DOCSLIB.ORG

Inhalt. Einleitung

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Inhalt. Einleitung Inhalt. Einleitung. IV. Die Maler des Lebens. sdte 34. Frankreich. 7 Bastien-Lepage, L'hermitte, Roll, Raffaelli, wde Nittis, Ferd. Heilbuth, Alb. Aublet, Jean Beraud, Ulysse Butin, Ed. Dantan, Henri Gervex, Duez, Friant, Goeneutte, Dagnan-Bouveret. — Die Landschafter: Seurat, Signac, Anquetin, Angrand, Luden Pissarro, Pointelin, Jan-Monchablon, Monte- nard, Dauphin, Rosset-Granget, Emile Barau, Daraoye, Boudin, Dumoulin, Lebourg, Victor Binet, Rene Billotte. — Die Porträtmaler: Fantin-Latour, Jacques Emile Blanche, Boldini. — Die Zeichner: Cheret, Willette, Forain, Paul Kenouard,' Daniel Vierge. ' . 35. S panien. - ' 56 Von Goya bis Fortuny. Mariano Fortuny. Officielle Bestrebungen zur Pflege der Geschichtsmakrei. Geringer Einfluss Manets. Die Spanier bleiben auch in ihren Bildern aus dem modernen Leben Fortunisten. Francisco Pradilla, Casado, Vera, Manuel Ramirez, Moreno Carbonero, Ricardo Villodas, Antonio Casanova y Estorach, Benliure y Gil, Checa, Francisco Amerigo, Viniegra y Lasso, Mas y Fondevilla, Alcazar Tejedor, Jose Villegas, Luis Jimenez, Martin Rico, Zamacois, Raimundo de Madrazo, Francisco Domingo, Emilio Sala y Frances, Antonio Fabres. 36. Italien. 75 Fortunys Einfluss auf die Italiener, besonders auf die Schule von Neapel. Domenico Morelli und seine Nachfolger. Fr. P. Michetti, Edoardo Dal- bono, Alceste Campriani, Giacomo di Chirico, Rubens Santoro, Edoardo Toffano, Giuseppe de Nigris. — Vorherrschen des Kostümbildes. Venedig: Favretto, Lonza. Florenz: Andreotti, Conti, Gelli, Vinea. — Die ver- einzelte Stellung Segantinis. — Sonst überwiegt noch die Anekdotenmalerei. Chierici, Rotta, Vannuttelli, Monteverde, Tito. Weshalb sich die Weiter- entwicklung der modernen Kunst überhaupt weniger auf romanischem als auf germanischem Boden vollzog. • 37. England. 93 Allgemeine Charakteristik der englischen Malerei. Die Ausläufer des Classi- cismus: Frederick Leighton, Prinsep, Poynter, Alma Tadema. — Japoni- sirende Tendenzen: Albert Moore. — Das Thierbild mit antiker Staffage: Briton Riviere. — Die alte Genremalerei erfährt durch George Mason und Frederick Walker eine Umgestaltung im Sinne des Naturalismus. — George H. Boughton, Phil. H. Calderon, Marcus Stone, G. D. Leslie, P. G. Morris, John R. Reid, Frank Hol). — Die Porträtisten: Ouless, J. J. Shannon, James Sant, Charles W. Furse, Hubert Herkomer. — Die Landschafter. Zickzack- entwicklung der englischen Landschaftsmalerei: Auf den Schultern Con- stables und Turners erhebt sich die Schule von Fontainebleau und der französische Impressionismus, während England unter Führung der Prae- http://d-nb.info/36691846X VI INHALT Seite. rafaeliten nach der entgegengesetzten Seite abschwenkt, bis es von Frank- reich die Anregung erhält, auf den alten Weg zurückzukehren. Cecil Lawson, James Clarke Hook, Vicat Cole, Colin Hunter, John Brett, Inchbold, Leader, Corbett, Ernest Parton, Marc Fishcr, John Whitc, Alfred East, J. Aumonier. — Die Seemaler: Henry Moore, W. L. Wyllie. — Die Bedeutung Venedigs für die englische Malerei: Clara Montalba, Luke Fildes, W. Logsdail, Henry Woods. — Französische Einflüsse: Dudley Hardv, Stott of Oldham, Stanhope Forbes. 