Hardsyssels Årbog 2008 Redaktør: Jens Grandjean Johannesen Redaktionskomité: Freddy Boysen Og Kurt Guldbæk
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS- Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. Hardsyssels Historisk Samfund for Ringkøbing Amt Hardsyssels Årbog 2008 ANDEN RÆKKE - BIND 42 UDGIVET AF Historisk Samfund for Ringkøbing Amt Grafisk produktion-. VINDERUP BOGTRYKKERI OMSLAGSBILLEDE: Akvarel a f Herningsholm fra 1907, malet a f bygningsmaler Otto C lemmensen, Birk. Under 1. verdenskrig blev hovedgårdens længer nedrevet og brugt som bygningsmaterialer. I hovedbygningen er der nu museum, hvor der udstilles Herning Museums store Blichersamling. INDHOLD Preben I. Troelsen: Fra lyng og hede til skov og fly ........................... 5 Søren Åndersen: En familie i Møborg sogn i 1800-tallet .................. 21 Christian Ringskou: Man skal smede, mens jernet er v a rm t............. 31 Grethe Clausen: Mænd og virke bag Skovridergården Birkebæk 1866-1993 ......................................................................................... 43 Ole Edvard Mogensen: Stationerne i V em b .......................................... 51 Evald Sønderby: Seværdige gravstene i Hardsyssel............................. 61 Hakon og Karl Emil Rahbek: Dagligdag og dagligliv på herregården Rysensteen ................................................................... 69 Ove Lund Knudsgaard: Glimt fra 30’ern e............................................. 87 Gert Ålsted: Naturfredning i Vestjylland .......................................... 95 Magna Lund Christensen: Krigens tid i Fjand - set fra barnehøjde . 107 Foreningsmeddelelser .......................................................................... 113 Regnskab .............................................................................................. 118 Arkivoversigt ....................................................................................... 121 Udvalg af litteratur om Ringkøbing Amt 2006-2007 .................... 129 Register.................................................................................................. 137 ISBN 87-87358-29-8 ISSN 0046 6840 Hardsyssels Årbog 2008 Redaktør: Jens Grandjean Johannesen Redaktionskomité: Freddy Boysen og Kurt Guldbæk Gengivelse af årbogens artikler må kun ske med forfatterens tilladelse og med angivelse af, at artiklen tidligere har været offentliggjort i Hardsyssels Årbog Fra lyng og hede til skov og fly En farverig beretning om Gedhus ved Kølvrå, der i dag hedder Gedhusvagten A f Preben I. Troelsen Gedhus var navnet på en gård, som lå lige gerning, at der intet nævnes hverken i syd for, hvor Gedhusvagten i dag ligger præsteindberetninger eller i de altomfat ved Karup Flyveplads’ sydøstre hjørne. tende »Markbøger«, der blev udfærdiget Gården havde adressen Herningvej nr. 52. for området her i 1683. Der har i årenes løb hersket nogen uenig Gedhus-navnet synes i øvrigt først at hed om, hvorledes navnet »Gedhus« er være opstået omkring 1800. Det figurerer opstået. Den oprindelige antagelse var, at på Videnskabernes Kort fra 1803. Før den navnet var udsprunget af ordet »ged« som tid hed ejendommen »Korshuus«. Benæv en naturlig følge af, at store gedeflokke i nelsen »Korshuus« træffer man første mange år udgjorde den overvejende del af gang i folketællingslisterne i 1787. Nav gårdens husdyrhold. Denne antagelse var i net rummer ikke megen mystik, idet enhver henseende logisk begrundet og ejendommen, som ved den lejlighed utvivlsomt også rigtig. Men ikke desto betegnedes som et »Boelssted«, lå ved en mindre opstod der i begyndelsen af for korsvej. Senere, dvs. i 1846, figurerer de rige århundrede en ny teori, der gik ud på, to betegnelser sideordnet i realregistret, at navnet i formen »Giedhus« var beslæg men herefter forsvinder navnet »Kors tet med det tyske »Giesshus«, der betyder huus« i løbet af få år helt fra såvel dagligt smelteovn eller smeltehytte, afledt af sprogbrug som officielle registre og proto »Giessen« (udgyde). På dette grundlag koller. havde nogle så draget den slutning, at der Slår man op i Trap Danmark, 2. udgave nok havde stået en smelteovn på stedet, fra 1879, finder man i beskrivelsen af opført til brug for udsmeltning af myre Ringkøbing Amt under Haderup Sogn malm. følgende beskrivelse af lokaliteten: »Ged En sådan hypotese må uvilkårligt give huset har, ligesom Skaaphuset i Sunds anledning til skepsis hos alle, der kender Sogn, navn af den bestemmelse, det først lidt til de lokale forhold. Tidligere tiders har tjent.