GEORG STAGE Virksomhedsberetning 2013

VIRKSOMHEDSBERETNING 2013 FOR STIFTELSEN GEORG STAGES MINDE Udgivet af Stiftelsen Georg Stages Minde A.H. Vedels Plads 18 Nyholm 1439 København K

Redigeret af Asser Amdisen tlf.: 3295-8019 [email protected] www.georgstage.dk

Billeder og tekst hvor intet andet er anført © Stiftelsen Georg Stages Minde

Layout og grafisk produktion: Jespersen Tryk + Digital

4 INDHOLDSFORTEGNELSE

Side

Indledning 6

Sejlplan for togtet 2013 11

Kaptajnens beretning v. kaptajn Joacim Bøllehuus 12

En beretning om Georg Stages forlis i 1905 45

At sejle med Georg Stage – nedslag i tid gennem 75 år 50

Skoleskibets elever 2014 80

Flidspræmier er tildelt følgende elever 82

Skoleskibets besætning 83

Statistik fra togterne 2013 83

Uddannelsen om bord 84

Bidrag, støtter og venner 87

Indgående bidrag 88

Stiftelsens bestyrelse 92

Stiftelsens økonomi 94

Resultatopgørelse 2013 95

5 INDLEDNING

Højdepunktet for Georg Stages år kaptajn Bøllehuus og besætning lod 2013 kom allerede i juli. Tall Ship trosserne gå – og skoleskibet skuf- Race var i Aarhus og mere end fede ingen. 500.000 mennesker havde defile- Stort set inden skibet havde ret forbi på kajen for at se skibene. forladt kajen havde en disciplineret Georg Stage, som jo indiskutabelt elevgruppe fået hejst alle gardiner var feltets smukkeste skib, var og Georg Stage kunne forlade nok forsvundet lidt på ka- havnen med Dannebrog ve- jen. Vi havde godt nok jende mod en blå himmel fået en god placering som det perfekte billede oppe mod byen, hvor på, hvad et smukt sejl- vi lå lige så fint ved skib med en forrygende siden af skoleskibet dygtig besætning kan Danmark. Men ved et præstere. Det var den Tall Ship race, hvor smukkest tænkelige der er mere end 100 afslutning for Georg store sejlskibe til stede, Stage i årets danske Tall hvoraf mange er både to Ship havn. Desværre nå- og tre gange større end vo- ede besætningen ikke at res lille skib, så fylder vores opleve det, som jeg så som master ikke det helt store. Gode højdepunktet. Jeg blev efterladt dage havde det nu været under alle i Aarhus og skulle med Molslinjen omstændigheder. Vejret havde væ- tilbage til København, men da de ret godt og uddannelsesminister sidste sejl tog vinden og Georg Stage Morten Østergaard havde besøgt os forlod havnen opstod der spontane sammen med Aarhus’ borgmester klapsalver – både fra publikum, Jacob Bundsgaard. men ikke mindst fra de øvrige sejl- Højdepunktet var nu alligevel skibe, som på den måde anerkendte afslutningen. I en Tall Ship havn det fornemme sømandsskab, som afgår alle skibene stort set samti- blev udvist. digt og for at undgå det totale kaos, Det var et godt øjeblik at være så angiver man rækkefølge og før- en del af Stiftelsen Georg Stages ste skib ude af havnen skulle denne Minde. gang være Georg Stage. Det er et ret I det hele taget var 2013 et fantastisk øjeblik. Tusinder af men- år hvor skibet blev set. Ud over nesker på kajen og såmænd også Aarhus besøgte skibet tre andre Tall tusinder af søkyndige besætnings- Ship havne, hvilket gav en enorm medlemmer på de mange sejlskibe, opmærksomhed. Også i Danmark som Georg Stage skulle forbi, fulgte kunne man møde os, da vi lagde til alle sammen Georg med øjnene da i Gilleleje og i en dags tid var den

6 store attraktion. Det er dejligt at se være Simon og hans mange hjæl- danskerne glæde sig over skibet. pere om bord, så laver vi forrygende Første gang vi blev set er jeg dog nyheder og giver rigtig mange en bange for, at det ikke var alle, der mulighed for at følge med i livet var lige begejstrede for os. Vi havde om bord på en måde, som det ikke fået en invitation til at sende et har været muligt tidligere. Siden par elever i Danmark Radios aften- kan findes på: www.facebook.com/ showet, hvilket vi da gerne ville. Georgstage. Invitationen gjaldt bare også skibet Også politikerne har set os i og selvom aftensshowets studie også år. I juli var uddannelsesministeren ligger i Københavns havn (Islands om bord på rundvisning i Aarhus Brygge), så ligger det på den anden og i oktober kom han igen – denne side af to broer. Takket være bistand gang ifølge med hele folketingets fra Københavns Havn kunne Georg udvalg for Forskning, Innovation Stage dog gå under broerne og be- og Videregående Uddannelse. Det søge Danmarks Radio. Det blev et var en god dag, hvor medlemmerne meget, meget flot indslag og alle hørte om skibet og fik lov til at øve var glade – måske med undtagelse sig på lidt praktisk sømandsskab. af de bilister, som måtte vente på, Al opmærksomheden – og især den at vi kom under. Til gengæld fik de politiske har været nødvendigt. og Københavns øvrige indbyggere I sidste virksomhedsberetning så et noget specielt syn, da Georg Stage skibets økonomiske fremtidsudsig- pludseligt kom sejlende forbi. ter ikke for lovende ud. Forhold i Togtet og de mange gange, vores omgivelser og uden for vores hvor vi der var til skue for offentlig- kontrol havde påført os nye ud- heden, vil kaptajnen berette om se- gifter. Igennem året har der været nere i bogen, men her vil jeg gerne ført forhandlinger med ministe- understrege et sted, hvor vi plud- riet for Forskning, Innovation og seligt også er blevet kendte. Georg Videregående Uddannelser med Stage er kommet på facebook. Det henblik på at få løst de nye proble- har vi sådan set været i noget tid, mer. Det er ikke nemt at få nye mid- men takket være en dygtig kvarter- ler ud af de offentlige kasser, men mester, Simon Wozniak Kristensen, alligevel lykkedes det at få justeret har vi både fået moderniseret si- vores offentlige tilskud, så det er den og har haft en konstant strøm muligt at se en noget lysere fremtid af billeder og film, som har trukket i møde. Dette betyder dog på ingen mennesker til. Omkring 3500 men- måde, at vi fremover ikke også har nesker følger dagligt Georg Stage af brug for bidrag fra private. den vej og ofte deler de med deres Uden de bidrag, som igen i venner – og de med deres venner, 2013 har været af anseelig størrelse, så de mest sete opslag er blevet kan stiftelsen ikke drives forsvarligt. delt mange hundrede gange og set Vedligeholdelsesomkostninger på af 50.000 mennesker. Facebook er et skib fra 1934 er ganske betragte- i dag den primære nyhedskanal for lige og inden for de nærmeste år ven- en lang række mennesker og takket ter store vedligeholdelsesopgaver,

7 som dramatisk overstiger den eks- Mendelsohn. Folklorister er et tra bevilling, som vi har opnået. ukendt folkefærd, men de er ud- Den hjælper, men er langt fra at få dannet til at få folk til at fortælle de- os helt i mål. res livshistorie og vi har bedt Anne Nu venter 2014. Igen har vi om at tale med række gamle elever en stor søgning fra kommende ele- og få dem til at fortælle om deres ver og igen kan vi konstatere, at de tur på skoleskibet og om deres ma- elever, vi sender ud i erhvervet, ritime karriere efterfølgende. kommer i arbejde eller videre i ud- I tidligere udgaver har års- dannelsessystemet – og det gør ikke regnskabet været genoptrykt i virk- noget, at folk lægger mærke til det. somhedsberetningen. Det har vi Denne årsberetning følger ikke gjort i år, men sidst i bogen mønsteret fra sidste år, hvor der er findes et afsnit om stiftelsens øko- mindre fokus på tal og statistik og nomiske år. Hvis nogen skulle have mere fokus på historier og fortæl- lyste til at læse årsrapporten i sin linger. Vi bringer igen kaptajnens helhed kan den findes på stiftelsens beretning, der fortæller om et helt hjemmeside. særligt togt. Derefter bringer vi et historisk indslag. I juni måned God fornøjelse 1905 blev Georg Stage påsejlet i Hollænderdybet og 22 elever mi- Asser Amdisen stede livet på tragisk vis. Ulykken Direktør har betydning den dag i dag. Det var erfaringerne fra forliset, der var en væsentlig del af grundlaget for den sikkerhedskultur, som stadigt præ- ger skoleskibet. Georg Stage er i dag et langt mere sikkert sted at opholde sig og vores elever får en suveræn sikkerhedsmæssig ballast med sig videre ud i erhvervet. Derfor er der grund til en gang imellem at mindes de, som døde den dag for selvom de- res død forekommer uden mening, så har den bidraget til generationer af unge, som er blevet bedre og sik- rere sømænd. Den konkrete årsag til artiklen er et foredrag fra 1918 holdt af en af de bjergningsmedarbejdere, som var med til at hæve Georg Stage efter forliset, som er kommet stiftel- sen i hænde. Vi bringer et udsnit af hans beretning. Vi har i år også et spæn- dende bidrag fra folkloristen Anne

8

SEJLPLAN FOR TOGTET 2013

16. april Eleverne møder 18. april Weekend på sundet 15. maj Store vinkedag 16 – 18. maj Sejltræning i Isefjorden 19 – 20. maj Gilleleje 22 – 24. maj Frederikshavn, redningsøvelser 30 . maj – 1. juni Lerwick 5 – 7. juni Thorshavn 8 – 19. juni Rundt på Færøerne 20. juni Thorshavn 29 – 30. juni Helsingør 4 – 7. juni Aarhus, Tall Ships Race 17 – 20 juni Helsinki, Tall Ships Race 25 – 28. juni Riga, Tall Ships Race 3 – 6. august Stettin, Tall Ships Race 8 – 10. august Mundtlige prøver 11 – 14. august Skriftlige prøver, Christiansø 15. august Odense 17. august Ankomst København 6. september Slut på søfartsskoletogt

11 KAPTAJNENS BERETNING

Af kaptajn Joacim Bøllehuus han just haft første lektion med vo- res elever, og jeg skal love for at de KATTEGAT 16. MAJ havde lært noget. I går var den store dag, hvor vi efter En meget frisk sydøstlig vind 4 laange uger på Holmen, endelig i ryggen, mærssejl los og hurtigt kunne lade trosserne gå, og glide under sejl, bevidstheden om min ud af havnen. Vores afgang var yngste datters vinken og koncen- markeret på god Georg Stage manér treret navigation ud forbi batteriet med mange hundrede pårørende til Sixtus og vi var undervejs. Hurtigt elever, besætning og skib, og der blev øjeblikkets tristesse afløst af var afsat en lille time til afskedens rejsens forventning og vores tillids- svære stund, fra klokken 12 til 13. fulde elevers entusiasme og mange, Enkelte måtte knibe en tåre og fo- mange spørgsmål. kusere meget koncentreret på opga- Vinden var dejlig frisk og vi verne om bord. Således var jeg selv stod Sundet op i rekordfart, kun ramt i år, da tre af mine dejlige børn afbrudt af en brase bak manøvre og min kæreste pludselig stod på ud for Vedbæk havn, hvor vi satte kajen og vinkede. Da jeg vendte mig vores MOB-båd (gummibåd) i van- om til kvartermester Mikkel og bad det, og sejlede vores direktør og ham afprøve roret, konstaterede vi tre journalister ind. Journalisterne begge hinandens våde øjenkroge, var inviteret til lejligheden, og vi og måtte med vold kaste os over ar- kunne med glæde konstatere, at de bejdet. Heldigvis snart muntret op hver især skrev gode og spændende af vores elevers og Håkons fantasti- artikler om vores sejlende søfarts- ske farvelshanty. skole. Allerede samme dag nåede et Håkon Watle er et kapitel helt link til bladet Søfart ud til os, og da- for sig, idet han er verdens eneste gen efter kom artiklen i Politiken. universitetsuddannede master i sø- Vi er glade for opmærksomheden, mandsshanties. Her om bord elsker især fordi vi virkelig trænger den vi hans fortolkninger af utallige i en svær tid, med nedskæringer i shanties, og vi griber enhver chance Søværnet, som rammer os hårdt. for at lade ham fortrylle vores ele- Uanset disse kendsgerninger ver med hans karismatiske medri- var humøret højt da vi med 11,5 vende undervisning i shantysang. I knob rundede Kronborg for små år tilbød vi Håkon at sejle med på sejl. Den friske vind, solskinnet og store vinkedag og blive et døgns tid. Kronborg om bagbord var sømands- Dealen var at han skulle lære vores tale der kunne begribes, og vores elever at synge shanties, og til gen- elever havde på få timer både påta- gæld ville vi lære ham at stagvende get sig sømandens svære lod, afske- en fuldrigger. Da vi afgik, havde den, og samtidig vokset adskillige

12 tommer over en flot afgang med rig- Imidlertid er et et søkort at forstå, et tig sejlsætning for første gang. Man andet et skib at føre, og således også kan have nok så mange generalprø- med stagvendinger! ver, men det er nu engang premie- Vi lettede klokken otte, hvil- ren der tæller. ket vil sige, at vi satte tredje skifte Ud på aftenen lod vi ankeret i ankerspillet og resten i gang med gå på 10 meter vand, godt i læ af at gøre sejlene los. Der lød den fine- skrænterne nord for Hundested. ste shantysang fra bakken, imens ankeret langsomt, men sikkert blev KATTEGAT 17.MAJ trukket op og på plads i ankerklyd- I dag var dagen, hvor vi skulle lære set, og jeg noterede mig, at Håkon at stagvende vores fine fuldrigger. så vældig glad ud. Håkons læresæt- Indtil i dag var stagvending bare ning nummer et er, at et syngende endnu et besværligt ord ud af rig- skib er et glad skib. tig rigtig mange besværlige ord som To sjækler ankerkæde er lige besætningen bombarderer en ny under 60 meter, og det var hvad vi Georg Stage elev med. Ingen tvivl havde ladet gå, så ankeret kunne om at mange elever bestemt havde holde, hvilket igen svarer til cirka til hensigt at lytte da overstyrmand 300 omgange på spillet, som igen Helle dagen før gennemgik en stag- tager omtrent en halv time, og gan- vending for alle elever, og meget ske rigtigt 26 minutter efter vi havde pædagogisk brugte en lille finérmo- startet var vi let, og kunne skøde del med ræer på til introduktionen. sejlene for. Vi lettede uden brug af

13 maskinen da vi lå med den fineste den gjalder ud over dækket. Det er brise og uden land i umiddelbar fuldriggersejlads. nærhed af skibet. Overstyrmand Klokken 0935 havde Håkon Helle gennemgik stagvending en gennemført to stagvendinger, en sidste gang, og endelig, så var vi med mig lige bag ved, og en helt på klar til årets første stagvending. egen hånd, bravo. Klokken 0840 lød første kom- Dagen igennem holdt vi på mando, ”klar til at vende”, og jeg med træningen, kun afbrudt af, kunne konstatere at i hvert fald be- at vi skulle tage afsked med vores sætningen havde hørt efter, da me- norske Shanty- og sømand, og vo- sanen blev halet midtskibs. Et par res middagsskafning (frokost). Da minutter, 5 kommandoer og utal- vi atter gik til ankers var vi sejlet lige sikkerhedsskos tunge tramp ind i Isefjorden, hvor vi lå tæt ved over dækket, senere, var vi kommet Lynæs. Alle meget trætte og 9 stag- rundt, og eleverne var tændte og vendinger klogere alle sammen. stolte. At stagvende en fuldrigger er ganske enkelt en kunst, som kræver KATTEGAT 19. MAJ en kæmpe indsats fra alle om bord. Tre forrygende fine dage mættet Stagvendingen går ud på at dreje med sejlmanøvrer, flot vejr og glade skibet ret imod vinden og igennem elever. Vi nåede at gennemføre vindøjet, for at få vinden ind fra den 20 stagvendinger, 4 brase bak ma- anden side. Grunden til at det er så nøvrer og 16 halsninger, hvilket er bøvlet er, at skibet naturligt nok går ovenud fantastisk. Sammenlignet i stå når skibet stævner lige imod med sæsonen 2011 er det nogen- vinden og sejlene ikke er fyldt med lunde hvad, der blev gennemført vind. Heldigvis kan man komme på hele togtet (22, 6, 19). Da vi af- omkring problemet ved at tage en sluttede dagens sejladser gik vi ud hel del nøje timede forholdsregler, af renden og gik til ankers ud for hvilket kræver at der hales i sådan Kikhavn, klar til at sejle til Gilleleje cirka 55 tovender i en bestemt ræk- i morgen. kefølge, nogle sammen, nogen hver Vi har fået et godt udbytte af for sig og hele tiden afstemt efter, dagene i vores træningsbadekar, hvor langt skibet er kommet rundt Isefjorden, og det gælder såmænd imod vinden, og i øvrigt gennem- ikke kun på emnet sejlmanøvre, da ført i løbet af højest et par minutter. tiden om bord, sammen og i gang, Super fantastisk når det lykkes, og bringer os alle meget tættere på det gjorde det. Første vending er hinanden. Nogle elever begynder at ifølge traditionen om bord altid skille sig ud, og vi kan nu tydeligt kaptajnens, så jeg råber kommando- se hvem der er pressede, og hvor vi erne, og de andre – både besætning må gøre en særlig indsats. og elever knokler med tovenderne. Den sidste dag i Isefjorden Især kommandoen ”agter lad gå” havde jeg fokus på elevernes næver, er en sømands yndlingsmelodi, da og kunne konstatere at der nu er ti ræer på den kommando pisker hård hud i hænderne på de fleste. rundt over hovedet på ham, når Enkelte har vabler og to oplevede at

14 tovenderne løb igennem deres hæn- vores vedligeholdsprojekter har der, hvilket gav dem brandvabler mest handlet om rengøring og kon- i håndfladen. Heldigvis bare små- trol af rigningen. Her til aften spil- ting, der ikke har spoleret humøret. lede kvartermester Mikkel og jeg De sidste to uger på Holmen beachvolley med fire friske elever, havde vi en rigtig frustrerende om- og det er første gang jeg har hoppet gang virus der gav ondt i halsen og rundt i drivvådt sand i tre timer feber. Når vi lever så tæt kan det med vilje. Skøn sport og dejligt at få ikke undgås vi af og til rammes af rørt sig, så må vi gamle acceptere at virus, der får spredt sig. Vores to få klø af August, Christian, Jess og køjer på hospitalet var optaget det Alexander, suk. meste af ugerne. Heldigvis er vi nu Døgnet i Gilleleje gik hurtigt ovre den omgang. med åbent skib, arrangementer i land for eleverne og en reception FREDERIKSHAVN 22. MAJ om aftenen for arrangørerne, som Vores første dag med brandkur- havde samlet 19.000 kroner sam- sus er gennemført, og eleverne men til vores Stiftelse. Vi skulle alle har haft en spændende dag med sammen vænne os til at dele ski- gode karbrande og action. Vi har bet med de mange mennesker der haft halvdelen af eleverne afsted, havde valgt turen forbi havnen for og resten har arbejdet med ved- at besøge os. Der nåede at komme ligehold om bord. Desværre har 1600 mennesker over gangvejen, regnen silet ned hele dagen, så og allerede efter 600 var de fleste af

15 os pænt trætte af at forklare hvor- og Nordsøen. En ganske svag nord- for sejlene ikke var sat, og ja, man lig brise har siden i morges hjulpet skal til vejrs for at gøre dem los, og os vestover, men synes nu at svigte nej, man står ikke baglæns og styrer os. Vi har netop aftenskaffet og der bare fordi rattet sidder foran ror- hersker fred og ro overalt på skibet. kisten. Man må tage sig nogle små Tiden fra atten til tyve er tiden hvor pauser ind imellem, ellers bliver man kan socialisere på dækket el- svarene ikke pæne. Kæmpestor ros ler synke ind i sig selv på banjen, til andet skifte som tålte mosten og i hvert fald er der ingen program- smilede alle tusind gange de blev lagt undervisning og heller ingen spurgt om det samme. der er gået til køjs endnu. Jeg nyder Pinsemandag kl. tretten af- personligt at kunne indsnuse stem- gik vi Gilleleje og sejlede i det ninger og lægge øre til hvad der rør smukkeste blanke vand afsted sig af glæder og bekymringer blandt mod Frederikshavn for maskine. elever og mandskab. Overstyrmand Undervejs tog vi en god brandrulle Helle har vagten og vi beslutter at (brand øvelse) med tid til at redde gøre sejlene fast og lade Volvoen 3 simulanter med svære røgforgift- skubbe os vestover indtil vinden at- ninger ud af forlasten. ter vil hjælpe os videre på rejsen til Sejlene for blev surrede hele Shet lands øerne. vejen op igennem Kattegat, hvilket vi vist alle ærgrede os lidt over, men NORDSØEN 27. MAJ mon ikke vinden nok skal blæse os I går morges var vinden der igen og igennem om føje tid. i løbet af dagen blev den frisk fra nordnordøst. Nu arbejdede vi os SKAGERAK 25. MAJ langsomt fri af Lindesnæs, det syd- Georg Stage vugger stille fra side til ligste punkt i Norge, og fik nogle side med slapt hængende sejl, og vi gevaldige gamle søer ind over styr- har nogle skrigende måger i nærhe- bord bov, da vinden har stået i nord den, der endnu tror, at vi er et fi- flere dage på de her kanter. Søen og skefartøj. Alt for mange elever tror vinden gav omgående anledning til fejlagtigt, at her er søgang, og lider udbredt søsyge om bord, og ingen søsygens kvaler, dog møder de ikke følte det som en trøst, når jeg for- megen medlidenhed fra os i besæt- sikrede dem om, at det ville fortage ningen, da vi ved at dette er abso- sig i løbet af et døgns tid eller to. I lut magsvejr og det mest stille man løbet af dagen friskede vinden og vi overhovedet kan forvente i Skagerak måtte bjærge store bram og fokken.

