Gruppe 1, Hold E, Hus 44.3, Anslag: 115887, Normalsider: 48

København Con Amore

HUM.BACH - Den humanistiske bachelor på RUC:

Forårssemesteret 2017 2. Semester Hold E, hus 44.3 Gruppe 1 Anslag: 115887 Normalsider: 48,3

Vejleder: Charlotte Engberg

Gruppemedlemmer:

Dennis Bo Hansen, studienummer: 59849, RUC-Mail: [email protected] ​ Mette-Marie Fogh Kiberg, studienummer: 60124, RUC-Mail: [email protected] ​ Nina Amanda Rosengård Bengtsson, studienummer: 59818, RUC-Mail: [email protected] ​ Sarah Sofie Schjødt-Hansen, studienummer: 57024, RUC-Mail: [email protected] ​

1

Gruppe 1, Hold E, Hus 44.3, Anslag: 115887, Normalsider: 48

Abstract

This study looks at the book “København Con Amore” by Søren Ulrik Thomsen and Jokum Rohde. Our methodological approach is qualitative and hermeneutical. The purpose of our research is to analyse and interpret the literary and visual contents of the book and examine and discuss our findings as they pertain to a select range of literary, psychological and photo analytic theories. As an initial supposition we believe that “København Con Amore” has a predominant nostalgic theme and that it bears typical traits of hometown themed literature. As we seek to reveal and define the nostalgic dimension of the book, we draw upon the work of Svetlana Boym in “The Future of Nostalgia” – particularly her differentiation between restorative and reflective nostalgia – and furthermore on the psychological research of Constantine Sedikides which argues that nostalgia is a positive feeling and a psychological resource. In the analysis of both the photos and the essays of the book our main focus is on the themes of memory and nostalgia and on which aspects of Copenhagen make the authors feel ‘at home’. Based on these examinations we finally conclude that “København Con Amore” is a reflectively nostalgic book, created predominantly as a product of the authors’ desire to capture and perpetuate their subjective love of a disappearing heterogeneous Copenhagen.

2

Gruppe 1, Hold E, Hus 44.3, Anslag: 115887, Normalsider: 48

Indholdsfortegnelse

Indledning 5 Problemfelt 5 Problemformulering 6 Dimensionsforankring 7 Tekst og tegn 7 Subjektivitet og læring 7 Afgrænsning 7 Metode 8

Præsentation af værket “København Con Amore” 9

Forfatterportræt 10 Søren Ulrik Thomsen 10 Jokum Rohde 11

Portræt af teoretikere 12 Svetlana Boym 12 Constantine Sedikides 12 Anne-Marie Mai 12 Mette Sandbye 13

Teori 13 Sted og hjemstavn 13 Nostalgi 15 Fra neurologisk sygdom til psykologisk ressource 15 Nostalgi og narrativ identitet 16 Restorativ og refleksiv nostalgi 17 Hvad gør litteraturen ved stedet? 19 Fotografiet 21 Fotografiet og erindring 21 Introduktion til essay-genren 25

Essayet “Hverdag, eventyr og tilfældighed” af Søren Ulrik Thomsen 26 Hvad karakteriserer essayet, og hvordan kommer det til udtryk? 26 Hvem henvender essayet sig til? 29 Essayets kritik 30 Hvad siger essayet om forfatteren? 31

Essayet “Noter til udvalgte motiver” af Jokum Rohde 31

Essayet “København Con Amore (En fantasi)” af Jokum Rohde 32 København i rivende udvikling 32 Præsentation af essayet 32

