20142014

Virksomhedsberetning Virksomhedsberetning GEORG STAGE STAGE GEORG GEORG

GEORG STAGE VIRKSOMHEDSBERETNING 2014 Vedels Plads 18 Plads Vedels

H.

www.georgstage.dk Nyholm 1439 København K Udgivet af Stiftelsen Georg Stages Minde Udgivet af Stiftelsen Georg Stages A. VIRKSOMHEDSBERETNING 2014 FOR STIFTELSEN GEORG STAGES MINDE INDHOLDSFORTEGNELSE

Side

Indledning 6

Sejlplan for togtet 2014 11

Kaptajnens beretning 12

Fra Georg Stage (I) til 52

Skoleskibets elever 2014 68

Flidspræmier er tildelt følgende elever 70

Skoleskibets besætning 71

Statistik fra togtet 2014 71

Uddannelsen om bord 72

Bidrag, støtter og venner 75

Indgående bidrag 76

Udgivet af Stiftelsen Georg Stages Minde Stiftelsens bestyrelse 77 A.H. Vedels Plads 18 Nyholm Stiftelsens økonomi 79 1439 København K Resultatopgørelse 2014 80 Redigeret af Asser Amdisen Foto Thomas Thomsen tlf.: 3295-8019 [email protected] www.georgstage.dk

Billeder og tekst hvor intet andet er anført © Stiftelsen Georg Stages Minde

Layout og grafisk produktion: Jespersen Tryk + Digital vi ser frem til at have glæde af ham med usædvanligt hårdt vejr. Uden i mange år fremover. flid, energi og en enorm kærlighed til skibet og dets elever ville det al- INDLEDNING Også på stiftelsens kontor i land drig kunne have ladet sig gøre. Vi blev det på en ny måde vores sam- sejler stadig og bedre end nogen- 2014 blev et år med store ændrin- fra besætningen, at det lykkedes at arbejdspartnere og gæster kom til sinde og det skyldes ikke mindst ger. Både skibet, stiftelse, bestyrelse have skibet kampklart til elevernes at møde os på. Vores mangeårige jeres indsats. og besætning fik skiftet væsentlige ankomst, men det lykkedes dog. forretningsfører og blæksprutte, dele af fronten. Susanne Mårtensson, valgte at At der er mange mennesker, som På skibet blev fronten også skif- søge nye udfordringer og i stedet holder af Georg Stage har været For skibets vedkommende var ud- tet ud. Kaptajn Joacim Bøllehuus er Majken Jensen tiltrådt. Skiftet tydeligt i år. Vi har igen fået store skiftningen helt bogstavelig. Takket valgte at fratræde sin stilling for har betydet, at vi har benyttet lejlig- private bidrag, som vi er dybt tak- være betydelige bidrag fra Torm- at kunne bruge mere tid sammen heden til at ændre og modernisere nemmelige for. Vi har haft enorme fonden, Augustinusfonden og med familien. Dette var vi natur- vores administrative systemer. Der mængder gæster i Aabenraa og Sydfyenske Dampskibsselskabs ligvis kede af. Især fordi gode har været nogen tilpasning, men under Race i Esbjerg. I Fond var det i år muligt at kaptajner, som både kan forhåbentligt er det kun os selv, som oktober prøvede vi noget nyt, da skifte dækket på bakken. sejle og være forstandere har kunnet mærke det. Nu er vi ved vi som en del af Danish Maritime Arbejdet blev udført af for et skoleskib ikke er at være på plads og tingene er ved Days og Kulturnatten lagde til kaj dygtige skibsbyggere, noget, som hænger på at finde ind i en fornuftig gænge. Vi ved Amaliehaven. Uden reklame og mens skibet var lagt op træerne. Heldigvis var kommer til at savne Susanne, men uden andre arrangementer i nærhe- i Assens. Umiddelbart en fuldgod erstatning er glad for at have fået Majken på den til at trække folk til, havde vi i lyder det jo ikke som til rådighed og første kontoret. løbet af aftenen mere end 3000 gæ- en stor affære at skifte april tiltrådte kaptajn ster, hvilket er en anelse mere end et par planker, men Bjarke Wahlqvist som Året har også budt på ændringer i det er sjovt at skulle have igennem når man åbner op på chef for skoleskibet. bestyrelsen. Nyt ansigt i bestyrel- skibet, når de også skal have en god den måde, finder man sen er direktør Torben Frerks fra oplevelse. altid noget, som man Den nye kaptajn behø- Weilbach. Han besidder en stor vi- ikke havde overvejet. Siden vede ikke den store hjælp den om både Det Blå Danmark og I juni måned var Georg Stage til 1935 har vores elever løbet til at finde rundt på skibet. Han de blå uddannelser. I februar 2015 Folkemøde. Vi lagde os lige ud rundt på netop de planker, når de er selv gammel Georg Stage elev og lavede bestyrelsen en intern ro- for Allinge havn og i to dage var skulle håndtere de tunge ankre. har sejlet som både kvartermester kade, så bestyrelsesformand, lektor vi med i stort set samtlige ny- og styrmand om bord. Han forlod Mogens Rasmussen, trådte tilbage hedsudsendelser fra Folkemødet. Mange tusind omgange er det ble- sidst Georg Stage i 2011, hvor han fra formandsposten efter eget øn- Vores elever, som opførte sig ek- vet til. Derfor var det med nogen flyttede over til den norske fuldrig- ske, men forbliver i bestyrelsen semplarisk, blev et hyppigt set vemod, at plankerne skulle skiftes, ger Sørlandet, hvor han har væ- som menigt medlem. I stedet blev billede i gademiljøet og vi havde men netop på grund af den megen ret kaptajn, indtil vi hentede ham den hidtidige næstformand Lars besøg af både Uddannelses- og slitage og bakkens konstante udsæt- hjem igen. Den nye kaptajn er ud Rosenberg Overby valgt som for- Forskningsminister Sofie Carsten telse for vind og vejr, var det efter- over en rutineret sømand også en mand og havnedirektør Ole Ingrish Nielsen og skatteminister Morten hånden nødvendigt. Når man først af de meget få navigatører, som ud- blev ny næstformand. Østergaard om bord på skibet. Den begynder på den slags arbejde føl- over sønæringsbeviset også har en amerikanske ambassadør ville også ger der som sagt mange følgearbej- diplomuddannelse i pædagogik. På dette tidspunkt bør man takke gerne se skibet, men desværre måtte der med – og især når ens skib ikke Han har nu gennemført sit første de afgående. Mogens, Joacim og vi skuffe ham, da det var ved at længere er helt nyt. Georg Stage har togt og som der kan læses senere i Susanne har sammen og hver for blæse op. Med en kraftig pålands- jo i år rundet de 80 år. Derfor var denne virksomhedsberetning har sig gjort en enorm indsats for at få vind og udsigten til Bornholms det kun takket være hårdt arbejde han gjort et fremragende arbejde og Georg Stage igennem en periode klipper mente kaptajnen, at med

6 7 mindre vi ville til folkemøde med skib og hele molevitten, så var det på tide at komme videre. Det måtte vi så og så måtte ambassadøren vente. Han fik dog lejlighed til en sejltur i august, så Georg Stages for- hold til verdens største supermagt er fortsat godt.

2014 var også året, hvor Georg Stage II fyldte 80 år. Skibet blev leveret fra Frederikshavn i 1934. I november måned holdt en gruppe gamle ansatte og elever en kæmpe- fest i eget regi på Vega i København. Stiftelsen gemmer festlighederne, da vi synes, at det må være 80 år efter de første elever, som må være skibets egentlige jubilæum.

I denne lille publikation kan man læse om togtet 2014. Sejlplan, sta- tistik, elev- og besætningslister og ikke mindst kaptajnens dagbøger fra hele togtet. I anledning af af- hændelsen af Georg Stage I for 80 år siden bringer vi også en lille artikel, hvor køberen, Allan Villiers, fortæl- ler om sit første møde med skibet og om købet af det i 1934. Sidst i bogen findes en kort beskrivelse af stiftelsens økonomi og udvikling i det forløbne år.

Asser Amdisen Direktør

8 SEJLPLAN FOR TOGTET 2014

8. april Eleverne møder 10 – 13. april Weekend på sundet 7. maj Store vinkedag 8 – 10. maj Sejltræning i Isefjorden 17 – 18. maj Åland 21 – 23. maj Umeå 29 – 30. maj Visby 5 – 8. juni Aabenraa 12 – 14. juni Folkemøde i Allinge, Bornholm 22 – 24. juni Midtvejsprøver for anker 25 – 27. juni Dundee 5 – 7. juli Göteborg 11 – 12. juli Arendal 18. juli Nordheimssund 24 – 27. juli Bergen – Tall Ship Race 2 – 4. august Esbjerg – Tall Ship Race 6 – 10. august Eksamen på Skagen Skipperskole 11. august Ankomst Holmen 21 – 22. august Repræsentationssejladser i Øresund 29. august Slut på søfartsskoletogt 10. oktober Kulturnat ved Amaliekaj

11 andre bliver lettere rundtossede. mange modige, der klarede turen Vejret har ikke vist sig fra sin bed- næsten helt til op til Jakobslejderen ste side og det har blæst, regnet og (de sidste trin før toppen, og det KAPTAJNENS BERETNING været bidende koldt. Ikke den nem- høje ste man må klatre). meste start, men jo hårdere vejr – Dette program er en hård om- Ved kaptajn Bjarke Wahlqvist færdige til, at eleverne skulle møn- jo sejere søfolk. De fleste var glade væltning for de fleste. Det super- stre, men besætningen arbejdede for at skifte det private tøj ud med sociale miljø, hvor hver elev har ØRESUND 13. APRIL effektivt og hurtigt både dag og nat, det i deres øjne knap så kønne, men 1,5 m2 til sig selv i et stort fælles- Så kom tiden hvor jeg endelig fik og fik samlet skibet, så det stod klar superpraktiske og vindtætte Georg lokale giver ikke plads til privatliv. tid til at sætte mig ned og skrive til elevernes ankomst den 8. april. Stage arbejdstøj. Løsrivelsen fra sociale medier, te- lidt dagbog. I øjeblikket ligger vi Det er altid en stor dag, når Alle glæder sig til den første lefon samt de udfordrende opgaver igen fortøjet på Holmen. Her ligger eleverne møder, både besætning og weekend på sundet. Her skal vi sætter de fleste på prøve. Den første vi trygt og sikkert efter en begiven- elever er spændte på at møde hin- nemlig til vejrs for første gang, have elev har dog også meddelt, at dette hedsrig tur på sundet, som måtte anden. Denne var ingen undtagelse fat i skibets tovender, tage de første ikke var noget for ham. Desuden afkortes et par timer, så vi kunne og det var fantastisk at se elevholdet rigtige roture, have intro til alle de har han fortalt, at han gerne vil stå komme langs kaj, inden det be- 2014 trodse vind og regn og møn- forskellige fag, overleve nattevagter af. Dette er en klar udmelding, der, gyndte at blæse op. stre på hoveddækket første gang. og selvfølgelig igen opleve hænge- fordi den er givet så tidligt, giver os Men lad mig starte med be- Der blev startet blødt ud med køjens velsignelser efter en lang og muligheden for at tilbyde pladsen gyndelsen på årets togt. Denne star- introduktion af besætningen, rund- travl dag. til en anden, der brænder for at få tede for mit vedkommende sent i visning på skibet og generel ori- Højdepunktet for de fleste er den. forhold til resten af besætningen entering. Jeg tror dog alligevel, at helt klart den første tur til vejrs. I skrivende stund er eleverne som startede 1. marts i Assens, hvor alle var glade for at komme ned på Næsten alle klarede turen over mær- ved at konstituere deres elev- skibet lå på værft efter at have fået banjen kl. 17.00 for at skaffe (spise), set (den første platform) og der var råd, og de har allerede tanker for skiftet teakdækket på bakken. få varmen tilbage i kroppen og lige Jeg kunne først starte den få set sine nye skibskammerater an 1. april, da jeg skulle afslutte mit under mere uformelle former. tidligere job som kaptajn på den Efter skafning var der intro og norske fuldrigger, Sørlandet. Dette orientering med kaptajnen, og der var et godt job, som jeg troede, jeg blev set en kort film og snakket om skulle have i mange år fremover. ændringerne i sejlplanen. Virkeligheden bliver ikke altid som Til sidst blev jeg afbrudt, da forventet og ganske uventet blev eleverne rigtig gerne ville lære at stillingen som kaptajn på Georg hænge deres hængekøjer op. Måske Stage ledig. Dette kunne ikke igno- var de også lidt trætte af alle dagens reres, Georg Stage skib og skole har indtryk. altid været et omdrejningspunkt i min karriere og jeg har da også sej- 9. APRIL let her som elev, kvartermester og To dage til afgang og tusind ting der styrmand af flere omgange. skal lige skal ordnes og komme på Da jeg ankom den 1. april plads. Nu er der ikke mere ro på, var besætningen i fuld gang med for eleverne skal lære at ro, have at rigge op, og samle alle små- udleveret tøj, organisere bakstørn, delene efter værftsopholdet, og baksmønstringer, § 26 kursus, ren- det så ud som om, det skulle blive gøringsrutiner, infomøder med over ordentligt vanskeligt at blive mere. Nogle tager det i stiv arm og

12 13 regellempelser mm. Så må vi bare over. Selve lanternen til ”ikke un- håbe, at de også får argumenterne der kommando”, blev skiftet i sid- på plads. ste øjeblik, da denne også var fuld Nu står vi foran et par uger af vand. Heldigvis viste det sig at på Holmen med håndværksmæssig være en fejlproduktion, og vi fik uddannelse (HU). Der skal svejses, en ny på garantien. Disse og mange files, bukkes og skrues i metal. Ud andre småting fald på plads i løbet over HU skal der laves vedligehold, af de sidste par dage, og de aller- udleveres uniformer (den fine), teg- sidste detaljer blev ordnet under ningslæsning, ekskursioner og me- store vinke dag. Heldigvis var dette get, meget mere. De fleste vil nok småting, som et par sidste under- føle det som en velfortjent pause, skrifter, der skulle i hus og et par når de på fredag har mulighed for at glemte terser, der let kunne hentes gå på påskeorlov et par dage. på Holmen med MOB-båden, der De sidste uger har været allerede var på vandet. travle for både elever og besætning. Ud over disse praktiske de- Besætningen har kæmpet med at taljer har der også været fuld tryk få skibet klar til årets togt. Der har på undervisningen. I år har været været et utal af forskellige løse en- første år, hvor vi har selv har stået der, der lige skulle falde på plads. for den håndværksmæssige uddan- Skibets interne netværk og satellit- nelse – stadig i lånte værksteder på forbindelse har været gennemgået Holmen – men med egne folk. Dette for at sikre en mere stabil forbin- har krævet ekstra ressourcer fra be- glædet sig helt utroligt til, at vi elever inklusive besætning på soda- delse til omverdenen. sætningen så vi hyrede en kvarter- skulle lade kæderne gå, få vand vand og lagkage. Tak for det! Den nye MOB-båd har krævet mester fra sidste år, Simon Jensen, under kølen og slippe sejlene løs. Efter frokost og kage, begyndte lidt tilpasning af stativer på dæks- som nu er bådsmand på Sørlandet, Alle mættede med indtryk, men alle gæsterne at komme og skibet huset, samt syning af en farveneu- ind til at hjælpe med at sætte alle de med sanserne åbne og klar til nye var åbent et par timer, så eleverne tral presenning, der kan nedtone nye, der ikke var på værkstedsskole oplevelser. kunne vise deres kommende hjem den skrig-orange farve og sikre, at i arbejde, så de ikke skulle kede sig. i 4 måneder frem for deres familie den ikke er falmet, hvis den engang Alt i alt er den håndværksmæssige 7. MAJ / STORE VINKEDAG og venner. skal bruges. Service af hjælpemo- uddannelse blevet forbedret med Så kom den store vinkedag, hvor Vi takkede for opmærksom- torerne afslørede, at den ene havde nye mere tidssvarende og arbejds- vi endelig skulle af sted. Morgenen heden og vinden ville os det godt, dårlig kompression på et af stemp- relevante opgaver. startede med at vi skulle forhale og vi kunne forlade kajen kun ved lerne og topstykket måtte demonte- Ud over HU, har eleverne væk fra Holmen over på Toldboden brug af sejl. Motoren var selvfølge- res for renovering på værksted. haft El-lære, §26-kursus, fartøjs- ved Mærsks hovedsæde. Grunden lig standby i tilfælde af vindspring, Skibet blev også frisket op tjeneste, tegningslæsning, krise- til, at vi måtte flytte fra vores sæd- men maskinmesteren må have ke- med maling og lak efter en vinter øvelse på HH-ferries, flådeøvelse vanlige kaj på Holmen, var, at der det sig bravt! med mange større vedligeholdel- i Københavns havn, brandskole var skærpede adgangskrav på grund Til gængæld var alle eleverne sesopgaver og et enkelt værftsop- i Helsingør mm. Der er til og med af det internationale Melodi Grand i højt humør på trods af regnen, og hold. Antennekablerne til SSAS blevet tid til et par ekskursioner og Prix, som havde mobiliseret et hav alle var glade for, at vi fik mulighed systemet var ødelagt og et nyt måtte det nye M/S Søfart, Orlogsmuseet af sikkerhedsstyrker på Holmen. for at vise skibet frem fra sin bed- trækkes. Antennekablet til satellit- og Dieselhouse er blevet besøgt. Det var dog ikke så tosset ste side; nemlig med sejl på. Vi blev systemet var fuld af vand og måtte Holmen er et dejligt sted, endda, vi mødte stor gæstfrihed på helt beærede over at se, at Lilla Dan skiftes. Et kabel til sejlskibslan- men jeg tror, at jeg kan tale på al- den anden side og Mærsk takkede og flere tidligere elever og besæt- ternen i fortoppen var skamfilet les vegne, når jeg siger, at alle har for brug af deres kaj ved at byde alle ning havde valgt at følge os godt på

