Oversigt Over Regionale Industriminder for Roskilde Amt 2004 Rapport

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Oversigt Over Regionale Industriminder for Roskilde Amt 2004 Rapport Oversigt over regionale industriminder for Roskilde Amt 2004 Rapport udarbejdet af: • Greve Museum • Køge Museum • Roskilde Museum Kulturarvsstyrelsen Industriminder i Roskilde Amt 1 Oversigt over industriminder i Roskilde Amt 2004 Læsevejledning til cd 1. Forside 2. Samlet indledning 3. Greve/indledende fællesbemærkninger 4. Greve/skema-gods 5. Greve/skema-landboskole 6. Greve/skema-mejeri 7. Greve/afsluttende fællesbemærkninger 8. Køge/Codan-Gummi 9. Køge/Jernstøberiet 10. Køge/Karlstrup 11. Køge/Kureer 12. Roskilde/Maglekilde 13. Roskilde/RIAS 14. Roskilde/Risø 15. Roskilde/Strynh’s 2 Industriminder i Roskilde Amt Industriminder i Roskilde Amt ......................................................................................... 3 Baggrund........................................................................................................................... 3 Hidtidig regional forskning............................................................................................... 5 Regionens industrihistorie fra 1840 – 1970.................................................................... 11 De geologiske forudsætninger .................................................................................... 11 Nærheden til hovedstaden........................................................................................... 13 Industribebyggelsens regionale udvikling og lokalisering ............................................. 16 Perioden 1840-1880.................................................................................................... 16 Perioden 1880-1915.................................................................................................... 21 Perioden 1915-1950.................................................................................................... 25 Perioden 1950-1970.................................................................................................... 29 Sammenfatning af egnens industriudvikling .............................................................. 34 Udpegede industriminder............................................................................................ 34 Fredninger m.m. i regionen......................................................................................... 34 Yderligere undersøgelser ............................................................................................ 36 Baggrund Denne rapport indeholder en oversigt over udvalgte industriminder i Roskilde Amt. Begrebet industriminde dækker ifølge Kulturarvsstyrelsens brev af 4. maj 2004 erindringssteder, der består af en række delelementer, som kan bevares og formidles. Industriminderne begrænses til regioner, bebyggelser og genstande anvendt til råstofudvikling, industriel produktion, distribution, kommunikation, transport og forsyningsvirksomhed, foruden boliger i tilknytning til virksomheden. Rapporten her giver et overblik over den regionale industrihistorie og peger på en række enkeltindustrier, som museerne i området vurderer som væsentlige repræsentanter for industrihistorien i amtet. Periode Kulturarvsstyrelsen har foreslået, at den kronologiske afgrænsning har vægten på perioden 1840 – 1970. Lokalområde Det regionale område er det nuværende Roskilde Amt, der blev oprettet i 1970. Roskilde Amt består af Sømme, Voldborg, Tune og Ramsø herreder, der tidligere har 3 ligget i Københavns Amt, som i øvrigt havde yderligere to herreder. Derudover kom Bjæverskov herred fra Præstø Amt også under Roskilde Amt i 1970. Da størstedelen af Roskilde Amt er beliggende i det tidligere Københavns Amt, vil mange data være at finde dér. I