Ansøgning Til Områdefornyelse I Sundby Januar 2016
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
ANSØGNING TIL OMRÅDEFORNYELSE I SUNDBY JANUAR 2016 Ansøgningerne blev sendt til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet i januar 2016. Der er blevet givet tilsagn om reservation af midler fra staten (20 mio. kr. i alt). Ansøgningen er delt op i to separate ansøgninger for det nordlige og sydlige område. Ansøgningerne beskriver områdets karakter, udfordringer og potentialer. Udgivet af: Teknik- og Miljøforvaltningen, Byens Fysik: Område- og Byfornyelse SUNDBY NORD Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2016 Ældre nedslidte byområder i større byer med flere end 10.000 indbyggere, hvor der er et væsentligt behov for bygningsfornyelse Ansøgningsfrist torsdag den 7. januar 2016 Det udfyldte ansøgningsskema sendes pr. e-mail til: [email protected] Skriv ”Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2016” i emnefeltet. Bagerst i ansøgningsskemaet findes en vejledning til udfyldelse af skemaet. Alle punkter i ansøgningsskemaet skal udfyldes. ”Ikke relevant” er dog et muligt svar, hvis spørgsmålet ikke vurderes relevant for byområdet. Bilag kan i begrænset omfang vedhæftes ansøgningen i form af word, excel, jpg- eller pdf-filer. Bilag kan f.eks. være kort over byområdet, fotomateriale m.v. HUSK at indberette ansøgningen i BOSSINF-område. 1. Titel på beslutning om områdefornyelse Titel: OMRÅDEFORNYELSEN SUNDBY NORD 1 SUNDBY NORD 2. Kommunens adresse Navn på kommune: Københavns Kommune Gade/vej og nr.: Islands Brygge 37, 4. Postnr.: 2300 By: København S 3. Kontaktperson i kommunen Navn: Esben Tjørnevig Henriksen Titel: Projektleder Telefon: 21142764 E-mail: [email protected] 4. Ansøgt udgiftsramme 10.000.000 kr. Beløb i alt ekskl. moms: KARAKTERISTIK AF DET VALGTE BYOMRÅDE, DER SØGES OM RESERVATION AF UDGIFTSRAMME TIL 5. Overordnet beskrivelse af det valgte byområde Indsæt kort over byområdet eller henvis til bilag med kort: Hvad er begrundelserne for den valgte geografiske afgrænsning af byområdet? (f.eks. særlige landskabelige karakteristika, byområdets rolle i byen m.v.) Sundby Nord ligger på tværs af de to bydele Amager Øst og Amager Vest og udgør et sammensat og opdelt område. Området afgrænses af Grønjordsvej, Peder Lykkes Vej, Eberts Villaby og Øresundsvej mod nordvest. Sundby Kirkegårdene, Italiensvej og Amager Strandpark mod øst. Parmagade, 2 SUNDBY NORD Elbagade, Ulrik Birchs Allé og Peder Skrivers Sti mod syd. Mod vest afgrænses området af Røde Mellemvej og Amager Fælled (se Bilag 1). - Behov for sammenhæng på tværs af Amager Området består af tre meget forskelligartede kvarterer, der ligger i forlængelse af hinanden uden sammenhæng. Det er udvalgt, fordi disse kvarterer trods korte fysiske afstande har meget forskellige socioøkonomiske karakteristika og selvstændige kvarteridentiteter. Mod vest ligger den nordligste del af Urbanplanen, der er udfordret af fysisk at vende byen ryggen samt udfordret på en række socioøkonomiske og tryghedsrelaterede parametre. Øst herfor langs Ulrik Birchs Allé ligger en klynge af villaer fra den første halvdel af 1900-tallet, som er attraktive og har en forholdsvis ressourcestærk beboersammensætning. Fortsættes der mod øst udgøres det store område omkring Amagerbrogade af klassisk københavnerkarrébebyggelse karakteriseret ved et massivt byfornyelsesbehov, mangel på lokale mødesteder og en række socioøkonomiske udfordringer. Trods de korte fysiske afstande berettes der lokalt om store mentale afstande mellem disse områder. Dette forstærkes af markante fysiske barrierer, som modvirker tilfældige møder mellem forskellige grupper på tværs af områderne med segregering og manglende social sammenhængskraft som konsekvens. Afgrænsningen er et udtryk for en vision om at skabe en øst-vest-sammenhæng på tværs af Amager, der både binder de forskelligartede områder sammen som et fysisk og socialt sammenhængende patchwork i bydelen, og derudover kobler dem til Amagers to store naturressourcer: Amager Fælled i vest og Amager Strandpark i øst. Området Sundby Nord er valgt i sin udstrækning som et tværgående byfornyelsesområde, så der skabes potentiale for sammenhænge på tværs – socialt, transportmæssigt og rekreativt – fra byen, havnen og Amager Fælled i vest til boligkvartererne og Strandparken i øst. Områdefornyelsen vil, som et supplement til de nord-sydgående transportkorridorer og byudviklingsstrukturer, balancere og sammensy byområdet i øst-vestlig-retning. - Behov for styrket livsnerve på langs Herudover skyldes afgrænsningen et stort behov for at skabe et sammenhængende løft af området omkring Amagerbrogade. Strøggaden er Amagers nord-syd-gående rygrad og livsnerve, men den har store bygningsmæssige, trafikale og erhvervslivsmæssige udfordringer. Nord for afgrænsningen løftes Amagerbrogade i disse