14 15 halsninger, i dag var der dog meget 18.00 afgår vi Hundested, alle me- lidt vind, godt vi lavede stagven- get klar på at komme rigtigt af sted. dinger i går. Efter ankring kom en gam- 11. MAJ mel kending fra Lynæs på besøg, Efter en nat med modvind og mo- Johannes Møller, tidligere elev og torsejlads, vågnede vi op til udsig- marinemaler, ophav til adskillige ten af Øresundsbroen nedenfra. Det fantastiske billeder af Georg Stage. er et imponerende bygningsværk Kamaos familie fik også lov at be- der majestætisk løfter sig over ha- søge os, og hans far var så venlig at vet, det ser også ser lidt sjovt ud at køre en af vores elever til øjenlæge. broen ligesom slutter på Saltholm! vej ud gennem havneløbet. På gen- et bad på vejen. Vi fik lavet en af- Tak for det. Fire timer senere runder vi syn om et par måneder, vi skal nok tale med havnechefen i Hundested Falsterbo runddel og modvind bli- have et par friske nye besætnings- havn, og fik lov til at gå ind på vejen 10. MAJ ver til medvind. Eleverne bliver ak- medlemmer klar til jer. ud af Isefjorden og hente lidt vand. Endnu en dag med stagvendinger tiveret, der brases rundt, sættes sejl Nu nærmer klokken sig snart og halsninger. I dag blev der også og motoren stoppes af. For første 24.00 og styrmanden har lige for- 9. MAJ tid til, at vores kvartermestre fik gang går vi nu for egen (vind)kraft talt, at nattens ankerplads er nået, Klokken 08.00 blev det tid til lov til at lede et par vendinger. Som mod destinationen og vejrudsig- så må hellere komme på dæk. morgensang. Den norske matros, overstyrmanden siger, så er dette ten lover os medvind de næste fire Efter en måneds tørtræning langs shanty man og projektleder på Tall ikke bare et skoleskib for eleverne, døgn. kaj sejler vi i morgen tidligt ind i Ship Bergen, Haakon Vatle, havde men også for vores besætning, og Farten er så god (otte knob), at Isefjorden for lidt intensiv træning givet sig selv tid til at komme forbi vi prøver så vidt muligt at give alle hvis fortsætter på denne måde, kan i fuldriggersejlads. og give vores elever undervisning den bedst mulige indsigt i alle ope- vi være fremme to døgn før plan- og skrøner fra sejlskibenes og shan- rationer om bord. Kvartermestrene lagt. Heldigvis kender vi en del sne- 8. MAJ tyens guldalder. Hvis man her for- klarede det fantastisk, alle kom dige ankerpladser i den Ålandske En tredjedel af eleverne står op tid- binder shanties med gamle mænd rundt uden skrig og skrål. skærgård, hvis dette skulle blive ligt kl. 06.00 for at bemande anker- og trækspil, så er det ikke lige Kl. 15.00 skulle vi langs kaj tilfældet. Der er stadig mange dage spillet. Der er ingen tid at spilde. den type der satses på her. Det er i Hundested, og vi blev mødt af tilbage, så det er selvfølgelig alt for Skibet skal være let kl. 06.20 for mere rockorienteret – tjek ”Storm en lille flok, der havde opsnappet, tidligt at sige noget om endnu. at vi kan være i Isefjorden senest Weather Shanty Choir” på nettet at vi havde planlagt en lille visit Ellers har dagen budt på kl. 08.00, når resten af eleverne og eller hør Johnny Depps projekt på et par timer. Vi hilste pænt på kampvalg til sikkerhedsrepræsen- mandskabet tørner til og er klar til ”Rogue’s Gallery”, det er stilen. havnebetjenten, der gav en omgang tant, der skal vælges en fra hvert at træne sejlads med en fuldrigger. Dette var en dundrende suc- – altså vand til tankene, og invite- departement; maskinen, dæk og Ud over regnvejr, så var for- ces, og de fik også god grund til at rede os til Hundested igen næste kabys. holdene perfekte for stagvendinger. øve sig, da der er lavet store planer år med håb om, at vi ville ligge lidt 8–10 m/s og fladt vand. Det blev til for at vores elever skal synge til længere. Vinderne blev: 11 stk. Vi fandt en ankerplads ved Tall Ship i Bergen. Det bliver noget Om bord kom også Per, som Gustav nr. 1 fra dækket med mot- Lammefjorden, og så skulle ele- med fyrværkeri, dødsmetal-bandet skal undervise i tankskibssej- toet ”Gustav eller kaos”, ja den vir- verne lære at pejle (måle hvor me- ”Enslaved”, og tågehornsspil, men lads. Han sejler til dagligt i rede- ker åbenbart stadig … Han kunne get der er i en tank). Dette gik fint, det vender vi tilbage til. riet ”Simonsen” med fast rute på dog også love at kæmpe for kamme- men vi fandt også ud af, at der var Der bliver i hvert fald sunget Grønland. Det er spændende at høre ratskab og sejre ved Tall ship Race sket en fejl ved bunkring af vand på på livet løs og jeg har fået at vide at om alle hans historier, hvilket kun – ved sikker brug af dæksudstyret. Holmen, hvilket betød, at vi ikke ”A singing ship, is a happy ship” så gør lysten til at planlægge et togt til Sebastian nr. 27 fra maski- havde vand nok til at komme helt til jeg kan jo kun opfordre … disse breddegrader endnu større. nen med mottoet ”Mig eller ingen Åland, hvis vi også gerne ville tage Resten af dagen gik med Jeg håber en dag det kan lykkes. strøm”, denne trussel var åbenbart

16 17 ikke noget, man ville risikere. Han så de havde skaffet sig et par ekstra 12. MAJ sig heldigvis at lægge sig igen efter kaldes dog også formanden generelt, telefoner og SIM kort, der blev ind- En fantastisk sejldag, endelig kom en nat og hun er igen frisk og hop- hvorfor har jeg ikke støvet op endnu. leveret. Vi havde luret den. Hvor solen frem, agten for tværs 5–6 per rundt, som om intet var hændt. Idun nr. 61 fra kabyssen med mange 18 – 20 årige har i dag Nokia knob og praktisk sømandsskab på Vi vil dog stadig have hende til mottoet ”Diktator over Joel (en an- 3210?? Over halvdelen hvis man dækket. Det er dog stadig koldt og læge, det lykkedes ikke på Åland den fra kabyssen)”, hvordan hun talte de indleverede telefoner. vi frygter lidt, at det ikke bliver pga. weekenden, men regner med blev valgt på dette er mig dog en Det er ikke noget, vi normalt gi- bedre. Vi skal helt op til Umeå!! at hun kommer til læge i Umeå. gåde. Hun lovede dog også at for- der at bruge tid på, men i år blev pro- Jeg glæder mig dog i dog i mit stille I løbet af aftenen starter vi bedre arbejdsmiljøet om bord ved blemet så stort, at telefoner ringede sind over, at jeg valgte at ændre ru- op, da vejrudsigten lover nordlige arbejde, så hårdt hun kunne i ka- i timen og til vejrs i riggen. Vi bad ten østover ind i Østersøen, når jeg vinde, og vi vil gerne have lidt byssen. Sultne søfolk er jo heller derfor alle elever om at indlevere ser på vejret ude i Nordsøen. Det plads til at krydse i, så vi brænder ikke så sikre at have med at gøre. deres ekstra telefoner og SIM kort. havde været en hård start. Det gik lidt fuel af for at lægge os lidt nord Nu mangler vi bare at eleverne Elevrådet skulle derefter finde en lige op for os, at Aabenraa bliver for Gotland og vi kan nu krydse os og besætningen finder forbedrings- løsning på problemet. Det skal her den sydligste destination på årets vej resten af vejen til Åland. potentiale ved de forskellige siges, at eleverne selv generelt synes, togt, så vi håber, at sommeren er arbejdspladser og lokaliserer de far- det er forstyrrende og belastende gået rigtigt i gang i Danmark, når vi 14 –15. MAJ lige områder, så vi kan få sparket et med alle de telefoner på så lidt plads, for en kort stund kommer tilbage, Vinden kommer fra nord, vi stop- sikkerhedsudvalgsmøde i gang. Det og egentlig synes det er befriende at hvorefter vi igen sejler nordpå mod per af og begynder at krydse op glæder mig i hvert fald at interes- slippe for dem i perioder. Norge og Skotland. mod Åland, vi får nogle gode ben sen var stor og jeg glæder mig til at Elevrådets egen løsning var, og vinden arter sig godt og vi sejler sætte gang i arbejdet. at vi ikke skulle straffe hele grup- 13. MAJ resten af vejen ind til Åland og en Første dag med praktisk sø- pen, men kun de små grupper kal- På grund af højtryksvejr og skif- ankerplads lige nord for Rødhamn mandskab foregik som altid på dæk det bakker, med ekstra arbejde og tende vinde, har vi valgt en lidt ved Bjørnø, 12 nm fra Mariehamn. – i dag i regnvejr. Alle var dog glade. inddragelse af teknologiske instru- længere rute øst om Gotland, da Vi kom faktisk så godt af sted at 2. Eleverne sang lystigt sømandsviser, menter. Egentligt lidt interessant vindene er forudsagt til at holde Styrmanden havde svært ved at mens lærerrådet styrede og behand- at løsningen fra eleverne var, at vi taget lidt længere på denne side. stoppe om natten, og måtte sejle i lede indkomne forslag fra elevrådet. skulle straffe kollektivt, dog ikke Alligevel døde den hurtigt ud og tå- zigzag det meste af nattevagten, for Et af de største emner var mo- hele gruppen, men kun dem, der er gen lagde sig stille over skibet. at holde farten nede. biltelefoner. Dem beder vi eleverne nærmest. En elev lægger sig med store De sidste par nætter har været om at indlevere, når de kommer Vi er generelt imod at straffe smerter i maven. Vi bliver lidt bange helt fantastiske lyse, solen går sent om bord. Dette sker primært, fordi både i store og små grupper. Så for blindtarm og kontakter Radio ned og står tidligt op, kun 4 timer vi ønsker, at de er tilstede om bord lærerrådet besluttede, at eleverne Medical. Efter lidt udspørgen og ville det have været mørkt, hvis ikke og i undervisningen – ikke mindst havde forstået hensigten, reglerne smertestillende medicin, finder vi det var for en unormalt stor fuld- socialt. Samtidigt forstyrrer det blev opsummeret og det blev ind- ud af, at det er et tilbagevendende måne, der lyste på os hele natten. helt utroligt meget, når man bor skærpet, at hvis man ikke ville følge problem, som er relativt ufarligt. Vi på så lidt plads, som vi gør. Det er skolens regler, må man komme til havde ellers tænkt på muligheden 16. MAJ kun telefon og internet, vi vil be- samtale. Hvis det stadig fortsatte ef- for at sætte hende i land og komme Ankret op om formiddagen i en grænse brugen af. Kamera og musik ter det, må det blive en advarsel. På til en rigtig læge. Men vi vurderede, lille bugt, anvist for nogle år tilbage er i orden, hvilket gør det hele lidt denne måde tager den enkelte selv at hun ville have det bedre ved at af den tidligere Kaptajn på Albanus mere besværligt, da alle i dag har ansvar for sit skoleforløb, og træk- være om bord hos os, end at blive (lille Ålandsk skonnert). En anker- smartphones til det hele. Har man ker ikke en straf ned over hovedet sat af i en lille by på Gotland, hvor- plads godt beskyttet for vinde fra smartphone får man lov til kun at på deres skibskammerater. Alt ud- efter hun skulle køres ind til Visby, alle verdenshjørner. indlevere SIM kortet. styr indeholdende MP3 og kamera hvor hun kunne komme på hospi- Nu er det tid til eksamen Dette var der selvfølgelig nogle blev derefter leveret tilbage, dog nu talet. Derefter skulle hun så finde i Tanker Familiarization. Alle elever, der ikke synes var en god ide, uden SIM kort. frem til skibet på Åland. Det viste består og min vurdering er, at

18 19 undervis ningen med Per Pedersen, havn. Det var festligt, desværre lidt tankskibs kaptajn fra rederiet for festligt for 4 elever, der ikke helt Simonsen, er forløbet helt i top. Per forstod, at man skulle moderere sit er en glimrende lærer, der oser af alkoholforbrug. Lærerrådet beslut- tankskibserfaring og har masser af tede at afgive 4 mundtlige advarsler. anekdoter fra Grønland og fra tank- skibserhvervet generelt. 18. MAJ Aftenen byder på fartøjstjene- Alle glæder sig til endnu en land- ste. Der var en del diskussion skif- lov, men først skal den afsluttende terne imellem om hvis tur det var. prøve i tegningslæsning overstås. 3. skifte trak det længste strå til stor Der bliver svedt på banjen over skuffelse for dem, der måtte blive tværsnit, tykke og tynde blyantstre- om bord og pudse messing og gøre ger, gevind, målsætning mm. rent. Hvem ville ikke helst ud at ud- Derefter har vi fået lov til at forske den Ålandske skærgård? Ro- komme om bord på et af Ålands og jollerne fik søkort og kompas med verdens sidste store aktive sejlskibe, og så var det af sted. Vi kunne høre der sejlede med last. ”Pommern”, dem snakke lystigt med hinanden som ligger ud for Søfartsmuseet, er over VHF om, hvor de skulle hen, og et imponerende sejl-lastskib på over om de mente, der var dybt nok mm. 100 meters længde, med master på Rundt om os i den lille bugt, 55 meters højde. Georg Stage måler var jagten på søfugle gået ind og til sammenligning sølle 31 meter i der blev sporadisk skudt hen over højden. Museet havde været så ven- hovederne på os, når en edderfugl lige at give vores elever lov til at gå til ulykkeligt troede, at de udlagte pla- vejrs, hvilket vist var en stor og lidt stikfugle var nye venner. skræmmende oplevelse for de fleste. Man kan ikke helt undgå at stå 17. MAJ tilbage med en ærefrygt for de sø- Op i ankerspillet før morgenskaf- folk, der i starten af 1900-tallet sej- ning, ankeret blev bjærget og vi lede rundt på verdenshavene i disse sejlede en smuk tur ind gennem enorme sejlskibe med et mandskab skærgården og ankommer Marie- på 17–20 mand. hamn en time senere end planlagt, Efter dette besøg stod den på da vi var nødt til at vente på, at et landlov, internet og afslapning. til at ligge og vente på vinden, så en tyk tåge, der nedsætter sigten til par færger kom ud af havnen. Alle kom hjem i god ro og or- motoren får lov at køre resten af da- cirka en skibslængde. Håber ikke Efter ankomst var det direkte den. Dagen i Åland bød på helt fanta- gen. Det betyder så, at vi kan sejle vi efterlod sommeren og det varme op på Ålands søfartsmuseum, der stisk højtryksvejr, og Ålændingene indenskærs ud forbi Eckerø, hvor vejr ved Åland. Eleverne tager det er i en klasse for sig, hvis man mente helt sikkert, at vi var kommet de laver nogle – i overstyrman- dog i stiv arm. På med olietøjet for er bare lidt sejlskibsinteresseret. med sommeren. Hvilket vi selvføl- dens øjne – fantastiske joller med at holde kulden og disen ude og så Åland havde et rederi, der satsede gelig gerne tager æren for! en ”fræk” rig. Eckerø jollen blev i er det ellers bare med at komme op på sejlskibe, da alle andre gik over slutningen af 1900 tallet brugt til at på dæk og holde vagt, som, nu når til damp og diesel, og der blev der- 19. MAJ sejle post mellem Åland og Sverige. der ingen sejl er, giver rig mulighed med sejlet med sejlskibe helt frem Afgang Åland kl. 08.00 i absolut Da vi kommer ud af det for at øve knob og stik, mand over til 1950erne. Efter museet var der vindstille. Den krævede snitfart Ålandske øhav og ind i den bord ruller, og læse lektier. På dæk- landlov – den første i udenlandsk til Umeå gir os desværre ikke tid Botniske bugt, sejler vi også ind i ket har vi to svejsekabiner der kan

20 21 sættes op så lyset ikke generer styr- 21. MAJ landstrøm til rådighed. Super dej- 260 besøgende, relativt beskedent manden, hvilket udgør et perfekt Ankomst Umeå. Kajen viser sig at ligt at slippe for hjælpemotorens set i forhold til Tall ships havne og sted for lektielæsning kl. 03.00 om være en færgeterminal 25 kilometer baggrundsbrummen for en kort tid. lignende, men en bragende succes i natten. væk fra selve byen og tre kilometer Vi forsøgte også, at få fat i en Nordsverige. Det var ca. tre år siden, Vinden ankom kl. 06.00 og ef- fra nærmeste busstation. Ikke op- skibshandler, hvilket ikke var mu- der sidst havde været et sejlskib, så ter en nat med lektier og rengøring, timalt og man kommer lige i tanke ligt i Umeå. Ved et rent lykketræf der var to aviser og svensk TV4, der var alle mere end villige til at få lidt om, hvor privilegerede vi normalt fandt jeg frem til en, der havde væ- lavede rapportager om besøget. varme i kroppen og få sat sejl, hur- er, når vi får lov til at lægge til helt ret skibshandler for 3 år siden, og tigt efter kunne motoren stoppes, nede i centrum af de forskellige nu handlede med fisk. Han kunne 23. MAJ nu går vi 6,5 knob for sejl. byer vi besøger. Det vi oplever her, sikkert hjælpe med nogle kontakter, Afgangen var sat til kl. 11.00, da ka- med ISPS sikret havn og havneter- når vi kom frem, sagde han, da jeg jen skulle bruges af en stor færge, 20. MAJ minal langt væk fra alting er mere ringede fra Åland. der ville komme ind kl. 12.00. Vi Vinden holder støt fra syd og giver realistisk, i forhold til de havne, Det viste sig, at han havde var ikke helt sikre på, at vi ville os en god fart mod nord og Umeå. man får lov at besøge som sømand forretning (den eneste) lige ved nå det. Provianten var meldt til at Tågen vil ikke rigtig slippe taget i dag. færgeterminalen og vi endte med komme mellem 10 og 12, og min er- og radaren og radioen bliver flittigt Vi mødte dog en fantastisk at kunne købe vores varer igennem faring med skibshandlere er, at de brugt for at holde styr på den om- gæstfrihed fra havnens personale ham og alle var glade. aldrig kommer til tiden, det gør de kringliggende trafik. Det er altid lidt og sømandshjemmet, som kom Eleverne var hurtigt klar til at heldigvis i Nordsverige og alt var spændende, når man kan høre tåge- forbi og tilbød at køre vores ele- komme på landlov, fik hurtigt styr kommet om bord og stuvet af vejen hornene i disen. ver til bussen. Når man som os på bustiderne og det lykkedes alle kl. 10.30. Det næste problem var, at Undervisningen fortsætter er 63 elever, så skal der køres en at komme hjem til tiden på trods af en elev havde fået en tandbyld, der ufortrødent på dæk og om læ og del gange, men det var ikke noget den lange tur. skulle ses på inden afsejling. De tog vi gør så småt klar til at ankomme problem, forsikrede han os om. Mandskabet fik handlet lidt af sted kl. 08.00 for at finde en tand- havn i morgen. Havnen stillede container, vand og smådele til vedligehold og nogle læge eller læge, der kunne se på det, egnsspecialiteter som Vesterbotten og man ved jo aldrig hvor længe så- ost og surstrømming. Osten er spist, dan noget kan tage, når man ikke men surstrømmingen ligger og ven- har bestilt tid i forvejen. Men 10.45 ter til vi får mod til den. Tænker, kom eleven om bord, med en pose det er lidt af en manddomsprøve, at penicillin og vi kunne starte op og spise rådden fisk på dåse! komme af sted til planlagt tid. Vejrudsigten siger sydlige 22. MAJ vinde de første to døgn, så der bli- I dag er der fuld tryk på vedlige- ver en del krydsning, men den lover holdelsen og håndværksmæssig også, at vinden skal gå i nord i nogle uddannelse. Der bliver malet skibs- dage, hvilket vil give gode mulighe- side, banket rust, filet, slebet, lake- der for at komme frem for sejl. ret og pudset messing, før der er Efter skafning var der arrange- åbent skib kl. 18.00. ret sang – vi skal jo øve til de store Georg Stage og Umeå har arrangementer ved Tall ship Race. planlagt åbent skib. Vi lægger skib Der blev sunget en times tid og der- til og Umeå har lagt kaj til og byder efter blev der sat sejl med rekordfart, på frugt og juice til alle gæsterne, akkompagneret af overstyrmandens som skulle forhåndstilmelde sig gennemborende stemme, fedt! på grund af ISPS havnens regler. Nu står vi og kigger på en sol, Havnen var ovenud tilfreds, der var der aldrig rigtigt vil gå ned!

