Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS- Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.

Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk

Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk

Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.

Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. Hardsyssels

Historisk Samfund for Ringkøbing Amt Hardsyssels Årbog

2008

ANDEN RÆKKE - BIND 42

UDGIVET AF Historisk Samfund for Ringkøbing Amt

Grafisk produktion-. VINDERUP BOGTRYKKERI OMSLAGSBILLEDE: Akvarel a f Herningsholm fra 1907, malet a f bygningsmaler Otto C lemmensen, Birk. Under 1. verdenskrig blev hovedgårdens længer nedrevet og brugt som bygningsmaterialer. I hovedbygningen er der nu museum, hvor der udstilles Herning Museums store Blichersamling. INDHOLD

Preben I. Troelsen: Fra lyng og hede til skov og fly ...... 5 Søren Åndersen: En familie i Møborg sogn i 1800-tallet ...... 21 Christian Ringskou: Man skal smede, mens jernet er v a rm t...... 31 Grethe Clausen: Mænd og virke bag Skovridergården Birkebæk 1866-1993 ...... 43 Ole Edvard Mogensen: Stationerne i V em b ...... 51 Evald Sønderby: Seværdige gravstene i Hardsyssel...... 61 Hakon og Karl Emil Rahbek: Dagligdag og dagligliv på herregården Rysensteen ...... 69 Ove Lund Knudsgaard: Glimt fra 30’ern e...... 87 Gert Ålsted: Naturfredning i Vestjylland ...... 95 Magna Lund Christensen: Krigens tid i Fjand - set fra barnehøjde . . 107

Foreningsmeddelelser ...... 113 Regnskab ...... 118 Arkivoversigt ...... 121 Udvalg af litteratur om Ringkøbing Amt 2006-2007 ...... 129 Register...... 137 ISBN 87-87358-29-8 ISSN 0046 6840

Hardsyssels Årbog 2008 Redaktør: Jens Grandjean Johannesen Redaktionskomité: Freddy Boysen og Kurt Guldbæk

Gengivelse af årbogens artikler må kun ske med forfatterens tilladelse og med angivelse af, at artiklen tidligere har været offentliggjort i Hardsyssels Årbog Fra lyng og hede til skov og fly En farverig beretning om Gedhus ved Kølvrå, der i dag hedder Gedhusvagten A f Preben I. Troelsen

Gedhus var navnet på en gård, som lå lige gerning, at der intet nævnes hverken i syd for, hvor Gedhusvagten i dag ligger præsteindberetninger eller i de altomfat­ ved Karup Flyveplads’ sydøstre hjørne. tende »Markbøger«, der blev udfærdiget Gården havde adressen Herningvej nr. 52. for området her i 1683. Der har i årenes løb hersket nogen uenig­ Gedhus-navnet synes i øvrigt først at hed om, hvorledes navnet »Gedhus« er være opstået omkring 1800. Det figurerer opstået. Den oprindelige antagelse var, at på Videnskabernes Kort fra 1803. Før den navnet var udsprunget af ordet »ged« som tid hed ejendommen »Korshuus«. Benæv­ en naturlig følge af, at store gedeflokke i nelsen »Korshuus« træffer man første mange år udgjorde den overvejende del af gang i folketællingslisterne i 1787. Nav­ gårdens husdyrhold. Denne antagelse var i net rummer ikke megen mystik, idet enhver henseende logisk begrundet og ejendommen, som ved den lejlighed utvivlsomt også rigtig. Men ikke desto betegnedes som et »Boelssted«, lå ved en mindre opstod der i begyndelsen af for­ korsvej. Senere, dvs. i 1846, figurerer de rige århundrede en ny teori, der gik ud på, to betegnelser sideordnet i realregistret, at navnet i formen »Giedhus« var beslæg­ men herefter forsvinder navnet »Kors­ tet med det tyske »Giesshus«, der betyder huus« i løbet af få år helt fra såvel dagligt smelteovn eller smeltehytte, afledt af sprogbrug som officielle registre og proto­ »Giessen« (udgyde). På dette grundlag koller. havde nogle så draget den slutning, at der Slår man op i Trap Danmark, 2. udgave nok havde stået en smelteovn på stedet, fra 1879, finder man i beskrivelsen af opført til brug for udsmeltning af myre­ Ringkøbing Amt under Haderup Sogn malm. følgende beskrivelse af lokaliteten: »Ged­ En sådan hypotese må uvilkårligt give huset har, ligesom Skaaphuset i Sunds anledning til skepsis hos alle, der kender Sogn, navn af den bestemmelse, det først lidt til de lokale forhold. Tidligere tiders har tjent.« Herom hedder det i amtsbe­ myremalmsudvinding i Midtjylland var skrivelsen: »Ved Gedhuset holdtes i Aa­ forlængst ophørt, da »Gedhus« blev rene 1809-10 ingen anden Besætning end grundlagt ca. 1754, og før den tid var der Geder, Arbeidsstude og to Køer, men da ikke nogen som helst form for anlæg, Gederne i ingen henseende kunne bringe bebyggelse eller beboelse i den del af den nytte som Faar, og deres underhold heden. Det kan fastslås udfra den kends­ kostede mere og var forbundet med større 6 PREBEN I. TROELSEN ulejlighed, saa ansees det i enhver hense­ familie havde den sorg at miste fire af bør­ ende til gavn for disse Egne, at man har nene inden for 4 år. Anne Jensdatter døde ombyttet Gederne med Faar.« den 23. april 1821, kun 51 år gammel. Anders giftede sig igen den 26. oktober Stedets beboere: 1821 med Anne Kirstine Jensdatter fra I folketællingen i 1787 blev stedet beboet Egelund, og dette ægteskab holdt til af Oluf Nielsen, kaldet Ole Kølvraa, og Anne Kirstines død den 16. april i 1834. hans kone Kirsten Andersdat ter, forældre Anders selv døde den 10. november 1839 til Anders Olesen. Ham finder vi døbt i og blev begravet på Haderup kirkegård kirkebogen for Haderup Sogn den 24. juli den 17. november. 1763. Ole Kølvraas efternavn er sandsyn­ Og så tilbage til Ole Andersen: Ole var ligvis givet ham af præsten efter stedet, gift tre gange og blev far til 13 børn. Hans hvor Ole boede. Ole var gift med Kirsten første kone hed Kirsten Andersdatter. De Andersdatter, i kirkebogen med tilnavnet blev gift omkring 1830 og fik tre børn Kølvraae, nok også tilføjet, for at præsten sammen. Kirsten døde efter den sidste selv kunne huske, hvem hun var. fødsel, og det nyfødte barn blev døbt ved Nu figurerer navnene: Ole, Anders og moderens kiste på hendes begravelsesdag Kirsten jo i det første hold kendte foræl­ den 10. maj i 1835. Ole blev gift igen den dre, og disse tre navne ser vi så gå igen i 29. november 1835 med Ane Madsdatter de næste generationer. Familierne har ikke og fik sammen med hende seks børn, fraveget de sædvanlige traditioner, der var hvoraf de tre døde som spæde. Ane med hensyn til, hvilket navn et barn Madsdatter døde den 22. februar 1848, og burde bære. Ole blev så gift med Anes søster Kirsten, Anders Olesen var den 17. januar 1797 og hende fik han fire børn med. blevet gift med Anne Jensdatter i Karup Kirke. Hun var datter af Jens Jørgensen Gedhuset - et tilholdssted og Mette Pedersdatter i Egelund. Gifter­ for landevejens rejsende målet kom sikkert i stand, fordi sønnen og Under Ole Andersen blev gården mere den senere ejer, Ole Andersen, var på vej. kendt, og han tjente gode penge ved at Han blev født i marts måned 1797 og beværte landevejens mange rejsende. De døbt den 13. april 1797. Han overtog mange kalktransporter, som kom fra Gedhuset efter faderen i november 1829, Mønsted og Daugbjerg, rastede ved Ged­ og med tilnavnet Ole Gedhus blev han huset, som, selv om stedet aldrig har haft stamfar til den slægt, der sad på gården en officiel krobevilling, også blev meget frem til salget i 1898 til Hedeselskabet. benyttet som bedested for rejsende sydfra. Mere om denne hændelse senere, for vi Det være sig kvægdrivere, fragtmænd, skal lige have Oles far, Anders Olesen, bissekræmmere og smuglere med varer, gjort færdig. der var smuglet over toldgrænsen ved Anders Olesen fik sammen med Anne Kongeåen. Jensdatter seks børn. På dette tidspunkt var det ikke unormalt, at et nyfødt barn »Et skjændigt Overfald« døde kort efter fødslen, men denne lille Natmandsfolkene, som dengang fartede FRA LYNG OG HEDE TIL SKOV OG FLY 7 rundt på den store jyske hede, har nok noget derfra væltet Vogn og hjælpe ham ikke været så velkomne gæster. Om et at rejse denne. Efter at have fulgt den sådan besøg med voldelig overfald til Fremmede et stykke vei, erholdt han følge kan man læse i Vi borgavisen: »Den denne et Slag med en Knippel over den Viborg Samler« den 20. september i 1835, venstre Arm, en anden Person kom plud­ hvor der berettes om et par landevejsrøve­ selig til, og begge disse Røvere overman­ re eller omvandrende kræmmere, der dede og bandt ham efter nogen Modstand. havde fået et horn i siden på ejeren af De aftvang ham ved Trudsler og Mis­ Gedhuset, Ole Andersen, og derfor arran­ handlinger den urigtige Tilstaaelse, at han gerede et overfald på ham og stjal flere af på et opgivet sted i Huset havde 50 Rigs­ gårdens værdigenstande. daler liggende, berøvede ham hans nøgler Her så beretningen: »Et skjændigt Over­ og begave sig til Huset, som de truede fald er for nogen Tid siden forøvet paa Ole med at ville antænde. Den bundne saa nu, Andersen, Eier af Gjeddehuset, et een- hvorledes der i huset tændtes Lys. Dette somt liggende sted, vesten for Karup Aa, bragtes frem og tilbage for at randsage ved den til Ringkøbing førende Landevej. overalt. Efter hans Opgivende til sin Øvrighed Først efter en rum tids Forløb, og efter blev han Natten mellem den 21de og at Lyset temmelig længe havde staaet stil­ 22de f. M. vækket af en Person, der Ban­ le paa samme sted, vovede Manden, der nu kede paa og bad ham følge sig hen til en sluttede, at Røverne havde begivet sig

Gedhuset ca. 1890. Bemærk jernstængerne, der er sat for vinduerne i gavlen. 8 PREBEN I. TROELSEN bort, at raabe om Hjælp, hvorpaa hans nes Jensen. Han var ud af omstrejfende Tjenestedreng kom til og løste ham fra rakkerslægt, men havde slået sig ned i hans Baand. Stenild ved Hobro. Smeden vidste, at Ole Ved hjemkomsten fandt Ole Andersen, Andersen var en ret velhavende mand, og at et Uhr, en stor Mængde Klæder og foreslog derfor Bettefanden, at de i fælles­ Andet mere var bortstjaalet. Besynderligt skab skulle aflægge ham et lille besøg. nok, at hverken den over de stjaalne Sager »Føreren« var straks med på planen, og en til Øvrigheden indgivne Fortegnelse, eller tidlig augustmorgen begav de to venner Forbrydernes signalement, saavidt den sig på vandring de otte mil (ca. 60 km) fra Overfaldne i Mørket har kunnet mærke Stenild til Gedhuset. Da de ankom dertil, sig og igen betegne dette, er bleven var det mørkt, og de skjulte sig på hølof­ offentliggjort.« tet i et af udhusene. De håbede, at alle Efter røveriet blev Ole Andersen aldrig husfolkene i løbet af næste dag skulle for­ helt sig selv igen. Han var bange for atter lade stedet samtidigt, men da det ikke at blive overfaldet, og han købte en sabel, skete, blev de utålmodige. som han altid havde liggende skarpsleben Den følgende nat kravlede de så ned fra ved siden af sin seng. Desuden anskaffede loftet og listede sig udenfor, hvor de fik han sig en stor, bidsk hund, og han lod fat i et stykke stærkt reb til senere brug. sætte jernstænger for alle vinduer i stue­ Himmerland-smeden, der var bevæbnet huset. På billedet på forrige side kan man med en egeknippel, som han holdt skjul se jernstængerne sidde på vinduerne i gav­ under sin trøje, gik hen til sovekammer­ len af stuehuset. vinduet og fik Gedhus-manden vækket. Med fordrejet stemme fortalte han, at han Mere om overfaldet på Ole Andersen var en holstensk pranger, og at han havde I bogen: »Fra Heden til Havet« skriver været uheldig at vælte med sin vogn et forfatteren Alfred Jeppesen i afsnittet: stykke fra huset, og nu bad han ham hjæl­ »Gedhuset - et tilholdssted for hedens pe sig med at få den rejst. folk« følgende om det lumske overfald på Den lidet anende bonde fulgte med Gedhusmanden Ole Andersen: »En smed, ham ind over heden, men pludselig kaste­ Anders Hansen Nørager, der boede i Him­ de den fremmede masken, trak sin knip­ merland, havde tidligere været omvan­ pel frem, og slog ham ned. I det samme drende kræmmer og flere gange overnat­ trådte Bettefanden frem, og efter flere for­ tet i Gedhuset. Af en eller anden grund gæves forsøg fik de to voldsmænd Ole havde han faet et horn i siden på Ole Andersen bundet på arme og ben. Efter Andersen, der nu skulle afstraffes på den den bedrift skyndte de sig til Gedhuset, mest nederdrægtige måde. hvor de truede husholdersken - Ole An­ Anders Nørager var med i en vidtfor- dersen var enkemand - med kniplen, så­ grenet tyve- og røverbande, der huserede fremt hun ikke forholdt sig rolig. på det forfærdeligste i egnene mellem I en times tid ransagede de hele lejlig­ Aalborg og Hobro. Bandens anfører var en heden og opbrød gemmerne i et par cha­ mand af såre liden vækst, den berygtede toller for at finde penge. Det var med et Bettefanden, hvis kristennavn var Johan­ temmelig ringe udbytte, de forlod huset: FRA LYNG OG HEDE TIL SKOV OG FLY 9

27 rigsdaler, nogle klædningsstykker og til farverierne - et hårdt og meget sund­ en flaske brændevin - det var alt. hedsskadeligt arbejde. Den forskræmte husholderske fik en Hovedmanden ved overfaldet i Gedhus: hyrdepige sendt afsted til de nærmeste Bettefanden var iblandt de syv. Han blev naboer - de boede langt af led - og efter­ før sin afrejse til Holmen kagstrøget i fuld hånden kom der folk til. De lod hurtigst offentlighed på torvet i Aalborg, dvs. at en gå bud om røveriet til sognefogeden. Først bøddel slog hans rygstykker med hassel­ efter flere timers forløb blev Ole Andersen kæppe, der havde stået i saltlage natten fundet ude på heden ved en lille høj og over. befriet for sine bånd. Bettefanden blev benådet i 1864 og Det var umuligt at spore de to »skintin- vendte tilbage til Stenild. Hans kone, ger«, de undslap, og først adskillige år se­ Mette, var i mellemtiden død under et nere, da den store himmerlandske forbry­ besøg hos sin datter. De sidste år af sit liv derbande afsløredes - der var både hus- ernærede Bettefanden sig dels ved fattig­ mænd og gårdfolk imellem - blev det op­ hjælp og dels ved fremstilling af husflids­ klaret, hvem de var. Sammen med andre genstande og bliktøj, som han vandrede medlemmer af den frygtede bande blev de omkring i omegnen og solgte. Han var idømt lange og hårde tugtshusstraffe.« også at finde på bænken uden for kirkedi­ get, hvor han gerne fortalte om sine Bettefanden og de »bedrifter« som røver til dem, der gysen­ øvrige røveres skæbne de ville lægge øre til. Til nåde blev han I en artikel fra avisen »Folkets Nordjyl­ dog ikke taget, idet han ved sin død i land« blev der skrevet følgende om retter­ 1870 ikke blev begravet i indviet jord, gangen: »Efter et særdeles groft overfald men måtte tage til takke med pladsen med dødelig udgang i udkanten af Rold uden for kirkediget.« skov i 1836 blev hovedmændene endelig Ole Andersen døde 13. januar i 1861, fængslet 1837. I 1844 var det omsider og fra kirkebogen kan vi se, at vejret ikke slut, idet der faldt dom over de mange har været godt. Ole blev først begravet gerningsmænd og -kvinder. En kommis­ den 27. januar i 1861, så det har været en sionsdomstol kunne efter syv lange års speciel oplevelse for familien i de 14 dage. efterforskning sætte det sidste punktum Det dårlige vejr har man måttet leve med, med »Den store Comissionssag.« Sagen men så også at have en afdød liggende har skulle være den største kriminalsag til sikkert ikke været nogen god oplevelse dato. Ikke mindre end ca. 250 personer Allerede den 26. november samme år blev dømt, 27 for røveri, 50 for hæleri og giftede Oles enke, Kirsten Madsdatter, sig cirka 150 for andre forbrydelser. Af de med ungkarl Jens Peter Petersen fra Mej- dømte fik de syv værste en tillægsstraf rup. Hun døde den 14. december 1864, med kagstrygning (offentlig piskning op hvorefter Jens Peter Petersen i 1870 gifte­ ad en pæl) samt livsvarigt tugthus med de sig med Ane Marie Balle fra Karup, slaveri på Christianshavns Rasphus, hvor med hvem han fik tre døtre. kun de groveste lovovertrædere blev ind­ Da den ældste datter, Kirsten, var kom­ sat for at arbejde med findeling af farvetræ met til skelsår og alder, blev det alminde- 10 PREBEN I.TROELSEN

Gedhuset ca. 1898. lig kendt, at Ane Marie Balle søgte en flyttede ind på Gedhuset, som han købte bestyrer til at drive gården. En ung mand af Ane Balle. fra Overuhre, Martin Larsen, der netop var Gedhuset var på dette tidspunkt en kommet hjem fra aftjent værnepligt, be­ rimelig stor gård. Arealet var på 1386 tdr. sluttede sig til at søge pladsen. Efter at land med vandingsret ved Kragsø samt have beset gården og spurgt sin far til råds noget eng, der lå ved Skinnerholm. Be­ begav Martin Larsen sig for anden gang til sætningen bestod af en 30-40 geder, nogle Gedhuset for at meddele, at han godt ville far, enkelte køer samt et par trækstude. have pladsen. Kirsten kom ham imidler­ Prisen for Gedhuset var 1300 kr. til tid i møde. På den flade hede har man fra hver af de øvrige døtre samt en forpligtel­ Gedhuset kunnet se karlen længe, inden se til at yde Ane Marie Balle livsvarig han nåede dertil, og hun inviterede ham aftægt efter de almindelige gældende reg­ med på en spadseretur ud i bakkerne ler, der bl.a. sikrede hende ret til to liter omkring »Røverstuen«, der ligger ca. 1,5 mælk om dagen, føden til fire får samt km sydøst for Gedhusvagten. Iflg. præ­ kørsel til kirke på alle helligdage. sten Steen Steensen Blichers novelle: »Rø­ I 1898 solgte Martin Larsen så Ged­ verstuen« har området tidligere været skue­ huset til Plantningsselskabet Steen Bli­ plads for en romantisk episode med bl.a. cher, som påbegyndte et plantningspro­ datteren fra Aunsbjerg. Under vandringen jekt på Gedhusets arealer. Prisen for her forklarede Kirsten så, at hvis han tog Gedhuset var 8900 kr. pladsen, regnede hun med, at det blev Martin Larsen og hans familie overtog sammen med hende for livstid. herefter hans fødehjem Overuhregaard. Her i Blichers sagnomspundne »Røver­ Kirsten Marie Pedersen døde af tuberku­ stue« blev Martin Larsens kontrakt med lose i 1901, kun 29 år gammel. Martin Gedhus-pigen og gården beseglet, og han Larsen stod så tilbage med en stor gård FRA LYNG OG HEDE TIL SKOV OG FLY 11 samt tre små børn, den ældste var 5 år le tiltræde pladsen i Gedhuset, var på tre gammel. Så Martin ansatte en husbesty­ vogne, der var belæssede med alt, hvad der rerinde, Emma Henriette Hansen, og blev hørte til den tids flytninger. Der var bo­ gift med hende den 11. november 1904. have til såvel soveværelse som stue samt et Han fik med Emma otte børn og døde på saltkar med både lammelår, svineskinker Overuhregaard i 1958, 88 år gammel. og pølser. Efter at have holdt hvil i Jeg kan huske ham fra et besøg, han Herning, hvor der blev indkøbt husdyr, to aflagde hos mine forældre. Det har været køer og et par russerheste, fortsatte man ca. 1955, og jeg erindrer ham som en til Gedhuset, hvortil man kom sent på meget gammel mand. Han var dengang natten. Historien vil vide, at da Holt, der ca. 85 år, men var stadig meget åndsfrisk. senere blev skovrider, næste morgen stod uden for den faldefærdige gård og så ud Gedhusets videre skæbne over den uendelige øde lyngflade med kun I efteråret 1897 fik Gedhuset imidlertid nogle visne agre nærmest gården, der skul­ prominent besøg. Skovridder Chr. Dalgas le være hans fremtidige hjem, var humø­ fra Hedeselskabet, søn af selskabets stifter ret på nulpunktet. Enrico Dalgas, grosserer Holger Pedersen Da det kneb med at skaffe arbejdskraft i samt godsejer Lichtenberg havde været i den tyndt befolkede egn, lykkedes det Herning til generalforsamling i det nyop­ efter overenskomst med fængselsvæsenet rettede Jydske Myremalms- og Plant­ at få 15 fanger fra Horsens Straffeanstalt ningsselskab. På vejen hjem til Viborg, under herhjemme ukendte, frie forhold til som foregik pr. hestevogn, standsede man at udføre plantningsarbejdet. Mulighe­ op ved Gedhuset. Under dette ophold op­ derne for fangeflugt var her meget lille, da stod den tanke at købe den godt 1.000 man ikke kunne skjule sig i det flade ter­ tdr. land store gård, der bestod af hede, og ræn uden et træ i miles omkreds. tilplante den. Tanken vandt tilslutning, Fangerne blev udvalgt på grundlag af og efter opfordring i landets dagblade om erklæringer fra fængselsinspektør, præst, at tegne aktier blev der den 9. februar læge samt overinspektionen for fængsels­ 1898 på Hotel Phønix i København dan­ væsenet, og alle skulle have udstået net et selskab under navnet »Plantnings­ mindst 7/12 af deres straf og i øvrigt have selskabet Steen Blicher« med en tegnet udvist flid og god opførsel i fængslet. aktiekapital på 50.000 kr. Gedhuset blev Nogle af de indsatte var på forhånd ude­ nu købt for 9.800 kr., og man var nu klar lukkede. Det var f.eks. skørhoveder, vaga­ til at påbegynde tilplantningen. bonder og voldsomme personer. Når en Til at forestå projektet engagerede gros­ fange blev udtaget til at komme til serer Holger Petersen, der var selskabets Gedhus, skulle han først arbejde i en grus­ formand, Ferdinand Holt, der var søn af grav ved straffeanstalten i ca. otte dage for skovridder Mads Holt i Påbøl. at vise, at han kunne klare det hårde arbej­ Den 1. april 1898 startede så en lille de på heden. Herude var den daglige ar­ karavane fra Påbøl ved Tarm med Ged­ bejdstid fra kl. 6 om morgenen til kl. 7 huset som mål. Karavanen, der var under om aftenen, kun afbrudt af en times spise­ anførelse af Ferdinand Holt, som nu skul­ pause samt et kort formiddags- og efter- 12 PREBEN I. TROELSEN

Fangerne er i gang med at bryde den hårde al på Karupfladen.

middagshvil. Hver fange skulle pr. dag Fangerne og egnens beboere iflg. planen grave ca. 100 store plantehul- Blandt de første fanger var der bl.a. flere ler eller 200 af en mindre størrelse. mordere, voldtægtsforbrydere og en pyro­ Det viste sig imidlertid at være umuligt man. Intet under, at de få beboere på at grave så mange huller på en dag i den heden var opskræmte ved tanken om at få hårde al. Sommeren 1899 havde været den slags mennesker til egnen. Ikke ualmindelig varm med en lang og vedva­ mindst gamle Stine, der boede et par kilo­ rende tørke. Den havde gjort alen usæd­ meter fra Gedhus og således var nærmeste vanlig hård, så selv om fangerne arbejdede nabo, var skrækslagen ved udsigten til at så meget, de kunne, og dårligt undte sig få sådanne forbrydere så tæt ind på livet. et pusterum, kunne de kun klare ca. halv­ Som hun sagde til plantør Holt, da han delen af det forventede antal huller. Det fortalte hende om fangerne: »Det er løwn! gik langt bedre, da man gik over til at Det ska' der stø'r kål te en dej å beste'm, pløje render i jorden, hvorefter fangerne for så kù én lisågodt sen'd klåre fanden skulle gennemgrave bunden af renderne. I herud. Og ham kù én da kors fra sig, ætter eftersommeren blev vejret koldere og det én er en troen'd mennes'k!« mere fugtigt, og nu kunne hver fange i Men heldigvis gik det over al forvent­ gennemsnit grave 235 huller dagligt af ning, da først fangerne kom ud på heden. den mindste størrelse - et meget flot re­ Gamle Stine var oven i købet en af de før­ sultat. ste, der blev gode venner med dem, endda FRA LYNG OG HEDE TIL SKOV OG FLY 13 så meget, at hun efter eget udsagn savne­ Mylius Eriksens dagbog de dem, når de atter rejste hjem til fængs­ I dagbogsblade i »Den jydske hede før og let. »De æ ål sæ'r, nær de er ræjst«, sagde nu« har L. Mylius Eriksen følelsesfuldt hun, »og tom«! beskrevet fangernes første dage på den øde At i hvert fald en del af fangerne var hede. Han var selv indkvarteret i den gode venner med den omkringboende be­ nybyggede plan tørbolig, Kragsøhus. Her folkning, kan vi se af flere endnu bevarede sad han den første aften og skrev om fan­ stykker legetøj, som Gedhus-fanger har gerne i Gedhuset: udskåret til børn på egnen. Bl.a. en meget »I Gedhuset sover denne nat for første gang en fin ekvipage - en flot vogn, forspændt to ny slags hededyrkere, et samfund for sig, en heste, i alt ca. 40-50 cm lang, kunstfær­ lille sluttet koloni. Der er folk fra landets for­ digt udskåret med en lommekniv. He­ skelligste egne, yngre og ældre mænd, blege, stene var udstyret med hale, manke og alvorlige ansigter med tunge øjne, navnløse i seletøj, og vognen var fint malet. Det var flæng med navne a f kendt og sært skurrende en gave til en lille dreng på hans 6-års fød­ klang. Ud på den øde alhede er de komne for at selsdag, og der er ingen tvivl om, at den arbejde sig ikke alene brødet til, men også for flotte gave har vakt glæde hos fødselsdags­ den borgerlige ære og frihed, livets dyreste eje, barnet. Et andet minde fra fangernes som de engang for få eller mange år siden for­ ophold på heden er et smukt syskrin i træ brød. For et par måneder skal de ombytte med udskårne ornamenter, ligeledes skå­ Horsens Straffeanstalt, det murtykke, skarpt ret med en lommekniv og foræret til en bevogtede fængsel, med et frit liggende nybyg­ 16-års pige fra en gård på egnen. gerhjem på heden. Da de første tugthusfanger i 1899 ryk­ Og i aften har da for første gang femten kede ind i det gamle Gedhus, sad jern­ arbejdsføre ufri mænd stillet hedespaden til side stængerne, som Ole Andersen eller Wolle og vel fortjent hvile på halmmadrasseme i Gedhus, havde ladet opsætte, endnu for Gedhusets lave stuer... Dagen har været varm vinduerne, så det må have været et gedi­ og blæsende, men aftenen er kommen kølig og gent arbejde. Engang havde Wolle Ged­ stille — en lydløs stilhed milevidt, en nat for hus sat dem op for at holde forbryderne den dybe, sunde søvn. ude. Nu skulle de tjene det modsatte for­ Alligevel - jeg ved, at der er i denne nat er mål, nemlig at holde forbryderne inde, og mangen alhedebonde, som lader lyset brænde til den eneste yderligere sikring af huset var dagningen og ikke tør give sig søvnen i vold. isætning af nye dørlåse. I fængselsdagbo­ Han er angst for fangerne i Gedhuset. Ganske gen kan man læse, at det første hold fan­ vist tror han bestemt, at de bærer lænke om ger var indkvarteret kl. 5 om eftermidda­ både håndled og vrist; endda kan jo ingen være gen den 11. august, og efter at have »er­ hyttet for, at de ikke en skønne nat overrumpler holdt en ration af beskeut samt kaffe« blev deres tre vogtere og stikker ad heden... « de sat i gang med at grave en lav vold omkring huset. Denne vold skulle for Heldigvis blev hedebondens negative for­ uvedkommende markere ydergrænsen for ventninger gjort til skamme. Ingen af fan­ den ensomt beliggende fangekoloni. gerne forsøgte at flygte. Tværtimod for­ søgte de at opføre sig så eksemplarisk som 14 PREBEN I. TROELSEN

Fritiden er inde. Fangerne spiller kegler på en primitiv keglebane.

Det er dårligt vejr. Fangerne fletter kurve under en læskærm. FRA LYNG OG HEDE TIL SKOV OG FLY 15

Der holdes hvil på heden. muligt for ikke at svigte den tillid, der var soveplads var der en salmebog, så der også blevet vist dem. Mylius Eriksen beskriver var sørget for fangernes åndelige føde. i sin dagbog deres rørende glæde over igen Hver aften, når klokken var ni, var det at få kaffe - og en pibe med røgtobak, som sengetid, og så måtte fangerne lægge ingen af dem havde smagt i lang tid! deres gråhvide tøj uden for døren til sove­ Ingen af delene fik de hjemme i anstalten. salen. Herefter blev det låst ned i forstuen, Her i Gedhuset måtte de ryge en time hvor den store lænkehund, Tapper, lå og hver aften samt søndag eftermiddag. holdt vagt om natten. Først næste morgen Glæden var også tydelig for de nye sortla­ blev tøjet atter udleveret. kerede træsko og for, at de grå fængselska­ lotter var blevet forsynede med en sort Indendørs arbejde, skygge og på den måde blev til kasketter fritid og forplejning - og så havde alle fået jakke og benklæder I deres sparsomme fritid spillede fangerne i normal længde! Det var de ikke vant til det gamle »kovspil«, hvor det gælder om fra straffeanstalten, hvor de hverken kend­ med en kampesten at ramme en stabel te til kasketskygge eller til andet end mursten og få den til at vælte, eller ved at korte jakker og bukser i længde. I sovesa­ lægge et par brædder i forlængelse af hin­ len, der var indrettet i det største af rum­ anden lavede man også et primitivt kegle­ mene i Gedhuset, var anbragt en række spil, spillet med en hjemmelavet kugle. halmmadrasser på gulvet, og ved hver Når fangerne ikke kunne arbejde uden- 16 PREBEN I. TROELSEN dørs på grund af særlig dårligt vejr, blev dagligt og te om morgenen. Drikkevandet de sat til halmfletning eller til at flette havde en vis lighed med tyndt tapetkli­ kurve af pilevidjer — enten indendørs eller ster. Det blev nemlig tilsat havremel for at også udendørs i ly af læskærme. Pilevid- gøre det mere nærende. jerne til de første fanger var indkøbt til formålet, men senere plantede fangerne Det nye Gedhus selv pil og skar vidjer i et stort antal. De første fangers ophold i Gedhus havde Den første søndag på heden blev brugt været så vellykket, at succesen blev genta­ til at fremstille et primitivt styrtebad ved get i de efterfølgende mange år, hvor et hjælp af gamle lægter, brædder og en vip­ hold fanger fra Horsens to gange årligt peanordning med en spand øverst oppe. ankom til stedet. Om foråret for at plante Ellers gik tiden med at skrive breve til træer i to måneder og om efteråret for - i dem derhjemme, ryge en pibe tobak og et tilsvarende tidsrum - at grave huller til ellers bare nyde den uvante frihed. plantningen i det efterfølgende forår. Den Maden var god og nærende, men det var gamle hedegård, der allerede ved overta­ også nødvendigt, for både det hårde, fysi­ gelsen i 1899 havde været meget forfal- ske arbejde og den friske luft gav en god appetit. Kokken var bagersvend og den eneste, der ikke blev sendt ud og grave plantehuller. Maden blev leveret fra straffeanstal­ ten hver 5. dag, så det har sandsynligvis ikke været nød­ vendigt med noget særligt kendskab til madlavning for at kunne tilberede maden. Kosten var den samme for betjente og fanger, og retter­ ne var flg.: Oksekødsuppe og peberrodskød, ærter og flæsk, grynsuppe og klipfisk, ærter og oksekød, vandgrød og stegt flæsk, hvorefter man startede forfra. På grund af det anstrengende arbejde, fik fangerne en ekstra ration rug­ brød ud over den portion, som fangerne fik i straffean­ stalten. I stedet for mælk, som meget let blev sur i var­ men, fik fangerne en pot øl Fangeme har fri, og de udleverede bibler studeres flittigt. FRA LYNG OG HEDE TIL SKOV OG FLY 17 den, var i 1906 i en så dårlig stand, at fan­ Derfor blev beboerne på egnen ikke gerne ikke længere kunne bo i huset. opskræmte på grund af en fangeflugt, Taget, en blanding af lyng og strå, kunne men tog oplevelsen fra den humoriske slet ikke holde vandet ude, så det regnede side. Ved fangekoloniens 25-års jubilæum ned i stuerne, og når fangerne ankom sidst blev det i øvrigt opgjort, at antallet af i april, kunne der være et helt islag på undvegne i de forløbne år i alt kun ud­ væggene i soverummene. Desuden havde gjorde 1%. fangerne efterhånden tilplantet et så stort En enkelt fangeflugt blev anledning til, areal omkring Gedhuset, at deres arbejds­ at »Ærbødigst« i Berlingske Tidende skrev plads nu lå 3-4 km fra huset, så turen frem på vers om »Cirkus Gedhus« i 1936. og tilbage tog alt for lang tid. I 1907 blev Årsagen var, at tre undvegne fanger - der derfor bygget et nyt Gedhus længere tre ærkekøbenhavnere - under en natlig inde på heden og tættere på de arealer, der flugt ikke kunne finde vej ud af Feldborg skulle tilplantes. Søndre Plantage. Efter i tre nætter forgæ­ I tidens løb blev fangerne i Gedhus en ves at have forsøgt at komme ud af plan­ fast og naturlig del af egnens liv. De plan­ tagen, stoppede de den fjerde nat en enlig, tede ikke alene træer, men plukkede eller halvsovende bondemand på et hestekøre­ slog også lyng, der blev presset i baller og tøj og spurgte ham høfligt om vej til afsat som brændsel til bagerier eller brugt Århus eller Esbjerg. Manden fik sig noget som isoleringsmateriale til mejeriernes is­ af en forskrækkelse, da de tre mænd dér huse. I 1913 blev der f.eks. eksporteret midt om natten - klædt i ens dragter - lyng fra Gedhus til både Norge, Sverige pludselig sprang frem foran hesten og og England. Fangerne samlede også rens­ standsede den. Som forklaring på deres dyrlav, som blev solgt som dyrefoder til særprægede påklædning sagde de, at de Zoologisk Have i København. Alene i var cirkusartister, der var kommet bort fra I9IO blev der sendt 5000 pund af sted. deres rejsefæller, og manden anede ikke uråd. En mislykket fangeflugt Da han havde sundet sig lidt oven på Med henblik på en eventuel flugt blev forskrækkelsen og det noget mærkelige fotografier af alle Gedhusfanger opbevaret spørgsmål, måtte han fortælle dem, at han i Herning på herredskontoret. Desuden desværre ikke kunne sige dem vejen til var der en direkte telefonledning til Her­ hverken Århus eller Esbjerg. Derimod ning med forbindelse til Horsens, så i til­ kunne han fortælle dem vejen til fælde af flugt kunne myndighederne hur­ Holstebro, og det gjorde han så, hvorefter tigt alarmeres. han fortsatte hjemturen. Trods hans anvis­ Den første fange flygtede i 1910, og ninger måtte de alligevel efter endnu en selv om det også senere skete, at nogle af nat i plantagen opgive at finde vej ud af fangerne ikke kunne modstå fristelsen til den. De blev fundet siddende i en grøfte­ at stikke af, så var det alligevel sjældent, kant — ventende på, at en af Gedhus­ og der var aldrig nogen, som begik alvor­ betjentenes vagtpatruljer skulle dukke op. ligere forbrydelser end lige at tigge og stjæle mad eller tøj, mens de var på fri fod. 18 PREBEN I.TROELSEN

Cirkus Gedhus

Tre undvegne Tugt- husfanger fra Ged- hus-Kofonten har udgivet sig for Med­ lemmer af en Cirkus* trup. T”\ £ kikke på vore Klætcr, det kan vi saa gut ferstaa, men vi er fra Cirkus Gedhus, den er go, kan De stule paa. Vi være Gne anister, den Lefevej den er so tung. Om Aftnen i den Manege vi lafe en Spring-Sprang-Sprung.

Den Cirkus ligger paa Heten, For Lyst til en lille Rejse Sit bonløbne Personale vi er mange Anister dér. jo undeniden vi faar. faar Cirkus Gedhus igen. Med os har vist Direktøren En Spring-Sprang-Sprung ud ad Døren De tre blev føn i Salatfad forfærdelig stur Besvær. laved vi tre i Gaar. til Sprechtstalmesteren hen. Hver Aften biir af Direktøren Freelancing kan ofte blive I Jylland der altid er Glæde, Personalet raabt op og talt, en uimodstaalig Trang, naar der er Cirkus i By. undeniden er vi der alle. selv om vi har henholdsvis otte Der biir nok snan Benefice undeniden er det kun halvt. og ßre Aars Engagement. for Udbryderkongen paany. ÆrMtgtl

Desværre bar tegneren Jensenius i Berlingske Tidende tegnet bondemanden med en ko i stedet for en hest - en fejl, som ban blev meget fortørnet over, idet besten oven i købet var en præmiebingst!

Den sidste del af heden tilplantes plantager, og også på andre måder satte Under besættelsen lagde tyskerne beslag fangernes ophold i Gedhus sig spor, idet på en del af Ged husom rådet, og tilplant­ projekter blev en forløber for de åbne ningen kunne derfor ikke foregå i sædvan­ fængsler, vi kender i dag. ligt omfang. Efter krigen fortsatte fange­ ren imidlertid atter deres opdyrkningsar­ »Hvad udad tabes, skal indad vindes« bejde, indtil den allersidste del af heden Gedhusplantagen var ved stormene i både var plantet til i 1951. Et helt specielt ka­ 1981 og 1999 udsat for et massivt træ­ pitel i både egnens og fængselsvæsenets fald, som ved begge storme i en kort historie var dermed forbi - et kapitel, der periode faktisk lukkede vejen fra Ilskov til har sat sine tydelige spor i området. Gedhus. Det danske Hedeselskab, som i Takket være inspektør Backe, Dalgas, dag har vedligeholdelsen af Gedhus skovrider Holt og ikke mindst tugthus­ Plantage, har med en stor indsats igen faet fangerne er det engang næsten endeløse tilplantet de områder af skoven, som blev lynghav på Karupfladen afløst af store »nedlagt« af stormene. FRA LYNG OG HEDE TIL SKOV OG FLY 19

Flyvestation Karup er i dag (2008) den flybrændstof og til at tranportere enorme tidligere Karup Kommunes største ar­ mængder cement, sten og grus til anlæg­ bejdsplads med flere militære styringsen­ gelsen af flyvepladsen. Efter krigen blev heder indkvarterede. Bl.a. har redningshe­ flyveplads og sidesporsanlæg overtaget af likopterne faet hovedkvarter på flyveplad­ det danske flyvevåben, som også fik god sen. gavn af jernbanen. I lange perioder kørte Jernbanen har også spillet en rolle i der bl.a. bloktog med flybrændstof til og Gedhusets videre skæbne. Jernbanen fra flyvestationen. Banen blev officielt ned­ Herning-Vi borg blev anlagt i 1906 med lagt i 1971, men godstransporten fortsat­ indvielse den 25. juni og med deltagelse te dog indtil 1977, hvor også denne trans­ af selveste statsminister I. C. Christensen. port sluttede. Skinnerne blev taget op året Herning-Viborg banen var sandsynligvis efter, og der blev senere anlagt en cykelsti også årsag til, at Fliegerhorst Grove, den på banens fulde længde fra Herning til senere Flyvestation Karup, blev anlagt Viborg. netop her af den tyske besættelsesmagt Som Flyvestation Karups våbenskjold under 2. verdenskrig i 1940. Banen gjor­ med devisen siger: »Jutus Fortis Tenax de det muligt for tyskerne at anlægge det Est« i oversættelse: »Jyden han er stærk ca. 10 km lange Grove sidespor, der har og sej«, kommer ordene fra oberstløjtnant været nævnt som det største, private side­ Enrico Mylius Dalgas igen til sin ret: »For sporsanlæg i Danmark. Det blev både hvert et tab erstatning findes, hvad udad brugt til at transportere ammunition og tabes, skal indad vindes.«

Hvor den gamle hedegård, Gedhuset, lå, ligger der i dag den sydlige indkørsel til Flyvestation Karup. Den har stadig betegnelsen: Gedhusvagten. 20 PREBEN I. TROELSEN

Kilderne til denne artikel er: Statens Arkivalier i Viborg. Traps 2. udgave 1879- Årbogen: »Folk og kultur«, 1982. Tage Lier Hansens bog: »Kar up-flad en«. Bogen: »Syn for sagen om røverne fra Rold«. Avisen: »Viborg-bladet«, årgang 1980. L. Mylius Eriksen: »Den jydske hede før og nu« Viborg-avisen: »Den Viborg Samler« i 1835. Inger Merstrand: »Fangerne i Gedhus«. Aalborg-avisen: »Folkers Nordjylland«, 1844. Inger Merstrand: »Konebanen«. Uddrag fra dommen i »Den store Commisionssag«, Berlingske Tidende, 1936. 1836-1844. Folketællingerne fra »Dansk Demografisk Database«. Og sd lige min egen hukommelse. En familie i Møborg sogn i 1800-tallet

A f Søren Andersen

Slægtens færden er som kattepoter på en sø Det er vigtigt at have en fornemmelse af, hvad der er gået forud, og som danner baggrund for vort liv i dag. Hvis man afdækker de 200- 300 år tilbage, som langt de fleste mennesker vil kunne med de hjælpemidler, som vi råder over, må man erkende, at ikke blot det enkelte menneske er en dråbe i en uendelig flod, men også slægten er almin­ deligvis kun en krusning på overfladen i et stort hav. En Nørre Holmgaard, Vester Stougaard, Røde Mølle og Rosenbjerg. detalje på godt 70 år af en slægts rejse gennem tiderne bliver så blot Hvordan de religiøse strømninger på til kattepoter på overfladen af en stille sø. egnen i løbet af de 72 år har indvirket på mine forfædre, ved jeg ikke, men det ville Jeg har undersøgt min slægt disse 200- være sært, hvis de ikke har været en del 300 år tilbage med mine døtre som pro- også af denne side af sognets liv. bander, og det har ført mig til Ålborg, Ved Vester Stougaard stod i begyndel­ Himmerland, Han Herred, Skod borg- og sen af 1970’erne på en lille høj i en tæt Vandfuld Herreder, Hammel-kanten, granbevoksning en ret stor sten, som i dag Præstø, Midtsjælland, København og er flyttet ind i et hjørne af stuehusets have. Skåne. Ifølge ejeren for ca. 30 år siden havde den Men de her beskrevne generationer i stået der fra sidst i 1800-tallet eller be­ Møborg sogn har af en lidt uklar grund gyndelsen af 1900-tallet. Stenens indskrift altid virket fascinerende i særlig grad. forekommer mig at være en passende sæt­ Nøjsomhedens vilkår og den deroute, der ning for de her beskrevne mennesker: synes at have været tale om, samt menne­ »Tak fordi jeg gennem livet altid arbejd nok skenes skavanker og vilkår er gribende. blev givet. « 22 SØREN ANDERSEN

Vester Stougaard februar 2006.

Vester Stougaard stærkt nedsat syn på højre og var derfor Der var bryllup i Møborg kirke den tred­ ved session i 1812 kasseret til militærtje­ je søndag efter trinitatis, den 22. juni neste. 1817. Poul Christensen og Kirsten Lau- Han blev født i 1792 i Ramme sogn på ritsdatter gav hinanden deres ja med præ­ gården Volder, hvor faderen var gårdejer, sten, familien og menigheden som vidner. sognefoged og lægdsrullebestyrer Chri­ Det kunne synes at være et par, hvor sten Poulsen Wolder. den i nutiden så eftertragtede kærlighed Poul Christensen Wolder, der senere måske ikke havde første prioritet. kom til at kalde sig Poul Stougaard, vok­ Hun var enkefrue på Vester Stougaard, sede op på den lille herregård Nørre Holm- 28 år gammel og med en treårig søn, Jens gaard i Møborg sogn, som faderen havde Jensen. Hun havde kun været enke i gan­ købt i 1808, og hvor familien havde boet ske fa måneder. Hendes mand, Jens Chri­ siden 1804. stian Jensen, var død tidligt i 1817. Vester Stougaard lå og ligger den dag i Kirsten Lauritsdatter var født på Ager- dag allernordligst i Møborg sogn, 6-7 km gaard i Nissum sogn i 1789. I maj 1817 nord for Møborg Kirke i luftlinie. Faktisk var skiftesagen efter hendes første mand var der en smule kortere til Fabjerg kirke faldet på plads. Så hun var parat til at i sognet nord for, og den nærmeste kirke blive gift igen i juni. var Flynder kirke ca. 5 km ret mod vest. Brudgommen havde en god familie­ Mon man kom i kirke hver søndag? Det mæssig baggrund, men var nok fysisk lidt var jo en rejse, hvad enten man gik eller sølle. Blind på det venstre øje og med brugte vogn. Gården var oprindelig en EN FAMILIE I MØBORG SOGN I 1800-TALLET 23 fæstegård under Nørre Holmgaard, og gaard, er nærmeste nabo, har det i denne den først kendte fæster er Olle Laursen periode været vanskeligt at komme fra (1688). den ene til den anden af de to gårde, idet Vester Stougaard er i matriklen fra Dride Å går nord-syd imellem dem i et 1664 ansat til 3 tdr., 6 skæpper, 2 fjer­ bredt og dengang meget vanskeligt passa­ dingkar og 2 album (i det flg. angivet som belt moseområde. 3-6-2-2), og matriklen fra 1844 siger 2-5- Det er jo flere tiår, før Poul Stougaards 3-2. Ifølge sogneprotokollen fra 1831 er brorsøn, folketingsmand Christen Peder­ gårdens areal 4.166.710 kvadratalen, hvil­ sen Aaberg, sammen med kaptajn Dalgas ket svarer til tæt ved 300 tdr. land eller og andre i 1860’erne og 1870 erne fik til­ 1,64 kvadratkm. plantet Klosterheden med plantage. Chri­ Vejen fra Nr. Holmgaard og Røde sten Aaberg var søn af Poul Stougaards Mølle til Flynder, Gudum og Rom/Lem- bror, Peder Christensen Aaberg, der ved vig gik tæt forbi vestsiden af Vester Stou­ sit giftermål med Maren Christensdatter gaard, så adgangsvejen har været fra syd blev ejer af Aaberggaard. Denne bror til og ikke som i dag fra øst. Poul Stougaard var også handicappet, idet I 1808 købte Jens Ebbesen gården af han ifølge lægdsrullen var stum og tung­ Nørre Holmgaards ejer og solgte den alle­ hør. rede i 1811 videre til sønnen Jens Jensen, På et tidspunkt efter 1850 flytter Poul Kirsten Lauritsdatters første mand, for Stougaard med familie til en ukendt 1900 rdl. Ved skiftet den 3. maj 1817 bopæl, hvorefter deres spor desværre har overdrages Vester Stougaard til enken til fortabt sig. Familien består i 1850 af Poul fri rådighed og disposition, og samme år Christensen selv, der nu er 59 år, hans går den ved giftermålet videre til Poul kone, Kirsten Lauri tsdat ter, 61 år, samt Christensen Volder. De går i 1843 på af­ den ugifte datter Maren Poulsdatter på 26 tægt, og gården afhændes til hendes søn af år og hendes ugifte broder Peder Poulsen første ægteskab, Jens Jensen, som dog sæl­ på 24, der blev indkaldt til krigstjeneste i ger den i 1847, hvormed gården er ude af 1849 og derfor ikke er hjemme i 1850. slægtens eje. Ham vil denne fortælling gå tættere på Gennem 1830’erne og 1840’erne belå­ nedenfor. nes gården mere og mere, helt op til 4. prioritet og til gårdens besætning inklusi­ Nørre Holmgaard ve. Da Jens Jensen i 1847 sælger, er går­ Nørre Holmgaards historie var allerede på den tilsyneladende stærkt belånt. dette tidspunkt i familiens historie ad­ Gården har næppe haft megen afgrøde, skillige århundreder gammel og med da en stor del af tilliggendet var hede. En gamle adelsslægter som ejere og spænden­ hede, der strakte sig næsten i det uende­ de begivenheder i mindebogen. Herregår­ lige mod nord til Gudum og Fabjerg. dens historie er velbeskrevet mange ste­ Umiddelbart nord for gården lå i første der, så her er udgangspunktet året 1804, halvdel af 1800-tallet et stort areal med hvor Poul Stougaards far, Christen åbent flyvesand. Selv om Øster Stougaard, Poulsen Wolder, flytter ind med sin fami­ der er ligeså gammel som Vester Stou­ lie. 24 SØREN ANDERSEN

Nørre Holmgaard juni 2007.