38. Belgien. , 153 Wie von 1800—1830 David, von 1830—1850 Delaroche, so beherrscht von 1850—1870 Courbet die belgische Malerei. Charles de Groux, Henri de Braekeleer, Constantin Meunier, Charles Verlat, Louis Dubois, Jan Stob- baerts, Leop. Speekaert, Alfred Stevens, De Jonghe, Baugniet, die Ge- brüder Verhas, Charles Hermans. — Die Landschafter lenken zuerst in die Bahnen der Fontainebleauer und der Impressionisten ein. Uebersicht über die Geschichte der belgischen Landschaftsmalerei. Van'Asche, Verstappen, Marneffe, Lauters, Jacob-Jacobs. Kindermans, Fourmois, Schatnpheleer, . Roelofs, Lamoriniere, de Knyff. Hippolyte Boulenger und die Societe libre • des Beaux Arts. Theodore Baron, Jacques Rosseeis, Joseph Heymans, Coosemans, Asselbergs, Verstraete, Frans Courtens. — Die Thiermaler: Verboeckhoven, Alfred Verwce, Parmentier, De Greef, Leemputtcn, Leon Massaux, Marie Collaert. — Die Marinemaler: Clays, A. Bouvier, Lee- mans, A. Baertsoen, Louis Artan. — Die Porträtisten: Emile Wauters, Lievin de Winne, Agneesens, Lambrichs. — Allgemeine Charakteristik der belgischen Malerei. 39. Holland. 177 Wodurch sicli die holländische Malerei von der belgischen unterscheidet. Vor- geschichte der holländischen Kunstbestrebungen. Koekkoek, van Schendel, David Bles, Hermann ten Kate, Pienemann, Nuijen, Weissenbruch, Bos- boom, Schelfhout, Taurel, Waldorp, Kuytenbrower. — Josef Israels, Chr. Bisschop, Gerk Henkes, Albert Neuhuys, Ad. Artz, Pieter Oyens, Isaak Israels. — Die Landschafter: Jongkind, Jacob und Wilhelm Maris, Anton Mauve, H. W. Mesdag, De Haas, Apol, Klinkenberg, Basten, Roelofs, Blommers, Storm vans Gravesande, Tholen, Fr. Duchattel, Koldeweg, P. J. Gabriel. — Die Blumen- und Stilllebenmalerei: M. Rosenboom, J. Sande-Bakhuyzen. — Symbolistische Tendenzen: Jan Toorop. 40. Dänemark. 198 Verwandtschaft der dänischen Malerei mit der holländischen. Vorgeschichte der dänischen Kunstbestrebungen. Chr. Willi. Eckersberg und seine Be- deutung. Die Eckersbergschule: Rörbye, Bendz, Sonne, Christen Köbke, Roed, Küchler, Const. Hansen. Vilhelm Marstrand. Italien und der Orient: J. A. Krafft, Ernst Meyer, Petzholdt, Niels Simonsen. — Die nationale Bewegung der 40er Jahre führt die Malerei in die Heimath zurück. Ein- fluss Höyens. Jul. Exner, Frederik Vermehren, Chr. Dalsgaard. Ihre Intimität im Gegensatz zu der herkömmlichen Genremalerei. Die Land- schafter: Joh. Thomas Lundbye, Carlo Dalgas, Peter Christian Skovgaard, V. Kyhn, Gotfr. Rump. Die 'Marinemaler Emanuel Larsen, Frederik Sörensen, Anton Melbye. Ihre Bedeutung und ihre technischen Mängel. — Carl Bloch setzt an die Stelle dieser unbeholfenen, aber national selb- ständigen eine äusserlich glänzende, aber weniger eigenartige Malerei. Gertner, Elisabeth Jerichau-Baumann, Otto Bache, Vilhelm Rosenstand, Axel Heisted. — Seit der Pariser Ausstellung 1878 bildet sich die junge Schule, die mit reichen technischen Ausdrucksmitteln versehen zugleich die Eckersberg'sche Tradition intim zärtlicher Beobachtung wieder aufnimmt. Peter S. Kröyer, Laurits Regner Tuxen, Aug. Jerndorff, Viggo Johansen, Carl Thomsen, H. N. Hansen, Otto Haslund, Irminger, Engelsted, Lauritz INHALT VII Seite. Ring, Erik Henningsen, Fritz Syberg. Die See- und Fischermaler: Michael und Anna Ancher, Locher, Thorolf Pedersen. Die Landschafter: Viggo Pedersen, Philipsen, Thorwald Niss, Zacho, Gotfred Christcnsen, Julius Paulsen. Die »freien Aussteller«: Joachim und Niels Skovgaard, Th. Bindesböll, Agnes Slott-Möller, Harald Slott-Möller, J. F. Willumsen, V. Hammershöy, Johan Rohde, G. Seligmann, Karl Jensen. 41. Seh weden. • 262 Vorgeschichte der schwedischen Kunstbestrebungen. Die Classicisten: Per Krafft, Fredrik Westin, Elias Martin. — Erweiterung des Stoffgebietes durch den Romantismus: Plageman, Blommer, Fahlcrantz, Wilhelm Palm, Egron Lundgren. — Anfänge der heimischen Volksmalerei: Soedermark, Sandberg, Dahlström, Per Wickenberg, Karl Wahlbom, Aug. Lindholm, Amalia Lindegren, Nils Andersson. — Die düsseldorfische Periode: Karl d'Uncker, Bengt Nordenberg, Vilhelm Wallander, Anders Koskull, Aug. Jernberg, Ferd. Fagerlin. — Seit der Pariser Weltausstellung 1867 gehen die Schweden nicht mehr nach Düsseldorf, sondern nach Paris und München. Periode der Kostümmalerei und des altmeisterlichen Coloris- mus: Job. Kristoffer Boklund, Joh. Fredrik Hoeckert, Märten Eskil