FILM#26 / December 2002
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
BLOCKBUSTERSYNDROMET HÆRGER WWW.KØBENDOKUMENTAR.DK LEARNING BY LAUGHING Nedenstående billede var blot et af flere, der var i spil, At kort- og dokumentarfilm skal ses, er alle enige Der blev gået til den med fnis, flyttefilm og frømands- da Elsker dig for evigt skulle lanceres. Tests, trackings, om. Men af hvem? Og hvordan? Områdedirektør dragter, da Anja, Emma, Louise og Sara Simone prøvede større markedsføringsbudgetter, flere filmkopier – det for Distribution & Formidling i DFI, Anders Geertsen, kræfter med filmhåndværket i FILM-X. DFI præsenterer er virkeligheden i dagens filmdistribution. Tema: skriver om distribution. en verdensnyhed: Et digitalt filmstudie for børn og unge. Distribution. SIDE 10 SIDE 7 SIDE 24 l1l FILM UDGIVES OG DISTRIBUERES AF#26 DET DANSKE FILMINSTITUT / DECEMBER 2002 SIDE 2 / FILM#26 / FILM NYT l1l DECEMBER 2002 / 4. ÅRGANG #26#26 INDHOLD UDGIVET AF: Det Danske Filminstitut NOTATER OM FILMPOLITIK interview med Henning Camre . 3 REDAKTØRER: Agnete Dorph Stjernfelt Susanna Neimann REDAKTION: Lars Fiil–Jensen LANG HISTORIE OM KORT & DOK distribution . 7 Vicki Synnott EKSTERN REDAKTION: Kim Foss BLOCKBUSTERSYNDROMET HÆRGER filmdistribution . 10 Rumle Hammerich Loke Havn DANSK FILMS SUCCES fra et lanceringsmæssigt perspektiv . 14 Tue Steen Müller ART DIRECTORS: Anne Hemp HVOR DRØMMEN BLIVER TIL VIRKELIGHED Mette Schramm . 16 Pernille Volder Lund DESIGN: Koch & Täckman TYPOGRAFI: Millton (e©) Reg.+Bold KUNSTBIOGRAFEN SOM MULTIPLEX Grand Teatret . 18 Cendia (e©) Underton (e©) TESTS, TAL & TRACKING lanceringsstøtteordningen . 20 PAPIR: Munken Lynx 100 gr. TRYK: Holbæk Center–Tryk A/S 2002 I DE DANSKE BIOGRAFER status . 22 OPLAG: 6.000 ISSN: 1399–2813 MEDIA PLUS KURSER new media . 23 FILM-X learning by laughing . 24 Forside: Elsker dig for evigt TØSEBANDEN I STUDIET ved Kim Skotte . 26 Plakatudkast: Paul Wilson/Yellow 1 FILM-X introduktion ved daglig leder Anne Bertram . 28 BRUG BLADET DET DANSKE FILMINSTITUT FILM modtager meget gerne indlæg Gothersgade 55, 1123 København K SAGSBEHANDLING OG DEN MODERNE AUTEUR debat . 30 og idéer til kommende numre. Skriv til Tlf +45 3374 3400 [email protected] eller [email protected] NYE BØGER bogomtaler . 31 DEADLINE FOR #27 OG #28 ABONNEMENT NYE FILM i Det Danske Filminstituts distribution . 35 FILM#27 udkommer på engelsk i februar [email protected] 2003 i forbindelse med filmfestivalen i FILM NYT diverse . 39 Berlin. Deadline for #28 3. februar 2003. DFI-STØTTER 30. maj–25. november. 41 DET DANSKE FILMINSTITUTS BIBLIOTEK FILM-X ER ÅBNET BESØG BIBLIOTEKETS NYE WEBSIDE WWW.BIBLIOTEK.DFI.DK SE WWW.FILM-X.DK PORTRÆT / FILM#26 / SIDE 3 NOTATER OM Interview. Henning Camre gør status efter fire år i Filminstituttets direktørstol med kampe og kritik, men succes på de fleste centrale områder. ”Gennem slagsmål og dialog har vi kæmpet os frem til flere penge og et nyt ståsted for dansk film,” siger Camre, der nu tager hul på den nye handlingsplan 2003–2006. FILMPOLITIK AF LISELOTTE MICHELSEN OG MORTEN PIIL samling og målbevidsthed i den danske filmpolitik og sikrede dansk film et økonomisk løft, kun få kunne drømme om. En samtale med Henning Camre kan få én til at tænke på instruktøren Claude Chabrols erklærede højeste ønske: “Jeg VERDEN SKAL LAVES OM vil være ubestridelig!” Man fornemmer hurtigt, at man sidder Ambitioner har Henning Camre aldrig manglet. Lige siden overfor et menneske, der nok ønsker at udøve magt, men i han blev filmskolerektor, har det – som han selv udtrykker lige så høj grad at argumentere ubestrideligt logisk for sine det – ligget i hans langsigtede tankegang at lave verden om. beslutninger. Hverken mere eller mindre. Forandringer har fulgt i hans Det er 15 år siden, den mandlige part af denne artikels fodspor, og det har givet ham succes hos nogle og gjort ham forfattere lavede sit første interview med Camre om hans upopulær hos andre. filmpolitiske visioner. Og det er slående, at han i dag fortæller ”Hvis man vil lave noget om, har man et afmålt stykke tid med præcis den samme glød og gnist og intense pragmatik til at få det til at fungere,” siger han. ”Da jeg tiltrådte som som dengang; om den situation dansk film står i, nu hvor den direktør for DFI skulle jeg sammenlægge tre institutioner – fire-årige handlingsplan er ført til ende, og en ny begynder; Filminstituttet, Statens Filmcentral og Filmmuseet – som havde om hvad der kræves, for at dansk film skal kunne blomstre; hver deres ideer og baggrund. En hel masse mennesker skulle og, ikke mindst, om hvad der kræves af Camre selv som det flyttes rundt, kulturmønstre skulle brydes – og der er jo altid offentlige støttesystems fremmeste forvalter. modstand mod forandringer. Som leder har jeg også lært, at På mange kan han angiveligt virke kølig – arrogant, siger man i sin iver efter at omlægge ting