Christen Poulsen Wolder synes at have under baroniet Rysensteen og var oprinde­ været en stout og ambitiøs mand. Han var ligt fri for kongetiende og kirketiende. født i 1754, som søn af Poul Wolder, f. Poul Wolders far var Anders Bertelsen 1715 i Resen sogn i Skodborg Herred, og Wolder (1691-1755), der var sognepræst i som døde i Ramme sogn i 1797. Han var Resen sogn i årene 1719 til 1754. gårdmand på Volder. Gården Volder hørte Tilbage til Christen Poulsen Wolder, der EN FAMILIE I MØBORG SOGN I 1800-TALLET 25 i 1785 giftede sig med Maren Pedersdat- udparcellerede han dele af jorden, hvorved ter Sudermark i Ramme kirke. Hun var Nørre Holmgaard fra 1808 til 1820 født i 1753 i Bøvling sogn og døde 1803 skrumpede fra 34 tdr. hartkorn til 29 tdr. i Volder gård. Hun fødte ham fem børn i 1820, hvor han solgte resterne af herre­ (mindst), hvoraf to døde som små. De gården for 7.000 rdl. sølv. overlevende var Mette Christensdatter, f. Nørre Holmgaard var den dominerende 1786, samt de to tidligere omtalte drenge gård i Møborg sogn, men i løbet af årene Poul Stougaard, f. 1792, og Peder Chri­ fra sidst i 1700-tallet til midten af 1800- stensen Aaberg, f. 1796, d. 1871. tallet solgtes konstant fra, hvad enten det I 1787 var Christen Wolder gårdmand i var gårde eller græsningsområder og enge. Overmølle i Ramme sogn. Omkring 1792 Set med dagens øjne kunne man godt have overtager han og Maren Sudermark går­ undt Christen Poulsen Wolder mere held, den Volder — formentligt fra hans far - og men han gik dog ikke helt afblanket ud af Christen Poulsen bliver sognerådsformand tiden som herremand, og han fik ved klo­ og lægdsmand for lægd 25, Ramme sogn ge giftermål sat sine to handicappede i det gamle Bøvling amt. drenge godt i vej med to gårde. Her har 1804 flytter ham med sine børn til hans på det tidspunkt gode økonomi og Nørre Holmgaard, der tilskødes ham den hans anseelse nok også spillet en vigtig 27. juni 1808 af de notoriske godsslag­ rolle. tere, kammerråd Tetens i Viborg, kaptajn Christen Poulsen Wolder døde den 18. Skønau i Lemvig og proprietær, exam, februar 1822 og blev begravet fra Møborg juris Nicolaj Skønau til Kølbygaard. De kirke. havde købt Nørre Holmgaard blot to dage før, hvor de straks havde frasolgt noget bøndergods, bl. a. Vester Stougaard. Christen Poul­ sen Wolder kom til at be­ tale dem 13-100 rdl. for selve Nørre Holmgaard. Det var studedrift og salg af studene på marke­ derne i Slesvig-Holsten, der var hovedsagen i disse år. Christen Wolder var kendt som en dygtig han­ delsmand og studeopdræt­ ter og opnåede gode pri­ ser, men de dårlige tider i denne periode og den galopperende inflation knækkede økonomien, og Røde Mølle august 2005. Drengen, Simon Stougaard, er 7. gene­ både i 1815 og i 1820 ration efter heromtalte Jens Christensen Møller. 26 SØREN ANDERSEN

Røde Mølle I 1845, hvor de er flyttet til Røde Omtrent midtvejs mellem Vester Stou- Mølle, er de blevet en stor familie med 10 gaard og Nørre Holmgaard ligger sognets børn i alderen 2 til 16 år, hvoraf Ellen største mølle, Røde Mølle, som var en Margrethe Jensdatter er den tredieældste. vandmølle og gård. Møllen havde fald- I 1856 sælger Jens Christensen og Anne vand, som kunne bruges af ejeren hele Bjerregaard Rasmusdatter Røde Mølle til året. Til møllen hørte midt i 1800-tallet ejeren af Store Pugholm i Dybe Sogn, den nedlagte Dridiegård. Den havde et ret Henrik Møller, for 8.000 rdlr. plus 300 stort folkehold og må have haft en betyde­ rdlr. for løsøret. Summen betales med lig omsætning. Denne mølle køber Jens 4.000 rdlr. i en rate i 1855 og en i 1856, Christensen Møller i 1843 af Thomas de resterende 3.200 rdlr. bliver stående Jensen for 3.600 rdlr. som 1. prioritet i ejendommen. Som sæl­ Han havde indtil da været møller på ger forbeholder Jens Christensen sig ret til Fabjerg Mølle, senere benævnt Vester at bruge og afbenytte møllen og møllehu­ Mølle i Fabjerg sogn, som er den mølle, set til 1. maj 1856 mod at vedligeholde der tidligere lå ved den nuværende sø dette. Salgskontrakten undtager et stykke midt i Klosterhedens Plantage ved Søn­ jord, som værende køberen uvedkommen­ derby Skovriddergård. de, idet dette er solgt til svigersønnen Hans far var Christen Jensen Smed fra Peder Poulsen. Vester Yderstræde i Ramme sogn (1756- Den nye ejer indrykker allerede året 1827), og han blev i 1795 gift i Ramme efter en salgsannonce i Holstebro Avis Kirke med Ellen Margrethe Jensdatter med denne tekst: (1768-1806?). De fik (mindst) tre børn: Bodil Christensdatter, f. 1798, og Jens Christensen Møller, f. 1799, samt en død­ Røde Mølle født datter i 1806, og noget tyder på, at Beliggende 2 mile fra Lemvig er under- moderen døde i forbindelse med denne haanden at erholde til købs. Møllen er fødsel. Moderen kaldes også Ellen Mar­ med Overfaldsvand, og til Ejendommen grethe Dalgaard. hører et Areal a f 380 tdr. Land. Jens Christensen Møller hjemmedøbtes Høavlen har hidtil været årlig 80 Læs, den 15. august 1799 i Vester Yderstræde der holdes 30 stk. Kreaturer, foruden i Ramme. I lægdsrullen noteres i 1817, at Heste og Faar, og Engene egner sig godt til han har en »gammel ulægelig Been- Overrisling. skade«, der medfører, at han kasseres til tjeneste i felthæren, og i stedet udskrives Liebhavere bedes tage Ejendommen i øjen- han i 1820 til Kystmilitsen. syn, og nærmere Underretning kan erhol­ Efter at have været tjenestekarl på Bal- des hos undertegnede. legaard i Heldum sogn bliver han gård­ mand i Meld Børring, Fabjerg sogn, og erhverver ovennævnte Fabjerg Vester Møl­ Den 11. april 1856 flytter Jens Christen­ le i 1832. Han bliver ca. 1828 gift med sen og Ane Rasmusdatter til Knoldhøj i Ane Rasmusdatter, f. 1810 i Rom sogn. Nørlem sogn, hvor deres spor desværre EN FAMILIE I MØBORG SOGN I 1800-TALLET 27

Rosenbjerg august 2005. forsvinder, men Jens Christensen lever i København tilkommanderes han 12. ba­ hvert tilfælde til 1862, hvor han er fadder taljon. Han tilgik bataljonen den 20. juli ved en barnedåb, og de figurerer begge 1848 i dennes kantonnement i Øster med tre af deres børn i folketællingen for Snede og Kragelund, hvor der denne dag i I860 for Knoldhøj, en ejendom i Nørlem alt tilgik 12. bataljon 3 officerer, 3 under­ sogn. En ejendom, der vist nok i dag er officerer og 203 menige. forsvundet. Han deltog 18. september 1848 i en Det stykke jord, der var undtaget i sal­ kongerevy for Frederik VIII og Prins get af Røde Mølle, var matr. nr. Ib, der i Christian (IX) og arbejdede vinteren 1854 udstykkedes til svigersønnen Peder 1848/49 med sin bataljon på at sætte Poulsen Stougaard, som den 7. marts 1854 Fredericia i forsvarsstand. Ved krigens be­ blev gift med møllerens datter, Ellen Mar­ gyndelse i 1848 udgjorde bataljonen sam­ grethe Jensdatter. Her bygger de hus­ men med 3. jægerkorps, husarerne og et mandsstedet Rosenbjerg. halvbatteri hærens avantgarde. Under vå­ benstilstanden stod den i Fredericia. Rosenbjerg Da krigen begyndte igen, indsattes ba­ Peder Poulsen Stougaard, født på Vester taljonen som den første i hertugdømmer­ Stougaard den 7. april 1826, boede hjem­ ne, og med 4. kompagni/12. lette bataljon me indtil 1847, hvor han trods det, at han deltog han bl.a. i erobringen af Haderslev trak frinummer ved sessionen, selv ønske­ den 3. april 1849, og den 23. april vadede de at blive våbenøvet og med et godt kompagniet under slaget ved Kolding skudsmål fra sognepræsten sendtes til gennem Kolding Å, en halv mil vest for Holsten. byen, og det fordrev fjenden fra højderne I perioden 25. maj 1848 til 7. februar øst for landsbyen Seest og dækkede derfra 1851 gjorde han tjeneste ved hæren, og Ryes korps, da dette atter gik tilbage fra efter uddannelse ved eksercerskolen i den vundne stilling syd for åen. 28 SØREN ANDERSEN

nen blev stående til krigens slutning. 1851 vendte den hjem til Fredericia. 12. bataljon var en af treårskrigens mest kamperfarne enheder og blev som let infanteri indsat i krigens brændpunkter, kulminerende med slaget ved Isted 25. juli 1850. Bataljonen led mange tab, ikke mindst ved Isted. Peder Poulsen fik således en bevæget krigstid og deltog i en række væsentlige begivenheder. Peder Poulsen hjemsendtes 7. februar 1851, og det var en meget erfaren kamp­ soldat, der vendte hjem til forældrene i Vester Stougaard. Tilsyneladende er han sluppet gennem den blodige krig uden fysiske men, og kilderne røber intet om psykiske konsekvenser af de voldsomme begivenheder, men en meget usikker Peder Poulsen Stougaard, foto før 1876. familieoverlevering siger, at han på sine ældre dage var meget religiøs, men dette Den 7. og 8. maj kæmpede kompagniet er muligvis mest udsprunget af et bevaret i træfningerne ved Viuf og Vejle og hin­ fotografi af ham. drede fjendens omgående bevægelse og Som nævnt ovenfor så viede præsten sikrede dermed Ryes tilbagetog til Djurs­ tirsdag den 7. marts 1854 Peder Poulsen land i april-maj (12. bataljon indgik i Stougaard og Ellen Margrethe Jensdatter i Ryes brigade). Bataljonen blev stående Møborg Kirke. Det nygifte par flyttede nord for Aarhus til september, da den som nævnt ind i det nybyggede hus­ sendtes til Als, hvor den blev til 16. juli mandssted Rosenbjerg, der ligger 800 m 1850. øst for Røde Mølle, og det unge par betal­ I 1850 deltog han med 4. kompagni af te svigerfaderen 200 rdlr. for den nyud- 12. bataljon i det særdeles blodige slag stykkede parcel. Det endelige skøde un­ ved Isted den 25. juli 1850, hvor oberst derskrives først i Lemvig den 11. april Læssøe faldt som chef for netop denne 1856, og den 30. juni 1858 lyses en pan- bataljon. I felttoget 1850 stod bataljonen teobligation på 200 rdlr., som Peder Poul­ i 2. brigade og udgjorde under Istedslaget sen Stougaard er en Niels Rasmussen fra fortroppen for Schleppegrells hovedkolon­ Fruerbolhus i Fabjerg sogn skyldig. I de ne. Sammen med to andre bataljoner følgende år levede den børnerige familie kastede den fjenden ud af stillinger mel­ et meget nøjsomt hedebondeliv på Rosen­ lem Langsø og Istedsø og erobrede en bjerg. kanon. Efter slaget ved Isted genvandt Den førstefødte søn, Peder Stougaard man Dannevirke-stillingen, hvor bataljo­ Pedersen, meldte sin ankomst den 2. janu- EN FAMILIE I MØBORG SOGN I 1800-TALLET 29 ar 1855, og frem til 1873 kom der i alt 11 Vrangstrup i Granslev sogn, Houlbjerg børn i familien, hvoraf den sidste, Ane herred, hvor hun døde den 8. april 1917, Kirstine Stougaard Pedersen (4. oktober og hun blev begravet på Granslev kirke­ 1873-17. april 1937) er min mormor. gård. Familien beboede Rosenbjerg indtil Peder Poulsens død den 8. august 1876, kun 50 år gammel. Han begravedes fra Oversigt over slægtens rejse Møborg Kirke den 14. august 1876. gennem Møborg sogn Konen fik lov til at hensidde i uskiftet bo, og hun flyttede i 1878 eller 1879 til i arene 1804-1876 Lensberghus i Fousing, hvor hun i 1880 Den første generation i Møborg sogn: bor med sin næstældste søn, Jens Møller Nørre Holmgaard: Pedersen og fire yngre børn. Christen Poulsen Wolder, På sine senere år gik hun på omgang hos f. 1754 i Ramme sogn, flyttet til Nørre Holmgaard nogle af sine børn, idet hun boede et par 1804, d. 1822 i Møborg sogn. Børn: Mette Chri- år hos hver af dem og bl.a. i 1911-1914 i stensdatter, f. 1787, Peder Christensen Volder, f. Adelgade i København hos datteren Ane 1789, Poul Christensen Stougaard, f. 1792, Ane Kierstine Christensdatter, f. 1793, Peder Christen­ Kirstine Stougaard Pedersen, der var ble­ sen Aaberg, f. 1796. vet gift med Emil Andersen i Struer kirke den 3. oktober 1894, og som senere fik en Den anden generation i Møborg sogn: bagerforretning i Adelgade. Hendes efter­ Vester Stougaard og Røde Mølle: mæle i familien er, at hun som gammel Poul Christensen Stougaard, f. 1792 i Volder, Ramme sogn, flyttet til Nørre var vanskelig at omgås, og at børnebørne­ Holmgaard 1804 og giftede sig til Vester Stou­ ne, som var meget bange for hende, dag­ gaard 1817, omkring 1850 fraflyttet Vester Stou­ ligt skulle hente hende en pægl brænde­ gaard og sognet. Dødsår og -sted ukendt. vin! 1817 g. m. Kirsten Lauritsdatter (g. anden gang), f. Sine sidste år boede hun hos en datter i 1789 på Agergaard, Nissum sogn, flyttet til Vester Stougaard, Møborg sogn, omkring 1810 ved indgå­ else af sit første ægteskab, dødsår og -sted ukendt. Børn: Jens Christian Poulsen, f. 1819, Kristen Poulsen, f. 1820, Laurids Poulsen, f. 1822, Maren Poulsen, f. 1824, Peder Poulsen Stougaard, f. 1826, Maria Poulsdatter, f. 1828, Poul Volder Poulsen, f. 1831. Jens Christensen Møller, f. 1799 i Vester Yderstræde, Ramme sogn, flyttet til Røde Mølle 1843 fra Vester Mølle, Fabjerg sogn. Fraflyttet sognet 1847 til Knoldhøj, Nørlem sogn. Ellen Dødsår og -sted ukendt. Margrethe 1828 g. m. Anne Bjerregaard Rasmusdatter, f. Jensdatter. 1810 i Bjerregaard, Rom sogn. Svigerforældre til Foto ca. Peder Poulsen Stougaard på Rosenbjerg. 12 børn, dr 1900. heriblandt Ellen Margrethe Jensdatter, f. 1822. 30 SØREN ANDERSEN

Den tredje generation i Møborg sogn: Vester Mølle, Fabjerg sogn, flyttet til Røde Mølle, Rosenbjerg: Møborg sogn, 1843. Møborg sogn fraflyttet 1877, Peder Poulsen Stougaard, d. 1917. 11 bøm, heriblandt min mormor Ane f. 1826 i Vester Stougaard, Møborg sogn, flyttet til Kirstine Stougaard Pedersen, f. 1873 i Rosenbjerg Rosenbjerg 1854, d. 1876 på Rosenbjerg. Møborg sogn, d. 1937 i København. 1854 g. m. Ellen Margrethe Jensdatter, f. 1822 i

Søren Andersen, f. i København i 1937. Major. Pensioneret fra hæren som sektionschef ved Nørrejyske Artilleriregiments stab i Skive i 1989. Borgmester i Skive i perioden 1998-2001 Bosiddende i Skive. E-Mail: [email protected] Man skal smede, mens jernet er varmt - Om en moderne og gammeldags mand fra Vestylland A f Christian Ringskou

Smeden, ejendomshandleren og gårdud­ Han var også et fascinerende menneske, stykkeren Thygge Pedersen (1848-1929) og Hernings lokalhistoriker P. Stavnstrup har vundet et navn i Hernings lokalhi­ havde ret, da han i 1917 skrev, at hvor de storie som en af skurkene i byens hæsblæ­ fleste af Herningsholms ejere kom fra sende udvikling fra hedesogn over sta­ samfundets top og mistede penge på den tionsby til købstad.1 I årene 1912-1918 gamle herregård, var det omvendt med var han i fællesskab med sagføreren Niels Thygge Pedersen. »Han begyndte som ny­ Frederik Schmit ejer af områdets eneste gift sin løbebane i 1872 ude i Sneftrup bevarede renæssancebygning, herregården Hede, hvor han gravede sig ind i en Høj. Herningsholm. I de år blev gårdens avls­ »Lejligheden« var saa beskeden, at der for­ længer og lader revet ned og solgt, den uden Sengen netop kun var Plads til de to sidste landbrugsjord blev udstykket, og Mennesker. Thygge Pedersen var foruden selv træerne i haven blev gjort til penge. Landmand ogsaa Smed, og han har unæg­ Den mest markante formulering af Her- telig forstaaet at smede, mens Jernet var ningsholms nedtur og af Pedersens rolle varmt.« Pedersen levede et langt og om­ som godsslagter findes i en artikel af skifteligt liv i et Vestjylland i hastig ud­ Flemming Jerk i Hardsyssels Årbog fra vikling, og han forstod at gribe de chan­ 1958: Jerk skrev, at Pedersen og Schmit cer, der fulgte med jernbane, hedeudstyk­ »fuldbyrdede ødelæggelsen ved at ned­ ning og byudvikling. bryde den næppe 20 år gamle og velind­ Thygge Pedersen gjorde indtryk, hvor rettede ladegård efter at have udstykket han kom frem. Derfor er der usædvanligt resten af tilliggendet. (...) Herningsholms mange kilder til hans omskiftelige liv. skæbne er ført helt op til vore dage for at Ved siden af vigtige oplysninger i kirke­ vise, hvor skæbnesvanger godsslagtnin­ bøger, folketællinger, skatteligninger, gens følger ofte blev og for at vise, hvor skødeprotokoller og andre gulnede papi­ skandaløst ilde vor tid (...) har handlet rer drejer det sig især om en stor samling med de den overladte kulturværdier«. eventyr, som folkemindesamleren Evald Men Thygge Pedersen (han insisterede Tang Kristensen skrev ned, da han besøg­ selv på fornavnets usædvanlige stavemåde) te Pedersen i 1874. Eventyrene findes i var andet og mere end kynisk spekulant. dag som sirlige renskrifter på Dansk

*1 denne artikel præsenterer jeg dele af materialet fra mit speciale: »Man skal smede, mens jernet er varmt - En undersøgelse af mikrohistoriens potentiale som forlæg for det folkloristiske repertoirestudie eksemplificeret ved en analyse af smeden Thygge Pedersens fortællinger«. Specialet er skrevet på Dansk Folkemindesamling i 2006-07. Jeg skylder både institution og kolleger stor tak. 32 CHRISTIAN RINGSKOU

Folkemindesamling i København. Når 1874, fandt han de folkeminder, han ledte man dykker ned i de forskellige kilder, efter, hos en fattig smed på en fattig og tegner der sig et billede af en mand, der, tilbagestående egn. Tang Kristensen ned­ selvom han var med, hvor alt det nye skrev 18 eventyr, to viser og en lille hånd­ skete, også på mange måder var rodfæstet fuld sagn og små historier - mere om det i dén gamle hedekultur, han selv var med senere. til at udrydde. Men selv om Sneftrup Hede var et fat­ tigt sted, var den nyopdyrkede hede også en mulighedernes verden. Når Pedersen kiggede sig omkring, kunne han konsta­ Fra smed på heden tere, at hedelandet var i hektisk udvik­ til spekulant i stationsbyen ling. Sneftrups to gamle isolerede gårde blev udstykket netop i disse år, og det Stubkær, Bording sogn 1848-63 gamle fårehold blev afløst af kvæg og af en Thygge Pedersen blev født på den jyske langt mere intensiv dyrkning af jorden. hede i Stubkær, Bording sogn, i 1848. Pedersen tog del i udviklingen. Ved siden Faderen var skrædder og husmand, og af arbejdet i smedjen brækkede han hede drengen var den første i en børneflok, der op og handlede med kvæg. På de nærme­ voksede sig stor i de følgende år. Thygge ste markeder blev han allerede i disse år blev hos familien, til han var 15 år gam­ kendt som en dygtig handelsmand. mel. Skåphus Mark, Sunds sogn 1876-88 Viborg, Århus og Ikast 1863-1872 I 1870’ernes Vestjylland tilhørte fremti­ Efter barndommen i Stubkær fulgte næ­ den de modige, og det vidste Thygge sten ti år, hvor Thygge Pedersen flyttede Pedersen. I 1876 flyttede den unge fami­ meget rundt, og hvor det er vanskeligt at lie til Skåphus Mark i Sunds sogn, hvor finde ham i kilderne. Meget tyder på, at Pedersen købte en vidtstrakt hedeparcel han lærte smedefaget i eller omkring for de penge, han havde tjent på sine før­ Viborg, og at han blandt andet var i År­ ste udstykninger og på hårdt arbejde i hus. Derefter giftede han sig og flyttede Sneftrup. Det fattige liv med bolig og tilbage til Vestjylland, hvor han lejede en smedje i en bakkeside var forbi. hedeparcel i Ikast sogn. Men konen ville Netop udviklingen i Skåphus Mark er gerne have en ko, og det var der ikke plads typisk for den forandring, Vestjylland til. Derfor købte Pedersen jord i Sneftrup gennemlevede, og som Thygge Pedersen Hede ved Simmelkær. tjente penge på. I århundreder var Skåp­ hus skiftevis et selvstændigt gods og en Sneftrup Hede, Ørre sogn 1872-76 hovedgård under Herningsholm, men går­ I Sneftrup Hede boede Pedersen og hans den var kendt som Danmarks største og familie med smedje og beboelsesrum gra­ dårligste gård, hvor jorden var så ringe, at vet ind i en høj, og livet på den nyopdyr- bønderne kun dyrkede den nødtørftigt og kede hede var yderst beskedent. Da Evald satsede på hosebinderi i stedet. Efter 1870 Tang Kristensen kom på besøg i januar ændrede området sig imidlertid. På ho- MAN SKAL SMEDE, MENS JERNET ER VARMT 33 34 CHRISTIAN RINGSKOU

På disse kortudsnit fra 1927 fornemmer man, hvordan jernbanen knyttede de midtjyske egne til de nye købstader Silkeborg og Herning. I det halve århundrede, der gik forud for udarbejdelsen a f disse kort, var der penge at tjene, hvor jernbaner blev anlagt og heder opdyrket. Det havde smeden og ejendomshandleren Thygge Pedersen blik for. MAN SKAL SMEDE, MENS JERNET ER VARMT 35 vedgårdens jord opstod husmandsområdet Skåphus Mark, hvor 33 ejendomme var i drift i 1909. Udviklingen tog fart i for­ ventningen om jernbanen fra Viborg til Herning med standsningssted mellem Skåphus Mark og de to-tre gårde, der ud­ gjorde det gamle Ilskov. Banen blev gan­ ske vist først vedtaget ved lov i 1895 og færdigbygget i 1906, men længe før var den afstukket i terrænet. Da banen kom, opstod stationsbyen Ilskov bl.a. på det areal, Thygge Pedersen havde købt billigt og udstykket til opdyrkning.

Simmelkær 1888-92 I de følgende år vendte Thygge Pedersen sin økonomiske interesse få kilometer mod vest. Her var det førhen så øde Sim­ melkær lige nord for Sneftrup Hede ved at udvikle sig til en lille by med brugsfor­ ening, mølle og mergelbane. Her ejede Pedersen i årene mellem 1887 og 1890 mindst tre parceller med en samlet værdi på omkring 10.000 kr. Det betyder, at hans økonomiske situation var på linje med de lokale gårdmænds. Billedet er taget a f Evald Tang Kristensen i I 1889 skulle Thygge Pedersen betale 1902. Med en selvbevidst attitude og i et sat 34,86 kr. i ejendomsskat. Det var et hø­ tøj a f god kvalitet ligner Tbygge Pedersen en jere beløb, end sognets husmænd betalte, og Pedersen for i blækhuset. I et klage- mand, der kender sit vard. Tang Kristensen skrev i et brev: »Han bar baft en ret markelig brev gav han en række grunde til, hvorfor Livsførelse, ejede kun en Ged, da ban bavde hans ligning var sat for højt: Han havde giftet sig og var yderlig fattig, da jeg var hos kun fire kreaturer. Hans hustru var ofte ham på Sneftrup Hede. Siden har ban slaaet sengeliggende. Han havde fire små børn. sig saadan op, at ban nu ejer et Hus i Silkeborg Hans bygninger var i dårlig stand. Hans bedste ko var død. Den største og den og f or tid™ bygger en kel 1 Herning. Skal i det bele nok vare Ejer a f en 80.000 Kroner. bedste af hans ejendomme var bortlejet på livstid til en afgift, der ikke kunne finan­ siere ejendommen, og han havde en stor eller Foder ikke engang til mine Krea­ gæld på 40.500 kr. Pedersen gik linen ud: turer«. »Min avl er saa daarlig i Sommer, saa jeg Men sognerådet tog ikke klagen til ikke har avlet en Kjerne hverken til sæd efterretning. I et skarpt svar skrev det: 36 CHRISTIAN RINGSKOU

»Ligeledes er dec en bekjendt Sag, at Teglværk bag papirfabrikken. Realiserin­ Klageren er en virksom Mand, som næ­ gen af værkets tømmer og byggemateria­ sten ingen Mand kan maale sig med i at ler blev en god forretning. faa udbytte af sine Ejendele«. Med til bil­ Årene i Silkeborg var Pedersens glans­ ledet af sognerådets afvisning hører, at periode. Hans startkapital var god, og Pedersen i tiden mellem klagen og svaret hans næse for forretninger havde sendt havde solgt en ejendom for 8.300 kr. ham det rigtige sted hen. Årene fra 1890 Sognerådets svar viser, at Thygge Pe­ til 1910 var den periode, hvor Silkeborg dersen var knyttet til det opbrud, den blev en rigtig by, og når nye huse skød op gamle hedekultur gennemgik i årtierne i nye gader, var det ofte Thygge Pedersen, omkring 1900. At Pedersen som få andre der udstykkede grunden. Desuden var han var i stand til at få udbytte af sine ejen­ altid parat til at købe billigt, når andre dele, hang sammen med hans køb og salg havde forkøbt eller forbygget sig. I en af jord. Alene i Skåphus Mark udstykkede Klondyke-verden som 1890’ernes Silke­ han 239 tønder land hede i mere end ti borg skulle man ofte bare have råd til at parceller, og de gamle protokoller viser, at eje et hus eller en grund i to-tre år, før en hans handel med jord og ejendom var lige investering kunne forvandlede sig fra så omfattende i årene i Simmelkær. underskudsforretning til guldgrube.

Silkeborg 1892-1912 Herningsholm 1912-18 Da Thygge Pedersen boede i Simmelkær, Senest i 1902 begyndte Pedersen ved si­ modnedes en beslutning om at søge helt den af sin ejendomshandel i Silkeborg at nye græsgange. Han var født ind i et land­ handle med huse og grunde i den endnu bosamfund, hvor alle mandlige medlem­ mere driftige stationsby Herning, der var mer arbejdede med jorden, og hvor vejen midt i sin hurtigste vækst. Byen midt på til bedre vilkår for de små i samfundet gik heden havde haft jernbane siden 1877, og gennem håndværk. I de første tyve år af i årene 1904-14 nåede den op på at forbin­ hans voksenliv havde omdrejningspunk­ de hele fem linier - noget der tiltrak han­ terne været smedjen, husdyrene og jorden. del og erhverv. Men Pedersen havde blik for noget, som Året 1912 markerer et højdepunkt i mange andre husmænd midt i deres liv Thygge Pedersens karriere som ejendoms­ ikke så. Han havde allerede tjent gode spekulant og i hans forvandling fra fattig penge på at opkøbe jord og bygninger og smed på heden til rigmand i stationsbyen. sælge hedelodder til opdyrkning, men i Det år købte han sammen med Niels Silkeborg, hvor jernbanen mødte Guden­ Frederik Schmit den gamle hovedgård Her­ åen, og hvor papirfabrikken drev en hastig ningsholm for den anselige pris af 83.000 byudvikling frem, var der endnu flere kr., og i en alder af 64 år flyttede han med penge at tjene på ejendomshandel, end der sin tredje hustru tilbage til Herningeg- var på heden. Efter 1890 flyttede Pedersen nen. Selvom Herningsholm var en skygge både sine økonomiske aktiviteter og sin af fordums storhed, var herregården endnu familie til Silkeborg, hvor han indledte i drift som landbrug, og trods omfattende med at købe det nedlagte Drewsens udstykninger under tidligere ejere var der MAN SKAL SMEDE, MENS JERNET ER VARMT 37

Herningsholms gamle hovedbygning overlevede Thygge Pedersens ejerskab, og efter en periode, hvor renæssancebygningen blandt andet husede en destruktionsanstalt for selvdøde dyr, blev den restau­ reret og indrettet som Blichermuseum. stadig 58 tønder land til gården, så til Pe­ Silkeborg igen 1918-27 dersens formue, som beløb sig til 55.000 Da Herningsholms værdier var gjort i kr. i 1915, skulle lægges et stort udstyk­ penge, flyttede Thygge Pedersen tilbage ningspotentiale umiddelbart øst for Her­ til Silkeborg, hvor han først boede i byen ning. og siden købte en villa i Alderslyst nord Allerede i en notits i Herning Folkeblad for Silkeborg Langsø. Her blev den gamle i 1912 lod Pedersen og Schmit fremgå, at mand imidlertid ikke boende, for som Herningsholms nye ejere ville udstykke, man få år senere kunne læse i en nekrolog, og endnu en gang var Thygge Pedersen på drev »det plagende Skatteuhyre den gam­ rette tid og sted. Snart brød første ver­ le [velhavende] Mand« østpå til en villa i denskrig ud, og i de kommende år blev Brabrand. der mangel på materialer. Det betød, at de, der havde noget at sælge, tjente penge, Brabrand 1927-29 og det havde Pedersen og Schmit. De brød Thygge Pedersen endte sine dage som ren­ længer ned, udstykkede parceller og solg­ tier i en villa på hovedgaden Brabrand te løsøre. udenfor Århus. I en alder af 81 år døde 40 CHRISTIAN RINGSKOU længe husmanden har siddet der, og hus­ Det vulgære manden svarer, at det har han, »siden Thygge Pedersen delte ikke den berø­ Faaer har ladet Pilatus ride ind i Jeriko. « ringsangst overfor det vulgære og det Dermed er præstens hor afsløret, og han ulækre, der var blevet moderne i byerne. svarer: »Hvis, Hvis! Ti stille, gaa hjem og Tværtimod var hans fortællestil præget af behold Studene!« en vis fryd ved platte eller ulækre motiver. I et af Pedersens skæmtesagn er satiren Selv om det ikke er langt fra i en historie, i første omgang rettet mod en herremand, hvor der vokser et nøddetræ bagud af en der er død. Ved jordpåkastelsen narrer en hest, er der imidlertid ikke tale om plat­ bonde præsten til ved alle tre skovlfulde at heder for plathedernes skyld. Det vulgære påkalde helvede. Bonden, der har lovet tjener det formål at understrege skæmten præsten en stud til gengæld for at få lov mod de store, som regel præster. til at vanære herremanden ved at bære sit I en af historierne har den fattige helt ringeste tøj, hvisker, at studen er død, og »faaet sig en gammel Krikke, og den ved den tredje skovlfuld udbryder præ­ havde han stoppet en Dukat ind i Røven sten: »Til Helvede både med Skind og af. (...) Ja, det var en Hest, der kunde Kjød«. Her er præstens ærgerrighed et skide Dukater«. Heltens modstandere, gen­ vigtigt tema ved siden af forbandelsen af standene for eventyrets skæmt, køber herremanden, og pointen underbygges af, hesten for en høj pris, men den foræder sig at det er under selve præstens hovedopga­ i det fineste havre og dør midt i den fine ve, den religiøse ceremoni, han tænker stue. »Skidt havde den også, og de gav mere på størrelsen af sin besætning end på dem til at vade omkring i det og var da kristendom. også heldige at finde en Dukat, som Når det netop er præsterne og ikke Drengen havde listet sig til at stikke ind i f.eks. møllere, gårdmænd, standspersoner Røven paa den.« eller konger, der står for skud i Pedersens Thygge Pedersen byder på endnu en hi­ historier, fortæller det om en holdning hos storie med brug af et ligefrem ulækkert Pedersen. Han anerkendte ikke en høj sta­ tema. Som omtalt er helten den eneste, tus, der hvilede på uddannelse, religiøs der kender til prinsessens guldhår over autoritet og administrative opgaver. At navlen, men en præst skynder sig at sige præsterne levede inden for landbosam­ det i munden på helten, så det ikke er til fundets rammer på de rige præstegårde at afgøre, hvem af de to, der taler først. For med store besætninger og meget jord, var at afgøre, hvem der skal have prinsessen, ham en torn i øjet, og han hånede den tilbringer de tre natten i samme seng, og magt, der hvilede på et fundament, der den, som prinsessen vender imod om mor­ modsat hans egen senere succes blev genen, må få hende. Hun vil helst have grundlagt uden for landbosamfundets præsten, men så lader drengen som om, rammer i et uddannelsessystem, han ikke han skal op »at løse Bugser«, som det havde respekt for. Måske var det derfor, hedder i Tang Kristensens renskrifter. han yndede at udstille netop præster som Han lægger en lille bunke rosiner på gul­ dobbeltmoralske, liderlige og pengebe­ vet, men så får præsten også brug for at gærlige. komme op, og denne gang er det den ægte MAN SKAL SMEDE, MENS JERNET ER VARMT 39 mærk netop en smed), der har solgt sin sjæl til fanden, hænger et skilt over sin dør, hvor der står, at han er »Mester over alle Mestere«. Helten må stå til regnskab for sin dumdristighed, så Sankt Peder og Vorherre opsøger ham, og Sankt Peder vi­ ser sig som mester over smeden ved at tage benet af en hest, sætte hestesko på og sætte benet tilbage på hesten. Smeden lader sig imidlertid ikke sådan overgå, og om natten svarer han igen med en gang tæsk til Sankt Peder, mens Vorherre gem­ mer sig i en krog. For at holde denne ydmygelse hemmelig får smeden tre øn­ sker. De to første bruger han til at udsæt­ te overdragelsen af sin sjæl til Fanden, det sidste til helt at slippe. Selvom helten ud­ fordrer selveste Gud, Fanden og Sankt Peder, ender han således i kraft af sin snar­ rådighed og handlekraft som historiens sejrherre. Den modige og handlekraftige helt er almindelig i folkeeventyr, men hos Pe­ dersen er han meget fremtrædende, og han er mindre afhængig af magiske hjæl­ pere, end man ellers ser.

Præster til grin I mange af Thygge Pedersens historier bli­ Evald Tang Kristensen hos fotografen. Tang ver der gjort grin med præster, der beskyl­ Kristensens indsats er bemærkelsesværdig, og des for at være liderlige og dobbeltmoral- Thygge Pedersen er kun én a f de tusindvis a f ske. I en af historierne prædiker en præst, meddelere, der fortalte og sang for folkeminde­ at den, der giver én fold ud, skal få ti igen. samleren. Historiens helt giver derfor sin eneste ko til præsten, og ganske som det er blevet Præsten holder sig vågen hele natten, idet sagt i kirken, finder den hjem igen sam­ han underholder sig med en tjenestepige men med ti andre kreaturer. Præstens »og gjorde sig noget gode Venner med mening var imidlertid ikke en så bogsta­ hende«, men husmanden holder sig også velig forståelse, og han vil have dyrene til­ vågen, og han sidder i et træ udenfor præ­ bage. For at afgøre striden lader de det stens vindue. Om morgenen, da husman­ komme an på, hvem der først kan komme den har sagt »god morgen« som den før­ op og sige »god morgen« til den anden. ste, spørger præsten forskrækket, hvor MAN SKAL SMEDE, MENS JERNET ER VARMT 41 vare. Så vil drengen alligevel ikke have sin Schmidt havde forhørt sig hos, og som portion liggende der midt i kongeslottet, havde kendt Pedersen siden 1890’erne, så han står op og spiser det (spiser sine var Pedersen en »Ræve-kæltring, der var rosiner). Præsten følger igen drengens almindelig kendt i Silkeborg, men ikke eksempel, »men da han kom i Sengen for det gode. Den rødskæggede Mand var igjen, kunde Prinsessen ikke holde ud at en Lurendrejer, som snød Folk i Hand­ være vendt om til ham for den grimme len.« Endvidere beretter Schmidt, at Pe­ lugt, der stod ud af ham.« (Helten har dersen talte »Religionens sag til Fru Kjer- ladet prinsessen vide, at det var rosiner, bye«, en kone der passede ham i hans sid­ han spiste.) ste tid, og han luftede en anskuelse, som også lærer Handberg bevidnede: »Vi skul­ En rødskægget ræve-kæltring de se at blive så gode, at vi syntes lige så Præsteskæmt og ligefrem tale var en del af godt om andres Fiser som om vore egne!« omgangsformen i det gamle landbosam­ Da Pedersen var på det sidste og havde fund, som Thygge Pedersen stadig levede mere kontakt med læger og apotekere, i, da hans eventyr og historier blev skrevet end han brød sig om, var det efter sigende ned. Men der er meget, der tyder på, at et motto, at »A Doktor ska løw, a Apo­ han igennem et langt liv, hvor han fjerne­ teker ska løw, å a vel Fanden galme også de sig mere og mere fra den gamle verden, løw!« I disse vendinger er der ikke meget, holdt fast ved sit bramfrie sprog og sine der tyder på, at Pedersens rigdom og hans holdninger og på den måde stillede sig i omgang med mænd som sagfører Schmit i modsætning til den borgerlige verden, der Herningsholm-årene fjernede den tilbøje­ var rammen om ejendomshandel og gods­ lighed til skæmt og spot, der præger en udstykning. del af fortællingerne fra 1870’erne. Forfatteren Anthon Fuglsang kendte Thygge Pedersen godt, og i en nekrolog Et modsætningsfyldt menneske? pegede han på Pedersen som et menneske, Fuglsangs nekrolog og Schmidts brev der holdt fast i et i upoleret sprog. Om peger i retning af, at Pedersen ikke brød Pedersens omgangsform skrev han: »Ofte med forankringen i den gamle kultur, der karakteriserede han Mennesker i et saare kan læses i eventyrene fra ungdomsårene oprindeligt men sikkert rammende Billed­ (præsteskæmten og det vulgære er kun to sprog«, og selv på dødslejet kunne hans af flere spor i Pedersens eventyr, der knyt­ tale »ofte være drastisk og drøj, som i ter ham til den gamle almuekultur). Så hans Velmagtsdage«. mens han på det økonomiske område fjer­ En anden kilde til viden om Thygge nede sig fra det gamle med syvmileskridt, Pedersens senere år er et brev til Dansk forblev han af temperament et almuemen­ Folkemindesamling skrevet af arkivets neske - en husmand fra Vestjylland. Men tidligere medarbejder August Schmidt. modsætningsforholdet mellem Thygge Også Schmidts brev peger på kontinuitet, Pedersen som en repræsentant for en ny idet Schmidt skriver om Pedersens fort­ udvikling og Thygge Pedersen som en satte mangel på respekt for religion og mand af den gamle verden er kun tilsyne­ øvrighed. Ifølge en lærer Handberg, som ladende. For som Pedersens initiativrige 42 CHRISTIAN RINGSKOU og handlekraftige eventyrhelte viser, var opstod, behøvede Thygge Pedersen ikke den gamle landbokultur ikke så passiv, at bryde med den verden, han var rundet som vi er tilbøjelige til at mene. Det var af, for at gribe chancen. Pedersen kunne en del af den gamle mentalitet at prøve sin tilsyneladende bevæge sig meget langt i lykke eller at smede, mens jernet er varmt. sin levetid uden at foretage noget afgøren­ Så da mulighederne for at tjene penge de brud med sin baggrund på den øde hede.

Christian Ringskou. Museumsinspektør på Struer Museum og tidligere tilknyttet Dansk Folkemindesamling. Hunsballevej 17, 7600 Struer. Mænd og virke bag Skovridergården Birkebæk 1866-1993

A f Grethe Clausen

Skovridergården Birkebæk ca. 1950.

Gården Birkebæk, der var beliggende i den tid, Tanderup og Møl trup ejedes af den nuværende Birkebæk Plantage, blev familien Linde, var godskontoret på nedrevet i 1969, og en ny skovridergård Møltrup. Birkebæk var i ældre tid fæste­ blev opført i Egeskoven. I dag findes der gård under Tanderup i Snejbjerg sogn. stadig lidt af de gamle sokler fra den tid. I 1683 beboedes Birkebæk af fæster Jens Jensen med 3,6 td. hartkorn og 38 Birkebæk tilhørte fra gammel tid gården td. Id. dyrket jord. Der blev dyrket med Tanderup, dvs. at jorden på Tanderup, byg, rug og blandkorn, eller jorden var i Møltrup og området omkring Birkebæk hvile. Marken grænsede til Harreskov, var et stort område. I 1693, da herreman­ Høgild, Toksvig, Skovbjerg og Arnborg. den Cassius ejede Tanderup, boede der I 1780 købte Thomas Birkebæk gården ikke mindre end tre mænd på Birkebæk. og blev selvejer. Gården blev nu i fami­ De svarede i landgilde 1 td. rug, 1 skov­ lien Birkebæks besiddelse til 1875, hvor svin og 1 fodernød (kvæg, som fæsteren den blev solgt til Hedeselskabet. skulle opfodre for herremanden) m.m. I 44 GRETHE CLAUSEN

Enrico Mylius Dalgas. Peter Borch.

Enrico Mylius Dalgas (1828-1894) var Christian E>algas, født 7.5.1862 i Århus, medstifter af Det danske Hedeselskab i død 9.11.1939 på Høllund Søgård, direk­ 1866 og selskabets første direktør 1866- tør ved Det danske Hedeselskab, søn af 1894. Han var efterkommer af en af de oberstløjtnant Enrico Mylius Dalgas og franske Huguenot-familier, der flygtede hustru Marie Magdalene Købke, viet fra fædrelandet i 1685. Enrico Dalgas var 17.11.1887 i Hobro kirke til Emilie søn af Jean Antonie, der ernærede sig som Scheele, født 2.3. 1861 i Hobro, død forretningsmand i Napoli og blev gift i 1813 med Johanne Tomine Stibolt, som var datter af kommandørkaptajn Andreas Henrik Stibolt. Faderen døde, da Enrico Mylius Dalgas var syv år gammel. Mo­ deren flyttede til Danmark, hvor børnene blev opdraget.