16 Det holdt hårdt med at finde elever køjer, soveposer og lagenposer op der havde mod på at gå til vejrs, og i rigningen, så vores elever kan få vi havde således kun en håndfuld sig en velduftende tør køje i aften. på hvert skifte, der var med oppe. Stemningen blandt eleverne er mil- Helle og jeg tænkte tilbage på dest talt mat, og mange sidder og de første afteners forventningsse- hænger, hvor de nu kan. Da jeg gik minar, hvor flere udtalte at de gerne til morgenskafning så jeg Stine, nr. ville opleve en rigtig storm, og at 3, sidde og sove inde i vores værk- de især var her for at blive udfor- tøjsskab på dækket, hvilket måske dret fysisk og psykisk og flytte egne ikke er så bekvemt, men hun så nu grænser. Vi var enige om, at hvis meget afslappet ud. der blev ved med at være sådan et Sidst på dagen fra 15 til 17 klynkeri over en venlig stemt frisk havde jeg 2’skifte på agterbanjen i vind, så kunne det godt være, at vi faget ”maritim sikring”, hvilket kan kom til at minde dem om, at det er kategoriseres som en pædagogisk nu vi flytter lidt på grænserne. Spøg udfordring af de lidt større. Primært til side, vi vil alle elever det absolut fordi maritim sikring ikke er det bedste, og min oplevelse er at rigtig mest spændende fag, og sekun- mange vitterlig flytter grænser, når dært fordi dagens to sidste timer, ”things gets tough”, og det er fan- med i forvejen møre elever, ikke tastisk at opleve elevernes vilje og er voldsomt motiverende i sig selv. lyst til at stille op for hinanden, når Heldigvis blev jeg positivt over- nogle sidder bøjet i rendestenen og rasket, og kunne ved afslutningen kaster op igen og igen. Thor nr. 41, af lektionen konstatere, at jeg kun var ikke mange sure sild værd da skulle vække nogle enkelte elever. beskeden om at gøre bramsejlet fast Ud på eftermiddagen kom vin- kom, men han brækkede sig en sid- den op fra sydøst som lovet og vi ste gang, og sprang op på brammen satte alt inklusive fore røjl, som blev med sine kammerater. Da han kom luftet for første gang i år. Hovmester ned fortalte han, (efter at han havde Carsten valgte at åbne sit slikudsalg brækket sig), at han havde måttet (kaldes ”sloppen”) her til aften, synke sit opkast tre gange inden hvilket gjorde stor lykke. Alt i alt er han var nede igen. Så er man da sej vi tilbage på sporet, og klar til næ- og gjort af et godt stof. ste omgang frisk vind fra nord. Igennem natten til i dag aftog vinden gradvist og til morgen NORDATLANTEN 1. JUNI gjorde vi sejlene fast i absolut vind- I det smukkeste solskin forlod stille. Der er stadig lidt sø, så vi vi Lerwick i dag til middag, og ligger ikke bomstille, men næsten, brugte en god times tid på brand- og vi går stille nordvest over for rulle, godt krydret med ikke min- maskinen. Vejrmeldingen har lovet dre end 3 simulanter, der krævede vind fra sydøst i løbet af dagen og øjeblikkelig førstehjælp. Scenariet højt solskin. For at komme videre var sat af førstestyrmand Steffen, fra vores døgn med bræk i rende- og gik i korthed ud på at en elev stenen, har vi netop hængt alle var faldet om med røgforgiftning

17 i malershoppen, som der var en i de smalle gamle gader, og kun to mindre brand i, og da brandalar- blev noteret for at have drukket for men lyder, falder en ned fra riggen meget under landlov. Besætningen mens den sidste i bestræbelse på nød også freden og roen, og det at at komme hurtigt til mønstringen være et nyt sted uden at det kræ- falder på lejderen (trappen) fra for- vede noget af os. De fleste af os fik banjen. Anledningen til alle disse gået nogle gode lange ture og set på uheldige sammentræf er naturlig- bakkerne rundt om byen, og den vis, at vi nærmer os afslutningen ene dag lejede overstyrmand Helle på elevernes førstehjælpskursus, en lille bil, hyrede mig som chauf- og inden afsluttende prøve gerne før og inviterede eleverne Carl vil skærpe opmærksomheden og Louis 11 og Siv 57 med på tur. Vi træne den praktiske førstehjælp. var på en bunden opgave der lød at Førstehjælpsinstruktør, Herle, besøge uldspinderiet ”Jamieson”, havde pyntet vores stakkels simule- hvilket viste sig at være spændende rende elever med både sår, blod og og oplysende. På trods af maskiner hvid sminke, så der ikke var tvivl fra forrige århundrede, et ubeskri- om, at nu, var det alvor. veligt rod og lanolinen drivende Bortset fra at vi var ti minutter ned af alting, så blev der produce- om at opdage staklen der var snub- ret det fineste uldgarn, som i sidste let på lejderen, gik alting godt, og vi ende fik os alle til at spendere vores kan med sindsro gå til prøve i før- sparepenge på smukke produkter stehjælp inden Thorshavn. fra Jamiesons. Inspireret af det skønne vejr og en ganske let brise fra nordvest satte vi hele garderoben inden vi var kommet sønden af Mainland, og kunne passere det sydligste fuglefjeld i få hundrede meters af- stand. Da vi havde lagt øerne pænt bag os, søsatte vi vores MOB-båd og kvartermester Simon W. og Rune nr. 44, sejlede på fotosafari nogle ture rundt om skibet. Vinden er endnu bare helt let og vi vugger os stille igennem nogle langstrakte Atlanterhavsdønninger der kom- mer langt vestfra, hvor det blæser 30 knob. Imidlertid er meldingen at vi kan vente nogle rolige døgn med lidt byger i løbet af natten og ikke alt for meget vind. Herligt. Vores ophold i Lerwick var vist hvad man kan kalde et meget roligt ophold. Eleverne hyggede sig

18 KOLLAFJORDUR 5. JUNI skønt i verdensbyen. Udover en ob- Lutter lette vinde, lidt maskin- ligatorisk bussafari til det allernord- sejlads og meget bidevind sejlads ligste på Streymoy har de fleste af med røjler i top, fik os herop til vores elever brugt havneopholdet Færøerne. I går morges var vin- på at få shoppet uundværligheder den helt død og vi måtte starte op som slik og shampoo, ligesom de klokken halv fire godt 70 mil fra lokale cafeer og værtshuse er tjek- Færøerne. Dagen igennem nød vi ket grundigt ud. Vi har dog ikke det spejlblanke vand og kunne se haft skyggen af problemer med ele- både fjerne glimt af grindehvaler og ver der er kommet fulde fra landlov, et væld af havfugle. Mallemukker, dejligt. Vores førstehjælpsinstruk- rider, nogle få skråper, alk, lomvie, tør, Herle, rejste i går morges, og lunde, sule og sortstrubet lom, bare alle er nu uddannet førstehjælpere. for at nævne nogle af arterne. Op Den sidste aften i Tórshavn ad formiddagen lagde 1.styrmand fik vi spillet en god gang fodbold, Steffen mærke til at der var store hvor besætning og elever dystede flokke af små fisk der piskede rundt det bedste de havde lært. Her på i overfladen, og vi blev inspireret Færøerne har de mange kunstgræs- til at stoppe en halv time og fiske. baner, og det er den rene luksus Det var på 200 meter vand, så vi at spille på. Dog giver det nogen kunne ikke nå ned til bunden, men grimme brandsår, når man falder. fangede lidt makreller og en enkelt Personligt nød jeg at kunne sild. Snart skulle undervisningen shoppe et godt og billigt blan- i gang og vi aftalte at time ankom- dingsbatteri til officerstoilettets sten til Færøerne med en halv ti- badeniche, samt en ny slange til mes fiskeri ved en grund lige nord vaskemaskinen. Det går jo ikke at for Nolsøy klokken 1430 præcis. Da mandskabet og deres tøj ikke kan ville eleverne også kunne deltage i blive vasket. Apropos vask, så har fiskeriet, og med lidt grundt vand vi fået lovning på en større omgang mente jeg nok, vi kunne risikere vask af elevernes tøj, når vi nærmer at fange en torsk eller to. Klokken os Runavik i slutningen af næste uge. 1430 lagde 2.styrmand, Line, skibet til rette lige på kanten af grunden, og vi fik os en skøn halv time med et superfint fiskeri, hvor både lan- ger, sej, torsk og rødfisk blev hevet over lønningen. Til aftenskafning var fiskene renset, fileteret og stegt på panden, og alle fik en god him- merigsmundfuld frisk fisk. Dejligt med engagerede medarbejdere.

TÓRSHAVN 7. JUNI Vores ophold i Torshavn nærmer sig sin afslutning, og vi har haft det

19 VESTMANNA RED 8. JUNI så godt. Det er lige vand på vores I dag er en festdag, da vores gode mølle, da vi som den eneste søfarts- bagfjerding okse skal steges som skole er varme fortalere for at un- bøffer på grillen. Oksen påmøn- dervise i at udføre en rigtig dansk strede i Frederikshavn og har nu marine wiresplejs. Vores argument hængt gode 17 dage i riggen, syet er, at man skal kunne ordne tingene ind i hørdug og forinden mættet selv, når man er til søs, og da der med saltlage. Skibet emmer af for- i dag bruges wire i stedet for tov i beredelser til festmiddagen, sam- rigtig mange sammenhænge, så må tidig med at vi har holdt på med vi naturligvis kunne splejse i wire. jollesejlads hele dagen. Vestmanna Anyway, så er Stendor et fint be- ligger i en perfekt beskyttet lille vig, kendtskab, som allerede har hjul- hvor eleverne har haft muligheden pet os med indkøb og et væld af for at boltre sig med vores travaljer andre vigtige ting, (f.eks. kajplads, rigget til med master og smakkesejl. tøjvask, strømkort og gratis bustur), Det, at vi har smakkesejl til vores der er så svære at arrangere, når travaljer, (joller), gør dem til et fan- man ikke er lokalkendt. tastisk legetøj, som samtidig giver Uhmm, hvor var det en dejlig vores elever forståelsen af hvad det bøf hovmester, Carsten, serverede er der sker når vinden påvirker vo- for os. Kokkeelev, Rasmus, kom res sejl. Selv i en lille jolle kan man agterud på halvdækket og præsen- stagvende, halse og gå i stå, når terede den klassiske udskæring, man stævner vinden for tæt, hvilket Côte de boef, for os, og skar kødet giver rigtig mange en aha oplevelse, for på et spækbræt på kompasset, som de kan overføre på vores gode og mundvandet løb. Alle nød kødet fuldrigger. med dejligt tilbehør og den afslap- Vi kom herop til Vestmanna i pede stemning. går efter en rolig motor sejlads, hvor den største udfordring var at lære SANDOY 9. JUNI de færøske strømforhold nærmere I dag afgik vi Vestmanna med alle at kende. På et tidspunkt havde vi gode intentioner om at sejle for sejl 5 knobs medstrøm, hvilket dog hur- ned mod Sandoy. Dog var vinden tigt blev afløst af ligeså meget mod- kontrær og strømmen ligeså uforud- strøm. Oplevelsen gjorde os meget sigelig som på turen til Vestamanna. opmærksomme, og nu véd vi, at vi Det blev derfor maskinsejlads, og skal udvise stor forsigtighed. det betød at vi kunne gå rigtig tæt På turen herop sejlede Stendor på grotterne som årtusinders vest- og hans 5-årige søn Alfred med os, lig brænding har skabt ind i vest- til stor glæde både for os og måske siderne af øerne Hestur og Koltur. i særdeleshed Alfred. Stendor er 2. styrmand, Line, synes, at det er kaptajn på et Mærsk supply skib, lidt besværligt, når hun styrer 220 og kan fortælle at man på de skibe grader på kompasset og sejler 170 sværger til rigtige håndgjorte wires- grader over grunden. plejser, fordi den moderne udgave, Tidlig aften ankrede vi op her ”talloritsplejsen”, ikke holder nær ved Sandoy, og eleverne hygger sig

20 på dækket og i jollerne. Om lidt besluttede at besøge en tidligere skal jollerne hejses for natten, og elev på øen Stora Dimur. Selv om alle eleverne, undtagen ankervag- det lyder uskyldigt viste det sig at tens to vågende sjæle, til køjs. være en krævende opgave, da Janus på Stora Dimur normalt rejser til og VAGUR 12. JUNI fra sin ø i helikopter. Det at komme Begivenhederne tager fart og jeg i land på Stora Dimur har siden de når slet ikke at følge med i min gode vikingetider været en slags dagbog. Vi er sejlet sydover til manddomsprøve, og man er gået så Suderoy, og på vejen har vi haft vidt at lade afholde tinge på øen, en meget unik og udfordrende op- for at teste de deltagende vikingers levelse, da vi i et øjebliks kådhed duelighed. Kom man ikke op, så

21 var man ikke kvalificeret til at være Det tog lidt over en time, og de stak- med på tinge. kels kvartermestre og styrmænd var Over telefonen var aftalt at vi godt brugte efter skulle sejle til vestsiden af øen og Elleve ture ind og ud i stærk holde udkig efter en mand i orange strømsø. Fra skibet kunne vi nu kedeldragt. Manden var så Janus, følge en lang sort streg af Georg og da vi så den lille orange prik i Stage elever med guide, der gik op bunden af en 300 meter høj fjeld- af fjeldet. side, troede vi, at vi havde taget fejl. Turen op af fjeldvæggen og be- Imidlertid sendte vi MOB-båden søget på toppen af Store Dimur vi- ind med 3.kvartermester Simon og ste sig at være alt besværet værd, da en elev for at rekognoscere. Inde alle fik et fascinerende, betagende under klippen var den fineste lille og spændene indblik i en helt an- naturhavn, hvor man med et rask den verden. Janus og hans søster spring kunne komme fra båden ind bor med deres respektive ægtefæl- på klippen. Ude på Georg Stage ler og børn mutters alene på øen, og ventede vi bekymret, da strømmen producerer godt færøsk skærpekød pølede sydover med 2-3 knob, og vi og lammeskind. I perioder er de helt ikke vovede at sejle helt tæt på. Da afskåret fra omverdenen på grund båden endelig var tilbage og der var af vejret. Tidligere havde de en lille givet ”thumbs up” gik vi i gang med båd i et skur nede på klippen, men det møjsommelige arbejde at fragte den gav de væk sidste sommer, og 55 elever og besætningsmedlem- som om de havde forudset det, tog mer ind i hold af 5 i MOB-båden. denne vinters storme bådskuret.

22 Da vi efter et par timer skulle have at nærme os havnen. Umiddelbart vores elever og mandskab om bord inden molerne kom det ene smukt igen, var strømmen vendt nok en- malede færøske fartøj roene ud ef- gang, og det var blæst lidt op. Det ter det andet, og i løbet af ingen tid betød endnu hårdere arbejde for var vi omgivet af 5-6 utrolig flotte kvartermestrene Simon og Mikkel, joller og en stor gammel fiskeslup der virkelig måtte kæmpe i høje ”Johanna”, (oprindelig bygget 1884 strømsøer, for at få vores elever i Grimsby, Øst England, og restau- helskindet hjem igen. Helle og jeg reret i Vágur 1980-1986). Vi blev kiggede flere gange på hinanden og bedt om at følge efter Johanna ind, ville ønske, at det bare var alminde- og imens satte alle jollerne sejl og lig hverdag på kontoret. Pludselig smuttede rundt om os ind i havnen. vendte strømmen igen, og vupti Inde i havnen var der mødt en så var vandet helt fladt igen, og de større folkemængde op, og Helle og sidste 5-7 ture gik uden strabadser. jeg måtte tage en hurtig beslutning På den næstsidste tur kom Janus og om at åbne skibet for alle de frem- hans svoger om bord og hilste på mødte. Sikken en varm velkomst, os, flinke, seje færinger. og som kronen på værket troppede Endelig var alle om bord igen Oddur op med en stor pakke til og jeg orkede ikke flere udfordrin- Helle. Alle havde på fornemmelsen, ger den dag, så vi steamede over i at der var tale om en udstoppet Sule, den nærmeste bugt på Suderoy for og ganske rigtigt, Helle fik sin fugl, at finde en læ ankerplads. Suk, den som hun i øvrigt havde plaget Oddur første bugt var for åben mod vejret om siden han startede som elev april fra sydsydøst, så vi måtte 5 sømil måned sidste år. (Aftalen var, at hvis længere sydover før vi fik ro for nat- han sørgede for en Sule, ville hun ten. En spændende dag var slut og sørge for at vi kom til Vágur). vi kunne lade ankeret falde på 20 meter vand, aaahh. Turen herind til Vágur var endnu en lille maskintørn, og vi sukker efterhånden efter rigtig sej- lads for sejl. Dog er der ikke så me- get at stille op med svage sydlige vinde og en helt utilregnelig færøsk strømsætning. På vej hertil ringede vores elev fra sidste års togt, Oddur, flere gange, og spurgte til hvornår vi kom. Jeg var lige ved at blive lidt træt af det, da han endelig fortalte, at de var nogen, der ville sejle os i møde. Vi kom i god tid og havde en efterhånden ret frisk østsyd- Udover alle de fine joller og Johanna østlig vind ret ind i havnen. Efter havde Oddur arrangeret at svøm- en god times venten besluttede vi mehallen stod til vores disposition

23 og at vores fodboldglade drenge og alle de tusind ting at forholde sig skulle spille mod det lokale U16 til hele tiden. hold. Fodboldkampen blev en regu- lær øretæve, hvor elever og mand- RUNAVIK 15. JUNI skab blev sat grundigt på plads med I dag, lørdag, anløb vi Runavik, et 1-7 nederlag. På trods af neder- som ligger godt beskyttet i en lille laget fandt alle imidlertid, at det bugt i starten af Færøernes længste var rigtig skønt at få rørt sig, og vi fjord, Skalafjord som i 1200 år har formåede at rose de dygtige færøske været en flittigt brugt naturhavn. drenge for deres sublime sammen- Indtaget af norske vikinger med spil. Det viste sig at de lå nr. 3 på udlængsel, og som Islændingene si- Færøerne og altid havde spillet fod- ger, de der stod af på Færøerne var bold sammen. dem der blev søsyge på rejsen til I dag tog vi en overligger- Island. I dag primært befolket af fa- dag i havn, og fortrød det ikke et milier, der er beskæftiget i havnen sekund, da regnen har stået ned med servicering af offshoreskibe og i stænger hele dagen, og vinden fisketrawlere. stået hårdt på fra øst. I stedet har Vi anløb umiddelbart efter un- vi passet vores skema, og afholdt dervisningsstart klokken 1310, og ISPS (International Ship and Port midt på kajen var opstillet et fint Security) øvelse, der i dag handlede hornorkester, der spillede under om, hvad vi gør, hvis der indgår en tillægningen. Anledningen var at bombetrussel til vores rederi. Vi byen holdt en idrætsfestival, med fik gennemsøgt skibet, og Rasmus masser af aktiviteter for byens ung- nr. 47 fandt endda en bombelig- dom. Borgmesteren var mødt op nende genstand i maskinrummet. og fik en rundvisning og en bog Desværre havde han ikke fået fat om Georg Stage, og han kvitterede i den del af instruktionen der for- med at invitere os alle sammen til klarede, at man ikke skal røre ved middag. bomber. Så pludselig lå den midt Klokken 17 klædte alle om på hoveddækket. Heldigvis havde til middag, og kort efter gik vi alle jeg i god tid truffet aftale med kvar- igennem Runaviks havnefront, termestrene Simon og Simon, som der var spækket med hoppeborge agerede ”Bomb Squatt FO” og de fik og skydetelte, og videre hen til en hurtigt os alle sammen evakueret stor kantine, hvor vi blev forkælet ud i regnen, hvorefter bomben blev med sodavand, øl og ris med gul- meget overbevisende destrueret. lasch. Midt igennem måltidet rejste Her til aften var en del af be- havnemesteren sig op, og holdt en sætningen inviteret til middag hos glødende varm tale om Færøske Oddurs forældre, hvor vi fik smagt traditioner, relationer til Danmark gode lokale retter, bl.a. tørfisk, tør- og hans eget liv, hvor det skinnede ret grind og saltet spæk, hvilket kraftigt igennem, at han var, hvad smagte fantastisk. Det var nogle man vist kan kalde nationalist på meget dejlige og festlige timer, i tør- den rare måde. Talen var god og vejr, og langt fra vores skibshverdag svær at finde ende på, dog sluttede

24 den med overrækkelsen af en utro- ned. Dæksvagten har for nogle fås ligt flot forarbejdet grindekniv, som vedkommende HU i de grønne telte jeg på vegne af skibet tog imod. og filer løs på deres spiger, mens Efter en stor omgang is og en ”tak resten må stå i deres orange Ocean for mad” tale af hovmester, Carsten, regntøj halvt oppe i bagbords un- brød vi op, mætte og glade, og med dervanter, mens de udskifter væv- mulighed for at få set lidt på de lo- lingerne. Et arbejde, der ikke just kale løjer. bliver lettere, når fingrene er kolde og valne, og vinden slår regnen ind FUGLARFJORDUR 18. JUNI i ansigtet, men vores elever er seje, Pludselig er det snart slut med fan- og vil gerne lære det hele, så de kla- tastiske oplevelser på Færøerne, rer også den udfordring. og som om vejret mærker vores Inden vi nåede hertil havde snarlige afrejse er det blevet regn vi en halv dags maskinsejlads og rusk med en vind der langsomt fra Runavik til Oynafjordur, den men sikkert nærmer sig et vestligt nordligste fjord på Eysteroy, og hjørne. Vi har fundet læ i den dybe hjembygd for Rani, der var elev i Fuglarfjord, på Eysteroy, ligesom fjord. Rani havde inviteret os alle Runavik, blot helt oppe i den nord- sammen på fiskesuppe, og i øvrigt lige del af øen og vi gemmer os un- overladt til sin mor at fabrikere ma- der vores solsejl mens regnen pisker den. Ranis bygd huser 200 sjæle og

25 ligger fantastisk smukt klemt inde fandt hjem og havde haft nogle fine imellem nogle af de højeste fjelde timer. heroppe, i en dalsænkning, med Vi havde egentlig planer om at smukke gamle huse og den obliga- gå til Klaksvik næste morgen og be- toriske laksefarm uden for havnen. søge et uddannelsescenter for søsik- Vi lod ankeret gå på 25 meter vand kerhedskurser, men desværre var og satte alle joller i vandet, således, der travlt med kurser, og vi valgte at vi kunne komme ind til den ven- at blive liggende og puste ud. Det tende suppe. Med 20 i hver travalje som startede for knap fjorten dage og 10 i motorjollen lykkedes akku- siden med en helt tom kalender og rat at komme ind alle sammen på udsigt til slap line på Færøerne, en gang, således at kun vagten blev har stille og roligt udviklet sig til ude om bord. Fiskesuppen var for- rigtig mange dejlige invitationer rygende dejlig og selv om der var fa- og spektakulære oplevelser, og en brikeret suppe til 200 mennesker, så enkelt dag med fint vejr, smakkesej- spiste vi rub og stub. Shantymand, lads og ro til at være på Georg Stage Thor, nr. 41 gav ”leaving Liverpool” var bestemt tiltrængt. Vores 1.styr- som tak for mad sang, og snart var vi mand, Steffen, og kvartermestrene spredt for alle vinde. Nogle var ude Simon W. og Mikkel fik sig nogle at hente vagten, så de kunne spise fine dyk i Oynafjordur, hvor vandet den sidste suppe, andre var på be- var mere klart end de andre steder søg i kirken og så var der de sædvan- de har forsøgt sig. De så både ere- lige sportsnørder, der enten spillede mitkrebs, krabber og masser af fisk, fodbold eller rendte i fjeldet. og alle vi andre blev helt misunde- Klokken 21 var sidste afgang lige. Igen er det vores gode guide fra havnen og ud om bord, og alle og ven, Stendor, som har udlånt