år med henblik på at styrke by- og handelslivet. Der er dog et stort behov for et helhedsorienteret løft af Amagerbrogade, også syd for Englandsvej, så gadens by- og handelsliv ikke knækkes i en livlig og en død eller glemt ende. Afgrænsningen vil gøre det muligt både at udvikle Amagerbrogade i synergi med kommunens allerede planlagte løft af gadens nordlige del og en eventuel områdefornyelse i Sundby Syd. Sideløbende med denne ansøgning ansøges også om en områdefornyelse i Sundby Syd. Dermed skabes mulighed for at sikre en helhedsorienteret udvikling af hele Amagerbrogadeforløbet. Dette vil bl.a. indebære et løft af bygninger i hele gaden og en styrkelse af dens by- og handelsliv. - Et ændret Amager med nye udviklingsmuligheder En del af området har tidligere været omfattet af Områdefornyelse Øresundsvejkvarteret (2005-2009). Årsagen til, at området genbesøges, er, at der er behov for en indsats, der går på tværs af Amagerbrogade. Bydele, kvarterløft og områdefornyelser har gennem tiden altid ”vendt ryggen” til Amagerbrogade, hvilket har haft konsekvenser for Amagerbrogade i form af en negativ udvikling. Området er stadig præget af et meget markant behov for bygningsfornyelse med særligt fokus på friarealforbedringer, installationsmangler, energirenovering og nedslidte facader, som kommunen ønsker at iværksætte en målrettet indsats overfor. 3 SUNDBY NORD Den tidligere områdefornyelse satte gang i en udvikling med afsæt i musik- og kulturlivet, som har haft stor betydning for især den nordlige del af Øresundsvejkvarteret. Siden kvarterplanen for områdefornyelsen i Øresundsvejkvarteret blev vedtaget, er metrolinjen til Lufthavnen åbnet (2007). I hver sin ende af Sundby Nord ligger nu en metrostation. Herudover er Danmarks Radio flyttet ind i DR Byen (2007) og Koncerthuset med fire studier/koncertsale er blevet indviet (2009). I dag er Nordeas nye hovedkvarter ved at blive opført syd for DR Byen. Alle disse investeringer rundt om Sundby betyder på den ene side, at området nu har noget at koble sig på, og på den anden side, at der er store kontraster mellem de områder, der investeres i og det nedslidte og lidt oversete Sundby- område. En ændret skolestruktur stiller også nye krav til udviklingen af området. Københavns Borgerrepræsentation besluttede i 2011 at etablere et nyt 4-skole-samarbejde på Midtamager. Den nye skolestruktur betyder, at skoledistrikternes elever går i 0.-6. klasse på Dyvekeskolen, Sundbyøster Skole eller Gerbrandskolen, men samles på Højdevangens Skole i 7.-9. klasse. Skolestrukturen blev gradvist indfaset for endelig at træde i kraft i august 2014. Det betyder, at børn og unge dagligt færdes på tværs af området og dermed krydser relativt store færdselsårer, hvilket stiller store krav til forholdene for bløde trafikanter. Herudover betyder den planlagte udvikling og igangværende fysiske forskønnelse af Urbanplanen i samarbejde med 3B, det store behov for skybrudshåndtering i Sundby og den forestående omlægning af den gamle Sundby Kirkegård til parkdrift, at der i dag er mulighed for at udvikle området i en anden kontekst end for knap 10 år siden. Giv en kort sammenfattende karakteristik af det valgte byområde og dets udfordringer: - Et udsat byområde Urbanplanen samt området omkring den nordlige del af Amagerbrogade og Kirkegårdsvej er en del af Københavns Kommunes definerede udsatte byområder. I Sundby Nord har hver tredje beboer enten ingen uddannelse eller grundskolen som højeste uddannelse. Også andelen af beboere med lav indkomst eller uden tilknytning til arbejdsmarkedet er højere end både københavner- og landsgennemsnit. Herudover er den mentale sundhed i form af f.eks. ensomhed og manglende kendskab mellem naboer et problem i området (jf. pkt. 7). - Mangel på byrum og butiks- og byliv I området langs Amagerbrogade er Sundby Nord præget af erhvervsmæssige, trafikale og byrumsmæssige udfordringer. Amagerbrogade er den handelsgade i Københavns Kommune, der blev ramt hårdest af finanskrisen, og en optælling i 2015 viser en ca. dobbelt så høj forekomst af tomme butikslokaler som i København som helhed. Samtidig er selve Amagerbrogade nedslidt og bygningsfacaderne ud mod gaden trænger til renovering og ligger forskudt fra hinanden. Springene i facadelinjerne får gaden til at fremstå rodet og uden sammenhæng, og der er behov for at skabe små byrum og bedre forhold for fodgængere og cyklister. Kvarteret mangler generelt samlende byrum, der kan skabe møder mellem de forskellige grupper i området. De eksisterende grønne områder – Filipsparken og de to Sundby kirkegårde – fremstår utidssvarende og hengemte, og på Italiensvej ligger den grønne midterrabat ubrugt hen. Samtidig er arealerne ikke indrettet, så de bidrager tilstrækkeligt til skybrudshåndteringen i området. 4 SUNDBY NORD - Stort bygningsfornyelsesbehov og potentiale i gårdhavefornyelser