Winge, Aug. Malmström, Georg v. Rosen, Jul. Kronberg, Carl Gustav Hellquist, Gustav Cederström, Nils Forsberg. — Die Landschafter: Marcus Larsson, Alfred Wahlberg, G. Rydberg, Edv. Bergh. — Seit der Pariser Weltaus- stellung 1878 vollzieht sich der letzte Umwandlungsprocess, der die jungen Schweden in die Bahnen des Impressionismus lenkt. Die Pariser Schweden: Hugo Salmson, Aug. Hagborg, Vilhelm van Gegerfelt, Karl Skanberg, Hugo Birger. — Die in die Heimath Zurückgekehrten werden die Be- gründer einer neuen national-schwedischen Kunst. Charakter dieser Kunst im Gegensatz zur dänischen. Die Landschafter: Per Ekström, Nils Kreuger, Karl Nordström, Prinz Eugen, Robert Thegerström, Olof Arborelius, Axel Lindmann, Alfred Thörne, John Kindborg, Johan Krouthen, Adolf Nord- ling, Johan Ericson, Edv. Rosenberg, Ernst Lundström. — Die Thier- maler: Wennerberg, Brandelius, Georg Arsenius, Bruno Liljefors. •— Die Figurenmaler: Axel Kulle, Alf Wallander, Axel Borg, Johan Tiren, Allan Oesterlind, Oscar Björck, Carl Larsson, Ernst Josephson, Georg Pauli, Richard Bergh, Anders Zorn. 42. Norwegen. 304 Vorgeschichte der norwegischen Kunstbestrebungen. J. C. Dahl und seine Bedeutung. Knud Baade, Fearnley, Frich. — Die düsseldorfische Periode: Adolf Tidemand, Hans Gude, V. St. Lerche, Hans Dahl, Carl Hansen, Niels Björnson Möller, Aug. Cappelen, Morten-Müller, Ludwig Munthe, E. A. Normann, Knud Bergslien, Nicolai Arbo. — Seit der Mitte der 70 er Jahre wird München, seit 1880 Paris die hohe Schule der norweg- ischen Kunst. Die in Deutschland und Paris Gebliebenen: M. Grönvold, J. Ekenaes, Carl Frithjof-Smith, Grimelund. — Die nach Hause Zurück- gekehrten werden die Begründer einer national-norwegischen Kunst. Otto Sinding, Niels Gustav Wentzel, Jörgensen, Kolstoe, Christian Krohg. Christian Skredsvig, Eilif Peterssen. Die Landschafter-. Johan Theodor Eckersberg, Amandus Nilson, Fritz Thaulow, Gerhard Munthe, Dissen, Skramstadt, Gunnar Berg,. Edv. Diriks, Eylof Soot, Carl Uckermann, Harriet Backer, Kitty Kielland , Hansteen. — Die Illustration: Erik Werenskiold. Die finländische
Load more

Recommended publications
  • Alle Gode Ting Er Fem: Vik, Vangsnes, Arnafjorden, Feios, Fresvik 2 VINTERAVIS 2020 Vik Kommune – Midtpunktet I Nye Vestland Fylke Ja, Det Er Slik Det Er Vorte
    VIK KOMMUNE 2020 – Alle gode ting er fem: Vik, Vangsnes, Arnafjorden, Feios, Fresvik 2 VINTERAVIS 2020 Vik Kommune – midtpunktet i nye Vestland fylke Ja, det er slik det er vorte. Vik kor mykje flotte arbeidsfolk og eventuelt tek steget vidare. er, etter fylkessamanslåinga, innbyggjarar vi har i vår kom- Det som vi manglar i Vik, og den kommunen som ligg midt i mune. Teknisk etat i kommu- som vi må gjera noko med er nye Vestland fylke. nen stod på dag og natt for tilbodet til ungdom som ikkje Det er ikkje alle som var eini- å sikra vatn og infrastruktur. er med i idretten som eg har ge i denne fylkesreguleringa, Sognekraft jobba i tøft terreng nemnt ovanfor. Her bør vi klara men når den fyrst er kommen og ikkje utan fare for seg sjølve å få til eit etterlengta anlegg så må vi godta det og freista for at vi andre skulle ha straum. for motorsport, samt at vi klarar å komma best mogeleg ut av Tusen takk til alle dykk, de gjer å få på plass eit skytebanean- den nye situasjonen. Det er ein framifrå jobb. legg. Det ligg på blokka for ein gong for alle prova at Vik Idrettsbygda Vik har mykje å viktige prosjekt. er midtpunktet i nye Vestland. vera krye av. I skrivande stund Idretten er, saman med sku- Det er og slik at Bergen vert har Vik fått ein norgesmeistar i len den beste måten å inte- nye fylkeshovudstaden, natur- sjukamp. Gratulerer til Henrik grera våre nye landsmenn på. leg nok. Sogn, med alle sine Holmberg for ein flott presta- I Vik har vi vore gode på dette kvalitetar innan næringsliv, sjon.