26 hans private dykkergear til os, så- landlov, andre for at hygge sig med ledes, at vi kan dykke sikkert med Søfartens ABC på banjen. Tak til to i vandet ad gangen, TAK, for det handelsflådens velfærdsråd for de- Stendor. res hjælp til arrangementet. I morgen går vi til Tórshavn for Næste store udfordring, for at bunkre vand, diesel og lidt sup- eleverne især, var, at vi skulle af- plerende proviant til rejsen hjem- holde midtvejsprøver. Planen var over, som bliver uden mig, da jeg skal at gå til Ebeltoft Vig og lægge os hjem og se til alle mine andre børn. for anker imens prøverne foregik, da der ville være god ankerbund ØRESUND, 8. JULI og læ for alt andet end sydlig vind. Tænk jer, vi har netop rundet Sejladsen fra Helsingør var mildest Kronborg og stået Sundet ind med talt kedelig, da vinden søndag mor- røjler i top, og med følgeskab af gen var ren nordvest, og vi måtte rundt regnet 100 smukke sejlskibe tygge os langsomt vestover for ma- fra hele verden. Den fineste brise skinen. Heldigvis blev det hen ad kilder os blidt i nakken mens Georg aften magsvejr, og vi nåede frem og Stage glider glat igennem færgetra- var klar til vores prøver om morge- fikken, og jeg får ro til at komme i nen mandag d. 1. juli. gang med dagbogen, som jeg har Prøverne har til formål at af- forsømt på det skammeligste de sløre om studieaktiviteten er til- sidste 8 dage. fredsstillende, og give eleverne et Vel om bord igen efter en dej- fingerpeg om deres faglige stand- lig uges ferie startede jeg med at punkt inden det er for sent. Her tage til idrætsdag med alle elever midtvejs kan vi som instruktører i Helsingør. Desværre var det regn- og de som elever nå at justere og vejr, så vi måtte aflyse højdespring, rette ind, hvis der er for stor diver- men gennemførte et 60 meter løb, gens imellem gennemgået stof og længdespring og kuglestød, og ef- indlært stof. Udover at vi afholder ter et par timer var alle igennem og vores prøver i fagene praktisk sø- hastede ned om bord igen. Nogle mandsskab, skibsteknik, naviga- for at blive godkendt til orlov og tion, motorlære og søsikkerhed,

27 bruger vi også en dag på at evaluere Det at foreløbig ingen var rejst hjem om forventningerne til togtet bliver talte sit eget tydelige sprog, lige- indfriet, og om der er ting, der bør som det faktum, at vi absolut ingen gøres anderledes. Heldigvis er vi større konflikter har haft, vidner ikke mere fastlåste i vores metoder om en meget motiveret og homogen og strukturer, end at vi kan og tør flok unge om bord. gøre om eller anderledes. Onsdag fik vores elever mulig- Første dag i Ebeltoft Vig, man- hed for at opleve Fregatten Jylland, dag d. 1. juli, havde vi midtvejsprøv- dog holdt det hårdt med at ro ind erne, og imens der blev svedt over til fregathavnen da der var en ret prøverne på banjerne og på dæk- så frisk vind fra øst. Vi lettede der- ket, sejlede globetrotteren Troels for og sejlede helt ind på 6-7 meter Kløvedal rundt om os i selskab vand, hvilket gav eleverne en noget med flådens øvelsesskibe Svanen mere overkommelig tur ind i traval- og Thyra. Vi ville gerne have væ- jerne. Ud til skibet igen var det bare ret mere end inaktiv kulisse, men op med smakkesejlene, og så var havde måttet afstå fra at deltage un- de ude hos os i løbet af få minut- der sejl, da prøverne nødvendigvis ter. Fregattens folk var på besøg hos måtte klares inden starten på Tall os, og vi havde naturligt nok mange Ships Race i Århus, 4. juli. Ellers en fælles interesser ligesom der var fantastisk historie at Nordkaperen flere kendte ansigter, som gjorde nu, efter jeg ved ikke hvor mange tiden i Ebeltoft Vig rigtig hyggelig. gange jorden rundt, er hjemme og Inde i Århus, hvor vi anløb sejles rundt af tidligere Georg Stage kornbassinet torsdag middag, var folk, med Kløvedal om bord, alt der sort af mennesker og meget imens der bliver filmet danmarks- varmt. Vi havde et højprofileret historier fra dækket i anledning af besøg af vores minister, Morten legendens 70 års fødselsdag. Østergaard, som holdt en vedrø- Kort om vores prøver kan rende og varm tale for vores elever, fortælles, at alle oplevelserne på hvor han blandt andet afslørede, at Færøerne har haft en høj pris på han havde læst min dagbog, og var studieindsatssiden, og vi havde et utilsløret interesseret i om vi måske foruroligende højt antal elever, 16 gav en Shanty. Samtidig med at talen stk, som havde fået ”ikke bestået” sluttede, opdagede vi Håkon stå på i et eller flere fag. En vigtig øjenåb- kajen, og vi kunne kvittere ministe- ner, især fordi vi nu stævner mod rens ønske med et flot Håkon all stars Tall Ships Race, med tilhørende kor, der gav ham South Australia for flimmer og uro i havnene. fuld hals. Der var helt sikkert dømt Dagen efter prøverne holdt forrygende god stemning, hvor- Helle og jeg midtvejsevaluering efter Ministeren og borgmesteren med hvert enkelt skifte, hvor skif- for Århus, Jacob Bundsgaard, fik tets kvartermester også deltog. Ikke en grundig rundvisning af Toke og overraskende var der udtalt glæde Ronja. Rundvisningen sluttede i min og tilfredshed over togtet indtil nu, salon, hvor Helle, Asser og jeg fik lej- hvilket vi har mærket hele vejen. lighed til at drøfte vores skole og skib

28 med ministeren for vores område, Danmark der lå for anker som ven- fantastisk. Efterfølgende var arran- demærke ved Marselisborg. geret en lille kasteline konkurrence imellem minister og borgmester, og ØSTERSØEN 9. JULI ministeren brillerede med at ramme En fejende flot start på Tall-ships skoleskibet Danmarks bovspryd to Race første ben, lader os alle om gange og i sidste kast komme afsted bord forblive i drømmeland i nu 4 med dagens længste kast. timer, hvor vi har forsvaret vores Ellers var Århus hektisk, med placering som først over startlinien. velbesøgte åbent skib arrangemen- Nummer et i racet, føles dejligt, ter, ca 3000 mennesker over gang- men ak, nu kommer der mere vind vejen og flot operaensemble der fra sydvest og afstanden ned til fel- optrådte på halvdækket. Alt i alt et tet mindskes minut for minut. super vellykket havnearrangement, Det var ellers en start lige efter med maksimal synlighed og offent- drejebogen, hvor vi havde sat alle lighedens fokus på vores lille skole sejl to timer før starten i ganske let og smukke skoleskib. nordlig vind, og holdt på ned mod En enkelt skygge blev der luv mærke. Alle elever blev grun- kastet over os, da vi om lørdagen digt orienteret om hvordan vi ville måtte sende årets første elev hjem have trim og samarbejde til at køre, i utide. alt imens vi stille gled ned mod Efter tre varme og vilde dage starten. Da vi nærmede os kunne vi i havn kunne vi endelig lade tros- konstatere at alle andre ikke lå tæt serne gå søndag klokken 1159, og på startlinien, og at der var plads havde den store fornøjelse at sætte ved luv mærke, så vi holdt på og fulde sejle få meter fra kajen. kom over startlinien 2 minutter og Vel ude af havnen sejlede vi 40 sekunder efter det officielle start- parade, og rundede skoleskibet tidspunkt, aaaahh, det var skønt.

29 ØSTERSØEN 11. JULI nordnordøstlig vind over styrbord Det har været en lang og hård dag i bov. Helle og jeg sender 3. skifte dag, hvor vi, udover at have kæm- til køjs og lader vagten om at passe pet med en modbydelig nordlig ku- på skibet, dog når jeg ikke at falde ling, har erfaret det forfærdelige, at helt hen, før jeg nok engang ople- et besætningsmedlem fra et delta- ver præcis samme scenarie, med gende skib, ”Wylde Swan”, har mi- Helle’s milde røst på dækket og ski- stet livet. Det er voldsomt og meget bet der krænger over. Nu er der bare svært at begribe, og vi har italesat tale om 20 sekundmeter, og over- hændelsen om bord og forsøgt at mærssejl og storsejlet må gøres fast. hjælpe vores mest følsomme elever Igen må friskiftet purres og sådan til at fortsætte dagens gøremål. forsvandt den gode nattesøvn indtil I går aftes lå vi små 50 sømil vagtskiftet klokken 4, hvor de bjær- øst for Bornholm, og vinden var gede sejl var surret og stræktove og gradvist forsvundet, efter et dejligt net var sat op, så man kunne fær- døgns frisk sydvestlig vind, hvor des på dækket uden at blive kastet alle de store fuldriggere langsomt rundt. Godt i køjen igen sov jeg som åd vores meget lille forspring. Pyt, en stud indtil morgenskaftningen. vi sejlede i skønt magsvejr og kunne Oppe på den hæsblæsende passe vores undervisning såvel om vagt overhørte 1.styrmand Steffen læ som på dæk. Samtidig med at ved 5-tiden et mayday fra en lille vinden flovede, kunne vi se tunge lystbåd, (som senere viste at være tordenskyer bygge sig op rundt om norske Wyveren), der ligesom os os. Da mørket kom, var det fuld- deltog i racet. Mange skibe tilbød stændigt havblik, og vi havde lyn deres hjælp, og da vi ikke var i umid- og rumlen hele kimingen rundt. Vi delbar nærhed, var der ikke brug for gav røjlerne og jageren op for nat- os. Nogle timer senere hørte Steffen ten, og ventede og ventede, hele at det hollandske skib Wylde Swan vagten frem til midnat. var ved det havarerede skib, og at Med gode intentioner om at to svenske redningsskibe, samt red- sove instruerede jeg den påkom- ningshelikopter var på stedet. Det mende styrmand om at være su- lød som om der var diskussion om, peropmærksom på det lumske hvem der skulle agere, dog forlød vejrlig. Netop forsvundet ind i det at besætningen på det havare- drømmeland hører jeg overstyr- rede skib var reddet. mand Helle’s milde røst på dæk- Efter morgenskafning fortæl- ket og mærker skibet krænge over. ler 2. styrmand, Mark, mig at der Oppe på dækket er vinden kommet muligvis mangler at blive reddet som en hammer fra nord, og stak- en person, hvilket får os til at holde kels 2. skifte løber forvirrede rundt skærpet udkig indtil videre, selv i forsøget på at få bjærget bramsej- om vi ligger et par og tyve sømil lene i en ruf. Vi kalder 3. skifte op væk fra ulykkesstedet. og hjælpe med at gøre fast, og lang- Dagen går i gang med un- somt finder alting sin vante plads dervisning om læ og jeg har for- igen, nu bare med 13 sekundmeter nøjelsen at undervise 1. skifte i

30 uddannelsesmulighederne inden- os nordover, og har nikket med for det maritime erhverv. Imponeret hver eneste sø, der er rejst ned fra over deres interesse på trods af Bottenviken for at hilse på os. På manglende søvn og søgang, kommer kulingens første døgn var krydsbe- vi vidt omkring i vores dobbeltlek- nene elendige og vi sejlede stort set tion. På vej ned til middagsskafning frem og tilbage i samme spor, dog er hører jeg satellittelefonen ringe, det gradvist blevet bedre i takt med hvilket den ellers stort set aldrig at vejr og sø langsomt har sluppet finder på, da kun et fåtal kender kulingstyrken. nummeret. Det er vores direktør, Således er vi helt stolte af det som kan fortælle mig, at personen, sidste døgns sejlads, hvor vi har der mangler at blive reddet, er en af gjort halsninger og en enkelt stag- i alt tre frivillige fra Wylde Swans vending her i eftermiddags. besætning, som imod den svenske kystredningstjenestes anbefaling er gået om bord i lystbåden for at redde skibet. Skibet synker imens de er i gang med deres farlige forehavende, og to når at komme væk fra det syn- kende skib, mens den tredje bliver fanget af rigningen og trækkes med skibet ned. En rystende historie, som på grund af radioens gentagne nødmeldinger, allerede verserer i forskellige udgaver på dækket i blandt eleverne. Oplysningerne fra Asser, vores direktør, stammer fra den svenske søredningstjenestes Vores elever har klaret al uvejret hjemmeside, og må derfor anses og dramatikken med forbløffende for at være absolut pålidelige. Jeg stort overskud og ro. Det er så be- kalder derfor til en mønstring hvor friende at søsygen ikke fylder hele jeg redegør for den forfærdelige skibet mere, men at alle trækker på hændelse, og samtidig forsikrer vo- samme hammel, og står op for hin- res elever om at vores allerhelligste anden, når det virkelig gælder. Her fokus er netop deres sikkerhed. Det til aften talte jeg med Stine, nr. 3, er ikke for sjov, at vi træner vores som fortalte hvordan hun hele af- nødprocedurer igen og igen, og altid tenen inden den omgivende torden sætter skibets sikre sejlads over alle blev afløst af kuling, gik og ventede andre gøremål om bord. på vejrskiftet, super anspændt og tændt, og faktisk følte sig lidt snydt, ØSTERSØEN, 13. JULI da vagten sluttede og hun sammen Kulingen er langsomt aftaget natten med skiftet gik til køjs uden antyd- til i dag og videre igennem dagen ningen af en krusning på havet. Et og her til aften er det helt stille. kvarter efter hun var kommet på kø- Vi har meget langsomt arbejdet jen blev hun purret og sprang i tøjet

31 og var lynhurtigt til vejrs for at gøre vagten sammen med 3. styrmand, krydsbramsejl fast i en hylende Love. Ufrivillige stagvendinger er vind, akkompagneret af Helles oftest et resultat af uopmærksom- gennemtrængende ordrer fra dæk- hed fra rorgængerens side, men kan ket. Hun berettede hvor enorm også ske som resultatet af et vind- en tilfredsstillelse, det havde spring. Her var det rorgæn- været igen at ligge i køjen, geren, der ikke havde lagt med adrenalinen pum- mærke til at skibet var pende rundt i krop- gået i stå, og da Love pen og føle at det var i bestikket for var vigtigt og gav at skrive i dagbo- mening at stå gen, opdagede op for skib han for sent og kam- at farten merater – i var gået bogstavelig- ud af skibet, ste forstand. og vi var på vej Umiddelbart rundt. Resultatet inden jeg lukker og blev at vi stævnede slukker, er der kommet ret vest i en times tid, en næsten umærkelig let hvilket jo ikke just var den brise fra vest, og vi gør famøse ideelle retning mod Helsinki, 1,7 knob mod målet. Pudsigt (nærmere pejling 040 grader), nok var det netop et gennemsnit og Love med skifte var helt punk- på 1,7 knob mod målet, som vores terede da jeg stod op og deltog i lø- kryds med kulingen i næsen gav jerne. Efter en kontrolleret, frivillig os. Det her er bare så meget mere men mislykket stagvending, som behageligt. gik direkte over i en ligeså frivillig og vellykket halsning, blev humøret FINSKE BUGT, 16. JULI en smule bedre. Næste morgen faldt AAH, her til morgen tirsdag klok- det så heldigt, at jeg skulle under- ken 0815 kom vi over målstregen, vise 2. skifte, og jeg kunne fortælle og havde den glæde at slutte di- dem, hvor gode de havde været om stancen fra Århus af med en skøn natten, da vi arbejdede sammen frisk agten for tværs over bagbord om at lave vendingen. De måbede, låring. Vinden kom først rigtigt i går da vagten i deres øjne havde været over middag, hvor vi lige så lang- en katastrofe, men kunne jo godt somt gik fra at sejle 3 knob på bi- se, at det var vagter som netop den devind til at gå 8 knob med vinden hundevagt, man lærte noget af og agten for tværs. aldrig glemmer. Ingen tvivl om at Desværre havde vi haft en ufri- alle rorgængere på 2. skifte nu er villig stagvending i stille bidevind super koncentrerede, når de styrer på hundevagten imellem søndag og bidevind. mandag, hvilket var lige ved at tage Vi er blevet anvist en anker- humøret fra 2. skifte, som havde plads 10 sømil ude, og har netop

32 Rikke nr. 23 og Inu nr. 26 var de pavestolte elever der gik op og modtog pokalen – hurraaaa!!! besluttet at gå ind, da der er meget pyt, her er ingen saltvandssprøjt og sø og vind her, og vi har planlagt dønninger, og vi kan gå tidligt til messingpuds og rengøring. Det gø- køjs og få en rigtig bondenat. res nu engang bedst uden saltvand. Eleverne er netop blevet kø- Vi kom ind i det allerinderste jemønstret med beskeden om at vi hjørne af Helsinki havn her til af- på trods af alle vores trængsler ude ten, og det var lidt af en udfordring i vejret har gjort det formidabelt og at bakke Georg Stage ind imellem er sluttet første etape som nummer masteskoven. Da vi endelig lå der 3 i vores klasse. Stor jubel, glæde og viste det sig, at der var gamle kul træthed. inde på kajen, som i øvrigt var i en frygtelig forfatning. Vi ligger på HELSINKI, 18. JULI et gammelt værftområde, og synes Stor dag for eleverne i dag, da de godt nok det er meget ydmygt, men har deltaget i Crewparade og nu er

33 til crewparty. Crewparade sluttede i Riga over. Vores elever trænger på et stort torv med udsigt ud over efterhånden til hver eneste mulige alle mastetoppene, og da vi havde time, hvor de kan passe deres stu- fået en tredjeplads var der en lille dier. Derfor havde vi på forhånd af- pokal til os. Helle, som har styr på talt med TSR at vi først ville komme historien, har fortalt at Georg Stage sent på andendagen eller tidligt på sidst vandt over Christian Radich i tredjedagen i Riga. 1974, og da Georg Stage sidst blev Her til formiddag afgik vi Riga nr. 1 i racet, i år 2000, var der bare og havde en meget varm dag med 4 deltagende skibe i klasse A. I år tøjvask på dækket, kortegesejlads er vi 26 skibe der dyster, så vi har ud af floden, og ud på eftermid- meget at være stolte af. dag en hilste vi på Letlands præsi- dent, der havde taget opstilling på RIGA, 29. JULI en enorm isbryder som lå et par mil Sent om aftenen i lørdags, d. 28. Juli fra flodmundingen. Vi hilste ved fandt jeg skibet i Riga, et lidt afsides at sende eleverne til vejrs, hvor de sted med de efterhånden obligato- gjorde alle sejl los og lod falde helt riske kul og andet skidt på kajen, tæt på isbryderen. En lokal ”TV2- langt væk fra resten af forsamlingen news-look-alike-helikopter” fik det af skibe. Imidlertid var det en OK hele med, ligesom den gode præsi- pris for til gengæld at have sprun- dent, som vinkede til os alle sam- get det første døgn af festlighederne men. Godt klar af isbryderen gjorde

34 vi sejlene fast og satte i stedet tøjjol- ØSTERSØEN, 30. JULI ler, (tørresnore), med et par hund- Jeg er tilbage på mit fantastiske ar- rede kilo tøj i alle farver. For ganske bejde her på Georg Stage, hvor alt er små omdrejninger gik det nu ud af forløbet godt under mit fravær den Rigabugten for maskine i et smukt sidste uge. fløjlsblankt hav, hvor alle gispede Helle har sejlet som kaptajn, i varmen. og hun var såmænd så glad for at

AFLØSERKAPTAJN, HELLE, FORTÆLLER: Efter vel overstået fejring af vores 3. plads og modtagelse af 3 irske elever samt engelsklærer, Lars Henriksen, (nu 7 år i streg at Lars tager sig af engelskundervisningen), blev kursen sat mod Mariehamn. Fra nu og hele vejen til Szczecin vil vi bestræbe os på kun at tale engelsk til hinanden om bord, så vi får maksimalt udbytte af vores udvekslingsstu- denter fra Irland, og vores gode engelsklærer, Lars. Elev nr. 50, Johanna, er fra Mariehamn og hun har inviteret os alle til mad og gratis besøg på den firmastede bark, Pommern, og det ny re- noverede søfartsmuseum i Mariehamn. Et tilbud vi ikke kunne modstå. At besøge søfartsmuseet i Mariehamn, giver en unik mulighed for at forstå søfartens udvikling fra de store sejlskibes tid og frem. Den lo- kale storskibsreder, Gustaf Eriksson, var den sidste der kun sværgede til sejlskibe, og han havde i årene op til 2. verdenskrig 30 store sejlskibe, hvoraf de fleste var beskæftiget på farten til Australien efter hvede. Skibene sejlede rundt Kap Horn i de berømte brølende fyrrere, der hen- viser til breddegraden, hvor havet strækker sig hele kloden rundt, og brølende fordi havet var kendt for voldsomme vestenvinde med kolos- sale søer til følge. Besøget på Pommern giver altid en sømand et sug i maven og næ- segrus beundring og respekt for den tids kollegaer, som med kun 22 mand om bord kunne håndtere et 100 meter langt, 4.000 tons sejlskib, med 3.240 kvadratmeter sejl. Johannas mor havde lavet en fantastisk fiskesuppe, tak for det. Afgang Mariehamn blev sat til lige efter afsluttende prøve i Ellære, da vi skal ud mens det stadig blæser kraftigt fra nord, så vi kan nå til Riga før vinden helt dør. De 200 sømil blev hurtigt tilbagelagt med 6-7 knob, vinden agten for tværs og store bram i top. Torsdag d. 25/7 ankrede vi op i Riga bugten, for at få en lang nats søvn og vaske skibet inden ankomst fredag efter klokken 17. Vel fortøjet i Riga prøver vi at holde lav profil med deltagelse i fest og parader, da skolen kalder. Der er kun 8 timers landlov, hvilket er surt, men flertallet kan godt forstå at eksamen på Christiansø nærmer sig. Vores irske elever har fået os til at holde os til engelsk, så vi er blevet rigtig gode.