3

Gruppe 1, Hold E, Hus 44.3, Anslag: 115887, Normalsider: 48

Analyse og fortolkning 33

København og erindring i fotografiet 44

Nostalgi i det moderne samfund 48

Restorativ nostalgi i “København Con Amore” 49

Refleksiv nostalgi i “København Con Amore” 50

‘Con Amore’ - Nostalgi for lystens skyld 52

Overvejelser om konklusionen i forhold til den valgte metode 54

Konklusion 54

Litteraturliste 56 Bøger 56 Hjemmesider 57

4

Gruppe 1, Hold E, Hus 44.3, Anslag: 115887, Normalsider: 48

Indledning

Problemfelt En dreng kommer løbende, en ældre dame sidder på en bænk, en mand med fuld fart kommer cyklende, bilerne dytter, og busserne suser forbi. Når du står af toget på Københavns Hovedbanegård, mærker du straks storbyens mangfoldighed og travlhed. Vi interesserer os meget for København, da vi alle har en tilknytning til København og gør brug af byens rum på den ene og den anden måde. Vi slentrer rundt i gamle gader, på torve og pladser, og fantaserer om fortiden, der var engang. Vi mødes med en god ven eller en veninde, og sidder på en bænk ud mod én af byens mange kanaler og nyder en øl under solens stråler. Vi ‘kæmper’ os frem i myldretiden for at nå til job eller universitet i rette tid. Det er ligemeget, om det er hverdag eller fritid, så glædes vi stadig ved at færdes rundt i dejlige København. Derfor er det interessant for os at læse om, hvordan forfattere bliver inspireret af København i deres værker. Vi vil tage udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsen og Jokum Rohdes bog “København Con Amore”, der handler om de små ting i det store hele, ​ altså ting vi omgiver os med og som er en del af vores hverdag, men hvor længe? Som så mange andre storbyer er København også i en rivende forandring og udvikling. Gamle bygninger, gamle butiksfacader, gamle værtshuse forsvinder, steder som folk har haft et nært og særligt forhold til. Nu er disse ting kun bevaret i det enkelte menneskes erindring. Vi vil analysere bogen og gøre rede for samspillet mellem tekst og billeder, og hvordan den nostalgi, der udspiller sig i bogens tekst og billeder, repræsenteres.

Vi mener at kunne se, at der er et tydeligt nostalgisk tema i “København Con Amore”, og vi vil derfor analysere bogen med dette som hypotese og undersøge, hvor og hvordan denne nostalgi kommer til udtryk i billeder og tekst. I øvrigt vil vi forsøge at placere de beviser for forfatternes nostalgi, som vi forventer at finde, inden for en af de to former for nostalgi, Svetlana Boym skelner imellem i sin bog “The Future of Nostalgia”. Nostalgi blev oprindeligt set som en sygdom, og skønt denne opfattelse for længst er blevet erstattet med at se nostalgi som en almindelig menneskelig følelse, der på mange måder menes at være positiv og gavnlig, er nostalgi i nogle forbindelser stadig tabubelagt. Ifølge Boym kan nostalgi tage sig ud på to forskellige måder: som ‘restorativ nostalgi’ eller som ‘refleksiv

5

Gruppe 1, Hold E, Hus 44.3, Anslag: 115887, Normalsider: 48

nostalgi’. Den restorative nostalgiker ser fortiden som værende bedre end nutiden, og som indeholdende noget, der bør gengives eller restaureres i nutiden, mens den refleksive nostalgiker bruger fortiden på en anden, mere reflekterende facon. Refleksiv nostalgi er således ikke det at ønske fortiden tilbage, men i stedet at bruge fortiden til at reflektere over nutiden. En refleksiv nostalgiker bruger fortiden som redskab til fortolkning af forestående situationer og begivenheder, som incitament til refleksion over og ændring af nutidige tilstande, som middel til at lægge planer for fremtiden og som en hjælp til at danne og fastholde en individuel, narrativ identitet og et fælles forståelses- og sammenholdsgrundlag med andre mennesker.

Den refleksive nostalgi virker hos Boym til at være udelukkende positiv, men den restorative nostalgi indeholder forskellige potentielt negative aspekter. De to slags udelukker ikke nødvendigvis hinanden, og vi forventer således at kunne se en vis blanding af restorativ og refleksiv nostalgi i “København Con Amore”. Vi mener dog, at bogen først og fremmest synes at give udtryk for en refleksivt nostalgisk tilgang til fortiden, og at dens nostalgiske træk derfor ikke kan anskues som bidragende til det negative billede, nogle mennesker har af nostalgi.

Vi vil også kigge på, hvordan København som hjemstavn kommer til udtryk i “København Con Amore” essays, og hvilken kærlighed Søren Ulrik Thomsen og Jokum Rohde har til deres by. Det er igennem denne ‘lystfulde vandring’, at deres subjektive indtryk kommer til udtryk i bogen, både i form af tekst og billeder. Man kan på mange måder sige, at fotobogen er Thomsens og Rohdes kærlighedserklæring til København.