Peter Borch var skovrider i Birkebæk ved Hedeselskabet med bopæl i Herning og fra 1895-1902 administrerende direktør ved Hedeselskabet (kontoret lå dengang i Århus). I 1875 overtog Hedeselskabet ejen­ dommen, samtidig med at familien We­ stenholz flyttede ind på Skovridergården Birkebæk. Westenholz var uddannet forst­ kandidat. Peter Borch var den første skov­ rider i Birkebæk. Til ejendommen hørte Skovrider Christian Dalgas pd Birkebæk 1347 td. Id. 1884-1934. MÆND OG VIRKE BAG SKOVRIDERGÅRDEN BIRKEBÆK 45

20.5.1944 på Høllund Søgård ved Vor- basse, datter af Vilhelm Frederik Scheel, født 8.7.1831 i Hobro, død 23.3.1913 i Hobro, og hustru Karen Marie Jensen, født 26.9.1833 i Viborg, Sortebrødre sogn, død 27.11.1918 i Hobro. Børnene lå Christian Dalgas meget på sinde. Der var fem af dem. Slik fik børne­ ne således aldrig. Ved måltiderne ledede han samtalerne, idet han ofte søgte at fa børnene med ind i samtalen for at høre lidt om, hvorledes de tænkte og følte og navnlig høre, hvordan det gik dem i sko­ len. I disse samtaler var han altid ligetil og aldrig docerende, men »snak« indlod Anker Mørch Sørensen, skovrider ved hedesel­ han sig aldrig på. Børnenes uddannelse lå skabet med bopcel på Birkebak 1934 til 1966. ham stærkt på sinde. Han indprentede dem navnlig to ting: at det gjaldt om at lære så meget som muligt, og at de skyld­ Plantage. I dag står de, som da de blev te deres fædreland alt. Det var ikke alene brugt til at brænde træ af til tjære. Ligeså en myndig, men også en kærlig faders ledede han beplantningen af brunkulsle­ hånd, der ledede dem. jerne omkring Herning. Anker Mørch Sørensen arbejdede videre med den linje, der var lagt for Hedesel­ skabet. Med 1930 ernes økonomiske krise udviklede Hedeselskabets aktiviteter sig i retning af samfundsnyttige, beskæftigel­ sesfremmende arbejder. Der blev ydet eks­ tra statslige tilskud, hvis der blev anvendt arbejdsløse til mosekultivering og tørve- produktion, mergling, etablering af diger, afvanding og plantning. På plantnings­ området fik aktiviteten betegnelsen: det flyvende korps, der etablerede læplantnin­ ger, og en tilsvarende aktivitet fandt sted på plantageområdet. Anker Mørch Søren­ sen var et meget kreativt og spændende menneske. Per F. Tøttrup var med til at lede arbejdet Per E Tøttrup, skovrider ved Birkebak Plan­ med at restaurere de gamle tjæreovne - tage m. fl., med bopal på Birkebak 1966 til det, der stod tilbage af dem i Hesselvig 1993. 46 GRETHE CLAUSEN

»Kongens hederejse« havde min fader - en ternet, mangefarvet Den 21. juni 1875 skete der noget af en paraply, som han holdt over kongen. begivenhed på Birkebæk. Kong Christian Vi kom til plantagen, og her fremvistes IX og kronprinsen var på en stor rejse bl.a. planteskolen med derværende frøbe­ gennem Jylland, kaldet »Kongens hede- de af gran og fyr. I kongens følge var gene­ rejse«. Det var lykkedes Enrico Dalgas at ral Wi Ister, og jeg erindrer, at min fader fa dem til at lægge vejen gennem hedeeg­ måtte gøre generalen opmærksom på, at nen til Herning. Hensigten var naturlig­ han gik midt i frøbedene, som han troede vis at vække opmærksomhed for hedesel­ var små græsplæner. skabets virksomhed og styrke interessen Der var frokost i krattet i et telt for den. (Skarrild Krat). Der kom vi drenge ikke Christian Dalgas, som dengang var 13 med i første omgang, men i anden år gi., var også til stede ved kongebesøget. omgang. Efter at de kongelige var kørt, Han fortæller følgende: »På Hesselvig satte vi os på kongens og kronprinsens havde min fader en lille nordbag, og med pladser og blev kongeligt beværtede. den, forspændt en lille vogn, fulgte jeg og Fra krattet kørte følget så videre til en anden elev kortegen til Skarrild Krat­ Amborg, Birkebæk og Provsthusets Plante­ plantage. I første vogn kørte min fader på skole, hvor der vistes reolpløjning, derfra forsædet og kongen og kronprinsen på til Høgildgård, hvor kongen tog afsked og bagsædet. Det begyndte at småregne, og kørte videre til Herning.« kongen havde ingen paraply, men det

Heden, sotn den sa ud før tilplantninger. Billedet er taget i 1889 og er fra Birkebæk Rond. Det er taget mod vest, og partiet ligger lidt vest for »Sorte Slugt«. MÆND OG VIRKE BAG SKOVRIDERGÅRDEN BIRKEBÆK 47

På billedet ses den »hanoveranske reolplov«, der blev brugt som forberedelse til beplantning. Den lette forplov krævede kun et spand heste, mens den svære, dyberegående plov (23-28 cm) krævede to spand.

Christian Dalgas’ virke på Birkebæk Dalgas’ ældste søn, Christian Dalgas, flyt­ Enrico Dalgas havde set, at området om­ tede ind på Birkebæk som næsten nybagt kring Birkebæk ville egne sig som cen­ forstkandidat i 1884 i en skov, som ikke trum for plantningsarbejdet på heden. var der. Birkebæk blev skovriderbolig, og Enrico Christian Dalgas kom i 1877 et år ud af

Generationsplantning i heden. I forgrunden ren rødgran (Picia abies), plantet på tidligere agerjord. 48 GRETHE CLAUSEN

Tjærebrænding i Harreskov plantage 1902. Det C las senske Fideicommis ydede bidrag til opfø­ relse a f ovne til forsøg med fremstilling a f trægas, træsyre og tjære. Den brune montanatjære fra Hareskoven fik mange anbefalinger, og det var en erfaring, at trækul holdt fordøjelsen i orden hos høns og smagrise. gymnasiet for at komme ind som elev på haft en vis indflydelse på placeringen af den nyoprettede engvandingsskole på Chr. Dalgas. Det var kommet bag på re­ Hessel vig, hvorfra han så vendte tilbage præsentantskabet og havde fået den til at til gymnasiet og blev student i 1880. I ændre beslutning med hensyn til Chri­ 1884 blev Christian Dalgas som nyuddan­ stian Dalgas. Herom skriver Christians net forstkandidat tilbudt stillingen som far, Enrico Dalgas, i et brev af 11. septem­ skovrider i Birkebæk, idet faderen, efter ber 1884: »Så længe vi troede, at Borch hvad Christian Dalgas fortæller, tilbød var fast bundet til os, var vi ikke meget for ham at blive ansat enten som ingeniør at ansætte min søn, før han ved praktiske eller skovrider. Faderens mangeårige med­ foretagender havde lagt dygtighed for da­ arbejder, ingeniør Brøndsted, havde gen, og i hvert fald ikke før plantnings- ønsket ham ansat som ingeniør og ville virksomheden blev adskilligt udvidet; og tage ansvaret for det efter det kendskab, Borch var udset til at overtage overbesty­ han havde til Christian Dalgas, hvor han i relsen af alt vedrørende plantning. Nu må ferierne havde virket som opmåler og vi skynde os med at uddanne forstkandi­ nivellør ved hedeselskabet. dater, som er villige til at binde sig til Christian Dalgas valgte imidlertid Hedeselskabet og hedesagen, og som ikke skovriderstillingen på Birkebæk, indtil vil forlade os, så snart de kan få en plads på han næsten 50 år efter trak sig tilbage fra øerne, men som vil overføre vore erfarin­ sin gerning ved Hedeselskabet. ger og anskuelser til de kommende tider, Skovrider Peter Borchs afgang havde så der bliver stabilitet i vort arbejde. - MÆND OG VIRKE BAG SKOVRIDERGÅRDEN BIRKEBÆK 49

Indtil videre varetager jeg Borchs distrikt udlagde bygningsudgifterne, og at han fik med assistance fra forstmand Heutz i dem refunderet over 10 år med 4% rente. Silkeborg. Repræsentantskabet løber an I samme brev blev planlagt ombygningen på, at Christian med tiden kan klare af Birkebæk, monteringen med møbler, ærterne.« indkøb af besætning - heriblandt to ar- Da Christian Dalgas skulle flytte ind på bejdsstude til 100 kr. pr. stk. — altsammen Birkebæk, var gården faldefærdig. Han til en bekostning af ca. 5.000 kr., som prøvede at fa lov at flytte til Skovbjerg v/ faderen mente at kunne skaffe, og som Sdr. Felding, men der var bygningerne Christian Dalgas fik i arveforskud. endnu ringere. Birkebæk blev betegnet af Efter at Christian Dalgas var flyttet ind faderen som »det naturlige opholdssted på Birkebæk, fik han mange breve fra sin for Hedeselskabets skovrider.« Faderen far, hvor han fortæller om, hvorledes han skriver i et brev til Christian Dalgas: »Det indberetter til reprænsentantskabet og vil koste ca. 2.500 kr. at gøre Birkebæks bestyrelsen for Hedeselskabet, at de var i stuehus i stand«. Imidlertid kunne fade­ uoverensstemmelse med ministeriet, om ren ikke bekvemme sig til at forlange, at hedeplantningssagen skulle florere eller Hedeselskabet skulle udlægge disse lammes, og at de ikke havde i sinde at penge. Han skaffede pengene selv og fik give efter. Ligeledes om naturlig foryngel­ vedtaget, at Christian Dalgas forskudsvis se ved selvsåning ville få betydning for

Produkter fra plantagen: Parfume a f fyrrenåle. Her ses virksomheden til fremstilling a f æteris ke olier a f bjergfyrkvas. Den var beliggende i Birkebæk Plantage tæt ved den gamle skovfogedbolig »Provsthus« og var i drift fra 1930-1952. Fra venstre ses skovløber Hans Martesen, »Sand­ huset«, traktorfører RicardJensen og datteren Ulla. 50 GRETHE CLAUSEN nåleskovene hos os, om kulturerne på menneskealder en central skikkelse i Det heden og jordbundsspørgsmålet, thi i de danske Hedeselskabs historie. Hans per­ sidste 20 år af en kulturs levetid var skov­ son var omstridt, og hans lederstilling bunden dækket af unge planter på 1-3 blev betinget, hvad enten han var forret­ alens højde. - Jo, han lærte meget af sin ningsudvalgets formand eller »bestyrel­ far i denne tid. sens kommitterede« - en ejendommelig 1891 begyndte Christian og Enrico titel, der vistnok svarer til Dronning Dalgas at beskæftige sig med de ugunsti­ Margrethe Is, der kaldtes »rigets fuld­ ge vindforhold i den vestlige halvdel af mægtig frue og husbonde«. Men på Jylland, hvor træer, buske og udsæd led Birkebæk havde han under alle omskiftel­ under »sand og vindpisket«. Man kunne ser sit hjem og sin bedste virkeplads. Her dengang enkelte år komme op på 19 stor­ foretog han sine talrige forsøg og gjorde me i maj og i begyndelsen af juni. Der erfaringer af stor betydning for Hedesel­ blev forvoldt store skader på nysåede sand- skabets forstmæssige indsats. Opgaverne marker, når store sandskyer rejste sig over tog han med stor alvor, ja, kunne gå op i markerne. Mange måtte sås om. Man dem med lidenskab. Hans modstandere havde erfaring fra plantagerne, at læhegn bebrejdede ham, at han for ukritisk gik i og levende hegn kunne yde en god beskyt­ sin faders fodspor. - Det var han dog ikke telse mod den hårde vind, og mange loka­ ene om. le pianteforeninger gik i gang med at Fra 1922 blev der to direktører, idet plante læhegn. Jens Westergaard, der var mosedistriksbe- Der blev uddannet forstelever på styrer i Hedeselskabet og forretningsfører, Birkebæk. I bestyrelsesprotokollen omta­ valgtes til at forestå grundforbedrings- les eksamen i plantningselevskolen i au­ virksomheden, medens Christian Dalgas gust 1887 og 30. januar 1889 (skovrider­ beholdt administrationen og plantnings­ ne V. Fabricius og N. Fritz var cencorer). virksomheden. Han skriver derom: »Jeg Helt frem til 1914 virkede elevskolen var ingenlunde ked af denne ordning, da gennem det meste af perioden med skov­ jeg vidste, at jeg kunne samarbejde med rider Christian Dalgas som leder. Westergaard, og jeg tillige blev aflastet. Christian Dalgas blev i mere end en Der var nok endda at gøre for mig.«

Grethe Clausen. Født i Arnborg 1934. Initiativtager og leder af Lokalarkivet Arnborg sogn. Postkrogen 4, Arnborg, 7400 Herning. Stationerne i Vemb

AfO le Edvard Mogensen

Banen kommer nemgående spor også var et krydsnings­ Jernbanen kom til Vemb, og der blev spor. Men behovet for krydsningsstationer anlagt station i 1875. Strækningen Hol- på strækningen var til at overskue. Den stebro-Ringkøbing blev åbnet for gods­ første køreplan omfattede to tog i hver trafik den 31. marts og for persontrafik retning hver dag. Statsbanerne havde af den 15. april. Stationer var ikke noget, flere forskellige grunde en meget restrik­ man ruttede med dengang. Mellem Hol­ tiv politik for åbning af stationer. Selve stebro og Ringkøbing var der ved banens anlægget kostede penge, det samme gjorde åbning stationer i Vemb, Ulfborg og Tim. den daglige drift. Endvidere kostede yder­ Der blev anlagt de stationer, der var nød­ ligere en standsning på turen både tid vendige for driften. På den enkeltsporede samt brændsel til endnu en igangsætning. bane skulle togene kunne krydse (mødes) Derfor var det kun, når fordelene, en skøn­ på en station, hvor der udover det gen­ net mertrafik og dermed merindtægt, syn-

Vemb station juli 1965. Til venstre for vandtårnet ses post 1. (Jens Bruun-Petersen). 52 OLE EDVARD MOGENSEN tes at opveje ulemper og omkostninger, at Vemb bliver knudepunkt Statsbanerne lod sig overtale til endnu en Da privatbanen fra Vemb til Lemvig blev station. Der havde været fremsat adskilli­ taget i brug i 1879, kom der yderligere ge ønsker fra lokal side om stationer i bl.a. skub i udviklingen. Vemb var nu avance­ Bur og Naur, men det var blevet afslået. ret fra at være landstation til at være knu­ Bur og Naur måtte nøjes med et billet­ depunkt, endda med to stationer. Stats­ salgssted, indrettet i eksisterende vogter­ banerne og Lemvigbanen kunne ikke bli­ huse. ve enige om vilkårene og betalingen for en Når der blev station i Vemb, og når sta­ fælles station. Så det endte med, at Lem­ tionen fik den placering, som den har, var vigbanen var nødt til at anlægge sin egen det noget, som skete efter grundige un­ station i Vemb. Det betød, at der blev et dersøgelser og modne overvejelser. Flere betydeligt antal ansatte ved de to baner alternative linieføringer havde været un­ samt postvæsenet. Det gav yderligere der overvejelse. Vemb stations placering grundlag for erhvervsudvikling. Nu kom skete især under hensyntagen til ønsket efterhånden smed, karetmager, sadelma­ om at kunne tiltrække trafik fra Lemvig, ger, bager og to købmænd til. Senere også og det mente man bedst kunne ske ved at manufakturhandler, slagter, fiskehandler, placere stationen ved vejen fra Lemvig til blikkenslager, træhandler, tømrer, urma­ Ringkøbing. ger, endnu en skomager og sadelmager. Stationen kom til at ligge på bar mark. Lemvigbanen havde oprindeligt regnet Nærmeste bebyggelse var kirken, præste­ med at få fuld optagelse på Vemb statsba- gården og nogle andre gårde. Men en nesution. Sådan kom det imidlertid ikke udvikling var sat i gang, og snart etable­ til at gå, i alt fald ikke i første omgang. rede en skomager og en gæstgiver sig ved Måske var forskellen mellem den noget stationen. Det blev begyndelsen til sta­ traditionsbundne og regelstyrede statsba­ tionsbyen Vemb. Bortfaldet af købstæder- nedrift og privatbanens nye koncept, den nes privilegier inden for håndværk og såkaldte tertiærdrift, for stor. At der ikke handel, jernbanens muligheder som effek­ kunne opnås enighed med Statsbanerne tivt transportmiddel, andelsbevægelsen om optagelse af Lemvigbanen på Vemb samt produktionsomlægninger indenfor station, var noget af en streg i regningen landbruget var faktorer, som dannede for Lemvigbanen. Det var dyrt at skulle grundlaget for, at stationsbyer som Vemb anlægge og drive egen station i Vemb. opstod i det tomrum, der tidligere havde Lemvigbanen måtte i al hast opføre egen været mellem købstæderne. Gørding, stationsbygning i Vemb. Da den ikke nå­ Vemb, Bur, Råsted, Nees og Møborg ede at blive færdig til Lemvigbanens ind­ sogne samt den nordlige del af Ulfborg vielse den 20. juli 1879, men først til den sogn udgjorde stationsbyens naturlige op­ 1. oktober 1879, havde Lemvigbanen ind­ land. Vemb station blev økonomisk og til da til huse i krostuen på Gæstgiver­ trafikalt en af de bedste landstationer på gården. Så her var der togekspedition, bil­ Jyske Vestbane. letsalg, fragtbreve - og sovs og kartofler! Som tiden gik, og trafikken voksede, viste den oprindelige stationsbygning for STATIONERNE I VEMB 53

Lemvigbanens anden station i Vemb. (Postkort fra M. Høgsbergs Bog- og Papirhandel, Vemb).

privatbanen sig dog håbløst for lille. Et mellem 5.000 og 10.000 kr. og så først forslag fra Lemvigbanen - fremsat om­ derover 10%. Oprindelig indeholdt kon­ kring år 1900 - om bofællesskab faldt dog trakten en klausul om, at restaurationen desværre ikke i god jord hos Statsbanerne, skulle drives som afholdsrestaurant. så endnu engang måtte Lemvigbanen Salgspriserne blev fastsat af Statsbanerne, opføre en ny og denne gang noget større her 3. distrikt i Struer. I 1920 skulle et stationsbygning, som stod færdig i juni stykke smørrebrød med leverpostej eller 1902. servelatpølse koste 15 øre. Var det der­ imod belagt med røget ål, var prisen 55 Statsbanestationen får restauration øre pr. styk. En hvidtøl kostede 25 øre, en Statsbanestationen blev oprindelig opført kop kaffe 30 øre, men tog man en hel som Statsbanernes øvrige stationsbygnin­ kande kaffe, så kostede den kun 35 øre, så ger på den tid, et etplans længehus. det kunne bedre svare sig. I hvor høj grad Bygningen blev udvidet og ombygget der allerede dengang har været klaget over flere gange, og tværlængen med to etager Statsbanernes kaffe vides ikke, men under kom til i I909. Herved fik bygningen et alle omstændigheder indeholdt kontrak­ mere monumentalt udseende. En jernba­ ten detaljeret anvisning på, hvilke ingre­ nerestauration, indrettet i 3. klasses ven­ dienser der skulle i kaffen: Vj blå Java, lA tesalen, blev det også til. Statsbanerne brun Java og ’A centralamerikansk kaffe. drev ikke selv restaurationen, driften var Ved tilberedning skulle anvendes 500 g forpagtet af en restauratør. Alle forhold kaffe, 125 g tilsætning (Løvetand eller var reguleret i en detaljeret kontrakt på Kaffina) og 8 liter vand. Intet var overladt flere sider med en snes paragraffer. til tilfældighederne. Der var ikke plads til Forpagteren skulle betale Statsbanerne en meget privat initiativ, kreativitet eller procentsats af omsætningen. I 1920 skul­ lokale islæt. Resultatet var, at jernbanere­ le der betales 10% af det beløb, hvormed staurationernes kaffe overalt smagte lige den årlige omsætning oversteg 5.000 kr. godt - eller dårligt. Ønskede man sig et Beløb herunder skulle der ikke svares stykke wienerbrød til kaffen, havde afgift af. Senere blev det ændret, så der Statsbanerne også tænkt på det. Ifølge kun skulle svares 5% af omsætningen kontrakten måtte et sådan stykke sælges 54 OLE EDVARD MOGENSEN til en pris af 3 øre over detailprisen. Så egentlige pakvogne. Der var fragtgods, som jernbanerestauratør skulle man ikke ilgods og rejsegods samt fisk selvfølgelig forvente den store avance. Og arbejdsda­ fra bl.a. Thyborøn og Lemvig. Og så var gen var lang, fra 6 morgen til 22 aften. der endelig også Postvæsenets mange for­ Dog med et par pauser, når der intet tog sendelser. Breve, pakker, aviser og ugebla­ var. Også personalet var der tænkt på. de samt værdiforsendelser. Ved stort set Serveringen skulle ifølge kontrakten ske hvert eneste tog var der stor ind- og ud­ ved »ordentlige, høflige og velklædte folk«. læsning. Når så toget var kørt, var perro­ For at få lov til at drive restauration i nen ofte fyldt med gods. Det kunne man Statsbanernes lokaler skulle restauratøren så gå i gang med at køre ind på pakhuset stille en bankgaranti på 200 kr. eller omlæsse til et andet tog alt afhængig af slutdestination. Trafikken vokser I mergelsæsonen var der også mange Gennem årene voksede trafikken betyde­ vogne til og fra Damhuså mergelleje, som ligt. Såvel trafikken på Vemb station som var i brug i årene 1904-56. 35-40 vogn­ den gennemgående trafik til og fra privat­ ladninger mergel læsset ved Damhuså pr. banen. På Vemb station blev anlagt privat dag var almindeligt. Når der var rigtig sidespor til Fællesforeningen for Dan­ travlt, kunne der læsses et halvt hundrede marks Brugsforeninger, som opførte en vogne pr. dag. I mergelsæsonen fik Vemb stor lagerbygning her. Siden kom også station almindeligvis assistance udefra af Dansk Andels Ægeksport, også med eget en afløsende assistent eller medhjælper. lager, til som bruger af dette sidespor. Til Der var mange fragtbreve, vognlister og belysning af trafikkens omfang et par tal vogne at holde styr på. For at undgå, at fra Statsbanernes årsberetning fra drifts­ der kom så mange vogne til Vemb, at tra­ året 1919/20. Der blev befordret 12.457 fikken brød helt sammen, blev tomme tons vognladningsgods fra Vemb station. vogne sydfra beordret til Ringkøbing sta­ Det var ganske meget, næsten det samme tion, som havde noget mere sporplads end som fra Struer station, og dobbelt så Vemb. Så gav Vemb station besked til meget som fra Skjern station samme år. Ringkøbing station, efterhånden som man Til stationen ankom 6.905 tons vognlad­ kunne tage fra. I sydgående retning meld­ ningsgods. Fra Lem vigbanen blev videre- te man allerede fra Struer station til Vemb befordret 22.519 tons og til samme bane station, hvor mange vogne toget havde 27.997 tons vognladningsgods. Levende med fra Struer. Så kunne man i Vemb dyr var dengang en stor transportartikel begynde at planlægge, hvor mange vogne, for banerne. 1.071 stk. hornkvæg og kalve der kunne sendes med det enkelte tog. blev afsendt fra Vemb station og 1.435 svin og grise. Også her vejede transittra­ Rangering med hest og maskine fikken tungt. Fra Lemvigbanen viderebe- Det betød alt sammen megen rangering fordredes 6.001 stk. hornkvæg og kalve med togmaskinerne. Både godstog og og 2.261 svin og grise. Også en stor mange personførende tog havde vognud­ mængde stykgods blev omlæsset i Vemb, veksling i Vemb. Samt med rangerhesten, dels mellem de enkelte tog og dels i som f.eks. i 1918 havde tjeneste således: STATIONERNE I VEMB 55

5.00-8.00, 9.15-12.00 og 13.45-18.00. både hest og kusk. Også denne leverance Nok rangerede hesten ikke uafbrudt i de til Statsbanerne var reguleret i en kon­ anførte tidsrum, men alligevel må det trakt. Heraf fremgik, at hesten skulle være antages at have været en træt hest, som »i enhver henseende skikket til arbejdet«. om aftenen blev sat på stald, og en sulten Kusken skulle være ordentlig og pålide- hest, som så rigeligt havde fortjent sin l‘g- havre! Statsbanerne havde ikke selv heste­ Under besættelsen voksede trafikken hold. En entreprenør leverede hest og endnu mere. Eksempelvis var der i kusk i de anførte tidsrum. Betalingen her­ 1942/43 15.987 transiterende vogne på for var i 1918 250 kr. om måneden, for Vemb station. Efter flere andragender fra

DSB rangertraktor nr. 50, populärt kaldet klædeskabet. (Jens Bruun Petersen). 56 OLE EDVARD MOGENSEN stationsforstanderen fik stationen endelig statsbanestation. Omlægningen af spor i 1943 bevilget en rangertraktor. Det blev mv. blev påbegyndt i 1958. Den 31. ja­ traktor nr. 50 af typen »Klædeskab«, såle­ nuar 1959 blev det sidste privatbanetog des benævnt på grund af en slående lighed afsendt fra lokalstationen i Vemb, og fra med dette møbel. Men møbel eller ikke - og med første morgentog søndag den 1. traktoren gjorde rigtig god fyldest i Vemb februar 1959 nedlagdes Lem vigbanens og blev flittigt brugt, og med sine 78 lokalstation i Vemb, og privatbanen fik »heste« den levende ditto langt overlegen. fuld optagelse på Vemb statsbanestation. Under besættelsen var rangert rak toren for­ Det havde så bare taget 80 år! synet med en gengasgenerator. Herved blev Der var indlysende fordele ved, at passa­ trækkraften reduceret noget, men køre gerer kunne skifte tog, og at gods kunne kunne man dog trods alt. omlæsses ved samme perron, og at drifts­ opgaverne kunne løses af kun et hold per­ Besættelsen sonale. Alle til stationstjenesten hørende Under besættelsen skete der flere dramati­ forretninger blev udført at Statsbanernes ske hændelser i Vemb. Søndag den 27. personale, dog skulle privatbanens perso­ august 1944 blev et tog ved Vemb station nale hjælpe til med ind- og udlæsning af beskudt af allierede fly, og to lokomotiv- gods til og fra privatbanens tog. mænd omkom på tragisk vis. Natten mel­ Ved samme lejlighed overtog DSB også lem den 28. og 29. september 1944 be­ postekspeditionen i Vemb. Den havde tid­ skød et fly stationens rangertraktor, hvor­ ligere været på privatbanens station. Den ved rangerlederen blev lettere såret. Nat­ nu forhenværende stationsbygning solgte ten mellem den 31. januar og 1. februar Lemvigbanen til kommunen, hvorefter 1945 blev stationens vandtårn ved en sa­ bygningen i mange år var kommunekon­ botagehandling sprængt i luften - pulve­ tor for Gørding-Bur-Vemb kommune. riseret, som stationsforstanderen skrev i Dog manglede en lille ting endnu hos sin indberetning til distriktet. Eksplosio­ privatbanen, nemlig centralsikring. Sik­ nen blæste også dør og vinduer ind i post ringsanlægget for Vemb statsbanestation 1. Da damplokomotiverne ikke kunne omfattede en signalpost i sydenden, post køre uden vand, blev et midlertidigt vand­ 1, en signalpost i nordenden, post 2 samt tårn opstillet til erstatning, men det kommandopost på stationskontoret. Der brændte den 8. januar 1947 ved en brand var tale om et mekanisk sikringsanlæg af opstået i et tilhørende skur, antagelig som fabrikat Siemens og Halske, hvor betje­ følge af gnister fra en kakkelovn. Det ning af signaler og sporskifterne fra sig­ betød endnu et midlertidigt vandtårn. nalposterne skete ved hjælp af tråd træk. Senere fik Vemb så igen et muret mere De to signalposter var så i elektrisk afhæn­ permanent vandtårn. gighed af kommandoposten på stations- kontoret ved hjælp af en såkaldt manuel Fællesstationen stationsblok, som gennem aflåsninger og Endelig i 1957 blev Lem vigbanen og Stats­ frigivninger sikrede togvejene. Fra signal- banerne så omsider enige om vilkårene for posterne blev også bommene ved de to privatbanens fulde optagelse på Vemb overkørsler betjent. Sikringsanlægget hav- STATIONERNE I VEMB 57

Post 2 på Vemb station. (Jens Bruun-Petersen).

de ikke plads til også at medtage togveje Personalet for privatbanen. Derfor blev i flere år alle Mens det gamle sikringsanlæg endnu var privatbanetog ind- og udrangeret på i drift, var der et betydeligt personale på Vemb station. Det betød, at der skulle en Vemb station. Da der var både post og »lods« med fra Vemb station. Privatba­ privatbane på stationen samt stor trafik­ nens personale måtte ikke køre selv. mængde, var stationen og dermed også 58 OLE EDVARD MOGENSEN

Lemvigbanens damplokomotiv nr. 5 med gennemgående skolesærtog bestående a f tre DSB person­ vogne. De to mand på lokomotivet er Lemvigbanens lokomotivfører og fyrbøder. På perronen står ekstraarbejder Kresten Pedersen klar til at udrangere toget. Foto fra august 1963. (Arkiv Ole Edvard Mogensen). stationsforstanderembedet normeret i den ster i spidsen talte en lille snes mand. høje ende af lønskalaen. I årtier rangerede Plads- og pakhuspersonalet sørgede for be­ Vemb station på højde med mange af de tjening af de to poster, rangering, ind- og mindre købstadsstationer. Udover sta­ udlevering og omlæsning af gods. Bane­ tionsforstanderen var der fem assistenter, kolonnens mandskab sørgede for sporets alle kaldet »guldsnore« efter deres rang. og arealernes vedligehold. Mere ydmyge stationer måtte nøjes med en stationsmester samt trafikekspedienter, Nyt sikringsanlæg også kaldet »sølvsnore«. Kontorpersonalet Det gamle sikringsanlæg med tre beman­ i Vemb talte endvidere to trafikelever og dede poster i tog tid var meget dyrt i drift. to kontorfunktionærer, som var beskæfti­ Betjeningstiderne skiftede en del gennem get med postekspedition. Udover at være årene og blev jævnligt justerede ved køre- jernbanestation var stationen også post­ plansskift. I en årrække mødte morgen- ekspedition, og flere postbude udgik fra vagten kl. 4.15, og aftenvagten gik hjem Vemb. Plads- og pakhuspersonalet med en kl.l eller, da den var senest, kl. 2. Af såvel rangerformand og en pakhusformand i økonomiske som sikkerhedsmæssige årsa­ spidsen samt kolonnen med en baneme­ ger var et centralsikringsanlæg i høj grad STATIONERNE I VEMB 59

ønskeligt, og et sådan relæanlæg kom da taget ud af drift, da Statsbanerne dengang også til i 1965. Nu var det muligt at stil­ mente, at det var bedst med ensartede le såvel ind- som udkørsels tog ve je for pri­ afgangsprocedurer på flest mulige statio­ vatbanen til sporene 0 og 00, og Lem vig­ ner - og det blev så med spejlægget. banen kunde endelig siges at have faet Fra starten kunne relæsikringsanlægget fuld optagelse på statsbanestationen. ikke stilles til ubetjent station, så der Det nye relæsikringsanlæg var i øvrigt skulle være en stationsbestyrer på Vemb forsynet med elektriske lysafgangssigna­ station i togtid. Det var der så, fra tidlig ler, så den fungerende stationsbestyrer morgen til sen aften alle ugedage. Fra den ikke behøvede gå ud til de enkelte tog for 1. marts 1974 blev sikringsanlægget dog at give afgang med signalstokken - også ændret til, at stationen kunne være ube­ kaldet spejlægget. Afgang kunne nu gives tjent ved såvel DSB-tog som VLTJ-tog. I fra kontoret, blot ved tryk på en knap. den første køreplansperiode herefter op­ Vældig nymodens - og dog, Vemb station hørte betjeningen så på hverdage kl. havde faktisk indtil 1936 også i forbindel­ 20.30 og lørdage kl. 17.00. På søndage se med det gamle sikringsanlæg haft elek­ var stationen dog betjent til kl. 22.50. triske lysafgangssignaler! Disse blev dog

Omlæsningsperronen i Vemb august 1963. Her blev der dengang dagligt læsset stykgodsvogne til Holstebro, Århus, Fredericia og Københavns Godsbanegård. Til højre ses portør K. Johannesen og i midten rangerformand Johannes Pedersen. I baggrunden ses overdækkede folde, som blev brugt ved transport a f levende dyr. (Arkiv Ole Edvard Mogensen). 60 OLE EDVARD MOGENSEN

Vemb station juli 1965. Privatbanen har nu fået eget perronspor på statsbanestationen. Helt til højre i billedet ses den nu forhen­ værende privatbanestation. De mange træk­ vogne på perronen blev dengang flittigt brugt ved omlæsning a f stykgods. (Foto Jens Bruun-Petersen).

Tiderne skifter stykgodstrafikken blev omlagt til befor­ I 1966 anskaffede DSB adskillige nye ran­ dring med lastbil. gertraktorer, hvoraf også Vemb fik en til I december 1996 blev stationen så fjern­ afløsning af det gamle klædeskab. Glæden styret, og siden er der blevet stille på sta­ over den nye trækkraft varede dog kun i få tionen - eller stationerne - der var år. Effektiviseringsbestræbelser hos DSB arbejdsplads for mange ansatte hos DSB, medførte, at bl.a. Vemb station mistede VLTJ og postvæsenet. sin rangertraktor. Herefter skulle range­ Stationsbestyrelse, postekspedition, bil­ ringen atter udføres med togmaskinerne. letsalg og godsekspedition er væk, og der Det lod sig også gøre, trafikken til både er lukket og slukket. Damhuså mergelleje og FDB hørte op, og

Ole Edvard Mogensen, konsulent, Ildervej 1, 8680 Ry. Født 1952. Jernbanehistoriske artikler i bøger og tidsskrifter. Seværdige gravstene i Hardsyssel

A f Evald Sønderby

Gennem mange år har jeg haft den lidt brug for dem mier. De er godt nok lidt specielle interesse at besøge kirkegårde for hvollet, men det er der ålle jen, der sier.« at finde og fotografere gravstene med un­ derfundige tekster, specielle historier, sta­ vefejl og fejlciterede skriftsteder. Det er Tragedier efterhånden blevet til mange billeder, som jeg altid prøver på at finde en historisk Børnenes dødsengel baggrund for. En del har jeg her fra det hjemsøger Naur midtvestjyske område, som jeg i det føl­ Enhver fødsel er en lykke, og enhver død gende vil prøve at redegøre for. er en tragedie. Størst er tragedien, når det Når man går rundt og kigger på ræk­ drejer sig om børn. Nogle gange kan den kerne af gravstene på en sognekirkegård, være knugende og næsten ubærlig. far man altid den fornemmelse, at man På Naur kirkegård står denne enkle står midt i et stykke lokalhistorie. Grav­ hvide marmorplade sat af smedemester minderne er arkivkort over sognets sidste Ludvig Larsen og hustruen Mariane, der tre generationer. Der er kendte slægts­ navne, navne med ikke længere eksiste­ rende titler som sognefogeder, forskole- lærerinder, tørvefabrikanter og mælkeku­ ske for blot at nævne nogle enkelte af dem. Mindeteksterne er ofte stereotype som: »Hvil i fred« eller »Elsket og savnet«. Nogle gange må man trække på smile­ Krisiiane +2«Aprai899 båndet af de selvkomponerede tekster, Agnes t 26 Febr. 1901. som afdøde har ønsket, der skulle stå på stenene. Et eksempel på det kan man se på Magnus t 5 Maris 1901. Vammen kirkegård, hvor fodgænger og filosof Knud Madsen, der døde i 2001, har Guslav t h „ ønsket følgende eftermæle: »Så ikke frygt af hensyn til fuglene« eller på Vestre kir­ Ingeman t u „ kegård i Herning, hvor E. Nygaard, der Aage + ii „ døde i 1983, har faet følgende tekst på sin gravsten, hvor der er vist et par sorte træ­ Niels t 12 .. sko: »Her stiller a no mi træsko, a for ålle 62 EVALD SØNDERBY inden for en periode på to år mistede syv demierne optrådte meget ofte sidst på vin­ af deres tretten børn. teren eller tidligt forår. Datteren Kristiane døde den 24. april Der fandtes på daværende tidspunkt 1899 af lungebetændelse. I dag en banal ikke en forbyggende medicinsk behand­ sygdom, som en natlæges ordinerede pe­ ling mod sygdommen, hvor op imod halv­ nicillin kunne have helbredt på fa dage. delen af de smittede døde inden for få To år efter blev egnen hjemsøgt af en dage. For at undgå, at smitten bredte sig, smitsom difteritis-epidemi. Det skete isolerede man børnene på epidemisygehu­ også for smedefamilien. Alle deres otte set i Holstebro. Der blev alle otte børn hjemmeboende børn blev ramt. Difteritis, indlagt sammen med deres mor, der hjæl­ som i Tyskland blev benævnt som børne­ peløst måtte se til, at seks ud af flokken nes dødsengel, smitter ved dråbeinfek­ døde inden for fjorten dage. tion. Dårlige boligforhold, mangelfuld En ufattelig tragedie, der fortæller lidt hygiejne og vitaminfettig kost har uden om livsvilkårene for 100 år siden. Først i tvivl været en medvirkende årsag til, at 1940 begyndte man med planmæssig vac­ sygdommen fik så katastrofale følger. Epi- cination mod sygdommen, som nu be­ tragtes som udryddet i Europa, USA, Ca­ nada og Australien. Det kunne man endda forstå, sagde mange dengang. Sygdom er enhver mands herre, men at en mor kunne finde på at myrde sine egne børn, var en helt anden sag, som næste gravsten viser.

j a f Stormen omtumlede Barnemordet i Tvis uden Trøst,-se. I skulle Én af danmarkshistoriens største familie- tragedier fandt sted den 22. juli 1907 i -Uja en stor Fred. Tvis, hvor den forsmåede husbestyrerinde Es. 51*. IL J Maren Nielsen i et anfald af afmagt og had tog livet af seks børn og derefter hængte sig selv. Oørn? Forhistorien er den, at husmand og røg­ ter Poul Kristensen, Uglkær, tre år før 22 Juli 1997. havde mistet sin hustru Mariane, og nu stod tilbage med fem mindreårige hjem­ meboende børn. Dengang var der ingen offentlig ansat husmoderafløser, der stod parat til at hjælpe familien. Der var kun én udvej, Poul Kristensen måtte se at få fat i en husholderske i en fart. Han satte derfor en annonce i ugebladet »Ugens Nyheder«, som gravide Maren SEVÆRDIGE GRAVSTENE I HARDSYSSEL 63

Nielsen fra Vordingborg reflekterede på. stod og så på, at Maren hængte sig. Da der Hun var fraskilt med tre børn, som værge­ var blevet ro, løb han hen efter faderen, rådet havde frataget hende på grund af der dybt chokeret anmeldte forbrydelsen misrøgt. Hun blev ansat pr. 1. maj 1906, til politiet. I et brev, Maren bad en for­ og en måned efter nedkom hun med tvil­ bipasserende aflevere til Poul på hans linger. Året efter fik hun sammen med arbejdsplads, redegjorde hun for planen. Poul Kristensen igen et hold tvillinger, Dagen efter var tragedien kendt over hele hvoraf den ene døde dagen efter fødselen. landet. Forholdet mellem Maren Nielsen og Fredagen efter blev hun efter skik og Poul Kristensen gik elendigt. Hun mis- brug begravet tidligt om formiddagen på røgtede hjemmet og børnene, - så meget, et afsides og hemmeligt sted på kirkegår­ påstås det, at det yngste af Pouls børn, den. Kun Poul, et par pressefolk, degnen pigen Pouline, døde af det. og to frelserpiger deltog i jordfæstelsen. Dagen efter var det børnenes tur. Ma­ Motivet: Poul Kristensen bad Maren om at rens tre små var lagt i samme kiste. De tre rejse pr. 1. august, da han havde besluttet af Pouls børn lå i hver deres. Inden der at sælge husmandsstedet og begynde på blev sunget ud, holdt de fattige børns en frisk et andet sted. utrættelige forsvarer, folketingsmand Pe­ Det ville Maren Nielsen ikke finde sig i. ter Sabroe, en gribende tale, hvor han på Hun påstod, at Poul havde lovet hende vanlig vis bebrejdede samfundet den må­ ægteskab, og af indædt had og hævntørst de, det behandlede de værgeløse børn på. besluttede hun nu, at hun ville tage livet De fire små kister blev sat ned i en fælles­ af alle de syv børn og sig selv. grav. Den gamle skik med at begrave morde­ Mens Poul om eftermiddagen var på re og selvmordere på et isoleret sted, ofte arbejde på Lauralyst, dræbte hun de tre uden for kirkegården, bruges ikke mere. yngste af Pouls børn ved at binde et reb Det blev ved lov forbudt i 1867. I 1969 om halsen på dem og kaste dem op over udslettede Søren Vestergård fra Hee hele sin ryg, så halsen knækkede på dem, alt sin familie, bestående af hustru og fem imens den ældste dreng, Niels, fuldstæn­ drenge, hvorefter han begik selvmord. digt paralyseret så på. Han ligger begravet sammen med ofrene. Bagefter gik hun ud og malkede stedets Det samme er tilfældet i grave på Holsted eneste ko og gav derefter sine egne tre og Thorsted kirkegårde. børn noget af den varme mælk, hun for­ inden havde tyndet op med brændevin, GENBEGRAVELSER hvorefter de blev aflivet på samme måde. Liget af enkekejserinde Dagmar af Rus­ Efter drabet gav hun Niels et stykke reb land blev den 28. september 2006 under i hånden og sagde til ham: »Nu går vi to hele verdenspressens bevågenhed ført til ud i laden og hænger os, for den her jam­ Alexander Newskji-kapellet i Sankt Pe­ merdal er det ikke værd at leve i.« Så våg­ tersborg og genbegravet ved siden af hen­ nede han pludselig op, stak af fra Maren des afdøde mand, zar Alexander den III. og sprang op på hanebåndene, hvor han Her på egnen kender vi også til genbegra- 64 EVALD SØNDERBY

Marie og hendes spædbørn stående på her­ regården og afvente en kommende retssag, derfor blev de den 14. januar begravet på Kloster kirkegård. Retssagen begyndte den 12. februar. Af naturlige årsager kunne man ikke dømme hende til døden. Sagen drejede sig alene om, hvorvidt hun var værdig til at hvile i indviet jord. Det var hun ikke. Dommen var klar. Anne Marie Seier blev dømt som skarnskvinde, fremgår det af domsbogen, som meddeler: »at hendes ben og sener skulle af rakkeren opgraves og henføres til et trebundet markskel mellem velser. Det vil de næste tre gravstene for­ Kloster, Nysogn og Gammelsogn«, så tælle om. hun ikke skulle gå igen. I 1953, da de små grå »Fergusoner«, der Skarnskvinden Anne Marie var blevet almindelige på gårdene, pløjede Et eksempel på, at en forbryder blev be­ 15 cm dybere end de hestetrukne plove, gravet i uindviet jord, finder vi på Kloster dukkede hendes skeletrester op en dag. Kirkegård. Her ligger Anne Marie Seier Der blev sendt bud til arkæologen på begravet. Ringkøbing Museum, idet man troede, at Hun tjente i 1733 på herregården Sø­ det var et oldtidsfund, det drejede sig om. gård på Holmsland. I tiden op mod jul Det blev hurtigt opklaret, at så gammelt voksede hendes mave meget i omfang, var fundet ikke, og ved granskning i rets­ men hun slog det hen med, at det nok var protokollen fandt man ud af, at det måtte vattersot, hun led af. Det var det ikke. være Anne Marie Seiers jordiske rester, Den 5. januar forblødte hun, efter at hun man havde fundet. De blev nu flyttet ind havde født et drengebarn, som gårdens på kirkegården og genbegravet der. medhjælpere fandt liggende død under Rygtet om den ulykkelige kvinde, der hendes seng. Herregårdens ejer, enkefru havde myrdet sine børn for at skjule sin Bagge, tilkaldte herredsfogeden fra Ring­ skam, bredte sig hurtigt på Ringkøbing- købing, der dagen efter kom og undersøg­ egnen, og mange besøgte forgæves stedet te liget. I dragkisten ville man tage et for at se graven. Til sidst måtte menig­ stykke linned til at svøbe barneliget ind i. hedsrådet bøje sig og sætte den enkle hjer­ Der fandt man nu yderligere skeletterne af teformede gravsten på graven. Hun fik en to spædbørn. Det var naturligvis en alvor­ grav, men betegnelsen »skarnskvinde« slap lig sag, herredsfogeden nu stod med. Fød­ hun ikke for. sel i dølgsmål var der alene dødsstraf for, og formodet drab på tre spædbørn gjorde Flyvergravene på Idom kirkegård bestemt ikke sagen mindre alvorlig. Nu En anden genbegravelse fandt sted på kunne man jo ikke have liget af Anne Idom kirkegård på Valdemarsdag den 15. SEVÆRDIGE GRAVSTENE I HARDSYSSEL 65

juni 1945. Om aftenen den 15. oktober teranmyndigheder at ophøje Idom kirke­ 1944 blev en canadisk bombemaskine, der gård til international krigskirkegård. sammen med 35 andre var på vej fra Eng­ Omtalte mineudlægningsoperation ko­ land til Kattegat på en minelægningsope­ stede yderligere 20 allierede soldater livet, ration, skudt ned ved gården Engholm. idet tre andre bombefly også blev skudt Alle syv besætningsmedlemmer, seks ca­ ned. En faldt ned ved Låstrup, en anden nadier og én irer, omkom ved ulykken. ved Vadum og den tredje i Kattegat. Kun Dagen efter forsøgte den daværende sog­ et besætningsmedlem reddede livet ved at nepræst H. H. Frank at formå tyskerne til springe ud med faldskærm. De 20 andre at give tilladelse til at lade de dræbte få en blev alle dræbt. Samme dag som begravel­ kristen begravelse på Idom kirkegård. Det sen i Idom blev et dræbt australsk besæt­ blev ham nægtet med den begrundelse, at ningsmedlem genbegravet på Gørding kir­ danskerne den 29. august 1943 havde af­ kegård. brudt samarbejdet med tyskerne. Så i stedet blev de stærkt forbrændte lig Russeren på Borris kirkegård til sognets store forargelse gravet ned i et I slutningen af oktober 1943 sneg russe­ nærliggende læhegn. Der lå de så indtil ren Peter Mersaljakow, f. 1.7. 1909, sig ud efter befrielsen, hvor der blev samlet ind af Borrislejren, hvor han lå som tvunget til syv kister, hvori de opgravede lig blev medlem af den tyske Wehrmacht. Hans lagt, og under fuld militær honnør blev de motiver for at rømme var sandsynligvis at genbegravet. finde et sted, hvor han kunne tigge et sup­ I 1948 var det på tale, at de skulle have plement til den mangelfulde og nærings­ været flyttet til en stor krigskirkegård i fattige kasernekost. Han besøgte to hjem, Rendsburg, men da gravene var så flotte hvor han det sidste sted fik lidt at spise, og velholdte, besluttede de canadiske ve­ men kort efter blev han anholdt af det 66 EVALD SØNDERBY

til sognets myndighedspersoner, sogne­ præsten og sognefogeden, og sammen hen­ tede de liget, som de fik gravet fri og lagt i kisten, som derefter blev gravsat i det sydøstre hjørne af kirkegården. Aage Jo­ hansson fremstillede et klassisk russerkors med navn og dødsdato på. Tyskerne angav, sandsynligvis for at pynte lidt på deres image og for ikke at krænke danskernes retsbevidsthed, den officielle dødsårsag som værende selvmord. Engang i halvtredserne, da korset var gået til, besluttede menighedsrådet at sløjfe graven. Det var lige hurtigt nok, for kort efter kom der en veterandelegation fra den russiske ambassade medbringende den på billedet viste officielle russiske krigsmindesten. Russerne var ikke helt tilfredse med situationen, men efter nogen snak gik de med til at anbringe stenen på tyske militærpoliti og bragt tilbage til lej­ et andet af menighedsrådet udvalgt sted. ren, hvor han øjeblikkeligt blev skudt og Dødsdatoen den 1.11.1945 beror på en derefter smidt ud i terrænet og nødtørf­ fejl fra russisk side. Historien er fortalt af tigt begravet under nogle græstørv og lidt fhv. gårdejer Enevold Gjaldbæk, Kirkevej mos. Dagen efter henvendte lejrens op­ 6, Borris. synsmand, Aage Johansson, sig til den Det kan godt undre én, at den russiske tyske lejrkommandant og gjorde ham op­ stat ville beære en landsmand, der var gået mærksom på, at det stred mod dansk lov fjendens ærinde og ladet sig indrullere i at begrave folk uden for en kirkegård. Det den tyske hær, når man betænker sig, var kommandanten ret ligeglad med, men hvordan det almindeligvis gik med de hvis hr. Johansson havde lyst, kunne han overløbere, som det lykkedes russerne at få da selv tage sig af liget. Det gjorde Jo­ fat i efter krigen. Undgik de henrettelse, hansson. Han henvendte sig nu til den kunne de være sikre på at få mindst ti år i lokale tømmerhandler, Robert Jepsen, og én af de berygtede sibiriske Gulag slave- bad om nogle brædder til en kiste med lejre. den begrundelse, at rævene allerede var begyndt at interessere sig for graven, og at Skroget af Christian Jensen han var bange for, at de snart ville begyn­ På Skjern kirkegård står denne enkelte de at æde af russeren. Tømmerhandleren gravsten med teksten: »Her hviler skroget donerede velvilligt de nødvendige forskal­ af Christian Jensen, fh. off. Liverpool.« lingsbrædder, som opsynsmanden tømre­ Hvem denne Christian Jensen var, er de en kiste af. Derefter henvendte han sig der ingen, der kan forklare. Skjern Tu- SEVÆRDIGE GRAVSTENE I HARDSYSSEL 67

stenen smukt dekoreret med et kors, omkranset af blomsterblade, hvilket viser, at stenhuggeren har haft gode kunstneri­ ske evner. Det kan man ikke ligefrem sige om hans stavefærdigheder. Hele tre grove fejl pryder teksten. I 1898 skulle det per­ sonlige stedord I også skrives med stort. Stedordet hvilken mangler et v, og navne­ ordet menneskets søn har den føromtalte klassiske kendeordsfejl.

