København Con Amore

København Con Amore

Gruppe 1, Hold E, Hus 44.3, Anslag: 115887, Normalsider: 48 København Con Amore HUM.BACH - Den humanistiske bachelor på RUC: Forårssemesteret 2017 2. Semester Hold E, hus 44.3 Gruppe 1 Anslag: 115887 Normalsider: 48,3 Vejleder: Charlotte Engberg Gruppemedlemmer: Dennis Bo Hansen, studienummer: 59849, RUC-Mail: [email protected] ​ Mette-Marie Fogh Kiberg, studienummer: 60124, RUC-Mail: [email protected] ​ Nina Amanda Rosengård Bengtsson, studienummer: 59818, RUC-Mail: [email protected] ​ Sarah Sofie Schjødt-Hansen, studienummer: 57024, RUC-Mail: [email protected] ​ 1 Gruppe 1, Hold E, Hus 44.3, Anslag: 115887, Normalsider: 48 Abstract This study looks at the book “København Con Amore” by Søren Ulrik Thomsen and Jokum Rohde. Our methodological approach is qualitative and hermeneutical. The purpose of our research is to analyse and interpret the literary and visual contents of the book and examine and discuss our findings as they pertain to a select range of literary, psychological and photo analytic theories. As an initial supposition we believe that “København Con Amore” has a predominant nostalgic theme and that it bears typical traits of hometown themed literature. As we seek to reveal and define the nostalgic dimension of the book, we draw upon the work of Svetlana Boym in “The Future of Nostalgia” – particularly her differentiation between restorative and reflective nostalgia – and furthermore on the psychological research of Constantine Sedikides which argues that nostalgia is a positive feeling and a psychological resource. In the analysis of both the photos and the essays of the book our main focus is on the themes of memory and nostalgia and on which aspects of Copenhagen make the authors feel ‘at home’. Based on these examinations we finally conclude that “København Con Amore” is a reflectively nostalgic book, created predominantly as a product of the authors’ desire to capture and perpetuate their subjective love of a disappearing heterogeneous Copenhagen. 2 Gruppe 1, Hold E, Hus 44.3, Anslag: 115887, Normalsider: 48 Indholdsfortegnelse Indledning 5 Problemfelt 5 Problemformulering 6 Dimensionsforankring 7 Tekst og tegn 7 Subjektivitet og læring 7 Afgrænsning 7 Metode 8 Præsentation af værket “København Con Amore” 9 Forfatterportræt 10 Søren Ulrik Thomsen 10 Jokum Rohde 11 Portræt af teoretikere 12 Svetlana Boym 12 Constantine Sedikides 12 Anne-Marie Mai 12 Mette Sandbye 13 Teori 13 Sted og hjemstavn 13 Nostalgi 15 Fra neurologisk sygdom til psykologisk ressource 15 Nostalgi og narrativ identitet 16 Restorativ og refleksiv nostalgi 17 Hvad gør litteraturen ved stedet? 19 Fotografiet 21 Fotografiet og erindring 21 Introduktion til essay-genren 25 Essayet “Hverdag, eventyr og tilfældighed” af Søren Ulrik Thomsen 26 Hvad karakteriserer essayet, og hvordan kommer det til udtryk? 26 Hvem henvender essayet sig til? 29 Essayets kritik 30 Hvad siger essayet om forfatteren? 31 Essayet “Noter til udvalgte motiver” af Jokum Rohde 31 Essayet “København Con Amore (En fantasi)” af Jokum Rohde 32 København i rivende udvikling 32 Præsentation af essayet 32 3 Gruppe 1, Hold E, Hus 44.3, Anslag: 115887, Normalsider: 48 Analyse og fortolkning 33 København og erindring i fotografiet 44 Nostalgi i det moderne samfund 48 Restorativ nostalgi i “København Con Amore” 49 Refleksiv nostalgi i “København Con Amore” 50 ‘Con Amore’ - Nostalgi for lystens skyld 52 Overvejelser om konklusionen i forhold til den valgte metode 54 Konklusion 54 Litteraturliste 56 Bøger 56 Hjemmesider 57 4 Gruppe 1, Hold E, Hus 44.3, Anslag: 115887, Normalsider: 48 Indledning Problemfelt En dreng kommer løbende, en