22 23 24. MAJ skulle slutte med dagens ”fem fede Dagligdagen om bord i søen be- øjeblikke”. Dette gav i hvert fald en gynder så småt at blive rutine for god stemning om aftenen. de fleste. Alle kender deres roller Overstyrmanden tog også hul og undervisningen kører sin vante på lektionerne om psykisk arbejds- gang. Vinden driller lidt og tvin- miljø. Dette kan nogen gange blive ger os til at brase i tide og utide. 3. hudløst ærligt og elever får sagt Styrmanden bliver fanget i et vind- nogle sandheder om hinanden, der spring, med alle sejlene bak og fik beskriver, hvad der irriterer eller skibet til at sejle agter over med to gør, at man ikke føler, at der er plads knob. Eleverne fik halet og braset til alle. Dette kan resultere i mange til den store guldmedalje og plud- tårer og arrige udbrud. Heldigvis re- selig havde de egentligt lavet en sulterer det også oftest i, at luften ufrivillig stagvending. Desværre nu bliver renset og elevgruppen samler på den gale halse på vej nordover. sig og bliver mere homogen. Et af Hvis man har prøvet at sejle kryds de vigtige budskaber er, at man ikke med en fuldrigger, så ved man, at kan lave om på andre og man er hver en mil mod vinden er yderst nødt til at respektere hinandens for- dyrebar. Bare en halv time den gale skelligheder og personlige grænser. vej, kan sætte en et halvt døgn til- Som søfolk, kan vi sjældent bage i udsejlet distance. Der blev vælge de kolleger, vi får. Til gen- derfor ikke tid til at hvile armene, gæld skal vi tilbringe alle døgnets der blev halset med det samme, og timer de næste 4–6 uger sammen vi var hurtigt tilbage på rette kurs med dem. igen. Dagen blev – meget tiltrængt – brugt til at lufte hængekøjer og 25. MAJ der var tåget, at der var et guitar- Surstrømmingen var sur nok for os soveposer. Vinden lader vente på sig, men museum og at der skulle være kul- alle, og de fleste kom i super stem- Der har den seneste tid været vejrudsigten lover kuling fra nord, turby 2014 aktiviteter, der dog ikke ning over at se de gode, men mere lidt tendens til, at brokkerne har så vi vurderer, at der er rigeligt tid rigtig var kommet i gang, var selv- eller mindre forgæves forsøg på at fået ordet og fået lov til at sætte til at vente på vinden. følgelig, at den svenske delikatesse få et stykke forbi ganen. Det smager dagsordenen. Hvilket er rigtigt ær- Overstyrmanden tager sejldug surstrømming kommer fra dette lige præcis, som det lugter, af seri- gerligt, da det hurtigt kan betyde, at frem og underviser i sejlsyning, område. øst rådden fisk. Nogen siger, at det de få der er lidt utilfredse, pludselig hvilket var et stort ønske fra ele- Vi havde skaffet et par dåser ikke smager så slemt, som det lug- får vendt stemningen om bord for verne, da de gerne vil have lidt at ved den lokale fiskehandler, då- ter, men det gør det! de fleste, der egentligt syntes, det er rive i, når de har fri. Gad vide om serne bulede kun lidt, var næsten meget fedt. Sortsyn smitter af en el- det klør lidt i fingrene, fordi de ikke ikke anløbet af rust og havde kun 26. MAJ ler anden grund. Dette resulterede har deres telefon, fjernsyn, internet indeholdt strømningen et par år. I løbet af natten begyndte det at i, at der var en del der gik med tan- mm. Jeg er ikke sikker, men jeg tror Fiskehandleren må have ment, at blæse og det er noget, der kan ker om at slutte og tage hjem. ikke, det er så almindeligt, at en dette var en let sag, som de ugar- lette humøret på sådan en flok I besætningen lagde vi spe- flok drenge på 18 – 20 år frivilligt vede ganer fra Danmark kunne Georg Stage elever. Vi suser af sted cielt mærke til, at de sidste input på spørger, om de ikke nok må sy en klare. Til dem, der ikke ved, hvad med 10,5 knob. Øjnene stråler og dagen ved aftenmønstringen blev taske….! surstrømming er, så er det rådden/ adrenalinen gør de elever høje, som mere og mere negativt og fjendtligt En af grundene til at tage til gæret fisk på dåse, som skal spises har været til vejrs og kæmpe med de ladede. Det blev foreslået og hurtigt Umeå, udover at det lå langt mod med kartofler, løg og creme fraiche uregerlige sejl, der skulle bjærges. besluttet, at hver aftenmønstring nord, at der var voldsomt koldt, at på knækbrød. De fleste fandt ud af vigtigheden i

24 25 Skifte kommer om bord kl. 12.30. 1. JUNI Lige efter afgang starter vi en stor Vi runder Hammerodde. Igen er tå- brandøvelse. Vi ”leger”, at der er gen over os og vi kan desværre ikke gået brand i maskinrummet, og ho- se meget af Bornholm. Vi følger ky- vedmaskinen må stoppes af. Dette sten ned og kl. 10.00 sætter vi be- er selvfølgelig lige uden for mole- styrelsesrepræsentanterne af med rne og vi må derfor sætte sejl i en Mob båd, så de kan nå en færge til fart, for at kunne sejle os væk fra København fra Rønne. Vi fortsætter kysten. Det var en god øvelse, hvor for maskine og desværre ser det ud alle var i gang og der skete en hel til, at dette kommer vi til at gøre masse ting simultant. Alle gjorde hele vejen frem til Aabenraa. et godt stykke arbejde, vi fik bjærget en person fra maskinen, som blev 2. JUNI godt behandlet af førstehjælpshol- NU kommer varmen. Det er blevet det, og efterfølgende sendt i land sommer, men desværre betyder det med en rekvireret lodsbåd fra Visby også, at vinden er helt væk! Vi fort- havn. sætter for maskine, og der bliver so- Efter øvelsen lod vi sejlene let på dæk for første gang på årets stå. Desværre forsvandt vinden ef- togt. Vi møder et par hollandske at arbejde sammen, man kan ikke pandekager fra Visby med safranis ter et par timer og de måtte bjærges sejlskibe, som der hilses lystigt på. klare et sejl alene – slet ikke i kuling. blev udslagsgivende. Skolen fort- da vejrudsigten de næste par dage Jeg var glad for at se, at ele- sætter som normalt, men der blev desværre ikke lovede nogle gode 3. JUNI verne villigt sprang til, selv om det bevilget spadseretilladelse om afte- vinde. Tågen kom derimod tilbage Vi ankommer Sønderborg vig, syd- var under vanskelige forhold. Dette nen, så man kunne komme op og få og hyldede sit hvide tæppe rundt øst for Aabenraa, hvor vi ankrer op. var den første prøve og jeg kan nu varmen på en cafe. om os. Vi gør klar til jollesejlads, der sove bedre, vel vidende, at der er skal trænes tillægninger, så vi kan en flok, der altid er klar til at gå til 28 –30. MAJ 31. MAJ få uddannet nogle fartøjsførere. vejrs. En lille hemmelighed er jo, at Skolen fortsætter i havn. Der bliver Pludselig kl. 06.00 vækker 1. Smakkesejlene bliver også fundet jeg har lige så meget brug for dem, lejet cykler og scootere og en hel Styrmanden mig og der er allige- frem for første gang i år. som de har for mig, for at vi kan få masse elever får dyrket lidt sport. vel vind at sejle på. Alle sejl sættes Klokken 18.00 er der dømt dette skib sikkert frem. Vejret fortsætter med at være koldt hurtigt og det går forrygende – i 2 bade rulle, tiltrængt efter en varm og blæsende til den 29., hvor solen timer. Vinden forsvinder, alle sejl dag på dæk og om læ. Man skulle 27. MAJ kommer frem. Man kan pludselig bjærges og vi fortsætter for motor. næsten tro, det var søndag. Vi suser af sted og pludselig er vi se hvorfor Visby er en populær fe- fremme alt for tidligt på trods af, rieby. Det er en gammel middelal- at vi har ligget og ventet på vind et derby med masser af udecafeer og par dage. Vi skulle så beslutte, om ishuse. vi ville gå til ankers eller gå tid- Georg Stages bestyrelsesfor- ligt i havn. Visby havn ville gerne mand og et medlem af bestyrelsen have os ind uden at det skulle koste kommer om bord. De skal med ud ekstra, så beslutningen blev ikke at sejle et par dage, for at følge og svær at tage. Ankerpladserne var se undervisningen. Planen er, at de ikke oplagte med den aktuelle vind skal sættes af på Bornholm på vejen og tanken om at komme ind i læ, til Aabenraa. få varm kakao og en af de berømte Den 30. er der afgang, når 2.

26 27 4. JUNI åbent skib, med massivt fremmøde. På den lidt kedelige side så havde på trods af hviledag og formandens Efter morgenritualerne morgen- Samtidigt var der også reception på vi lige modtaget en helt ny på- fødselsdag. De er mere end tændte mad, rengøring og fartøjstjeneste halvdækket for European Maritime hængsmotor til vores MOB båd. på at finde den motor for os. De vælger vi at bjærge ankeret og for- Heritage, som havde konference i Denne skulle køres til i ca. kommer 4 mand og Steffen hale til Genner bugt. Dels for at se byen. 10 timer, før man kan hjælper igen til, des- noget mere af kysten, når vi nu har Sikke en velkomst! få lov til at give fuld værre igen uden held, tid, men også fordi overstyrman- gas. Derfor bli- og de vender alle dens mand, som er til konference 6. JUNI ver to elever sat slukørede hjem i Aabenraa, kan komme om bord, Mere åbent skib og en 4 timers til at sejle lidt igen inden vi skal og måske vigtigst af alt; kaptajnens sejlads med UU-vejledere fra rundt i havnen. afgå kl. 12. kone og børn står på stranden i Sønderjylland. Desværre blev Vi sejler fra Genner bugt. Det blev en kort fin Dette blev en fin tur omend en ophænget ikke Aabenraa forvis- sejlads, i det smukke område. Bedst del blæsende (kuling), så vagtskiftet løbende testet sede om, at den var det dog, at se børnene efter godt og besætningen kom på prøve, med og en lille bølge motor nok er tabt fem uger. sejlsætning vendinger og brase bak kastede motoren for altid. manøvrer. Det blæste sådan set kun af beslaget og den Fem timer efter 5. JUNI i den korte periode, vi var på tur, sank til bunds. afgang får jeg en op- I dag ankommer vi Aabenraa, hvor det skal jo ikke være for nemt. Her kan kaptajnens ringning fra Jydedyk og et vores direktør tidligere har fol- tålmodighed godt komme på billede af en fin påhængsmotor, det sig ud som museumsleder for 7. JUNI prøve og man må ihærdigt minde der står fint på bunden og senere Aabenraa søfartsmuseum. Der var I dag var Aabenraas borgmester sig selv om at vi har No Blame i deres klublokale. Jydedyk havde stablet en seriøs velkomst på be- inviteret til frokost i salonen, hvor Policy. Vi er et skoleskib, og vi skal valgt at gøre endnu et forsøg ef- nene, der var sort af mennesker, og både direktør og kaptajn deltog. lære af vores fejl. Jeg er sikker på, at ter vi er taget af sted, denne gang vi blev beskudt af Auroras kanon- Dette blev et fint arrangement med dette ikke sker igen. med deres egen båd og en scanner. laug. Kort efter ankomst var der den traditionsrige skipperlapskovs. Heldigvis havde de to Hurra og mange tak. Det vi- elever lige lært om sted- ste sig, at vores elevers linjepejlinger og fik pejling ikke var helt hurtigt udset sig ved siden af og de nogle pejlemærker havde tidligere inden båden be- på dagen dykket gynde at drive i lige ved siden vinden. af motoren. Steffen vo- Klubben sør- res 1. Styrmand ger for, at ud- hoppede rask i øve førstehjælp en dykkerdragt, på motoren, og og gjorde et hero- da vores direktør isk forsøg på at finde henter den dagen motoren, desværre uden efter, spinder den som held. en kat. Bestyrelsesmedlem Mogens 8. JUNI Rasmussen og frue kommer om Vi beslutter om aftenen den 7. at bord og skal sejle med til Allinge. ringe til et dykkerfirma i byen. De Mogens er normalt underviser på ankommer tidlig søndag morgen Søværnets officersskole og har

28 29 skafning gik alle til køjs. Nu er vi ro-jollen som blev kyndigt ført af klar til et par spændende dage Simon kvartermester og nogle dyg- med Folkemøde, ministerbesøg og tige roere. Eleverne, der ventede landlov. om bord, ville ikke kede sig, og bød Sofie C. Nielsen velkommen med 12. JUNI en shanty, mens hun var på vej op Op kl. 07.00, morgenmad, og så ad lodslejderen. Undervisningen liige lidt mere messingpuds og blev afbrudt og alle fik mulig- dørkvask før vi får besøg. hed for, at hilse på Sofie Carsten Vinden er heldigvis gået i vest Nielsen, der gav hånd til samtlige og dermed er der fralandsvind. om bord. Da alle havde sagt hej, Sådan! Desværre stod der stadig gik undervisningen i gang igen og lidt gammel sø fra nord, som gjorde ministeren fik så en rundvisning af det nødvendigt at bjærge rojollen, to elever, der fortalte bredt og vidt som lå fortøjet i jollebommen på om livet som skoleskibselev anno styrbord side. Problemet var, at 2014. Rundvisningen sluttede med søen stod direkte ind på skibssiden kaffe og snak på agterdækket. og gjorde det umuligt og ganske Mit indtryk er, at besøget var usikkert, at forsøge at hejse jollen. en succes. Vi fik vist skibet, skolen Der var stor risiko for, at jollen ville og eleverne frem fra deres bedste blive slået i stykker. Samtidigt lå vi sider. lidt langt fra havnen og kunne se, Efter besøget var det tid til at hvis vi kom et par hundrede me- landlov, og vi kunne sende 40 ter tættere på, så var søen meget ambassadører for skolen ind til mere rolig. Mens vi stadig lå Folkemøde. tilbudt at undervise et par lektioner ankrede ud for Allinge omkring for anker svingede vi sku- Mens eleverne var i i søvejsregler. klokken 14.00. Desværre er der på- den rundt, fik vinden land, kiggede overstyr- landsvind og det er noget som en ind på bagbord side manden og jeg på 9 –10. JUNI kaptajn aldrig rigtig er helt glad for, og dermed kom der vejrudsigter og vi Højtrykket ligger stabilt over os men heldigvis var der ikke så meget læ for styrbord kunne se, at og vi vil ikke komme for sent til af vinden, at det udgjorde nogen ri- jolle. Denne vinden i lø- Folkemødet, så disse to dage står på siko for, at vi ville begynde at drive kunne nu bet af fre- motorsejlads. for ankeret. i ro og dagen ville Kun det sidste halve døgn Nu skulle der pudses messing, mag hejses. gå i nord. kommer der vind i sejlene, og vi riggen trimmes, vaskes og skurres, Ankeret blev Dette er ikke en sætter for første gang på årets togt alt skal spille, når ministeren kom- bjærget og vi ryk- fordel, når man har alle sejl og starter med at krydse op mer om bord. Alle gjorde et forry- kede lidt tættere på. en klippekyst i syd. Vi mod Hammerodde. gende arbejde og som belønning Nu så det bedre ud, overvejede, om vi skulle serverede kokken og kokkeeleverne og bagbord jolle blev sat flytte allerede samme af- 11. JUNI lækkert lammekød. Kokkeeleverne i vandet, endelig klar til at ten, når eleverne kom tilbage Efter en god sejlads gennem nat- har øvet sig i at udskære kød, og hente Uddannelsesministeren fra landlov, nu havde ministeren ten med flere vendinger, hvor vi havde parteret 3 lam efter alle uden at vi behøvede at være ner- jo været om bord. Vi besluttede at langsomt, men sikkert, arbejdede kunstens regler. Det betød, at der vøse for, at noget skulle gå galt. vente så længe som muligt med at os nord-østover mod toppen af var udskæringer for enhver smag, Uddannelsesminister Sofie hive anker, så vi kunne få så me- Bornholm, gav vi sejlene op og koteletter, filet, kølle osv. Efter Carsten Nielsen blev hentet i get af folkemødet med som muligt.