35 se mig, da hun synes, at hendes ar- Ships Race har lært hvor lunefuld bejde som overstyrmand er langt at Østersøen er om sommeren, og det foretrække. I den uge jeg var på fe- på den hårde måde. Det er som om, rie, havde hun i realiteten to fulde at alle de omgivende landmasser jobfunktioner, da hun udover at med deres massive opvarmning være kaptajn, også har varetaget sin skaber en ekstrem fugtig, varm og undervisning. Som støtte for Helle særdeles instabil luft, der igen re- havde vi hyret en god gammel ven sulterer i de mest modbydelige små ind, den kendte lods, fra Dublin, koncentrerede sorte tordenbyger, Colm Newport, der uden store som af en eller anden grund alle armbevægelser hjalp Helle i de job- sammen tager kursen lige hen i ho- specifikke funktioner en kaptajn nu vedet på os. engang har. Kort fortalt, at samle Racet startede ellers i gan- informationer sammen, drage rime- ske let vind, og i lighed med sidste lige konklusioner ud fra indsamlet race fik vi lagt os fint i position til data og siden sørge for at dette ar- en god start, og kunne sætte sej- bejde fører til fornuftige handlinger. lene en halv times tid inden start Helt naturligt for nogle, og absolut med kurs cirka midt i startlinien. I naturstridigt for andre. Helle svær- modsætning til sidste gang, havde ger til sit gamle job, og fodrer mig vi dog tre skibe, Cisne Branca fra med informationer, herligt. Hvilket Brasilien, Trekroner af Stockholm gør, at alt er ved det gamle. og Standart fra Rusland, som syntes det var interessant at sejle på tværs ØSTERSØEN, 1. AUGUST af startlinien. Dette er udtrykkeligt Vi krydser og krydser, kun afbrudt forbudt og bliver ved hver eneste af enten perioder med næsten vind- Captains briefing gennemgået og stille og gammel sø, eller torden- beskrevet som farligt, unødvendigt byger med kuling og vindspring. og et klart brud på kapsejladsens Man må sige, at vi på dette års Tall regler. Anyway, så gjorde de det, og

36 særligt galt var det med Trekroner, da vi i går aftes fik placeringerne der passerede foran os med cirka en lå vi nr. 12 i vores klasse. Vi und- skibslængde, og siden drejede og gik skylder os med at vi insisterer på at samme kurs som os mod startlinien. sejle sikkert, og hellere bjærger sejl Dog indser de på et tidspunkt umid- en gang for meget end en gang for delbart før startlinien, at de er tæt lidt. Dette har gjort, at vi, byger og på at tyvstarte, hvilket får de gode vindspring til trods, ikke har haft Stockholmere til at gå på en skæ- nogen grimme overraskelser, når rende kurs imod os indtil de er helt det pludselig er blæst op eller vin- inde under bovsprydet på os. Jeg be- den er drejet. der Steffen kalde dem og fortælle, at Det er fantastisk, som de en- vi holder kurs og fart, til hvilket de kelte skifter har udviklet sig, og er blot har at sige, at de ikke vil misse blevet dus med skibet og sejladsen. deres gode start bare på grund af os, Søsyge mærker vi ikke noget til, og og derfor bliver liggende. Da vi er trivslen er i top, imens vi nyder da- under en halv skibslængde fra deres genes sejlads, som nok er det sidste agterskib, må jeg lægge roret i borde rigtige havsejlads vi oplever i år. for at undgå at sejle ind i dem, øv. Vi (Hav og hav, den her grønne alge- indgiver en officiel protest på radi- suppe med land overalt omkring oen, og samtidig nærmer Standard os, og 25 grader varm luft, er jo ikke sig fra den anden side, om bagbord. rigtig hav, når man én gang har sej- Dem kalder vi også på radioen, og let i Nordatlanten). forklarer, at vi ikke kan ændre kurs på grund af Trekroner på vores styr- SZCZECIN, 3. AUGUST bord side. De siger at det ikke er Endnu en Tall Ship havn, med deres problem ifølge Colreg, (inter- fuldstændig stillestående luft og nationale søvejsregler) og de derfor hundredtusindvis af mennesker vil holde på. Heldigvis blander Race over det hele. Det mærkes at vi har Control sig, og siger, at det så abso- sejlet rigtig meget TSR i år, og alle lut er deres problem, og at de skal ønsker bare alt halløjet overstået, så give plads, NU. I mellemtiden blev vi kan hellige os hinanden og vores det sidste af min i forvejen meget skole. Imidlertid skal vi lige igen- sparsomme hårpragt grå, samtidig nem det obligatoriske show nok en med, at jeg skældte ud på dumme, gang. dumme, dumme Stockholmere og Racet sluttede natten til i går Russere. Summa summarum ifølge til midnat UTC, hvilket var klokken min ikke specielt objektive hold- 2 vores tid, og det sidste døgn var ning er naturligvis, at vi var dem der vinden tæt på at være stabil, dog opførte os korrekt, og i øvrigt lavede hele døgnet langsomt aftagende. Vi den bedst tænkelige start, med pas- lavede en sidste stagvending klok- sage af startlinien kun 1 min og 50 ken 2230, og var helt vemodige ved sekunder efter starten var gået. tanken om at det måske var årets På trods af den gode start sidste sejlmanøvre, da vi nu skal til måtte vi igennem natten se det ene at sejle efter uret, med faste aftaler i skib efter det andet overhale os, og de sidste havne. Således hedder det

37 38 Nexø klokken 18 d. 7, Christiansø absolut en mangelvare om bord klokken 10 d. 10, Rødby klokken på Dar Molietsky. Uden mulighed 13 d. 15, Odense klokken 15 d. 16, for at nå tilbage og skifte min gen- Holmen klokken 7 d. 19, og så er nemsvedte skjorte, gik turen nu til det vitterligt slut for i år, suk. Captains Dinner, hvor jeg heldig- Anyway, så havde vi en skøn fre- vis kunne overfalde vandhanen på dag, hvor vi dagen igennem plud- toilettet, inden vi blev bænket, og selig havde al den dejlige medvind, skulle igennem borgmesterens og vi havde manglet på racet. Vi kunne præsidentens taler igen igen. Vi mageligt sejle for fokken alene, alt var samlet ca. 600 mennesker i en imens vi pudsede messing, vaskede ekstremt varm sal, og led af tørst skib ned og fik trimmet ræer og middagen igennem, da vores tje- gjort sejlene fint fast, så vi var fine nere kategorisk nægtede at sætte til anløbet af Szczecin. Endelig nå- vand frem på bordene. Det skulle ede vi også at øve på ”I am sailing” vi pænt vente på, at de havde tid af Rod Stewart, som skal opføres af til at give os, suk. Maden var dog alle deltagere i Szczecin. skøn, og Helle og jeg sad til bords Vi havde 48 timer inden an- med gode folk fra bl.a. Trekronor af komst Szczecin afgivet bestilling Stockholm, som vi holder meget af. på lods til klokken 0430, men måtte Efter middagen blev vi fragtet lide den tort at vente på ham indtil tilbage til havnen, og kaptajnen fra klokken halv syv, til min store irri- Statsraad Lehmkul bød på et glas tation. Hele sejladsen op ad floden champagne i anledning af deres su- til Szczecin foregik i slow motion veræne førsteplads, og bedst som kombineret med 40 grader i skyg- den første champagneprop pop- gen, og da vi endelig kom ind til pede ud over skibssiden, startede havnen måtte jeg springe afsted et fantastisk flot fyrværkeri, der for at få vores ankomstdokumen- fandt sted i takt med dramatisk bag- ter afleveret til myndighederne, grundsmusik. Storslået og festligt, inden jeg skulle springe videre til og fin afslutning på en meget varm officiel velkomst på det polske sko- og lang dag. leskib Dar Molietsky. Da jeg ende- lig, tapsvedende, fik kæmpet mig FOR ANKER VED CHRISTIANSØ, igennem menneskemasserne foran 9. AUGUST Dar, og kom igennem en hurtig Vel væk fra al virakken i Szczecin kropsvisitering, blev jeg anbragt sejlede vi op til Nexø for små om- sammen med de andre kaptajner drejninger på maskinen alt imens på dækket i en lang række. Her vores elever havde fred til spørge- skulle vi så stå i ca. 2 timer, imens timer og læsning rundt omkring borgmesteren og Polens præsident på dækket. Der var bare 100 sømil fandt det passende at indfinde fra Polen til Nexø, så vi tog det me- sig, og aflevere deres taler til den get stille og roligt, således, at der ventende folkemængde i land. blev en hel nats søvn, samt en hel Da seancen var overstået, meldte dags studier til at gøre alle parat de fysiske behov sig, og vand var til prøverne. Min søn Jacob kom i

39 Szczecin, og han nød at få lov at observatører med fra rederierne styre. Jeg nyder at have ham med, Svitzer, Bornholmstrafikken og da der her om bord er 62 søde po- Rohde Nielsen. For at give obser- tentielle venner, som alle tager godt vatørerne mulighed for at opleve imod min frække søn. Christiansø ankrede vi op 100 Vores mundtlige prøver meter fra øens vestligste klip- gik rigtig fint, og ud af 124 per, og efter aftenskafning prøver gik det kun skidt blev observatørerne sejlet 4 gange. Vi har orga- ind i motorjollen, sam- niseret prøverne så- men med 1. styr- dan, at hver elev mand Steffen, 2. skal op en styrmand Line gang hver og mester dag, og Christian. p r ø v e r n e Da de kom kører over to tilbage kunne dage. De obser- de både fortælle vatører vi har invi- om øerne og om teret til at sejle med, kroens gode øl. kom i Nexø sent om af- tenen d. 7. august, og d. 8 CHRISTIANSØ, afgik vi Nexø i et forrygende 11. AUGUST tordenvejr, hvorefter der var prø- I dag var dagen, hvor vi midt i vo- ver 4 steder på skibet. Navigation res middagspause, måtte smide alt i bestikket, praktisk sømandskab fra os, og redde en tysk lystbåd, der på dækket, motorlære på agter- var gået på klipperne syd for havnen banjen og skibsteknik i salonen. i Christiansø. Vi blev alarmeret af Da vejret var rigtig ustabilt, og vi en svensker, der skreg og gestikule- har fået de tæsk vi skal have i år i rede ovre fra kajen ved Frederiksø, forbindelse med byger, sejlede vi og langsomt fattede vi, at det ikke meget stille rundt for maskinen og var en lokal med økuller, men en så på Bornholms kyst. Lige inden lystsejler, der prøvede at få os til at aftenskafning lod vi ankeret gå på reagere på, at han kunne se et skib 12 meter vand og kippebund ved i havsnød. Førstekvartermester Frenne rev lige nord for Årsdale. Simon fik hurtigt samlet rednings- Næste morgen var bygerne er- veste og benzin til MOB-båden, stattet af en skøn høj himmel med der heldigvis allerede var i vandet, en frisk vestenvind, der gjorde at da vi maler skibsside i disse dage. vi kunne lette for sejl og gå op og Lynhurtigt var nr. 59 Toke, nr. 48 ned langs kysten for sejl denne Erik og Simon afsted ud af havnen, gang. Vores dygtige elever fik mu- alt imens Helle og jeg kom i tanke lighed for at stresse af med et par om alt det udstyr de burde have haft stagvendinger i løbet af dagens med. Tiden er dog en helt afgørende pauser, hvilket både observatø- faktor, når et glasfiberskrog banker rer og elever nød. I år havde vi mod en klippeside, så ingen tvivl

40 om, at det var til gavn for aktionen, bakset et forsejl ned under skibet at det gik stærkt. for at lukke nogle af hullerne i skro- En flok elever og jeg fik hanket get. 3.kvartermester Simon kom op i pøse, kasteliner og en lang hurtigt i sit dykkerudstyr og tamp, og fór ud af klip- kunne fortælle, at der var perne for at kunne store revner og huller supplere Simon i det meste af forski- med grej fra land. bet på lystbåden, På vej ud så og det besluttedes og hørte vi nød- at trække båden raketter blive på land. Selv om fyret af, og en- båden nåede at delig kunne vi blive godt mole- runde den sid- streret af mødet ste klippe og se med klipperne, MOB-båden på kunne jeg ikke lade vej ind med agter- være med at være pa- haleren til lystbåden, vestolt af Simon og ele- der var godt i gang med at vernes arbejde, da de med blive knust mod klippen. Simon fik deres lynhurtige indsats fik klaret linen over og den blev i første om- situationen uden så meget som en gang gjort ude agter på lystbåden, bullen finger til følge. Det var flot. hvorefter MOB’en kunne trække Bortset fra den slags små til- ud efter. Godt klar af klippen sej- dragelser, har Christiansø vist sig lede Simon hen til båden igen, fra sin allerbedste side, som altid. sendte Toke om bord, og fik ham til Vi kom ind i går formiddags klok- at flytte agterhaleren forefter, ken 10 præcis, da anløb af således at MOB-båden havnen her skal koor- kunne trække skibet dineres med folk efter sig igennem fra land, som står søen mod hav- klar til at gribe nen. Først umid- vores trosser, så delbart inden vi kan få stop- molerne blev pet skibet in- kortegen mødt den broen over af redningsbåden til Frederiksø. fra Christiansø, Vejret var hel- der tydeligvis ikke digvis det bedst havde kunnet rea- tænkelige med gere ligeså hurtigt. absolut ingen vind, Vel inde ved ka- og endda en smule jen fik vi rigget vores mobile modstrøm, der hjalp med at brandpumpe til og kunne langsomt stoppe os inden broen. Hele dagen tømme båden for vand, imens hav- var tiltrængt læseferie til alle elever, nemester og redningsberedskab fik og snart så man små blå mennesker

41 ligge rundt på klipperne, hvor læs- brillerede med yderst velsma- ning blev kombineret med solbad- gende og rigelig mad, der bestod af ning, isspisning og en badetur i ny kæmpe salatbar, flutes og både mør- og næ. De skønnest tænkelige for- bradbøffer, frikadeller og pølser. hold for eksamensforberedelse. Øboerne inviterede umiddelbart ef- Sidst på eftermiddagen blev ter os på den traditionsrige og fan- det også tid til en omgang fodbold, tastiske ”nu er eksamen klaret fest” hvor eleverne udfordrede den gar- på Månen, (forsamlingshuset på vede besætning. Heldigvis havde vi Christiansø), hvor vi alle sammen både min søn med og en enkelt over- fik testet vores valseben. De høflige løber fra eleverne, og klarede derfor folk på Christiansø gav os skudsmå- skærene uden at hoste blod op. let, at vi var meget dygtige og enga- gerede på dansegulvet, dog tillader ØSTERSØEN, 15. AUGUST jeg mig i bedste fald at tvivle på Georg Stage bliver presset hårdt oprigtigheden, og snarere tillægge imod en stædig gammel sø fra vest, udsagnet slet skjulte motiver om, og vi må køre alt hvad vi kan med at vi vil gentage festen til næste volvoen, for at gøre os håb om at nå år. Hvilket vi rigtig gerne vil, da til Rødby til middag i dag. Vi har et Christiansø igen i år har været me- Rødby-rendevouz med vores gode get mere end 4 dage med eksamen. venner fra Københavns brandvæ- For os er gæstfriheden, ven- sen, som traditionen tro er inviteret skaberne og intimiteten, sammen med for at hjælpe os med at sejle med elevernes udfoldelsesmulig- den allersidste del af togtet, hvilket heder helt unikke, og det føles helt i år vil sige fra Rødby til Odense. fantastisk, når vi kan give los. Lige Forinden havde vi inviteret meget hvor langt væk vores elever alle beboerne på øerne til grillfest er gået for at læse, hygge, grille el- om bord, og kabysdepartementet ler solbade, så er de aldrig længere

42 væk end at alle reagerer, når vi bim- 63 elever er vi nu på vej hjem med ler med den store klokke på bakken. 61 elever, hvilket er et meget lille frafald sammenlignet med tidligere Tusind tak for det, kære venner år. Dog føles det som et svidende på Christiansø. nederlag at sende en elev hjem så ufatteligt tæt på målet, og jeg er me- Vi afgik Christiansø i en træls vest- get berørt af det. lig kuling, der gjorde det yderst nervepirrende at komme nor- HOLMEN, 19. AUGUST denud igennem sundet imellem Vi anløb Holmen klokken syv i mor- Christiansø og Frederiksø. Hvis ges, og er nu hjemme efter 4856 sø- jeg indrømmer, at jeg nok var lidt mils rejse. Vores statistik fortæller pirrelig umiddelbart inden afgang, at 62 % af sømilene er gjort for sejl, så er det i hvert fald ingen overdri- og at vi undervejs har stagvendt 36 velse. Så meget desto større var let- gange og halset 27 gange. telsen, da vi var kommet helskindet Nu venter 3 uger med afslut- nordenud, uden kontakt med de ning af værkstedsskole og røgdyk- skarpe klipper. Helle spurgte hvor- kerkurser for eleverne. dan det så føltes nu? Og jeg jublede, Togtet har været forrygende at det var meget lettere at være til, godt på alle måder og jeg glæder på trods af kulingens gamle søer og mig til at sende eleverne videre ud udsigten til et døgns hårdt maskin- i livet. Det er min sikre overbevis- kryds op imod vejret. ning at alle, hver og en har udvik- 16 elever stod på kajen og vin- let sig, flyttet grænser og er blevet kede farvel til os, da de havde valgt bedre klædt på til, hvad der måtte at tage orlov fra Christiansø, og des- vente dem af udfordringer og ople- værre var den ene af dem ikke læn- velser i fremtiden. gere elev på skibet. Ud af et hold på

43 44 EN BERETNING OM GEORG STAGES FORLIS I 1905

Af maskinmester Aage Christian 1896 begyndte jeg som smedelær- Sylvester Jørgensen ling og 1904 gik ombord i bjerg- ningsskibet E.M.Z. SWITZER som 25. juni 1905 blev Georg Stage, maskinassistent. som på det tidspunkt lå for svaj i Jeg vil nu gerne have lov til at Kongedybet, ramt af en engelsk fortælle lidt om livet ombord inden damper. Skoleskibet blev presset jeg gaar over til at skildre nogle af de under vandet og inden for kort tid bjergninger jeg var med til. Først vil var 22 elever døde. Ulykken var jeg bemærke, at livet ombord på en naturligvis forfærdelig for de in- bjergningsbaad er meget tvungent. volverede, men fik også en stor Skibet ligger altid med dampen oppe betydning for skolens forhold til og skal kunne afgaa med 20 minutters sikkerhed og den dag i dag vil en varsel. Derfor bliver skibet saasnart stor del af den sikkerhedstænkning, det kommer i havn, selv efter en kort som vores elever berømmes for i re- rejse, frisk forsynet med proviant, derierne, kunne føres tilbage til det kul og olie. Proviantbeholdningen vi lærte i 1905. I 2013 var stiftelsen skal altid være meget stor, da skibet så heldige at få skænket en beret- ofte maa sørge for mad til bjergerne ning fra et besætningsmedlem på der kommer ombord. en af de Switzer-fartøjer, som nåede Er det en stranding nær kysten, frem kort efter ulykken. Det Georg kommer der altid folk fra land for Stage som omtales er Georg Stage at hjælpe til med losning, lægtring I, som i 1935 kom i amerikansk og hvad der ellers kan være at gøre. eje og den dag i dag kan ses på det Disse mennesker kommer ofte ho- nationale amerikanske søfartsmu- vedkulds afsted og faar derfor ingen seum Mystic Seaport, Conneticut. kost med hjemmefra. Teksten er skrevet i 1917-18 og om- Når livet er strengt paa visse skrevet til moderne retstavning i maader ombord, så er der dog ogsaa 1963. / red. goder der kan opveje manglerne, jeg tænker her særlig paa den ualmin- Født og opvokset i et fiskerleje er det delig gode forplejning, den større ikke underligt, at man føler sig fast- hyre der end andre steder, f.eks. knyttet til havet. Som barn levede kan jeg nævne, at hvor den faste man sig ind i den tanke, at man fra ha- hyre var 80 kroner om maaneden vet skulde hente sit udkomne, og jeg var tantiemen [provisionslønnen. indstillede mig allerede tidligt paa Red.] (ca. 1200 kr). at mit arbejde skulde være på søen og I messen hvor vi indtog vore dette skulle være som maskinmester. maaltider hang en tavle hvor hver

45 mand havde sin rubrik. Hvis nu en til taarbæk, hvorfra jeg kom kl. 1 mand bandte eller sagde uhøviske om natten til københavn. ord fik han for hvert ord en streg Jeg blev modtaget af kaptaj- paa tavlen, og dette kostede 5 øre nen, der bad mig faa maskinen klar for hver streg. Beløbet blev opkræ- saa hurtigt det var muligt uden at vet den 1. i hver maaned. Uartige tage hensyn til den skade materi- ord og historier kostede op til 1 kr. ellet tog ved forceret fyring. Ellers Disse penge blev brugt til en glad var vi 8 mand i maskinrummet, aften, naar vi kom hjem til en saa der var nok for mig tage fat plads hvor telegrafstationen paa. 1 time efter kom 1. ma- var lukket om natten, og skinmester og i mellem- der saaledes ikke var tiden var der kommet nogen fare for at et par mand paa blive kaldt til søs. dækket. Efter 2 1/2 times for- (…) løb gik vi til søs med Til sidst 6 mands vil jeg for- besætning i tælle om stedet for 24. bjergningen af: Der var kun 1 ti- Skoleskibet Georg mes sejlads til det Stage, der den 25. juni sted hvor Georg Stage 1905 kl. 12 om natten var gaaet ned. Her laa to blev paasejlet i øresund af svenske dampere og oplyste den engelske damper Ancona, stedet med 2 kraftige projek- saaledes at Georg Stage sank øje- tører. Af Georg Stages master ra- blikkelig og 26 unge mennesker gede ca. 1 meter af stortoppen over druknede [det var faktisk kun 22. vandet. Red]. De to svenske skibe sejlede Jeg vil først sige, at søndag derefter til København med alle 25. juni var en ganske vidunder- befalingsmændene og de elever lig sommerdag. Havet var bliks- der var reddede af disse skibes red- tille og solen skinnede, og der var ningsbaade. En masse af eleverne derfor ikke udsigt til noget arbejde druknede paa den måde, at sejlene for os. Derfor havde vi ikke rekvi- klappede sammen om dem, da de reret reserveskib for bjergningski- var på vej op af vantet. Vi kunde dog bet Kattegat, som havde station intet udrette før den næste morgen i københavn, og som denne dag da en bjergningsbaad kom resten af rensede kedler og fik maskinen ef- vores besætning og pontoner o.s.v. terset. Ved en saadan lejlighed hvor Først gik dykkeren ned og tog vi ikke havde dampen oppe, kunde de druknede drenge op. Ombord man for en gangs skyld tage sig en var vi efterhaanden vænnet til at se ordentlig landlov, og jeg havde der- en del, men da vi i løbet af formid- for benyttet mig deraf og var taget dagen havde 22 drenge liggende

46 paa agterdækket, kunde ingen af os Disse pontoner blev fyldt med vende blikket den vej uden at vore vand saa de lige kunde flyde oven øjne blev fugtige. Ved middagstid vande. Derefter anbragte dykkerne sejlede vi ind til nordre toldbod svære staaltrosser ned under Georg med den sørgelige last. Her stod de Stage og disse blev fastgjort til en mange paarørende og ventede, og ponton på hver side. Derefter blev der blev udspillet scener, som vi pontonerne tømt for vand hvorved sent vil glemme. de løftede sig 7 fod. Denne histo- Den næste dag gik vi ud med rie maatte gentages ligesaa mange to løftepontoner til havaristen. gange 7 fod skibet skulde hæves.

47 Desuden maatte vi for tømning Skibet Georg Stage var meget med- sejle et sted hen hvor der var 7 fod taget og riggen var kappet af vore mindre vand, her blev havaristen dykkere før det blev hævet, men sat paa grund og staaltrossen stram- kunde dog repareres saaledes at met. Saadan en fremgangsmåde skibet sejler den dag i dag. tager lang tid, man kun sejle med langsom fart og kun i magsvejr. Det Roskilde 1918 sidste løft på Georg Stage blev taget paa en grund kaldet stubben, lige uden for københavn. Paa det tidspunkt var vi naaet saa langt med havaristen, som den lille illustration viser [denne er des- værre bortkommet. Red.] Derefter blev havaristen sejlet ind til Burmeister og Wain’s værft, hvor en blokvogn blev kørt ind under ski- bet, som derefter blev halet i land. Da skibet var kommet paa land, fandtes endnu et lig der var fastklemt mellem en sammenbøjet skibsplade. Det var ikke underligt at Georg Stage sank saa hurtigt, da det hul der fremkom ved kollisio- nen var saa stort som en almindelig fløjdør. Paa bjergningsbaaden hvor jeg var, fik vi en af de reddede drenge med som skibsdreng. Medens han var hos os var han ved at blive slaaet overbord af en sø, men blev kun reddet ved et mirakel. Da han havde sejlet med os i et aars tid kom han ombord i et engelsk sejs- skib hvor han blev slaaet overbord og druknede faa dage efter at skibet var kommet i søen. Den engelske damper der var skyld i ulykken med Georg Stage blev holdt tilbage på rheden en halv snes dage til der var afholdt søfor- hør. Folk var ikke venligt stemt paa engelskmanden, og det var almin- deligt at man roede ud paa rheden og skældte ham ud.

