Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m 14. Sundbyvester Overordnede rumlige træk . Sundbyvester er den mid- Mod vest grænser bydelen op til Ørestad, hvor Metroens strakte byudviklingsområde, hvis store bygningsenheder terste af de tre bydele på Amager. Den har flere træk fæl- dæmningsanlæg danner en markant visuel barriere for er begyndt at markere sig. les med Sundbyøster, som den er knyttet til omkring udsynet over Vestamagers åbne flader. øens hovednerve, Amagerbrogade, der afgrænser byde- Den tætte bebyggelses afslutning mod Ørestad Nords Bydelen har i den sydlige del et meget åbent og grønt len mod øst. endnu ubebyggede område danner bygningsfronter ved præg med udstrakte villa- og kolonihaveområder og det Det overordnede rumlige element, Christianshavns vold- Amagerfælledvej. store markant beplantede byrum, der dannes af Sundby anlæg/Stadsgraven, danner bydelens grænse mod nord, Idrætspark ved overgangen mellem etageboligområderne og adgangen til bydelens nordlige, tætte bymassiv sker Peder Lykkes Vej danner et overordnet rumligt forløb, og villaområderne. her - som til Sundbyøster - fra Christmas Møllers Plads, hvor markante bygningsfronter afslutter det store sydfor som danner en let tragtformet byport. beliggende boligområde, og hvor vejens forløb understre- Lige som i Sundbyøster bydel er der stor kontrast mellem ges af allébeplantning. det tætbyggede Amagerbro i nord og de åbne villa- og I den sydlige del grænser bydelens områder med have- kolonihaveområder i syd. boliger og store kolonihavområder op til Ørestads ud- Beliggenhed Bebyggelsesstruktur Vejstruktur 1. 2. 4. 2. 5. 1. 3. 3. 4. 5. Nærheden til Vestamagers store, grønne arealer og til Christianshavns Bydelen har en varieret bebyggelse, der spænder fra tæt karrébebyg- Gadenettet afspejler en oprindelig struktur med lange nord/sydgående sammenhængende, grønne voldanlæg spiller en vigtig rolle for bydel- gelse i den nordlige del på Amagerbro til udstrakte havebolig- og kolo- gader, der fører ind til Københavns centrum. Øresundsforbindelsen skæ- ens identitet. Metroen virker med sin udformning som højbane som en nihaveområder i den sydlige del. rer tværs igennem kolonihaveområderne i den sydligste del af bydelen. visuel barriere for udsynet til Vestamager. Amagerbanens tracé og Villaer Stok- og vinkelbebyggelse Karrébebyggelse 1. Englandsvej 2. Amagerbrogade 3. Vejlands Allé 4. Amagerfælled- Sundbyvesterparken er også markante strukturgivende elementer i by- Kolonihaver Friområde vej / Kongelundsvej 5. Øresundsforbindelsen delen. 1. Christianshavns Voldanlæg 2. Amagerbanens forløb 3. Vestamager 4. Metroens forløb 5. Sundbyvesterparken. Christmas Møllers Plads afgrænses mod syd af Amagerbro Kvarters markante karreer, der virker som Den tidligere Amagerbanes tracé trækker et strukturdannende spor gennem hele det nordlige og øst- en, let tragtformet byport til Amagerbrogade. Bebyggelsen danner kontrast til det åbne voldanlæg og lige Amager. Her i Svinget i Amagerbro Kvarter danner det et smukt krumt, rekreativt forløb. Stadsgraven Karakteristiske bebyggelser 1. Del af Amagerbro Kvarter 2. Sundholm 3. Sverrigsgade 4. Amager Fælled Skole 5. Dalføret 6. Eberts Villaby 7. Skt. Annæ Kirke og Amager/ Skt. Elisabeths Hospital 8. Bebyggelse ved Oxford Allé og Fussingvej 9. Karreer v. Sundbyvester Plads Bydelens Pladser a. Christmas Møllers Plads b. Skotlands Plads c. Plads ved Fussingvej d. *Sundbyvester Plads e. Pladser v. Oxford Allé *Plads omlagt indenfor de seneste år 14. Sundbyvester Bebyggelsen. Udbygningen på Amager kom senere i gang og foregik anderledes end i de øvrige brokvarterer: I perioden efter 1909 foregik Amagers byudvikling mere punktvis, i mindre sammenhængende enheder end i de øvrige kvarterer, og det er grunden til, at man på Amager kan opleve mange dramatiske sammenstød mellem for- skellige årtiers planlægningsidealer, med et deraf følgen- de kontrastfyldt bybillede som en del af byområdets identitet. Den ældste bebyggelse findes i området mellem Nor- gesgade og Englandsvej, svarende til forholdene i Sund- byøster. Denne ældre uregelmæssige karrébebyggelse varierer i højde, materialer og facadeudtryk, og ofte ligger Amager Boulevard set mod Amagerbrogade. Det brede vejforløb ind- en- og tofamiliehuse ved siden af femetages bygninger. Byggeforeningshusene i Sverrigsgade fra ca.1870 danner en selvstæn- rammes af de gedigne boligkarreer i Amagerbro Kvarter. dig enklave og et fint næsten provinsielt miljø, som adskiller sig meget fra den omgivende høje etagehusbebyggelse. I Amagerbrokvarteret omkring Svinget er bebyggelsen op- ført i varieret udformede karreer. Byggeriet adskiller sig i materialer og skala ikke fra den øvrige ældre karrébebyg- gelse, men de korte, knækkede