30 31 Vi venter til næste eftermiddag. Ved økologisk Bornholmer-ko ud, som at lette om eftermiddagen, kunne vi er så tung, at vi må hejse den om nå ind til Rønne havn om aftenen bord i vores lastebom. og eleverne kunne så komme om Så er der frokost med Admiral bord igen efter landlov. Niels Wang fra Forsvarets officers- Det viste sig at være heldigt, skole. Han har tidligere siddet i vo- for senere samme dag kom vores res bestyrelse og kender skibet godt direktør og bestyrelsesrepræsentant og der blev snakket undervisning om bord igen og de havde lavet en med store bogstaver. aftale med skatteminister Morten Syntes jeg kan mærke, at ele- Østergaard om, at han kunne verne er lidt stolte og benovede komme om bord fredag formid- over alt den opmærksomhed og in- dag. Admiral Niels Wang ville også teresse, der er omkring vores skole. gerne om bord. Det er jeg i allerhøjeste grad selv. Så var det tid til at lette anker, 13. JUNI vi havde smidt vores gamle stokan- Søen er for stor til at kunne hejse ker på ca. 800 kilo. Det kom fint op og sætte motorjollen, så vi sætter af vandet, men ak det havde lige vores mob-båd for at hente skat- slået et halvstik rundt om stokken teministeren og hans følge. Dette og selv om vi er gode til at løse knu- bliver et meget uhøjtideligt besøg. der, var det lidt for tidskrævende at Morten Østergaard kendte skibet gøre dette i søen. fra tidligere besøg, da han selv var Vi surrede ankeret, så godt vi det en spændende ankomst. Vi 14. JUNI uddannelsesminister. Midt un- kunne, og lagde kursen mod Rønne. skal ind før hurtigfærgen og havde Superflot morgen højtrykket er atter der besøget får vi sejlet en halv Da vi ankommer Rønne, bliver dermed ikke ubegrænset tid til at over os, og det er lette vinde skif- lægge til. Samtidig kunne vi se en tende vinde der venter os, da vi af- stor tordenbyge komme buldrende går Rønne kl. 15.00 og jeg ville meget gerne langs kaj, Lige uden for havnen sætter vi inden den var over os. håbefuldt alle sejl, da der er en lille Jeg brugte desværre lidt for brise fra nord. Desværre står de kun lang tid, til at komme på plads og en lille time, hvorefter vinden dør. tordenbygen var over os 5 min in- Vejrudsigten lover højtryksvejr over den vi var færdige med at fortøje. hele Danmark de næste 3–4 dage. Alle blev totalt gennemblødte i den Det er jo fantastisk, bare ikke hvis heftige regn. Humøret blev dog man vil sejle for sejl, da vinden er godt igen, da vi lovede dem ekstra yderst variabel og der er meget lidt lange bade. Både tørretumbler og af den. maskinrum blev taget i brug for at Mellem Sverige og Bornholm tørre tøj. er der et yderst trafikkeret trafik- Tordenbygen driver forbi og separeringssystem (motorvej for aftenen slutter af med en fantastisk skibe) og vi starter op og går for mo- solnedgang i vest og en kæmpe tor, for at komme lidt på afstand. måne i øst der stiger op over Rønnes Klokken 23 om aftenen er der hustage. pludselig vind, og vi sætter røjler i top og stopper maskinen af. Farten

32 33 Jeg må se at få fat i noget krudt til meget større og stejlere, end man vores egen kanon – det kan vist kun kan forvente med denne vind og gå for langsomt? vi tager et par store søer ind over Vi lægger os på siden af min siden. Vi befinder os lige syd for gamle kommando, og bliver hjer- Norge i et område, der er markeret teligt modtaget af flere af Georg med Dangerous Waves. Jeg har væ- Stages gamle besætningsmedlem- ret her mange gange før, men det er mer og elever. Samt flere af mine første gang, jeg faktisk har oplevet tidligere kolleger. denne form for krappe stejle sø, der Overstyrmand Helle har væ- kommer fra to sider. ret en anelse pirrelig. Hun syntes Efter et par rullende timer be- vi spilder tiden. Det er noget med gynder søen, at blive mere normal en kuling, der ikke venter på os. Jo – stadig høj, men ikke nær så stejl. længere tid der går, jo vanskeligere Kortene bliver igen kigget bliver det at komme over Nordsøen. igennem, men der er kun en ting at Jeg giver hende helt ret, men jeg gøre, sydvest. Vinden har tænkt sig vil rigtig gerne have lavet vore ra- at blive i nordvest den næste uge. dioudstyr og reparatøren kan først Vi forbereder os på en lang omvej være der dagen efter kl. 07.00. sydpå, før vi kan komme vestover. I Kristiansand er der helt Georg Stage bjærger sig fantastisk i vindstille. hver bølge, og der kommer kun et par få bølger ind over siden. 18. JUNI Det blev nogle hårde dage, Reparatøren kommer som planlagt, hvor eleverne blev sat ordentligt er ok og jeg går i seng, mens jeg fortøjningerne, vælter dårligdom- men har de forkerte ting med. Så på prøve, nogle blev søsyge, andre håber vi kan sejle gennem natten. mene frem. Tænker, at dette er en har vi ventet forgæves Heldigvis bange og nogle kom faktisk i en til- Desværre hører jeg maskinen starte del af læringsprocessen eleverne drejer det sig om vores Sat c ud- stand af chok – det kan være hårdt allerede 1,5 time efter. må igennem. Det er trods alt lettere styr og dette er der ikke krav til, der at brække sig og være søsyg i 48 at komme til en læge, mens vi i for- hvor vi skal sejle. timer. Om natten bliver der lukket 15. JUNI vejen er langs kaj! Nu skal vi ud at lege med vandtæt og alle elever inklusive ud- Vågner til udsigten af Øresunds- Nå, solen skinner, og vi er vind! kiggen skal stå på halvdækket hvor broen. Det bliver et par lange timer igen på vej nordpå og ud af den næ- Vi kommer af sted ca. Kl. 09.00 vi kan holde styr på dem. for de fleste Københavnere, der plud- sten ferske Østersø. Nordsøen ven- mens vejrkortene bliver nøje stude- Jeg lægger mig med olietøj på, selig kan mærke hjemveen. ter, formentlig lidt blæsevejr og så ret. Området rundt Kristiansand lige neden for lejderen klar til at gå Et par timer senere kommer Dundee, Skotland. og Mandal er helt i vindstille, men på dæk, hvis vagten har brug for as- en af eleverne og siger, hun er ble- Tror vi alle glæder os! kortene siger, at så snart vi kom- sistance. Undervisningen fortsætter vet syg og dårlig, Radio Medical vil mer ud forbi Lindesnæs, Norges selvfølgelig ufortrødent, selvom det ikke give penicillin, da vi ligger i 17. JUNI sydligste punkt, venter der kuling. kan være svært, at følge med fra Øresund. Vi bliver nødt til at stoppe De sidste timer inden Kristiansand Lidt svært at tro på, når man sejler bunden af den spand, man brækker syd for Helsingør, og vi sender en bliver for maskine og vi afpas- i vindstille. sig i … lille flok af sted til lægen. ser farten, da vi skal ligge uden Men rigtig nok, vi mærker lidt Nogle gange kan jeg blive på Sørlandet, som sejler fjordtur vind og BANG, så er vinden der. Vi 19. JUNI lidt forundret over, at der aldrig til kl. 21.00 om aftenen. Vi møder falder af og sætter sejl. Nu er der Jeg har været lidt opgivende, af- er nogen syge elever, mens vi Sørlandet i byfjorden hvor vi anden kun en vej, sydvest! driften har været massiv, ca. 50 er i havn, men så snart vi kaster gang på årets togt bliver beskudt. Søen vokser pludselig og er grader, hvilket har ført os nærmest

34 35 sydover, selvom vi har kunnet styre undertøj. Maskinrummet bliver store læs, hvem der ikke vil give eleverne startede på årets togt, har 245 grader. fyldt med våde støvler og sko. op, selv om de brækker sig hele ti- der været så stille om bord. Det er Den eneste mulighed er at Enkelte er stadig søsyge, men den, dem der giver op helt uden at næsten helt uvirkeligt. sætte flere sejl, men med 20 m/s er de fleste er helt på toppen, men dog være syge, dem der bliver apatiske Kun kokkens ni-årige søn, det begrænset, hvad vi kan bære. trætte. og dem der ikke er til at stoppe. som er med som gæst, larmer lidt, Det blæser nu en stormende Dette var årets første store mens han ihærdigt prøver at minde kuling, men løjer lige nok til, at vi 21. JUNI prøve. sig selv om, at man skal være stille. kan sætte en overmærs og pludselig Vinden drejer, vi stagvender og Generelt har de klaret det su- Vi får også besøg midt i det går vi 5 knob uden afdrift, ikke mod sejler mod nord. Vinden forsvin- per og jeg glæder mig over, at have hele, redningstjenestens lille lods- målet, men næsten. Dette kan vi ar- der næsten helt, og pga. eksamen i sådan en fantastisk elevgruppe, der lignende båd kommer ud forbi. bejde med og en midtvejseksamen morgen starter vi op, så vi kan gå til tør give den en skalle, holde skibet Det er søndag og siden de alle er på den anden side, ser pludselig ankers. Vi har et par enkelte elever, på ret kurs og i sikker drift. frivillige, holder de altid øvelse lidt mere håbefuld ud, når vi ikke der ikke kan komme sig, selvom Det er for FEDT, når det er om søndagen. I pausen mellem skal ned forbi London først. søen har lagt sig, vi giver dem et par overstået. Der var en, der sagde eksamenerne kommer de om bord timer hvile og ro på hospitalet og de (ikke en elev), ”det var ligesom at og får en rundvisning, mens vores 20. JUNI kommer til hægterne igen. føde, man glemmer hurtigt, hvor elever får lov at besigtige rednings- Vinden løjer nu til lille kuling og Undervejs samles lærerrådet slemt det egentlig var”. båden. Et lille ekstra skibsbesøg. De alt virker pludselig stille og roligt. og giver bløde karakterer på et ma- får en lille gave, da man skal altid Vi tager ikke længere søer ind over ratonmøde, hvor alle elever bedøm- 22. JUNI være venlig mod dem, der måske siden og dækket holder sig tørt. mes i orden, flid, samarbejde og Eftersom vi er gået for maskine i en dag skal redde en ud af en knibe. Alt vådt tøj blive skyllet for salt opførsel. nat, har alle eleverne fået lov til at En del har eksamensnerver. og hængt til tørre, der er meget. Efter sådan et vejr kan man sove hele natten. Hvilket passer helt Der er et par stykker, der bryder Alt fra lagner til strømper og langt virkelig se hvem der trækker det perfekt, alle er hermed friske til den sammen over et forkert bundet stor dag, hvor realiteterne går op for dobbelt halvstik. Sjovt nok var det de fleste – skal de læse mere – er nogen af de samme, der var for seje de helt med – eller skal der læses da det blæste….hmm. Jeg ved godt, MEGET mere. I dag dropper vi kro- hvad der er den ”rigtige prøve”! gen, for at afholde midtvejsprøver. Alle kommer igennem fire te- Kl. 06.30 purres alle og der er oretiske prøver på banjen, og alle en super stemning og flere kommer virker lettede og glade da dagen er med de helt store glædesudbrud. overstået. Nu venter alle på dom- Man skulle næsten tro de glædede men, der kommer så snart styrmæn- sig til prøverne … men nej, udbrud- dene og maskinmesteren er færdige dene kommer udelukkende, fordi med at rette opgaver. vi igen kan se land efter hele fire Og så skal jeg på ferie døgn til søs. Det er jo ikke længe, men vidner nok om en lidt hård tur for de fleste. Inden eksamen kan gå i gang, startes der selvfølgelig som sæd- vanligt med rengøring, man kan jo ikke koncentrere sig, hvis det roder og der er nullermænd over det hele. Eksamen starter og stilheden lægger sig over skibet. Ikke siden

36 37 AFLØSERKAPTAJN JOACIM hyggelige og hyppige følgesvende, BØLLEHUUS SKRIVER: som spredte glæde, ro og opti- misme om bord. NORDSØEN, 1. JULI Vi kom under sejl så snart vi Georg Stage ligger med kun akku- var klar af det lille skær Bell Rock rat udspilede sejl i det yderste af og har været det siden. Sejladsen Tannisbugten med udsigt til Råbjerg har været absolut ukompliceret, Mile, og en fart der kun i kraft af en med nordlige vinde og alt fra klods fin medgående strøm fører os med bidevind til agten for tværs. Ingen to knob mod Jyllands allernordlig- kulinger, men den dejligste friske ste punkt. 2. styrmand Hanne har vind indimellem afbrud af en byge netop været nede og høre, om ikke og mindre vindspring. Nu flover det var tid til at lufte røjlerne, da vinden og vi satser på at strøm og formiddagens byger nu er afløst af vind blidt skubber os ind i Kattegat det fineste solskin og en meget let og over til Gøteborgs skærgård. brise fra nord. Oppe fra dækket hø- Stemningen om bord er god. res den urytmiske banken af wire- Eleverne er kronisk trætte uden splejser, der skal have en tur med af den grund at signalere opgiven, trækøllen for at se bare nogenlunde og undervisningen synes at blive acceptable ud, afbrudt af overstyr- konsumeret uden større protester mand Helles kommanderende in- end lidt snorken i krogene. Mit ren- strukser om, hvor vigtigt det er, at dezvous om bord er en blot 17 da- Her på ankerpladsen har vi nu god hovedet. Vi glæder os til det løjer af fjerde indstik kommer før tredje ges afløsning af Kaptajn Bjarke, som tid til at få vasket skuden, sejlet og vi kan komme afsted i jollerne, og anden. Uvurderlig viden for en er hjemme på velundt og tiltrængt med vores både og få sovet igen- men det bliver vist ikke i dag. kommende sømand. ferie. Da jeg tidligere har huseret nem inden vi nærmer os storbyens Forud for denne vidunderlige som skipper om bord, kender jeg fristelser. Alle er trætte og stem- LYNGØR, 9. JULI dag med Vendsyssel om styrbord, rumlen, og nyder dagligdagen i ver- ningen er lidt mat, men her er in- Dagene flyver og nu er det på tide tørretøj på tøjjollerne og højt humør dens smukkeste fuldrigger i fulde gen slinger i dagens program, som at opsummere de forgangne seks på dæk og om læ, ligger 4 dages drag. byder på wiresplejs på dækket og spændende døgn om bord på det fin Nordsøsejlads, hvor søbenene primært førstehjælp om læ, da vi gode skib. Heldigvis nåede vi at knapt er blevet udfordret. GÖTEBORGS SKÆRGÅRD, 3. JULI har Herle fra Røde Kors med som have en meget smuk ankerdag i I fredags, d. 27. juni, afgik vi I går morges, fire sømil før instruktør. Af og til flyder det med skærgården, hvor solen bragede og Dundee efter et havneophold, hvor Hätteberget fyr, løb vi helt tør for bevidstløse figuranter, der bliver alle fritidssyslerne til fulde blev især en særdeles smuk fælles ud- vind og da farvandet var trafikke- grundigt undersøgt og forbundet alt nået. Vi fangede makreller nok til at flugt op igennem dalene til Pitlochy ret og tålmodigheden testet af en imens Herle inspicerer og spanku- supplere et måltid for alle, og alle og skibsmuseumsbesøg på Scott’s lang nats aftagende vind, valgte vi lerer rundt imellem alle kroppene. joller var i gang rundt omkring os. Antarktisfarer, Discovery, har gjort at starte maskinen og liste os ind til Det er blæst op og vi er mange Den mest spændende sejlads fandt blivende indtryk på alle om bord. en god ankerplads et par mil nord der er glade for at ligge godt i læ bag sted, da elev nr. 15, Jesper, sejlede På vej ud af fjorden fik vi følgeskab for Marstrand i skærgården nord for trygge svenske klipper, dog måtte vi kapsejlads mod elev nr. 48, Ingmar af først nogle store forkælede del- Göteborg. Tænk at få vinden tildelt i i nat op et par gange og stikke mere fra Færøerne, der havde 1.styr- finer, der tydeligvis forventede at så perfekt en dosering, at vi har kun- kæde ud, da vi drev for ankeret. mand, Steffen, med som sailingma- blive fodret, og siden af vågehvaler, net komme ganske gratis fra Dundee Med fire sjækler ude og 14 meter ster. Desværre for Ingmar og Steffen, der kunne høres på deres blåst, in- til Göteborg for sejl uden at skulle vand under kølen var det slut med og heldigt for Jesper, vendte først- den vi så dem. Hele det første døgn foretage os andet end at styre og at drive, og vi vugger nu stille og nævnte for tidligt en enkelt gang, i søen var hvalerne og delfinerne trimme lidt på sejlføringen af og til. roligt med en god kuling henover hvilket afgjorde dysten, og Jesper