Problemformulering København har skabt en bestemt stemning hos Søren Ulrik Thomsen og Jokum Rohde. Men hvilket indtryk har byen efterladt hos de to herrer, og hvordan kommer dette til udtryk i tekst og billeder i værket “København Con Amore”? Giver forfatterne udtryk for nostalgiske tanker og hjemstavnsfølelser, og hvilken form for nostalgi er der tale om?

6

Gruppe 1, Hold E, Hus 44.3, Anslag: 115887, Normalsider: 48

Dimensionsforankring Tekst og tegn Tekst og tegn-dimensionen vil vi opfylde ved at anvende metoder til tekst- og billedeanalyse, og det vil vi gøre ved at se på de forskellige tegnsystemer i bogen “København Con Amore”s essays og fotografier. Vi vil se på, hvilken funktion og form teksterne har og samtidig fortolke teksterne og fotografierne. Vi vil bruge dimensionen tekst og tegn til at svare på vores problemformulering. Vores forankring af dimensionen tekst og tegn inddrager et litterært værk “København Con Amore”, som er hoveddelen af vores problemformulering; dertil bruger vi metoder til at belyse vores litterære værk.

Subjektivitet og læring I denne dimensionsforankring, vil vi se på subjektets samspil med den litteratur som vi berører. Vi vil bruge dimensionen til at belyse den menneskelige følelse af nostalgi og hjemstavns-tilknytning. Vi vil belyse nostalgien i “København Con Amore” ud fra blandt andet Sedikides’ teori om, at nostalgi har betydning for identitetsskabende og sociale psykologiske funktioner. Derudover vil vi bruge dimensionen til at belyse begrebet hjemstavnshistorie, og hvordan denne teori knyttes til Søren Ulrik Thomsen og Jokum Rohdes personlige forhold til København. Vi vil også se på, hvorvidt nostalgien i bogen kan siges at være refleksiv eller restorativ nostalgi. Ydermere vil vi belyse hvordan fotografiet kan skabe en erindring hos betragteren, og hvordan betragteren forholder sig til fotografiet som medium.

Afgrænsning Vi har valgt at tage udgangspunkt i bogen “København Con Amore” for at kunne lave en dybdegående analyse af Søren Ulrik Thomsen og Jokum Rohdes syn på København. Til at starte med havde vi et ønske om at inddrage flere forfattere, der har skrevet om København, for derefter at sammenligne forfatternes syn på byen. Denne idé vurderede vi dog ville være for omfattende, og at der ikke ville være mulighed for på samme måde at kunne få en fyldestgørende dækning af forfatternes syn på København som by. Udover det fandt vi begrebet nostalgi interessant, og “København Con Amore” har netop et nostalgisk fokus på ​ byen og på, hvordan byen ændrer sig – om det så er til det bedre eller værre.

7

Gruppe 1, Hold E, Hus 44.3, Anslag: 115887, Normalsider: 48

Bogen søger at ’redde’ et stykke af København ved at lade byen blive underlagt et nostalgisk blik. Vores fokus var i starten på diversiteten i byen, og hvad der sker med en by når denne mindskes. I den sammenhæng var vi interesserede i, hvordan København efter vores mening er ved at blive ‘de riges by’, og hvilken effekt dette har på byen som helhed. Vi mente dog, at det ville blive svært at finde relevant litteratur, der direkte beskæftiger sig med dette.

Vi har også overvejet, at vi selv skulle lave feltarbejde i form af interviews med forskellige københavnere for at få et indblik i, hvordan københavnerne opfatter byen, og hvad de fremhæver som noget særligt, de holder af. Vi vurderede dog, at dette ville blive for omfattende i forhold til, hvor meget af det vi ville kunne bruge i opgaven.

Vi har valgt at lægge særlig vægt på essayene “Hverdag, eventyr og tilfældighed” af Søren Ulrik Thomsen og “København Con Amore (En fantasi)” af Jokum Rohde, for at gå i dybden med hver deres skrivestil og forhold til København. Essayet “Noter til udvalgte motiver” går vi ikke nær så meget i dybden med, fordi Rohdes essay “København Con Amore (En fantasi)” er mere relevant for at få et indblik i Søren Ulrik Thomsen og Jokum Rohdes daglige arbejde med bogen og fotografierne.