og krumme gadeforløb med forhaver, små pladsdannelser og den gedigne udfø- relse med forskellige tagformer, kviste, karnapper og alta- ner giver kvarteret særlige kvaliteter, som der bør værnes om. Karréstrukturen brydes flere steder af enkeltbygninger el- ler af mindre områder med bygninger i lille skala som ved byggeforeningshusene i Sverrigsgade. Rækkehusene her i 2 1/2 etage danner et fint, næsten provinsielt miljø i kontrast til den omgivende etagehusbebyggelse. Spredt Institutionsområdet Sundholm, oprindeligt opført som arbejdsanstalt, i bydelen findes eksempler på halvåbne karreer som i Skipper Clements Allé i Eberts Villaby, som er det ældste villaområde i danner et stramt aksefast anlæg med fritliggende længer i 2-4 etager. Sundbyerne. Området er meget karakterfuldt, udstykket efter en samlet Området er smukt beplantet med karakterfulde træer og grønne op- Røsågade og Gullandsgade. plan med varierede vejstrækninger og små beplantede pladser. holdsarealer. Nyere etagebyggeri findes som stokbebyggelser i større og mindre områder. Bebyggelsen Hørgården med faca- deelementer i beton er opført som stokke grupperet om- kring gårdrum. To områder skiller sig ud ved områdernes og byggerier- nes størrelse: Remisevænget og Store Krog, opført som montagebyggeri af betonelementer. Begge områder inde- holder et større antal bygningsstokke placeret i række- og vinkelformation omkring et internt grønt område. I Remi- sevænget ligger også en tæt og frodigt beplantet række- husbebyggelse. Villaer er den dominerende bebyggelsesform i bydelens Bydelen rummer i den sydlige del et betydeligt antal haveforeninger. sydlige del. Bebyggelse og vejnet er typisk planlagt for Boligbebyggelsen Remisevængets markante front mod Peder Lykkes Grundene er store med sommerhuslignende bebyggelse. Ferrings høje mindre områder ad gangen, og inden for et enkelt områ- Vej. Bebyggelsen omfatter et større område med montagebyggeri bygning demonstrerer nærheden til Ørestaden. fra1960’erne udformet som stokke omkring en central grønning. de kan der være stor homogenitet. Karakteristiske områ- der er Eberts Villaby og „Gimle“ ved Thingvalla Allé. Beg- ge områder rummer ret store villaer, især Eberts Villaby, placeret tæt med et varieret vejnet og små pladsdannel- ser. Haveforeninger findes i betydeligt tal i området langs Kongelundsvej. Grundene er relativt store og har bebyg- gelse, der snarere ligner sommer- og fritidshuse end tra- ditionelle små kolonihavehuse. Bydelen rummer flere institutionsbyggerier, der dækker større arealer. Sundholm er opført som tvangsarbejdsans- talt 1905. Det danner en selvstændig enklave med sine blokke i 2-4 etager placeret i et aksefast anlæg forsynet Grønjordskollegiet markerer bydelens „hjørne“ mod Amager Fælled, og med smukt beplantede opholdsarealer. Sundbyvesters grænse mod vest ved Nordre Digevej. Metroen til højre i ses her fra nabobydelen Vestamager. Højdevangens Skole ved Sundby Idrætspark markerer sig billedet virker som en visuel barriere for udsynet til Vestamager. ved sin højde og sit formsprog. Under Elmene ligger i Amagerbro Kvarter, som er opført 1913-20 efter en samlet plan. Karreernes varierede udformning med mange skæve vinkler, de korte gaderum med små grønne pladser og forhaver, det gedigne byggeri med mange smukke bygningsdetaljer, karnapper og altaner gør kvarteret til et helstøbt område. Trafikarealerne. Bydelens overordnede veje følger stort der afslutter Remisevængets bebyggelse mod nord set retningen nord-syd, mens der er få forbindelser øst- En stor del af bydelens vejnet består af villakvarterernes- vest. Gadenettet afspejler et oprindeligt mønster med de lokalveje, anlagt i et retvinklet udstykningsmønster i ens ældste gader, Amagerbrogade, Englandsvej og til dels bredde. I områderne med byggeforeningshuse er disse Sundholmsvej som hovedadgangsveje. Deres lange ud- ofte bygget tæt ud til vejlinien, så der dannes et bymæs- viklingshistorie med flere udvidelser af de fra starten ret sigt gaderum. Flere steder i villaområderne bryder diago- smalle veje, viser sig ved spring i facadelinierne for be- nalveje mønsteret, og skaber variation. Det gælder Ox- byggelser fra forskellige tider. Amagerbrogade er øens ford Allé, der gennemskærer et større område fra centrale, samlende gade. Den har et meget varieret for- Amagerbrogade til Englandsvej i et smukt forløb med fle- løb med retningsskift, træbeplantede strækninger, forskel- re små pladser som perler på en snor. Da en del af villa- lige gadebredder og bebyggelseskarakter - alle former for vejene blev anlagt smallere end reglerne foreskrev, findes bebyggelse i bydelen kan opleves langs gadens forløb. desuden flere steder små grønne pladser, såkaldte erstat- De øvrige overordnede