Karoline Iversen! ★ 9 Oktober 4882, ristguide oplyser, at han engang imellem t 23 Januar4898. kom vandrende og overnattede i stations­ forstanderens have eller lysthus. Selv om Elsket og savnet. teksten godt kunne foranledige en til at tro, at han kunne have været begravet et andet sted først, må vi lade det stå hen i Vaa^er derfor thi i vide det uvisse. Der findes ganske enkelt ingen hverken Dag eller Time kilder, der er tilgængelige om mandens paa hilken Menneskens liv og levned. Sen kommer. STAVE- OG CITATFEJL Jeg tror ikke, der findes én eneste kirke­ gård, hvor man ikke kan finde gravstene Trans kirkegård, der ligger på kanten af med stave- eller citatfejl. Vesterhavet, har denne lille dekorative Specielt her i det vestjyske er det navne­ mindeplade, sat i den bedste mening af ordenes kendeord, det kniber med. Hvor arbejdskammerater. Også den har den mange af os har ikke prøvet at få stile til­ klassiske kendeordsfejl. Det hedder altså: bage med kraftige røde understregninger, En sidste hilsen. hvis vi af vanvare var kommet til at skrive Nogle gange kan man godt have ondt af en egern eller en stor hus. stenhuggerne, for en del af fejlene er sik­ I mindelunden på Gjellerup kirkegård kert opstået ved, at de pårørende er kom­ står denne hvide marmorsten, sat over met stikkende med en lap papir med sekstenårige Karoline Iversen. Øverst er ønsket om at få den nedskrevne tekst sat 68 EVALD SØNDERBY

på gravstenen. En af de mest fejlciterede bibeltekster er 2. Korinterbrev, kap. 12, v. 9. Den korrekte tekst lyder: »Min nåde er dig nok.« Den findes ofte gengivet som: »Din nåde er mig nok«, eller »Din nåde er os nok«.

Kilder: Erik Westerby: »Skamskvinden Anna Marie og an­ Jørgen Mejdal: »Tvis sogn og dets beboere«, 1987. dre retssager fra Holbergs tid«. Holstebro Dagblad, 23.7.1907. Skjern Turistguide. Esben Graugaard: »Naursogn«, 1600-1900, 1992. Fhv. gdr. Enevold Gjaldbæk, Borris. TV Midt Vest, 2006-2007. Fhv. tømmerhandler Knud Jessen, Borris.

Evald Sønderby, lærer. Født 1940 i Pederstoft i Idom. Ydertoften 42, Lind, 7400 Herning. Dagligdag og dagligliv på herregården Rysensteen

A f Hakon og Karl Emil Rabbek

Det, der skal fortælles nu, er erindrings­ tid under Ribebispen, men efter reforma­ billeder fra en svunden, men på så mange tionen 1536 overgik den til kronen og måder en spændende tid, hvor landbruget blev givet i len til datidens adelsmænd. efter 1. verdenskrig kom ind i en ri vende Rysensteen har gennem tiderne været udvikling med store nye udfordringer til udsat for mange eksistenstruende besvær- følge, men hvor der også midt i travlhe­ den var plads til fællesskab og menneske­ lig varme og lune. Rysensteen ejedes dengang fra 1917- 1965 af Kirsten Agger og Anders Ven­ delbo Rahbek. Og minderne er samlet, i taknemlighed fra en spændende og ople­ velsesrig barndom, af sønnerne Karl Emil og Niels Hakon.

Vores far, Anders Vendelbo Rahbek, født den 26. august 1889 i »Rahbeksminde«, Nørre-Vium sogn, var søn af husmand Christen Rahbek Pedersen (siden ved kgl. bevilling ændret til Rahbek) og hustru Else. Far døde 1. juledag 1964 på Rysensteen.

Vores mor, Kirsten Agger Nielsen, født den 18. september 1894 i Nørre Feldsig, Borris sogn, var datter af husmand Niels Fusgaard Nielsen og hustru Laura. Mor døde den 11. maj 1971 på Rysensteen.

Kortfattet om Rysensteens historie Der findes en optegnelse, der går tilbage til 1401. Da hed herregården oprindelig Brudebillede a f Kirsten og Anders Rahbek, »Castrum Bøfflingae« og hørte i katolsk gift den 20. oktober 1925. 70 HAKON OG KARL EMIL RAHBEK ligheder, dels fra naturens side, nabo til hvoraf kun en 25-30 tdl. var opdyrket, fjord og hav, i form af stormfloder med resten lå i hede. oversvømmelser af markerne. Men også fra Farfar, som var enebarn, syntes, at landets fjender har der været begået stort hovednæringskilden, fårene og lidt krea­ hærværk. Under Kejserkrigen 1627-29 turhold, gav for lidt i udbytte. Efter at var Bøvling slot, som det dengang kald­ have overtaget Rahbeksminde udtænkte tes, i de kejserlige troppers besiddelse han sig nye veje til større og bedre ind­ med store ødelæggelser til følge. Også komstmuligheder. Han kom til det resul­ under Svenskerkrigene, både i 1644 og tat, at lyng havde de meget af. Bortset fra Karl Gustavkrigene 1657-60, tog sven­ lidt afslåning til kreaturerne og noget skerne alle husdyr samt alt andet af værdi. lyngtørv til kakkelovnen, så var det små Samtidig lavede de store materielle øde­ insekter, der forstod at udnytte lyngen læggelser på bygninger og inventar. effektivt. Så farfar anskaffede sig bier og Den nuværende hovedbygning blev det efterhånden i store mængder med rig­ opført af lensmand Jokum Beck i 1638. tig mange bistader. Med enevælden i 1661 ændredes Bøvlings Disse insekter blev indledningen til en situation med et slag. Slottet med 2.500 hel ny karriere. Og for at gøre en lang tdr. hartkorn (ca. 25.000 tdr. land) over­ historie kort, - der kunne ellers være droges af den nu enevældige, men penge­ meget mere spændende fra den tid, - så fattige Kong Frederik III til hollænderen kan vi runde af med at fortælle, at økono­ Henrik Ruse (udtales Ryse), der havde mien blev så god, at han i løbet af 12 år, i indlagt sig stor fortjeneste ved at moder­ 1903, kunne købe Nygård i Gudum. nisere Københavns befæstning og kastel. Nygård var en stor og dejlig gård, hvor Henrik Ruse, som den første private ejer han foruden kreaturer specialiserede sig i af Bøvling, ændrede herregårdens navn griseopdræt med salg af avlsdyr til følge. til: »Rysensteen«. Ruse blev stamfader til Da dette avlsarbejde var på sit højeste, adelsslægten Juel Rysensteen. Slægten havde farfar 1.500 gylte og søer på stald. havde gården til tiden omkring 1800. Disse blev, for de flestes vedkommende, I tiden, der fulgte, blev gården dårligt solgt på auktion med faste mellemrum behandlet af flere »godsslagtere«, næsten hjemme på gården. indtil farfar købte den i 1917. Bierne fra heden fulgte med til Gudum. Flere kom til, således at der midt i Et usædvanligt forspil 1930'erne var tre mand beskæftiget om Hvordan kunne det gå til, at en fattig sommeren med at passe dem. En første­ slægt fra små kår kunne erhverve sig den klasses honning hjembragte mange diplo­ gamle forfaldne herregård i 1917? mer i årenes løb. Slægten havde og har slidt og slæbt i I 1917 købte farfar Rysensteen i Bøv­ årtier, ja vist i flere hundrede år på den ling og i 1923 endvidere Gudumkloster jyske hede. Fars barndomshjem »Rah- til. Selv på daværende tidspunkt var det så beksminde« lå *A mils vej vest for Trold­ store investeringer, at det krævede dygtig­ hede lige ned til Vorgod å. Gården havde hed og kapital og hjælp af et vist nok ikke dengang måske et par hundrede tdl., alt for effektivt skattevæsen. DAGLIGDAG OG DAGLIGLIV PÅ HERREGÅRDEN RYSENSTEEN 71 Det bedst© af det bedste i EMygaerd i Gudum. De bedste Grfsesøer at de største Læg af de bedste Stammer Indkøbt fra de bedste Avlssteder. Grisene opdrættes her paa bedste Hlaade i sunde, tørre, varme, lyse, luftige og praktiske Stalde; ds faar rigelig Bevægelse I fri Luft hver Dag og godt sundt Foder bestaaende af ca. 20 forskellige Foderemner af bedste Kvalitet, og Dyrene er stadig under Dyrlægekontrol. Bostanden bestaar for Tiden af 206 Søer og 4 Orner, der alle har været og er sunde, raske og trivelige. Der staar rundt om I Lemvig og Struerognen mange Søer, som er udgaaet fra Hygaard, og som har givet deres Ejere 1000— 2Q00 Kr. I aariig Indtægt. Naar en god Griseso for Tiden kan købos for ca. 325 Kr., saa er det begrundet i den store Produktion og praktiske Fodrings- metode. Grisesøerne herfra er ca. 10 Maaneder gi. ved Faringsfiden, og de ud­ mærker sig ved at være godmodige, trivelige og frugtbare.

Tlf. 4, Gudum. CHp . R ahbæ k. Tlf. 4, Gudum. Træffes som Regel Tirsdag og Onsdag Eftermiddag. 6968

Annonce i Lemvig Folkeblad mandag den 30. maj 1921. Foruden dynamikken i griseproduktionen pd Nygård, så reklamerer den også til egnens bønder om de gode indtjeningsmuligheder, der er i en effektiv svineproduktion. Dette skulle gerne komme såvel egnens bønder som Nygård til gode. A t navnet Rahbek er stavet med ce må bero på en trykfejl.

Fars ankomst til Rysensteen Der blæste en strid kuling fra nordvest Som den ældste af en børneflok på 12 blev med drivvåde regnbyger ind imellem, da det vores far, som kom til Rysensteen i de to begav sig mod Lemvig. Ved ankom­ 1917. Først som forpagter, senere som ejer sten til købmand Kjær kunne det godt af gården. mærkes i kinderne, at vinden var skarp. Fars ankomst til Rysensteen den 1. Den råkolde efterårsblæst havde afmærket december 1917 er blevet genfortalt af sine spor. Efter at have betalt foderstofreg­ kusken, den 11 år yngre lillebror Laurits, ningen og have nydt en varm drik - og som senere i 1923 kom til Gudumkloster. hestene nogle mundfulde af muleposerne Han fik nemlig ordre på at spænde for - gik det mod Ramme. De havde nu fået arbejderfjedervognen, og det måtte ikke vinden i ryggen, og det øgede farten. Det være alt for tunge heste, der skulle spæn­ gik stærkt forbi Rammegård. Ved ankom­ des for, fik han at vide. Målet for turen var sten til Hestehave, Rysensteens nordlige Rysensteen, hvor Anders skulle tiltræde skel, sagtnedes først farten. Her standsede som forpagter. den dengang 17-årige kusk op, og nu for- 72 HAKON OG KARL EMIL RAHBEK tæller han levende om sit første møde med søstre. Efter giftermålet kom der otte den gamle herregård. Ovre mod øst, i børn, ligelig fordelt med fire drenge og skellet mellem rævegravene og Heste­ fire piger, alle født i løbet af 10 år. Selv om haven, lå der en kålrabi roekule så lang, at det var en stor flok, har vi aldrig mærket, den nåede fra den ene ende af marken til at vi var for mange. den anden, og den var ikke gjort op. Hold Flid og nøjsomhed var dyder, som blev da op for en kule! Medens hestene lang­ taget med fra slægterne. Det fik vi også somt travede videre, dukkede målet for tidligt at føle - dog ikke som noget bela­ turen op i det fjerne - Rysensteen. Tanken stende - for vi fik i høj grad også tid til strejfede kusken, mon nu også storebror at være børn med leg, sang og musik, og kunne klare sådan en gård? Bag forrevne hvad der ellers hører med til en rig barn­ og pjuskede træer, der hældede voldsomt dom. mod øst, lå hovedbygningen ude på en halvø omgivet af voldgrave. De var efter­ Livet, som vi oplevede hånden kommet til gården og kørte ind ad det gennem barndommen og det vestre led. En staldkarl hjalp dem med ungdommen i hverdag og fest at spænde fra, og hestene fik en gang vel­ Ved overtagelsen af Rysensteen i 1917 var fortjent foder i hestestalden. Inden de der et jordareal på ca. 190 tdl. ager, 40 skulle op og have et måltid mad, gik de en tdl. eng, 10 tdl. skov, have og park. tur gennem avlsbygningerne. Kusken for­ Senere, efter at far havde overtaget gården, tæller, at det, der betog ham mest, var blev der købt nabojord til, så det samlede ladens enorme størrelse - især dens læng­ areal kom op på ca. 300 tdl. de. Den fyldte pladsen op mellem fire Kreaturbesætningen bestod dengang af telefonspæle. Den var fyldt med korn­ 50-60 malkekøer af blandet race + kalve nege, men det skulle vise sig ved tærsk­ og kvier til opdræt. Hvad der måske var ning om vinteren, at der var knap så endnu vigtigere, var opfedning af stude på meget bagved. de mange græsarealer. De kom op til hovedbygningen og blev Om foråret ved udbindingstid rejste far godt beværtet af den skønne Gerda til Varde eller Ribe for at opkøbe kreatu­ Bugge. Det blev sent eftermiddag, inden rer. Og efter en sådan markedstur ankom kusken fik tændt karbidlygten og kørte en vognladning »fenhøwder« til Bæk­ tilbage mod Gudum. Efterladt helt alene marksbro station. De skulle afhentes der, på den store gård stod vores far nu og og det foregik i løsdrift hjem til Rysen­ skulle igang med at drive denne gamle, steen. Fodermesteren i 1921, der er iden­ ikke særlig velholdte, gård. Mange tanker tisk med kusken i indledningen, fars bror og spørgsmål er sikkert faret igennem Laurits, fortæller levende om sådan en tur. hovedet på far, inden søvnen overmandede Så snart studene var kommet ud af jernba­ ham denne råkolde 1. decemberaften nevognen for de vilde omkring gennem 1917. Bækmarksbros gader, og det var virkelig Far blev først gift den 20. oktober vanskeligt for tre mand at få samling på 1925. Indtil da havde han haft flere for­ flokken, og det skete først efter, at de i skellige husholdere, dog mest hans egne skolen af lærer Billeskov havde fået nogle DAGLIGDAG OG DAGLIGLIV PÅ HERREGÅRDEN RYSENSTEEN 73

Luf tf oto a f Rysensteen ca. 1950 med avlsbygningerne i forgrunden og hovedbygningen i baggrunden. raske drenge til at hjælpe sig. Drengene lende og så på dyrene. Den ene af tysker­ fulgte med helt til Brandborg, da var flok­ ne gik og talte højt for sig selv. Ein, zwei, ken samlet igen. Og efter at de unge cow­ drei... o.s.v..., fünfzehn, zwanzig... 20 af boys her hver blev afregnet med 50 øre, de bedste! Th. Sørensen rakte hånden ud hvilket de var meget benovede over, (det til håndslag. Tyskerne trak sig tilbage, var virkelig også mange penge dengang), mumlede noget om, at de lige havde tabt gik flokken nu roligt gennem Bøvling- krigen, små kår osv. Th. Sørensen rakte bjerg hjem til Rysensteen. Disse »høw- hånden ud igen, tyskerne bød og slog, så der« kom direkte på græs og var der det kunne høres i hele stalden. Nu var det resten af sommeren. Ved indbindingsstid alvor. Prisen vel i nærheden af 2 kr. pr. om efteråret kom de på stald for at blive kilo. I betragtning af de forholdsvis få fedet færdig til slagtning. udgifter ved opfedningen var det vel ikke Hen på vinteren omkring kyndelmisse så ringe endda. Få dage efter fik de grimer kom kreaturhandler Th. Sørensen fra på, og nu blev de trukket til stationen og Bækmarksbro på opfordring med to tyske ved ankomsten hertil vejet og afregnet. handelsmænd. Studene var striglede og så i det hele taget velplejede ud med rigeligt Der blev bygget ny kostald af god enghø, som dyrene med velbehag og ny svinestald åd af. I denne lune atmosfære gik de hand­ I 1947 blev der bygget en ny kostald, nu 74 HAKON OG KARL EMIL RAHBEK med vægten lagt på en effektiv malkebe­ vand på fire grader. Der stod de til næste sætning på omkring 100 køer + opdræt af dags morgen, indtil mælkekuskens kalve og ungkreaturer og mindre på ankomst. Morgenmælken kom derimod opfedning af stude. Desværre blev besæt­ direkte med på mælkevognen til mejeriet. ningen i årene, der fulgte, vist nok to Mht. svinebesætningen så skulle man gange saneret pga. mund- og klovsyge. tro, at vanen fra Nygård blev overført til Det hører med til historien, at vi først Ry sens teen, men det var ikke tilfældet. fik el indlagt i 1937. Det betød en hel Det skyldes nok et gammelt nedslidt ubeskrivelig lettelse i hverdagens arbejde. staldanlæg, som først rigtig blev moderni­ Før skulle der pumpes drikkevand til seret efter 2. verdenskrig. Svinebesætnin­ kreaturerne med hånd, et langsommeligt gen bestod i begyndelsen af søer + egen dagligt arbejde. Ja, det føltes næsten alt opdræt til slagteriet. I vores tidlige barn­ for mageligt og let, da el endelig kom. En dom gik goldsøerne ude om sommeren underlig fornemmelse bare nu at dreje på sammen med omen, hvilket ved flere lej­ en hane, og vandet kom af sig selv. Med ligheder skulle vise sig ikke at være ufar­ elektriciteten kom også malkemaskinen ligt, idet ornen kunne være ret så aggresiv. til. Bortset fra den første tid med tilvæn­ Her havde de øst for voldgraven og haven ningen, som helt ærligt gav nogle begyn­ et stort solidt hus at kunne gå ind i. der-problemer, så betød det en utrolig »Solyst« hed det. Endvidere havde de et daglig lettelse. sted, hvor de kunne få sig et bad, vel et Før den tid skulle et par af markkarlene mudderbad. Efter krigen kom de igen på ind morgen og aften for sammen med stald, omkostningerne var sikkert for store. fodermesteren og dennes medhjælper at Grisenes foder bestod først og fremmest være med til at håndmalke køerne. En af kornprodukter, der blev malet til grut­ egen atmosfære hvilede nu alligevel over ning på den store kværn, som blev trukket en sådan efterårs- eller vinteraften, når af vindmøllen på laden. Men kogte kartof­ petroleumslampen blev tændt, og malk­ ler indgik også sammen med skummælk, ningen blev påbegyndt. Da sænkede der rørt sammen med grutning, i et dagligt sig en egen stilhed over stalden, hvor kun varmt måltid mad. Det var noget, der køemes gumlen og drøvtyggen samt strå­ smagte godt. Når fodermesteren kom med lens rislen ned i spanden fra det spændte denne blanding, var der kamp om pladsen yver kunne høres. Her i denne tavshed var ved truget, og en forfærdelig skrigen for­ der også rig lejlighed til i tankerne at få talte nu, at der var festmåltid på menuen. formuleret, hvordan man nu bedst kunne Meget kort tid efter fortalte en hørlig få fortalt stuepigen oppe i hovedbygnin­ snorken, at grisene veltilpasse var gået til gen, at netop han var den eneste ene for middagshvilen. At gå på staldvandring, hende. Så var det bare om at håbe, at det »stuegang«, efter en sådan fodring var var gensidigt, men han var nu så utrolig fodermesterens fryd. Og ikke mindst også forelsket i den dejlige pige. Når malknin­ vores fars. gen var færdig, kørtes mælkejungerne ud Fint skårne sukkerroer til goldsøerne til afkøling i en udgravet kanal ved siden samt lidt til fedesvinene var dagligt foder af stalden, hvori der kom rindende kilde­ om efteråret og vinteren. Om sommeren DAGLIGDAG OG DAGLIGLIV PÅ HERREGÅRDEN RYSENSTEEN 75 fik de vitamintilskud m.m. i form af ny- den. I svinestalden en fodermester + lidt slået grønt, f.eks. ærter eller lupiner. løs medhjælp nu og da. I marken var der Under krigen og lige efter kneb det med seks karle, som blev ledet af en forkarl at skaffe proteinfoder til grisene, og derfor samt periodevis daglejere i f.eks. høst og fik far den ide at anskaffe sig noget fiske­ ved kartoffeloptagning. affald fra Thyborøn. Dette bestod for det Der var tre tjenestepiger i husholdnin­ meste af torskehoveder og lidt skidtfisk. gen, nemlig en kokkepige med ansvar for Det lugtede forfærdeligt, især om somme­ madlavningen, en stuepige, som dels ren, men det var iøvrig fortrinligt foder, skulle afløse/hjælpe til i køkkenet ellers en lækkerbisken, som grisene åd med stor med vask og rengøring. Endvidere var der appetit. Søerne fik fiskene i rå tilstand, en barnepige, ihvertfald medens børnene medens fedesvinene fik dem kogt sammen var små. En stor og daglig husholdning med kartoflerne. Fiskelugten var ikke kun må man nok sige. Vi var altid 22 til bords et udvortes fænomen, og det værste var, at som minimum.Var der daglejere, kom de kødet på de slagtede svin havde en trannet også med til bords. smag. Derfor blev denne fodringsmetode forbudt fra slagteriet. I dag undrer vi os For os, der er vokset op på landet og hu­ nok over, at det stod på i flere år. Det ind­ sker tilbage til før, under og efter 2. ver­ købte foder, især protein til grisene, kraft- denskrig, vil 1. november stå i en særlig foder til kreaturerne, æglægningsfoder + erindring. Det var nemlig skifte- og flyt­ majs til hønsene, indkøb af foderkorn tedag på landet. Den dag arbejdede man samt alt kunstgødning, som iøvrigt under til middag. Efter middagsmaden kom krigen var vanskeligt at fa fat på, blev man ind til min far på kontoret for at få leveret af købmand Abildgaard i Lemvig. årets afregning. Man havde ved fæstemå­ Det var også ham, der i mange år på en lets tiltrædelse aftalt et fast beløb for hele bestemt dag i ugen tog slagtesvinene med året, og så kunne man eksempelvis hver til slagteriet i Lemvig. eller hveranden måned hæve et beløb til Far forblev hele livet som »privat­ løbende forbrug. Når året var gået, skulle mand«. Andelstanken, hvor god den ellers der gerne være et pænt restbeløb, hvoraf end måtte være, slog aldrig igennem hos så mange som muligt blev sat i banken til ham. Det var måske nok udtryk for hans senere brug. Det var festdag, en spænden­ konservative holdning. Det gav sig også de dag og for rigtig mange en stolt dag at udslag i flere bestyrelsesposter, bl.a. i en kunne gå i banken med et, efter den tid, årrække som formand for A/S Lemvig pænt beløb. Det var flyttedag for dem, der Svineslagteri. Det var derfor også for ham skulle det. Andre blev og avancerede med en stor ydmygelse at se det lille slagteri alderen, uddannelsen og erfaringen til en blive opkøbt af det store andelsslagteri i højere betalt stilling. Eller det kunne Struer. være, at tiden var kommet til at tage på høj- eller landbrugsskole for at dygtiggø­ Folkeholdet re sig endnu mere. Der var måske aftje­ Folkeholdet/medarbejderne bestod af en ning af værnepligten på programmet. På fodermester og en medhjælper i kostal­ den dag var der ihvertfald iøjnefaldende 38 CHRISTIAN RINGSKOU han i 1929, og hans formue skulle deles dagen og vejen på den vidtstrakte fattige mellem hans tredje hustru og børnene fra hede, var han så meget et barn af en gam­ de to første ægteskaber. I sine år som ren­ mel verden, at han kunne fortælle Evald tier havde Pedersen holdt formuen nogen­ Tang Kristensen et stort udvalg af de fol­ lunde intakt. Boet med obligationer og en keeventyr, der ellers på det tidspunkt var række skøder på matrikler og ejendomme mest udbredt blandt ældre mennesker. i Silkeborg og Herning beløb sig til en Eventyrene er en genvej ind i hovedet på værdi af 75.575 kr. Selv om en gæld på Thygge Pedersen. De giver et indblik, 9-950 kr. skulle trækkes fra, var der en som man ikke kan få i de mange kilder, betydelig formue på 65.625 kr. til deling der fortæller om økonomi og forretning. mellem arvingerne. Eventyrene er ganske vist ligeså meget et spejl af den verden, hvor Pedersen lærte Fra heden til stationsbyen dem, som af Thygge Pedersen selv. Men Thygge Pedersen startede sit voksne liv Pedersen var en dygtig fortæller, og han som husmand og smed på en fattig hede­ har dels valgt de eventyr, der interesserede egn, hvor livet endnu levedes meget gam­ ham, dels har han givet dem en form, der meldags. Men han tilhørte en generation, var helt hans egen - en form som afspejle­ hvor der var penge at tjene for dem, der de hans temperament. havde blik for opdyrkning, udstykning og stationsbyudvikling. Det havde Thygge Handlekraft og initiativ Pedersen, og han endte sit liv som velha­ Thygge Pedersens eventyrverden er mu­ vende rentier i en østjysk stationsby langt lighedernes univers, hvor rigdom og sta­ fra den magre vestjyske hede. Thygge Pe­ tus er inden for f.eks. en fattig svinedrengs dersens liv fra den tidlige manddom på rækkevidde: I en af historierne lover kon­ den nyopdyrkede Sneftrup Hede over hans gen prinsessen til den, der kan gætte, at imponerende karriere som ejendomsmæg­ hun har tre guldhår over navlen. Forinden ler i Silkeborg og herregårdsudstykker i har svinedrengen overtalt hende til at løfte Herning til hans alderdom som velhaver i op i skørterne, så han har set hendes navle Brabrand placerer ham som en hverdagens (og nødvendigvis også det, der er værre), hovedperson i en hektisk udvikling. Den og således bliver resultatet af hans gåpå­ gamle hedekultur måtte vige for et meget mod nøglen til hans lykke senere i histo­ anderledes samfund, hvor de gamle gårde rien. blev udparcelleret, heden opdyrket og sta­ I en anden historie ligner det til at be­ tionsbyerne, med Silkeborg og Herning i gynde med idioti, når drengen lader sig spidsen, voksede. bortføre af bjergmanden, men hans mod kommer ham til gode i Pedersens fortæl­ leunivers, når historien folder sig ud, og Tbygge Pedersen drengen overvinder både prinser, bjerg­ som eventyrfortceller mand og sin diktatoriske far. Til sidst får drengen både prinsesse og kongerige. I 1874, da Thygge Pedersen var en ung Et af Pedersens mest markante eventyr mand, der måtte kæmpe for at tjene til tager udgangspunkt i, at en smed (be- DAGLIGDAG OG DAGLIGLIV PÅ HERREGÅRDEN RYSENSTEEN 77 avis fra Kalundborg, som det hed den­ ofte en af os drenge, der skulle ordne det. gang. Kl. 7.25 skulle alle stå i hestestal­ 20 tdl. kunne klares på en dag. den i færdig påklædning til dagens ar­ Nu kom turen til kartoflerne og roerne. bejde. Her fik hver enkelt besked om, Til begge dele havde vi, efter tiden, ret hvad der skulle laves den dag. Hver karl moderne maskiner. Vinterens møg skulle havde sit spand heste, seletøj og vogn. forinden ud på markerne. Det var et styk­ Præcis kl. 7.30 lød ordren: Så rykker vi ke tungt og besværligt arbejde af ca. en ud! Dermed gik dagens egentlige arbejde uges varighed. Møget blev læsset med igang. håndkraft af en speciel møggreb. 6. karlen stod fast i møddingen. 2., 3. og 4. karlen Markarbejdet kørte møg ud i marken, hvor forkarlen hjalp med at sprede det i et passende lag. inddeles her efter de fire årstider og i dette Det tog lang - for lang tid, inden meka­ tilfælde, historisk set, bedst inden meka­ niseringen nåede at afhjælpe dette slid­ niseringen, som virkelig tog fart kort tid somme arbejde. Ajlen fra dyrene blev kørt efter 2. verdenskrigs afslutning. på marken. Den blev, inden el, pumpet op med håndkraft i en tønde af 12-1400 liter Forår og derpå spredt ud på marken. Når der var Tidligt om foråret skulle kunstgødningen tid, blev indhegningen til kreaturerne/ ud på marken. Kali og superfosfat blev hestene gået efter. Omkring 1. maj kom leveret i store, tunge lærredssække. de på græs, alt efter vejr og afgrødernes Gødningen blev blandet i et bestemt for­ tilstand. hold hjemme på ladegulvet med en skovl. Derefter blev det læsset på en arbejdsvogn og spredt bagud af vognen med en lille Sommer speciel håndskovl. Det var et utroligt Næste opgave var renholdelse af roerne og træls og koldt arbejde, især for ham, der kartoflerne. En radrenser tog ukrudtet skulle styre hestene, og det var ret ofte en mellem rækkerne, medens udtyndingen af os drenge. En stor lettelse var det, da vi blev udført med et hakkejern. Et syn var fik en hestetrukken Villemoes tallerken- det, når seks karle efter hinanden med for­ spreder og dermed også en meget mere karlen i spidsen hakkede roer. Når man præcis spredning af gødningen. Efter først var kommet i træning, kørte haknin­ udkørsel af gødning skulle marken harves gen næsten over på automatikken. Her 1. gang med en fjedertandsharve og igen blev der så rig lejlighed til at få drøftet inden såningen en »krøjdræt« = to gange verdensbegivenhedernes gang. Håndbold med samme harve. Det var en drøj om­ og fodbold var sommerens varme emne, gang, 2x5 timer i løs muld, forspændt to især når de to konkurrerende idrætsfor­ tykke følhopper med en ustyrlig plag på eninger: BIF og KFUM spillede indbyrdes trehamlen. Jo, vi husker det godt! Der var kampe. Så var der kamp til stregen om ro på bentøjet og kroppen efter en sådan førstepladsen. Så at sige alt mellem him­ dags arbejde. Efter kornsåningen skulle mel og jord blev drøftet på sådan en varm der ukrudtharves 1-2 gange, og det var sommerdag, kun afbrudt af luge jernets 76 HAKON OG KARL EMIL RAHBEK megen kørsel med skabe, kufferter m.m., belastende arbejde først at få roerne ind i som det vil huskes af mange. Vores karle den varme stald gennem et lille vindue, og tjenestepiger blev, for manges vedkom­ derefter til roeskæreren og derpå ind til mende, op til flere år på Rysensteen, hvil­ dyrene igen. En sådan arbejdsproces glem­ ket må betragtes som en god anbefaling. mes aldrig af dem, som oplevede det. Om Det blev det også, for det hørte til sjæl­ vinteren kom en del af ungkreaturerne ud denheder, at far og mor søgte en ny med­ i »Solyst« og atter andre ud til et andet hjælp. Blev der en ledig plads, gik det fra udhus: »Æ Beshus«. Det var også et hus, mund til mund. hvor vore plage gik. På loftet var der plads til stråfoder. I kostalden var hovedopgaverne at malke, Sødmælken blev på hestevogn, senere fodre og muge. Dertil kommer den dag­ med traktor eller lastbil, kørt den lange lige pleje, rengøring, strigling og vask. Vi vej gennem Bøvlingbjerg til Brandborg har været inde på det, at før elektricitetens mejeri, hvor man tog fedtet af mælken og indtog var de forskellige arbejdsopgaver kærnede den til smør. Resten, skummet­ meget besværlige. Selv om det var ens for mælken, kom med retur og blev anvendt alle, må man nok sige, at vi alligevel var til småkalve og slagtesvin, et fortrinligt et af de sidste steder, som fik el indlagt. foder. Grovfoder som roer, hø og halm blev til at begynde med serveret på gammeldags Karlenes hverdag facon - på en trillebøre. Det samme gjaldt Kl. 6.00 lød kommandoen ind på hvert udmugningen. Det var ikke altid lige let værelse: Så står vi op! Det var forkarlens at skulle trille en »støwtfuld« mug op af barske morgenhilsen til en flok søvnige en stejl, til tider ret glat fjæl på møddin­ basser. Der var en times morgenarbejde gen. Efterhånden, som der kom nyt stald­ inden morgenmaden kl. 7.00. 2. og 3. anlæg til, blev det hårde arbejde også let­ karlen havde hestestaldsarbejde. De skulle tet meget med mekanisk fodring og klargøre hestene til dagens arbejde. 4. udmugning. Til sidst i mekaniseringen og 5. karlen skulle sørge for hakkelse til kom der gødningskanaler med spalter, og hestene, dvs. skære havrenegene i små dermed blev det hele gjort flydende, en stumper på en dertil indrettet maskine. proces, som lettede arbejdet helt ud på Før el var det en fysisk hård opgave. Efter marken. Roerne, som indrømmet, gav el var det meget lettere, men de skulle sta­ meget arbejde i mark som stald, blev dig bære hakkelsen til hestestalden i en efterhånden udfaset til fordel for nye fod­ stor kasse. 6. karlen havde forskellige ren­ ringsmidler med ensilage af forskellige seopgaver f.eks. hos svinefodermesteren. slags. Kl. 7.00 ringede forkarlen på den gamle I de meget kolde krigsvintre med helt skibsklokke uden for porten ind til stue­ ned til minus 30 grader var det næsten huset som tegn til kokkepigen, at nu umuligt at holde roerne frostfrie. Roe­ skulle havregrøden på bordet. Hver havde huset lå for enden af kostalden ude i laden. sin bestemte plads i folkestuen med for­ Derfor blev der lavet plads til roerne inde karlen for bordenden. Medens morgenma­ i nogle tømte båse. Det var et utroligt den blev indtaget, kunne der høres radio- DAGLIGDAG OG DAGLIGLIV PÅ HERREGÅRDEN RYSENSTEEN 79 forkarlen, idet de let blev fristet til et nap roekuler senere. Høsten kom i hus, og det af de velsmagende aks. Hjemme i laden var ikke lige let altid. Regnbyger kunne, var de andre karle, og ofte med hjælp af som nu, gribe forstyrende ind, men ved de daglejere forkede de negene op i laden til mange hænders fælles hjælp lykkedes det. en højde på vel omkring 8 m. Om afte­ På det kulinariske var mor en lille nen, når staldfolkene var færdige, satte de engel. Hun sørgede for drikke- og madva­ to ekstra spand igang, tit og ofte med rer. Kaffen kom ud i sodavandsflasker, hjælp af lærlinge fra byen, som gerne ville omviklet af Lemvig Folkeblad, for at holde tjene en ekstra skilling. En sådan travl sig varm - dertil kom nogle velsmurte dag sluttede med et solidt måltid mad i klemmer. Jo, hun vidste godt, at her var folkestuen med hjemmelavet øl til. Når der virkelig brug for kalorier. Æbler, marken var ryddet for negene, skulle den blommer og pærer kom som en delika­ rives med »æ krat« for at samle tabte strå tesse. Æbleskiver indgik også som en del med kerne. Denne rivning blev tærsket af høs tt rat ionen. uden for laden. Der fulgte ofte meget støv Høstfesten bagefter var noget, man så med, og halmen blev brugt til at dække frem til. Alle, som havde hjulpet, blev

Mor og far i en hyggelig eftermiddagspassiar får serveret kaffe a f datteren Astrid i storstuen. 78 HAKON OG KARL EMIL RAHBEK knald mod en sten, når der nu og da duk­ ker tilbage på mangen en kornhøst, så kede sådan en op. deler vi tanker med Jeppe Aakjær: »Nu er Man satte en ære i, selv med små skader, det længe siden, men end det gemmes i at kunne udføre sit job. Vi husker engang, mit sind, hvordan i barndomstiden« o.s.v. hvordan en karl under en fodboldkamp Og bliver enige om, at der var noget sær­ pådrog sig en svær skulderskade. Far­ lig højtideligt over kornhøsten. mand, sådan blev vores far ofte kaldt af At gå gennem en kornmark og med karlene, skulle ikke lide noget tab under håndfladen stryge ømt de lysegule, mod­ et tildels selvforskyldt uheld. Hakke med nende aks lærte far os som små. Med to hænder kunne han ikke. Hvad gjorde denne fysiske kontakt oplevedes afgrøden han så? Savede det halve af skaftet, lugede på flere måder, ikke mindst nu, hvor det derefter med den ene hånd. Kan man går mod høst. Jo, det er nu, vi skal igang! kalde det for en solskinshistorie? Næppe! Leen bliver slebet på den håndtrukne Men sådan var han bare. Tak Jens! slibesten. Der skal høstes for i kornmar­ De første, der skulle hakkes, var kålro­ kens hjørner. Tidligere var det hele vejen erne, oftes inden grundlovsdag. Dernæst rundt, for at selvbinderens hjul ikke skul­ fodersukkerroerne og tilsidst kartoflerne. le træde kornet ned i den første omgang. Under spidsbelastning fik vi daglejer til De to selvbindere gøres klar med smøring hjælp. Høet skulle bjerges ind imellem. og slibning af knive m.m. Det er forkarlen Først kløverhøet, derefter lige inden som­ sammen med 2. karlens opgave at høste merferien og høsten enghøet. Når det var kornet. 3. karlen sørger for at skifte heste afskåret med en slåmaskine og vejret lidt, og knive for hver tre timer samt ind imel­ blev det revet sammen i pølser med en lem at fodre hestene med rigeligt af godt »krat«, og derpå sat i små stakke på mar­ foder. De øvrige karle følger efter selvbin­ ken, senere på rytter, et teltlignende sta­ derne og sætter »til råe«, d.v.s. tager 8-10 tiv. Hjemkørsel på vogn, senere med trak­ neg og sætter dem sammen i en skok/hob. torens lift. Derpå blev det presset i baller, Meningen med det var, at her kunne den og via en slisk kom det op på loftet. sidste vej ring foregå, inden hjemkørslen Noget af det sidste, som skulle gøres til laden eller stakken. Her stod de også inden ferien, var udspredning af salpeter godt for evt. regnbyger. Efter en uges vej- til rodfrugterne. Det foregik med hånden, ring kunne hjemkørslen begynde. 1., 2. fordi gødningssprederen ikke kunne køre og 3. karlen spændte hver for en vogn, for­ i de høje rækkeafgrøder. Det kunne være inden havde vognen faet »æ skrav« lagt en våd og svedig opgave en sommermor­ på. Det var en udvidelse af vognens bund. gen. Det har Karl Emil et stort ar på be­ Senere kom de brede, gode gummivogne net, som vidner ham om. Et gnavende til. Hjemkørslen kunne nu begynde. støvleskaft fugtet med nitrat er som fyr­ Forkarlen forkede negene op på vognen, værkeri i forkerte hænder. Efter en velfor­ hvor karlen lagde dem i rimelig gode lag tjent ferie på en hel uge går det mod høst. for ikke at vælte/skride under hjemturen. Med ca. 10 lag var læsset fyldt. Tit og ofte Høsten var det en af os børn, som styrede hestene Når vi nu sidder i mindernes skær og tæn­ fra skok til skok, det var en stor lettelse for DAGLIGDAG OG DAGLIGLIV PÅ HERREGÅRDEN RYSENSTEEN 81 korn. Der var et stort dagligt forbrug af halm, for at roerne kunne ånde, men i de korn og halm til grisene og kreaturerne. kolde vintre måtte vi ofte op med mere Derfor var det rart at kunne gå indendøre halm for at holde frosten ude. i dårligt vejr og få gjort de ting, som jo Tærskningen skulle helst afsluttes om alligevel skulle gøres. I vores tidligste vinteren, inden vi skulle i marken med barndom var der en petroleumsmotor sta­ forårsarbejdet. I de meget kolde vintre tionært i »æ motorhus«. Den drev bl.a. tær­ med frost og sne i dynger var der en del skeværket. Den store vindmølle på laden kanekørsel. Mælkekusken fik ofte hjælp i blev undertiden også brugt som træk­ det slemme vejr. Han havde en lang og kraft, men dog mest og altid til kværnen. besværlig vej til mejeriet og måtte ofte Møllens hestekræfter afhang af vindens igennem store snedriver. Snerydning blev hastighed, og da den var meget varieren­ via en lokal snefoged iværksat. Snekast­ de, var tærskningen tilsvarende ustabil. Vi ningen blev gjort med håndkraft, og det kan endnu huske, hvordan tærskeværket i kunne der gå lang tid med. Med skovlen vindstød stod og hoppede ved de høje skar man store blokke ud af snedriverne omdrejninger. og bænkede dem på siderne, så vejen til Med et hejseværk, trukket af møllen, sidst på visse steder lignede en hulvej. Var kom de fyldte kornsække op på kværn lof­ snefygningen for voldsom, så vejene ikke tet og kunne derfra fyldes i siloen over kunne holdes ryddet, kørte trafikken over kværnen, som stod nede på ladegulvet. markerne, i kane selvfølgelig. Der var jo Den tærskede løse halm blev via et heste­ næsten ingen biler i drift under krigen. trukket hejseværk løftet op på et tømt De få, der var, var med gasgenerator ladegulv og blev med en udløser-mekanis­ (kakkelovn), og de havde meget svært ved me, som stadig er et under for os, udløst at starte i det kolde vejr. Der var visse per­ oppe i toppen af laden og derpå faldt de soner, som skulle afsted, som f.eks. læger mange meter ned. Men også her blev det og jordemødre. Dem stillede man sig en kæmpe lettelse, da elkraften afløste det tjenstvillig overfor. Man viste jo ikke, historiske, men brugelige makværk. hvornår det var en selv, der fik brug for hjælp. Ved vintertid Vinteren var også tiden til at få det rul­ Megen tid gik med at holde grovfoderet i lende materiel til årligt eftersyn og repa­ hus til dyrene. Det tog tid, især under de ration. Også hestene fik fodtøjet set efter kolde krigsvintre med helt ned til 30 af grovsmeden. Skoene lavede smeden minusgrader, at få roer og kartofler ind til selv. Seletøjet skulle også gøres klar inden dyrene. Det var noget af en opgave at få forårsarbejdet med indsmøring af olie. roerne ud af en frossent roekule. Ofte Måske skulle der også nyt reb til hamler­ udhulede man kulen, så langt som man ne. Kreaturerne i stalden fik også en slags kunne nå for roer. Derefter slog man sider­ renselsesproces midtvejs vinter. Det var ne ned med en forhammer. Det var en noget stærkt væske, som blev blandet op i opgave, der ikke var ufarlig, hvilket også varmt vand og derpå med en børste gne­ flere ulykker fra dengang fortæller om. det ind i pelsen. Det skulle slå utøj som Lige oppe på toppen af kulen var der kun mider og skab m.m. ihjel. 82 HAKON OG KARL EMIL RAHBEK

Tjenestepigernes arbejdsdag i. Dertil kogt- eller spejlæg samt brød Kokkepigen havde ansvaret for tilbered­ med forskellige slags pålæg og oste til. ningen af den daglige madlavning under Drikkevarer: the og mælk/kærnemælk. kyndig vejledning af mor. Med 22 til Fiskedag én gang om ugen. Ligeledes med bords i dagligdagen var det en stor opga­ pandekager og øllebrød. Fodermestrene ve, som nok til at begynde med kunne fik eftermiddagskaffe kl. 15.00. give søvnløshed inden daggry. Det var Aftenkaffen oftest i dagligstuen sam­ mange kg kartofler, der skulle skrælles og men med den øvrige familie. Om somme­ flere kg kød, som skulle skæres og evt. ren blev der serveret frugtgrød med mælk gennem den håndtrukne kødhakker hver eller koldskål evt. hjemmelavet ymer. Det dag. var bare noget, der smagte. Var folkene til Ca. en gang om måneden blev der slag­ sport eller andet, stod der altid en forfrisk­ tet en gris og i reglen 1 stk. kreatur om ning til dem i folkestuen. På søn- og hel­ året. Af blodet fra grisen blev der lavet ligdage spistes der altid i dagligstuen, ofte blodpølse. Ellers blev der lavet sylte, med mor ved gryderne, så var der altid medisterpølse, rullepølse og spegepølse, festmåltid. Ved festlige lejligheder altid der blev røget sammen med skinken. mad eller kaffe i riddersalen. Også den dejlige leverpostej var hjemme­ Det rygtedes altid blandt tjenestefolke­ lavet. Resten af grisen kom i det store sal­ ne, hvordan kosten var de forskellige ste­ tekar, som stod nede i kælderen. der. Og det er da vores absolutte indtryk, Der var en stor og velplejet urtehave, at mor befandt sig i den bedste lA del. hvor der var alt lige fra rad isser til forskel­ Stuepigen skulle supplere kokkepigen lige slags kål. De indgik som daglig vita­ ved madlavningen, hvis det var nødven­ minrig kosttilskud. Frugthaven med de digt, men ellers som afløser. Hendes mange forskellige frugttræer, spændende hovedopgave var mest rengøring. Karle­ fra de tidlige frugtsorter af æbler, blom­ nes senge skulle redes hver dag, og engang mer og pærer til de sildige Belle de om ugen skulle gulvene i værelserne va­ Boskoop. Bærbuske af alle slags, som bør­ skes. Det med at rede senge lyder måske nene også hjalp med at plukke, var et godt mærkelig i nutidens ører, men sådan var tilskud i henkogningsglassene til årets det dengang. Og det blev gjort, men vist forbrug. nok ikke altid med de smukkeste gloser. Før el blev indlagt, var der ingen varme Hvad blev der serveret! og intet toilet. Jo vist! Men det var bag Til morgenmad var der øllebrød, havre­ ved hestene. I hestestalden var der et grød eller rå havregryn samt kaffe med langt, støbt vandtrug. På trugets brede brød. Middagsmaden kl. 11.30 bestod af forkant stod karlene og vaskede sig i zink­ to retter. Først en eller anden form for fade, ganske vist i varmt vand, som var frugt eller kødsuppe. Derefter kødretter hentet i en mælkejunge fra fyret, hvor med kartofler og god sovs, dertil syltetøj man kogte kartofler til grisene. Det var eller rødbeder m.m. Efter middags-pausen vist luksus i middelklassen. Først med kaffe kl. 12.45. Til aftensmaden rester fra elektricitetens komme, kom der toiletter middagen i en kartoffelstuvning med løg med bruser og varmt vand, tillige med DAGLIGDAG OG DAGLIGLIV PÂ HERREGÅRDEN RYSENSTEEN 83 varme på værelserne. I det store stuehus mælk var noget af en romantisk oplevelse. var der også megen rengøring, og efter det Ikke mindst for stuepigen, fordi der var ofte en solid fernisering. På køkkengulvet en, som hun så gerne ville have mødt her var der store røde fliser. Engang om ugen, under træernes krone, og det var den nye sikkert en lørdag aften, eller forud for en karl, som hjalp til med malkningen. Hun fest, skulle alle børn i bad. Det foregik på syntes nu, at han var sådan en smuk og den måde, at en stor og rummelig balje dejlig fyr. Men det var så svært at få det blev stillet op på fliserne i køkkenet, og så sagt til ham. Det var også, som om han så hoppede vi i efter tur, sommetider to på den anden vej, da hun kom efter mælken. en gang. Mor vaskede os og far hyggede På vejen tilbage op gennem alleen speku­ om os med sjove indput. Vi følte os deref­ lerede hun på endnu engang, hvordan hun ter rene og godt tilpas. Men hvor så gul­ skulle få det sagt: At hun virkelig var rig­ vet ud! Stakkels stuepige! tig forelsket i ham. Medens vi var små, var der en barnepi­ ge. Det var i reglen den yngste af tjeneste­ Danmarks besættelse 1940-45 pigerne. Hendes opgave, siger næsten sig Den tyske besættelse af Danmark falder selv, var at hjælpe med at pleje og passe ind midt i vores barndom. Vi blev fysisk disse til tider ustyrlige unger. Det var besat af de tyske tropper på Rysensteen fra næsten et ordret citat, som det huskes. sommeren 1943. Dette kom til at vare ved Hun skulle også hjælpe med den store krigen ud. Det har Hakon skrevet om i daglige vask, en gang om ugen klatvask Hardsyssels Årbog 2001 under titlen: samt storvasken en gang om måneden, »Leg bliver til alvor under besættelsen hvor mor næsten altid gik forrest. Efter 1940-45«. Det var en så alvorlig indgri­ vask skulle tøjet tørres, stryges, lægges ben i vores hverdag, at det kortfattet skal sammen og på plads. Under krigen, hvor med her. det var vanskeligt, ja, faktisk umuligt at De store tyske befæstningsanlæg på den få tøj af brugelig kvalitet, var der også jyske vestkyst, som blev udført, fordi man megen reparation af det gamle og slidte anede en mulighed for en evt. allieret tøj. Af rigtig uld, som kunne skaffes, blev landgang, krævede ekstra store tyske trop­ der også strikket mange strømper og trø­ per til at besætte dem med. Derfor kom jer i den tid. Hjemmelavede kludesko der mange soldater til området. Som­ eller tøjsko fik en stor opblomstring i de meren 1943 kom de til Rysensteen. Med meget kolde vintre. Selv de gode varme pistol truede de vores far til at give afkald sivsko kom på mode igen. Med alle disse på 2A af hovedbygningen, som skulle ind­ hjemmelavede ting hjalp pigerne med så rettes til lazaret. Vi børn stod og så til, da meget, som de nu kunne få tid til. de tyske soldater med jernbeslåede støvler masede sig ind på de nye kork-parketgul­ Både karle og piger havde nok at se til i ve. Det vi også så, var mors tårer, der tril­ hverdagen. Men alligevel var det et skønt lede ned ad kinderne. Vi blev bange, tog og romantisk sted at være på. At gå ned hinanden i hænderne, og vi blev nu klar gennem alleen en efterårsaften i begyn­ over, at det, soldaterne var i færd med, var dende tusmørke for at hente nymalket en krænkelse af vort dejlige hjem. 84 HAKON OG KARL EMIL RAHBEK