statistik fra 1920’erne og frem hed egnen Roskilde Amtsrådskreds. I 1970 skete i øvrigt også en lille justering af grænsen mod Københavns Amt, idet dele af tre sogne kom under dette. Data, der i forskelligt materiale oplyses amtsvis, må således tages med forbehold for, at områderne ikke til alle tider er helt identiske. Industrialisering Det var især i tiden efter 1864, at den danske industrialisering tog fart. I 1872 blev der udarbejdet en statistik over ”Fabrikker og fabriksmæssigt drevne Haandværk”1. Her blev angivet, at der var 1.400 virksomheder i Danmark med i alt 30.000 ansatte. 60% af industrierne havde under 10 ansatte og kun 20% havde over 25 ansatte. Under 20% af industrierne lå på landet. Efter det industrielle gennembrud i 1870’erne voksede dansk industri og håndværk. Landbrugets industrialisering var en afgørende del af denne udvikling, både fordi mange hjemmeproduktioner blev udskilt til selvstændige virksomheder, og fordi landbruget selv blev mekaniseret, hvilket gav mulighed for f.eks. selvstændige maskinindustrier. På denne tid var det afsætning på hjemmemarkedet, der var afgørende, bortset fra landbrugsprodukter. Det var i 1920’erne stadig den lille og den mellemstore virksomhed, der gav dansk industri dens typiske præg. Det var også et karakteristikum for den danske industrialisering, at der har været stor opmærksomhed på uddannelse af den danske arbejder. Industriens tilknytning til landbruget er den danske industris særkende. I ”Trap Danmark” fra 1929 stod at læse2: ”Når det … er nævnt, at dansk Industri og Haandværk omfatter halvtredje Hundrede Fag, maa dette dog ikke forstaas som om Danmarks industrielle Virksomhed er saa spredt i faglige Henseende, at den skulle være uden Særpræg. Nationalt særpræget er vor Industri i første Linje ved dens organiske Tilknytning til Landbruget. Det er ikke alene Mejerierne og Mælkekondenseringsfabrikkerne, der forædler Landbrugets Produkter til færdige Salgs- og Konsumvarer, men det samme er jo Tilfældet med Slagterierne, Kornmøllerne, Roesukkerfabrikkerne, Kaffesurogatfabrikerne, Cikorietørrierne, Ølbryggerierne, Sprit- og Gærfabrikkerne og Garverierne. En Del af de her nævnte Industrier har yderligere Tilknytning til Landbruget, derved at deres Affaldsprodukter vender tilbage til Raastofleverandørerne for at benyttes som Kreaturfoder (skummet Mælk, Klid, Melasse, Mask)”. På dette tidspunkt var det ikke kun selve landbrugsprodukterne, der var blevet eksportvarer, men også den teknologi som landbrugsindustrierne gjorde brug af. I 1920’erne var danske centrifuger og andre mejeri- og landbrugsmaskiner således blevet en vigtig eksportvare. For museerne i Roskilde Amt har dette særkende været vigtigt i vores udpegning af en del af industrierne især i landområder som f.eks. Greve kommune, da landbrugsproduktion stort set er den eneste industri, der har været her tilbage til 1800- 1 Trap Danmark, Kbh. 1929, bd. I, side 121 ff. 2 Trap Danmark, Kbh. 1929, bd. I, side 125. 4 tallet. Gennemgangen af industrialiseringen er - som følge af den helt forskellige, men gensidigt afhængige industrialisering af by og land – opdelt i beskrivelser af de to købstæder Roskilde og Køge samt landområderne, der er eksemplificeret gennem Greve, når der ikke er tale om helt særlige anlæg som f.eks. Karlstrup Kalkgrav. Hidtidig regional forskning Det er ret begrænset, hvor meget der hidtil har været forsket direkte i Roskilde Amts industrihistorie; det gælder både hvad angår registrering, undersøgelser og litteratur. Det vil sige, at det har været meget sparsomt, hvad der har foreligget af materiale, som rapporten har kunnet tage udgangspunkt i. Oplysninger om amtets industrihistorie findes i oversigtsværker om dansk industrialisering. F.eks. beskriver Claus Bjørn i ”Dansk Mejeribrug 1882-2000”3 industrialiseringen af mejeribruget på