48 49 AT SEJLE MED GEORG STAGE – NEDSLAG I TID GENNEM 75 ÅR

Af folklorist Anne Mendelsohn lever i en tid, hvor det ikke er et par på kassen, der sætter dagsordenen Hundrede af unge har gennem årene og dermed basta – de fleste andre været elever på Georg Stage, mange steder i Danmark dyrker vi debat- har startet deres liv som sømænd ten og dialogen, og man slår heller efter et ophold på Georg Stage – og ikke længere hverken i skoler eller andre har opdaget, at livet på søen på skoleskibe. ikke var noget for dem. Fælles for Her fortælles om 75 års Georg de fleste har været, at skønt elev- Stage-tid – fra Carlo der sejlede ud opholdet er en lille kort periode i i 1929 som 14-årig til Lasse der var et langt liv, har det modnet, gjort med som 22-årig i 2004. Som i den indtryk og sat sine spor på den ene virkelige verden taler nogen mere eller anden måde fremover. end andre og alle med hvert sit lille Skønt årene går, er livet på næb. Georg Stage på mange måder ufor- anderligt; – det er nødvendigt at man lærer at samarbejde, udføre sine pligter uden brok, har styr på ALT på sit skib og kan finde ud af at lystre en ordre uden indsigelser, – ja kort sagt tage sin tørn uden at kny. Disciplin må der til – ikke som en magtdemonstration fra be- sætningens side, men som et led i at være sikker på, at sikkerheden om bord altid er på sit højeste. Disciplin var før i tiden en mere naturlig del af særligt børn og un- ges hverdag, man gjorde som man CARLO KORSAA F. 1914, SEJLEDE fik besked på uden at sætte spørgs- MED GEORG STAGE 1929 målstegn ved det – og hvis man Jeg kommer fra Korsør, hvor min far satte spørgsmålstegn ved tingene var lokomotivfører, og der var ingen var man fræk og kunne risikere en i familien der sejlede. Men Korsør på kassen. I dag får mange unge et var en havneby, så jeg var jo vant til mindre chok, når de kommer til et skibe. En af mine venner havde en miljø, hvor disciplin og lydighed er drøm om at blive styrmand, og så et krav og ikke til diskussion, for vi fandt jeg på, at jeg også ville ud at

50 sejle. Jeg skulle jo lige konfirmeres de har ikke så megen sejlføring, de først, og selv om ingen af os havde sejler selvfølgelig, men de lærer set Georg Stage, så fik vi vores uni- ikke så meget om sejl mere. former sendt, da vi var blevet op- Normalt havde vi en pøs med taget, så vi kunne blive konfirmeret vand, som vi brugte, når vi skulle i vores uniformer. Jeg var 14 år, da vaskes, men i godt vejr havde vi en jeg i 1929 alene tog til København balje med huller, der kunne hejses for at påmønstre. Mine forældre var op – så fik vi brusebad på dækket. ikke kede af det, vi var så mange Man skulle være klippet meget børn, og så var der en mindre at korthåret, så man kunne holde sig passe på og føde på. ren i hovedbunden. Der var en meget stram disci- Vi havde gymnastik på dæk- plin på Georg Stage. Man skulle ket, men vi havde ikke svømmeun- være stille i køjerne – hvis der var dervisning – og der var ro-øvelser en der snakkede og styrmanden når vi lå for anker. hørte det, kom han ned, og så skulle Nogle søndage var der gudstje- man pakke sin køje sammen og op nester, så holdt kaptajnen andagt og på dækket og samle den igen for at vi sang salmer komme ned igen. Der var ikke kor- Jeg fik engang imellem post porlig afstraffelse på Georg Stage, fra mine forældre eller kæreste – de men man kunne godt få et niv i skulle sende deres breve til rede- rumpen hvis man var for langsom, riet, der så sendte det videre – det når man skulle op i masten. – det sørgede de for. var de 4 understyrmænd, der ar- Det var egentlig forbløffende, at bejdede med os drenge. Det var en man kunne finde rundt på havet rigtig god grund-læreanstalt, man dengang, man havde jo næsten in- havde godt af at lære disciplin, selv gen instrumenter, men brugte en om man naturligvis havde lært en sekstant. I dag har man jo to navi- del disciplin i skolen, hvor man jo gationssystemer – det amerikanske måtte slå. og det russiske – de er nærmest ens, Rygning var totalt forbudt men vi bruger det amerikanske. – også på land. Man havde lom- Efter tiden på Georg Stage så mepenge med hjemmefra og depo- skulle jeg jo få tiden til at gå, jeg nerede dem hos regnskabsføreren, kunne jo ikke sejle som dæksdreng når man så skulle i land fik man før jeg var 16 år. Jeg fik hyre på 5, 10 eller 25 øre udbetalt, så man Amerikabåden United States som kunne købe sig lidt slik. kokkedreng, det var et af de der Vi skulle skrive dagbog – vi udvandreskibe som tilhørte DFDS, fik en lille sort bog at skrive i, og så og efter den rejse der så fik jeg hyre blev vi også undervist i splejsning som messedreng på Ålborgbåden og sejlsyning. Vi fik også lidt under- København, og imens jeg var der, visning i almindeligt sømandskab, skaffede hovmesteren mig hyre om- men vi fik ikke den store pakke, som bord på en galease, han ville have de har i dag. I dag udgør det jo det jeg skulle gå kokkevejen – det ville samme som en skoleuddannelse, jeg ikke. Nu havde jeg jo sat mig

51 for, at jeg skulle være styrmand, og Bagefter bad jeg ØK om en kort tur det var en drengedrøm, og når først – jeg skulle så til Australien, bare man har haft sådan en drøm om at frem og tilbage – det skulle tage 28 man ville være styrmand så … men dage hver vej, men endte med at jeg tror nok, jeg havde fået lige så være 1 år. Vi havde slagtesvin med, meget ud af det, hvis jeg var gået de blev slagtet på halvvejen. Vi le- den anden vej. Så var jeg nok endt vede godt, der var også en bager som hovmester. ombord. Da en tur med ØK Malaysia Vi fik ellers brød fra land, og blev råbt op i Sømandsforbundet, på lange strækninger havde vi brød var der ingen, der meldte sig. ØK med – jeg kan huske da vi engang ville helst have nogen, der havde sejlede til Leeds, da blev rugbrødet sejlet med dem før, og det havde taget frem og muggen støvet af til jeg ikke. Jeg kom til en samtale og sidst. kom på en 5-måneders tur til Østen Ud over at sejle med men- gennem Suez-kanalen. Vi skulle nesker og gods, så var der også en hente sojabønner. Det var en stor masse andre oplevelser. Da vi var i oplevelse, vi lå længe i havnene Rangoon blev vi inviteret til dans i dengang da man havde konventio- den engelske koloni, og så skulle vi nel losning. Jeg fik blandt andet set danse med det engelske diplomatis Korea og Japan. fruer. Vi så også den store pagode

52 – vi skulle tage skoene af, og tænkte, Forbund, for det var sådan, at den at dem fik vi aldrig igen, så mange der havde haft flest ledige dage, fik sko var der – der blev vi vist rundt af tilbudt den næste ledige hyre en hindupræst, der viste os guder- Jeg sejlede på forskellige skibe til nes rum – solens guds rum, frugt- 1951, hvor jeg gik i land og blev for- barhedens guds rum og så videre. valter på land hos DFDS i deres ste- Inde i midte, var der – og det skulle vedoreafdeling. Efter et par år blev man jo ikke tro – åben himmel og en jeg overforvalter og chef for hele stor græsplæne, hvor folk sad og lå. afdelingen. Vi havde travlt, men Dengang skulle man have sej- det stoppede næsten på én gang, da let 2 år på et sejlskib for at blive sø- containerne vandt frem. Da jeg blev mand. Da jeg havde sejlet i nogle år, 60 år gik jeg på pension – det skulle ville jeg gerne på skole, så jeg rejste man hos DFDS, men de havde lavet til København i efteråret 1937, fik en forsikring, så man fik udbetalt logi på et værelse og begyndte på penge hver måned, til man kunne skolen i Toldbodgade. Man læste få folkepension. Efter ½ år kedede 1½ år til styrmand, ½ år til skibs- jeg mig og fik tilbudt et job på et BP- fører og ½ år til telegrafist. Efter det skib – vi sejlede rundt og forsynede første halve år flyttede jeg til Sankt de andre skibe med olie. Da jeg var Annæ Plads, hvor der var et gra- 65 stoppede BP næsten alle sine tis logi for styrmandselever. Man aktiviteter og solgte skibet. Et par skulle betale 50 kroner for kosten, år før var jeg også blevet censor på så det var såmænd strengt nok. landtransportskolen, når der skulle Jeg havde fået udsat min vær- tages truckcertifikat – jeg havde jo nepligt i 5 år, men nu skulle jeg en masse truckerfaring fra losning så ind og være marinesoldat og og lastning af skibe. Det forgik så- møde op på Holmen – jeg skulle dan at virksomhederne fik tilsendt møde op en uges tid efter d.9. april materiale, og så tog jeg ud på virk- 1940, for efter aftale med tyskerne somheden og afholdt eksamen sam- skulle alt gå sin sædvanlige gang. men med en faglærer – det blev jeg Jeg kom til Vejle, hvor jeg var på et ved med, til jeg blev 75. Så blev jeg moderskib med undervandsbåde. spurgt om ikke jeg kunne være på Værnepligten varede 5 måneder. frimurernes bibliotek, jeg er nem- Åh ja, jeg blev også gift i 1940. Jeg lig frimurer, og der har jeg så siden ville ikke arbejde for tyskerne, så været i ekspeditionen. Det er rigtig efter værnepligten gik jeg i land og hyggeligt – vi har madpakke med blev lagerarbejder. Vi fik også en og så spiser vi frokost sammen og søn i 1941 og atter en i 1946, men får en øl. da var jeg ude at sejle igen. Min tatovering fik jeg, da jeg Da krigen sluttede, henvendte var meget ung. Det er den eneste jeg mig til DFDS og fik straks hyre jeg har, og jeg ville faktisk slet ikke som styrmand. Senere blev jeg bug- have haft den. Det var dengang jeg serbådsskipper på en af de store som meget ung sejlede med den både. Det var ret nemt at få hyre den- der galease. Der var en tatovør der gang, hvis man var i Sømændenes sejlede rundt til skibene i sin lille

53 lystkutter som han boede på sam- men med en eller anden kvinde. Tatovøren fik øje på et billede, jeg havde – en tegning af en pige, der blinkede med det ene øje – det ville han gerne have og han fik det. Så inviterede han mig og min makker til kaffe på kutteren – som tak for billedet ville han forære mig en ta- tovering – ”det skal jeg s’gu’ ikke have”, sagde jeg, men han sagde bare ”jo du skal” – og så fik jeg den. Min ældste søn er gået samme vej som mig – han var med Georg Stage og kom senere til A. P. Møller. Efter Georg Stage sejlede han med AAGE FALKENBERG F. 1927, SEJ- ”Danmark” – det har altid været LEDE MED GEORG STAGE 1944 sådan at Danmark er rendt med de Baggrunden for jeg kom med Georg gamle elever fra Georg Stage. Og Stage, det var at jeg i ’44 tog en elen- den ældste elev jeg var sammen dig mellemskoleeksamen – ikke no- med på Georg Stage – det var hans get, der var noget at skrive hjem om bror, der var kaptajn på København, og jeg var i tvivl om hvad jeg skulle. da den gik ned lige før julen 1928 – Min farfar havde haft eget skib man ledte stadig efter vragdele, da som var gået ned der i 1800-tal- vi sejlede. let engang, det var selvfølgelig Man bevarer sit tilhørsfor- underforsikret, og så måtte han hold til Georg Stage – man bliver jo finde ud af noget andet, så han en af drengene for altid, og når man blev lods i Haderslev. Min farfar mødes, så er man bare en af dren- var dansk statsborger, indtil han gene igen på trods af alder og an- søgte om at blive lods i Haderslev dre forskelle. Man bliver ved med –han fik at vide, at det kunne han at holde sammen med dem, man også godt blive, så skulle han bare har været på Georg Stage med, søge om tysk statsborgerskab, og og det er dejligt at mødes i Georg det gjorde han så. Han havde 6 Stageforeningen og genopleve den drenge med 2 forskellige koner tid og atmosfære – der er næste al- og de 5 af dem stemte dansk men tid en, der spiller harmonika, og så den sidste af dem, der var lods synger vi gamle sømandssange. Der ved Kielerkanalen, han kom hjem har været mange arrangementer – og sagde ”det gør jeg altså ikke, en gang inviterede overstyrmanden jeg stemmer altså tysk, for jeg bor på det norske skoleskib Sørlandet i Kiel” – det var et stort problem Georg Stage Foreningens medlem- dengang, for så begyndte der også mer til Vedbæk og så sejlede skibet at komme det politiske ind i det, os til Amaliehaven – det var en rig- hvor Hitler kom ind i det og alt det tig dejlig dag på søen. der – det var fandens til ballade.

54 Så min farfar var altså sømand, og min far, og min far havde sejlet for der boede også mange andre gamle ham, og da han så kom tilbage og kaptajner der omkring Skibbrogade havde fået styrmandseksamen og i Haderslev, så var det naturligt at det ene og det andet, så sejlede han min far og hans tvillingebror de kom for en af de kreaturdampere, der til søs med nogle danske skonnerter, sejlede – han prøvede også selv at og senere igen så kom de så, for min få eget skib og det hele, men der var fars vedkommende og også for hans jo depression og alt det der, og da tvillingebror, på forskellige skibe havde man jo ikke socialforsorg un- til Hamborg. På det tidspunkt var der nogen form, der måtte man jo Sønderjylland jo tysk, og da kom de klare sig 100 % selv, ikke, og derfor så i 1914 ud med ”Pommeren”, det gjorde han det samme som sin tvil- er i dag et museumsskib oppe ved lingebror – helt uafhængigt af hin- Mariashamn. De kom til Chile vel anden – at de søgte ind til politiet, sådan et par uger før 1. verdenskrig og siden var han så ansat i politiet brød ud, og det betød så, at min far til han blev pensioneret, men det var i Chile i 7 år. Han var først i nogle var fordi man ikke kunne få noget år på skibet og så rømmede han fra job på søen. Min far sejlede i 13 år i det, han var ikke mere end knap 17 år alt og han savnede det meget resten på det tidspunkt. Først var han i land af sit liv. og senere til søs i Chile og andre ste- Min mor gik hjemme og gud- der, så han kom så først hjem i 1921, skelov for det, det var jeg da me- hvor Sønderjylland i mellemtiden get glad for, og det var min far nok var blevet dansk, og så søgte han ind også, det var jo normalt. Det var et på navigationsskolen for at få en sø- stort arbejde, der var ingen vaske- mandseksamen dels i Svendborg og maskine, der var ingen opvaskema- dels på Fanø. På Fanø var han fordi skine, der var ikke noget køleskab. min farfar også havde sin styrmands- Da vi kom til København der fik vi eksamen fra Fanø Navigationsskole altså køleskab med isblokke, der – den har eksisteret i min tid, men kom en gang om ugen. gør det vist ikke mere. Min mor har lavet en scrap- Det er sådan set baggrunden bog og min far har skrevet en bog for, at jeg mente at okay, så måtte om sit liv – kun for familien, ikke det nok være en vej at vælge, så til offentligt brug, den handler om måtte det nok være noget for mig det i Chile og hvad han ellers har når jeg nu ikke rigtig kunne finde oplevet; han var en god fortæller. ud af hvad eller hvordan og hvor- Jeg havde den liggende i mange år ledes, og det var jo kun nogle må- og efter han var død, så var det me- neder. Selv om det var krig havde ningen den skulle renskrives. Det mine forældre ikke noget imod det. blev den så, og så fik jeg den trykt Dampskibsselskabet C. Claus- i 40 eksemplarer, og så gik de fle- en, der ikke eksisterer mere, det ste jo til familien, til dem der nu havde base i Haderslev dengang, var tilbage på det tidspunkt, og de og ham der ejede det, skibsrederen ringede tilbage, og sagde de var lyk- der, han var skolekammerat med kelige for, som de sagde, det var jo

55 vores familiehistorie. De har den øje til min far, og han ville beholde inde på DKB for nogen havde læst ham, men han kunne jo ikke be- den, så de har bedt om den. De har holde ham i Tønder, så flyttede han den også på museet i Bov og på ham til Pedersmark – det ligger Frihedsmuseet. fanden i vold ude i marsken ved Min far skrev meget om Chile, en grænseovergang … han var ved om de sejlture han havde derovre at gå til, og han var parat til at tage – han var vild med at sejle, det var ud at sejle igen, men han var der han i allerhøjeste grad og han var ikke ret længe, så blev han flyttet til glad for det, men det kunne ikke Kruså og så var det gået over. Far lade sig gøre der i 20’erne, for der var leder af politiet i Kruså – vi kom havde man nedskæringer, og så var derned i – jeg blev født i ’27 – så det det han blev politibetjent. Far blev var lige i starten af ’28. gift med min mor i 1925, og så flyt- Vi var så i Kruså til 1940, tede de til Tønder, og der var han hvor han blev fjernet, og vi andre politibetjent, og så sker der selvføl- fulgte så efter i oktober måned. Og gelig det, som i dag også, at de fik da skulle der så oprettes noget, der besked på at alle, der ikke var fyldt hed søgående politi, der blev han så 30, de skulle fyres og så var han jo antaget, for de kunne ikke beholde fandme på den. Politimesteren, det ham dernede i Sønderjylland… så var ham Aage Seidenfaden – altså gik der 3 måneder, så fandt de ud ham der senere blev politidirektør af, hvem han var, og så ville de ikke i København, han havde et godt behold ham længere – han var på

56 den sorte liste med det samme. var blevet fjernet af tyskerne, og han Han endte i Buchenwald og kom var jo politimand og sådan noget – hjem ret afkræftet, det må jeg sige, jeg havde indtrykket af at det var han var lammet mere eller min- ikke helt dårligt. Og at jeg kunne dre. Han havde fået rosen, og så fortælle at min farfar han var lods... havde de lammet nerven på ham, det passede den gamle Juncker godt, men han kom da over det. De var så mente han, at så måtte der være alle mærkede efter at have været noget i generne der – og det er det, der, og så var det endda slet ikke jeg mener med, at i alle situationer så slemt – min fætter havde været her i livet er det godt at kende no- i Neuengamme og sådan noget, og gen, der kender nogen Jeg var num- det var meget værre, for han var mer 3 på Georg Stage, det var et godt på kommando i Hamburg, da de nummer at have – det fik jeg, da jeg brændte hele Hamburg af ….det var var nede at snakke med dem. Jeg fik noget skrækkelig noget. jo med det samme at vide, at jeg var Jeg valgte at komme ud med optaget, der var ikke så meget pjat Georg Stage, som jo er et sejlskib, dengang, i dag skal man jo til nogle fordi det var det eneste der var på det kæmpe optagelsesprøver, ikke, til tidspunkt – og så havde både min ligegyldigt hvad – det er i det hele far og farfar jo sejlet med sejlskib, taget synd at alt skal være så bog- det var det normale hvis man skulle ligt – det ville være pinligt hvis man sejle, det var vejen, Man skulle vist efterhånden ikke mere kan få fat på også have været 2 år på et sejlskib, en ordentlig elektriker eller tømrer hvis det var den vej man ville, men eller noget i den retning – det prak- jeg tror nu mest at det for mit ved- tiske arbejde er blevet nedvurderet, kommende var min fars indflydelse og det synes jeg er forkert. der har gjort sig gældende der. Georg Stage lå så på det Jeg kom på Georg Stage på den tidspunkt i Nykøbing Sjælland, måde, at jeg gik ind på Sankt Annæ altså 1944, og der kom vi så over. Plads og talte med kaptajn Juncker, Overstyrmanden, det var Svendsen, daværende kaptajn på Georg Stage, og jeg hørte nogle år senere at han og han sagde jeg skulle nok komme var styrtet ned fra masten – han med. Det var meget nemt, det var jo havde været oppe, og var blevet krigstid og der var ikke mange der slået ihjel der. Juncker var en gam- ville ombord – og det var der. måske mel mand dengang, og jeg tror det nok alligevel – men det har sikkert var en af hans sidste ture, og menin- spillet ind for mange, at de jo ikke gen var at overstyrmester Svendsen ligefrem været vilde med at komme skulle overtage, men han skvattede med der, når man ikke skulle sejle. ned, han var oppe at kigge på en fod- Det er det der med at kende nogen boldkamp, efter hvad jeg har hørt, og der kender nogen – jeg kendte ikke så faldt han ned og blev slået ihjel. Juncker, men jeg kunne fortælle Og af andre som man kender ham noget – det passede s’gu’ ind endnu det var ham der var lærer i hans kram – der kom én der, hans ombord, det var Hansen, han blev far havde været ditten og datten og senere kaptajn på Danmark – jeg

57 kan ikke huske hvad han hed til Vi fik undervisning i brusebad, jeg fornavn, han var en meget levende kan huske, at ham overstyrmanden person, og dygtig lærer og han har Svendsen sagde, at vi skulle huske givet også været en dygtig kaptajn. at rense forhuden når I går ind og så Juncker var jo af den gamle type, forklarede han hvordan og hvorle- det var man fik en på kassen hvis des, vi skulle gøre det og sådan no- det ikke gik som det skulle, ikke, get, og det syntes vi jo var mægtig det var altså vigtigt, men det kendte skægt – så der var lidt hygiejneun- jeg hjemmefra, så det var ikke det dervisning også. store problem. Og vi har givetvis børstet tæn- Og så var der en understyr- der – jeg ved at min mor, og hun mand, Leth, kan jeg huske – det er var fra århundredeskiftet, og havde nogen af de navne jeg kan huske, der meget dårlige tænder – hun var helt er mange andre navne, jeg har glemt. vild med at jeg fik pudset tænder, Det er begrænset hvad jeg kan og jeg kom til tandlæge og jeg ved sig om Georg Stage, men det har ikke hvad, og det var rædselsfuldt været en positiv oplevelse, det er dengang, det var med trædebor, og slet ikke det, men situationen var det gav en forfærdelig larm. Men lidt speciel. Der var et udmærket det var hun helt vild med, og jeg forhold mellem besætningen og skulle børste tænder, og jeg skulle eleverne – altså hvis det var, så fik det og det – hun ville ikke risikere, man en på kassen, ikke, så enkelt at jeg fik de samme dårlige tænder var det. Der var boksning ombord, som hende. så der kunne man også godt få en Men vi kom aldrig ud at sejle, på kassen, men det var nu meget fordi Niels Juel, den sænkede sig skægt. Det med at få en på kassen selv d.9. august 1943, da ham Vedel – det var der ingen af os der spe- sprængte flåden i luften. Det betød kulerede på overhovedet, for det så, at vi faktisk lå med fulde sejl på var det normale, også når man gik kajkanten, ikke, for at prøve det, og i skole. De fleste stak en på kassen lå så på de forskellige master, og hvis man var for fræk. Min far var første gang var jeg så heldig at ligge også sådan – der sad hånden s’gu’ på den nederste, og senere kom jeg meget løst, og det gjaldt også de læ- så op i den øverste og kiggede ned rere, jeg havde i underskolen – de og så kunne jeg s’gu’ godt se … hvis var jo tysk opdraget, ikke, de havde jeg var kommet ud! Men jeg kunne gået på tysk seminarium, og det er godt lide at være der, jeg var glad da klart, det præger folk, ikke, og for at være der, der var nogle gode det var helt normalt at slå. kammerater og nogle gode lærere, Vi fik undervisning i naviga- og selv om vi ikke sejlede, så blev tion, og så skulle man jo lære alle det jo fuldstændig som om vi sej- de der knob og jeg ved ikke hvad og lede, der var vagter, som der skulle sejl og så videre, og så skulle man være, det ene og det andet, og det lære at sy – bortset fra vi ikke kom forgik fuldstændig på samme måde. ud i praktik havde vi hele baduljen, Det eneste er, at vi fik ingen praktik det var mit indtryk i hvert fald. på den måde, at vi kom aldrig ud af