Efteråret 1943 - endnu en ny indkvar­ dækket julemiddagsbord. Medens vi spi­ tering af et forsyningskompagni på 50 ste, lød der sang fra den anden side af væg­ mand med 40 heste. Vores egen hestestald gen, fra patienterne, sygepasserne og måtte rømmes og flyttes til laden og andre lægerne inde i riddersalen. De var åben­ udhuse. Det siger sig selv, at med så store bart lidt foran os med afviklingen af deres troppe-koncentrationer, selv på Rysen- juleaften. Da vi var nået til desserten, sang steen, var det en alvorlig indgriben i vores de firstemmigt: »Stille Nacht - Heilige hverdag med utryghed og trange arbejds­ Nacht«. Der blev så underlig tavs i stuen. vilkår til følge. Da disse to år har været Ikke en lyd hørtes. Skeerne lagde sig lige udførligt omtalt i årbogen 2001, skal vi så stille på tallerkenerne. En tåre randt vel nøjes med her at nævne nogle få episoder på kind. Hvordan kunne de mennesker, til belysning af alvoren. der selv havde været ude i så store lidelser Var en soldat erklæret rask på lazarettet, ved fronten og mistet så meget på hjem­ kom han ud til et omliggende kompagni mefronten, få en julesalme til at klinge så til genoptræning og sikkert derefter tilba­ smukt? ge til fronten. Det var ikke til at bære. Da vi var færdige med vores julemid­ Derfor hørte selvmord og desertering med dag, skulle vi gå rundt om juletræet, og i soldaternes hverdag. En sådan desertør der blev sunget mange julesalmer. Ind blev engang fundet af hans egne hos os i imellem læste far juleevangeliet. Vi slut­ en halmdynge. Et maskingevær med tede med at synge: »Glade jul, dejlige skudfelt mod halmen blev stillet op, og en jul«... Pludselig sprang døren ud til gan­ ordre om at komme ud, i modsat fald gen- gen op, ind væltede et utal af soldater med nempløjes den af kugler, får soldaten til at tårer i øjnene. De havde lyttet ved døren, komme frem. Hulkende kommer han og og pludselig blev trykket for meget. Vi bliver kørt væk. Det fortælles, at der var skal ikke spinde mere på den episode. Blot dødsstraf for desertering. sige, at der blev grædt, uddelt knus og Engang så far en korporal eksercere med gaver. Vi havde mælk og smør m.m. De en gruppe soldater, og da de sikkert ikke rigtig kaffe, tobak og chokolade. Her blev havde gjort dette godt nok, kommande­ krigen glemt for en stund. rede han dem som straf gennem noget møddings vand. Det så vores far. Han syn­ Vores forældre i et kærligt hjem tes, det var noget svineri, derfor sladrede Mor og far startede en tilværelse sammen, han til chefen. Hvad han sagde, ved vi da de blev gift den 20. oktober 1925. Vi ikke, men korporalen fik just en tur næste ved ikke, hvad de havde af kontante mid­ dag gennem det samme vand, så der har ler at gøre godt med. Næppe de store de nok været enige. summer. Men vi ved, at de fra deres barn­ Ud af de utrolig mange oplevelser, som domshjem havde fået noget med, som der de tyske troppers tilstedeværelse gav, ikke umiddelbart kan sættes tal på, nem­ kunne det være passende at afslutte med lig: flid, nøjsomhed og gudsfrygt. en bevæget juleaften, hvor krigen og dens Med dette som ballast gik de igang med følger blev sat i stå. Efter julegudstjene­ en opgave, som nok var større end de sten i Bøvling kirke gik vi hjem til et vel­ sådan lige havde regnet med, men som DAGLIGDAG OG DAGLIGLIV PÅ HERREGÅRDEN RYSENSTEEN 85 alligevel kom til at kaste glans over deres med nutidens øjne, var gammeldags og liv og gerning. Far havde en særlig evne besværligt før elektricitetens komme — og til at være overalt uden fysisk at være til­ restaureringen af stuehuset i 1940, - så stede. Han arbejdede næsten aldrig med i havde vi en spændende barndom sammen stald eller mark, men kom der flere gange med de mange folk til hverdag og fest. dagligt. Det betød tillid til de folk, han Vi er i dag vore afdøde forældre tak­ havde ansat. Og for dem en opmuntring, nemlige for de vilkår, de gav os at vokse at han kiggede efter jævnligt. Vi havde et op under. Det var en ballast, som vi kun stort hønsehus med 1.000 høns i. Det var kunne ønske måtte videreføres til kom­ fars daglige arbejde sammen med os børn mende slægter. at passe dem og samle æg ind, vaske og lægge dem i store æggekasser, som blev Afslutning afhentet en gang om ugen. Far var nok Vi vil slutte denne historiske epoke med den af forældrene, som var mest udad­ en af mange skønne oplevelser fra barn­ vendt. Det gav bestyrelsespladser i sogne- domshjemmets børneværelse. Det går nok og menighedsråd, og som før omtalt i A/S ofte sådan, at jo ældre vi bliver, desto Lemvig Svineslagteri, hvor han også i flere tydeligere træder oplevelserne fra barn­ år var dets formand. Mor var den stille, dommen frem. kærlige hjemmets mor. At føde otte børn Vi husker, når det blev aften, og mørket med alt, hvad der hører til det, selv med sænkede sig, og det blev sengetid for os en barnepige til hjælp, var en opgave i sig børn, så er der nogle oplevelser, der træder selv. Desforuden styre en stor husholdning særlig tydeligt frem i vores erindring. i hverdag og fest, det fortjener hun megen Vi var seks børn, der skulle sove i bør­ ros for. Dertil kom en svær gigtsygdom, neværelset. De to mindste børn sov hos som begyndte allerede i 50-års alderen. mor og far i soveværelset ved siden af. Af fester var der mange. De ti årlige Efter aftenvasken kom vi i seng. Men fødselsdage i familien blev der gjort før vi skulle sove, var der et ritual, som vi meget ud af. Fars fødselsdag midt i høsten skulle igennem. Noget, som gav os per­ blev altid holdt trods travlhed. Og mors spektiv og tryghed at sove ind i, og som vi midt i kartoffelhøsten ligeledes. Vi børn sætter uendelig stor pris på i dag, at vi fik fik til vores fødselsdage lov til at tage sko­ lov til at opleve. leklassen med til chokolade. Vi legede i Først blev den lille petroleumslampe på den store have eller sejlede på voldgraven hylden tændt. (Det var før elektriciteten tit og ofte i svær søgang. Boldspil af for­ tid). Inden vi faldt i søvn, skulle vi have skellige slags i og udenfor haven. Eller dagens mange begivenheder op at vende, måske endnu mere spændende, hvem først indbyrdes mellem hinanden, derefter kunne holde sig længst på den gamle når mor eller far kom, skulle de også ori­ mælkej unge-karrusel. Var det om vinte­ enteres. Efter disse små børneoplevelser, ren, løb vi på skøjter på voldgraven eller tog mor eller far over med at fortælle på de mange oversvømmede enge. historie, sagn, lignelse eller andre oplevel­ At vokse op som børn på sådan et skønt ser fra hverdagen. Det sluttede med for­ sted var et privilegium. Selv om alt, set skellige af datidens børnesange og aften- 86 HAKON OG KARL EMIL RAHBEK

Bøvling kirkegård, 1 km øst for Rysensteen. De kom fra heden, men gjorde deres dags- og livsværk i det vestjyske, og det blev til stor gavn og glade i hjem og sogn. Nu hviler de under barndomshedens lyngtappe, akkompagneret a f vestenvin­ dens susen og trækfuglenes melankolske fløjt. De gjorde det så godt. bøn. I dette aften-sceneri rullede der nogle næsten lukkede, og vi var på vej ind i bar­ stemningsfulde billeder op for os i form af nets drømme- og fantasi verden. Samtidig nogle dejlige børnesange med indhold i. med at de sidste gløder i børneværelsets Når mor citerede dem, og vi sang med, kamin døede hen, og petroleumslampen kom vi i en salig godnat- stemning. Inden gik på vågeblus, slumrede barnet ind med vi sammen bad Fadervor, var de små øjne dagens oplevelser i sin favn.

Gårdejer Niels Hakon Rahbek. Født 1929 på Rysensteen, Bøvling. Brøndersgaard, Ravnsbjerg vej 8, Naur, 7500 Holstebro.

Fhv. gårdejer Carl Emil Rahbek. Født 1934 på Rysensteen. Elmegade 18, Hammerum, 7400 Herning. Glimt fra 30’erne Barneår i Alrum ved Stadil Fjord A f Ove Lund Knudsgaard

Krisetid kede himlen og fløj ad Pommern til eller Krisen i 1930’erne var en hård tid, også lagde sig i vejgrøfterne og på andre upas­ for landbruget, som ikke kunne afsætte sende steder. sine produkter til fornuftige priser. Jeg mindes de spæde roeplanter, som Der blev derfor indført produktionsbe­ blæsten kørte rundt og rundt i jordover­ grænsninger, blandt andet på produktio­ fladen, indtil de blev revet over, og det nen af baconsvin, hvorefter de enkelte øverste af planterne forsvandt med vinden. landbrugsbedrifter fik tildelt et antal svi- Omsåning og forsinket afgrøde, - ek­ nekort i forhold til grundsky Idsværdi, for­ stra arbejde og omkostninger, - tålmodigt rige års svineproduktion og til mængden år efter år, for sådan havde man altid gjort. af skummetmælk, som fra mejeriet blev Når vejret artede sig på den måde, satte returneret til bedrifterne som svinefoder. farbror Andreas på Husted sig på sin cykel Eksempelvis blev et svin med medføl­ og kørte med vinds på besøg i mere frede­ gende svinekort betalt med 75 kr., mens lige egne, mens forkarlen måtte styre det samme svin uden kort måske kun ind­ bedriften, indtil vejret igen artede sig, så bragte 25 kr. en skikkelig landmand kunne holde ud at Mange landmandsfamilier måtte give være hjemme. op og overlade deres bedrifter til kredit­ foreningen. Sommer Sommeren var stille, solfyldte dage, - med Men livet var naturligvis også dengang frøernes aftenkvækken fra fjorden, hvor meget andet end kriser og priser. Børnene det lave vand mellem tagrørene var leven­ tænkte ikke så meget på den slags. Mange de af frøer. Rørdrummen paukede over havde aldrig kendt bedre tider og troede, fjorden. Luften dirrede... at sådan var livet, og det var det jo... Marken grænsede til fjorden med dens Her følger et par glimt fra årets gang på bræmme af tagrør, som vi måtte vade et vestjysk fjordsidelandbrug dengang, - igennem, når vi ville bade. Forsigtigt, set med barneøjne og nu erindret med fordi rørstubbe under vandet kan skære barnesind. noget så forbistret, og fordi bunden i rør- skoven var mudret og indeholdt igler, som Forår satte sig på de bare ben. At pille igler af: Foråret var de klare blæsende dage med »Adr!« solblink og hvide skumtoppe på fjordens Men udenfor rørene var vandet i fjorden bølger, — eller stormende dage med sand­ rent og klart, - dengang. flugt så voldsom, at sand og såsæd formør­ Storkene smovsede i de våde enge. Når 88 OVE LUND KNUDSGAARD far gik forrest med leen, hvormed han skar opsplittet el-kabel og en fiskekrog til 5 det korte enggræs af, og jeg bagefter med øre fra købmand Eriksen ved Stadil kirke. riven rev skåret fri til næste runde, gik Vi kunne se åens bund gennem det storkene trofast i hælene på os, afløsende klare vand, - og de små fisk, tusindbrød­ hinanden, når én havde næbbet fyldt og rene, som stod med snuderne mod strøm­ måtte hjem for at aflevere fangsten til men. En sjælden gang så vi en større fisk, ungerne. - en skalle, en aborre eller endda en gedde Vi gik med bare fødder i træskoene, i skyggen under broen. Endnu sjældnere som ofte blev vandfyldte i den sjappede hændte det, at vi fangede en og anden lille engbund. Hvis leen ramte et bo med fisk til kattene derhjemme, men det var humlebier, lød der et brøl fra far, der hop­ ikke ofte. pede ovenud af træskoene og stak af i hur­ tigløb med det tjenstgørende afriverbarn i Der var faktisk også mange forstyrrende hælene og med sjapvandet strintede til elementer, som trak opmærksomheden alle sider. væk fra fiskeriet. En brogænger, en cyklist eller måske en bil i løbet af den solvarme De lange varme sommersøndage, hvor der eftermiddag. intet skete, - eller næsten intet. Måske var det en flyvende stork med Vi lå på maven på Alrum bro og fiske­ noget i næbbet, som distraherede. En ål de. Fiskegrejet var en pilegren, en line af eller en giftsnog? Hvis det nu var en ål? bjørnetråd fra mors syskrin, en korkprop Storkens ødelæggende indflydelse på fra havsiden, en stump bly fra en ende befolkningens livsbetingelser blev behø-

Ålrum bro ved Stadil kirke. Engene bag broen, hvor storkene dengang fulgte os under høbjergnin­ gen, er i 2006-7 a f Skov- og Naturstyrelsen omdannet til en lavvandet sø. GLIMT FRA 3O’ERNE 89

dyb på begge sider af den smalle under­ vandsvej. Der måtte køres meget præcist gennem det stenbelagte vad, hvor vandet nåede hestene til bugen og steg op i vognen som små springvand mellem bundfjælene. Det var her, Anders Dalsgaard kørte ved siden af vadet og væltede med et læs hø, som forlod vognen og sejlede ned ad åen. Et stort tab, men han havde jo råd til det, — hestehandleren. Han havde også flere heste derhjemme, hvis nogen skulle druk­ ne. Man stod på bredden og gyste lidt over det gale menneske, der satte sig videre En stork. rammer end andre og slap godt fra det: »Ja, det er jo Anders!« Så var alt sagt - og rigt drøftet. Man kunne jo sagtens selv accepteret. spise ålene - eller sælge dem! Der var Der var heller ikke andet at gøre. penge i ålene - mange penge, som stor­ Anders var ligeglad, og så er det ikke let kene snød os for. at fa overholdt normer, som ikke har Men hvis det nu var en giftsnog, der anden berettigelse end den, at de er der og krummede sig om storkens næb? Så var altid har været der. det godt, at storkene kunne holde bestan­ den nede af dette kryb, som ellers ville Det var livsfarligt at vade ud i åens riven­ gøre tilværelsen meget besværlig. Så de strøm, så vi måtte naturligvis prøve og kunne man ikke gå med bare fødder, men mærke gyset over strømmens træk måtte altid have gummistøvler på og altid omkring benene. Hvis man gled på de gå med en flaske i lommen til at lokke glatte sten, ville man blive revet med af snogen ind i, - og en prop. Lommerne var vandmasserne og ende død og druknet på fyldt i forvejen, så det ville blive besvær­ fjordens bund, hvor unævnelige rædsler ligt og dyrt med sliddet på gummistøv­ lurede. Midt i sommervarmen gik et svirp lerne. Men cykelhandleren, som solgte af frygtens kulde over rygraden. Vi cykle­ gummistøvler, ville blive rig! de hjem. Der var meget at spekulere på, - og at drøfte. Den tjærede og højt hvælvede træbro over den gamle kanal gennem vestfjordens Måske strejfede vi hen til »overkørslen«, skov af mandshøje tagrør lå meget læn­ hvor man kørte gennem åen for at komme gere væk. Her fiskede vi, da vi var blevet over på holmen. Der var smidt sten og lidt større. murbrokker i vadet her, og vandet hvirv­ Her var også fiskene større, - hvis man lede omkring stenene og over de bundløse fangede nogen. Det var der nu kun 90 OVE LUND KNUDSGAARD

Christian, der gjorde og mærkeligt nok dybe«, hvor det levede af fisk og druk­ kun, når han var alene, men så var de også nede mennesker. store, fiskene, efter hvad han fortalte. Fjordens fiskere kunne være blevet Man måtte passe på ikke at fa splinter i hovedrige, hvis ikke uhyret havde taget så sig fra broen. Det ville straks sætte blod­ stor en part af fiskene. forgiftning, så man måtte have et ben Hvis en dreng blev trukket ind mellem savet af, hvis man ikke ligefrem døde rørene, så var det sket! Det var mere end under svære lidelser. tvivlsomt, om man nogensinde ville finde så meget som en stump af ham. Tøj og det Men også her var der meget, der distrahe­ hele, selv gummistøvler, ville forsvinde i rede. uhyrets umættelige gab. Man var lukket inde i rørskoven, uden Mon det nu også var en blishøne lige udsyn. Der var ingen ro, - de høje tagrør før? hvislede og raslede i vinden. Eller var der Vi cyklede hjem. rørhviskere derinde i mørket mellem rø­ rene? Mange år senere gik jeg engang mellem Guldsmedene svævede og svævede, - høje bambuslignende græsser i sumplan­ forlæns og baglæns, enkeltvis og parvis. det i Malaysia og en anden gang i den Rørhøgen svævede utrættelig ovenover. tætte vildskov i Rocky Mountains i Et pludseligt skrig fra en forskrækket Canada, hvor jeg begge steder følte mig blishøne inde i rørene fik nakkehårene til at rejse sig. Hvis det da var en blishøne? Pludselig lettede en rørdrum og fløj bort i den mærkelige pelikanagtige flugt, som er karakteristisk for denne fugl, - lavt over rørskoven. Det var farligt, når rørdrummen let­ tede. Fuglen var usynlig for alle kendte former for menneske- og dyreøjne, når den stod stille mellem rørene med hals og næb strakt lige i vejret. Der måtte derfor være en sjælden fare på færde, når denne fugl blev skræmt og fløj op. Måske skulle man slutte fiskeriet og cykle hjem?

Tænk, hvis den ukendte fare var en happe- Riskjær bro efter akvarel a f Hans Falck. giejskalle! Broen var a f samme type som Nol 1er um bro og En happegiejskalle var altædende og den sidste a f de gamle træbroer over »Den allestedsnærværende i det våde, også i den engelske kanal« gennem Nest Stadil Fjord, hvor­ sumpede rørskov, men for det meste holdt igennem et engelsk selskab i sidste halvdel a f dette endnu aldrig sete uhyre til »på det 1 BQQ-tallet forsøgte at tørlægge fjorden. GLIMT FRA 30’ERNE 91

Min farfar duge kan endnu findes i familiens gem­ Peder Poulsen mer. (1863-1941), Da farfar blev begravet, sad hans to søn­ Knudsgaard i ner på bukken af den gransmykkede fje­ Tim og senere dervogn med kisten og kørte i skridtgang Øster Husted i til kirkegården, mens folk kom ud fra Alrum, Stadil. gårde og huse efterhånden, som ligtoget (Se evt. kom forbi. Gående fulgte alle efter vognen Hardsyssels de tre-fire km til kirken. Årbog 2004, Sammen med farfar blev den gamle tid side 103). begravet. Herefterdags var det automobil- fart til bryllup og begravelser.

Efterår lukket inde og kom til at lide af mang­ En kold og stille efterårsdag. Pludselig lende udsyn. hørtes suset af svanevinger, og nogle Da kom jeg til at tænke på happegiej- sangsvaner kom flyvende fra nord lavt hen skallen ved Vollerum bro. over plantagen og huset. De sang, svaner­ Men også fra disse fjerne steder nåede ne, når de fik øje på fjorden. Så var det jeg velbeholdent hjem. efterår. Hele resten af dagen og de følgende Høst dage kom svanerne familievis flyvende fra Min farfar, Peder Poulsen på Husted, nord, 3-4-7 stk. pr. familie. De sang, når havde fødselsdag i august. Det var i den de fik øje på fjorden. En uforglemmelig travleste høsttid, men denne eftermiddag lyd, som også deres aftensang ude fra fjor­ gik man på fødselsdagsvisit, selv om det den var det, når man lå i sin seng og faldt var høstvejr, og da fik vi skoldhed choko­ i søvn til tonerne. lade og nybagte boller med smør. Derefter På fjorden lå i det sene efterår og først kaffe og sandkage, krydderkage, brun lag­ på vinteren en tusindtallig skare af sang- kage, flødeskumslagkage og fire-fem slags og pibesvaner på træk fra ynglepladserne i småkager. Aftensmad på de fine tallerke­ nord. ner - børnenes tallerkener med figurer fra Grims eventyr — og dessert, som om det Eller efterårsstormene! Dén 1. december- var juleaften. Sidst på aftenen igen kaffe på mors fødselsdag, - hvor himmel og med sandkage, brun lagkage, flødeskums­ jord stod i ét, og hvor morfar og bedste­ lagkage osv. mor kom kørende fra Toft i Mejlby gen­ nem torden og lynild, - ud af stormen og Farfar havde astma. Han sad mest i stolen den fygende regn. ved kakkelovnen og udstrålede ro og Som min tårnhøje morfar med det røde mildhed. Her sad han med sit håndarbej­ fuldskæg må Thor have set ud, når han de og broderede med meget fine kors­ kom jagende ud af skyerne. Men Thor sting. Hans smukt broderede pudevår og havde godt nok kun bukke for vognen, 92 OVE LUND KNUDSGAARD

Den gamle gård Toft i Mejlby, Stadil, som har været beboet a f samme slægt siden 1500-tallet.

hvor morfar havde prustende heste med i topform, og han kørte stærkt: »Dét var skum for bringen. Morfars heste var altid dem fra Mejlby!«

Fjorden var altid nærværende og indgik i livsvilkårene: »Fjorden skal have én hvert år!« Drukneulykkerne hændte ofte om efteråret, hvilket blev registreret med stil­ le gru og håb: »Når bare den nu kan nøjes med én i år! «

Vinter Vi fiskede med net i fjorden, - mest abor­ rer og skaller om sommeren og helt (en laksefisk) om vinteren. Min tårnhøje Nettene blev sat i vandet sent om efter­ morfar, middagen og taget ind igen tidligt næste Niels Jensen morgen, inden mågerne nåede at dykke Eskildsen ned og hakke i de fangne fisk. (1871-1938), Hvis der var tegn til nattefrost - måne, på Toft i vindstille og Vesterhavets brænding rum­ Mejlby, lede i nordvest - blev nettene taget ind Stadil. inden sengetid. GLIMT FRA 3O’ERNE 93

Månen og stjernerne var meget store og Tagrørene i fjorden blev ikke høstet, men klare en sådan stille aften på fjorden, hvor bjerget, - om vinteren, når isen kunne ny isen klingrede for bådens stævn. bære en mand med den store rørskovl med tremmesider og det skarpe jernskær. Om vinteren kunne isen i hård frost slå Skubbende denne skovl foran sig løb man revner tværs over fjorden, - en rungende, på isen ind gennem tagrørene, som blev durrende lyd, som lynhurtigt forplantede skåret over i iskanten og samlet til et sig kilometerlangt gennem fjordisen. Revnerne i isen var oftest kun få mm brede, men ikke gode at løbe i med et skøjte jern eller med jernet på en isbåd, som kun­ ne kile sig fast og brat ende en susen­ de tur, mens passa­ gererne fløj oven­ ud af båden og slog panden i isen, så alle firmamen­ tets stjerner danse­ de runddans for øjnene af én: »Av for Søtt'en!«

Forfatteren med rør­ skovlen til høst a f tagrør på fiordisen. 94 OVE LUND KNUDSGAARD knippe på skovlen. Knippet blev bundet man høstede tagrør. Også hesteskoene sammen og lagt til side. Derefter næste måtte »broddes« i de tidlige isnende vin­ tur ved siden af det foregående snit og så termorgener, inden far skulle afeted med fremdeles. mælkevognen. At holde petroleumslygten Tagrør blev solgt i traver å 20 neg, som for for, når brodsømmene skulle bankes i, ikke hed neg, men knipper. En trave korn mens han holdt en hestehov på sine bøje­ var 60 neg. Forstå det, hvo der kan. Det de knæ, var en betroet og umulig opgave: var iøvrigt ikke noget, man skulle forstå, »Hold lygten, så jeg kan se, dreng!« men vide. To heste, otte hestehove. Godt, det ikke var to heste som Odins Sleipner, hver med Man skulle helst have brodsøm under træ­ otte ben. skostøvlerne for at stå fast på isen, når Ak ja. Det er længe siden!

Ove Lund Knudsgaard, pens. direktør, mejeriingeniør. Født i Alrum, Stadil sogn. Bakkesvinget 188, 8700 Horsens. Naturfredning i Vestjylland En personlig beretning om naturfredning i Vestjylland gennem 40 år A f Gert Alsted

Danmark er et af de lande i verden, hvor ikke længere statslige tilskud til at tør­ jorden udnyttes mest intensivt. Næsten lægge søer og dyrke heder og moser op, - 80% af Danmarks areal udnyttes til effek­ nu gav staten i stedet pengene til at frede tivt land- og skovbrug, og 10% af arealet de sidste rester af »natur« og bestemte i beslaglægges af byer, veje, jernbaner og 1980’erne, at det ikke længere var tilladt andre tekniske anlæg. Ikke engang de 10%, at tørlægge søer og dyrke heder op. Ja, det der er tilbage som »natur«, er uberørt af endte endda med, at staten i 1990 erne mennesker. Hederne er et produkt af tid­ begyndte at genoprette den natur — i ligere tiders skovfældning og efterfølgen­ Vestjylland var det omkring Skjern Å - de udpining af jorderne. Moserne har væ­ der så sent som i 1960’erne var forsvundet ret udnyttet til tørvegravning og klitterne ved afvanding og opdyrkning. plantet til for at undgå sandflugt. De fle­ Nogle af aktørerne i denne omlægning ste af åerne er rettet ud, og mange søer er af planlægningen og administrationen af ud tørret. det danske landskab var fredningsplanud­ Danmark har derfor stort set ikke nogen valgene, som staten nedsatte i slutningen oprindelig natur. Til gengæld har Dan­ af 1950’erne, da et nyt Danmark var på mark et smukt og spændende kulturland­ vej efter stilstanden under og efter anden skab, der er fuldt af spor af menneskers verdenskrig. virke gennem tiderne. Jeg fik arbejde ved det vestjyske fred­ Siden stenalderbønderne for 5-6000 år ningsplanudvalg i Ringkøbing og vil her siden begyndte at rydde skov, har dan­ fortælle om nogle af de opgaver, udviklin­ skerne taget jord ind til landbrug, lige gen førte med sig - en udvikling, som indtil det pludseligt holdt op i 1960’erne. mildest talt ikke rigtig var noget for vest­ Så var det slut med at afvande søer, rette jyderne. De var vant til at udnytte den åer ud, tørlægge fjorde og dyrke heder, vestjyske natur til landbrug, jagt og moser og enge op. Danmark var ikke fiskeri, som det passede dem, - og de længere et landbrugsland, hvor det var skulle i hvert fald ikke have andre til at bønderne, der bestemte, men et industri­ bestemme. Statslige myndigheder kunne land, hvor byernes befolkning satte dags­ godt komme med tilskud, men de skul­ ordenen - altså lavede lovene. le ikke bestemme over, hvad vestjyderne Fra begyndelsen af 1970’erne var der brugte Vestjylland til! 96 GERT ALSTED

Fredningsplanudvalget rigt næsten ingenting, - de lokale klit- »Udvalget til udarbejdelse af en frednings­ bønder kunne jo ikke bruge dem til andet plan for Ribe og Ringkøbing Amter« blev end græsning for deres nøjsomme klitfår. nedsat i 1959 for, som navnet i rigtigt Aviserne tog fat i historien, og der rej­ kancellisprog udtrykker det, »at lave en ste sig et ramaskrig over hele Danmark. plan for, hvad der skulle fredes i de to Man så i ånden de danske kyster plastret amter.« En sådan plan var i øvrigt en tem­ til med sommerhuse — oven i købet tyske melig stor opgave, for de to amter strakte sommerhuse, der ville forvise danskerne sig fra Thyborøn i nordvest til Kolding i til 2. og 3. række! Der måtte gøres no­ sydøst og omfattede næsten 10% af Dan­ get. marks areal. En af beslutningerne blev at oprette Fredningsplanudvalget, som det hed i fredningsplanudvalg, der skulle sørge for daglig tale, havde amtmanden i Ring­ at få fredet så meget af de danske kyster, at købing som formand og bestod af repræ­ der blev noget af naturen tilbage til dan­ sentanter for de to amter, for kommuner­ skerne. En anden af beslutningerne blev ne i de to amter, for statslige myndigheder indførelsen af en lov med forbud mod og for grønne organisationer. Udvalgets udlændinges køb af danske sommerhuse. sekretariatet bestod af to sagsbehandlere, Arealerne ved Nr. Lyngvig Fyr på Holms­ en teknisk tegner og en kontordame. land Klit hedder stadig i folkemunde Fredningsplanudvalget var som et af de »Lille Hamborg« - og loven om forbudet første i landet (senere kom der frednings- om salg af sommerhuse til udlændinge planudvalg overalt) blevet nedsat for at eksisterer stadig. Trods alle EUs harmoni­ sikre Danmarks natur blandt andet mod seringer har forbudet fra 1959 overlevet - en ny tysk invasion! endnu da! Det lyder dramatisk, men baggrunden Fredningsplanudvalget, der skulle være var ikke helt udramatisk: I 1958 blev dan­ med til at redde Danmarks natur, fik skerne opskræmt af store avisoverskrifter efterhånden mange andre opgaver, og ar­ om tyske opkøb af klitområder ved den bejdet i udvalgets sekretariat blev en in­ jyske vestkyst. Et par driftige købmænd spirerende opgave, der varede helt til, fra Hamborg var fremsynede nok til at se, udvalget blev nedlagt i 1979-1 1970 blev at fremtiden for tysk turisme bl.a. lå i udvalget i øvrigt delt i to, idet Ribe Amt sommerhuse og feriecentre langs de dan­ fik sit eget fredningsplanudvalg. ske kyster. En stor del af Tysklands bade­ strande lå jo utilgængelige bag jerntæp­ Sommerhusene pet, og vesttyskerne var ved at komme sig Fredningsplanudvalgets første opgave var økonomisk efter krigen og var ved at fa altså at forhindre de tyske købmænd i at råd til at tage på badeferie igen. realisere deres sommerhusby ved Nr. De to tyske købmænd købte et smukt Lyngvig fyr. Der blev rejst en fredningssag klitareal ved Nr. Lyngvig Fyr lige ud til for området. Købmændene fik hurtig fær­ Vesterhavet. Her var der god plads til at ten af, at de ikke var velkomne, og de bygge en sommerhusby til udlejning til solgte de nyerhvervede klitter til den dan­ deres landsmænd. Klitterne kostede iøv- ske stat. NATURFREDNING I VESTJYLLAND 97

Nr. Lyngvig Fyrs omgivelser hedder stadig i folkemunde »Lille Hamborg« efter de dramatiske begivenheder i 19 5 O’erne. Lige siden har området været et meget søgt udflugtsmal.

Opgaven med at sikre de vestjyske ky­ at der kunne komme problemer. Så de gik ster mod sommerhusbebyggelse viste sig i til sognerådsformanden, der klarede for­ øvrigt hurtigt at være betydelig større end maliteterne, som bestod i at rive et ark af at presse et par tyske købmænd ud af Nr. den linierede skriveblok og med sirlig Lyngvig-området. skrift bekræfte, at sognerådet ikke havde Det var selvfølgelig ikke kun tyske køb­ indvendinger mod det påtænkte byggeri. mænd, der gerne ville bygge sommerhuse Indtil 1961 var det ikke nødvendigt at langs de danske kyster. Ville man have et fa en tilladelse til at bygge et sommerhus, sommerhus ved kysten, skulle man bare men efter at den første landsbyggelov var finde en landmand, der havde lidt dårlig trådt i kraft, kunne kun amtsrådet give jord - det vil sige lidt klitter, bakker eller lov til at bygge sommerhuse. Sogneråds- krat ud til stranden. Han var selvfølgelig formændene fik imidlertid sendt alt for glad for at fa penge for de stykker jord, der mange nye love og bestemmelser fra Kø­ var værdiløse for hans landbrug. Byg­ benhavn, og der gik derfor adskillige år, herren fandt en tømrer, der kunne bygge inden landsbyggeloven slog igennem i huset - og så var det problem klaret. Vestjylland, selv om amtsrådet i øvrigt Enkelte frygtsomme og omhyggelige også mindede flere kommuner om, at der bygherrer ville nu alligevel sikre sig mod, altså skulle en tilladelse fra amtet til. 98 GERT ALSTED

I øvrigt havde der siden slutningen af gets sekretariat blev altså at lave planer 1930’erne været et forbud mod at bygge for, hvor sommerhusene kunne placeres nærmere kysterne end 100 m. Men det var langs havet og ved de vestjyske fjorde. så længe siden, det var indført, at de fleste Udover hensynet til naturen, var der havde glemt det. At forbudet var tinglyst, meget andet at tage hensyn til i planlæg­ tænkte man nu heller ikke på. ningen. I en kommune ville sognerådet Sognerådsformændenes praksis resulte­ meget gerne have et bestemt område plan­ rede i mange ulovlige vestjyske sommer­ lagt til sommerhuse. Dette område var huse, særlig langs de vestjyske fjordkyster skam fint nok. Det viste sig i øvrigt at - og i øvrigt også i en voldsom udvidelse være ejet af en landmand, der skyldte køb­ af den koloni af jagthytter, der i mange år manden alt for mange penge. Købmanden havde ligget på Værnengene i den sydlige var medlem af sognerådet - og da grunde­ del af Ringkøbing Fjord. ne blev solgt, fik han sine penge, så hele Fredningsplanudvalgets sekretariat gik kabalen gik op. efter afslutningen af Nr. Lyngvig-sagen i Et par år efter måtte sommerhusområ­ gang med at prøve at få hold på sommer­ det så i øvrigt udvides, fordi landmanden husbebyggelsen. Man fandt hurtigt ud af, havde brugt temmelig mange af pengene at sognekommunernes planer var helt fra sommerhusgrundene til at bygge et enkle: Alle landmænd skulle have lov til stort flot stuehus - og nu igen skyldte at sælge deres udyr kede jord langs havet, penge til købmanden, der stadig var med­ fjordene og søerne til sommerhuse. lem af sognerådet. Den eneste måde at undgå denne prak­ I 1965 fik Ringkøbing Amt ny amt­ sis på var at overbevise sognerådsforman­ mand - og fredningsplanudvalget dermed den om, at det på længere sigt var bedst at ny formand. Den nye amtmand, Arthur udpege et bestemt område i hver kommu­ Bach, var en særdeles dygtig og initiativ­ ne, hvor sommerhusene kunne bygges. rig embedsmand og meget interesseret i at Det var sognerådene ikke meget for - det bevare den vestjyske natur. Han satte sig var da ikke en rimelig behandling af lods­ for at få »lov og orden« indført også i Vest­ ejerne sådan at gøre forskel på folks mu­ jylland, og derfor blev fredningsplanud­ ligheder for at tjene en god skilling på den valgets medarbejdere sammen med en ny­ jord, der ikke kunne bruges til andet. ansat amtsarkitekt sat til at finde ud af, I begyndelsen var sommerhusgrundene hvor mange af amtets sommerhuse, jagt­ billige. På Holmsland Klit, hvor det hele hytter m.v., der var lovlige, og hvor man­ begyndte, kunne en tandtekniker fra ge der var ulovlige. Det viste sig hurtigt, Ringkøbing i 1950’erne fa en stor som­ at der var bygget mange huse i strid med merhusgrund på halv tønde land dejlige 100 m-forbudet og også i strid med lands­ klitter for at lave et nyt gebis til strandfo­ byggeloven. Der blev så ryddet op ved, at gedens kone. Men snart fik piben en an­ der tæt bag de »ulovlige huse«, som ofte den lyd - allerede i 1960’erne var priserne lå helt ude på strandbredden, blev udlagt steget til 25.000 kr. for en god sommer­ nye sommerhusområder, hvor husene kun­ husgrund. ne flyttes hen. Samtidig blev strandbred­ De første opgaver i fredningsplanudval­ derne frilagt til gavn for hele befolkningen. NATURFREDNING I VESTJYLLAND 99

En af oprydningerne fra midten af gange, og det endte i 1972 med, at de 60’erne fik først sin afslutning i 2004 - ulovlige hytter skulle fjernes efter 12 år, om end ikke på den måde, som frednings­ mens de lovlige fik en frist på 24 år. For planudvalget først lagde op til. På Værn- alle hytterne kom til at gælde, at de skul­ engene i den sydlige del af Ringkøbing le fjernes ved ejerskifte. Den sidste be­ Fjord var der allerede i 1930’erne bygget stemmelse var i øvrigt ikke til at admini­ små jagthytter. Det fortsatte efter krigen strere. Hytterne lå på lejet grund, og - og tog voldsomt til i 1960’erne. Om­ myndighederne kunne kun hos ejerne af kring 1965 var der i alt bygget ca. 400 Værnengene fa at vide, hvem der betalte jagthytter. De sidste par hundrede jagt­ leje. Når myndighederne så for at kontrol­ hytter - de, der uden tilladelse var bygget lere kiggede i folkeregistret, viste det sig efter 1961, - var således ulovlige. flere gange, at forlængst afdøde hytteejere Som et led i oprydningen af de ulovlige stadig betalte leje af en hytte på Værn­ huse og for at sikre Værnengenes enestå­ engene! Da 12-års fristen for fjernelse af ende natur besluttede fredningsplanud­ de »ulovlige« huse udløb, blev den for­ valget sammen med amtet og kommunen længet til 24 år som for de lovlige huse - at starte en fredningssag for Værnengene. man skulle jo ikke gøre forskel på folk! Ifølge fredningsforslaget skulle jagthyt­ Efter de 24 år lå alle hytterne stadig på terne fjernes, så landskabet blev »frilagt«. Værnengene, og nu var de blevet så gam­ De tre myndigheder foreslog, at de le, at der var stemning for at bevare dem ulovlige jagthytter skulle fjernes efter to som kulturhistorie. år, mens de lovlige hytter skulle have en Siden myndighedernes »lov og orden«- frist på fem år. Forslaget blev støttet af aktion i 1960erne er der sket meget i kulturministeriet, som naturfredning den­ Danmark - med Frøstruplejr og ikke gang hørte under. mindst Christiania. I 2004 endte så hele Forslaget om at frede Værnengene kun­ sagen med, at hytterne blev fredet for at ne nok være til at leve med - men forsla­ bevare dem som et kulturhistorisk værdi­ get om at fjerne jagthytterne mødte en fuldt miljø. storm af protester. Under fredningssagens offentlige møder gik bølgerne højt, og Afvandingssagerne hytteejerne, der hurtigt fik sig organiseret Allerede i sidste halvdel af 1800-tallet i en forening, gav myndighederne kamp begyndte ingeniører og entreprenører, til stregen. I pauserne i fredningsnævnets hjulpet af datidens nye dampmaskiner, at næsten daglange møder blev der lovet gnave sig voldsomt ind på den danske tæsk til de embedsmænd, som man for­ natur ved at tørlægge fjorde og søer. modede stod bag sagen. Også jagtorgani­ Nogle projekter lykkedes, mens andre, sationerne, det lokale museum, fjernsyn, f.eks. Vejlerne i Thy og Felsted Kog i radio og dagspresse støttede bevarelsen af Nissum Fjord, snart igen blev opgivet og »den lille mands hytte«. vendte tilbage til naturen. Projekterne var I løbet af fredningssagens flerårige for­ på den tid privatfinansierede, og ikke alle løb igennem systemet blev fristerne for kunne klare stormflodskatastrofer og mis­ fjernelsen af jagthytterne forlænget flere vækst på de sandede jorder. 100 GERT ALSTED

I 1930’erne var der stor arbejdsløshed 1950’erne blev titusindvis af hektar og samtidig landbrugskrise. I det histori­ »vandlidende områder« — som det den­ ske Kanslergadeforlig enedes Socialdemo­ gang hed - ikke mindst i Vestjylland kratiet og Venstre om statsstøtte, dels til gjort til nyttig agerjord. Før og under kri­ beskæftigelsesarbejder, dels til landbruget. gen, da der var stor arbejdsløshed, blev Statsstøtten til landbruget skulle blandt arbejdet udført med håndkraft, men i andet gå til »grundforbedring og landvin­ 1950’erne overtog maskinerne mere og ding«, dvs. dræning af enge og moser, ud­ mere af arbejdet. retning af vandløb og tørlægning af søer I begyndelsen af 1960’erne var Dan­ og fjorde. mark, som nævnt ovenfor, i gang med for­ Det danske Hedeselskab stod klar til at vandlingen fra landbrugsland til industri­ hjælpe til. Fra midt i 1930’erne til midt i land, og arbejdsløsheden faldt. Samtidig

Naturens grumhed

Landmændene på Ringkøbing-egnen er så vrede på amtets naturvejleder, at de forbyder ham at færdes på deres jorder. - »Her har De så et eksempel på, hvordan hannerne opfører sig, når de markerer deres territorium.«

Bo Bojesens tegning fra Politiken er fra slutningen a f 1980’erne, da bølgerne gik højt i forbin­ delse med planerne om at genoprette i Skernddalen. Det var ikke helt ufarligt at være naturvej­ leder i Vestjylland. NATURFREDNING I VESTJYLLAND 101 steg interessen for at bevare naturen - lykkedes at få flertal for en afvanding, vandlidende områder blev til bevarings- da Danmarks Naturfredningsforening be­ værdige »vådområder«. gyndte at tale om, at området burde fre­ Endnu i denne periode var der udarbej­ des. Planerne om fredning skaffede ende­ det afvandingsprojekter, som staten havde ligt flertal for afvanding blandt lodsejerne lovet støtte til, men som ikke var sat i — for sådan nogle »københavnere« skulle i gang. Imidlertid var interessen for natur­ alt fald ikke bestemme over vestjydernes fredning samtidig vokset sig så stor, at jord! Afvandingen til ca. 30 millioner kr. Danmarks Naturfredningsforening og fle­ blev - som alle andre afvandinger - over­ re fredningsplanudvalg rejste sager om vejende betalt af staten. fredning for at forhindre afvandingerne. 30 år efter besluttede folketinget at De landmænd, som havde faet tilsagn om genskabe ca. 2.300 ha af naturen i Skjern- statsstøtte — 60% af omkostningerne i til­ ådalen til en samlet pris af ca. 250 millio­ skud og resten som lavt forrentede lån - ner kr., omregnet efter pristallet ca. det var selvfølgelig voldsomt utilfredse og samme beløb, som afvandingen kostede. kunne ikke forstå, at det offentlige efter Denne gang 100% betalt af staten. den ene lov gav tilskud og efter den anden De egentlige vindere i hele forløbet blev ville forhindre afvandingerne. Nogle ste­ lodsejerne, der først fik deres jord forbed­ der faldt fredningssagerne, andre steder ret - overvejende betalt af staten - fra måtte afvandingssagerne opgives, f.eks. i ubrugelige »vandlidende« områder til ager­ Bøvling Fjord og Krogshede Enge ved jord. Herefter kunne der i en periode tje­ Nissum Fjord. nes gode penge på at dyrke korn, og til Ved fredning skal lodsejerne have er­ sidst kunne agerjordene sælges til fold statning. I forbindelse med afvandingssa­ pris til staten til naturgenopretning. gerne måtte den ene myndighed altså give ekstra stor erstatning, fordi lodsejerne Hederne blev forhindret i at udnytte en anden Gennem mange hundrede år lå størstede­ myndigheds løfte om tilskud. I 1970’erne len af Vestjylland hen som udstrakte heder faldt statstilskuddene til afvanding væk, og moser. De forholdsvis få landbrugs­ og der kom love, som bestemte, at der ejendomme knyttede sig til ådalene, hvis ikke længere måtte foretages afvanding frodige enge var nødvendige forudsætnin­ uden særlig tilladelse. Afslag på ønsker ger for landbrugsdriften - som det hed: om afvanding udløste herefter ikke læn­ »Engen er agerens moder«. Helt hen til gere erstatning. 1800-tallet var Vestjylland et u-land, som Den helt store sag om afvanding og re­ befolkningen i det relativt velstående gulering af vandløb udspillede sig om­ Østdanmark følte, man havde en forplig­ kring Skjern Å. Det lykkedes efter mange tigelse til at yde ulandsbistand til. Det års forhandlinger i 1960’erne at få flertal­ danske Hedeselskab blev oprettet, og sel­ let af lodsejere omkring Skjern Å med på skabet stod herefter i spidsen for opdyrk­ at rette åen ud og ændre de omgivende ca. ning og tilplantning af hederne efter slag­ 4.000 ha enge, rørskove og moser til ager­ ordet: »Hvad udad tabes, skal indad vin­ jord. Onde tunger har ment, at det først des«. 102 GERT ALSTED

