KØBENHAVN NYBODER. Københavns Nye Boder. Det Begyndte Med Kristian Den Tredje. I Den Foregående Periode Havde Man Ikke Haft S
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
KØBENHAVN NYBODER. Københavns Nye Boder. Det begyndte med Kristian den Tredje. I den foregående periode havde man ikke haft særligt trænet mandskab eller særlige havne for flåden. Skibene udrustedes rundt om i landet og mødtes hvor kongen havde behov for dem. Når togtet var endt skiltes flåden, og besætningen blev sendt hjem til den egn der havde udsendt dem. Men kort før Kristian den Tredjes regeringstid var flåden begyndt at føre kanoner, som krævede større og stærkere skibe end man i almindelighed hav de. Det gav anledning til at man anlagde en hovedhavn på Bremerholm og man indrettede dette til orlogsværft. For at skabe en god flåde behøvede man et pålideligt personel der var i stand til at bygge, reparere, udruste, bemande og navigere de skibe hvoraf flåden bestod. Kristian den Tredje skal her nævnes som den der først har øvet mandskab i fast tjeneste. Mandskabet var i begyndelsen ikke flere end at de kunne huses på Bremerholm hvor der må have været boliger til folkene. Men der blev flere og flere fol k ved flåden og man byggede nu nogle "Skipperboder" i kvarteret omkring Bremerholm. Det bliver i gaderne omkring Dybensgade, Laksestræde, Hummerstræde inde ved Gl. Strand og Nicolaj Kirke. Men der var efter kort tid kun plads til officerer af forskellig rang, deraf navnet Skipperboderne. Hvordan de har set ud ved vi ikke da de alle er gået til grunde. Mange brændte i 1690 og resten ved en brand 100 år senere. Da Chr. den Fjerde kom til magten øgedes mandskabet, og han udskrev alene i år 1615 ikke mindre e nd 1500 søfolk fra landet til fast tjeneste ved flåden. Der var snart fuldt optaget både på Holmen og i Skipperboderne, og man måtte lægge folk i privat indkvartering rundt om i byen. Københavns borgere brød sig ikke om denne løsning, men måtte finde sig i den. Folkene var til besvær for deres værter. Det skadede arbejdet på Holmen at folkene ikke var samlet et sted, hvor man kunne finde dem når man havde brug for dem. Alle disse ulemper kunne afhjælpes hvis man havde dem samlet eet sted, også for det menig e mandskab, og ideen om et ”Nye -boder” opstod helt naturligt. København var på Chr. d.4's tid ved at sprænge rammerne der jo bestod af fæstningsværkerne og voldene. Uden for byens porte var der opstået forstæder og man tænkte såmænd også på at opføre kirk er derude. Østerport stod dengang for enden af Østergade, og uden for porten, omtrent hvor Kgs. Nytorvs nordlige husrække nu ligger, var der flere gader med borgerhuse. Hvor denne forstad hørte op lå det åbne land og byens fælled og herefter skrånede lande t ned mod Sundet. ¡ ¢ £ ¡ ¢ ¢ ¡ ¤ ¥ ¦ § ¨ © ¡ £ ¤ ¡ ¨ ¦ © ¡ ¦ ¢ ¡ ¨ ¦ ¡ ¤ ¨ ¦ ¢ ¡ ¡ ¥ © ¡ byggegrund for de nye boliger til flådens personel. Den ny bebyggelse havde flere betegnelser inden det endelig blev almindeligt at kalde nyskabelsen for Nybode r. I Januar 1636 forhandler kongen med forskellige mænd om opførelsen af 100 boliger der skal være færdige til Mikkelsdag, og inden vinteren skal resten være færdige. For hver bolig skulle bygmestrene have 200 Rigsdaler i specie. Kongen har selv ladet op føre nogle prøvehuse, som de skal rette sig efter. Så årene 1629 - 1630 må anses som værende årene hvor de første Nye boder blev anlagt. Hele området dækkede 18 tdr. land og husene, 20 dobbeltrækker, ville lagt i forlængelse af hinanden nå fra Østerport til Strandvejen i Hellerup. Der var 600 huse og de var stort set alle ens. Gaden var 25 alen bred, og det var en stor modsætning til byens smalle stræder. De havde rødmalede vinduesskodder og døre. Husene var hvidkalkede. Hoveddøren var en simpel bræddedør, der bestod af 2 halvdøre. og man skal bukke sig for at komme ind og i hele lejligheden er der lavt til loftet. Man kan udenfor nå tagskægget med hånden. Der er først en lille forstue på 2.8 kvm. derefter et lille mørkt køkken, som er fælles for husets 2 le jligheder, og samtidig er gennemgang til husets gård. Hvert hus har som sagt 2 lejligheder, hvoraf den til gaden består af en stue med 2 fag vinduer og et kammer med et halvt fag vindue. Lejligheden til gården ligner gadelejligheden men har kun 1 fag vindu e i den største stue. Så der har været småt med plads, men gå selv ind og se Nyboder, der er et museum derinde og et hus er åbent for publikum. Men de oprindelige huse var små og i 1755 kommer der yderligere 24 huse nu i 2 etager og i 1757 beslutter man a t opføre yderligere 70 huse mellem Elefantgaden og Elsdyrgaden. Hvert hus kostede staten 680 rdl. og i 1785 kommer der flere til, prisen er nu 820 rdl. I 1795 kommer der endnu 13 huse og alle disse nye er større end de oprindelige. Gaderne er nu brolagt o g det hele