58 59 fjorden, Jeg slap jo for søsyge, men ikke at man skulle, men jeg har den jeg fik nok en anelse om at det her, ikke. – jeg kan ikke huske om man det vist nok ikke lige var mig. Næh skulle, men det er en god idé. det eneste tidspnkt hvor vi var til Disciplin lå jo i tiden dengang søs, var da vi var ude at ro i der store – de unge i dag får jo en overra- redningsbåde – det var sådan set det skelse når de pludselig får at vide eneste vi var på vandet, ikke. Ellers at det er kæft, trit og retning, ikke, lå vi bomstille der – med fulde sejl men nu var det ikke det store pro- en gang imellem – det var jo helt blem for mig for jeg var vant til at vildt, men det skulle jo prøves at få sådan var det at jeg så gjorde oprør dem ud og ind og alt det der – vi var alligevel og lavede vrøvl, det er jo jo kede af at vi ikke kom ud at sejle, noget andet, ikke, grænserne skulle for det var jo det vi ville prøve. jo lige prøves ikke – hvor langt Men det kunne ikke lade sig gøre, kunne du gå – der er ingen tvivl om jeg tror der var forbud, de kunne jo at det betyder noget med respekt ikke sådan have Georg Stage ude på men det var ikke noget der kom bag det tidspunkt, så endte det jo bare på mig for det syntes jeg sådan set med de sejlede til Sverige eller sej- – for selvfølgelig prøvede jeg at se lede på en mine. Jeg tvivler på, at hvor langt jeg kunne gå – hvem kan vi kunne få lov til at sejle uden for man genere mest muligt, indtil han Isefjorden – det tror jeg ikke. De an- eksploderer, ikke, sådan er det nu dre søgte job rundt omkring, og det – og hvis ikke jeg fik det lært, så fik gjorde jeg selvfølgelig også, og der jeg det i hvert fald lært da jeg kom i var jeg så heldig, at jeg kendte lidt brigaden, ikke, Jeg var 16, da jeg var til Christian Clausen hjemmefra. på Georg Stage, det var vist meget Vi fik altid the på Georg Stage normalt, tror jeg, det kan godt være – der var ikke kaffe under krigen. der var et par års aldersforskel til Jeg kan ikke huske hvad vi spiste, både den ene og den anden side, i men det var sikkert udmærket. Jeg den alder er det svært at bedømme. erindrer ikke der har været nogen For mit vedkommende sker grund til klage – overhovedet ikke. der så det, at jeg kommer tilbage Men altså alt det der på Georg fra Georg Stage, og så begynder jeg Stage, det var jo ganske udmærket, på noget realeksamen i stedet for. og vi spillede jo fodbold mod dem Inden jeg får set mig om så ryger i byen og alt muligt andet – det jeg sg’u’ til Sverige i oktober, fordi kunne vi jo gøre, for vi lå jo til kaj, min far kom til Tyskland i septem- ikke, og vi kom jo ikke rigtig nogen ber, 19. september, til Buchenwald, vegne. De lokale piger, de var jo ikke, og så betød det at man fra for- dejlige og sværmede, for nu skete skellig side var lidt nervøs for mig, der s’gu’ endelig noget i Nykøbing for hvad jeg vidste og ikke vidste. Falster, det var jo godt nok. Vi kom Min far var blevet fjernet af tyskerne også i land og så blev man invite- i maj, så derfor var der forskellige ret et eller andet sted hen og – det ting, og det var ikke fordi jeg var kunne slet ikke undgås. med i noget decideret modstandsar- Jeg skrev dagbog – jeg mener bejde, det vil jeg ikke sige, men jeg

60 vidste meget, for vi havde så mange jeg ikke – og så var det jo også et efterretningsfolk rendende. tidspunkt – i 1945 – der skete jo alt Så skete der en frygtelig for meget andet ikke – man kunne masse og så kommer jeg i brigaden jo både gå i biografen og se en ame- i Sverige i december. Jeg var ikke rikansk film og du kunne gå ned i fyldt 17 endnu, det gjorde jeg først byretten og høre alt det der, der var 3 uger senere. Det var en blandet med både det ene og det andet og forsamling, ham jeg stod ved siden det tredje, ikke. af, havde en datter på 14, så han var Der var mange der tog til sådan en man kaldte svigerfar – der Canada efter krigen men det var var alle mulige aldre. Så kom jeg så også meget på grund af den politi- hjem d.5. maj med brigaden og var ske situation – der var mange der med indtil august og så var det slut. var skuffede, ikke, Specielt inden- Da jeg kom hjem fra Sverige, for modstandsbevægelsen var der prøvede jeg skolen igen. men røg utroligt mange der var skuffede hurtigt ud igen, for det var nogle over den udvikling der kom, ikke, værre små unger der rendte rundt det at man kunne udnævne Buhl der,. Jeg var jo blevet et år ældre til statsminister det slog nok ho- og de var blevet et år yngre – det vedet på sømmet. Det var nok også kunne jeg simpelthen ikke holde lidt nemmere at komme til Canada, ud. Det varede ikke mere end et jeg havde nogle kammerater fra par uger, så sagde jeg, at det ville Brigaden, der tog til Canada.

61 Min udlængsel kom først i 49 – jeg ham der skulle lave bilen – uddan- var nødt til at få en uddannelse nelsen findes endnu, for man har først – det var meget vigtigt at altid brug for nogen, der ved hvor have noget at falde tilbage på – det og hvordan man skaffer tingene. Jeg kunne selvfølgelig have været på kom altså derhen, og det passede vandet, men det blev bilerne det vil mig sådan set udmærket – det var sige reservedelene. Og så fik jeg så et udmærket sted, og der var masser en uddannelse indenfor autobran- af muligheder – det var ikke tilfæl- chen indenfor reservedele – og der digt jeg kom der, jeg ville have no- har jeg så været siden. Ikke som get med biler at gøre, ikke, under en mekaniker, det kunne jeg ikke finde eller anden form. ud af. Der var mange ting jeg ikke Jeg fik da også bil, ja flere, ja kunne – det meste kunne jeg ikke. allerede da jeg startede min egen Jeg blev uddannet på et auto- virksomhed i 1954, den lå også på mobilværksted med 30 personer Halmtorvet – nu er der restaurant, – det er nu PH-cafeen nede på Man skulle have tilladelse til at købe Halmtorvet – det var et værksted på bil efter krigen – den første gang jeg det tidspunkt og de havde 30 mand kom og skulle købe bil – det kunne ansat og de havde en lagermand jeg ikke bare gøre – helt op i 50’erne og en lærling – og det var så mig. da skulle du have valutacentralens Så kom man ud til os med en eller tilladelse og du skulle eddermuk- anden del, og så skulle man finde keme have nogle gode argumenter ud af hvilken bil det var til, hvilken for at få sådan en tilladelse. Jeg tro- model og hvor man kunne skaffe en ede jo ikke jeg kunne få en bil, for ny del fra – ind og kigge efter mo- jeg havde ikke penge til det … men del og det ene og det andet – det så snakkede jeg jo med Bosch og så lyder ikke af så meget, men der er sagde de, at de financierede den, og mange dele og de ligger tæt op ad det skulle de aldrig have sagt, og så hinanden og gud nåde og trøste dig gik jeg op og så fik jeg den gudhjæl- hvis du kom med den forkerte til peme – en Volvo 544 tror jeg, det var

62 en fantastisk bil, ikke, den kunne sådan noget – det var jo helt andre køre 80 kilometer i timen, når vi forhold end det er i dag. Det var et trådt på speederen, jamen det var godt valg, jeg tog, det vil jeg sige, fantastisk dengang, der var jo heller for jeg fik jo egen virksomhed og det ingen biler, du kunne holde og par- hele efterhånden, så det har været kere alle mulige steder, vi startede ganske udmærket. oppe i Helgolandsgade i en kælder Jeg ser aldrig nogen fra Georg og da kunne vi parkere udenfor – nu Stage – jeg kan huske at der er en kan du jo prøve at parkere der i dag, enkelt jeg har truffet en enkelt gang det kan slet ikke lade sig gøre. eller sådan noget i den stil. Jeg har Og som jeg sagde før – det har vært med til et arrangement en en- altid været godt at kende nogen, der kelt gang, men jeg følte mig lidt kender nogen, ikke, hvis man nu fremmed og det er netop fordi jeg skulle have en ny telefon, og det var ikke har sejlet, og der var en un- altså svært dengang at få en ny tele- derstyrmand med en eller gang for fon, men så mødte jeg en telefondi- ikke så forfærdelig mange år siden, rektør, han havde været i Tyskland det må have været et jubilæum eller sammen med min fætter, ikke, og jeg sådan noget for den amerikanske kendte ham lidt … så ringede jeg til ambassadør var der. Men jeg må ham og sagde ”jeg kan ikke få en te- nok indrømme når de står der og lefon” … ”nå” sagde han så ”det må snakker og ved en hel masse om det vi jo se på” … og så skete det, ikke. hele, så føler man sig lidt udenfor – Så flyttede vi ned på så meget har jeg ikke haft med det at Halm torvet, der kunne du også gøre. Men nede i Georg Stage-stuen, holde lige udenfor, så det var jo slet der kan jeg jo finde mig selv ikke – ikke noget problem. Og jeg fik jo på det der årsbillede, der står jeg. også et godt nummer, K3105, ikke, Dem der har været med ude at og det var jo fint, men jeg kunne sejle, de har haft et helt andet sam- ikke forstå at alle pigerne, alle pi- menhold – vi havde nok ikke helt gerne i Istedgade de forsvandt når samme sammenhold, for vi havde jeg kom – min far havde sørget for jo ikke prøvet at stå sammen der- at jeg fik et nummer der tidligere oppe og hive i de sejl der, og være tilhørte sædelighedspolitiet – det ude i dårligt vejr og sådan noget. måtte han jo indrømme. Så når jeg Hvis vi havde været det, så havde parkerede, spurtede pigerne væk. det nok været noget andet – det Det var en god tid at starte havde man så som soldat der ovre virksomhed i, for der havde været i Sverige med de øvelser som jo var krig og alting havde været lukket meget realistiske – det giver et sam- ned og det hele skulle starte op igen menhold. Derfor kan jeg godt forstå og der var selvfølgelig alle de gamle de andre kan huske og snakke om firmaer, men mange af dem var stiv- det – sådan har jeg det bare ikke. nede og havde også lavet alt muligt andet. Nogen have s’gu’ både tørve- vogne og jeg ved ikke hvad, fordi der var de der generatorer bagpå og

63 kan ikke mindes, der var de store problemer. Vi hang jo i hængekø- jerne der – der var 10 officerer og 80 elever dengang. I fritiden ombord – så dasede eller læste man lidt. Når vi lå for anker var vi ude at ro, det var vist mest som en slags beskæftigelse og motion, og så va- skede vi tøj som vi hængte op ved at rigge snore op – vi bandt vasketø- jet op med snore. Jeg har aldrig prøvet at være sø- syg, men det er jo nogen der bliver. Jeg kan huske vi var i Oskarshamn, så skulle vi så til Frederikshavn og PEDER SKOGSTAD F. 1947, SEJLE- så gik vi så nord om Øland – sådan DE MED GEORG STAGE 1962 i rigtigt blæsevejr, det var faktisk ret Der er ikke sømænd i min familie, spændende – det blæste så meget, men det har været en familiehobby at jeg var på udkig på bakken, men at sejle – mine forældre mødte fak- så blev søen værre og værre, og så tisk hinanden her i sejlklubben blev jeg flyttet, for de var bange for, Sundet ved Svanemøllen Havn. jeg skulle blæse overbord. Så løb vi Det var sådan at min mor så ud i det der vejr, og så fortsatte vi døde, og jeg gik ud af skolen … jeg sydpå for meget små sejl, vi havde ville gerne være værktøjsmager, kun merssejl oppe – jeg tror, vi var men kunne ikke finde en læreplads 10 personer ombord, der ikke var – så kom jeg i stedet ud med Georg søsyge, resten, de brækkede sig den Stage. dag. Man lærte næsten ingenting Der blev ikke arrangeret no- om navigation, men man skulle get for os, når vi kom i havn. På lære at bruge kompasset – og man Christiansø blev der holdt to baller skulle lære hvad alle sejl og tov på Månen, et hvor Georg Stage invi- hed, man havde nogle remser for at terer, og så er der også et, hvor alle lære det, og man skulle kunne dem øboerne inviterer. Man kan godt udenad, hvis tingene skulle gå hur- klare to baller på et par dage når tigt i dårligt vejr. man er 16-17 år. Der var kæft, trit og retning på På Christiansø skulle vi lave en god måde – det er en del af sik- redningsøvelse – med at skyde en kerheden – man skal parere ordre i raket ud og montere en rednings- en vanskelig situation. stol. Det var skik, at skipper skulle Vi havde ikke andagter om- en tur i stolen, der så blev slægget bord, – og jeg tror ikke, man måtte af, så han endte i vandet. Jeg har ryge ombord. selv sejlet til Christiansø mange At være så tæt på så mange gange siden. mennesker når man sejler … jeg Maden var udmærket – jeg

64 tror, det var på vej til Edinburgh, så meget, der er lidt forsikring og at vi byttede med en fisker – de fik sådan. smøger, og vi fik fisk. Det var den Min kone er ikke helt så in- længste tur, den til Skotland, det teresseret – hun sejler kun med i tog 5 dage at sejle derover. Der var magsvejr. Men hun har sejlet med ikke noget køleskab, men der var i jeg ved ikke hvor mange år, og vi sådan en metalring med kroge i og har da også en kat, der er med, når et hvidt klæde over – kødfaldet hed vi sejler på week-end og ferie, den det – der hang så tørret og røget kød falder ikke i, og nu er det 13. sæ- – altså ude på dækket. son, den er med. Det er nu yderst Jeg ser ikke nogle af de andre sjældent man ser katte om bord på fra mit hold, men jeg fik kort fra en sejlbåde; den har også sit eget pas, af dem i forbindelse med en rund vaccinationspas, svenskerne er ret dag for nogle år siden. strenge med den slags, papirerne Det har sådan set ikke åbnet er i orden, men der er nu aldrig no- nogen døre, at jeg har været på gen, der har været om bord for at Georg Stage, men det har heller checke dem. Jeg synes stadig det er ikke været nogen skade til. Jeg kom enormt sjovt at sejle. Jeg sejler mest til at aftjene min værnepligt i sø- kap sejlads – der er hele tiden noget værnskommandoen, for det meste man kan deltage i. med at køre personvogn. Jeg bliver nok aldrig træt af at Jeg blev værktøjsmager, men sejle – det er noget med, om man har sejlet som hobby altid – i 49 kan lide at sejle med sejl. Jeg kan år nu. Jeg kom til sejlklubben her i lige så tydeligt huske første gang, at 1964 – jeg har undervist på sejlsko- vi forlod ankerpladsen ved Rørvig len og være censor for søfartsstyrel- og strakte sejl og ankeret blev hevet sen ved eksamener. Jeg har været op og så sejlede vi frem og tilbage på lange ture, altså som hobby. I på Isefjorden og så kom der lidt 1969-70 brugte jeg ½ år på en tur mere vind end man havde regnet til Californien, og jeg har sejlet til med, så skibet smed til, det var en De Vestindiske Øer et par gange og lækker fornemmelse, og så var jeg fra Trinidad til Azoerne. Jeg sejler solgt og så var jeg jo også nok lidt selv, når jeg skal på ferie, i år har familiært skadet. vi været i Stockholm – 7 uger var vi af sted. Jeg sejler også kapsejlads hver onsdag i sæsonen – man får ikke de store præmier … en kaffekop eller lign. Jeg havde en spækhugger i 17 år – det er en populær båd til kap- sejlads. De sidste 10 år har jeg haft part i en spækhugger samtidig med jeg har en turbåd. Det er egentlig ikke en dyr hobby – når først bå- den er anskaffet, koster det jo ikke

65 var som en stor familie. Den hygge er nok forsvundet lidt i dag, hvor der er færre ombord, og alting er meget mere skemalagt og stramt. Det var egentlig lidt af en til- fældighed, jeg kom ud at sejle med Georg Stage. Jeg var færdiguddan- net, og jeg var hjemme hos mine for- ældre. Det var den 1. eller 2. januar og jeg sad og læste i avisen – og den første avis i det nye år havde altid en forhyringsannonce fra Georg Stage på bagsiden. Den så jeg – og ja så skrev jeg en ansøgning. Det var jo før computerens tid, og jeg havde GITTE PETERSEN F. 1963, SEJLEDE kun papir og pen, så jeg sendte en MED GEORG STAGE 1986-1989 håndskrevet ansøgning af sted og Der er ikke nogen tradition for fik jobbet, Senere fik jeg at vide, at sejle i min familie. Vi boede i at kaptajnen, det var Bertelsen, Lundtofte og min far var uddannet valgte mig, fordi min ansøgning var på Nærumbanen og arbejdede så i håndskrevet. 40 år i Lyngby-Tårbæk Kommune, Jeg påmønstrede d. 8. april min mor var hjemmegående, vi var 1986 på min 23 års fødselsdag. Jeg en helt almindelig arbejderfamilie. var på Georg Stage i 1986 – 1989 Da jeg gik ud af folkeskolen i som kokhovmester, så jeg var altså 1980 ville jeg gerne være kok, men besætningsmedlem. Som besæt- vi var en stor årgang, så det var nær- ningsmedlem havde jeg min egen mest umuligt at få lærepladser. Så lillebitte kahyt, hvor der kun lige fandt jeg ud af, at man kunne få en var plads til en seng og et lille skri- kokkeuddannelse til søs, og så tog jeg vebord – vi delte ét toilet, så der på søfartsskolen på Fanø. Jeg sejlede skulle nogen gange planlægges lidt, med forskellige skibe under min så alle kunne nå at komme i bad om uddannelse – både containerskibe morgenen. Eleverne vaskede sig i og heldigvis også med passagerski- metalbaljer med vand – først brugte bet DFDS Harwich til England – så de lige lidt af vandet til tandbørst- lærte jeg lidt mere om finere mad- ning og så vaskede de sig. Jeg fik nu lavning end jeg ellers skulle, for når ikke nogen uniform før 1989 – ind- man bliver uddannet som kokhov- til da var min uniform kokketøjet, mester lægges der i højere grad vægt som man kan se på billederne. Men på provianteringslære og mere solid da vi var på den store tur til USA hverdagsmad, end hvis man tager en og Vestindien i 1989 fik jeg både kokkeuddannelse på land. Det var den almindelige uniform og trope- en sjov tid, hvor man både var flere uniformen. Jeg var den eneste pige om bord, og blev længere tid i land – i besætningen, men der var piger der var masser af fest og hygge – det blandt eleverne.

66 Min hverdag ombord startede om var begrænset så vi fik mange stege morgenen med at gå i kabyssen og gryderetter, men også frikadeller, kl.06.00, hvor kokkeeleverne alle- bøffer og krebinetter og meget sauce. rede var i gang med morgenmaden Der var koldt bord til aften – måske – de lavede the og kogte havregrød med en lun ret til – og vi lavede og den slags. Jeg havde 12 elever, selv det meste af pålægget. Normalt der arbejdede på 4-timers skift. Der bagte vi kun rugbrød selv, hvis vi var the til morgenmaden alle dage var på havet i så mange dage, at vi undtagen søndag, hvor der blev ikke kunne have nok med – men serveret kaffe. Det skyldtes dels, at vi bagte franskbrød hver dag – det der skulle være forskel på hverdage blev serveret kl.20.00 med kakao til. og fridagen, dels at det var bøvlet Når der skulle bages, skulle jeg altid at få gang i den store kaffemaskine. sørge for at bede om at få den gamle Besætningen kunne få kaffe hele ti- ”hakker” sat til, ellers var der ikke den – der havde vi et par alminde- strøm nok. Vi havde en god fryser, lige små kaffemaskiner. Der var altid men jeg havde alt for lidt køleplads. varm mad til frokost – mest helt al- Fra 13.05-14.45 underviste jeg ele- mindelige solide danske hverdags- verne i teori bl.a. fra Kabyssens ABC retter med kartofler eller ris – pasta – de var ikke altid lige veloplagte, brugte vi ikke meget, der blev måske for de, der havde haft morgenvagten serveret pasta med kødsauce 2 – 3 fra 04.00 var som regel noget trætte gange på et togt, det var alt. Alsidig og uoplagte. Undervisningsplanen solid kost skal der til. Kapaciteten blev lavet, mens jeg var der.