    [Show full text]
  • Norske Kunstnere
    Norske kunstnere Tittel Forfatter Forlag, årstall Sider Pris Kunstnerportretter Karl Erik Harr Alver, Ivar B.M J.M. Stenersens Forlag A.S, 1981 112 90 HERB - Skarpe streker Backe, Anne Hoff Alfa Forlag AS, 2001 184 70 Jan Baker Baker, Jan Jan Baker, 51 40 Gerhard Munthes dekorative kunst Bakker, Hilmar Gyldendal Norsk Forlag, 1946 347 150 Edvard Munch 1863-1944, På dansk ved Bischoff, Ulrich Benedikt Taschen, 1991 96 40 Carl E. Anderberg Harald Kihle, retrospektiv utstilling Bjerke, Øivind Storm Galleri KB, 1995 107 40 Morten Juvet Bjerke, Øivind Storm Labyrinth Press, 2003 96 80 Leonard Rickhard Bjerke, Øivind Storm & Thorkildsen, J.W.Cappelens Forlag As, 1995 111 80 Åsmund Sentiments Bjertnæs, Sverre Galleri K, 2009 90 Maleren August Eiebakke Bjorvand, Einar Valdisholm Forlag, 1992 64 40 Broder Eysteinn. LILJA Bjørneboe, Bjørn Tiden Norsk forlag.1980 94 400 Mellom fargene, Nedtegnelser Bleken, Håkon Communicatio Forlag, 2002 113 70 Kunstmålar Nils Bergslien Borge, Danbolt, Raudberget, Bjørke Eget forlag Alf Borge, 1993 111 40 Gösta Hammarlund Borgen Johan & Berg, Knut Dreyers Forlag, 1977 158 70 Jens Johannessen, Maleri Brun, Hans-Jacob Grøndahl Dreyer, 1993 232 100 Frans Widerberg - malerier 1956 - 1996 Brun, Hans-Jacob & Ustvedt, Øystein Grøndahl og Dreyers Forlag AS, 1996 95 70 Edvard Munch - norske malere Bøe, Alf H. Aschehoug & co, 1992 63 80 Fugl i en vår Cappelen, Peder W. & Johannessen, Jens J.M. Stenersens Forlag A.S, 1979 71 140 Høstblad Cappelen, Peder W. & Johannessen, Jens J. M. Stenersens Forlag A.S, 63 80 Maleri Per Elsdorf Christiansen, Per Eldsdorf 60 40 Henrik Sørensen Christiansen, Sigurd Gyldendal Norsk Forlag, 1942 48 80 Henrik Sørensen Christiansen, Sigurd Gyldendal Norsk Forlag, 1942 48 30 Thorvald Erichsen, norske malere Christiansen, Sigurd (forord) Mittet & Co As, 1943 24 70 Dikt selv, Synnøve Anker Aurdal Danbolt, Hjørdis Grøndahl Dreyer, 1991 150 60 Bokgrafikeren Hans Gerhard Sørensen Durban, Arne Fabritius AS, 1984 60 60 Kaare Espolin Johnson, nummerert Durban, Arne J.M.