ældre dame sidder på en bænk, en mand med fuld fart kommer cyklende, bilerne dytter, og busserne suser forbi. Når du står af toget på Københavns Hovedbanegård, mærker du straks storbyens mangfoldighed og travlhed. Vi interesserer os meget for København, da vi alle har en tilknytning til København og gør brug af byens rum på den ene og den anden måde. Vi slentrer rundt i gamle gader, på torve og pladser, og fantaserer om fortiden, der var engang. Vi mødes med en god ven eller en veninde, og sidder på en bænk ud mod én af byens mange kanaler og nyder en øl under solens stråler. Vi ‘kæmper’ os frem i myldretiden for at nå til job eller universitet i rette tid. Det er ligemeget, om det er hverdag eller fritid, så glædes vi stadig ved at færdes rundt i dejlige København. Derfor er det interessant for os at læse om, hvordan forfattere bliver inspireret af København i deres værker. Vi vil tage udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsen og Jokum Rohdes bog “København Con Amore”, der handler om de små ting i det store hele, ​ altså ting vi omgiver os med og som er en del af vores hverdag, men hvor længe? Som så mange andre storbyer er København også i en rivende forandring og udvikling. Gamle bygninger, gamle butiksfacader, gamle værtshuse forsvinder, steder som folk har haft et nært og særligt forhold til. Nu er disse ting kun bevaret i det enkelte menneskes erindring. Vi vil analysere bogen og gøre rede for samspillet mellem tekst og billeder, og hvordan den nostalgi, der udspiller sig i bogens tekst og billeder, repræsenteres. Vi mener at kunne se, at der er et tydeligt nostalgisk tema i “København Con Amore”, og vi vil derfor analysere bogen med dette som hypotese og undersøge, hvor og hvordan denne nostalgi kommer til udtryk i billeder og tekst. I øvrigt vil vi forsøge at placere de beviser for forfatternes nostalgi, som vi forventer at finde, inden for en af de to former for nostalgi, Svetlana Boym skelner imellem i sin bog “The Future of Nostalgia”. Nostalgi blev oprindeligt set som en sygdom, og skønt denne opfattelse for længst er blevet erstattet med at se nostalgi som en almindelig menneskelig følelse, der på mange måder menes at være positiv og gavnlig, er nostalgi i nogle forbindelser stadig tabubelagt. Ifølge Boym kan nostalgi tage sig ud på to forskellige måder: som ‘restorativ nostalgi’ eller som ‘refleksiv 5 Gruppe 1, Hold E, Hus 44.3, Anslag: 115887, Normalsider: 48 nostalgi’. Den restorative nostalgiker ser fortiden som værende bedre end nutiden, og som indeholdende noget, der bør gengives eller restaureres i nutiden, mens den refleksive nostalgiker bruger fortiden på en anden, mere reflekterende facon. Refleksiv nostalgi er således ikke det at ønske fortiden tilbage, men i stedet at bruge fortiden til at reflektere over nutiden. En refleksiv nostalgiker bruger fortiden som redskab til fortolkning af forestående situationer og begivenheder, som incitament til refleksion over og ændring af nutidige tilstande, som middel til at lægge planer for fremtiden og som en hjælp til at danne og fastholde en individuel, narrativ identitet og et fælles forståelses- og sammenholdsgrundlag med andre mennesker. Den refleksive nostalgi virker hos Boym til at være udelukkende positiv, men den restorative nostalgi indeholder forskellige potentielt negative aspekter. De to slags udelukker ikke nødvendigvis hinanden, og vi forventer således at kunne se en vis blanding af restorativ og refleksiv nostalgi i “København Con Amore”. Vi mener dog, at bogen først og fremmest synes at give udtryk for en refleksivt nostalgisk tilgang til fortiden, og at dens nostalgiske træk derfor ikke kan anskues som bidragende