67 Provianteringsmæssigt, når vi at køre med rester så folk ikke be- skulle langt, kunne det godt være mærker, det er rester – lave en gang noget af en udfordring, jeg kan godt skinkesalat af skinkeenderne…folk afsløre, at da vi sejlede i 23 dage, elsker det, men ingen ville have da var der ikke noget grønt tilbage – spist det, hvis man havde serveret de fik mad hver dag men ikke noget skinkehumplerne … det er noget frugt og grønt – der var kød og der med at konvertere rester til noget var brød … det var nok den stør- indbydende. ste udfordring, og det jeg var mest Der var først kommet piger om- nervøs for der. Jeg var ikke særlig bord på Georg Stage i 1981, og jeg gammel og jeg var bekymret for om tror ikke nogen af hverken eleverne der var mad nok til så mange men- eller besætningen havde nogle pro- nesker i så lang tid, men det var blemer med det. Der var ikke ret en udfordring som jeg tog op og mange piger ombord endnu i de år, som jeg klarede. Jeg fik megen ros jeg var med Georg Stage – et år var jeg af admiralen efter mit første togt i den eneste – så det var altid os, jour- 1986, fordi jeg havde sparet mange nalister og fotografer ville snakke kostpenge på trods af, der havde med og fotografere, når vi kom til været bedre forplejning end året nye havne. Det var rigtig sjovt og før. Det er også en måde at gøre sig spændende – og jeg var frisk og med bemærket på, at man har sine for- på det hele, så det var en skøn tid cer, er god til at beregne mængder, med masser af oplevelser. Jeg var

68 også oppe at rigge til, selv om jeg jo det også ret formelt med pænt por- ikke skulle, men jeg var frisk på at celæn og pænt tøj. Der var et særligt prøve det hele og opleve en masse. porcelæn, der blev brugt til meget Jeg var ikke nervøs for at falde ned – formelle og højtidelige lejligheder, det ville jeg være i dag. Man lærte, at som f.eks. bestyrelsesmiddage eller når man var oppe at klatre så hed det officielle middage – så var der også ”en hånd til dig selv og en hånd til hvide stivede duge. skibet”. Desuden havde man sikker- Man måtte ryge pibe men ikke hedsline på, når man var højt oppe. cigaretter – de kunne ødelægge Ud over den almindelige dækket når man skoddede dem, de sejlads skete der også andre ting lavede brændemærker. – nogle gange var der kendte men- Vi fik lavet postkort af skibet nesker med ombord, blandt andet i 1989, folk kunne købe dem i hav- havde vi Prins Henrik med ude at nene, det var de meget interesse- sejle – og da Sebastians Skatteøen rede i. havde premiere, var der et stort ar- Netop fordi jeg var pige, så rangement på skibet med masser af blev jeg også en slags sjælesørger – kendte mennesker og en stor recep- så stod eleverne der og hang i dø- tion; da lavede jeg ikke maden, for ren – ikke kun kokkeeleverne – nok det havde de hyret Camilla Plum fordi det var nemmere at betro sig til. Men ellers lavede jeg jo også til en ung pige. mad, når der skulle holdes recepti- Jeg havde jo ikke ret meget oner og den slags, når vi var rundt kontakt med min familie – man omkring i havnene. Det var sjovt kunne ikke ringe, man kunne skrive men også noget besværligt, for der et brev, og så var det ikke kommet var ikke ret meget plads i kabyssen. hjem, når man selv om hjem. Det er Der var altid god tone om jo ikke ligesom i dag, hvor man kan bord, men man var ikke venner sende en sms. med eleverne – heller ikke mig, der Det har betydet alverden at jo ellers var jævnaldrene med no- være på Georg Stage og gør det sta- gen af dem. Selv om man svinger dig. Jeg synes, det var en superfed bedre med nogen end andre, kunne proces, en læreproces, som jeg jo man jo ikke blive venner med dem, også havde på søfartsskolen, selve for som læremester og underviser disciplinen, og det man lærte. kunne jeg jo ikke gøre forskel på Man kan mærke, at folk bli- folk. Nogen gange kunne man godt ver interesseret, når man siger, man spille et spil Backgammon eller no- har været på Georg Stage, og det har get sammen, men ellers så brugte åbnet mange døre for mig gennem jeg min fritid sammen med de an- tiden. Jeg kan stadig underholde et dre besætningsmedlemmer, så en selskab med historier fra Georg Stage god film på VHS’eren eller sådan tiden – alle vil gerne høre om det. noget. Vi havde film med, for man Man skulle aflevere unifor- kunne jo ikke få signal til fjernsyn, merne, når man holdt op, men jeg når man var langt ude på havet. Når fik lov til at beholde kasketten – besætningen fik maden serveret var den ligger vist oppe på loftet.

69 Jeg mødte min mand, der også sej- – i de senere år har han rejst meget lede, og vi ville så gerne have nogle og set verden. Min yngste søn har børn, og så var det mest oplagt, jeg lige været på efterskole et år – og jeg gik i land – det gjorde han året efter. synes ikke, det er så svært at slippe Selv om jeg elskede at sejle, har jeg dem. De skal da ud at se verden, se ikke på noget tidspunkt fortrudt, og opleve – det er nok også noget af for jeg fik jo vores drenge – og det det jeg har lært – at man skal ud i var godt jeg fik drenge, for jeg er verden og opleve og at man selvføl- meget mere til fodbold og den slags gelig kan … end lyserødt. Det er ikke krise, når ens børn Da jeg startede som elev på flytter. Min ældste søn, han er som søen, skulle jeg lige vænne mig til sagt 22 og har været 4 måneder i tonen. Jeg stod og skar, og jeg var Afrika og 5 måneder i Østen og – ikke den hurtigste kan jeg lige så som jeg sagde før, jeg har fint ved at godt indrømme med det samme, slippe dem, det er en naturlig vej, og så kom de med en skål med is- han kan jo ikke bo her til han er 100 terninger jeg lige kunne dyppe kni- vel? Den lille er hjemme igen efter ven i hvis den blev for varm – så efterskolen sidste år, han er 15, så enten rendte man skrigende bort nu har vi ham hjemme og det er efter 8 dage eller også fortsatte man. super. Det gør også, at jeg er sådan en lidt Den ældste skal flytte til hård person i dag, altså ikke på den København, det var et must – og negative facon, men jeg er kontant, jeg kan faktisk godt forstå det, nu bestemt og har altid en mening om er han opvokset herude i det i det alting, sådan lidt ”yes det kan jeg småborgerlige Ørholm. Det har væ- også sige noget om” – altså på en ret superhyggeligt at bo her. Vi flyt- måde giver det noget selvtillid, sy- tede ind samme dag for 19 år siden, nes jeg. Generelt er køkkenbranchen 30 familier, fredag d.25. november, benhård, så man skal være, hurtig, Vores søn var den ældste på det bestemt og kunne tænke selv – nu tidspunkt, 3 år, og så var der ellers er jeg i et privat firma, og man skal bare børn på den alder og nedefter, være hurtig og have overblik. og de har jo haft en hel fantastisk Jeg er med i Coop, hvor vi barndom, og de elsker hinanden kører en kampagne mod mad- alle sammen. Hvis der var en der spild – og jeg var også med inde faldt, vidste de alle sammen hvem på Rådhuspladsen Grundlovsdag det var, det var meget trygt og de i Aftenshowet, der var jeg inde rendte ind til naboens eller naboens og være med, hvor de havde flere kom herind, og os voksne har altid stjernekokke inde at lave mad, det haft det helt fantastisk sådan med var blandt andet Camilla Plum, lige at komme ind i haven og få et og Anne Hjernøe – jeg var en af glas vin eller grille sådan helt spon- runnerne. tant – det har været skidehyggeligt. Det har bestemt påvirket mit liv, at jeg har været på Georg Stage. Min søn er 22 og flytter hjemmefra

70 71 man kunne komme med ud – det havde jeg ikke tid til at vente på, så det stoppede jeg med. Så tænkte jeg, at jeg ville sejle, og så søgte jeg ind som officer på alle de store re- derier, og sagde alle de forkerte ting til dem – det sidste rederi jeg havde samtale med, de sagde så, om jeg havde prøvet at sejle før – det havde jeg ikke – så sagde de, at jeg skulle prøve et af skoleskibene, og Georg Stage havde plads. Jeg kom jo på Georg Stage, LASSE ROER JENSEN F. 1982, fordi jeg var blevet anbefalet at tage SEJLEDE MED GEORG STAGE 2004 ud at sejle for at finde ud af, om jeg Jeg kommer overhovedet ikke fra overhovedet kunne sejle – der var en sejlerfamilie, jeg er vokset op i nogen der var søsyge hele turen … Hedehusene, og mine forældre er og som søgte ind hos Mærsk bag- sådan nogle, der altid bliver søsyge. efter. Der var en, der var syg hele Vi har dog altid kigget på skibene, turen indtil den sidste storm, så var når vi har været på ferier rundt i de det overstået. Så det er meget smart danske havnebyer, så jeg tror det til at sejle en tur ud i stedet for at gå dels er der, hvor tiltrækningen til på en eller anden søfartsskole, hvor havet kommer fra. man ikke opdager om man kan sejle Jeg har altid godt kunnet lide eller ej. at sejle, også da jeg var lille. Jeg sej- Der var meget faste rammer og lede en tur med et sejlskib, da jeg det er meget meget formynderisk var spejder, og det var en stor suc- system, når man kommer på Georg ces – min søsyge kurerede jeg med Stage, man kommer ret meget i bør- ½ løg i munden – om det virker nehave. Vi fik kun nogle gange fri kommer an på personen – nej pjat, for at kunne gå ud i byen og se den. jeg var ikke søsyg, så det virkede Når man skulle hjem på weekend fint for mig! skulle man have heldragten på, Jeg har altid gerne villet ud at altså matrostøjet. Selv om der er rejse og sådan noget, så efter gym- meget styr på folk, og der er faste nasiet var jeg lige et smut i Nepal rammer omkring hvor sent man må og så direkte efter Nepal i hæren. komme hjem, hvad man skal have Efter hæren tænkte jeg, at jeg sta- på, og hvornår på dagen man laver dig gerne ville ud at rejse, og så var forskellige ting, er tonen som regel jeg kommet frem til, at læse til sy- god og stemningen afslappet. geplejerske nok var det smarteste, En af de ansattes pædagogik gik, for så kunne man komme ud med ved manøvrering, sejlhåndtering Læger uden grænser – og startede og undervisning i dette, ud på at så på det. Så fandt jeg så ud af, at stå og råbe og skrige ud over alt og man skulle have 5 års erfaring, før alle og hvis det ikke hjalp at råbe

72 højere; det er, til tider ikke særlig Vi fik nogle ”parade”-pladser i ma- sjovt – der er nogen der synes det er sten, og jeg sørgede for at få bram- sjovt, og så er der andre der ikke sy- men, den næsthøjeste rå. Jeg sagde nes det er sjovt. Jeg kunne godt leve jo, jeg var lidt højdeskræk, men den med det, jeg har jo været i hæren første uge på Georg Stage, når jeg og oplevet det, der var værre. Først stod i de der fodperter – når jeg stod var jeg jo elev på Georg Stage og så der … mit ene ben, det rystede bare i Søværnet, og første mål med sø- – det gjorde det hele den første uge, værnet det var at komme på Georg og jeg var hele tiden oppe i masten, Stage igen, fordi søværnet havde le- for det syntes jeg var helt vildt sjovt jet Georg Stage i en årrække for at – jeg blev nødt til at undskylde over sende kadetter ud. Der var mange for den, jeg stod ved siden af, for af de der lidt ældre kadetaspiran- jeg kunne ikke stoppe det rystende ter, de kunne slet ikke tåle tonen ben, det var s’gu’ ret skægt. ved manøvrering og sejlhåndtering. Det daglige liv ombord er som Tonen tror jeg lidt kommer af, at sagt i rimelig faste rammer. Vi skulle målet er sikkerhed og effektivitet. skrive dagbog, og vi havde en fælles Hvis man ikke kan lide at på nettet, hvor man kunne skrive, kravle op i masterne får man lov måske blev vi kraftigt opfordret til til at blive siddende – de prøver at bidrage, men der var ingen tvang. selvfølgelig at få en derop; kravet Jeg kan ikke helt huske det, men jeg var vist at man skulle op over før- har da været med til at skrive. ste mærs inden at togtet begyndte Vi fik et brusebad hver 3. dag, – altså den nederste platform. men måtte kun få 3 tryk pr. gang – Jeg har faktisk lidt højdeskræk; altså 3 minutter – for ikke at bruge jeg ved egentlig ikke om der er høj- for meget vand, det er ikke ret lang deskræk, eller om det bare er fordi, tid til et brusebad men man kan det ikke lige er normalt i starten; sagtens nå det, selv om vi alle sam- men hvis det er højdeskræk, er det men en gang i mellem nok kom til en sund højdeskræk – men man har at bruge lidt mere. De andre dage jo sådan en brystsele, så det er ikke havde man hver en skål med varmt farligt at kravle op i masterne – hvis vand om morgenen. En god badehi- man husker den – nogle gange skal storie er, at brusebadet er et fælles- det gå stærkt og så kan man glemme bad med tre brusere. En dag kom en den …der er tre trin i masten og no- af de andre til at tage en øl med i gen kom ikke længere op end den badet i stedet for sin shampoo – nej, første på grund af højdeskrækken man må ikke have alkohol med om – det var er krav at man mindst bord, meeeeeen det sker. Fra den skulle op til første trin. Der var en dag havde vi en ”ølklub” i badet. på holdet som aldrig kom længere Det var fint. op, men som bagefter alligevel ville Maden tror jeg, skal leve op til nogle sejle sejlskib, det er svært at forstå. kostkrav ifølge søfartsstyrelsen – jeg Jeg var ret vild med at være i ma- kan ikke huske om det var varmt til sterne, og fra starten var mit ønske frokost eller varmt til aftensmad, at være så højt oppe som muligt. men det var meget kartofler og kød,

73 og jeg kan huske vi skrællede kar- Naturen er super, men arbejdet er tofler. Det var ganske udmærket lidt kedeligt, og jeg er ved at være husmandskost – der var ikke me- i en alder, hvor jeg gerne vil være get salat men der er jo nogle hjemme og se min kæreste ting, man ikke rigtig har og stifte familie – det tilgang til, og vi fik i går hårdt ud over hvert fald mad nok. kæresten, når man Jeg synes det begynder at være var rigtig, rig- væk halvdelen af tig godt at være året. ude at sejle – jeg Man kan ville så godt ud godt nok være i og se Grønland kontakt med fa- og Færøerne milie og kæreste bagefter. Når man hele tiden, mens er færdig på Georg man er de at sejle, Stage, spørger de om, og jeg er også god til hvad man gerne vil være korte beskeder, men når – vil man gerne sejle videre man kan være i kontakt med – hvis man gerne vil det, formidler hinanden hele tiden – jeg er rigtig de kontakterne, det gjorde de i hvert dårlig til det – så betyder det bare, fald for mig. Jeg sagde, at jeg gerne at hvis jeg har en meget, meget be- ville ud at se Grønland – det kom givenhedsrig dag, så får jeg skrevet jeg så ikke – jeg kom til at sejle 4 meget kort om det. Hvis man har måneder på et tankskib i Østersøen kontakten for nemt, så bliver det – det var ligesom 4 måneders fæng- man fortæller for lidt, og på den sel – jeg fandt så ud af, at jeg skulle måde så har man alligevel ikke så i hvert fald ikke være i handelsflå- god kontakt. Man kan også nemt den, men jeg tænkte at det med at misforstå hinanden – jeg kan sidde sejle stadig var noget og så søgte jeg og skrive noget til min kæreste og Søværnet – jeg havde jo været i hæ- grine af det for mig selv, og når hun ren som værnepligtig og kendte sy- så læser det, bliver hun sur. stemet, så. Jeg søgte ind som officer, Jeg har jo en holdning til, hvor- og det er jeg så blevet. dan jeg gerne vil have tingene, altså Det har været af stor betyd- jeg kan godt lide, det er ordentligt, ning for mit senere arbejdsliv at jeg og noget af det jeg hader at komme har været på Georg Stage; jeg har hjem til er et beskidt hus, altså hvis gerne villet sejle med sejlskib lige man nu kommer hjem efter at have siden. At sejle med sejlskib er en af været væk et par måneder, og så er de bedste oplevelser jeg har haft. En der bare beskidt – det kan man få fra min årgang er blevet maskinme- nogle kriser over. Jeg er jo også vant ster på Georg Stage, og jeg vil også til at bestemme hele tiden, når jeg meget gerne sejle med sejlskib igen. sejler, og det er også svært at man Nu sejler jeg Nordatlanten, lige skal træde lidt tilbage når jeg og nu er det ved at blive kedeligt. kommer hjem. Jeg kommer jo hjem

74 efter ikke at have været hjemme maskinmesteruddannelse – nu la- et par måneder, og så er jeg jo bare ver de den rigtige, men da jeg var pludselig hjemme hele tiden, og så under uddannelse, ja da var det næ- fra slet ikke at være der til bare sten den rigtige, men de havde være der hele tiden, det er bare lige skåret nogle jo også utrolig anstren- ting fra som ikke er gende for kæresten særlig relevante, og lidt for mig. men det gør så Vi er no- bare, at jeg ikke gen fra min år- er maskinmester gang, der har de men næsten, samme tanker. jeg er noget der Vi er ved at være hedder marine- trætte af at sejle, ingeniør. Lige nu vi vil gerne være er det ikke særlig lidt mere hjemme smart. og tilgængelig for Som søofficer familien – det er over- kan man være maskin- hovedet ikke godt for et par- mester eller navigatør, jeg er forhold at være sømand – jeg har maskinmester. Som søofficer laver haft et år hvor jeg har sejlet rigtig man ikke noget (!) – jo man laver fak- meget, det er slemt – det er s’gu’ tisk noget, og hjælper i høj grad til svært, og jeg tror at næsten alle offi- ved sværere fejlfindinger, når man cerer i søværnet, hvis de har været er maskinmester, men hovedansva- gift, er de også blevet skilt ret for mig er, at maskineriet virker Arbejds mulig he der ne inden- og konstablerne har opgaver at løse for det system jeg er i nu, er ikke og har det godt. Jeg har så 10 konsta- helt så tiltalende, når man går på bler og en sergent under mig, som så land – det gode ved søværnet er, at går og laver al arbejdet. Min opgave man kan komme ud og se verden – er så bare at få al arbejdet til at ske og det dårlige ved søværnet er, at de prioritere opgaverne. Og så har jeg job man kan få herhjemme er sådan også nogle overordnede. noget – der er sikkert også nogle der I søværnet er det hyggeligt er spændende – men sådan noget nok at fejre jul til søs, mens der skrivebordsarbejde – det er jeg ikke hvor jeg var før, da var det trist. Jul så meget til. Nu har jeg vænnet mig i handelsflåden – vi var 12 mand til at tjene ret mange penge og går ombord, 6 af dem var polakker, og og kigger efter hus og sådan noget, juleaften spiste jeg sammen med det koster penge og min kæreste officererne, som var danske – jeg hun studerer, så der kommer ingen var ellers sammen med skibsassi- penge ind, før hun er færdig og får stenterne – jeg var med som ubefa- et job. ren skibsassistent, men alligevel så Jeg har svært ved at søge ind fik jeg lov til at spise sammen med til rederierne – problemet er at sø- dem, da jeg ellers var den eneste værnet ikke har givet mig en rigtig dansker – altså det er jo ikke fordi

75 det er dårligt, det var bare det for- måneder ad gangen, så vi har brug kerte sted at sejle for mig – altså for den adskillelse. det var voksne mennesker på 40- Jeg er meget autoritær – hvis 50 år, og som jeg ikke rigtigt kunne der er nogen, der bestemmer over snakke med. Den julemad vi fik, var mig, så bestemmer de over mig – så steg, sauce og brunede kartofler så kan de ikke være mine venner, og maden var fin nok – det var bare det hvis jeg bestemmer over nogen, kan med selskabet – undskyld. de heller ikke være mine venner – I søværnet er det mere sådan så bliver det svært at skælde ud, … altså man må ikke drikke og det synes jeg. Man skælder nok ikke li- lægger lidt en dæmper på stemnin- gefrem ud, men nogen gange bliver gen – men i søværnet er der også man nødt til at irettesætte nogen, alle de traditionelle juleretter og når de prøver grænser af. masser af det, og så sidder hele be- Jeg er nok lidt militaristisk sætningen sammen – det er faktisk og firkantet – det ville være meget meget hyggeligt. Julegaver og så- nemmere at være lidt mere afslap- dan noget – det åbner man for sig pet med mange ting – men vi har jo selv – og så ringer man hjem, mens en uniform, og den er til for at blive man egentlig bare gerne ville være brugt og vi kan da også afvige lidt hjemme. Sidste år sejlede jeg op til fra reglerne. Problemet er så bare, jul, så jeg flettede 200 stjerner, for at jeg er den yngste officer nede i der skulle være noget jul til ham maskinen, og jeg bestemmer ikke der overtog efter mig – heldigvis rigtig noget – jeg sørger bare for at var jeg selv hjemme til jul. arbejdet, det sker men, så kommer Man opretholder stadig skel der en eller anden ny chef af en el- mellem de forskellige faggrupper ler anden art som f.eks. siger, at nu på skibene, så man spiser for sig skal vi træne rigtig meget, og at vi selv, så har man tid til at få snakket skal være korrekt påklædt og alt så- med hinanden om problemer og de dan noget, ikke – så er man nødt til andre – det er en slags sikkerheds- at spørge, hvad korrekt påklædning ventil for grupperne. Jeg tror, det er, det kan betyde, at der står man er en god måde; på en almindelig skal have blå t-shirt på, og så kom- arbejdsplads spiser cheferne jo hel- mer der en i lyseblå, og så er man ler ikke med de ansatte. Jeg tror, det nødt til at gå hen og tage fat og sige er ret sundt at have den der afstand ”skift” – altså – jeg synes, hvis bare mellem hinanden, så kan man kri- de har noget praktisk at arbejde i, så tisere de andre og joke og lave sjov. er det fint. Vi har jo også forskellige verdens- Nu var jeg på Georg Stage – det forståelser – vi officerer har en lidt er jo et hippie-skib, mens Danmark højere uddannelse, jeg er jo ma- er et militærskib – hos os var der en, skinmester, så jeg har en gymnasial der gik rundt i – man kan jo få udle- uddannelse, og dem nede i maski- veret langt undertøj og diverse an- nen de har så håndværksuddannel- dre tøjgenstande – han gik så rundt ser, jeg tror de giver to forskellige i lange underbukser, tætsiddende, verdenssyn. Vi er jo sammen 2 – 3 og så en stor sweater og så har man

76 sådan et halstørklæde, der også er næstkommanderende bestemmer et rør som han havde taget på som over, hvordan man sidder ved bor- en hue – på Georg Stage. Det tror jeg det – han kiggede på ham – rigtig ikke man kunne på Danmark – det meget – og så til sidst så forsvandt håber jeg ikke. huen. Unge nu til dags, de klæder Jeg har ikke megen kontakt sig ad helvede til – det gjorde ham med dem, jeg sejlede med på Georg der fyren ude på Georg Stage også Stage – problemet er – og det er – det så jo helt åndssvagt ud – nu det samme med hæren, – at man lyder jeg som en gammel sur mand skal virkelig være god til at holde – men altså man kan s’gu’ da ikke kontakt, for alle folk bor rundt om- se sådan ud. Altså, vi havde en læge kring i landet. Dem jeg blev rigtig ombord, i søværnet, han havde gode venner med – det var f.eks. stramtsiddende cowboybukser; det Nordsjælland og Århus og Ålborg har jeg også, men det skyldes koge- – de bor jo ret langt væk, det sy- vask; så havde han sådan en orange nes jeg, det er jo en dagsrejse for at hue på – ved spisebordet! Der har komme over og besøge dem. Selvom vi så en tradition i søværnet, at jeg ikke rigtig ser nogen, betaler jeg

77 til Fuldriggeren, fordi pengene går i søværnet. Der er masser af mulig- til Georg Stage. heder for at komme ud og sejle med Altså, jeg vil utroligt gerne se sejlskibe men der er jo det med kæ- nogen – altså den der klasse på of- resten … ficersskolen, man går man jo i den Jeg anbefalede så også min sø- samme klasse i 4 år, og vil egentlig ster at tage på Georg Stage – så nu gerne ses, men ender jo forskellige er vi sejlerfamilie – vi er de eneste steder, og så er det svært at holde børn der er blevet sejlere – eller ret- kontakten, og når der så lige kom- tere vi er de eneste sejlere i hele fa- mer en kæreste ind i billedet, så er milien – hun er lige så vild med det det utrolig svært, når man så er så og på samme måde – altså man gør lidt hjemme. Jeg vil jo gerne stifte det jo for oplevelserne – det er jo familie, men min kæreste vil ikke det, der er det gode ved jobbet – at have børn, så længe jeg sejler – det du kommer ud og ser noget. er lidt træls. Og så vil jeg gerne sige til læ- Det er oplevelserne der driver seren, at jeg er ikke så sur og gam- lysten og det er også derfor det er mel en mand, som det fremgår godt at sejle med sejlskib eller sejle af teksten.