38 39 kunne med hans meget stolte be- holdt vagt i den ene jolle, og havde sætning gå langs Georg Stage hele rigtig god tid til at nyde solen og sin 20 minutter før Ingmar. Fantastisk medbragte bog. som vores joller stadig inspirerer Samme søndag havde vi og begejstrer, og skønt at de bliver endnu en bustur, denne gang til et brugt. tidligere rebslageri, som nu er mu- Tidligt lørdag morgen d. 5. seum. Måske var forventningerne juli lettede vi og sejlede ind til ikke skruet helt vildt op, men uan- Göteborg, hvor vi var blevet anvist set forventninger formåede vores to en helt igennem håbløs kajplads ag- guider at overraske os positivt og i ten for Ostindienfareren Göteborg. løbet af besøget fik alle oplevet at Efter at have kæmpet imod vind og slå tov i alle mulige afskygninger. strøm i en halv times tid, kontak- Noget så usædvanligt som toiletpa- tede vi havnen og bad om lov til at pir kan slås til et udmærket tov (dog gå til en kaj lige overfor, hvor strøm, ikke brugbart i vådt miljø) og nogle vind og kajens beskaffenhed så no- fik en øjenåbner ved at se hampe- get bedre ud. Heldigvis fik vi lov til planter hænge til tørre til brug for det. tovværk. (Øøøh, er det der rigtig Göteborg var en positiv ople- hamp???). Udflugtens store finale, velse, med nærmest italienske til- var da vi slog tov på museets 300 stande i sommerheden og kanaler meter lange reberbane. Fantastisk á la Venedig, der skar sig igennem spændende museum og glad re- bymidten, som var smuk og havde spons fra eleverne. flotte store torve og parker. Vi lå Mandag var det tid for langt fra centrum, men kunne tage skibsbesøg på den imponerende venner fra Ostindienfareren. Som med regn, storm, lynild og torden- en lille havnebus, når vi trængte til Ostindienfarer og efterfølgende så ofte før faldt der hurtigt ro over bulder. Overstyrmand, Helle, og jeg storbyen. I området, Eriksberg, hvor afgang mod den norske skærgård. gemytterne, da først den kølige sø- prisede os lykkelige over, at det var vi lå, var et tidligere værft forvand- Skibsbesøget var ikke det store hit, brise og en fredelig dønning fra vest stokankeret vi lå for, og vi drev da let til en spritny bydel, som i sig selv da vores elever desværre ikke fik hilste os velkommen i Kattegat. Vi heller ikke en tomme under bygens var et charmerende mix af værfts- lov at se og opleve hvordan besæt- steamede natten igennem, da der kraftige vindstød, puuha, velkom- historie og nye fine boligkomplek- ningen om bord boede, hvordan ikke rigtig var vind at sejle på, og men til Norge.. ser. Vores elever havde nogle rigtig de tekniske anlæg som køl, frys og den smule der var, ramte os lige i gode dage under land, og forunder- fremdrivning hang sammen og en- næsen. Først den følgende morgen, LYNGØR, 10. JULI ligt nok var der ikke nogen nævne- delig savnede de en tur i den im- vel klar af Skagen, friskede vinden I morgen tidlig går det mod Arendal, værdige episoder forbundet med posante rigning. Anyway, så er det op fra øst nordøst, og vi kunne sejle hvor jeg afmønstrer og Bjarke kom- denne landlov. For vagten om bord, et kæmpe, kæmpe stort træskib de sidste 50 sømil for sejl. mer tilbage. Det har været en udelt 1. skifte, gik hele søndagen med at som har sejlet hele vejen til Kina og Indsejlingen her til Lyngør var fornøjelse at møde årets elever og bunkre vand, hvilket var besvær- hjem igen, med en rigning der alene smuk og spændende med holme få lov at pløje nogle dejlige sømil i liggjort af, at vi skulle have vandet er holdt sammen af hampetov, og og skær rundt om os, og en fin lille godt selskab. fra kajen overfor. Alle brandslanger det er i sig selv vildt imponerende. gryde imellem tre små øer at ankre Eleverne har alle har taget blev forbundet, og vi kunne akku- Vi blev forsinket i afgangen på op i. Vi lod gå det store stokanker i meget fint imod mig og de andre af- rat nå over til vandet. Der blev gjort grund af en dieselleverandør, der går aftes klokken 19, og startede et løsere, og konflikterne om bord er fendere og to joller fast til slangerne ikke kunne finde os, og alle gik og lærerrådsmøde umiddelbart efter. små og ubetydelige sammenlignet således at andre skibe kunne se at var trætte af at vente, da vi ende- Dette blev pludselig afbrudt af en med tidligere år. vi bunkrede vand. En heldig elev lig lod gå og sagde farvel til vores fæl sort tordenbyge, som plagede os

40 41 KAPTAJN BJARKE WAHLQVIST end sidste gang. Sejlene blev sat lige SKRIVER: uden for Arendal og vinden følger os hele vejen rundt om syd Norge. 12. JULI Ved Stavanger går vinden imod, Kommer om bord i Arendal, godt men vi får taget en del gode ben på at se skibet og eleverne igen og at kryds. Der bliver trænet stagven- Joakim har passet godt på det hele, dinger før den snarlige kapsejlads. mens jeg var på ferie. Jeg nåede lige Vinden drejer i syd præcis, om bord inden middagsskafningen når vi kommer på højde med Utsira og en time senere var vi på vej ud og vi kan fortsætte ind fjorden for af fjorden. sejl. Vi kan holde sejlene helt op Engelsk-ugen er startet, og til Rosendalen, ca. 30 sømil ind i vores trofaste engelsklærer Lars er Norge, hvor vi får lov til at fortøje kommet om bord for ottende gang. langs en lille kaj. Nu har han haft lige så mange Georg Der er et lille slot, hvor en Stage elever som undertegnede. Baron engang har plantet en masse I denne uge tales der kun en- roser, dem skulle vi selvfølgelig op gelsk på vagt og i undervisningen. at se. For at gøre det hele lidt mere reali- stisk, så kommer der også tre irske 16 – 22. JULI elever fra Sail Training Ireland. Dagene mellem den 16. til den 21. bliver præget af et helt uvirkeligt pladser og byer. Vi sejler helt ind i Vi øver også lidt på nogle forskel- 13 –15. JULI godt vejr til sejlads indenskærs. bunden af Hardangerfjorden til en lige festlige måder, at ankomme Turen rundt Lindesnæs blev – til al- Ingen vind masser og af sol. Vi lille by, der hedder Odda. Bergen. Der bliver prøvet alt lige les store lettelse – meget fredeligere skiftevis ankrer og fortøjer på små Vi finder små snedige anker- fra at lave et gigantisk menneske- pladser, hvor man lige kan ankre, ligt Dannebrog i fortoppen (bliver men man er nødt til at sejle en dog hurtigt opgivet), til at prøve at trosse ind og fortøje til en sten el- trække Georg Stage med rojollerne. ler træ, da der er for lidt plads til Det kunne vi desværre ikke. Ikke at svaje rundt i ankret. Hver aften engang bare lade som om, da det efter undervisning, bliver der tid til var for svært at styre jollerne med at gå en tur i en af de små byer, op den tunge trosse. Sikkerheden var på fjeldet eller en tur i baljen. heller ikke så god. Det er ikke så Midt i det hele ankommer vi smart at have to joller fastgjort til Norheimsund fartøjsværncenter, boven ved en havnemanøvre. hvor de bygger, sejler og restaure- Vi besluttede, at vores fan- rer gamle skibe. Her har vi været tastiske sangkor skulle synge fra mange gange før. De er altid meget bakken, mens jollerne flankerede gæstfri og det er altid spændende at skibet ind. høre og se om norsk kystkultur. Nogle af vores elever bruger 23. JULI badetiden på at skrabe skibssiden Ankommer Stord om eftermidda- fri for alger, Tall ships race nærmer gen. Vi er blevet inviteret af havnen sig, og alger på bunden kan ned- til en større grillfest for tre sejlskibe, sætte skibets fart betragteligt. der er på vej til Bergen. Samtidig

42 43 Georg Stage glimrede dog ved ikke, kollisioner som følge. Dette betyder at vinde et eneste af sportsarrange- dog et virvar af sejlskibe, der kryd- menterne. Ikke engang roning, det ser frem og tilbage og gør en kap- på trods af at Ingmar vores færing tajns job overordentligt spændende. var ved at brække årene. Starten bliver lagt, så vi sejler Afslutningsfesten blev et brag med strømmen nordpå, med vinden af en fusionskoncert. Norsk døds- ind ret agter. Vi skal herefter runde metal blev blandet med elektro- et mærke 6 nm nordpå og herefter nisk verdensmusik, alt sammen gå sydover. Vinden er meldt til at gå akkompagneret af et kæmpeorgel i vest og nord-vest inden for et par bestående af skibenes tågehorn, der timer, så vi er meget spændte på om blev styret digitalt af komponisten. vi når mærket. Vinden går roligt Shantyen overtager til sidst med vo- mod vest og vi får sværere ved at res elever som kor. Hele byen valgte holde mærket. dog at synge med, det var vildt! Christian Radich og Lehmkuhl Næste morgen er der afgang, er de første der runder, vinden er nu skal der sejles ræs! Der er dog gået i nord-vest og de kommer fint langt ud til åbent hav, og selve star- rundt mærket. Vi er ved mærket 15 ten går først morgenen efter. minutter senere og det der ikke må ske – sker! På grund af nord-vesten 28. JULI kan vi kun lige holde mærket. Vi Efter en nat hvor vi er drevet rundt sejler lidt forbi mærket, og vender. skal vores elever, være en del af millioner i. Hun funkler, som om for lette vinde og kraftig strøm, Fem minutter efter en vellyk- et større shantyarrangement under hun var ny, og vi måtte selvfølge- bjærger vi sejl og begiver os for ket stagvending, der gør, at vi til Tall Ships Race. Dette skal foregå lig blæse ”gudsigne dig Norge” ud motor ud for at positionere os ved at starte med holder fin højde mod i Statsraad Lehmkuhls rig, denne over fjorden, da hun sejler forbi startlinjen. Alle sejl hænger i givtov mærket, løjer vinden og på grund af er en del større end Georg Stages. os. Hvis du ikke kender henvisnin- og gårdinger klar til at blive skødet strømmen, er det næsten umuligt at Derfor er det lidt smart, at vi lige gen, skal du se filmen, ”SS Martha” for, så snart at starten går. holde højden. Katastrofen sker, og prøver at gå til vejrs, inden det går – klassiker. Alle er opsatte og spændte, vinden går tilmed tilbage i vest og løs foran alle de andre skibe, tv, fo- Festdagene i Bergen bliver måske mest besætningen og spe- vi misser mærket med 75 meter og tografer og 100.000 publikummer. fantastiske, vores elever er i fo- cielt vores næstformand i besty- det efter at vi havde kæmpet alt, vi kus ved flere lejligheder. De er relsen, havnedirektør Ole Ingrish kunne i flere timer mod lette vinde 24 – 27. JULI med til at synge dagens shanty fra fra Esbjerg Havn, der viser sig at og strøm for at komme de 0,5 sømil, Vi afgår Stord klokken 06.00, så vi Lehmkuhls mast. De er specielt in- være en glimrende taktikker og vi manglede rundt mærket. Først kan nå at ankomme Bergen som viterede af arrangøren, til at synge racekommentator. to vendinger og et par timer senere sidste skib klokken 14.00. Vi har de til Captains dinner, som en hyldest Der er en del frustrerende for- kom vi endelig rundt mærket. sidste par dage kunnet fornemme, til Georg Stage, fordi vi er et af de sinkelser af starten og løbsledel- De skibe, der kom rundt 15 at der er flere og flere sejlskibe i sidste skibe, der stadig sejler med sen ændrer på selve startlinjen tre minutter før os, gled stille sydover fjordene. I dag er ingen undtagelse, ”rigtige” skoleskibselever. Vi blev gange, før starten kan gå. På grund og fik god glæde af den vestlige det vrimler med store sejlskibe, der også beskyldt for – indirekte at ind- af den kraftige strøm vil de ikke vind. I løbet af aftenen kunne vi se alle er på vej mod Bergen. virke til at de tre norske skibe kan have at de store skibe skal starte på på AIS´en at de 10 mil syd for os Vi bliver overhalet af Bergens sejle, næsten halvdelen af de re- tværs af strøm og vind, forståeligt begyndte at sejle 7–8 knob – hos os stolthed Statsraad Lehmkuhl, 100 spektive besætninger er faktisk tid- nok, da de tidligere har haft proble- var der vindstille. års jubilaren, som der i løbet af de ligere Georg Stage elever. Hvilket mer med at skibene klumper sam- sidste mange år, er puttet et utal af har været tilfældet i mange år. men omkring den læ startbåd med

44 45 29. JULI og da vi er kommet 20 grader ud af Endnu en spændende dag. Det me- kurs, lader vi den halse rundt med ste af natten gik roligt sydover, men det samme. Og vinden er i vest. i løbet af eftermiddagen skraldede Dette betyder for Sørlandet, som vinden og vi mistede mere og mere er længere inde under kysten, at højde på Utsira (en ø ud for Norges de må fortsætte længere mod nord- kyst) som agerer et punkt, vi skal vest. Da de endelig kan vende, er vi holde på bagbord side. 2 nm foran. Dette er ren matchrace. Vi får større og større proble- Vinden er nu i ren vest friskende, så mer, vi håber til det sidste at vinden vores lille forspring bliver hurtigt vil gå direkte i vest i stedet for at gå i ædt op af Sørlandet, der nu går 1,5 syd et par timer som vejrmeldingen knob hurtigere end os. Dette kan lover. Dette vil redde os fra et par vi desværre ikke hamle op med. vendinger. Det værste, der kan ske, Smukt ser det ud, mens de suser er at vinden går i vest lige efter at vi forbi. Dette var en super dag! har vendt, hvilket vil betyde, at vi vil blive tvunget nordover uden at 30. JULI vinde højde på mærket. Fantastisk sejlads. Vinden har holdt Samtidigt ligger Sørlandet lidt sig støt i vest, og har givet os et godt længere mod vest og konkurrence- skub sydover med hastigheder mel- genet skærpes yderligere, da man lem 5 og 8 knob. Solen skinner og pludselig har nogen man visuelt man kan ikke ønske sig bedre sej- kan sejle mod. Vi fornemmer, at vin- lads. Eleverne læser flittigt til ek- den begynder at gå i syd, Sørlandet samen og undervisningen er blevet ligger agten for os, men længere afløst af spørgetimer og repetition. mod vest. Efter vendingen og vores Det eneste, der kan spolere idyllen, kurser krydses, finder vi ud af at de er, at Sørlandet stille, men sikkert, er kommet ca. 2 nm foran. Vi er på øger afstanden. Besætningen regner en nord-vestlig kurs og de er stadig ivrigt på handicappet, for at holde på vej syd-østover. øje med, hvor meget tid vi kan mi- Vejrudsigten holder, og tvin- ste. Vi er stadig på den gode side. ger Sørlandet ud i en østlig kurs, De skibe, der kom rundt mær- hvilket gør at de mister højde og er ket første gang, har haft vestlige nødt til at vende. Vores kurs deri- vinde hele vejen og masser af den, mod går nu rent vest. mens vi har ligge i vindstille og Sørlandet vender og følger os kæmpet med lidt sydlige og sydvest- nu væk fra Norges kyst. De ligger lige vinde. De er nu 130 sømil foran nu længere syd, men vi er længere os og vejrudsigten ser ikke ud til, at mod vest. Den sydlige vind var den vil stoppe skibene foran os. meldt til at holde et par timer, og vi Lige nu ser det ud til at lø- ser en frontline bygge sig op i vest. bet blev delt på midten ved første Vi kalder eleverne sammen og gør mærke. For os var løbet afgjort alle- klar til vending, da vi tror at vinden rede efter de første 2 timer af et vind- går i vest lige efter fronten. Da by- skift, der kom 15 minutter for tidligt. gen rammer begynder vi at falde af Heldigvis kan vi stadig have en

46 47 intern konkurrence med Sørlandet, interesserede om mulighederne for med, at de har fået lov til at være der skal afholdes, det er alle dem hvilket egentlig er det vigtigste for arbejde til søs. Dette var en kæmpe værter igen om 4 år. der har taget ekstra fag, som ROC, kaptajnen. succes. duelighedsbevis i sejlads og duelig- 8. AUGUST hedsbevis i motorpasning. 1. AUGUST 5. AUGUST Sejladsen til Skagen gik helt uden Inden afmønstring skal vi Desværre blev afslutningen af kap- Esbjerg er også starten på eksamen problemer, tiden blev ligeligt for- også nå at afholde sejladser med sejladsen ikke noget at råbe hurra for vores elever. Der kom tre cen- delt mellem motor og sejl, hvil- alle skibets venner, bidragsydere og for. Halvvind og kuling var for gode sorer til de mundtlige eksamener ket var en stor oplevelse for vores hjælpere, brandskole, afslutte HU, forhold for Sørlandet, og de slog om bord. Vi har traditionelt repræ- censorer, der kun har erfaring fra gennemføre eksterne auditter i ISM, os med et par timer på målstregen sentanter fra forskellige rederier motorskibe. Q-styring og MLC samt rigge skibet i korrigeret tid. Vi endte på en ot- med og i år kom de fra ”Færgen”, Vejret og søen holdt sig også ned. Så der bliver først pause, når vi tende plads samlet, hvilket ikke var ”Esvagt” og ”Royal Arctic Line”. De i ro, så vores mundtlige prøver lukker skibet ned den 29. August. særlig tilfredsstillende. mundlige eksamener skal foregå til kunne holdes i god ro og orden. Esbjerg var en god Tall Ship søs på vej til Skagen, hvor de skrift- Tilbagemeldingerne fra censorerne 29. AUGUST havn, og vores elever brillerede lige prøver i år kommer til at foregå var ovenud tilfredsstillende og jeg Dette togts sidste dag, der pakkes, atter en gang med at skulle op på Skagen Skipperskole, hvor vi tror, vi har gjort et godt indtryk på grines og grædes. Alle er glade for på hovedscenen og synge shan- har fået lov til at låne lokaler. Men de tre repræsentanter fra erhvervet. at kunne trække i deres private tøj, ties ved den officielle åbning af først skal vi afgå Esbjerg ved en Sail Vi ankommer Skagen og eksa- selvom mange syntes at blive for- arrangementet. Parade. Dette bliver endnu en fan- mensfeberen stiger. Nu er det tid til virrede over, hvilke typer de andre Georg Stage var kulisse for tastisk afgang med helt rigtige vind- at afholde de skriftelige prøver. Ved viser sig at være. Søfartens fremme og de maritime forhold, så vi kan føre alle sejl det god hjælp fra Skagen Skipperskole Alle eksamensbeviser og flids- uddannelser, som var interesse- meste af paraden. forløber alt efter planen og ophol- præmier udstedes og en stolt for- rede i at deltage. De stod på kajen Vi takker Esbjerg for et godt det i Skagen bliver en god oplevelse stander takker for årets togt. Det ved Georg Stage og fortalte alle arrangement, og ønsker tilllykke for alle. Der var desværre en enkelt første af alting vil altid stå klarest, elev, der dumpede og heller ikke og dette var mit første togt som kap- kunne bestå reeksamen og vedkom- tajn og forstander. Hvilken fanta- mende måtte derfor rejse hjem efter stisk oplevelse og hvilket fantastisk ankomst København. arbejde. Jeg glæder mig allerede til I Skagen blev der også tid til at næste år. afholde intern audit i kvalitetssty- ring og ISM, så alt i alt blev det en travl sidste havn for alle.