Roskilde-egnen flere steder, da den her har været særlig. Generelle industrihistorier behandler som oftest industrierne på et meget overordnet niveau eller nævner enkelt industrier som eksempler på nogle generelle træk. Da denne udpegning af industriminder ikke skal baseres på en total gennemgang af industrilitteraturen men forskning, der tager udgangspunkt i amtets industrier, er det minimalt, hvad Roskilde Amts museer kan nævne. Industrialiseringen af Roskilde Amt må som sagt nødvendigvis deles i industrialiseringen i de to købstæder Roskilde og Køge og deres nære opland samt industrialiseringen i landområderne. Industrien i amtet har - udover møller, mejerier, bagerier og andre virksomheder udsprunget direkte af landbruget samt råstofudvinding - været koncentreret omkring de to købstæder Køge og Roskilde, og det afspejler sig i industrihistorien og dermed også i udpegningen af industriminderne fra Roskilde Amts kulturhistoriske museer. Den industrielle udvikling og enkelte industrier i Køge er beskrevet i Køge bys historie. Der er ikke udarbejdet forskning omkring specifikke industrier i landsognene i Roskilde Amt ud over Køge Museums udforskning af kalkudvinding i Karlstrup og Roskilde Museums oversigt over nuværende industriminder i museets dækningsområde. Tyngdepunktet i de regionale undersøgelser ligger på mejeridriften, slagterier, bryggerier og andre industrivirksomheder, der forarbejder landbrugsprodukter. Jern- og metalvareindustrien, tobaksspinderier, garverier og træindustri har også været væsentlig, ligesom der har været råstofindvinding, især sand og grus, kalkbrud og teglværker. Som baggrund for udpegningerne af industriminderne i Roskilde Amt har museerne kunnet spore nedenstående litteratur. Ud over decideret forskning kan oplysninger om amtets industrihistorie findes i sporadisk i beskrivelser af enkeltindustrier i form af jubilæumsudgivelser, avisartikler, m.m. samt undersøgelser foretaget af bl.a. museer, arkiver, foreninger, enkeltpersoner og Roskilde Universitetscenter. Her følger listen over industrilitteratur fra Roskilde Amt: Forskning, der specifikt knytter
Recommended publications
  • Environmental Radioactivity in Denmark in 1988 and 1989
    r»KCMooow i CDTTC^/f^ Risø-R-570 Environmental Radioactivity in Denmark in 1988 and 1989 A. Aarkrog, L. Bøtter-Jensen, Chen Qing Jiang, H. Dahlgaard, Heinz Hansen, Elis Holm+, Bente Lauridsen, S.P. Nielsen and J. Søgaard-Hansen +University of Lund, Sweden Ri«ø National Laboratory, Roskilde, Denmark July 1991 Environmental Radioactivity K»*S7» in Denmark in 1988 and 1989 A. Aarkrog, L. Bøtter-Jensen, Chen Qing Jiang, H. Dahlgaard, Heinz Hansen, Elis Holm*, Bente Lauridsen, S.P. Nielsen and J. Søgaard-Hansen +University of Lund, Sweden Risø National Laboratory, Roskilde, Denmark July 1991 Abstract. Strontium-90, radiocesium, and other radionuclides were deter­ mined in samples from all over the country of air, precipitation, stream water, lake water, ground water, drinking water, sea water, soil, sediments, dried milk, fresh milk, meat, fish, cheese, eggs, grain, bread, potatoes, vegetables, fruit, grass, moss, lichen, sea plants, total diet, and humans. Estimates are given of the mean contents of radiostrontium and radiocesium in the human diet in Denmark during 198S and 1989. Tritium was determined in precipita­ tion, ground water, other fresh waters, and sea water. The -/-background was measured regularly by TLD's and a Nal detector. The marine environments at Barseback and Ringhals were monitored for t3/Cs and corrosion products (5«Co,«>Co,MZn,WMn). During 1988 and 1989 the expanded programme initiated after the Cherno­ byl accident in 1986 was brought back to the pre-Chernobyl level. ISBN 87-550-1720-7 ISSN 0106-2840 ISSN 0106-407X Grafisk Service, Risø, 1991 Contents Abbreviations and Units 5 1.