    [Show full text]
  • CHRISTIAN KROHG Tiden Omkring Kristiania-Bohemen
    KØBENHAVN, 16. JANUAR 2014 PRESSEMEDDELELSE CHRISTIAN KROHG Tiden omkring Kristiania-bohemen 8. februar - 1. juni 2014 Med fængslende blikke og masser af livsnerve! Sådan skildrede den norske maler Christian Krohg sin samtid. Igennem portrætformen satte han ansigt på et samfund i udvikling, og hans holdningsbetonede motiver vækker genklang i vor tids debat om den samfundsengagerende kunst. Kunstforeningen GL STRAND præsenterer en udstilling, der stiller skarpt på Christian Krohgs kunstneriske virke i årene 1880-1900, hvor portrættet var en metode for ham til at gribe det samfund, som han ønskede at forandre. Christian Krohg er én af Nordens store portrætmalere. Oslo. og design, arkitektur kunst, for Nasjonalmuseet Igennem maleriet kommenterede han på de Christian Krohg, samfundsmæssige omvæltninger og kulturelle strømninger, som prægede Kristiania – nu Oslo - i årene op til forrige århundredeskifte. Udstillingen i GL STRAND sætter fokus på Christian Krohgs Malerinden Oda Krohg portrætter som et bærende motiv og er en omfattende præsentation af hans produktion i disse år med mere end 50 værker. Udstillingen udfolder derfor et pulserende tidsbillede i Krohgs perspektiv. , 1885. 1885. , Christian Krohg skildrede livet omkring sig. Hans værker i perioden er kendetegnet ved stor indlevelse i tiden, hvad enten han portrætterede sin familie, tidens store ”Du skal male på sådan en måde, at du griber, rører, personligheder eller samfundets mest udsatte. Som maler, forarger eller glæder den store masse […] for det er journalist og samfundsdebattør gav Christian Krohg en vel derfor, at du har malet dit billede, vil jeg håbe.” stemme til samfundets nederste lag. I ærlige og sympatiske skildringer kastede Krohg et polemisk blik på sin samtids Christian Krohg i ”Om det eneste fornødne i kunsten”, 1888.
    [Show full text]
  • Malerier Og Tegninger 1 - 126
    FINE ART + ANTIQUES International auction 872 1 - 547 FINE ART + ANTIQUES International auction 872 AUCTION 30 May - 1 June 2017 PREVIEW Wednesday 24 May 3 pm - 6 pm Thursday 25 May Public Holiday Friday 26 May 11 am - 5 pm Saturday 27 May 11 am - 4 pm Sunday 28 May 11 am - 4 pm Monday 29 May 11 am - 5 pm or by appointment Bredgade 33 · DK-1260 Copenhagen K · Tel +45 8818 1111 · Fax +45 8818 1112 [email protected] · bruun-rasmussen.com 872_antik_s001-013_start.indd 1 04/05/17 18.37 Lot 66 DEADLINE FOR CLAIMING ITEMS: WEDNESDAY 21 JUNE Items bought at Auction 872 must be paid no later than eight days from the date of the invoice and claimed on Bredgade 33 by Wednesday 21 June at the latest. Otherwise, they will be moved to Bruun Rasmussen’s storage facility at Baltikavej 10 in Copenhagen at the buyer’s expense and risk. This transportation will cost DKK 150 per item VAT included, and storage will cost DKK 150 per item per week VAT included. SIDSTE FRIST FOR AFHENTNING: ONSDAG DEN 21. JUNI Effekter købt på auktion 872 skal være betalt senest 8 dage efter fakturadatoen og afhentet i Bredgade 33 senest onsdag den 21. juni. I modsat fald bliver de transporteret til Bruun Rasmussens lager på Baltikavej 10 i Københavns Nordhavn for købers regning og risiko. Transporten koster 150 kr. pr. effekt inkl. moms, og opbevaringen koster 150 kr. pr. effekt pr. påbegyndt uge inkl. moms. 872_antik_s001-013_start.indd 2 04/05/17 18.37 DAYS OF SALE ________________________________________________________ FINE ART + ANTIQUES Tuesday 30 May 4 pm Paintings
    [Show full text]
  • Results Autumn Classic Sale 559
    Results Autumn Classic Sale 559 No. Item Hammer price 1 Carl Johansson, Spring landscape. 22 000 SEK 2 Alfred Bergström, Summer landscape, Concarneau. 17 000 SEK 3 Georg Pauli, "Franskt landskap" (French landscape). 20 000 SEK 4 Georg Pauli, French landscape. Unsold 5 Carl Skånberg, Boats on the shore, coastal scene from the north of France. 16 000 SEK 6 Per Ewert, The harbour in Concarneau, Brittany. Unsold 7 Bror Oscar Eugen Börjeson, Still life. 25 000 SEK 8 Mina (Vilhelmina) Carlsson-Bredberg, Still life. 17 000 SEK 9 Emma Löwstedt-Chadwick, Angling boy. 14 500 SEK 10 Carl Trägårdh, Elegant lady by the sea. 72 000 SEK 11 Nils Kreuger, "Gråväder", Knapegård (Grey weather, Knapegård). 330 000 SEK 12 Nils Kreuger, "Tjur och ko vid Snärjebäcken", Knapegård (Bull and cow by 160 000 SEK Snärjebäcken, Knapegård). 13 Nils Kreuger, "Bessie vid krysantemumträdet" (Bessie by the chrysanthemum). Unsold 14 Nils Kreuger, Spring evening. 68 000 SEK 15 Nils Kreuger, "Vårafton" (Spring evening). 105 000 SEK 16 Helmer Osslund, "Hösttavla från Abisko" (Autumn painting from Abisko). 32 000 SEK 17 Helmer Osslund, "Niporna i Ångermanälven" (Sandbanks in the Ångerman river). 17 500 SEK 18 Helmer Osslund, Autumn landscape with dark skies. 25 000 SEK 19 Helmer Osslund, River landscape with darkening skies. 15 000 SEK 20 Helmer Osslund, Autumn landscape from Torne träsk with Lapporten. 410 000 SEK 21 Thure Wallner, Osprey in nest. 21 000 SEK 22 Thure Wallner, Winter landscape with partridges. 31 000 SEK 23 Thure Wallner, "Lövsångare i vårsol" (Willow warbler in spring sun). 19 000 SEK 24 Mosse Stoopendaal, "Rödhakar" (Redbreasts).