Metode Vi har valgt at behandle vores problem inden for dimensionerne ‘Tekst og Tegn’ og ‘Subjektivitet og Læring’. Vores projekt er humanistisk, og vores metodevalg er foretaget på baggrund af dette. Vi vil forsøge at analysere os frem til en fortolkning af “København Con Amore” og til, hvilke følelser der kommer til udtryk fra forfatternes side, samt hvilket formål, der er med bogen. I projektet vil vi arbejde med analyse af det tekstuelle indhold i bogen ved bl.a. at benytte os af en tekstnær analysemetode og at undersøge teksten med et ideologikritisk fokus. Vi vil forsøge at fortolke, hvilke temaer, der tages op, hvilke budskaber, der kommer til udtryk, og på hvilken måde forfatterne forholder sig kritisk til samtidens København. Billederne vil vi analysere og sætte i forbindelse med fototeoretiske overvejelser om blandt andet erindring (jf. Mette Sandbye). Vi vil undersøge, hvordan forskellige træk fra bogen kan siges at være

8

Gruppe 1, Hold E, Hus 44.3, Anslag: 115887, Normalsider: 48

nostalgiske og på hvilken måde (jf. Svetlana Boym), og desuden forholde os til bogen som stedslitteratur, (jf. Anne-Marie Mai.) Til sidst vil vi koble disse dele sammen og undersøge dem i forhold til bogens helhed – og omvendt – og bruge denne nye forståelse til at konkludere på vores problem. Vi har en hypotetisk forestilling om, at bogen er nostalgisk, og at den er det på en overvejende reflekterende og kritisk facon. Endvidere har vi en forforståelse af, hvilket budskab, der er dominerende i “København Con Amore.” I et forsøg på at sandsynliggøre (eller usandsynliggøre) vores hypotese, vil vi analysere tekst og billeder i “København Con Amore” i forhold til de udvalgte teorier, som har at gøre med nostalgi og hjemstavn. Til at besvare vores problemformulering vil vi benytte os af en kvalitativ, hermeneutisk metode (Jensen, 2011: 26-27). Kvalitativ metode er relevant for vores opgave, idet vi er interesserede i at opnå en dybdegående indsigt i forfatternes unikke oplevelse af København og de følelser for byen, som forfatterne giver udtryk for i bogen. ”Because people act on the basis of the ​ meanings they attribute to themselves and others, the focus of qualitative social science is on everyday life and its significance as perceived by the participants.” (Potter, 1996: 7) ​ Vores videnskabsteoretiske tilgang er hermeneutisk, idet vi betragter vores genstandsfelt som et subjekt snarere end et objekt og vil forsøge at indgå i en kommunikationsproces med det materiale, vi benytter os af. Vores forståelse og fortolkning af bogen vil vi tilpasse i takt med, at vi gennem arbejde med emnet får ny viden. Ud fra denne proces vil vi til sidst konkludere på vores problem. “Fortolkningen er en proces hvor man analyserer de enkelte dele i lyset af ​ teksten som helhed, og omvendt forstår helheden i relation til de enkelte dele – det der kaldes den hermeneutiske cirkel” (Jensen, 2011: 26). ​

Præsentation af værket “København Con Amore”

København Con Amore er en bog skrevet af Søren Ulrik Thomsen og Jokum Rohde og udgivet i 2006 af Ny Carlsberg Glyptotek i samarbejde med forlaget Vindrose. Bogen består af 346 fotografier af København og tre tekster, hvoraf én er skrevet af Thomsen og to af Rohde. Thomsen har skrevet den indledende tekst, og Rohde har skrevet kommentarer til nogle af billederne samt en afsluttende historie om bogens tilblivelse. Billederne portrætterer en del af København, som er ved at forsvinde. Motiverne er overvejende ældre og usamtidige forretningsfacader, værtshuse, skilte og baggårde, som – da

9

Gruppe 1, Hold E, Hus 44.3, Anslag: 115887, Normalsider: 48

bogen blev skrevet – enten allerede var ved at forsvinde eller var i fare for snart at gøre det. De to forfattere har taget næsten alle fotografierne selv, og kun omtrent et dusin af de mest teknisk udfordrende motiver har de overladt til en professionel fotograf, Erik Molberg Hansen. Desuden har forfatterne valgt at afslutte fotomontagen med tre billeder fra Susanne Mertz’ “Gadebilledet der Forsvandt” (1991) og tre fra L. R. O’Conner’s “Swinging Copenhagen” (1971). Mange af de fotograferede motiver i bogen er levn fra tider, i hvilke forfatterne har været unge i København og for første gang forelskede i byen. Minder og oplevelser fra forfatternes ungdom udgør derfor også store bestanddele af det skrevne stof.