    [Show full text]
  • Viking-Age Runic Plates of the Runic Plates Have Been Conducted with a Stereomicroscope for This Purpose
    The aim of this dissertation is to represent as clearly as possible the genre of Viking- Age runic plates by developing readings and interpretations of the inscriptions on the 46 metal plates with runes from the Viking Age known today. Several investigations SOFIA PERESWETOFF-MORATH • • PERESWETOFF-MORATH SOFIA Viking-Age Runic Plates of the runic plates have been conducted with a stereomicroscope for this purpose. On the basis of the new readings thus established, new interpretations have been pro- posed for the most problematic sections of previously interpreted inscriptions. New interpretations are also offered for inscriptions on runic plates which have previously been considered non-lexical. As well as providing new readings and interpretations, this study has resulted in clarification of the relationship between the form and content of the inscriptions on the runic plates on the one hand and on their find circumstances and appearance on the other. An argued documentation of the readings can be found in an accompanying catalogue in Swedish which is published digitally and can be downloaded as a pdf file at: <http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:se:uu:diva-383584> Viking-Age Runic Plates Viking-Age Distribution: Sofia Pereswetoff-Morath eddy.se ab e-post: [email protected] ISSN 0065-0897 and Box 1310, 621 24 Visby. Telefon: 0498-25 39 00 ISSN 1100-1690 http://kgaa.bokorder.se ISBN 978-91-87403-33-0 1 ACTA ACADEMIAE REGIAE GUSTAVI ADOLPHI 155 Runrön 21 Runrön Runologiska bidrag utgivna av Institutionen för nordiska språk vid Uppsala universitet 2 3 ACTA ACADEMIAE REGIAE GUSTAVI ADOLPHI CLV Runrön 21 Runologiska bidrag utgivna av Institutionen för nordiska språk vid Uppsala universitet SOFIA PERESWETOFF-MORATH Viking-Age Runic Plates Readings and Interpretations Translated from Swedish by Mindy MacLeod UPPSALA 2019 Kungl.
    [Show full text]
  • Roskilde Havne Avis November 2020 Side 1 Udgivet Af Roskilde Havneforum
    Roskilde Havne Avis november 2020 Side 1 Udgivet af Roskilde Havneforum Roskilde Havn Porten til oplevelser på fjorden Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og godt nytår! Pas på jer! Vi er vilde med vand www.roskildehavneforum.dk Roskilde Havne Avis november 2020 Side 2 Indholdsfortegnelse Bestyrelsen ...........................................................................................Side 3 Roskilde Havneforum ...........................................................................Side 4 Roskilde Jazzdays .................................................................................Side 5 Rødder, Fødder og Stemmer................................................................Side 6 Roskilde Roots ......................................................................................Side 7 Ingen julemarked for kunsthåndværkerne ..........................................Side 7 Nyt havnehus .......................................................................................Side 8 Havneudvidelsen .................................................................................Side 9 Bådene i vinterhi ................................................................................Side 10 Sommerdans på havnen med Salsa Latina ........................................Side 12 Havnen gennem 1040 år ...................................................................Side 14 Man kan da også sejle om vinteren ...................................................Side 18 Spillemændenes havnedans ..............................................................Side
    [Show full text]
  • Fredede Bygninger
    Fredede Bygninger September 2021 SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN Fredninger i Assens Kommune Alléen 5. Løgismose. Hovedbygningen (nordøstre fløj beg. af 1500-tallet; nordvestre fløj 1575, ombygget 1631 og 1644; trappetårn og sydvestre fløj 1883). Fredet 1918.* Billeskovvej 9. Billeskov. Hovedbygningen (1796) med det i haven liggende voldsted (1577). Fredet 1932. Brahesborgvej 29. Toftlund. Det fritliggende stuehus (1852-55, ombygget sidst i 1800-tallet), den fritliggende bindingsværksbygning (1700-tallet), den brostensbelagte gårdsplads og kastaniealléen ved indkørslen. Fredet 1996.* Delvis ophævet 2016 Brydegaardsvej 10. Brydegård. Stuehuset, stenhuset (ca. 1800), portbygningen og de to udhusbygninger (ca. 1890) samt smedien (ca. 1850). F. 1992. Byvejen 11. Tjenergården. Det firelængede anlæg bestående af et fritliggende stuehus (1821), tre sammenbyggede stald- og ladebygninger og hesteomgangsbygningen på østlængen (1930) samt brolægningen på gårdspladsen. F. 1991.* Damgade 1. Damgade 1. De to bindingsværkshuse mod Ladegårdsgade (tidl. Ladegårdsgade 2 og 4). Fredet 1954.* Dreslettevej 5. Dreslettevej 5. Det firelængede gårdanlæg (1795, stuehuset forlænget 1847), tilbygningen på vestlængen (1910) og den brolagte gårdsplads. F. 1990. Ege Allé 5. Kobbelhuset. Det tidligere porthus. Fredet 1973.* Erholmvej 25. Erholm. Hovedbygningen og de to sammenbyggede fløje om gårdpladsen (1851-54 af J.D. Herholdt). Fredet 1964.* Fåborgvej 108. Fåborgvej 108. Det trelængede bygningsanlæg (1780-90) i bindingsværk og stråtag bestående af det tifags fritliggende stuehus og de to symmetrisk beliggende udlænger, begge i fem fag, den ene med udskud og den anden forbundet med stuehuset ved en bindingsværksmur forsynet med en revledør - tillige med den brostensbelagte gårdsplads indrammet af bebyggelsen. F. 1994. Helnæs Byvej 3. Bogården. Den firelængede gård (stuehuset 1787, udlængerne 1880'erne).