11. AUGUST Ankomst København sent om afte- nen, så desværre ikke nogen mod- tagelseskomite. Det må vi lave om til næste år. Den sidste sejlads blev desværre ikke noget at skrive hjem om. Der var en solid kuling, der blæ- ste lige imod, og gjorde at de sidste døgn i søen, blev sejlet for maskine. Men vi havde travlt med at komme hjem og afslutte skolen på Holmen. Der er lige et par eksamener mere,

48 49 50 51 FRA GEORG STAGE (I) TIL JOSEPH CONRAD FRA GEORG STAGE (I) TIL JOSEPH CONRAD

FRA GEORG STAGE (I) turen over Atlanten og videre rundt Det havde været en god skole. jorden. Jeg holdt mine bekymringer for mig TIL JOSEPH CONRAD Og det var mig, der havde ansvaret selv og viste blot de andre min faste for, at hun kom rundt. beslutning om at fortsætte. Jeg havde tænkt på utallige personer, For rebede mærsesejl gik det på AF ALLAN VILLIERS for at foretage en jordomsejling over der var mere kvalificerede end jeg, til kryds efter kryds ad den stormfulde For 80 år siden gik stiftelsens be- have, som hun aldrig havde besejlet at gøre denne tur, men der havde væ- vej bort fra . styrelse og ventede på at få leveret før og med en besætning af sømænd ret så meget snak frem og tilbage, og Vi kæmpede med tre storme på fire det nuværende Georg Stage (II) fra og skoledrenge fra otte nationer. ingen havde foretaget sig noget. dage, og da en deputation fra pas- værftet i Frederikshavn. I den an- De stod nu nede på dækket langs Når alt kom til alt, var det mig, der sagererne kom og bad mig om at gå ledning bringer vi et uddrag fra rælingen og iagttog England, der havde fundet det vidunderlige skib i læ for stormen, smilede jeg blot og Allan Villiers bog ”Joseph Conrad langsom forsvandt i det fjerne. og havde reddet hende fra at blive nægtede. – en jordomsejling”, som beskriver, Jeg havde kommandoen og skulle hugget op, og så var jeg opdraget Vi var kommet ud af Kanalen – skulle hvorledes han købte og udrustede lede dem. under sejl og havde holdt mig til sejl vi opgive nu og vende om? det første Georg Stage. Uddraget Jeg, som aldrig havde haft komman- siden. Nej, vi måtte fortsætte. fortæller også en del om skolen og doen over noget eller havde ledet no- Jeg kendte til oceanernes endeløse Mit skib havde vist sig at være lige så skibet i 1934. Uddraget er oversat af gen til noget. fjendtlighed og den månedslange stærkt, som det var smukt. Mads-Bjørn Jørgensen. Fuld af ydmyghed følte jeg mig uophørlige årvågenhed. Og jeg vid- Med vindens pres i den kraftige rig- svag i bevidstheden om min egen ste, at et godt skib krævede opmærk- ning kæmpede hun støt og trofast Det blege efterårslys gav os et sidste ufuldkommenhed. somhed i alle døgnets timer. mod de fremstormende søer. glimt af klinterne ved Dover. Men nu var jeg altså her. Jeg havde en vag fornemmelse af, Jeg håbede, jeg aldrig måtte svigte En flok måger havde sammen med os Jeg var taget afsted, nu måtte jeg hvad det var, jeg havde indladt mig hende. forladt havnen og svævede nu rundt fortsætte. på, og hvordan det muligvis kunne Vi fortsatte. om skibets master, og deres hæse Jeg havde ansvaret for et skib og gennemføres. skrig var som en sidste hilsen fra stod med tredive liv i mine hænder, Mit skib var et fuldrigget skib med England, der lå inde til luvart. dem måtte jeg stole på frem for noget I flere år havde jeg sejlet under Ruben enkelte mærsesejl og tre røjlsejl. Den svage Nordosten fyldte sejlene andet. de Cloux 1. Hun var 100 fod i vandlinjen, 25 fod og holdt dem netop svævende med Snart fyldte opgaverne og det daglige En stovt finne, der nok var den stør- bred og stak 12 fod. sit stille pust, mens kølvandets bløde arbejde med skibet mit sind så me- ste af de sejlskibskaptajner, der var Deplacementet var 212 tons. linje som en næppe synlig streg get, at jeg ikke længere havde tid til tilbage i verden. Da jeg fandt hende, havde hun været fulgte skibet, der rankt og yndefuldt bekymring og forvirring. Jeg havde gjort seks ture med korn- dansk skoleskib i tooghalvtreds år. gled stille gennem vandet. skibe rundt Kap Horn og havde Hun var bygget af Burmeister og Lodsen var gået fra borde og havde Vi fortsatte sejladsen. været forhyret med barkskibe Wain i København i 1882 af svensk overladt skibet til mig, og nu stod jeg Storme rejste sig. i Tasmanersøen 2 og sejlet med stål, og hun bar navnet Georg Stage og så ned over dækket og op i ma- Vi krydsede lange stræk. hvalfangerbåde 3. efter ejeren, som havde ladet hende sterne, mens en følelse af forfærdelse Vi mindskede sejl, og i hård beslut- krøb ind over mig. somhed satte vi i efterårsstormen vor 1) Ruben de Cloux 1884 – 1938(?). En af periodens store sejlskibskaptajner. Bosiddende Hvad var det, jeg havde kastet mig lid til en smule sejldug. på Ålandsøerne og sejlede igennem mange år for sejlskibsrederen Erikson i ud i? Søerne rejste sig og sigtbarheden blev Mariehamn. Førte den firmastede Bark Herzogin Cecilie i årene 1921 til 1929. Var Hvordan var det kommet hertil? dårlig, men stormen tog bare til. sammen med A.V. medejer og fører af Parma 1931 – 33. Har ud over Herzogin Cecilie På trods af hvad jeg vel selv havde Det var i slutningen af oktober 1934 og Parma været fører af Lawhill og Plus. ønsket, var jeg stukket til søs med et og skibet Joseph Conrad på 212 tons 2) Rothesay Bay, James Craig. fuldrigget skib i det Herrens år 1934 var på vej ud af kanalen for at gøre 3) Sir James Clark Ross.

52 53 FRA GEORG STAGE (I) TIL JOSEPH CONRAD FRA GEORG STAGE (I) TIL JOSEPH CONRAD

bygge for at firs unge, hvert år kunne og som kunne klargøres til sejlads i Boston og i de små havne i Cornwalls Jeg var fuld af mismod over at have få sejltræning i et skoleskib 4. Sydhavet. hvorfra de sejlede med porcelænsler. brugt så lang tid på at lede uden at Hun var bygget til sikkerhed. Jeg havde ikke de allerstørste for- I og i Sydhavet. have fundet noget, og jeg var så småt Usædvanlig solid og så sødygtig, som ventninger til, at det skulle lykkedes For et år siden havde der i San begyndt at mene, at det skib, jeg øn- et skib nu engang kan gøres. mig at finde et sådant skib. Fransisco været en nydelig lille skon- skede, slet ikke fandtes. Man havde udstyret hende med fire Hun måtte være billig, eftersom jeg nert, der hed Coquette, og som var Jeg gjorde mig ikke noget håb om at tværgående vandtætte skotter af ikke var velhavende, og endeligt bygget af teak i Kina et eller andet finde noget her – skønt skonnerter stål, som inddelte hende i en række skulle hun være passende handy og sted. med maskine ofte blev opankret her. stærke afsnit, hvor tre af dem, for så stærk. Det var tæt på, at jeg havde købt Jeg gik, fordi mine fødder førte mig vidt de var uskadte, kunne holde ski- Skibe blev solgt billigt i de dage. hende. afsted, som de så ofte havde gjort det bet flydende. Ud over verden var skibsfarten stærkt Senere så jeg i Boston en høj toma- langs alverdens kajer. Jeg skulle senere komme til at prøve mærket af den store depression, som ster, der var sunket på sin ankerplads det. var begyndt i 1929, og mangen en i dokken, men hun var en skrøbelig Og så – DER – til min overraskelse så Dækket var af teak. skude kunne købes for en sang. og dukkeagtig sag med lange ud- jeg et fuldrigget skib. Rigningen var stærk jernwire. I 1931 havde vi købt den store fir- hæng og høje master – for høje. Ikke noget almindeligt skib, for man Hendes master var af jern og picht- mastede bark PARMA af tyskerne og Nede om læ var hun indrettet med finder ikke et fartøj i dag, der bærer pine, og hendes sejl var lavet af god havde ikke haft nødigt at synge sær- meget luxus, og jeg indså snart, at den rig. håndsyet hamp. ligt højt. amerikanernes opfattelse af, hvad Hun tilhørte den gamle fregattype Hun havde et stort sejlplan og kunne Hun havde gjort det godt i korntrafik- deres lystsejlsskonnerter var værd, med et vidunderligt skrog, der flød føre 1000 m2 sejldug. ken fra Australien, og jeg var for øje- var en smule for optimistisk for mig på vandet som en søfugl. Hun havde høje enkelte mærsesejl blikket i besiddelse af nogle midler Når det kom til stykket, var det heller Høje, symmetriske master og tilspid- med tre reb. fra de vellykkede rejser med PARMA ikke en yacht, jeg ønskede. sede ræer. Bramsejl og røjl på alle tre master. og fra den beskedne succes fra en Det, jeg var ude efter, var et fartøj Alt malet i en lys, gylden farve. Hun var udrustet til at føre læsejl, og bog eller to, der fortrinsvis havde med et dæk, man kunne gå på og et En lang klyverbom strakte sig frem hendes lange bovspryd førte tre sejl. solgt i Amerika. skrog, der ikke var fyldt op med små over hendes stævn og den bronze- Hendes linier var som en fregats for Det var ikke meget, men nok til at kahytter, ødselt møbleret med bruse- rede galionsfigur. hundrede år siden. købe et skib for i de dage, da skibe bad og køleskab og rustfrit stål. Hun havde læsejlsspir og bugliner Hendes kræfter var som en af ocea- var billige. Ikke fordi jeg foragter moderne be- og finkenet og sejl, der blev halet til nets hvaler, og hun havde en ynde Men jeg opdagede, at jeg var kommet kvemmeligheder, men det var skibet, midten af råen og alle de ting, der som en svane. for sent. der talte. hørte til sidste århundredes store De gode gamle skonnerter uden mo- Skibet først og sidst – til hver en tid. skibe. Og rebninger og røster og så Jeg fandt hende tilfældigt en dag i torer var borte. I øvrigt forekom det mig, at disse for- førte hun flere både. juni, da jeg spadserede i Københavns Sandt at sige var der stadig en og kælede, skinnende dukker passede Hun var lille, – omkring de 200 tons havn. anden til salg, men der var ingen af bedst til sundet ved Long Island. mente jeg – omtrent samme størrelse Jeg var der for at finde et skib. dem, der tiltrak mig. I Par i Cornwall lå en udmærket som Bligh’s Bounty, men hvilket bil- Noget i retning af en træskonnert Det var ikke, hvad jeg var på udkik topsejlsskonnert. lede på ynde og skønhed. – ikke for stor; stærkt bygget med efter. Jeg havde hende i tankerne en tid, Jeg stoppede op for at iagttage hende kobbernagler. Jeg havde allerede søgt på mange men indlod mig ikke på noget køb, nærmere. Et skib, som kunne ombygges en pladser og havde set på skibe. I San skønt jeg nok burde have gjort det. Mens jeg stod der og så på, entrede smule uden for store omkostninger, Francisco Bay og Newport News. I Det var som bestemt af forsynet, da en flok drenge hendes rigning – to til hun endelig viste sig. hver røjl – og bramsejl. Fire til mær- Helt tilfældigt gik jeg en dag en tur sesejlene og seks til hvert undersejl. 4) Dette har Villiers fået galt fat i. Skibet var opkaldt efter ejerens afdøde søn (red). på Langelinie i København. Andre bemandede kapstanden på

54 55 FRA GEORG STAGE (I) TIL JOSEPH CONRAD FRA GEORG STAGE (I) TIL JOSEPH CONRAD

bakken og begyndte at gå ankeret op. Ved Gud – der sejler en sømand med Var hun ikke et skoleskib – bygget og det til efteråret, når sommertogtet Der blev pebet i fløjten og på en og sit skib, tænkte jeg, mens jeg læste vedligeholdt af danskerne. var slut. samme tid løsnedes den hvide sejl- ”Georg Stage” på agterstavnen. De ville ikke have tolereret nogen Jeg havde således to måneder til at dug fra hendes ræer. Jeg kendte ikke skibet, men idet jeg svaghed eller fejl. finde ud af, hvad jeg skulle stille op Da de igen var på dækket, med en så op fra mine drømmerier, hørte jeg Først bagefter fik jeg at vide, at hun med hende – hvad og hvorledes. dreng på hver top for at overhale tov- en mand sige, at det var en skam, havde en maskine. Jeg kunne betale hende og sejle værket, bakkede de fokkeræerne og hun skulle hugges op. Til en begyndelse fandt jeg denne op- hende hjem til England. brasede storen og mesanen op. Hvad! lysning ikke så lidt skuffende. Det forekom mig at være en ide Nu klang palerne i gangspillet og Hugges op? Til min beroligelse viste det sig, at at bruge hende som Skoleskib for trossen kom ind på dækket. Det skib! være en meget svag og gammel ma- drenge, som havde til hensigt at Der blev pebet igen. Det var umuligt. skine, som næsten ikke havde været skabe sig en karriere til søs. Op og ned. Jeg hørte ham sige, at hun var for i brug. De fik en udmærket træning i dam- Denne gang blev der sat sejl. gammel, og at det skib, der skulle er- Som kaptajnen på dette danskernes pere, men for den rigtige slags unge Hvilket syn. statte hende snart var færdigt, men skib undskyldende sagde: det var mænd var et sejlskib noget andet, De tre mærsesejl på samme tid, så at ingen ønskede det gamle. nødvendigt, at den var der af hensyn uanset hvor de så måtte komme fra. bramsejl og røjl. Jeg sprang straks ind i en taxa og ind- til drengenes sikkerhed. Igennem flere år havde man i De blev sat inde på den tætpakkede fandt mig så hurtigt det lod sig gøre Hvis man skulle komme ud for en England talt om behovet for et skib, ankerplads. hos min mægler. Han havde igen- ulykke, var det nødvendigt at kunne der kunne bruges til dette formål. Ganske få omdrejninger på gangspil- nem de sidste uger samvittigheds- nå i havn i stille vejr. Der var hun så pludselig! Hvis ellers let og ankeret slap. fuldt tilbudt mig skibe af alle slags Men man havde ikke brugt den bort- der var nogen, der ønskede hende. Samtidig begyndte den lille skønhed – tørdokke, bugserbåde, trawlere, set fra dengang, hvor en skarlagens- at sakke og svaje for den fyldte store dampere. feber havde tvunget ham til at søge Det gik hurtigt op for mig, at det var og mesan. Jeg stormede ind på hans kontor og hurtigst muligt mod land. der ikke. Den bakkede fokkemast drejede råbte: ”Er det skib til salg?” Skibet behøvede den ikke, men den Der var mange hurraer, men få hende rundt på hælen på den meget ”Hvilket skib?” Spurgte han med en var en god ballast, og den lille skrue ansøgninger. beskedne plads, der var til rådighed. del forbavselse. var kantstillet og havde ikke indfly- En overgang så det ud som om, jeg Lad gå og hal. ”Fuldriggeren” Sagde jeg. delse på farten. overhovedet ikke ville få nogen Så rundt med fokkemastens ræer. ”Det gamle skoleskib”. Alt var sikret, og den var installeret drenge at sejle med. Det var en oplevelse at se hende ”Naturligvis”, sagde han. ”De har godt nede i skibet, så der var ingen I min daglige post var der breve svaje. forsøgt at komme af med hende i lugt overhovedet. fra pensionerede skibspræster og Farten agterover var ophørt og hun længere tid”. Ikke desto mindre var jeg skuffet. admiraler. begyndte at avancere efterhånden Jeg havde dog ikke haft nødigt at Velmenende damer med det rette som sejlene blev fyldt af vinden. De havde ikke nødigt at prøve læn- gøre mig nogen bekymringer. samfundssind og herrer, som på det På en vidunderlig yndefuld måde gere. Jeg købte det vidunderlige, lille bestemteste billigede min handling, holdt hun sin kurs imellem de skib den samme eftermiddag efter På turens første år vil jeg anslå, at skrev til mig, men efter en måned var opankrede skibe i havnen. den mest lemfældige gennemgang 5. maskinen arbejdede alt i alt to døgn. der ikke kommet en eneste ansøg- Det andet år var brændstoftankene ning fra en dreng. tomme og maskinen skilt ad og den Der var syvogtredive ansøgninger fra 5) A.V. købte Georg Stage for £ 1571 0s 1p, efter at have budt £ 1400 gennem skibs- handler Cahnbley, der var ansat hos Hvilsom i Havnegade. Hvad den ene penny var fungerede overhovedet ikke på re- gamle søfolk. betaling for huskes ikke, men de £ 171var betaling for en ballast af jernbaner, tørdok sten af turen. For de flestes vedkommende var det og bundmaling samt noget ekstra forråd, som ikke var anført på listen. I den følgende længe siden, de havde været til søs, uge ankom en delegation fra Polen, som ønskede at købe Georg Stage, og som havde Skibet var i kommission, da jeg in- men de ønskede at deltage som kap- en del penge med, og som også var indstillet på at bruge dem. spicerede det, og jeg skulle overtage tajner eller officerer.

