveje

BILAG 6 – SUNDBY NORD

Filipsparken

Bilag 6 indeholder følgende fotos

 Amagerbrogade  Baggård  Filipsparken  Italiensvej

Amagerbrogade i sydlig retning set fra hjørnet ved Augustagade

Baggård set Sigbrits Allé

Filipsparken set oppe fra bunkeren

Gamle bunkere på Italiensvej set i vestlig retning

BILAG 6 – SUNDBY SYD

Remiseparken

Bilag 6 indeholder følgende fotos

 Sundbyvesterpaken  Sundby Idrætsanlæg  Sundbyøster Plads

Sundbyvesterparken set fra indgangen, hvor Englandsvej og Irlandsvej mødes

Sundbyvesterparken med nedslidt pavillon med toiletter

Sundby Idrætsanlæg, i forgrunden ses et af de mange hegn, der præger denne del af området

Sundbyøster Plads