De udstrakte heder, som i øvrigt var sten 100 år, før den blev afløst af en rigtig opstået som følge af rovdrift på de oprin­ fredning. En af deklarationens bestem­ delige skove og århundreders udpining af melser, nemlig forbudet mod afbrænding, de lette jorder, skulle sammen med de viste sig i øvrigt at give problemer, da mange moser gøres nyttige som plantager man fandt ud af, at afbrænding var en god og agerjord. Gennem de hundrede år fra måde at bevare hederne på. Det problem midten af 1800-tallet til 1960’erne blev løste militæret så ved at skyde med fosfor- der gennemført en imponerende udvik­ granater, der var beregnet til at starte ilde­ ling af det tilbagestående område. brande. Allerede midt i perioden - omkring Også efter, at naturfredningsloven var 1900 - begyndte enkelte videnskabs- trådt i kraft, har man fredet vestjyske he­ mænd at tale for, at man burde bevare der. Fredningsplanudvalget medvirkede nogle eksempler på Vestjyllands heder, flere steder, f.eks. ved Vind sydvest for som i hurtigt tempo var ved at forsvinde. Holstebro, hvor et storslået hedeareal om­ Professor i botanik ved Københavns Uni­ kring Lilleåen blev sikret. versitet, Eugen Warming, var en af forta­ Holdningerne til hedeopdyrkning og lerne. Han foreslog, at universitetet skulle tilplantning skiftede som så mange andre købe en hede, der skulle bevares som et holdninger til naturen i 1960erne. Indtil minde om dette særlige, historiske land­ da var det en samfundsnyttig handling at skab og som et reservat for hedens helt dyrke hede op. I mange vestjyske hjem særlige plante- og dyreliv. står der sølvbægre fra Det kongelige Dengang — som nu — havde universite­ Landhusholdningsselskab som belønning terne ikke mange penge, men professoren for hedeopdyrkning, og i mindedalen på fandt et storslået hedeområde ved Borris Kongenshus Hede er hedeopdyrkerne øst for Skjern, og samtidig allierede han hædret med mindesten. sig med militæret, som ville kunne bruge Fredningssager, der blev rejst for at for­ heden til »fægtningsøvelser for fodfolk«. hindre opdyrkning af de sidste heder, Det kunne jo ikke genere planter og dyr, kunne derfor godt møde dybfølt og forar­ at der engang imellem løb en flok sky­ get modstand, der dog blev mildnet af, at dende fodfolk over heden. lodsejerne fik erstatning for ikke at måtte Militæret har altid bedre end universi­ dyrke deres heder op. At der med natur­ teterne kunnet fa bevillinger, så man fredningsloven i 1980’erne så også blev kunne i 1903 i fællesskab købe næsten indført et direkte forbud mod at dyrke 2.000 ha hede. I 1903 eksisterede der ikke hede op uden særlig tilladelse, var svært at nogen naturfredningslov i Danmark - den forstå for mange ældre vestjyske land­ kom først i 1917 - så i stedet blev der mænd. tinglyst en deklaration på området med Fredning af de sidste heder var en af forbud mod opdyrkning, tilplantning, af­ fredningsplanudvalgets væsentlige opga­ brænding og andre foranstaltninger, der ver i 1970’erne - en opgave, der efterhån­ kunne skade heden. Militære øvelser med den blev suppleret med pleje af hederne. fodfolk var undtaget forbudet. Det viste sig - hvad man i begyndelsen af Fredningsdeklarationen fungerede i næ­ 1900-tallet ikke var opmærksom på — at NATURFREDNING I VESTJYLLAND 103

Det eneste sted i Danmark, hvor man vist nok har kunnet købe CAMPING-ÆG, er hos Thorvald i Hum lum . Foto: Holstebro Dagblad. Udlånt af Lokalhistorisk Arkiv for Holstebro Kommune. hederne, hvis de fik lov at passe sig selv, Langt de fleste lovovertrædelser blev kla­ ville gro til i skov, ikke mindst med ind­ ret med en telefonopringning. De, der førte bjergfyr, der bredte sig som ukrudt. havde sat skiltene op, vidste for det meste godt, at det var ulovligt, - men der gik jo Reklamer i det åbne land lidt tid, inden det blev opdaget, og så Den danske naturfredningslov har siden kunne man jo prøve at snakke sig til yder­ 1937 indeholdt et forbud mod reklamer i ligere en frist for at pille skiltene ned det åbne land. Den eneste undtagelse fra igen. forbudet er reklamer, der sættes op i Enkelte gange var det sværere. Thorvald umiddelbar tilknytning til den virksom­ havde en dejlig campingplads ved Lim­ hed, som gerne vil gøre opmærksom på fjorden en kilometers vej fra hovedvej 11 sig selv. Og som ikke er dominerende i nord for Struer. Han satte et ulovligt re­ landskabet. - Denne bestemmelse har klameskilt op ved vejen, så folk kunne holdt den danske natur fri for de kæmpe- finde den attraktive plads. Som den pligt­ reklamer, som man kan se langs landeveje opfyldende — nogen vil kalde det den em­ og på bjergtoppe i de sydeuropæiske lande. sige — embedsmand jeg var, ringede jeg til Virksomheder, som ligger lidt afsides, Thorvald og bad ham fjerne skiltet. Jeg og som gerne ville tiltrække kunder fra tilbød, at Thorvald i stedet kunne få et landeveje, hvor der er meget trafik, kan lovligt trafikskilt med campingsymbol. føle sig fristet til at sætte reklamer op ved Thorvald mente ikke, at trafikskiltet gav landevejene. En af opgaverne for medar­ kunder nok, så han nægtede at fjerne det bejderne ved fredningsplanudvalget var at ulovlige reklameskilt. Sagen gik til politi­ holde naturen fri for ulovlige reklamer. et, der heller ikke kunne overtale Thor­ Politiet gjorde ikke noget ved ulovlighe­ vald. Så gik sagen til retten, og Thorvald derne — det var der ikke ressourcer til, hed blev idømt en bøde og dømt til at fjerne det sig. skiltet. 104 GERT ALSTED

Men Thorvald gav ikke op. Et par hun­ Amtskommunerne lovede højt og hel­ drede meter fra campingpladsen lå Thor­ ligt, at de ville varetage naturinteresserne valds gård, og på ladens tag satte Thor­ lige så godt som udvalgene. Samtidig vald et 6 x 20 m reklameskilt op med tek­ blev fredningsplanudvalgenes sekretaria­ sten CAMPING. Jeg påpegede, at skiltet ter overført til amterne som selvstændige ikke var anbragt i umiddelbar tilslutning kontorer med det imponerende navn til campingpladsen og derfor var ulovligt. »amtsfredningsinspektorater«. Det var så Så købte Thorvald et par høns og ændre­ meningen, at disse inspektorater skulle de skiltet til CAMPING-ÆG. Det måtte kunne tale naturens sag direkte over for være lovligt, når der bare var »hønseri« i amternes politikere i teknik- og miljøud­ laden. Sagen endte igen i retten, der af­ valgene. gjorde, at der ikke fandtes camping-æg i Det blev en kort parentes! Efter få år handelen, så skiltet var en omgåelse af forsvandt inspektoraterne i amternes plan­ loven. Heller ikke denne gang gav Thor­ administration, og samtidig sank ambi­ vald op. Skiltet blev lavet om til C-ÆG tionsniveauet mht. naturbeskyttelse til­ og forsynet med camping-logoet - et telt, svarende. Amtsrådet forblev til dets ned­ hvor en flok høns løb ind og ud. Det var læggelse i 2007 meget præget af landbru­ jo et hønsehus! Så gav jeg op! gets interesser. Sagen fik et sjovt efterspil - oven i Efter nedlæggelsen af amtsrådene er det købet refereret i pressen med fint portræt. nu de nye store kommuner, der skal vare­ Thorvalds campister forærede ham en tage naturbeskyttelsen. Kommunerne har, avlshane, opkaldt efter den emsige em­ ligesom amtsrådene havde det, meget bedsmand med følgende begrundelse: »Så bedre instrumenter til at beskytte natu­ kan du med god samvittighed vride hal­ ren, end der fandtes i 1950’erne. Dengang sen om på den, når den har gjort sin var - næsten - alt tilladt, med mindre det pligt!« Billedet af hanen i Holstebro var forbudt - altså fredet. Nu har Dan­ Dagblad med skiltet ALSTED om halsen mark nærmet sig den tilstand, hvor alt er var rigtig flot. forbudt, med mindre man kan få en tilla­ delse. Det er så op til kommunerne, hvor Fredningsplanudvalgenes nedlæggelse meget de vil tillade! I løbet af 1970’erne voksede de nye amts­ kommuner, der var dannet efter kommu­ Naturfredning og vestjyder nalreformen i 1970, sig stærkere. Amts­ Vestjyderne har gennem århundreder væ­ kommunerne havde faet de regionale ret vant til, at det var hårdt arbejde at få planlægnings- og miljøopgaver, og de til føden på magre, sandede jorder. De har fandt, at naturfredningsarbejdet hørte også været vant til at trodse vejr og vind hjemme sammen med disse opgaver. Sam­ på jagt og fiskeri. Vestjyderne har været tidig gik man i administrationen væk fra stolte, når de har kunnet opdyrke heder og de store, bredt sammensatte udvalg og moser, og når søer og lavvandede fjorde kommissioner. Derfor blev det besluttet at kunne afvandes og bruges til agerjorder. nedlægge fredningsplanudvalgene i 1979 Et smukt landskab var - og er stadig - for - 20 år efter at de var blevet oprettet. mange vestjyder et landskab med veldyr- NATURFREDNING I VESTJYLLAND 105 kede marker med gode afgrøder. Derfor Ringkøbing Amt var der i 1950’erne var de ændringer i holdningerne til, hvor­ næsten 100 sognekommuner, hvoraf stør­ dan naturen skulle bruges, der skete i stedelen kun havde få hundrede indbyg­ 1960 erne, heller ikke særlig populære i gere. Den mindste var Venø med godt Vestjylland. 100 indbyggere. En flok landmænd, der havde fået til­ Fredningsplanudvalgets samarbejds­ skud fra landbrugsministeriet til at lave partnere - mange gange også modspillere moser og rørskove om til gode agerjorder, - var indtil 1970 de små sognekommu­ blev temmelig vrede, når fredningsfolk fra ners sogneråd. De fleste sogneråd havde kulturministeriet dukkede op og satte en ingen embedsmænd - nogle måske en stopper for planerne med en fredningssag. kæmner og ganske enkelte af de største en Og en lodsejer, som havde sine forældres kommuneingeniør. Derfor foregik næsten og bedsteforældres sølvkrus fra Det kon­ alle forhandlinger med sognerådsforman­ gelige Landhusholdningsselskab stående den i dagligstuen, der fungerede som på hæderspladsen i stuen, kunne have kommunekontor. Når der var møde med svært ved at forstå argumenterne, når en fredningsplanudvalgets formand - amt­ fredningsmand dukkede op for at forbe­ manden - var det fine porcelæn fremme, rede en fredningssag for gårdens sidste og sognerådsformandens kone sad med hedebakker. Det var såmænd ikke så sært, strikketøjet ved døren ud til køkkenet og at en vestjysk avis kunne beskrive fred­ holdt øje med, om der var kaffe i kopper­ ningsfolk som: »Disse ædle vogtere er ud­ ne. Dengang kunne man tale om sogne­ tryk for forstokkethed, dobbeltmoral og konger, og møderne med sognerådsfor- stalinisme af mest usmagelige karakter.« mændene bekræftede, hvilke stovte hæ- Når fredningssagerne var startet, bød de dersmænd, som stod i spidsen for sognene. offentlige møder også på barske beskyld­ Dengang blev man valgt til sognerådet ninger og hårde udfald mod de frednings- eller som sognerådsformand efter person­ folk - oven i købet »udefra« - der ville lige egenskaber - partipolitik var der ikke forhindre en fornuftig udnyttelse af natu­ mange, der tænkte på. ren. Men selv om bølgerne gik højt, og Når en fredningssag var afsluttet, kunne tonen var truende under møderne, så var fredningsfolk og lodsejere snakke afslap­ det da helt selvfølgeligt, at parterne, når pet sammen og i god forståelse gennemfø­ det offentlige møde var slut, kunne drik­ re, hvad der var bestemt - om det var ke en øl sammen i al fredsommelighed. anlæg af mindre parkeringspladser eller Ordentlige vestjyder kan da godt skælde stier gennem de fredede områder. Men en embedsmand huden fuld, uden at det ikke altid: er noget personligt! Ved Nr. Lyng vig fyr ejede Anders Poul­ De kommunale forhold i 1950’erne og sen nogle klitter midt i det fredede områ­ 1960’erne var indtil den forrige kommu­ de. I gamle dage havde han hentet grus og nalreform i 1970 totalt anderledes end nu. ral på stranden, men det var forlængst Dengang hørte købstæderne direkte un­ hørt op. Kun resterne af en gammel grus­ der indenrigsministeriet, mens amtsråde­ transportør stod tilbage - uden at kunne ne havde tilsyn med sognekommunerne. I bruges til noget som helst, troede jeg. 106 GERT ALSTED

Forfatteren efter nederlaget i diskus­ sionen om resterne a f Anders’ grustrans­ portør - og cykelsta­ tiv — nordvest for Lyngvig Fyr. Nu er transportøren helt væk - og frednings­ manden er gået pd pension.

Jeg ville gerne have ryddet pænt op i de Jeg gav ikke op og udtænkte en snedig smukke klitter og spurgte Anders, om han plan, som jeg troede ville sætte Anders ikke ville fjerne de sørgelige rester. »Nej«, skakmat. Jeg tilbød gratis at opstille en sagde Anders. Så tilbød jeg at fjerne trans­ trykimprægneret pæl som cykelstativ i portøren uden udgift for Anders. Anders stedet for den forfaldne transportør. An­ sagde atter nej til stor fortrydelse for den ders tænkte sig længe om, inden han sag­ rationelle embedsmand, der ikke kunne de: »Nej, for den kan A et find, nær det er forstå afslaget og forundret spurgte hvor­ tåget.« for. »Den bruger jeg til at stille min cykel Så gav jeg op, og den gamle transportør op ad«, svarede Anders. Til historien hø­ blev stående, til der kun var de rustne hjul rer, at Anders var strandfoged og ofte cyk­ tilbage. Hvem der til allersidst fjernede lede til havet. dem, melder historien ikke noget om.

Gert Alsted, landinspektør (fhv. amtsfredningsinspektør). Hoffgaardsvej 13, 6950 Ringkøbing. Krigens tid i Fjand — set fra barnehøjde

A f Magna Lund Christensen

Den 9. april 1940 met for at »beskytte« Danmark. I dagens Det var en strålende aprilsdag. Det var en løb stod folk sammen i små klynger og af de første varme dage. Det føltes så skønt snakkede. Alle var forfærdede over det, at kunne stå ude i solen uden overtøj. som var sket. Små, hvide skyer tegnede sig på himlen. Træerne var ved at springe ud, hylden var Grethe — min bedstemors søster allerede udsprunget. Det var, som om det Ved siden af vores gård ud mod lande­ var blevet forår fra den ene dag til den vejen blev der bygget et hus til Grethe. anden. Hun var søster til min bedstemor. Grethe Der var en mærkelig stemning over de var tosset, dvs. hun var intelligent nok, voksne. De var så alvorlige. Vi var her alle men hun var sindssyg. Til tider råbte og sammen. Vi stod nede ved hønsehuset syd skreg hun. Vi var ikke bange for Grethe, for gården og haven. Far, mor, bedstefar men mange af vores venner var bange for og bedstemor, karl og pige og os fire børn. hende. Vi kikkede alle sammen op mod himlen. Vi elskede at drille Grethe, så blev hun Jeg forstod ikke, hvad der skete, men det helt kulret, løb efter os og råbte en masse var noget meget slemt, for mor græd. Der ting. Det var forbudt at drille Grethe, var mange flyvemaskiner over os. De kom men de voksne sov jo til middag, så hvis i bølger. Nogle strøg lavt henover os. In­ vi kedede os en smule, kunne vi jo altid gen sagde noget, alle var meget alvorlige. drille Grethe. Det var den 9- april 1940. Vi stod længe i Bedstefar havde bygget Grethes hus. den dejlige sol, flyvemaskinernes brum­ Han hentede hende i København. Der var men kunne ikke helt ødelægge min glæde kommet bud om, at hun var blevet syg. over den dejlige sommer, der var kommet Hun havde haft egen forretning, men så pludselig. pludselig var hun blevet sindssyg. Ingen anede, hvad der var sket, og vi fik det Nervøsitet og frygt aldrig nogensinde at vide. Det var et De voksne gik ind, de hørte radio. Jeg for­ kummerligt hus, Grethe boede i. Der var stod, at der var krig. Tyskerne havde besat kun et komfur til at opvarme huset med. Danmark. Jeg forstod ikke helt ordene Hun havde et lille køkken og en lille stue, »krig« og »besat«, men far og mor fortal­ hvor hun også sov. Sengen var bare en te, at der ville komme mange tyske solda­ kasse med ben under. Sengetøjet var pjal­ ter til Danmark, og at vi skulle forholde tet og laset. Grethe selv var også laset og os rolige. Vi måtte ikke gøre oprør mod pjaltet, og jeg ved ikke, om hun nogen­ den fremmede magt. Tyskerne var kom­ sinde blev vasket. 108 MAGNA LUND CHRISTENSEN

Magna øverst til venstre og hendes tre søskende foran døren til deres hjem.

I dagene efter den 9- april var Grethe ne forstod nok, at hun var et galt menne­ mere tosset end nogensinde. Hun havde ske. fuldt ud forstået, at der var krig i Dan­ Grethes hus var omgivet af nogle pju­ mark. Hun så alle de tyske soldater. Det skede træer. Ud til vejen havde hun en var mere, end hendes svage hjerne kunne lille slikbod, som hun passede på sine klare. Hun løb ud og ind og råbte og gode dage. Det var jo kun meget små skreg samt fægtede med armene. På hen­ håndører, hun omsatte. Når hun var gået des gode dage kunne hun komme om på tom for bolsjer, gik hun en lang vej på ca. gården og drikke en kop kaffe ved køk­ 30 km, trækkende på sin cykel, for at kenbordet, så kunne vi snakke næsten købe ny forsyning. Det var kun dette ene normalt med hende. For det meste ville sted, hun ville handle. hun ikke komme inden døre. Ude i heste­ stalden, på kakkelovnsbænken, stillede vi Livet med tyskerne mad til hende én gang om dagen, ellers Vi skulle have mørklægningsgardiner op. var hun sultet ihjel. Det bestod af en træramme, som passede Som krigen gik, blev dagene mere kom­ til vinduet, derpå blev der sat kraftigt, plicerede for Grethe. Hun så de tyske sol­ sort papir. Disse »gardiner« blev sat op dater og de mange motorkøretøjer, og hun om aftenen og taget ned om morgenen. hujede og skreg efter dem. Men mærkelig Tyskerne var ankommet. Vi børn betrag­ nok gjorde ingen Grethe fortræd. Tysker­ tede dem med stor interesse. Det betød KRIGENS TID I FJAND - SET FRA BARNEHØJDE 109 endnu flere oplevelser i barndommen. Vi dat, som gik omkring, standsede op og fulgte levende med i deres bunkersbygge- sagde nogle ord. Det skete engang imel­ ri ude i klitterne. Store mængder af jern lem, at vi børn blev sendt ud til hoved­ og cement blev brugt. Vi sneg os ind på kvarteret med en kurv æg, som var blevet projektet, ingen gjorde os noget. Det var bestilt. Vi blev altid modtaget med me­ nogle meget fredelige tyskere, vi havde på gen venlighed, og vi fik penge med hjem vores egn. Vi vidste godt, de var fjender, - og disse manglede vi jo altid. Der var men vi børn betragtede dem ikke som ikke så mange penge blandt folk, men det sådan. var ikke noget, vi tænkte særligt over. Der Når vi skulle til købmand, skulle vi var altid sund mad på bordet, grov kost og normalt vise »ausweis«, men os børn kend­ masser af fisk, som var meget billige. Vi te de, og vi gik igennem uden nogle kom­ boede jo lige ved hav og fjord. mentarer. Tyskerne kom hos os og andre steder for Hjemme hos mor og far at købe æg, kyllinger og andre ting. Det Min far var nok landmand, men han var nyttede ikke at nægte, så løftede de bøs­ lige så meget fisker. Det lå ham i blodet. sen, så folk forstod, det var alvor, så vi Han var det, som man vil kalde havbonde. udleverede bare, hvad de ville have. Vi fik Om foråret fiskede han fra åben strand. selvfølgelig penge for det. Det var især, når der var tunger. Senere på Der var ved at blive knaphed med man­ sommeren, når der kom markreller i store ge ting. Vi havde fået rationeringsmærker. stimer, kunne han lugte det på stor af­ Kaffe så vi ikke noget til mere, men vi stand. Jeg har på fornemmelsen, at alt på savnede det heller ikke. Smør kærnede vi gården måtte stå stille, når der var tunger selv. Det var for os børn et hestearbejde at og markreller. Hans yndlingsbeskæftigel­ kærne smør, men det smagte jo godt. se om vinteren var at stange ål, når fjorden Kartoffelmel lavede vi også selv. Det lå til var lagt til med is, men det var aldrig den tørring oppe på loftet. Det var helt blåt at store fangst, han kom med. Mor havde sit se på. Det var også noget underligt rød­ håndarbejde. Hun lavede mange brodere­ grød, der kom ud af det. 01 bryggede vi de ting. også selv, det smagte fantastisk godt. Vi På de lange vinteraftener var vi alle børn var med i alt arbejde på gården, ude samlet i stuen. Der var en dejlig varme som inde. Dyrene havde navne. Heste, fra kakkelovnen. Brændsel kunne vi altid køer, kalve, får, hunde og katte - alle var skaffe fra stranden og fra skoven. Tørv de kæledyr. Heste ikke at forglemme. havde vi gravet om sommeren i mosen. Det var ved havet, tyskerne havde slået Mor og far læste for os. Alle lyttede sig ned. Vi havde ca. 2-3 km derud. På en med, bedstefar og bedstemor, karl og pige firlænget gård helt ude ved havet havde de og os fire børn. Der blev bl.a. læst alle hovedkvarter. Her boede de øverstbefalen­ Paw-bøgerne, Kr. Vestergaards børnebø­ de. Hotellet var også blevet beslaglagt. ger, Klit Per og alle de andre. Der blev Her boede også nogle af de højtstående altid læst meget i mit hjem. Det var hyg­ tyskere. Disse officerer så vi aldrig rundt gelige aftener. Det var svært at løsrive sig omkring i sognet. Det var den menige sol­ fra de dejlige bøger, men vi skulle jo i 110 MAGNA LUND CHRISTENSEN seng, ind i det kolde værelse med rim på Han var meget »gram i hu«, da vi kom væggen og is på dynen om morgenen. tilbage. Bedstefar havde et strandlen, dvs., han havde et stykke strand, hvor han havde ret Beskyttelsesrum og tyskernes til at indsamle de effekter, som der skylle­ manglende tro på sejr de i land. Der kunne komme mange sjove Vi var kommet et godt stykke frem i kri­ ting, lige fra træ, som selvfølgelig var det gens år. Der var blevet lavet beskyttelses­ vigtigste, til appelsiner og hollandske træ­ rum i nogle bakker ved siden af gården i sko. Under krigen skulle vi tage os meget nærheden af Grethes hus. Det var et stort i agt for bomber. Den mest simple dåse hul i jorden, afstivet med tømmer. Oven­ kunne være en bombe, men mærkeligt på var det kamufleret med græstørv. Ind­ nok skete der aldrig noget. Vi måtte ret gangen var også kamufleret. Vi nåede ikke ofte med bedstefar til stranden for at hjæl­ at få brug for det, men det var en glim­ pe ham med at læsse vognen. Vi kørte i en rende legeplads. Grethe var meget tosset i stiv arbejdsvogn med to sindige belgiske de dage, vi lavede beskyttelsesrum. Det heste, så det gik meget langsomt, og da vi var jo noget unormalt, der skete. havde 7-8 km til vores strandlen, står det Tyskerne havde mistet troen på Hitler. for mig som om, at vi kørte i flere timer. De tyske soldater kom nu hver dag i små flokke og bad om lov til at høre den engel­ Strandauktionen om foråret ske presse. Det fik de lov til. De vidste jo var en af årets store begivenheder. Alt, alle, hvor det bar hen. Krigen nærmere sig hvad vi havde samlet hele året, lå stablet sin afslutning. Tyskerne stod op i stuen på auktionspladsen vest for gården. Der omkring radioen. Én stod vagt uden for var noget af alle ting: tømmer, kasser, tov­ gården. De blev meget urolige, hvis de så værk, og et mindre skib kunne der også en tysk bil med en overordnet. være. Et år var der kommet et anker dej­ ligt øl. Det var inde i laden og led en Sejlende får grum skæbne. Alle gæster, der kom til os Vi skulle have fårene over på Fjand ø. De i årets løb, skulle smage på øllet. Det fore­ havde gået hele vinteren i den lune stald. gik under megen latter og højt humør. Da Nu skulle de ud på græs. Det foregik på auktionsdagen oprandt, var der ikke mere den måde, at vi trak dem ned til fjorden øl tilbage. Far morede sig hjerteligt med og derefter sejlede dem over på øen. Der det anker øl. gik de så hele sommeren til hen på efter­ Det var dommeren fra Ringkøbing og året og spiste græs. hans fuldmægtig, som ledede auktionen. Det var festligt for os børn, når vi sejle­ Folk kom fra hele sognet for at byde på de får over på øen. Vi så jo, hvordan de varerne. De høje herrer og andre spiste muntrede sig, når de blev sluppet løse. De frokost hos os. Der var altid en bordfuld i andre gårde sejlede også deres får over på den pæne stue. For os børn var strandauk­ øen, så der var en stor flok hele sommeren. tionen en stor oplevelse. Et år stak vi af fra Fårene kom hjem om efteråret med sul på skolen for at kunne være med. Læreren kroppen og masser af uld. Pasningen var stod tilbage alene og fløjtede og fløjtede. minimal. Engang imellem sejlede én der- KRIGENS TID I FJAND - SET FRA BARNEHØJDE 111 over for at se, om alt stod vel til med får fryse længe, før vi fik lov til dette. Det og lam. kunne være meget farligt, for der var vå­ ger, som vi kunne falde i. Men vores tid Lykkelige barndomsdage gik jo ellers med arbejde. Vi fik lært at I hele barndommen havde vi vore venner, bestille noget. som var børn fra de andre gårde. Vi kom og gik ud og ind hos hinanden. Vi var Bombardementer i klitterne hjemme alle steder. Ingen tog notits af, En af krigens mest uhyggelige oplevelser om der var to eller tre mere eller mindre. var et bombardement af sommerhuse og Dengang var der ikke noget, der hed slik tyskernes stillinger ude i klitterne. De en­ eller tyggegummi. Vi var altid lækker­ gelske flyvere strøg lavt hen over os. Det sultne efter et stykke kage. Søndag for­ tog vi ingen notits af, men pludselig smed middag blev der som regel bagt et eller de bomber. Det havde vi aldrig oplevet andet til eftermiddagskaffen. Men når de før. Vi blev meget bange. Vi smed os un­ voksne sov til middag, kunne vi ikke der køkkenbordet og under vinduerne. Der modstå fristelsen og listede ind i spise­ kom nogle meget høje brag, ruderne klir­ kammeret og smagte på kagen. Somme­ rede. Alt skete så hurtigt. Vi blev ikke tider var vi mange, så pludselig var kagen ramt. Mange sommerhuse blev udslette­ næsten væk, så mange søndage om efter­ de. - Det var meget spændende bagefter middagen fik vi skældud, men blev sjæl­ at gå på opdagelse i ruinerne. Det var den dent afstraffede. Fars hånd sad ellers løs, eneste gang, vi havde brug for vores be­ der skulle ikke meget til, før vi fik en lus­ skyttelsesrum under krigen, og da nåede sing. vi det ikke! Vore lege var mest boldspil. Rundbold spillede vi på en egnet plads syd for går­ den. »Antonius« spillede vi over laden. Det Befrielsen var en meget yndet leg. Men hvert sted Den 5. maj 1945 hørte vi alle radio. Glæ­ havde sine lege, så det afhang af, hvor vi den var stor, da vi hørte, at Danmark atter befandt os den aften. Vinterens lege må vi var frit. Nabokonens træsko klaprede på også have med. Skøjteløbning var en stenbroen, hun hamrede på vinduet og meget yndet beskæftigelse. Vi havde to råbte, om vi havde hørt det, som var sket. store damme nede på en mark. Vi kaldte Vi fulgte glade med ud. Folk kom ud alle dem »floderne«. Det var meget velegnede vegne. Vi stod sammen i klynger og snak­ steder, idet de ikke var dybe, så faren var kede om det glædelige, som var sket. ikke så stor. Anderledes farlig var det, Dette var træk af barndommen i 40’erne når vi skøjtede på fjorden, men det skulle - under krigens tid.

Magna Lund Christensen. Født 1934, død 1991. Vendte efter nogle år i Mejlby ved Århus tilbage til barndomsegnen, da hun sammen med sin mand købte Thorsminde Hotel. Manuskriptet er fondet af familien efter hendes død. Historisk Samfund for Ringkøbing Amt Foreningsmeddelelser

BERETNING FOR ÅRET 2006 2006 fik vi 20 nye medlemmer og 52 ud­ Da Hardsyssels Årbog 2007 udkom i for­ meldinger. bindelse med generalforsamlingen i marts Styrelsen har drøftet, om der skal ske 2007, indeholdt den ikke som normalt ændringer i foreningens vedtægter pga beretningsmeddelelser for 2006. Årsmødet på Borris Natur & Land­ kommunesammenlægningerne og luknin­ gen af Ringkøbing Amt pr. 1.1.2007. brugsskole 26.3.2006 og sommermødet i Pga. jubilæumsarrangement er dette ud­ Harboøre 18.6.2006 er allerede omtalt i skudt indtil videre. Hardsyssels Årbog 2006. Nedenfor brin­ ges supplerende oplysninger. BERETNING FOR ÅRET 2007 På generalforsamlingen på årsmødet var Historisk Samfùnd for Ringkøbing Amt der genvalg til styrelsen af Freddy Boysen, har til formål at udbrede kendskabet til og mens vi tog afsked med Betina Agerbo og øge interessen for amtets lokalhistorie i Leif Novrup, som begge ikke ønskede alle former. For at leve op til dette formål genvalg. Vi kunne i stedet byde velkom­ udgives »Hardsyssels Årbog«, og der ar­ men til Kurt Guldbæk, Vinderup, og Inge rangeres hvert år to møder skiftende ste­ Lise Jensen, Herning. Revisor Else Mad­ der i amtet, hvor lokalhistoriske emner er sen ønskede ikke genvalg. Til ny revisor på programmet. Vore møder arrangeres valgtes Jens Olufsen, Ringkøbing. oftest i samarbejde med Folkeuniversite­ Styrelsen holdt i 2006 5 møder med tet og er tilgængelige for alle. planlægning af årbog (jubilæumsskrift) og arrangementer, herunder foreningens Styrelsen 100 års jubilæum. Historisk Samfùnds årsmøde med gene­ ralforsamling blev i året 2007 afholdt på Den årlige udflugt var i 2006 og er indtil Skærum Mølle i Vemb. På generalforsam­ videre stillet i bero bl. a. med baggrund i lingen var der genvalg til styrelsen af meningstilkendegivelser på generalfor­ Knud Jessen, Bent Skaarup Pedersen og samlingen. Der overvejes nye former for Poul Jørgen Madsen, mens vi tog afsked tilbud i form af kortere arrangementer med Per Hauge Mortensen, som ikke med vægt på historisk indhold, adgang til ønskede genvalg. Vi kunne i stedet byde steder, hvor man normalt ikke har mulig­ velkommen til Jens Johannesen, Vinde­ hed for at komme og gerne med kyndige rup. Revisor Mogens Elming blev gen­ vejledere/omvisere, evt. som afteneks­ valgt. kursioner. Styrelsen konstituerede sig således: Ved medlemsoptællingen 1.1.2007 havde Knud Jessen formand, Bertel H. Jensen Historisk Samfund 1095 medlemmer. I næstformand, Poul Jørgen Madsen kasse- 114 MEDDELELSER FRA HISTORISK SAMFUND FOR RINGKØBING AMT rer og Inge Lise Jensen sekretær. Ansvar eningen var vært ved et traktement efter for årbogen fik Jens Johannesen (redaktør), velkomst ved formand Knud Jessen, afslø­ Freddy Boysen, Hans-Christian Christen­ ring af jubilæumsbogen 2007 og åbning sen og Kurt Guldbæk, mens Bent Skaarup af udstillinger fra amtets lokalhistoriske Pedersen og Kurt Guldbæk påtog sig af­ arkiver. Alle medlemmer kunne få et ek­ holdelse af møder. Ansvar for foreningens semplar af årbogen med sig og havde lej­ hjemmeside fik Kurt Guldbæk. lighed til at se de spændende fotos, bille­ Styrelsen har i det forløbne år afholdt der og effekter, som arkiverne havde sam­ fire møder med planlægning af årbog og let med relation til perioden omkring for­ møder. eningens start. Et diasshow kørte og tre musikere underholdt før og efter åbnin­ Møder gen. Jubilæumsarrangementet sluttede Af hensyn til vore mange medlemmer skal med et foredrag ved Hans Edvard Nør- Historisk Samfunds mødeprogram dække regaard-Nielsen om »Mursten i den dan­ Ringkøbing Amts 18 kommuner så godt ske historie«, en underholdende og spæn­ som muligt. I 2007 afviklede vi vore mø­ dende beretning om danskernes brug af der på Skærum Mølle i Holstebro Kom­ forskellige byggesten og tegl til grave, mune og på Skarrildhus i Herning Kom­ kirker, borge og boliger. Dansk arkitektur mune (tidligere Åskov). er ikke uden videre identisk med sine mil­ Vore møder er gratis tilgængelige for liarder af mursten, men de tegner sig for et enhver, også for ikke-medlemmer. Alle er væsentligt bidrag til vores bygningskultur lige velkomne, men vi vil ikke undlade at i alle dens afskygninger, og teglet går på sige til eventuelle ikke-medlemmer, at tværs af tid i den danske selvforståelse. hvis man indmelder sig i Historisk Sam­ Det begyndte omkring 1150, hvor den fund, er man med til at sikre Historisk unge Valdemar (den Store) besluttede at Samfùnds arbejde fremover samtidig med, lade sin magt fremtræde i en dragt af tegl­ at man modtager foreningens årbog. sten, som han selv kaldte for »bagte sten«. Grundlaget for enhver forening er et så Kirkerne blev bygget til religiøse formål, stort medlemstal som muligt, så alle op­ men de var også fæstninger, der skulle fordres til at hjælpe med at skaffe nye beskytte mod angreb udefra. Teglstens­ medlemmer. Historisk Samfund arrange­ bygninger var i starten magtens bygnin­ rer oftest sine møder i samarbejde med ger, siden kom huse og fabrikker. Bygning Folkeuniversitetet, og vi kan derfor altid med mursten signaler individualitet og byde på velkvalificerede foredragsholdere særpræg, mens pudsede mure snarere sig­ til at belyse de forskellige historiske em­ nalerer enhed og retten sig ind i samfun­ ner, som vore møder tager op. det. »Hver enkelt mursten indtager sin plads i helheden på samme måde, som et Årsmødet 25.3.2007 med generalforsam­ menneske gør det i et samfund, og man ling på Skærum Mølle var samtidig en fornemmer hænderne bagved, lige fra ste­ festligholdelse af samfundets 100 års nen bliver brændt, til den ligger på sin jubilæum. Omkring 300 medlemmer og plads. Murstenene og bygningerne er som gæster samledes til en reception, hvor for­ borgeren og samfundet.« Nørregaard-Niel- MEDDELELSER FRA HISTORISK SAMFUND FOR RINGKØBING AMT 115 sen fortalte livfulBt om den magtfulde at komme og gerne med kyndige vejlede- Hvideslægt og blodgilder og slag samt re/omvisere, evt. som aftenekskursioner. om Knud den Hellige, som man tog kro­ »Hardsy s sei Årbog 2007 « udkom på jubi­ nen af så voldeligt, at hovedet røg med. læumsdagen i marts. Redaktør Per Hauge Han kom langt omkring i det danske land Mortensen havde denne gang samlet 144 og i den danske litteratur, som blev citeret sider med hovedvægt på Ringkøbing hyppigt undervejs. Amts administrative historie i de 100 år, Sommermødet 17.6.2007 på Skarrildhus - i men der bringes også som vanligt artikler dag konferencecenter — samlede trods kraf­ om steder, tider og mennesker i området. tige regnbyger 80 mennesker. Stedets tid­ ligere inspektør gennem 20 år, Leif V. J. M edlemmer Nielsen, fortalte veloplagt uden manu­ Ved medlemsoptællingen 1.1.2008 havde skript, powerpoint m.v. om det oprinde­ Historisk Samfund 1068 medlemmer. I lige Clasonsborg, som kan føres tilbage til 2007 fik vi 16 nye medlemmer, men også slesvigeren Nis Clasons opførelse af en 43 udmeldinger. Dette skyldes hovedsa­ stampemølle i Skarrild i 1841. Efter tiden gelig naturlig afgang pga medlemmernes var det en kæmpevirksomhed, som de næ­ høje alder. Vi vil her byde de nye medlem­ ste 50 år producerede klæde, indtil det i mer velkommen. Desuden vil vi bede med­ 1893 var ovre, og stedet blev omdannet til lemmerne huske adresseforandring til kas­ papirfabrik. Omkring 1918 var også dette sereren, så at årbog og indbydelser ikke forbi, og maskinerne blev overført til fa­ skal udeblive. brikken Brunshåb. 1920 opførte direktør Frederik Lauesen et »sommerhus« på ste­ Økonomi det. Han købte jord og drev land- og Regnskabet, som følger denne beretning, skovbrug. Senere blev landbruget skilt fra, fortæller om foreningens økonomiske for­ og efter en turbulent periode, der nær var hold. Her skal kun siges, at Historisk Sam­ endt med nedrivning, overtog Danmarks fund lever af medlemmernes årskontin­ Lærerforening »sommerhuset« og kunne i gent, som vi altid har søgt at holde så lavt 1963 indvie det som kursusejendom. som muligt, og som vi fastholder til 150 Landbruget beholdt navnet Clasonsborg, kr. Vi vil gerne takke alle, der har ydet til­ mens kursusejendommen fik navnet Skar­ skud til Historisk Samfunds virke i 2007, rildhus. Landbruget blev senere også over­ hvilket også gælder tilskud fra kommuner taget af lærerne og plantet til med skov. og lokale pengeinstitutter. Regnen stoppede med foredraget, så mø­ det kunne afsluttes med en tur i den Lokalhistorisk samarbejde smukke park. Historisk Samfund for Ringkøbing Amt Den årlige udflugt er indtil videre stillet i er medlem af Dansk Lokalhistorisk For­ bero. Der overvejes nye former for tilbud i ening (DLF), der er en paraplyorganisa­ form af kortere arrangementer med vægt tion for lokalhistoriske foreninger. Denne på historisk indhold, adgang til steder, forening stiller lokalhistoriske konsulen­ hvor man normalt ikke har mulighed for ter til rådighed for dem, der arbejder med 116 MEDDELELSER FRA HISTORISK SAMFUND FOR RINGKØBING AMT lokalhistorie. Så har du brug for rådgiv­ lemspris: 50 kr. (ikke medlemmer 80 kr.). ning i forbindelse med en udgivelse, kan Hærvej og hedevej i Hardsyssel, medlems­ du altid rette henvendelse til den lokalhi­ pris: 87 kr. (ikke medlemmer: 125 kr.). storiske konsulent, arkivar Peter Kors- Kirkeskibe i Ringkøbing Amt, medlems­ gaard, Stillidsvej 27, 4300 Holbæk. pris: 40 kr. (ikke medlemmer: 98 kr.). Register til Hardsyssels Årbog 1907-1966, ÅRBOG medlemspris: 48 kr. (ikke medlemmer: 80 »Hardsyssels Årbog 2008« er det 101. kr.). bind i årbogsrækken og foreligger hermed Register til Hardsyssels Årbog 1967-1986, som 2. række bind 42. Har De kendskab medlemspris: 50 kr. (ikke medlemmer: 80 til stof om lokaliteter og tildragelser i kr.). Ringkøbing Amt, gerne fra nyere tid, er De meget velkommen til at kontakte re­ HISTORISK SAMFUND daktionen. Adr. er: Jens Johannesen, Bir­ FOR RINGKØBING AMT kevej 11, 7830 Vinderup, tlf. 97441393. Alle interesserede kan blive medlem. Det Forfattere, der får deres artikler optaget i årlige kontingent er 160,00 kr., som op­ årbogen, belønnes med 10 eksemplarer af kræves via PBS. årbogen. Indmeldelse kan ske til alle styrelses­ medlemmer eller ved henvendelse til kas­ LOKALLITTERATUR TIL SALG sereren Poul Jørgen Madsen, Vellingvej 2, »Hardsyssels Årbog« 6950 Ringkøbing, tlf. 97323525. Af de ældre årgange kan følgende købes, Alle nye medlemmer kan fa den sidst så længe lager haves (til prisen kommer for­ udkomne »Hardsyssels Årbog« tilsendt til sendelsesomkostningerne): normal medlemspris, hvis det ønskes. Ikke- Udmeldelse sker ved henvendelse til kas­ Årgang Medlemspris medlemmer sereren. 1920-1930 30 kr. 50 kr. 1972-1973 60 kr. 125 kr. 1975 60 kr. 125 kr. 1977-1992 60 kr. 125 kr. 1993-1996 90 kr. 140 kr. 1997-2006 125 kr. 160 kr. 2007 150 kr. 180 kr.

ANDRE BØGER Fæster og husbonde i Hammerum Herred, medlemspris: 12 kr. (ikke medlemmer: 25 kr.). Herredssegl og kommunale våbener i Ring­ købing Amt, medlemspris: 12 kr. (ikke med­ lemmer: 25 kr.). Ringkøbing Amt - geologi og landskab, med­ MEDDELELSER FRA HISTORISK SAMFUND FOR RINGKØBING AMT 117

HISTORISK SAMFUND FOR Bent Skaarup Pedersen RINGKØBING AMTS STYRELSE Fælledmosen 1, Stauning, 6900 Skjern pr. 1. april 2008 Tlf. 97 36 94 01 [email protected] Knud Jessen Indvalgt 2004, mødearrangør fra 2004 Stenaldervej 12, 6950 Ringkøbing T lf 97 32 52 90 Anna Marie Touborg Jensen, [email protected] Klostermøllevej 4, Gudum, 7620 Lemvig Indvalgt 1998, formand fra 1998 Tlf. 97 86 3003 [email protected] Poul Jørgen Madsen Indvalgt 1999 Vellingvej 2, 6950 Ringkøbing Jens Peter Andersen Tlf. 97 32 35 25 Skråvejen 17, 6920 Videbæk [email protected] Tlf. 97 17 81 07 Indtrådt 2005, kasserer fra 2005 [email protected] Indvalgt 2008 Inge Lise Jensen Herregårdsparken 3, 6. sal, 7400 Herning Ann Bodilsen T lf 97 22 05 97 Søparken 34, Mejrup, 7500 Holstebro [email protected] Tlf. 20 64 42 18 Indvalgt 2006, sekretær fra 2006 [email protected], [email protected] — Indvalgt 2008 Jens Johannesen Birkevej 11, 7830 Vinderup FORENINGENS HJEMMESIDE T lf 97 44 13 93 Historisk Samfund for Ringkøbing Amt [email protected] har hjemmeside på adressen www.histo­ Indvalgt 2007, redaktør fra 2007 risksamfund.dk. Her kan du bl.a. oriente­ re dig om foreningen, dens styrelse, kom­ Freddy Boysen mende arrangenementer (med kortudsnit Julsgårdsvej 27, Tulstrup, 7430 Ikast over stedet) samt beretningerne efter Tlf. 97 15 51 72 1994. Ligeledes er der en liste over alle [email protected] foredrag og foredragsholdere siden starten Indvalgt 1998, medlem af redaktions­ i 1907. Et igangværende projekt er ind- udvalget fra 2003 skanning af de gamle årbøger, hvor der er startet med den ældste fra 1907. Med Kurt Guldbæk tiden vil alle artiklerne i alle årbøgerne Hasselholtvej 4, 7830 Vinderup blive bragt på hjemmesiden, dog først de Tlf. 97 44 36 01 / 51 28 85 54 årgange, der er udsolgt. Indgangen til [email protected] disse artikler er et søgbart register, hvor Indvalgt 2006, medlem af redaktions­ der kan søges på titel, forfatter eller de udvalget, mødearrangør og webmaster stikord, der i tidens løb har været bragt fra 2006 bagest i årbogen. Regnskab for 2006 Indtægter: 2006 2005 Kontingentindtægter vedr. tidligere år . . . . 15.150,00 14.195,00 Kontingentindtægter vedr. indeværende år . 147.530,00 145.175,00 Tilskud fra offentlige myndigheder ...... 10.200,00 12.000,00 Tilskud fra pengeinstitutter...... 1.700,00 7.500,00 Salg af årbøger...... 11.583,00 11.890,00 Renteindtægter ...... 3.569,60 944,57 Overskud fra arrangementer...... 0,00 Indtægter i alt ...... 189.732,60 191.704,57

Udgifter: Udgifter vedr. årbøger tidligere å r ...... 0,00 44.396,25 Udgifter vedr. årbøger indeværende å r ...... 116.384,25 113.563,75 Udgifter ved arrangementer...... 21.928,06 19-037,60 Porto og fragt ...... 6.170,52 14.372,45 Kontorartikler...... 299,00 1.191,45 Øvrige administrationsudgifter ...... 19.590,83 22.834,14 Kontingentudgifter...... 2.500,00 2.500,00 Renteudgifter...... 0,00 391,54 Bestyrelsesudgifter...... 4.106,60 8.617,36 Udgifter vedr. jubilæum i 2007 ...... 18.000,00 Udgifter i alt ...... 188.979,26 226.904,54

Periodens resu lta t...... 753,34 -35.199,97

Status pr. 31. december

Aktiver: Ringkjøbing Bank 76502139322 ...... 144.771,95 150.798,45 Vestjysk Bank 76014046700 ...... 2.379,94 2.350,14 Vestjysk Bank 76011428760 ...... 1.639,44 2.107,40 BG Bank 95706439233 ...... 31.368,93 24.150,93 Tilgodehavender...... 0,00 Aktiver i a l t ...... 180.160,26 179.406,92 Passiver: Skyldige omkostninger 0,00 Egenkapital Saldo prim o...... 179-406,92 214.606,89 Periodens resultat . 753,34 -35.199,97 179.406,92 Passiver i alt...... 180.160,26 179.406,92

Ringkøbing, den 12.02.2007 Regnskabet er revideret 02.03.2007 Poul Jørgen Madsen Mogens Ehning Jens Olufsen Kasserer Revisorer Regnskab for 2007

Indtægter: 2007 2006 Kontingentindtægter vedr. tidligere år . . . . 3.190,00 15.150,00 Kontingentindtægter vedr. indeværende år . 143.510,00 147.530,00 Tilskud fra offentlige myndigheder ...... 2.500,00 10.200,00 Tilskud fra pengeinstitutter...... 4.000,00 1.700,00 Salg af årbøger...... 18.967,79 11.583,00 Renteindtægter ...... 1.434,59 3.569,60 Jubilæumsgaver...... 4.500,00 Indtægter i alt ...... 178.102,38 189-732,60

Udgifter: Udgifter vedr. årbøger...... 116.058,75 116.384,25 Udgifter ved arrangementer...... 17.855,43 21.928,06 Porto og fragt ...... 12.265,07 6.170,52 Kontorartikler...... 659,65 299,00 Øvrige administrationsudgifter ...... 35.625,66 19.590,83 Kontingentudgifter...... 2.500,00 2.500,00 Bestyrelsesudgifter...... 4.996,86 4.106,60 Udgifter vedr. jubilæum i 2007 ...... 55.031,65 18.000,00 Udgifter i alt ...... 244.993,07 188.979,26

Periodens resu ltat...... -66.890,69 753,34

Status pr. 31. december

Aktiver: Ringkjøbing Bank 76502139322 ...... 110.950,74 144.771,95 Vestjysk Bank 76014046700 ...... 2.232,31 2.379,94 Vestjysk Bank 76011428760 ...... 86,52 1.639,44 BG Bank 95706439233 ...... 0,00 31.368,93 Aktiver i a l t ...... 113.269,57 180.160,26

Passiver: Egenkapital Saldo prim o...... 180.160,26 179.406,92 Periodens resultat . -66.890,69 753,34 Passiver i alt...... 113.269,57 180.160,26

Ringkøbing, den 12.02.2008 Regnskabet er revideret 12.03.2008 Poul Jørgen Madsen Mogens Elming Jens Olufsen Kasserer Revisorer Tilskud fra kommuner 2006 og 2007

2006 2007

Holstebro Kommune...... 1.000 2.500 Herning Kommune...... 200 Brande Kommune...... 500 Lemvig Kommune...... 500 Ulfborg-Vemb Kommune...... 1.000 Trehøje Kommune...... 500 Holmsland Kommune...... 1.000 Egvad Kommune...... 500 Videbæk Kommune...... 1.500 Thyborøn Kommune...... 500 Ringkøbing Kommune...... 1.500 Vinderup Kommune...... 500

Tilskud fra pengeinstitutter 2006 og 2007

2006 2007

Ringkjøbing Bank vedr. 2006 . . 2.000 Ringkjøbing Bank vedr. 2007 . . 2.000 Ringkjøbing Landbobank...... 500 Nykredit Ringkøbing...... 200 Vestjysk Landboforening...... 1.000

Jubilæumsgaver 2007

Skjern Egvad Museum...... 500 Ringkøbing-Skjern kommune . . 1.000 Dansk Lokalhistorisk Forening . 3.000 Lokalarkiverne i Region Midt-vest

Efter kommunalreformen og amternes nedlæggelse findes Ringkøbing Amt ikke mere. Derfor har foreningen »Lokalarkiver i Ringkøbing Amt« taget navneforandring til »Lokalarkiverne i Region Midt-vest«. Foreningen dækker dog stadig primært det gamle Ringkøbing Amt, men er åben for alle lokalarkiver i den vestlige del af Region Midt. Oplysninger om foreningen kan findes på hjemmesiden www.lokalarkiver-midtvest.dk, hvor der også er mulig­ hed for at finde frem til de lokalarkiver i dækningsområdet, som foreningen har kendskab til. Den gamle hjem­ meside www.slara.dk har samme indhold og er åben til foråret 2009. En oversigt over områdets lokalarkiver vil blive bragt her i Hardsyssel Årbog hvert andet år.