56 57 FRA GEORG STAGE (I) TIL JOSEPH CONRAD FRA GEORG STAGE (I) TIL JOSEPH CONRAD

Der var mange breve fra unge piger Krydstogtskibe sejler afsted i lange reklamere for noget, ikke sætte no- Jeg fik overdraget skibet i Flådens fra så fjerne egne som Australien og processioner på stærkt opreklame- gen rekorder, ikke deltage i nogen Leje i København i slutningen af Østrig. rede ture til verdens ende og tilbage radioprogrammer. Jeg var ikke vi- august 1934. Men drenge! igen – det alt sammen på fire måne- denskabsmand, og jeg havde ikke til Kaptajn Junker, der havde ført skibet Efter seks uger havde jeg een. der – og til en overraskende lav pris, hensigt at give mig ud for at være en i tyve år, havde taget sine to drenge Her havde jeg gået og forberedt mig og flyveruter dækker alle kontinenter sådan. med for at kunne stryge flaget for sid- på både det ene og det andet. og krydser de fleste have. Der var intet at opdage hverken ste gang. Jeg ville have overgivet skibet til en Men der er stadig plads til et fuldrig- lande eller øer, og jeg vidste det ud- Da han roligt og tilsyneladende upå- rigtigt nedsat komité, havde der el- get skib på oceanet, og hvis jeg gik i mærket godt. virket gik ned ad landgangen imel- lers været en. gang med en lang tur et eller andet lem de to drenge, havde han tårer i Hvad mig selv angik, ville jeg ikke sted hen, så kunne jeg lige så godt Jeg havde allerede været omkring jor- øjnene. have stillet nogen betingelser, efter- fortsætte jorden rundt. den ni gange, så der var ingen nyhed Han viste sig ikke senere på eller i som jeg meget vel vidste, at mine Jeg var endvidere klar over, at jeg kun i det. nærheden af skibet. Han skulle over- stakkels kvalifikationer ville visne var i stand til at gennemføre denne Men jeg kunne holde en kunstart i tage det nye skib, men var vokset op bort ved en hvilken som helst nøjere ene sejlads – hvis jeg overhovedet live på en jord, der – forekom det mig i det gamle. Nu var det det engelske granskning. kunne gennemføre noget. – ikke længere havde brug for den. flag 6, der var hejst, og det nye navn Men der var ingen komité, og Jeg kunne lige så godt slå ud med ar- Jeg kunne sejle for at sejle – og fordi Joseph Conrad var malet på bov og England havde hverken bud efter el- mene og gøre turen til et langt togt. det er sundt – fordi der er ren luft og hæk. ler plads til et rigtigt sejlskoleskib. Når jeg tænkte sådant, var det også glæde ved at være på havet. Det havde været en betingelse for sal- Jeg var forberedt på det. fordi, jeg var i besiddelse af næsten Jeg kunne finde nogle drenge, som get, at jeg ændrede navnet, eftersom den samme type skib, som de store jeg kunne dele det alt sammen med. det nye skib også skulle hedde Georg Jeg kunne stadig følge mine egne søfarende havde sejlet med. Træne dem og gøre mænd af dem. Stage. ideer. Cook, Wallis, Bougainville, Cartarel, Og sammen kunne vi undersøge, Jeg valgte den polske forfatter 7 Joseph Jeg kunne bemande skibet med en Bligh, le Maire og alle de andre ”ku- hvad der var blevet af de fjerne øer, Conrads navn, fordi jeg mente, det kærne af kaphornere, hvoraf nogle lørte jakker” fra Stillehavet. som deres forfædre i skibe som dette passede både for skibet og for den kunne være engelske, så ville jeg få Jeg ville forsøge at gøre en tur, ganske havde opdaget og efterladt dem. tur, hun skulle ud på, men også for drenge. som de havde gjort. Jeg var stadig fuld af idealisme og at give mig selv og alle andre, der Men hvad skulle jeg gøre med sådant Ikke som et planlagt kunststykke havde en tiltro til verden. skulle sejle med hende, noget at leve et fartøj! eller som et godt tilrettelagt og vel Jeg var kommet til at holde af det lille op til. Conrad var nemlig en ædel og Hvorledes skulle jeg holde hende i annonceret krydstogt, men i al ube- skib, så vidunderlig hun var. højsindet mand med idealer og be- søen – betale regninger? mærkethed som de havde gjort – en I sit halvtredsårige liv havde hun slutsomhed. Han havde overvundet Det var problemet! dyst med havet uden smutveje ad ka- ikke været uden for Østersøen. utrolige vanskeligheder og var nået Jeg havde tænkt og besluttede til naler og uden brug af maskiner. Hun fortjente et togt. langt i sit liv. sidst, at eftersom jeg havde et skib, Det var en velvoksen opgave at gå i Færdigt med at være Skoleskib Skibet var som skabt til at bære hans kunne jeg lige så godt – fantasiløst – gang med, men jo mere jeg tænkte kunne hun tage afsted til fjerne ste- navn, og der fandtes ikke bedre navn gå i gang med en jordomsejling. over det, des bedre syntes jeg om der og muntre sig på de store ocea- til det. Det er sandt, at Gud og hvermand er tanken. ner, hun var skabt for. Selvom jeg længe havde gået og ud- på jordomsejling i dag. set mig søfolk, jeg kunne bruge til Hver eneste af ugens dage kæm- Jeg var en hårdnakket modstander af Så en dag drog vi afsted. et sådant foretagende, så var det per mindst tolv små sejlbåde sig vej al det uværdige og tåbelige, som på rundt om jorden, og enhver, der kan urimelig vis omgav mange rejser på skubbe betalingen over disken, kan den tid. 6) Red Duster. komme afsted på en jordomsejling. Jeg ville ikke optage nogen film, ikke 7) Polsk-engelsk 1857 –1924.

58 59 FRA GEORG STAGE (I) TIL JOSEPH CONRAD FRA GEORG STAGE (I) TIL JOSEPH CONRAD

forbundet med næsten uoverstigelige der var ældre end jeg selv. I øvrigt overtog jeg to danskere 13 sam- til England efter at have overtaget vanskeligheder, at få skibet beman- I et lille skib på en lang rejse ville men med skibet. De kendte til alt det kommandoen. det. Jeg havde tænkt mig Horst og det rumme en tilbøjelighed til ombord, som var fremmed for mig. Jeg var ikke så stor en tåbe, at jeg Karl og andenstyrmanden og hovme- vanskeligheder. Jeg søgte at lokke alle de engelske skulle vove noget i Nordsøen. steren fra PARMA 8. Jeg var netop blevet tredive, og de drenge, som jeg vidste havde været Det øvrige mandskab var sammen- fleste sejlskibsofficerer havde forladt lærlinge i Eriksons 14 flåde til mig, sat af forskellige ”gentlemen”, som Hilgard, som havde været med på en søen for mindst ti år siden. Det var men bortset fra en enkelt havde de havde anmodet om at få en chance rejse, men som nu var tilbage i skolen. meget få af dem, der kunne være un- alle sammen været med på en rejse og til at sejle med på en tur. Min bror Frank, som i årevis havde der halvtreds. ønskede ikke at gentage oplevelsen. En præst, en sagfører, en læge, nogle været ombord i HOUGOMONT, og Flere af dem, der skrev og tilbød sig drenge og et par sejlsportsfolk. som nu var et eller andet sted på klo- som kaptajn, ønskede ikke noget Jeg telegraferede til Hilgard 15 i Ikke alle satte pris på turen. den i en olietanker. Pålidelige Jim fra gensyn med Kap Horn. Amerika, men regnede ikke med at Vi var ikke nået ret langt, før nogle OLIVEBANK og GRACE HARWAR Men det var netop det, det drejede hans forældre ville lade ham rejse; af dem lånte motorbåden og sejlede og franskmanden Pierre Berthoud sig om. Selv at sejle skibet på en rejse jeg fik min bror til at afmønstre rundt til fiskerbådene og bad om at fra GARTHPOOL. Jim Johnson fra – det var, hvad jeg ønskede, så til slut sin tanker i Brisbane og skynde sig blive sat i land. Sydney fra E. R. STERLING og lange fandt jeg mig tvunget til at antage en hjem; jeg fandt tømreren 16 fra barken Jeg lod dem muntre sig. Tom Germein fra barken ROTHESAY ung styrmand fra barken PENANG – ALASTOR – mens han midlertidigt Fiskerne ville ikke tage dem ombord. BAY, hvor vi havde været kadet- et af Eriksens kornskibe 10. gjorde tjeneste ombord på en damper ter sammen for år tilbage – hvis jeg Han var 26 år og havde sejlet ”deep – og reddede ham således fra denne Det var et held, vi ikke fik dårligt vejr kunne finde ham. Og så alle de an- water” i ni år. Han gik lige fra en frygtelige skæbne. i Nordsøen, endskønt min særpræ- dre dygtige unge fyre fra Captain råsejler over til mig og havde ikke Jeg fandt kokken på olieskonnerten gede besætning ikke syntes at have Sufferns gamle søfartsskole på meget at lære, hvad skibet angik. NAVAJO i Ipswich dok og hyrede sans for dette held. Albert Park Lane i Melbourne. Det hele var et spørgsmål om lidt ham. tilpasning. Der var flere berømte humorister Hvor var de alle sammen henne? Han talte godt engelsk og havde sej- Men det var vanskeligt. med ombord. Havde de giftet sig og opgivet søen, let med en australsk skonnert. Det gik langsomt med at få samlet En af dem, en søn af en engelsk ge- eller var de ved at kæmpe sig vej op Andenstyrmanden var en 24 årig mandskab, og jeg var ivrig efter at neral, viste sig at være en overordent- inden for de store rederier. svensker, som havde sejlet med AF komme afsted. lig behagelig ung mand, hvis eneste Jeg kunne ikke finde dem. Og hvis CHAPMAN og NAJADEN – begge Først skulle jeg have sejlet hende problem bestod i en aldrig svigtende jeg så endelig fandt en af dem, havde svenske skoleskibe. til England til Ipswich – en købstad evne til at gøre alting forkert. Han han ikke tid til at tage med mig 9. Jeg fik fat i hovmesteren fra i Suffolk – som skulle være hendes gjorde det dog på en så fornøje- Det var ikke muligt at finde en egnet, PARMA, men kunne ikke få fat i hjemsted. lig måde og var altid så munter, at engelsk styrmand, som var oplært andenstyrmanden. Til turen fik jeg fat i en gammel sejl- jeg var ked af, at han afmønstrede under sejl, og som ville tage med mig. Jeg hentede Horst 11 og Karl 12 fra kammerat fra den firmastede bark i Ipswich. Han var en god fyr, og vi Jeg ville ikke have en befalingsmand, Tyskland. BELLANDS, hvor han på det sidste skulle nok have fået en god kadet ud havde været medkaptajn. Han hed af ham, men han var altså indskrevet Godfrey Wicksteed og sejlede hende ved et universitet. 8) A.V.havde som medejer af PARMA deltaget i kapsejladsen fra Australien til England i 1931 og havde her lært hovmesteren at kende. 9) Johnny Gleeson, der var en skibskammerat fra Bellands, og som var skibsfører i sejl, overtog kommandoen i København og førte skibet da de krydsede Nordsøen. 13) Hans Christian Pedersen og Jan Junker. 10) Han havde sejlet med Penang. 14) Gustaf Erikson. Sejlskibsrederi Mariehamm, Ålandsøerne. 11) Horst de Wolff. 15) Hilgard Pannes, USA. 12) Karl Heinz Sperling. 16) Usko Into Osterman, Finland.

60 61 FRA GEORG STAGE (I) TIL JOSEPH CONRAD FRA GEORG STAGE (I) TIL JOSEPH CONRAD

Sognepræsten var den bedste sømand. at sejle på de store have, men det var aldrig sejlet en yacht. om menneskelig elendighed. Om bu- Han havde virkelig fornemmelse for nu ikke meget. Jeg vidste kun lidt om skonnertrig reaukrati og almindelige formaliteter søen. og havde altid haft et professionelt Jeg bekymrede mig om alt muligt, Det lå dybt i ham. Jeg tilføjede et bestiklukaf og byggede forhold til søen. Men hvis en amatør indtil jeg begyndte at leve for den Sagføreren havde ikke nogen udpræ- nogle opstalter, så jeg kunne have er en, der gør tingene af kærlighed dag, da jeg kunne sejle bort med mit get succes som sømand. bådene indenborde, og jeg indret- og kun af kærlighed, ja så var jeg skib og blive borte. Han fortalte selv, at det havde været tede kahytter på agterste mellemdæk amatør. Det var min opfattelse, at jeg hans hensigt at deltage i turen over til venner og bekendte, som kunne Alt, hvad jeg havde tjent til søs eller havde fået samlet et godt sejlskibs- Atlanten, men han gik fra borde i tænkes at deltage. overhovedet havde tjent noget sted, mandskab, men jeg manglede en Harwich, hvilket ikke gjorde mig Endvidere øgede jeg beholdningen af var sat i dette skib. næstkommanderende. særlig nedtrykt. ferskvand. Der var ikke og kunne ikke blive no- Hvor skulle jeg finde ham? I forbindelse med registreringen løb get forretningsmæssigt over den tur. Mine venner ville ikke deltage. Jeg skal endvidere tilstå, at dem jeg ind i vanskeligheder. Jeg havde købt hende for mine egne De sagde, at turen ville blive for lang; blandt mine ”sømænd”, der var sejl- Jeg havde ikke gjort nogen hemme- sparepenge og talte ikke højt om, at jeg var gået for vidt; det ville snart sportsfolk og var vant til at sejle i lighed af, hvad det var, jeg havde til jeg næsten var helt læns. Ikke de- være vinter- og det ville især være små både, gjorde det ret godt. hensigt at foretage mig. sto mindre var jeg fast besluttet på vinter ved Kap Det Gode Håb i ve- Sejlsportsfolk, der virkelig sejler, er At jeg ville medtage nogen kadet- at tage afsted på turen og ved Guds stenvindsbæltet og ved Kap Horn. altid brugbare, mens de, hvis liden- ter, som skulle betale for turen, hjælp fuldføre den. Dengang som for øvrigt på hele tog- skab for søen mest kommer til udtryk hvis de kunne og hyre nogen ældre Men at tjene noget på den! Den tanke tet havde jeg stærkt brug for en god i snak, almindeligvis ikke er meget Sømænd, der kunne rejse med, så strejfede mig ikke på noget tidspunkt. næstkommanderende, som ikke nød- bevendt i et skib. langt de havde lyst – for at få spredt Det ville simpelt hen være umuligt. vendigvis behøvede at være sømand. Jeg havde begge slags ombord, og jeg udgifterne. En som kunne hjælpe mig med at se begyndte at nære en vis ængstelse Til tider opdagede jeg, at man så på efter drengene. med hensyn til de søfolk, jeg kunne Problemet var, om man fra officielt mig som en eventyrer – som et far- En at være sammen med til søs og få i England. hold ville betragte mit skib som en ligt individ – og at jeg var omgivet af til at dele ansvaret med, når vi var Unge, dygtige sejlskibsmatroser var yacht eller ikke som en yacht. mistænksomhed. i havn. der ingen af. Hun var ikke et handelsfartøj! Man mente, at jeg ved hjælp af skibet Der hvor ting almindeligvis går galt. Hvor skulle de i øvrigt komme fra nu, Jeg ville aldrig kunne komme til at ville forsøge at franarre naive sjæle Men jeg måtte indse, at når alt kom- hvor der ingen sejlskibe var? føre fragt. Det var hun overhovedet og unge mennesker penge med løfte mer til alt, så findes der ikke nogen, ikke bygget til. om, at de kunne deltage i turen. der uden videre bryder op og hel- Men en dreng eller to begyndte at På den anden side var hun heller Andre havde førhen benyttet denne hjertet indskiber sig i et sådant fore- dukke op og i løbet af en måned, ikke et officielt Skoleskib, da hun fremgangsmåde. tagende, bare fordi man beder dem havde jeg i Ipswich hyret alt, hvad jeg ikke havde nogen godkendelse bort- Uselviske motiver har det altid været om det. kunne ønske mig på mellemdækket. set fra min. nødvendigt at bevise på en ret hånd- Der gives ingen ende på hvor mange, Lovende unge mænd som for de fle- Så hun måtte være en yacht. fast måde for at blive troet. der gerne ville afsted, hvis! stes vedkommende var gjort af det Sandt at sige var hun ikke en yacht, Mine problemer med registreringen Men min ledsager var ikke til at rette stof. og havde aldrig været det ud fra den blev først endelig løst umiddelbart finde. Det var en lang måned jeg lå i betragtning, at en yacht er et fartøj, før rejsen tog sin begyndelse hvor- Ipswich. der er købt til at være legetøj for vel- til kom, at der var mange andre I øvrigt fandt jeg ud af, at jeg Der dukkede mange problemer op – havere eller for at blive anvendt til vanskeligheder. måtte være omhyggelig i udvæl- også nogen jeg ikke havde forudset. sport. Masser. gelsen af drengene og de unge Jeg var nødt til at foretage ændringer Jeg var ikke sejlsportsmand. mænd, som tilbød sig, hvis jeg ville på skibet for at gøre hende egnet til Havde aldrig været det og således Jeg bekymrede mig om økonomien og undgå at nedkalde nervelæge eller