    [Show full text]
  • Personregister 1910 - 2010
    Personregister 1910 - 2010 á Møinichen, Christian (d.1748), obersekretær, stiftamtmand, Bergen, Norge 1918 91 á Møinicken, Margaretha (-1724-), g. m. Søren Dolmer 1916 25 á Møinicken,? (-1724-), præst, Kirke Hyllinge 1916 24 Abel (1218-52), konge 1250 1929 409, 420, 435 Abel (-1802-), skibskaptajn 1922 42 Abel (ca.1218-52), hertug af Holsten, konge af Danmark 1250 2009 225 1979 110 Abel, Bjørn Aa. (-1945-), sekondløjtnant 1990 66 Abel, Kirstine (o.1760), g. m. Peder Kornerup, Roskilde 1925 4 Abelard, (1079-1142), kendt underviser, Frankrig 2005 29 Abele Casp(ersdatter) (1633-1711) 1917 74f Abild, Niels (f. 1938), jazzmusiker 1996-97 70 Abildgaard, Ane Margrethe (o.1775), g. m. Hans von Holten 1925 62f Abildgaard, Niclai Abraham (1743-1809), maler, 1925 63, 66, 76 Abildgaard, Nicolai Abraham (1743-1809), professor, kunstakademiet, maler 1978 27 2001 75 Abildgaard, Søren (1718-91), arkivtegner, geolog 1925 62, 69, 104 1934 364, 369* 1978 81, 84 Abildgaard, Søren (1718-91), 1984-85 79* 2001 75 2008 130f *, 140 Abitz, Oluf (1909-94), stadsbibliotekar, Roskilde 1962 92 1979 130, 134 2010 27 Abraham, bibelsk skikkelse 1983 88 Abraham, Jacob (o.1700), postfører, Jenslev, Lejre kommune 1914 137 Abrahamsen, Jens (o.1650), skipper, Køge 1922 74 Abrahamsen, Lars (1716-79), gårdmand, Højmarksgård, Karlslunde, Greve kommune 1938-39 392 Abrahamsen,? (o.1880), lærer, Mosede, Greve kommune 1938-39 439 Abrahamson, Samuel Isaac (o.1810), fabrikant, København 2005 131 Abretsen, Clas (d.1812), Maglebyllille, Dragør kommune 1917 76 Absalon (c.1128-1201),
    [Show full text]
  • Beowulf Revisited Medieval News This Week
    Medieval News May 2016 No. 5 ...Beowulf Revisited Medieval News this week... Lejre Museum 3 Myth and Archaeology 6 Odin from Lejre 13 The Hoard from Lejre 17 The Hoard from Karleby 20 Reconstructing the Hall 21 From Lejre to Roskilde 24 Beowulf Unlucked 27 Conferences & Books 37 Medieval News Medieval Histories Inc © Photo (frontpage): - read about new exhibitions, Paradisstien 5 The Stoneship at Lejre. Photo: books, research and much more DK2840 Holte National Heritage Agency, Den- Denmark mark Editor-in-chief: Karen Schous- boe www.medievalhistories.com Photos are to the best of our 2016: February, No. 2 [email protected] ability either published by per- ISBN: 978-87-92858-32-0 +45 24 23 36 10 mission or under the CCA. 2 Lejre Museum Lejre in Denmark is famous as the mythical royal seat of the Scyldings, renowned in Beowulf. However, it is also a hugely fascinating archaeo- logical site. A new museum is well worth a detour. Granted, it is a small museum. And yes, contours of a breathtaking archeological more prominent exhibits from the Dark treasure have slowly emerged. What we Ages may be found in the British Museum or in Uppsala. Nevertheless, it pays to trav- centre dominating the early medieval el to Roskilde in Denmark to see not only landscapeget is a glimpse for more of a thantruly 500magnificent years (AD royal the Viking-ship museum, but also Lejre, a 500 - 1000). small inland village four km. from the see. Landscape Here, a new exhibition recently opened, which tells the story of the remarkable Looking a Gl.