De enkelte arkiver 657-02 Listen over lokalarkiverne er opdelt efter storkommu­ Det Lokalhistoriske Arkiv i Herning ner og derefter underopdelt efter arkivnavn Brændgårdvej 2 1. linie 7400 Herning Tlf. 96 26 36 74 LHA-nummeret (arkivets nummer) sammensat af kommunekodenummeret og et løbenummer E-mail: [email protected] Website: www.herningbib.dk 2. -4.(5.) linie Åbent: Ma. og to. 15-19, fr 12-15 eller efter aftale Arkivets navn og adresse Omr.: Herning Kommune Tlf.: Arkivets telefonnummer Leder: Doris Frederiksen E-mail: Arkivets elektroniske postadresse 685-01 Website: Arkivets hjemmeside på internettet Kibæk Lokalhistoriske Arkiv Åbent: Åbningstid Alhuset, Kastanieallé 27 6933 Kibæk Leder: Arkivlederens navn, herunder eventuelt adres­ E-mail: [email protected] se og telefonnummer Åbent: Ti. 15-17, lukket i juli Kontaktperson: Arkivets kontaktperson, herunder Omr.: Assing sogn eventuelt telefonnummer Leder: Ole Sandfeld Tlf. 97 19 10 64 Omr.: Arkivets arbejdsområde 667-02 HERNING KOMMUNE Lokalarkivet for Vildbjerg Sogn Burgårdsvej 10, Aaskov Lokalhistoriske Arkiv 7480 Vildbjerg »Alhuset«, Kastanieallé 27 Åbent: Ma. 16-18, To 15-17 6933 Kibæk Omr.: Vildbjerg sogn Leder: Karl Gregersen 651-01 Tranevej 75 Aulum Haderup Lokalhistoriske Arkiv 7480 Vildbjerg Kulturhuset, Markedspladsen 1 Tlf. 97 13 13 29 7490 Aulum Tlf. 97 47 16 00 - 97 47 27 56 657-01 E-mail: [email protected] Lokalhistorisk Samling for Gjellerup Sogn Åbent: Ma. og to. 14-18 eller efter aftale Højgade 2 C, Hammerum Omr.: Aulum-Haderup gi. kommune 7400 Herning Leder: Helene Møller Jensen Tlf. 97 11 64 99 122 LOKALARKIVERNE I REGION MIDT-VEST

Åbent: to 17-19 Åbent: To. 19-21 Omr.: Gjellerup sogn Omr.: Sunds, Simmelkjær og Ilskov sogne Leder: Svend Eriksen Leder: Viggo Brusen Toften 9, Hammerum Søparken 8 7400 Herning 7451 Sunds Tlf. 97 11 90 13 Tlf. 97 14 11 71

677-01 677- Lokalhistorisk Arkiv for Vinding Sogn Tîmring Lokalhistorisk Arkiv Kultur- og Idrætscenteret, Vognstrupvej 11 Burgårdsvej 10, 7550 Sørvad 7480 Vildbjerg Åbent: Tirsdag 15-17 Tlf. 97 13 31 29 Omr.: Vinding sogn Åbent: 2. + 4. to 14-15.30 Leder: Ellen Jensen Leder: Jakob Bergkvist Lillelund Udsigten 7 Birkmosevej 49, Timring 7550 Sørvad 7480 Vildbjerg Tlf. 97 43 83 95 Tlf. 97 13 21 72

677- 677- Nøvling Lokalhistoriske Arkiv Vind Lokalhistoriske Arkiv Burgårdsvej 10, Vind Skole, Skolevej 11, Vind 7480 Vildbjerg 7500 Holstebro Tlf. 97 13 70 83 Åbent: Efter aftale med leder Åbent: Ma 14-15 eller efter aftale Leder: Jens Gammelvind Leder: Gothfred Jespersen Enebærvej 102, Vind Herningvej 74, 7480 Vildbjerg 7500 Holstebro Tlf. 97 13 70 83 Tlf. 97 43 05 25

685-03 677- Sdr. Felding Lokalhistoriske Arkiv Ørnhøj Lokalhistoriske Arkiv Nørregade 1 Søndermarksvej 2 7280 Sdr. Felding 6973 Ørnhøj Website: www.lokalarkiver.dk/sdrfelding Tlf. 97 38 60 26 Åbent: On. 15.30-17.30, Åbent: 1. ti i md. 18-20 eller efter aftale undtaget skolernes ferie eller efter aftale Leder: Thorkild Munk Omr.: Sdr. Felding sogn Søndertoften 1 Leder: Leif Jørgensen 6973 Ørnhøj Høgsvigvej 4 Tlf. 97 38 60 26 7280 Sdr. Felding Tlf. 97 19 84 23 657-05 Ørre-Sinding Sognearkiv 685-02 Midtpunktet, Sinding, Skoletoften 7, Sinding Skarrild-Karstoft Museum og Lokalarkiv 7400 Herning »Kirkely«, Hovedgaden 40, Skarrild Tlf. 97 13 60 22 6933 Kibæk E-mail: [email protected] E-mai 1 : susannevestergaard @ tdcadsl.dk Website: www.sinding-oerre-midtpunkt.dk Åbent: Sø. 14-16 eller efter aftale Åbent: Ma. 17-19 Leder: Susanne Vestergaard Leder: Vilhelm Østergaard Vardevej 62 Mølleparken 9 7270 Stakroge 7480 Vildbjerg Tlf. 96 99 20 20 Tlf. 97 13 11 17

657-04 Sunds Lokalhistoriske Arkiv Rønneallé 2 7451 Sunds LOKALARKIVERNE I REGION MIDT-VEST 123

HOLSTEBRO KOMMUNE 663-04 Engesvang Lokalhistoriske Arkiv 679-01 Engesvang Skole, GI. Kongevej 97 Egnshistorisk Studiecenter for Ulfborg-Vemb 7442 Engesvang Kommune Tlf. 99 60 50 12 Ulfborg Kirkebyvej 8 E-mail: [email protected] 6990 Ulfborg Website: www.ikast.bibnet.dk/vis_artikel.asp?titel= Tlf. 97 49 14 07 Lokalhistoriske_arkiver Åbent: ma 10-12 eller efter aftale Åbent: ti 14-17 (1. ti i md. 14-19) eller efter aftale, Leder: Birgith Sørensen (lukket i juli md.) Leder: Freddy Boysen 661-01 Julsgårdsvej 27 Lokalhistorisk Arkiv for Holstebro Kommune 7430 Ikast Museumsvej 2, Postbox 1240 Tlf. 97155172/ 23365694 7500 Holstebro Tlf. 97 42 37 83 663-01 E-mail: [email protected] Ikast Lokalhistoriske Arkiv Website: www.lokalhistorisk-arkiv.dk Ikast Bibliotek, Grønnegade 25 Åbent: ti-on-to 12-16 eller efter aftale 7430 Ikast Leder: Jannie Wiirtz Sløk Tlf. 99 60 51 26 E-mail: [email protected] 679- Website: www.ikast.bibnet.dk/vis_artikel.asp?titel= Lokalhistorisk Arkiv for Sdr. Nissum Sogn Lokalhistoriske_arkiver Kirkebyvej 11, Sdr. Nissum Åbent: ma 30-18, ti+to 10-18, on 13-18, fr 10-17, 6990 Ulfborg lø 10-13 Åbent: Efter aftale Leder: Søren Møller Leder: Solveig Knudsen Tlf. 97 49 53 20 663-03 Isenvad Lokalhistoriske Arkiv 683-01 Isenvad Skole, Bygaden 41 Vinderup Egnshistoriske Arkiv 7430 Ikast Vinjes Torv 1 Websi te: www. ikast. bi bnet.dk/vis_artikel .asp ? ti tel= 7830 Vinderup Lokalhistoriske_arkiver Tlf. 97 44 29 98 Åbent: Efter aftale med leder E-mail: [email protected] Leder: Jørgen Vingborg Website: www.arkivet-vinderup.dk Bygaden 15, Isenvad Åbent: ma 19-21, on 14-16, fr 10-16 eller efter aftale 7430 Ikast Omr.: Ejsing, Handbjerg, Ryde, Sahl og Sevel sogne Tlf. 97 14 00 26 Leder: Bodil Møller Pilevang 1, Sevel 653-01 7830 Vinderup Lokalhistorisk Arkiv Brande Tlf. 97 44 84 41 Centerparken 2 7330 Brande Tlf. 96 42 73 50 E-mail: [email protected] IKAST-BRANDE KOMMUNE Website: www.brandebib.dk/tilbyder/lokalhi.htm Åbent: Ma 14-18, ti 10-18, on 14.18, to 10-18, fr 663-02 14-17, lø 10-13. Fra 30/4 - 1/9: lørdag lukket Bording Lokalhistoriske Arkiv Leder: Martin Lindgaard-Leth Bording Skole, Solsortevej 10 7441 Bording 653- Website: www.ikast.bibnet.dk/vis_artikel.asp?titel= Lokalhistorisk Arkiv for Blåhøj Lokalhistoriske_arkiver 7330 Brande Åbent: ma 14-18, on 10-13 og 15-18 Åbent: Efter aftale med Henning Søresen Leder: Ny tiltræder aug-sep Leder: Peter Frandsen Kontakt til Ikast Lokalhistoriske Arkiv Stakrogevej 31, 7330 Brande Tlf. 99 60 51 26 Tlf. 75 34 51 22 124 LOKALARKIVERNE I REGION MIDT-VEST

LEMVIG KOMMUNE Leder: Krista Lauritsen Fabjergstad 43, Fabjerg 665- 7620 Lemvig »Paraplyorganisationen« for de 14 arkiver Tlf. 97 89 30 52 i Lemvig Kommune Lemvig Bibliotek, Skolegade 3 665-10 7620 Lemvig Fjaltring-Trans Lokalarkiv Website: www.lemvigarkiv.dk Fjaltring Friskole, Vestermøllevej 11 Leder: Lone Krøgh 7620 Lemvig Lemvig Bibliotek, Skolegade 3 E-mail: [email protected] 7620 Lemvig Åbent: Efter aftale Tlf. 96 63 15 00 Leder: Hanne Bune Kjeldbergvej 13, Fjaltring 665-07 7620 Lemvig Bonnet Lokalarkiv Tlf. 97 88 71 14 Bonnetvej 4 7620 Lemvig 665-05 Tlf. 97889403 og 97889050 Flynder Sognearkiv E-mail: [email protected] Brogade 67B Website: www.bonnet-lokalarkiv.dk 7660 Bækmarksbro Åbent: Første tirsdag i hver måned kl. 19-21 Åbent: onsdag 19 - 21,30. eller efter aftale Lukket i skolernes sommerferie. Eller efter aftale Omr.: Ca. Bonnet by Omr.: Flynder sogn Leder: Kirsten Didriksen og Birthe Falk Pedersen Leder: Georg Torp Madsen Tlf. 97889403 og 97889050 Sydvangen 8 7660 Bækmarksbro 665-06 Tlf. 97 88 12 90 Bøvling Sognehistoriske Forening og Arkiv Bøvling Skole, Tangsøgade 70 665-02 7650 Bøvlingbjerg Gudum Sognearkiv Tlf. 97 88 50 98 Toftevej 19 B, Gudum E-mail: [email protected] 7620 Lemvig Åbent: 1. ti i md 14-17, undt. juni, juli og august. Tlf. 97 86 34 08 Efter aftale tlf. 97 88 50 98 ell. 97 88 51 40 E-mail: [email protected] Leder: Willy Gransgaard Åbent: on 15-17 eller efter aftale Kroghedevej 13 Leder: Mariane Thøstesen, tlf. 97863235, og 7650 Bøvlingbjerg Bent Nielsen, tlf 97893126 Tlf. 97 88 50 98 Tlf. 97863235 eller 97893126 665-08 Dybe-Ramme Lokalarkiv 665-11 Algade 36, Ramme Klinkby og Omegns Lokalhistoriske Arkiv 7620 Lemvig c/o Knud Sværke, Sønderby vej 30 Åbent: Tirsdag kl. 14 -16. Ikke i sommerferien. 7620 Lemvig Omr.: Dybe og Ramme sogne E-mail: [email protected] Leder: Jørgen Sønderby Christensen Website: Pindsmarkvej 8, Ramme Åbent: Hver onsdag 1 4 -1 7 7620 Lemvig Omr.: Hygum, Hove, Heldum, Tlf. 97 88 92 18 Vandborg og Ferring sogne Leder: Ib Noe 665-09 Thyborønvej 5 Fabjerg Lokalhistoriske Arkiv 7620 Lemvig Solstrålen, Fabjergstad 34 Tlf. 97 83 65 43 7620 Lemvig Åbent: Man. kl. 14-16 (lukket 1 .maj - 1. aug.) 665-01 eller efter aftale Lemvigegnens Lokalhistoriske Arkiv Omr.: Fabjerg sogn Lemvig Bibliotek, Skolegade 3 LOKALARKIVERNE I REGION MIDT-VEST 125

7620 Lemvig Leder: Karl Pedersen Tlf. 96 63 15 00 Neesvej 11, Nees E-mail: [email protected] 7570 Vemb Website: www.lemvigbibliotek.dk/101 Tlf. 97 88 40 61 Åbent: ma 14-18, to 10-14 Omr.: Lemvig by og Lem vigegnen 665-13 Leder: Dorte Svendsen Nr. Nissum Lokalarkiv Tlf. 96 63 15 00 Nr. Nissum Skole, Skolevænget 11 7620 Lemvig 673-01 Tlf. 97 89 10 09 Lokalhistorisk Arkiv for Thyborøn-Harboøre E-mail: [email protected] Harboøre Hallen, Lemvigvej 9 A Åbent: 1. onsdag i md. 14-16 eller efter aftale 7673 Harboøre Leder: Jørgen Kjær Nielsen Tlf. 97 83 46 56 Sejbjerg 35, Nr. Nissum E-mail: [email protected] 7620 Lemvig Website: http://lokalarkiv.adr.dk/ Tlf. 97 89 10 09 Åbent: to 16 -20 Omr.: Thyborøn, Harboøre og Engbjerg. Leder: Dorthe Søborg Skriver RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE Harboørehallen, Lemvigvej 9 A 7673 Harboøre 655-02 Tlf. 97 83 46 56 Aadum Sogns Arkiv Aadum Forsamlingshus, Bindesbølvej 5, Aadum 665-03 6880 Tarm Lomborg-Rom Lokalhistoriske Arkiv Tlf. 97 37 62 87 Lomborg Skole, Lomborgvej 82 E-mail: [email protected] 7620 Lemvig Åbent: on 20-22 efter aftale Åbent: to 19-21 i vinterhalvåret eller efter aftale Leder: Jens Lindby Leder: Lina Madsen Odderupvej 10, Aadum Ringgade 43B, Lomborg 6880 Tarm 7620 Lemvig Tlf. 97 37 62 87 Tlf. 97 88 95 02 669-03 Borris Sogns Lokalhistoriske Arkiv 665-04 Kirkevej 14, Borris Møborg Sognearkiv 6900 Skjern v/ Max Nielsen, Møborgkirkevej 88 E-mail: [email protected] 7660 Bækmarksbro Åbent: 1. ma i md 19-20.30 efter aftale Tlf. 97 88 15 93 Leder: Ove Enevoldsen E-mail: [email protected] Solparken 12, Borris Website: www.moeborg-lokalarkiv.dk 6900 Skjern Åbent: mandag kl. 19,30 - 22 Tlf. 97 36 60 26 Onsdag formiddag efter aftale. Leder: Max Nielsen 681- Møborgkirkevej 88 Brejning Lokalhistoriske Arkiv 7660 Bækmarksbro Skolegade 12 Tlf. 97 88 15 93 6971 Spjald Åbent: 2. on i md. 19-21,4. on i md. 14-16 665-12 Leder: Johannes J. Lund Nees Lokalarkiv Lindevej 16 Neesvej 11, Nees 6971 Spjald 7570 Vemb Tlf. 97 38 14 55 Tlf. 97 88 40 61 E-mail: [email protected] Åbent: Efter aftale Omr.: Nees og Skalstrup sogne samt Nissum Fjord 126 LOKALARKIVERNE I REGION MIDT-VEST

669-04 655-03 Bølling-Finderup-Hanning-Sædding Hoven Lokalarkiv Lokalhistoriske Arkiv Hoven Tingager, Tingagervej 2, Hanning 6880 Tarm 6900 Skjern Åbent: 2. og sidste mandag i måneden kl. 17-18.30 E-mail: [email protected] Leder: Mie Johnsen Åbent: ti 19-21 Hårkjærvej 11A, 6880 Tarm Leder: Erik Fogh Rasmussen Tlf. 75 34 30 60 Sæddinghedevej 1, Rækker Mølle 6900 Skjern 667- Tlf. 97 36 22 41 Hover Lokalhistoriske Arkiv Åbent: Efter aftale med leder 669- Leder: Andreas Kjeldgaard Stampe Dejbjerg Lokalhistoriske Arkiv Hovervej 85, 6971 Spjald Dejbjerglund Efterskole, Uglbjergvej 10, Tlf. 97 34 80 22 / 97 34 81 81 Dejbjerg, 6900 Skjern Åbent: 1. to i md. 19-21 667-03 Leder: Lisbeth Årup Lem Lokalarkiv Dejbjergvej 13, Dejbjerg Kirkegade 5 6900 Skjern 6940 Lem St. Tlf. 97 34 11 34 Tlf. 97 34 23 00 E-mail: [email protected] 655-01 Åbent: on 14-16 Egvad Egnshistoriske Samling Leder: Kurt Ganer-Tolsøe Egvad Bibliotek, Engvej 2 6880 Tarm 659- Tlf. 97 37 16 11 Lokalhistorisk Arkiv for Holmsland E-mail: [email protected] Klostervej 39, Kloster Website: www.egvadbib.dk/egns.htm 6950 Ringkøbing Åbent: ms, ti, to 10-18, on 12-18, fr 10-17 Åbent: Flextid, besøg kan aftales med leder Leder: Kirsten M. Dreier eller kontaktperson Leder: Hans Lodberg 669- Nørregade 42 Faster Sognearkiv 6960 Hvide Sande Aktivitetshuset, Birkevænget 31, Astrup Tlf. 97 31 11 19 6900 Skjern E-mail: [email protected] 669-01 Åbent: 1. ma i hv. md. 14-16 og 3- ma i hv.md. Lokalhistorisk Arkiv for Skjern Kommune 19-21 undt. juli Tværgade 2, Postboks 46 Leder: Johannes Aagaard 6900 Skjern Birkevænget 21, Astrup Tlf. 97 35 26 44 6900 Skjern E-mail: [email protected] Tlf. 97 36 42 37 Website: www.skjern-egvad-museum.dk Åbent: ma-to 12-16, fr 12-14 681- Leder: Torben Egebjerg Grønbjerg Lokalhistoriske Arkiv Email: [email protected] Grønbjerg Skole, Skolevænget 1, Grønbjerg 6971 Spjald 667-01 Website: Ringkøbing Lokalhistoriske Arkiv www.groenbjerg.dk/foreninger/lokalarkiv.htm Ringkøbing Bibliotek, Ved Fjorden 6 Åbent: Efter aftale 6950 Ringkøbing Kontaktperson: Tlf. 97 32 07 15 Erna Medsen E-mail: [email protected] Byskellet 42 Åbent: ma 13-20, ti-on 10-18, to 13-20, fr 10-18 6971 Spjald eller efter aftale Tlf. 97 38 42 97 Leder: Else Ramskov Andersen LOKALARKIVERNE I REGION MIDT-VEST 127

667- Leder: Jens Fjord Sdr. Lem Lokalhistoriske Samling Nygade 44 Adelvej 38 A, Højmark 6920 Videbæk 6940 Lem St. Tlf. 97171768 (Arb. 97171299) Åbent: Efter aftale med leder Leder: Jens Degnbol STRUER KOMMUNE Korsvad 1, Højmark 6940 Lem St. 675-01 Tlf. 97 34 30 20 Egnshistorisk Arkiv for Thyholm og Jegindø Rughavevej 5, Midtpunktet, Hvidbjerg 669-02 7790 Thyholm Stauning Lokalhistoriske Arkiv Tlf. 96 91 91 94 Kirkebyvej 65, Stauning E-mail: [email protected] 6900 Skjern Website: http://thyholm.lokalarkiver.dk Åbent: ma 19-20 Åbent: ti 15-17, to 18.30-20 Leder: H. P. Christensen Leder: Karin Elkjær Kirkebyvej 93, Stauning Tlf. 97 85 13 11 6900 Skjern Tlf. 97 36 92 09 671-01 Lokalhistorisk Arkiv for Struer Kommune 681-04 Søndergade 25, Postbox 1 Troldhede og Omegns Lokalhistoriske Arkiv 7600 Struer Ældrecenteret, Dalgasgade 45, Troldhede Tlf. 97 85 13 11 E-mail: [email protected] 6920 Videbæk Åbent: 1. ma i md. 19-20, øvr. ma 16.30-17.30 Website: www.struermuseum.dk Åbent: ma 13-19, to 13-17 efter aftale Leder: Kaj Lauridsen Leder: Karin Elkjær Tlf. 97 19 41 56 Tlf. 97 85 13 11

667- Uden kommunal tilknytning Vedersø Lokalhistoriske Arkiv 6990 Ulfborg Lokalarkiv Arnborg Sogn Åbent: Efter aftale med leder GI. Skarrildvej 28, Arnborg Leder: Knud Tarpgaard 7400 Herning Bakvej 1, Vedersø Tlf. 97 14 93 66 (leder) 6990 Ulfborg E-mail: [email protected] Tlf. 97 33 17 88 Åbent: Onsdag 14-16 eller efter aftale Omr.: Arnborg sogn Leder: Grethe Clausen Velling Sognearkiv Postkrogen 4, Arnborg Præstegårdsmarken 2, Kælderen 7400 Herning 6950 Ringkøbing Åbent: Tirsdag 16.20 - 18.00 Tlf. 97 14 93 66 Leder: Rigmor Gade DGI Vestjylland, Arkivet Præstegårdsmarken 7 Skovgårdsvej 1 6950 Ringkøbing 6990 Ulfborg Tlf. 97 32 21 12 Det levende Billedarkiv Videbækegnens Lokalhistoriske Arkiv Hjultorvet 11 GI.Kongevej 33 8800 Viborg 6920 Videbæk Kontaktperson: Tlf. 97333878 Niels Mortensen E-mail: [email protected] Skive Byhistoriske Arkiv Åbent: Mandag 14:00 - 16:00 7800 Skive eller efter aftale med leder Tlf. 97 52 81 22 Udvalg af litteratur om Ringkøbing Amt 2006-2007

Udvalget supplerer de lister, som siden 1969 hvert andet år har været bragt i »Hardsyssels Årbog«. Avisartikler og års- skrifter fra skoler og institutioner er ikke medtaget. Listen, der er opstillet efter bibliotekernes decimalklassedeling, er udarbejdet af bibliotekar Erik Nørgaard, Holstebro Bibliotek. Indholdet af alle litteraturlisterne, der har været bragt i »Hardsyssels Årbog« siden 1993, er søgbare på inter­ nettet på denne adresse: www.lokallit.dk. Klik på »Ringkøbing Amt« og derefter på »Hardsysselbasen«.

Romaner, 06.6 Museer fundets udvikling. Udviklingen i Glimt fra museernes arbejdsmark. den finansielle sektor; Jyske Banks digte og noveller I: FRAM. - 2006. - side 103-126: historie og udvikling; Værdi­ ill. Om Herning Museum, * Hjerl grundlaget; Strategi; Kernekom­ Ruby, Jørn Uz Hedes Frilandsmuseum * petencer; Ledelse; Medarbejdere; Kaperkongen: roman / Jørn Uz Holstebro Museum * Lemvig Struktur; Informationsteknologi Ruby. - Helsingør: Per Kofod, Museum * Ringkøbing Museum * og systemer; Jyske Banks styrke- 2006. - 333 sider. Leonora er 24 Skjern-Egvad Museum * profil. Heri side: 221-223: år og læser historie på universite­ Strandingsmuseet St. George. Organisation i afdelingen i tet. På grund af personlige proble­ Holstebro - case. Med litteratur­ mer graver hun i familiens fortid henvisninger og internetadresser. og finder frem til forfaderen Niels 20 - 29 Religion Rønn. Ved at finde en forklaring 34.7 Retspleje 27.67 Kirkehistorie på hans liv og skæbne kan hun Danmarks tinghuse / redigeret af Ikast komme videre med sit eget liv. Peter Garde ... [et al.]. - Kbh.: Ikast Kirke 100 år / foto: Birgit M. Originaludgave: 2006. Om stran­ Jurist- og Økonomforbundet, Skinnerup, Frauke Meldgaard, dinger: * Thorsminde * Fjaltring 2006. - 258 sider: ill. i farver. Merete Østergaard. - [Ikast]: Ikast * St. George * Defence. Udgivet i forbindelse med retsre- Menighedsråd, [2007]. - 61 sider: Aamund, Jane formen 1. januar 2007. Indhold: ill. i farver. Udgivet i anledning af Lemvigkrøniken / Jane Aamund. - Historiske rids om tinghuse: tre Ikast Kirkes 100 års jubilæum Kbh.: Høst, 2006. - 627 sider. artikler om tingsteder og tinghuse 3.2.2007. Vesten for måne: På proprietær- i fortid og nutid samt om rets­ gården i Lemvig bor to søstre, Ane kredsinddelingen; 26 udvalgte og Margrethe, omkring år 1900. 3 0 -3 9 tinghuse: en illustreret skildring Ane får en bagermester og slægts­ Samfundsvidenskab. af 26 tinghuse med bitingsteder af gården, mens Margrethe springer de retskredse, de betjener, samt af ud i det uvisse med en københav­ Pædagogik. Folkekultur nogle af de mænd, som har forret­ ner-journalist. Udlængsel: Anne tet tjeneste der. Øvrige tinghuse: Møller Weibel har overtaget 30.12 Kultursociologi billeder af de øvrige 56 tinghuse slægtsgården Nørre Vinkel sam­ Mojnhabibi: en samling historier med bitingsteder samt af kollegi­ men med sin mand Johannes. Da om kulturmøder i Danmark / ale retter. Heri side: 121-124: Fra gården brænder ned i 1920, er udgivet af Kathrine Overgaard de uvederhæftige byfogeder til det familien tæt på ruin, og de fem Rasmussen ... [et al.]. - Aarhus: svævende tag - Holstebro retsbyg­ børn må klare sig selv, og alle Eksperimental, 2006 - 91 sider: ning. Side 218-220: Retten i søger bort fra Lemvig og ud i den ill. En række korte fortællinger Herning. Side 222: Retten i store verden. Samlet udgave af: om positive kulturmøder mellem Skjern. Side 223: Retten i Struer. Vesten for måne; Udlængsel. danskere og nydanskere fortalt af Side 224: Retten i Lemvig. Med Originaludgaver: 2002 og 2004. dem selv. Heri side 10-11: Aage litteraturhenvisninger. Med litteraturhenvisninger. Christensen (88) pensionist, 7680 Thyborøn. Side 36-37: Rav Åge 36.2 Amtsforvaltning (81) pensionist, 7680 Thyborøn. Ringkjøbing Amt 00 - 07 Skrifter af Fra tid til anden: 33.221 Banker Strukturreformen i Ringkjøbing almindeligt og Jyske Bank på det blå ocean: Om at Amt / redaktion: Hans Herping ... blandet indhold gøre en forskel / Jørgen Lægaard [et al.] *. - [Ringkøbing]: og Poul Kristian Mouritsen. Ringkjøbing Amt, 2006. - 191 01.764 Lokalbibliografi Redaktion Line Rimestad: Jyl­ sider: ill. i farver. Ringkøbing Amt lands Postens Forlag, 2007. - 287 Nørgaard, Erik sider: ill. Om hvordan Jyske Bank 37.206 Spejderbevægelsen Udvalg af litteratur om har gennemført en forandringspro­ Banner, Helene Ringkøbing Amt 2004-2005. ces med udgangspunkt i ledelses­ KODSS - et senior divisionssamar­ I: Hardsyssels årbog. - 2. rk. bd. strategien Det blå ocean. Indhold, bejde i verdensklasse. I mange år 40 (2006). - side 131-147. ide og struktur: Kunden og sam­ har seniorerne i Vestjyske Division 130 UDVALG AF LITTERATUR OM RINGKØBING AMT 2006-2007

arrangeret årers første og hårdeste / redaktion: Chr. Kjær ... [et al.; Lemvig opgavehej k for divisionens stor­ foto: ... børn og medarbejdere ved Windfeld-Lund, Eskil Smilehullet: spejdere. Et løb, som for alvor institutionen. - [Struer]: Struer Et tidsbillede fra det gamle Lem­ sætter både deltagere og team­ Skolehjem, [2006]. - 96 sider: ill. vig / fortalt af Eskil Windfeld- mandskab på hårde prøvelser i den (nogle i farver). Omslagsti tel: Lund; illustrationer: Bent Steffen­ barske vestjyske natur. I: Broen Struer Skolehjem, skole, hjem & sen. - [Lemvig]: Lemvig Boghan­ Magasin/Det danske Spejderkorps. behandling, 1906-2006. Rygtitel: del, 2006. - 59 sider: ill. - 2006. - nr. 1. - side 32-33. Struer Skolehjem 1906-2006. På omslaget: 100 år og stadig i bevæ­ Limfjordsegnen 37.43 Aftenskoler gelse. Sørensen, Knud (f. 1928-03-10) Svendsen, Jan (f. 1953). Aftenskole Digterne omkring Limfjorden: en og folkeoplysning: AOF Brande 38.7 Forsorg for syge rundtur til stederne / Knud 1931-2006 / Jan Svendsen. - Hinrichsen, Ellen K. Sørensen; kort: John Fowlie. - Brande: Dialog Forum, 2006. - 91 Hold liv i lysten - og lyst i livet: [Kbh.]: Gyldendal, 2006. - 172 sider: ill. (nogle i farver); 30 cm. Livsstilscafeerne i Ringkøbing sider: ill. En guidet køretur på På omslaget: Historien om AOF Amt. I: Kroppen som deltager: begge sider af Limfjorden med Brande 1931-2006. idræt og bevægelse i rehabiliterin­ fortællinger om de mange forfatte­ gen: antologi. - 2006. - side 158- re, der har haft deres gang på 37.5 Skoler 177. egnen. Indhold: Struer: Johannes Borris Buchholtz; Lidt mere Buchholtz, Borris Skole [Tekst (online)]. - 38.79 Forsorg for psykisk men ellers Venø; Lemvig: Thøger Danmarks Evalueringsinstitut, syge Larsen. Heri side: 27-32: Struer. 2007. - (Erfaringer med kvalitets­ Bach Jensen, Karl Johannes Buchholtz. Side 33-35: arbejde). Serien sammenfattes i: Skift spor!: Psykosocial indsats Lidt mere Buchholtz, men ellers Kvalitetsarbejde. Adgangsmåde: over for unge med psykiske lidel­ Venø. Side 36-44. Lemvig. Thøger Internet. 40 - 49 Lokalhistorie Ringkøbing Amt Gang Rasmussen, Torben Herning og egnsbeskrivelse Vandreture i Danmark / af Torben Bang Larsen, Bent Gang Rasmussen; kort: Ulla Lære med kristent filter: En folke­ 46.4 Enkelte lokaliteter Britze. - Kbh.: Politiken, 2006. - skole tilsat ånd. I: 500 skoler: Ahier Østergaard 204 sider: ill. i farver. - (Politikens historie og historier. - 2006. - side I to generationer. - [S.l.]: [s.n.], rejsebøger). Heri side 50-57: 60-69. [2006]. - 77 sider: ill. Med littera­ Klosterheden, Hjerl Hede og turhenvisninger. Flyndersø, Stubberkloster, Stråsø Holstebro Plantage, Rakkerstien og Dejbjerg Holstebro Friskole: Jubilæums­ Blodmosen Hede. Med litteraturhenvisninger. skrift: 1981-2006 / redaktion: Flamsholt Christensen, Jytte Turen går til Jylland / af Hans Jonna Rüd ... [et al.]. - Holste­ Intet drama - i Blodmose. I: Erik Rasmussen og Ole Steen bro: Holstebro Friskole, [2006]. - Pensionist Tidende. - 2007, nr. 5. Hansen. - 2. udgave / redaktør: 58 sider: ill. i farver. Kolumne­ - side 32. Søren Koustrup / kort: Tom titel: Holstebro Friskoles 25 års Therkildsen / fotos: Hans Erik jubilæum. Brande Rasmussen og Ole Steen Hansen, Husum, Kai 3. oplag. - Kbh.: Politiken, 2007. 37.86 Kulturhuse og Nord for banen: Mine første -156 sider: ill. i farver. - (Poli­ forsamlingshuse Brande-rids / [tekst og tegninger] tikens turen går til) (Politikens Byens forsamlingshus - egnens kul­ Kai Husum. - [S.l.]: [Kai Husum], rejsebøger). Rygtitel: Politikens turhus. Kulturelle aktiviteter i [2006]. - 43 sider: ill. (nogle i Turen går til Jylland. Heri side A/S Herning-Hallens udstillings­ farver). 49-57: Fra Thyborøn til Blå­ bygning i Østergade fra indviel­ vandshuk. sen i 1954 til i dag, fra sports- og Jegindø udstillingsbygning til kongres- og Houkjær, Niels Skjern kulturcenter. I: Herning-bogen. - De danske øer: En lystrejse / Niels Hersbøll, Sven. Skjern Bank 2006. - side 103-138: ill. Houkjær; billedredaktion: Mogens 1906-2006: Byen og dens menne­ Kristensen. - Kbh.: Gyldendal, sker - og deres bank / tekst: Sven Videbæk Forsamlingshus 1906- 2007. - 304 sider: ill. i farver; 28 Hersbøll. - [Skjern]: Skjern Bank, 2006 / tekst: Carl Brylle og Jens cm. Beskrivelse af ca. 50 af de 2006. - 192 sider: ill. (nogle i far­ Fjord. - [Videbæk]: [Videbæk danske øer, om landskabet, ver). Med litteraturhenvisninger. Bogtrykkeri], [2006]. - 61 sider: historien og nutiden, folk og fæ, ill. kulturen og naturen. På omslaget: Thy holm En lystrejse til Danmarks småøer. Besættelsestiden på Thyholm / 38.5 Forsorg for børn Heri side 73-78: Jegindø. Side 79- samlet og redigeret af Anders og unge 84: Venø. Med litteraturhenvis­ Gade. - [Thyholm]: Thyholm Struer Skolehjems 100 års jubilæum ninger. Egnsmuseum, 2006. - 32 sider: UDVALG AF LITTERATUR OM RINGKØBING AMT 2006-2007 131

ill. (nogle i farver); 30 cm + 1 sider: ill. i farver. Med litteratur betydningen for det sundheds­ dvd-video. - (Den levende egnshi­ henvisninger. fremmende arbejde. Heri side 41 : storie). Hertil findes supplerende Holstebro - Fokus flyttet over på materiale på forlagets internet­ Skriver, Jan børnene. adresse. Limfjorden / Jan Skriver; for Lim­ fjordsamterne. - 1. udgave, l . op­ 61.6 Patologi Vestjylland lag. - [Aalborg]: Nordjyllands Ambulante kontakter og indlæggel­ Drivvejen - ad studedrivernes spor Amt, 2006. - 171 sider: ill. i far­ se for udvalgte kroniske sygdom­ i det vestlige Jylland: guide med ver. Om Limfjorden og om de til­ me på somatiske hospitaler i År­ kort, artikler og små beskrivelser stødende amters visioner om en hus, Ringkjøbing, Viborg og af seværdigheder langs Drivvejen / fjord i økologisk balance. Heri Nordjyllands amter. - [Århus): redaktion: Charlotte Lindhardt... side 46-55: Kemisk kaos blev til Klinisk Epidemiologisk Afdeling, [et al.]. - [Ringkøbing): Ringkjø­ kemi under kontrol. Side 56-57: Århus Universitetshospital, bing Amt, 2006. - 195 sider: ill. Det rene vand kom til at koste [2006]. - 46 sider: ill. (nogle i far­ (nogle i farver). Fortællinger fra milliarder. Side 58-59: Ridderkors ver) - (Rapport; nr. 23). Med lit­ Drivvejen, som nu er en sammen­ til Aage, fjordens stemme. teraturhenvisninger. hængende vandrerute fra Thyholm i nord til byen Leck syd for den 56.13 Hydrobiologi 61.606 Kræft dansk-tyske grænse. Med kort og Skriver, Jan Limfjorden / Jan Skri­ Andre sygdommes betydning for beskrivelser af seværdigheder ver; for Limfjordsamterne. - [Aal­ overlevelse efter indlæggelse for langs ruten. Udarbejdet i forbin­ borg): Nordjyllands Amt, 2006. - seks kræftsygdomme i Nordjyl­ delse med projektet: Nave North 171 sider: ill. i farver. Om Lim­ lands, Viborg, Ringkjøbing og Sea Trail. Heri: side 62-112: Op­ fjorden og om de tilstødende Århus amter 1995- 2005. - levelser på den nordlige del af amters visioner om en fjord i øko­ [Århus]: Klinisk Epidemiologisk Drivvejen. logisk balance. Afdeling, Århus Universitets­ hospital, [2006]. - 53 sider: ill. 50 - 59 Naturvidenskab 60 - 69 Praktiske fag (nogle i farver). - (Rapport; nr. 22). Med litteraturhenvisninger og 50.264 Enkelte lokaliteters 60.1 Virksomhedsledelse internetadresser. naturforhold Innovation og prototyper (Bang & Skjern Å Olufsen) / Svend Aage Hansen, 61.6421 Socialpsykiatri Skjern Å - natur & kultur for alle. Erik Hansen og Poul Kyvsgaard Beboerne og de pårørende har ordet - Skjern: Styregruppen for Under­ Hansen. I: Innovationsledelse. - / Kvalitetsafdelingen i Århus søgelsesprojekt Nationalpark 2006. - side 55-71. Innovations­ Amt; på vegne af: Danske Regio­ Skjern Å, 2006. - (folder). Kort ledelse [Tekst (online)] / Frank ner ... [et al.]. - [Højbjerg]: redegørelse for Undersøgelsespro­ Gertsen, Poul Kyvsgaard Hansen, [Kvalitetsafdelingen i Århus jekt Nationalpark Skjern Å. Harry Boer (redaktionen). - [Cen­ Amt], 2006. - (Landsdækkende ter for Industriel Produktion, psykiatriundersøgelser). Under­ 55.9 Vandforskning Aalborg Universitet], [2006]. søgelse i de socialpsykiatriske Limfjordens miljøtilstand før, nu og Adgangsmåde: Internet boformer i Ringkjøbing Amt i fremtiden / Limfjordsamterne. - 2006. - Ca. 180 sider. [Aalborg]: Nordjyllands Amt, HTML-titel: Innovationledelse - Brugerne har ordet. - [Højbjerg]: 2006. - 31 sider: ill. i farver. Home. Afsnittene downloades [Kvalitetsafdelingen i Århus Miljøtilstanden i Skørsø 2004 l enkeltvis i PDF-format. Ajour­ Amt], 2006. - Ca. 100 sider. - sagsbehandlere [i.e. forfattere]: føres. Registreret 20.3.2006. Heri: (Landsdækkende psykiatriundersø­ Karen Brink Nielsen, Anne Gro Svend Aage Hansen, Erik Hansen gelser). Undersøgelse i de social­ Thomsen. - Ringkøbing: Ring- og Poul Kyvsgaard Hansen: Inno­ psykiatriske beskæftigelses-, akti­ kjøbing Amt, Teknik og Miljø, vation og prototyper (Bang & vitets- og samværstilbud i Ring­ 2006. - 51 sider: ill. i farver. Med Olufsen). Med litteraturhenvisnin­ kjøbing Amt 2006. litteraturhenvisninger. ger og internetadresser. 62.12 Fjernvarme Nedergaard, Mads (f. 1970-12-04) 61.4 Offentlig hygiejne Svendsen, Jan (f. 1953) Tæt på Miljøtilstanden i Egge sø / sagsbe­ Beretning Sund By Netværket fjernvarme: En bog om Brande handlere [i.e. forfatter]: Mads 2002-2005: Aktiviteter og betyd­ Fjernvarmecentral 1956-2006 / Nedergaard. - Ringkøbing: Ring- ning for det sundhedsfremmende Jan Svendsen. - Brande: Dialog- kjøbing Amt, Teknik og Miljø, arbejde / Jens Kristoffersen og Forum, 2006. - 104 sider: ill. 2006. - 58 sider: ill. i farver. Med Tine Curtis. - Kbh.: Statens Insti­ litteraturhenvisninger og internet­ tut for Folkesundhed, 2006. - 63 62.28 Vindkraft og adresser. sider: ill. Indhold: Netværkets vindmotorer grundlag, struktur og organise­ Frimærker for fuld vindstyrke. - Nissum fjord og opland: Analyse af ring. Netværkets indsats og akti­ [Kbh.]: Post Danmark, 2007. - miljøtilstand og næringsstoftrans- viteter. Netværkets forankring hos [40] upaginerede sider: ill. i far­ port / sagsbehandler [i.e. forfat­ medlemmerne. Netværket set fra ver. Katalogiseret efter omslaget. ter): Flemming Gertz, Jens politikernes synsvinkel. Interview På titelsiden: Vestas, Siemens, LM Wiirgler Hansen, Martha B. Laur­ med politikerne. Resultater i valg­ Glasfiber. Heri: Historien om sen. - Ringkøbing: Ringkjøbing perioden og udfordringer for den Vestas. Profil af Vestas. Vestas Amt, Teknik og Miljø, 2006. - 43 kommende tid. Aktiviteter og vindmøller er højteknologiske 132 UDVALG AF LITTERATUR OM RINGKØBING AMT 2006-2007

produkter. Velkommen ind i en Nordsørummet: Studie i netvær­ domserindringer. I: Hardsys­ Vestas-vindmøllc. ket omkring en regional kultur- sels årbog. - 2. rk. bd. 40 (2006). og driftsform o. 1788-1914 / Es­ - side 73-80: ill. 62.31 Elektricitetsværker ben Graugaard. - Odense: Syd­ Albrechtsen, Svend Vildbjerg Stationsbys elektriske lys­ dansk Universitetsforlag, 2006. - Grunde, rev og flak / af Svend Al­ anlæg 1906-2006: et tilbageblik 729 sider: ill. (nogle i farver) + 9 brechtsen. - [Kbh.]: Iver C. Weil- på 100 år med elektrisk lys i Vild­ slægtstavler. Disputats, Syddansk bach, 2006. - VII, 250 sider: ill. i bjerg. - [Videbæk}: [Videbæk Universitet. Med resumé på en­ farver. På omslaget: Viden om det, Bogtrykkeri], [2006]. - 64 sider: gelsk. Med litteraturhenvisninger. der gemmer sig under overfladen i ill. (nogle i farver). de danske farvande - en mosaik af 63.9 Erhvervsfiskeri fonællinger, forlis og facts fra Dan­ 62.65 Befæstningsteknik Hjorth Rasmussen, Alan marks maritime fortid og nutid. German bunkers in Denmark: a sur­ En udmærket bekvem fiskeplads: Heri side 26-28: Torsminde. Side vey / Jens Andersen & Rudi Rolf; Årstidsfiskeriet fra Nymindegab 28-30: Harboøre Tange. Side 42- illustrations: Rudi Rolf... et al.. - og Holmslands Klit i 1800-årene / 45: Agger og Thyborøn. Side 46- Middelburg: PRAK, 2006. - 240 Alan Hjorth Rasmussen; billedre­ 47: Jegindø. Med litteraturhen­ sider: ill.. - (PRAK; 12). Heri side daktion: Alan Hjorth Rasmussen. visninger. 156-159: Stützpunkt Agger-Bat­ - [Kbh.]: Foreningen Danmarks Domino, Aage terie - Stützpunktgruppe Thybo- Folkeminder; Varde: Museet for Da Prins Hamlet kom hjem til rön. Side 160-162: Stützpunkt­ Varde By og Omegn, 2006. - 312 familien i Ringkøbing. Om dam­ gruppe Oddesund. Side 175: sider: ill. - (Foreningen Danmarks peren Prins Hamlet, der sejlede på Stellung Thyborön-Ferring. Side Folkeminders skrifter; bind 89). Ringkøbing Fjord. I: Hardsyssels 176-177: Stützpunkt Tørring. Med litteraturhenvisninger. årbog. - 2. rk. bd. 40 (2006). - Side 178: Stützpunkt Ferring. side 59-72: ill. Side 179-181: Stellung Sønderby- 63.907 Fiskeriundersøgelser Torsminde, Stellung Ferring- Østers (Ostrea edulis) i Limfjorden / 65.98 Redningsvæsen og Bjerghuse. Side 182-183: Stütz­ Per Sand Kristensen og Erik Hoff­ søulykker punktgruppe Flugplatz Rom. Side mann. - Charlottenlund: Ministe­ Damgaard, Ellen 184: Stellung Husby K. - Husby riet for Fødevarer, Landbrug og Alexander Nevskij: Historien om S. Side 185-187: Stellung Bjerg- Fiskeri, Danmarks Fiskeriunder­ en russisk orlogsfregat og dens huse-Søndervig. Side 188-192: søgelser, 2006. - 45 sider: ill. dramatiske forlis på den jyske Stellung Hvide Sande, Stellung (nogle i farver). vestkyst 1868. I: FRAM. - 2006. - Søndervig-Nymindegab. Side 193: side 9-34: ill. Stützpunkt Stavning. Literature: 64.909 Krog, hotel- og Damgaard, Ellen side 238. restaurationshistorie Alexander Nevskij / tekst: Ellen Leth Frandsen, Allan Damgaard; kortudsnit...: Kort­ 63.07 Landbrugsforskning Når ti kroner batter: Herning og Matrikelstyrelsen. - Lemvig: Klitgaard, Jørgen. Forsøgsgården i Missionshotels historie / Allan Leth Lemvig Museum, 2006. - 32 Borris 1906-1955 / Jørgen Klit­ Frandsen; redaktion Torben Thue- sider: ill. (nogle i farver). Om den gaard, Knud Klitgaard. I: Hard- sen. - [Herning]: Herning Mis­ russiske orlogsfregat Alexander syssels årbog. - 2. rk. bd. 40 sionshotel: Stout, [2006]. - 103 Nevskij, der forliste på Harboøre (2006). - side 43-58: ill. sider: ill. (nogle i farver). Tange 25.9-1868. Udgivet i for­ bindelse med udstilling på Kyst­ 63.519 Havearkitekturens 65.841 Jernbanetrafikkens centret Thyborøn 1.6.2006. Om­ historie historie slagstitel: Den russiske orlogsfre­ Michelsen, Else. Frilandsmuseets Mogensen, Ole Edvard gat Alexander Nevskij - et møde haver / redaktion: Inger Tolstrup, Heming-Skjern banen gennem mellem verdener. Med litteratur­ Mikkel Venborg Pedersen og Else 125 år. I: Hardsyssels årbog. - 2. henvisninger. Michelsen; tekst og billedvalg: rk. bd. 40 (2006). - side 21-42: ill. Else Michelsen; foto: Arnold Mogensen, Ole Edvard 66.25 Teglsten Mikkelsen og Else Michelsen; teg­ Sporene på heden: Om banen fra Stemplede mursten og gulvtegl / ninger: Niels Erik Jensen og Herning til Viborg / Ole Edvard Jørgen G. Berthelsen, Verner Bjer­ Jesper Christiansen. - [Lyngby]: Mogensen. - Ry: OEM Consult, ge; fotos: Jørgen G. Berthelsen. - Frilandsmuseet, 2006. - 108 sider: 2006. - 64 sider: ill. Udgivet i [Kokkedal]: Karlebo lokalhisto­ ill. i farver. - (Nationalmuseets forbindelse med 100-års dagen for riske Forening; Kbh.: Tegl, 2006. vejledninger). På omslaget: Na­ åbningen af banen mellem Her­ - 189 sider: ill. (nogle i farver). tionalmuseet. Indhold: Den gamle ning og Viborg. Registrant over mursten, formsten bondehave; Kålgård og bihave; og gulvtegl med navnestempel fra Den landskabelige bondehave; 65.87 Telefonvæsen det danske område ordnet alfabe­ Nye tider; Herskabshaver; Arbej­ »Taler de«?: Tarm Telefoncentral tisk efter teglværkets navn. Heri dernes jordlod. Heri side 60-61: 1892 til 1968. - [Tarm]: [Inger side 63: Holtbjerg (Herning). Side Gård fra Vemb, Vestjylland. Med Hansen], [2006]. - 66 sider: ill. 107-108: Odgård Teglværk (Thy- litteraturhenvisninger. Med litteraturhenvisninger. holm). Side 110: Overhoved Tegl­ værk (Struer). Side 117 : Struer 63.62 Kvæg 65.909 Søfartshistorie Teglværk (Struer). Side 160-162: Graugaard, Esben. Nordvestjyske Aagaard Antonsen, Else Vosborg Teglværk (Ulfborg-Vemb). bønder som kreaturhandlere i Jul og nytår i Sir Mejeri. Barn­ Med litteraturhenvisninger. UDVALG AF LITTERATUR OM RINGKØBING AMT 2006-2007 133