62 63 FRA GEORG STAGE (I) TIL JOSEPH CONRAD FRA GEORG STAGE (I) TIL JOSEPH CONRAD

socialrådgiverproblemer over mit grad du bidrager med noget værdi- var blod i spygatteme. forberedelser ikke var så fuldendte, stakkels hoved. fuldt – desto ringere er chancen for Han fandt selvfølgelig ikke noget og som jeg kunne have ønsket. Hvilket Jeg afviste nogen unge og måtte at kunne tage afsted på en længere drog velfornøjet tilbage efter at have unødvendigt problem, der ville plage straks høre ubehagelige rygter. sørejse. talt med drengene og mandskabet. mig, hvis jeg blev bare endnu en dag, Mens skibet lå i Ipswich kom der Det ville ikke være særlig vanskeligt Han var en meget behagelig inspek- viste jeg ikke, så på trods af at vejret næsten hver nat en procession af at samle en ladning driverter. tør, hvilket ikke forhindrede ham i var mørkt, vådt og trist, og at der var sociale tilfælde, hvoraf de fleste ret Og kvinder var der nok af ved at foretage en meget grundig under- stormvarsel for Kanalen, lettede jeg åbenbart var uhyre dårligt egnede til landgangen. søgelse for at forvisse sig om, at jeg anker tidlig om morgenen den 22. vor livsstil om bord. Ikke desto min- Dem var jeg ikke interesseret i. havde et godt mandskab til at sejle oktober 1934 og forlod Harwich un- dre fremførte de deres store længsel Der er problemer, man gør bedst i at skibet og uddanne drengene. der sejl. efter søen for ikke siden at vise sig lade tilbage i land. Han gennemgik officerernes Da lodskutteren fra Sunk kom over bare i nærheden af skibet. Til sidst var jeg dog så godt som fær- cer ti fi ka ter. til mig, blev jeg bekymret for, hvad Jeg blev efterhånden vant til det. dig og sejlede ned af Orwell. Lykkeligvis bad han ikke om mine. det nu var, de kom med for at stoppe Det var nødvendigt at være noget af Jeg havde ikke været så tung om hjer- Jeg havde ingen. mig og tage mig med tilbage. en menneskekender. tet, hvis jeg ikke skulle ankre op ud Hvad rolle spillede det! Men de kom kun for at ønske os ”god Det er et menneskeligt ødelæggende for Harwich i nogle dage. Jeg havde været om bord i finske rejse”, og med stor taknemmelighed og deprimerende foretagende at skibe på et tidspunkt, hvor alle en- og et lettelsens suk sejlede jeg afsted. skulle mønstre en samling unge De to ipswichdrenge Goodchild og gelske sømænd havde forladt dem. mænd til en sørejse, når man i så høj Fuller, ivrige jollesejlere, stod forude Ingen engelske certifikater ville have Jeg havde otte kadetter samt andre grad, som tilfældet var, må tage hen- på bakken og grinede fra det ene øre kunnet hjælpe mig der. otte passagerer med til Amerika. syn til det finansielle. til det andet, mens de hjalp mig med Jeg havde ikke på noget tidspunkt Vi var toogtredive sjæle ombord alt Dengang bad jeg til Gud, og senere at styre skibet. forestillet mig, at jeg skulle komme i iberegnet. hen bad jeg endnu mere brændende, Den lille svage bugserbåd kunne ikke besiddelse af et engelsk skib. at jeg uden særlige bekymringer holde os i vinden, og det var nød- Jeg kunne nok heller ikke have er- Der lå 100 £ i skibets pengeskab og kunne tage ti til tolv drenge med om- vendigt at sejle uden lods, kort eller hvervet mig et finsk certifikat efter- stormen peb. bord uden betaling – det kunne jeg maskine. som jeg ikke var finne. bare ikke. De to fyre var, lige hvad jeg ønskede Jeg fulgte blot de bedste Det havde været tåbeligt at drage mig af drenge ombord. sejl skibs tra di tioner. afsted uden rimelige udsigter til at Årvågne, ivrige, velopdragne, intelli- De kendte sejlruter rundt om på ha- kunne gennemføre ture. gente og interesserede i søen. vene var igennem århundreder op- Jeg tog dog nogle. Men sådanne drenge var vanskelige daget og besejlet af mænd, som ikke Så mange jeg syntes at kunne tillade at finde. var i besiddelse af nogen former for mig. De to var kommet om bord af sig selv. certifikater. Nogen besynderlige unge mænd an- Frygtsomt havde de spurgt om job – Man havde kommandoen, fordi man søgte om at komme med skibet. og jeg hyrede dem på stedet. var i stand til at føre den. En eller to af dem dukkede op. I Harwich kom der under fuld ud- Var jeg ikke det, ville jeg ikke komme Ingen af dem blev dog ombord. rykning en inspektør fra Handels- og særlig langt. Jeg ville gøre mine venner uret, hvis Søfartsministeriet i London. Jeg var nu trods alt glad for, at emnet jeg ikke tilstod, at de ønskede at tage Man havde modtaget et brev, aldrig blev nævnt. med på turen, men det er en ulykke- som hævdede, at mit fartøj var et lig kendsgerning, hvordan det så er helvedskib. Da inspektøren var gået fra borde, kommet dertil, at jo bedre du passer Han var tvunget til at rykke ud så besluttede jeg at forlade England til tilværelsen på land – i jo højere hurtigt som mulig for at se, om der uden at tage hensyn til, at min

64 65

39 Bror Julebæk Hansen København Ø 40 Camilla Maj Greve Risskov 41 Malthe Friis Glavind Risskov SKOLESKIBETS ELEVER 2014 42 Frida Pi Thorsen Ll. Skensved 43 Trine Pipaluk Buus Lundblad Viborg 135 indkomne ansøgninger 44 Jakob Most Kerteminde 63 optagne og 59 gennemførte togtet 45 Sivert Egede Fisker Nuuk 47 Suzanne Arnesen Oslo NR NAVN BY 48 Ingmar Valdemarson á Løgmansbø Midvágur 1 Gustav Lundager Tøstesen Århus 49 Mads Jespersen Storvorde 2 Mette Marie Rasmussen Nyborg 50 Nina Marie Sloth Lund Christensen København S 3 Signe Vadsager Noes Fårevejle 51 Johan Ludvig Kiær Ærøskøbing 4 Mohammed Saloni Kolding 53 Nanna Levin Kugler Hellerup 5 Malik W Kofoed De Renouard Nuuk 54 Katrine Leth Fraenkel Måløv 6 Kristian Peter Nikolaj Kleist Sisimiut 55 Zilas Rune Sørensen Odense C 7 Frederik Emil Kjærsgaard Hellerup 56 Malene Klyver Herning 8 Simon Svendsen Frederikshavn 57 Simon Holfelt Nivå 9 Charlotte Ravnholt Nielsen Højslev 58 Carl Emil Zeidler København K 10 Tove Wranne Göteborg 59 Buster Thor Damgaard Nykøbing Sjælland 11 Magnus Ræbild Kjul Vanløse 60 Simon Louis Bager Christensen Hadsund 12 Halfdan Tahca Fløistrup Haarby 61K Idun Højgaard København NV 13 Mikkel Andersen Ringsted 62K Joel Dam Christiansen København S 14 Gustav Elias Sørensen Asnæs 63K Meinhard Juul Tórshavn 15 Jesper Krogh Johansen Holmegaard 16 Benjamin Schjødt Vinther Esbjerg 17 Ditte Physant Albertslund HJEMSTED SKOLEUDDANNELSE GENNEMSNIT 18 Louise Cecilie Lose Arildsen Jyllinge Danmark 50 9. klasse 12 Alder 19,4 19 Elias Staun Maurer København Grønland 4 10. klasse 18 Højde 176 20 Frida Meyer Niemeier Espergærde Færøerne 2 Studentereksamen 25 Vægt 69 21 Nynne Romme Nygaard Glumsø Sverige 2 HF 4 22 Silja Outzen Rasmussen Åbyhøj Norge 1 23 Cailin Maclormaic Brønshøj 24 Magnus Kamau Katana Lindhardt København 26 Maria Hvidkjær Jensen Hinnerup 27 Sebastian Schødt Sørensen Ebberup 28 Kim Nikki Heilmann Poulsen Sisimiut 29 Charlotte Mai Skoubo Nielsen Århus N 30 Victoria Fisker Värmland, Sverige 31 Mads Torp Solrød Strand 32 Adam Fischer Henrichsen Sorø 33 Lærke Amalie Helbæk Skriver Bogø By 34 Gustav Alexander Støvring København Ø 35 Lukas Brask Kristensen Glostrup 37 Emil Rasch Jerslev 38 Jonathan Junker Hacke Ørbæk

68 69 FLIDSPRÆMIER ER TILDELT SKOLESKIBETS BESÆTNING

FØLGENDE ELEVER DEN FASTE BESÆTNING Kaptajn Bjarke Wahlqvist Elev 1/1997 Frederik Emil Kjærsgaard er valgt af eleverne til året elev, og får en gave fra Overstyrmand Helle Barner Jespersen Elev 41/1982 Gamle Georg Stage Drenge 1. Styrmand Steffen Munk Jensen 2. Styrmand Love Pedersen Elev 4/2005 Tove Wranne får en gave fra Rydberg gasterne 3. Styrmand Idalene Lund Nielsen Elev 15/2004 Maskinmester Christian Skou Grindsted Elev 49/2004 Halfdan Tahca Fløistrup, Magnus Kamau Katana Lindhardt og Frida Pi Hovmester Steffen Kaas Larsen Thorsen får Jens Kusk Jensens ”Haandbog i Praktisk Sømandsskab” af Kvartermester Simon Wozniak Kristensen Elev 32/2005 Stiftelsen Georg Stages Minde Kvartermester Sif Koldborg Lundsvig Elev 22/2010 Kvartermester Marcus Delfs Jespersen Maria Hvidkjær Jensen får et års abonnement på ugebladet Søfart af for- eningen Søfartens fremme AFLØSERE Kaptajn Joacim Bøllehuus Sivert Egede Fisker får en riggertaske med værktøj af Sejlmager Hansens Styrmand Hanne Juul Jensen Elev 21/1983 eftf. Kvartermester Lars Dolleris

Ingmar Valdemarson á Løgmansbø får en ordbog af Sejlmager Hansens eftf. ANSATTE I LAND Direktør Asser Amdisen Sekretær Majken Jensen DP/CSO/ Teknisk inspektør Joacim Bøllehuus

STATISTIK FRA TOGTET 2014 MANØVRE: Stagvendinger 27 Halsninger 13 Brase bak 6

UDSEJLET: For maskine 37 % Under sejl 63 % I alt 5090 sømil

70 71 UDDANNELSEN OM BORD

Undervisningen er tilrettelagt efter lov om maritime uddannelser. Lektionerne fordeler sig pr. elev.

TEORETISKE FAG: Søsikkerhed/brandbekæmpelse 100 timer Arbejdssikkerhed 48 timer Førstehjælp/sundhedslære 13 timer Motorlære 61 timer Tankerfamiliarization 15 timer Navigation/søvejsregler 40 timer Skibsteknik 31 timer Orientering 17 timer EL-lære/Tegningslæsning 31 timer

• Kokkeelever har faget Ernæringslære og Proviantering 5 timer. • Kokkeelever har haft 996 timer praktisk kabystjeneste. • Kokkeeleverne har kun deltaget i søsikkerhed og brand, samt arbejdssikkerhed • Faget brand og søsikkerhed omfatter desuden et kursus på en dag hos Helsingør brandskole • En ½ dag temaundervisning om krisestyring. 4 timers sikkerhedsøvelse om ISPS på HH-ferries . • Evakueringsøvelse på Holmen med 6 timer ophold i flåder. • 2 dages brandskole for røgdykkerbevis, hos Københavns brandvæsen

PRAKTISKE FAG: Værkstedsskole 54 timer Praktisk sømandsskab 130 timer Håndværksfag 188 timer Vagthold 258 timer Fartøjstjeneste 34 timer Rengøring 120 timer Engelsk 22 timer Diverse 113 timer

Diverse indeholder 21 lektioner i Diff. navigation, 11 lektioner i diff mo- tor, 10 lektioner i VHF roc. Diverse er bl.a. tre skibsbesøg, besøg hos Diesel House, besøg på Skagen Skipperskole, besøg hos Viking Flåder samt besøg i Esbjerg havn.

72 73 BIDRAG, STØTTER OG VENNER

Også hjælp og støtte med råd og dåd har været væsentligt medvirkende til, at skolen har kunnet dimittere endnu et hold veluddannede unge søfolk. Hjulpet har bl. a. følgende:

• Københavns Brandvæsens Redningsskole som ydede undervisning i brandbekæmpelse. • J. C. Hempels Fond, der leverede maling til skibet på særdeles favorable vilkår • DK-Brandteknik udførte tilsyn med brandudstyr. • Apoteker Peder Harboe, Korsør apotek, som leverede skibets medicinkiste. • Læge Peter Buhl vogtede helbredstilstanden om bord. • Lærer Lars Henriksen med undervisning i maritimt engelsk. • Foreningen til Søfartens Fremme der har ydet værdifuld støtte i forbindelse med rekrutteringen. • Transas Danmark. • Bornholms flådeservice.

Tak til observatørerne ved de afsluttende prøver: • Maskinchef Henrik Hartmann, Esvagt • Skibsfører H.C Egetoft, Rederiet Færgen • Styrmand Bitten Hollænder Bram, Royal Arctic Line

Stiftelsen takker Søværnet for godt og inspirerende samarbejde.

74 75 INDGÅENDE BIDRAG STIFTELSENS BESTYRELSE

Augustinus Fonden 700.000 kr Bestyrelsen for Stiftelsen Georg Stages Minde har udført sine opgaver i Torms Understøttelsesfond 500.000 kr henhold til Stiftelsens vedtægter. Som forudsat er Stiftelsens løbende for- Sydfyenske Dampskibsselskabs Fond 175.000 kr retninger blevet forestået af stiftelsens direktør. Han har varetaget den dag- Ambjørn Holding 120.000 kr lige virksomhed, herunder rederivirksomheden vedrørende skoleskibet Monjasa A/S 100.000 kr samt administrativ støtte til skoleskibets kaptajn i dennes egenskab som Paula og Axel Nissens Legat 100.000 kr ansvarlig for søfartsskolens lokale virksomhed om bord. Bestyrelsen har Asta og Jul. P. Justesens Fond 75.000 kr i 2014 afholdt fire møder, hvoraf det ene var et bestyrelsesseminar og har Marie og M. B. Richters Fond 75.000 kr deltaget i to dagsejladser med indbudte gæster om bord på skoleskibet. Fonden til Søfarende og Søfartens vel 60.000 kr Axel Muusfeldts Fond 50.000 kr BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING Corrit Fonden 50.000 kr I årets løb er følgende udtrådt af bestyrelsen: Fonden Julius Skrikes Stiftelse 50.000 kr Generalkonsul Jens Olsens Fond 50.000 kr Francis Zachariae, kommandør Gudbjørg og Ejnar Honore’s Fond 50.000 kr Vicedirektør i Farvandsvæsenet Simon Spies Fonden 50.000 kr (indtrådt 23/11 2009 – udtrådt ved årsskiftet) Torben og Alice Frimodts Fond 50.000 kr Iver C. Weilbach Fonden 40.000 kr Herefter er bestyrelsen sammensat således: Harald Halkiers Legat 35.000 kr Hempel Fonden 30.000 kr Lars Rosenberg Overby, advokat Frimodt-Heineke Fonden 25.000 kr (indtrådt 23/11 2009 – Næstformand den 28/2 2012–6/2 2014 Kaptajn J. Chr. Jensen Fond 12.000 kr – Formand fra 6/2 2014) Familien Hvidkjær Jensen 10.000 kr Total A/S 10.000 kr Ole Ingrisch, havnedirektør Dan-Bunkering A/S 5.000 kr (Indtrådt 8/5 2012 – Næstformand fra 6/2 2014) Rederiet M.H. Simonsen ApS 5.000 kr Ebeltoft Marineforening 4.524 kr Mogens Rasmussen, lektor Dressel A/S 1.000 kr (indtrådt 22/9 1999, Formand den 28/2 2012–6/2 2014) Havnens venner 1.000 kr Lau Busch-Petersen 500 kr Niels Lehmann Christensen, dispachør (indtrådt 1/1 2002) Og mange, mange flere Pernille Stage, læge (indtrådt 5/2 1998)

Torben Frerks, direktør (indtrådt 6/2 2014)

Mette Christensen, Forligsmand Fhv. vicepræsident i Sø- og Handelsretten (Indtrådt 26/11 2013)

76 77 STIFTELSENS ØKONOMI

Af direktør Asser Amdisen

2014 var et godt år for Georg Stages økonomi. Den væsentligste nye faktor var, at vi har fået et langt større statstilskud, end vi plejer at få. Fra og med 2014 er stiftelsens faste tilskud på finansloven hævet med kr. 3 mio. Når man så samtidigt lægger til, at vi har fået flere penge fra private, så lyder det jo som den rene fest. Det er det bare ikke. Georg Stage er efterhånden et gammelt skib, hvilket gør, at der løbende skal vedligeholdes for ret store beløb. I 2014 begyndte vi stille og roligt at skifte dækket. Det gamle var den fineste bur- mesiske teak, som har holdt til, at eleverne har arbejdet på det siden 1934. Vi har kunnet se sliddet over de foregående år, men i 2014 begyndte vi at gøre noget ved det. Når man piller dæk op får man mulighed for at kigge på steder, hvor intet menneske har været i mange år og som alle ved der har arbejdet med gamle skibe, så er det der, det bliver dyrt. Således også på Georg Stage og når vi ikke har et gigantisk overskud på regnskabet skyldes det, at det vi fandt var temmelig dyrt at få ordnet – men vi fik det ordnet og skibet er et bedre skib nu, end da vi gik ind i 2014. Samtidigt blev det i løbet af året klart, at en del af riggen trængte til udskiftning. Faktisk den del af riggen eleverne står på, når de er til vejrs og hvor vi naturligvis – i overført betydning – går med både livrem og seler. Det betød, at vi efter togtets afslutning har brugt en del mandskabsressour- cer på at splejse, klæde og montere. Det koster også penge, men det gør eleverne sikrere og det er trods alt det vigtigste. Det korte af det lange er, at når regnskabet gøres op, så har vi et over- skud på kr. 1.218.000. Når overskuddet er så stort, skyldes det, at vi sparer op. Vi har i 2014 skiftet et lille stykke af dækket, men over de næste 5–10 år skal hele dækket skiftes. Det bliver meget dyrt. Derfor lægger vi lidt til side, så stiftelsen kan finansiere en lille del af de reelle udgifter. På trods af det, bliver det stadigt nødvendigt med store tilskud fra private for at kunne gennemføre hele projektet. Det er dyrt at være skoleskib, men med statens forhøjede tilskud og forsat velvilje fra private donorer, så er det trods alt muligt at drive skole- skib med en rimelig økonomi.

78 79 RESULTATOPGØRELSE 2014

2014 2013 Tilskud 9.229.997 6.200 Andre indtægter 3.789.174 3.243 Omsætning i alt 13.089.171 9.443

Undervisningens gennemførelse 5.883.733 6.213 Ledelse og administration 1.769.770 1.537 Bygnings- og skibsdrift 300.397 359 Bygningens og skibets tilvejebringelse 2.939.646 1.268 Kostafdeling 580.770 495 Markedsføring 468.106 154 Driftsudgifter i alt 11.942.422 10.026

Driftsresultat 1.146.749 583

Finansielle indtægter 80.220 131 Finansielle udgifter 8.506 0 Årets resultat 1.218.463 452

80 81