« Herom hedder det i amtsbe myremalmsudvinding i Midtjylland var skrivelsen: »Ved Gedhuset holdtes i Aa forlængst ophørt, da »Gedhus« blev rene 1809-10 ingen anden Besætning end grundlagt ca. 1754, og før den tid var der Geder, Arbeidsstude og to Køer, men da ikke nogen som helst form for anlæg, Gederne i ingen henseende kunne bringe bebyggelse eller beboelse i den del af den nytte som Faar, og deres underhold heden. Det kan fastslås udfra den kends kostede mere og var forbundet med større 6 PREBEN I. TROELSEN ulejlighed, saa ansees det i enhver hense familie havde den sorg at miste fire af bør ende til gavn for disse Egne, at man har nene inden for 4 år. Anne Jensdatter døde ombyttet Gederne med Faar.« den 23. april 1821, kun 51 år gammel. Anders giftede sig igen den 26. oktober Stedets beboere: 1821 med Anne Kirstine Jensdatter fra I folketællingen i 1787 blev stedet beboet Egelund, og dette ægteskab holdt til af Oluf Nielsen, kaldet Ole Kølvraa, og Anne Kirstines død den 16. april i 1834. hans kone Kirsten Andersdat ter, forældre Anders selv døde den 10. november 1839 til Anders Olesen. Ham finder vi døbt i og blev begravet på Haderup kirkegård kirkebogen for Haderup Sogn den 24. juli den 17. november. 1763. Ole Kølvraas efternavn er sandsyn Og så tilbage til Ole Andersen: Ole var ligvis givet ham af præsten efter stedet, gift tre gange og blev far til 13 børn. Hans hvor Ole boede. Ole var gift med Kirsten første kone hed Kirsten Andersdatter. De Andersdatter, i kirkebogen med tilnavnet blev gift omkring 1830 og fik tre børn Kølvraae, nok også tilføjet, for at præsten sammen. Kirsten døde efter den sidste selv kunne huske, hvem hun var. fødsel, og det nyfødte barn blev døbt ved Nu figurerer navnene: Ole, Anders og moderens kiste på hendes begravelsesdag Kirsten jo i det første hold kendte foræl den 10. maj i 1835. Ole blev gift igen den dre, og disse tre navne ser vi så gå igen i 29. november 1835 med Ane Madsdatter de næste generationer. Familierne har ikke og fik sammen med hende seks børn, fraveget de sædvanlige traditioner, der var hvoraf de tre døde som spæde. Ane med hensyn til, hvilket navn et barn Madsdatter døde den 22. februar 1848, og burde bære. Ole blev så gift med Anes søster Kirsten, Anders Olesen var den 17. januar 1797 og hende fik han fire børn med. blevet gift med Anne Jensdatter i Karup Kirke. Hun var datter af Jens Jørgensen Gedhuset - et tilholdssted og Mette Pedersdatter i Egelund. Gifter for landevejens rejsende målet kom sikkert i stand, fordi sønnen og Under Ole Andersen blev gården mere den senere ejer, Ole Andersen, var på vej. kendt, og han tjente gode penge ved at Han blev født i marts måned 1797 og beværte landevejens mange rejsende. De døbt den 13. april 1797. Han overtog mange kalktransporter, som kom fra Gedhuset efter faderen i november 1829, Mønsted og Daugbjerg, rastede ved Ged og med tilnavnet Ole Gedhus blev han huset, som, selv om stedet aldrig har haft stamfar til den slægt, der sad på gården en officiel krobevilling, også blev meget frem til salget i 1898 til Hedeselskabet. benyttet som bedested for rejsende sydfra. Mere om denne hændelse senere, for vi Det være sig kvægdrivere, fragtmænd, skal lige have Oles far, Anders Olesen, bissekræmmere og smuglere med varer, gjort færdig. der var smuglet over toldgrænsen ved Anders Olesen fik sammen med Anne Kongeåen. Jensdatter seks børn. På dette tidspunkt var det ikke unormalt, at et nyfødt barn »Et skjændigt Overfald« døde kort efter fødslen, men denne lille Natmandsfolkene, som dengang fartede FRA LYNG OG HEDE TIL SKOV OG FLY 7 rundt på den store jyske hede, har nok noget derfra væltet Vogn og hjælpe ham ikke været så velkomne gæster. Om et at rejse denne. Efter at have fulgt den sådan besøg med voldelig overfald til Fremmede et stykke vei, erholdt han følge kan man læse i Vi borgavisen: »Den denne et Slag med en Knippel over den Viborg Samler« den 20. september i 1835, venstre Arm, en anden Person kom plud hvor der berettes om et par landevejsrøve selig til, og begge disse Røvere overman re eller omvandrende kræmmere, der dede og bandt ham efter nogen Modstand. havde fået et horn i siden på ejeren af De aftvang ham ved Trudsler og Mis Gedhuset, Ole Andersen, og derfor arran handlinger den urigtige Tilstaaelse, at han gerede et overfald på ham og stjal flere af på et opgivet sted i Huset havde 50 Rigs gårdens værdigenstande. daler liggende, berøvede ham hans nøgler Her så beretningen: »Et skjændigt Over og begave sig til Huset, som de truede fald