    [Show full text]
  • Kvalitetsvurdering Af
    Kvalitetsvurdering af Roskilde Museum 2009 1 Indhold Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurderinger 2 Kvalitetsvurderingen af Roskilde Museum 3 Lovgrundlag og ejerforhold 4 Arbejdsgrundlag og formål 4 Samlinger og arkiver 6 Indsamling, undersøgelser og forskning 7 Forvaltning af den faste kulturarv 8 Konservering og bevaring 9 Formidling 10 Publikum 12 Bygninger og udendørsarealer 13 Organisation, administration, ledelse og personale 13 Økonomi 14 Sammenfatning 15 Bilag • Bilag 1. Udtalelse fra Det Arkæologiske Faglige Råd om museets forskningspublika- tioner • Bilag 2. Udtalelse fra Det Faglige Råd for Nyere Tids Kulturhistorie om museets forskningspublikationer • Bilag 3. Kulturarvsstyrelsens notat om museets digitale formidling • Bilag 4. Udtalelser til kvalitetsvurderingen fra Roskilde Kommune Redaktionen afsluttet den 29. marts 2010 2 Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurderinger Kulturarvsstyrelsen udvælger hvert år ti museer til kvalitetsvurdering ud fra kriterier, der sikrer en bred repræsentation inden for de tre museumskategorier: de kulturhistoriske, de kunsthistoriske og de naturhistoriske museer. Kvalitetsvurderingerne er led i styrelsens tilsyn med og rådgivning af museerne. Kvali- tetsvurderingerne er tillige et redskab for styrelsen til at indsamle viden om museernes forhold. Således danner kvalitetsvurderingerne grundlag for udviklingen af fælles normer og retningslinjer på centrale områder i museernes arbejde. Kvalitetsvurderingerne er styrelsens mulighed for at orientere museernes hovedtilskuds- ydere om museernes virksomhed.
    [Show full text]
  • Kilder Og Klima I Roskilde
    Kilder og klima i Roskilde Projektrapport, Geografi, Roskilde Universitet. Rapporten er udarbejdet af: Efterårssemester - 2018 Anders Heindorff Lin Sigrid Hall Sveinbjørnsson Vejleder: Magnus Kjersgaard Stig Roar Svenningsen Mikael Gamborg Lauridsen Antal anslag: 215.068 Roskilde Universitet Kandidatprojekt i Geografi - efterår 2018 Indholdsfortegnelse Titelblad ......................................................................................................................................................................................................... 5 1.0 Introduktion......................................................................................................................................................................... 6 1.1 Abstract ................................................................................................................................................................................................... 6 1.2 Indledning .............................................................................................................................................................................................. 7 1.3 Motivation .............................................................................................................................................................................................. 8 1.4 Indkredsning af problemfelt ..........................................................................................................................................................