ikke skal glemme at se nogle. Men et faktum er det, at hans uformindskede engagement sig over skulderen og forsikre sig, om tropperne nu er med,” med dets særlige blanding af ildhu og fornuft har udfoldet sig tilføjer Camre med et ulvesmil, som ikke er uden selvironi. til gavn for dansk film gennem tre årtier. Først som Bodil- ”I dag synes jeg, at arbejdsklimaet overordnet set er fint. vindende fotograf, dernæst som en særdeles succesrig leder Det har jo aldrig været tanken, at nogen skulle bøde for en af Den Danske Filmskole. Og endelig som manden, der skabte sammenlægning. Men vi kan jo ikke lyve os bort fra, at SIDE 4 / FILM#26 / PORTRÆT omlægningen har betydet en stor udskiftning i personale. Det færre danske film, simpelthen fordi der så er færre alternativer skyldes primært, at der med det nye institut fulgte nye opgaver, at vælge imellem for publikum. Kvalitet er uløseligt forbundet som krævede personer med andre kvalifikationer, end der med volumen, og det har vores politiske forhandlingspartnere havde været brug for tidligere.” heldigvis forstået. Allerede på Filmskolen opfordrede Camre eleverne til ikke Under forhandlingerne om den nye filmaftale har dansk films blot at gå ud og få et job – det kan enhver jo, som han siger – succes været et af Filminstituttets stærke kort. men til at gå ud og lave verden om. Camre overtog i 1975 en Det virker jo mere overbevisende at sige: Se hvor godt det filmskole, der i flere år havde fungeret som en slags udvidet går! Vi må have flere penge, så det kan fortsætte og blive kursusvirksomhed og fik frie hænder til at genopbygge skolen endnu bedre, end at stå og sige: Det går rigtig skidt, men hvis fra grunden. Han inviterede gæstelærere fra hele verden, vi får en masse penge, skal det nok blive godt. Og hvad skyldes ansatte et karismatisk akademisk fliphovede ved navn Mogens det så, at dansk film i den grad gør sig gældende både her- Rukov som manuskriptlærer, forhøjede kravene til eleverne hjemme og internationalt? Udover at de er gode, tror jeg, det og gav sig selv en margin for at lave fejltagelser bare de var er fordi, de har en identitet. Det er karakteristisk ved filmene, interessante fejltagelser. Og mens han i stille stunder speku- at personlige tanker og forestillinger og universelle problem- lerede på, om det nogensinde ville lykkes for hans elever at stillinger bliver belyst gennem talenter, der tydeligvis har komme ud og lave dansk films verden om, arbejdede han rødder et sted. Denne fornemmelse af et utvetydigt tilhørssted videre på skolen med Mogens Rukov som en tæt tilknyttet bliver straks mindre klar, hvis filmene er engelsksprogede.” sparringspartner og inspirator. NEDSKÆRINGER OG TALENTUDVIKLING SLAGSMÅL OG DIALOG PÅ NO BUDGET I dag er det klart for enhver, at Camres indsats på Filmskolen Men trods mange gode argumenter har sparekniven alligevel var en stor succes. Men hvad tænker Henning Camre, når han ramt DFI. Der skal i den kommende periode spares 25 mio. i sender det indre blik tilbage gennem de fire forgangne år? tilskud og 11 mio. i drift. Kun spillefilmene vil få samme støtte Valgte han rigtigt ved at sige sin stilling op som rektor for den som i forrige periode – ”for politikerne ved jo, at ellers bliver britiske National Film & Television School og blive leder af der skrevet om det i aviserne,” bemærker Camre med DFI? Har det været det hele værd? slet skjult sarkasme. Hvad angår driften, bliver noget hentet ”Det var en svær beslutning at sige ja til dette job. Jeg havde ind ved, at Århus-afdelingen lukkes, mens resten af beløbet på det tidspunkt ikke planer om at flytte tilbage til Danmark. skal spares i Instituttets kerneområder – Cinemateket, Film- Men der var to meget interessante aspekter ved jobbet. For arkivet, formidling og festivalarbejdet. ”Vi har mere end det første gav ideen om et samlet filminstitut og en samlet opfyldt de krav, som lå i det gamle forlig, og det synes vi filmpolitik en reel mulighed for at skabe et kvalitetsmæssigt burde være belønnet. Men som det er nu, skal der spares. På løft på alle niveauer. For det andet så det ud som om, at alt det, tilskudsområdet er der områder, der kan blive ramt.” jeg havde arbejdet for i min tid på Den Danske Filmskole, var Men der bliver alligevel plads til nye tiltag i den kommende begyndt at bære frugt – vi havde tydeligvis uddannet nogle periode. Et af dem er talentudviklingen finansieret af en no rigtig dygtige folk – og så var det naturligt at tage fat i den budget/lowbudgetfond, som får et beløb på 26 mio. at gøre anden ende og få tingene til at køre dér. Men inden jeg sagde godt med – 18 mio. fra DFI og 8 mio. fra tv. Den nye talent- ja, betingede jeg mig, at Bekendtgørelsen i Filmloven skulle udviklingspulje skal baseres på en samarbejdsaftale mellem laves om, og jeg sikrede mig, at bestyrelsen forstod, hvad der tv-stationerne og filminstituttet. skulle ske.