fremtræder godt, men her bor også da Nyboder er på sit højeste og inden pesten cirka 15.000 mennesker. Men læs selv en bog eller to om det gamle Nyboder og få selv et indblik i hvordan disse vore forfædre, levede og arbejdede, henholdsvis på H olmen og i Nyboder. Der er meget mere at berette end jeg kan komme ind på her. Men de som min fortælling her skal dreje sig om, er dem man kaldte "Holmens Faste Stok". Den "Faste Stok" var de der var tilknyttet Holmen, ikke som man umiddelbart skulle tro kun søfolk, de var jo i realiteten ikke særlig faste. De "faste" var håndværkerne, tømrere, malere, rebslagere, smede og sejlmagere. Mange var født dernede i de små huse og deres forældre tegnede kontrakt for dem på livstid med Holmen, således også for e n af "vore", men derom senere. Men ¥ £ ¡ ¡ ¨ ¤ ¨ £ ¡ ¦ ¡ ¦ ¤ ¡ ¢ ¨ ¤ ¡ ¢ ¥ ¡ § § ¡ ¦ ¨ ¦ ¥ ¡ § ¥ ¢ ¡ £ ¡ ¦ ¡ om emnet. Nyboder blev jo opført fordi mandskabet på Holmen voksede. Der skulle bruges flere håndværkere end København kunne mønstre til a t bygge skibe og opføre Nyboder. Til dette formål inviterede man håndværkere udenlands fra. Der var mange tyske håndværkere allerede under Christian den Fjerde, og der kom stadig flere til København. NYBODER 1743. Han kom før 1743 til Kjøbenhavn i sin tr aditionelle sorte dragt for uddannede tømmersvende. Den der som regel er syet i fløjl med vide bukseben, en sort vest, en tilhørende kort fløjls jakke med sølvknapper og den store rund pudlede hat med den brede skygge på hovedet og som man endnu i dag kan møde unge tømre fra Sydtyskland i København. H an var Zimmergeselle (Tømmersvend) Hans fornavn og hvornår han kom ved jeg ikke men Bretschneider hed han og kunne vel dårligt være andet med det navn. Bret - Schneider. Navnet antyder, at han kommer fra Böhme n – Mähren og at han eller hans forfædre har skåret i brædder. På tysk er en "Bretschneider" en håndværker der skærer de "Schinkels" i træ som brugtes som tagsten, og stadig kan ses rundt om i Sydtyskland og Østrig. Tagene der ligner pandekagehusene i even tyrfortællingerne. Han var Bretschneider som tradition og hvad det fortsat var et par generationer endnu. Han gik til flådens leje på Bremerholm hvor der var brug for mange tømre i denne periode til bygning af både Handels – og Flådefartøjer. Det var tide n for den store trekantsejlads ned til Afrika, over til Vestindien og retur til Kjøbenhavn med sukker og andre varer derfra. Tiden for sejladser til danske kolonier. Der skulle bruges skibe. Mange skibe og mange håndværkere for det var også tiden for Nybod ers udvidelse. Den første vi kender noget til er en tømrersvend Christian Gottlieb Bretschneider. CHRISTIAN GOTLIEB BRETSCHNEIDER Født i København ca. 1743 (#108) Han gifter sig i Garnisons Tyske menighed den 10 September 1786 med ANNE PRANZH (# 109) som med det efternavn åbenbart også er af tysk afstamning. Så måske går denne ane tilbage til Chr. d. 4’s tid hvor der lige siden søgtes i Tyskland efter håndværkere til flådens bygning på Bremerholm.? De får i 1787 sønnen ANTON FRIEDRICH BRETSCHNEIDE R (# 54) Han er født i København, formentlig i Nyboder og fik skrevet kontrakt på ansættelse på livstid ved Holmen. Det indebar at flådeetaten overtog ansvaret for hans skolegang fra 6 - 7 års alderen, uddannelse og bolig i Nyboder. Han var 14 år og tømme rdreng på Holmen ved "Slaget på Rheden" den 3 April 1801, da den engelske Admiral Horatio Nelson angreb København og blev mødt af flådens blokskibe udenfor København. Ved Københavns bombardement i 1807 er han blevet 20 år, og har med sikkerhed været ansat på Holmen siden 1803 men nu som Tømmermand. Nyboder får her nogle slemme fuldtræffere, flere mennesker dræbtes og mange kvæstedes. Hvor Anton Friedrich har opholdt sig under bombardementet vil nærmere undersøgelser vise. Flere af Nyboders huse bliver ra mt, og håndværkerne fra disse huse bliver med deres familier midlertidigt installeret på flådeskibet "Norske Løve" i havnen, indtil Nyboder husene af de samme håndværkere bliver genopført. Han gifter sig i flådens Kirke på Holmen den 1 Juli 1814 med: CHR ISTIANE HANS eller JACOBSDATTER (# 55). Han er 27 år og ungkarl, og bor på daværende tidspunkt i Borgergade no. 166, og er ansat som tømmermand ved Holmen, i den 3 divisions, 3 compagni og han har no. 68. Bruden er tjenestepige og bor inde i Pilestræde no . 108. Forlovere ved brylluppet er hans kollega Tømmermand Michael Rasmussen og for hende møder der en Rasmus Pedersen. Een måned efter brylluppet i Holmens Kirke er bruden allerede gravid , de søger og får nu som ægtefolk og også som berettiget dertil, de res eget hus i Elsdyrgade 27, Nyboder. Her fødes året efter, den 30 April 1815 en datter, og hun bliver døbt den 4 Juni 1815 i Holmens Kirke: ANE SOPHIE BRETSCHNEIDER (# 27) I 1819 fødes deres næste barn, sønnen Jacob Ferdinand.