    [Show full text]
  • Engebret Café I Tid Og Rom
    Demokrati over toddy Et kulturhistorisk nærbilde av Engebret café i tid og rom Helene Huljev Masteroppgave i kulturhistorie KULH4990, 60 studiepoeng UNIVERSITETET I OSLO Høst 2015 II Demokrati over toddy: Et kulturhistorisk nærbilde av Engebret café i tid og rom III © Helene Huljev 2015 Demokrati over toddy: Et kulturhistorisk nærbilde av Engebret café i tid og rom Helene Huljev http://www.duo.uio.no/ Trykk: Allkopi, Oslo IV Sammendrag Engebret café er byens eldste, og eneste gjenværende café fra 1800-tallet. På 1800-tallet var cafékultur knyttet til de borgerlige kretser og et mannlig privilegium. I oppgaven skal jeg gi et kulturhistorisk nærbilde av Engebret café gjennom et empirisk studie av caféen som sted. Et overordnet perspektiv i oppgaven er tanken om at sted blir til gjennom prosesser som får betydning for våre idéer og omgivelser. Fra Engebret café finnes det mange fortellinger som er i spill, fortellinger som trekker linjer i tid og rom, og som på ulike måter tematiseres erfaring. Her spiller kunstnere og politikere roller som aktører i en borgerlig revolusjon. Og kvinnen rolle som furie. Alt dette og mer er roller som er utspilt inn på caféen og som på ulike vis påvirket kultur og samfunnsliv på 1800-tallet og vise-versa. I dag har Engebret café status som et offisielt kulturminne, men det har også status som minneverdig. I dette ligger det et samspill mellom kulturminnevernet og folkelige engasjement. Hva som anses som verneverdig er knyttet til valg og prioriteringer, og inngår også som en diskusjon om caféens plass som en del av byen i dag.
    [Show full text]
  • Introduction
    Notes Introduction 1. I am using the terms ‘space’ and ‘place’ in Michel de Certeau’s sense, in that ‘space is a practiced place’ (Certeau 1988: 117), and where, as Lefebvre puts it, ‘(Social) space is a (social) product’ (Lefebvre 1991: 26). Evelyn O’Malley has drawn my attention to the anthropocentric dangers of this theorisation, a problematic that I have not been able to deal with fully in this volume, although in Chapters 4 and 6 I begin to suggest a collaboration between human and non- human in the making of space. 2. I am extending the use of the term ‘ extra- daily’, which is more commonly associated with its use by theatre director Eugenio Barba to describe the per- former’s bodily behaviours, which are moved ‘away from daily techniques, creating a tension, a difference in potential, through which energy passes’ and ‘which appear to be based on the reality with which everyone is familiar, but which follow a logic which is not immediately recognisable’ (Barba and Savarese 1991: 18). 3. Architectural theorist Kenneth Frampton distinguishes between the ‘sceno- graphic’, which he considers ‘essentially representational’, and the ‘architec- tonic’ as the interpretation of the constructed form, in its relationship to place, referring ‘not only to the technical means of supporting the building, but also to the mythic reality of this structural achievement’ (Frampton 2007 [1987]: 375). He argues that postmodern architecture emphasises the scenographic over the architectonic and calls for new attention to the latter. However, in contemporary theatre production, this distinction does not always reflect the work of scenographers, so might prove reductive in this context.