Forfatterportræt Søren Ulrik Thomsen Søren Ulrik Thomsen er født i 1956 og voksede op med sine forældre i Kalundborg og flyttede dernæst til Stevns sammen med sine to yngre brødre. Som 16-årig, i 1972 flyttede han med familien til Store Kongensgade, et stenkast fra Kongens Nytorv. Søren Ulrik Thomsen startede med at gå på Rysenstens Gymnasium, men dumpede i 1.g og rykkede derefter over på Det Frie Gymnasium, hvilket han beskriver som ‘voldsomt venstreorienteret’ (Thomsen, 2017: ‘Kort selvbiografi’). Han opfattede København som langt mere sprudlende end de vante omgivelser på Stevns. Efter Gymnasiet begyndte Søren Ulrik Thomsen at læse litteraturvidenskab på Københavns Universitet, men afsluttede ikke studiet. Han begyndte allerede som barn i Kalundborg at skrive digte, og barndomshjemmet var godt polstret med billedkunst og litteratur (Thomsen, 2017, ‘Kort selvbiografi’). Under sin Studietid og femten år frem boede han i et lille klubværelse på Købmagergade (Thomsen, 2017, ‘Kort selvbiografi’). Her skrev han bl.a. digtsamlingen ‘Ukendt under den samme måne’ (1982) og andre værker. Engang imellem boede han i Gothersgade i en lille kælderlejlighed, hvor værket ‘City Slang’ (1981) blev til. I en alder af næsten 40 år boede Søren Ulrik Thomsen stadig på forskellige klubværelser i København og skrev digte og litteratur. I 1994 flyttede han til Bartholinsgade, og senere blev han gift med Nanette Quistorff. Her var han med til at skrive “København Con Amore”. ​

10

Gruppe 1, Hold E, Hus 44.3, Anslag: 115887, Normalsider: 48

I Havnegade boede redaktøren Poul Borum. Hans lejlighed blev brugt som en slags forfatterskole for unge digtere. Her kom Søren Ulrik Thomsen meget og skabte kontakter og litterære fællesskaber med andre 80’er-digtere. Det havde en stor betydning for Søren Ulrik Thomsen at komme i disse fællesskaber, som var med til at give ham inspiration til hans digte og litteratur. Han begyndte at forstå den tidsånd, han befandt sig i (Thomsen, 2017, ‘Punktiden og de tidlige 80’er’). Han befandt sig i en tid og et miljø, som var et modsvar til 70’ernes venstreorienterede aura:

“[...] tror jeg, at vi ønskede nogle klassiske dyder tilbage i poesien: Det visionært billedskabende, det musikalske, en sans for skønheden og alvoren, som længe havde været ude i kulden.“ (Thomsen, 2017, ‘Punktiden og de tidlige 80’er’). ​

Søren Ulrik Thomsens litteratur er præget af hans samtid. Han var en del af postmodernismen og punkkulturen. Både Sort Sol og Lars H.U.G. har lavet musik til nogle af hans digte. Søren Ulrik Thomsen befinder sig i et litterært miljø sammen med blandt andre Michael Strunge og Jens Fink-Jensen (Thomsen, 2017, ‘Punktiden og de tidlige 80’er’).

Jokum Rohde Jokum Rohde er dramatiker og forfatter. Han er født i København i 1970 i en familie, der har haft meget at gøre med kunstscenen. Rohde debuterede i 1993 som dramatiker med stykket “To Dage ud fra Lørdag Nat” og i 1994 som forfatter med bogen “Jonas’ Bog”. Han har siden bidraget med mangt og meget til den danske kulturscene – især med sine dramatiske værker og opsætninger, men også i form af romaner og noveller. Mange af hans værker handler om det makabre og det erotiske og mange har med undergrunden at gøre. Han portrætterer ofte