66.84 Bryggerier 1926; Biler på langfart: 1926- Landsbyernes kulturmiljø som Ølruten: Guiden til danske mikro­ 1939; Uden gummi og benzin: resurse / forfatter: Per Lunde bryggerier ! Henrik Bøegh. - 1939-1953; Hverdagen på vej: Lauridsen; redaktion: Per Lunde Kbh.: Bøegh, 2006. - 193 sider: 1953-1973; Vejtransporten i det Lauridsen, Kim Clausen; tegnin­ ill. i farver. Årlig årspublikation. gennemregulerede samfund: ger og kort: arkitekt partner. - Heri side 34-37: Baggårdsbryg­ 1973 - 2006. Heri side: 21-23: Skjern: Skjern-Egvad Museum, geriet, Holstebro. Side 38-40: Stationsveje til den vestjyske 2006. - 71 sider: ill. i farver. Bryggeriet Herning. længdebane. Side 303-306: Kaj Munk og vejene i Ringkøbing. 72 Kunstnere 66.85 Slagtere og kødindustri Med litteraturhenvisninger. Hadsund, Henrik Pedersen, Ove (f. 1920). Slagtere i Kvadratisk landskab: 25 års jubi­ 100 år: Fire generationer Gøttsche 69.87 Forurening læumsudstilling 1981-2006/ 1906-2006 I Q vt Pedersen. - Her­ Rothenborg, Michael oversættelser: Judith Parsons. - ning: C.H.P. Gøttsche, 2006. - I strid med naturen / Michael [Struer]: [Henrik Hadsund], 130 sider: ill. Rothenborg. - [Kbh.]: Gyldendal, 2006. - 71 sider: alle ill. i farver. 2006. - I92 sider: ill. En debat­ Gengivelser af billedkunstneren 68.09 Håndværkets historie bog om nutidens naturtilstand i Henrik Hadsunds (f. 1956) vær­ Lykke Jensen, Kim sammenhæng med forureningens, ker. Udgivet i forbindelse med Gamle erhverv - og gæve menne­ landbrugets og miljøreglernes jubilæumsudstilling på Anne sker/ tekst ...: Kim Lykke Jensen; historie og med VK-regeringens Bjerre Keramik 7.4-7.5.2006, fotos:... Henrik Schütt ... Carsten miljøpolitik. Heri side: 23-25: Morsø Kunstforening af 1961 Lauridsen ... forfatteren. - Mørke: Rav-Åage og Det gule Hav. Side 28.10- 19-11.2006, Aulum- Vældgungerne, 2006. - 149 sider: 38-39: Rav-Aage og Den døde Haderup Kunstforening 14.- ill. Gennemgang af 18 forskellige Fjord. Side 43-45: Protester mod 29.4.2007. Parallelle tekster på håndværk, der trods samfundsud­ afvandingerne. Med litteraturhen­ dansk og engelsk. Af indholdet: viklingen stadig udføres. Med be­ visninger og internetadresser. Jesper Knudsen: Malerisk udfol­ skrivelser af håndværket, forret­ delse udsat for streng disciplin. ningen og erhvervet samt inter­ 69.899 Brandvæsenets Søren Hadsund Mortensen: Porten views med håndværkere, der for­ historie foran/ bagved. Lars Kærulf Møller: tæller om deres liv. Heri side 90- 100 års jubilæum: Holstebro Brand­ Rendyrket form og farve. Nina 97: Skomageren (Orla Egon Niel­ væsen, 1. juni I906-I- juni 2006. Bernth-Andersen: Linie, flade og sen, Holstebro). Side 123-131: - [Holstebro]: [Holstebro Brand­ farve. Tom Jørgensen: Havet, him­ Bødkeren (Mads Christensen, væsen], [2006]. - 90 sider: ill. len og horisonten - eller hvordan Holstebro, Jens Peter Nissen, (nogle i farver). Med litteraturhen­ man både kan blæse og have mel i Holstebro. visninger. munden; English translation of texts. 69 Byggeteknik Have, Finn Det er så yndigt at følges ad: En 70 - 79 Kunst. Teater. Dit sted - mit sted / [malerier af] debat- og metodebog om offent- Musik. Spil. Idræt Finn Have; foto Karin Andersen lig-privat partnerskab / Per ... [et al.]; tekst Finn Terman Nikolaj Bukh, Torben Korsager. - 70.964 Kunsthistorie Frederiksen og deltagerne i pro­ Kbh.: Børsen, 2006. - 303 sider: Ringkøbing Amt jektet; redaktion Finn Nygaard og ill. Præsentation af de væsentligste Regionsudstillingen 2006: Billed­ Finn Have. - Odder: Anna, 2006. danske erfaringer med offentlig­ kunstnernes Forbund, Vestjylland. - 143 sider: ill. i farver. 32 menne­ privat partnerskab samt et indblik - Tistrup: Janus Bygningen, 2006. sker har udpeget hver sit ynd­ i processen fra planlægning til - 20 sider: ill. i farver; 30 cm. lingssted i naturen, og maleren succesfuld drift. På omslaget: Helga Bugge, Fasterholt. Knud Finn Have (f. 1952) har fortolket Danske erfaringer med offentlig- Laursen, Herning. Hans Morten, disse steder i en række malerier. privat partnerskab. Heri side 76- Lemvig. Beate Skou, Herning. Udgivet i forbindelse med udstil­ 101: OPP i praksis: en ny skole i Lizzie Swoboda, Herning. Søren ling på Randers Kunstmuseum Vildbjerg. Med litteraturhenvis­ Taaning, Kibæk. Jan Torstenson, 13.10- 10.12.2006. Heri side 54- ninger. Ringkøbing. Henrik Voldmester, 55 og 92-93: Marens Maw, Husby Husby. Ejgil Westergård, Nørlem. Klit. Side 6-69 og 100-101: Min­ 69.61 Vejbygning Udgivet i forbindelse med udstil­ nas Høj, Tim. Lige ud ad landevejen: Med heste­ ling 25.2.-2.4.2006. Voldmester, Henrik Vilhelm vogn og bil på amternes veje Skulptur i 25 år: Et bidrag til min 1868-2006 / Jørgen Burchardt og 71.864 Kirkearkitektur verdensberømmelse / [skulpturer Mette Schønberg; billedredaktion og -kunst og] tekst: Henrik Vilhelm Vold- ved forfatterne. - Holbæk: Dan­ Vestjylland mester. - 118 sider: alle ill. i far­ marks Vej- og Bromuseum, 2006. Jensen, Bertel ver. - 383 sider: ill.; 28 cm. Landeveje Stenansigterne i vore vestjyske til nærtrafik i jernbanens tidsal­ kvaderstenskirker. I: Hardsyssels 74.64 Malerkunstens historie der: 1868-1880; Landeveje til årbog. - 2. rk. bd. 40 (2006). Ringkøbing Anit andelstidens køretøjer - hestevogn Bang Larsen, Bent og cykel: 1880-1900; Landeveje 71.9564 Bebyggelsesgeografi Da Jylland blev opdaget: Om nog­ til hestevogn og automobil: 1900- og -historie le af hedens malere og den litteræ­ 1910; De støvede veje: 1910- Lunde Lauridsen, Per re forudsætning. Med litteratur- 134 UDVALG AF LITTERATUR OM RINGKØBING AMT 2006-2007

henvisninger. I: Midtjyske fortæl­ Borbjerg GU - Holstebro * 91.157 Enkelte lokaliteters linger. - 2006. - side 135-145: ill. Bording IF - Bording * Bork FK - forhistorie Hemmet * Borris IF - Skjern * Dværgebakke 76.096 Kunstindustrihistorie Brande IF - Brande * Bremdal IK Dværgebakke: Spor af 3000 års Holmsted Olesen, Christian Jacob - Struer * Bur IF - Vemb * bosættelse fra ahrensburg- og Jensen / Christian Holmsted Ole­ Bøvling UF - Bøvlingbjerg * maglemoskultur ved Bølling Sø. I: sen. - 1. udgave, 2. oplag.-[Kbh.]: Dejbjerg KFUM - Skjern * Ejsing Midtjyske fortællinger. - 2006. - Aschehoug, 2006. - 84 sider: ill. B - Vinderup * Engesvang B - side 13-20: ill. (nogle i farver). - (Danske designe­ Engesvang * Engesvang Fremad - re; 4. bind). Om formgiveren Ja­ Engesvang * Fabjerg KFUM - Herning cob Jensen (f. 1926) og hans arbej­ Lemvig * Faster B - Lemvig * FC Juul Pedersen, Vibeke Lægdsgård der inden for industriel design, Vestjylland - Struer * Feldborg/- og Skovby Sydøst / Vibeke Juul herunder B&O-designet. Heri side Haderup IF - Haderup * Fjelster- Pedersen og Hans Rostholm. Med 40-59: Fra mekanisk præcision til vang IF - Kibæk * Grønbjerg IF - litteraturhenvisninger. I: Midt­ elektronisk virtualitet. Med litte­ Spjald * Gudum IF - Lemvig * jyske fortællinger. - 2006. - side raturhenvisninger. Gullestrup IF - Herning * 35-52: ill. Hammerum IF - Herning * 79.606 Sports* og idræts­ Hanning B - Skjern * Harboøre IF Overgård foreninger - Harboøre * Haunstrup IF - Møbjerg, Tinna Overgaard. En bo­ Bunde, Knud Herning * Hee SF - Ringkøbing * plads fra sidste del af ertebøllekul- Vildbjerg Sportsforeninger: 100 år Hellas IF - Lemvig * Herning turen. I: Midtjyske fortællilnger. - i ord og billeder / skrevet og re­ Egnen - Herning * Herning 2006. - side 21-26. digeret af Knud Bunde; indlægge­ Fremad - Herning * Herning IK - ne fra de enkelte foreningers virke Herning * Herning KFUM Tjørring ... skrevet af: Tonni Jansen ... [et Fodbold - Herning * Herrup IK - Juul Pedersen, Vibeke Gilmosevej: al.]. - [Vildbjerg]: Vildbjerg Vinderup * Hjerm FIF - Hjerm * Foreløbig analyse af bopladsspor Sportsforeninger, [2006]. - 83 Hodsager UF - Aulum * Holms­ fra yngre stenalder og bronzealder. sider: ill. (nogle i farver). land GU - Ringkøbing * Holste­ I: Midtjyske fortællinger. - 2006. Maul, Jønne bro Boldklub - Holstebro * Ho­ - side 27-34. Sunds Idrætsforening: Kærlig­ ven IF - Tarm * Hover UIF - heden til den røde trøje / af Jønne Spjald * HSV IF - Hemmet * 99.1 Biografiske samlinger Maul. - Sunds: Sunds Idrætsfor­ Høgild IF - Herning * Idom IF - Brovst, Bjarne Nielsen ening, 2006. - 318 sider: ill. Holstebro * Ikast FS - Ikast * Glædens øjeblikke: Fortællinger Svendsen, Jan (f. 1953) Ikast KFUM - Ikast * Ikast SV - om Lise Munk, Ulla Poulsen BIF'ere om BIF gennem 100 år: Ikast * Isenvad FK - Ikast * Skou, William Heinesen, Jørgen- Brande Idrætsforening 1906-2006/ Karstoft IF - Kibæk * Kibæk IF - Frantz Jacobsen, Sven Havsteen- Jan Svendsen. - Brande: DialogFo- Kibæk * Klinkby B - Lemvig * Mikkelsen, a hower godt mi bette rum, 2006. - 192 sider: ill. Kølkær/Fasterholt IF - Herning * ti - om bedstefar og far / Bjarne Lem B - Lem St. * Lemvig GF - Nielsen Brovst. - Herning: Poul 79.692 Camping Lemvig * Lidenlund B - Lemvig * Kristensen, 2006. - 110 sider: ill. Ohlsen, Bettina Lind/Kollund (KLG) - Herning * Fortællebog om lykken i tilværel­ Ud i det blå: På camping i Dan­ Linde B - Struer * Lomborg IF - sen i form af erindringer om per­ mark / Bettina Ohlsen. - [Kbh.]: Lemvig * Lyngs IF - Thyholm * sonligheder, som forfatteren har DR, 2007. - 125 sider: ill. i farver. Kibæk IF - Kibæk * Arabisk/ kendt. Heri side 13-35: Varmen i Om camping i Danmark - med en Dansk Venskabsforening - Holste­ mine ord - om Lise Munk og Ulla række opskrifter på mad, der kan bro. Poulsen Skou. Med litteraturhen­ tilberedes på bål eller grill. Heri visninger. side 101-103: Dejlig østemning. 79.929 Jagterindringer 99.4 Biografier af enkelte Krogsgaard, Oskar Peter Claus- personer 79.706 Boldklubber ager. En jæger gik at jage: Søren Agger. Knud De jyske fodboldklubbers historie: Clausager in memoriam / skrevet Elbak, Søren Knud Agger - Liv og bind 1 A-L: Milepæle, bedrifter og udgivet af Oskar Peter Claus­ og profiler: Om udviklingen i jysk ager Krogsgaard. - Aulum: Oskar værk 1895-1973 / Søren Elbak; redaktion: Folke Kjems. - Holste­ fodbold fortalt med klubbernes Peter Clausager Krogsgaard, 2006. egne ord / redaktion: Møller, Mads - 127 sider. bro: Holstebro Kunstmuseum, D, Kristensen, Lykke Møller og 2006. - 271 sider: ill. (nogle i far­ Jensen, Bo H. - Viby: Jydsk ver); 28 cm. Om maleren Knud Boldspil-Union, 2006. Om udvik­ Agger (1895-1973) og hans kunst. lingen i de jyske fodboldklubber - 90 - 99 Historie og Udgivet i forbindelse med udstil - primært med fokus på begivenhe­ lingen »Knud Agger - kærlighe­ derne i de seneste 50 år. Videre­ biografier dens vej« i Jens Nielsen & Olivia førelse af: Jysk fodbold i fortid og Holm-Møller Museet 26.8.- nutid. Ajourføres på forlagets in­ 91.15 Forhistorisk tid 22.10.2006, Johannes Larsen ternetadresse. Emne: Anatalia UF Rostholm, Hans Museet 24.11.2006-28.1.2007 og og KF - Herning * Arnborg IF - Herning Museums arkæologiske Sophienholm 24.2.-22.3-2007. Herning * Aulum IF - Aulum * virksomhed. I: Midtjyske fortæl­ Omslagstitel: Agger. Med littera­ BK Klitten - Hvide Sande * linger. - 2006. - side 7-12: ill. turhenvisninger. UDVALG AF LITTERATUR OM RINGKØBING AMT 2006-2007 135

Bjerg-T homsen. J. Jensen, Holger Troelsen. - [Sunds]: [Iris Nørlund Munck, Ernst - Mit jordiske para­ Dreng under krigen. Barndoms­ Troelsen], 2006. - 55 sider: ill. dis: Jens Bjerg-Thomsens historie/ erindringer fra Skjern under be­ (nogle i farver). fortalt af Ernst Munck. - 5. oplag. sættelsen. I: Hardsyssels årbog. - - [Ringkøbing]: Heebro, 2006. - 2. rk. bd. 40 (2006). - side 93- Piesner, Ulrik 166 sider: ill. 102: ill. Høgh, Jon Ulrik Piesner: Bind 2. - 2006. - Brogaard, Ruth B. Jensen, Soren 84 sider. Omslagstitel: Ulrik Pies- I det lille Vostrup ! fortalt af Ruth Dagligdag og dagligliv under be­ ner og Ringkøbing Priorgaarden, B. Brogaard. - [Ringkøbing]: sættelsen i Ringkøbing Amt. Ringkjøbing og Omegnens Spare- Heebro, 2006. - 89 sider: ill. På Barndomserindringer fra Skjern og Laanekasse, Plejehjemmet omslaget: Oplevelser i barnehøjde under besættelsen. Erindringer. I: Aldershvile, Magasinbygningen på 1927-1944. Hardsyssels årbog. - 2. rk. bd. 40 Havnepladsen, Højskolehjemmet, (2006).-side 103-108: ill. Højskolehotellet, Ringkjøbing Christensen, Henny Skole. Jorgensen. Hanne Luftkrig i Lybæk. Barndomserin­ En broget f: Hverdage i Herning - dringer om luftangreb nær Lybæk Poulsen. Gert. f. 1837 opvækst og skoleår for en menne­ i Vestjylland. I: Hardsyssels årbog. Erindringer fra Bording. Erin­ skealder siden. Opvæksten i - 2. rk. bd. 40 (2006). - side 81- dringer om Gert Poulsen, født 1950'ernes og 19'ernes Herning 84: ill. 1837 i Bording, nedskrevet af med beskrivelser af de mennesker, hans barnebarn. I: Hardsyssels der omgav og prægede forfatteren. årbog. - 2. rk. bd. 40 (2006). - Christensen. J. C ..f 1856 I: Herning-bogen. - 2006. - side side 13-20: ill. Duedahl, Poul 9-96: ill. J.C. Christensen: Et politisk men­ Sorensen. Grethe, f 1939-01-17 neske / Poul Duedahl. - [Kbh.]: Kierkegaard. Soren Gyldendal, 2006. - 508 sider: ill. Barndommens dal / af Grethe Tud vad, Peter Sørensen; redigering: Jannie Om 1. C. Christensen (1856- Kierkegaards Jyllandsrejse / Peter 1930), der, trods han kun var re­ Larsen. - Thisted: Power House, Tudvad; billedredaktion: Peter 2006. - 110 sider: ill. Erindringer geringsleder i tre år, havde stor Tudvad. - [Kbh.]: Politiken, indflydelse på dansk politik gen­ om en fattig barndom i Hobro, 2006. - 250 sider: ill. i farver. I ophold på børnehjem i Tarm og en nem hele sin politiske karriere 1840 begiver den 27-årige Søren 1890-1924, herunder kampen for voksentilværelse i Varde og Lunde Kierkegaard (1813-1855) sig ud i Vestjylland. det parlamentariske folkestyre, på en længere rejse til Jylland. indførelsen af kvindelig valgret, Man følger hans rejse fra forbere­ stiftelsen af Det radikale Venstre delserne i København, rundt i for­ Tarbensen Christensen, Chr. og Venstre, Albertiaffæren, påske­ skellige købstæder, til han vender Henriksen, Tove krisen og genforeningen med hjem til hovedstaden. Med citater Far - en klitbo fra Houvig: Tiden Sønderjylland. Med litteraturhen­ fra Kierkegaards rejsedagbog. Heri 1894-1921 / udgiver [i.e. forfat­ visninger. side 146-157: Holstebro. Side ter]: Tove Henriksen. - Løkken: 158-167: Ringkøbing. Side 168- Tove Henriksen, [2006]. - 39 sider: ill. Med litteraturhenvisnin­ Ejby, Tine 203: Sædding. Med litteraturhen­ ger. Til tjeneste: dengang i 70erne / visninger. Tine Eiby. - [Kbh.]: Gyldendal, 2006. - 230 sider: ill. (nogle i far­ Larsen. Birgit Tborsen. Jens Jorgen, f 1932 ver). Tine Ejby (f. 1957) fortæller Min barndom i Herning: Hver­ Falbert, Bent om 1970'erne, som ung studeren­ dage i Herning - opvækst og sko­ Provo: Jens Jørgen Thorsen / Bent de, hvor man helst skulle være på leår for en menneskealder siden. I: Falbert. - [Kbh.]: Politiken, 2006. venstrefløjen, oplevelser fra Tvind, Herning-bogen. - 2006. - side 97- - 211 sider: ill. (nogle i farver). RUC og Nørre Beboeraktion, hvor 133: ill. Om kunstneren Jens Jørgen hun forsøgte at føre de revolutio­ Thorsen (1932-2000). I bogen for­ nære tanker ud i livet. Larsen. Thøger tælles mange ukendte historier om Thøger Larsen (f. 1875): Et ud­ den verdensberømte danskers liv. valg, 2006 / [udvalgt af] Lars Eb- Han forargede verden med Jesus- Holm. Mogens bensgaard. - [Lemvig]: [Lars Eb- filmen. Imponerede med sin Nogle minder og oplevelser fra én, bensgaard], 2006. - 46 sider: ill. kunstviden. Glædede med sine som var barn under besættelsen. Med litteraturhenvisninger. erotiske malerier. Dele af indhol­ Barndomserindringer. I: Hardsys­ det: Trygheden i Holstebro - Ruths sels årbog. - 2. rk. bd. 40 (2006). Nytoft, Svend tre hemmeligheder - To skarpe - side 85-92: ill. En skoledrengs erindringer fra Larsen'er - Stort hus, små penge - besættelsen. Barndomserindringer. Dr. Thorsens synsprøve - Mor Hoft, Ove Vilmar Erindringer. I: Hardsyssels årbog. Grethes diplomati - Gymnastik En pioner i arbejderbevægelsen / - 2. rk. bd. 40 (2006). - side 109- for provokatører - Brødrene blev redaktion: Elly Madsen ... [et al.]. 114: ill. pengemænd - Jazz på tre instru­ - [S.l.]: ASRA, Arbejdshistorisk menter - Legede læge med genbo­ Støttekreds - Ringkøbing Amt, Nørlnnd Troelsen. Iris en. Med litteraturhenvisninger og 2006. - 43 sider: ill. Min historie / af Iris Nørlund filmografi. 136 UDVALG AF LITTERATUR OM RINGKØBING AMT 2006-2007

Vrist, Arne Rønn 99.94 Slægtshistorie bing amt / af Lilly Toftlund. - Mine erindringer om Anden Ver­ Nygaard Kbh.: Underskoven, 2006. - l4l denskrig. Barndomserindringer. I: Erindringer fra heden: To genera­ sider: ill. Indhold: En kort beskri Hardsyssels årbog. - 2. rk. bd. 40 tioner Nygaard fra Sevel Søndre velse af mit liv; Mine forældre. (2006). - side 115-122: ill. sogn 1873-1973. - [S.l.]: Eget for­ Hvem var de, og hvad havde præ­ lag: i kommission hos Undersko­ get dem?; Bedsteforældre (Min 99.9 Stamtavler og anetavler ven, 2006. -154 sider: ill. Udgivet fars slægt); Oldeforældre; Tip­ Jørgensen af: Peder Lykke Nygaard. oldeforældre; 2 x tipoldeforældre; Buskbjerg Thomasen, Anna. Mine 3 x tipoldeforældre; Bedsteforæl­ aner fra Hardsyssel: 1550-2006: Toftlund dre (Min mors slægt); Oldeforæl­ Forslægt til Laust Jørgensen og Toftlund, Lilly. Historien om dre; Tipoldeforældre; 2 x tipolde­ Maren Jensen i Tvis Sogn: Efter­ mine slægter: i Merrild, Vildbjerg forældre; 3 x tipoldeforældre; slægt fra mine oldeforældre i sog­ sogn, Skibbildgård i Nøvling Mine tanker om perioden; Nye nene Tvis og Vinding / Anna sogn, Tjagvad i Vinding sogn, problemer i mit liv; Anetavle. Buskbjerg Thomasen. - Videbæk: Moustgård i Gimsing sogn og Eget forlag, 2006. - 2 bind: ill. Wahr i Aulum, alle fra Ringkø­ Register

omfattende personer (personer, der bare er nævnt, men ikke videre omtalt, er udeladt), stednavne og emner. B angiver billeder, og K angiver kort.

1. verdenskrig: 69 Bettefanden: 8-9 Aaberg, Christen: 23 Bier: 70 Aaberg, Christen Pedersen: 23 Billetsalgssted: 52 Aaberg, Peder Christensen: 23, 25, 29 Birkebæk (skovridergård): 43-44, 46-50, B43 Aaberggaard: 23 Birkebæk, Thomas: 43 Abildgaard (købmand): 75 Bistader: 70 Adelgade, København: 29 Bjerregaard: 29 Adelsslægter: 23 Bjerregaard Rasmusdatter, Anne: 26, 29 Afholdsrestaurant: 52 Blicher, St. Steensen: 10 Afvanding: 95, 99, 101 Bombardement: 111 Agergaard: 22, 29 Bombemaskine, Canadisk: 65 Agger Nielsen, Kirsten: 69 Borch, Peter (skovrider): 44, 48-49, B44 Agger, Kirsten: 69, B69, B79 Bording Sogn: 32 Alderslyst: 37 Bording-egnen, kort over: K34 Alexander den III (Zar): 63 Borris: 102 Alexander Newskji-kapellet: 63 Borris Kirkegård: 65 Allierede fly: 56 Borris Sogn: 69 Alrum: 87 Borrislejren: 65 Alrum Bro: 88, B88 Brabrand: 37 Alsted (avlshane): 104 Brandborg Mejeri: 76 Ambassade (russisk): 66 Bryllup: 22 Amt: 96, 98-99 Brøndsted (ingeniør): 48 Amtsarkitekt: 98 Bunkersbyggeri: 109 Amtsfredningsinspektorater: 104 Bur: 52 Amtskommune: 104 Bækmarksbro Station: 72 Amtsråd: 104-105 Bøvling: 70 Andersdatter, Kirsten: 6 Bøvling Amt: 25 Andersen, Emil: 29 Bøvling Fjord: 101 Andersen, Ole: 6-9, 12 Bøvling Slot: 70 Andreas (farbroder): 87 Bøvling Sogn: 25 Anne Marie (skarnskvinden): 64 Bøvlingbjerg: 73, 76 Annonce fra Nygård i Gudum: 71 CAMPING ÆG: B103 Antonie, Jean: 44 Cassius, herremand: 43 Arnborg: 43, 46 Cattrum Bøfflingae: 69 Ausweis: 109 Centralsikring: 56 Bach, Arthur (amtmand): 98 Centralsikringsanlæg: 58 Backe (inspektør): 18 Christensdatter, Ane Kirstine: 29 Baconsvin: 87 Christensdatter, Bodil: 26 Bagge (enkefru): 64 Christensdatter, Maren: 23 Balle, Anne Marie (Marie Pedersen): 9-10 Christensdatter, Mette: 25, 29 Barnemordet i Tvis: 62 Christensen Aaberg, Peder: 23, 25, 29 Beck, Jokum (lensmand): 70 Christensen Møller, Jens: 26, 29 Befrielsen: 111 Christensen Stougaard, Poul: 29 Bertelsen Wolder, Anders: 24 Christensen Volder, Peder: 29 Beskyttelsesrum: 110 Christensen Wolder, Poul: 22-23 Besættelsen 1940-1945: 56, 83 Christensen, Jens: 26 138 REGISTER

Christensen, Poul: 22-23 Fabricius, V. (skovrider): 50 Christiania: 99 Faldvand: 26 Cirkus Gedhus: 17 Fangeflugt: 17 Citatfejl, Stave og: 67 FDB: 54, 60 Dagmar (enkekejserinde af Rusland): 63 Feldborg Sdr. Plantage: 17 Dalgaard, Ellen Margrethe: 26 Fenger: 11-17 Dalgas (inspektør): 18 Ferguson: 64 Dalgas (kaptajn): 23 Fjand: 107, 110 Dalgas, Chr. (skovrider, direktør): 11, 44-50, B44 Fliegerhorst Grove: 19 Dalgas, Enrico: 46-48, 50 Flynder: 23 Dalgas, Enrico Mylius (oberstløjtnant): Flynder Kirke: 22 11, 19, 44, B44 Flyvergravene: 64 Dalsgaard, Anders (hestehandler): 89 Flyvesand: 23 Damhuså mergelleje: 54, 60 Flyvestation Karup: 19 Damplokomotiver: 56 Folkeregistret: 99 Danmarks Naturfredningsforening: 101 Folkets Nordjylland (avis): 9 Dannevirke-stillingen: 28 Fousing: 29 Dansk Andels Ægeksport: 54 Fra Heden til Havet: 8 Dansk Folkemindesamling: 31,41 Frank, H. H.: 65 Den jydske hede før og nu: 13 Fredericia: 27 Den store Commissionssag: 9 Frederik III, Kong: 70 Den Viborg Samler (avis): 7 Fredningsdelegation: 102 Det danske Hedeselskab: 18, 44, 50, 100-101 Fredningsplanudvalg: 95-96, 98-99, 101-104 Det flyvende Korps: 45 Fredningssag: 99, 102, 105 Det kongelige Landhusholdningsselskab: 102, 105 Fritz, N. (skovrider): 50 Det nye Gedhus: 16-17 Frøstruplejr: 99 Difteritis: 62 Fuglsang, Anton, forfatter: 41 Drewsens Teglværk: 36 Fusgård Nielsen, Niels (husmand): 69 Dride Â: 23 Får: 110-111 Dridiegaard: 26 Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger DSB: 56, 60 (FDB): 54 DSB-tog: 59 Fødsel i dølgsmål: 64 Dybe Sogn: 26 Gamle Stine: 12-13 Ebbesen, Jens: 27 Gammelsogn: 64 Eksercerskolen: 27 Gedhus: 5-8, 10-13, 15, 18 Eksport af lyng: 17 Gedhus Plantage: 18 Elektricitet: 74, 82, 85 Gedhus, Ole: 6 Endholm (gård): 65 Gedhusplantagen: 18 Engvandingsskole: 48 Gedhusvagten: 5, 19 Enevælden: 70 Genbegravelser: 63 Engelske flyvere: 111 Genbegravet: 65 England: 65 Gengasgenerator: 56 Epidemisygehuset, Holstebro: 62 Giedhus: 5, 7 Eriksen (købmand): 88 Giftermål: 23 Eriksen, Mylius: 13, 15 Gjaldbæk, Enevold (fhv. gårdejer): 66 Eskildsen, Niels Jensen: B92 Gjellerup Kirkegård: 67 EU: 96 Godsslagter: 31 Eventyr: 31, 38 Granslev Kirke: 29 Eventyrfortæller: 38 Granslev Sogn: 29 Fabjerg: 23 Gravsten/e: B6l, B62, B64, B65, B66, B67, B86 Fabjerg Kirke: 22 Gravstene: 61 Fabjerg Mølle: 26 Grethe (bedstemors søster): 107 Fabjerg Sogn: 26, 30 Griseopdræt: 70 Fabjerg Vester Mølle: 26 Grustransportør (cykelstativ): B l06 REGISTER 139

Gudum: 23, 70, 72 Jensen, Christian (fhv. officer, Liverpool): 66 Gudumkloster: 70-71 Jensen, Jens: 22-23 Gulag slavelejre: 66 Jensen, Jens Christian: 22 Gørding Kirkegård: 65 Jensen, Jens, fæster: 43 Gørding Sogn: 52 Jensen, Johannes (Bettefanden): 8 Gørding-Bur-Vemb Kommune: 56 Jensen, Karen Marie: 45 Haderslev: 27 Jensen, Thomas: 26 Haderup Sogn: 5, 6 Jeppesen, Alfred: 8 Handberg, lærer: 41 Jepsen, Robert (tømmerhandler): 66 Hansen, Anders (Nørager), smed: 8 Jerk, Flemming: 31 Hansen, Emma Henriette: 11 Jernbanen Herning-Viborg: 19 Happegiejskalle: 90-91 Johansson, Aage (opsynsmand): 66 Harreskov: 43 Jydske Myremalms- og Plantningsselskab: Heder: 101-102 Hotel Phønix, København: 11 Hedeselskabet: 11,43-46,48-50 Jyske Vestbane: 52 Herning: 36, 38, 46 Jørgensen, Jens: 6 Herning Folkeblad: 37 Kagstrøget (Bettefanden): 9 Herning-Viborg banen: 19 Kanslergadeforlig: 100 Hernings lokalhistorie: 31 Karl Gustav krigene: 70 Herningsholm, herregård: 31, 36-37, B37 Karup Flyveplads: 5 Herredsfogden, Ringkøbing: 64 Karup Kommune: 19 Hesselvig: 45-46, 48 Kattegat: 65 Heutz (forstmand): 49 Kejserkrigen 1627-1629: 70 Himmerlands-smeden: 7 Kirkegårde (begravelsespladser): 61-67 Hitler: 110 Kirsten (Jensdatter): 9-10 Hobro: 44-45 Kloster: 64 Holmsland: 64 Kloster Kirkegård: 64 Holmsland Klit: 96, 98 Klosterheden: 23 Holstebro Avis: 26 Klosterhedens Plantage: 26 Holstebro Dagblad: 104 Knoldhøj: 26, 29 Holstebro-Ringkøbing (jernbane): 51 Kolding: 27 Holsted Kirkegård: 63 Kolding: 96 Holsten: 27 Kommunalreform 1970: 105 Holt (skovrider): 18 Kommune: 99, 104 Holt, Ferdinand: 11-12 Kong Christian IV: 46 Horsens Straffeanstalt: 11-12 Kongens hederejse: 46 Houlberg Herred: 29 Kongenshus Hede: 102 Hovedkvarter: 109 Kongerevy: 27 Husted: 87, 91 Korinterbrev: 67 Høgild: 43 Korshuus: 5 Høllund Søgård: 44-45 Kovspil: 15 Idom Kirkegård: 64 Kragelund: 27 Ikast Sogn: 32 Kragsø: 10 Ilskov: 18, 35 Kragsøhus: 13 Indenrigsministeriet: 105 Kreditforeningen: 87 Inflation: 25 Krigen 1848: 27 International Krigskirkegård: 65 Krigskirkegård, International: 65 Isted, Slaget ved: 28 Krigskirkegård, Rensborg: 65 Jagthytter: 99 Krigsmindesten (russisk): 66, B66 Jensdatter, Anne: 6 Krigstjeneste: 23 Jensdatter, Anne Kirstine: 6 Kristensen, Evald Tang (folkemindesamler): Jensdatter, Ellen Margrethe: 26-30, B29 31-32, B39 Jensen Eskildsen, Niels: B92 Kristensen, Poul (husmand og røgter): 62-62 Jensen Smed, Christen: 26 Krogshede Enge: 101 140 REGISTER

Krydsningsspor: 51 Møltrup: 43 Krydsningsstarion: 51 Mørch Sørensen, Anker (skovrider): 45, B45 Kulturlandskab: 95 Mørklægningsgardiner: 108 Kulturministeriet: 105 Natmandsfolk: 6, 7 Kystmilitsen: 26 Naturfredning: 95, 99, 104 Købke, Marie Magdalene: 44 Naturfredningslov: 102-103 Kølvraa, Ole: 6 Naturgenopretning: 101 Køreplan: 51 Naur: 52, 61 Landbrugskrise i 1930’erne: 87 Nees Sogn: 52 Landsbyggeloven: 97 Nielsen, Kirsten Agger: 69 Larsen, Ludvig (smedemester): 61 Nielsen, Maren (husbestyrerinde): 62-63 Larsen, Martin (fra Overuhre): 10-11 Nielsen, Niels Fusgård (husmand): 69 Lauralyst: 63 Nielsen, Olaf: 6 Laurits (Rahbek): 71-72 Nissum Fjord: 99, 101 Lauritsdatter, Kirsten: 22, 23 Nr. Lyngvig: 97-98 Lauritsdatter, Kirsten: 29 Nr. Lyngvig Fyr: 96, 105 Laursen, Olle: 23 Nygaard, E.: 61 Legetøj: 13 Nygård: 70 Lejrkommandant (tyske): 66 Nysogn: 64 Lemvig: 23,52, 54,71,75 Nørlem Sogn: 22, 26, 29 Lemvig Svineslagteri A/S: 75, 85 Nørre Felding: 69 Lemvigbanen: 52-53, 56, 59 Nørre Holmgaard: 22-23, 25-26, 29, B24, K21 Lemvigbanens anden station i Vemb: B53 Nørre-Vium Sogn: 69 Lemvig banens damplokomotiv: B58 Olesen, Anders: 6 Lendberghus: 29 Omlæsningsperronen i Vemb: B59 Licthenberg, godsejer: 11 Overfald, Ole Andersen: 7, 8 Lille Hamborg: 96, B97 Overuhregård: 10 Lilleåen: 102 Overmølle: 25 Linde, familien: 43 Pedersdatter Sudermark, Maren: 25 Lungebetændelse: 62 Pedersdatter, Mette: 6 Låstrup: 65 Pedersen Aaberg, Christen: 23 Lægd: 25 Pedersen, Ane Katrine Stougaard: 29-30 Lægdsmand: 25 Pedersen, Christen Rahbek (husmand): 69 Lægdsrulle: 26 Pedersen, Holger, grosserer: 11 Læhegn: 50 Pedersen, Jens Møller: 29 Madsdatter, Ane: 6 Pedersen, Peder Stougaard: 28 Madsdatter, Kirsten: 6, 9 Pedersen, Thygge, gårdudstykker: Madsen, Knud (fodgænger og filosof): 61 31-32, 35-37.40-42, B35 Magna og hendes tre søskende: B l08 Petersen, Jens Peter: 9 Malkebesætning: 74 Plantage: 23 Meld Børring: 26 Plantning i heden: B47 Mersaljalkow, Peter (russer): 65 Plantningselevskolen: 50 Militæret: 102 Plantningsselskabet Steen Blicher: 10-11 Militærpoliti (tyske): 66 Pløjning af heden: B47 Mindetekster: 61 Post 2 på Vemb Station: B57 Minelægningsoperation: 65 Postvæsenet: 52, 60 Misrøgt: 63 Poulsdatter, Maren: 23 Mosekultivering: 45 Poulsdatter, Maria: 29 Myremalm: 5 Poulsen Stougaard, Peder: 27-30, B28 Møborg Kirke: 22, 25, 28-29 Poulsen Wolder, Christen: 22, 23-25, 29 Møborg Sogn: 21-22, 25, 29-30, 52 Poulsen, Anders (strandfoged): 105 Møller Pedersen, Jens: 29 Poulsen, Christen: 25 Møller, Henrik: 26 Poulsen, Jens Christian: 29 Møller, Jens Christensen: 26, 29 Poulsen, Kristen: 29 REGISTER 141

Poulsen, Laurids: 29 Salmebog: 15 Poulsen, Maren: 29 Sankt Petersborg: 63 Poulsen, Peder: 23, 26, 28-29 Scheel, Vilhelm Frederik: 45 Poulsen, Peder: 91, B91 Scheele, Emilie: 44 Poulsen, Poul Wolder: 29 Schmidt, August (arkivmedarbejder): 41 Prioriter: 23 Schmit, Niels Frederik (sagfører): 31, 36, 41 Produkter fra plantagen: B49 Sdr. Felding: 49 Provsthusets Planteskole: 46 Seier, Anne Marie: 64 Påbøl (Tarm): 11 Sikringsanlæg: 59-59 Rahbek Pedersen, Christen (husmand): 69 Silkeborg: 36-38 Rahbek, Anders Vendelbo: 69, B69, B79 Silkeborg Langsø: 37 Rahbek, Hakon: 69 Silkeborg-egnen, kort over: K34 Rahbek, Karl Emil: 69 Simmelkær: 32, 35-36 Rahbeksminde: 69 Skaaphuset: 5 Ramme: 71 Skarnskvinde Anne Marie: 64 Ramme Kirke: 25, 26 Skarrild Klitplantage: 46 Ramme Sogn: 22, 24-26, 29 Skarrild Krat: 46 Rammegård: 71 Skifte: 27 Rangerhest: 54 Skiftesag: 22 Rangering: 54 Skinnerholm: 10 Rangertraktor: 56, 60, B55 Skjern Station: 54 Rasmusdatter, Ane: 26 Skjern Turistguide: 66 Rasmusdatter, Anne Bjerregaard: 26, 29 Skjern Å: 101 Rationeringsmærker: 109 Skjernådalen: 101 Reformationen 1536: 69 Skodborg Herred: 24 Relæanlæg: 58 Skovbjerg: 43 Relæsikringsanlæg: 59 Skovbjerg: 49 Rensborg Krigskirkegård: 65 Skroget af Christian Jensen: 66 Resen Sogn: 24 Skåphus: 32 Rettergang: 9 Skåphus Mark: 32, 36 Ribe: 72 Skæmtesagn: 40 Ribe Amt: 96 Skønau, Nicolaj: 25 Ribebispen: 69 Smed, Christen Jensen: 26 Ringkøbing: 52, 95, 98 Snefstruphede: 31-32, 35 Ringkøbing Amt: 96, 98, 105 Snejbjerg Sogn: 43 Ringkøbing Fjord: 98-99 Socialdemokratiet: 100 Ringkøbing Museum: 64 Sognekommune: 98, 105 Ringkøbing Station: 54 Sognepræst: 24 Riskjær Bro: B90 Sogneråd: 97-98, 105 Rold Skov: 9 Sognerådsformand: 97-98, 105 Rom: 23 Sommerhuse: 96-98 Rom Sogn: 26, 29 Sortebrødre Sogn, Viborg: 45 Rosenberg: 27-30, B27, K21 Spejlægget: 59 Ruse, Henrik (hollænder): 70 Spekulant: 31-32 Ryes brigade: 28 Stadil Fjord: 87 Rysensteen (baroni): 24 Stadil Kirke: 88 Rysensteen (herregård): 69-73, 76, 83-84, B73 Statsbanerne: 51-53, 55-56, 59 Rysensteen, Juel (adelsslægt): 70 Statsstøtte: 100-101 Råsted Sogn: 52 Staunstrup, P. (lokalhistoriker): 31 Røde Mølle: 23, 26, 28-30, B25, K21 Stave- og citatfejl: 67 Rørskovl: B93 Stenild (Hobro): 8 Røverstuen: 10 Stibolt, Andreas Henrik (kommandørkaptajn): 44 Sabroe, Peter (folketingsmand): 63 Stibolt, Johanne Tamine: 44 Salgsannonce, Røde Mølle: 26 Store Pugholm: 26 142 REGISTER

Stork: B89 Vandlidende områder: 100-101 Stougaard Pedersen, Ane Kirstine: 29-30 Vandmølle: 26 Stougaard Pedersen, Peder: 28 Vandtårn: 56 Stougaard, Peder Poulsen: 27-30, B28 Varde: 72 Stougaard, Poul: 22, 25 Vejlerne i Thy: 99 Stougaard, Poul Christensen: 29 Vemb: 51-52, 54, 56 Stougaard, Simon: B25 Vemb sogn: 52 Strandauktion: 110 Vemb Station: 54-59, B60 Struer: 53 Vemb Statsbanestation: 56 Struer Kirke: 29 Vendelbo Rahbek, Anders: 69, B69, B79 Struer Station: 54 Venstre (parti): 100 Stubkær: 32 Verdenskrig, 1.: 69 Stude: 72 Vester Mølle: 26, 29-30 Studedrift: 25 Vester Mølle, Fabjerg: 26 Styrtebad: 15 Vester Stougaard: 21-22, 25-30, B22, K21 Sudermark, Maren: 25 Vester Yderstræde: 26, 29 Sudermark, Maren Pedersdatter: 25 Vestergård, Søren (Hee): 63 Sunds Sogn: 5,32 Vesterhavet: 67, 96 Sunds-egnen, kort over: K33 Vestjyder: 95, 104-105 Svenskekrigene: 70 Vestjylland: 95, 97, 100-102, 105 Svinekort: 87 Vestre Kirkegård, Herning: 61 Søgård (herregård): 64 Veterandelegation: 66 Sønderby Skovriddergård: 26 Veteranmyndigheder: 65 Sørensen, Anker Mørch (skovrider): 45, B45 Vind: 102 Sørensen, Th. (studehandler): 73 Vindmølle: 74, 81 Tanderup, gård: 43 VLTJ: 60 Tang Kristensen, Evald (folkemindesamler): VLTJ-tog: 59 31-32, B39 Vogterhuse: 52 Tegning af Bo Bojesen: B100 Volder (gård): 22, 25 Tertiærdrift: 52 Volder Poulsen, Poul: 29 Tetens, Kammerråd: 25 Volder, Peder Christensen: 29 Thorsted Kirkegård: 63 Vollerum Bro: 91 Thorvald (campingpladsejer): 103-104 Vordingborg: 63 Thyborøn: 54, 96 Vorgod Å: 70 Tim: 51 Vrangstrup: 29 Tjærebrænding: B48 Vådområder: 101 Tjæreovne: 45 Værnengene: 99 Toft i Mejlby: 91, B92 Warming, Eugen (professor): 102 Toksvig: 43 Wehrmacht (tyske): 65 Trans Kirkegård: 67 Westenholz (forstkandidat): 44 Transittrafik: 54 Westergaard, Jens (mosedistriktsbestyrer): 50 Trebundet markskel: 64 Wilster (general): 46 Troldhede: 70 Wolder, Anders Bertelsen: 24 Tvis: 62 Wolder, Christen: 25 Tyskerne: 107-111 Wolder, Christen Poulsen: 22-25, 29 Tørveproduktion: 45 Wolder, Poul: 24 Tøttrup, Per F. (skovrider): 45, B45 Wolder, Poul Christensen: 22, 23 Uglkær: 62 »Ugens Nyheder« (ugeblad): 62 Ulfborg: 51 Århus: 37 Ulfborg Sogn: 52 Ærbødigst (Berlingske Tidende): 17 Vadum: 65 Ørre Sogn: 32 Valdemarsdag: 64 Øster Snede: 27 Vammen Kirkegård: 61 Øster Stougaard: 23