    [Show full text]
  • Travelling in a Palimpsest
    MARIE-SOFIE LUNDSTRÖM Travelling in a Palimpsest FINNISH NINETEENTH-CENTURY PAINTERS’ ENCOUNTERS WITH SPANISH ART AND CULTURE TURKU 2007 Cover illustration: El Vito: Andalusian Dance, June 1881, drawing in pencil by Albert Edelfelt ISBN 978-952-12-1869-9 (digital version) ISBN 978-952-12-1868-2 (printed version) Painosalama Oy Turku 2007 Pre-print of a forthcoming publication with the same title, to be published by the Finnish Academy of Science and Letters, Humaniora, vol. 343, Helsinki 2007 ISBN 978-951-41-1010-8 CONTENTS PREFACE AND ACKNOWLEDGEMENTS. 5 INTRODUCTION . 11 Encountering Spanish Art and Culture: Nineteenth-Century Espagnolisme and Finland. 13 Methodological Issues . 14 On the Disposition . 17 Research Tools . 19 Theoretical Framework: Imagining, Experiencing ad Remembering Spain. 22 Painter-Tourists Staging Authenticity. 24 Memories of Experiences: The Souvenir. 28 Romanticism Against the Tide of Modernity. 31 Sources. 33 Review of the Research Literature. 37 1 THE LURE OF SPAIN. 43 1.1 “There is no such thing as the Pyrenees any more”. 47 1.1.1 Scholarly Sojourns and Romantic Travelling: Early Journeys to Spain. 48 1.1.2 Travelling in and from the Periphery: Finnish Voyagers . 55 2 “LES DIEUX ET LES DEMI-DIEUX DE LA PEINTURE” . 59 2.1 The Spell of Murillo: The Early Copies . 62 2.2 From Murillo to Velázquez: Tracing a Paradigm Shift in the 1860s . 73 3 ADOLF VON BECKER AND THE MANIÈRE ESPAGNOLE. 85 3.1 The Parisian Apprenticeship: Copied Spanishness . 96 3.2 Looking at WONDERS: Becker at the Prado. 102 3.3 Costumbrista Painting or Manière Espagnole? .
    [Show full text]
  • Indledning Inledning
    Indledning Inledning Skagen, som er Danmarks nordligste punkt, Skagen, som är Danmarks nordligaste punkt, har gennem årene tiltrukket mange kunstnere har genom åren dragit till sig många konstnä - på grund af de særlige lysforhold og de male - rer på grund av de säregna ljusforhållandena riske motiver i landskab og befolkning. I årene och de malerimässiga motiven i landskap och fra ca. 1875-1920 var her en ganske særlig pro - befolkning. Ungefär kring 1875-1920 fanns här duktiv og dygtig 'Kunstnerkoloni' og mange en helt enastående produktiv och duktig af disse malere er stadig populære og kendt konstnärskoloni, och många av de målare som verden over. ingick i den är fortfarande omtyckta och I Skagen fandt de mange malere og for - kända i hela varlden. fat tere, trods fælles motivkreds og inspiration, I Skagen finner de många målarna och hver sin stil og kolorit og skildrede forskellige for fattarna, trots gemensam motivkrets och nuancer af det farverige liv i det lille lokal- inspiration, var sin stil och kolorit. De skildrar samfund. Kunstnerkolonien blev en base med olika nyanser i det färgstarka livet bland orts - et fælles grundlag i arbejdet og diskussion- befolkningen och i konstnärskolonin, som blir erne om de nye strømninger indenfor kunst en gemensam grund för arbete och diskussio - og politik. Særligt gjorde impressionisterne – en ner med utgangspunkt från de nya ström ning - gruppe franske malere: Monet, Degas, Renoir, arna inom konsten och politiken. I synner het Sisley, Pissaro m.fl. et stort indtryk på bl.a. gör impressionisterna – en grupp franska må - Krøyer og Tuxen. Disse franskmænd gik imod lare: Monet, Degas, Renoir, Sisley, Pissarro det officielle kunstsyn og viste helt nye udtryk med flera, som opponerar sig mot den offici - både i motiver og farveanvendelse.
    [Show full text]
  • Reiselivet I Turistregionen Indre Sogn 1866–1910
    Reiselivet i turistregionen Indre Sogn 1866–1910 Miriam Kayser Digernes Masteroppgåve i region og regionalisering Institutt for arkeologi, historie, kultur- og religionsvitskap Vår 2016 1 Forord Det har vore moro, utfordrande og ikkje minst lærerikt å jobbe med denne oppgåva, og å vere ein del av masterprogrammet region og regionalisering 2014 til 2016. Trass vedtaket om nedlegginga, har alle på programmet gjort sitt beste for at vi fekk gjennomføre på lik linje med dei tidlegare studentane. Eg vil takke rettleiar Knut Grove for framifrå oppfølging. Han har oppmuntra og gitt god støtte til arbeidet undervegs. Vegen vidare var alltid lysare etter besøka hjå han. I tillegg vil eg takke alle medstudentane på programmet for gode tilbakemeldingar på alle masterseminara i løpet av året. Til slutt vil eg takke Jesse Kolya Bratt for at han vart med meg til Bergen på denne reisa, og for uendeleg med støtte og gode samtalar. 2 Innhaldsliste Forord .................................................................................................... 2 Innhaldsliste .......................................................................................... 3 1. Innleiing ............................................................................................. 5 1.1 Problemstillingane ............................................................................................. 6 1.2 Turistregionen Indre Sogn ................................................................................. 6 1.3 Kjelder ..............................................................................................................