    [Show full text]
  • Boserup Skov Rørmosen
    P H 11 P P 13 P P 12 14 11 Boserup Skov Også i Boserup Skov er der en hundeskov, hvor hunden - gammel skov må løbe frit omkring. Boserup Skov har en lang, spændende historie bag sig. Jorden er særdeles frodig og terrænet er kuperet. Bøgen er det almin- deligste træ, men der er også blandede partier med bl.a. gran, hassel, fuglekirsebær, ask og flere hundrede år gamle ege- 12 Rørmosen træer. Om foråret dækkes skovbunden af et væld af blomster, blandt andet hulrodet lærkespore og alle de tre danske ane- - naturområde med golfbane monearter, hvid, blå og gul. Mod fjorden danner skoven et meget spændende skovbryn l stenalderen var Boserup Skov adskilt fra Sjælland af et smalt af ældgammelt, artsrigt krat, sund. Gedebæksrendens ådal er rester af dette sund. Det der er kåret som naturskov. meste har været drænet til græsning, men nu er en stor del groet til i sumpskov, især birk, el, ask og eg, som kan vokse Skoven er også usædvanlig på den fugtige jord. Mange af træerne har flere stammer, fordi rig på sjældne svampe og de tidligere har været stævnet. En enkelt gammel skoveng er mange forskellige fugle. Om ikke groet helt til. Tidligere var hele Rørmosen berømt for sine foråret kan man høre et kor sjældne blomster, og endnu kan man finde f. eks. orkideen af bogfinker, mejser, sangere, ægbladet-fliglæbe i skoven i juni måned. drosler, nattergale og andre af skovens typiske fugle; Ådalen har også åbne områder med rørskov, spredte bevoks- om vinteren kan man opleve ninger, dyrkede marker og græssede enge - samt golfbanen flokke med tusindvis af kvæ- ved Gedevad.
    [Show full text]
  • Vedr. Udkast Til Bekendtgørelse Om Nationalpark Skjoldungernes Land
    Miljørapport - vedr. udkast til bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land 20. august 2014 Indhold Resumé s. 3 1. Formål, indhold og forhold til andre planer s. 5 2. Alternativer s. 7 3. Miljøstatus i dag s. 8 4. Relevante beskyttelsesmål - eksisterende s. 21 naturbeskyttelse og planlægning 5. Nationalparkens indvirkning på miljøet s. 25 6. Tiltag til at imødegå negative s. 29 miljømæssige påvirkninger 7. Overvågning s. 29 2 Resumé Der er i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 939 af 03/07/2013) foretaget en miljøvurdering af udkast til bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land, og på baggrund heraf udarbejdet en miljørapport. Miljørapporten er i offentlig høring til og med den. 31. december 2014. Formål, indhold og forhold til andre planer Formålet med bekendtgørelsen er at oprette Nationalpark Skjoldungernes Land og fastsætte regler for nationalparkbestyrelsens arbejde. Miljøvurderingen er foretaget i forhold til det alternativ, at der ikke oprettes en nationalpark (nul- alternativ). Der er for en række miljøparametre givet en status for området i dag og den forventede udvikling, hvis en nationalpark ikke oprettes. Der er derefter foretaget en vurdering af positive og negative miljøkonsekvenser ved oprettelsen af en nationalpark. Følgende miljøparametre indgår i miljøvurderingen: Geologi og landskab Naturværdier Kulturarv Friluftsliv og formidling Befolkning og erhverv Nationalparkbestyrelsen har til opgave at udarbejde og gennemføre en nationalparkplan. Planen må ikke stride mod vandplaner og Natura 2000-planer for skov og natur, kommuneplaner, lokalplaner eller råstofplaner samt Fingerplanen. Nationalparkbestyrelsen kan gøre indsigelse efter planloven og er klageberettiget efter naturbeskyttelsesloven, planloven, vandløbsloven, råstofloven og skovloven. Geologi og landskab Nationalparken rummer værdifulde landskaber og markante landskabstyper.