78

SKOLESKIBETS ELEVER 2013

93 indkomne ansøgninger. 63 optagne og 61 gennemførte togtet.

NR NAVN HJEMSTED 1 Rasmus K Stavenuiter Gislev 2 Chanel Krægpøth Ryder Thisted 3 Stine Tanderup Pedersen Beder 4 Adam Stahl Albertslund 5 Matilda Dagberg Stockholm, Sverige 6 Maj-Britt Grube Kromann Faaborg 7 Frederik Fjord Jæger Frederiksværk 8 William Sandgreen Bourup Ilulissat, Grønland 9 Emma Lyhn Støvring Lunderskov 10 Stefan Westbye Pedersen Helsingør 11 Carl Luis Hvilsom København K 12 Michael Jæger Haderslev 13 Thea Olsgaard Bergien Køge 14 Michelle Falk Poulsen Køge 15 August Hermann Søndergård Holte 16 Alexander Konstantin Ravn Ry

80 17 Axel Wirth Carlsen Odense N 18 Rikke Paludan København N 19 Mogens P.S. Jensen Fredericia 20 Benjamin Rod Østergaard Ulstrup 21 Michael H. Andersen Herlev 22 Hannah Sofia Jensen Odense S 23 Rikke Camilla Hansen Frørup 24 Lau Busch-Petersen København S 25 Aputsiaq Larsen Qaqortoq, Grønland 26 Inunnguaq V. Petersen Nuussuaq, Grønland 27 Benjamin Andersen Oslo, Norge 28 Nils Abraham Langlet Stockholm, Sverige 29 Katrine Nørrekjær Madsen Hvidovre 30 Amalie Uno Ekdahl Roskilde 31 Johannes Peter Folkmar Jakobsen Østbirk 32 Morten Birkedal Kongsted Esbjerg N 33 Naja Dam Rønne 34 Sandy Wanmee Cui Glostrup 35 Johan Petur i Nioristovu Vestmanna, Færøerne 36 Benjamin Birch Madsen Grenå 38 Sara Jørgensen Nørresundby 39 Tobias Folmer Christiansen Viby J 40 Simon Rust Persson Helsingør 41 Thor Lauenbach Eilersen Kastrup 42 Ditte Emilie Wittendorff Åbyhøj 43 Emma Ronja Madigan Birkerød 44 Rune Dragland Galsgaard Ringe 45 Trine Kleist Sørensen Qaqortoq, Grønland 46 Michael Petersen Qaqortoq, Grønland 47 Rasmus André Larsen Middelfart 48 Erik Aslak Lange Gilleleje 49 Tomas Martins København NV 50 Johanna Pettersson Mariehamn, Åland 51 Kasper Lüttermann Augustenberg 52 Matias Rasmussen Ry 53 Jess Christian Kleemann Blåvand 54 Frida Felicia Cederlund København K 55 Christian Neergaard Stubkjær Haslev 57 Siv Jespersen København Ø 58 Oda Anemone Baslund Bohr København V 59 Toke Martins Holtze Farum 60 Lorentz Willis Albertsen København N 61K Poul Vestman Jensen Nuuk, Grønland 62K Rasmus Kaadtmann Hornbæk 63K Ida Pauline Breaum Svaneke

81 HJEMSTED SKOLEUDDANNELSE GENNEMSNIT Danmark 49 9. klasse 11 Alder 19,5 Grønland 6 10. klasse 17 Højde 176 Færøerne 2 Studentereksamen 28 Vægt 69 Sverige 2 HF 5 Åland 1 Norge 1 FLIDSPRÆMIER ER TILDELT FØLGENDE ELEVER

Elev nr. 44, Rune Dragland Galsgaard blev af de øvrige elever valgt som ”årets GEORG STAGE elev”.

Elev nr. 63, Ida Pauline Breaum modtog et knivsæt fra støtteforeningen ”Ankeret”.

Elev nr.16 Alexander Konstantin Ravn modtog en håndbog om praktisk sømandsskab fra Sejlmager Hansens eftf.

82 SKOLESKIBETS BESÆTNING

DEN FASTE BESÆTNING Kaptajn Joacim Bøllehuus Overstyrmand Helle Barner Jespersen Elev 41/1982 1. Styrmand Steffen Munk Jensen 2. Styrmand Line Wulff-Jensen Elev 38/2001 3. Styrmand Love Pedersen Elev 04/2005 Maskinmester Christian Skou Grindsted Elev 49/2004 Hovmester Carsten Pedersen Kvartermester Mikkel Keller Elev 31/2005 Kvartermester Simon Christian Jensen Elev 32/2007 Kvartermester Simon Wozniak Kristensen Elev 32/2009

AFLØSERE Kaptajn Lars Christiansen Styrmand Hanne Juul Jensen Elev 21/1983 Styrmand Mark Juul Armbech Styrmand Colm Newport Maskinmester Niclas Højgaard Thomsen Kvartermester Lars Dolleris

ANSATTE I LAND Direktør Asser Amdisen Forretningsfører Susanne Mårtensson DP Jesper Kramp Amholt Elev 01/1997 STATISTIK FRA TOGTERNE 2013 MANØVRE Stagvendinger 36 Halsninger 27 Brasebak 16

UDSEJLET Under sejl 62% For maskine 38% I alt 4856 sømil

83 UDDANNELSEN OM BORD

Undervisningen er tilrettelagt efter Lov om Maritime Uddannelser. Lektionerne fordeler sig pr. elev.

TEORETISKE FAG: Søsikkerhed/brandbekæmpelse 112 timer Arbejdssikkerhed 45 timer Førstehjælp/sundhedslære 16 timer Motorlære 50 timer Tanker Familiarization 13 timer Navigation/søvejsregler 40 timer Skibsteknik 34 timer Orientering 15 timer EL-lære/Tegningslæsning 40 timer

PRAKTISKE FAG: Værkstedsskole 96 timer Praktisk sømandsskab 140 timer Håndværksfag 160 timer Vagthold 232 timer Fartøjstjeneste 30 timer Rengøring 125 timer Engelsk 29 timer Diverse 96 timer

Diverse indeholder: • 20 lektioner i Diff. navigation • 12 lektioner i diff motor • 12 lektioner i VHF roc. • Endvidere har eleverne besøgt Diesel House og været på 3 skibsbesøg • Dertil kom besøg hos Force i Lyngby

Faget brand og søsikkerhed omfatter desuden: • et kursus på 1 dag hos søværnets haveriskole • En ½ dag temaundervisning om krisestyring • 4 timers sikkerhedsøvelse om ISPS på HH-Ferries • Evakueringsøvelse på Holmen med 6 timers ophold i flåder • 2 dages brandskole for røgdykkerbevis, hos Københavns Brandvæsen

84

KOKKELEVER:

• Kokkeelever har haft faget Ernæringslære og Proviantering i 10 timer • Kokkeelever har haft 996 timer praktisk kabystjeneste • Kokkeeleverne har kun deltaget i søsikkerhed og brand, samt arbejdssikkerhed

85 86 BIDRAG, STØTTER OG VENNER

Også hjælp og støtte med råd og dåd har været væsentligt medvirkende til, at skolen har kunnet dimittere endnu et hold veluddannede unge søfolk.

Hjulpet har bl. a. følgende: • Københavns Brandvæsens Redningsskole som ydede undervisning i brandbekæmpelse • J. C. Hempels Fond, der leverede maling til skibet på særdeles favorable vilkår • DK-Brandteknik udførte tilsyn med brandudstyr. • Apoteker Peder Harboe, Korsør apotek, som leverede skibets medicinkiste. • Læge Peter Buhl vogtede helbredstilstanden om bord • Lærer Lars Henriksen med undervisning i maritimt engelsk • Foreningen til Søfartens Fremme der har ydet værdifuld støtte i forbindelse med rekrutteringen • Copenhagen/Malmø Port – for at lukke broerne op • Transas Danmark • Bornholms flådeservice • Lemvigh-Müller • Teknisk Division, Clipper Group

Tak til observatørerne ved de afsluttende prøver: • Maskinchef Frank Maar, Rederiet Færgen • Skibsfører Preben Zimmer, Rederiet Svitzer • Overstyrmand Michael Andersen, Rohde Nielsen

Stiftelsen takker Søværnet for godt og inspirerende samarbejde.

87 INDGÅENDE BIDRAG

Tryg Fonden 500.000 kr Paula og Axel Nissens Legat 150.000 kr Torms Understøttelsesfond 150.000 kr Generalkonsul Jens Olsens Fond 100.000 kr Asta og Jul. P. Justesens Fond 75.000 kr Corrit Fonden 50.000 kr Fonden Julius Skrikes Stiftelse 50.000 kr Monjasa A/S 50.000 kr Axel Muusfeldts Fond 50.000 kr Frimodt-Heineke Fonden 50.000 kr Torben og Alice Frimodts Fond 50.000 kr Ambjørn Holding 40.000 kr Augustinus Fonden 40.000 kr Iver C. Weilbach 40.000 kr Bodil Pedersen Fonden 30.000 kr J.C. Hempels Fond 30.000 kr Thomas Larsen 25.000 kr A/S Arbejdernes Landsbank Fond 20.000 kr Lemvigh-Müller Fonden 20.000 kr Jyllands-Postens Fond 20.000 kr Hede Nielsens Fond 15.000 kr Marie og M. B. Richters Fond 15.000 kr Bacher A/S 10.000 kr Danmarks Rederiforening 10.000 kr Harald Halkiers Legat 10.000 kr Marineforeningen 10.000 kr Kaptajn Jens Chr. Jensens Fond 9.000 kr Dan Bunkering A/S 5.000 kr Rederiet M.H. Simonsen 5.000 kr Gilleleje Marineforening 3.500 kr Bisgaard Subcontracting 3.000 kr Annette Beier Liisberg 1.700 kr Brdr. Petersens Maskinfabrik 1.500 kr Dressel A/S 1.000 kr Bjarne Ib Stammerjohan 1.000 kr Fiskernes Filletfabrik 1.000 kr Gilleleje Bilsyn 1.000 kr Gilleleje Havn 1.000 kr Gribskov Kommune 1.000 kr Speedys 1.000 kr

88 Søulkene i KAS 1.000 kr Nordkystens Låseservice 800 kr Entreprenørfirmaet Nordkysten 750 kr Fiskehuset Havnen 4 685 kr Frisør Christel Ros 600 kr Nordkyst fisk 600 kr Ole Buus 600 kr Anders Møller Petersen 500 kr Carsten Faurholdt Jørgensen 500 kr Kate Galle 500 kr Kirsten Borch 500 kr Poul Erik Svendsen 500 kr Susanne Mårtensson 500 kr Tommy Kümler 500 kr

ØVRIGE BIDRAG FRA: Annette Pedersen, Erling Lindener, Hanne Juul Jensen, Lisbet Westby, Marie Larsen, Tine Yvonne Outrup, Anne Følgård, Axel Sørensen, Britta Madsen, Dorrit Christensen, Jens Bøggild, Jette Hansen, Jette Thastum, Lone Jensen, Merete Vognsen, Pernille Stage, Svend Aage Linde, Søren Conradsen, Anton Vognsen, Andreas Winkler, Arja Frandsen, Axel Sørensen, Creuzima P. Jensen, Dorthe Høst, Eyvind Olsson, Gerhard Thiele, Gill Willis, Helle F. Sørensen, Henning Løwall, Henrik Sørensen, Herle Lorenzen Nielsen, John Jensen, John Pedersen, Jørgen P. Rasmussen, Jørgen Yde Madsen, Jørgen Æhrenlund, Karen & Knud Ahlmann, Kim Eriksen, Kurt M Hansen, Lone Pihl, Mads Johansen, Marianne W. Larsen, Mette Mose, Mette Larsen Bjerre, Michael Alm, Mogens Christensen, Nina Persson, Ole Bande, Ole Heilmann, Per Troelsgaard, Peter Frandsen, Peter Jacobsen, Peter Johansen, Poul Rasmussen, Poul Sørensen, Rikke Pedersen, Sanine Frandsen, Stig Clausen, Sune Graversen, Søren Pharsen, Ulla Poulsen, Lui Nissen, Maria O. Nissen, William O. Nissen, Alex Hattens Gudmandsen, Alex Nielsen, Allan Thisgaard, Andreas Petersen, Anita Støvring, Anne Hagen, Anne Hendriksen, Anne Josefsen, Annelise Kallin, Annemarie B. Pedersen, Annemarie Hansen, Annemarie Ravn, Annemarie Østergaard, Arne Berg, Arne Nordam, Bent Andersen, Bent Jørgensen, Bent Langballe, Bent Olsen, Bente Galsgaard, Bente Multiqvist, Bettine Marrott, Birthe Molbech, Bodil Møller Hansen, Brian Jensen, Britt-Marie Rudholm, Britta Boserup, Bruno Plougmann, Carina Petersen, Carl Jørgensen, Carsten Lund, Carsten Sørensen, Carsten Andersen, Carsten Kau, Claus Winther, Cornelis Stavenuiter, Daniel Gyldenlund, Did Nicolajsen, Elinor Stougaard Hviid, Elisabeth Muus, Ellen Lundbak, Erik Berg, Erik Holmer-Hansen, Erik Laursen, Erik Ørholt, Erling Poulsen, Eva Nichols, Fam. Kleemann, Finn Pedersen, Finn Larsen, Frank Hvilsom, Hanne Larsen, Hans Boye Petersen, Hans Henning Eriksen, Hans Henrik Jakobsen, Hans Lüttermann, Hans Schmidt, Helle Fyhn, Henning Sørensen, Henrik Baunsgaard,

89 90 ØVRIGE BIDRAG (FORTSAT): Henrik Poulsen, Holger Bagge, Ib Andersen, Ib Gottlieb Otzen, Inge Mikkelsen, Jakob Brønnum, Jan Cramer Buch, Jan Rossil, Jan Schneider, Jeanette Larsen, Jens Jørgen Poulsen, Jens Wozniak, Jesper Bjerre, Jesper Gottlieb, Jesper Kehler, Jesper Saabye, Jess Gajhede, Joan Amalie Holck, Joan Jensen, John Canoc, John Hale, John Stig Andersen, Judith Larsen, Jytte Hansen, Jørgen Kristian Pedersen, Jørgen Krogdahl, Jørgen Schou Rasmussen, Karen Marchmann, Kim Lybolt, Kirsten Krarup, Knud Bendixen, Knud Jørgen Jakobsen, Lars Galsgaard, Lars Jespersen, Lars Kalsmose, Leo Fredriksen, Leon Kongsted, Line Wulff, Lise & Ole Risgaard, Lone Kellberg, Lone Klitgaard, Mads Korsholm, Majken Olesen, Margit Arentoft, Marina Lindkvist, Martin Henriksen, Martin Wiedemann, Merete Pedersen, Michael Christensen, Morten Poulsen, Nanna Larsen, Niels Færgeland, Niels Jacobsen, Niels Kastberg, Niels-Erik Nielsen, NN, Ole Bernthsen, Ole Jensen, Ole N Jensen, Ole Nielsen, Oliver Brentle, Palle Christiansen, Palle Munk Jensen, Per Hansen, Per Kracht, Pernille Kaadtmann, Peter Poulsen, Poul Thybo, Preben Nielsen, Rikke B Petersen, Rikke Nielsen, Rita Grell, Rolf og Bodil Johansen, Sille Kringelbach, Sonny Thomsen, Steen Møller, Steen Rabjerg, Steen Sabinsky, Sten Nielsen, Susan Elmkvist, Susanne, Susanne Bisgaard, Svend Ahlof, Søren Hougaard, Søren Sundstrup, Tage Christensen, Teddy Jensen, Tina Poulsen, Tom Christiansen, Tommy Håndbæk, Tommy Olesen, Troels Wesnæs, Ulla Poulsen, Vagn Hoffmann, Vagn Jørgensen, Vibeke H Jensen, og mange andre.

Med udsendelsen af denne årsberetning følger også Stiftelsens hjertelige tak til alle for den store interesse, venlighed og konkrete hjælp og støtte, der igen i 2012 er vist Stiftelsen og skoleskibet GEORG STAGE, og som har muliggjort endnu et produktivt og godt år til fremme af Stiftelsens formål og til gavn for GEORG STAGEs elever.

91 STIFTELSENS BESTYRELSE

Bestyrelsen for Stiftelsen Georg Stages Minde har udført sine opgaver i henhold til Stiftelsens vedtægter. Som forudsat er Stiftelsens løbende for- retninger blevet forestået af stiftelsens direktør og forretningsfører. De har varetaget den daglige virksomhed, herunder rederivirksomheden vedrø- rende skoleskibet samt administrativ støtte til skoleskibets kaptajn i den- nes egenskab som ansvarlig for søfartsskolens lokale virksomhed om bord.

Bestyrelsen har i 2012 afholdt fire møder og har deltaget i to dagsejladser med indbudte gæster om bord på skoleskibet.

BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING Mogens Rasmussen, lektor (indtrådt 22/9 1999, Formand den 28/2 2012)

Lars Rosenberg Overby, advokat Associeret partner i advokatfirmaet Kromann Reumert (indtrådt 23/11 2009 – Næstformand den 28/2 2012)

Niels Lehmann Christensen, dispachør (indtrådt 1/1 2002)

Pernille Stage, læge (indtrådt 5/2 1998)

Francis Zachariae, kommandør Vicedirektør i Farvandsvæsenet (indtrådt 23/11 2009)

Ole Ingrisch, havnedirektør (Indtrådt 8/5 2012)

Mette Christensen, Forligsmand Vicepræsident i Sø- og Handelsretten (Indtrådt 26/11 2013)

I ÅRETS LØB ER FØLGENDE UDTRÅDT AF BESTYRELSEN: Finn Hansen, kontreadmiral Chef for Søværnets Operative Kommando (indtrådt 1/9 2010- udtrådt 6/3 2013)

92 Trine Heidemann, underdirektør (Indtrådt den 8/5 2012-udtrådt 26/11 2013)

Peter Stehr, kommandør (Indtrådt 8/3 2012 – udtrådt 26/11 2013)

93 STIFTELSENS ØKONOMI

Af direktør Asser Amdisen

I tidligere virksomhedsberetninger har stiftelsens årsrapport været optrykt i sin helhed. Det er et 23 sider langt dokument, som ikke er det store værd uden kommentarer. Hvis nogen skulle være interesserede i at se det, så kan man finde det på stiftelsens hjemmeside – www.georgstage.dk – men som noget nyt vil vi gerne lave en beskrivelse af stiftelsens økonomi, som fortæller lidt mere – også for ikke regnskabskyndige.

Overordnet set er året ikke gået så godt. Stiftelsen kommer ud med et un- derskud på driften på kr. 452.000. Dette tal dækker over nogle poster, som er gået godt og nogen, som er gået dårligt. Glædeligt er det, at faktisk havde regnet med, at underskuddet blev på langt over en million, men så galt er det ikke gået.

Det store nye er, at vores forhold til søværnet har ændret sig. Tidligere sendte søværnet en del af deres kadetter på et efterårstogt med skoleskibet. Det betalte de for, hvilket var godt for økonomien. Dette har påvirket ind- tægtssiden negativt. På udgiftssiden plejer søværnet at give skoleskibet en række kurser, som vores elever er nødt til at have for at få deres papirer. Disse kurser har vi været nødt til at betale for, hvilket har påvirket økono- mien negativt. På grund af lockouten i foråret var vi dog heldige og en del af udgifterne blev noget mindre, end vi havde forventet. Det korte af det lange er dog, at det ændrede forhold til søværnet, har lagt en del udgifter på driften af Georg Stage, hvilket vi ikke har kunnet gøre noget ved i 2013.

En af de udgifter, som altid svinger meget, er udgiften til vedligeholdelse af skibet. Det har vi brugt temmelig mange penge på i 2013. Vi var på værft i Svendborg i foråret og i efteråret har vi haft en del af besætningen til at kalfatre dækket, hvilket har været dyrt, men er nødvendigt at gøre med jævne mellemrum. Udgifterne til vedligeholdelse er meget svingende, men bydende nødvendige og eftersom skibet jo ikke bliver yngre, så er der ikke den store grund til at antage, at det bliver meget billigere i fremtiden.

Når det ikke er gået helt galt, så skyldes det udover ovennævnte tre ting. • For det første har besætningen været gode til at finde på løsninger, som ikke koster så mange penge. Det betyder, at udgifterne er faldet på den undervisning, som vi ikke køber ude i byen. Det betyder også at udgif- terne til driften af skibet og til kostafdelingen er lavere end forventet. • For det andet har vi igen i 2013 fået større og gode bidrag fra private og

94 virksomheder. Det har ikke helt kunne opveje faldet i indtægter, men det har gjort problemet meget mindre end det ellers ville have været. Det er vi meget taknemmelige for. • For det tredje har vi omlagt en del af vores ansættelser fra faste ansæt- telser, hvor besætningen er sikret løn hele året, til togtansættelser, hvor de bliver afskediget ved slutningen af hvert togt. Det er klart, at det er de ikke glade for og at det gør det sværere at fastholde gode medarbejdere, men det var et nødvendigt skridt at tage, når økonomien har det skidt.

Alt i alt er det store underskud på resultatet og udsigten til større vedli- geholdelsesudgifter ikke opløftende. Heldigvis har der året igennem væ- ret ført forhandlinger med ministeriet om korrektion af vores statstilskud. Dette har medført, at statstilskuddet korrigeres fra 2014. Ikke nok til at vi kan drive og vedligeholde uden hjælp fra private, men nok til at det bliver muligt, hvis vi kan fastholde den gode hjælp og støtte, som Georg Stage siden oprettelsen har modtaget fra fonde og maritime virksomheder.

RESULTATOPGØRELSE 2013

2013 2012 (t.kr.)

Tilskud 6.200.004 6.097 Andre indtægter 3.243.738 3.728 Omsætning i alt 9.443.742 9.825

Undervisningens gennemførelse (6.212.734) (6.059) Ledelse og administration (1.537.332) (1.572) Bygnings- og skibsdrift (359.154) (421) Bygningens og skibets tilvejebringelse (1.267.000) (578) Kostafdeling (495.449) (633) Markedsføring (153.961) (74) Driftsudgifter i alt (10.026.330) (9.337)

Driftsresultat (582.588) 488

Finansielle indtægter 130.568 194 Finansielle udgifter (39) (38) Årets resultat (452.059) 644

95 Udgivet af Stiftelsen Georg Stages Minde A.H. Vedels Plads 18 Nyholm 1439 København K www.georgstage.dk