    [Show full text]
  • Carl Larsson – Vänner & Ovänner Öppnar Den 13 Juni
    2013-06-03 11:05 CEST Carl Larsson – vänner & ovänner öppnar den 13 juni Den 13 juni öppnar Carl Larsson – vänner & ovänner i Nationalmuseums tillfälliga utställningslokaler på Konstakademien. Utställningen utgår från Carl Larssons nätverk och relationer och speglar det svenska konstlivet mellan 1870 och 1920. Utställningen har öppet 10 till 18 alla dagar i veckan, även måndagar, med kvällsöppet till 20 på tisdagar och torsdagar. Utställningen speglar det svenska konstlivet mellan omkring 1870 och 1920 genom Carl Larsson och hans nätverk och relationer, från bohemtillvaron i Stockholm, Paris och Grez-sur-Loing till 1910-talets politiska ställningstaganden i världskrigets skugga. I första hand handlar det om konstnärskolleger, lärare, samlare, kritiker och författare, men också om den egna familjekretsen, som han gjorde till motiv för många av sina mest kända bilder. Utställningen visas i tre salar i Nationalmuseums tillfälliga lokaler på Konstakademien på Fredsgatan 12 och omfattar omkring 120 konstverk, varav drygt 100 av Carl Larsson själv. Bland övriga konstnärer märks Julia Beck, Hugo Birger, Oscar Björck, Eva Bonnier, Per Hasselberg, Ernst Josephson, Karl Nordström, Hanna Pauli, Georg Pauli och Anders Zorn. Utställningen pågår från den 13 juni till den 3 november 2013. Katalog Till utställningen hör en bildrik katalog i svensk, engelsk och tysk upplaga med texter av bland andra Carl Larsson-experterna Görel Cavalli-Björkman, Per I. Gedin och Torsten Gunnarsson samt av utställningens kommissarie Martin Olin. I samband med utställningen ger bokförlaget Langenskiöld i samarbete med Nationalmuseum ut Min första bok om Carl Larsson (0-113 år), en bok för barn och vuxna i alla åldrar. Boken innehåller bilder av verk från museets samlingar.
    [Show full text]
  • Tråder Fra Tegneskolen Til Kunst- Akademiet: Tegneundervisningen Ved Statens Kunstakademi Fra 1909-1925
    Tråder fra Tegneskolen til Kunst- akademiet: Tegneundervisningen ved Statens kunstakademi fra 1909-1925 Åse Anna Markussen TRÅDER FRA TEGNESKOLEN TIL KUNSTAKADEMIET – tegneundervisningen ved Statens kunstakademi fra 1909-1925 av Åse Anna Markussen, førstebibliotekar Kunsthøgskolen i Oslo Statens kunstakademi ble opprettet ved kongelig resolusjon i 1909. Ganske sikkert var opptaksvilkårene basert på tegning den gang som i alle senere år helt fram til 1990-tallet. Man tegnet akt en uke under prøven. Som kjent var tegning helt grunnleggende ved all klassisk akademiundervisning. Nå var riktignok Statens kunstakademi langt fra et klassisk kunstakademi, men fra 1909 til 1925 var en av de tre små klassene en såkalt tegneklasse, der man tegnet etter levende, naken modell fire timer daglig. Da Matisse-eleven Axel Revold (1887-1962) etterfulgte Christian Krohg (1852-1925) som professor i 1925, gikk man over til professorklasser. Et lite summarisk tilbakeblikk. Det er som om Statens kunstakademi, eller Statens akademi for malere og billedhuggere som det også het, presset seg fram ved møysommelige bestrebelser gjennom mer enn 50 år, bestrebelser som i hovedsak kom fra billedkunstnerne selv. Både Hans Gude og J. C. Dahl skal ha syslet med planer om å åpne en alternativ, privat kunstskole i Christiania, og i 1850- årene skal Norske Selskabs medlemmer ha drøftet mulighetene for å stifte et kunstakademi og tilskrevet Gude om saken.1 Etter at Tegneskolen fjernet kunst både fra navn og gavn i 1869 ser vi at Nasjonalgalleriet (eg. Den norske stats sentralmuseum for billedkunst) i 1871 la fram planer om å opprette en offentlig malerskole lik den Eckersberg hadde drevet fra 1859 til sin død i 1870.
    [Show full text]