    [Show full text]
  • Historisk Årbog – Kronologisk Oversigt 1910-2010
    Historisk Årbog – Kronologisk Oversigt 1910-2010 1910 Historisk Samfund for Københavns Amt. S. 5-7 Af højskoleforstander Thomas Bredsdorff Snubbe kors og Ledøje kirke. S. 8-11, 11-13 Af Professor Jacob Kornerup Olafhøjen ved Lejre. S. 14-20 Af professor dr. phil. Axel Olrik Småbilleder fra Roskilde for 100 år siden. S. 21-32 Af professor Jacob Kornerup Et blad af Karlslunde og Karlstrup sognes historie. S. 33-42 Af lærer Valdemar Mortensen Regensprotokollen for de skoledisciple, der nød Kongens kost i Duebrødre kloster i Roskilde. S. 43-53. Af arkivar, mag. art. Thomas B. Bang Den hellige Margrethe. S. 54-57 Af lektor L. Heuer Spredte træk af bondeliv i tidligere tid. 1. s 65-81 Af Jørgen Petersen, Dåstrup 1911 Roskilde i Frederik VI’s tid. S. 3-26 Af Professor Jacob Kornerup Spredte træk af bondeliv i tidligere tid. 2. S. 27-39 Af Jørgen Petersen. Dåstrup Et bidrag til oplysning om slaget i Køge Bugt. S. 40-59 Af kaptajn K. C. Rockstroh Om Svend Poulsen (Gøngehøvdingen) i Øst- og Sydsjælland 1658-59. S. 60-68 Af kaptajn K. C. Rockstroh Folkesagn fra Højelse og omegn. S. 69-79 Af Redaktør N. P. Nielsen Træk af Sengeløse kirkes historie. S. 80-111 Af Gårdejer N. L. Nielsen Udflugten til Køge den 13. juli 1911.S. 112-120 1912 Frederik II’s begravelse i Roskilde domkirke. 5. 6. 1588. S. 5-48 Af etatsråd Hiorth-Lorenzen, Hans Rudolf Ingerd, grevinde af Regenstein. S. 49-59 Af professor Jacob Kornerup Selsø kirke. S. 60-64 Af professor Jacob Kornerup Skibby kirke.
    [Show full text]
  • Jul I Roskilde 1925 - 2018
    JUL I ROSKILDE 1925 - 2018 Årgang Side Forfatter Artikel Øvrige søgeord Tid (ca) 1925 Forside, Domkirken, fra Bondetinget 1836 Jørgen Roed 3 Sognepræst H. P. Hansen-Lavind Julens Herlighed 5 Redaktør Carl Muusmann Barndomserindringer Frøken Bahnebergs Pige- og Pogeskole, Sveistrup 1870 Schäffers, Svendsens & Bewers Selskaber Prindsen, teatre, Forlystelser, Maglekilde-Petersen 9 Tømrermester Lorentz Weber Smaa Billeder fra Roskilde omkring 1870 Gader og Stræder, købmænd, embedsmænd 1870 11 Redaktør Henning Jensen Fra min Skoletid i Roskilde Rektor Elberling, overlærer Hundrup, bager Gutmann 1852 13 Redaktør Georg Christensen Fattige Børns Juleglæde Juletræsfest 1850-60 15 Axel Heidam "Novelette" - En Forsoning Domkirken 1900 17 Frk. Fred Tholstrup Præstegaarden i Hersegade Håndværkerforeningen. Kristian den 8.'s donation 1867 Pastor Carl Tholstrup 23 Fotos Gamle Roskilde-Borgere omkring 1900 Th. Busck, Ehr.Flensborg, Fritz Gold, W.P.Jacobsen 1900 Jacob Kornerup, Hjort-Lorenzen, Carl Müller, mmfl 24 Frk. Marie Christoffersen, Højelse Juleskikke på Hedeboegnen i 1840-50 26 Lensgreve F. Ahlefeldt Laurvig Fra Firsernes Roskilde Kathedralskolen, rektor, lærere, 1880 30 Amtsrådsmedlem L.P.Bigaard Hvad Gamle Bedstefar fortalte Bigaarden, Ry, Bondevennernes Selskab, Dejligheden 1833 33 Arthur Fang Roskilde-Vægterne Sct.Laurentt Tårn, Rådhustårnet, Brand, Fangehuller før 1700- Vægtervers 1904 35 Kendte Roskilde virksomheder Præsident Resens Kort fra 1677 Brand 1731, Vett & Wessel, Magasin Du Nord 36 Ildebrandene i 1731 og 1735 Købstædernes Alm. Brandforsikring 1926 Forside, Borgerne trommer Nytaar ind J. Kornerup 3 Biskob H. Fonnesbech-Wulff Jul 5 Mag Art Victor Hermansen Roskildes Kirkeklokker 7 Holger Draqchmann Julesang, håndskrevet 1883 9 Emmy Drachmann (HD's hustru) Minder fra Roskilde Per Døver og Kirsten Kimer marinemaleren Vilhelm Melbye, Palæet 14 Anna Baadsgaard Hjemkomst Plantageejer Niels Lange, Java, Boserup Skov 17 Redaktør Th.
    [Show full text]