til det negative billede, nogle mennesker har af nostalgi. Vi vil også kigge på, hvordan København som hjemstavn kommer til udtryk i “København Con Amore” essays, og hvilken kærlighed Søren Ulrik Thomsen og Jokum Rohde har til deres by. Det er igennem denne ‘lystfulde vandring’, at deres subjektive indtryk kommer til udtryk i bogen, både i form af tekst og billeder. Man kan på mange måder sige, at fotobogen er Thomsens og Rohdes kærlighedserklæring til København. Problemformulering København har skabt en bestemt stemning hos Søren Ulrik Thomsen og Jokum Rohde. Men hvilket indtryk har byen efterladt hos de to herrer, og hvordan kommer dette til udtryk i tekst og billeder i værket “København Con Amore”? Giver forfatterne udtryk for nostalgiske tanker og hjemstavnsfølelser, og hvilken form for nostalgi er der tale om? 6 Gruppe 1, Hold E, Hus 44.3, Anslag: 115887, Normalsider: 48 Dimensionsforankring Tekst og tegn Tekst og tegn-dimensionen vil vi opfylde ved at anvende metoder til tekst- og billedeanalyse, og det vil vi gøre ved at se på de forskellige tegnsystemer i bogen “København Con Amore”s essays og fotografier. Vi vil se på, hvilken funktion og form teksterne har og samtidig fortolke teksterne og fotografierne. Vi vil bruge dimensionen tekst og tegn til at svare på vores problemformulering. Vores forankring af dimensionen tekst og tegn inddrager et litterært værk “København Con Amore”, som er hoveddelen af vores problemformulering; dertil bruger vi metoder til at belyse vores litterære værk. Subjektivitet og læring I denne dimensionsforankring, vil vi se på subjektets samspil med den litteratur som vi berører. Vi vil bruge dimensionen til at belyse den menneskelige følelse af nostalgi og hjemstavns-tilknytning. Vi vil belyse nostalgien i “København Con Amore” ud fra blandt andet Sedikides’ teori om, at nostalgi har betydning for identitetsskabende og sociale psykologiske funktioner. Derudover vil vi bruge dimensionen til at belyse begrebet hjemstavnshistorie, og hvordan denne teori knyttes til Søren Ulrik Thomsen og Jokum Rohdes personlige forhold til København. Vi vil også se på, hvorvidt nostalgien i bogen kan siges at være refleksiv eller restorativ nostalgi. Ydermere vil vi belyse hvordan fotografiet kan skabe en erindring hos betragteren, og hvordan betragteren forholder sig til fotografiet som medium. Afgrænsning Vi har valgt at tage udgangspunkt i bogen “København Con Amore” for at kunne lave en dybdegående analyse af Søren Ulrik Thomsen og Jokum Rohdes syn på København. Til at starte med havde vi et ønske om at inddrage flere forfattere, der har skrevet om København, for derefter at sammenligne forfatternes syn på byen. Denne idé vurderede vi dog ville være for omfattende, og at der ikke ville være mulighed for på samme måde at kunne få en fyldestgørende dækning af forfatternes syn på København som by.

View Full Text

Details

  • File Type
    pdf
  • Upload Time
    -
  • Content Languages
    English
  • Upload User
    Anonymous/Not logged-in
  • File Pages
    57 Page
  • File Size
    -

Download

Channel Download Status
Express Download Enable

Copyright

We respect the copyrights and intellectual property rights of all users. All uploaded documents are either original works of the uploader or authorized works of the rightful owners.

  • Not to be reproduced or distributed without explicit permission.
  • Not used for commercial purposes outside of approved use cases.
  • Not used to infringe on the rights of the original creators.
  • If you believe any content infringes your copyright, please contact us immediately.

Support

For help with questions, suggestions, or problems, please contact us